T : F: Ecopartner ApS Egå Havvej 21 st Egå

Transkript

1 T : F: info@ecopartner.dk Ecopartner ApS Egå Havvej 21 st Egå

2 Området udmærker sig ved en meget god vindressource pga. af den forholdsmæssige kystnære placering. Området er tyndt befolket, hvorfor vindmøllerne vil kunne påvirke meget få mennesker. Vores optælling viser, at der kun er 8 registrerede beboelser indenfor en afstand af 1 km. fra vindmøllerne, som de er placeret i nærværende forslag, hvoraf de 2 er lodsejernes egne beboelser og yderligere 2 er ejet af lodsejerne og udlejet. Indholdsfortegnelse Ecopartner indbringer hermed nærværende forslag til opstilling af vindmøller ved Bælum i den østlige del af Rebild kommune. Dette notat behandler hovedforslaget med 4 stk. 150 meter høje vindmøller, som vist på ovenstående oversigtsbillede. Møllernes størrelse og antal kan ændre sig afhængig af hvilke møller der er på markedet på tidspunktet for indkøb af vindmøller til projektet. Projektområdet ligger lidt vest for det beskyttede naturområde Lille vildmose. Lille Vildmose er omfattet af fredningsstatus som EFfuglebeskyttelsesområde og projektets vurderinger af virkninger på miljø (VVM), vil naturligvis rette særligt fokus på netop dette hensyn i projektets videre planlægning. 1. Ansøger 2. Baggrund 3. Området: Landskabet og andre arealinteresser 4. Vindmølleanlægget. Hovedforslag og det alternative forslag 5. Produktion og afledte miljøeffekter. Hovedforslag og det alternative forslag 6. Støj. Hovedforslag og det alternative forslag 7. Skyggeforhold. Hovedforslag og det alternative forslag 8. Konklusion Ecopartner ApS, Egå Havvej 21, DK-8250 Egå CVR nr Tel. : Fax: info@ecopartner.dk

3 Udarbejdet af: Allan Dahl Larsen, Projektchef ved Ecopartner ApS- Mobil nr.: Lodsejere: Niels Hjordt Dragsgaardvej Bælum Christian Christiansen Smidievej Bælum Projektudvikler og bygherre: Ecopartner ApS, Egå Havvej 21, 8250 Egå. Kort: Kort & Matrikelstyrelsen Forsidefoto: Der er desværre endnu ikke lavet fotovisualiseringer over projektet. 1. Ansøger Ecopartner er et privatejet selskab med adresse i Egå ved Aarhus. Vores forretningsområder er foruden handel med vindmøller, at udvikle, bygge og drive vindmølleprojekter i Danmark og Tyskland. Selskabet, blev stiftet i 2006, driver og administrerer i dag en installeret produktionskapacitet på ca. 100 MW med en årlig energiproduktion på ca. 250 GWh. Selskabet har mange års erfaring indenfor vindmøllebranchen og stor viden om design, byggemodning og gennemførelse af vindmølleprojekter. Herunder forhandling med vindmøllefabrikanter og underleverandører, byggeledelse på vindmølleprojekter og drift af vindmøller. Selskabet har egen afdeling med online overvågning af alle vores nyere vindmøller og deraf hurtig fejlretning. Med afsæt i flere nye vindmølleprojekter på land, som alle er udviklet under de i VE Loven gældende regler med dertilhørende værditabs- og køberetsordninger, har Ecopartner de nødvendige kompetencer til at byggemodne nye vindmølleprojekter i Rebild kommune. Som projektudvikler og vindmølleopstiller i fremmede lokalområder, rundt omkring i Danmark er det vores filosofi at tage lokalt ejerskab i de byggemodnede vindmølleprojekter. At Ecopartner er kommet for at blive, er med til at skabe tryghed overfor vindmølleprojekternes øvrige lokale deltagere, herunder Side 3 af 13

4 i særdeleshed andelshavere i de under køberetsordningen oprettede vindmøllelaug. Yderligere information om Ecopartner kan findes på Baggrund Rebild kommunes kommuneplan ligger op til, at der arbejdes for udpegning af flere områder til vindmøller i form af kommuneplantillæg. Med henblik på at tilvejebringe et foreløbigt beslutningsgrundlag for udpegning af et potentielt opstillingsområde øst for Bælum, har Ecopartner udarbejdet denne projektbeskrivelse indeholdende en beskrivelse af nogle af de elementer, der normalt indgår i en senere VVM redegørelse, kommuneplantillæg og lokalplan for projektet. Projektbeskrivelsen omhandler bl.a. mulige konfliktende arealinteresser, vindmøllernes opstillingsmønster, afstand til nabobeboelser, overholdelse af krav til maksimal støj og skyggekast, vindmøllernes synlighed i landskabet og samspillet med omkringliggende vindmøller. Vindmølleområdet: Landskabet og andre arealinteresser Landskabet At vurdere et kommende vindmølleprojekt som i dette forslag i et konkret landskab, bør bero på en tilbundsgående og grunddig landskabsanalyse, hvor anlægget bliver vurderet i landskabet fra nøje udvalgte indsigtspunkter i nær- mellem- og fjernzone. Det vil derfor være forhastet og useriøst at konkludere ret meget og landskabsanalysen skal derfor udføres i VVM. Vi har dog kørt adskillige ture i området, for at danne os et indtryk af landskabets rummelighed set ud fra et erfaringsmæssigt synspunkt. Side 4 af 13

5 Landskabet er bølget morænelandskab udnyttet til landbrugsland med enkelte tilplantede læhegn mellem markerne. Landskabet har trods den bakkede karakter ret stor skala og det kan efter vores vurdering bære et vindmølleprojekt af den planlagte størrelse. Øst for området findes Lille Vildmose med Dyrehave og Tofteskov, der er udpeget som Habitats og EFfuglebeskyttelsesområde. Haslevgård Å der markerer grænsen til Lille Vildmose er omfattet af å-beskyttelses zone. Vindmøllerne er placeret således, at ingen af dem har vingeoverslag indenfor zonen. Der er enkelte vandløb i området der er beskyttede af naturbeskyttelseslovens 3. Byggeriet kommer ikke i konflikt med disse vandløb. Skovene i den sydlige del er omfattet af skovbyggelinjer. De 2 sydligste vindmøller står indenfor skovbyggelinjerne. Realiseringen af disse 2 vindmøller er derfor afhængig af dispensation fra Rebild kommune for dette forhold. Vindmøllerne er dog ikke placeret så tæt på skovene, at de er i konflikt med skovbrynene. Der er alle steder over 150 meters afstand til skovene fra nærmeste vindmølle. Umiddelbar konklusion Landskabet er kendetegnet ved at have ret stor skala. Der er meget få beboelser, der kan få påvirkninger fra vindmøllerne. Et teknisk anlæg af denne størrelse vil påvirke landskabsoplevelsen, men det er vores overordnede vurdering, at landskabet kan bære større vindmøller, og der er pga. landskabets store skala generelt ingen steder, hvor landskabsopfattelsen overordnet set vil blive forstyrret væsentligt. Andre arealinteresser Området ligger nær ved Lille Vildmose og vindmøllernes eventuelle påvirkning af områdets udpegningsgrundlag skal derfor belyses i den videre planlægning/ VVM. Det er dog værd at bemærke, at der allerede i dag eksisterer 8 stk. 1 MW vindmøller ca. 2 KM syd for Lille Vildmose. Vindmøllerne er opstillet i år og der har i de mellemværender 13 år ikke været konflikter mellem vindmøllerne og udpegningsgrundlaget i Lille Vildmose. Der er ingen fredningsmæssige eller naturmæssige konflikter med vindmølleprojektets placering, udover områdets nærhed til Lille Vildmose og skovbyggelinjen omkring skovene. Nærmeste samlede bebyggelser er landsbyerne Lille Brøndum og Smidie, der begge ligger i en afstand til nærmeste vindmølle på henholdsvis 1,3-1,4 km. Afstanden til Bælum er ca. 2,2 km. Side 5 af 13

6 2. Vindmølleanlægget De fysiske rammer for valg af vindmølletype fastlægges af de i vindmøllecirkulæret opstillede krav til mindsteafstanden til den nærmeste beboelse og en anbefaling om størrelsesforholdet mellem vindmøllernes rotordiameter og navhøjde, det såkaldte harmoniforhold. Mens mindste afstanden til nærmeste beboelse fastlægger, at vindmøller aldrig må opstilles tættere på nabobeboelser end fire gange vindmøllens totalhøjde, så er anbefalingen i cirkulæret, at harmoniforholdet som udgangspunkt bør ligge mellem 1:1,1 og 1:1,35 for at give den mest visuelle harmoniske vindmølle. I området for hovedforslaget kan opstilles vindmøller med en totalhøjde på 150 meter, hvilket som udgangspunkt giver brede rammer for opstilling af vindmøller i landzone. Den endelige fastlæggelse af vindmølletype vil først finde sted på et senere tidspunkt i planprocessen, når alle forhold har været vurderet, og vindmølleområdets fysiske rammer er endelig fastlagt. Vindmøller opstillet i Danmark skal alle have en typegodkendelse under den såkaldte tekniske godkendelsesordning under RISØ, hvorfor der per dags dato kun er to potentielle vindmølleleverandører, Vestas og Siemens, til vindmøller i landzone i Danmark. Men eftersom flere andre leverandører overvejer at få deres vindmøller typegodkendte til opstilling i Danmark, og da der sker en fortsat ny- og videreudvikling af forskellige vindmølletyper hos de to tilstedeværende vindmølleleverandører, kan den for vindmølleprojektet mest optimale vindmølletype i dag sagtens være en anden på et senere tidspunkt. Hvis der tages udgangspunkt i de tilgængelige vindmølletyper til det danske marked i dag, kan følgende vindmølletyper komme på tale til projektet: Fabrikat Type Kapacitet MW Navhøjde m Rotor m Totalhøjde m Siemens S113 3,0 93, Siemens S113 2,3 93, ,2 Vestas V112 3,0 94, ,0 Vestas V112 3,3 94, ,2 Vestas V117 3,3 91, ,2 Siemens S101 3,0 89, Vestas V100 2,0 95, Kapacitet i alt Hovedforslag MW På den baggrund kan vindmølleområdernes rammer fastsættes som nedenstående: 4 vindmøller med minimumskapacitet på 2,0 MW og en maksimal rotordiameter på 117 meter, en maksimal navhøjde på 95 meter og en maksimal totalhøjde på 150 meter. Denne projektbeskrivelse tager udgangspunkt i, at der for hovedforslaget opstilles 4 vindmøller af typen Vestas V112-3,0MW(94). Det gør vi fordi, der for denne vindmøllemodel foreligger omfattende testresultater for støj og lavfrekvent støj. Side 6 af 13

7 Såfremt der vælges en vindmølle med mindre rotor vil den indbyrdes afstand mellem vindmøllerne kunne formindskes, hvilket giver mulighed for et større antal vindmøller. Som udgangspunkt ligger udviklingen i de store vindmølletyper og vi indstiller derfor til områdeudpegning for 150 meter høje vindmøller med størst mulig rotor, under behørigt hensyntagen til vindmøllernes harmoniforhold. Opstillingsmønster Vindmøllerne foreslås i opstillet på en lige række med en indbyrdes afstand på 340 meter. Rækkens orientering kan beskrives som fra NNV til SSØ og er nær ved optimal i forhold til hovedvindretningen. Hensynet til omgivelserne Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne, således planlægningen ikke alene tager hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Samspil med andre vindmølleklynger Vindmøllecirkulæret indeholder endvidere et krav om, at eksisterende vindmøller, der står med mindre en 28 gange vindmøllernes totalhøjde svarende til 4200 meter fra vindmølleområdet for hovedforslaget med 150 meter høje vindmøller, skal vurderes, så det sikres, at det samlede udtryk ikke er landskabeligt betænkeligt. Indenfor 4200 meter af hovedforslagets vindmøller eksisterer der kun 1 vindmølle i dag. (se figur 1). Vindmøllen er en lille ældre vindmølle af typen 180 KW Danwin, der pga. af sin størrelse og sin hurtige rotorhastighed ikke vil kunne forveksles med vindmøllerne i det nye projekt. Den vil under alle indsigtsvinkler tydeligt fremgå som et selvstændigt anlæg og er således ikke i betænkeligt samspil med de nye, større vindmøller. Vindmøllen indgår i kommuneplanen som (uheldigt placeret vindmøller) og vil derfor blive nedtaget i forbindelse med opstilling af de nye vindmøller. I vindmøllecirkulæret er fastlagt, at vindmøller ikke må opstilles nærmere på nabobeboelse end fire gange vindmøllens totalhøjde. Da hovedforslaget omhandler vindmøller med en totalhøjde på 150 meter, medfører dette en mindste afstand på 600 meter til nærmeste nabobeboelse. Kravet er naturligvis opfyldt for alle nabobeboelser, idet at den korteste afstand mellem en beboelse og en af vindmøllerne er ca. 660 meter. Side 7 af 13

8 Produktionstallene skal dog tages med et vidst forbehold, idet den endelige vindmølletype ikke er valgt endnu. 856 tons CO2 pr. produceret GWh. Ved erstatning af en el-produktion baseret på kul eller andre fossile brændstoffer med en el-produktion fra vindmøller fortrænges udledningen af en række luftforurenende stoffer, ligesom der sker en reduktion i affaldsproduktionen i form af aske og slagger. Især reduktionen af emissionen fra kuldioxid (CO 2 ) er stor og bidrager væsentligt til reduktion af udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. I vindmøllernes forventede levetid på 30 år forventes de 4 vindmøller at kunne producere over GWh, hvilket sparer atmosfæren for en CO 2 udledning på ca tons CO2. Figur 1: Hovedforslag med afstandscirkler på 28 gange totalhøjde. 3. Produktion og afledte miljøeffekter Vindmølleområdet ved Bælum har på grund af kystnærheden gode vindforhold. Derudover er orienteringen af vindmølleprojektet nær ved optimal i forhold til den fremherskende vindretning fra sydvest. Den årlige el-produktion fra de fire vindmøller er beregnet til ca. 40 GWh om året. Vindmøllernes produktion vil dermed kunne dække husstandes årlige elforbrug (med et gennemsnitlig årligt elforbrug på knap kwh). 4. Støj I henhold til vindmøllebekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige hhv. 42 og 44 db(a) ved vindhastigheder 6 og 8 m/s på det nærmeste udendørs opholdsareal ved en nabobeboelse i det åbne land, og 37 og 39 db(a) ved 6 og 8 m/s på særligt støjfølsomme områder. Tilsvarende må den lavfrekvente støj fra vindmøller ikke overstige 20 db(a) ved 6 og 8 m/s Indendørs i nabobeboelserne. Side 8 af 13

9 Figur 3: Støjkort for hovedforslaget ved en vindhastighed på 6 m/s Figur 4: Støjkort for hovedforslaget ved vindhastighed på 8 m/sek. Side 9 af 13

10 Det fremgår af ovenstående kort, at vindmølleprojektet overholder støjkravene ved alle nabobeboelser i det åbne land med komfortabel margin, såvel som støjkravende overfor arealer med støjfølsomt arealanvendelse i Lille Brøndum med meget stor margin. Til gengæld kan den ældre føromtalte Danwind vindmøller der står ved Smidie ikke overholde støjkravene overfor Smidie by, der betragtes som støjfølsom. Den er opstillet under gamle og mere lempelige regelsæt. Den gamle Danwind vindmølle vil blive nedtaget i forbindelse med etableringen af det nye projekt. Beregningerne er udført med de nye vindmøller i deres driftstilstand uden støjreduktion. Lavfrekvent støj I 2011 blev støjregulativet for vindmøller revideret og der blev fastsat grænseværdier for lavfrekvent støj. Det har efterfølgende vist sig, at det kun er i helt særlige tilfælde og med meget få vindmølletyper, hvor den lavfrekvente støj bliver den dimensionsgivende. De foreslåede mølletyper til hovedforslaget, har et meget lavt niveau for lavfrekvent støj og kan overholde grænseværdierne på 20 db(a) overfor nærmeste beboelse med stor margin. Figur 5: Støjkort for lavfrekvent støj, for hovedforslaget ved vindhastighed på 8 m/sek Side 10 af 13

11 5. Skyggeforhold Der findes ingen danske grænseværdier for, hvor store gener fra skyggekast en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler dog, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som den reelle skyggetid korrigeret for vindstille og overskyggede timer samt vindretningen i et normalt år i Danmark. Figur 6: Skyggekastkort der viser skyggekasttimer om året Side 11 af 13

12 Af ovenstående kort fremgår, at tre nabobeboelser får over 10 timer teoretisk udendørs skyggekast om året. Derfor vil der blive indbygget automatisk skyggestyring på de vindmøller, der forsager dette skyggekast, således at ingen nabobeboelser får mere skyggekast end den anbefalede grænse på 10 timer om året.. Skyggekaststyringen indbygges i møllerne fra fabrikken og programmeres ud fra af landinspektør afsatte koordinator. 6. Konklusion Det er en kendsgerning at opstilling af vindmøller har en positiv indvirkning på klimaet og miljøet generelt. Skyggekastskravene kan overholdes Der er ingen fredningsmæssige konflikter Der er ingen naturmæssige konflikter, hvis man forudsætter, at vindmøllerne kan producere i fredelig sameksistens med udpegningsgrundlaget i Lille Vildmose, hvilket underbygges af de eksisterende 1 MW vindmøller lige syd for området. 2 af de nærmeste naboer deltager med deres ejendomme i projektet Bælum by har tidligere i Bælum bys udviklingsplan givet udtryk for velvilje til vindmøller i nærområdet. landskabet vurderes at kunne bære et vindmølleprojekt af den foreslåede størrelse, men de landskabelige konsekvenser ved gennemførelse af projektet skal naturligvis vurderes grundigere i projektets videre planlægning. Ecopartner anmoder hermed om, at Rebild kommune udpeger området til opstilling af vindmølleri næstkommende kommuneplanrevision, med det formål at igangsætte VVM for projektet. Samlet set vurderes området særdeles egnet til opstilling af vindmøller. Det er ingen væsentligt modstridende interesser. Afstandskravene kan overholdes med god margin Støjkravene kan overholdes med god margin og et meget lille antal beboelser vil få påvirkninger af vindmøllerne i form af hørbar støj. Side 12 af 13

13 ApS, Egå Havvej 21, DK-8250 Egå CVR nr Tel. : Fax: info@ecopartner.dk Ecopartner