183» september samfundsfagsnyt. foreningen af lærere i samfundsfag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "183» september 2011. samfundsfagsnyt. foreningen af lærere i samfundsfag"

Transkript

1 183» september 2011 samfundsfagsnyt Tema: EU foreningen af lærere i samfundsfag

2 Deadline: Blad nr. 184: Redaktion: Marie-Louise Bach, Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Marie-Louise Bach Christianslundsvej Nyborg Tlf / Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Annonceekspedition: Forlaget Columbus og Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden kr ,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. (vedhæftet som rtf-fil) til Forsidefoto: European Commission, Audiovisual Services. Indhold Fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen. Så er vi i gang 3 Nyt fra fagkonsulenten 5 Nyt fra forlaget 8 TEMA: EU Bryder EU sammen? 22 Den Europæiske Union og udviklingslandene 25 Europa i tal 34 Besøg i Bruxelles 38 Øvrige artikler Skriftlig prøve i samfundsfag Eksamensopgave Kommentarer til besvarelsen 21 Uligheden rammer bredt! 40 Politik er dramatisk også i virkeligheden 42 Elever prøver kræfter med rollen som politikere 43 Generalforsamlingskursus Anmeldelser 49 Bøger til anmeldelse 57 Bestyrelsen 61 Øvrige adresser 62 2

3 Nyt fra bestyrelsen. Så er vi i gang Velkommen til alle de erfarne undervisere, der kender skolerne og faget. Og særligt velkommen til de mere end 100 nyudklækkede pædagogikumkandidater, der har samfundsfag. Det er dejligt at se vores faggruppe vokse, og det er spændende at følge det påbegyndte generationsskifte og se hvilke udfordringer og muligheder, det bringer ind i en stor markant faggruppe. Vi oplever heldigvis, at rigtig mange af de nye samfundsfagskolleger melder sig ind i FALS. Det er vi selvfølgelig glade for, og vi håber samtidig, at I på skolerne vil være med til at fortælle om foreningen til dem, der endnu ikke kender os. Samfundsfagsnyt & Generalforsamlingskurset Bladet er også denne gang tematisk opbygget. Vi har vores fokus rettet mod EU, idet vi allerede nu ønsker at lave at langt oplæg til dette års generalforsamlingskursus, der netop har EU som tema. Som I vil opleve, så vil I på GFK få mulighed for at se og høre mere fra nogle af bladets forfattere. GFK har et særdeles spændende program, hvor du blandt andet kan møde dokumentaristen og tidligere modtager af Columbusprisen Christoffer Guldbrandsen, og EU-ekspert Marlene Wind, Morten Broberg og Rasmus Nørlem fra DEO. Du kan se mere om programmet her i bladet. På GFK har vi en nogenlunde fast dagsorden, der blandet andet inkluderer valg af bestyrelsen. Som altid opfordrer vi alle, der har lyst til at indgå i det spændende og udviklende bestyrelsesarbejde, til at stille op. I år forudser vi, at der vil være nogle ledige poster, og alle nysgerrige og interesserede er velkomne til at stille spørgsmål til vores arbejde, eller melde sig som kandidat via Det er også muligt at melde sit kandidatur på selve generalforsamlingskurset den november i Middelfart. Andre kurser og nyheder I FALS har vi altid fokus på vores kerneområder, nemlig at skabe et rum for faglig og pædagogisk udvikling, udbrede viden om faget og ikke mindst lave kurser. I år er ingen undtagelse, og I kan følge vores arbejde, dels gennem bladet, men også på foreningens hjemmeside hvor der er informationerne om blandt andet kurser. Vi opfordrer desuden til at følge nyheder om faget ved at tilmelde sig fagkonsulentens nyhedsbrev, hvor der udover informationer om læreplaner, eksamener og andet også er nyt om kurser. Samfundscup Som beskrevet i Samfundsfagsnyt fra maj var foreningen i skoleåret 2010/2011 involveret i Samfundcup. Samfundscup har været debatteret og evalueret af projektets styregruppe og bestyrelsen i samarbejde med fagkonsulenten. Konklusionen er, at alle er positive overfor konceptet, som er med til at vise samfundsfag som blandt andet et (socialt)innovativt og entreprenant fag. Med andre ord så støtter vi samfundsfagsnyt september

4 projektet, og FALS vil i samarbejde med styregruppen fortsætte med at arbejde på at udvikle og præcisere konceptet, så Samfundscup bliver en årligt tilbagevenden begivenhed. Vi forventer, at Samfundscup kan være med til at gøre det mere spændende at være samfundsfagselev. Konceptet lægger både vægt på at stimulere andre kreative relevante kompetencer og klassiske og faglige skriftlige og mundtlige evner, ligesom det med et handlingsorienteret element peger ud mod virkeligheden udenfor skolen. I dette års Samfundscup får eleverne mulighed for at arbejde med et selvvalgt emne inden for årets område; integration. Helt overordnet skal eleverne ud fra en problemorienteret tilgang beskrive en udfordring og med inddragelse af samfundsfaglige værktøjer samt en stor portion nytænkning komme med et løsningsforslag. Hvis forslaget er innovativt, fagligt funderet og godt formidlet, har eleverne mulighed for at vinde finalen på Christiansborg i maj 2012 samt en præmie på kr. Samfundscup handler som sagt i år om integration, som i denne sammenhæng skal tænkes bredt. Integrationsspørgsmålet vedrører generelt forholdet mellem mennesker, og hvordan vi interagerer med hinanden. Som I kan se i eksemplerne nedenfor kan integration omhandle problemer og løsningsforslag på både lokale, nationale, regionale og globale problemstillinger. På det lokale plan kan det handle om socialisering i idrætsforeninger, skoler og organisationer, og om hvad vi gøre med dem, der ikke er integreret. På det regionale plan kan det handle om de forskellige strukturniveauer i Danmark. Hvordan sikres fx en god integration imellem Udkantsdanmark og de større byer? På nationalt plan kan det handle det om etnicitet, nationalitet og kulturmøder. Hvordan integreres udlændinge bedst muligt? På regionalt plan kan det handle om integration i Europa. Hvordan sikres fx et harmonisk EU, når det efterhånden består af så mange lande med forskellig social og politisk kultur? På globalt plan kan det handle om, hvordan integration mellem verdens lande kan forhindre krig, om globalisering og frihandel kan knytte verden tættere sammen, eller om det er de politiske institutioner, der driver værket? Samfundscup henvender sig til de gymnasieelever, der har samfundsfag på A- og B-niveau. Vi ved, at danske gymnasieelever på rigtig mange områder er nytænkende og kreative, og det er disse evner, vi gerne vil se blomstre i Samfundscup. Hvis du har lyst til at tilmelde en klasse, kan du skrive til (angiv skole og klasse). Der vil desuden være en række inspirationsdage i november fordelt rundt i landet, så hold øje med & Afslutningstvist ønsker vi alle et godt skoleår og minder om, at I altid er velkomne til at kontakte bestyrelsen med spørgsmål eller kommentarer. Kontaktadresser findes bagest i bladet. På bestyrelsens vegne, Jon Urskov Pedersen (kasserer) og Michael Bang Sørensen (formand) 4 samfundsfagsnyt september 2011

5 Nyt fra fagkonsulenten af Bent Fischer-Nielsen Skriftlig prøve i 2013: Bilag til fællesdel udleveres først kl Ved prøvens start udleveres alene opgaveformuleringerne. Efter én time udleveres bilagsmateriale. Dette gælder fra og med skriftlig prøve i 2013 også fællesdelens tabeller, figurer, citater mm. Det betyder, at de nuværende 2.g ere og efterfølgende elever skal trænes i at udnytte gruppearbejdet i den første time til at forberede alle opgaverne uden brug af bilag: Hvordan skal opgaverne forstås og hvilke dele af kernestoffet kan komme i anvendelse og hvordan? Se nærmere i dette blads artikel om den skriftlige prøve Vejledende sæt i forår 2012 I forlængelse af ovenstående og af den ny læreplan med større anvendelse af matematik i samfundsfag vil der i foråret 2012 blive udsendt et vejledende opgavesæt. Vejledninger justeret juli 2011 Der er kommet nogle få vigtige tilføjelser i vejledningerne for samfundsfag. De står med rødt, og på side 1 i vejledningerne kan man se, på hvilke sider de er. Så det er meget nemt at tjekke ændringerne. De vedrører typisk mundtlig prøve og sker bl.a. på baggrund af tilbagemeldinger fra censorer. Samfundsfag C y Når spørgsmål nu godt må gå igen fra dag til dag, anbefales det at variere i bilagsmateriale eller spørgsmål, til kun at lade spørgsmål gå igen i begrænset omfang, til at beholde spørgsmål til alle har været til prøve og til ikke at orientere eleverne om, hvorvidt man lade spørgsmål gå igen. y Hvis bilagsmaterialet ikke holder sig inden for 2-3 normalsider a 1300 bogstaver, skal censor bede eksaminator om at ændre bilagsmængden. Samfundsfag A og B: y Eleverne skal være grundigt instrueret i, at de skal forberede en fremlæggelse af synopsen på ca. 10 minutter og ikke mere. y Hvis eksaminanden ikke selv har afsluttet sin fremlæggelse efter ca. 10 minutter, beder eksaminator eksaminanden om at afslutte fremlæggelsen, uanset hvor langt eksaminanden er nået i sin disposition. y Hvis bilagsmaterialet ikke holder sig inden for det i læreplanen angive antal normalsider a 1300 bogstaver, skal censor bede eksaminator om at ændre bilagsmængden. y Større grupper end 2-3 kan give mange enslydende fremlæggelser, hvilket må frarådes. y Normalt vil en synopsis også indeholde en litteraturliste eller noter med angivelse af anvendt materiale samfundsfagsnyt september

6 nyt fra fagkonsulenten Desuden i Samfundsfag A: y Om lineær regression: I samarbejdet med matematik kan man inddrage korrelationskoefficienten r (ud over forklaringsgraden R-kvadreret, som eleverne skal lære at tolke). Censorerne om de mundtlig prøver Mange tak til de censorer, der gik på nettet og udfyldte et lille spørgeskema om en mundtlig prøve! Tilbagemeldingerne har været nyttige og har haft betydning for de ovennævnte justeringer i vejledningerne. Mange censorerne skriver om gode eksaminer med gode eksaminatorer og dygtige elever. En del censorer påpeger dog også ting, der kan gøres bedre: For lange fremlæggelser Mange censorer klager over, at eksaminator lod eleverne fremlægge deres synopsis i for lang tid, således at der ikke var god tid til den efterfølgende dialog. Dette gik ud over den individuelle bedømmelse. I de nye læreplaner er det præciseret, at elevernes fremlæggelse af deres synopsis højst må vare ca. 10 minutter. I vejledningerne er det tilføjet, at eksaminator skal sikre, at dette overholdes: Dels ved på forhånd at instruere eleverne grundigt om de ca. 10 minutter, og under eksaminationen ved at bede eksaminanden om at afslutte sin fremlæggelse efter ca. 10 minutter. Dette skal ske, uanset hvor langt eleven er nået i sin disposition. Det er elevens ansvar at disponere sin fremlæggelse inden for de ca. 10 minutter. Hvis eksaminator ikke sikrer, at de ca. 10 minutter overholdes, må censor bede eleven om at afslutte sin fremlæggelse og efterfølgende under voteringen gøre eksaminator opmærksom på sin rolle i de følgende eksaminationer. For lange prøvematerialer En del censorer klager over, at bilagsmaterialerne var for lange og ikke varierede nok, idet de ikke indeholdt statistik. Det er nu præciseret i vejledningerne, at censor jf. Eksamensbekendtgørelsen 29 skal medvirke til at reglerne overholdes ved at bede eksaminator om at ændre i bilagenes mængde og indhold. Statistik i alle spørgsmål/prøvesæt Bemærk ændringerne ifølge de nye læreplaner: Samfundsfag C: mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et ukendt bilagsmateriale med forskellige materialetyper. Det betyder at der i alle prøvematerialer skal være forskellige materialetyper, hvilket ifølge vejledningen betyder både tekst og statistik. Samfundsfag A og B: Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper, herunder tekster og statistisk materiale. Hvis censor konstaterer, at dette ikke er overholdt, skal censor bede eksaminator om at ændre prøvematerialerne. Årsagen til, at der skal være forskellige materialetyper er naturligvis, at man skal kunne teste eleverne i række faglige mål, herunder faglige mål vedr. statistik og metode. Nye og gamle læreplaner Til prøverne i 2012 vil det være de nye læreplaner og vejledninger, der gælder for samfundsfag C og B. I samfundsfag A er det for sidste gang den gamle læreplan og vejledning, der gælder. Opgaver og bedømmelsesvejledninger I september er alle seks eksamensopgaver (3 ordinære og 3 it-opgaver) sendt med post til alle skolernes kontor. 6 samfundsfagsnyt september 2011

7 nyt fra fagkonsulenten I august er bedømmelsesvejledninger for de fire opgaver i maj mailet til alle rektorer/skoler med besked om at sende dem videre til lærerne i samfundsfag. SRP: Fagets særtræk I forbindelse med konferencer om SRP er samfundsfags særtræk i SRP opsummeret således: Indhold y Sociologi, økonomi, politik og international politik anvendes til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. y I samfundsfag er der ifølge de faglige mål et samspil mellem teori og empiri (kvantitative og kvalitative data). Roller i projekter y Anvendelse af sociologiske, økonomiske og politologiske begreber og teorier til analyse af faglige og fællesfaglige problemstillinger. y Undersøgelser indeholder et samspil mellem teori og empiri. Når det andet fag er dansk, sprogfag mm. med inddragelse af fiktion, vil der være et samspil mellem teori, empiri og fiktion. y Undersøges en historisk periode inddrages begreber og teori, og der perspektiveres så vidt muligt til aktuelle samfundsforhold. Metoder y Anvendelse af samfundsfaglige begreber og teori som analyseredskab. y Kvantitativ metode: Anvendelse af statistisk materiale. Evt. egen indsamling via egen spørgeskemaundersøgelse eller databaser. y Kvalitativ metode: Anvendelse af artikler med interviews. Evt. egne interviews. y Komparativ metode: Sammenligning af samfundsforhold ud fra faglige begreber. Kurser og konferencer 27/9, 28/9, 4/10 og 6/10: AT-konferencer. Undervisningsministeriet 26/10. Regionsmøde i Holstebro /11. Generalforsamlingskursus i Middelfart om EU mm. Se Spørg fagkonsulenten om de justerede læreplaner og vejledninger, mundtlige prøver, skriftlige opgaver med og uden it, srp, innovation mm. 11/11. Årsmøde i Foreningen af Lærere i Samfundsfag på Handelsskolerne (FLSH). København. 17/11. Tværfaglig konference om U-lande og bæredygtig udvikling. LIFE, KU. Se 23/11. Regionsmøde i Frederikssund /11. EU s fiskeripolitik. Samspil mellem samfundsfag, biologi og matematik. Se www. fals.info Hold selv øje med kurser på og med konferencer på Tilmeld dig Fagkonsulentenedsbrev Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev på min side på emu en: > Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten Bent Fischer-Nielsen samfundsfagsnyt september

8 Nyt fra forlaget af Redaktionen Hvordan kan studieretningsfagene spille sammen på en måde, så eleverne oplever og har glæde af en studieretning med en særlig profil? Det spørgsmål søger mange skoler at besvare i de kommende år, hvor studieretningstoning vil være i fokus. Som et populært samarbejdsfag vil samfundsfag her kunne spille en central rolle. Men det kræver de rette lærebøger til formålet. Identiteter bliver til Columbus har en række udgivelser på vej, der især retter sig mod de mange studieretninger med samfundsfag og sprogfag. I efteråret udkommer bogen Identiteter bliver til, hvor en række forskellige forfattere med særligt kendskab til området behandler identitetsdannelse og socialisation i otte forskellige lande. Bogen dækker det nye læreplansmål på b-niveau om identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark, og vil være oplagt i samarbejde med sprogfag (engelsk, tysk, fransk, spansk og kinesisk), til større skriftlige opgaver, i forbindelse med studieture og til internationalisering af ungdomsuddannelserne i det hele taget. Bogserie om USA/ Kina/ Indien/ Brasilien Desuden udgiver Columbus i løbet af 2012 en landeserie. Hver bog i serien vil indeholde en grundig gennemgang af sociale, politiske og økonomiske forhold i det pågældende land. I bøgerne besvares en række centrale spørgsmål: Hvordan sikres sammenhængskraft i landet? Hvordan løses politiske konflikter? Er der polarisering i landet? Bøgerne omfatter USA, Indien, UK, Kina og Brasilien. Foruden at kunne indgå i den normale undervisning - det komparative sigte - vil bøgerne også kunne bruges, når studierejsen skal forberedes med hensyn til det faglige indhold, men også i forbindelse med SRP og SSO vil bøgerne være nyttige. Bøgerne skrives af følgende forfattere: USA: Annegrethe Rasmussen og Peter Brøndum, Storbritannien: Ole Helmersen, Kina: Clemens Stubbe Østergaard, Indien: Jørgen Dige Pedersen, Brasilien: Svend Roed og Jacob Graves. Matematik og samfundsfag Matematik er et andet centralt samarbejdsfag for samfundsfag særligt i studieretninger med samfundsfag på a-niveau. Det giver som bekendt lærere og elever både muligheder og udfordringer. Begge dele findes der praktiske svar på i bogen Excel i samfundsfag af Christina Blach Hansen og Per Henriksen. De viser blandt andet med forklaringer og konkrete øvelser, hvordan regnearket kan bruges til både simple beregningsopgaver fra de skriftlige opgaver, statistiske test som chi-i-anden og i samspil med databaser som den populære Surveybank. Endelig planlægger vi udgivelsen af bogen Battlemind-Homemind (samfundsfag-engelsk om moderne krigsførelse) og en komparativ bog om retssystemer i forskellige lande. Columbus er altid interesseret i at modtage bogforslag og manuskripter. Kontakt en redaktør via 8 samfundsfagsnyt september 2011

9 Digitale udgivelser Alle vore titler kan fås som digitale udgaver samfundsfag Download den gratis ipad App Forlaget Columbus og gå på opdagelse i de digitale lærebøger. Som en bog og lidt til. Naviger intuitivt ved at bladre, zoome, søge og bruge links i teksten. Bøgerne udbygges løbende med interaktion. Sammensæt selv materialet. ABC-serien til samfundsfag (Sociologi, Politik og Økonomi) dækker kernestoffet fra C- til A-niveau. Til ipad kan du plukke og købe de afsnit, du vil bruge. Spar profiler og passwords. På bestiller og fordeler du bøgerne til dine elever. Så henter de uden besvær bøgerne til deres ipad og kun første gang, de skal bruge dem. Læs smagsprøver. Du kan læse udvalgte afsnit i bøgerne og se de nyeste udgivelser, før du træffer dit valg. Alle Columbus bøger kan også købes som kopibeskyttede pdf er til pc. Se mere på historie engelsk / samf tysk / samf / historie Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: Udviklingslinier i Danmarkshistorien Gregers Friisberg: Til engelsk/samfundsfaglige linjer P. Knudsen, B. Munk og L. Jeppesen: Tysk historie og national selvforståelse forlaget columbus samfundsfagslærernes forlag

10 Skriftlig prøve i samfundsfag 2011 af Bent Fischer-Nielsen 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev på 6,1, og 2,8 % bestod ikke prøven. Gennemsnit og dumpeprocent for 2011 er de samme som i 2010 og Spredningen er lidt større i 2011 end i Der er færre 4-taller, og flere der har fået 10 og 02. Der er 3,8 % der fik 12. Flere end i 2009, men lidt færre end i 2010 og færre end i andre fag. Det bør i højere grad præciseres overfor censorerne, at der til karakteren 12 godt kan være mindre uvæsentlige fejl og mangler. Gennemsnit for de to ordinære sæt og it-sæt er stort set ens, hvilket er meget tilfredsstillende. Næsten alle skoler havde valgt at placere skriftlig samfundsfag på den første dag. Gennemsnit for samfundsfag A som studieretningsfag er på 6,1 og som valgfag på 5,9. Forskellen er mindre end i 2010, hvor SR-faget lå på 6,3 og valgfaget på 5,5. Man er åbenbart blevet bedre til at træne de skriftlige kompetencer på valgfaget på trods at de noget vanskeligere vilkår. Der er dog stadig forskel, og det kan fortsat stærkt anbefales at placere elevtimer i de underliggende B-niveau-klasser og blandt lærerne her aftale, hvilke skriftlige færdigheder, der trænes på B-niveau, således at eleverne på valgholdene i 3.g har nogle fælles færdigheder at bygge videre på. Karaktergennemsnit ligger på samme niveau uanset valg af delopgave (tabel 2), hvilket er meget tilfredsstillende. Halvdelen af eleverne vælger opgaven med international politik. Politik-opgaven med notat i spørgsmål 3 blev valgt af 1/5 af eleverne. Samme tendens gjorde sig gældende i sæt 2. Tabel 1. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i , sæt , sæt , it 2011, total Gn.snit 6,1 6,0 6,0 6,1 6,1 6,1 12 3,9 3,0 3,9 3,8 4,1 3, ,1 16,6 17,7 18,8 17,9 17,6 7 33,5 37,7 32,7 33, ,3 4 28,0 28,1 28,6 28,1 30,6 30,3 2 12,7 13,6 13,7 12,9 11,7 10,9 0 2,7 1,3 3,3 2,7 2,7 2,6-3 0, ,1 0 0,1 Antal Note: Tabel 1 viser de karakterfordelinger, der blev indtastet på censormødet i Odense. Verificerede karakterer for samfundsfag og andre fag offentliggøres senere af UNI-C. 10 samfundsfagsnyt september 2011

11 skriftlig prøve i samfundsfag 2011 Tabel 2. Første-censorernes karakter for sæt 1 fordelt på valg af delopgave 1. censor sæt A B C Sæt Gennemsnit 6,1 6,0 6,1 6,1 Fordeling % DK s økonomi Konservative m. notat Am. udenrigspol 12 5,2 4,3 4,9 4, ,5 17,4 19,7 19,0 7 31,6 33,1 31,5 31,7 4 29,7 27,3 27,8 27,8 2 12,8 14,4 12,0 12,9 0 3,1 3,1 4,0 3,5-3 0,2 0,2 0,1 0,1 Delopgaver % Der er stor forskel i karaktergennemsnit for de mange hold. For hold med mindst ti elever er højeste gennemsnit 9,50 og laveste gennemsnit er 1,79, og seks hold har fået et gennemsnit på over 8,5, og seks hold har under 3,0. Der er således fortsat et stort behov for, at man blandt kollegerne på den enkelte skole hjælper hinanden med, hvad der kræves til den skriftlige prøve, og hvordan man bedst muligt træner eleverne i disse færdigheder. Der er hjælp at hente i den ny vejledning til samfundsfag A under skriftlig prøve, hvor teksten fra Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig prøve i samfundsfag er indsat, og i det nye materiale om opgavetyper og skriftlighed, som kan findes via fagkonsulentens side på emu en: Jeg har skrevet til de seks skoler med hold med mindst ti elever, der har fået over 8,5 i snit, og bedt lærerne i nogle stikord beskrive, hvilke forhold i undervisningens tilrettelæggelse, der vurderes som hovedårsagen til det gode resultat. Jeg har også skrevet til de seks skoler med hold med mindst ti elever, der har gennemsnit på under 3,0 og anmodet rektor om at indsende en redegørelse for eventuelle særlige forhold, der kan have været medvirkende til de lave resultater. 2. Opgavetyperne og censorernes tilbagemeldinger Opgavesættenes spørgsmål dækkede samlet en meget stor andel af de faglige mål og dækkede centralt kernestof indenfor økonomi, politik og international politik. Sociologi kunne anvendes i notatet i delopgave B. Der blev igen i år bevilget penge til udarbejdelse af en bedømmelsesvejledning for de to ordinære opgavesæt, og man kan her se, hvilke krav der stilles til den suveræne besvarelse af de forskellige opgaver. Bedømmelsesvejledningerne er sendt til skolerne i august Censorerne udtrykte stor tilfredshed med at de kunne anvende disse bedømmelsesvejledninger, som medvirkede til at sikre en national standard for bedømmelsen. I alle sæt var der i sammenligningsopgaver tilføjet et fagligt krav om, at der skulle inddrages teorier eller begreber i besvarelsen som fx: Sammenlign de opfattelser af USA s rolle i verden, som kommer til udtryk i bilagene C1, C2 og C3. I besvarelsen skal du inddrage teori om international politik. Denne præcisering gør det mere tydeligt for eleverne, hvad der kræves i opgaven. Kravet løftede det faglige niveau i besvarelserne mht. anvendelse af teorier og begreber. Desuden blev samfundsfagsnyt september

12 skriftlig prøve i samfundsfag 2011 det lettere for censorerne at differentiere i bedømmelsen, da det er tydeligt om teori-kravet er opfyldt eller ej. Det er ikke nok blot at referere teori; teorierne skal anvendes i sammenligningen fx ved at karakterisere bilagenes opfattelser som udtryk for realisme eller idealisme. Da erfaringerne med denne type præciseringer både i år og sidste år således har været positive, kan det forventes, at de også vil forekomme i fremtidige opgaver. It-opgaverne var formuleret som hidtil mht. brug af nettet og digitale muligheder. I undersøgelsesopgaver blev der udleveret to færre figurer end i ordinære opgaver, og der skulle til gengæld inddrages supplerende materiale eller supplerende statistisk materiale, som kan være fra nettet, men også kan være fra medbragt materiale. I bedømmelsesvejledningen blev det præciseret, at man kan godt forestille sig en fremragende besvarelse, som blot inddrager et enkelt relevant supplerende materiale, da der i bedømmelsen skal tages højde for, at det tager en del tid at finde supplerende materiale. I diskussions- og notatopgaver var brug af nettet en mulighed, men ikke et krav. Hvis man bruger nettet, skal der angives kilde. Udlevering af opgaven i digital form indebar, at der blev udleveret et TV-klip med et interview/debatoplæg og en tabel i regneark med absolutte tal, som skulle bearbejdes for at kunne nå frem til rigtige svar på det stillede spørgsmål. På nogle skoler kom det som en overraskelse for eleverne, at de først fik udleveret TV-klip til fællesdelen kl. 10 i forbindelse med udlevering af CD-rommen med de digitale bilag. Det bør imidlertid ikke komme som en overraskelse for eleverne, da det har været tilfældet i samtlige vejledende opgavesæt og i sidste års digitale opgavesæt. TV-klip kan i digitale opgavesæt indgå i fællesdelen og/eller i delopgaverne, og vil fremover som hidtil først blive udleveret kl. 10. Som sagt skrev næsten alle elever sæt 1, og derfor bruges i det følgende censorernes vurdering af denne opgave. Censorernes vurdering af sættet som helhed var overordentlig positiv: Sættet rammer ikke blot ned i en bred vifte af kernestof, men i meget centrale dele af kernestoffet i alle delopgaver. Desuden giver opgaverne eleverne god mulighed for at kunne inddrage aktuel politisk og økonomisk viden, og der er fin sammenhæng mellem fællesdel og delopgaver. Censorernes vurdering af opgaveformuleringerne i 2011 ligger på et endnu højere niveau end det sædvanligt høje niveau i 2010 og 2009, hvilket er særdeles tilfredsstillende (tabel 3). Det tager noget tid, før nye opgavetyper er helt på plads for eleverne. Hypoteseopgaven (1b i 2011, og 1c i 2010 og 2009) har været prøvet nogle gange og er i stigende grad forståelige for eleverne ifølge censorerne (fra 68 % i 2009 til 86 % i 2011). Nogle censorer konstaterer, at nogle elever fortsat har problemer med at forstå hypoteseopgaven, men andre censorer skriver, at det går væsentligt bedre med at forstå denne opgavetype. En måde at tydeliggøre kravene for eleverne er at fremhæve, at de typisk skal opstille forklarende hypoteser og ikke beskri- Tabel 3. Var opgaveformuleringerne er klare og forståelige for eleverne? Ja i % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C sæt sæt Note: Svarmulighederne for censorerne til spørgsmålene i tabel 3-5 var Ja, Nogenlunde og Nej. Der er i tabel 3-5 kun medtaget Ja-svarene i % af alle svar. 12 samfundsfagsnyt september 2011

13 skriftlig prøve i samfundsfag 2011 vende hypoteser. Eleven kan selv tjekke om en hypotese er forklarende, idet sætningen skal indeholde ordet fordi eller evt. da, på grund af eller lignende. Tilsvarende med Notat-opgaven, som mange elever fortsat har problemer med, men som ifølge censorer i stigende grad er klar og forståelig for eleverne: 76 % i 2010 (A3) og 85 % i 2011 (B3). Nogle censorer kritiserer fortsat kravene til notat for at være uklare, mens andre censorer mener, at det går bedre for eleverne med at håndtere notatet, og at genren skal fastholdes. For at tydeliggøre de faglige krav til et notat, blev det i 2010 i Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig prøve i samfundsfag. August 2010 og i den nye vejledning for samfundsfag A tilføjet et afsnit om, at argumentationen i et notat skal være faglig, idet der anvendes konkret viden om problemstillingen, relevante faglige begreber og/eller relevant teori. Denne tilføjelse har formentlig gjort det lettere for lærerne at vejlede eleverne om kravene til et notat, men der ses fortsat mindre faglige notater fx i form af almindelige gode råd til modtageren. Nogle censorer foreslog, at opgaveformuleringen yderligere præciseredes som fx: Skriv et notat, der indeholder en fagligt begrundet strategi for. Man kan her forestille sig en yderligere præcisering som fx tilføjelsen: I notatet skal du inddrage politologiske begreber. I opgave 1c skulle eleverne anvende en model. Det var nyt ift. til sæt 1 i 2010, hvor eleverne skulle opstille en model. Begge opgavetyper er nævnt i Opgavetyper og kvalitetskriterier, men når en opgavetype bruges for første gang, volder det ofte problemer for eleverne jf. censorernes vurdering af spørgsmål 1c (tabel 3). I opgave 1c i it-opgaverne skulle eleverne angive og dokumentere, hvilke teorier, der kom til udtryk i et TV-klip med Francis Fukuyama. Nogle censorer var begejstret for TV-klippet, og syntes at det var fint med teori-kravet. Andre censorer skrev, at det var svært for eleverne med teori-kravet, og foreslog at TV-klip blev flyttet til delopgaverne. Som nævnt ovenfor kan TVklip i it-opgaver forekomme i fællesdel og/eller i delopgaver. I opgave 1a skulle eleverne udlede konklusioner om den økonomiske udvikling i Danmark ud fra en tabel og skulle understøtte besvarelsen af beregninger. Denne opgavetype er godt indarbejdet hos eleverne, og censorer konstaterer, at eleverne nu har lært at beregne indekstal mm. Ud over beregning af indekstal eller procentvis vækst, kunne man med fordel beregne den offentlige gæld som procent af BNP for For at kunne udlede rigtige og udtømmende konklusioner ud fra de beregnede tal, var det nødvendigt både at kunne aflæse tallene rigtigt og at have en viden om økonomiske sammenhænge. I it-opgavens spørgsmål 1a skulle eleverne understøtte besvarelsen af beregninger og et diagram, der tydeliggjorde udviklingen. Der kunne med fordel bruges bruge regneark i besvarelsen. Det er imidlertid ikke alle elever, der benyttede sig af regneark. Nogle elever brugte lommeregner til nogle ganske få beregninger og tegnede diagrammet i hånden. Ifølge læreplanen skal alle elever lære at bearbejde tal digitalt, og det må forventes, at hold, der tilmelder sig it-prøven, lærer at kunne bruge regneark til den skriftlige prøve. De traditionelle opgavetyper undersøg og diskutér er som helhed godt indarbejdet hos eleverne. Censorerne var særdeles positive overfor den økonomiske delopgave (A2 og A3) og delopgaven med international politik (C2 og C3). Om delopgave A skrev censorer, at det var en super, klassisk økonomi-opgave, hvor eleverne skulle vise forståelse af økonomiske sammenhænge, og hvor de både kunne inddrage økonomisk teori og aktuel økonomisk og politisk viden. Enkelte censorer mente, at bilaget til diskussion med fordel kunne have været lidt længere. samfundsfagsnyt september

14 skriftlig prøve i samfundsfag 2011 Tabel 4. Gav opgaverne gode muligheder for at differentiere i bedømmelsen, dvs. anvende hele karakterskalaen? Ja i % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C sæt sæt Note: Se note til tabel 3. Tabel 5. Gav opgaverne gode muligheder for at bedømme elevernes evne til at opfylde faglige mål? Ja i % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C sæt sæt Note: Se note til tabel 3. Om delopgave C skrev censorer, at det var en super opgave, der fint demonstrerede, om eleverne kunne bruge teori, begreber og viden om international politik. Nogle censorer skrev, at bilaget til diskussionen var fremragende. Man skal her bemærke, at dette bilag var lidt længere end i diskussionsopgaver i de senere år, hvilket kan give eleverne et bedre afsæt for diskussion. Censorernes vurdering af opgaverne i 2011 mht. mulighed for at differentiere ligger på et endnu højere niveau end det i forvejen høje niveau i 2010 (tabel 4). Både i 2010 og 2011 vurderes differentieringsmulighederne at være bedst i delopgaverne og at være gode eller nogenlunde gode i fællesdelen. Forskellen kan skyldes, at besvarelserne af fællesdelen har visse fælles træk som følge af gruppearbejdet. Censorernes vurdering af opgaverne mht. at bedømme opfyldelse af faglige mål ligger i 2011 i forhold til 2010 lavere i fællesdelen, men højere i delopgaverne. Der er også i fællesdelen tale om et fortsat højt niveau, bortset fra opgave 1c, hvor opgavetypen som tidligere nævnt ikke har været prøvet før (tabel 5). I 2013 vil opgaverne i fællesdelen blive ændret således, at tabeller, figurer og citater først udleveres kl. 10 i 2. del af opgaven. Det betyder, at de nuværende 2.g ere og efterfølgende elever skal trænes i at udnytte gruppearbejdet i den første time til at forberede alle opgaverne uden brug af bilag: Hvad skal man helt konkret gøre i de enkelte opgaver? Hvilke dele af kernestoffet skal anvendes til de enkelte spørgsmål? Står der direkte et krav om inddragelse af bestemt kernestof, eller skal vi selv finde ud af, hvilket kernestof der er relevant? Hvordan kan teori og begreber bruges bedst muligt til at svare på de forskellige spørgsmål? Hvilke delopgaver står vi bedst rustet til at besvare? Hvilke argumenter og teorier/begreber kan være relevant at modstille i diskussionsspørgsmål? Hvilke teorier/begreber og hvilke faglige argumenter kan det være relevant at inddrage i et notat? Der vil i foråret 2012 i forlængelse af den ny læreplan med større anvendelse af matematik i samfundsfag blive udsendt et vejledende opgavesæt. I dette sæt vil tabeller, figurer og citater til fællesdelen først blive udleveret i 2. del af opgaven Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent 14 samfundsfagsnyt september 2011

15 Eksamensopgave 2011 af Laura Kornerup, Øregaard Gymnasium Fællesdel Genopretning? Opgave 1a Tabel 1 viser den økonomiske udvikling i Danmark i perioden Tabellens ene variabel angiver således det enkelte land, mens den anden variabel viser tidshorisonten inddelt i år 2007, 2008, De absolutte tal illustrer en lav konjunktur over hele perioden. Til fordel for beskrivelsen af udviklingen har nedenstående tabel 1.1 således indekseret de absolutte tal, så den økonomiske udvikling forstås med et relativt lys. Her vises tabel 1.1 med basisår Overordnet kan det udledes fra tabel 1.1, at som følge af recessionen, er der i perioden fra et fald i BNP på 2 %. Ydermere lader det sig bemærke, at antal fuldtidsledige er steget eksplosivt med 84 %. Derudover kan det udledes af tabellen, at den offentlige gæld ligeledes har ladet sig påvirke af lav konjunkturen i og med, at der ses en stigning på 49 %. Samme tendens går igen ved ejendomssalg. Det illustreres her, at ejendomssalget er faldet 39 %. Dette understøtte blot tendensen om den lav konjunktur, som finder sted. Således fortæller indekstallene, at den økonomiske udvikling i Danmark er negativ fra perioden Nedenstående tabel 1.2 anskueliggør, i hvilket omfang den procentvise vækst i perioden kan fortælle om udviklingen. Her lader det dig bemærke, at den laveste BNP ses i perioden med en BNP på 4,3 %. Den samme tendens er gældende med henblik på antal fuldtidsledige. Perioden er ligeledes, hvor man bemærker flest antal fuldtidsledige med en procent på 103,5 %. Antal fuldtidsledige stiger næsten 100 % fra perioden Tabel 1.1 Indekstal Udvikling i dansk økonomi BNP, mio. kr Ejendomssalg Antal fuldtidsledige Offentlig gæld, mio. kr Tabel 1.2 Procentvis vækst Udvikling i dansk økonomi BNP, mio. kr. 2,7 % -4,3 % -1,7 % Ejendomssalg -24,4 % -18,8 % -38,6 % Antal fuldtidsledige -9,8 % 103,5 % 83,6 % Offentlig gæld, mio. kr. 28,3 % 15,9 % 48,7 % samfundsfagsnyt september

16 eksamensopgave 2011 Det er også her den offentlige gæld er størst. Gennem hele perioden ses der en generel stigning af den offentlige gæld. Det kan altså udledes af tabel 1.1 og 1.2 at den danske økonomi er ramt af en lav konjunktur. Både med henblik på stigningen i den offentlige gæld, stigningen i antal fuldtidsledige samt faldet i Danmarks samlede BNP på 48,7%. Opgave 1.b Tabel 2 viser udviklingen i tilslutningen til de politiske partier i perioden Hypoteserne nedenfor har derfor til formål at forklare udviklingen i denne tilslutning. 1) Rød blok (SF,S) har vundet terræn, hvilket skyldes at partierne i højere grad agerer issuevoter frem fra class-voter. De danske vælgere er i højere grad blevet såkaldte issue-voters, hvilke betyder, at vælgere i højere grad stemmer efter aktuelle emner, frem for hvilke socialt lag de kommer fra. Økonomi som er et omtalt emne grundet i finanskrisen i perioden, gør at mange af borgerne stemmer efter hvilken økonomisk plan de synes bedst om. Idet VKO regeringen til dels bliver beskyldt for den stigende offentlige gæld, bliver rød blok set som et nyt håb for økonomien. 2) Socialistisk Folkeparti har fået større tilslutning pga. de i højere grad fokuserer på office vote seeking frem for policy seeking. SF er det parti med størst fremgang i perioden. Dette skyldes at partiet i højere grad går efter, at stemmemaksimere og dermed få regeringsmagten. Idet den danske regering stort set altid vil være båret af en koalitionsregering, bliver policy-seeking automatisk nedprioriteret i kampen om magten. 3) Der ses en generel stor spredning blandt tilslutning til de større partier (Venstre, Socialdemokraterne) fordi de alle agerer som catch-all partier. De fleste partier er rykket sammen på den politiske midte. Klasse/massepartierne er altså gået hen og blevet afløst af catch-all partiet. Derved mister partierne deres loyale vælgerskare og fokuserer i højere fra på de troløse vælgere. Af denne grund bliver der ligeledes skabt flere troløse vælgere idet partiet ikke længere kan defineres efter det sociale lag. Dermed bliver flere og flere af de gamle kernevælgere splittet mellem de forskellige catch-all partier. Opgave 1c. Fem faktorer som har betydning for amerikansk udenrigspolitik USA s position i den internationale verden (ydre omgivelser) USA er konstant truet er de frembrusende store økonomier, hvilke medvirker til en hårdere konkurrencen blandt de store lande. Her tages f.eks. BRIK landene, hvis økonomi er i en frembrusende vækst. Dette medfører at USA konstant holdes i skak fra de ydre omgivelser. Determinanter, kapabiliteter (indre omgivelser) USA s determinanter og kapabiliteter er i konstant forandring. USA s rolle som unipolaritet er under konstant pres fra hovedsagligt Kina. Der bliver derfor i højere grad taget beslutning for at styrke USA s kapabiliter. Determinanternes størrelse er ligeledes relevant i og med et lands determinanter har indflydelse på, men ikke afgørende betydning for hvilke kapabiliter et land besidder. Præsidenten, Kongressen, højesteret (beslutningstagere) Checks and balances Denne forfatning søger at tildele de tre magtcentre: den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt, nogle beføjelser, som gensidigt begrænser hinanden for at fastholde en balance. De føderale statsor- 16 samfundsfagsnyt september 2011

17 eksamensopgave 2011 ganisationer: præsidenten, Kongressen og Højesteret. 1 Lobbyisme (input fra indre omgivelser) Lobbyisterne forsøger at påvirke den politiske og administrative beslutningsproces til gunst for dem, for betaler lobbyisten for det. Derved vil et partis beslutninger til dels være influeret af hvilke krav lobbyisten stiller. Medierne (feedback) Den medialisering af politik som er sket i de seneste par år medvirker til at det er medierne, som til dels bestemmer den politiske dagsorden. Både indenrigs - og udenrigspolitiske beslutninger. Delopgave B: De Konservative 2) Det konservative folkeparti blev stiftet i 1915 på grundlag af forhandlinger imellem Højre, De frikonservative og en fløj af de tidligere Moderate Venstre. Det Konservative Folkeparti støtter generelt tanken konservatisme. En mere korrekt betegnelse for det ideologiske grundlag for partiet er snarere, at det er liberalkonservativt, med elementer af nationalkonservatismen. 2 I henholdsvis bilag B1, B2, B3 og B4 behandles De Konservatives krise og hvilke faktorer som ligger til grundlag for dette. Hvert bilag gør brug af forskellige empiriske udgangspunkter. Henny Christensen (B1) tager udgangspunkt i De Konservatives parlamentariske adfærd, hvor Jens Beck Nielsen og Henrik Hoffmann-Hansen (B2) går mere sociologisk til værks. Ydermere har Carl Emil Arnfreds og Knud Brixs (B3) artikel et liberalt udgangspunkt, hvor artikel (B2) tager udgangspunkt i vælgersociologi. Bilag B1 mener, at grunden til De Konservatives krise bunder i deres mindre ideologiske adfærd. Derved er De Konservative gået hen og tabt kernevælgere. Henny Christensen beskriver ligeledes hvordan partiformanden [trygler] kernevælgerne i erhvervslivet om at komme hjem igen. 3 De Konservatives krise bunder altså i en mere populistisk politik. Set fra et teoretisk perspektiv har De Konservative altså nedprioriteret policy-seeking og i højere grad fokuseret på office- og vote seeking. Dette understøtter også hvorledes De Konservative har mistet deres loyale og faste vælgerskare. Idet de udstråler en mere populistisk adfærd vil antallet af kernevælgere højst sandsynligt blive mindsket. I forlængelse heraf, ses samme emne behandlet i Bilag B2. Her mener Nielsen og Hoffmann-Hansen nemlig, at det i højere grad handler om en identitetskrise. 4 Partiet fokuserer ifølge B2 for meget på erhvervslivet og mangler det sociale aspekt. Her menes deres traditionelle nationalkonservative værdier som familieværdier, omsorg for kulturen og sammenhængskraften. 5 Udtalelsen omkring, at De konservative mangler et ordentligt politisk projekt, kan også være et element i deres mere populistiske politik, da det i højere grad er sværere at definere partiet. Bilag B2 behandler lige netop dette emne. Her beskrives det hvorledes at der mangler en kraftig profilopstramning6 hos De Konservative. Det er især pga. dannelse af det nye parti Liberal Alliance, at De Konservative har fået en mere udvisket profil. Dette er i hvert fald hvad B3 mener. Her fremkommer det, at de emner på dagsordnen som De Konservative glemmer at tage op, behandler Liberal Alliance. Derved er De Konservative ikke længere alene om deres holdninger, hvilket gør partiet min- 1 Sunesen, Sune Finn. USA efter 9/11. København: Forlaget Columbus, 2007: p Noter fra timen d. 23/ bilag B1 4 bilag B2 5 bilag B2 6 Bilag B2 samfundsfagsnyt september

18 eksamensopgave 2011 dre iøjefaldende eller specielle. B1 nævner ligeledes Liberal Alliance som en af faktorerne i De Konservatives krise. I og med de mærkesager som De Konservative nu behandler, allerede er sat frem i lyset af Liberal Alliance. Konsekvensen af dette vil være at K aldrig vil aldrig få lov til at fejre det som en sejr for partiet. Liberal Alliance skal nok vide at tage sin del af æren. 7 Dette betyder dels, at De Konservative vil automatisk stå med en mere udvisket profil, samt at Liberal Alliance vil være i stand til at kapre mange af De Konservatives vælgere. Bilag B4 sætter skylden for De Konservatives krise på vælgerne og medierne. Nu til dags, handler politik om hvorledes partierne klarer sig, om de er gode til at markedsføre dem selv. Vælgerne er ikke længere ideologisk bundet. Idet partiet havde store problemer med forrige partiformand Lene Espersen, har De Konservative oplevet en tilbagegang i meningsmålingerne pga. at vælgerne straffer de politikere, der ikke mestrer spillet, håndteringen. 8. Hertil har medierne ligeledes en kæmpe påvirkning på vælgerne og deres stemmeafgivelse. Det er nemlig ikke længere politikerne, som sætter mediernes dagsorden men medierne som sætter politikernes dagsorden. Det er dog ikke kun disse mindre ideologiske forskelle samt vælgerne som forklarer De Konservatives Krise. Partiadfærden hænger altid sammen med Vælgeradfærden. B4 påpeger hvorledes, krisen ligeledes bunder i at partiernes politik er blevet mere ens. Set fra et teoretisk perspektiv handler det om, at alle partierne i højere grad agerer catch-all parti. De fleste partier er altså rykket sammen på den politiske midte, for at kapre medianvælgerne. Bilag B3 har derimod en mere liberal tilgang til De Konservatives krise. Her handler det om hvorledes De Konservative har svigtet erhvervs- 7 Bilag B1 8 Bilag B4 livet. I forhold til B2 som mener, at det De Konservative mangler at fokusere på, er de traditionelle værdier, mener B3 at fokus på ligge på erhvervspolitikken. Artiklen skildrer hvordan De Konservative menes at have svigtet erhvervslivet 9 samt hvorledes man hører for lidt til vækstdagsordenen 10. Dette tyder ligeledes på, at De Konservative står med en mere eller mindre udvisket politisk profil. Overordnet kan det udledes fra B1, B2, B3 og B4, at De Konservatives Krise grundlagt bunder i en udvisket politisk profil. Omend det er økonomiskpolitik eller socialpolitik. De mangler et ordentligt politisk projekt samt en ordentlig politisk dagsorden så man igen vil kunne definere hvem De Konservative er. 3) Økonomi er i samfundet det mest omtalte emne og er en væsentlig del af den politiske dagsorden og prioriteres højt i medierne. Dette er et resultat af finanskrisen samt at den enkelte borger i dag i højere grad agerer issue-voter 11 ved valg. Enkeltsager er således kommet i centrum af den politiske kamp om vælgere. Derfor er det yderst nødvendigt at markere sig politisk i økonomidebatten, for at få en større vælgertilslutning. Jeg har derfor udarbejdet dette notat, hvori to forskellige politiske strategier/fokuspunkter er repræsenteret. I den forbindelse vil jeg med begge strategier tage udgangspunkt i den aktuelle økonomidebat. En stillingtagen og markering hertil vil nemlig være hensigtsmæssigt for De Konservatives vælgertilslutningen. Den første strategi som ville kunne øge jeres vælgertilslutning, ville være at jeres parti fremstod mere kompromissøgende med de fleste af jeres holdninger overfor Venstre samt til dels 9 Bilag B3 10 Bilag B3 11 Vælgeren stemmer på det parti der bedst repræsenterer dennes synspunkter, ofte om et specifikt, værdipolitisk emne (s. 81, demokrati, magt og politik) 18 samfundsfagsnyt september 2011

19 eksamensopgave 2011 Dansk Folkeparti. I skal i denne strategi i højere grad fokusere på medianvælgerne/de troløse vælgere. Derfor ville i blive nødt til at agere issue-voter. Efterlønnen er et af de meget omtalte emner blandt politikere samt blandt medierne. Jeres eventuelle vælgere/ medianvælgerne vil højst sandsynligt forlange, en stillingtagen til emnet fra De Konservatives side. Her ville det være hensigtsmæssigt at markerer sig på linje med Venstre. I skal dermed gå med til at fratrædelsesalderen vil bliver forlænget og antal år med mulig efterløn forkortet. Oppositionen vil højst sandsynligt angribe denne markering fra De Konservatives side med, at denne løsning kun går udover bunden af samfundet. Hermed kan i opponere med, at vi ikke har råd til at bibeholde de offentlige udgifter vi har i dag. Derfor må de spares væk. Derved vil VK- regering fremstå stærkere og mere sammenhængen i forhold til oppositionen. Dette er et enormt væsentligt element inden et folketingsvalg da en splittelse blandt de regerende partier, blot vil medvirke til at begge partier inden for regeringen vil miste stemmer. Idet De konservative er i en regeringskoalition med venstre, vil det altid være en tendens til at partierne indenfor regeringen må nedprioriterer nogle af deres mærkesager. Jeg henviser ikke at De Konservative skal forkaste alle sine værdier/hovedsynspunkter blot ikke vise sig som en direkte modsætning til Venstre, især i denne tid op i mod valget. Den anden strategi jeg har udarbejdet, tager ikke nogle forbehold. Her skal du/i holde helt fast i De Konservatives mærkesager. Først og fremmest er det relevant for paritet at få sig en mere defineret politisk profil, da det er dette mange efterlyser hos jer. I bliver nødt til at få styr på hvilke emner i skal have på dagsorden samt hvilke i mener, at i vil prioriterer højt. Et egentligt politisk projekt fra De Konservatives side af ville også være hensigtsmæssigt, idet mange vælgere agerer issue-voters. Men idet denne strategi, stræber efter at kapre de fleste af jeres kernevælgere tilbage, skulle jeres politisk projekt gå ud på, virkelig at få defineret jeres politiske profil. Et vigtigt element ville være, hele tiden at være et skridt foran Liberal Alliance. Idet De Konservatives samt Liberal Alliances politik på mange måder (især økonomisk) minder meget om hinanden er det gavnligt konstant at være på forkant så jeres politik ikke blot ville blive en efternøler til Liberal Alliances politik. Mange af de kernevælgere som Liberal Alliance har kapret fra jer, er indenfor det private erhverv. Mange topchefer udtaler ligeledes, at de hos De Konservative efterlyser en mere konsekvent erhvervspolitik. I har ikke nok sager som er til gavn for erhvervslivets interesser, og i skal dermed have et langt større fokus på vækst. Det er nødvendigt for jer at cementere nøgleordet skattelettelser igen. Nedskæringer i topsskatten skal på dagsorden igen. En anden faktor som ville kunne hjælpe jer med at forøge jeres vælgertilslutning, ville være at fokusere mere på de klassiske konservative forhold. I og med denne strategi, som sagt, handler om at få gendefineret De Konservatives politiske profil, samt få de gamle kernevælgere tilbage, ville dette kun være hensigtsmæssigt. Identitetskrise 12, er der mange som mener beskriver jeres parti. Jeres parti har altid været todelt, med det sociale hensyn på den ene side, samt det økonomiske aspekt på den anden side. Mange af jeres kernevælgere efterlyse det sociale aspekt i jeres parti program. I bliver derfor nødt til opprioritere det sociale hensyn som familieanliggende, kulturen samt Danmarks sammenhængskraft. Af disse to strategier, ville jeg selv anbefale, at du vælger anden strategi. Dette bunder i, at 12 bilag B2 samfundsfagsnyt september

20 eksamensopgave 2011 De Konservatives tilbagegang for det meste handler om et tab i jeres kernevælgere. Der har været meget kritik omkring jeres udviskede politiske profil, samt jeres mere eller mindre populistiske politik. Selvfølgelig vil det være hensigtsmæssigt, at være mere kompromissøgende overfor jeres regeringsparti Venstre. Men dog har vi set, at Venstre og De Konservative har forholdsvis mange af de samme mærkesager og deler mange af de samme holdninger. Der ses ligeledes en tendens til, at det er Venstre som kaprer medianvælgerne, hvilket medvirker til, at i stadig godt kan bibeholde en VK regeringen hvis De Konservative bare går efter kernevælgerne. Ved at tilintetgøre det rygte om at, De Konservative er i en identitetskrise så markér jer som det traditionelle Konservative parti i er og omdefinér jeres politik, så den igen bliver gjort konkret for vælgeren. Litteraturliste: Christiansen, Peter Munk og Asbjørn Sonne Nørgaard. Demokrati, magt og politik i Danmark. København: Gyldendal, 2007 Sunesen, Sune Finn. USA efter 9/11. København: Forlaget Columbus, samfundsfagsnyt september 2011

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

samfundsfagsnyt Skriftlig prøve 2010 tre eksemplariske besvarelser Mellemøstportalen nyt undervisningssite 179» september 2010

samfundsfagsnyt Skriftlig prøve 2010 tre eksemplariske besvarelser Mellemøstportalen nyt undervisningssite 179» september 2010 179» september 2010 samfundsfagsnyt Skriftlig prøve 2010 tre eksemplariske besvarelser Mellemøstportalen nyt undervisningssite foreningen af lærere i samfundsfag Deadline: Blad nr. 180: 15. nov. 2010 Redaktion:

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

187» september 2012. samfundsfagsnyt USA. optakt til Generalforsamlingskursus FORENINGEN AF LÆRERE I SAMFUNDSFAG

187» september 2012. samfundsfagsnyt USA. optakt til Generalforsamlingskursus FORENINGEN AF LÆRERE I SAMFUNDSFAG 187» september 2012 samfundsfagsnyt USA optakt til Generalforsamlingskursus FORENINGEN AF LÆRERE I SAMFUNDSFAG Deadline: Blad nr. 188: 15.11.2012 Indhold Redaktion: Marie-Louise Bach og Janne Bisgaard

Læs mere

samfundsfagsnyt Debat: Regnedrengene har vundet! Viden(s)deling i spil Digital ekamen en helt naturlig udvikling 177» marts 2010

samfundsfagsnyt Debat: Regnedrengene har vundet! Viden(s)deling i spil Digital ekamen en helt naturlig udvikling 177» marts 2010 177» marts 2010 samfundsfagsnyt Debat: Regnedrengene har vundet! Viden(s)deling i spil Digital ekamen en helt naturlig udvikling foreningen af lærere i samfundsfag Deadline: Blad nr. 178: 15.04.2010 Redaktion:

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv.

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv. I tabellen refererer overskrifterne i kolonnerne til: M/S: Mundtlig/skriftlig prøve /G: y eller gammel læreplan Valg: Valg mellem flere prøveformer, jf. fagbilag/læreplan Sp. kendt:, hvis opgaverne/temaerne

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv.

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv. I tabellen refererer overskrifterne i kolonnerne til: M/S: Mundtlig/skriftlig prøve /G: y eller gammel læreplan Valg: Valg mellem flere prøveformer, jf. fagbilag/læreplan Sp. kendt:, hvis opgaverne/temaerne

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling DASG. Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning. side 1 af 12 Spørgeskemaundersøgelser og databehandling Disse noter er udarbejdet i forbindelse med et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse hfe Fag og niveau Fagbetegnelsen, jf.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner

Læs mere

Det amerikanske samfund sammenlignet med det danske

Det amerikanske samfund sammenlignet med det danske Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 16 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærere STX Samfundsfag A Nicolai Bentsen Hold 3s SA 2013-2016 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Valgfag på C-niveau Kontaktpersoner: Theodor Willibald Harbsmeier (Kinesisklærer) th@thisted-gymnasium.dk, tlf. 61316543 Søren Christensen (Rektor) sch@thisted-gymnasium.dk,

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Eksamensopgaver i matematik

Eksamensopgaver i matematik Eksamensopgaver i matematik med TI-Nspire CAS ver. 2.0 Udarbejdet af: Brian M.V. Olesen Marts 2010 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Bedømmelse af besvarelse...2 Eksempel 1 Lineære sammenhænge...3 Eksempel

Læs mere

Skriftlighed i samfundsfag. Om skriftlighed i samfundsfag... 2. Spørgeord og opgavetyper... 2. Redegørelse... 2. Spørgsmål med hv-ord...

Skriftlighed i samfundsfag. Om skriftlighed i samfundsfag... 2. Spørgeord og opgavetyper... 2. Redegørelse... 2. Spørgsmål med hv-ord... Indhold Om skriftlighed i samfundsfag... 2 Spørgeord og opgavetyper... 2 Redegørelse... 2 Spørgsmål med hv-ord... 2 Angiv og dokumentér... 3 Opstil hypoteser... 3 Eksempel på opgave og besvarelse... 4

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Eksamensreglementet for hg er udarbejdet i overensstemmelse med flg. bekendtgørelser:

Eksamensreglementet for hg er udarbejdet i overensstemmelse med flg. bekendtgørelser: Eksamens-reglement HG 2015 Regelgrundlag Eksamensreglementet for hg er udarbejdet i overensstemmelse med flg. bekendtgørelser: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Side 1 af 4 Samfundsfag A Bastian Emil Jørgensen 3z, oktober 2013

Side 1 af 4 Samfundsfag A Bastian Emil Jørgensen 3z, oktober 2013 Side 1 af 4 Samfundsfag A Bastian Emil Jørgensen 3z, oktober 2013 5 elevtimer De Konservative 1. Sammenlign de forklaringer på De Konservatives krise, som kommer til udtryk i bilag B1, B2, B3 og B4. Besvarelsen

Læs mere

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering?

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering? FAQ til SO3 - DIO Må skolen på vegne af en klasse eller årgang bestemme hvilke fag eleverne skal skrive i? Det er absolut ikke intentionerne i SO3, at skolen vælger fag, da det vanskeligt harmonerer med

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM

Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM 2014 Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Regler for skriftlige og mundtlige prøver.... 4 Oversigt over hjælpemidler ved mundtlig eksamen.... 6 Generelt om eksamen... 8 Overtrædelse af reglerne....

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 VUC

Læs mere

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf 1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.

Læs mere

Eksamensreglement 2014

Eksamensreglement 2014 Eksamensreglement 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Regelgrundlag... 2 Tilsynsførende... 2 Materialer... 3 Udeblivelse/forsinket fremmøde... 3 Snyd... 3 Forstyrrelse... 3 Eksamensadfærd...

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Information til dig, der skal til caseeksamen. Casevirksomhed DT Group 2011-2012. www.dtgroup.dk

Information til dig, der skal til caseeksamen. Casevirksomhed DT Group 2011-2012. www.dtgroup.dk Information til dig, der skal til caseeksamen Casevirksomhed DT Group 2011-2012 www.dtgroup.dk Indhold Caseeksamen i de merkantile grundfag... 3 Casevirksomheden... 3 Casehistorien... 3 Casearbejdsdagen...

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om synopsis og eksamen i faget Analyse af regnskabsdata

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om synopsis og eksamen i faget Analyse af regnskabsdata FAQ - Ofte stillede spørgsmål om synopsis og eksamen i faget Analyse af regnskabsdata I nedenstående forsøges at besvare mange af de spørgsmål, som der erfaringsmæssigt stilles i forbindelse med synopsis-eksamen

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1sab14e 0813 Samfundsfag C->B, STX

Undervisningsbeskrivelse for: 1sab14e 0813 Samfundsfag C->B, STX Undervisningsbeskrivelse for: 1sab14e 0813 Samfundsfag C->B, STX Fag: Samfundsfag C->B, STX Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Samfundsfag B alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX

Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: UC1 Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Margit

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Eksamensinformation Sommer 2014

Eksamensinformation Sommer 2014 Eksamensinformation Sommer 2014 Indholdsfortegnelse Tidsplan for eksamensperioden... 2 Antal prøver... 2 Bedømmelse... 3 Hjælpemidler... 3 Klage... 4 Prøvetid... 5 Snyd... 5 Sygdom... 6 Trækning af eksamensspørgsmål...

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Matematik - samfundsfag Marianne Kesselhahn og Bent Fischer-Nielsen

Matematik - samfundsfag Marianne Kesselhahn og Bent Fischer-Nielsen Matematik - samfundsfag Marianne Kesselhahn og Bent Fischer-Nielsen Læreplan, vejledning og kurser Statistik og vælgeradfærd Økonomisk politik og makroøkonomiske modeller Velfærdssamfundet og mikroøkonomiske

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere