En svensk version af dette dokument kan hentes her: people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

Transkript

1

2 Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt til en målgruppe, som består af både danskere og svenskere? Guiden er baseret på et speciale på IT-Universitetet i København fra september 2006 til marts En detaljeret rapport kan hentes fra (85 sider, 1,5 mb). Løsninger på typiske øresundsproblemer afhænger af målgruppe, type af hjemmeside, budget og ambitioner. Guiden fokuserer på strategiske beslutninger, i mindre grad på tekniske spørgsmål. Den skal kunne bruges af forskellige typer af både offentlige og private organisationer og virksomheder. Derfor kan guiden ikke inddrage alle aspekter, og det kan meget vel tænkes, at der gælder nogle særlige vilkår for lige netop din organisation, som ikke er med her. Tænk derfor altid på, hvad der er det vigtigste for din hjemmeside. Guiden bygget op af 8 retningslinjer og en række gode råd. Hvis du har kommentarer eller forslag til ændringer, er du meget velkommen til at skrive på hagerman@itu.dk En svensk version af dette dokument kan hentes her: people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

3 Retningslinje nummer 1 fordeling af sprog Problemet: hvilket sprog skal man bruge på en øresundshjemmeside? Der er fire muligheder for, hvordan man kan fordele sproget på en øresundshjemmeside: 1: ét sprog (visse ord kan oversættes til nabosproget) 2: blandet (visse tekster på dansk, andre tekster på svensk, afhængig af forfatteren) 3: to adskilte sprogversioner 4: to adskilte sprogversioner + en version på engelsk Mulighed 1 og 2 kan kun anbefales, hvis din målgruppe består af øresundsborgere, som vant til begge sprog dit indhold er meget specifikt og nichepræget målgruppen er interesseret på forhånd eller hvis du ikke har ressourcer til at lave og til at opdatere to adskilte hjemmesideversioner Mulighed 3 og 4 anbefales, hvis du skal sælge noget, og målgruppen skal overtales tilgængelighed har høj prioritet du har en bred målgruppe du har tid til at opdatere og oversætte to forskellige sprogversioner Hvis du vil lave en moderne og interaktiv side, hvor brugerne kan bidrage med indhold, så kan det derimod ikke anbefales at lave to adskilte versioner. At inddrage brugerne vil ikke fungere på tværs af sundet med to adskilte versioner. Læs mere om interaktivitet i retningslinje nummer 7.

4 Retningslinje nummer 2 indhold Problemet: svenskere og danskere har forskellige referencer Folk i Danmark og folk i Sverige kan have forskellige referencer som fx kendte mennesker, politikere og stednavne, ligesom visse industrier kun findes på den ene side af Øresund. Løsning: Når du skriver til den anden side, så tænk på at forklare begreber, som målgruppen ikke kender til. Tænk over, hvad læseren er nødt til at vide i forvejen for at forstå dit budskab. I selve skrivemåden er der ingen forskel mellem Danmark og Sverige her gælder sædvanlige regler om at skrive til nettet: kort, præcist, tydeligt, i små tekstblokke osv.

5 Retningslinje nummer 3 oversættelse Problemet: dansk og svensk er så ens, at det er svært at oversætte (!) Løsning: Der er flere måder at løse problemet med oversættelse på afhængig af budget. På alle niveauer gælder dog: Oversæt aldrig direkte ord for ord Hvis man oversætter direkte ord for ord, så bliver sproget dårligt, og budskaber kan blive utydelige. Husk derfor at tilpasse sproget, når du oversætter, og få hjælp af en kollega til at læse teksten igennem. Det er smartest, hvis denne kollega ikke forstår det sprog, som teksten er oversat fra så at sige. Den beste måde at gøre det på er at få oversat teksterne af et professionelt oversættelsesbureau og så få læst korrektur af en eller flere personer, som ikke kender tekstens oprindelige sprog. Ved sådan et samarbejde mellem oversættere (to-sprogede) og et-sprogede personer udgår man forhåbentlig fordanskninger, forsvenskninger, svedismer etc. Denne løsning er også den dyreste og anbefales fx i forbindelse med produktion af reklame- og kampagnetekster.

6 Retningslinje nummer 4 lyd Problemet: talesprogsforståelsen på tværs af Øresund er meget dårligere end forståelsen af tekst, især hos den yngre del af befolkningen i regionen. Hvis du alligevel vil kommunikere gennem lyd og levende billeder, så tænk på, at forståelsen af talesprog generelt er meget dårlig. Mange vil ikke forstå noget, med mindre indholdet er tilgængeligt på begge sprog. Dette kan altså føre til dobbelt arbejde, hvis du er nødt til at lave både danske og svenske versioner.

7 Retningslinje nummer 5 tilgængelighed og sprog Problemet: hvordan skal folk med funktionsnedsættelse, fx svagtseende, vide, hvilket sprog siden er skrevet på? Løsning: Angiv i html-dokumentet hvilket sprog sidens indhold er skrevet på. Blinde og svagtseende lytter til hjemmesider ved hjælp af oplæsningssoftware, som kan læse html. Denne software skal vide, hvilket sprog hjemmesiden er skrevet på. En hjemmeside med blandet sprog kan ikke rigtig kaldes tilgængelig. Hvis tilgængelighed er vigtigt for din hjemmeside (det burde det være), så del den op i to forskellige sprogversioner. Der findes dog også tilgængelige metoder for hjemmesider med flere sprog på hver side. Principperne i html-koden ses her: <div class= artikel lang= da >her er en dansk tekst</div> <div class= artikel lang= sv >och här är en svensk text</div> Læs mere om dette hos W3C: Tilgængelighed handler om meget mere læs mere om retningslinjer angående tilgængelighed på svenske offentlige hjemmesider hos Verva: Læs mere om retningslinjer for danske offentlige hjemmesider hos Bedst på Nettet:

8 Retningslinje nummer 6 Øresundsregionen som kommercielt marked Problemet: Øresundsregionen er i skrivende stund (marts 2007) ikke et samlet økonomisk marked det er to adskilte markeder. Derfor ser man, at alle kommercielle og privat-financierede øresundshjemmesider deler hjemmesiden op i to forskellige sprogversioner en til det svenske marked og en til det danske marked Noget tyder dog på, at der er ved at ske noget på dette område, så måske er det på tide at revidere webstrategi, især hvis en stor del af din målgruppe er såkaldte øresundsborgere. Løsning: Inddrag brugerne (se retningslinje 7) på hjemmesiden som strategi for at få mere trafik Hvis du forsøger at nå ud til begge sider af sundet samtidig dvs med en form for blandet sprog og altså ikke versionerer hjemmesiden så forsøg at nå ud til øresundsborgere først. Disse øresundsborgere kan så fungere som spydspidser og hjælpe med at gøre din hjemmeside populær.

9 Retningslinje nummer 7 inddrag brugerne Høj interaktivitet betyder, at brugerne kan bidrage med indhold til hjemmesiden. Problemet: du vil gerne lave en interaktiv hjemmeside med både danske og svenske brugere Løsning: For at hjemmesiden skal fungere over sundet går det ikke at lave to adskilte sprogversioner. Lav derfor en hjemmeside med blandet sprog (mulighed 2 i retningslinje 1). Sørg dog for at holde sprogene adskilt i de enkelte tekster det er altid godt. Sørg for at vælge ord i menu-punkterne, som kan fungere på både dansk og svensk. Måske har du ikke tid eller råd til at lave en avanceret hjemmeside. Et kompromis kan være at lave en blog som tillæg til en almindelig statisk hjemmeside. På den måde isoleres de interaktive elementer til bloggen, og så er det måske lettere at styre.

10 Retningslinje nummer 8 målgruppeanalyse I ovenstående retningslinjer er målgruppen nævnt flere steder. For at kunne træffe beslutninger er du nødt til at lave en analyse af et repræsentativt udsnit af målgruppen. Undersøg følgende: Sprogforståelse hvor godt forstår målgruppen nabosproget? Er målgruppen indstillet på at læse noget på nabosproget? Eller forventer de eget sprog? Internet-rutine hvor ofte bruger målgruppen internet, og hvilke hjemmesider besøger de? Er de vant til at indgå i interaktive fora osv? Alder hvis størstedelen af målgruppen er over 40 år, kan du regne med, at de forstår nabosproget ret godt. Adresse bor målgruppen i Malmö og København eller i Kristianstad og Roskilde? Ekstra spørgsmål som er specifikke for netop din organisation/virksomhed Når du har fået svar på dette, er det nemmere at formulere en sprogstrategi for webben.

11 Flere gode råd Fagordbog Hvis din hjemmeside handler om noget meget specifikt, kan det være smart at lave en online ordbog med måske 100 typiske fagord. Oversæt svære ord i parentes eller i margin Oversæt enkelte svære ord som er afgørende for forståelsen. Sæt dem i en liste ude i siden eller skriv dem i parentes inde i teksten. Dette kan gøres med en speciel programmering, hvilket kan blive dyrt. Javascript/flash-baseret oplæser af svære ord Lav en applikation, som tjekker teksterne på hjemmeside for visse svære ord. Ord, som du på forhånd har udvalgt, kan så læses op på nabosproget af en flash-baseret applikation. Dette råd gælder især hjemmesider, som ikke har to adskilte sprogversioner, men som gerne vil arbejde med sprogforskelle på en sjov måde. ä, ö, æ, ø Hvis du har en søgemaskine på din hjemmeside, hvor man kan søge på hele hjemmesidens indhold, så tænk på forskellene mellem nogle af de danske og svenske vokaler: æ og ø bliver til ä og ö på svensk. Dette giver problemer med søgninger, idet disse bogstaver har forskellige koder. Hvis man fx søger med et dansk ø på øresundsbron, så får man ingen søgeresultater, hvis ordet kun findes med svensk ö på hjemmesiden. Dette kan ordnes med speciel programmering, men er besværligt og dyrt. Domæne-navne Du bør købe domænenavne.com,.dk of.se, især hvis du vælger at lave to adskilte sider. På.com-siden kan brugeren eventuelt vælge sprog/hjemmeside. Tænk også på, at domænenavne, som ender på.nu, fungerer særlig godt i en nordisk kontekst ( nu betyder jo det samme på både dansk, svensk og norsk). Desuden er der flere ledige domænenavne, som ender på.nu.