183» september samfundsfagsnyt. foreningen af lærere i samfundsfag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "183» september 2011. samfundsfagsnyt. foreningen af lærere i samfundsfag"

Transkript

1 183» september 2011 samfundsfagsnyt Tema: EU foreningen af lærere i samfundsfag

2 Deadline: Blad nr. 184: Redaktion: Marie-Louise Bach, Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Marie-Louise Bach Christianslundsvej Nyborg Tlf / Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Annonceekspedition: Forlaget Columbus og Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden kr ,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. (vedhæftet som rtf-fil) til Forsidefoto: European Commission, Audiovisual Services. Indhold Fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen. Så er vi i gang 3 Nyt fra fagkonsulenten 5 Nyt fra forlaget 8 TEMA: EU Bryder EU sammen? 22 Den Europæiske Union og udviklingslandene 25 Europa i tal 34 Besøg i Bruxelles 38 Øvrige artikler Skriftlig prøve i samfundsfag Eksamensopgave Kommentarer til besvarelsen 21 Uligheden rammer bredt! 40 Politik er dramatisk også i virkeligheden 42 Elever prøver kræfter med rollen som politikere 43 Generalforsamlingskursus Anmeldelser 49 Bøger til anmeldelse 57 Bestyrelsen 61 Øvrige adresser 62 2

3 Nyt fra bestyrelsen. Så er vi i gang Velkommen til alle de erfarne undervisere, der kender skolerne og faget. Og særligt velkommen til de mere end 100 nyudklækkede pædagogikumkandidater, der har samfundsfag. Det er dejligt at se vores faggruppe vokse, og det er spændende at følge det påbegyndte generationsskifte og se hvilke udfordringer og muligheder, det bringer ind i en stor markant faggruppe. Vi oplever heldigvis, at rigtig mange af de nye samfundsfagskolleger melder sig ind i FALS. Det er vi selvfølgelig glade for, og vi håber samtidig, at I på skolerne vil være med til at fortælle om foreningen til dem, der endnu ikke kender os. Samfundsfagsnyt & Generalforsamlingskurset Bladet er også denne gang tematisk opbygget. Vi har vores fokus rettet mod EU, idet vi allerede nu ønsker at lave at langt oplæg til dette års generalforsamlingskursus, der netop har EU som tema. Som I vil opleve, så vil I på GFK få mulighed for at se og høre mere fra nogle af bladets forfattere. GFK har et særdeles spændende program, hvor du blandt andet kan møde dokumentaristen og tidligere modtager af Columbusprisen Christoffer Guldbrandsen, og EU-ekspert Marlene Wind, Morten Broberg og Rasmus Nørlem fra DEO. Du kan se mere om programmet her i bladet. På GFK har vi en nogenlunde fast dagsorden, der blandet andet inkluderer valg af bestyrelsen. Som altid opfordrer vi alle, der har lyst til at indgå i det spændende og udviklende bestyrelsesarbejde, til at stille op. I år forudser vi, at der vil være nogle ledige poster, og alle nysgerrige og interesserede er velkomne til at stille spørgsmål til vores arbejde, eller melde sig som kandidat via Det er også muligt at melde sit kandidatur på selve generalforsamlingskurset den november i Middelfart. Andre kurser og nyheder I FALS har vi altid fokus på vores kerneområder, nemlig at skabe et rum for faglig og pædagogisk udvikling, udbrede viden om faget og ikke mindst lave kurser. I år er ingen undtagelse, og I kan følge vores arbejde, dels gennem bladet, men også på foreningens hjemmeside hvor der er informationerne om blandt andet kurser. Vi opfordrer desuden til at følge nyheder om faget ved at tilmelde sig fagkonsulentens nyhedsbrev, hvor der udover informationer om læreplaner, eksamener og andet også er nyt om kurser. Samfundscup Som beskrevet i Samfundsfagsnyt fra maj var foreningen i skoleåret 2010/2011 involveret i Samfundcup. Samfundscup har været debatteret og evalueret af projektets styregruppe og bestyrelsen i samarbejde med fagkonsulenten. Konklusionen er, at alle er positive overfor konceptet, som er med til at vise samfundsfag som blandt andet et (socialt)innovativt og entreprenant fag. Med andre ord så støtter vi samfundsfagsnyt september

4 projektet, og FALS vil i samarbejde med styregruppen fortsætte med at arbejde på at udvikle og præcisere konceptet, så Samfundscup bliver en årligt tilbagevenden begivenhed. Vi forventer, at Samfundscup kan være med til at gøre det mere spændende at være samfundsfagselev. Konceptet lægger både vægt på at stimulere andre kreative relevante kompetencer og klassiske og faglige skriftlige og mundtlige evner, ligesom det med et handlingsorienteret element peger ud mod virkeligheden udenfor skolen. I dette års Samfundscup får eleverne mulighed for at arbejde med et selvvalgt emne inden for årets område; integration. Helt overordnet skal eleverne ud fra en problemorienteret tilgang beskrive en udfordring og med inddragelse af samfundsfaglige værktøjer samt en stor portion nytænkning komme med et løsningsforslag. Hvis forslaget er innovativt, fagligt funderet og godt formidlet, har eleverne mulighed for at vinde finalen på Christiansborg i maj 2012 samt en præmie på kr. Samfundscup handler som sagt i år om integration, som i denne sammenhæng skal tænkes bredt. Integrationsspørgsmålet vedrører generelt forholdet mellem mennesker, og hvordan vi interagerer med hinanden. Som I kan se i eksemplerne nedenfor kan integration omhandle problemer og løsningsforslag på både lokale, nationale, regionale og globale problemstillinger. På det lokale plan kan det handle om socialisering i idrætsforeninger, skoler og organisationer, og om hvad vi gøre med dem, der ikke er integreret. På det regionale plan kan det handle om de forskellige strukturniveauer i Danmark. Hvordan sikres fx en god integration imellem Udkantsdanmark og de større byer? På nationalt plan kan det handle det om etnicitet, nationalitet og kulturmøder. Hvordan integreres udlændinge bedst muligt? På regionalt plan kan det handle om integration i Europa. Hvordan sikres fx et harmonisk EU, når det efterhånden består af så mange lande med forskellig social og politisk kultur? På globalt plan kan det handle om, hvordan integration mellem verdens lande kan forhindre krig, om globalisering og frihandel kan knytte verden tættere sammen, eller om det er de politiske institutioner, der driver værket? Samfundscup henvender sig til de gymnasieelever, der har samfundsfag på A- og B-niveau. Vi ved, at danske gymnasieelever på rigtig mange områder er nytænkende og kreative, og det er disse evner, vi gerne vil se blomstre i Samfundscup. Hvis du har lyst til at tilmelde en klasse, kan du skrive til (angiv skole og klasse). Der vil desuden være en række inspirationsdage i november fordelt rundt i landet, så hold øje med & Afslutningstvist ønsker vi alle et godt skoleår og minder om, at I altid er velkomne til at kontakte bestyrelsen med spørgsmål eller kommentarer. Kontaktadresser findes bagest i bladet. På bestyrelsens vegne, Jon Urskov Pedersen (kasserer) og Michael Bang Sørensen (formand) 4 samfundsfagsnyt september 2011

5 Nyt fra fagkonsulenten af Bent Fischer-Nielsen Skriftlig prøve i 2013: Bilag til fællesdel udleveres først kl Ved prøvens start udleveres alene opgaveformuleringerne. Efter én time udleveres bilagsmateriale. Dette gælder fra og med skriftlig prøve i 2013 også fællesdelens tabeller, figurer, citater mm. Det betyder, at de nuværende 2.g ere og efterfølgende elever skal trænes i at udnytte gruppearbejdet i den første time til at forberede alle opgaverne uden brug af bilag: Hvordan skal opgaverne forstås og hvilke dele af kernestoffet kan komme i anvendelse og hvordan? Se nærmere i dette blads artikel om den skriftlige prøve Vejledende sæt i forår 2012 I forlængelse af ovenstående og af den ny læreplan med større anvendelse af matematik i samfundsfag vil der i foråret 2012 blive udsendt et vejledende opgavesæt. Vejledninger justeret juli 2011 Der er kommet nogle få vigtige tilføjelser i vejledningerne for samfundsfag. De står med rødt, og på side 1 i vejledningerne kan man se, på hvilke sider de er. Så det er meget nemt at tjekke ændringerne. De vedrører typisk mundtlig prøve og sker bl.a. på baggrund af tilbagemeldinger fra censorer. Samfundsfag C y Når spørgsmål nu godt må gå igen fra dag til dag, anbefales det at variere i bilagsmateriale eller spørgsmål, til kun at lade spørgsmål gå igen i begrænset omfang, til at beholde spørgsmål til alle har været til prøve og til ikke at orientere eleverne om, hvorvidt man lade spørgsmål gå igen. y Hvis bilagsmaterialet ikke holder sig inden for 2-3 normalsider a 1300 bogstaver, skal censor bede eksaminator om at ændre bilagsmængden. Samfundsfag A og B: y Eleverne skal være grundigt instrueret i, at de skal forberede en fremlæggelse af synopsen på ca. 10 minutter og ikke mere. y Hvis eksaminanden ikke selv har afsluttet sin fremlæggelse efter ca. 10 minutter, beder eksaminator eksaminanden om at afslutte fremlæggelsen, uanset hvor langt eksaminanden er nået i sin disposition. y Hvis bilagsmaterialet ikke holder sig inden for det i læreplanen angive antal normalsider a 1300 bogstaver, skal censor bede eksaminator om at ændre bilagsmængden. y Større grupper end 2-3 kan give mange enslydende fremlæggelser, hvilket må frarådes. y Normalt vil en synopsis også indeholde en litteraturliste eller noter med angivelse af anvendt materiale samfundsfagsnyt september

6 nyt fra fagkonsulenten Desuden i Samfundsfag A: y Om lineær regression: I samarbejdet med matematik kan man inddrage korrelationskoefficienten r (ud over forklaringsgraden R-kvadreret, som eleverne skal lære at tolke). Censorerne om de mundtlig prøver Mange tak til de censorer, der gik på nettet og udfyldte et lille spørgeskema om en mundtlig prøve! Tilbagemeldingerne har været nyttige og har haft betydning for de ovennævnte justeringer i vejledningerne. Mange censorerne skriver om gode eksaminer med gode eksaminatorer og dygtige elever. En del censorer påpeger dog også ting, der kan gøres bedre: For lange fremlæggelser Mange censorer klager over, at eksaminator lod eleverne fremlægge deres synopsis i for lang tid, således at der ikke var god tid til den efterfølgende dialog. Dette gik ud over den individuelle bedømmelse. I de nye læreplaner er det præciseret, at elevernes fremlæggelse af deres synopsis højst må vare ca. 10 minutter. I vejledningerne er det tilføjet, at eksaminator skal sikre, at dette overholdes: Dels ved på forhånd at instruere eleverne grundigt om de ca. 10 minutter, og under eksaminationen ved at bede eksaminanden om at afslutte sin fremlæggelse efter ca. 10 minutter. Dette skal ske, uanset hvor langt eleven er nået i sin disposition. Det er elevens ansvar at disponere sin fremlæggelse inden for de ca. 10 minutter. Hvis eksaminator ikke sikrer, at de ca. 10 minutter overholdes, må censor bede eleven om at afslutte sin fremlæggelse og efterfølgende under voteringen gøre eksaminator opmærksom på sin rolle i de følgende eksaminationer. For lange prøvematerialer En del censorer klager over, at bilagsmaterialerne var for lange og ikke varierede nok, idet de ikke indeholdt statistik. Det er nu præciseret i vejledningerne, at censor jf. Eksamensbekendtgørelsen 29 skal medvirke til at reglerne overholdes ved at bede eksaminator om at ændre i bilagenes mængde og indhold. Statistik i alle spørgsmål/prøvesæt Bemærk ændringerne ifølge de nye læreplaner: Samfundsfag C: mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et ukendt bilagsmateriale med forskellige materialetyper. Det betyder at der i alle prøvematerialer skal være forskellige materialetyper, hvilket ifølge vejledningen betyder både tekst og statistik. Samfundsfag A og B: Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper, herunder tekster og statistisk materiale. Hvis censor konstaterer, at dette ikke er overholdt, skal censor bede eksaminator om at ændre prøvematerialerne. Årsagen til, at der skal være forskellige materialetyper er naturligvis, at man skal kunne teste eleverne i række faglige mål, herunder faglige mål vedr. statistik og metode. Nye og gamle læreplaner Til prøverne i 2012 vil det være de nye læreplaner og vejledninger, der gælder for samfundsfag C og B. I samfundsfag A er det for sidste gang den gamle læreplan og vejledning, der gælder. Opgaver og bedømmelsesvejledninger I september er alle seks eksamensopgaver (3 ordinære og 3 it-opgaver) sendt med post til alle skolernes kontor. 6 samfundsfagsnyt september 2011

7 nyt fra fagkonsulenten I august er bedømmelsesvejledninger for de fire opgaver i maj mailet til alle rektorer/skoler med besked om at sende dem videre til lærerne i samfundsfag. SRP: Fagets særtræk I forbindelse med konferencer om SRP er samfundsfags særtræk i SRP opsummeret således: Indhold y Sociologi, økonomi, politik og international politik anvendes til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. y I samfundsfag er der ifølge de faglige mål et samspil mellem teori og empiri (kvantitative og kvalitative data). Roller i projekter y Anvendelse af sociologiske, økonomiske og politologiske begreber og teorier til analyse af faglige og fællesfaglige problemstillinger. y Undersøgelser indeholder et samspil mellem teori og empiri. Når det andet fag er dansk, sprogfag mm. med inddragelse af fiktion, vil der være et samspil mellem teori, empiri og fiktion. y Undersøges en historisk periode inddrages begreber og teori, og der perspektiveres så vidt muligt til aktuelle samfundsforhold. Metoder y Anvendelse af samfundsfaglige begreber og teori som analyseredskab. y Kvantitativ metode: Anvendelse af statistisk materiale. Evt. egen indsamling via egen spørgeskemaundersøgelse eller databaser. y Kvalitativ metode: Anvendelse af artikler med interviews. Evt. egne interviews. y Komparativ metode: Sammenligning af samfundsforhold ud fra faglige begreber. Kurser og konferencer 27/9, 28/9, 4/10 og 6/10: AT-konferencer. Undervisningsministeriet 26/10. Regionsmøde i Holstebro /11. Generalforsamlingskursus i Middelfart om EU mm. Se Spørg fagkonsulenten om de justerede læreplaner og vejledninger, mundtlige prøver, skriftlige opgaver med og uden it, srp, innovation mm. 11/11. Årsmøde i Foreningen af Lærere i Samfundsfag på Handelsskolerne (FLSH). København. 17/11. Tværfaglig konference om U-lande og bæredygtig udvikling. LIFE, KU. Se 23/11. Regionsmøde i Frederikssund /11. EU s fiskeripolitik. Samspil mellem samfundsfag, biologi og matematik. Se www. fals.info Hold selv øje med kurser på og med konferencer på Tilmeld dig Fagkonsulentenedsbrev Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev på min side på emu en: > Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten Bent Fischer-Nielsen samfundsfagsnyt september

8 Nyt fra forlaget af Redaktionen Hvordan kan studieretningsfagene spille sammen på en måde, så eleverne oplever og har glæde af en studieretning med en særlig profil? Det spørgsmål søger mange skoler at besvare i de kommende år, hvor studieretningstoning vil være i fokus. Som et populært samarbejdsfag vil samfundsfag her kunne spille en central rolle. Men det kræver de rette lærebøger til formålet. Identiteter bliver til Columbus har en række udgivelser på vej, der især retter sig mod de mange studieretninger med samfundsfag og sprogfag. I efteråret udkommer bogen Identiteter bliver til, hvor en række forskellige forfattere med særligt kendskab til området behandler identitetsdannelse og socialisation i otte forskellige lande. Bogen dækker det nye læreplansmål på b-niveau om identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark, og vil være oplagt i samarbejde med sprogfag (engelsk, tysk, fransk, spansk og kinesisk), til større skriftlige opgaver, i forbindelse med studieture og til internationalisering af ungdomsuddannelserne i det hele taget. Bogserie om USA/ Kina/ Indien/ Brasilien Desuden udgiver Columbus i løbet af 2012 en landeserie. Hver bog i serien vil indeholde en grundig gennemgang af sociale, politiske og økonomiske forhold i det pågældende land. I bøgerne besvares en række centrale spørgsmål: Hvordan sikres sammenhængskraft i landet? Hvordan løses politiske konflikter? Er der polarisering i landet? Bøgerne omfatter USA, Indien, UK, Kina og Brasilien. Foruden at kunne indgå i den normale undervisning - det komparative sigte - vil bøgerne også kunne bruges, når studierejsen skal forberedes med hensyn til det faglige indhold, men også i forbindelse med SRP og SSO vil bøgerne være nyttige. Bøgerne skrives af følgende forfattere: USA: Annegrethe Rasmussen og Peter Brøndum, Storbritannien: Ole Helmersen, Kina: Clemens Stubbe Østergaard, Indien: Jørgen Dige Pedersen, Brasilien: Svend Roed og Jacob Graves. Matematik og samfundsfag Matematik er et andet centralt samarbejdsfag for samfundsfag særligt i studieretninger med samfundsfag på a-niveau. Det giver som bekendt lærere og elever både muligheder og udfordringer. Begge dele findes der praktiske svar på i bogen Excel i samfundsfag af Christina Blach Hansen og Per Henriksen. De viser blandt andet med forklaringer og konkrete øvelser, hvordan regnearket kan bruges til både simple beregningsopgaver fra de skriftlige opgaver, statistiske test som chi-i-anden og i samspil med databaser som den populære Surveybank. Endelig planlægger vi udgivelsen af bogen Battlemind-Homemind (samfundsfag-engelsk om moderne krigsførelse) og en komparativ bog om retssystemer i forskellige lande. Columbus er altid interesseret i at modtage bogforslag og manuskripter. Kontakt en redaktør via 8 samfundsfagsnyt september 2011

9 Digitale udgivelser Alle vore titler kan fås som digitale udgaver samfundsfag Download den gratis ipad App Forlaget Columbus og gå på opdagelse i de digitale lærebøger. Som en bog og lidt til. Naviger intuitivt ved at bladre, zoome, søge og bruge links i teksten. Bøgerne udbygges løbende med interaktion. Sammensæt selv materialet. ABC-serien til samfundsfag (Sociologi, Politik og Økonomi) dækker kernestoffet fra C- til A-niveau. Til ipad kan du plukke og købe de afsnit, du vil bruge. Spar profiler og passwords. På bestiller og fordeler du bøgerne til dine elever. Så henter de uden besvær bøgerne til deres ipad og kun første gang, de skal bruge dem. Læs smagsprøver. Du kan læse udvalgte afsnit i bøgerne og se de nyeste udgivelser, før du træffer dit valg. Alle Columbus bøger kan også købes som kopibeskyttede pdf er til pc. Se mere på historie engelsk / samf tysk / samf / historie Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: Udviklingslinier i Danmarkshistorien Gregers Friisberg: Til engelsk/samfundsfaglige linjer P. Knudsen, B. Munk og L. Jeppesen: Tysk historie og national selvforståelse forlaget columbus samfundsfagslærernes forlag

10 Skriftlig prøve i samfundsfag 2011 af Bent Fischer-Nielsen 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev på 6,1, og 2,8 % bestod ikke prøven. Gennemsnit og dumpeprocent for 2011 er de samme som i 2010 og Spredningen er lidt større i 2011 end i Der er færre 4-taller, og flere der har fået 10 og 02. Der er 3,8 % der fik 12. Flere end i 2009, men lidt færre end i 2010 og færre end i andre fag. Det bør i højere grad præciseres overfor censorerne, at der til karakteren 12 godt kan være mindre uvæsentlige fejl og mangler. Gennemsnit for de to ordinære sæt og it-sæt er stort set ens, hvilket er meget tilfredsstillende. Næsten alle skoler havde valgt at placere skriftlig samfundsfag på den første dag. Gennemsnit for samfundsfag A som studieretningsfag er på 6,1 og som valgfag på 5,9. Forskellen er mindre end i 2010, hvor SR-faget lå på 6,3 og valgfaget på 5,5. Man er åbenbart blevet bedre til at træne de skriftlige kompetencer på valgfaget på trods at de noget vanskeligere vilkår. Der er dog stadig forskel, og det kan fortsat stærkt anbefales at placere elevtimer i de underliggende B-niveau-klasser og blandt lærerne her aftale, hvilke skriftlige færdigheder, der trænes på B-niveau, således at eleverne på valgholdene i 3.g har nogle fælles færdigheder at bygge videre på. Karaktergennemsnit ligger på samme niveau uanset valg af delopgave (tabel 2), hvilket er meget tilfredsstillende. Halvdelen af eleverne vælger opgaven med international politik. Politik-opgaven med notat i spørgsmål 3 blev valgt af 1/5 af eleverne. Samme tendens gjorde sig gældende i sæt 2. Tabel 1. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i , sæt , sæt , it 2011, total Gn.snit 6,1 6,0 6,0 6,1 6,1 6,1 12 3,9 3,0 3,9 3,8 4,1 3, ,1 16,6 17,7 18,8 17,9 17,6 7 33,5 37,7 32,7 33, ,3 4 28,0 28,1 28,6 28,1 30,6 30,3 2 12,7 13,6 13,7 12,9 11,7 10,9 0 2,7 1,3 3,3 2,7 2,7 2,6-3 0, ,1 0 0,1 Antal Note: Tabel 1 viser de karakterfordelinger, der blev indtastet på censormødet i Odense. Verificerede karakterer for samfundsfag og andre fag offentliggøres senere af UNI-C. 10 samfundsfagsnyt september 2011

11 skriftlig prøve i samfundsfag 2011 Tabel 2. Første-censorernes karakter for sæt 1 fordelt på valg af delopgave 1. censor sæt A B C Sæt Gennemsnit 6,1 6,0 6,1 6,1 Fordeling % DK s økonomi Konservative m. notat Am. udenrigspol 12 5,2 4,3 4,9 4, ,5 17,4 19,7 19,0 7 31,6 33,1 31,5 31,7 4 29,7 27,3 27,8 27,8 2 12,8 14,4 12,0 12,9 0 3,1 3,1 4,0 3,5-3 0,2 0,2 0,1 0,1 Delopgaver % Der er stor forskel i karaktergennemsnit for de mange hold. For hold med mindst ti elever er højeste gennemsnit 9,50 og laveste gennemsnit er 1,79, og seks hold har fået et gennemsnit på over 8,5, og seks hold har under 3,0. Der er således fortsat et stort behov for, at man blandt kollegerne på den enkelte skole hjælper hinanden med, hvad der kræves til den skriftlige prøve, og hvordan man bedst muligt træner eleverne i disse færdigheder. Der er hjælp at hente i den ny vejledning til samfundsfag A under skriftlig prøve, hvor teksten fra Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig prøve i samfundsfag er indsat, og i det nye materiale om opgavetyper og skriftlighed, som kan findes via fagkonsulentens side på emu en: Jeg har skrevet til de seks skoler med hold med mindst ti elever, der har fået over 8,5 i snit, og bedt lærerne i nogle stikord beskrive, hvilke forhold i undervisningens tilrettelæggelse, der vurderes som hovedårsagen til det gode resultat. Jeg har også skrevet til de seks skoler med hold med mindst ti elever, der har gennemsnit på under 3,0 og anmodet rektor om at indsende en redegørelse for eventuelle særlige forhold, der kan have været medvirkende til de lave resultater. 2. Opgavetyperne og censorernes tilbagemeldinger Opgavesættenes spørgsmål dækkede samlet en meget stor andel af de faglige mål og dækkede centralt kernestof indenfor økonomi, politik og international politik. Sociologi kunne anvendes i notatet i delopgave B. Der blev igen i år bevilget penge til udarbejdelse af en bedømmelsesvejledning for de to ordinære opgavesæt, og man kan her se, hvilke krav der stilles til den suveræne besvarelse af de forskellige opgaver. Bedømmelsesvejledningerne er sendt til skolerne i august Censorerne udtrykte stor tilfredshed med at de kunne anvende disse bedømmelsesvejledninger, som medvirkede til at sikre en national standard for bedømmelsen. I alle sæt var der i sammenligningsopgaver tilføjet et fagligt krav om, at der skulle inddrages teorier eller begreber i besvarelsen som fx: Sammenlign de opfattelser af USA s rolle i verden, som kommer til udtryk i bilagene C1, C2 og C3. I besvarelsen skal du inddrage teori om international politik. Denne præcisering gør det mere tydeligt for eleverne, hvad der kræves i opgaven. Kravet løftede det faglige niveau i besvarelserne mht. anvendelse af teorier og begreber. Desuden blev samfundsfagsnyt september

12 skriftlig prøve i samfundsfag 2011 det lettere for censorerne at differentiere i bedømmelsen, da det er tydeligt om teori-kravet er opfyldt eller ej. Det er ikke nok blot at referere teori; teorierne skal anvendes i sammenligningen fx ved at karakterisere bilagenes opfattelser som udtryk for realisme eller idealisme. Da erfaringerne med denne type præciseringer både i år og sidste år således har været positive, kan det forventes, at de også vil forekomme i fremtidige opgaver. It-opgaverne var formuleret som hidtil mht. brug af nettet og digitale muligheder. I undersøgelsesopgaver blev der udleveret to færre figurer end i ordinære opgaver, og der skulle til gengæld inddrages supplerende materiale eller supplerende statistisk materiale, som kan være fra nettet, men også kan være fra medbragt materiale. I bedømmelsesvejledningen blev det præciseret, at man kan godt forestille sig en fremragende besvarelse, som blot inddrager et enkelt relevant supplerende materiale, da der i bedømmelsen skal tages højde for, at det tager en del tid at finde supplerende materiale. I diskussions- og notatopgaver var brug af nettet en mulighed, men ikke et krav. Hvis man bruger nettet, skal der angives kilde. Udlevering af opgaven i digital form indebar, at der blev udleveret et TV-klip med et interview/debatoplæg og en tabel i regneark med absolutte tal, som skulle bearbejdes for at kunne nå frem til rigtige svar på det stillede spørgsmål. På nogle skoler kom det som en overraskelse for eleverne, at de først fik udleveret TV-klip til fællesdelen kl. 10 i forbindelse med udlevering af CD-rommen med de digitale bilag. Det bør imidlertid ikke komme som en overraskelse for eleverne, da det har været tilfældet i samtlige vejledende opgavesæt og i sidste års digitale opgavesæt. TV-klip kan i digitale opgavesæt indgå i fællesdelen og/eller i delopgaverne, og vil fremover som hidtil først blive udleveret kl. 10. Som sagt skrev næsten alle elever sæt 1, og derfor bruges i det følgende censorernes vurdering af denne opgave. Censorernes vurdering af sættet som helhed var overordentlig positiv: Sættet rammer ikke blot ned i en bred vifte af kernestof, men i meget centrale dele af kernestoffet i alle delopgaver. Desuden giver opgaverne eleverne god mulighed for at kunne inddrage aktuel politisk og økonomisk viden, og der er fin sammenhæng mellem fællesdel og delopgaver. Censorernes vurdering af opgaveformuleringerne i 2011 ligger på et endnu højere niveau end det sædvanligt høje niveau i 2010 og 2009, hvilket er særdeles tilfredsstillende (tabel 3). Det tager noget tid, før nye opgavetyper er helt på plads for eleverne. Hypoteseopgaven (1b i 2011, og 1c i 2010 og 2009) har været prøvet nogle gange og er i stigende grad forståelige for eleverne ifølge censorerne (fra 68 % i 2009 til 86 % i 2011). Nogle censorer konstaterer, at nogle elever fortsat har problemer med at forstå hypoteseopgaven, men andre censorer skriver, at det går væsentligt bedre med at forstå denne opgavetype. En måde at tydeliggøre kravene for eleverne er at fremhæve, at de typisk skal opstille forklarende hypoteser og ikke beskri- Tabel 3. Var opgaveformuleringerne er klare og forståelige for eleverne? Ja i % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C sæt sæt Note: Svarmulighederne for censorerne til spørgsmålene i tabel 3-5 var Ja, Nogenlunde og Nej. Der er i tabel 3-5 kun medtaget Ja-svarene i % af alle svar. 12 samfundsfagsnyt september 2011

13 skriftlig prøve i samfundsfag 2011 vende hypoteser. Eleven kan selv tjekke om en hypotese er forklarende, idet sætningen skal indeholde ordet fordi eller evt. da, på grund af eller lignende. Tilsvarende med Notat-opgaven, som mange elever fortsat har problemer med, men som ifølge censorer i stigende grad er klar og forståelig for eleverne: 76 % i 2010 (A3) og 85 % i 2011 (B3). Nogle censorer kritiserer fortsat kravene til notat for at være uklare, mens andre censorer mener, at det går bedre for eleverne med at håndtere notatet, og at genren skal fastholdes. For at tydeliggøre de faglige krav til et notat, blev det i 2010 i Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig prøve i samfundsfag. August 2010 og i den nye vejledning for samfundsfag A tilføjet et afsnit om, at argumentationen i et notat skal være faglig, idet der anvendes konkret viden om problemstillingen, relevante faglige begreber og/eller relevant teori. Denne tilføjelse har formentlig gjort det lettere for lærerne at vejlede eleverne om kravene til et notat, men der ses fortsat mindre faglige notater fx i form af almindelige gode råd til modtageren. Nogle censorer foreslog, at opgaveformuleringen yderligere præciseredes som fx: Skriv et notat, der indeholder en fagligt begrundet strategi for. Man kan her forestille sig en yderligere præcisering som fx tilføjelsen: I notatet skal du inddrage politologiske begreber. I opgave 1c skulle eleverne anvende en model. Det var nyt ift. til sæt 1 i 2010, hvor eleverne skulle opstille en model. Begge opgavetyper er nævnt i Opgavetyper og kvalitetskriterier, men når en opgavetype bruges for første gang, volder det ofte problemer for eleverne jf. censorernes vurdering af spørgsmål 1c (tabel 3). I opgave 1c i it-opgaverne skulle eleverne angive og dokumentere, hvilke teorier, der kom til udtryk i et TV-klip med Francis Fukuyama. Nogle censorer var begejstret for TV-klippet, og syntes at det var fint med teori-kravet. Andre censorer skrev, at det var svært for eleverne med teori-kravet, og foreslog at TV-klip blev flyttet til delopgaverne. Som nævnt ovenfor kan TVklip i it-opgaver forekomme i fællesdel og/eller i delopgaver. I opgave 1a skulle eleverne udlede konklusioner om den økonomiske udvikling i Danmark ud fra en tabel og skulle understøtte besvarelsen af beregninger. Denne opgavetype er godt indarbejdet hos eleverne, og censorer konstaterer, at eleverne nu har lært at beregne indekstal mm. Ud over beregning af indekstal eller procentvis vækst, kunne man med fordel beregne den offentlige gæld som procent af BNP for For at kunne udlede rigtige og udtømmende konklusioner ud fra de beregnede tal, var det nødvendigt både at kunne aflæse tallene rigtigt og at have en viden om økonomiske sammenhænge. I it-opgavens spørgsmål 1a skulle eleverne understøtte besvarelsen af beregninger og et diagram, der tydeliggjorde udviklingen. Der kunne med fordel bruges bruge regneark i besvarelsen. Det er imidlertid ikke alle elever, der benyttede sig af regneark. Nogle elever brugte lommeregner til nogle ganske få beregninger og tegnede diagrammet i hånden. Ifølge læreplanen skal alle elever lære at bearbejde tal digitalt, og det må forventes, at hold, der tilmelder sig it-prøven, lærer at kunne bruge regneark til den skriftlige prøve. De traditionelle opgavetyper undersøg og diskutér er som helhed godt indarbejdet hos eleverne. Censorerne var særdeles positive overfor den økonomiske delopgave (A2 og A3) og delopgaven med international politik (C2 og C3). Om delopgave A skrev censorer, at det var en super, klassisk økonomi-opgave, hvor eleverne skulle vise forståelse af økonomiske sammenhænge, og hvor de både kunne inddrage økonomisk teori og aktuel økonomisk og politisk viden. Enkelte censorer mente, at bilaget til diskussion med fordel kunne have været lidt længere. samfundsfagsnyt september

14 skriftlig prøve i samfundsfag 2011 Tabel 4. Gav opgaverne gode muligheder for at differentiere i bedømmelsen, dvs. anvende hele karakterskalaen? Ja i % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C sæt sæt Note: Se note til tabel 3. Tabel 5. Gav opgaverne gode muligheder for at bedømme elevernes evne til at opfylde faglige mål? Ja i % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C sæt sæt Note: Se note til tabel 3. Om delopgave C skrev censorer, at det var en super opgave, der fint demonstrerede, om eleverne kunne bruge teori, begreber og viden om international politik. Nogle censorer skrev, at bilaget til diskussionen var fremragende. Man skal her bemærke, at dette bilag var lidt længere end i diskussionsopgaver i de senere år, hvilket kan give eleverne et bedre afsæt for diskussion. Censorernes vurdering af opgaverne i 2011 mht. mulighed for at differentiere ligger på et endnu højere niveau end det i forvejen høje niveau i 2010 (tabel 4). Både i 2010 og 2011 vurderes differentieringsmulighederne at være bedst i delopgaverne og at være gode eller nogenlunde gode i fællesdelen. Forskellen kan skyldes, at besvarelserne af fællesdelen har visse fælles træk som følge af gruppearbejdet. Censorernes vurdering af opgaverne mht. at bedømme opfyldelse af faglige mål ligger i 2011 i forhold til 2010 lavere i fællesdelen, men højere i delopgaverne. Der er også i fællesdelen tale om et fortsat højt niveau, bortset fra opgave 1c, hvor opgavetypen som tidligere nævnt ikke har været prøvet før (tabel 5). I 2013 vil opgaverne i fællesdelen blive ændret således, at tabeller, figurer og citater først udleveres kl. 10 i 2. del af opgaven. Det betyder, at de nuværende 2.g ere og efterfølgende elever skal trænes i at udnytte gruppearbejdet i den første time til at forberede alle opgaverne uden brug af bilag: Hvad skal man helt konkret gøre i de enkelte opgaver? Hvilke dele af kernestoffet skal anvendes til de enkelte spørgsmål? Står der direkte et krav om inddragelse af bestemt kernestof, eller skal vi selv finde ud af, hvilket kernestof der er relevant? Hvordan kan teori og begreber bruges bedst muligt til at svare på de forskellige spørgsmål? Hvilke delopgaver står vi bedst rustet til at besvare? Hvilke argumenter og teorier/begreber kan være relevant at modstille i diskussionsspørgsmål? Hvilke teorier/begreber og hvilke faglige argumenter kan det være relevant at inddrage i et notat? Der vil i foråret 2012 i forlængelse af den ny læreplan med større anvendelse af matematik i samfundsfag blive udsendt et vejledende opgavesæt. I dette sæt vil tabeller, figurer og citater til fællesdelen først blive udleveret i 2. del af opgaven Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent 14 samfundsfagsnyt september 2011

15 Eksamensopgave 2011 af Laura Kornerup, Øregaard Gymnasium Fællesdel Genopretning? Opgave 1a Tabel 1 viser den økonomiske udvikling i Danmark i perioden Tabellens ene variabel angiver således det enkelte land, mens den anden variabel viser tidshorisonten inddelt i år 2007, 2008, De absolutte tal illustrer en lav konjunktur over hele perioden. Til fordel for beskrivelsen af udviklingen har nedenstående tabel 1.1 således indekseret de absolutte tal, så den økonomiske udvikling forstås med et relativt lys. Her vises tabel 1.1 med basisår Overordnet kan det udledes fra tabel 1.1, at som følge af recessionen, er der i perioden fra et fald i BNP på 2 %. Ydermere lader det sig bemærke, at antal fuldtidsledige er steget eksplosivt med 84 %. Derudover kan det udledes af tabellen, at den offentlige gæld ligeledes har ladet sig påvirke af lav konjunkturen i og med, at der ses en stigning på 49 %. Samme tendens går igen ved ejendomssalg. Det illustreres her, at ejendomssalget er faldet 39 %. Dette understøtte blot tendensen om den lav konjunktur, som finder sted. Således fortæller indekstallene, at den økonomiske udvikling i Danmark er negativ fra perioden Nedenstående tabel 1.2 anskueliggør, i hvilket omfang den procentvise vækst i perioden kan fortælle om udviklingen. Her lader det dig bemærke, at den laveste BNP ses i perioden med en BNP på 4,3 %. Den samme tendens er gældende med henblik på antal fuldtidsledige. Perioden er ligeledes, hvor man bemærker flest antal fuldtidsledige med en procent på 103,5 %. Antal fuldtidsledige stiger næsten 100 % fra perioden Tabel 1.1 Indekstal Udvikling i dansk økonomi BNP, mio. kr Ejendomssalg Antal fuldtidsledige Offentlig gæld, mio. kr Tabel 1.2 Procentvis vækst Udvikling i dansk økonomi BNP, mio. kr. 2,7 % -4,3 % -1,7 % Ejendomssalg -24,4 % -18,8 % -38,6 % Antal fuldtidsledige -9,8 % 103,5 % 83,6 % Offentlig gæld, mio. kr. 28,3 % 15,9 % 48,7 % samfundsfagsnyt september

16 eksamensopgave 2011 Det er også her den offentlige gæld er størst. Gennem hele perioden ses der en generel stigning af den offentlige gæld. Det kan altså udledes af tabel 1.1 og 1.2 at den danske økonomi er ramt af en lav konjunktur. Både med henblik på stigningen i den offentlige gæld, stigningen i antal fuldtidsledige samt faldet i Danmarks samlede BNP på 48,7%. Opgave 1.b Tabel 2 viser udviklingen i tilslutningen til de politiske partier i perioden Hypoteserne nedenfor har derfor til formål at forklare udviklingen i denne tilslutning. 1) Rød blok (SF,S) har vundet terræn, hvilket skyldes at partierne i højere grad agerer issuevoter frem fra class-voter. De danske vælgere er i højere grad blevet såkaldte issue-voters, hvilke betyder, at vælgere i højere grad stemmer efter aktuelle emner, frem for hvilke socialt lag de kommer fra. Økonomi som er et omtalt emne grundet i finanskrisen i perioden, gør at mange af borgerne stemmer efter hvilken økonomisk plan de synes bedst om. Idet VKO regeringen til dels bliver beskyldt for den stigende offentlige gæld, bliver rød blok set som et nyt håb for økonomien. 2) Socialistisk Folkeparti har fået større tilslutning pga. de i højere grad fokuserer på office vote seeking frem for policy seeking. SF er det parti med størst fremgang i perioden. Dette skyldes at partiet i højere grad går efter, at stemmemaksimere og dermed få regeringsmagten. Idet den danske regering stort set altid vil være båret af en koalitionsregering, bliver policy-seeking automatisk nedprioriteret i kampen om magten. 3) Der ses en generel stor spredning blandt tilslutning til de større partier (Venstre, Socialdemokraterne) fordi de alle agerer som catch-all partier. De fleste partier er rykket sammen på den politiske midte. Klasse/massepartierne er altså gået hen og blevet afløst af catch-all partiet. Derved mister partierne deres loyale vælgerskare og fokuserer i højere fra på de troløse vælgere. Af denne grund bliver der ligeledes skabt flere troløse vælgere idet partiet ikke længere kan defineres efter det sociale lag. Dermed bliver flere og flere af de gamle kernevælgere splittet mellem de forskellige catch-all partier. Opgave 1c. Fem faktorer som har betydning for amerikansk udenrigspolitik USA s position i den internationale verden (ydre omgivelser) USA er konstant truet er de frembrusende store økonomier, hvilke medvirker til en hårdere konkurrencen blandt de store lande. Her tages f.eks. BRIK landene, hvis økonomi er i en frembrusende vækst. Dette medfører at USA konstant holdes i skak fra de ydre omgivelser. Determinanter, kapabiliteter (indre omgivelser) USA s determinanter og kapabiliteter er i konstant forandring. USA s rolle som unipolaritet er under konstant pres fra hovedsagligt Kina. Der bliver derfor i højere grad taget beslutning for at styrke USA s kapabiliter. Determinanternes størrelse er ligeledes relevant i og med et lands determinanter har indflydelse på, men ikke afgørende betydning for hvilke kapabiliter et land besidder. Præsidenten, Kongressen, højesteret (beslutningstagere) Checks and balances Denne forfatning søger at tildele de tre magtcentre: den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt, nogle beføjelser, som gensidigt begrænser hinanden for at fastholde en balance. De føderale statsor- 16 samfundsfagsnyt september 2011

17 eksamensopgave 2011 ganisationer: præsidenten, Kongressen og Højesteret. 1 Lobbyisme (input fra indre omgivelser) Lobbyisterne forsøger at påvirke den politiske og administrative beslutningsproces til gunst for dem, for betaler lobbyisten for det. Derved vil et partis beslutninger til dels være influeret af hvilke krav lobbyisten stiller. Medierne (feedback) Den medialisering af politik som er sket i de seneste par år medvirker til at det er medierne, som til dels bestemmer den politiske dagsorden. Både indenrigs - og udenrigspolitiske beslutninger. Delopgave B: De Konservative 2) Det konservative folkeparti blev stiftet i 1915 på grundlag af forhandlinger imellem Højre, De frikonservative og en fløj af de tidligere Moderate Venstre. Det Konservative Folkeparti støtter generelt tanken konservatisme. En mere korrekt betegnelse for det ideologiske grundlag for partiet er snarere, at det er liberalkonservativt, med elementer af nationalkonservatismen. 2 I henholdsvis bilag B1, B2, B3 og B4 behandles De Konservatives krise og hvilke faktorer som ligger til grundlag for dette. Hvert bilag gør brug af forskellige empiriske udgangspunkter. Henny Christensen (B1) tager udgangspunkt i De Konservatives parlamentariske adfærd, hvor Jens Beck Nielsen og Henrik Hoffmann-Hansen (B2) går mere sociologisk til værks. Ydermere har Carl Emil Arnfreds og Knud Brixs (B3) artikel et liberalt udgangspunkt, hvor artikel (B2) tager udgangspunkt i vælgersociologi. Bilag B1 mener, at grunden til De Konservatives krise bunder i deres mindre ideologiske adfærd. Derved er De Konservative gået hen og tabt kernevælgere. Henny Christensen beskriver ligeledes hvordan partiformanden [trygler] kernevælgerne i erhvervslivet om at komme hjem igen. 3 De Konservatives krise bunder altså i en mere populistisk politik. Set fra et teoretisk perspektiv har De Konservative altså nedprioriteret policy-seeking og i højere grad fokuseret på office- og vote seeking. Dette understøtter også hvorledes De Konservative har mistet deres loyale og faste vælgerskare. Idet de udstråler en mere populistisk adfærd vil antallet af kernevælgere højst sandsynligt blive mindsket. I forlængelse heraf, ses samme emne behandlet i Bilag B2. Her mener Nielsen og Hoffmann-Hansen nemlig, at det i højere grad handler om en identitetskrise. 4 Partiet fokuserer ifølge B2 for meget på erhvervslivet og mangler det sociale aspekt. Her menes deres traditionelle nationalkonservative værdier som familieværdier, omsorg for kulturen og sammenhængskraften. 5 Udtalelsen omkring, at De konservative mangler et ordentligt politisk projekt, kan også være et element i deres mere populistiske politik, da det i højere grad er sværere at definere partiet. Bilag B2 behandler lige netop dette emne. Her beskrives det hvorledes at der mangler en kraftig profilopstramning6 hos De Konservative. Det er især pga. dannelse af det nye parti Liberal Alliance, at De Konservative har fået en mere udvisket profil. Dette er i hvert fald hvad B3 mener. Her fremkommer det, at de emner på dagsordnen som De Konservative glemmer at tage op, behandler Liberal Alliance. Derved er De Konservative ikke længere alene om deres holdninger, hvilket gør partiet min- 1 Sunesen, Sune Finn. USA efter 9/11. København: Forlaget Columbus, 2007: p Noter fra timen d. 23/ bilag B1 4 bilag B2 5 bilag B2 6 Bilag B2 samfundsfagsnyt september

18 eksamensopgave 2011 dre iøjefaldende eller specielle. B1 nævner ligeledes Liberal Alliance som en af faktorerne i De Konservatives krise. I og med de mærkesager som De Konservative nu behandler, allerede er sat frem i lyset af Liberal Alliance. Konsekvensen af dette vil være at K aldrig vil aldrig få lov til at fejre det som en sejr for partiet. Liberal Alliance skal nok vide at tage sin del af æren. 7 Dette betyder dels, at De Konservative vil automatisk stå med en mere udvisket profil, samt at Liberal Alliance vil være i stand til at kapre mange af De Konservatives vælgere. Bilag B4 sætter skylden for De Konservatives krise på vælgerne og medierne. Nu til dags, handler politik om hvorledes partierne klarer sig, om de er gode til at markedsføre dem selv. Vælgerne er ikke længere ideologisk bundet. Idet partiet havde store problemer med forrige partiformand Lene Espersen, har De Konservative oplevet en tilbagegang i meningsmålingerne pga. at vælgerne straffer de politikere, der ikke mestrer spillet, håndteringen. 8. Hertil har medierne ligeledes en kæmpe påvirkning på vælgerne og deres stemmeafgivelse. Det er nemlig ikke længere politikerne, som sætter mediernes dagsorden men medierne som sætter politikernes dagsorden. Det er dog ikke kun disse mindre ideologiske forskelle samt vælgerne som forklarer De Konservatives Krise. Partiadfærden hænger altid sammen med Vælgeradfærden. B4 påpeger hvorledes, krisen ligeledes bunder i at partiernes politik er blevet mere ens. Set fra et teoretisk perspektiv handler det om, at alle partierne i højere grad agerer catch-all parti. De fleste partier er altså rykket sammen på den politiske midte, for at kapre medianvælgerne. Bilag B3 har derimod en mere liberal tilgang til De Konservatives krise. Her handler det om hvorledes De Konservative har svigtet erhvervs- 7 Bilag B1 8 Bilag B4 livet. I forhold til B2 som mener, at det De Konservative mangler at fokusere på, er de traditionelle værdier, mener B3 at fokus på ligge på erhvervspolitikken. Artiklen skildrer hvordan De Konservative menes at have svigtet erhvervslivet 9 samt hvorledes man hører for lidt til vækstdagsordenen 10. Dette tyder ligeledes på, at De Konservative står med en mere eller mindre udvisket politisk profil. Overordnet kan det udledes fra B1, B2, B3 og B4, at De Konservatives Krise grundlagt bunder i en udvisket politisk profil. Omend det er økonomiskpolitik eller socialpolitik. De mangler et ordentligt politisk projekt samt en ordentlig politisk dagsorden så man igen vil kunne definere hvem De Konservative er. 3) Økonomi er i samfundet det mest omtalte emne og er en væsentlig del af den politiske dagsorden og prioriteres højt i medierne. Dette er et resultat af finanskrisen samt at den enkelte borger i dag i højere grad agerer issue-voter 11 ved valg. Enkeltsager er således kommet i centrum af den politiske kamp om vælgere. Derfor er det yderst nødvendigt at markere sig politisk i økonomidebatten, for at få en større vælgertilslutning. Jeg har derfor udarbejdet dette notat, hvori to forskellige politiske strategier/fokuspunkter er repræsenteret. I den forbindelse vil jeg med begge strategier tage udgangspunkt i den aktuelle økonomidebat. En stillingtagen og markering hertil vil nemlig være hensigtsmæssigt for De Konservatives vælgertilslutningen. Den første strategi som ville kunne øge jeres vælgertilslutning, ville være at jeres parti fremstod mere kompromissøgende med de fleste af jeres holdninger overfor Venstre samt til dels 9 Bilag B3 10 Bilag B3 11 Vælgeren stemmer på det parti der bedst repræsenterer dennes synspunkter, ofte om et specifikt, værdipolitisk emne (s. 81, demokrati, magt og politik) 18 samfundsfagsnyt september 2011

19 eksamensopgave 2011 Dansk Folkeparti. I skal i denne strategi i højere grad fokusere på medianvælgerne/de troløse vælgere. Derfor ville i blive nødt til at agere issue-voter. Efterlønnen er et af de meget omtalte emner blandt politikere samt blandt medierne. Jeres eventuelle vælgere/ medianvælgerne vil højst sandsynligt forlange, en stillingtagen til emnet fra De Konservatives side. Her ville det være hensigtsmæssigt at markerer sig på linje med Venstre. I skal dermed gå med til at fratrædelsesalderen vil bliver forlænget og antal år med mulig efterløn forkortet. Oppositionen vil højst sandsynligt angribe denne markering fra De Konservatives side med, at denne løsning kun går udover bunden af samfundet. Hermed kan i opponere med, at vi ikke har råd til at bibeholde de offentlige udgifter vi har i dag. Derfor må de spares væk. Derved vil VK- regering fremstå stærkere og mere sammenhængen i forhold til oppositionen. Dette er et enormt væsentligt element inden et folketingsvalg da en splittelse blandt de regerende partier, blot vil medvirke til at begge partier inden for regeringen vil miste stemmer. Idet De konservative er i en regeringskoalition med venstre, vil det altid være en tendens til at partierne indenfor regeringen må nedprioriterer nogle af deres mærkesager. Jeg henviser ikke at De Konservative skal forkaste alle sine værdier/hovedsynspunkter blot ikke vise sig som en direkte modsætning til Venstre, især i denne tid op i mod valget. Den anden strategi jeg har udarbejdet, tager ikke nogle forbehold. Her skal du/i holde helt fast i De Konservatives mærkesager. Først og fremmest er det relevant for paritet at få sig en mere defineret politisk profil, da det er dette mange efterlyser hos jer. I bliver nødt til at få styr på hvilke emner i skal have på dagsorden samt hvilke i mener, at i vil prioriterer højt. Et egentligt politisk projekt fra De Konservatives side af ville også være hensigtsmæssigt, idet mange vælgere agerer issue-voters. Men idet denne strategi, stræber efter at kapre de fleste af jeres kernevælgere tilbage, skulle jeres politisk projekt gå ud på, virkelig at få defineret jeres politiske profil. Et vigtigt element ville være, hele tiden at være et skridt foran Liberal Alliance. Idet De Konservatives samt Liberal Alliances politik på mange måder (især økonomisk) minder meget om hinanden er det gavnligt konstant at være på forkant så jeres politik ikke blot ville blive en efternøler til Liberal Alliances politik. Mange af de kernevælgere som Liberal Alliance har kapret fra jer, er indenfor det private erhverv. Mange topchefer udtaler ligeledes, at de hos De Konservative efterlyser en mere konsekvent erhvervspolitik. I har ikke nok sager som er til gavn for erhvervslivets interesser, og i skal dermed have et langt større fokus på vækst. Det er nødvendigt for jer at cementere nøgleordet skattelettelser igen. Nedskæringer i topsskatten skal på dagsorden igen. En anden faktor som ville kunne hjælpe jer med at forøge jeres vælgertilslutning, ville være at fokusere mere på de klassiske konservative forhold. I og med denne strategi, som sagt, handler om at få gendefineret De Konservatives politiske profil, samt få de gamle kernevælgere tilbage, ville dette kun være hensigtsmæssigt. Identitetskrise 12, er der mange som mener beskriver jeres parti. Jeres parti har altid været todelt, med det sociale hensyn på den ene side, samt det økonomiske aspekt på den anden side. Mange af jeres kernevælgere efterlyse det sociale aspekt i jeres parti program. I bliver derfor nødt til opprioritere det sociale hensyn som familieanliggende, kulturen samt Danmarks sammenhængskraft. Af disse to strategier, ville jeg selv anbefale, at du vælger anden strategi. Dette bunder i, at 12 bilag B2 samfundsfagsnyt september

20 eksamensopgave 2011 De Konservatives tilbagegang for det meste handler om et tab i jeres kernevælgere. Der har været meget kritik omkring jeres udviskede politiske profil, samt jeres mere eller mindre populistiske politik. Selvfølgelig vil det være hensigtsmæssigt, at være mere kompromissøgende overfor jeres regeringsparti Venstre. Men dog har vi set, at Venstre og De Konservative har forholdsvis mange af de samme mærkesager og deler mange af de samme holdninger. Der ses ligeledes en tendens til, at det er Venstre som kaprer medianvælgerne, hvilket medvirker til, at i stadig godt kan bibeholde en VK regeringen hvis De Konservative bare går efter kernevælgerne. Ved at tilintetgøre det rygte om at, De Konservative er i en identitetskrise så markér jer som det traditionelle Konservative parti i er og omdefinér jeres politik, så den igen bliver gjort konkret for vælgeren. Litteraturliste: Christiansen, Peter Munk og Asbjørn Sonne Nørgaard. Demokrati, magt og politik i Danmark. København: Gyldendal, 2007 Sunesen, Sune Finn. USA efter 9/11. København: Forlaget Columbus, samfundsfagsnyt september 2011

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Undervisningsministeriet Eksamenskontoret August 2011 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel

Læs mere

Skriftlig prøve i samfundsfag 2012

Skriftlig prøve i samfundsfag 2012 Skriftlig prøve i samfundsfag 2012 af Bent Fischer-Nielsen 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev på 6,3, og 2,4 % bestod ikke

Læs mere

Samfundsfag. Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen

Samfundsfag. Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen Samfundsfag Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser August 2010 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

Samfundsfag. Råd og vink 2009 om skriftlig studentereksamen

Samfundsfag. Råd og vink 2009 om skriftlig studentereksamen Samfundsfag Råd og vink 2009 om skriftlig studentereksamen Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser August 2009 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i

Læs mere

Opgaverne dækkede et bredt udsnit af de faglige mål og centralt kernestof i sociologi, økonomi, politik og international politik.

Opgaverne dækkede et bredt udsnit af de faglige mål og centralt kernestof i sociologi, økonomi, politik og international politik. 02.10.2014 NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG, NYHEDSBREV NR. 24 SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2014 1. Karakteristik af eksamenssæt Der blev stillet fire sæt til skriftlig prøve i samfundsfag 2014: 26.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Samfundsfag

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi 23.02.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 27 - om regeringens gymnasieudspil og samfundsfag Af Bent Fischer-Nielsen Regeringens udspil Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Samfundsfag A stx, august 2017

Samfundsfag A stx, august 2017 Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og

Læs mere

Samfundsfag i SRP på htx

Samfundsfag i SRP på htx Samfundsfag i SRP på htx af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent Hvad er fagets særtræk? Indhold Sociologi, økonomi og politik anvendes til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. I samfundsfag

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 Plan foråret 2013 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 24. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 29. april, kl. 13.50-14.35, auditoriet:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Samfundsfag og matematik

Samfundsfag og matematik Samfundsfag og matematik Piketty: Kapitalismens 2. grundlæggende lov: β = s/g Lineær regression: y = ax + b Beregninger med Excel: Indekstal = C6/$B6*100. Diagram Chi^2-test: p = 0,04 Brug af egen spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009.

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Nogle foreløbige resultater fra et udviklingsarbejde Anders Stig Christensen ansc@ucl.dk Hvad lærer eleverne og bidrager den faglige

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

Fagkonsulentens nyhedsbrev, februar 2014. Nedenfor findes evalueringen af den skriftlige prøve i Dansk A, hhx, maj 2014.

Fagkonsulentens nyhedsbrev, februar 2014. Nedenfor findes evalueringen af den skriftlige prøve i Dansk A, hhx, maj 2014. Dansk A i hhx Fagkonsulentens nyhedsbrev, februar 2014 Kære danskkolleger, Nedenfor findes evalueringen af den skriftlige prøve i Dansk A, hhx, maj 2014. Mange efterlyser tidligere opgavesæt til brug for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

FIP-kursus i samfundsfag

FIP-kursus i samfundsfag FIP-kursus i samfundsfag Mål: Inspirere til faglig udvikling i praksis elever får et endnu bedre udbytte 5 bud på indsatsområder i oplæg og workshops Hvilke/hvilken faglig udvikling vil vi foreslå hjemme

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2016 Bioteknologi 216 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 216 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 216 Hermed udsendes

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi.

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi. Skriv et notat Notatgenren vil du støde på i den skriftlige eksamens 2. del som det sidste af de to spørgsmål i delopgaven. Dermed har du forinden besvaret en undersøgelses- eller sammenligningsopgave

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Samfundsfag

Læs mere

Samfundsfag. Råd og vink 2008 om skriftlig studentereksamen og studieretningsprojektet

Samfundsfag. Råd og vink 2008 om skriftlig studentereksamen og studieretningsprojektet Samfundsfag Råd og vink 2008 om skriftlig studentereksamen og studieretningsprojektet Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser September 2008 1. Nye vilkår Til den skriftlige studentereksamen

Læs mere

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Prøven i KS Prøvematerialer Synopsis Eksamination Bedømmelse Supplerende materiale Mindst 4 fællesfaglige forløb. Strukturen i et forløb:

Læs mere

Kursusafgift udgør 750 kr. pr. deltager. Med venlig hilsen. Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag

Kursusafgift udgør 750 kr. pr. deltager. Med venlig hilsen. Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i samfundsfag på stx Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling afholder i efteråret 2015 regionale kurser om Faglig udvikling I Praksis (FIP) i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013)

NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013) NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013) NYHEDER FRA UVM Den nye sæson for forsøg og udvikling er sparket i gang med en konference i Høje Tåstrup den 13.september, hvor en række skoler fremlagde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010/11 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole

Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole Lars Dombrowsky Roskilde Handelsskole Didaktik og arbejdsformer som lægger op den mundtlig eksamen i den nye læreplan Igangsætning af eksamensprojektet, herunder præcisering og roller under eksamensprojektet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008-maj 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 09/10 Københavns

Læs mere

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 06 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Samfundsfag C Anders

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012-2014 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C

FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C GENERELT VEDR. EKSAMEN 2016 Helt overordnet afholdes eksamen i psykologi på baggrund af læreplanerne i psykologi samt eksamensbekendtgørelsen. Psykologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Samfundsfag C-B Kirstine Riiber

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Skriftlig dansk 2016 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2016 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2016 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 24.05.2016 (Ordinær)...4 30.05.2016 (Ordinær)...5 24.05.2016 (Netadgang)...6 30.05.2016 (Netadgang)...7

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløb efterår 2009 Studieretning forår 2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten

Nyt fra fagkonsulenten Nyt fra fagkonsulenten Kære kolleger Siden det meget beskedne nyt jeg udsendte i august-nummeret af Noter, er der sket lidt, der gør det relevant med et opfølgende nyhedsbrev, der ikke kan vente til at

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

NYHEDER FRA MINISTERIET

NYHEDER FRA MINISTERIET 6.OKTOBER 2015 NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLOGI NYHEDER FRA MINISTERIET Siden sidst har Danmark fået ny regering og ny minister Ellen Trane Nørby. Vores ministerium har også fået nyt navn. Det hedder

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag :

Eksamen og eksamensbilag : Eksamen og eksamensbilag : 24 timers forberedelse 3 timers forberedelse Institutionen vælger for det enkelte hold en af følgende to prøveformer: Prøveform a): Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Enkeltfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2012 og studieretningen forår 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2017 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Samfundsfag C-B Kirstine

Læs mere