Fingrene nede. Side Krisen præger lønforhandlinger Side 3 Sikkerhedsrepræsentanten under pres Side 6-7 Tid til at vælge Side 8-9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fingrene nede. Side 12-13. Krisen præger lønforhandlinger Side 3 Sikkerhedsrepræsentanten under pres Side 6-7 Tid til at vælge Side 8-9"

Transkript

1 nr. 3 marts 2009 Fingrene nede i suppen Side Krisen præger lønforhandlinger Side 3 Sikkerhedsrepræsentanten under pres Side 6-7 Tid til at vælge Side 8-9

2 Tillidsvalgte i orkanens øje Leder Finanskrise, frygt for fyringer, virksomhedslukninger og en arbejdsløshed, der stiger med raketfart. Danmark er som resten af verden ramt af den globale økonomiske nedtur. Midt i det hele ude på virksomhederne er gruppen af tillidsvalgte. De har påtaget sig et hverv, hvor ansvaret vokser i takt med, at et stigende antal kolleger fyres. For situationen skal håndteres, så de eventuelt tilbageværende kolleger kommer gennem fyringsrunden og ud på den anden side og stadig er tilfredse med, at de har et job at stå op til hver dag. Men ikke mindst er der de fyrede kolleger, som skal videre i arbejdslivet med tro på, at der venter et nyt job med gode kolleger et sted derude. Her er de tillidsvalgte nøglepersoner, blandt andet i forhold til at forhandle fratrædelsesvilkår for kollegerne på arbejdspladsen. Flere af artiklerne i dette nummer af CO-Magasinet har fokus på de tillidsvalgte, der helt naturligt påtager sig dette ansvar uden at deres egen jobsituation er i første række. Men der er også fokus på de tillidsvalgte, der dagligt er med til at sikre, at kollegerne har ordentlige løn- og arbejdsvilkår på jobbet. Det værste og sværeste For nylig viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at arbejdsløsheden er hastigt på vej mod personer, og at der ikke umiddelbart er håb om en vending på arbejdsmarkedet før tidligst i Både tillids- og sikkerhedsrepræsentanter manøvrerer i dette farvand. Blandt andre tillidsrepræsentant Sven Åge Laursen fra Star Pipes A/S i Fredericia. Virksomheden er for nylig solgt til Logstor A/S, som selv overtager produktionen og derfor lukker Star Pipes. Og den situation rammer hårdt: - Siden i fredags har jeg vidst, at der ikke er nogen fratrædelsesgodtgørelse. Men på grund af tavshedspligten har jeg ikke kunnet sige noget til kollegerne. Jeg ved noget, men jeg må holde den viden for mig selv, når kollegerne spørger og spørger. Det er det værste og det sværeste, siger han i artiklen på siderne 4-5. På Lego gik det modsat Star Pipes, for selv om der blev lagt op til fyresedler til 900 ansatte, blev massefyringerne aldrig en realitet. Trods de aflyste fyresedler er der masser af opgaver i det daglige til tillidsrepræsentant Aage Vest Boddum: - Jeg tager mig hver dag af de problemer, mine kolleger kommer med. Både når de beder mig hjælpe med at lave et eller andet, eller når det gælder private ting som eksempelvis skilsmisse, siger han i artiklen på side 10. Ingen skal blive syge af arbejdet På Novozymes i København arbejder Kurt Jørgensen. Han er arbejdsmiljørepræsentant eller det, der andre steder hedder sikkerhedsrepræsentant. Han fortæller om en lokal tommelfingerregel, der siger, at hvis man bruger mere end 20 procent af arbejdstiden på tillidshvervet, så er det på tide at få endnu en kollega på banen. - Vi vil ikke have fuldtidsansatte på arbejdsmiljø- og sikkerhedsområdet. Som arbejdsmiljørepræsentant skal man have fingrene nede i suppen, siger han. Og alle ansatte inddrages i sikkerhedsarbejdet. - Vi vil ikke have, at nogen bliver syge af at gå på arbejde. Alle skal tage stilling til støj og andre sikkerhedsproblemer man skal være sin egen sikkerhedsleder og tage vare på sig selv. Samtidig skal vi have en sikkerhedskultur, hvor man kan spørge en kollega, om ikke han har glemt høreværnet eller sikkerhedsbrillerne, uden at det bliver opfattet som irettesættende, men som en gensidig hjælp, siger Kurt Jørgensen i artiklen på siderne 12-13, hvor han fortæller om et møde på arbejdspladsen med støj på dagsordenen. i ndhold Krisen præger lønforhandlinger 3 Mange ting vælter rundt 4-5 Sikkerhedsrepræsentanten under pres 6-7 Tid til at vælge 8-9 Da klodserne faldt på plads 10 Nordeuropa på arbejdsfordeling 11 Fingrene nede i suppen Flere fædre vil på barsel Supersparere på Fyn International fagbevægelse Faglig orientering Tyrkisk mad og uskrevne regler 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf.: Administration: Lise Trampedach Tlf CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer ni gange årligt hver måned undtagen juli, august og december. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) Forside: Arbejdsmiljørepræsentant Kurt Jørgensen fra Novozymes i København. Foto: Simon Lautrop.

3 Af Dorthe Kragh Krisen præger lokale lønforhandlinger Arbejdspladser udskyder de lokale lønforhandlinger på grund af krisen Frygt for fyringsrunder og faldende produktion har afløst sidste års høje forventninger til de lokale lønforhandlinger. Både Dansk Metal og 3F oplever et stigende antal virksomheder, der udsætter de aftalte lønstigninger til senere, skubber de lokale lønforhandlinger et par måneder eller helt suspenderer dem. - Det, vi kan se, er, at mange tillidsrepræsentanter er under et voldsomt pres af virksomhedernes ledelser, som ikke har brugt højkonjunkturen til at skabe et økonomisk grundlag at stå imod med. Flere steder bliver de aftalte lønstigninger udskudt, og så mødes man igen om nogle måneder for at se, hvordan det går, fortæller Bjarne Mortensen, forhandlingssekretær i 3F s Industrigruppe. Både Dansk Metal og 3F mener dog, at lønskruen er den forkerte skrue at skrue på, når krisen kradser. Dels udgør lønomkostningerne sjældent mere end 20 procent af virksomhedens omkostninger, og en reduktion på fem procent af 20 procent betyder forsvindende lidt i det store billede. Samtidig skubber løntilbageholdenhed yderligere til krisen, da manglende lønforhøjelser vil dæmpe forbruget og dermed betyde lavere omsætning og lavere produktion. På Sauer-Danfoss har man allerede besluttet at udskyde den to-årige aftale om en fire procent lønstigning fra 1. marts til 1. januar 2010 for at undgå yderligere fyringer. Så sent som i januar fyrede virksomheden 400 medarbejdere. - Vi gør det selvfølgelig for at undgå fyringer. Lige nu kan jeg ikke forestille mig, at vi skal ud i endnu en udsættelse. Men får vi en rygende pistol for panden, kan det da godt være, at vi bliver bløde i knæene, siger stedfortrædende fællestillidsrepræsentant Svend Erik Henriksen. Hans oplevelse er, at næsten alle kollegerne kan se det fornuftige i at udskyde lønstigningerne på grund af virksomhedens økonomiske situation. Fleksibilitet ved forhandlingsbordet Heller ikke Henry Lund, tillidsrepræsentant for 20 kolleger hos Agramkow Fluid Systems A/S i Sønderborg, ser synderlig optimistisk på de lokale lønforhandlinger. Virksomheden har netop fyret fem mand i produktionen, og omsætningen ligger under det forventede. - Vi har i klubben brainstormet på, hvad vi kan gøre. Vi har netop været gennem to gode år. Derfor synes vi, at det er lidt underligt, hvis vi ikke kan få lønforhøjelse. Vi vil derfor se, om vi kan lave en fleksibel løsning, hvor vi får noget, hvis det går godt, siger Henry Lund, der er medlem af Teknisk Landsforbund. Samtidig har han og hans kolleger besluttet at gå mere kollektivt til forhandlingerne i år, da traditionen ellers tidligere har været individuelle forhandlinger. Ud over at bruge kollegerne som sparringspartnere ser Henry Lund også på, hvor lønniveauet ligger i lignende virksomheder, men på grund af krisen kan det være svært at få et klart billede. - Det er svært at sammenligne nu, og vi hører om andre, som er gået ned i løn. Derfor må vi nok finde en fleksibel ordning, fortæller han. Ved de lokale lønforhandlinger i 2008 blev der på hele mindstebetalingsområdet opnået en gennemsnitlig lønstigning på 3,9 procent for både funktionærer og arbejdere, viser en opgørelse fra DI Organisation for erhvervslivet. Dertil kommer de overenskomstmæssige stigninger i eksempelvis pension og på Fritvalg Lønkonto samt ændringer i genebetalinger med videre. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Dorthe Kragh Foto Nils Rosenvold Der er mange ting, som rundt i hovedet Kravene til tillidsrepræsentanten er store, når arbejdspladsen står over for eller overdragelse. Men der er hjælp at hente Situationen er helt ny for Sven Åge Laursen. Arbejdspladsen er solgt, og om to dage får de 85 kolleger en fyreseddel og besked om, at der ikke er råd til fratrædelsesgodtgørelser. Da CO-Magasinet taler med Sven Åge Laursen i februar, har han båret rundt på den viden i fem dage. Som tillidsrepræsentant for 39 3F ere og medlem af virksomhedens bestyrelse har han siden den 19. januar vidst, at arbejdspladsen Star Pipes A/S i Fredericia er solgt til fjernvarmerørproducenten Logstor A/S, som vil lukke de to fabrikker i Fredericia og selv overtage produktionen. Men først den 10. februar blev beslutningen officiel, og nu venter endnu en dårlig nyhed. - Siden i fredags har jeg vidst, at der ikke var nogen fratrædelsesgodtgørelse. Men på grund af tavshedspligten har jeg ikke kunnet sige noget til kollegerne. Jeg ved noget, men jeg må holde den viden for mig selv, når kollegerne spørger og spørger. Det er det værste og det sværeste, siger han. Små ting skal på plads Det første han gjorde, da han blev klar over, hvordan fremtiden tegnede for arbejdspladsen, var at kontakte 3F s lokalafdeling i Fredericia, som siden da har hjulpet ham med de praktiske ting omkring lukningen af arbejdspladsen. - Der er mange små ting, som skal på plads. Fagforeningen har for eksempel fortalt, at jeg skulle sørge for at indkalde samarbejdsudvalget. Ligesom jeg har fået hjælp til at gøre krav på et tillæg til vores ansættelseskontrakter. I starten troede ledelsen nemlig, at den kunne drøne uden om en virksomhedsoverdragelse, fortæller Sven Åge Laursen. Selv om han gennem sine ni år som tillidsrepræsentant aldrig har stået i en lignende situation, så føler han, at han er godt klædt på til at varetage kollegernes interesser. Men bekymringen for fremtiden er stor. - Der er mange ting, som vælter rundt i hovedet. Hvordan skal det gå i fremtiden? Mig selv er jeg endnu ikke nået til. Men vi har en del ældre kolleger, hvoraf nogle har arbejdet her i 36 år. De er tæt på pensionsalderen, og jeg ved ikke, hvad de skal. Det er svært, siger han. Som sparringspartner bruger han sin kone, som også er tillidsrepræsentant, samt formanden for 3F i Fredericia. - Jeg har snakket meget med formanden for 3F, og det har gjort det lidt nemmere. Han har rådet mig til at komme ud af røret, hvis jeg skulle få tilbudt et arbejde. Tillidsrepræsentanten er ofte den, som går længst arbejdsløs, fordi han først søger nyt job, når alle kollegerne har fået hjælp, og sådan har jeg også tænkt. Der er lidt styrmand Karlsen over det, siger han. Sven Åge Laursen er ikke den eneste tillidsrepræsentant, som er parat til at være sidste mand, der forlader den synkende skude. Gang på gang møder Henrik Kjærgaard, souschef i CO-industri, tillidsrepræsentanter, som helt glemmer sig selv, mens de kæmper for at opnå de bedste resultater for deres kolleger i forbindelse med konkurser, virksomhedslukninger eller virksomhedsoverdragelser. - Det juridiske er sjældent det største problem. I stedet fylder den menneskelige side af sagen både i forhold til kolleger og tillidsrepræsentanten selv. Taler vi om store virksomheder er det tit, at hele familier bliver ramt, også tillidsrepræsentantens. Det er der, tillidsrepræsentanten bliver presset mest både professionelt og menneskeligt, fortæller Henrik Kjærgaard. Han anbefaler derfor altid, at tillidsrepræsentanterne på virksomheden skaber et netværk, hvor de kan støtte og hjælpe hinanden med både de faglige, de sociale og de personlige problemer. - Den største fejl, tillidsrepræsentanterne begår, er, at de ofte glemmer sig selv. Først bagefter opdager de, at det gør ondt, og så er der måske ingen til at hjælpe, siger han. Få indsatsen koordineret Når tillidsrepræsentanten står over for en virksomhedslukning, kan CO-industri tilbyde et sted, hvor indsatsen bliver koordineret og hvor tillidsrepræsentanten kan få den hjælp, han eller hun har brug for. Det kan for eksempel være en fordel, hvis syv tillidsrepræsentanter på en større virksomhed skal arbejde sammen, fortæller han. Hos CO-industri kan tillidsrepræsentanten få juridisk hjælp og blive klædt på til at klare de økonomiske udfordringer, situationen stiller. Han kan også få inspiration ved at se på, hvilke aftaler om fratrædelse, der er blevet indgået på andre virksomheder. Derudover kan CO-industri hjælpe med, hvordan virksomheden bedst håndterer de problemstillinger, som kommer i kølvandet på en virksomhedslukning. Det kan for eksempel være, hvordan man hjælper de medarbejdere, som bliver tilbage i virksomheden under opsigelsesperioden. - Mange bliver overraskede, når vi foreslår hjælp til at skrive ansøgninger. Men mange har jo aldrig skrevet en ansøgning. Derfor kan det være en god idé, hvis virksomheden stiller hjælp til rådighed til at skrive ansøgninger. På den måde kan alle forlade virksomheden med en standardansøgning og et CV, siger Henrik Kjærgaard.

5 vælter Det værste og det sværeste er at have en viden, som ikke må slippe ud, selv om kollegerne spørger og spørger, synes tillidsrepræsentant på Star Pipes A/S Sven Åge Laursen. konkurs, lukning Sven Åge Laursen har forsøgt at få Star Pipes ledelse til at lave en jobbank, hvor virksomhedens medarbejdere kan reklamere for sig selv. Men ønsket er skudt ned på grund af mangel på penge. Mest irriterer det ham dog, at der ikke er en fratrædelsesordning til kollegerne. Selv om de kender virksomhedens økonomiske situation, håber mange, at der alligevel bliver lidt ikke mindst fordi medarbejdere på to andre virksomheder, der er lukket i nærområdet, har fået mellem og kroner. - Det er jo træls, at jeg ikke kan leve op til det. Men jeg har ikke givet op. Der er stadigvæk nogle muligheder, der ikke er prøvet af endnu, fastslår Sven Åge Laursen. Praktisk vejledning LO har i samarbejde med en lang række fagforbund udarbejdet Håndbog om lønmodtagernes rettigheder og muligheder ved virksomhedslukninger og virksomhedssalg. Håndbogen er en praktisk vejledning til tillidsrepræsentanten. Bogen redegør blandt andet for, hvilke konkrete rettigheder de ansatte har i forhold til eksempelvis fratrædelsesgodtgørelse, efteruddannelse, frihed til at søge job, mens man stadig er ansat, ferie i opsigelsesperioden m.m. Håndbogen kan downloades fra LO s hjemmeside 2220_2007virksomhedslukninger.pdf Tre gode råd fra CO-industri, når virksomheden lukker - Søg vejledning i den lokale fagforening eller i CO-industri - Skab et netværk, hvor I kan tale om faglige, sociale og menneskelige udfordringer - Husk på dig selv. Der er også et liv bagefter. CO-Magasinet side 4-5

6 Af Dorthe Kragh Foto Alex Tran Sikkerhedsrepræsentanten Den moderne sikkerhedsrepræsentant er klemt fra flere sider. Kolleger, le vidt forskellige forventninger til sikkerhedsrepræsentantens rolle Sikkerhedsrepræsentanten kommer i stigende grad i klemme mellem de mange parter, som har interesse i virksomhedens arbejdsmiljø. I mange virksomheder har arbejdsmiljøet fået en så strategisk betydning, at arbejdsmiljøet bliver flyttet væk fra sikkerhedsrepræsentanten (SR) og arbejdslederen og ind på chefgangen. Det betyder eksempelvis, at ledelsen pludselig er involveret i arbejdet med at reducere antallet af arbejdsulykker. Kunderne kræver nemlig ofte, at der er opmærksomhed på, om medarbejderne bliver behandlet ordentligt, og om der er styr på arbejdsmiljøet. - Arbejdsmiljøet er ikke længere noget, man ordner internt. Nu er medarbejderne kun en blandt mange andre interessenter. Men sikkerhedsorganisationen (SiO) kan let få problemer med at rumme alle de andre interessenter, som virksomheden også skal pleje. Så opstår der konflikter, og det smitter af på, hvordan den enkelte SR opfatter sin rolle, forklarer seniorforsker Johnny Dyreborg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Han har forsket i, hvordan håndteringen af sikkerhed og omverdenens krav tackles i byggebranchen, og han mener, at SR i industrien står med lignende problemer. - SiO oplever, at den bliver hægtet af sikkerhedsarbejdet, eller som en SR udtrykte det arbejdsmiljøet er blevet for vigtig en sag at overlade til SiO, fortæller han. Fokus en fordel På Lindøværftet mærker Henning Staffe, der har været sikkerhedsrepræsentant i 28 år og medlem af hovedsikkerhedsudvalget i 18 år, at kunderne er blevet mere opmærksomme på arbejdsmiljøet samtidig med, at direktionen også har rettet fokus derhen. Men på det fynske skibsværft, hvor SiO er opbygget efter aftalemodellen, er det en fordel. - Jo mere kunderne spørger ind til arbejdsmiljøet, jo bedre muligheder har SiO for at arbejde på forkant med arbejdsmiljøet. Desuden mødes vi i de forskellige udvalg mindst en gang om måneden, og i hovedsikkerhedsudvalget sidder også produktionschefer, hvilket betyder, at de, som er med til at træffe beslutningerne, også sidder med pengene. Så vi har alle muligheder for at få indflydelse på beslutningerne, siger han. Men det er ikke kun direktionen, der presser SR, også HR-afdelingen er i stigende grad begyndt at varetage SR s arbejde. Det skyldes ifølge Johnny Dyreborg, at der er kommet større fokus på medarbejderen som en ressource. Arbejdsmiljø ses i stigende grad i et beskæftigelsesperspektiv, som et middel til at øge tilgængeligheden af arbejdskraft. - Det betyder, at når arbejdsulykker ses i lyset af fravær og tilbagevenden, så går det fra at være en sag for SiO til at være en sag for HR-afdelingen. Sikkerhed bliver et emne for samarbejdsudvalget, og dermed et forhold mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten (TR), siger han. Det behøver sikkerheden nødvendigvis ikke at blive dårligere af, men konsekvensen er, at SR kan opleve, at vigtige beslutninger om kollegernes sikkerhed bliver taget et andet sted. Fem roller i en Johnny Dyreborg peger på, at SR kan få mere indflydelse, hvis han formår at samarbejde med TR. Her har SR en vigtig rolle i at fastholde det langsigtede og forebyggende perspektiv i arbejdsmiljøarbejdet, sådan at fokus ikke kun bliver på fraværsstatistik. Egne forventninger til, hvilken rolle han skal spille, og kollegernes ønsker til, hvilke opgaver han skal tage sig af, er også med til at lægge pres på SR. - Der er en forventning om, at sikkerhedsrepræsentanten varetager en række funktioner, som ligger meget langt fra den firkantede arbejdsmiljølov, siger Anders Kabel, tidligere direktør i foreningen Arbejdsmiljørådgiverne og nu projektleder ved Byggeriets Arbejdsmiljøbus. Det betyder blandt andet, at sikkerhedsrepræsentanten skal balancere mellem fem vidt forskellige roller, som alle rummer en risiko for at lægge sig ud med kolleger og ledelse: Politibetjenten, der holder øje med, om arbejdsmiljøloven bliver overholdt. Her er der risiko for altid at være den, der har pegefingeren langt fremme, og det irriterer kollegerne. Frontkæmperen, der hele tiden går i kødet på direktøren med klager fra kollegerne og glemmer dialogen for at vinde kollegernes respekt. Amatørarbejdsmiljøekspert, der tages med på råd af ledelsen, når der skal købes nye maskiner, kemikalier eller udvikles. SR og SiO Sikkerhedsrepræsentanten (SR) udgør sammen med arbejdslederen en sikkerhedsgruppe, som skal kontrollere arbejdsmiljøet, vejlede medarbejderne og rådgive ledelsen om behov for forbedringer i virksomheden. Er virksomheden lille udgør de måske hele sikkerhedsorganisationen (SiO), men er virksomheden større, kan der være flere grupper samt sikkerhedsudvalg og et hovedsikkerhedsudvalg.

7 under pres else og kunder har alle Udviklingsagenten, der er talsmand for problemløsninger og baner vejen for forandringer blandt kollegerne. Afgørende for ledelsen, men rummer den risiko, at SR bliver opfattet som ledelsens mand. Vennen, der står parat med en skulder at græde ud ved, hvis der opstår problemer på jobbet eller privat. - Det er fem roller, som er svære at forene i én person, mener Anders Kabel. Ikke desto mindre er det nødvendigt, fortæller Henning Staffe: - En god SR er nødt til at kunne spille rollen som lidt af hver. Men vigtigst af alt er, at de aldrig sætter deres troværdighed over styr. Uanset hvad kollegerne løber ind i, skal de vide, at der er en, som kan hjælpe dem og rådgive dem, fastslår han. Samtidig peger han på, at det er strengt nødvendigt, at sikkerhedsrepræsentanten får opbygget et godt samarbejde med ledelsen, selv om det indebærer, at kollegerne ser skævt til én. Men Henning Staffe erkender, at det som nyvalgt er svært at finde sine egne ben som sikkerhedsrepræsentant. - Mange er skræmt til døde, når de starter. En ny mand skal lige prøves af. Derfor bliver mange nye SR til stikirenddrenge for sjakket med småting, som ikke er deres opgave, men skal klares af arbejdslederen, fortæller han. Anders Kabel mener, at det er nødvendigt, at den enkelte arbejdsplads tager konkret stilling til, hvad den vil med SR. - Man skal være omhyggelig med, hvilke opgaver man lader SR varetage, fordi det trækker ressourcer væk fra den arbejdsopgave, de er ansat til. Ingen af dem er arbejdsmiljøeksperter, men uddannet til noget helt andet. Det handler om at bruge sikkerhedsrepræsentanterne til det, de er bedst til, og så hente professionelle ind til at klare resten, siger Anders Kabel. På Lindøværftet er det kun en fordel, at kunderne blander sig i arbejdsmiljøet, mener sikkerhedsrepræsentant Henning Staffe. CO-Magasinet side 6-7

8 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Tid til at vælg 1. april er sidste frist for at beslutte, om det kommende år skal byde på fle Flemming Nielsen er ikke i tvivl. Pensionsopsparingen skal have en saltvandsindsprøjtning, når pengene fra fritvalgsordningen skal placeres. Den 45-årige tillidsrepræsentant fra Lillebælt Maskinværksted i Middelfart skal ligesom andre industriansatte inden den 1. april beslutte sig for, om han vil bruge sine penge fra fritvalgsordningen til mere fritid, mere i pension eller bare have pengene udbetalt på kontoen. Alle ansatte i industrien har fra 1. maj 2007 fået en Fritvalg Lønkonto. Herfra får de mulighed for at hæve et ekstra beløb ud over lønnen i forbindelse med ferie, søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage. De kan også vælge at bruge pengene til ekstra indbetaling på pensionen eller videreføre dem til udbetaling næste år. Fælles for de ansatte på både Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst er, at virksomhederne løbende indbetaler til kontoen. 1. maj 2007 blev der indbetalt 0,5 procent af den ferieberettigede løn på en konto til hvert enkelt medlem. Beløbet blev forhøjet til 0,75 procent den 1. maj 2008 og per 1. maj 2009 bliver beløbet hævet til en procent. Øvrige beløb på kontoen er afhængige af, hvilken af de to overenskomster den ansatte er på, og hvad den ansatte vælger at sætte ind. For de timelønnede er det aftalt, at søgnehelligdagsbetalingen erstattes af en fast indbetaling på fire procent på kontoen. Funktionæransatte og ansatte på funktionærlignende vilkår har fuld løn på søgnehelligdage og derfor ingen søgnehelligdagsbetaling at sætte ind på kontoen. De ansatte på begge overenskomster skal desuden en gang årligt, og inden 1. april, vælge, om de vil beholde deres feriefridage til den aftalte betaling, eller om beløbet helt eller delvist skal indgå på fritvalgkontoen. For hver feriefridag kan der sættes et beløb svarende til 0,5 procent af lønsummen ind på kontoen. Derfor kan beløbet på kontoen variere lige fra omkring en procent og op til 7,5 procent af lønnen i Hårdt tilkæmpede feriefridage Flemming Nielsen, der er medlem af Dansk Metal, kunne dog ikke drømme om at bruge sine fem feriefridage på andet end at holde fri. - Vi har kæmpet os til den sjette ferieuge, så skal vi da ikke stå klar til at sælge den igen. Jeg vil ikke sælge mine feriefridage for penge. Jeg ønsker mere fritid og har penge til en rimelig levestandard, siger han. Men den sidste procent skal gå til pensionen, som det også er sket de foregående år. - Vores pensionsordning gennem overenskomsten har været længe undervejs med at nå et niveau, hvor vi kan spare op til en acceptabel levestandard, når vi bliver ældre. Derfor synes jeg, at jeg har et efterslæb, som jeg gerne vil hente ind. Som det ser ud nu med stigende ledighed, er det også bare med at spare op, mens det er muligt, mener Flemming Nielsen. Blandt sine syv kolleger vurderer han, at cirka halvdelen bruger den ene procent til pensionen. Det er især de ældre kolleger, som træffer det valg, mens de unge hellere vil bruge pengene her og nu. De vælger også gerne at veksle feriefridagene til kontanter. - Jeg har dog på et klubmøde opfordret alle til at bruge deres feriefridage, nu hvor det kan knibe med arbejde, fortæller Flemming Nielsen. Hans erfaring er, at det ofte kniber for kollegerne at få læst de informationer, som bliver sat op på opslagstavlen. Derfor lægger han gerne et par fagblade og nogle pjecer i frokoststuen, så kollegerne kan få input på den måde. Tillidsrepræsentant Flemming Nielsen på Lillebælt Maskinværksted er ikke i tvivl om, at hans Fritvalg Lønkonto skal bruges på pension og feriefridage. Samtidig har han sammen med lønningskontoret personligt delt til- og fravalgsbrevet ud til de enkelte kolleger, hvilket ofte giver anledning til en snak om valgmuligheder og ønsker. Men generelt er hans opfattelse, at kollegerne har godt styr på mulighederne i fritvalgsordningen. Pak efter behov Selv om valget for mange er ganske enkelt, så rummer fritvalgsordningen et utal af muligheder for at sammensætte en pakke, der passer til den enkelte. Pension, feriefridage og rede penge kan kombineres på kryds og tværs, så elementerne passer til den enkeltes liv netop nu, og næste år kan der pakkes om, hvis situationen har ændret sig. Det betyder for eksempel, at

9 e re fridage, flere penge eller mere i pension børnefamilien i år kan vælge at få fem feriefridage plus to ekstra fridage med fuld løn, mens den pensionsbevidste kan forøge sin pensionsopsparing med 3,5 procent af den ferieberettigede løn. Den nyuddannede har måske lavvande på bankkontoen og vælger derfor at få 2,5 procent af pengene udbetalt, mens den sidste procent skal bruges til at sætte skub i pensionsordningen. Det er altså helt op til den enkelte lønmodtager, hvordan pengene skal bruges, og en arbejdsgiver kan ikke forlange, at alle tager feriefridage, fordi ordretilgangen til virksomheden er faldende. Vælger man feriefridage, kan det dog være en god idé hurtigst muligt at få sat dato på dagene sammen med arbejdsgiveren, da hun har mulighed for at varsle feriefridage, hvis der opstår huller i produktionen. Alle feriefridage skal afholdes inden for ferieåret. Det kan altså ikke lade sig gøre at skubbe dem til næste år. Til gengæld kan feriefridagene omsættes til kontanter, hvis det af en eller anden grund ikke har været muligt at afholde dem. Efter den 1. maj 2010 har lønmodtageren to uger til at gøre sit krav om udbetaling gældende. Overskrider han den frist, er pengene tabt. Vælger han til gengæld at fravælge feriefridagene og spare pengene op på sin Fritvalg Lønkonto, kan pengene stå der, så længe han ønsker. Og næste år kan det være, at valget er et helt andet. Fritvalg Lønkonto: Per 1. maj 2009 kan der maksimalt indestå følgende på din Fritvalg Lønkonto: Timelønnet Funktionærer/funktionærlignende vilkår Søgnehelligdagsbetaling 4,0% ---- Løbende indbetaling 1,0% 1,0% Feriefridage 2,5% 2,5% I alt 7,5% 3,5% CO-Magasinet side 8-9

10 Af Tine Bjerre Larsen Foto Henrik Kastenskov Da klodserne faldt på plads Der var varslet outsourcing og massefyringer, men i stedet lykkedes det Lego at vende underskuddet og beholde medarbejderne Det var længe før finanskrisen, at stemningen var helt i bund på Lego. Virksomheden havde varslet outsourcing og massefyringer, og der var stor utryghed blandt medarbejderne, men samtidig også en stærk tro på, at de kunne klare skærene, hvis bare de holdt sammen og kæmpede, husker tillidsrepræsentant Aage Vest Boddum. - Der var planer om outsourcing af dele af produktionen til Ungarn og Tjekkiet. Chokket var stort, da vi fik at vide, at 900 medarbejdere skulle afskediges. Nogle søgte væk, og under den periode oprettede vi Fremtidshuset, som var et tilbud til medarbejdere om hjælp og vejledning i forhold til afskedigelser og nyt job, forklarer Aage Vest Boddum. Heldigvis blev massefyringerne aldrig en realitet. Udflytningsplanerne var skrinlagte, Tillidsrepræsentant Aage Vest Boddum fortæller, at det på Lego var planen at fyre 900 ansatte, men massefyringerne blev aldrig en realitet. Tillidsrepræsentant Villy Christiansen fra Rynkeby Foods har sendt TR-stafetten videre til Legokoncernen i Billund for at høre, hvordan de har klaret sig igennem krisen med underskud, outsourcing og massefyringer. Aage Vest Boddum blev tillidsrepræsentant for et halvt år siden, men var forinden sikkerhedsrepræsentant og medlem af bestyrelsen i Metals lokalafdeling. fik medarbejderne at vide i 2008, og sidste år overtog Lego produktionen i Ungarn og Tjekkiet fra sin tidligere samarbejdspartner. - Det fortæller mig, at vi teknologisk godt kan være med. I dag er vi næsten de samme medarbejdere, men præcis hvordan operationen er lykkedes, ved jeg ikke. Vi ændrede processer, sparede hvor vi kunne, og i den forbindelse kom mine kolleger med mange gode ideer til smartere arbejdsgange. Vigtigt at bevare roen At man valgte at koncentrere sig om den gamle legoklods, viste sig at være rigtigt klogt. - Det har haft stor betydning, at det er lykkedes os at lave de rigtige Legoæsker. Vi er en speciel virksomhed på den måde, at trefjerdedele af produktionen bliver solgt lige før jul, så det kan næsten føles som et spil i lotteriet. Ellers har Aage Vest Boddum desværre ingen enkel opskrift på succesen. Han tror, at det er vigtigt at bevare roen på arbejdspladsen og sørge for at skabe tryghed ved at tale med kolleger om aftrædelsesordninger, uddannelse og jobmuligheder. Det er nogle af hans opgaver som tillidsrepræsentant, men han passer stadig sit job på værkstedet med at lave reservedele til støbeforme. - Jeg tager mig hver dag af de problemer, mine kolleger kommer med. Både når de beder mig hjælpe med at lave et eller andet eller når det gælder private ting som eksempelvis skilsmisse, siger Aage Vest Boddum, der ikke mener, at man skal undervurdere betydningen af tillidsmandsjobbet. - Inden jeg stillede op og blev valgt, prøvede vi at være uden tillidsrepræsentanter på metalområdet i to-tre måneder. Det går slet ikke i så stor en virksomhed, for så har medarbejderne ikke noget talerør over for ledelsen. Jeg synes allerede, at jeg har gjort en forskel. Aage Vest Boddum har tidligere været sikkerhedsrepræsentant i et par år og også siddet i bestyrelsen i den lokale afdeling.

11 Af Dorthe Kragh Nordeuropa på arbejdsfordeling Arbejdsfordeling bliver i mange lande brugt for at forhindre fyringer under den økonomiske krise svenske metalarbejdere er arbejdsløse, og yderligere personer er varslet om en mulig fyring. Det er den triste baggrund for, at metalarbejderforbundet i Sverige, IF Metall, har indgået en rammeaftale med tre arbejdsgiverorganisationer om muligheden for at indføre arbejdsfordeling. Den svenske model betyder, at arbejdsgiverne, hvis der kan opnås lokal enighed om det, har mulighed for at sende medarbejderne hjem på en arbejdsfordelingsordning, hvor medarbejderen får mindst 80 procent af sin oprindelige løn for den hjemsendte tid. Lønnen under hjemsendelsen betales udelukkende af arbejdsgiveren. Og hvis man kan blive enige om det lokalt, kan ordningen også bruges til uddannelse. Aftalen indebærer, at arbejdsgiveren højst kan sende medarbejderne på arbejdsfordeling eller uddannelse 20 procent af arbejdstiden. Ønsker arbejdsgiveren at hjemsende medarbejderne i længere tid, er det til fuld løn. Aftalen udløber den 31. marts 2010, men den kan opsiges med tre måneders varsel. Hvis den centrale rammeaftale opsiges, vil alle de lokale aftaler også ophøre. Sverige har tidligere haft samme muligheder for arbejdsfordeling, kaldet permittering, som i Danmark, hvor hjemsendte lønmodtagere får dagpenge svarende til procent af gennemsnitslønnen i forbindelse med arbejdsfordeling. Den svenske ordning blev dog afskaffet i 1990 erne, og trods pres fra fagbevægelsen vil den borgerlige regering ikke genindføre den. sine medarbejdere på arbejdsfordeling i op til 13 uger, hvor medarbejderne får dagpenge. I Finland kan parterne på en arbejdsplads blive enige om at deles om arbejdet, hvis der er rimelig udsigt til, at virksomheden kan tilbyde fuld beskæftigelse inden for en bestemt tidsfrist. Oftest bliver medarbejderne hjemsendt en uge per måned eller et par dage om ugen på dagpenge, som svarer til procent af gennemsnitslønnen. Arbejdsfordelingen kan vare 90 kalenderdage eller 64 enkelte arbejdsdage. De norske lønmodtagere kan blive hjemsendt på to forskellige måder. Enten kan en del af medarbejderstaben hjemsendes i en periode på indtil et år på dagpenge. I Norge svarer dagpengesatsen til 62,4 procent af gennemsnitslønnen. Eller ved at en større medarbejdergruppe hjemsendes i kortere perioder for eksempel to eller tre dage om ugen eller hver anden uge. Hvis hjemsendelsen er under halvdelen af arbejdstiden på månedsbasis, får medarbejderne ingen økonomisk kompensation. De norske forbund arbejder derfor på at få sat grænsen ned til 20 procent, hvilket svarer til en dag om ugen. Længere mod syd i Tyskland kan der indføres korttidsarbejde, hvis den enkelte lønmodtager står til at miste mere end 10 procent af sin månedsløn ved en reduktion af arbejdstiden. Typisk får lønmodtagerne en kortere arbejdsdag, eller de bliver hjemsendt en eller to dage om ugen eller en uge per måned på dagpenge, som svarer til 68 procent af den mistede løn. Hvis medarbejderne bliver sendt på uddannelse, får de 100 procent af lønnen. I forbindelse med den økonomiske krise er den tyske tidsbegrænsning på korttidsarbejde blevet forlænget til 18 måneder. Med eller uden dagpenge Arbejdsfordeling på dagpenge er ellers typisk den måde, vores nabolande rækker en hjælpende hånd til virksomheder i knibe. I Danmark kan en arbejdsgiver hjemsende CO-Magasinet side 10-11

12 Af Erik Kristensen Foto Simon Lautrop Fingrene nede Arbejdsmiljørepræsentant Kurt Jørgensen vil mærke produktionens støj og deltager i planlægning af virksomhedens indsats for bedre arbejdsmiljø og Hvis man bruger mere end tyve procent af sin tid på at være arbejdsmiljørepræsentant hos Novozymes, så er det på tide at få valgt en ekstra repræsentant, der kan tage nogle af opgaverne, fortæller Kurt Jørgensen. - Vi vil ikke have fuldtidsansatte på arbejdsmiljø- og sikkerhedsområdet. Som arbejdsmiljørepræsentant skal man have fingrene nede i suppen, siger Kurt Jørgensen, der i 12 år har været en af de 90 arbejdsmiljørepræsentanter i Novozymes' danske afdelinger. Han sidder også i virksomhedens Arbejdsmiljøråd. Derfor må han erkende, at de tyve procent ikke holder for hans eget vedkommende. Han bruger nemlig procent af sin arbejdstid på arbejdet i rådet. - Men jeg gør, hvad jeg kan, for at blive i produktion. Ellers kommer man for langt væk fra de daglige problemstillinger. Han er på fast daghold på gæringsfabrikken i København. På det daglige morgenmøde klokken syv lægger man planerne for dagens produktion. Dér byder han ind på opgaver, som kan forenes med hvervet som arbejdsmiljørepræsentant det man mange andre steder kalder sikkerhedsrepræsentant. Værdi for pengene Netop nu er Kurt Jørgensen i færd med at udarbejde et powerpoint-foredrag, der skal bruges til at fortælle kollegerne om det seneste års systematiske arbejde med at reducere støjgener hos Novozymes. I løbet af 2007 og 2008 kortlagde Novozymes støjniveauet i alle danske afdelinger, så man kunne vurdere, hvor det bedst kan betale sig at gøre en indsats. Målet er at sænke støjbelastningen generelt. Kampagnen har allerede udløst en del forbedringer, også for Kurt Jørgensen, der arbejder mellem gæringsfabrikkens store maskiner, hvor alle skal bære høreværn. - Det er jo irriterende, men det bliver meget svært at få støjniveauet i fabrikken ned, så høreværn ikke er nødvendige. Men der er for nylig blevet opsat støjdæmpende plader, såkaldte absorbenter. - Projektet til fem millioner kroner har reduceret det maksimale støjniveau så meget, at det inde i øret betyder en halvering af belastningen i det skadelige område, fortæller Kurt Jørgensen. Novozymes blev nomineret til Arbejdsmiljørådets ArbejdsmiljøPris 2008 i kategorien støj for sin systematiske indsats for at reducere støjbelastningen. Og støjprojektet kører videre, oplyser Kurt Jørgensen. - Det er dyre foranstaltninger, og det tager sin tid. Indsatsen skal nøje vurderes, for man kan hurtigt smide penge ud uden at få meget for dem. Ikke altid klap på skulderen Kurt Jørgensen skal vise sin powerpointpræsentation for kollegerne på den næste såkaldte D-dag, hvor holdet ikke indgår i produktionen. Sådan én har de hver 15. uge. Den bruges ofte til undervisning i emner, der spænder fra ny viden om gæringsprocesser til sikkerhed. Denne gang er indsatsen mod støj på programmet. - Vi vil ikke have, at nogle bliver syge af at gå på arbejde. Alle skal tage stilling til støj og andre sikkerhedsproblemer man skal være Fakta om Novozymes Novozymes producerer enzymer og mikroorganismer til mange formål i blandt andet fødevareindustrien. Novozymes er en international virksomhed med danske afdelinger i Kalundborg, Bagsværd og København. Virksomheden beskæftiger omkring medarbejdere, heraf cirka halvdelen i Danmark. Navn: Kurt Jørgensen. Alder: 58 år. Fødested: Frederiksberg. Bopæl: Stege. Arbejdsplads: Novozymes afdeling i København siden Uddannelse: Elektriker. Fagforbund: 3F. Tillidshverv: Arbejdsmiljørepræsentant gennem 12 år, medlem af Novozymes Arbejdsmiljøråd i otte år og medlem af bestyrelsen for 3F Kongeåen i et år. Familie: Gift og har voksne, udeboende børn. Fritidsinteresse: Spiller billard med gamle kammerater, bruger en del tid i haven og en del tid på fagligt arbejde.

13 i suppen stress på sin egen krop det giver nemlig perspektiv, når han sikkerhed sin egen sikkerhedsleder og tage vare på sig selv. Samtidig skal vi have en sikkerhedskultur, hvor man kan spørge en kollega, om han ikke har glemt høreværnet eller sikkerhedsbrillerne, uden at det bliver opfattet som irettesættende, men som en gensidig hjælp, siger Kurt Jørgensen. Han erkender, at sikkerhed ikke altid er lige populær. Især er det vanskeligt at indføre brug af personlige værnemidler og besværlige procedurer, så kollegerne ikke kan gøre, som de ellers altid har gjort. Faktisk fik man først for alvor medarbejderne til at acceptere høreværn, da man tilbød flere forskellige typer at vælge imellem. Håndværkere fik eksempelvis høreværn med bluetooth, så de kunne bruge mobiltelefonen uden at tage høreværnet af. - Værnemidler er jo irriterende, og det er bedst, hvis man kan indrette miljøet, så de bliver overflødige. Det er selvfølgelig bedre at fjerne eller reducere støjen end at indføre høreværn, konstaterer Kurt Jørgensen, der husker reaktionerne, da han var med til at få indført tvungen brug af sikkerhedsbriller i produktionen. - Det scorede jeg ikke klap på skuldrene for. Men senere skete der en ulykke, hvor en kollega reddede synet, fordi han bar sikkerhedsbriller. Nu er det helt accepteret. Kollegerne med i miljøarbejdet For nylig har fællesklubben fået indført en ekstra uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanterne, når de har overstået arbejdsmiljøuddannelsen. Arbejdsmiljørepræsentanterne prøver at udvikle hver deres specialer selv har Kurt Jørgensen taget en del uddannelse i psykisk arbejdsmiljø. Novozymes har i 2007 og 2008 gennemført en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø i samtlige afdelinger. I Kurt Jørgensens afdeling gennemførte man efterfølgende en proces, hvor alle skulle notere tre gode og tre dårlige forhold. På en seminardag valgte medarbejderne seks problemstillinger og nedsatte arbejdsgrupper, der skulle udarbejde forslag til forbedringer. Et af emnerne var skiftehold. Kurt Jørgensen fortæller, at en del medarbejdere tidligere har forladt afdelingen på grund af skifteholdsarbejdet. Efter udvalgsarbejdet gik man over til blandet holddrift med både 8- og 12-timers vagter. - Ændringen var meget mod min vilje. Jeg syntes, det ville gå for meget ud over de sociale forpligtelser såsom familie og børn efter 12 timers arbejde. Men jeg måtte bøje mig for kollegernes ønsker, fortæller Kurt Jørgensen. - Jeg synes, det er meget overraskende, men jeg må konstatere, at det har forbedret det psykiske miljø. Det har stoppet faneflugten, én er endda vendt tilbage til afdelingen. Kurt Jørgensen er arbejdsmiljørepræsentant på Novozymes. Han er oppe på at bruge procent af arbejdstiden på arbejdsmiljøarbejde. CO-Magasinet side 12-13

14 Af Gitte Kvist Foto Ditte Valente Flere fædre vil på barsel Dansk Metal og 3F får flere og flere henvendelser fra mandlige medlemme til job og goddag til bleer for en periode Engang var fædre på barsel et særsyn. Især den slags barsel, hvor moren tog på arbejde og overlod pasningen af barnet til faren 37 timer om ugen. Men i dag er fædre med fyldte pusletasker med mos, bleer og skiftetøj blevet en mere almindelig del af gadebilledet. En af de fædre er 44-årige Arne Buhr. Han er automatikmekaniker hos Novo Nordisk, og for fem år siden skiftede han værktøj og kolleger ud med bleer og sutteflasker, da han i tre måneder var på barsel med sin lille datter Jo. - Med vores to første børn var det min kone, som tog hele barslen, men med nummer tre var det min tur. Det var helt naturligt for os, for min kone ville gerne i gang med at arbejde tidligere, fortæller Arne Buhr. Økonomisk var det ikke noget tab for familien. Hans arbejdsplads Novo Nordisk tilbyder nemlig ud over tre ugers fædrebarsel kort efter barnets fødsel også 32 ugers barsel med fuld løn til deling mellem forældrene. - Når det ikke gav os noget økonomisk tab, var beslutningen ligetil. Selvfølgelig skulle jeg på barsel, siger Arne Buhr. På trods af at han ikke var førstegangs-far, var det alligevel en overraskelse for ham, at hverdagen på barsel ikke levnede meget tid til andet end pasning af Jo. - Jeg havde troet, at der ville være tid til at lave en masse projekter derhjemme samtidig. Men det er hårdt arbejde at være på barsel. Bare man skal ud på en tur, er der jo tusinde ting, som skal pakkes, fortæller han. Stærk tilknytning Af samme årsag tror Arne Buhr også på, at en delt barselsorlov giver en bedre forståelse mellem forældrene, fordi de begge får prøvet roller som henholdsvis hjemme- og udearbejdende i forhold til det lille barn. - Jeg vil klart anbefale andre fædre at tage en lang barsel. De får et tættere forhold til deres barn og mærker på egen krop, at det at være på barsel ikke bare er at gå hjemme, siger Arne Buhr. Hans kollega hos Novo Nordisk Dennis Nedergaard vendte i februar i år tilbage til jobbet efter seks måneders barsel med sine tvillinger Bastian og Jonathan på nu 16 måneder. - Det har været super fedt. Jeg vil gerne tidligt knyttes til mine børn, så min barsel har slet ikke været et debatemne mellem min kone og jeg, fortæller 37-årige Dennis Nedergaard, som føler, at den intense barselsperiode har været guld værd. - Jeg er glad for at have haft de måneder med dem i stedet for kun at have set dem tre timer hver dag efter arbejdstid. Drengene har fået en stærk tilknytning til mig og er ikke længere morsyge. Inden jeg kom på barsel, gik de eksempelvis til hende, når de var kede af det. Nu kommer de oftest til mig, og det er fedt at opleve, fortæller Dennis Nedergaard. På Roskilde Universitetscenter er mandeforsker Kenneth Reinicke ikke overrasket over de to automatikmekanikeres valg. - Det er mænd, som har taget ansvar og som har en bredere opfattelse af det at være mand. De har tænkt, at de skal være på arbejdsmarkedet i mange år, hvorimod de kun har små børn i få år. Derfor vil de ikke snyde sig for barsel, vurderer Kenneth Reinicke. Maskulinitetsdræber I snit tager danske fædre 3,8 uger ud af 52 ugers barsel, men ifølge mandeforskeren bliver der flere og flere fædre, der ligesom de to automatikmekanikere vælger den lange barsel. Kenneth Reinicke er nemlig overbevist om, at forandringen i mænds indstilling er større, end tallene antyder. - Det er gået op for mange mænd, at de snyder sig selv, hvis de vælger barsel fra, og at der dermed også er noget at hente for dem i ligestilling. Det er ikke en maskulinitetsdræber længere, vurderer han. Hos Dansk Metal oplever ligestillingskonsulent Anne-Lise Nyegaard, at medlemmer i disse år er i en slags bevidstgørelsesfase, hvor muligheden for barsel alene med børnene er et emne, som bliver vendt og overvejet blandt de mandlige medlemmer. - Jeg har en positiv fornemmelse ud fra alle de henvendelser, vi får. Vi har også haft meget fokus på fædre og barsel, hvilket har givet en øget bevidsthed om muligheden og rettighederne, fortæller hun. Dansk Metal har dog ingen tal på, hvor mange af forbundets mandlige medlemmer der vælger at tage en længere barselsorlov. - Det er ikke voldsomme skridt, vi ser, men jeg tror på, at andelen af mandlige medlemmer, som tager en lang barsel, langsomt vil flytte sig i takt med den øgede accept og information, vurderer hun. Barsel? Naturligvis Heller ikke 3F ligger inde med tal for, hvor mange af de mandlige medlemmer som tager en lang barsel. Ligestillingskonsulent Marianne Bruun fortæller, at forbundet dog på linje med Dansk Metal oplever en stigende interesse fra mandlige medlemmer i form af henvendelser. - Det var også mændene, som selv rejste barsel som et krav ved de seneste overenskomstforhandlinger. Der er sket et generationsskifte, og de unge er interesserede i at være mere på som fædre, end deres egne fædre har været, forklarer Marianne Bruun. Da Arne Buhr for fem år siden var på barsel, mødte han blandede reaktioner. På jobbet var der flere ældre kolleger, som gav udtryk for, at det var noget mærkeligt noget, at han holdt barsel, mens jævnaldrende og yngre kolleger var positivt stemte.

15 r, som er interesseret i at sige farvel I dag, hvor Arne Buhrs kollega Dennis Nedergaard lige er vendt tilbage efter barsel, har der slet ikke været rynkede øjenbryn over barslen. - På Novo er barsel noget, som vi mænd tager, konstaterer Dennis Nedergaard. Et kig ud i Norden viser, at Danmark er det eneste land, som ikke har øremærket barsel til fædre, hvor mødrene ikke kan være hjemme samtidig. I Norge har fædre fire ugers barsel, i Sverige er tallet otte uger og i Island har fædrene 12 ugers barsel. - Det handler ikke kun om, at mænd skal tage sig sammen, og myndighederne skal lovgive. Det handler i høj grad også om relationen mellem kønnene og det monopol, som kvinder har haft på barsel, så der er modstand og træghed mange steder fra. En øremærket barsel, som kvinder ikke kan tage, vil gøre, at der ikke er mere at rafle om. Det er en win-win situation, mener mandeforsker på RUC Kenneth Reinicke. Ved industriens overenskomstforhandlinger i 2007 blev der aftalt tre ugers øremærket forældreorlov til mænd. Der er gang i børneværelset hos 44-årige Arne Buhr fra Novo Nordisk. For fem år siden var han på tre måneders barsel med sin datter Jo. På billedet ses i blomstret kjole datteren Jo og med lilla bluse datteren Emma. Helt til venstre i billedet er veninden Clara (i sort), mens veninden Freya står bagerst i grå bluse. Arne Buhrs store dreng ville ikke være med. CO-Magasinet side 14-15

16 Af Bodil Rohde Foto Alex Tran Supersparere på Fyn På Kverneland og Lindø er det medarbejderne, der for alvor har sat gang i energibesparelserne På Kverneland Group Kerteminde A/S har Metals tillidsrepræsentant Rameesh Thirugnanasambanther fået et ekstrajob. Han er blevet koordinator på et særligt energispareprojekt, som skal bringe fabrikkens elforbrug ned, og helst så det kan mærkes, inden FN holder klimakonference i København til december. - På et SU-møde foreslog jeg, at vi for alvor fik sat gang i energibesparelserne på fabrikken. Det var der opbakning til fra samarbejdsudvalget, og jeg blev udnævnt til koordinator på projektet. Det handler om at spare på strømmen der, hvor det umiddelbart kan lade sig gøre. For eksempel ved at slukke lys og lamper og små maskiner, når de ikke er i brug, eller når man går til frokost i kantinen, fortæller han. Rameesh Thirugnanasambanther er medlem af Dansk Metal, og han er tillidsrepræsentant for 40 kolleger inklusive otte lærlinge i Kvernelands udviklings- og værktøjsafdeling. Første skridt på vejen er at få dannet en gruppe med folk fra alle afdelinger i produktionen, og udover hans egen er det maskin-, montage-, svejse- og overfladebehandlingsafdelingerne samt reservedelslageret. Gruppen skal sætte gang i besparelserne og være med til at skærpe bevidstheden om, at det nytter noget at spare på energien. - Vi er startet på et tidspunkt, hvor de fleste er sendt på fordeling i 13 uger, siger Rameesh Thirugnanasambanther. Det er 216 ud af de 248 ansatte i produktionen. Kun 35 arbejder på fuld tid, og heraf er de fleste i min afdeling. Men når virksomheden har problemer, bliver besparelserne endnu vigtigere. Medarbejdersucces på Lindø Inspirationen til energiprojektet har Rameesh Thirugnanasambanther hentet på Lindøværftet. Her blev der sidste år sat en kampagne i gang, som startede med, at 70 medarbejdere var på kursus for at lære om energibesparelser. De har givet deres nye viden videre til kollegerne, som har kunnet Tillidsrepræsentant Rameesh Thirugnanasambanther er koordinator på et nyt energispareprojekt på Kverneland. bruge den i det daglige arbejde. Resultatet er, at værftet i løbet af et halvt år har sparet det, der svarer til 1540 husstandes forbrug af el på et helt år. - Det er helt klart inddragelsen af medarbejderne, som har gjort kampagnen til så stor en succes, siger fællestillidsrepræsentant Lars Hansen. Der har været arbejdet meget på at nedbringe energiforbruget i de sidste år, og det startede med, at brugen af lys blev reduceret på tidspunkter, hvor der ikke var ret mange på arbejde. Efterhånden har tekniske forbedringer også givet store energibesparelser. Men det afgørende i den nye kampagne er inddragelsen af medarbejderne. Det er deres indsats og viden om, hvor og hvordan der skal spares på energien, der virkelig har givet noget. Hvor meget medarbejderindsatsen har givet, er der ikke præcise tal på. Men den har i alle tilfælde været en væsentlig forøgelse af de besparelser, som er opnået ved hjælp af tekniske forbedringer i kampagneperioden. Ind i LEAN Nu er energibesparelserne lagt ind i sikkerhedsfolkenes runderinger i udvalgte områder. Men de kunne efter Lars Hansens mening også lægges ind i et LEAN-projekt, som er ved at blive startet på værftet. - LEAN-projektet indebærer, at vi får nogle mere medarbejderstyrede grupper, siger Lars Hansen. De skal blandt andet selv aftale hele den korttidsplanlægning, der foregår mellem arbejdsgrupperne. Det kunne sagtens lade sig gøre at lægge energibesparelserne ind i projektet, så de bliver en del af gruppernes område. Det vil også sikre, at der hele tiden er fokus på energien. LEAN-projektet bliver implementeret i værftets Hal Syd, hvor der er en halv snes arbejdsgrupper og omkring 250 medarbejdere. I første omgang bliver det et forsøgsprojekt, og det er endnu ikke endelig afgjort, hvad det kommer til at indeholde. På Kverneland samler Rameesh Thirugnanasambanther viden om, hvordan man kan spare på energien på en stor landbrugsmaskinfabrik. Det er et nyt område for ham og hans kolleger. Men han er ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes at få skruet ned for strømmen inden FNs klimakonference. - Det er også vigtigt at få nedsat CO2-udledningen. Det gælder vores fremtid, og den har vi alle et ansvar for, siger han.

Urafstemning. Information om aftalen

Urafstemning. Information om aftalen Urafstemning Information om aftalen OK 2007 Nye rettigheder til dig Kære medlem Forliget om industriens overenskomster giver dig nye rettigheder, øger trygheden og giver god plads til kontante lønforhøjelser

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

Tillykke. med den lille. Få styr på: Regler om orlov, når du får børn Dine fordele med Industriens overenskomster

Tillykke. med den lille. Få styr på: Regler om orlov, når du får børn Dine fordele med Industriens overenskomster Tillykke med den lille Få styr på: Regler om orlov, når du får børn Dine fordele med Indhold 5 Dine rettigheder og fordele 6 52 s orlov 7 Ekstra orlov eller udskudt orlov 8 Dine pligter orienter din arbejdsgiver

Læs mere

Far, mor og barn barselsorlov med løn/dagpenge FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE

Far, mor og barn barselsorlov med løn/dagpenge FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Far, mor og barn barsels med løn/dagpenge FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Indhold: Far, mor og barn barsels med dagpenge er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen gennemgår amts/kommunalt ansattes

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Danske Bioanalytikere

Danske Bioanalytikere Danske Bioanalytikere DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... for dig selv, dine kolleger og for faget Danske Bioanalytikere - DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... Danske Bioanalytikere - DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... Copyright

Læs mere

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F TRANSPORTGRUPPEN CHAUFFØRERNES FAGFORENING Indhold Rettigheder er ikke en gave fra himlen... side 5 Indviklet puslespil... side 6 Oversigt...

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels ABC 1234 5678 Selvvalgt uddannels ne u Selvvalgt ud uddannelse else 1 ABC ne Selvvalgt u ddannelse ud 9 234 678 Selvvalgt u lse Udgivet af CO-industri 2. udgave November 2009 Tekst: Linda Hansen Layout:

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Familie og arbejde. Diskutér følgende spørgsmål:

Familie og arbejde. Diskutér følgende spørgsmål: Familie og arbejde At få børn, tage sig af dem og se dem trives er vigtigt, uanset om du er far eller mor. Traditionelt tager mødre langt det meste af orloven (cirka 90%), men også mange fædre ønsker frihed

Læs mere

TILLYKKE MED DEN LILLE

TILLYKKE MED DEN LILLE TILLYKKE MED DEN LILLE Få styr på regler om orlov, når du får børn. Dine fordele med Industriens overenskomster BARSEL DANSK METAL 1 Indhold 5 Dine rettigheder og fordele 6 52 s orlov 7 Ekstra orlov eller

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 De nye overenskomster Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 Introduktion Kollektive overenskomster, herunder hovedaftaler, overenskomster, tiltrædelsesoverenskomster, lokalaftaler, kutymer Overenskomstparter,

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

I denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov.

I denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Barsel rettigheder for kommende forældre. I denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Pjecen er delt

Læs mere

SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE

SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE VEJLEDNING TIL FAGLIGE SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE 1 Barselsloven... 4 Uorganiserede arbejdsgivere... 4 Barselsorlovens forskellige dele... 5 Fleksible muligheder...

Læs mere

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn Nyt job god løn SNYD IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER Nyt job til den rigtige løn Danske Fysioterapeuter har valgt at sætte fokus på de muligheder og faldgruber der er, når man skal have løn og vilkår

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

forklaret Anciennitet på opsigelsestidspunktet Det er medarbejderens anciennitet på opsigelsestidspunktet, der er afgørende.

forklaret Anciennitet på opsigelsestidspunktet Det er medarbejderens anciennitet på opsigelsestidspunktet, der er afgørende. Fratrædelsesgodtgørelsen forklaret Oprettet: 08-03-2010 Opdateret: 08-03-2010 Fratrædelsesgodtgørelsen er et nyt element i mange af de overenskomster, der er fornyet under OK2010. Her kan du få svar på

Læs mere

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Mini-udgave industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

SKAGEN TRUCK SERVICE ApS OG. TRUCK-KOMPAGNIET SKAGEN ApS

SKAGEN TRUCK SERVICE ApS OG. TRUCK-KOMPAGNIET SKAGEN ApS SKAGEN TRUCK SERVICE ApS OG TRUCK-KOMPAGNIET SKAGEN ApS OVERENSKOMST 2010 2012 Indgået mellem DI Overenskomst II (HTS-A Vendsyssel) og 3F, Frederikshavn 2010 2012 2010-2012 OVERENSKOMST mellem DI Overenskomst

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Overenskomstresultat Fællesoverenskomsten Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Overenskomstresultat Fællesoverenskomsten Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Overenskomstresultat Fællesoverenskomsten Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 - Arbejdstid Stk. 4 En lokalt aftalt arbejdsplan over 6 uger ændres til en lokal aftalt turnusperiode. Stk. 6 En ophængt arbejdsplan

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel INDHOLD Orlovsperioder 3 Forlodsret til faren 4 Forlængelse af forældreorlov 5 Udskydelse af forældreorlov 6 Genoptagelse af arbejdet under orloven 6 Varslingsregler

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Barsel, adoption mv.

Barsel, adoption mv. Barsel, adoption mv. Pjece om barsel, adoption m.v. Reglerne om barsel og adoption er komplicerede. Især, hvis man, som det faktisk er tænkt fra lovgivers side, bruger den fleksibilitet, der er indbygget

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Urafstemning om nye overenskomster 2014-17

Urafstemning om nye overenskomster 2014-17 Urafstemning om nye overenskomster 2014-17 Træ/Møbel............. side 3 Industri/Træ/Møbel........ side 5 Piano/orgel............ side 7 Textil/Beklædning........ side 8 Emballage............. side 10

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Til notater 25 Fritvalgs Lønkonto Stk. 1 Stk. 2

Til notater 25 Fritvalgs Lønkonto Stk. 1 Stk. 2 24-25 Anm. 22-24 De lokale parter kan søge råd og bistand vedrørende lønsystemer hos organisationerne samt i "Plusløn", som er organisationernes metodevejledning i lønsystemer. 25 Fritvalgs Lønkonto Fritvalgs

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Træ og Møbelgruppen Torsdag den 7. februar 2013, 3F Midtjylland, Birk Centerpark 4, i Herning.

Referat fra generalforsamling i Træ og Møbelgruppen Torsdag den 7. februar 2013, 3F Midtjylland, Birk Centerpark 4, i Herning. Referat fra generalforsamling i Træ og Møbelgruppen Torsdag den 7. februar 2013, 3F Midtjylland, Birk Centerpark 4, i Herning. Dagsorden: 1. Velkomst v/gruppeformand Hans Jessen 2. Godkendelse af forretningsorden

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen og Tillykke med dit valg som Tillids- og Arbejdsmiljørepræsentant i EFK. Ejendomsfunktionærernes fagforening (EFK) byder dig velkommen

Læs mere

Overblik over den nye trepartsaftale

Overblik over den nye trepartsaftale Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Barsel i balance om mænd, kvinder, arbejdsliv og barsel

Barsel i balance om mænd, kvinder, arbejdsliv og barsel Barsel i balance om mænd, kvinder, arbejdsliv og barsel Denne folder er først og fremmest skrevet til jer, der overvejer at få et barn, er gravide eller er på barselsorlov. Formålet med pjecen er dels

Læs mere

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel 1 Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel Indhold Når I får barn...2 Betingelser for orlov...3 Løn under orloven...4 Hvor meget kan jeg få?...4 Sammensæt jeres forældreorlov...5 Del forældreorloven

Læs mere

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Arbejdsgiver Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Orientering Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Indgåelse af aftale på Transportoverenskomsten Den 10. marts 2010 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transport indgået

Læs mere

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant og stå stærkere Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine kolleger stærkt over for jeres arbejdsgiver. Din TR har

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Tjekliste. - til lønadministration

Tjekliste. - til lønadministration Tjekliste - til lønadministration Januar 2015 Indholdsfortegnelse Forord Indhold Når man arbejder med løn- og personaleadministration, er der mange ting at være opmærksom på. Det kan være svært, at bevare

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 8 9 9 10 Overenskomstresultatet for 2015 Løn Minipension Styrket lokalt samarbejde Bedre

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

HVAD SIGER MEDLEMMERNE? KOMMUNAL

HVAD SIGER MEDLEMMERNE? KOMMUNAL HK Kommunals holdninger til OK15 HVAD SIGER MEDLEMMERNE? KOMMUNAL HK Kommunal har holdninger til OK15 Hvad siger medlemmerne? HK Kommunals overenskomster med KL og Regionerne skal fornys fra 1. april 2015.

Læs mere