UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE

Transkript

1 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - mødesager UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MØDETIDSPUNKT :15 MØDESTED Mødelokale H7/H8 på regionsgården MEDLEMMER Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Vagn Majland Morten Dreyer Karsten Skawbo-Jensen Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Side 1 af 25

2 INDHOLDSLISTE 1. Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for fodterapi Beslutningssag: Udbud af almen praksis 3. Drøftelsessag: Ny praksisplan for speciallægepraksis - temaer i planen 4. Drøftelsessag: Arbejdsplan Orienteringssag: Budget Orienteringssag: Lægedækning i almen praksis 7. Orienteringssag: Afrapportering af driftsmål og kongeindikatorer 8. Orienteringssag: Tilgængelighedsmærkning i praksissektoren 9. Eventuelt Side 2 af 25

3 1. BESLUTNINGSSAG: GODKENDELSE AF PRAKSISPLAN FOR FODTERAPI BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefalede i april 2016 de regionale medlemmer af Samarbejdsudvalget vedr. fodterapi at godkende Praksisplan for fodterapi til udsendelse i høring. Høringsperioden er nu afsluttet og der er på baggrund af høringssvareme foretaget tilføjelser og mindre ændringer i planen. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalg og regionsråd anbefaler: at Praksisplan for fodterapi godkendes. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Praksisplanen for fodterapi har til formål at tilrettelægge den fodterapeutiske betjening i praksissektoren og indgår i regionens samlede sundhedsplanlægning. Praksisplanen skal understøtte hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning, udvikling af kvaliteten i fodterapipraksis og styrke samarbejdet mellem fodterapipraksis og det øvrige sundhedsvæsen. Praksisplan for Fodterapi er en visionsplan som prioriterer mål og anbefalinger. Implementerings- og udviklingsarbejdet sker i planperioden i form af konkrete tiltag, aktiviteter og projekter. Af konkrete mål og anbefalinger kan nævnes: Ønsket om at fremme praksisfællesskaber og sundhedshuse indgår ved vurdering af ligeværdige ansøgere i forbindelse med nynedsættelser og flyttesager. Øget tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse indgår som kriterium ved vurdering af nynedsættelser og ansøgning om flytning af praksis. Trafikal tilgængelighed indgår som kriterium ved opslag af nye kapaciteter. Indrapporteringen af ventetider på sundhed.dk gøres mere brugervenlig. Fremme af patientinddragelse, fx ved at patienternes perspektiv løbende og efter behov inddrages, når konkrete implementeringsindsatser sættes i værk. Flere patienter i regionen får den anbefalede og tilskudsberettigede risikovurdering. Fodterapeuters tilknytning til telesårprojektet. Netværk mellem sårcentre/diabetesambulatorier, den kommunale hjemmepleje og praktiserende fodterapeuter i lokalområdet. Tilskyndelse til at arbejde systematisk med at identificere og rapportere utilsigtede hændelser. Høringssvarene Der er indkommet 11 høringssvar til planen fra henholdsvis Sundhedsstyrelsen, Patientinddragelsesudvalget (PIU), Regionshandicaprådet (RHR), Danske Fodterapeuter, hospitaler og kommuner. Samtlige høringssvar fremgår af bilag 3. Høringssvarene er generelt positive overfor praksisplanen. Eksempelvis anfører Sundhedsstyrelsen, at der er tale om en gennemarbejdet praksisplan med fokus på udviklingen af samarbejdet mellem fodterapipraksis og det øvrige sundhedsvæsen samt udvikling af kvaliteten i fodterapibehandlingen. Ligeledes påpeger Sundhedsstyrelsen, at praksisplanen vidner om planlægningsmæssigt overblik og relevante visioner på området. Flere høringsparter er positive for praksisplanens fokus på patientinddragelse, både i behandlingsforløbet Side 3 af 25

4 og på det organisatoriske niveau, herunder deltagelse fra patienter og pårørende i arbejdet med praksisplanen og med inddragelse af utilsigtede hændelser i kvalitetsudviklingen. Flere af høringsparter peger i deres høringssvar desuden på følgende: At få fodterapeuter indberetter ventetider rettidigt på sundhed.dk, og opfylder dermed ikke overenskomstens krav. At der er ulighed i adgang til fodterapipraksis, specielt i dele af København med høj forekomst af kroniske sygdomme. Det er nødvendigt at sikre tilbud om hjemmebehandling i fodterapipraksis. At det er relevant at fodterapeuter tilknyttes telesårprojektet i Region Hovedstaden. Praksisplanens parter er opmærksomme på indberetning af ventetider. Registrering af ventetider vil derfor fortsat være et centralt indsatsområde i praksisplanen, som Samarbejdsudvalget vedr. fodterapi vil følge op på. Ligeledes er der i praksisplanen fokus på at sikre tilstrækkelig kapacitet til at yde hjemmebehandling, fx indgår fodterapeuters tilbud om hjemmebehandling som kriterie ved nynedsættelser. Bemærkninger fra PIU og RHR har bidraget til afsnit vedr. tilgængeligheden til fodterapipraksis og det aktive samarbejde med patienten samt vedr. behovet for at sikre kommunikation og samarbejde mellem fodterapraksis og det øvrige sundhedsvæsen. I praksisplanen gives konkrete forslag til, hvordan der kan sikres god patientinddragelse i fodterapipraksis. I bilag 2 er en samlet oversigt over de indholdsmæssige kommentarer og forslag til ændringer. En del svar har givet anledning til indholdsmæssige ændringer/justeringer i praksisplanen. Disse fremgår af bilag 1. Andre høringssvars bemærkninger og forslag inddrages i implementering af praksisplanens anbefalinger. Endelig er der kommentarer, som generelt er fundet relevante, men ikke af en karakter, der kræver ændringer i planen. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen vil betyde, at praksisplanen godkendes. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Praksisplanen er udarbejdet i samarbejde mellem region og Danske Fodterapeuter, og formidles bredt ud som led i det videre arbejde. Såfremt planen godkendes vil den blive publiceret på regionens hjemmeside. Derudover er der ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Såfremt indstillingen tiltrædes, vil sagen blive forelagt forretningsudvalget den 8. november 2016 og regionsrådet den 15. november DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Udkast til Praksisplan for fodterapi Oversigt over høringssvar og ændringsforslag 3. Høringssvar fra samtlige parter Side 4 af 25

5 2. BESLUTNINGSSAG: UDBUD AF ALMEN PRAKSIS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde tog den 24. maj 2016 til efterretning, at administrationen påbegyndte det forberedende arbejde med et udbud på Bornholm på baggrund af manglende mulighed for at sikre lægedækningen via et samarbejde med PLO-Hovedstaden på overenskomstvilkår. Aktuelt er lægedækningen sikret ved et midlertidig almenmedicinsk tilbud - Praksisklinikken på Bornholm Hospital. Sundhedslovens 227, stk. 6, giver imidlertid alene mulighed for denne løsning i en kort periode. Traditionelt set har praksissektoren være "selvforsynende" med praktiserende læger, og lægedækningen har dermed været sikret via køb og salg af praksis fra en almen mediciner til en anden. Dette er ikke længere tilfældet i alle områder af regionen, hvorfor nogle kapaciteter overdrages regionen. PLO-H, kommune og regionen igangsætter en proces med henblik på rekruttering af praktiserende læger på vanlige vilkår. Lykkes dette ikke, kan regionen udbyde drift af praksis for at undgå lægemangel. Regionen har aktuelt en række områder, hvor der kan forudses mangel på læger. Administrationen har derfor udarbejdet et materiale, der kan anvendes, hvis udbud af en kapacitet bliver nødvendig i et område af regionen. Administrationen forelægger materiale for udvalget med henblik på en anbefaling til videre behandling i regionsrådet. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 1. at vedlagte generiske udbudsmateriale (bilag 2-4) godkendes som grundlag for kommende udbud af drift af praksis, 2. at det godkendes, at der rettes henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet om dispensation for udbud på Bornholm grundet projektet Udviklingshospital Bornholm, med henblik på at videreføre praksisklinikken i op til fire år. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING I henhold til sundhedsloven har Region Hovedstaden ansvaret for at tilvejebringe og sikre borgerne lægedækning og dermed et tilbud om vederlagsfri behandling i hele regionen. Når en praktiserende læge varsler ophør, uden at praksis overtages af en anden læge, går PLO- Hovedstaden og administrationen i tæt samarbejde om at afsøge muligheder for at finde læger, der kan overtage den ledige praksis. Der samarbejdes om en bred palet af muligheder for at sikre borgerne lægedækning. Et udbud af lægepraksis vil først kunne gennemføres efter en række andre tiltag, der iværksættes for at sikre borgerne lægedækning. I henhold til sundhedslovens 227, stk. 3 kan regionen udbyde drift af praksis. Hvis der ikke er private leverandører, der deltager i udbuddet, eller regionsrådet forkaster de fremsendte bud, fx fordi de ikke lever op til kravsspecifikationen eller overskrider den fastsatte maksimale pris, kan regionsrådet etablere en praksis i en periode på op til 4 år ifølge sundhedslovens 227, stk. 5. Det er således ikke muligt at oprette en regionsklinik uden først at have gennemført et udbud, med mindre det sker i en akut situation. Administrationen har udarbejdet et generisk udbudsmateriale, som vil kunne anvendes i de fremtidige udbud af drift af praksis (bilag 2-4). Udbuddet er udformet således, at et hospital får mulighed for at give et kontrolbud på drift af praksis. Udbudsmaterialet beskriver regionens krav til tilbudsgiverens drift af praksis. Ud over, at budgiver skal leve op til kravene i Overenkomst om almen praksis (fx vedr. personale, behandlingsstandarder, Side 5 af 25

6 journalføring, klagebestemmelser m.v), er der i materialet stillet skærpede krav på områder, som regionen har fokus på som udviklingstemaer: Tilgængelighed, hvor regionen fokuserer på fuld tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse i henhold til FN's Handicapkonvention. Data i form af anvendelse af Fælles Medicin Kort og kodning af hensyn til det tværsektorielle samarbejde Systematisk medicingennemgang af patienter med kronisk sygdom og opfølgning på henvendelse om medicin fra kommunerne Kvalitetsudvikling, herunder deltagelse i relevante møder og efteruddannelse. Derudover vedlægges "aftale vedr. drift af almen lægepraksis" (bilag 3), der specificerer de nærmere aftalevilkår samt tilbudslisten (bilag 4), hvor tilbudsgiver skal angive en pris pr. patient pr. år for drift af et alment medicinsk tilbud. Materialet er udformet som et generelt udbud således, at det kan anvendes ved udbud de steder i regionen, hvor det ikke er muligt at sikre lægedækningen på anden vis. Områder i Region Hovedstaden, hvor der aktuelt er udfordringer med lægedækningen Tingbjerg (Brønshøj Husum) Regionsrådet godkendte den 8. marts 2016 opslag af to kapaciteter i Tingbjerg, Brønshøj-Husum. Desværre var der ingen kvalificerede ansøgere. Administrationen er i fortsat dialog med Københavns Kommune og PLO-H om mulighederne for at tiltrække ansøgere og det forventes, at kapaciteterne genopslås i efteråret. Ishøj En praktiserende læge i Ishøj har varslet ophør pr. 31. december Lukkes praksis, vil det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet være mod det ønskede Der er derfor behov for en indsats for at undgå lægemangel. Der har været afholdt møde med Ishøj Kommune den 18. august Region Hovedstaden og Ishøj Kommune har nu sammen udarbejdet et opslag med input fra PLO- H, og der er samlet opslået 2-3 kapaciteter. Bliver alle kapaciteterne besat vil der altså være to flere kapaciteter end før. Der er frist for ansøgninger den 7. november Halsnæs Det er vanskeligt for nytilflyttere og flygtninge at få tildelt en læge i kommunen, da samtlige læger har lukket for tilgang af nye patienter. To kapaciteter er tildelt læger, men ikke besat. Der er frist for besættelse den 31. december Der har været afholdt administrativt møde den 25. august 2016, hvor blandt andet muligheden for at afgive de to ubesatte kapaciteter før tid blev drøftet. PLO- Hovedstaden har meldt tilbage, at den praksis, som aktuelt ejer de to kapaciteter, ikke ønsker at afhænde dem før tid, men har ønske om at bibeholde dem. Det er samtidig oplyst at en praktiserende læge bliver ansat i den ene kapacitet. Administrationen vil i alle ovenstående områder samarbejde med PLO-H og kommunerne om løsninger. Bornholm På Bornholm var det ikke muligt for regionen at tilvejebringe og sikre borgerne lægedækning og dermed et tilbud om vederlagsfri behandling, da to praktiserende læger valgte at gå på pension, og der ikke kunne rekrutteres læger til de frigjorte kapaciteter. Regionen etablerede derfor som en midlertidig løsning et almen medicinsk tilbud - Praksisklinikken på Bornholms Hospital. Der er i øjeblikket lukket for tilgang af patienter i alle praksis på Bornholm bortset fra Praksisklinikken på Bornholms Hospital. Den 1. september havde klinikken patienter. Regionsrådsformand i Region Nordjylland Ulla Astman har fremsat bemærkninger til denne del af sundhedsloven i en kronik i Jyllandsposten (bilag 1). Ulla Astman anfører, at der er behov for, at regionerne får mulighed for at indgå og afprøve nye organisationsformer for at kunne sikre lægedækningen i en situation med mangel på praktiserende læger, hvor samtidig flere forlader deres klinikker grundet alder. En af de løsningsmodeller, Ulla Astman fremfører, er bl.a. at etablere et alment medicinsk tilbud på hospitaler, hvor lægerne kunne få mulighed for ansættelse dels i en praksisklinik, dels Side 6 af 25

7 i en anden hospitalsfunktion. Region Hovedstaden kan ikke fortsætte den nuværende praksisklinik på Bornholm grundet den lovgivning, der omtales i kronikken. Der skal derfor enten igangsættes et udbud af to kapaciteter på Bornholm ultimo 2016, eller der skal rettes henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på, at praksisklinikken kan fortsætte som en del af udviklingsprojektet på Bornholm. Sidstnævnte vil have væsentlig betydning for belysning af samarbejdsmulighederne mellem almen praksis og hospitalet, herunder muligheden for at skabe bedre rammer for et sammenhængende patientforløb, specielt for patienter med kroniske lidelser, der følges i begge sektorer. Administrationen anbefaler, at regionen som første prioritet ansøger Sundheds- og Ældreministeriet om dispensation, således at praksisklinikken kan fortsætte som en del af udviklingsprojektet på Bornholm. Hvis dette afvises af ministeriet, anbefaler administrationen, at der igangsættes et udbud af praksis på Bornholm. Tiltag for at sikre lægedækningen på Bornholm: Administrationen, PLO-H og Bornholms Regionskommune har været i tæt dialog om etablering af permanente løsninger for borgerne på Bornholm. Følgende tiltag har været afprøvet: Opslag af to 0-ydernumre på Bornholm. Der var ingen ansøgninger til kapaciteterne. PLO-H og Bornholms Regionskommune har haft kontakt til to navngivne praktiserende læger om nedsættelse på Bornholm. Ingen af lægerne har imidlertid meldt positivt tilbage. To andre praktiserende læger havde udtalt, at de var interesserede i en praksis med op til patienter. Administrationen var villig til at indgå en lokalaftale på området. Det er undersøgt, om der blandt øens læger var interesse for en aftale, hvor en praktiserende læge midlertidigt lukker op for ekstra patienter, som en læge tilknyttet praksis varetager behandlingen for. Dette er blevet afvist af lægerne på Bornholm. Indgås eventuel aftale om lægedækning til patienter, vil der stadig være patienter tilbage, der skal sikres lægebetjening. PLO-H har kontaktet det tyske PLO med henblik på rekruttering af tyske læger. Der er ikke fremkommet konkrete resultater heraf. I dialogen blev etablering af en turistlægeordning drøftet med henblik på aflastning af de praktiserende læger. PLO-Bornholm har på møde den 13. juni 2016 mundtligt tilkendegivet, at de ikke var interesserede i en sådan løsning. Mulighederne for at rekruttere udenlandske læger er undersøgt af administrationen med udgangspunkt i erfaringerne fra Region Syddanmark. Løsningen er tidskrævende, og udgiften relativt stor på grund af sproguddannelse og den nødvendige supplerende uddannelse for at opnå autorisation til at virke som praktiserende læge i Danmark. Løsningen er ikke forsøgt indført. Dialogen mellem parterne har dermed ikke givet løsningsmodeller hverken på kort eller langt sigt for de af øens borgere, der ikke har egen læge. KONSEKVENSER Ved en tiltrædelse af indstillingerne udbuddet sikres, at der kan handles hurtigt på lægedækningsudfordringer i regionen, dér hvor alt andet er afprøvet. Endvidere sikres en permanent løsning af lægemanglen på Bornholm, enten ved en privat leverandør eller ved at praksisklinikken videreføres i en periode på op til 4 år. RISIKOVURDERING Ved eventuel ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om dispensation må der forventes modstand fra PLO-Hovedstaden, idet PLO-H ønsker at praksis skal drives i henhold til overenskomst om almen praksis. Hvis ministeriet ikke imødekommer ansøgningen, kan lægedækningen sikres via et udbud af praksis på Bornholm, således at regionen opfylder forpligtelsen om at sikre almen medicinsk lægebetjening til alle borgere på Bornholm. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Udgifter relateret til drift af praksis vil forventeligt være de samme ved et udbud. Side 7 af 25

8 KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. november 2016 og regionsrådet den 15. november DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Ulla Astman artikel - familielægen på pension 2. Kravspecifikation 3. Udkast til aftale om drift af almen lægepraksis 4. Tilbudsliste Side 8 af 25

9 3. DRØFTELSESSAG: NY PRAKSISPLAN FOR SPECIALLÆGEPRAKSIS - TEMAER I PLANEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionen udarbejder som en del af regionens samlede sundhedsplanlægning en praksisplan for speciallægepraksis. Den nuværende praksisplan gælder for perioden Der skal derfor udarbejdes en ny praksisplan, som skal være gældende fra Regionsrådet godkendte den 8. april 2014 delegation til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde på blandt andet følgende område: Afgivelse af indstilling om mandat til regionens repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplanudvalget og samarbejdsudvalgene. Som følge heraf bedes Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde tilkendegive holdninger og forslag til temaer for den kommende praksisplan inden arbejdet med planen påbegyndes. Disse er til brug for de regionale medlemmer af Samarbejdsudvalg vedr. speciallægehjælps arbejde med praksisplanen. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde over for de regionale medlemmer af samarbejdsudvalget anbefaler: 1. at forslag til temaer for praksisplanen drøftes til brug for de regionale medlemmer af Samarbejdsudvalg vedr. speciallægehjælps arbejde med praksisplanen. 2. at tids- og procesplan for Praksisplan for speciallægehjælp tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Ifølge 4 i overenskomst om speciallægehjælp skal regionen udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelse af den ambulante speciallægebetjening i regionen. Planen har til formål at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren, med udgangspunkt i de enkelte specialer. Den gældende praksisplan udløber ved udgangen af Derfor igangsættes udarbejdelse af en ny praksisplan, som bygger videre på den eksisterende plan, men samtidig sætter mål for den kommende periode med udgangspunkt i overenskomst for speciallægehjælp og den øvrige regionale sundhedsplanlægning. Ligesom planerne for de øvrige praktiserende behandlere i Region Hovedstaden ønskes speciallægepraksis i den kommende planperiode udviklet efter følgende overordnede målsætninger: God og lige adgang til speciallægepraksis i hele regionen. At speciallægepraksis indgår som en integreret del af sundhedsvæsenet og i forpligtende tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med fokus på sammenhængende forløb. At speciallægepraksis bidrager til, at patienterne modtager og oplever ensartet høj faglig kvalitet i behandlingen. At speciallægepraksis differentierer indsatsen i samarbejde med patienten ud fra dennes livsbetingelser, behov og ressourcer. I overenskomst om speciallægehjælp er der fokus på faglig modernisering. Der er på baggrund heraf nedsat et moderniseringsudvalg for at understøtte den faglige udvikling og arbejdet med kvalitetssikring og -udvikling i speciallægepraksis. Ved en modernisering sikres det, at ydelsesbeskrivelserne inden for specialerne afspejler den faglige udvikling og det aktuelle behov for ydelser set i sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen. Side 9 af 25

10 Med dette udgangspunkt skal der udarbejdes mål og anbefalinger omkring kapacitet, samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen samt kvalitetsudvikling i speciallægepraksis, som forener effektiv ressourceudnyttelse, høj patienttilfredshed og kvalitet i behandlingen og understøtter de overordnede politiske målsætninger for sundhedsområdet i regionen. Temaer i praksisplanens kapacitetsdel I praksisplanen beskrives og dimensioneres kapaciteten på speciallægeområdet for at sikre lige adgang til speciallægepraksis. Det er vigtigt, at der med planen er fokus på at sikre bedst mulig udnyttelse af regionens samlede kapacitet på speciallægeområdet og dermed på arbejdsdeling mellem sundhedsvæsenets parter, herunder hospitaler og speciallægepraksis. Som en del af planens kapacitetsdel prioriteres følgende: Vurdering af kapacitet, aktiviteter og udviklingstendenser på speciallægeområdet med henblik på at sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem almen praksis, hospitaler og speciallægepraksis. Øget tilgængelighed til speciallægepraksis, herunder tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser og let adgang til telefonisk kontakt. Følge implementeringen af moderniseringerne tæt, fx samarbejdet mellem speciallægepraksis og almen praksis omkring stabile psykiatriske patienter, som afsluttes til almen praksis med en behandlingsplan. Temaer i praksisplanens samarbejdsdel Speciallægepraksis skal indgå som en integreret del af det samlede sundhedsvæsen, hvor opgaverne løses med fokus på at sikre sammenhængende forløb for den enkelte patient. Derfor er følgende ønskeligt: At kommunikation og samarbejde mellem speciallægepraksis, almen praksis, og hospitaler m.fl. videreudvikles og understøttes. Der er bl.a. fokus på indsatser, der kvalificere lægernes henvisninger og speciallægers epikriser. At sikre at speciallægerne indgår i et effektivt samspil med øvrige sundhedstilbud/behandlere. At speciallægepraksis fortsat søger at fremme aktivt samarbejde med patienten. Temaer i praksisplanens kvalitetssdel Der skal fortsat arbejdes for at understøtte og fremme kvalitetsudvikling i speciallægepraksis og i den sammenhæng skal implementering af moderniseringsrapporterne følges. Derfor foreslås følgende emner i praksisplanen: Speciallæger arbejder med kvalitetsudvikling i regi af den Den Danske Kvalitetsmodel. Vedvarende fokus på faglig kvalitetsudvikling bl.a. ved brug af relevante nationale kliniske databaser. Fokus på speciallægers deltagelse i relevante forløbsprogrammer. Opfølgning på moderniseringsarbejdet med henblik på afdækning af tiltag, der kan understøtte det fremtidige kvalitetsudviklingsarbejde, herunder at fremme af efteruddannelsesforløb. Opfølgning på resultater fra undersøgelse af den patientoplevede kvalitet (i regi af ekvis), der planlægges udført på nationalt plan. Udarbejdelsen af praksisplanen forankres i en styregruppe nedsat af samarbejdsudvalget. Den samlede projektperiode, inklusiv høring og endelig politisk godkendelse i regionsrådet løber fra 4. kvartal 2016 til 2. kvartal Projektbeskrivelse og tids- og procesplan ses i bilag 2. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at udvalgets input videreformidles til samarbejdsudvalget vedr. speciallæger. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. Side 10 af 25

11 BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen bevillingstekniske konsekvenser i sig selv. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Udkast til en ny praksisplan forventes forelagt for Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde i maj-juni måned 2017, med henblik på at godkende planudkast til udsendelse i høring. Høringsmaterialet inklusiv høringssvar offentliggøres på regionens hjemmeside. Efter endt høringsperiode og efter samarbejdsudvalgets behandling vil Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde få forelagt endeligt forslag til praksisplan i 1. kvartal DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Projektbeskrivelse_Praksisplan Speciallægehjælp Tids- og procesplan Praksisplan for Speciallægepraksis , august 2016 Side 11 af 25

12 4. DRØFTELSESSAG: ARBEJDSPLAN 2017 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget godkender selv sin arbejdsplan for udvalgets opgaveområde. Det understreges, at arbejdsplanen er dynamisk og vil blive tilrettet løbende. INDSTILLING Administrationen indstiller til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at udkast til arbejdsplan 2017 drøftes. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har i 2016 haft mange konkrete opgaver, f.eks. behandlinger af praksisplaner, konkrete flyttesager samt ambitioner for driftsmål. Administrationen har på baggrund af sidste års arbejdsplan udarbejdet vedhæftede forslag til arbejdsplan for 2017 (bilag 1) som udgangspunkt for drøftelse i udvalget. Der er kun indlagt sager i forhold til emner, hvor tidspunktet for behandling af sagerne er kendt af administrationen. Der vil derfor være mange af de emner, som udvalget har behandlet i de tidligere år, som vil dukke op igen i Disse er endnu ikke alle skrevet ind. Derudover har udvalget i den samlede valgperiode løbende afgivet ønsker om sager, som udvalget gerne vil følge eller følge op på. Disse er skrevet ind i arbejdsplanen for Arbejdsplanen er et planlægningsredskab for både udvalg og administration, idet planen kan bruges til at prioritere udvalgets arbejdskraft og tidsforbrug. Arbejdsplanen er et dynamisk dokument, og der vil derfor løbende blive opdateret i forhold til aktuelle sager, herunder sager, der ikke kan afsluttes på ét møde. Administrationen foreslår, at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde arbejder med følgende emner i 2017: Lægedækning i Region Hovedstaden Implementering af Sundhedsaftalen Ny praksisplan for speciallægepraksis Opfølgning på budget Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Implementering af praksisplaner på alle yderområderne Brugerinddragelse, herunder dialogmøde med brugerorganisationer eller udvalg Opfølgning på udvalgets tidligere arbejde, herunder palliative indsatser, hospicepladser og rekruttering og fastholdelse i almen praksis Fællesmøder med andre udvalg, herunder om samtidigt misbrug og psykisk sygdom med Psykiatriudvalget eller sammenhængende sundhedsvæsen med Udvalget for sammenhængende sundhed. Temamøde om Det sammenhængende sundhedsvæsen med mennesket i centrum (oplæg fra Dansk Sygeplejeråd). Der kan komme yderligere opgaver som opfølgning på budgetaftalen, hvorfor det foreslås, at udvalget tager en indledende drøftelse, men afventer endelig godkendelse af arbejdsplanen til mødet den 22. november KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen konsekvenser i sig selv. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. Side 12 af 25

13 BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Arbejdsplanen forelægges til endelig godkendelse på udvalgets møde den 22. november DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Arbejdsplan for Udvalg vedr tværsektorielt samarbejde 2017 Side 13 af 25

14 5. ORIENTERINGSSAG: BUDGET 2017 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Den 5. september 2016 blev der indgået aftale om Budget Der orienteres om de dele af budgetaftalen, som direkte vedrører Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. INDSTILLING Administrationen indstiller til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at orienteringen tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Der er indgået budgetaftale den 5. september På Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes område er der således opnået enighed om, at der skal ses på besparelser i praksissektoren. Ved at sætte fokus på patienternes medicinforbrug og herunder evt. ophør af medicin, bedre arbejdstilrettelæggelse og fokus på mulige ændringer i henvisningspraksis forventes det, at der kan findes besparelser på 30 mio. kr. i Praktiserende læger og speciallæger m.fl. inviteres til at indgå i et samarbejde for at identificere muligheder for at bruge ressourcerne bedre og opnå mere hensigtsmæssige patientforløb. Det skal ses i sammenhæng med, at en stor del af regionens budget anvendes til behandling hos praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter m.fl., og at regionen har store udgifter til tilskud til medicin købt på apotekerne. Desuden skyldes nogle indlæggelser, bivirkninger og forkert anvendelse af flere lægemidler samtidig. Det fremgår af sag om opfølgning på budget 2017 i forretningsudvalget den 4. oktober 2016 og regionsrådet den 11. oktober 2017, at en sag forventes forelagt for udvalget i 2. kvartal På sundhedsaftaleområdet er der som led i det generelle besparelsesbehov aftalt en reduktion på 8,8 mio. kr. i 2017 af puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen Herudover er det aftalt, at 6,7 mio. kr. fra "Puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen , fra 2017 og frem skal anvendes drift af Psykiatrisk Gadeplansteam, som blev permanentgjort med budgettet for Rest i " Puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen " udgør herefter 19,5 mio. kr. i Heraf er 1 mio. kr. forhåndsreserveret til projektet vedr. psykiatriens huse og 18,5 mio. kr. er reserveret til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalens indsatser i Den endelige anbefaling om omkring udmøntning af midler til arbejdet med Sundhedsaftalen i 2017 skal træffes på udvalgets møde i november måned med henblik på efterfølgende godkendelse i Regionsrådet. Herudover er det med Budgettet for 2017 aftalt, at der etableres en specialiseret rådgivningsfunktion inden for palliation, som skal sikre, at læger fra det basale niveau altid kan få let og hurtig rådgivning fra en specialist i dagtimerne. Der afsættes 0,8 mio. kr. i 2017 og frem. Det kan sikre, at patienter kan blive længst muligt i eget hjem, og de vil generelt få et langt bedre tilbud. Dette følges primært af Sundhedsudvalget Psykiatrisk Gadeplansteam bliver, via en bevilling på 6,7 mio. kr., gjort permanent og udbredes til Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner. Dette følges primært af Psykiatriudvalget. KONSEKVENSER Budget 2017 medfører, at der indarbejdes en reduktion på 8,8 mio. kr. i Puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen Herudover reduceres puljen varigt med yderligere med 6,7 mio kr. svarende til den driftudgift, der vil være ved permanentgørelsen af Psykiatrisk Gadeplansteam. Side 14 af 25

15 RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingerne indebærer ikke risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES - DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Tid til mennesker - budgetaftale 2017 Side 15 af 25

16 6. ORIENTERINGSSAG: LÆGEDÆKNING I ALMEN PRAKSIS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har den 3. august 2016 bedt om på hvert udvalgsmøde at få en orientering om udviklingen i lægedækningen i almen praksis, herunder udvikling i tiltag i sårbare områder. INDSTILLING Administrationen indstiller til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at orienteringen tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Lægedækningsundersøgelsen for 2016 viste, at der ikke samlet set er lægemangel i Region Hovedstaden, idet lægernes ønskede antal tilmeldte patienter oversteg det faktiske antal. Der var dog områder i regionen, hvor lægepraksis ønskede færre tilmeldte patienter end det faktiske antal. Der er desuden områder, hvor lægedækningen som følge af ophør eller manglende rekruttering til praksis nu er utilstrækkelig. Områderne gennemgås nedenfor. Manglende kapaciteter Valby En praksis i Valby har varslet ophør pr. 1.januar Lægen har netop meddelt, at det er lykkedes at sælge praksis. Rødovre En praksis i Rødovre har varslet ophør pr. 31. marts ud af 16 praksis har åbent for tilgang. Efter praksis' ophør er der patienter, der skal fordeles. Det vurderes at være realistisk, når 13 praksis har åbent for tilgang. Tingbjerg (Brønshøj Husum) Regionsrådet godkendte den 8. marts 2016 opslag af to kapaciteter i Tingbjerg, Brønshøj-Husum. Desværre var der ingen kvalificerede ansøgere. Administrationen er i fortsat dialog med Københavns Kommune og PLO-H om mulighederne for at tiltrække ansøgere og det forventes, at kapaciteterne genopslås i efteråret. Albertslund Albertslund Kommune har i foråret med støtte fra Brøndby og Glostrup Kommuner - ansøgt regionen om to nye kapaciteter til Sundhedshuset i Albertslund. Region Hovedstaden har fået melding fra Albertslund Kommune om, at kommunen overvejer at trække ansøgningen tilbage, og at man afventer hvad det medbringer, at der er indgået aftale om fasttilknyttede læger på plejecentre. Albertslund Kommune giver endelig tilbagemelding ved udgangen af oktober måned. Ishøj En praktiserende læge i Ishøj har varslet ophør pr. 31. december Lukkes praksis, vil det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet være mod det ønskede Der er derfor behov for en indsats for at undgå lægemangel. Der har været afholdt møde med Ishøj Kommune den 18. august Region Hovedstaden og Ishøj Kommune har nu sammen udarbejdet et opslag med input fra PLO- H, og der er samlet opslået 2-3 kapaciteter. Bliver alle kapaciteterne besat vil der altså være to flere kapaciteter end før. Der er frist for ansøgninger den 7. november Halsnæs Det er vanskeligt for nytilflyttere og flygtninge at få tildelt en læge i kommunen, da samtlige læger har lukket for tilgang af nye patienter. To kapaciteter er tildelt læger, men ikke besat. Der er frist for Side 16 af 25

17 besættelse den 31. december Der har været afholdt administrativt møde den 25. august 2016, hvor blandt andet muligheden for at afgive de to ubesatte kapaciteter før tid blev drøftet. PLO- Hovedstaden har meldt tilbage, at den praksis, som aktuelt ejer de to kapaciteter, ikke ønsker at afhænde dem før tid, men har ønske om at bibeholde dem. Det er samtidig oplyst at en praktiserende læge bliver ansat i den ene kapacitet. Administrationen vil i alle ovenstående områder samarbejde med PLO-H og kommunerne om løsninger. Administrationen giver på mødet en mundtlig orientering om den seneste udvikling. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke konsekvenser i sig selv. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER Side 17 af 25

18 7. ORIENTERINGSSAG: AFRAPPORTERING AF DRIFTSMÅL OG KONGEINDIKATORER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet har besluttet at drøfte status og fremdrift på kongeindikatorer og driftsmålene fire gange om året. Dette er den tredje rapportering på driftsmålene i INDSTILLING Administrationen indstiller til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at rapporteringen på kongeindikatorer og driftsmål tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Monitorering af regionens driftsmål på det tværsektorielle område På det tværsektorielle område er det særligt driftsmålene Andelen af epikriser afsendt inden for en hverdag samt Akutte genindlæggelser som er relevante. Andelen af epikriser afsendt inden for en hverdag I bilag 2 præsenteres data for alle driftsmål på sundhedsområdet. Tallene viser, at i 3. kvartal 2016 er der fremsendt epikrise efter senest en hverdag ved 77 pct. af alle udskrivelser. Det er en stigning på 1 procentpoint siden 2. kvartal Målet er, at 95 pct. af epikriserne afsendes indenfor en hverdag efter udskrivelse. Imidlertid har administrationen søgt at fremskaffe opdaterede data (bilag 6). Disse viser et fald i maj måned 2016 fra 75,9% til 71,6 %. Dette fald tilskrives indførelsen af Sundhedsplatformen, og administrationen forventer, at faldet er midlertidigt. Akutte genindlæggelser Vedr. driftsmålet om akutte genindlæggelser inden for 30 dage efter udskrivelse er der fastsat et ambitionsniveau om, at antallet af akutte genindlæggelser løbende skal reduceres. I 3. kvartal var der målt 6,4 pct. akutte genindlæggelser, hvilket er en stigning på 6,2 pct. fra 2. kvartal. For psykiatrien er antallet af akutte genindlæggelser inden for 7 dage efter udskrivelse steget fra 11,1 pct. til 11,5 pct. I forbindelse med den årlige opdatering af driftsmål og kongeindikatorer besluttede psykiatriudvalget på møde den 21. september 2016 at anbefale, at akutte genindlæggelser bortfalder som driftsmål. Dog følger psykiatriudvalget udvikling i arbejdet med 3-årsplanen. KONSEKVENSER Afrapporteringen vurderes ikke at have særskilte konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø Side 18 af 25

19 JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bemærkninger Status på kongeindikatorer Status på driftsmål sundhed Status på driftsmål det sociale område, Status på driftsmål regional udvikling Data på elektroniske epikriser afsendt inden for en hverdag Side 19 af 25

20 8. ORIENTERINGSSAG: TILGÆNGELIGHEDSMÆRKNING I PRAKSISSEKTOREN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde besluttede på møde den 20. maj 2014 via uvildige eksterne parter at foretage en gennemgang af forholdene vedr. tilgængelighed i alle praksis i Region Hovedstaden. Udbud blev gennemført i 2014 og foreningen God Adgang blev valgt som udbyder. Fra 2015 har det været muligt for praksissektorens ydergrupper, dvs. praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, tandlæger og psykologer at få en mærkning af deres praksis samt et gratis medlemskab af God Adgang frem til udgangen af Der er siden tilbuddets start iværksat en række indsatser for at få yderne til at tilmelde sig ordningen. Antallet af tilmeldte praksis er trods en stor informationsindsats færre end forudsat ved projektets igangsættelse. Administrationen er netop nu ved at igangsætte en evaluering af projektet, hvor ønsket er at få viden om, hvordan vi får tilslutning fra flere praksis. INDSTILLING Administrationen indstiller: at orientering om regionens tilbud vedr. tilgængelighedsmærkning tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Praksissektoren i Region Hovedstaden har i perioden 1. januar 2015 til og med 31. december 2018 mulighed for at få en gratis uvildig vurdering af adgangsforholdene til deres praksis og samtidg få idéer til, hvordan tilgængeligheden kan forbedres. Tilbuddet består af, at en konsulent fra God Adgang efter aftale møder op og registrerer alle forhold af betydning for tilgængeligheden for kørestolsbrugere, gangbesværede, mennesker med nedsat syn, allergi, nedsat hørelse eller kognitive udfordringer. Oplysningerne om tilgængelighedsforhold registreret under besøget bliver vist på sundhed.dk, så borgere kan få viden om en given praksis har god adgang. Praksis får også en statusrapport over tilgængeligheden med forslag til, hvordan små og store tiltag kan forbedre adgangsforholdene. Når praksis er God Adgang mærket er sparring om tilgængelighed gratis i projektperioden. Det er op til den enkelte praksis, om den vil følge God Adgangs råd, da tilgængelighedsbestemmelser for praksissektoren er aftalt i overenskomsterne. Der er i alt afsat 6,0 mio. kr. fordelt på årene til tilgængelighedsundersøgelsen i praksissektoren. Status på tilbuddet om tilgængelighedsmærkning Tilbuddet om tilgængelighedsmærkning udføres i henhold til rammeaftale om levering af undersøgelse af fysiske adgangsforhold på praksisområdet, projektbeskrivelse samt beslutninger truffet i styregruppen. Region Hovedstaden afholder projektmøder med God Adgang med jævne mellemrum. Handlingsplan for projektet bliver udbygget i takt med at aktiviteter aftales mellem parterne. Der er til dato arbejdet med forskellige indsatser for at få praksissektoren til at tilmelde sig ordningen. Nedenfor følger nogle eksempler: Kontakt til hovedorganisationerne De enkelte samarbejdsudvalg for praksissektoren er blevet orienteret om regionens tilbud om tilgængelighedsmærkning. Region Hovedstaden har holdt møder med centrale aktører fra praksissektorens organisationer, hvor God Adgang har orienteret om processen og de serviceydelser, som den enkelte klinik får tilbudt ved projektet. Desuden er hovedorganisationerne blevet inviteret til at deltage aktivt i projektet, fx ved formidling om tilbuddet til praksis, omtale i egne medier, dialog på Side 20 af 25

21 medlemsmøder m.m. God Adgang har deltaget i Dansk Psykologforeningens medlemsmøde den 29. september Her deltog 25 psykologer. God Adgang har også deltaget i Kiropraktorforeningens generalforsamling i kredsforeningen den 7. oktober Kiropraktorforeningen har endvidere udgivet en artikel om tilbuddet om tilgængelighedsmærkning i medlemsbladet fra december Kontakt til samtlige sundhedsbehandlere i praksissektoren Praksissektorens ydere er blevet direkte kontaktet via om Region Hovedstadens tilbud om tilgængelighedsmærkning. Desuden blev ydere i regionen inviteret til fire informationsmøder, hvoraf kun to blev afholdt grundet få tilmeldinger. Møderne blev afholdt på Hillerød Hospital og Bispebjerg Hospital med ca. 5 deltagere til hvert møde. God Adgang deltog på møderne. Kommunikation og presse/medier Der ligger en omtale/nyhedsnotits på sundhed.dk og på godadgang.dk. Projektet er blevet omtalt i relevante nyhedsbreve rettet mod praksissektorens ydere og er løbende omtalt gennem projektperioden. Der er endvidere skrevet en pressemeddelelse samt nyhed til PraksisNyt. Pressemeddelelsen Borgerne skal vide, hvor det er let at komme ind til lægen blev publiceret ultimo april 2015 på Region Hovedstadens side på Facebook og lagt ud på regionens konto for Twitter. Kontakt til interessenter Materiale og information om tilgængelighedsmærkeordningen er se2ndt til Danske Handicaporganisationers lokalafdelinger og til Handicaprådene i hver kommune i regionen. Midtevejsevaluering af tilbuddet Status pr. august 2016 er, at 52 praksis i Region Hovedstaden er tilmeldt mærkningsordningen. Det er væsentligt færre end forudsat. Administrationen er ved at igangsætte en evaluering af projektet med henblik på at få viden om, hvordan tilslutning fra flere ydere kan øges. Evalueringen vil være baseret på en kvalitative interviews med målgrupperne for at få viden om deres oplevelse af tilbuddet og/eller manglende kendskab til tilbuddet. De kvalitative interviews omfatter både med ydere, der har modtaget tilbuddet og ydere, der ikke var interesserede. KONSEKVENSER Administrationen håber, at evalueringen vil kunne medføre en større deltagelse i projektet RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Det forventes, at der i alt anvendes kr. til gennemførelse af midtvejsevalueringen. Udgiften afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme for tilgængelighedsundersøgelsen. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES På baggrund af udvalgets behandling af sagen vil der indgås aftale om de nærmere rammer og indhold af midtvejsevalueringen. Udvalget vil blive orienteret på et senere møde om evalueringens resultater og fremadrettet plan for Region Hovedstadens tilbud om tilgængelighedsmærkning til praksissektoren. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER Side 21 af 25

22 9. EVENTUELT EVENTUELT Side 22 af 25

23 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - meddelelser MØDETIDSPUNKT :15 MØDESTED Mødelokale H7/H8 på regionsgården MEDLEMMER Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Vagn Majland Morten Dreyer Karsten Skawbo-Jensen Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Side 23 af 25

24 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Redegørelse til udvalget vedr. administrationens behandling af flyttesager Side 24 af 25

25 1. MEDDELELSER - REDEGØRELSE TIL UDVALGET VEDR. ADMINISTRATIONENS BEHANDLING AF FLYTTESAGER MEDDELELSER Formanden for Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har anmodet regionsadministrationen om en redegørelse for sagsforløbet i forbindelse med læge Søren Lundh' ansøgning om flytning af praksisadresse. Administrationens redegørelse er vedlagt som bilag. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Notat til formanden Side 25 af 25

26 Bilag 1 - Side -1 af 62 Praksisplan for Fodterapi i Region Hovedstaden

27 Bilag 1 - Side -2 af 62 Indholdsfortegnelse RESUMÉ Indledning Planlægningsbestemmelser ifølge overenskomsten Udarbejdelse og høring af praksisplan for fodterapi Implementering af praksisplan Praksisplanens opbygning Fodterapeutens opgaver og tilskudsregler Hvem går til fodterapeut? Tilskud til fodterapeutisk behandling Kapacitet i fodterapipraksis Områdeinddeling i sundhedsplanlægning Eksisterende kapacitet og dækningsgrad Faste klinikker i forhold til mobile fodterapeuter Nynedsættelser Klinikstørrelse og praksisformer Flere praksisadresser Praksisfællesskaber og sundhedshuse Tilgængelighed i fodterapipraksis Tilgængelighed God Adgang tilgængelighedsmærkning Ventetid Fodterapipraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Patienten som aktiv samarbejdspart Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af fodterapipraksis Samarbejde om bestemte målgrupper Samarbejde og kommunikation med det øvrige sundhedsvæsen Samarbejde og kommunikation med almen praksis Samarbejde og kommunikation med hospitaler Samarbejde og kommunikation med kommune (især hjemmeplejen) Nye samarbejdsformer Kvalitetsudvikling i fodterapipraksis Rammer for kvalitetsudvikling Den Danske Kvalitetsmodel Patientoplevet kvalitet Implementering af kliniske retningslinjer

28 Bilag 1 - Side -3 af Patientsikkerhed IT-kommunikation (elektronisk kommunikation) Efteruddannelse Praksiskonsulenternes rolle i kvalitetsudviklingen

29 Bilag 1 - Side -4 af 62 RESUMÉ AFSNIT UNDER UDARBEJDELSE 3

30 Bilag 1 - Side -5 af Indledning Den første praksisplan for fodterapi i Region Hovedstaden blev godkendt den 1. juli 2013 og omhandlede planperioden Denne praksisplan, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og repræsentanter for de praktiserende fodterapeuter, vedrører perioden Formålet med praksisplanen er at tilrettelægge den fremtidige fodterapeutiske betjening i praksissektoren i Region Hovedstaden. Praksisplanen skal understøtte hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning, kvalitet i fodterapipraksis samt samarbejde mellem fodterapipraksis og det øvrige sundhedsvæsen. Praksisplanen udgør en del af regionens samlede sundhedsplan. Således er mål og anbefalinger for fodterapipraksis i overensstemmelse med øvrig sundhedsplanlægning i regionen. Herudover skal praksisplanen tage højde for nugældende og kommende overenskomster, herunder forløbsprogrammet for type 2 diabetes. Praksisplanen bygger videre på de udviklingslinjer, som blev lagt med Praksisplan for Fodterapi og de resultater, som er nået i planperioden. Praksisplanen for sætter endvidere fokus på nye udfordringer, og sætter mål og anbefalinger i forhold til disse. 1.1 Visioner for fremtidens fodterapi i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenet er i konstant udvikling med generelt større krav om effektiviseringer og kvalitetsudvikling. Praksisplanen skal være med til at sikre en effektiv udnyttelse af ressourcerne og større fleksibilitet i opgavevaretagelsen i det samlede sundhedsvæsen. Det er parternes fælles ansvar at sikre, at fodterapipraksis fortsat kan varetage sine kerneopgaver og samtidig følge med udviklingen som en velfungerende og integreret del af det sammenhængende sundhedsvæsen, hvor patienten oplever høj faglig kvalitet og tryghed i patient forløbet. Det er væsentligt for patienten og for patientsikkerheden, at der udvikles et aktivt samarbejde med en mere direkte kommunikation og dialog mellem fodterapeuter og de øvrige sundhedsaktører. Praksisplanen forpligter parterne på den fælles ambition om at forny og udvikle fodterapipraksis i takt med udviklingen og ressourcer i det samlede sundhedsvæsen. Parterne ønsker at sætte rammerne for kapacitet og kvalitet i fodterapibehandling. Med praksisplanarbejdet vil parterne endvidere arbejde med at styrke tilliden, kommunikationen og samarbejdet mellem fodterapipraksis og samarbejdsparter på tværs af faggrupper og sektorer. 4

31 Bilag 1 - Side -6 af 62 Som en del af praksissektoren i Region Hovedstaden ønskes fodterapipraksis udviklet efter følgende visioner: Visioner for fremtidens fodterapi God og lige adgang til fodterapipraksis i hele regionen. At fodterapipraksis er en integreret del af sundhedsvæsenet og indgår i forpligtende tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med fokus på sammenhængende forløb. At fodterapipraksis bidrager til, at patienterne modtager og oplever høj faglig kvalitet i forebyggelse og behandling. At fodterapipraksis differentierer indsatsen i samarbejde med patienten ud fra dennes livsbetingelser, behov og ressourcer I Praksisplan for fodterapi var der stor vægt på antal kapaciteter og dækningsgrad. I Praksisplanen for fodterapi er der særligt fokus på udviklingen af samarbejdet mellem fodterapipraksis og det øvrige sundhedsvæsen, herunder udvikling af kvaliteten i fodterapibehandling. 1.2 Planlægningsbestemmelser ifølge overenskomsten Der er i overenskomsten for fodterapi en række planlægningsbestemmelser, som udgør rammen for udarbejdelse af praksisplanen for fodterapi. Jf. boks 1. Boks 1. Overenskomstens 7, stk Praksisplanlægning Stk.1. Regionen udarbejder en plan jf. stk. 4-7, for tilrettelæggelsen af den fremtidige fodterapeutiske betjening i regionen. Planen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige forhold vedrørende den fodterapeutiske kapacitet. Stk. 2. Praksisplanlægningen skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt. Stk. 3. Praksisplanlægningen foretages med henblik på i fornødent omfang at sikre koordinering og samordning af den fodterapeutiske betjening i alle områder i regionen og udarbejdes i fornødent omfang under hensyntagen til andre sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger, samt den regionale og kommunale økonomi. Regionen bør i praksisplanlægningen særligt tilgodese behovet for tilbud om fodterapi til bevægelseshæmmede i alle lokalområder. Planen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige forhold vedrørende den fodterapeutiske kapacitet, herunder beslutninger om adgang til flytning/ændring af klinikadresse, nedlæggelse af praksis, nynedsættelser, nedsættelse som mobil fodterapeut, ansættelse af behandlende medhjælp m.v. 5

32 Bilag 1 - Side -7 af Udarbejdelse og høring af praksisplan for fodterapi Praksisplanen er udarbejdet af Samarbejdsudvalget vedr. fodterapi på baggrund af et forberedende arbejde i Styregruppen for Praksisplan for fodterapi nedsat af samarbejdsudvalget. Der har som led i arbejdet været afholdt et inspirationsmøde, hvor praktiserende fodterapeuter, deres samarbejdsparter i sundhedsvæsenet og repræsentanter for patienter og pårørende har deltaget og bidraget med input til, hvordan samarbejdet mellem fodterapeuter og det øvrige sundhedsvæsen kan styrkes i planperioden. Praksisplanen har været i høring blandt de vigtigste interessenter (se høringsliste i bilag 2 til planen), og efterfølgende godkendt af regionsrådet. Praksisplanen vil være gældende fra godkendelsestidspunktet til og med Implementering af praksisplan I forlængelse af praksisplanens vedtagelse vil der blive udarbejdet en overordnet tidsmæssig prioritering af planens anbefalinger. Desuden vil der i løbet af planperioden blive udarbejdet årlige implementeringsplaner med henblik på at konkretisere de enkelte anbefalinger yderligere, således at det fremgår entydigt, hvilke opgaver der skal løftes i de kommende år. Implementeringsplanen bliver et prioriteringsredskab til målretning af indsatserne i planperioden. Implementeringsplaner og årlige statusrapporter forelægges samarbejdsudvalget for fodterapi og efterfølgende Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde til orientering. 1.5 Praksisplanens opbygning I Praksisplanens indledende kapitel beskrives de overordnede visioner for fremtidens fodterapipraksis, som sætter rammen for udvikling af fodterapiområdet i Region Hovedstaden de kommende år. Indledningsvist beskrives også de formelle rammer om praksisplanlægningen, som er fastsat i Overenskomst om fodterapi. I praksisplanens andet kapitel beskrives bl.a. fodterapeuternes opgaver. I kapitel tre præsenteres målsætninger og anbefalinger om kapacitet og tilgængelighed efterfulgt af kapitel fire der omhandler samarbejdet mellem fodterapipraksis og det samlede sundhedsvæsen, herunder ønsket om at styrke samarbejdet med den enkelte patient. Kapitel 5 opstiller målsætninger og anbefalinger om kvalitetsudvikling i fodterapipraksis. 6

33 Bilag 1 - Side -8 af Fodterapeutens opgaver og tilskudsregler Fodterapipraksis er et selvstændigt erhverv og fungerer i henhold til Aftale om fodterapi indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fodterapeuter (tidligere Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter). Kerneopgaven for den enkelte fodterapeut er at rådgive og behandle patienter, der er henvist på baggrund af et sundhedsfagligt behov for fodterapi. Den fodterapeutiske behandling består i at forebygge udvikling af fodsår og således medvirke til at minimere antallet af amputationer. Overenskomstens område fremgår af boks 2. Boks 2. Overenskomstens formål 1 Overenskomstens område Stk. 1. Denne overenskomst, som er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter (LasF) (Danske Fodterapeuter), omhandler: a. Behandling af patienter med diabetes. b. Behandling af patienter med nedgroede tånegle. c. Behandling af patienter med arvæv efter strålebehandling af fodvorter. d. Behandling af patienter med svær leddegigt. Langt den største aktivitet i fodterapipraksis er koncentreret om behandlingen af diabetespatienter (speciale 54). Praksisplanen beskæftiger sig alene med de patienter, som er omfattet af overenskomsten om fodterapi. Fodterapeuternes daglige arbejde fremgår af overenskomstens 2. Her ses, at fodterapeuter arbejder med aflastningsterapi, vejledning og relevant behandling, som indbefatter beskæring omkring sår og fjernelse af hård hud, behandling af fortykkede, misdannede og inficerede negle med særligt værktøj samt individuelt fremstillede bøjler og indlæg. Udover at tilbyde behandlingsydelser, bidrager fodterapeuten til at forebygge udvikling af fodlidelser ved at yde pædagogisk indsats. Hos statsautoriseret fodterapeut vejledes og motiveres patienten i fornuftig egenomsorg, korrekt fodtøj m.v. i forhold til risikoprofil. 2.1 Hvem går til fodterapeut? Borgere med diabetes udgør hovedparten af patienter i fodterapipraksis. Som det fremgår af figur 2 i grundbeskrivelsen til planen, står patienter med diabetes for ca. 84 % af Region Hovedstadens forbrug i fodterapipraksis. En undersøgelse udført af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KO- RA) viser, at forbruget af fodterapiydelser for personer med diabetes er ulige fordelt. 7

34 Bilag 1 - Side -9 af 62 Rapporten afdækker, hvilke personer med diabetes der gik til fodterapi med offentligt tilskud i Personer med diabetes med dansk baggrund, bosiddende i byområder, kvinder og samlevende eller gifte går oftere til fodterapi end mænd, enlige og diabetikere med anden etnisk baggrund bosiddende i land- og yderområder. Derimod har især etniske minoriteter, folk på landet, enlige, mænd og til dels de laveste indkomstgrupper, der holder sig væk fra fodterapien. 1 Endelig viser analysen, at der er en tendens til, at personer, som går til forebyggende behandlinger hos fodterapeut, modtager mindre sårbehandling, og at patienter med diabetes, der ikke går til fodterapi tidligt i forløbet, hyppigere går til fodterapi senere i forløbet. 2.2 Tilskud til fodterapeutisk behandling Det kræver lægehenvisning for at få tilskud til behandling hos fodterapeuter. I henhold til bekendtgørelse om tilskud til fodbehandling i praksissektoren har henholdsvis gruppe 1- og gruppe 2 sikrede efter lægehenvisning ret til tilskud til behandling hos fodterapeut, hvis de ifølge lægelig diagnose har fået konstateret: a) diabetes og et heraf afledt behov for behandling b) symptomgivende nedgroede tånegle c) arvæv efter strålebehandling eller d) svær leddegigt, der medfører begrænset eller tabt funktion i ben og arme, hvor kun få eller ingen sædvanlige arbejdsopgaver kan klares, og hvor den sikrede har nedsat evne til selvhjælp, herunder ikke kan varetage egen fodpleje. Der ydes tilskud på 50 % til behandling af patienter med diabetes og svær leddegigt og 40 % til behandling af patienter med arvæv og nedgroede tånegle er-der-social-eller-geografisk-ulighed 8

35 Bilag 1 - Side -10 af Kapacitet i fodterapipraksis Målsætning At der sikres lige adgang og tilgængelighed til fodterapiydelser for borgere i hele regionen. Nedenfor beskrives den fodterapeutiske betjening i regionen, herunder den nuværende kapacitet af praktiserende fodterapeuter, geografisk placering samt dækningsgraden af fodterapipraksis i forhold til antallet af borgere. 3.1 Områdeinddeling i sundhedsplanlægning Region Hovedstaden er delt op i fire planområder Nord, Midt, Byen og Syd som svarer til Hospitals- og psykiatriplanens (2020) planområder. Hvert område er inddelt i en række planlægningsområder, som svarer til kommunerne med undtagelse af København, som er inddelt i 10 bydele. I de følgende tabeller og figurer er det valgt at adskille Bornholm fra Byen. Tabel 1. Planlægningsområder i Region Hovedstaden Planområde Nord Midt Byen Syd Planlægningsområde Allerød Kommune Ballerup Kommune Bispebjerg Albertslund Kommune Fredensborg Kommune Egedal Kommune Bornholms Regionskommune Amager Frederikssund Kommune Furesø Kommune Brønshøj-Husum Brøndby Kommune Gribskov Kommune Gentofte Kommune Christiansø Kommune Dragør Kommune Halsnæs Kommune Gladsaxe Kommune Frederiksberg Kommune Glostrup Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Indre by Hvidovre Kommune Hillerød Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Nørrebro Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Vanløse Ishøj Kommune Rødovre Kommune Østerbro Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune Vesterbro Kilde: Targit, Antal borgere (sikrede), status pr. 1/ (trukket den 10/3 2016) Note: Amager Øst og Amager Vest fremstår samlet under Amager I praksisplanen er der anvendt den samme inddeling i planområder og planlægningsområder, som anvendes i regionens øvrige sundhedsplanlægning med henblik på at sikre gennemsigtighed i planlægningsgrundlaget på tværs af hospitaler, praksissektor og kommunale samarbejdspartnere Eksisterende kapacitet og dækningsgrad En kapacitet forstås i planlægningssammenhænge som en fodterapeut med ret til at praktisere under et ydernummer eventuelt som behandlende medhjælp. Hvert ydernummer kan have flere kapaciteter tilknyttet. Den enkelte fodterapikapacitet kan være organiseret som en enkeltmandspraksis eller som del af en kompagniskabspraksis. Den enkelte kapacitet kan desuden være tilknyttet fast klinikadresse eller være mobil, dvs. varetager hjemmebehandling. 9

36 Bilag 1 - Side -11 af 62 Figur 1. Region Hovedstaden i plan- og planlægningsområder 10

37 Bilag 1 - Side -12 af 62 Tabel 2. Antal borgere pr. kapacitet fordelt på planområder 2015 Antal borgere Antal kapaciteter Antal borgere pr. Planområde kapacitet 2015 Bornholm Byen Midt Nord Syd Hovedtotal Kilde: Targit, Antal borgere (sikrede), status pr. 1/ (trukket den 10/3 2016) NOTUS Regional, Antal kapaciteter, status pr. 30/ (trukket den 10/3 2016) Dækningsgraden beskriver, hvor mange borgere den enkelte kapacitet i praksis betjener på basis af befolkningstallet i de enkelte områder. I figur 2 nedenfor ses udviklingen i dækningsgraden fra fordelt på planområder i Region Hovedstaden, og figur 3 og 4 viser dækningsgraden for hvert planlægningsområde, hvor den røde streg markerer regionsgennemsnittet. Antallet af borgere med diabetes er opgjort ud fra registerdata i Det Nationale Diabetesregister (jf. figur 4). Figur 2. Antal borgere pr. fodterapikapacitet Bornholm Byen Midt Nord Syd Kilde: Targit, Antal borgere (sikrede) , status pr. den 1/ (trukket den 10/3 2016) NOTUS Regional, Antal kapaciteter, status pr. 30/ (trukket den 10/3 2016) Figur 2 viser, at der er en relativ jævn fordeling på planområder. Dog er der en stigende tendens i antallet af borgere pr. kapacitet i planområde Byen og Syd, hvor Byen er det dårligst dækkede område. I figur 3 fremgår antallet af borgere pr. fodkapacitet for 2015 fordelt på planlægningsområder. Godt halvdelen af planlægningsområderne ligger under regionsgennemsnittet på borgere pr. fodterapikapacitet. Vesterbro, Nørrebro og Allerød Kommune ligger markant over regionsgennemsnittet med hhv , og borgere pr. kapacitet. 11

38 Bilag 1 - Side -13 af 62 Figur 3. Antal borgere pr. fodterapikapacitet fordelt på planlægningsområder 2015 Glostrup Kommune Vallensbæk Kommune Gribskov Kommune Rødovre Kommune Egedal Kommune Bornholms Regionskommune Vanløse Halsnæs Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Tårnby Kommune Frederiksberg Kommune Brøndby Kommune Helsingør Kommune Gladsaxe Kommune Albertslund Kommune Ballerup Kommune Frederikssund Kommune Amager Gentofte Kommune Østerbro Høje-Taastrup Kommune Rudersdal Kommune Furesø Kommune Fredensborg Kommune Valby Brønshøj-Husum Hvidovre Kommune Indre by Dragør Kommune Ishøj Kommune Bispebjerg Allerød Kommune Nørrebro Vesterbro Kilde: Targit, Antal borgere (sikrede) pr. 1/ (trukket den 10/3 2016). NOTUS Regional, Antal kapaciteter, status pr. 30/ (trukket den 10/3 2016) Af figur 4 nedenfor fremgår det, at ca. halvdelen af planlægningsområderne ligger under regionsgennemsnittet på 245 patienter med diabetes pr. kapacitet. Vesterbro, Nørrebro, Allerød og Ishøj kommune ligger markant over gennemsnittet med over dobbelt så mange patienter med diabetes pr. kapacitet. 12

39 Bilag 1 - Side -14 af 62 Figur 4. Borgere med diabetes pr. fodterapikapacitet fordelt på planlægningsområder 2015 Vanløse Glostrup Kommune Vallensbæk Kommune Østerbro Frederiksberg Kommune Indre by Egedal Kommune Amager Lyngby-Taarbæk Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Rødovre Kommune Gribskov Kommune Herlev Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Rudersdal Kommune Furesø Kommune Tårnby Kommune Helsingør Kommune Valby Frederikssund Kommune Halsnæs Kommune Albertslund Kommune Ballerup Kommune Fredensborg Kommune Bornholms Regionskommune Brønshøj-Husum Brøndby Kommune Høje-Taastrup Kommune Hvidovre Kommune Bispebjerg Dragør Kommune Allerød Kommune Ishøj Kommune Nørrebro Vesterbro Kilde: Det Nationale Diabetesregister (2012 data) Data opdateres med 2013 tal, så snart disse foreligger. NOTUS Regional, Antal kapaciteter, status pr. 30/ (trukket den 10/3 2016) Som det fremgår af ovenstående tabel 2 og figur 2 er der overordnet set en nogenlunde ligelig fordeling af borgere pr. kapacitet i de enkelte planområder. Dog ses en skæv fordeling af kapaciteter i forhold antallet af borgere og borgere med diabetes i en del af kommunerne/planlægningsområderne i planområde Byen og Syd, hvor der er færrest kapaciteter pr. borger samt pr. borger med diabetes (jf. figur 3 og 4). En af grundene til dette er, at det har vist sig svært at få ansøgere ved opslag af kapaciteter i visse områder af planområde Byen og Syd. De forholdsvis korte geografiske afstande i Byen og visse dele af Syd kunne tale for at se på inddelingen i de to planområder. Det er her vigtigt, at mulighed for hjemmebehandling indgår som sekundær parameter ved fordelingen af nye kapaciteter. 13

40 Bilag 1 - Side -15 af 62 Anbefaling At parterne i planperioden ser på inddelingen i planområdet Byen og Syd, med henblik på evt. sammenlægning af områder Faste klinikker i forhold til mobile fodterapeuter En fodterapikapacitet er som udgangspunkt knyttet til en fast klinikadresse, men kan også være mobil kapacitet, såfremt det er i overensstemmelse med praksisplanen. 22 Nedsættelse som fodterapeut uden fast klinikadresse (mobil fodterapeut) Stk. 1. Nedsættelse som fodterapeut uden fast klinikadresse kan finde sted i henhold til praksisplanen. Ansøgning fremsendes via LasF [Danske Fodterapeuter, red.] til regionen, og regionen meddeler herefter, om nedsættelse kan finde sted. Overenskomstens parter er enige om, at mobil fodterapi på sigt skal udfases, da man gerne ser, at den enkelte yder praktiserer som enkeltmandspraksis eller indgår i praksisfællesskaber med henblik på faglig sparring. Samtidig skal borgernes mulighed for hjemmebehandling tilgodeses. Klinikker, der tilbyder hjemmebehandling, er vigtige for at kunne imødekomme behovet fra patienter med funktionsnedsættelserbevægelses- gangbesvær eller fysiske handicap, som gør at de ikke er i stand til at komme ind til en klinik. At klinikker kan tilbyde hjemmebehandling indgår derfor som en sekundær parameter, når der træffes beslutning om opslag af nynedsatte kapaciteter, f.eks. i forbindelse med rekruttering til sårbare områder, jf. afsnit 3.2. Det er forpligtende for klinikken, således at man skal tilbyde hjemmebehandling, hvis man i forbindelse med ansøgning har tilkendegivet, at man tilbød det. Figur 5 viser kapaciteternes fordeling på forskellige praksistyper. Som det ses, udgør 95 pct. af kapaciteterne i 2015 klinikker med fast adresse. 14

41 Bilag 1 - Side -16 af 62 Figur 5. Udviklingen i fodterapikapaciteternes fordeling på praksistype % % 80% 70% 60% 50% Mobile Ejer m/klinik 40% Behandlende medhjælp 30% 20% 10% % Kilde: NOTUS Regional, Antal kapaciteter, status pr. 30/ (trukket den 10/3 2016) Figur 6. Udviklingen i fordelingen af ydelser på hhv. mobile og fodterapeuter på fast klinik % 90% 80% 70% 60% 50% 40% Klinik Mobile 30% 20% 10% 0% Kilde: Targit, Produktion, antal ydelser (trukket den 10/3 2016) Note: Antal ydelser er inkl. både behandlings- og kørselsydelser 15

42 Bilag 1 - Side -17 af 62 Som det fremgår af figur 7 nedenfor, har beslutningen om at udfase de mobile kapaciteter til fordel for klinikker med fast adresse, der samtidig kan tilbyde hjemmebehandling, haft effekt. Der ses et fald fra 9 % mobile fodterapikapaciteter i 2012 til 5 % i 2015, mens andelen af klinikker er steget fra 50 % i 2012 til 55 % i De mobile fodterapeuter producerede 4 % af ydelserne i 2015 (jf. figur 6). Mobile fodterapeuter bruger tid på kørsel og kan derfor ikke behandle lige så mange patienter på en dag som en fodterapeut på en fast klinikadresse. Den optimale behandling af de fleste patienter finder sted på klinik med dertilhørende faciliteter, jf. overenskomstens 23. Af hensyn til kvalitet og effektiv drift bør undersøgelse og behandling derfor normalt foregå i fodterapeutens klinik. Lægen kan dog henvise til hjemmebehandling af hensyn til patientens helbredsmæssige tilstand (se 23, stk. 1 nedenfor). 23. Hjemmebehandling Stk. 1. I tilfælde, hvor patientens helbredsmæssige tilstand udelukker transport til klinik, kan lægen ordinere fodterapeutisk behandling i hjemmet. Samtlige behandlingsformer kan udføres i hjemmet, men de fysiske rammer vil ofte besværliggøre udførelse og begrænse mulighederne for variation inden for de enkelte behandlingsformer. Den optimale behandling af de fleste patienter forudsætter som hovedregel, at behandlingen foretages på klinik med de dertil hørende faciliteter. Praksisplanen skal sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til at yde hjemmebehandling. Hjemmebehandlinger kan foretages af de eksisterende mobile fodterapeuter eller fodterapeuter med fast klinikadresse, som tilbyder hjemmebehandling. I figur 7 fremgår udviklingen i den samlede kapacitet i forhold til hjemmebehandling. Andelen af klinikker, som tilbyder hjemmebehandling er siden 2012 steget med 5 pct.-point, mens andelen af mobile er faldet med 4 pct.-point. Den samlede kapacitet vedr. hjemmebehandling har således ligget stabilt omkring de 60 pct. i perioden

43 Bilag 1 - Side -18 af 62 Figur 7. Udviklingen i den samlede kapacitet vedr. hjemmebehandling % 90% 80% % 60% 50% Klinikker uden hjemmebehandling Mobile 40% 30% 20% Klinikker, der tilbyder hjemmebehandling 10% 0% Kilde: NOTUS Regional, status pr. 30/ (trukket den 10/3 2016) Behandlingskapaciteten udnyttes bedst muligt, hvis patienterne har nem adgang til viden om, hvorvidt praksis tilbyder hjemmebehandling. I henhold til overenskomstens 23, skal det på fremgå, hvilke praktiserende fodterapeuter der er mobile (ikke knyttet til en fast klinikadresse). Derudover kan fodterapeuter med fast klinikadresse oplyse, om der tilbydes hjemmebehandling. 17

44 Bilag 1 - Side -19 af Nynedsættelser Af overenskomstens 8 fremgår, at regionen årligt træffer beslutning om opslag af nynedsatte kapaciteter på baggrund af indstilling fra samarbejdsudvalget. 8. Nynedsættelse Stk. 1. Ved nynedsættelse forstås enhver udvidelse af den fodterapeutiske kapacitet Stk. 2. Nynedsættelser kan finde sted i overensstemmelse med en af regionen godkendt praksisplan på baggrund af regionens beslutning efter stk. 3 og på baggrund af en konkret ansøgning fra en fodterapeut. Nynedsættelser i overensstemmelse med praksisplanen eller på baggrund af regionens beslutning efter stk. 3 annonceres, og regionen bestemmer efter indstilling fra samarbejdsudvalget, hvilken fodterapeut, der får tilladelse til nynedsættelse. Konkret ansøgning fra en fodterapeut om nynedsættelse behandles i samarbejdsudvalget, der afgiver indstilling til regionen. Stk. 3. Regionen vurderer årligt den fodterapeutiske behandlingskapacitet og træffer beslutning om nynedsættelser. Vurderingen foretages på grundlag af en indstilling fra samarbejdsudvalget. I Protokollat af om kapacitet på fodterapiområdet er det aftalt, at kapaciteten på landsplan udgør som minimum kapaciteter inklusiv behandlende medhjælp. Protokollatet er videreført i den nuværende overenskomst om fodterapi gældende fra den 1.februar Der er i den foregående planperiode udarbejdet en model for fordeling af kapaciteter i regionen, som senest blev justeret af Samarbejdsudvalget for fodterapi i februar Når der skal vurderes, hvor nye kapaciteter skal opslås, tages udgangspunkt i følgende primære parametre: a. Antal fodterapipatienter b. Antal sikrede c. Antal diabetespatienter Da hovedparten af fodterapipatienter har diabetes, tillægges antallet af diabetespatienter højere vægt og indgår i modellen med 50 % og de to øvrige parametre med 25 % hver. Der er en udfordring i forhold til at tiltrække fodterapeuter til en række sårbare områder i regionen. For at håndtere denne udfordring, vil ansøgere fra de tilgrænsende områder/kommuner til de sårbare områder kunne komme i betragtning, såfremt de opfylder kapacitetsmodellens sekundære parametre. Der vil således blive lagt vægt på områder med gode offentlige transportmuligheder og mulighed for hjemmebehandling. Følgende sekundære parametre indgår: a. Pendling b. Geografisk nærhed til offentlig transport c. Mulighed for hjemmebehandling Parameteren pendling vurderes at være relevant, fordi fodterapipatienter i en kommune med for få kapaciteter har muligheden for at rejse/pendle til fodterapeuter i andre nærliggende kommuner. Dernæst forventes det, at en god adgang til offentlig transport til klinikken også kan have en betydning for 18

45 Bilag 1 - Side -20 af 62 valg af fodterapipraksis. Endelig er mulighed for hjemmebehandling vigtigt for at imødekomme patienter med funktionsnedsættelser bevægelses-, gangbesvær eller fysisk handicap som gør, at de ikke er i stand til at komme ind til klinikken. Har man flere ligestillede ansøgere til en kapacitet, kan tilgængelighed og indgåelse i praksisfællesskaber afgøre, hvilken ansøger der vælges. En anden sekundær parameter, som parterne finder relevant, er ventetid til fodterapi. Det er imidlertid vurderingen, at der på nuværende tidpunkt er en betydelig usikkerhed forbundet med brugen af ventetidsdata som sekundær parameter, da det alene er 42 (15 %) af fodterapeuterne, som har indberettet rettidigt pr. 1. februar Klinikstørrelse og praksisformer I nedenstående figur fremgår klinikstørrelsen, forstået som antal fodterapeuter med selvstændig kapacitet, for kapaciteter med faste klinikadresser. Tabel 3. Klinikstørrelser 2015 Kapaciteter/ fodterapeuter Antal praksis Andel i pct % % % 5 1 0% Hovedtotal % Kilde: NOTUS Regional, Antal kapaciteter, status pr. 30/ (trukket den 10/3 2016) Som det fremgår af tabel 3, er der i 230 ud af 275 klinikker (84 %) én fodterapikapacitet på en klinikadresse. I 45 (16 %) klinikker er der 2 eller flere fodterapeuter. Andelen af flermandsklinikker er steget med godt 4 procentpoint fra svarende til, at antallet af flermandsklinikker er øget med Flere praksisadresser 13. Vilkår vedrørende praksis Stk. 1. En fodterapeut kan som hovedregel kun praktisere i én region og fra én praksisadresse. Fodterapeuten kan dog praktisere på flere praksisadresser med samme ydernummer, hvis det er i overensstemmelse med praksisplanen, og det sker ved anvendelse af den eksisterende kapacitet i klinikken. Der er i samarbejdsudvalget vedtaget midlertidige retningslinjer for flere praksisadresser, jf. overenskomstens 13. Det udestår dog at udarbejde principper for administration af ansøgninger. Anbefalinger I overensstemmelse med tidligere vedtagne retningslinjer anbefales: 19

46 Bilag 1 - Side -21 af 62 At der udarbejdes principper for administration af ansøgninger om at praktisere fra flere praksisadresser. Der bør i den forbindelse tages hensyn til: Behovet for en entydig kapacitetsfordeling i regionen, idet det er uhensigtsmæssigt, hvis den samme fodterapeut praktiserer i flere forskellige planlægningsområder. Eventuelle andre hensyn, der kan imødekommes gennem flere praksisadresser Praksisfællesskaber og sundhedshuse Med henblik på at udvikle og sikre bæredygtige praksis er det en generel målsætning for regionen at ændre praksisstrukturen hen imod større enheder, således at praktiserende fodterapeuter i højere grad end i dag praktiserer sammen med andre fodterapeuter eller andre faggrupper (f.eks. andre ydergrupper i praksissektoren og/eller kommunale sundhedstilbud). Derved skabes mulighed for at fremme faglig sparring såvel monofagligt som tværfagligt og styrke sammenhængen til andre tilbud i det nære sundhedsvæsen. Anbefaling At ønsket om at fremme praksisfællesskaber og sundhedshuse indgår som overvejelse ved vurdering af ligeværdige ansøgere i forbindelse med nynedsættelser og flyttesager. 20

47 Bilag 1 - Side -22 af Tilgængelighed i fodterapipraksis Målsætninger At fodterapiklinikker er tilgængelige for personer med funktionsnedsættelse At borgerne har let adgang til oplysninger om tilgængeligheden i de enkelte praksis Det er en væsentlig overordnet målsætning fortsat at prioritere god tilgængelighed i fodterapipraksis. Tilgængelighed er et nøglebegreb i arbejdet med at skabe bedre forhold og øget valgfrihed for personer med funktionsnedsættelse. Tilgængelighed betyder, at personer med funktionsnedsættelser kan få adgang til samme ydelser og fysiske færden som personer uden funktionsnedsættelser. Ifølge FN s Handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009, er der en pligt til at fremme adgangen for personer med handicap til bl.a. fysiske omgivelser, som er tilgængelige for offentligheden. Parterne er enige om at fokusere på forbedring af tilgængeligheden for borgere med funktionsnedsættelser samtidig med, at oplysninger til borgerne om tilgængeligheden skal forbedres og prioriteres Tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser Ifølge overenskomsten skal alle fodterapeuter tilstræbe, at der er egnede forhold i eksisterende lokaler (fysisk tilgængelighed) for personer med funktionsnedsættelse. Ved flytning, væsentlige ombygninger eller nybygning skal byggelovgivningens regler efterleves. 20. Handicapegnede forhold Stk. 1. Alle fodterapeuter skal tilstræbe, at deres klinikker er tilgængelige for bevægelseshæmmede, og at der er handicapegnede toiletfaciliteter Stk. 2. Ved nybygning, flytning og væsentlig ombygning af praksis skal lokalerne være i overensstemmelse med byggelovgivningens regler, således at der etableres niveaufri adgang, handicaptoilet osv. Stk. 3. Fodterapeuten skal på sin praksisdeklaration give information om parkeringsforhold, adgangsforhold samt toiletfaciliteter, så bevægelseshæmmede har mulighed for at vælge en fodterapeut, hvor adgangsforhold og indretning passer til patientens behov. Nedenfor ses data for den fysiske tilgængelighed fordelt på regionens forskellige områder. 21

48 Bilag 1 - Side -23 af 62 Figur 8. Andelen af fodterapipraksis med adgangs- og toiletforhold for handicappede % 73% 70% 67% 67% 67% 60% 55% 55% 50% Adgangsforhold 40% Toiletforhold Adgangsforhold i alt 30% 20% 13% 21% 23% 27% Toiletforhold i alt 10% 0% Bornholm Byen Midt Nord Syd Kilde: NOTUS Regional, Adgangsforhold, toiletforhold, status pr. 30/ (trukket den 10/3 2016) For regionen som helhed står 64 % af klinikkerne registreret med egnede adgangsforhold, mens 22 % står registreret med egnede toiletforhold (jf. figur 8). Data for adgangs- og toiletforhold er baseret på selvrapportering fra de enkelte fodterapipraksis. Tallene viser derfor ikke nødvendigvis, om den enkelte praksis lever op til de formelle krav, der knytter sig til egnede adgangs- og toiletforhold, idet der kan være forskel på de kriterier, fodterapeuterne har lagt til grund for vurderingen God Adgang tilgængelighedsmærkning Region Hovedstaden tilbyder i perioden en mærkning af klinikkerne i regionen. God Adgang er en forening, som bl.a. ved hjælp af en mærkningsordning arbejder for at synliggøre tilgængelighed til bygninger og udearealer. God Adgang mærkeordning God Adgangs mærkeordning består af 7 mærker, som dækker handicapgrupper med hvert deres behov for tilgængelighed: Kørestolsbrugere, gang-, arm- og håndhandicappede, synshandicappede, hørehandicappede, astmatikere og allergikere, udviklingshandicappede og personer med læsevanskeligheder. 22

49 Bilag 1 - Side -24 af 62 Fodterapipraksis kan få tildelt et mærke for hver af de handicapgrupper, hvor klinikken opfylder de pågældende gruppers minimumskrav til tilgængelighed. Pr. 1. februar 2016 var seks fodterapipraksis tilmeldt mærkeordningen God Adgang i Region Hovedstaden. Information om klinikkernes selvindberettede tilgængelighed findes på sundhed.dk. Anbefaling Tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse indgår som kriterium ved vurdering af nynedsættelser og ansøgning om flytning af praksis. Samarbejdsudvalget løbende følger udviklingen i tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelse i fodterapipraksis gennem status for fodterapeuters tilmelding til og status i mærkeordningen God Adgang. Det dokumenteres ved afslutningen af planperioden, hvilke fremskridt der er sket i fodterapiklinikkernes tilgængelighed. Fodterapeuternes praksisdeklarationer holdes opdaterede med information om tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse, herunder om der er mulighed for hjemmebehandling Ventetid I henhold til overenskomsten er fodterapeuter forpligtet til at opgive ventetider på sundhed.dk. 24. Oplysninger til valg af fodterapeut praksisdeklaration (uddrag) Stk. 1. Med henblik på at tilvejebringe uddybende information til brug for patientens valg af fodterapeut, skal fodterapeuten udarbejde en praksisdeklaration, som offentliggøres på den fælles offentlige sundhedsportal sundhed.dk. Stk. 2. Fodterapeuterne er forpligtet til at vedligeholde og opdatere egne oplysninger i praksisdeklarationen. Oplysningerne vedligeholdes på sundhed.dk, og der logges på ved brug af digital signatur. I figur 10 ses de registrerede ventetider for fodterapeuter i Region Hovedstaden opgjort på baggrund af selvrapporterede ventetider fra sundhed.dk. 187 af fodterapeuterne havde pr. 1. februar 2016 ikke indberettet deres ventetid rettidigt, mens 60 af fodterapeuterne ikke har indberettet noget og derfor står som uoplyst. Det betyder, at kun 42 (15 %) af fodterapeuterne har indberettet rettidigt, hvorfor det er svært at konkludere på data. 23

50 Bilag 1 - Side -25 af 62 Figur 9. Ventetider til fodterapi pr. 1. februar år mdr mdr mdr uger uger 125 Uoplyst Note: Ventetid opgjort for alle - inkl. dem, der ikke har indberettet rettidigt. Rettidig indberetning er max 60 dage ift. til den 1. februar Tallet for Uoplyst dækker over, at der ikke er indberettet ventetider. Samtlige fodterapeuter i Region Hovedstaden har fået tilsendt en henvendelse fra samarbejdsudvalget i forrige planperiode, med en opfordring til at opdatere/eller indrapportere ventetider på sundhed.dk. Praksisplanens parter finder det vigtigt, at der i planperioden fortsat er fokus på at få alle fodterapeuter til at følge overenskomstens bestemmelser omkring indberetning af ventetiden. Anbefaling At samarbejdsudvalget følger op på fodterapeuternes indberetning af ventetider til sundhed.dk. At der arbejdes for at gøre indrapporteringen af ventetider på sundhed.dk lettere og langt mere brugervenlig. 24

51 Bilag 1 - Side -26 af Fodterapipraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Målsætninger At praktiserende fodterapeuter understøtter sammenhængende patientforløb At praktiserende fodterapeuter medvirker til velfungerende samarbejde og kommunikation med andre behandlere om fælles patienter At praktiserende fodterapeuter bidrager til, at patienter og pårørende er og oplever at være aktiv samarbejdspart i eget forløb At patienter og pårørende efter behov deltager i beslutninger om udvikling af fodterapeuters rolle i det samlede sundhedsvæsen Parterne bag praksisplanen er enige om at understøtte udviklingen af fodterapipraksis som en integreret del af sundhedsvæsenet, herunder at fodterapipraksis indgår i gensidigt forpligtende tværsektorielt samarbejde med fokus på sammenhængende patientforløb. Der skal ligeledes sikres opfølgning og gode overgange mellem fodterapipraksis og de øvrige sundhedsaktører. Det er et særligt mål at styrke det sammenhængende patientforløb for de patienter, der har mest brug for en målrettet indsats. Det gælder især for patienter med samtidige forløb i flere sektorer. For at opnå sammenhængende og effektive patientforløb skal praksisplanen understøtte og fremme kommunikation og samarbejde mellem fodterapipraksis og øvrige sundhedsaktører, som har relation til de arbejdsopgaver, som udføres inden for fodterapiområdet. Der er væsentlige udfordringer i forhold til kommunikation, koordinering og samarbejde i patientforløbet, særligt i sektorovergange. 4.1 Patienten som aktiv samarbejdspart Patientinddragelse handler om at bringe patientens ønsker og viden i spil. Målet er, at den enkelte skal opleve autonomi og evne til at mestre eget sygdomsforløb. Patienten anses som en samarbejdspartner, hvor beslutninger, der har betydning for den enkelte, træffes sammen med vedkommende. Patienterne og deres pårørende er vigtige ressourcer i fremtidens sundhedsvæsen. De skal opleve, at deres viden, behov og ønsker er udgangspunkt for behandlingen og planlægningen af deres forløb. Patienter, der er godt informerede og medbestemmende i patientforløbet i højere grad er motiverede for at følge en behandlingsplan og er mere tilfredse med behandlingen, ligesom inddragelse af patientens unikke viden om eget forløb bidrager til at forebygge fejl. 2 Patienter har ikke de samme ønsker, forudsætninger og muligheder for at deltage ligeværdigt i beslutninger om eget behandlingsforløb. Patienter har således forskellige sundhedskompetencer (health literacy). Derfor skal de indsatser, der tilbydes, ikke kun tage højde for patienternes ressourcer og ønsker, men også patienternes muligheder for at deltage i den fælles beslutningstagning. Derved øges muligheden for at patienterne uanset social baggrund og situation får størst muligt udbytte af den behandling, der tilbydes. I fodterapipraksis handler patientinddragelse om at sikre det bedste forløb for patienten. Det kan sikres ved, at fodterapeuten videregiver information om behandlingsplanen og de indgåede aftaler om mål til henvisende læge, som kan være patientens egen praktiserende læge og eventuel anden henvisende læge. 2 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, August 2014, Dialogpapir om øget inddragelse af patienter og pårørende. 25

52 Bilag 1 - Side -27 af 62 I boks 3 gives nogle konkrete forslag til, hvordan der kan sikres god patientinddragelse i fodterapipraksis. Der skal i højere grad være tale om et partnerskab mellem den sundhedsprofessionelle og patienten/pårørende. Boks 3. Konkrete forslag til god patientinddragelse i fodterapipraksis God patientinddragelse i fodterapipraksis Ved første konsultation vær opmærksom på, at patienten kan have gjort sig nogle tanker hjemmefra. Lyt til dem og inddrag dem evt. i behandlingsplanen. Lad patienten komme til orde - og kvittér. Det er vigtigt at give udtryk for, at man hører og forstår patienten. Hvad er problemerne? Opsummér, hvad patienten har sagt - lav en aftale om forløbet Hvad skal der gøres ved problemet? Fra konsultationen til patientens dagligdag herunder instruks i egen pleje Sikkerhedsnet vejledning hvis forværring i tilstanden. Inddrag pårørende hvis relevant. Giv patienten en kopi af fodstatus. Skriv evt. de indgåede aftaler ind her. Informér patienten om resultaterne af fodstatus. Send fodstatus med din behandlingsplan og de indgåede aftaler til egen læge. Sørg for at indhente det nødvendige samtykke fra patienten. Anbefalinger: At fodterapipraksis fortsat søger at fremme patientinddragelse, bl.a. ved brug af forslag til god patientinddragelse som beskrevet i boks Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af fodterapipraksis Foruden samarbejdet med patienter og pårørende om den enkeltes forløb, kan patientsamarbejdet styrkes på et organisatorisk plan, hvor patienternes perspektiver inddrages i den måde sundhedstilbuddene tilrettelægges og evalueres på. I Region Hovedstaden er der eksempler på denne form for inddragelse af patienter og pårørende. F.eks. har Patientinddragelsesudvalget og Regionshandicaprådet deltaget i dialog- og høringsaktiviteter under udarbejdelsen af denne praksisplan. Arbejdet med utilsigtede hændelser er et andet område, hvor patienter og pårørende har mulighed for at få indflydelse på udviklingen i fodterapipraksis (se kvalitetsafsnittet vedr. arbejdet med patientsikkerhed i fodterapipraksis). Fra 1. september 2011 har patienter og pårørende kunnet rapportere utilsigtede hændelser via Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD), som også anvendes af sundhedsfaglige personer. Det sker dog indtil videre i beskedent omfang. Det er vigtigt, at patienter og pårørende får øget kendskab til muligheden for at rapportere deres oplevelser, idet de er med i hele forløbet og har mulighed for at være opmærksom på utilsigtede hændelser også på tværs af sektorer. Det er derfor vigtigt, at praktiserende fodterapeuter vejleder brugeren, hvis der sker en utilsigtet hændelse. 26

53 Bilag 1 - Side -28 af 62 Anbefalinger: At patienternes perspektiv løbende og efter behov inddrages, når konkrete implementeringsindsatser sættes i værk i planperioden. At der i planperioden fokuseres på at informere patienter og pårørende om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. 4.3 Samarbejde om bestemte målgrupper Der er nogle målgrupper, som har behov for en særlig fokuseret indsats. Dette gælder for patienter med samtidige forløb i flere sektorer, som patienter med diabetes og leddegigt. Fodterapeuter spiller en central rolle i forhold til at kende symptomer og forebygge nogle af komplikationer hos ældre mennesker med diabetes. Enten ved behandling eller vejledning ud fra patientens helbredstilstand. Det gælder især patienter der er sårbare, som eksempelvis er tilknyttet til kommunale tilbud, har hyppige indlæggelser eller hyppige kontakter til almen praksis og er i kontakt med forskellige sundhedsfaglige medarbejdere. Sker der ændringer i patientens helbredstilstand, er det en af fodterapeutens opgaver at vejlede patienten om at søge læge. Fodterapeuterne i samarbejde med andre sundhedsfaglige behandlere spiller en væsentlig rolle i forhold til denne tidlige opsporing. Patienter med diabetes Patienter med diabetes står for den væsentligste udgift på fodterapiområdet, da denne patientgruppe repræsenterer ca. 84 % af det samlede forbrug. Det diabetiske fodsår opstår efter nogle års diabetesvarighed og forårsages bl.a. af kombinationer af nedsat følesans på fødder og nedsat kredsløb. Den manglende følesans bevirker, at diabetikeren ikke advares mod tryk og infektion med de sædvanlige symptomer. Tilstanden kan derfor udvikle sig hastigt, og kan i ubehandlet tilfælde medføre amputation. Diabetisk fodsår er den alvorligste og mest omkostningstunge senfølge ved diabetes, fordi sårene heler dårligt og kan føre til amputation. Omkring 15 % af alle diabetespatienter vil udvikle et fodsår på et eller andet tidspunkt i deres liv. Af disse vil 70 % få et nyt sår inden for de næste fem år. 3 Fodsår kan blandt andet forebygges ved årlig risikovurdering og behandling hos en fodterapeut. Data viser imidlertid, at mindre en tredjedel får den anbefalede og tilskudsberettigede risikovurdering af deres fødder. Jf. afsnit Målet med tidlig opsporing af kronisk sygdom, i dette tilfælde diabetes, er at nedsætte forekomsten af sygdomskomplikationer og dødelighed samt at opnå forbedret livskvalitet for patienten gennem en tidlig og rettidig indsats. Indsatsen er målrettet patienter, som allerede har udviklet sygdom eller tidlige stadier af sygdom, så de hurtigst muligt kan komme i relevant behandling. Regelmæssig kontrol ved fodterapeut betyder, at den diabetiske patient vil få løbende undervisning, kontrol af fodtøj, behandling af fejlstillinger, hud og negle samt observation og viderehenvisning. I Region Hovedstadens udkast til revideret forløbsprogram for type-2 diabetes anbefales det, at alle type 2- diabetes patienter mindst en gange årligt skal have udført en fodstatus ved en sundhedsprofessionel med de

54 Bilag 1 - Side -29 af 62 relevante kompetencer: Læge, sygeplejerske eller autoriseret fodterapeut (primærsektoren). Forløbsprogrammet er revideret i (første revision), og forløbsprogrammet har været gældende i Region Hovedstaden siden Ifølge vejledning for type-2 diabetes fra Dansk Selskab for Almen Medicin bør fodstatus som udgangspunkt finde sted ved en statsautoriseret fodterapeut. Dernæst anbefales det, at en meget stor del af type-2 diabetespatienterne tillige bør kontrolleres hyppigere og profylaktisk behandles af autoriseret fodterapeut. Fodterapeuten har en vigtig rolle i forhold til at følge forløbsprogrammets anbefalinger. Det er derfor vigtigt, at fodterapipraksis især kender forløbsprogrammets sundhedsfaglige indhold, anbefalinger og tilbud til den enkelte patient. Diabetes er en kronisk sygdom, som stiller store krav til den enkelte patient om at deltage aktivt i behandlingen. Dette gælder ikke kun den medicinske del af behandlingen, men også i høj grad i forhold til de livsstilsinterventioner, der er nødvendige i dagligdagen for at opnå en optimal regulering og et godt liv med diabetes. Undersøgelser har vist, at ca. halvdelen af patienter med diabetes, oplever en betydelig forringelse af helbred og livskvalitet. Undersøgelser viser endvidere, at et flertal af mennesker med diabetes udtrykker betydelig bekymring for fremtiden, angst for lavt blodglukose, og mange føler sig udbrændt på grund af deres diabetes. 4 Hyppigheden af dårlig psykisk trivsel er således højt hos patienter med diabetes i forhold til befolkningen som helhed. Endvidere er der evidens for, at patienter med diabetes har en øget forekomst af psykiske lidelser herunder angst, depression og spiseforstyrrelser. Det er et vigtigt opmærksomhedspunkt, at patienter med diabetes kan have en øget forekomst af psykiske lidelser, som følge af deres sygdom, og at fodterapeuter bestræber sig på at guide patienten til at søge hjælp hos egen læge. Patienter med svær leddegigt Leddegigt er en inflammatorisk sygdom, hvor leddene rammes af en betændelsesreaktion. De ramte led vil oftest være hævede, ømme og stive. Derudover vil nogen opleve andre symptomer som træthed, feber, vægttab og andre symptomer. Patienter med svær leddegigt henvises af den praktiserende læge til fodterapeuten, når patienten har nedsat evne til selvhjælp og som følge deraf ikke kan varetage egen fodpleje. Nogle patienter i denne gruppe vil også have gavn af specielt fremstillede indlæg og aflastninger samt bøjlebehandling. Det er erfaringen, at for få patienter har kendskab til de muligheder for behandling hos fodterapeut, der inden for overenskomstens rammer. Anbefalinger: At der arbejdes for at udbrede kendskabet til fodterapeuters rolle i forløbsprogrammet for type-2 diabetes yderligere. At fodterapeuter fodterapipraksis er opmærksomme og har et helhedssyn på patienten, således patienten eventuelt bliver vejledt i at søge behandling hos andre sektorer, herunder til kommunale tilbud.. At der arbejdes på at almen praksis for større kendskab til de muligheder, der er for behandling med tilskud hos en fodterapeut. At der arbejdes for at flere diabetespatienter i regionen får den anbefalede og tilskudsberettigede risikovurdering. 4 Medlemsblad / statsautoriserede fodterapeuter, 6. november

55 Bilag 1 - Side -30 af Samarbejde og kommunikation med det øvrige sundhedsvæsen Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient er i centrum, og at der sker en koordinering på tværs af afdelinger, specialer og sektorer. Patienten skal have oplevelsen af, at de enkelte elementer giver mening i forhold til det samlede forløb. Derfor skal patienten vejledes og informeres om dels de enkelte undersøgelsers bidrag i forhold til hele forløbet og dels om resultater og evt. ændringer af planerne. Det er vigtigt i samarbejde med patienter og pårørende, at der er god kommunikation mellem fodterapeuter og øvrige sundhedsbehandlere, så alle sikres de relevante oplysninger. Dette kræver dog, at der er indhentet det nødvendige samtykke fra patienten. Patienter med diabetes bliver ofte behandlet hos flere behandlere, og udgør praktiserende fodterapeuters største patientgruppe. Det er vigtigt i forhold til den enkelte patient, at der foregår en relevant kommunikation mellem behandlerne og at den kommunikation/information, der bliver givet til patienterne er konsistent. Figur 10 viser en oversigt over de aktører, som fodterapeuter samarbejder med omkring en række arbejdsopgaver. Figur 10. Samarbejdsflader mellem fodterapeuter og øvrige aktører Sårcentre Almen læge Praktisere nde fysioterap eut Håndskom ager Fodterape uter Diabetesa mbulatoriu m Kommune administra tion Hjemmesy gepleje Hospitaler 29

56 Bilag 1 - Side -31 af Samarbejde og kommunikation med almen praksis Almen praksis er de praktiserende fodterapeuters vigtigste samarbejdspart, idet hovedparten af patienterne henvises herfra til fodterapeutisk behandling. I de tilfælde, hvor patienten afslutter et behandlingsforløb ved fodterapeuten (fx nedgroede negle), er det igen den alment praktiserende læge der får patienten tilbage. Ved varige eller langvarige behandlingsforløb (f.eks. diabetespatienter) gives tilbagemelding til almen praksis, hvis der sker ændringer. Samarbejde og kommunikation mellem de to parter sker særligt omkring patienter med diabetes. Ifølge overenskomsten skal de praktiserende fodterapeuter indgå i og følge anbefalingerne i forløbsprogrammet for patienter med diabetes. Det følger af overenskomstens 2 samt protokollat om fodterapeutens arbejdsområde, at fodterapeuten skal foretage en årlig vurdering af fodlidelse hos patienter med diabetes. Dette kaldes for en fodstatus. Den tværsektorielle kommunikation til almen praksis foregår elektronisk. Minimum en gang årligt sendes risikovurdering i form af fodstatus, hvor behandlingsplanen osv. fremgår af bemærkningsfeltet. Der kan foregå kommunikation mellem fodterapeuten og den praktiserende læge omkring diabetiske fodsår, når fodterapeuten foretager beskæring af den hårde hud omkring såret, og imellem kontrollerne hos egen læge og/eller sårcenter. Parterne kan også i den forbindelse gå i dialog omkring patientens eventuelle manglende efterlevelse af fastlagt behandlingsplan samt eventuelt om viderehenvisning til sårcenter. Fodstatus og risikovurdering Fodstatus er en grundig undersøgelse af bl.a. blodomløb og sensibilitet og dermed en vurdering af risikoen for fodsår Almen praksis kan ikke i alle tilfælde se bemærkningsfeltet, hvor fodterapeuter gerne skriver oplysninger, som lægen skal være særlig opmærksom på. Elektroniske henvisninger Henvisningen til risikovurdering i form af fodstatus bliver sendt elektronisk fra den praktiserende læge, så fodterapeuten kan hente den direkte via internettet. Den elektroniske henvisning skal være ledsaget af relevante data og oplysninger om bl.a. følgesygdomme, som er nødvendige i forbindelse risikovurdering. Henvisningen skal som minimum indeholde oplysninger om: Væsentligt Nnedsat syn pga. diabetes Væsentligt Nnedsat nyrefunktion Iskæmi (dårligt kredsløb) neuropati (ændret følesans) Der skal i planperioden arbejdes på at forbedre den gensidige kommunikation, herunder i forbindelse med henvisninger og fodstatus. Risikostratificering Risikostratificeringen er den vurdering, fodterapeuten laver til den årlige fodstatus. Den er et udtryk for risikoen for at udvikle fodsår og har betydning for, hvor mange behandlingsydelser den enkelte kan få tilskud til - og hvilken risikogruppe, man tilhører. Risikovurderingen afspejler patientens risiko for at udvikle diabetiske fodsår. Diabetespatienterne opdeles i 4 risikogrupper: gr. 1.lavrisikopatient, gr. 2.mellemrisiko patient, gr. 3.højrisikopatienter og gr. 4.højrisikopatienter med særlige behov. Fodterapeuten sender resultatet af sine undersøgelser til den henvisende læge. 30

57 Bilag 1 - Side -32 af 62 Fodsår kan forebygges ved årlig risikovurdering og behandling hos en statsaut. fodterapeut. Sammenholder man antallet af patienter med diabetes med antallet af afsendte fodstatus, kan man se, at mindre end en tredjedel får den anbefalede og tilskudsberettigede risikovurdering af deres fødder. Derfor er det vigtigt, at almen praksis henviser alle relevante patienter til at få udført en årlig fodstatus og risikovurdering. Det skal samtidig undgås, at undersøgelsen gentages unødigt altså udføres dobbelt. Anbefalinger: At der i planperioden arbejdes med at forbedre den gensidige kommunikation mellem fodterapeuter og almen praksis. At korrespondancemeddelelsen kan anvendes til kommunikation af vigtige informationer til almen praksis og hjemmesygeplejen. At kvaliteten af henvisningen fra læger til fodterapeuter forbedres. At der arbejdes for at almen praksis henviser alle relevante patienter til at få udført en årlig fodstatus og risikovurdering. De praktiserende læger skal informeres om vigtigheden af fodscreening og risikovurdering Samarbejde og kommunikation med hospitaler De praktiserende fodterapeuter bør ligeledes have et tæt samarbejde med sårcentre og diabetesambulatorier omkring sårbehandling, idet en del patientforløb foregår på hospitalerne. Telesårprojektet i Region Hovedstaden Telemedicinsk sårvurdering er implementeret i Region Hovedstaden i 2015 og anvendes i regionens 29 kommuner og fem sårcentre/ambulatorier. Telemedicinsk sårvurdering gør det muligt for sundhedsprofessionelle i det kommunale hjemmesygeplejeregi let og sikkert at kommunikere med samt modtage rådgivning af - sårambulatorium ved at udveksle billeder og beskrivelser af sår via en telemedicinsk løsning (Pleje.net/sårjournalen). Det er intentionen, at dette projekt også kommer til at omfatte praktiserende fodterapeuter. Det er aktuelt muligt for fodterapeuter at få læse- og skriveadgang til en specifik borgers sundhedsoplysninger i Pleje.net. Læseadgang giver fodterapeuten mulighed for at læse de sundhedsoplysninger, som hhv. den kommunale sårsygeplejerske og sårambulatoriet/centret har registreret i Pleje.net om en patient som fodterapeuten aktuelt har i behandling. Derudover er det muligt for fodterapeuter at få skriveadgang til en specifik borgers sundhedsoplysninger. Dette opnås ved, at borgeren eller fodterapeut, efter at have indhentet patientsamtykke, anmoder den kommunale sårsygeplejerske om at tildele fodterapeuten skriveadgang til Pleje.net. Praksisplanens parter vurderer, at det vil forbedre samarbejdet om sårpatienter, hvis fodterapeuter tilknyttes telesårprojektet med egen brugeradgang til Pleje.net og dermed får mulighed for rådgivning fra sårambulatorium/center. Der er imidlertid behov for at afklare spørgsmål fra fodterapeuterne og få klarlagt de aftalemæssige rammer før det kan ske. Både fodterapeuter, sårsygeplejersker og læger efterspørger mulighed for at indgå i mere formelle og faglige netværk, hvor der vil være mulighed for at udveksle faglighed og erfaringer på tværs af fag og sektorer. Foruden netværksdannelse, kan der også ske en erfaringsudveksling ved brug af almindelig kommunikation over telefon eller mail, hvor der kan foregå rådgivning om patienten etc. Det bemærkes, at der i den henseende skal tages hensyn til beskyttelse af personoplysninger. 31

58 Bilag 1 - Side -33 af 62 Anbefalinger At der arbejdes for at praktiserende fodterapeuter bliver tilknyttet telesårprojektet At der tages lokale initiativer til at etablere netværk mellem sårcentre / diabetesambulatorier, kommunale hjemmepleje og praktiserende fodterapeuter i lokalområdet At almindelig kommunikation over telefon, eller mail eller edifact 5 anvendes i højere grad vedrørende information eller rådgivning om patienten, dog under hensyntagen til beskyttelse af personoplysninger Samarbejde og kommunikation med kommune (især hjemmeplejen) Fodterapeuter bør samarbejde med den kommunale hjemmepleje i relation til patienter, der bliver behandlet begge steder. Ofte foregår kommunikationen mellem de to parter via patientens egen læge, hvor fodterapeuten kan give anbefalinger om hjemmepleje til patienterne via patientens praktiserende læge. Der kan også peges på et område, hvor der mere er tale om et opgavemæssigt sammenfald end decideret samarbejde: nemlig i forhold til de kommunale sårteams. De praktiserende fodterapeuter indgår dog ikke i de kommunale sårteams og har ikke adgang til at kontakte sårteams direkte. Parterne anbefaler derfor at styrke samarbejdet og kommunikationen mellem sårsygeplejersker og fodterapeuter, både af hensyn til et sammenhængende forløb for patienten, samt for at undgå dobbeltundersøgelser Samarbejdet kan foregå i enten borgerens hjem eller på sårklinik i kommunen. For at udvikle samarbejde og dialog om denne kategori af patienter kan der etableres et pilotprojekt i en enkelt kommune. Anbefalinger: At kommunerne informeres om, at en oversigt over fodterapeuter med overenskomst er tilgængelig på sundhed.dk At der tages lokale initiativer til at etablere netværk mellem sårcentre/diabetesambulatorier, den kommunale hjemmepleje og praktiserende fodterapeuter i lokalområdet At almindelig kommunikation over telefon eller mail anvendes i højere grad vedrørende information eller rådgivning om patienten, dog under hensyntagen til beskyttelse af personoplysninger. At der etableres et pilotprojekt i en enkelt kommune omkring kommunikation mellem sårsygeplejersker og fodterapeuter i forhold til patienter med diabetiske sår. 4.5 Nye samarbejdsformer Der er særligt behov for at fokusere på sårbare borgere, der modtager samtidig behandling fra alle sektorer. Det gælder eksempelvis ældre medicinske patienter og nogle grupper af borgere med kronisk sygdom med hyppige genindlæggelser forårsaget af tilstande, der potentielt kunne være forebygget gennem tidlig og koordineret indsats fra kommune, hospital og praksissektor, jf. afsnit 4.3. Der er behov for at afprøve nye organisatoriske løsninger med integrerede tilbud på de områder, hvor vi i dag har svært ved at tilgodese borgerens behov for udstrakt grad af koordination, samtidighed og fleksibilitet i indsatserne. 5 Edifact er udveksling af strukturerede data på en sikker forbindelse. 32

59 Bilag 1 - Side -34 af 62 I regionens sundhedsaftale med kommunerne er det en politisk målsætning, at region, kommuner og praksissektoren afprøver nye samarbejdsformer og implementerer nye modeller for en integreret opgaveløsning. Udgangspunktet er samdrift af ressourcer og kompetencer på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. De nye samarbejdsformer kan f.eks. afprøves ved etablering af fælles adresser med regionale og/eller kommunale tilbud. Lokalt i regionen og kommunerne, nationalt og internationalt er man i gang med at afprøve organisatoriske modeller med større eller mindre grad af integration omkring fælles mål, ledelse og organisation, medarbejdere og økonomi. Nationale og internationale erfaringer, der både indeholder kommunale og regionale sundhedstilbud, skal inddrages i afprøvningen og udviklingen af nye modeller for integreret opgaveløsning, der også kan involvere fodterapipraksis. Der er en efterspørgsel på praktiserende fodterapeuter i sundhedshuse, hvori den kommunale hjemmepleje indgår. Det vurderes at være fagligt meget relevant og en god service for borgeren, som får behandling i mange sektorer. Anbefalinger: At fodterapeuter inddrages i regionens arbejde med sundhedshuse og organisationsformer i relation til sundhedsaftalen, hvor det er relevant. At fodterapeuter gøres opmærksomme på de muligheder og den efterspørgsel der er på fodterapipraksis i sundhedshuse, hvor den kommunale hjemmepleje eller sårsygeplejerske indgår. 33

60 Bilag 1 - Side -35 af Kvalitetsudvikling i fodterapipraksis Målsætninger At fodterapipraksis arbejder målrettet og systematisk med kvalitetsudvikling At fodterapipraksis arbejder ud fra gældende faglige retningslinjer og inddrager disse i behandlingen At patientsikkerhed i fodterapipraksis styrkes At fodterapipraksis understøttes gennem undervisnings- og kursustiltag, som løfter kvaliteten og samarbejdet mellem fodterapeuter og samarbejdsparter Arbejdet med kvalitetsudvikling er et vigtigt element i bestræbelserne på at sikre de praktiserende fodterapeuters rolle i et sammenhængende sundhedsvæsen. Arbejdet med kvalitet skal derfor udvikles og understøttes, så det sikres at de praktiserende fodterapeuter har fokus på kvalitet i behandlingen, arbejder med læring og forbedring samt systematisk kvalitetsudvikling. En fælles kvalitetskultur består af følgende elementer: Udvikling og akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel. Dokumentation af kvaliteten via data og feedback Behandling i overensstemmelse med faglige evidensbaserede vejledninger Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektiv ressourceudnyttelse Kvalitetscirklen er grundlag for arbejdet med kvalitet i Den Danske Kvalitetsmodel. Kvalitetscirklen, også kaldet PDSA-cirklen, tager udgangspunkt i 4 trin: planlægge, udføre, undersøge og handle. Efter en præsentation af rammerne for kvalitetsudvikling, vil forskellige indsatsområder blive fremhævet. Det er afgørende, at der ved påtænkte initiativer sikres fokus på udvikling af den samlede kvalitet af arbejdet i fodterapipraksis. 5.1 Rammer for kvalitetsudvikling Nationale kvalitetsinitiativer, Kvalitet i praksis regionernes strategi for målrettet og systematisk kvalitetsudvikling på praksisområdet, samt overenskomsten for fodterapipraksis danner rammerne for kvalitetsudviklingstiltagene i denne plan. Kvalitet indgår som et centralt emne i overenskomsten for fodterapi. Her fremgår det, at parterne er enige om at styrke arbejdet med kvalitetsudvikling i fodterapipraksis, og rammen for kvalitetsarbejdet skal foregå i regi af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). 34

61 Bilag 1 - Side -36 af 62 Boks 1. Regionernes strategi for målrettet og systematisk kvalitetsudvikling Målsætninger Den Danske Kvalitetsmodel udvikles og implementeres Behandlere på praksisområdet arbejder med databaseret kvalitetsudvikling Kvalitetscirklen benyttes i forbindelse med kvalitetsudvikling Behandling følger gældende faglige retningslinjer og best practice Forberedelse til akkreditering og opnåelse af akkrediteringsstatus Den Danske Kvalitetsmodel Som en del af overenskomsten 2014 for fodterapi, blev det besluttet at udvikle en kvalitetsmodel for fodterapipraksis i Danmark. Udgangspunktet skulle være Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. Den Danske Kvalitetsmodel er en fælles kvalitetsudviklingsmodel for det danske sundhedsvæsen. Formålet med DDKM er at fremme kvaliteten af patientforløb, at fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske patientoplevede kvalitet samt at synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet. DDKM er metodemæssigt et akkrediteringssystem, der omfatter et sæt af akkrediteringsstandarder og en akkrediteringsproces. Standardsættet for fodterapeuter er blevet pilottestets i 10 klinikker spredt over landet, og der foreligger en evaluering med henblik på at færdiggøre standardsættet. På baggrund af pilottesten er det besluttet, at standardsættet skal indeholde 8 standarder for god kvalitet i fodterapipraksis.. Pilottesten løber frem til marts 2016, hvor der gennemføres survey i de 10 klinikker. Herefter vil der blive foretaget en evaluering med henblik på at færdiggøre standardsættet. Der er udarbejdet 10 vejledende standarder for god kvalitet i fodterapipraksis. Standardsættet dækker væsentlige arbejdsprocesser indenfor fodterapeutpraksis. Vilkår for den endelige implementering i hele sektoren vil blive del af de kommende overenskomstforhandlinger. Næste overenskomst på fodterapiområdet forventes at træde i kraft i 1. oktober 2017 foråret Anbefaling At der sker en implementering af DDKM s akkrediteringsstandarder for fodterapipraksis når denne er trådt i kraft med næste overenskomstaftale for fodterapipraksis. 5.2 Patientoplevet kvalitet Ved den patientoplevede kvalitet forstås patienternes vurdering af den kliniske og den organisatoriske kvalitet. Der er her fokus på, at pateinter oplever høj kvalitet i fodterapipraksis. Patientoplevet kvalitet og vurdering af patienttilfredshed er centralt i DDKM. Der er her fokus på, at patienter oplever høj kvalitetsniveau i fodterapipraksis. Patientinddragelse bør være et element i den løbende kvalitetsudvikling i fodterapipraksis, fx: I patienttilfredshedsundersøgelser. 35

62 Bilag 1 - Side -37 af 62 Ved gennemførelse af DDKM, hvori der også er en vejledende standard om patientbehandling og information. Inddragelse af patienter og pårørende i patientsikkerhedsanalyser. Anbefalinger At der i planperioden fokuseres på udvikling og kvalitetsforbedringer på baggrund af tilbagemeldinger fra patienter. At følge arbejdet med at skabe læring ved inddragelsen af patienterne. 5.3 Implementering af kliniske retningslinjer Arbejdet med kvalitetsudvikling og kliniske retningslinjer i fodterapipraksis fremgår af overenskomstens kapitel 6, 25A og B. Når der foreligger en national klinisk retningslinje, er det vigtigt, at der følges op regionalt. Den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår skal bidrage til en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet, til at sikre sammenhængende patientforløb samt til at sikre vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper. Samlet beskriver denne kliniske retningslinje, hvordan udredning af personer med diabetiske fodsår bør fokusere på diagnostik af infektion, perifer arteriel insufficiens og neuropati. Retningslinjen beskriver desuden, hvilken behandling der anbefales, hvordan behandlingen med fordel kan foregå i tæt samarbejde mellem almen praksis, fodterapeuter og et multidisciplinært team med særlige kompetencer i udredning og behandling af diabetiske fodsår. Efterfølgende har Sundhedsstyrelsen ligeledes udarbejdet faglige visitationsretningslinjer for personer med diabetiske fodsår. Både for de kliniske retningslinjer og visitationsretningslinjer er det vigtigt, at kendskabet til disse udbredes i et samarbejde med de involverede sundhedsaktører, herunder de praktiserende fodterapeuter. I den hidtidige planperiode har der været afholdt workshops med henblik på at give fodterapeuter kendskab til de retningslinjer og forløbsprogrammer, der foreligger med relevans for fodterapeuternes arbejdsområde. Der har ligeledes været afholdt orienteringsmøder om fodsår og positivlisten, som havde til formål at øge kendskabet til behandling af sår og sårprodukter. Parterne er enige om, at denne indsats skal fortsættes i indeværende planperiode, ligesom området skal følges med henblik på at forbedre fodterapeuternes indsats i et sammenhængende sundhedsvæsen. Anbefalinger At der undervises i fodterapeuters rolle i kliniske retningslinjer mv. At det sikres, at indholdet af kliniske retningslinjer er kommunikeret ud til de praktiserende fodterapeuter. 36

63 Bilag 1 - Side -38 af Patientsikkerhed Praktiserende fodterapeuter er, ligesom den øvrige praksissektor, omfattet af pligten til at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) i Dansk Patientsikkerhedsbase. Det betyder, at også de praktiserende fodterapeuter systematisk og konsekvent skal lære af de utilsigtede hændelser, der finder sted i fodterapipraksis. I Region Hovedstaden er der nedsat et patientsikkerhedsråd for praksissektoren og kommuner, der skal følge implementeringen af sundhedslovens kapitel om patientsikkerhed og godkende handleplaner i forbindelse med analyse af de utilsigtede hændelser. I Region Hovedstaden bliver rapporterne vedr. utilsigtet hændelser sendt til et praksisteam bestående af risikomanagere, der arbejder med hændelser fra blandt andet fodterapeuter. Af bilag 3 fremgår vejledning til hvordan rapporteringsskemaet udfyldes. Det skal understreges, at sagsbehandlingen af de utilsigtede hændelser sker fortroligt og alene med henblik på læring. Erfaringerne viser, at der rapporteres meget få utilsigtede hændelser i fodterapipraksis. Data fra 2015 viser, at der alene er rapporteret én utilsigtet hændelse. Det er derfor fortsat vigtigt, at de praktiserende fodterapeuter tilskyndes til at identificere og rapportere hændelser og til at arbejde systematisk og konsekvent med de utilsigtede hændelser, der finder sted i praksis. På den baggrunder parterne enige om at der i planperioden rettes en indsats mod de praktiserende fodterapeuter for at udbrede kendskabet til UTH. I den forbindelse skal det også fremgå, at der er tale om et fortroligt, ikke-sanktionerende system. Praksiskonsulentordningen har i forrige planperioden samarbejdet med den regionale patientsikkerhedsorganisation om at øge patientsikkerheden i praksis ved målrettede formidlingsindsatser og eventuelle undervisningsindsatser for praksis, når det skønnes relevant. Dette arbejde fortsættes i kommende planperiode. Endeligt er det væsentligt at sikre, at læring som følge af rapporteringen af utilsigtede hændelser formidles til relevante dele af region, kommuner og praksis og anvendes som redskab til kvalitetsudvikling. Anbefaling At de praktiserende fodterapeuter tilskyndes til at identificere og rapportere hændelser og arbejde systematisk og konsekvent med de utilsigtede hændelser. At der i planperioden arbejdes med at konkretisere og eksemplificere forhold og hændelser, der bør indberettes som utilsigtede hændelser. 5.5 IT-kommunikation (elektronisk kommunikation) Kommunikationen mellem sundhedsaktørerne foregår i dag elektronisk, og det er vigtigt at fodterapeuterne er med i denne udvikling og samarbejde. Siden overenskomsten i 2011 har fodterapeuterne været forpligtet til at implementere it-værktøjer for at komme op på niveau med det øvrige sundhedsvæsen. Der gælder således overordnet set de samme krav til de praktiserende fodterapeuter omkring brugen af it i patientbehandlingen som for de øvrige ydergrupper. Ifølge overenskomsten er fodterapeuter forpligtet til at kunne anvende forskellige it-værktøjer, hvilket drejer sig om en sikker internetforbindelse, brug af digital signatur (til brug for opdatering af praksisdeklaration på 37

64 Bilag 1 - Side -39 af 62 sundhed.dk samt adgang til henvisningshotellet Refhost) og elektronisk journalsystem, som understøtter relevant kommunikation med det øvrige sundhedsvæsen efter gældende MedCom standarder. Til at understøtte brugen af it i fodterapipraksis eksisterer der en regional datakonsulentfunktion, som blandt andet betjener praktiserende fodterapeuter. På baggrund af workshops om fodterapeuternes rolle i et sammenhægende sundhedsvæsen vil praksiskonsulenter og specialekonsulenterne i endokrinologi udarbejde information til praktiserende læger om fodterapeuternes behov for oplysning til den videre behandling. Der skal ligeledes fortsat ske en indsats i forhold til at få fodterapeuter til at fremsende fodstatus til de praktiserende læger. Se afsnit 4.4.1, og for en beskrivelse samt anbefalinger på dette område. 5.6 Efteruddannelse Efter- og videreuddannelse af praksissektorens fodterapeuter er organiseret nationalt og foregår i regi af Danske Fodterapeuter. Der kan være behov for regionale efteruddannelsestiltag eksempelvis i forhold til at opkvalificere kompetencer og metoder til kvalitetsudvikling eller til at implementere nationale kliniske retningslinjer eller forløbsprogrammer i Region Hovedstaden. Regionale efteruddannelsestiltag bør udarbejdes og gennemføres i samarbejde med praksiskonsulentordningen. Parterne er enige om, at det er vigtigt, at fodterapeuter er på forkant med den nyeste faglige viden inden for området. I den forbindelse påpeges behovet for at mødes med andre sundhedsfaglige aktører, for ad den vej at få adgang til ny viden. Derfor mener parterne, at det vil give meget værdi at afholde tværfaglige arrangementer med deltagelse af de praktiserende fodterapeuter. Anbefaling At der afholdes en årlig temadag, hvor de praktiserende fodterapeuter med deltagelse af andre faggrupper mødes for at drøfte relevante og aktuelle temaer. 5.7 Praksiskonsulenternes rolle i kvalitetsudviklingen Praksiskonsulenterne er praktiserende fodterapeuter, som er konsulentansat nogle timer ugentlig i regionen. Praksiskonsulenterne fungerer som regionens faglige sparringspartnere, ambassadører for kvalitetsudvikling og udøvere af konkrete projekter og aktiviteter. Praksiskonsulentordningen betragtes som et vigtigt implementeringsredskab for kvalitetsudvikling i fodterapipraksis. En af praksiskonsulenternes vigtigste opgaver er at understøtte implementeringen af anbefalingerne i praksisplanen. I forhold til kvalitetsudvikling vil det være en opgave for praksiskonsulenterne at medvirke til at understøtte kendskab til kliniske retningslinjer, og bidrage til at skabe netværk samt sikre videndeling mellem regionens fodterapeuter. Opgaverne varetages bl.a. gennem at arrangere informationsmøder, workshops og ved at give skriftlig information til fodterapeuter i nyhedsbreve og på sundhed.dk. Anbefaling At praksiskonsulenterne fortsætter arbejdet med understøttelse af kvalitetsudvikling. 38

65 Bilag 1 - Side -40 af Bilagsoversigt Bilag 1. Grundbeskrivelse Fodterapipraksis i Region Hovedstaden Bilag 2. Høringsliste af Praksisplan for Fodterapi Bilag 3. Rapportering af utilsigtede hændelser i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) 39

66 Bilag 1 - Side -41 af 62 Bilag 1. Grundbeskrivelse Fodterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan (version xx) Omfatter speciale 54, 55, 59 og

67 Bilag 1 - Side -42 af 62 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste Region Hovedstadens geografiske inddeling Figur 1. Oversigt over planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden Tabel 1. Planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kapaciteter og befolkningsunderlag Tabel 2. Antal borgere fordelt på regioner Tabel 3. Antal kapaciteter fordelt på kliniktype og planområder Befolkningsunderlag herunder diabetikere - ift. kapaciteter Tabel 4. Borgere i alt og borgere med diabetes ift. kapaciteter opdelt på planlægningsområder Forbrug på de fire specialer Figur 2. Udvikling i forbrug (bruttohonorar) fordelt på specialer (løbende priser) Figur 3. Antal patienter fordelt på aldersgrupper og specialer Tabel 5. Forbrug i alt opdelt på planområder Figur 4. Udvikling i forbrug (bruttohonorar) pr. fodterapipatient fordelt på planområder Tabel 6. Forbrug vedr. diabetes opdelt på planområder Figur 5. Udvikling i forbrug (bruttohonorar) pr. diabetespatient fordelt på planområder Produktion med særligt fokus på diabetes Figur 6. Produktion (bruttohonorar) pr. fodterapipatient for alle specialer 2015, aldersfordelt Figur 7. Produktion (bruttohonorar) pr. diabetespatient 2015, aldersfordelt Sammenligning af produktion og forbrug Tabel 7. Sammenligning af produktion og forbrug opdelt på planområder Figur 8. Udvikling i produktion og forbrug (bruttohonorar) (løbende priser) Figur 9. Udvikling i fodstatus (speciale 54) fordelt på regioner Prognose for udviklingen i patienter med diabetes og svær leddegigt Figur 10. Prognose for udviklingen i antal patienter med diabetes Figur 11. Prognose for udviklingen i antal patienter med svær leddegigt Tabel 9. Pendlerstatistik

68 Bilag 1 - Side -43 af 62 Ordforklaringsliste I grundbeskrivelsen og praksisplanen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor: Speciale 54: Speciale 55: Speciale 59: Speciale 60: Yderregister: Ydernummer: Kapacitet: Ledig kapacitet: Mobil kapacitet: Enkeltmandspraksis: Kompagniskabspraksis: Anpartsselskaber: Samarbejdspraksis: Behandlende medhjælp: Behandling af patienter med diabetes. Behandling af patienter med nedgroede tånegle. Behandling af patienter med arvæv efter strålebehandling af fodvorter. Behandling af patienter med svær leddegigt. Det register, hvor den enkelte yder (her fodterapeut) registreres med centrale data. En del af praksisplanens data bygger på data fra dette register. Et identifikationsnummer, som tildeles hver enkelt praksis, der praktiserer efter overenskomst. Ydernummeret anvendes til afregning. Udtryk for det antal fodterapeuter, der har ret til at praktisere efter overenskomst. I dag har langt de fleste fodterapeuter med et ydernummer én kapacitet. Såfremt en fodterapeut med ydernummer efter ansøgning får tildelt en behandlende medhjælp efter overenskomstens 16, stk. 1. vil der være knyttet yderligere en kapacitet pr. behandlende medhjælp til ydernummeret. En ubesat kapacitet, der afventer at blive tildelt en fodterapeut. En mobil kapacitet er ikke tilknyttet en klinik. En mobil fodterapeut er en fodterapeut uden fast klinikadresse. Som hovedregel er den mobile kapacitet dog tilknyttet en klinik. Virksomhed som statsautoriseret fodterapeut udøvet af enkeltperson uden økonomisk fællesskab med andre autoriserede fodterapeuter. Praksis, der drives af to eller flere fodterapeuter med fællesskab om patientkreds, økonomi, lokaler og personale. Virksomhed som statsautoriseret fodterapeut, som udøves af én eller flere statsautoriserede fodterapeuter i økonomisk regi af et anpartsselskab, hvis formål er at udøve virksomhed som statsautoriseret fodterapeut(er), hvis vedtægter er godkendt af Danske Fodterapeuter. Virksomhed som statsautoriseret fodterapeut, som drives mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller anpartsselskaber med et vist fællesskab om lokaler og personale. Har to betydninger: I henhold til overenskomstens 16, stk. 1 kan fodterapeuten efter ansøgning udvide kapaciteten med 1 behandlende medhjælp. I henhold til overenskomstens 16, stk. 2 kan fodterapeuten ansætte en behandlende medhjælp, således at de deles om kapaciteten. Inden for andre overenskomstområder bliver konstruktionen ofte benævnt som delepraksis. 42

69 Bilag 1 - Side -44 af 62 Sikrede: Sikringsgruppe 1: Sikringsgruppe 2: Alle borgere har ret til gratis behandling hos læger og tilskud til medicin mv. Borgere kan vælge mellem to sikringsgrupper. Tallene i denne praksisplan er trukket for sikringsgrupper 1, 2 og 6. Borgere i sikringsgruppe 1 skal have henvisning fra egen læge til behandling hos speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog. Dog kræves der ikke henvisning til øre- og øjenlæge, tandplejer, tandlæge og kiropraktor. Tilskud til medicin, tandlægehjælp, tandpleje, fysioterapi, fodterapi, kiropraktorhjælp og psykologhjælp bliver automatisk trukket fra borgerens regning. Borgere i sikringsgruppe 2 kan frit søge behandling hos alle læger, speciallæger, tandlæger og kiropraktorer. Der kræves en lægehenvisning til fysioterapeut, fodterapeut og psykolog for at få tilskud. Regionen yder samme tilskud som til en gruppe 1-sikret patient. Læger, speciallæger, fodterapeuter, tandlæger, tandplejere og fysioterapeuter fastsætter selv prisen for behandling. Hvis prisen på behandling overstiger tilskuddet fra regionen, skal den enkelte selv betale forskellen, når vedkommende er i sikringsgruppe 2. Sikringsgruppe 6: Minimumsomsætning: Produktion: Forbrug: Bruttohonorar: Planområder: Pendlerstatistik: Unikke patienter: Tilsvarende som gruppe 1, men sikrede i denne gruppe er institutionsanbragt. Bestemmelse i overenskomsten om en minimumsaktivitet hos den praktiserende fodterapeut. I den nugældende overenskomst (2014) skal der være afregnet for mindst kr. pr år (eksklusiv afstandstillæg). Aktivitet ydet af Region Hovedstadens fodterapeuter, uafhængigt af borgerens bopæl. Regionens udgifter til Region Hovedstadens borgeres forbrug af fodterapeutiske ydelser (også ydet af fodterapeuter uden for Region Hovedstaden). Bruttohonorar er det honorar, der er aftalt i overenskomsten for en fodterapeutisk ydelse. Regionen Hovedstadens hospitalsplan anvender planområder. Regionen er inddelt i fire planområder, som hver er opdelt på er række planlægningsområder. Planlægningsområderne svarer til kommuneinddelingen og den til enhver tid gældende bydelsinddeling i Københavns Kommune. (Se figur 1 og tabel 1). Pendlerstatistikken viser i hvilken udstrækning en kommunes patienter anvender fodterapeuter beliggende i patientens hjemkommune. Antal patienter i pendlerstatistikken er angivet som antal forskellige patienter, også benævnt unikke patienter. Har én patient modtaget flere fodterapeutiske ydelser i en klinik i én kommune, tælles patienten som 1 unik patient i denne kommune. Har patienten modtaget fodterapeutiske ydelser i tre forskellige kommuner, tælles patienten som 1 unik patient i hver af de tre kommuner. 43

70 Bilag 1 - Side -45 af 62 Region Hovedstadens geografiske inddeling Figur 1. Oversigt over planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden 44

71 Bilag 1 - Side -46 af 62 Tabel 1. Planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden Planområde Nord Midt Byen Syd Planlægningsområder Frederikssund Gribskov Egedal Furesø Brønshøj Husum Valby Vesterbro 6 Halsnæs Ballerup Vanløse Amager Øst Hillerød Herlev Frederiksberg Amager Vest Allerød Rødovre Bispebjerg Høje-Taastrup Helsingør Gladsaxe Nørrebro Albertslund Fredensborg Lyngby-Taarbæk Indre By Ishøj Hørsholm Rudersdal Østerbro Vallensbæk Gentofte Bornholm Brøndby Christiansø Glostrup Hvidovre Tårnby Dragør 1 Herunder Kongens Enghave og Sydhavnen 45

72 Bilag 1 - Side -47 af 62 Kapaciteter og befolkningsunderlag Tabel 2. Antal borgere fordelt på regioner Region Antal borgere Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Hovedtotal Kilde: Region Hovedstadens data: Targit, Antal borgere (sikrede), status pr. 1/ (trukket den 18/2 2016). Note: Antal sikrede er afgrænset til sikringsgruppe 1, 2 og 6. Tabel 3. Antal kapaciteter fordelt på kliniktype og planområder Ejer Behandlende Planområder m/klinik medhjælp Mobile Hovedtotal Bornholm Byen Midt Nord Syd Hovedtotal Kilde: NOTUS Regional, status pr. 30/ (trukket den 10/2 2016). Note: Behandlende medhjælp 16, stk

73 Bilag 1 - Side -48 af 62 Befolkningsunderlag herunder diabetikere - ift. kapaciteter Tabel 4. Borgere i alt og borgere med diabetes ift. kapaciteter opdelt på planlægningsområder 2015 Antal Antal Antal borgere Antal Planområde/ Antal borgere diabetikere kapaciteter pr. kapacitet diabetikere pr. planlægningsområder kapacitet 2015 Bornholm Bornholms Regionskommune Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre by Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune Vesterbro Hovedtotal Kilde: Targit, Antal borgere (sikrede), status pr. 1/ (trukket den 10/3 2016) NOTUS Regional, Antal kapaciteter, status pr. 30/ (trukket den 10/3 2016) Note: Antal borgere er ekskl. de borgere, der ikke er registreret under et konkret planlægningsområde, dvs. dem der placeret under kategorierne uden for fordeling og udenlandske borgere. 47

74 Bilag 1 - Side -49 af 62 Note: Mønstret vedr. fordelingen vedr. antal diabetikere opdelt på bydele under Københavns kommune er taget fra Sundhedsprofilen, da der i diabetesregistret kun er et samlet tal for Københavns kommune. Forbrug på de fire specialer Figur 2. Udvikling i forbrug (bruttohonorar) fordelt på specialer (løbende priser) kr kr kr kr kr kr kr. - kr Diabetes 55 - Nedgroede tånegle kr Arvævspatienter Kilde: Targit, Forbrug (bruttohonorar) (trukket den 10/3 2016), løbende priser. kr Svær leddegigt Figur 3. Antal patienter fordelt på aldersgrupper og specialer Diabetes 60 - Svær leddegigt 59 - Arvævspatienter 55 - Nedgroede tånegle Kilde: Targit, Forbrug (Antal patienter) 2015 (trukket den 10/3 2016). 48

75 Bilag 1 - Side -50 af 62 Tabel 5. Forbrug i alt opdelt på planområder 2015 Antal behandlede Antal ydelser Forbrug (bruttohonorar) Planområde CPR nr Bornholm kr Byen kr Midt kr Nord kr Syd kr Hovedtotal kr Kilde: Targit, Forbrug (Antal patienter, ydelser og bruttohonorar) 2015 (trukket den 10/3 2016). Note: Bruttohonoraret vedr. forbrug er inkl. det, der er placeret under kategorierne uden for fordeling og udenlandske borg ere. Figur 4. Udvikling i forbrug (bruttohonorar) pr. fodterapipatient fordelt på planområder kr.900 kr.800 kr.700 kr.764 kr.712 kr.770 kr.748 kr.737 kr.600 kr.500 kr.400 kr kr.200 kr.100 kr.- Bornholm Byen Midt Nord Syd Kilde: Targit, Forbrug (bruttohonorar) (trukket den 10/3 2016), løbende priser. 49

76 Bilag 1 - Side -51 af 62 Tabel 6. Forbrug vedr. diabetes opdelt på planområder 2015 Antal behandlede CPR nr. med Antal ydelser vedr. diabetes Forbrug (bruttohonorar) Planområde diabetes vedr. diabetes 2015 Bornholm kr Byen kr Midt kr Nord kr Syd kr Hovedtotal kr Kilde: Targit, Forbrug (Antal patienter, ydelser og bruttohonorar) 2015 (trukket den 10/3 2016). Note: Bruttohonoraret vedr. forbrug (diabetes) er inkl. det, der er placeret under kategorierne uden for fordeling og udenlandske borgere. Figur 5. Udvikling i forbrug (bruttohonorar) pr. diabetespatient fordelt på planområder kr.900 kr.800 kr.810 kr.812 kr.845 kr.807 kr.806 kr.700 kr.600 kr.500 kr.400 kr kr.200 kr.100 kr.- Bornholm Byen Midt Nord Syd Kilde: Targit, Forbrug (bruttohonorar) (trukket den 10/3 2016), løbende priser. 50

77 Bilag 1 - Side -52 af 62 Produktion med særligt fokus på diabetes Figur 6. Produktion (bruttohonorar) pr. fodterapipatient for alle specialer 2015, aldersfordelt kr kr. 900 kr. 800 kr. 774 kr. 816 kr. 859 kr. 700 kr. 693 kr. 600 kr. 583 kr. 500 kr. 400 kr. 427 kr. 300 kr. 200 kr. 172 kr. 224 kr. 219 kr. 260 kr. 100 kr år år år år år år år år år år Kilde: Targit, Produktion (bruttohonorar) 2015 (trukket den 18/2 2016). Figur 7. Produktion (bruttohonorar) pr. diabetespatient 2015, aldersfordelt kr kr. 901 kr. 900 kr. 847 kr. 814 kr. 800 kr. 765 kr. 707 kr. 700 kr. 624 kr. 600 kr. 513 kr. 500 kr. 439 kr. 414 kr. 400 kr. 300 kr. 200 kr. 100 kr år år år år år år år år år Kilde: Targit, Produktion (bruttohonorar) 2015 (trukket den 18/2 2016). 51

78 Bilag 1 - Side -53 af 62 Sammenligning af produktion og forbrug Tabel 7. Sammenligning af produktion og forbrug opdelt på planlægningsområder 2015 Planområde/ Produktion (bruttohonorar) Forbrug (bruttohonorar) planlægningsområder 2015 (Region H) 2015 Forskel i kroner Forskel i pct. Bornholm kr kr kr ,1% Bornholms Regionskommune kr kr kr ,1% Byen kr kr kr ,8% Bispebjerg kr kr kr ,2% Brønshøj-Husum kr kr kr ,1% Frederiksberg Kommune kr kr kr ,2% Indre by kr kr kr ,6% Nørrebro kr kr kr ,3% Vanløse kr kr kr ,8% Østerbro kr kr kr ,7% Midt kr kr kr ,6% Ballerup Kommune kr kr kr ,5% Egedal Kommune kr kr kr ,3% Furesø Kommune kr kr kr ,2% Gentofte Kommune kr kr kr ,2% Gladsaxe Kommune kr kr kr ,3% Herlev Kommune kr kr kr ,4% Lyngby-Taarbæk Kommune kr kr kr ,2% Rudersdal Kommune kr kr kr ,1% Rødovre Kommune kr kr kr ,9% Nord kr kr kr ,1% Allerød Kommune kr kr kr ,9% Fredensborg Kommune kr kr kr ,1% Frederikssund Kommune kr kr kr ,1% Gribskov Kommune kr kr kr ,3% Halsnæs Kommune kr kr kr ,3% Helsingør Kommune kr kr kr ,2% Hillerød Kommune kr kr kr ,6% Hørsholm Kommune kr kr kr ,1% Syd kr kr kr ,9% Albertslund Kommune kr kr kr ,5% Amager kr kr kr ,6% Brøndby Kommune kr kr kr ,7% Dragør Kommune kr kr kr ,3% Glostrup Kommune kr kr kr ,0% Hvidovre Kommune kr kr kr ,9% Høje-Taastrup Kommune kr kr kr ,3% Ishøj Kommune kr kr kr ,0% Tårnby Kommune kr kr kr ,6% Valby kr kr kr ,6% Vallensbæk Kommune kr kr kr ,1% Vesterbro kr kr kr ,7% Hovedtotal kr kr kr ,1% Kilde: Targit, Produktion og Forbrug (bruttohonorar) 2015 (trukket den 10/3 2016). Note: Produktion vedr. kun Region H borgere. Note: Bruttohonoraret vedr. produktion og forbrug er ekskl. det, der er placeret under kategorierne uden for fordeling og udenlandske borgere. 52

79 Bilag 1 - Side -54 af 62 Figur 8. Udvikling i produktion og forbrug (bruttohonorar) (løbende priser) kr kr kr kr kr kr kr kr Produktion (bruttohonorar) Region H Forbrug (bruttohonorar) Kilde: Targit, Produktion og Forbrug (bruttohonorar) (trukket den 10/3 2016), løbende priser. Note: Bruttohonoraret vedr. produktion og forbrug er inkl. det, der er placeret under kategorierne uden for fordeling og ud enlandske borgere. Fodstatus Figur 9. Udvikling i fodstatus (speciale 54) fordelt på regioner Region Nord Region Sjælland Region Midt Region Syd Region Hovedstaden Kilde: Data fra CSC Scandihealth modtaget fra Danske Fodterapeuter. 53

80 Antal patienter Antal patienter Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for fodterapi Bilag 1 - Side -55 af 62 Prognose for udviklingen i patienter med diabetes og svær leddegigt Figur 10. Prognose for udviklingen i antal patienter med diabetes halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2024 Kilde: Targit, Forbrug (Antal patienter) 1. halvår halvår 2016 (trukket den 8/9 2016). Prognose lavet på baggrund af udviklingen fra Figur 11. Prognose for udviklingen i antal patienter med svær leddegigt halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2019 Kilde: Targit, Forbrug (Antal patienter) 1. halvår halvår 2016 (trukket den 8/9 2016). Prognose lavet på baggrund af udviklingen fra halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2025

81 Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Punkt nr. 1 - Beslutningssag: Godkendelse af Praksisplan for fodterapi Bilag 1 - Side -56 af 62 Tabel 9. Pendlerstatistik Fodterapipatientens hjemkommune Behandlingskommune Region Hovedstaden Albertslund Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Andel unikke patienter behandlet i hjemkommunen (i procent) 69% 66% 76% 100% 56% 24% 87% 50% 78% 91% 74% 73% 73% 85% 89% 89% 91% 76% 77% 77% 91% 77% 51% 85% 89% 60% 80% 52% 64% Kilde: Targit: Antal patienter fordelt på bopælskommune og behandlingskommune De grå tværgående felter viser, at langt størstedelen af fodterapipatienterne både bor og modtager behandling i samme kommune. Andelen af de unikke patienter, som behandles i hjemkommunen, fremgår af den nederste grå linje i tabellen. Eks.: Af de 766 fodterapipatienter, som bor i Albertslund kommune, bliver de 532 behandlet i Albertslund kommune. 148 patienter fra Albertslund kommune behandles i Glostrup kommune osv. Note: Samme patient kan have modtaget behandling på flere klinikker beliggende i forskellige kommuner og vil således tælle med flere steder. Antallet af patienter kan derfor ikke summeres på tværs af kommuner.

82 Bilag 1 - Side -57 af 62 Bilag 2. Høringsliste Høringsliste vedrørende høring over udkast til Praksisplanen for Fodterapi : Sundhedsstyrelsen Hospitalerne i Region Hovedstaden og Psykiatrien i Region Hovedstaden Kommunerne i Region Hovedstaden Patientinddragelsesudvalget Regionshandicaprådet Regionsældrerådet Danske Patienter Danske Handicaporganisationer Danske Fodterapeuter PLO-Hovedstaden Danske Fysioterapeuter Foreningen af Praktiserende Speciallæger Dansk Sygeplejeråd Kiropraktorforeningen Diabetesforeningen

83 Bilag 1 - Side -58 af 62 Bilag 3. Rapportering af utilsigtede hændelser i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) Rapportering af utilsigtede hændelser i Dansk Patientsikkerheds Database (DPSD) Find rapporteringsskemaet på dit lokale intranet eller på Vælg rapporteringsskema Sundhedsprofessionelle eller Patienter eller Pårørende Sundhedsprofessionel rapportering Alle felter med grøn stjerne er obligatoriske, dvs. de skal udfyldes. 1. Lokation (hændelsessted) Hændelsesstedet er den enhed/afdeling/kommune, hvor hændelsen er sket og altså det sted som du mener, at sagen skal behandles. Det er på hændelsesstedet, der skal drages læring af hændelsen. Formateret: Normal, Ingen punkttegn eller nummerering Formateret: Normal Vælg hændelsessted Hvis hændelsesstedet ikke kan findes, klikker man sig gennem fx Offentlige sygehuse - Region Hovedstaden derefter vælges en grøn knap i bunden med Kan ikke fremsøges. Derefter fremkommer en linje til fritekst. Skriv her så nøjagtig som muligt hvor hændelsen er sket. VIGTIGT, at anføre hændelsesstedet da sagen skal behandles og der skal drages læring på hændelsesstedet. 2. Vælg involveret lokation eller opdagelsessted, hvis aktuelt Formateret: Normal, Ingen punkttegn eller nummerering 1

84 Bilag 1 - Side -59 af 62 Det er vigtigt for analysen at registrere, hvis flere lokationer har været involveret i hændelsen Involveret lokation udover det sted du har anført som hændelsessted. Formateret: Normal Det er også under dette punkt du skal anføre Opdagelsessted for hændelsen, hvis det sted hændelsen opdages, ikke er det samme sted som hændelsesstedet. 3. Hvornår skete hændelsen? Faktuelle oplysninger om dato og tidspunkt. 4. Hændelsestype DPSD-klassifikation Hændelsen klassificeres i hovedgruppe-proces-problem efter bedste skøn. Den valgte klassifikation bliver review et af sagsbehandler. 5. Lægemidler og medicinsk udstyr Udfyldes hvis relevant, dvs. hvis det er medicin eller medicinsk udstyr hændelsen har drejet sig om, eller hvis medicin eller medicinsk udstyr har været en betydende del af hændelsen. Formateret: Normal, Ingen punkttegn eller nummerering Formateret: Normal Formateret: Normal, Indrykning: Venstre: 0 cm Formateret: Normal, Ingen punkttegn eller nummerering Formateret: Normal Formateret: Normal, Ingen punkttegn eller nummerering Formateret: Normal Medicin: Vælg handelsnavn eller det generiske navn. Formateret: Ingen punkttegn eller nummerering Medicinsk udstyr: Udfyldes hvis relevant. Vigtigt med præcist udstyrsnavn, leverandør og (hvis det er engangsudstyr) batch nummer. Formateret: Ingen punkttegn eller nummerering 2

85 Bilag 1 - Side -60 af 62 Formateret: Normal 6. Hændelsesbeskrivelse Beskriv hændelsen objektivt og uden negationer. Undlad at skrive stillingsbetegnelser, navne, CPR numre eller andre personhenførbare data i dette felt. Formateret: Normal, Ingen punkttegn eller nummerering Formateret: Normal 7. Overskrift Her skrives en kort beskrivende overskrift. Formateret: Normal, Ingen punkttegn eller nummerering Formateret: Normal 8. Hvor alvorlig var hændelsen? Vælg alvorlighed efter bedste skøn. Husk, at det er den faktuelle skade, der skal scores. Formateret: Normal, Ingen punkttegn eller nummerering Formateret: Normal Alvorlighedsscoren bliver review et af sagsbehandler Du skal her vælge den kategori, som bedst beskriver den faktuelle konsekvens af hændelsen for patienten. Værdier Ingen skade Mild Moderat Alvorlig Beskrivelse Ingen skade Lettere forbigående skade, som ikke kræver øget behandling eller øget plejeindsats. Forbigående skade, som kræver indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge eller øget plejeindsats eller for indlagte patienter øget behandling. Permanent skade, som kræver indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge eller øget plejeindsats eller for indlagte patienter øget behandling, eller andre skader, som kræver akut livreddende behandling Formateret: Normal Formateret: Normal Formateret: Normal Formateret: Normal 3

86 Bilag 1 - Side -61 af 62 Dødelig Dødelig Formateret: Normal Formateret: Normal 9. Hændelsens konsekvens for pt. Hvis muligt skal du beskrive konsekvenserne for patienten evt. hvad du mener, at konsekvenserne kan blive på længere sigt. Undlad at skrive navne, CPR numre eller andre personhenførbare data i dette felt. Formateret: Normal, Ingen punkttegn eller nummerering Formateret: Normal 10. Forslag til forebyggelse Hvis du har forslag til forebyggelse, skriver du dem her. Hvis det er svært umiddelbart at komme med forslag, skriver du blot, at det ikke er muligt. Undlad at skrive navne, CPR numre eller andre personhenførbare data i dette felt. Formateret: Normal, Ingen punkttegn eller nummerering Formateret: Normal 11. Oplysninger om patienten Faktuelle oplysninger om patienten skrives her. Er ikke obligatoriske, men skriv dem gerne, da de kan være nyttige i forbindelse med analyse af hændelsen. Feltet bliver automatisk slettet ved indsendelse til Patientombuddet. Formateret: Normal, Ingen punkttegn eller nummerering Formateret: Normal 12. Kontaktoplysninger Rapportørens kontaktoplysninger. Er ikke obligatoriske, men er nødvendige hvis der skal indhentes supplerende oplysninger om hændelsen. Feltet bliver automatisk slettet ved indsendelse til Patientombuddet. Formateret: Normal, Ingen punkttegn eller nummerering Formateret: Normal 13. Vedhæft fil Der er mulighed for at vedhæfte en fil. Det kan både være en tekstfil og en billedfil. Hvis det er en tekstfil skal du være opmærksom på, at den ikke må indeholde personhenførbare oplysninger. Formateret: Mellemrum Efter: 10 pkt., Ingen punkttegn eller nummerering Formateret: Mellemrum Efter: 10 pkt. Det er muligt at udskrive et eksemplar af rapporten inden den indsendes. Indsend rapporten. Hvis du har angivet adresse modtager du en mail med tak for din rapportering. 4

87 Bilag 1 - Side -62 af 62 Noter: 5

88 Bilag 2 - Side -1 af 11 Høringspart Generelle bemærkninger Kapacitet i fodterapipraksis Nøgleord i høringssvaret Fodterapipraksis i det sammenhængende sundhedsvæpipraksis Kvalitetsudvikling i fodterasen Øvrige bemærkninger Forslag til ændringer i planen (ændringer fremgår med fed skrift) Sundhedsstyrelsen Der er tale om en gennemarbejdet praksisplan med fokus på udviklingen af samarbejdet mellem fodterapipraksis og det øvrige sundhedsvæsen, herunder udvikling af kvaliteten i fodterapibehandlingen. Praksisplanen vidner om planlægningsmæssigt overblik og relevante visioner på området. Sundhedsstyrelsen bemærker, at meget få klinikker indberetter ventetidsdata rettidigt. Sundhedsstyrelsen støtter og bemærker praksisplanens initiativer. Sundhedsstyrelsen støtter og bemærker praksisplanens initiativer. Det foreslås, at tilføje en prognose i forhold til udviklingen af borgere i regionen med svær leddegigt og diabetes, samt information om andelen af fodterapeuternes ydelser og omsætning der ikke er dækket af overenskomsten. Øvrige bemærkninger: Bemærkningerne giver anledning til ændring i praksisplanen: Der er tilføjet en prognose fra der viser udviklingen af borgere med diabetes (figur 10, bilag 1) og svær leddegigt (figur 11, bilag 1). Praksisplanen beskæftiger sig alene med de patienter, som er opfattet af overenskomsten om fodterapi (jf. side 7 i praksisplanen). Rigshospitalet Ingen kommentarer Samarbejde og kommunikation med hospitaler Diabetespatienter, der kontrolleres på hospitalerne og i særlig grad på Rigshospitalet, har ofte særligt behov for løbende fodterapi, idet de ofte har svær neuropathi og nogle/en del er amputeret. Rigshospitalet bemærker, at det er væsentligt at de læger og sygeplejersker, som behandler patienterne på hospitalerne, er orienteret om hvad fodterapeuterne finder og iværksætter af behandling. Ingen kommentarer. Ingen kommentarer. Samarbejde: På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at notater, inkl. årsstatus, lavet af fodterapeuter kan være elektronisk tilgængeligt i Sundhedsplatformen. I overenskomst for fodterapi er det aftalt at etablere en national fodstatusdatabase, hvor resultaterne af årlig fodstatus på diabetespatienter opbevareres. Etablering af en sådan database vil desuden åbne mulighed for, at fodterapeuter, patienter og andre grupper i sundhedsvæsenet vil kunne tilgå fodstatus elektronisk. 1

89 Bilag 2 - Side -2 af 11 Rigshospitalet anbefaler, at notater, inkl. årsstatus lavet hos fodterapeuter i praksis bør være elektronisk tilgængeligt i Sundhedsplatformen således, at de umiddelbart kan læses af hospitalspersonale. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i planen. Hvidovre Hospital Praksisplanen er modtaget positivt. Hospitalet er især positiv for visionerne og anbefalingerne for det fremtidige. Her tænkes på en højere grad af integration af fodterapeuterne i det øvrige sundhedsvæsen, mere direkte kommunikation og en regional plan/organisering. Hvidovere Hospital bemærker den store ulighed i adgangen til fodterapi i regionen - specielt i dele af Københavns kommune og andre kommuner med høj forekomst af kroniske sygdomme såsom diabetes. Hospitalet foreslår derfor, at mobil fodterapitilbud kan løse dette problem. Hospitalet anbefaler, at fodterapeutens rolle i forbindelse med visitationen og behandlingen af diabetiske fodsår præciseres i henhold til regionale VIP dokumenter og de kommende retningslinjer fra KAP-H (under udarbejdelse). Der skal foreligge klare retningslinjer om hvem og hvornår, der henvises til akuthospitalernes multidiciplinære teams (MDT). Hospitalet støtter, at fodterapeuter inddrages i telesårvurdering forudsat at der henvises til MDT, når det er relevant. Hospitalet bemærker, at diabetesambulatorier ikke modtager elektroniske tilbagemeldinger fra fodterapeuter. Det kunne give en besparelse i hospitalsregi. Hospitalet støtter praksisplanens initiativer og har ingen yderligere bemærkninger. Hvidovre hospital medvirker meget gerne i det tværsektorielle samarbejde omkring borgere med fodproblemer, og støtter de anførte anbefalinger. Især på diabetesområdet ønsker hospitalet at blive inddraget i organiseringen af den fremadrettede indsats. Kapacitet: Overenskomstens parter har besluttet, at mobil fodterapi på sigt skal udfases, da man gerne ser, at den enkelte yder praktiserer som enkeltmandspraksis eller indgår i praksisfællesskaber med henblik på faglig sparring (jf. s. 14). For at sikre adgang til fodterapi i de dele af regionen med høj forekomst af kroniske sygdomme, vil der sikres tilstrækkelig kapacitet til at yde hjemmebehandling (jf. s. 16). Henvisning til behandling af diabetiske fodsår sker via praktiserende læge. Forbedring af henvisning fra praktiserende læge til fodterapeut er et centralt indsatsområde i praksisplanen. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Planområde Midt 3.4 Tilgængelighed i fodterapipraksis Kommunerne foreslår, 4.3 Samarbejde om bestemte målgrupper Kommunerne bemærker, at Ingen kommentarer. Ingen kommentarer. Kapacitet: Tilgængelighed for udviklingshæmmede er en del af God Ad- 2

90 Bilag 2 - Side -3 af 11 fælles høringssvar: Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre kommuner at der skrives om tilgængelighed for udviklingshæmmede. Det bemærkes, at muligheden for hjemmebehandling derfor er vigtig at fastholde og tilbyde. Ligeledes nævnes psykisk udviklingshæmmede og syge som en særlig gruppe, der bør beskrives nærmere. afsnittet kan give indtryk af, at fodterapeuternes eneste reelle samarbejdspartner er den praktiserende læge. Derfor anbefales, at fodterapeutens sammenspil med den kommunale sektor tydeliggøres. Eksempelvis kan fodterapeuten vejlede patienten i at opsøge kommunale tilbud, som ikke kræver henvisning fra egen læge (f.eks. kommunale sundhedscoaches, motions- eller kostvejledere) Samarbejde og kommunikation med kommune (især hjemmeplejen) Kommunerne støtter initiativ vedr. pilotprojekt omkring borgere med diabetiske sår. Det anbefales dog, at fokus ligeledes kunne rettes på forebyggelse, fx systematisk motivere borgere til at få lavet risikovurdering m.v. gangs mærkeordning, som regionen tilbyder samtlige praksis (jf. afsnit 3.4.2). Mærkeordningen dækker 7 handicapgrupper herunder udviklingshandicappede. Bemærkninger i kapacitetsdelen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Samarbejde: Bemærkningerne giver anledning til ændring i praksisplanen. Anbefaling på side 28 ændres til: At fodterapeuter er opmærksomme og har et helhedssyn på patienten, således patienten eventuelt bliver vejledt i at søge behandling hos andre sektorer, herunder til kommunale tilbud. Der henvises til afsnit 4.4 om samarbejde og kommunikation med det øvrige sundhedsvæsen. Her beskrives og gives anbefalinger til at styrke samarbejdet mellem fodterapeuter og andre parter, herunder med kommuner. Øvrige bemærkninger i samarbejdsdelen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Hvidovre Kommune Afsnit Samarbejde og kommunikation med kommune (især hjemmeplejen) Afsnit er ment som at samarbejdet kan indgås i de tilfælde, hvor patienter bliver behandlet både hos en kommunal sårsygeple- 3

91 Bilag 2 - Side -4 af 11 Hvidovre kommune påpeger, at det i et bredt sundhedsfagligt perspektiv ikke er hensigtsmæssigt at forvente intensivt samarbejde mellem kommune og alle, der har overenskomst med den offentlige sygesikring f.eks. i form af netværksdannelse. jerske og i fodterapipraksis. Beskrivelse af egen læges rolle som tovholder ligger udenfor praksisplanens rammer. Bemærkninger i samarbejdsdelen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Det bemærkes, at behandling af diabetiske fodsår og andre fodsår sker efter gældende retningslinjer. Der må ikke være tvivl om, at kommunen ikke på eget initiativ er involverede i diabetiske fodsår. Egen læges rolle som tovholder (eller anden læge i andet regi, der er tovholder) foreslås tydeligere beskrevet. Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune bakker op om vigtigheden af, at muligheden for hjemmebehandling indgår som et parameter, ved fordelingen af nye kapaciteter. Dette kan have indflydelse på, blandt andet den ulighed, der er i forbruget af fodterapeut ydelser. Frederiksberg Kommune fremhæver de gode anbefalinger om inddragelse og samarbejde med de øvrige sundhedsbehandlere. Her nævnes udfordring ift. kommunikationen pga. forskellige IT systemer. Det anbefales, at hjemmesygeplejen, i de tilfælde hvor denne er tilknyttet et forløb Kapacitet: Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Samarbejde: Bemærkningerne giver anledning til ændringer i praksisplanen. Anbefaling på side 31, dot 2 ændres til: At korrespondancemeddelelsen kan anvendes til kommunikation af vigtige informationer til 4

92 Bilag 2 - Side -5 af 11 Kommunen bemærker, at krav om information vedr. klinikkernes adgangsforhold, ventetid og muligheder for hjemmebehandlinger er til gavn for patienter og plejepersonale. Derfor støttes dette fokus i praksisplanen. hos patienten, anføres i anbefalingerne sammen med almen praksis, på side 31, dot 2. Kommunen støtter at der generelt skal arbejdes for fokus på henvisninger til fodscreening og risikovurdering. almen praksis og hjemmesygeplejen. Øvrige bemærkninger i samarbejdsdelen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Det bemærkes positivt, at telemedicin anvendes som et fælles redskab mellem fodterapeut, speciallæge og hjemmesygeplejen. Mht. dannelse af lokale netværksgrupper mellem fodterapeuter og hjemmesygeplejersker, ser kommunen en resursemæssig udfordring. Københavns Kommune Udkastet til praksisplan indeholder mange gode og relevante anbefalinger og fokusområder for den kommende planperiode. Københavns Kommune bakker op om de beskrevne visioner for fremtidens fodterapi. Kommunen bemærker, at den eksisterende kapacitet og dækningsgrad viser, at planområde Byen har dårligst dækning herunder bydelene Vesterbro og Nørrebro, hvor der er markant mindre fodterapikapacitet i forhold til antal borgere end i resten af regionen. Københavns Kommune finder den dårlige dækning bekymrende. Praksisplanen bør beskrive hvilke tiltag, der i planperioden vil blive iværk- I Københavns Kommune er der netop åbnet Center for Diabetes, hvor vi på én lokation samler de kommunale tilbud til borgere med type 2- diabetes. I Center for Diabetes ønskes at samle flere fagligheder under ét tag, og herunder på sigt samarbejde med eksempelvis fodterapeuter. Københavns Kommune ser frem til et samarbejde med fodterapeuter i Region Hovedstaden med henblik på at skabe synergi for borgere med diabetes. Kapacitet: Konkrete tiltag til at sikre en ligelig kapacitetsfordeling i hele regionen vil indgå i implementeringsplanen. Ifølge overenskomsten er fodterapeuter forpligtet til at indberette ventetider en gang i kvartalet på sundhed.dk. Registrering af ventetider vil derfor fortsat være et centralt indsatsområde i praksisplanen (jf. s. 23). Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i planen. 5

93 Bilag 2 - Side -6 af 11 sat for at sikre en mere ligelig kapacitetsfordeling i hele regionen. Kommunen anbefaler, at ventetiden til alle fodterapiklinikker i regionen gøres tilgængelig for borgerne på sundhed.dk. Tårnby Kommune Tårnby Kommune roser arbejdet, som kommunen overordnet finder gennemarbejdet og godt. Tårnby Kommune finder det vigtigt og støtter praksisplanens fokus på hjemmebehandling herunder at det er vigtigt, at klinikker tilbyder hjemmebehandling såfremt mobil fodterapi udfases. Tårnby Kommune bemærker, at det er nødvendigt at fodterapeuter og kommuner skal kunne kommunikere via MedCom standarder, så der her kan udveksles gensidig og relevant information mellem kommune og fodterapeut. Tårnby Kommune støtter praksisplanens initiativer. Praksisplanens parter er enige i at der skal sikres tilstrækkelig kapacitet til at yde hjemmebehandling (jf. s. 16). Tilbud om hjemmebehandling indgår ligeledes som kriterie ved nynedsættelser (s. 19). Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i planen. Patientinddragelsesudvalget PIU anbefaler, at patienter med bevægelsesgangbesvær erstattes med patienter med fysiske og psykiske handicap. PIU påpeger vigtigheden af, at der i planlægningen sikres et tilstrækkeligt stort antal fodterapeuter i hvert planlægningsområde, der kan foretage hjemmebehandling. På hjemmesiden bør det fremgå hvilke fodterapeuter, der tilbyder hjemmebehandling. 4.1 Patienten som aktiv samarbejdspart PIU anbefaler: 1. At patientens sundhedskompetencer (Health Literacy) indskrives. 2. At det indskrives, at der i høj grad er tale om et partnerskab mellem den sundhedsprofessionelle og patienten/pårørende. Kunne indskrives i boks 3, s At det tydeliggøres, hvorledes et sammenhængende forløb kan sikres, f.eks. at patienten tilbydes en skriftlig handlingsplan, hvoraf det fremgår, hvilke undersøgelser, der er foretaget, og hvil- 5.1 Rammer for kvalitetsudvikling PIU bemærker, at det er utidssvarende at introducere kvalitetsarbejdet i regi af DDKM, når dette er udfaset på hospitalerne. PIU anbefaler, at kvalitetsarbejdet følger den nye nationale kvalitetshandlingsplan med de 8 fælles kvalitetsmål. 5.2 Patientoplevet kvalitet PIU anbefaler, at man indfører de nationale kvalitetsmål i stedet for DDKM. 5.4 Patientsikkerhed PIU foreslår som en del af første afsnit: Det er vigtigt for patienten 1.2 Planlægningsbestemmelser ifølge overenskomsten PIU anbefaler, at næstsidste linje i boks 1 rettes til regionen skal i praksisplanlægning PIU påpeger: 1. At den næsten ensidige fokusering på diabetes, ældre og svær leddegigt kan skabe unødig ulighed i sundhed for en række patienter med andre funktionsnedsættelser/ og tendens til alvorlige fodsår fx på grund åreforkalkning. 2. At KORA rapporten ikke Kapacitet: Bemærkningerne giver anledning til ændringer i praksisplanen. Følgende ændres: Patienter med bevægelses- og gangbesvær erstattes med Patienter med funktionsnedsættelser. Praksisplanens parter er enige i at der skal sikres tilstrækkelig kapacitet til at yde hjemmebehandling (jf. s. 16). Tilbud om hjemmebehandling indgår ligeledes som kriterie ved nynedsættelser (s. 19). Personer med funktionsnedsættelser omfatter en række former for funktionsnedsættelser, herunder 6

94 Bilag 2 - Side -7 af Tilgængelighed PIU anbefaler: 1. At der også tages hensyn til andre faktorer så som sensoriske funktionsnedsættelser, allergier mv. 2. At det bør overvejes, om der i mærkningen skal indgå, hvorledes fodterapeuten deltager i et efteruddannelsesprogram. PIU finder det meget kritisabelt, at fodterapeuter ikke indberetter ventetid rettidigt. ken behandling der er modtaget. 4.3 Samarbejde med bestemte målgrupper PIU påpeger, at det er vigtigt i samarbejde med patient/pårørende, at der er god kommunikation mellem fodterapeut og øvrige behandlere, så alle sikres de relevante oplysninger. PIU anbefaler, at det indskrives at fodterapi kan være en vigtig del for andre patientgrupper, hvor der ikke foreligger forløbsprogrammer, men hvor Nationale Kliniske Retningslinjer kan omfatte behandling eller forebyggelse hos fodterapeuter. I praksisplanen er bl.a. personer, der har modtaget strålebehandling i området har ret til fodterapeutisk behandling. 4.4 Samarbejde og kommunikation med det øvrige sundhedsvæsen PIU anbefaler 1. At patient/pårørende indskrives. Evt. i den inderste cirkel. Se figur At fodterapeuten kan tilgå alle patient journaloplysninger på lige fod med andre behandlere. 3. At fodstatus altid skal udleveres til patienten. 4. At fodterapeuter skal være og for patientsikkerheden, at der udvikles et aktivt samarbejde med en mere direkte kommunikation og dialog mellem fodterapeuter og de øvrige sundhedsaktører, og en større viden om hinandens arbejde. PIU anbefaler: 1. Regionen forholder sig til at påtage sig et ansvar for levering af enten elevpladser på Regionens Sårcentre eller være med til (som på Fodterapeutskolen Københavns (FTS) tidligere klinik på Bispebjerg H) at etablere en satellitklinik med tilknytning til Sårcentre og dermatologiske afd. En sådan klinik kan sagtens betjenes af faglærere fra FTS i samarbejde med hospitalets afd. entydigt konkluderer, at der er personer med lav indkomst, der går mindst til fodterapi. 3. At der stadig mange med diabetes, der ikke får den årlige vurdering for fodsår. Se PIUs bemærkning. PIU foreslår, at priser på både fod- og zoneterapeutiske ydelser bør fremgå af hjemmesiden eller skiltes tydeligt i klinikker. også sensoriske og allergier. Tilgængelighed er i overenskomsten defineret som tilgængelighed for bevægelseshæmmede. Der er ikke i praksisplanen adgang til at ændre på overenskomstens ordlyd. Øvrige bemærkninger i kapacitetsdelen giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Samarbejde: Konkrete tiltag for at sikre sammenhængende forløb vil indgå i implementering af praksisplanen. Bemærkningerne giver anledning til ændringer i planen. Afsnit 4.1 Patienten som aktiv samarbejdspart er ændret, således er punkt 1 og 2 indskrevet, jf. s Anbefaling om udlevering af fodstatus er skrevet ind som forslag til God patientinddragelse i fodterapipraksis, jf. boks 3, s. 26. Jf. kommentar om kliniske retningslinjer: Det fremgår af praksisplanens afsnit 2.2 at patienter med arvæv efter strålebehandling er berettiget til tilskud hos fodterapeut. Det bemærkes, at afsnit 4.4 handler om samarbejde og kommunikation mellem fodterapeuter og det 7

95 Bilag 2 - Side -8 af 11 en del af telesårprojektet. 4.5 Nye samarbejdsformer PIU anbefaler, 1. At definitionen af sårbare borgere tilpasses regionens øvrige definition. PIU savner, at fx psykiatrien, udsatte grupper samt børn og unge nævnes her. 2. At anbefalingerne s. 33 omfatter muligheder for, hvordan man vil samarbejde med fodterapeuten i fx sundhedshuse, fx ved kommunale ansættelser eller egen fodterapeutisk virksomhed. øvrige sundhedsvæsen. Derfor er patienten ikke skrevet ind i den inderste cirkel i figur 10. Regler om henvisning og journaloplysninger ligger udenfor praksisplanens rammer. Det anbefales i praksisplanen, at fodterapeuter tilknyttes telesårprojektet (jf. s. 31). Konkretisering af praksisplanens anbefalinger vedr. nye samarbejdsformer vil blive nærmere beskrevet i implementeringsplanen. Vedrørende bemærkning på s. 30, bygger tallene ikke på KORArapporten, men på data over antal patienter med diabetes sammenholdt med antal afsendte fodstatus. Kvalitet: Vedrørende spørgsmål om Den Danske Kvalitetsmodel og udfasning af denne, gælder for hospitaler og ikke for praksisområdet. Overenskomsten for fodterapi indeholder dels en bestemmelse om at styrke arbejdet med kvalitetsudvikling i fodterapipraksis, dels at rammen for kvalitetsarbejdet skal foregå i regi af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Derfor anvendes DDKM i praksisplanarbejdet i forhold til gældende overenskomst. 8

96 Bilag 2 - Side -9 af 11 Øvrige bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i praksisplanen. Regionshandicaprådet (RHR) Faste Klinikker i forhold mobile fodterapeuter RHR foreslår, at patienter med bevægelsesgangbesvær eller fysisk handicap erstattes med patienter med fysisk eller psykisk handicap. RHR er tvivlende over for om behov for hjemmebehandling i tilstrækkeligt omfang vil kunne imødekommes ved at lade tilbuddet om hjemmebehandling indgå som sekundær parameter ved nynedsættelser i fodterapipraksis. 3.4 Tilgængelighed RHR anbefaler, at der ikke kun tænkes i handicaptoiletter og handicap p-pladser, men også i tilgængelighed i bred forstand. Dette kan f.eks. være tilgængelige forhold for patienter med hørehandicap, allergikere m.fl. På dette område vil RHR stærkt RHR ser gerne at der i fodterapipraksis gives mulighed for et større samarbejde med f.eks. patientens hjemmepleje, praktiserende læge m.fl., så fodterapeutens viden og iagttagelser kommer videre rundt i patientens nærmiljø (naturligvis med den pågældendes samtykke). RHR efterlyser en konkretisering af hvordan praksisplanens parter har tænkt sig at arbejde med at understøtte udviklingen af fodterapipraksis som et fuldt integreret led i sundhedsvæsenet. Og hvordan sikres de gode overgange mellem fodterapipraksis og de øvrige aktører i sundhedsvæsenet. 4.5 Nye samarbejdsformer RHR bemærker, at sårbare borgere også er andet end ældre medicinske patienter og borgere med kroniske sygdomme. Her kunne f.eks. nævnes børn og unge eller psykiatriområdet. Det anbefales, at praksisplanens parter er bevidste om hvem der hører under sårbare borgere. Ingen kommentarer. RHR støtter praksisplanens visioner, og finder at planen bestemt vil kunne understøtte planlægningen af kapacitet, kvalitet i fodterapipraksis og øvrige aktører i sundhedsvæsenet. Kapacitet: Bemærkningerne giver anledning til ændringer i praksisplanen. Følgende ændres: Patienter med bevægelses- og gangbesvær erstattes med Patienter med funktionsnedsættelser. Der er fokus på at tænke tilgængelighed bredt. Her kan nævnes regionens tilbud om mærkeordning til praksissektoren i samarbejde med God Adgang. Mærkeordningen består af 7 mærker, som dækker kørestolsbrugere, synshandicappede, allergikere, hørehandicappede osv. (jf. s. 22). Samarbejde: Praksisplanen sætter større fokus på samarbejde mellem fodterapeut og andre samarbejdsparter, fx hjemmesygeplejen og praktiserende læge. I planperioden vi der arbejdes for at fodterapeuter bliver tilknyttet telesårprojektet (jf. 31). Konkrete tiltag i forhold til at understøtte udviklingen af fodterapipraksis som en integreret del af sundhedsvæsenet, vil indgå i implementeringsplanen. Øvrige bemærkninger giver ikke 9

97 Bilag 2 - Side -10 af 11 anbefale et samarbejde med organisationen God Adgang. anledning til ændringer i praksisplanen. Danske Fodterapeuter Danske Fodterapeuter har med stor interesse læst det færdige høringsudkast til Praksisplan for Fodterapi i Region Hovedstaden. Danske Fodterapeuter vil gerne anerkende og rose Region Hovedstaden for en grundig og gennemarbejdet praksisplan og foreningen ser frem til et fortsat godt samarbejde med regionen om praksisplanen. 3.2 Nynedsættelser Danske Fodterapeuter anbefaler, at faglighed (kurser) indgår som et parameter ved vurdering af ansøgninger på linje med tilgængelighed, indgåelse af praksisfællesskaber m.v. Figur 5, 6 og 7 på side 15 og 17: Det foreslås, at der foruden procentsatser ligeledes indsættes antal i søjlerne. Tabel 3, side 19: Danske Fodterapeuter mener ikke, at tabellen giver et retvisende billede. 4.4 Samarbejde og kommunikation med det øvrige sundhedsvæsen Vedr. afsnit om elektroniske henvisninger (s. 30), foreslås at teksten følger overenskomstteksten Samarbejde og kommunikation med hospitaler Danske Fodterapeuter foreslår, at der foruden netværksdannelse, brug af telefon eller mail, kan edifact ligeledes benyttes. Samme tilføjes i 2. dot under anbefalinger (s. 32). Kvalitetscirklen PDSA-cirklen omtales midt på side 34. Danske Fodterapeuter foreslår, at der linkes til cirklen Den Danske Kvalitetsmodel Danske Fodterapeuter kan oplyse, at standardsættet for fodterapeuter er blevet pilottestet i 10 klinikker, og at evalueringen foreligger. På baggrund af pilottesten er det besluttet, at standardsættet skal indeholde 8 standarder for god kvalitet i fodterapipraksis. Danske Fodterapeuter kan oplyse, at der er aftalt et forhandlingsforløb med Danske Regioner, der sigter efter, at en ny overenskomst træder i kraft 1. oktober Patientoplevet kvalitet Danske fodterapeuter mener, at følgende sætning bør udgå: Patientoplevet kvalitet og vurdering af patienttilfredshed er centralt i DDKM. Der er her fokus på, at patienter oplever højt kvalitetsniveau i fodterapipraksis. Baggrunden herfor er, at patientoplevet kvalitet og vurdering af patienttilfredshed ikke indgår i akkrediteringsstandarderne for fodterapipraksis. Danske Fodte- Boks 3: Overenskomstens formål side 7: Foreningen betegnes sit gamle navn Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter. Det er korrekt, at det var foreningens navn, da sidste overenskomst blev indgået, men foreningen har siden skiftet navn til Danske Fodterapeuter. Det kan evt. tilføjes i parentes. Ordforklaring s. 42: Mobil kapacitet: En mobil kapacitet er ikke tilknyttet en klinik. En mobil kapacitet er udelukkende mobil. Tabel 1: Planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden side 45: Danske Fodterapeuter foreslår, at der bør linkes til den hjemmeside, hvor man kan se disse planlægningsområder, da det specielt i området Byen er svært at gennemskue, hvor grænserne går uden et specifik kort. Tabel 9: Pendlerstatistik side 54: Der bør tilføres en læsevejledning og kildeanvisninger til tabellen. Kapacitet: Bemærkningerne giver anledning til ændringer i praksisplanen. Figur 5, 6 og 7 på side 15 og 17 er ændret, således at disse både indeholder procentsatser og antal. Region Hovedstaden kan oplyse, at faglighed (kurser) indgår som et kriterie ved vurdering af ansøgninger til kapaciteter på fodterapiområdet. Bedømmelsesudvalget foretager en helhedsvurdering af ansøgningerne, hvor videre- og efteruddannelse indgår som parameter. Samarbejde: Bemærkningerne giver anledning til ændringer i praksisplanen. Afsnit om elektroniske henvisninger (s. 30) ændres, så teksten følger overenskomstteksten. Anbefaling under afsnit Samarbejde og kommunikation med kommune (især hjemmeplejen) ændres, således at edifact ligeledes kan benyttes (jf. s. 32). Kvalitet: Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at indsætte link i praksisplanen, da der er risiko for at link forældes. 10

98 Bilag 2 - Side -11 af 11 rapeuter finder dog den patientoplevede kvalitet meget væsentlig. Bilag 3: Rapportering af utilsigtede hændelser i Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Danske Fodterapeuter foreslår, at bilaget fjernes, da det ikke er relevant som bilag til praksisplan for fodterapi, da praksisplanen ikke er stedet, hvor fodterapeuter vil lede efter vejledninger. Danske Fodterapeuter mener, at der i tillæg til de øvrige tabeller i grundbeskrivelse bør være en tabel, der viser udviklingen i antal fodstatus. Danske Fodterapeuter har vedhæftet data herfor fra På baggrund af Danske Fodterapeuters pilottest af standardsættet, er afsnit Den Danske Kvalitetsmodel konsekvensrettet. Afsnit 5.2 Patientoplevet kvalitet er konsekvensrettet efter Danske Fodterapeuters bemærkninger. Øvrige bemærkninger: Bemærkningerne giver anledning til ændringer i praksisplanen. Danske Fodterapeuter tilføjes i parentes i boks 3 Overenskomstens formål på s. 7. Ordforklaring på s. 42 ændres til: En mobil kapacitet er ikke tilknyttet en klinik. Der tilføjes en læsevejledning og kildeanvisninger til tabel 9 Pendlerstatistik, s. 54. Der er tilføjet en tabel i grundbeskrivelsen, der viser udviklingen i antal fodstatus fra (figur 9, s. 53). Bilag 3 om rapportering af utilsigtede hændelser i Dansk Patientsikkerheds-database foreslås slettet i praksisplanen. 11

99 Bilag 3 - Side -1 af 68 Region Hovedstaden Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Att: Jesper Lihn Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for fodterapi Region Hovedstaden 2. september 2016 Sundhedsstyrelsen har 9. juni 2016 modtaget udkast til praksisplan for fodterapi for Region Hovedstaden til høring. Ifølge sundhedsloven 206 stk. 2 skal regionerne indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen ved udarbejdelse af sundhedsplaner. Sundhedsstyrelsen tager i rådgivningen udgangspunkt i 7 i Aftale om fodterapi 2013 (overenskomst mellem Landsforeningen af statsautoriserede fodterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstudvalg). Sagsnr /8 Reference SSVO T E plan@sst.dk Rådgivningen indledes med generel del, hvorefter mere specifikke bemærkninger til praksisplanens indhold og konkrete indsatser følger. De specifikke bemærkninger er indsat i det skema for høringssvar, som var vedlagt den tilsendte høringsversion af praksisplanen. Generelle bemærkninger Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der er tale om en gennemarbejdet praksisplan med fokus på udviklingen af samarbejdet mellem fodterapipraksis og det øvrige sundhedsvæsen, herunder udvikling af kvaliteten i fodterapibehandlingen. Praksisplanen vidner om planlægningsmæssigt overblik og relevante visioner på området. Praksisplanen omhandler i vid udstrækning det i overenskomsten anbefalede indhold. Det kan overvejes at tilføje en prognose i forhold til udviklingen af borgere i regionen med diabetes og svær leddegigt, samt information om andelen af fodterapeuternes ydelser og omsætning der ikke er dækket af overenskomsten. Sundhedsstyrelsen finder praksisplanens afsnit om implementering relevant, da det konkret beskriver, hvordan anbefalingerne i praksisplanen vil blive omsat til handling. Det er positivt, at der er fokus på patientinddragelse, både i behandlingsforløbet og på det organisatoriske niveau, herunder deltagelse fra patienter og pårørende i arbejdet med praksisplanen, og i arbejdet med inddragelse af utilsigtede hændelser i kvalitetsudviklingen.

100 Bilag 3 - Side -2 af 68 Høringsskema - besvaret af Organisation: Sundhedsstyrelsen plan@sst.dk Praksisplanens kapitel 3: Kapacitet i fodterapipraksis I oversigten over kapaciteten i regionen ses der generelt god dækning af fodterapeuter. Dog bemærkes det, at Allerød, Dragør, Kommune, Nørrebro og Vesterbro har over dobbelt så mange patienter med diabetes pr. kapacitet som gennemsnittet i regionen. Det er positivt, at den samlede kapacitet vedr. hjemmebehandling har ligget stabilt i perioden , på trods af regionens strategi om udfasning af mobil fodterapi. Vi bemærker, at meget få klinikker indberetter ventetidsdata rettidigt, og finder indsatsen fra samarbejdsudvalget, vedr. udsendelse af henvendelse til alle regionens fodterapeuter med opfordring til at indberettet data, passende. Det fremgår tydeligt af praksisplanen, hvilke parametre der indgår, når det skal vurderes hvor nye kapaciteter skal opslås, ligesom der er opstillet relevante sekundære parametre til prioritering af ansøgerne, herunder geografisk nærhed til offentlig transport og mulighed for hjemmebehandling. Praksisplanens kapitel 4: Fodterapipraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedsstyrelsen finder det positivt, at der i praksisplanen arbejdes på at samtænke indsatser i fodterapipraksis, hospitaler, kommune og almen praksis. Vi bemærker, at anbefalingerne for samarbejdet mellem fodterapeuterne og de øvrige sundhedsvæsen indeholder interessante indsatser fra både fodterapipraksis og fra det øvrige sundhedsvæsen. Indsatserne går i høj grad på det kommunikative, dels i indhold, men også i kommunikationsform. Specielt vil vi fremhæve nedenstående relevante initiativer: anbefalingen om at fodterapeuterne reagerer og guider patienten til at søge hjælp hos egen læge ved behov anbefalingen om udarbejdelse af information, til de praktiserende læger, fra praksiskonsulenterne og specialkonsulenterne i endokrinologi, om fodterapeuternes behov for oplysninger til den videre behandling opfordring til at fodterapeuterne skal indgå i telesårprojektet opfordring til at almindelig kommunikation/sparring skal anvendes i højere grad Endvidere vurderes det relevant at inddrage fodterapeuterne i regionens arbejde med sundhedshuse, med henblik på at finde nye organisatoriske løsninger med tilbud til sårbare borgere med særligt behov for integreret opgaveløsning. Side 2

101 Bilag 3 - Side -3 af 68 Praksisplanens kapitel 5: Kvalitetsudvikling i fodterapipraksis Praksisplanen indeholder relevante og visionære initiativer inden for kvalitetsudvikling i fodterapipraksis, dels i forhold til kendskabet til kliniske retningslinjer og visitationsretningslinjer, og dels i arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel og med utilsigtede hændelser og patientsikkerhed. Øvrige kommentarer til praksisplanen: Sundhedsstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger. Med venlig hilsen Kirsten Hansen Sektionsleder Side 3

102 Bilag 3 - Side -4 af 68 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 8. juni 2016 Høringsskema - besvaret af Organisation: Rigshospitalet RH-FP-Direktionen Praksisplanens kapitel 3: Kapacitet i fodterapipraksis Rigshospitalet har ingen kommentarer til dette afsnit

103 Bilag 3 - Side -5 af 68 Praksisplanens kapitel 4: Fodterapipraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Af det fremsendte udkast s 31 fremgår Samarbejde og kommunikation med hospitaler De praktiserende fodterapeuter bør ligeledes have et tæt samarbejde med sårcentre og diabetesambulatorier omkring sårbehandling, idet en del patientforløb foregår på hospitalerne. Kommentar og anbefaling Diabetespatienter, der kontrolleres på hospitalerne og i særlig grad på Rigshospitalet, har ofte særligt behov for løbende fodterapi, idet de ofte har svær neuropathi og nogle/en del er amputeret. Det er væsentligt, at de læger og sygeplejersker, som behandler patienterne på hospitalerne, er orienteret om, hvad fodterapeuterne finder og iværksætter af behandling. Notater, inkl. årsstatus lavet hos fodterapeuter i praksis bør vær elektronisk tilgængeligt i Sundhedsplatformen således, at de umiddelbart kan læses af hospitalspersonale Rigshospitalet anbefaler at dette indgår i planen. Praksisplanens kapitel 5: Kvalitetsudvikling i fodterapipraksis Rigshospitalet har ingen kommentarer til dette afsnit Side 2

104 Bilag 3 - Side -6 af 68 Øvrige kommentarer til praksisplanen: Side 3

105 Bilag 3 - Side -7 af 68 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 8. juni 2016 Høringsskema - besvaret af Organisation: Hvidovre Hospital E- mail: direktionenhvidovrehospital@regionh.dk Praksisplanens kapitel 3: Kapacitet i fodterapipraksis Vi hilser denne analyse af de privatpraktiserende fodterapeuters arbejde velkommen. Vi er især glade for visionerne/anbefalingerne for det fremtidige arbejde i Regionen velkommen. Her tænkes på en højere grad af integration af fodterapeuterne i det øvrige sundhedsvæsen, mere direkte kommunikation og en regional plan/organisering. Især i relation til primær og sekundær forebyggelse (fodterapi, 84% af ydelser) af diabetiske fodproblemer, som giver anledning til store omkostninger for patienten og sundhedsvæsenet, er det af stor betydning, at patienter i risiko kan tilbydes relevant behandling i deres nærområde. Rapporten viser, at der er stor ulighed i adgangen til autoriserede fodterapeuter i regionen. Særlig bekymrende er det, at dele af Københavns kommune og andre kommuner med kendt høj forekomst af kroniske sygdomme inklusive diabetes har beskedne tilbud (Figur 4). Et planlagt centraliseret tilbud i et diabetescenter i Københavns kommune vil kun i nogen grad kunne imødekomme dette. Hvis der er rekrutteringsproblemer lokalt kunne en udbygning af mobile tilbud være en vej frem.

106 Bilag 3 - Side -8 af 68 Praksisplanens kapitel 4: Fodterapipraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Vi er enige i, at der er væsentlige udfordringer i patientforløbet for diabetes hvad angår kommunikation, koordinering og samarbejde. Det er meget vigtigt, at fodterapeutens rolle i forbindelse med visitationen og behandlingen af diabetiske fodsår præciseres i henhold til regionale VIP dokumenter og de kommende retningslinjer fra KAP-H (under udarbejdelse). Der skal foreligge klare retningslinjer om hvem og hvornår, der henvises til akuthospitalernes multidiciplinære teams (MDT). Vedr. telesår: Det fungerer ikke i alle MDT. Fint hvis fodterapeuterne inddrages i telesår (frem for hjemmeplejen, som ikke kan aflaste såret) forudsat, at der henvises til MDT, når det er relevant. Dybe sår kan ikke vurderes via telesår, og skal altid ses primært i hospitalsregi, men kan følges op i primær sektoren. Det nævnes ikke som indsatsområde, at diabetesambulatorierne ikke modtager elektronisk tilbagemelding fra praktiserende fodterapeuter. Det kunne give en besparelse i hospitalsregi, hvis det var tilfældet. Praksisplanens kapitel 5: Kvalitetsudvikling i fodterapipraksis Vedr. IT kommunikation, se ovenfor Kan støtte dette, og vi har ingen yderligere kommentarer. Side 2

107 Bilag 3 - Side -9 af 68 Øvrige kommentarer til praksisplanen: Hvidovre hospital medvirker meget gerne i det tværsektorielle samarbejde omkring borgere med fodproblemer, og kan som anført støtte de anførte anbefalinger. Især på diabetesområdet ønsker vi at blive inddraget i organiseringen af den fremadrettede indsats. Side 3

108 Bilag 3 - Side -10 af 68 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 8. juni 2016 Høringsskema - besvaret af Organisation: Kommuneklynge Midt: Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Rødovre kommuner crre@gentofte.dk Praksisplanens kapitel 3: Kapacitet i fodterapipraksis Ad 3.4. I dette afsnit om tilgængelighed bør man også overveje at skrive om tilgængeligheden for udviklingshæmmede, som mere handler om, at der er åbenhed over for det psykiske handicap, end om gode parkerings- og toiletforhold. Mange af disse borgere har vanskeligt ved psykisk at komme ud af døren til ukendt land og oplever således en større tryghed i behandlingen, når den foregår derhjemme. Muligheden for hjemmebehandling er derfor vigtig at fastholde og tilbyde. I det hele taget er gruppen af psykisk udviklingshæmmede en særlig gruppe, der fortjener sit eget afsnit i praksisplanen, hvor indsatsen for disse borgere både de, der bor i botilbud, og de, der bor for sig selv i egne lejligheder beskrives. Den samme opmærksomhed bør der være omkring de psykisk syge, idet det også ofte er en målgruppe, der har særlig behov og ikke selv opsøger tilbud. Begge målgrupperne har behov for, at vi som sundhedsvæsen er mere udadvendte og opsøgende, så sygdomme tages i opløbet og dermed reduceres i omfang.

109 Bilag 3 - Side -11 af 68 Praksisplanens kapitel 4: Fodterapipraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Ad 4.3: Det er godt, at man kommer ind på samarbejdet mellem de forskellige sektorer og tidlig opsporing i forhold til borgere med f.eks. diabetes og leddegigt. Desværre kan man i dette afsnit få indtryk af, at fodterapeutens eneste reelle samarbejdspartner er den privatpraktiserende læge. Man kunne derfor med fordel tydeliggøre fodterapeutens sammenspil med den kommunale sektor. Eksempelvis kunne man nævne, at fodterapeuten også kunne vejlede i at opsøge kommunale tilbud, som ikke kræver henvisning fra egen læge (f.eks. kommunale sundhedscoaches, motions- eller kostvejledere). Ad 4.4.3: Rapporten lægger bl.a. op til en optimering af samarbejdet mellem hjemmesygeplejen. og fodterapeuter, specielt relateret til DM-pt. Der er foreslået et pilotprojekt (se sidste anbefaling). Der er ingen tvivl om, at det ville være interessant at lave et pilotprojekt omkring borgerne med DM-sår, som foreslået. Fokus kunne her ud over samarbejdsaftaler med interesserede fodterapeuter ligge på hele det forebyggende område: Systematik omkring motivering af borgerne til at få lavet risikovurdering af deres fødder, opkvalificering af ssh. til at kunne observere den diabetiske fod, særskilt ydelse hos DM-borgere omkring fodpleje/observationer mm. Praksisplanens kapitel 5: Kvalitetsudvikling i fodterapipraksis Ingen bemærkninger. Side 2

110 Bilag 3 - Side -12 af 68 Øvrige kommentarer til praksisplanen: Ingen bemærkninger. Side 3

111 Bilag 3 - Side -13 af 68 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 8. juni 2016 Høringsskema - besvaret af Organisation: Hvidovre Kommune hvidovre@hvidovre.dk Praksisplanens kapitel 3: Kapacitet i fodterapipraksis

112 Bilag 3 - Side -14 af 68 Praksisplanens kapitel 4: Fodterapipraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Afsnit Samarbejde og kommunikation med kommune (især hjemmeplejen) I et bredt sundhedsfagligt perspektiv er det ikke hensigtsmæssigt at forvente intensivt samarbejde mellem kommune og alle, der har overenskomst med den offentlige sygesikring f.eks. i form af netværksdannelse. Behandling af diabetiske fodsår og andre fodsår sker efter gældende retningslinjer. Der må ikke være tvivl om, at kommunen ikke på eget initiativ er involverede i diabetiske fodsår. Egen læges rolle som tovholder (eller anden læge i andet regi, der er tovholder) foreslås tydeligere beskrevet. Praksisplanens kapitel 5: Kvalitetsudvikling i fodterapipraksis Side 2

113 Bilag 3 - Side -15 af 68 Øvrige kommentarer til praksisplanen: Side 3

114 Bilag 3 - Side -16 af 68 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 8. juni 2016 Høringsskema - besvaret af Organisation: Frederiksberg Kommune anan02@frederiks berg.dk Praksisplanens kapitel 3: Kapacitet i fodterapipraksis Frederiksberg Kommune bakker op om vigtigheden af, at muligheden for hjemmebehandling indgår som et parameter, ved fordelingen af nye kapaciteter. Dette kan have indflydelse på, blandt andet den ulighed, der er i forbruget af fodterapeut ydelser. Krav om tydeliggørelse på Sundhed.dk, af klinikkernes adgangsforhold, ventetid og muligheder for hjemmebehandlinger, er ikke alene til gavn for de patienter, der selv kan orientere sig på Sundhed.dk, men også for det plejepersonale der ofte skal assistere patienter til, at bestille aftaler til hjemmebehandling. Vi er derfor glade for, at der er fokus på dette i praksisplanen.

115 Bilag 3 - Side -17 af 68 Praksisplanens kapitel 4: Fodterapipraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Vi vil særligt fremhæve de gode anbefalinger om, at arbejde på inddragelse og samarbejde med de øvrige sundhedsbehandlere. Vi ved at dette er en udfordring i forhold til kommunikationen, pga. forskellige IT systemer. I anbefalingerne på side 31, under 2.dot, bør hjemmesygeplejen anføres sammen med almen praksis, i de tilfælde hvor denne er tilknyttet et forløb hos patienten. Vi er meget enige i at der generelt skal arbejdes for en optimering, af fokus på henvisninger til fodscreening og risikovurdering. Vi syntes at det er godt, at kunne anvende telemedicin som et fælles redskab mellem fodterapeut, speciallæge og hjemmesygeplejen. Mht. dannelse af lokale netværksgrupper mellem fodterapeuter og hjemmesygeplejersker, ser vi en resursemæssig udfordring. Praksisplanens kapitel 5: Kvalitetsudvikling i fodterapipraksis Ingen kommentarer Side 2

116 Bilag 3 - Side -18 af 68 Øvrige kommentarer til praksisplanen: Side 3

117 Bilag 3 - Side -19 af 68 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Region Hovedstaden Tværsektoriel udvikling, Center for Sundhed Kongens Vænge Hillerød Sagsnr Dokumentnr Høringssvar til praksisplan for fodterapi i Region Hovedstaden Københavns Kommune har modtaget udkast til praksisplan for fodterapi i Region Hovedstaden i høring. Udkastet til praksisplan indeholder mange gode og relevante anbefalinger og fokusområder for den kommende planperiode. Københavns Kommune bakker op om de beskrevne visioner for fremtidens fodterapi. Herunder at der er god og lige adgang til fodterapipraksis i hele regionen. Den eksisterende kapacitet og dækningsgrad viser, at planområde Byen har dårligst dækning herunder bydelene Vesterbro og Nørrebro, hvor der er markant mindre fodterapikapacitet i forhold til antal borgere end i resten af regionen. Københavns Kommune finder den dårlige dækning bekymrende. Praksisplanen bør beskrive hvilke tiltag, der i planperioden vil blive iværksat for at sikre en mere ligelig kapacitetsfordeling i hele regionen. I forlængelse af de omtalte kapacitetsudfordringer er det vigtigt, at ventetiden til alle fodterapiklinikker i regionen gøres tilgængelig for borgerne på sundhed.dk. Københavns Kommune støtter praksisplanens målsætning om, at fodterapeutklinikker er tilgængelige for personer med funktionsnedsættelse, idet en meget stor del af borgerne i fodterapiklinikkerne er ældre over 70 år med funktionsnedsættelse. Det er centralt, at praksisplanen pointerer vigtigheden af, at fodterapipraksis er en integreret del af sundhedsvæsenet og indgår i et forpligtende tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Københavns Kommune støtter praksisplanens vision på området og herunder at alle aktører på sundhedsområdet bidrager til at skabe sammenhængende forløb for bl.a. patienter med diabetes. I Københavns Kommune har vi netop åbnet Center for Diabetes, hvor vi på én lokation samler de kommunale tilbud til borgere med type 2- diabetes. I Center for Diabetes ønsker vi at samle flere fagligheder under ét tag, og herunder på sigt samarbejde med eksempelvis fodterapeuter. Københavns Kommune ser frem til et samarbejde med Center for Sundhed Sjællandsgade 40H, 314, København N BW7W@suf.kk.dk EAN nummer

118 Bilag 3 - Side -20 af 68 fodterapeuter i Region Hovedstaden med henblik på at skabe synergi for borgere med diabetes. Københavns Kommune vil med interesse følge planarbejdet, og ser frem til udarbejdelsen af årlige implementeringsplaner, der vil konkretisere de enkelte anbefalinger i praksisplanen yderligere. Med venlig hilsen Katja Kayser Administrerende direktør Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Side 2 af 2

119 Bilag 3 - Side -21 af 68 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød csu@regionh.dk Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 8. juni 2016 Høringsskema - besvaret af Organisation: Tårnby Kommune att. Michael Thamdrup omsorg@taarnby.dk Praksisplanens kapitel 3: Kapacitet i fodterapipraksis Tårnby Kommune er godt tilfreds med, at der for planområde Syd og Byen ses på kapaciteten i forhold til de andre planområder, og finder det vigtigt, at der er ligelig fordeling og tilgængelighed for patienterne i alle Region Hovedstadens planområder. Tårnby Kommune finder det ligeledes vigtigt, at der planlægges med kapacitet for hjemmebehandling, da gangbesværede borgere især på plejehjemmene er vigtige at prioritere i forhold til borgernes generelle helbred og sundhed. Derfor er det vigtigt, at såfremt mobilfodterapi udfases, at klinikkerne skal kunne tilbyde hjemmebehandling i samme omfang som hidtil.

120 Bilag 3 - Side -22 af 68 Praksisplanens kapitel 4: Fodterapipraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Tårnby Kommune finder det vigtigt, at der fokuseres på sammenhæng i sundhedsvæsenet, og at fodterapeuter ligesom andre aktører på sundhedsområdet også har og får en aktiv rolle heri. Hvis denne rolle på sigt skal udvikles, mener Tårnby Kommune dog, at det vil være nødvendigt, at fodterapeuter og Kommuner skal kunne kommunikere via MedCom standarder, så der her kan udveksles gensidig og relevant information mellem kommune og fodterapeut. Praksisplanens kapitel 5: Kvalitetsudvikling i fodterapipraksis Tårnby Kommune kan kun støtte op om en fortsat kvalitetsudvikling og samarbejde på området. Side 2

121 Bilag 3 - Side -23 af 68 Øvrige kommentarer til praksisplanen: Center for Sundhed i Region Hovedstaden har sendt udkast til ny praksisplan for fodterapi i høring. Tårnby Kommune skal rose arbejdet, som overordnet virker gennemarbejdet og godt. Side 3

122 Bilag 3 - Side -24 af 68 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 16. august 2016 Høringsskema - besvaret af Organisation: Patientinddragelsesudvalget Lone.holm@regionh.dk Bemærk: Den gule farve markerer kommentarer, som PIU skrev i den foreløbige høring i foråret. De er gentaget i den aktuelle høring, da de ikke er revideret tilstrækkeligt i det nuværende udkast til praksisplan. Praksisplanens kapitel 3: Kapacitet i fodterapipraksis s. 14 næstsidste afsnit. Her står Klinikker, der tilbyder hjemmebehandling er vigtige for at kunne imødekomme behovet fra patienter med bevægelses-gangbesvær eller fysiske handicap. PIU ANBEFALER At her bør stå fysiske og psykiske handicap. Dette gælder også afsnit 3.2 s. 19 Hvis mobil fodterapi på sigt udfases, er det vigtigt, at der i planlægningen sikres et tilstrækkeligt stort antal fodterapeuter i hvert planlægningsområde, der kan foretage hjemmebehandling. PIU ANBEFALER at det tydeliggøres på side 16, at det bør også fremgå af hjemmesiden, om der er mulighed for behandling i patientens/borgerens eget hjem. Begrundelse: Dette har stor betydning for den ældre medicinske patient og mennesker med svære handicap/funktionsnedsættelser PIU støtter ønsket om at fremme praksisfællesskaber, der vil fremme den faglige sparring.

123 Bilag 3 - Side -25 af Tilgængelighed PIU anbefaler: at der også tages hensyn til andre faktorer så som sensoriske funktionsnedsættelser, allergier mv. Det bør overvejes, om der i mærkningen skal indgå, hvorledes fodterapeuten deltager i et efteruddannelsesprogram. Begrundelse: Uddannelsen er relativt kort og kan måske ikke i sig selv garantere for, at den enkelte fodterapeut lever op til nutidig standard inden for sundhedsområdet s. 23. PIU støtter anbefalingen om, at fodterapeuter opfordres til at tilmelde sig mærkeordningen God Adgang s. 23. PIU finder det meget kritisabelt, at fodterapeuter ikke indberetter ventetid rettidigt. Praksisplanens kapitel 4: Fodterapipraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen 4. Fodterapipraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen 4.1. S. 25. PIU anbefaler, at patientens sundhedskompetencer (Health Literacy) indskrives at det indskrives, at der i høj grad er tale om et partnerskab mellem den sundhedsprofessionelle og patienten/pårørende. Kunne indskrives i Boks 3 på s. 26 PIU anbefaler At det tydeliggøres, hvorledes et sammenhængende forløb kan sikres via f.eks., at patienten tilbydes en skriftlig handlingsplan, hvoraf det fremgår, hvilke undersøgelser, der er foretaget, og hvilken behandling der er modtaget Samarbejde med bestemte målgrupper Det er vigtigt i samarbejde med patient/pårørende, at der er god kommunikation mellem fodterapeut og øvrige behandlere, så alle sikres de relevante oplysninger. PIU anbefaler Det er vigtigt, at det indskrives, at fodterapi kan være en vigtig del for andre Side 2

124 Bilag 3 - Side -26 af 68 patientgrupper, hvor der ikke foreligger forløbsprogrammer, men hvor Nationale Kliniske Retningslinjer kan omfatte behandling eller forebyggelse hos fodterapeuter. Begrundelse: i denne udgivelse er bl.a. udeladt at personer, der har modtaget strålebehandling i området har ret til fodterapeutisk behandling Figur 10 s. 29 Samarbejdsflader mellem fodterapeut og øvrige aktører. PIU anbefaler at patient/pårørende indskrives. Evt. i den inderste cirkel S 29 Fodstatus og risikovurdering: PIU anbefaler at fodterapeuten kan tilgå alle patient journaloplysninger på lige fod med andre behandlere i Sundhedssystemet. Fodterapeuter og patienter oplever ofte, at patienterne ikke enten kan huske, hvad de får af medicin, og hvad de får medicinen for. Eller de glemmer at oplyse om ændringer i deres sygdom, nye sygdomme eller nye/ ændringer i deres ordinerede medicin. Opdaterede journaloplysninger fra andre instanser kan være meget vigtige/væsentlige i forhold til behandlingsplan og patient vejledning. at fodstatus, som den fremgår af overenskomstens 2 samt protokollat om fodterapeutens arbejdsområde om en årlig vurdering af fodlidelse hos patienter med diabetes, altid skal udleveres til patienten. S. 30 nederst/sidste afsnit Risikostratificering. PIU kommenterer Katastrofalt, hvis det kun er 1/3 af patienterne, der får foretaget en fodstatus/risikovurdering (jvf afsnittet: Sammenholder man antallet af patienter med diabetes med antallet af afsendte fodstatus, kan man se, at mindre end en tredjedel får den anbefalede og tilskudsberettigede risikovurdering af deres fødder. ) Det må dog bemærkes, at KORA-rapporten bygger på tal, der er indhentet umiddelbart efter, at ordningen blev besluttet, og at mange diabetespatienter fortsatte med at gå til fodterapi hos den behandler, de kendte, også selvom det ikke blev registreret i det offentlige system. Tallet bør derfor tages med forbehold. At hvis en fodterapeut har ydernummer, så skal hun selvfølgelig leve op til den indgåede overenskomst. Sker dette ikke, så bør både Regionen og Danske Side 3

125 Bilag 3 - Side -27 af 68 Fodterapeuter have sanktionsmuligheder i form af fratagelse af ydernummeret fra fodterapeuten. Der er masser af dygtige og professionelle fodterapeuter, der gerne vil have et ydernummer og arbejde med alle fagets discipliner. Dette er også en sikkerhed for patienten (Patienters retsstilling) s. 31 Samarbejde og kommunikation med hospitaler: Telesårprojektet i Region Hovedstaden: Der står, at det er intentionen, at projektet også kommer til at omfatte praktiserende fodterapeuter. PIU anbefaler at fodterapeuter skal være en del af Telesårprojektet. Der er ingen tvivl om, at der her er et område, hvor fodterapeuterne naturligt bør være en del af det samarbejdende team på Regionens Telemedicinske klinikker 4.5. Nye samarbejdsformer PIU anbefaler at definitionen af sårbare borgere tilpasses regionens øvrige definition. PIU savner, at fx psykiatrien, udsatte grupper samt børn og unge nævnes her at anbefalingerne s. 33 omfatter muligheder for, hvordan man vil samarbejde med fodterapeuten i fx Sundhedshuse, fx ved kommunale ansættelser eller egen fodterapeutisk virksomhed. Praksisplanens kapitel 5: Kvalitetsudvikling i fodterapipraksis Afsnit 2 under boks med målsætninger Kvalitet indgår som et centralt emne i overenskomsten for fodterapi. Det står beskrevet, at rammen for kvalitetsarbejdet skal forgå i regi af Den Danske Kvalitetsmodel(DDKM). PIU bemærker at Det er utidssvarende at introducere kvalitetsarbejdet i regi af DDKM, når dette er ud- Side 4

126 Bilag 3 - Side -28 af 68 faset på hospitalerne. PIU anbefaler at Kvalitetsarbejdet følger den nye nationale kvalitetshandlingsplan med de 8 fælles kvalitetsmål Patientoplevet kvalitet: PIU anbefaler at man indfører de nationale kvalitetsmål i stedet for DDKM. S. 36 og 5.4.Patientsikkerhed s. 37 PIU foreslår som del af første afsnit : Det er vigtigt for patienten og for patientsikkerheden, at der udvikles et aktivt samarbejde med en mere direkte kommunikation og dialog mellem fodterapeuter og de øvrige sundhedsaktører, og en større viden om hinandens arbejde. PIU kommenterer at Indrapportering fra patienter/pårørende om utilsigtede hændelser ikke er særlig udbredt i ft. fodterapi. Specielt de hygiejniske forhold på klinikkerne er et fokuspunkt for patienter med diabetiske fodsår. Klinikkerne skal leve op til DS2017 (sterilisering af utensilier). Der skal sendes sporeprøver ind fx 4 x årligt. Dette er en del af kvalifikationskravene, men det er ikke muligt at se, hvorvidt der leves op til disse krav. PIU anbefaler at Regionen forholder sig til at påtage sig et ansvar for levering af enten elevpladser på Regionens SårCentre eller være med til (som på Fodterapeutskolen Københavns (FTS) tidligere klinik på Bispebjerg Hospital) at etablere en satellitklinik med tilknytning til SårCentre og dermatologiske afd. En sådan klinik kan sagtens betjenes af faglærere fra FTS i samarbejde med hospitalets afd. Side 5

127 Bilag 3 - Side -29 af 68 Øvrige kommentarer til praksisplanen: PIU støtter de visioner, der er for fremtidens fodterapi samt at praksisplanen forpligter parterne. Side 5 Boks 1. Overenskomstens 7 Praksisplanlægning STk.3 I næstsidste linie står: Regionen bør. PIU anbefaler: at dette rettes til Regionen skal i praksisplanlægning. Side 7. PIU påpeger At den næsten ensidige fokusering på diabetes, ældre og svær leddegigt kan skabe unødig ulighed i sundhed for en række patienter med andre funktionsnedsættelser/ og tendens til alvorlige fodsår f.eks. på grund af åreforkalkning. PIU påpeger, at KORAs rapport ikke entydigt konkluderer, at det er personer med lav indkomst, der går mindst til fodterapi. Der er stadig mange med diabetes, der ikke får den årlige vurdering for fodsår eller går til forebyggende fodterapi.(til dette må igen bemærkes, at KORA-rapporten ikke tager højde for, at der er mange diabetespatienter, der går til fodterapi andre steder - uden for registreringssystemet. Rapporten bygger på tal, der er indhentet umiddelbart, efter at ordningen blev vedtaget, og mange patienter fortsatte med at gå til fodterapi hos den behandler, de kendte, også selvom det ikke blev registreret i det offentlige system. PIU foreslår Gennemsigtighed af priser. Priser på både fod- og zoneterapeutiske ydelser både dem, der er aftalt under sygesikringen og priser for ydelser ud over dette, bør fremgå af hjemmesiden eller skiltes tydeligt i klinikken. Side 6

128 Bilag 3 - Side -30 af 68 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 8. juni 2016 Høringsskema - besvaret af Organisation: Regionshandicaprådet (RHR) lj@dbc.dk Praksisplanens kapitel 3: Kapacitet i fodterapipraksis: Afsnit Faste klinikker : i næstsidste afsnit står følgende patienter med bevægelses-gangbesvær eller fysisk handicap. Dette ser RHR gerne erstattet med patienter med fysisk eller psykisk handicap. RHR har forståelse for at ren mobil fodterapi kan udfases og vil samtidig gerne støtte at behovet for hjemmebehandling stadig bør kunne imødekommes. RHR er tvivlende over for om dette behov i tilstrækkeligt omfang vil kunne imødekommes ved at lade tilbuddet om hjemmebehandling indgå som sekundært parameter ved opslag af nynedsat fodterapipraksis. Afsnit 3.4 Tilgængelighed: RHR ser med tilfredshed at der sættes reel fokus på vigtigheden af god tilgængelighed til fodterapipraksis. RHR anbefaler at der ikke kun tænkes i handicaptoiletter og handicap p-pladser men også i tilgængelighed i bred forstand. Dette kan f.eks. være tilgængelige forhold for patienter med hørehandicap, allergikere m.fl. På dette område vil RHR stærkt anbefale et samarbejde med organisationen God Adgang.

129 Bilag 3 - Side -31 af 68 Praksisplanens kapitel 4: Fodterapipraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen RHR ser med tilfredshed at udviklingen af fodterapipraksis ses som en integreret del af det samlede sundhedsvæsen hvor patienten ses som en aktiv samarbejdspartner. RHR ser gerne at der i fodterapipraksis gives mulighed for et større samarbejde med f.eks. patientens hjemmepleje, privatpraktiserende læge m.fl., så fodterapeutens viden og iagttagelser kommer videre rundt i patientens nærmiljø (naturligvis med den pågældendes samtykke). RHR efterlyser med andre ord en konkretisering af hvordan praksisplanens parter har tænkt sig at arbejde med at understøtte udviklingen af fodterapipraksis som et fuldt integreret led i sundhedsvæsenet. Og hvordan sikres de gode overgange mellem fodterapipraksis og de øvrige aktører i sundhedsvæsenet. Afsnit 4.5 Nye samarbejdsformer: RHR anerkender at der er behov for større fokus på sårbare borgere (konstateres indledningsvist i afsnittet). Men RHR må i den sammenhæng understrege at sårbare borgere også er andet end ældre medicinske patienter og borgere med kroniske sygdomme. Hvor er f.eks. børn og unge eller psykiatriområdet henne i denne sammenhæng? RHR anbefaler derfor at man er meget bevidst om hvem man tænker på, når der skrives sårbare borgere. Begrebet sårbare borgere kan give meget forskellige associationer afhængig af læserens baggrund. RHR ser meget gerne at praktiserende fodterapeuter i så vid udstrækning som muligt inddrages i arbejdet med etablering af kommunale og / eller regionale sundhedshuse. Side 2

130 Bilag 3 - Side -32 af 68 Praksisplanens kapitel 5: Kvalitetsudvikling i fodterapipraksis Ingen bemærkninger. Øvrige kommentarer til praksisplanen: RHR vil gerne støtte op omkring de visioner, der er beskrevet i Praksisplan for Fodterapi og finder at planen bestemt vil kunne understøtte planlægningen af kapacitet, kvalitet i fodterapipraksis og samarbejdet mellem fodterapipraksis og øvrige aktører i sundhedsvæsenet. Side 3

131 Bilag 3 - Side -33 af 68 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød csu@regionh.dk Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 8. juni 2016 Høringsskema - besvaret af Organisation: Danske Fodterapeuter info@fodterapeut.dk Danske Fodterapeuter har med stor interesse læst det færdige høringsudkast til Praksisplan for Fodterapi i Region Hovedstaden. Indledningsvis vil Danske Fodterapeuter gerne anerkende og rose Region Hovedstaden for en grundig og gennemarbejdet praksisplan og foreningen ser frem til et fortsat godt samarbejde med regionen om praksisplanen. Praksisplanens kapitel 3: Kapacitet i fodterapipraksis Afsnit 3.2 Nynedsættelser s : Kvalitet i behandlingen er et gennemgående fokusområde i praksisplanen og bør også være et paramenter ift. nynedsættelser. Danske Fodterapeuter anbefaler på den baggrund, at også faglighed (kurser) indgår som et paramenter ved vurdering af ansøgninger på linje med tilgængelighed, indgåelse af praksisfællesskaber m.v. Figur 5, 6 og 7 side 15 og 17: Danske Fodterapeuter vil foreslå, at der foruden procentsatser ligeledes indsættes antal i søjlerne. Tabel 3 side 19: Danske Fodterapeuter mener ikke, at tabellen giver et retvisende billede. Vi har fx kendskab til klinikker, hvor der er 4 kapaciteter. Er regionen sikker på, at tabellen er korrekt?

132 Bilag 3 - Side -34 af 68 Praksisplanens kapitel 4: Fodterapipraksis i det sammenhængende sundhedsvæsen Elektroniske henvisninger s. 30. Danske Fodterapeuter foreslår, at teksten følger overenskomstteksten. Det fremgår at henvisningen som minimum skal indeholde krav om: - Væsentligt nedsat syn (i overenskomsten står der: nedsat syn pga. diabetes) - Væsentligt nedsat nyrefunktion (i overenskomsten står der: nedsat nyrefunktion) - Iskæmi (dårligt kredsløb) (samme tekst som i overenskomsten) - Neuropati (ændret følesans) (Jf. overenskomsten er der ikke krav om, at henvisningen skal indeholde oplysninger om neuropati) Afsnit Samarbejde og kommunikation med hospitaler side 31 næstnederste afsnit. Det fremgår her, at foruden netværksdannelse, kan der også ske en erfaringsudveksling ved brug af almindelig kommunikation over telefon eller mail. Danske Fodterapeuter forslår, at der ligeledes skrives edifac. Det samme bør tilføjes i 2. dot under anbefalinger (øverst side 32). Praksisplanens kapitel 5: Kvalitetsudvikling i fodterapipraksis Kvalitetscirklen PDSA-cirklen omtales midt på side 34. Danske Fodterapeuter foreslår, at der linkes til cirklen. Den Danske Kvalitetsmodel side 35: Det fremgår, at standardsættet for fodterapeuter pilottestes i 10 klinikker og herefter evalueres. Danske Fodterapeuter kan oplyse, at standardsættet er blevet pilottestet, og at evalueringen foreligger. Det fremgår endvidere, at der er udarbejdet 10 vejledende standarder. På baggrund af pilottesten er det besluttet, at standardsættet skal indeholde 8 standarder for god kvalitet i fodterapipraksis. Det fremgår desuden, at næste overenskomst på fodterapiområdet forventes at træde i kraft i foråret Danske Fodterapeuter kan oplyse, at der er aftalt et forhandlingsforløb med Danske Regioner, der sigter efter, at en ny overenskomst træder i kraft 1. oktober Afsnit 5.2 Patientoplevet kvalitet side 35. Danske fodterapeuter mener, at følgende sætning bør udgå: Patientoplevet kvalitet og vurdering af patienttilfredshed er centralt i DDKM. Der er her fokus på, at patienter oplever højt kvalitetsniveau i fodterapipraksis. Baggrunden herfor er, at patientoplevet kvalitet og vurdering af patienttilfredshed ikke indgår i akkrediteringsstandarderne for fodterapipraksis. Danske Fod- Side 2

133 Bilag 3 - Side -35 af 68 terapeuter finder dog den patientoplevede kvalitet meget væsentlig. Øvrige kommentarer til praksisplanen: Boks 3: Overenskomstens formål side 7: Foreningen betegnes sit gamle navn Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter. Det er korrekt, at det var foreningens navn, da sidste overenskomst blev indgået, men foreningen har siden skiftet navn til Danske Fodterapeuter. Det kan evt. tilføjes i parentes. Ordforklaring s. 42: Mobil kapacitet: En mobil kapacitet er ikke tilknyttet en klinik. En mobil kapacitet er udelukkende mobil. Tabel 1: Planområder og planlægningsområder i Region Hovedstaden side 45: Danske Fodterapeuter foreslår, at der bør linkes til den hjemmeside, hvor man kan se disse planlægningsområder, da det specielt i området Byen er svært at gennemskue, hvor grænserne går uden et specifik kort. Tabel 9: Pendlerstatistik side 54: Der bør tilføres en læsevejledning og kildeanvisninger til tabellen. Bilag 3: Rapportering af utilsigtede hændelser i Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Danske Fodterapeuter foreslår, at bilaget fjernes, da det ikke er relevant som bilag til praksisplan for fodterapi, da praksisplanen ikke er stedet, hvor fodterapeuter vil lede efter vejledninger. Side 3

134 Bilag 3 - Side -36 af 68 Danske Fodterapeuter mener, at der i tillæg til de øvrige tabeller i grundbeskrivelse bør være en tabel, der viser udviklingen i antal fodstatus. Danske Fodterapeuter har vedhæftet data herfor fra Med venlig hilsen Tina Christensen Formand for Danske Fodterapeuter Side 4

135 Bilag 3 - Side -37 af 68 Aktivitetsstatistik Tabel 1: Antal patienter på regioner, 2012 Region Nord Region Midt Region Syd Hovedstaden Sjælland Total 54 - Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Kilde: CSC Scandihealth Note: Værdierne summer ikke op til totalen, da nogle personer kan have modtaget behandling i flere regioner Tabel 2: Antal patienter på måneder, 2012 Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Total Kilde: CSC Scandihealth Note: Værdierne summer ikke op til totalen, da nogle personer kan have modtaget behandling i flere regioner 1

136 Bilag 3 - Side -38 af 68 Tabel 3: Samlet antal ydelser fordelt på specialer og måneder, 2012 Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Total Kilde: CSC Scandihealth Tabel 4: Samlede regionale udgifter fordelt på specialer, 2012 Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Total Kilde: CSC Scandihealth 2

137 Bilag 3 - Side -39 af 68 Tabel 5 (kun speciale 54): Antal behandlingsydelser fordelt på risikogrupper og regioner, 2012 Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Risikogr. 4 Total Region Nord Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Region Midt Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Region Syd Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Region Hovedstaden Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Region Sjælland Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Total Kilde: CSC Scandihealth 3

138 Bilag 3 - Side -40 af 68 Tabel 6 (kun speciale 54): Procentvis fordeling af behandlingsydelser på risikogrupper og regioner, 2012 Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Risikogr. 4 Total Region Nord Ydelse A - 1% 1% 1% 1% Ydelse B - 11% 10% 9% 10% Ydelse C - 0% 2% 0% 1% Total - 12% 12% 10% 12% Region Midt Ydelse A - 2% 1% 2% 2% Ydelse B - 18% 17% 21% 18% Ydelse C - 0% 4% 0% 2% Total - 20% 22% 23% 21% Region Syd Ydelse A - 2% 2% 3% 2% Ydelse B - 20% 19% 19% 19% Ydelse C - 0% 3% 0% 2% Total - 22% 24% 22% 23% Region Hovedstaden Ydelse A - 2% 1% 2% 1% Ydelse B - 26% 18% 25% 22% Ydelse C - 0% 6% 0% 3% Total - 28% 25% 27% 26% Region Sjælland Ydelse A - 1% 0% 1% 1% Ydelse B - 17% 14% 17% 16% Ydelse C - 0% 3% 0% 1% Total - 18% 17% 18% 18% Total - 100% 100% 100% 100% Kilde: CSC Scandihealth 4

139 Bilag 3 - Side -41 af 68 Tabel 7: Antal fodstatus på spec. 54, 2012 Region Nord Region Midt Region Syd Hovedstaden Sjælland Total Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Total Kilde: CSC Scandihealth Tabel 8: Antal patienter på risikogrupper (speciale 54), 2012 Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Risikogr. 4 Total 81 - Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Total Kilde: CSC Scandihealth Note: Værdierne summer ikke op til totalen, da nogle personer kan have modtaget behandling i flere regioner 5

140 Bilag 3 - Side -42 af 68 Tabel 9: Procentfordelingen af patienterne på risikogrupper (speciale 54), 2012 Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Risikogr. 4 Total 81 - Region Nordjylland 1% 59% 42% 7% 100% 82 - Region Midtjylland 1% 60% 43% 8% 100% 83 - Region Syddanmark 1% 59% 42% 7% 100% 84 - Region Hovedstaden 1% 63% 38% 7% 100% 85 - Region Sjælland 1% 63% 38% 7% 100% Faktisk fordeling totalt 1% 61% 41% 7% 100% Kilde: CSC Scandihealth Note: Værdierne summer ikke op til 100 procent, da nogle personer kan have modtaget behandling i flere regioner Tabel 10: Samlede udgifter fordelt på specialer, 2012 Region Nord Region Midt Region Syd Hovedstaden Sjælland Total 54 - Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Kilde: CSC Scandihealth Tabel 11: Udgift pr. patient, 2012 Region Nord Region Midt Region Syd Hovedstaden Sjælland Total 54 - Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Kilde: CSC Scandihealth 6

141 Bilag 3 - Side -43 af 68 Tabel 12: Antal ydelser i alt, 2012 Region Nord Region Midt Region Syd Hovedstaden Sjælland Total 54 - Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Kilde: CSC Scandihealth Tabel 13: Antal behandlingsydelser fordelt på risikogrupper (speciale 54), 2012 Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Risikogr. 4 Total Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Kilde: CSC Scandihealth Tabel 14 (kun speciale 54): Procentvis fordeling af behandlingsydelser fordelt på risikogrupper, 2012 Risikogruppe 1 Risikogruppe 2 Risikogruppe 3 Risikogruppe 4 Total Faktiske tal Faktiske tal Faktiske tal Faktiske tal Faktiske tal Ydelse A 0% 8% 4% 10% 6% Ydelse B 0% 92% 78% 90% 85% Ydelse C 0% 0% 18% 0% 8% Kilde: CSC Scandihealth 7

142 Bilag 3 - Side -44 af 68 Tabel 15 (kun speciale 54): Forventet procentvis fordeling af behandlingsydelser fordelt på risikogrupper Risikogruppe 1 Risikogruppe 2 Risikogruppe 3 Risikogruppe 4 Total Forudsatte tal Forudsatte tal Forudsatte tal Forudsatte tal Forudsatte tal Ydelse A 0% 20% 11% 0% 14% Ydelse B 0% 80% 44% 100% 65% Ydelse C 0% 0% 44% 0% 21% 8

143 Bilag 3 - Side -45 af 68 Aktivitetsstatistik for 2013 Tabel 1: Antal patienter på regioner, 2013 Region Nord Region Midt Region Syd Hovedstaden Sjælland Total 54 - Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Kilde: CSC Scandihealth Note: Værdierne summer ikke op til totalen, da nogle personer kan have modtaget behandling i flere regioner Tabel 2: Antal patienter på måneder, 2013 Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Total Kilde: CSC Scandihealth Note: Værdierne summer ikke op til totalen, da nogle personer kan have modtaget behandling i flere regioner 1

144 Bilag 3 - Side -46 af 68 Tabel 3: Samlet antal ydelser fordelt på specialer og måneder, 2013 Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Total Kilde: CSC Scandihealth Tabel 4: Samlede regionale udgifter fordelt på specialer, 2013 Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Total Kilde: CSC Scandihealth 2

145 Bilag 3 - Side -47 af 68 Tabel 5 (kun speciale 54): Antal behandlingsydelser fordelt på risikogrupper og regioner, 2013 Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Risikogr. 4 Total Region Nord Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Region Midt Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Region Syd Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Region Hovedstaden Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Region Sjælland Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Total Kilde: CSC Scandihealth 3

146 Bilag 3 - Side -48 af 68 Tabel 6 (kun speciale 54): Procentvis fordeling af behandlingsydelser på risikogrupper og regioner, 2013 Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Risikogr. 4 Total Region Nord Ydelse A - 1% 0% 1% 1% Ydelse B - 10% 10% 9% 10% Ydelse C - 0% 2% 0% 1% Total - 11% 12% 10% 11% Region Midt Ydelse A - 2% 1% 2% 2% Ydelse B - 18% 17% 20% 18% Ydelse C - 0% 5% 0% 2% Total - 20% 23% 22% 22% Region Syd Ydelse A - 2% 1% 3% 2% Ydelse B - 20% 19% 19% 20% Ydelse C - 0% 3% 0% 2% Total - 22% 24% 22% 23% Region Hovedstaden Ydelse A 100% 2% 1% 2% 1% Ydelse B - 26% 18% 26% 22% Ydelse C - 0% 6% 0% 3% Total - 28% 25% 28% 26% Region Sjælland Ydelse A - 1% 0% 1% 1% Ydelse B - 17% 14% 16% 16% Ydelse C - 0% 3% 0% 1% Total - 18% 17% 17% 18% Total 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: CSC Scandihealth 4

147 Bilag 3 - Side -49 af 68 Tabel 7: Antal fodstatus (2170 og 2171) på spec. 54, 2013 Region Nord Region Midt Region Syd Hovedstaden Sjælland Total Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Total Kilde: CSC Scandihealth Tabel 8: Antal patienter på risikogrupper (speciale 54), 1. juni maj 2012 Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Risikogr. 4 Total 81 - Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Total Kilde: CSC Scandihealth Note: Værdierne summer ikke op til totalen, da nogle personer kan have modtaget behandling i flere regioner 5

148 Bilag 3 - Side -50 af 68 Tabel 9: Procentfordelingen af patienterne på risikogrupper (speciale 54), 1. juni maj 2012 Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Risikogr. 4 Total 81 - Region Nordjylland 1% 56% 44% 6% 100% 82 - Region Midtjylland 0% 55% 45% 7% 100% 83 - Region Syddanmark 1% 55% 44% 7% 100% 84 - Region Hovedstaden 0% 60% 38% 7% 100% 85 - Region Sjælland 1% 60% 39% 7% 100% Faktisk fordeling totalt 1% 58% 42% 7% 100% Kilde: CSC Scandihealth Note: Værdierne summer ikke op til 100 procent, da nogle personer kan have modtaget behandling i flere regioner Tabel 10: Samlede udgifter fordelt på specialer, 2013 Region Nord Region Midt Region Syd Hovedstaden Sjælland Total 54 - Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Kilde: CSC Scandihealth Tabel 11: Udgift pr. patient, 2013 Region Nord Region Midt Region Syd Hovedstaden Sjælland Total 54 - Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Kilde: CSC Scandihealth 6

149 Bilag 3 - Side -51 af 68 Tabel 12: Antal ydelser i alt, 2013 Region Nord Region Midt Region Syd Hovedstaden Sjælland Total 54 - Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Kilde: CSC Scandihealth Tabel 13: Antal behandlingsydelser fordelt på risikogrupper (speciale 54), 2013 Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Risikogr. 4 Total Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Kilde: CSC Scandihealth Tabel 14 (kun speciale 54): Procentvis fordeling af behandlingsydelser fordelt på risikogrupper, 2013 Risikogruppe 1 Risikogruppe 2 Risikogruppe 3 Risikogruppe 4 Total Faktiske tal Faktiske tal Faktiske tal Faktiske tal Faktiske tal Ydelse A 100% 8% 4% 10% 6% Ydelse B 0% 92% 78% 90% 85% Ydelse C 0% 0% 18% 0% 9% Kilde: CSC Scandihealth 7

150 Bilag 3 - Side -52 af 68 Tabel 15 (kun speciale 54): Forventet procentvis fordeling af behandlingsydelser fordelt på risikogrupper Risikogruppe 1 Risikogruppe 2 Risikogruppe 3 Risikogruppe 4 Total Forudsatte tal Forudsatte tal Forudsatte tal Forudsatte tal Forudsatte tal Ydelse A 0% 20% 11% 0% 14% Ydelse B 0% 80% 44% 100% 65% Ydelse C 0% 0% 44% 0% 21% 8

151 Bilag 3 - Side -53 af 68 Aktivitetsstatistik for 2014 Tabel 1: Antal patienter på regioner, 2014 Region Nord Region Midt Region Syd Hovedstaden Sjælland Total 54 - Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Kilde: CSC Scandihealth Note: Værdierne summer ikke op til totalen, da nogle personer kan have modtaget behandling i flere regioner Tabel 2: Antal patienter på måneder, 2014 Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Total Kilde: CSC Scandihealth Note: Værdierne summer ikke op til totalen, da nogle personer kan have modtaget behandling i flere regioner 1

152 Bilag 3 - Side -54 af 68 Tabel 3: Samlet antal ydelser fordelt på specialer og måneder, 2014 Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Total Kilde: CSC Scandihealth Tabel 4: Samlede regionale udgifter fordelt på specialer, 2014 Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Total Kilde: CSC Scandihealth 2

153 Bilag 3 - Side -55 af 68 Tabel 5 (kun speciale 54): Antal behandlingsydelser fordelt på risikogrupper og regioner, 2014 Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Risikogr. 4 Total Region Nord Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Region Midt Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Region Syd Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Region Hovedstaden Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Region Sjælland Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Total Kilde: CSC Scandihealth 3

154 Bilag 3 - Side -56 af 68 Tabel 6 (kun speciale 54): Procentvis fordeling af behandlingsydelser på risikogrupper og regioner, 2014 Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Risikogr. 4 Total Region Nord Ydelse A - 1% 0% 1% 1% Ydelse B - 10% 10% 8% 10% Ydelse C - 0% 1% 0% 1% Total - 11% 12% 9% 11% Region Midt Ydelse A - 2% 1% 2% 1% Ydelse B - 17% 18% 16% 17% Ydelse C - 1% 4% 3% 3% Total - 20% 23% 21% 22% Region Syd Ydelse A - 2% 1% 3% 2% Ydelse B - 19% 19% 18% 19% Ydelse C - 1% 3% 2% 2% Total - 22% 24% 23% 23% Region Hovedstaden Ydelse A 100% 2% 1% 2% 1% Ydelse B - 25% 18% 23% 21% Ydelse C - 2% 6% 3% 4% Total - 28% 25% 29% 26% Region Sjælland Ydelse A - 1% 0% 1% 1% Ydelse B - 17% 14% 15% 15% Ydelse C - 1% 3% 2% 2% Total - 19% 17% 18% 18% Total 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: CSC Scandihealth 4

155 Bilag 3 - Side -57 af 68 Tabel 7: Antal fodstatus (2170, 2171 og 2180) på spec. 54, 2014 Region Nord Region Midt Region Syd Hovedstaden Sjælland Total Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Total Kilde: CSC Scandihealth Tabel 8: Antal patienter på risikogrupper (speciale 54), 2014 Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Risikogr. 4 Total 81 - Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Total Kilde: CSC Scandihealth Note: Værdierne summer ikke op til totalen, da nogle personer kan have modtaget behandling i flere regioner 5

156 Bilag 3 - Side -58 af 68 Tabel 9: Procentfordelingen af patienterne på risikogrupper (speciale 54), 2014 Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Risikogr. 4 Total 81 - Region Nordjylland 0% 54% 45% 6% 11% 82 - Region Midtjylland 0% 53% 46% 7% 22% 83 - Region Syddanmark 0% 54% 44% 7% 22% 84 - Region Hovedstaden 0% 59% 39% 7% 27% 85 - Region Sjælland 0% 58% 39% 7% 18% Faktisk fordeling totalt 0% 56% 42% 7% 100% Kilde: CSC Scandihealth Note: Værdierne summer ikke op til 100 procent, da nogle personer kan have modtaget behandling i flere regioner Tabel 10: Samlede udgifter fordelt på specialer, 2014 Region Nord Region Midt Region Syd Hovedstaden Sjælland Total 54 - Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Kilde: CSC Scandihealth Tabel 11: Udgift pr. patient, 2014 Region Nord Region Midt Region Syd Hovedstaden Sjælland Total 54 - Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Kilde: CSC Scandihealth 6

157 Bilag 3 - Side -59 af 68 Tabel 12: Antal ydelser i alt, 2014 Region Nord Region Midt Region Syd Hovedstaden Sjælland Total 54 - Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Kilde: CSC Scandihealth Tabel 13: Antal behandlingsydelser fordelt på risikogrupper (speciale 54), 2014 Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Risikogr. 4 Total Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Kilde: CSC Scandihealth Tabel 14 (kun speciale 54): Procentvis fordeling af behandlingsydelser fordelt på risikogrupper, 2013 Risikogruppe 1 Risikogruppe 2 Risikogruppe 3 Risikogruppe 4 Total Faktiske tal Faktiske tal Faktiske tal Faktiske tal Faktiske tal Ydelse A 0% 7% 4% 10% 6% Ydelse B 100% 88% 78% 80% 82% Ydelse C 0% 5% 18% 10% 12% Kilde: CSC Scandihealth 7

158 Bilag 3 - Side -60 af 68 Tabel 15 (kun speciale 54): Forventet procentvis fordeling af behandlingsydelser fordelt på risikogrupper Risikogruppe 1 Risikogruppe 2 Risikogruppe 3 Risikogruppe 4 Total Forudsatte tal Forudsatte tal Forudsatte tal Forudsatte tal Forudsatte tal Ydelse A 0% 20% 11% 0% 14% Ydelse B 0% 80% 44% 100% 65% Ydelse C 0% 0% 44% 0% 21% 8

159 Bilag 3 - Side -61 af 68 Aktivitetsstatistik for 2015 Tabel 1: Antal patienter på yders regione, 2015 Region Nord Region Midt Region Syd Hovedstaden Sjælland Total 54 - Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Kilde: CSC Scandihealth Note: Værdierne summer ikke op til totalen, da nogle personer kan have modtaget behandling i flere regioner Tabel 2: Antal patienter på måneder, 2015 Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Total Kilde: CSC Scandihealth Note: Værdierne summer ikke op til totalen, da nogle personer kan have modtaget behandling i flere regioner 1

160 Bilag 3 - Side -62 af 68 Tabel 3: Samlet antal ydelser fordelt på specialer og måneder, 2015 Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Total Kilde: CSC Scandihealth Tabel 4: Samlede regionale udgifter fordelt på specialer, 2015 Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Total Kilde: CSC Scandihealth 2

161 Bilag 3 - Side -63 af 68 Tabel 5 (kun speciale 54): Antal behandlingsydelser fordelt på risikogrupper og regioner, 2015 Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Risikogr. 4 Total Region Nord Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Region Midt Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Region Syd Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Region Hovedstaden Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Region Sjælland Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Total Kilde: CSC Scandihealth 3

162 Bilag 3 - Side -64 af 68 Tabel 6 (kun speciale 54): Procentvis fordeling af behandlingsydelser på risikogrupper og regioner, 2015 Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Risikogr. 4 Total Region Nord Ydelse A - 1% 0% 1% 1% Ydelse B - 10% 10% 8% 10% Ydelse C - 0% 1% 1% 1% Total - 11% 12% 9% 11% Region Midt Ydelse A - 2% 1% 2% 1% Ydelse B - 16% 18% 16% 17% Ydelse C - 1% 4% 4% 3% Total - 20% 23% 22% 22% Region Syd Ydelse A - 2% 1% 3% 2% Ydelse B - 19% 19% 17% 19% Ydelse C - 2% 3% 3% 2% Total - 23% 23% 23% 23% Region Hovedstaden Ydelse A 0% 1% 1% 2% 1% Ydelse B - 24% 18% 21% 21% Ydelse C - 3% 6% 5% 5% Total - 28% 25% 28% 26% Region Sjælland Ydelse A - 1% 0% 1% 1% Ydelse B - 16% 14% 14% 15% Ydelse C - 1% 3% 3% 2% Total - 18% 17% 18% 18% Total 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: CSC Scandihealth 4

163 Bilag 3 - Side -65 af 68 Tabel 7: Antal fodstatus (2170, 2171 og 2180) på spec. 54, 2015 Region Nord Region Midt Region Syd Hovedstaden Sjælland Total jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Total Kilde: CSC Scandihealth Tabel 8: Antal patienter på risikogrupper (speciale 54), 2015 Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Risikogr. 4 Total 81 - Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Total Kilde: CSC Scandihealth Note: Værdierne summer ikke op til totalen, da nogle personer kan have modtaget behandling i flere regioner 5

164 Bilag 3 - Side -66 af 68 Tabel 9: Procentfordelingen af patienterne på risikogrupper (speciale 54), 2015 Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Risikogr. 4 Total 81 - Region Nordjylland 0% 53% 45% 6% 11% 82 - Region Midtjylland 0% 52% 46% 7% 22% 83 - Region Syddanmark 0% 55% 43% 7% 22% 84 - Region Hovedstaden 0% 59% 39% 7% 27% 85 - Region Sjælland 0% 58% 40% 7% 18% Faktisk fordeling totalt 0% 56% 42% 7% 100% Kilde: CSC Scandihealth Note: Værdierne summer ikke op til 100 procent, da nogle personer kan have modtaget behandling i flere regioner Tabel 10: Samlede udgifter fordelt på specialer, 2015 Region Nord Region Midt Region Syd Hovedstaden Sjælland Total 54 - Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Kilde: CSC Scandihealth Tabel 11: Udgift pr. patient, 2015 Region Nord Region Midt Region Syd Hovedstaden Sjælland Total 54 - Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Kilde: CSC Scandihealth 6

165 Bilag 3 - Side -67 af 68 Tabel 12: Antal ydelser i alt, 2015 Region Nord Region Midt Region Syd Hovedstaden Sjælland Total 54 - Diabetes Nedgroede tånegle Arvævspatienter Svær ledegigt Total Kilde: CSC Scandihealth Tabel 13: Antal behandlingsydelser fordelt på risikogrupper (speciale 54), 2015 Risikogr. 1 Risikogr. 2 Risikogr. 3 Risikogr. 4 Total Ydelse A Ydelse B Ydelse C Total Kilde: CSC Scandihealth Tabel 14 (kun speciale 54): Procentvis fordeling af behandlingsydelser fordelt på risikogrupper, 2015 Risikogruppe 1 Risikogruppe 2 Risikogruppe 3 Risikogruppe 4 Total Faktiske tal Faktiske tal Faktiske tal Faktiske tal Faktiske tal Ydelse A 0% 7% 4% 9% 6% Ydelse B 0% 86% 79% 76% 81% Ydelse C 100% 7% 17% 15% 13% Kilde: CSC Scandihealth 7

166 Bilag 3 - Side -68 af 68 Tabel 15 (kun speciale 54): Forventet procentvis fordeling af behandlingsydelser fordelt på risikogrupper Risikogruppe 1 Risikogruppe 2 Risikogruppe 3 Risikogruppe 4 Total Forudsatte tal Forudsatte tal Forudsatte tal Forudsatte tal Forudsatte tal Ydelse A 0% 20% 11% 0% 14% Ydelse B 0% 80% 44% 100% 65% Ydelse C 0% 0% 44% 0% 21% 8

167 . Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 1 - Side -1 af 1 KRONIK DEN 21. SEPTEMBER 2016 Onsdag den 21. september 2016 Debat 25 Familielægen på pension Afbureaukratiser sundhedsloven, så vi kan sikre bedre lægedækning i hele landet. ULLA ASTMAN regionsrådsformand i Region Nordjylland I 2020 er en tredjedel af de praktiserende læger i Nordjylland over 60 år. I Morsø Kommune drejer det sig om to af tre, og i Jammerbugt Kommune er det mere end hver anden. Det er den virkelighed, vi i Nordjylland konfronteres med. Udfordringen er todelt, for udover problematikken omkring aldersfordeling er det i flere områder næsten umuligt at rekruttere nye praktiserende læger. Problemet er ikke bare nordjysk. Nej, det her er et problem for hele Danmark særligt i landområderne, men efterhånden også i byerne. Det skal løses. Det er regionernes ansvar, at der er læger til alle dele af landet. Det er en opgave, som vi tager meget alvorligt, men vi har brug for albuerum til at kunne løse den. Kort sagt, så er budskabet i denne kronik ikke om flere penge eller flere læger. Det handler om nødvendig fleksibilitet for regionerne. Afbureaukratiser sundhedsloven, så vi kan sikre bedre lægedækning i hele landet. I Region Nordjylland bruger vi enorme ressourcer i tid og penge på at finde mere eller mindre vellykkede løsningsmodeller til at skaffe praktiserende læger. I 2016 forventes det, at de direkte merudgifter til rekrutteringsindsatser, fastholdelsesaftaler, ekstra udgifter til udbudsklinikker og til midlertidige lægetilbud, også kendt som regionsklinikker, beløber sig til mere end 30 mio. kr. I de områder, hvor vi ikke selv kan finde praktiserende læger, har vi oprettet en række såkaldte udbudsklinikker, hvor private leverandører driver klinikkerne. Det er en nødvendig, men til tider dyr og bureaukratisk løsning. Vi har også rejst rundt i hele Europa for at rekruttere læger, men det er en lang og dyr proces, og det tager tid for de udenlandske læger at lære sprog, kultur og det danske sundhedsvæsen at kende. Udsigten til at kunne rekruttere nye yngre læger, som erstatning for dem der går på pension, er dyster. Den nyuddannede yngre læge er ofte kvinde; hun ønsker ikke at sidde alene i en praksis, men derimod at være en del af et fagligt fællesskab. Hun prioriterer den faglige sparring og mødet med patienten, men drømmer ikke nødvendigvis om at være administrator. Og helt afgørende: Hun vil kunne prioritere både karriere og familie. Vi har brug for at være på forkant og kunne tilbyde attraktive stillinger, der imødekommer moderne lægers ønsker. I en undersøgelse lavet af Yngre Læger, offentliggjort i begyndelsen af september, bekræftes det behov. Af undersøgelsen fremgår, at en stor del af lægerne efterspørger fleksibilitet, mulighed for forskning og kombinationsstillinger. Undersøgelsen viser samtidig, at vi ikke er i mål med at få regionernes rekrutteringsindsatser formidlet helt ud til lægerne. Den tager vi til os, og vi vil fra regional side tage initiativ til sammen med Yngre Læger at se på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Som arbejdsgiver vil vi meget gerne vise den efterspurgte fleksibilitet, men det kan vi ikke i dag. Lovgivningen giver kun regionerne en meget snæver ramme for, hvordan almen praksis må organiseres. Sundhedsloven, og særligt paragraf 227, sætter bureaukratiske barrierer op, der begrænser nytænkende og fleksibel udnyttelse af vores lægefaglige ressourcer. Et eksempel er, at regionen kun selv må drive en klinik ved akut opstået lægemangel, og regionen skal i den situation hurtigst muligt sende driften af klinikken i udbud. Hvis ingen byder, kan regionen fortsætte med at drive klinikken men højst i fire år. Det er svært at rekruttere faste og gennemgående medarbejdere til en sådan midlertidig klinik og dermed at sikre innovativ, effektiv og borgernær drift. Samtidig er vi som udbyder af almen praksis bundet af, at det skal ske inden for rammerne af det kollektive aftalesystem med Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Det levner ikke mulighed for at lave nye former for almen praksis, hvor der kan afprøves nye samarbejdsmodeller og organiseringer. Et andet eksempel er den betonmur, der er i Danmark mellem almen praksis og sygehusene, som betyder, at det er svært at udnytte ressourcer og kompetencer på Skal det altid være en læge, der først møder patienten? Der er andre faggrupper, som vi kan sætte mere i spil. Bl.a. vil sygeplejersker og terapeuter kunne overtage en række opgaver. tværs. Den mur skal brydes ned, så det er muligt at tilbyde nye læger delte stillinger i et alment medicinsk tilbud og på hospitalerne. En læge ansat på halv tid i almen praksis og på halv tid på hospitalet vil give større integration, og samtidig kan lægen koncentrere sig om patienten og ikke bekymre sig om økonomi, it, lejemål og personalespørgsmål. Konkret kunne det organiseres, så hospitalet i f.eks. Thisted etablerer en almen klinik organiseret som en del af hospitalet. Der kan fortsat være to døre: en til sygehuset og en til almen praksis. Men fordi der er tale om en fælles organisering og delte ansættelser, vil patientens vej til speciallægekompetencerne blive væsentlig kortere og kan sættes i spil, allerede mens patienten bare er hos lægen. Læger i almen medicin vil få mulighed for delte ansættelser i almen praksis og hospital måske som en opvarmning til at overtage sin egen praksis, ligesom andre sundhedsfaglige og administrative medarbejdergrupper kan overtage opgaver, så lægerne gør det, de gør bedst. Samtidig kan man spørge sig selv, om det altid skal være en læge, der først møder patienten. Der er andre faggrupper, som vi kan sætte mere i spil. Bl.a. vil sygeplejersker og terapeuter kunne overtage en række opgaver. Vi ser allerede nu eksempler på, hvordan praktiserende læger ansætter terapeuter til at undersøge patienter med f.eks. problemer med bevægeapparatet. Det er klog brug af ressourcerne, og skulle der opstå tvivl, er lægen i nærheden til nærmere konsultation. Det handler først og fremmest om at lade medarbejderne udføre de opgaver, som de er bedst til, men lad os samtidig være ærlige det handler også om økonomi; læger koster mere end andre faggrupper, og det er vores ansvar at få mest mulig kvalitet for pengene. Regeringen har erkendt, at der er et problem med lægedækningen i Danmark, og har derfor nedsat et lægedækningsudvalg, som skal komme med et bud på en løsning i slutningen af Det ser vi frem til. I begyndelsen af september kom Praktiserende Lægers Organisation (PLO) med deres bud på fremtidens almen praksis. Det er glædeligt, at PLO nu kommer på banen med et udspil, men det er ikke nok. De områder, der i dag ikke kan tiltrække læger, bliver ikke hjulpet tilstrækkeligt af PLO s udspil, og tidshorisonten er simpelthen for lang. Forslaget i denne kronik handler ikke om flere penge eller flere læger. Det handler om at give albuerum, så vi kan udvikle nye løsningsmodeller i de områder, hvor den traditionelle vej for rekruttering af læger ikke længere er farbar. Lad os få afbureaukratiseret lovgivningen, lad os sætte paragraf 227 i sundhedsloven fri og bruge den konkrete anledning med lægernes aldersfordeling og rekrutteringsudfordringen til at afprøve nye veje for vores sundhedsvæsen. Jeg ser frem til at drøfte udviklingsmulighederne med alle de faglige organisationer, og jeg håber, at vi sammen kan komme med konkrete bud på, hvordan vi kan udfordre vores vanetænkning og gå nye veje. I Region Nordjylland tog vi første skridt, da vi vedtog budgettet for Vi er enige om, at nye veje skal udforskes, og det første skridt er at opfordre til en ændring af sundhedsloven. Når Lægedækningsudvalget fremlægger sit arbejde, forventer jeg, at der lægges op til, at lovgivningens stramme bureaukratiske bånd løsnes, så regionerne har mulighed for at skabe et bedre sundhedsvæsen til gavn for danskerne og for at bidrage til udvikling og vækst i hele Danmark.

168 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 2 - Side -1 af 6 Udkast - Bilag 2 Region Hovedstadens kravspecifikation vedr. udbud af almen Minimumskravkrav: Minimumsbetingelser, der skal være opfyldt i hele kontraktperioden inkl. svarkolonne. Generelt Krav til tilbudsgiveren Minimumskrav 1 Tilbudsgiver skal leve op til den til enhver tid gældende sundhedslov med tilhørende bekendtgørelser, den til enhver tid gældende praksisplan for almen praksis i Region Hovedstaden, den til enhver tid gældende sundhedsaftale for Region Hovedstaden, samt den til enhver tid gældende overenskomst om almen praksis og "den underliggende aftale" for Region Hovedstaden 2 Tilbudsgiver må ikke drive eller være tilknyttet en virksomhed, der har tilladelse efter 7, stk. 1, eller 39, stk. 1 i lov om lægemidler (lovbekendtgørelse nr. 506 af 20. april 2013). Personaleressourcer i klinikken 3 Alt sundhedsfagligt personale i klinikken skal have dansk autorisation. Tilbudsgivers besvarelse Hvorledes opfyldes minimumskravet Svarkolonne Tilbudsgivers besvarelse (hvide felter) indgår i evalueringen under tildelingskriterierets underkriterie som anført: Kvalitet

169 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 2 - Side -2 af 6 4 Tilbudsgiver skal udpege en behandlingsansvarlig læge for klinikken, som skal være speciallæge i almen medicin. For alle læger i klinikken gælder Sundhedsstyrelsens lovmæssige regler og begreber vedrørende speciallæger. Tilbudsgiver bedes beskrive, hvordan kravet opfyldes. 5 Klinikpersonalet skal have en relevant faglig uddannelse i forhold til de opgaver, de varetager i klinikken. Tilbudsgiver bedes beskrive personalets antal og uddannelsesmæssige baggrund. 6 Alt personale i klinikken skal beherske dansk i skrift og tale for at kunne varetage patientkontakter. 7 Tilbudsgiver er forpligtiget til at deltage i udbudte regionale aktiviteter, herunder temamøder og efteruddannelsesmøder, samt holde sig orienteret på regionens sider på sundhed.dk Tilbudsgiver bedes beskrive, hvorledes kravet opfyldes. 8 Tilbudsgiver skal sørge for en arbejdstilrettelæggelse, der sikrer en kontinuitet i bemandingen i klinikken. Tilbudsgiver bedes beskrive, hvordan der sikres en kontinuitet i bemandingen 9 Tilbudsgiver skal sikre, at en læge med speciale i almen medicin og klinikpersonale er tilgængelig i klinikkens åbningstid. Tilgængelighed for lægepraksis 10 Tilbudsgiver skal have åbent i dagtiden i tidsrummet fra 8:00-16:00 på hverdage (mandag - fredag) bortset fra grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsdag, der falder på hverdage. Endvidere stilles krav om mindst én aftenkonsultation om ugen på hverdage. 11 Tilbudsgiver skal sikre adgang til lægehjælp ved akutte problemstillinger indenfor klinikkens almindelig åbningstid, når lægen vurderer, der er behov herfor, 12 Tilbudsgiver er forpligtiget til at aflægge sygebesøg, hvis henvendelse om sygebesøg efter lægens vurdering af sygdomme og/eller forholdene i øvrigt nødvendiggør sygebesøg. Lægen skal i vurderingen af, om et sygebesøg er nødvendigt, tillægge det betydning, såfremt patienten er bevægelseshæmmet. Tilbudsgiver bedes beskrive, hvorledes kravet opfyldes. Tilbudsgiver bedes angive, hvilke konsultationstidspunkter, der tilbydes ud over det anførte, bl.a. aftenkonsultation. Tilbuddsgiver bedes beskrive, hvorledes kravet opfyldes. Tilbuddsgiver bedes beskrive, hvorledes kravet opfyldes.

170 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 2 - Side -3 af 6 13 Tilbudsgiver skal sikre, at patienter tilbydes konsultation i klinikken indenfor maks. fem hverdage. Patienter skal også tilbydes -konsultation og svartiden må her være max. tre hverdage. Lægen skal være tilgængelig for telefonkonsultation mindst 1 time dagligt. 14 Patienterne skal oplyses om ventetid i form af "kø-nummer" ved telefonopkald til klinikken. 15 Tilbudsgiver skal sikre handicaptilgængelighed til klinikken jf. FN's Handicapkonvention. Tilbudsgiver bedes oplyse servicemål for henholdsvis: 1) En tid til konsultation målt i dage fra patientens forespørgsel, 2) svartid ved konsultation, 3) ventetid i klinikkens telefontid målt i minutter Der ønskes en beskrivelse af, hvordan tilbudsgiver opfylder kravet. Der ønskes en beskrivelse af, hvordan tilbudsgiver opfylder kravet. 16 Tilbudsgiver skal sikre, at klinikken anvender teletolkning. Tilbuddsgiver bedes beskrive, hvorledes kravet opfyldes. 17 Tilbudsgiver skal uden udgift for patienten tilbyde elektronisk påmindelse om konsultaltionstid via mail eller SMS. Tilbudsgiver bedes oplyse, hvorledes kravet vedr. elektronisk påmindelse om konsultation kan opfyldes. Data 18 Tilbudsgiver skal benytter sig af et IT-system, som overholder alle MedCom standarder og er certificeret af Medcom, samt overholder alle krav i datalovgivningen. Tilbudsgiver skal benytte det Fælles Medicin Kort fra opstart af klinikken, samt skal have adgang til regionens information via sundhed.dk 19 I det omfang data fra almen praksis indgår som samlede optegnelser om aktiviteten i det primære sundhedsvæsen er det en forudsætning, at data fra klinikken stilles til rådighed af tilbudsgiver til kunden. Tilbudsgiver skal stille anonymiserede data til rådighed vedrørende kroniske patientforløb. 20 Alle kontakter skal af tilbudsgiver kodes efter ICPCstandard. De anonymiserede data skal gøres tilgængelige for regionen.

171 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 2 - Side -4 af 6 21 Tilbudsgiver skal løbende foretage indberetning til de relevante nationale kvalitetsdatabaser efter regionens anvisninger efterhånden som disse udvikles. 22 Tilbudsgiver skal for alle patienter, der behandles registrere ydelseskoder og fejlrette ydelser i et afregningssystem i henhold til gældende Medcom standarder og jf og i overenskomst om almen praksis, således at behandlingerne dokumenteres, og kan indgå i aktivitetsindberetninger til regionen. Journalføring 23 Tilbudsgiver er ansvarlig for overholdelse af reglerne i journalføringsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 med senere ændringer Behandlingsstandard 24 Tilbudsgivers behandling af patienterne skal ske i overensstemmelse med gældende kliniske retningslinjer, og i en kvalitet, der svarer til, hvad der inden for området betragtes som god praksis. Behandling og visitation skal ske i henhold til Regions Hovedsstadens forløbsbeskrivelser, pakkeforløb og visitationsretningslinier. Der henvises til sundhed.dk samt til regionens elektroniske vejledningssystem VIP (Vejledninger, Instrukser, Politikker), www. vip.regionh.dk/ 25 Tilbudsgiver skal overholde standarden for hygiejne i almen praksis, som fremgår af Lægehåndbogen, der findes på 26 Tilbudsgiver skal gennemføre systematisk medicingennemgang for kroniske patienter, f.eks. ved årskontrol, opsøgende hjemmebesøg og efterfølgende hjemmebesøg jf. Sundhedsstyrelsens vejledninger om brug af FMK. Det skal tilstræbes, at patienten involveres i overblik og forståelse for egen medicin.

172 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 2 - Side -5 af 6 27 Tilbudsgiver er forpligtiget til at følge op på kommunale henvendelser vedr. medicingivning. Private ydelser 28 Tilbudsgiver er forpligtiget til at stille private ydelser såsom visse vaccinationer, attester m.v. til rådighed for patienterne i samme omfang som almen praksis. Honorarerne for disse ydelser tilfalder tilbudsgiver. Klager og regres 29 Tilbudsgiver står selv for sagsbehandling af patientklager om læger og øvrigt personales service og opførsel. 30 Tilbudsgiver står selv for sagsbehandling af klager vedr. den sundhedsfaglige behandling og sager til Patienterstatningen herunder afholdelse af dialogsamtaler. Tilbudsgiver er omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Tilbudsgiver er efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet forpligtiget til: 1. at vejlede patienten om klagemuligheder vedr. sundhedsfaglig behandling (Styrelsen for Patientsikkerhed), samt patienterstatningsordningen. 2. at foretage skriftlig underretning til regionen om eventuelle klagesager og patienterstatningssager opstået i forbindelse med tilbudsgivers behandling af patienter efter denne aftale. 3. at sikre, at enhver af tilbudsgivers ansatte i klinikken, der får kendskab til en skade, som må forventes at være omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, informerer den pågældende patient om loven og eventuelt bistår med anmeldelse til Patienterstatningen. 4. at indberette Utilsigtede Hændelser (UTH) til regionen. Tilbudsgiver bedes oplyse, hvordan serviceklager vil blive håndteret. Tilbudsgiver bedes oplyse, hvordan patientklager vil blive håndteret.

173 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 2 - Side -6 af 6 31 Tilbudsgiver er forpligtiget til at erstatte Region Hovedstadens udbetalinger til patienter eller dennes efterladte i medfør af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 24, hvis skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagstsomhed, og betingelserne for regres jf. lovens 27 derfor er opfyldt. Regionens ordninger 32 Tilbudsgiver skal tilmelde sig den regionale afhentningsordning vedrørende klinisk biokemiske-, mikrobiologiske- og patologiske prøver. Klinikken skal derudover anvende regionens utensilier til prøvetagning. 33 Tilbudsgiver skal i klinikken opbevare blodprøver i et termoskab ved 21 ºC ± 1 ºC jf. regionens standard.

174 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag Aftalenr. 3 - Side af 21 UDKAST TIL AFTALE OM DRIFT AF ALMEN LÆGEPRAKSIS I REGION HOVEDSTADEN Sagsnr af 21

175 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 3 - Side -2 af 21 Indholdsfortegnelse 1 AFTALENS PARTER OG AFTALEGRUNDLAG Køber Sælger Aftalegrundlag Aftalenummer AFTALEPERIODE Prøveperiode Forlængelse af aftalen option på prolongation Ekstraordinær ophævelse AFTALENS OMFANG OPTIONER MÅLSÆTNING SAMT KVALITETS- OG SERVICEKRAV Generelt Orientering af Køber samt udtalelse fra Sundhedsstyrelsen Orientering af Køber Udtalelse fra Sundhedsstyrelsen Loyalitetsforpligtelse Afvisning af konsultation, undersøgelse eller behandling KVALITETSSIKRING OG AKKREDITERING Kvalitetsmål og acceptniveau KONTRAKTOPFØLGNING SAMARBEJDE, KOMMUNIKATION OG RETTIGHEDER Rettigheder Datasikkerhed Offentlighed PRIS Prisregulering Prisregulering ved forlængelse af aftaleperioden Dokumentation af prisreguleringer Afgifter Sikkerhedstillelse BETALINGSBETINGELSER Fakturaens form og indhold BESTILLING OG LEVERING LOVE, MYNDIGHEDSKRAV OG TAVSHEDSPLIGT SOCIALE KLAUSULER UDDANNELSE, KURSER OG UDVIKLING SÆLGERS OVERDRAGELSE AF FORPLIGTELSER OG TILGODEHAVENDER MANGLER Bod ved mangler FORSINKELSE Bod ved forsinkelse FORCE MAJEURE SÆLGERS HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR SAMT FORSIKRING OPHÆVELSE LOVVALG OG TVISTIGHEDER Sagsnr.: version 1, september /21

176 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 3 - Side -3 af 21 BILAGSOVERSIGT: Kontraktbilag: Bilag 1: Rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet Bilag 2: Kravspecifikation Bilag 3: CTM Tilbudsliste Bilag 4: Generelle oplysninger om Region Hovedstaden Bilag 5: Overenskomst om almen praksis Bilag 5A: Afvigelser fra overenskomsten om almen praksis. Bilag 6: Erklæring om fælles befuldmægtiget og solidarisk, direkte og betinget hæftelse Bilag 7: Databehandleraftale Bilag 8, Sikkerhedsbekendtgørelse (bilag til databehandleraftalen) Bilag 9, Informationssikkerhedspolitik (bilag til databehandleraftalen) Bilag 10, Fællessikkerhedsbestemmelser (bilag til databehandleraftalen) Bilag 11, Skema til kvartalsvis indberetning Bilag C, Skema til oplysning om faglig formåen vedr. lægeligt personale og andet personale Sagsnr.: version 1, september /21

177 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 3 - Side -4 af Definitioner Ved ambulant forstås et forløb, hvor patienten ikke er indlagt hos Leverandøren Ved autorisationslov forstås den til enhver tid gældende lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. nu lov nr. 451 af 22. maj 2006 med senere ændringer, som optrykt i lovbekendtgørelse nr af 17. december Ved dag forstås kalenderdag. Ved henvisende enhed forstås den, der de facto foretager henvisningen af patienten. Ved helligdage forstås alle officielle danske helligdage, 1. maj, Grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag. Ved hverdage forstås mandag til fredag bortset fra Helligdage. Ved kliniske serviceydelser forstås blodprøver, histologiske undersøgelser, patologiske undersøgelser, mv., som er nødvendige for undersøgelse og behandling. Ved kontrakten forstås denne kontrakt med Kontraktbilag. Ved lov om klage- og erstatningsadgang forstås den til enhver tid gældende lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, jf. nu lov nr. 547 af 24. juni 2005 med senere ændringer om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som optrykt i lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar Ved rammeaftale forstås en kontrakt, der fastlægger vilkårene for levering, uden der på forhånd er aftalt en bestemt mængde, der skal aftages under rammeaftalen. Der er således ikke garanteret nogen minimums omsætning. Ved samlet forløb forstås et patientforløb, hvor alle til behandlingen hørende ydelser indeholdt i den angivne pris, inkluderer alle nødvendige præoperative, peroperative og postoperative undersøgelser og behandlinger i forbindelse med indgrebet / behandlingen. Ved sundhedsloven forstås den til enhver tid gældende sundhedslov med ændringer, senest optrykt i lovbekendtgørelse nr. nr 913 af 13/07/2010, samt 227, stk Ved den underliggende aftale forstås: Sagsnr.: version 1, september /21

178 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 3 - Side -5 af 21 Denne aftale vedrører drift af almen lægepraksis og er indgået på baggrund af reglerne om indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser i udbudsloven, jf. LOV nr af 15. december 2015 og som et offentligt udbud under light regimet, jf. Udbudslovens AFTALENS PARTER OG AFTALEGRUNDLAG 1.1 Køber Region Hovedstaden Center for Sundhed Kongens Vænge 2 DK 3400 Hillerød v/region Hovedstaden Center for Økonomi Strategisk Indkøb Blok C, 1 sal Kongens Vænge 2 DK 3400 Hillerød CVR-nr Kontaktpersoner vedr. almen Praksis forhold: Søren Jessen Jensen, Chefkonsulent, Center for Sundhed Tlf. nr sjje@regionh.dk Kontaktperson vedr. aftalen: Martin Lund, Strategisk Indkøb, Center for Økonomi Tlf. nr martin.lund.02@regionh.dk 1.2 Sælger CVR nr.: Kontaktperson: Tlf.nr. Fax nr. Sagsnr.: version 1, september /21

179 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 3 - Side -6 af Aftalegrundlag Aftalen indgås som en rammeaftale. Aftalen består af nærværende dokument samt bilag i henhold til bilagsoversigten. Ved eventuel uoverensstemmelse mellem bilagene og nærværende dokument, har aftalen forrang. 1.4 Aftalenummer Købers aftalenummer er: Købers aftalenummer skal anføres som reference på samtlige dokumenter og korrespondance vedr. denne aftale. 2 AFTALEPERIODE Aftaleperioden træder i kraft den XX. XXXX 20XX og løber frem til og med XX. XXXXX 20XX. Såfremt aftalen ikke forlænges, jf. pkt. 3.2, udløber denne uden særskilt opsigelse. 2.1 Prøveperiode De første 6 måneder af aftaleperioden er prøvetid. Såfremt samhandlen efter Købers vurdering forløber tilfredsstillende, fortsætter aftalen indtil udløb. I modsat fald kan Køber opsige aftalen med et skriftligt opsigelsesvarsel på 30 dage til den 1. i en måned, senest den dag hvor prøvetiden udløber. 2.2 Forlængelse af aftalen option på prolongation Køber har option på at kunne forlænge aftalen 2 gange af op til 12 måneder. Forlængelse sker med 3 mdr. varsel til den 1. i måneden. 2.3 Ekstraordinær ophævelse I tilfælde af at Købers organisation nedlægges, eller at opgaven overgår til en anden offentlig organisation i forbindelse med omlægning af den offentlige struktur, er Køber berettiget til at ophæve aftalen med 6 måneders varsel. Hvis udbuddet vedrørende de af nærværende aftale omfattede produkter indbringes for Klagenævnet for Udbud eller domstolene, og Købers beslutning om at tildele Sælger aftalen annulleres, eller Køber pålægges at bringe aftalen til ophør, er Køber berettiget til at opsige aftalen med et efter de konkrete omstændigheder passende varsel alene mod betaling af Sælgers positive udgifter i anledning af opsigelsen (negativ kontraktinteresse). Sagsnr.: version 1, september /21

180 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 3 - Side -7 af 21 3 AFTALENS OMFANG Nærværende aftale omfatter drift af almen lægepraksis, jf. bilag 5. Aftalen omfatter drift af lægepraksis til betjening af forventelig XXXX patienter. Køber giver ingen garanti for mindste omsætning eller antallet af patienter, idet dette antal er variabelt. Antallet varierer bl.a. som følge af den naturlige til- og afgang af patienter på grund af eksempelvis til- og flytninger i området og dødsfald. Aftalen vedrører den fulde drift af lægepraksis. Sælger vil som led i driften være ansvarlig for ansættelser af det nødvendige personale og sikring af tilstrækkelig lægekapacitet i forhold til patientantallet, samt indkøb af kliniske forbrugsvarer. Kvalitetsniveauet i Sælgers ydelser skal være i overensstemmelse med det til enhver tid gældende tilbud om almen lægepraksis, jf. bilag 2, der dermed bestemmer tilgængelighed, åbningstider, mv. Sælger skal udføre driften af almen lægepraksis indenfor det geografiske planlægningsområde, der nærmere vil blive specificeret i forbindelse med udbudsbekendtgørelsen. Sælger skal herudover levere sine ydelser i overensstemmelse med bilag 2, bilag 5, samt bilag 5A. Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse forventes ikke at finde anvendelse, da der ikke i forbindelse med nærværende udbud forudsættes overdraget materiel eller personel til den Sælger, der får tildelt aftalen. Under alle omstændigheder vil en eventuel virksomhedsoverdragelse være Køber uvedkommende. 4 OPTIONER Ikke relevant 5 MÅLSÆTNING SAMT KVALITETS- OG SERVICEKRAV Rammeaftalen skal understøtte Købers virksomheders overordnede målsætning om at kunne levere behandling på et højt niveau og skal ske under hensyntagen til Købers indkøbspolitiske målsætning om, at Købers indkøb skal afspejle bevidsthed om kvalitet og sikkerhed, herunder opretholdelse af en høj patientsikkerhed og hygiejnestandard, til gavn for patienter og personale samt en konstruktiv prioritering af og respekt for de økonomiske midler. Mindstekrav fremgår af bilag 2, Kravspecifikation med henvisninger. Sælger har desuden forpligtet sig ved besvarelse af udbudsbetingelsernes pkt. 13. Sagsnr.: version 1, september /21

181 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 3 - Side -8 af Sælgers Ydelser Aftalen vedrører levering af ydelser i henhold til bilag 2, Kravspecifikationen. Sælgers ydelser skal til enhver tid opfylde de krav og beskrivelser, der fremgår af aftalen inkl. alle bilag, herunder krav til ydelsernes udførelse, Sælgers personale, kvalitet og dokumentation mv. Det beskrevne niveau skal holdes på uændret niveau i hele aftaleperioden. Sælgers ydelser omfatter alle nødvendige undersøgelser og behandlinger omfattet af bilag 2 og bilag 5, samt bilag 5A. Sælger er forpligtet til at sikre, at de til enhver tid gældende regler for privat virksomhedsudøvelse, lægefaglig patientbehandling og sundhedsfaglig virksomhed i øvrigt samt regler om håndtering af helbredsoplysninger og øvrige personhenførbare oplysninger i denne sammenhæng opfyldes og overholdes ved levering af ydelser omfattet af aftalen. Sælgers læger og øvrigt sundhedspersonale skal kommunikere forsvarligt og forståeligt på dansk med patienter, pårørende og andet sundhedspersonale, uden mellemkomst af 3. part, jf. udmelding fra SST: Ifølge autorisationsloven er det et krav, at enhver læge også læger med midlertidig autorisation skal udøve lægevirksomhed med omhu og samvittighedsfuldhed. Denne bestemmelse dækker også en forsvarlig kommunikation med patienter, pårørende, andet sygehuspersonale m.fl. Det er ansættelsesmyndigheden, der skal vurdere, om lægen kan leve op til lægelovens krav herom.. Tolkebistand er således kun acceptabelt, såfremt behovet herfor er begrundet i patientens manglende danskkundskaber. Faktureringen ved tolkebistand sker mellem tolkebureauet og Sælger, hvor Sælger efterfølgende fakturer Køber. Sælger er forpligtet til at anvende Region Hovedstadens tolkeaftaler (Sundhed.dk Vejledning om tolkebistand). Det kræves ligeledes at alle deltagende læger kan læse og forstå patientens henvisning uden 3. parts mellemkomst, jf. bilag 2. Sælger er udover de oplysningsforpligtelser, der fremgår andre steder i aftalen, forpligtet til at imødekomme enhver anmodning om oplysninger og redegørelser fra Køber, samt til at afgive de oplysninger og redegørelser, som kan kræves i medfør af den til enhver tid gældende lovgivning, herunder krav til førelse af journaler for patienterne, redegørelser for undersøgelses- og behandlingstilbud, overholdelse af faglige referenceprogrammer, oplysninger om procedurer ved patientinformation, orientering om ventetid til konkrete behandlinger, indberetning af utilsigtede hændelser og oplysninger vedrørende behandling af patienter i henhold til aftalen, jf. bilag 2. Listen i bilag 2 er ikke udtryk for en udtømmende opregning af de lovgivningsmæssige forpligtelser, der gælder på tidspunktet for aftalens ikrafttræden. Ved videregivelse af oplysninger i forbindelse med eller efter endt behandling hos Sælger, er Sælger forpligtet til at sikre, at de til enhver tid gældende regler om håndtering af helbredsoplysninger og øvrige personhenførbare oplysninger opfyldes og overholdes, herunder regler om indhentelse af samtykke fra patienter. Sælger er forpligtet til at sikre, at der er udpeget en behandlingsansvarlig læge og til at overholde de til enhver tid gældende regler vedrørende indrapportering af oplysning om den behandlingsansvarlige læge til Sundhedsstyrelsen. Såfremt der sker ændringer vedrørende den behandlingsansvarlige læge i aftalens løbetid, herunder udpeges en ny behandlingsansvarlig læge, Sagsnr.: version 1, september /21

182 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 3 - Side -9 af 21 skal Sælger samme dag som en eventuel ændring accepteres af Sundhedsstyrelsen, fremsende dokumentation herfor til Køber. Den behandlingsansvarlige læge er forpligtet til at påse, at den sundhedsfaglige virksomhed, som udøves hos Sælger, udføres i overensstemmelse med god faglig praksis og med de pligter mv., der i øvrigt er fastsat i den til enhver tid gældende lovgivning. Epikriser og henvisninger over udførte undersøgelser og behandlinger udfærdiges af Sælger og fremsendes til pågældende institution i tilfælde af patienten henvises videre. Køber er berettiget til at føre kontrol med Sælgers ydelser. Køber kan fortage kontrol i form af besøg ved Sælger eller dennes underleverandører. Køber kan derudover forlange, at der fremlægges den dokumentation, der er nødvendig for at bedømme, om Sælgers ydelser er kontraktmæssige. Hvis disse tiltag viser, at Sælgers ydelser ikke er kontraktmæssige og medfører udgifter af betydning, skal Sælger afholde udgifter for egen regning. Sælger er forpligtet til at yde Køber bistand i forbindelse med kontroltiltag. 6.1 Undersøgelse og behandling Generelt Sælger er forpligtet til at sikre, at der i henhold til aftalen alene udføres de behandlinger, som Sælger og dennes personale besidder den fornødne lægefaglige kompetence og godkendelse(-r) til at udføre, herunder Sundhedsstyrelsens godkendelse i henhold til den til enhver tid gældende autorisationslov, kompetencer og godkendelse(-r) i forhold til kommende specialeudmelding(-er) fra Sundhedsstyrelsen. Sælger er endvidere forpligtet til at sikre, at de af aftalen omfattede ydelser udføres i overensstemmelse med god lægeskik, og at der udvises den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed, herunder også ved benyttelse af medhjælp, ordination af lægemidler mv., jf. gældende lovgivning, herunder den til enhver tid gældende autorisationslov. Sælger skal oplyse de pågældende lægers personlige erfaring med det / de pågældende undersøgelser / behandlinger der påregnes at skulle udfører, jf. bilag C. Køber forbeholder sig ret til at kræve Sælger udskifter medarbejdere, herunder tillige eventuelle underleverandørers medarbejder, der giver anledning til gentagen eller alvorlig berettiget kritik. Sælger skal desuden oplyse om lægeskift, herunder nyansættelser. Liste over godkendte læger skal til enhver tid foreligge og kunne fremsendes. Køber kan afvise den behandlende læge, hvis det skønnes at den pågældende ikke besidder den fornødne erfaring, jf. pkt. 17. Sælger er forpligtet til at informere Køber, hvis der sker væsentlige ændringer i de forhold, der er oplyst. Sagsnr.: version 1, september /21

183 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 3 - Side -10 af 21 Ydelserne leveres på de faglige vilkår, jf. kravene i bilag 2 og bilag 5. Herunder til den pris, der fremgår af bilag 3, CTM Tilbudslisten. Sælger er forpligtet til at informere patienten i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler, herunder til at informere patienten løbende under hele undersøgelses- og behandlingsforløbet. 6.2 Orientering af Køber samt udtalelse fra Sundhedsstyrelsen Orientering af Køber Sælger er forpligtet til uden ugrundet ophold at orientere Køber om ethvert forhold, der har eller kan få betydning for Sælgers opfyldelse af aftalen, herunder ændringer i de forhold, som forelå ved underskrift af aftalen, og som er af betydning for opfyldelse af denne. Herudover gælder Sælgers almindelige oplysningspligt og loyalitetsforpligtelse, jf. afsnit 6.3, sideløbende med aftalens bestemmelser Udtalelse fra Sundhedsstyrelsen Køber forbeholder sig ret til hver en tid at anmode Sundhedsstyrelsen om rådgivning og udtalelse vedrørende Sælgers forhold. 6.3 Loyalitetsforpligtelse Sælger og Køber er forpligtet til loyalt at efterleve aftalen og i øvrigt agere loyalt over for hinanden i spørgsmål vedrørende aftalen. Sælger er herudover forpligtet til at sikre, at der ikke gives information eller vejledning til patienter med det formål eller den følge, at gældende overenskomst om almen praksis omgås eller misbruges, med mindre andet fremgår specifikt i aftalen eller aftalens bilag. Sælger er tilsvarende forpligtet til at sikre, at adgangen til afvisning af patienter som følge af lægefaglige årsager eller patientens tilstand ikke misbruges, herunder anvendes i tilfælde, hvor det reelt er andre forhold der gør sig gældende, jf. pkt. 6.4 Køber er i alle tilfælde, hvor der er sket afvisning af en patient, berettiget til at indhente en uddybende og dokumenteret skriftlig redegørelse fra Sælger om baggrunden for afvisningen. 6.4 Afvisning af konsultation, undersøgelse eller behandling Sælger kan i særlige tilfælde af lægefaglige årsager afvise at undersøge eller behandle en patient. Sælger skal herunder afvise en patient, der på grund af misbrug eller andre forhold af betydning for et samarbejde skønnes uegnet til behandling omfattet af bilag 2. Afvisning på denne baggrund anses for afvisning af lægefaglige årsager. Såfremt undersøgelse eller behandling af patienten afvises, skal Købers enhed og patienten uden unødigt ophold orienteres skriftligt om årsagen hertil. Sagsnr.: version 1, september /21

184 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 3 - Side -11 af 21 7 KVALITETSSIKRING OG AKKREDITERING Der skal være etableret et kvalitetsstyringssystem herunder en kvalitetsorganisation med ledelsesrepræsentation. Systemet skal understøtte at procedurer (undersøgelser, indgreb, behandlinger, patientinformation mv.) sker på et højt læge- og plejefagligt niveau, og sikre at alle retningslinjer fra offentlige myndigheder samt de i kontrakten anførte specifikke krav overholdes. Herunder også non kliniske regelsæt så som brandinstrukser mv. Sælgers overordnede kvalitetsstyringssystem skal ved Købers anmodning kunne fremvises umiddelbart og dokumentere at systemet følges. Sælger skal når tilslutning til akkrediteringssystemet Den Danske Kvalitetsmodel tilbydes aktivt arbejde for at blive omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel. De nærmere vilkår for deltagelse aftales mellem Sælger og Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Når Sælger tilbydes tilslutning til Den Danske Kvalitetsmodel indebærer dette, at Sælger skal søge akkreditering af IKAS efter almen praksis i Den Danske Kvalitetsmodel. Såfremt Sælger ikke kan akkrediteres i henhold til standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel, har Køber ret til at hæve kontrakten, jf. punkt 21. Såfremt Sælger er eller bliver tilsluttet Den Danske Kvalitetsmodel, skal Sælger fra tidspunktet for tilslutning efterleve kravene heri, uanset om disse måtte være mere vidtgående end de krav, der fremgår af kontrakten, særligt dennes bilag 2 og bilag 5. Det påhviler Sælger at dokumentere kvaliteten af den behandling, der er omfattet af kontrakten i form af regelmæssig indberetning af virksomhedens aktiviteter til de relevante kliniske kvalitetsdatabaser, som er godkendt af Det Faglige Forum for Kliniske Databaser, samt overholde relevante faglige referenceprogrammer. Sælger skal kunne redegøre for, at de faglige referenceprogrammer overholdes. Det påhviler ligeledes Sælger at rapportere til ydelsesregisteret. Sælger skal sikre en komplet registrering af patienter ved månedlig afregning med Køber. Sælger skal sikre at der kvartalsvis tages højde nedenstående punkter, således at der rapporteres til Køber i det tilfælde der er fortaget ændringer heraf. Rapporten, bilag 11 fremsendes til Køber (Center for Sundhed). Virksomhedsansvarlig læge. Antal af ansatte samt ændringer i behandlende læge. Antal af komplikationer, samt arten. Dette gælder både ukomplicerede der er håndteret af klinikken samt komplicerede der er viderevisiteret til et af Region Hovedstadens hospitaler. Antal af indberettede utilsigtede hændelser, samt arten. Klager over Sælger, jf. afsnit 7.2. Patientforsikrings sager, jf. afsnit 7.2. Ændringer i procedurer og instrukser, jf. kontraktbilag 2. Evt. resultat af Akkreditering eller resultat af inspektion fra Køber. Sagsnr.: version 1, september /21

185 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 3 - Side -12 af 21 Sælger bør anvende det med kontrakten medfølgende skema, kontraktbilag 11. Regionen har ret til hvert kvartal enten samtidig med modtagelsen af kvalitetsrapporten eller i forbindelse med evalueringen af denne, at foretage journalaudit for et antal patientforløb udvalgt af Regionen, med deltagelse af Købers sundhedsfaglige repræsentanter. Regionen har ret til, når vurderingen af kvalitetsrapporten er tilendebragt at indkalde Sælger til opfølgende møde. Regionen har ligeledes ret at foretage ovennævnte journalaudit samt audit af Sælgers klinik og kvalitetsstyringssystem, såfremt en reklamation vurderes af så alvorlig karakter, at Regionen finder det nødvendigt. På Købers anmodning skal Sælger dokumentere for indberetning til kvalitetsdatabaser 7.1 Kvalitetsmål og acceptniveau Kvalitetsmålet for de enkelte ydelser er lig med de stillede krav, som fremgår af nærværende kontrakt inkl. bilag. Alle krav, det være sig til de primære ydelser som de sekundære (fx fakturaer), skal være opfyldt 100 %, med mindre andet fremgår specifikt af aftalen inkl. bilag. Såfremt målet for en given ydelse ikke måtte være defineret i nærværende kontrakt inkl. bilag, aftales målepunkter, som er sigende for, om resultatet er opnået, såfremt blot en af parterne begærer dette. 7.2 Erstatnings- og klageregler Patienter, der i henhold til kontrakten behandles hos Sælger, er omfattet af reglerne i lov om klageog erstatningsadgang. Det påhviler enhver ansat hos Sælger, som bliver bekendt med skader, der må forventes omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang, at informere patienten herom samt i fornødent omfang at bistå med anmeldelse til Patientforsikringen. Sælger er forpligtet til at udlevere enhver oplysning til Patientforsikringen, som af Patientforsikringen skønnes at have betydning for behandling af anmeldelsen. Sælger er endvidere forpligtet til at vejlede patienter henvist til behandling i henhold til kontrakten om klagemulighederne vedrørende den sundhedsfaglige behandling (Styrelsen for Patientsikkerhed) herunder adfærdsklager, samt om patientforsikringsordningen. Derudover er Sælgers forpligtet til skriftligt at orientere den henvisende enhed og bopælsregionen om eventuelle klagesager og patientforsikringssager opstået i forbindelse med Sælgers behandling af patienter i henhold til kontrakten. Såfremt patienten ikke giver samtykke til en sådan orientering, må Sælger alene foretage orienteringen uden nævnelse af patientens navn, CPR-nr. eller andre personhenførbare oplysninger (anonym ikke patientidentificerbar orientering). Sagsnr.: version 1, september /21

186 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 3 - Side -13 af 21 8 KONTRAKTOPFØLGNING Parterne afholder møder i henhold til krav herom i bilag 2. Mødet vil i det 1. kontrakt år være hvert kvartal og derefter i den øvrige kontraktperiode 2 gange årligt. Køber har ret til enhver tid at gennemføre audit af de leverede tjenester eller behandlede sager, jf. pkt. 7. Audit kan gennemføres af Købers og Sælger skal stille den fornødne assistance til rådighed for en smidig afvikling. 9 SAMARBEJDE, KOMMUNIKATION OG RETTIGHEDER Samarbejde og kommunikation følger af bilag 2 og bilag 5, samt bilag 5A. For at gøre samarbejdet så effektivt som muligt er Sælger forpligtet til at have en enkelt kontaktperson for aftalen. Kontaktpersonen skal med bindende virkning for Sælger kunne indgå alle aftaler vedrørende den løbende opfyldelse af nærværende aftale, og alle henvendelser vedrørende nærværende aftale med bindende virkning skal kunne rettes til denne. Kontaktperson: (indsættes ved kontraktunderskrift) Såfremt Sælger ønsker at tilknytte en ny kontaktperson til aftalen, adviseres Køber herom senest en måned forud herfor. Køber kan begære en kontaktperson fjernet fra aftalen, såfremt der foreligger saglige grunde herfor, og Sælger er i givet fald forpligtet til at stille med en ny kontraktperson. Indholdet af offentlige meddelelser om aftalen der udgår fra Sælger, skal forelægges Køber til godkendelse inden offentliggørelse, jf. pkt Sælger må kun anvende Køber i reklamemæssig sammenhæng med Købers forudgående, skriftlige samtykke. 9.1 Rettigheder Køber erhverver ejendomsret, ophavsret og enhver anden rettighed til alt materiale, som Sælger udarbejder i forbindelse med nærværende kontrakt inkl. bilag og journaler. Endvidere bevarer Køber alle rettigheder til materiale, som Køber udleverer til Sælger, og sådant materiale skal ved aftalens ophør tilbageleveres til Køber. 9.2 Datasikkerhed Sælger forpligter sig til at overholde sikkerhedsforskrifterne mv. i forbindelse med behandling af personoplysninger, jf. Lov om behandling af personoplysninger (LOV nr. 429 af 31/05/2000) med senere ændringer. Sagsnr.: version 1, september /21

187 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 3 - Side -14 af 21 Sælger forpligter sig til at overholde Købers vilkår om datasikkerhed, jf. bilag 7, bilag 8, bilag 9 og bilag 10. Der skal således indgås en separat databehandleraftale, bilag 7. Alle udgifter til etablering samt overholdelse af de i bilag 7 omhandlede krav skal afholdes af Sælger og er således indeholdt i priserne, jf. bilag Offentlighed Aftalen betragtes som udgangspunkt som fortrolig og kan hverken helt eller delvist offentliggøres, uden at parterne på forhånd og skriftligt har aftalt, hvad der kan/skal offentliggøres. Rapporter og data udleveret af Køber og genereret undervejs skal behandles fortroligt, og Sælger skal sikre, at disse ikke kommer til 3. parts kendskab. Køber offentliggør dog meddelelse om kontraktindgåelse i Tenders European Daily. Køber er desuden forpligtet til at give indsigt i aftalen i henhold til Offentlighedsloven (LOV nr. 572 af 19/12/1985) henholdsvis Forvaltningsloven, måtte der begæres aktindsigt heri. Sælgers efterfølgende brug af Køber som reference kan kun ske efter Købers skriftlige accept og kun for så vidt den af nærværende aftale omfattede ydelse. 10 PRIS I Bilag 3 er angivet pris pr. patient pr. år, der er gældende for patient, som er tilmeldt Sælgers praksis. Prisen svarer således til den betaling Sælger honoreres for af den komplette tilbudte ydelse jf. bilag 3. Priserne angivet i bilag 3 er nettopriser ekskl. moms i danske kroner men inkl. evt. øvrige afgifter (told mv.). Priserne dækker alle de med ydelserne forbundne omkostninger, eksempelvis; løn, husleje, forsikringer, fællesudgifter, uddannelse, beklædning, administrationsomkostninger, ydelsesregisteret, samt overholdelse af pkt. 9.2 om vilkår for datasikkerhed, transportudgifter, sagsbehandling, udlæg, mv Prisregulering Priserne er faste i 12 måneder fra aftalestart, dvs. frem til den xx. xxxxx 20xx, og kan tidligst reguleres pr. denne dato. Herefter reguleres prisen hver 12. måned. Regulering foretages på baggrund af den årlige udvikling i nettoprisindekset for Danmarks Statistik og/eller lønstatistik for branchen. Sagsnr.: version 1, september /21

188 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 3 - Side -15 af 21 Første regulering sker med den gennemsnitlige udvikling i kvartalet fra xx-kvartal 20xx til xxkvartal 20xx Prisregulering ved forlængelse af aftaleperioden Ovennævnte bestemmelser om prisregulering gælder også ved eventuel forlængelse af aftalen. Priserne reguleres uændret for samarbejdskontrakterne efter rammeaftalens udløb Dokumentation af prisreguleringer Nævnte prisregulering skal meddeles Køber i god tid og senest 30 dage før ikrafttræden med henblik på godkendelse af reguleringens størrelse. Sammen med meddelelsen fremsendes dokumentation, der skal være af en sådan karakter, at Køber kan kontrollere prisreguleringens berettigelse (eksempelvis udskrift af indextal). Ingen prisregulering kan få gyldighed uden Købers skriftlige godkendelse, som skal foreligge inden 15 dage efter modtagelse af meddelelsen Afgifter Eventuelle ændringer i afgifter og øvrige bidrag i henhold til dansk lovgivning reguleres fuldt ud i priserne med ændringens nominelle værdi Sikkerhedstillelse Der er ikke krav om sikkerhedsstillelse. 11. BETALINGSBETINGELSER Der afregnes månedsvist bagud, således at: Patientantallet opgøres hver den første i måneden og betaling sker bagud, således at første betaling tidligst kan ske til den xxx dato. Sælger vil opnå betaling for den enkelte patient, uanset hvor stor en del af måneden patienten har været tilmeldt Sælgers praksis. Betalingsbetingelsen er 30 dage fra fakturadato under forudsætning af, at Køber har modtaget korrekt og fyldestgørende elektronisk faktura Fakturaens form og indhold Faktura fremsendes elektronisk i OIOUBL-format til følgende EAN-/GLN-nummer: [angiv EAN- /GLN-nummer] [indsættes inden kontraktindgåelse] med følgende person-id: [angiv person-id] [indsættes inden kontraktindgåelse]. Fakturering skal ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Fremsendes en faktura, der ikke overholder kravene i Kontraktens pkt. xxx, kan Køber udskyde betalingen af den pågældende faktura. Køber underretter i så fald Sælger om, at fakturaen ikke kan betales. Betaling gennemføres, i henhold til pkt. xxx, efter modtagelse af kreditnota og faktura, der opfylder kravene. Fakturaen skal overholde gældende regler og indeholde: Sagsnr.: version 1, september /21

189 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 3 - Side -16 af 21 Dato for fakturaens udstedelse (fakturadato) Måned for levering af de af fakturaen omfattede Ydelser Et fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen (fakturanummer) Leverandørens CVR-nummer (eller SE- eller P-nummer det nummer som Leverandørens NEM-konto er knyttet til) Leverandørens navn og adresse Arten af den leverede ydelse Mængden og arten af de leverede Ydelser, herunder enhedsbetegnelse. Pris pr. patient ekskl. moms Pris i alt ekskl. moms Gældende momssats Det momsbeløb, der skal betales EAN-/GLN-nummer Betalingsbetingelser (i henhold til Kontrakten) Kravene til faktura og kreditnota kan løbende ændres af Køber, herunder f.eks. vedrørende krav til dataformat og indhold. Ændrer Køber kravene til faktura og kreditnota, vil Sælger blive varslet i rimelig tid. Køber bestræber sig på at give et varsel på minimum 6 måneder. Kreditnota fremsendes elektronisk i OIOUBL-format til det EAN-/GLN-nummer, der fremgår af pkt. xxxx, og i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Køber forbeholder sig ret til at modregne kreditnotaer i Sælgers tilgodehavender hos Køber. Sælger kan ikke i forbindelse med den elektroniske fakturering opkræve gebyr eller anden form for godtgørelse. 12 BESTILLING OG LEVERING Ikke relevant 13 LOVE, MYNDIGHEDSKRAV OG TAVSHEDSPLIGT Sælger er forpligtet til og ansvarlig for at overholde de til enhver tid gældende direktiver, love, bekendtgørelser, myndighedskrav, offentlige påbud, regulativer og diverse standarder i hele aftaleperioden. SUNDHEDSLOVGIVNINGEN: 1. Sundhedsloven (Lovbekendtgørelse nr af ) Sagsnr.: version 1, september /21

190 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 3 - Side -17 af Bekendtgørelse nr. 958 af om ret til sygehusbehandling m.v. 3. Cirkulære nr af om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet SOCIALLOVGIVNINGEN: 4. Serviceloven (Lovbekendtgørelse nr. 904 af ) Yderligere fremhæves, at Sælger forpligter sig til at overholde sikkerhedsforskrifterne mv. i forbindelse med behandling af personoplysninger, jf. Lov om behandling af personoplysninger (LOV nr. 429 af 31/05/2000) med senere ændringer. Sælger og dennes personale samt eventuelle undersælger har tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som de måtte blive bekendt med i forbindelse med opfyldelsen af nærværende aftale, jf. de relevante bestemmelser herom i hhv. Straffeloven (LBK nr af 26/10/2010), Forvaltningsloven (LBK nr af 07/12/2007) og Retssikkerhedsloven (LOV nr. 442 af 09/06/2004) med senere ændringer. Denne tavshedspligt gælder også efter aftalens udløb og efter den enkelte medarbejders fratræden af sin stilling hos Sælger eller en evt. undersælger. Det betyder, at Sælger ikke må benytte disse oplysninger til f.eks. markedsføring eller andet efter aftalens udløb. LOV OM BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER: 5. Persondataloven (Lovbekendtgørelse nr. 429 af 31/05/2000) Loven gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Der henvises til punkt SOCIALE KLAUSULER Det er Sælgers ansvar at forpligte Sælgers personale eller undersælger til at overholde aftalens øvrige bestemmelser. Ydelser skal levereres under respekt af nationale og internationale love og regler vedrørende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption, det vil sige: FN s deklaration om menneskerettigheder ILO s deklaration om arbejdstagerrettigheder Sagsnr.: version 1, september /21

191 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 3 - Side -18 af 21 Rio deklarationen om miljø og udvikling FN s konvention mod korruption FN s Handicapkonvention Dette indebærer bl.a., at hverken Sælger eller dennes eventuelle under Sælger må benytte sig af konventionsstridig børne- og voksenarbejdskraft. Køber forbeholder sig ret til at kræve dokumentation herfor ved Købers eventuelle begrundede mistanke om overtrædelse heraf. Sælger skal således sikre, at opfyldelsen af aftalen i det hele sker i overensstemmelse med de grundlæggende, internationalt anerkendte arbejdsstandarder. Køber ønsker i medfør af ILOkonvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter at sikre, at Sælger og eventuelle under Sælger tilsikrer arbejdere løn, herunder særlige ydelser, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der er gældende i henhold til en kollektiv overenskomst, voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter, gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres. Sælger forpligter sig til at sikre medarbejdere beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse lønog ansættelsesvilkår som nævnt ovenfor og er forpligtet til at orientere de ansatte om de gældende arbejdsvilkår. 15 UDDANNELSE, KURSER OG UDVIKLING Sælger er forpligtet til at efteruddanne personalet løbende, jf. bilag SÆLGERS OVERDRAGELSE AF FORPLIGTELSER OG TILGODEHAVENDER Sælger er eneansvarlig over for Køber. Sælger kan kun med Købers skriftlige samtykke helt eller delvis sætte en anden i sit sted. Sælger er berettiget til at anvende undersælger, som er oplyst ved aftaleindgåelse, men ansvaret for korrekt opfyldelse af ydelsen påhviler Sælger fuldt ud. Såfremt Sælger i aftaleperioden ønsker at skifte undersælger, skal dette godkendes af Køber. Sælger kan kun med Købers skriftlige samtykke helt eller delvis diskontere eller overdrage sit tilgodehavende til tredjemand. 17 MANGLER Der foreligger en mangel ved Sælgers ydelse såfremt denne ikke opfylder de i nærværende aftale anførte krav, tidsfrister, beskrivelser m.v. eller ydelserne ikke lever op til Købers berettigede forventninger. Hvis der konstateres mangler ved Sælgers ydelse, har Sælger ret og pligt til at afhjælpe manglen, såfremt dette kan ske inden for rimelig tid og uden gener for Køber. Kan manglen ikke afhjælpes inden for rimelig tid eller uden gener for Køber, er Køber berettiget til at kræve afslag i vederlaget, kræve omlevering af ydelsen eller lade mangelfulde ydelser udføre ved Sagsnr.: version 1, september /21

192 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 3 - Side -19 af 21 egen og/eller tredjemands foranstaltning for Sælgers regning (dækningskøb). Sidstnævnte dog først efter advisering af Sælger, hvor adviset skal indeholde begrundelse for Købers tiltag, herunder henvisning til den frist/aftale, som har været indgået om mangelsafhjælpningen, uden at det har resulteret i korrekt ydelse. Ved gentagne forekomster af mangelfulde ydelser, og disse er byrdefulde for Køber, anses dette for at være hæveberettigende misligholdelse af nærværende aftale. Køber kan i givet fald hæve hele eller dele af aftalen. Jf. CTM Kravspecifikation bilag 2, kan Sælger ved pligtforsømmelse være forpligtet til at afskedige eller flytte ansatte Bod ved mangler Ikke relevant 18 FORSINKELSE Sælger er forpligtet til straks, når Sælger må forudse risiko for forsinkelse af en ydelse i henhold til aftalen, at meddele Køber dette. Meddelelsen skal indeholde en angivelse af Sælgers vurdering af varigheden af forsinkelsen. Køber skal meddele, hvorvidt forsinkelsen er acceptabel. Såfremt Køber påføres gener/ulemper grundet forsinkelsen, og disse er byrdefulde for Køber, anses forsinkelsen for væsentlig, og Køber er berettiget til at hæve leveringen af den pågældende ydelse helt eller delvis. Hæves leveringen af den pågældende ydelse helt eller delvis er Køber berettiget til at foranledige ydelsen gennemført ved egen og/eller tredjemands foranstaltning for Sælgers regning (dækningskøb), efter forudgående advisering herom. Ved gentagne forsinkelser af enkeltstående ydelser, som er byrdefulde for Køber, og som ikke skyldes force majeure er Køber berettiget til at ophæve aftalen helt eller delvis med omgående virkning, og Sælger vil herefter blive erstatningsansvarlig for det tab, Køber lider som følge af denne ophævelse Bod ved forsinkelse Ikke relevant 19 FORCE MAJEURE Sælgers og Købers forpligtelser i henhold til aftalen bortfalder i forbindelse med en force majeure situation, så længe force majeure årsagen foreligger. Til force majeure henregnes bl.a. naturkatastrofer samt overenskomstlovlige strejker og lockout. Sælger er dog forpligtiget til at indgå i Købers, herunder Region Hovedstadens kriseberedskab. Ved force majeure situationer skal den part, der påberåber sig force majeure, meddele dette skriftligt til den anden part, så snart force majeure situationen konstateres, og oplyse om den forventede varighed. Sagsnr.: version 1, september /21

193 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 3 - Side -20 af 21 Købers forpligtelse til at betale vederlag reduceres forholdsmæssigt i forhold til det antal dage force majeure situationen foreligger. Sælger forpligter sig til i alle tilfælde aktivt at søge arbejdet for Køber undtaget fra eventuel arbejdsnedlæggelse, strejker og lockout. 20 SÆLGERS HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR SAMT FORSIKRING Sælger er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler for enhver personskade eller tingskade, som måtte opstå i forbindelse med de af aftalen omfattede ydelser. Sælger er forpligtet til at tegne og opretholde professionel erhvervsansvarsforsikring i hele aftaleperioden. Forsikringen skal som minimum dække person- og tingskade på 10 mio. kr. pr. forsikringsbegivenhed. Sælger skal på forlangende dokumentere, at en sådan forsikring er tegnet. I tilfælde af opsigelse skal Sælger samtidig med forsikringens ophør stille en anden tilsvarende forsikring. Sælgers eventuelle erstatningsansvar overfor tredjemand i forbindelse med gennemførelsen af opgaver er Køber uvedkommende, og Sælger skal holde Køber skadesløs for sådanne krav rettet mod Køber baseret på Sælgers ansvarspådragende handlinger eller undladelser. 21 OPHÆVELSE I tilfælde af væsentlig misligholdelse fra en af parterne kan aftalen ophæves af den anden part efter skriftligt påkrav. Ved ophævelse af aftalen eller dele heraf på grund af væsentlig misligholdelse ifalder den misligholdende part erstatningsansvar overfor den anden part efter dansk rets almindelige regler. Køber anser bl.a. følgende forhold for en væsentlig misligholdelse fra Sælgers side: Hvis Sælger gentagne gange leverer mangelfulde ydelser og manglerne er byrdefulde for Køber Hvis Sælgers ydelser gentagne gange er væsentlig forsinket og forsinkelserne er byrdefulde for Køber Hvis Sælgers opfyldelse af aftalens krav lider af væsentlige mangler, og disse er byrdefulde for Køber Hvis Sælger gentagne gange overtræder love og bekendtgørelser, som Sælger i henhold til aftalen er forpligtet til at overholde. Sælgers økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at Sælger må anses at være ude af stand til at opfylde aftalen Hvis Sælger er et aktie- og anpartsselskab, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kræver selskabet opløst At Sælger trods Købers anmodning om dokumentation for Sælgers overholdelse af sociale klausuler, jf. pkt. 14, ikke fremsender denne inden for rimelig frist. At Sælgers økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at Sælger må anses at være ude af stand til at opfylde aftalen Sagsnr.: version 1, september /21

194 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 3 - Side -21 af 21 Køber kan i tilfælde af væsentlig misligholdelse vælge kun at ophæve aftalen delvis. I så fald forbliver den resterende del af aftalen gældende. Følgende forhold anses herudover altid for væsentlig misligholdelse, der berettiger Køber til straks at ophæve aftalen: Sælgers konkurs, betalingsstandsning, åbning af akkordforhandlinger eller væsentligt forringede økonomiske forhold i øvrigt, jf. dog konkurslovens kapitel 7. Sælgers ophør med den virksomhed, som aftalen vedrører, eller indtræden af andre omstændigheder, der bringer aftalens rette opfyldelse i alvorlig fare. Sælger kan hæve aftalen ved Købers væsentlige misligholdelse af sine betalingsforpligtelser. Ophævelse kan dog kun ske, såfremt Sælger har fremsendt skriftligt påkrav til Købers kontaktperson om opfyldelse af betalingsforpligtelsen inden for en af Sælger fastsat rimelig frist, og Køber ikke opfylder forpligtelsen inden for denne frist. 22 LOVVALG OG TVISTIGHEDER For denne aftale gælder dansk ret. Uoverensstemmelser i forbindelse med den indgåede aftale søges afgjort ved forhandling. Kan uoverensstemmelserne ikke afgøres ved forhandling, afgøres disse af domstolene. Værneting er Købers hjemting. For Sælger: For Køber: den / 2016 Hillerød, den / 2016 Nærværende aftale er udfærdiget i to enslydende eksemplarer, hvoraf Sælger og Køber har et eksemplar hver. Sagsnr.: version 1, september /21

195 Punkt BILAG nr. X TILBUDSLISTEN 2 - Beslutningssag: Udbud af almen praksis Bilag 4 - Side -1 af 1 Tilbudsliste til Region Hovedstadens udbud af lægepraksis Tilbudsgivers navn og signatur: Tilbudsgiver skal indsættte prisen i gul markerede felt, samt den månedlig kapacitet i hvidt makerede felt. Pos. 1.1 Drift af almen lægepraksis C D E Tilbudsgiver skal tilbyde alle positioner Den tilbudte pris er pr. patient pr. år. Prisen svarer til honorering af de komplette ydelser jf. bilag 2. Den tilbudte pris dækker alle de med ydelser og forbundne omkostninger ved drift af almen lægepraksis eksempelvis; løn, husleje, forsikringer, fællesudgifter, uddannelse, beklædning, administrationsomkostninger, ydelsesregisteret, samt overholdelse af vilkår for datasikkerhed, transportudgifter, sagsbehandling, udlæg, mv. Forventet antal patienter pr. år Maksimalpris der kan tilbydes per patient ekskl. moms inkl. alle øvrige udgifter 2500 kr Tilbudt pris dkk ekskl. moms inkl. alle øvrige udgifter Tilbudsgiver årlig kapacitet Side 1 Bilag X Tilbudslisten

196 Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Ny praksisplan for speciallægepraksis - temaer i planen Bilag 1 - Side -1 af 7 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Til: Samarbejdsudvalget for Speciallæger Opgang B & D Telefon Direkte Dato: 2.juni 2016 Projektbeskrivelse for Praksisplan for Speciallægepraksis Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og rammer Formål og fremtidige samarbejde Mulige temaer Kapacitet Samarbejde Kvalitet Forudsætninger og afhængigheder Projektets leverancer Projektets organisering Interessenter... 7

197 Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Ny praksisplan for speciallægepraksis - temaer i planen Bilag 1 - Side -2 af 7 1. Baggrund og rammer Den gældende praksisplan for speciallægehjælp udløber med udgangen af Der skal derfor udarbejdes en ny praksisplan for speciallægehjælp, som skal gælde fra Ifølge overenskomstens 4 skal regionen udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelse af den ambulante speciallægebetjening i regionen. Planen har til formål at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren, med udgangspunkt i de enkelte specialer Overenskomsten omfatter følgende lægelige specialer: Anæstesiologi Børne- og ungdomspsykiatri Dermato-venerologi Diagnostisk radiologi Gynækologi og obstetrik Intern medicin Kirurgi Neurologi Oftalmologi (øjenlægehjælp) Ortopædisk kirurgi Otologi (ørelægehjælp) Psykiatri Pædiatri Praksisplanlægningen skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt. Ud fra hensyn til effektivitet og kvalitet skal planlægningen sikre koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening inden for sygehusvæsenet og i speciallægepraksis samt sikre en samordning med almen praksis og andre sundhedsmæssige og sociale forhold, samt den regionale og kommunale økonomi. Planlægningen tilstræber endvidere, at der i regionen er et tilstrækkeligt antal speciallægepraksis, hvortil der er handicapvenlig adgang. Overenskomstens planbestemmelser indebærer, at regionen har kompetencen til at udarbejde praksisplanen. Regionens udkast til praksisplan forelægges samarbejdsudvalget, som kan meddele regionen bemærkninger hertil. Speciallægerne i samarbejdsudvalget kan i givet fald fremsætte selvstændige bemærkninger til udkastet til praksisplan. Bemærkningerne forelægges regionsrådet sammen med udkastet til praksisplan. Når regionsrådet har vedtaget praksisplanen fremsendes den til samarbejdsudvalget og Speciallægelandssamarbejdsudvalget (SSU) til orientering. Modernisering Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Speciallæger har nedsat Moderniseringsudvalget på Speciallægeområdet, som har til formål at understøtte den faglige udvikling og arbejdet med kvalitetssikring og -udvikling i speciallægepraksis. Moderniseringsudvalget er rådgivende i forhold til overenskomstens parter Side 2

198 Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Ny praksisplan for speciallægepraksis - temaer i planen Bilag 1 - Side -3 af 7 og skal løbende analysere faglige områder inden for overenskomsten. Moderniseringen har til formål at fremme en faglig udvikling og kvalitetsarbejde i speciallægepraksis og sikre et opdateret ydelsessortiment i overenskomsten vedrørende speciallægehjælp samt sikre et opdateret ydelsessortiment i forhold til andre aftaler mellem RLTN og FAS. I 2015 blev specialerne psykiatri, øjenlægehjælp samt gynækologi og obstetrik moderniseret, og i 2016 moderniseres intern medicin, pædiatri og dermatolog. 2. Formål og fremtidige samarbejde Projektets formål er at udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelse af den ambulante speciallægebetjening i Region Hovedstaden. Praksisplanens formål er fortsat at understøtte hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning, kvalitet og effektivitet i speciallægepraksis samt samarbejde mellem speciallægepraksis og det øvrige sundhedsvæsen. I løbet af planperioden udarbejdes årlige implementeringsplaner. Implementeringsplanerne skal beskrive, hvordan praksisplanens målsætninger tænkes indfriet samt beskrive arbejdsfordeling og ansvarsforhold i implementeringsdelen. 3. Mulige temaer Den nye praksisplan for speciallægehjælp vil bygge videre på de erfaringer, der er gjort med Praksisplan for Speciallægehjælp og samtidig have fokus på nye udfordringer, herunder forhold der skal implementeres i forbindelse med modernisering af specialerne. Der foreslås følgende overordnede målsætninger for den nye praksisplan for speciallægehjælp: At der i speciallægepraksis tilbydes nære tilbud til patienter med behov for specialiseret behandling At speciallægepraksis er en integreret del af sundhedsvæsenet, og indgår i forpligtende tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med fokus på sammenhængende forløb At speciallægepraksis bidrager til, at patienterne modtager og oplever høj faglig kvalitet i behandling og sammenhæng i ydelser. Det foreslås, at praksisplanen udarbejdes som en visionsplan med få og klare mål. Praksisplanen skal indeholde beskrivelser og målsætninger for: 1) Kapacitet, 2) Samarbejde med øvrige dele af sundhedsvæsenet og 3) Kvalitetsudvikling af tilbuddet om speciallægepraksis. Side 3

199 Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Ny praksisplan for speciallægepraksis - temaer i planen Bilag 1 - Side -4 af Kapacitet Beskrivelse og analyse af kapacitet, aktivitet og udviklingstendenser på speciallægeområdet på baggrund af tilgængelige data i ydelser og praksis. Relevante emner er bl.a. demografisk udvikling, indrapporterede ventetider på speciallægebehandling, den samlede vurdering af speciallægekapacitet i regionen, etc. At understøtte lighed i sundhed, herunder tilgængelighed til speciallægepraksis for personer med funktionsnedsættelse. At sikre udnyttelse af kapaciteten i speciallægepraksis. At der arbejdes for at speciallæger aktivt kan indgå i etablering af sundhedshuse i regionen, og være en del af udviklingen af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i regionen. 3.2 Samarbejde Speciallægernes roller og opgaver i henhold til overenskomsten beskrives, herunder regler for henvisning indenfor speciallægepraksisområdet. Speciallægernes samarbejde og kommunikation med øvrige sundhedsaktører, herunder fokus på de væsentligste udfordringer for at sikre effektivitet og sammenhæng i patientbehandlingen, særligt i sektorovergangene. 3.3 Kvalitet Kvalitetssikring. Arbejde for at understøtte og fremme kvalitetsudvikling i speciallægepraksis, herunder bidrage med at implementere Den Danske Kvalitetsmodel. Kliniske retningslinjer. Speciallæger skal i deres behandling og vejledning følge faglige retningslinjer samt aftaler mv. om arbejdsdeling og samarbejde. I den forbindelse skal det sikres, at alle speciallæger har indgående kendskab samt arbejder ud fra relevante kliniske retningslinjer. Elektronisk kommunikation. Arbejde for at sikre speciallægers overholdelse af de i overenskomstens krav omkring brugen af IT i patientbehandlingen og den tværsektorielle kommunikation. Patientsikkerhed. Arbejde for at styrke speciallægers rapportering af utilsigtede hændelser, herunder at skabe systematisk opmærksomhed og læring om de fejl i praksis, og derved forebygge, at de sker. Side 4

200 Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Ny praksisplan for speciallægepraksis - temaer i planen Bilag 1 - Side -5 af 7 Udveksling af informationer mellem involverede sundhedspersoner. Arbejde for at de rette (og relevante) informationer videreformidles til de rigtige sundhedsaktører omkring speciallægernes behandling af patienten. Afholdelse af arrangementer med deltagelse af praktiserende speciallæger og andre faggrupper, der kan drøfte relevante og aktuelle emner, fx inden for Bevægeapparatslidelser og psykiatriske lidelser. Følge implementering af moderniseringsrapporterne. Udvikle samarbejdet mellem praksis, hospitaler og kommuner i Region Hovedstaden. 4. Forudsætninger og afhængigheder Speciallægepraksis er en del af et integreret sundhedsvæsen og udgør en vigtig del af det specialiserede sundhedsvæsen, og speciallægepraksis skal fortsat udvikles og tilpasses i takt med det øvrige sundhedsvæsen. Det er således en forudsætning, at planen er i overensstemmelse med øvrig sundhedsplanlægning i regionen. For at opnå størst muligt effekt af praksisplanen er det en forudsætning, at planen har opbakning fra væsentlige interessenter. 5. Projektets leverancer Hver del af praksisplanen skemalægges som en leverance i tidsplanen og igangsættes successivt. Derudover er der en række formelle procesleverancer, f.eks. høring og inddragelse: Leverancer i praksisplanen Leverance 1: Udarbejdelse af temaer og indsatsområder for kommende praksisplan Leverance 2: Udarbejdelse af praksisplanens del om kapacitet og praksisbeskrivelse Leverance 3: Udarbejdelse af praksisplanens del om samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen Leverance 4: Udarbejdelse af praksisplanens del om kvalitet i speciallægepraksis Leverance 5: Høring, politisk godkendelse og trykning. Den samlede projektperiode, inklusiv høring og endelig politisk godkendelse løber fra august 2016 til og med 2. kvartal Implementering af planen ligger herefter. Samlet tidsplan er vedlagt. De overordnede faser i projektet er således: Side 5

201 Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Ny praksisplan for speciallægepraksis - temaer i planen Bilag 1 - Side -6 af 7 Fase 1: Status Status for den nuværende plan og evt. temaer, der skal overføres til den nye plan. Herunder udarbejdes praksisbeskrivelse for de enkelte specialer og ydelsesoversigt samt forslag til indsatsområder. Fase 2: Udarbejdelse af praksisplan Praksisplanen skal deles op i tre dele: 1. Kapacitet 2. Samarbejde 3. Kvalitet Hver del tilrettelægges som en leverance i tidsplanen. Der tænkes iværksat aktiviteter med henblik på at belyse hvert indholdsområde i planen samt skabe ejerskab for planen. Aktiviteterne skal drøftes i styregruppen før iværksættelse. Fase 3: Politisk godkendelse og offentlig høring af væsentlige interessenter Et høringsudkast af den samlede praksisplan for speciallægepraksis forelægges Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde (TVÆRS) med henblik på mandatgivning til Samarbejdsudvalget for speciallægehjælp. Såfremt der ikke fremkommer væsentlige bemærkninger efter praksisplanen er blevet behandlet i samarbejdsudvalget, har TVÆRS også godkendt høringsudkastet til udsendelse i høring blandt en række interessenter. Udkast til praksisplanen for speciallægepraksis sendes i offentlig høring blandt væsentlige interessenter. Efter endt høringsperiode justeres udkast til praksisplanen for speciallægepraksis på baggrund af indkomne forslag til forbedringer. Endelig sendes planen til afsluttede behandling i TVÆRS samt politisk godkendelse i regionsrådet. 6. Projektets organisering Samarbejdsudvalget vedr. speciallægepraksis igangsætter processen for udarbejdelse af en praksisplan ved at godkende nærværende projektbeskrivelse samt nedsætte en styregruppe for udarbejdelse af praksisplanen. Selve udarbejdelsen af praksisplanen sker således i henhold til projektbeskrivelsen samt beslutninger truffet i styregruppen. Det foreslås, at styregruppens deltagere består af ledelsesrepræsentanter i Region Hovedstaden og repræsentanter for speciallægepraksis. Øvrige ressourcepersoner kan inddrages efter behov. Aktiviteter og opgaver i forbindelse med udarbejdelse af praksisplanen koordineres af projektlederen og i en koordinerende projektgruppe med medarbejderrepræsentanter fra relevante enheder i Region Hovedstaden. Side 6

202 Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Ny praksisplan for speciallægepraksis - temaer i planen Bilag 1 - Side -7 af 7 Der nedsættes en styregruppe for udarbejdelse af praksisplanen bestående af: 1-2 repræsentanter for speciallægerne i Region Hovedstaden Enhedschef for Tværsektoriel Udvikling Enhedschef for Enhed for Praksisoverenskomster Projektleder Medarbejderrepræsentanter (ved behov) 7. Interessenter Foreningen af Praktiserende Speciallæger, FAPS PLO-Hovedstaden Danske Regioner Sundhedsfaglige Råd i Region Hovedstaden Kommunerne i Region Hovedstaden Kommunernes Landsforening, KL Danske Patienter Danske Handicaporganisationer, DH Patientinddragelsesudvalget, PIU Regionshandicapråd, RHR Regionsældrerådet Dansk Kiropraktor Forening Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Dansk Sygeplejeråd, DSR Dansk Psykolog Forening Danske Fodterapeuter Tandlægeforeningen Side 7

203 Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Ny praksisplan for speciallægepraksis - temaer i planen Bilag 2 - Side -1 af 1 Tids- og procesplan for Praksisplan for Speciallægehjælp Måned/ Indsatsområder Fase 1 Status Praksisbeskrivelse, ydelsesoversigt samt forslag til indsatsområder SU TVÆRS Fase 2 Udarbejdelse af praksisplan Kapacitetsdel (og grundbeskrivelse) Samarbejdsdel Kvalitetsdel 2016 April Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Marts April Maj Juni Fase 3 Politisk godkendelse og offentlig høring Politisk godkendelse TV ÆRS SU Offentlig høring Indarbejdelse af høringssvar/ høring af styregruppen Trykning TVÆRS FU RR Inspirationsmøde med behandler, konsulenter, samarbejdsparter Styregruppemøde

204 Ledende Udvalg Titel Problemstilling Dato for udvalg Dato for rådsmøde Forudgåe Bagkant nde for behandlin Andre beslutning g udvalg TVÆRS Lægedækning i Region Hovedstaden Orienteringssag: Status og tiltag ift lægedækning CSU TVÆRS Handlingsplan for overdragelse af praksis Orienteringssag: Forhandlet aftale PPU CSU TVÆRS Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Beslutningssag FU/RR CSU TVÆRS Implementeringsplan for Praksisplan for almen praksis Orienteringssag: Endelig implementeringsplan PPU CSU TVÆRS Sammenhængende sundhedsvæsen med mennesket i centrum Temamøde: Oplæg fra Danske Sygeplejeråd CSU TVÆRS Lægedækning i Region Hovedstaden Orienteringssag: Status og tiltag ift lægedækning CSU TVÆRS Praksisplan for kiropraktik Beslutningssag: Endelig godkendelse af Praksisplan for Kiropraktik SU, FU, RR CSU TVÆRS Brugerinvolvering i sundhedsaftaleindsatser Orienteringssag om brugerinvolvering i sundhedsaftalearbejdsgrupperne CSU TVÆRS Driftsmål og kongeindikatorer Kvartalsrapportering CSU TVÆRS Lægedækning i Region Hovedstaden Orienteringssag: Status og tiltag ift lægedækning CSU TVÆRS Praksisplan for psykologhjælp Beslutningssag: Godkendelse til høring SU CSU TVÆRS Status på nationale kvalitetsmål Orientering om, hvordan kvalitet i sammenhængende forløb skal følges CSU TVÆRS Hospicepladser på Bornholm Orienteringssag: Udvalget ønsker at følge udviklingen CSU TVÆRS Input til budgetforhandlinger Politikformulerende: 1. drøftelse af budget CSU Involvered e centre Politisk baggrun d Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Arbejdsplan 2017 Bilag 1 - Side -1 af 3 TVÆRS Lægedækning i Region Hovedstaden Orienteringssag: Status og tiltag ift lægedækning SKU CSU TVÆRS Statusrapporter på praksisområdet Orienteringssag: Afrapportering for 2016 på alle praksisområder SU CSU TVÆRS Driftsmålsafrapportering Orienteringssag: Kvartalsafrapportering CSU TVÆRS Mødeplan 2018 Beslutningssag: Godkendelse af udvalgets mødeplan for CSU TVÆRS Lægedækning i Region Hovedstaden Orienteringssag: Status og tiltag ift lægedækning SKU CSU

205 TVÆRS Budget Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Drøftelsessag CSU TVÆRS Indledende drøftelse af forslag til udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i 2018 Drøftelsessag SKU CSU TVÆRS Evaluering af sociolancen Orienteringssag : Evaluering af sociolancen PSYK CSU TVÆRS Input til budgetforhandlinger Beslutningssag: 2. drøftelse og stillingtagen til hvilke initiativer, der bringes ind i budgetprocessen Frist for aflevering til FU den xxx TVÆRS Lægedækning i Region Hovedstaden Orienteringssag: Status og tiltag ift lægedækning CSU TVÆRS Driftsmålsafrapportering Orienteringssag: Kvartalsafrapportering CSU SU TVÆRS Praksisplan for speciallægehjælp Beslutningssag: Godkendelse af høringsudkast til praksisplan TVÆRS Lægedækning i Region Hovedstaden Orienteringssag: Status og tiltag ift lægedækning SUND CSU TVÆRS Rekruttering og fastholdelse i almen praksis Opfølgning på 23-punkts planen PPU CSU TVÆRS Rammeaftaler på det sociale område og specialundervisning Politikformulerende: Anbefaling til PSYK om anbefaling til FU/RR PSYK/FU/RR CSU TVÆRS Fællesmøde med Psykiatriudvalget Fællesmøde om overgange samt samtidig psykisk sygdom og misbrug PSYK CSU TVÆRS Lægedækning i Region Hovedstaden Orienteringssag: Status og tiltag ift lægedækning CSU TVÆRS Opdatering af kongeindikatorer og driftsmål Processag: 1. behandling CSU TVÆRS Lægedækning i Region Hovedstaden Orienteringssag: Status og tiltag ift lægedækning SU CSU TVÆRS Opdatering af kongeindikatorer og driftsmål Beslutningssag: 2. behandling CSU CSU CSU Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Arbejdsplan 2017 Bilag 1 - Side -2 af 3 TVÆRS Praksisplan for psykologhjælp Beslutningssag: Godkendelse af endelig plan SU, FU, RR CSU TVÆRS Opfølgning på Vision for modeller for fælles sundhedshuse Orienteringssag CSU TVÆRS Lægedækning i Region Hovedstaden Orienteringssag: Status og tiltag ift lægedækning CSU TVÆRS Vision for modeller for fælles sundhedshuse Orienteringssag: Opfølgning på visionen CSU

206 TVÆRS Udvikling af det palliative område Orienteringssag: Opfølgning på palliative indsatser CSU TVÆRS Driftsmålsafrapportering Orienteringssag: Kvartalsafrapportering CSU TVÆRS Dialogmøde med Patientinddragelsesudvalget og Regionshandicaprådet Dialogmøde med bruger- og pårørendeorganisationer?? CSU Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Arbejdsplan 2017 Bilag 1 - Side -3 af 3

207 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Budget 2017 Bilag 1 - Region Side -1 Hovedstaden af 16 Budget 2017 TID TIL MENNESKER BUDGETAFTALE 2017 AFTALEN ER INDGÅET AF SOCIALDEMOKRATERNE DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI DANSK FOLKEPARTI DET RADIKALE VENSTRE SOCIALISTISK FOLKEPARTI LIBERAL ALLIANCE

208 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -2 af 16 TID TIL MENNESKER Budgetter handler om økonomi: Kroner og ører, timer og takster. Det handler om at se et enkelt år ud i fremtiden, men det handler også om at kunne løfte blikket og se længere frem. Vi har taget nødvendige beslutninger for at kunne styre sikkert igennem de kommende år og indfri vores ambition om at skabe mere tid. Vi har foretaget besparelser for ca. 400 mio. kr. på sundhedsområdet, så vores økonomi bringes i balance som følge af økonomiaftalen. Derudover har hospitalerne selv taget initiativ til at effektivisere for 240 mio. kr. for blandt andet at kunne foretage omprioriteringer i forhold til deres lokale behov. Der er sparet forholdsmæssigt mere på det administrative område end på andre områder. Hospitaler og virksomheder har forsøgt at lægge besparelserne længst væk fra patienterne og tættest på de områder, der egner sig bedst til at kunne effektiviseres. Partierne har valgt langsigtede løsninger, hvor det er muligt, for det nytter ikke noget kun at tænke på dette års besparelser. Vi skal tænke længere end blot på i år, for ønskerne og forventningerne til vores sundhedsvæsen bliver ikke færre de bliver flere. Derfor prioriterede forligspartierne sidste år, at Bornholms Hospital skal være et laboratorium for udvikling af sundhedsvæsnet i Region Hovedstaden. Som udviklingshospital skal Bornholms Hospital sættes fri for takststyring. I år udvider vi ambitionerne, hvor nu Rigshospitalets Hjertecenter, som et fagligt ensartet, højt specialiseret og forskningsstærkt center, bliver fritaget for takststyring. Hvad angår dette års prioriteringer har nogle af dem været svære og tunge, og nogle løsninger vil kræve afsked med medarbejdere. Forligspartierne vil, som politiske ledere af organisationen, sørge for, at der er en proces, der vil blive præget af omhu, ordentlighed og anstændighed. Vi vil arbejde for, at hospitalerne får den nødvendige tid til at gennemføre tilpasningerne. Derfor afsætter vi 76,2 mio. kr. i 2017 til at lette indfasningen af besparelserne på vores hospitaler, så mere kan håndteres med den løbende personaleomsætning og naturlig afgang fremfor afskedigelser. ÅBEN OVERFOR VORES OMVERDEN OG MEDARBEJDERE Region Hovedstaden skal have en åbenhedspolitik. Vi skal sikre en åben kultur, hvor den enkelte medarbejder trygt kan udtrykke sin mening. Vi skal være åbne overfor patienter, pårørende, vores interessenter, presse og overfor hinanden. Vi vil i langt bedre kontakt og dialog med vores omverden og interessenter, når vi skal træffe politiske beslutninger. Forligspartierne er enige om, at det er vigtigt at høre og inddrage synspunkter og viden fra mange forskellige interessenter, som kan indgå, før regionsrådet træffer en beslutning. Øget åbenhed gennem høringer er en mulighed for at skabe større tillid mellem beslutningstagere og borgere. Som et led i arbejdet med åbenhedspolitikken indfører vi en høringsportal på regionh.dk, som skal understøtte den politiske dialog. Forligspartierne er enige om at fremme værdierne i de sundhedsprofessionelles arbejde. Kontrol og mistillid virker demotiverende, og derfor er partierne enige om at sætte et arbejde i gang, hvor faglighed og tillid til medarbejderne styrkes. Partierne er enige om at inddrage erfaringer fra igangværende projekter. Arbejdet skal planlægges sammen med ledere, medarbejdere, organisationer og patienter og skal bl.a. udbrede tillidsbaseret ledelse på alle niveauer. Medarbejderne nævner ofte dobbelt-registrering og meget dokumentation som hæmmende for motivationen. Der er enighed om at udbrede ambitionen fra afbureaukratiseringsprojekterne fra Bispebjerg 1

209 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -3 af 16 og Frederiksberg Hospital og Nordsjællands Hospital, således at det på alle hospitaler bliver nemmere for medarbejderne at ændre uhensigtsmæssige arbejdsgange og dobbelt-registrering. Forligspartiernes ambition er overordnet set at finde bedre måder at styre sundhedsvæsnet på end det nuværende DRG-takst-system. Forligspartierne er opmærksomme på, at arbejdsmiljøet er presset på regionens hospitaler. Derfor bifalder partierne en styrket indsats, bl.a. ved at inddrage arbejdsmiljøforhold i driftsmålstyringen, som bliver en løbende dialog om trivsel, og at denne indsats samtænkes med en mere fokuseret TrivselOP indsats. Alle medarbejdere skal have mulighed for at efteruddanne sig. Det er en prioritet for forligspartierne at undersøge, hvilke muligheder, der er for at etablere en systematisk sikring af efteruddannelse af hospitalsansatte læger. Vi beder Forum for Ledelse og Uddannelse om at se nærmere på dette, hvor relevante eksterne parter med fordel kan inddrages, og så vidt muligt skal principper for ekstern støtte koordineres med de øvrige regioner. Region Hovedstaden skal sikre flere unge en praktikplads Nærved unge i Region Hovedstaden står i dag uden en praktikplads. Det har store negative konsekvenser for både den unge og de virksomheder, der ikke har adgang til den nødvendige arbejdskraft. Fremskrivninger viser, at der alene i hovedstadsregionen vil mangle over faglærte i år Aktuelt vurderes der også, at være behov og efterspørgsel i Region Hovedstaden efter fx flere elever indenfor service og køkkenområdet, og det IT- og medicotekniske område. Derfor er forligspartierne enige om at gennemføre en analyse i dialog med hospitaler, virksomheder og centre for at udpege de områder, hvor Region Hovedstaden bør optage flere elever/lærlinge. Analysen skal understøtte, at der sættes ind på de områder, hvor der enten er eller forventes at blive mangel på praktikpladser og faglærte og skabe beslutningsgrundlaget for at øge måltallet for nye elever fra 261 til 300 (udover social- og sundhedshjælpere) i de kommende år. SUNDHED Bliver man syg i Region Hovedstaden står et højt specialiseret sundhedsvæsen klar 24 timer i døgnet, syv dage om ugen uanset hvad man fejler, lige meget hvad bankkontoen viser eller hvilket postnummer man kommer fra. Forligspartierne har i forbindelse med det fremlagte besparelsesforslag besluttet at bevare: Ernæringsenheden på BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet. Jordemoderkonsultationerne i Lyngby og Ishøj. Akutklinikken på Frederiksberg, så der er åbent fra kl. 9 til kl. 21. Akutklinikken i Sundhedshuset Helsingør, så der er åbent fra kl. 9 til kl. 21. Forligspartierne har haft en indgående drøftelse af forslagene og besluttet at den foreslåede besparelse på de medicinske senge på Amager Hvidovre Hospital reduceres fra 16 til 10 senge fordelt med fire senge på Hvidovre matriklen og to senge på Glostrup matriklen. Dette medfører at besparelsen reduceres til 38 medicinske senge. Hensigten har været at mindske risikoen for overbelægning på Amager og Hvidovre Hospital. Til det formål afsættes 5 mio. kr. fra den politiske prioriteringspulje. 2

210 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -4 af 16 I forbindelse med drøftelserne har forligspartierne lagt vægt på, at hospitalerne har tilkendegivet, at der på flere afdelinger har været faldende anvendelse af sengekapaciteten, hvilket skyldes, at der har været arbejdet systematisk på bl.a. akutmodtagelserne med mere entydig visitation, omlægning af patientforløb, og med at sikre mere sammenhæng mellem afdelingerne. Derudover har hospitalerne haft mere fokus på koordinationen med praksissektoren og kommuner. Ligesom en række kommuner i højere grad har hjemtaget færdigbehandlede patienter. Endelig har forslaget om reduktion af senge på Rigshospitalet bl.a. baggrund i, at Region Sjælland har hjemtaget patienter. Fra 2014 til 2015 har kommunerne hjemtaget patienterne hurtigere, så vi har brug for ca. 15 færre medicinske senge. Forligspartierne vil fortsat have fokus på, at der ikke opstår overbelægning på de medicinske afdelinger og, at hospitalerne arbejder målrettet for at forhindre dette. Det menneskelige sundhedsvæsen Vi skal møde patienter og pårørende, som står i en sårbar situation, med nærhed, forståelse og imødekommenhed. Vi skal tage hensyn til, at patienterne har et liv uden for sundhedsvæsnet. Vi skal give mennesker et valg og tage dem med på råd, der hvor det er muligt. Forligspartierne har en hensigt om, at alle hjørner af sundhedsvæsnet her i regionen skal være menneskeligt og stå for de værdier, der betyder noget for det enkelte menneske. I år prioriterer vi følgende indsatser og projekter: Patientansvarlig læge Åbne ambulatorier Økologisk og sund mad til patienter Stærkere innovation Kemoterapi i hjemmet fortsætter Hjælp til udtrapning af medicin Mere sammenhæng med en patientansvarlig læge Den patientansvarlige læge er et nødvendigt og naturligt næste skridt frem mod forløb, der hænger sammen for den enkelte patient, og hvor systemet indretter sig efter mennesket og det, der betyder noget for ham eller hende. Vi indfører en ordning med patientansvarlig læge i løbet af Åbne ambulatorier Det er en klar ambition for partierne, at der i regionen som udgangspunkt er åbne ambulatorier, hvor borgerne let kan få adgang til en speciallæge, hvis der er behov for det. Der er gjort forsøg med det på fx Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Nordsjællands Hospital, hvor man har gode erfaringer. Økologi skal fremme sundheden Hospitalerne har de seneste år taget store skridt mod at fremme økologi. Det øger kvaliteten af maden, mindsker madspild og forbedrer miljøet. Partierne ønsker at øge andelen af økologiske fødevarer svarende til mindst sølvmærket, som betyder pct. økologi. En rapport fra Københavns Madhus konkluderer, at Region Hovedstadens hospitalskøkkener kan omlægge til 60 pct. økologisk drift inden for de eksisterende økonomiske rammer. Stærkere innovation på tværs af regionen Forligspartierne er enige om, at der er behov for at styrke innovationen på tværs i Region Hovedstaden, herunder særligt den medarbejderdrevne innovation på det enkelte hospital og nyttiggørelse af gode ideer på tværs af hospitaler. Derfor ønsker partierne et oplæg primo 2017 til, hvordan arbejdet med innovation 3

211 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -5 af 16 kan forbedres, herunder hvordan erfaringerne fra udviklingsprojektet "Ideriget" på Rigshospitalet kan indgå. Kemoterapi i hjemmet fortsætter Behandling med hjemmekemoterapi i hjemmet er et alternativ til en indlæggelse eller fremmøde, fordi behandlingen sker via en digital, bærbar pumpe. Med den bærbare pumpe opnår patienterne en øget mobilitet, og behandlingen influerer dermed mindre på patienternes hverdagsliv. Patienterne har meldt tilbage: De er glade for behandlingen, og regionen sparer sengepladser. Derfor prioriterer partierne at videreføre ordningen permanent inden for hospitalernes økonomiske ramme. Bornholmerne får sikkerhed for en akutbil også i 2017 I Region Hovedstaden skal det ikke være afgørende for behandlingen, hvor man bor. Derfor har partierne prioriteret 1,6 mio. kr. til en akutbil på Bornholm i Hjælp til udtrapning af medicin Forligspartierne er enige om i 2017 at undersøge behovet for etablering af et center i hospitalsregi med ambulatorie- og undervisningsfunktion, der kan samle tværfaglige ressourcer og arbejde målrettet med ophør og aftrapning af unødvendig medicin. I 2017 afholdes desuden en temadag, hvor emnet sættes til debat. Treårsplan for udviklingen af Region Hovedstadens Psykiatri Forligspartierne prioriterer psykiatrien højt. Treårsplanen for psykiatrien skal bevæge os i retning mod en psykiatri med recovery, hvor fokus er på nære tilbud og skal sikre, at det enkelte menneske kan vende tilbage til uddannelse og arbejde, hvor det er relevant. Planen sikrer samtidig bedre tilbud til de meget alvorligt syge, samt opfyldelse af udrednings- og behandlingsretten. De beskrevne initiativer er udmøntningen af treårs planen: Gadeplansteam bliver permanent Partierne vægter at hjælpe hjemløse med psykisk sygdom til at navigere i overgangene mellem hospitalsvæsnet og det nære sundhedsvæsen. Derfor bliver Psykiatrisk Gadeplansteam nu, via en bevilling på 6,7 mio. kr., gjort permanent og udbredes til Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner. Teamet er udgående og møder de hjemløse, der hvor de tilbringer dagligdagen: På gaden og i herberger. Ofte er der tale om svært psykotiske patienter, som har levet på gaden i årevis uden behandling. Mange har mere end bare en enkelt diagnose, lider samtidig af psykisk sygdom og har ofte også et misbrug, som skal håndteres på tværs af sektorer. Skolen for Recovery styrker og løfter patienter med psykiske lidelser Skolen for Recovery kan bidrage til at bygge bro og være bindeled til kommunerne for patienter tilknyttet Region Hovedstadens Psykiatri. Målet er, at skabe rum for gensidig læring om livet med psykisk sygdom for patienter, pårørende og personale. Vi afsætter 3 mio. kr. fra 2017 og frem. Brugerstyrede senge i psykiatrien bliver udvidet og gjort permanente Vi fastholder det samlede antal senge i Region Hovedstadens Psykiatri. Brugerstyrede senge repræsenterer en åben dør for patienter med svær sygdom med et årelangt sygdomsforløb med mange indlæggelser og brug af tvang, medicinsvigt og et spinkelt netværk. Relevante patienter har mulighed for at indlægge sig selv i op til fem døgn, og derved tage sygdomsforværring i opløbet og forebygge længere indlæggelser. Det nuværende satspuljeprojekt udløber ved udgangen af

212 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -6 af 16 Partierne afsætter 5,2 mio. kr. til en fastholdelse af de nuværende syv senge, så tilbuddet med brugerstyrede senge fortsætter på de tre involverede centre plus, at vi udvider tilbuddet til andre psykiatriske centre. Vi prioriterer, at de nuværende syv brugerstyrede senge gøres permanente fra 1. januar 2017, og at yderligere otte senge tages i brug medio Forligspartierne er enige om at afsætte midler til syv åbne senge. Samlet set styrkes psykiatriområdet med 25,4 mio. kr. i 2017 stigende til 27,9 mio. kr. fra Mere fokus på praksissektoren Praktiserende læger og speciallæger m.fl. inviteres til at indgå i et samarbejde for at identificere muligheder for at bruge ressourcerne bedre og opnå mere hensigtsmæssige patientforløb. Det skal ses i sammenhæng med, at en stor del af regionens budget anvendes til behandling hos praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter m.fl., og at regionen har store udgifter til tilskud til medicin købt på apotekerne. Desuden skyldes nogle indlæggelser bivirkninger og forkert anvendelse af flere lægemidler samtidig. Ved at sætte fokus på patienternes medicinforbrug og herunder evt. ophør af medicin, bedre arbejdstilrettelæggelse og fokus på mulige ændringer i henvisningspraksis forventes det, at der kan findes besparelser på 30 mio. kr. i Palliativ rådgivning styrkes Når patienter er uhelbredeligt syge, er det vigtigt, at det sundhedsfaglige personale er rustet til opgaven. Som det er nu, er det ikke altid nemt at komme i kontakt med en speciallæge på telefonen, hvis fx en praktiserende læge har behov for at drøfte eller få rådgivning fra en af regionens palliative enheder om en konkret patientsag. Rådgivningen skal dække hele regionens optageområde. Partierne prioriterer derfor, at der skal etableres en specialiseret rådgivningsfunktion inden for palliation, som skal sikre, at læger fra det basale niveau altid kan få let og hurtig rådgivning fra en specialist i dagtimerne. Der afsættes 0,8 mio. kr. i 2017 og frem. Det kan sikre, at patienter kan blive længst muligt i eget hjem, og de vil generelt få et langt bedre tilbud i en svær og udfordrende tid. Akuthjælpen Forligspartierne vil arbejde for at forbedre akuthjælpen inden for de eksisterende økonomiske rammer. I takt med, at antallet af ansatte på akuttelefonen 1813 stiger, bliver det nemmere at leve op til de meget ambitiøse servicemål, der er vedtaget for området. De prioriterede indsatser fremgår af tabel 1 nedenfor. 5

213 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -7 af 16 Tabel 1 - Sundhedsområdet INVESTERINGER I FREMTIDEN I Region Hovedstaden prioriterer vi at investere i fremtiden for at løse opgaver, problemer og udfordringer, så vi kan indfri de forventninger, alle de mennesker, vi kommer i kontakt med, har til sundhedsvæsnet. Partierne vægter i denne budgetaftale en række projekter, der skal få hverdagen til at glide lidt nemmere og skal gøre behandling og kontakten med sundhedsvæsnet langt bedre - for patienter, for medarbejdere, for forskere og for de mennesker, der færdes på regionens hospitaler og centre. Vi prioriterer og styrker: Renovering af bygninger Investeringer i apparatur Udbygning af regionens it-netværk Akut sundhedsberedskab i kritiske situationer - mobil behandlingsplads Bedre skiltning De prioriterede indsatser ses i tabel 2. Påkrævede renoveringsprojekter prioriteres Forligspartierne mener, at god behandling skal udføres i tidssvarende fysiske rammer. 6

214 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -8 af 16 Nogle af regionens store hospitalsbyggerier er fra 1970 erne, og der er et stigende behov for renovering af disse. Der vil mange steder være behov for at gennemføre fornyelser af vandrør, afløbsledninger, kloakledninger, elforsyning, garderober, toiletter, klimaskærm samt fx en række udestående projekter vedrørende manglende brandsikkerhed. Vi tilfører 73,1 mio. kr. udover de allerede planlagte anlægsmidler til renovering på 69 mio. kr. Sidste års beslutning om at oprette Center for Ejendomme sætter strategisk retning for håndtering af renovering af de fysiske rammer. Nu kan vi samle vores investeringer og for alvor sætte grønne aftryk. Det vil på sigt højne de fysiske rammer i regionen og bidrage til en grønnere region. Investeringer i apparatur Partierne er enige om at anvende 40 mio. kr. på investeringsbudgettet til anskaffelse af apparatur i 2017 i stedet for at lease dette udstyr. På den måde aflaster vi driftsbudgettet med 8 mio. kr. årligt i fem år, som kan prioriteres på patientbehandling. Forbedret it-netværk til patienter og medarbejdere Vi investerer 20 mio. kr. i at udbygge regionens it-netværk. Vi fremrykker gennemførelsen af en modernisering af it-infrastrukturen, der kræves af et moderne netværk til hospitaler med et stigende brug af udstyr, der kræver effektive it-forbindelser via kabelforbindelse og trådløst netværk. Den eksisterende itinfrastruktur er kendetegnet ved, at der er et efterslæb. Og det til trods for, at der i årene allerede er investeret i at opdatere netværket. Det er en modernisering, som både medarbejdere og patienter får gavn af. Mobil behandlingsplads er en nødvendig respons Tid er en kritisk faktor, når der sker store ulykker. Hvis ulykken rammer i et omfang som fx ved terrorhandlinger i Europa i sommeren 2016, har vi hidtil ikke haft tilstrækkeligt udstyr, der modsvarer en sådan opgave. Derfor har partierne prioriteret at bruge 6,4 mio. kr. på at opgradere det akutte sundhedsberedskab i kritiske situationer med en mobil behandlingsplads. Den skal ikke blot bruges ved pludseligt opståede større hændelser med mange tilskadekomne, men også som supplement til vores reddere i form af fremskudt regional sygeplejerske/lægebemandet akutklinik ved større planlagte events fx Distortion, Copenhagen Marathon, koncerter, folkemøde o. lign. Nye skilte gør det lettere at finde vej for patienter og pårørende Der skal ikke være forvirring over hvilken vej man skal gå, når man har en tid på ambulatoriet, eller man skal besøge sin familie eller venner på hospitalet. Derfor har vi afsat 5 mio. kr., så vi kan fortsætte udskiftningen af skilte med latinske navne og erstatte dem med skilte, der er til at læse og forstå mere patientvenlige afdelingsnavne. Fremover bliver patienter og pårørende mødt af skilte, hvor der fx står Afdeling for Nyresygdomme i stedet for som hidtil Afdeling for Nefrologi. 7

215 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -9 af 16 Tabel 2 - Renoveringspuljen STRUKTUR OG ANALYSER Regionens økonomi er udfordret i de kommende år. For at få pengene til at strække længst skal vi planlægge økonomisk langsigtet, og finde bedre måder at løse opgaverne på, og nye måder at styre vores hospitaler og virksomheder på. Der kommer flere og bedre behandlingsmuligheder nu og i fremtiden, som skal komme regionens borgere til gode. Vores vision om et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt niveau er ambitiøs, og skal følges af ambitiøse løsninger. Allerede i sidste års budgetaftale lagde partierne spor ud, som kan være med til at sikre en økonomi i balance. Fx var der fokus på sammenlignende analyser af hospitalernes kliniske afdelinger og gevinster ved Sundhedsplatformen. Vi gjorde også Bornholms Hospital til udviklingshospital, fordi vi ville have fokus på kvalitet frem for kvantitet. Alt sammen for at finde nye veje frem mod bedre kvalitet og en holdbar økonomi. Partierne vil videreføre dette fokus med en samlet indsats i to parallelle spor: Vi vil gøre noget ved den økonomiske styring af vores hospitaler, så den bliver mere fokuseret på værdi for patienterne, og vi vil sætte gang i et flerårigt analyseprogram. Vi skal skabe mere værdi for patienten Partierne har en grundlæggende ambition om, at der skal være mere sammenhæng og kvalitet i behandlingen. Bornholms Hospital er blevet DRG-fri zone, og vi har sat den regionale takststyring ud af kraft her. Vi ønsker, at vi skal teste andre måder at styre vores drift på, og økonomistyringen skal udvikles. Der skal fokus på, hvordan vi får mere ud af pengene, ressourcer og arbejdsgange. Regionen har de seneste år haft afbureaukratisering på dagsordenen for at afskaffe unødige processer og bureaukrati til gavn for personalet og patienterne. Det er sket i tæt sammenhæng til regionens fælles overordnede strategi, Fokus og Forenkling, hvor der også arbejdes løbende med at forbedre den daglige drift. Det er afgørende, at hospitaler og virksomheder fremover sikrer, at det er nemt for medarbejderne at bidrage med ideer til, hvor der kan afbureaukratiseres. 8

216 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -10 af 16 Rigshospitalets Hjertecenter får værdibaseret styring Vi gør Rigshospitalets Hjertecenter til et højt specialiseret regionalt laboratorium for værdibaseret styring. Her skal vi afprøve nye styringsmæssige muligheder på et stort fagligt ensartet, højt specialiseret og forskningsstærkt center. Fokus skal flyttes fra aktivitet til en række målepunkter, der giver værdi for patienten som fx overlevelse, re-operation for blødning, smerter, forløbstider og andre målepunkter for, hvordan patienten oplever kvalitet og ikke mindst livskvalitet. De konkrete målepunkter udvælges i en bred faglig proces. Ny styring efter sammenhæng og kvalitet fra 2018 Bornholms Udviklingshospital og Rigshospitalets Hjertecenter skal bidrage med værdifulde erfaringer, for i 2018 skal der indføres en ny økonomisk styringsmodel for regionens hospitaler, der i højere grad understøtter vores ambitioner om sammenhæng og kvalitet. Nyt politisk udvalg for sammenhængende patientforløb Tiltagene skal også ses i sammenhæng med regionsrådets beslutning om at nedsætte et særligt udvalg, der har fokus på sammenhængende patientforløb for at undgå, at fx ældre, handicappede eller sårbare mennesker bliver kastebold imellem afdelinger og hospitaler, og for at sikre en stærkere involvering og dialog med det enkelte menneske og deres pårørende i et højt specialiseret sundhedsvæsen. Vi ønsker derfor: At styrke koordinering af undersøgelser og planlagte behandlinger, så de kan gennemføres samme dag. At sikre smidig undersøgelse og behandling af især ældre og multisyge, hvor mange specialer er involveret og hvor både patienten og de pårørende involveres undervejs. At modvirke silotænkning og understøtte, at patientens situation styrer forløbet og understøtte princippet om nærhed, sammenhæng og kvalitet for patienten. At princippet om altid at behandle på lavest mulige effektive omkostningsniveau (LEON) efterleves. Region Hovedstaden er en vigtig aktør i forhold til at skabe sund vækst og udvikling. Vi er ambitiøse og ønsker et tæt samarbejde med både forskningsmiljøer og private innovationstunge virksomheder om nye løsninger til vores hospitaler, der både kan fremme den regionale vækst og være til gavn for vores patienter. På indkøbsområdet udarbejder administrationen i 1. halvår 2017 et oplæg til, hvordan regionen i et fremadrettet perspektiv skal tilrettelægge sit arbejde med innovative indkøb og bæredygtige indkøb, der understøtter vores ambitioner. I den forbindelse vil administrationen i 1. halvår 2017 ligeledes fremlægge et forslag for forretningsudvalget om udvikling af et offentligt privat innovationssamarbejde (OPI) med internationalt perspektiv på det medico-tekniske område, der skal fokusere på udvikling og afprøvning af ny teknologi til gavn for behandling, forskning og mere effektive arbejdsgange. Derudover vil administrationen fortsætte arbejdet med at realisere effektiviseringer via samordning, konkurrenceudsættelse, udbud og hjemtagning af opgaver fra det private, hvor det samlet set giver mening ud fra et økonomisk og kvalitetsmæssigt perspektiv. Analyser Vi opruster med et flerårigt analyseprogram, hvor regionens mange og forskellige opgaveområder løbende bliver gennemgået for at sikre, at ressourcerne bruges smartest, og for at grønthøsterbesparelser benyttes mindst muligt. 9

217 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -11 af 16 Arbejdet med analyserne skal ske i dialog med de forskellige personalegrupper og faglige miljøer, og det skal møde borgernes forventninger om høj faglig kvalitet i alle regionens ydelser. Frem mod budgetprocessen 2018 vil arbejdsprogrammet bl.a. omfatte: Der skal gennemføres en samlet analyse af de diagnostiske specialer, hvor målet er at få et klart billede af, hvordan de diagnostiske funktioner bedst bliver tilrettelagt og videreudviklet frem mod Udvikling i teknologi og behandlingsmetoder betyder, at det bliver mere relevant at se på tværs af specialer. Analysen skal bl.a. identificere initiativer og tiltag, der kan medvirke til at effektivisere og forbedre den måde, vi udnytter vores kapacitet på. Der skal arbejdes videre med transportområdet (varer, prøver mv) og den logistiske planlægning mellem regionens forskellige hospitaler og virksomheder. Det vil både spare ressourcer og begrænse udledningen af CO 2. Transportanalysen vil bidrage med yderligere besparelser på 3 mio. kr. i 2018 og 8 mio. kr. i Regionen bruger mange ressourcer på at transportere patienter. Ressourcer, som kunne være brugt på patientbehandlingen. Der skal ses nærmere på forskelle mellem regioner og hospitaler på området, og om der er grundlag for at justere fx organiseringen eller visitationen på området. Vi har en ambition om, at vi kan effektivisere for 10 mio. kr. fra Bedre anvendelse af arbejdstiden Rigsrevisionen konkluderer i en undersøgelse fra 2015, at hospitalernes brug af personaleressourcer kan professionaliseres yderligere, blandt andet ved at udnytte mulighederne i overenskomsterne og have en bedre styring af personaleressourcerne. Løn udgør en meget væsentlig del af regionens udgifter, og det er derfor vigtigt at have fokus på, hvordan vi planlægger medarbejdernes arbejdstid. I 2017 skal der med afsæt i erfaringer fra pilotprojekter i 2016 arbejdes systematisk på alle regionens hospitaler med at sikre bedre anvendelse af medarbejdernes arbejdstid og understøtte den daglige ledelsesopgave med blandt andet vagtplanlægning. Analyse af strukturelle tiltag for at øge udrednings- og behandlingskapaciteten Det skal sikres, at der er tilstrækkelig kapacitet til at tilbyde hurtig udredning og behandling på regionens hospitaler. Det betyder, at vi skal udnytte vores egen kapacitet bedst muligt. Derfor skal der arbejdes med at sikre en bedre tværgående patientvisitation, ligesom muligheden for etablering af kapacitetsklinikker skal belyses i For at sikre tilstrækkelig kapacitet skal muligheden for at købe flere ydelser hos private leverandører også undersøges. Kapacitetsanalyser Frem mod 2025 flytter op imod flere mennesker til Region Hovedstaden. Men de fordeles ikke jævnt ud over et geografisk område. Derfor skal hospitalernes kapacitetsbehov for senge og ambulatorierum analyseres, så vi kan være beredte. Vi gennemfører derfor en aktivitets- og kapacitetsfremskrivning pr hospital indenfor hvert speciale i et perspektiv frem mod Vi tager udgangspunkt i den seneste befolkningsprognose og det nyeste aktivitetsgrundlag. Det arbejde vil blive forelagt for forretningsudvalget. 10

218 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -12 af 16 DET SOCIALE OMRÅDE Den Sociale Virksomhed varetager i dag de højt specialiserede sociale tilbud i regionen inden for eksempelvis rehabilitering for hjerneskadede børn, krisecentre for børn og voksne, tilbud til mennesker med misbrugsproblemer og andre borgere med behov for særligt specialiserede plejetilbud. Tilbuddene på det specialiserede område tilpasses løbende kommunernes efterspørgsel og takstfinansiering. Behovet udmeldes via rammeaftalen fra kommunerne. Kommunerne har netop meldt ud, at der ikke var behov for udvidelse af pladser. Regionen har stor erfaring i at håndtere borgere med udadreagerende psykiatriske lidelser og misbrug. Det kræver en særlig indsats at skabe tilbud, hvor arbejdsmiljøet er sikkert samtidig med at borgerne mødes med et rehabiliterende sigte uden brug af tvang. Region Hovedstaden får løbende henvendelser fra kommuner, som efterspørger de højspecialiserede tilbud, men kommunerne vælger andre løsninger på grund af ventetid på en plads. Region Hovedstaden vil tage kontakt til kommunerne med henblik på at få kapaciteten tilpasset til behovet, da erfaringerne nu er, at der ikke efterspørges pladser nok fra kommunerne til at modsvare efterspørgslen. Regionen vil fortsat stille sin specialiserede viden til rådighed for kommunerne, herunder uddannelse og tæt samarbejde med behandlingspsykiatrien. REGIONAL UDVIKLING Vækst og beskæftigelse i Greater Copenhagen Region Hovedstaden arbejder for en region hvor der er høj livskvalitet for borgerne. Det er livskvalitet at kunne få god behandling, fordi sundhedspersonalet i vores region har adgang til den nyeste teknologi og viden; det er livskvalitet at kunne få en praktikplads, så man som ung kan skabe sig en fremtid og det er livskvalitet at kunne komme fra A til B med varer fra ens virksomhed til kunderne uden at skulle kæmpe sig igennem de trafikknuder, som års manglende investeringer har givet. Region Hovedstaden er en del af Greater Copenhagen, som også består af Region Skåne og Region Sjælland. Vi sætter gang i tiltag, der omsætter den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som regionsrådet vedtog i 2015, til konkrete handlinger og resultater inden for erhvervsudvikling, miljø, kollektiv trafik og uddannelse. Sammen med virksomheder, universiteter, vidensmiljøer og kommuner skaber vi resultater, der kan måles og vejes. Det er tid til at komme videre længere ud i verden og med større rækkevidde og betydning, så vi kan tiltrække investeringer til Region Hovedstaden. De 3,9 millioner borgere i metropolen Greater Copenhagen forventer det. Vi vil fortsat igangsætte fælles indsatser med vores partnere i Greater Copenhagen, som øger væksten og skaber arbejdspladser i Østdanmark og Sydsverige. I samarbejdet markedsfører vi Greater Copenhagen, understøtter tiltrækningen af investorer, turister, virksomheder og talenter, og arbejder for at skabe en stærk international infrastruktur. Forskningsmedarbejdere på hospitalerne hver især med stærke fagligheder udgør kernen i Region Hovedstadens forskning. Vi er en international betydende spiller inden for forskning, og vi forsker for over 2 mia. kr. om året i Region Hovedstaden. Dermed er vi på det punkt en af de ledende regioner i verden målt i forhold til antallet af indbyggere. Godt hjulpet på vej af stærke forskningssamarbejde på tværs af hospitaler og universiteter, hvor vi har et særligt nært samarbejde med Københavns Universitet. 11

219 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -13 af 16 Effektiv og bæredygtig mobilitet En effektiv kollektiv trafik er sammen med erhvervsfremme, turisme og jordoprensning er en af de vigtigste prioriteringer for Region Hovedstaden for netop at være en grøn og innovativ metropol. Region Hovedstaden bruger godt halvdelen af sit budget til regional udvikling på kollektiv trafik. Partierne prioriterer kollektiv trafik, fordi det er vigtigt for mennesker at få hverdagslivet til at fungere med uddannelse, arbejde, virksomhedsdrift og fritidsaktiviteter. En stærk kollektiv trafik gør, at borgere bruger tiden så effektivt som muligt, fremfor at spilde tiden i kø eller stå lang tid og vente på den næste bus. Det er vigtigt for Region Hovedstadens udvikling som metropol, at gæster nemt kan komme hertil, nemt kan komme rundt, og at der er gode forbindelser til resten af Greater Copenhagen. En sammenhængende infrastruktur er en afgørende forudsætning for vækst i regionen. Med det nuværende niveau for kollektiv trafik kan Region Hovedstaden se frem til, at udgifterne til kollektiv trafik vil stige til 620 mio. kr. frem mod 2020 bl.a. som følge af investeringer i Letbanen ved Ring 3, ny station ved Favrholm og ombygningen af Hillerød station. Partierne er enige om at fastholde ambitionen om at bestille kollektiv trafik for 500 mio. kr. om året og dermed sikre den rigtige balance i forhold til de øvrige områder på det regionale udviklingsområde, nemlig miljø, jordoprensning, erhvervsudvikling mm. Som følge af bl.a. dyrere busruter på grund af øget trængsel og det statsligt fastsatte takstloft vil et uændret aktivitetsniveau betyde en ekstra udgift på 37,5 mio. kr. for Region Hovedstaden. Det er en meget stor ekstraregning med store konsekvenser for passagerne. Partierne er derfor enige om at minimere besparelserne i 2017 mest muligt, så de samlede besparelser udgør 18,7 mio. kr. Partierne har i forbindelse med det fremlagte sparekatalog valgt at reducere besparelsen på natbusser til 4,3 mio. kr. i Partierne vil inden udgangen af oktober aftale den endelige udmøntning heraf. Partierne er enige om, at udfordringerne med finansieringen af kollektiv trafik håndteres ved at reducere de øvrige tre regionale udviklingsområder. Disse reduceringer vil bl.a. omfatte 2,3 mio. kr. på miljøområdet, som dækker over kortlægning af mulige forureninger (V1) og konstaterede forureninger (V2), videregående undersøgelser og afværgeprojekter. På erhvervsudviklingsområdet vil puljen til medfinansiering af Vækstforum projekter blive reduceret med 1,8 mio. kr. På øvrig regional udvikling vil besparelsen på 3,4 mio. kr. blive udmøntet indenfor forskellige typer af projekter, som bidrager til vækst og udvikling i vores region. Samarbejde om trafikplanlægning Det er afgørende for borgere og kommuner at kunne planlægge transport. Partierne er derfor enige om, at regionen som den største trafikkøber efter staten, vil arbejde for at skabe en større sikkerhed i planlægningen. Det skal være udviklingen i transportbehov med fokus på regionsrådets principper for trafikbestilling, der er styrende for de politiske prioriteringer. Det skal også sikre, at så mange midler som muligt går til kollektive transporttilbud frem for administration, fx gennem mere effektive styringsformer. Partierne er derfor enige om at afsætte op til 2 mio. kr. i 2017 til en ekstern budgetanalyse af MOVIA. Politikerne er også enige om inden udgangen af 1. kvartal 2017 at afholde et seminar for at håndtere de 12

220 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -14 af 16 mere langsigtede udfordringer med stigende udgifter med henblik på at få belyst udfordringer og effektiviseringsmuligheder og at påbegynde udarbejdelsen af flerårige planer for hele den kollektive trafik. Partierne er enige om til brug for afgivelse af trafikbestillingen for at undersøge mulighederne for en ny buslinje, der skal lette transporten for borgere på Amager og mellem Amager og Hvidovre Hospital i et samarbejde om finansiering med Dragør, Tårnby, København og Hvidovre kommuner. Kompetent arbejdskraft Partierne er enige om at styrke praktikpladsindsatsen. Partierne vil sikre, at potentialet for praktikpladser i forbindelse med regionens byggerier og kvalitetsfondsbyggerier udnyttes, så vi kan få flere faglærte inden for håndværksfagene. Derfor prioriterer partierne servicen over for entreprenører, når de stilles over for sociale klausuler i byggekontrakter. Partierne har aftalt, at der som forsøgsordning afsættes kr i hhv og 2018 til projektet, med henblik på at ordningen evalueres sammen med Region Hovedstadens praktikpladsenhed, der er finansieret til og med Råstofplan Partierne er enige om, at de i forbindelse med Regionsrådets behandling af forslag til Råstofplan 2016 ikke blot vil lægge vægt på at sikre regionen adgang til tilstrækkelige råstofressourcer, men også tage hensyn til miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser, naturbeskyttelse, bevaring af landskabelige værdier, en hensigtsmæssig byudvikling mv., herunder også nabohensyn og hensyn til bevaringsværdige bygninger. Tabel 3 - Det Regionale Udviklingsområde 13

221 Punkt nr. 5 - Orienteringssag: Budget 2017 Bilag 1 - Side -15 af 16 Tabel 4 - Kollektiv trafik Forligspartierne er enige om at mødes, såfremt der kan udmøntes uforbrugte midler i 2017, fx til afvikling af leasinggæld. 14