STRA TEGI PLAN

Transkript

1 STRA TEGI PLAN

2 STRATEGIPLAN KORT OM STRATEGIPLAN S. 3 INDLEDNING S. 4 DESIGNMUSEUM DANMARKS FORMÅL: AT UDBREDE GODT DESIGN! S. 4 STRATEGIPLANEN HVILER PÅ STRATEGIPLAN JANUAR HVILKE MÅL ER NÅET? S. 5 HOVEDPUNKTER I STRATEGIPLAN : S. 6 FIRE FAGLIGE FOKUS: S. 6 DESIGN PÅ ALLE SKALATRIN S. 6 DANSK DESIGN NU! S. 7 FORTÆLLINGEN OM DANSK MØBELDESIGN S. 7 MODE OG TEKSTIL S. 8 DYNAMISKE UDSTILLINGER S. 9 MUSEET SOM VIDENCENTER FORSKNINGEN OG BIBLIOTEKET S.10 KOMMUNIKATION OG FORMIDLING S.11 LÆRING S.12 DE FYSISKE RAMMER S.13 ERHVERVELSER, BEVARING OG SIKRING AF SAMLINGERNE S.13 SIKRING AF MUSEETS ØKONOMI S.14 ORGANISATIONSUDVIKLING S.15 Marts 2013 Designmuseum Danmark DK-1260 København K Telefon info@designmuseum.dk Hent venligst engelsk version af Strategiplanen på: For english version of the Strategy please go to:

3 KORT OM STRATEGIPLAN Designmuseum Danmark står over for en forandringsproces. I løbet af de nærmeste år skal museet udvikles til et dynamisk, åbent, tilgængeligt og engagerende hus, hvis mangfoldige aktiviteter inviterer bredt til den danske befolkning, til branchen og til et voksende internationalt publikum. På Designmuseum Danmark bliver man klogere på både designhistorien og den aktuelle designkultur. Vi ønsker at formidle indsigt i det historiske med afsæt i nutiden. Designbegrebet er under konstant forandring, og det er Designmuseum Danmarks ønske at være dagsordensættende i den offentlige debat. Danish Design er et internationalt megabrand, og Danmark markedsfører sig som et førende designsamfund i en række tiltag. Designmuseum Danmark skal udgøre en viden- og debatplatform, der udfordrer, udvikler og kvalificerer den nationale designselvforståelse i et internationalt perspektiv. STRATEGIPLANEN HAR FØLGENDE HOVEDPUNKTER: Faglige fokus Dynamiske udstillinger Læring Kommunikation og formidling Forskning Netværk og alliancer De fysiske rammer Bevaring og sikring Økonomi I 2011 skiftede museet navn til Designmuseum Danmark fra Det Danske Kunstindustrimuseum, i daglig tale Kunstindustrimuseet. Navneskiftet reflekterede blandt andet betydningen af den oplagte brandingværdi samt indsigt i dansk designs internationale positionering. Ambitionen er, at Designmuseum Danmark inden 2020 er et internationalt førende designmuseum. Et oplevelsesunivers, der henvender sig til et bredt og globalt publikum, og hvis excellence hidrører fra den ekstraordinære oplevelse, der opstår i krydsfeltet mellem den levendegjorte kunst- og kulturhistorie, det skarpe, kritiske og tankeprovokerende blik på samtidsdesignet og den fascinerende fortælling, der rammesætter de udstillede genstande. Formidlingen skal favne alle niveauer og sikre, at både eksperten og den forudsætningsløse udfordres, beriges og bibringes indsigt. En overraskende blanding, der forundrer og gør klogere. 3

4 INDLEDNING DESIGNMUSEUM DANMARKS FORMÅL: AT UDBREDE GODT DESIGN! Designmuseum Danmark er en selvejende institution og landets eneste museum af sin art. Et statsanerkendt specialmuseum inden for hovedområdet design, kunsthåndværk, kunstindustri og østasiatisk kunst. Det er et paragraf 16-museum i henhold til museumsloven, og museet modtager statstilskud. Designmuseum Danmark er en sektorforskningsinstitution og en ABM-institution, hvilket vil sige, at det huser både arkiv-, bibliotek- og museumsfunktioner under samme tag. Designmuseum Danmark stræber efter at leve op til følgende kerneværdier: At sætte brugeren i centrum og engagere alle At være et åbent, inkluderende og levende hus At sikre højeste kvalitet i alle ydelser At gøre kulturarven levende og vedkommende At skabe forbindelse mellem kulturarven og samtiden At levere fremragende forskning At gøre formidlingen tilgængelig for alle At kvalificere designforståelsen At være den bedste arbejdsplads, der tiltrækker de bedste medarbejdere, og hvor teamwork er den foretrukne arbejdsform Designmuseum Danmark, det tidligere Kunstindustrimuseet, blev grundlagt i Initiativtagerne var Industriforeningen (nu DI) og Ny Carlsberg Museumslegat. En anden central aktør var Haandværkerforeningen. I snart 125 år har denne treenighed stået bag museets perspektivrige formidling af et kvalitetsbegreb inden for formgivning. Gennem udstilling af forbilledlige genstande ønskede man at højne kvalitetsniveauet inden for danske industriprodukter og brugsgenstande. Museets samlinger besidder et højt kunstnerisk niveau, og har derigennem fungeret som inspirationsbank for industriens folk, håndværkere og formgivere. Derudover har man løbende ønsket at gøre offentligheden kritisk og kvalitetsbevidst. At bidrage til, at viden om og indsigt i design kom flest muligt til gode. I snart 125 år har museets formål været at udbrede godt design. For alle aktiviteter gælder, at museets oprindelige raison d être, nemlig at være et kulturformidlende videncenter og agere interface mellem industri, branche, uddannelsesinstitutioner samt den almene borger, skal revitaliseres i lyset af det 21. århundredes nye netværks- og alliancebaserede økonomi. I Danmark er det en kendt sag, at design er en konkurrenceparameter for virksomheder. Dels er Danmark førende, når talen falder på designvirksomheder, Danish Design er et internationalt anerkendt brand og har været det længe: Tænk blot på danske møbelklassikeres sejrsgang over de internationale markeder fra erne og frem. En popularitet, der selv ind i det 21. århundrede er stigende. Men det er også en kendt sag, at design styrker produkter, der ikke umiddelbart er designrelaterede. Designprocesser og designtænkning kan styrke produktionsprocesser bredt set, servicedesign kan løfte offentlige myndigheders kontakt til og servicering af borgerne og strategisk design kan geare markedsføring for alle slags produkter. Indsigt i og forståelse for designs mangfoldige virkemidler i en både samfundsmæssig, forretningsmæssig og kulturel kontekst er derfor et væsentligt aktiv. Vi kan se tilbage på traditionen og historien og blive klog på den, og det kan sætte os i stand til at handle proaktivt, konstruktivt og fremadrettet. Museets udstillings- og indsamlingsfelt har traditionelt været det genstandsbaserede og favner design og kunsthåndværk i bredeste forstand: Fra møbeldesign, grafisk design og industriel design til tekstildesign, modedesign og glas- og keramikdesign. I det 21. århundrede er det udvidede designbegreb, der rummer alt fra 4

5 STRATEGIPLANEN HVILER PÅ STRATEGIPLAN JANUAR 2009 HVILKE MÅL ER NÅET? designobjekter til immaterielt design i form af strategisk design, konceptdesign og servicedesign, i stigende grad kommet på dagsordenen. Dette skal reflekteres i Designmuseets udstillinger og indsamlingspolitik. Den røde tråd, der formidlingsmæssigt kan forbinde dette, er designprocessen. Designmuseum Danmark formidler forståelse af og indsigt i kulturarven, i forhold til hvordan design både som begreb og genstand har forandret sig over tid. Men samtidens designkultur står lige så centralt. RESTAURERING En generøs donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc- Kinney Møllers Fond til almene Formaal, bevilget september 2011, har gjort det muligt at påbegynde første etape af restaureringen af den fredede arkitektur. Første etape, der forventes afsluttet foråret 2014, indbefatter nyt tag på Museumsfirkanten, Bredgade 68, samt restaurering af midterpavillon-frontonernes sandstensrelieffer og -skulpturer. Derefter skal der tilvejebringes midler til at fortsætte restaureringen af resten af facaden, Bredgade 66, 74 samt det lille gule hus (74 A). VÆRKSTEDSBYGNING En generøs donation fra Villum Fonden har gjort det muligt at opføre Designværkstedet, der blev indviet 1. oktober Bygningen er tegnet af Bornebusch Arkitekter A/S og placeret i museets nordre gård. Det er en lavenergibygning, der hviler på et bæredygtigt idégrundlag. Den er indpasset med nænsomhed i den smukke og fredede arkitektoniske helhed, som Frederiksstaden, og ikke mindst museumsområdet, udgør. Herigennem lægger den sig fint i forlængelse af det bedste i den danske arkitekturtradition, hvor formmæssige og rumlige værdier som enkelhed, formålstjenlighed og bevidst anvendelse af udsøgte materialer spiller sammen. Designværkstedet danner fremadrettet ramme om Designmuseets formidlingsaktiviteter. FJERNMAGASIN Sommeren 2011 kunne Designmuseet indvie nyopførte og attraktive faciliteter nær Hillerød, der fremover vil rumme museets fjernmagasiner. NYOPSTILLING Arbejdet med det nye og publikumsvenlige udstillingslayout, som et samlet projekt, har i perioden ikke opnået fornøden økonomisk støtte. I indeværende strategiplan arbejdes der med en modulær og faseopdelt nyopstilling (jf. nærmere beskrivelse i den aktuelle strategiplan), hvortil der løbende vil kunne skaffes midler. DIGITAL SIKRING AF BIBLIOTEKETS BOGSAMLING C.L. Davids Fond og Samling har støttet projektet Den digitale chip, der afsluttedes i 2012 og betyder en længe imødeset digital sikring og udlånsstyring af store dele af bibliotekets bogbestand. 5

6 HOVEDPUNKTER I STRATEGIPLAN : FIRE FAGLIGE FOKUSOMRÅDER DESIGN PÅ ALLE SKALATRIN: MENNESKER SKABER DESIGN DESIGN SKABER MENNESKER! Designmuseum Danmark introducerer med Strategiplan et nyt overordnet satsningsområde: Design på alle skalatrin. Hermed ønsker vi at bidrage til en dybere forståelse for design i al sin mangfoldighed, og bibringe indsigt i, at det at udtænke en byplan, forme et kulturlandskab, tegne en bygning eller formgive en belysningskilde er indbyrdes forbundne, og taler om en grundlæggende almenmenneskelig aktivitet. Designmuseet skal ikke indsamle og opbygge samlinger inden for det udvidede skalabegreb, men det nye satsningsområde markerer et skifte i forhold til den traditionelle måde at udstille det produktbaserede designbegreb på således, at udstillingerne sætter genstandene i et helhedsperspektiv, hvor den udstillingsmæssige kontekst kontinuerligt perspektiverer på alle skalatrin. Nye teknologier og virtuelle platforme i udstillingerne gør det muligt at visualisere og inddrage eksempler, der ikke er del af museets samlinger, eller som skalamæssigt ville sprænge rammerne. Vi ønsker at skabe interaktive udstillingsforløb, hvor mødet mellem fortid og nutid gøres levende, og hvor museumsbrugeren ubesværet kan bevæge sig fra stort til småt ved hjælp af apps, digitalt tilgængelige arkivalier samt andet dokumentationsmateriale. Design handler om formgivning, og mennesket har til alle tider formet sine omgivelser fra stort til småt. Godt design kan formes ud fra stort anlagte tanker eller med indlevelse og nænsomhed, men altid med et menneskeligt udgangspunkt. I de senere år er brugerdreven innovation blevet et buzz-word og forsøges appliceret på det mest forskelligartede. For designeren har brugeren altid stået i centrum, når nyt skal skabes. Brugerinddragelse har i Danmark, som i de øvrige nordiske lande, været et adelsmærke. Design på alle skalatrin indbefatter alt fra byplan, landskabsarkitektur og arkitektur til indretning og produktdesign som møbler, tekstiler, brugskunst, grafisk design og industriel design. Der er en lang tradition for at tænke formgivning fra stort til småt og ofte af den samme person. Tilbage i midten af 1800-tallet blev Gesamtkunstwerk-tankegangen fostret med rod i musikken, men sidenhen bredte den sig og indbefattede frem mod det 20. århundrede naturligt såvel arkitekturen, indretningen som de enkeltstående designobjekter. Det er ikke muligt at tænke hovedlinjerne i det 20. århundredes moderne arkitektur og design uden at forudsætte en naturlig forbindelse og indre sammenhæng mellem alle skalatrin. Arne Jacobsen, der internationalt set nok regnes som den største danske designer i det 20. århundrede, var både arkitekt og designer. Han favnede ubesværet alle skalatrin fra skyskraber, til etageejendom og villa, fra møbler til tekstiler, tapeter, service og dørgreb. Og han var ikke den eneste. I Danmark er der en lang tradition for, at design, samfundsudvikling og kultur er tæt forbundet. En konsekvent prioritering af design og formgivning på højt niveau har været et væsentligt element i opbygningen af det danske velfærdssamfund gennem det 20. århundrede. Selv i perioder med økonomisk nedgang og sociale udfordringer, som i mellemkrigsårene, har design været prioriteret som en værdiskabende faktor, som vi kunne se det i periodens fornyende bolig- og skolebyggeri. Man var opmærksom på værdien af at leve i fysiske rammer af god kvalitet, omgivet af gode brugsgenstande og møbler, og vidste, at design var et middel til at virkeliggøre den drøm om det gode liv, der var på den politiske dagsorden. Design har løbende været velfærdsstatens materielle pendant. Og design har været det gennemgående greb fra stort til småt. Man kan ligefrem tale om, at en designbevidsthed har fundet fodfæste gennem generationer uanset socialt tilhørsforhold. I så godt som alle hjem findes der genstande af høj designkvalitet: fra PH-lamper til Margretheskåle. Og alle danskere har gået i skoler udstyret med inventar, der udtrykker godt design, eller har haft deres gang i offentlige institutioner møbleret med designklassikere af ofte ikonisk karakter. Bevæger vi os ud i det offentlige rum, er byrumsinventaret af en gennemgående høj kvalitet, lige som skiltningen, stationsbygningerne, metroen og Københavns Lufthavn er det. Fra stort til småt. Ind i det 21. århundrede har drømmen ændret karakter i takt med den generelle samfundsudvikling, men designerens virke rummer stadig idealistiske potentialer og tro på, at design kan forbedre livssituationen for den enkelte såvel som for samfundet. Dette ser vi i dag med verdens mest prestigefyldte designpris, danske INDEX:Award, der uddeles under mottoet Design to improve life, og som bidrager til Danmarks globale førerposition inden for designfeltet. I 2011 blev Det Kongelige Kunstakademis Arkitektskole og Konservatorskole fusioneret med Danmarks Designskole. Treenigheden: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering er på et uddannelsesmæssigt niveau et helt konkret udtryk for den tætte forbindelse mellem de forskellige skalatrin. 6

7 På trods af den oplagte ide om at samtænke design på alle skalatrin ses dette tilsyneladende kun realiseret ét sted i verden på The Chicago Athenaeum - Museum of Architecture and Design, der blev etableret i Oftest udstilles design og arkitektur i forskellige sammenhænge og som adskilte fænomener og i Danmark savner vi endda et sted, hvor viden om og indsigt i arkitekturhistorie og kulturarv fremstilles. I Danmark har vi en enestående tradition for at samtænke design på alle skalatrin. Og Danish Design er et internationalt mega-brand. Designmuseum Danmark ønsker at være i front, hvad angår den brede formidling af viden om og indsigt i den danske designtradition. Vi ønsker at være et åbent og tilgængeligt hus, der er dagsordensættende i formidlingen af design både i et historisk og et helt aktuelt perspektiv. Strategien for de tre underordnede satsningsområder: Dansk Design NU!, Møbeldesign samt mode- og tekstildesign udfoldes i det følgende. De har hver deres dagsorden og ambitioner, og det er et mål, at de formidlingsmæssigt sættes i spil i forhold til Design på alle skalatrin. DANSK DESIGN NU! Med dette satsningsområde sætter Designmuseet fokus på det allernyeste danske design: Design fra det 21. århundrede. Formidlingen af det samtidige design får dermed høj prioritet, og det er en formidling, der hviler på forskning i feltet af museets videnskabelige personale Med Dansk Design NU! udfordrer vi forestillingen om, at Danmark kun lever højt på minderne om ikoner som Arne Jacobsen, Finn Juhl og Hans J. Wegner, idet vi retter fokus på dansk design fra vor egen tid og gør status over, hvad der er sket siden år 2000 på designområdet i Danmark. Dansk Design Center har 1. januar 2013 introduceret en ny strategi, der betyder afsked med udstillingsvirksomhed. Der er stor enighed om både politisk og i den brede offentlighed at der er behov for et sted i Danmark, som viser det nyeste danske design og formidler viden om og indsigt i dette. Designmuseet vil være den oplagte platform for videnopbygning og formidling inden for samtidens design. Dansk Design NU!-udstillingen skal baseres på en grundig undersøgelse og kortlægning af, hvad danske virksomheder og formgivere (såvel kunsthåndværkere som designere) har produceret siden år 2000, og der vil løbende tilføjes nye genstande til udstillingen, så den er absolut aktuel. Projektet skriver historie, der påpeger tendenser og udviklingslinjer med historiske rødder, og det indsamler og dokumenterer vor egen tid. Udstillingen vil være et reflekteret udstillingsvindue for den bedste samtidige formgivning fra Danmark, og sammenholdt med museets øvrige udstillinger tilbyder det en forklaring på, hvorfor dansk design ser ud, som det gør i dag. I forbindelse med udstillingen bliver der udviklet et modulært system, som kan skabe en helhed og samlet identitet i udstillingen. Designmuseet har valgt at indgå samarbejde med en ung dansk designvirksomhed, der er kendt for at introducere banebrydende produkter. For at sikre den bedste designmæssige kvalitet og for at lade rammen om det danske design og kunsthåndværk være neutral, skal udstillingsmodulerne formgives af en af vor tids mest anerkendte udenlandske designere. Efterfølgende sættes de i produktion og vil bære navnet Designmuseum Danmark-møblet. De udstillede genstande vil favne bredt og i helt konkret forstand blive eksempler på det udvidede designbegreb. Man vil således kunne møde alt fra traditionelt produktdesign og kunsthåndværk over velfærdsdesign og medicoteknik til identitetsdesign, branding design og design af brugergrænseflader. Dansk Design NU! bliver på en og samme tid et statement, der viser vore internationale besøgende, hvor Danmark som designsamfund står i dag, og en mere eksperimentel platform for vore nationale besøgende, der diskuterer, hvad godt design er i det 21. århundrede, hvad det er vokset ud af designhistorisk, og hvor fremtidens design bevæger sig hen. FORTÆLLINGEN OM DANSK MØBELDESIGN Omdrejningspunktet i den internationale offentlighed, når talen falder på dansk design, er ofte dansk møbelkunst fra det 20. århundredes såkaldte guldalder: og 1960 erne. Intet andet dansk kulturfænomen fra de sidste 50 år har markeret sig så stærkt i den internationale bevidsthed. Hver gang der publiceres et internationalt oversigtsværk om designhistorie, indeholder det et særskilt kapitel om, Danish Modern den danske møbeltradition. Danmark har en verdenskendt designtradition, som blev båret frem af møbelkunsten. Det vidner store samlinger af dansk møbelkunst i udenlandske museer i USA, Europa og Asien om. Der er behov for en systematisk og konsekvent udstilling af alle disse møbler, og historien om, hvordan det hele blev til, skal formidles i en bredt tilgængelig version, hvor det komplekse samspil mellem tradition, fornyelse, håndværk og materialebeherskelse ses i relation til et moderne, velfærdssamfunds behov for formålstjenligt design samt overordnede nationale branding- og markedsføringsstrategier. Derudover vil der være behov for et øget fokus på den aktuelle udvikling inden for møbelkunsten, hvor der gives rum og udstillingsplatform til det 21. århundredes yngre møbeldesignere. I Danmark udstilles møbler på Designmuseum Danmark og kunstmuseet Trapholt. Begge steder er møbelområdet ét blandt flere andre udstillings- og indsamlingsområder og det bærer de stærkt begrænsede arealer til udstilling af dansk møbelkunsts historie præg af. Begge steder viser kun de kendteste highlights, og det er i stort omfang værker, som også vises på andre museer i udlandet. Designmuseet har gennem det 20. århundrede spillet en afgørende rolle i udviklingen af dansk møbelkunst. I en periode lå Kunsthåndværkerskolens Møbelskole her og uddannelsen af danske møbelarkitekter er foregået i museet med afsæt i museets ældre samlinger. Museet har også dannet ramme om præsentationen af de nyeste møbler i talrige udstillinger, heriblandt de årlige Snedkerlaugsudstillinger, som gjorde dansk møbelkunst kendt i udlandet. Designmuseet har i dag en samling på omkring 700 danske møbler fra det 20. århundrede, de fleste af 7

8 møblerne stammer fra den tid, hvor de blev designet. Kunstakademiet, som museet har et nært samarbejde med, råder over hhv. Kunstakademiets Designskoles og Kunstakademiets Arkitektskoles møbelsamlinger, der tilsammen udgør omkring 600 møbler. Disse samlinger er i dag ikke tilgængelige for offentligheden, men forventes at kunne indgå i et nytænkende koncept, der sætter strategisk fokus på møbeldesign i Designmuseum Danmark. Designmuseet har væsentlige arkiver med tegninger og dokumentation om udviklingen af møblerne. At interessen for de danske møbler fra udlandets side er enorm, vidner de mange daglige henvendelser fra forskere, samlere, auktionshuse, arkitekter og designinteresserede om. Designmuseum Danmark har verdens største møbeldatabase, en registrant med dokumentation og billeder af mere end danske møbler fra det 20. århundrede. Et velbesøgt virtuelt arkiv for dansk møbelkunst, hvis brugere ofte retter henvendelse til museet for at høre, hvor man kan se de mange enestående møbler. I strategiperioden søsætter Designmuseet en ambitiøs plan på møbelområdet, hvor vi først åbner den storstilede, forskningsbaserede monografiske særudstilling om møbeldesigneren Hans J. Wegner i anledning af 100-året for hans fødsel i Dernæst åbnes i 2015 den semipermanente udstilling om Danish Modern. Fortællingen om, hvordan dansk møbelkunst gik sin sejrsgang over store dele af verden i midten af det 20. århundrede, og hvordan denne succeshistorie hænger snævert sammen med kerneværdier, der knytter sig til det danske velfærdssamfund og den dertilhørende formkultur. Danish Modern henvender sig i høj grad også til et internationalt publikum. Og endelig forventer vi i 2016 at åbne en studiesamling, hvor highlights fra dansk og internationalt møbeldesign præsenteres i en fortættet opstilling, og hvor den besøgende kan begejstres over mangfoldigheden i udtrykket og gå på opdagelse efter ligheder og forskelle på tværs af tid og sted. Designmuseum Danmark ønsker med disse tiltag at sætte fokus på møbeldesign i et historisk såvel som et samtidigt lys, for både at formidle den fantastiske historie om dansk designs internationale sejrsgang i midten af det 20. århundrede samt gøre status over det 21. århundredes møbeldesign. netværksbaseret miljø, der knytter Designmuseet sammen med dets omverden i bredeste forstand, lige fra kulturinstitutioner til industri og brancheorganisationer over uddannelses- og forskningsinstitutioner. Det er i denne forbindelse også interessant, at brancheorganisationen Dansk Mode og Tekstil samt Kopenhagen Fur etablerer og fysisk lokaliserer en kreativ klynge på Bredgade i umiddelbar nærhed til Designmuseet i løbet af Siden strategiplanen 2009 har der været et eksplicit fokus på mode i form af særudstillinger samt et stærkt ønske om at skabe et egentligt tekstil- og modemuseum. Satsningen udmønter sig i første omgang i en elastisk model, hvor der primo 2014 etableres et område for en ny permanent mode- og tekstiludstilling i fløjen mod Amaliegade. Designmuseet ønsker at styrke forskningsindsatsen inden for nyere tids mode og tekstil i et unikt samspil med almen tilgængelig formidling, indsamling og dokumentation af dansk, men også internationalt mode- og tekstildesign af højeste kunstneriske, tekniske og designmæssige kvalitet. Forskningen orienteres mod mode- og tekstildesign i fortid og nutid ud fra et dansk perspektiv og med en klar orientering mod samtidshistorien. Vidensmængden på dette område er begrænset, og der er potentialer i den nyeste danske modeforskning til at markere sig i internationale sammenhænge. Fokus ligger på tiden fra slutningen af 1600-tallet og frem til i dag, en periode, Designmuseets samlinger dækker. Også på dette område er der en ambition om, at oplevelsesrige udstillinger og forskning mødes. På baggrund af et etårigt forsknings- og kortlægningsprojekt af internationale mode- og tekstilmuseer, der blev afsluttet medio 2012 med en række konkrete anbefalinger til Designmuseet, er vi nu opmærksomme på betydningen af, at en sådan satsning forskningsforankres. Designmuseet vil derfor være stedet, hvor modens fascinerende historie og moderne kultur formidles indsigtsfuldt og med både dybde og bredde. MODE OG TEKSTIL Der er stor interesse og opmærksomhed omkring dansk mode, såvel herhjemme som internationalt. Branchen savner et samlende sted, der på højt fagligt niveau formidler modekulturen som andet end et flygtigt og overfladisk fænomen. En mere udfoldet mode- og tekstilsatsning vil tiltrække ny grupper af besøgende (herunder et yngre klientel) til museet. Danske mode- og tekstilindustri er Danmarks femtestørste eksportområde. Som vækstskabende, kreativ industri er der tale om et område af national betydning. I forhold til Københavns aktuelle ambitioner om at udgøre et knudepunkt for innovation og design, ikke mindst inden for modeområdet, bliver Designmuseet en central aktør og det naturlige mødested for industri, forskning og den alment interesserede kulturbruger. Et levende, 8

9 DYNAMISKE UDSTILLINGER Designmuseum Danmarks fremtidige strategi har få, store og forskningsbaserede udstillinger som sit omdrejningspunkt. De viste udstillinger skal relatere sig til såvel den historiske forpligtelse, museet har, som til de aktuelle strategiske satsninger. Udstillingerne skal knytte fortid og nutid sammen for den besøgende og bibringe indsigt i både samtidige og historiske problemstillinger. Designmuseet formidler ikke blot kulturarven, men er i dialog med publikum og en aktiv medskaber af kulturarven. Strategiplanen tager udgangspunkt i en dynamisk formidlingsform, der skal understøtte samspillet mellem tre udstillingstypologier: 1) Dynamiske, permanente udstillinger, 2) kortere semi-permanente udstillinger og 3) to til fire årlige særudstillinger. Ethvert besøg på museet skal være en ny oplevelse, fordi udstillingerne skifter, og fordi den righoldige samling sættes i spil på stadig nye måder. Designmuseet skal populært sagt opleves som et museum på hjul. Dette indebærer også, at vi vil arbejde med nye og eksperimenterende måder at formidle og udstille på og således på sigt indtage en fremtrædende position inden for nyskabende museologi. Med udstillingsplanen Designmuseum Danmark 2016 for hele Museumsfirkanten har vi taget afsked med ideen om det samlede og forkromede nyopstillingsprojekt fra Strategiplan Vi mener ikke, at tiden er til kronologiske, fuldstændige og autoritative opstillinger. Vores historiesyn har ændret sig. Hver tid skriver sin historie, kan man populært sige, og det får konsekvenser for formidlingen af historien. I stedet for en altfavnende version af historien træder mange, sideordnede og forskellige historier. Publikum har også ændret sig og kræver i dag aktiv involvering ud fra et ønske om mere selektivt at forfølge interesseområder og finde tværsnit og sammenhænge i historien. Og videntilegnelsen bliver i højere grad oplevelsesbaseret. I konsekvens heraf vil vi over perioden gennemføre en faseopdelt ændring af udstillingerne. En forandring, der aldrig stopper. Vi vil tage afsked med den kronologiske rygrad, der er og har været bestemmende for det stilhistoriske udstillingsprincip fra den forhistoriske østasiatiske samling over middelalder, renæssance, barok og videre frem. I stedet vil træde tematiske greb, hvor der trækkes tråde på tværs af tiden parallelt med, at de evolutionære principper i formgivningshistorien fremhæves. Man siger ofte, at vor tid er historieløs og mangler indsigt i og forståelse af historien. At man lever i nutiden og ikke kerer sig om det historiske. Udfordringen bliver, hvordan man kan gøre historien vedkommende, ikke mindst for de museumsbesøgende, der primært interesserer sig for design fra modernismens begyndelse til i dag. Vi ønsker at indtænke de ældre samlinger helt konkret i både særudstillingerne og de tematiske semipermanente udstillinger, ud fra en antagelse om, at historien set gennem et aktuelt blik vil fremstå relevant. Herigennem vil der skabes interesse for andre perioder og temaer end de i forvejen kendte. Horisonten vil blive udvidet, og ikke mindst vil erkendelsen af, at alle designere står på skuldrene af hinanden, og at traditionen er dynamisk og levende, stå klar for de besøgende. Designmuseum Danmark har status af kunstmuseum og har traditionelt udstillet samlingernes genstande som ophøjede, enkeltstående genstande. Fremover skal objekterne i højere grad betragtes og formidles i sammenhænge, i en relevant kontekst, der bibringer den besøgende en større forståelse for både historien og samtiden. Fokus skal være på genstandenes relationer, på den brugssammenhæng de har været del af, og på den overordnede samfundsmæssige, socioøkonomiske og kulturelle kontekst som de er rundet af og reflekterer. Endelig er det vigtigt at se design og kunsthåndværk som et ud af mange bredt forankrede kulturelle udtryk, der indgår i et komplekst samspil med kunstneriske, åndshistoriske og filosofiske strømninger. Designmuseet prioriterer formidlingen højt og stræber efter at blive et åbent, dynamisk og inkluderende museum og en moderne kulturinstitution, der imødekommer det 21. århundredes brugerbehov. Designmuseets primære udstillingsplatform er i hovedbygningen i Frederiksstaden. Derudover skal udstillinger og samlinger i højere grad bringes i spil såvel herhjemme som ude omkring i verden. De mange sjældne genstande, som er i samlingerne, har altid været eftertragtede som lån til førende internationale udstillinger, og fremadrettet skal Designmuseet derudover have et øget fokus på udvikling af vandreudstillinger, der henvender sig til det globale marked i både øst og vest. Dertil kommer forpligtende samarbejder om udstillingsproduktion med de førende internationale søstermuseer. 9

10 MUSEET SOM VIDENCENTER FORSKNINGEN OG BIBLIOTEKET Designmuseum Danmark ønsker fortsat og i stigende grad at styrke forskningsindsatsen og den designdokumentariske funktion, som museets bibliotek varetager som landets hovedfagbibliotek for hele designfeltet. Som videncenter for design ønsker vi fortsat at styrke vores centrale placering i det nationale designforskningsmiljø og indtage en stærkere profileret position internationalt mål, der nås, gennem levering af banebrydende forskning med afsæt i museets samlinger og indsamlingsområder og gennem produktionen af store forskningsbaserede udstillinger. Det er visionen, at museets forskning fremstår højt profileret nationalt som et af den danske design- og museumsforsknings nytænkende og samlende omdrejningspunkter, samt indtager en synlig og velanskrevet position i den internationale offentlighed. Med sin status af integreret ABM- og sektorforskningsinstitution udmærker Designmuseum Danmark sig ved at have nærhed til museumsverden, de designrelaterede dele af erhvervslivet, designbranchen, designuddannelserne, Haandværkerforeningen samt det almene publikum. Forskningen understøtter museumsaktiviteten og sikrer relevans for de forskellige faglige brugere og det designinteresserede publikum i almindelighed. Museets fremadrettede udstillingspraksis giver første prioritet til de forskningsbaserede udstillinger, og derfor danner forskningen ved institutionen den nødvendige basis for realiseringen af museets vision om at aktualisere samlingerne og gøre dem relevante for et bredere publikum igennem nye formidlings- og udstillingskoncepter. junior- og seniorforskere) til Designmuseet i projektansættelser af varierende varighed samt gennem ph.d.-stipendier. Frem til 2016 vil museets forskningsmedarbejdere researche, publicere og forskningsformidle inden for følgende prioritets- og udviklingsområder: 1/ det basale felt: designhistorie industrielt og grafisk design, møbeldesign samt kunsthåndværk - både historisk og aktuelt, 2/ mode- og tekstilhistorie, teori og æstetik, 3/ innovation og designprocesser, 4/ design i interkulturelle kontekster design i det 21. århundrede, 5/ multisensorisk udstillingsdesign, samt 6/ design, læring og kommunikation designmuseerne som læringsressource. Designmuseum Danmarks Bibliotek fungerer som et vitalt forskningsbibliotek for inden- og udenlandske design- og kulturforskere og er i sig selv en ABM-institution, idet det rummer både traditionelle biblioteksmaterialer, arkiver og boghåndværk som museumsgenstande. Det bruges af både det almene publikum og studerende over hele landet. Med sin enestående og rige bogsamling, samt Plakatsamlingen og Arkiv for Dansk Design, udgør Biblioteket en enestående ressource, hvis aktive rolle er en forudsætning for, at Designmuseet kan drive sit virke som sektorforskningsinstitution og som platform for forskningsbaserede udstillinger. Gennem samarbejdet med andre centrale aktører, designere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner sigter museets forskning og forskningsformidling samlet set både mod udvidede erkendelser i designs historiske dybde og mod den nutidige kvalitative udvikling af design i Danmark og internationalt. Forskningen, der udføres i regi af Designmuseet, lever op til det almene forskningsbegreb, som det defineres i Kulturministeriets udredning (2008) og i henhold til OECD s grundkategorier, som formuleret i Frascati-manualen. Derudover udgør forskningsformidlingen et væsentligt bidrag til museets forskning, som det kommer til udtryk i vidt forskellige former: Kataloger og bøger, mere populære artikler, undervisningsforløb, foredrag og arrangementer med kant. Der skal arbejdes offensivt på at skabe en kritisk masse og synergi gennem formaliseret samarbejde med andre institutioner (både universiteter og museer, nationalt såvel som internationalt), samt stimulere etableringen af mere uformelle forskningsfaglige netværksdannelser. Der vil yderligere blive lagt et skærpet fokus på at skaffe den fornødne finansiering til at tilknytte eksterne forskere (såvel 10

11 KOMMUNIKATION OG FORMIDLING Designmuseet skaber forskningsbaserede, tankevækkende, bevægende og udfordrende udstillinger med bred relevans. For at gøre disse relevante for endnu flere vil vi fremover arbejde med en række oplevelsesbaserede events som kan være med til at skabe en anderledes museumsoplevelse. Det kan f.eks. være workshops, der relaterer sig tematisk til en af museets udstillinger samt debatarrangementer og filmfremvisninger. Målet er at gøre den kulturarv, som Designmuseum Danmark er sat i verden til at forvalte og formidle vedkommende for endnu flere også de ikke museumsvante. Designmuseet engagerer befolkningen og møder brugerne, hvor de er. På Designmuseum Danmark skal der være plads til alle, og museet vil i sin fremtidige kommunikation og formidling tilgodese mange forskellige typer af brugere fra garvede museums- og kulturbrugere til dem, der bare gerne vil have en god social oplevelse, hvor den museale del måske ikke er hovedformålet med besøget. Derfor vil Designmuseet fremadrettet arbejde med at indtænke forskellige brugerscenarier i sammenhæng med de platforme, vi kommunikerer på fra man søger information eller tilfældigt finder museets hjemmeside på internettet, til man går ind ad hoveddøren i Bredgade 68. Der skal arbejdes målrettet på at øge tilgangen af besøgende, og i de kommende år sættes der et øget fokus på nye målgrupper. I 2011 begyndte vi at tiltrække flere yngre besøgende herunder studerende, der fik gratis adgang. Det skal nu udvides til også at gælde børnefamilier, der skal tiltrækkes med særlige tilbud. En særlig indsats vil rettes mod udstillinger med relevans for børn, hvor interaktiv formidling og hands-on-læring kommer i højsædet. Der skal på sigt skabes et eksperimenterende udendørs legeunivers i Grønnegården. Etablering af workshops og værkstedsaktiviteter i weekender og skoleferier skal ledsages af målrettet markedsføring samt særtilbud i samarbejde med Klint Designmuseets café skal gøre det attraktivt at tage hele familien med til frokost eller aftensmad, når museet har aftenåbent. Det allerede stigende antal af internationale gæster skal boostes, og der skal gøres en særlig indsats over for krydstogtsturisterne, der har potentiale til at blive et markant besøgssegment. Som led i denne strategi er museet blevet medlem af CCN (Copenhagen Cruise Network), en netværksorganisation under WOCO (Wonderful Copenhagen). Designmuseet vil yderligere sætte fokus på at markedsføre museet over for turister i vinterperioden med forskellige tiltag. Som et led i denne markedsføring er Designmuseum Danmark indgået som officiel partner i Wondercool, der er en vinter-kulturmåned i februar hvert år. Grundtanken bag Wondercool er at øge Københavns attraktionsværdi nationalt og internationalt ved at vise noget af det, vi virkelig er gode til på kulturområdet i Danmark inden for en række genrer som arkitektur, design, samtidskunst, gastronomi, musik og mode. Designmuseet vil fortsat arbejde med at skabe målrettet og relevant kommunikation via digitale platforme - herunder museets eget website, mobilapplikation samt sociale medier, som Facebook, YouTube og Twitter. Det er planen at udvikle en særlig kommunikationsstrategi tilpasset disse medier, som også i højere grad vil give mulighed for brugerinddragelse i form af bl.a. foto-deling ( sharing ). Det vil give mulighed for i højere grad at integrere brugerdrevet indhold på museets eget website i fremtiden. I den fremtidige kommunikation indgår egenproducerede små film og interviews, der kommer bag om museets arbejde. Det gælder både designprocessen, som er et af fokusområderne på udstillingsområdet, og det kuratoriske og museologiske arbejde. Samlinger og udstillinger er det naturlige omdrejningspunkt, men derudover skal væsentlige tillægsoplevelser som talks, foredrag, events, shopping, gastronomi og eksperimentel interaktion/ hands-on workshops gøre et besøg på Designmuseum Danmark til en mindeværdig totaloplevelse. Dette skal fremover styrke den kommercielle dimension og sikre et øget indtægtsgrundlag. Snarest igangsættes arbejdet med at få udviklet en visuel identitet på baggrund af navneskift og ny strategi. En ny identitet skal dels sikre, at museet fremover kan få større gennemslagskraft i sin kommunikation og dels sikre en mere enslydende og ensartet stil, der vil bidrage til større genklang og genkendelighed for Designmuseum Danmark som brand. Designmuseet har som mål at arbejde med en flerstrenget formidlingsstrategi. Med afsæt i en forskningsbaseret viden sætter vi overliggeren højt, men vi har samtidig et ufravigeligt krav om, at vores formidling skal være tilgængelig for alle. Med et populært udtryk kan man sige, at vi formidler på mange niveauer på én og samme tid. Vi ønsker at stille spørgsmål og vække nysgerrighed frem for at præsentere svar. Vi tror på, at den dygtige formidler kan håndtere viden i al sin kompleksitet og kan orkestrere den, således at såvel eksperten, forskeren, som den alment interesserede og skolebarnet, der for første gang stifter bekendtskab med designuniverset, får et udbytte af at besøge Designmuseet. Ikke det samme udbytte, men et udbytte, der tager udgangspunkt i, hvor den enkelte besøgende befinder sig og møder ham eller hende lige præcis dér. 11

12 LÆRING Designmuseet bidrager til oplysning og formidling omkring design og designforståelse på alle niveauer, fra dagtilbud over indskoling og grundskole til gymnasiale uddannelser, og fra videregående uddannelser til livslang læring hos den brede befolkning såvel som i branche og erhverv. Designmuseet kan betegnes som et af verdens mest succesfulde museer af sin art, da det netop i Danmark lykkedes at skabe et nyt udtryk og et brand, Danish Design eller Danish Modern, i midten af det 20. århundrede, som tog sit afsæt i museets samlinger, udstillingsvirksomhed og skolerne omkring museet (herunder den nuværende Kunstakademiets Designskole). Danish Modern er et verdenskendt kulturfænomen, og den historie skal fortælles knivskarpt. Vi skal vise hvorfor og hvordan, man har kunnet, og i fremtiden vil kunne, bygge en designkultur op omkring inspiration af det bedste fra fortiden. Og hvordan en pragmatisk, evolutionspræget og humanistisk samfundsudvikling kan ledsages af højt kultiveret formgivning. Her har museets samlinger, såvel de ældre som nyere, potentialer til at spille en afgørende rolle for udviklingen af fremtidens danske designsamfund. Designmuseum Danmarks rolle er, som statsanerkendt hovedmuseum inden for området design og kunsthåndværk, at fremvise det ypperligste inden for dansk og international formgivning. Det gør vi i vores udstillinger, formidling og undervisningstilbud. Vores mission er at være stedet, hvor viden om og forståelse for godt design udbredes. Designværkstedet er en ny ramme om design- og museumsformidlende aktiviteter. Her skal undervisningsaktiviteter for børn og unge fra grundskole til tekniske skoler, gymnasie- og universitetsniveau finde sted, og for første gang vil man i regi af museet kunne lave eksperimenterende hands-on-undervisning, hvor videntilegnelse og designforståelse også etableres gennem kreative designprocesser. På sigt ønsker vi gennem forskningsunderstøttende projekter at udvikle en next practice inden for designundervisning og -pædagogik på alle uddannelsessystemets niveauer med forankring i dansk og nordisk designtradition. Vi forventer, at nyudviklingen kan bidrage til at sætte internationale standarder. I forlængelse af museets strategi vil vi arbejde på, at museet bliver et åbent og tilgængeligt hus for alle: fra alment interesserede museumsgængere til branche og erhverv, hvor udstillinger sættes i perspektiv af bred undervisning, formidling, debatskabende arrangementer, foredrag og seminarer. Disse aktiviteter vil også finde sted i Designværkstedet, hvor en fleksibel og funktionel indretning skal imødekomme skiftende behov. Så godt som alle danske skolebørn kommer igennem vores undervisningsudbud i løbet af skoletiden. Det har stor betydning, at disse bliver mødt med kvalitetsdesign, og på et tidligt tidspunkt i livet får en grundlæggende opfattelse af, at design gør en forskel. 12

13 DE FYSISKE RAMMER ERHVERVELSER, BEVARING OG SIKRING AF SAMLINGERNE perioden pågår udskiftningen af kvm store I tegltag på hovedbygningen: Museumsfirkanten. Dette er første fase af det samlede restaureringsprojekt. Efterfølgende skal der arbejdes målrettet på at tilvejebringe de fornødne midler til restaurering af den resterende del af det historiske og fredede bygningskompleks. Det vil i første omgang sige Museumsfirkantens facader, dernæst pavillonen Bredgade 66 og endelig administrationsbygningen Villaen, Bredgade 74 samt det gule hus, Bredgade 74 A. Bygningskomplekset som helhed bærer præg af manglende vedligeholdelse igennem en lang årrække. Der er således også et akut behov for udskiftning af museets varmeanlæg, der blev etableret i midten af 1920 erne. Efter tidens standard var det nytænkende og avanceret, men det har længe båret præg af at tilhøre en anden tidsalder. En fornyelse, der kan mindske energiforbruget, er derfor stærkt påkrævet. Når bygningsmassen ad åre fremstår restaureret og istandsat, vil det også bidrage konsoliderende i forhold til museets økonomi. Man har ofte en tendens til at tænke Designmuseets aktiver som de kvadratmeter, der ligger under tag. Der er da også mange, da museet i alt disponerer over ca kvm. men hvis man inkluderer rummet mellem bygningerne, bliver det til betydeligt mere. Og til og med kvadratmeter, der kan bruges på eksperimentel vis, hvor man ikke er begrænset af de hensyn, fredede bygninger kræver og hvor himlen kan udgøre loftet. Der skal arbejdes videre med de anbefalinger, som rapporten fra Dansk Bygningsarv Et nyt center for mode og tekstil på Designmuseum Danmark (okt. 2012) rummer, for så vidt angår anvendelsen af museets udearealer. Det involverer overvejelser omkring den fremtidige anvendelse af Grønnegården og museets forgård ud mod Bredgade med henblik på at opnå maksimal synergi i forhold til museets kerneaktiviteter. Endvidere skal der etableres publikumsadgang til museet fra Amaliegade. Det historiske Kongelige Frederiks Hospital har som arkitektonisk ramme en uvurderlig herlighedsværdi, der i langt højere grad skal bringes i spil i forhold til Designmuseets generelle aktiviteter. Erhvervelser har været en vigtig del af museets aktiviteter. I dag og ikke mindst historisk. Designmuseets samlinger favner bredt. I tid så vel som geografisk. Der er forhistoriske genstande og genstande fra så fjerne kulturområder som det østasiatiske. Det siger sig selv, at museet ikke kan være førende, hvad erhvervelser angår på alle områder, og da slet ikke nu, hvor økonomien er begrænset. Der har endnu aldrig været en periode i museets snart 125-årige historie, hvor der samtidig er blevet indsamlet fyldestgørende på alle fronter. I den forstand afspejler indsamlingspolitikken de altid skiftende præferencer. I visse tilfælde nyder museet godt af generøse private donationer og testamentariske gaver, som modtages med glæde, hvis genstandene følger vores overordnede indsamlingspolitik og lever op til samlingens høje kvalitetsmæssige niveau. I andre tilfælde søges fonde eller statslige puljer om midler til nødvendige og enestående erhvervelser, der pludselig og måske uventet - viser sig mulige. I begge tilfælde er det en blanding af nøje planlægning og præcise ønsker fra museets side samt tilfældige tildragelser. Og dér skal vi bestræbe os på at agere fleksibelt og hastigt. I perioden vil der i erhvervelserne overordnet blive lagt vægt på at indsamle i det helt aktuelle felt: Det nyeste design med et klart fokus på dansk design og med det nødvendige udblik til den internationale scene. Derudover vil det blive prioriteret at erhverve genstande, der kan indgå som naturlige omdrejningspunkter i vores aktuelle og fremtidige udstillingsprojekter, og som understøtter de tre faglige fokusområder, der beskrives her i strategiplanen for denne periode. Der skal i perioden arbejdes målrettet på at tilvejebringe økonomisk støtte til løbende konservering og bevaring af samlingerne i arkiv, bibliotek og museum. Et konkret mål er at få fastansat fornøden konserveringsekspertise, der således også løbende vil kunne inddrages i udstillingsproduktionen. Den del af bygningsmassen, der rummer særudstillingerne, skal sikres i henhold til gældende regler og internationale standarder for National Indemnity-godkendelse. Dette vedrører de fysiske rammer (ydre bygningsomgivelser, indre vægge, døre samt vægge), elektronisk skal- og rumsikring, overfaldsalarm samt overvågning med ITV-udstyr så vel som individuel objektsikring, klimasikring, beredskabsplan for værdiredning samt særlige vilkår omkring håndtering af lånte genstande (ind- og udpakning) mv. 13

14 SIKRING AF MUSEETS ØKONOMI Museet modtager statstilskud, aktuelt svarende til godt og vel 40 pct. af det samlede budget. Den resterende del tilvejebringes primært gennem egen-genererede indtægter (billetsalg, lejeindtægter, café og shop), støtte fra private fonde og virksomhedssponsorater. Fremadrettet er det et mål at sikre, at den del af museets samlede budget, der ikke hidrører fra statstilskuddet, udgør minimum 60 pct. Danmark, herunder benchmarking i.f.t. internationalt sammenlignelige institutioner, opbygning af en række forpligtende samarbejdsrelationer nationalt og internationalt, medarbejderudvikling af museets personale samt konsolidering af en bredt forankret og inkluderende brugerstrategi. Den økonomiske konsolidering skal sikres gennem en til stadighed øget andel af egen-genererede indtægter - med særlig vægt på billetsalg. Et kontinuerligt stigende besøgstal er derfor en nødvendig forudsætning, og det vurderes, at der med den aktuelle og brede interesse for design vil være et stort potentiale. Derudover skal en formuleret strategi for substantiel ekstern finansiering udgøre grundstammen i museets fundraising og rette sig mod støtte fra såvel private fonde som sponsorater fra virksomheder. Sidstnævnte har to spor: sponsorrum og partnerskaber. Sponsorrummene kan i henhold til strategiens udstillingstyper karakteriseres som en semipermanent udstilling. Ideen bag sponsorrum er, at en designvirksomhed sponsorer et rum med et tema, der står centralt i forhold til Designmuseets strategi og har direkte relevans for virksomhedens strategiske profil for at opnå maksimal synergieffekt for begge parter. Omkostninger for etablering af rummet påhviler virksomheden. En af museets kuratorer har i samarbejde med virksomheden ansvaret for sponsorrummets faglige indhold, der udvikler sig dynamisk hen over perioden. Ideelt set gælder aftalen for tre år. Det er ønsket at indgå aftaler for tre til fem sponsorrum. Eksempler på konkrete temaer for sponsorrum er Dansk Design NU!, Designlaboratoriet og Designmuseum Verden En udvalgt gruppe virksomheder inviteres til at indgå strategiske partnerskaber. Virksomhederne er designrelaterede, hvilket vil sige, at de ikke nødvendigvis er design-producerende, men at en designdimension indgår i profilen. Det tilstræbes, at virksomhederne yder en substantiel årlig donation i en treårig periode, der ikke bindes til specifikke formål, men udgør det økonomiske fundament, der muliggør Designmuseets transformationsproces. For virksomheden ligger en unik mulighed for at bidrage til at realisere Designmuseets fulde potentiale, for co-branding og for en eksklusiv profilering. For museet muliggør midlerne den nødvendige strategiske udvikling af fremtidens Designmuseum 14

15 ORGANISATIONSUDVIKLING foråret 2012 blev der implementeret en ny organisationsplan, I hvis sigte var at være et første skridt på vejen mod en fleksibel og agil organisation, der kan understøtte museets tværgående funktioner. Målet er, at organisationsændringerne fremadrettet skal: støtte den samlede ledelse i organisationen ved at udpege fire mellemledere med personale- og budgetansvar, forenkle organisationsstrukturen ved at samle beslægtede områder under ét, samle udstillinger og samlinger under ét, styrke forskningsindsatsen, styrke kommunikation og undervisning/formidling som en samlet indsats og endelig, overordnet fokusere fremadrettet på at gøre driften til et forretningsfremmende område. Med henblik på at styrke den kommercielle dimension i museets drift skal der, så snart fornøden økonomi haves, ansættes en business developer, der har forretningsudvikling som primærfunktion, og som derudover kan arbejde for fundraising. Derudover vil det prioriteres, at der tilflydes ressourcer i form af årsværk til udstillings- og samlingsteamet og til kommunikationsteamet. Designmuseet skal fremover udvikles mod en projektorganisation. Designmuseets medarbejdere skal arbejde i teams, samlet omkring konkrete projekter, hvor arbejdet baseres på gensidig respekt, tillid og en anerkendende tone mellem medarbejderne og på tværs af faglige kompetencer. 15

16