MIDTVEJSEVALUERING ENTREPRENØRSKAB I VIAS UDDANNELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MIDTVEJSEVALUERING ENTREPRENØRSKAB I VIAS UDDANNELSER"

Transkript

1 Til VIA University College Dokumenttype Rapport Dato September 2013 MIDTVEJSEVALUERING ENTREPRENØRSKAB I VIAS UDDANNELSER

2 INDHOLD 1. Indledning Projektets baggrund og formål Kort præsentation af projektet Evalueringens formål og fokus Kort præsentation af datagrundlaget Læsevejledning 2 2. Opsummering og konklusioner Gennemførelse af Etablering af studentervæksthuse Efteruddannelse af undervisere Udvikling af nye fag og kurser Resultater af Opmærksomhedspunkter og anbefalinger fremadrettet 7 3. Gennemførelse af Studentervæksthuse Etablering og organisering af studentervæksthuse Formidling af studentervæksthusenes aktiviteter Studentervæksthusenes aktiviteter Efteruddannelse af undervisere Kompetenceudviklingsforløb Tværgående netværk mellem undervisere Udvikling af nye fag og kurser Entreprenørskab i VIAs kultur Undervisning i entreprenørskab og innovativ undervisning Efteruddannelse i entreprenørskab Medarbejdernes motivation for at deltage i Entreprenørskab i VIAs uddannelser Udbyttet af tværgående netværk mellem undervisere Entreprenørskab i VIAs curriculære aktiviteter Integration af entreprenørskab i fag og kurser Tværfaglige entreprenørskabsforløb Entreprenørskab blandt VIA-studerende Entreprenørskab som identitet og kernekompetence Studentervæksthuse: relevans, kendskab og anvendelse Relevans af studentervæksthuse Anvendelse af studentervæksthuse Kendskab til studentervæksthuse Omsætning af idé til praksis Udbytte af studentervæksthusenes bløde ydelser Udbytte af studentervæksthusenes hårde ydelser 39 BILAG Bilag 1: Datagrundlag Bilag 2: Metode Bilag 3: Oversigt over eksterne samarbejdspartnere i VIDEA Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 1 1. INDLEDNING I denne rapport præsenterer Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) en midtvejsevaluering af projektet. Evalueringen er gennemført på opdrag af Professionshøjskolen VIA University College (herefter VIA) i perioden maj august Projektets baggrund og formål er et tværfagligt projekt, der gennemføres som led i Region Midtjyllands Vækstforums initiativ Entreprenørskab i Uddannelserne. Projektet er finansieret af Den Europæiske Socialfond, Region Midtjylland, VIA og syv kommuner i regionen: Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg og Aarhus. Projektperioden var oprindelig , men er forlænget til og med 2014 grundet forsinket opstart. Projektet er i alt budgetteret til 28,5 mio. kr. Det overordnede formål med projektet er at styrke entreprenørskab i VIAs uddannelser og derigennem bidrage til at skabe en arbejdsstyrke med flere entreprenørielle kompetencer. Herved forstås en arbejdsstyrke, som enten kan skabe udvikling og fornyelse inden for rammerne af eksisterende virksomheder og institutioner, eller som kan skabe vækst og udvikling gennem etablering af egne virksomheder. Projektets formål er endvidere, at de studerende tilegner sig viden om og kompetencer i entreprenørskab og derigennem udvikler evnen til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi. Projektet anvender således en bred forståelse af entreprenørskab, nemlig at entreprenørskab er udvikling og fornyelse, der skaber værdi for samfundet, uanset om det sker i eksisterende virksomheder og velfærdssamfundets institutioner eller i nye virksomheder. 1.2 Kort præsentation af projektet er organisatorisk forankret hos Teknisk-Merkantil Højskole i VIA og går på tværs af institutionens syv campusbyer; Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg og Aarhus. Projektets primære målgruppe er studerende ved VIAs uddannelser, mens undervisere udgør en vigtig sekundær målgruppe, da de er nøglepersoner for realisering af projektets målsætninger. Projektet er organiseret med tre koordinerende niveauer. Det overordnede ansvar for projektet ligger i den strategiske styregruppe, som består af professionshøjskoleledelsen. Desuden er der etableret en operationel styregruppe, som har ansvaret for at træffe de overordnede beslutninger i projektet samt for at følge op på projektets fremdrift og bidrage til koordinering og forankring af projektet på tværs af VIA. Tredje niveau i organiseringen er et netværk for koordinatorer, der repræsenterer studentervæksthusene på de syv campusser. Der arbejdes inden for fire supplerende indsatsområder i projektet: 1. Udvikling af nye fag, kurser og moduler: Formålet med dette indsatsområde er at styrke undervisning i entreprenørskab i VIAs uddannelser gennem udvikling af curriculære aktiviteter, dvs. implementering af nye fag, kurser og moduler hvor pensum, læringsmål og evt. eksamensformer omhandler entreprenørskab. Der er afsat ca. 3 mio. kr. til dette indsatsområde. 2. Efteruddannelse af undervisere: Formålet med dette indsatsområde er at styrke undervisernes viden om og kompetencer til at undervise i entreprenørskab og til at undervise innovativt. Der er afsat ca. 3 mio. kr. til dette indsatsområde. 3. Etablering af studentervæksthuse (VIDEA): Formålet med studentervæksthusene er at styrke iværksætterpotentialet blandt studerende og dimittender. Der etableres studentervæksthuse i hver af VIAs syv campusbyer, hvor studerende kan deltage i kurser, workshops m.m. samt få kvalificeret hjælp til at udvikle og realisere en forretningside. Der er afsat ca. 21 mio. kr. til dette indsatsområde.

4 2 4. Fremme af foretagsomhedskultur: Formålet med dette indsatsområde er at skabe et socialt miljø omkring entreprenørskab gennem ikke-curriculære aktiviteter som events og konkurrencer. Det bemærkes, at dette indsatsområde, efter VIAs ønske, ikke indgår i midtvejsevalueringen, da indsatsområdet endnu kun er i opstartsfasen på tidspunktet for evalueringen. Der er afsat ca. 1,5 mio. kr. til dette indsatsområde. I rapportens kapitel 3 følger en mere udførlig beskrivelse af hvert af de tre indsatsområder, der indgår i evalueringen, herunder de gennemførte aktiviteter. 1.3 Evalueringens formål og fokus Evalueringen gennemføres som en midtvejsevaluering godt halvvejs igennem projektperioden. Midtvejsevalueringens formål er todelt: For det første har evalueringen til formål at gøre status på projektets fremdrift i forhold til implementering af hvert af de tre indsatsområder. Denne del af evalueringen har særligt fokus på projektets målopfyldelse, dvs. i hvilken grad har projektet på nuværende tidspunkt opnået de opstillede målsætninger for antal aktiviteter? For det andet har evalueringen et læringsperspektiv, hvor det er hensigten at skabe viden om de foreløbige resultater, der er opnået i projektet. Denne del af evalueringen har fokus på projektets virkninger, dvs. at skabe viden om, hvilke resultater projektet har skabt, og hvordan resultaterne er skabt, dvs. med hvilke virkemidler er eventuelle resultater opnået. Endelig vil evalueringen have fokus på, hvilke udfordringer projektet er stødt på undervejs, samt hvilke områder det evt. kan være relevant at øge fokus på fremadrettet. 1.4 Kort præsentation af datagrundlaget For at skabe et solidt dokumentationsgrundlag bygger evalueringen på en række datakilder. Til brug for evalueringens første del målopfyldelsesevalueringen inddrages udvalgte kvantitative nøgledata (baseret på VIAs egne registreringer) som indikatorer på projektets fremdrift. Til evalueringens anden del virkningsevalueringen er gennemført fokusgruppeinterviews og kvalitative interviews med i alt 75 informanter. Tabellen nedenfor viser en oversigt over fordelingen af informantgrupper. Tabel 1: Oversigt over antal informanter Informanttype Antal informanter Studerende 33 Medarbejdere (efteruddannelse) 9 Medarbejdere (nye fag og kurser) 8 Studieledere 6 Eksterne samarbejdspartnere 16 VIDEA-koordinatorer og -ambassadører 3 Informanter i alt 75 I bilag 1 findes en oversigt over hvilke informanter, der er interviewet som led i evalueringen. Rambølls tilgang til evalueringen bygger på en programteoretisk tilgang, hvor der er udarbejdet en såkaldt forandringsteori for. Denne forandringsteori udgør evalueringens grundlag for at vurdere forventede resultater og centrale virkemidler i projektet. For en uddybende beskrivelse af Rambølls metodiske tilgang til evalueringen, herunder en grafisk illustration af projektets forandringsteori, se bilag Læsevejledning Rapporten består af fem kapitler samt bilag. Efter dette indledende kapitel følger i kapitel 2 en opsummering af evalueringens hovedkonklusioner og opmærksomhedspunkter fremadrettet. I

5 3 kapitel 3 beskriver vi implementeringen af projektets tre indsatsområder og vurderer, i hvilken grad projektet har opnået eller er på vej til at opnå de opstillede målsætninger. Rapportens kapitel 4 indeholder en analyse af de forventede resultater i relation til at integrere entreprenørskab i VIAs kultur gennem efteruddannelse og udvikling af nye fag og kurser. Rapportens kapitel 5 består af en analyse af de forventede resultater i relation til de studerendes udbytte af projektet, særligt med fokus på studentervæksthusene. I rapporten anvender vi betegnelserne offentligt rettede og erhvervsrettede uddannelser om VIAs uddannelser, da denne skillelinje har vist sig at være betydningsfuld i forhold til visse temaer i evalueringen 1. 'Offentligt rettede uddannelser' betegner uddannelser på Sundhedsfaglig Højskole og Pædagogisk-Socialfaglig Højskole, mens 'erhvervsrettede uddannelser' henviser til uddannelser på Teknisk-Merkantil Højskole og Højskolen for Kreative Erhverv. 1 Der er to centrale forskelle mellem de to typer af VIA-uddannelser; henholdsvis 1) hvorvidt de studerende uddannes til at levere en velfærdsydelse til borgere eller en serviceydelse/et produkt til kunder, og 2) hvorvidt dimittender typisk finder beskæftigelse i den offentlige sektor eller den private sektor/bliver selvstændige erhvervsdrivende.

6 4 2. OPSUMMERING OG KONKLUSIONER I dette kapitel opsummerer vi evalueringens hovedkonklusioner. Indledningsvis sammenfatter vi analysen af s gennemførelse indtil videre. Derefter præsenterer vi evalueringens hovedkonklusioner i forhold til projektets resultater. Afslutningsvis i kapitlet præsenterer vi en række fremadrettede opmærksomhedspunkter og anbefalinger. 2.1 Gennemførelse af Projektet har siden 2010 arbejdet for at styrke entreprenørskab i VIAs uddannelser. Projektet bygger på en overordnet antagelse om, at der er behov for en bredspektret indsats, der dels styrker og integrerer entreprenørskab i VIAs curriculære aktiviteter og kultur (indsatsområderne nye fag og kurser og efteruddannelse), dels styrker entreprenørskab i ikke-curriculære aktiviteter i VIA (indsatsområdet studentervæksthuse). Evalueringen viser, at der med er iværksat en omfattende og ambitiøs indsats med en række forskellige aktiviteter og virkemidler inden for hvert af de tre indsatsområder. På tværs af indsatsområderne har aktiviteterne i sidste ende til formål at styrke de studerendes entreprenørielle kompetencer og dermed på sigt skabe udvikling og værdi i de professioner, som VIA uddanner til. Evalueringen viser, at de tre indsatsområder indtil videre overordnet set er implementeret som planlagt, hvad angår det forventede antal og omfanget af aktiviteter. Således er det Rambølls vurdering, at projektet er godt på vej til at indfri de opstillede målsætninger, hvad angår aktiviteter og output af aktiviteter, der forventes opnået inden projektets afslutning ultimo I det følgende præsenteres hovedpointer om gennemførelse af hvert af de tre indsatsområder Etablering af studentervæksthuse Projektet har under dette indsatsområde som planlagt etableret studentervæksthuse i VIAs syv campusbyer. Studentervæksthusene tilbyder tre typer af aktiviteter med hvert deres formål: 1) Events, infomøder og konkurrencer, som har til formål at informere og inspirere en bred gruppe af de studerende og vække deres interesse for entreprenørskab og innovation, 2) valgfag og kurser, som har til formål at udvikle de studerendes faglige og praktiske viden om entreprenørskab og 3) inkubator, hvor studerende, der er langt i udviklingen af deres iværksætterprojekt eller virksomhed, bl.a. tilbydes kontorplads og kvalificeret vejledning og sparring til udvikling af deres projekt. Evalueringen viser, at de enkelte studentervæksthuse indtil videre har prioriteret forskellige typer af aktiviteter. Det betyder, at der er forskel på, hvilke typer af resultater de enkelte studentervæksthuse har skabt og kan forventes at skabe fremadrettet Efteruddannelse af undervisere har under dette indsatsområde arbejdet for at styrke undervisernes viden om og kompetencer til at undervise i og med entreprenørskab. Undervisere i VIA har som led i projektet mulighed for at deltage i forskellige former for kompetenceudvikling, herunder formel uddannelse i entreprenørskab, fx en master- eller diplomuddannelse, kortere kurser tilrettelagt som fx seminarer, workshops, masterclasses eller studieture, og endelig har VIAs undervisere mulighed for at deltage i nationale eller internationale konferencer. Der er som led i projektet udviklet og afprøvet to interne tværgående netværk for undervisere og uddannelsesledere, der arbejder med at integrere entreprenørskab i undervisningen. Det ene netværk er imidlertid sat i bero, mens det andet er nedlagt. Beslutningen skyldes, at sammensætningen af netværk ikke var den rette, og at netværkene derfor ikke fungerede efter hensigten. Evalueringen viser således, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogle tværgående netværk for undervisere der deltager i kompetenceudvikling i entreprenørskab Udvikling af nye fag og kurser Projektet har under dette indsatsområde udviklet og udvidet udbuddet af fag og kurser i entreprenørskab i VIA. Dels er der oprettet en lang række nye fag og kurser, dels er der foretaget såkaldt toning af eksisterende fag. Endvidere er der gennemført et pilotforløb om tværfaglig læring i entreprenørskab, innovation og iværksætteri. På den baggrund er det besluttet, at der i efteråret 2013 gennemføres et tværfagligt innovationsforløb på tre uger, som skal omfatte alle uddannelser i VIA.

7 5 2.2 Resultater af I det følgende præsenteres evalueringens væsentligste konklusioner i forhold til resultaterne af. Resultater forstås her som status på projektets indfrielse af de forventede resultater. Det er Rambølls samlede vurdering, at projektet overordnet set bidrager eller er på vej til at skabe de forventede resultater. I den forbindelse er det Rambølls vurdering, at projektets tre indsatsområder understøtter og supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde, og således er flere af projektets langsigtede resultater skabt i samspil mellem flere indsatsområder. Samtidig peger evalueringen på områder, hvor projektet med fordel kan fokusere eller justere indsatsen fremadrettet for at sikre et større udbytte af dets aktiviteter. Flere studerende identificerer sig med entreprenørskab som mindset Evalueringen viser, at studerende på såvel offentligt som erhvervsrettede uddannelser i VIA, der har deltaget i aktiviteter i VIDEA eller har deltaget i fag og kurser i entreprenørskab, finder entreprenørskab interessant og relevant i forhold til deres faglighed. Der er klare forskelle mellem studerende på henholdsvis offentligt og erhvervsrettede uddannelser i forhold til graden af identifikation som entreprenør og bevidsthed om samt stolthed over egne innovative kompetencer. Evalueringen viser, at projektet er lykkedes med at motivere studerende på offentligt rettede uddannelser til at arbejde med entreprenørskab. Endvidere ses det, at innovativ tankegang i høj grad er integreret blandt studerende på erhvervsrettede uddannelser. Samtidig peger analysen på udfordringer med at fremme nogle studerendes identifikation som entreprenører, særligt blandt studerende på offentligt rettede uddannelser. Flere studerende udvikler evnen til at omsætte kvalificeret idé til praksis Evalueringen viser, at VIDEA bidrager til, at studerende tilegner sig viden og færdigheder, som understøtter kvalificering af ideer og omsætning af idé til praksis. Særligt tre metoder eller virkemidler i studentervæksthusene fremstår som virkningsfulde. For det første viser evalueringen, at den praktiske erfaring, som de studerende gør sig i regi af studentervæksthusene, øger deres handlingsorientering. For det andet viser evalueringen, at opbakningen fra studentervæksthuskoordinatoren samt erfaringer med at fejle og komme op igen, styrker de studerendes tro på egen succes og kaosrobusthed. Evalueringen viser endvidere, at den omstillingsparathed og kaosrobusthed, som de studerende tilegner sig gennem den praktiske erfaring med at udvikle, ændre og realisere ideer, kan overføres til deres eget fagområde, uanset at det konkrete projekt ikke udspringer af deres faglighed. For det tredje er muligheden for at sparre og få feedback fra repræsentanter for branche eller sektorområde i VIDEA med til at hjælpe de studerende til at kvalificere deres idé i relation til en virkelig kontekst, hvilket på sigt gør det lettere for dem at realisere en idé eller et projekt. Flere studerende etablerer virksomhed eller stifter forening En af målsætningerne for projektet er, at flere VIA-studerende etablerer egen virksomhed. Evalueringen viser, at særligt VIDEA, men også fag og kurser i entreprenørskab i høj grad har bidraget til at flere studerende udvikler en forretningsplan og/eller CVR-registrerer deres projekt. Nogle studerende etablerer virksomhed, mens andre stifter en forening. Samtidig peger evalueringen på, at det fortsat er udfordrende, og for nogle er det endda overvældende og skræmmende at tage de sidste skridt og føre en idé ud i livet. Således er der indtil videre 25 studerende, der har CVR-registreret deres projekt som led i. Målsætningen er, at 62 studerende har CVR-registreret deres projekt inden udgangen af Eksterne samarbejdsparter vurderer, at VIDEA-konceptet er relevant Evalueringen viser, at der blandt VIDEAs eksterne samarbejdspartnere er stigende efterspørgsel på innovative medarbejdere, herunder særligt i velfærdssamfundets institutioner. Blandt samarbejdspartnerne er der konsensus om, at studentervæksthusenes relevans først og fremmest er at fungere som bindeled mellem den teori, de studerende bliver undervist i på uddannelserne, og den praksis, som foregår ude i institutionerne og virksomhederne. Både de eksterne samarbejdspartnere, der repræsenterer erhvervslivet og de, der repræsenterer den offentlige sektor, vurderer, at VIDEA-konceptet har potentiale til at skabe et rum, hvor studerende har mulighed for at identificere og handle på behov og disharmonier og derigennem udvikle entreprenørielle færdigheder.

8 6 Begrænset kendskab til studentervæksthusene De eksisterende brugeres kendskab til VIDEAs muligheder hænger sammen med deres tilknytning til VIDEA. Ikke overraskende viser det sig, at jo større tilknytning studerende har til VIDEA, desto større kendskab har de til stedets tilbud og aktiviteter. Studerende med forretningsplan og/eller CVR-nummer er velintegrerede i VIDEA og er således informerede om alt fra møde- og studiefaciliteter over advokat- og revisorbistand til muligheden for at præsentere deres projekt til et panel af eksterne samarbejdspartnere. Dog efterspørger denne gruppe mere overskuelig information om kommende arrangementer og kurser i VIDEA. Blandt de studerende, som bidrager til andres projekter, er kendskabet mere begrænset. Disse studerende har snarere en oplevelse af, at de deltager i enkeltstående projekter, end at de er en del af et større VIDEA-fællesskab. Gruppen med det mest begrænsede kendskab til VIDEAs tilbud er de studerende, som kun har deltaget i kurser, workshops o. lign. Flere studerende, som har gennemført fx IdeAgent, er ikke bekendt med kursets tilknytning til studentervæksthuset. Evalueringen har ikke afdækket studerendes kendskab til VIDEA bredt. Evalueringens datagrundlag indikerer, at den typiske VIA-studerende har hørt om VIDEA, men at kendskabet til VIDEAs tilbud og aktiviteter generelt er begrænset til en relativt lille gruppe studerende. De eksisterende brugere af VIDEA vurderer, at kommunikationen om VIDEAs tilbud ikke formår at tiltrække nye potentielle brugere. I samtlige fokusgrupper gør de studerende opmærksom på, at information formidlet skriftligt forsvinder i den samlede mængde af information, som de studerende modtager. Fælles for hovedparten af de studerende, der har deltaget i en fokusgruppe, er, at de er blevet personligt rekrutteret til VIDEA af en ambassadør eller koordinatoren i det pågældende studentervæksthus. På den baggrund er det Rambølls vurdering, at det nuværende, stærkeste element i VIDEAs rekrutteringsstrategi er ambassadører og koordinatorer. Studerende anvender studentervæksthusene til forskellige formål Evalueringen viser, at det i hovedparten af studentervæksthusene er lykkedes at tilknytte en gruppe studerende, som arbejder med egne projekter, og som oplever et stort udbytte heraf (jf. projektets resultater for studerende beskrevet ovenfor). Men det er i mindre grad lykkedes at gøre denne aktivitet synlig udadtil såvel som indadtil. De studentervæksthuse, der ligger en smule afskåret fra resten af campus, er mindre velbesøgte, mens studentervæksthuse der ligger samlet med resten af campus er mere velbesøgte. De mere velbesøgte studentervæksthuse anvendes dog også som læsesal og til gruppearbejde i forbindelse med den almindelige undervisning. På den baggrund tydeliggør evalueringen efter Rambølls vurdering særligt to udfordringer i relation til aktivitetsniveauet i studentervæksthusene: Nogle studentervæksthuse besøges kun af eksisterende brugere og fremstår derfor halvtomme, hvilket er en udfordring for udvikling af et stærkt fællesskab i studentervæksthuset. Andre studentervæksthuse tiltrækker mange studerende, som anvender lokalerne til læsesal og socialt mødested, men ikke nødvendigvis til entreprenørskabsrettede aktiviteter. Delvis integration af entreprenørskab i VIAs curriculære aktiviteter Evalueringen viser, at der er stor forskel på, i hvilket omfang de forskellige uddannelser er lykkedes med at integrere entreprenørskab i VIAs curriculære aktiviteter. Årsagen hertil er primært de enkelte uddannelsers studieordninger. Mens nogle uddannelser har nationalt fastlagte studieordninger, der har nøje mål for, hvad uddannelsen skal indeholde, har andre uddannelser større mulighed for selv at udvikle/tilpasse studieordninger. Særligt har nogle af de offentligt rettede uddannelser vanskeligt ved at integrere entreprenørskab i curriculum, mens erhvervsrettede uddannelser har større mulighed for dette. I den forbindelse vurderer Rambøll, at projektets fokus på at tone eksisterende uddannelser, således at entreprenørielle elementer indarbejdes inden for de gældende rammer, er et relevant virkemiddel til at integrere elementer af entreprenørskab i uddannelserne. Det er samtidig Rambølls vurdering, at muligheden for toning af eksisterende fag ikke løser udfordringen med integration af entreprenørskab i nationalt fastlagte studieordninger. Ligeledes bidrager aktiviteten 3-ugers tværfagligt modul til, at studerende har mulighed for at arbejde med entreprenørskab, uanset hvilken uddannelse de går på. Evalueringen viser, at erfaringerne med de hidtil gennemførte 3-ugers tværfaglige forløb overordnet set er positive. Samtidig er der også en række udfordringer ved forløbet. De uddannelsesledere, undervisere og studerende, der oplever forløbet som relevant og udbytterigt, fremhæver særligt, at de studerende

9 7 udvider deres forståelse af en given udfordring og af deres egen faglighed ved at få indblik i, hvordan andre fagligheder bidrager med alternative perspektiver og løsninger. Evalueringen peger også på udfordringer ved forløbet, hvilket for undervisere og uddannelseslederes vedkommende bl.a. handler om, at det er vanskeligt at udarbejde cases, som inddrager alle de pågældende uddannelser (på campus) på en meningsfuld måde. Dette understøttes af flere studerende, der oplever, at det kan være vanskeligt at bringe deres egen faglighed i spil i de tværfaglige problemstillinger, som de bliver præsenteret for i forløbet. Sidstnævnte hænger bl.a. også sammen med, at forløbet i nogle tilfælde er placeret for tidligt i uddannelsen, og at de studerende derfor ikke har tilstrækkelig faglig ballast til at få det fulde udbytte af forløbets tværfaglighed. Derudover peger evalueringen på, at det tværfaglige forløb i nogle tilfælde er isoleret fra de studerendes øvrige uddannelsesforløb, hvilket bl.a. betyder, at der ikke følges op på forløbet og arbejdes videre med entreprenørskab efterfølgende. Flere undervisere underviser innovativt Evalueringen viser, at underviserne generelt oplever, at de får et stort udbytte af at deltage i projektets kompetenceudviklingsaktiviteter i form at øget viden om og forståelse af entreprenørskab og innovativ undervisning. Flere undervisere oplever, at de er blevet mere innovative i deres undervisning, som følge af kompetenceudviklingen. Dette gælder på tværs af uddannelser og campusser. Evalueringen peger samtidig på, at det for nogle undervisere fortsat kan være vanskeligt at omsætte tillært viden og kompetencer til deres daglige undervisning. Det skyldes fx, at de mangler konkrete værktøjer til, hvordan de kan integrere innovative elementer i deres undervisning, eller at praksis og rammerne på den pågældende uddannelse ikke understøtter entreprenørskab i undervisningen. Evalueringen viser også, at nogle undervisere er meget motiverede for at integrere entreprenørskab i uddannelserne, bl.a. via efteruddannelse, men at der også er undervisere, for hvem entreprenørskab ikke forekommer relevant og interessant. Det er særligt blandt undervisere på de offentligt rettede uddannelser, som har en stærk monofaglighed, at nogle ikke finder entreprenørskab relevant. Blandt undervisere, som er motiverede for at inddrage entreprenørskab i undervisningen, udtrykker flere et behov for sparring og videndeling med andre undervisere, der deler deres interesse og entusiasme for entreprenørskab. Således er både formelle og uformelle netværk mellem undervisere, der fx opstår som led i kompetenceudviklingsaktiviteter, værdifulde for underviserne. Det er Rambølls vurdering, at projektet indtil videre kun i mindre grad har arbejdet med at understøtte og facilitere sådanne netværk. 2.3 Opmærksomhedspunkter og anbefalinger fremadrettet Afslutningsvis i dette kapitel sammenfatter Rambøll en række opmærksomhedspunkter samt anbefalinger med udgangspunkt i midtvejsevalueringen af. Opmærksomhedspunkter skal i denne sammenhæng forstås som overvejelser om indsats og resultater, der er kommet frem som led i dataindsamlingen, og som det kan være relevant at rette et øget fokus på i den resterende projektperiode. Anbefalingerne udgør konkrete forslag til ændret/ny praksis i indsatsen fremadrettet. I tabellen nedenfor er opmærksomhedspunkter og anbefalingerne sammenfattet. Tabel 2: Opmærksomhedspunkter og anbefalinger Tema Opmærksomhedspunkt Anbefaling Entreprenørskab som kernekompetence hos VIAstuderende Evalueringen viser, at nogle studerende ikke er bevidste om deres entreprenørielle kompetencer eller ikke kan identificere sig med entreprenørskab. Evalueringen peger på, at hvis de studerende gøres bevidste om relevansen af entreprenørskab for deres eget fag, øges deres motivation for at arbejde og identificere sig med entreprenørskab. For at imødekomme de studerendes tilbageholdenhed med at identificere sig som entreprenører anbefaler Rambøll, at der rettes øget fokus på at formidle projektets brede forståelse af entreprenørskab. Det kan fx være ved i højere grad end hidtil at italesætte nytænkning og innovation i eksisterende praksis som udtryk for entreprenørskab, særligt på de offentligt rettede uddannelser. Det er der fx gode erfaringer med inden for sygeplejerskeuddannelsen.

10 8 Tema Opmærksomhedspunkt Anbefaling Omsætning af idé til praksis Rekruttering af nye studerende til VIDEA I Rekruttering af nye studerende til VIDEA II Information til brugere af VIDEA Efteruddannelse af undervisere Evalueringen viser, at mange studerende oplever, at fag og kurser i entreprenørskab samt deltagelse i VI- DEA bidrager til, at de udvikler deres evne til at omsætte en kvalificeret idé til praksis. Evalueringen viser samtidig, at mange studerende fortsat finder det udfordrende at tage de sidste skridt, når en idé skal omsættes til praksis. Evalueringen viser, at projektets skriftlige kommunikation om VIDEA ikke i tilstrækkelig grad når ud til målgruppen af studerende, men drukner i mængden af øvrig information. Evalueringen peger på, at ambassadører og koordinatorer er VIDEAs stærkeste virkemiddel til rekruttering. Evalueringen viser, at der er stor forskel på, hvordan studerende anvender VIDEA. Nogle studentervæksthuse har en mindre gruppe studerende tilknyttet, og andre studentervæksthuse har stor og synlig aktivitet. Evalueringen viser, at der blandt de eksisterende studerende i VIDEA er efterspørgsel på tydeligere information om arrangementer, tilbud m.m. i VIDEA. Evalueringen viser, at underviserne generelt vurderer, at de får et positivt udbytte af kompetenceudviklingen. Der peges dog også på, at det for nogle er en udfordring at omsætte ny viden og kompetencer til praksis. I relation til dette opmærksomhedspunkt, anbefaler Rambøll, at projektet fremadrettet: Øger fokus på, hvordan bevægelsen fra idéudvikling til idéudførelse understøttes af korte, tværfaglige forløb (som IdeAgent eller 3-ugers tværfagligt forløb), fx ved at undervisere opfordrer de studerende til at udvikle ideer, der er forbundet til eget fagområde, og som de derfor vil være mere tilbøjelige til at arbejde videre med efterfølgende Styrker de studerendes muligheder for netværk med branche eller sektorområde, fx i form af advisory board og mentorordning Styrker studerendes muligheder for tværfagligt samarbejde med kommune eller lokalt erhvervsliv om konkrete problemstillinger. Rambøll anbefaler, at den nuværende kommunikation til studerende om VIDEA suppleres med en styrket lokal og personlig tilgang. Det kunne fx være ved, at koordinatorer og/eller ambassadører præsenterer VIDEA mundtligt for studerende på alle uddannelser. For at understøtte den personlige rekruttering af studerende til VIDEA anbefales det endvidere, at der engageres flere ambassadører end én per højskole, således at rekrutteringen bredes ud på flere aktører. Rambøll anbefaler, at de enkelte studentervæksthuse udarbejder en lokal kommunikations- og rekrutteringsstrategi/-plan eller reviderer den nuværende strategi, så den tager højde for den aktuelle situation i studentervæksthuset. Rambøll anbefaler, at der lokalt i de enkelte studentervæksthuse kommer et øget fokus på information om og reklame for studentervæksthusenes tilbud og aktiviteter, særligt til nye, løst tilknyttede brugere, men også til de mere fasttilknyttede brugere. Fra de studerende er der både efterspørgsel på information om kommende aktiviteter i god tid, forinden de afholdes, gerne via direkte til de studerende, samt at der udsendes en påmindelse umiddelbart inden aktiviteten. For at sikre størst muligt udbytte af projektets kompetenceudviklingsaktiviteter anbefaler Rambøll, at VIAs uddannelsesledere: Systematisk udvælger de medarbejdere, der har den største motivation for at deltage i kompetenceudviklingen og understøtter disse medarbejderes motivation Lader kolleger deltage i samme kompetenceudviklingsaktivitet, således de kan bruge hinanden som sparringspartnere i den efterfølgende anvendelse af det tillærte idet effekten af efteruddannelse ikke sker på uddannelse, men før og efter I højere grad end hidtil fokuserer på transfer af viden gennem øget fokus på transfer under kompetenceudviklingen samt konkret opfølg-

11 9 Tema Opmærksomhedspunkt Anbefaling Tværgående netværk mellem undervisere 3-ugers tværfagligt forløb I 3-ugers tværfagligt forløb II Formulering af succeskriterier Evalueringen viser, at der er efterspørgsel på videndeling og sparring internt i VIA mellem undervisere og uddannelsesledere, der arbejder med entreprenørskab i undervisningen Evalueringen viser, at det i nogle tilfælde er en udfordring at udvikle tværfaglige forløb, som inddrager alle de pågældende uddannelser meningsfuldt. Evalueringen viser desuden, at der blandt uddannelseslederne ikke er samme forståelse af, hvilke krav der er til inddragelse af uddannelser i forløbet. Evalueringen peger på, at det tværfaglige modul ikke er tilstrækkeligt integreret i de studerendes samlede uddannelsesforløb, og at forløbet derfor opleves som løsrevet fra resten af uddannelsen. Projektet har ikke opstillet mål og succeskriterier for to vigtige aktiviteter, henholdsvis udvikling af tværgående netværk mellem undervisere og antallet af inkubatorforløb. ning på kompetenceudvikling, herunder aktivt understøtte undervisernes anvendelse af det tillærte. Rambøll anbefaler, at underviserne og uddannelsesledernes efterspørgsel på sparring og videndeling i første omgang afdækkes yderligere særligt i forhold til om det primært er formelle eller uformelle netværk, de ønsker at deltage i. Det anbefales endvidere, at der afsættes ressourcer til at understøtte deltagelse i interne netværk. Rambøll anbefaler, at der fra projektets side udarbejdes klarere retningslinjer for og gode råd til, hvilke fag det er relevant og meningsfuldt at udvikle tværfaglige forløb for, og hvilke krav der stilles til inddragelse af fag på de enkelte campusser for at sikre en fælles tilgang til planlægning af forløbet. Rambøll anbefaler, at der fokuseres på i højere grad at integrere det tværfaglige forløb i resten af uddannelsesforløbet, så det opleves som meningsfuldt og sammenhængende, fx ved at prioritere forberedelse af de studerende inden gennemførelse af forløbet og ved øget opfølgning på forløbet i den øvrige undervisning efterfølgende. Rambøll anbefaler, at der formuleres mål og succeskriterier for udvikling af tværgående netværk samt antallet at inkubatorforløb for den restende projektperiode. Antallet af inkubatorforløb er et særdeles vigtigt virkemiddel til at øge antallet af CVR-registrerede projekter. Det anbefales, at fokus på inkubator øges, herunder hvilket antal inkubatorforløb, der forventes i de enkelte studentervæksthuse. Udvikling og facilitering af interne netværk er et vigtigt virkemiddel til at understøtte medarbejdernes kompetenceudvikling.

12 10 3. GENNEMFØRELSE AF ENTREPRENØRSKAB I VIAS UD- DANNELSER I dette kapitel beskriver vi implementeringen af projektets tre indsatsområder samt vurderer projektets status i forhold til at indfri de opstillede målsætninger for projektets gennemførelse af aktiviteter og forventet output heraf. Kapitlet består af tre afsnit; et for hvert af de tre indsatsområder. Første afsnit omhandler status for etablering af studentervæksthusene, andet afsnit omhandler status for efteruddannelsesaktiviteterne, og tredje afsnit omhandler implementeringen af nye fag og kurser. Overordnet set viser evalueringen, at projektets indsatsområder er implementeret som planlagt, og at projektet er godt på vej til at indfri de opstillede succeskriterier for aktiviteter og output af aktiviteter, der forventes nået inden projektets afslutning ved udgangen af Det bemærkes, at kapitlet udelukkende beskriver status på implementering af projektet, mens deltagernes oplevede udbytte og andre resultater, der er skabt gennem projektet, først analyseres i kapitel 4 og Studentervæksthuse Etablering af studentervæksthuse i alle syv campusbyer er projektets mest omfattende aktivitet. Formålet med dette afsnit er at skabe overblik over, hvor langt projektet er i forhold til implementeringen af de enkelte studentervæksthuse og de planlagte aktiviteter Etablering og organisering af studentervæksthuse Der er som planlagt etableret studentervæksthuse i alle syv campusser. Hvert studentervæksthus er fysisk placeret med lokaler og adresse på campus, heraf ligger nogle studentervæksthuse centralt på campus, mens andre ligger i yderkanten eller lidt afskåret fra campus. Følgende figur 2 giver et overblik over organiseringen af studentervæksthusene. Figur 1: Studentervæksthusenes organisering Lokal styregruppe Væksthuskoordinator Ambassadør fra uddannelse 1 Ambassadør fra uddannelse 2 Ambassadør fra uddannelse 3 Hvert studentervæksthus har tilknyttet en lokal styregruppe. Styregruppen består som udgangspunkt af repræsentanter for den lokale campusledelse og undervisere fra VIA samt repræsentanter for den lokale kommune. Derudover har studentervæksthusene i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg repræsentanter for det lokale erhvervsliv i styregrupperne. Styregruppeformændene mødes fire gange årligt med henblik på fælles sparring og udvikling på tværs af studentervæksthusene. Det er den lokale styregruppes opgave at sikre, at studentervæksthusets aktiviteter foregår i et samspil med det omgivende samfund, og at der skabes synergieffekter heraf. Som eksempel på dette har studentervæksthuset i Holstebro faciliteret en idégenereringsworkshop for de studerende med henblik på at udvikle ideer til Holstebro Kommune om den fremtidige anvendelse og ud- 2 Figuren er udarbejdet med inspiration fra Padovan-Ozdemir 2013: Når et Studentervæksthus bliver til, s. 27.

13 11 formning af bydelsområdet "Slagteriet. Et andet eksempel er studerende fra studentervæksthuset i Viborg, der i samarbejde med Viborg Festuge arrangerer eventen "Borgmester for en dag", hvor almindelige borgere får mulighed for at komme med ideer til den fremtidige udvikling af Viborg. For en beskrivelse af studentervæksthusenes samarbejdsaftaler med eksterne aktører og deres rolle i studentervæksthusene, se bilag 3. Hvert studentervæksthus har tilknyttet en lokal studentervæksthuskoordinator. Det er koordinatorens opgave at stå for den daglige drift og udviklingen af studentervæksthuset og dets aktiviteter. En vigtig funktion for koordinatoren er herunder rekruttering af nye studerende til studentervæksthuset samt løbende kontakt til, dialog med og information til de studerende, der benytter studentervæksthuset. Foruden arbejdet med det lokale studentervæksthus mødes alle koordinatorer månedligt med henblik på kompetenceudvikling, vidensdeling og fælles sparring om studentervæksthusenes videre udvikling. Dette har blandt andet resulteret i kurset "IdeAgent", som vil blive beskrevet senere i dette afsnit. Endelig har studentervækstshuset tilknyttet en række ambassadører. Disse ambassadører er undervisere fra hver højskole på den enkelte VIA-campus. Ambassadørerne har til opgave at udbrede kendskabet til studentervæksthusene blandt studerende og undervisere på den højskole, de repræsenterer. Samtlige ambassadører og studentervæksthuskoordinatorer mødes hvert semester til et fælles arrangement med henblik på sparring og vidensdeling Formidling af studentervæksthusenes aktiviteter For at sikre at studerende og undervisere kender til studentervæksthusenes eksistens og aktiviteter, er der udviklet en samlet kommunikationsstrategi. Formålet med denne strategi er dels at informere målgruppen om studentervæksthusenes tilbud og muligheder, dels at sikre vidensdeling mellem de involverede medarbejdere. Der er udarbejdet en fælles hjemmeside med information om studentervæksthusene målrettet studerende, undervisere og samarbejdspartnere. Der er herudover udarbejdet en række promoveringsmaterialer såsom flyers, plakater og T-shirts for at skabe synlighed om studentervæksthusets aktiviteter. Der er oprettet en YouTube-kanal med information om og klip fra forskellige projekter og aktiviteter, som studentervæksthuse har iværksat, og hvert enkelt studentervæksthus har udarbejdet en lokal side på Facebook, hvor studentervæksthuskoordinatoren, ambassadører og de studerende kan informere om og promovere studentervæksthusets aktiviteter. Herudover udsender den enkelte studentervæksthuskoordinator nyhedsmails til de studerendes studi om nye studentervæksthusaktiviteter. Hvert studentervæksthus har desuden igangsat selvstændige initiativer for at skabe synlighed om husets aktiviteter. Som eksempel på dette kan nævnes, at man i Silkeborg har placeret en såkaldt "idékasse" i campuskantinen, hvor studentervæksthusets aktiviteter bliver formidlet, ligesom de studerende kan komme med forslag til, hvilke aktiviteter der skal igangsættes. For at sikre udveksling af erfaringer mellem koordinatorer, undervisere, uddannelsesledere og samarbejdspartnere udsendes der løbende nyhedsbreve, der informerer om de enkelte studentervæksthuses aktiviteter. Projektsekretariatet udsender således seks gange årligt et nyhedsbrev til koordinatorer, undervisere og uddannelsesledere, der har til formål at inspirere i forhold til aktiviteter og sikre vidensdeling. Tre gange årligt udsender projektsekretariatet et nyhedsbrev til projektets samarbejdspartnere, der informerer om projektets status, aktiviteter og resultater. For at skabe synlighed om studentervæksthusene i lokalområdet udsender kommunikationsafdelingen desuden løbende pressemeddelelser og artikler til lokale aviser og lignende Studentervæksthusenes aktiviteter Nedenstående figur illustrerer, hvilke former for aktiviteter der gennemføres i de enkelte studentervæksthuse.

14 12 Figur 2: Studentervæksthusenes aktiviteter Events Forløb Intraprenør skab Bachelor Inkubator Som Figur 2 illustrerer, afholder studentervæksthusene fem forskellige former for aktiviteter. Aktiviteterne til venstre i figuren skal favne bredt og appellere til mange studerende i VIA, mens aktiviteterne til højre i figuren er målrettet færre studerende. Nedenfor præsenteres indholdet i de fem typer aktiviteter et ad gangen. Events Betegnelsen events dækker over interesseskabende aktiviteter, herunder forskellige arrangementer og informationsmøder, som har til formål at informere og inspirere en bred gruppe studerende og vække deres interesse for entreprenørskab og innovation. Som eksempel på sådanne arrangementer kan nævnes et arrangement, der er afholdt i studentervæksthuset i Silkeborg og studentervæksthuset i Viborg, hvor to iværksættere med pædagogisk baggrund holdt oplæg om etableringen af deres coaching- og konsulentfirma "Studieriet" som inspiration til og forbillede for de studerende. Et andet eksempel er studentervæksthuset i Aarhus, der var vært for iværksætterkonkurrencen "Startup Weekend Aarhus", hvor studerende fra VIAs forskellige uddannelser fik omkring to døgn til i samarbejde med andre iværksættere at udvikle koncepter for og prototyper til velfærdsteknologiske produkter. Også dette arrangement havde til hensigt at vække de studerendes interesse for iværksætteri og entreprenørskab. Følgende tabel giver en oversigt over, hvor mange studerende der har været involveret events i VIDEA. Tabel 3: Oversigt over antallet af deltagere til events i VIDEA Output af aktivitet Status august 2013 Succeskriterium* Antallet af deltagere til events i VIDEA Studentervæksthus Herning 626 Holstebro 335 Horsens 305 Randers 320 Silkeborg 502 Viborg 538 Aarhus 652 I alt Antal deltagende studerende =19,3 pct. af alle VIA-studerende 30 pct. af alle VIAstuderende har deltaget i VIDEA-event ultimo 2014 * Succeskriteriet er formuleret i projektets ansøgning til Vækstforum. Tabellen viser, at i alt studerende har deltaget i events på tværs af studentervæksthusene. Dette svarer til 19,3 pct. af alle VIA-studerende. Projektets succeskriterium er, at 30 pct. af alle VIA-studerende skal have deltaget i en VIDEA-event ved udgangen af Det er Rambølls vurdering, at projektet er godt på vej til at indfri dette mål. På tværs af studentervæksthuse er der stor variation i antallet af studerende, der har deltaget i events. Mens henholdsvis 652 og 626 studerende har deltaget i studentervæksthusene i Aarhus og Herning, er der til sammenligning 305 studerende, der har deltaget i events i studentervæksthuset i Horsens. Forløb Aktiviteterne under overskriften forløb indeholder længere kurser og fag, som udbydes af studentervæksthusene, og som har til formål at udvikle de studerendes faglige og praktiske viden om entreprenørskab. Hensigten med forløb i VIDEA er endvidere at understøtte de studerende i de-

15 13 res konkrete ideer. Som eksempel på dette kan nævnes 5-ugers kurset: "IdeAgent", som er blevet implementeret i alle syv studentervæksthuse. IdeAgent-kurset er resultatet af et samarbejde mellem de syv studentervæksthuskoordinatorer. Kurset har til hensigt at udvikle de studerendes innovative kompetencer samt hjælpe dem til at kunne omdanne en idé til et konkret produkt. Forløbet består af fem kursusgange, hvor de studerende blandt andet bliver undervist i brugerdreven innovation, grafisk visualisering og udvikling af en forretningsplan. Som afslutning på forløbet får de studerende mulighed for at fremlægge deres idé for et ekspertpanel bestående af repræsenter fra det lokale erhvervsliv. Følgende tabel giver et overblik over, hvor mange studerende der har gennemført et forløb på minimum 5 uger i regi af studentervæksthuset. Tabel 4: Oversigt over antallet af studerende der har gennemført 5-ugers forløb Output af aktivitet Status august 2013 Succeskriterium Antal studerende der har gennemført 5-ugers forløb i VIDEA Studentervæksthus Herning 48 Holstebro 39 Horsens 169 Randers 15 Silkeborg 31 Viborg 49 Aarhus 57 I alt Antal deltagende studerende 408 = 2,4 pct. af alle VIA-studerende 5 pct. af alle VIAstuderende har deltaget i et 5-ugers forløb ultimo 2014 Som tabellen viser, er der i alt 408 studerende, der har gennemført et forløb på minimum 5 uger i regi af studentervæksthuset. Dette svarer til 2,4 pct. af alle VIA-studerende. Projektets succeskriterium er, at 5 pct. af alle VIA-studerende skal have deltaget i et 5-ugers forløb ved udgangen af Det er Rambølls vurdering, at projektet er godt på vej til at indfri denne målsætning. Der er forskel på antallet af studerende, der har deltaget i de enkelte studentervæksthuse. Som med events er der også stor variation på tværs af studentervæksthuse i forhold til antallet af studerende, der deltager i 5-ugers forløb. Mens der i alt er 169 studerende, der har deltaget i kurserne i VIDEA Horsens, er der til sammenligning 15 studerende, der har deltaget i et 5-ugers forløb i studentervæksthuset i Randers. Intraprenørskab Disse aktiviteter i VIDEA omhandler praksisnær intraprenørskab og innovation, dvs., at studerende samarbejder tæt med virksomheder eller offentlige instanser om at løse en konkret udfordring. Formålet med aktiviteterne er at fremme en foretagsomhedskultur blandt de studerende, herunder at bevidstgøre de studerende om intraprenørielle muligheder og træne de studerendes intraprenørielle kompetencer. Samtidig er det ønsket at der bygges bro mellem studerende og lokale virksomheder og arbejdspladser. Der er indtil videre udviklet og afprøvet ét koncept under denne type aktiviteter, nemlig Co-pilot der er et 48-timers forløb, hvor 15 studerende arbejder med en praksisnær case. Yderligere to koncepter i intraprenørskab er under udvikling i projektet. Inkubator Inkubator henvender sig til studerende, der er langt i udviklingen af deres iværksætterprojekt eller virksomhed. I inkubator bliver den studerende tilbudt en kontorplads i studentervæksthusets lokaler til at arbejde på sit projekt samt får mulighed for lån af mødelokaler. Hermed bruges samme tilgang, som det kendes ved opstart af virksomheder i erhvervslivet. Som eksempel på dette har studerende, der er tilknyttet studentervæksthuset i Horsens, mulighed for at få en kontorplads i Vitus Bering Innovation Park (VBI), som er et kontorfællesskab for virksomheder og iværksættere. I inkubator får den studerende desuden mulighed for at skabe et netværk med andre studerende og sparre med de undervisere, der er tilknyttet studentervæksthusene samt med repræsentanter fra det lokale erhvervsliv. Som eksempel på dette kan nævnes studenter-

16 14 væksthuset i Silkeborg, der giver de studerende mulighed for at fremlægge deres idé og modtage sparring fra konsulenter fra erhvervsilkeborg. Et andet eksempel er, at studentervæksthusene i samarbejde med det lokale erhvervsliv tilbyder de studerende gratis advokat- eller revisorbistand vedrørende opstart af virksomhed, projekt- og kontraktudformning eller lignende. Indtil videre har studerende anvendt dette tilbud i studentervæksthusene i Horsens, Aarhus og Herning Tabellen nedenfor viser antallet af studerende, der er eller har været tilknyttet inkubator i projektet. Tabel 5: Antallet af inkubator-forløb Output af aktivitet Status august 2013 Succeskriterium Antallet af inkubator i VIDEA 116 inkubatorkontrakter Projektet har ikke angivet et specifikt succeskriterium for antal inkubatorforløb eller -kontrakter Som tabellen viser, er der siden projektforløbets start indgået 116 kontrakter med studerende om inkubatorforløb. 54 af disse er indgået med studerende tilknyttet studentervæksthuset i Herning, 35 med studerende tilknyttet Aarhus 3 og 25 med studerende tilknyttet i Horsens. Endelig er der indgået en inkubatorkontrakt med studerende i Holstebro og en inkubatorkontrakt med studerende i Silkeborg. Bachelor Aktiviteterne under overskriften bachelor er et nyt element i projektet. Formålet er at sætte fokus på entreprenørskab og innovation i vejledning af studerende på bachelor projekter. De studerende, der indgår i disse aktiviteter får adgang til et inkubatorforløb. Opsummerende kan det konkluderes, at projektet som forventet endnu ikke har indfriet de opstillede målsætninger for antallet af aktiviteter i studentervæksthusene. Evalueringen viser, at projektet er godt på vej til at indfri målsætningerne, som forventes opnået inden udgangen af Ser vi nærmere på de enkelte studentervæksthuses aktiviteter, er der forskel på, hvilken type aktiviteter (jf. figur 2) de hver især har fokuseret på. Som eksempel kan fremhæves, at Horsens har valgt at fokusere på inkubatorforløb og længerevarende forløb og kurser og i mindre grad har fokuseret på de brede, enkeltstående events. Til sammenligning har studentervæksthusene i Silkeborg og Viborg indtil videre prioriteret at afholde større arrangementer og har således haft et stort antal studerende, der har deltaget i events. Disse studentervæksthuse har dog få eller ingen studerende i inkubator og ingen studerende, der har CVR-registreret et projekt. Det er Rambølls vurdering, at der med fordel kan opstilles et succeskriterium for antallet af inkubatorforløb for den sidste halvdel af projektperioden. Et succeskriterium bidrager til at øge fokus på inkubator, hvilket i sidste ende kan forventes at skabe flere CVR-registrerede projekter. Et øget fokus på inkubatorforløb vurderes særlig relevant i forhold til de studentervæksthuse, hvor inkubator endnu kun er i opstartsfasen, og hvor studerende endnu ikke har CVR-registreret projekter. 3.2 Efteruddannelse af undervisere I det følgende ser vi nærmere på implementeringen af indsatsområdet "Efteruddannelse af undervisere". Afsnittet indledes med en beskrivelse af de efteruddannelsesaktiviteter, som er gennemført i forbindelse med projektet, samt en vurdering af indfrielse af de opstillede målsætninger. Herefter beskriver vi etableringen af tværgående netværk mellem undervisere, der har deltaget i efteruddannelse og arbejder med entreprenørskab i undervisningen. Nedenstående tabel viser antallet af gennemførte efteruddannelsesaktiviteter samt de opstillede succeskriterier for indsatsen. 3 Rambøll har ikke fået dette tal endeligt bekræftet af projektledelsen, og det er derfor behæftet med en vis usikkerhed.

17 15 Tabel 6: Antallet af gennemførte kompetenceudviklingsforløb Output af aktivitet Status august 2013 Succeskriterium 2014 Antal gennemførte kompetenceudviklingsforløb Formel uddannelse inden for entreprenørskab (master eller diplom) Deltagelse i anden kompetenceudvikling inden for entreprenørskab Deltagelse på nationale og internationale konferencer inden for entreprenørskab I alt Kompetenceudviklingsforløb Et af projektets forventede resultater er at udvikle undervisernes kompetencer inden for entreprenørskab via efteruddannelse. Projektets succeskriterium er, at der er gennemført i alt 620 kompetenceudviklingsforløb ved projektets afslutning. Som ovenstående tabel viser, er der pr. august 2013 gennemført i alt 463 kompetenceudviklingsforløb. Det er Rambølls vurdering, at projektet er godt på vej til at indfri målsætningen. De enkelte efteruddannelsesaktiviteter, som tilbydes i forbindelse med projektet, er inddelt i tre forskellige kategorier: Formel uddannelse inden for entreprenørskab Dette forløb er en master- eller en diplomuddannelse, som bliver udbudt af en ekstern uddannelsesinstitution. Der er pr. august 2013 i alt 73 undervisere, der har gennemført en formel uddannelse inden for entreprenørskab. Succeskriteriet er, at der ved projektets afslutning er 90 undervisere, der har gennemført et sådant forløb. Der er i forbindelse med projektet blandt andet udviklet to mastermoduler, som er særligt tilrettelagt for undervisere i VIA. Disse to moduler er udviklet i samarbejde med henholdsvis Roskilde Universitetscenter og Aarhus Universitet. Titlen på forløbet på Roskilde Universitetscenter er "Socialt entreprenørskab, innovation og læring", mens forløbet på Aarhus Universitet har fået titlen "Professionsfagligt entrepreneurskab". Foruden de særligt tilrettelagte mastermoduler har undervisere på VIA desuden mulighed for at deltage i øvrige master- og diplommoduler. Eksempler på dette er modulet "Innovationsledelse", som udbydes af Syddansk Universitet, eller modulet "Design og ledelse af kreative processer", som bliver udbudt af Aarhus Universitet. Deltagelse i anden kompetenceudvikling inden for entreprenørskab Disse forløb er typisk kortere kurser, der løber over enkelte dage. Der er pr. august 2013 i alt gennemført 340 af disse forløb. Succeskriteriet er, at der ved projektets afslutning er gennemført 355 forløb. Allerede på nuværende tidspunkt er denne målsætning således tæt på at være indfriet. Disse forløb bliver ofte varetaget af interne undervisere, men der er også eksempler på, at forløbene udbydes af eksterne undervisere. Forløbene kan være tilrettelagt som seminarer, workshops, masterclasses eller studieture. Eksempler på disse former for efteruddannelsesaktiviteter er den interne workshop: "At sætte net i værk og værk i net" eller det interne seminar: "Entrepreneurskabsundervisning". Deltagelse i nationale og internationale konferencer Endelig har VIAs undervisere i forbindelse med projektet mulighed for at deltage i nationale eller internationale konferencer. I alt har der pr. august 2013 været 50 deltagelser i konferencer. Succeskriteriet er, at der ved projektets afslutning har været 175 deltagelser i konferencer. Således er der endnu et stykke vej før det forventede antal deltagelser er nået. Konferencerne bliver typisk afholdt af eksterne samarbejdspartnere. Den interne konference: "Kreativitet som afsæt til entreprenørskab og iværksætteri" er et eksempel på en konference, som VIA selv har forestået og gennemført. Ligeledes er VIA vært for den nationale konference Tegn på innovation og en-

18 16 treprenørskab - Hvordan måler vi innovation og entreprenørskab i læringssammenhænge? i efteråret Tværgående netværk mellem undervisere Et af målene med projektet er udviklingen af tværgående netværk mellem undervisere. Der har i løbet af projektperioden i alt eksisteret to interne netværk, dvs. netværk, som udelukkende består af undervisere fra VIA. Herudover er der repræsentanter for VIA i seks eksterne netværk, dvs. netværk, hvor undervisere fra VIA sparrer med andre undervisere fra videregående uddannelser både nationalt og internationalt. Tabel 7: Antallet af tværgående undervisernetværk Output af aktivitet Status august 2013 Succeskriterium 2014 Antal tværgående netværk mellem undervisere Interne netværk 2* Projektet har ikke angivet et Eksterne netværk 6 specifikt succeskriterium for antallet af netværk *Det ene af disse netværk har kun eksisteret i 2012, og det andet netværk er sat i bero. Ser vi først nærmere på de interne netværk, har der i 2012 været afprøvet et netværk for uddannelsesledere fra Pædagogisk-Socialfaglig Højskole, der er involveret i projekt Entreprenørskab i VIAs uddannelser. Netværket blev oprettet som en forsøgsordning og havde til formål at styrke projektet organisatorisk på et ledelsesmæssigt niveau. Netværket blev, ifølge en uddannelsesleder, der koordinerede netværket, dog i højere grad brugt som et forum for vidensdeling og fik i mindre grad ledelsesmæssig strategisk betydning. Det blev derfor besluttet, at netværket ikke skulle fortsætte dets aktiviteter i Foruden ovenstående netværk er der oprettet et netværk for VIA-undervisere, der underviser i socialfagligt entreprenørskab under den Pædagogisk-Socialfaglige Højskole. Dette netværk har i løbet af projektperioden afholdt netværksmøder og inspirationsforedrag. Netværket har afholdt omkring fem årlige aktiviteter med deltagere pr. aktivitet. Det er blevet besluttet at sætte netværkets aktiviteter i bero i Denne beslutning er taget ud fra et ønske om, at medlemmerne af netværket i højere grad også skal indgå i sammenhænge med andre VIA-undervisere på tværs af højskoler. Forventningen er derfor, at der skal etableres en række uformelle netværk blandt de undervisere, som deltager i en master- eller diplomuddannelse inden for entreprenørskab. Evalueringen viser således, at status for de interne tværgående netværk, er, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen fungerende netværk for undervisere der arbejder med entreprenørskab i VIA. Der er enkelte undervisere, der i forbindelse med projektet deltager i eksterne netværk. Blandt andet deltager undervisere fra både Teknisk-Merkantil Højskole og undervisere fra Højskolen for Kreative Erhverv i såkaldte "springboards", som er netværksmøder og -paneler arrangeret af virksomheden ConnectDenmark. Til disse springboards er det muligt at få sparring og rådgivning af et panel bestående af forskellige repræsentanter fra erhvervslivet, der er tilknyttet Connect- Denmark. I løbet af projektperioden har både studentervæksthuset i Horsens og Herning været vært for disse netværksmøder. Herudover deltager undervisere fra VIA i det såkaldte "NEIS"- netværk, som er et netværk for entreprenørskabsundervisere på tværs af uddannelser. Repræsentanter fra VIA deltager endvidere i netværket "NaNEP", som er et netværk for university colleges i Danmark, der omhandler entreprenørskab. Studentervæksthusene er desuden repræsenteret under Fonden for Entreprenørskab med henblik på fælles markedsføring af Danish Entrepreneurship Award. Endelig deltager VIA i to europæiske netværk for undervisere i entreprenørskab, henholdsvis "EEE" og "EREE". Opsummerende viser evalueringen, at projektet er godt på vej til at indfri de opstillede målsætninger for antallet af efteruddannelsesaktiviteter i projektet. Det ses samtidig, at der blandt undervisere, der har deltaget i kompetenceudvikling, er efterspørgsel på vidensdeling og sparring med ligesindede kolleger. Projektets hidtidige indsats for at udvikle og understøtte netværk forekommer relativt begrænset. Således har projektet ikke opstillet succeskriterier for udvikling af

19 17 tværgående netværk. Det er Rambølls vurdering, at der med fordel kan opstilles et sådant succeskriterium for den sidste halvdel af projektperioden, da et formuleret succeskriterium bidrager til at øge fokus på etablering af nye netværk og/eller fastholdelse og udvikling af eksisterende netværk. Vi vender tilbage til behovet for netværk senere i rapporten. 3.3 Udvikling af nye fag og kurser Vi ser nu nærmere på projektets indsatsområde vedrørende udviklingen af nye fag og kurser, der har entreprenørskab som kerneområde. Nedenstående Tabel 8 illustrerer status for dette indsatsområde. Det bemærkes, at indsatsområdet, foruden udvikling af nye fag og kurser, også indeholder indsatser, der omhandler toning af uddannelserne samt tværfaglige forløb. Dette uddybes længere fremme i afsnittet. Tabel 8: Antallet af entreprenørskabsfag og antallet af studerende der har deltaget i entreprenørskabsfag Output af aktivitet Status 2013 Succeskriterium* Antallet af entreprenørskabsfag samt andelen af studerende, der deltager i undervisningen. Antallet af fag inden for entreprenørskab er øget fra 70 fag i september 2012 til 86 fag i september Dette svarer til en stigning på 23 pct (18 pct.) studerende har i efteråret 2012 deltaget i entreprenørskabsundervisning.** Antal entreprenørskabsfag skal øges med 20 pct. årligt. Ved udgangen af 2013 skal 30 pct. af de studerende have deltaget i entreprenørskabsundervisning * De succeskriterier, der fremgår af tabellen, stammer fra projektets oprindelige ansøgning til Vækstforum samt fra projektets halvårlige statusrapporter. ** Den næste registrering af, hvor mange studerende der har deltaget i entreprenørskabsundervisning, foreligger medio september Det har derfor kun været muligt for Rambøll at inddrage registreringerne fra efteråret 2012 i evalueringen. Som tabellen viser, udbyder VIA på nuværende tidspunkt 86 fag inden for entreprenørskab. I september 2012 blev der udbudt 70 fag, og stigningen svarer derfor til 23 pct. Projektets mål om at øge udbuddet af entreprenørskabsfag med 20 pct. årligt er derfor indfriet. Særligt Højskolen for Kreative Erhverv har udvidet udbuddet af entreprenørskabsfagene i løbet af projektperioden. Denne højskole har således udvidet sit udbud fra 1 entreprenørskabsfag ved projektperiodens opstart til 17 fag i august Evalueringen peger på, at det dels skyldes et stort engagement i projektet hos undervisere og en uddannelsesleder, dels hænger det sammen med, at nogle af de fag, der hører under højskolen, har en forholdsvis tydelig kobling til entreprenørskab, idet flere af uddannelserne lægger op til, at de studerende bliver iværksættere. Også Sundhedsfaglig Højskole har udvidet udbuddet af entreprenørskabsfag markant. Således er der udviklet 13 nye entreprenørskabsfag siden projektets start. Nuværende status er, at Sundhedsfaglig Højskole udbyder 20 entreprenørskabsfag. Inspirationen til udviklingen af nye fag og kurser har underviserne blandt andet fået via et internt netværksmøde i januar På dette møde har deltagerne udvekslet erfaringer med hinanden og fået sparring i forhold til konkrete ideer vedrørende nye fag og kurser. På netværksmødet deltog også repræsentanter for Fonden for Entreprenørskab, som holdt oplæg om nationale erfaringer vedrørende udvikling af nye fag. Der er desuden blevet afholdt et såkaldt "speeddating"- arrangement, hvor VIA-undervisere på tværs af uddannelserne har fået inspiration til udvikling af ideer til nye fag og kurser. Som afslutning på arrangementet blev der kåret seks såkaldte vinderideer af en dommerkomité bestående af repræsentanter for Silkeborg Kommune, den operationelle styregruppe og en iværksætter. Medarbejderne, der havde udviklet disse ideer, fik muligheden for at arbejde videre med deres ideer med henblik på udviklingen af nye fag. Som Tabel 8 viser, har i alt studerende deltaget i entreprenørskabsundervisning i efteråret 2012, hvilket svarer til 18 pct. af alle VIA-studerende. Dette er en stigning på 39 pct. sammenlignet med foråret 2012, hvor studerende deltog i entreprenørskabsundervisning. Succeskriteriet er, at der ved projektets afslutning er 30 pct. af de studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning. Det bemærkes, at der endnu ikke foreligger nyere opgørelser end de angivne data fra efteråret 2012, og det er derfor vanskeligt for Rambøll at vurdere, hvorvidt projek-

20 18 tet er på rette vej til at opnå det forventede niveau for studerende der har deltaget i entreprenørskabsundervisning. Toning af uddannelser Nogle uddannelser i VIA har nationalt fastlagte studieordninger, som giver en begrænset mulighed for formelt at integrere entreprenørskab i uddannelsernes læseplaner. For at imødekomme denne udfordring arbejder projektet med at tone disse uddannelser, således at der indarbejdes et fokus på entreprenørskab og innovative processer i de eksisterende fag. Som et eksempel på, hvordan entreprenørielle elementer kan indarbejdes i uddannelser uden at udvikle nye fag eller kurser, kan nævnes den netbaserede sygeplejerskeuddannelse i Viborg. Når studerende på denne uddannelse kommer i praktik, bliver de udstyret med en smartphone, der fungerer som kamera og diktafon. De studerende får til opgave at tage billeder og referere fra situationer, der undrer eller gør dem nysgerrige og til at identificere eventuelle disharmonier i mødet med praksis. Informationerne samles i en e-portefølje og bliver brugt som et redskab til dialog med den studerendes kliniske og teoretiske vejleder. På den måde indarbejdes innovativ og entreprenøriel tankegang i uddannelsen. Tværfaglige forløb Et mål for projektet er desuden, at mindst 50 pct. af de studerende på VIA har mulighed for at deltage i forløb på tværs af uddannelser, der som minimum giver 5 ECTS-point. I efteråret 2012 har 69 pct. af de studerende på VIA haft mulighed for at deltage i ECTS berettigede tværfaglige fag eller moduler. Denne målsætning er derfor opnået. For at styrke de studerendes mulighed for at arbejde tværfagligt blev der i efteråret 2012 gennemført et tværfagligt pilotforløb om entreprenørskab, innovation og iværksætteri. Her deltog i alt 350 studerende fra sygeplejerske- og læreruddannelsen i Silkeborg og pædagog- og bygningsinstruktøruddannelsen i Horsens. De studerende blev inddelt i grupper bestående af studerende fra sygeplejerske-, pædagog-, lærer- og bygningsinstruktøruddannelsen, og de fik til opgave at omdanne eksisterende områder, såsom Bindslevs Plads i Silkeborg og Vitus Berings Park i Horsens, til sundhedsfremmende og bæredygtige miljøer. Opgaverne var stillet af henholdsvis Silkeborg Kommune og Horsens Kommune. Formålet med forløbet var at få de studerende til at få øjnene op for hinandens kompetencer og ved hjælp af en tværfaglig arbejdsgang udvikle nyskabende og innovative lokalmiljøer. På baggrund af pilotforløbet og erfaringerne fra Horsens og Silkeborg har VIA besluttet, at der i efteråret 2013 gennemføres et tværfagligt innovationsforløb på tre uger, som skal omfatte alle uddannelser i VIA. Opsummerende konkluderer Rambøll, at projektet har indfriet målsætningen, hvad angår antallet af nye fag og kurser i entreprenørskab. VIA har således udvidet sit udbud af entreprenørskabsfag med 48 fag, moduler og kurser siden projektets start. Inden for det seneste år har VIA udvidet antallet af entreprenørskabsfag med 23 pct., hvilket betyder, at der nu bliver udbudt 86 entreprenørskabsfag. Med indførelsen af et tværfagligt innovationsforløb på alle VIAs uddannelser skal alle VIA-studerende deltage i et tværfagligt modul. Målet om, at mindst 50 pct. af de studerende på VIA har mulighed for at deltage i forløb på tværs af uddannelser, er derfor også opnået. Det er derimod ikke muligt at vurdere projektets fremdrift i forhold til målsætningen om, at 30 pct. af de studerende i VIA har deltaget i entreprenørskabsundervisning. De nyeste opgørelser er fra efteråret 2012, og på daværende tidspunkt var projektet på vej mod, men havde som forventet endnu ikke indfriet, det forventede niveau.

21 19 4. ENTREPRENØRSKAB I VIAS KULTUR I dette kapitel analyserer vi, hvorvidt og hvordan entreprenørskab er en del af i VIAs kultur. Det er en afgørende antagelse i projektet, at en styrkelse af entreprenørskab i VIAs kultur er en forudsætning for, at der reelt sker en styrkelse af entreprenørskab i VIAs kerneydelse, dvs. VIAs uddannelser. Ved entreprenørskab i VIAs kultur forstås for det første, at flere undervisere i VIA underviser innovativt og underviser i entreprenørskab. Projektets indsatsområde Efteruddannelse af undervisere har til formål at understøtte dette resultat. For det andet forstås ved entreprenørskab i VIAs kultur, at entreprenørskab integreres i VIAs curriculære aktiviteter. Det er særligt indsatsområdet Udvikling af nye fag og kurser, der har til formål at understøtte dette resultat. Kapitlet består af to overordnede afsnit i forlængelse af ovenfornævnte to elementer af entreprenørskab i VIAs kultur. Kapitlets første afsnit omhandler undervisning i entreprenørskab og innovativ undervisning, mens kapitlets andet afsnit omhandler entreprenørskab i VIAs curriculære aktiviteter. 4.1 Undervisning i entreprenørskab og innovativ undervisning I projektets forandringsteori er et af de forventede resultater på mellemlangt sigt, at flere undervisere underviser innovativt. Dette mål skal blandt andet opnås ved hjælp af efteruddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne. Antagelsen er her, at kompetenceudvikling vil øge undervisernes viden om og færdigheder til at undervise i entreprenørskab og undervise innovativt, hvilket i sidste ende antages at styrke de studerendes viden om og kompetencer i entreprenørskab Efteruddannelse i entreprenørskab Som beskrevet i kapitel 3 er den nuværende status for projektet, at der er gennemført 463 kompetenceudviklingsforløb. Flere af de interviewede undervisere, der har gennemført et kompetenceudviklingsforløb, mener, at de underviser innovativt som følge af dette. Dette skyldes ifølge underviserne, at de har fået større teoretisk viden om entreprenørskab, samt at kompetenceudviklingen har givet dem konkrete værktøjer og inspiration til, hvordan de kan undervise mere innovativt. En underviser giver følgende eksempel: "Jeg har et billede af, hvad jeg kan omsætte det til i min egen undervisning. Det handler både om teorier og om entreprenørskab, men også konkret i forhold til at udfordre den mere kausale tankegang, hvor jeg står ved tavlen. Vi har lige haft evaluering af et modul. I stedet for at tage det som en klassisk evaluering, så skrev jeg de fem forskellige temaer, som vi havde haft, op på plancher og bad de studerende om at bidrage til plancherne. Det var for at aktivere de studerende på en anden måde, så det ikke er mig der står og taler. Det [kompetenceudvikling] har betydet, at min kreativitet som underviser er blevet større: Jeg har mod til at sprænge den kausale ramme." Andre undervisere fortæller tilsvarende om, at de har fået mod på og ideer til, hvordan de kan undervise på en mere involverende måde end tidligere. Kompetenceudviklingen har ifølge disse undervisere altså betydet, at de har opnået konkrete færdigheder i at undervise innovativt, og at de efterfølgende har formået at integrere dette i deres undervisning. Der er dog også flere af de interviewede undervisere, der fremhæver, at kompetenceudviklingen har givet dem en større teoretisk viden om entreprenørskab, men at de mangler konkrete værktøjer til, hvordan de kan integrere innovative elementer i deres undervisning. En underviser udtrykker det således: "På kurserne bliver vi præsenteret for teorier, men vi bliver ikke undervist entreprenant. Det ville have været skønt, hvis vi kunne have brugt øvelserne til noget i praksis. Vi sidder som sådan nogle projektbisser, der arbejder med det i praksis, men dem vi bliver undervist af har en begrænset viden om vores praksisfelt. [ ] Vi efterlyser, at kompetenceudviklingen er tættere på praksis." En af måderne, hvorpå ledelsen kan understøtte transfer 4 og dermed øge udbyttet af det tillærte, er, at flere medarbejdere modtager samme kompetenceudvikling, således at de kan bruge hinanden som sparringspartnere i anvendelsen af det tillærte. Flere interviewede uddannelsesledere 4 Ved transfer forstås her deltagernes udbytte af kompetenceudviklingen i form at, at underviserne kan omsætte ny viden til ændret praksis i deres daglige undervisning.

22 20 bekræfter, at de bevidst arbejder for, at flere medarbejdere deltager i samme kursusforløb, idet de dermed kan udvikle et fælles sprog og fastholde hinanden i at anvende det tillærte. Der er dog ikke tale om, at denne tilgang anvendes systematisk, idet flere undervisere fortæller, at de har deltaget i kompetenceudvikling uden kolleger. Flere uddannelsesledere peger desuden på, at der er stor interesse blandt medarbejderne for at deltage i projektets kompetenceudvikling, men at der ikke er ressourcer til at imødekomme den store efterspørgsel. Derfor forsøger flere uddannelsesledere systematisk at arbejde med vidensdeling, sparring og sidemandsoplæring, således at flest mulige medarbejdere får indblik i den tillærte viden. En uddannelsesleder fortæller, at dette blandt andet sikres via et såkaldt "VIAlaboratorium", hvor efteruddannede undervisere har kolleger, som er uerfarne inden for entreprenørskabsfeltet, med på sidelinjen i deres undervisning, for at de herigennem kan tilegne sig ny viden inden for feltet. En anden uddannelsesleder fortæller, at de undervisere, der har deltaget i kompetenceudvikling, arrangerer fælles workshops for resten af personalegruppen for at sikre vidensdeling. En af årsagerne til dette er blandt andet, at underviserne er meget motiverede for at integrere det tillærte i praksis, når de har deltaget i kompetenceudviklingen, og at denne motivation ifølge informanten: "skal have medløb". Ved at arrangere workshops eller lignende understøtter man, at motivationen fastholdes hos underviserne Medarbejdernes motivation for at deltage i Endnu en måde, hvorpå VIA kan understøtte, at flere undervisere underviser innovativt, er at sikre, at der er den nødvendige opbakning til projektet dvs. til at styrke entreprenørskab i VIAs uddannelser blandt medarbejderne, og at de derfor er motiverede for at deltage i fx kompetenceudvikling, udvikling af nye fag og kurser eller bidrage til studentervæksthusenes aktiviteter. Både uddannelsesledere og undervisere fortæller, at der generelt er opbakning, men også at nogle medarbejdere har en begrænset interesse i at indgå i projektet. Flere informanter fortæller, at det særligt er de undervisere, der har en dyb monofaglighed, som er vanskelige at motivere, fordi de fx har større fokus på forskning end i at deltage i udviklingsprojekter. Uddannelseslederne fortæller, at de forsøger at skabe engagement blandt disse undervisere ved at fremhæve positive historier og resultater, som projektet har skabt. Flere undervisere fortæller i denne forbindelse, at kompetenceudviklingen har hjulpet dem til at engagere flere af deres kolleger, idet de føler sig klædt bedre på til at forklare, hvilket udbytte de studerende kan få ved at underviserne integrerer entreprenørskab i undervisningen. En underviser udtrykker det således: "Kompetenceudviklingen hjælper til at blødgøre modstanden fra mine kolleger. Jeg føler mig mere rustet til det, fordi jeg har fået nogle redskaber, noget teori. Jeg kan sætte flere ord på, hvad entreprenørskab er, og hvad det kan bidrage med i undervisningen, så de oplever, at jeg ved, hvad jeg taler om, og at det faktisk kan nytte noget at have fokus på dette." Samtidig er størstedelen af uddannelseslederne enige om, at det ikke er alle undervisere, der nødvendigvis skal have fokus på entreprenørskab. Det er også væsentligt at have undervisere, der fokuserer på monofaglig forskning på de enkelte uddannelser. Derfor vælger de fleste uddannelsesledere at bevilge kompetenceudvikling til de undervisere, der har størst interesse i entreprenørskabsfeltet, idet de efterfølgende kan bidrage med at skabe engagement i projektet Udbyttet af tværgående netværk mellem undervisere En tredje måde, der kan sikre udbytte af projektets efteruddannelsesaktiviteter og dermed at flere undervisere underviser innovativt, er ifølge projektets forandringsteori, at der bliver udviklet tværgående netværk mellem undervisere, der arbejder med entreprenørskab. Dette kan sikre sparring og vidensdeling mellem underviserne og betyde, at man fastholder fokus på entreprenørskab. Som analysen af projektets målopfyldelse i kapitel 3 viser, er der endnu kun i begrænset omfang implementeret interne undervisernetværk som led i projektet. Den nuværende status er, at der ikke er nogen fungerende interne netværk. Både uddannelsesledere og undervisere peger dog på, at kompetenceudviklingen har bidraget til, at flere undervisere har lært hinanden at kende på tværs af uddannelser og campusser, og der er således opstået uformelle netværk. Mange undervisere giver udtryk for, at dette har været en inspirerende og motiverende faktor ved deltagelse i kompetenceudvikling. En underviser udtrykker det således: "Bi-effekten af at deltage [i kompe-

23 21 tenceudvikling] er, at jeg har fundet ud af, hvor kreative kolleger, jeg åbenbart har. For eksempel er mine kolleger i Horsens meget entreprenant tænkende, og det har været inspirerende for mig at opleve og deltage i." En anden underviser fremhæver følgende: "Ved at deltage i kompetenceudviklingen med andre undervisere fra VIA har jeg fundet ud af, at vi kunne få meget glæde af at arbejde tættere sammen med praksis i forhold til at skabe en bedre udvikling af ressourcerne omkring de aktiviteter, vi foretager os. En sidegevinst ved kompetenceudviklingen er, at man lærer andre fra grunduddannelsen at kende og hører, hvordan de arbejder fx med de tværfaglige forløb, som vi alle sammen er i gang med og arbejdet i VIDEA også. Man kunne have gavn af at sætte flere ting i søen sammen, for vi har tendens til kun at trække på de samme personer, fordi det er dem vi kender." Således viser evalueringen, at uformelle netværk mellem undervisere, der fx opstår som led i kompetenceudviklingsaktiviteter, er værdifuldt for underviserne. Det handler især om at få kontakt til andre undervisere, der også har interesse for entreprenørskabsfeltet, således at underviserne i fællesskab kan udvikle og styrke deres motivation til og tro på, at det er udbytterigt at integrere entreprenørskab i uddannelserne. Vigtigheden af undervisernetværk hænger ifølge en underviser bl.a. sammen med den tidligere nævnte modvillighed, som nogle kolleger har mod entreprenørskab i uddannelserne. Ifølge en underviser, har disse kolleger en fast overbevisning om, hvordan de skal gennemføre deres undervisning, og de har ikke interesse i at udfordre denne undervisningsform. Det bidrager derfor til at fastholde motivationen, at man møder andre undervisere, der også er engagerede i projektets fokus på at styrke entreprenørskab i uddannelserne. De ovenstående eksempler viser, at der generelt er stor interesse for større samarbejde og netværk mellem undervisere på tværs af uddannelser og campusser. Flere undervisere efterspørger ligeledes eksplicit, at der oprettes flere netværk mellem de medarbejdere, der arbejder med entreprenørskab. Flere undervisere hævder dog, at interessen for og viljen til i større grad at indgå i netværk med sine kolleger ikke i tilstrækkelig grad udmønter sig i noget i praksis: "Jeg ser mange muligheder opstå, men vi er ikke dynamiske nok til at agere på dem. Der kommer mange gode muligheder, når man kommer ud og taler og netværker, men vi kan ikke agere på det." Årsagen til dette er ifølge flere informanter, at det er vanskeligt at fastholde kontakten og etablere egentlige netværk på tværs af uddannelser og campusser, når man vender tilbage til hverdagen efter deltagelse i kompetenceudvikling. Opsummerende viser analysen, at underviserne generelt oplever, at de får et stort udbytte af at deltage i kompetenceudviklingen i form at øget viden om og forståelse af entreprenørskab og innovativ undervisning. Analysen viser også, at nogle undervisere fortsat mangler konkrete værktøjer til, hvordan de kan integrere innovative elementer i deres undervisning. Tilsvarende peger nogle undervisere på, at det kan være vanskeligt at omsætte tillært viden og kompetencer i deres daglige undervisning. Mange undervisere er meget motiverede for at deltage i projektet, herunder efteruddannelse i entreprenørskab, men der er også undervisere, for hvem entreprenørskab ikke forekommer relevant eller interessant. Uddannelseslederne bekræfter dette og peger på, at de som oftest vurderer at det er mest hensigtsmæssigt at lade de medarbejdere, der er interesserede i entreprenørskab, deltage i kompetenceudviklingen. På den måde bliver disse medarbejdere en form for ambassadører over for deres kolleger i forhold til at kunne tydeliggøre og sætte entreprenørskab på dagsordenen på de enkelte uddannelser. I forlængelse af ovenstående at det er en afgrænset medarbejdergruppe, der er interesseret i og ønsker at dygtiggøre sig inden for entreprenørskab oplever flere af disse undervisere et behov for sparring og vidensdeling med kolleger, der har en tilsvarende interesse for entreprenørskab. Fokusområder Evalueringen fremhæver, at der er en række forhold og områder i relation til at skabe det ønskede resultat, at flere undervisere underviser i entreprenørskab og underviser innovativt, som det kan være relevant at arbejde videre med i den resterende projektperiode. I den forbindelse inddrager vi i det følgende viden fra eksisterende forskning om, hvordan man sikrer størst muligt udbytte af kompetenceudvikling.

24 22 Rambøll og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i 2013 gennemført en kortlægning og analyse af opkvalificering af lærere og pædagoger i folkeskolen 5, der undersøger hvilke elementer, der har størst effekt, når medarbejdere deltager i kompetenceudvikling. Rambøll og EVA peger på særligt tre faktorer, der har betydning for effekten af kompetenceudvikling. 1. Deltagernes motivation for at lære noget nyt og anvende det tillærte 2. Kompetenceudviklingens kvalitet 3. Institutionens understøttelse af anvendelsen af det tillærte. Disse tre faktorer betegnes ofte som modellen 6, hvilket refererer til, at manglende effekter af kompetenceudvikling i 40 pct. af tilfældene kan tilskrives forkerte deltagere/manglende motivation for deltagelse, i 20 pct. af tilfældene dårlig kvalitet af opkvalificeringen og i 40 pct. manglende understøttelse af anvendelsen/organisatoriske barrierer for anvendelse af det tillærte. Modellens hovedbudskab er således, at det, der sker før og efter selve kompetenceudviklingen, er mindst lige så vigtigt som selve kompetenceudviklingen. Nedenfor gennemgås de tre faktorer i modellen én for én set i relation til efteruddannelsesaktiviteter i. Ad 1. Deltagernes motivation for at lære noget nyt og anvende det tillærte Det er afgørende, at man som organisation, leder og deltager inden selve opkvalificeringsaktiviteten påbegyndes formulerer præcist, hvorfor man ønsker at deltage i kompetenceudviklingen, hvilke kompetencer man ønsker at tilegne sig, og hvordan disse kompetencer vil bidrage til bedre resultater i det daglige arbejde. Argumentet for dette er, at det skaber målrettede deltagere, som ved, hvad de vil lære, og hvad de ønsker at anvende det lærte til. Dette øger motivationen for deltagelse samt fokuserer deltageren. Projektledelsen kan tage udgangspunkt i dette fremadrettet for at sikre et større udbytte af kompetenceudviklingsaktiviteterne i Entreprenørskab i VIAs uddannelser. Desuden kan der i relation til det forberedende arbejde forud for kompetenceudvikling peges på følgende opmærksomhedspunkter, som det kan være relevant at arbejde med (og/eller fastholde) i den resterende projektperiode: Det er væsentligt, at VIAs uddannelsesledere systematisk udvælger de medarbejdere, der har den største motivation for at deltage i projektet, til at deltage i kompetenceudviklingen. Samtidig er det vigtigt, at motiverede medarbejdere selv har mulighed for at byde ind på deltagelse i kompetenceudvikling, og at medarbejdernes motivation understøttes fra ledelsens side. For at understøtte transfer er det en fordel af lade kolleger deltage i samme kompetenceudviklingsaktivitet, således de kan bruge hinanden som sparringspartnere i den efterfølgende anvendelse af det tillærte. Ad 2. Kompetenceudviklingens kvalitet I forhold til kompetenceudviklingens kvalitet bør kompetenceudviklingen indeholde både praksisnære elementer, dvs. mulighed for at afprøve det tillærte og reflektere over afprøvningen senere i opkvalificeringen og egentlig undervisning i transfer, dvs. viden om indholdets overførbarhed til deltagernes hverdag, og hvordan dette sikres. Dette bidrager til, at kursisterne kan se relevansen af det tillærte, hvilket vurderes at øge deres motivation for at tilegne sig viden. Herudover understøtter undervisningen i transfer, at medarbejderne i højere grad har redskaber til at omsætte den opnåede viden til praksis. For at sikre kvalitet i kompetenceudviklingen peger nærværende evaluering på, at et øget fokus på transfer under kompetenceudviklingen er relevant for at sikre, at underviserne kan omsætte den opnåede viden fra kompetenceudviklingen og integrere den i praksis efterfølgende. 5 Rambøll Management Consulting og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 2013: "Opkvalificering af lærere og pædagoger i folkeskolen". 6 Modellen er udviklet af Brinkerhoff og Apking 2001: "High Impact Learning: Strategies For Leveraging Performance And Business Results From Training Investments".

25 23 Ad 3: Institutionens understøttelse af anvendelsen af det tillærte Ser vi endelig nærmere på institutionens understøttelse af anvendelsen af det tillærte viser tidligere undersøgelser, at konkret opfølgning på kompetenceudvikling og understøttelse af transfer er afgørende. Dette kan fx sikres gennem løbende skriftlig refleksion over læring og anvendelse eller gennem kollegial observation og efterfølgende refleksion over anvendelsen af det tillærte. Endelig kan transfer understøttes ved, at flere medarbejdere modtager samme kompetenceudvikling, således at de kan bruge hinanden som sparringspartnere i anvendelsen af det tillærte. Dette kan yderligere understøttes, hvis ledelsen efterfølgende faciliterer studiegrupper, hvor kolleger, som har modtaget fælles kompetenceudvikling, reflekterer over det tillærte. For at understøtte transfer peger nærværende evaluering på, at det er væsentligt, at ledelsen i højere grad end hidtil fokuserer på at følge op på kompetenceudvikling samt understøtte undervisernes anvendelse af det tillærte, fx via mere eller mindre formelle tværgående netværk mellem undervisere, da disse netværk sikrer vidensdeling og sparring. Evalueringen viser, at der er stor interesse for at indgå i sådanne netværk, og at der er behov for, at ledelsen understøtter behovet, så interessen rent faktisk udmønter sig i konkrete netværk. 4.2 Entreprenørskab i VIAs curriculære aktiviteter Mens forrige afsnit omhandlede undervisning i entreprenørskab og innovativ undervisning som et virkemiddel til styrkelse af entreprenørskab i VIAs kultur ser vi i dette afsnit nærmere på integration af entreprenørskab i VIAs curriculære aktiviteter, som et andet virkemiddel til at styrke entreprenørskab i VIAs kultur. Antagelsen er her, at ved at integrere entreprenørskab i curriculære aktiviteter via fag, kurser og forløb og dermed give alle studerende mulighed for at deltage i undervisning i og med entreprenørskab, vil flere studerende tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at tænke og handle innovativt, jf. forandringsteorien i bilag Integration af entreprenørskab i fag og kurser Det er i projektet besluttet, at integration af entreprenørskab i de enkelte fag og kurser foregår decentralt på de enkelte uddannelser. Det er derfor de enkelte uddannelsesledere, der har ansvaret for at opstille relevante læringsmål og integrere entreprenørskab i uddannelsernes pensum. Ser vi nærmere på, hvorvidt målet om at integrere entreprenørskab i VIAs curriculære aktiviteter er opnået, er der ifølge uddannelsesledere og undervisere interne forskelle på graden af integration i de enkelte uddannelsesretninger. Dette skyldes først og fremmest de enkelte uddannelsers studieordninger. Mens nogle studier har nationalt fastlagte studieordninger, der har nøje fastlagte mål for, hvad uddannelsen skal indeholde, har andre uddannelser større mulighed for selv at udvikle studieordninger. Ifølge flere informanter har særligt nogle af de offentligt rettede uddannelser vanskeligt ved at integrere entreprenørskab i læseplanen, mens erhvervsrettede uddannelser har større mulighed for dette. Hvad angår de offentligt rettede uddannelser, er en af udfordringerne ved at integrere entreprenørskab formelt i VIAs curriculære aktiviteter som nævnt studiernes bekendtgørelser, der er centralt fastlagte. En medarbejder, der repræsenterer sygeplejerskeuddannelsen, forklarer det således: "Sygeplejerskeuddannelsen er beskrevet nærmest ned på komma-plan. Vi kan ikke ændre pensum. Vi har en national studieordning, vi har ikke en rammebekendtgørelse, så det giver ikke særlig meget plads til innovation." De nationale studieordninger, der nøje beskriver undervisningen på de enkelte uddannelsesmoduler, opfattes som en barriere i forhold til muligheden for nytænkning og innovation, idet studieordningerne begrænser undervisernes mulighed for at indskrive relevante læringsmål vedrørende entreprenørskab. Flere undervisere giver i denne forbindelse udtryk for, at entreprenørskab først vil blive fuldstændigt integreret i VIAs uddannelser, når entreprenørskab bliver en del af uddannelsernes bekendtgørelser, idet underviserne på denne måde vil blive forpligtede til i højere grad at tænke entreprenørskab ind i den daglige undervisning. Som beskrevet i kapitel 3, arbejdes der i projektet også med muligheden for at tone uddannelserne, således at der indarbejdes entreprenørielle elementer eller forløb i uddannelsernes eksisterende fag og kurser. Det er særlig relevant på uddannelser med nationalt fastlagte studieordninger. Således har fx sygeplejerskeuddannelsen gjort brug af muligheden for toning i entreprenørskab. Flere undervisere fra sygeplejerskeuddannelsen fortæller, at de studerende generelt er

26 24 begejstrede for de entreprenørielle elementer, der er afprøvet som led i toning af uddannelserne. Dette bekræftes af studerende fra sygeplejerskeuddannelsen. De fortæller, at mens begreberne innovativ og entreprenøriel tankegang måske forekommer dem en anelse fremmed, så oplever de, at indholdet i entreprenørskab herunder særligt fokus på udvikling og kvalitet for brugerne ligger i tråd med, hvordan sygeplejefaget konstant forsøger at udvikle og forbedre praksis. Erfaringerne med toning af uddannelser viser, at det er muligt at integrere elementer af entreprenørskab i uddannelser med nationalt fastlagte studieordninger, om end i mindre omfang end på andre uddannelser. Flere undervisere understreger, at det er væsentligt at tydeliggøre og italesætte det, når studerende viser eksempler på innovativ tankegang i undervisningen. Dette kan understøtte de studerendes forståelse af og fokus på entreprenørskab, særligt på de uddannelser hvor studieordningen vanskeliggør integration af entreprenørskab i fx læringsmålene. En underviser udtrykker det således: "Jeg ser pædagogik og entreprenørskab som to sider af samme sag, men i øjeblikket foregår det som to spor. Vi skal være i stand til at putte teorien på, så det bliver bottom-upundervisning. Vi skal huske at belønne det. Vi skal sige til de studerende: 'Det her du har gang i, det er faktisk entreprenørskab', så de bliver opmærksomme på det. Den manglende mulighed for at indskrive entreprenørskab i læseplanerne betyder ifølge uddannelsesledere, undervisere og studerende, at der på uddannelser med nationale studieordninger, som fx fysioterapeut-, bioanalytiker- og sygeplejerskeuddannelsen, kun i begrænset grad er udviklet eksamensformer, som formår at honorere innovative studerende. En uddannelsesleder beskriver det således: "De studerende bliver eksamineret i klassikerne. Sådan er bekendtgørelsen. Og eksaminator og censor er forpligtede til at bedømme efter dette, så der er ikke plads til entreprenørskab. Det er ikke noget, vi definerer. Det er ministeriet." Dette syn bekræftes af studerende, der ikke oplever, at entreprenørskab bliver honoreret, og som derfor ikke afprøver det til eksamen. En fysioterapeutstuderende udtrykker det således: "Jeg skal bare gøre det, lærer og censor gerne vil have. Man går efter det sikre, man afprøver ikke en vild idé. Man gør det i forløbet, men ikke til eksamen, hvor man skal bedømmes. Ligeså snart man bliver bedømt, går man den sikre vej. Det er træls at sætte noget på spil, når man bliver bedømt. Vi har en modulbeskrivelse, som vi følger slavisk. Det står ordret, hvad man skal kunne. Man holder sig inden for de rammer, man har." Eksemplet illustrerer, at den manglende honorering til eksamenen kan have betydning for de studerendes lyst til at sætte deres innovative kompetencer på spil i en eksamenssituation. Dette kan således være en udfordring for projektets mål, da de studerende dermed ikke får deres innovative kompetencer afprøvet og udfordret, men i stedet vælger den såkaldt sikre vej ved eksamenen. En underviser fremhæver i den forbindelse et eksempel på, hvordan det på en offentligt rettet uddannelse kan lykkes at integrere entreprenørskab i både pensum og eksamensform, nemlig modulet Projektledelse, innovation og konceptudvikling på uddannelsen Ernæring og Sundhed. Heri er indskrevet konsistente læringsmål vedrørende entreprenørskab, og faget afsluttes med en eksamen, der er bygget op om en selvvalgt case, der giver mulighed for at reflektere modulets entreprenørielle indhold. Ifølge underviseren betyder de indskrevne læringsmål, at modulet har en klar rød tråd, der er tydelig for de studerende, og at de derfor udvikler sig markant fagligt og ikke mindst tager innovative redskaber med sig videre til andre fag. På de erhvervsrettede uddannelser giver både uddannelsesledere og undervisere udtryk for, at der er mulighed for at integrere entreprenørskab i læseplanerne og på denne baggrund honorere innovative studerende til eksamenen. Idet mange af disse uddannelsers studieordninger er mere løst definerede, er det således muligt at indskrive relevante og konsistente læringsmål vedrørende entreprenørskab. Som eksempel på dette kan fremhæves markedsføringsøkonomuddannelsen, der bl.a. har indskrevet i studieordningen, at den studerende skal have viden om teorier og metoder til implementering af innovative udviklingsprojekter og kunne analysere innovationstyper i praksis 7. En uddannelsesleder fra uddannelserne Value Chain Management, Markedsføringsøkonom og International Sales and marketing Management beskriver disse uddannelsers fokus på entreprenørskab således: "Vi går efter at opdrage vores studerende fra at være fagorienterede til at blive problemløsere. Det er dem selv, der definerer, hvordan de vil løse proble- 7 Oplysningerne stammer fra uddannelsens studieordning, der har været gældende siden 2012.

27 25 met, og der lægger vi dem ikke nogen hindringer på vejen, så længe de kan argumentere for, hvorfor de gør det. De må gerne 'misbruge' de modeller de skal vise, at de har en forståelse. Hvis de twister modellerne, sætter det anderledes sammen, så er det kun godt. Det bliver belønnet, for når de udfordrer eller gentænker modellerne, viser det, at de har forstået dem. En underviser fra bygningskonstruktøruddannelsen fremhæver i den forbindelse en gruppe studerende, der til eksamenen i stedet for at aflevere en traditionel rapport havde udarbejdet en hjemmeside. De studerende blev honoreret for deres innovative projekt og blev anerkendt for at nytænke deres eksamensprodukt Tværfaglige entreprenørskabsforløb Som nævnt i kapitel 3 er det blevet besluttet, at samtlige studerende fra efteråret 2013 skal deltage i et 3-ugers tværfagligt innovationsmodul, der har fokus på iværksætteri og entreprenørskab. Dette er en af de måder, hvorpå VIA understøtter, at alle studerende har mulighed for at arbejde med entreprenørskab. På denne måde sikrer VIA, at også studerende fra uddannelser med nationalt fastlagte studieordninger får mulighed for at styrke deres entreprenørielle kompetencer. Blandt uddannelsesledere, undervisere og studerende opleves forløbet af nogle som relevant og udbytterigt, mens andre oplever, at der er udfordringer ved forløbet. De uddannelsesledere og undervisere, der oplever forløbet som udbytterigt, fremhæver særligt, at de studerende bliver klogere på og opbygger respekt for hinandens fagligheder. En underviser udtrykker det således: "Det tværfaglige innovationsmodul åbner de studerendes blik for, at man har forskellige kompetencer og til sammen kan noget." Ifølge en anden underviser bliver de studerende mere bevidste om, at der findes mange forskellige perspektiver på en problemstilling, og at de derfor er mere nuancerede i deres opgaveløsning. Særligt de uddannelsesledere og undervisere, der repræsenterer de offentligt rettede uddannelser fremhæver, at mange af de studerende i deres arbejdsliv skal samarbejde med mange forskellige professioner, og at det derfor er gavnligt for dem at få øje på, hvad andre fagligheder kan bidrage med i en opgaveløsning. Enkelte studerende fremhæver det som en positiv udfordring ved det tværfaglige innovationsmodul, at de studerende bliver kastet ud i udfordringerne og det tværfaglige samarbejde og dermed får styrket deres egen handlingsorienterethed og omstillingsparathed. For disse studerende betyder det, at de i højere grad har mod på at kaste sig ud i nye, innovative projekter. En studerende udtrykker det således: "Jeg synes, at bare det her med at være med i en proces og lære noget af det, det får man rigtig meget ud af. Jeg tænker egentlig, at det er nogle redskaber man kan bruge efterfølgende også: Man går ind og analyserer projektemnet, man laver handleplan, man revurderer, man justerer." En underviser fremhæver, at de studerende, der aktivt engagerer sig i de 3-ugers forløb, efterfølgende går til andre opgaver med et mere åbent sind og ikke "er bange for at komme ud, hvor de ikke kan bunde". En underviser fra læreruddannelsen fremhæver, at en styrkelse af tværfaglige samarbejdsevner er væsentlig, når de studerende kommer ud i praksis: "Som lærer former man eleverne. Hvis der sidder en handlingsorienteret lærer, så kan det også påvirke eleverne, så de bliver stimuleret på den måde. Det at man har mod på at tænke på en anden måde, at man ser sig selv som 'forandringsagent', det kan betyde, at man ser mulighederne i noget, som andre ikke ser nogen muligheder i." Der er også uddannelsesledere og undervisere, der oplever, at det tværfaglige modul er udfordrende. De peger især på udfordringen i, at VIA har mange forskellige uddannelser, der er meget lidt beslægtede. Det betyder, at det kan være vanskeligt at præsentere de studerende for en tværfaglig problemstilling, hvor alle studerende kan få udfordret deres faglighed. En uddannelsesleder udtrykker det således: "Vi skal virkelig opfinde et projekt, hvor det giver mening at arbejde sammen på tværs af højskoler. Det er ikke ligeud ad landevejen. Vi løber en risiko ved at gøre det så stort som muligt. Nogle faggrupper kobles af, for deres faglighed bliver ikke sat i spil. Måske er problemstillingen ikke stillet sådan, at de kan komme ind. Ved at det skal være så tværfagligt som muligt, kan der være en vis risiko for, at man glemmer fagligheden, og at nogle studerende slet ikke kan se sig selv i projektet." Det lader til, at der blandt uddannelseslederne er forskellige oplevelser af, hvilke krav der stilles til sammensætning af det tværfaglige forløb. Således fortæller en uddannelsesleder, at de har kæmpet med at udvikle et forløb, der inddrager alle uddannelser på campus, mens andre uddannelsesledere har anvendt en mere pragmatisk tilgang, hvor de har sammensat forløb på tværs af uddannelser, som de fandt det meningsfuldt.

28 26 Flere studerende bekræfter ovenstående udfordring, idet de fortæller, at de har haft vanskeligt ved at anvende deres faglighed i den tværfaglige problemstilling, og at de derfor har haft vanskeligt ved at se relevansen og det faglige udbytte af forløbet. Flere undervisere fremhæver, at det er væsentligt for projektets succes, at man kobler entreprenørskab til de specifikke uddannelser, således at de studerende kan trække på deres faglighed i løsningen af de problemstillinger, de bliver præsenteret for. En underviser udtrykker det således: "Det er vigtigt, at projektet tænker entreprenørskab ind som faglighed og ikke kun som tværfaglighed. Der er grænser for, hvor meget udbytte man kan få af tværfagligheden. Hvis kommunen har en konkret problemstilling omkring specialklasser, så er det begrænset, hvor meget bygningsingeniører kan hjælpe med at løse denne problemstilling. Så man skal huske, at der nogle gange er behov for mere dybdegående faglighed." En anden udfordring, som særligt underviserne peger på, er, at det 3-ugers tværfaglige forløb ofte bliver oplevet som meget løsrevet fra resten af uddannelsesforløbet, og at det derfor kommer til at stå for sig selv frem for at blive en meningsfuld, integreret del af den studerendes generelle uddannelsesforløb. Nogle studerende har derfor vanskeligt ved at forstå relevansen af forløbet. En underviser fortæller, at det derfor bør tilstræbes, at det tværfaglige forløb ligger i naturlig forlængelse af det forløb, man netop har gennemgået og at man efterfølgende følger op på forløbet for på denne måde i højere grad at integrere det med de andre uddannelseselementer. Underviseren udtrykker det således: "Jeg skal få de studerende til at blive entreprenante i hele deres tilgang til arbejdet. De skal blive entreprenante personer. Hvis entreprenørskab kun fylder tre uger, og så fokuseres der ikke mere på det, bliver det bare et benspænd for de studerende." Endelig fremhæver enkelte undervisere og studerende, at en af udfordringerne ved 3-ugers forløbet er, at det på nogle uddannelser er placeret tidligt i uddannelsesforløbet, hvilket betyder, at den enkelte studerende endnu ikke har udviklet sig egen faglighed og derfor har vanskeligt ved at tænke i entreprenørielle processer og blive udfordret af andres faglighed. Et eksempel på dette er, at forløbet for sygeplejerskestuderende er placeret i begyndelsen af 2. år på uddannelsen. Opsummerende er det Rambølls vurdering, at det er relevant at arbejde med at integrere entreprenørskab i de curriculære aktiviteter både på erhvervs- og offentligt rettede uddannelser i VIA, om end i varierende omfang. Særligt offentligt rettede uddannelser har udfordringer ved at indskrive entreprenørskab i curricula på grund af nationalt fastlagte studieordninger. Projektet arbejder derfor også med toning af uddannelser, hvor der indarbejdes entreprenørielle elementer i eksisterende fag og kurser. For at sikre at alle studerende får mulighed for at arbejde med entreprenørskab, er der desuden indført tværfaglige innovationsforløb på tværs af alle VIAs uddannelser. Rambøll konstaterer, at mange studerende oplever det vanskeligt at sætte egen faglighed i spil i de tværfaglige problemstillinger, som de bliver præsenteret for på de tværfaglige forløb. Herudover fremhæver særligt underviserne, at det tværfaglige innovationsmodul ikke er integreret godt nok i resten af de studerendes uddannelsesforløb, og at forløbet derfor opleves som løsrevet fra resten af uddannelsen. Evalueringen peger således på to områder, som det er relevant at fokusere på, såfremt projektet ønsker et større udbytte af det tværfaglige innovationsmodul. 1. Det er væsentligt at have fokus på, at de problemstillinger, som de studerende bliver præsenteret for i de tværfaglige forløb, er relevante for alle uddannelser. På denne måde får den enkelte studerende mulighed for at sætte sin faglighed i spil i løsningen af problemstillingen. 2. Man kan med fordel fokusere på i højere grad at integrere det tværfaglige forløb i resten af uddannelsesforløbet, så det opleves som meningsfuldt og ikke som en løsrevet del.

29 27 5. ENTREPRENØRSKAB BLANDT VIA-STUDERENDE I dette kapitel analyserer vi, hvorvidt og hvordan de forventede resultater i relation til de studerendes udbytte af projektet er skabt. Som i det forrige kapitel tager analysen udgangspunkt i projektets forandringsteori og antagelser om, hvilke resultater der ønskes skabt, og med hvilke virkemidler og aktiviteter resultaterne søges opnået. Kapitlet består af tre afsnit. I første afsnit analyseres det, i hvilken grad projektet medvirker til, at VIA-studerende identificerer sig som entreprenører og har entreprenørskab som kernekompetence. Andet afsnit undersøger, hvorvidt og hvordan studentervæksthusene har realiseret de forventede resultater, herunder kendskab til studentervæksthusene blandt studerende og undervisere, de studerendes anvendelse af studentervæksthusene samt de eksterne samarbejdspartneres vurdering af studentervæksthusenes relevans i forhold til at integrere entreprenørskab i VIAs uddannelser. Kapitlets tredje og sidste afsnit omhandler, hvorvidt projektet og særligt studentervæksthusene bidrager til, at de studerende udvikler entreprenørielle kompetencer, som gør dem i stand til at omsætte idé til praksis. 5.1 Entreprenørskab som identitet og kernekompetence I dette afsnit undersøger vi, om projektet bidrager til, at nogle VIA-studerende har entreprenørskab som kernekompetence, og at de identificerer sig som entreprenører. Begge resultater indgår som forventede resultater på langt sigt i projektets forandringsteori. En forudsætning for disse resultater er, at de studerende har en forståelse af entreprenørskab og kan se relevansen af entreprenørskab i forhold til eget fag, så identiteten som entreprenør integreres i den faglige identitet som fx sygeplejerske, pædagog eller bygningskonstruktør. I projektet understøtter VIA dette gennem dels curriculære aktiviteter, dels ekstra-curriculære aktiviteter såsom tilbud i VIDEA-regi, der giver de studerende mulighed for at prøve kræfter med entreprenørskab i praksis. Entreprenørskab på offentligt rettede uddannelser Fælles for studerende på de offentligt rettede uddannelser er, at de tøver med at kalde sig entreprenører. En sygeplejestuderende, som i samarbejde med studerende fra andre fag udvikler ideer til et nyt sundhedshus i kommunen, beskriver sin egen rolle sådan: "Jeg tænker bare, at jeg kommer med nogle ideer, jeg plaprer bare. Jeg tænker mere, entreprenørerne er dem, der står i spidsen for det. Jeg ser mig selv som sundhedsfremmende." En lærerstuderende, som er med til at starte en campusradio, vil ikke gå længere end til at identificere sig som en, "der tager initiativ sammen med andre." Også en gruppe pædagogstuderende afviser at kalde sig entreprenører: "Man kan gå så langt som til at kalde os innovative pædagoger." Udsagnene viser, at de velfærdsstuderende har lyst til at udvikle og forbedre deres fagområde. Samtidig synes de, at ordet 'entreprenør' er for stort at det er en overdrivelse at italesætte deres praksis som entreprenørskab. En studerende på Ernæring og Sundhed er mindre beskeden, idet hun beskriver entreprenørskab som et af kerneelementerne i uddannelsen: "Nye områder, serviceringer af virksomheder, udvikling af nye produkter og fødevarer." Forskellen mellem denne studerende og de lærer-, sygepleje- og pædagogstuderendes villighed til at lade sig identificere som entreprenører skal formentlig ses i lyset af uddannelsernes historik. Det vender vi tilbage til afslutningsvis i dette afsnit. På trods af de studerendes tilbageholdenhed med at identificere sig som entreprenører, peger analysen på, at projektet (og især VIDEA) lykkes med at udbrede en forståelse af entreprenørskab, som også denne gruppe studerende finder relevant. Størstedelen af de interviewede velfærdsstuderende er i stand til at sætte ord på, hvad entreprenørskab betyder generelt såvel som i relation til eget fag. En gruppe lærerstuderende forstår entreprenørskab dels som nytænkning, innovation og kreativitet og dels som initiativ: "At man rykker på det selv i stedet for bare at tænke på det." Ifølge dem er en innovativ idé en ny idé, som har værdi for nogen. En sygeplejestuderende er mere konkret, idet hun definerer entreprenørskab som følger: "Overordnet betyder entreprenørskab det samme inden for forskellige fag, men det er målet, der er forskelligt. Resultatet kan være noget andet end en virksomhed. [..] Det kan lige så godt være noget, der skal ændre en adfærd noget på en afdeling, som kan være med til at skabe nogle nye praksisser."

30 28 Flere pædagogstuderende forbinder især entreprenørskab med brugerhensynet: "Vi forstår det meget som [..] opmærksomheden mod brugerhensynet og måder, man kan inddrage brugerne på. Det handler også om nye måder at gøre det almindelige på. [..] Jeg troede før, at det var at skabe noget nyt, men har fundet ud af, at det også handler om processen at forbedre institutionen for den enkelte bruger." Udsagnene er eksempler på, at velfærdsstuderende på tværs af studentervæksthuse har en fælles forståelse af entreprenørskab: Begrebet kædes sammen med udvikling af eksisterende institutioner og/eller forbedring af velfærdsydelser samt med borgerene som primær målgruppe. Denne forståelse ligger i tråd med projektets overordnede definition af entreprenørskab. Mange studerende giver i fokusgrupperne udtryk for, at de har tilegnet sig denne forståelse af entreprenørskab i forbindelse med deres aktiviteter i studentervæksthuset: I kraft af VIDEA har de fået indblik i, hvordan entreprenørielle kompetencer ikke kun kan skabe økonomisk værdi, men også social og menneskelig værdi for borgerne i velfærdssamfundets institutioner. Dette bevirker endvidere, at de studerende ser deres uddannelser i et nyt lys. Således bemærker flere, at innovativ tankegang og praksis i forvejen er indlejret i deres uddannelser, men at det blot ikke er italesat som entreprenørskab: "Vores uddannelse løgger meget op til entreprenørskab, for det ligger meget op ad udvikling, som foregår på sygeplejeuddannelsen. Vi får hele tiden at vide, at vi skal være opmærksomme på, om der er nogle arbejdsgange, der kan effektiviseres, eller noget man kan gøre bedre ude i praksis." En pædagogstuderende giver udtryk for noget lignende: "Vi har lige nu didaktik, som går ud på, at man kan se forandringer det handler om, at man har forventninger og om de kommer til udtryk og hvis de ikke gør, hvordan kan vi så lave om på det, så brugeren får det bedste udbytte." Udsagnene peger på, at entreprenørskab som det er defineret i projektet ikke nødvendigvis er et fremmed element på de offentligt rettede uddannelser. Det, der er uvant, er at tænke på og tale om eksisterende praksis som innovativ. De tidligere eksempler på studerendes forskellige grader af villighed til at identificere sig som entreprenører illustrerer vigtigheden af at italesætte eksisterende praksis på fagområdet som entreprenørskab. Det er netop en studerende fra Ernæring og Sundhed, hvor man har tradition for at relatere faget til entreprenørskab, der helst kalder sig entreprenør. Derimod er studerende fra de klassiske velfærdsuddannelser, hvor man i mindre grad har italesat praksis som entreprenørskab, mere tøvende med at beskrive sig selv som entreprenører. Ikke desto mindre peger analysen på, at VIDEA, ved at give de studerende en forståelse af entreprenørskab i relation til eget fag, fremmer en innovativ tankegang blandt disse studerende. Således er der grund til at forvente, at entreprenørskab med tiden kan blive en del af kompetenceprofilen for i hvert fald nogle studerende på VIAs offentligt rettede uddannelser. Entreprenørskab på erhvervsrettede uddannelser Blandt de studerende på erhvervsrettede uddannelser betegner nogle sig med den største naturlighed som entreprenører, mens andre er mere tilbageholdende. En markedsføringsøkonomstuderende 8 på første semester svarer på spørgsmålet om, hvorvidt entreprenørskab er hans kernekompetence: "Det bliver det det er noget af det, vi skal leve af." Studerende fra uddannelser som Global Business Engineering og Marketing omtaler i fokusgruppen konsekvent brugerne af VIDEA der vel at mærke tæller dem selv som entreprenører. En TEKO-studerende er mere ambivalent: "Jeg vil sige, at entreprenørskab kan blive min kernekompetence, og at jeg identificerer mig med mindsettet. Men ikke over for min familie og venner det er en identitet, der forpligter, og der er det dansk tankegang, at man ikke skal være iværksætter." En anden TEKOstuderende, der har etableret sig som freelancer, betegner sig selv som selvstændig frem for entreprenør: En entreprenør er, ifølge den studerede, en der skaber arbejdspladser med sin virksomhed, mens en selvstændig driver et enmandsforetagende. Evalueringen viser således, at entreprenørskab er en velkendt kompetence for studerende på de erhvervsrettede uddannelser, men at det for nogle er en udfordring at tage denne identitet på sig. At dømme efter de TEKO-studerendes udsagn vurderer de, at de først har ret til at kalde sig entreprenører, efter de har fået succes de skal have et færdigt og imponerende resultat at 8 Den studerende er indskrevet på Erhvervsakademi DANIA, som VIA samarbejder med. Studerende på DANIA kan deltage i aktiviteter i studentervæksthusene på lige fod med VIAs egne studerende.

31 29 fremvise, og processen med at udvikle idé og forretningsplan er ikke tilstrækkelig. For at forstå forskellen mellem de studerendes villighed til at kalde sig entreprenører kan det måske være frugtbart at inddrage både uddannelse og køn som forklarende faktorer om end det bemærkes, at evalueringens datamateriale ikke er repræsentativt. I fokusgruppen peger de to studerende fra TEKO selv på kønnet som en barriere for deres identifikation som entreprenører: "Det er ikke så kvindeligt at være iværksætter [ ]. Det er en identitet, man skal vænne sig til." De to TEKOstuderende er de eneste kvindelige repræsentanter for VIAs erhvervsrettede uddannelser, mens de øvrige er mænd. Men kulturen på henholdsvis Teknisk-Merkantil Højskole og Højskolen for Kreative Erhverv (TEKO) kan også tænkes at spille ind, idet mange studerendes motivation for at vælge TEKO formentlig var det kreative element frem for en stor interesse i salg, marketing og entreprenørskab. På trods af at nogle vægrer sig ved at kalde sig entreprenører, ser samtlige studerende fra erhvervsrettede uddannelser stor relevans af entreprenørskab i forhold til deres fag. En TEKOstuderende udtrykker det sådan: "Jeg tror, det er det, vi skal leve af, for kreativitet kan ikke outsources. [ ] På studiet er stemningen lidt; 'vi får jo ikke arbejde' jeg tænker; 'nej, men så må man jo gå over i VIDEA og skabe det'." De studerende, som arbejder med deres projekter i VI- DEA Horsens, italesætter det ikke lige så tydeligt, simpelthen fordi relevansen af entreprenørskab er en selvfølge for dem. Tre ud af fem er iværksættere med CVR-numre, mens de øvrige er medhjælpere i samme virksomheder. Analysen viser, at entreprenørskab ifølge studerende på erhvervsrettede uddannelser er særligt relevant i forhold til vestlige virksomheders udfordringer med outsourcing og globalisering generelt. Blandt de studerende på erhvervsrettede uddannelser er der konsensus om betydningen af entreprenørskab. En studerende fra marketingsøkonomi definerer entreprenørskab således: "En entreprenør er en, der skaber noget nyt og er villig til at gøre det. En entreprenør er en, som gør noget frem for bare at sidde derhjemme. Han skaber noget, der har værdi for andre, som også bliver ført ud i praksis." To TEKO-studerende knytter ord som mod, passion, frihed, samarbejde og organisatoriske evner til entreprenørskab, mens to studerende fra Global Business Engineering relaterer entreprenørskab til handlekraft og kaosrobusthed: "The idea is to get out to do something. [ ] It's a mindset the mindset is that if it doesn't work the first time you don't give up. [ ] At the end of the day it's also about money." Udsagnene viser, at de studerende ser proces såvel som produkt som grundlæggende elementer i entreprenørskab entreprenørielle kompetencer er afgørende for at skabe noget af værdi, mener de studerende. I denne forbindelse er det relevant at bemærke, at "værdi" ikke er lig økonomisk værdi for alle studerende på erhvervsrettede uddannelser. Nogle lægger også vægt på bæredygtighed og social værdi dette uddybes i næste afsnit. Hvor de interviewede velfærdsstuderendes forståelse af og viden om entreprenørskab hovedsageligt kan tilskrives deres deltagelse i VIDEA, har de studerende fra erhvervsrettede uddannelser i højere grad fået entreprenørskab ind med modermælken, dvs. entreprenørskab er en integreret del af deres faglighed. En underviser fra TEKO fortæller: "Det er et obligatorisk element, det er ikke nyt på TEKO, men man kan diskutere, hvordan man har arbejdet med det. Det ligger meget i kulturen hos os." På de erhvervsrettede uddannelser er der i sagens natur større tradition for at undervise i entreprenørskab. Desuden giver de mere løst definerede studieordninger større frihed til at integrere entreprenørskab i de curriculære aktiviteter, som beskrevet i kapitel 4. Dog peger en underviser fra bygningskonstruktøruddannelsen på en udfordring i forhold til at formilde betydningen af entreprenørskab til de studerende: "Jeg kommer fra byggebranchen og der forstår man entreprenørskab som noget med en gravko. Det tror vores studerende også at det handler om at etablere en virksomhed. Men det er jo meget bredere." Udsagnet antyder, at man på nogle erhvervsrettede uddannelser oplever samme udfordring som på de offentligt rettede uddannelser, nemlig at entreprenørskab defineres for snævert. Opsummerende konkluderer Rambøll, at det er muligt at motivere studerende på offentligt rettede uddannelser til at arbejde med entreprenørskab, samt at innovativ tankegang i høj grad er integreret blandt studerende på erhvervsrettede uddannelser. Samtidig peger evalueringen på udfordringer med at fremme nogle studerendes identifikation som entreprenører. Selvom studerende på offentligt rettede uddannelser, som deltager i aktiviteter i studentervæksthusene, finder entreprenørskab relevant i forhold til eget fag, tøver de med at betegne egen praksis som inno-

32 30 vativ. Det samme gælder nogle studerende på Højskolen for Kreative Erhverv. På baggrund af analysen i dette afsnit udleder vi to områder, som det er relevant at fokusere på, såfremt projektet ønsker at fremme de studerendes identifikation med entreprenørskab: 1. Øget fokus på at italesætte eksisterende praksis som entreprenørskab på de offentligt rettede uddannelser. Analysen viser, at hvis de studerende gøres bevidste om entreprenørskabs relevans for eget fag, øges deres motivation for at arbejde med entreprenørskab. 2. Øget fokus på at formidle, at entreprenørskab både er processen med at udvikle en idé og produktet af denne proces. Analysen viser, at nogle studerende på erhvervsrettede uddannelser vægter produkt højere end proces og derfor tøver med at kalde sig entreprenører. 5.2 Studentervæksthuse: relevans, kendskab og anvendelse I dette afsnit retter vi blikket mod studentervæksthusene, som udgør en af projektets hjørnestene. I modsætning til analysen af projektets målopfyldelse i kapitel 3, som fokuserede på, hvorvidt studentervæksthusene har realiseret delmålene for 2013, vil vi i dette afsnit beskrive og analysere, hvilke resultater der skabes for de studerende i VIDEA. Der er opstillet tre resultater i forandringsteorien, som det forventes, at projektet skaber på kort sigt, henholdsvis 1) at der er høj og synlig aktivitet i studentervæksthusene, 2) at der er kendskab til studentervæksthusenes muligheder blandt studerende, undervisere og eksterne samarbejdspartnere, og 3) at flere undervisere rekrutterer til studentervæksthusene. Analysen af de forventede resultater på mellemlangt sigt, som alle har at gøre med de studerendes udbytte af studentervæksthusene, følger sidst i kapitlet Relevans af studentervæksthuse Før vi analyserer, hvorvidt og hvordan de forventede resultater skabes i studentervæksthusene, inddrager vi de eksterne samarbejdspartneres vurderinger af studentervæksthusenes relevans. Hovedparten af de interviewede samarbejdspartnere (fx kommunale konsulenter, iværksættere, repræsentanter fra det lokale erhvervsråd eller lokale virksomheder) har været involveret i VI- DEA i så kort tid, at de vurderer, at de ikke har forudsætninger for at bedømme de studerendes udbytte af denne del af projektet. Til gengæld kan de i kraft af deres kendskab til aftagerperspektivet samt erfaring med entreprenørskab bidrage med betragtninger om studentervæksthusenes berettigelse. Flere eksterne samarbejdspartnere, som repræsenterer den offentlige sektor, bekræfter, at der er en stigende efterspørgsel på innovative medarbejdere i velfærdssamfundets institutioner: "Hvis vi skal løse alle de velfærdsopgaver, vi har, skal vi gøre det på en smartere måde. Der er ikke nogen vej uden om vi skal have kreative medarbejdere." Ud over kreativitet nævner de pågældende samarbejdspartnere blik for behov og disharmonier, mod til at stille udfordrende spørgsmål samt evne til at drive processerne som grundlæggende elementer i innovativ tankegang og praksis. Blandt samarbejdspartnerne er der konsensus om, at studentervæksthusenes relevans først og fremmest bunder i rollen som bindeled mellem den teori, de studerende bliver undervist i på uddannelserne, og den praksis, som foregår ude i institutionerne og virksomhederne. Hvad enten de eksterne samarbejdspartnere repræsenterer erhvervslivet eller den offentlige sektor, er holdningen, at VIA-studerende med ambitioner udi entreprenørskab har brug for viden om og føling med konteksten, herunder behov og disharmonier. Dette udgør en forudsætning for kvalificering af ideer: "Det handler om at kunne se ideer i en sammenhæng, at kunne læse sin idé ind i en kontekst", som en ekstern samarbejdspartner udtrykker det. På mange uddannelser i VIA er praktikophold en integreret del, men ifølge flere studerende er det vanskeligt at fokusere på behov og disharmonier endsige løsninger under et praktikophold, fordi fokus er på at lære om eksisterende praksis. Dermed er der ikke tid og overskud til at agere innovativt. Samarbejdspartnerne er enige om, at VIDEA-konceptet har potentialet til at skabe et rum, hvor studerende har mulighed for at identificere og handle på behov og disharmonier og derigennem udvikle entreprenørielle færdigheder.

33 Anvendelse af studentervæksthuse I dette afsnit tegner vi profiler af de forskellige typer studerende, der anvender studentervæksthusene i de syv campusbyer. Det er arten af de studerendes aktiviteter og eventuelle projekter i regi af VIDEA, der ligger til grund for inddelingen. Det vil sige, at vi inden for hver profil stiller skarpt på de studerendes anvendelse af studentervæksthusene. Profilerne er analytiske konstruktioner, som trækker grænserne mere tydeligt op, end de i realiteten er. Fx udelukker det at have udviklet en forretningsplan ikke en studerende fra senere at følge et kursus i VIDEA. Formålet med de analytiske konstruktioner er at lette forståelsen for VIDEAs brugere ved at fremhæve de elementer, der synes mest relevante for resultatanalysens fokus. Senere i kapitlet analyserer vi, om studerende med forskellige profiler har forskelligt udbytte af VIDEA. Med andre ord undersøger vi, om studerende, som foretager sig forskellige ting i studentervæksthusene, udvikler forskellige færdigheder som følge heraf. På baggrund af de syv fokusgrupper med studerende kan vi identificere følgende tre profiler: 1) Studerende med forretningsplan/strategi for projekt og/eller studerende med CVR-numre 2) Studerende som bidrager til projekt 3) Studerende som deltager i arrangementer, kurser, workshops o. lign. i VIDEA. De studerende, der kan siges at høre under profil 1, er alle i inkubator (jf. figur 2, kapitel 3), hvor de arbejder koncentreret og målrettet med eget projekt. Alle har i større eller mindre omfang udviklet forretningsplan eller strategi, og nogle har CVR-registreret deres projekt. Studerende i profil 2 bidrager på opfordring fra deres lokale væksthuskoordinator til et projekt, som de dog ikke selv er ophavsmænd til. Disse studerende er vanskelige at placere i forhold til figur 2, idet de lærer en del af det samme som studerende i inkubator, men dog ikke selv står som ansvarlige for projektet. Profil 3 omfatter dels studerende, som deltager i forløb i VIDEA, dels studerende, som deltager i events, dog med en overvægt af førstnævnte 9. Det er vigtigt at bemærke, at inddelingen i profiler ikke bør betragtes som en hierarkisk inddeling. Studerende med CVR-numre og studerende med forretningsplan/strategi En af målsætningerne for projektet er, at flere VIA-studerende CVR-registrerer deres idé. Der er i alt oprettet 25 CVR-numre i forbindelse med projektet. Disse CVR-numre er især oprettet af studerende, der er tilknyttet studentervæksthuset i Aarhus og studentervæksthuset i Horsens. 10 Projektets succeskriterium er, at 1 pct. af de VIA studerende, der deltager i VIDEA svarende til 62 studerende, har CVR-registreret et projekt inden udgangen af Der er således endnu et stykke vej, før målsætningen er nået. De studerende, som hører til profil 1, havde på tidspunktet for fokusgrupperne, alle til hensigt at CVR-registrere deres idé. Hvorvidt de ender med at gøre det, kan evalueringen naturligvis ikke forudsige. De studerendes indstilling til og ønske om at CVR-registrere deres ide kan imidlertid ses som en indikation på, at flere studerende er godt på vej til at omsætte deres ideer til praksis. Hvor nogle studerende etablerer virksomhed, stifter andre en forening. De studerende, der etablerer virksomhed, gør det som oftest med henblik på at skabe økonomisk afkast på sigt. Studerende, der stifter en forening, gør det typisk med det formål at generere social og menneskelig værdi. Blandt de fokusgruppedeltagere, som har etableret virksomhed, er der både studerende fra VIAs erhvervsrettede og offentligt rettede uddannelser. En række eksempler på, hvilke former for virksomheder VIA-studerende har etableret som led i projektet, er bl.a. en studerende fra Tekstildesign, Håndværk og Formidling, der har etableret sig som freelancer og laver illustrationsopgaver, tegner print, oversætter strikkeopskrifter o. lign. En pædagogstuderende har succes med en 9 Dette formentlig fordi, det er nemmere at rekruttere studerende, som har en forholdsvis fast tilknytning til VIDEA, til fokusgrupperne. 10 Således er 11 CVR-numre oprettet af studerende, der er tilknyttet studentervæksthuset i Aarhus, mens 10 CVR-numre er oprettet af studerende, der er tilknyttet studentervæksthuset i Horsens. To CVR-numre er oprettet af studerende, der er tilknyttet studentervæksthuset i Herning, og to CVR-numre er oprettet af studerende, der er tilknyttet Holstebro. Studentervæksthusene i Randers, Silkeborg og Viborg har endnu ikke tilknyttet nogen studerende, der har oprettet CVR-numre.

34 32 webshop, hvor han sælger "de skøreste og sjoveste ting fra internettet" 11. En studerende fra Global Business Engineering agerer med virksomheden BigHead mellemmand mellem studerende og virksomheder, der har brug for hjælp til online-markedsføring, kommunikation, synlighed på nettet og planlægning af arrangementer. To marketingsstuderende har etableret det engelsksprogede campus-magasin Revolve. De to studerende har opgivet at tjene penge på projektet og finansierer det i stedet med reklameindtægter. Endelig er en studerende, som læser til designteknolog med speciale i Fashion Design, i færd med at udvikle en forretningsplan for projektet "Get a Point", som skal være en tøj-bytte butik: "Ideen er at bytte tøj og få point og at det går hurtigere med 'shop ins' i byer end fx Trendsales. Det handler om bæredygtighed; at bruge det man har og mindske køb-og-smid-ud mentaliteten". Foreninger stiftes oftere af velfærdsstuderende end af studerende på erhvervsrettede uddannelser. At dømme efter udsagn i forskellige fokusgrupper ligger det især for lærer-, pædagog- og sygeplejestuderende fjernt at etablere egen virksomhed med økonomisk afkast for øje. En pædagogstuderende siger, at "pædagog, det er noget, hvor du bare går ind og overtager den praksis, der er, og så kan det virke som en helt anden virkelighed at skabe sit eget." Ligeledes fortæller en lærerstuderende om sine medstuderende, at "man forbinder meget [entreprenørskab] med noget privat, med at starte virksomhed." Derimod lader tanken om at stifte en forening med henblik på at skabe social værdi og forandring til at være mere forenelig med mindsettet på de offentligt rettede uddannelser. Eksempler på foreninger, som har til formål at skabe værdi og forandring i verden uden for VIA, er to lærerstuderendes forsøg på at etablere en interkulturel skole i Ghana, samt en studerende fra Global Business Engineering, som donerer indtægter fra pantindsamling på campus til sociale projekter. Eksempler på foreninger, som har til formål at skabe forandring for VIA-studerende, er fire lærerstuderendes foredragsforening "Jægerne På jagt efter viden". En af dem forklarer, at formålet med foreningen er at give studerende på tværs af uddannelserne på Campus Silkeborg mulighed for "at gøre sig klogere på nogle bestemte emner, så man i sidste ende undgår praksischokket." Blandt andet vil "Jægerne" arrangere foredrag om unge og sorg, da temaet er relevant for både lærer-, pædagog- og sygeplejestuderende. Tre fysioterapeutstuderendes har stiftet "Engagerede Studerende", som ligeledes har ekstra-/videreuddannelse af studerende for øje. Dog er målgruppen udelukkende studerende på fysioterapeutuddannelsen og nyuddannede. Endelig er der Radioen på Campus Silkeborg, som har til formål at styrke studiemiljøet på tværs af uddannelser: "Studiemiljøet haltede på campus, derfor ramte radioen meget det matchpoint, at de studerende får info omkring studierelaterede ting, men også det fællesskab, der blev skabt omkring radioen. Vi vil også lægge vægt på, at det at have en radio på campus er godt både for nye og nuværende studerende det har også værdi for Silkeborgs rygte som uddannelsessted." Studerende som bidrager til et projekt, men ikke selv er initiativtagere Denne gruppe af studerende er ikke selv initiativtagere til projekter, men er via studentervæksthuset blevet opfordret til at bidrage til et projekt. To eksempler på dette er Re:think i Holstebro og Matchpoint i Silkeborg. Førstnævnte retter sig mod lokalsamfundet og sætter tværfaglighed i højsædet, mens sidstnævnte vender sig mod VIAs uddannelser og ikke i samme grad har tværfaglighed i centrum. Fælles for alle fokusgruppedeltagere i denne profilgruppe er, at de i kraft af deres deltagelse i projekterne sætter deres faglighed i spil på en anden måde, end de normalt har mulighed for på deres uddannelser. Re:think er et godt eksempel på, hvordan VIDEA kan åbne velfærdsstuderendes øjne for værdien af entreprenørskab og give dem mulighed for at tænke ud af fagboksen. Udviklingsprojektet er et samarbejde mellem Holstebro Kommune og VIDEA Holstebro. I forbindelse med udviklingen af Center for Sundhed ønsker kommunen nye og anderledes løsninger, hvorfor VIA-studerende fra Campus Holstebro og TEKO er inviteret med i processen. Samarbejde mellem forskellige faggrupper er i centrum, idet de deltagende studerende sættes sammen i grupper med repræsentanter fra forskellige uddannelser. Ligesom Re:think skaber Matchpoint et rum, hvor fagligheder mødes. Men til forskel fra Re:think er vidensudvekslingen i Matchpoint envejs konceptet er, at studerende fra ét fag underviser 11 Fra firmaprofil på hjemmesiden.

35 33 studerende fra et andet fag. I VIDEA Silkeborg har en gruppe førsteårsstuderende på læreruddannelsen afholdt et kursus i medicinregning for sygeplejersker, og der er løse planer om et kursus, hvor sygeplejestuderende underviser lærer- og pædagogstuderende i førstehjælp. Studerende som deltager i arrangementer, kurser, workshops o. lign. i VIDEA Eksempler på kurser, workshops o. lign., som studerende i denne profilgruppe har deltaget i, er IdeAgent, VIDEA Innovation Challenge og kurset "Præstér dit bedste" afholdt af Studieriet. IdeAgent er det forløb, der har tiltrukket flest studerende, formentlig fordi kurset er implementeret i samtlige studentervæksthuse. Som beskrevet tidligere er formålet med kurset at udvikle de studerendes innovative kompetencer og dermed understøtte dem i processen med at omdanne en idé til et produkt. Flere studerende fremhæver de grafiske værktøjer Vision Board og grafisk facilitering som gode hjælpemidler til at visualisere sin idé for sig selv såvel som for andre. Derudover har de modtaget undervisning i at udvikle en forretningsplan, pitche en idé og NABC 12, som er en metode til at udvikle koncepter, der tager afsæt i målgruppen og dens behov. Netop værktøjer til brugerinddragelse er det element i kurset, der giver det største udbytte ifølge de studerende. En pædagogstuderende formulerer det sådan: "Man skal ud og spørge, føle efter og finde ud af, om der er behov for ens idé. [ ]. Brugere ser ofte mange andre muligheder, end du selv ser." Alle studerende i fokusgrupperne, som har deltaget i IdeAgent, går på offentligt rettede uddannelser. Fælles for dem er, at de har fået forståelse af vigtigheden af brugerinddragelse i forbindelse med innovation og udvikling i den offentlige sektor. Et eksempel på studerendes ideer udviklet i forbindelse med IdeAgent er to pædagogstuderendes VIA-forum, som fokuserer på at forbedre den eksisterende platform for kommunikation på tværs af uddannelser på campus. De pågældende studerende skal præsentere deres idé for VIAs ledelse. Selvom mange ideer, der opstår i forbindelse med IdeAagent, formentlig ikke føres videre, lader det altså til, at nogle ideer også har et liv efter IdeAgent. To lærerstuderende har deltaget i VIDEA Innovation Challenge, der ligesom IdeAgent har til formål at udvikle de studerendes innovative og entreprenørielle kompetencer. Da workshoppen løber over en enkelt dag, er der dog ikke mulighed for også at undervise i redskaber til idéudvikling i stedet bliver de studerende kastet ud på dybt vand fra start: "Det handlede om, at vi i grupper skulle udforme et nyt koncept på fire timer, hvor vi sad og spyttede alle mulige ideer ud. Så var der spørgsmål: Hvad skal man gøre for at få det på CNN, i lokalavisen, i Berlingeren det var med fokus på forskellige teknikker og det var enormt lærerigt entreprenørskab i praksis!" Forskellen mellem Innovation Challenge og IdeAgent er, at førstnævnte i kraft af den korte deadline presser de studerende mere i forhold til idéudvikling. Tre lærerstuderende og en studerende fra Markedsføringsøkonom har deltaget i Studieriets kursus "Præster dit bedste". Kurset skræddersys i samarbejde med den enkelte uddannelsesinstitution, og på kurserne afholdt i regi af studentervæksthusene er fokus således på idéudvikling og etablering af virksomhed. Analysen peger på, at kurset appellerer i forskellig grad til studerende fra offentligt rettede og erhvervsrettede uddannelser. Hvor de lærerstuderende, roser fokus på processen, efterspørger den mere businessmindede studerende noget mere konkret: "Det, Studieriet kunne give mig videre, var det mentale: At man bare skulle kaste sig ud i det. Det var meget det, det handlede om for dem de kunne ikke give mig noget praksis overhovedet." Endelig fortæller flere studerende om, at de i forbindelse med arrangementer i VIDEA har fået tegnet deres adfærdsprofil. En sygeplejestuderende fortæller: " Det var helt simpelt der blev leget nogle små lege for at opdage din egen adfærd og for at andre mennesker kunne opdage din adfærd. Der blev talt om, hvem man er, og hvordan man agerer. [ ] Det var sjovt at blive mere bevidst om ens egne positive og negative sider." Ifølge flere studerende på tværs af offentligt og erhvervsrettede uddannelser har dette udviklet deres evner til at organisere samarbejde: En problemstilling er lettere at gå til, hvis man udnytter gruppemedlemmernes forskellige personlige og faglige styrker bedst muligt. 12 Need Approach Benefit Competitors

36 Kendskab til studentervæksthuse Antallet af gennemførte aktiviteter i studentervæksthusene, som er beskrevet i kapitel 3, siger noget om, hvor mange studerende der indtil nu har gennemført specifikke og tidsafgrænsede forløb i studentervæksthusene. Til gengæld giver antallet af aktiviteter ikke et klart billede af, om studentervæksthusene har høj og synlig aktivitet i perioder, hvor der ikke afholdes kurser og workshops, og hvor ingen studerende er i inkubator. Indledningsvis i dette afsnit peger vi på to udfordringer i forhold til skabe aktivitet i studentervæksthusene, som gør sig gældende i nogle campusbyer. Dernæst flytter vi fokus til forudsætningerne for, at der er høj og synlig aktivitet i studentervæksthusene: 1) At der er kendskab til væksthusenes muligheder blandt studerende, og 2) at der er kendskab til væksthusenes muligheder blandt undervisere samt at undervisere rekrutterer til væksthusene 13. I hovedparten af studentervæksthusene er det lykkedes at tilknytte en del studerende, som arbejder med egne projekter. Men det er i mindre grad lykkedes at gøre denne aktivitet synlig udadtil såvel som indadtil. En studerende fortæller om VIDEA i Aarhus: "Vi sidder kun 3-4 stykker hernede det bliver hurtigt meget skrøbeligt, hvis der er nogle, der ikke er der. [..] Der er 30 tilknyttede, men der er ikke 30, der sidder der fast hver dag." I Horsens savner en studerende mere kontakt med de øvrige studerende, der bruger VIDEA: "What I'm also missing is that it's up to the students to come to the weekly meetings. You see the same faces always I know that we have five new companies in VIDEA, but I don't know what the companies are about. There could be some kind of mandatory participation one time each semester so that you can be presented for the other users of VIDEA you'll get to know each other and you can network." Udsagnene peger på et behov for et stærkere fællesskab blandt de studerende, der bruger VIDEA. Nok arbejder de hver især på egne projekter, men de studerende efterspørger alligevel en styrkelse af det sociale såvel som det professionelle netværk med ligesindede. Fælles for studentervæksthusene i Aarhus og Horsens er, at de fysisk ligger en smule afskåret fra resten af campus. Dette bevirker, at de studerende ikke kommer forbi på vej til og fra undervisning. I andre campusbyer er VIDEAs lokaler velbesøgte, om end mange bruger det som læsesal og til gruppearbejde i forbindelse med undervisningen. En studerende fra Holstebro vurderer: "VIDEA er i høj grad et alternativ til en læsesal det er blevet et samlingssted for campus. Nu tør du snakke, hygge, smække fødderne op. Før kunne jeg bedre lide at sidde og arbejde derhjemme, men nu er det så lækkert med de nye faciliteter, der er kommet. Der er kommet skærme, som man kan koble sin computer til, det går hurtigere at lave gruppearbejde, alle kan følge med, i stedet for at man skal læse op hele tiden. Der er kommet sofa og lænestole, så det hele er meget hyggeligt." En studerende fra Silkeborg fortæller en lignende historie om kreative, inspirerende lokaler, som mange studerende bruger som gruppelokale frem for væksthus. De studerende ser ikke noget problematisk i denne ekstra brugergruppe, men er glade for, at der er liv i væksthusenes lokaler. I VIDEA Randers har der hidtil ikke været nogen aktivitet ud over planlagte events og forløb, men det har en naturlig forklaring væksthuset fik først lokaler i slutningen af maj 2013 og på tidspunktet for fokusgruppen var de endnu ikke indrettet og klar til brug. Studerendes kendskab De studerendes kendskab til VIDEAs muligheder og tilbud er en afgørende forudsætning for, at der er høj og synlig aktivitet i studentervæksthusene, samt at denne aktivitet har entreprenørskab som omdrejningspunkt. I det følgende skelner vi mellem kendskab til studentervæksthusenes muligheder og tilbud blandt eksisterende brugere og potentielt nye brugere. De eksisterende brugeres kendskab til VIDEAs muligheder skal ses i lyset af deres tilknytning til VIDEA. Studerende med forretningsplaner og/eller CVR-numre er velintegrerede i VIDEA og er således informerede om alt fra møde- og studiefaciliteter over advokat- og revisorbistand til muligheden for at præsentere sit projekt for et panel af eksterne samarbejdspartnere. Dog efterspørger denne gruppe mere overskuelig information om kommende arrangementer og kurser i VIDEA: "Informationen op til arrangementet [Innovation Challenge] var ikke særlig god vi ane- 13 I forandringsteorien indgår underviseres kendskab til studentervæksthuse og underviseres rekruttering til samme som to separate resultater på mellemlangt sigt. Da førstnævnte er en delforudsætning for sidstnævnte, analyseres de samlet.

37 35 de ikke, hvad det handlede om. Jeg kunne ikke fortælle folk, hvad det handlede om. Hvis man havde en idé, var det fint, hvis man ikke havde, så var det også fint der var ikke nok information: Hvorfor skal jeg reelt komme til dette?" En anden studerende efterspørger en samlet online oversigt over studentervæksthusets aktiviteter og nævner i samme ombæring, at studentervæksthusenes hjemmesider med fordel kunne præsentere indholdet af kurser o. lign. mere tydeligt. Blandt de studerende, som bidrager til projekter, er kendskabet mere begrænset. Denne gruppe studerende har snarere en oplevelse af, at de deltager i enkeltstående projekter, end at de er en del af et større VIDEA-fællesskab. En af de studerende, som har stået for Matchpoint, udtrykker det sådan: "Jeg mangler noget information jeg ved ikke, hvad der foregår her i væksthuset ud over Matchpoint." De to sygeplejestuderende, som igennem Re:think-projektet udvikler ideer til et nyt sundhedshus, har opsnappet information om enkelte workshops, men kender heller ikke til de øvrige tilbud. Forklaringen på dette er givetvis, at ingen af disse studerende har haft brug for at tale med en advokat eller invitere mulige kunder og samarbejdspartnere til møde i professionelle omgivelser. Gruppen med det mest begrænsede kendskab til VIDEAs tilbud, er de studerende, som kun har deltaget i kurser, workshops o. lign. Flere studerende, som har gennemført IdeAgent, blev først bekendt med kursets tilknytning til studentervæksthuset, da de blev inviteret til at deltage i en fokusgruppe til nærværende evaluering. En studerende, som har deltaget i et to-timers kursus med Studieriet, formulerer sig således: "Jeg ser det [VIDEA] lidt som et lokale, man kan gå ind i, hvis der bliver arrangeret noget. Det er som om, at I taler om, at det er noget andet, end vi opfatter det som. Lokalet har farver, det er meget kreativt, jeg tænkte, om det var sådan et kreativt rum?". Opsummerende peger analysen på en udfordring med at informere om studentervæksthusenes øvrige tilbud til løst tilknyttede studerende. Dette er formentlig samtidig en udfordring i forhold til at fastholde studerende. I forlængelse af ovenstående foreslår to studerende en løsning på udfordringen med at tiltrække og fastholde studerende i væksthusene: "For at blive bedre til at tiltrække og fastholde studerende kan VIDEA måske sige, at det ikke nødvendigvis handler om at have en virksomhed i morgen. Nogle kan blive skræmt af, at alle har en idé. De skal bare se det som, at man kan få ideen [i VIDEA]." De studerendes fornemmelse er, at flere af deres medstuderende ville bruge VIDEA, hvis formålet blev slået mindre stort op. Fokus på CVR-numre kunne nedtones en smule til fordel for et øget fokus på idéudvikling og proces. Hvad angår den typiske VIA-studerendes kendskab til VIDEA, peger data på tværs af campusbyer på, at mange studerende har hørt VIDEA nævnt, men at kendskabet til VIDEAs muligheder generelt er begrænset til en relativt snæver skare. De eksisterende brugere af VIDEA vurderer, at kommunikationen om VIDEAs tilbud ikke er god nok til at tiltrække nye potentielle brugere. Snarere end mangelfuld kommunikation er der tale om, at kommunikationsstrategien på trods af de mange forskelligartede virkemidler ikke formår at ramme målgruppen. I samtlige fokusgrupper gør de studerende opmærksom på, at information formidlet via klassiske såvel som moderne kommunikationsmidler forsvinder i mængden. Hvad enten VIDEA forsøger at komme igennem til de studerende ved hjælp af opslag, uddeling af flyers, nyhedsmails på studienettet eller de nye sociale medier, resulterer det i minimal opmærksomhed. Som en studerende formulerer det: "Vi lever i et informationssamfund, hvor vi drukner i info." Underviseres kendskab og rekruttering til studentervæksthuse En del af forklaringen på, at studerendes kendskab til studentervæksthusenes muligheder stadig er relativt begrænset, er formentlig, at koordinatorerne har udfordringer med at fange målgruppens opmærksomhed. Det stærkeste element i VIDEAs kommunikationsstrategi er ambassadørerne. Fælles for hovedparten af de studerende i fokusgrupperne er, at de så at sige er blevet personligt udvalgt af en ambassadør eller koordinatoren: "Vi var samlet i klassen, hvor [koordinatoren] kom en halv time og talte om det [VIDEA]. Hun var meget overbevisende og jeg skrev bare under. [I Herning skriver studerende under på, at de vil deltage i VIDEA]. En studerende fra Holstebro fortæller ligeledes: "Jeg blev smittet af Hanne og hendes begejstring for det." Også på Campus Silkeborg er ambassadører og VIDEA-koordinatoren reelt den primære drivkraft bag rekruttering af studerende til væksthuset: "Det handler også om, at underviserne er med på

38 36 vognen, tænker det ind og tager os med i væksthuset." Følgende udsagn fra en Aarhusstuderende der opsummerer holdningen på tværs af studentervæksthuse godt: "Det ville være rigtig godt, hvis underviserne i højere grad informerede og opfordrede os til at bruge det. Det der med at sætte opslag op, det opdager folk aldrig. Der skal oplysning til ude i klasseværelserne og mere viden om det, for at det kan blive en succes." Hovedparten af de studerende blev involveret i VIDEA på grund af nysgerrighed, ikke fordi de ønskede hjælp til et konkret projekt. Den personlige kontakt til en ildsjæl af en ambassadør eller VIDEA-koordinator lader altså til at være langt mere effektiv i forhold til rekruttering og fastholdelse af studerende end mere eller mindre upersonlige kommunikationsmidler. Dermed tyder det på, at underviseres kendskab til og engagement i projektet er en forudsætning for, at flere studerende benytter sig af studentervæksthusenes muligheder fremadrettet. At dømme efter nogle af de interviewede underviseres udsagn er der muligheder, men også barrierer for at vække flere underviseres entusiasme for projektet. En koordinator peger både på potentiale og hindringer, idet han beretter, at der blandt hans kolleger er interesse for projektet, men at nogle føler, at de ikke har tilstrækkelig tid til at engagere sig. En underviser fra læreruddannelsen fortæller ligeledes, at der på den pågældende campus er interesse for projektet generelt og studentervæksthuset specifikt, men at nogle undervisere har givet udtryk for at mangle viden om projektet: "Der er stadigvæk en del undervisere, som er usikre på, hvad de er en del af." En anden gør opmærksom på, at manglende indblik i VIAs strategi for udbredelsen af entreprenørskab kan hæmme underviseres motivation: "Som VIA-ansat er man ikke klar over, at man er en del af et stort program, når man deltager i disse efteruddannelseskurser. Man tænker slet ikke over det på den måde man deltager bare i de kurser, der er." Som udsagnene viser, er kompetenceudvikling med fokus på entreprenørskab samt oplysning om projektet og undervisernes rolle heri en forudsætning for projektets succes. Kapitel 4 har beskrevet dette mere detaljeret. Opsummerende er det Rambølls vurdering, at de studerende kan inddeles i tre profiler på baggrund af deres aktiviteter i studentervæksthusene: 1) Studerende med forretningsplaner/strategier og/eller CVR-numre, 2) studerende som bidrager til projekt og 3) studerende som deltager i kurser, workshops o. lign. Analysen peger på to udfordringer i relation til aktivitetsniveauet i studentervæksthusene: Mens nogle væksthuse kun besøges af brugere og derfor fremstår lidt tomme, tiltrækker andre en masse studerende, som anvender lokalerne til læsesal og socialt mødested. Hvad angår studerendes kendskab er væksthusene i samtlige campusbyer udfordret i forhold til at formidle VIDEAs tilbud til ikke-brugere såvel som til løst tilknyttede brugere. Endelig viser analysen, at den mest effektive rekrutteringsstrategi er ambassadørernes personlige kontakt med studerende. På baggrund af ovenstående har vi identificeret følgende områder relateret til rekruttering og fastholdelse af studerende, som det kan være særligt frugtbart at fokusere på i den resterende projektperiode: Øget fokus på information og kommunikation om studentervæksthusenes tilbud, både til potentielle brugere og nye, løst tilknyttede brugere. Den personlige kontakt mellem ambassadør og studerende kan med fordel prioriteres. Øget fokus på information om VIDEA til undervisere med henblik på at engagere dem til at rekruttere studerende. Kan der fx engageres flere ambassadører end én per højskole? I de studentervæksthuse, der i høj grad også bruges som læsesal og socialt mødested, kan man overveje, om og i givet fald hvordan denne store gruppe skal tiltrækkes til at gøre brug af VIDEAs entreprenørielle tilbud. 5.3 Omsætning af idé til praksis I dette afsnit undersøger vi, om projektet gør studerende bedre i stand til at omsætte kvalificerede ideer til praksis. Dette indgår som langsigtet resultat i forandringsteorien. Resultatet kan derfor ikke vurderes endeligt i midtvejsevalueringen. Derimod giver evalueringen indblik i, om projektet er på rette vej i forhold til at indfri det ønskede resultat.

39 37 Forudsætningen for, at de studerende bliver i stand til at føre ideer ud i livet, er, at de har viden og færdigheder til dette. Viden kan fx dække over sektor- eller brancheviden, viden om skat og moms og lign. Ved færdigheder forstås, at de studerende er handlingsorienterede, har tro på egen succes og er kaosrobuste. De to sidstnævnte dækker over det samme: Kernen i begge er ikke at lade sig slå ud af modgang og at lære af sine fejl. Omdrejningspunktet for analysen i dette afsnit er derfor, hvorvidt de studerende oplever, at de tilegner sig disse færdigheder i forbindelse med projektet, samt hvordan disse færdigheder evt. kommer til udtryk. Vi analyserer i dette afsnit udelukkende studentervæksthusenes bidrag til, at resultatet realiseres på langt sigt, da det særligt er i regi af VIDEA, at de studerende får mulighed for at udvikle og afprøve ideer. Dog er udvikling og efteruddannelse af undervisere samt udvikling af nye fag og kurser antageligt også bagvedliggende drivkræfter. Disse og deres sammenhæng med resultater for de studerende er beskrevet i kapitel 4. At dømme efter de studerendes oplevede udbytte af VIDEA bidrager studentervæksthusene til, at studerende om end i forskellig grad tilegner sig færdigheder, som kan hjælpe dem til at bevæge sig fra idéplan til praksisplan. Egentlig gennemførelse af idé til praksis gælder primært studerende, som har udviklet en forretningsplan og/eller har CVR-registret deres projekt samt studerende, der udvikler ideer til projekter i samarbejde med kommune eller virksomhed. Analysen viser dog, at også VIDEAs kurser og workshops bidrager til, at studerende kan tilegne sig kompetencer, som de kan bruge til at realisere en idé på et senere tidspunkt. I denne del af analysen skelner vi mellem de tre studenterprofilers udbytte af væksthusenes tilbud, hvor det er relevant. Vi har endvidere opdelt studentervæksthusenes tilbud i såkaldt bløde og hårde ydelser og analyserer udbyttet heraf i to særskilte afsnit Udbytte af studentervæksthusenes bløde ydelser Studentervæksthusenes såkaldte bløde ydelser omfatter sparring og opbakning fra koordinatoren og medstuderende samt muligheden for praktisk erfaring og tværfagligt samarbejde. De hårde ydelser omfatter kontor- og mødefaciliteter samt rådgivning om skat o. lign. På tværs af studenterprofiler oplever studentervæksthusenes brugere udbytte af de bløde ydelser, hvorimod de hårde ydelser så at sige er forbeholdt studerende, som har udviklet en forretningsplan/strategi og/eller oprettet et CVR-nummer. Handlingsorientering Det at være handlingsorienteret er en vigtig egenskab ved entreprenørskab. I VIDEA får de studerende mulighed for at prøve kræfter med at tage initiativ og følge en idé til dørs. En følelse af at være blevet i stand til at rykke ved noget er fælles for mange studerende, uanset arten af deres aktiviteter i VIDEA. En studerende fortæller, at arbejdet med at stifte en forening har gjort hende mere selvstændig og bedre til at tage initiativ. Oplevelsen er symptomatisk for de studerende, der har udviklet forretningsplaner og/eller skabt CVR-numre og viser, at den praktiske erfaring, som de gør sig gennem arbejdet med egne projekter i VIDEA-regi, styrker deres handlingsorientering. Også de studerende, som bidrager til projekter, de ikke selv er initiativtagere til, har en oplevelse af øget selvstændighed og tro på at kunne lykkes med sin idé. En sygeplejestuderende beskriver sit udbytte af at bidrage til Re:think-projektet: "Vi har chancen for at videreudvikle vores fag, forholde os kritisk til det, vi er ikke bare status quo man kan skabe noget." Flere studerende, som har gennemført IdeAgent, vurderer, at de er blevet mere tilbøjelige til "at gøre noget ved problemerne", fx i forbindelse med praktikforløb. Disse studerende peger især på erfaringen med brugerinddragelse som er et led i IdeAgent-forløbet som god træning i handlingsorientering. Dog tyder analysen på, at denne gruppe studerende kun i begrænset omfang vælger at gå videre med ideer udviklet i forbindelse med IdeAgent. En pædagogstuderende, som fandt på en potteplantevander til travle studerende, fortæller: "Jeg deltog for at få processen, men da vi så kom til slutningen af kurset, spurgte de mig: 'Jamen, hvornår har du tænkt dig at skabe det?' Men jeg troede bare, det var en leg." For mange studerende består udbyttet af IdeAgent primært af erfaring med at udvikle en idé og ikke af øvelse i at følge den til dørs. Forklaringen er måske, at det relativt korte forløb og den manglende kobling til de studerendes eget fag gør det vanskeligt at gå videre med en idé efter forløbets afslutning.

40 38 Opsummerende viser analysen, at praktisk erfaring er den centrale faktor i udviklingen af de studerendes handlingsorientering. Jo flere gange de arbejder med at udvikle opgaveløsninger, der involverer en udfordrings reelle kontekst, målgruppe og eventuelle kunder og samarbejdspartnere, desto mindre fremmed forekommer det dem at gennemføre ideer til og i samarbejde med praksis. Tro på egen succes og kaosrobusthed Studerende med CVR-numre eller forretningsplaner fortæller, at den massive opbakning fra VI- DEAs koordinatorer er afgørende for, at de arbejder videre med deres projekter: "[Koordinatoren] sørger hele tiden for at booste os i ryggen og komme fremad" og "Det giver en god gejst [at koordinatoren tror på en]." Også det at være i samme båd som andre studerende med entreprenørielle ambitioner er en vigtig motivationsfaktor: "Jeg kan bruge kontorfællesskabet, og så bliver det hurtigt manet til jorden, hvis jeg tænker, at det hele er noget lort: Skal vi ikke fejre det, når det går godt, skal vi ikke tage en øl, når det går skidt? Det er godt at have nogle, man kan sparre med." Som udsagnene viser, fremhæver denne gruppe af studerende alle gå-på-mod og tro på egne ideers og projekters holdbarhed som udbytte af VIDEA. Som nævnt indledningsvis er tro på egen succes og kaosrobusthed to sider af samme sag, og flere studerende giver da også udtryk for, at VIDEA har lært dem at fokusere på potentialet i deres ideer på trods af startvanskeligheder. En TEKO-studerende, som har etableret sig som freelancer, fortæller følgende om sit udbytte af VIDEA: "At have troen på [projektet] og tænke i proces. Se mulighederne og finde ud af, hvordan man gør. Man bliver klogere det er ok at begå fejl. Der er ikke nogen lette løsninger, og man skal lide nederlag, inden man kan komme op." En lærerstuderende, som er med til at starte en radiostation på campus, beskriver, hvordan hans erfaringer fra VIDEA har gjort ham bedre i stand til på stående fod i en praktiksituation at tilpasse et planlagt undervisningsforløb til eleverne: "Jeg oplevede for et par uger siden, at vi [i praktikken] havde lavet det bedste forløb i krigsdans, som drengene syntes var vildt nederen så det handler også om omstillingsparathed, og vi ændrede forløbet med det samme. Det hjalp mig at være rustet til det: Jeg har løbet panden mod en mur før, jeg skal nok klare det det har VIDEA hjulpet mig til." Som udsagnene viser, er de studerende gennem deres deltagelse i VIDEA blevet opmærksomme på, at fejl og modgang er en naturlig del af entreprenørskab: Essensen i de studerendes udsagn er, at man i stedet for at give op må udvikle og forbedre sin idé. Analysen viser også, at selvom et projekt ikke udspringer direkte af den studerendes faglighed fx en lærerstuderendes radioprojekt tilegner de studerende sig gennem den praktiske erfaring med at udvikle, ændre og realisere ideer en vis omstillingsparathed og kaosrobusthed, som kan overføres til deres eget fagområde. Viden og indsigt der fremmer gennemførelse af idé til praksis Gennem deres aktiviteter i VIDEA tilegner de studerende sig forskellig slags viden og indsigt, som understøtter kvalificering af ideer og derved omsætning af idé til praksis. Flere studerende med forretningsplaner og/eller CVR-numre fremhæver muligheder for netværk, sparring og vidensdeling som et vigtigt udbytte af VIDEA. Gennem kontakt med repræsentanter for relevante brancher og sektorområder/institutioner opnår de viden om den kontekst, som deres idé spiller ind i. På Campus Horsens er der god grobund for netværk med erhvervslivet i kraft af VBI Park en studerende fra Global Business Engineering fortæller om netværket med det lokale erhvervsliv via VIDEA: "We have the breakfast club, where we can network with all the companies that are situated in the building. It happens every Friday the students can present their projects and each time one of the companies presents what they work with. It creates some benefits some revenue. It's not only that you get the network, but also that you have to present your idea for foreigners, which is a challenging job." To lærerstuderende fortæller om udbyttet af netværksaktiviteter i VIDEA: "Uden [koordinatoren] var vi ikke kommet til DK-mesterskabet i entreprenørskab, og hun har inviteret os med til Forskningens Døgn, hvor vi fik lov til at pitche vores idé foran alle mulige fremmede mennesker. Hun har arrangeret 'Socialt entreprenørskab: Kan man lave en skole i Ghana?', hvor hun havde inviteret alle mulige til at komme. Det har været uvurderligt vi er blevet mere professionelle." Udsagnene viser, at netværket med repræsentanter fra relevante virksomheder eller institutioner, som de studerende får adgang til i kraft af VIDEA, både giver de studerende erfaring med at sælge deres ideer og hjælper dem til at kvalificere deres ideer yderligere. Ved at præsentere deres

41 39 projekter for nogen, der kender til konteksten det være sig branche eller sektorområde modtager de studerende råd til, hvordan de kan komme videre eller tilbage på rette spor. I kapitel 4 er det beskrevet, hvordan studerende ofte har vanskeligt ved at sætte deres egen faglighed i spil i de obligatoriske tværfaglige moduler. I den forbindelse er det interessant, at flere studerende, som bidrager til et projekt, samt flere studerende, som har gennemført IdeAgent, fremhæver tværfagligt samarbejde og følgende øget indblik i egen og andres faglighed som udbytte af deres deltagelse. Et eksempel er sygeplejestuderende og fysioterapeutstuderende som i forbindelse med Re:think-projektet har samarbejdet om at udvikle udendørs træningsfaciliteter til et nyt sundhedshus: "Jeg lærer allermest af den tværfaglighed, der er i det. At jeg ved, hvad der er for nogle muligheder i forhold til at inddrage andre fagligheder." I kraft af at bringe forskellige fagperspektiver i spil i forhold til en fælles problemstilling er fx Re:think-projektet med til at øge de studerendes indblik i egen såvel som andres faglighed: "Du udvikler selv en holdning til dit eget fag, i kraft af at du møder andre professioner." En studerende udtrykker sig i lignende vendinger om IdeAgent: "Det, der var positivt, var, at det var på tværs af forskellige uddannelser, som man kan bruge nu eller senere. Vi anskuer tingene helt forskelligt, man får set problemstillingerne fra forskellige vinkler. Jeg vil fokusere på maden, lærere vil fokusere på det læringsmæssige, pædagoger på det pædagogiske vi kan lære af hinandens viden og hjælper hinanden der." Som udsagnene viser, bidrager samarbejdet med andre faggrupper til, at de studerende bliver bevidste om snitflader mellem fag. Viden om og forståelse af forskellige fags styrker og svagheder er vigtig for at udvikle kvalificerede ideer i eksempelvis sundhedssektoren og på daginstitutions- og skoleområdet, hvor mange forskellige faggrupper potentielt er i spil. Således er tværfagligheden relevant både i forhold til at kvalificere ideer og i forhold til at omsætte disse ideer til praksis i en kompleks virkelighed. Analysen tyder på, at indsigten i egen og andres faglighed især gror gennem længere og mindre intensive forløb, hvor de studerende har tid til at reflektere over deres erfaringer undervejs. Det obligatoriske tværfaglige modul strækker sig netop kun over tre uger Udbytte af studentervæksthusenes hårde ydelser Det er primært studerende med forretningsplaner og/eller CVR-numre, der har udbytte af de såkaldte hårde ydelser, som studentervæksthusene tilbyder. Denne gruppe studerende peger alle på gratis advokat- og revisorbistand der bliver stillet til rådighed for studerende i VIDEA som ydelser, der er afgørende for, at de kan lykkes med deres projekt. Dette gælder, hvad enten der er tale om en virksomhed eller en forening. En fysioterapeut, som har stiftet foreningen "Engagerede Studerende", fortæller, at det har givet ham viden om moms, CVR-nummer og diverse krav og regler. Denne erfaring kan blandt andet gøre det mere overkommeligt at starte egen klinik i fremtiden: "Det er jeg blevet mere sikker på, at det godt kan lade sig gøre for nu har vi prøvet det inden for nogle sikre rammer og fundet ud af, at det kan godt lade sig gøre det har afmystificeret det." Derudover er VIDEAs tilbud om, at studerende omkostningsfrit kan benytte kontorpladser og mødefaciliteter, ifølge de studerende, med til at tilføre en nødvendig professionalisme udadtil. Dette lader til især at gælde for de projekter, som retter sig mod verden uden for VIA: "Bare det at sige, at man er i Mejlgade det er fedt at have et mødelokale, der er så centralt placeret, så man ikke skal invitere folk hjem til sig selv på sit kollegieværelse. At sige at man har et kontor, det signalerer seriøsitet." På Campus Horsens har de studerende desuden glæde af VBI Parks mailsystem og reception. Opsummerende konkluderer evalueringen, at studentervæksthusene bidrager til, at studerende tilegner sig viden og færdigheder, som understøtter gennemførelse af idé til praksis. For det første oplever de studerende, at den praktiske erfaring, som de gør sig i regi af væksthusene, øger deres handlingsorientering. Dette gælder dog i højere grad for studerende, som arbejder med egne projekter eller bidrager til et projekt, end for studerende, som har deltaget i fag og kurser. Denne gruppe går sjældnere videre med ideer udviklet i forbindelse med fx IdeAgent. For det andet viser analysen, at opbakningen fra koordinatoren samt oplevelsen af at fejle og komme op igen styrker de studerendes tro på egen succes og kaosrobusthed. For det tredje peger analysen på, at muligheden for at sparre og få feedback fra repræsentanter for branche eller sektorområde hjælper de studerende til at kvalificere deres idé i relation til konteksten og dermed på sigt gør

42 40 det lettere at realisere ideen. Det samme gælder for studerende, der igennem tværfagligt samarbejde opnår øget indblik i egen og andres faglighed. At kunne se en problemstilling fra forskellige relevante perspektiver er med til at kvalificere løsningsforslaget. På baggrund af analysen peger Rambøll på tre områder, som projektet med fordel kan lægge endnu mere vægt på fremadrettet: 1. Øget fokus på hvordan bevægelsen fra idéudvikling til idéudførelse understøttes i korte, tværfaglige forløb som fx IdeAgent. Fx kan undervisere lægge op til, at de studerende udvikler ideer, som i en vis grad er forbundet til eget fagområde. 2. Styrke studerendes muligheder for netværk med branche eller sektorområde, fx i form af advisory board og mentorordning, for på den måde at fremme kvalificering af ideer. 3. Styrke studerendes muligheder for tværfagligt samarbejde om konkrete problemstillinger, fx i forbindelse med projekter i samarbejde med kommune eller lokalt erhvervsliv. Som nuancering og konkretisering af fokusområderne inddrager vi i det følgende de eksterne samarbejdspartnere for studentervæksthusene. Grunden til, at de eksterne samarbejdspartnere ikke inddrages i selve analysen af de studerendes udbytte af studentervæksthusene, er, at størstedelen af de interviewede samarbejdspartnere indtil videre har været involveret i VIDEA i så kort tid, at de ikke føler, at de har forudsætninger for at vurdere de studerendes udbytte. Men i kraft af deres store viden om og erfaring med entreprenørskab kan samarbejdspartnerne være med til at identificere fremtidige fokusområder for projektet: Hvilke tiltag og aktiviteter kan helt konkret være med til at understøtte, at studerende udvikler kvalificerede ideer samt omsætter disse til praksis? Nedenfor inddrager vi de eksterne samarbejdspartneres perspektiv i relation til hvert af de tre fokusområder. Ad 1, korte tværfaglige forløb: I tråd med analysen peger en samarbejdspartner på, at korte forløb ikke virker fremmende for, at studerende omsætter ideer til praksis: "Når man laver de her korte forløb, så bliver det også meget abrupt." Ifølge samarbejdspartneren bliver korte kurser og workshops, som retter sig mod studerende uden erfaring med entreprenørskab, nødt til at fokuserer på de indledende manøvrer, simpelthen fordi de studerende må have viden om idéudvikling, før de kan udføre ideen. For bedre at understøtte bevægelsen fra udvikling til udførelse foreslår den pågældende samarbejdspartner et øget fokus på opfølgning at man ikke bare slipper de studerende efter endt forløb, men på den ene eller anden måde giver dem mulighed for at arbejde videre med ideen. Et nyt forløb med arbejdstitlen 'Fra idé til handling' er under udvikling, det lader til at spille godt ind i denne problemstilling 14. Ad 2, netværk med branche og sektorområde: Som tidligere beskrevet er en af VIDEAs vigtigste opgaver, ifølge flere samarbejdspartnere, at agere bindeled mellem de studerende på den ene side og praksis i institutionerne og det private erhvervsliv på den anden side. En samarbejdspartner peger i den forbindelse på en udfordring knyttet til at integrere entreprenørskab i kulturen på en uddannelsesinstitution: "Der er det skisma, at de studerende skal lære om entreprenørskab af nogen, som ikke er entreprenører." Flere samarbejdspartnere har forslag til aktiviteter og tilbud, som kan bløde op for dette skisma og dermed understøtte kvalificering af ideer. Konkret foreslås mentorordninger, hvor studerende parres med praktikere, og advisory boards, hvor repræsentanter for relevante virksomheder eller institutioner giver de studerende feedback på deres projekter. I flere studentervæksthuse er der allerede etableret advisory boards, men en samarbejdspartner foreslår, at de gøres mere regelmæssige og forpligtende. Ad 3, tværfagligt samarbejde om konkret case: Mange samarbejdspartnere beskriver evnen til at samarbejde om en problemstilling på tværs af faggrænser som et centralt element i entreprenørskab. I tråd med analysen fremhæver samarbejdspartnerne projekter, hvor studerende fra forskellige uddannelser samarbejder om at løse en konkret opgave stillet af fx kommune eller virk- 14 Den pågældende samarbejdspartner taler om Innovation Camp, hvor hun ad flere omgange har fungeret som projektstiller, og ikke om kurser i studentervæksthuset. Pointen er relevant i denne sammenhæng, fordi Innovation Camp og IdeAgent begge er korte forløb og derfor har nogle af de samme udfordringer.

43 41 somhed som særligt givtige. I den forbindelse påpeger flere samarbejdspartnere, at studentervæksthusene kan blive bedre til at få aftaler om sådanne projekter i stand: "Man skulle lave en større brandingindsats udadtil i forhold til samarbejdspartnere, så jeg ved, at jeg samarbejder med studentervæksthuset og ikke bare en eller anden underviser. Og få samarbejdspartnere til at kende hinanden og orientere dem om, hvad der sker i studentervæksthuset." Flere samarbejdspartnere efterlyser en mere opsøgende og proaktiv adfærd fra studentervæksthusenes side. Derudover peger nogle eksterne samarbejdspartnere på et opmærksomhedspunkt i forbindelse med studentervæksthusene og de studerendes udbytte heraf, som ikke knytter sig til de tre fokusområder udledt af analysen. Det drejer sig om vigtigheden af, at studerende på tværs af uddannelser trænes i at tænke i finansiering. For studerende med håb om selv at tjene penge på et produkt eller en service er bl.a. markedsresearch relevant: Er der brug for mit produkt? Men det gælder også for studerende, der sigter mod at skabe social værdi: "Det er fint at skelne mellem socialt entreprenørskab og CVR-numre, men i sidste ende skal der betales for det enten er der nogle kunder eller også er der nogle fonde, der skal betale for det. Det kan godt være, at ideen er god, men den finansierer ikke sig selv." En samarbejdspartner foreslår i den forbindelse undervisning i fundraising.

44 1 BILAG 1: DATAGRUNDLAG Nedenfor præsenteres en oversigt over informanter, der er interviewet som led i evalueringen. Medarbejdere Medarbejdere der har deltaget i udviklingen af nye fag og kurser Annette Kjær Bavnshøj, underviser på Sygeplejerskeuddannelsen i Randers, Sundhedsfaglig Højskole Christian Vrist, underviser på Bygningskonstruktøruddannelsen i Holstebro, Teknisk-Merkantilsk Højskole Henrik Mariendal Andersen, underviser på TEKO Design + Business i Herning, Højskolen for Kreative Erhverv Mette Schroll Feldmeier, underviser på Pædagoguddannelsen i Holstebro, Pædagogisk- Socialfaglig Højskole Morten Bramming Jørgensen, underviser på Læreruddannelsen i Nr. Nissum, Pædagogisk- Socialfaglig Højskole Michael Breum Ramsgaard, underviser på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Aarhus, Sundhedsfaglig Højskole Steen Lembcke, underviser på Læreruddannelsen i Silkeborg, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole Medarbejdere der har deltaget i efteruddannelsesaktiviteter Anne Sofie Landbo, underviser på Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus, Sundhedsfaglig Højskole Annette Qvistgaard, VIDEA-studentervæksthuskoordinator Herning og Mejlgade, Højskolen for Kreative Erhverv Birgitte Just Mittun, underviser på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, Sundhedsfaglig Højskole Bodil Klausen, underviser på Pædagoguddannelsen i Horsens, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole Hanne Toft, partnerskabskonsulent, Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Leila Kæmsgaard Pagh Schmidt, underviser på Bygningskonstruktøruddannelsen i Horsens, Teknisk-Merkantil Højskole Raymond Kolbæk, underviser på Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg, Sundhedsfaglig Højskole Regner Bæk Hessellund, underviser på Bygningsingeniøruddannelsen i Horsens, Teknisk- Merkantil Højskole

45 2 Thorsten Høegsberg Petersen, seniorkonsulent i Innovation og Karriere, Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Uddannelsesledere Birgitte Hindsgaul, uddannelsesleder for Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg, Pædagogisk- Socialfaglig Højskole Helle Winding, uddannelseschef for TEKO Design + Business i Herning, Højskolen for Kreative Erhverv Kirsten Mathiesen Bjerg, uddannelseschef for Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg, Pædagogisk- Socialfaglig Højskole, og campusleder i Viborg Laila Olesen, uddannelsesleder for Bygningskonstruktøruddannelsen i Holstebro, Teknisk- Merkantil Højskole Maria Schou, uddannelsesleder for Pædagoguddannelsen Viborg, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole Rickard Lindquist, uddannelsesleder for Value Chain Management, Horsens og Aarhus, Markedsføringsøkonom, Horsens, International Sales and marketing Management, Horsens og Aarhus, Teknisk-Merkantil Højskole VIDEA-studentervæksthuskoordinatorer og -ambassadører Frank Porsborg, underviser på Pædagoguddannelsen i Viborg, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole, tidligere ambassadør for VIDEA Rikke Møller Johannesen, underviser på Læreruddannelsen i Aarhus, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole, koordinator VIDEA Aarhus Studerende VIDEA Aarhus: 1 studerende fra uddannelsen i Entreprenørskab, 2 studerende fra uddannelsen i Ernæring og sundhed og 2 studerende fra Læreruddannelsen VIDEA Herning: 1 studerende fra Teko, Design og Business og 1 studerende fra Teko, Tekstildesign, Håndværk og Formidling VIDEA Holstebro: 2 studerende fra uddannelsen i fysioterapi og 2 studerende fra sygeplejerskeuddannelsen VIDEA Horsens: 1 studerende fra uddannelsen Marketing Management, 1 studerende fra pædagoguddannelsen og 3 studerende fra Global Business Engineering VIDEA Randers: 2 studerende fra uddannelsen i Psykomotorik og 4 studerende fra pædagoguddannelsen VIDEA Silkeborg: 1 sygeplejerskestuderende og 8 lærerstuderende VIDEA Viborg: 1 marketingsøkonom og 2 pædagogstuderende Samarbejdspartnere VIDEA Herning Anne Sofie Persson, projektkoordinator, Uddannelsesby Herning Nils Bugge, Partner, Modus

46 3 VIDEA Holstebro Gunhild Brynning, fundraiser og projektchef, Navigators Jørgen Henningsen, specialkonsulent, Holstebro Kommune Kasper Brunsborg Lauritsen, grundlægger af kontorfællesskabet "18.01" VIDEA Horsens Christina Egelund, innovationskonsulent, Hospitalsenheden Horsens Jesper Bach, direktør i VBI-Park Tessa Salling, erhvervskonsulent, BusinessHorsens Trine Bundgaard, udviklingskonsulent, Horsens Kommune VIDEA Randers Jacob Høj Jørgensen, seniorkonsulent, Delendorff Advisery Jesper Kjersgaard, mediepædagog, GAIA Museum Outsider Art Kirsten Hansen, ph.d.-studerende ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Aarhus Universitet VIDEA Silkeborg Johanne Helboe Nielsen, udviklingskonsulent, Silkeborg Kommune Thomas Ørum Møller, konsulent, erhvervsilkeborg Torben Viltrup, direktør, erhvervsilkeborg VIDEA Viborg Morten Hansen, konsulent, Viborg Kommune

47 4 BILAG 2: METODE I dette bilag præsenterer vi den metodiske tilgang til evalueringen med det formål at sikre klarhed over dokumentationsgrundlaget for og gennemførelsen af evalueringen. Indledningsvis beskrives Rambølls valg af evalueringsdesign. Herefter præsenteres evalueringens datagrundlag samt de centrale metodiske overvejelser. Evalueringsdesign Det overordnede formål med evalueringen er som nævnt todelt: 1) at dokumentere fremdrift i implementering af projektet, herunder status på opfyldelse af opstillede målsætninger for projektets indsatsområder og 2) at analysere projektets opnåede resultater. Rambøll har valgt et evalueringsdesign, der kombinerer en målopfyldelsesevaluering og en virkningsevaluering, idet en sådan kombination kan besvare de centrale spørgsmål, som er beskrevet i evalueringens formål. Kombinationen mellem de to typer evalueringer tilvejebringer således et solidt dokumentationsgrundlag, dels for selve implementeringen af projektets indsatsområder, dels for en vurdering af projektets resultater. En målopfyldelsesevaluering undersøger, i hvilken grad målene med en given indsats er opfyldt. Først og fremmest skal målsætningerne med indsatsen klarlægges, dernæst vurderes målopnåelsen, og endelig vurderes det, i hvilken udstrækning de opnåede resultater beror på indsatsen, med andre ord hvorvidt eventuelle resultater kan tilskrives indsatsen. 15 Vurderingen af projektets målopfyldelse tager udgangspunkt i de målsætninger, VIA har opstillet som led i ansøgningen til Vækstforum. En virkningsevaluering pointerer vigtigheden af at forstå sammenhænge mellem indsats og resultater. Med dette evalueringsmetodiske fokus opnår man viden om, hvorfor de opnåede resultater er nået, hvordan det er sket, og hvilke faktorer der har været drivkræfter eller barrierer for sådanne effekter. Modellen åbner således den sorte boks, idet den søger at forklare, hvordan de enkelte elementer i indsatsen bidrager til målopfyldelsen. Med denne evalueringstilgang lægger Rambøll op til en programteoretisk og hypotesedrevet tilgang, hvor der udarbejdes og fortløbende arbejdes med en forandringsteori for projektet (se nedenfor). 16 Denne forandringsteori udgør således grundlaget for at vurdere centrale virkemekanismer i indsatsen. Tabel 1 nedenfor viser de undersøgelsesspørgsmål, som besvares med Rambølls evalueringsdesign. Tabel 1: Oversigt over evalueringsdesign og undersøgelsesspørgsmål Evalueringsdesign Målopfyldelse Virkning (resultater) Undersøgelsesspørgsmål Hvordan er projektets tre indsatsområder implementeret? I hvilken grad og hvordan indfrier de gennemførte aktiviteter de opstillede målsætninger indtil videre? Hvilke resultater har projektet skabt? Hvordan er de opnåede resultater skabt, hvilke virkemidler er der gjort gode erfaringer med i projektet? Hvilke udfordringer er projektet stødt på? Forandringsteori for En forandringsteori er en metode til at tydeliggøre de antagelser, som en myndighed eller organisation har gjort sig, hvordan den vil skabe de forandringer, som den sigter mod med en given indsats. Forandringsteorien beskriver i korte træk, hvad organisationen ønsker at opnå (de ønskede resultater), for hvem (målgruppen), hvordan (med hvilke indsatser og aktiviteter) og hvorfor (med hvilket overordnet strategisk mål for øje). 15 Hanne Foss Hansen (2003): Evaluering i staten. 16 Pawson, R. og Tilley, N. (1997): Realistic Evaluation, Sage.

48 5 Forandringsteorien udgør grundlaget for at vurdere centrale virkemekanismer i projektet. Gennem udarbejdelsen af en forandringsteori er projektets overordnede målsætning brudt ned i flere konkrete delmål, som kan undersøges empirisk, hvorved vi kan sandsynliggøre, i hvilken udstrækning de langsigtede resultater også kan realiseres. I analysen beskrives og vurderes nogle resultater hver for sig, mens andre er slået sammen, hvis der fx er tale om tæt forbundne resultater. Der er i evalueringen opstillet et antal indikatorer, der knytter an til resultater og aktiviteter i forandringsteorien, som indsatsen beskrives og vurderes ud fra. Indikatorerne er opstillet i en evalueringsmatrice, som er en oversigt over evalueringens temaer og de kilder, der inddrages for at belyse de forskellige dele af analysen. Både forandringsteorien og indikatorerne er udarbejdet i samarbejde med projektets operationelle styregruppe for at sikre, at forandringsteorien afspejler den gennemførte indsats, og at de opstillede indikatorer er dækkende og relevante for at kunne beskrive og vurdere indsatsen. Evalueringsmatricen er placeret senere i dette bilag. Forandringsteorien præsenteres i det følgende i en grafisk illustration.

49 6 Figur 2: Forandringsteori for Ressourcer Aktiviteter Output Resultater på Resultater på Resultater på kort sigt mellemlangt sigt langt sigt Styregruppe Samarbejde med eksterne VIASs campusser VIDEA 5-ugers forløb Events Inkubator NYE FAG OG KURSER Udvikling af nye fag og kurser Toning af eksisterende fag og kurser Arbejdsmarked hvor entreprenørielle kompetencer efterspørges og anvendes til udvikling af velfærdssamfundet Tværprofessionelle moduler Finansiering fra EU, Region Midt og samarbejdskommuner Ambassadører EFTERUD- DANNELSE AF UNDER- VISERE Workshops Masterclasses Konferencer Netværk Der er gennemført x antal forløb med x antal studerende X andel studerende deltager i events Der er gennemført x antal inkubator Der udbydes x antal entreprenørskabsfag Der er efteruddannet x antal undervisere Der er udviklet x antal tværgående netværk Flere undervisere rekrutterer til VIDEA Der er høj og synlig aktivitet i VIDEA Kendskab til VIDEAs muligheder Alle studerende har mulighed for at deltage i undervisning i entreprenørskab Entreprenørskab er formelt integreret i VIAs curriculære aktiviteter Undervisere har viden og færdigheder til undervisning i entreprenørskab Flere studerende benytter VIDEA Studerende modtager hjælp til at udvikle kvalificerede ideer Studerende har viden og færdigheder til at omsætte kvalificeret idé til praksis Studerende har kvalificerede ideer Der er en risikovillig kultur i VIA Undervisere underviser i entreprenørskab og underviser innovativt Studerende etablerer virksomhed Studerende omsætter kvalificerede ideer til og med praksis Studerende identificerer sig som entreprenører Studerende har entreprenørskab som kernekompetence Virkning

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

EiUs nyhedsbrev udsendes hver anden måned for at give overblik over projektets status og informere omkring kommende aktiviteter.

EiUs nyhedsbrev udsendes hver anden måned for at give overblik over projektets status og informere omkring kommende aktiviteter. Antoniya Doneva (ANTD) Fra: Antoniya Doneva (ANTD) Sendt: 7. februar 2014 13:34 Til: Antoniya Doneva (ANTD) Emne: EiUs nyhedsbrev februar EiUs nyhedsbrev udsendes hver anden måned for at give overblik

Læs mere

Midtvejsevaluering af projektet

Midtvejsevaluering af projektet Antoniya Doneva (ANTD) Fra: Antoniya Doneva (ANTD) Sendt: 20. november 2013 12:25 Til: Antoniya Doneva (ANTD) Emne: Projekt Entreprenørskab i VIAs uddannelser Nyhedsbrev EiUs nyhedsbrev udsendes for at

Læs mere

Midtvejsevaluering af projektet

Midtvejsevaluering af projektet Antoniya Doneva (ANTD) Fra: Antoniya Doneva (ANTD) Sendt: 25. oktober 2013 15:00 Til: Antoniya Doneva (ANTD) Emne: EiUs Nyhedsbrev oktober EiUs nyhedsbrev udsendes hver anden måned for at give overblik

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Entreprenørskab på tværs

Entreprenørskab på tværs Entreprenørskab på tværs Tværprofessionalitet & Innovation på Campus Randers efteråret 2014 Forord Fælles for VIA s uddannelser er, at de uddanner medarbejdere, der skal varetage opgaver på et komplekst

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Studenterhus Århus 1. marts 2009 28. februar 2011 (forlænget til 31. maj 2011) Journalnummer: 1-33-76-23-4-08

Resultatkontrakt. Vedrørende. Studenterhus Århus 1. marts 2009 28. februar 2011 (forlænget til 31. maj 2011) Journalnummer: 1-33-76-23-4-08 Resultatkontrakt Vedrørende Studenterhus Århus 1. marts 2009 28. februar 2011 (forlænget til 31. maj 2011) Journalnummer: 1-33-76-23-4-08 Kontraktens parter Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole Del 1: Stamoplysninger Projekttitel Ansøger(e)s navn(e) Uddannelsestilknytning Antal timer der søges i 2012 Kan hele projektet gennemføres inden for ovenstående time-/tidsramme? Hvis nej: Hvilke faser

Læs mere

Oplevelsesbaseret innovation

Oplevelsesbaseret innovation Oplevelsesbaseret innovation I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser oplevelser som fremtidens konkurrenceparameter i fødevarebranchen

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I. Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation

Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I. Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation Nyt center - ét fælles mål Overordnet mål: BRINGE FORSKNINGSBASERET VIDEN I

Læs mere

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Vækstforum for Region Midtjylland Handlingsplan 2007-2008. Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV)

Vækstforum for Region Midtjylland Handlingsplan 2007-2008. Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV) Ansøgningsskema til: Etablering af studentervæksthuse 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV) The Animation Workshop Kasernevej

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Der er udarbejdet et opfølgningsnotat, hvor de primære resultater ved VIA og ved uddannelsen er opsummeret og munder ud i en række spørgsmål.

Der er udarbejdet et opfølgningsnotat, hvor de primære resultater ved VIA og ved uddannelsen er opsummeret og munder ud i en række spørgsmål. Få tankerne ned VIA University College Dato: 30. april 2015 Handlingsplan Opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelsen ved VIA Kort- og landmålingstekniker E14. Deltagere: Uddannelsesleder Ole Lynggaard

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et

Læs mere

Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune

Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 18. december 2014 Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune 1. Resume Forslag om etablering af tværmagistratligt projekt:

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

ForeningsMentor i Tilst

ForeningsMentor i Tilst ForeningsMentor i Tilst Projektresumé ForeningsMentor i Tilst har til formål at hjælpe børn og unge i udsatte positioner med at få en aktiv fritid. Frivillige foreningsmentorer bygger bro mellem foreninger

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

9 ANBEFALINGER TIL LIGEVÆRDIGE SAMARBEJDER. Praksisnære innovationsprojekter

9 ANBEFALINGER TIL LIGEVÆRDIGE SAMARBEJDER. Praksisnære innovationsprojekter Praksisnære innovationsprojekter 9 ANBEFALINGER TIL LIGEVÆRDIGE SAMARBEJDER 9 anbefalinger til ligeværdige samarbejder - praksisnære innovationsprojekter Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus November 2015.

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Når teknologi fremmer deltagelse fase 1

Når teknologi fremmer deltagelse fase 1 Projektbeskrivelse Når teknologi fremmer deltagelse fase 1 Ergoterapeutuddannelsen, VIA University College Holstebro Oktober 2012 Forfattere: Birthe Lodahl Haxholm. Tove Reese Ptak Tove Schreiber 1 Når

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Valgfag. Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på

Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Valgfag. Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Valgfag Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på Create the future! New ways of thinking Inter-professionally

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Initiativerne rettes mod ungdomsuddannelser, korte videregående uddannelser og især mellemlange og lange videregående uddannelser.

Initiativerne rettes mod ungdomsuddannelser, korte videregående uddannelser og især mellemlange og lange videregående uddannelser. Mere Iværksætteri i uddannelser Resume Der etableres en regional indsats til fortsat styrkelse af uddannelsesinstitutionernes fokus på at gøre karrierevejen som selvstændig synlig hos de studerende. Indsatsen

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere