Fingrene nede. Side Krisen præger lønforhandlinger Side 3 Sikkerhedsrepræsentanten under pres Side 6-7 Tid til at vælge Side 8-9

Transkript

1 nr. 3 marts 2009 Fingrene nede i suppen Side Krisen præger lønforhandlinger Side 3 Sikkerhedsrepræsentanten under pres Side 6-7 Tid til at vælge Side 8-9

2 Tillidsvalgte i orkanens øje Leder Finanskrise, frygt for fyringer, virksomhedslukninger og en arbejdsløshed, der stiger med raketfart. Danmark er som resten af verden ramt af den globale økonomiske nedtur. Midt i det hele ude på virksomhederne er gruppen af tillidsvalgte. De har påtaget sig et hverv, hvor ansvaret vokser i takt med, at et stigende antal kolleger fyres. For situationen skal håndteres, så de eventuelt tilbageværende kolleger kommer gennem fyringsrunden og ud på den anden side og stadig er tilfredse med, at de har et job at stå op til hver dag. Men ikke mindst er der de fyrede kolleger, som skal videre i arbejdslivet med tro på, at der venter et nyt job med gode kolleger et sted derude. Her er de tillidsvalgte nøglepersoner, blandt andet i forhold til at forhandle fratrædelsesvilkår for kollegerne på arbejdspladsen. Flere af artiklerne i dette nummer af CO-Magasinet har fokus på de tillidsvalgte, der helt naturligt påtager sig dette ansvar uden at deres egen jobsituation er i første række. Men der er også fokus på de tillidsvalgte, der dagligt er med til at sikre, at kollegerne har ordentlige løn- og arbejdsvilkår på jobbet. Det værste og sværeste For nylig viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at arbejdsløsheden er hastigt på vej mod personer, og at der ikke umiddelbart er håb om en vending på arbejdsmarkedet før tidligst i Både tillids- og sikkerhedsrepræsentanter manøvrerer i dette farvand. Blandt andre tillidsrepræsentant Sven Åge Laursen fra Star Pipes A/S i Fredericia. Virksomheden er for nylig solgt til Logstor A/S, som selv overtager produktionen og derfor lukker Star Pipes. Og den situation rammer hårdt: - Siden i fredags har jeg vidst, at der ikke er nogen fratrædelsesgodtgørelse. Men på grund af tavshedspligten har jeg ikke kunnet sige noget til kollegerne. Jeg ved noget, men jeg må holde den viden for mig selv, når kollegerne spørger og spørger. Det er det værste og det sværeste, siger han i artiklen på siderne 4-5. På Lego gik det modsat Star Pipes, for selv om der blev lagt op til fyresedler til 900 ansatte, blev massefyringerne aldrig en realitet. Trods de aflyste fyresedler er der masser af opgaver i det daglige til tillidsrepræsentant Aage Vest Boddum: - Jeg tager mig hver dag af de problemer, mine kolleger kommer med. Både når de beder mig hjælpe med at lave et eller andet, eller når det gælder private ting som eksempelvis skilsmisse, siger han i artiklen på side 10. Ingen skal blive syge af arbejdet På Novozymes i København arbejder Kurt Jørgensen. Han er arbejdsmiljørepræsentant eller det, der andre steder hedder sikkerhedsrepræsentant. Han fortæller om en lokal tommelfingerregel, der siger, at hvis man bruger mere end 20 procent af arbejdstiden på tillidshvervet, så er det på tide at få endnu en kollega på banen. - Vi vil ikke have fuldtidsansatte på arbejdsmiljø- og sikkerhedsområdet. Som arbejdsmiljørepræsentant skal man have fingrene nede i suppen, siger han. Og alle ansatte inddrages i sikkerhedsarbejdet. - Vi vil ikke have, at nogen bliver syge af at gå på arbejde. Alle skal tage stilling til støj og andre sikkerhedsproblemer man skal være sin egen sikkerhedsleder og tage vare på sig selv. Samtidig skal vi have en sikkerhedskultur, hvor man kan spørge en kollega, om ikke han har glemt høreværnet eller sikkerhedsbrillerne, uden at det bliver opfattet som irettesættende, men som en gensidig hjælp, siger Kurt Jørgensen i artiklen på siderne 12-13, hvor han fortæller om et møde på arbejdspladsen med støj på dagsordenen. i ndhold Krisen præger lønforhandlinger 3 Mange ting vælter rundt 4-5 Sikkerhedsrepræsentanten under pres 6-7 Tid til at vælge 8-9 Da klodserne faldt på plads 10 Nordeuropa på arbejdsfordeling 11 Fingrene nede i suppen Flere fædre vil på barsel Supersparere på Fyn International fagbevægelse Faglig orientering Tyrkisk mad og uskrevne regler 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf.: dk@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer ni gange årligt hver måned undtagen juli, august og december. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) Forside: Arbejdsmiljørepræsentant Kurt Jørgensen fra Novozymes i København. Foto: Simon Lautrop.

3 Af Dorthe Kragh Krisen præger lokale lønforhandlinger Arbejdspladser udskyder de lokale lønforhandlinger på grund af krisen Frygt for fyringsrunder og faldende produktion har afløst sidste års høje forventninger til de lokale lønforhandlinger. Både Dansk Metal og 3F oplever et stigende antal virksomheder, der udsætter de aftalte lønstigninger til senere, skubber de lokale lønforhandlinger et par måneder eller helt suspenderer dem. - Det, vi kan se, er, at mange tillidsrepræsentanter er under et voldsomt pres af virksomhedernes ledelser, som ikke har brugt højkonjunkturen til at skabe et økonomisk grundlag at stå imod med. Flere steder bliver de aftalte lønstigninger udskudt, og så mødes man igen om nogle måneder for at se, hvordan det går, fortæller Bjarne Mortensen, forhandlingssekretær i 3F s Industrigruppe. Både Dansk Metal og 3F mener dog, at lønskruen er den forkerte skrue at skrue på, når krisen kradser. Dels udgør lønomkostningerne sjældent mere end 20 procent af virksomhedens omkostninger, og en reduktion på fem procent af 20 procent betyder forsvindende lidt i det store billede. Samtidig skubber løntilbageholdenhed yderligere til krisen, da manglende lønforhøjelser vil dæmpe forbruget og dermed betyde lavere omsætning og lavere produktion. På Sauer-Danfoss har man allerede besluttet at udskyde den to-årige aftale om en fire procent lønstigning fra 1. marts til 1. januar 2010 for at undgå yderligere fyringer. Så sent som i januar fyrede virksomheden 400 medarbejdere. - Vi gør det selvfølgelig for at undgå fyringer. Lige nu kan jeg ikke forestille mig, at vi skal ud i endnu en udsættelse. Men får vi en rygende pistol for panden, kan det da godt være, at vi bliver bløde i knæene, siger stedfortrædende fællestillidsrepræsentant Svend Erik Henriksen. Hans oplevelse er, at næsten alle kollegerne kan se det fornuftige i at udskyde lønstigningerne på grund af virksomhedens økonomiske situation. Fleksibilitet ved forhandlingsbordet Heller ikke Henry Lund, tillidsrepræsentant for 20 kolleger hos Agramkow Fluid Systems A/S i Sønderborg, ser synderlig optimistisk på de lokale lønforhandlinger. Virksomheden har netop fyret fem mand i produktionen, og omsætningen ligger under det forventede. - Vi har i klubben brainstormet på, hvad vi kan gøre. Vi har netop været gennem to gode år. Derfor synes vi, at det er lidt underligt, hvis vi ikke kan få lønforhøjelse. Vi vil derfor se, om vi kan lave en fleksibel løsning, hvor vi får noget, hvis det går godt, siger Henry Lund, der er medlem af Teknisk Landsforbund. Samtidig har han og hans kolleger besluttet at gå mere kollektivt til forhandlingerne i år, da traditionen ellers tidligere har været individuelle forhandlinger. Ud over at bruge kollegerne som sparringspartnere ser Henry Lund også på, hvor lønniveauet ligger i lignende virksomheder, men på grund af krisen kan det være svært at få et klart billede. - Det er svært at sammenligne nu, og vi hører om andre, som er gået ned i løn. Derfor må vi nok finde en fleksibel ordning, fortæller han. Ved de lokale lønforhandlinger i 2008 blev der på hele mindstebetalingsområdet opnået en gennemsnitlig lønstigning på 3,9 procent for både funktionærer og arbejdere, viser en opgørelse fra DI Organisation for erhvervslivet. Dertil kommer de overenskomstmæssige stigninger i eksempelvis pension og på Fritvalg Lønkonto samt ændringer i genebetalinger med videre. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Dorthe Kragh Foto Nils Rosenvold Der er mange ting, som rundt i hovedet Kravene til tillidsrepræsentanten er store, når arbejdspladsen står over for eller overdragelse. Men der er hjælp at hente Situationen er helt ny for Sven Åge Laursen. Arbejdspladsen er solgt, og om to dage får de 85 kolleger en fyreseddel og besked om, at der ikke er råd til fratrædelsesgodtgørelser. Da CO-Magasinet taler med Sven Åge Laursen i februar, har han båret rundt på den viden i fem dage. Som tillidsrepræsentant for 39 3F ere og medlem af virksomhedens bestyrelse har han siden den 19. januar vidst, at arbejdspladsen Star Pipes A/S i Fredericia er solgt til fjernvarmerørproducenten Logstor A/S, som vil lukke de to fabrikker i Fredericia og selv overtage produktionen. Men først den 10. februar blev beslutningen officiel, og nu venter endnu en dårlig nyhed. - Siden i fredags har jeg vidst, at der ikke var nogen fratrædelsesgodtgørelse. Men på grund af tavshedspligten har jeg ikke kunnet sige noget til kollegerne. Jeg ved noget, men jeg må holde den viden for mig selv, når kollegerne spørger og spørger. Det er det værste og det sværeste, siger han. Små ting skal på plads Det første han gjorde, da han blev klar over, hvordan fremtiden tegnede for arbejdspladsen, var at kontakte 3F s lokalafdeling i Fredericia, som siden da har hjulpet ham med de praktiske ting omkring lukningen af arbejdspladsen. - Der er mange små ting, som skal på plads. Fagforeningen har for eksempel fortalt, at jeg skulle sørge for at indkalde samarbejdsudvalget. Ligesom jeg har fået hjælp til at gøre krav på et tillæg til vores ansættelseskontrakter. I starten troede ledelsen nemlig, at den kunne drøne uden om en virksomhedsoverdragelse, fortæller Sven Åge Laursen. Selv om han gennem sine ni år som tillidsrepræsentant aldrig har stået i en lignende situation, så føler han, at han er godt klædt på til at varetage kollegernes interesser. Men bekymringen for fremtiden er stor. - Der er mange ting, som vælter rundt i hovedet. Hvordan skal det gå i fremtiden? Mig selv er jeg endnu ikke nået til. Men vi har en del ældre kolleger, hvoraf nogle har arbejdet her i 36 år. De er tæt på pensionsalderen, og jeg ved ikke, hvad de skal. Det er svært, siger han. Som sparringspartner bruger han sin kone, som også er tillidsrepræsentant, samt formanden for 3F i Fredericia. - Jeg har snakket meget med formanden for 3F, og det har gjort det lidt nemmere. Han har rådet mig til at komme ud af røret, hvis jeg skulle få tilbudt et arbejde. Tillidsrepræsentanten er ofte den, som går længst arbejdsløs, fordi han først søger nyt job, når alle kollegerne har fået hjælp, og sådan har jeg også tænkt. Der er lidt styrmand Karlsen over det, siger han. Sven Åge Laursen er ikke den eneste tillidsrepræsentant, som er parat til at være sidste mand, der forlader den synkende skude. Gang på gang møder Henrik Kjærgaard, souschef i CO-industri, tillidsrepræsentanter, som helt glemmer sig selv, mens de kæmper for at opnå de bedste resultater for deres kolleger i forbindelse med konkurser, virksomhedslukninger eller virksomhedsoverdragelser. - Det juridiske er sjældent det største problem. I stedet fylder den menneskelige side af sagen både i forhold til kolleger og tillidsrepræsentanten selv. Taler vi om store virksomheder er det tit, at hele familier bliver ramt, også tillidsrepræsentantens. Det er der, tillidsrepræsentanten bliver presset mest både professionelt og menneskeligt, fortæller Henrik Kjærgaard. Han anbefaler derfor altid, at tillidsrepræsentanterne på virksomheden skaber et netværk, hvor de kan støtte og hjælpe hinanden med både de faglige, de sociale og de personlige problemer. - Den største fejl, tillidsrepræsentanterne begår, er, at de ofte glemmer sig selv. Først bagefter opdager de, at det gør ondt, og så er der måske ingen til at hjælpe, siger han. Få indsatsen koordineret Når tillidsrepræsentanten står over for en virksomhedslukning, kan CO-industri tilbyde et sted, hvor indsatsen bliver koordineret og hvor tillidsrepræsentanten kan få den hjælp, han eller hun har brug for. Det kan for eksempel være en fordel, hvis syv tillidsrepræsentanter på en større virksomhed skal arbejde sammen, fortæller han. Hos CO-industri kan tillidsrepræsentanten få juridisk hjælp og blive klædt på til at klare de økonomiske udfordringer, situationen stiller. Han kan også få inspiration ved at se på, hvilke aftaler om fratrædelse, der er blevet indgået på andre virksomheder. Derudover kan CO-industri hjælpe med, hvordan virksomheden bedst håndterer de problemstillinger, som kommer i kølvandet på en virksomhedslukning. Det kan for eksempel være, hvordan man hjælper de medarbejdere, som bliver tilbage i virksomheden under opsigelsesperioden. - Mange bliver overraskede, når vi foreslår hjælp til at skrive ansøgninger. Men mange har jo aldrig skrevet en ansøgning. Derfor kan det være en god idé, hvis virksomheden stiller hjælp til rådighed til at skrive ansøgninger. På den måde kan alle forlade virksomheden med en standardansøgning og et CV, siger Henrik Kjærgaard.

5 vælter Det værste og det sværeste er at have en viden, som ikke må slippe ud, selv om kollegerne spørger og spørger, synes tillidsrepræsentant på Star Pipes A/S Sven Åge Laursen. konkurs, lukning Sven Åge Laursen har forsøgt at få Star Pipes ledelse til at lave en jobbank, hvor virksomhedens medarbejdere kan reklamere for sig selv. Men ønsket er skudt ned på grund af mangel på penge. Mest irriterer det ham dog, at der ikke er en fratrædelsesordning til kollegerne. Selv om de kender virksomhedens økonomiske situation, håber mange, at der alligevel bliver lidt ikke mindst fordi medarbejdere på to andre virksomheder, der er lukket i nærområdet, har fået mellem og kroner. - Det er jo træls, at jeg ikke kan leve op til det. Men jeg har ikke givet op. Der er stadigvæk nogle muligheder, der ikke er prøvet af endnu, fastslår Sven Åge Laursen. Praktisk vejledning LO har i samarbejde med en lang række fagforbund udarbejdet Håndbog om lønmodtagernes rettigheder og muligheder ved virksomhedslukninger og virksomhedssalg. Håndbogen er en praktisk vejledning til tillidsrepræsentanten. Bogen redegør blandt andet for, hvilke konkrete rettigheder de ansatte har i forhold til eksempelvis fratrædelsesgodtgørelse, efteruddannelse, frihed til at søge job, mens man stadig er ansat, ferie i opsigelsesperioden m.m. Håndbogen kan downloades fra LO s hjemmeside _2007virksomhedslukninger.pdf Tre gode råd fra CO-industri, når virksomheden lukker - Søg vejledning i den lokale fagforening eller i CO-industri - Skab et netværk, hvor I kan tale om faglige, sociale og menneskelige udfordringer - Husk på dig selv. Der er også et liv bagefter. CO-Magasinet side 4-5

6 Af Dorthe Kragh Foto Alex Tran Sikkerhedsrepræsentanten Den moderne sikkerhedsrepræsentant er klemt fra flere sider. Kolleger, le vidt forskellige forventninger til sikkerhedsrepræsentantens rolle Sikkerhedsrepræsentanten kommer i stigende grad i klemme mellem de mange parter, som har interesse i virksomhedens arbejdsmiljø. I mange virksomheder har arbejdsmiljøet fået en så strategisk betydning, at arbejdsmiljøet bliver flyttet væk fra sikkerhedsrepræsentanten (SR) og arbejdslederen og ind på chefgangen. Det betyder eksempelvis, at ledelsen pludselig er involveret i arbejdet med at reducere antallet af arbejdsulykker. Kunderne kræver nemlig ofte, at der er opmærksomhed på, om medarbejderne bliver behandlet ordentligt, og om der er styr på arbejdsmiljøet. - Arbejdsmiljøet er ikke længere noget, man ordner internt. Nu er medarbejderne kun en blandt mange andre interessenter. Men sikkerhedsorganisationen (SiO) kan let få problemer med at rumme alle de andre interessenter, som virksomheden også skal pleje. Så opstår der konflikter, og det smitter af på, hvordan den enkelte SR opfatter sin rolle, forklarer seniorforsker Johnny Dyreborg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Han har forsket i, hvordan håndteringen af sikkerhed og omverdenens krav tackles i byggebranchen, og han mener, at SR i industrien står med lignende problemer. - SiO oplever, at den bliver hægtet af sikkerhedsarbejdet, eller som en SR udtrykte det arbejdsmiljøet er blevet for vigtig en sag at overlade til SiO, fortæller han. Fokus en fordel På Lindøværftet mærker Henning Staffe, der har været sikkerhedsrepræsentant i 28 år og medlem af hovedsikkerhedsudvalget i 18 år, at kunderne er blevet mere opmærksomme på arbejdsmiljøet samtidig med, at direktionen også har rettet fokus derhen. Men på det fynske skibsværft, hvor SiO er opbygget efter aftalemodellen, er det en fordel. - Jo mere kunderne spørger ind til arbejdsmiljøet, jo bedre muligheder har SiO for at arbejde på forkant med arbejdsmiljøet. Desuden mødes vi i de forskellige udvalg mindst en gang om måneden, og i hovedsikkerhedsudvalget sidder også produktionschefer, hvilket betyder, at de, som er med til at træffe beslutningerne, også sidder med pengene. Så vi har alle muligheder for at få indflydelse på beslutningerne, siger han. Men det er ikke kun direktionen, der presser SR, også HR-afdelingen er i stigende grad begyndt at varetage SR s arbejde. Det skyldes ifølge Johnny Dyreborg, at der er kommet større fokus på medarbejderen som en ressource. Arbejdsmiljø ses i stigende grad i et beskæftigelsesperspektiv, som et middel til at øge tilgængeligheden af arbejdskraft. - Det betyder, at når arbejdsulykker ses i lyset af fravær og tilbagevenden, så går det fra at være en sag for SiO til at være en sag for HR-afdelingen. Sikkerhed bliver et emne for samarbejdsudvalget, og dermed et forhold mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten (TR), siger han. Det behøver sikkerheden nødvendigvis ikke at blive dårligere af, men konsekvensen er, at SR kan opleve, at vigtige beslutninger om kollegernes sikkerhed bliver taget et andet sted. Fem roller i en Johnny Dyreborg peger på, at SR kan få mere indflydelse, hvis han formår at samarbejde med TR. Her har SR en vigtig rolle i at fastholde det langsigtede og forebyggende perspektiv i arbejdsmiljøarbejdet, sådan at fokus ikke kun bliver på fraværsstatistik. Egne forventninger til, hvilken rolle han skal spille, og kollegernes ønsker til, hvilke opgaver han skal tage sig af, er også med til at lægge pres på SR. - Der er en forventning om, at sikkerhedsrepræsentanten varetager en række funktioner, som ligger meget langt fra den firkantede arbejdsmiljølov, siger Anders Kabel, tidligere direktør i foreningen Arbejdsmiljørådgiverne og nu projektleder ved Byggeriets Arbejdsmiljøbus. Det betyder blandt andet, at sikkerhedsrepræsentanten skal balancere mellem fem vidt forskellige roller, som alle rummer en risiko for at lægge sig ud med kolleger og ledelse: Politibetjenten, der holder øje med, om arbejdsmiljøloven bliver overholdt. Her er der risiko for altid at være den, der har pegefingeren langt fremme, og det irriterer kollegerne. Frontkæmperen, der hele tiden går i kødet på direktøren med klager fra kollegerne og glemmer dialogen for at vinde kollegernes respekt. Amatørarbejdsmiljøekspert, der tages med på råd af ledelsen, når der skal købes nye maskiner, kemikalier eller udvikles. SR og SiO Sikkerhedsrepræsentanten (SR) udgør sammen med arbejdslederen en sikkerhedsgruppe, som skal kontrollere arbejdsmiljøet, vejlede medarbejderne og rådgive ledelsen om behov for forbedringer i virksomheden. Er virksomheden lille udgør de måske hele sikkerhedsorganisationen (SiO), men er virksomheden større, kan der være flere grupper samt sikkerhedsudvalg og et hovedsikkerhedsudvalg.

7 under pres else og kunder har alle Udviklingsagenten, der er talsmand for problemløsninger og baner vejen for forandringer blandt kollegerne. Afgørende for ledelsen, men rummer den risiko, at SR bliver opfattet som ledelsens mand. Vennen, der står parat med en skulder at græde ud ved, hvis der opstår problemer på jobbet eller privat. - Det er fem roller, som er svære at forene i én person, mener Anders Kabel. Ikke desto mindre er det nødvendigt, fortæller Henning Staffe: - En god SR er nødt til at kunne spille rollen som lidt af hver. Men vigtigst af alt er, at de aldrig sætter deres troværdighed over styr. Uanset hvad kollegerne løber ind i, skal de vide, at der er en, som kan hjælpe dem og rådgive dem, fastslår han. Samtidig peger han på, at det er strengt nødvendigt, at sikkerhedsrepræsentanten får opbygget et godt samarbejde med ledelsen, selv om det indebærer, at kollegerne ser skævt til én. Men Henning Staffe erkender, at det som nyvalgt er svært at finde sine egne ben som sikkerhedsrepræsentant. - Mange er skræmt til døde, når de starter. En ny mand skal lige prøves af. Derfor bliver mange nye SR til stikirenddrenge for sjakket med småting, som ikke er deres opgave, men skal klares af arbejdslederen, fortæller han. Anders Kabel mener, at det er nødvendigt, at den enkelte arbejdsplads tager konkret stilling til, hvad den vil med SR. - Man skal være omhyggelig med, hvilke opgaver man lader SR varetage, fordi det trækker ressourcer væk fra den arbejdsopgave, de er ansat til. Ingen af dem er arbejdsmiljøeksperter, men uddannet til noget helt andet. Det handler om at bruge sikkerhedsrepræsentanterne til det, de er bedst til, og så hente professionelle ind til at klare resten, siger Anders Kabel. På Lindøværftet er det kun en fordel, at kunderne blander sig i arbejdsmiljøet, mener sikkerhedsrepræsentant Henning Staffe. CO-Magasinet side 6-7

8 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Tid til at vælg 1. april er sidste frist for at beslutte, om det kommende år skal byde på fle Flemming Nielsen er ikke i tvivl. Pensionsopsparingen skal have en saltvandsindsprøjtning, når pengene fra fritvalgsordningen skal placeres. Den 45-årige tillidsrepræsentant fra Lillebælt Maskinværksted i Middelfart skal ligesom andre industriansatte inden den 1. april beslutte sig for, om han vil bruge sine penge fra fritvalgsordningen til mere fritid, mere i pension eller bare have pengene udbetalt på kontoen. Alle ansatte i industrien har fra 1. maj 2007 fået en Fritvalg Lønkonto. Herfra får de mulighed for at hæve et ekstra beløb ud over lønnen i forbindelse med ferie, søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage. De kan også vælge at bruge pengene til ekstra indbetaling på pensionen eller videreføre dem til udbetaling næste år. Fælles for de ansatte på både Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst er, at virksomhederne løbende indbetaler til kontoen. 1. maj 2007 blev der indbetalt 0,5 procent af den ferieberettigede løn på en konto til hvert enkelt medlem. Beløbet blev forhøjet til 0,75 procent den 1. maj 2008 og per 1. maj 2009 bliver beløbet hævet til en procent. Øvrige beløb på kontoen er afhængige af, hvilken af de to overenskomster den ansatte er på, og hvad den ansatte vælger at sætte ind. For de timelønnede er det aftalt, at søgnehelligdagsbetalingen erstattes af en fast indbetaling på fire procent på kontoen. Funktionæransatte og ansatte på funktionærlignende vilkår har fuld løn på søgnehelligdage og derfor ingen søgnehelligdagsbetaling at sætte ind på kontoen. De ansatte på begge overenskomster skal desuden en gang årligt, og inden 1. april, vælge, om de vil beholde deres feriefridage til den aftalte betaling, eller om beløbet helt eller delvist skal indgå på fritvalgkontoen. For hver feriefridag kan der sættes et beløb svarende til 0,5 procent af lønsummen ind på kontoen. Derfor kan beløbet på kontoen variere lige fra omkring en procent og op til 7,5 procent af lønnen i Hårdt tilkæmpede feriefridage Flemming Nielsen, der er medlem af Dansk Metal, kunne dog ikke drømme om at bruge sine fem feriefridage på andet end at holde fri. - Vi har kæmpet os til den sjette ferieuge, så skal vi da ikke stå klar til at sælge den igen. Jeg vil ikke sælge mine feriefridage for penge. Jeg ønsker mere fritid og har penge til en rimelig levestandard, siger han. Men den sidste procent skal gå til pensionen, som det også er sket de foregående år. - Vores pensionsordning gennem overenskomsten har været længe undervejs med at nå et niveau, hvor vi kan spare op til en acceptabel levestandard, når vi bliver ældre. Derfor synes jeg, at jeg har et efterslæb, som jeg gerne vil hente ind. Som det ser ud nu med stigende ledighed, er det også bare med at spare op, mens det er muligt, mener Flemming Nielsen. Blandt sine syv kolleger vurderer han, at cirka halvdelen bruger den ene procent til pensionen. Det er især de ældre kolleger, som træffer det valg, mens de unge hellere vil bruge pengene her og nu. De vælger også gerne at veksle feriefridagene til kontanter. - Jeg har dog på et klubmøde opfordret alle til at bruge deres feriefridage, nu hvor det kan knibe med arbejde, fortæller Flemming Nielsen. Hans erfaring er, at det ofte kniber for kollegerne at få læst de informationer, som bliver sat op på opslagstavlen. Derfor lægger han gerne et par fagblade og nogle pjecer i frokoststuen, så kollegerne kan få input på den måde. Tillidsrepræsentant Flemming Nielsen på Lillebælt Maskinværksted er ikke i tvivl om, at hans Fritvalg Lønkonto skal bruges på pension og feriefridage. Samtidig har han sammen med lønningskontoret personligt delt til- og fravalgsbrevet ud til de enkelte kolleger, hvilket ofte giver anledning til en snak om valgmuligheder og ønsker. Men generelt er hans opfattelse, at kollegerne har godt styr på mulighederne i fritvalgsordningen. Pak efter behov Selv om valget for mange er ganske enkelt, så rummer fritvalgsordningen et utal af muligheder for at sammensætte en pakke, der passer til den enkelte. Pension, feriefridage og rede penge kan kombineres på kryds og tværs, så elementerne passer til den enkeltes liv netop nu, og næste år kan der pakkes om, hvis situationen har ændret sig. Det betyder for eksempel, at

9 e re fridage, flere penge eller mere i pension børnefamilien i år kan vælge at få fem feriefridage plus to ekstra fridage med fuld løn, mens den pensionsbevidste kan forøge sin pensionsopsparing med 3,5 procent af den ferieberettigede løn. Den nyuddannede har måske lavvande på bankkontoen og vælger derfor at få 2,5 procent af pengene udbetalt, mens den sidste procent skal bruges til at sætte skub i pensionsordningen. Det er altså helt op til den enkelte lønmodtager, hvordan pengene skal bruges, og en arbejdsgiver kan ikke forlange, at alle tager feriefridage, fordi ordretilgangen til virksomheden er faldende. Vælger man feriefridage, kan det dog være en god idé hurtigst muligt at få sat dato på dagene sammen med arbejdsgiveren, da hun har mulighed for at varsle feriefridage, hvis der opstår huller i produktionen. Alle feriefridage skal afholdes inden for ferieåret. Det kan altså ikke lade sig gøre at skubbe dem til næste år. Til gengæld kan feriefridagene omsættes til kontanter, hvis det af en eller anden grund ikke har været muligt at afholde dem. Efter den 1. maj 2010 har lønmodtageren to uger til at gøre sit krav om udbetaling gældende. Overskrider han den frist, er pengene tabt. Vælger han til gengæld at fravælge feriefridagene og spare pengene op på sin Fritvalg Lønkonto, kan pengene stå der, så længe han ønsker. Og næste år kan det være, at valget er et helt andet. Fritvalg Lønkonto: Per 1. maj 2009 kan der maksimalt indestå følgende på din Fritvalg Lønkonto: Timelønnet Funktionærer/funktionærlignende vilkår Søgnehelligdagsbetaling 4,0% ---- Løbende indbetaling 1,0% 1,0% Feriefridage 2,5% 2,5% I alt 7,5% 3,5% CO-Magasinet side 8-9

10 Af Tine Bjerre Larsen Foto Henrik Kastenskov Da klodserne faldt på plads Der var varslet outsourcing og massefyringer, men i stedet lykkedes det Lego at vende underskuddet og beholde medarbejderne Det var længe før finanskrisen, at stemningen var helt i bund på Lego. Virksomheden havde varslet outsourcing og massefyringer, og der var stor utryghed blandt medarbejderne, men samtidig også en stærk tro på, at de kunne klare skærene, hvis bare de holdt sammen og kæmpede, husker tillidsrepræsentant Aage Vest Boddum. - Der var planer om outsourcing af dele af produktionen til Ungarn og Tjekkiet. Chokket var stort, da vi fik at vide, at 900 medarbejdere skulle afskediges. Nogle søgte væk, og under den periode oprettede vi Fremtidshuset, som var et tilbud til medarbejdere om hjælp og vejledning i forhold til afskedigelser og nyt job, forklarer Aage Vest Boddum. Heldigvis blev massefyringerne aldrig en realitet. Udflytningsplanerne var skrinlagte, Tillidsrepræsentant Aage Vest Boddum fortæller, at det på Lego var planen at fyre 900 ansatte, men massefyringerne blev aldrig en realitet. Tillidsrepræsentant Villy Christiansen fra Rynkeby Foods har sendt TR-stafetten videre til Legokoncernen i Billund for at høre, hvordan de har klaret sig igennem krisen med underskud, outsourcing og massefyringer. Aage Vest Boddum blev tillidsrepræsentant for et halvt år siden, men var forinden sikkerhedsrepræsentant og medlem af bestyrelsen i Metals lokalafdeling. fik medarbejderne at vide i 2008, og sidste år overtog Lego produktionen i Ungarn og Tjekkiet fra sin tidligere samarbejdspartner. - Det fortæller mig, at vi teknologisk godt kan være med. I dag er vi næsten de samme medarbejdere, men præcis hvordan operationen er lykkedes, ved jeg ikke. Vi ændrede processer, sparede hvor vi kunne, og i den forbindelse kom mine kolleger med mange gode ideer til smartere arbejdsgange. Vigtigt at bevare roen At man valgte at koncentrere sig om den gamle legoklods, viste sig at være rigtigt klogt. - Det har haft stor betydning, at det er lykkedes os at lave de rigtige Legoæsker. Vi er en speciel virksomhed på den måde, at trefjerdedele af produktionen bliver solgt lige før jul, så det kan næsten føles som et spil i lotteriet. Ellers har Aage Vest Boddum desværre ingen enkel opskrift på succesen. Han tror, at det er vigtigt at bevare roen på arbejdspladsen og sørge for at skabe tryghed ved at tale med kolleger om aftrædelsesordninger, uddannelse og jobmuligheder. Det er nogle af hans opgaver som tillidsrepræsentant, men han passer stadig sit job på værkstedet med at lave reservedele til støbeforme. - Jeg tager mig hver dag af de problemer, mine kolleger kommer med. Både når de beder mig hjælpe med at lave et eller andet eller når det gælder private ting som eksempelvis skilsmisse, siger Aage Vest Boddum, der ikke mener, at man skal undervurdere betydningen af tillidsmandsjobbet. - Inden jeg stillede op og blev valgt, prøvede vi at være uden tillidsrepræsentanter på metalområdet i to-tre måneder. Det går slet ikke i så stor en virksomhed, for så har medarbejderne ikke noget talerør over for ledelsen. Jeg synes allerede, at jeg har gjort en forskel. Aage Vest Boddum har tidligere været sikkerhedsrepræsentant i et par år og også siddet i bestyrelsen i den lokale afdeling.

11 Af Dorthe Kragh Nordeuropa på arbejdsfordeling Arbejdsfordeling bliver i mange lande brugt for at forhindre fyringer under den økonomiske krise svenske metalarbejdere er arbejdsløse, og yderligere personer er varslet om en mulig fyring. Det er den triste baggrund for, at metalarbejderforbundet i Sverige, IF Metall, har indgået en rammeaftale med tre arbejdsgiverorganisationer om muligheden for at indføre arbejdsfordeling. Den svenske model betyder, at arbejdsgiverne, hvis der kan opnås lokal enighed om det, har mulighed for at sende medarbejderne hjem på en arbejdsfordelingsordning, hvor medarbejderen får mindst 80 procent af sin oprindelige løn for den hjemsendte tid. Lønnen under hjemsendelsen betales udelukkende af arbejdsgiveren. Og hvis man kan blive enige om det lokalt, kan ordningen også bruges til uddannelse. Aftalen indebærer, at arbejdsgiveren højst kan sende medarbejderne på arbejdsfordeling eller uddannelse 20 procent af arbejdstiden. Ønsker arbejdsgiveren at hjemsende medarbejderne i længere tid, er det til fuld løn. Aftalen udløber den 31. marts 2010, men den kan opsiges med tre måneders varsel. Hvis den centrale rammeaftale opsiges, vil alle de lokale aftaler også ophøre. Sverige har tidligere haft samme muligheder for arbejdsfordeling, kaldet permittering, som i Danmark, hvor hjemsendte lønmodtagere får dagpenge svarende til procent af gennemsnitslønnen i forbindelse med arbejdsfordeling. Den svenske ordning blev dog afskaffet i 1990 erne, og trods pres fra fagbevægelsen vil den borgerlige regering ikke genindføre den. sine medarbejdere på arbejdsfordeling i op til 13 uger, hvor medarbejderne får dagpenge. I Finland kan parterne på en arbejdsplads blive enige om at deles om arbejdet, hvis der er rimelig udsigt til, at virksomheden kan tilbyde fuld beskæftigelse inden for en bestemt tidsfrist. Oftest bliver medarbejderne hjemsendt en uge per måned eller et par dage om ugen på dagpenge, som svarer til procent af gennemsnitslønnen. Arbejdsfordelingen kan vare 90 kalenderdage eller 64 enkelte arbejdsdage. De norske lønmodtagere kan blive hjemsendt på to forskellige måder. Enten kan en del af medarbejderstaben hjemsendes i en periode på indtil et år på dagpenge. I Norge svarer dagpengesatsen til 62,4 procent af gennemsnitslønnen. Eller ved at en større medarbejdergruppe hjemsendes i kortere perioder for eksempel to eller tre dage om ugen eller hver anden uge. Hvis hjemsendelsen er under halvdelen af arbejdstiden på månedsbasis, får medarbejderne ingen økonomisk kompensation. De norske forbund arbejder derfor på at få sat grænsen ned til 20 procent, hvilket svarer til en dag om ugen. Længere mod syd i Tyskland kan der indføres korttidsarbejde, hvis den enkelte lønmodtager står til at miste mere end 10 procent af sin månedsløn ved en reduktion af arbejdstiden. Typisk får lønmodtagerne en kortere arbejdsdag, eller de bliver hjemsendt en eller to dage om ugen eller en uge per måned på dagpenge, som svarer til 68 procent af den mistede løn. Hvis medarbejderne bliver sendt på uddannelse, får de 100 procent af lønnen. I forbindelse med den økonomiske krise er den tyske tidsbegrænsning på korttidsarbejde blevet forlænget til 18 måneder. Med eller uden dagpenge Arbejdsfordeling på dagpenge er ellers typisk den måde, vores nabolande rækker en hjælpende hånd til virksomheder i knibe. I Danmark kan en arbejdsgiver hjemsende CO-Magasinet side 10-11

12 Af Erik Kristensen Foto Simon Lautrop Fingrene nede Arbejdsmiljørepræsentant Kurt Jørgensen vil mærke produktionens støj og deltager i planlægning af virksomhedens indsats for bedre arbejdsmiljø og Hvis man bruger mere end tyve procent af sin tid på at være arbejdsmiljørepræsentant hos Novozymes, så er det på tide at få valgt en ekstra repræsentant, der kan tage nogle af opgaverne, fortæller Kurt Jørgensen. - Vi vil ikke have fuldtidsansatte på arbejdsmiljø- og sikkerhedsområdet. Som arbejdsmiljørepræsentant skal man have fingrene nede i suppen, siger Kurt Jørgensen, der i 12 år har været en af de 90 arbejdsmiljørepræsentanter i Novozymes' danske afdelinger. Han sidder også i virksomhedens Arbejdsmiljøråd. Derfor må han erkende, at de tyve procent ikke holder for hans eget vedkommende. Han bruger nemlig procent af sin arbejdstid på arbejdet i rådet. - Men jeg gør, hvad jeg kan, for at blive i produktion. Ellers kommer man for langt væk fra de daglige problemstillinger. Han er på fast daghold på gæringsfabrikken i København. På det daglige morgenmøde klokken syv lægger man planerne for dagens produktion. Dér byder han ind på opgaver, som kan forenes med hvervet som arbejdsmiljørepræsentant det man mange andre steder kalder sikkerhedsrepræsentant. Værdi for pengene Netop nu er Kurt Jørgensen i færd med at udarbejde et powerpoint-foredrag, der skal bruges til at fortælle kollegerne om det seneste års systematiske arbejde med at reducere støjgener hos Novozymes. I løbet af 2007 og 2008 kortlagde Novozymes støjniveauet i alle danske afdelinger, så man kunne vurdere, hvor det bedst kan betale sig at gøre en indsats. Målet er at sænke støjbelastningen generelt. Kampagnen har allerede udløst en del forbedringer, også for Kurt Jørgensen, der arbejder mellem gæringsfabrikkens store maskiner, hvor alle skal bære høreværn. - Det er jo irriterende, men det bliver meget svært at få støjniveauet i fabrikken ned, så høreværn ikke er nødvendige. Men der er for nylig blevet opsat støjdæmpende plader, såkaldte absorbenter. - Projektet til fem millioner kroner har reduceret det maksimale støjniveau så meget, at det inde i øret betyder en halvering af belastningen i det skadelige område, fortæller Kurt Jørgensen. Novozymes blev nomineret til Arbejdsmiljørådets ArbejdsmiljøPris 2008 i kategorien støj for sin systematiske indsats for at reducere støjbelastningen. Og støjprojektet kører videre, oplyser Kurt Jørgensen. - Det er dyre foranstaltninger, og det tager sin tid. Indsatsen skal nøje vurderes, for man kan hurtigt smide penge ud uden at få meget for dem. Ikke altid klap på skulderen Kurt Jørgensen skal vise sin powerpointpræsentation for kollegerne på den næste såkaldte D-dag, hvor holdet ikke indgår i produktionen. Sådan én har de hver 15. uge. Den bruges ofte til undervisning i emner, der spænder fra ny viden om gæringsprocesser til sikkerhed. Denne gang er indsatsen mod støj på programmet. - Vi vil ikke have, at nogle bliver syge af at gå på arbejde. Alle skal tage stilling til støj og andre sikkerhedsproblemer man skal være Fakta om Novozymes Novozymes producerer enzymer og mikroorganismer til mange formål i blandt andet fødevareindustrien. Novozymes er en international virksomhed med danske afdelinger i Kalundborg, Bagsværd og København. Virksomheden beskæftiger omkring medarbejdere, heraf cirka halvdelen i Danmark. Navn: Kurt Jørgensen. Alder: 58 år. Fødested: Frederiksberg. Bopæl: Stege. Arbejdsplads: Novozymes afdeling i København siden Uddannelse: Elektriker. Fagforbund: 3F. Tillidshverv: Arbejdsmiljørepræsentant gennem 12 år, medlem af Novozymes Arbejdsmiljøråd i otte år og medlem af bestyrelsen for 3F Kongeåen i et år. Familie: Gift og har voksne, udeboende børn. Fritidsinteresse: Spiller billard med gamle kammerater, bruger en del tid i haven og en del tid på fagligt arbejde.

13 i suppen stress på sin egen krop det giver nemlig perspektiv, når han sikkerhed sin egen sikkerhedsleder og tage vare på sig selv. Samtidig skal vi have en sikkerhedskultur, hvor man kan spørge en kollega, om han ikke har glemt høreværnet eller sikkerhedsbrillerne, uden at det bliver opfattet som irettesættende, men som en gensidig hjælp, siger Kurt Jørgensen. Han erkender, at sikkerhed ikke altid er lige populær. Især er det vanskeligt at indføre brug af personlige værnemidler og besværlige procedurer, så kollegerne ikke kan gøre, som de ellers altid har gjort. Faktisk fik man først for alvor medarbejderne til at acceptere høreværn, da man tilbød flere forskellige typer at vælge imellem. Håndværkere fik eksempelvis høreværn med bluetooth, så de kunne bruge mobiltelefonen uden at tage høreværnet af. - Værnemidler er jo irriterende, og det er bedst, hvis man kan indrette miljøet, så de bliver overflødige. Det er selvfølgelig bedre at fjerne eller reducere støjen end at indføre høreværn, konstaterer Kurt Jørgensen, der husker reaktionerne, da han var med til at få indført tvungen brug af sikkerhedsbriller i produktionen. - Det scorede jeg ikke klap på skuldrene for. Men senere skete der en ulykke, hvor en kollega reddede synet, fordi han bar sikkerhedsbriller. Nu er det helt accepteret. Kollegerne med i miljøarbejdet For nylig har fællesklubben fået indført en ekstra uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanterne, når de har overstået arbejdsmiljøuddannelsen. Arbejdsmiljørepræsentanterne prøver at udvikle hver deres specialer selv har Kurt Jørgensen taget en del uddannelse i psykisk arbejdsmiljø. Novozymes har i 2007 og 2008 gennemført en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø i samtlige afdelinger. I Kurt Jørgensens afdeling gennemførte man efterfølgende en proces, hvor alle skulle notere tre gode og tre dårlige forhold. På en seminardag valgte medarbejderne seks problemstillinger og nedsatte arbejdsgrupper, der skulle udarbejde forslag til forbedringer. Et af emnerne var skiftehold. Kurt Jørgensen fortæller, at en del medarbejdere tidligere har forladt afdelingen på grund af skifteholdsarbejdet. Efter udvalgsarbejdet gik man over til blandet holddrift med både 8- og 12-timers vagter. - Ændringen var meget mod min vilje. Jeg syntes, det ville gå for meget ud over de sociale forpligtelser såsom familie og børn efter 12 timers arbejde. Men jeg måtte bøje mig for kollegernes ønsker, fortæller Kurt Jørgensen. - Jeg synes, det er meget overraskende, men jeg må konstatere, at det har forbedret det psykiske miljø. Det har stoppet faneflugten, én er endda vendt tilbage til afdelingen. Kurt Jørgensen er arbejdsmiljørepræsentant på Novozymes. Han er oppe på at bruge procent af arbejdstiden på arbejdsmiljøarbejde. CO-Magasinet side 12-13

14 Af Gitte Kvist Foto Ditte Valente Flere fædre vil på barsel Dansk Metal og 3F får flere og flere henvendelser fra mandlige medlemme til job og goddag til bleer for en periode Engang var fædre på barsel et særsyn. Især den slags barsel, hvor moren tog på arbejde og overlod pasningen af barnet til faren 37 timer om ugen. Men i dag er fædre med fyldte pusletasker med mos, bleer og skiftetøj blevet en mere almindelig del af gadebilledet. En af de fædre er 44-årige Arne Buhr. Han er automatikmekaniker hos Novo Nordisk, og for fem år siden skiftede han værktøj og kolleger ud med bleer og sutteflasker, da han i tre måneder var på barsel med sin lille datter Jo. - Med vores to første børn var det min kone, som tog hele barslen, men med nummer tre var det min tur. Det var helt naturligt for os, for min kone ville gerne i gang med at arbejde tidligere, fortæller Arne Buhr. Økonomisk var det ikke noget tab for familien. Hans arbejdsplads Novo Nordisk tilbyder nemlig ud over tre ugers fædrebarsel kort efter barnets fødsel også 32 ugers barsel med fuld løn til deling mellem forældrene. - Når det ikke gav os noget økonomisk tab, var beslutningen ligetil. Selvfølgelig skulle jeg på barsel, siger Arne Buhr. På trods af at han ikke var førstegangs-far, var det alligevel en overraskelse for ham, at hverdagen på barsel ikke levnede meget tid til andet end pasning af Jo. - Jeg havde troet, at der ville være tid til at lave en masse projekter derhjemme samtidig. Men det er hårdt arbejde at være på barsel. Bare man skal ud på en tur, er der jo tusinde ting, som skal pakkes, fortæller han. Stærk tilknytning Af samme årsag tror Arne Buhr også på, at en delt barselsorlov giver en bedre forståelse mellem forældrene, fordi de begge får prøvet roller som henholdsvis hjemme- og udearbejdende i forhold til det lille barn. - Jeg vil klart anbefale andre fædre at tage en lang barsel. De får et tættere forhold til deres barn og mærker på egen krop, at det at være på barsel ikke bare er at gå hjemme, siger Arne Buhr. Hans kollega hos Novo Nordisk Dennis Nedergaard vendte i februar i år tilbage til jobbet efter seks måneders barsel med sine tvillinger Bastian og Jonathan på nu 16 måneder. - Det har været super fedt. Jeg vil gerne tidligt knyttes til mine børn, så min barsel har slet ikke været et debatemne mellem min kone og jeg, fortæller 37-årige Dennis Nedergaard, som føler, at den intense barselsperiode har været guld værd. - Jeg er glad for at have haft de måneder med dem i stedet for kun at have set dem tre timer hver dag efter arbejdstid. Drengene har fået en stærk tilknytning til mig og er ikke længere morsyge. Inden jeg kom på barsel, gik de eksempelvis til hende, når de var kede af det. Nu kommer de oftest til mig, og det er fedt at opleve, fortæller Dennis Nedergaard. På Roskilde Universitetscenter er mandeforsker Kenneth Reinicke ikke overrasket over de to automatikmekanikeres valg. - Det er mænd, som har taget ansvar og som har en bredere opfattelse af det at være mand. De har tænkt, at de skal være på arbejdsmarkedet i mange år, hvorimod de kun har små børn i få år. Derfor vil de ikke snyde sig for barsel, vurderer Kenneth Reinicke. Maskulinitetsdræber I snit tager danske fædre 3,8 uger ud af 52 ugers barsel, men ifølge mandeforskeren bliver der flere og flere fædre, der ligesom de to automatikmekanikere vælger den lange barsel. Kenneth Reinicke er nemlig overbevist om, at forandringen i mænds indstilling er større, end tallene antyder. - Det er gået op for mange mænd, at de snyder sig selv, hvis de vælger barsel fra, og at der dermed også er noget at hente for dem i ligestilling. Det er ikke en maskulinitetsdræber længere, vurderer han. Hos Dansk Metal oplever ligestillingskonsulent Anne-Lise Nyegaard, at medlemmer i disse år er i en slags bevidstgørelsesfase, hvor muligheden for barsel alene med børnene er et emne, som bliver vendt og overvejet blandt de mandlige medlemmer. - Jeg har en positiv fornemmelse ud fra alle de henvendelser, vi får. Vi har også haft meget fokus på fædre og barsel, hvilket har givet en øget bevidsthed om muligheden og rettighederne, fortæller hun. Dansk Metal har dog ingen tal på, hvor mange af forbundets mandlige medlemmer der vælger at tage en længere barselsorlov. - Det er ikke voldsomme skridt, vi ser, men jeg tror på, at andelen af mandlige medlemmer, som tager en lang barsel, langsomt vil flytte sig i takt med den øgede accept og information, vurderer hun. Barsel? Naturligvis Heller ikke 3F ligger inde med tal for, hvor mange af de mandlige medlemmer som tager en lang barsel. Ligestillingskonsulent Marianne Bruun fortæller, at forbundet dog på linje med Dansk Metal oplever en stigende interesse fra mandlige medlemmer i form af henvendelser. - Det var også mændene, som selv rejste barsel som et krav ved de seneste overenskomstforhandlinger. Der er sket et generationsskifte, og de unge er interesserede i at være mere på som fædre, end deres egne fædre har været, forklarer Marianne Bruun. Da Arne Buhr for fem år siden var på barsel, mødte han blandede reaktioner. På jobbet var der flere ældre kolleger, som gav udtryk for, at det var noget mærkeligt noget, at han holdt barsel, mens jævnaldrende og yngre kolleger var positivt stemte.

15 r, som er interesseret i at sige farvel I dag, hvor Arne Buhrs kollega Dennis Nedergaard lige er vendt tilbage efter barsel, har der slet ikke været rynkede øjenbryn over barslen. - På Novo er barsel noget, som vi mænd tager, konstaterer Dennis Nedergaard. Et kig ud i Norden viser, at Danmark er det eneste land, som ikke har øremærket barsel til fædre, hvor mødrene ikke kan være hjemme samtidig. I Norge har fædre fire ugers barsel, i Sverige er tallet otte uger og i Island har fædrene 12 ugers barsel. - Det handler ikke kun om, at mænd skal tage sig sammen, og myndighederne skal lovgive. Det handler i høj grad også om relationen mellem kønnene og det monopol, som kvinder har haft på barsel, så der er modstand og træghed mange steder fra. En øremærket barsel, som kvinder ikke kan tage, vil gøre, at der ikke er mere at rafle om. Det er en win-win situation, mener mandeforsker på RUC Kenneth Reinicke. Ved industriens overenskomstforhandlinger i 2007 blev der aftalt tre ugers øremærket forældreorlov til mænd. Der er gang i børneværelset hos 44-årige Arne Buhr fra Novo Nordisk. For fem år siden var han på tre måneders barsel med sin datter Jo. På billedet ses i blomstret kjole datteren Jo og med lilla bluse datteren Emma. Helt til venstre i billedet er veninden Clara (i sort), mens veninden Freya står bagerst i grå bluse. Arne Buhrs store dreng ville ikke være med. CO-Magasinet side 14-15

16 Af Bodil Rohde Foto Alex Tran Supersparere på Fyn På Kverneland og Lindø er det medarbejderne, der for alvor har sat gang i energibesparelserne På Kverneland Group Kerteminde A/S har Metals tillidsrepræsentant Rameesh Thirugnanasambanther fået et ekstrajob. Han er blevet koordinator på et særligt energispareprojekt, som skal bringe fabrikkens elforbrug ned, og helst så det kan mærkes, inden FN holder klimakonference i København til december. - På et SU-møde foreslog jeg, at vi for alvor fik sat gang i energibesparelserne på fabrikken. Det var der opbakning til fra samarbejdsudvalget, og jeg blev udnævnt til koordinator på projektet. Det handler om at spare på strømmen der, hvor det umiddelbart kan lade sig gøre. For eksempel ved at slukke lys og lamper og små maskiner, når de ikke er i brug, eller når man går til frokost i kantinen, fortæller han. Rameesh Thirugnanasambanther er medlem af Dansk Metal, og han er tillidsrepræsentant for 40 kolleger inklusive otte lærlinge i Kvernelands udviklings- og værktøjsafdeling. Første skridt på vejen er at få dannet en gruppe med folk fra alle afdelinger i produktionen, og udover hans egen er det maskin-, montage-, svejse- og overfladebehandlingsafdelingerne samt reservedelslageret. Gruppen skal sætte gang i besparelserne og være med til at skærpe bevidstheden om, at det nytter noget at spare på energien. - Vi er startet på et tidspunkt, hvor de fleste er sendt på fordeling i 13 uger, siger Rameesh Thirugnanasambanther. Det er 216 ud af de 248 ansatte i produktionen. Kun 35 arbejder på fuld tid, og heraf er de fleste i min afdeling. Men når virksomheden har problemer, bliver besparelserne endnu vigtigere. Medarbejdersucces på Lindø Inspirationen til energiprojektet har Rameesh Thirugnanasambanther hentet på Lindøværftet. Her blev der sidste år sat en kampagne i gang, som startede med, at 70 medarbejdere var på kursus for at lære om energibesparelser. De har givet deres nye viden videre til kollegerne, som har kunnet Tillidsrepræsentant Rameesh Thirugnanasambanther er koordinator på et nyt energispareprojekt på Kverneland. bruge den i det daglige arbejde. Resultatet er, at værftet i løbet af et halvt år har sparet det, der svarer til 1540 husstandes forbrug af el på et helt år. - Det er helt klart inddragelsen af medarbejderne, som har gjort kampagnen til så stor en succes, siger fællestillidsrepræsentant Lars Hansen. Der har været arbejdet meget på at nedbringe energiforbruget i de sidste år, og det startede med, at brugen af lys blev reduceret på tidspunkter, hvor der ikke var ret mange på arbejde. Efterhånden har tekniske forbedringer også givet store energibesparelser. Men det afgørende i den nye kampagne er inddragelsen af medarbejderne. Det er deres indsats og viden om, hvor og hvordan der skal spares på energien, der virkelig har givet noget. Hvor meget medarbejderindsatsen har givet, er der ikke præcise tal på. Men den har i alle tilfælde været en væsentlig forøgelse af de besparelser, som er opnået ved hjælp af tekniske forbedringer i kampagneperioden. Ind i LEAN Nu er energibesparelserne lagt ind i sikkerhedsfolkenes runderinger i udvalgte områder. Men de kunne efter Lars Hansens mening også lægges ind i et LEAN-projekt, som er ved at blive startet på værftet. - LEAN-projektet indebærer, at vi får nogle mere medarbejderstyrede grupper, siger Lars Hansen. De skal blandt andet selv aftale hele den korttidsplanlægning, der foregår mellem arbejdsgrupperne. Det kunne sagtens lade sig gøre at lægge energibesparelserne ind i projektet, så de bliver en del af gruppernes område. Det vil også sikre, at der hele tiden er fokus på energien. LEAN-projektet bliver implementeret i værftets Hal Syd, hvor der er en halv snes arbejdsgrupper og omkring 250 medarbejdere. I første omgang bliver det et forsøgsprojekt, og det er endnu ikke endelig afgjort, hvad det kommer til at indeholde. På Kverneland samler Rameesh Thirugnanasambanther viden om, hvordan man kan spare på energien på en stor landbrugsmaskinfabrik. Det er et nyt område for ham og hans kolleger. Men han er ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes at få skruet ned for strømmen inden FNs klimakonference. - Det er også vigtigt at få nedsat CO2-udledningen. Det gælder vores fremtid, og den har vi alle et ansvar for, siger han.

17 Energisamarbejde med medarbejderne Målet med den energisparekampagne, der blev sat i gang på Lindøværftet sidste år, var at spare 10 procent på elforbruget svarende til det årlige forbrug i 2200 parcelhuse. Men allerede efter det første halve år af kampagnen var der sparet så meget på strømmen, at det svarede til forbruget i 1540 huse. Så nu er målet for besparelserne sat op til procent. - Kampagnen er gået over al forventning, og det skyldes i høj grad inddragelsen af medarbejderne, siger værftets miljøchef Morten Rohde. Der bliver investeret millioner i tekniske løsninger, som kan reducere energiforbruget, og det vil vi fortsat gøre. Men fremover skal der også laves energisamarbejde med medarbejderne. Det er det, der virkelig har givet noget i denne kampagne, siger han. To andre væsentlige faktorer er opbakningen fra værftets ledelse og den voksende bevidsthed om konsekvenserne af CO2- udledningen. - Det er klart, at der er økonomi i energibesparelser, men vi har lagt vægt på, at det lige så meget handler om miljø, bæredygtighed og klima, siger Morten Rohde. Stort tab på utætte slanger Som optakt til kampagnen var 70 medarbejdere heraf mange sikkerhedsfolk på kursus for at blive uddannet til supersparere med viden om, hvordan man forhindrer energispild. - Man skal især have fokus på lys, svejseværker, ventilation og trykluft, siger Morten Rohde. Hvis slanger, der bruges til trykluft og ventilation, er utætte og måske oven i købet er tilkoblet uden at blive brugt, spilder de en masse energi. For eksempel giver et lille hul på en millimeter på en trykluftslange, som hvisler luft ud hele døgnet året rundt, et spild, som svarer til en hel families årlige energiforbrug. Nu bliver utætte slanger lappet eller udskiftet, og der slukkes for svejseapparaterne, når de ikke er i brug. Værftets store projektører bliver slukket, når det er lyst, medmindre de bruges til bestemte typer arbejde. I produktionshallerne, hvor det kan være svært at finde en kontakt, sørger medarbejdere og arbejdsledere for en ordentlig guide til kontakterne. - I det hele taget er det overladt til folk selv at finde ud af, hvad der fungerer bedst i deres områder, siger Morten Rohde. Energibesparelserne kommer også med i de sikkerhedsrunderinger, som sikkerhedsgrupperne har på værftet. Lars Hansen, fællestillidsrepræsentant på Lindø, mener, at energibesparelserne kan lægges ind i et LEAN-projekt, som værftet implementerer. CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe Korea overtræder alle aftaler Forholdene for fagligt aktive i Korea bliver stadig værre. Det konstaterer en international mission til Korea udsendt af den internationale sammenslutning af fagforbund ITUC. Samtidig fastslås det, at Korea ikke lever op til sine forpligtelser om at overholde internationale aftaler om arbejdstagernes rettigheder. Regeringen har også undladt at gennemføre henstillinger fra FN s arbejdsorganisation ILO om at bringe lovgivningen i overensstemmelse med ILO-reglerne. ITUC s mission til Korea fandt sted efter henstilling fra Koreas sammenslutning af fagforbund KCTU, hvis tidligere præsident Lee Suk-haeng fortsat er fængslet efter en strejke i Et aftalt møde mellem landets arbejdsminister og den internationale delegation blev aflyst, og justitsministeriet nægtede i sidste øjeblik delegationen ret til at besøge Lee i fængslet. Det ventes, at de internationale fagforbund vil opfordre OECD til at genoptage overvågningen af landet og eventuelt indføre handelsrestriktioner for at få gang i en dialog med myndighederne. Ja til finsk sammenlægning Det finske metalarbejderforbund fortsætter i det TEAM-projekt, der forbereder oprettelsen af et stort finsk industriforbund fra Seks forbund er med i forhandlingerne, heraf er finsk metal og forbundet for ansatte i den kemiske sektor Kemifacket klart de største. Ved en medlemsafstemning i metalarbejderforbundet stemte 55,6 procent for. Stemmeprocenten var 26,5. Af stemmeberettigede stemte ja og nej. Metalarbejderforbundet holder ekstraordinær kongres i begyndelsen af juni i Tammerfors for at træffe den endelige beslutning om industriforbundet. Fagforeningsvalg efter Saddams love Den internationale faglige sammenslutning ITUC er dybt bekymret over de planlagte valg til Iraks fagforbund i marts. Valgene sker nemlig efter de juridiske rammer fra Saddam Hussein-regimets tid. De var i strid med de internationale regler om foreningsfrihed. Valget holdes eksempelvis efter en særlig lov, der forbyder ansatte i den offentlige sektor at danne fagforeninger. Og kun seks fagforeninger i den private sektor har fået tilladelse til at deltage. De er tilknyttet den irakiske føderation af fagforeninger, mens fagforeninger tilknyttet ITUC er udelukket. Også de tre nordlige kurdiske provinser er udelukket fra valget. ITUC s generalsekretær Guy Ryder siger, at de irakiske myndigheder er nødt til at sikre, at arbejdstagerne i Irak har de rettigheder, der gælder i ILO-konventionerne. Krise for bilindustrien Eksekutivkomiteen i den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF har på et ekstraordinært møde diskuteret konsekvenserne af den finansielle krise for bilindustrien. I en udtalelse fra mødet understreges det, at arbejdsgiverne har pligt til at forhandle, informere og høre fagforeninger og medarbejderrepræsentanter om vilkår, betingelser og konsekvenser før eventuelle beslutninger, der kan påvirke de ansatte og deres levebrød. Det er arbejderne, der uforholdsmæssigt har mærket konsekvenserne af krisen, hedder det. IMF opfordrer til en koordineret global indsats for vækstprogrammer, der kan beskytte arbejderne, sikre bedre opkvalificering og sikre mindre forurenende køretøjer. Master-uddannelse for fagforeningsfolk FN s internationale arbejdsorganisation ILO opfordrer fagforeningsmedlemmer til at søge ind på en ny international masteruddannelse om arbejdskraft og globalisering lanceret af Global Labour University i Der bliver fire kurser, der finder sted i Brasilien, Tyskland, Indien og Sydafrika. Fristen for ansøgninger til kurserne i Klip fra fagbladene Mange ordblinde kolleger Det gik ad helvede til i folkeskolen. Senere var jeg slagteriarbejder i 21 år, hvor kollegerne hjalp. Min daværende kone ordnede alt på skrift derhjemme, men det var skidetræls. Jeg følte mig dum. Jeg ville gerne læse højt for mine børn. Jeg kunne ikke, så jeg digtede historier ud fra tegningerne. Jeg meldte mig straks på kurset. I dag kan jeg klare alt det tager bare lidt længere tid. Men jeg er overrasket over, hvor mange af kollegerne der er ordblinde. Det er sku flot af Vestas. Rene Fjord, Vestas-lageret i Varde, i Fagbladet (3F). Han var en af de første 67 medarbejdere på Vestas, der har været på ordblindekursus og har fået bærbar computer med ordbank, scanner og læsepen. Nej til lønnedgang Det er ikke et godt tilbud, hvis din virksomhed foreslår, at du går ned i løn for at redde dit job. For er en virksomhed i forvejen derude, hvor den forsøger sig med den løsning, så er det typisk en virksomhed med så store problemer, at der ikke just står garanti bøjet i neon hen over jobbet. Derfor anbefaler vi også klart, at medlemmerne skal sige nej. For det er altså meget beskedent, hvad en lønnedgang blandt medarbejderne kan påvirke i det samlede regnskab, og det vil være helt atypisk, hvis man kan redde en virksomhed ved at gå ned i løn. Man kan vel højst give den kunstigt åndedræt i en periode. Næstformand Bjarne Nielsen i HK/Privatbladet (HK). Forbudte spørgsmål Det er utroligt, at arbejdsgiverne ikke tænker på helheden. Fremtidens arbejdsmarked afhænger af, at folk fortsat får børn. Så i stedet for at diskriminere folk, der vil have børn, så burde børn indgå som en helt naturlig del af en arbejdsplads. De forbudte spørgsmål har kønsmæssig slagside. Arbejdsgiverne er med til at fastholde det billede, at børn er kvindernes ansvar. Det er ødelæggende for ligestillingen på arbejdsmarkedet, og det bør arbejdsgiverne indse. Forbundsformand Gita Grüning i Teknikeren (Teknisk Landsforbund) om undersøgelse, der viser, at 30 procent af kvinderne ved jobsamtale ulovligt er blevet spurgt, om de snart vil have børn.

19 l fagbevægelse Tyskland og Indien er 1. april Til kurserne i Brasilien og Sydafrika 1. september Kurserne foregår på engelsk. Nærmere oplysninger om programmerne og ansøgningsskemaer kan ses på: Asbest-kampagne fortsætter Australiens fabriksarbejderforbund (AMWU) opfordrer den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF til at fortsætte kampagnen for et globalt forbud mod asbest. Opfordringen kom i forbindelse med åbningen af asbest-forskningscentret Bernie Banton i Australien, opkaldt efter Bernie Banton, der i flere år kæmpede mod asbest og døde i slutningen af 2007 af lungehindekræft. Han var blandt andet med i kampen mod James Hardie-koncernen, der i årevis forsøgte at undgå sit juridiske og moralske ansvar over for asbest-ramte ved at flytte værdier for 1,3 milliarder dollar (7,5 milliarder kroner) fra Australien til Holland for at undgå krav om kompensation. Efter seks års kamp lykkedes det at få James Hardies aktionærer til at godkende en kompensation på 4 milliarder dollar til de mange tusinde, der er ramt af asbest-skader. - Desværre bliver arbejdstagere i hele verden fortsat udsat for asbest hver eneste dag. Der er intet forbud i det meste af Asien, og asbest-producenter i Canada og Rusland presser på for at få øget brug af asbest, sagde Julius Roe, formand for AMWU, ved åbningen af centret. Tusinder i protest mod GM-lukninger Mange tusinde ansatte ved den amerikanske bilkoncern GM s afdelinger i Europa demonstrerede i slutningen af februar mod bebudede massefyringer. Omkring deltog i en demonstration i den svenske by Trollhättan, hvor den GMejede Saab-fabrik er i farezonen. I den tyske by Rüsselheim demonstrerede mennesker under parolen Yes, we can mod truslen om lukning af Opel og Vauxhall-fabrikkerne. I Trollhättan gik demonstranterne i fakkeltog fra Folkets Hus til byens centrum. Blandt talerne her var blandt andre de svenske socialdemokraters formand Mona Sahlin og formanden for svensk metal Stefan Löffven, der krævede, at den svenske regering hindrer en lukning af Saab. Europæiske aktionsdage Den økonomiske krise og dens katastrofale følger for tusindvis af mennesker har ført til social uro og protestaktioner i blandt andet Grækenland, Letland, Island, Frankrig og Irland. I dagene maj er planlagt en række europæiske aktionsdage. Aktionerne støttes blandt andet af den europæiske sammenslutning af fagforbund ETUC. Der er foreløbig planlagt demonstrationer i Bruxelles, Berlin og Prag. Desuden er planlagt en demonstration i Spanien, men stedet er endnu ikke fastlagt. Protest mod højeret pensionsalder Det finske metalarbejderforbund fordømmer regeringens planer om at forhøje pensionsalderen. Beslutningen om højere pensionsalder skyder over målet og er forhastet. Med sine skattelettelser har regeringen selv skabt en situation, hvor statens udgifter skal dækkes med ansvarsløs låntagning. I 2008 og 2009 er skatterne nedsat med 2,9 milliarder finske mark (eller omkring 21 milliarder danske kroner). Og nu er pengene væk. Metalarbejderforbundet er vrede over den måde, regeringen har blandet sig i arbejdsmarkedspensionerne uden at høre arbejdstagernes organisationer, der sammen med arbejdsgiverne betaler pensionerne. - Det viser foragt for lønmodtagerne. En sådan sag burde have været på forhandlingsbordet, da man for bare nogle uger siden forhandlede om en indkomstpolitisk aftale. Regeringen lovede, at man på trepartsbasis ville behandle spørgsmål i forbindelse med arbejdslivet, men nu gør den sig skyldig i et billigt bedrageri, siger metalarbejderforbundet. Passivitet i regeringen Regeringen udviser en påfaldende passivitet set i forhold til indsatsen med bankpakkerne. Man havde vældig travlt med først at redde dem, der har mere end kroner i banken. Det lugter lidt af, at de ville redde sig selv: Der er ikke mange af vores medlemmer, der har kroner stående og da slet ikke de ledige. Dernæst skulle husejerne reddes med støtte til realkreditten. Hvornår ser vi en redningsaktion for beskæftigelsen? Det er nu, der skal handles inden ledigheden for alvor får bidt sig fast. Næstformand Jan Jensen i Elektrikeren (Dansk El- Forbund) om den stigende arbejdsløshed, der nu også rammer elektrikerne. Kanongodt initiativ Vejlederordningen er et kanongodt initiativ, som er en god indsprøjtning til det faglige arbejde. TR en er dynamoen og igangsætteren i det lokale arbejde og kan gennem mentorens inspiration få det skub, der skal til. Det er især vigtigt for de TR er, der er solo på en arbejdsplads. Vejlederens støtte kan også være medvirkende til at skabe større synlighed omkring TR ens arbejde. Med mere viden fremstår TR en med større selvsikkerhed og autoritet. Fællestillidsmand Niels Jørgensen, Domea, i Service (Dansk Funktionærforbund - Serviceforbundet) om Ejendomsfunktionærernes Fagforenings succes med en ordning, hvor tillidsrepræsentanter har deres egen vejleder. Nej til privathospital Mange af kollegerne sagde nej, da vi efter et halvt år som forsikrede fik mulighed for at melde os ud. Det var vores indtryk, at forsikringen intet var værd, når det handlede om virkelig kritiske sygdomme. Der var alt for mange forbehold i aftalen. Vi brød os heller ikke om, at forsikringen rokkede ved begrebet lige adgang for alle til sygehusene. Og vi fandt det absurd, at nogle af Mølholms læger havde jobbet ved siden af deres stillinger på hospitalet her i Vejle. Der har været stor utilfredshed med de seneste års nedskæringer og lovprisninger af skattestoppet. Tillidsrepræsentant John Rasmussen, Gumlink i Vejle, i Metal Magasinet (Dansk Metal) om sundhedsforsikringer. CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Danmark godkender endnu en ILO-konvention Danmark har tiltrådt ILO s konvention nummer 187 om arbejdsmiljø og er dermed det ottende land i verden, der ratificerer aftalen. Den udvikling er LO tilfreds med: - Konventionen om arbejdsmiljø er en af de otte konventioner, som LO har opfordret regeringen til at underskrive. Derfor er jeg meget tilfreds med, at Danmark nu har godkendt denne konvention, siger LO s internationale sekretær Marie-Louise Knuppert. Hun peger på, at Danmark i forvejen har en god arbejdsmiljøstandard. Derfor har konventionen kun betydning herhjemme som værn mod eventuelle fremtidige forringelser af arbejdsmiljøet. Til gengæld har det betydning internationalt, da Danmark er en af de første, der underskriver konventionen. - En ny konvention slår ikke igennem internationalt af sig selv, især ikke i udviklingslande. Når Danmark skriver under hurtigt, bidrager vi til at trække konventionen ind i de politiske diskussioner, siger LO s internationale sekretær. ILO-konventionen betyder blandt andet, at medlemslandene skal tage initiativer til at sikre et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø ved hjælp af en national arbejdsmiljøpolitik, et nationalt arbejdsmiljøsystem og nationale arbejdsmiljøprogrammer. Halvdelen af 3F'erne forventer fyringer Finanskrisen har ramt 3F'erne i troen på, at jobbet er intakt i fremtiden. Det viser en ny rundspørge lavet af Fagbladet 3F. Halvdelen af de adspurgte frygter, at der kommer fyringer på deres arbejdsplads inden for de næste seks måneder. - Det er et tydeligt signal til politikerne om, at det står helt galt til med ledigheden. Det er en direkte hån, at skattereformen tilgodeser de rige, mens de lavestlønnede går rundt og frygter en fyreseddel, siger Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand i 3F, til Fagbladet. Frygten for fremtiden kan skyldes, at mange virksomheder allerede har måttet fyre et stort antal medarbejdere på grund af finanskrisen. Det bekræfter rundspørgen. Der er ikke nogen tvivl om, at tiden er i krisens tegn, og derfor har 3F's forbundsformand et godt råd til alle, der frygter at få en fyreseddel. - Den enkelte skal melde sig ind i en faglig a-kasse, der ligger i deres nærområde, så de kan få personlig rådgivning og hjælp i en svær tid, siger Poul Erik Skov Christensen. Unge indvandrere klarer krisen Stik imod alle forventninger er unge indvandrere fra ikke-vestlige lande bedre til at holde fast i jobbet under den økonomiske krise end deres danskfødte kolleger på samme alder. Det skriver Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriets Jobindsats.dk stiger ledigheden hos unge under 30 år markant langsommere hos indvandrere fra ikke-vestlige lande end hos danske unge. På dagpengeområdet er ledigheden for danskere under 30 år fra juli 2008 til november 2008 steget med 40 procent, mens den for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget med 35 procent. På kontanthjælpsområdet, inklusive de svageste i matchgruppe fire og fem, er forskellen mere markant med en stigning på henholdsvis 15 procent for danskerne og blot tre procent for indvandrere og efterkommere. Kraftig stigning i ledigheden Ledigheden i Danmark stiger nu med raketfart. Fra december til januar steg ledigheden med knap personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Dermed er ledigheden i årets første måned nået op på personer, hvilket svarer til 2,3 procent af arbejdsstyrken. Det er mændene, som har oplevet den største stigning i ledigheden. Fra oktober til januar er mændenes ledighed steget med hele 37 procent, mens kvindernes ledighed kun er steget med 13 procent. Bornholm har den højeste ledighedsprocent med 4,7 procent ledige i januar 2009, mens København følger efter med 3,3 procent. Laveste ledighed har Nordsjælland med 1,7 procent. Tallene er korrigerede for sæsonudsving. Den kraftige stigning i ledigheden får Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE- Rådet) til at frygte, at Danmark allerede efter sommeren vil stå med arbejdsløse. Ifølge rådet er der ikke håb om en vending på arbejdsmarkedet før tidligst AE-Rådet mener heller ikke, at regeringens skattereform vil ændre væsentligt på billedet. I stedet er der akut behov for en vækstpakke med fremrykning af offentlige investeringer, ligesom der ligger en stor udfordring i at opkvalificere arbejdsstyrken til de uddannelseskrav, fremtidens arbejdsmarked stiller, påpeger AE-Rådet. Antallet af strejker ligger på rekordlavt niveau Antallet af strejker på det private arbejdsmarked har slået ny rekord i nedadgående retning. I fjerde kvartal 2008 var der i alt 28 overenskomststridige strejker, som resulterede i sammenlagt tabte arbejdsdage, og de involverede i gennemsnit knap 40 personer i 1,1 dage. Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Og det er det laveste omfang i et kvartal, siden DA begyndte at lave statistikken for 18 år siden. Syv af strejkerne i fjerde kvartal havde løn som tema, og de strejker gav i gennemsnit i alt 160 tabte arbejdsdage og involverede godt 23 personer uden økonomisk sikkerhedsnet danskere står reelt uden et økonomisk sikkerhedsnet, hvis de mister deres arbejde. De fleste danskere tror, at de altid kan få kontanthjælp, hvis de bliver fyret, og