KURSUSGANG

Transkript

1 Andreas Wester Hansen Slides brugt i undervisning på kurset Udvidet offentlig organisationsteori med særlig fokus på branding, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, KURSUSGANG

2 Dagsorden Siden sidst + materiale (semesterhylde og læseplan) Gruppeinddeling Gennemgang af tekster Gruppediskussion og plenum

3 Dagsorden Materiale semesterhylde og læseplan Gruppeinddeling Gennemgang af tekster Gruppediskussion og plenum

4 Gruppeinddeling Konservative (9) Claus Jepsen, Sarah L. E. Svendsen, Camilla Nowak Rasmussen, Louise Kjeldsen, Sune Christian Lodal, Rasmus Christensen, Stefan Agger; Mads R. Krogh; Casper Dahl KGL-Teater (9) Mads Frederik Fischer-Møller, Jeppe Bruus, Bjørg Gamst, Morten Øyen Jensen, Sven Gunge Pedersen, Nikolaj Vitting Hermann, Jeppe Albers; Morten Øyen Jensen; Jeannette Liv Østergaard DR (9) Ida Kragh-Ryding, Gry Midttun, Christian Riegels Hjorth, Sara Ventzel, Kathrine Alexandrowiz, Anna Thaysen, Rasmus Bønneland, Tina Breum, Christine Sørensen SKAT (12) Stine Hald Larsen, Nina Vasehus, Malene Borggreen Jensen, Kristina L. Q. Petersen, Sibel Atay, Dea Cecilie Forchhammer, Mathias Lydholm Rasmussen; Stefan Lildal-Jensen, Mikaela Simonsen, Emil Sahles, Barbara Lunn, Theis Greve Hansen

5 I grupper Sæt jer I grupperne Tag en hurtig runde om hvem I er (5 min.) Udpeg en referant for i dag dokumenterer diskussioner og lægger på hjemmeside fredag + fremlægger gruppens diskussioner I plenum Hvem holder oplæg de enkelte gange? Oplæg der holdes to oplæg pr. gang, hver af 10 min. Empirisk pointe. Gå ind I det empiriske materiale og forbered særligt med henblik på dagens emne Teoretisk pointe. Hvad er det centrale teoretiske bidrag til dagen, hvordan kan det problematiseres? Hovedpointer fra oplæg dokumenteres som del af afrapportering fra hver gang

6 Gruppeoplæg de næste gange fordel To personer pr. gruppe pr. gang (empiri + teori) Offentlig ledelse og udviklingen af den offentlige sektor Organisationsbranding Introduktion til brand-system / arkitektur Den rationelle model: Business cases Den institutionelle model: Kultur Den institutionelle model II: Myte og image Organisering for effektivt branding

7 Gruppeoplæg om supplerende org. opskrifter Dato Org. opskrift Forsvarer Kritiker Digital forvaltning Konservative Kgl. Teater Lean DR SKAT Innovation KGL Teater Konservative Service Management SKAT DR Shared Services AWH Alle Forsvar (10 min). Kort præsentation af opskriften Forsvar for opskriften hvorfor er netop denne opskrift velegnet til offentlige organisationer Take-away: Metafor der forsvarer Kritik (10 min). Kort præsentation af opskriften Kritik af opskriften hvorfor dur denne opskrift overhovedet ikke i offentlige organisationer Take-away: Metafor der kritiserer Plenum (10 min). For og imod

8 Dagsorden Materiale semesterhylde og læseplan Gruppeinddeling Gennemgang af tekster Gruppediskussion og plenum

9 Gruppediskussion I Til kapitel 1: Hvad er, efter din mening, den mest centrale forskel på private og offentlige organisationer? Hvordan er denne forskel relevant i forhold til arbejdet med branding? Hvad er dit væsentligste kritikpunkt af tekstens skelnen mellem offentlige og private virksomheder? Til kapitel 2: Hvad er, efter din mening, det væsentligste teoretiske bidrag fra det instrumentelle perspektiv? Hvordan er dette begreb relevant i forhold til teorien om corporate branding? Hvad er dit væsentligste kritikpunkt af bidraget fra det instrumentelle perspektiv?

10 Gruppediskussion II Til kapitel 3: Hvad er, efter din mening, det væsentligste teoretiske begreb fra det kulturelle perspektiv? Hvordan er dette bidrag relevant i forhold til teorien om corporate branding? Hvad er dit væsentligste kritikpunkt af bidraget fra det kulturelle perspektiv? Til kapitel 4: Hvad er, efter din mening, det væsentligste teoretiske begreb fra myteperspektivet? Hvordan er dette bidrag relevant i forhold til teorien om corporate branding? Hvad er dit væsentligste kritikpunkt af bidraget fra det kulturelle perspektiv?

11 Gruppediskussion III Til AWH-tekst: Hvad er det centrale budskab i teksten? Hvad er godt ved teksten? Hvad er dit væsentligste kritikpunkt af teksten?

12 Tekst 1 Christensen m.fl. (2004). Organisasjonsteori for offentlig sektor. Instrument, kultur, myte. Kap. 1, 2, 3, 4

13 hristensen et al. kap. 1 Hovedforskelle: Off. Org: Tager bredere hensyn multifunktionelle målkonflikter (et sygdomstegn?) Lederne er ansvarlige overfor borgerne og vælgerne mere end for specielle grupper Større vægt på åbenhed, ligebehandling mm. Normer. Opererer ikke på økonomisk konkurrencemarked NPM nedtoner forskellen. En nedbrydning af forskellen vi får hybrider. Opsummeres i tabel 1.1, s. 16. Skellet er mere et kontinuum end et klart skel. Organisationsdefinition: Formel (ministeransvarlighedslovgivning) eller reel / netværk. ( Livet i offentlige organisationer, s. 22 : En organisation er altså et symbolsk begreb, som kun har en adfærdsmæssig betydning, hvis en flerhed af aktører oplever en fælles social og politisk identitet så stærk, at den influerer væsentligt på deres handlinger ) Meningsdannelsesprocesser: Offentlig politik dreier sig like mye om å oppdage mål, identiteter og tilhørigheter som å finne de beste virkemidlene for å nå gitte mål. Dette innebærer at de symbolske sidene ved offentlige organisasjoner har stor betydning (s. 26).

14 Kap. 1 ifht branding Centrale spørgsmål Hvilke interessenter? Hvilke virkemidler? Eks: DR Med hvilket formål? Og så alligevel en række områder hvor det er relevant hvordan skal figuren s. 16 udvides for at belyse dette? Organisationsdefinitionen væk fra single purpose organisationer? branding af opgaver / andre størrelser ( digitalisering, ledelse, HC Andersen)

15 Instrumentelle - hierarkisk Udgangspunkt i ledelsen, konsekvenslogik Mål eller problem hvad ønsker man at opnå? Antagelse om fuld eller begrænset rationalitet. Alternativer hvilke alternativer er mulige? Forventninger om konsekvenser hvad er resultatet? Beslutningsregler hvordan tages valg mellem alternativer? Formel organisationsstruktur hierarkisk eller anden? Strukturelle træk og faktiske handlinger Specialiseringsprincip Rutiner Handlingskapacitet Analysekapacitet Politisk og social kontrol som variable

16 Instrumentelle - forhandling Andre aktører kan påvirke organisationen Lægge begrænsninger på handlingsalternativer Påvirke beslutningsregler Ifht branding Underbelyst, dog udgangspunkt i teorier om brandsystemer og co-branding

17 Institutionelt - kultur Udgangspunkt: Passenhedslogik Genkendelse af opgavetype Hvem er jeg / min organisation Hvilke handlingsregler findes der? Kobling af situation og identitet kan have forskellige baggrunde Læring fra erfaring, kategorisering, tidsmæssig nærhed, (de)kontekstualisering Spørgsmål: Hvordan påvirker kultur beslutninger i organisationen (50). Hvornår og hvordan spiller kulturen ind? Forskellige tilgange til kulturanalyse (Schultz 1990) Funktionalistisk Kultur som mønster af fælles værdier der sikrer ekstern tilpasning og intern integration Artefakter, værdier, grundlæggende antagelser Symbolsk Kultur som mønster af social skabte symboler og meningsdannelse Fysiske symboler, handlingssymboler, verbale symboler

18 kultur ifht branding 2 hovedperspektiver: Som noget der skal rettes til (instrumentelt perspektiv) Novo Nordisk say-do gap Novo balanced scorecard tilgang Lego stating (= vision), linking (= kultur), involving (= image) integrating (= fælles platform) Som en begrænsning. Studeres enten gennem funktionalistisk eller gennem symbolsk perspektiv

19 Kritik af kulturperspektivet Barbara Czarniawska-Jorges, 1993 Tre perspektiver Det symbolske Det politiske Det praktiske Kulturperspektivets fokus på det delte overser konflikter. Linguistic Artifacts as Tools of Control People who have or pursue power in organizations use these tools to contruct reality for others: to convince others that things are what they think they are, that things are as they think they are, and that things are normal when they think they are normal (s. 28).

20 Myteperspektivet 1 Fra Ny-institutionalismen (Meyer, Rowan, Powell, DiMaggio): Institutionelle omgivelser. Garbage Can (March og Olson): Løsninger leder efter problemer. Men løsningerne skifter over tid og er inkonsistente. Rationaliserede myter: Legitimerede opskrifter på hvordan man bør indrette dele af en organisation. Præsenteres som effektive redskaber. Institutionaliserede: Tages for givet. Hver myte har sin egen litteratur og er konceptualiseret. Myter om ledelse, formel organisationsstruktur, personalepolitik, organisationskultur, arbejdsprocesser, økonomistyring OG.. Teknikker til meningsdannelse (Søren Buhl Pedersens Ph.D: Making space -An outline of place branding, 2005) / soft technologies. Branding, PR, image management, organisationskommunikation, krisekommunikation

21 Myteperspektivet 2 Forskellige opskrifter knyttes sammen i familier NPM som en familie af moderniseringsopskrifter. Kan også være gensidigt udelukkende og inkonsistente. Men kan stadig bruges i samme organisationer Organisationer ses som løst koblede enheder (multistandardorganisationer) Opskrifter er ideer, halvfabrikata som skal færdiggøres lokalt = stor grad af elasticitet (varierer dog) Hvor kommer de fra? Producenter, autorisatører, transportører. 5 aktører: Dem der spreder ideer til den offentlige sektor (EU, OECD, IMF, KL, FM) Konsulenter, laver egen forskning (Kontrapunkt) Uddannelsesinstitutioner, ofte med konsulenter (Buhl og Bech Hansen) Medieorganisationer (Harvard Business Review) Store multinationale virksomheder (Novo + Lego med Schultz og Hatch)

22 Hvorfor spredes myter? Systemidentitet den formelle organisation (decentralisering / autonomisering) Konceptlitteraturen: Instrumentelle årsager ikke dækkende (fordele, rationelt begrundede), snarere (Røvik 1998): Social autorisering. Effekt ikke demonstreret, eksempler anvendes. Store succesfulde virksomheder, forbilledlige organisationer. Universalisering Produktivering + markedsføring, kommunikerbarhed, de tre K er Tidsmarkering, ti-års Harmonisering, vi er alle venner Dramatisering, Denning TQM Individualisering, relevant for den enkelte

23 Instrumentelle Institutionelle Kulturperspektiv Myteperspektiv Antagelser Målrationelle aktører, lukket organisation Målrationelle aktører, åben organisation Identitetsrationelle aktører, lukket organisation Identitetsrationelle aktører, åben organisation Analyseenhed Ledelsen Omgivelsernes instrumentelle karakter Kulturen i organisationen Type Hierarkisk Forhandlingsperspektiv Organisationsopskrifter / idemæssige omgivelser Nøglespørgsmål Konsekvenslogik: Hvordan når ledelsen mest effektivt sine mål? Hvordan andre lægger begrænsninger på handlingsalternativer og påvirker beslutningsregler? Passenhedslogik: Hvordan begrænser / styrker kulturen ledelsens mål? Hvorfor institutionaliseres organisationsopskrifter? Hvordan rejser de ind i og ud af organisationer? Ifht offentlig organisationsteori Nye teorier om offentlig ledelse / NPM Governance, netværksstyring. Hvad er det særlige offentlige etos, som udtrykt i forskellige organisationer? Hvem vil offentlige organisationer gerne ligne i deres valg af opskrifter?

24 Instrumentelle Institutionelle Type Hierarkisk Forhandlingsperspektiv Kulturperspektiv Myteperspektiv Ifht branding Find det unikke og strategiske i identiteten. Kommuniker det klart og tydeligt. Identitet skal forhandles i samspil med andre. Cobranding m.m. Branding skal tage hensyn til kultur eller søge at rette den til Branding som (en af mange) organisationsopskrifter. Kritiske spørgsmål Ikke helt klart hvad identiteten er (Albert og Whetten) Begrænset rationalitet Man forhandler identitet lige så meget som gevinster snævert set. Magt? Holder antagelsen om en stærk kultur i et informationaliseret samfund? Hvordan spiller de faktiske fordele ved at arbejde med en organisationsopskrift ind på dens succes? Er konsekvenslogik den mest udbredte?

25 Instrumentelle Institutionelle Type Hierarkisk Forhandlingsperspektiv Kulturperspektiv Myteperspektiv Ontologi Realistisk / materialistisk (referentiel sprogopfattelse) Realistisk / materialistisk (referentiel sprogopfattelse) Konstruktivistisk (performativ sprogopfattelse) Konstruktivistisk (performativ sprogopfattelse) Epistemologi Positivistisk (hvorfor?) Positivistisk (hvorfor?) Fortolkende / forstående (hvordan?) Fortolkende / forstående (hvorfor?)

26 Branding som myte

27 Røvik 1998: Adopteringsstudier Adoptering: Mange spredningsstudier, men få adopteringsstudier (s. 115) - Motiveringsfasen - Indføringsfasen Identitetsforvaltning Hvem vil vi gerne ligne? Hvem vil vi gerne være forskellige fra? Branding: Vælg kategori, men selve valget af organisationsopskrift konstituerer også kategorien.

28 Tekst 2 Andreas Wester Hansen, 2006, Offentlig corporate branding. Kommunikationshåndbogen, Forlaget Andersen.

29 Forskel på private og offentlige organisationer Offentlige organisationer har en folkevalgt ledelse. Offentlige organisationer opererer typisk ikke på et økonomisk konkurrencemarked, men tager udgangspunkt i, at der er ting, markedet ikke kan levere. Offentlige organisationer er multifunktionelle og skal arbejde med modstridende hensyn. Offentlige organisationer leverer altid to typer services og ydelser, nemlig brugerrettede ydelser og almene ydelser. Det er ikke altid klart, hvor den ene offentlige organisation stopper og den næste starter. Kilde: Andreas Wester Hansen, Offentlig corporate branding. Kommunikationshåndbogen, Forlaget Andersen, 2006.

30 Offentlig corporate branding I - det grundlæggende perspektiv Kilde: Andreas Wester Hansen, 2006, Offentlig corporate branding. Kommunikationshåndbogen, Forlaget Andersen. Frit efter Majken Schultz, A Cross-Disciplinary Perspective on Corporate branding I Majken Schultz m.fl. (red.) Corporate Branding: Purpose / People / Process. Towards the second Wave of Corporate Branding. Copenhagen

31 Offentlig corporate branding II - mulige kløfter Kilde: Andreas Wester Hansen, 2006, Offentlig corporate branding. Kommunikationshåndbogen, Forlaget Andersen. Frit efter Majken Schultz, A Cross-Disciplinary Perspective on Corporate branding I Majken Schultz m.fl. (red.) Corporate Branding: Purpose / People / Process. Towards the second Wave of Corporate Branding. Copenhagen

32 Offentlig corporate branding III - typiske interessenter Kilde: Andreas Wester Hansen, 2006, Offentlig corporate branding. Kommunikationshåndbogen, Forlaget Andersen. Frit efter Majken Schultz, A Cross-Disciplinary Perspective on Corporate branding I Majken Schultz m.fl. (red.) Corporate Branding: Purpose / People / Process. Towards the second Wave of Corporate Branding. Copenhagen

33 Offentlig corporate branding IV - centrale kommunikationskanaler Kilde: Andreas Wester Hansen, 2006, Offentlig corporate branding. Kommunikationshåndbogen, Forlaget Andersen. Frit efter Majken Schultz, A Cross-Disciplinary Perspective on Corporate branding I Majken Schultz m.fl. (red.) Corporate Branding: Purpose / People / Process. Towards the second Wave of Corporate Branding. Copenhagen

34 Offentlig corporate branding - brandarkitektur Kilde: Andreas Wester Hansen, 2006, Offentlig corporate branding. Kommunikationshåndbogen, Forlaget Andersen. Frit efter Jesper Kunde (2002). Unik nu - eller aldrig. Brand'et driver virksomheden i den nye værdiøkonomi, Børsen.