Fremtidens produktdesign er cirkulært - kemikaliesikkerhed i produkter og processer
|
|
- Anna Maria Rasmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aktivitet Aktivitetsplan (titel): Resumé 1) Målgruppe og behov Forskning og udvikling Fremtidens produktdesign er cirkulært - kemikaliesikkerhed i produkter og processer Aktivitetsplan nr.: Aktivitetsplanen vil udvikle ny teknologisk service til danske virksomheder, der understøtter en udvikling imod bæredygtige produkter og cirkulær økonomi. Den vil samtidig skabe forudsætning for, at DHI kan hjælpe virksomhederne med en innovativ produktudvikling, der bringer dem på forkant med fremtidige lovkrav til kemikalier og materialer. Serviceydelsen vil omfatte rådgivning, metoder og software med modeller til vurdering af kemiske stoffers emission fra materialer og industrielle processer. Der vil være redskaber til brug for kommunikation i forsyningskæden, overholdelse af lovkrav på eksportmarkeder samt testmetoder og modeller til vurdering af partikulære materialers optagelse og ophobning i fødekæden. Den primære målgruppe for ydelsen er danske virksomheder, der producerer, importerer, forarbejder og anvender kemiske stoffer, blandinger og materialer. Denne gruppe virksomheder må imødese stigende priser og mangel på visse råvarer. Samtidig vil en ny cirkulær økonomi og lovkrav om udfasning af problematiske kemikalier medføre stigende fokus på genanvendelse og minimering af spild. De væsentligste aktiviteter vil omfatte udvikling af ovennævnte redskaber og ydelser i tæt dialog med målgruppens virksomheder, som også inddrages i cases og test af de nye metoder og software. Aktiviteterne vil være organiseret i tre delområder: 1) Sikker og bæredygtig produktion, 2) Skæbne af svært nedbrydelige stoffer og materialer i vandmiljøet og 3) Kommunikation om kemikalier i forsyningskæden. Aktivitetens rationale og relevans for SMV ers innovation og konkurrenceevne En stigende gruppe virksomheder prioriterer valget af sikre kemikalier og materialer lige så højt som de færdige produkters funktion og markedspris. Denne udvikling støttes af planer i EU om indførelse af produktdesign med renere materialestrømme uden skadelige stoffer og en samfundsøkonomisk grøn vækst, der forventes vedtaget i EU-Kommissionen har vurderet, at indførelse af cirkulær økonomi kan give en samlet besparelse på 600 mia. EUR eller 8% af EU-virksomhedernes årlige omsætning. Besparelserne kan ske gennem affaldsforebyggelse, miljøvenligt design, genbrug og lignende foranstaltninger. Strategier for grøn vækst og cirkulær økonomi forventes at øge efterspørgslen på produkter, som holder længere og består af materialer, der kan genanvendes. Danske virksomheder har derfor behov for viden, der sætter dem i stand til at designe og producere bæredygtige produkter fri for problematiske stoffer, der kan hindre genanvendelse. Vi kalder design med dette for øje for cirkulært design. 3 Nogle af de store danske virksomheder har allerede taget initiativer til at blive klar til cirkulær økonomi. Et eksempel er Mærsk Line, der arbejder på at gøre skibsmaterialer mere genanvendelige ved at identificere de skadelige materialer. Mærsk forventer, at værdien af skibe ved ophugning kan forøges med 10%. Også danske SMV er vil kunne opnå forretningsfordele ved at fremstille bæredygtige produkter, der samtidig sigter på cirkulær økonomi. Aktualiteten af denne aktivitet understreges yderligere af årets emne for Kemiens Dag 2015, som sætter fokus på, hvordan cirkulær økonomi spiller sammen med kemikalier. Anvendelsen af nanomaterialer er i stærk vækst inden for mange industrielle brancher (INNO+, 2013). Det betyder, at udbredelsen og dermed spredningen af nanopartikler til miljøet øges. Samtidig opfattes mikroplast i verdenshavene som en af de tre mest presserende nye problemstillinger for det globale miljø, og i foråret 2015 kom mikroplast højt på dagordenen i Danmark. Partikulære materialers mulige indvirkning på fødekæden vækker stor bekymring, og viden om både nanomaterialers og mikroplasts effekter på økosystemer er sparsom. Det samme gør sig gældende for svært nedbrydelige organiske stoffer. Danske og europæiske myndigheders krav til 1
2 virksomheder om kemikalieregistrering og vurdering af de sundheds- og miljømæssige risici påvirker arbejdet med nye og mere avancerede materialer. Som nævnt i INNO+ (2013) er det forbundet med barrierer for den enkelte virksomhed at få godkendt nye materialeløsninger. Virksomhederne er i særlig grad udfordret af den manglende afklaring i forholdt til test og risikovurdering af partikulære nanomaterialer. Flere danske virksomheder har gjort opmærksom på behovet for assistance og rådgivning (Teknologi og Innovationsfremsyn, 2014). Kommunikation af viden og information er et vigtigt og naturligt led i virksomhedernes arbejde med bæredygtige produkter og cirkulært produktdesign. Det gælder både kommunikationen med virksomhedens leverandører og professionelle aftagere og sågar helt ud i forbrugerleddet. En af de helt store udfordringer for danske virksomheder er at skaffe sig oplysninger om materialer fra leverandører uden for Europa. Der kan være meget problematisk kemi gemt i importerede materialer. Danske virksomheder har derfor påpeget, at der er et konkret behov for værktøjer som databaser med oplysninger om problematiske stoffer i materialer. Hvem forventes at efterspørge de udviklede serviceydelser og kompetencer? De udviklede ydelser adresserer de ca fremstillingsvirksomheder i Danmark, hvoraf halvdelen er SMV er (CVR-registeret, juli 2015). Dertil kommer danske engrosvirksomheder og detailhandlere af kemiske produkter og artikler, som tæller ca virksomheder. Vi forventer at komme i kontakt med ca virksomheder med de nye serviceydelser og kompetencer inden for de kommende 5 år, og at ca. 150 virksomheder vil efterspørge de udviklede ydelser. Den primære målgruppe er således danske virksomheder, som producerer, importerer, forarbejder og anvender kemiske stoffer, blandinger og materialer inden for alle brancher. Det vil sige alt lige fra almindelige brugs- og produktionskemikalier, biocider og lægemidler over traditionelle materialer af plast, tekstil, metaller og byggematerialer til nye avancerede nanomaterialer og kompositter. Myndigheder udgør en sekundær målgruppe, men også den private forbruger vil få gavn af den nye viden gennem større gennemsigtighed af produkters sammensætning og adgang til flere produkter uden problematisk kemi. Den primære målgruppe er blevet analyseret ved interviews af virksomheder og brancheorganisationer og gennem workshops, hvor vi har været i dialog med en række virksomheder. Synspunkter fra myndigheder og NGO er som Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet er ligeledes blevet indsamlet gennem direkte dialog og nyhedsfeed. Viden om målgruppernes behov er underbygget gennem DHI s deltagelse i Partnerskab om substitution af skadelig kemi (Kemi i Kredsløb), Miljøstyrelsens nanonetværk og et nyligt afsluttet strategisk biocidprojekt for Miljøstyrelsen med repræsentanter fra både den primære og sekundære målgruppe. 2) Den nye teknologiske serviceydelse Kommentarerne på BedreInnovation understreger behovet for serviceydelser, som kan understøtte danske virksomheder i deres udvikling af bæredygtige produkter, der kan indgå i en cirkulær økonomi. Aktivitetsplanen er udarbejdet under hensyntagen til kommentarerne fra målgruppen samt anbefalinger fra universitetsforskere. Kommentarerne om kommunikation i forsyningskæden har ført til en særlig delaktivitet på dette område. Vi vil udvikle ny teknologisk service, der understøtter danske virksomheders arbejde med bæredygtighed og cirkulær økonomi i produktionsprocesser og produkter. Udviklingen af den teknologiske service er struktureret i tre delområder, hvor der i dag mangler metoder og viden i GTS-systemet for at kunne realisere en effektiv udvikling i retning af cirkulært produktdesign. Det private rådgivermarked har ikke den kombination af viden, modeller, software og testlaboratorier, der skal til for at kunne tilbyde en teknologisk serviceydelse af 2 DHI Resultatkontrakt
3 tilsvarende art til et bredt spekter af danske virksomheder. DHI s ydelser er velforankrede i det danske segment af SMV er, og DHI s afdeling for Miljø og Toksikologi har spidskompetence på internationalt plan inden for vurdering af kemikaliers risici for sundhed og miljø. De enkelte ydelser forventes klar til markedet 2-4 år efter aktivitetsplanens start. Dette delområde vil bidrage med nye serviceydelser til forudsigelse af kemikalieemissioner fra materialer og processer, koncept til sammenligning af alternative stoffers risici og bæredygtighed samt risikovurdering af en stofgruppe med særlige effekter. 1. Software med modeller til vurdering af kemiske stoffers emission fra materialer Der mangler viden om emissioner af kemiske stoffer fra materialer som fx plast, metal og tekstil for at kunne vurdere eksponeringen på mennesker og miljø. DHI har i samarbejde med det hollandske institut RIVM for nylig gennemført en vurdering af de modeller, der anvendes til beregning af emissioner fra materialer. Modellerne er utilstrækkelige som metode til at identificere og vælge de mest sikre kemiske stoffer til en konkret anvendelse i et materiale. Der er derfor brug for en ny tilgang til modelleringen. Vi vil udvikle nye metoder og modeller, der bygger på ny viden om kemiske stoffers emission fra materialer, og som kan understøtte innovativ produktudvikling i danske virksomheder. 2. Software og modeller til beregning af emissioner af kemiske stoffer fra industrielle processer Flere af industriens brancheorganisationer har udviklet brancherelaterede miljøfrigivelseskategorier, men de beregnede emissioner er meget konservative. Metoderne er udviklet til vurderinger af kemiske stoffer i henhold til lovgivningen, og de er ikke egnede til at vælge og fravælge råvarer eller processer i en virksomhed, der sigter mod cirkulært produktdesign. Med afsæt i eksisterende emissionsmodeller vil vi udvikle nye modeller til grupper af virksomheder. Modellerne vil blive brugt i rådgivningsydelser om risikovurdering af enhedsprocesser og spildstrømme og med tilbud om videreudvikling og tilpasning af modeller til den enkelte virksomhed. 3. Koncept til sammenligning af farlighed, risici og bæredygtighed af problematiske stoffer og deres alternativer Sammenligning af flere alternative kemikaliers sundheds- og miljømæssige profiler er et vigtigt led i arbejdet med udfasning af problematiske kemiske stoffer. Vi vil udvikle nye kompetencer og teknologisk service, der kan styrke målgruppens virksomheder i et valg mellem flere alternative kemikalier i en substitutionsproces og sikre, at de ikke vælger kemikalier, der senere viser sig at være problematiske. Serviceydelsen vil omfatte en ny metode, som integrerer flere vurderingsmodeller, fx den amerikanske P2OASys Tool to Compare Materials, og som er tilpasset kravene i dansk og europæisk lovgivning. 4. Model til vurdering af biocider, som inddrager risikofaktorer for resistens Uansvarlig anvendelse af antibiotika har været medvirkende til, at vi i dag kæmper med alvorlige antibiotikaresistente bakterier. Det er påvist, at nogle bakterier også kan udvikle resistens over for biocider, enten fordi resistens let kan udvikles over for biocidet, eller fordi biocidet anvendes forkert. Der vil blive udviklet en metode, der kan anvendes til risikovurdering af biocider i forhold til deres særlige egenskaber. Samtidig vil der blive udviklet nye kompetencer, der kan understøtte produktløsninger, som reducerer spredning af resistens over for biocider. Målgruppen er danske virksomheder, der producerer og anvender biocidholdige produkter. B. Skæbne af partikler og svært nedbrydelige stoffer i vandmiljøet I dette delområde vil vi udvikle ny viden og udvide den teknologiske service til et virksomhedssegment, der arbejder med nye avancerede materialer. Serviceydelsen vil hjælpe danske virksomheder med miljøvurdering af nye materialer og svært 3
4 nedbrydelige organiske stoffer samt forbedre myndighedernes grundlag for regulering. Serviceydelserne sigter således på at opbygge ny viden og kompetencer til materialeområdet, som Dansk Industri, DTU og ledende danske virksomheder har identificeret som en vigtig nøgle til at understøtte vækst og øge konkurrenceevne i Danmark. 1. Metode til vurdering af partikulære materialers biotilgængelighed i sediment Partikulære materialer og svært nedbrydelige stoffer, der udledes til vandmiljøet, vil i stort omfang havne i sedimentlaget. Der vil blive udviklet specialistviden, metoder og modeller til forudsigelse af partikulære materialers (fx nag og ntio 2) skæbne i vandmiljøet. Der er tale om nye ydelser til brug for målgruppens virksomheder i designfasen af et produkt og den lovgivningsmæssige registrering og godkendelse af kemikalier, herunder partikulære materialer. 2. Laboratoriemetoder til brug for miljørisikovurdering Der vil blive udviklet nye testmetoder, der kan påvise biotilgængelighed, effekt, bioakkumulering og transport i fødekæden af partikulære materialer i miljøet, samt metoder til bestemmelse af bionedbrydelighed af miljøfarlige stoffer i havvand. De nye metoder vil indgå i en portefølje af metoder og undersøgelser, der tilbydes som del af en risikovurdering af nye avancerede materialer og produkter. 3. Modeller til beregning af partikulære materialers optagelse og ophobning i fødekæden Viden fra ovennævnte eksperimentelle undersøgelser og andre tilgængelige studier vil blive omsat til modeller, der beskriver optagelse og ophobning af menneskeskabte partikler i den akvatiske fødekæde. Vi får dermed et redskab til risikoscreening af partiklerne. Sådan et redskab kan blandt andet bruges til vurdering af alternative nanomaterialer i design af produkter til overfladebehandling af metaller. C. Kommunikation om kemikalier i forsyningskæden De to foregående delområder af den samlede serviceydelse om cirkulært produktdesign vil blive understøttet af en udvikling af metoder og et system med en database, der kan bistå virksomheder med relevant information til kommunikation op- og nedstrøms i forsyningskæden. 1. Format for udveksling af informationer med leverandører om problematiske stoffer i materialer og tilhørende database Viden om, hvilke problematiske stoffer, der kan optræde i importerede materialer og artikler, er alfa og omega, hvis en virksomhed skal være i stand til at fravælge et materiale med et uønsket stof og prioritere et andet. Vi vil designe og udvikle et prototype-system med en database, hvor virksomhederne kan få oplysninger om det potentielle indhold af problematiske stoffer i et givent materiale, fx gult plastik. De udviklede metoder vil bl.a. blive formidlet via substitutionspartnerskabet Kemi i Kredsløb. Prototypen på systemet vil være til fri afbenyttelse for danske virksomheder, mens opdateringer og udvidelser af databasen fx med nye materialer vil blive udbudt som ny serviceydelse. 2. Kommunikation om farlige kemiske stoffer og relateret lovgivning i udvalgte eksportlande Viden om regulering og klassificering af kemiske stoffer i vigtige eksportmarkeder uden for EU er central for danske virksomheder. Opfattelsen af, hvad der er problematisk kemi i produkter og materialer, er under stadig forandring og forskellig fra marked til marked; dette kræver derfor en særlig indsats at håndtere samt en specialiseret viden. Vi vil udvikle en rådgivningsydelse, der gør det muligt at tilbyde danske virksomheder hurtig afklaring af regulering og særlige forhold af relevans for eksport af kemiske produkter og materialer til udvalgte eksportmarkeder. Denne ydelse vil bl.a. resultere i adgang til data på webportaler og anden webbaseret formidling. 4 DHI Resultatkontrakt
5 3) Aktiviteter De centrale aktiviteter er: 1. Software med modeller til vurdering af kemiske stoffers emission fra materialer Første trin i arbejdet vil være en prioritering af, hvilke materialer og stoffer der skal fokuseres på, hvor vi vil inddrage relevante brancheorganisationer. Vi tager udgangspunkt i de ca. 150 individuelle studier, som vi har gennemgået og karakteriseret i samarbejde med RIVM (se ovenfor). Datamaterialet vil blive organiseret, modeller afledt og tilpasset. Modellerne vil blive indlejret i software, valideret og testet med deltagelse af repræsentanter fra målgruppen. 2. Software med modeller til beregning af emissioner af kemiske stoffer fra industrielle processer Denne aktivitet tager udgangspunkt i viden fra et europæisk projekt, som DHI gennemførte i samarbejde med hollandske TNO. Modeller udvikles ved brug af publicerede data fra målinger af stofemissioner fra kemiske enhedsoperationer eller delprocesser og testes i samarbejde med virksomheder. 3. Koncept til sammenligning af farlighed, risici og bæredygtighed af problematiske stoffer og deres alternativer Udvalgte vurderingsmetoder til sammenligning af alternative kemiske stoffers farlighed, risici og bæredygtighed afprøves og valideres i dialog med virksomheder og relevante universitetsforskere. De bedst egnede metoder til at understøtte cirkulært produktdesign tilpasses kravene i dansk og europæisk lovgivning. 4. Model til vurdering af biocider, som inddrager risikofaktorer for resistens Der fokuseres på kvaternære ammoniumforbindelser. Aktiviteten udføres i tilknytning til projektet Biocider risikofaktorer og resistens under Miljøstyrelsens Program for Bekæmpelsesmiddelforskning. DHI s aktivitet omfatter: Frembringelse af risikodata til modellering og modellering af risikoen for spredning af resistens. B. Skæbne af partikler og svært nedbrydelige stoffer i vandmiljøet 1. Metode til vurdering af partikulære materialers biotilgængelighed i sediment Miljøfaktorers indflydelse på biotilgængeligheden af partikulære materialer i de øverste sedimentlag i vandige recipienter undersøges, og der opstilles modeller til beskrivelse af faktorernes indflydelse på biotilgængelighed og skæbne i vandmiljøet. DHI har netop udarbejdet en review artikel over den eksisterende litteratur om transport af metalbaserede nano-partikler i fødekæden. 2. Laboratoriemetoder til brug for miljørisikovurdering DHI har gennem de sidste 5 år opbygget specialistviden og ekspertise i undersøgelse af partikulære materialers optagelse i vandlevende organismer. Vi vil bygge videre på denne ekspertise og udvide den med inddragelse af sedimentlevende organismer. Der vil blive gennemført eksperimentelle undersøgelser af partikulære materialers optagelse, effekt og ophobning i fødekæden og af bionedbrydelighed af miljøfarlige stoffer i havmiljøet. De nye metoder beskrives i DHI s laboratorieprocedurer. 3. Model og software til beregning af partikulære materialers optagelse og ophobning i fødekæden. En model til forudsigelse af partikulære materialers optagelse og ophobning i den akvatiske fødekæde udvikles på baggrund af resultaterne fra delaktiviteterne B.1 og B.2. C. Kommunikation om kemikalier i forsyningskæden 1. Database og kommunikationstemplates om problematiske stoffer i materialer Denne aktivitet tager afsæt i en idé, som vi præsenterede for repræsentanter fra brancheorganisationerne i Udkast til design af en prototype database udarbejdes med baggrund i input fra målgruppen. Designforslaget præsenteres og diskuteres med virksomhedsrepræsentanter fra forskellige brancheorganisationer. 5
6 4) Vidensamarbejde og - hjemtagning Data til brug for databasen indsamles primært fra REACH registreringer på ECHA s webside og Miljøstyrelsens kortlægningsprojekter. 2. Kommunikation om farlige kemiske stoffer og den relaterede lovgivning i udvalgte eksportlande Denne aktivitet imødekommer et stort behov hos danske virksomheder for at kunne møde nye ikke-eu-markeder. Udviklingen vil tage udgangspunkt i den eksisterende viden om kemikalieregulering vedr. klassificering og mærkning, sikkerhedsdatablade og kemikalieregistrering for industrikemikalier, således at virksomhederne kan klædes på med viden om kemikalieregulering, inkl. registrering og dokumentationskrav i betydende eksportlande (fx USA og Canada). Eksportlandene udvælges i samarbejde med relevante virksomheder. Samarbejder med forventet medfinansiering fra RK-midler Substitutionspartnerskabet Kemi i Kredsløb ( ) danner ramme om et samarbejde med Teknologisk Institut (TI), KU SUND, AU, SP-Group (S) og Risk & Policy Analysts (RPA i UK). Partnerskabet har også indgået samarbejdsaftale med 16 universitetsforskere om deltagelse i partnerskabets crowdsourcing ekspertpanel. Partnerskabet vil integrere tre fagdiscipliner: miljø og sundhed (DHI), teknologiske løsninger (TI) og forretningsmodeller for cirkulær økonomi (RPA) i et interaktivt beslutningstræ med substitutionsværktøjer. Der udvikles ikke nye vurderingsværktøjer i partnerskabet, men de nye værktøjer og metoder og modeller, der udvikles af DHI i denne aktivitetsplan, forventes præsenteret i partnerskabet og brugt i beslutningstræet i fagdisciplinen miljø og sundhed. To biocidprojekter under Miljøstyrelsens program for Bekæmpelsesmiddelforskning vil spille sammen med aktivitetsplanen. Det drejer sig om Biocider Risikofaktorer og resistens ( ) og Biocider i sprayprodukter Eksponering og Sundhed ( ). I det første projekt samarbejder vi med KU og Hvidovre Hospital. DHI s indsats i projektet er omfattet af aktivitetsplanens delaktivitet A.3. Det andet projekt foregår i samarbejde med Det Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø (NFA) og drejer sig om validering af eksisterende modeller til forudsigelse af menneskers eksponering for biocidprodukter under anvendelse. Projektet vil bidrage til delaktivitet A.2. DHI har indledt et nyt samarbejde med RUC inden for nanoteknologi ( ). Samarbejdet er konkretiseret i en Ph.D.-indsats, som finansieres med RK-midler. Samarbejdet vil styrke DHI s viden og ekspertise i forhold til partikulære materialers skæbne og effekt i sediment og vand og udvide adgangen til karakteriserings- og testudstyr. Ph.D.-indsatsen bidrager til delaktivitet B. Andre samarbejder DHI er medlem af eller partner i følgende samarbejder, som ikke direkte bidrager til aktivitetsplanen, men som giver platforme for afprøvning og input til flere af de nye værktøjer: Medlem af FoodNetwork og partner i netværkets projekt Waste to value InSpire Platform for fødevareindustrien Samarbejder forventes også med RIVM og TNO om emission af kemiske stoffer fra henholdsvis materialer og processer. Med DTU Miljø forventes samarbejde om partikulære materialer og vurderingsmetoder for alternative stoffer og med RUC om partikulære materialer og hydrofobe stoffer. Videnhjemtagning fra udlandet Videnhjemtagning om metoder til arbejde med renere materialestrømme og produktdesign mod en cirkulær økonomi vil bl.a. ske gennem DHI s internationale netværk, herunder deltagelse i det europæiske NanoSafetyCluster, et europæiskamerikansk samarbejde om nanosikkerhed, møder og kontakt til europæiske 6 DHI Resultatkontrakt
7 brancheorganisationer, bl.a. CEFIC og deres initiativ om bæredygtig kemi SusChem, OECD om test af nanomaterialer, ECHA om REACH og kemikaliesikkerhedsvurdering samt medlemskab af Ellen MacArthur Foundation om Circular Economy. Videnhjemtagning fra udlandet forventes yderligere at ske gennem deltagelse i europæiske forskningsprojekter med fokus på safe-by-design, samarbejder med udenlandske RTO er og universiteter samt deltagelse i internationale konferencer og specialistseminarer. 5) Inddragelse og videnspredning Koordinering med relaterede GTS-aktivitetsforslag Der er et tæt samarbejde mellem DHI og TI i partnerskabet Kemi i Kredsløb, hvor DHI varetager aktiviteter relateret til kemikaliers sundhed og miljø, mens TI varetager aktiviteter om stoffernes teknologiske funktioner. Dette samarbejde rækker ind i denne aktivitetsplan og TI s aktivitetsplan om Miljøkemi Renere produkter og processer og koordineres på kvartalsvise møder. Der vil ligeledes ske en koordinering i forhold til TI aktivitetsplan Cirkulær ressourceøkonomi og FORCE s aktivitetsplan om genanvendelse af plast (RessourceLab). DHI s arbejde med især udvikling af emissionsmodeller for materialer vil blive koordineret med disse aktivitetsplaner for at sikre synergi og minimere overlap. Aktivitetsplanen vil inddrage danske brancheorganisationer og virksomheder i udvikling og afprøvninger, som redegjort for under de enkelte delaktiviteter. De udviklede værktøjer og ydelser vil blive formidlet på DHI s Virtual Community, som er udviklet under resultatkontrakten Som supplement til nærværende aktivitetsplan planlægger vi at søge udviklingsprojekter med inddragelse af danske virksomheder i mindst 3 H2020 ansøgninger samt 3-5 MUDP eller MUDP lignende ansøgninger. Der er tilknyttet et Advisory Board til partnerskabet Kemi i Kredsløb, som består af interessenter fra industrien, arbejdstagere, myndigheder og NGO er. Vi vil inddrage denne gruppe som følgegruppe for aktivitetsplanen, hvor status og planner fremlægges og drøftes ca. to gange om året. Kemi i Kredsløb lægger stor vægt på formidlingsaktiviteter og opbygning af en platform med et interaktivt beslutningstræ. Der vil herigennem ske en betydelig spredning og synliggørelse af resultater over for aktivitetsplanens primære målgruppe. I tilknytning til FoodNetwork og InSpire vil aktivitetsplanens resultater formidles til de fødevareforarbejdende virksomheder og deres leverandører. Vi har et etableret samarbejde med Danmarks Life Science Cluster BioPeople og derigennem kontakt til lægemiddelindustrien, og vi har planer om samarbejde med Dansk Materiale Netværk. Kurser og træning vil blive tilbudt via THE ACADEMY by DHI i samarbejde med industriens organisationer, IDA Miljø og Miljøstyrelsen. DHI vil udbyde kurser, workshops og temamøder om året til danske industrivirksomheder, deriblandt: Cirkulært design, Problematiske stoffer og alternativer, Godkendelse af biocider Kemikalier i miljøet, Partikulære materialer i miljøet, Fødevarekontaktmaterialer, Medicinsk udstyr, Emission af problematiske stoffer fra materialer, Industrielle processer i cirkulær økonomi, Anvendt toksikologi og Kemikalieregulering på eksportmarkeder. Halvvejs inde i aktivitetsplanen vil vi afholde en international konference i Danmark inden for aktivitetsplanens fagområde med fokus på modeller, metoder og test, der kan støtte design af materialer med cirkulær økonomi for øje. Vi vil fortsat arbejde med udbud af blandet læring, hvor konfrontationsundervisning kombineres med e-læring. I 2014 deltog mere end 270 personer i vores kurser, workshops og temadage. Resultaterne vil endvidere blive formidlet i DHI s nyhedsbreve (ca læsere) samt gennem DHI s specialiserede teknologiske service og software. Vi vil publicere resultaterne i videnskabelige publikationer, konferenceindlæg, gennem master- og 7
8 6) Sammenhæng med institutstrategi Ph.D.-afhandlinger m.v. Vi forventer at publicere 20 videnskabelige artikler i løbet af resultatkontraktperioden, heraf 10 peer-reviewed. DHI planlægger at facilitere 3 Ph.D.-samarbejder i aktivitetsplanen med temaer inden for metoder til vurdering af alternative kemiske stoffer under design af bæredygtige produkter (DTU Miljø), partikulære nanomaterialers skæbne i det vandige miljø (RUC/DTU Miljø) og emission fra processer (DTU Kemiteknik). Dertil kommer vejledning af master- og bachelorstuderende. DHI s markedsområde Produktsikkerhed og Miljørisiko, som denne aktivitetsplan understøtter, adresserer direkte danske fremstillingsvirksomheder, som omfatter mange SMV er. Aktivitetsplanen er central for et af de fire bærende elementer i DHI s kompasstrategi, der sigter mod en markant styrkelse af vores serviceydelser til industrier. Samtidig vil aktiviteten medvirke til at udvide DHI s ekspertise på vandog miljøområdet, idet vi bevidst opsøger synergier mellem vores markedsområder og arbejder i retning af at bygge viden om miljøfarlige stoffer ind i DHI s overordnede teknologiplatform. DHI Danmark har en årlig kommerciel omsætning på ca. 30 mio. kr., heraf 12 mio. kr. på det danske marked i dette markedsområde. DHI betjener årligt knap 150 danske kunder, hvoraf godt 80 % er private kunder og af disse typisk SMV er. Der forventes en omsætningsforøgelse på 5-10 % i den danske omsætning inden for markedsområdet. 7) Milepæle år 1 Vidensamarbejde, - hjemtagning og kompetenceopbygning A.2.1 Udkast til modeller for 6 industrielle delprocesser foreligger A.3.1 Vurderingsmetoder til udvikling af et koncept for sammenligning af alternative kemiske stoffer er udvalgt (Kemi i Kredsløb) A.4.1 Koncept for modellering af spredning af resistens er beskrevet (Biocider Risikofaktorer og resistens) Udvikling af teknologisk service B.1.1 Metode til vurdering af miljøfaktorers effekt på partikulære materialers biotilgængelighed i sediment foreligger (Ph.D.-projekt) C. Kommunikation af information om kemikalier i forsyningskæden C.1.1 Udkast til databasedesign foreligger (Kemi i Kredsløb) Inddragelse og videnspredning A. Sikre produkter og processer A.1.1 Materialer og stoffer, der skal indgå i emissionsmodeller, er udvalgt (koordineret med TI) F. Formidling F.1 Udsendelse af min. 4 nyhedsbreve F.2 Udbud af 16 kurser, workshops eller temamøder (primære målgruppe) F.3 6 videnskabelige artikler, heraf 3 peer-reviewed publiceret F.4 5 indlæg i danske fagtidsskrifter/på fagtekniske møder Milepæle år 2 Vidensamarbejde, -hjemtagning og kompetenceopbygning A.1.1 Datamateriale til brug for emissionsmodeller er organiseret, og modeller er afledt og tilpasset (koordineret med TI) B.2.1 Resultater fra undersøgelse af nanopartiklers optagelse, effekt og ophobning (bioakkumulering) i den akvatiske fødekæde foreligger (Ph.D.-projekt) Udvikling af teknologisk service A.4.1 Model for spredning af resistens foreligger (Biocider Risikofaktorer og resistens) B.1.1 Metode til bestemmelse af bionedbrydelighed af miljøfarlige stoffer i havvand foreligger 8 DHI Resultatkontrakt
9 Milepæle år 3 Titel ved præsentation på BedreInnovation.dk B.3.1 Udkast til model for beregning af partikulære materialers bioakkumulerbarhed og risiko for ophobning i fødekæden foreligger (Ph.D.-projekt) C. Kommunikation af information om kemikalier i forsyningskæden C.1.1 Beta-version af system med database foreligger (Kemi i Kredsløb) C.2.1 Udvalgte eksportmarkeder og den relevante kemikalieregulering og krav til dokumentation er identificeret Inddragelse og videnspredning A.2.1 Validering af modeller er gennemført for 6 delprocesser i samarbejde med virksomheder (Biocider i sprayprodukter) A.3.1 Koncept for sammenligning af alternative kemiske stoffer er afprøvet og valideret (Kemi i Kredsløb) F. Formidling F.1 Udsendelse af min. 4 nyhedsbreve F.2 Udbud af 12 kurser, workshops eller temamøder (primære målgruppe) F.3 1 international konference i Danmark inden for aktivitetsplanen med fokus på materialeområdet i delaktiviteterne A, B og C (primære målgruppe, universiteter og myndigheder). F.4 8 videnskabelige artikler, heraf 4 peer-reviewed publiceret F.5 5 indlæg i danske fagtidsskrifter/på fagtekniske møder Vidensamarbejde, - hjemtagning og kompetenceopbygning B.2.1 Metode til bestemmelse af partikulære materialers optagelse og ophobning i fødekæden er beskrevet (RUC) Udvikling af teknologisk service A.1.1 Software til beregning af problematiske stoffers emission fra materialer foreligger (koordineret med TI)A.2.1 Modeller til beregning af stofemissioner fra industrielle delprocesser er beskrevet A.3.1 Koncept med vejledning for sammenligning af alternative kemiske stoffer er tilpasset relevant lovgivning B.2.1 Laboratorietest til undersøgelse af partikulære materialers optagelse og ophobning i fødekæden foreligger B.3.1 Model til beregning af partikulære materialers optagelse og ophobning i fødekæden foreligger C. Kommunikation om kemikalier i forsyningskæden C.1.1 Der foreligger en metode og en prototype på database/webportal, der er afprøvet af min. 3 virksomheder fra målgruppen Inddragelse og videnspredning C. Kommunikation om kemikalier i forsyningskæden C.1.2 Prototypedatabase er testet af virksomheder F. Formidling F.1 Udsendelse af min. 4 nyhedsbreve F.2 Udbud af 16 kurser, workshops eller temamøder (primære målgruppe). F.3 8 videnskabelige artikler, heraf 4 peer-reviewed publiceret F.4 5 indlæg i danske fagtidsskrifter/på fagtekniske møder Fremtidens produktdesign er cirkulært mindre miljøbelastende produkter og processer 9
MUDP 2018 og den nye kemiindsats
MUDP 2018 og den nye kemiindsats Virksomheders erfaring med substitution 11. april 2018 Henrik Søren Larsen Kontorchef, Kemikalier Hvorfor og hvornår? Forebygge skader på mennesker og miljø under brug
Læs mereHvorfor et partnerskab om substitution?
Nyhedsbrev nr. 1 1. august 2015 PARTNERSKAB OM SUBSTITUTION AF FARLIG KEM I Nyhedsbrev Vi er glade for at kunne præsentere det første nyhedsbrev fra substitutionspartnerskabet Kemi i Kredsløb. Partnerskabet
Læs mereÅrsrapport År to i Kemi i Kredsløb (nov okt. 2016)
Årsrapport År to i Kemi i Kredsløb (nov. 2015-okt. 2016) KEMI i KREDSLØB et partnerskab finansieret af Miljøstyrelsen Partnerskabet Kemi i Kredsløb Det stigende pres på ressourcer og tab af værdifulde
Læs merePARTNERSKAB OM SUBSTITUTION AF FARLIG KEMI
Nyhedsbrev nr. 4 5. juli 2016 PARTNERSKAB OM SUBSTITUTION AF FARLIG KEMI Nyhedsbrev Hermed udsendes det tredje nyhedsbrev fra Kemi i Kredsløb. Partnerskabet blev lanceret af daværende miljøminister, Kirsten
Læs mereMUDP handlingsplan for december 2018
MUDP handlingsplan for 2019 20.december 2018 Bestyrelsen for det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) udstikker i denne handlingsplan rammerne for indsatsen i 2019. MUDP handlingsplanen
Læs mereTeknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren
Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders
Læs mereMyndighedernes håndtering af miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi. Per Nylykke, kontorchef i Miljøstyrelsen
Myndighedernes håndtering af miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi Per Nylykke, kontorchef i Miljøstyrelsen Myndighedernes håndtering af miljøog sundhedsrisici ved nanoteknologi Per Nylykke Kemikalieenheden
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereByggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle
Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Hvordan skal cirkulær økonomi tænkes ind i et byggeri? v/anke Oberender, Centerleder for Videncenter for
Læs mereDelux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn
Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø
Læs mereVirksomhederne bliver mødt med stigende krav om udfasning af problematiske kemikalier og samfundets behov for langsigtede bæredygtige løsninger.
Aktivitetsplan (navn): Forum for sikre og bæredygtige produkter Aktivitetsplan nr. Forsk 2020 referencer Aktivitetsplanen retter sig særligt imod Et samfund med grøn økonomi med hovedvægt på 1.2 Fra viden
Læs mereStøttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse
Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst
Læs mereNBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi.
NBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi. 1. UDVIDELSE Udvidelsen af netværket til at omfatte engagerede nordjyske virksomheder og samtlige nordjyske kommuner. En gradvis
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereFordele ved REACH. Dagens tekst. Hvad er nyt? i store træk. Hvad er nyt? Hvordan forbedrer REACH miljøet? Hvad skal virksomhederne fokusere på?
Fordele ved REACH set fra miljøets synspunkt Torben Nørlem Miljøstyrelsen Kemikalier Dagens tekst Hvordan forbedrer REACH miljøet? Hvad skal virksomhederne fokusere på? Ikke: Radioaktive stoffer Alle stoffer
Læs mereBilag : Indsats vedr. cirkulær omstilling i SMV'er
15. marts 2019 Sag 2018-17917 Bilag 5.2.4.2: Indsats vedr. cirkulær omstilling i SMV'er ERHVERVSSTYRELSEN Vejlsøvej 29 8600 Silkeborg Sagen vedrører Der skal tages stilling til et forslag om at udmønte
Læs mereOutercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel
Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.
Læs mereFarlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier
Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der
Læs mereIdéforslags titel på bedreinnovation.dk:
Institut(ter): 1) Manchettekst (kort resumé) Aktivitetsplan (titel): Miljøteknologi og bæredygtige materialekredsløb Idéforslags titel på bedreinnovation.dk: Miljøteknologi og bæredygtige materialekredsløb
Læs mereVI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED
VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem
Læs mereStrategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen
låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer
Læs mereBriefing VækstHimmerland
Briefing VækstHimmerland Den 1. marts 2017 Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark - grøn omstilling som en nordjysk vækstmotor Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark NBE s FORMÅL
Læs mereHvad vil der ske på kemikalieområdet
Hvad vil der ske på kemikalieområdet Henrik Søren Larsen Kontorchef, Miljøstyrelsen Kemikalier På den globale scene På den europæiske scene På den nationale scene Kemikalieregulering 2015 - Hvad skal vi
Læs mere5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb
5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan
Læs mereDansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats
Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereNetværket for bygge- og anlægsaffald
Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereServitization via IoT i industrien nr.:
Aktivitetsplan (titel): Servitization via IoT i industrien Aktivitetsplan nr.: S7 Resumé Danske maskinproducenter er udfordrede i forhold til at udnytte digitaliseringspotentialer til at skabe nye services
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereInformationspligten under. Informationspligten under REACH. Trine Ringkjær REACH. Juni 2018
1 Trine Ringkjær Agenda Informationspligten hvad siger reglerne? Udfordringer og manglende efterlevelse Hvad kan virksomheder gøre? Hvorfor nu? 2 Informationspligten EU s kemikalieregulering,, artikel
Læs mereIKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereVi ønsker at give lettere adgang til simulatorbaseret undervisning.
Aktivitetsplan (titel): Samarbejde om simulatorbaseret undervisning på DTU (dip.ing.) og maskinmesterskoler Aktivitetsplan nr.: S3 Resumé Vi ønsker at nyttiggøre simulatorbaseret undervisning på DTU s
Læs mereResultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013
Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Kontakt DBI Dansk Brand-og sikringsteknisk Institut Anders Dragsted and@dbi-net.dk Tlf. 51 80 01
Læs mereREACH Brug af eksponeringsscenarier
Virksomhedsordningen 2011 REACH & CLP REACH Brug af eksponeringsscenarier Kommunernes Industrinetværk Odense 18. april 2012 Anne Rathmann Pedersen Miljø og Toksikologi, DHI arp@dhigroup.com Virksomhedsordningen
Læs mereTIL EU-KOMMISSIONEN, ECHA, MYNDIGHEDER, NGO ER OG ERHVERVSLIVET
KEMIKALIEFORUM Den 14. oktober 2015 TIL EU-KOMMISSIONEN, ECHA, MYNDIGHEDER, NGO ER OG ERHVERVSLIVET STYRKET FOKUS PÅ KEMIKALIEINDSATSEN I EU Brug af kemiske stoffer er en del af alle menneskers dagligdag
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereMiljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015
Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme
Læs mereKompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi
Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereUdvikling i mindre virksomheder - hvad er de typiske udfordringer og hvordan kan de overvindes? Mie Wittenburg og Simone Kongsbak, Smith Innovation
Udvikling i mindre virksomheder - hvad er de typiske udfordringer og hvordan kan de overvindes? Mie Wittenburg og Simone Kongsbak, Smith Innovation Om Smith Innovation Innovationsradar.dk Mie Wittenburg,
Læs mereHorizon2020 og kemikalierne Christian Holstein Specialkonsulent
Horizon2020 og kemikalierne Christian Holstein Specialkonsulent Kemiens dag, 27. november 2018, Industriens Hus Dagsorden Kort om Horizon2020 og ministeriets arbejde EU-Fokusområde i Horizon2020 2018-2020:
Læs mereMeddelelse om kemi /produkt/affaldsregulering
NOTAT Meddelelse om kemi /produkt/affaldsregulering Kommissionens meddelelse lægger op til en kommende høring om mulige veje for at løse udfordringerne for især genanvendelsen i forhold til de forskellige
Læs mereVejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren
Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereRotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset
1 Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Offshore : Overordnet Dansk Offshore
Læs mereSPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S
SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mere5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse
Læs mereAnbefalinger og strategi for
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og
Læs mereAnden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform
Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk
Læs mereBLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1
BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING Side 1 Virksomheder mener: At CSR er relevant for forretning og bundlinje. At de gerne vil videre med deres CSR-arbejde. At de kan lære noget af andre virksomheders
Læs mereFIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.
FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991
Læs mereNogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland
Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland 1. Indledning. Formål, indhold og gennemførelse. Undersøgelsen gennemføres af konsulentfirmaet
Læs mereMathias Bahrenscheer Scientific Assistent Nicklas Funk Scientific Assistent
Sponsoreret af Konsortiet bag www.matche.dk Nicklas Funk Scientific Assistent Mathias Bahrenscheer Scientific Assistent Tim C. McAloone Professor Daniela Pigosso Associate Professor ncfunk@mek.dtu.dk mmbahr@mek.dtu.dk
Læs mereBilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb
NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap
Læs mereEffektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse?
Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Arbejdsgruppen bag Task Forcens formål er at Arbejde for at de politiske ønsker om 50% genanvendelse af de tørre fraktioner og det organiske affald
Læs mereKURSER PÅ MILJØ- OG KEMIKALIEOMRÅDET. Miljø REACH Sikkerhed Kemikalier
KURSER PÅ MILJØ- OG KEMIKALIEOMRÅDET Miljø REACH Sikkerhed Kemikalier KURSER INTRODUKTION TIL REACH REACH er navnet på EU s kemikalielovgivningspakke, der trådte i kraft i 2007. Alle kemikalier (fx maling
Læs mereUønsket kemi i gør-det-selv butikker. Claus Jørgensen Projektchef
Uønsket kemi i gør-det-selv butikker Claus Jørgensen Projektchef Forbrugerrådet Tænk Kemi Oprettet i november 2014: 15,3 mio. kr. bevilling (2014-16) Forlænget 2017-2019 (9 mio. kr.) Formål for Forbrugerrådet
Læs mereKemi i forbrugerprodukter importeret fra lande udenfor EU
Kemi i forbrugerprodukter importeret fra lande udenfor EU Debatmøde: Problematiske stoffer i importerede produkter fra ikke-eu-lande. Tirsdag d. 13. juni 2017 Henrik Søren Larsen Miljøstyrelsen Disposition
Læs mere14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder
14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre
Læs mereCirkulær Kemi selvfølgelig
Cirkulær Kemi selvfølgelig Som verdens største distributør af kemikalier, så har vi en umiddelbar tilgang og vigtig rolle i, at være innovative og gå i dialog med vores kunder omkring muligheder for ressource
Læs mereBring forskningsresultater ud på arbejdspladserne
Nanopartikler i arbejdsmiljøet Center for Arbejdsliv Nyhedsbrev December 2010 Glædelig Jul og Godt Nytår Det har været et begivenhedsrigt år i Center for Arbejdsliv. Vi har hentet ny og interessant viden
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs mereUddybende bilag vedr. projektet: Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0
Uddybende bilag vedr. projektet: Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0 1. Faktuelle oplysninger: J.nr. 18/4928 Projektnavn Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0 Ansøger Offshoreenergy.dk Adresse Dokvej
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereVæksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)
Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public
Læs mereGENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING
GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING Det at tage ansvar for samfundet er en integreret del af fremtidens virksomhedsdrift. Det kan være genbrug af materialer og ressourcer,
Læs mereBILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER.
BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER Sammendrag Stofnavne: stoffer i genbrugsgummigranulat anvendt som
Læs mereInternationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå
Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008
Læs mereEr mikroplast en af våre store miljøutfordringer?
Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer? J e s Vo l l e r t s e n P r o f e s s o r i M i l j ø t e k n o l o g i v e d S e k t i o n f o r Va n d o g M i l j ø Institut for Byggeri og Anlæg,
Læs mereIDÉ- KATALOG. 51 idéer til hvordan mærkeordninger kan bidrage til virksomheders og offentlige institutioners arbejde med FN s Verdensmål.
IDÉ- KATALOG 51 idéer til hvordan mærkeordninger kan bidrage til virksomheders og offentlige institutioners arbejde med FN s Verdensmål. Side 1 Konferencen MÆRK VERDENSMÅLENE, afholdt den 5. december 2018,
Læs mereMEDTECH INNOVATION. Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder
MEDTECH INNOVATION Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder DIT UDBYTTE Bliv udfordret Er du kliniker, forsker eller har en virksomhed indenfor det medicotekniske område, så kan
Læs mereUdviklingskontrakt
Udviklingskontrakt 2016-2018 - Mellem uddannelses- og forskningsministeren og Alexandra Instituttet den / den / Steen Lynenskjold Bestyrelsesformand, Alexandra Instituttet Ole Lehrmann Madsen Direktør,
Læs mereSDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Læs mereIntroduktion til medfinansiering fra Regionalfonden. v/ Hans Henrik Nørgaard
Introduktion til medfinansiering fra Regionalfonden v/ Hans Henrik Nørgaard Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Knap 1.400 mio. kr. i 2014-2020 Godt 700 mio. kr. tilbage Styrke vækst og udvikling i hele
Læs mereProgram (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger
Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereINNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City
INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City 1 NATIONAL KLYNGE Platform for dansk cleantech Styrke grøn omstilling, jobskabelse og internationalisering
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30. marts 2004 ARBEJDSDOKUMENT om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), om oprettelse
Læs mereForretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Forretningsorden Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 2 Indhold 1: Baggrund... 4 2: Partnerskabets sammensætning... 4 3: Koordineringsgruppe... 5 4: Sekretariat...
Læs mereAarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder
Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Kort om Aarhus Vand A/S o o o o o Aarhus Vand er et aktieselskab
Læs mereOffshore Center Danmark Præsentation
1 Offshore Center Danmark Workshop d. 17 juni 2003 Genbrug fra: Gå Hjem Møde Aalborg Universitet Esbjerg Torsdag den 11. april 2002 Af Kai B. Olsen RAMBØLL Den Jysk-fynske erhvervsredegørelse Offshore
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs mereVejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet.
Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond er at ruste
Læs mereDet fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.
Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder
Læs mereSyddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet
1 Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Olie & gas : Helikopteren Dansk Offshore Centerets
Læs mere