Forord. Jeg vil gerne takke alle, der har deltaget i debatten om Kommuneplan Hans Toft Borgmester. Kommuneplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Jeg vil gerne takke alle, der har deltaget i debatten om Kommuneplan 2005. Hans Toft Borgmester. Kommuneplan 2005 1"

Transkript

1 Forord Kommunalbestyrelsen ønsker, at kommunens positive udvikling skal fortsætte samtidigt med, at de kvaliteter, som Gentofte allerede besidder, bevares. Kommuneplanen skal som et af Kommunalbestyrelsens redskaber være med til at sikre den fremtidige udvikling af kommunen. Kommuneplan 2005 blev enstemmigt vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26. september Kommunalbestyrelsen har med vedtagelsen af kommuneplanen besluttet, hvilke retningslinjer der skal gælde for udviklingen af kommunens hovedstruktur og for lokalplanlægningen. Derudover giver kommuneplanen et overblik over de aktiviteter og planlægningstiltag, Gentofte Kommune forventer at gennemføre i de kommende år, samt hvad der er gennemført siden den sidste kommuneplan blev vedtaget i Som noget nyt er kommuneplanen også udarbejdet som et digitalt værktøj. Dette skal ses som led i realiseringen af Kommunalbestyrelsens vision om en digital kommune, hvor borgerne har mulighed for elektronisk selvbetjening. En digital kommuneplan betyder i praksis, at alle interesserede fra en computer med internetadgang kan gå ind på kommunens hjemmeside og læse i kommuneplanen og dens enkelte dele. Det er bl.a. muligt at finde oplysninger om kommuneplanens retningslinjer ved hjælp af udpegning på et kort eller ved søgning på en adresse. Jeg vil gerne takke alle, der har deltaget i debatten om Kommuneplan Hans Toft Borgmester Kommuneplan

2

3 Indhold Indholdsfortegnelse side Forord 1 Indledning 4 Vision og fokusområder 7 Hovedstruktur 13 Bymønster 14 Befolkningsudvikling 16 Rammeændringer 18 Arealreservationer 24 Fremtidig byudvikling 24 Offentlig service 26 Forsyning 32 Trafik 33 Centerstruktur og detailhandel 34 Stationsnære områder 42 Kolonihaveområder 44 Bevaringsværdige bymiljøer og bebyggelser 46 Særlige områder 50 Kystnære områder 52 Rammer for lokalplanlægning 55 Indledning 56 Generelle rammer 58 Specifikke rammer 65 Redegørelse 121 Bydelsbeskrivelser 122 Befolkningsudvikling 148 Økonomiske nøgletal 152 Boligstruktur 154 Erhverv og beskæftigelse 157 Offentlig service 162 Forsyning 179 Trafik 181 Centerstruktur og detailhandel 185 Stationsnære områder 191 Agenda Hidtidig planlægning 194 Forhold til anden planlægning 197 Kommuneplan

4 Indledning Kommunalbestyrelsen har den 26. september 2005 enstemmigt vedtaget Kommuneplan 2005 for Gentofte Kommune endeligt. Forslag til Kommuneplan 2005 har været fremlagt til offentlig høring i perioden fra den 11. maj til den 6. juli I alt 6 skriftlige henvendelser indkom i høringsperioden. På baggrund af de indkomne bemærkninger har Kommunalbestyrelsen ændret det fremlagte Forslag til Kommuneplan 2005 på følgende punkter: Anden sætning i afsnit 7 under Hovedstruktur > Særlige områder ændres til der forefindes deklarationer om hegning med Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening som påtaleberettiget. Afsnittet om forurenede grunde under Generelle rammer suppleres med Der skal ligeledes indhentes forudgående tilladelse til bygge- og anlægsaktiviteter, jf. 8 i jordforureningsloven. Sidste sætning i første afsnit under Redegørelse > Offentlig service De to sidstnævnte skoler har også en gymnasieafdeling ændres til Copenhagen International School har også en gymnasieafdeling. Første afsnit efter tabellen under Redegørelse > Økonomiske nøgletal præciseres til Gentofte Kommune har dog ikke den fulde effekt af det højere beskatningsgrundlag, idet % af forskellen mellem Gentofte Kommunes beskatningsgrundlag og beskatningsgrundlaget i hhv. hele landet og hovedstadsområdet udlignes (tilføres) til andre kommuner. Redegørelsens afsnit om Kultur > Anlæg af historisk betydning suppleres med Flere steder i kommunen findes der synlige rester af Københavns Befæstning. Af markante anlæg kan nævnes Charlottenlund Fort og Garderhøj Fort. Derudover er der foretaget en opdatering af redegørelsens indhold, herunder afsnittet om befolkningsudviklingen og diverse kort, og enkelte redaktionelle ændringer. Kommuneplanen er udarbejdet i forlængelse af den Strategi for Kommuneplanlægningen som Kommunalbestyrelsen vedtog den 29. marts Strategien var i offentlig høring i 8 uger fra den 7. april til den 2. juni I høringsperioden indkom 5 henvendelser til strategien. Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. august 2004, at der ikke skulle foretages ændringer i den offentliggjorte strategi. Fuld revision af kommuneplanen Selve kommuneplanen består af to dele - dels en hovedstruktur, dels rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen ledsages af en redegørelse som indeholder en beskrivelse af forudsætningerne for planen. 4 Kommuneplan 2005

5 Som indledning til planen har Kommunalbestyrelsen ønsket at beskrive sine målsætninger for kommunens udvikling. Med Kommuneplan 2005 er der gennemført en fuld revision af kommuneplanen. Både hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen samt den tilhørende redegørelse er blevet behandlet. Samtidig er den nye kommuneplan blevet digital. Gentofte Kommune ønsker at være godt med i udviklingen af Den digitale forvaltning. På mange områder er der i Gentofte indført løsninger, der understøtter denne udvikling. Det er i naturlig forlængelse heraf, at også kommuneplanen er digital. Den grundlæggende struktur i rammerne for lokalplanlægningen blev skabt i den første kommuneplan for Gentofte Kommune, der blev vedtaget i Rammerne er efterfølgende blevet revideret hvert fjerde år og i forbindelse med kommuneplantillæg i de mellemliggende perioder. Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2005 ønsket en grundig revision af strukturen og indhold i rammerne. Målet har været, at rammerne er entydige og tilpasset til anvendelsen som grundlag for lokalplanlægningen. I Kommuneplan 2005 benyttes en systematik for rammerne, der udspringer af PlanDK2. Det er en ny måde at beskrive rammerne på, som på længere sigt forventes at blive en landsdækkende standard. Yderligere oplysninger Planloven Yderligere oplysninger Regionplanen kan ses på HURs hjemmeside Hvad siger loven om kommuneplanlægning? Kommuneplaner udarbejdes i henhold til planloven (Lov nr. 388 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, 11). Kommuneplanen er den sammenfattende plan for arealanvendelsen og bebyggelsesforhold i kommunen. Kommuneplanen må ikke stride mod: retningslinjer fastsat i regionplaner regler fastsat af Miljøministeren til varetagelse af landsplanmæssige interesser beslutninger efter en vandplan eller en Natura 2000-plan regler udstedt i medfør af Natura 2000-skovplan Ifølge planloven skal der foreligge en kommuneplan for hver af landets kommuner. Kommuneplanen udarbejdes med en 12-års tidshorisont (planperiode). Det er planlovens formål at sikre en sammenfattende planlægning. Denne planlægning skal forene de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Den skal desuden medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og planteliv. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen, her- Kommuneplan

6 under meddele på hvilken måde kommuneplanen vil blive revideret, eller om den vedtages for en ny 4-årig periode. En strategi kan i øvrigt offentliggøres, når Kommunalbestyrelsen finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Kommuneplanens opbygning og indhold Inden for rammerne af lands- og regionplanlægningen skal kommuneplanen fastlægge en hovedstruktur for hele kommunen og rammer for lokalplanlægningen i de enkelte dele af kommunen. Planen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. I hovedstrukturen angives de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen, herunder udbygning med boliger og arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative områder. I rammer for lokalplanlægningen fastsættes retningslinjer for indholdet af lokalplaner for de enkelte dele af kommunen, herunder anvendelse og omfang af bebyggelse, adgangs- og parkeringsforhold samt eventuelle bevaringsinteresser. Relaterede emner Henvisninger til sider i kommuneplanen skrives i grønne tekstbokse. Yderligere oplysninger Henvisninger til eksterne kilder skrives i gule tekstbokse. Redegørelsen omhandler forudsætninger og hensigter med retningslinjerne i kommuneplanens hovedstruktur og rammedel. Redegørelsen omfatter endvidere kommuneplanens forhold til den overordnede planlægning samt kommunens hidtidige planlægning. Kommuneplan 2005 for Gentofte Kommune ledsages derudover af afsnit om Kommunalbestyrelsens vision og valg af fokusområder for de nærmeste år. Dertil kommer en sammenfatning af kommuneplanens indhold, der har til formål at introducere læseren for hovedemnerne i kommuneplanen. I særlige tekstbokse henvises der under Relaterede emner til andre dele af kommuneplanen, mens der under Yderligere oplysninger henvises til hjemmesider, publikationer og andet, der ikke er en del af Kommuneplan Retsvirkninger Kommuneplanen har ikke en direkte bindende virkning for grundejerne, men ifølge planloven skal Kommunalbestyrelsen virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommunalbestyrelsens bygge- og anlægsvirksomhed må ikke stride mod kommuneplanens hovedstruktur eller rammer. Redegørelsen er retligt set en fortolkning, der handler om planens forudsætninger og hensigterne med retningslinjerne i hovedstrukturen og rammedelen. Redegørelsen er ikke bindende for Kommunalbestyrelsen og skal ikke vedtages som kommuneplanforslaget eller kommuneplanen. 6 Kommuneplan 2005

7 Vision og fokusområder Kommunalbestyrelsen vedtog enstemmigt Strategi for kommuneplanlægningen 2004 på et møde den 29. marts I strategien beskrev Kommunalbestyrelsen sin vision for Gentofte Kommune og behandlede en række indsatsområder. Kommunalbestyrelsen har efter vedtagelsen af kommuneplanstrategien haft strategiske drøftelser som led i budgetproces Den i budgettet fastlagte langsigtede strategi for kommunens udvikling samt Kommunalbestyrelsens oplæg til disponering af NESA-pengene beskrives i det følgende. Kommuneplan 2005

8 Vision og fokusområder Vision og fokusområder Kommunalbestyrelsen vedtog enstemmigt Strategi for kommuneplanlægningen 2004 på et møde den 29. marts I strategien beskrev Kommunalbestyrelsen sin vision for Gentofte Kommune og behandlede en række indsatsområder. Yderligere oplysninger Strategi for kommuneplanlægningen 2004 kan ses på kommunens hjemmeside under Planlægning eller fås på Rådhuset i Kommuneservice. Kommunalbestyrelsen har efter vedtagelsen af kommuneplanstrategien haft strategiske drøftelser som led i budgetproces Den i budgettet fastlagte langsigtede strategi for kommunens udvikling samt Kommunalbestyrelsens oplæg til disponering af NESA-pengene beskrives i det følgende. Kommunalbestyrelsens strategiske overvejelser Salget af aktierne i NESA har indbragt Gentofte Kommune ca. 3,6 mia. kr. efter afgiften til staten er betalt. Det betyder, at Gentofte Kommune står i en unik finansiel situation og har en enestående mulighed for at sikre kommunens fremtid som en forsat effektiv og veldreven kommune med et højt serviceniveau og lav skat. Kommunalbestyrelsen har et stort ansvar for at sikre, at kommunen bruger NESA-pengene på en god og fornuftig måde, som rummer helhed og sammenhæng, så de store midler bliver til gavn for alle kommunens borgere. Kommunalbestyrelsen har siden 1. april 2004 haft indgående drøftelser om en langsigtet og ansvarlig strategi for, hvordan NESA-pengene skal anvendes. Principper bag forslag til anvendelsen Forslaget til anvendelse af NESA-pengene bygger på følgende principper: Anvendelsen skal være til gavn og glæde for kommunens nuværende og fremtidige borgere. Anvendelsen skal bruges på aktiviteter, som er med til at sikre en effektiv drevet kommune med højt serviceniveau også i fremtiden, og som ikke resulterer i væsentlige stigninger i de årlige driftsudgifter. At Gentofte Kommune ikke optager lån til finansiering af store anlægsaktiviteter konkret betyder det, at en del af NESA-midlerne anvendes på ekstraordinær indfrielse af lån, og at der som udgangspunkt ikke optages lån i fremtiden. Forslagene til anvendelse af NESA-midlerne er inddelt i 12 fokusområder. Kommuneplan 2005

9 Vision og fokusområder Fokusområder Gentofte Kommune modtog 1. april 2004 ca. 6 mia. kr. for salget af kommunens aktiebeholdning i NESA. Heraf skal kommunen betale en afgift på 40 procent til staten. Salget af aktierne har således indbragt kommunen ca. 3,6 mia. kr. efter afgiften til staten er betalt. Heraf er anvendt ca. 0,5 mia. kr. på indfrielse af lån. Yderligere oplysninger Fokusområderne er nærmere beskrevet på kommunens hjemmeside under Budget og regnskab. Kommunalbestyrelsen har et stort ansvar for at sikre, at kommunen bruger NESA-pengene på en god og fornuftig måde, som rummer helhed og sammenhæng, så de store midler bliver til gavn for alle kommunens borgere. Siden salget af aktierne har Kommunalbestyrelsen haft indgående drøftelser om en langsigtet og ansvarlig strategi for disponeringen af NESA-pengene. Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budgettet for 2005 vedtaget et oplæg til disponering af NESA-pengene for det næste 10-år inden for 12 fokusområder. Hovedvægten er investeringer i modernisering og vedligeholdelse af kommunens bygninger, veje, fortove, cykelstier, kloakker og vandledninger, samt udbygning og modernisering af kommunes idræts- og fritidsfaciliteter. Vision Gentofte - et godt sted at bo, leve og arbejde Gentofte er en kommune med mange kvaliteter. Gentofte er en fuldt udbygget kommune, der er karakteriseret af en velfungerende bystruktur og mange grønne områder. Kommunen består af seks bydelscentre og kvarterer, som knyttes sammen ved hjælp af en god infrastruktur. Den stærkeste udbygning fandt sted i årene , men også i nyere tid er større områder blevet omdannet og bebygget. Der vil også i fremtiden være enkelte områder, hvor nybyggeri kan realiseres f.eks. i forbindelse med ændring af områdernes hidtidige anvendelse. Kommunens boligområder er generelt præget af høj kvalitet, og mange bygninger og anlæg er tegnet af anerkendte arkitekter og landskabsarkitekter. Det er Kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal bevares og udvikles som en smuk kommune - til glæde for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Gentofte er kendetegnet ved en høj beskæftigelse, og kommunens erhvervsstruktur er præget af mange mindre virksomheder samt enkelte store arbejdspladser. Inden for de seneste år har flere store virksomheder opført deres domiciler i kommunen, især i Tuborgområdet. Gentofte Kommunes opgaver er særligt koncentreret om de fire kerneområder: Pasning af småbørn, undervisning og fritidsordninger for skolebørn, idræt og fritid samt pleje og omsorg for ældre og handicappede. Kommuneplan

10 Vision og fokusområder Hertil kommer de sociale sikringsordninger samt sikring af infrastrukturen i form af veje, vandforsyning, spildevandsafledning samt renovation. Som borger i Gentofte har man mulighed for at få en god bolig, uddannelse, arbejde, et rigt kultur- og fritidsliv samt en tryg alderdom. Gentofte er en del af hovedstadsområdet og den centrale beliggenhed giver borgere og virksomheder mange fordele. Boliger Gentofte Kommune er en boligkommune, og denne status ønskes fastholdt. I alle planlægningsspørgsmål, fysiske som økonomiske, vil Kommunalbestyrelsen fastholde boligområdernes høje kvalitet. Kommunalbestyrelsen ønsker at leve op til traditionen for høj kvalitet i boligbyggeri. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at opretholde en centerstruktur og en skole- og institutionsstruktur, der tager sit udgangspunkt i, at relationerne til de enkelte boligområder er tættest mulige. Kommunalbestyrelsen vil fortsat regulere mulighederne for etablering af erhverv i boligområderne gennem kommuneplanen. Dels for at bevare boligområdernes kvalitet og dels for at styrke bydels- og lokalcentrene og dermed indirekte opretholde en af boligområdernes kvaliteter. Regionale muligheder Tæt på skov og strand Nær ved Københavns City Gode indkøbsmuligheder Mange arbejdspladser God infrastruktur Hurtig forbindelse til Sverige Kort afstand til international lufthavn En del af en Øresundsregion i kraftig udvikling Varierede uddannelsestilbud Talrige fritidsmuligheder Regionale kulturtilbud 10 Kommuneplan 2005

11 Vision og fokusområder Erhverv Kommunalbestyrelsen ønsker at satse på erhverv, der betjener borgerne og yder dem service. Endvidere satses der på erhverv, der skaber arbejdspladser for kommunens borgere og erhverv, hvis ansatte/udøvere bosætter sig i kommunen. Kommunalbestyrelsen ønsker, at erhvervsvirksomheder og erhvervsområder udformes med høj funktionel og visuel kvalitet. Grønne områder Det overordnede mål for kommunens grønne områder er, at sikre og videreudvikle områdernes kvaliteter, såvel de havekunstneriske som de natur- og miljømæssige. Centerstruktur og detailhandel Kommunens centerområder indeholder forskellige funktioner. Blandingen af og alsidigheden i disse funktioner er med til at sikre centerområderne som attraktive og velfungerende byområder. Kommunalbestyrelsen ønsker at opretholde og videreføre centerområdernes koncentration af publikumsorienterede funktioner. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at adgangsvejene til bydels- og lokalcentrene indrettes med størst mulig hensyntagen til cyklister og gående, og at der i centerudformningen og -indretningen tages udstrakt hensyn til bløde trafikanter samt tilgængeligheden for handicappede. Det skal være muligt at køre gennem strøggaderne i bil, og der skal være plads til den nødvendige parkering. Bybilledet i kommunens centerområder kan forbedres. Det er et mål, at handelsstrøgene har et rart og livligt bymiljø med arkitektonisk kvalitet i gadebilledet. For at opnå helhed i gadebilledet vil Kommunalbestyrelsen tilstræbe, at der bliver en klar linje og en sammenhæng i det offentlige byudstyr, og at der foretages en bevidst bearbejdning af belægning, belysning og beplantning. Butiksindehavere, erhvervsdrivende, ejere og foreninger kan også gøre en stor indsats. Når facaden skal renoveres, nye skilte og lys sættes op, skal det ske med respekt for bygningens arkitektur og detaljering og i harmoni med bybilledet. Der vil i de kommende år blive gennemført en fornyelse af bydelscentrene, hvor alle elementer tages op til behandling. Dette vil ske gennem modtagelse af ideer fra eksterne konsulenter samt inddragelse af borgerne og brugere af bydelscentrene. Kommuneplan

12 Vision og fokusområder Arkitekturpolitik Gentofte Kommune er rig på arkitektonisk interessante bygninger og bebyggelser samt karakterfulde grønne områder. Kommunen har endvidere frodige villakvarterer, travle bydelscentre og en attraktiv kyststrækning. Det er Kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal bevares og udvikles som en smuk kommune - til glæde for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Ofte har Gentofte Kommune været foregangskommune, når det har drejet sig om visionær planlægning og moderne byggeri. Yderligere oplysninger Arkitekturpolitikken kan ses på kommunens hjemmeside under Planlægning. Kommunalbestyrelsen vil også i fremtiden fremme muligheden for realisering af internationale arkitekturstrømninger og opførelse af nytænkende byggeri. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en arkitekturpolitik for at fremme forståelsen for og udbredelsen af god arkitektur i kommunen. I arkitekturpolitikken opstilles Kommunalbestyrelsens målsætninger som sejer og -forvalter, bygherre, myndighed og støttegiver. 12 Kommuneplan 2005

13 Hovedstruktur Kommuneplanens hovedstruktur er det helhedsbillede, Kommunalbestyrelsen sigter mod, bl.a. gennem styring af offentlig og privat anlægsvirksomhed. I hovedstrukturen fastlægges den fremtidige arealanvendelse, kommunens bymønster og centerstruktur, trafiksystem m.v. Hovedstrukturen fastholder i stor udstrækning de eksisterende forhold, bl.a. fordi kommunen er næsten fuldt udbygget. Hovedstrukturen beskrives inddelt efter hovedemner, der berører hele kommunen. Bymønster Befolkningsudvikling Rammeændringer Arealreservationer Fremtidig byudvikling Offentlig service Forsyning Trafik Centerstruktur og detailhandel Stationsnære områder Kolonihaveområder Bevaringsværdige bymiljøer og bebyggelser Særlige områder Kystnære områder I redegørelsen findes forudsætningerne for hovedstrukturen og en nærmere beskrivelse af bydelene. Kommuneplan

14 Hovedstruktur Bymønster Gentofte Kommune er et sammenhængende bysamfund, der igen er del af det vidtstrakte hovedstadsområde. En række topografiske træk danner dog et mønster, der opdeler kommunen i bydele. De store vejanlæg, jernbanerne, skovene og parkerne danner således skel mellem 7 bydele: Hellerup, Klampenborg-Skovshoved, Ordrup-Charlottenlund, Jægersborg, Gentofte, Vangede og Dyssegård. Alle bydelene er næsten fuldt udbyggede, og de fleste har indkøbscenter, bibliotek, institutioner og fritidsanlæg. Bydelene Hellerup og Ordrup-Charlottenlund udgør med hensyn til indbyggertal og centerstørrelser tyngdepunkter i kommunen. 14 Kommuneplan 2005

15 Hovedstruktur Oversigtskort Jægersborg Klampenborg - Skovshoved Ordrup - Charlottenlund Vangede Gentofte Hellerup Dyssegård KMS 1: Boligområde Centerområde Blandet bolig- og erhvervsområde Erhvervsområde Område til offentlige formål Rekreativt område Område til tekniske anlæg Lokalcenter Arealreservationer Bydelsgrænse Kommuneplan

16 Hovedstruktur Befolkningsudvikling En vurdering af ændringer i befolkningstal og aldersfordeling i planperioden er en vigtig del af kommuneplanen. Hvert år udarbejder Gentofte Kommune en befolkningsprognose, der beregner den forventede befolkningsudvikling for de kommende 12 år. Gentofte Kommunes samlede befolkning er på personer (1. januar 2005). Kommunens folketal har gennem de seneste 10 år været stigende, og denne tendens vil fortsætte frem til 2013, hvor befolkningstallet stabiliserer sig på lige godt personer. De demografiske udfordringer er: De 0- til 5-årige toppede antalsmæssigt i 2001 og vil være faldende frem til Der bliver derved behov for at tilpasse daginstitutionskapaciteten til et faldende børnetal. De 6- til 15-årige stiger fortsat og når et maksimum i 2011 for derefter at udvise en faldende tendens. Denne stigning er baggrunden for hele skoleudbygningsprojektet, der forventes afsluttet i Antallet af 16- til 24-årige vokser år for år, så der i 2017 vil være en tredjedel flere end i Skolebørn og unge er de største brugere af idrætsfaciliteter, og derfor vil væksten i disse grupper medføre et stigende pres på idrætsfaciliteterne. Den samlede erhvervsaktive aldersgruppe stiger indtil 2008 og begynder derpå at falde. Tilflyttergruppen 25- til 39-årige vil være faldende frem til De boligstabile 40- til 54-årige vil være voksende indtil 2012 og stabiliserer sig derpå. De ældre erhvervsaktive vil være voksende indtil 2008, derpå begynder nogle antalsmæssigt store årgange at gå over i pensionistgruppen. Den samlede konsekvens af dette er, at den gunstige stigning i de erhvervsaktive skatteydere vil fortsætte nogle år endnu. Relaterede emner Se redegørelsen side 148. Antallet af 65-årige og derover har igennem den sidste snes år været faldende og når et lavpunkt i 2006 for derpå at stige igen. Det er de yngre i gruppen år, der stiger antalsmæssigt. Gruppen af 85- til 94-årige er de første år meget stabil og derpå faldende. Ændringerne i disse grupper betyder, at det samlede behov for omsorgsaktiviteter for ældre vil være faldende de kommnede år. Samtidig må der forudses et stigende behov for ældreboligkapacitet frem mod Kommuneplan 2005

17 Hovedstruktur Udviklingen inden for de enkelte aldersklasser Befolkningsprognose 2005 for Gentofte Kommune år år Yderligere oplysninger På kommunens hjemmeside kan den senest udarbejdede befolkningsprognose læses. Antal personer år 6-15 år år år 0-5 år 85+ år År Kommuneplan

18 Hovedstruktur Rammeændringer Relaterede emner Se under Hidtidig planlægning i redegørelsen side 194. Rammebestemmelserne i Kommuneplan 2001 er løbende justeret som følge af Kommunalbestyrelsens vedtagelse af kommuneplantillæg. Justeringerne er beskrevet i redegørelsen under Hidtidig planlægning. Med Kommuneplan 2005 gennemføres en række konkrete ændringer i forhold til Kommuneplan 2001 med efterfølgende endeligt vedtagne kommuneplantillæg. De generelle rammer forenkles, præciseres og ajourføres - redaktionelt og i forhold til ny lovgivning. Derudover overføres og generaliseres en række bestemmelser fra de specifikke rammer til de generelle rammer. Som eksempel kan nævnes, at der indføres en generel parkeringsnorm for de forskellige typer af områder. Endvidere tages der med Kommuneplan 2005 en ny systematik i brug ved beskrivelsen af rammerne for lokalplanlægningen. Den nye systematik bygger på den landsdækkende standard PlanDK2. Dette medfører bl.a., at en række områder ændrer anvendelseskategori uden, at bestemmelserne ændres. En del rammer vil på den baggrund fremtræde anderledes end i Kommuneplan Der sker ikke af den grund ændringer i rammernes reelle indhold. Indholdsmæssige ændringer i enkeltområderne er beskrevet for hver bydel. Oversigt over rammeændringerne i den pågældende bydel findes på følgende sider: side Bydel 1 Hellerup 20 Bydel 2 Klampenborg-Skovshoved 21 Bydel 3 Ordrup-Charlottenlund 21 Bydel 4 Jægersborg 22 Bydel 5 Gentofte 22 Bydel 6 Vangede 23 Bydel 7 Dyssegård Kommuneplan 2005

19 Hovedstruktur Rammeændringer KMS 1: Rammeændringer Kommuneplan

20 Hovedstruktur Bydel 1 Hellerup 1.B15, 1.B16 og 1.EB3 Kystændring I forbindelse med omdannelsen af Tuborg Syd ændres kyststrækningen ud for de nævnte områder. Dette medfører, at områdernes udstrækning ændres. 1.B17 og 1.E1 Tuborg Nord To nye enkeltområder som følge af opdeling af 1.EB1 i Kommuneplan 2001 til enkeltområde 1.B17 på ca. 5,2 ha og enkeltområde 1.E1 på ca. 9,2 ha. Områderne er udlagt til henholdsvis beboelse og erhverv. 1.B49 Ejendom ved Viggo Rothes Vej Et areal på ca. 950 m 2 overføres fra 3.F8 som følge af en udstykningssag. Enkeltområdets afgrænsning tilpasses de matrikulære forhold. 1.D1 og 1.D4 Copenhagen International School og Hellerup Textil Akademi Områderne ændrer anvendelse fra blandet erhvervs- og boligområde til område til offentlige formål, idet den faktiske anvendelse er undervisning. 1.D8 og 1.D15 Gentofte Ret og daginstitution ved C.V.E. Knuths Vej Enkeltområde 1.D8 i Kommuneplan 2001 opdeles i enkeltområderne 1.D8 og 1.D15 for at specificere anvendelsen. 1.D11 Hellerup Kirkegård Som følge af den nye systematik fastsættes kirker og kirkegårdes anvendelse til område til offentlige formål. 1.D14 Hartmannsvej Området ændrer anvendelse fra erhvervsområde til område til offentlige formål, idet den primære anvendelse er offentlige formål. 1.D26 Dessaus Boulevard Et areal på ca m 2 overføres fra 1.D24 og et areal på ca m 2 overføres fra 1.E7 til nyt enkeltområde (arealreservation til offentlige formål). Enkeltområdets afgrænsning tilpasses de matrikulære forhold. 1.F5 Klubhus og Strandlund Området sammenlægges med 1.D15 i Kommuneplan F9 og 1.F10 Idrætsanlæg ved Rygårds Allé og Strandparksvej Som følge af den nye systematik ændres anvendelsen af idrætsanlæggene (1.D11 og 1.D20 i Kommuneplan 2001) fra område til offentlige formål til rekreativt område. 1.T1 Jernbaneareal i Hellerup bydel Som følge af den nye systematik ændres anvendelsen af jernbanearealet (1.D1 i Kommuneplan 2001) fra område til offentlige formål til tekniske anlæg. 1.T2 og 1.T3 Constantia og Tuborg Nord pumpestationer Som følge af den nye systematik ændrer områderne 1.D14 og 1.D21 i Kommuneplan 2001 anvendelse fra område til offentlige formål til tekniske anlæg. 20 Kommuneplan 2005

21 Hovedstruktur Bydel 2 - Klampenborg-Skovshoved 2.B50 Ejendomme ved Bellevuevej Nyt enkeltområde dannes ved at overføre et areal på ca m 2 fra 2.D1 i Kommuneplan 2001 som følge af en udstykningssag, jf. Bygningsudvalgets beslutning den 19. august Enkeltområdets afgrænsning tilpasses de matrikulære forhold. 2.D6 Skovshoved Skole m.v Med tillæg 5 til Kommuneplan 2001 er et område med erhverv (2.E2) udskilt fra 2.D6. Mulighed for etablering af småhåndværk og privat service i det resterende område af 2.D6 udgår derfor. 2.F8 Travbanen Som følge af den nye systematik ændres anvendelsen af idrætsanlægget (2.D10 i Kommuneplan 2001) fra område til offentlige formål til rekreativt område. 2.F9 Skovshoved Havn Som følge af den nye systematik ændres anvendelsen af lystbådehavnen (2.D8 i Kommuneplan 2001) fra område til offentlige formål til rekreativt område. 2.F10 Hvidøre ved Emiliekildevej Som følge af den nye systematik ændres anvendelsen af kursuscentret (2.D4 i Kommuneplan 2001) fra område til offentlige formål til rekreativt område. 2.T1 Jernbaneareal i Ordrup og Klampenborg bydele Som følge af den nye systematik ændres anvendelsen af jernbanearealet (2.D1 i Kommuneplan 2001) fra område til offentlige formål til tekniske anlæg. Bydel 3 - Ordrup-Charlottenlund 3.B43 To villaområder Området sammenlægges med 3.B44 i Kommuneplan D1 Ordrupgaardsamlingen ved Vilvordevej Som følge af den nye systematik ændres anvendelsen af den kulturelle institution (3.F2 i kommuneplan 2001) fra rekreativt område til område til offentlige formål. 3.D2 og 3.D11 Ordrup Kirke og Ordrup Gymnasium Enkeltområde 3.D11 i Kommuneplan 2001 opdeles i enkeltområderne 3.D2 og 3.D11 for at specificere anvendelsen. 3.D5 Ordrup Kirkegård Som følge af den nye systematik ændres anvendelsen af kirkegården (3.F4 i Kommuneplan 2001) fra rekreativt område til område til offentlige formål. Kommuneplan

22 Hovedstruktur 3.F2 og 3.F4 Vilvorde Kursuscenter og Uglemose ved Holmegårdsvej Som følge af den nye systematik ændres anvendelsen af kursuscentrene (3.D2 og 3.D7 i Kommuneplan 2001) fra område til offentlige formål til rekreativt område. 3.T1 Jernbaneareal ved Charlottenlund St. Som følge af den nye systematik ændres anvendelsen af jernbanearealet (3.D1 i Kommuneplan 2001) fra område til offentlige formål til tekniske anlæg. Bydel 4 - Jægersborg Bydel 5 - Gentofte 4.B24 Ridebanevang Et areal på ca. 900 m 2 (matr.nre. 6as og 6av, Jægersborg) overføres fra 4.B43, idet arealet indgår som fællesareal til rækkehusbebyggelsen. 4.B28 Jægersborg Allé og Bernstorffslund Allé Området ændrer anvendelse fra villaområde til tæt/lav boligområde, idet bebyggelsen består af række- og kædehuse. 4.D2 og 4.F4 Ibstrup og Hollænderdam Schæffergården ved Ermelundsvej Enkeltområde 4.D2 reduceres med ca. 0,9 ha, der overføres til 4.F4, idet det pågældende areal reelt indgår i 4.F4. 4.T1 Jernbaneareal i Jægersborg bydel Som følge af den nye systematik ændres anvendelsen af jernbanearealet (4.D1 i Kommuneplan 2001) fra område til offentlige formål til tekniske anlæg. 4.T2 Ermelundsværket Som følge af den nye systematik ændrer området 4.D8 i Kommuneplan 2001 anvendelse fra område til offentlige formål til tekniske anlæg. 4.T3 Femvejen Som følge af den nye systematik ændrer området 4.D12 i Kommuneplan 2001 anvendelse fra område til offentlige formål til tekniske anlæg. 5.B42 To villaområder Området sammenlægges med 5.B43 i Kommuneplan B46 Tre villaområder Området sammenlægges med 5.B47 og 5.B48 i Kommuneplan D1 Gentofte Kirke Som følge af den nye systematik ændres anvendelsen af kirken og kirkegården (5.F6 i Kommuneplan 2001) fra rekreativt område til område til offentlige formål. 5.F2 Brobæk Mose og Gentofte Sø Området sammenlægges med 5.F3 i Kommuneplan Kommuneplan 2005

23 Hovedstruktur Bydel 6 - Vangede 5.F3 Idrætsanlæg ved Maltegårdsvej Som følge af den nye systematik ændres anvendelsen af idrætsanlægget (5.D16 i Kommuneplan 2001) fra område til offentlige formål til rekreativt område. 5.T1 Jernbaneareal i Gentofte bydel Som følge af den nye systematik ændres anvendelsen af jernbanearealet (5.D1 i Kommuneplan 2001) fra område til offentlige formål til tekniske anlæg. 5.T2 Kildegård Transformerstation ved Lyngbyvej Som følge af den nye systematik ændrer området 5.D15 i Kommuneplan 2001 anvendelse fra område til offentlige formål til tekniske anlæg. 6.B2 To etagehusområder Området sammenlægges med 6.B3 i Kommuneplan B4 To etagehusområder Området sammenlægges med 6.B5 i Kommuneplan D1 Mariebjerg Kirkegård Som følge af den nye systematik ændres anvendelsen af kirkegården (6.F2 i Kommuneplan 2001) fra rekreativt område til område til offentlige formål. 6.D10 og 6.D11 Busses Skole og Ndr. Enggård m.v. ved Mosebuen Enkeltområde 6.D10 i Kommuneplan 2001 opdeles i enkeltområderne 6.D10 og 6.D11 for at specificere anvendelsen. 6.E8 Nybrovej og Knæbjerget Området ændrer anvendelse fra blandet erhvervs- og boligområde (6.EB1 i Kommuneplan 2001) til erhvervsområde, idet den faktiske anvendelse er erhverv. 6.T1 Glentegård Transformerstation ved Herredsvej Som følge af den nye systematik ændrer området 6.D1 i Kommuneplan 2001 anvendelse fra område til offentlige formål til tekniske anlæg. Bydel 7 - Dyssegård 7.B47 To villaområder Området sammenlægges med 7.B48 i Kommuneplan D1 og 7.D4 Dyssegård Kirke og Dyssegårdsskolen m.v. ved Dyssegårdsvej Enkeltområde 7.D4 i Kommuneplan 2001 opdeles i 7.D1 og 7.D4 for at specificere anvendelsen. 7.T1 Jernbaneareal i Dyssegård og Vangede bydele Som følge af den nye systematik ændres anvendelsen af jernbanearealet (7.D1 i Kommuneplan 2001) fra område til offentlige formål til tekniske anlæg. Kommuneplan

24 Hovedstruktur Arealreservationer I planperioden er følgende arealer reserveret til offentlige formål, herunder institutionsbyggeri. Jægersborg Allé, Ibstrup 1,2 ha Sauntesvej 0,5 ha Solsiden 1,2 ha Ordrupdal 1,0 ha Grønnevænge 0,5 ha Tuborg Syd 0,5 ha Gentofte Kommune har udlejet Ordrupdal og Ibstrup til privat og offentlig virksomhed. Fremtidig byudvikling Rummelighed til boliger, 2005 Den største rummelighed til nyt boligbyggeri findes i området ved Tuborg Syd. Her kan der opføres knap m² etageareal til boligformål, hvilket svarer til omkring boliger afhængig af de valgte boligstørrelser. Der er aktuelt planer om at opføre 160 boliger inden Det forventes, at de resterende boliger opføres inden for de efterfølgende 7 år. Der er i kommunen i øvrigt en ikke anslået boligrummelighed i eksisterende etagehus- og villaområder samt centerområder. Rummelighed til erhverv, 2005 Den samlede resterende rummelighed for E- og EB-områder er ca m² etageareal til erhvervsformål. Den største rummelighed findes ved Tuborg Syd, hvor der kan opføres godt m² etageareal til erhvervsformål. Herudover vil der i begrænset omfang kunne etableres bebyggelse til erhvervsformål i andre typer rammeområder, som f.eks. centerområder. Rummelighed til offentlige formål, 2005 Der er reserveret områder på i alt ca. 4,9 ha til offentlige formål, jf. ovenfor om Arealreservationer. 24 Kommuneplan 2005

25 Hovedstruktur Arealreservationer Solsiden Sauntesvej Ibstrup Ordrupdal Grønnevænge Tuborg Syd KMS 1: Arealreservationer Kommuneplan

26 Hovedstruktur Offentlig service På de følgende sider kan du finde oplysninger om planlagte tiltag inden for følgende områder: side Børn og unge 26 Fritid 28 Grønne områder 29 Kultur 30 Ældre 31 Børn og unge Den overordnede målsætning på børne- og ungeområdet i Gentofte Kommune er at sikre de optimale muligheder for børnenes alsidige personlighedsudvikling samt at arbejde for at skabe kvalitet i børns og forældres liv i institutioner og på skoler. Kommunalbestyrelsen vedtog i juni 2004 en børne- og ungepolitik. Fra august 2004 udmøntes børne- og ungepolitikken værdierne gøres levende og forskellige projekter igangsættes. Værdierne er: Børn og unge skal have ansvar og medbestemmelse Yderligere oplysninger På kommunens hjemmeside kan der læses mere om børne- og ungepolitikken. Børn og unge har ret til en alsidig udvikling Børn og unge har brug for synlige og tydelige voksne Mangfoldighed i børns liv Sunde børn og unge leger, lærer og lever bedre Relaterede emner Se under Offentlig service Børn og unge i redegørelsen side 162, samt kort med institutioner, skoler og skoledistrikter side 163 Småbørn (0- til 5-årige) Kommunens befolkningsprognose frem til 2016 viser, at antallet af 0- til 5-årige toppede i 2001 og, at gruppen vil være faldende frem til Der bliver derved behov for at tilpasse daginstitutionskapaciteten til et faldende børnetal. Indførelsen af pædagogiske læreplaner er blevet iværksat i 2004 på baggrund af en ændring af lov om social service. Det betyder, at der i alle dagtilbud skal udarbejdes en pædagogisk læreplan, der beskriver, hvordan institution arbejder med læring. Den pædagogiske læreplan skal indeholde pædagogiske beskrivelser af institutionens aktiviteter og metoder. 26 Kommuneplan 2005

27 Hovedstruktur Formålet med pædagogiske læreplaner i Gentofte Kommune er ønsket om at synliggøre, dokumentere, evaluere og udvikle det pædagogiske arbejde i institutionerne. Dagtilbudets forældrebestyrelse og Kommunalbestyrelsen godkender de pædagogiske læreplaner. Personalet i kommunens dagtilbud efter- og videreuddannes i de kommende år, hvilket vil medvirke til at hæve kvalitets- og kompetenceniveauet på området. Det pædagogiske personale står bl.a. over for udarbejdelse af pædagogiske læreplaner og håndtering af ændrede krav til forældresamarbejdet. Resultatet af efter- og videreuddannelse af personalet vil være en generel forbedring af kvaliteten i dagtilbudene ved at der sikres et fokus på forebyggelse samt udvikling af børn. Skolebørn (6- til 18-årige) Det overordnede mål for Gentofte Kommunes skolevæsen er: Alle børn skal lære mere. De skal lære at lære. Og de skal lære, hvordan de hver især lærer bedst. Mere konkrete mål for Gentofte Kommunes skolevæsen fremgår af kommunens hjemmeside. Disse mål danner grundlag for planlægningen på kommunens folkeskoler, specialskolen Søgårdsskolen og Ungdomsskolen. Herudover vil indsatsområder fremgå af det enkelte års budget. Antallet af 6- til 15-årige stiger ifølge befolkningsprognosen fortsat og når et maksimum i 2009 for derefter at udvise en faldende tendens. Denne stigning er baggrunden for hele skoleudbygningsprojektet, der forventes afsluttet i Skoleud- og ombygningsprojektet, SKUB 2005 og 2006 bliver år, hvor udviklingen og udbygningen af Gentofte Kommunes skoler og fritidsordninger (GFO) fortsætter. Derved sker der en fortsat udvikling af sammenhængen mellem de fysiske rammer, pædagogik og organisering, og ud- og ombygning af skolerne, så børnenes udvikling og læring optimeres. Yderligere oplysninger Der kan læses mere om projektet på hjemmesiden I er syv skoler i byggefasen. Det er Bakkegårdsskolen, Ordrup skole, Munkegårdsskolen, Tranegårdskolen, Skovgårdsskolen, Skovshoved skole og Søgårdsskolen. De øvrige fem ud- og ombyggede skoler Tjørnegårdsskolen, Maglegårdsskolen, Gentofte skole og Hellerup skole samt Dyssegårdsskolen fortsætter udviklingen af samspillet mellem pædagogisk praksis og fysiske rammer. Kommuneplan

28 Hovedstruktur Fritid Gentofte Kommune afviklede i 2004 et procesforløb med en række temamøder og en konference om idrættens vilkår og udvikling i Gentofte. Det har resulteret i en samlet kommunal idræts- og bevægelsespolitik, som Kommunalbestyrelsen vedtog i januar Yderligere oplysninger På kommunens hjemmeside kan der læses mere om idræts- og bevægelsespolitikken. Derudover fortsætter kommunen arbejdet med at udbygge kommunens idrætsfaciliteter i Udbygning af kommunens idrætsfaciliteter I 2002 og 2003 fik Gentofte Kommune udarbejdet to dokumentations- og dialograpporter om kommunens idrætsfaciliteter af Institut for Idræt (Københavns Universitet) og Danmarks Idrætsforbund. Rapporterne har dannet grundlag for den videre planlægning af anvendelse og udbygning af faciliteter på idrætsområdet, herunder en kommende udbygning af området ved Gentofte Stadion. Brugere af anlægget stod i 2003 for en ny helhedsplan for stadionområdets udvikling, som igangsættes med en arkitektkonkurrence i fase af Gentofte Sportspark på Stadion-området iværksættes over de næste fire år med et samlet budget på 90 mio. kr. Sportsparken vil bl.a. skulle indeholde et nyt og mindre fodboldstadion, en ny ishal, et sportel/vandrerhjem, en ny ishal, et fitnesscenter samt en række møde- og fællesfaciliteter i området. I efteråret 2005 forventes en ny trænings- og skoleidrætshal at stå færdigt på Bakkegårdsskolen. Klubanlæggene på Skovshoved Havn, som huser bl.a. søsportsklubberne Skovshoved Roklub, Skovshoved Sejlklub og KDY, skal udbygges og renoveres i Klubrumspuljen, der støtter større renoveringer og udbygninger af klubanlæg, er fordoblet til 5 mio. kr. pr. år for således, at en række mindre klubanlæg kan moderniseres og fremtidssikres for nye aktivitetsmuligheder. I skal der opføres en ny tennis- og multihal ved Skovshoved Idrætsforening, og i samme periode forventes tennisanlægget i Christiansholms Mose udvidet med 2-3 baner mere. Fritidsskolen på Duntzfeldts Allé skal renoveres og der skal etableres elevatoradgang til bygningen i Relaterede emner Se under Offentlig service Fritid i redegørelsen side 166 samt kort med idrætsanlæg og fritidsinstitutioner på side 167. Byggeri af en nyt fritidscenter med en mindre idrætshal på Gersonsvej i Hellerup og en udvidelse af fritidscentret Olympia ved B1903 igangsættes også i 2005 og vil stå færdigt i Ved Ordrup Skole og Ordrup Gymnasium skal der opføres en ny idræts- og skolehal samt en nyt auditorium i til fælles brug for skole, gymnasium og kommunens foreninger og oplysningsforbund. Ud over disse nye anlægsprojekter vil en samlet genopretningspulje for alle kommunale bygninger på 180 mio. kr. over de næste fire også omfatte idrætsog klubanlæg. Planlægningen af en ny privat lystbådehavn i Tuborg er sat i gang. Lystbådehavnen forventes anlagt til at kunne rumme ca. 150 både. 28 Kommuneplan 2005

29 Hovedstruktur Grønne områder Yderligere oplysninger Folder om plejeniveauet i grønne områder kan fås på Rådhuset i Kommuneservice, hos Parkog Vejafdelingen på Ørnegårdsvej 17, 2820 Gentofte, og ses på kommunens hjemmeside. Det overordnede mål for kommunens grønne områder er at sikre og videreudvikle områdernes kvaliteter, såvel de havekunstneriske som de natur- og miljømæssige. Gentofte Kommune udgav i 2004 en folder om plejeniveauet i kommunens grønne områder. Plejen udføres differentieret efter arealernes oprindelse og udformning. Arealerne inddeles i følgende plejekategorier: Natur Park Have Udviklingsplaner Gentofte Kommune indeholder 27 større grønne områder samt et antal små grønne anlæg, som er kommunalt ejede. Områderne er jævnt fordelt i kommunen, og er alle omgivet af bebyggelse. Der er som følge heraf ikke mulighed for udvidelse af de eksisterende grønne områder, hvorfor det er vigtigt at bevare parkerne og naturområderne. Desuden skal det sikres, at der i de grønne områder er gode muligheder for et rigt dyre- og planteliv samt rammer for et varieret friluftsliv. For at sikre udviklingen og dynamikken i de grønne områder udarbejdes udviklingsplaner for kommunens have-, park- og naturanlæg. Planerne indeholder foruden en registrering af de eksisterende forhold også målsætninger og visioner for det grønne område. Endelig beskrives omlægninger eller ændringer, som kan understrege den ønskede målsætning m.v. Yderligere oplysninger Foldere om udviklingsplanerne kan fås på Rådhuset i Kommuneservice og på bibliotekerne. Relaterede emner Se under Offentlig service Grønne områder i redegørelsen side 169 samt kort med grønne områder på side 171. Udviklingsplanerne er et arbejdsredskab for Teknik og Miljø i forbindelse med drift og anlæg i de grønne områder. Planerne er som følge heraf meget fagorienterede, og der udgives derfor også en mindre folder, som beskriver hovedtrækkene i udviklingsplan. Folderne kan fås gratis hos kommunens biblioteker samt hos Kommuneservice. Udviklingsplanerne fremsendes til borgere, som henvender sig til Teknik og Miljø herom. Der er pr. 1. januar 2005 udviklingsplaner for 10 grønne områder i Gentofte Kommune, og der udarbejdes nye / revideres 2-3 planer årligt. Strategi for de grønne veje Foruden de grønne områder har også beplantningen langs vejene meget stor betydning for, at Gentofte opfattes som en grøn kommune. Karakterfulde alléplantninger - som f.eks. langs Jægersborg Allé samt plantninger på villavejene - forstærker den grønne vejfacade, og det er Gentofte Kommunes mål at bevare og udvikle vejplantningerne. Hvert år plantes nye træer og buske langs vejene, og der vælges robuste plantearter, som kan udvikle sig frodigt trods de undertiden vanskelige vækstvilkår i plantebede på vejarealer. Markante træer og veludviklede buske er af afgørende betydning for et frodigt vejbillede, og for at sikre dette i fremtiden, udarbejdes en strategi for bevaring og udvikling af beplantning langs vejene i Gentofte Kommune. Kommuneplan

30 Hovedstruktur Kultur Et levende og alsidigt kulturliv vil være en stadig mere afgørende faktor i skabelsen af en lokal identitet for borgerne i kommunen. Det stigende børnetal medfører, at der fremover vil blive sat særlig fokus på børn og unges muligheder for kulturel udfoldelse samt kulturelle oplevelser og aktiviteter. På biblioteksområdet betyder vedtagelse af den nye bibliotekslov, at alle medietyper sidestilles. Borgerne tilbydes de traditionelle biblioteksydelser og nye elektroniske ydelser samtidig med, at biblioteket skal være centrum for kulturelle aktiviteter. Det vil desuden være aktuelt yderligere at udvikle bibliotekerne f.eks. i samarbejde med skoler og andre undervisningsinstitutioner. Desuden skal centralbiblioteksvirksomheden tilpasses den kommunale strukturreform med færre og mere bæredygtige kommuner. Aktivitetshus Gentofte Kommune rummer i dag en række professionelle kulturinstitutioner og idrætsfaciliteter. Den brede og mere folkelige kultur har i dag ikke sit eget hus. Kommunalbestyrelsen har på den baggrund besluttet at etablere et aktivitetshus. Aktivitetshuset er tænkt etableret som pilotprojekt i en 3-årig periode i et enkelt bydelscenter. Center for Børnekultur Etablering af et Center for Børnekultur skal yderligere stimulere børns aktive møde med kultur og kunst samt supplere, understøtte og kvalificere de eksisterende børnekulturelle tilbud i lokalområderne. Centeret etableres i 2006 og udvikles løbende de kommende år. Relaterede emner Se under Offentlig service Kultur i redegørelsen side 174 samt kort med kulturelle institutioner side 175. Marionetteater En pavillon til marionetteater i Øregårdsparken vil fra sommeren 2006 være et fast omdrejningspunkt for teater, musik og andre kulturelle aktiviteter for især børn og børnefamilier. Netbaseret kommuneatlas for børn I 2005 planlægges blandt andet i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen at udvikle et netbaseret kommuneatlas over Gentofte for børn med titlen Alle børn har en kulturarv. 30 Kommuneplan 2005

31 Hovedstruktur Ældre Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budgettet for besluttet at påbegynde moderniseringsplan II i 2008 med henblik på at få de sidste ældre- og plejeboliger moderniseret således, at alle kommunens ældre- og plejeboliger fremstår moderne og tidssvarende. Følgende byggerier og ombygninger er som følge af moderniseringsplan I i gang og forventes afsluttet i løbet af : Plejehjemmet Egebjerg udbygges med 18 nye moderne plejehjemspladser bygget efter lov om almene boliger med tilhørende servicearealer. Byggeriet forventes at stå færdigt i efteråret Søndersøhave udbygges med 22 nye moderne plejehjemspladser bygget efter lov om almene boliger med tilhørende servicearealer. Byggeriet forventes færdigt i efteråret Relaterede emner Se under Offentlig service Ældre i redegørelsen side 177 samt kort med dagtilbud for ældre og specialboliger side 178. På Kløckershave ombygges 34 almene plejeboliger til moderne plejehjemspladser bygget efter lov om almene boliger med tilhørende servicearealer. Ombygningen forventes færdig primo På Salem i Mitchellstræde ombygges 45 almene plejeboliger til moderne plejehjemspladser bygget efter lov om almene boliger med tilhørende servicearealer. Ombygningen forventes færdig i begyndelsen af Holmegårdsparkens afdeling E og F påbegyndes ombygget fra 2006 til 40 moderne plejehjemspladser opført efter lov om almene boliger. Kommuneplan

32 Hovedstruktur Forsyning Affaldsplan Kommunalbestyrelsen har i 2005 vedtaget en ny affaldsplan med fokus på miljø og genbrug. Affaldsplan tager sit udgangspunkt i Regeringens affaldsstrategi Regeringens affaldsstrategi kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. Affaldsplanen indeholder følgende 4 hovedmålsætninger Forebyggelse af affald Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Øget kvalitet i affaldshåndteringen og mere miljø for pengene Yderligere oplysninger Affaldsplan, spildevandsplan og vandforsyningsplan kan rekvireres fra: Forsyningsafdelingen Ørnegårdsvej Gentofte Kommunen foreslår i affaldsplanen en række initiativer, som kommunen ønsker at gennemføre med borgerne og virksomhederne i den fireårige planperiode. Initiativerne handler blandt andet om at få borgere og virksomheder til at tage ansvar for deres affald - både med hensyn til at sortere affaldet og med hensyn til at nedbringe mængden af affald. Vandforsyningsplan Vandforsyningsplan trådte i kraft i august Planen indeholder målsætninger og planer for den fremtidige vandindvinding og vandforsyning. Vandforsyningsplanen opererer med en planperiode på 13 år ( ). Spildevandsplan Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2002 Spildevandsplan som havde virkning fra 1. januar Relaterede emner Se under Forsyning i redegørelsen side 178. Spildevandsplanen redegør for, hvorledes kommunen i dag skaffer sig af med vand, der er brugt i boliger og virksomheder, samt det regnvand, der kommer fra tage, veje og andre befæstede arealer. Endvidere beskrives de planlagte ændringer og udbygninger af kommunens spildevandsanlæg. Spildevandsplanen opererer med en planperiode på 4 år ( ), og en perspektivperiode på 4 år ( ). 32 Kommuneplan 2005

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Hellerupvej Tranegårdsvej Tranegårdsvej og Charlottenlundvej. den enkelte ejendom MAKS. ETAGER 3½ 3½ 3½ 3 3 3 4. den enkelte ejendom

Hellerupvej Tranegårdsvej Tranegårdsvej og Charlottenlundvej. den enkelte ejendom MAKS. ETAGER 3½ 3½ 3½ 3 3 3 4. den enkelte ejendom 1.B1 1.B2 1.B3 1.B4 1.B5 1.B6 1.B7 Bernstorffsparken og Høeghsmindevej Bernstorffsvej og Kildegårdsvej Hellerupvej Tranegårdsvej Tranegårdsvej og Charlottenlundvej Tranegårdsvej og Gersonsvej Blidahpark

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentation den 10. april 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kommuneplan 2009. en del af Gentofte-Plan

Kommuneplan 2009. en del af Gentofte-Plan Kommuneplan 2009 en del af Gentofte-Plan Kommuneplan 2009 - en del af Gentofte-Plan November 2008 Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort & Matrikelstyrelsens tilladelse Kort og Matrikelstyrelsen

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å.

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å. Arvad Møllevej Elværkssøen Jernbane Skjern Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 21. september til 16. november 2011

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1059 og kommuneplantillæg nr. 11 Lokalplan nr. 1059 for et offentlig område ved Vingsted og kommuneplantillæg nr. 11 er den 26. august 2009 vedtaget af Vejle Byråd.

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Område til boligformål Tingvej m.fl., Brøns 520.81.1 520.51.2 520.41.2 520.31.1 520.11.1 520.11.2 520.31.2 520.11.3 520.41.1 520.71.1 520.51.1

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by Hvad er et Kommuneplantillæg? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse:

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Kommuneplan 2009. Forord... 5 INDLEDNING... 7

Kommuneplan 2009. Forord... 5 INDLEDNING... 7 Kommuneplan 2009 Forord... 5 INDLEDNING... 7 HOVEDSTRUKTUR... 11 Strategi for den fysiske planlægning i Gentofte Kommune, 12 Særlige temaer i Gentofte-Plan 2008, 14 Bymønster, 14 Rammeændringer, 16 Arealreservationer,

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg

Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg ENKELTOMRÅDE 06.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - JULI 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger hermed Forslag til Tillæg

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Til ejere, lejere, og berørte foreninger mv. 29. april 201 Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Kommunalbestyrelsen har den 24. marts 201 vedtaget

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FORSLAG TIL TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR DE GENERELLE RAMMER OM LAVENERGIBYGGERI HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

LOKALPLAN NR. 078 for Kulturhuset og Byparken i Skanderborg. Næsset

LOKALPLAN NR. 078 for Kulturhuset og Byparken i Skanderborg. Næsset LOKALPLAN NR. 078 for Kulturhuset og Byparken i Skanderborg Næsset Skanderborg Kommune 1996 NDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 078 REDEGØRELSE Lokalplanområdet Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanens

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Forslag til tillæg 1.015, udvidelse af Hotel Hvide Hus Den 22. august 2011 er et forslag

Læs mere

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Tillæg nr. 38 til Rammeområde 72.T1 Solfangeranlæg og Kølkær Varmecentral nord for Kølkær. Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Dagsorden til møde i Byplanudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Byplanudvalget Mødetidspunkt 04-11-2015 17:00 Mødeafholdelse Mødelokale D Indholdsfortegnelse Byplanudvalget 04-11-2015 17:00 1 (Åben) Det tidligere Danmarks Akvarium.

Læs mere

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 Tillæg nr. 13 - FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013 Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 maj 2016 Redegørelse Baggrund Den tidligere helhedsplan for DSB-arealerne fra 2005 har vist sig vanskelig at realisere,

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

UDBUD AF EJENDOMMEN HELLIGKORSVEJ 3. Salg på pris og projekt

UDBUD AF EJENDOMMEN HELLIGKORSVEJ 3. Salg på pris og projekt UDBUD AF EJENDOMMEN HELLIGKORSVEJ 3 Salg på pris og projekt UDBUD AF HELLIGKORSVEJ 3 Roskilde Kommune udbyder ejendommen Helligkorsvej 3, beliggende på Kildegårdsarealet centralt i Roskilde By. Der skal

Læs mere

TILLÆG 12 Camping og feriecenter ved Hvidbjerg

TILLÆG 12 Camping og feriecenter ved Hvidbjerg TILLÆG 12 Camping og feriecenter ved Hvidbjerg Strand VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - MAJ 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Tillæg 12 til Kommuneplan 2013 har været i offentlig høring i 8 uger fra den

Læs mere

Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000

Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000 Det grønne Gentofte Arkitektur og æstetik Gentofte Kommunes Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000 Foto; Sabroe Media Texaco Tank Arkitekt Arne Jacobsen 1937 Gentofte Kommunes istandsættelsesprojekt

Læs mere

TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose

Læs mere

2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET

2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET 2. januar 2014 UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET UDBYGNINGSSCENARIUM FOR BANK-MIKKELSENS VEJ OMRÅDET INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 2. Udbygningsscenarium for Bank-Mikkelsens

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have Lokalplan nr. 106 for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have November 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området mellem Virginiavej, Andebakkesti og

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg H.022 med VVM-redegørelse og MV for oplag af olieprodukter i eksisterende olielager Gasværksvej Byrådet

Læs mere

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 RÅDHUSPARKEN BRYGGERGÅRDSVEJ ASYLVEJ NYVEJ KILDEVÆLDETS ALLE SYDVESTVEJ STATIONSPARKEN TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 FEBRUAR 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 og Lokalplan GL90.1 for

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Centerområde ved Hovedgaden Agerskov 420.71.5 420.71.4 420.51.2 420.41.1 420.11.3 420.51.1 420.11.2 420.11.1 420.71.3 420.31.7 420.11.5 420.71.2

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE PROMENADEBYEN / TOLDBODGADE ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008 Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Vedtaget den 24. juni 2008 Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.025 for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Byrådet godkendte den 16. juni 2014

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 8.4. Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 8.4. Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 8.4 Område ved Herstedøster Landsby Udendørs oplagsplads 1999 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388 af

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. oktober 2014 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER

KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7 Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER Indholdsfortegnelse Lokale forhold og rammer introduktion Rammer -Rammer for Høng planområde -Høng by (H1) - rammer

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 Titel: Forslag til Kommuneplan 2013 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2013 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 200 stk. Forsidefoto: Legeplads ved Hellerup Strandpark

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem LOKALPLAN 205 for Kløckershave og Salem GENTOFTE KOMMUNE Gentoftegade INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 205 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg kommuneplantillæg 20 og lokalplan 50, Minigolf i Blåvand

Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg kommuneplantillæg 20 og lokalplan 50, Minigolf i Blåvand Team Plan Toften 2 6818 Årre Tlf. 7994 6800 Fax 7994 7478 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg kommuneplantillæg 20 og lokalplan 50, Minigolf i Blåvand

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej

K O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej Aalborg Byråd godkendte

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1. Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1. Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012 KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1 Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012 Indhold REDEGØRELSE VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Delområdet...4 Forhold til anden planlægning...5 Debatperioden og

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere