En værdighedsstøttende ældreomsorg Værdighed, integritet og autonomi fra abstrakte begreber til etiske omsorgsprincipper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En værdighedsstøttende ældreomsorg Værdighed, integritet og autonomi fra abstrakte begreber til etiske omsorgsprincipper"

Transkript

1 4 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr TEORETISK ARTIKEL En værdighedsstøttende ældreomsorg Værdighed, integritet og autonomi fra abstrakte begreber til etiske omsorgsprincipper A dignity supporting eldercare uu In this article, the meaning and implications of dignity, integrity, and autonomy as core concepts in eldercare are illuminated and discussed. Elderly people who receive nursing care are vulnerable and dependent which appeal to care ethics and emphasise the importance of these concepts. However, dignity, integrity, and autonomy are complex concepts that are difficult to work with because on the one hand, they are used frequently in everyday language, and on the other hand, they are hard to define in a caring practice. Based on theoretical and empirical studies within the context of eldercare, the aim of this article is, from a caring perspective, to explore and describe the meaning of these concepts and illustrate their impact for a dignified care. Three key ethical challenges and five principles for eldercare are elucidated and discussed. The ethical issue is basically a concern for the vulnerability of the elderly and respecting the elderly person as an individual human being. Keywords: Autonomy, care ethics, eldercare, dignity, integrity. Bente Høy og Kamma Kloppenborg Introduktion I stigende grad er etiske begreber som værdighed, integritet og autonomi blevet en del af den aktuelle diskussion af den sociale og sundhedsfaglige indsats (1), med øget opmærksomhed på at sikre svage og udsatte grupper som ældre på plejehjem etisk god omsorg (2). Inden for sundhedssektoren finder man flere love og bestemmelser, som har til formål at beskytte den personlige værdighed, integritet og autonomi. I sundhedsloven hedder det i formålet, at sundhedsvæsenet skal sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse (3). I De Sygeplejeetiske Retningslinjer er værdighed beskrevet som en vigtig værdi for den sygeplejefaglige omsorg og er relateret til begreber som integritet og selvbestemmelse (4). I ICN s etiske kodeks betones værdighed som en menneskeret, og det understreges, at sygeplejen skal sikre respekt for det enkelte menneske (5). I Århus Kommunes sygeplejeprofil hedder det: Sygeplejen skal udføres med respekt for den enkelte borgers livsværdier, holdninger og erfaringer og med et sundhedsfremmende fokus. Hjemmesygeplejersken skal gennem dialog med borgeren udføre omsorg med omtanke, så borgerens værdighed, selvbestemmelse og ansvar for egen tilværelse bevares og respekteres (6). I ældreomsorgen er værdighed, integritet og autonomi specielt vigtige begreber, fordi ældre mennesker kan være i særlige, sårbare situationer, der vækker moralsk appel om hensyn og omsorg (7). Ældre mennesker kan være særligt sårbare, fordi de er svækket af alder og sygdom og kan være afhængige af plejepersonalets hjælp, tid, kompetencer og holdninger. Ældre kan også være særligt sårbare, fordi de ikke længere har den styrke, der kan være nødvendig for at modstå magtmisbrug. Det kan ligeledes være

2 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr et grundvilkår, at plejepersonalet har adgang til ældres personlige rum og privatliv, uden at de kan kontrollere, hvordan og hvor ofte det sker. Alderdomstegn, sygdom og funktionssvigt kan ligeledes stå i vejen for, at plejepersonalet ser det ældre menneske som den, han er og har været. Så ikke mindst blandt sårbare ældre er spørgsmålet, hvordan omsorgen kan sikre, at de kan leve et værdigt liv. Værdighed, autonomi og integritet er imidlertid komplekse begreber, der er vanskelige at have med at gøre, fordi de på den ene side anvendes flittigt i almindelig sprogbrug og på den anden side er svære at definere. Fraser som respekt for menneskelig værdighed, behandling med værdighed og retten til værdighed er så almindelige, at de nærmest er blevet klichéer. Det er imidlertid hensigtsmæssigt at have en nogenlunde klar forståelse af begreberne og deres indhold, hvis de skal tillægges betydning i omsorgen for ældre mennesker. Formålet med denne artikel er ud fra et omsorgsetisk perspektiv at undersøge og beskrive mulige forståelser af begreberne værdighed, integritet og autonomi og deres implikationer for en omsorg, der kan understøtte et værdigt liv for ældre plejehjemsbeboere. I artiklen undersøges, hvordan begreberne forstås teoretisk set? Og hvilke omsorgsmæssige udfordringer, der er centrale. Endelig diskuteres, hvordan begrebsforståelsen kan danne grundlag for en ældreomsorg, der vil understøtte et værdigt liv på plejehjem? Grundlaget for artiklen er teoretiske og empiriske studier inden for ældreomsorgen eller med relevans for ældre. Med et værdigt liv forstås i denne sammenhæng det, der vedrører almindelige forestillinger om det gode liv. At de er almindelige vil sige, at de deles af de fleste danskere. At det er forestillinger om det gode liv betyder, at det er forestillinger om den enkeltes liv, men også forestillinger om livet i fællesskab med andre. Det er forestillinger om, hvordan livet bør tage sig ud for ældre mennesker, der er afhængig af pleje. Det er forestillinger, som sætter normer for beslutninger om omsorgens indretning og ældres måde at leve deres liv på. De etiske begreber værdighed, integritet og autonomi Værdighed Værdighed stammer fra det latinske dignitas, og kan ifølge Ordbog over Det Danske Sprog (8) relateres til en persons egenskaber en indre værdi, og en intersubjektiv værdi relateret til det at være menneske. Værdighed kommer i den sammenhæng til at betyde den egenskab at være værdig. I middelalderen var begrebet knyttet til en forståelse af, at mennesket fik værdi som Guds skabning. Og i sin oprindelige betydning knyttes værdighed til Den Gyldne Regel : Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem (9). Med renæssancen blev værdighed knyttet til en persons egenskaber en iboende værdi forstået som, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed (9). I forlængelse heraf udvider Kant Den Gyldne Regel til: Handl således, at menneskeheden i din egen person såvel som i enhver anden person aldrig kun behandles som middel, men altid tillige som mål (1). Betydningen og vigtigheden af begrebet værdighed er ofte anfægtet (10), men generelt er der enighed om, at begrebet har to distinkte betydninger som henholdsvis en absolut/ubetinget og en relativ/social-kulturel værdi. Som absolut værdi betones værdighed som en grundværdi, der hører til ethvert menneske alene på grund af at være menneske. Som absolut værdi kan værdighed aldrig blive ødelagt eller frataget den enkelte, vundet eller tabt. Den kan kun respekteres eller krænkes. Værdighed som socialkulturel værdi er på den anden side at forstå som en værdi, der kan opleves eller optjenes gennem interaktion i sociale sammenhænge. Det er en værdi, der er relateret til den enkeltes opfattelse af egen værdighed og oplevelsen af at blive be-

3 6 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr handlet med værdighed af andre. Som sådan er værdighed kontekstuel og kan konstitueres i adfærd, opfattelser og forventning. I modsætning til værdighed som absolut værdi er værdighed som social-kulturel værdi en værdi, der kan vindes eller tabes, og når en persons livssammenhænge svækkes, er der risiko for, at værdigheden krænkes (11). Denne artikels forståelse af værdighed relaterer sig til Nordenfelts forståelse af begrebet (12). Ifølge Nordenfelt har værdighed fire grundbetydninger. I én betydning er værdighed identificeret som menneskeværd, og refererer som sådan til en absolut værdi, som alle mennesker besidder qua det at være menneske. Denne form for værdighed fordrer respekt uanset de menneskelige konditioner, og værdighed kan i princippet ikke fratages én. I en anden forståelse er værdighed identificeret som meritværdighed. Denne form for værdighed refererer til en persons formelle og faktuelle position og status i samfundet og er som sådan foranderlig og socialt betinget. I en tredje betydning er værdighed identificeret som den moralske dyds værdighed. I denne form optræder værdighed ligeledes som en socialkulturel værdi, nemlig som en dyd, der skabes gennem en persons moralske holdninger og handlinger, og værdighed kommer som sådan til udtryk ved selvagtelse og agtelse fra andre. Den fjerde betydning af værdighed betegner Nordenfelt som den personlige identitets værdighed. Med denne forståelse får værdighed sit indhold ud fra begreberne integritet og autonomi og ikke omvendt. Integriteten udtrykker det særligt menneskelige i kraft af den erindring og omverdensindsigt, som intet andet levende væsen kan have. Autonomien udtrykker det særligt menneskelige, at mennesket har en selvstændig beslutningskapacitet grundet i et selvforhold, som intet andet levende væsen formodes at have (12). Den personlige identitets værdighed har som en kontekstbundet forståelse af værdighed en særlig betydning i relation til omsorgen for ældre mennesker i sårbare situationer. Integritet Integritet stammer fra det latinske integritas, som betyder helhed eller uskadthed, og af integer, som betyder hel, uberørt, fuldstændig hæderlig. Begrebet integritetskrænkelse anvendes i forhold til skader på ting og personer (9). Begrebet er multidimensionelt med en omfattende og varieret begrebsforståelse og er som sådan ofte associeret med værdighed (13). Inden for en omsorgskontekst kan integritet ifølge Andersson (7) have tre grundlæggende betydninger: En tilstand af helhed, en personlig sfære og en persons moralske værdifulde karaktertræk. Integritet, forstået som en tilstand af helhed, er ofte anvendt synonymt med sundhed. Som sådan refererer begrebet til to betydninger. For det første kan integritet forstås som en integreret balance i den menneskelige helhed en balance i den fysiske, den mentale og den sociale helhed. I den anden forståelse er begrebet relateret til det at være en hel person i harmoni med sig selv og sine omgivelser. Integriteten er således med til at definere det enkelte menneskes identitet og individualitet (individ = in dividare (latin) = det udelelige), og udtrykker den balancerede relation, der er mellem de kropslige, de personlige og de sociale livssammenhænge, der karakteriserer det enkelte menneske (7). Beskyttelse af integritet handler om at tage vare på den urørlige kerne, som ikke må blive genstand for uønsket intervention fra ekstern part (7), herunder beskyttelse af den enkeltes blufærdighed, livshistorie, livssammenhæng og personlige liv. Integritet som en personlig sfære kan forstås som en persons territorielle rum og personlige ejendom. Som sådan henviser begrebet til en delbetydning om det urørlige det private selv. Det vil her sige, at mennesker qua det at være menneske kan have eller har urørlighedsområder, der skal respekteres, beskyttes og bevares. Den tredje forståelse af integritet svarer til Nordenfelts forståelse af værdighed som en dyd (12), en værdi, der skabes gennem en persons moralske holdninger og handlinger. En person besidder denne dyd, hvis han er styret af en mo-

4 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr ralsk kodeks, der bygger på hæderlighed, oprigtighed og upartiskhed. Han skal endvidere kunne handle selvstændigt ud fra etisk velmotiveret stillingstagen, uden at lade sig påvirke af motiver, som resulterer i moralsk korruption, bedrageri og opportunisme (7). I forhold til mennesker i sårbare situationer anses integritet som en forudsætning for værdighed (14). Autonomi Autonomi kommer af græsk og består af to termer auto, som betyder selv, og nomos, som betyder lov, styring, regulering. Autonomi refererer således til en ret til at styre og bestemme over sig selv (9). I sundhedsfaglig sammenhæng anvendes begrebet oftest synonymt med begreberne selv- eller medbestemmelse. Retten til selvbestemmelse er som før nævnt indskrevet i sundhedsloven i paragrafferne om patientrettigheder i forbindelse med retten til information og samtykke til behandling (3). Ligeledes er der i lov om social service nedfældet bestemmelser, som angiver, i hvilken grad der må anvendes magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten (15). Autonomibegrebet optræder og anvendes i forskellige forståelser, bl.a. afhængig af menneskesyn og den kontekst, hvori det forekommer. I denne artikel vil begrebet blive udfoldet i relation til omsorg for svage og sårbare ældre. For at klarlægge forskellige mulige tolkninger af autonomibegrebet i denne kontekst, anvendes van Thiel og van Deldens præsentation af fire forskellige forståelser eller syn på autonomi (16). Det liberale syn på autonomi bygger på opfattelsen af, at det er essentielt for mennesket at være uafhængigt og frit til at træffe sine egne valg i alle forhold. Ud fra dette syn har den enkelte ret til at få sine udtrykte ønsker og beslutninger respekteret. Ligeledes har den enkelte også ret til at være i fred for andres indblanding, uanset hvor velmenende den måtte være (16). Den anden forståelse af autonomi, det kantianske ideal af moralsk autonomi, indebærer ikke blot, at mennesket har selvbestemmelsesret. Mennesket ses her som et rationelt fornuftsvæsen, som ikke kun har ret, men også pligt til at træffe beslutninger i sit eget liv (16). Pligten defineres af vores fornuft. Hos Kant optræder tre erkendelsesevner; sansning, forstand og fornuft. Ved hjælp af sansningen danner vi anskuelser, med forstanden begreber, og med vores fornuft danner vi ideer. Mennesket har værdighed og er et formål i sig selv, fordi mennesket er et fornuftsvæsen, der er i stand til etisk selvbestemmelse (16). Autonomi er således at forstå som menneskets handlen efter love, som det med fornuften har pålagt sig selv. Den tredje forståelse, en narrativ opfattelse af autonomi, er en teoriforståelse, der bygger på respekt for det enkelte menneskes liv og livshistorie. Mennesket er ikke autonomt i sig selv, kun i relation til den kulturelle og historiske sammenhæng, mennesket indgår i (16). Endelig ses autonomi i en etisk forståelse. I denne forståelse er selvbestemmelsesret ikke afgørende. Det er derimod de relationelle holdninger og handlinger, hvor der tages hensyn til menneskets sårbarhed og afhængighed. De rette beslutninger tages som resultat af den kommunikation, som finder sted i den menneskelige relation, hvor vi vil hinandens bedste (16). Sammenhæng mellem begreberne værdighed, integritet og autonomi Som det fremgår, har værdighed en helt central betydning for menneskets liv og velbefindende, og der er en særlig tæt relation mellem værdighed på den ene side og autonomi og integritet på den anden side. Et menneskes autonomi og integritet er fundamental for dets identitet. I forlængelse heraf er menneskets identitet af særlig værdi og forbundet med værdighed (12). Både integritet og autonomi understøtter et menneskes værdighed (17). Integritet og værdighed adskiller sig imidlertid på et væsentligt punkt fra autonomien. Alle mennesker er i besiddelse af en absolut integritet og værdighed, som ikke kan differentieres. Dette gælder ikke for autonomi. Autonomi kan variere for det enkelte menneske og mellem mennesker og er afhængig af kontekst

5 8 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr og de personer, der er involveret. Mange ældre på plejehjem oplever en begrænset autonomi og en øget sårbarhed på grund af kropslig svækkelse, afhængighed af hjælp og tab af livssammenhænge, og i forhold til disse mennesker får anerkendelse af værdighed en særlig betydning (17). Ældre plejehjemsbeboeres sårbarhed De etiske udfordringer i omsorgen for plejehjemsbeboeres liv i værdighed er relateret til en forståelse af og en lydhørhed for ældre menneskers sårbarhed (18). Plejehjemsbeboeren kan være sårbar på grund af kropslig svækkelse, men i modsætning til de fleste yngre mennesker er ældres svækkelse ofte mere omfattende og betinget af flere sygdomme og generel alderdomssvækkelse. For ældre kan sårbarheden også være mere fundamental. De yngre vil overvejende opleve en sygdomsmæssig sårbarhed på enten et fysisk eller et psykisk niveau, hvorimod ældre ofte vil opleve sårbarhed i alle livets sammenhænge samtidig, kropsligt, psykologisk samt socialt. Sårbarheden for plejehjemsbeboere kan således være så fundamental, at værdigheden er truet. Det er specielt på tre områder, plejehjemsbeboere er sårbare (7,19), og som derfor udgør særlige udfordringer for ældreomsorgen: kropslig svækkelse, afhængighed og tab af livssammenhænge. Hvordan plejehjemsbeboere er sårbare i forhold til disse områder er forskelligt fra person til person. Forskellene er specielt afhængige af den ældre persons egen fortolkning af situationer, den ældres selvtillid, selvrespekt og oplevelse af selvværd. Kropslig svækkelse De fleste ældre på plejehjem oplever kropslig svækkelse på grund af sygdom eller aldring. Denne svækkelse kan medføre, at ældre oplever tab af hidtidig magt og kontrol over kropsfunktioner i dagligdagen (20). Den kropslige svækkelse kan også rokke ved ældres oplevelse af sig selv og sit liv og kan ændre ældres muligheder for at kunne vælge og beslutte selv (20). For eksempel kan dét ikke at have kontrol med udskillelser opleves specielt vanskeligt, måske endda skamfuldt på grund af lugt og udseende (17). Tab af kropslig vitalitet og funktioner kan endvidere føre til ændringer i selvopfattelsen og lede til øget afhængighed af andre. Generelt kan svækkelsen gøre ældre meget sårbare med tab af autonomi og integritet. På den anden side kan accept af tilstand og situation medvirke til, at værdigheden opretholdes, idet selvrespekten bevares (17). Afhængighed I vores vestlige kultur tillægges det en positiv værdi at klare sig selv og være uafhængig af hjælp fra andre. Ikke mindst ældre vil gerne klare de daglige fornødenheder selv og ønsker ikke at være en byrde for andre eller samfundet (21). De fleste ældre flytter imidlertid på plejehjem, fordi de ikke længere er i stand til at drage omsorg for sig selv. Deres livssituation er præget af øget afhængighed af plejepersonale, de fysiske rammer og rutiner (7). En afhængighed, der kan opleves, som en trussel mod den enkeltes integritet, autonomi og værdighed (21). Plejehjemsbeboeren kan opleve at være afhængig af sygeplejerskers evne og vilje til at se ham, som den person han er. Ikke at blive set og behandlet på en personlig måde vil påvirke ældre negativt. Eksempelvis, hvis sygeplejerskens holdning til ældre er sterotyp eller præget af manglende anerkendelse af ældres sårbarhed, erfaringer, ønsker, valg og kompetencer (7,22). At blive tiltalt med kælenavn eller fornavn på en rutinemæssig måde kan opleves som en barnliggørelse med betoning af den ulige magtposition. Selvom plejehjemsbeboere er afhængige af hjælp, er ønsket om privathed kendt for at være yderst vigtigt for ældre, der bor på plejeinstitution (23). Hvad dette ønske indebærer, vil imidlertid være forskelligt fra person til person og kan også variere fra situation til situation (7). Det kan eksempelvis opleves krænkende, hvis sygeplejer-

6 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr sken udstiller eller berører plejehjemsbeboeren uden at bede om lov, eller kommer ind i hans stue uden at banke på (17). I tilfælde af, at plejehjemsbeboeren er afhængig af hjælp til alt, herunder personlig hygiejne, kan hjælpen komme til at resultere i, at han får følelsen af fuldstændig at have mistet kontrollen over sit eget liv, hvilket ikke blot er en trussel mod hans autonomi og integritet, men også mod værdigheden (17). Afhængigheden kan modsat få en mindre betydning, hvis plejehjemsbeboeren oplever, at hans behov, beslutninger og ønsker bliver set og respekteret. At blive klædt på i relevant, selvvalgt tøj kan i denne sammenhæng have afgørende positiv betydning (24). Tab af livssammenhænge Både integritet og autonomi kan trues ved ændringer i de livssammenhænge, som plejehjemsbeboeren lever indvævet i, og som danner selvopfattelsen. Integriteten kan eksempelvis trues ved tab af en nærtstående, hvilket påvirker følelsen af sammenhæng negativt (19). Også autonomien kan blive udfordret i forbindelse med tab af fx ægtefælle, idet det ofte bringer ældre i en situation, hvor der skal træffes vidtrækkende beslutninger (20). Ved flytning til plejehjem mister ældre ofte den del af deres identitet, der er knyttet til de personlige ejendele. Mange af disse ting kommer ikke med på plejehjemmet, og på grund af svækkelse har ældre sjældent fysiske ressourcer til at tage rummene på plejehjemmet ordentligt i besiddelse og gøre dem til deres hjem. Endvidere er der en fare for, at hjemmet fyldes med teknologisk udstyr, der i endnu højere grad gør, at hjemmet minder mere om et arbejdssted for plejepersonalet end et personligt hjem. Plejehjemsbeboerens oplevelse af tab af livssammenhænge kan også forstås i lyset af, at livet på plejehjem kan rumme meget ensomhed. De øvrige beboere og personale er til stede fysisk, men ikke nødvendigvis følelsesmæssigt, hvilket gør det vanskeligt at finde mening i hverdagslivet (19). Funktionsindskrænkning og plejehjemsanbringelse kan medføre, at der sker en reduktion i livsmod, således at ældre ikke oplever, at tilværelsen har muligheder, som er spændende og tillokkende. Ligeledes kan ældre opleve en reduktion i livsglæde, fx i de tilfælde hvor de øvrige beboere på plejehjemmet ikke opleves som vedkommende, varme og tiltalende. Dette truer ældres integritet og autonomi i en anden og dybere forstand end den fysiske funktionsindskrænkning, idet ældre kan opleve hverdagen som meningsløs og uden værdi (25). Tab af livssammenhænge kan imidlertid få en mindre betydning, idet ældre kan besidde en indre styrke, der er afgørende for oplevelsen af autonomi og integritet. For eksempel kan dét at bevare evnen til at nyde de små ting i tilværelsen og muligheden for at udtrykke sig have afgørende betydning for ældres oplevelse af integritet og autonomi (7,22). At være til nytte for nogen, at have børn og børnebørn er ligeledes essentielt for, om ældre trods tab af livssammenhænge kan føle sig værdifulde og værdsatte (19). Her er det ikke så afgørende, om familien kommer ofte eller ej, men dét at være betydningsfuld for nogen og at dette tilhørsforhold er synligt (22). Etiske omsorgsprincipper for et værdigt liv Som det fremgår af afsnittet om ældre plejehjemsbeboeres sårbarhed, kan værdigheden trues af kropslig svækkelse, afhængighed af hjælp og tab af livssammenhænge. Det betyder, at den værdighed, der specielt er truet blandt plejehjemsbeboere er den personlige identitets værdighed, som indebærer, at ældre oplever kontrol over krop, omgivelser og den måde, ældre bliver behandlet af andre på. Også meritværdighed, som indebærer, at ældre føler sig betydningsfulde og værdsat af andre og behandlet som sådan i situationer, kan opleves som truet. Skal sårbare plejehjemsbeboere opleve et værdigt liv, kræver det derfor en særlig omsorgsindsats. I det følgende vil vi pege på fem grundlæggende

7 10 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr omsorgsprincipper, der alle er lydhøre over for ældres sårbarhed og understøtter et liv i værdighed. Principperne er omsorg, der udviser respekt for ældre menneskers personlighed (bevarer den personlige identitet), fremmer selvbestemmelse (autonomi), fremmer uafhængighed (autonomi), fremmer deltagelse (integritet og autonomi) samt fremmer det gode møde (integritet og autonomi). Alle principper fordrer en betydelig variation, valgfrihed og fleksibilitet i omsorgsindsatsen. Principperne kan indgå i et fælles værdigrundlag for en værdighedsstøttende omsorg og sætte normer for holdninger, handlinger og en organisering, som omsorgen på et plejehjem må baseres på. Respekt for ældres personlighed En omsorg, der vil støtte et liv i værdighed, må vise respekt for ældre som personer. Dette princip indebærer lydhørhed over for plejehjemsbeboerens livshistorie og livssammenhænge. Omsorgen må respektere det urørlige den helhed, som kan gå i opløsning, hvis vi rører ved den. Det er imidlertid ikke enhver form for berøring, der er krænkende. Det er kun den berøring, der truer de sårbare sammenhænge i det enkelte menneskes liv. Det er derfor afgørende at have et godt kendskab til, hvem plejehjemsbeboeren er, og være opmærksomhed på denne ældre persons oplevelse af sårbarhed, forskellighed og vilkår (26). Integritet findes ikke kun hos stærke ældre, den findes også hos svage og magtesløse ældre. Respekt for ældres personlighed indebærer derfor ikke at overlade ældre til sig selv at lade dem være i fred, men at gå ind i det ældre menneskes verden og vise omsorg, der bekræfter den ældres livssammenhænge. Dette kræver en særlig opmærksomhed på ældre, der har vanskeligheder med at udtrykke deres behov og/eller har en svag selvforståelse (7). Set i lyset af den alders- og sygdomsrelaterede sårbarhed indebærer respekt for den ældre som person at være lydhør over for ældres personlige oplevelse af den kropslige svækkelse og sygdom (7). Det betyder, at omsorgen må tage udgangspunkt i ældres oplevelse og vurdering af sygdom og funktionssvigt, og de konsekvenser det medfører for den daglige livssituation. Omsorgen må medvirke til, at der opnås balance mellem ældres ressourcer og ønsker (7). Beskyttelse af ældres kropslige integritet indebærer beskyttelse af den personlige sfære med opmærksomhed og diskretion i kropsplejen. Her er det afgørende, at ældres blufærdighed ikke krænkes, og at ældre ikke eksponeres negativt (27). Det er endvidere vigtigt, at ældre fremtræder præsentable (24), og at såvel udtrykte som ikke udtrykte behov og ønsker bekræftes (28). Det er i forlængelse heraf afgørende, at ældre klæder sig i tøj, der fremhæver personligheden, og at ældre er synlige i hverdagen (24). Her er det betydningsfuldt, at kundskaber om ældres livshistorier og vaner inddrages. For at imødekomme ældres sårbarhed og bevare værdigheden bør der gives mulighed for, at ældre kan opretholde deres personlige grænser i forhold til privathed, det fysiske miljø og rutiner på plejehjemmet (7). Det er derfor vigtigt, at plejehjemsbeboeren ses som en person, der bor i sit eget hjem, med sin egen historie samt sociale og kulturelle baggrund. Omsorg må, så langt som det er muligt, tilpasses ældre beboere og ikke omvendt (7,17). Beskyttelse af ældres personlige sfære indebærer, at visse personoplysninger ikke er alment tilgængelige. Sygeplejersken skal respektere ældres fortrolighed og tillid og bede om samtykke, inden hun gør noget på vegne af den ældre person eller åbner garderobe eller skuffe for at få dokumenter mv. Det indebærer også, at sygeplejersken er gæst i den ældres hjem, også selvom den ældre person bor på et plejehjem, og det bør være naturligt at banke på døren og vente til, der bliver sagt kom ind. Respekt for personligheden indebærer lydhørhed over for alle aspekter af ældres personlighed, herunder også hvordan beboeren ser sig selv i den specielle kontekst som et plejehjem er (19). Det fordrer opmærksomhed på, at ældre ikke er en homogen gruppe, og at kvinder og mænd er forskellige i forhold til behov og ønsker.

8 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr I forlængelse heraf indebærer en værdighedsstøttende omsorg at skabe rum og muligheder for, at den ældre kan leve i overensstemmelse med sine vaner, værdier, kultur og tro (29). Som omsorgsprincip indebærer respekt for den ældres personlighed, at den ældre må have tillid til sygeplejersken, og at hjælpen er tilgængelig, når den er nødvendig. En værdighedsstøttende omsorg fordrer derfor en omsorg, der bygger på kontinuitet, stabilitet og pålidelighed. Respekt for ældres selvbestemmelse Retten til selvbestemmelse er en vigtig del af et værdigt liv. Når plejehjemsbeboeren bliver afhængig af hjælp til de daglige aktiviteter, må en øget opmærksomhed derfor rette sig mod, at beboeren ikke mister indflydelse på sit eget liv (20). Nogle ældre har imidlertid behov for støtte og vejledning til at kunne træffe beslutninger, og en gruppe af stærkt mentalt svækkede ældre kan have behov for at andre træffer beslutninger for dem. Her kan princippet om selvbestemmelse udspilles med baggrund i en etisk forståelse af ældre, hvor der er fokus på relationen mellem sygeplejersken og den ældre person. Respekt for ældres selvbestemmelse og opretholdelse af autonomi fordrer, at sygeplejersken har indsigt og viden om, hvordan den enkelte ældres personlighed og livshistorie influerer på de valg, den ældre foretager. Relationen er det vigtigste instrument til at respektere menneskets autonomi og tage hensyn til den sårbarhed og afhængighed, plejehjemsbeboeren befinder sig i. Sygeplejersken må opbygge en omsorgsfuld relation, baseret på gensidig respekt og tillid, og herigennem støtte den ældre person til indflydelse på eget liv (16). I ældreomsorgen er ældre ofte i en svagere position end i andre mellemmenneskelige sammenhænge. Det er således oplagt, at sygeplejersken har potentiel magt i relationen og dermed ansvar for at forvalte magten ansvarligt for at opretholde ældres selvbestemmelse. Sygeplejersken bør ikke lade sig presse af fx travlhed til at tage hurtige beslutninger for plejehjemsbeboeren. Modsat kan beboerens selvbestemmelse også undergraves, såfremt sygeplejersken ureflekteret blot gør alt for ham, som han beder om. Dette vil kunne føre til, at beboeren ikke kan opretholde sit funktionsniveau og dermed vil blive mere afhængig af hjælp og andres beslutninger. Med svag paternalisme kan sygeplejersken guide sårbare ældre, som selv har vanskeligt ved at opfylde deres behov (30). For eksempel kan sygeplejersken foranledige, at fysisk raske, men lettere demente ældre husker at blive vasket og komme i rent tøj. Respekt for ældres uafhængighed Til et værdigt liv hører at have magt over sit eget liv. Når et ældre menneske bliver permanent afhængig af hjælp, er det ekstra vigtigt at være opmæksom på ældres ønske om autonomi i forhold til at sikre et værdigt liv. Autonomi som etisk princip vil i den konkrete omsorg betyde, at sygeplejersken må være åben over for den enkelte ældres personlighed. I udøvelsen anvendes et forståeligt sprog, og det er vigtigt ikke at tale ned til ældre eller anvende termer, som kan få ældre til at føle sig mindreværdige eller barnliggjorte (18). Princippet indebærer, at omsorgen må tydeliggøre ældres egne ressourcer og handlemuligheder og skabe grundlag for, at den enkelte kan opnå kontrol over hverdagen. Sygeplejersken må indgå i en ligeværdig dialog med den enkelte plejehjemsbeboer for at afdække bevæggrundene for de ønsker og valg, han foretager. Det er vigtigt at være opmærksom på beboerens mentale tilstand. Mentalt svækkede ældre stiller skærpede krav til sygeplejersken i forhold til at trække på sin sensitivitet og indsigt i den ældres kulturelle og historiske baggrund, med henblik på at forstå og identificere den ældres ønsker og valg og opretholde autonomi og værdighed (16). Respekt for ældres deltagelse Til et værdigt liv hører, at plejehjemsbeboeren kan leve ud fra sin identitet og sin personlighed og være en aktiv del af hverdagen. Som norm

9 12 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr for ældreomsorgen bør princippet om selvbestemmelse og uafhængighed derfor suppleres med princippet om delagtighed. Delagtighed vil lægge grunden til oplevelsen af meningsfuldhed og følelsen af et sammenhængende liv (31). Princippet forudsætter anerkendelse af såvel ældres sårbarhed som erfaringer, kompetencer og selvvirkeliggørelsestrang (25). Princippet er særlig vigtigt i situationer, hvor ældre på grund af sygdom eller anden svækkelse ikke er i stand til at initiere beslutninger. Princippet indebærer, at plejehjemsbeboeren inddrages og delagtiggøres i alle beslutninger, der vedrører ham og hans hverdag. Dette kan eksempelvis indebære, at den ældre inddrages i betydningsfulde hverdagsaktiviteter som personlig hygiejne og de daglige måltider. Men det er også vigtigt, at ældre har mulighed for at bevare relationer til venner og pårørende og deltage i meningsfulde aktiviteter, som tilgodeser særlige behov og interesser (7). Dette vil fremme oplevelsen af livsmod og livsglæde, modvirke ensomhed og isolation samt understøtte, at den ældre får et meningsfuldt og værdigt liv (25). Det gode møde Det er helt fundamentalt for oplevelsen af værdighed at blive vist respekt af andre og at have selvrespekt. Selvrespekt er tæt knyttet til oplevelsen af at blive mødt med respekt. Det gode møde som omsorgsprincip er således et princip, der værner om de suveræne livsytringer som tillid og oprigtighed og indebærer at handle til den ældres bedste. Princippet bygger på en forståelse af, at vi som mennesker lever i et dybt afhængighedsforhold til hinanden, fordi vi som mennesker altid befinder os i en position, hvor vi gensidigt påvirker hinanden. Da vi således er udleveret til hinanden, er vi forpligtet på at tage vare på hinanden (32). Det er derfor fundamentalt i værdighedsstøttende omsorg, at ældre kan have tillid til sygeplejersken. Uden tillid i relationen vil ældre ikke vove at give udtryk for deres ønsker og behov. Sygeplejersken må gøre sig umage for at tage vare på ældres tillid ved at imødekomme den enkelte ældres omsorgsbehov. Mødet med ældre kan imidlertid ikke blot handle om at opfylde ældres grundlæggende behov, men må også dreje sig om at nære den enkeltes livsmod og livsvilje. Det vil kræve, at sygeplejersken besidder en åbenhed i mødet med den ældre. At hun er nærværende med sit autentiske jeg med åbenhed, engagement, venlighed og generøsitet og ofte også med støtte og opmuntring (25). Den ældre plejehjemsbeboer har levet et langt liv og har udviklet en unik personlighed. I en værdighedsstøttende omsorg må sygeplejersken derfor tilpasse sin omsorg til hver enkelt, bruge sin fantasi og gøre sig anstrengelser for at blive klar over, hvordan hun bedst kan imødekomme den enkeltes situation (30). Konklusion Med udgangspunkt i teoretiske og empiriske studier inden for ældreomsorgen belyser artiklen ud fra et omsorgsetisk perspektiv mulige forståelser og sammenhænge mellem begreberne værdighed, integritet og autonomi. Artiklen afdækker tre centrale omsorgsudfordringer relateret til tab af værdighed, integritet og autonomi samt peger på fem etiske principper for en ældreomsorg, der vil understøtte ældres liv i værdighed. En etisk ældreomsorg må være særligt lydhør over for ældres sårbarhed i forhold til kontrol og styrke muligheden for oplevelsen af dette. Omsorgen må også være særlig opmærksom på ældres ressourcer og handlemuligheder og fremme deltagelse i meningsfulde livssammenhænge. Grundlæggende handler en etisk ældreomsorg om at være opmærksom på ældres særlige sårbarhed og respektere den ældre person, som den han er.

10 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr Lektor og udviklingskonsulent, ph.d., RN, MPH Bente Høy Via University College Videncenter for Omsorg, Liv og Aldring VIOLA 8240 Aarhus N Mail: Lektor, RN, MHH Kamma Kloppenborg Via University College Videncenter for Omsorg, Liv og Aldring VIOLA 8600 Silkeborg Mail: LITTERATUR 1. Husted J. Etik, moral & værdier. 2. udg. Århus: Philosophia; Kommission om Livskvalitet og Selvbestemmelse. Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem. København: Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem; Indenrigs- og sundhedsministeriet. Bekendtgørelse af sundhedsloven, LBK nr.913 af 13/07/ udgave. København: Retsinformation; Dansk Sygeplejeråd. De Sygeplejeetiske Retningslinjer. København: Dansk Sygeplejeråd; ICN. ICN s kodes for sygeplejersker. København: Dansk Sygeplejeråd; Aarhus Kommune. Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Aarhus Kommune. Aarhus: Aarhus Kommune, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg; Andersson M. Integritet som begrepp och princip: en studie av ett vårdetiskt ideal i utveckling. Åbo: Åbo Akademis Förlag; Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Den Danske Ordbog. DSL, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab; Gyldendal. Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendals åbne encyklopædi; Macklin R. Dignity is a useless concept. BMJ 2003;327(7429): Mairis ED. Concept clarification in professional practice -- dignity. J Adv Nurs 1994 ;19(5): Nordenfelt L. The varieties of dignity. Health Care Anal 2004;12(2): Teeri S, Valimaki M, Katajisto J, et al. Maintaining the integrity of older patients in long-term institutions: relatives perceptions. J Clin Nurs 2007;16(5): Granerud A, Severinsson E. Preserving integrity: experiences of people with mental health problems living in their own home in a new neighbourhood. Nurs Ethics 2003;10(6): Socialministeriet. Serviceloven: Bekendtgørelse af lov om social service: LBK nr. 904 af 18/08/ København: Retsinformation; van Thiel GJ, van Delden JJ. The principle of respect for autonomy in the care of nursing home residents. Nurs Ethics 2001;8(5): Randers I, Mattiasson AC. Autonomy and integrity: upholding older adult patients dignity. J Adv Nurs 2004;45(1): Tadd W, Vanlaere L, Gastmans C. Clarifying the concept of human dignity in the care of the elderly: A dialogue between empirical and philosophical approaches. Ethical Perspectives 2010;17(2): Franklin L, Ternestedt B, Nordenfelt L. Views on dignity of elderly nursing home residents. Nurs Ethics 2006;13(2): Collopy BJ. Autonomy in long term care: some crucial distinctions. Gerontologist 1988;28 Suppl: Konge Nielsen M. Et godt liv som gammel. Odense: Syddansk Universitetsforlag; Stabell A, Lindström UÅ. Mot opplevelse av integritet og verdighet en streben og strid. Vård Nord 2003;(Årg. 23, pub. 70, nr. 4): Widang I, Fridlund B, Martensson J. Women patients conceptions of integrity within health care: a phenomenographic study. J Adv Nurs 2008;61(5): Høy B, Wagner L, Hall EO. The elderly patient s

11 14 Klinisk Sygepleje 26. årgang nr dignity. The core value of health. Int J Qual Stud Health Well-B ;2(3): Pahuus M. Behov. In: Lyngaa J (ed.). Sygeplejefag, Bd.I: refleksion og handling. København: Munksgaard; Teeri S, Leino-Kilpi H, Valimaki M. Long-term nursing care of elderly people: identifying ethically problematic experiences among patients, relatives and nurses in Finland. Nurs Ethics 2006;13(2): Woolhead G, Calnan M, Dieppe P, et al. Dignity in older age: what do older people in the United Kingdom think? Age Ageing 2004;33(2): Walsh K, Kowanko I. Nurses and patients perceptions of dignity. Int J Nurs Pract 2002;8(3): Gallagher A, Seedhouse D. Dignity in care: the views of patients and relatives. Nursing Times 2002;98(43): Martinsen K. Samtalen, skønnet og evidensen. København.: Gad; Antonovsky A. Helbredets mysterium: at tåle stress og forblive rask. København: Hans Reitzels Forlag; Løgstrup KE. Den etiske fordring. 2. ud. København: Gyldendal; 1991.

Maintaning dignity in vulnerability Værdighed en grundværdi i fremtidens omsorg til syge og svækkede ældre

Maintaning dignity in vulnerability Værdighed en grundværdi i fremtidens omsorg til syge og svækkede ældre Værdighed en grundværdi i fremtidens omsorg til syge og svækkede ældre Bente Høy, PhD, RN, MPH Konference Demensvenligt samfund 22. februar 2016 Britt Lillestø, Åshild Slettebø ;Anne Kari Tolo Heggestad,

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Værdig ældrepleje. Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti?

Værdig ældrepleje. Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti? Værdig ældrepleje Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti? Connie Engelund Direktør sygeplejerske Holmegårdsparken Hvorfor debat? Undersøgelse foretaget af DSR, FOA

Læs mere

Værdighed i ældreplejen Allerød

Værdighed i ældreplejen Allerød 17-2 2016 Allerød 1 Disposition Hvorfor værdighed? Værdighed som begreb Værdighed i et internationalt perspektiv 10 elementer for en værdig ældrepleje Værdighed på FL16/Lovforslag om værdighedspolitikker

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Sundhed på tværs af kommunale forvaltningsområder Nyborg Strand Lektor, ph.d. Janne Rothmar Herrmann Dias 1 Hvad er sundhed Sundhed

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Bofællesskabet Langkærgård

Bofællesskabet Langkærgård FURESØ KOMMUNE Bofællesskabet Langkærgård Håndbog Bofællesskabet Langkærgård Højeloft Vænge 2 3500 Værløse Kontorets telefon: 72 35 58 70 Bofællesskabets telefon: 72 16 47 82 E-mail: muj@furesoe.dk Indhold

Læs mere

19-11-2013 Vibeke Graven

19-11-2013 Vibeke Graven 1 Dagens program Etik og omsorg i hjemmesygeplejen et spørgsmål om dømmekraft. Filosofisk vejledning som afsæt for tænkning om etik fra egen praksis. Etikken i jeres praksis undersøgelse af, hvad der etisk

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Etiske spørgsmål og refleksion

Etiske spørgsmål og refleksion Etiske spørgsmål og refleksion INDHOLDSFORTEGNELSE Sygeplejeetik Sygeplejeetik... 3 Etiske spørgsmål... 4 Etisk omtanke i sygeplejen... 5 En sygeplejefortælling... 6 Fra etisk dilemma til konkret valg

Læs mere

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD MIT AFSÆT? Data fra forsknings og udviklingsprojekter gennem 10 år med ca. 400 ældre DISPOSITION Hvad er meningsfuld

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Værdighedspolitikken Udkast

Værdighedspolitikken Udkast Udkast Værdighedspolitikken // 2016 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM

MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM København & Odense 19 november & 6. december 2012 Mette Andresen Ergoterapeut & PhD Meningsfuld aktivitet ALLE aktiviteter, som tillægges mening af det enkelte menneske

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Den fri Hestehaveskole

Den fri Hestehaveskole Den fri Hestehaveskole Anerkendende refleksion - ET GODT PÆDAGOGISK VÆRKTØJ I MANGE SAMMENHÆNGE Pædagogiske grundantagelser ü Trivsel og selvværd er forudsætninger for læring. ü Det er vigtigt at gå med

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd Citater fra Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt tilpassede tilbud At medarbejderne har sat sig ind i hvilken pleje/omsorg

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2012 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng 1 SOCIALSTRUKTUR / LIVS-ARENAER 4. arena: Lokalsamfund familien den historiske tilknytning 3. arena: Fællesskab mellem beboerne i aktivitetsområdet kultur- og aktivitetstilbud køkken og café socialt træf

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016

Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016 Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016 ** -henvisning sker til bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen Overordnet værdighedspolitik. Indledning

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet 1 De 10 kriterier i de 5 hovedområder Hovedområde: Livskvalitet: Respekt, rummelighed og mulighed for udvikling Støtte til at kunne fungere i hverdagen og få

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Familiens rolle i fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND

Familiens rolle i fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND Familiens rolle i fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND 2015 Fremtiden.. 2 Velfærd 3 En persons el. gruppes sundhed, lykke og trivsel, især mht. materielle

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Københavns Kommune Socialforvaltningen 2009 Formål Indsatsen for de borgere som har deres bolig på de socialpsykiatriske bocentre

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Velkommen til startkursus for social-humanitære frivillige 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Formålet med startkurset er: at give en introduktion til det social-humanitære område, så man kommer til at føle

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2014 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 9.00. Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Amager og Hvidovre Hospitaler SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Referenceramme 2014 Referenceramme for sygeplejen på Amager Hvidovre Hospitaler Sygeplejeteoretiker Hesook Suzie Kims (1) teori er referenceramme

Læs mere

På vej mod mere værdig ældrepleje

På vej mod mere værdig ældrepleje På vej mod mere værdig ældrepleje I dette papir beskriver vi vores tanker om, hvordan Danmark kan øge værdigheden i den kommunale ældrepleje. Det er ment som et oplæg til en proces og diskussion, som skal

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold.

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. Forudsætningen for Det gode plejehjemsophold er at alle arbejder for målsætningen

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Hold: SYPL-2013-feb, forår 2015 Revideret 15.01.2015 1 Indhold Modul 9 - Sygepleje, etik og videnbaseret

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Virksomhedsgrundlag Odder Kommunes Ældreservice. sundhedspolitik mission visioner værdigrundlag

Virksomhedsgrundlag Odder Kommunes Ældreservice. sundhedspolitik mission visioner værdigrundlag Virksomhedsgrundlag Odder Kommunes Ældreservice sundhedspolitik mission visioner værdigrundlag S u n d h e d s p o l i t i k Sundhedspolitik for medarbejdere i Odder Kommunes Ældreservice Sundhedspolitikken

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen

Værdighedspolitik for ældreplejen JAN FEB MAR APR MAJ JUN Værdighedspolitik for ældreplejen Bestyrelsens forslag til overordnede værdier og prioriteringer v/bent Aa. Rasmussen eller Erik Stagsted Hvordan fik vi en lov om værdighed i ældreplejen?

Læs mere