Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Transkript

1 Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk

2 Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal it at first hand by word of mouth to yourself. Empowerment begrebet er indenfor de sidste 20 år blevet anvendt i stigende grad inden for så forskellige felter som sygepleje, uddannelse, management, socialarbejde etc. Empowerment er altså et essentielt omstridt begreb

3 Empowerment en oversættelse Empowerment kan løseligt oversættes til bemægtiggørelse. Heri ligger umiddelbart følgende forhold og spørgsmål gemt: 1. Empowerment forudsætter en relation en eller flere med magt og en eller flere der skal gives magt. 2. Hvad skal der gives magt til? 3. Hvordan skal der gives magt? 4. Hvem kan der gives magt til?

4 Hvordan skal der gives magt? Spørgsmålet om selvbestemmelse og hvorfor empowerment er godt.

5 Kernen i hjælpe- og omsorgsarbejde? Antagelse: Kernen i hjælpe- og omsorgsarbejde er at gøre livet så godt som muligt for den hvis liv det er (borgeren, brugeren etc.). Dette afføder to etiske spørgsmål: 1. Hvad er et godt liv (indhold)? 2. Hvordan opnås et godt liv for den, hvis liv det er (proces)?

6 Hvordan opnås et godt liv? Liljen på marken, og fuglen under himlen, deres liv lever sig af sig selv. Menneskelivet er underligt: det er det eneste liv, vi kender, der ikke lever sig af sig selv, men som skal leves Vores liv kan altså ikke leves og bestemmes af andre, hvis det skal være godt, men må nødvendigvis være aktivt bestemt, levet og styret af os selv. Empowerment handler altså om at øge individets selvbestemmelse over eget liv. Da individets liv kun kan blive bedst muligt, hvis det selv har afgørende aktiv del i det.

7 Første teoretiske forudsætning for empowermentarbejde 1. Empowerment kræver, at individet har et reelt og grundlæggende ønske om at leve og bestemme over sit eget liv.

8 Hvad skal vi forstå ved begrebet selvbestemmelse? - 1 Vigtigt at skelne mellem begreberne autonomi og selvbestemmelse. Autonomi: Selvlovgivende: At individet faktisk har de ønsker, behov, mål etc, som det siger, det har. Hvem kan tilskrives autonomi? 1. Fri fra tvang indirekte eller direkte 2. Kunne overskue konsekvenserne af deres ønsker, behov, mål etc. (så ikke børn, sindssyge, mentalt handikappede etc.)

9 Anden teoretiske forudsætning for empowermentarbejde 2. Fuldstændig empowerment kræver, at individet kan tilskrives en tilstrækkelig grad af mental tilregnelighed og kapacitet.

10 Hvad skal vi forstå ved begrebet selvbestemmelse? - 2 Autonomi handler altså om individets evne til at træffe beslutninger om eget liv. Selvbestemmelse er derimod et tykkere begreb At leve sit eget liv handler ikke blot om at beslutte, hvordan det skal være, men også at man faktisk er i stand til at handle i forhold til disse beslutninger. Empowermentarbejde kommer således i høj grad til at handle om at øge individets muligheder for faktisk at kunne handle i forhold til de autonome ønsker og mål, individet måtte have. Kernen i empowermentprocessen er hermed individets medindflydelse på beslutningerne og handlingerne processen.

11 Case: Er du mors lille dreng?

12 Selvbestemmelsens grænser I Empowerment som praksisproces placerer sig mellem to etiske yderpunkter Paternalisme Empowerment Etisk subjektivisme I empowermentprocessen er det altså ikke alle livsvalg og ønsker fra individets side, der er etisk acceptable.

13 Selvbestemmelsens grænser II Et individs handlinger må ikke skade andre: Må ikke skade andre fysisk eller psykisk Må ikke bryde loven Må ikke skade de fælles goder, der findes i samfundet social retfærdighed

14 Tredje teoretiske forudsætning for empowermentarbejde 3. Empowerment kræver, at individets valg ikke direkte eller indirekte skader andre, bryder de gældende love eller skader opretholdelsen af samfundets fælles goder.

15 Selvbestemmelsens grænser III Antagelse: Kernen i hjælpe- og omsorgsarbejde er at gøre livet så godt som muligt for den hvis liv det er (borgeren, brugeren etc.). Dette afføder to etiske spørgsmål: 1. Hvad er et godt liv (indhold)? 2. Hvordan opnås et godt liv for den, hvis liv det er (proces)? Kan der opstilles objektive principper for det gode liv som den professionelle kan rette sig efter?

16 Hvad skal der gives magt til? Spørgsmålet om det gode liv

17 Det gode liv bud 1 Det gode liv er fraværet af smerte og optimering af nydelse Problem: Spørgsmålet om værdighed

18 Det gode liv bud 2 Antagelse: Der findes former for nydelse, der er mere værdig end andre. Det gode liv er fraværet af smerte og optimering af værdig nydelse Problem: Spørgsmålet om autencitet

19 Det gode liv bud 3 Det gode liv er opfyldelse af vores informerede ønsker Problem: Spørgsmålet om viljen til og betydningen af handling

20 Det gode liv bud 4 Det gode liv er at få succes i informerede mål Problem: Er det kun mennesker, der kan sætte mål, der kan få gode liv? Men hvis man skal arbejde empowermentorienteret i både proces og mål, skal individet have værdifulde grunde til selv at ville handle.

21 Fjerde teoretiske forudsætning for empowermentarbejde 4. Empowerment kræver, at individet er i stand til at sætte og begrunde mål for sit eget liv.

22 Opsummering Etiske perspektiver på empowerment HVORDAN SKAL DER GIVES MAGT? Ved at øge individets selvbestemmelse som mål og i vejen dertil. Ved selvbestemmelse forstås evnen til at bestemme og handle i forhold til egne mål i livet. HVAD SKAL DER GIVES MAGT TIL? Til at individet kan opnå så godt et liv som muligt såvel subjektivt som objektivt Et godt liv er et liv, der er værdigt, autentisk og hvor der opnås succes i informerede mål HVEM KAN DER GIVES MAGT TIL? Til individer der ønsker aktivt at leve deres eget liv Til individer der kan tilskrives tilstrækkelig mental kapacitet og tilregnelighed Til individer der ikke skader andre direkte eller indirekte ved deres ønsker og handlinger

23 Spørgsmålet om magt Hvordan kan magtrelationen beskrives og hvad er forudsætningen for en frugtbar relation?

24 Magtrelationen Professionel vs. Borger Empowerment forudsætter en relation en eller flere med magt og en eller flere der skal gives magt. Hvordan skal denne relation forstås? Klassisk forståelse af magt herre/slaveforhold Magt betyder, at man kan få andre til at gøre noget, de egentlig ikke ønsker at gøre. Strukturalistisk forståelse af magt Magt findes i alle forhold og findes som et spil om magten, hvor ingen på forhånd kan tilskrives forrang til magten Viden er magt magt er viden

25 Magt i empowermentarbejde To forhold gør sig gældende for den professionelle i indgangen til arbejdet med borgeren: 1. Borgeren skal have mulighed for at bringe egen viden, kunnen og evner i spil og disse skal tages alvorligt. 2. Den professionelle skal turde udfordre egen praksis og dennes strukturer/forudbestemmelser ved sætte at spørgsmålstegn ved egen/institutionens viden Dette forudsætter: Ad 1: Borgerens viden anerkendes af den professionelle Ad 2: Den professionelle er magtfuld i egen praksis

26 Spørgsmålet om anerkendelse hos Axel Honneth ( ) Hvorfor er anerkendelse af borgeren vigtig, og hvordan er den mulig?

27 Vigtigheden af anerkendelse Det er gennem den andens syn på mig, at jeg bliver til den, jeg er. Kun gennem den andens anerkendelse af det, jeg kaster ud i verden, lærer jeg at forstå og acceptere min egen identitet. Denne anerkendelse danner baggrund for hele individets udvikling og foregår til alle tider og på flere niveauer.

28 Anerkendelsens tre muligheder Typer af anerkendelse Kærlighed Retslig Solidarisk Giver individet Selvtillid evne til at være tryg alene og kunne binde sig til andre Selvrespekt følelse af at være givet samme rettigheder og autonomi som andre i samfundet Selvværd følelse af at handlinger og beslutninger kan tilskrives værdifuldhed af samfundet. Krænkelse Fysisk overgreb følelsen af andres kontrol over egen krop Fjernelse af rettigheder følelsen af ikke at være fuldgyldigt medlem af samfundet Fornærmelse/nedværdigelse krænkelse af ære og værdighed som medlem af samfundet I empowerment: Umulig Uomgængelig Afhængig af valg

29 Hvordan anerkendes i praksis? Fagspecifikt og individuelt Generelt: Kierkegaard