Shared care mellem almen praksis og psykiatri. Morten Birket-Smith Merete Lundsteen Lene Eplov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Shared care mellem almen praksis og psykiatri. Morten Birket-Smith Merete Lundsteen Lene Eplov"

Transkript

1 Shared care mellem almen praksis og psykiatri Morten Birket-Smith Merete Lundsteen Lene Eplov 1

2 Overlæge dr. med. Morten Birket-Smith Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center Bispebjerg Merete Lundsteen Speciallæge i almen medicin Overlæge ph.d. Lene Falgaard Eplov Projektenhed for psykiatrisk rehabilitering, Psykiatrisk Center Ballerup 2

3 Shared care mellem almen praksis og psykiatrien for depression er velundersøgt, herunder effektivitet og økonomi. Inden resultaterne heraf gennemgås, bør enkelte forhold ved depression og behandling heraf fremhæves. En depression bliver sværere at behandle, jo længere tid den er ubehandlet (Keller et al 1992). Således vil mere end 50 % kunne komme i fuld remission (recovery), hvis der behandles inden 6 måneder, mens sandsynligheden falder drastisk til 16 %, hvis der går op til et år, og blot 1 % hvis der samlet er gået 5 år med ubehandlet depression. For hver depression øges risikoen for at få én til fra mindre end 2 (Odds Ratio) efter én depression til mere end 6 efter adskillige (Kendler et al 2000). Ved optimal behandling kan remission opnås efter 12 til 18 uger (Karp et al 2005), og først herefter opnås normal funktion og arbejdsevne (Miller et al 1998). Ved behandling til remission vil kun 18 % få tilbagefald inden for to år, mens 65 % vil få tilbagefald ved manglende remission (Pintor et al 2003). For angstlidelser og somatoforme tilstande foreligger der færre undersøgelser, men de tilgængelige undersøgelser viser samme tendens som for depression. Det gælder om at være proaktiv med behandling, sikre at behandlingen er effektiv og monitorere til der er opnået remission. Collaborative care En systematisk litteraturgennemgang viser, at der foreligger et stort antal randomiserede undersøgelser af shared care og depressionsbehandling, en del vedrørende behandling af angstlidelser og færre om behandling af somatoforme tilstande. Der har været afprøvet mange modeller, fra en enkelt undervisningssession til omfattende modeller med manualer, undervisning af både læger og patienter, supervision ved psykiater samt sygeplejersker eller counsellors med psykiatrisk uddannelse, ansat i almen praksis. Samlet er det vist, at den mest effektive shared care model er collaborative care, en relativt kostbar model, der omfatter en række af de nævnte interventioner. Uden væsentligt at miste effektivitet, kan i stedet anvendes stepped care, hvor man giver flertallet af patienterne en mindre omfattende, men effektiv behandling og reserverer det mere komplekse tilbud til de, der har størst behov. De fleste undersøgelser sammenligner shared care, ofte collaborative care, med vanlig 3

4 behandling i almen praksis. Undersøgelserne har primært været udført for at finde den mest effektive behandlingsmodel, men der er ofte også udført økonomiske analyser. Den mest effektive model for shared care er collaborative care. Effektivitet og økonomi Et hyppigt anvendt mål for effekten af shared care for psykiske lidelser er antallet af ekstra sygdomsfri dage som den forbedrede behandling giver i forhold til almindelig behandling (tabel 1). I litteraturen er fundet 10 undersøgelser af shared care for depression, hvor dette opgøres. I gennemsnit opnås 36 (13,9 58) ekstra depressionsfri dage om året. Udgiften per symptomfri dag er udregnet både for depression og angstlidelser, og er i gennemsnit 38,5 US$ per depressionsfri dag, og 6,2 US$ per angstfri dag (tabel 1). I en undersøgelse af 1356 depressive patienter blev det beregnet at selve behandlingen kunne koste 454 US$ over 12 måneder, men på grund af mindre behov for anden behandling kan man opnå besparelse på de totale sundhedsudgifter ( 280, 367 og $325) ved collaborative care. Samlet har Collaborative care vist sig mest effektiv og kan give 36 flere dage om året uden depression for en behandlingsudgift på omkring 200 kr. per depressionsfri dag. Tilsvarende er Collaborative care den mest effektiv model for behandling af angstlidelser i almen praksis. Behandlingen er ofte billigere end for depression og kan give et mindreforbrug af sundhedsydelser, der lang overstiger udgifterne. Arbejde og sygefravær Forbedringen i arbejdsevne ved collaborative care for depression er undersøgt, men der synes ikke at være konsensus om måden at præsentere resultaterne på (tabel 1-4). To undersøgelser angav at 19 % og 5 % flere kom i ordinært arbejde inden for 12 hhv. 6 måneder, mens en anden undersøgelse viste at 24,6 % fik arbejde inden for 4 måneder. Andre har beskrevet at 5 % flere forblev i arbejde, havde 22,8 % færre sygedage og var 19,5 flere dage i arbejde over 2 år. De der fik shared care var 6,1 % mere produktive og andre viste at mellem 53 % og 75 % opnåede sufficient arbejdsevne. Fuldtidsansatte kostede 1982 US$ mindre om året i sundhedsudgifter end ved vanlig behandling. 4

5 Ved angstlidelser er collaborative care også mest effektiv. Op mod 15 % flere beholder arbejdet, der arbejdes flere timer om ugen og der ses mindre sygefravær end ved almindelig behandling. Ved collaborative care kan opnås lavere sygefravær, 10 % til 20 % flere i arbejde samt øget produktivitet. Førtidspension og psykiske lidelser I 2008 fik godt med psykisk sygdom tilkendt førtidspension, hvilket var en stigning på 60 % fra 2001 til Heraf havde 90 % en ikke-psykotisk lidelse og 16 % var under 30 år gamle (Birket-Smith & Eplov 2007). Grundlaget for førtidspension for psykisk lidelse er ikke altid til stede. I en rapport fra Ankestyrelsen (2007) fandtes i 50 sager, at 30 % havde utilstrækkeligt grundlag, heraf 4 % med helt utilstrækkeligt grundlag, 14 % uden dokumentation for psykisk lidelse og 16 % med fortsat behandlingsmuligheder. Blandt 101 ansøgere til førtidspension i Schweiz kunne en psykisk lidelse, der kunne påvirke arbejdsevnen kun påvises hos 83 %, og kun 64 % heraf modtog relevant psykiatrisk behandling (Apfel & Riecher-Rössler 2005). I en senere undersøgelse havde 73 % en psykisk lidelse, der kunne give funktionsnedsættelse, og kun 37 % fik behandling i adækvate doser målt ved serumkoncentration (Apfel & Riecher-Rössler 2008). Mere end 50 % af personer, der ansøgte om førtidspension for psykisk lidelse, var hverken ordentlig diagnosticerede eller havde modtaget tilstrækkelig behandling (Lang & Hellweg 2006). I befolkningsundersøgelser i både ind- og udland er der påvist en øget dødelighed af både kvinder og mænd efter pensionstildeling end et tilsvarende udsnit af befolkningen. Overdødeligheden bestod selv efter der var taget højde for socioøkonomiske forhold, den pensionsgivende lidelse, og var især udpræget blandt de, der tidligt fik pension (Olsen & Jeune 1980, Quaade et al 2002, Wallman et al 2006). En svensk undersøgelse viste blandt 215 mænd, der havde fået tildelt førtidspension i 1986, et mere end 7 gange større forbrug af ydelser i primærsektoren samt 2 3 gange flere hospitalsindlæggelser end normalbefolkningen. Der var sket en yderligere forringelse af helbredstilstanden efter pensionstildeling end svarende til den pensionsgivende lidelse (Wallman et al 2004). 5

6 Grundlaget for førtidspension for psykiske lidelser er ikke sjældent mangelfuldt. Helbredet kan forværres efter pension uafhængigt af den pensionsgivende sygdom. Shared care modeller Kendetegnet ved shared care er at behandlingen foregår i almen praksis af personale, der er tilknyttet almen praksis. Det vil først og fremmest være den alment praktiserende læge, men i højeste grad også praksissygeplejersker eller andre, der er ansat i eller tilknyttet almen praksis. Dette personale har et vedvarende samarbejde med sygeplejersker og læger i psykiatrien, der primært står for uddannelsen, og senere løbende tilbyder rådgivning, konferencer mv. Omfanget og ressourceforbrug vil afhænge af projektets omfang. Der skal ydes en større indsats fra psykiatrien i en introduktionsperiode, hvorefter en mere begrænset indsats fra speciallæger i psykiatri skal bistå med rådgivning, deltagelse i konferencer, mv. Supervision vil kunne varetages af psykiatrisk sygeplejerske eller psykolog. Adskillige modeller for shared care er gennemprøvet, men kun enkelte er vist at være effektive (tabel 1-4): Undervisningsprogrammer Praktiserende læger tilbydes et eller flere kurser for at øge diagnosticering og behandling af psykiske lidelser i almen praksis. Der foreligger ingen evidens for effekt, hvis disse programmer står alene og ikke er en del af et mere omfattende tilbud. Er ofte en del af andre modeller Kliniske retningslinjer Der udformes retningslinjer i diagnosticering og behandling. Der foreligger ingen evidens for effekt af disse programmer, hvis de står alene og ikke er en del af et mere omfattende tilbud. Er ofte en del af andre modeller. Liaisonpsykiatri 6

7 Liaison omfatter etablering af et samarbejde mellem almen praksis og hospitalspsykiatrien. I nogle tilfælde overgår patienten og dermed behandlingsansvaret til liaisonpsykiatrien, hvilket ikke hører under egentlig shared care. I en shared care model tilbydes råd fra en specialist, mulighed for henvisning til second opinion, mens behandlingsansvaret forbliver i almen praksis. Der er evidens for en bedre effekt for patienter, der henvises til liaisonpsykiatrien og her modtager specialistbehandling, mens der ikke er tilstrækkelige mange undersøgelser til at dokumentere en vedvarende effekt efter behandlingsophør eller af den behandling, der gives i almen praksis under supervision af liaison psykiatri Case management Der lægges vægt på andre faggruppers, især sygeplejerskers aktive deltagelse i behandlingen. Sygeplejersken, der er psykiatrisk uddannet eller har modtaget psykiatrisk undervisning, er tilknyttet almen praksis og har her løbende kontakt med patienten, evt. via telefonopkald, for at sikre optimal gennemførsel af den af den praktiserende læge iværksatte behandling. Der er evidens for bedre effekt ved case management ved 6 og 12 måneders efterundersøgelse. Quality improvement Et behandlingstilbud der omfatter øget diagnosticering ved screening og feedback, uddannelse af personale i almen praksis, telefonkontakt og korrespondance med patienterne, case management ved sygeplejersker samt øget integration med specialistfunktioner Der er evidens for bedre effekt af kvalitetssikring ved 6 og 12 måneders efterundersøgelse, mens der ses aftagende effekt efter 24 måneder. Collaborative care I collaborative care opfattes depression som en kronisk lidelse, hvorfor indsatsen indeholder en række interventioner, herunder retningslinjer, behandlingsalgoritmer, uddannelse af personale, aktiv opfølgning, case management, psykoedukation eller korttidsterapi samt mulighed for fælleskonsultation med specialist mv. 7

8 Der foreligger flere undersøgelser af høj kvalitet, og samlet er der evidens for bedre behandlingsdeltagelse og -effekt ved 12 måneders efterundersøgelse. Stepped care Stepped care er en variation af collaborative care, hvor interventionen optrappes efter behov. En initialt begrænset indsats, f.eks. med en enkelt samtale og efterfølgende telefonisk monitorering, vil ved manglende behandlingseffekt kunne intensiveres både i tid og professionel involvering. Stepped care vil således på forskellige trin indeholde flere af de ovenfor nævnte modeller, og vil på det mest intensive trin kunne være collaborative care eller overgang til egentlig specialistbehandling. Stepped care kræver en løbende monitorering, herunder en procedure for skift mellem behandling af forskellig intensitet samt en løbende vurdering af behandlingseffekten. Der er evidens for bedre effekt ved stepped care ved 6 måneders efterundersøgelse. Konklusion Det fremgår af ovenstående, at korterevarende interventioner ikke medfører øget behandlingseffekt samt at en række interventioner synes at have en tidsbegrænset effekt. Flere muligheder kan overvejes, men collaborative care synes at være den mest effektive model (tabel 1-4). I en periode med begrænset lægekapacitet, kunne stepped care være en effektiv og rationel model. Interventionerne skal i begge tilfælde være differentierede; for patienterne indeholde information, undervisning, psykoedukation, monitorering af medicin, rådgivning og mulighed for psykoterapi. For det behandlende personale bør et udvalg af følgende være etableret: information, retningslinjer, behandlingsprotokol, undervisning, supervision, konferencer, akut rådgivning, henvisning til specialist. For angsttilstande og depression er der tilstrækkelig evidens til uden yderligere forskning at indføre collaborative care, men der bør dog udføres projekter for at belyse om collaborative care under danske forhold har lignende effekt som ved de udenlandske undersøgelser. En tilsvarende evidens forligger ikke for de øvrige ikke-psykotiske tilstande, hvorfor der for disse tilstande bør iværksættes forskningsprojekter for at finde modeller for optimal behandling. 8

9 Litteratur Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Førtidspension til personer med en psykisk lidelse. Ankestyrelsen Apfel T, Riecher-Rössler A. [Do psychiatric patients receive disability pension before adequate diagnostics and treatment? Evaluation of 101 psychiatric expertises done on behalf of Swiss Invalidity Insurance and the Psychiatric Outpatient Department Basel in 2002]. Psychiatr Prax. 2005;32: Apfel T, Riecher-Rössler A. Delay of diagnosis and treatment in psychiatric patients applying for a disability pension a challenge for all of us. Swiss med weekly 2008;138: Badamgarav E, Weingarten SR, Henning JM, Knight K, Hasselblad V, Gano A Jr, Ofman JJ. Effectiveness of disease management programs in depression: a systematic review. Am J Psychiatry 2003;160: Birket-Smith M, Eplov LF. Psykiske lidelser og førtidspension. Socialministeriet 2007 Dickinson LM, Rost K, Nutting PA, Elliott CE, Keeley RD, Pincus H. RCT of a care manager intervention for major depression in primary care: 2-year costs for patients with physical vs. psychological complaints. Ann Fam Med 2005;3: Druss BG, Rohrbaugh RM, Levinson CM, Rosenbeck RA. Integrated medical care for patients with serious psychiatric illness: A randomized trial. Arch Gen Psychiatry 2001;58: Friedli K, King MB, Lloyd M. The economics of employing a counsellor in general practice: analysis of data from a randomised controlled trial. Br J Gen Pract 2000;50: Gournay K & Brooking J. The community psychiatric nurse in primary care: an economic analysis. Journal of Advanced Nursing, 1995;22: Karp JF, Scott J, Houck P, et al. Pain predicts longer time to remission during treatment of recurrent depression. J Clin Psychiatry. 2005;66: Katon W, Von Korff M, Lin E, Simon G, Walker E, Unutzer J, Bush T, Russo J, Ludman E. Stepped collaborative care for primary care patients with persistent symptoms of depression: a randomized trial. Arch Gen Psychiatry. 1999;56: Katon W, Rutter C, Ludman E, et al. A randomized trial of relapse prevention of depression in primary care. Arch Gen Psychiatry 2001;58: Katon WJ, Roy-Byrne P, Russo J, Cowley D. Cost-effectiveness and cost offset of a collaborative care intervention for primary care patients with panic disorder. Arch Gen Psychiatry. 2002;59: Katon W, Russo J, Von Korff M, Lin E, Simon G, Bush T, Ludman E, Walker E. Long-term effects of a collaborative care intervention in persistently depressed primary care patients. J Gen Intern Med. 2002;17: Katon WJ, Schoenbaum M, Fan MY, Callahan CM, Williams J Jr, Hunkeler E, Harpole L, Zhou XH, Langston C, Unützer J. Cost-effectiveness of improving primary care treatment of late-life depression. Arch Gen Psychiatry. 2005;62:

10 Katon W, Russo J, Sherbourne C, Stein MB, Craske M, Fan MY, Roy-Byrne P. Incremental costeffectiveness of a collaborative care intervention for panic disorder. Psychol Med. 2006;36: Keller MB, Lavori PW, Mueller TI, et al. Time to recovery, chronicity, and levels of psychopathology in major depression. A 5-year prospective follow-up of 431 subjects. Arch Gen Psychiatry. 1992;49: Kendler KS, Thornton LM, Gardner CO. Stressful life events and previous episodes in the etiology of major depression in women: an evaluation of the "kindling" hypothesis. Am J Psychiatry 2000;157: Knekt P, Lindfors O, Laaksonen MA, Raitasalo R, Haaramo P, Järvikoski A. Effektiveness of shortterm and long-term psychotherapy on work ability and functional capacity. J Aff Disorders 2008;107: Kolbasovsky A, Reich L, Futterman R, Meyerkopf N. Reducing the number of emergency department visits and costs associated with anxiety: a randomized controlled study. Am J Manag Care. 2007;13: Lang UE, Hellweg R. Prevalence and role of psychiatric disorders in disability. Versicherungsmedizin 2006;58: Lave JR, Frank RG, Schulberg HC, Kamlet MS. Cost-effectiveness of treatments for major depression in primary care practice. Arch Gen Psychiatry. 1998;55: Liu CF, Hedrick SC, Chaney EF, Heagerty P, Felker B, Hasenberg N, Fihn S, Katon W. Cost-effectiveness of collaborative care for depression in a primary care veteran population. Psychiatr. Serv. 2003;54: Marks I. Controlled trial of psychiatric nurse therapists in primary care. Br Med J (Clin Res Ed). 1985;290: McCrone P, Knapp M, Proudfoot J, Ryden C, Cavanagh K, Shapiro DA, Ilson S, Gray JA, Goldberg D, Mann A, Marks I, Everitt B, Tylee A. Cost-effectiveness of computerised cognitive-behavioural therapy for anxiety and depression in primary care: randomised controlled trial. Br J Psychiatry. 2004;185: Michie S, Williams S. Reducing work related psychological ill health and sickness abscence: a systematic literature review. Occup Environ Med 2003:60:3-9 Miller IW, Keitner GI, Schatzberg AF, et al. The treatment of chronic depression, part 3: psychosocial functioning before and after treatment with sertraline or imipramine. J Clin Psychiatry 1998;59: Neumeyer-Gromen A, Lampert T, Stark K, Kallischnigg G. Disease management programs for depression: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Med Care. 2004;42: Nieuwenhuijsen K, Bültman U, Neumeyer-Gromen A, Verhoeven AC, Verbeek JH, Fritz-Cornelis CM. Interverntions to improve occupational health in depressed people (Review). The Cochrane Library 2009, Issue 1. Olsen J, Jeune B. The mortality experience of early old-age and disability pensioners from unskilled- and semiskilled labour groups in Fredericia. Scand J Soc Med Suppl. 1980;16:50-2. Pintor L, Gasto C, Navarro V, Torres X, Fananas L. Relapse of major depression after complete and partial remission during a 2-year follow-up. J Affect Disord. 2003;73:

11 Poersch M. [Return to work therapy in mentally ill employees: experiences with case management activities by private insurers.] Versichrungsmedizin 2006;58: Proudfoot J, Ryden C, Everitt B, Shapiro DA, Goldberg D, Mann A, Tylee A, Marks I, Gray JA. Clinical efficacy of computerised cognitive-behavioural therapy for anxiety and depression in primary care: randomised controlled trial. Br J Psychiatry. 2004;185: Pyne, J.M., Smith, J., Fortney, J., Zhang, M., Williams, D.K., Rost, K., Cost-effectiveness of a primary care intervention for depressed females. J Affect Disorder 2003;4: Quaade T, Engholm G, Johansen AM, Møller H. Mortality in relation to early retirement in Denmark: a population-based study. Scand J Public Health. 2002;30: Rollman BL, Belnap BH, Mazumdar S, Houck PR, Zhu F, Gardner W, Reynolds CFIII, Schulberg HC, Shear M K. A Randomized Trial to Improve the Quality of Treatment for Panic and Generalized Anxiety Disorders in Primary Care. Archives General Psychiatry. 2005;62: Rost K, Kashner TM, Smith GR: Effectiveness of psychiatric intervention with somatization disorder patients: improved outcomes at reduced costs. Gen Hosp Psychiatry 1994; 16: Rost K, Smith JL, Dickinson LM. The effect of improving primary care depression management on employee absenteeism and productivity. A randomized trial. Med Care 2004;42: Rost K, Pyne JM, Dickinson LM, LoSasso AT. Cost-effectiveness of enhancing primary care depression management on an ongoing basis. Ann Fam Med 2005;3:7 14 Roy-Byrne PP, Katon W, Cowley DS, Russo J. A randomized effectiveness trial of collaborative care for patients with panic disorder in primary care. Arch Gen Psychiatry. 2001;58: Roy-Byrne PP, Craske MG, Stein MB, Sullivan G, Bystritsky A, Katon W, Golinelli D, Sherbourne CD. A randomized effectiveness trial of cognitive-behavioral therapy and medication for primary care panic disorder. Arch Gen Psychiatry. 2005;62: Schoenbaum M, Unutzer J, Sherbourne C, Duan N, Rubenstein LV, Miranda J, Meredith LS, Carney MF, Wells K. Cost-effectiveness of practice-initiated quality improvement for depression: results of a randomized controlled trial. JAMA 2001:286: Schoenbaum M, Unüzter J, McCaggrey D, Duan N, Sherbourne C, Wells KB. The effects of primary care depression treatment on patients clinical status and employment. Health Serv Res. 2002;37: Simon G, Manning W, Katzelnick D, Pearson S, Henk H, Helstad C. Cost-effectiveness of systematic depression treatment for high utilizers of general medical care. Arch Gen Psychiatry 2001; 58: Smith GR Jr, Monson RA, Ray DC: Psychiatric consultation in somatization disorder: a randomized controlled study. N Engl J Med 1986; 314: Smolders M, Laurant M, Roberge P, van Balkom A, van Rijswijk E, Bower P, Grol R. Knowledge transfer and improvement of primary and ambulatory care for patients with anxiety. Can J Psychiatry ;53:

12 Von Korff M, Katon W, Bush T, Lin EH, Simon GE, Saunders K, Ludman E, Walker E, Unutzer J. Treatment costs, cost offset, and cost-effectiveness of collaborative management of depression. Psychosom Med. 1998;60: Wallman T, Burel G, Kullman S, Svardsudd K. Health care utilisation before and after retirement due to illness. A 13-year population-based follow-up study of prematurely retired men and referents from the general population. Scand J Prim Health Care. 2004;22: Wallman T, Wedel H, Johansson S, Rosengren A, Eriksson H, Welin L, Svardsudd K. The prognosis for individuals on disability retirement. An 18-year mortality follow-up study of 6887 men and women sampled from the general population. BMC Public Health. 2006;6:103 Wells KB, Sherbourne C, Schoenbaum M et al. Impact of disseminating quality improvement programs for depression in managed primary care: a randomized controlled trial. JAMA, 2000; 283: Williams, JW; Gerrity, M; Holsinger, T; Dobscha, S; Gaynes, B; Dietrich, A. Systematic review of multifaceted interventions to improve depression care. General Hospital Psychiatry 2007;29:

13 Tabel 1. Shared care, effektivitet og økonomi ved depression DEPRESSION år antal patien ter Neumayer- Gromen et al follow /up måne der 2004 review 10 RCT metode disease management antal ekstra dage i arbejde antal ekstra dage fri for symptom, udgift per symptomfri dag besparelse QALYs = quality-adjusted life years (kvalitetsjusterede leveår) - - QALY: $ $ Williams et al 2007 review 28 RCT Badamgarav et al 2003 review undersøgelser vedrørende sundhedsøkono mi - - Totale sundhedsudgifter: fra ingen ekstra udgift til: 83 $ per 6 mdr. og 454 $ per 24 mdr. - - Totale sundhedsudgifter: NS Effect Size (-2,62 0,54) Katon et al depressionsfri dage per 2 år Katon et al collaborative care yderligere udgift per depressionsfri dag: 2.75 $ (CI - 4,95 10,47) - Totale sundhedsudgifter: collaborative care: 9192 $ control: 9799 $ Druss et al integrated care - - ingen effekt på symptomer, function eller udgift Friedli et al counsellors - - counsellors: under behandling 162,09 per 3 måneder. Derefter -87,00 /6 mths Gournay et al CPN (psykiatrisk sygeplejerske) Liu et al collaborative care - - total besparelse 193 per 6 måneder - 50,4 depressionsfri dage per 1 år 216 chilenian pesos pr depfd - 13

14 Pyne et al collaborative care Wells et al, Schoenbaum et al Quality Improvement: QI-medicin or QI-psykoterapi Simon et al telefon psykoterapi og case management Katon et al Von Korff et al Collaborative Care: psykiater eller psykolog - 13,9 depressionsfri dage per 1 år 24 depressionsfri dage per behandling 14 $ per depressionsfri dag i sundhedsudgifter 5 % flere bevarede arbejde (12 måneder) 5 % flere fik arbejde (6 måneder) 19.5 flere arbejdsdage (24 måneder) depressionsfri dage per år 52 $ per depressionsfri dag CE ratio $ per QALY CE ratio mindre end for andre behandlinger af lignende tilstande - Ugift: 454 $ for 2 års behandling - - Cost effectiveness per år: moderat/svær depression: psykiatri: 1797 $ versus 1941 $ psykologi: 1679 $ versus 2170 $ lettere depression: begge behandling dyrere Dickinson et al Case manager - - psykiske klager: totale sundhedsudgifter: 3020 $ versus 4000 $ per år Rost et al Enchanced care 22.8 % færre sygedage 6.1 % mere produktive $ mindre per år for fuldtidsansatte Rost et al Enchanced care depressionsfri dage per år Katon et al depressionsfri dage per år 350 $ mere for 2 års behandling - 14

15 Katon et al depressionsfri - dage per år Lave et al depressionsfri dage per år, 49 $ per depressionsfri dag Schoenbaum et al adækvat behandling (mest Quality Improvement) 72 % versus 53 % i ordinært arbejde efter 6 måneder 15

16 Tabel 2. Shared care, effektivitet og økonomi ved angsttilstande ANGST år antal patien ter follow /up mdr metode Smolders et al RCT div vidensoverførse l & forbedret ambulant behandling antal ekstra dage i arbejde antal ekstra dage fri for symptom, udgift per symptomfri dag besparelse QALYs = quality-adjusted life years (kvalitetsjusterede leveår) studier var cost-effektive 2 studier var ikke cost-effektive Collaborative care bedst Kolbasovsky Stepped care - - skadestuebesøg: 7.92 $ mindre per patient/måned Roy-Byrne et al Katon et al Collaborative care - 4 $ mindre per angstfri dag udgift per QALY svarende til behandling med statiner eller for Roy-Byrne et al Katon et al Collaborative care Rollman et al Collaborative care per telefon Marks Psykoterapi ved sygeplejerske Proudfoot et al McCrone et al Computer terapi med bistand ved sygeplejerske - 4 $ mindre per angstfri dag 94% versus 79% bevarede arbejde 5,7 flere arbejdstimer per uge 40.5 versus 31.7 arbejdstimer per uge sygedage: 4.8 versus 0.3 færre - - hypertension Totale sundhedsudgifter per år: 325 $ mindre for collaborative care NS - Totale sundhedsudgifter per år: 574 ved intervention versus 854 ved kontrol Samfundsgevinst > udgift tabt arbejdsindkomst: 407 mindre - Behandlingsudgift: 40 højere Totale udgifter per 6 måneder: 367 mindre ( ) 16

17 Tabel 3. Shared care, effektivitet og økonomi ved somatoforme tilstande SOMATOFOR M år antal ptt follow /up måne der metode antal ekstra dage i arbejde antal ekstra dage fri for symptom, udgift per symptomfri dag besparelse QALYs = quality-adjusted life years (kvalitetsjusterede leveår) Rost et al brev til egen læge $ mindre i forbrug af sundhedsydelser per år Smith et al Liaison - - sundhedsudgifter reduceret % besparelse: 289 $ per år (33 %) 17

18 Tabel 4. TTA projekter og psykiatri TTA år antal follow/up metode resultater patienter måneder Knekt et al typer psykoterapi % opnåede sufficient arbejdsvne Poersch 2006 ikke randomiseret undersøgelse 24.6 % fik job i løbet af 16 uger Michie & Williams Nieuwenhuijsen et al 2009 review 76, 26, Review RCT TTA 1), 2) stress management 3) problemløsning, social støtte 11 RCT intet f/up 25 versus 40 uger sygefravær under tidligere periode 28,2 % versus 6,4 % mindre sygefravær i efterfølgende 6 måneder NS 18

Shared care mellem almen praksis og psykiatri

Shared care mellem almen praksis og psykiatri Shared care mellem almen praksis og psykiatri Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d. Merete Lundsteen, speciallæge almen medicin Morten Birket-Smith, overlæge, dr. med. Shared care Baggrund Resultater Systematisk

Læs mere

Shared care for ikke-psykotiske sygdomme

Shared care for ikke-psykotiske sygdomme Shared care for ikke-psykotiske sygdomme Anbefalinger på baggrund af en systematisk litteraturundersøgelse Overlæge ph.d. Lene Falgaard Eplov Projektenhed for psykiatrisk rehabilitering Psykiatrisk Center

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/4070 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Lone Lander Stie E mail: Lone.Lander.Stie@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 3053 2530 Ansøgning Fælles udvikling af koncept

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 243 Offentligt Faktaark Fællesorganisationen ODA ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

PROJEKT COLLABRI COLLABORATIVE CARE EFFEKT AF EN UDVIDET BEHANDLINGSMODEL VED ANGST OG DEPRESSION

PROJEKT COLLABRI COLLABORATIVE CARE EFFEKT AF EN UDVIDET BEHANDLINGSMODEL VED ANGST OG DEPRESSION PROJEKT COLLABRI COLLABORATIVE CARE EFFEKT AF EN UDVIDET BEHANDLINGSMODEL VED ANGST OG DEPRESSION Kort projekt- og modelbeskrivelse, april 2014 På baggrund af projekt- og modelbeskrivelse udarbejdet af

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Temamøde om mental sundhed Comwell Middelfart 17. november 2010 Økonomiske perspektiver

Temamøde om mental sundhed Comwell Middelfart 17. november 2010 Økonomiske perspektiver Temamøde om mental sundhed Comwell Middelfart 17. november 2010 Økonomiske perspektiver Jes Søgaard Dansk Sundhedsinstitut Økonomiske perspektiver Omkostninger ved fravær af mental sundhed? Viden om omkostningseffektive

Læs mere

Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling

Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling Morten Fenger. Projektleder: Internetbaseret selvhjælpsterapi (www.e-psykiatri.dk)

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling. Morten Fenger

Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling. Morten Fenger Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling Debat og forskning i behandlingseffekt Årelang debat om hvilken intervention som virker bedst og hvilke elementer i terapien som giver effekt

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

PATIENTENS SKREVNE LIVSHISTORIE SOM UDGANGSPUNKT FOR SAMTALEBEHANDLING

PATIENTENS SKREVNE LIVSHISTORIE SOM UDGANGSPUNKT FOR SAMTALEBEHANDLING PATIENTENS SKREVNE LIVSHISTORIE SOM UDGANGSPUNKT FOR SAMTALEBEHANDLING PATIENTENS SKREVNE LIVSHISTORIE SOM UDGANGSPUNKT FOR SAMTALEBEHANDLING. Ehrenreich B., Hilden J., Tidlund M. M. Supervisionsgruppen

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge Psykiatrien Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund Michael Schmidt, ledende overlæge Psykisk sygdom i Danmark 200.000 lider af depression 250.000 har en angstlidelse 80.000

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

comparison ( fluvoxamine) Treatment (combined) Excluded criteria: Pretreatment: Included criteria: Study grouping: Parallel group Cluster RCT:

comparison ( fluvoxamine) Treatment (combined) Excluded criteria: Pretreatment: Included criteria: Study grouping: Parallel group Cluster RCT: PICO 4: Bør børn, unge og voksne med OCD tilbydes tredjebølge kognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi? Review information Authors Sundhedsstyrelsen 1 1 [Empty affiliation] Citation example: S. PICO

Læs mere

Søvnapnø, type II diabetes og tabt arbejdsmarkedsfortjeneste - et sundhedsøkonomisk perspektiv

Søvnapnø, type II diabetes og tabt arbejdsmarkedsfortjeneste - et sundhedsøkonomisk perspektiv Søvnapnø, type II diabetes og tabt arbejdsmarkedsfortjeneste - et sundhedsøkonomisk perspektiv Mads Nordentoft Kandidatstuderende i Folkesundhedsvidenskab mads.nordentoft@gmail.com Dias 1 Introduktion

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

Rehabilitering i et Recovery perspektiv Rehabilitering i et Recovery perspektiv Torsdag den 26. november 2015 Ved overlæge Annette Gosvig OPTe og TI Psykiatrien i Region Syddanmark Hvorfor beskæftige sig med det? Forskningsmæssig fokus og lovende

Læs mere

Psykoterapi: Effekt på forbrug af sundhedsydelser. arbejdsduelighed FACULTY OF SOCIAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN

Psykoterapi: Effekt på forbrug af sundhedsydelser. arbejdsduelighed FACULTY OF SOCIAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN Psykoterapi: Effekt på forbrug af sundhedsydelser og arbejdsduelighed FACULTY OF SOCIAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN Udbredelse Baggrund Ikke-psykotiske lidelser har stor udbredelse. Det vurderes

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL KOL Kompetencecenters Konference 10 december 2015 Margrethe Smidth, PT, MSc, PhD I DAG Baggrund Udfordringen

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Ergonomi i frisørarbejdet

Ergonomi i frisørarbejdet Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt

Læs mere

Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente?

Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? Anne Frølich Overlæge, speciallæge intern medicin, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden, Ekstern lektor Københavns Universitet Forbedringspotentialer i det danske

Læs mere

Kære medarbejdere, beboere og pårørende

Kære medarbejdere, beboere og pårørende Ringbo projektet Kære medarbejdere, beboere og pårørende Alle os på Ringbo skal i den kommende tid være med til at udvikle det psykiatriske behandlingstilbud. Vi er udvalgt og sammen med en række dygtige

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Udvikling få viden til at virke!!!

Udvikling få viden til at virke!!! Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr DSKS januar 2014 Oversigt Rationalet bag TOP Informations kampagnen Resultater fra TOP Etiske problemstillinger Udgifter

Læs mere

Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu

Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu Bidrag fra psykolog Antonia Sumbundu Der er dokumenteret effekt for MBSR, hvad kan vi som behandlere bruge denne viden til? 1. Indledning Mindfulness-baserede programmer generelt og Mindfulness Baseret

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Kroniske patientforløb i et tværsektorielt perspektiv Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Nyborg Strand, 14. Januar 2011 Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Sarah

Læs mere

Hvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik

Hvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik Hvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik Lisbeth Kyndi Bergen, hygiejnesygeplejerske, Rigshospitalet Helle Amtsbiller, hygiejnesygeplejerske, CEI, Statens Serum Institut Torsten Slotsbjerg,

Læs mere

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien - en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien Lisa Korsbek, seniorforsker Esben Sandvik Tønder, daglig projektleder Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery,

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen Selvmordsforebyggelse blandt ældre mennesker opsporing og intervention v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, AUH Den tredje alder hva nu? Konference

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning. Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet. debatoplæg DPBO

Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet. debatoplæg DPBO Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet debatoplæg DPBO 1 Side 1 3 6 8 15 Arbejdsmarkedet lider under psykisk sygdom Flere og flere forlader arbejdsmarkedet på grund af psykiske lidelser Psykisk syge mennesker

Læs mere