Årsrapport 2002 Belgien og Luxembourg

Transkript

1 1 Den kgl. Danske Ambassade Maj 2003 Bruxelles Årsrapport 2002 Belgien og Luxembourg Statskonsulent Anders Buch Kristensen

2 1. Den samfundsøkonomiske udvikling i Belgien. 1 Belgien har som de fleste lande i verden oplevet faldende vækst i Realvæksten i BNP blev kun på 0,7 pct., hvilket var mindre end gennemsnittet for EU på 1,1 pct.. Inflationen var 1,8 pct. Det private forbrug steg 1,6 pct., mens investeringerne faldt med 4,4 pct. Arbejdsløsheden steg fra 6,7 til 7,3 pct. hvilket svarer til EU's gennemsnit. Eksporten faldt i 2002 med 0,4 pct. Importen faldt kun med 0,1 pct. Årsagen til den faldende vækst er dels den internationale afmatning, og dels at Belgien, der har EU's højeste offentlige gældsprocent, har strammet statsbudgettet for at leve op til kravene i Euroland. Der var i 2002 balance på de offentlige budgetter og betalingsbalanceoverskud på 4,7 pct. Renteniveauet var faldende, og med etableringen af euroen var den lange rente med 5 pct. tæt på det tyske niveau på 4,8 pct. For 2003 ventes en vækst i GNP på 1.3 pct. og for 2004 på 2,3 pct. Landbruget beskæftiger 1,4 pct. af den erhvervsaktive befolkning, men indtjener kun 1,1 pct. af BNP. Landbruget omtales ikke som en sektor i den nationale statistik. Den samlede fødevaresektor tegner sig dog for 7 pct. af beskæftigelsen, 4 pct. af BNP og 10 pct. af eksporten. 2. Landbrugspolitik. 2.1 Regionalisering og organisation af ministerier for fødevaresektoren Den vigtigste fødevarepolitiske begivenhed i 2002 var den endelige nedlæggelse af Landbrugsministeriet, hvor fødevaresikkerhed er overgået til Sundhedsministeren, og resten af sagerne er decentraliseret til de tre regionale landbrugsministre. Også landbrugsforskningen, eksportfremme og intern promotion foregår nu i separate enheder for hver region. Belgien er i Rådet af landbrugsministre repræsenteret af Anemie Neyts, statssekretær for udenrigshandel i Udenrigsministeriet, der er talsmand for de tre regionale landbrugsministre, hvoraf dog kun den vallonske landbrugsminister, Jose Happart, og den flamske miljø- og landbrugsminister, Vera Dua, spiller en rolle. Hvis de to ikke er enige, skal Belgien afholde sig fra at tale og stemme i Rådet. Det betyder, at den belgiske holdning først fastlægges umiddelbart før rådsmødet, og at Belgien ikke har en politisk fastlagt holdning under drøftelser på embedsmandsplan og ofte heller ikke udtrykker en klar en holdning i Rådet. Jose Happart er agronom, landmand og går ind for størst mulig støtte til landbruget og er imod miljø- og dyrevelfærdsmæssige krav til landbruget, mens Vera Dua er grøn, økolog og går stærkt ind for hensyn til miljø, dyrevelfærd og forbrugerkrav. Da man ikke nåede at gennemføre regionaliseringen i 2001, blev det besluttet, at også 2002 skulle være overgangsperiode, og at alt om personale og budget skulle være gennemført inden , men det er endnu ikke fuldt ud gennemført. Gennem hele 2001 og det meste af 2003 har de ansatte i det federale landbrugsministerium levet i usikkerhed om deres job og fremtidige opgaver.

3 2 Da regionerne først pr har fået tilført budgetmidler og personale, er resultatet at mange af opgaverne ikke bliver udført. Fx er der næsten ingen statistik eller økonomiske opgørelser siden 2000, og al detaillovgivning, planlægning og analysearbejde for landbrugs- og fødevarepolitikken er gået i stå. Den del af fødevaresikkerhedpolitikken, der lå under Landbrugsministeriet, blev formelt overført til Sundhedsministeren pr Der blev ved Lov af oprettet det Føderale Agentur for Sikkerhed i Fødevarekæden, AFSCA, som ifølge loven har stort set samme opgaver som det danske fødevaredirektorat. Der blev i 2001 udnævnt en direktør, som dog blev fyret i 2002, og efter 8 måneder med en fungerende direktør er der i slutningen af 2002 udnævnt en ny administrerende direktør og 3 af de 5 sektordirektører. En af de nye sektordirektører er den afdelingschef i det tidligere landbrugsministerium, som syntes det var synd, at landbruget skulle udsættes for endnu en dioxinskandale, og derfor glemte at oplyse om nogle dioxinfund. Der er nu udarbejdet organisationsplan og handlingsplaner, men de 5 direktorater, der skal indgå i agenturet, er ikke blevet fysisk eller organisatorisk sammenlagt. I alt vil AFSCA få 2000 ansatte og et budget på 175 mio. euro, hvoraf 115 mio. euro skal betales af erhvervet. Den belgiske rigsrevision har kritiseret AFCSA for disse mangler og har desuden på peget, at loven om finansiering af EFSCA med brugerbetaling end ikke er fremsat, og at økonomien flyder for hele området. Der mangler også lovgivning om kontrollen, fx udføres veterinærkontrollen af praktiserende dyrlæger, der primært identificerer sig med deres kunder i landbruget. Der findes ikke i Belgien et samlet organ som Landbrugsrådet. Boerenbond repræsenterer landbruget i Flandern; der er landmænd og udenfor det egentlige landbrug, som er medlemmer. Desuden ejer Boerenbond en række virksomheder med en omsætning på 21 mia. kr. Indtil dioxinsagen har alle landbrugsministre i Belgien haft tæt tilknytning til Boerenbond, der anses for Belgiens stærkeste lobbyorganisation. I Vallonien er der i 2001 dannet en samlet landbrugsorganisation, men der er ingen samlet organisation for forarbejdningsindustrien. Den politiske diskussion internt i landbruget ser frihandel, forarbejdningsindustrien og krav til fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd som de store fjender; selv den fælles landbrugspolitik kritiseres for ikke at hjælpe landbruget, hvilket man mener bevises af, at antallet af landbrug og landbrugets andel af forbrugerkronen falder hvert år. Alle i landbruget er stærkt imod reform af den fælles landbrugspolitik. Disse holdninger deles af den vallonske landbrugsminister. Den føderale statssekretær er derimod liberal og tilhænger af reform, men hun kan jo i Rådet kun fremføre det man er enige om. Også premierministeren er liberal og tilhænger af reform, ( en artikel herom vakte en vis opsigt), men hans holdning har ikke afspejlet sig i de fremførte belgiske holdninger i rådsregie.

4 2.2 Fødevaresikkerhed 3 De mange BSE tilfælde (46 i 2001 og 40 i 2002) førte i 2001 til faldende forbrug af oksekød, men BSE omtales ikke mere og forbruget af oksekød er vendt tilbage. Smitten med fjerkræinfluenza fra Nederland til et område med intensiv fjerkræproduktion førte ikke til diskussion om denne koncentration eller til fald i forbruget af fjerkræ. Zoonoser diskuteres ikke, selv om der er mange tilfælde i Belgien; for salmonalla registreres alvorlige tilfælde og 15 døde, og for listeria 80 tilfælde og 20 døde, men offentliggørelse af disse tal med omtale af at det virkelige antal døde lå noget højere, har ikke vagt opsigt. Myndighederne fremfører ved enhver diskussion, at man har en større sikkerhed end i andre medlemslande, dels fordi Belgien har en systematisk kontrol af fødevarer, (CONSUM) og dels p.g.a. Sanitel-systemet, hvor alt kvæg er registreret elektronisk, og hvor dyr med tegn på svindel med identiteten destrueres. En række tilfælde af forurenede fødevarer og foder blev i 2002 opdaget ved den systematiske kontrol, men der opstod ingen kriser i anledning af de nye tilfælde: Der blev fundet nitrat i de fleste prøver af kødprodukter, men nitrat anses ikke for en alvorlig forurening, selv om nitrat omdannes til nitrosaminer, der er stærkt kræftfremkaldende. Der blev fundet kødbenmel i 1 % af prøverne af foder. Der findes dioxin i æg fra fritgående høns fra områder tæt på byer og forbrændingsanlæg. Det belgiske selskab Bioland organiserede import fra en medicinfabrik i Irland af hormonblandet glukose, som blev solgt til foder og til sødning af limonade i Belgien og nabolandene. Der blev fundet antibiotika i prøver af honning, svinekød, rejer og æg, hvilket føres tilbage til massiv brug af antibiotiske vækstfremmere og ukritisk anvendelse af antibiotika overfor husdyrsygdomme. Brug af frugt og grønt fra hele Bruxelles regionen er blevet forbudt p.g.a. indhold af tungmetaller m.v. De fælles regler for mærkning af oksekød respekteres kun i 54 pct. af prøver i supermarkeder og stort set ikke hos slagtere. Dyrevelfærd har ikke været diskuteret i Ansvaret for dyrevelfærd er overført til AFSCA. Der har været en vis diskussion af GMOer Den vallonske landbrugsminister Jose Happart er stærkt for, mens den flamske miljø- og landbrugsminister, Vera Dua, er stærkt imod. For 2002 er kompetencen dog overgået til den føderale miljø- og sundhedsminister, der er imod og søger at skabe en offentlig stemning imod dyrkning og forbrug af GMO.

5 4 Den offentlige diskussion i Belgien om landbrugspolitik, fødevarer, miljø og dyrevelfærd har ændret sig meget i de sidste 3 år. Tidligere var der stort set kun positiv omtale, men i 1999 vendte stemningen i pressen og i forbrugerorganisationen som følge af dioxinsagen, og i 2000 og 2001 var der en vis diskussion, der gradvis er formindsket i løbet af I maj 2003 skal der være valg til det nationale og de regionale parlamenter, men landbrug og fødevaresikkerhed indgår ikke i debatten. Der er således stadig stiltiende folkelig og politisk velvilje overfor landbruget. 2.3 Overtrædelse af nitratdirektivet og ulovlig brug af hormoner I Vallonien og Bruxelles regionerne er der ingen væsentlige overskudsproblemer for gylle; der er indført strammere regler end nitratdirektivet: 210 kg N/Ha for græs og 80 kg N/Ha for andre afgrøder = gns. 145 kg N/Ha. Desuden er udbringning af gylle forbudt i 4-5 vintermåneder. Der er udarbejdet handlingsplaner og indført tilskud til biogasanlæg og gylletanke med kapacitet til 8 måneder. Samtidig er moratoriet mod etablering eller udvidelse af besætninger til mere end 120 dyreenheder ophævet. Efter sagsanlæg fra Kommissionen har Flandern gennemført nitratdirektivet: grundlæggende skal nitrat i grundvandet være under 50 ppm. Producenterne kan vælge direkte at leve op til dette krav, der da vil blive kontrolleret pr parcel, eller de kan indgå en kontrakt med myndighederne: ingen besætninger må udvides i forhold til referenceperioden før kontrakten er indgået. Der er udpeget følsomme områder, efter krav fra den flamske statsminister dog kun 15 pct., hvor miljø- og landbrugsministeren for Flandern, Vera Dua, mener der bør udpeges 54 pct. og Kommissionen mener det bør være 100 pct. som i Danmark og Nederland. Der er indført begrænsninger af udbringningsperioden og den generelle norm reduceres til 170 kg i 2002 (for græsjord uændret 250 kg), men da den gennemsnitlige produktion af N i husdyrgødning er 300 kg N/Ha for Flanderns Ha ( med 5,5 mill. svin, 40 mill. fjerkræ og 1,8 mill. kvæg; 95 pct. af Belgiens produktionen af svin og fjerkræ foregår i Flandern), vil dette indebære enten en nedsættelse af husdyrproduktionen med 40 pct. eller forarbejdning og eksport af gyllen; husdyrbrug med mere gødning, end de har jord til, skal behandle den, så den kan transporteres og afsættes i andre områder. Landbruget i Flandern regner med at kunne nøjes med en nedskæring på 23 pct., idet man håber at kunne forarbejde gyllen. En række undersøgelser vist, at det vil blive så dyrt (100 kr./t gylle), at svineproduktionen bliver urentabel. Derimod er erfaringerne med biogasanlæg mere lovende; anlæg for bedrifter med over 500 dyreenheder og adgang til supplering med animalsk affald er rentable med de gældende tilskudsregler: garanteret lån med 1 pct rente for 75 pct af investeringen på op til euro., der for fælles anlæg kan gå op til euro.

6 5 En rapport har vist, at problemet med økonomisk fordel for begge områder kunne løses ved transport af koncentreret gylle til Vallonien, der bruger mere nitratgødning end det flamske overskud, men den vallonske landbrugsminister Jose Happart har forbudt import, da han ønsker at bruge denne reserve til at udvide Valloniens husdyrproduktion. Et flamsk firma har indgået en kontrakt med Kaliningrad om aftagelse af t koncentreret gylle, men de første 1800 t i et tankskib blev stoppet af guvernøren, som mente indholdet måtte være giftigt, siden de flamske svineproducenter ville betale 30 euro pr t for at slippe af med det. En handlingsplan for gennemførelse og kontrol er vedtaget; produktionen af nitrat på i alt 185 mio. kg skal nedsættes med 5,5 mio. kg. inden udgangen af 2003, hvoraf 3,3 mio. kg blev nået i Der blev i 2002 indført tilskud til ophør med svineproduktion, som er blevet nedsat med ca 1 mio. svin; i 2003 vil ophørsordningen blive udstrakt til kvæg og fjerkræ. Der er afsat 25 mio. euro pr år til ophørsordningen. Kommissionen mener dog ikke, Belgien opfylder nitratdirektivet, og er gået videre i overtrædelsesproceduren. Der er kun få nationale regler for pesticider og brugen omtales ikke. Der er krav om årligt syn af sprøjter og tvungen, men gratis indsamling af tom emballage og kemikalierester. I 2002 er der sket en stramning af reglerne for omsætning af kød, af kontrollen og af reglerne for medicinbrug: kun hvis der er indgået en kontrakt med dyrlægen, må landmanden selv opbevare og bruge visse typer af medicin; al udlevering af medicin skal indberettes for det diagnosticerede dyr til Sanitelsystemet. Stramningen gennemført, og der findes nu næsten ingen hormoner i dyr på slagterierne, i foder eller i gødning. 3. Den økonomiske situation i landbruget. Priserne for landbrugsprodukter faldt i 2002 med 6,2 pct.; 2,8 pct. for vegetabilske og 8,3 pct. for animalske produkter, der skyldes fald for svinekød. Priserne for driftsmidler steg med 0,3 pct og for investeringsgoder med 2,1 pct. Produktionen af svinekød faldt som nævnt, mens der var en mindre stigning i den vegetabilske produktion som følge af en god høst. Realværdien af den samlede produktion i belgisk landbrug faldt med 8,4 pct. i 2002; de variable omkostninger faldt dog også (med 2 pct) og de faste omkostninger faldt med 3 pct. Den samlede indkomst i belgisk landbrug i realværdi faldt med 9,5 pct. i forhold til 2001 Antallet af beskæftigede i landbruget faldt med 1,8 pct. til helårsbeskæftigede. Arbejdsindkomsten pr beskæftiget faldt derfor lidt mindre end den samlede indkomst, nemlig med 8,8 pct.

7 6 Da mange brug er meget små, og mange af familierne på disse brug ikke har andre indkomster, er der mange fattige i belgisk landbrug; i 2002 lå 30 pct. af heltidsbrugene i Flandern og 35 pct. af heltidsbrugene i Vallonien under fattigdomsgrænsen på euro. 4. Produktion og forarbejdning. De vigtigste produkter i belgisk landbrug er svinekød (21 pct. af produktionsværdien), oksekød (16pct.), mælk (13pct.), sukkerroer, kartofler, og grøntsager. Selv om produktionsværdien af oksekød er mindre end for svinekød og gartneriprodukter anses den for flagskibet i belgisk landbrug; 55 pct. af kødkvæget er blåhvidt belgisk race, hvor ca. 70 pct. kun kan kælve med kejsersnit, men det berører ikke populariteten hos forbrugerne. Af den samlede oksekødproduktion på t er t eksport af kvæg til slagtning og t er tremmekalve, men der er ingen diskussion om dyrevelfærd i disse forbindelser. Næsten hele ægproduktionen er buræg, og der er ingen offentlig diskussion herom. Gartneri er en vigtig sektor i Belgien med næsten ¼ af jordbrugets samlede produktionsværdi på ha. I de senere år har der især været vækst for blomster, planteskoleprodukter og frugt. Landbrugets forsyningsindustri beskæftiger personer; der er mange små virksomheder og ingen egentlige andelsorganisationer. Den samlede omsætning er 34 mia. kr. Levnedsmiddelindustrien beskæftiger ca personer fordelt på ca virksomheder; heraf 14 mejeriselskaber med 120 mejerier samt ca 450 gårdmejerier, 350 slagterier og 220 ægpakkerier. Hjemmesider med oplysninger for belgiske fødevarefirmaer kan findes under: Der er ingen andelsslagterier i Belgien og kun 17 pct af svin og kreaturer passerer andelssalgsorganisationer; 82 pct af svinene og næsten hele produktionen af tremmekalve sker under vertikal integration med foderfirmaer og slagterier; 40 pct af kreaturerne sælges via kvægmarkeder. Omsætningen i levnedsmiddelindustrien er på 25 mia. euro. med en værdi tilvækst på 5 mia. euro.; primært sker der forarbejdning af de belgisk producerede animalske produkter, frugt og grøntsager; produkterne er meget differentierede, der er således 300 forskellige typer ost og 500 forskellige øltyper. Den største vækst (4-dobling de sidste 5 år) er sket for ferske færdigretter som pizza, kød/pasta retter og etniske specialiteter.

8 Der er stor omsætning indenfor bryggerier og cerealier; desuden sker der forarbejdning og handel med importerede råvarer som ris, sydfrugter, kakao og kaffe, hvor den belgiske industri er begunstiget af den store internationale havn i Antwerpen. Værdi tilvæksten i forarbejdnings industrien er over den dobbelte af landbrugets værditilvækst. Halvdelen af produktionen sælges udenfor Belgien; det er især her væksten sker. Chokolade er en vigtig sektor med 300 firmaer, 7000 ansatte, produktion t, import t, eksport t. Antallet af bryggerier i Belgien er faldet fra 3350 i 1910 til 80 i Produktionen er 15 mill. hl, hvoraf 33 pct. eksporteres Strukturudviklingen. Belgien er på størrelse med Jylland, og kun 39 pct. af arealet anvendes til landbrug; landbrugsarealet er kun på 1,38 mill. ha (halvdelen af det danske). Desuden er der ha med skov, som dyrkes effektivt. I 2002 steg det udnyttede landbrugsareal med 0,3 pct. 58 ( af arealet anvendes til foder, 35 pct. til salgsafgrøder og 5 pct. til frugt og grønt). Landbruget er meget intensivt: på 1 pct. af EU's areal produceres over 3 pct. af EU's landbrugsproduktion. Antallet af bedrifter er faldet fra i 1970 til i 2002, hvor faldet var 3,7 pct.; gennemsnitsstørrelsen er kun 24 ha, for de heltidsbedrifter indenfor landbrug er brugsstørrelsen dog 38 ha. For de heltids gartneribedrifter var gns størrelsen 7 ha. Der er oksekødsproducenter (heraf med ammekøer), mælkeproducenter, svineproducenter og 1500 fjerkræproducenter og 5000 ægproducenter (dog kun i alt 1400 heltidsproducenter af æg og fjerkræ) er rene planteavlere. De gennemsnitlige besætningsstørrelser er 85 stk. kvæg (35 malkekøer eller 23 ammekøer), 750 svin, 110 søer, slagtekyllinger og 2500 æglæggende høns. Der er kun 1300 bedrifter med over 100 ha. Ejendomspriserne er høje; ca kr./ha, men 90 pct. af de selvstændige landmænd har arvet bedriften. Den samlede aktivmasse i landbruget er 300 mia.euro, heraf er 76 pct. faste aktiver. Egenkapitalen udgør 34 pct, resten er 43 pct forpagtede værdien og 23 pct lån. Lånekapital og egenkapital har været konstante de sidste 10 år. Ca 2/3 af arealet er forpagtet, idet afvandrede arvinger til mindre brug typisk fastholder ejerskabet i forventning om fortsat stigning i jordens pris. 6. Fødevareforbrug og detailhandelstruktur. Husholdningerne i Belgien bruger ca 20 mill. euro til næringsmidler og drikkevarer, svarende til 14 pct. af indkomsten, hvilket er højt i forhold til indkomstniveuet. Hertil kommer 3 pct. af indkomsten brugt i restauranter.

9 Der er personer beskæftiget i levnedsmiddeldistribution i butikker og en omsætning på 20 mia.euro (excl. bagere og slagtere). 8 De 500 supermarkeder med 57 pct. af omsætningen tilhører 7 kæder: Match, GB, Delhaise, Cora, Colruyt, Champion og Biggs. Belgiske forbrugere synes ikke at lægge vægt på at købe belgisk. De store internationale mærker fra Nestle, Unilever, Ter Beke, Imperial, Pluma, Detry, Dacor og Olida har dog kun ca. 15 pct af markedet. 6.1 Kød og fisk Det er karakteristisk, at der stort set kun købes frisk kød og fisk (97,5 pct), og at næsten halvdelen af salget sker fra slagtere og fiskehandlere (incl. torvesalg). Til trods for at næsten alle supermarkeder har betjeningsdiske for kød og fisk, har de større kæder kun en markedsandel på 44 pct, og konkurrencen på pris er langt mindre end i Danmark. Der er et stort og varieret udbud af kød og charcuterivarer både fra belgiske producenter og importeret. 6.2 Mejeriprodukter og æg Forbruget af mejeriprodukter er stagnerende med fald for mælk og smør, og stigning for yoghurt; forbruget af mælk er lavt (62 l/indbygger), og der er et lavt forbrug af letsmør og blandingsprodukter. Den belgiske osteproduktion er især smelteost samt Gouda og Cheddar, men der produceres stadig 340 regionale specialiteter. Selvforsyningsgraden er kun 60 pct, og der er et stort salg af importerede typer, hvoraf de færreste sælges som mærkevarer - ost sælges typisk fra betjeningsdiske og f.eks. som hollandsk Gouda, irsk Cheddar og Danablu. Detailhandlen for mejeriprodukter ligner strukturen for kød med små forretninger og torvehandel; andelen for de store kæder er dog 52 pct, og der er lidt mere priskonkurrence. 6.3 Vegetabilske produkter. Forbruget af frugt og grønsager er faldende; der sælges i stigende grad færdigrenset grønt og dybfrost.. Kartofler - især som frites - indtager en vigtig plads i den belgiske ernæring; selv om forbruget er faldet, er det næsten dobbelt så højt pr indbygger som i Danmark. Der er dog ved at ske en omlægning til pasta.

10 9 Forbruget af brød er faldende. Der sælges især frisk, hvidt brød, som findes i et stort udvalg, men der er et stigende salg af fuldkornsbrød og flerkornsbrød; der er kun ringe salg af frostvarer, rugbrød eller mel til bagning. Kun 25 pct. af brødforbruget købes i supermarkeder og bagerne har stadig en markedsandel på 55 pct. Markedet for konfekture, chokolade og andre sukkerprodukter er meget stort (ca. 7 kg chokolade og 6 kg konfekture/indbygger); forbruget af chokolade er fortsat stigende med 5-10 pct /år. Det belgiske forbrug af øl har været højt (131 l/indbygger i 1980), men forbruget af drikkevarer nærmer sig et europæisk gennemsnit med 97 l øl, 500 l mineralvand og juice, 21 l vin, 3,2 l spiritus og 6 kg kaffe pr. indbygger. Det dominerende belgiske bryggeri, Interbrew, har besluttet at gå ind på markedet for luxusøl ( hl pr år) hvor Carlsberg/Tuborg har 77 pct. af markedet i Belgien. 7. Belgiens udenrigshandel og samhandel med Danmark Belgiens samlede eksport i 2002 var på ca mia. kr., heraf udgør landbrugsprodukter 150 mia. kr. og agroindustrielle produkter ca. 22 mia. kr. Belgiens landbrugseksport er således næsten dobbelt så stor som den danske. En oversigt over udviklingen i Belgiens handel med landbrugsprodukter er vist i bilag 1. Belgien har samtidig en stor import af landbrugsprodukter; en del af den registrerede handel skyldes im- og eksport over de belgiske havne egentlig transithandel er dog ikke med i statistikken. Siden 1993 har der været et stigende overskud i samhandelen med landbrugsprodukter. Belgien importerer især ost, korn og frugt, og de største eksportprodukter er sukker og svinekød. Det er karakteristisk, at der samtidig er import og eksport af de fleste varer. For næsten alle varegrupper gælder, at der er en højere værdi tilvækst i de eksporterede produkter. De væsentligste leverandører af landbrugsprodukter er tredjelande, Frankrig, Nederlandene og Tyskland, der samtidig er de største aftagere; der er i øvrigt samhandel med landbrugsprodukter med alle EU-landene. Eksporten til Danmark består især af mejeriprodukter, blomster, frugt og grøntsager samt chokolade og kakao produkter. Med købet af Danisco Foods har den belgiske Ardo gruppe erobret 80 pct. af det danske marked for dybfrosne grøntsager; en stigende del af salget importeres fra Belgien. Importen fra Danmark af landbrugsprodukter er vist i bilag 2. Den danske eksport til Belgien af agroindustrielle produkter er vist i bilag 3.

11 Af den danske eksport til Belgien og Luxembourg på 361 mill. kr. i landbrugsprodukter og 547 mill. kr. i agroindustrielle produkter går ca. 50 mill. kr. til Luxembourg. Belgien har overskud i samhandelen med Danmark for landbrugsprodukter, men underskud for agroindustrielle produkter. 10 Importen af landbrugsprodukter fra Danmark steg med 14 pct. i 2002, men er på et lavt niveau. Importen af agroindustrielle produkter steg med 8 pct. Der var stigning i eksporten af smør, oliefrø, svinekød, oksekød, grønt, blomster, og enzymer, men fald for korn, forarbejdede kornprodukter, bagværk og maskiner. Danske landbrugsprodukter er meget lidt synlige i Belgien - der ses næsten kun Danablu og enkelte faste oste samt kød- og fiskekonserves. Importen fra Danmark består især af enzymer, maskiner, mejeriprodukter, korn og kornprodukter samt kød, men markedsandelene er meget lave; selv om Belgien importerede animalske produkter for 30 mia. kr. i 2001 var kun 361 mio. kr. eller 1,2 pct. fra Danmark. Forbrugerne i Belgien er både købedygtige og villige til at prøve nye produkter uden at nære særlig præference for indenlandske landbrugsprodukter, men der skal formentlig investeres store beløb i markedsføring for at få varerne ind på og væk fra hylderne i de store kæder. De lave danske markedsandele skyldes formentlig dels sprogproblemer og dels detailhandelstrukturen med de mange små selvstændige butikker. I de store kæder er der desuden allerede et stort udbud af friske kvalitetsprodukter, mens der stort set ikke sælges frosne produkter eller konserves. Danske fødevarer med mulighed for stigende eksport er ost, svinekød til forarbejdning, kogte skinker og nyudviklede mejeriprodukter samt forarbejdede fødevarer som kager, konfiture, cerealier og øl. Danske råvarer og udstyr til sukkervareproducenter, bagerier, mejerier og slagterier burde kunne sælges i Belgien, der på disse områder står overfor en kraftig strukturudvikling med koncentration på færre virksomheder. Endelig er der et stort behov for gylleudstyr i Flandern. Der er ved at blive investeret i fabrikker til separation og indtørring af gyllen til en handelsgødning, der kan eksporteres, samt i store biogasanlæg. Anders Buch Kristensen

12 11 Belgiens og Luxembourgs udenrigshandel Bilag 1 EXPORT IMPORT mio.euro Vegetabilske produkter Animalske produkter Gartneriprodukter Fisk og forarbejdede IALT FØDEVARER Heraf handel med: Nederlandene Frankrig Tyskland Italien UK Irland Danmark Grækenland Spanien Portugal Luxembourg Østrig Sverige Finland Tredjelande Kilde: Belgiens statistik

13 12 Danmarks eksport af landbrugsvarer til Belgien og Luxembourg. Bilag 2 Danmarks eksport af landbrugsvarer til Belgien og Luxembourg Tons kr. Tons kr. Tons kr. Svinekød Okse- og kalvekød Slagtet fjerkræ Forarbejdede kødvarer Biprodukter Smør Ost Mælkekonserves Æg, hele Huder og skind Øvrige animalske produkter Korn Hvidt sukker Frø til udsæd Frø til industri Kartofler Blomster og planter Friske og frosne grøntsager Øvrige veg. produkter Skind mink/ræv, stk Landbrugsvarer i alt Kilde: Danmarks Statistik

14 Danmarks eksport af agroindustrielle produkter til Belgien og Luxembourg. Bilag kr Forarbejdede kornprodukter Rest- og affaldsstoffer Margarine og andre fedtstoffer Bagværk Varer af frugt, grønt og andre planter Sukkervarer og kakaoprodukter Hjælpestoffer til næringsmiddelindustrien Enzymer undtagen osteløbe Ikke-alkoholiske drikkevarer Alkoholiske drikkevarer Tobaksvarer Tilberedte og øvrige produkter Agroindustrielle levnedsmidler m.m. i alt Gødningsstoffer Plantebeskyttelsesmidler Landbrugsmaskiner og dele hertil Maskiner til anvendelse i næringsmiddelindustrien Malke- og mejerimaskiner Køle- og fryseskabe til næringsmiddelindustrien Konservesdåser til næringsmiddelindustrien Forarbejdede huder og skind Maskiner m.m. til agroindustri i alt Agroindustrielle produkter i alt Kilde: Danmarks Statistik