Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Tirsdag den Kl. 15:00 Byrådssalen

Transkript

1 Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Tirsdag den Kl. 15:00 Byrådssalen Deltagere: Grete Schødts, Bente Bondebjerg, Bo Hansen, Christian Kaastrup, Jesper Ullemose, Lærke Jensen, Jeppe Ottosen, Hanne Klit, Arne Ebsen, Pia Dam, Henrik Nielsen, Masoum Moradi, Mette Kristensen, Birger Jensen, Jesper Kiel, Gert Rasmussen, Ulrik Sand Larsen, Ulla Larsen, Lars Erik Hornemann, Bjarne Hansen Afbud: Tina Petersen, Lise-Lotte Tilsted Bemærkninger: Fællesmøde mellem Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Socialudvalget, Udvalget for Børn og Unge og Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Forslag til en forstærket ungeindsats...1

2 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden Fraværende: Tina Petersen 2. Forslag til en forstærket ungeindsats 12/14328 Sagsfremstilling: Som led i budgetlægningen for 2013 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, Socialudvalget, Sundhed og Forebyggelsesudvalget og Børn og Unge at arbejde med et særligt budgettema: Forstærket ungeindsats. På den baggrund blev der medio maj nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra 4 direktørområder, der fik til opgave at lave et udkast til en forstærket tværfaglig ungeindsats og beskrive alternative modeller for organisering af indsatsen. Arbejdsgruppen udarbejdede vedlagte afrapportering. Arbejdsgruppen skitserer en række forbedringspotentialer i ungeindsatsen og tre alternative modeller til realisering af disse: 1. Model 1 der samler myndighed, tilbud og forebyggelse i én fysisk enhed 2. Model 2 der samler myndighed og evt. dele af den forebyggende indsats i én fysisk enhed, mens der etableres forpligtende samarbejdsaftaler med de øvrige aktører 3. Model 3 hvor der ikke etableres en fysisk unge-enhed, men hvor der etableres udvidede, gensidigt forpligtende samarbejdsaftaler, der koordinerer indsatsen for den unge I model 1 og 2 beskrives to alternativer, afhængig af om personale og budget samles med reference til en fælles ledelse (A) eller om ledelse og budget fastholdes i eksisterende organisation (B). På direktionens foranledning har rapporten været i høring i MED-systemet. Der er indkommet 17 høringssvar, og svarene viser, at der er stor interesse for at forstærke det tværfaglige samarbejde på ungeområdet. Arbejdsgruppen er blevet bedt om at vurdere, om høringssvarene giver gruppen anledning til at ændre sin anbefaling. Arbejdsgruppen fastholder sin anbefaling af model 2, men er enige om at, der - som det fremgår af flere af høringssvarene - er behov for en yderligere analyse og afdækning af bl.a. målgruppe og de enkelte afdelingers repræsentation i en ny fysisk ungeenhed. 1

3 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Arbejdsgruppen finder også, at det er vigtigt, at der afsættes den fornødne tid til arbejde videre med en model, der giver mening for den unge, for organisationen og for medarbejderne. Arbejdsgruppens anbefaling til Direktionen er derfor, at det indstilles til politisk behandling, at der arbejdes videre med en nærmere beskrivelse af model 2 med henblik på indarbejdelse i budget Arbejdsgruppen peger tillige på, at det er vigtigt, at der er en klar politisk opbakning til én af modellerne med henblik på det videre analysearbejde. Direktionen har drøftet høringssvarene og arbejdsgruppens anbefaling, og direktionen vurderer, at Model 2B er et godt udgangspunkt for en videreudvikling af samarbejdet om de unge, hvorfor Model 2B indstilles til implementering pr. 1. januar Direktionen har i særlig grad lagt vægt på, at der fra de specialiserede områder, særligt fra Familieafdelingen, er udtrykt bekymringer for styringsmæssige forhold ved en mere vidtgående model. Direktionen anbefaler tillige, at det videre arbejde med den forstærkede ungeindsats koordineres af Direktørområdet for Børn og Unge og der etableres en i den sammenhæng en ny, tværgående projektgruppe herfor. Den nuværende arbejdsgruppe nedlægges. Indstilling: Direktionen indstiller: Der arbejdes videre med en forstærket ungeindsats med udgangspunkt i den beskrevne model 2B med henblik på implementering i 2014 Bilag: Åben - Tilbagemelding ift. høringssvar Åben - Oplæg til direktionsmøde "En forstærket Ungeindsats" Åben - Høringssvar fra Jobcentrets MED-Udvalg Åben - CSV Sydfyn Høringssvar vedrørende forstærket tværgående ungeindsats.docx Åben - Høringssvar ungeindsats B&U Heldagsskolem.docx Åben - A-MED's høringssvar Forstærket ungeindsats.docx Åben - Høringssvar Famileafdelingen.docx Åben - Høringssvar fra sektor MED Børn og unge Åben - Høringssvar Alkohol - Forstærket ungeindsats.docx Åben - Høringssvar fra Bostøtten ved Skovbrynet - Forstærket ungeindstas.docx Åben - Høringssvar Dagligstuen - Forstærket ungeindsats.docx Åben - Høringssvar Støttecenter Fruelunden -Forstærket ungeindsats.pdf Åben - Høringssvar Center for Handicap - Forstærket ungeindstas.docx Åben - Høringssvar Behandlingscenter Svendborg - Forstærket Ungeindsats.DOCX Åben - Høringssvar Socialfagligt Center - Forstærket Ungeindsats.DOCX Åben - Høringssvar Ungeafd. - Forstærket ungeindsats.docx Åben - UU-center MED høringssvar august doc Åben - Høringssvar fra Sundhedsafdelingens MED-udvalg.DOCX Åben - Høringssvar RFC-BUC - forstærket Ungeindsats.docx 2

4 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Masoum Moradi var inhabil og deltog ikke i sagens behandling. Udvalgene tilslutter sig, at model 2B er grundlaget for det videre arbejde med en forstærket ungeindsats. Udvalgene ønsker initiativet igangsat hurtigst muligt, hvorfor direktionen anmodes om en tidsplan herfor. Tidsplanen skal tage højde for, at spørgsmål om målgruppe og snitflader præciseres og afklares. Sagen forelægges relevante udvalg inden endelig indstilling til Byrådet. Indstillingen skal omfatte forslag til finansiering af eventuelle etableringsudgifter. Jesper Kiel (Ø) tilsluttede sig direktionens indstilling. Fraværende: Tina Petersen 3

5 Arbejdsmarkedsudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 16:00 Grete Schødts Bente Bondebjerg Bo Hansen Christian Kaastrup Jesper Ullemose Lærke Jensen Jeppe Ottosen Hanne Klit Arne Ebsen Pia Dam Henrik Nielsen Masoum Moradi Lise-Lotte Tilsted Mette Kristensen Birger Jensen Jesper Kiel Gert Rasmussen Ulrik Sand Larsen Ulla Larsen Lars Erik Hornemann Bjarne Hansen Tina Petersen 4

6 Bilag: 2.1. Tilbagemelding ift. høringssvar Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

7 Svendborg Kommune Centrumpladsen 7, Svendborg Opsamling fra Arbejdsgruppen om en tværfaglig ungeindsats. Direktionen besluttede på deres møde den 21. juni at sende arbejdsgruppens oplæg i høring i relevante MED-udvalg. Arbejdsgruppen havde i det oprindelige oplæg anbefalet en model 2. Direktionen fandt, at Model 1A var idealmodellen, men bad tillige om en vurdering af, hvilke tiltag der kan iværksættes på nuværende tidspunkt. Der er indkommet 17 høringssvar, der viser, at der er stor interesse for at forstærke det tværfaglige samarbejde på ungeområdet. Der er bred enighed i høringssvarene om, at initiativet er spændende og nytænkende. De grundlæggende tanker om helhedssyn, forenkling, koordination og samarbejde på tværs anerkendes som relevante og nødvendige for at styrke den samlede ungeindsats. Tlf september 2012 Sagsid: 12/14328 Notat oprettet af: ACJ De respektive MED-udvalg kommer med forskellige anbefalinger, hvad angår de opstillede modeller. Flere af høringssvarene præsenterer forslag til tilpasninger af de opstillede modeller, eller forslag til kombinationsmodeller. I høringssvarene rejses en række forbehold og bekymringer i forhold til model 1A. Det handler bl.a. om risiko for afspecialisering, opbygning af nye systemer og snitflader samt udvanding af målgrupper Arbejdsgruppen fastholder sin anbefaling af model 2, men er enige om at, der som det fremgår af flere af høringssvarene, er behov for en yderligere analyse og afdækning af bl.a. målgruppe og de enkelte afdelingers repræsentation i en ny fysisk ungeenhed. Der er i dag et godt samarbejde mellem de mange aktører på ungeområdet. Et samarbejde, der kan danne grobund for et endnu bedre samarbejde, men i den forbindelse er det vigtigt, at der afsættes den fornødne tid til arbejde videre med en model, der giver mening for den unge, for organisationen og for medarbejderne. Arbejdsgruppen peger tillige på, at det er vigtigt, at der er en klar politisk opbakning til én af modellerne med henblik på det videre analysearbejde. Arbejdsgruppens anbefaling til Direktionen er, at der indstilles til politisk behandling at der arbejdes videre med en nærmere beskrivelse af model 2 med henblik på indarbejdelse i budget 2014.

8 Arbejdsgruppens opsummering af Høringssvar MED-Udvalg UU-Center Den nye Heldagsskole CSV Sydfyn Jobcenter Svendborg Familieafdelingen RFC/BUC Sundhedsafdelingen Sektor MED Børn og unge A-MED Socialafdelingen Socialfagligt center Behandlingscenter Svendborg Voksenafdelingen Kort Resumé Bakker op om direktionens anbefaling, men forslår at UU-vejledere får delt ansættelse Principielt enige med direktionens valg af model, men peger på behovet for en nærmere analyse mhp. budgetår 2014 Støtter direktionens anbefaling af 1A, men anbefaler opstart med model 1B. Begge modeller kræver at en række problemstillinger klarlægges Positiv overfor den store model, der er dog behov for en mere præcis afklaring af målgruppen. Alternativt en model, der samler myndighedspersonale er sted og udførerdel et andet sted. Kan ikke på nuværende tidspunkt anbefale en model, men mener, at det forelæggende materiale skal kvalificeres. Der udtrykkes bekymring i forhold til definition af målgruppe, mulighederne for at bevare familieperspektivet og uhensigtsmæssige sagsbehandlerskift. Finder det hensigtsmæssigt med én indgang for den unge i forhold til den erhvervsorienterede indsats, men finder det ikke hensigtsmæssigt selv at indgå Bakker op om arbejdsgruppens anbefaling Kan ikke anbefale at der iværksættes en ungeenhed på det foreliggende grundlag. Der anbefales en proces, der især belyser den forebyggende del yderligere Bakker op om arbejdsgruppens anbefaling Bakker op om en ungeenhed, hvor medarbejderne er forankret både i enheden såvel som i deres organisatoriske bagland (model 2) Bakker op om arbejdsgruppens anbefaling Center for Handicap Anbefaler model 2 Ungeafdelingen Unge afdelingen finder det væsentligt at værne om specialistfunktionerne, kan ikke anbefale mode 1. Der ønskes selvstændig ledelse og økonomi. Peger på at processen mangler inddragelse af medarbejdere. Alkoholbehandlingen Finder at model 2 bedst sikrer mulighed for højt specialiseret alkoholbehandling for både unge og voksne. Psykiatrisk Bostøtte Positive overfor en central placeret ungeenhed. ved Dagligstuen Tilslutning til at der arbejdes videre med model Side 2 af 3

9 Bostøtten ved Skovbrynet, Ungestøtten og SKP ordningen Støttecenter Fruerlunden 2 Er bekymrede fora t både model 1 og 2 vil distancere medarbejdere fra deres faglige bagland. Der peges i stedet på at der kan nedsættes et tværfagligt team. Støtter op om arbejdsgruppens anbefaling. Side 3 af 3

10 Bilag: 2.3. Høringssvar fra Jobcentrets MED-Udvalg Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

11 MED-udvalg i Jobcenter Svendborg s møde den Forstærket ungeindsats i Svendborg Kommune - til høring i MEDudvalget. Sagsfremstilling: Som led i budgetlægningen for 2013 blev der medio maj nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at lave et udkast til en forstærket tværfaglig ungeindsats og beskrive alternative modeller for organisering af indsatsen. Der foreligger nu en afrapportering fra arbejdsgruppen, som har været drøftet i direktionen. Direktionen finder, at der både er behov for og potentiale i etablering af en ungeenhed. Direktionen finder, at model, abejdsgruppen beskriver som 1A er idealmodellen, som der skal arbejdes hen imod. Direktionen ønsker at få MED-systemets tilbagemelding herpå, herunder en vurdering af, hvilket tiltag, der kan iværksættes på nuværende tidspunkt. De berørte politiske fagudvalg får rapporten forelagt til en første drøftelse i august måned med henblik på, at der kan træffes beslutning, når høringssvarene fra MED-udvalgene foreligger. Sagen bedes derfor behandlet på førstkommende møde eller på et ekstraordinært møde, således at der kan foreligge høringssvar inden udgangen af august. Til punktet er der 2 bilag, som er udsendt på mail til alle i jobcenteret af Birgit Bagge, den Indstilling: MED-udvalget skal afgive høringssvar i forhold til rapportens forskellige modeller herunder skal der tages stilling til om der er elementer som kan iværksættes på nuværende tidspunkt. Beslutning i MED-udvalg i Jobcenter Svendborg den : Arbejdet med en forstærket ungeindsats kommer fra konferencen i nov. md. hvor der var ønske fra flere sider om en bedre koordineret indsats for unge mellem 15 og 30 år med særlige problemstillinger. Der blev efter konferencen nedsat flere tværgående arbejdsgrupper for at komme med forslag til mulig ny organisering på området. I arbejdsgruppen deltog fra jobcentret Birgit, Erna og Lone. Det oplæg der er sendt i høring til alle berørte afdelingers MED-udvalg, angiver nogle modeller for koordineringen, som der skal afgives høringssvar på. Oplægget angiver nogle pejlemærker, og detailarbejdet vil først gå i gang når der foreligger en politisk stillingtagen til hvilken model der skal arbejdes hen i mod. Arbejdsgruppen har anbefalet midtermodellen til direktionen. Direktionen anbefaler den store model med såvel selvstændig ledelse og eget budget og tilbuddet placeret i et fælles hus. Der orienteres om, at der i Team Jobafklaring er nogle medarbejdere der p.t. arbejder særligt med de unge, og er meget tilfredse med, at der nu tages hul på problemstillingen med at forbedre koordineringen mellem afdelinger / forvaltninger. Koordineringen er der allerede, men den er 1

12 MED-udvalg i Jobcenter Svendborg s møde den meget ressourcekrævende skriftlighed / hvilket budget af afholde udgiften / samarbejde m.v. De kan derfor anbefale at den store model anvendes, hvor ledelse og budget bliver for alle der arbejder i det fælles hus. Der er dog behov for at målgruppen for indsatsen defineres så arbejdet bliver for de unge med særlige behov. Målgruppen er unge mellem 15 og 30 år, og den skal måske revurderes, da der er meget store forskelle i behovet for indsats i så bred en målgruppe kunne måske blive mere hensigtsmæssig, såfremt den blev ændret til 15 til 25 årige. Der gøres opmærksom på, at der gennem de seneste mange år, er arbejdet med gruppen af unge der ikke gennemfører uddannelse, ligesom man er blevet bedre til at diagnosticere flere sygdomme. Gruppen er størrelsesmæssigt ikke ændret meget gennem årene, trods mange tiltag for at minimere den. Man kunne f.eks. indrette ungeindsatsen bedre internt. Unge kan i dag møde mange forskellige myndighedspersoner, når de skal i forbindelse med flere forskellige afdelinger, hvilket kan virke skræmmende på den enkelte. Det må forventes, at dette ville kunne gøres mindre uhensigtsmæssigt hvis myndighedspersonerne var samlet ét sted med egen ledelse, ansvar og budget. Herefter en drøftelse af, om et fælles hus skulle være for alle unge eller alene for unge med særlige behov. Mange ville kunne profitere af tilbuddet, også unge hvor man ikke umiddelbart kan afdække evt. problemer. Det bør måske ikke være ydelses der afgør hvor den enkelte unge skal henvende sig. Det vigtigste er så hurtigt som muligt at kunne afklare problemstillinger hos den unge og sætte ind så hurtig og effektiv som muligt. Det er konstateret at et stigende antal unge møder i Jobcentret med en børnesag under armen, hvor der allerede har været adskillige instanser involveret, uden den tilstrækkelige koordination, hvilket så hindrer en tidlig og hurtig / effektiv indsats, da det er tids-og ressourcekrævende at få udredt problemstillingerne. Oplægget har været drøftet på Team Danmarksvej, hvor man peger på den store model, såfremt der kan findes et sted der kan rumme det hele og samtidig ligge centralt. Alternativet er, at samle myndighedspersonerne ét sted, og så samle øvrige behandlere / udførere et andet sted. Her blev også peget på at aldersgruppen 15 til 25 er mere hensigtsmæssigt, da indsatsen for de 25 til 30 årige adskiller sig væsentligt fra den anden gruppe. Det der kan tale for den store model er endvidere, at der i dag arbejdes ud fra modellen om inklusion områder der kan rumme forskellighederne. Man kunne evt. starte med etablering af en myndighedsafdeling, og så senere trække andre aktører ind i organisationen. Der skal afgives et høringssvar fra MED-udvalget, og det besluttes, at Birgit, Erna og Lone udarbejder et udkast, der så sendes til MEDudvalgsmedlemmerne til kommentering og evt. tilretning. I høringssvaret indgår der bl.a. at MED-udvalget syntes: - Det er spændende med den store model - Der skal tages stilling til aldersgruppen - Det er ressourcekrævende med den nuværende koordinering - Umiddelbart kunne etableres en myndighedsafdeling med senere udbygning med andre aktører (giver mulighed for bedre tid til detailplanlægning) - Afklare målgruppe (alle eller alene unge med særlig behov) - Der peges på stor model. Alternativt den omtalte delte model skitseret fra Team Danmarksvej. 2

13 MED-udvalg i Jobcenter Svendborg s møde den MED-udvalget i Jobcenter Svendborg er positiv for det videre arbejde med den nye struktur. Oplægget behandles i Arbejdsmarkedsudvalget den

14 Bilag: 2.4. CSV Sydfyn Høringssvar vedrørende forstærket tværgående ungeindsats.docx Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

15 CSV Sydfyn Jernbanegade Svendborg Tlf Cvr Høringssvar vedrørende forstærket tværgående ungeindsats i Svendborg Kommune: MED udvalget ved CSV Sydfyn har på MED-udvalgsmødet den drøftet det af direktionen fremsendte materiale vedrørende en forstærket tværgående ungeindsats, og skal i den forbindelse udtale: Overordnet finder MED udvalget det prisværdigt, kærkommen og nødvendigt at Svendborg kommune iværksætter en visionær og ambitiøs plan for at forstærke indsatsen overfor de unge. csvsydfyn@svendborg.dk 30. august 2012 Sagsid. Ref. I forhold til de beskrevne modeller finder MED udvalget, at alternativ A til model 1 er den der bedst understøtter de strategiske målsætninger, som beskrevet i arbejdsgruppen rapport. Ligeledes vil denne model være den mest effektive og slagkraftige i forhold til en mærkbar indsats over for de unge - og de unge får én tilgang til kommunen. Med-udvalget deler ikke bekymringerne omkring faglig afspecialisering ved valg af model 1A, idet de medarbejdere, der måtte blive knyttet enheden, netop kommer fra et bagland/netværk, de kan trække på. MED-udvalget er godt klar over, at model 1A er den mest omfangsrige og gennemgribende løsning og den model det vil tage længst tid at etablere. Derfor foreslår MED udvalget, at man i første omgang vælger 1B (for at sikre en hurtig etablering af enheden) dog med det klare sigte og inden for en fastlagt tidsramme at der etableres én enhed med et samlet personale, en ledelse og selvstændig økonomi. Såvel model 1A som 1B rejser en lang række spørgsmål, der skal afklares. Med-udvalget er i høringssvaret ikke gået nærmere ind den række af problemstillinger, som de 2 modeller uvilkårligt vil rejse men vil i stedet foreslå, at der nedsættes en følgegruppe, som får til opgave at klarlægge de problemstillinger, der vil vise sig, således at overgangen til model 1A kvalificeres bedst mulig. På vegne af MED udvalget ved CSV Sydfyn Lars B. Olsen næstformand, TR, Jens Schrøder formand, centerleder

16 Side 2 af 2

17 Bilag: 2.5. Høringssvar ungeindsats B&U Heldagsskolem.docx Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

18 Svendborg den MED-udvalg for Den nye Heldagsskole Høringssvar til oplæg om forstærket ungeindsats. MED-udvalgets konklusion: Udvalget er principielt enig i direktionens valg. Det er hensigtsmæssigt at arbejde videre med 1A. Udvalget ser det som afgørende, at den samlede indsats foregår ud fra samme vision, mission og værdier, samt at disse er rettet mod et fælles mål og derfor organiseres i en enhed. Arbejdsgruppens arbejde er dog meget overordnet. MED-udvalget er usikker på, hvorvidt alle områder der tænkes tilknyttet, reelt vil kunne bidrage. Der kræves en nærmere analyse af de enkelte områder, for at sikre en nøje udvælgelse af de områder, der ved at samles i en fælles organisation, kan skabe forudsætning for merværdi. MED-Udvalget ser følgende emner som vigtige at have fokus på: Definition af hvorfor og for hvem unge-enheden etableres Involvering af de unge tidligt i opbygningen af enheden Tidspunktet for den unges overgang til den nye unge-enhed Med-udvalgets anbefalinger til igangsættelse 2013: MED-udvalget har ikke vurderet at det, på det forelæggende grundlag, har været muligt at komme med sådanne anbefalinger. MED-udvalgets anbefaling til processen: Med-udvalget anbefaler, at der igangsættes et analysearbejde, der med udgangspunkt i model 1A skal klarlægge: Hvilke enheder der skal samles for at sikre den største merværdi i forhold til indsatsen Hvordan det sikres at målgruppen finder enheden attraktiv Hvorvidt tidspunktet for overgangen til ungeenheden kan gøres individuel

19 MED-udvalget anbefaler, at der herefter nedsættes en arbejdsgruppe der udarbejder procesforslag, således at det er synligt for den enkelte, hvor og hvordan man involveres i processen samt hvad der forventes. MED-udvalget anbefaler, at analysearbejdet og arbejdet med processen gøres af 2 forskellige gruppe med samme formand. MED-udvalget anbefaler, at der sigtes mod igangsætning i budgetåret Med venlig hilsen Den nye Heldagsskole På MED-udvalgets vegne Malene Foshammer Næstformand Kristian Hejse Hansen Formand

20 Bilag: 2.6. A-MED's høringssvar Forstærket ungeindsats.docx Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

21 Social og Sundhed Svinget Svendborg Direktionen Høringssvar fra A-MED i Socialafdelingen vedr. oplæg om Forstærket Ungeindsats Socialafdelingens A- MED kan anbefale et forstærket samarbejde på ungeområdet på tværs af direktørområderne. Vi anbefaler model 2. Dermed er vi i tråd med høringssvar fra øvrige MED-udvalg i afdelingen, som er bilagt: Tlf Fax social@svendborg.dk august 2012 Sagsid: 07/35303 Cpr: Afdeling: Staben i Socialafdelingen Ref. SFAINC Center for Rusmidler og Forsorg - Behandlingscenter Svendborg, Ungeafdelingen - Behandlingscenter Svendborg Voksenafdelingen - Alkoholbehandlingen Center for socialpsykiatri - Støttecenter Fruerlunden - Bostøtten ved Skovbrynet - Dagligstuen Socialfagligt Center Center for Handicap I forbindelse med strukturreformen overtog kommunerne det fulde ansvar for det specialiserede socialområde. I Svendborg Kommune har man siden da på voksenområdet opbygget en specialisering på myndighedsområdet i forhold til psykiatri, handicap og misbrug, der modsvares af en specialisering på leverandørområdet på de samme fagområder. Ved en model 1a frygtes denne fagspecialisering at blive truet. Dette dels i forhold til de medarbejdere, der skal overgå til ungeenheden og dels i forhold til de øvrige, der bliver tilbage til at betjene voksne over 30 år. Begge enheder vil blive for små og der er stærk risiko for at der vil opstå en afspecialisering og generalisering i opgaveløsningen, hvilket bestemt ikke vil være til gavn for fagligheden og borgerne i de komplekse sager inden for voksen socialområdet. De forskellige dag- og botilbud er i dag glade for betjening fra så få Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Torsdag tillige

22 (specialiserede) myndighedssagsbehandlere som muligt, og borgerne er ligeledes tilfredse med den specialiserede sagsbehandling, de modtager. Fagligt er der opbygget specialviden, som ønskes bibeholdt af hensyn til kvaliteten i sagsbehandlingen. Den økonomiske styring sikres bedst ved at bibeholde den nuværende budgetstruktur, idet fejltilbud minimeres. Erfaringen har vist, at man som ikke specialist har tendens til at imødegå svære problemer med flere ressourcer, hvor den specialiserede indsats har mere fokus på kvaliteten i indsatsen end omfanget af støtten. Ligeledes gælder det, at koordination og ressourceoptimering ved brug af kommunens egne tilbud bedst sikres ved at bibeholde fælles visitationer uanset alder. Etablering af en Ungeenhed efter model 1 skaber bekymring for nye snitfladeproblematikker og et forskelligt serviceniveau for sagsbehandling og indsats afhængigt af borgernes alder. Lovgivningsmæssigt er der ikke grundlag for en forskelsbehandling for borgere under eller over 30 år. Model 3 ligger for tæt op af praksis i dag og forventes ikke at ville gøre en nødvendig forskel. Ved model 2 får vi både i pose og i sæk". Der bibeholdes et specialiseret bagland, der kan trækkes på og visiteres til efter behov samtidig med, at der opbygges en ny ungeenhed med "myndighedsspeciale" i det at være ung og med de problemstillinger, der typisk kan være med et tilbud om en mere kommunal helhedsorienteret indsats På vegne af A - Med i Socialafdelingen Finn Boye / Mie Vode Moll Formand næstformand Side 2 af 2

23 Bilag: 2.7. Høringssvar Famileafdelingen.docx Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

24 Svendborg den 29. August Høringssvar vedrørende en forstærket ungeindsats set i Familieafdelingens børne- og familieperspektiv: Familieafdelingens medarbejdere har drøftet forslaget til en forstærket ungeindsats, og i den forbindelse har MED-udvalget udarbejdet følgende høringssvar: Lovgivning : For mange familier er der sager på / iværksat støtteforanstaltninger for flere børn i familien. Familieafdelingen prioriterer, at den samme sagsbehandler varetager sagsbehandlingen for alle børn i samme familie uanset børnenes og de unges alder, for at sikre størst mulig grad af inddragelse og helhed i sagsbehandlingen De senere års lovændringer på området senest Barnets Reform, der trådte i kraft 1. januar 2011 stiller skarpt fokus på forpligtelsen til at sikre kontinuitet, nære relationer og størst mulig grad af inddragelse af familie og privat netværk i sagsbehandlingen for udsatte og anbragte børn og unge. Dette har givet anledning til metodeudvikling i Familieafdelingen, hvor vi har indført nye netværksunderstøttende metoder, som skal implementeres og yderligere videreudvikles. Samtidig stiller Barnets Reform skarpt på vigtigheden af en god overgang til en selvstændig voksentilværelse for udsatte og anbragte unge med øget fokus på uddannelse og beskæftigelse. Bl.a. derfor er afdelingens samarbejde med UU vejledningen blevet forstærket og intensiveret. Målgruppe: Vi finder, at målgruppen er meget løst beskrevet. Den kan variere ved de forskellige modeller, hvilket skal beskrives bedre. Familieafdelingen har i dag kun berøring med en meget lille gruppe af den beskrevne målgruppe af unge mellem 15 og 29 år. Der i blandt de særligt sårbare som bliver forældre i en ung alder, og de børn, der kognitivt og følelsesmæssigt ikke er alderssvarende. For Svendborg kommunes unge gælder det i lighed med landsgennemsnittet, at kun ca. 5% af unge mellem 15 og 17 år er i målgruppen for de særlige støtteforanstaltninger, som Familieafdelingens myndighedsfunktion lovgivningsmæssigt varetager. Andelen af unge mellem 18 og 22 år er langt mindre, idet det alene er unge, som er omfattet af Servicelovens regler om efterværn. Hvad er baggrunden for at foreslå ungeenheden til at omfatte den årige? Sagsbehandlerskift: For de fleste unge mellem 15 og 18 år gælder det, at deres sager eller anbringelser i Familieafdelingen er påbegyndt inden de er fyldt 15 år så de og deres familier i forvejen har en fast sagsbehandler i Familieafdelingen, som har lavet udredning, har iværksat støtten / anbringelsen og følger op, har kontakt til, fører tilsyn i forhold til den unge og familien. For andre familier er der i forvejen iværksat støtteforanstaltninger for enten større eller mindre søskende. Nyere undersøgelser og forskning vedr. udsatte og anbragte børn og unge beskriver vigtigheden af at undgå sagsbehandlerskift for bl.a. anbragte børn og unge. SFI undersøgelse fra 2007 Sammenbrud i anbringelser af unge konkluderer, at sagsbehandlerskift under anbringelsen er en af de faktorer, som især øger risikoen for sammenbrud i anbringelsen.

25 Dette understøttes af rapporten Metoder i socialt arbejde, som Socialforskningsinstituttet udgav i Familieafdelingen har i de sidste par år med baggrund i viden og undersøgelsesresultater på området arbejdet målrettet på at undgå sagsbehandlerskift særligt for unge og har på denne baggrund prioriteret en helhedsorienteret sagsbehandling uden strukturelle sagsbehandlerskift, d.v.s. uden f.eks. alders- eller funktionsmæssige opdelinger. Vi kan derfor være stærkt bekymrede for de konsekvenser, som model 1 og 2 kan medføre i forhold til sagsbehandlerskift for de 5 % mest udsatte og anbragte unge. Særligt vedr. unge med betydeligt varigt psykisk og fysisk funktionsnedsættelse, er vi er i tvivl om, hvorvidt disse unge hører til målgruppen for unge-enheden, da de fleste af dem aldrig kommer i ordinært arbejde/uddannelse. Og mange hører til den gruppe, der får tilkendt pension. Hvis de hører til målgruppen vil det give nogle af de samme problemer som ved øvrige sagsbehandlerskift. Sagsbehandling/Familiebehandling: Hvad angår sagsbehandlingen omkring sociale støtteforanstaltninger til unge til det 18. år, er der derfor en lovgivningsmæssig forpligtelse til at inddrage familien og arbejde familie- og netværksorienteret omkring den unge. Forældremyndighedsindehaverne har partsstatus og særlige lovgivningsmæssige rettigheder bl.a. har forældremyndighedsindehavere til anbragte unge ret til at få udarbejdet en særskilt handleplan, der beskriver, hvilken støtte familien skal have under anbringelsen, og endvidere ret til at få tildelt en støtteperson under den unges anbringelse. I Svendborg kommune har vi aktuelt 68 anbragte unge mellem 15 og 18 år det er knapt 1/3 af det samlede antal anbragte børn og unge fra 0-22 år. Familieafdelingen kan være bekymret for, at den hidtidige prioritering af en helhedsorienteret sagsbehandling i forhold til f.eks. en søskendeflok og det familieorienterede perspektiv vil mindskes ved model 1 og 2, hvor myndighedssagsbehandlingen for familiens børn på over 15 år overføres til en anden sagsbehandler. Ved disse modeller 1 og 2 ser Familieafdelingen det derfor som værende helt nødvendigt, at den unges sagsbehandler i Unge-enheden har løbende dialog og tæt koordinerende samarbejde med familiens fortsatte sagsbehandler i relation til mindre søskende - i Familieafdelingen. Det er derfor tvivlsomt, hvorvidt det samlede antal sagsbehandlere vil kunne forblive status quo. Bæredygtighed: Da det er en meget lille gruppe af Familieafdelingens familier og unge, der hører til målgruppen i den nye unge-enhed, vil det også være meget begrænset, hvilke personaleressourcer, der skal flyttes over i den nye enhed. Personaleressourcerne skal kunne dække hele lovgivningsområdet, som den nuværende Familieafdeling varetager. Vi er meget bekymrede for om dette er fagligt bæredygtigt.

26 Visitation: Der er ikke beskrevet en visitation til unge-enheden. Dette kan skyldes at alle unge mellem 15 og 29 år skal hjælpes i unge-enheden. Det har vi svært ved at overskue fornuften i, hvilket vil fremgå af den videre beskrivelse. Hvis ikke alle unge skal hjælpes der, finder vi, det er nødvendigt med en visitation. Det kræver en god målbeskrivelse og hvem skal visitere til enheden? Skal det være en central eller decentral visitation? Økonomi: Der er ikke beskrevet noget om økonomi i oplægget. Hvis man vælger model 1 eller 2 vil det kræve en fysisk enhed, hvor man må forvente, at der bliver nogle anlægsudgifter, når man skal have en større ny enhed til at fungere. Optimalt, vil det kræve, at man investerer tid og penge. Familieafdelingens Med-udvalg kan ikke anbefale, at der på det nuværende grundlag iværksættes en unge-enhed. Vi finder, at det nuværende materiale skal opkvalificeres, og at det forebyggende og det behandlingsmæssige arbejde skal yderligere beskrives. Det vil også være en fordel, hvis man beskriver samarbejdet med de eksterne samarbejdspartnere, så som ungdomsuddannelserne og virksomhederne samt de særlige tilrettelagte uddannelsesforløb for Familieafdelingens målgruppe af unge med særlige behov, f.eks. CSV. På udvalgets vegne: Formand Inger Thorø Pedersen Næstformand Anette Møller

27 Bilag: 2.8. Høringssvar fra sektor MED Børn og unge Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

28 Sektor MED Børn og Unge s møde den Forslag til etablering af en forstærket, tværgående ungeindsats 60 min. JP 12/22590 Sagsfremstilling: Som led i budgetlægningen for 2013 blev der medio maj nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at lave et udkast til en forstærket tværfaglig ungeindsats og beskrive alternative modeller for organisering af indsatsen. Der foreligger nu en afrapportering fra arbejdsgruppen, som har været drøftet i direktionen. Direktionen finder, at der både er behov for og potentiale i etablering af en ungeenhed. Direktionen finder, at den model arbejdsgruppen beskriver som 1A er idealmodellen, som der skal arbejdes hen imod. Direktionen ønsker at få MED-systemets tilbagemelding herpå, herunder en vurdering af, hvilket tiltag, der kan iværksættes på nuværende tidspunkt. De berørte politiske fagudvalg får rapporten forelagt til en første drøftelse i august måned med henblik på, at der kan træffes beslutning, når høringssvarene fra MED-udvalgene foreligger. Sagen skal derfor behandles, således at der kan foreligge høringssvar inden udgangen af august. Bilag: Åben - Kommissorium - forstærket ungeindsats Åben - Oplæg til direktionsmøde En forstærket Ungeindsats Beslutning i Sektor MED Børn og Unge den : Sektor MED finder, at det er svært at gennemskue det konkrete indhold i modelforslagene. Det kan ikke anbefales at iværksætte en ungeenhed på det foreliggende grundlag. Det anbefales at iværksætte en videre proces med henblik på at kvalificere et beslutningsgrundlag, hvor især den forebyggende del belyses yderligere. 1

29 Bilag: 2.9. Høringssvar Alkohol - Forstærket ungeindsats.docx Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

30 Høringssvar vedr. oplæg om en forstærket ungeindsats Alkoholbehandlingen 15. august 2012 Oplæg om en forstærket ungeindsats til direktionsmøde 21. juni 2012, er drøftet som punkt på Alkoholbehandlingens ordinære p-møde 15. august 2012, med henblik på høringssvar. Fokus har været høring i forhold til model 1 A, idet direktionen har indstillet denne model. Alkoholbehandlingen er positivt indstillet i forhold til nytænkning omkring en forstærket ungeindsats. Alkoholbehandlingen finder at model 2 bedst vil sikre, at Alkoholbehandlingen fortsat vil kunne yde en højt specialiseret behandling til såvel unge som voksne alkoholmisbrugere. Fra Alkoholbehandlingen er oplevelsen, at der allerede er etableret meget gode samarbejdsrelationer til øvrige aktører. Disse gode samarbejdsrelationer skal naturligvis plejes og udbygges. Model 1A giver anledning til følgende kommentarer: Hvis Alkoholbehandlingens nuværende personalegruppe, skal adskilles fysisk i en ungeenhed og en voksenafdeling: Ses risiko for at begge enheder bliver så små, at opretholdelse af nuværende faglige niveau og service niveau, vanskeliggøres væsentligt. Begge enheder vil være særdeles sårbare ved sygdom, ferie og lignende. I forbindelse med afrusning, skal der være sundhedsfagligt dækning i begge enheder. Herunder lægedækning i begge enheder. Faglig sparring er i fare for at blive udvandet. Selve behandlingen bør holdes ude af Ungeenheden, hvorimod rådgivning, motivation til behandling og information om alkohol med fordel kan tænkes ind i en Ungeenhed.

31

32 Bilag: Høringssvar fra Bostøtten ved Skovbrynet - Forstærket ungeindstas.docx Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

33 Høringssvar fra Bostøtten ved Skovbrynet, Ungebostøtten og SKP ordningen vedrørende Forstærket ungeindsats. Intentionen om en forstærket ungeindsats i Svendborg Kommune hilses velkommen. Vi ser også i vore områder en øget tilgang af unge. De unge vi møder er ganske rigtig psykisk sårbare, men når vi kommer ind i sagen, viser det sig altid, at der er tale om yderst sammensatte problemstillinger, som kalder på en tværfaglig indsats. Vi har med stor interesse læst oplæget om en forstærket ungeindsats. Det er tydeligt at, i hvert fald model 1 og 2, lægger op til en meget stor grad af tværfaglighed. Vi er imidlertid meget bekymrede for, at de forskellige faggrupper distanceres fra deres faglige bagland og fagligheden dermed udvandes. Vi foreslår i stedet at der nedsættes et team bestående af 5-6 personer der tilsammen dækker misbrug, psykiatri og handikap og gerne myndighedspersoner fra de nævnte områder. Dette team baserer sig på Åben Dialog* og kontakter den unge umiddelbart efter første henvendelse. Åben Dialog sætter den unges netværk i spil, men Teamet skal allerede ved møde 2 kunne trække på aktuelle fagpersoner i systemet. Allerede efter møde 2 eller 3 vil den unge være guidet videre i systemet. Vi tænker os at den eller de fagpersoner der bliver koblet på den unge, aftaler hvem der er Case Manager og dermed ansvarlig for den videre tværfaglige indsats. Denne ide er fostret fordi vi, i hvert fald i vore faglige grupperinger, mener at den faglige sparring og supervision vi modtager er meget vigtig for os og vi mener at vi med ovenstående styrker ungeindsatsen samtidig med at vi fortsat kan bevare og udvikle fagligheden. SKPerne fremfører tillige at det bliver meget svært for dem at bidrage til ungeteamet idet de til mange opgaver er minimum to, af sikkerhedsmæssige årsager. Venlig hilsen Bostøtten ved Skovbrynet, SKP-teamet og Ungebostøtten. *Det vil i dette høringssvar føre for vidt at redegøre for Åben Dialog i sin helhed.

34 Bilag: Høringssvar Dagligstuen - Forstærket ungeindsats.docx Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

35 Ollerup d Høringssvar til oplæg om en forstærket ungeindsats. Vi tilslutter os oplæggets ide om, at et kommende unge-hus skal ligge i midtbyen. Det gør vi: - fordi vi gennem vores arbejde med unge med psykiske problemstillinger, har oplevelsen af, at en central placering vil have en betydning for hvorvidt stedet er/vil blive, et sted som de unge ønsker at benytte sig af. - fordi det er let tilgængeligt. Vi finder det ligeledes meget tiltalende, at man påtænker at tilbuddet skal rette sig mod en meget bred målgruppe af unge: - Fordi det vil gøre tilbuddet mere almengyldigt og forbygge stigmatisering. I vores arbejde oplever vi ofte borgere som er usikre på, hvor i kommunen de skal henvende sig med forskellige problematikker. Tanken om en indgang til alle hjælpeforanstaltninger i forhold til den unge, virker umiddelbart som en rigtig god løsning, da en fælles indgang ville eliminere dette problem. Omvendt tænker vi, at de unge mennesker er en ny generation som ikke ved hvordan vores samfund/kommunen er bygget op. At det er vores ansvar at vise dem og lære dem at navigere i og blive trygge ved det samfund som de er en del af (inklusion). Vi mener ligeledes at vi som medarbejdere (bostøtte 85), drager stor fordel af at have et fagspecifikt bagland. Det øger vores faglighed og hjælper med at holde fast i og højne fagligheden inden for netop vores specifikke område. Bl.a. derfor finder vi tanken om at ledelsen bevares i de eksisterende fagområder tiltalende. Vi tilslutter os at man arbejder videre med model 2 og foreslår en skærpet koordinering mellem de forskellige områder som berører den enkelte unge. Dette kunne eksempelvis gøres ved, at man inden for hvert område vælger en nøgle-persom som er ansvarlig for koordineringen af indsatsen inden for vedkommendes eget fagområde. Nøglepersonen må ikke sende den unge videre i systemet før vedkommende har sikret sig, at den respektive person er den rette, set i forhold til dens unges problematik. Med venlig hilsen Psykiatrik Bostøtte ved Dagligstuen

36 Bilag: Høringssvar Støttecenter Fruelunden -Forstærket ungeindsats.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

37 Historik: høringssvar af oplæg om en forstærket ungeindsats Berit Garmo Berit Garmo til: Inge Christiansen :26 Beskeden er besvaret og videresendt. Til Inge Christiansen,-Svinget Svendborg. Personale i Støttecenter Fruerlunden bifalder,at der bliver focuseret på en forøget indsats på ungeområdet i Svendborg kommune.som medarbejder i psykiatrien,erfarer vi at det i de seneste år har kommet flere unge til med psykiske problemer og det er derfor vigtigt at kommunen får en ungeenhed med en sammenhængende og koordineret indsats af et tværfagligt team. Vi støtter arbejdsgruppens anbefaling med at der skal arbejdes videre med model 2,da det er vigtigt at fagpersonale er samlet i en enhed. Med venlig hilsen personale i støttecenter Fruerlunden.,-Fruerlunden Svendborg Helle W.Jørgensen og Berit Garmo

38 Bilag: Høringssvar Center for Handicap - Forstærket ungeindstas.docx Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

39 Høringssvar vedr. etablering af Ungeenhed Center for Handicap A-MED har besluttet at sende oplæg til høring i centrenes MED-organisation med en kort høringsfrist. Direktionen har anbefalet Model 1 som modellen, der skal arbejdes hen imod og med ønske om MEDsystemets vurdering af, hvilke tiltag, der kan iværksættes på nuværende tidspunkt. I Center for Handicap har det ikke været muligt at afholde møde i CenterMED. Besvarelsen er lavet ved rundsending til OmrådeMED og lederteamet. Udkast til høringssvar har været fremsendt til kommentarer i samme kreds. CenterMED i Center for Handicap støtter, at ungeindsatsen styrkes. Vi ser store fordele i en samordnet visitering og indsats, der minimerer risikoen for, at den unge havner indsatserne, fordi der mangler koordinering. Det vurderes, at Model 1 indeholder risici i forhold til at bevare den specialiserede faglighed i et samlet tilbud under en samlet ledelse af flere grunde. Først og fremmest betyder den lokale forankring, at fagligheden konstant er i fokus, ny viden tilegnes og specialiseringen optimerer kvaliteten i opgaveløsningen. Ved at samle alle indsatser under en fælles ledelse, er der en risiko for, at det generelle tilbud til unge styrkes på bekostning af specialiserede indsatser, der kræver særlig kollegial og ledelsesmæssig opbakning for at kunne fastholdes. Samtidig vil en ny organisatorisk og ledelsesmæssig enhed have et stort behov for at etablere sig i en fælles forståelse af opgaveløsningen og evt. en fælles vision, der risikerer at ske på bekostning af specialiseret viden. Det er også kendt, at personale søger sammenhæng i det tilstedeværende i en ny etablering og dermed kan udfordres i at bevare tilknytning til den specialiserede faglighed. Det anbefales derfor af Center for Handicap, at de enkelte faggrupper fastholder forankring i eget område, altså model 2B. Hele Center for Handicap ønsker at medvirke til at fremme styrkelsen af indsatsen og anbefaler, at de første skridt hen imod etablering af en ungeenhed sker ved at samordne visiterende myndigheder. På CenterMED s vegne Hasse Jacobsen Centerleder

40 Bilag: Høringssvar Behandlingscenter Svendborg - Forstærket Ungeindsats.DOCX Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

41 Høringssvar på - Oplæg til en forstærket ungeindsats. Dateret Behandlingscenter Svendborg, voksenafdelingen har på personalemøde med MED - status gennemgået oplægget. Vi ønsker at påpege, at materialet til høring er sendt ud den med høringssvar d Vi ser det som en meget kort høringsfrist, i forhold til, at det er fremsendt i en sommerferie periode, hvor mange er ude af huset. Vi finder initiativet spændende og nytænkende. Der er gode tanker om helhedssyn på den unge der træder ind af døren til et miljø, som skaber grobund for motivation til forandring. Vi har gennemgået de 3 modeller og kan se flest fordele ved Model 2 Model 1 Fordele: en samlet indsats for den unge, hvor der kan træffes tværfaglige beslutninger i sagsforløbet. Ulemper: at der som medarbejder indenfor ex. Vores område med misbrug, sker en afspecialisering på området. En specialisering, som i dag er vigtig for hele tiden at kunne fastholde professionalismen i arbejdet. Som del af en medarbejder gruppe med samme indsatsområde er sparringen på sager anderledes end den vil være blandet med andre faggrupper. For mange mennesker samlet i ét hus, hvor man forventer at andre unge skal komme i ungdomsskole. Model 2 Fordele: en samlet indsats, hvor der kan træffes tværfaglige beslutninger, men hvor opgaverne med de unge foregår ude på de forskellige institutioner, hvor ekspertisen er. Dette fastholder den høje faglighed hos medarbejderne i kommunen Model 3 Model 3 vurderes ikke som en mulighed, da den minder for meget om den nuværende indsats. Konklusion Vi finder som sagt initiativet spændende og støtter op om arbejdsgruppens anbefalinger om model 2. Med venlig hilsen Personalet på Behandlingscenter Svendborg, voksenafdelingen

42 Bilag: Høringssvar Socialfagligt Center - Forstærket Ungeindsats.DOCX Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

43 Høringssvar fra medarbejdere i Socialfagligt Center vedr. etablering af Ungeenhed. Oplægget om etablering af en Ungeenhed har været behandlet på Socialfagligt Centers personalemøde med MEDstatus d Medarbejderne er positive overfor en fælles og styrket indsats overfor gruppen af unge borgere. På baggrund af en afvejning af fordele og ulemper ved de beskrevne modeller peger medarbejderne i Socialfagligt Center på model 2. Det foreslås dog, at bestiller- og udførerled samt forebyggelse samles i Ungeenheden som beskrevet i model 1. En fælles fysisk placering og et tværfagligt miljø vurderes at styrke koordinationen af indsatsen overfor de unge. Målet er at sikre koordination og derved skabe sammenhæng for den unge. Dette sikres bedst ved at ungeenheden har en faglig og økonomisk integration i de eksisterende områder. Etablering af en Ungeenhed efter model 1 skaber bekymring for nye snitfladeproblematikker og et forskelligt serviceniveau for sagsbehandling og indsats afhængigt af borgernes alder. Lovgivningsmæssigt er der ikke grundlag for en forskelsbehandling for borger under eller over 30 år. Det er medarbejdernes vurdering, at den økonomiske styring sikres bedst ved at bibeholde den nuværende budgetstruktur. Økonomien bedres ved specialisering, idet fejltilbud minimeres, ligesom erfaringen har vist, at man som ikke specialist har tendens til at imødegå svære problemer med flere ressourcer. I stedet er der en bevidsthed om, at det ikke altid er omfanget af støtte der er afgørende med i stedet kvaliteten. Koordinationen af kommunens brug af egne tilbud sikres ligeledes bedst ved at bibeholde fælles visitationer uanset alder. I Socialfagligt Center er der de senere år foretaget organisatoriske ændringer m.h.p. specialisering af indsatsen for borgere med handicaps, psykiske lidelser eller misbrug. Centret afspejler derved Socialafdelingens øvrige centre. Medarbejderne sidder i mindre enheder ex. 4 medarbejdere der arbejder med borgere med psykiske lidelser. Tilbuddene er glade for betjening fra så få myndighedssagsbehandlere som muligt, og borgerne er tilfreds med den specialiserede sagsbehandling de modtager. Fagligt er der opbygget specialviden som ønskes bibeholdt af hensyn til kvaliteten i sagsbehandlingen. Med denne stærke monofaglighed vil medarbejderne fra centret kunne bidrage til et stærkt tværfagligt samarbejde. Specialiseringen og opdelingen i mindre enheder medfører dog også en sårbarhed, og ved afgivelse af medarbejdere til Ungeenheden vil denne sårbarhed forøges. Med henblik på sikringen af medarbejdere til at betjene de unge, vurderes det mest hensigtsmæssigt at medarbejderne forankres i Socialfagligt Center såvel som i Ungeenheden. Derved bibeholdes også det specialfaglige miljø. Der venter et spændende stykke arbejde inden dannelsen af en Ungeenhed, og medarbejderne i Socialfagligt Center håber at kunne bidrage via deltagelse i arbejdsgrupper m.m. På vegne af medarbejderne i Socialfagligt Center TR Mie Vode Moll /

44 Bilag: Høringssvar Ungeafd. - Forstærket ungeindsats.docx Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

45 Høringssvar vedr. oplæg om en forstærket ungeindsats Ungeafdelingen 16. august 2012 Oplæg om en forstærket ungeindsats til direktionsmøde 21. juni 2012, er drøftet som punkt på Ungeafdelingens ordinære p-møde 16. august 2012, med henblik på høringssvar. Fokus har været høring i forhold til model 1 A, idet direktionen har indstillet denne model. Ungeafdelingen finder det modigt og spændende at, der tænkes nyt omkring en forstærket ungeindsats. Et styrket samarbejde er særdeles væsentligt. Gode intentioner, men processen mangler inddragelse af medarbejdere, ligesom en høring i ferieperioden ikke er optimal. Ungeafdelingen ønsker at fastholde egen ledelse og økonomi. Model 1A giver anledning til følgende kommentarer: Ungeafdelingen er af den opfattelse, at fælles fysisk placering kan have betydning for samarbejdet. Mange faggrupper og lovområder, der skal gå hånd i hånd. Organisering skal sikre ligeværdighed. Risiko for at behandling forsvinder i krav fra andre instanser. I Ungeafdelingen er målgruppen uden nedre aldersmæssig grænse og op til 25 år, hvis en ny fælles målgruppe, alene, defineres ved alder, skal der indtænkes et sundhedsfagligt beredskab (sygeplejersker og læge), til den medicinske behandling ved eksempelvis. Spændvidden mellem en 15 årig hashmisbruger og en 28 årig i substitutionsbehandling, kan være en udfordring. Synergi effekt opstår når selvstændige er sammen, model 1 a, kunne have elementer af en sammensmeltning. Ungeafdelingen finder det væsentligt at værne om specialistfunktioner.

46

47 Bilag: UU-center MED høringssvar august doc Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

48 UU Center Sydfyn En forstærket ungeindsats i Svendborg Kommune Høringssvar fra UU Center Sydfyns MED udvalg UU Center Sydfyns MED udvalg kan fuldt ud tilslutte sig direktionens indstilling til, at der arbejdes videre med model 1A jf. arbejdsgruppens forslag. MED udvalget påpeger ligeledes, at det er positivt med en fælles ledelse af indsatsen, ledelsen skal være med til at koordinere og sikre et højt fagspecifikt niveau. Ved model 1A foreslår UU Center Sydfyns MED udvalg, at der arbejdes med delt arbejdsplads for de tilknyttede uu vejledere. Dette for at sikre en fagspecifik sparring, videndeling, opfyldelse af gældende lovgivning samt en robust volumen. UU Center Sydfyns MED udvalg ser frem til at det videre arbejde med en forstærket tværfaglig ungeindsats. På vegne af MED udvalget Bo Madsen, UU - Centerleder

49 Bilag: Høringssvar fra Sundhedsafdelingens MEDudvalg.DOCX Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

50 Høringssvar Forstærket ungeindsats August /17293 Ver. 1 Høringssvar fra Sundhedsafdelingens MED-udvalg vedr. Forstærket ungeindsats Overordnede betragtninger: Forebyggelse og sundhedsfremme blandt unge vil nu og fremadrettet være et vigtigt indsatsområde for kommunen, og det vurderes, at man fra national side også vil prioritere området mht. puljer mm. i de kommende år. Sundhedsafdelingen vurderer, at der er et stort potentiale for, at forebyggelsesindsatser i endnu højere grad vil kunne integreres i kommunens eksisterende driftsindsatser for unge. Der vil derved kunne opnås en væsentlig synergieffekt ved at samle alle indsatser omkring unge, da forebyggelsesindsatser kan være et middel til at nå mål på andre driftsområder. Det vurderes endvidere, at en model med én samlet unge-enhed vil styrke Svendborg Kommunes position ift. at kunne markere sig på området nationalt og i den sammenhæng skabe grobund for nye projekter fra eksterne fonde og puljer. Specifikke kommentarer ift. Sundhedsafdelingens område: Forebyggelsessekretariatet har løbende projekter, der omhandler unge. I øjeblikket pågår fx projektet RUSK Rusmiddelforebyggelse på ungdomsuddannelserne i Svendborg Kommune. I en model med en samlet enhed vil det være naturligt, at projektlederen i RUSK har en tæt tilknytning til de øvrige unge-indsatser, således at projektlederen en del af sin tid befinder sig i samme hus, som de øvrige unge-indsatser. Forebyggelsessekretariatet har generelt den holdning, at det er vigtigt, at eventuelle sundhedspersoner, der arbejder med sundhedsfremmeprojekter for unge, skal bibeholde en del af tiden i Forebyggelsessekretariatet, som er sundhedsfremmeprojekternes faglige bagland. Eksempelvis vil 10 timer til rygestop være vanskeligt at etablere i en større enhed hvor andre medarbejdere har andet fokus. Det vil være sårbart både fagligt og økonomisk. Dette vil også gælde, såfremt en fast medarbejder fra Forebyggelsessekretariatet skulle tage sig af sundhedsfremme og forebyggelse blandt unge. Dette er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt, da det vil kræve en opnormering. Det anbefales derfor, at eventuelle medarbejdere fra Sundhedsafdelingen fastholder ledelsesmæssig tilknytning til hertil, herunder væsentligst ift. den faglige ledelse. Sundhedsstyrelsen har netop udgivet en række forebyggelsespakker, som indeholder faglige anbefalinger for at sikre høj kvalitet i kommunernes sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. En af forebyggelsespakkerne omhandler mental sundhed, som indeholder særligt mange relevante temaer for unge. Forebyggelsessekretariatet vurderer, at der er basis for at igangsætte en række indsatser i Svendborg Kommune, hvis man vil leve op til anbefalingerne omkring unge og mental sundhed. Her tænkes på dels indsatser omkring alkohol og fysisk aktivitet, som ofte samtidig vil have positive effekter på den mentale sundhed, dels konkrete indsatser med fokus på mental sundhed (i forebyggelsespakken nævnes: Aktivering af unge ledige, forebyggelse af frafald på ungdomsuddannelser, implementering af pakker for selvmordsforebyggelse samt formidling af information om rådgivningstjenester). Etablering af en samlet unge-enhed vil styrke arbejdet med et tværgående fokus på mental sundhed blandt unge væsentligt. Sundhedsplejen har tæt samarbejde med de øvrige direktørområder ift. børn og unge, indtil de forlader folkeskolen. Herefter slipper Sundhedsplejen de unge. Sundhedsplejen er derfor ikke relevante som en fast del af unge-enheden. Det vurderes som en fordel for sundhedsplejen, at MMB 1

51 Høringssvar Forstærket ungeindsats August /17293 Ver. 1 der etableres en unge-enhed. Det vil kunne lette arbejdet med overgangen fra folkeskoleområdet til unge-området blandt andet fordi der vil være én enhed at samarbejde med, og fordi der i konceptet ligger et ønske om styrket og formaliseret samarbejde. Samtidig kunne et fremtidigt projekt fx indeholde en indsats, hvor sundhedsplejen følger de unge videre i ungdomslivet, dvs. også efter at de har forladt folkeskolen. Der er en særlig målgruppe for sundhedsplejen i de unge der bliver gravide og får barn, hvor der i et samarbejde med sygehuset og Mødrerådgivningen tilbydes en særlig støttende indsats. Her kunne ungeenheden også indgå som en samarbejdspartner. Tandplejen har en del af målgruppen for unge-enheden, idet de har børn og unge, indtil de fylder 18 år. Tandplejen kan dog ikke indgå som en del af den fysiske enhed i kraft af deres behov for specifik fysisk indretning af lokalerne. Det vurderes heller ikke væsentligt for etablering af en samlet unge-enhed, at der i denne indgår et lokalefællesskab omkring tandpleje. Tandplejen vurderer, at en unge-enhed vil styrke samarbejdet omkring særligt udsatte unge, idet der således kun vil være én indgang til de øvrige indsatser i de unges liv. Træningsafdelingen har ligeledes en del af målgruppen for unge-enheden, men det vurderes ikke væsentligt for den samlede unge-enhed, at træningsafdelingen indgår i lokalefællesskabet. De problematikker målgruppen henvises med til træningsafdelingen, er ofte meget specifikke, og det vurderes, at det mest hensigtsmæssige er at varetage opgaven der, hvor de mest målrettede kompetencer er bygget op. Etableringen af en unge-enhed vil dog styrke og lette terapeuternes samarbejde på tværs af kommunens afdelinger, da terapeuterne oplever, at enkelte af de unge, der kommer med en genoptræningsplan fra sygehuset, har komplekse problemstillinger, der rækker ud over genoptræningsydelsen. MMB 2

52 Bilag: Høringssvar RFC-BUC - forstærket Ungeindsats.docx Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

53 HØRINGSSVAR TIL EN FORSTÆRKET UNGEINDSATS Udarbejdet af MED-udvalget RFC/BUC 1. Indledning: MED-udvalget i RFC/BUC finder det overordnet positivt, at Svendborg kommune arbejder på en forstærket ungeindsats. Vi er enige i, at det vil være positivt, at styrke den tværfaglige indsats på området og at det vil være virksomt med én indgang, set i forhold til den erhvervsorienterede indsats. Oplægget skaber usikkerhed på, hvor meget af vores organisation RFC/BUC, der medtænkes. FamilieCentret/Mødrehuset og BUC er ikke nævnt i oplægget, dog er der nævnt familiebehandling under familieafdelingen, hvor vi i RFC er leverandører af ydelser. Betegnelsen BUR er nævnt under model 1, BUR var det tidligere Børn og Ungerådgivning under Amtet inden kommunesammenlægningen, vi er derfor i tvivl om, hvilke dele af organisationen RFC/BUC, der er medtænkt. Endvidere mangler vi en beskrivelse af, hvordan den nye enhed tænkes at fungere i praksis, herunder, om den unge fortsat skal have flere forskellige sagsbehandlere, om der oprettes sagsteams, eller om sagsbehandlerne skal til at være generalister, modellerne fremstår i den henseende uklare og ukonkrete. Svendborg Kommune Direktørområde Børn og Unge Adresse Ramsherred 5 Postnr/By 5700 Svendborg Tlf Afdelingspostkasse Sagsid. Afdelingsnavn RFC Ref. Acadredokumentansvarl igini Dir. Tlf Lene.Brund.Skov@sven dborg.dk Oplægget efterlader derved en del ubesvarede spørgsmål og vi mener, at det bør tydeliggøres/kvalificeres i en evt. kommende proces. Vi vil gerne bidrage med input med henblik på yderligere kvalificering af en ungeindsats, særligt personalet i Ungekollegiet, har erfaringer med, hvilke udfordringer, støttebehov og muligheder de unge, i den særligt marginaliserede gruppe har, i forhold til uddannelse og arbejdsmarkedet. Vores organisation er pt. i gang med en sammenlægningsproces, da det i juni måned blev besluttet, at RFC og BUC skulle sammenlægges i en organisation, derfor anvendes betegnelse RFC/BUC om den samlede organisation i høringssvaret. RFC dækker: FamilieCentret, Mødrehuset, Rådgivningshuset, Ungdomsrådgivningen, som alle er behandlings- / rådgivningstilbud for 0 18 år og deres familier og SSP, som primært laver opsøgende / forebyggende arbejde. BUC dækker: Skovsbovej, (som er en døgnforanstaltning for unge ml. 12 og 18 år op til 23 år, som efterværn), og Ungekollegiet, som er et alternativt anbringelsestilbud / bostøtte for unge ml. 15 og 23 år. 2. Valg af model: RFC/BUC finder det vigtigt, at der ved valg af en fremtidig Model tages udgangspunkt i, om det giver mening for de unge, sammenholdt med den økonomiske og faglige bæredygtighed. I vores afdeling oplever vi i praksis, at udfordringen ligger omkring den erhvervsrettede indsats, hvor det på nuværende tidspunkt, kan være svært for de unge at finde ud af, i hvilke afdeling, de skal rette henvendelse. Derudover opleves det, at der kan opstå udfordringer i forhold til overgangen mellem børn- og ungeområdet og voksenområdet i forbindelse med økonomi, uddannelse og jobsituation, (de socioøkonomiske forhold). Vi finder det vigtigt, at der anvendes en Model, som giver én indgang for de unge, i forhold til økonomi, uddannelse, aktiveringstilbud og job.

54 Vi mener, at de øvrige små enheder i RFC/BUC, som er placeret på forskellige matrikler i byen, har deres forcer i netop denne placering og at det er medvirkende til, at de fungerer, så hensigtsmæssigt, som de gør. Vi finder det ikke hensigtsmæssigt for de unge, at RFC/BUC bliver en del af den nye ungeenhed, da vores praksis primært dækker de psykosociale aspekter og ikke rådgivning i forhold til økonomi, valg af uddannelse og lignende forhold, som varetages af uuvejlederne og vejledere på uddannelsesstederne, samtidigt udgør andelen af målgruppen for en ungeenhed en meget lille del, af vores brugere, hvilket betyder, at vi ikke ser det bæredygtigt, at flytte ressourcer over i en ungeenhed, da vores enheder er så små, at de vil få svært ved at fungere, både ressourcemæssigt og fagligt. Det vil være meget komplekst at inddrager RFC/BUC i modellerne og det foreslås, at vi fortsætter med samarbejdsaftaler, som vi har i dag, og som fungerer optimalt. SSP kan som den eneste enhed under RFC/BUC med fordel ses placeret i den nye ungeenhed, alene på baggrund af en lettere adgang til kontakt med sagsbehandlerne. SSP er en udegående / opsøgende funktion og der vil således være tale om et kontorfællesskab, da de arbejder ude på skolerne, om aftenen og ved arrangementer i byen. 3. Forbedringspotentialer RFC/BUC: Vi har gennemgået de forbedringspotentialer, der er nævnt i oplægget, hvor det også ses, at det primært er på de uddannelses-, jobmæssige og økonomiske områder at potentialerne ligger. Vi har allerede i RFC/BUC i samarbejde med familieafdelingen arbejdet med de punkter, hvor vi primært er involveret: Ventetider/sagsforløb skal minimeres: Efter vedtagelsen af Barnets Reform, blev der udarbejdet samarbejdsaftale mellem familieafdelingen og RFC/BUC som leverandør. Samarbejdet er blevet væsentligt styrket og fungerer i dag rigtigt godt, hvilket er til stor gavn for først og fremmest borgerne, men også medarbejderne. Sagsgangen er blevet hurtigere og mere smidig, hvilket betyder, at borgerne hurtigt får det bedst egnede tilbud, i forhold til problemstillingen. Betydning af 18 års fødselsdag skal minimeres: I Rådgivningshuset og Ungdomsrådgivningen leveres der ydelser til og med det 18 år. Lovgivningsmæssigt har 18 års fødselsdagen stor betydning og det kan ses i vores praksis, at de fleste forældre betragter unge under 18 år som børn, at de er hjemmeboende og familien derfor er en naturlig del, af et evt. behandlingsforløb / rådgivningsforløb. Vi oplever i praksis, at det først er ved det 19 år, at der er efterspørgsel og mangel på ydelser til målgruppen, primært i Ungdomsrådgivningen. Det er dog relativt få henvendelser, som vi har fra de 19 årige. Begge steder arbejdes der fleksibelt med aldersgrænsen, så der sker en vurdering i forhold til problemstillingen, og vi yder råd og vejledning i det 19. år, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt for den unge. I Amtet, som kommunen har overtaget Rådgivningshuset fra, var der en kutyme for, at det 19. år var omfattet. 4. Kompleksiteter i forhold til at inddrage RFC/BUC i en ungeenhed: Nedenfor vil vi kort belyse de kompleksiteter, der ligger i, at inddrage RFC/BUC i en ungeenhed, ud fra et borgerperspektiv og kort fra det faglige perspektiv. 4.1 Borgerperspektivet: Side 2 af 5

55 FamilieCentret: Det fremgår som nævnt ikke helt tydeligt af oplægget, om FamilieCentret medtænkes, men der er i Model 1 nævnt familiebehandling under familieafdelingen, hvilket leveres af bl.a. FamilieCentret. FamilieCentret yder støtte indenfor foranstaltningsområdet og er leverandør til familieafdelingen. I tråd med Barnets Reform, Serviceloven (SEL) 46, stk.3, ydes støtten som udgangspunkt familieorienteret, med inddragelse af familien, således både forældre og yngre søskende. Det tværfaglige samarbejde omkring familien, breder sig derfor vidt, og kan være alt lige fra sygehuset, vuggestue til erhvervsskole, hvorfor dette ikke ses hensigtsmæssigt placeret i en ungeenhed. Der arbejdes forebyggende og inkluderende, så barnet / den unge kan fastholdes i f.eks. skolegang. I Barnets Reform, er det endvidere tillagt vægt, i forhold til borgerens retssikkerhed, at det fremgår tydeligt, hvornår der udøves myndighed, og hvornår der leveres en ydelse, derfor ligger disse to enheder ofte organisatorisk adskilte, sådan har det været i Svendborg siden år 2004, og mange kommuner har efter Anbringelsesreformens vedtagelse adskilt disse enheder, Barnets Reform har yderligere forstærket, at borgerens retssikkerhed skal tilgodeses. FamilieCentret er også leverandør af konsulentbistand jf. SEL 11 stk. 3, hvor der ikke nødvendigvis er behov for andet, end en kortvarig bistand, uden anden støtte ved siden af. FamilieCentret og Mødrehuset ligger fysisk ved siden af hinanden og i lokalområdet ved Skovparken/Hømarken, hvilket betyder, at en del af vores borgere / brugere har let adgang til at komme, da transporten for mange, kan være en uoverskuelig del, både økonomisk og for dem, som skal af sted med barnevogn. Placeringen i området blev vægtet højt, da man valgte at etablere FamilieCentret og Mødrehuset netop der. I Mødrehuset, som er en del af Familiecentret, kommer unge sårbare forældre med deres spædbørn, hvilket også ses problematisk placeret i en ungeenhed. Herudover er der i tilknytning til FamilieCentret og Mødrehuset etableret samværsrum, hvor der leveres lovpligtigt støttet samvær, til bl.a. unge forældre, hvor barnet / børnene er anbragt i plejefamilier. Rådgivningshuset og Ungdomsrådgivningen: Rådgivningshuset og Ungdomsrådgivning leverer rådgivning jf. SEL 11, stk.1 og 11, stk.2. I 11, stk. 2 står der, at forældre, børn og unge, der alene søger rådgivning efter stk.1, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud. I Vejledning nr. 3 til SEL er der skrevet følgende om placering af rådgivningen: Rådgivning som et åbent tilbud vil ofte med fordel kunne placeres i utraditionelle omgivelser, der er adskilt fra den almindelige kommunale forvaltning, f.eks. i familiehuse, familieværksteder, særlige ungdomsrådgivningscafeer el. lign. Dette kan medvirke til, at rådgivningen bliver udnyttet af enkeltpersoner eller familier, der ellers ikke ville være opmærksomme på denne mulighed, eller som ikke ønsker at henvende sig til den kommunale forvaltning. Det bør desuden være et central placeret sted, så det er let tilgængeligt. Fra praksis har vi erfaring for, at netop det, at man kan komme helt anonymt, har stor betydning. Vi oplever at det, der særligt tillægges vægt er, at kommunens øvrige ansatte ikke får kendskab til henvendelsen / forløbet. Mange af vores brugere kommer med stor berøringsangst for kommunen / forvaltningen. Derfor finder vi det meget vigtigt, at disse enheder forbliver der, hvor de pt. er placeret og med klar adskillelse fra forvaltningen. Vi kan være bekymret for, om vi vil tabe nogle af de unge, i det tidlige forebyggende felt, hvor problemerne, endnu ikke er nået at blive så store. Vi laver derfor ofte et stort motiveringsarbejde, for at få forældre og de unge, til at tage kontakt til forvaltningen, når der er behov for dette. I Ungdomsrådgivningen er der i dag et helt særligt unikt miljø, hvor de unge færdes trygt og bruger det store lokale, som den trygge hjemlige dagligstue, de laver selv kaffe, hygger, spiller spil o.lign. Lokalerne er sidste år blevet renoveret og indrettet, så der i dag er helt særlige rammer omkring ydelsen. Den største del af brugerne kommer forbi, og letter hjertet Side 3 af 5

56 hos en af de to ansatte. Denne tryghed og intimitet kan forsvinde, hvis brugerne ikke længere kan føle sig sikre på, at det forbliver mellem dem og medarbejderen, det vil kunne være svært at bevarer, hvis borgeren ved, at man har tæt omgang med de øvrige ansatte. Endeligt må det siges, at de problematikker, som de unge kommer med, både i Rådgivningshuset og Ungdomsrådgivningen, for en stor dels vedkommende, er angst, depression, lavt selvværd, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser, krænkelser, tanker om selvmord, tab af forældre o.lign. Atmosfæren i Rådgivningshuset kan sidestilles med en lægekonsultation, hvor der er rolige omgivelser. Det kan tænkes, at det for mange vil være svært, at gå ind i et hus, med et ungdomsmiljø, hvor ens sagsbehandler, uu-vejleder, jobkonsulent, klassekammerater o.lign. også befinder sig. Derudover er både Rådgivningshuset og Ungdomsrådgivningen i dag centralt placeret, i forhold til både busser, tog og færge. Ungdomsrådgivningen ligger lige over for banegården og tæt på havnen, hvilket har vist sig at være særligt ideelt, da de unge særligt færdes i dette område. Forsyningspligt: Begge steder leveres der rådgivning til unge fra Ærø og Langeland, hvor der er forsyningspligt, (Flest i Rådgivningshuset): begge kommuner har egen myndighedsafdeling og Ærø med eget jobcenter. BUC: BUC s tilbud er geografisk og fysisk indrettet på en måde, som er vurderet hensigtsmæssig i forhold til de unge, som er anbragt i tilbuddene. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt for de unge anbragte og det faglige behandlingsarbejde, at ændre på det fysiske og organisatoriske udgangspunkt. I Ungekollegiet er de trygge og intime faciliteter medvirkende til, at fastholde de unge, i at bruge tilbuddet. SSP: SSP funktionen vil godt kunne flyttes organisatorisk, og det ses ideelt at være placeret i en ungeenhed, da det vil lette kontakten til f.eks sagsbehandler, dog er det nødvendigt at bibeholde målgruppen, som den er i dag, da meget af det forebyggende arbejde allerede sker ved års alderen. SSP vil ikke kunne være til stede fast, men vil kunne have kontorfaciliteter i ungeenheden. 4.2 Fagligt Perspektiv: Både Ungekollegiet, Rådgivningshuset, Ungdomsrådgivningen og SSP er meget små enheder, Ungekollegiet: knapt 3 fuldtids medarbejdere, fordelt på 5 personer, Rådgivningshuset: 4 rådgivere / psykologer, Ungdomsrådgivningen: 2 rådgivere og SSP: 2 konsulenter. Enhederne vil ved en evt. flytning af ressourcer blive meget sårbare, og det vil være svært, at kunne få dem til at fungere i praksis. Den faglige bæredygtighed vil kunne blive forringet, da personalet i dag er sammensat, så der spændes over et stort fagligt område, hvor medarbejderne i RFC i dag har oparbejdet en kultur, hvor man supplerer hinanden internt i hele organisationen. Nogle af disse kompetencer vil ved en flytning af ressourcer forsvinde, og dermed give risiko for en forringelse af tilbuddet til borgerne. Nogle problematikker vil måske skulle henvises til andre instanser, med risiko for længere ventetid. Derudover vil det ved en afgivelse af ressourcer til en ungeenhed, blive svært at klare efterspørgslen på ydelser, da det kun er en meget lille del af vores brugere, der er over 15 år. I Rådgivningshuset, udgør andelen af 15 årige og derover ca. 23 procent af brugerne, hvoraf halvdelen er fra Ærø og Langeland. Når vi kigger på de ca. 11,5 procent fra Svendborg, er det kun 5 procent af disse, som kommer alene, resten modtager forældrerådgivning / Side 4 af 5

57 familiesamtaler. Andelen af denne målgruppe er derfor så lille, så det vil være svært at flytte ressourcer til denne, og samtidigt vil det som ovenfor anført, give risiko for en forringelse af det eksisterende tilbud. I Rådgivningshuset modtager vi få henvendelser på rådgivning til 19 årige og opefter, ca. 6 8 stk. årligt. I ungdomsrådgivningen udgør andelen af borgere / brugere over 15 år 36,6 procent. De unge på 15 år eller derover, som kommer alene, udgør ca. 13 % procent, resten har familien involveret. BUC, FamilieCentret og Mødrehuset: Generelt ses der de samme faglige udfordringer som i den øvrige del af organisationen. Derudover er der en risiko for, at skabe uklarheder i forhold til myndighed og leverandørs ansvar, roller og opgaver. Ved at disse to ting er adskilt, er der en helt tydelig fordeling, og kvaliteten i indsatsen sikres ved, at myndighed følger op på ydelserne, så borgeren hele tiden får det mest relevante tilbud. Dette fungerer som tidligere nævnt i et meget fint samarbejde og med en gensidig samarbejdsaftale. 5. Opsamling: RFC/BUC understøtter behovet for en forstærket indsats, på det økonomiske, uddannelses og jobmæssige område, hvor dette samles i en enhed, efter en nærmere kvalificering af behovet RFC/BUC finder det ikke hensigtsmæssigt, at blive en del af en samlet ungeenhed. Enhederne fungere rigtigt godt, i den nuværende form, og med nuværende placeringer Model 1 indeholder i sin nuværende form en række kompleksiteter, herunder når familier og børn under 15 år er involveret i familiebehandlingen samt Mødrehuset, som har unge forældre med spædbørn. Lovgivningen siger, at rådgivning efter 11 skal være åbent og anonymt, med fordel på en særskilt matrikel. Aldersgruppen over 15 år tegner, sig for under ¼ del af brugerne i Rådgivningshuset og lidt over ¼ del i Ungdomsrådgivningen. Enhederne i RFC/BUC er så små, så de vil blive meget sårbare / svære at få til at fungere, både fagligt og ressourcemæssigt, hvis dele af ressourcerne skal flyttes til en ungeenhed. Borgerens retssikkerhed tillægges stor vægt i Barnets Reform, derfor adskilles myndighed og leverandør i kommunerne, der foreligger en samarbejdsaftale, som fungerer helt optimalt. Der ligger en forsyningsaftale på rådgivning til børn og unge på Langeland og Ærø SSP ses med fordel, at kunne indgå i en ny ungeenhed, dog med nuværende målgruppe, som går fra 12 år. På vegne af MED-udvalget RFC/BUC Lene Brund Skov Centerleder Side 5 af 5

58 Bilag: 2.2. Oplæg til direktionsmøde "En forstærket Ungeindsats" Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

59 Oplæg om en forstærket ungeindsats til direktionsmøde den 21. Juni

60 Indhold Baggrund...3 Arbejdsgruppens forslag til en forstærket ungeindsats...3 Indledning...3 Målgruppe...4 Ungestrategi...4 Kortlægning af den eksisterende unge-indsats...5 Forbedringspotentialer...5 Præsentation af modeller...6 Definition af niveauer i ungeindsatsen...6 Eksterne samarbejdspartnere...8 Overordnet om de tre modeller...8 Model Stærke sider/muligheder...10 Svagheder/trusler...11 Model Stærke sider/muligheder...12 Svagheder/trusler...12 Model Stærke sider/muligheder...13 Svagheder/trusler...13 Arbejdsgruppens anbefaling...14 Den videre proces

61 Baggrund Unge med sammensatte problemer og udfordringer har i de seneste år været et særligt tema i Svendborg Kommune. Deres sammensatte problemer gør, at der er brug for en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af Direktørområder og afdelinger. På direktionens anbefaling har fire af Svendborg Kommunes politiske udvalg; Arbejdsmarkedsudvalget, Børn og Ungeudvalget, Socialudvalget samt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, tilsluttet sig et budgettema med overskriften Forstærket ungeindsats. Der er efterfølgende administrativt nedsat en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommunens Direktørområder. I kommissoriet for arbejdsgruppen 1 var der beskrevet, at arbejdsgruppen skulle fastlægge målgruppen for en forstærket ungeindsats, kortlægge hvilke opgaveområder og tilbud, der er relevante, beskrive og identificere snitflader og forbedringspotentialer og indsamle erfaringer fra andre kommuner. På baggrund heraf fik arbejdsgruppen til opgave at lave udkast til en strategi for en forstærket tværfaglig ungeindsats med beskrivelse og anbefalinger til alternative modeller for Svendborg Kommunes organisering af indsatsen på ungeområdet. Arbejdsgruppens forslag til en forstærket ungeindsats Indledning I dag er der allerede en lang række eksempler på velfungerende indsatser og bilaterale aftaler i kommunen. I den nye forstærkede ungeindsats lægges der op til at bygge videre på det der virker i dag samt udbygge og udvikle de områder, hvor der er identificeret udviklingspotentialer. Indsatserne i dag er organiseret med udgangspunkt i de lovgivningsmæssige bestemte mål samt de politisk vedtagne strategier og politikker i kommunen. Det ændrer sig ikke med den nye ungeindsats. Målet med indsatsen er at få mere ud af det vi har i dag. Strategien er koordinering, sammenhæng og mere effekt af indsatserne. Den nye forstærkede ungeindsats er koncentreret omkring indsatserne i Jobcenteret, Familieafdelingen, BUR, SSP, UU-centeret, Sundhedsafdelingen og Socialafdelingen. Det er disse områder og afdelinger der indgår, da det er vurderet, at det er her der er flest snitflader og behovet for koordinering er størst. Endvidere indgår ungdomsskolen i arbejdet, da de har en stor kontaktflade til indsatsens målgruppe. Borgerservice er ligeledes tænkt ind i indsatsen, da de er vigtige samarbejdspartnere i forhold til målgruppen. Målgruppe Målgruppen for en forstærket ungeindsats er defineret som unge mellem år med behov for en koordineret indsats. Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i denne målgruppe i udarbejdelse af forskellige modeller for en forstærket ungeindsats. Som det vil fremgå, vil målgruppen, der berøres af de forskellige modeller kunne variere, men for alle modeller gælder, at indsatsen for denne målgruppe er medtaget. 1 Bilag 1 3

62 Ungestrategi Arbejdsgruppen er enige om at der er behov for en tværgående og sammenhængende strategi for ungeindsatsen. Arbejdsgruppen lægger derfor op til at der vedtages en ungestrategi, og at der i den kommende byrådsperiode udarbejdes en politik for området. En kommende ungepolitik skal afstemmes med øvrige politikker i Svendborg Kommune. Arbejdsgruppen har udarbejdet en række strategiske målsætninger, der sammen med de identificerede udviklingspotentialer, udgør den fælles referenceramme til vurdering af de opstillede modeller. - Strategiske målsætninger Øget grad af kendskab, koordinering og sammenhæng i ungeindsatsen. Det langsigtede mål er uddannelse, arbejde og et meningsfyldt voksenliv. Der skal skabes sammenhæng mellem kort, mellemlangt og langsigtede mål på tværs af afdelinger. Sundhed og uddannelse skal integreres mere naturligt i ungeindsatsen. Brobygning i forhold til lovgivningsmæssige overgange. Hurtigere indsatser og bedre koordination. Inklusion, recovery og social rehabilitering er det faglige udgangspunkt. Opstart og afvikling af indsatser og tilbud til målgruppen skal koordineres i ungeindsatsen. De strategiske målsætninger afspejler intentioner og mål i kommunens aktuelle strategier og politikker for området. Kortlægning af den eksisterende unge-indsats Som baggrundsmateriale er der udarbejdet en kortlægning af eksisterende indsatser, tilbud og politikker til målgruppen (bilægges i bilag 2-5). Kortlægningen viser bl.a., at der er mange indsatser og tilbud til målgruppen. Kendetegnet for den indsats, der gives til unge er, at den er delt på tværs af forvaltningsområder og at den er målrettet mål og intentioner i de respektive forvaltnings- og lovgivningsområder. Kortlægningen viste samtidigt, at en større grad af koordinering og sammenhæng på tværs af forvaltningsområder vil være hensigtsmæssig både for at sikre, at den unge ikke oplever større skift eller barrierer ved overgangen til voksenlivet og af økonomiske hensyn 2. 2 KL anslår, at for hver eneste ung, der får fast tilknytning til arbejdsmarkedet gennem hele livet frem for at være på 4

63 Kortlægningen viste, at der er målgrupper hvor der er behov for en tværgående og koordineret indsats. Uden koordination er der risiko for at indsatser og tilbud på tværs af forvaltningsområder modarbejder hinanden. Målet fremadrettet er, at indsatser i en større udstrækning supplerer hinanden. Forbedringspotentialer Arbejdsgruppen har på baggrund af den gennemførte kortlægning samt erfaringer identificeret en række forbedringspotentialer, der vil være rammesættende for gruppens anbefalinger til strategi og organisering. Hvert direktørområde har bidraget med en liste af forbedringspotentialer/forventninger til en koordineret ungeindsats (bilag 6-9) Arbejdsgruppen fremhæver nedenstående forbedringspotentialer: Der skal sikres større kendskab til hinandens arbejdsområder og medejerskab fra alle områder, der arbejder med unge Koordination af jobplan, handleplan, uddannelsesplan så der arbejdes på én samlet plan for den unge og indholdsmæssige overlap undgås. En reorganisering af ungeindsatsen skal gøre op med kommunal myndighedskultur, hvor den unge oplever sig som en sag til en ungekultur, hvor den unge oplever sig anerkendt og inddraget på egne præmisser Forebyggende og sociale indsatser skal tilrettelægges, så der arbejdes i en fælles retning mod motivation til og fastholdelse i uddannelse og beskæftigelse Brug af de forskellige lovgivningers støtteforanstaltninger som f.eks. mentorer/støttekontaktpersoner skal koordineres, så ressourceforbruget optimeres og den unge skal forholde sig til færrest muligt personer Ventetider/sagsforløb skal minimeres ved en hurtigere koordination fleksibilitet og dynamik i forhold til at justere indsatserne ved vilkårsændringer og i forhold til den unges behov. Betydningen af 18 års fødselsdagen skal minimeres den unge skal opleve en fleksibel overgang til voksenområdet. For at mindske den sociale ulighed i sundhed og styrke de unges muligheder for at blive aktive deltagende borgere i kommunen, skal der ske en styrkelse af samarbejdet på tværs mellem de sundhedsrelaterede indsatser og de socialt og arbejdsmarkeds relaterede indsatser. At styrke unges sundhed og deres evner til at håndtere og ændre deres sundhedsvaner, giver et stort potentiale for at forebygge livsstilsrelaterede sygdomme og de sociale, økonomiske og helbredsmæssige konsekvenser der følger med sygdom, både for individet og for kommunen. Styrkelse af handlekompetencer - Ved at understøtte unges oplevelse af at have mulighed for at ændre på uhensigtsmæssige sundhedsvaner, styrkes deres oplevelse af at have indflydelse og handlemuligheder på andre områder af deres tilværelse. Gode erfaringer fra nuværende og kommende projekter skal kunne opfanges og integreres i ungeindsatsen. Økonomiske ydelser, herunder f.eks. indskud og enkeltydelser skal opfattes som understøttende i forhold til ungeindsatsen. offentlig forsørgelse, tjener samfundet 8 mio. kr. 5

64 Præsentation af modeller Definition af niveauer i ungeindsatsen I forbindelse med kortlægningen har arbejdsgruppen identificeret forskellige lag eller niveauer i ungeindsatsen som illustreret i figur 1. Figur 1 Lag i ungeindsatsen I det inderste lag finder vi myndighed, altså indsatsen, hvor der træffes afgørelser om indsatser for den unge. I praksis vil det f.eks. være socialrådgivere i Familieafdelingen, i Socialfagligt Center eller i Jobcentret. I det næste lag finder vi de indsatser, rådgivning eller tilbud, der iværksættes. Det kan være jobcentrets aktiveringstilbud, misbrugsbehandling under Social og Sundhed eller tilbud om familiebehandling i Familieafdelingen. Der tænkes alene på kommunale tilbud. Det tredje lag indeholder de frivillige og forebyggende tilbud til de unge. Fra børn og ungeområdet er det f.eks. den anonyme ungdomsrådgivning og SSP-indsatsen. Det kan også være ungdomsskolens tilbud eller Sundhedsafdelingens tilbud om f.eks. rygestopstilbud eller Sund Sex Skolen. Det fjerde og sidste lag er de eksterne samarbejdspartnere, som f.eks. ungdomsuddannelserne, de lokale uddannelsesinstitutioner og virksomhederne. Der kan med afsæt i denne opdeling dannes utallige teoretiske modeller, hvor der arbejdes med sammensætningen af de forskellige lag i nye organisationsformer. Arbejdsgruppen har på baggrund af hver deres faglige viden indenfor deres område vurderet de forskellige teoretiske modeller, og sammenholdt det 6