LETBANEN I ØSTJYLLAND NYHEDSBREV // NR. 7 // APRIL 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LETBANEN I ØSTJYLLAND NYHEDSBREV // NR. 7 // APRIL 2011"

Transkript

1 LETBANEN I ØSTJYLLAND NYHEDSBREV // NR. 7 // APRIL 2011 NÆSTE ETAPES LETBANELINJER OVERVEJES ALLEREDE SIDE 2 Sideløbende med etape 1 arbejdes der med at fastlægge, hvilke af de 11 mulige udbygningsetaper, som skal være letbanens etape 2. I øjeblikket ses der nærmere på tre linjer, der kan blive en realitet efter 2015, hvor etape 1 forventes færdig. Det drejer sig om linjerne Lisbjerg-Hinnerup, Aarhus-Hasselager-Skanderborg samt Aarhus-Brabrand. FRA UDKANT TIL CENTRUM SIDE 4 I dette nummer har vi talt med borgmester i Norddjurs Kommune, Jan Petersen (A). Vi spurgte ham bl.a. om, hvad han forventer letbanen vil betyde for udviklingen af Norddjurs Kommune og lokalsamfundet på Djursland. - Det har en enorm strategisk betydning for os, for det kan bidrage til det, vi er i gang med i forvejen, hvor vi bevæger os fra at være i udkant til at være i centrum, lød det bl.a. fra Jan Petersen. NEMMERE AT KOMME FRA NORD OG SYD TIL AARHUS SIDE 9 En ny samdriftsaftale betyder, at pendlere fra Odder og Djursland til Aarhusområdet nu kan begynde at glæde sig: Snart kan de rejse på tværs af Aarhus H i nye, moderne Desirotog - uden at skulle skifte tog undervejs, som det er tilfældet i dag. Det betyder også, at man vil kunne køre hele strækningen Grenaa-Aarhus-Odder i samme tog. LANGS MED BANEN SIDE 11 Her i Langs med banen kan du læse om store & små nyheder med relation til det østjyske letbaneprojekt. Denne gang fortæller vi bl.a. om at skitseprojekterne for letbanens deletaper nu er færdige, om hvordan letbanen er centrum for et stort byggeboom, samt at Odense nu også kan se frem til at få en letbane. VIDSTE DU... SIDE At de nye Desirotog, der skal binde Odder- og Grenaabanerne sammen, allerede kører flere andre steder i Danmark i dag, har elektronisk trafikinformation, klimaanlæg og store panoramavinduer og samtidig er et godt valg for miljøet? Nyhedsbrevet udgives af Letbanesekretariatet, sekretariat for letbanesamarbejdet i Østjylland. Letbanesekretariatet - Midttrafik - Søren Nymarksvej Højbjerg -

2 NÆSTE ETAPES LETBANELINJER OVERVEJES ALLEREDE Sideløbende med etape 1 arbejdes der med at fastlægge, hvilke af de 11 mulige udbygningsetaper som skal være letbanens etape 2. I øjeblikket ses der nærmere på tre af de linjer, der kan vise sig at blive en realitet efter 2015, hvor etape 1 forventes færdig: Linjerne Lisbjerg-Hinnerup, Aarhus- Hasselager-Skanderborg samt Aarhus-Brabrand. I forbindelse med planlægningen af den østjyske letbane er der udpeget i alt 11 udbygningsetaper, heraf fem inden for Aarhus Kommune og seks til henholdsvis Skanderborg, Galten, Silkeborg, Hinnerup, Hadsten og Randers. For nylig er Letbanesamarbejdets politiske følgegruppe med repræsentanter fra de otte østjyske kommuner og Region Midtjylland kommet med sit forslag til etablering af tre mulige nye strækninger i etape 2: Letbanelinjerne Lisbjerg-Hinnerup, Aarhus-Hasselager-Skanderborg og Aarhus-Brabrand. I forslaget til mulige letbanelinjer i etape 2 er bl.a. driftsøkonomi, pendling og fremtidig byudvikling i tilknytning til de enkelte linjer blevet undersøgt. Hos Midttrafik vurderer Ole Sørensen, leder af Letbanesekretariatet, at alle de tre linjer er realistiske pga. den eksisterende og planlagte byudvikling langs strækningerne. - Det er helt sikkert, at driften er bedst i de områder, der ligger tættest på Aarhus, fordi letbanen her ventes at få flest passagerer. Men alle de tre forslag til linjer til etape 2 ser ud til at have en driftsøkonomi, der samlet kan gøre dem til en fornuftig samfundsmæssig investering, siger Ole Sørensen. Favrskov arbejder videre med letbaneplaner I Favrskov Kommune besluttede byrådet i maj 2010 at gå videre med planerne om at videreføre letbanens etape 1 fra Lisbjerg V til Hinnerup. Det betyder, at kommunen i samarbejde med Aarhus Kommune og Letbanesekretariatet er i gang med at gennemføre en såkaldt fase 1-rapportering for letbanen på strækningen Lisbjerg Hinnerup. En fase 1-rapportering skal omfatte følgende: Anlægsoverslag med angivelse af centrale forudsætninger Beskrivelse af den foreløbige vurdering af risici og usikkerheder Foreløbig beskrivelse af organiseringen af projektet Beskrivelse af løsningsalternativer med hensyn til linjeføring og funktionalitet Samfundsmæssig begrundelse (fremkommelighed, regional udvikling, miljøhensyn, etc.) Samfundsøkonomisk beregning Fase 1-rapporteringen indgår i beslutningsgrundlaget for de udbygningsetaper, som driftsøkonomisk og byudviklingsmæssigt vurderes er mest oplagte at etablere efter etape 1. Samtidig forberedes en ansøgning til staten om medfinansiering., hvor fase 1-rapporteringen indgår. Skanderborg melder sig også I Skanderborg Kommune har man også ønsket at gå videre med planerne om at få letbanens etape 2 ført til Skanderborg. Derfor skal der også her laves en fase 1-rapportering, herunder en foreløbig vurdering af anlægsøkonomien, effekterne af anlægningen, samfundsøkonomien og de trafikale forhold. Der er lagt op til, at letbanen går gennem Hørning og Stilling til Skanderborg, med i alt 12 stoppesteder. Med en linjeføring langs hovedvejen vil der være borgere og arbejdspladser inden for en afstand af meter til nærmeste stoppested. En Skanderborgetape kræver, at Aarhus Kommune også tager aktivt del i etableringen, da den øverste del løber fra Aarhus midtby til Hasselager inden for Aarhus Kommune, mens den resterende del syd for Hasselager ligger i Skanderborg Kommune. I Aarhus Kommune har politikerne endnu ikke taget stilling til, hvordan de vil arbejde videre med en letbaneetape til Hasselager, som kan videreføres til Skanderborg. 2

3 Foranalyse og prioriteringsfaktorer Vurderingen af de mulige letbanelinjer til etape 2 sker efter en række forskellige prioriteringsfaktorer og forventninger til passagerudviklingen. Baseret på erfaringer fra andre steder i Europa forventes Aarhus og Randers således at opleve en passagerstigning på letbanestrækningerne på 25%. Procentsatsen dækker over, at der forventes en stigning på 40% for passagerer, der bruger letbanen uden omstigning og 10% for passagerer, der bruger letbanen i forbindelse med andre transportmidler. Uden for Aarhus og Randers forventes en passagerstigning på 15%. At stigningen er større i byområdet, skyldes, at der vil være flere, der benytter letbanen til korte rejser. Etape 2 s anlægs- og driftsøkonomi Som sagt er der i alt 11 etaper, der kan komme på tale fra 2015, når etape 1 forventes anlagt. Heraf vurderes tre af strækningerne at være realistiske som letbanens etape 2. Som det ses i skemaet nedenfor, spænder de foreløbige overslag over anlægsudgifterne for de 11 udbygningsetaper i etape 2 fra 30 mio. kr. for Nordhavnsetapen til næsten 900 mio. kr. for Skanderborgetapen. Da nogle etaper overlapper hinanden, kan tallene ikke uden videre blot lægges sammen for at få beløbet for det samlede letbanenet. Tages der tages højde for dette, vil det koste ca. 3,5 mia. kr. at anlægge det samlede letbanenet. Skemaet viser ligeledes, at det umiddelbart er driftsøkonomisk fornuftigt at igangsætte videre undersøgelser af de store byetaper, Aarhus C Hasselager og Aarhus C Brabrand, samt den regionale etape Aarhus Silkeborg, som indgår i statens strategiske analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland, jf. aftalen om en Grøn Transportpolitik. Herudover er der en række etaper, hvor inddragelse af samfundsøkonomi, optimering af driftsoplæg mv. kan ændre billedet i et 2020-perspektiv. Det drejer sig om en forlængelse af Hasselageretapen til Skanderborg, udvidelse af etape 1 fra Lisbjerg til Hinnerup og betjening af Nordhavnen i sammenhæng med Brabrandetapen. Det er med baggrund i dette og de politiske visioner, at der nu arbejdes videre med de tre nævnte letbanelinjer. Etape Anlægsudgift (mio. kr.) Netto driftsudgift pr. år (mio. kr.) A: Lisbjerg - Trige 130 5,5 B: Lisbjerg - Trige - Randers ,1 C: Lisbjerg - Hinnerup ,7 D: Lisbjerg - Hinnerup - Hadsten ,2 E: Skejby - Vejlby 170 4,2 F: Europa Plads - Banegårdspladsen - Hasselager 480-3,7 G: Europa Plads - Banegårdspladsen - Hasselager ,5 - Skanderborg H: Europa Plads - Banegårdspladsen - Brabrand ,6 I: Aarhus H - Brabrand - Galten ,1 J: Aarhus H - Brabrand - Galten - Silkeborg 740-9,9 L: Sibirien-Nordhavn 30 4,1 Skema: Anlægs- og driftsudgifter for udbygningsetaperne i etape 2, under forudsætning af, at etape 1 er etableret. 3

4 FRA UDKANT TIL CENTRUM Denne gang har vi talt med borgmester i Norddjurs Kommune, Jan Petersen (A). Vi spurgte bl.a. Jan Petersen om letbanens fremtidige betydning for Norddjurs Kommune og for landsdelens byudvikling. Det blev bl.a. til en spændende snak om, hvordan man som landsdel vil kunne bevæge sig fra udkant til centrum af udviklingen. I Norddjurs Kommune har man store forventninger til letbanen. Det fremgår også i Kommuneplan 2009, hvor det hedder, at Letbanen giver nye muligheder, og derfor arbejder kommunen med at inddrage de nye muligheder i planlægningen. Ifølge Jan Petersen skal det forstås på den måde, at man i kommunen anser letbanen for at skabe et godt potentiale for byudviklingen på Djursland. Det gælder fx byerne Trustrup og Grenaa. - Vi ser Trustrup som en by med en mulig fremgang bosætningsmæssigt. I Grenaa kommer letbanetoget til at holde lige ved siden af et af vores store profilområder, Åbyen. På den anden side ligger også et potentielt nyt boligområde, og længere bagved et blandet bolig- og erhvervsområde. Vi har taget højde for det i det bynære miljø, hvor der er gode muligheder tæt på letbanestationen. Og så har vi et ønske om, at letbanen kører helt til Grenaa Havn og forbinder Grenaa Havn med letbanesystemet i Aarhus, så vi kan få trukket vores sydhavnsprojekt med. Det er et projekt, hvor både Havets Hus med forskningsfaciliteter og Kattegatcenteret med formidling indgår, og som kan skabe synergi mellem oplevelse og forskning. Desuden ligger sydhavnen tæt på et rekreativt område, og der er færgeforbindelser til Sverige. Letbanen vil betyde, at vi får et boost opad i sydhavnsprojektet, som gradvist vil kunne udvikle sig over de næste mange år. I alt er der altså tre steder, hvor letbanen påvirker byplanlægningen Trustrup, Åbyen og sydhavnen, forklarer Jan Petersen. Foto: Det nye byudviklingsområde, Åbyen, ligger tæt på både Grenaa Å og Grenaa Station, som ses i baggrunden. (kilde: Norddjurs Kommune). 4

5 Kan trække flere borgere til Norddjurs Jan Petersen mener, at Norddjurs Kommune allerede helt konkret har tilkendegivet sin store interesse for, at letbanen kan blive forlænget til havnen, bl.a. via det økonomiske engagement, som kommunen bringer med ind i letbaneprojektet. Samtidig forventer han, at letbanen vil være med til at trække flere nye borgere til kommunen. - Det bygger på prognoser fra Danmarks Statistik, men vi forventer også, at letbanen vil generere øget mobilitet på strækningen mellem Grenaa, Trustrup og Aarhus, og det gør, at vi vurderer, at Trustrup og Grenaa har et øget bosætningspotentiale. I kommuneplanen fremgår det, at Norddjurs Kommune ønsker, at der tages højde for muligheden for et trinbræt ved Hessel i den sydlige del af Grenaa og en station ved Grenaa Havneby, samt at letbanen kan forlænges ind på Grenaa Sydhavn. Det er ønsker, som Jan Petersen håber, er realistiske. - Det har vi også markeret i masterplanen for infrastruktur fra DUR (Djurslands UdviklingsRåd, et samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner om erhvervsudvikling på Djursland, red.), hvor der peges på, at letbanen skal føres til Grenaa Havn. Det er ikke sat på spidsen, om det er til Grenaa Havn eller til sydhavnen. Det vigtigste er, at den kommer derned. Hessel er udpeget som mulighed, som også skal undersøges nærmere. Et stop ved Hessel vil betyde, at det erhvervs- og boligområde, vi har, når man kører ind i Grenaa, vil blive betjent bedre. Det vil også medvirke til at løse nogle lokale trafikproblemer. Lige såvel som en storby kan få et lokalt bidrag til sit kollektive trafiknet, kan en mindre by som Grenaa også få det, mener Jan Petersen. Samtidig eksisterer der i dag allerede et spor helt til havnen, så ud over etableringen af et nyt trinbræt ser Jan Petersen det ikke nødvendigvis som en stor investering at få forlænget letbanen til Grenaa Sydhavn. Foto: Grenaa Havn, som Jan Petersen gerne ser, at letbanen bliver forlænget til. (kilde: Grenaa Havn). 5

6 Lokal og statslig opbakning er en vigtig forudsætning I følge Jan Petersen har DUR en stor betydning i forhold til at bane vejen for den brede lokale opbakning til letbaneprojektet. - Udviklingsrådet kanaliserer den brede opbakning. Vi mærker ingen lokal modstand. Det eneste, der kan være, er lukning af nogle overgange i forbindelse med opgraderingen på Grenaabanen, men det er et meget lille problem i forhold til de fordele, letbanen vil give. Historikken bag Grenaabanen er, at omkring 1998 stod den til lukning, og nu står ved til at være en del af et letbanesystem (i 1999 besluttede Folketinget at skabe samdrift mellem Odderbanen og Grenaabanen, red.). Så det har svinget fra noget, vi skulle af med, og som var del af en tilbagegang, til noget, der giver muligheder og fremgang, vurderer Jan Petersen. DUR har i forslaget til den nye masterplan for infrastrukturen på Djursland bl.a. proklameret, at Djurslands UdviklingsRåd vil på det strategiske niveau arbejde for at skabe politisk opbakning til og sikre ekstern finansiering af Grenaa-banens fulde integration med letbanen, herunder hastighedsopgradering og elektrificering.. I Jan Petersens optik handler det ikke mindst om at få finansieringen helt på plads. - Når vi skriver ekstern finansiering, er det fordi Grenaabanen ikke er vores bane. Den er statsejet i dag, og forslaget lyder på en overdragelse af banen til regionen ved letbanens etablering. Der vil vi selvfølgelig støtte, at regionen får mulighed for at drive, udvikle og opgradere den, hvis det ikke er gjort, inden regionen overtager den. Det er klart, at vi har langt mindre økonomisk kraft til at begive os ind i sådan noget, end en stor kommune har. Derfor er vi meget afhængige af, at vi har adgang til ekstern finansiering, fx via lånepuljer for at kunne give vores bidrag ud over det, regionen skal have adgang til. Vi foretrækker derfor, at muligheden for ekstern finansiering bliver skrevet ind i loven, og det er det, vi arbejder for. Der må overordnet set være en interesse i, at Danmark udvikler koncepter for kollektiv trafik uden for storbyområderne, og at staten medvirker til, at den kollektive trafik når ud, hvor den skal ud, og ikke kun er der, hvor der er store økonomiske muskler, siger Jan Petersen. Rollefordelingen skal helt på plads Planen er, at Region Midtjylland overtager den statsejede Grenaabane, når etape 1 er etableret. Både Grenaabanen og Odderbanen bliver overdraget til det kommende driftsselskab for letbanen. Som det gør sig gældende med regionalbusserne, bestiller regionen den trafik, som kører på tværs af kommunerne, imens kommunerne bestiller trafikken, som kun kører inden for den enkelte kommune. Eksempelvis vil det være Aarhus Kommune, som bestiller letbanetrafikken mellem Århus H og Skejby, imens Region Midtjylland bestiller trafikken på strækningerne Odder Århus H og Grenaa Århus H. Midttrafik får til opgave at planlægge letbanetrafikken, herunder køreplaner, takster, kommunikation osv., ligesom det er tilfældet med busserne i dag - mens det kommende letbaneselskab står for selve driften. I forhold til rollefordelingen og det at få økonomien til anlæggelsen af letbanen helt på plads, er Jan Petersen glad for, at staten i dag har engageret sig på det niveau, som den har for at komme i gang - ikke mindst fordi en kommune af Norddjurs Kommunes størrelse ifølge borgmesteren ikke har finansiel mulighed for at gøre mere, end man allerede gør. - Det er det, der er vigtigt for at komme i gang, men det betyder implicit, at vi skal have etape 1 igennem på de præmisser, vi har adgang til. Staten har tilkendegivet, at den vil følge med forholdsvis, men jeg vil da godt sige, at jeg ikke betragter det her som en løsning, der holder de næste år. Jeg mener, at staten skal være aktiv for at fremme det her. De oplevelser, jeg havde sammen med den øvrige del af letbanegruppen, da vi var i Tyskland og Frankrig for at se på letbaner, indeholdt også, at når staten åbnede op for, at ambitionerne skulle gennemføres ude i områderne, så engagerede staten sig også eller skabte kommunale og regionale rammer, der gjorde, at man kunne engagere sig. Som en lille kommune har vi i øjeblikket ikke de finansielle muligheder til ret meget andet end det, vi gør nu. Jeg synes selv, at det er positivt, at regionen er med i letbaneselskabet. Så må man give regionen mulighed for at bidrage til udviklingen, mener Jan Petersen 6

7 Samtidig skynder han sig at tilføje, at han bestemt ikke har noget imod, at regionen er med, men tværtimod synes, at det er et godt sted at placere ansvaret for letbanen. Men i første omgang handler det dog om at komme rigtigt i gang, og så må man se på, hvordan tingene udvikler sig undervejs. - Staten har også en interesse i, at vi ikke får for mange besværligheder, og at det ikke bliver for svært økonomisk at have med at gøre. Nu er det vigtigt, at vi får etape 1 i gang - at vi får den finansieret, får indkøbt tog, kommer i gang med driften, og at vi træffer beslutningen på det mest kvalificerede og sobre lovgrundlag. Kan føre til nye transportvaner Jan Petersen forventer også, at letbanen vil få en effekt i forhold til lokalborgernes transportvaner. Han tror bl.a., at der vil være flere lokale, der vil bruge Aarhus centrum og Skejbyområdet, og flere, der fremover vil parkere bilen ved stationerne og tage toget mod Aarhus. Men den øgede letbanetrafik vil også komme til at foregå den anden vej, fra Aarhus mod Grenaa. - Jeg tror også, at der vil være flere, der tager den anden vej. Det vil være mere tilgængeligt for en aarhusianer at tage til Grenaa, fordi banen er en del af letbanesystemet. For os vil det betyde, at vi bruger Aarhus mere, og der vil være nogen, der synes, det vil være lettere at have et job i Aarhus. For nogen vil det måske ligefrem betyde, at man vil gå fra to biler til en, hvis letbanestationerne i Aarhus kommer til at ligge i gåafstand til arbejdspladserne. Det er noget af det, jeg håber, at letbanen kan være med til at ændre, spår Jan Petersen. For ham giver letbanen i det hele taget spændende udviklingsperspektiver, hvor Norddjurs Kommune med Jan Petersens ord vil gå fra at være udkantsområde til at være i centrum af udviklingen i Østjylland. - For den del af Djursland, som ligger langs banen, vil det betyde, at vi er først med i den trafikale integration af områderne omkring Aarhus, med Aarhus som center for Østjylland, i og med at vi allerede er med i etape 1. Det har en enorm strategisk betydning for os, for det kan bidrage til det, vi er i gang med i forvejen, hvor vi bevæger os fra at være i udkant til at være i centrum. Vi er på flere karakteristika defineret som en udkantskommune. Det er vi på vej væk fra. Vi afviger fra de fleste andre såkaldte udkantskommuner ved, at vi ligger meget tæt på Aarhus trods alt, siger Jan Petersen, der mener, at en radius på 60 km omkring storbyer som Aarhus ikke er noget at regne i et internationalt byperspektiv, heller ikke i forhold til Københavnsområdet. - Her får vi en frontforkortning, der bekræfter og forstærker, at vi for alvor er på vej væk fra udkant og ind i et østjysk vækstområde og ikke i et marginalt område uden for dette vækstområde. Det er vores mulighed for at være en del af et vækstområde kombineret med, at vi selv bidrager med en stærk havn med store havdybder, en unik placering og en selvstændig erhvervsmæssig interesse. Det er ikke kun os, der kan køre ind til Aarhus. Det vil også være den anden vej, at trafikken går. Jeg betragter det strategisk som et af de afgørende eksempler på, at vi bliver en del af Østjylland fuldt integreret og økonomisk, pointerer Jan Petersen. Billetprisen skal være attraktiv Adspurgt om, hvad han personligt ønsker sig af letbaneprojektet, for at det bliver en succes for Norddjurs Kommune, fremhæver Jan Petersen vigtigheden af, at prisen bliver konkurrencedygtig, så det også på det punkt bliver attraktivt at bruge letbanen. - Jeg tror ikke, at staten og landspolitikerne slipper for at forholde sig til priserne i fremtiden på kollektiv trafik, så vi også får et kraftigere prisbidrag til at flytte folk fra den bilbårne trafik til den kollektive trafik. Når kollektiv trafik er konkurrencedygtig på effektivitet, fremkommelighed og bekvemmelighed, skal vi også have prisdelen med. Det er dyrt at køre med kollektiv trafik i Danmark. Vi kan ikke billiggøre det, uden at staten forholder sig til, hvordan prisdannelsen skal foregå. Billetpriserne er jo steget meget mere end benzinpriserne forholdsvist. Og dem, der kører i kollektiv trafik i første omgang, er dem uden bil, men dem, vi skal have over i den kollektive trafik, er dem, som har bil, påpeger borgmesteren, der også ser det som en væsentlig mulighed for en adfærdsændring, hvis billetpriserne gøres lavere. 7

8 - Så kan det være, at bil nummer to fravælges hos en række familier. Det er til gavn for familierne, samfundet, økonomien og miljøet, lyder det afslutningsvist fra Jan Petersen. 5 hurtige til Jan Petersen 1. Hvorfor er det en god idé at lade en eksisterende banestrækning som Grenaabanen indgå i letbaneprojektet? - For Norddjurs Kommune er det til gavn for borgerne, som kan vælge denne transportløsning frem for billøsningen. På det strategiske plan er det et meget markant udtryk for, at vi bliver integreret i den østjyske økonomi og bliver en del af Østjylland eller Storaarhus. Vi er i et storbyområde bestående af et center, Aarhus, en anden storby, Randers, og en række omegnskommuner, som indgår i et større byområde. Der er letbanen ikke bare et symbol, men også en vigtig sammenbinding. For os er det helt afgørende at være med i det. 2. Hvad betyder det, at den eksisterende bane ændres fra at være regionalbane til at være letbane? - Der sker noget mentalt at vi føler os som en del af Storaarhus. Det bliver det samme tog, som vil køre her og internt i Aarhus, og det er et udtryk for, at vi er en del af storbynettet. I København har man S-tog, metro og regionaltog. Det gør, at det er forskellige transportsystemer, man anvender. Jeg tror, at et ensartet koncept betyder noget for den samlede profil og den samlede opmærksomhed. 3. Hvorfor er det vigtigt for Norddjurs Kommune at deltage i letbaneprojektet? - Det er det pga. de samme fordele, som jeg nævner ovenfor (spørgsmål 2, red.) 4. Ser du ulemper ved at etablere letbanen? - Ikke nogen uoverkommelige. Den eneste ulempe er, at letbanen udløser nogle restriktioner for, hvad vi ser af godspotentiale mellem Grenaa Havn og hovedbanenettet. Men det er en ulempe, som vi må leve med, fordi vi stadig kan køre gods om natten. I dag kan man foretage aflysninger for at få et godstog igennem, men det forekommer bare ikke. Den mulighed forsvinder. Det er den eneste ulempe, jeg har fået øje på (Jan Petersen henviser her til, at der pga. sikkerhedskrav ikke må køre letbanetog og almindelige tog på samme tid på en strækning. Da Norddjurs Kommune ønsker, at der er mulighed for at køre gods på Grenaabanen af hensyn til erhvervsudviklingen, er der lagt op til, at gods vil kunne blive fragtet på banen om natten, red.). 5. Vil du selv bruge letbanen? - Ja, det vil jeg. Det bliver meget mere overkommeligt at se sig selv i kollektiv transport hver dag. Det øger muligheden for, at der vil være nogen, der vil kunne leve den drøm ud, det måtte være at bo i noget af det, vi kan tilbyde, og samtidig være tæt forbundet med en storby og de jobmuligheder, der er der. Personligt vil det være lettere at tage en aften i Aarhus til noget kulturelt at komme tættere på livet i en storby uden at leve i den. Der vil være nogle barrierer, der bliver ophævet, tror jeg. 8

9 NEMMERE FRA NORD OG SYD TIL AARHUS Pendlere fra Odder og Djursland til Aarhusområdet kan snart glæde sig til at kunne rejse hele vejen fra Grenaa i nord til Odder i syd i moderne Desirotog uden at skulle skifte tog undervejs. Den glædelige nyhed skyldes en samdriftsaftale på Odderbanen og Grenaabanen, som Midttrafik, DSB og Region Midtjylland for nylig har indgået. Samdriften, der forventes at være en realitet fra køreplansskiftet i december 2011 medfører, at man som passager kan køre hele turen Odder-Aarhus-Grenaa i samme moderne Desirotog og dermed slipper for at skifte tog undervejs. En god nyhed for letbanen I aftalen ligger også, at DSB overtager selve togdriften på Odderbanen. Begge dele er en glædelig nyhed for letbanen, mener SF s kommunalbestyrelsesmedlem i Norddjurs Kommune, Mads Nikolajsen, som er formand for den politiske følgegruppe i Letbanesamarbejdet, og som længe har ønsket en sammenknytning af Odderbanen og Grenaabanen. - Samdriften kommer til at betyde et stort fremskridt for de, der bruger den kollektive trafik på Djursland, og langt flere vil kunne finde anvendelse for den kollektive trafik, har Mads Nikolajsen blandt andet udtalt. Alle tog på Grenaabanen bliver udskiftet til nye, moderne Desirotog i løbet af foråret, og det er disse tog, der også skal køre, når samdriften med Odderbanen træder i kraft i slutningen af Aftalen betyder, at der nu skal indsættes yderligere fire togsæt af de Desirotog, der i øjeblikket er ved at blive kørt ind på Grenaabanen, så der i alt vil være 12 Desirotogsæt til at betjene kunderne på strækningen fra Grenaa-Aarhus-Odder. Samdriften sker efter modellen om som minimum at tilbyde timedrift som den praktiseres på Grenaabanen i dag. Det betyder, at passagererne på Odderbanen snart kan se frem til at få flere afgange, ikke mindst i weekenden og i aftentimerne. Gennembrud i nærbanedrift I Region Midtjylland, som finansierer Odderbanen, er regionsformand Bent Hansen meget tilfreds med aftalen om samdrift på Odderbanen og Grenaabanen. - Det er et gennembrud i dansk nærbanedrift. Vi skaber større sammenhæng i den kollektive trafik ind og ud af Aarhus, og kunderne får nye, komfortable og mere miljøvenlige tog. Det er et væsentligt kvalitetsløft af den kollektive trafik og vil medvirke til at nedbringe trængslen på vejene i og omkring Aarhus, har Bent Hansen forklaret. Pendlere fra Syddjurs, Norddjurs og Odder Der er i dag ca arbejdstagere og uddannelsessøgende, der pendler til Aarhus Kommune fra Odder, Skanderborg, Silkeborg, Favrskov, Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommune. Kommune Pendlere til Aarhus Kommune Skanderborg Favrskov Syddjurs Randers Odder Silkeborg Norddjurs I alt Skema: Antal pendlere fra omegnskommunerne til Aarhus (2004-beregninger - se Pendlerfakta næste side). 9

10 Antallet af pendlere fra omegnskommunerne har været stærkt stigende og forventes at udvikle sig yderligere i de kommende år. Det vil komme Odderbanen og Grenaabanen til gode fremover, vurderer trafiksforsker Per Homann Jespersen fra RUC. Boost til Odder- og Grenaabanerne vurderer forsker - Letbanen i Aarhus er et godt projekt. Og det er helt afgørende for den, at den er tænkt sammen med byens vækst at man planlægger nye, store bolig- og erhvervsområder i umiddelbar nærhed af letbanen. Især bør der være store muligheder, når Odder- og Grenaabanerne bliver en del af letbanesystemet. De strækninger kan få noget af et boost, fordi passagererne nu kan stå af og på mange flere steder og ikke behøver skifte fra tog til bus for at komme frem til arbejdet, forklarer Per Homann Jespersen, trafikforsker på RUC. Den nye Oddergris prøvekørt i marts I marts 2011 prøvekørte Midtjyske Jernbaner og DSB et Desirotog på Odderbanen for at teste køretider og perronhøjde. Konklusionen var, at det var en vellykket prøvekørsel, fortæller projektleder Ole Sørensen fra Midttrafiks letbanesekretariat. - Tiderne holdt nogenlunde. Desirotogene sætter ganske vist hurtigt i gang, men de holder ved perronerne en smule længere end de nuværende tog. På grund af de høje sikkerhedskrav i nye tog åbner døre og påstigningsramper først, når toget holder 100 pct. stille. Til gengæld kan passagerer i kørestol selv køre ombord via rampen, uden hjælp. Mit indtryk er, at de fleste af kunderne også var godt tilfredse med en behagelig køretur i de nye tog, siger Ole Sørensen. Det forventes, at selve samdriften mellem Odderbanen og Grenaabanen er en realitet fra køreplansskiftet i december (kilde: Aarhus Stiftstidende 13. februar 2011 og DSB i dag 25. januar 2011 samt JP Århus 28. januar 2011) PENDLERFAKTA Pendlere fra Syddjurs til Aarhus I 2004 var der i alt ca daglige pendlere fra det område, der i dag svarer til Syddjurs Kommune. Pendlingen til Aarhus Kommune fra Syddjurs Kommune er koncentreret omkring den nordlige og centrale del af Aarhus. Over halvdelen af den samlede pendlingsaktivitet sker således til Aarhus N, Vejlby og Aarhus C. Pendlere fra Norddjurs til Aarhus I 2004 var der i alt ca daglige pendlere fra det område, der i dag svarer til Norddjurs Kommune. Fordelingen af pendlerne fra Norddjurs Kommune er i hovedtræk den samme som for Syddjurs Kommune, da over halvdelen pendler til den nordlige og centrale del af Aarhus. Pendlere fra Odder til Aarhus I 2004 var der i alt ca daglige pendlere fra det område, der i dag svarer til Odder Kommune. Hver femte pendler fra Odder Kommune skulle i 2004 til Aarhus SV, det arbejdspladsområde der ligger tættest på Odder Kommune. Ud over det centrale Aarhus er der et stort antal pendlere fra Odder Kommune til Aarhus N. Hver femte pendler skulle således i 2004 nord for det centrale Aarhus. 10

11 LANGS MED BANEN Her i Langs med banen kan du læse om store & små nyheder med relation til det østjyske letbaneprojekt. Denne gang fortæller vi bl.a. om, at skitseprojekterne for letbanens deletaper nu er færdige, om hvordan letbanen er centrum for et stort byggeboom fx i Elev, samt at Odense nu også kan se frem til at få en letbane. Skitseprojekter for deletaper færdiggjort Arbejdet med den tekniske del af letbanens etape 1 er nu så langt, at to skitseprojekter er blevet færdiggjort og sendt til myndighedsbehandling i Aarhus Kommune. De to skitseprojekter omfatter strækningen i banegraven (Åhavevej Aarhus H) og strækningen på havnefronten (Spanien Østbanetorvet). De indeholder skitser og planer for bl.a. linjeføring, byggekonstruktioner, signalanlæg, trafikafvikling, ledningsomlægninger og jordhåndtering. De næste skitseprojekter for den øvrige del af etape 1, dvs. strækningen fra Nørreport til Lystrup, er i fuld gang. De forventes at blive færdiggjort i Randersvej ryddet til busbanerne - senere letbanen Blodbøgen og flere af byhusene på Randersvej i Aarhus er nu fortid. Som følge af den politiske beslutning om en fuld etablering af busbaner på Randersvej er både blodbøgen og en stor del af byhusene mellem Stjernepladsen og Ringvejen nu ryddet. Det betyder, at anlægningen af det sidste stykke af busbanerne snart kan startes. Med den fulde etablering af busbanerne er der samtidig skabt plads til, at letbanen senere kan anlægges på Randersvej. Efter planen begyndes dette arbejde i Ny by ved Elev i høring En helt ny bydel opført efter bæredygtige principper med letbanen som den trafikale rygrad det er det koncept, som udvikleren Tækker Group ønsker at opføre en helt ny bydel efter. Og ønsket er nu et skridt tættere på at gå i opfyldelse. I midten af marts 2011 besluttede Aarhus Byråd at sende et forslag til planlægningen af den nye bydel i offentlig høring. Byrådet besluttede samtidig, at området skal hedde Nye. Frem til 11. maj 2011 har borgere og andre interesserede mulighed for at komme med ideer, forslag og kommentarer til den videre planlægning og udvikling af området. Særligt to spørgsmål er væsentlige at få tilbagemeldinger på. Det ene omhandler byens størrelse, som ifølge Kommuneplan 2009 må være 140 ha, men som Tækker Group i sit forslag til en helhedsplan for området ønsker udvidet til ca. 220 ha. Som følge heraf ønsker udvikleren også, at det fremtidige indbyggertal i området kan opjusteres fra de nuværende til , hvilket også øger letbanens kundegrundlag. På baggrund af offentlighedsfasen vil Aarhus Byråd træffe en endelig beslutning om byens størrelse. Visualisering: Letbanens standsningssted i Nye bliver placeret centralt i midtbyen, så kundegrundlaget bliver så stort som muligt. Der etableres ligeledes gode forbindelser for både gående og cyklister til standsningsstedet ud fra en stjernestistruktur (kilde: CEBRA Arkitekter). 11

12 Letbanen i centrum for byggeboom Listen over store fremtidige byggeprojekter i Aarhus er lang. I flæng kan nævnes de nye byer ved Lisbjerg og Elev, De Bynære Havnearealer og Det Nye Universitetshospital. Derudover har en lang række virksomheder planer om at udvide, fx Aarhus Universitet og Agro Food Park, ligesom der er udarbejdet helhedsplaner for byfornyelse i områderne Brabrand og Viby Syd. Dette er blot nogle af de mange byggeprojekter i Aarhus, som enten er igangsat eller snart bliver det. Ifølge JP Århus, som har fået udarbejdet en opgørelse af firmaet CRM-Byggefakta, løber bygge- og anlægsprojekterne tilsammen op i 35,5 mia. kr., hvoraf letbanens etape 1 udgør 1,2 mia. kr. Mange af projekterne har tilknytning til letbanen og medvirker dermed til en massiv forøgelse af letbanens kundepotentiale. I skemaet på næste side er oplistet en række af de byggeprojekter, som bliver bygget nær letbanens etape 1. 12

13 Pier 2, Aarhus Havn Navitas Park, De Bynære Havnearealer Multimediehuset, De Bynære Havnearealer Beskrivelse Areal Værdi Byggestart Nyt byggeri til uddannelse, forskning, udvikling og iværksætteri Nyt administrationscenter til tøjkoncernen Bestseller Nyt centralt havnebyrum og multimediehus med et fuldautomatiseret, underjordisk parkeringsanlæg Byggetid kvm. 750 mio. kr. Er påbegyndt 43 mdr. Bygherre Ingeniørhøjskolen i Aarhus, Aarhus Maskinmesterskole og Incuba Science Park A/S kvm. 450 mio. kr. Er påbegyndt 25 mdr. Bestseller kvm. 1,94 mia. kr. august mdr. Aarhus Kommune Sky Tower, Skejby Nyt højhus i 30 etager og to bygninger i 3 og 7 etager kvm. 900 mio. kr. september mdr. NA Skejby Rosenhøj, Viby Syd Renovering og ombygning af Rosenhøj samt nyt byggeri kvm. 450 mio. kr. december mdr. Aarhus Kommune, Boligforeningen Århus omegn og Viby Andelsforening Aarhus Universitet Ombygning og modernisering af laboratorier kvm. 1 mia. kr. januar mdr. Aarhus Universitet SHIP Spa & Health Port, Aarhus Havn Nyt erhvervshus på Vestgrunden kvm. 310 mio. kr. marts mdr. Byggeselskab Olav de Linde Agro Food Park, Skejby, udbygning Udbygning af videnscenter for landbrug og fødevarer kvm. 600 mio. kr. april mdr. Agro Food Park Det Nye Universitetshospital, Nyt hospital i tilknytning til Skejby Sygehus Skejby, etape 1 syd kvm. 1,87 mia. kr. juni mdr. Region Midtjylland Fremtidens Forstad, Nye Ny bydel ved Elev nord for Aarhus kvm. 3,8 mia. kr. juli mdr. Tækker Group Det Nye Universitetshospital, Nyt hospital i tilknytning til Skejby, Skejby Sygehus etape 1 nord kvm. 1,88 mia. kr. august mdr. Region Midtjylland Letbanen, etape 1 Ny 12 km letbanestrækning fra Århus H til Lystrup via Skejby - 1,2 mia. kr. september mdr. Aarhus Kommune, staten og Region Midtjylland Aarhus Nordhavn Opførelse af plejeboliger, sundhedscenter, lokalcenter og frivilligehus kvm. 450 mio. kr. oktober mdr. Aarhus Kommune Lighthouse, De Bynære Havnearealer Nyt 142 m højt tårn samt bebyggelse i 10 etager kvm. 475 mio. kr. marts mdr. Havneinvest Aarhus Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard Ombygning af Bartholinbygningen og opførelse af nye bygninger kvm. 400 mio. kr. oktober mdr. Aarhus Universitet Skema: Byudviklingsprojekter i geografisk tilknytning til letbanens etape 1 (kilde: CRM-Byggefakta) 13

14 Letbanen kommer også til Odense Ligesom i Aarhus har odenseanerne udsigt til en letbane inden længe. Et enigt byråd i Odense Kommune vedtog i februar 2011 et forslag om en letbaneløsning frem for en såkaldt BRT-løsning (Bus Rapid Transit), som er busser i eget kørespor. Forslaget indebærer, at der arbejdes videre med planerne om en letbane, som skal forbinde banegården, universitetet og et nyt supersygehus ligesom i Aarhus. Byrådet i Odense lagde vægt på, at letbanen vil give flere driftsøkonomiske fordele end BRT-løsningen, ligesom letbanen er en miljømæssig bæredygtig transportform, som samtidig kan binde byen bedre sammen. Den første etape, som er på 14,5 km, forventes at koste ca. 1,8 mia. kr. Etapen er en del af en vision om, at letbanen i Odense inden for nærmeste fremtid skal bestå af to etaper, som tilsammen vil udgøre et stort H på i alt 21 km letbanestrækninger. Byrådets beslutning om letbanen betyder, at arbejdet med en VVM-redegørelse for etape 1 nu kan igangsættes. Dette arbejde forventes at forløbe over de næste 2 år, hvorefter projekterings- og anlægsarbejdet kan opstartes. Hvis alt går efter planen, vil odenseanerne kunne tage deres første tur med letbanen i Illustration: Linjeføring for letbanens etape 1, som Odense Kommune har vedtaget (kilde: Juul - Frost Arkitekter). 14

15 VIDSTE DU... At Odder- og Grenaabanernes nye Desirotog bygges af Siemens i Tyskland, allerede kører flere andre steder i Danmark i dag, har elektronisk trafikinformation, klimaanlæg og store panoramavinduer og samtidig er et godt valg for miljøet?... at Desirotog bygges af Siemens i Tyskland? Desiro bygges af Siemens i Krefeld i Tyskland. Desiro er en global succeshistorie for Siemens og indeholder en hel familie af forskellige fleksible togsæt med normalt to eller tre vogne. Desirotogene bygger på den samme grundplatform og kan være både diesel- og eldrevet.... at Desirotog kører flere andre steder i Danmark? Ud over de nye Desirotog til Odderbanen og Grenaabanen råder DSB allerede over 12 Desirotog, der er leveret i 2002, og som kører i regionaltogstrafikken mellem Odense og Svendborg og mellem Odense og Fredericia. Samtidig har Nordjyske Jernbaner har ligeledes benyttet Desirotog siden 2004 på alle deres forbindelser.... at Desirotog både accelererer og bremser hurtigt? Desiro er et moderne og gennemprøvet tog, der kører op til 120 km/t. på Grenaabanen og Odderbanen dog begrænset til 100 km/t. Desirotoget er kendt for at accelerere hurtigt op i fart og for at kunne bremse hurtigt ned igen og er derfor et oplagt valg til en strækning som Grenaabanen, hvor der er forholdsvis kort afstand mellem stationerne. Et Desirotog er 41,7 meter langt, er bygget i aluminium og er med sine 69,5 tons en lettere konstruktion end de aldrende MR-tog på Odderbanen og Grenaabanen. Det er muligt at sammenkoble op til tre Desirotogsæt.... at Desirotog har elektronisk trafikinformation, klimaanlæg og store panoramavinduer? Desirotog har en god komfort med elektronisk trafikinformation, klimaanlæg, store panoramavinduer og lavgulvsafdeling med handicaptoilet og fleksareal til cykler og barnevogne. Togets store vinduesflader giver et lyst indre og er sammen med et lavt støjniveau med til at give en høj komfort. Togene i den nye levering er udstyret med 116 sæder, hvoraf 13 er klapsæder.... at Desirotog også er et godt valg for miljøet? Ved hjælp af effektive partikelfiltre er de nye Desirotogs udledning af skadelige dieselpartikler 97 pct. mindre end de gamle MR-tog på Odderbanen og Grenaabanen. Samtidig kører Desirotogene cirka 10% længere på en liter diesel end fx Odderbanens eksisterende tog, der er op til 40 år gamle. Foto: Et af DSBs nuværende Desirotog, her fra Svendborgbanen (kilde: DSB). 15

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014 AARHUS LETBANE NVF-udvalg 19. juni 2014 Indhold: Hvad er en letbane? Hvorfor skal Østjylland have en letbane? Hvordan integreres letbanen i by og land? Hvornår udrulles letbanen? Hvem står bag arbejdet

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040 ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering

Læs mere

Eksempel på midterlagt letbane, hvor strømforsyning er indpasset i byens grønne islæt (foto fra Kassel)

Eksempel på midterlagt letbane, hvor strømforsyning er indpasset i byens grønne islæt (foto fra Kassel) Miljøgevinster ved letbaner Med en letbane følger miljøgevinster som reduktion af energiforbrug, støj og luftforurening. UITP, den internationale sammenslutning for kollektiv trafik, vurderer, at det gennemsnitlige

Læs mere

Letbane i Århus. Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk. letbanesekretariatet

Letbane i Århus. Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk. letbanesekretariatet Letbane i Århus Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk Letbanesamarbejdet Region Midtjylland Århus Kommune Odder Kommune Transport-

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Indspil til kollektiv trafikplan for det østjyske bybånd

Indspil til kollektiv trafikplan for det østjyske bybånd Indspil til kollektiv trafikplan for det østjyske bybånd Trafikkonference 08, Kollektiv Trafik Forum Ole Sørensen, projektleder, Letbanesekretariatet i Midttrafik Det østjyske bybånd To sammenhængende

Læs mere

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED 17. marts 2015 SAMSPIL MELLEM MIDTTRAFIK, AARHUS KOMMUNE OG REGION MIDTJYLLAND Aarhus kommune bestemmer serviceniveau og finansierer bybuskørsel og har indtil

Læs mere

Indstilling. Høringssvar til Letbanesekretariatets Samspil 2025. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø

Indstilling. Høringssvar til Letbanesekretariatets Samspil 2025. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. oktober 2013 Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Høringssvar til Letbanesekretariatets vision for en sammenhængende og bæredygtig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

Pendling fra omegnskommunerne

Pendling fra omegnskommunerne Midttrafik - Letbanesekretariatet Pendling fra omegnskommunerne - fordeling på arbejdspladsområder i Århus Kommune Arbejdsnotat Januar 2008 Udgivelsesdato 11.01 2008 Pendlingsstatistikker for omegnskommunerne

Læs mere

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF LETBANER I ØSTJYLLAND Februar 2016 Byværksted 17. april 2016 Favrskov Kommune INDHOLD INDHOLD... 2 INVITATION TIL DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP... 3 DET ØSTJYSKE

Læs mere

Trafikudvalget Christiansborg 1240 København K. Århus Kommune. Den Dato. Foretræde for Folketingets Trafikudvalg den 23.

Trafikudvalget Christiansborg 1240 København K. Århus Kommune. Den Dato. Foretræde for Folketingets Trafikudvalg den 23. Trafikudvalget Christiansborg 1240 København K Den Dato Århus Kommune Foretræde for Folketingets Trafikudvalg den 23. oktober 2008 Ved det kommende foretræde den 23. oktober 2008 ønsker Århus Kommune at

Læs mere

NYHEDSBREV INDHOLD LETBANEN I ØSTJYLLAND // NR. 6 - JANUAR 2011

NYHEDSBREV INDHOLD LETBANEN I ØSTJYLLAND // NR. 6 - JANUAR 2011 NYHEDSBREV LETBANEN I ØSTJYLLAND // NR. 6 - JANUAR 2011 INDHOLD PREBEN SKAARUP LANDSKABSARKITEKTER VALGT SOM DESIGNRÅDGIVER SIDE 2 Det bliver Preben Skaarup Landskabsarkitekter, der sammen med underrådgiverne

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet Letbanesekretariatet 1 Letbaneprojektet i Aarhus Status for realisering af etape 1 Intro til projektet Lov om Aarhus letbane og aftale mellem Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland Udbud af letbanen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

LETBANEN I ØSTJYLLAND NYHEDSBREV // NR. 8 // OKTOBER 2011

LETBANEN I ØSTJYLLAND NYHEDSBREV // NR. 8 // OKTOBER 2011 LETBANEN I ØSTJYLLAND NYHEDSBREV // NR. 8 // OKTOBER 2011 Fase 1-undersøgelse for letbaneudbygningen i Østjylland færdiggjort (SIDE 2) Parterne i Letbanesamarbejdet har fået udarbejdet en undersøgelse,

Læs mere

EN METROPOL I PROVINSEN

EN METROPOL I PROVINSEN Claus Rehfeld Moshøj, 4. september 2014 EN METROPOL I PROVINSEN LETBANEN I AARHUSOMRÅDET AARHUS LETBANE DANMARKS FØRSTE LETBANE VELKOMMEN PÅ FORSIDEN ØKONOMISK STORMVEJR APRIL 2014 3 MEN DER ER INDGÅET

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Arbejdet er koordineret i regi af Djurs Mobilitetsstrategi. Parterne har ansvaret for de faglige input.

Arbejdet er koordineret i regi af Djurs Mobilitetsstrategi. Parterne har ansvaret for de faglige input. Letbanestandsested i Thorsager Den 22. maj 2015 afsatte Folketinget (den daværende SR-regering, DF, SF og Ø) 5 mio. kr. til et nyt standsested i Thorsager. Beløbet indgik i aftalen om Kollektiv trafik

Læs mere

NYHEDSBREV INDHOLD LETBANEN I ØSTJYLLAND // NR. 4 - JUNI 2010

NYHEDSBREV INDHOLD LETBANEN I ØSTJYLLAND // NR. 4 - JUNI 2010 NYHEDSBREV LETBANEN I ØSTJYLLAND // NR. 4 - JUNI 2010 INDHOLD BRO ELLER TUNNEL I BANEGRAVEN TIL LETBANEN SIDE 2 Selvom det endnu ikke kan ses, at der kommer en letbane i Århus, er arbejdet med at få planlagt

Læs mere

The Danish Short Story!

The Danish Short Story! The Danish Short Story! Det er ikke fordi vi ingen sporvogne har i Danmark Men disse fire historier har intet med museer at gøre Hvis der var nogen der var i tvivl Aalborg Letbane/BRT Drivere for projektet

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

nyhedsbrev ... LETBANEN I ØSTJYLLAND // nr. 2 - DECEMBER 2009 Statslig deltagelse i letbanens etablering Side 2 En letbane for hele østjylland Side 4

nyhedsbrev ... LETBANEN I ØSTJYLLAND // nr. 2 - DECEMBER 2009 Statslig deltagelse i letbanens etablering Side 2 En letbane for hele østjylland Side 4 nyhedsbrev LETBANEN I ØSTJYLLAND // nr. 2 - DECEMBER 2009 INDHOLD Statslig deltagelse i letbanens etablering Side 2 Staten er parat til at deltage i arbejdet med at få etableret 1. etape af letbanen i

Læs mere

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Letbaneprojektet. Peter Hermansen, Region Midtjylland. Delmøde H Et nyt supersygehus Det 60. Danske Byplanmøde, 7.- 8.

Letbaneprojektet. Peter Hermansen, Region Midtjylland. Delmøde H Et nyt supersygehus Det 60. Danske Byplanmøde, 7.- 8. Letbaneprojektet Peter Hermansen, Region Midtjylland Delmøde H Et nyt supersygehus Det 60. Danske Byplanmøde, 7.- 8. oktober, Århus www.regionmidtjylland.dk Letbaneprojektet Region Midtjyllands rolle Behov

Læs mere

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus 1 REN LUFT I ÅRHUS Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området Miljøet både byens og det globale skal i højsædet. Passagerernes komfort skal i højsædet. Hensynet til den

Læs mere

LETBANEN I ØSTJYLLAND NYHEDSBREV // NR. 9 // januar 2012

LETBANEN I ØSTJYLLAND NYHEDSBREV // NR. 9 // januar 2012 LETBANEN I ØSTJYLLAND NYHEDSBREV // NR. 9 // januar 2012 Forslag til lov om Aarhus Letbane behandles i Folketinget (SIDE 2) Når Folketingets medlemmer inden længe skal førstebehandle forslaget til lov

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

Torvehandel i henhold til Næringslovens 14 må kun finde sted på de anviste stadepladser.

Torvehandel i henhold til Næringslovens 14 må kun finde sted på de anviste stadepladser. 7 Torvehandel Generelle bestemmelser Torvehandel i henhold til Næringslovens 14 må kun finde sted på de anviste stadepladser. Rødt område viser husflidspladser, og grønt område viser stadepladser på Silkeborg

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014 Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag

Læs mere

Prioritering af letbanens etape 2

Prioritering af letbanens etape 2 Midttrafik Prioritering af letbanens etape 2 Teknisk rapport August 2009 COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Midttrafik Prioritering

Læs mere

Udbygning af bane- og letbanebetjening i Århus området.

Udbygning af bane- og letbanebetjening i Århus området. Midttrafik - Letbanesekretariatet Udbygning af bane- og letbanebetjening i Århus området. Arbejdsnotat januar Udgivelsesdato 10. januar 2008 Arbejdsnotat om udbygning af bane og letbanebetjening i Århus

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der

Læs mere

NYHEDSBREV INDHOLD LETBANEN I ØSTJYLLAND // NR. 3 - MARTS 2010

NYHEDSBREV INDHOLD LETBANEN I ØSTJYLLAND // NR. 3 - MARTS 2010 NYHEDSBREV LETBANEN I ØSTJYLLAND // NR. 3 - MARTS 2010 INDHOLD BORGERNE HAR TAGET LETBANEN TIL SIG SIDE 2 Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt borgerne i Århusområdet ønsker letbanen til Østjylland, for

Læs mere

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia Agenda 1. BRT vs. Letbane 2. +Way er Movias bud på byudvikling og kollektiv trafik 3. En tur til den mellemstore

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29. Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige

Læs mere

Letbane og bustilpasninger

Letbane og bustilpasninger Letbane og bustilpasninger Ny kollektiv trafikplan for Aarhus 2017 Rigmor Korsgaard, Letbanen kommer! Letbanen består af Odderbanen og Grenåbanen. Der bygges 12 km ny banestrækning mellem Aarhus H og Lystrup.

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet Banekonference Letbanen på Ring 3 Status 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet HOVEDSTADENS INFRASTRUKTUR S- tog Fingerplanen Metro Sammenbinding af indre region Letbane Sammenbinding

Læs mere

Statsgymnasiet Ringgaden. Den Gamle By Cereskrydset. Bispehaven Hasle Torv. Rosenhøj. Tranbjerg. Nørrevænget. Mølleparken. Beder

Statsgymnasiet Ringgaden. Den Gamle By Cereskrydset. Bispehaven Hasle Torv. Rosenhøj. Tranbjerg. Nørrevænget. Mølleparken. Beder SAMSPIL 2025 Vision for en sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland Hinnerup rg Rand Lystrup Herredsvej Rønvangen Damsbrovej Lisbjerg v. Høgenmosevej Lisbjerg Vest Lisbjerg Lisbjergskolen Lisbjerg

Læs mere

Blev Østjylland taget på sengen?

Blev Østjylland taget på sengen? LÆSERBREVE 07.02.2014 kl. 03:00 Jernbaneskinnerne på vej ind mod Aarhus H kan passende genbruges som S-togsspor. Arkivfoto: Carsten Ingemann Blev Østjylland taget på sengen? AF JØRGEN CHRISTENSEN, TISETVEJ

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Midttrafik Søren Nymarks Vej 3 8270 Højbjerg Miljø- og teknik Dato: Reference: Anders Brinch Larsen Direkte telefon: 89 59 10 07 E-mail: anbl@norddjurs.dk Journalnr.: 13.05.16K04 Acdre: 08/17767 Trafikplan

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Befolkningsudviklingen Aarhus kommune 2014-2024 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39

Læs mere

LETBANEN I ØSTJYLLAND NYHEDSBREV // NR. 10 // maj 2012

LETBANEN I ØSTJYLLAND NYHEDSBREV // NR. 10 // maj 2012 LETBANEN I ØSTJYLLAND NYHEDSBREV // NR. 10 // maj 2012 Mulighed for yderligere elektrificering af letbanen (SIDE 2) Aarhus Letbane var oprindelig planlagt til at køre på el på strækningen igennem Aarhus

Læs mere

Claus Rehfeld Moshøj, 5. maj 2015 STATUS OG UDVIKLING BANEKONFERENCEN 2015

Claus Rehfeld Moshøj, 5. maj 2015 STATUS OG UDVIKLING BANEKONFERENCEN 2015 Claus Rehfeld Moshøj, 5. maj 2015 STATUS OG UDVIKLING BANEKONFERENCEN 2015 AARHUS LIGHT RAIL THE FIRST LIGHT RAIL OF DENMARK 110 km track 12 mio annual passengers _12 km new track _4 km rebuilt track _51

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

højklasset busbetjening

højklasset busbetjening + way højklasset busbetjening Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS

Læs mere

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden udbud af letbaneanalyse til lufthavnen kravspecifikation - Juni 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Regelmæssig og direkte

Regelmæssig og direkte Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Aalborg Letbane / BRT Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Rådgiverteam Udredningsrapport og VVM: COWI SYSTRA Henning Larsen Architects Kristine Jensens Tegnestue

Læs mere

Det Nye Universitetshospital i Århus Et nyt supersygehus

Det Nye Universitetshospital i Århus Et nyt supersygehus Det Nye Universitetshospital i Århus Et nyt supersygehus v/morten Weise Olesen, Projektafdelingen for DNU Dansk Byplanlaboratorium Delmøde H 07. oktober 2010 Overskrifter for mit oplæg Hvad er et supersygehus?

Læs mere

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde- Oksbøl

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde- Oksbøl Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Infrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010

Infrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010 Infrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010 Henrik Harder lektor, phd. AAU, forsknings projektleder på forskningsprojektet Byen, Vejen og Landskabet 2005 BVL - Bog -

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune.

Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune. Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune. De første Metro strækninger kører med stor succes. Cityringen

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Erhvervs- og boligmarkedet i Aarhus 2015

Erhvervs- og boligmarkedet i Aarhus 2015 Erhvervs- og boligmarkedet i Aarhus 2015 3. december 2014 BENTE LYKKE SØRENSEN OG SØREN BOEL Aarhus Kommune 330.000 325.000 320.000 315.000 310.000 305.000 300.000 295.000 2008K4 2009K4 2010K4 2011K4 2012K4

Læs mere

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012

30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012 30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter 209 ansatte 6,25 mio.

Læs mere

Djursland skal udvikle sig som en aktiv og attraktiv del af den østjyske byregion.

Djursland skal udvikle sig som en aktiv og attraktiv del af den østjyske byregion. Djursland skal udvikle sig som en aktiv og attraktiv del af den østjyske byregion. Der investeres op mod 1 mia. kr. i letbane og veje på Djursland. Målet er at omsætte disse investeringer til vækst i bosætning

Læs mere

Byudvikling og Letbaner

Byudvikling og Letbaner Byudvikling og Letbaner 1 2 Odense Letbane Overordnet proces v/mh Visionen for Odense Vision for Odense Letbane Linjeføring Proces 3 Odense fra stor dansk by til dansk storby Vision Odense fra stor dansk

Læs mere