MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE :15. Mødelokale H7/H8 på regionsgården

Transkript

1 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - mødesager UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MØDETIDSPUNKT :15 MØDESTED Mødelokale H7/H8 på regionsgården MEDLEMMER Pia Illum Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Morten Dreyer Karsten Skawbo-Jensen Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Side 1 af 35

2 INDHOLDSLISTE 1. Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget 2. Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen 3. Beslutningssag: Opslag af kapacitet i Valby 4. Beslutningssag: Opslag af kapacitet i Ishøj Kommune 5. Beslutningssag: Ansøgninger til den ledige kapacitet på Bornholm 6. Orienteringssag: Status for lægedækning i almen praksis 7. Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg 8. Beslutningssag: Ansøgning om flytning af praksis 9. Beslutningssag: Overenskomstkrav på speciallægeområdet 10. Beslutningssag: Overenskomstkrav på fysioterapiområdet 11. Drøftelsessag: Status på besparelseprojektet "Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" 12. Orienteringssag: Fokus på ophør af unødvendig medicin 13. Eventuelt Side 2 af 35

3 1. EVALUERING AF STYRELSESVEDTÆGT OG UDVALGENES ROLLE - FOKUSGRUPPEINTERVIEW I STÅENDE UDVALG OG FORRETNINGSUDVALGET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget besluttede den 12. april 2016, at der i indeværende valgperiode skal gennemføres en evaluering af styrelsesvedtægten og udvalgenes rolle med ekstern inddragelse. Forretningsudvalget bemærkede desuden, at evalueringen skal adressere muligheder for forbedringer af den nuværende styrelsesvedtægt og udvalgsstruktur med henblik på, at et nyt regionsråd i 2018 kan tiltræde i en tilpasset udvalgsstruktur på baggrund af evalueringen. Administrationen har indgået et samarbejde med Kora (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) om, at Kora bistår med evalueringen af styrelsesvedtægten og udvalgenes rolle ved at gennemføre interviews med det politiske niveau og administrative nøglepersoner. Som et led i evalueringen er det væsentligt at få afdækket politikernes samt administrationens erfaringer med den gældende styrelsesvedtægt og udvalgsstruktur, derfor vil en del af evalueringen tage udgangspunkt i fokusgruppeinterview med samtlige stående udvalg og forretningsudvalget. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Kora gennemfører et fokusgruppeinterview med udvalget som indspil til evalueringen af styrelsesvedtægten og udvalgenes rolle med fokus på følgende elementer (jf. bilag 1): Udvalgets arbejde og rolle som politikformulerende og -kontrollerende, herunder politisk handlerum Snitflader til andre udvalg Udvalgsarbejdets kobling til de politiske målsætninger og driftsmålsstyringen Prioritering af udvalgets arbejde og udvalgsprocesser POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Regionsrådet besluttede ved begyndelsen af indeværende valgperiode en styreform, hvor hovedprincippet går ud på, at de stående udvalg varetager den politikformulerende og -kontrollerende rolle inden for hver sit ansvarsområde, og hvor regionsrådet har ansvaret for den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender. Udvalgsstrukturen har nu været gældende i ca. tre år og der er derfor indhentet en række erfaringer med styreformen, herunder med den lovbundne inddragelse af eksterne fora som Kommunekontaktudvalget, Vækstforum, Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplanudvalget m.fl. Det er derfor besluttet, at der skal foretages en evaluering af styrelsesvedtægten og udvalgenes rolle med en forudsætning om, at Skanderborgmodellen bevares som princip for styringen, at strategien Fokus og Forenkling videreføres og at de nuværende politiske målsætninger videreføres. Som baggrundsmateriale er der udarbejdet et notat, der bl.a. beskriver den nuværende udvalgsstruktur, opgavefordelingen og snitflader mellem udvalg, samt den praktiske afholdelse af møder og en opgørelse over udvalgssager i indeværende valgperiode, se bilag 2. Evalueringen skal danne grundlag for en politisk drøftelse af styrelsesvedtægten og udvalgenes rolle med henblik på, at regionsrådet inden sommeren 2017 kan tage stilling til eventuelle ændringer af styrelsesvedtægten og udvalgsstrukturen, således at et nyt regionsråd efter regionsvalget i november 2017 kan konstituere sig ind i en tilpasset styrelsesvedtægt. Evalueringen vil bl.a. basere sig på en række interviews på både politisk og administrativt niveau. Kora har udarbejdet vedhæftede metodenotat, der beskriver de metodemæssige overvejelser og anbefalinger fra Kora til processen for evalueringen af styreform (se bilag 1). Selve afholdelsen af Side 3 af 35

4 fokusgruppeinterviewet bliver varetaget af Kora under udvalgsmøderne, som herefter laver en samlet afrapportering på samtlige interviews. Fokusgruppeinterviewet tager udgangspunkt i interviewguiden, som fremgår af bilag 1 (side 9-10) og som ligeledes er sendt til hele regionsrådet. De væsentligste spørgsmål i fokusgruppeinterviewet for de stående udvalg og forretningsudvalget handler om følgende: Hvordan udvalget har oplevet at sagerne prioriteres og timingen i forhold til udvalgets løbende arbejde Hvordan møderne opleves og hvordan råderummet er for udvalget i forhold til at kunne udføre den politikformulerende og -kontrollerende rolle overfor regionsrådet Hvordan muligheden for at kunne agere som politiker og få politisk indflydelse i den nuværende struktur opleves. Hvordan snitfladerne til andre udvalg og mellem de stående udvalg og forretningsudvalget opleves. Det er væsentligt at fremhæve, at det dermed er udvalgets erfaringer med den politiske rolle indenfor rammerne af styrelsesvedtægten og udvalgsstrukturen, der er omdrejningspunktet for fokusgruppeinterviewene. Det vil via interviews med formandsskabet, repræsentanter for patier uden udvalgsformandspost og via enkeltstående interviews med repræsentanter fra hvert parti være muligt at få tilkendegivelser om styrelsesvedtægten og udvalgsstrukturen for menige medlemmer, herunder erfaringer med nye former for borger- og interessentinddragelse, hvorfor fokusgruppeinterviewet afgrænser sig herfra. Afrapporteringen af fokusgruppeinterviewene vil som nævnt indgå i en samlet afrapportering fra Kora, der varetager samtlige interviews på både politisk og administrativt niveau. KONSEKVENSER Udvalgets drøftelse om styrelsesvedtægt, udvalgsstruktur, snitflader mm. vil indgå i en samlet afrapportering til brug for en drøftelse herom med henblik på at udforme politisk fastsatte anbefalinger til justeringer af styrelsesvedtægten til det nye regionsråd i den kommende valgperiode. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jesper Olsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Kora - metodenotat 2. Baggrundsnotat til rammesag om evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle Side 4 af 35

5 2. BESLUTNINGSSAG: SAMARBEJDSAFTALER MED REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI I REGI AF SUNDHEDSAFTALEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Denne sag handler om godkendelse af to nye regionsdækkende samarbejdsaftaler mellem kommunerne og Region Hovedstadens Psykiatri om voksne borgere henholdsvis børn og unge med psykisk sygdom. Sagen fremlægges med henblik på, at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor de regionale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget anbefaler godkendelse af de to samarbejdsaftaler. Udarbejdelsen af de nye regionsdækkende samarbejdsaftaler er aftalt i Sundhedsaftalen for og indgik i Implementeringsplanen for Det skal bemærkes, at det var forventet, at almen praksis ville indgå som aftalepart. Desværre lykkedes det ikke - trods længerevarende dialog omkring aftalevilkårene - at få almen praksis med i aftalerne. Regionen og kommunerne besluttede derfor at gennemskrive forslagene til nye regionsdækkende samarbejdsaftaler således, at de dele af aftalerne, der forudsatte godkendelse af PLO- H, nu er taget ud af aftalerne. De foreliggende udkast til nye samarbejdsaftaler vil derfor kunne godkendes og implementeres uden medvirken fra PLO-H. INDSTILLING Administrationen indstiller, at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor de regionale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget anbefaler: 1. at samarbejdsaftalen om voksne borgere med psykisk sygdom (bilag 1) godkendes 2. at samarbejdsaftalen om børn og unge med psykisk sygdom (bilag 2) godkendes POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Region Hovedstadens Psykiatri har siden 2007 haft samarbejdsaftaler med hver enkelt kommune i regionen. De nuværende aftaler beskriver samarbejde og snitflader mellem regionen og alle kommunerne i forbindelse med henvisning, udredning, behandling og rehabilitering af voksne borgere henholdsvis børn og unge med psykisk sygdom. For at understøtte mere sammenhæng i borgernes forløb blev det i Sundhedsaftalen for aftalt, at de nuværende bilaterale aftaler skulle erstattes af to regionsdækkende samarbejdsaftaler om voksne borgere henholdsvis børn og unge med psykisk sygdom. Herudover var målsætningen, at de nye regionsdækkende samarbejdsaftaler også skulle tydeliggøre almen praksis rolle i samarbejdet omkring den enkelte borgers forløb. Arbejdet med revisionen af samarbejdsaftalerne indgik som indsatser i Sundhedsaftalens Implementeringsplan for Opgaven blev forankret i to tidsafgrænsede arbejdsgrupper med deltagelse af repræsentanter fra kommunerne, almen praksis og Region Hovedstadens Psykiatri. I foråret 2016 blev arbejdsgruppernes udkast til nye regionsdækkende samarbejdsaftaler udsendt i høring. I samarbejdsaftalerne er der lagt stor vægt på, at aftalerne klart beskriver de mål, der ligger til grund for samarbejdet, herunder at: Borgere med psykisk sygdom oplever en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune, Region Hovedstadens Psykiatri og praktiserende læger. Borgere med psykisk sygdom inddrages aktivt i deres eget forløb. Indsatsen er recoveryorienteret, baseret på netværksinddragelse og rehabilitering. Aftalerne beskriver rammerne for samarbejdet og opgavefordelingen i forbindelse med: Side 5 af 35

6 Henvisning til udredning og behandling. Indlæggelse og udskrivning. Ambulant behandling. Aftalerne har endvidere stort fokus på den tværsektorielle koordinering i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger af borgere, som på grund af deres sygdoms sværhedsgrad og/eller sociale forhold, er særligt sårbare. I aftalerne er der derfor specifikke afsnit om opgavefordeling og koordinering bl.a. i forhold til borgere, der bor på botilbud, hjemløse borgere og borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrug. Efter høringsfasen tilrettede de to arbejdsgrupper samarbejdsaftalerne med afsæt i de indkomne høringssvar. Tilretningen omhandlede primært sproglige præciseringer. Herunder er beskrivelserne af borgernes muligheder for at indkalde til de såkaldte "netværksmøder" blevet tydeliggjort. I kommunernes høringssvar var der særligt fokus på de tidsfrister, der indgår i aftalerne. På baggrund af høringssvarene blev tidsfristen for indkaldelse til "netværksmøder vedr. borgere, der er indlagt", ændret fra 3 hverdage til 5 hverdage. Herudover pågik der drøftelser mellem PLO-H og Regionsadministrationen om vilkårene for almen praksis' deltagelse i samarbejdsaftalerne. Uenigheden, der først blev tydeligt sent i processen, vedrører kommunikationen mellem det Psykiatriske Center og almen praksis i forbindelse med udskrivning og afslutning på ambulante forløb, hvor almen praksis skal følge op på igangsat behandling. Konkret kan det f.eks. vedrøre medicin-nedtrapning. PLO-Hovedstaden fremsatte krav om, at der altid skal være en direkte dialog f.eks. i form af et telefonopkald fra det Psykiatriske Center til den praktiserende læge, samt at den praktiserende læge aktivt skal give accept, inden der kan ske en opgaveoverdragelse i forbindelse med udskrivning. Regionen mener i henhold til gældende retningslinjer, at den gode epikrise udgør grundlaget for dialogen med almen prakis i forbindelse med udskrivelsen. Samtidig anerkendes, at der kan forekomme situationer, hvor det af hensyn til patientsikkerheden kan være nødvendigt at supplere epikrisen med anden form for kommunikation. I drøftelserne med PLO-H har regionen derfor foreslået, at samarbejdsaftalernes beskrivelser af kommunikationen i forbindelse med udskrivning kan konkretiseres yderligere, når der i regi af Praksisplanen foreligger aftale om sikker opgaveoverdragelse. PLO-H kunne ikke acceptere dette. Regionsadminstrationen har vurderet, at det indenfor en rimelig tidshorisont ikke vil være muligt at indgå aftale med PLO-H om indholdet i samarbejdsaftalerne. Både kommunerne og regionen har vurderet, at de praktiserende læger har en forholdsvis begrænset rolle i forhold til det samlede patientforløb. Et velfungerende samarbejde mellem regionen og kommunerne er helt afgørende for, at borgere med psykisk sygdom kan opleve sammenhæng i deres forløb. Derfor er regionen og kommunerne enige om, at der er et meget stort behov for at få implementeret samarbejdsaftalerne trods de praktiserende lægers manglende tilslutning. Regionen og kommunerne besluttede derfor at gennemskrive forslagene til nye regionsdækkende samarbejdsaftaler således, at de dele af aftalerne, der forudsatte godkendelse af PLO-H, nu er taget ud af aftalerne. De foreliggende udkast til nye samarbejdsaftaler vil derfor kunne godkendes og implementeres uden medvirken fra PLO-H. Den videre proces Når samarbejdsaftalerne er godkendt, vil de blive udsendt til til alle kommunerne, de Psykiatriske Centre, og til Samordningsudvalgene for Psykiatrien, der skal sikre, at aftalerne implementeres og efterleves i det lokale samarbejde. Herudover orienteres de praktiserende læger om samarbejdsaftalerne. Side 6 af 35

7 For at understøtte den lokale implementering og brug af samarbejdsaftalerne vil samarbejdsaftalerne blive offentliggjort i elektronisk form. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke andre konsekvenser, end de i sagen oplyste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Samarbejdsaftalerne vil efter godkendelse blive udsendt til alle kommunerne, de Psykiatriske Centre, og til Samordningsudvalgene for Psykiatrien. Aftalerne vil endvidere blive offentliggjort i elektronisk form og lagt på Region Hovedstadens hjemmeside og Sundhed.dk. Herudover orienteres de praktiserende læger om samarbejdsaftalerne. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Samarbejdsaftalerne forelægges for Sundhedskoordinationsudvalget med henblik på endelig godkendelse på udvalgets møde den 10. februar DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 - Samarbejdsaftale voksne Bilag 2 - Samarbejdsaftale - børn Side 7 af 35

8 3. BESLUTNINGSSAG: OPSLAG AF KAPACITET I VALBY BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE En læge med praksis i Valby har meddelt, at det ikke er lykkedes at sælge praksis som varslet. Administrationen anbefaler derfor, at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkender opslag af en kapacitet i Valby. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har af regionsrådet fået delegeret kompentencen til at opslå nye kapaciteter indenfor den eksisterende kapacitetsmæssige og økonomiske ramme. INDSTILLING Administrationen indstiller: at godkende, at der opslås en kapacitet i Valby POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING En læge i Valby har den 24. december 2016 meddelt, at det ikke er lykkedes at sælge praksis. Lægen har derfor meldt ophør pr. 31. marts Efter lægens ophør vil det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet i Valby være 1.808, hvilket er flere end lægerne i Valby i Lægedækningsundersøgelsen 2017 i gennemsnit har ønsket. Antallet var her sikrede pr. kapacitet. Der er i forvejen en ubesat kapacitet i Valby og kun to praksis har åbent for tilgang. Administrationen anbefaler på den baggrund, at der opslås en kapacitet i Valby. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at der opslås en kapacitet i Valby. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen medfører større sikkerhed for lægedækningen i Valby. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER Side 8 af 35

9 4. BESLUTNINGSSAG: OPSLAG AF KAPACITET I ISHØJ KOMMUNE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE En praktiserende læge har henvendt sig til administrationen og PLO-H og udvist interesse for at slå sig ned som praktiserende læge i Ishøj. Der er aktuelt to ubesatte lægekapaciteter i Ishøj Kommune. Ishøj Kommune er et af de områder i regionen, hvor det er vanskeligt at rekruttere læger til. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har af regionsrådet fået delegeret kompentencen til at opslå nye kapaciteter indenfor den eksisterende kapacitetsmæssige og økonomiske ramme. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at godkende, at der genopslås 1-2 kapaciteter i Ishøj, såfremt det ikke er muligt senest med udgangen af februar 2017 at tilknytte en læge til en aktuel ubesat kapacitet POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Administrationen opslog i efteråret almen lægekapaciteter i Ishøj Kommune med ønske om besættelse pr. 1. januar 2017, men der var ingen ansøgninger. Umiddelbart efter ansøgningsfristen modtog administrationen en henvendelse fra en lægepraksis i Ishøj Kommune, som ønskede at udvide med en kapacitet. På baggrund heraf besluttede udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde at tildele én kapacitet til den pågældende lægepraksis. En praktiserende læge har henvendt sig til PLO-H, kommunen og administrationen og udvist interesse for at slå sig ned som praktiserende læge i Ishøj. Henvendelsen fra den pågældende læge er vedlagt som et lukket bilag. Administrationen har kontaktet PLO-H og orienteret om, at der ikke aktuelt er en kapacitet i opslag, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt, at de kontakter lægen med henblik på, at den pågældende læge knyttes til en af de ubesatte kapaciteter i Ishøj eller evt. indgå i en aftale om generationsskifte med en af de læger, der indenfor kortere tid forventes at ønske at ophøre. Ishøj Kommune er et af de områder i regionen, hvor det er vanskeligt at rekruttere læger til. Administrationen finder det derfor væsentligt at følge op på henvendelsen fra lægen. På den baggrund anbefaler administrationen, at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkender, at regionen kan genopslå 1-2 kapaciteter i Ishøj, såfremt PLO-H henvendelse til lægen klargør, at den pågældende ikke er interesseret i en af de ubesatte kapaciteter. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at der genopslås 1-2 kapaciteter i Ishøj, såfremt det ikke er muligt senest med udgangen af februar 2017 at tilknytte en læge til en aktuel ubesat kapacitet. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen kan medføre en bedre lægedækningen i Ishøj. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikation. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Side 9 af 35

10 DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Sag 4_bilag 1 (L)_henvendelse vedr kapacitet i Ishøj Side 10 af 35

11 5. BESLUTNINGSSAG: ANSØGNINGER TIL DEN LEDIGE KAPACITET PÅ BORNHOLM BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har den 22. november 2016 godkendt, at der opslås en lægekapacitet på Bornholm som følge af den aktuelle lægedækningssituation. Ansøgningsfristen er den 16. januar Administrationen har modtaget to ansøgninger til den ledige lægekapacitet på Bornholm. Ansøgningerne samt administrationens bedømmelse af ansøgningerne er vedlagt som lukkede bilag, da disse indeholder personfølsomme oplysninger INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: 1. at udvalget godkender, at kapaciteten tildeles til ansøger A (bilag 1) 2. at udvalget tager til efterretning, at der kan foretages gebyrfrit lægeskifte for Praksisklinikkens patienter til den nye læge på Bornholm POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Administrationen har i forbindelse med den opslåede kapacitet på Bornholm modtaget to ansøgninger fra interesserede kandidater, der ønsker at nedsætte sig som praktiserende læger på Bornholm. Ansøgning og CV fra ansøger A er vedlagt som bilag 1 og bilag 2. Ansøgning og CV fra ansøger B er vedlagt som bilag 4 og bilag 5. Administrationen har udarbejdet en bedømmelse af kandidaterne. Bedømmelse for ansøger A er vedlagt som bilag 3. Bedømmelse for ansøger B er vedlagt som bilag 6. I forbindelse med opslaget af kapaciteten har administrationen modtaget en henvendelse fra formanden for PLO-Hovedstaden, der ønsker, at de patienter, der er tilknyttet praksisklinikken, får fortrinsret til at skifte til den nye læge uden at skulle betale et gebyr for lægeskifte og udstedelse af nyt sundhedskort. PLO-Hovedstaden antager, at den læge, der får tilladelse til at nedsætte sig på Bornholm, kan betjene patienter. Praksisklinikken har pr. 1. januar 2017 tilmeldt patienter. Såfremt der er patienter, der skifter fra Praksisklinikken til den nye læge, vil der stadig være patienter tilknyttet Praksisklinikken. Administrationen skal understrege, at borgerne ikke kan tvinges til et lægeskifte fra Praksisklinikken til den nynedsatte læge, hvorfor den nynedsatte læge ikke kan garanteres patienter fra opstart af praksis. Det er ikke kutyme, at der gives tilladelse til gebyrfrit lægeskifte i forbindelse med opslag og besættelse af nye kapaciteter. Patienterne skal betale et gebyr for nyt sundhedskort på 195 kr., såfremt de ønsker at skifte til lægen i den nye kapacitet. I henhold til "Bekendtgørelse om valgfri indplacering i sikringsgrupper og udstedelse af sundhedskort" 11, punkt 5. opkræves der ikke gebyr for nyt sundhedskort, der udstedes i forbindelse med "lægeskift som følge af praksisophør, ved ophævelse eller ændring af kompagniskabspraksis eller andre ændringer i lægepraksis, som er begrundet i beslutninger, der træffes af den enkelte læge eller region". Der er således hjemmel i bekendtgørelsen til, at regionen kan give borgerne mulighed for gebyrfrit lægeskifte. På baggrund af ovenstående, gives borgere, der er tilmeldt Praksisklinikken, mulighed for gebyrfrit at skifte til den nye læge. Regionen har som besluttet af udvalget ultimo november 2016 indsendt en dispensationsansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om fortsat drift af Praksisklinikken. Administrationen har primo januar 2017 forespurgt ministeriet om status på dispensationsansøgningen. Ministeriet har telefonisk oplyst, at regionen kan forvente svar i februar KONSEKVENSER Side 11 af 35

12 Konsekvensen af beslutningen er, at kapacitet tildeles ansøger A. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Ingen bemærkninger. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Ansøgning A, lukket bilag 2. CV (ansøger A), lukket bilag 3. Administrationens bedømmelse af ansøger A, lukket bilag 4. Ansøgning B, lukket bilag 5. CV (ansøger B), lukket bilag 6. Administrationens bedømmelse af ansøger B, lukket bilag 7. Internt telefonnotat vedr. henvendelse til ministeriet, lukket bilag 8. Henvendelse fra PLO-Hovedstaden 9. Protokol Tværs Side 12 af 35

13 6. ORIENTERINGSSAG: STATUS FOR LÆGEDÆKNING I ALMEN PRAKSIS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har den 3. august 2016 bedt om på hvert udvalgsmøde at få en orientering om udviklingen i lægedækningen i almen praksis i lægedækningstruede områder. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at orienteringen om lægedækning tages til efterretning POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING I denne sag gives en status for situationen i områder i regionen, hvor lægedækningen i almen praksis som følge af forventet ophør eller manglende rekruttering til almen praksis er udfordret. Halsnæs Der har igennem en længere periode været to ledige kapaciteter i Halsnæs. Den ene er nu besat. Der er således én ledig kapacitet i Halsnæs. Samarbejdsudvalget for almen praksis afviste på mødet den 28. november 2016 en ansøgning om fristforlængelse for salg af den ledige kapacitet. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkendte den 10. januar 2017 opslag af en kapacitet i Halsnæs. Kapaciteten er opslået med ansøgningsfrist 28. februar Amager Administrationen har modtaget endeligt ophør pr. 30. april 2017 fra en praksis på Amager, uden lægen har kunnet overdrage denne. Lægen har tidligere søgt om flytning af praksisadresse fra planlægningsområde Amager til Indre By. Da der var tale om en flytning imellem planlægningsområder, blev sagen forelagt udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 30. august Udvalget afslog ansøgningen. Lægen har pr. 1. februar 2017 tilmeldt gruppe 1- sikrede. Administrationen vil vurdere behovet for opslag af kapaciteten. Tingbjerg (Brønshøj Husum) Regionsrådet godkendte den 8. marts 2016 opslag af to kapaciteter i Tingbjerg, Brønshøj-Husum. Desværre var der ingen kvalificerede ansøgere. Administrationen forbereder sammen med Københavns Kommune og PLO-H genopslag af kapaciteterne. Ishøj Behandles som særskilt punkt på denne dagsorden. Bornholm Behandles som særskilt punkt på denne dagsorden. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. Side 13 af 35

14 TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER Side 14 af 35

15 7. ORIENTERINGSSAG: RAPPORT FRA REGERINGENS LÆGEDÆKNINGSUDVALG BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regeringens lægedækningsudvalg har den 18. januar 2017 offentliggjort en rapport (se bilag) med forslag til, hvordan der sikres en bedre lægedækning i Danmark. Udvalget blev nedsat i begyndelsen af 2016 og havde til formål at sikre en mere ligelig geografisk spredning af både speciallæger og praktiserende læger. Den videre proces i forhold til gennemførelse af udvalgets forslag er, at sundhedsministeren i samarbejde med blandt andre regionerne, lægernes organisationer, universiteterne og de lægelige videreuddannelsesregioner vil arbejde videre og søge opbakning fra Folketingets partier. Flere forslag skal behandles i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger. Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget den 7. februar INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at orienteringen om Lægedækningsudvalgets forslag tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Lægedækningsudvalget har haft repræsentation fra Lægeforeningen, Danske Regioner, KL, Finansministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Sundhedsstyrelsen. Udvalget konkluderer, at der overordnet ikke er et generelt, landsdækkende lægedækningsproblem. Derimod ses udfordringer af mere afgrænset karakter inden for almen praksis i bl.a. yderområder og belastede byområder og på mindre sygehuse samt specifikt inden for det psykiatriske område. Udvalget kommer med 18 forslag fordelt på tre temaer. 1. Generel geografisk fordeling af læger 2. Almen praksis 3. Sygehus og speciallægepraksis. Det fremgår af kommissoriet for udvalgsarbejdet, at udvalgets arbejde er baseret på et generelt krav om omkostningseffektivitet og anbefalingerne må ikke samlet set indebære offentlige merudgifter. Udvalget er enigt om hovedparten af forslagene, men peger bl.a. også på forslag vedr. almen praksis, som vil skulle gennemføres ved overenskomsten. Forslag som Lægeforeningens repræsentanter ikke har kunnet tiltræde. Lægeforeningen har ikke tiltrådt forslag 7, 9, 13 og 14. Forslag 7 om mulighed for at etablere regionsdrevne klinikker uden forudgående udbud står de regionsudpegede medlemmer alene bag. Forslag vedrørende generel geografisk fordeling af læger 1. Øget udbud af lægestuderende i yderområderne: Herunder anbefales det at øge optagetallet ved medicinstudiet i Aalborg i forhold til de øvrige tre universiteter, og at begrænse de studerendes mulighed for at flytte universitet efter bachelordelen for dermed at begrænse en uhensigtsmæssig vandring fra Vestdanmark til Østdanmark. Initiativernes gennemførelse henhører under Uddannelses- og Forskningsministeriet og universiteteterne i samarbejde med de kliniske arbejdspladser i regionerne. 2. Ændret geografisk fordeling af uddannelsesstillingerne i den lægelige videreuddannelse: Sundhedsstyrelsen og videreuddannelsesregionerne er ansvarlig for gennemførelsen. Side 15 af 35

16 3. Justering af femårsfristen i den lægelige videreuddannelse: Ændring af regler og rammer vedrørende femårsfristen skal gennemføres af Sundheds- og Ældreministeriet sammen med Sundhedssstyrelsen. 4. Samarbejde mellem regioner, kommuner og lægernes organisationer om målrettet rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer i yderområderne og socialt belastede områder (fx gennem lokale informationskampagner, vejledning, mentorordninger mv.): Vil skulle gennemføres af regioner, kommuner og lægernes organisationer. Forslag vedrørende almen praksis 5. Læger skal møde almen praksis flere gange under uddannelse og videreuddannelse: Forslaget indeholder delinitiativer, som vil skulle gennemføres af universiteterne, de praktiserende læger, og af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med videreuddannelsesregionerne. 6. Dimensioneringen af almen medicin øges relativt inden for den samlede dimensionering af den lægelige videreuddannelse: Forslaget skal behandles inden for den samlede dimensioneringsramme i regi af Sundhedsstyrelsen med rådgivning fra Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse og Prognose- og Dimensioneringsudvalget. 7. Udvidede muligheder for, at regionerne kan drive almen medicinske klinikker: Herunder mulighed for at etablere regionsdrevne klinikker uden forudgående udbud, og mulighed for at drive regionsklinikker i en længere tidsperiode end de nuværende fire år. Forslagene forudsætter ændringer i sundhedsloven. 8. Mere fleksible organisationsformer i almen praksis: Forslaget indeholder inititaiver, der indebærer ændringer til almen praksis, der drives efter PLO-overenskomsten eller vil skulle gennemføres ved ændring af sundhedsloven. 9. Andre faggrupper inddrages i opgaveløsningen i almen praksis med henblik på at frigøre lægelige ressourcer til øget lægedækning: Lægeforeningen har påpeget, at der er tale om forhold, der skal løses i relation til overenskomstforhandlingerne. 10. Rammedelegation til kommunale sygeplejersker: Der vil skulle arbejdes videre med emnet i Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som er nedsat af regeringen, KL og Danske Regioner. 11. Honoreringen differentieres efter patienttyngde for at understøtte bedre lægedækning: Ændringer til honoreringen i almen praksis vil skulle aftales i relation til overenskomstforhandlingerne. 12. Udbredelse af faglige og organisatoriske fællesskaber i almen praksis: Kan realiseres af de praktiserende læger lokalt og regionalt inden for gældende regler og overenskomst. Gerne i samarbejde med kommuner og regioner. 13. Fleksible åbne- og lukkegrænser for patienttal: Lægeforeningen kan ikke tiltræde forslagene uden for overenskomstforhandlingerne. 14. Ændrede vilkår for lægevagten med henblik på at rekruttere alment praktiserende læger: Da der er tale om aftalespørgsmål, kan Lægeforeningen ikke tiltræde forslaget uden for overenskomstforhandlingerne. Sygehuse og speciallæger 15. Inddragelse af speciallægepraksis i videreuddannelsen af speciallæger, når det kan bidrage til at løse kapacitets- og lægedækningsudfordringer: Forslaget vil skulle gennemføres af videreuddannelsesregionerne. 16. Samarbejde på tværs om ansættelse af læger på sygehusene: Vil skulle gennemføres af regionerne. Side 16 af 35

17 17. Anvendelse af de lægelige ressourcer, hvor de giver mest værdi for patienterne med henblik på at understøtte bedre lægedækning: Vil skulle gennemføres af regionerne og personaleorganisationerne. 18. Attraktive arbejdspladser i yderområder gennem mere fleksible ansættelsesformer: Vil skulle gennemføres af regionerne og lægernes organisationer. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges parallelt for sundhedsudvalget den 7. februar DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Side 17 af 35

18 8. BESLUTNINGSSAG: ANSØGNING OM FLYTNING AF PRAKSIS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I henhold til Sundhedslovens 57 b, stk. 2 skal en indehaver af et ydernummer, der ønsker at flytte praksisadresse, indhente regionsrådets godkendelse. Godkendelse skal meddeleles, hvis flytningen ikke ændrer forudsætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne. Regionsrådet har givet Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde kompetence til at behandle ansøgninger om flytning af lægepraksis. Når der sker flytning af en praksis imellem to planlægningsområder, kan afgørelsen ikke ske administrativt jf. flytteretningslinjerne. En lægepraksis søger om tilladelse til at flytte sin praksis imellem to planlægningsområder, hvorfor ansøgningen forelægges udvalget. Flytteansøgningen og regionsadministrationens notat herom vedlægges som lukkede bilag, da bilagene indeholder personfølsomme oplysninger. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at godkende, at lægepraksis får tilladelse til flytning af praksisadresse i henhold til bilagene 1 og 2 POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING En læge ønsker at flytte sin praksis imellem to planlægningsområder for at indgå i en samarbejdspraksis i et kommunalt sundhedshus. Ved behandling af flyttesager imellem planlægningsområder foretages en vurdering af lægedækningssituationen i de pågældende planlægningsområder. Antal patienter pr. lægekapacitet er som udgangspunkt patienter. En flytning imellem planlægningsområderne vil betyde en ændret fordeling af patienterne pr. lægekapacitet i begge områder, herunder en forøgelse af patientantallet pr. lægekapacitet i det område, som lægen ønsker at fraflytte. I det lukkede bilag nr. 2 fremgår administrationens vurdering af lægedækningen i de to pågældende planlægningsområder. Der er i bilaget en beskrivelse af kapaciteten før og efter en flytning. Derudover fremgår lægernes indmeldte ønsker til antallet af gruppe 1-sikrede pr. lægekapacitet i de to pågældende områder. I forbindelse med ansøgningen om flytning af praksisadresse skal lægen udfylde skemaer om klinikkernes indretning og adgangsforhold for mennesker med funktionsnedsættelser i de kommende og nuværende praksislokaler. I det lukkede bilag nr. 1 er vedlagt udfyldte skemaer. Det fremgår af skemaerne, at forholdene vil blive forbedret på den nye praksisadresse, som er beliggende i stueetagen i et kommunalt sundhedshus, hvor der er egnede indgangs- og toiletforhold for mennesker med funktionsnedsættelser. På toilettet kan håndvasken dog ikke benyttes siddende på toilettet. Det er endvidere oplyst, at tilgængeligheden med offentlig og privat transport er bedre i forhold til de nuværende lokaler, dog uden handicapparkering foran kommende praksis. Administrationens bemærkninger: Administrationen anbefaler, at der gives tilladelse til flytning. Det skal bemærkes, at lægen flytter ind i et kommunalt sundhedshus for at indgå i et praksisfælleskab med en anden læge, hvilket er i tråd med anbefalingerne i Praksisplanen for almen praksis Administrationen bemærker, at der er en afstand på 1,9 km. mellem de to praksisadresser, hvorfor det er sandsynligt, at der vil være patienter, som flytter med til den nye praksis. Såfremt patienterne ikke flytter med lægen til den nye praksis, vil det betyde en større belastning for lægerne i det område, som lægen ønsker at fraflytte. Lægedækningen i det fraflyttede område skal derfor følges tæt. KONSEKVENSER Side 18 af 35

19 Konsekvens af, at udvalget godkender indstillingen, er, at det meddeles, at lægen må flytte praksis. RISIKOVURDERING Afstanden mellem de to praksisadresser er på 1,9 km. Det er sandsynligt, at der vil være patienter, der vælger ikke at flytte med praksis til den nye praksisadresse. Disse patienter vil derfor skulle tilmeldes de øvrige læger i det område, som lægen ønsker at fraflytte. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Ingen bemærkninger. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Ansøgning om flytning, lukket bilag 2. Administrationens vurdering, lukket bilag Side 19 af 35

20 9. BESLUTNINGSSAG: OVERENSKOMSTKRAV PÅ SPECIALLÆGEOMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forhandlingerne om en ny aftale for speciallægeområdet finder sted i perioden maj til september Forventet ikrafttræden for den nye aftale er 1. april Den 16. december 2016 udsendte Danske Regioner på vegne af Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) et fortroligt forhandlingsoplæg til kommentering blandt regionerne med svarfrist den 17. marts Forhandlingsoplægget fra RLTN er vedlagt som bilag nr. 2. Administrationen har udarbejdet et oplæg til krav, der er vedlagt som bilag nr. 1 (fortroligt). Af hensyn til rettidig behandling af Region Hovedstadens overenskomstkrav, skal kravene behandles af forretningsudvalget den 28. februar 2017 og i regionsrådet den 7. marts 2017, hvorfor udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde skal behandle sagen med henblik på viderebehandling i forretningsudvalg og regionsråd. INDSTILLING Administrationen indstiller, at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: at forslag til krav til ny overenskomst på speciallægeområdet godkendes (bilag 1) POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING I forhandlingsoplæg fra RLTN opstilles en række mål og spørgsmål, der retter opmærksomhed mod de udfordringer, der søges løst i forhandlingerne. Administrationen har udarbejdet et oplæg til krav, som adresserer de spørgsmål RLTN stiller i forhandlingsoplægget. Oplægget er opdelt i 10 overordnede krav, som administrationen vurderer er væsentlige i forhold til de kommende overenskomstforhandlinger. Indhold i kravene Region Hovedstaden ønsker et bæredygtigt sundhedsvæsen, der leverer høj kvalitet med udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. Det er derfor afgørende, at alle sektorer bidrager til den samlede opgaveløsning, herunder også speciallægeområdet. Det er Region Hovedstadens vurdering, at der i den kommende overenskomst skal igangsættes en udvikling, hvor speciallægerne forpligtes til at blive en mere integreret del af det sammenhængende sundhedsvæsen. Region Hovedstaden er særligt optaget af, at speciallægerne skal underlægges samme produktivitetskrav som det øvrige sundhedsvæsen, og at regionen i højere grad kan tilpasse speciallægekapaciteten i forhold til det faktiske behandlingsbehov. I speciallægepraksis blev der fra 2011 indført et økonomiprotokollat med en økonomisk ramme for speciallægernes omsætning. Økonomiprotokollatperioden dækker perioden fra oktober til september. Speciallægerne har i 2015 overskredet den økonomiske ramme med 38,5 mio. kr. på landsplan, hvilket har medført en modregning i speciallægernes honorar i I Region Hovedstaden har der i protokollatperioden fra oktober 2012 til september 2016 været en udgiftsstigning i faste priser på 5,4 procent. I samme periode er antallet af patienter steget med 4,6 procent. Det betyder, at udgiften til patienterne, der behandles i speciallægepraksis, er steget i faste priser med i alt 72 mio. kr. i perioden fra oktober 2012 til september Dette står i modsætning til de forhold, der gør sig gældende på hospitalerne, som hvert år bliver pålagt en effektivisering på to procent. Side 20 af 35

21 Region Hovedstadens krav til den kommende overenskomst har blandt andet til sigte at fremme de følgende overordnede formål: Styrket økonomistyring Kapacitetsstyring Mest mulig sundhed for pengene Øget fokus på kvalitetsudvikling i speciallægepraksis Sikre at speciallægepraksis er et tilgængeligt tilbud for alle. KONSEKVENSER Oplægget, som ønskes drøftet i udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde og derefter i forretningsudvalget og regionsrådet, er Region Hovedstadens mulighed for at bidrage til det samlede forhandlingsoplæg, som udarbejdes af RLTN. Tilsvarende oplæg indsendes fra de øvrige regioner. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici, end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt særskilt kommunikationsindsats på nuværende tidspunkt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges for forretningsudvalget den 28. februar 2017 og for regionsrådet den 7. marts DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Fortroligt udkast til overenskomstkrav, lukket bilag 2. Fortroligt forhandlingsoplæg fra RLTN, lukket bilag Side 21 af 35

22 10. BESLUTNINGSSAG: OVERENSKOMSTKRAV PÅ FYSIOTERAPIOMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forhandlingerne om en ny overenskomst på fysioterapiområdet finder sted i perioden maj til oktober Forventet ikrafttræden for den nye aftale er den 1. januar Den 16. december 2016 udsendte Danske Regioner på vegne af Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) et fortroligt forhandlingsoplæg til kommentering blandt regionerne med svarfrist den 17. marts Forhandlingsoplægget fra RLTN er vedlagt som et bilag nr. 3 (fortroligt). Administrationen har udarbejdet et oplæg til krav, der er vedlagt som bilag nr. 1 (fortroligt). Derudover har administrationen udarbejdet udkast til tekniske krav, der er vedlagt som bilag nr. 2 (fortroligt). Af hensyn til rettidig behandling af Region Hovedstadens overenskomstkrav, skal kravene behandles i forretningsudvalget den 28. februar 2017 og i regionsrådet den 7. marts 2017, hvorfor udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde skal behandle sagen med henblik på viderebehandling i forretningsudvalg og regionsråd. INDSTILLING Administrationen indstiller, at udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 1. at forslag til krav til ny overenskomst for fysioterapiområdet (bilag 1) godkendes. 2. at forslag til tekniske ændringer til ny overenskomst for fysioterapiområdet (bilag 2) godkendes. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING I forhandlingsoplæg fra RLTN (bilag 3) opstilles en række mål og spørgsmål, der retter opmærksomhed mod de udfordringer, der søges løst i forhandlingerne. Administrationen har udarbejdet et oplæg til krav, som adresserer de spørgsmål RLTN stiller i forhandlingsoplægget. Oplægget er opdelt i 7 overordnede krav, som administrationen vurderer er væsentlige i forhold til de kommende overenskomstforhandlinger. Region Hovedstadens overordnede vision for fysioterapiområdet er at sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening i forhold til borgerne og det øvrige sundhedsvæsen. Det skal endvidere sikres, at der er lige adgang og tilgængelighed til fysioterapiydelser i praksissektoren. Endelig skal der ske en udvikling af den faglige kvalitet i fysioterapipraksis. Region Hovedstadens krav til den kommende overenskomst har blandt andet til sigte at fremme de følgende overordnede formål: Styrket økonomistyring Kapacitetsstyring Mest mulig sundhed for pengene Sikre at fysioterapipraksis er et tilgængeligt tilbud for alle Øget fokus på kvalitetsudvikling i fysioterapipraksis. KONSEKVENSER Oplægget, som ønskes drøftet i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde og derefter i forretningsudvalget og regionsrådet, er Region Hovedstadens mulighed for at bidrage til det samlede forhandlingsoplæg, som udarbejdes af RLTN. Tilsvarende oplæg indsendes fra de øvrige regioner. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici, end det i sagen henviste. Side 22 af 35

23 BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt særskilt kommunikationsindsats på nuværende tidspunkt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges for forretningsudvalget den 28. februar 2017 og regionsrådet den 7. marts DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Fortroligt udkast til overenskomstkrav, lukket bilag 2. Fortroligt udkast til tekniske krav, lukket bilag 3. Fortroligt forhandlingsoplæg fra RLTN, lukket bilag Side 23 af 35

24 11. DRØFTELSESSAG: STATUS PÅ BESPARELSEPROJEKTET "BEDRE RESSOURCEUDNYTTELSE PÅ PRAKSISOMRÅDET" BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget besluttede på møde den 4. oktober 2016 at tildele ansvaret for behandling af initiativet "Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet med fokus på medicinpraksis og heraf følgende besparelser" til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. På herværende møde forelægges Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde for administrationens foreløbige forslag til indsatser. Egentlig afrapportering for igangsættelsen af konkrete forslag forelægges for udvalget den 25. april Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde skal ved møde den 23. maj 2017 behandle den endelige afrapportering med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget den 6. juni og i regionsrådet den 13. juni De foreløbige forslag til initativer skal betragtes som projektskitser, som skal yderligere kvalificeres. Derudover skal det bemærkes, at forslaget til projektkataloget er fortroligt (vedlagt som bilag nr. 1), idet det er aftalt med de faglige medlemmer af samarbejdsudvalgene, der har deltaget i dialogmøder med administrationen, at der ikke er tale om et "formelt besparelseskatalog", før der er foretaget overordnede analyser på områderne og været afholdt et opfølgende dialogmøde med de faglige medlemmer. INDSTILLING Administrationen indstiller: at udvalget drøfter udkastet til kataloget (bilag 1), herunder om udvalget ønsker at prioritere særlige områder i kataloget. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Der er i Budgetaftalen for 2017 fokus på besparelser i praksissektoren. Der skal findes besparelser på 30 mio. kr. i I Budgetaftalen 2017 står det beskrevet, at regionen inviterer de praktiserende læger og speciallæger m.fl. til dialog for i fælleskab at identificere muligheder for, hvordan ressourcerne bedre kan udnyttes, samt hvordan der kan opnås hensigtsmæssige patientforløb i praksissektoren. Regionsadministrationen har på denne baggrund inviteret de faglige medlemmer af samarbejdsudvalgene fra samtlige ydergrupper til dialogmøde. Der har foreløbigt været afholdt dialogmøde med de faglige medlemmer af samarbejdsudvalgene vedr. almen praksis, speciallægehjælp, kiropraktik, fysioterapi og tandlægehjælp. De faglige medlemmer af samarbejdsudvalget vedr. psykologhjælp har takket nej til invitationen. De faglige medlemmer af samarbejdsudvalget vedr. fodterapi har ikke haft mulighed for at prioritere et dialogmøde, hvorfor de i stedet har fremsendt skriftlige forslag til besparelser. Det samlede projektkatalog med projektbeskrivelser over de projektidéer, der blandt andet er fremkommet på baggrund af dialogmøderne med ydergrupperne, ses i bilag nr. 1 (fortroligt). En kort oversigt over projektforslagene ses i bilag nr. 2 (fortroligt). Ud over de større indsatser, som er indskrevet i projektform, er der også kommet forslag til mindre indsatser. Disse er nævnt sidst i den korte projektoversigt. I projektkataloget er der for de projekter, hvor det er muligt, angivet et foreløbigt, estimeret besparelsespotentiale. Efterhånden som projekterne kvalificeres, kan mere præcise økonomiske gevinster anføres. Det er aftalt med de faglige medlemmer af samarbejdsudvalgene for almen praksis, speciallægehjælp, kiropraktik, tandlægehjælp og fysioterapi, at der ikke er tale om et "formelt besparelseskatalog", før der er foretaget overordnede analyser på områderne. Der bliver afholdt opfølgende dialogmøder i februar, hvorefter projekterne kan offentliggøres bredt til ydere i praksissektoren. Side 24 af 35

25 KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationen vil arbejde videre med at kvalificere projektskitserne. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde forelægges det endelige katalog til behandling i 2. kvartal, hvorefter det viderebehandles i forretningsudvalget og i regionsrådet. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Udkast til projektkatalog, lukket bilag 2. Kort projektoversigt, lukket bilag 3. FU protokol, budgetsag 4. TVÆRS protokol, proces sag 5. TVÆRS procesplan Side 25 af 35

26 12. ORIENTERINGSSAG: FOKUS PÅ OPHØR AF UNØDVENDIG MEDICIN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Medicinområdet har generel bevågenhed og i budget 2017 har forligspartierne i regionsrådet, besluttet at sætte særligt fokus på ophør af unødvendig medicin. Det fremgår af budgettet, at det skal undersøges, om der er behov for et udtrapningscenter i Region Hovedstaden, der kan understøtte udtrapning af medicin i komplicerede tilfælde, samt at der skal afholdes en temadag, som skal sætte temaet om ophør af unødvendig medicin til debat. Nærværende sag er en kort orientering om rammer og planer herfor. INDSTILLING Administrationen indstiller til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: 1. at tage rammerne for analyse vedrørende et udtrapningscenter til efterretning. 2. at tage planlægningen af temadag til efteretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Regionsrådet besluttede i budget 2017 at sætte fokus på patientgrupper som med fordel kan få hjælp til at ophøre med unødvendig medicin. Nogle patientgrupper får medicin, som i bedste tilfælde er unødvendig, men som i nogle tilfælde kan nedsætte behandlingskvaliteten eller have uønskede konsekvenser for livskvaliteten. Der er mange dilemmaer og etiske overvejelser forbundet med temaet om ophør af unødvendig medicin. Der er overordnet set to grupper af patienter, hvor det er særligt vigtigt med en vurdering af lægemidlets eller lægemidlernes effekt i forhold til bivirkninger og livssituation: 1) patienter, som får flere eller mange lægemidler på én gang og 2) patienter, som er i livsforlængende medicinsk behandling i deres sidste levetid. Regionen har allerede en række initiativer i gang på området, hvoraf kan nævnes medicingennemgang på akutmodtagelser og i psykiatrien, og et tværfagligt pilotprojekt hvor fokus er at optimere behandling og reduktion af medicin blandt ældre medicinske patienter, der får mange lægemidler. Region Hovedstaden har forventeligt et stort potentiale i forhold til at skabe mere faglig kvalitet på dette område. Patienter der behandles med flere lægemidler Der er viden om, at effekten af en medicinsk behandling bliver svagere, jo flere lægemidler patienten får. Andre problemstillinger handler om, hvor længe patienter skal behandles med forebyggende lægemidler i forhold til forventet effekt sat overfor forventet levetid, bivirkninger og livskvalitet. Patienter der tilbydes livsforlængende behandling Mange kræftpatienter helbredes ikke, men lever med sygdommen en stadigt større del af livet. Skillelinjen mellem aktiv og lindrende behandling er ved at blive udvisket. Fokus på dialog med patienter og pårørende om forventet effekt og bivirkninger, samt åbenhed i forhold til patientens og de pårørendes ønsker for den sidste levetid, er således også et væsentligt tema i forhold til ophør af unødvendige lægemidler. Analyse - udtrapningscenter Forligspartierne i regionsrådet vedtog med budgetaftalen for 2017, at administrationen skulle undersøge behovet for "etablering af et center i hospitalsregi med ambulatorie- og undervisningsfunktion, der kan samle tværfaglige ressourcer og arbejde målrettet med ophør og aftrapning af unødvendig medicin. Administrationen har på baggrund af bestillingen igangsat en analyse blandt specialerne psykiatri, geriatri og klinisk farmakologi, der skal undersøge behovet for ændringer i forhold til eksisterende tilbud om hjælp til seponering af lægemidler i komplicerede tilfælde i Region Hovedstaden. Analysen kortlægger: Side 26 af 35

27 1. Eksisterende tilbud, hvilket vil sige både tværgående og indenfor enkelte specialer, som findes i regionen til komplekse medicinske patienter med tværfaglige medicinske problemstillinger og/eller til patienter, som er i behandling med mange lægemidler, i forhold til nedtrapning og seponering af medicin. Det undersøges om de eksisterende tilbud anvendes i passende udstrækning og hvilke eventuelle udfordringer, der er forbundet med anvendelsen af tilbuddene. 2. Behovet for eventuel forbedring af regionens tilbud, for eksempel tværfaglige, til gruppen af komplekse medicinske patienter med henblik på at sikre, at flere patienter får seponeret unødvendig medicin. 3. Forslag til ændret organisering eller andre initiativer, som kan sikre fokus på relevant vurdering og seponering af medicin generelt blandt lægefagligt og andet relevant personale i regionen. På baggrund af analysen forelægges konklusionerne for de relevante politiske udvalg inden sommerferien Temadag Det overordnede mål med temadagen er at sætte de overfor skitserede udfordringer på dagsordenen, herunder at understøtte debat mellem klinikere, der arbejder med problematikkerne i deres dagligdag. På temadagen vil det være første gang, at Region Hovedstaden sætter særligt fokus på potentiel unødvendig medicin på tværs af specialer og med involvering af de praktiserende læger. Dagen har et klart klinisk fagligt mål om at udbrede de bedste praksisser på området. Temadagen afholdes d. 2. juni 2017 på Herlev Hospital for cirka 200 af regionens klinikere (primært læger) og praktiserende læger samt andre relevante interessenter. Sundhedsudvalget, psykiatriudvalget og udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde inviteres til dagen. Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen indleder dagen med en åbningstale. Det endelige program for dagen ventes færdigt i marts KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt kommunikationsindsats TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget, psykiatriudvalget og udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde. Medlemmerne af alle tre stående politiske udvalg inviteres til at deltage på temadagen med en officiel invitation i marts Konklusioner på baggrund af "udtrapningscenter"-analysen fremlægges for samme tre politiske udvalg inden sommerferien DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver JOURNALNUMMER Side 27 af 35

28 13. EVENTUELT EVENTUELT Side 28 af 35

29 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - meddelelser MØDETIDSPUNKT :15 MØDESTED Mødelokale H7/H8 på regionsgården MEDLEMMER Pia Illum Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Morten Dreyer Karsten Skawbo-Jensen Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Side 29 af 35

30 INDHOLDSLISTE 1. LUKKET - Meddelelser - Flytning af praksis 2. LUKKET - Meddelelser - Flytning af praksis 3. Meddelelser - Forretningsudvalgets 4. kvartårlige rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer 4. Meddelelser - Informationsmateriale om lægedækning 5. Meddelelser - Arbejdsplan 2017 Side 30 af 35

31 3. MEDDELELSER - FORRETNINGSUDVALGETS 4. KVARTÅRLIGE RAPPORTERING PÅ KONGEINDIKATORER, DRIFTSMÅL OG AMBITIONSNIVEAUER MEDDELELSER Forretningsudvalget behandlede på mødet den 6. december 2016 den 4. kvartårlige rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveau. Forretningsudvalgssagen er vedhæftet til orientering (bilag 1 og 2). JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Meddelelse 3_bilag 1 FU beslutninger sag nr. 1_4. kvartals afrapportering af driftsmål og kongeindikatorer 2. Meddelelse 3 - bilag 2 - FU _bilag til sag nr kvartårlige rapportering på driftsmål og kongeindikatorer Side 33 af 35

32 4. MEDDELELSER - INFORMATIONSMATERIALE OM LÆGEDÆKNING MEDDELELSER Det Landsdækkende forum for drøftelse og erfaringsudveksling vedrørende lægedækning og rekrutteringsudfordringer i almen praksis har udarbejdet informationsmateriale, der har til formål at besvare de mest almindelige spørgsmål fra yngre læger og praktiserende læge om at nedsætte sig i almen praksis. Desuden fokuserer materialet på sundhedslovens og PLO-overenskomsten redskaber, som kan anvendes i regionale løsninger. Materialet består af tre foldere, der vedlægges til orientering af udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Praksisplanudvalget orientereres om materialet på møde den 10. februar Endvidere vil administrationen som anmodet om af Regionernes Lønnings- og Takstnævn formidle folderne i relevante sammenhænge, herunder anvende materialet til fx nye læger, i kvalitetsorganisationen eller i forbindelse med rekrutterings- og fastholdelsesaktiviteter. Informationsmaterialet består af tre foldere henholdsvis henvendt til yngre læger, praktiserende læger samt Praksisplanudvalgene. De to foldere målrettet praktiserende læger og yngre læger har til formål at besvare almindelige spørgsmål om regler og muligheder i relation til nedsættelse i praksis, og som eventuelt kan lette overgangen for almen medicinere til at blive praktiserende læger. For så vidt angår folderen til praksisplanudvalgene samler denne op på og beskriver lovgivnings- eller overenskomstbestemte redskaber, som kan anvendes i lokalt tilpassede løsninger til at dæmpe lægemangel og understøtte rekruttering og fastholdelse. Folderen er vedlagt en mere bred eksempelsamling, som beskriver regionale løsninger i relation til rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger. Materialet tager udgangspunkt i de bestemmelser, som følger af Sundhedsloven og Overenskomst om almen praksis, som dels skal imødekomme almen medicineres forskellige behov i forbindelse med nedsættelse i praksis, og dels letter myndighederne og PLO s fælles arbejde med rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger ved at bringe nye redskaber og løsninger til veje på området. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Medd. 4_bilag 1_Hvordan skal din praksis udvikle sig 2. Medd 4_bilag 2_ Overvejer du at blive praktiserende læge 3. Medd 4_bilag 3_Lægedækning sådan løses lokale udfordringer Side 34 af 35

33 5. MEDDELELSER - ARBEJDSPLAN 2017 MEDDELELSER Udvalgets arbejdsplan vedlægges til orientering. Arbejdsplanen er et dynamisk dokument. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Medd 5_Arbejdsplan for TVÆRS 2017_opdateret Side 35 af 35

34 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -1 af 23 Metode- og planlægningsnotat Styreform og udvalgsstruktur, Region Hovedstaden

35 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -2 af 23 Indhold 1 Kort om undersøgelsens fokus Respondenter og overordnede metodeovervejelser Interviewenes indhold Praktisk gennemførsel... 8 Bilag 1 Interviewguide for interview med de stående udvalg og forretningsudvalget... 9 Bilag 2 Interviewguide for interview med udvalgsformændene Bilag 3 Interviewguide for interviews med formandskabet, repræsentanter for partier uden udvalgsformandsposter samt øvrige repræsentanter for partierne Bilag 4 Interviewguide for interviews med udvalgssekretærerne Bilag 5 Interviewguide for interviews med centerdirektørerne Bilag 6 Interviewguide for interviews med koncerndirektionen

36 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -3 af 23 1 Kort om undersøgelsens fokus Region Hovedstaden blev indtil 2012 styret efter det fleksible forretningsudvalgsstyre, ofte kaldet rådsmodellen, der er karakteriseret ved at være centreret omkring regionsrådet og forretningsudvalget uden mulighed for oprettelse af stående udvalg. Regionen har siden benyttet sig af den større fleksibilitet i den nye regionslov til at organisere sig efter den såkaldte Skanderborgmodel. I denne model er den umiddelbare forvaltning hos regionsrådet, mens de stående udvalg har en politikformulerende og politikkontrollerende rolle. Regionen ønsker at evaluere den nuværende styreform og udvalgsstruktur som grundlag for organiseringsformen i valgperioden Arbejdet sker inden for rammerne af Skanderborgmodellen med en videreførelse af strategien Fokus og Forenkling samt nuværende politiske målsætninger som forudsætning. KORA s undersøgelse bistår denne evaluering ved at afdække politikernes samt administrationens erfaringer med den nuværende styreform og udvalgsstruktur. Dette metode- og planlægningsnotat beskriver interviewundersøgelsens gennemførsel herunder udvalg af respondenter, interviewenes indhold (interviewguides og baggrunden herfor) samt interviewenes praktiske gennemførsel. Fokus i undersøgelsen vil dels være a) generelle erfaringer på tværs af udvalg og dels b) udvalgsspecifikke erfaringer. Notatet baserer sig blandt andet på den indledende dialog såvel som et baggrundsinterview med sekretariatschef Jesper Olsen. 3

37 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -4 af 23 2 Respondenter og overordnede metodeovervejelser På baggrund af den indledende dialog foreslår vi følgende respondenter fra det politiske niveau: Alle 6 stående udvalg (6 fokusgruppeinterview) Forretningsudvalget (1 fokusgruppeinterview) Alle formænd for de 6 stående udvalg (6 enkeltinterview): Karin Friis Bach (B, SUND), Hanne Andersen (A, TVÆRS), Karsten Skawbo-Jensen (C, PSU), Lise Müller (F, ITA), Jens Mandrup (F, MTU), Lars Gaardhøj (A, EVU). Regionsrådsformanden (1 enkeltinterview): Sophie Hæstorp Andersen (A) Interview med formandskabet og repræsentanter for partier der ikke har udvalgsformandsposter (4 enkeltinterview): Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V), Marianne Frederik (Ø) og Niels Høiby (I). Interview med yderligere en respondent fra hvert af partierne (6 enkeltinterview): Repræsentanter for A, B, C, O, V, Ø (alle medlemmer for F og I interviewes under de andre kategorier). Partierne udvælger selv en repræsentant, der ikke er nævnt under en af de andre punkter. Vi gennemfører interview med alle 6 stående udvalg og forretningsudvalget. Alle udvalg medtages i stedet for et strategisk udvalg heraf, da det vurderes, at der kan være unikke fordele og ulemper ved den eksisterende struktur i relation til de enkelte udvalg. Dette gælder i særdeleshed snitfladeproblemer. Når vi interviewer alle udvalg, er det muligt både at uddrage generelle konklusioner på tværs af udvalg og i nogen udstrækning at finde udvalgsspecifikke mønstre, sådan som det er ambitionen (jf. dette notats afsnit 1). Interviewene gennemføres som fokusgruppeinterview af det samlede udvalg à min (30-45 min. for forretningsudvalget) i forbindelse med et udvalgsmøde. Længden kommer naturligvis an på, hvor lang tid udvalgene kan afsætte, men vi anbefaler som udgangspunkt, at der afsættes 30 min. (dog 45 min. for forretningsudvalget), så der kan opnås en reel diskussion, og det er muligt at komme rundt om mere end et par emner. Det anbefales, at fokusgruppeinterviewene så vidt muligt lægges i starten af udvalgsmødet. Dette skyldes først og fremmest, at man derved undgår, at respondenternes udsagn i for høj grad bliver påvirket af diskussionerne i forbindelse med det specifikke møde. Derudover sikres, at der er tid til interviewenes gennemførsel. Fokusgruppeinterview som form er hensigtsmæssige for at skabe debat om synspunkterne, hvor respondenterne har mulighed for at udfordre hinandens meninger. Desuden kan de bidrage til at minimere politikernes tidsforbrug og til at mindske undersøgelsens ressourceanvendelse. De øvrige interview med det politiske niveau gennemføres som enkeltinterview à minutter. Udvalgsformændene interviewes i kraft af deres rolle i tilrettelæggelsen af møderne og må således formodes at have særlig viden om processerne i forbindelse med mødetilrettelæggelse (herunder samspil med administrationen) samt fordele og ulemper ved den nuværende struktur. Det anbefales så vidt muligt at skemalægge interviewene med udvalgsformændene umiddelbart inden møderne i de udvalg, de er formænd for primært fordi det formodentligt er mest belejligt for udvalgsformændene, men også fordi interviewene med udvalgsformændene kan afdække praksisser for de enkelte udvalgs arbejde, som er relevante at spørge ind til i fokusgruppeinterviewene. Vi gennemfører interview med formandskabet og partier uden udvalgsformandsposter for at sikre, at undersøgelsen dækker oplevelser med strukturen bredt politisk. Endelig gennemfører vi interview med yderligere en respondent fra hvert af partierne 4

38 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -5 af 23 (på nær de partier hvor alle regionsrådsmedlemmer allerede er interviewet). Dette sker for at opnå yderligere indsigt i, hvordan strukturen opleves af menige medlemmer, der ikke har udvalgsformandsposter eller er en del af formandskabet, hvilket kan bidrage til at sikre, at undersøgelsen dækker det politiske niveau bredt på tværs af formelle poster. Fra det administrative niveau gennemføres interview med følgende respondenter: Alle udvalgssekretærer (1 fokusgruppeinterview): Mette Kahr (SUND), Line Sønderby Christensen (TVÆRS), Stine Mieth-Waldorff (tidligere TVÆRS), Hanne Rasmussen (PSU), Christian Holm (ITA), Mathias Nordby (MTU), Pernille Schou (EVU). 2 centerdirektører (2 individuelle interview): Anne Skriver (Center for Sundhed) og Claus Bjørn Billehøj (Center for Regional Udvikling). 3 medlemmer af koncerndirektionen (3 individuelle interview): Hjalte Aaberg (regionsdirektør), Jens Gordon Clausen (koncerndirektør), Svend Hartling (koncerndirektør). Udvalgssekretærerne interviewes, da de i sagens natur spiller en kernerolle i forbindelse med tilrettelæggelsen af udvalgenes arbejde. Vi foreslår, at interviewet med udvalgssekretærerne gennemføres i starten af undersøgelsesperioden. Interviewene med udvalgssekretærerne gennemføres som fokusgruppeinterview à ca. en times varighed med henblik på at sikre lavest mulige omkostninger ved undersøgelsen samt at lette sammenligningen på tværs af udvalg. Centerdirektørerne har viden om organisering af udvalgenes arbejde og om samspillet mellem dette og arbejdsgange bredere ud i organisationen. Interviewene vil være enkeltinterview à minutters varighed. Endelig finder vi det hensigtsmæssigt at interviewe alle medlemmer af koncerndirektionen grundet deres centrale rolle i regionens overordnede strategi og politiker, koordination samt tætte samarbejde med den politiske ledelse. Der er i forbindelse med forundersøgelsen gennemført et baggrundsinterview med sekretariatschef Jesper Olsen. Dette interview bruges primært til baggrund for tilrettelæggelsen af de øvrige interview og som inspiration til interviewguiden. Ud over de nævnte interview kan der evt. gennemføres et supplerende interview med sekretariatet, såfremt der skønnes behov herfor. Citater fremgår direkte ved navn. Dette valg er dels truffet i respekt for regionens åbenhedspolitik og dels, fordi det under alle omstændigheder kan være vanskeligt at garantere reel anonymitet, da undersøgelsen blandt andet søger at afdække udvalgsspecifikke forhold, hvor antallet af potentielle respondenter til de forskellige udsagn er meget lavt. Respondenterne vil blive grundigt informeret om dette (herunder få et informationsbrev som udarbejdes i samråd med sekretariatet) og vil få tilsendt deres citater i afrapporteringen til godkendelse. Respondenterne har mulighed for at komme med udsagn, der kun er til baggrund. Kun godkendte citater kan gøres offentligt tilgængelige. Det skal fremhæves som et metodisk forbehold, at særligt de administrative respondenter måske kan være forbeholdene overfor at udtale sig kritisk overfor eksisterende processer herunder særligt dem, der involverer samarbejde med politikerne, når interviewene ikke er anonyme. Det er dog håbet, at dels godkendelsesprocessen og dels regionens åbenhedskultur kan modvirke dette. 5

39 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -6 af 23 3 Interviewenes indhold Den overordnede strategi i interviewundersøgelsen er at stille forholdsvis åbne spørgsmål, der sikrer, at vi inden for de overordnede emneområder får information om de forhold, der er vigtigst for respondenterne. På den måde sikrer vi, at det bliver respondenternes erfaringer, der bliver styrende for interviewene. For samtidig at sikre en ensartethed på tværs af respondenter lader vi som antydet interviewene være styret af en række fælles emneområder. Derudover har vi under hvert emneområde en række underspørgsmål, som vi kan spørge ind til, hvis respondenterne ikke selv kommer ind på dem. Vi arbejder således med to niveauer af spørgsmål: Overordnede emnespørgsmål der som udgangspunkt stilles åbent og underspørgsmål eller hjælpespørgsmål, som vi kan bruge til at spørge uddybende ind til aspekter, respondenterne ikke selv berører. Spørgsmålene vil variere en smule på tværs af respondentgrupper (se nedenfor og i de enkelte interviewguides), men overordnet vil vi fokusere på nedenstående emner. Processpørgsmål og spørgsmål til arbejdsform herunder særligt: Valget af sager der tages op herunder timing af udvalgenes inddragelse Mødernes generelle indhold Udvalgenes rolle som politikformulerende og politikkontrollerende i praksis Struktur- og snitfladeproblematikker herunder særligt: Snitflader til andre udvalg både stående og midlertidige Snitflader til forretningsudvalget (for forretningsudvalget snitflader til de stående udvalg) Afsluttende spørgsmål: Muligheden for at udfolde sig som politiker og få politisk indflydelse i den nuværende struktur og med de nuværende processer (politikernes rolle og indflydelse) Åbent spørgsmål om regionens politiske struktur- og udvalgsstruktur Hvor det er relevant, vil interviewene både berøre, hvad praksis er ved de enkelte punkter, og hvordan respondenten vurderer, at denne praksis fungerer. En væsentlig undtagelse herfor er fokusgruppeinterviewene med udvalgene, hvor der er mindst tid til rådighed grundet antallet af respondenter. Her stilles derfor relativt få spørgsmål, og vi går mere direkte på det vurderende. Af samme årsag anbefales det, at interviewene med udvalgsformændene som udgangspunkt lægges inden interviewene med det udvalg, de er formænd for, således at der er en bedre baggrund for at stille de vurderende spørgsmål. Ligeledes anbefaler vi at lægge interviewet med udvalgssekretærerne forholdsvis tidligt i forløbet. Der udarbejdes separate, men relaterede interviewguides for følgende typer af respondenter med udgangspunkt i de overordnede emneområder nævnt ovenfor. Grundet respondenternes forskellige erfaringer, vil vægten mellem emneområderne variere en smule på tværs af respondentgrupper: De stående udvalg og forretningsudvalget: Disse grupper får relativt få og primært vurderende spørgsmål grundet den begrænsede tid og de mange personer, der skal høres. Vi finder det vigtigt, at der er reel tid til at behandle de emner, der tages op også så politikerne føler, at de får en reel diskussion ud af det. 6

40 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -7 af 23 Udvalgsformændene: For denne gruppe lægges relativt større vægt på spørgsmål om tilrettelæggelse af møder, men der spørges generelt bredt. Da udvalgsformændene har en definerende rolle i udvalgsarbejdet, vil der også være spørgsmål til deres strategi i arbejdet og mulighederne for at udfolde denne strategi. Formandskabet og repræsentanter for partier uden udvalgsformandsposter: Der bruges samme overordnede skema som for udvalgene, da informanterne også er medlem af mindst et udvalg (inklusiv forretningsudvalget), men grundet mere tid bruges underspørgsmålene mere aktivt, ligesom der vil blive lagt mere vægt på spørgsmålet om politisk indflydelse i den nuværende struktur. Skemaet anvendes også som udgangspunkt for øvrige repræsentanter for partierne, men for respondenter, der ikke er medlem af et stående udvalg, vil der fokuseres mindre på udvalgsrelaterede spørgsmål, som desuden primært vil omhandle samarbejdet med udvalgene. Udvalgssekretærerne: For denne gruppe lægges relativt større vægt på spørgsmål til tilrettelæggelse af møder og koordination i den forbindelse. Centerdirektørerne: For denne gruppe lægges relativt større vægt på spørgsmål om tilrettelæggelse af møder, og til de effekter den nuværende struktur og proces har længere ud i organisationen. Koncerndirektionen: For denne gruppe lægges relativt mindre vægt på spørgsmål til praktikaliteter omkring udvalgsmøderne og mere på strategi, og effekter den nuværende struktur og proces har længere ud i organisationen. Udkastene til interviewguides er vedlagt som bilag 1-6. Vi forventer at nå længere ned i underspørgsmålene i forbindelse med enkeltinterviewene og fokusgruppeinterviewet med udvalgssekretærerne end i forbindelse med interviewene med de stående udvalg, hvor vi forventer primært at nå de overordnede spørgsmål. 7

41 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -8 af 23 4 Praktisk gennemførsel Interviewene gennemføres over tre dage på dage, hvor udvalgene har møder for at sikre mest effektiv tilrettelæggelse. Tidsplanen fastlægges i samråd med sekretariatet. Sekretariatet står efter aftale for bookning af interview. Der foreslås følgende principper i tilrettelæggelsen af planen: Interviewtidspunkterne med politikerne fastlægges først, da disse må formodes at have færrest tilgængelige tidspunkter de pågældende dage. Interview med udvalgsformænd foreslås som udgangspunkt at blive lagt umiddelbart før udvalgsmødet. Dette vil sandsynligvis være praktisk lettest for formanden, ligesom det giver os mulighed for at få baggrundsinformation om praksisser i udvalget, før udvalget bliver interviewet om deres vurderinger. Fokusgruppeinterviewet med udvalgssekretærerne lægges relativt tidligt, eftersom det i lighed med interviewene med udvalgsformanden kan være nyttigt at bruge som baggrundsinformation. Interviewene med centerdirektørerne og koncerndirektørerne spredes rundt omkring, da det kan være nyttigt at kunne skifte mellem input fra administrationen og politikerne. Ovenstående punkter skal naturligvis til enhver tid vige for, hvilke tidspunkter, der passer respondenterne bedst, hvilket er det vigtigste princip. 8

42 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -9 af 23 Bilag 1 Interviewguide for interview med de stående udvalg og forretningsudvalget Fokus er på hovedspørgsmålene. Hjælpespørgsmålene anvendes til uddybende spørgsmål i det omfang tiden tillader dette. Respondenterne opfordres til undervejs at komme med både gode og dårlige eksempler fra deres arbejde og til at komme med bud på, hvordan arbejdsformen/strukturen under de enkelte punkter kan forbedres fremadrettet. Der startes med en kort introduktion om formål med undersøgelsen. Processpørgsmål/spørgsmål til arbejdsform: Hvordan opleves valget af sager, der tages op herunder timingen af udvalgets inddragelse?: - Opleves det, at der prioriteres tilstrækkeligt i hvilke sager, der tages op? - Hvad er formålet med jeres arbejde i udvalget, og kan det opfyldes med de sager, der tages op? - Er der den rigtige timing i, hvornår en sag bliver taget op? Gerne eksempler på hvornår timingen har været god eller dårlig (fx inddraget så sent at der ikke er mere politik tilbage). - Hvad er det for sager, der mangler? Er der noget, I burde være involveret i, som I ikke bliver involveret i? Hvordan opleves mødernes indhold mere generelt? - Har udvalgene generelt en passende opgaveportefølje? Er dagsordenen til møderne tilstrækkelig tung - er der tilstrækkelig faglig og politisk substans i den? Er den omvendt for tung? - Er der en tilstrækkelig balance mellem at komme i dybden i forhold til i bredden i forhold til udvalgets behandling af dets arbejdsopgaver? Er der tid til reel politisk behandling? - Er der beskrevet muligheder for politiske valg i sagsfremstillingen? Bliver der lagt tilstrækkelig med alternativer op, og kan der prioriteres tilstrækkeligt? - Bruges initiativretten hensigtsmæssig i forhold til at få sager på dagsorden? - Hvordan fungerer inddragelsen af relevante eksterne aktører? - Tilstrækkelig mulighed for at få inspiration via studiebesøg eller lignende? Hvordan opleves udvalgenes rolle som politikformulerende og politikkontrollerende i praksis? - Er arbejdet tilrettelagt, så der er rum for politiske drøftelser og prioriteringer? - Hvordan opleves sammenhængen mellem (eller adskillelsen af) politik og drift? Struktur og snitfladespørgsmål: Hvordan opleves snitfladerne til andre stående udvalg og midlertidige udvalg? - I forhold til forretningsudvalget kan spørges ind til relationen de enkelte stående udvalg. Særligt hvordan relationen er til den faglige behandling i udvalgene. Behandles sagerne forfra? - For SUND følges især op på relationen til PSU, TVÆRS og ITA. Forretningsudvalget i forhold til akutbetjeningen og hospitalsplanlægning. EVU på forskningsområdet. Evt. case Bornholms Udviklingshospital (særligt i forhold til ITA). - For TVÆRS følges særligt op i forhold til SUND og PSU. Evt. case: Sager om lægedækning. Snitflader til sundhedskoordinationsudvalg. - For PSU følges særligt op i forhold til SUND og TVÆRS. Evt. case: Treårsplan. 9

43 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -10 af 23 - For EVU følges særligt op i forhold til MTU, SUND, Vækstforum og eksternt samarbejde. Evt. case: ReVUS. - For MTU følges særligt op i forhold EVU. Evt. case: ReVUS. - For ITA følges særligt op i forhold til SUND og forretningsudvalget. Evt. case: Afbureaukratisering eller Bornholms Udviklingshospital (særligt i forhold til SUND). Hvordan opleves snitfladerne til forretningsudvalget? (og den anden vej for forretningsudvalgets vedkommende) - Generelt. - I forbindelse med budgetprocessen. - I forbindelse med driftsmålsstyringen og indspil til denne. Afsluttende spørgsmål: Hvordan opleves muligheden for at udfolde sig som politiker og få politisk indflydelse i den nuværende struktur og med de nuværende processer? - Oplever I, at I har mulighed for at drive jeres område politisk? - Hvad kunne I godt have tænkt jer at lave som politikere, og har I haft mulighed for at realisere disse ønsker/visioner? Kan man gøre en forskel som politiker inden for den nuværende struktur? - Hvad er det, der hæmmer eller muliggør, at I kan udfolde jer som politikere? Er der generelle kommentarer til regionens politiske styreform eller udvalgsstruktur, som vi ikke har være inde på? 10

44 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -11 af 23 Bilag 2 Interviewguide for interview med udvalgsformændene Der startes med en kort introduktion om formål med undersøgelsen herunder praktikaliteter omkring deltagelsen (godkendelse af citater m.v.). I forhold til fokusgruppeinterviewene med udvalgene stilles også spørgsmål om praksisser i mødeforberedelsen herunder udvalgsformændenes strategi for tilrettelæggelsen. Respondenten opfordres til undervejs at komme med både gode og dårlige eksempler fra sit arbejde og til at komme med bud på, hvordan arbejdsformen/strukturen under de enkelte punkter kan forbedres fremadrettet. Processpørgsmål/spørgsmål til arbejdsform: Hvordan foregår mødeforberedelsen?: - Hvilke arbejdsgange er der? - Har du haft en bestemt strategi for mødeforberedelsen? - Hvordan foregår samspillet med administrationen? - Hvordan koordineres med de øvrige udvalg og forretningsudvalget? - Hvad er dit samlede tidsforbrug til mødeforberedelse? Hvordan opleves/vurderes mødeforberedelsen?: - Er arbejdsgangene hensigtsmæssige? - Har du haft mulighed for at følge din strategi, eller har du været nødt til at justere undervejs og i givet fald hvorfor? - Hvordan opleves samspillet med og serviceringen fra administrationen? - Hvordan opleves koordinationen med de andre udvalg? - Hvordan vurderer du dit tidsforbrug til mødeforberedelse (evt. i forhold til vederlæggelse)? Hvordan foregår arbejdet med valg af sager, der tages op herunder timingen af inddragelsen af udvalget? - Hvilke tanker gør du dig om formålet med udvalgets arbejde, og hvilke sager det ideelt set bør behandle? - Hvordan prioriterer du/i i praksis mellem sager herunder hvornår sager kommer på dagsordenen? Hvordan opleves valget af sager, der ender med at blive taget op?: - Opleves det, at de sager der bliver taget op understøtter formålet med udvalgets arbejde? - Er der i praksis den rigtige timing i, hvornår en sag bliver taget op? Gerne eksempler på hvornår timingen har været god eller dårlig (fx inddraget så sent at der ikke er mere politik tilbage). - Hvad er det for sager, der mangler? Er der noget, I burde være involveret i, som I ikke bliver involveret i? Hvis ja, er dette noget, du som udvalgsformand har mulighed for at ændre? Hvordan er mødernes indhold mere generelt? herunder hvad er dine overvejelser om, hvordan de bør være? 11

45 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -12 af 23 - Hvordan udfylder du din rolle som mødeleder? - Hvilke overvejelser gøres i mødeforberedelsen om at sikre balance mellem dybde og bredde? - Bliver der oftest beskrevet beslutningsalternativer for udvalget, og hvilke overvejelser gøres med henblik på at sikre dette? - Hvordan og hvor ofte inddrages relevante eksterne aktører? - Hvor ofte bruges studiebesøg, og hvordan organiseres det? Hvordan opleves/vurderes mødernes indhold mere generelt? - Hvordan oplever du din rolle som mødeleder? - Har udvalgene generelt en passende opgaveportefølje? Er dagsordenen til møderne tilstrækkelig tung - er der tilstrækkelig faglig og politisk substans i den? Er den omvendt for tung? - Er der en tilstrækkelig balance mellem at komme i dybden vs. i bredden i forhold til udvalgets behandling af dets arbejdsopgaver? Er der tid til reel politisk behandling? - Er der beskrevet muligheder for politiske valg i sagsfremstillingen? Bliver der lagt tilstrækkelig med alternativer op, og kan der prioriteres tilstrækkeligt? - Bruges initiativretten hensigtsmæssigt i forhold til at få sager på dagsorden? - Hvordan fungerer inddragelsen af relevante eksterne aktører? - Tilstrækkelig mulighed for at få inspiration via studiebesøg eller lignende? Hvordan opleves udvalgenes rolle som politikformulerende og politikkontrollerende i praksis? - Er arbejdet tilrettelagt, så der er bliver rum for politiske drøftelser og prioriteringer? - Hvordan opleves sammenhængen mellem (eller adskillelsen af) politik og drift? Struktur og snitfladespørgsmål: Hvordan opleves snitfladerne til andre stående udvalg og midlertidige udvalg? i forbindelse med mødeforberedelsen og i forbindelse med udvalgenes funktionsmåde i praksis: - I forhold til forretningsudvalget kan spørges ind til relationen de enkelte stående udvalg. Særligt hvordan relationen er til den faglige behandling i udvalgene. Behandles sagerne forfra? - For SUND følges især op på relationen til PSU, TVÆRS og ITA. Forretningsudvalget i forhold til akutbetjeningen og hospitalsplanlægning. EVU på forskningsområdet. Evt. case Bornholms Udviklingshospital (særligt i forhold til ITA). - For TVÆRS følges særligt op i forhold til SUND og PSU. Evt. case: Sager om lægedækning. Snitflader til sundhedskoordinationsudvalg. - For PSU følges særligt op i forhold til SUND og TVÆRS. Evt. case: Treårsplan. - For EVU følges særligt op i forhold til MTU, SUND, Vækstforum og eksternt samarbejde. Evt. case: ReVUS. - For MTU følges særligt op i forhold EVU. Evt. case: ReVUS. - For ITA følges særligt op i forhold til SUND og forretningsudvalget. Evt. case: Afbureaukratisering eller Bornholms Udviklingshospital (særligt i forhold til SUND). Hvordan opleves snitfladerne til forretningsudvalget? (og den anden vej for forretningsudvalgets vedkommende) - Generelt. - I forbindelse med budgetprocessen. - I forbindelse med driftsmålsstyringen og indspil til denne. Afsluttende spørgsmål: Hvordan opleves muligheden for at udfolde sig som politiker/udvalgsformand og få politisk indflydelse i den nuværende struktur og med de nuværende processer? 12

46 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -13 af 23 - Oplever du, at du har mulighed for at drive dit område politisk? - Hvad kunne du godt have tænkt dig at lave som politiker, og har du haft mulighed for at realisere disse ønsker/visioner? Kan man gøre en forskel som politiker og udvalgsformand inden for den nuværende struktur? - Hvad er det, der hæmmer eller muliggør, at du kan udfolde dig som politiker og som udvalgsformand? Er der generelle kommentarer til regionens politiske styreform eller udvalgsstruktur, som vi ikke har være inde på? 13

47 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -14 af 23 Bilag 3 Interviewguide for interviews med formandskabet, repræsentanter for partier uden udvalgsformandsposter samt øvrige repræsentanter for partierne Der startes med en kort introduktion om formål med undersøgelsen herunder praktikaliteter omkring deltagelsen (godkendelse af citater m.v.). Interviewguiden er den samme som for de stående udvalg og forretningsudvalget, men der lægges mere vægt på spørgsmålet om politisk indflydelse. Respondenten opfordres til undervejs at komme med både gode og dårlige eksempler fra sit arbejde og til at komme med bud på, hvordan arbejdsformen/strukturen under de enkelte punkter kan forbedres fremadrettet. I de udvalgsrelaterede spørgsmål tages udgangspunkt i de specifikke udvalg, respondenten er medlem af. Processpørgsmål/spørgsmål til arbejdsform: Hvordan opleves valget af sager, der tages op? herunder timingen af den politiske inddragelse: - Opleves det, at der prioriteres tilstrækkeligt i hvilke sager, der tages op? - Hvad er formålet med arbejdet i udvalget, og kan det opfyldes med de sager, der tages op? - Er der den rigtige timing i, hvornår en sag bliver taget op? Gerne eksempler på hvornår timingen har været god eller dårlig (fx inddraget så sent at der ikke er mere politik tilbage). - Hvad er det for sager, der mangler? Er der noget, I burde være involveret i, som I ikke bliver involveret i? Hvordan opleves mødernes indhold mere generelt? - Har udvalgene generelt en passende opgaveportefølje? Er dagsordenen til møderne tilstrækkelig tung - er der tilstrækkelig faglig og politisk substans i den? Er den omvendt for tung? - Er der en tilstrækkelig balance mellem at komme i dybden i forhold til i bredden i forhold til udvalgets behandling af dets arbejdsopgaver? Er der tid til reel politisk behandling? - Er der beskrevet muligheder for politiske valg i sagsfremstillingen? Bliver der lagt tilstrækkelig med alternativer op, og kan der prioriteres tilstrækkeligt? - Bruges initiativretten hensigtsmæssig i forhold til at få sager på dagsorden? - Hvordan fungerer inddragelsen af relevante eksterne aktører? - Tilstrækkelig mulighed for at få inspiration via studiebesøg eller lignende? Hvordan opleves udvalgenes rolle som politikformulerende og politikkontrollerende i praksis? - Er arbejdet tilrettelagt, så der er rum for politiske drøftelser og prioriteringer? - Hvordan opleves sammenhængen mellem (eller adskillelsen af) politik og drift? Struktur og snitfladespørgsmål: Hvordan opleves snitfladerne til andre stående udvalg og midlertidige udvalg? 14

48 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -15 af 23 - I forhold til forretningsudvalget kan spørges ind til relationen de enkelte stående udvalg. Særligt hvordan relationen er til den faglige behandling i udvalgene. Behandles sagerne forfra? - For SUND følges især op på relationen til PSU, TVÆRS og ITA. Forretningsudvalget i forhold til akutbetjeningen og hospitalsplanlægning. EVU på forskningsområdet. Evt. case Bornholms Udviklingshospital (særligt i forhold til ITA). - For TVÆRS følges særligt op i forhold til SUND og PSU. Evt. case: Sager om lægedækning. Snitflader til sundhedskoordinationsudvalg. - For PSU følges særligt op i forhold til SUND og TVÆRS. Evt. case: Treårsplan. - For EVU følges særligt op i forhold til MTU, SUND, Vækstforum og eksternt samarbejde. Evt. case: ReVUS. - For MTU følges særligt op i forhold EVU. Evt. case: ReVUS. - For ITA følges særligt op i forhold til SUND og forretningsudvalget. Evt. case: Afbureaukratisering eller Bornholms Udviklingshospital (særligt i forhold til SUND). Hvordan opleves snitfladerne til forretningsudvalget? (og den anden vej for forretningsudvalgets vedkommende) - Generelt. - I forbindelse med budgetprocessen. - I forbindelse med driftsmålsstyringen og indspil til denne. Afsluttende spørgsmål: Hvordan opleves muligheden for at udfolde sig som politiker og få politisk indflydelse i den nuværende struktur og med de nuværende processer? - Oplever du, at I som politikere har mulighed for at drive jeres område politisk? - Hvad kunne du godt have tænkt dig at lave som politiker, og har du haft mulighed for at realisere disse ønsker/visioner? Kan man gøre en forskel som politiker inden for den nuværende struktur? - Hvad er det, der hæmmer eller muliggør, at man kan udfolde sig som politiker? Er der generelle kommentarer til regionens politiske styreform eller udvalgsstruktur, som vi ikke har være inde på? 15

49 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -16 af 23 Bilag 4 Interviewguide for interviews med udvalgssekretærerne Der startes med en kort introduktion om formål med undersøgelsen herunder praktikaliteter omkring deltagelsen (godkendelse af citater m.v.). Respondenterne opfordres til undervejs at komme med både gode og dårlige eksempler fra deres arbejde og til at komme med bud på, hvordan arbejdsformen/strukturen under de enkelte punkter kan forbedres fremadrettet. For udvalgssekretærerne anvendes mange af de samme spørgsmål som til udvalgsformændene, men vægten lægges i større udstrækning på de første spørgsmål om mødeforberedelse, om end det også er interessant at få deres vurdering af mødeindholdet i praksis. Processpørgsmål/spørgsmål til arbejdsform: Hvordan foregår mødeforberedelsen?: - Hvilke arbejdsgange er der? - Har I haft en bestemt strategi for mødeforberedelsen og serviceringen af udvalgsformanden? - Hvordan foregår samspillet med udvalgsformanden? - Hvordan foregår samspillet med administrationen generelt? - Hvordan koordineres med de øvrige udvalg og forretningsudvalget? Hvordan opleves/vurderes forberedelsen af møderne? - Er arbejdsgangene hensigtsmæssige? - Har I kunne følge jeres strategi for mødeforberedelsen, eller har den måtte omlægges undervejs? - Hvordan fungerer samspillet med udvalgsformanden og servicering af denne? - Hvordan fungerer koordination mellem udvalgssekretærerne? - Hvordan fungerer samspillet med administrationen generelt? Hvordan foregår arbejdet med valg af sager, der tages op herunder timingen af udvalgenes inddragelse? - Hvilke tanker gør I jer om fokus for udvalgenes arbejde, og hvilke sager de ideelt set burde behandle? - Hvordan prioriteres der i praksis mellem sager herunder hvornår sager kommer på dagsordenen? Hvilken roller spiller I, udvalgsformanden og resten af administrationen? Hvordan opleves valget af sager, der ender med at blive taget op?: - Opleves det, at de sager der bliver taget op understøtter formålet med udvalgets arbejde? - Er der i praksis den rigtige timing i, hvornår en sag bliver taget op? Gerne eksempler på hvornår timingen har været god eller dårlig (fx inddraget så sent at der ikke er mere politik tilbage). - Er der noget, I finder, at udvalgene burde involveres i, som de ikke bliver involveret I? Hvis ja, hvem har mulighed for at ændre dette? Hvordan er mødernes indhold mere generelt typisk? herunder hvad er jeres overvejelser om, hvordan de bør være? - Hvilke overvejelser gøres om at sikre balance mellem dybde og bredde i mødeforberedelsen. 16

50 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -17 af 23 - Bliver der oftest beskrevet beslutningsalternativer for udvalgene, og hvilke overvejelser gøres med henblik på at sikre dette? - Hvordan inddrages relevante eksterne aktører? - Hvor ofte bruges studiebesøg, og hvordan organiseres det? Hvordan opleves/vurderes mødernes indhold mere generelt? - Er der en tilstrækkelig balance mellem politikernes mulighed for at komme i dybden vs. i bredden i forhold til udvalgets behandling af dets arbejdsopgaver? Er der tid til reel politisk behandling? - Har udvalgene generelt en passende opgaveportefølje? Er dagsordenen til møderne tilstrækkelig tung - er der tilstrækkelig faglig og politisk substans i den? Er den omvendt for tung? - Er der muligheder for politiske valg beskrevet i sagsfremstillingen? Bliver der lagt tilstrækkelig med alternativer op? - Bruges initiativretten tilstrækkeligt af politikerne i forhold til at få sager på dagsorden? - Hvordan fungerer inddragelsen af relevante eksterne aktører? - Hvordan fungerer muligheden at give politikerne inspiration via studiebesøg eller lignende? Hvordan opleves udvalgenes rolle som politikformulerende og politikkontrollerende i praksis? - Er arbejdet tilrettelagt, så politikerne har rum for politiske drøftelser og prioriteringer? - Hvordan opleves sammenhængen mellem (eller adskillelsen af) politik og drift set fra administrationens side? Struktur og snitfladespørgsmål: Hvordan opleves snitfladerne til andre stående udvalg og midlertidige udvalg? i forbindelse med mødeforberedelsen og i forbindelse med udvalgenes funktionsmåde i praksis: - I forhold til forretningsudvalget spørges ind til relationen de enkelte stående udvalg. Særligt hvordan relationen er til den faglige behandling i udvalgene. Behandles sagerne forfra? - For SUND følges især op på relationen til PSU, TVÆRS og ITA. Forretningsudvalget i forhold til akutbetjeningen og hospitalsplanlægning. EVU på forskningsområdet. Evt. case Bornholms Udviklingshospital (særligt i forhold til ITA). - For TVÆRS følges særligt op i forhold til SUND og PSU. Evt. case: Sager om lægedækning. - For PSU følges særligt op i forhold til SUND og TVÆRS. Evt. case: Treårsplan. - For EVU følges særligt op i forhold til MTU, SUND, Vækstforum og eksternt samarbejde. Evt. case: ReVUS. - For MTU følges særligt op i forhold EVU. Evt. case: ReVUS. - For ITA følges særligt op i forhold til SUND og forretningsudvalget. Evt. case: Afbureaukratisering eller Bornholms Udviklingshospital (særligt i forhold til SUND). Hvordan opleves snitfladerne til forretningsudvalget? i forbindelse med mødeforberedelsen og i forbindelse med udvalgenes funktionsmåde i praksis: - Generelt. - I forbindelse med budgetprocessen. - I forbindelse med driftsmålsstyringen og indspil til denne. Afsluttende spørgsmål: Oplever I, at politikerne har mulighed for at udfolde sig som politikere i den nuværende struktur og med de nuværende processer? 17

51 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -18 af 23 Er der generelle kommentarer til regionens politiske styreform eller udvalgsstruktur, som vi ikke har være inde på? 18

52 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -19 af 23 Bilag 5 Interviewguide for interviews med centerdirektørerne Der startes med en kort introduktion om formål med undersøgelsen herunder praktikaliteter omkring deltagelsen (godkendelse af citater m.v.). Respondenterne opfordres til undervejs at komme med både gode og dårlige eksempler fra deres arbejde og til at komme med bud på, hvordan arbejdsformen/strukturen under de enkelte punkter kan forbedres fremadrettet. Spørgsmålene følger i store træk dem for udvalgssekretærerne, men med lidt flere spørgsmål om implikationer bredere ud i organisationen. Processpørgsmål/spørgsmål til arbejdsform: Hvordan foregår mødeforberedelsen?: - Hvilke arbejdsgange er der? - Har du haft en bestemt strategi for mødeforberedelsen? - Hvordan foregår samspillet med udvalgsformanden? - Hvordan foregår samspillet med udvalgssekretærer og administrationen generelt? - Hvordan koordineres med de øvrige udvalg og forretningsudvalget? Hvordan opleves/vurderes forberedelsen af møderne? - Er arbejdsgangene hensigtsmæssige? - Har du kunne følge din strategi for mødeforberedelsen, eller har den måtte omlægges undervejs? - Hvordan fungerer samspillet med udvalgsformanden? - Hvordan fungerer koordination med udvalgssekretærerne og administrationen generelt? - Hvordan indvirker processerne i forbindelse med mødeforberedelsen på arbejdsgange bredere ud i organisationen? Hvordan foregår arbejdet med valg af sager, der tages op herunder timingen af udvalgenes inddragelse? - Hvilke tanker gør du dig om fokus for udvalgenes arbejde, og hvilke sager de ideelt set burde behandle? - Hvordan prioriteres der i praksis mellem sager herunder hvornår sager kommer på dagsordenen? Hvilken roller spiller du, udvalgssekretærerne, udvalgsformanden og resten af administrationen? Hvordan opleves valget af sager, der ender med at blive taget op?: - Opleves det, at de sager der bliver taget op understøtter formålet med udvalgets arbejde? - Er der i praksis den rigtige timing i, hvornår en sag bliver taget op? Gerne eksempler på hvornår timingen har været god eller dårlig (fx inddraget så sent at der ikke er mere politik tilbage). - Er der noget, du finder, at udvalgene burde involveres i, som de ikke bliver involveret I? Hvis ja, hvem har mulighed for at ændre dette? 19

53 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -20 af 23 Hvordan er mødernes indhold mere generelt? herunder hvad er dine overvejelser om, hvordan de bør være? - Hvilke overvejelser gøres i mødeforberedelsen om at sikre balance mellem dybde og bredde. - Har udvalget oftest beslutningsalternativer, og hvilke overvejelser gøres med henblik på at sikre dette? - Hvordan inddrages relevante eksterne aktører? - Hvor ofte bruges studiebesøg, og hvordan organiseres det? Hvordan opleves/vurderes mødernes indhold mere generelt? - Er der en tilstrækkelig balance mellem politikernes mulighed for at komme i dybden vs. i bredden i forhold til udvalgets behandling af dets arbejdsopgaver? Er der tid til reel politisk behandling? - Har udvalgene generelt en passende opgaveportefølje? Er dagsordenen til møderne tilstrækkelig tung - er der tilstrækkelig faglig og politisk substans i den? Er den omvendt for tung? - Er der muligheder for politiske valg beskrevet i sagsfremstillingen? Bliver der lagt tilstrækkelig med alternativer op? - Bruges initiativretten tilstrækkeligt af politikerne i forhold til at få sager på dagsorden? - Hvordan fungerer inddragelsen af relevante eksterne aktører? - Hvordan fungerer muligheden at give politikerne inspiration via studiebesøg eller lignende? - Får administrationen og organisationen generelt på baggrund af udvalgenes arbejde generelt det input fra politikerne, der er nødvendige i jeres arbejde? Hvordan opleves udvalgenes rolle som politikformulerende og politikkontrollerende i praksis? - Er arbejdet tilrettelagt, så politikerne har rum for politiske drøftelser og prioriteringer? - Hvordan opleves sammenhængen mellem (eller adskillelsen af) politik og drift set fra administrationens side? Struktur og snitfladespørgsmål: Hvordan opleves snitfladerne til andre stående udvalg og midlertidige udvalg? i forbindelse med mødeforberedelsen og i forbindelse med udvalgenes funktionsmåde i praksis: - I forhold til forretningsudvalget spørges ind til relationen de enkelte stående udvalg. Særligt hvordan relationen er til den faglige behandling i udvalgene. Behandles sagerne forfra? - For SUND følges især op på relationen til PSU, TVÆRS og ITA. Forretningsudvalget i forhold til akutbetjeningen og hospitalsplanlægning. EVU på forskningsområdet. Evt. case Bornholms Udviklingshospital (særligt i forhold til ITA). - For TVÆRS følges særligt op i forhold til SUND og PSU. Evt. case: Sager om lægedækning. - For PSU følges særligt op i forhold til SUND og TVÆRS. Evt. case: Treårsplan. - For EVU følges særligt op i forhold til MTU, SUND, Vækstforum og eksternt samarbejde. Evt. case: ReVUS. - For MTU følges særligt op i forhold EVU. Evt. case: ReVUS. - For ITA følges særligt op i forhold til SUND og forretningsudvalget. Evt. case: Afbureaukratisering eller Bornholms Udviklingshospital (særligt i forhold til SUND). Hvordan opleves snitfladerne til forretningsudvalget? i forbindelse med mødeforberedelsen og i forbindelse med udvalgenes funktionsmåde i praksis: - Generelt. - I forbindelse med budgetprocessen. - I forbindelse med driftsmålsstyringen og indspil til denne. 20

54 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -21 af 23 Hvilke konsekvenser har disse fordele/ulemper i forhold til snitflader for administrationens arbejde og organisationens arbejde mere generelt? Afsluttende spørgsmål: Hvordan opleves politikernes og administrationens muligheder for at udfolde sig som henholdsvis politikere og administration i den nuværende struktur og med de nuværende processer? Er der generelle kommentarer til regionens politiske styreform eller udvalgsstruktur, som vi ikke har være inde på? 21

55 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -22 af 23 Bilag 6 Interviewguide for interviews med koncerndirektionen Der startes med en kort introduktion om formål med undersøgelsen herunder praktikaliteter omkring deltagelsen (godkendelse af citater m.v.). Respondenterne opfordres til undervejs at komme med både gode og dårlige eksempler fra deres arbejde og til at komme med bud på, hvordan arbejdsformen/strukturen under de enkelte punkter kan forbedres fremadrettet. Koncerndirektionen får mange af de tidligere spørgsmål til administrationen, men færre spørgsmål til praktikaliteter i udvalgsarbejdet. Processpørgsmål/spørgsmål til arbejdsform: Hvordan opleves valget af sager, der tages op til politisk drøftelse herunder timingen af den politiske inddragelse?: - Opleves det, at der prioriteres tilstrækkeligt i hvilke sager, der tages op politisk? Er det hensigtsmæssige ting, politikerne beskæftiger sig med? - Hvad burde være formålene være med udvalgenes arbejde, og realiseres disse formål inden for den nuværende struktur? - Er der den rigtige timing i, hvornår politikerne bliver involveret i sager. Gerne eksempler på hvornår timingen har været god eller dårlig (fx inddraget så sent at der ikke er mere politik tilbage). - Hvad er det for sager, der mangler? Er der noget, politikerne burde involveres i, som de ikke bliver involveret i og omvendt? - Hvilke konsekvenser har valget af sager for administrationen arbejde? - Har udvalgene generelt en passende opgaveportefølje? Hvordan opleves udvalgenes rolle som politikformulerende og politikkontrollerende i praksis? - Hvordan opleves sammenhængen mellem (eller adskillelsen af) politik og drift? - Hvordan opleves sammenhængen mellem driftsmålstyringen og det politiske arbejde i regionen? - Er der rum for, at politikerne kan levere hensigtsmæssige input til det strategiske arbejde i den nuværende struktur? Struktur og snitfladespørgsmål: Hvordan opleves snitfladerne mellem de stående udvalg og mellem stående udvalg og midlertidige udvalg? - I forhold til forretningsudvalget kan spørges ind til relationen de enkelte stående udvalg. Særligt hvordan relationen er til den faglige behandling i udvalgene - For SUND følges især op på relationen til PSU, TVÆRS og ITA. Forretningsudvalget i forhold til akutbetjeningen og hospitalsplanlægning. EVU på forskningsområdet. Evt. case Bornholms Udviklingshospital (særligt i forhold til ITA). - For TVÆRS følges særligt op i forhold til SUND og PSU. Evt. case: Sager om lægedækning. Snitflader til sundhedskoordinationsudvalg. - For PSU følges særligt op i forhold til SUND og TVÆRS. Evt. case: Treårsplan. - For EVU følges særligt op i forhold til MTU, SUND, Vækstforum og eksternt samarbejde. Evt. case: ReVUS. - For MTU følges særligt op i forhold EVU. Evt. case: ReVUS. 22

56 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 1 - Side -23 af 23 - For ITA følges særligt op i forhold til SUND og forretningsudvalget. Evt. case: Afbureaukratisering eller Bornholms Udviklingshospital (særligt i forhold til SUND). Hvordan opleves snitfladerne til forretningsudvalget? (og den anden vej for forretningsudvalgets vedkommende) - Generelt - I forbindelse med budgetprocessen - I forbindelse med driftsmålsstyringen og indspil til denne Hvilke konsekvenser har disse fordele/ulemper i forhold til snitflader for administrationens arbejde og organisationens arbejde mere generelt? Afsluttende spørgsmål: Hvordan opleves politikernes og administrationens muligheder for at udfolde sig som henholdsvis politikere og administration i den nuværende struktur og med de nuværende processer? Er der generelle kommentarer til regionens politiske styreform eller udvalgsstruktur, som vi ikke har være inde på? 23

57 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 2 - Side -1 af 9 Sekretariatet Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Web CVR/SE-nr: Journal nr.: Dato: 13. januar 2017 Baggrundsnotat om styrelsesregler mv. til brug for behandling af sag om evaluering af regionens udvalgsstruktur og udvalgenes rolle fra 1. januar 2018 Del 1 1.a) Forudsætninger for analysen Forud for valgperioden blev regionsloven ændret, så regionerne fik samme mulighed som kommunerne for at fastlægge deres udvalgsstruktur og nedsætte stående udvalg. Regionsrådet valgte ved sin tiltrædelse i januar 2014, at regionen skulle styres efter den såkaldte Skanderborgmodel. Denne model indebærer, at den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver (det umiddelbare driftsansvar) ligger i regionsrådet og ikke - som i de fleste kommuner - i de stående udvalg. De stående udvalg har inden for de ansvarsområder, der fremgår af styrelsesvedtægten, den politikformulerende og politikkontrollerende rolle og rådgiver regionsområdet på disse områder. Det samme gør sig gældende for forretningsudvalget, som så også har særlige lovpligtige opgaver som økonomi- og personaleudvalg. Herudover har regionsrådet benyttet sig af muligheden for at nedsætte 17 skt. 4 udvalg med afgrænsede opgaver og funktionstid. På baggrund af drøftelserne i forretningsudvalgets møde den 12. april 2016 er administrationens udgangspunkt for denne evaluering af regionens styreform og for anbefalingerne til styreform i næste valgperiode: - at Skanderborgmodellen bevares som princip for styringen - at strategien Fokus og Forenkling videreføres - at de nuværende politiske målsætninger videreføres Evalueringens resultater planlægges forelagt for regionsrådet inden sommerferien med henblik på, at regionsrådets anbefalinger i forhold til styreform, udvalgsstruktur og opgavefordeling i næste valgperiode kan udmøntes i en styrelsesvedtægt til ikrafttræden den 1. januar 2018, så grundlaget for det nye råds konstituering så vidt muligt ligger fast.

58 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 2 - Side -2 af 9 1.b) Beskrivelse af Skanderborgmodellen som styreform i Region Hovedstaden det fleksible forretningsudvalgsstyre: I regionsrådets to første valgperioder fra var regionen styret efter det såkaldte fleksible forretningsudvalgsstyre, hvor der kun var nedsat et forretningsudvalg og midlertidige udvalg med afgrænsede opgaver ( 17 stk. 4 udvalg). Her lå den umiddelbare forvaltning (det umiddelbare driftsansvar) af regionens ansvarsområder i forretningsudvalget, mens regionsrådet havde det overordnede ansvar p.t.- Skanderborgmodellen: En ændring af regionsloven i 2013 muliggjorde nedsættelse af stående udvalg. Det nyvalgte regionsråd besluttede i januar 2014 at ændre styrelsesvedtægten, så regionen styres efter Skanderborgmodellen. Det indebærer, at både det overordnede og det umiddelbare driftsansvar ligger i regionsrådet, mens de stående udvalg varetager den strategiske opgave at formulere forslag til politik inden for bestemte områder og følge op på, om vedtagne politikker realiseres. De stående udvalg har således en strategisk rådgivende funktion i forhold til regionsrådet. Der er fortsat mulighed for med Skanderborg-modellen at nedsætte midlertidige udvalg ( 17, stk. 4-udvalg) ved siden af de stående udvalg. Uddybet om valg af styreformen Skanderborg-modellen I dagsordenen fra regionsrådets valg af styreform er det beskrevet, at Skanderborgmodellen: indebærer, at den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender, bortset fra forretningsudvalgets lovbestemte opgaver, ligger i regionsrådet, mens de stående udvalg har politikformulerende og opfølgende opgaver. På denne måde får udvalgene mulighed for at arbejde med overordnet strategisk styring, hvilket også vil være i tråd med de udtrykte ønsker til arbejdsformen i evalueringen af driftsudvalgene. Regionsrådet har så mulighed for at delegere afgørelseskompetencen i enkeltsager til administrationen eller i særlige tilfælde til udvalgene. Det er administrationens vurdering, at den foreslåede model vil være en særligt velegnet styreform for regionen. Det grunder dels i erfaringerne fra evalueringen af driftsudvalgene samt i karakteren af regionens opgaveportefølje, som efter administrationens vurdering er mere egnet til en styreform af overordnet strategisk karakter fremfor detailstyring via enkeltsagsbehandling. Hvis regionsrådet havde valgt en udvalgsstruktur med traditionelt udvalgsstyre, som det kendes fra kommunerne og de gamle amter, hvor de stående udvalg har den umiddelbare forvaltning og dermed det umiddelbare driftsansvar for et bestemt opgaveområde, så ville både det budgetmæssige ansvar og den politiske indflydelse være meget ulige fordelt mellem fx et sundhedsudvalg, et miljø- og trafikudvalg og et forretningsudvalg. Udgifterne til sundhedsområdet udgør i budget 2017 over 97 % af det samlede budget, mens udgiften til regional udvikling udgør 2,6 %. Hvis den umiddelbare forvaltning af hele sundhedsområdet lå i ét sundhedsudvalg ville en væsentlig del af regi- Side 2

59 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 2 - Side -3 af 9 onsrådets medlemmer være afskåret fra at deltage i det forberedende og planlæggende arbejde på dette område og udvalgets arbejde ville risikere at blive belastet af en stor mængde af enkeltsager. 1.c) Opgavefordeling mellem regionsråd og udvalg Placeringen af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender hos regionsrådet indebærer, at de stående udvalg og forretningsudvalget bortset fra forretningsudvalgets lovbundne opgaver ikke kan afgøre konkrete sager eller behandle emner, som ikke hører til udvalgets ressort efter styrelsesvedtægten. Udvalgenes rolle er grundlæggende at rådgive regionsrådet inden for ansvarsområdet gennem at varetage politikformulerende og kontrollerende funktioner. Det indebærer, at udvalget kan gennemføre tværgående undersøgelser og drøftelser af fx patientforløb og kvalitet i hospitalssektoren (sundhedsudvalget) eller af den kollektive trafik (miljø- og trafikudvalget) og stille forslag om ændret politik på området. Opgavefordelingen mellem regionsråd og udvalg indebærer således også, at regionsrådet ikke kan formulere politikker eller vedtage ændringer på området uden at inddrage det relevante stående udvalg. I det omfang opgaver inden for fx praksisområdet ligger i flere udvalg (sundhedsudvalget, udvalget for tværsektorielt samarbejde og psykiatriudvalget) må udvalgene koordinere indbyrdes. De stående udvalg har ikke budgetansvar, men leverer på foranledning af forretningsudvalget bidrag til budgetforslaget inden for deres ressort med afsæt i udvalgenes faglige behandling og vurdering af forslagene. Som led i de stående udvalgs politikforberedende rolle er udvalgene efter styrelsesvedtægten forpligtet til at inddrage relevante interessenter i udvalgsbehandlingen. Det kan fx være borgere, patienter, pårørende, klinikere og faglige eksperter, organisationer, andre myndigheder m.fl. 1.d) Delegation af kompetence fra regionsrådet til udvalg og administration Regionsrådet vedtog samtidig med styrelsesvedtægten at delegere umiddelbar forvaltning til de stående udvalg, forretningsudvalg og administration på bestemte områder. Udvalgene fik mulighed for at indhente oplysninger fra administrationen inden for deres ansvarsområder og mulighed for som led i den politikkontrollerende rolle at foreslå nye konkrete tiltag inden for ansvarsområdet. Regionsrådet kan vælge at delegere afgørelsesbeføjelse til udvalgene på konkrete områder inden for udvalgenes ressort. Administrationen fik kompetence til at træffe alle beslutninger af løbende driftsmæssig karakter inden for budgettets rammer og inden for bevillingsområdet. Regionsrådet har valgt et højt bevillingsniveau, dvs. at fx hvert hospital udgør et bevillingsområde for sig. Hospitalsdirektionen kan således disponere inden for det samlede driftsbudget for hospitalet. Der er tale om, at de allerfleste driftsmæssige beslutninger i regionen træffes på administrativt niveau. Side 3

60 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 2 - Side -4 af 9 Beslutninger, der ligger uden for vedtagne politikker og strategier, vil skulle behandles politisk. Administrationen har derfor en særlig rolle i at påse at dette sker fx i forbindelse med nye initiativer, som ikke ligger inden for rammerne af de vedtagne politikker mv. 1.e) Nuværende udvalgsstruktur og snitflader I styrelsesvedtægten er alle regionens ansvarsområder på overordnet niveau henlagt enten under et stående udvalg eller under forretningsudvalget. I det omfang et område ikke er underlagt et stående udvalg, hører det under forretningsudvalgets ansvarsområde. Som det fremgår ovenfor er der i et vist omfang tale om, at nogle ansvarsområder er fordelt mellem forskellige udvalg. Det indebærer en del snitflader mellem de 6 stående udvalg i den nuværende udvalgsstruktur. Nedenfor oplistes de 6 stående udvalgs opgaveområder, som anført i styrelsesvedtægten, og indbyrdes snitflader: Sundhedsudvalget (SUND) SUND har på det somatiske område opgaver vedr. - Patientforløb - Kvalitet i hospitalssektor og praksissektor - Patientsikkerhed i hospitalssektor og praksissektor - Kapacitet og akutbetjening Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde (TVÆRS), har opgaver vedr. - Udvikling af praksissektoren, herunder relationerne til praksisplanudvalg og samarbejdsudvalg - Samarbejdet med kommunerne - Relationerne til Sundhedskoordinationsudvalget - Relationerne til Patientinddragelsesudvalget - Ulighed i sundhed Eksempler på snitflader: SUND, der har patientforløb som ansvarsområde har fx i forhold til børn og unge og ældre medicinske patienter en klar interesse i samarbejdet med kommunerne og dermed snitflader ift TVÆRS, der netop har dette samarbejde som ansvarsområde, herunder med Sundhedskoordinationsudvalget, hvor en række aftaler af betydning for patientforløb indgås. Hertil kommer Kommunekontaktudvalget, der har regionsrådsformanden som formand, og hvor en række spørgsmål om samarbejde mellem kommuner og region også drøftes. De to udvalg har også snitflader i forhold til praksisområdet, hvor SUND har kvalitet i praksissektoren som ansvarsområde, men det er TVÆRS, der har relationerne til praksisplanudvalg og samarbejdsudvalg og udviklingen af praksissektoren som ansvarsområde. Snitfladerne mellem de to udvalg viser sig fx i forhold til sundhedsaftalerne med kommunerne og på hospiceområdet. Side 4

61 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 2 - Side -5 af 9 Psykiatriudvalget (PSU) har på det psykiatriske område opgaver vedr. - Patientforløb - Kvalitet i psykiatri og praksissektor - Patientsikkerhed i psykiatri og praksissektor - Recovery og netværksinddragelse - Tvang - Psykisk syge med alkohol- og stofmisbrug - Den Sociale Virksomhed Eksempler på snitflader: PSU og TVÆRS har snitflader i forhold til praksissektoren og samarbejdet med kommunerne både generelt vedr. patientforløb og mere specifikt på alkohol og misbrugsområdet og på recovery- og netværksområdet. PSU har samme interesse som SUND i relationerne til Sundhedskoordinationsudvalget. Erhvervs- og vækstudvalget (EVU) har opgaver vedr. - REVUS - Relationerne til Vækstforum - Uddannelsesplanlægning - Samarbejde med beskæftigelsesområdet - Kulturinitiativer - Internationalisering, herunder Øresundssamarbejdet - Forskning og innovation, herunder offentlig/privat innovation og iværksætteri - Partnerskaber med universiteter, virksomheder mv. Eksempler på snitflader: I forhold til Vækstforum har EVU snitflader i den forstand, at udvalget orienteres om indstillinger fra Vækstforum til regionsrådet om anvendelse af regionens erhvervsmidler og EU-midler. Regionsrådet er repræsenteret i Vækstforum med to medlemmer, hvor regionsrådsformanden er det ene og valgt som formand for Vækstforum. EVU s formand er observatør i Vækstforum. På samme måde er der snitflader til Greater Copenhagen, som arbejder med realisering af REVUS. Miljø- og trafikudvalget (MTU) har opgaver vedr. - Jordforurening, herunder beskyttelse af drikkevand, borgernes sundhed samt natur og overfladevand - Ra stoffer - Klima - Miljørigtig udvikling af driften inden for regionens virksomhedsomra de, herunder Agenda 21 og grønt regnskab (hospitaler, trafik og miljø) - Infrastruktur, herunder bidrag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi - Kollektiv trafik og trafikplanlægning - Relationerne til MOVIA Eksempler på snitflader: Der er sa ledes snitflader til EVU for sa vidt anga r MTU s bidrag til REVUS på områderne råstoffer, klima og trafikal infrastruktur og kollektiv trafik. MTU har også snitflader til Greater Copenhagen på disse områder. Side 5

62 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 2 - Side -6 af 9 IT- og afbureaukratiseringsudvalget (ITA) har opgaver vedr. - Sundhedsplatformen - Handlingsplaner og investeringer i IT- og medicoteknologi - Den regionale og fællesoffentlige sundhedsteknologiske udvikling, herunder digitaliserings-strategier, herunder medicoteknologi og telemedicin samt brugeranvendelighed i disse forbindelser - Sundhedsteknologi i kvalitetsfondsbyggerierne - IT- og datasikkerhed - Forenkling af administrative procedurer: o i IT-systemer o regionale vejledninger og procedurer o krav om registrering og dokumentation Eksempler på snitflader: ITA har snitflader i forhold til SUND og EVU vedrørende forskning og innovation i forhold til sundheds- og it-teknologi og i forhold til digital brugertilgængelighed. Som det fremgår ovenfor er der både på det sundhedspolitiske og på det regionale udviklingsområde betydelige snitflader mellem de stående udvalg i den nuværende udvalgsstruktur. Midlertidige udvalg ( 17 stk. 4-udvalg) Udover de stående udvalg har regionsrådet i indeværende valgperiode nedsat såkaldte 17 stk. 4 udvalg udvalg med afgrænsede opgaver og bestemt funktionstid. Den formelle forskel på et stående udvalg og et 17 stk. 4 udvalg er, at 17 stk. 4 udvalget typisk løser en bestemt opgave i henhold til et kommissorium. Udvalget har således ikke et selvstændigt ansvarsområde og har derfor heller ikke som et stående udvalg en initiativret til at foreslå nye tiltag inden for ansvarsområdet. 17 stk. 4 udvalget afrapporterer sine forslag til regionsrådet og har dermed afsluttet sin opgave, medmindre det får tilført nye opgaver. Der har tidligere i indeværende periode været nedsat et Kræftudvalg med opgaver vedrørende bl.a. kvalitetsmål på kræftområdet, implementering af kræftpakkerne, og initiativer, der kan skabe sammenhængende patientforløb for kræftpatienter. Udvalget afsluttede sit arbejde med en afrapportering til regionsrådet med en række konkrete forslag vedr. de stillede opgaver. Senest har regionsrådet i august måned på baggrund af den strategiske målsætning om at patientens situation styrer forløbet nedsat et 17 skt. 4 udvalg for det sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalget har til opgave at se på, hvordan der kommer sammenhæng i både udredning, behandling på regionens hospitaler og hjælp fra kommunen i de tilfælde, hvor det er nødvendigt for at sikre et godt resultat af behandlingen. Udvalget skal med sit arbejde skabe fokus på, at overgangene og kommunikationen imellem sundhedspersonalet, afdelinger og hospitaler fungerer sammenhæn- Side 6

63 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 2 - Side -7 af 9 gende og smidigt. Udvalget skal sikre, at der sker en reel og tæt involvering af patienter og pårørende i alle patientforløb. Udvalgets løsningsforslag skal indgå i det kommende regionsråds arbejde med regionens hospitalsplan frem mod Som det ses er der også her tale om betydelige snitflader til de ansvarsområder, som såvel SUND, som TVÆRS, PSU og ITA har. Del 2 2.a) Rammer om den praktiske tilrettelæggelse af møder Udvalgenes beslutninger træffes i møder. Administrationen udarbejder et udkast til dagsorden for mødet, som udsendes syv dage før mødet. Udvalget tager ved mødets begyndelse stilling til godkendelse af dagsordenen. Administrationen har det faglige ansvar for dagsordenens indhold og indstilling. Dagsorden udsendes efter dialog med udvalgsformanden, som tager stilling til, om sagerne er tilstrækkeligt oplyst til at udvalget kan behandle dem. Udvalgsformanden kan ikke sætte sin egen indstilling om sagens afgørelse i stedet for administrationens. Formanden kan, som udvalgets øvrige medlemmer, bede om at få bestemte sager sat på dagsordenen. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden med de formelle regler om mødeindkaldelse, fremsættelse af forslag mv. Udvalgsformanden leder udvalgets møder og formulerer forslag til beslutning. Formanden er underkastet udvalgets beslutninger vedrørende mødeledelsen. I praksis drøftes udkast til dagsorden mellem udvalgsformanden, udvalgssekretæren og den ansvarlige centerdirektør. Inden udsendelse godkendes dagsordenen af den koncerndirektør, som er ansvarlig for området. Udvalgsformanden spiller hermed en betydelig rolle ved tilrettelæggelse ikke bare af den enkelte dagsorden, men også ved tilrettelæggelsen af udvalgets arbejdsplan og udmøntningen af denne. Hertil hører drøftelse af hensigtsmæssig rækkefølge for udvalgets behandling af temaer og sager, aftaler om faglige oplæg på udvalgsmøderne, studiebesøg, møder med faglige organisationer, patientforeninger mv. Regionsrådsformanden har efter regionsloven en koordinerende rolle i forhold til det politiske arbejde i regionsrådet. Hun fordeler sagerne til udvalgene og kan deltage i udvalgsmøderne uden stemmeret, ligesom hun kan standse et udvalgs behandling af en sag ved at kræve sagen forelagt for regionsrådet. For at formanden kan varetage denne koordinerende rolle og følge arbejdet i udvalgene får hun udvalgenes dagsordener forelagt, inden de udsendes, ligesom det ansvarlige center er i dialog med sekretariatet for formand og koncerndirektion om dagsordenen, herunder om der i indstillingerne er den fornødne konneks til regionsrådets tidligere behandlinger og beslutninger på det pågældende område. Heri kan også indgå dialog om budgetmæssige eller andre økonomiske forhold. 2.b) udvalgenes arbejdsform Side 7

64 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 2 - Side -8 af 9 Især udvalgenes politikformulerende rolle lægger op til en anden arbejdsform end behandling af en række enkeltsager på en dagsorden. Typisk vil en sag om politikformulering blive behandlet flere gange, først med en drøftelse af emnet og mulige forslag, eventuelt suppleret med faglige oplæg. Er der flere veje at gå må de forskellige veje belyses, så udvalget får en reel mulighed for politisk at forholde sig til, hvilken vej udvalget vil anbefale. De politikformulerende sager deles derfor typisk i en eller flere indledende drøftelsessager, før sagen kommer på som beslutningssag. Der er i november 2015 udarbejdet et notat med bidrag til den politiske værktøjskasse. Notatet belyser mulighederne for at tilrettelægge udvalgets arbejde, så det tager højde for rollen som politikformulerende, herunder med en faseopdelt behandling af politikforslag, hvor problemstillinger afdækkes indledende, forskellige mulige scenarier derefter belyses, hvorefter udvalget kan vælge hvilken eller hvilke løsningsforslag man vil anbefale regionsrådet. Sager på dagsordenen udarbejdes efter en fast skabelon med følgende overskrifter Baggrund for sagens fremlæggelse Indstilling Politisk behandling Sagsfremstilling Konsekvenser Risikovurdering Bevillingstekniske konsekvenser Kommunikation Tidsplan og videre proces Afsnittene om konsekvenser og risikovurdering er indsat fra marts 2016 på baggrund af anbefalinger fra en arbejdsgruppe om politisk kodeks med deltagelse af regionsrådsmedlemmer. Administrationen arbejder fortsat på at finde en form på beskrivelse af såvel konsekvenserne af at følge indstillingen, som risikoen ved at gøre det, henholdsvis ikke at gøre det, som kan leve op til politikernes forventning om en tilstrækkelig sikkerhed i beslutningsgrundlaget. De politikkontrollerende sager forelægges enten som orienteringssager, der forelægges til efterretning eller som beslutningssager, hvis der som opfølgning er behov for at tage stilling til bestemte forslag. Sagerne på udvalgets dagsordner deles, jf. det følgende afsnit 2.c) op i beslutningssager, drøftelsessager og orienteringssager. 2.c) Gennemgang af udvalgssager Der er foretaget en gennemgang af alle udvalgssager i de stående udvalg for perioden august 2015 august 2016 med en opdeling i hhv. beslutningssager, drøftelsessager og orienteringssager. Beslutningssager forelægges til beslutning, drøftelsessager forelægges til drøftelse, normalt med henblik på en senere fornyet forelæggelse til beslutning på baggrund af de synspunkter som udvalget giver udtryk for under drøftelsen. Orienteringssager forelægges alene til orientering, men udvalget kan beslutte at sagen Side 8

65 Punkt nr. 1 - Evaluering af styrelsesvedtægt og udvalgenes rolle - fokusgruppeinterview i stående udvalg og forretningsudvalget Bilag 2 - Side -9 af 9 skal forelægges til fornyet behandling. Praksis i de stående udvalg er imidlertid ikke ganske ens i forhold til benævnelse af sagerne, så tallene må tages med et vist forbehold herfor. Gennemgangen, der er vedlagt som bilag viser samlet set, at udvalgenes behandling af de tre typer af sager procentuelt fordeler sig således: Beslutningssager 48 % Drøftelsessager 23 % Orienteringssager 30 % men med betydelige variationer mellem udvalgene ITA har således væsentligt flere orienteringssager end de andre udvalg det udgør næsten halvdelen af sagerne. Side 9

66 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -1 af 28 Sundhedsaftalen Samarbejdsaftale om voksne borgere med psykisk sygdom

67 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -2 af 28 Forord/læsevejledning Samarbejdsaftalen om voksne borgere med psykisk sygdom er en aftale, der udmønter en af de indsatser, der skal håndteres under Sundhedsaftalen for Samarbejdsaftalen danner grundlaget for det konkrete samarbejde mellem kommuner og psykiatriske centre i Region Hovedstaden om voksne borgere med psykisk sygdom, der har brug for en indsats fra flere forskellige sektorer. Aftalen skitserer indledningsvist det fælles værdigrundlag og principperne, der ligger til grund for det tværsektorielle samarbejde. Værdier og hensigter, der er bærende for det tværsektorielle samarbejde og som skal være grundlæggende for samarbejdet, hvis der opstår problemstillinger, der ikke er reguleret direkte i aftalen. Aftalen er desuden opbygget efter et forløb med henvisning, udredning og behandling samt afslutning af et behandlingsforløb. Aftalen regulerer både samarbejdet under indlæggelsesforløb og ambulante behandlingsforløb. Endelig indeholder aftalen en række retningslinjer i forhold til samarbejdet om: - Beboere på botilbud - Borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrug - Hjemløse - Borgere med psykisk sygdom og retslig foranstaltning - Børn i familier med psykisk sygdom Aftalen afsluttes med et afsnit om det generelle grundlag for samarbejdet, der forholder sig til: - Ansvarsfordeling - Kontaktoplysninger - Kommunikation - Aftalens løbetid - Opfølgning på aftalen Elektronisk aftale Aftalen skal være let tilgængelig, hvorfor aftalen skal omsættes til en elektronisk udgave. Derved sikres, at aftalen bliver nem og hurtig at orientere sig i. Det indebærer, at denne aftale indeholder en række gentagelser, når den læses som et helt dokument. Baggrund for disse gentagelser er, at aftalen, når den omsættes til en elektronisk udgave, indeholder de nødvendige oplysninger, når læseren har fundet de afsnit i aftalen, der er relevante for de pågældende medarbejdere. Side 2

68 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -3 af 28 Indhold Indledning... 5 Aftalens parter... 5 Samtykke... 5 Målgruppe og formål... 5 Henvisning... 6 Planlagt behandling... 6 Samarbejde under ambulant behandling... 9 Samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne... 9 Netværksmøder Generelt om netværksmøder Netværksmøder under ambulant behandling Tilfælde, hvor borger ikke ønsker behandling og/eller kommunale indsatser Information til praktiserende læger fra Region Hovedstadens Psykiatri Afslutning af et ambulant behandlingsforløb Akut behandling Indlæggelse Samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne Udskrivningsmentorer Orientering, varsling og færdigmelding Netværksmøder under indlæggelse Afmelding af færdigmelding genoptagelse af behandling Udskrivning Samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne Netværksmøde ved udskrivning Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner Korte indlæggelsesforløb Overgang til ambulant behandling Information til praktiserende læge ved udskrivning Særligt i forhold til: Beboere på botilbud Ambulant behandling Indlæggelse Akut indlæggelse Side 3

69 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -4 af 28 - Planlagt indlæggelse Udskrivning til botilbud Borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrug Ansvarsfordeling Samarbejde Koordinerende indsatsplaner Hjemløse Borgere med psykisk sygdom og retslig foranstaltning PSP-samarbejdet Børn i familier med psykisk sygdom Det generelle grundlag for samarbejdet Ansvarsfordeling Kontaktoplysninger Kommunikation Aftalens løbetid Opfølgning Ordforklaring Side 4

70 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -5 af 28 Indledning Region Hovedstaden og kommunerne i regionen har indgået en sundhedsaftale for perioden Aftalen fastlægger rammerne og retningen for det tværsektorielle samarbejde om de borgere, der har brug for en indsats fra både kommuner og hospitaler. Aftalen skal understøtte, at borgerne oplever kvalitet, effektivitet og sammenhæng i deres forløb. Samarbejdsaftalen om voksne med psykisk sygdom udmønter Sundhedsaftalens krav til det tværsektorielle samarbejde mellem kommuner og Region Hovedstadens Psykiatri i forhold til denne målgruppe. Samarbejdsaftalen revideres som led i implementeringen af Sundhedsaftalen. Aftalens parter Aftalen er indgået mellem: - Kommunerne i Region Hovedstaden i forhold til alle kommunale indsatser, som de fælles borgere har behov for. Det indebærer at såvel socialområdet, jobcentre, sundhedsområdet og evt. andre relevante kommunale områder er omfattet af aftalen 1. - Region Hovedstadens Psykiatri, både i forhold til ambulant behandling, opsøgende behandling og behandling under indlæggelse. Samtykke Det er en grundlæggende forudsætning for samarbejdsaftalen, at borgeren har givet samtykke til, at der kan udveksles oplysninger mellem de forskellige aktører, eller at lovgivningen i øvrigt hjemler mulighed for udveksling af oplysninger uden samtykke, jf. sundhedslov, forvaltningslov, persondatalov mv. link. Målgruppe og formål Målgruppen er borgere over 18 år, der både har brug for psykiatrisk behandling af psykisk sygdom og kommunale indsatser som følge af psykisk sygdom. Aftalen har til formål at sikre: - At borgere med psykisk sygdom får den rettidige og relevante hjælp, behandling og støtte. - At borgere med psykisk sygdom inddrages aktivt i udredning, behandling og rehabilitering, og er i fokus for indsatsen, uanset om indsatsen ydes af en kommune eller Region Hovedstadens Psykiatri. - At borgeren oplever en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. 1 Den Sociale Virksomhed, der er en regional virksomhed, der efter aftale med kommunerne driver botilbud til borgere med psykisk sygdom og borgere med handicap, er ikke en aftalepart. Men de botilbud, der drives af Den Sociale Virksomhed, samarbejder med Region Hovedstadens Psykiatri og andre interessenter efter de afsnit i aftalen, der omhandler samarbejde om beboere på botilbud. Side 5

71 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -6 af 28 - At indsatsen er recoveryorienteret, baseret på inddragelse af borgeren og dennes netværk, herunder pårørende og rehabilitering. Den fælles indsats skal understøtte borgere med psykisk sygdom i at nå de mål og leve det liv, de ønsker Kommunerne og Region Hovedstadens Psykiatri er enige om, at der er behov for at arbejde med samtidige og parallelle indsatser med henblik på at fremme aftalens formål og for at sikre at borgere med psykisk sygdom får en oplevelse af en sammenhængende og koordineret indsats - og undgår unødvendig ventetid. I det følgende er der en beskrivelse af samarbejdet: - I forbindelse med henvisningen - Under ambulant behandling - Under indlæggelse og udskrivning - I forhold til samarbejdet om særlige indsatsområder, fx beboere på botilbud Afslutningsvis er der en beskrivelse af grundlaget for det tværsektorielle samarbejde. Henvisning Planlagt behandling Når en borger med psykisk sygdom har behov for behandling af den psykiske lidelse, kan behandlingen enten ske hos den praktiserende læge, hos privatpraktiserende speciallæge 2 i psykiatri eller på hospitalet (Region Hovedstadens Psykiatri). 3 Når der er behov for behandling af den psykiske sygdom i Region Hovedstadens Psykiatri sender borgerens læge en henvisning til den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri (CVI) link til CVI. De praktiserende læger følger de retningslinjer, der er beskrevet i forløbsbeskrivelser for henvisninger link til forløbsbeskrivelser på sundhed.dk. Hvis der opstår et akut behov for behandling, er processen anderledes end det beskrevne - se afsnittet om akut behandling. Den Centrale Visitation - CVI modtager alle henvisninger til Region Hovedstadens Psykiatri. Henvisningen skal indeholde en henvisningsdiagnose og oplysninger om, hvad der ligger til grund for lægens vurdering af, at det er nødvendigt med hospitalsbaseret psykiatrisk behandling. 2 Privatpraktiserende speciallæger er ikke omfattet af denne aftale. 3 Region Hovedstadens Psykiatri varetager den specialiserede behandling af psykisk sygdom. Når en borgers psykiske sygdom har en sværhedsgrad, der gør, at sygdommen ikke kan behandles hos den praktiserende læge eller hos privatpraktiserende psykiater/psykolog varetages den specialiserede behandling på hospitalsniveau. Der kan enten være tale om ambulant behandling eller behandling under indlæggelse. Side 6

72 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -7 af 28 Hvis der i forbindelse med en henvisning er behov for dialog med den visiterende læge kan Den Centrale Visitation - CVI kontaktes på tlf mellem kl på hverdage. Henvisningen skal sikre, at Den Centrale Visitation - CVI på baggrund af oplysningerne i henvisningen kan vurdere, dels om borgeren er i målgruppen for behandling i Region Hovedstadens Psykiatri, dels kan henvise borgeren til det rette behandlingsforløb. Hvis Den Centrale Visitation - CVI ikke kan vurdere henvisningen på grund af uklarhed eller utilstrækkelige oplysninger vil CVI sædvanligvis forsøge at tage kontakt til henvisende læge med henblik på afklaring. Der går maksimalt 8 dage fra henvisningen er modtaget til patienten får besked link. Sagsforløbet i elektive (planlagte) forløb er illustreret i diagrammet nedenfor: Side 7

73 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -8 af 28 Side 8

74 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -9 af 28 Samarbejde under ambulant behandling Samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne Når en borger påbegynder et ambulant behandlingsforløb i Region Hovedstadens Psykiatri skal Region Hovedstadens Psykiatri undersøge, om borgeren enten får eller kunne have brug for kommunale indsatser. De relevante kommunale indsatser afhænger af borgerens situation og kan derfor være mangeartede, eksempelvis: - Sociale indsatser kan fx være støttekontaktperson, aktivitets- og samværstilbud i socialpsykiatrien, individuel bostøtte eller praktisk hjælp i hjemmet. I sager, hvor borgeren har mere omfattende støttebehov, kan der blive tale om et midlertidigt eller længerevarende botilbud. - Sundhedsmæssige indsatser fra kommunen kan fx være misbrugsbehandling, forebyggende indsats ift. livsstilssygdomme KRAM, sygepleje eller genoptræning 4. - Forsørgelsesmæssige indsatser fra kommunen i form af ydelser eller arbejdsmarkedsrettede tilbud. - Jobrettede indsatser kan fx være mentorstøtte, evt. etableret som udskrivningsmentor. De kommunale indsatser kan iværksættes, når der har fundet en vurdering og visitation sted i kommunen. Indsatserne iværksættes bl.a. på baggrund af lægelige oplysninger om borgerens situation og en socialfaglig udredning af borgeren. Når borgeren både har brug for hjælp fra kommunen og Region Hovedstadens Psykiatri, vil der være behov for et godt og smidigt samarbejde på tværs af sektorerne. Kommunen og Region Hovedstadens Psykiatri skal i sådanne tilfælde arbejde med samtidige og parallelle indsatser, så borgeren oplever, at hjælpen hænger sammen og er koordineret. For at tilrettelægge en sammenhængende indsats er der behov for klarhed over, hvem der løser hvilke opgaver, og at det sikres, at sektorerne hver især arbejder med egne kerneopgaver Region Hovedstadens Psykiatri skal have fokus på udredning og behandling af psykisk sygdom, kommunen skal have fokus på borgerens behov for kommunale indsatser, fx bolig, aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelse mv. 4 Kommunerne skal jf. sundhedslovens 140 tilbyde vederlagsfri genoptræning til personer, der har et lægeligt vurderet behov for genoptræning efter udskrivelse fra sygehus jf. sundhedslovens 84 om genoptræningsplaner. Herudover skal kommunerne i henhold til servicelovens 86 tilbyde vedligeholdende træning til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Arbejdsgruppen vedr. genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler, der er nedsat i regi af sundhedsaftalen har primo 2016 iværksat en proces med henblik på udarbejdelse af retningslinjer og kriterier for genoptræning af borgere efter indlæggelse pga psykisk sygdom. Arbejdsgruppens forslag forventes drøftet i den administrative styregruppe for sundhedsaftalen i 2. halvår Side 9

75 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -10 af 28 For at sikre dette, skal kommunen og Region Hovedstadens Psykiatri så hurtigt som muligt kontakte hinanden og tilrettelægge den samlede indsats i tæt samarbejde med borgeren og dennes familie og/eller netværk. Hvis borgeren har påbegyndt et behandlingsforløb i Region Hovedstadens Psykiatri, vil det ofte være Region Hovedstadens Psykiatri, der bliver opmærksom på behovet for samarbejde, og derfor har ansvaret for at kontakte borgerens kommune. Men det kan også være kommunen, der bliver opmærksom på, at der er behov for at samarbejde om en borger med psykisk sygdom. I sådanne tilfælde er det kommunen, der har ansvaret for at kontakte det psykiatriske center se afsnit om kontaktoplysninger. Ved ambulant behandling har kommunen mulighed for at støtte borgere, der også er visiteret til indsatser i kommunen, i at fastholde behandlingen. Kommunerne motiverer og støtter borgeren i at anvende medicin efter aftale med behandlende læge. Det kan også rent praktisk være støtte til at sikre, at borgeren møder til behandling/samtaler hos behandlende læge, i jobcentret, til misbrugsbehandling eller lign. Misbrugsbehandling er et andet eksempel på en kommunal indsats, der kan iværksættes samtidig med behandling i Region Hovedstadens Psykiatri, og hvor borgere har gavn af en sammenhængende behandling. Se afsnit om borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrug. Det er vigtigt at de planer, der er udarbejdet af hhv. det psykiatriske center og kommunen bliver koordineret. I komplicerede forløb vil det være hensigtsmæssigt, at der arbejdes med en fælles plan og mål, fx koordinerende indsatsplaner i forbindelse med misbrug og samtidig psykisk sygdom. Netværksmøder Generelt om netværksmøder Netværksmøder skal understøtte et velkoordineret forløb for både ambulante forløb og forløb under indlæggelse. På netværksmøder drøfter borgeren, dennes netværk og de forskellige aktører sagen, og kan indgå aftaler om forløbet. Borgeren og evt. dennes netværk skal altid deltage i netværksmødet, hvis borgeren ønsker det. Almen praktiserende læge kan deltage i sådanne møder, hvis der er behov. Den praktiserende læges deltagelse sker altid efter dialog med denne. Netværksmøder kan afholdes som fysiske møder, videomøder, telefonmøder eller lign. Et netværksmøde kan afholdes på ethvert tidspunkt i et udrednings- og behandlingsforløb, når enten kommune eller det psykiatriske center skønner, at der kan være behov herfor. Netværksmøde kan ligeledes afholdes på initiativ af borgeren, hvis kommunen og det psykiatriske center er enige heri. Et sådan ønske bør som hovedregel imødekommes, men kan i særlige tilfælde afslås på baggrund af en konkret, faglig vurdering. Parterne bør prioritere at deltage i sådanne netværksmøder. Side 10

76 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -11 af 28 Den part, der inviterer til netværksmøde, skal udarbejde en dagsorden for mødet. Den part, der inviterer, skal desuden udarbejde et kort referat, der beskriver de aftaler, der bliver indgået 5. Referatet sikrer at alle parter ved, hvad der er aftalt på netværksmødet og dermed også ved, hvem der skal følge op på de aftaler, der er indgået. Der er vigtigt, at deltagerne i netværksmødet kan sikre, at der igangsættes nødvendige tiltag i kommunen eller det psykiatriske center. Netværksmøder under ambulant behandling I tilfælde, hvor der er behov for en koordineret indsats i forbindelse med et ambulant behandlingsforløb kan der afholdes netværksmøde med deltagelse af relevante parter. Når der inviteres til netværksmøde er parterne forpligtet til at finde et egnet mødetidspunkt og mødested, så mødet afholdes indenfor en rimelig frist. Tilfælde, hvor borger ikke ønsker behandling og/eller kommunale indsatser Sociale- og sundhedsmæssige indsatser i kommunerne er med meget få undtagelser tilbud til borgerne og ønsker borgerne ikke at modtage tilbuddet, er der ingen sanktionsmuligheder. Afslag på jobmæssige indsatser kan dog føre til økonomiske sanktioner for borgeren. Som kommune eller behandlende læge, er det vigtigt at være opmærksom på, at borgerens afslag om behandling eller kommunale indsatser, i sig selv kan være en indikation for, at borgeren har behov for støtte 6. Indsatser skal iværksættes uden anmodning i de sjældne tilfælde, hvor kommunens omsorgspligt overfor borgere med psykisk sygdom overstiger hensynet til borgerens personlige integritet. Der kan i sådanne tilfælde ligeledes overvejes, om der er behov for indlæggelse med tvang, hvis psykiatrilovens bestemmelser herfor er opfyldt link indsættes. Information til praktiserende læger fra Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri skal informere borgerens læge, når der under et ambulant behandlingsforløb sker væsentlige ændringer i borgerens behandling, herunder i forhold til medicinering, der har betydning for lægens arbejde. Nye og reviderede behandlingsplaner sendes til den praktiserende læge, når det er relevant i forhold til dennes opgaver. 5 I tilfælde, hvor borger tager initiativ til netværksmøde skal den part, som borgeren henvender sig til sørge for i samarbejde med borgeren at udarbejde dagsorden. Denne part er ligeledes ansvarlig for at udarbejde referat fra mødet. 6 I sådanne tilfælde kan kommunen fx anvende servicelovens 99 og 129 Side 11

77 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -12 af 28 Afslutning af et ambulant behandlingsforløb Ved afslutning af et ambulant behandlingsforløb ajourfører det psykiatriske center det Fælles Medicin Kort - FMK og sender en epikrise til borgerens læge inden for 24 timer. 7 Det skal fremgå klart af epikrisen, hvis der er behov for opfølgning hos egen læge, herunder skal behov for opfølgning hos egen læge stå øverst/først i epikrisen. Samtidig orienterer Region Hovedstadens Psykiatri borgerens kommune se afsnit vedr. kontaktoplysninger, når der er et igangværende samarbejde om borgeren. Hvis borgerens tilstand forværres kan borgeren påny henvises til behandling i Region Hovedstadens Psykiatri. Det sker ved at egen læge sender en henvisning til Den Centrale Visitation CVI. Akut behandling Når en borger får behov for akut psykiatrisk behandling, kan borgeren, eller andre på vegne af denne, kontakte den nærmeste psykiatriske akutmodtagelse 8 link. Alle kan henvende sig uden visitation eller henvisning på en psykiatrisk akutmodtagelse. Når borgeren henvender sig i den psykiatriske akutmodtagelse, bliver borgeren undersøgt, og der bliver taget stilling til det videre forløb, hvor der er følgende muligheder eller en kombination heraf: Borgeren bliver indlagt Borgeren bliver henvist til ambulant behandling Borgeren bliver henvist til egen læge Borgeren bliver henvist til at tage kontakt til kommunen Borgeren afsluttes efter undersøgelse/behandling Sagsforløbet i sådanne akutte forløb er illustreret i diagrammet nedenfor: 8 På Bornholm kontaktes den somatiske akutmodtagelse Side 12

78 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -13 af 28 Side 13

79 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -14 af 28 Hvis borgeren bliver indlagt, er forløbet beskrevet i afsnittet herunder. Hvis borgeren bliver henvist til ambulant behandling, er forløbet beskrevet i afsnittet om ambulant behandling. Indlæggelse Samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne Når en borger med psykisk sygdom bliver indlagt i Region Hovedstadens Psykiatri, skal det psykiatriske center ved indlæggelsen undersøge, om borgeren enten får eller kunne have brug for kommunale indsatser, herunder indsatser fra det sociale, det sundhedsfaglige og/eller det beskæftigelsesrettede område. Det indebærer, at borgerens kommune skal adviseres så snart det psykiatriske center har identificeret, at der kan være behov for enten justering eller iværksættelse af nye kommunale indsatser. Hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for justering og/eller tilvejebringelse af kommunale indsatser, begynder kommunen sagsbehandlingen parallelt med, at den psykiatriske behandling finder sted. Kommunen holder det psykiatriske center orienteret om, hvornår en social indsats forventes at kunne iværksættes. Det er afgørende for sagens fremdrift og timing, at der under indlæggelsen foregår et kontinuerligt tæt samarbejde mellem det psykiatriske center og kommunen. Det er i den forbindelse vigtigt, at kommunen løbende orienteres om borgers funktionsniveau og forventet udskrivningsdato. Orienteringen fra det psykiatriske center til kommunen kan enten være elektronisk, telefonisk eller ved afholdelse af et netværksmøde link til tekst om netværksmøde, der enten kan være et fysisk møde, et videomøde, et telefonmøde eller lign. Udskrivningsmentorer Borgere, der udskrives fra psykiatrisk indlæggelse og som modtager kontanthjælp, dagpenge eller sygedagpenge har ret til en udskrivningsmentor i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Retten opstår også i forhold til meget korte indlæggelsesforløb. Hvis borgeren opfylder betingelserne herfor, skal Region Hovedstadens Psykiatri kontakte borgerens kommune og informere om, at borgeren er indlagt og ønsker at gøre brug af sin ret til en udskrivningsmentor, jf. 31 b, stk. 2 i lov om aktiv beskæftigelse link. Orientering, varsling og færdigmelding Der er følgende hovedscenarier for samarbejdet mellem kommunerne og Region Hovedstadens Psykiatri i forhold til, hvornår og hvordan der arbejdes med orienteringer, varslinger og færdigmeldinger: Side 14

80 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -15 af Borger har allerede en indsats i kommunen borgerens behov for støtte forventes at være uændret ved udskrivningen 2. Borger har allerede en indsats i kommunen borgerens behov for støtte forventes at være større ved udskrivningen 3. Borger har ikke en indsats i kommunen det psykiatriske center skønner, at der kan være behov for kommunale indsatser ved udskrivningen. Ad. 1 Borger har allerede en indsats i kommunen borgerens behov for støtte forventes at være uændret ved udskrivningen I sådanne tilfælde orienterer det psykiatriske center borgerens kommune ved indlæggelsen. Kommunen kan efter en konkret vurdering standse den kommunale indsats ved indlæggelsen og genoptage ved udskrivningen. Der sker ikke varsling i disse sager. Det psykiatriske center orienterer kommunen om udskrivning. Ad. 2 Borger har allerede en indsats i kommunen borgerens behov for støtte forventes at være større ved udskrivningen I sådanne tilfælde kontakter det psykiatriske center kommunen og orienterer om, at det skønnes, at borgerens behov for kommunale indsatser ved udskrivningen er større end hidtil tildelte indsatser. På baggrund heraf vurderer kommunen, om der er behov for at tildele/justere kommunale indsatser til borgeren. Hvis borger kan udskrives selv om den/eller de kommunale indsatser ikke er sat i værk, varsler det psykiatriske center ikke kommunen, men orienterer kommunen om udskrivning. Hvis borger ikke kan udskrives før kommunale indsatser er sat i værk, varsler det psykiatriske center så tidligt som muligt og senest 8 dage før borgeren, efter en lægelig vurdering, skønnes at være færdigbehandlet i hospitalsregi. Det psykiatriske center sender varslingsblanket til borgerens kommune. link til revideret orienterings- varslings- og færdigmeldingsblanket. Varslingen er et supplement til den tværsektorielle dialog, der skal have været under indlæggelsesforløbet jf. hensigten om dialog og tidlig indsats. Se afsnit om netværksmøder. Det psykiatriske center sender færdigmelding til kommunen, når borgeren efter en lægelig vurdering er færdigbehandlet under indlæggelse. Hvis der er ventetid i forhold til iværksættelse af kommunale indsats(er) til borgeren, skal kommunen tilvejebringe anden støtte i ventetiden, så borgeren kan udskrives så hurtigt som muligt efter færdigmeldingen. Side 15

81 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -16 af 28 Det bemærkes, at i tilfælde hvor borgeren ikke længere ønsker at være indlagt, og der ikke er grundlag for at tilbageholde borgeren med tvang, orienterer det psykiatriske center borgerens kommune, hvis der er givet samtykke hertil. Det gælder også i de tilfælde, hvor der ellers ville have været behov for at det psykiatriske center varsler kommunen om udskrivning. Ad. 3 Borger har ikke en indsats i kommunen det psykiatriske center skønner, at der kan være behov for kommunale indsatser ved udskrivningen I sådanne tilfælde skal det psykiatriske center så tidligt som muligt efter indlæggelsen kontakte borgerens kommune med henblik på dialog, som forberedelse af udskrivningen, der gør det muligt for kommunen at vurdere, om der er behov for kommunale indsatser. Kommunen skal på dette grundlag påbegynde sagsbehandlingen, hvis der er brug for kommunale indsatser. Hvis borger kan udskrives selv om den/eller de kommunale indsatser ikke er sat i værk, sker der ikke varsling og færdigmelding. Det psykiatriske center orienterer kommunen om udskrivning. Hvis borger ikke kan udskrives før de kommunale indsatser er sat i værk, varsler det psykiatriske center så tidligt som muligt og senest 8 dage før borgeren, efter en lægelig vurdering, skønnes at være færdigbehandlet i hospitalsregi borgerens kommune ved at sende varslingsblanket link til revideret orienterings- varslings- og færdigmeldingsblanket. Varslingen er et supplement til den tværsektorielle dialog, der skal have været under indlæggelsesforløbet jf. hensigten om dialog og tidlig indsats se afsnit om netværksmøder. Det psykiatriske center sender færdigmelding til kommunen, når borgeren efter en lægelig vurdering er færdigbehandlet under indlæggelse. Hvis der er ventetid i forhold til iværksættelse af den/de ønskede kommunale indsats(er) til borgeren, skal kommunen tilvejebringe anden støtte i ventetiden, så borgeren kan udskrives så hurtigt som muligt efter færdigmeldingen. Det bemærkes desuden, at i tilfælde hvor borgeren ikke længere ønsker at være indlagt, og der ikke er grundlag for at tilbageholde borgeren med tvang, orienterer det psykiatriske center borgerens kommune, hvis der er givet samtykke hertil. Det gælder også i de tilfælde, hvor der ellers ville have været behov for at det psykiatriske center varsler kommunen om udskrivning. Side 16

82 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -17 af 28 Netværksmøder under indlæggelse I tilfælde hvor udskrivningen er betinget af, at kommunale indsatser er iværksat, er det vigtigt at arbejde med netværksmøder, tidlig dialog og varslinger. I sådanne tilfælde, skal det psykiatriske center tage initiativ til et netværksmøde, som parterne er forpligtede til at finde et egnet mødetidspunkt til indenfor maksimalt 5 arbejdsdage. Se i øvrigt afsnit Generelt om netværksmøder. I tilfælde, hvor der kan ske udskrivning, selv om der ikke er iværksat kommunale indsatser er der ikke krav om, at kommunerne deltager i netværksmøde indenfor maksimalt 5 arbejdsdage. Det vil i sådanne tilfælde være muligt at afholde netværksmøde efter udskrivning, hvis patienten overgår til ambulant behandling. Afmelding af færdigmelding genoptagelse af behandling Hvis der, efter at det psykiatriske center har meldt borgeren færdigbehandlet til kommunen, sker en forværring i borgerens tilstand og den behandlingsansvarlige læge skønner, at det er nødvendigt at genoptage behandlingen, fremsender det psykiatriske center meddelelse om afmelding af færdigbehandlingsstatus til kommunen. Når borgeren atter er udskrivningsparat fremsendes færdigmelding på ny. Det er i dette tilfælde ikke nødvendigt at forvarsle forinden. Udskrivning Samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne Det er som hovedregel kun i komplicerede forløb, at der vil være længerevarende indlæggelsesforløb. De fleste indlæggelsesforløb vil være af kortere varighed se afsnit herom nedenfor. Det er afgørende for borgerens oplevelse af et samtidigt og planmæssigt udskrivningsforløb, at der igennem hele indlæggelsesforløbet er et tæt samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og kommunen. Så snart Region Hovedstadens Psykiatri har kendskab til en udskrivningsdato, orienterer eller varsler det psykiatriske center borgerens kommune herom se afsnit om orientering, varsling og færdigmelding. Hvis der er ventetid i forhold til iværksættelse af den/de kommunale indsats(er) til borgeren, skal kommunen tilvejebringe anden støtte i ventetiden, så borgeren kan udskrives så hurtigt som muligt efter færdigmeldingen. Netværksmøde ved udskrivning Hvis der er behov for en yderligere koordinerende indsats ved udskrivningen, skal der holdes et netværksmøde ved udskrivning, hvor udskrivningsforløbet tilrettelægges og aftales. Side 17

83 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -18 af 28 Både kommune og det psykiatriske center har ret til at indkalde til et netværksmøde ved udskrivning. Borgeren og dennes pårørende har desuden ret til at indkalde til et netværksmøde. I sådanne tilfælde, skal det psykiatriske center tage initiativ til et netværksmøde, som parterne er forpligtede til at finde et egnet mødetidspunkt til indenfor maksimalt 5 arbejdsdage. Se i øvrigt afsnittet Generelt om netværksmøder. Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner Hvis der er opfyldt ganske særlige betingelser i psykiatriloven, skal overlægen vurdere, om der er behov for at indgå en udskrivningsaftale (borgeren medvirker), eller aftale en koordinationsplan (borgeren medvirker ikke). Målgruppen for udskrivningsaftaler er borgere med psykisk sygdom, som ikke selv vil søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for deres helbred. I sådanne tilfælde, har overlægen på det psykiatriske center ansvaret for, at der bliver indgået en udskrivningsaftale, jf. 13a i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien link. Udskrivningsaftalen indgås mellem borgeren, det psykiatriske center, kommunen og andre relevante parter. Udskrivningsaftalen omfatter de behandlingsmæssige og sociale tilbud til borgeren. Det er overlægen på det psykiatriske center, som vurderer, om borgeren ikke selv vil søge behandling eller sociale tilbud efter udskrivning. Hvis borgeren ikke vil medvirke til at indgå en udskrivningsaftale skal det vurderes, om der er behov for en koordinationsplan. Målgruppen for en koordinationsplan er borgere, som ikke vil medvirke til at indgå en udskrivningsaftale. Overlægen på det psykiatriske center har ansvaret for i samarbejde med borgerens kommune og evt. egen læge og andre relevante parter at udarbejde en koordinationsplan for de behandlingsmæssige og sociale støttetilbud til borgeren, jf. 13b i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien link. Korte indlæggelsesforløb I tilfælde, hvor indlæggelsesforløbet er ganske kortvarigt, herunder indlæggelse til afrusning, orienterer Region Hovedstadens Psykiatri borgerens kommune, hvis det skønnes at borgeren har eller kunne have behov for kommunale indsatser. Hvis der er behov for tværsektorielt samarbejde kan dette ske, selv om borgeren er udskrevet. Overgang til ambulant behandling Mange borgere vil efter et indlæggelsesforløb have behov for at fortsætte behandling i ambulant regi. Hvis der efter udskrivning fortsat er behov for tværsektorielt samarbejde, skal dette ske efter de retningslinjer, der er beskrevet under afsnittet om ambulant behandling. Side 18

84 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -19 af 28 Information til praktiserende læge ved udskrivning Ved udskrivning fra indlæggelse ajourfører det psykiatriske center det Fælles Medicin Kort - FMK og sender en epikrise til borgerens læge inden for 24 timer. Det skal fremgå klart af epikrisen, hvis der er behov for opfølgning hos egen læge, herunder skal behov for opfølgning hos egen læge stå øverst/først i epikrisen Særligt i forhold til: Beboere på botilbud 9 Ambulant behandling Målgruppen er borgere, der bor på botilbud og samtidig har et ambulant forløb i Region Hovedstadens Psykiatri. Den ambulante behandling af beboere på botilbud kan foregå ved, at beboeren møder til ambulant behandling i den regionale psykiatri, eller når dette ikke kan lade sig gøre - ved at Region Hovedstadens Psykiatri varetager behandlingen i botilbuddet. Med henblik på at sikre, at behandlingen af disse beboere på botilbud bliver så optimal som muligt skal der være et tæt samarbejde mellem medarbejderne på botilbuddet og de behandlingsansvarlige medarbejdere på det psykiatriske center. I tilfælde af en observerede ændringer, fx forværring, skal medarbejderne på botilbuddet tage kontakt til de behandlingsansvarlige medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på at minimere risikoen for at sygdommen forværres og for at forebygge indlæggelse/genindlæggelse og/eller få råd om pleje/observation. Ligeledes skal de behandlingsansvarlige medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri, når de er i botilbuddet, informere botilbuddets medarbejdere, hvis de oplever, at borgeren er i forværring. Botilbuddet skal informere om den socialpædagogiske støtte og pleje, der har været arbejdet med op til en henvendelse samt informere om de tegn, der er for forværringen. Indlæggelse - Akut indlæggelse Hvis der er behov for akut indlæggelse, skal beboeren efter en konkret vurdering ledsages til akutmodtagelsen, med mindre beboeren indlægger sig selv uden botilbuddets kendskab. Botilbuddet skal forinden henvendelse i akutmodtagelsen tage telefonisk kontakt til akutmodtagelsen og varsle, at de kommer. Akutmodtagelsen skal ved modtagelsen så vidt muligt prioritere vurderingen af beboere fra botilbud. Botilbuddet skal ved indlæggelsen informere om den socialpædagogiske støtte og pleje, der har været arbejdet med op til en henvendelse samt informere om de tegn, der er for forværringen, der ligger til grund for indlæggelsen. 9 Aftalen tilpasses i overensstemmelse med nationale retningslinjer for nye botilbudsformer, når disse forelig ger. Link til regeringens udspil om nye botilbudsformer fra 1. september 2016 Side 19

85 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -20 af 28 Under indlæggelsen skal der i samarbejde med borgeren/patienten indgås en individuel aftale vedr. mødeaktivitet mellem botilbuddets personale og personalet på døgnafsnittet i Region Hovedstadens Psykiatri. - Planlagt indlæggelse Planlagte indlæggelser sker i samarbejde med den psykiater, der er ansvarlig for den ambulante behandling i botilbuddet. Den behandlingsansvarlige psykiater skal samarbejde både med botilbuddet og det pågældende døgnafsnit. Region Hovedstadens Psykiatri og botilbuddet skal i alle indlæggelsesforløb være i dialog med hinanden, dels med henblik på at skabe klarhed over det forventede indlæggelsesforløb, herunder længden heraf, dels med henblik på at sikre en god udskrivning. Udskrivning til botilbud I forbindelse med udskrivning af beboere til botilbud gælder aftalens ordlyd om orientering, varsling og færdigmelding se afsnit herom. Det indebærer, at det psykiatriske center skal orientere link til afsnit om orientering, varsling og færdigmelding botilbuddet om udskrivning i tilfælde, hvor beboerens behov for støtte forventes at være uændret ved udskrivningen og i tilfælde, hvor beboerens behov for støtte forventes at være større ved udskrivningen, men hvor udskrivning kan ske, selv om kommunale indsatser ikke er sat i værk. Der skal alene ske varsling og færdigmelding i de tilfælde, hvor der ikke kan ske udskrivning til botilbud, før nye/justerede kommunale indsatser er sat i værk. Hvis der sker ændringer i medicineringen under indlæggelse, skal det psykiatriske center ajourføre det Fælles Medicin Kort FMK ved udskrivelsen og informere botilbuddet herom. Ligeledes skal beboeren informeres om dette, og botilbuddet skal så vidt muligt støtte beboeren i at følge behandlingsplan og medicinering i det omfang beboerne ønsker dette. Det psykiatriske center skal ved udskrivningen informere botilbuddet om, hvad der er sket under indlæggelsen. Det psykiatriske center skal desuden informere personalet på botilbuddet om, hvad de skal være særligt opmærksomme på i forbindelse med medicin, og hvad der kan give anledning til, at bostedet skal kontakte Region Hovedstadens Psykiatri igen. Beboere på botilbud er en særligt sårbar gruppe, hvorfor der kan være behov for at forberede udskrivningen til botilbuddet. Hvis der har været tale om en langvarig indlæggelse kan der være behov for at beboeren kan træne overgangen ved fx at komme på besøg eller på overnatning i botilbuddet. Det skal sikres, at dette kan ske, når borgeren ønsker dette. Som udgangspunkt vil det være beboerens ønske om følgeskab, der er bestemmende for om vedkommende skal hentes eller ej. Side 20

86 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -21 af 28 Hvis der skal ske en ambulant opfølgning på indlæggelsesforløbet, skal det ske så hurtigt som muligt og senest inden 5 arbejdsdage efter udskrivning. De behandlingsansvarlige medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri og medarbejderne på botilbuddet skal derfor være særligt opmærksom på beboeren i perioden efter udskrivning med henblik på at sikre en god overgang fra indlæggelse til udskrivning til botilbud. Botilbuddet skal efter udskrivning støtte beboerne i at følge behandlingsplanen og kontakten til det ambulante behandlingstilbud, samt levere den relevante pleje. Det bør understreges, at botilbuddet kun kan være med, så længe borgeren ønsker at botilbuddet deltager. Hvis en beboer fra et botilbud er indlagt kortvarigt, gælder samme retningslinjer, som er beskrevet under afsnittet om korte indlæggelser se dette afsnit. Alle beboere på botilbud, der behandles i Region Hovedstadens Psykiatri, skal minimum have én årlig medicinstatus af hensyn til deres sikkerhed. I forbindelse med den årlige medicinstatus samt medicinstatus ved indflytning, er Region Hovedstadens Psykiatri forpligtet til at indhente information om borgerens eventuelle somatiske medicin. Borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrug Sundheds- og Ældreministeriet har i et brev den redegjort for ansvaret for misbrugsbehandling af personer, som ud over misbruget har en psykisk lidelse link. Indholdet i brevet ligger til grund for dette afsnit i aftalen. 10 Ansvarsfordeling 11 Kommunerne har ansvaret for misbrugsbehandlingen, dog således at regionerne har ansvar for misbrugsbehandling under indlæggelse samt for akut, kompliceret afrusning og behandling af akut alkoholforgiftning. Det er den enkelte kommunes ansvar at tilrettelægge behandlingsindsatsen på misbrugsområdet. Kommunen har valgfrihed til selv at etablere behandlingspladser, træffe aftale med region/en anden kommune eller træffe aftale med private udbydere af behandlingstilbud. Kommunen skal sikre, at der er et tilstrækkeligt udbygget behandlingstilbud, som også tilgodeser udsatte grupper herunder tilbud, som særligt retter sig mod personer, som ud over misbruget også har en psykisk lidelse. Det kommunale behandlingssystem må ikke afvise at udrede eller behandle personer med et misbrug med den begrundelse, at de har en psykisk lidelse. 10 Kommunerne bemærker, at Sundhedsministeriets brev af indebærer en opgaveændring, som endnu ikke er dutforhandlet, og hvor det desuden ikke er tilstrækkelig klart, hvad konsekvensen af udmeldingen er. Parterne er enige om at aftalen tilrettes, såfremt der kommer nye nationale udmeldinger om opgavefordelingen mellem region og kommuner i forhold denne målgruppe. 11 Kriminalforsorgen er ansvarlig for misbrugsbehandlingen af indsatte i Kriminalforsorgens institutioner. Side 21

87 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -22 af 28 Regionen har efter sundhedsloven ansvaret for behandling i praksissektoren og sygehusvæsenet. Behandlingen af en psykisk lidelse er derfor regionens ansvar, og behandlingen kan foregå ved praktiserende læge, praktiserende psykolog, praktiserende speciallæge i psykiatri og i sygehusvæsenet. Regionen må ikke afvise at udrede eller behandle personer med en behandlingskrævende lidelse med den begrundelse, at de har et misbrug. Samarbejde Påbegyndes misbrugsbehandling under et indlæggelsesforløb, skal der med samtykke fra patienten etableres forbindelse til det kommunale misbrugsbehandlingssystem med henblik på at sikre videreførelse af behandlingen efter udskrivning, såfremt patienten måtte ønske det. Det gælder også i de tilfælde, hvor patienten efter udskrivning fortsætter behandling for den psykiske lidelse i ambulant regi eller hos egen læge. Denne klare og tydelige ansvarsfordeling kan ikke stå alene. Bl.a. fordi behandling af misbruget ofte vil være en forudsætning for, at patienter kan profitere af psykiatrisk behandling og omvendt, er koordination og samarbejde mellem kommunen og regionen mhp at sikre sammenhæng og kontinuitet i indsatsen helt afgørende. Borgere, som har både et misbrug og en psykisk lidelse, er en gruppe, som er særligt skrøbelig, og som ikke kan forventes selv at varetage koordinationen. Det er således vigtigt, at der under et indlæggelsesforløb er en tæt dialog og samarbejde mellem det psykiatriske center, kommunen, borgeren og evt. dennes pårørende med henblik på at sikre, at borgeren fortsætter i misbrugsbehandling efter udskrivning. Der henvises til afsnittet om samarbejde under indlæggelse, herunder til muligheden for at afholde netværksmøder og aftale/tilrettelægge indsatsen nærmere. Koordinerende indsatsplaner Målgruppen for de koordinerende indsatsplaner er borgere med svære psykiske lidelser og samtidigt misbrug, som behandles ambulant i Region Hovedstadens Psykiatri og/eller borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug, som har meget komplekse sociale problemstillinger, der tillige har kontakt med den kommunale stof- /alkoholbehandling og/eller den regionale ambulante psykiatri. Borgerne skal samtidig vurderes at have gavn af indsatser begge steder. Fælles for gruppen af borgere, der bør tilbydes en indsatsplan er, at de vurderes at have behov for støtte til at kunne modtage en koordineret indsats Koordinerende indsatsplaner er et redskab, der kan anvendes for at skabe overblik over borgerens aktuelle udfordringer og koordinere de indsatser, der skal sættes i værk i det psykiatriske ambulatorium og den kommunale alkohol- og stofmisbrugsbehandling. Udarbejdelsen af de koordinerende indsatsplaner har til formål at støtte op om de enkelte regioner og kommuners generelle forpligtelse til at sikre, at alle kan modtage psykiatrisk behandling samt behandling for alkohol- og stofmisbrug. De koordineren- Side 22

88 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -23 af 28 de indsatsplaner skal medvirke til at forbedre indsatsen ved at skabe bedre sammenhæng i den enkelte borgers forløb. Kommunerne og de psykiatriske centre skal overveje om det giver mening at anvende de koordinerende indsatsplaner i forhold til de fælles borgere, der er i målgruppen for anvendelse af disse indsatsplaner. Det forventes, at det er en mindre målgruppe, der har behov for, at de koordinerende indsatsplaner bringes i anvendelse. Hjemløse Når en hjemløs borger med psykisk sygdom bliver indlagt i Region Hovedstadens Psykiatri, kontakter det psykiatriske center borgerens kommune. 12 Borgerens kommune er forpligtet til at vejlede om, og henvise borgeren til, de muligheder, der er for såvel midlertidige som varige boliger efter udskrivelsen samt påbegynde vurderingen og eventuel tilkendelse af kommunale indsatser til borgeren, herunder bl.a. stillingtagen til indsatser, der kan afhjælpe borgerens boligproblem. Inden en hjemløs borger bliver udskrevet og borgeren ikke selv er i stand til at finde en passende bolig, skal borgerens kommune bistå borgeren i forhold til at finde et relevant opholdssted, fx herberg. Samme principper gælder også for samarbejdet om hjemløse borgere, der bliver behandlet ambulant. Kommunen er forpligtet til at skaffe familier eller enlige, der har mistet en bolig, midlertidig husly mod betaling. Forpligtelsen forudsætter, at det drejer sig om en person eller en familie, der akut har mistet sin hidtidige bolig og altså står helt uden mulighed for at få tag over hovedet. Den kommunale forpligtelse er betinget af, at den boligløse i den akutte situation ikke selv har mulighed (midler) for at skaffe sig indkvartering - midlertidig eller varig. Kommunerne har forskellige muligheder for at hjælpe borgeren, der bl.a. beror på boligsituationen i kommunen og adgangen til forsorgshjem eller herberger. Personer tilmeldt en c/o adresse er ikke umiddelbart omfattet, når lejemålet ophører, idet boligproblemet ikke er akut opstået, men forudsigeligt. I sådanne tilfælde er det opholdskommunen, der har handleforpligtelsen. Borgere med psykisk sygdom og retslig foranstaltning Behandlings- og støtteforløb til borgere med psykisk sygdom og retslig foranstaltning består ofte af flere forskellige indsatser fra både Region Hovedstadens Psykiatri, kommunen og andre relevante myndigheder, fx kriminalforsorgen. Det er derfor vigtigt, at indsatserne bliver koordineret, og at der er en klar ansvarsfordeling. Link til Sundheds- og Ældreministeriets publikation om psykisk sygdom og kriminalitet, kapitel 3 om psykisk syge kriminelle, aktører og regelgrundlaget. 12 Det er borgerens handlekommune, der skal kontaktes. I tilfælde, hvor borgerens handlekommune ikke er kendt, kontaktes opholdskommunen. Side 23

89 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -24 af 28 Under indlæggelse af borgere med psykisk sygdom og retslig foranstaltning, har den behandlingsansvarlige overlæge ansvaret for borgeren i forhold til den retslige foranstaltning. Region Hovedstadens Psykiatri og borgerens kommune har hver især ret til at indkalde hinanden til et koordineringsmøde i forhold til borgeren. Ved mødet skal borgeren, borgerens kommune, Region Hovedstadens Psykiatri og andre relevante parter, fx Kriminalforsorgen deltage. Se afsnittet om netværksmøder. Når borgeren med retslig foranstaltning skal udskrives, skal borgerens kommune vurdere, om borgeren har behov for kommunale indsatser. Kommunen skal påbegynde denne vurdering så tidligt, at sagsbehandlingen og evt. tildeling af kommunale indsatser er tilkendt på tidspunktet for udskrivningen. I forhold til borgere med dom til behandling følges samme fremgangsmåde, som for øvrige indlæggelser med netværksmøder, samt orienteringer, varslinger og færdigmeldinger. Samme retningslinjer gælder for borgere med psykisk sygdom og retslig foranstaltning, der behandles ambulant. PSP-samarbejdet Retsplejelovens 114 og 115 beskriver rammerne for PSP-samarbejdet, der er et samarbejde mellem Politi Socialforvaltning Psykiatri. Samarbejdet har til hensigt at sikre, at borgere, der er i kontakt med alle tre myndigheder, får en koordineret indsats samt forebygge at borgerne falder mellem flere stole. Retsplejeloven tillader en udveksling af oplysninger mellem de tre involverede myndigheder uden borgerens samtykke. Borgeren kan kun blive en PSP-sag, hvis alle tre myndigheder på en eller anden måde er involveret i forhold til borgeren. Der skal således være en mistanke om, eller risiko for kriminalitet, før politiet er involveret. PSP-arbejdet afvikles som møder mellem kommunerne, behandlingspsykiatrien og politiet. På møderne kan konkrete borgersager drøftes og oplysninger udveksles med henblik på at socialt udsatte borgere kan få den fornødne hjælp og/eller forebygge kriminalitet. Drøftelserne kan fx føre til en indsats fra en eller flere af de tre myndigheder Børn i familier med psykisk sygdom Alle offentligt ansatte har skærpet pligt til at underrette kommunen, når de har en formodning om, at et barn eller en ung har eller kan få behov for særlig støtte, jf. servicelovens 153 link. Når en borger med psykisk sygdom får behov for behandling, hvad enten der er tale om ambulant behandling, behandling under indlæggelse, akut eller planlagt behand- Side 24

90 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -25 af 28 ling, er der særligt behov for opmærksomhed i forhold til evt. børn i familien. Personalet i Region Hovedstadens Psykiatri skal derfor altid undersøge; - om der er børn i familien og - om der er nogen, der tager sig af børnene. Det psykiatriske center skal vurdere, om det psykiatriske center selv kan yde den nødvendige støtte til familien, eller om borgerens kommune skal underrettes. Hvis det psykiatriske center vurderer, at kommunen skal underrettes, har det psykiatriske center ansvaret for at underrette kommunen. Underretning kan ske med og uden forældres samtykke, men der skal i videst muligt omfang indhentes samtykke til at sende underretning til kommunen. Når en kommune modtager en underretning, skal kommunen registrere den centralt, og inden for 24 timer skal det vurderes, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge. Hvis der ikke er behov for underretning af borgerens kommune, når behandlingen påbegyndes, skal det psykiatriske center løbende være opmærksom på, om der opstår behov for at underrette kommunen, hvis der sker ændringer i borgerens tilstand, der kan have betydning for børnene i familien. Ved en ny underretning om et barn eller en ung, hvor kommunen allerede har iværksat en foranstaltning, skal kommunen genvurdere sagen. I Region Hovedstadens Psykiatri er der et stort fokus på børn med psykisk syge forældre. Der er udpeget børnekoordinatorer på hvert center, ligesom der på hvert afsnit er nøglepersoner, der bl.a. sørger for tilbud om familiesamtale. En familiesamtale, er en samtale, hvor barnet/ børnene inviteres til en samtale med henblik på at fortælle om far/mors sygdom, målrettet barnets alder. Målet er også at skabe åbenhed og mulighed for dialog i familien. Psykinfo, der er centralt beliggende i København, har oprettet børnegrupper for børn, af forældre, der er eller har været i behandling i Region Hovedstadens Psykiatri. Tilbuddet er gratis og målgruppen er børn mellem 9 og 16 år. Se mere på psykinfo@regionh.dk link Det generelle grundlag for samarbejdet Ansvarsfordeling - Kommunerne har ansvaret for at vurdere og tilkende kommunale indsatser, som borgerne i målgruppen har behov for, og stille disse til rådighed. - Region Hovedstadens Psykiatri har ansvaret for at udrede og behandle borgere med psykisk sygdom både ambulant, ved opsøgende virksomhed og under indlæggelse. Side 25

91 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -26 af 28 - Praktiserende læger har ansvaret for at undersøge og behandle borgere med psykisk sygdom eller henvise til udredning og behandling i Region Hovedstadens Psykiatri eller hos privatpraktiserende speciallæger i psykiatri. 13 Kommuner og Region Hovedstadens Psykiatri er gensidigt forpligtet til at samarbejde om fælles borgere/patienter. Samarbejdet sker med respekt for de faglige rammer og vilkår, som kommunerne og Region Hovedstadens Psykiatri hver især er underlagt. Kontaktoplysninger Kommunerne og Region Hovedstadens Psykiatri forpligter sig til at sikre, at der er én indgang til hhv. kommuner og psykiatriske centre. Det indebærer, at der i hver kommune skal være en systembåret, organisatorisk indgang, fx sikker mail postkasse og at kommunerne hver især påtager sig ansvaret i forhold til at sikre, at relevante forvaltninger bliver involveret i sagen og løbende koordinerer indbyrdes. Kommunerne skal påtage sig ansvaret for, at henvendelser kommer frem til rette medarbejdere. Tilsvarende skal de psykiatriske centre etablere en systembåret, organisatorisk indgang, fx sikker mail postkasse og ligeledes påtage sig ansvaret for, at henvendelser kommer frem til de rette medarbejdere. Kontaktoplysninger i forhold til disse systembårne indgange, skal være tilgængelige på de respektive hjemmesider, så alle har kendskab til, hvordan man kan komme i kontakt med hinanden. Kontaktoplysninger for praktiserende læger findes på sundhed.dk. Kommunikation Der skal udarbejdes en kommunikationsaftale for det psykiatriske område i Link indsættes, når kommunikationsaftalen er udarbejdet og godkendt. Indtil kommunikationsaftalen på det psykiatriske område er godkendt, skal parterne så vidt muligt kommunikere via tunnelkryptering og/eller de tilgængelige MedCom standarder, fx MedCom standard for elektronisk henvisning fra praktiserende læger til Region Hovedstadens Psykiatri. Kommunikation vedr. medicinering sker via det Fælles Medicin Kort - FMK. Alle parter, der arbejder med FMK har ansvar for at FMK er opdateret, så kortet afspejler den aktuelle medicinering. 13 Praktiserende læger og privatpraktiserende speciallæger i psykiatri er ikke omfattet af denne aftale. Side 26

92 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -27 af 28 Aftalens løbetid Aftalen træder i kraft den dd.mm.åååå og ligger til grund for samarbejdet, indtil anden af tale er indgået. Opfølgning Aftalens parter har ansvar for at sikre en effektiv implementering af samarbejdsaftalen. Både i egne systemer og tværsektorielt. Dette kan ske på bilaterale møder mellem de psykiatriske centre og kommunerne i deres optageområde. Samordningsudvalgene skal desuden have fokus på at arbejde med at sikre, at aftalen kendes og bruges af det personale, der til daglig skal samarbejde om målgruppen. Ved uenighed om fortolkning af samarbejdsaftalen i forhold til en konkret borger, skal de respektive ledelser indgå i en konstruktiv dialog og aftale en løsning. Tvister håndteres i de formelle ledelsessystemer. Side 27

93 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 1 - Side -28 af 28 Ordforklaring - Elektiv behandling planlagt behandling, der ikke er akut - CVI Psykiatriens Centrale Visitation, der modtager alle henvisninger til behandling - FMK Det fælles medicinkort - Recovery orienteret indsats er borgerens individuelle proces i forhold til arbejdet med bedring og mestring af psykisk sygdom - Epikrise lægebrev - KRAM faktorer indsats mod kost, rygning, alkohol og motion - PSP samarbejde mellem Politi, Socialforvaltning og Psykiatri - Bopælskommune - den kommune som borgerens har folkeregisteradresse i og som borgeren sædvanligvis opholder sig i. - Opholdskommune - borgeren kan have folkeregisteradresse i en kommune, men opholde sig i en anden kommune hos familie, sommerhus eller lign. Når borgeren tager midlertidigt ophold i anden kommune er det opholdskommunen der har handleforpligtelsen, hvorefter opholdskommunen får mellemkommunal refusion. Side 28

94 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -1 af 26 Sundhedsaftalen Samarbejdsaftale om børn og unge med psykisk sygdom

95 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -2 af 26 Forord/læsevejledning Samarbejdsaftalen om børn og unge med psykisk sygdom er en aftale, der udmønter en af de indsatser, der skal håndteres under Sundhedsaftalen for Samarbejdsaftalen danner grundlaget for det konkrete samarbejde mellem kommuner og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden om børn og unge med psykisk sygdom, der har brug for en indsats fra flere forskellige sektorer. Aftalen skitserer indledningsvist det fælles værdigrundlag og principperne, der ligger til grund for det tværsektorielle samarbejde. Værdier og hensigter, der er bærende for det tværsektorielle samarbejde og som skal være grundlæggende for samarbejdet, hvis der opstår problemstillinger, der ikke er reguleret direkte i aftalen. Aftalen er desuden opbygget efter et forløb med henvisning, udredning og behandling samt afslutning af et behandlingsforløb. Aftalen regulerer både samarbejdet under indlæggelsesforløb og ambulante behandlingsforløb. Endelig indeholder aftalen en række retningslinjer i forhold til samarbejdet om: - Overgang fra barn til voksen - Anbragte børn og unge - Selvmordstruede børn og unge i akutmodtagelsen - Børn og unge med samtidig psykisk sygdom og misbrug - Skærpet underretningspligt Aftalen afsluttes med et afsnit om det generelle grundlag for samarbejdet, der forholder sig til: - Ansvarsfordeling - Kontaktoplysninger - Kommunikation - Aftalens løbetid - Opfølgning på aftalen Elektronisk aftale Aftalen skal være let tilgængelig, hvorfor aftalen skal omsættes til en elektronisk udgave. Derved sikres, at aftalen bliver nem og hurtig at orientere sig i. Det indebærer, at denne aftale indeholder en række gentagelser, når den læses som et helt dokument. Baggrund for disse gentagelser er, at aftalen, når den omsættes til en elektronisk udgave, indeholder de nødvendige oplysninger, når læseren har fundet de afsnit i aftalen, der er relevante for de pågældende medarbejdere. Side 2

96 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -3 af 26 Indledning... 5 Aftalens parter... 5 Samtykke... 5 Underretning... 5 Målgruppe og formål... 5 Henvisning... 6 Hvem skal henvises til BUC?... 6 Henvisning fra praktiserende læger... 7 Henvisning fra kommuner... 7 Central Visitation på børne- og ungeområdet CVI-BUP... 8 Udrednings- og behandlingsret... 8 Ambulant udredning og behandling Samarbejde mellem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og kommunen Netværksmøder Generelt om netværksmøder Netværksmøder under ambulant udredning og behandling Information til praktiserende læger fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Afslutning af et udrednings- behandlingsforløb Akut behandling Indlæggelse Samarbejde mellem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og kommunerne Orientering, varsling og færdigmelding Netværksmøder under indlæggelse Information til praktiserende læge fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Udskrivning Samarbejde mellem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og kommunen Netværksmøde ved udskrivning Overgang til ambulant behandling Information til praktiserende læge ved udskrivning Særligt i forhold til: Overgang fra barn til voksen Anbragte børn og unge Ambulant behandling Side 3

97 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -4 af 26 Indlæggelse Akut indlæggelse Planlagt indlæggelse Udskrivning til anbringelsesstedet Selvmordstruede børn og unge i akutmodtagelsen Børn og unge med samtidig psykisk sygdom og misbrug Ansvarsfordeling Samarbejde Koordinerende indsatsplaner Skærpet underretningspligt Det generelle grundlag for samarbejdet Ansvarsfordeling Tidsrammer for samarbejdet Kontaktoplysninger Kommunikation Aftalens løbetid Opfølgning Ordforklaring Side 4

98 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -5 af 26 Indledning Region Hovedstaden og kommunerne i regionen har indgået en sundhedsaftale for perioden Aftalen fastlægger rammerne og retningen for det tværsektorielle samarbejde om de borgere, der har brug for en indsats fra både kommuner og hospitaler. Aftalen skal understøtte, at borgerne oplever kvalitet, effektivitet og sammenhæng i deres forløb. Samarbejdsaftalen om børn og unge med psykisk sygdom udmønter Sundhedsaftalens krav til det tværsektorielle samarbejde mellem kommuner og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i forhold til denne målgruppe. Samarbejdsaftalen revideres som led i implementeringen af sundhedsaftalen Aftalens parter Aftalen er indgået mellem: - Kommunerne i Region Hovedstaden i forhold til alle kommunale indsatser, som de fælles børn/unge og deres familier har behov for. Det indebærer, at alle relevante aktører i kommunerne er omfattet af aftalen. - Region Hovedstadens Psykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i forhold til ambulant behandling og behandling under indlæggelse. Samtykke Det er en grundlæggende forudsætning for samarbejdsaftalen, at forældrene eller den unge, der er fyldt 15 år, når denne er i stand til at overskue konsekvenserne af sine handlinger, har givet samtykke til, at der kan udveksles oplysninger mellem de forskellige aktører, eller at lovgivningen i øvrigt hjemler mulighed for udveksling af oplysninger uden samtykke, jf. sundhedslov, forvaltningslov, persondatalov mv. link. Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke til alle væsentlige beslutninger omkring et barn, der er under 15 år. Underretning En underretning er en henvendelse til relevant offentlig myndighed, der indeholder bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling. Når en kommune modtager en henvendelse, der indeholder en bekymring, vil den blive behandlet som en underretning, uanset om henvendelsen er fremsendt som en orientering eller en egentlig underretning. En henvendelse til kommunen kan således betyde, at forældrene kan blive kontaktet af kommunen og oplyst om, at der er modtaget en underretning. Det er derfor vigtigt, at forældrene bliver orienteret om dette, mhp at forebygge vanskeligheder i det videre samarbejde mellem forældrene og parterne i samarbejdsaftalen. Målgruppe og formål Målgruppen er børn og unge under 18 år, der både har brug for psykiatrisk behandling af psykisk sygdom og kommunale indsatser som følge af psykisk sygdom. Side 5

99 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -6 af 26 Aftalen har til formål at sikre: - At børn, unge og deres familier får den rettidige og relevante hjælp, behandling og støtte. - At børn, unge og deres familier inddrages aktivt i udredning, behandling og rehabilitering 1, og er i fokus for indsatsen, uanset om indsatsen ydes af en kommune eller Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. - At børn, unge og deres familier oplever en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. - At indsatsen er recoveryorienteret, baseret på inddragelse af barnet, den unge og deres familier eller andet netværk og rehabilitering. Den fælles indsats skal understøtte børn, unge og deres familier i at nå de mål og leve det liv, de ønsker 2. Kommunerne og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er enige om, at der er behov for at arbejde med samtidige og parallelle indsatser for at fremme aftalens formål og for at sikre, at børn og unge med psykisk sygdom og deres familier får en oplevelse af en sammenhængende og koordineret indsats og undgår unødvendig ventetid. I det følgende er der en beskrivelse af samarbejdet: - I forbindelse med henvisningen - Under udredning og behandling - I forbindelse med afslutningen Afslutningsvis er der en beskrivelse af grundlaget for det tværsektorielle samarbejde. Henvisning Hvem skal henvises til BUC? I en række tilfælde vil der jf. Sundhedsstyrelsen altid være behov for en børne- og ungdomspsykiatrisk specialsagkyndig vurdering - link. Det gælder især, når børn og unge er alvorligt syge og den samlede problemstilling er for kompliceret til, at børnene/de unge kan få tilstrækkelig hjælp af den praktiserende læge, eller børne- og ungdomssagkyndige i kommunen. Der skal derfor som hovedregel ske henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien i følgende tilfælde: 1 Et rehabiliteringsforløb er en helhedsorienteret, koordineret målrettet og tidsbestemt samarbejde mellem barnet, den unge og deres familie, netværk, kommune, praktiserende læge og børne- og ungdomspsykiatrien. 2 Det er afgørende for en recoveryorienteret tilgang, at barnet, den unge og deres familie oplever håb - og at kommune, praktiserende læge og børne- og ungdomspsykiatrien understøtter barnet, den unge og deres familie heri. Side 6

100 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -7 af 26 - Når der er mistanke om eller påvist: psykoser, affektive lidelser (mani, depression), tilstande med udtalte tvangshandlinger eller tvangstanker, svære spiseforstyrrelser og gennemgribende udviklingsforstyrrelser. - Når barnet/den unge er alvorligt selvmordstruet eller har foretaget alvorligt selvmordsforsøg. - Når psykofarmakologisk behandling af børn og unge med antipsykotika, antidepressiva og centralstimulerende midler ønskes iværksat, og der ikke er kontakt med praktiserende børne- og ungdomspsykiater. - Ved alvorlige diagnostiske uafklarede psykiske tilstande. Desuden vil det ofte være relevant at henvise børn og unge med en kombination af psykisk og legemlig lidelse. I forhold til børn og unge, der skønnes af have ADHD bør de i første omgang altid vurderes i kommunen med henblik på basal udredning og vurdering af effekten af special- og/eller socialpædagogisk støtte, der kan afhjælpe barnets vanskeligheder. I tilfælde af at kommunen ikke mener, at der er behov for udredning i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, og den praktiserende læge ikke er enig, har den praktiserede læge mulighed for at henvise direkte til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Den praktiserende læge skal i sådanne tilfælde som hovedregel sende en underretning til kommunen. Kommunerne og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er enige om, at børn og unge med psykiske vanskeligheder så vidt muligt skal behandles i nærmiljøet. Der skal kun henvises til udredning og behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, når kriterierne for henvisning er opfyldt. Henvisning fra praktiserende læger Praktiserende læger eller andre læger henviser altid et barn eller en ung til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center via den Centrale Visitation på børne- og ungeområdet - CVI-BUP. Praktiserende læger følger retningslinjerne, der er beskrevet i forløbsbeskrivelse for henvisning til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center link. Henvisningen sendes elektronisk til Region Hovedstadens Psykiatris Centrale Visitation på Børne- og Ungeområdet - CVI-BUP link. Henvisning fra kommuner Barnets eller den unges kommune henviser altid et barn eller en ung til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center via den Centrale Visitation på børne- og ungeområdet CVI-BUP. Det er kommunen, der beslutter, hvem der har bemyndigelse til at henvise et barn eller en ung til udredning og behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Kommunerne udfylder henvisningsskema til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center link. Side 7

101 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -8 af 26 Henvisningen sendes elektronisk til Region Hovedstadens Psykiatris Centrale Visitation på Børne- og Ungeområdet - CVI-BUP link. Central Visitation på børne- og ungeområdet CVI-BUP Den Centrale Visitation på børne- og ungeområdet - CVI-BUP - modtager alle henvisninger til udredning og behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center link. Henvisningen skal indeholde en henvisningsdiagnose og/eller oplysninger om, hvad der ligger til grund for vurderingen af, at det er nødvendigt med hospitalsbaseret børne- og ungdomspsykiatrisk behandling. Hvis der i forbindelse med en henvisning, er behov for dialog med den visiterende læge, kan den Centrale Visitation på børne- og ungeområdet - CVI-BUP kontaktes på tlf mellem kl på hverdage. Henvisningen skal sikre, at den Centrale Visitation på børne- og ungeområdet - CVI-BUP på baggrund af oplysningerne i henvisningen kan vurdere, dels om barnet/den unge er i målgruppen for udredning og behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, dels kan henvise barnet/den unge til det rette udrednings- og behandlingsforløb. Hvis den Centrale Visitation på børne- og ungeområdet - CVI-BUP ikke kan vurdere henvisningen på grund af uklarhed eller utilstrækkelige oplysninger, vil den Centrale Visitation på børne- og ungeområdet - CVI-BUP sædvanligvis forsøge at tage kontakt til henviser med henblik på afklaring. Lykkes dette ikke umiddelbart, tilbagevises henvisningen med rådgivning om, hvilke oplysninger, der mangler for at henvisningen kan vurderes. Der går maksimalt 8 dage fra henvisningen er modtaget til barnet/den unge og deres familier får besked link. Udrednings- og behandlingsret Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er underlagt lovgivningens krav om, at et barn eller en ung skal være udredt indenfor 4 uger efter henvisningen er modtaget. Det er derfor vigtigt, at henviser (den praktiserende læge eller kommunen) har forberedt barnet, den unge og familien på, at udredningen sker indenfor kort tid, og at der er behov for, at barnet, den unge og familien kan indgå i udredningsforløbet, der som hovedregel starter i løbet af 1-2 uger og gennemføres i løbet af ca. 2 uger med flere fremmøder. Forløbet i elektive (planlagte) forløb er illustreret i diagrammet nedenfor. Side 8

102 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -9 af 26 Side 9

103 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -10 af 26 Ambulant udredning og behandling Samarbejde mellem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og kommunen Når et barn eller en ung påbegynder et udrednings- og evt. behandlingsforløb i Børneog Ungdomspsykiatrisk Center, skal centret være opmærksom på, om barnet/den unge enten får eller kunne have brug for kommunale indsatser. Denne opmærksomhed sker desuden løbende i hele sagsforløbet, uanset om henvisningen kommer fra kommunen eller en læge. Hvis Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center undervejs bliver opmærksom på forhold, der betyder, at kommunerne måske skal justere i de kommunale indsatser, underretter Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kommunen. De relevante kommunale indsatser afhænger af barnet, den unges eller familiens situation. De kommunale indsatser kan iværksættes, når der har fundet en vurdering og visitation sted i kommunen. Når barnet/den unge både har brug for hjælp fra både kommunen og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, vil der være behov for et godt og smidigt samarbejde på tværs af sektorerne. Kommunen og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center skal i sådanne tilfælde arbejde med samtidige indsatser, så barnet/den unge og familien oplever, at hjælpen hænger sammen og er koordineret. For at tilrettelægge en god og sammenhængende indsats, er der behov for klarhed over, hvem der løser hvilke opgaver, og det skal sikres, at sektorerne hver især arbejder med egne kerneopgaver Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center skal have fokus på udredning og behandling af psykisk sygdom, kommunen skal have fokus på barnets, den unges og familiens behov for kommunale indsatser. For at sikre dette, skal kommunen og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center så hurtigt som muligt kontakte hinanden og tilrettelægge den samlede indsats i tæt samarbejde med barnet/den unge og deres familie. Hvis barnet/den unge har påbegyndt et behandlingsforløb i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, vil det ofte være Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, der bliver opmærksom på behovet for samarbejde, og derfor har ansvaret for at kontakte barnets/den unges kommune. Men det kan også være kommunen, der bliver opmærksom på, at der er behov for at samarbejde om et barn eller en ung med psykisk sygdom. I sådanne tilfælde er det kommunen, der har ansvaret for at kontakte Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center se afsnit om kontaktoplysninger. Det er vigtigt, at de planer, der er udarbejdet i hhv. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og i kommunen bliver koordineret. I komplicerede tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at der arbejdes med en fælles plan og mål. Side 10

104 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -11 af 26 Netværksmøder Generelt om netværksmøder Netværksmøder skal understøtte et velkoordineret forløb for både ambulante forløb og forløb under indlæggelse. På netværksmøder drøfter barnet, den unge, deres familie og de forskellige øvrige aktører sagen, og kan indgå aftaler om forløbet. Barnet, den unge og deres familie og evt. andre relevante aktører skal altid deltage i netværksmødet, hvis de ønsker det. Alment praktiserende læge kan deltage i sådanne møder, hvis der er behov. Den praktiserende læges deltagelse sker altid efter dialog med denne. Netværksmøder kan afholdes som fysiske møder, videomøder eller lign. Et netværksmøde kan afholdes på ethvert tidspunkt i et udrednings- og behandlingsforløb, når enten kommunen eller Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center skønner, at der kan være behov herfor, herunder i forbindelse med afslutning af et udredningsforløb. Netværksmøder kan ligeledes afholdes på initiativ af den unge/familien, hvis kommunen og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er enige heri. Et sådant ønske bør som hovedregel imødekommes, men kan i særlige tilfælde afslås på baggrund af en konkret, faglig vurdering. Parterne skal prioritere at deltage i netværksmøder. Den part, der inviterer til netværksmøde, skal udarbejde en dagsorden for mødet og præcisere formålet med det. Den part, der inviterer, skal desuden udarbejde et kort referat, der beskriver de aftaler vedr. opgave og ansvarsfordeling, der er blevet indgået. Referatet sikrer at alle parter ved, hvad der blev aftalt på netværksmødet og dermed også ved, hvem der skal følge op på de aftaler, der blev indgået 3. Netværksmøder under ambulant udredning og behandling I tilfælde, hvor der er behov for en koordineret indsats i forbindelse med et ambulant udrednings- og evt. behandlingsforløb, kan der afholdes netværksmøde med deltagelse af relevante parter. Når der inviteres til netværksmøde er parterne forpligtet til at finde et egnet mødetidspunkt og mødested, så mødet afholdes indenfor en rimelig frist. Information til praktiserende læger fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center skal informere barnets/den unges læge, når der under et ambulant udrednings- og evt. behandlingsforløb sker væsentlige ændringer i barnets/den unges tilstand og behandling, herunder i forhold til medicinering, der har betydning for barnets/den unges læge. Nye og reviderede behandlingsplaner fremsendes til den praktiserende læge, når det er relevant i forhold til den praktiserende læges opgaver 3 I tilfælde hvor barnet/den unge eller deres familier tager initiativ til netværksmøde, skal den part, som de henvender sig til sørge for i samarbejde med barnet/den unge og deres familie at udarbejde dagsorden. Denne part er ligeledes ansvarlig for at udarbejde referat fra mødet. Side 11

105 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -12 af 26 Afslutning af et udrednings- behandlingsforløb Ved afslutning af et ambulant udrednings/behandlingsforløb ajourfører Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center det Fælles Medicin Kort - FMK og sender en epikrise til barnets/den unges læge indenfor 24 timer. Det skal fremgå klart af epikrisen, hvis der er behov for opfølgning hos egen læge, herunder skal behov for opfølgning hos egen læge stå øverst/først i epikrisen. Samtidig orienterer Børne og Ungdomspsykiatrisk Center barnets/den unges kommune skriftligt om udredningen, og resultatet af denne i tilfælde, hvor er et igangværende samarbejde om barnet/den unge. Hvis barnets/den unges tilstand forværres, kan der henvises igen til behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Der skal i givet fald sendes en ny henvisning til den Centrale Visitation - CVI-BUP. Link Akut behandling Når et barn eller en ung får behov for akut psykiatrisk behandling kan barnet/den unge og deres familie henvende sig til Børne- og Ungdomspsykiatrisk akutmodtagelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Glostrup link. 4 Alle kan henvende sig uden visitation eller henvisning på den børne- og ungdomspsykiatriske akutmodtagelse. Når barnet/den unge og deres familier henvender sig i den børne- og ungdomspsykiatriske akutmodtagelse, bliver barnet/den unge undersøgt, og der bliver taget stilling til det videre forløb, hvor der er følgende muligheder eller en kombination heraf: Barnet/den unge bliver indlagt Barnet/den unge bliver henvist til ambulant behandling Barnet/den unge afsluttes egen læge orienteres. I alle tilfælde underrettes kommunen, når det er grundlag for dette. Sagsforløbet i sådanne akutte forløb er illustreret i diagrammet nedenfor: 4 Børne- og ungdomspsykiatrien på Bornholm er et ambulatorium med dertil hørende åbningstider. Det er fysisk umuligt at transportere børn og unge til København udenfor ambulatoriets åbningstid. Der er et godt samarbejde mellem Bornholms Regionskommune og ambulatoriet for børn og unge, men der opstår af og til situationer, hvor der er behov for en kvalificeret, akut indsats udenfor normal åbningstid. I sådanne tilfælde kontaktes 1813 Side 12

106 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -13 af 26 Side 13

107 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -14 af 26 Hvis barnet/den unge bliver indlagt, er forløbet beskrevet i afsnittet herunder. Hvis barnet/den unge bliver henvist til ambulant behandling, er forløbet beskrevet i afsnittet om ambulant behandling. Indlæggelse Samarbejde mellem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og kommunerne Når et barn eller en ung med psykisk sygdom bliver indlagt i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, skal Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center vurdere, om barnet/den unge enten får eller kunne have brug for kommunale indsatser. Hvis Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center vurderer, at barnet/den unge enten får eller kunne have behov for kommunale indsatser, skal Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center så tidligt som muligt kontakte barnets/den unges kommune med henblik på dialog/netværksmøde se afsnit herom så der allerede på et tidligt tidspunkt er mulighed for at igangsætte vurderingen af, om der er behov for enten at justere en allerede foranstaltet indsats og/eller at tilvejebringe nye kommunale indsatser. Det indebærer, at barnets/den unges kommune skal underrettes så snart Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har skønnet, at der kan være behov for justering eller iværksættelse af nye kommunale indsatser. Hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for justering og/eller tilvejebringelse af kommunale indsatser, begynder kommunen sagsbehandlingen parallelt med, at den psykiatriske udredning og behandling finder sted. Kommunen holder Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center orienteret om, hvornår en social indsats forventes at kunne iværksættes. Det er afgørende for sagens fremdrift og timing, at der under den psykiatriske udredning og behandling foregår et kontinuerligt og tæt samarbejde mellem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og kommunen. Det er i den forbindelse vigtigt, at kommunen løbende holdes orienteret om barnets/den unges funktionsniveau og forventet udskrivningsdato. Underretningen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center til kommunen kan være enten skriftlig, telefonisk eller ske ved afholdelse af et netværksmøde, der enten kan være et fysisk møde, et videomøde eller lign. Orientering, varsling og færdigmelding Der er følgende hovedscenarier for samarbejdet mellem kommunerne og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center ift, hvornår og hvordan, der arbejdes med orienteringer, varslinger og færdigmeldinger: 1. Barnet/den unge har allerede en indsats i kommunen barnets/den unges behov for støtte forventes at være er uændret ved udskrivningen 2. Barnet/den unge har allerede en indsats i kommunen barnets/den unges behov for støtte forventes at være anderledes ved udskrivningen Side 14

108 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -15 af Barnet/den unge er ikke kendt i kommunen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center skønner, at der kan være behov for kommunale indsatser ved udskrivningen. Ad 1 Barnet/den unge har allerede en indsats i kommunen barnets/den unges behov for støtte forventes at være uændret ved udskrivningen I sådanne tilfælde underretter Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center barnets/den unges kommune ved indlæggelsen. Kommunen kan efter en konkret vurdering standse indsatsen ved indlæggelsen og genoptage ved udskrivningen. Der sker ikke varsling i disse sager, men Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center orienterer forinden kommunen om udskrivning. Ad 2 Barnet/den unge har allerede en indsats i kommunen barnets/den unges behov for støtte forventes at være anderledes ved udskrivningen I sådanne tilfælde kontakter Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kommunen så tidligt som muligt og underretter om, at barnets/den unges behov for støtte forventes at være anderledes ved udskrivningen. På baggrund heraf vurderer kommunen, om der er behov for at justere de kommunale indsatser til barnet/den unge. Hvis barnet/den unge kan udskrives, selv om den eller de kommunale indsatser ikke er sat i værk, sker der ikke varsling. Børne- og Ungdomspsykiatris Center orienterer forinden kommunen om udskrivning. Hvis barnet/den unge ikke kan udskrives før de kommunale indsatser er sat i værk, varsler Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center så tidligt som muligt og senest 8 hverdage før barnet/den unge efter en lægelig vurdering skønnes at være færdigbehandlet i hospitalsregi barnets/den unges kommune. Varslingen er et supplement til den tværsektorielle dialog, der bør have været under indlæggelsesforløbet, jf. hensigten om dialog og tidlig indsats. Se afsnit om netværksmøder. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center sender færdigmelding til kommunen, når barnet/den unge efter en lægelig vurdering er færdigbehandlet under indlæggelse i hospitalsregi. Hvis der er ventetid i forhold til iværksættelse af den/de af kommunen vurderede nødvendige kommunale indsats(er) til barnet/den unge, skal kommunen tilvejebringe anden støtte i ventetiden, så barnet/den unge kan udskrives så hurtigt som muligt efter færdigmeldingen. Side 15

109 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -16 af 26 Det bemærkes, at i tilfælde, hvor barnet/den unge og deres familier ikke længere ønsker indlæggelse, og der ikke er grundlag for at tilbageholde barnet/den unge med tvang, underretter Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center barnets/den unges kommune, hvis der er givet samtykke hertil, eller der er grundlag for underretning uden samtykke. Det gælder også i de tilfælde, hvor der ellers ville have været behov for, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center varsler kommunen om udskrivning. Ad 3 Barnet/den unge har ikke en indsats i kommunen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center skønner, at der kan være behov for kommunale indsatser ved udskrivningen I sådanne tilfælde skal Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center så tidligt som muligt efter indlæggelsen underrette barnets/den unges kommune med henblik på dialog, som forberedelse af udskrivningen, der gør det muligt for kommunen at vurdere, om der er behov for kommunale indsatser. Kommunen skal på dette grundlag påbegynde sagsbehandlingen, hvis der er brug for kommunale indsatser. Hvis barnet/den unge kan udskrives, selv om den eller de kommunale indsatser ikke er sat i værk, sker der ikke varsling.. Børne og Ungdomspsykiatrisk Center orienterer forinden kommunen om udskrivning. Hvis barnet/den unge ikke kan udskrives før de kommunale indsatser er sat i værk, varsler Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center så tidligt som muligt og senest 8 hverdage før barnet/den unge efter en lægelig vurdering skønnes at være færdigbehandlet i hospitalsregi barnets/den unges kommune. Varslingen er et supplement til den tværsektorielle dialog, der bør have været under indlæggelsesforløbet, jf. hensigten om dialog og tidlig indsats se afsnit om netværksmøder. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center sender færdigmelding til kommunen, når barnet/den unge efter en lægelig vurdering er færdigbehandlet under indlæggelse i hospitalsregi. Hvis der er ventetid i forhold til iværksættelse af den/de af kommunen vurderet nødvendige kommunale indsats(er) til barnet/den unge, skal kommunen tilvejebringe anden støtte i ventetiden, så barnet/den unge kan udskrives så hurtigt som muligt efter færdigmeldingen. Det bemærkes desuden, at i tilfælde, hvor barnet/den unge og deres familier ikke længere ønsker indlæggelse, og der ikke er grundlag for at tilbageholde barnet/den unge med tvang, underretter Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center barnets/den unges kommune, hvis der er givet samtykke hertil, eller hvis der er grundlag for underretning uden samtykke. Det gælder også i de tilfælde, hvor der ellers ville have været behov for, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center varsler kommunen om udskrivning. Side 16

110 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -17 af 26 Netværksmøder under indlæggelse I tilfælde, hvor udskrivningen er betinget af, at kommunale indsatser er iværksat, er det vigtigt at arbejde med netværksmøder, tidlig dialog og varslinger. I sådanne tilfælde skal Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center tage initiativ til et netværksmøde, som parterne er forpligtet til at finde et egnet mødetidspunkt til hurtigst muligt og senest indenfor 4 arbejdsdage. Se i øvrigt afsnittet generelt om netværksmøder. I tilfælde, hvor der kan ske udskrivning, selv om der ikke er iværksat kommunale indsatser, er der ikke krav om, at kommunen deltager i et netværksmøde indenfor 4 arbejdsdage. Det vil i sådanne tilfælde være muligt at afholde netværksmøde efter udskrivning, hvis det ikke kan nås, inden udskrivning, og der skønnes at være behov herfor. Information til praktiserende læge fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Nye og reviderede behandlingsplaner sendes til praktiserende læge, når det skønnes relevant for denne. Udskrivning Samarbejde mellem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og kommunen Det er som hovedregel kun i komplicerede forløb, at der vil være længerevarende indlæggelsesforløb. De fleste indlæggelsesforløb vil være af kortere varighed. Det er afgørende for barnets/den unges og familiens oplevelse af et samtidigt og planmæssigt udskrivningsforløb, at der gennem hele indlæggelsesforløbet er et tæt samarbejde mellem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og kommunen. Så snart Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har kendskab til en udskrivningsdato, orienterer eller varsler centret barnets/den unges kommune herom se afsnit om orientering, varsling og færdigmelding. Hvis der er ventetid i forhold til iværksættelse af den/de kommunale indsatser til barnet/den unge, skal kommunen tilvejebringe anden støtte i ventetiden, så barnet/den unge kan udskrives så hurtigt som muligt efter færdigmelding. Netværksmøde ved udskrivning Hvis der er behov for en yderligere koordinerende indsats ved udskrivningen, skal der holdes et netværksmøde ved udskrivning, hvor udskrivningsforløbet tilrettelægges og aftales. Både kommune og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har ret til at indkalde til et netværksmøde ved udskrivning. Barnet/den unge og deres familie har desuden ret til at indkalde til et netværksmøde. Side 17

111 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -18 af 26 I disse tilfælde, skal Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center tage initiativ til et netværksmøde, som parterne er forpligtet til at finde et egnet mødetidspunkt til indenfor 4 arbejdsdage. Se i øvrigt afsnittet generelt om netværksmøder. Overgang til ambulant behandling En del børn og unge vil efter et indlæggelsesforløb have behov for at fortsætte behandling i ambulant regi. Hvis der efter udskrivning fortsat er behov for tværsektorielt samarbejde, skal dette ske efter de retningslinjer, der er beskrevet under afsnittet om ambulant behandling. Information til praktiserende læge ved udskrivning Ved udskrivning fra indlæggelse ajourfører Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center det Fælles Medicin Kort - FMK og sender en epikrise til barnets/den unges læge indenfor 24 timer. Det skal fremgå klart af epikrisen, hvis der er behov for opfølgning hos egen læge, herunder skal behov for opfølgning hos egen læge stå øverst/først i epikrisen. Særligt i forhold til: Overgang fra barn til voksen Overgangen fra ung til voksen er erfaringsmæssigt både på hospitalet og i kommunerne udfordrende. Der er derfor behov for, at den unges kommunes forskellige instanser og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og det relevante voksenpsykiatriske center i Region Hovedstadens Psykiatri tidligt og gerne et halvt år, inden den unge fylder 18 år, samarbejder for at sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats i forhold til den unges behov for støtte og hjælp i deres selvstændiggørelse. Det er vigtigt at både kommunen og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er opmærksom på, at både den unge og dennes forældre har brug for rådgivning til, hvad de med fordel kan være opmærksom på. Anbragte børn og unge Ambulant behandling Målgruppen er børn og unge, der er anbragt på botilbud (anbringelsesstedet) og samtidig har et ambulant forløb på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Den ambulante behandling af børn og unge, der er anbragt kan foregå ved at barnet eller den unge møder til ambulant behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, eller når dette ikke kan lade sig gøre - ved at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center varetager behandlingen på anbringelsesstedet. Med henblik på at sikre, at behandlingen af anbragte børn og unge bliver så optimal som muligt, skal der være et tæt samarbejde mellem medarbejdere på anbringelsesstedet og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, der varetager behandlingen af barnet/den unge. I tilfælde af en observeret forværring, skal medarbejderne på anbringelsesstedet tage kontakt til de behandlingsansvarlige medarbejdere i Børne- og Ung- Side 18

112 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -19 af 26 domspsykiatrisk Center, der skal yde rådgivning om pleje og observation med henblik på at minimere risikoen for at sygdommen forværres og for at forebygge indlæggelse/genindlæggelse. Ligeledes skal de behandlingsansvarlige medarbejdere i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, når de er på anbringelsesstedet, informere medarbejderne i anbringelsesstedet, hvis de oplever en forværret tilstand hos barnet/den unge. Anbringelsesstedet skal redegøre for den socialpædagogiske støtte, der har været arbejdet med op til en henvendelse samt redegøre for de tegn, der er for forværringen. Indlæggelse Akut indlæggelse Hvis der er behov for akut indlæggelse, af et barn eller en ung, der er anbragt, skal det sikres, at barnet/den unge bliver ledsaget af en medarbejder fra anbringelsesstedet eller en forælder eller anden fra netværket. Anbringelsesstedet skal forinden henvendelsen i akutmodtagelsen tage telefonisk kontakt til denne og varsle, at de kommer. Akutmodtagelsen skal ved modtagelsen så vidt muligt prioritere vurderingen af sådanne patienter. Anbringelsesstedet skal ved indlæggelsen redegøre for den socialpædagogiske støtte, der har været arbejdet med op til en henvendelse samt redegøre for de tegn, der er for forværringen. Under indlæggelsen skal der i samarbejde med barnet/den unge og deres familie indgås en individuel aftale vedr. mødeaktivitet mellem anbringelsesstedets medarbejdere og medarbejdere på døgnafsnittet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Planlagt indlæggelse Planlagte indlæggelser sker i samarbejde med den børne- og ungdomspsykiater, der er ansvarlig for den ambulante behandling af det anbragte barn/den anbragte unge. Den behandlingsansvarlige børne- og ungdomspsykiater skal samarbejde både med myndighedssagsbehandler, anbringelsesstedet og det pågældende døgnafsnit. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og anbringelsesstedet skal i alle indlæggelsesforløb være i dialog med hinanden, dels med henblik på at skabe klarhed over det forventede indlæggelsesforløb, dels med henblik på at sikre en god udskrivning. Udskrivning til anbringelsesstedet I forbindelse med udskrivning af anbragte børn og unge gælder aftalens ordlyd om orientering, varsling og færdigmelding se afsnit herom. Hvis der sker ændringer i medicineringen under indlæggelse er det vigtigt at anbringelsesstedet bliver informeret herom, herunder at det Fælles Medicin Kort - FMK er ajourført ved udskrivelsen. Side 19

113 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -20 af 26 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center skal ved udskrivningen informere anbringelsesstedet om, hvad der er sket under indlæggelsen, herunder hvilke medicinændringer, der er foretaget. Centret skal desuden informere medarbejderne om, hvad de skal være særligt opmærksomme på i forbindelse med medicin, og hvad der kan give anledning til, at anbringelsesstedet skal kontakte Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center ingen. Børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet er en særligt sårbar gruppe, hvorfor der kan være behov for i samarbejde med barnet/den unge og forældrene at forberede udskrivningen til anbringelsesstedet. Hvis der har været tale om en langvarig indlæggelse, kan der være behov for, at barnet/den unge træner overgangen ved fx at komme på besøg eller på weekend i anbringelsesstedet. Det skal sikres, at barnet/den unge er involveret i planlægningen af dette. Det er desuden vigtigt at der inden udskrivelsen træffes konkret aftale om ambulant opfølgning på behandlingsforløbet. Det vil i mange tilfælde være relevant, at der sker ambulant kontakt indenfor en uge. Børne- og ungdomspsykiatrisk Center og medarbejderne på anbringelsesstedet skal være særligt opmærksom på barnet/den unge i perioden efter udskrivning med henblik på at sikre en god overgang fra indlæggelse til udskrivning til anbringelsesstedet. Anbringelsesstedet, myndighedssagsbehandler og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center skal i forbindelse med udskrivning udarbejde en behandlingsplan og fælles mål for barnet, den unge. Her skal det også fremgå, hvornår anbringelsesstedet skal kontakte det ambulante behandlingssted. Alle anbragte børn og unge, der behandles i børne- og ungdomspsykiatrien, skal som minimum have én årlig medicinstatus af hensyn til deres sikkerhed. I forbindelse med den årlige medicinstatus samt medicinstatus ved indflytning, er Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forpligtet til at indhente information om det anbragte barns/unges eventuelle somatiske medicin. Selvmordstruede børn og unge i akutmodtagelsen Hvis et barn/en ung er selvmordstruet, vurderer Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center om der er brug for udredning og behandling på centret. Hvis det ikke er tilfældet, har børne- og ungdomspsykiateren ansvar for: - At underrette kommunen hurtigst muligt - At sende en skadeseddel til egen læge senest dagen efter henvendelsen i akutmodtagelsen. Hvis der er behov for udredning og behandling på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, sker det efter samme retningslinjer som for andre børn og unge. Side 20

114 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -21 af 26 Der skal indgås konkrete aftaler mellem kommunen og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i forhold til anbragte børn og unge med alvorlig selvskadende adfærd/selvmordsforsøg. Børn og unge med samtidig psykisk sygdom og misbrug Sundheds- og Ældreministeriet har i et brev den redegjort for ansvaret for misbrugsbehandling af personer, som ud over misbruget har en psykisk lidelse link. Indholdet i brevet ligger til grund for dette afsnit i aftalen. 5 Ansvarsfordeling 6 Kommunerne har ansvaret for misbrugsbehandlingen, dog således at regionerne har ansvar for misbrugsbehandling under indlæggelse samt for akut, kompliceret afrusning og behandling af akut alkoholforgiftning. Det er den enkelte kommunes ansvar at tilrettelægge behandlingsindsatsen på misbrugsområdet. Kommunen har valgfrihed til selv at etablere behandlingspladser, træffe aftale med region/en anden kommune eller træffe aftale med private udbydere af behandlingstilbud. Kommunen skal sikre, at der er et tilstrækkeligt udbygget behandlingstilbud, som også tilgodeser udsatte grupper herunder tilbud, som særligt retter sig mod personer, som ud over misbruget også har en psykisk lidelse. Det kommunale behandlingssystem må ikke afvise at udrede eller behandle personer med et misbrug med den begrundelse, at de har en psykisk lidelse. Regionen har efter sundhedsloven ansvaret for behandling i praksissektoren og sygehusvæsenet. Behandlingen af en psykisk lidelse er derfor regionens ansvar, og behandlingen kan foregå ved praktiserende læge, praktiserende psykolog, praktiserende speciallæge i psykiatri og i sygehusvæsenet. Regionen må ikke afvise at udrede eller behandle personer med en behandlingskrævende lidelse med den begrundelse, at de har et misbrug. Samarbejde Påbegyndes misbrugsbehandling under et indlæggelsesforløb, skal der med samtykke fra patienten etableres forbindelse til det kommunale misbrugsbehandlingssystem med henblik på at sikre videreførelse af behandlingen efter udskrivning, såfremt patienten måtte ønske det. Det gælder også i de tilfælde, hvor patienten efter udskrivning fortsætter behandling for den psykiske lidelse i ambulant regi eller hos egen læge. Denne klare og tydelige ansvarsfordeling kan ikke stå alene. Bl.a. fordi behandling af misbruget ofte vil være en forudsætning for, at patienter kan profitere af psykiatrisk behandling og omvendt, er koordination og samarbejde mellem kommunen og regio- 5 Kommunerne bemærker, at Sundhedsministeriets brev af indebærer en opgaveændring, som endnu ikke er dutforhandlet, og hvor det desuden ikke er tilstrækkelig klart, hvad konsekvensen af udmeldingen er. Parterne er enige om at aftalen tilrettes, såfremt der kommer nye nationale udmeldinger om opgavefordelingen mellem region og kommuner i forhold denne målgruppe. 6 Kriminalforsorgen er ansvarlig for misbrugsbehandlingen af indsatte i Kriminalforsorgens institutioner. Side 21

115 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -22 af 26 nen mhp at sikre sammenhæng og kontinuitet i indsatsen helt afgørende. Borgere, som har både et misbrug og en psykisk lidelse, er en gruppe, som er særligt skrøbelig, og som ikke kan forventes selv at varetage koordinationen. Det er således vigtigt, at der under et indlæggelsesforløb er en tæt dialog og samarbejde mellem det psykiatriske center, kommunen, borgeren og evt. dennes pårørende med henblik på at sikre, at borgeren fortsætter i misbrugsbehandling efter udskrivning. Der henvises til afsnittet om samarbejde under indlæggelse, herunder til muligheden for at afholde netværksmøder og aftale/tilrettelægge indsatsen nærmere. Koordinerende indsatsplaner - link Målgruppen for de koordinerende indsatsplaner er borgere med svære psykiske lidelser og samtidigt misbrug, som behandles ambulant i Region Hovedstadens Psykiatri og/eller borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug, som har meget komplekse sociale problemstillinger, der tillige har kontakt med den kommunale stof- /alkoholbehandling og/eller den regionale ambulante psykiatri. Borgerne skal samtidig vurderes at have gavn af indsatser begge steder. Fælles for gruppen af borgere, der bør tilbydes en indsatsplan er, at de vurderes at have behov for støtte til at kunne modtage en koordineret indsats Koordinerende indsatsplaner er et redskab, der kan anvendes for at skabe overblik over borgerens aktuelle udfordringer og koordinere de indsatser, der skal sættes i værk i det psykiatriske ambulatorium og den kommunale alkohol- og stofmisbrugsbehandling. Udarbejdelsen af de koordinerende indsatsplaner har til formål at støtte op om de enkelte regioner og kommuners generelle forpligtelse til at sikre, at alle kan modtage psykiatrisk behandling samt behandling for alkohol- og stofmisbrug. De koordinerende indsatsplaner skal medvirke til at forbedre indsatsen ved at skabe bedre sammenhæng i den enkelte borgers forløb. Kommunerne og de psykiatriske centre skal overveje at anvende de koordinerende indsatsplaner i forhold til de fælles borgere, der er i målgruppen for anvendelse af disse indsatsplaner. Det forventes, at det er en mindre målgruppe, der har behov for, at de koordinerende indsatsplaner bringes i anvendelse. Skærpet underretningspligt Alle offentligt ansatte har skærpet pligt til at underrette kommunen, når de får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, jf. servicelovens 153 link. I forbindelse med udredning af et barn/en ung skal Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center skønne, om der kunne være behov for kommunale indsatser i forhold til det pågældende barn og i forhold til barnets søskende. Hvis dette er tilfældet, skal Børneog Ungdomspsykiatrisk Center underrette kommunen. Side 22

116 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -23 af 26 Der skal i videst muligt omfang indhentes samtykke fra forældremyndighedens indehaver(e) til at sende underretning til kommunen. Forældrene skal under alle omstændigheder orienteres om, at der er sendt en underretning og dens indhold. Særlige forhold gør sig gældende i forhold til sexuelt overgreb og vold. Det generelle grundlag for samarbejdet Ansvarsfordeling - Kommunerne i Region Hovedstaden har ansvaret for at vurdere og tilkende kommunale indsatser, som målgruppen har behov for, og stille disse til rådighed. Der skal bl.a. udarbejdes en handleplan med kortfattet angivelse af formålet med indsatsen og hvilke mål, der skal arbejdes konkret med jf. servicelovens 140. link. - Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har ansvaret for at udrede og behandle børn og unge med psykisk sygdom 7 både ambulant og under indlæggelse. - Praktiserende læger har ansvaret for at undersøge og behandle børn og unge med psykisk sygdom eller henvise til udredning og behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - eller hos privatpraktiserende speciallæger. 8 Kommuner og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er gensidigt forpligtet til at samarbejde om fælles børn og unge. Samarbejdet sker med respekt for de faglige rammer og vilkår, som kommunerne og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center hver især er underlagt. Tidsrammer for samarbejdet Ifølge sundhedslovens 82 b link, skal Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center udrede børn og unge indenfor 4 uger, efter henvisningen er modtaget. Dette indebærer, at der er behov for, at den praktiserende læge eller kommunen (henviser) har forberedt barnet, den unge og familien på, at udredningen sker indenfor kort tid, og at der er behov for, at barnet, den unge og familien kan indgå i udredningsforløbet, der som hovedregel starter i løbet af 1-2 uger og gennemføres i løbet af 2 uger med flere fremmøder. Det fremgår af servicelovens 50 link, at hvis det antages, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader og må ikke være mere omfattet end forholdene tilsiger. Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvist ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen. 7 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan ikke i samarbejdet med patienter og deres familier samt kommunerne pege på konkrete kommunale indsatser. 8 Praktiserende læger og privatpraktiserende speciallæger er ikke omfattet denne aftale. Side 23

117 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -24 af 26 Ifølge servicelovens 52, stk. 2 link kan støtte i form af foranstaltninger kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. 50. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte sideløbende med undersøgelsen, hvor støtte dels kan være en del af udredningsarbejdet og dels kan være for af afhjælpe en akut problemstilling. Kontaktoplysninger Kommunerne og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forpligter sig til at sikre, at der er én indgang til hhv. kommuner og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Det indebærer, at der i hver kommune skal være én systembåret, organisatorisk indgang, fx sikker mail postkasse og at kommunerne hver især påtager sig ansvaret i forhold til at sikre, at relevante forvaltninger/områder bliver involveret i sagen og løbende koordinerer indbyrdes. Kommunerne skal påtage sig ansvaret for, at henvendelser kommer frem til rette medarbejdere. Tilsvarende skal Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center etablere én systembåret, organisatorisk indgang, fx sikker mail postkasse og ligeledes påtage sig ansvaret for, at henvendelsen kommer frem til de rette medarbejdere. Centret skal sikre, at der til enhver tid er en navngiven behandler, der har ansvaret for at koordinere internt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Kontaktoplysninger i forhold til disse systembårne indgange skal være tilgængelige på de respektive hjemmesider, så alle har kendskab til, hvordan man kan komme i kontakt med hinanden. Kontaktoplysninger i forhold til praktiserende læger findes på Sundhed.dk. Kommunikation Der skal udarbejdes en kommunikationsaftale for det psykiatriske område, herunder også det børne- og ungdomspsykiatriske område 9. Indtil kommunikationsaftalen på det psykiatriske område er godkendt, skal parterne så vidt muligt kommunikere via tunnelkryptering/sikker mail og/eller tilgængelige Med- Com standarder, fx MedCom standard for elektronisk henvisning fra praktiserende læger til BUP-CVI. Kommunikation vedr. medicinering sker via det Fælles Medicin Kort - FMK. Alle parter, der arbejder med FMK, har ansvar for, at FMK er ajourført, så kortet afspejler der aktuelle medicinering. 9 Link indsættes, når kommunikationsaftalen er udarbejdet og godkendt. Side 24

118 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -25 af 26 Aftalens løbetid Aftalen træder i kraft den dd.mm.åååå og ligger til grund for samarbejdet, indtil anden af tale er indgået. Samarbejdsaftalens parter evaluerer samarbejdet en gang om året. Opfølgning Aftalens parter har et gensidigt ansvar for at sikre en effektiv implementering af samarbejdsaftalen. Både i egne systemer og tværsektorielt. Dette kan ske på bilaterale møder mellem afdelingerne under Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og kommunerne i deres optageområde. Det kan også ske i BUP-K-Kæderne de tre samarbejdsfora mellem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers tre afdelinger og kommunerne i deres optageområde. I disse fora mødes ledelsesrepræsentanter fra de to sektorer samt praksiskoordinator for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center for at udvikle samarbejdet med fokus på børnenes/de unges og familiernes behov indenfor rammerne af samarbejdsaftalen. En gang årligt evalueres, om samarbejdsaftalen fungerer efter hensigten og om der er behov for revision af den eller dele af den. Samordningsudvalgene skal desuden have fokus på at arbejde med at sikre, at aftalen kendes og bruges af de medarbejdere, der til daglig skal samarbejde om målgruppen. På det årlige børnetemamøde anbefales at det drøftes, om samarbejdsaftalen fungerer efter hensigten og om der er behov for præcisering af aftalen eller dele af den. Ved uenighed om fortolkning af samarbejdsaftalen i forhold til et konkret barn/ung/ familie, skal de respektive ledelser indgå i konstruktiv dialog og aftale en løsning. Tvister håndteres i de formelle ledelsessystemer og eskaleres indenfor disse. Side 25

119 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Samarbejdsaftaler med Region Hovedstadens Psykiatri i regi af Sundhedsaftalen Bilag 2 - Side -26 af 26 Ordforklaring - Elektiv behandling planlagt behandling, der ikke er akut - CVI BUP Psykiatriens Centrale Visitation, der modtager alle henvisninger udredning og behandling på børne- og ungeområdet - FMK Det fælles medicinkort - Recovery orienteret indsats er patientens individuelle proces i forhold til arbejdet med bedring og mestring af sygdommen - Epikrise - lægebrev Side 26

120 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgninger til den ledige kapacitet på Bornholm Bilag 9 - Side -1 af 4 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - mødesager UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MØDETIDSPUNKT :15 MØDESTED Mødelokale H7/H8 på regionsgården MEDLEMMER Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Vagn Majland Karsten Skawbo-Jensen Morten Dreyer Torben Kjær Per Roswall Erik Sejersten Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Afbud Afbud Side 1 af 4

121 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgninger til den ledige kapacitet på Bornholm Bilag 9 - Side -2 af 4 INDHOLDSLISTE 4. Beslutningssag: Ansøgning om lægekapacitet på Bornholm Side 2 af 4

122 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgninger til den ledige kapacitet på Bornholm Bilag 9 - Side -3 af 4 4. BESLUTNINGSSAG: ANSØGNING OM LÆGEKAPACITET PÅ BORNHOLM BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Administrationen har modtaget ansøgning fra en almen læge, der ønsker at nedsætte sig som praktiserende læge på Bornholm. INDSTILLING Administrationen indstiller overfor udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: 1. at udvalget godkender, at der opslås én lægekapacitet på Bornholm som følge af den aktuelle lægedækningssituation 2. at udvalget tager til efterretning, at praksisklinikken på Bornholm fortsætter uændret POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning 1. Godkendt 2. Taget til efterretning SAGSFREMSTILLING Administrationen har modtaget ansøgning fra en almen læge, der ønsker at nedsætte sig som praktiserende læge på Bornholm. Lægen er interesseret i en kapacitet svarende til patienter med opstart pr. 1. januar Lægens ansøgning samt administrationens bemærkninger er vedlagt sagen som fortrolige bilag, da de indeholder personfølsomme oplysninger. Administrationen har to gange forsøgt med opslag af kapaciteter på Bornholm for at sikre den fremtidige lægedækning, men der har ikke været ansøgere til kapaciteterne. Historik vedr. lægedækningen på Bornholm: Regionen har inden for en kort tidsperiode fået overdraget 4 kapaciteter på Bornholm som følge af lægers praksisophør uden overdragelse til anden læge. I forbindelse med ophør af 1 kapacitet pr. 1. oktober 2014 blev det besluttet at opslå 1 kapacitet på Bornholm. Der var ingen ansøgere til kapaciteten, hvorfor kapaciteten tilfaldt regionen. 1 kapacitet ophørte pr. 31. januar 2015, hvorfor samtlige praksis på Bornholm blev tilskrevet om interessen for at udvide med den ledige kapacitet. Ingen praksis var interessede heri, hvorfor kapaciteten tilfaldt regionen. 2 kapaciteter ophørte pr. 30. april 2016, hvorfor udvalget på møde den 1. februar 2016 besluttede at opslå 2 kapaciteter. Der var ingen ansøgere til kapaciteterne. Kapaciteterne tilfaldt regionen. Administrationen var efterfølgende i tæt dialog med PLO-Hovedstaden og PLO-Bornholm om indgåelse af en lokalaftale, hvor en praksis ville dække ekstra patienter ved at indgå en aftale med en navngiven læge. PLO- Hovedstaden nævnte, at de havde oplysninger om, at en praktiserende læge havde udtrykt interesse for at indgå en sådan aftale. Lokalaftalen blev aldrig indgået, da ingen eksisterende praksis på Bornholm ønskede ordningen. Som følge af lægedækningssituation blev Praksisklinikken oprettet pr. 1. maj Praksisklinikken har pr. 31. oktober 2016 tilmeldt patienter. Praksisklinikken dækker svarende til 2 kapaciteter. Såfremt udvalget godkender opslag af én kapacitet, og en læge får tildelt kapaciteten, er det administrationens vurdering, at der stadig er behov for Praksisklinikken. Ved opretholdelse af Praksisklinikken vil der foruden sikkerhed for lægedækningen på Bornholm fortsat være mulighed for at Side 3 af 4

123 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Ansøgninger til den ledige kapacitet på Bornholm Bilag 9 - Side -4 af 4 vurdere effekten af samarbejdet mellem klinikken og hospitalet. KONSEKVENSER Såfremt udvalget beslutter opslag af én kapacitet på Bornholm, vil der fortsat være behov for Praksisklinikken for at kunne varetage lægebetjeningen af de borgere, der ikke kan blive tilmeldt en praktiserende læge på Bornholm. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Ansøgning 2. Administrationens notat om lægen Side 4 af 4

124 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -1 af 104 LÆGEDÆKNING I HELE DANMARK RAPPORT FRA REGERINGENS LÆGEDÆKNINGSUDVALG JANUAR 2017

125 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -2 af 104 Indhold Kapitel 1: Indledning... 4 Kapitel 2: Sammenfatning Overordnede analyseresultater... 7 Antallet og fordelingen af speciallæger i Danmark... 7 Fordelingen af alment praktiserende læger... 7 Fordelingen af øvrige speciallæger Udvalgets anbefalinger/løsningsforslag... 8 Kapitel 3: Speciallægers fordeling Antallet og fordelingen af speciallæger i Danmark Lægernes køns- og aldersfordeling Det fremtidige udbud af speciallæger i Danmark Flytninger og geografisk mobilitet Kapitel 4: Fordelingen af alment praktiserende læger Udvikling og karakteristika af alment praktiserende læger Effektiv anvendelse af kapaciteten i almen praksis Sammenhæng mellem lægekapaciteten og behovet for almen praksis ydelser Organisering og arbejdstilrettelæggelse i almen praksis Kapitel 5: Fordelingen af øvrige speciallæger Geografisk fordeling af speciallæger ansat på sygehuse Rekruttering og udenlandsk arbejdskraft Geografisk fordeling af speciallæger inden for psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri Geografisk fordeling og kapacitet ift. praktiserende speciallæger Kapitel 6: Udvalgets forslag til bedre lægedækning Generel geografisk fordeling af læger Almen praksis Sygehus og speciallægepraksis Andre overvejelser i udvalget >2<

126 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -3 af 104 Bilag 1 Kommissorium for Lægedækningsudvalget Bilag 2 Medlemmer af udvalg ved tidspunktet for afrapportering Bilag 3: Uddybning af forslag 11 om at honoreringen differentieres efter patienttyngde >3<

127 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -4 af 104 Kapitel 1: Indledning Danmark skal hænge sammen. Vi skal have et stærkt og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor danskerne har adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet - uanset, hvor i landet de bor, og uanset hvad de fejler. Det kræver, at der er en passende lægedækning i hele landet under hensyntagen til en effektiv ressourceanvendelse. Der har i de seneste år været vanskeligheder med at rekruttere læger i nogle dele af Danmark, især til almen praksis og til sygehuse, der ligger langt fra universitetsbyerne. Vanskelighederne skyldes ikke, at der er færre læger i Danmark end tidligere. Der er tværtimod flere, og Danmark vil også i de kommende år opleve en stigning i antallet af læger og speciallæger. Antallet af læger i forhold til befolkningstallet er også på niveau med andre lande, vi normal sammenligner os med, og over OECD-gennemsnittet. Der kan imidlertid konstateres en geografisk, social og specialemæssig fordelingsudfordring, som kan gøre det vanskeligt i nogle områder af landet at sikre en tilstrækkelig lægedækning, men det skal understreges, at der ikke er tale om et generelt, landsdækkende lægedækningsproblem. På denne baggrund nedsatte den daværende regering i januar 2016 et udvalg om lægedækning i hele landet. Udvalgets kommissorium og sammensætning er gengivet som bilag 1 og 2. Udvalget skal analysere fordelingen af læger på tværs af landet og relevante forhold som fx lægernes alder, praksisstruktur, aktivitet mv. På baggrund af analysen skal udvalget anbefale initiativer, der kan understøtte en bedre fordeling af lægeressourcerne på tværs af landet med henblik på at sikre adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet, uanset hvor patienterne bor, og hvilken behandling de har behov for. Udvalgets analyser og forslag tager udgangspunkt i den aktuelle lægedækning og struktur for sundhedsvæsenet. Det betyder bl.a., at overvejelser om lægedækningen bør inddrages ved eventuelle senere opgaveomlægninger i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenets struktur Fordelingen af lægerne i landet skal ses i lyset af, at sygehusvæsenet er i gang med en planlagt strukturudvikling i retning af øget specialisering og samling af de akutte funktioner med henblik på højere behandlingskvalitet. Samtidig med udviklingen i sygehusvæsenet styrkes det nære sundhedsvæsen, som primært varetages af praksissektoren og kommunerne i samarbejde med sygehusene. Fordelingens hensigtsmæssighed må således vurderes på grundlag af den struktur, sundhedsvæsenet har og forventes at få i fremtiden, og det behov for læger i landets forskellige dele, der følger heraf. Hovedparten af den lægelige arbejdskraft i sundhedsvæsenet er beskæftiget i det regionale sundhedsvæsen som alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger >4<

128 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -5 af 104 og læger i sygehusvæsenet. Derimod er der meget få læger ansat i det kommunale sundhedsvæsen, idet kommunerne ikke selvstændigt udfører opgaver, der kræver en læges kompetencer. Det kommunale sundhedsvæsen er således afhængigt af de lægelige kompetencer i det regionale sundhedsvæsen, som på sin side er afhængigt af kommunernes forebyggelse, genoptræning, pleje m.m. Den fremtidige udvikling af arbejdsdeling og samarbejdsrelationer mellem sygehus, praksissektor og det kommunale sundhedsvæsen behandles sideløbende med lægedækningsudvalget i Regeringens udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. En central præmis for udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er LEON-princippet. Princippet indebærer, at sundhedsvæsenet fortsat skal tilstræbe, at behandlingen tilbydes på laveste, effektive omsorgs- og behandlingsniveau. Det betyder bl.a., at patienter, der ikke har behov for sygehusvæsenets specialiserede og akutte tilbud, så vidt muligt behandles og plejes i primærsektoren. Det kan fx gælde patienter med visse kroniske sygdomme, visse psykiske lidelser og ældre medicinske patienter. Det er både til fordel for patienterne og for sundhedsvæsenets økonomi. De alment praktiserende læger udgør allerede en afgørende del af det primære sundhedsvæsen i Danmark, dvs. den del af sundhedsvæsenet, patienterne har umiddelbar adgang til uden henvisning. De alment praktiserende læger er som regel patienternes første kontakt til sundhedsvæsenet ved helbredsproblemer, de afslutter selv hovedparten af patienterne og fungerer som henvisere og dermed gatekeepere til det mere specialiserede sundhedsvæsen. De har desuden vigtige funktioner i samarbejdet med det kommunale social- og sundhedsvæsen. De opgaver, almen praksis varetager, kræver efter deres karakter, at praksis er til stede inden for rimelig afstand til borgerne i alle dele af landet. Flest læger i sundhedsvæsenet er beskæftiget i det sekundære sundhedsvæsen, dvs. den del, der som hovedregel kræver en henvisning. Det gælder sygehusvæsenet og de praktiserende speciallæger. Sygehusvæsenet er i disse og de kommende år som nævnt inde i en omfattende strukturomlægning, som indebærer, at funktionerne samles på væsentligt færre enheder, herunder de nye sygehuse, der udvides eller nybygges med støtte fra kvalitetsfonden. Omlægningerne indebærer, at sygehusvæsenets akutte somatiske patientmodtagelse samles på fælles akutmodtagelser på ca. 20 sygehuse, og at specialiserede funktioner ligeledes samles på færre enheder med henblik på at styrke kvalitet og effektivitet. Sygehusvæsenet suppleres af de praktiserende speciallæger, men arbejdsdelingen i den ambulante speciallægebetjening mellem sygehuse og speciallægepraksis er forskellig fra region til region. Regionerne regulerer inden for rammerne af overenskomsterne antallet af ydernumre i de enkelte specialer. Forskellen på opgaverne og strukturen i det primære og det sekundære sundhedsvæsen indebærer, at problemstillingen om en hensigtsmæssig fordeling af de lægelige ressourcer på tværs af landet tager sig væsensforskelligt ud i de to sektorer. >5<

129 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -6 af 104 For almen praksis gælder som nævnt, at funktionen skal være til stede inden for rimeligt kort afstand i hele landet. Derfor giver det mening at undersøge dækningen med alment praktiserende læger inden for relativt mindre geografiske områder, fx kommuner, og at tilstræbe en ligelig fordeling af lægerne på dette niveau. Det er ikke tilfældet for det sekundære sundhedsvæsen. Det tilstræbes ikke, at der skal være sygehuse i alle kommuner. Selvom også sygehusvæsenet har vigtige og afgørende samarbejdsflader til kommunerne og de alment praktiserende læger, vil hovedparten af den lægelige beskæftigelse i sektoren ligge på godt 20 sygehuse i landet. Heller ikke på regionsniveau skal der nødvendigvis tilstræbes en lige fordeling i forhold til fx befolkningstal, bl.a. som følge af sygehussektorens specialiseringsgrad, som indebærer, at specialiserede funktioner er placeret et begrænset antal steder i landet med henblik på at opnå den højeste faglige kvalitet for patienterne. Kriteriet for en hensigtsmæssig geografisk lægefordeling i sygehusvæsenet og speciallægepraksis må derfor være, at der i alle regioner er mulighed for at rekruttere den lægelige arbejdskraft, som en hensigtsmæssig funktionsplanlægning nødvendiggør, og at denne planlægning ikke skævvrides af geografiske forskelle i mulighederne for at rekruttere læger. Udvalgets arbejde Udvalget har behandlet sine analyser og forslag på seks møder. Analyserne præsenteres i kapitlerne 3-5, og udvalgets forslag til initiativer, der vurderes at kunne bidrage til at forbedre lægedækningen, fremlægges i kapitel 6. De fleste af udvalgets forslag fremlægges i enighed. Udvalget har imidlertid fundet, at man også burde pege på forslag, som ikke alle medlemmer umiddelbart har kunnet tiltræde. Det gælder bl.a. enkelte forslag vedr. almen praksis, som vil skulle gennemføres ved overenskomst. Udvalget har i sit arbejde overvejet forskellige andre mulige forslag og tiltag, som ikke er mundet ud i egentlige forslag fra udvalgets side. Også disse overvejelser er præsenteret i kapitel 6. >6<

130 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -7 af 104 Kapitel 2: Sammenfatning 2.1 Overordnede analyseresultater Antallet og fordelingen af speciallæger i Danmark Antallet af læger og speciallæger i Danmark har været stigende de seneste godt ti år, og det nuværende antal er på det højeste niveau nogensinde. Antallet af læger i forhold til befolkningstallet er på niveau med andre lande, vi normalt sammenligner os med. Prognoserne peger på en relativt stor stigning i antallet af speciallæger, som overstiger den samlede befolkningstilvækst. Frem mod 2040 ventes antallet af speciallæger pr indbyggere at stige med 35 pct. Inden for samtlige specialeområder forventes en stigning i antallet af speciallæger frem mod 2040, som overstiger befolkningsudviklingen. Fordelingen af lægerne i landet skal ses i lyset af, at sygehusvæsenet er i gang med en planlagt strukturudvikling i retning af øget specialisering og samling af de akutte funktioner med henblik på højere behandlingskvalitet. Der er flest speciallæger pr. indbygger i Region Hovedstaden og færrest i Region Sjælland. På den baggrund konkluderer udvalget, at der overordnet ikke er et generelt, landsdækkende lægedækningsproblem. Derimod ses der udfordringer af mere afgrænset karakter inden for almen praksis i bl.a. yderområder og belastede byområder, på mindre sygehuse samt specifikt inden for det psykiatriske område. Fordelingen af alment praktiserende læger Lægedækningsproblemerne i almen praksis har karakter af forskellige lokale udfordringer, som ikke er entydigt by- eller udkantsspecifikke. Der er steder i landet udfordringer ift. kapacitet, herunder ubesatte lægepraksis, og lægepraksis, der er lukket for patienttilgang, hvor der dermed er vanskeligheder i forhold til at sikre borgerne frit valg af læge inden for rammerne af den nuværende overenskomst. Det ses især i Region Nordjylland og dele af Region Sjælland og Region Hovedstaden. Der ses dog også stor spredning inden for lokale geografiske områder. I flere kommuner er der fx stor spredning i antal patienter pr. læge, og i mange kommuner har en stor andel af lægerne flere end patienter tilmeldt, hvor den aktuelle nedre lukkegrænse er på patienter. Ligeledes er der betydelig geografisk variation i andelen af praksis, der har lukket for tilgang af nye patienter. Det kan indikere, at der er udfordringer i forhold til at sikre en mere ligelig fordeling inden for kommunen og det lokale område, herunder i yderområder og i socialt belastede boligområder. >7<

131 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -8 af 104 Aldersfordelingen blandt de alment praktiserende læger peger på, at der de kommende år bliver behov for en større udskiftning blandt de beskæftigede læger. I omkring 40 kommuner er 10 pct. af lægerne 65 år eller over. I disse kommuner vil der derfor inden for en relativt kort årrække være et behov for at rekruttere nye læger til at dække ledige praksisser, som i nogle geografiske områder kan være forbundet med udfordringer. I den sammenhæng bemærkes, at arbejdstyrken af almen medicinere opgjort pr. indbygger forventes at falde en smule frem mod 2020, for herefter at stige frem mod 2025, hvor den vil være på omtrent samme niveau som i dag. Fra 2025 og frem forventes antallet af almene medicinere i arbejdsstyrken at stige relativt i forhold til befolkningen. Fordelingen af øvrige speciallæger Den geografiske fordeling af sygehuslæger pr indbyggere varierer på tværs af regioner, og der er flest speciallæger pr. indbygger på sygehusene i Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark. Det skal bl.a. ses i lyset af, at sygehusvæsenet er i gang med en planlagt strukturudvikling i retning af øget specialisering og samling af de akutte funktioner med henblik på højere behandlingskvalitet. Regionale forskelle i læger pr. indbygger er således ikke nødvendigvis udtryk for forskelle i borgernes adgang til lægelige ressourcer, men afspejler også forskelle i sygehusenes specialiseringsgrad. Den regionale variation kan i et vist omfang forklares ud fra patienttrafik over regionsgrænser og forskelle i behandlingstyngde mv. Der er variation mellem videreuddannelsesregionerne i niveauet af vakante hoveduddannelsesforløb. Det kan pege på rekrutteringsproblemer lokalt, særligt på mindre sygehuse uden for de større byer. Regionerne kan selv vælge organisering og brug af praktiserende speciallæger frem for fx ambulant behandling på sygehusene. Der ses en relativt skæv fordeling af praktiserende speciallæger pr. indbygger, som bl.a. afspejler, at Region Hovedstaden i højere grad har valgt en organisering med praktiserende speciallæger. 2.2 Udvalgets anbefalinger/løsningsforslag Udvalget har på baggrund af analyser og drøftelser formuleret en række anbefalinger, der samlet set vurderes kan bidrage til en bedre lægedækning. Forslagene er inddelt inden for tre overordnede kategorier: Generel geografisk fordeling af læger Almen praksis Sygehus og speciallægepraksis. Udvalget er enigt om hovedparten af forslagene, men peger bl.a. også på forslag vedr. almen praksis, som vil skulle gennemføres ved overenskomst, og som medlemmerne udpeget af Lægeforeningen ikke har kunnet tiltræde, jf. boks 6.1. En samlet forslagsliste er angivet nedenfor. >8<

132 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -9 af 104 Forslag vedrørende generel geografisk fordeling af læger 1. Øget udbud af lægestuderende i yderområderne a) øge optagetallet ved medicinstudiet i Aalborg i forhold til de øvrige tre universiteter b) begrænse de studerendes mulighed for at flytte universitet efter bachelordelen for at begrænse en uhensigtsmæssig vandring fra Vestdanmark til Østdanmark c) bredere geografisk spredning af de lægestuderendes klinikophold under studiet 2. Ændret geografisk fordeling af uddannelsesstillingerne i den lægelige videreuddannelse a) en større del af videreuddannelserne inden for den samlede ramme søges placeret decentralt i forhold til de større sygehuse i universitetsbyerne, herunder i lægedækningstruede områder b) etablering af forsøg med sammenhængende uddannelsesforløb (KBU, introduktionsstillinger, hoveduddannelsesforløb) i lægedækningstruede områder c) overveje nye KBU-fordelingsmetoder i regi af Sundhedsstyrelsen med henblik på at understøtte bedre lægedækning 3. Justering af femårsfristen i den lægelige videreuddannelse a) etablering af forsøg med øget fleksibilitet vedr. femårsfristen i forbindelse med lokalt/regionalt tilrettelagte videreuddannelsesforløb b) lempeligere adgang til individuel dispensation fra femårsfristen til læger som følge af ansættelse i decentrale uddannelsesforløb 4. Samarbejde mellem regioner, kommuner og lægernes organisationer om målrettet rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer i yderområderne og socialt belastede områder (fx gennem lokale informationskampagner, vejledning, mentorordninger mv.) Forslag vedrørende almen praksis 5. Læger skal møde almen praksis flere gange under uddannelse og videreuddannelse a) bedre mulighed for klinikophold eller studiejob som praksisassistenter i almen praksis for medicinstuderende b) alle læger skal arbejde et halvt år i almen praksis som en del af den kliniske basisuddannelse (KBU) 6. Dimensioneringen af almen medicin øges relativt inden for den samlede dimensionering af den lægelige videreuddannelse >9<

133 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -10 af Udvidede muligheder for, at regionerne kan drive almen medicinske klinikker a) mulighed for at etablere regionsdrevne klinikker uden forudgående udbud b) mulighed for at drive regionsklinikker i en længere tidsperiode end de nuværende fire år 8. Mere fleksible organisationsformer i almen praksis a) større udbredelse af satellit-praksis b) øget mulighed for ansættelse af almen medicinere i almen praksis c) åbne mulighed for, at læger, der ønsker at eje flere ydernumre, kan købe direkte fra andre praktiserende læger 9. Andre faggrupper inddrages i opgaveløsningen i almen praksis med henblik på at frigøre lægelige ressourcer til øget lægedækning 10. Rammedelegation til kommunale sygeplejersker 11. Honoreringen differentieres efter patienttyngde for at understøtte bedre lægedækning 12. Udbredelse af faglige og organisatoriske fællesskaber i almen praksis a) etablering af praksisfællesskaber og praksis i fx tilknytning til sundhedshuse og kommunale akutfunktioner b) udbredelse af klyngeorganisering, dvs. at flere lægepraksis går sammen om fx at få løst en række administrative opgaver i forbindelse med ansættelse af personale, IT-arbejde og benchmarking, kvalitetsudvikling mv. 13. Fleksible åbne- og lukkegrænser for patienttal a) hæve den tekniske åbnegrænse, så den tilnærmes eller blive identisk med den nedre lukkegrænse b) overveje at hæve den nedre lukkegrænse 14. Ændrede vilkår for lægevagten med henblik på at rekruttere alment praktiserende læger >10<

134 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -11 af 104 Sygehuse og speciallæger 15. Inddragelse af speciallægepraksis i videreuddannelsen af speciallæger, når det kan bidrage til at løse kapacitets- og lægedækningsudfordringer 16. Samarbejde på tværs om ansættelse af læger på sygehusene a) koordinering og samarbejde internt i den enkelte region om lægerekruttering med henblik på større hensyntagen til sygehuse med lokale lægedækningsproblemer b) koordinering og samarbejde på tværs af regionerne om lægerekruttering med henblik på større hensyntagen til regioner med lægedækningsudfordringer 17. Anvendelse af de lægelige ressourcer, hvor de giver mest værdi for patienterne med henblik på at understøtte bedre lægedækning 18. Attraktive arbejdspladser i yderområder gennem mere fleksible ansættelsesformer >11<

135 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -12 af 104 Kapitel 3: Speciallægers fordeling Kapitlet giver en overordnet beskrivelse af antal og fordeling af speciallæger i Danmark, både historisk og med inddragelse af relevante internationale data fra OECD, samt lægernes generelle karakteristika. Derudover opsummerer afsnittet resultaterne af den seneste lægeprognose, som sammenholdes med den forventede befolkningsudvikling, herunder befolkningens fremtidige regionale bosætning. Endelig beskrives lægernes geografiske mobilitet med det lægelige arbejdsmarkeds nuværende struktur, incitamenter, rekrutteringsindsats m.v. Der ses på lægernes bopælsmobilitet dvs. hvor tilbøjelige lægerne er til at flytte bopæl over regionsgrænserne samt hvor tilbøjelige lægerne er til rejse over større afstande for at arbejde. Hovedkonklusionerne i kapitlet er følgende: Antallet af læger og speciallæger i Danmark har været stigende de seneste godt ti år, og det nuværende antal er på det højeste niveau nogensinde. Antallet af læger i forhold til befolkningstallet er på niveau med andre lande, vi normal sammenligner os med, og over OECD-gennemsnittet. Antallet af speciallæger i Danmark forventes desuden at stige i de kommende år. Den forventede stigning i det demografisk betingede behov for sundhedsydelser skal således ses i sammenhæng med et forventet stigende antal læger. Der er flere speciallæger pr. indbygger i Region Hovedstaden sammenlignet med de øvrige regioner. Det er forventeligt i lyset af en tilsigtet udvikling i sundhedsvæsenet mod en stigende specialisering og samling af de akutte funktioner med henblik på højere behandlingskvalitet. Regionale forskelle i læger pr. indbygger er ikke nødvendigvis udtryk for forskelle i borgernes adgang til lægelige ressourcer, men kan også afspejle forskelle i sygehusenes specialiseringsgrad, jf. kapitel 5. Der er forholdsmæssigt flest læger i Region Hovedstanden og færrest i Region Sjæland. I Region Sjælland er andelen af speciallæger over 60 år forholdsmæssig stor sammenlignet med de andre regioner. Det kan indikere, at der de kommende år kan ventes en større udskiftning blandt de beskæftigede speciallæger i regionen, og der vil være behov for at rekruttere nye. Geografiske forskelle i fordelingen af læger pr. indbygger ses også i andre lande, herunder lande vi normalt sammenligner os med. Danmark er endvidere et lille land med små geografiske afstande og en forholdsvis høj befolkningstæthed. >12<

136 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -13 af 104 Prognoserne peger på en relativt stor stigning i antallet af speciallæger, som overstiger den samlede befolkningstilvækst. Frem mod 2040 ventes antallet af speciallæger pr indbyggere at stige med 35 pct. Inden for samtlige specialeområder forventes en stigning i antallet af speciallæger frem mod 2040, som overstiger befolkningsudviklingen. De senere år har der været en bevægelse i befolkningen, som flytter mod de større byer. De officielle befolkningsfremskrivninger (Danmarks Statistik) peger på, at det vil fortsætte. Befolkningsandelen forventes at stige i Region Hovedstaden og Region Midtjylland og falde i de øvrige regioner. Denne tendens skal holdes for øje i den fremtidige planlægning. Den lægelige arbejdsstyrkes mobilitet udgør et vigtigt aspekt i lægedækningen, bl.a. ved at bidrage til et fleksibelt arbejdsmarked, hvor udbud af lægelig arbejdskraft løbende tilpasser sig efterspørgslen. Læger er lidt mere mobile end den øvrige arbejdsstyrke med en lang videregående uddannelse. Den højere mobilitet ses især blandt de yngre læger. Der er en mindre mobilitet blandt de alment praktiserende læger i forhold til læger ansat på sygehusene. Speciallæger i almen medicin flytter fx mindre end øvrige speciallæger. Det kan hænge sammen med, at lægerne har investeret i deres praksis, som de driver i en længere årrække, ofte indtil pensionsalderen. De rejser/pendler tilsyneladende også i mindre grad over længere afstande for at arbejde end andre speciallæger. >13<

137 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -14 af Antallet og fordelingen af speciallæger i Danmark Der var i alt ca læger i arbejdsstyrken i Danmark i 2014, jf. figur 3.1. Heraf var speciallæger. Det svarer til i alt 4,3 læger, heraf 2,7 speciallæger, pr indbyggere. Antallet af læger og speciallæger har været stigende de seneste godt ti år. Siden 2000 er arbejdsstyrken af læger og speciallæger steget med hhv og Det er en relativt større stigning end befolkningstilvæksten i perioden, og derfor har antallet af læger og speciallæger pr. indbygger været stigende. Figur 3.1 Antal læger og speciallæger i arbejdsstyrken Antal læger Antal læger Læger Speciallæger Anm.: Figuren viser læger og speciallæger i arbejdsstyrken. Antal læger og speciallæger er målt i antal personer. For en beskrivelse af bevægelsesregisteret se kapitel 4, boks 4.1. Kilde: Bevægelsesregistret Speciallægerne er hovedsageligt ansat på sygehusene eller arbejder i almen praksis eller i en speciallægepraksis. Det var således i 2014 godt 90 pct. af speciallægerne, som var beskæftiget i disse tre sektorer, jf. tabel 3.1. De øvrige knap 10 pct. af speciallægerne var hovedsageligt beskæftiget med undervisning, forskning og i offentlige forvaltninger eller øvrige brancher som lægemiddelindustrien. >14<

138 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -15 af 104 Tabel 3.1 Antal speciallæger fordelt på ansættelsessektor Antal læger Årlig vækst (pct.) Årlig vækst (pct.) Fordeling 2014 (pct.) Hospitaler ,7 3,3 54,8 Almen praksis ,0 0,8 27,6 Speciallæge praksis ,7 0,9 9,0 Sundhedsvæsen i øvrigt ,2 5,1 1,1 Undervisning, forskning og off. forvaltninger ,2 1,2 2,5 Fremstilling og handel med mecinalvarer ,9-0,3 Øvrige brancher ,3-2,6 4,7 Ikke i beskæftigelse ,6 10,4 0,1 Hele landet ,1 2,0 100,0 Anm.: Antal speciallæger er opgjort, som antal personer. Speciallæger beskæftiget i almen praksis dækker over både alment praktiserende læger med konsultationer i dagstid og vagtlæger. For en beskrivelse af bevægelsesregisteret se boks 3.1. Den årlige vækst er en gennemsnitlig årlig vækst for perioden. Kilde: Bevægelsesregisteret Halvdelen af speciallægerne har speciale i almen medicin eller kirurgiske specialer, hhv. 32 pct. i almen medicin og 22 pct. i kirurgiske specialer, jf. tabel 3.2. Derudover har hhv. godt 12 og 15 pct. af lægerne speciale i intern medicin eller et tværgående speciale. Omkring 7 pct. af speciallægerne har psykiatri som speciale. Antallet af speciallæger i almen medicin er gennemsnitligt steget med ca. 1 pct. årligt, både i perioderne og Den årlige stigning for de øvrige specialer har ligget imellem 2 og 3 pct., og den gennemsnitlige årlige vækst på landsplan var ca. 2 pct. i perioden. Tabel 3.2 Antal speciallæger fordelt på specialer Antal læger Årlig vækst (pct.) Årlig vækst (pct.) Fordeling 2014 (pct.) Almen medicin ,0 1,0 32,0 Intern medicinske specialer ,2 2,6 12,8 Kirurgiske specialer ,2 2,3 22,0 Psykiatriske specialer ,6 2,2 7,6 Tværgående specialer ,6 2,4 15,6 Øvrige specialer ,3 2,9 9,9 Hele landet ,1 2,0 100,0 Anm.: Antal speciallæger er opgjort som antal personer. For en beskrivelse af bevægelsesregisteret se boks 3.1. Den årlige vækst er en gennemsnitlig årlig vækst for perioden. Kilde: Bevægelsesregisteret. >15<

139 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -16 af 104 På landsplan var der godt 2½ beskæftigede speciallæger pr indbyggere i Det dækker over nogen variation på tværs af regionerne, jf. figur 3.2. I 2014 havde Region Hovedstaden godt 3 speciallæger pr indbyggere, mens Region Nordjylland og Region Sjælland havde godt 2 speciallæger pr indbyggere. Det er vigtigt at fortolke disse tal varsomt. De regionale forskelle er ikke nødvendigvis udtryk for forskelle i borgernes adgang til lægelige ressourcer. Der kan være forskellige forklaringer på geografiske forskelle bl.a. sygehussektorens specialiseringsgrad, som indebærer, at specialiserede funktioner er placeret et begrænset antal steder i landet, jf. kapitel 5. Figur 3.2 Antal beskæftigede speciallæger pr indbyggere fordelt på regioner Speciallæger pr indb. 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Speciallæger pr indb. 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland ,0 Anm.: Figuren viser antal speciallæger pr indbyggere i de enkelte regioner for årene 2008 og Se beskrivelse af bevægelsesregisteret i boks 3.1. og kapitel 4, boks 4.1. Kilde: Bevægelsesregisteret. Der har været en stigning i antal speciallæger pr indbyggere i alle regioner. Stigningen har været størst i Region Midtjylland og Region Syddanmark og lavest i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Nordjylland. Beskrivelsen af den lægelige arbejdsstyrke og beskæftigelse, herunder fordeling på specialer, brancher, køn og geografi, er baseret på bevægelsesregisteret, jf. boks 3.1. >16<

140 Grækenland Portugal Norge Tyskland Schweiz Sverige Italien Spanien Danmark Island Frankrig Holland Finland Belgien Luxembourg Storbritannien Irland USA Holland Belgien Storbritannien Tyskland Luxembourg Italien Schweiz Danmark Frankrig Portugal Spanien Grækenland Irland USA Sverige Finland Norge Island Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -17 af 104 Boks 3.1 Bevægelsesregisteret Bevægelsesregisteret er en kobling af forskellige registre, herunder Autorisationsregisteret og den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS), som tilsammen giver en beskrivelse af arbejdstyrken af sundhedsuddannede personer, herunder læger. Bevægelsesregisteret indeholder oplysninger om lægernes uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige forhold såsom speciallægeuddannelse og branche for beskæftigelse fx hospital, almen praksis, etc.. De enkelte registre, som danner bevægelsesregistret, kan være opgjort på forskellige tidspunkter. F.eks. er RAS fra ultimo november, mens bopælsoplysninger er fra primo året. Opgørelsen af læger fordelt på branche sker ud fra Danmarks Statistiks branchekodning (seneste Danske Branchekode 2007). Branchekoden skal vælges i forbindelse med oprettelse af virksomhed, og der sker ikke fagligt nogen validering af, om den pågældende virksomhed forestår en aktivitet, som kan klassificeres som almen praksis. I den betragtede periode 2000 og frem har der fundet to revisioner af branchekodningen sted hhv. Danske Branchekode 2003 og Danske Branchekode 2007 (som er den gældende). Beskrivelsen den lægelige beskæftigelse kan også ske ud fra andre registre. Det gælder især for beskæftigelsen i almen praksis, som ofte beskrives ud fra Yderregisteret. Yderregisteret indeholder oplysninger om ydere, der udøver virksomhed under den offentlige sygesikring. I Yderregisteret er det muligt at opgøre beskæftigelse mere detaljeret og bl.a. skelne mellem beskæftigelse i almen praksis i dagtid og vagttid. Det er ikke tilfældet i bevægelsesregisteret, og beskæftigelsen i almen praksis giver pba. Bevægelsesregisteret således en bred sektorbeskrivelse og omfatter fx både alment praktiserende læger med konsultationer i dagtid og vagttid, hvad enten det foregår i individuel praksis, lægehuse eller patientens hjem. Bevægelsesregisteret kan på nuværende tidspunkt alene opgøre antal læger i hoveder, og det er ikke muligt at omregne til fuldtidsstillinger. Dvs. læger på fuld- eller deltid tæller med samme vægt, og opgørelser af antal læger skal bruges med forsigtighed i forhold til at vurdere udviklingen i den lægelige arbejdstid. Kilde: esundhed.dk og Danmarks Statistik Geografiske forskelle i lægelig arbejdsstyrke i andre lande Danmark er internationalt set et lille land med små geografiske afstande. Befolkningstætheden er forholdsvis høj i forhold til de andre lande i Skandinavien, jf. figur 3.4. I OECD s sammenligning af læger pr. indbygger på tværs af lande ligger Danmark ca. 10 pct. over OECD-gennemsnittet, jf. figur 3.3. Danmark har i opgørelsen 3,6 læger pr indbyggere. Til sammenligning har Finland godt 3,0 læger pr indbyggere, og Storbritannien har 2,8 læger pr indbyggere. Norge og Sverige har lidt flere læger med hhv. 4,3 og 4,0 læger pr indbyggere. Figur 3.3 Antal læger pr. indbygger for udvalgte lande Figur 3.4 Befolkningstæthed for udvalgte lande indbyggere pr. km 2 Læger pr indb. 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Læger pr indb. 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Indb. pr. km Indb. pr. km OECD Anm.: Tallene er for Opgørelse og afgrænsning adskiller sig fra tallene i figur 3.1. Kilde: OECD Anm.: Tallene er for Kilde: OECD >17<

141 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -18 af 104 Sammenlignet med andre OECD-lande fremstår den geografiske variation i Danmark i læger pr. indbygger ikke som særlig udtalt, jf. figur 3.5. Det er således en generel tendens på tværs af OECD-landene, at koncentrationen af læger er større i landenes store byer og hovedstæder. Figur 3.5 Læger pr indbyggere fordelt på regioner for udvalgte lande, 2013 Læger pr indb. Læger pr indb. Belgien Brussel Danmark Finland København Helsinki Frankrig Tyskland Grækenland Italien Luxembourg Holland Norge Portugal Lissabon Spanien Sverige Schweiz Storbritannien USA Washinton DC 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 10,0 Anm.: Tallene omfatter læger i alt. Der er variation mellem lande for så vidt angår opgørelsesåret. For de fleste lande er tallene fra 2012 eller Tallene for Danmark er dog fra Forskellig organisering af sundhedsopgaver og arbejdsdeling mellem sundhedsfaglige kan påvirke sammenligneligheden af tallene mellem lande. Kilde: OECD Health Statistics 2015 >18<

142 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -19 af Lægernes køns- og aldersfordeling Der en overvægt af mænd blandt speciallægerne. Det er således ca. 6 ud 10 speciallæger, som er mænd, jf. figur 3.6. Ses der på lægerne samlet set, er fordelingen mere lige, jf. figur 3.7. Dvs. der er flere kvinder blandt de yngre læger, som endnu ikke har gennemført en speciallægeuddannelse. Figur 3.6 Kønsfordelingen for speciallæger i alt, 2014 Figur 3.7 Kønsfordelingen for læger i alt, % Mænd Kvinder 49% 51% Mænd Kvinder 59% Kilde: Bevægelsesregisteret Kilde: Bevægelsesregisteret Det tager tid at uddanne sig til speciallæge, og uddannelsesvarigheden fra påbegyndt universitetsuddannelse til speciallægeanerkendelse kan strække sig over 15 år eller mere. Speciallægerne er derfor typisk færdiguddannede i en relativt sen alder. Det er blandt andet med til at forklare, at kun en lille andel af speciallægerne eller godt 5 pct. er 39 år eller derunder, jf. figur 3.8. En tredjedel af arbejdsstyrken af speciallæger er mere end 60 år. Det gælder for arbejdsstyrken i de fleste af regionerne, med undtagelse af Region Sjælland, hvor det er knap 40 pct. af speciallægerne, som er 60 år eller derover. >19<

143 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -20 af 104 Figur 3.8 Aldersfordelingen for speciallæger i de enkelte regioner, 2014 Pct. 25 Pct år eller derunder år år år år år år år Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet 0 Kilde: Bevægelsesregisteret 3.3 Det fremtidige udbud af speciallæger i Danmark Der forventes et stigende antal speciallæger i de kommende år, jf. figur 3.8. Frem mod 2040 ventes antallet af speciallæger pr indbyggere at stige med 35 pct., jf. figur 3.9. Hvor antal beskæftigede speciallæger i dag udgør godt 2½ læger pr indbyggere, ventes antallet af speciallæger at udgøre 3½ læger pr indbyggere i Der er tale om en prognose, som er forbundet med usikkerhed. Figur 3.9 Udvikling i antal speciallæger pr. indbygger, indeks 2015=100 Indeks Speciallæger pr. indbygger Kilde: Sundhedsstyrelsens lægeprognose Inden for samtlige specialeområder forventes en stigning i antallet af speciallæger frem mod 2040, som overstiger befolkningsudviklingen, jf. tabel 3.3. Den største stigning ses inden for øvrige specialer, som blandt andet dækker over klinisk onkologi, neurologi og >20<

144 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -21 af 104 pædiatri samt specialerne intern medicin og psykiatri, hvor antallet af speciallæger pr. indbygger ventes at stige med hhv pct. Tabel 3.3 Forventet udvikling i antal speciallæger pr. indbygger (indeks, 2015=100) Indeks 2015= Almen medicin ,2 101,2 108,0 116,5 124,2 Intern medicin ,4 123,5 134,2 144,1 154,1 Kirurgi ,5 105,8 108,8 113,4 117,7 Psykiatri ,0 109,1 120,9 134,8 148,0 Tværgående specialer ,3 115,0 121,9 130,1 138,8 Øvrige ,5 125,4 140,5 154,7 166,9 Kilde: Sundhedsstyrelsens lægeprognose , Danmarks Statistik og egne beregninger Den fremtidige geografiske fordeling af speciallæger pr. indbygger afhænger både af den fremtidige udvikling i speciallæger i de enkelte regioner og den fremtidige befolkningsudvikling. De senere år har der været en tendens til, at befolkningen flytter mod de større byer. Siden 2007 har befolkningstilvæksten været størst i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, jf. figur I disse regioner har befolkningsandelen derfor været stigende, mens befolkningsandelen har været aftagende i de øvrige regioner. De officielle befolkningsprognoser peger på, at denne befolkningsudvikling vil fortsætte, jf. figur Region Hovedstaden og Region Midtjylland forventes en befolkningstilvækst på hhv. 15 pct. og 10 pct., mens befolkningstilvæksten skønnes til omkring 5 pct. i de øvrige regioner. Befolkningen ventes således at stige i alle regioner fremover, men med de største stigninger i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Sådanne prognoser er naturligvis forbundet med stor usikkerhed. Figur 3.10 Befolkningsudviklingen for delt på regioner, (indeks, 2007=100) Indeks Indeks Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Anm.: Udviklingen i Region Nordjylland følger tilnærmelsesvist udviklingen i Syddanmark og Sjælland, hvorfor kurven for Nordjylland kun er begrænset synlig. Kilde: Danmarks Statistik >21<

145 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -22 af 104 I alle regioner har der i perioden været en vækst i antallet af beskæftigede speciallæger, som overstiger befolkningstilvæksten, jf. tabel 3.4. Denne udvikling har også ført til en mere ligelig fordeling af antallet af beskæftigede speciallæger opgjort i forhold til regionens indbyggertal, da den regionale udvikling i antal specialelæger ikke har fulgt samme mønster som den overordnede befolkningsudvikling. I perioden er antallet af speciallæger fx steget relativt mest i Region Midtjylland og Region Syddanmark, mens væksten i de øvrige regioner har været relativt ens. I samme periode er befolkningstallet steget mest i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, mens befolkningstallet har været nogenlunde uændret i de øvrige regioner. Tabel 3.4 Vækst i befolkningen og antal speciallæger i regionerne, Pct. Befolkningsvækst Vækst i speciallæger Vækst i speciallæger pr. indbygger Nordjylland 0,4 9,5 9,1 Midtjylland 3,3 13,5 9,9 Syddanmark 0,7 14,5 13,7 Hovedstaden 6,3 10,9 4,3 Sjælland -0,3 10,4 10,7 Hele landet 2,8 12,0 8,9 Kilde: Danmarks Statistik, bevægelsesregisteret og egne beregninger. De senere års udvikling ændrer dog ikke på, at der fortsat eksisterer tydelige regionale forskelle i antallet af speciallæger pr indbyggere, men det understreger, at den fremtidige geografiske fordeling af antal speciallæger skal ses i sammenhæng med den forventede befolkningsudvikling og i øvrigt også befolkningens sammensætning, sygdomsmønstre, socioøkonomiske forhold m.v. Af tabel 3.5 fremgår en indeksering af antal speciallæger pr indbyggere, sådan at det landsgennemsnitlige niveau svarer til 100. Heraf ses det, at Region Hovedstaden i 2014 har 19 pct. flere læger pr. indbyggere end landsgennemsnittet, mens Region Sjælland har 16 pct. færre læger pr. indbygger end landsgennemsnittet. Frem mod 2020 vil den forventede befolkningsudvikling hvis den nuværende geografiske fordeling af speciallæger fastholdes mindske forskellen mellem regionen med flest speciallæger pr. indbygger og regionen med færrest. En stor del af reduktionen i forskellene mellem regionerne som den skønnede befolkningsudvikling bibringer - kan forventes at ske i årene frem mod Der eksisterer dog fortsat forskelle i den geografiske fordeling af speciallæger. >22<

146 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -23 af 104 Tabel 3.5 Antal speciallæger pr. indbygger fordelt på regioner ved en uændret regional fordeling af antal speciallæger Hele landet = Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Minimum Maksimum Forskel (pct.point) Kilde: Danmarks Statistik, bevægelsesregisteret og egne beregninger. 3.4 Flytninger og geografisk mobilitet Arbejdsstyrkens mobilitet og bevægelighed spiller en vigtig rolle i lægedækningen og den geografiske fordeling af læger. En mobil arbejdsstyrke og strukturer, der understøtter dette (incitamenter, rekrutteringspolitik m.m.) er vigtige forudsætninger for et velfungerende arbejdsmarked, hvor arbejdsudbuddet løbende tilpasser sig efterspørgslen efter arbejdskraft. Det gælder for arbejdsstyrken generelt som for den lægelige arbejdsstyrke. Barrierer, som begrænser mobiliteten i den lægelige arbejdsstyrke, kan hæmme tilpasninger i det regionale arbejdsudbud og bidrage til en uhensigtsmæssig geografisk fordeling af lægerne. I afsnittet belyses den geografiske mobilitet blandt læger. Der ses først på lægernes bopælsmobilitet, som angiver, i hvilket omfang læger i arbejdsstyrken flytter bopæl eksempelvis af hensyn til at arbejde i et andet geografisk område. Derudover belyses lægernes arbejdsstedsmobilitet, som angiver lægernes tilbøjelighed til at rejse over større afstande for at arbejde fx mellem regioner uden nødvendigvis at flytte bopæl. Lægernes geografiske mobilitet sammenlignes med den øvrige arbejdsstyrke med en lang videregående uddannelse. Desuden opdeles lægernes mobilitet på alder, speciale og ansættelsessektor. Læger har lidt højere bopælsmobilitet end øvrig arbejdsstyrke I perioden flyttede 1,5 pct. af lægerne i gennemsnit om året bopæl fra en region til en anden. Det er en lidt højere flyttefrekvens sammenlignet med den øvrige arbejdsstyrke med lang videregående uddannelse, hvor den gennemsnitlige andel, som flyttede bopæl til en anden region eller kommune, var 1,2 pct. jf. figur >23<

147 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -24 af 104 Figur 3.11 Andel personer år i lægelig arbejdsstyrke og arbejdstyrken med en lang videregående uddannelse (LVU) som flytter mellem kommuner og regioner Pct. Pct. 4,5 4,5 4,0 4 3,5 3,5 3,0 3 2,5 2,5 2,0 2 1,5 1,5 1,0 1 0,5 0,5 0,0 Kommuner Læger i alt Arbejdsstyrke m. LVU Regioner 0 Anm.: Tallene er et gennemsnit for perioden Data for arbejdsstyrke med lang videregående uddannelse er aldersstandardiseret svarende til aldersfordelingen blandt læger for at kontrollere for forskelle i alderssammensætning mellem de to populationer. Kilde: Bevægelsesregisteret og egne beregninger. Unge er som regel mere fleksible og mobile end lidt ældre, og det gælder også for den lægelige arbejdsstyrke, jf. figur Flyttefrekvensen er højest for de yngre læger. Ca. 7 pct. af lægerne på 30 år flytter bopæl mellem regioner, mens den tilsvarende andel er knap 5 pct. for den samlede arbejdsstyrke med en lang videregående uddannelse. Det kan hænge sammen med, at de yngre læger i højere grad er nødt til at være mobile efter endt uddannelse for at gennemføre KBU eller få den ønskede hoveduddannelse. Hoveduddannelse kan endvidere indebære skift mellem forskellige sygehuse rundt i landet. Flyttefrekvensen er aftagende frem til omkring 50 årsalderen. Herefter stabiliserer den sig på et niveau, hvor knap 1 pct. flytter bopæl mellem regioner. Den højere mobilitet blandt den lægelige arbejdsstyrke i forhold til den øvrige arbejdsstyrke gør sig hovedsageligt gældende for de yngre læger, men der ses en lidt højere mobilitet frem til 50 årsalderen. >24<

148 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -25 af 104 Figur 3.12 Andel personer i lægelig arbejdsstyrke og arbejdstyrken med en lang videregående uddannelse (LVU) som flytter mellem regioner fordelt på alder Pct. Pct Læger i alt Arbejdsstyrke m. LVU Anm.: Figuren viser andelen af læger i given alder ud af den samlede aldersspecifikke population, som flytter mellem regioner i perioden Kilde: Bevægelsesregisteret og egne beregninger. Lavere bopælsmobilitet blandt alment praktiserende læger Speciallægerne har generelt lavere bopælsmobilitet end den samlede lægelige arbejdsstyrke, da speciallægerne består af en aldersmæssig ældre gruppe af personer, jf. figur Men den geografiske mobilitet og antallet af flytninger varierer også i forhold til lægernes specialeuddannelse. Speciallæger med speciale i almen medicin er mindre mobile end speciallæger med øvrige specialer. Blandt speciallæger med speciale i almen medicin flytter ½ pct. af lægerne typisk mellem regioner, mens det for øvrige speciallæger var én pct., jf. figur I slutningen af 30 årsalderen er flyttetilbøjeligheden blandt lægerne nogenlunde ens uanset lægens speciale, jf. figur Men fra omkring 40 årsalderen ses et brud på denne tendens. Flyttefrekvensen for læger med speciale i almen medicin falder til et vedvarende lavere niveau i forhold til de øvrige læger. 2 Denne tendens fortsætter frem til lægerne er omkring de 60 år. 1 Den observerede forskel er statistisk signifikant og gør sig også gældende, når der kontrolleres for andre forhold, som har indflydelse på flyttetilbøjeligheden fx alder, køn mv. 2 Samme mønster ses for den geografiske jobmobilitet, som måler lægernes tilbøjelighed til at flytte ansættelse mellem regionerne. >25<

149 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -26 af 104 Figur 3.13 Andel som flytter i den lægelige arbejdsstyrke samt med speciale i almen medicin og øvrige specialer Figur 3.14 Andel af personer i lægelig arbejdsstyrke som flytter mellem regioner fordelt på alder og speciale Pct. Pct. Pct. Pct. 1,6 1, ,4 1, ,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Læger i alt Almen medicin Øvrige specialer 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Læger i alt Almen medicin Øvrige Anm.: Andelen er opgjort som et gennemsnit over årene Der er ikke kontrolleret for forskelle i alder mellem den lægelige arbejdsstyrke i alt og arbejdsstyrken med specialerne almen medicin og øvrige specialer. Den højere flyttefrekvens hos læger ia lt sammenlignet med speciallæger afspejler således, at læger i alt omfatter yngre læger, som generelet har højere flyttetilbøjelig jf. figur 3.12 Kilde: Bevægelsesregisteret og egne beregninger. Anm.: Figuren viser andelen af læger i given alder ud af den samlede aldersspecifikke population, som flytter mellem regioner i perioden Kilde: Bevægelsesregisteret og egne beregninger. Den lavere mobilitet blandt læger med speciale i almen medicin efter 40-årsalderen er givetvis et udtryk for, at lægerne hovedsageligt finder beskæftigelse som alment praktiserende læge, som ofte forudsætter køb af en praksis med en geografisk fast placering, mens læger med andre specialer typisk er ansat i sygehusvæsenet og ofte har ansættelser på flere sygehuse i løbet af karrieren. Køb og opstart (eller overtagelse) af en praksis kan være forbundet med en række omkostninger og risici. Det forhold, at en praksis har en fast geografisk placering, forudsætter samtidig, at lægerne er forholdsvis sikre i deres beskæftigelsesvalg. Den valgte organiseringsform kan medvirke til at understøtte kontinuitet i lægens kontakt med og behandling af borgerne, hvilket kan rumme en række fordele for patienterne og sundhedsvæsenet. Omvendt kan organisationsformen medvirke til at lægernes fleksibilitet på arbejdsmarkedet begrænses, og dermed potentielt villigheden til at nedsætte sig som alment praktiserende læge. Der kan således være tale om en afvejning mellem kontinuitet og fleksibilitet. Og det indikerer, at hvis man vil øge praktiserende lægers mobilitet, vil det kræve organisatoriske og strukturelle ændringer, og det vil forventeligt have betydning for kontinuiteten. Sammenlignet med almen praksis er ansættelse på eksempelvis et sygehus i den henseende en mere fleksibel beskæftigelsesform, idet det ikke forudsætter en investeringsudgift, og det i øvrigt er forbundet med færre omkostninger at foretage et skift i beskæftigelse. >26<

150 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -27 af 104 Boks 3.2 Opgørelse af bopælsmobilitet samt afgrænsning af population Data og population Antal flytninger for den lægelige arbejdsstyrke er opgjort ud fra bevægelsesregisteret, som indeholder oplysninger om lægers bopæl, specialeuddannelse og beskæftigelse, herunder beskæftigelsesregion for den fulde population af læger. Den lægelige arbejdsstyrke er afgrænset ud fra RAS-statistikkens definition af arbejdsmarkedsstatus, og arbejdsstyrken er afgrænset til læger i beskæftigelse, ledighed eller orlov. Den lægelige arbejdsstyrke omfatter alle læger uanset branche og ansættelsessektor. Antal flytninger for den samlede arbejdsstyrke er opgjort ud fra datagrundlaget til lovmodellen og en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen. Den samlede arbejdsstyrke er ligesom for lægerne afgrænset til personer i arbejdsstyrken ud fra RAS-statistikkens definition af arbejdsmarkedsstatus, og som har afsluttet en lang videregående uddannelse. Det gøres af hensyn til at sammenligne den lægelige population med en forholdsvis sammenlignelig gruppe af personer. Definition af en flytning En flytning opgøres ud fra de årlige registeroplysninger om personernes bopælskommune. En ændring i bopælskommune fra primo året til ultimo året registreres som en flytning. Med denne definition opgøres alene flytninger, som sker over kommunegrænser og regionsgrænser, og flytninger inden for en kommune indgår ikke i opgørelsen. Derudover vil flere flytninger pr. person inden for året eller midlertidige flytninger, hvor en person flytter bopælskommune under et år, ikke medtages i opgørelsen. Definitionen kan dermed siges at afgrænse sig til flytninger, som sker over længere afstande, og som er af en mere permanent karakter. Grundlaget for opgørelsen af flytninger med årlige registeroplysninger betyder, at personernes flyttestatus kan opdeles i to kategorier: 1. Flyttestatus er kendt: Personer og deres bopælskommune kan observeres i registreres både år t og t-1, og flyttestatus kan opgøres. 2. Flyttestatus er ikke kendt: Personer kan kun observeres i registeret i år t og ikke i år t-1, og flyttestatus kan derfor ikke opgøres. I bevægelsesregistret skyldes det, at læger kun kan observeres fra det år, hvor de har opnået autorisation. Derudover kan ukendt flyttestatus skyldes manglende observationer for bopælsstatus i registeret. Flyttefrekvensen eller andelen af personer som flytter - er beregnet ud fra de personer, hvor flyttestatus er kendt og kan opgøres. Det kan betyde, at flyttefrekvensen over- eller undervurderes, såfremt personerne, hvor flyttestatus ikke kan opgøres, har en anderles høj eller lav flyttefrekvens end personerne, hvor flyttestatus er kendt. Den geografiske arbejdsstedsmobilitet Arbejdsstyrkens mobilitet og fleksibilitet handler ikke kun om arbejdsstyrkens tilbøjelighed til at flytte bopæl fx for at arbejde, men også arbejdsstyrkens villighed til at skifte job mellem regioner og til at rejse over større afstande for at arbejde uden nødvendigvis at flytte bopæl. Af tabel 3.6 fremgår en opgørelse af de beskæftigede læger fordelt på arbejdsregion og bopælsregion. Det ses, at lægerne ansat i Region Nordjylland og Region Sjælland ofte er bosat i naboregionen, og derfor må pendle over regionsgrænsen for at arbejde. I Region Sjælland er godt 40 pct. af lægerne bosat i Region Hovedstaden. Og i Region Nordjylland er 15 pct. af lægerne er bosat i Region Midtjylland. >27<

151 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -28 af 104 Tabel 3.6 Andel beskæftigede læger fordelt på bopælsregion og arbejdsregion, 2013 Pct. Arbejdsregion Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Nordjylland 82,1 2,2 0,0 0,1 0,2 Midtjylland 15,5 94,0 5,7 0,5 0,5 Bopælsregion Syddanmark 0,0 2,7 90,1 0,7 1,6 Hovedstaden 2,5 0,9 3,4 94,3 44,4 Sjælland 0,0 0,2 0,8 4,4 53,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Bevægelsesregisteret. Denne fleksibilitet og rejseadfærd kan hovedsagelig henføres til de hospitalsansatte læger, jf. tabel 3.7. Knap 60 pct. af de hospitalsansatte i Region Sjælland og 20 pct. af de hospitalsansatte i Region Nordjylland bor i naboregionen (hhv. Region Hovedstanden og Region Midtjylland) og rejser over regionsgrænsen for at arbejde. Tabel 3.7 Beskæftigede hospitalslæger fordelt på bopælsregion og arbejdsregion, 2013 Pct. Arbejdsregion Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Nordjylland 77,0 3,0 0,0 0,0 0,0 Midtjylland 20,2 93,1 7,8 0,3 0,0 Bopælsregion Syddanmark 0,0 2,9 87,0 0,5 1,8 Kilde: Bevægelsesregisteret Hovedstaden 2,8 0,9 4,1 94,4 59,1 Sjælland 0,0 0,2 1,1 4,8 39,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Der ses således ikke samme grad af bevægelighed mellem arbejde og bopæl blandt de alment praktiserende læger, jf. tabel 3.8. Det er fx kun 4 pct. af de alment praktiserende læger, som er beskæftiget i Region Nordjylland, som bor i Region Midtjylland. Det kan være en indikation på, at alment praktiserende læger rejser over mindre afstande for at arbejde. 3 3 Hospitalsansatte læger er i gennemsnit yngre end de alment praktiserende læger, da gruppen i højere grad omfatter yngre læger, som ikke har opnået specialeanerkendelse. Der ses dog fortsat en signifikant forskel i placering af arbejdsregion og bopælsregion, når de hospitalsansatte speciallæger sammenlignes med alment praktiserende læger. >28<

152 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -29 af 104 Tabel 3.8 Beskæftigede alment praktiserende læger fordelt på bopælsregion og arbejdsregion, 2013 Pct. Arbejdsregion Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Nordjylland 94,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Midtjylland 3,9 98,3 1,5 0,0 0,0 Bopælsregion Syddanmark 0,0 1,7 98,0 0,0 0,8 Hovedstaden 1,6 0,0 0,5 96,7 13,7 Sjælland 0,0 0,0 0,0 3,3 85,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Bevægelsesregisteret Årsager til mobilitet og bosætning Den lægelige arbejdsstyrkes mobilitet har sammenhæng til flere forhold blandt andet alder og typen af specialeuddannelse. Det er vanskelligt at sige noget om de præcise årsager til de observerede forskelle og sammenhænge i mobilitet. Den højere mobilitet blandt yngre læger sammenlignet med den øvrige arbejdsstyrke kan hænge sammen med, at det lægelige arbejdsmarked med hospitaler og lægehuse spredt rundt i landet forudsætter større skift i geografisk bosættelse for at gennemføre KBU og specialeuddannelse. Der er en overordnet set sammenhæng mellem lægers uddannelsessted og senere ansættelse. 4 Det er imidlertid vanskeligt at konkludere på den præcise årsagssammenhæng. Det kan være et udtryk for, at de studerende etablerer sociale og professionelle relationer under uddannelsen, hvorfor uddannelsens geografiske placering spiller en vigtig rolle for senere beslutning om bosættelse og arbejde. Det kan imidlertid også være et resultat af, at de studerende typisk tager en uddannelse i samme region, som de er født, og hvor familie og venner og andre relationer i forvejen befinder sig. Dvs. at det er den sociale og familiære tilknytning, som er bestemmende for både uddannelsens og arbejdets geografiske placering. Det har ikke været muligt at foretage en undersøgelse og kontrollere for dette forhold inden for udvalgets tidshorisont. Der foreligger ikke danske undersøgelser af årsagerne til lægernes flyttemønstre, herunder faktorer og barrierer der har indflydelse på arbejdsstyrkens mobilitet. Men der foreligger en række danske undersøgelser af befolkningens og arbejdstyrkens mobilitet mere generelt. 4 Se Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger, Sundhedsstyrelsen (2016). >29<

153 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -30 af 104 Disse studier finder blandt andet, at familiære og sociale relationer spiller en vigtig rolle for mobilitet og beslutninger om at flytte. Deding og Filges (2004, 2010) 5 finder eksempelvis, at selvom flytninger ofte er forbundet med skift af arbejde, så er den bestemmende årsag til at flytte oftere den sociale og familiemæssige relation, mere end den jobmæssige. Undersøgelserne finder dog også, at jobskifte øger tilbøjeligheden til at flytte, og at villigheden til at flytte efter et arbejde ikke er uvæsentlig, men det er ikke den primære årsag for hovedparten af flytningerne. Boks 3.3 Medlemsundersøgelse fra Yngre Læger I en medlemsundersøgelse foretaget af Yngre Læger i marts 2016 har yngre læger (svarende til en svarprocent på 28 pct.) svaret på spørgsmål vedr. det lægelige arbejdsmarked for yngre læger. I undersøgelsen vurderede respondenterne, hvilke initiativer fra arbejdsgiverne der havde betydning for deres lyst til fortsat ansættelse. Nedenfor er oplistet en række initiativer med angivelse af den procentvise andel af respondenterne, der svarede i stort omfang eller i meget stort omfang på spørgsmålet, om initiativet har betydning for fortsat ansættelse: Fleksibel arbejdstid, fx 4 dages komprimeret arbejdsuge (58 pct.) Deltidsansættelse (47 pct.) Periodevis vagtfritagelse (50 pct.) Forskningsaktivitet i arbejdstiden (60 pct.) Kombinationsstillinger fx i forbindelse med ph.d. forløb eller andet (48 pct.) Frivillig rotation, med mulighed for ansættelse andre steder i regionen (29 pct.) Langsigtet karriereplanlægning fx dialog om efterfølgende fastansættelse (69 pct.) Lønforbedringer (59 pct.) Undersøgelsen viste desuden, at følgende initiativer var mindre vigtige i forhold til fastholdelse og rekruttering. Nedenfor er oplistet initiativer med angivelse af den procentvise andel af respondenterne, der svarede, at initiativet slet ikke eller i mindre omfang har betydning for deres lyst til fortsat ansættelse: Bistand i forbindelse med job til partner/ægtefælle (57 pct.) Bistand i forbindelse med institutionsplads til børn (55 pct.) Bistand til at skaffe den bolig, du og din familie har behov for (54 pct.) Undersøgelsen belyste også, at der er regionale forskelle på, hvorvidt arbejdsgiverne gør brug af de forskellige initiativer i forhold til at fastholde og rekruttere medarbejdere. Kilde: Yngre Lægers medlemsundersøgelse af det lægelige arbejdsmarked, Deding, M.og T. Filges Derfor flytter vi geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke, Socialforskningsinstituttet 04:19. Deding, M.og T. Filges Geographical mobility of danish dual-earner couples The relationship between change of job and change of residence, Journal of Regional Science, Vol. 50, No. 2, s >30<

154 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -31 af 104 Kapitel 4: Fordelingen af alment praktiserende læger Indledning og sammenfatning Som gatekeeper, tovholder, behandler og henviser til det specialiserede sundhedsvæsen har almen praksis en central rolle i at løfte en række nuværende og fremtidige opgaver, ikke mindst indsatsen over for ældre og kronisk syge patienter. Det er derfor vigtigt at sikre en passende lægedækning overalt i landet, herunder i yderområder og i socialt belastede områder, så sektoren kan levere en effektiv indsats og høj behandlingskvalitet uanset patienternes bopæl. Behovet for almen praksis afhænger af flere faktorer. Hensigtsmæssig lægedækning handler derfor ikke kun om antallet af læger i de enkelte geografiske områder, men også om den lokale befolkningstilvækst og sammensætning herunder demografiske, sygdomsmæssige og socioøkonomiske forhold og udviklingen i sundhedsvæsenets organisation og arbejdsdeling. En effektiv anvendelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet, herunder lægekapaciteten i almen praksis, forudsætter en passende geografisk fordeling af praksisser, der afspejler befolkningens bosætning, et fornuftigt forbrug af almen praksis ydelser og en hensigtsmæssig organisering med effektiv arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis. Hovedkonklusionerne i kapitlet er følgende: Alle sikrede borgere har adgang til almen lægehjælp og er tilknyttet en lægepraksis eller en regions- eller udbudsklinik. Lægedækningsproblemerne i almen praksis har karakter af forskellige lokale udfordringer snarere end et generelt, landsdækkende problem. Udfordringerne er ikke entydigt by- eller udkantsspecifikke. Der er steder i landet udfordringer ift. kapacitet, herunder ubesatte lægepraksis og dermed vanskeligheder i forhold til at sikre borgerne frit valg af læge, inden for rammerne af den nuværende overenskomst.. Der ses dog også stor spredning inden for lokale geografiske områder. I flere kommuner er der fx stor spredning i antal patienter pr. læge, og i mange kommuner har en stor andel af lægerne flere end patienter tilmeldt. Det kan være >31<

155 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -32 af 104 en indikation af, at der er udfordringer i forhold til at sikre en mere ligelig fordeling inden for kommunen og det lokale område. Aldersfordelingen blandt de alment praktiserende læger peger på, at der de kommende år kan forventes en større udskiftning blandt de beskæftigede læger. I omkring 40 kommuner er 10 pct. af lægerne 65 år eller over. Der er variation på tværs af landet ift. organisering og arbejdstilrettelæggelse i almen praksis, herunder praksisstørrelse, brug af praksispersonale m.m. Der er variationer i lægedækningen og brugen af almen praksis på tværs af regioner, men også inden for den enkelte region. I tabel 4.1. er de forskellige aspekter af lægedækningen, der er gennemgået i dette kapitel, opsummeret for hver af de fem regioner, og i afsnit 4.5 er de enkelte indikatorer foldet ud på kommune- og regionsniveau. Metodebeskrivelsen fremgår også af afsnit 4.5. Tabel 4.1 Karakteristika for almen praksis fordelt på regioner, 2015 Tilmeldte pr. læge* Kapacitet Organisering Brugen af almen praksis Befolkningens karakteristika*** Førtidspension pct. Enlige 65+ år pct. Lukket for tilgang* pct. Fuldtidslæger pr. praksis* Klinikpersonale pr. speciallæge** Ydelseshonorar** kr. Lægens alder* år Ældre 80 + år pct. Sygelighed pct. Region Hovedstaden ,5 0, Region Midtjylland ,1 0, Region Nordjylland ,9 1, Region Sjælland ,8 1, Region Syddanmark ,1 0, Hele landet ,8 0, Anm.: Kapacitet: Antal tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge (afrundet til nærmeste tiendedele), andel praksis lukket for tilgang af patienter og lægens gennemsnitlige alder. Organisering: Antal fuldtidslæger pr. praksis og klinikpersonale pr. speciallæge. Brugen af almen praksis: Køns- og alders-standardiseret bruttohonorar pr. indbygger (afrundet til nærmeste tiendedele). Befolkningens karakteristika: Andel indbyggere over 80 år, andel indbyggere med en vis sygelighed (Charlson komorbiditetsindeks på 2 eller derover), andel førtidspensionister og andel enlige på 65 år eller derover. Klinikpersonale pr. speciallæge er opgjort som den ikke-lægelige beskæftigelse pr. speciallæge (almen medicin) i branchen almen praksis pba. Bevægelsesregisteret. Antal læger hhv. speciallæger opgjort pba. Yderregisteret og Bevægelsesregisteret måler antal hoveder uanset arbejdstid. Afgrænsningen af læger og branche er endvidere forskellig mellem Yderregisteret og Bevægelsesregisteret jf. boks 3.1 og 4.1. Kilder: * Yderregisteret og Sygesikringsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. **Egne beregninger pba. Bevægelsesregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret. ***CPR-registeret, de reviderede algoritmer til brug for dannelsen af register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (marts 2016), Landspatientregisteret, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Sundhedsdatastyrelsen. I Region Hovedstaden er de enkelte praksis forholdsvis små, og brugen af klinikpersonale er relativt begrænset sammenlignet med de øvrige regioner. Lægerne har relativt flere patienter end andre steder i landet, men patienterne er forholdsvis unge og har færre sygdomsmæssige og socioøkonomiske udfordringer sammenlignet med andre dele af landet. I Region Midtjylland er der generelt en god lægedækning i almen praksis sammenlignet med de øvrige regioner. Indbyggerne kontakter dog lægen lidt hyppigere end deres køns- og alderssammensætning umiddelbart tilsiger. >32<

156 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -33 af 104 Region Nordjylland har landets laveste lægedækning. De enkelte læger har derfor relativt mange patienter tilmeldt, og en relativt stor del af praksis har lukket for tilgang af nye patienter. 6 I Region Sjælland er der også visse udfordringer ift. kapacitet. Regionen har i gennemsnit flere end patienter pr. fuldtidslæge. Derudover har regionen relativt flere syge, ældre og personer på førtidspension sammenlignet med de øvrige regioner. I Region Syddanmark er der relativt få patienter pr. fuldtidslæge sammenlignet med landsgennemsnittet. Befolkningen bruger almen praksis noget mere, end deres køns- og alderssammensætning tilsiger. 4.1 Udvikling og karakteristika af alment praktiserende læger Almen praksis er borgernes primære indgang til sundhedsvæsenet, hvor alle almindelige sygdomme og tilstande hos befolkningen varetages. Almen praksis har som den primære indgang en bred berøringsflade med befolkningen. Omkring 85 pct. af danskerne er årligt i kontakt med almen praksis, og danskerne har i gennemsnit ca. 7 kontakter årligt (fysisk, telefonisk og via ). Enhver med bopæl i Danmark, som har valgt sikringsgruppe 1, har ret til at tilmelde sig en praktiserende læge eller praksis. Almen praksis varetager en funktion som gatekeeper til det specialiserede sundhedsvæsen. Vederlagsfri behandling for gruppe-1 sikrede personer hos praktiserende speciallæger kræver således - som hovedregel - en lægehenvisning fra almen praksis, ligesom behandling på sygehus kræver henvisning, som oftest er fra patientens egen læge. Det indebærer, at den praktiserende læge afgør, om en patient har et medicinsk defineret behov for et videre forløb i det øvrige sundhedsvæsen. Lægen skal sikre, at henvisning sker på den rigtige indikation, på det rette tidspunkt til det rette niveau og den rette instans. Som tovholder skal almen praksis bidrage til overblik og kontinuitet i patientforløbet defineret ud fra patientens behov. Den lægelige beskæftigelse i almen praksis Den lægelige beskæftigelse i almen praksis udgøres først og fremmest af de alment praktiserende læger, som er uddannede speciallæger i almen medicin og ejer et ydernummer (en praksis) og dermed retten til at levere ydelser under den offentlige sygesikring. Derudover består beskæftigelsen også af læger, både speciallæger og læger uden speciale, som er ansat i de enkelte praksisser og beskæftiger sig med patientbehandling på hel- eller deltid. Det kan være en fuldtidsansat speciallæge med speciale i almen medicin 6 Opgørelsen over andel praksisser lukket for tilgang er baseret på Yderregisteret pr. 1. januar Status for lukkede praksisser kan ændre sig løbende.. >33<

157 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -34 af 104 eller en læge uden speciale. Det kan også være lægevikarer og uddannelseslæger, som arbejder på deltid eller midlertidigt i sektoren. Den lægelige beskæftigelse i almen praksis kan derfor opgøres på flere forskellige måder. Der kan overordnet skelnes mellem to opgørelser: Antal fuldtidslægestillinger og antal læger beskæftiget i almen praksis (målt i hoveder). Antal fuldtidslæger er antal stillinger besat af speciallægelæger i almen medicin, som svarer til et fuldtidsarbejde i praksissen. En fuldtidslæge betegnes også som en kapacitet, og det er regionen, der bestemmer, hvor mange kapaciteter en praksis skal have. Der kan være flere fuldtidslæger tilknyttet et ydernummer, og desuden kan flere læger (målt i hoveder) tilsammen dække en fuldtidslægestilling. Antal læger i alt dækker over alle læger, som er beskæftiget i en almen praksis uanset speciale og arbejdstid. Dvs. både ejerne af en praksis og de ansatte læger i praksissen. Denne opgørelse siger kun noget om antal læger målt i hoveder som er beskæftiget i praksissektoren, og ikke noget om hvorvidt de arbejder fuldtid, deltid eller som vikarer. Opgørelsen tillægger således fuldtid- og deltidsbeskæftigede samme vægt, og opgørelsen skal bruges med forsigtighed i forhold til at vurdere kapaciteten i almen praksis. Antal fuldtidslæger og beskæftigede læger (målt i hoveder) i almen praksis kan opgøres ud fra Yderregisteret. Yderregisteret indeholder oplysninger om ydere, der udøver virksomhed under den offentlige sygesikring, herunder i almen praksissektoren. Derudover kan beskæftigelsen i almen praksis også beskrives ud fra Bevægelsesregisteret, som er grundlaget for beskrivelsen af den samlede lægelige beskæftigelse (herunder almen praksis) i kapitel 3. De to registre giver anledning til forskellige opgørelser af beskæftigelsen i almen praksis, hvilket bl.a. afspejler forskellige opgørelsesmetoder og afgrænsninger, jf. boks 3.1 og 4.1. I dette kapitel baserer beskrivelsen af beskæftigelsen i almen praksis sig hovedsageligt på Yderregisteret. Yderregisteret indeholder dog ikke fuldt dækkende oplysninger om andre ikke-lægelige faggrupper i almen praksis fx sygeplejersker, lægesekretærer etc., hvorfor beskrivelsen af disse personalegrupper baserer sig på Bevægelsesregisteret. >34<

158 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -35 af 104 Boks 4.1 Opgørelse af antal alment praktiserende læger og læger beskæftiget i almen praksis Antal læger beskæftiget i almen praksis kan opgøres ud fra to officielle registre: Yderregisteret og Bevægelsesregisteret. Yderregisteret Yderregisteret indeholder oplysninger om ydere, der udøver virksomhed under den offentlige sygesikring, og ud fra registeret kan antal alment praktiserende læger opgøres som antal læger (målt i hoveder) eller fuldtidslæger tilknyttet et ydernummer. Yderregisteret indeholder oplysninger om antal beskæftigede læger i almen praksis og kapaciteter. Registeret indeholder ikke fuldt dækkende oplysninger om alle ansatte i almen praksis, men alene oplysninger om ansatte, som de alment praktiserende læger er forpligtet til at indberette til registret. Bevægelsesregisteret Bevægelsesregisteret indeholder oplysninger om bl.a. den lægelige arbejdsstyrke og beskæftigelse opdelt på specialer og brancher. Ud fra registeret kan antal alment praktiserende opgøres som antal læger eller speciallæger målt i hoveder beskæftiget i almen praksis. Opgørelsen sker ud fra Danmarks Statistiks branchekodning, hvor alment praktiserende læger har branchekoden kode Branchekoden skal vælges i forbindelse med oprettelse af virksomhed, og der sker ikke nogen faglig validering af, om den pågældende virksomhed forestår en aktivitet, som kan klassificeres som almen praksis. Branchen omfatter både alment praktiserende læger med konsultationer etc. i dagstid og vagtlæger. Det er ikke mulig at opdele beskæftigelsen yderligere fx på ydertype og specialer, ligesom i Yderregisteret. Bevægelsesregisteret kan alene opgøre antal læger i hoveder, og det er ikke muligt at omregne til fuldtidsstillinger. Dvs. læger på fuld- eller deltid tæller med samme vægt, og opgørelser af antal læger skal bruges med forsigtighed i forhold til at vurdere på udviklingen i de lægelige kapaciteter. Kilde: esundhed.dk og Danmarks Statistik Antal fuldtidslæger og læger beskæftiget i almen praksis I 2015 var der omkring fuldtidslæger fordelt på ca praksis, jf. tabel 4.2. Fordelingen af læger pr indbyggere varierer med ca. 12 pct. på tværs af regionerne. Der er generelt flest læger pr. indbygger i Region Syddanmark og færrest i Region Nordjylland. Tabel 4.2 Antal almen praksis og fuldtidslæger pr. 1. januar 2015 Praksis Fuldtidslæger Antal fuldtidslæger pr indbyggere Region Hovedstaden ,60 Region Midtjylland ,64 Region Nordjylland ,58 Region Sjælland ,60 Region Syddanmark ,65 I alt ,62 Anm.: Antal praksis og fuldtidslæger er afgrænset til at der til et ydernummer er tilmeldt mere end 200 patienter pr. januar det pågældende år. Kilde: Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Antallet af fuldtidslæger er de senere år steget fra ca fuldtidslæger i 2009 til fuldtidslæger i 2015, jf. figur Det svarer til en stigning på 1½ pct. Udviklingen i antal fuldtidslæger har været en smule lavere end udviklingen i befolkningstallet, som er vokset med ca. 2 pct. samme periode, jf. figur Der er et databrud i opgørelsen af antal kapaciteter i Derfor beskrives udviklingen fra 2009 og frem. >35<

159 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -36 af 104 Beskæftigelsen af læger i almen praksis (ekskl. vagtlæger) er niveaumæssigt noget højere end antal fuldtidslæger og udgjorde i 2014 ca læger, jf. figur 4.1. Det skyldes blandt andet, at opgørelsen dækker over alle læger uanset speciale, ejerskab og arbejdstid, dvs. såvel de alment praktiserende læger, som ejer et ydernummer, som lønmodtageransatte speciallæger, vikarer og uddannelseslæger. Siden 2009 ses et lille fald i antallet læger beskæftiget i almen praksis. Opgørelsen af antal læger skal bruges med forsigtighed i forhold til at konkludere på udviklingen i arbejdsudbuddet, da opgørelsen ikke tager højde for den lagte arbejdstid. Figur 4.1 Udvikling i antal fuldtidslæger og læger beskæftiget i almen praksis, Figur 4.2 Befolkningsudvikling Antal Antal Indeks, 2007=100 Indeks, 2007= Fuldtidslæger Læger Hele befolkning Befokning over 65 år Anm.: Kilden til fuldtidslæger er esundhed.dk. Der er et databrud i serien i 2009, hvor antal fuldtidslæger stiger med ca Kilden til antal læger er beskæftigelse af læger (målt i hoveder)pba. Yderregisteret den 1. januar Læger omfatter alle læger uanset speciale, ejerskab og arbejdstid. Kilde: Esundhed, Yderregisteret, Sundhedsdatastyrelsen Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det er vanskeligt at skønne over den fremtidige udvikling i arbejdstyrken i almen praksis. Sundhedsstyrelsens seneste lægeprognose 8 indeholder en prognose over arbejdsstyrken af almene medicinere, som udgør rekrutteringsgrundlaget for læger til almen praksis. Ifølge prognosen vil arbejdstyrken af almen medicinere opgjort pr. indbygger falde en smule frem mod 2020, for herefter at stige frem mod 2025, hvor den vil være på omtrent samme niveau som i dag. Fra 2025 og frem forventes antallet af almene medicinere i arbejdsstyrken at stige relativt i forhold til befolkningen, jf. figur 4.3. Disse prognosetal er selvsagt behæftet med usikkerhed. 8 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger, Sundhedsstyrelsen (2016) >36<

160 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -37 af 104 Figur 4.3 Prognose for antal læger med speciale i almen medicin, Pr indbyggere 1,2 Pr indbyggere 1,2 1,0 1,0 0,8 0,8 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 0, ,0 Kilde: Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger, Sundhedsstyrelsen (2016) Den samlede kapacitetsudvikling (antal fuldtidslæger og læger) skal ses i sammenhæng med udviklingen i befolkningens alderssammensætning mv. Ældre patienter og patienter med kroniske sygdomme bruger almen praksis i højere grad end resten af befolkningen. Ændringer i befolkningens alderssammensætning med forholdsvis flere ældre indebærer i sig selv et øget behov for ydelser i almen praksis. Siden 2007 er antallet af ældre på 65 år eller derover steget med godt 25 pct. og har udgjort en stigende andel af befolkningen, som i samme periode er steget med ca. 2 pct. Denne udvikling vil fortsætte de kommende år, og andelen af ældre i befolkningen vil være stigende. De praktiserende lægers alderssammensætning Det fremgår af Lægeprognosen , at aldersfordelingen blandt læger og speciallæger har varieret meget over tid som følge af de skift, der historisk set har været i uddannelseskapaciteten på universiteterne og i den lægelige videreuddannelse. Et stort antal speciallæger vil i løbet af de næste 10 år nå pensionsalderen. Lægernes pensionsalder vil derfor komme til at spille en vigtig rolle for udbuddet af især speciallæger herunder alment praktiserende læger. I de kommende år vil der ske en væsentlig udvikling i aldersprofilen i takt med, at de ældre speciallæger går på pension, og der kommer yngre speciallæger til. I 2040 forventes den største andel af speciallæger at være år. Den enkelte læge i almen praksissektoren er i gennemsnit 53 år gammel, hvilket svarer til gennemsnitsalderen for en speciallæge ansat på sygehuset, jf. figur 4.4. >37<

161 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -38 af 104 Figur 4.4 Gennemsnitlig lægealder, Figur 4.5 Andel læger i almen praksis fordelt i de enkelte aldersintervaller, År Læger i almen praksis Speciallæger på sygehusene Heraf overlæger Heraf afdelingslæger År Anm.: Alderen læger i almen praksis er opgjort for samtlige læger, uanset hvor mange timer de er tilknyttet. Kilde: Kommunernes og Regionernes løndatakontor, Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen Pct Pct Anm.: Alderen er opgjort for samtlige læger i almen praksis, uanset hvor mange timer de er tilknyttet, og uanset deres uddannelsesmæssige baggrund. Kilde: Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen < 40 år år år år 70+ Over perioden er gennemsnitsalderen for alment praktiserende læger steget med ca. 2 år. Der er dog sket betydelige aldersforskydninger inden for lægegruppen. I 2015 er der således færre læger i alderen år, men betydeligt flere læger over 60 år, jf. figur 4.5. Omkring hver tredje læge er over 60 år i For 15 år siden var det kun hver tiende læge. Samtidigt er der i dag dobbelt så mange læger under 40 år som for 15 år siden. Det indebærer, at lægernes gennemsnitsalder ikke er steget i betydeligt omfang, men de kommende år kan der forventes en større udskiftning blandt de alment praktiserende læger end set i tidligere år. Lægernes gennemsnitlige alder varierer en smule på tværs af regionerne. Lægerne i Region Syddanmark er i gennemsnit 52 år, mens lægerne i Region Nordjylland i gennemsnit er tre år ældre, jf. figur 4.6. I alle fem regioner er 5 pct. af lægerne over pensionsalderen, og i Region Nordjylland er 5 pct. af lægerne 69 år eller derover. Figur 4.6 Spredning i praktiserende lægers gennemsnitlige alder i de enkelte regioner, 2014 Alder Alder Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 5 pct. lavest Gennemsnit 5 pct. højest Gns. Hele landet Anm.: Alderen er opgjort for samtlige læger i almen praksis uanset hvor mange timer de er tilknyttet. Kilde: Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen >38<

162 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -39 af 104 Denne variation afspejles også på tværs af landets kommuner. Lægernes gennemsnitlige alder er over 60 år i Morsø, Lemvig, Dragør og Langeland kommuner, mens lægerne i kommuner som Ringsted, Vallensbæk, Halsnæs og Glostrup i gennemsnit er under 50 år, jf. figur 4.7. Forskelle mellem kommuner med den højeste og laveste gennemsnitlige lægealder er 18 år. Figur 4.7 Gennemsnitlig lægealder i de enkelte kommuner, 2014 Figur 4.8 Antal kommuner hvor hhv. 10 pct. og 25 pct. af lægerne er 65 år eller over Antal kommu-ner Antal kommu-ner pct. af læger pct. af læger Anm.: Alderen er opgjort for samtlige læger i almen praksis uanset hvor mange timer de er tilknyttet. Kommuner med færre end fem læger er ikke opgjort. Kilde: Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Alderen er opgjort for samtlige læger i almen praksis uanset hvor mange timer de er tilknyttet. Kommuner med færre end læger er ikke opgjort. Kilde: Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. De kommunale gennemsnit kan dække over en stor spredning inden for kommunen, og en lægelig gennemsnitsalder på niveau med landsgennemsnittet kan godt skjule en større gruppe af ældre læger, som snart kan forventes at trække sig fra arbejdsmarkedet. I omkring 40 af kommunerne er eksempelvis 10 pct. af de alment praktiserende læger 65 år eller derover. Hvis en stor gruppe ældre læger skjuler sig i det samlede kommunale gennemsnit, vil der dog i sagens natur også være en forholdsvis stor gruppe af yngre læger i kommunen.. Men det peger på, at flere kommuner de kommende år står over for en større udskiftning blandt de beskæftigede læger i almen praksis og vil have behov for at rekruttere nye læger til at dække ledige praksisser. Det kan i nogle geografiske områder være forbundet med udfordringer. >39<

163 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -40 af 104 Lægerne nedsætter sig tidligere og trækker sig senere tilbage Flere år i almen praksis vil være med til at øge arbejdskraften i sektoren. Gennemsnitsalderen for nye praktiserende læger er faldet fra 41,2 år i 2003 til 40,5 år 2013, jf. figur 4.8. Gennemsnitsalderen for læger, der opnår speciallægeanerkendelse i almen medicin er 38,7 år. Det indebærer, at der er potentiale for at rekruttere læger til almen praksis på et endnu tidligere tidspunkt end det nuværende gennemsnit på 40,5 år. Det fremgår af Lægeprognosen , at uddannelsesvarigheden forventes at falde yderligere, hvilket betyder, at den enkelte er speciallæge i længere tid end tidligere. Samtidigt er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder steget fra knap 63,5 år i 2003 til godt 65,6 år i Dermed trækker lægerne sig i gennemsnit 2,2 år senere tilbage fra arbejdsmarkedet i dag end for 10 år siden. Højere tilbagetrækningsalder afspejler også udviklingen i den danske befolkning generelt. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for personer med lang videregående uddannelse var dog i 2011 ca. 67 år 9. Der er således potentiale for, at lægerne kan fastholdes i endnu længere tid i praksissektoren. Udskydelse af de praktiserende lægers pensionsalder kombineret med en tidligere tilgang til almen praksis rummer et potentiale til på kortere sigt at øge den nuværende lægekapacitet i almen praksis. Figur 4.8 Gennemsnitlig alder ved tilgang og afgang af alment praktiserende læger, Alder ,2 år + 1,4 år Alder ,7 år + 1,8 år Tilgang Potentiale Afgang 35 Anm: Gennemsnitlig alder ved afgang er beregnet på læger der er over 59 år. Gennemsnitlig alder ved tilgang er beregnet for alle læger, der enten er ejere eller ansat i almen praksis, eksklusiv læger under uddannelse. Kilde: Egne beregninger pba. Yderregistret, Sundhedsdatastyrelsen 9 Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Arbejderbevægelsens erhvervsråd (2013) >40<

164 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -41 af Effektiv anvendelse af kapaciteten i almen praksis Kapaciteten i almen praksis skal anvendes så effektivt som muligt, så borgerne kan tilbydes ydelser af høj kvalitet til de laveste mulige omkostninger. Det er herudover vigtigt at styre de samlede udgifter til almen praksis. Geografiske forskelle i antal tilmeldte patienter pr. læge I 2015 var i alt 5,6 mio. danskere tilmeldt almen praksis, hvilket svarer til godt 99 pct. af befolkningen. Antallet af fuldtidslæger er dimensioneret efter befolkningens størrelse. I 2015 var der således ca borgere pr. fuldtidslæge i almen praksissektoren, jf. figur 4.9. Og antallet af borgere pr. fuldtidslæge er på samme niveau i dag som i 2009, da antallet af fuldtidslæger overordnet set har fulgt befolkningsudviklingen. Med godt patienter i gennemsnit var der flest patienter pr. fuldtidslæge i Region Nordjylland og færrest i Region Syddanmark (godt patienter pr. fuldtidslæge) i 2015, jf. figur Således har den enkelte læge i Region Nordjylland i gennemsnit 12 pct. flere tilmeldte patienter end en fuldtidslæge i Region Syddanmark. Figur 4.9 Antal borgere pr. fuldtidslæge, Figur 4.10 Spredning i antallet af tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge i de enkelte regioner, 2015 Befolkning pr. fuldstidslæge Befolkning pr. fuldtidslæge Antal Antal Befollknng pr. fuldtidslæge Anm.: Der er et databrud for antallet af fuldtidslæger i 2009, hvor antal fuldtidslæger stiger med ca Kilden til fuldtidslæger er esundhed.dk. Kilde: Egne beregninger pba. esundhed.dk og Danmarks Statistik. 5 pct. lavest 5 pct. højest Gennemsnit Gns. Hele landet Anm.: Data er afgrænset til praksisser med mere end 200 tilmeldte patienter. Kilde: Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen Inden for de enkelte regioner er der dog en betydelig spredning i antallet af tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge. I alle fem regioner er der både læger med relativt få og mange tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge. I Region Nordjylland har 5 pct. af praksis minimum tilmeldte patienter. pr. fuldtidslæge, jf. figur I de øvrige regioner har 5 pct. af lægerne mindst tilmeldte patienter. Samtidigt har 5 pct. af lægerne med lavest antal tilmeldte patienter mellem tilmeldte patienter i alle fem regioner. Flest tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge findes i de nordvestjyske kommuner samt i enkelte kommuner i hovedstadsområdet, jf. figur Kommunen med flest patienter pr. fuldtidslæge (knap patienter) er Morsø. Derefter kommer Frederikshavn og Ishøj (godt patienter pr. fuldtidslæge). Færrest patienter pr. fuldtidslæge findes i kommuner i >41<

165 < Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -42 af 104 Region Syddanmark, bl.a. Ærø (ca tilmeldte patienter), Billund, Tønder, Vejen og Assens (med omkring patienter pr. fuldtidslæge). Figur 4.11 Antal tilmeldte patienter pr. alment praktiserende fuldtidslæge fordelt efter kommuner, 2015 Figur 4.12 Fordelingen af kommuner efter antal patienter pr. fuldtidslæge, 2015 Antal Antal Anm.: Kommuner med færre end fem læger er ikke opgjort. Kilde: Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen Anm.: Kommuner med færre end fem læger er ikke opgjort. Den horisontale akse viser intervaller for antal tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge. Kilde: Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen Det nuværende normtal (1.600 patienter pr. fuldtidslæge) er den nedre grænse for, hvornår læger som udgangspunkt kan vælge at få lukket for yderligere patienttilgang. Hvis en praksis har mere end patienter tilmeldt pr. fuldtidslægekapacitet, skal der søges om samarbejdsudvalgets godkendelse af fortsat at have åbent for patienttilgang. Der er som nævnt kun én kommune, som i gennemsnit havde flere end patienter pr. fuldtidslæge, og 15 kommuner har i gennemsnit omkring patienter pr. fuldtidslæge, mens hovedparten af kommunerne har færre end patienter pr. fuldtidslæge i gennemsnit, jf. figur Det overordnede kommunale gennemsnit kan dog dække over en del spredning inden for kommunen. I ca. 40 af kommunerne har eksempelvis 25 pct. af de praktiserende fuldtidslæger mere end tilmeldte patienter. Når det ikke ses i de kommunale gennemsnitlige niveauer, er det naturligvis et udtryk for, at der inden for samme kommune også er læger, som har væsentligt færre patienter tilknyttet. Der må forventes nogen variation blandt de alment praktiserende læger i forhold til antallet af tilmeldte patienter. En mere erfaren alment praktiserende læge må eksempelvis formodes at kunne behandle flere patienter end en yngre læge med mindre erfaring. Og en alment praktiserende læge, som har en behandlingskrævende gruppe af borgere tilknyttet, må formodes at kunne behandle færre patienter end læger i områder med mindre >42<

166 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -43 af 104 behandlingskrævende borgere. Endelig kan forskelle i arbejdsdeling i sundhedsvæsenet mellem praksis, sygehuse og kommuner og organisering og effektivitet af praksisser og forskelle i præferencer til arbejdsomfang også bidrage til variation. Men stor variation inden for en kommune kan også være en indikation af, at der er lokale udfordringer i forhold til sikre en mere ligelig fordeling af de lægelige ressourcer inden for kommunen. På landsplan havde 45 pct. af alle landets praksis lukket for tilgang af patienter i Der er dog betydelig spredning på tværs af kommuner. I en række kommuner havde mere end tre ud af fire praksis lukket for tilgang af nye patienter, mens det i andre kommuner var gældende for mindre end én ud af fire klinikker. Mere end otte ud af ti klinikker havde lukket for tilgang i en række nordjyske kommuner (bl.a. Morsø, Aalborg, Brønderslev og Thisted) og hovedstadskommuner (Glostrup, Greve, Vallensbæk og Dragør), jf. figur Det bemærkes, at det typisk er i områder med en høj andel af praksis, der er lukket for tilgang af patienter, at midlertidige regionsdrevne klinikker og almen medicinske tilbud i udbudsklinikker etableres. Der ses en svag til tendens til, at kommuner, som har et større gennemsnitligt antal patienter pr. fuldtidslæge på den ene side, også har en større andel praksisser lukket for tilgang på den anden side, jf. figur Der er dog ikke tale om nogen tydelig sammenhæng. 10 Opgørelsen over andel lukkede praksisser er baseret på Yderregisteret for pr. 1. januar Status for lukkede praksis kan ændre sig løbende. >43<

167 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -44 af 104 Figur 4.13 Andel praksis lukket for tilgang fordelt efter kommuner, 2015 Figur 4.14 Sammenhæng mellem tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge og andel praksis lukket for tilgang på tværs af kommuner, Andel lukket for tilgang Patienter pr. fuldtidslæge Anm.: Kommuner med færre end fem læger er ikke opgjort. Kilde: Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen Anm.: Kommuner med færre end fem læger er ikke opgjort. Kilde: Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen Alle regioner kan varetage flere patienter Den seneste Lægedækningsundersøgelse, som regionerne udarbejdede i 2015, viser umiddelbart, at de eksisterende almene lægepraksisser på landsplan samlet set havde plads til ca flere patienter, jf. boks 4.2. Det svarer til en mulig forøgelse af kapaciteten på ca. 4 pct. I gennemsnit ønsker de adspurgte læger en kapacitet svarende til ca patienter pr. fuldtidslæge. Det bemærkes, at undersøgelsen ikke har givet lægerne mulighed for at svare, at de ønsker færre patienter, og at svarene i det hele taget er uforpligtende for de læger, der har deltaget. Boks 4.2 Årlig lægedækningsundersøgelse Der skal ifølge overenskomsten om almen praksis foretages en årlig fastsættelse af lægedækningen i hver region. Formålet er at synliggøre en eventuel uudnyttet behandlingskapacitet og sikre, at antallet af læger i regionen er tilstrækkeligt til, at alle regionens gruppe 1-sikrede borgere kan tilmeldes en alment praktiserende læge. Alle fem regioner gennemfører høringen som en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle praksis spørges om, hvor mange patienter de højst ønsker tilmeldt praksis. Nogle læger ønsker at udvide med ekstra patienter, og andre ønsker dispensation til mindre end patienter. I beregningen af den samlede kapacitet er de praksis, som ikke har besvaret høringen tillagt patienter pr. kapacitet, dog undtaget de læger, som har dispensation til lukning under normtallet. Lægeundersøgelsen for 2015 peger samlet set på, at der er plads til ekstra kapacitet i almen praksis, svarende til nye patienter, jf. figur a. Der er et ønske om flere tilmeldte patienter i alle regioner, og særligt i Region Syddanmark og Midtjylland. Undersøgelsen peger endvidere på, at lægerne i gennemsnit ønsker at have knap patienter tilmeldt pr. fuldtidslæge, mens de i dag har lidt over 1.600, jf. figur b. I alle regioner giver de praktiserende læger udtryk for at kunne varetage flere patienter. Ønsket om flere patienter gælder læger i alle regioner. Lægerne i Region Hovedstaden og Sjælland ønsker i gennemsnit mere end patienter tilmeldt pr. fuldtidslæge, mens læger i de øvrige regioner ønsker at have mellem og patienter pr. læge. >44<

168 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Hele landet Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -45 af 104 Figur a Ønskede antal patienter i almen praksis, fordelt på regioner, 2015 Tusinde Tusinde Figur b Antal patienter pr. fuldtidslæge samt ønsker flere antal patienter, 2015 Antal patienter pr. fuldtidslæge = Ønsker flere antal patienter Antal patienter pr. fuldtidslæge Da hver region foretager høringen selvstændigt, kan der være mindre variationer i regionernes beregningsmetoder. Svarprocenten er mellem ca pct. i de enkelte regioner. Udbudsklinikkernes kapacitet og patientantal pr. 1. oktober det pågældende år er medtaget i beregningen af lægedækningen, men ikke deres eventuelle ekstra kapacitet, da de ikke bliver spurgt som en del af selve høringen. Resultater fra undersøgelsen bør behandles med forbehold for, at de praktiserende læger ikke kan svare, at de ønsker færre patienter, og undersøgelsen er uforpligtigende for de læger, der deltager. Anm.: Der kan være mindre variationer i regionernes beregningsmetoder. Kilde: Lægedækningsundersøgelse 2016, Danske Regioner Betydelig variation i lægens daglige kontakt med patienterne Adgang til lægen og lægedækning handler ikke kun om, at der er tilstrækkeligt antal læger pr. patient eller i et geografisk område. Det er også interessant at undersøge, hvor meget den enkelte læge er i stand til at producere med den givne mængde af ressourcer, de har til rådighed. I sygehussektoren benytter man ofte antallet af udskrivninger som mål for produktionen. En række danske og udenlandske studier benytter antallet af konsultationer pr. læge som mål for produktionen i almen praksis. På landsplan var der gennemsnitligt 50 kontakter pr. fuldtidslæge pr. arbejdsdag 11 i de enkelte praksis i 2015, jf. figur En patientkontakt dækker her både kontakter med fysisk fremmøde samt telefon- og konsultationer. Kriteriet er alene, at der har været en korrespondance med en patient om dennes helbred. Denne beregning tager ikke hensyn til, om selve konsultationen blev foretaget af den enkelte læge, uddannelseslæge, sygeplejerske o.l. Antallet af fysiske kontakter, dvs. (almindelige konsultationer, øvrige fysiske fremmøder og sygebesøg), udgør 28 af kontakterne pr. fuldtidslæge pr. dag. 11 Baseret på et normtal på 216 arbejdsdage pr. år, jf. SKATs beregningsgrundlag af f.eks. befordringsfradrag. >45<

169 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -46 af 104 Figur 4.15 Gennemsnitligt antal kontakter til almen praksis pr. læge pr. dag Figur 4.16 Spredning i antallet af kontakter til almen praksis pr. læge pr. dag i de enkelte regioner, 2015 Antal Antal Antal Antal Kontakt pr. læge pr. dag i alt Kontakter pr. fuldtidslæge pr. dag Fysiske kontakter pr. læge pr. dag Fysiske kontakter pr. fuldtidslæge pr. dag Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 5 pct. lavest Gennemsnit 5 pct. højest Gns. Hele landet 0 Anm.: Kontakt indebærer kontakt til enten læge eller lægens personale. For perioden indtil 2014 dækker læger over samtlige læger tilknyttet praksis uanset antal timer i praksis og speciale. Det er først muligt at opgøre antal fuldtidslæger i Yderregistret fra 2014 og frem. Der er anvendt et normtal på 216 arbejdsdage pr. år, jf. SKATs beregningsgrundlag af f.eks. befordringsfradrag. Kontakterne er defineret som almindelige konsultationer, telefonkonsultationer, konsultationer, sygebesøg og andet fysisk fremmøde. Kilde: Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen Anm.: For perioden indtil 2014 dækker læger over samtlige læger tilknyttet praksis uanset antal timer i praksis og speciale. Det er først muligt at opgøre antal fuldtidslæger i Yderregistret fra 2014 og frem. Der er anvendt et normtal på 216 arbejdsdage pr. år, jf. SKATs beregningsgrundlag af f.eks. befordringsfradrag. Kontakterne er defineret som almindelige konsultationer, telefonkonsultationer, e- mailkonsultationer, sygebesøg og andet fysisk fremmøde. Opgørelsen af fuldtidslæger er pr. 1. januar 2014, mens aktiviteten er for hele året. Aktiviteten pr. læge vil derfor være lavere for de praksisser, som lukker i løbet, i forhold til de praksisser, som er åbent hele året. Kilde: Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen: I gennemsnit var der flest kontakter pr. fuldtidslæge i Region Sjælland (ca. 53,3 pr. dag) efterfulgt af Region Nordjylland ca. (52,4 pr. dag) og færrest i Region Midtjylland (ca. 48,5 pr. dag), jf. figur Det svarer til, at lægerne i Region Sjælland i gennemsnit har 10 pct. flere kontakter pr. dag end lægerne i Region Midtjylland. Inden for de enkelte regioner er der dog en betydelig variation i aktiviteten på tværs af almen praksis. For eksempel har 5 pct. af de almene praksisser i regionerne konsultationer. Det indebærer, at der er almene praksisser, der har ca. 1½ gange så mange kontakter dagligt som gennemsnittet af praksisser. Disse forskelle kan bl.a. skyldes, at der er praksis, som har ansat personale, fx sygeplejersker, læger under uddannelse mv., der varetager en del af kontakten med patienterne, ligesom patientsammensætningen, adgangen til praktiserende speciallæger m.m. kan spille ind. Geografisk tilgængelighed af almen praksis Hovedprincipperne for befolkningens frie valg af alment praktiserende læge, der følger af sundhedsloven og landsoverenskomsten, er bl.a.: At alle borgere som udgangspunkt frit kan vælge at blive tilmeldt den ønskede læge/praksis, i det omfang lægen eller praksis har åbent for tilgang. I det omfang der ikke inden for en afstand af 15 km (5 km i hovedstadsområdet) fra den sikredes bopæl er mindst to læger eller klinikker, der har åben for tilgang, at vælge imellem, er bopælsregionen snarest muligt forpligtet til at anvise den sikrede lægevalgsmuligheder. Dette kan også omfatte læger eller klinikker, der er lukket for tilgang, og hvor lægen eller klinikken indvilger i at have den pågældende >46<

170 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -47 af 104 sikrede tilmeldt, eller læger eller klinikker, som ligger mere end 15 km (5 km i hovedstadsområdet) fra sikredes bopæl. Hvis det ikke er muligt at tilbyde den sikrede lægevalg inden for kilometergrænsen, kan regionen tilbyde vedkommende en læge eller praksis, der er beliggende længere væk, og som har åbent for patienttilgang. Den sikrede skal i disse tilfælde informeres om, at vedkommende ikke har krav på sygebesøg fra den tilbudte læge eller klinik. Regionen stiller i disse tilfælde sygebesøgstilbud eller transportordning til rådighed. Den sikrede har selv mulighed for at vælge en læge eller klinik, hvor afstanden mellem sikredes bopæl og lægen eller klinikken er større end 15 km ad nærmeste offentlige vej. I disse tilfælde har den sikrede ikke krav på sygebesøg. 4.3 Sammenhæng mellem lægekapaciteten og behovet for almen praksis ydelser Behovet for almen praksis ydelser afhænger af en række faktorer, herunder befolkningens alderssammensætning, sygdomsbillede og socioøkonomiske faktorer. Det realiserede forbrug af praksisydelser kan herudover afspejle den enkelte patients og lægens præferencer og adfærd samt sundhedsvæsenets organisering fx adgangen til mere specialiserede tilbud. I det følgende sammenholdes udbuddet af læger i de enkelte geografiske områder med befolkningens forbrug af ydelser i almen praksis og befolkningens karakteristika. Forskelle i antal kontakter og ydelser på tværs af landet Den danske befolkning havde i gennemsnit ca. 7 kontakter årligt til almen praksis i 2015 og modtog godt 3 tillægsydelser (bl.a. vaccination, laboratorieprøver mv.). I de fleste kommuner kontakter indbyggerne almen praksis mellem 6 og 7 gange årligt, jf. figur Færrest kontakter pr. indbygger ses i en række hovedstadskommuner, bl.a. i København, Egedal og Dragør, hvor befolkningen i gennemsnit har mindre end 6 kontakter til almen praksis om året. Indbyggerne med bopæl i kommunerne Bornholm og Tønder har i gennemsnit over 8 årlige kontakter til almen praksis. Befolkningen i de fleste hovedstadskommuner modtager i gennemsnit under tre tillægsydelser om året, jf. figur Til sammenligning modtager befolkningen i en række kommuner i Syddanmark over fem ydelser i gennemsnittet. >47<

171 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -48 af 104 Figur 4.17 Gennemsnitligt antal kontakter til almen praksis pr. indbygger fordelt på kommuner, 2015 Figur 4.18 Gennemsnitligt antal tillægsydelser til almen praksis pr. indbygger fordelt på kommuner, 2015 Anm.: Kommuner med færre end fem læger er ikke opgjort. Kontakterne er defineret som almindelige konsultationer, telefonkonsultationer, konsultationer, sygebesøg og andet fysisk fremmøde. Kilde: Egne beregninger pba. Sygesikringsregisteret og CPR-registeret Anm.: Kommuner med færre end fem læger er ikke opgjort. Tillægsydelser er defineret som alle øvrige ikke-kontaktgivende ydelser (bl.a. laboratorieprøver mv.). Kilde: Egne beregninger pba. Sygesikringsregisteret og CPR-registeret. Variationen i de gennemsnitlige kontakter på tværs af landet kan til dels forklares af forskelle i patienttyngden på tværs af landet. Derudover kan forskelle i befolkningens brug af almen praksis også skyldes forskelle i adgangen til den mere specialiserede del af sundhedsvæsenet. Almen praksis ydelser afhænger af befolkningens karakteristika Den enkeltes antal årlige kontakter til almen praksis afhænger betydeligt af alderen fra fire gange årligt blandt børn og unge under 18 år, til 16 gange årligt for ældre på 80 år eller derover, jf. figur Antallet af tillægsydelser er også stigende med alderen. Kronisk og alvorligt syge har også betydeligt flere kontakter til almen praksis end befolkningen generelt. Jo større grad af sygelighed, jo flere kontakter har de enkelte patienter i almen praksis, jf. figur Sygeligheden måles her ved Charlsons Comorbidity Index (CCI), hvor den enkelte kategoriseres efter sygelighed (0 angiver ingen betydelig sygelighed, mens tre eller derover angiver meget svær grad af sygelighed). >48<

172 Børn og unge Uddannelse Beskæftigede Arbejdsløse Aktivering Kontanthjælp (pas.) Sygefravær fra led. Ressourceforløb Førtidspension Efterløn Folkepension Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -49 af 104 Figur 4.19 Gennemsnitligt antal kontakter og tillægsydelser i almen praksis pr. patient fordelt efter alder, 2015 Figur 4.20 Gennemsnitligt antal kontakter i almen praksis pr. patient fordelt efter Charlsons Comorbidity Index (CCI), 2015 Antal 30 Antal 30 Antal 20 Antal Ydelser Kontakter CCI Anm.: Kontakterne er defineret som almindelige konsultationer, telefonkonsultationer, konsultationer og sygebesøg. Kilde: Egne beregninger pba. Sygesikringsregisteret og CPR-registeret. Anm.: Kontakterne er defineret som almindelige konsultationer, telefonkonsultationer, konsultationer og sygebesøg. Kilde: Egne beregninger pba. Sygesikringsregisteret, Landspatientregistret og CPRregisteret. Der er en herudover en klar sammenhæng mellem kontakter til alment praktiserende læge og befolkningens socioøkonomiske faktorer. Generelt er personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet i højere grad i kontakt med almen praksis, jf. figur Der er også en forskel i hyppigheden af kontakter til almen praksis mellem folkepensionister, der er enlige og lever i par. Enlige folkepensionister kontaktede lægen i gennemsnit 13 gange i 2013, mens pensionister, der lever i par, kontaktede lægen i gennemsnit 10 gange, jf. figur Figur 4.21 Gennemsnitligt antal almen praksis kontakter pr. patient fordelt efter arbejdsmarkedstilknytning, 2013 Figur 4.22 Gennemsnitligt antal kontakter pr. folkepensionist fordelt efter civilstand, 2013 Antal Antal Kontakter Kontakter Enlige Par 0 Anm.: Kontakterne er defineret som almindelige konsultationer, telefonkonsultationer, konsultationer og sygebesøg. Kilde: Egne beregninger pba. af lovmodellen Anm.: Kontakterne er defineret som almindelige konsultationer, telefonkonsultationer, konsultationer og sygebesøg. Kilde: Egne beregninger pba. af lovmodellen Sammenhæng mellem lægelige kapaciteter og befolkningens behandlingsbehov Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem antallet af patienter pr. læge og antallet af kontakter pr. indbygger på tværs af de enkelte kommuner, når der tages hensyn til befolkningens køns- og alderssammensætning, jf. figur Tilsvarende ses der ingen tydelige sammenhæng mellem antal patienter pr. læge og antal tillægsydelser pr. patient, jf. figur Det betyder, at antallet af befolkningens kontakter til lægen og de ydelser, læ- >49<

173 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -50 af 104 gen foretager ifm. besøget, er uafhængigt af, om lægen har forholdsvis mange eller få patienter. Figur 4.23 Antal tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge og antal kontakter pr. indbygger på tværs af kommuner, 2015 Figur 4.24 Antal tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge og antal tillægsydelser pr. på tværs af kommuner, Antal kontakter pr. indbygger y = 0,0004x + 6,0256 R² = 0, Antal tilmeldte patienter pr. læge Antal tillægsydelser pr. indbygger y = -0,0008x + 4,6398 R² = 0, Antal tilmeldte patienter pr. læge Anm.: Kontakterne er defineret som almindelige konsultationer, telefonkonsultationer, konsultationer, sygebesøg og andet fysisk fremmøde. Køns- og aldersstandardiseret. Kilde: Egne beregninger pba. Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret. Anm.: Tillægsydelser er defineret som alle øvrige ikke-kontaktgivende ydelser (bl.a. laboratorieprøver mv.). Køns- og aldersstandardiseret. Kilde: Egne beregninger pba. Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret. Det skal bemærkes, at der her er vist simple sammenhænge mellem to faktorer. En række øvrige faktorer, som fx forskelle i befolkningens underliggende sygelighed, socioøkonomiske faktorer, adgang til specialiserede tilbud mv. kan have betydning for, hvor mange kontakter og ydelser den enkelte patient får på tværs af landet. En stor andel ældre patienter, patienter med betydelig sygdomsbyrde og socioøkonomiske udfordringer kombineret med en forholdsvis lav lægetæthed kan have konsekvenser for tilgængelighed af lægen og i sidste ende patienternes forbrug af almen praksis. Der er generelt en skæv geografisk fordeling af befolkningen på tværs af demografiske, sygdomsmæssige og socioøkonomiske faktorer. Der tyder ikke på at være en entydig sammenhæng mellem udbuddet af læger og befolkningens behandlingstyngde. Nogle kommuner med relativt mange patienter pr. læge, har forholdsvis lette patienter og andre forholdsvis tunge patienter, jf. figur >50<

174 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -51 af 104 Figur 4.25 Sammenhæng mellem antal patienter pr. læge og befolkningens karakteristika på tværs af kommuner, 2015 Andel ældre på 80 år eller derover Andel personer med betydelig sygelighed Andel ældre på 80 år eller derover Det er i henhold til overenskomsten muligt at tildele en læge et ydernummer personligt uden mulighed for videresalg. Muligheden betegnes ydernummer på licens. Regionen kan gøre brug af muligheden, når en kommune og/eller region stiller klinik til rådighed for lægen. Lægen driver praksis efter overenskomstens regler og honorering, men betaler til regionen et nærmere aftalt omkostningsbidrag. Lægen har mulighed for at overtage praky = -0,0014x + 6,9135 R² = 0, Andel personer på førtidspension i kommunen Antal tilmeldte patienter pr. læge Andel personer med CCI > y = -0,0012x + 9,6095 R² = 0, Antal tilmeldte patienter pr. læge Andel enlige ældre på 65 år eller derover i kommunen Andel personer på førtidspension y = -0,0013x + 8,8438 R² = 0, Andel enlige ældre på 65 år eler derover y = 0,0051x + 29,323 R² = 0, Antal tilmeldte patienter pr. læge Antal tilmeldte patienter pr. læge Kilde: Egne beregninger pba. Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret 4.4 Organisering og arbejdstilrettelæggelse i almen praksis En hensigtsmæssig organisering af de enkelte praksis kan fremme en effektiv ressourceanvendelse i almen praksis. Det kan herudover fremme rekruttering og fastholdelse af læger i almen praksis og derigennem understøtte kapaciteten i sektoren. Det er derfor vigtigt at se på udviklingen i praksisstørrelse og praksisformer, brugen af praksispersonalet samt lægernes tidsforbrug generelt. Efter overenskomsten kan almen praksis drives som enkeltmandspraksis (solopraksis) eller kompagniskabspraksis. Begge disse praksisformer kan drives som samarbejdspraksis. Der er endvidere mulighed for, at læger eller klinikker, der ejer et ydernummer og virker inden for overenskomstens rammer, kan oprette satellitpraksis. Det giver mulighed for, at lægerne skiftes til at arbejde, fx én dag om ugen i satellitklinikken, uden at skulle pendle hver dag eller flytte hele familien til yderområdet. >51<

175 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -52 af 104 sis på sædvanlige ejervilkår efter nærmere aftale med regionen om værdiansættelse, overtagelse m.v. En praktiserende læge, som ønsker at afhænde sit ydernummer, kan sælge ydernummeret til en læge, der ønsker at praktisere inden for overenskomsten. De praksis, som ikke sælges på sædvanlig vis mellem læger, kan regionerne disponere over og få besat på forskellige måder. Ydernumre som regionsrådet har fået overdraget, f.eks. i forbindelse med, at en læge, der ønsker at ophøre med at praktisere, ikke har kunnet sælge ydernummeret til en anden læge, kan regionsrådet overdrage til læger, som vil praktisere i henhold til overenskomsten. Regionsrådet kan endvidere overdrage nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til læger, som vil praktisere i henhold til overenskomsten. Overdragelse af ydernumre kan ske til læger, som allerede har et ydernummer. En læge kan eje op til 6 ydernumre, som er erhvervet på denne måde. Regionen kan endvidere foretage udbud. Ud over læger, der virker inden for overenskomsten, vil det være muligt for andre private aktører at deltage i eventuelle udbud. Regionsrådet kan alene foretage udbud af driften af praksis. Der er således ikke tale om, at regionsrådet i denne forbindelse kan sælge et ydernummer til en leverandør, der virker uden for overenskomsten. Hvis det ikke lykkes for regionen at afsætte driften af en almen praksisklinik via udbud, kan regionsrådet etablere et midlertidigt tilbud, en regionsdrevet klinik, i en periode på op til 4 år. >52<

176 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -53 af 104 Boks 4.3 Praksistyper i Danmark I Danmark har regionerne ansvaret for den lægelige behandling. Danskernes indgang til sundhedsvæsenet og primære behandler er deres praktiserende læge. Det er læger, der som private erhvervsdrivende leverer den primære lægehjælp til borgerne. I dag har regionerne også mulighed for at sætte driften af lægepraksis i udbud. Praksis inddeles i følgende praksistyper: 1. Enkeltmandspraksis (solopraksis) drives af én læge eller ét alment lægeselskab uden fælleskab med andre læger om patienter og økonomi. 2. Kompagniskabspraksis drives af to eller flere læger og/eller almene lægeselskaber, der har fælles patientkreds, økonomi, lokaler og personale. Læger i kompagniskabspraksis kan have forskellige ejerandele (partnerlæger). Samarbejdspraksis Begge af disse kan drives som samarbejdspraksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller almene lægeskaber med hver deres patientkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde om lokaler og personale. Delepraksis Den nuværende overenskomst giver mulighed for, at samarbejdsudvalget kan give særlig tilladelse til at etablere delepraksis, hvor to eller flere læger driver og ejer én fuldtidspraksis. Adgangen til delepraksis er efter de gældende regler en overenskomstmæssig mulighed for, at læger kan tilrettelægge deres arbejdssituation mere fleksibelt. De omstændigheder, der kan begrunde tilladelse til delepraksis, kan være familiemæssige årsager, ønsket om at stille sin arbejdskraft til rådighed for andre funktioner, lægens alder eller svagelighed, rekrutterings- eller fastholdelseshensyn, eller andre årsager, der er af betydning for den enkelte læge. Satellitpraksis Den nuværende overenskomst giver mulighed for, at regionen kan give en praksis tilladelse til at etablere en satellitpraksis som supplement til det primære konsultationssted. Muligheden for at sikre lægedækning i et lokalområde via etablering af satellitpraksis kan indgå i praksisplanen. Ydernummer på licens Det er i henhold til overenskomsten muligt at tildele en læge et ydernummer personligt uden mulighed for videresalg. Regionen kan gøre brug af muligheden, når en kommune og/eller region stiller klinik til rådighed for lægen. Lægen driver praksis efter overenskomstens regler og honorering, men betaler til regionen et nærmere aftalt omkostningsbidrag. Lægen har mulighed for at overtage praksis på sædvanlige ejervilkår efter nærmere aftale med regionen om værdiansættelse, overtagelse m.v. Kædeklinikker Regionsrådene kan overdrage ydernumre til læger, som allerede har et ydernummer. En læge kan eje op til 6 ydernumre, som er erhvervet på denne måde. Udbuds- og regionsdrevne klinikker Regionsrådet kan foretage udbud af driften af almen praksisklinikker til andre private aktører end læger, der virker efter Overenskomst om almen praksis. Hvis det ikke lykkes for regionen at afsætte driften af en almen praksisklinik via udbud, kan regionsrådet etablere et midlertidigt tilbud, en regionsdrevet klinik, i en periode på op til 4 år. Pr. 1. august 2016 var der i alt 16 udbudsklinikker i Region Midtjylland, Nordjylland og Sjælland, jf. tabel a. Disse havde tilsammen 30 ansatte fuldtidslæger. Tabel a Antal udbudsklinikker samt de tilhørende læger (fuldtid) fordelt efter regioner pr. 1. august 2016 Klinikker Fuldtidslæger Hovedstaden 0 0 Midtjylland 4 6 Nordjylland 7 15 Sjælland 5 9 Syddanmark 0 0 Hele landet Anm: Pr. 1. april 2016 var der 1 regionsklinik og 15 udbudsklinikker Kilde: Danske Regioner Almen praksis i Danmark adskiller sig strukturelt fra sammenlignelige lande ved i gennemsnit at have et forholdsvist højt antal små praksis, færre patienter pr. læge, en stor andel af enkeltmandspraksis og relativt begrænset brug af praksispersonale, jf. boks 4.5. >53<

177 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -54 af 104 Boks 4.4 Organisering af almen praksis i internationalt perspektiv Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har til udvalget vedrørende almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen (2008) belyst udenlandske erfaringer med organisering af almen praksis. I den forbindelse har DSI udvalgt England og Holland, som lande med sammenlignelige sundhedssystemer og praksissektor, der tidligere har stået over for udfordringer med hensyn til demografi, lægemangel mv., der ligner de danske. Disse lande har i de seneste år ikke oplevet kapacitetsproblemer. Det fremgår af DSI-rapporten, at Danmark i 2008 havde betydeligt færre patienter pr. læge sammenlignet med England og Holland, at klinikpersonale anvendes i mindre grad end de øvrige lande, samt at flere læger er organiseret i solopraksis, jf. tabel a. Tabel a Nøgletal for almen praksis i England, Holland og Danmark, 2008 England Holland Danmark Antal patienter pr. praktiserende læge Antal fuldtidspraksispersonale pr. fuldtidslæge 2,4 1,4 0,9 Andel praktiserende læger på (pct.): Solopraksis Mindre gruppepraksis (2-3) Mellemstore gruppepraksis(4-5) Store gruppepraksis (over 5) Der er tale om en ældre undersøgelse fra Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at forholdene kan have ændret siden. Almen praksis i Danmark er dog stadig kendetegnet ved en forholdsvis høj andel af solopraksis, og det har ikke ændret sig nævneværdigt siden Derimod har der fundet en lille stigning sted i antallet af praksispersonale (målt i hoveder) siden 2008, som det fremgår af figur Der skal dog tages forbehold for, at afgrænsning er forskellig fra den her nævnte undersøgelse. Anm.: Data skal dog tolkes varsomt, eftersom der kan være væsentlige forskelle i landenes serviceudbud og kontaktmønster til almen praksis. Kilde: Dansk Sundhedsinstitut (2008): Effektiv organisering af almen praksis erfaringer fra udlandet Relativt små praksis i Danmark Den hyppigste organiseringsform i almen praksis er enkeltmandspraksis. Der har dog igennem de seneste 15 år været en bevægelse i retning af flere læger i de enkelte praksis. Andelen af enkeltmandspraksis er således reduceret fra to tredjedele i år 2000 til godt halvdelen i 2014, mens andelen af praksis med 4 eller flere læger er fordoblet fra godt 6 pct. i 2000 til godt 12 pct. i 2014, jf. figur Udviklingen forventes at fortsætte de kommende år i takt med, at ældre solopraktiserende læger går på pension, og andelen af yngre og kvindelige læger stiger. Yngre og kvindelige praktiserende læger er mere tilbøjelige til at praktisere i større enheder. >54<

178 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Hele landet Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -55 af 104 Figur 4.26 Praksis fordelt på antal læger, Pct En læge To læger Tre læger Fire læger eller derudover Pct. 100 Anm.:Antal læger er opgjort i hoveder og ikke fuldtidslæger. Antal læger dækker som nævnt over alle læger beskæftiget i praksissektoren, uanset speciale og arbejdstid. Kilde:Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen På tværs af regionerne er der betydelige forskelle i gennemsnitligt antal fuldtidslæger pr. praksis med færrest læger i Region Hovedstaden (1,5 pr. praksis) og flest i Region Midtjylland og Syddanmark (2,1 pr. praksis), jf. figur Det svarer til en forskel på 40 pct. mellem disse regioner. Figur 4.27 Gennemsnitligt antal fuldtidslæger pr. praksis, 2015 Figur 4.28 Fuldtidslæger fordelt på praksistype, 2015 Antal 2,5 Antal 2,5 Pct. 100 Pct ,0 2, ,5 1, ,0 1, ,5 0, ,0 0,0 0 0 Hele landet Solo Dele Solo m.samarb. Kompagniskab Kilde: Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen Kilde: Yderregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen Der er tilsvarende betydelige regionale forskelle i praksissammensætningen med flest solopraksis i Region Hovedstaden (ca. 67 pct.) og færrest i Syddanmark (ca. 42 pct.), jf. figur Praksisstørrelse og organisering kan have indflydelse på rekruttering og fastholdelse af læger til sektoren, faglig sparring, samlet ressourceanvendelse mv. Det fremgår bl.a. af en >55<

179 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -56 af 104 spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Selskab for Almen Medicin 12, at de fleste yngre læger ser sig selv i en flerlægepraksis med 2-5 læger. Lægernes begrundelse for at foretrække flerlægepraksis er især knyttet til mulighed for øget fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse og kollegial sparring. Praksisstørrelse kan derudover have virkninger i forhold til de praktiserende lægers mulighed for at fremme kvalitet i behandlingen. Således viser et studie en positiv sammenhæng mellem kvalitet og praksisstørrelse, jf. boks 4.6. Boks 4.6 Praksisstørrelsens betydning for kvalitet i almen praksis Casestudy fra England De engelske praktiserende læger i England kan som i Danmark vælge at arbejde alene i deres egen praksis eller sammen med andre praktiserende læger i såkaldte gruppepraksis. Over perioden har der været et organisatorisk skifte af almen praksis i England, således at antallet af fuldtidslæger pr praksis er steget fra 3,6 i 2004 til 4,2 læger i Det engelske uafhængige mikroøkonomiske analyseinstitut Institute for Fiscal Studies (IFI 2014) har undersøgt sammenhængen mellem praksisstørrelse og en række kvalitetsindikatorer. I undersøgelsen findes en positiv sammenhæng mellem behandlingskvalitet og praksisstørrelse: Der er en positiv sammenhæng mellem Quality and Outcomes Framework (QOF) og praksisstørrelse. QOF er et beregnet samlet score af udvalgte kvalitetsmål. Solopraksis har de laveste gennemsnitlige QOF-resultater, mens store praksis (mere end seks fuldtidslæger) har opnået højeste gennemsnitlige resultater Praksis med mere end seks fuldtidslæger har i gennemsnit en lavere akut indlæggelsesrate end mindre praksis. Set på patienter med kroniske sygdomme er solopraksis de dårligst præsterede. Generelt er der betydelig variation i kvaliteten inden for praksisstørrelser. Dette er særligt gældende blandt solopraksis, hvor en betydelig andel levere en høj behandlingskvalitet, selvom solopraksis i gennemsnit har dårligere kvalitetsscore. Selvom større praksis leverer bedre behandlingskvalitet, så er patienttilfredsheden blandt patienterne tilsyneladende lavere end hos patienter tilknyttet en mindre praksis. I rapporten kontrolleres bl.a. for forskelle i praksispopulationen, de lokale betingelser og lægernes karakteristik. Der kan dog stadig være forskelle i den underliggende patientpopulations helbredsstatus. Kilde: Does GP Practice size Matter? - Institute for Fiscal studies, November 2014 Større potentiale for brug af praksispersonale Uanset praksisstørrelse og praksisorganisering har lægerne mulighed for at benytte praksispersonale. Flerlægepraksis, der har et større patientgrundlag end solopraksis, vil dog have bedre økonomisk og fagligt grundlag for anvendelse af praksispersonale 13. Undersøgelser viser, at praksispersonale kan frigive lægelig tid, men også, at lægen ofte vælger at begrænse sin egen indsats i klinikken frem for at varetage flere patienter eller flere opgaver. 14 Dette er formodentlig også en af årsagerne til, at kompagniskabslægehuse i Danmark gennemsnitligt har færre patienter pr. læge end solo- og samarbejdspraksis. Undersøgelser viser også, at praksispersonale kan aflaste den praktiserende læge, hvis 12 Sørgeskemaundersøgelse af yngre almenmedicinere vedr. praksisorganisering (2008), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Forum for Yngre Almenmedicinere. 13 Almen Praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen rapport fra udvalg vedrørende almen praksis, november Kapacitet i fremtidens almenpraksis Muligheder og udfordringer for at realisere de overordnede visioner, Martin Sandberg Buch og Jakob Kjellberg, Månedsskrift for almen praksis maj 2011 >56<

180 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -57 af 104 de løser opgaverne selvstændigt og med minimal indblanding fra lægen. Brug af praksispersonale til klinisk arbejde kræver derfor styring og koordinering, hvis det skal bidrage til øget kapacitet i almen praksis. De seneste ti år har der været en tendens til stigende beskæftigelse af andre faggrupper end læger i almen praksissektoren relativt til læger, jf. boks 4.7. Det kan indikere, at de alment praktiserende læger i stigende grad ansætter praksispersonale i deres praksisser. De senere år er udviklingen dog stagneret. På tværs af regionerne ses der tydelige forskelle i beskæftigelse af andre faggrupper og dermed tilsyneladende en forskellig brug af praksispersonale. Almene medicinere uden for almen praksis Arbejdstyrken af speciallæger med speciale i almen medicin udgør det primære rekrutteringsgrundlag for beskæftigelsen i almen praksis. Men speciallægerne er ikke kun beskæftiget i almen praksis. I 2014 var der godt 750 speciallæger med speciale i almen medicin, som var beskæftiget i andre brancher end almen praksis fx hospitaler, jf. boks 4.7. Det svarer til ca. 16 pct. af arbejdsstyrken af speciallæger i almen medicin. >57<

181 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -58 af 104 Boks 4.7 Ikke-lægelige beskæftigelse i almen praksis og almene medicinere uden for almen praksis Yderregisteret om ydere under den offentlige sygesikring indeholder ikke fuldt dækkende registreringer af praksispersonale. Ud fra bevægelsesregisteret beskrevet i boks 3.1 er det imidlertid muligt at opgøre beskæftigelsen af ikke-lægelige faggrupper i branchen almen praksis fx sygeplejersker, lægesekretærer etc.. Det kan give en indikation af omfanget af praksispersonale i almen praksis. Branchen almen praksis dækker som nævnet både over lægelige beskæftigelse i dagstid og vagttid. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at udviklingen over tid i den branchefordelte beskæftigelse dækker over forskellige overordnede branchekodninger i hhv. Dansk Branchekode 2003 og I 2013 var der i almen praksis beskæftiget 0,9 personer med en ikke-lægelige uddannelse for hver speciallæge i almen medicin. De seneste ti år har der fundet en stigning sted i forholdet mellem beskæftigede speciallæger og andre uddannelsesgrupper, jf. figur Udviklingen er dog stagneret de senere år. Sygeplejerskerne er den faggruppe, som hyppigst er beskæftiget i almen praksis, og det er især sygeplejersker, som er steget relativt til lægerne. På tværs af regioner ses der forskelle i beskæftigelsen af ikke-lægelige uddannelsesgrupper i almen praksis, jf. figur Figur 4.29 Ikke-lægelige beskæftigelse pr. speciallæge, Figur 4.30 Ikke-lægelig beskæftigelse pr. speciallæge, 2013 Antal pr. speciallæge 1,0 Branchekode DB03 0,8 0,6 Antal pr. speciallæge Branchekode 1,0 DB07 0,8 0,6 Antal pr. speciallæge 1,5 1,0 Antal pr. speciallæge 1,5 1,0 0,4 0,4 0,5 0,5 0,2 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 Øvrige Sygeplejersker Social- og sundhedsass. Farmakonom Bioanalytiker Lægesekretærer Øvrige Social- og sundhedsass. Sygeplejersker Lægesekretærer Bioanalytiker Farmakonom Anm.: Den ikke-lægelige beskæftigelse er målt ift. antal speciallæger med speciale i almen medicin beskæftiget i branchen almen praksis. Kilde: Egne beregninger pba. Bevægelsesregistret Anm.: Den ikke-lægelige beskæftigelse er målt ift. antal speciallæger med speciale i almen medicin beskæftiget i branchen almen praksis. Kilde: Egne beregninger pba. Bevægelsesregistret Bevægelsesregisteret kan også belyse antal speciallæger med speciale i almen medicin, som er beskæftiget i andre brancher end almen praksis. Ifølge registeret var der godt 750 almene medicinere, der arbejdede uden for almen praksis i 2014 eller 16 pct. af det samlede antal, jf. figur Andelen har været nogenlunde uændret de seneste ti år. Knap 250 almene medicinere eller ca. 5 pct. arbejder på hospitalerne. Omkring 6 pct. af alle almene medicinere i Region Sjælland arbejder på hospitalerne, mens det kun er tilfældet for ca. 3,5 pct. i Region Hovedstaden, jf. figur Figur 4.31 Andel almene medicinere, der arbejder uden for almen praksis, fordelt efter brancher, Figur 4.32 Andel hospitalsansatte almene medicinere fordelt efter regioner, 2014 Pct. Branchekode Branchekode Pct. 18 DB03 DB Hospitaler Sociale foranstaltninger Øvrige brancher Undervisning Øvr. Sundhedsvæsen Pct Pct Hele landet Kilde: Egne beregninger pba. Bevægelsesregistret. Kilde: Egne beregninger pba. Bevægelsesregistret. Både opgørelsen af ikke-lægelig beskæftigelse i almen praksis og antal almene medicinere beskæftiget i andre brancher end almen praksis er målt i hoveder og ikke omregnet til fuldtidsstillinger. Forskelle i arbejdstid mellem faggrupper og brancher kan påvirke forholdet. Kilde: esundhed.dk og Danmarks Statistik >58<

182 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -59 af Kan udfordringerne i almen praksis afgrænses til bestemte dele af landet? På tværs af landet er der forskellige udfordringer i forhold til at sikre en passende lægedækning, herunder effektiv anvendelse af lægekapaciteten samt hensigtsmæssig brug af almen praksis ydelser. I tabel 4.3 er der angivet en markering af, om de enkelte kommuner og regioner er udfordret samt på hvilke parametre. Metoden til selve farvelægningen fremgår af boks 4.8. Konklusionerne er: I Region Hovedstaden er de enkelte praksis forholdsvis små og brugen af klinikpersonale er relativt begrænset sammenlignet med de øvrige regioner. Lægerne har relativt flere patienter end andre steder i landet, men patienterne er forholdsvis unge og har færre sygdomsmæssige og socioøkonomiske udfordringer sammenlignet med andre dele af landet. o o o I Bornholms Kommune har relativt mange praksis lukket for tilgang af nye patienter, den enkelte læge har i gennemsnit patienter tilmeldt, og lægerne er i gennemsnit 54 år. Befolkningen er samtidigt relativt ældre og forholdsvis mere syg end i øvrige kommuner. Lægerne i kommunen anvender klinikpersonalet i mindre grad sammenlignet med resten af landet, og befolkningen bruger almen praksis i højere grad, end deres køns- og alderssammensætning umiddelbart tilsiger. Der kan herudover være indikationer af kapacitetsmæssige udfordringer bl.a. i Tårnby, Dragør og en række vestegnskommuner. Relativt mange praksis har frivilligt lukket for tilgang af nye patienter og anvender klinikpersonalet i meget begrænset omfang. Praksis er generelt relativt små i de fleste kommuner i Region Hovedstaden dog ikke i Egedal, Halsnæs, Gribskov og Frederikssund kommune. I Egedal kommune er der i gennemsnit 4 fuldtidslæger pr. praksis. I Region Midtjylland er der generelt en god lægedækning i almen praksis sammenlignet med de øvrige regioner. Indbyggerne kontakter dog lægen lidt hyppigere, end deres køns- og alderssammensætning umiddelbart tilsiger. o o Visse kapacitetsmæssige udfordringer findes i Horsens Kommune, hvor relativt mange praksis har lukket for tilgang. Antal patienter pr. læge ligger i gennemsnit lige over normtallet, og lægerne er i gennemsnit 53 år gamle. I Lemvig Kommune er lægerne i gennemsnit 60 år gamle, og praksis er forholdsvis små. >59<

183 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -60 af 104 I Region Nordjylland har landets laveste lægedækning. De enkelte læger har derfor relativt mange patienter tilmeldt, og en relativt stor del af praksis har lukket for tilgang af nye patienter. o o Inden for regionen er de største lægedækningsudfordringer i Morsø Kommune. Lægerne har forholdsvis mange patienter, og hovedparten af klinikkerne har lukket for tilgang af nye patienter. Hertil kommer, at lægerne i gennemsnit er over 60 år gamle. Modsat andre kommuner i regionen anvendes klinikpersonalet i høj grad, dog er de enkelte praksis relativt små. I de fleste øvrige kommuner er der også kapacitetsmæssige udfordringer. Det skyldes primært, at en relativt høj andel af praksis frivilligt har lukket for tilgang af nye patienter, samt at lægernes gennemsnitlige alder er relativt høj. Fx har 94 pct. af klinikkerne lukket for tilgang af nye patienter i Thisted. Det gennemsnitlige antal patienter pr. læge er under normtallet på 1.600, og lægernes gennemsnitlige alder er 57 år. Andre steder er der relativt mange patienter tilmeldt den enkelte praksis fx Frederikshavn, hvor der i gennemsnit er over patienter pr. læge. Omkring 65 pct. af klinikkerne har lukket for tilgang af nye patienter i kommunen. I Region Sjælland er der også visse udfordringer ift. kapacitet. Derudover har regionen relativt flere syge, ældre og personer på førtidspension sammenlignet med de øvrige regioner. o Guldborgsund og Lolland kommuner har visse kapacitetsmæssige udfordringer og en patientpopulation med en vis tyngde. Kapacitetsmæssige udfordringer skyldes primært, at relativt mange klinikker frivilligt har lukket for patienttilgangen, mens antallet af patienter ligger lige omkring normtallet. I Region Syddanmark er der relativt få patienter pr. læge sammenlignet med landsgennemsnittet. Befolkningen bruger almen praksis noget mere, end deres køns- og alderssammensætning tilsiger. o o Der er en række kapacitetsmæssige udfordringer i flere af regionens kommuner. Disse skyldes dog først og fremmest, at relativt mange praksis har lukket for tilgang af nye patienter. Antallet af patienter pr. læge ligger i gennemsnit langt under normtallet for de fleste kommuner. Fx har 83 pct. af praksis lukket for tilgang af nye patienter i Assens, mens det gennemsnitlige antal tilmeldte patienter pr. læge i kommunen er ca Lægernes gennemsnitlige alder i Assens er 52 år. I de fleste kommuner bruger befolkningen almen praksis mere end deres køns- og alderssammensætning tilsiger. >60<

184 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -61 af 104 o Der er flere kommuner i regionen med en relativ stor andel af syge, ældre og personer på førtidspension. Det gælder særligt Langeland og Ærø kommuner. Tabel 4.3 Karakteristika for almen praksis fordelt på kommuner og regioner, 2015 Tilmeldte pr. læge* Kapacitet Lukket for tilgang* Lægens alder* Læger pr. praksis* Organisering Brugen af almen praksis Ældre 80+ år Befolkningens karakteristika*** Klinikpersonale pr. speciallæge** Ydelseshonorar** Sygelighed Førtidspension Enlige 65+ år Region Hovedstaden ,5 0, ,9 7,0 4,4 43,3 Albertslund ,5 1, ,7 7,5 6,2 36,3 Allerød ,8 0, ,1 7,2 3,0 29,5 Ballerup ,8 0, ,4 8,3 7,6 38,6 Bornholm ,3 0, ,3 9,9 10,7 39,1 Brøndby ,3 0, ,8 8,5 8,1 41,8 Dragør ,0 0, ,1 8,6 2,7 33,5 Egedal ,0 0, ,5 6,9 3,4 26,2 Fredensborg ,3 0, ,0 7,7 6,0 35,9 Frederiksberg ,2 0, ,2 6,9 3,6 53,4 Frederikssund ,6 0, ,9 8,3 5,1 34,0 Furesø ,3 0, ,9 7,4 4,3 34,2 Gentofte ,2 0, ,0 7,3 2,7 43,8 Gladsaxe ,2 0, ,8 7,2 5,2 46,8 Glostrup ,6 0, ,2 8,1 4,8 45,8 Gribskov ,6 0, ,3 8,7 5,7 32,0 Halsnæs ,0 1, ,4 9,3 7,1 35,7 Helsingør ,7 0, ,7 8,4 6,6 40,2 Herlev ,3 1, ,0 8,2 5,8 42,0 Hillerød ,9 1, ,0 7,2 4,8 36,6 Hvidovre ,4 0, ,4 7,6 5,5 42,7 Høje-Taastrup ,6 1, ,1 7,4 5,8 37,1 Hørsholm ,0 0, ,9 8,6 3,3 38,7 Ishøj ,5 1, ,3 7,4 6,7 37,8 København ,4 0, ,4 5,5 3,2 56,1 Lyngby-Taarbæk ,5 0, ,3 7,4 3,6 47,5 Rudersdal ,3 0, ,4 7,8 3,4 39,2 Rødovre ,5 1, ,5 7,6 5,1 46,0 Tårnby ,4 0, ,7 7,7 4,2 40,6 Vallensbæk ,7 0, ,1 7,6 2,8 32,1 Region Midtjylland ,1 0, ,0 6,6 6,8 37,1 Favrskov ,7 0, ,5 6,4 5,6 32,7 Hedensted ,9 0, ,4 6,8 5,3 33,5 Herning ,2 1, ,1 6,5 7,6 36,7 Holstebro ,2 0, ,4 6,6 6,5 36,5 Horsens ,6 0, ,8 7,0 6,7 37,5 Ikast-Brande ,7 0, ,1 6,6 7,2 35,2 Lemvig ,4 0, ,3 8,1 7,6 36,2 Norddjurs ,7 1, ,5 7,5 7,6 38,1 Odder ,4 0, ,6 7,0 6,2 34,3 Randers ,6 1, ,4 7,1 7,9 39,3 Ringkøbing-Skjern ,5 1, ,0 6,6 7,6 36,1 Silkeborg ,4 0, ,0 7,0 5,4 35,1 Skanderborg ,6 1, ,1 6,2 5,3 32,1 Skive ,8 1, ,1 7,5 8,5 36,9 Struer ,6 0, ,9 7,4 7,8 35,9 Syddjurs ,4 0, ,6 7,3 7,2 34,2 Viborg ,1 1, ,3 7,2 7,1 37,0 Aarhus ,7 0, ,3 5,8 6,7 41,3 Hele landet ,8 0, ,2 7,2 6,3 38,9 xx Anm.: Kapacitet: Antal tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge (afrundet til nærmeste tiendedele), andel praksis lukket for tilgang af patienter og lægens gennemsnitlige alder. Organisering: Antal fuldtidslæger pr. praksis og klinikpersonale pr. speciallæge. Brugen af almen praksis: Køns- og alders-standardiseret bruttohonorar pr. indbygger (afrundet til nærmeste tiendedele). Befolkningens karakteristika: Andel indbyggere over 80 år, andel indbyggere med en vis sygelighed (Charlson komorbiditetsindeks på 2 eller derover), andel førtidspensionister og andel enlige på 65 år eller derover. Klinikpersonale pr. speciallæge er opgjort som den ikke-lægelige beskæftigelse pr. speciallæge (almen medicin) i 2013 i branchen almen praksis pba. Bevægelsesregisteret. Antal læger hhv. speciallæger opgjort pba. Yderregisteret og Bevægelsesregisteret måler antal hoveder uanset arbejdstid. Afgrænsningen af læger og branche er endvidere forskellig mellem Yderregisteret og Bevægelsesregisteret jf. boks 3.1 og 4.1. Kilder: * Yderregisteret og Sygesikringsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. **Egne beregninger pba. Bevægelsesregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret. I tillæg til ydelseshonoraret modtager almen praksis også et basishonorar. Basishonoraret udgør 100,74 kr. pr grp. 1 sikret for et kvartal i 14-priser (pr ) ***CPR-registeret, de reviderede algoritmer til brug for dannelsen af register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (marts 2016), Landspatientregisteret, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Sundhedsdatastyrelsen. >61<

185 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -62 af 104 Tabel 4.3 fortsat Karakteristika for almen praksis fordelt på kommuner og regioner, 2015 Kapacitet Organisering Brugen af almen praksis Befolkningens karakteristika*** Tilmeldte pr. læge* Lukket for tilgang* Lægens alder* Ældre 80+ år Læger pr. praksis* Klinikpersonale pr. speciallæge** Ydelseshonorar** Sygelighed Førtidspension Enlige 65+ år Region Nordjylland ,9 1, ,7 7,0 7,0 37,9 Aalborg ,1 1, ,0 6,1 5,3 39,4 Brønderslev ,7 1, ,2 6,9 7,4 36,6 Frederikshavn ,9 1, ,5 8,4 8,4 37,7 Hjørring ,6 1, ,2 7,6 7,6 37,8 Jammerbugt ,5 1, ,6 7,4 8,0 34,2 Mariagerfjord ,6 1, ,7 7,1 7,6 37,8 Morsø ,1 2, ,9 7,7 10,9 38,4 Rebild ,8 0, ,2 6,4 4,7 35,1 Thisted ,6 0, ,0 7,1 9,4 37,8 Vesthimmerland ,3 1, ,1 7,6 8,7 37,7 Region Sjælland ,8 1, ,4 8,0 7,7 36,8 Faxe ,6 1, ,2 7,7 5,7 35,2 Greve ,1 0, ,0 7,6 5,1 31,3 Guldborgsund ,8 1, ,8 9,3 10,8 39,3 Holbæk ,4 1, ,1 7,8 7,3 35,6 Kalundborg ,4 1, ,6 8,7 10,4 37,4 Køge ,6 0, ,5 7,2 5,5 33,7 Lejre ,8 1, ,7 7,3 4,9 30,0 Lolland ,4 1, ,2 10,2 14,5 41,1 Næstved ,3 1, ,2 7,5 7,8 38,3 Odsherred ,9 0, ,4 10,2 11,2 37,8 Ringsted ,3 0, ,8 7,2 6,9 37,3 Roskilde ,6 0, ,0 7,1 4,6 37,5 Slagelse ,8 1, ,5 8,0 7,7 39,5 Solrød ,5 1, ,0 7,2 3,3 30,8 Sorø ,4 0, ,4 7,6 7,7 37,3 Stevns ,0 0, ,7 8,6 5,9 32,6 Vordingborg ,4 1, ,2 8,5 10,3 38,8 Region Syddanmark ,1 0, ,7 7,7 7,6 37,2 Aabenraa ,9 0, ,7 7,9 7,7 36,1 Assens ,8 0, ,0 8,1 7,9 35,1 Billund ,7 0, ,8 7,2 7,9 35,9 Esbjerg ,0 0, ,1 7,8 8,0 38,2 Faaborg-Midtfyn ,3 1, ,6 7,9 8,9 35,6 Fredericia ,8 1, ,4 8,2 6,9 37,6 Haderslev ,4 0, ,8 7,9 7,4 36,6 Kerteminde ,9 1, ,0 8,5 6,9 35,7 Kolding ,0 0, ,0 7,1 6,3 37,0 Langeland ,5 1, ,6 10,6 13,0 40,3 Middelfart ,8 1, ,7 8,2 7,7 35,3 Nordfyn ,1 1, ,6 8,2 8,1 35,0 Nyborg ,6 0, ,4 8,4 11,2 36,8 Odense ,9 1, ,9 7,1 7,2 40,5 Svendborg ,0 1, ,1 8,0 8,2 38,4 Sønderborg ,3 1, ,3 8,6 8,3 35,7 Tønder ,4 0, ,6 8,6 8,7 36,7 Varde ,9 1, ,1 7,5 6,9 35,2 Vejen ,4 1, ,9 7,6 6,8 34,5 Vejle ,3 0, ,1 6,9 6,4 37,8 Ærø ,5 0, ,9 10,3 10,2 41,5 Hele landet ,8 0, ,2 7,2 6,3 38,9 xx X Anm.: Kapacitet: Antal tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge (afrundet til nærmeste tiendedele), andel praksis lukket for tilgang af patienter og lægens gennemsnitlige alder. Organisering: Antal fuldtidslæger pr. praksis og klinikpersonale pr. speciallæge. Brugen af almen praksis: Køns- og alders-standardiseret bruttohonorar pr. indbygger (afrundet til nærmeste tiendedele). Befolkningens karakteristika: Andel indbyggere over 80 år, andel indbyggere med en vis sygelighed (Charlson komorbiditetsindeks på 2 eller derover), andel førtidspensionister og andel enlige på 65 år eller derover. Klinikpersonale pr. speciallæge er opgjort som den ikke-lægelige beskæftigelse pr. speciallæge (almen medicin) i branchen almen praksis pba. Bevægelsesregisteret. Antal læger hhv. speciallæger opgjort pba. Yderregisteret og Bevægelsesregisteret måler antal hoveder uanset arbejdstid. Afgrænsningen af læger og branche er endvidere forskellig mellem Yderregisteret og Bevægelsesregisteret jf. boks 3.1 og 4.1. Kilder: * Yderregisteret og Sygesikringsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. **Egne beregninger pba. Bevægelsesregisteret, Sygesikringsregisteret og CPR-registeret. ***CPR-registeret, de reviderede algoritmer til brug for dannelsen af register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (marts 2016), Landspatientregisteret, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Sundhedsdatastyrelsen. >62<

186 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -63 af 104 Boks 4.8 Forklaring af farvekodning I dette kapitel er der set på forskellige aspekter af lægedækningen i almen praksis, herunder lægekapaciteten, organiseringen, brugen af almen praksis og befolkningens baggrundskarakteristika. Det er vigtigt at undersøge alle disse aspekter af lægedækningen på tværs af landet. I områder med mange patienter pr. læge kombineret med en tung patientpopulation og fx begrænset brug af praksispersonale har lægen et betydeligt større arbejdspres, hvis der skal opnås gode behandlingsresultater. For at illustrere variationen på tværs af landet er værdierne for de enkelte variable inddelt i tre intervaller og tildelt en farvekodning, som angiver, om de kommunale værdier er særligt høje eller lave i forhold til det landsgennemsnitlige niveau. Farvekodningen for de enkelte variable er baseret på kvartilerne i fordelingen af de kommunale gennemsnit. Kommunale gennemsnitlige niveauer for en variabel, som er lavere eller lig med end den nedre kvartil dvs. observationen hvor alle observationer mindre end den udgør 25pct. af alle observationerne markeres med lysegrøn farve. Og kommunale gennemsnitlige niveauer for en variabel, som er større eller lig med den nedre kvartil dvs. observationen hvor alle observationer mindre end den udgør 25pct. af alle observationerne markeres med mørkegrøn farve. Kommunale gennemsnitlige niveauer mellem den nedre og øvre kvartil markeres mellemgrøn. Markering af læger pr. praksis og klinikpersonale pr. læge er farvet omvendt, således, at en lav værdi medfører en mørkegrøn farve, mens en høj værdi medfører en lysegrøn farve, jf. tabel a. Tabel a. Minimum, kvartiler, maksimum og farvekodning af de enkelte variable Tilmeldte pr. læge Lukket for tilgang Lægens alder Læger pr. praksis Ældre over 80 + år Klinikpersonale pr. speciallæge Ydelseshonorar Sygelighed Førtidspension Enlige 65+ år Minimum 1.040,0 0,0 47,4 1,0 0,2 830,0 2,3 5,5 2,7 26,2 1. kvartil 1.520,0 25,0 51,8 1,5 0,8 930,0 4,1 7,1 5,3 35,2 3. kvartil 1.680,0 66,7 54,9 2,4 1, ,0 5,1 8,2 7,9 38,7 Maksimum 2.760,0 100,0 62,0 4,0 2, ,0 8,9 10,6 14,5 56,1 Interval ,0 47,4-51,8 1-1,5 0,2-0, ,3-4,1 5,5-7,1 2,7-5,3 26,2-35,2 Interval ,1-66,6 51,9-54,8 1,6-2,3 0,9-1, ,2-5,0 7,2-8,1 5,4-7,8 35,3-38,6 Interval , ,9-62 2,4-4 1,1-2, ,1-8,9 8,2-10,6 7,9-14,5 38,7-56,1 Lægedækning i by- og udkantsområderne Det er undersøgt, om de enkelte aspekter af lægedækningen er særligt gældende for udkantsområder eller fx byer. Der findes ikke én officiel definition af, hvordan udkantsområderne skal afgrænses. I dette kapitel er kommunerne inddelt i tre kommunetyper bykommune, øvrig kommune og yderkommuner efter definitionerne i Det Økonomiske Råds formandskab - Dansk Økonomi, forår 2015,jf. boks 4.9. Der er generelt betydelige variationer inden for hver af de tre kommunetyper, jf. figur >63<

187 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -64 af 104 Figur 4.33 Fordelingen af de enkelte indikatorer på kommunetype, 2015 Antal tilmeldte patienter pr. læge Andel praksis lukket for tilgang Antal Antal Pct. 100 Pct Kommuner Bykommuner Øvrige kommuner Yderkommuner Lægens gennemsnitlige alder 0 0 Kommuner Bykommuner Øvrige kommuner Yderkommuner Antal læger pr. praksis År År Kommuner Bykommuner Øvrige kommuner Yderkommuner Antal Antal 4,5 4,5 4,0 4,0 3,5 3,5 3,0 3,0 2,5 2,5 2,0 2,0 1,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 0,0 0,0 Kommuner Bykommuner Øvrige kommuner Yderkommuner >64<

188 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -65 af 104 Antal klinikpersonale pr. speciallæge Det gennemsnitlige ydelseshonorar pr. indbygger Antal Antal 2,5 2,5 2,0 2,0 1,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 0,0 0,0 Kommuner Bykommuner Øvrige kommuner Yderkommuner Kr. Kr Kommuner Bykommuner Øvrige kommuner Yderkommuner Andel ældre over 80 år Andel indbyggere med en svær sygelighed Pct. 10 Pct. 10 Pct. 12 Pct Kommuner Bykommuner Øvrige kommuner Yderkommuner Andel førtidspensionister 0 0 Kommuner Bykommuner Øvrige kommuner Yderkommuner Andel enlige over 65 år Pct Pct Kommuner Bykommuner Øvrige kommuner Yderkommuner Anm.: Ydelseshonorar pr. indbygger er køns- og alders-standardiseret. Sygelighed er beregnet vha. Charlson komorbiditetsindeks. Andel indbyggere med svær sygelighed er defineret såfremt CCI er på 2 eller derover. Kilde: Egne beregninger pba. Bevægelsesregistret, Yderregisteret, Sygesikringsregisteret, CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen Pct Pct Kommuner Bykommuner Øvrige kommuner Yderkommuner Det ses af figur 4.33, at: Et større antal tilmeldte patienter pr. læge ses generelt i flere bykommuner end i de øvrige typer kommuner. Der er en betydelig variation i, hvor stor en andel praksis der har lukket for tilgang af nye patienter fra ingen praksis i kommunen til stort set alle praksis. Det gælder alle tre kommunetyper. >65<

189 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -66 af 104 Lægerne er i gennemsnit ældre i flere yderkommuner end i de øvrige kommunetyper. I yderkommuner og øvrige kommuner har forholdsvis flere læger organiseret sig i større praksis og anvender klinikpersonalet i højere grad, end det er tilfældet for læger placeret i bykommuner. I flere yderkommuner og øvrige kommuner benytter befolkningen almen praksis i højere grad, end deres køns- og alderssammensætning umiddelbart tilsiger. Kommuner i yderområderne og i øvrige kommuner har en relativt tungere befolkning sammenlignet med bykommunerne, bortset fra andel enlige ældre, der er højere i bykommunerne. Boks 4.9 Definition af kommunetyper Kommunetyper Kommuner, hvor medianborgeren har mere end en halv times kørsel til centrum af en by med mere end indbyggere, defineres som yderkommuner. I yderkommunerne bor der knap 1,5 mio. indbyggere, hvilket svarer til ca. 25 pct. af Danmarks befolkning og halvdelen af Danmarks areal. Yderkommuner er generelt kendetegnede ved, at befolkningen i disse områder har lavere gennemsnitlige indkomster og et lavere uddannelsesniveau, samt at der er relativt færre unge og relativt flere ældre. Der er også generelt flere i den arbejdsdygtige alder, der står uden for arbejdsmarkedet, og flere modtager offentlige indkomstoverførsler. Yderkommunerne er pr. definition relativt langt væk fra større byområder, hvor en række offentlige velfærdsinstitutioner som uddannelsesinstitutioner og hospitaler er placeret. Det betyder, at borgerne kan opfatte adgangen til den offentlige service som ringere, end borgere gør andre steder i landet. Disse kommuner er også kendetegnede ved, at befolkningstallet er faldet de senere år, mens det i resten af Danmark er steget. Bykommuner omfatter kommuner i hovedstadsområdet og kommuner med byer med mere end indbyggere. Øvrige kommuner er kommuner, der hverken er yderkommuner eller bykommuner. Denne definition indebærer, at 35 kommuner betegnes som yderkommuner, 27 som bykommuner og 36 som øvrige kommuner. >66<

190 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -67 af 104 Kapitel 5: Fordelingen af øvrige speciallæger Afsnittet indledes med en beskrivelse af speciallæger ansat på sygehuse, herunder hvordan gruppen adskiller sig fra alment praktiserende læger. Der vil blandt andet være fokus på det forhold, at specialeplanlægningen og specialiserede funktioner som af hensyn til patientkvalitet og ressourceforbrug er placeret få steder i landet kan indebære en ulige men tilsigtet - geografisk fordeling af speciallæger. Hovedkonklusionerne i kapitlet er følgende: Den geografiske fordeling af sygehuslæger pr indbyggere varierer på tværs af regioner, og der er flest speciallæger pr. indbygger på sygehusene i Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark. Den regionale variation kan i et vist omfang forklares ud fra patienttrafik over regionsgrænser og forskelle i behandlingstyngde samt forskelle i lægelige opgaver, som ikke er direkte forbundet med patientbehandling, fx forskningsopgaver. De uddannede speciallæger herunder de senere års tilgang af speciallæger - opnår hovedsageligt ansættelse på hospitalerne eller i praksissektoren frem for andre brancher. Det kan være en indikation af, at regionerne er konkurrencedygtige i forhold til det øvrige lægelige arbejdsmarked. Der ses dog stor variation mellem videreuddannelsesregionerne i niveauet af vakante hoveduddannelsesforløb. Det kan pege på lokale rekrutteringsproblemer. Den overordnede regionale variation dækker over betydelige forskelle for de enkelte specialer. Det kan som sagt være en naturlig konsekvens af behovet for specialisering, men inden for specialet psykiatri ses en særlig udtalt variation. Regionerne kan selv vælge organisering og brug af praktiserende speciallæger frem for fx ambulant behandling på sygehusene. Der ses en relativt skæv fordeling af praktiserende speciallæger pr. indbygger, som bl.a. afspejler, at Region Hovedstaden i højere grad har valgt en organisering med praktiserende speciallæger. Praktiserende speciallæger udgør et forholdsvist lille antal af læger, og set i sammenhæng med det samlede antal speciallæger på sygehusene bidrager fordelingen af praktiserende speciallæger ikke til en væsentlig større samlet skævhed på tværs af regioner. >67<

191 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -68 af 104 Region Hovedstadens borgere modtager flere ydelser hos de praktiserende speciallæger, men når borgernes brug af ydelser sammenholdes med ambulante besøg på sygehusene udlignes denne forskel delvis. 5.1 Geografisk fordeling af speciallæger ansat på sygehuse I 2015 var der godt fuldtidsbeskæftigede speciallæger på regionernes sygehuse. Det svarer til 1,25 speciallæge pr indbyggere eller 800 borgere pr. speciallæge, jf. figur 5.1. Der ses nogen variation på tværs af regionerne. I Region Hovedstaden var der 1,5 speciallæge pr indbyggere, mens der i Region Nordjylland og Region Sjælland var omkring 1,0 speciallæge pr indbyggere. Siden 2008 er antallet af speciallæger pr. indbygger steget i alle regionerne. Stigningen har været størst i Region Sjælland, mens Region Hovedstaden har oplevet den laveste stigning i antal speciallæger pr. indbygger. Selvom der er geografisk forskel på fordelingen af speciallæger særligt mellem Region Hovedstaden og de øvrige regioner har der således været en udvikling i retning af en mere ligelig geografisk fordeling af speciallæger pr. indbygger pga. befolkningstilvæksten i Hovedstaden, også jf. kapitel 3. Figur 5.1 Speciallæger på sygehusene opgjort pr indbyggere 2,00 1,75 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland ,00 1,75 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00 Anm.: Figuren viser antal fuldtidsbeskæftigede speciallæger på regionernes syghuse pr. december måned opgjort i forhold til regionens indbyggertal i 4. kvartal. Kilde: Danske Regioner (KRL) og Danmarks Statistik, egne beregninger Antal speciallæger pr indbyggere er en simpel indikator for borgernes adgang til lægelige ressourcer, og der kan være forskellige forklaringer på variation på tværs af regioner, som ikke nødvendigvis er udtryk for ulige adgang til sundhedsydelser for borgerne. For at få et mere retvisende billede af borgernes reelle adgang til lægelige ressourcer på sygehusene, er der behov for at tage højde for flere forhold. For det første foregår der en del trafik af patienter mellem regionerne. Sygehusenes organisering bl.a. ift. de specialiserede funktioner gør, at nogle borgere vil skulle behandles i en anden region end bopælsregionen for at få den nødvendige behandling. Alle regionerne behandler borgere, som er bosat i andre regioner, men det gør sig i højere grad gældende for Region Hovedstaden. I Region Hovedstaden var ca pct. af patienter med en indlæggelse eller et ambulante besøg bosat i hovedstaden, jf. tabel 5.1. De resterende 8-10 pct. var hovedsagelig bosat i Region Sjælland og i mindre grad i de øvrige regioner. >68<

192 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -69 af 104 Ydermere er Rigshospitalet i somatikken specialiseret hospital for både Færøerne og Grønland Tabel 5.1 Indlagte patienter (somatik) fordelt på bopælsregion og behandlingsregion, 2015 Sygehusregion Bopælsregion Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Nordjylland 96,7 2,9 0,5 0,3 0,2 Midtjylland 2,0 93,3 2,4 0,7 0,8 Syddanmark 0,5 2,7 95,1 0,8 0,8 Hovedstaden 0,6 0,6 0,7 92,2 3,5 Sjælland 0,2 0,4 1,3 5,9 94,7 I alt Anm.: Der indgår kontakter for patienter behandlet på offentlige sygehuse samt offentligt betalt behandling på private sygehuse. En indlæggelse tælles som en patients udskrivning fra en sygehusafdeling, hvor patienten har optaget en normeret sengeplads. Overflytninger mellem sygehusafdelinger tæller ikke med i opgørelsen. Patienter er antallet af unikke patienter, som har været i kontakt med sundhedsvæsenet en eller flere gange i løbet af året. Når der tælles unikke patienter, er der tale om unikke patienter inden for de kategorier, der er opstillet i denne tabel. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), egne beregninger Tabel 5.2 Ambulante patienter (somatik) fordelt på bopælsregion og behandlingsregion, 2015 Sygehusregion Bopælsregion Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Nordjylland 97,0 3,2 0,4 0,5 0,1 Midtjylland 2,1 93,7 4,8 1,8 0,3 Syddanmark 0,4 2,5 93,2 0,8 0,4 Hovedstaden 0,4 0,4 0,7 89,7 3,3 Sjælland 0,1 0,2 0,9 7,1 95,9 I alt Anm.: Ved ambulant behandling er patienten indskrevet på en afdeling, men optager ikke en normeret sengeplads. Ambulante besøg tælles som en patients fremmøde på et ambulatorium, i en tværgående klinisk serviceafdeling, et hjemmebesøg af et sundhedsfagligt uddannet personale eller modtaget en afregningsberettiget telemedicinsk ydelse. Der opgøres kun ét ambulant besøg per dag per afdeling. Skadestuekontakt og akut ambulant kontakt indgår under ambulante besøg. Patienter er antallet af unikke patienter, som har været i kontakt med sundhedsvæsenet en eller flere gange i løbet af året. Når der tælles unikke patienter, er der tale om unikke patienter inden for de kategorier, der er opstillet i denne tabel. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), egne beregninger For det andet kan der som følge af sygehusvæsenets organisering og specialisering være regionale forskelle i patienternes sygdomme og behandlingstyngde. Det kan indebære, at nogle regioner bruger flere speciallæger pr indbyggere. Det kan derfor være mere relevant at sammenligne antal speciallæger pr. produceret enhed (produktionsværdi), hvor der tages højde for behandlingens ressourcemæssige tyngde. For det tredje kan regionernes opgaver variere. Nogle regioner varetager i højere grad funktioner og opgaver, som ikke er forbundet med direkte patientbehandling, fx forskning. Og disse lægelige aktiviteter kan ikke betragtes som en kapacitet, der er til rådighed for regionens patienter. >69<

193 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -70 af 104 Af tabel 5.3 fremgår forskellige andele for regionale aktiviteter sammenholdt med regionens befolkningsandel. Det ses af tabellen, at Region Hovedstaden, som har flest speciallæger pr. indbyggere, også behandler en større andel af de samlede patienter og står for en større andel af de samlede kontakter til sygehusvæsenet sammenlignet med regionens befolkningsandel. Regionen har også den højeste andel af den samlede produktionsværdi og de samlede forskningsudgifter andele som overstiger regionens befolkningsandel. Det giver en indikation af, at variationen i speciallæger pr indbyggere også er et udtryk for organiseringen og opgavesammensætningen i sygehusvæsenet. Tabel 5.3 Regionsandele for befolkning, patienter, sygehuskontakter, produktionsværdi og forskningsudgifter, 2015 Pct. Befolkning Behandlede patienter Produktionsværdi* Forskningsudgifter** Nordjylland 10,3 9,3 8,7 9,5 Midtjylland 22,7 20,9 21,8 22,1 Syddanmark 21,2 22,2 21,6 21,1 Hovedstaden 31,3 33,4 35,5 40,6 Sjælland 14,5 14,3 12,4 6,7 Hele landet 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Behandlede patienter dækker over somatiske indlagte og ambulante patienter. Produktionsværdien er den korrigerede produktionsværdi, som anvendes i de løbende opgørelser af sygehusenes produktivitet. *Produktionsværdien er opgjort for **Forskningsudgifterne er de internt finansierede forskningsudgifter, som indgår i de tilrettede driftsudgifter i de løbende opgørelser af produktiviteten. Forskningsudgiftsandelen er et gennemsnit over årene Kilde: Danmarks Statistik, Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren (XI delrapport) og egne beregninger Af tabel 5.4 fremgår en sammenligning af forskellige mål for koncentrationen af antal speciallæger i de enkelte regioner. Målene er hhv. antal speciallæger pr. indbygger, antal speciallæger pr. behandlet patient og antal speciallæger pr. produceret enhed. Målene er indekseret, så det landsgennemsnitlige niveau svarer til 100. Det ses således, at Region Hovedstaden har 22 pct. flere speciallæger pr. indbygger end landsgennemsnittet, og Region Sjælland har 19 pct. færre. Af tabellen ses det også, at forskellen mellem regionerne indsnævres, når antal speciallæger i stedet holdes op mod regionernes antal behandlede patienter og præsterede produktionsværdi. Region Hovedstaden har således 15 pct. flere speciallæger pr. behandlet patient end landsgennemsnittet, og 8 pct. flere speciallæger pr. produceret enhed. Tabel 5.4 Speciallæger på sygehusene opgjort ift. antal indbyggere, patienter samt produktionsværdi, indeks, hele landet = 100, 2015 Indeks Pr. indbygger Pr. patient Pr. produceret enhed* Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Anm.: Behandlede patienter dækker over somatiske indlagte og ambulante patienter. Produktionsværdien er den korrigerede produktionsværdi, som anvendes i de løbende opgørelser af sygehusenes produktivitet. *Produktionsværdien er opgjort for Kilde: Danmarks Statistik, Danske Regioner (KRL), Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren (XI delrapport) og egne beregninger >70<

194 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -71 af 104 Reduktionen i forskellene mellem regioner for de forskellige mål ses også af figur 5.2. Indsnævringen i forskellene mellem regionerne, når antal speciallæger holdes op mod behandlede patienter og produktionsværdi, kan ses som en indikation af, at speciallægerne på sygehusene er mere ligelige fordelt, når der tages højde for sygehusvæsenet organisering og den ressourcemæssige tyngde i behandlingen i de enkelte regioner. Der er ikke taget højde for forskelle i specialiseringsgrad og lægeintensitet i sygehusenes opgaver på tværs af regionerne, der ikke afspejler sig i forskelle i den ressourcemæssige tyngde i behandlingen. Der udstår fortsat forskelle, hvor det fortsat er Region Hovedstaden, som har forholdsvis flere speciallæger på sygehusene sammenlignet med de øvrige regioner. En del af disse forskelle ville formentligt blive yderligere indsnævret, hvis der også blev korrigeret for andelen af speciallæger, som er beskæftiget med forskning. Figur 5.2 Relativ forskel mellem regionernes og det landsgennemsnitlige niveau for speciallæger pr. indbygger, pr. patient og pr. produceret enhed*, Indeks Læge pr. indbygger Læge pr. patient Læge pr. produktion Hovedstaden Midtjylland Syddanmark Nordjylland Sjælland Indeks Anm.: Behandlede patienter dækker over somatiske indlagte og ambulante patienter. Produktionsværdien er den korrigerede produktionsværdi, som anvendes i de løbende opgørelser af sygehusenes produktivitet. *Produktionsværdien er opgjort for 2014 Kilde: Danmarks Statistik, Danske Regioner (KRL), Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren (XI delrapport) og egne beregninger Regionens ressource- og kapacitetsudnyttelse spiller også en rolle i forhold til lægedækning. Desto bedre regionen er til at udnytte ressourcerne, desto flere sundhedsydelser kan der tilvejebringes til regionens borgere. Og hvis regionerne gør det forskelligt, kan det være forbundet med en anderledes adgang til lægelige ressourcer for regionens borgere. >71<

195 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -72 af Rekruttering og udenlandsk arbejdskraft Rekrutteringsvanskeligheder kan være et problem i forhold til at sikre en hensigtsmæssig og geografisk ligelige lægedækning. Det er derfor væsentligt at belyse rekrutteringssituationen samt eventuelle forhold, som kan virke som en barriere for rekrutteringen. Som det vises i kapitel 3, opnår langt de fleste speciallæger ansættelse på hospitalerne og praksissektoren, og kun en lille del af speciallægerne søger ansættelse i øvrige brancher såsom lægemiddelindustrien. I kapitel 3 ses det også, at den lægelige arbejdsstyrke med specialer, der er relevante for hospitalerne, ikke synes at være mindre mobile end den øvrige arbejdsstyrke med lang videregående uddannelse. Der ses en forholdsvis stor fleksibilitet i forhold til arbejdssted og bopæl. En stor del af speciallægerne, som er ansat i Region Sjælland og Region Nordjylland, er fx bosat i naboregionen og pendler således potentielt over større afstande til arbejde. Rekrutteringssituationen og eventuelle rekrutteringsvanskeligheder kan mere præcist belyses via en opgørelse over stillinger, som er forsøgt besat forgæves. Ifølge Danske Regioner findes der imidlertid ikke en samlet og konsolideret opgørelse heraf. Derimod er der kendskab til antallet af vakante og besatte hoveduddannelsesforløb (HU-forløb), som kan ses som en indikator for den fremtidige rekrutteringssituation. Antal vakante HU-forløb siger noget om forholdet mellem udbud og efterspørgsel efter videreuddannelsesforløb. Hvis antallet af vakante HU-forløb eksempelvis er forholdsvis lille, så er det ikke ensbetydende med, at denne situation også er aktuel for de uddannede speciallæger. Men opgørelsen kan ses som en indikator for, om det fremtidige udbud vil udvikle sig efter det dimensionerede forløb. Der ses generelt et faldende antal vakante HU-forløb (ift. opslåede stillinger) i perioden fra 2009 til 2013, hvorefter udviklingen har været stigende frem mod 2015, jf. figur 5.6. Antallet af vakante HU-forløb i 2015 var på omtrent samme niveau som i 2008, jf. figur 5.4. Figur 5.3 Udviklingen i antal besatte og vakante hoveduddannelsesforløb, Figur 5.4 Andel af besatte og vakante hoveduddannelsesforløb i hhv og 2015 HUforløb HUforløb Besatte Pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Besatte Vakante Pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Indberetninger fra videreuddannelsesregionerne og SST Kilde: Indberetninger fra videreuddannelsesregionerne og SST >72<

196 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -73 af 104 Det overordnede billede af antal vakante HU-forløb varierer mellem videreuddannelsesregionerne. I videreuddannelsesregion Øst som står for ca. 40 pct. af det samlede antal opslåede HU-forløb i 2015 ses forholdsvis færre vakante stillinger i forhold til videreuddannelsesregionerne Nord og Syd, jf. figur 5.5. og 5.6. I videreuddannelsesregion Øst udgør andelen af vakante HU-forløb således ca. 5 pct., mens andelen af vakante HU-forløb udgør ca. 20 pct. i de to øvrige regioner. Figur 5.5 Antal besatte og vakante HU-forløb fordelt på videreuddannelsesregioner, 2015 Figur 5.6 Udviklingen i andel vakante HU-fordelt på videreuddannelsesregioner, 2015 HU-forløb HU-forløb VUR Ø VUR N VUR S Besatte Vakante Andel vakante Andel vakante 30% 30% 25% 25% 20% 20% 15% 15% 10% 10% 5% 5% 0% 0% VUR Ø VUR N VUR S Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen Boks 5.1 Oplevede rekrutteringsvanskeligheder ift. uddannelsesforløb i videreuddannelsesregioner og speciallægestillinger i regionerne De tre videreuddannelsesregioner og de fem regioner har leveret et kvalitativt input i form af de oplevede rekrutteringsvanskeligheder i forhold til at besætte uddannelsesstillinger og speciallægestillinger. Videreuddannelsesregion Nord Der opleves visse vanskeligheder med at besætte uddannelsesforløb i den nordlige og vestlige del af videreuddannelsesregionen. Der opleves lav søgning a til både introduktionstillinger og hoveduddannelsesforløb inden for bl.a. specialerne almen medicin, psykiatri, børne- og ungepsykiatri og neurologi. Videreuddannelsesregion Syd Det er på afdelingerne Sygehus Sønderjylland og Sydvestjysk Sygehus samt almen praksis i samme område som de nævnte sygehuse, hvor det er sværest at få besat introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb. Dertil er der rekrutteringsudfordringer inden for psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, særligt på sygehusafdelinger i Jylland. Videreuddannelsesregion Øst Der opleves et lavere antal ansøgere til hoveduddannelsesforløb placeret på Lolland/Falster, og omkring det sydligste Sjælland, Slagelse samt Bornholm sammenlignet med andre steder i Videreuddannelsesregion Øst. Der opleves generelt færrest ansøgere inden for specialerne almen medicin og børneog ungepsykiatri, kirurgi, ortopædkirurgi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin og psykiatri. Rekruttering af speciallæger i regionerne Der vurderes at være et generelt sammenfald mellem de oplevede rekrutteringsvanskeligheder ift. uddannelsesstillingerne og ift. speciallægestillingerne i regionerne. Der er dels udfordringer inden for de generelt samme geografiske områder, dels inden for de generelt samme specialer, hvor udfordringer inden for almen medicin, psykiatri, børne- og ungepsykiatri og neurologi går på tværs af regionerne. Kilde: Danske Regioner, regionerne og videreuddannelsesregionerne, august 2016 Anm. A ) Videreuddannelsesregion Nords definitioner: Lav søgning til hoveduddannelse: mindre end 2 ansøgere per opslået h-forløb i mindst to af de tre sidste år; Lav søgning til introduktionsuddannelse: Under 100 % af minimumsdimensionering besat i flere opgørelser over de seneste år. >73<

197 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -74 af 104 Siden 2007 har antallet af udenlandsk uddannede læger ansat i sygehusvæsenet været stigende fra knap læger til knap læger i 2014, jf. tabel 5.5. Stigningen har været nogenlunde ens i alle regionerne, med undtagelse af Region Sjælland og Region Hovedstaden, som har oplevet en hhv. dobbelt så stor og halvt så stor stigning i antallet relativt set. Det skal også ses i forhold til niveauet. Region Hovedstaden er den region med færrest udenlandsk uddannede læger pr. beskæftiget speciallæge, mens Region Nordjylland er den region med flest. Tabel 5.5 Udenlandsk uddannede læger beskæftiget i regionerne Vækst (pct.) Udenlandsk udd. speciallæger (pct.) Nordjylland ,7 23,3 Midtjylland ,2 11,0 Syddanmark ,0 15,7 Hovedstaden ,3 10,1 Sjælland ,8 14,9 I alt ,5 13,2 Anm.: Opgørelsen er baseret på bevægelsesregisteret jf. boks 3.1, og antal beskæftigede læger er opgjort i antal hoveder. Kilde: Bevægelsesregisteret og egne beregninger. 5.4 Geografisk fordeling af speciallæger inden for psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri Udvalget har udvalgt en række specialer, foruden almen medicin, jf. kapitel 4, hvor der ses nærmere på den geografiske fordeling af speciallæger på tværs af landet. Dette afsnit omfatter analyser af fordelingen af speciallæger inden for psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, mens der i afsnit 5.5 ses på den geografiske fordeling af øjenlæger og øre-, næse- halslæger. Specialerne er bl.a. valgt ud fra et hensyn om geografisk nærhed for borgeren. Patienterne har således direkte adgang til praktiserende øjenlæger og øre-, næse- halslæger uden henvisning fra almen praksis, og de psykiatriske specialer har særligt stor betydning for kommunernes opgaver for sindslidende. Den overordnede regionale variation dækker over forskelle for de enkelte specialer. Det kan som nævnt være en naturlig konsekvens af behovet for specialisering, men inden for specialet psykiatri ses en mere udtalt variation. Inden for psykiatri er godt 40 pct. af speciallægerne beskæftiget i Region Hovedstaden med en befolkningsandel på 31 pct., jf. tabel 5.6. I Region Nordjylland bor 10 pct. af befolkningen, og 9 pct. af alle speciallæger er beskæftiget i regionen, men inden for børneog ungdomspsykiatri er det kun 6 pct. af speciallægerne, som er beskæftiget i regionen. >74<

198 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -75 af 104 Tabel 5.6 Fordeling af speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri i forhold til speciallæger i alt og befolkning, 2014 Pct. Psykiatri Børne- og ungdomspsykiatri Alle specialer Befolkning Nordjylland 8,8 5,5 8,7 10,3 Midtjylland 18,7 22,3 21,4 22,7 Syddanmark 17,2 16,3 20,5 21,2 Hovedstaden 42,0 43,6 37,1 31,3 Sjælland 13,3 12,4 12,2 14,5 Hele landet 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Opgørelsen er baseret på bevægelsesregisteret jf. boks 3.1, og antal beskæftigede læger er opgjort i antal hoveder. Kilde: Danmarks Statistik, bevægelsesregisteret og egne beregninger. Der ses ikke samme omfang af arbejdsdeling og bevægelse af patienter mellem regionerne på psykiatriområdet, som der ses på det somatiske område, jf. henholdsvis tabel 5.1 og tabel 5.2 og tabel 5.7 og 5.8. På psykiatriområdet er 1-3 pct. af de behandlede borgere typisk bosat i en anden region end behandlingsregionen, mens det inden for det somatiske område typisk er 3-10 pct. af de behandlede borgere, som er bosat i en anden region end regionen, hvor behandlingen finder sted. Tabel 5.7 Antal patienter indlagt i det psykiatriske sygehusvæsen, fordelt på bopæls- og behandlingsregion, 2015 Sygehusregion Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Nordjylland 98,3 0,5 0,2 0,2 0,1 Midtjylland 0,8 97,8 0,7 0,5 0,5 Bopælsregion Syddanmark 0,3 0,9 98,2 0,8 0,5 Hovedstaden 0,4 0,6 0,6 96,6 1,5 Sjælland 0,1 0,1 0,3 1,9 97,3 I alt Anm.: Der indgår kontakter for patienter behandlet på offentlige sygehuse samt offentligt betalt behandling på private sygehuse. En indlæggelse tælles som en patients indskrivning på en psykiatrisk afdeling, hvor patienten optager en normeret sengeplads. Overflytninger mellem sygehusafdelinger tæller ikke med i opgørelsen. Patienter er antallet af unikke patienter, som har været i kontakt med sundhedsvæsenet en eller flere gange i løbet af året. Når der tælles unikke patienter, er der tale om unikke patienter inden for de kategorier, der er opstillet i denne tabel. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), egne beregninger Tabel 5.8 Antal patienter med ambulant besøg i det psykiatriske sygehusvæsen, fordelt på bopæls- og behandlingsregion, 2015 Sygehusregion Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Nordjylland 98,7 1,4 0,1 0,2 0,1 Midtjylland 0,9 97,5 0,7 0,5 1,6 Bopælsregion Syddanmark 0,1 0,8 98,8 0,6 0,2 Hovedstaden 0,2 0,2 0,3 96,6 1,6 Sjælland 0,1 0,1 0,1 2,2 96,5 I alt Anm.: Ambulante besøg opgøres som en ambulant patients fremmøde på den psykiatriske ambulante afdeling eller patientens møde med sundhedsfagligt personale uden for sygehuset, i et såkaldt udebesøg. Der opgøres kun ét ambulant besøg per dag per afdeling. skadestuekontakt og akut ambulant kontakt indgår under ambulante besøg. Patienter er antallet af unikke patienter, som har været i kontakt med sundhedsvæsenet en eller flere gange i løbet af året. Når der tælles unikke patienter, er der tale om unikke patienter inden for de kategorier, der er opstillet i denne tabel. Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), egne beregninger >75<

199 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -76 af Geografisk fordeling og kapacitet ift. praktiserende speciallæger Regionerne kan i princippet selv vælge organisering og brug af praktiserende speciallæger frem for ambulant behandling på sygehusene. Der ses en relativt skæv fordeling af praktiserende speciallæger pr. indbygger, som bl.a. afspejler, at Region Hovedstaden i højere grad har valgt en organisering med praktiserende speciallæger. Antal praktiserende speciallæger udgør et forholdsvist lille antal af læger, og set i sammenhæng med det samlede antal speciallæger på sygehusene bidrager praktiserende speciallæger ikke til en væsentlig større skævhed på tværs af regioner. Figur 5.9 Speciallæger på sygehusene og praktiserende speciallæger pr. indbygger Læger pr. indbygger 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Sygehuslæger Praktiserende speciallæger 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Anm.: Opgjort som fuldtidsbeskæftigede Kilde: Danske Regioner (KRL), Danmarks Statistik, Yderregisteret (ny version fra 2014 og frem), Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Forskelle i brugen af praktiserende speciallæger kommer til udtryk i forbruget af sundhedsydelser og kontakter, jf. tabel 5.9. I Region Hovedstaden, som især gør brug af denne organisering, ses således et markant højere forbrug blandt regionens borgere. Tabel 5.9 Ydelser og fysiske kontakter hos praktiserende speciallæge samt ambulante besøg på sygehusene Ydelser pr. indbygger Fysiske kontakter pr. indbygger Ambulante besøg pr. indbygger Nordjylland 1,6 0,6 2,1 Midtjylland 1,7 0,7 2,4 Syddanmark 1,7 0,7 2,9 Hovedstaden 3,0 1,2 2,7 Sjælland 1,7 0,7 2,2 Hele landet 2,1 0,8 2,6 Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Danmarks Statistik, Yderregisteret (ny version fra 2014 og frem), Sygesikringsregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. >76<

200 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -77 af 104 De praktiserende speciallæger er især koncentreret i og omkring kommuner med store byer dvs. København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg, jf. figur Det skal ses i sammenhæng med en stor del af befolkningen er bosat her. Der er dog speciallæger tilstede i stort set alle kommuner i større og mindre omfang, med undtagelse af 12 kommuner. Figur 5.10 Antal speciallæger fordelt på kommuner, 2015 Anm.: Opgørelsen af fuldtidslæger pba. af kapacitet kan omfatte ubesatte kapaciteter. Kilde: Yderregisteret (ny version fra 2014 og frem) og Sygesikringsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Kontakten til praktiserende øjenlæger og øre-næse-halslæger forudsætter ikke en henvisning fra den alment praktiserende læge. Disse praktiserende speciallæger er til stede i de fleste kommuner, med undtagelse af godt 20 kommuner, som dog ofte grænser op til kommuner med større byer og stor koncentration af lægerne, jf. figur Den geografiske dækning af speciallæger i psykiatri er derimod noget tyndere, jf. figur Det afspejler først og fremmest, at der er færre af dem, men også en større koncentration af lægernes geografiske placering omkring København, Aarhus, Aalborg, Odense og Roskilde. >77<

201 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -78 af 104 Figur 5.11 Antal fuldtidslæger (øjenlæger og øre-næse-halslæger) fordelt på kommuner, 2015 Figur 5.12 Antal fuldtidslæger i psykiatrien fordelt på kommuner, 2015 Anm.: Opgørelsen af fuldtidslæger pba. af kapacitet kan omfatte ubesatte kapaciteter. Kilde: Yderregisteret (ny version fra 2014 og frem) og Sygesikringsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Opgørelsen af fuldtidslæger pba. af kapacitet kan omfatte ubesatte kapaciteter. Kilde: Yderregisteret (ny version fra 2014 og frem) og Sygesikringsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. >78<

202 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -79 af 104 Kapitel 6: Udvalgets forslag til bedre lægedækning Dette kapitel indeholder udvalgets forslag, som samlet set vurderes at kunne bidrage til en bedre lægedækning i Danmark. Forslagene er formuleret på baggrund af analyser og udvalgets drøftelser af lægedækningen og inden for kommissoriets rammer, jf. bilag 1. Forslagene er inddelt i tre overordnede kategorier: Generel geografisk fordeling af læger Almen praksis Sygehus og speciallægepraksis. Under hvert forslag er beskrevet udvalgets overvejelser og bevæggrunde for at stille forslaget, og det er angivet, hvilke aktører der kan gennemføre det enkelte forslag. Den samlede forslagsliste er angivet i boks 6.1. Udvalget har bestræbt sig på at præsentere forslag, som medlemmerne har været enige om, men peger også på forslag, som ikke alle medlemmer umiddelbart har kunnet tiltræde. Det gælder bl.a. enkelte forslag vedr. almen praksis-området, som vil skulle gennemføres ved overenskomst, og som medlemmerne udpeget af Lægeforeningen ikke har kunnet tiltræde uden for overenskomstforhandlingernes sammenhæng, jf. boks 6.1. Endelig er forslagene formuleret med udgangspunkt i sundhedsvæsenets aktuelle struktur og arbejdsdeling. Udvalget har derfor ikke stillet forslag, der vedrører egentlig opgaveflytning mellem sektorer mv. Som nævnt i kapitel 1 behandles denne arbejdsdeling sideløbende i udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. >79<

203 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -80 af 104 Boks 6.1 Samlet forslagsliste Generel geografisk fordeling af læger 1. Øget udbud af lægestuderende i yderområderne 2. Ændret geografisk fordeling af uddannelsesstillingerne i den lægelige videreuddannelse 3. Justering af femårsfristen i den lægelige videreuddannelse 4. Samarbejde mellem regioner, kommuner og lægernes organisationer om målrettet rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer i yderområderne og socialt belastede områder (fx gennem lokale informationskampagner, vejledning, mentorordninger mv.) Almen praksis 5. Læger skal møde almen praksis flere gange under uddannelse og videreuddannelse 6. Øget dimensionering af videreuddannelsen i almen medicin. 7. Udvidede muligheder for, at regionerne kan drive almen medicinske klinikker** 8. Mere fleksible organisationsformer i almen praksis 9. Andre faggrupper inddrages i opgaveløsningen i almen praksis* 10. Rammedelegation til kommunale sygeplejersker 11. Honoreringen differentieres efter patienttyngde 12. Udbredelse af faglige og organisatoriske fællesskaber i almen praksis 13. Fleksible åbne- og lukkegrænser for patienttal* 14. Ændrede vilkår for lægevagten med henblik på at rekruttere alment praktiserende læger* Sygehuse og speciallæger 15. Inddragelse af speciallægepraksis i videreuddannelsen af speciallæger 16. Samarbejde på tværs om ansættelse af læger på sygehusene 17. Anvendelse af de lægelige ressourcer, hvor de giver mest værdi for patienterne 18. Attraktive arbejdspladser i yderområder gennem mere fleksible ansættelsesformer * Forslaget kan ikke tiltrædes af medlemmerne udpeget af Lægeforeningen. **Det samlede forslag kan ikke tiltrædes af medlemmerne udpeget af Lægeforeningen. Delforslag 1 kan kun støttes af medlemmerne udpeget af Danske Regioner. 6.1 Generel geografisk fordeling af læger Analyserne i kapitel 3 har bl.a. vist, at antallet af læger pr. indbygger i Danmark ligger ca. 10 pct. over OECD-gennemsnittet, og at antallet af læger og speciallæger forventes at stige væsentligt i de kommende år. Det samlede antal speciallæger i de fem regioner varierer fra 16 pct. under landsgennemsnittet (Region Sjælland og Region Nordjylland) til 19 pct. over gennemsnittet (Region Hovedstaden), en forskel på 35 pct.-point. Analysen viser dog samtidig, at forskellene over de næste 25 år ventes at blive indsnævret til ca. 25 pct.-point som følge af den regionale befolkningsudvikling hvis den nuværende geografiske fordeling af speciallæger fastholdes. Der er endvidere peget på forhold, der medvirker til at forklare forskellene, herunder arbejdsdelingen mellem regionerne om specialiseret behandling. Et fleksibelt arbejdsmarked for læger er under alle omstændigheder væsentligt for at sikre en hensigtsmæssig lægedækning i hele landet. Læger har en lidt højere mobilitet end gennemsnittet blandt længerevarende uddannede, men der er en overordnet sammenhæng mellem lægernes uddannelsessted og senere arbejdssted. Forslagene i dette afsnit vedrører derfor forslag, der generelt tilsigter at øge lægers motivation og tilbøjelighed til at søge en karriere i egne, der ikke ligger i nærheden af de større universitetsbyer, hvor lægerne har fået deres kandidatuddannelse. Forslagene 1-3 knytter sig især til lægerne i uddannelse og videreuddannelse. Der er derfor i sagens natur tale om forslag, som først vil få fuld effekt på lægedækningen på længere sigt. >80<

204 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -81 af 104 Forslag 1. Øget udbud af lægestuderende i yderområderne Der er en overordnet sammenhæng mellem lægernes uddannelsessted og senere arbejdssted (jf. Sundhedsstyrelsens lægeprognose, 2016; PLO-analyse, 2016). I løbet af studietiden opnår eller opretholder de studerende kendskab og tilknytning til den landsdel, hvor universitet ligger. Der kan derfor være en større sandsynlighed for, at en læge vil søge en karriere i en bestemt del af landet, jo nærmere den ligger ved uddannelsesstedet. Fordelingen af optagetallene mellem de fire universiteter med medicinstudium (København, Aarhus, Odense og Aalborg) kan derfor være et virkemiddel, der kan inddrages til at understøtte en bedre fordeling af lægeressourcerne i landet. Initiativet virker selvsagt på længere sigt, idet et ændret optagetal først vil vise sig i kandidatproduktionen efter ca. 6 år, og derefter går der yderligere en årrække, inden de pågældende er uddannede speciallæger i f.eks. almen medicin. På den baggrund, og da især Region Nordjylland har udfordringer med at sikre lægedækningen, foreslår udvalget: at optagetallet ved medicinstudiet i Aalborg øges i forhold til de øvrige tre universiteter. Udvalget har i den sammenhæng bemærket, at en relativt stor del af de medicinstuderende på særligt Syddansk Universitet og Aalborg Universitet flytter til Københavns Universitet efter bachelor-delen (ca. 20 pct. i perioden fra , jf. tal fra Styrelsen for Videregående Uddannelser). For at optagetallene kan have den tilsigtede virkning, foreslår udvalget derfor: at de studerendes muligheder for at flytte universitet efter bachelor-delen vurderes nærmere med henblik på at begrænse en uhensigtsmæssig vandring fra Vestdanmark til Østdanmark. Dette initiativ vurderes også at have en positiv effekt i forhold til lægedækningen i Region Syddanmark. Forslaget om øget optag i Aalborg tilgodeser specifikt udfordringerne i Region Nordjylland, men ikke f.eks. i Region Sjælland. Udvalget foreslår derfor som et yderligere initiativ: at der tilstræbes en bredere geografisk spredning af de lægestuderendes klinikophold under studiet, således at der i højere grad inddrages sygehuse og praksis også i dele af landet, hvor der er lægedækningsudfordringer. Forslaget har til hensigt at give de studerende kendskab til lægearbejde og karrieremuligheder i hele landet. Ligeledes kan klinikopholdene anvendes aktivt til allerede tidligt i uddannelsen at give de studerende kendskab til specialer, hvor der er rekrutteringsudfordringer, herunder for eksempel inden for psykiatri. Det bemærkes, at der allerede er klinikophold i alle dele af landet, men at det er udvalgets opfattelse, at der bør tilstræbes større variation for den enkelte studerende ift. placering af klinikophold. Initiativerne vedr. optagetal og flytning mellem universiteterne henhører under Uddannelses- og Forskningsministeriet, mens forslaget om bredere spredning af klinikophold i givet >81<

205 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -82 af 104 fald skal gennemføres af universiteterne i samarbejde med de kliniske arbejdspladser i regionerne. Forslag 2. Ændret geografisk fordeling af uddannelsesstillingerne i den lægelige videreuddannelse Første led i det lægelige videreuddannelsesforløb fra kandidateksamen til speciallægeanerkendelse består af den kliniske basisuddannelse (KBU). Det er en etårig uddannelse på to arbejdssteder, og giver lægen ret til såkaldt selvstændigt virke. Dernæst følger en ligeledes etårig introduktionsuddannelse i det speciale, lægen ønsker at uddanne sig i. En læge kan dog gennemgå flere introduktionsstillinger og derved afprøve flere muligheder inden endeligt specialevalg. Uddannelsen afsluttes med en hoveduddannelse på 4-5 år i det valgte speciale. Videreuddannelsen gennemføres ved ansættelser i sundhedsvæsenet, først og fremmest på sygehusene, men også i et vist omfang i speciallægepraksis og for KBU og uddannelsen til almen mediciner i almen praksis. Videreuddannelsesstederne er i høj grad centreret om de mest specialiserede sygehuse i de store byer. Det antages, at videreuddannelsens geografiske placering har betydning for lægernes videre valg af arbejdssted, og at en større spredning derfor kan medvirke til en bedre lægedækning i udkantområderne.. Udvalget foreslår: at en større del af videreuddannelserne inden for den samlede ramme søges placeret decentralt i forhold til de større sygehuse i universitetsbyerne, herunder i lægedækningstruede områder eller tættere på disse, navnlig ved at en større del af den enkelte læges uddannelse gennemføres decentralt. Det er en forudsætning, at en sådan decentralisering gennemføres uden, at det skader kvaliteten af videreuddannelsen, som fortsat må være det afgørende hensyn. Decentralisering skal således også ses i sammenhæng med bl.a. den samlede specialeplanlægning. Dimensionering og godkendelse af videreuddannelsesstillinger styres i et samspil mellem Sundhedsstyrelsen og de tre lægelige videreuddannelsesregioner. Det er således videreuddannelsesregionerne, der vil være ansvarlige for dette initiativ. Uanset den foreslåede forskydning af videreuddannelsesstillinger, er det selvsagt afgørende, at også de decentrale uddannelsesstillinger er attraktive for de videreuddannelsessøgende, så de faktisk bliver besat. I udvalget har været nævnt en række indsatstyper, der kan indgå i en aktiv rekrutteringspolitik til decentrale uddannelsesstillinger markedsføring, mentorordninger, individuelt tilpassede forløb, fagligt miljø m.m. Udvalget opfordrer til, at de relevante aktører dvs. regioner, sygehuse m.fl. aktivt arbejder med sådanne politikker. >82<

206 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -83 af 104 I denne forbindelse foreslår udvalget at der etableres forsøg med sammenhængende uddannelsesforløb (KBU, introduktionsuddannelse og hoveduddannelse) i lægedækningstruede områder. Endelig kan nævnes, at læger, der ønsker KBU, vælger blandt de opslåede forløb i hele landet i rækkefølge efter lodtrækning. Lægeforeningen påpeger, at det ikke er givet, at denne metode giver det samlet set optimale fordelingsresultat, som hvis kandidaternes 2., 3. osv.-prioriteter også indgik. Det har i udvalget været nævnt, at en anden fordelingsmetode med en matematisk match-optimerende algoritme kunne give et bedre resultat, evt. også i henseende til, at decentrale placeringer tildeles kandidater, der er mest motiverede for at arbejde de pågældende steder. Udvalget har ikke haft mulighed for at vurdere dette nærmere, men foreslår: at Sundhedsstyrelsen med inddragelse af relevante parter overvejer nye KBU-fordelingsmetoder, hvor også lægedækningsaspektet bør indgå. Forslag 3. Justering af femårsfristen i den lægelige videreuddannelse Som hovedregel gælder aktuelt, at en læge, der ønsker videreuddannelse til speciallæge gennem ansættelse i uddannelsesstillinger i det danske sundhedsvæsen, skal påbegynde hoveduddannelsen i specialet seneste fem år efter påbegyndelsen af KBU. Udvalget har drøftet, om lempeligere regler eller evt. lempeligere dispensationspraksis for læger, der tager en del af videreuddannelsen (i form af KBU- og introstillinger) decentralt, kunne være et hensigtsmæssigt virkemiddel til at fremme den decentrale lægedækning. Udvalget foreslår: at der etableres forsøg med øget fleksibilitet vedr. femårsfristen i forbindelse med lokalt/regionalt tilrettelagte videreuddannelsesforløb med udgangspunkt i decentrale sygehuse/praksis i lægedækningstruede områder. Udvalget peger således med dette forslag på en form for dispensation for et sygehus/område snarere end for den enkelte læge. Forsøgene kunne fx indebære øget fleksibilitet ved hoveduddannelsesforløb, hvor mindst halvdelen af forløbet foregår på decentrale sygehuse i lægedækningstruede områder, eller at introduktionsstillinger på decentrale sygehuse i sådanne områder ikke tæller med i femårsfristen. Forslaget kan ses i sammenhæng med forsøg med sammenhængende uddannelsesforløb i lægedækningstruede områder, jf. forslag 2. Udvalget foreslår endvidere: en evt. lempeligere adgang til individuel dispensation fra femårsfristen til læger som følge af ansættelse i decentrale uddannelsesforløb (KBU og introstillinger). >83<

207 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -84 af 104 Udvalget finder, at en evt. lempeligere adgang til individuel dispensation må afgrænses til et snævert antal sygehuse/områder. Det kan fx indføres som forsøgsordning med evaluering efter en passende tidsperiode. Det bemærkes, at regeringen har foreslået at forlænge femårsfristen til seks år, jf. regeringsgrundlaget fra november Ændring af regler og rammer vedr. femårsfristen skal gennemføres af Sundheds- og Ældreministeriet sammen med Sundhedsstyrelsen. Forslag 4. Samarbejde mellem regioner, kommuner og lægernes organisationer om målrettet rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer i yderområderne og socialt belastede områder (fx gennem lokale informationskampagner, vejledning, mentorordninger mv.) For at gøre det attraktivt at arbejde i yderområder og socialt belastede områder kan regioner, kommuner og lægernes organisationer samarbejde om at rekruttere og fastholde læger til almen praksis, sygehuse og speciallægepraksis. Aktive informations- og rekrutteringsstrategier kan målrettes både lægerne og deres familier. For eksempel information om muligheder for praksisovertagelse samt rådgivning og facilitering af lokal bosætning. Derudover kan regioner og kommuner bistå med tilvejebringelse af lokaler til etablering af praksis mv. Der kan lokalt arbejdes med at realisere potentialer for rekruttering og fastholdelse, fx gennem mentorordninger, karrierevejledning, fleksibel arbejdstid, etablering af gode faglige miljøer mv. Information og vejledning kan på nationalt niveau moderniseres og samles på en rekrutteringshjemmeside. Endvidere kan øget anvendelse af den gældende overenskomsts muligheder for etablering af delepraksis og tidsbegrænset adgang til nedsat patienttal være relevant ifm. etablering af praksis og ift. fastholdelse inden pension. Udvalget foreslår: at regioner, kommuner og lægernes organisationer samarbejder om rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer, der er tilpasset de konkrete vilkår i de enkelte områder med lægedækningsudfordringer. 6.2 Almen praksis Analyserne i kapitel 4 har vist, at alle sikrede borgere har adgang til almen lægehjælp og er tilknyttet en lægepraksis, der arbejder efter overenskomst om almen praksis, eller en regions- eller udbudsklinik, men også at der er lægedækningsproblemer i almen praksis i form af forskellige lokale udfordringer. Udfordringerne er ikke entydigt by- eller udkantsspecifikke. Der er steder i landet udfordringer ift. kapacitet, herunder ubesatte lægepraksis og dermed vanskeligheder med at sikre borgerne frit valg af læge inden for rammerne af gældende regler. Det ses især i Region Nordjylland og dele af Region Sjælland og Region Hovedstaden. >84<

208 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -85 af 104 Forslagene i dette afsnit vedrører initiativer, som udvalget vurderer, kan bidrage til at løse de lægedækningsudfordringer, der er i almen praksis i nogle dele af landet. Forslagene omfatter både tiltag af organisatorisk karakter, forslag vedrørende arbejdsdelingen i sundhedsvæsenet, der kan aflaste almen praksis, samt forslag, der kan medvirke til at øge udbuddet af almen medicinere, herunder lægers motivation og muligheder for at arbejde i de lægedækningstruede områder. Forslag 5. Læger skal møde almen praksis flere gange under uddannelse og videreuddannelse Det må formodes, at det kan øge de studerendes og videreuddannelsesøgendes tilbøjelighed til at vælge almen medicin som speciale, hvis de flere gange i studiet og videreuddannelsen har lejlighed til at stifte bekendtskab med arbejdet i almen praksis, herunder i de lægedækningstruede områder. Udvalget foreslår på den baggrund: at de medicinstuderende i højere grad får mulighed for klinikophold i almen praksis. Forslaget vil skulle gennemføres af universiteterne. At de medicinstuderende i højere grad får mulighed for studiejob som praksisassistenter i almen praksis. Forslaget vil skulle gennemføres af de praktiserende læger. Udvalget foreslår endvidere: at alle læger i den Kliniske Basisuddannelse (KBU) skal arbejde et halvt år i almen praksis. Siden forkortelsen af turnusuddannelsen fra 18 til 12 måneders KBU for ca. 10 år siden er KBU-stillingerne dimensioneret således, at ca. 80 pct. af KBU-lægerne har 6 måneder i almen praksis. Sigtet med forslaget et ikke blot, at de resterende ca. 20 pct. læger kan inspireres til at vælge almen medicin som speciale, men også at alle læger uanset senere speciale vil have nytte af at opbygge brede medicinske kompetencer samt den indsigt i det nære sundhedsvæsen, som arbejde i almen praksis giver. Udvalget er opmærksomt på, at forslaget vil medføre, at færre læger får KBU-forløb i andre specialer, hvor der også kan være udfordringer, fx inden for psykiatrien. Hvis forslaget følges, bør der være opmærksomhed på denne risiko. Forslaget vil skulle gennemføres af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med videreuddannelsesregionerne. Det skal bl.a. sikres, at der er den nødvendige kapacitet af praksistutorer til, at forslaget kan gennemføres. >85<

209 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -86 af 104 Forslag 6. Øget dimensionering af videreuddannelsen i almen medicin Den forventede udvikling i sundhedsvæsenet indebærer, at der er relativt stigende behov for brede medicinske kompetencer samt almen medicinske ydelser. Antallet af læger forventes at stige i de kommende år inden for alle specialeområder, også almen medicin, men den forventede stigning i antallet af almene medicinere er forholdsmæssigt lav sammenlignet med andre specialeområder. Ifølge den seneste lægeprognose forventes antallet af almene medicinere at stige betydeligt mindre frem mod 2030 end det samlede antal speciallæger. Det stemmer dårligt overens med den forventede behovsudvikling. Det er derfor udvalgets opfattelse, at der inden for den samlede dimensionering er behov for en relativ opprioritering af almen medicinske kompetencer. Udvalget foreslår derfor: at dimensioneringen af almen medicin øges relativt inden for den samlede dimensionering af den lægelige specialuddannelse. Udvalget er opmærksomt på, at der ikke automatisk uddannes flere almen medicinere, fordi dimensioneringen øges. Der skal også være ansøgere til uddannelsesstillingerne, og aktuelt er der ledige hoveduddannelsesforløb i almen medicin. Udbydes der flere stillinger i almen medicin, er der en risiko for, at de interesserede ansøgere får større muligheder for at vælge de stillinger i almen medicin, de finder mest attraktive formentlig til skade for stillinger i netop de lægedækningstruede områder. Der er således centralt, at der sker en relativ opprioritering af almen medicin inden for den samlede dimensionering for at understøtte et øget incitament til at vælge stillinger i almen medicin. Desuden bør indfasningen af flere almen medicinske stillinger ske i takt med, at en rimelig andel af stillingerne besættes, herunder i lægedækningstruede områder. Forslaget skal behandles inden for den samlede dimensioneringsramme i regi af Sundhedsstyrelsen med rådgivning fra Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse og dets Prognose- og Dimensioneringsudvalg. Forslag 7. Udvidede muligheder for, at regionerne kan drive almen medicinske klinikker Der er i de senere år gennemført nye muligheder for regionerne for at sikre lægedækning til alle borgere, bl.a. mulighed for, at læger, der arbejder inden for overenskomsten, kan drive og eje op til 6 ydernumre, og mulighed for, at regionerne kan udbyde driften af almen praksisklinikker til andre private aktører end læger, der arbejder efter overenskomst om almen praksis m.v. Ifølge sundhedsloven ( 227, stk. 5) kan regionen oprette en regionsdreven klinik for en periode på op til 4 år, hvis opgaven forinden har været udbudt til private leverandører, uden at der er indkommet tilbud, eller omkostningerne i de indkomne tilbud er væsentligt >86<

210 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -87 af 104 højere i sammenligning med, hvad en offentlig drevet enhed ville koste. Det bemærkes, at der indtil videre ikke er eller har været etableret regionsdrevne klinikker. Et regionsråd, der ønsker at fortsætte driften af praksis efter udløbet af 4-års perioden, kan gøre dette, hvis det ikke er muligt at afhænde ydernummeret til en læge, der arbejder efter overenskomsten eller afsætte driften via udbud. I sundhedslovens 227, stk. 6, findes endvidere en specifik regel vedrørende lægedækning i situationer med akut opstået lægemangel. Efter denne bestemmelse kan et regionsråd i tilfælde af akut opstået lægemangel i en kort periode etablere et midlertidigt almen medicinsk tilbud uden forudgående udbudsrunde. De medlemmer af udvalget, der er udpeget af Danske Regioner, har anført, at en del af rekrutteringsproblemerne i almen praksis hænger sammen med, at en stigende del af de yngre læger ikke ønsker at binde sig økonomisk og påtage sig det driftsansvar, det indebærer at nedsætte sig som praktiserende læge efter PLO-overenskomsten. Der er derfor behov for at give regionerne mere fleksible rammer for selv at kunne etablere mere varige almen medicinske tilbud i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at løse opgaver inden for den kendte PLO-ramme, med henblik på at sikre kvalitet og kontinuitet i tilbuddet. Disse medlemmer har derfor foreslået: at give regionerne mulighed for at etablere regionsdrevne klinikker uden at skulle udbyde til privat leverandør først. Medlemmerne foreslår yderligere: at der skabes muligheder for, at regionerne kan drive regionsklinikker i en længere tidsperiode end de nuværende 4 år (med mulighed for forlængelse). Dette sidste forslag har opbakning fra hele udvalget med undtagelse af de medlemmer, der er udpeget af Lægeforeningen. Forslagene kræver i givet fald ændringer i sundhedsloven. Lægeforeningens medlemmer anerkender, at der er læger, der ikke ønsker at købe og investere i egen praksis. Lægeforeningens medlemmer mener dog, at regionsdrevne klinikker fortsat skal være en nødløsning, som kun anvendes, når det ikke er muligt at tilbyde patienterne behandling via almen praksislæger, der arbejder efter overenskomst om almen praksis. Denne mulighed eksisterer allerede, jf. sundhedslovens 227, stk. 5 og 6. Medlemmerne finder ikke, at regions- eller udbudsklinikker kan sikre patienterne den samme kontinuitet i behandlingen som almen praksis, idet patienterne, ifølge Lægeforeningens medlemmer, vil møde forskellige læger, der ofte er korttidsansatte. Endelig har medlemmerne fra Lægeforeningen peget på, at regionsdrevne klinikker efter deres vurdering forventes at være dyrere end almen praksis, og at der er risiko for, at klinikkerne tilbyder de ansatte læger løn- og ansættelsesvilkår, som almen praksis har svært ved at konkurrere med. Det vil derfor ifølge Lægeforeningens medlemmer blive vanskeligere for de læger, der ejer praksis, at ansætte læger. >87<

211 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -88 af 104 Anvendelsen af regions- og udbudsklinikker risikerer derudover efter disse medlemmers opfattelse at gøre det sværere at rekruttere og fastholde læger som indehavere af ydernumre i almen praksis. Det vil skabe incitamenter for at udskyde tidspunktet for at slå sig ned i almen praksis, ligesom det vil motivere til at fremrykke tidspunktet for, hvornår ældre læger opgiver egen praksis. Det bemærkes, at udvalget ikke har gennemført analyser af ovenstående, fx af omkostninger ved drift af regionsklinikker mv. Forslag 8. Mere fleksible organisationsformer i almen praksis I modsætning til forslag 7 vedrører dette punkt forslag til ændringer i almene praksis, der drives efter PLO-overenskomsten. Det er udvalgets vurdering, at der er organiseringsformer inden for PLO-overenskomsten, som kunne anvendes i højere grad, end hvad der er tilfældet i dag, og som kunne medvirke til bedre lægedækning i de områder, hvor der er problemer. Udvalget foreslår: en større udbredelse af satellit-praksis Satellitpraksis kan i henhold til overenskomsten oprettes med regionens godkendelse som et supplement til det primære konsultationssted. Muligheden for at sikre lægedækning i et lokalområde via etablering af satellitpraksis kan indgå i praksisplanen. Udvalget foreslår desuden: øget mulighed for ansættelse af almen medicinere i almen praksis Det er i dag allerede mulighed for, at almen medicinere, der ønsker at arbejde i sektoren uden at købe og drive en praksis, kan ansættes i en almen praksis. Imidlertid gælder det efter overenskomsten, at en praktiserende læge, der ønsker at ansætte en læge i sin klinik, skal søge samarbejdsudvalget om tilladelse, og at ansatte maksimalt må udgøre halvdelen af den samlede lægekapacitet. Lempelser af disse regler kunne øge antallet af ansatte læger, herunder i lægedækningstruede områder. Inden for overenskomsten gælder også reglen om, at ansatte læger skal være speciallæger i almen medicin. En afgrænset lempelse af denne regel kunne åbne mulighed for at ansætte fx læger i fase III i deres HU-forløb i almen medicin som vikarer og dermed øge kapaciteten i sektoren. Endvidere gælder det, at en praktiserende læge kan eje op til seks ydernumre og dermed drive klinikker, hvor alle læger er ansatte. De ekstra ydernumre kan imidlertid efter sundhedslovens 227, stk. 2, kun erhverves fra regionen (nyoprettede, tilbageleverede eller tilbagekøbte ydernumre). De kan ikke handles direkte mellem fx en ophørende praktiserende læge og den læge, der ønsker at drive flere praksis. En forenklet adgang til at erhverve ekstra ydernumre kunne give en mere fleksibel mulighed for at drive praksis på denne måde, herunder i lægedækningstruede områder. Udvalget foreslår derfor: at der åbnes mulighed for, at læger, der ønsker at eje flere ydernumre, kan købe dem direkte fra andre praktiserende læger. >88<

212 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -89 af 104 Forslaget vil skulle gennemføres ved ændring af sundhedsloven. Medlemmerne udpeget af Lægeforeningen finder, at denne mulighed bør begrænses til kun at omfatte lægedækningstruede områder. Forslag 9. Andre faggrupper inddrages i opgaveløsningen i almen praksis Det er vigtigt, at de alment praktiserende lægers tid udnyttes bedst muligt til arbejde, der kræver lægelig kompetence. Der kan frigøres lægelige ressourcer ved i højere grad at tilknytte andre faggrupper, som kan løse opgaver, som kan udføres af disse faggrupper, ligesom det kan være med til at mindske presset på videre visitation til speciallægepraksis, hvis der sættes ind med en tidlig og forebyggende indsats Der kan for eksempel være tale om sygeplejersker i almen praksis eller at kommunen og den praktiserende læge samarbejder i forhold til fx håndtering af kronisk syge borgere mv. Dette vil aflaste lægen, så denne for eksempel kan tage flere patienter, ligesom der kan sættes ind med en tidlig indsats, der måske kan forhindre en forværring af patientens tilstand, som senere skal behandles af en speciallæge fx i psykiatrien. Dermed skal forslaget også ses i sammenhæng med og som løftestang i forhold til forslag 13 om fleksible åbne- og lukkegrænser i almen praksis. Almen praksis har allerede adgang til at benytte medhjælp inden for autorisationslovens rammer. Hvis praksispersonale anvendes til bestemte ydelser opnås samme honorar, som hvis arbejdet varetages af lægen selv. Lægeforeningens medlemmer har anført, at de økonomiske rammer for almen praksis begrænser sektorens incitament til at ansætte praksispersonale. Udvalget foreslår: at parterne overvejer tiltag, der kan øge anvendelsen af praksispersonale med henblik på bl.a. frigørelse af lægelige ressourcer til øget lægedækning. Lægeforeningens medlemmer har anført, at der er tale om overenskomstspørgsmål, som man ikke kan tiltræde uden for overenskomstforhandlingerne. Forslag 10. Rammedelegation til kommunale sygeplejersker Det er forbeholdt læger at ordinere patienter medicin ved at udfærdige recepter, men administration af medicineringen kan delegeres til f.eks. sygeplejersker. Sådan delegation er udbredt i sygehusvæsenet, men ikke i den kommunale pleje, hvor medicinering herunder af håndkøbsmedicin kun kan iværksættes af en læge, normalt patientens praktiserende læge. Det medfører både forsinkelser i medicineringen og skaber en ekstra arbejdsbyrde for almen praksis. Det vil derfor også i en lægedækningssammenhæng være en gevinst, hvis kommunale sygeplejersker på delegation inden for fastlagte rammer kunne iværksætte bestemte former for medicinering. Tilsvarende kan der være en gevinst ved mere fleksibel opgavevaretagelse af andre af de sundhedsfaglige opgaver, som kan varetages af de kommunale sygeplejersker. Fra flere sider er allerede tidligere foreslået, at der mellem de berørte >89<

213 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -90 af 104 organisationer aftales en konkret skitse til, hvordan rammedelegationer kan udbredes i det nære sundhedsvæsen. Reglerne er komplekse og behandles i udvalget vedrørende det nære sundhedsvæsen. Udvalget foreslår: at rammedelegationer søges udbredt, og at der arbejdes videre med spørgsmålet i regi af udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Forslag 11. Honoreringen differentieres efter patienttyngde Det er udvalgets vurdering, at der er betydelig forskel på patienttyngden mellem lægepraksis i forskellige dele af landet. Det forhold kan have betydning for praktiserende lægers tilbøjelighed til at nedsætte sig i fx yderområder og socialt belastede byområder. I dag afspejler fx basishonoreringen ikke disse forskelle, da den alment praktiserende læge får samme basishonorar pr. tilmeldt borger uanset borgerens behandlingsbehov. Udvalget foreslår: at honoreringen differentieres efter patienttyngde, fx efter alder, indeks for borgernes sygelighed og/eller socioøkonomiske forhold. Flere medlemmer af udvalget har fx peget på, at basishonoraret pr. tilmeldt patient kan differentieres efter patienttyngde. Dette vil øge basishonoraret for læger, der har en relativt høj patienttyngde, mens det vil reduceres for læger, der har en relativt lav patienttyngde. Formålet med tiltaget er at øge incitamentet til at være alment praktiserende læge i områder, hvor patientpopulationen er mere behandlingskrævende. Det er bl.a. i yderområder og socialt belastede byområder, og dermed skal tiltaget understøtte en bedre lægedækning i områder, hvor der er et større behov. Differentiering og/eller risikojustering af honorar- og betalingssystemer er udbredt i almen praksis i flere sammenlignelige lande, fx Sverige, Holland, USA og Tyskland. Der findes veldefinerede kriterier og metoder hertil, og en evt. model for differentieret basishonorering i en dansk kontekst vil skulle inddrage erfaringer fra andre lande. Sekretariatet har i bilag 3 præsenteret indledende overvejelser ift. en model for differentieret basishonorar som en illustration af mulighederne. Der vil være behov for et nærmere analysearbejde ift. at udarbejde konkrete modeller for, hvordan basishonoraret konkret kan differentieres, herunder specifikke variable mm. Ændringer til honoreringen i almen praksis vil skulle aftales i overenskomsten. >90<

214 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -91 af 104 Forslag 12. Udbredelse af faglige og organisatoriske fællesskaber i almen praksis Udvalget vurderer, at det er muligt at gøre almen praksis mere attraktiv at nedsætte sig i, herunder i områder med lægedækningsproblemer, gennem styrkede faglige og organisatoriske fællesskaber i sektoren. Sådanne fællesskaber kan fx gøre det enklere for den enkelte praktiserende læge at imødekomme de stigende krav til faglig viden og til administration, it, kvalitetssikring m.v. Udvalget foreslår: at sektoren i videre udstrækning etablerer praksisfællesskaber og praksis i tilknytning til sundhedshuse og kommunale akutfunktioner. Det er med til at skabe stærkere faglige miljøer, som kan danne grundlag for styrket indbyrdes samarbejde, arbejdsdeling og specialisering, der kan tiltrække yngre læger, der ikke i første omgang ønsker at investere i egen praksis eller at drive en praksis alene. Udvalget foreslår endvidere: at klyngeorganisering udbredes - dvs. at flere lægepraksis går sammen om fx at få løst en række administrative opgaver i forbindelse med ansættelse af personale, it-arbejde og benchmarking, kvalitetsudvikling mv. Klyngen kan også dele fagligt personale, såsom sygeplejersker, psykologer mv., og dermed være med til at udgøre både praktiske og faglige fællesskaber, som til tider savnes i både yderområder og i praksissektoren generelt. Dermed kan forslaget også bidrage til at gøre det mere attraktivt at være læge i områder med rekrutteringsudfordringer. Ligesom der kan sættes ind med en tidligere indsats, der måske kan sikre, at patientens tilstand ikke forværres og dermed har brug for en mere specialiseret behandling, fx i psykiatrien. Klyngeorganisering er ikke særlig udbredt i Danmark, men der er gode erfaringer med lægeklynger i det hollandske sundhedsvæsen. Forslagene kan realiseres af de praktiserende læger lokalt og regionalt inden for gældende regler og overenskomst, i nogle tilfælde i samarbejde med kommuner og regioner. Forslag 13. Fleksible åbne- og lukkegrænser for patienttal PLO-overenskomsten har en såkaldt teknisk åbnegrænse på patienter. Det betyder, at praksis automatisk får åbnet for tilgang, når patientantallet er faldet til 1.475, selvom det laveste tal, hvor en praksis kan lukke for tilgang (nedre lukkegrænse) er på I områder med lægemangel er det uhensigtsmæssigt at skulle afvente et fald på 125 patienter under normtallet. Reglen bunder i, at der i henhold til overenskomsten sædvanligvis skal åbnes for minimum tilmelding af 100 patienter. Herudover er det udvalgets vurdering, at en forhøjelse af den nedre lukkegrænse for tilmelding af patienter til praksis kan give mulighed for en øget kapacitet og en effektiv ressourceanvendelse i almen praksis. En forhøjelse af den nedre lukkegrænse skal bl.a. ses i sammenhængen med udvalgets anbefaling om tiltag, der kan øge anvendelsen af praksispersonale med henblik på bl.a. frigørelse af lægelige ressourcer. >91<

215 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -92 af 104 Udvalget foreslår: at den tekniske åbnegrænse hæves, så den tilnærmes eller bliver identisk med den nedre lukkegrænse. Udvalget foreslår endvidere: at det overvejes at hæve den nedre lukkegrænse. Udvalget er dog opmærksomt på, at et krav om et højere antal patienter pr. praksis kan gøre det sværere at fastholde ældre læger i deres praksis. Hertil kan det bemærkes at der er mulighed for dispensation fra den nedre lukkegrænse. Lægeforeningens medlemmer har anført, at der er tale om overenskomstspørgsmål, som man ikke kan tiltræde uden for overenskomstforhandlingerne. Forslag 14. Ændrede vilkår for lægevagten med henblik på at rekruttere alment praktiserende læger I dag har de praktiserende læger som oftest pligt til at dække lægevagten i de regioner, hvor lægevagten organiseres af PLO. Det kan være en byrde for nogle læger, fx unge læger med børn eller ældre praktiserende læger, der overvejer at gå på pension. Udvalget foreslår: at det overvejes at lempe kravene for alment praktiserende læger til at dække lægevagten En lempelse kan evt. gennemføres generelt eller konkret for praksis i lægedækningstruede områder for at gøre det mere attraktivt for læger at nedsætte sig i almen praksis i disse områder. Det bemærkes, at forslaget vil øge vagtbelastningen for de læger, der ikke omfattes af lempelserne. Ændringerne kan inden for den gældende overenskomst aftales i de enkelte regioner mellem regionen og de praktiserende læger. Lægeforeningens medlemmer har anført, at der er tale om aftalespørgsmål, som man ikke kan tiltræde uden for de lokale forhandlinger. 6.3 Sygehus og speciallægepraksis Analyserne i kapitel 5 viser bl.a., at den geografiske fordeling af sygehuslæger pr indbyggere varierer på tværs af regioner, men at variationen i et vist omfang kan forklares ud fra patienttrafik over regionsgrænserne og forskelle i behandlingstyngde samt forskelle i lægeligt arbejde, som ikke er direkte forbundet med patientbehandling, fx forskning. Der er stor variation mellem videreuddannelsesregionerne i niveauet af vakante hoveduddannelsesforløb. Det kan pege på lokale rekrutteringsproblemer. Særligt inden for specialet psykiatri ses en udtalt variation. >92<

216 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -93 af 104 Der er en relativt skæv fordeling af praktiserende speciallæger pr. indbygger, hvilket bl.a. afspejler, at Region Hovedstaden i højere grad har valgt en organisering med praktiserende speciallæger. Regionens merforbrug af ydelser hos praktiserende speciallæger udlignes delvis, når borgernes brug af ydelser sammenholdes med ambulante besøg på sygehusene. Det er udvalgets vurdering, at lægedækningsproblemerne på sygehuse og i speciallægepraksis overvejende vedrører lokale rekrutteringsudfordringer på nogle af de mere decentralt placerede sygehuse i forhold til universitetsbyerne, men at der derudover er et særskilt og mere generelt problem inden for psykiatri og børne- og ungepsykiatrien. Udvalgets forslag vedrører tiltag, der generelt tilsigter at øge sygehusvæsenets og speciallægepraksis muligheder for at rekruttere læger i hele landet, og forslag, der kan aflaste den lægelige arbejdskraft gennem ændret arbejdsdeling. Forslag 15. Inddragelse af speciallægepraksis i videreuddannelsen af speciallæger Langt hovedparten af uddannelsen til speciallæge sker ved ansættelser i uddannelsesstillinger på sygehusene, især de store, specialiserede sygehuse. Der er også uddannelsesstillinger i speciallægepraksis, fx i praksistunge specialer som dermatologi. Det er udvalgets vurdering, at der kan være uudnyttede uddannelsesmuligheder i sektoren, som både kunne øge kapaciteten og give en bredere rekrutteringsplatform eksempelvis til det psykiatriske område. Udvalget foreslår: at speciallægepraksis i højere grad end hidtil inddrages i videreuddannelsen af speciallæger, når det kan bidrage til at løse kapacitets- og lægedækningsudfordringer. Udvalget bemærker, at en evt. gennemførelse af forslaget skal ske under hensyntagen til kvaliteten af uddannelsen, som altid bør have højeste prioritet. Forslaget vil skulle gennemføres af videreuddannelsesregionerne. I det omfang at flere specialer end de nuværende skal inddrages som en del af den lægelige videreuddannelse, kræver det ændring i en bekendtgørelse, som skal gennemføres af Sundhedsstyrelsen. Forslag 16. Samarbejde på tværs om ansættelse af læger på sygehusene Lægedækningsproblemerne på sygehusområdet er som beskrevet af lokal/regional karakter. Det betyder, at der er sygehuse, hvor der er udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt med læger, mens der er sygehuse, som ikke oplever de samme rekrutteringsvanskeligheder. Sygehuse uden rekrutteringsvanskeligheder har ikke i samme grad incitament til at effektivisere de lægelige arbejdsgange og fx sikre, at opgaver, der kan varetages af andre fag- >93<

217 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -94 af 104 grupper, flyttes til dem. For at understøtte, at de lægelige ressourcer anvendes der, hvor de giver størst værdi for patienterne, bør de lægelige ressourcer anvendes mere solidarisk på tværs af enheder. Det kan bl.a. ske gennem en højere grad af koordination og samarbejde, hvor sygehuse i områder, hvor der ikke er rekrutteringsvanskeligheder, er tilbageholdende med at opslå stillinger, hvis der er rekrutteringsproblemer i yderområder i samme region, fx inden for psykiatrien, men også i forhold til ansættelse af almen medicinere på sygehuse i tilfælde af lægedækningsproblemer i almen praksis. På samme måde kan de fem regioner koordinere og samarbejde på tværs af regionsgrænser om anvendelsen af de lægelige ressourcer, idet nogle regioner har større rekrutteringsproblemer end andre. Udvalget foreslår: at de enkelte regioner, der har lokale rekrutteringsproblemer i sygehusvæsenet, i højere grad betragter det lægelige arbejdsmarked som sammenhængende og koordinerer deres rekruttering, så der tages hensyn til sygehuse med lokale lægedækningsproblemer. Udvalget foreslår endvidere: at de fem regioner etablerer et samarbejde om rekruttering med det sigte, at den enkelte region også tager hensyn til andre regioners udfordringer med lægedækning. Forslag 17. Anvendelse af de lægelige ressourcer, hvor de giver mest værdi for patienterne Læger og i særdeleshed speciallæger er blandt de længst og dyrest uddannede specialister i samfundet, og deres arbejdskraft bør altid anvendes, så den giver størst mulig værdi, og ikke hvor andre faggrupper kunne varetage opgaverne med samme eller bedre kvalitet. Ud over andre fordele bidrager det også til, at der alt andet lige er flere læger til rådighed for de områder, der har lægedækningsproblemer. Opgaveflytning til andre faggrupper har været en dagsorden i en årrække og foregår løbende, fx flyttes opgaver på flere områder til sygeplejersker. Udvalget har i forslag 10 nævnt rammedelegation til den kommunale sygepleje som en mulighed. Det er udvalgets vurdering, at der fortsat er potentiale for øget opgaveflytning på sygehusene fra læger til andre grupper, fx administrative opgaver til administrative medarbejdere, opgaver, der hidtil har været varetaget af psykiatere (fx psykoterapi) til psykologer m.v. Desuden er forventningen, at de nye specialpsykologer både inden for voksen og børne- og ungepsykiatrien kan aflaste psykiaterne. Udvalget foreslår: at regionerne og personalets organisationer fortsat arbejder aktivt med opgaveflytningsdagsordenen med henblik på at understøtte bedre lægedækning. >94<

218 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -95 af 104 Forslag 18. Attraktive arbejdspladser i yderområder gennem mere fleksible ansættelsesformer For at tiltrække og fastholde læger til sygehuse og speciallægepraksis i yderområder kan arbejdsgiverne på forskellige måder gøre ansættelse de pågældende ansættelsessteder mere attraktiv for potentielle ansøgere. I Yngre Lægers medlemsundersøgelse 2016 har svarpersonerne peget på en række faktorer, jf. boks 3.3. Der kan i videre omfang oprettes delestillinger, hvor lægen har ét hovedarbejdssted og samtidig gør tjeneste et andet sted. Rotationsordninger, hvor ansættelse på større sygehuse kombineres med tjenesteperioder på sygehuse med rekrutteringsproblemer, er ligeledes et eksempel på en mere fleksibel ansættelsesform, hvor ansættelse i yderområder bliver mere attraktiv, da der er tale om læring og udveksling frem for en varig ansættelse. Andre eksempler fra Yngre Lægers undersøgelse er fleksibel arbejdstid, fx 4 dages komprimeret arbejdsuge, deltidsansættelse, periodevis vagtfritagelse, forskningsmuligheder i arbejdstiden mv. Fleksible løsninger for praktiserende speciallæger, hvor der fx gives tilladelse til, at en deltidsyder fra Region Hovedstaden også må have et deltidsydernummer i Region Sjælland, kan også bidrage til en bedre lægedækning inden for specialer, hvor der i nogle områder mangler speciallæger, som fx psykiatrien. Udvalget foreslår at regionerne og relevante parter søger at benytte deres muligheder for at forbedre lægedækningssituationen gennem fleksible ansættelsesformer. Nogle af løsningsmulighederne kan kræve medvirken af andre regioner eller af lægernes organisationer, herunder inden for relevante overenskomster. >95<

219 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -96 af Andre overvejelser i udvalget Udvalget har i sit arbejde overvejet forskellige andre mulige forslag og tiltag, som ikke er mundet ud i egentlige forslag fra udvalgets side. Speciale i akutmedicin Sideløbende med lægedækningsudvalgets arbejde har Sundhedsstyrelsen iværksat en vurdering af, om der i Danmark bør oprettes et speciale i akutmedicin. Der er under det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse oprettet en arbejdsgruppe herom. Det indgår ikke i lægedækningsudvalgets opgaver at vurdere specialestrukturen, og et akutmedicinsk speciale vil først og fremmest have konsekvenser for sygehusvæsenets interne organisation snarere end for lægedækningsproblematikken. Udvalget ønsker imidlertid at pege på, at et speciale i akut medicin også kan have konsekvenser for lægedækning, herunder afledte konsekvenser i almen praksis. Udvalget opfordrer derfor til, at disse konsekvenser inddrages i den kommende beslutning. Antal ph.d. ere Udvalget har overvejet forskellige muligheder for at øge det samlede udbud af klinisk arbejdende læger. Udvalget har i den forbindelse overvejet, om den andel af en lægeårgang, der tager en ph.d.-uddannelse, svarer til behovene for forskning m.v., eller om andelen med fordel kunne reduceres, så flere læger i stedet kunne arbejde klinisk. Udvalget har ikke grundlag for at vurdere behovet for ph.d. ere, men opfordrer til, at konsekvenser for lægedækningen inddrages i overvejelser om ph.d.-dimensioneringen. Lægevalg i almen praksis (15 km-reglen) Ifølge bekendtgørelse om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren har de sikrede ret til at vælge mellem to læger eller klinikker. I det omfang der ikke inden for en afstand af 15 km fra den sikredes bopæl er mindst to læger eller klinikker, der har åben for tilgang, at vælge imellem, er bopælsregionen snarest muligt forpligtet til at anvise den sikrede lægevalgsmuligheder. Dette kan også omfatte læger eller klinikker, der er lukket for tilgang, og hvor lægen eller klinikken indvilger i at have den pågældende sikrede tilmeldt, eller læger eller klinikker, som ligger mere end 15 km fra sikredes bopæl. I sidste tilfælde stiller regionen sygebesøg eller transportordning til rådighed. De sikrede har således ikke et egentligt krav på to valgmuligheder inden for 15 km, men pga. de krav, det stiller til regionerne, hvis det ikke er muligt, opleves det sådan i regionerne. Udvalget har overvejet, om reglerne på den baggrund gør det vanskeligere at løse lægedækningen i de tyndt befolkede områder og hæmmer strukturudviklingen mod større lægepraksis. Udvalget har dog ikke konkrete forslag til ændringer af reglerne. >96<

220 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -97 af 104 Opgaveflytning fra sygehuse til speciallægepraksis Lægeforeningens medlemmer af udvalget har foreslået opgaveflytning fra sygehuse til speciallægepraksis som et af de fornuftige modsvar på en øget centralisering i hospitalsvæsenet. Sygehusenes speciallæge-tilbud rykker længere og længere væk fra mange borgere. Derfor finder Lægeforeningen det oplagt at flytte opgaver ud fra sygehusene, så der kommer flere borgernære speciallæge-tilbud. Patienten er ofte tættere på speciallægeklinikker end på sygehuset. Et stort antal behandlinger og indgreb, som fx ikke kræver indlæggelse, kan med fordel foretages hos praktiserende speciallæger. Det giver ifølge Lægeforeningens medlemmer sammenhæng og tryghed i forløbet, at det er den praktiserende speciallæge, som både undersøger, behandler og følger op bagefter. Samtidig kan sygehusafdelingerne få frigjort tid til mere komplicerede opgaver ved at udlægge de mere rutineprægede opgaver. Speciallægesektoren er ifølge Lægeforeningens medlemmer karakteriseret ved en høj effektivitet, bl.a. fordi speciallægerne laver mange af den samme type opgaver. Der kan sikres et smidigt og effektivt set-up i en speciallægepraksis, som inden for de pågældende opgavetyper er svær at matche for sygehusene. Dertil kommer, at tilstedeværelsen af praktiserende speciallæger vil medvirke til at rekruttere alment praktiserende læger til de egne, hvor rekrutteringen er truet. Visheden om, at der er nogen at henvise til, har ifølge Lægeforeningens medlemmer en betydning for især nynedsatte alment praktiserende læger. De praktiserende speciallæger er i dag ujævnt fordelt over landet, hvilket primært er historisk betinget. Lægeforeningens udvalgsmedlemmer finder det nærliggende, at antallet af ydernumre øges i de dele af landet, hvor der i dag er langt til speciallæge. Det kan f.eks. sikres i forbindelse med praksisplanlægningen. Speciallægesektoren har i dag kun få ubesatte ydernumre, hvilket ifølge Lægeforeningens medlemmer bl.a. skyldes en aktiv rekrutteringsindsats fra sektoren selv. Der er derfor også gode muligheder for, at fremtidige nye ydernumre vil kunne besættes. I øvrigt vil en række af de initiativer, der er foreslået til at fremme rekrutteringen til almen praksis, også være relevante i forhold til speciallægepraksis. Det drejer sig især om at få en introduktion til speciallægepraksis for både medicinstuderende, KBU-læger og læger i videreuddannelsesforløb. Det kan dels medvirke til at vække interessen for speciallægepraksis som karrierevej (rekrutteringsaspekt) og dels medvirke til et højnet informationsniveau på tværs af sektorer (kvalitetsaspekt). >97<

221 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -98 af 104 Bilag 1 Kommissorium for Lægedækningsudvalget Baggrund Regeringen ønsker, at alle danskere skal have adgang til sundhedsydelser, uanset hvor i landet de bor og uanset behandlingsbehov. Det drejer sig blandt andet om adgangen til speciallægeressourcer, herunder alment praktiserende læger. I et i øvrigt generelt velfungerende sundhedsvæsen er der en udfordring i forhold til at sikre en hensigtsmæssig fordeling af de rigtige lægelige ressourcer på tværs af landet og i alle specialer. Derfor nedsættes et udvalg, der skal skabe overblik over udfordringerne med at sikre en tilstrækkelig lægedækning i alle dele af landet. Udvalgets opgaver Udvalget skal analysere udfordringerne og opstille mulige løsningsforslag, der kan understøtte en mere hensigtsmæssig fordeling af læger på tværs af landet. Konkret får udvalget følgende opgaver: Analyse af fordelingen af læger på tværs af landet: Geografiske forskelle i antal læger fordelt på specialer, besatte/ubesatte hoveduddannelsesforløb, optaget på medicinstudiet på tværs af landet mv. Relevante forhold som fx lægernes alder, praksisstruktur, aktivitet, ledige og ubesatte stillinger på sygehusene mv. inddrages i analysen. Anbefalinger ift. at understøtte en bedre fordeling af lægeressourcerne på tværs af landet. Internationale tendenser og eksterne analyser ift. lægebestanden kan i relevant omfang inddrages i analysen og kortlægningen. Udvalgets arbejde skal baseres på et generelt krav om omkostningseffektivitet og anbefalingerne må ikke samlet set indebære offentlige merudgifter. Sammensætning Udvalget sammensættes af repræsentanter fra følgende myndigheder og foreninger: Danske Regioner KL Sundheds- og Ældreministeriet, herunder Sundhedsstyrelsen Finansministeriet Lægeforeningen Sundheds- og Ældreministeriet udpeger formanden for udvalget. Der vil kunne inddrages relevante interessenter i arbejdet, herunder sundhedskoordinationsudvalgene. Udvalget er opmærksomt på det arbejde, der foregår i regi af Sundhedsstyrelsens Prognose- og Dimensioneringsudvalg og Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. Udvalgets arbejde skal ses i sammenhæng med udvalgsarbejdet om et styrket nært og sammenhængende sundhedsvæsen. >98<

222 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -99 af 104 Proces Udvalget sekretariatsbetjenes af Sundheds- og Ældreministeriet og Sundhedsstyrelsen. Sundhedsdatastyrelsen inddrages fsva. analyser og data. Der sigtes mod, at der kan afholdes 3-5 møder med forventet afrapportering i Afrapporteringen til sundheds- og ældreministeren sker i form af en rapport med overvejelser og evt. anbefalinger. >99<

223 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -100 af 104 Bilag 2 Medlemmer af udvalg ved tidspunktet for afrapportering Martin Teilmann, formand Lægeforeningen Mads Skipper, 1. reservelæge og ph.d. Mette Worsøe, overlæge Gunver Lillevang, alm. praktiserende læge Helle Søholm, reservelæge og ph.d. Danske Regioner Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør Kirsten Jørgensen, centerchef Thomas Jensen, centerchef Berit Bjerre Handberg, sekretariatschef for Videreuddannelsessekretariatet Region Nord KL Hanne Agerbak, kontorchef Anders Kjærulff, direktør, Silkeborg Kommune Karen Nørskov Toke, centerchef, Københavns Kommune Finansministeriet Søren Lund, kontorchef Sundhedsstyrelsen Kirsten Hansen, sektionsleder Sundheds- og Ældreministeriet Katrine Ring, kontorchef Lene Brøndum Jensen, kontorchef >100<

224 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -101 af 104 Bilag 3: Uddybning af forslag 11 om at honoreringen differentieres efter patienttyngde Udvalget foreslår, at honoreringen i almen praksis differentieres efter patienttyngde. Flere af udvalgets medlemmer har peget på, at basishonoraret øges ved høj patienttyngde, mens det reduceres ved lav patienttyngde. Tiltaget skal give større incitament til at være alment praktiserende læge i de områder, hvor patientpopulationen er mere behandlingskrævende, dvs. der hvor der er større patienttyngde. Effekterne af et differentieret basishonorar må forventes at være langsigtede, hvorfor forslaget ikke kan stå alene ift. at formindske de lægedækningsudfordringer, der er i almen praksis i nogle dele af landet, her og nu. Internationalt set er differentiering og/eller risikojustering af honorar- og betalingssystemer ikke et nyt fænomen. Flere sammenlignelige lande fx Sverige, Holland, USA og Tyskland har en form for differentiering/ risikojustering, og der findes veldefinerede kriterier og metoder hertil. En evt. model for differentieret basishonorering i en dansk kontekst, vil skulle inddrage erfaringer fra andre lande. Der er behov for et nærmere analysearbejde ift. at udarbejde konkrete modeller for hvordan basishonoraret kan differentieres, herunder specifikke variable mm. I nedenstående præsenteres et beregningsteknisk skøn af befolkningens patienttyngde (dvs. det forventede forbrug af sundhedsydelser i almen praksis). Metode Behovet for sundhedsydelser herunder ydelser hos den alment praktiserende læge har sammenhæng med faktorer såsom alder, køn, sygelighed, livstil og socioøkonomiske forhold. Den faktiske geografiske variation i forbruget af sundhedsydelser er ikke nødvendigvis kun et udtryk for befolkningens behov, men kan afspejle andre forhold, som fx. praksisstil, kapacitet og patientpræferencer. Derfor beregnes patienttyngden (det forventede behov) ud fra praksispopulationens sammensætning ift. alder, køn, sygelighed og arbejdsmarkedstilknytning. Det beregningstekniske skøn for behov i indeværende notat består af tre trin: Ud fra statistiske metoder og registerdata om blandt andet befolkningens forbrug af sundhedsydelser i almen praksissektoren (målt ved bruttohonoraret) estimeres en sammenhæng mellem forbrug af sundhedsydelser på den ene side og forhold såsom alder, køn, sygelighed, og arbejdsmarkedstilknytning på den anden side. På baggrund af den estimerede sammenhæng beregnes et forventet forbrug af sundhedsydelser for hver person i Danmark. Derved udtrykkes betydningen af alder, køn, sygelighed og tilknytning til arbejdsmarkedet i én variabel. >101<

225 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -102 af 104 Ud fra det de individuelle beregnede forbrug beregnes et gennemsnitligt forventet forbrug ud fra registerbaserede oplysninger om den enkelte patient. Dermed kan patienttyngden udtrykkes i ét tal. Der kan således overvejes, at basishonoreringen herefter kan differentieres efter patienttyngden. I udgangspunktet vil det være naturligt, at en patienttyngde på 10 pct. over landsgennemsnittet medfører et basishonorarer pr. patient, der er 10 pct. højere end landsgennemsnittet. Det kan dog overvejes, at differentieringen evt. i en overgangsperiode har mindre effekt. Resultater - patienttyngde og lægelige kapaciteter I det følgende præsenteres effekterne af at indføre et differentieret basishonorar på baggrund af den opstillede foreløbige model. Effekterne er præsenteret på kommuneniveau (via kommunekort), dvs. der er beregnet ét tal for patienttyngde for samtlige kommuner pba. den enkelte kommunes population. Af figur 1 fremgår patienttyngden i hver kommune ift. landsgennemsnittet (dvs. forskellen mellem det beregnede gennemsnitlige forbrug af sundhedsydelser i almen praksis og det landsgennemsnitlige beregnede niveau). Det fremgår af figuren, at det beregnede forbrug af sundhedsydelser er relativt størst i yderområder. Ved en differentiering af basishonoraret vil læger i disse områder modtage et højere basishonorar. Der er dog nogen variation inden for kommunerne. Disse forskelle afspejles ikke i kommunekortene. >102<

226 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -103 af 104 Figur 1 Forskel mellem beregnet forbrug pr. borger og landsgennemsnit fordelt på kommuner (patienttyngde), 2015 Figur 2 Antal tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge fordelt på kommuner, 2015 Anm.: Forbruget måles ved bruttohonoraret. Se bilag for beregning Kilde: Egne beregninger pba. Sygesikringsregisteret, CPR-registeret, Yderregisteret (ny version fra 2014 og frem), Landspatientregisteret, DREAM, de midlertidige algoritmer til brug for dannelsen af register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Antal fuldtidslæger dækker over antal fuldtidshoveder på overenskomsten for almen lægehjælp. Én fuldtidslæge svarer til én læge, der arbejder fuld tid i klinikken. Kilde: Egne beregninger pba. Sygesikringsregisteret, CPR-registeret, Yderregisteret (ny version fra 2014 og frem), Landspatientregisteret, DREAM, de midlertidige algoritmer til brug for dannelsen af register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen. Af figur 2 fremgår antal tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge fordelt på kommuner. Der vil være hensigtsmæssigt med relativt flere lægelige kapaciteter, der hvor patienttyngden og dermed behandlingsbehovet er større. Derfor vil en hensigtsmæssig fordeling af de lægelige ressourcer indebære en negativ sammenhæng mellem antallet af patienter pr. fuldtidslæge og borgernes beregnede forbrug. Figur 3 illustrerer et optimalt /forsimplet indeks over antal patienter pr. læge og beregnet forbrug af sundhedsydelser (rød graf). Indekset angiver niveauet ift. det landsgennemsnitlige niveau, dvs. indeks 100 på begge akser svarer til at kommunen har et gennemsnitligt antal patienter pr. læge og et gennemsnitligt behandlingsbehov, som svarer til landsgennemsnittet. Figuren viser således, at en kommune/almen praksis, som har et beregnet forbrug, der er 10 pct. større end det landsgennemsnitlige niveau, hensigtsmæssigt vil have 10 pct. færre patienter pr. fuldtidslæge i forhold til landsgennemsnittet. Det er muligt at undersøge de faktiske forhold omkring denne sammenhæng ved at sammenholde det forventede forbrug og det faktiske antal patienter pr. fuldtidslæge i de enkelte kommuner. Figur 3 viser også det forventede forbrug og det faktiske antal patienter pr. fuldtidslæge holdt op mod hinanden (grønne dots ). Der ses en svag negativ tendens i >103<

227 Punkt nr. 7 - Orienteringssag: Rapport fra regeringens lægedækningsudvalg Bilag 1 - Side -104 af 104 sammenhængen på tværs af kommuner, og statistisk set er sammenhængen også negativ. Men flere kommuner afviger fra den simple sammenhæng. Figur 3 Sammenhæng på tværs af kommuner mellem patienter pr. fuldtidslæge og beregnet forbrug pr. borger Patienter pr. læge, index landsgennemsnit = Beregnet forbrug, index landsgennemsnit = 100 Anm.: Ø-kommuner udeladt. Forbruget måles ved bruttohonoraret. Se bilag for beregning Kilde: Egne beregninger pba. Sygesikringsregisteret, CPR-registeret, Yderregisteret (ny version fra 2014 og frem), Landspatientregisteret, DREAM, de midlertidige algoritmer til brug for dannelsen af register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen. Forbehold Det er vigtigt, at tage nogle store forbehold for denne forsimplede anskuelse. Opstillingen kan give en indikation af, hvor kapaciteterne bør være i forhold til befolkningens behov. Det er dog samtidigt vigtigt at understrege, at det er en forenklet opstilling af sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel af lægelige kapacitet. Ud over variablene i denne simple model kan andre variable være relevante ift. at beregne forbruget i almen praksis, hvorfor der er behov for et nærmere analysearbejde. Opstillingen betragter kommunerne som adskilte og isolerede enheder, hvor borgere i en kommune ikke har adgang til lægelige kapaciteter i nabokommunen. Derudover behandles en lægelige kapacitet ensartet i opstillingen, mens der kan være variation i lægernes reelle kapacitet fx pga. forskelle i erfaring, effektivitet, organisering og præferencer. Endelig er sammenhængen sat til at være lineær med en konstant procentvis sammenhæng mellem antal kapaciteter og behov (i forhold til landsgennemsnit). >104<

228 Punkt nr Drøftelsessag: Status på besparelseprojektet "Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag OPFØLGNING Side -1 af 4 PÅ BUDGETAFTALEN FOR 2017 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionens budget for 2017 blev vedtaget af regionsrådet den 20. september Med henblik på at planlægge det politiske arbejde med implementering af budgettet, gives der her et overblik over de initativer, som administrationen vil forelægge til politisk behandling samt, hvilke initiativer, der vurderes umiddelbart kan igangsættes på baggrund af den afsluttede politiske behandling af budgetaftalen. Forretningsudvalget er ansvarlig for ansvarsfordelingen imellem de øvrige udvalg i regionen. Med denne sag tages der stilling til fordelingen af budgetinitiativerne for 2017 på baggrund af den nuværende opgavefordeling mellem udvalgene. INDSTILLING Administrationen indstiller over for forretningsudvalget: at orienteringen om opfølgning på budgetaftalen for 2017 tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 4. oktober 2016: Godkendt, idet der indarbejdes et punkt under forretningsudvalget om opfølgning på tillidsdagsorden samt under udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, at arbejdet med medicinområdet udvides til andre områder, eksempelvis fysioterapi samt at det tidligere end 2. halvår drøftes med udvalget, hvordan processen tilrettelægges. Anne Ehrenreich (V) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Initiativer til politisk stillingtagen eller opfølgning En række initiativer og afsatte midler i budgettet for 2017 kræver nærmere politisk stillingtagen inden implementering. De vil blive forelagt til behandling i de politiske udvalg, hvorunder ansvarområdet er placeret, med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Af budgetaftalen for 2017 fremgår ligeledes nogle konkrete opfølgningspunkter for udvalgene. Indeværende sag vil alene se på nye tiltag, der fremgår af budgetaftalen for 2017, og andre elementer såsom Sundhedsplatformen, hospitalsbyggerier mm. er derfor stadig en del af budgettet, men fremgår ikke i indeværende sag. På baggrund af den planlægning, der kendes på nuværende tidspunkt, vil administrationen forelægge nedenstående sager til politisk behandling og opfølgning. Sager der forelægges til politisk behandling vil indgå som et politikformulerende element i udvalgene, hvor en endelig sag indstilles til regionsrådet, hvorimod sager til politisk opfølgning vil klargøre for administrationens arbejde i forhold til det enkelte initiativ, som en del af udvalgenes politikkontrollerende rolle. Hvor der i budgettet er afsat direkte midler vil dette være nævnt, og der er ligeledes en tidsangivelse, der viser hvornår det forventes, at udvalget vil få forelagt en sag første gang. Den videre behandling af sagen vil herefter tilrettelægges i udvalget. Sundhedsudvalget (SUND): Politisk behandling Medicin - med inddragelse af TVÆRS og PSU, forventes forelagt 2. kvartal Medicinafhængighed Etablering af center for udtrapning af unødvendig medicin Temadag om udtrapning af medicin Mobil behandlingsplads; afsat 6,4 mio. kr. i 2017, forventes forelagt 1. kvartal Side 27 af 80

229 Punkt nr Drøftelsessag: Status på besparelseprojektet "Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 3 - Side -2 af 4 Den patientansvarlige læge; forventes forelagt 1. kvartal Åbne ambulatorier, forventes forelagt 2. kvartal Opfølgningspunkter Status for udbredelse af kemoterapi i hjemmet; forventes forelagt 2. kvartal Strukturelle tiltag for at øge udrednings- og behandlingskapaciteten, som skal indgå i det allerede igangsatte arbejde herom; forventes forelagt oktober Overbelægning på medinske afdelinger; følges i den allerede vedtagne opfølgning på analysen vedr. medicinske senge; forelægges løbende. Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde (TVÆRS): Politisk behandling Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet med fokus på medicinpraksis og heraf følgende besparelser; forventes forelagt 2. kvartal Psykiatriudvalget (PSU): Opfølgningspunkter Treårsplan for psykiatrien Permanentgørelse af Gadeplansteam; afsat 6,7 mio. kr. i Recoveryskole permanentførelse og udbredelse; afsat 3 mio. kr. i brugerstyrede senge og etablering syv nye åbne senge; afsat 15,7 mio. kr. i It- og afbureakratieringsudvalget: (ITA) Politisk behandling Udbygning af It-netværk; afsat 20 mio. kr. i 2017; forventes forelagt 1. kvartal Opfølgningspunkter Udbredelse af ambitioner for afbureaukratiseringsprojekter; forventes forelagt 1. kvartal Erhvervs- og vækstudvalget (EVU): Politisk behandling Stærkere innovation - med indragelse af SUND; forventes forelagt 1. kvartal Miljø- og trafikudvalget (MTU): Politisk behandling Analyse af Movias forvaltning af busdriften; afsat 2 mio. kr. i 2017, forventes forelagt ultimo Trafikseminar om håndteringen af de fremadrettede stigende udgifter til kollektiv transport med henblik på at udarbejde flerårige planer for hele den kollektive trafik; forventes forelagt 1. kvartal Undersøgelse af muligheder for ny buslinje mellem Amager og Hvidovre Hospital, herunder finansieringssamarbejde med berørte kommuner; forventes forelagt 2. kvartal Forretningsudvalget (FU): Politisk behandling Ressourcepolitikken Innovative og bæredygtige indkøb; forventes forelagt 1. halvår Offentligt-Privat Innovationssamarbejde (OPI) på det medicotekniske område med internationalt perspektiv; forventes forelagt 1. halvår Side 28 af 80

230 Punkt nr Drøftelsessag: Status på besparelseprojektet "Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 3 - Side -3 af 4 Center for Ejendomme Renoveringsprojekter; afsat 73,1 mio. kr., forventes forelagt 2. kvartal. Rigshospitalets hjertecenter - med inddragelse af SUND og ITA; forventes forelagt ultimo Opfølgningspunkter Økologisk og sund mad til patienter med fokus på sølvmærkeordningen, herunder kompetenceudvikling af personale; afsat 2,8 mio. kr. i 2017 og 2018, forventes forelagt 1. kvartal Indarbejdelse af arbejdsmiljø i driftsmålsstyringen; forventes forelagt forventes forelagt ultimo Ny styringsmodel for hospitalerne i 2018 med fokus på sammenhæng og kvalitet; forventes forelagt 1. halvår Aktivitets- og kapacitetsfremskrivning pr hospital indenfor hvert speciale i et perspektiv frem mod 2025; forventes forelagt 2. kvartal Initiativer til igangsætning uden yderligere politisk behandling Budgetaftalen indholder derudover en række initiativer, som kan implemeteres umiddelbart på baggrund af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte initiativer. Specialiseret palliativ rådgivningsfunktion; afsat 0,8 mio. kr. i , igangsættes 1. kvartal Akutbil Bornholm; afsat 1,6 mio. kr. i 2017, igangsættes 1. kvartal Patientvenlige skilte; afsat 5 mio. kr. i 2017, igansættes 1. kvartal Etablering af høringsportal på regionh.dk; igansættes 1. kvartal Reduktion af medicinske senge; afsat 5 mio. kr. i , igangsættes 1. kvartal Åbningstiden på akutklinikken Frederiksberg ændres til at have åbent kl. 9-21; igangsættes 1. kvartal Åbningstiden på Sundhedshus Helsingør ændres til at have åbent kl. 9-21; igangsættes 1. kvartal Systematisk opfølgning på uddannelsesklausuler; afsat 0,4 mio. kr. i 2017 og 2018, igangsættes 1. kvartal Analyse af mulighed for systematisk sikring af efteruddannelse af læger; igangsættes 1. kvartal Analyse af mulighed for større elevoptag i regionen; igansættes 1. kvartal Centralisering af administrative opgaver; igangsættes 1. kvartal Investeringer i apparaturer; afsat 40 mio. kr., forventes forelagt 1. kvartal Proces for Budget 2018 Der er i budgetaftalen for 2017 også taget initiativ til en række tiltag, som har indvirkning på rammerne for Budget Forretningsudvalget vil i primo 2017 få forelagt en sag om den kommende budgetproces, hvor også disse tiltag vil indgå. Herudover vil en række af initiativerne indgå i det første budgetseminar i foråret Transportanalyse af intern logistik, herunder både varer, prøver og patienttransport. Ressourcestyring og arbejdstilrettelæggelse. Analyse af diagnostiske specialer. KONSEKVENSER Forretningsudvalget er ansvarlig for ansvarsfordelingen imellem de øvrige udvalg i regionen og ovenstående budgetinitiativer vil blive fordelt til de respektive udvalg. Dette skal sikre budgetimplementeringen af budget 2017 samt udvalgenes politikformulerende og politikkontrollerende rolle baseret på den nuværende opgavefordeling mellem udvalgene. RISIKOVURDERING Administrationen vurderer, at tidsangivelsen for ovenstående initiativer vil være gældende, men der kan eventuelt opstå mindre afvigelser herfra som følge af andre elementer, fx finanslov eller lignende, Side 29 af 80

231 Punkt nr Drøftelsessag: Status på besparelseprojektet "Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 3 - Side -4 af 4 der influere den konkrete forlæggelse af det enkelte initiativ. I sådanne tilfælde vil administrationen redegøre herfor i den konkrete forelæggelse. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen JOURNALNUMMER Side 30 af 80

232 Punkt nr Drøftelsessag: Status på besparelseprojektet "Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 4 - Side -1 af 4 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - mødesager UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MØDETIDSPUNKT :15 MØDESTED Mødelokale H7/H8 på regionsgården MEDLEMMER Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Vagn Majland Karsten Skawbo-Jensen Morten Dreyer Torben Kjær Per Roswall Erik Sejersten Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Afbud Afbud Side 1 af 4

233 Punkt nr Drøftelsessag: Status på besparelseprojektet "Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 4 - Side -2 af 4 INDHOLDSLISTE 7. Beslutningssag: Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet Side 2 af 4

234 Punkt nr Drøftelsessag: Status på besparelseprojektet "Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag BESLUTNINGSSAG: Side -3 af 4 BEDRE RESSOURCEUDNYTTELSE PÅ PRAKSISOMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Forretningsudvalget besluttede på deres møde den 4. oktober 2016 at tildele ansvaret for "bedre udnyttelse på praksisområdet" til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Forretningsudvalget besluttede endvidere, at tilrettelæggelsen af processen vedrørende bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet skal drøftes i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Derfor forelægges udkast til procesplan for arbejdet til godkendelse i udvalget, jf. bilag 1. INDSTILLING Administrationen indstiller til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at udkast til procesplan for arbejdet godkendes. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Godkendt SAGSFREMSTILLING Der er i Budgetaftalen for 2017 øget fokus på praksissektoren. Af budgetteksten fremgår: Praktiserende læger og speciallæger m.fl. inviteres til at indgå i et samarbejde for at identificere muligheder for at bruge ressourcerne bedre og opnå mere hensigtsmæssige patientforløb. Det skal ses i sammenhæng med, at en stor del af regionens budget anvendes til behandling hos praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter m.fl., og at regionen har store udgifter til tilskud til medicin købt på apotekerne. Desuden skyldes nogle indlæggelser bivirkninger og forkert anvendelse af flere lægemidler samtidig. Ved at sætte fokus på patienternes medicinforbrug og herunder evt. ophør af medicin, bedre arbejdstilrettelæggelse og fokus på mulige ændringer i henvisningspraksis forventes det, at der kan findes besparelser på 30 mio. kr. i Forretningsudvalget besluttede på deres møde den 4. oktober 2016, at tilrettelæggelsen af processen vedrørende bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet skal drøftes med Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Udkast til procesplan for arbejdet forelægges hermed til godkendelse i udvalget, jf. bilag 1. Nedenstående temaer er indtil videre blevet identificeret som mulige områder med besparelsespotentiale: Lokalaftaler Forsendelse af prøvemateriale Konsulentordninger Ernæringspræparater Medicinområdet, heriblandt rekvisitioner Utensilier (redskaber) til blodprøvetagning Laboratorieprøver vedr. patologi og mikrobiologi Henvisninger Høreapparater Flere temaer kan fremkomme i forbindelse med det videre arbejde med besparelsesprojektet samt drøftelserne med de respektive yderorganisationer. Et endeligt katalog med konkrete projekter vil blive forelagt for Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 7. februar Side 3 af 4

235 Punkt nr Drøftelsessag: Status på besparelseprojektet "Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 4 - Side -4 af 4 Samtlige ydergrupper vil blive inviteret til dialogmøder med henblik på at identificere muligheder for at udnytte ressourcerne bedre. Møderne forventes afholdt i december KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen konsekvenser i sig selv. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/ Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Procesplan til TVÆRS Side 4 af 4

236 Punkt nr Drøftelsessag: Status på besparelseprojektet "Bedre ressourceudnyttelse på praksisområdet" Bilag 5 - Side -1 af 1 Procesplan for bedre ressourceudnyttelse i praksissektoren Dato Primo december 2016 Ultimo december februar 2017 Februar 2017 Indsats Praktiserende læger og speciallæger m.fl. inviteres til at indgå i et samarbejde for at identificere muligheder for at bruge ressourcerne bedre og opnå mere hensigtsmæssige patientforløb. Formulering af konkrete indsatser Konkrete indsatser forelægges TVÆRS Igangsætte projekter 25. april afrapportering til TVÆRS 6. juni / 13. juni afrapportering til FU/RR 20. juni afrapportering til TVÆRS 15. august / 22. august afrapportering til FU/RR 26. september afrapportering til TVÆRS 5. december 2017 / 19. december afrapportering til FU/RR 28. november afrapportering til TVÆRS

237 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Forretningsudvalgets 4. kvartårlige rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 1 - Side -1 af 7 BESLUTNINGER Forretningsudvalg - mødesager FORRETNINGSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :30 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER Sophie Hæstorp Andersen Leila Lindén Fraværende ved sag 27, 29 og 33 Lars Gaardhøj Fraværende ved sag 26, 28, Charlotte Fischer Karin Friis Bach Karsten Skawbo-Jensen Erik Lund Jens Mandrup Henrik Thorup Finn Rudaizky Martin Geertsen Fraværende ved sag 6 og 7 Randi Mondorf Anne Ehrenreich Marianne Frederik Annie Hagel Side 1 af 139

238 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Forretningsudvalgets 4. kvartårlige rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 1 - Side -2 af 7 INDHOLDSLISTE 1. 4-kvartårlige rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer 2. Årlig opdatering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Økonomirapport Rammeaftale vedrørende finansiel leasing 5. Styring efter værdi for patienten på Rigshospitalets Hjertecenter 6. Dispositionsforslag for Akuthuset (Delprojekt under Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg) 7. Dispositionsforslag for Ny Psykiatri Bispebjerg 8. FORTROLIG - Entreprisesag 9. Revisionsmæssig undersøgelse af Region Hovedstadens indkøb hos ATEA 10. Investeringsbevilling til rokader og flytninger for rømning af Arkaden ved Herlev Hospital samt efterfølgende nedrivning 11. Ansøgning om ELENA-støtte til energirenovering af hospitaler 12. Hvidovre Hospital ESCO-projektets finansiering Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne 14. Status for Region Hovedstadens store hospitalsbyggerier 15. FORTROLIG - Ejendomssag 16. Udleje af bygning på Sct. Hans vestområde til Roskilde Kommune 17. FORTROLIG - Donationssag 18. Udmøntning af besparelser inden for budgetposten Øvrig regional udvikling 19. Henvendelse fra psykiatriudvalget - Arbejdsmiljøet i psykiatrien 20. FORTROLIG - Aftalesag 21. FORTROLIG - Aftalesag 22. Bevillinger fra kreativ vækst ansøgningsrunde samt en udskudt bevilling 23. Forundersøgelse af en østlig ringforbindelse (havnetunnel) i København 24. Høring om Movias Trafikplan Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi 26. Udmøntning af midler til arbejdet med sundhedsaftalen i Analyse om blodfortyndende behandling (AK-analysen) 28. Regionens reviderede karantæneplan 29. Bevilling til de landsdækkende turismeudviklingsselskaber Dansk Kyst & Naturturisme (DKNT) og Dansk Møde- og Kongresturisme (MeetDK) 30. Buslinje 200S - fortsat betjening mellem Gladsaxe Trafikplads og Buddinge Station 31. Godkendelse af Global Excellence genudnævnelser Afrapportering på erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den maj Forslag om styrket samarbejde om teknologioverførsel mellem Region Hovedstaden og Københavns Universitet etablering af fælles indsats 34. Generel orientering fra ledelsen 35. Eventuelt Side 2 af 139

239 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Forretningsudvalgets 4. kvartårlige rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag KVARTÅRLIGE Side -3 af 7 RAPPORTERING PÅ KONGEINDIKATORER, DRIFTSMÅL OG AMBITIONSNIVEAUER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet har besluttet at drøfte status og fremdrift på kongeindikatorer og driftsmålene fire gange om året. Dette er den fjerde rapportering på driftsmålene i INDSTILLING Administrationen indstiller til forretningsudvalget: at forretningsudvalget afholder politisk tavlemøde, hvor administrationens anbefalinger til eventuelle politiske initiativer vedrørende udvalgte driftsmål m.v. drøftes. Desuden foreslås det at det kommende driftsmål for medarbejdertrivsel drøftes. Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: 1. at drøfte driftsmålene ventetid, akuttelefonen og forløbstider for kræftpatienter, og 2. at tage rapporteringen på kongeindikatorer og driftsmål til efterretning. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 6. december 2016: Der blev omdelt notat med supplerende oplysninger (bilag 8). Anbefalet. Se særskilt notat vedr. opfølgning på tavlemøde. SAGSFREMSTILLING Emner til politisk drøftelse (tavlemøde) Der er i alt fem emner til politisk drøftelse: 1. Udredning inden 30 dage (opfølgning fra sidste tavlemøde) 2. Ventetid, akuttelefonen 3. Forløbstider for kræftpatienter 4. Uventede hjertestop 5. Medarbejdertilfredshed / arbejdsmiljø 1. Udredning inden 30 dage På tavlemødet den 13. september 2016 blev det besluttet at tage spørgsmålet om ny registreringsvejledning op vedr. målet om udredning inden 30 dage, somatik, psykiatri til og med 18 år op. Vedrørende udredning inden 30 dagenop i regi af Danske Regioners bestyrelse. Endvidere blev det besluttet at bede psykiatriudvalget om at drøfte driftmålet for udredning i børne- og ungepsykiatrien. Vedrørende den manglende registreringsvejledning, er denne efterfølgende udgivet. Psykiatriudvalget har drøftet, om udredningsretten bør justeres i forhold til nugældende lovgivning på 30 dage på deres møde den 22. november Der er ikke enighed i udvalget herom. Udvalget finder det afgørende, at der indenfor den eksisterende lovgivning sikres et forbedret samarbejde med kommunerne omkring både hurtig levering af de nødvendige informationer til udredning og den opfølgende indsats i kommunerne for at sikre bedre sammenhæng i indsatsen. Der er endvidere enighed i udvalget om, at det første besøg afholdes hurtigst muligt. Udvalget ser frem til at få data fra den nye monitoreringsmodel, som vil give et mere reelt billede af overholdelsen af udredningsretten. Det anbefales, at forretningsudvalget ikke tager yderligere initiativer nu, men at udvalget følger udviklingen på området. Side 3 af 139

240 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Forretningsudvalgets 4. kvartårlige rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 1 - Side -4 af 7 2. Ventetid akuttelefonen Forretningsudvalget havde på sit tavlemøde den 12. april 2016 en dybdegående drøftelse af akuttelefonen. Der har de seneste måneder været en positiv udvikling i målopfyldelsen for ventetider på akuttelefonen. I oktober er der opnået den hidtil bedste efterlevelse af servicemålene siden etableringen af akuttelefonen. Den positive udvikling skyldes blandt andet, at der har været tilgang af sygeplejersker. Det har betydet, at det er blevet lettere at tilpasse bemandingen efter borgernes behov for hjælp. Derudover er der blevet arbejdet målrettet med en række initiativer til nedbringelse af ventetider. Det vurderes, at der er begrundet håb om en fortsat positiv udvikling. Målopfyldelsen svarer dog endnu ikke til det fastsatte ambitionsniveau. Målopfyldelsen i oktober er på 70 procent (andel, besvaret indenfor 3 minutter, ambitionsniveau 90 procent) og på 96 procent (andel, besvaret indenfor 10 minutter, ambitionsniveau 100 %). Sundhedsudvalget og udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde anbefaler at mål og ambitionsniveau fastholdes i deres høringssvar omkring den årlige opdatering af driftsmålet. I forlængelse heraf henvises der til vedlagt bilag 7, der giver en uddybet status på Akuttelefonen 1813 i forhold til bl.a. ventetider, rekruttering, arbejdsmiljø og sygefravær og den patientoplevede kvalitet. Administrationen anbefaler, at der ikke iværksættes yderligere initiativer på nuværende tidspunkt. 3. Forløbstider for kræftpatienter Overholdelse af forløbstider for kræftpatienter har i løbet af 2016 ligget på et stabilt niveau. Seneste data viser, at målopfyldelsen for oktober var på 71 procent. Ambitionsniveauet er fastsat til 90 procent, og målopfyldelsen ligger således fortsat væsentligt under ambitionsniveauet. Der er derfor brug for at fastholde fokus på området. I februar 2016 besluttede administrationen at igangsætte et pilotprojekt på fire udvalgte kræftpakker (lungekræft, tyk- og endetarmskræft, kræft i urinvejene samt gynækologiske kræftformer), hvor der er udpeget en forløbsansvarlig vicedirektør for hver kræftpakke. Formålet er at få fokus på regionens samlede målopfyldelse, og at give mulighed for at iværksætte forbedringstiltag på tværs af de hospitaler, som er involveret i den udvalgte kræftpakke. De foreløbige erfaringer viser, at der på flere af kræftpakkerne er sket en forbedring i målopfyldelsen. Strategistyregruppen besluttede på møde i november, at projektet skal udvides til også at omfatte brystkræft. Sundhedsudvalget fik en status på pilotprojektet ved deres møde den 22. november Administrationen har fortsat opmærksomhed på implementering af initiativer fra regeringens sundhedsstrategi. Der er i efteråret særligt fokus på udmøntning af de midler, som fra 2017 og frem er afsat til bl.a. øget kapacitet til udredning af kræft. Midlerne vil særligt blive tilført de kræftpakker med relativt lav målopfyldelse. Administrationen vil også fremover følge, om udmøntning af midlerne har positiv effekt på overholdelse af forløbstiderne. Sundhedsudvalget blev orienteret om status på implementering af initiativerne fra sundhedsstrategien på møde den 25. oktober Administrationen indstiller, at Forretningsudvalget ikke iværksætter yderligere initiativer, men at området fortsat følges af Sundhedsudvalget. 4. Uventede hjertestop Forretningsudvalget har på sit møde den 7. juni 2016 anbefalet at der i forbindelse med indførelsen af nationale mål sker en tilpasning af driftsmålene til nationale mål. Således skal det undgås, at der etableres flere separate målesystemer. I forbindelse med den årlige opdaterng af driftsmål og ambitionsniveauer foreslås det derfor at driftsmålet "uventede hjertestop" ændres til "Overlevelse ved uventet hjertestop". Dette sker for at tilpasse driftsmålet til de nationale indikatorer. Der har ikke i de stående udvalg været bemærkninger hertil. Side 4 af 139

241 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Forretningsudvalgets 4. kvartårlige rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 1 - Side -5 af 7 Det er administrationens opfattelse, at det er vigtigt at fastholde en tæt sammenhæng mellem driftsmålene og de nationale indikatorer. Imidlertid er det ligeledes opfattelsen, at fokus for driftsmålet med justeringen ændres uhensigtsmæssigt. Det foreslås, at forretningsudvalget drøfter muligheden for politiske tiltag til en senere justering af målet, så fokus igen kan blive på antallet af patienter med uventet hjertestop, hvor genoplivningsbehandling ikke lykkes samt patienter med uventet hjertestop, hvor genoplivningsbehandling lykkes, men hvor patienten ikke er i live 30 dage efter. 5. Medarbejdertilfredshed / arbejdsmiljø Med baggrund i budgetaftalen 2017 er administrationen i gang med at forberede et regionalt driftsmål om medarbejdertrivsel. Målet implementeres i Formålet er at sætte kontinuerligt fokus på arbejdsmiljøog trivselsforhold i regionen. Målingen kommer til at bidrage med en indikator på målepunktet trivsel i driftsmålstyringen. Der arbejdes dels på et regionalt koncept og dels på et teknisk setup, der skal understøtte selve dataindsamlingen. Bilag 1. beskriver den foreløbige tidsplan, samt det igangværende arbejde med udformning af driftsmålet. Det foreslås, at forretningsudvalget ikke iværksætter yderligere. Fjerde kvartårlige rapportering i øvrigt Status og fremdrift for kongeindikatorerne er opgjort i bilag 2. Kongeindikatorer Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens / besøgets forløb Dette er indikatoren for den politiske målsætning "patientens situation styrer forløbet". Der er fastlagt et ambitionsniveau på 4,5, målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Der måles ved de aktuelle målinger på Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt i Region Hovedstadens Psykiatri. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er med for første gang. Resultaterne herfra er endnu ufuldstændige. Udrulningen af Den Løbende Patienttilfredshedsmåling fortsætter planmæssigt. Målopfyldelsen er ved denne opgørelse (oktober 2016) 4,5 i somatikken og 4,2 i psykiatrien. Der er tale om en lille stigning fra henholdsvis 4,4 i somatikken og 4,1 i psykiatrien ved seneste forelæggelse. Målopfyldelse for kliniske kvalitetsdatabaser Dette er kongeindikatoren for den politiske målsætning "høj faglig kvalitet". Ambitionsniveauet er sat til 80 % målopfyldelse, og den aktuelle opgørelse (september 2016) viser en målopfyldelse på 73 %. Der er tale om en lille stigning fra 72 % ved den seneste forelæggelse. Hjemtagning af eksterne midler til forskning og innovation fra offentlige og private kilder Dette er indikatoren for den politiske målsætning "ekspansive vidensmiljøer". Der måles på regionens samlede indhentning af eksterne midler til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. Der er fastlagt et ambitionsniveau på minimum 100 mio. kr. pr. år i eksterne forsknings- og innovationsmidler. Målopfyldelse ved denne måling (juli 2016): 823,5 mio. kr. for perioden januar - oktober I lighed med seneste måling er målet opfyldt. Det daværende resultat var 531 mio. kr. CO2 Dette er indikatoren for "grøn og innovativ metropol". Side 5 af 139

242 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Forretningsudvalgets 4. kvartårlige rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 1 - Side -6 af 7 For hovedstadsregionen som geografi beregnes data om CO2-udledning via den kommende kommunale CO2-beregner. Data kommer fra de 29 kommuners opgørelser og samles til en årlig regional opgørelse. Energistyrelsens nye CO2-beregner er blevet lanceret den 26. oktober Afrapporteringens data er udarbejdet på basis af denne samt regionens og kommunernes nyligt afsluttede klimabenchmark. Kommunerne i hovedstadsregionen har generelt stort fokus på at reducere CO2-udslippet og energiforbruget. Det ses bl.a. ved, at kommunerne som minimum har som mål at reducere CO2-udslippet med 2 pct. om året. Derudover er kommunerne generelt aktive med at igangsætte indsatser, der skal bidrage til en fossilfri varme og energiforsyning. Over tid har kommunerne i hovedstadsregionen reduceret CO2-udledningen med 10 % i årene fra 2010 til Det samlede CO2-udslip var i 2010: tons mod tons i 2014, svarende til 3,2 tons pr. indbygger. For Region Hovedstaden som virksomhed Er der ikke nye data. Klimaregnskab 2015 viser, at den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre var tons i 2015 mod tons i baselineåret Den sparede CO2- udledning som følge af genanvendelse af affald var tons i 2015 mod tons i baselineåret Klimaregnskab 2015 er forelagt til godkendelse i miljø- og trafikudvalget og regionsrådet i juni Næste årlige opdatering vil foreligge via koncernens årlige klimaregnskab til afrapporteringen i 2. kvartal Den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre er faldet med ca. 10 % fra 2013 til 2015 (som ovenfor nævnt fra tons til tons). Dette dækker over store forskelle mellem energi og transport. På energiområdet (el og varme) er CO2-udledningen faldet med 18 % fra 2013 til 2015, mens CO2-udledningen fra transport er steget med 75 %. Den umiddelbare stigning i CO2-udledningen fra regionens transport på 75 % skyldes, at datakvaliteten på transportområdet forbedres fra år til år. Det indebærer, at det i dag ikke muligt at sammenligne transportdata på tværs af årene Affaldsressourceområdet er inde i en positiv udvikling. Region Hovedstaden har forbedret CO2-regnskabet for affald med 8 % fra 2013 til Driftsmål Status og fremdrift for alle driftsmål er opgjort i bilag 3-5. Det bemærkes, at den årlige opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer blev igangsat ved seneste kvartårlige afrapportering. De stående udvalg har nu alle afgivet bemærkninger til administrationens forslag, og et samlet forslag forelægges parallelt med denne afrapportering. KONSEKVENSER Afrapporteringen vurderes ikke at have særskilte konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december Efter udvalgets behandling ventes sagen forelagt regionsrådet den 13. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen Side 6 af 139

243 Punkt nr. 3 - Meddelelser - Forretningsudvalgets 4. kvartårlige rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 1 - Side -7 af 7 JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 - Trivsels driftsmål Status 2. Bilag 2-status på kongeindikatorer Bilag 3 status på driftsmål sundhed Bilag 4 Status på Driftsmål regional udvikling Bilag 5 status på driftsmål det sociale område, Bilag 6 - Bemærkninger Bilag 7 - Notat vedr status på 1813 til FU den 6 dec Bilag 8 - Supplerende notat vedr. opkald til 1813 og selvhenvendelsere i akutmodtageler og - klinikker Side 7 af 139

244 Punkt nr kvartårlige Meddelelser - rapportering Forretningsudvalgets på kongeindikatorer, 4. kvartårlige driftsmål rapportering og på ambitionsniveauer kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 12 - Side -1 af 219 Center for HR Organisation og Ledelse c/o Gentofte Hospital Kildegårdsvej 28, opg.10b 2900 Hellerup Telefon Direkte Mail center-for-hr@regionh.dk Web Dato: 3. november 2016 Status vedrørende trivselsdriftsmål Med baggrund i budgetaftalen 2017 er administrationen i gang med at forberede et regionalt trivselsdriftsmål, der implementeres i Formålet er at sætte kontinuerligt fokus på arbejdsmiljø- og trivselsforhold i regionen. Målingen kommer til at bidrage med en indikator på målepunktet trivsel i driftsmålstyringen. Der arbejdes dels på et regionalt koncept og dels på et teknisk setup, der skal understøtte selve dataindsamlingen. De overordnede rammer for den løbende trivselsmåling har været drøftet i RegionsMED-Udvalget (RMU) i september Udvalget tilkendegav generel opbakning til konceptet. RMU vil løbende fortsætte dialogen omkring den endelig udformning af delelementer. Overordnede ramme Der stilles maksimalt fem spørgsmål til alle månedslønnede medarbejdere. Målingen er anonym og afdelingens samlede resultat drøftes ved et tavlemøde. Der vil blive udviklet aktiviteter, som kan understøtte dialogen ved driftsmålstavlerne og de opfølgende handlinger. Forud for implementeringen af det nye system, evalueres eksisterende koncepter herunder systemer på Region Hovedstadens Psykiatriske Hospital og Region Hovedstadens Apotek. Spørgsmål Der stilles to regionale indikatorspørgsmål, som efter lokalt valg kan suppleres med op til 3 lokale spørgsmål, der vælges fra et spørgeskema katalog. De 2 regionale spørgsmål vil komme fra regionens APV- og trivselsmåling, TrivselOP. TrivselOP spørgsmålene er under udvikling. Målfastsættelse for de regionale indikatorer sker, når de endelige spørgsmål er besluttet. Tidsplan Trivselsdriftsmålet implementeres gradvist i 2017 under hensyn til implementeringen af Sundhedsplatformen. Det planlægges at gennemføre fire målinger årligt: marts, juni, september og december. I september 2017 gennemføres TrivselOP og erstatter dermed trivselsdriftsmålingen i september. Møde i Forretningsudvalget Udvalget vedr. tværsektorielt d samarbejde d

245 Punkt nr kvartårlige Meddelelser - rapportering Forretningsudvalgets på kongeindikatorer, 4. kvartårlige driftsmål rapportering og på ambitionsniveauer kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 12 - Side -2 af 219 I marts testes systemet på udvalgte enheder og fra december deltager alle hospitaler, virksomheder og centre i den løbende trivselsmåling og konceptet er fuldt implementeret. Møde i Forretningsudvalget Udvalget vedr. tværsektorielt d samarbejde d Side 2

246 Punkt nr kvartårlige Meddelelser - rapportering Forretningsudvalgets på kongeindikatorer, 4. kvartårlige driftsmål rapportering og på ambitionsniveauer kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 2 - Side -1-3 af 219 Bilag 2. Afrapportering af kongeindikatorer 4/2016 Driftsmål, der lever op til ambitionsniveauet, er markeret med grøn. Driftsmål, der ikke lever op til ambitionsniveauet, er markeret med rød. Driftsmål, for hvilke der ikke er fastsat et ambitionsniveau, har ikke en farvemarkering. Politisk mål Kongeindikator Bemærkning Patientens situation styrer forløbet Høj faglig kvalitet "Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens/besøge ts forløb?" Kliniske kvalitetsdatabaser - Tilfredshedsmålingen er fortsat under etablering, og data bygger på Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg of Frederiksberg Hospital samt Region Hovedstadens Psykiatri. Data er her baseret på april Ambitionsniveauet Udvikling siden seneste måling 4,5 (somatik og psykiatri) Stigning fra 4,4 Stigning fra 4,1 Målopfyldelse Somatik: 4,5 (oktober 2016) Psykiatri: 4,2 (juli 2016) 80 % målopfyldelse Stigning fra 72 % 73 % målopfyldelse (juni 2016) Ekspansive vidensmiljøer Grøn og innovativ metropol Hjemtagne eksterne midler i form af eksterne indtægter til forskning og innovation fra offentlige og private finansieringskilder. CO 2 - udledning for kommunerne som geografi Kongeindikatoren måler på regionens samlede indhentning af eksterne midler til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. For hovedstadsregionen som geografi beregnes data om CO2-udledning via den kommende kommunale CO2- Der genereres minimum 100 mio. kr. pr. år i eksterne forsknings- og innovationsmidler. Forslag om nyt ambitionsniveau forelægges i forbindelse med efterårets opdatering. Kommunerne i hovedstadsregionen har generelt stor fokus på at reducere CO2-udslippet og energiforbruget. Det ses bl.a. Stigning fra 531 mio. kr. (januar juni) Over tid har kommunerne i hovedstadsregionen reduceret CO2-udledningen med 10 % i årene fra ,5 mio. kr. (jan - oktober) Møde i Forretningsudvalget Udvalget vedr. tværsektorielt d samarbejde d

247 Punkt nr kvartårlige Meddelelser - rapportering Forretningsudvalgets på kongeindikatorer, 4. kvartårlige driftsmål rapportering og på ambitionsniveauer kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 2 - Side -2-4 af 219 CO 2 - udledning for Region Hovedstaden som virksomhed. beregner. Data kommer fra de 29 kommuners opgørelser og samles til en årlig regional opgørelse. Energistyrelsens nye CO2- beregner er blevet lanceret den 26. oktober Afrapporteringens data er udarbejdet på basis af denne samt regionens og kommunernes nyligt afsluttede klimabenchmark. ved, at kommunerne som minimum har som mål at reducere CO2-udslippet med 2 pct. om året. Derudover er kommunerne generelt aktive med at igangsætte indsatser, der skal bidrage til en fossilfri varme og energiforsyning. Ambitionsniveauet for kongeindikatoren for CO2 for energi og transport er fastlagt til en reduktion fra tons i baselineåret 2013 til tons i For affald er ambitionsniveauet at øge den sparede CO2-udledning som følge af øget genanvendelse fra tons i baselineåret 2013 til 6000 tons i til Det samlede CO2-udslip var i 2010: tons mod tons i 2014, svarende til 3,2 tons pr. indbygger. For Region Hovedstaden som virksomhed viser Klimaregnskab 2015, at den samlede CO2-udledning fra el, varme og transport fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre var tons i 2015 mod tons i baselineåret Den sparede CO2-udledning som følge af genanvendelse af affald var tons i 2015 mod tons i baselineåret Møde i Forretningsudvalget Udvalget vedr. tværsektorielt d samarbejde d

248 Punkt nr kvartårlige Meddelelser - rapportering Forretningsudvalgets på kongeindikatorer, 4. kvartårlige driftsmål rapportering og på ambitionsniveauer kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 32 - Side -1-5 af 419 Bilag 3.: Status på driftsmål, Sundhed 4/2016 AFRAPPORTERING, DRIFTSMÅL Driftsmål, der lever op til ambitionsniveauet, er markeret med grøn. Driftsmål, der ikke lever op til ambitionsniveauet, er markeret med rød. Driftsmål, for hvilke der ikke er fastsat et ambitionsniveau, har ikke en farvemarkering. Driftsmål, Sundhed Ambitionsniveauet Resultat, Seneste måling Tilfredshed Generel tilfredshed 4,5 Somatik 4,5 Lyttede personalet (somatik) Patientinddragelse (psykiatri) Levering Akuttelefonen Ventetid, akutmodtagelse* 4,5 4,5 Psykiatri 4,2 3,9 90 % af opkaldene skal 3 min.: 70 % besvares inden for 3 min. Alle opkald skal 10 min.: 96 % besvares inden for 10 min. 50 % af patienterne skal Inden for en være igangsat inden for time: en time og 78 % 95 % af patienterne Inden for fire inden for 4 timer. timer: 99 % Udvikling siden seneste politiske forelæggelse Fald fra 4,4 Fremgang fra 4,1 Fremgang fra 4,4 Fald fra 4,0 Fremgang fra 40 % Fremgang fra 74 % Fremgang fra 73 % 99 % (uændret) Målopfyldelse Ja Nej Ja Nej Nej Nej Ja Ja Datakilde Data baseret på oktober Kilde: Tilfredshedsmålinger på hospitalerne. For somatik indgår Amager og Hvidovre Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Der måles på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst Data baseret på oktober Kilde: Tilfredshedsmålinger på hospitalerne. For somatik indgår Amager og Hvidovre Hospital og Bispebjerg Frederiksberg Hospital. Der måles på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst Data baseret på oktober Kilde: Den Præhospitale Virksomheds datawarehouse Baseret på data fra august Kilde: Sundhedsdatabanken, hvor udtræk leveres fra CSC Møde i Forretningsudvalget Udvalget vedr. tværsektorielt d samarbejde d

249 Punkt nr kvartårlige Meddelelser - rapportering Forretningsudvalgets på kongeindikatorer, 4. kvartårlige driftsmål rapportering og på ambitionsniveauer kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 32 - Side -2-6 af 419 Forløbstider for kræftpatienter** Overholdelse af standardforløbstider fra start til initial behandling: 90 % 71 % Fald fra 75 % Nej Baseret på data fra oktober2016. Kilde: Data trækkes i Landspatientregistret via Sundhedsdatastyrelsen. Andelen af elektroniske epikriser (udskrivningsbreve) afsendt inden for en dage Udredning inden 30 dage** 90 % skal være afsendt inden for en hverdag. Somatik og psykiatri: 80 % skal være udredt inden for 30 dage Psykiatri opdeles i over og under 18 år 78 % Fremgang fra 77 % Nej Baseret på data fra juli Kilde: Leveres fra CSC. Somatik: 72 % Psykiatri t.o.m. 18 år 61 % Psykiatri over 18 år 98 % Fremgang fra 65 % Fremgang fra 43 % Fremgang fra 94 % Nej Nej Ja Baseret på data fra oktober 2016 Kilde: Data trækkes i Landspatientregisteret via Sundhedsdatastyrelsen Kvalitet Antibiotikaforbrug, indkøb* Faldende antibiotikaforbrug 2016: 129 DDD 131 DDD Fald fra 118 DDD Nej Baseret på data fra oktober 2016 Kilde: Data fra Region Hovedstaden Apotek sammenholdt med data fra Landspatientregisteret. Antibiotikaforbrug, andel af penicilliner Andelen af penicilliner ift. det samlede forbrug udgør mindst 70 %. 53 % Fremgang fra 48 % Nej Baseret på data fra oktober Kilde: Data fra Region Møde i Forretningsudvalget Udvalget vedr. tværsektorielt d samarbejde d

250 Punkt nr kvartårlige Meddelelser - rapportering Forretningsudvalgets på kongeindikatorer, 4. kvartårlige driftsmål rapportering og på ambitionsniveauer kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 32 - Side -3-7 af 419 Hovedstadens Apotek. Kliniske kvalitetsdatabaser* 80 % målopfyldelse 73 % Fremgang fra 72 % Nej Baseret på data fra september 2016 Kilde: RKKP (Regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram) Uventede hjertestop Akutte genindlæggelser inden 30 dage Akutte genindlæggelser inden for 7 dage (psykiatri) Løbende reduktion i antallet af uventede hjertestop Løbende reduktion i antallet af genindlæggelser 22 Fald fra 40 Ikke fastlagt Baseret på data fra september Somatik 7,6 % Psykiatri 11,9 % Stigning fra 6,4 % Stigning fra 11,5 % Nej Nej Kilde: Regionens hjertestopdatabase Baseret på data fra august Kilde: e-sundhed, baseret på Landspatientregistret (Psykiatri) Tvang i form af bæltefikseringer Årlig reduktion med 20 % i antallet af bæltefikseringer 55 stk. Fald fra 70 stk. Ja Baseret på data fra september Kilde: PLIS2 Psykiatriens ledelsesinformationssystem pba. manuel indberetning til SEI. Medarbejdere og ledere Sygefravær (statistisk model viser, om månedsværdi er positiv eller negativ i.f.t. egen historik. Beregningsmodel er under udvikling. 4,5 % 4,3 % Stigning fra 3,9 % Ja Baseret på data fra september Kilde: Silkeborg data. Møde i Forretningsudvalget Udvalget vedr. tværsektorielt d samarbejde d

251 Punkt nr kvartårlige Meddelelser - rapportering Forretningsudvalgets på kongeindikatorer, 4. kvartårlige driftsmål rapportering og på ambitionsniveauer kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 32 - Side -4-8 af 419 Produktivitet Budgetoverholdelse, økonomi (realiseret forbrug i perioden på løn, øvrig drift og egne indtægter fratrukket det tilsvarende budget i samme periode). Budgetoverholdelse, aktivitet (realiseret aktivitetsværdi målt i DRG værdi i perioden fratrukket det tilsvarende budget i samme periode. Udvikling i effektivitet Indeks Mål: => ,4 97,9 Ja Baseret på data fra oktober Kilde: FLIS (Fælles Ledelses Informationssystem) Mål: => ,7 - Nej Baseret på data fra oktober Kilde: FLIS (Fælles Ledelses Informationssystem) Mål: > ,7 - Nej Baseret på data fra oktober Kilde: FLIS (Fælles Ledelses Informationssystem) *: På grund af implementeringen af sundhedsplatformen er data for Herlev og Gentofte hospital mangelfulde, og indgår ikke efter maj måned **: Fra maj måned kan data være misvisende på grund af mangelfuld indberetning i forbindelse med implementeringen af sundhedsplatformen. Nyeste måned indeholder ikke data fra hele måneden. Møde i Forretningsudvalget Udvalget vedr. tværsektorielt d samarbejde d

252 Punkt nr kvartårlige Meddelelser - rapportering Forretningsudvalgets på kongeindikatorer, 4. kvartårlige driftsmål rapportering og på ambitionsniveauer kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 42 - Side -1-9 af 319 Bilag 4.: Status på driftsmål, Regional udvikling 4 /2016 Driftsmål, der lever op til ambitionsniveauet, er markeret med grøn. Driftsmål, der ikke lever op til ambitionsniveauet, er markeret med rød. Driftsmål, for hvilke der ikke er fastsat et ambitionsniveau, har ikke en farvemarkering. Driftsmål, Regional udvikling Tilfredshed Måling af tilfredshed i forbindelse med V1 kortlægning og V2 undersøgelser af jordforurening Levering Ventetid på V1- kortlægning og afslutning af V2- undersøgelser Strukturfondsmidler udmøntes 100% Ambitionsniveau Ambitionsniveau for driftsmålet fastlægges, når der foreligger data og erfaringer på området. Resultat, seneste måling V1:3,0 V2: 4,0 90 % af endelige V1- kortlægninger sendes indenfor 4 uger. V1: 89 % 90 % af miljøprioriterede V2- undersøgelser afsluttes indenfor en V2: 89 % sagsbehandlingstid på 15 mdr. 100 % disponeret og 100 % forbrugt over perioden Disponering: 46,5 % Forbrug: 3,0 % Udvikling siden seneste politiske forelæggelse OBS.: Bygger på få observationer Fald fra 96 % Fald fra 100 % Stigende fra 42 % Stigende fra 1,8 % Målopfyldelse - Nej Nej Ja Nej (Ny strukturfonds- Datakilde Baseret på data fra oktober 2016 (V1) og juni 2016 (V2) Spørgeskema (digitalt) Måles på skala 1-5 (5 er bedst) Baseret på data fra oktober Kilde: JAR databasen (Jordforurening) Baseret på data fra oktober 2016 Kilde: Referater af møder i vækstforum, oversigt over de disponerede midler. Halvårlige Møde i Forretningsudvalget Udvalget vedr. tværsektorielt d samarbejde d

253 Punkt nr kvartårlige Meddelelser - rapportering Forretningsudvalgets på kongeindikatorer, 4. kvartårlige driftsmål rapportering og på ambitionsniveauer kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 42 - Side af af 319 Kvalitet Ekstern finansiering/eksterne indtægter til forskning og innovation Passagerudviklingen i Region Hovedstadens kollektive trafik Driftsmålet er udvidet fra 2. februar Data er foreløbige, idet de er baseret på ny registreringspraksis. Foreløbigt ambitionsniveau: Årligt 100 mio. kr. Nyt ambitionsniveau forventes fastsat i forbindelse med den årlige opdatering. Ambitionsniveau for driftsmål er ændret fra 2. februar Kontinuerlig årlig passagervækst på 1,0 % i Region Hovedstadens nuværende busser og lokalbanetog. I forhold til samme periode året før. 823,5 mio. kr. (jan - oktober) Stigning i passagertal på ca. 5 % Positiv udvikling Positiv udvikling periode, hvor forbrug typisk først afrapporteres i 2. halvårsregnskab Ja Ja projektregnskaber fra Erhvervsstyrelsen Baseret på data fra oktober Kilde: Region Hovedstadens økonomisystem. Data offentliggøres fremover kvartalsvist. Data for april - juni (2. kvartal Kilde: Trafikselskabet Movia Ændring i CO2- udledning for Region Hovedstaden som virksomhed Der er tale om et pilotprojekt og pba. erfaringerne har beregningsmetoden ændret sig flere gange frem til nu og er stadig under bearbejdning. Datagrundlaget er uændret og indeholder kun data for el og Seneste beregningsmetode giver et resultat som angiver den udledte mængde CO2 pr m2, samtidig med at der tages højde for årstidsvariationer. Dette tal er præsenteret fra september måned. Beregningsmetoden - - Data stammer fra elleverandøren og dækker kun hovedmålere. Kilde: Dong Energy Beregning af mål: internt udført. Møde i Forretningsudvalget Udvalget vedr. tværsektorielt d samarbejde d

254 Punkt nr kvartårlige Meddelelser - rapportering Forretningsudvalgets på kongeindikatorer, 4. kvartårlige driftsmål rapportering og på ambitionsniveauer kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 42 - Side af af 319 tager derfor ikke virksomhedens samlede CO2 udledning i betragtning. Ambitionsniveauet vil blive baseret på Energiplan ændres dog fremadrettet til at angive den totale mængde udledt CO2 (fra el alene) uden at tage højde for areal eller årstidsvariation. Ifm 4. kvartalsrapport vil der blive fremlagt data for det reviderede C02- driftsmål Medarbejdere og ledere Sygefravær (statistisk model viser, om månedsværdi er positiv eller negativ i.f.t. egen historik). Produktivitet 4,5 % 2,9 % Fald fra 4,7 % Ja Baseret på data fra september Kilde: Silkeborg data Udgift/påstiger i den regionale kollektive trafik. Driftsmålet er nyt. Vækst i udgift/passager skal være mindre end eller lig med nul. Udgiften pr. passager er faldet med ca. 20 % Positiv udvikling Ja Data offentliggøres kvartalsvist. Baseret på data fra 2. kvt Kilde: Trafikselskabet Movia Møde i Forretningsudvalget Udvalget vedr. tværsektorielt d samarbejde d

255 Punkt nr kvartårlige Meddelelser - rapportering Forretningsudvalgets på kongeindikatorer, 4. kvartårlige driftsmål rapportering og på ambitionsniveauer kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 52 - Side -12 af af 119 Bilag 5.: Status på driftsmål, Det Sociale Område 4/2016 Driftsmål, der lever op til ambitionsniveauet, er markeret med grøn. Driftsmål, der ikke lever op til ambitionsniveauet, er markeret med rød. Driftsmål, for hvilke der ikke er fastsat et ambitionsniveau, har ikke en farvemarkering. Driftsmål, Det Sociale området Tilfredshed Levering Belægningsprocent (antal dage pr. måned / antal dage, hvor beboeren er indskrevet) Kvalitet Ambitionsniveauet Fastlægges når der foreligger erfaringer på området Resultat, seneste måling Udvikling siden seneste Målopfyldelse politiske forelæggelse 3,7 Stigende fra 4,3-98,0 % 99,0 % Uændret Ja Magtanvendelser 12 / måned 5 Stigende fra 4 Ja Medarbejdere og ledere Sygefravær (statistisk model viser, om månedsværdi er positiv eller negativ i.f.t. egen historik). Produktivitet Indtægter vs. Omkostninger 4,5 6,5 Stigende fra 5,5 Nej <= ,3 Faldende fra 95,0 Ja Datakilde Baseret på data fra 3. kvartal Kilde: Egne interviews på 4 institutioner. Opgøres hver 3. måned på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Baseret på data fra oktober Kilde: EKJ datavarehus og bearbejdes manuelt. Baseret på data fra oktober 2016 Kilde: Data indsamles manuelt. Baseret på data fra september Kilde: Silkeborg Data. Baseret på data fra oktober Kilde: SAP og bearbejdes manuelt. Møde i Forretningsudvalget Udvalget vedr. tværsektorielt d samarbejde d

256 Punkt nr kvartårlige Meddelelser - rapportering Forretningsudvalgets på kongeindikatorer, 4. kvartårlige driftsmål rapportering og på ambitionsniveauer kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 62 - Side -13 af af 119 Bemærkninger til den fjerde kvartalsrapportering 2016 Bilag 6. Regionsrådet vedtog den 2. februar 2016 en række justeringer af de gældende kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer. Dette skete som led i den første planmæssige årlige opdatering af driftsmålstyringen. Administrationen har i forlængelse af regionsrådets beslutning gennemført en implementering af de nye og opdaterede driftsmål. De her rapporterede data er udtryk for de opdaterede driftsmål, der nu alle er implementeret. Regionsrådet har ved flere lejligheder efterlyst mere tidstro data. Administrationen arbejder målrettet på at sikre dette. På baggrund af regionsrådets ønske har administrationen valgt at rapportere på nyeste tilgængelige data, idet der dog bør knyttes bemærkninger til denne praksis. Det bør bemærkes, at visse driftsmål opgøres hen over 30 dage, hvorfor afrapporteringen må afvente denne tid. Det bør ligeledes noteres, at der for en række datas vedkommende sker efterregistreringer løbende. Data rapporteres derfor i dag uden disse efterregistreringer, der først vil indgå i den efterfølgende afrapportering. Det er administrationens umiddelbare vurdering, at denne fejlkilde over tid vil vise sig ubetydelig. Det er administrationens vurdering at de præsenterede data i videst muligt omfang er tidstro. Denne rapportering er gennemført efter sundshedsplatformens implementering på Herlev og Gentofte Hospital. I forbindelse med implementeringen er der for visse driftsmålsvedkommende sket et databrud, og visse data mangler fra maj og fremefter. De driftsmål, der er tale om er markeret med en asterix og en supplerende tekst. Bemærkninger vedr. kongeindikatorer Patientens situation styrer forløbet: Generel tilfredshed i somatik og psykiatri. Der foreligger data, idet tilfredshedsmålingen løbende udvides til at omfatte alle hospitaler. Fra denne måling er Birspebjerg og Frederiksberg Hospital inkluderet i målingen. Høj faglig kvalitet: Overholdelse af de kliniske kvalitetsdatabaser. Der foreligger data. Ekspansive vidensmiljøer: Hjemtagne eksterne midler i form af eksterne indtægter fra offentlige og private finansieringskilder. Der foreligger data. Grøn og innovativ metropol: CO2. Den årlige afrapportering af kongeindikatoren foreligger ved denne afrapportering for første gang. Møde i Forretningsudvalget Udvalget vedr. tværsektorielt d samarbejde d

257 Punkt nr kvartårlige Meddelelser - rapportering Forretningsudvalgets på kongeindikatorer, 4. kvartårlige driftsmål rapportering og på ambitionsniveauer kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 72 - Side -14 af af 619 Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Til: Forretningsudvalget Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 23. november 2016 Status vedr. Akuttelefonen 1813 Dette notat indeholder en status på Akuttelefonen 1813 i forhold til nedbringelse af ventetider, rekruttering, arbejdsmiljø og sygefravær, den patientoplevede kvalitet, den sundhedsfaglige kvalitet samt klagesager og utilsigtede hændelser. Denne status skal ses som en opdateret status i forlængelse af mødesagen Opfølgning på driftsmålsstyring for Akuttelefonen 1813, som blev drøftet i Forretningsudvalget den 10. maj Nedbringelse af ventetider En række initiativer har resulteret i, at ventetiderne for Akuttelefonen 1813 er forbedret i løbet af I oktober er 70 procent af opkaldene blevet besvaret inden for 3 minutter, mens 96 procent af opkaldene er besvaret inden for 10 minutter. Det er de korteste ventetider siden etableringen af Akuttelefonen Figur 1: Ventetid Akuttelefonen andel besvaret indenfor 3 minutter. Figur 2: Ventetid Akuttelefonen andel besvaret indenfor 10 minutter Møde i Forretningsudvalget Udvalget vedr. tværsektorielt d samarbejde d

258 Punkt nr kvartårlige Meddelelser - rapportering Forretningsudvalgets på kongeindikatorer, 4. kvartårlige driftsmål rapportering og på ambitionsniveauer kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 72 - Side af af 619 Den positive udvikling skyldes blandt andet, at der har været tilgang af sygeplejersker, som har betydet, at det er blevet lettere at tilpasse bemandingen efter borgernes behov for hjælp. Lægernes vagter lægges derfor på det tidspunkt, hvor der er behov for læger og ikke fordi, de dækker ind for manglende sygeplejersker. Dette gælder specielt de tidspunkter på døgnet, hvor der er mange opkald. Derudover er der blevet arbejdet målrettet med en række initiativer til nedbringelse af ventetider: At den daglige drift er veltilrettelagt og bliver afviklet forudsigeligt herunder: o at øge produktiviteten for medarbejdere o øge fokus på personaleledelse i Vagtcentralen, herunder at skabe gode og imødekommende arbejdsvilkår. o at der er fokus på vagtledernes indsats i den daglige drift. At der i vagtplanlægningen sikres fremmøde ift. indringningsmønster, herunder at sikre, at der er et jævnt og stabilt fremmøde af både læger og sygeplejersker i den enkelte vagt og fordelt over en længere periode. At visitationen bliver mere effektiv og visitationsprocessen er overskuelig, herunder at der sker løbende tilpasning af visitationsguiden At IT-løsningerne i vagtcentralen understøtter en effektiv visitation, herunder at brugerfladen løbende opdateres og udvikles, og at FMK integreres Som en del af initiativerne er der fokus på at øge produktiviteten ved at skabe smidige arbejdsgange fx i forhold til CVI og ved tilbagemelding om blodprøvesvar til borgerne udenfor hospitalsafdelingernes åbningstid. Der er fortsat fokus på nedbringelse af sygefravær. Der henvises til afsnit om arbejdsmiljø og sygefravær for en status vedr. sygefravær. Møde i Forretningsudvalget Udvalget vedr. tværsektorielt d samarbejde d Side 2

259 Punkt nr kvartårlige Meddelelser - rapportering Forretningsudvalgets på kongeindikatorer, 4. kvartårlige driftsmål rapportering og på ambitionsniveauer kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 72 - Side af af 619 Derudover er visitationsforhindringer blev identificeret og der er udarbejdet en plan for eliminering af disse, samt at IT-løsningerne i vagtcentralen understøtter en effektiv visitation. 2. Rekruttering Der arbejdes fortsat målrettet med rekrutteringsindsatser. Et Employer Branding koncept er gennemført og implementeret, og der er igangsat et projekt i samarbejde mellem Center for Kommunikation, et mediebureau og virksomheden for at tiltrække sygeplejersker til Akuttelefonen Status pr. oktober 2016 er en positiv tilgang af sygeplejersker. Pr. Oktober 2016 er alle sygeplejerskestillinger ved AMK-Vagtcentralen besat og ved Akuttelefonen 1813 mangler der ca. 14 årsværk. Det understreges, at flere sygeplejersker arbejder ved begge funktioner, så der er fleksibilitet i opgaveløsningen. Der er på nuværende tidspunkt ansat 12 sygeplejersker i delestillinger med hospitalerne. Det støt stigende antal ansatte sygeplejersker har en afsmittende positiv effekt på arbejdsmiljøet, og det betyder, at der er mere fleksibilitet og mulighed for faglig udvikling. For lægernes vedkommende er der stort set uændret antal læger ansat. Pr. 1. oktober 2016 er der ansat 181 læger, hvoraf 45 er almenmedicinere. Dette antal læger vil formentlig dække behovet for lægedækning. Imidlertid har læger været brugt til at kompensere for den manglende sygeplejerskedækning, og behovet har derfor tidligere været større. For både læger og sygeplejersker ved Akuttelefonen 1813 har der været uafklarede forhold om ansættelsesvilkår i en lang periode. Dette har været en betydelig udfordring i forhold til driften ved Akuttelefonen Det er ikke lykkedes at indgå en aftale med PLO vedrørende ansættelse af praktiserende læger. Derimod blev der i maj 2016 indgået en ny aftale med Foreningen af Speciallæger (FAS) og Yngre Læger (YL) og i foråret 2016 blev der ligeledes indgået en ny aftale med Dansk Sygepleje Råd (DSR). Aftalerne sikrer ro ift. aftalevilkår og varighed, og giver samtidig bedre vilkår for personalet ved Akuttelefonen Aftalerne har betydet, at det er blevet lettere at arbejde målrettet med rekruttering og fastholdelse. Akuttelefonen 1813s største udfordring har været at rekruttere tilstrækkeligt med sygeplejersker til også at kunne håndtere spidsbelastningsperioder. Der arbejdes derfor med forskellige ansættelsesmodeller, der kan tilgodese behovet: Der arbejdes med vagtplaner, der tager individuelt hensyn til den enkelte sygeplejerskes ønsker og samtidigt imødekommer behovet Der er faste stillinger med tjeneste ved Akuttelefonen 1813, med variabelt timeantal Der er etableret delestillinger mellem Akuttelefonen 1813 og 112 Møde i Forretningsudvalget Udvalget vedr. tværsektorielt d samarbejde d Side 3

260 Punkt nr kvartårlige Meddelelser - rapportering Forretningsudvalgets på kongeindikatorer, 4. kvartårlige driftsmål rapportering og på ambitionsniveauer kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 72 - Side af af 619 Der er etableret delestillinger med ½ klinisk funktion ved et hospital og ½ funktion ved Akuttelefonen Der er ansat timelønnede sygeplejersker, der primært træder til ved spidsbelastninger. Dette er typisk sygeplejersker, som allerede er oplært ved Akuttelefonen Arbejdsmiljø og sygefravær Der arbejdes målrettet med fastholdelse af medarbejdere gennem en række initiativer som fx uddannelse og arbejdsmiljøindsatser. Der er midlertidigt ansat en arbejdsmiljøkonsulent, der understøtter ledelsen ved Akuttelefonen 1813 og de andre enheder i arbejdsmiljøspørgsmål. Som opfølgning på den omfattende kortlægning af arbejdsmiljøet i Akutberedskabet, er virksomhedens arbejdsmiljøindsats blevet gennemgået med henblik på at imødekomme formelle krav vedr. arbejdsmiljø. Det har medført, at arbejdsmiljøorganisationen er blevet justeret, og derudover er en række områder allerede blevet adresseret. Der er blandt andet gennemført en korrektion af principperne for arbejdstilrettelæggelsen efter medarbejdernes input, afholdt exitsamtaler og gennemført fokusgruppeinterview med medarbejdere og ledere ved Akuttelefonen Derudover er der udarbejdet en handleplan for 2016/2017, hvor indsatser og initiativer er beskrevet detaljeret. Derudover har der været øget fokus på personaleledelse i Vagtcentralen, herunder at skabe gode og imødekommende arbejdsvilkår. Endelig er der sket et fald i sygefraværet. Virksomhedens samlede sygefravær er lavere end regionens målsætning og sammenlignet med tidligere år, ligger sygefraværet langt under. Udviklingen i sygefravær fremgår af nedenstående figur. Figur 3: Sygefravær i Den Præhospitale Virksomhed Møde i Forretningsudvalget Udvalget vedr. tværsektorielt d samarbejde d Side 4

261 Punkt nr kvartårlige Meddelelser - rapportering Forretningsudvalgets på kongeindikatorer, 4. kvartårlige driftsmål rapportering og på ambitionsniveauer kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 72 - Side af af 619 Sygefravær følges nøje, og der arbejdes løbende med at nedbringe fraværet dels via dialog, hvor der er klare aftaler om, hvornår der skal afholdes sygefraværssamtale. Samtalen tager sigte på at afdække arbejdsrelaterede problemer, der afhjælpes. Fraværet opgøres ikke procentvis for timelønsansatte 1813 læger. Fraværet monitoreres løbende og rapporteres månedligt. Også for lægegruppen er der klare aftaler for, hvornår der skal afholdes sygefraværssamtaler. 4. Den patientoplevede kvalitet Siden maj 2016 er der løbende blevet fulgt op på den patientoplevede kvalitet. Dagligt fremsendes der to spørgsmål pr. SMS til 200 brugere, der har ringet til Akuttelefonen 1813 dagen før. Den løbende feed-back gør det muligt at relatere graden af tilfredshed med andre forhold som fx den aktuelle svartid, særlige sundhedsfaglige problemstillinger eller personrelaterede forhold. De foreløbige resultater af undersøgelserne viser: 92% af borgerne giver udtryk for, at de fik svar på deres spørgsmål 77% angiver, at de i høj eller meget høj grad fik svar på deres spørgsmål 90% er overordnet tilfredse med Akuttelefonen % angiver at være tilfredse med Akuttelefonen 1813 i høj eller meget høj grad Disse resultater svarer til de tidligere patienttilfredshedsmålinger. Der er tidligere gennemført to tilfredshedsmålinger i henholdsvis foråret 2014 og foråret Begge rapporter viser, at der generelt er en høj patienttilfredshed. Sundhedsudvalget drøfter halvårligt resultaterne af sms-tilfredshedsundersøgelserne. 5. Den sundhedsfaglige kvalitet Den sundhedsfaglige kvalitet monitoreres løbende både organisatorisk og individuelt. Der udarbejdes audit månedligt på patientforløb efter fastlagte kriterier, og der afholdes individuelle samtaler med alle sygeplejersker, hvor visitation samt fagligt og kommunikation indhold af samtalerne vurderes. Der udarbejdes endvidere audit sammen med hospitalerne med henblik på at vurdere overgange i patientforløbet, herunder om der er henvist korrekt i forhold til tilgængelige oplysninger. Audit viser, at hospitalerne er enige i, at visitationen er korrekt i mere end 85 % af patientforløbene. Visitationsfunktionen og herunder tildeling af forventede tider til borgerne betyder, at Region Hovedstadens ventetider på akutmodtagelser/-klinikker er faldet betydeligt og nu er inden for regionens målsætning. Sundhedsudvalget drøfter halvårligt resultaterne af kvalitetsmonitoreringen. 6. Klagesager og utilsigtede hændelser Møde i Forretningsudvalget Udvalget vedr. tværsektorielt d samarbejde d Side 5

262 Punkt nr kvartårlige Meddelelser - rapportering Forretningsudvalgets på kongeindikatorer, 4. kvartårlige driftsmål rapportering og på ambitionsniveauer kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Bilag 72 - Side af af 619 I 2014 blev der indgivet mange klager over Akuttelefonen 1813 fra både borgere og praktiserende læger. Klagerne vedrørte alt fra lang ventetid til sundhedsfaglige vurdering og ventetidsmusik. Det samme har gjort sig gældende i forhold til utilsigtede hændelser. Akuttelefonen 1813 modtager i dag ca. 12 klager om måneden, hvoraf halvdelen vedrører svartider. Akuttelefonen 1813 har i det seneste år besvaret ca opkald om måneden. Tilsvarende faldende tendens gør sig gældende i forhold til indrapporteringer af utilsigtede hændelser, hvor der i 2016 er rapporteret i gennemsnit 27 utilsigtede hændelser om måneden. Indførelse af Akuthjælpen har medført, at næsten alle akutte patienter har kontakt med Akuttelefonen 1813 på et eller andet tidspunkt i deres forløb. Med en tæt sammenhæng med opkald og ambulancekørsel samt deling af information på tværs af sektorer og hospitaler er det blevet muligt at følge enkelte forløb og dermed etablering læring af uhensigtsmæssige forløb. Sundhedsudvalget drøfter halvårligt læring af utilsigtede hændelser. Møde i Forretningsudvalget Udvalget vedr. tværsektorielt d samarbejde d Side 6

263 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Informationsmateriale om lægedækning Bilag 1 - Side -1 af 6 HVORDAN SKAL DIN PRAKSIS UDVIKLE SIG? Er du klar til uddannelseslæger? Skal din praksis vokse, eller overvejer du at afvikle?

264 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Informationsmateriale om lægedækning Bilag 1 - Side -2 af 6 2

265 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Informationsmateriale om lægedækning Bilag 1 - Side -3 af 6 Skal min praksis uddanne uddannelseslæger? Som praktiserende læge kan du efter et kort kursus af nogle dages varighed søge regionen om lov til at fungere som tutorlæge og have uddannelseslæger ansat i din praksis. Almen praksis deltager i uddannelsen af læger i klinisk basisuddannelse, introduktionsstilling og hoveduddannelse i almen medicin. Som tutorlæge kan du således bidrage til uddannelsen af de fremtidige almenmedicinere og du kan have glæden af unge, dygtige kolleger, der kan bidrage med frisk energi til din praksis eller måske på sigt overtage din praksis. Ønsker du, at din virksomhed skal vokse? Så er det en mulighed at ansætte en speciallæge i almen medicin i en ledig lægekapacitet. Det har du ret til i indtil et år. Ønsker du at fortsætte med en ansat læge i den ledige kapacitet efter et år, skal du søge Samarbejdsudvalget om tilladelse hertil. En anden mulighed for at få din virksomhed til at vokse er også fra regionen at erhverve op til 6 kapaciteter på op til 6 praksisadresser. Alternativt kan du udvide din praksis ved at indgå aftale med en kompagnon, fx ved ansøgning om 0-ydernummer eller opkøb af anden praksis. Du kan læse mere i overenskomstens 16, stk. 8, og 20 Er du på vej på pension eller overvejer du at sælge praksis? Hvis du overvejer at gå på pension, så er en mulighed at lave en generationsskifteaftale det er noget, du skal ansøge Samarbejdsudvalget om, medmindre din praksis ligger i et område, som praksisplanen har udpeget som lægedækningstruet. Her ansætter du en speciallæge i almen medicin, og efter 6 måneders ansættelse kan I indgå i kompagniskabspraksis i op til 5 år, inden du ophører i praksis. Du kan også overveje at søge Samarbejdsudvalget i regionen om at have et lavere patientantal. Du kan læse mere i overenskomstens 19 og 7, stk. 3 3

266 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Informationsmateriale om lægedækning Bilag 1 - Side -4 af 6 Har du brug for aflastning i din praksis? Med baggrund i relevant bibeskæftigelse eller sygdom, som påvirker din arbejdsevne, har du mulighed for at søge tilladelse hos samarbejdsudvalget i din region til at have en delepraksis - det kan man gøre ved sygdom hos dig eller i din nære familie, eller hvis du varetager en anden relevant faglig funktion, fx noget fagpolitisk arbejde, ved siden af. Hvis du fx underviser eller arbejder som kommunallæge eller praksiskonsulent, kan du også søge Samarbejdsudvalget i din region om at måtte ansætte eller som delekompagnon optage en ekstra læge ud over, hvad din praksis har af kapaciteter. Du kan læse mere i overenskomstens 22 og 21 4

267 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Informationsmateriale om lægedækning Bilag 1 - Side -5 af 6 Hvis du vil vide mere: Studerende Almen Medicinske Selskab sams.dsam.dk Forum for Yngre Almenmedicinere fyam.dk Dansk Selskab for Almen Medicin dsam.dk/flx/uddannelse Praktiserende Lægers Organisation laeger.dk/portal/page/portal/laegerdk/ Laegerdk/P_L_O PLO Hovedstaden Stockholmsgade 55, 2100 København Ø, , post.hpl@dadl.dk PLO Sjælland Dr. Kaarsbergsvej 7B, 1. sal, 4180 Sorø , lfsj@dadl.dk PLO Syddanmark TradeCity, Kokholm 3B, 6000 Kolding , lfsyd@dadl.dk PLO Midtjylland Fredens Torv 3 B, 8000 Aarhus C , lfmidt@dadl.dk PLO Nordjylland Lægernes Hus i Nordjylland, Rømersvej 10, 9000 Aalborg , lfnord@dadl.dk Praksisbørsen ugeskriftet.dk/job Danske Regioner regioner.dk Region Hovedstaden Center for Sundhed, csu@regionh.dk Region Sjælland Alleen 15, 4180 Sorø, , primaersundhed@regionsjaelland.dk Region Syddanmark Damhaven 12, 7100 Vejle kontakt@rsyd.dk, Region Midtjylland , spørg efter Lægedækningsteamet Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst, region@rn.dk,

268 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Informationsmateriale om lægedækning Bilag 1 - Side -6 af 6 praktiserende lægers organisation Foto: Lars Just

269 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Informationsmateriale om lægedækning Bilag 2 - Side -1 af 8 OVERVEJER DU AT BLIVE PRAKTISERENDE LÆGE? Til yngre almenmedicinere, som overvejer at blive praktiserende læge

270 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Informationsmateriale om lægedækning Bilag 2 - Side -2 af 8 Som yngre almenmediciner eller nyuddannet speciallæge i almen medicin og kommende praktiserende læge er der mange forhold, du skal overveje; arbejdsforhold, økonomi, kolleger, faglig udvikling og privatlivet. I denne folder kan du læse om forskellige måder at være praktiserende læge på, samt få information om relevante forhold, der gælder i almen praksis. Der er mange spørgsmål, der melder sig, når man står over for at købe en praksis. Nedenfor gennemgås de muligheder, som der er indenfor overenskomsten. 2

271 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Informationsmateriale om lægedækning Bilag 2 - Side -3 af 8 Hvem bestemmer, hvor jeg kan nedsætte mig i en almen praksis? Hvis du er i gang med at opkøbe en allerede eksisterende praksis, er der ingen offentlig myndighed, der blander sig i praksisopkøbet. Bare husk på, at en praksis ikke kan flyttes geografisk uden regionens godkendelse. Det skyldes, at regionerne planlægger lægedækningen for at sikre en jævn fordeling af læger i hele landet. Ansøger du derimod om et såkaldt 0-ydernummer, opslås ydernummeret typisk i et nærmere bestemt geografisk område. Et 0-ydernummer har ikke en tilknyttet patientkreds, dvs. man starter med 0 patienter i praksis og skal så selv sørge for at få patienter ind. De nærmere procedurer for ansøgning beskrives typisk i opslaget ellers ret henvendelse til den region, som har udbudt ydernummeret, eller den regionale afdeling af PLO. Du kan læse mere om reglerne for køb og salg af praksis på plo.dk Hvor skal jeg nedsætte mig - skal det være på landet eller bynært? De fleste ønsker at arbejde tæt på deres bopæl, og da de fleste læger bor i de større byer, hvor de er uddannede, er der naturligt en større efterspørgsel her efter stillinger/lægekapaciteter i almen praksis. Det betyder også, at der er mangel på læger i nogle geografiske områder. I flere regioner kan du prøve livet af udenfor de større byer, fx som som ansat læge, hvor du kan vente med at investere i en almen praksis. Som ansat læge kan du arbejde for en anden læge i dennes praksis men kun hvis du er uddannet speciallæge i almen medicin. Hvis ikke du er det, kan du kun arbejde i almen praksis i 2 måneder. Ret henvendelse til regionen eller den regionale afdeling af PLO, som kan fortælle, om de har kendskab til åbne stillinger i deres områder. Du kan læse mere om ansatte læger i Overenskomst for almen praksis på plo.dk 3

272 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Informationsmateriale om lægedækning Bilag 2 - Side -4 af 8 Skal det være et stort eller et lille sted, alene eller sammen med andre? Hvis det skal være en lille praksis, kan du overveje en solopraksis eller du kan overveje at søge Samarbejdsudvalget i regionen om at have et lavere patientantal. Det kan du læse mere om i overenskomstens 7, stk. 3. Hvis det skal være en større praksis eller sammen med andre, så er en kompagniskabspraksis, en samarbejdspraksis eller en netværkspraksis måske noget for dig. Fx er en kompagniskabspraksis en praksis, der drives af to eller flere læger og/ eller almene lægeselskaber, der har fælles patientkreds, økonomi, lokaler og personale. Med en samarbejds- eller netværkspraksis samarbejder man, men har hver sin selskabsform, økonomi og patientkreds og mere eller mindre fællesskab om lokaler og personale. Du kan læse mere om praksisformer i Overenskomsten om almen praksis ( 16), men nedenfor er en kort oversigt: Enkeltmandspraksis Kompagniskabspraksis Samarbejdspraksis Alment lægeselskab Praksis, der drives af én læge eller ét alment lægeselskab uden fællesskab med andre læger om patienter og økonomi Praksis, der drives af to eller flere læger og/eller almene lægeselskaber, der har fælles patientkreds, økonomi, lokaler og personale Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller almene lægeselskaber med hver deres patientkreds, hvor der er et vist samarbejde mellem dem, men fællesskab om lokaler og helt eller delvist om personale Praksis, der drives af en eller flere læger, der har tiltrådt overenskomsten ( 12), og som er ansat i et anpartsselskab, aktieselskab eller andet selskab 4

273 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Informationsmateriale om lægedækning Bilag 2 - Side -5 af 8 Hvad er vigtigst for dig at bygge noget nyt, overtage en praksis eller fleksibilitet? Hvis du gerne vil overtage en allerede eksisterende praksis, kan du overveje at indgå aftale om et generationsskifte det er en mulighed, som kan bruges umiddelbart i områder, der er lægedækningstruede. I andre områder kan den praktiserende læge, som ønsker at indlede et generationsskifte, søge Samarbejdsudvalget om tilladelse. Ved en generationsskifteaftale vil du have mulighed for at prøve samarbejdet af i en periode på seks måneders ansættelse. Herefter skal du købe dig ind i praksis og dermed overtager en del af det økonomiske ansvar. Der kan gå op til fem år, inden du skal overtage praksis helt. Hvis du hellere vil bygge noget op fra bunden, kan du gå efter et nyt udbudt 0-ydernummer, som sælges af regionen. Kendetegnende for en nedsættelse i 0-praksis er, at du ikke får en patientkreds med, men selv oparbejder denne. Ønsker du, at din virksomhed skal vokse, og et øget ledelsesansvar, kan du besætte en ledig lægekapacitet med en ansat speciallæge i almen medicin frem for en kompagnon, eller du kan erhverve op til 6 ydernumre på op til 6 forskellige adresser, dvs. du kan have 6 praksis fordelt på op til 6 lokationer. Alternativt kan du udvide din praksis ved at indgå aftale med en kompagnon, fx ved ansøgning om 0-ydernummer eller opkøb af anden praksis. Du kan læse mere i overenskomstens 16, stk. 8, og 20 Der er også andre muligheder fx kan regionen give en praksis tilladelse til at etablere en satellitpraksis som supplement til det primære konsultationssted. Satellitpraksis udgør et ekstra konsultationssted og ikke en selvstændig praksis i forhold til overenskomsten, og der kan aftales indskrænket åbningstid i satellitpraksis afhængig af behov og tildelt lægekapacitet. 5

274 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Informationsmateriale om lægedækning Bilag 2 - Side -6 af 8 Du kan også søge regionen om et ydernummer på licens og på den måde få noget mere fleksibilitet. Du vil så drive praksis efter overenskomstens regler og honorering, men betale et nærmere aftalt omkostningsbidrag til regionen for leje af lokaler etc. Ydernummeret kan ikke videresælges, men du kan meddele ophør i praksis med et varsel på seks måneder, hvorefter ydernummeret tilfalder regionen til nybesættelse. Hvis du ønsker at investere i praksis og eje ydernummeret, kan du efter nærmere værdiansættelse og aftale med regionen købe ydernummeret og overtage praksis på sædvanlige vilkår. Når du skal købe en praksis, bliver du mødt med begrebet goodwill. Goodwill kan defineres som værdien af praksis fremtidige indtjeningsevne. Dvs. hvis du skal købe en praksis, der har været i gang længe, og som kører godt, vil den koste mere at købe, fordi goodwill i praksis er høj. Hvis du derimod køber et 0-ydernummer, skal du ikke betale goodwill, fordi du køber en praksis uden patienter og altså i første omgang uden indtjeningsgrundlag. Der er en fastsat grænse på, hvor høj goodwill må være. Det betyder, at praktiserende læger maksimalt kan handle en praksis til en pris beregnet som gennemsnittet af de tre sidste års omsætning tillagt 36 procent. Hvis du har brug for rådgivning omkring goodwill, så kan du kontakte PLA på telefon eller på mail: plo@dadl.dk Du kan læse mere i overenskomstens 19, 20, 16, stk. 8, 23 og 25 6

275 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Informationsmateriale om lægedækning Bilag 2 - Side -7 af 8 Hvis du vil vide mere: Studerende Almen Medicinske Selskab sams.dsam.dk Forum for Yngre Almenmedicinere fyam.dk Dansk Selskab for Almen Medicin dsam.dk/flx/uddannelse Praktiserende Lægers Organisation laeger.dk/portal/page/portal/laegerdk/ Laegerdk/P_L_O PLO Hovedstaden Stockholmsgade 55, 2100 København Ø , post.hpl@dadl.dk PLO Sjælland Dr. Kaarsbergsvej 7B, 1. sal, 4180 Sorø , lfsj@dadl.dk PLO Syddanmark TradeCity, Kokholm 3B, 6000 Kolding , lfsyd@dadl.dk PLO Midtjylland Fredens Torv 3 B, 8000 Aarhus C , lfmidt@dadl.dk PLO Nordjylland Lægernes Hus i Nordjylland, Rømersvej 10, 9000 Aalborg , lfnord@dadl.dk Praksisbørsen ugeskriftet.dk/job Danske Regioner regioner.dk/ Region Hovedstaden Center for Sundhed, csu@regionh.dk Region Sjælland Alleen 15, 4180 Sorø, , primaersundhed@regionsjaelland.dk Region Syddanmark Damhaven 12, 7100 Vejle, , kontakt@rsyd.dk Region Midtjylland , spørg efter Lægedækningsteamet Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst, , region@rn.dk 7

276 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Informationsmateriale om lægedækning Bilag 2 - Side -8 af 8 praktiserende lægers organisation Foto: Anne-Li Engstrôm

277 Punkt nr. 4 - Meddelelser - Informationsmateriale om lægedækning Bilag 3 - Side -1 af 16 LÆGEDÆKNING - SÅDAN LØSES LOKALE UDFORDINGER Praksisplanudvalgenes muligheder og redskaber i sundhedslover og Overenskomst for almen praksis