PROJEKTFORSLAG - VINDMØLLEPROJEKT VED SØBY

Transkript

1 PROJEKTFORSLAG - VINDMØLLEPROJEKT VED SØBY Oktober 2012

2 Indholdsfortegnelse 0. ANSØGER BAGGRUND VINDMØLLEOMRÅDET VINDMØLLEANLÆGGET HENSYNET TIL OMGIVELSERNE AREALMÆSSIGE INTERESSER PRODUKTION OG AFLEDTE MILJØEFFEKTER STØJFORHOLD SKYGGEFORHOLD LOV OM FREMME AF VEDVARENDE ENERGI (VE LOVEN) KONKLUSION Udarbejdet af: Brian Gade, Projektleder, Wind Estate A/S, Mob Lodsejer(-e): Jens Legarth Høgh Prang-Andersen, Dæmningen 12, 8560 Kolind Anders Hjortshøj, Kantorparken 35, 8240 Risskov Ida Friis Overgaard, Frederiksdalsvej 6, 8570 Trustrup Anders Overgaard, Frederiksdalsvej 6, 8570 Trustrup Projektudvikler og bygherre: Wind Estate A/S, Læsøvej 1, 8940 Randers SV Kort: Kort & Matrikelstyrelsen Forside: Fotovisualisering af de fremtidige forhold. Fotopunkt ved Albøge Kirke. 2

3 0. Ansøger Wind Estate er et privatejet energiselskab, som lever af at udvikle, bygge og drive vindmølleprojekter i Danmark. Selskabet, som oprindeligt blev stiftet i 1997, har i dag en installeret produktionskapacitet på ca. 100 MW med en årlig energiproduktion på ca. 250 GWh. I Norddjurs Kommune er Wind Estate lokalt repræsenteret med ejerskab af fire vindmøller med en samlet kapacitet på 2,7 MW. Selskabet har mange års erfaring indenfor vindmøllebranchen med stor viden om design og byggemodning af vindmølleprojekter, forhandling med vindmøllefabrikanter og underleverandører, byggeledelse på vindmølleprojekter og drift af vindmøller. Selskabet har egen serviceafdeling med online overvågning, fejlretning, udførende service samt egne lagerfaciliteter på selskabets domicil i Randers. Selskabet er ISO 9001 certificeret i henhold til den tekniske godkendelsesordning for vedligeholdelse og service af vindmøller i Danmark. Med afsæt i flere nye vindmølleprojekter på land, som alle er udviklet under de i VE Loven gældende regler med dertilhørende værditabs- og køberetsordninger, har Wind Estate de nødvendige kompetencer til at byggemodne nye vindmølleprojekter. Som et energiselskab er det Wind Estates filosofi at tage lokalt ejerskab i de byggemodnede vindmølleprojekter. At Wind Estate er kommet for at blive er med til at skabe tryghed overfor vindmølleprojekternes øvrige lokale deltagere, herunder i særdeleshed andelshavere i de under køberetsordningen oprettede vindmøllelaug. Yderligere information om Wind Estate kan findes på 3

4 1. Baggrund Med henblik på at tilvejebringe et foreløbigt beslutningsgrundlag for endelig udpegning af arealerne ved Søby, der som bekendt allerede er indlemmet i kommunens vindmølleplan, har Wind Estate udarbejdet denne projektfremstilling indeholdende en beskrivelse af nogle af de elementer, som normalt indgår i en senere VVM redegørelse, kommuneplantillæg og lokalplan for projektet. Projektbeskrivelsen omhandler bl.a. mulige konfliktende arealinteresser, vindmøllernes opstillingsmønster, afstand til nabobeboelser, overholdelse af krav til maksimal støj og skyggekast, vindmøllernes synlighed i landskabet og samspillet med omkringliggende vindmøller, og på den baggrund ansøger Wind Estate om endelig udpegning af arealerne ved Søby som vindmølleområde. I vindmølleplanen er rammerne bestemt som maksimalt 4 vindmøller, og konkret planlægger vi for 4 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Projektforslaget er kommet i stand efter samarbejde med vindmølleområdets lodsejere, som har givet Wind Estate fuldmagt til at anmelde vindmølleprojektet på deres ejendomme: Jens Legarth Høgh Prang-Andersen, ejer af ejendommen 8b, Søby By, Albøge. Anders Hjortshøj, ejer af ejendommen 7h, Søby By, Albøge. Ida Friis Overgaard og Anders Overgaard, ejer af ejendommen 1g, Søby By, Albøge. Wind Estate vurderer at landskabet har en skala som gør, at det kan bære større vindmøller, og det er således også vores opfattelse, at projektet vil kunne etableres uden at den overordnede landskabsopfattelse kan siges at blive forstyrret. I selve projektområdet er terrænet dog forholdsvist stejlt stigende mod nord, hvorfor vindmøllerne er planlagt placeret i stigende terræn fra syd mod nord. Dette forhold har vi i planlægningen sørget for at optimere mest muligt i forhold til højdekoterne samt de minimumskrav som er til indbyrdes afstand mellem vindmøllerne, og af de vedhæftede visualiseringer mener vi imidlertid at kunne illustrere, at vindmøllernes placeringer i forskudte koter rent visuelt og landskabeligt forekommer ubetænkeligt. Dette er imidlertid et forhold, som vi skal have forholdt os til i den indledeende planlægningsfase. Vindmølleprojektet kommer til at overholde samtlige krav og vejledninger i vindmøllecirkulæret og støjbekendtgørelsen, og da det samtidig i videst muligt omfang er tilpasset landskabets arealmæssige hensyn og begrænsninger, er det Wind Estates vurdering, at området er velegnet til opstilling af vindmøller. 4

5 2. Vindmølleområdet Vindmølleområdet er beliggende syd-sydøst for ådalen ved Kolindsund, hvor ned imod terrænet i sagens natur er markant faldende. Mod vest, syd og øst er vindmølleområdet omgivet af mindre bymæssige områder i form af hhv. Søby, Albøge og Lyngby. Længere mod øst ligger Allelev. Vindmøllerne planlægges placeret på egentlig landbrugsjord, mens en del af arealerne nord for projektet er kortlagt som delvis skov- og delvis naturarealer, og således er de to nordligste vindmøller planlagt helt og delvist til at stå indenfor den definerede skovbyggelinie. Der er som allerede beskrevet tale om et forholdsvis stejlt stigende terræn mod nord, og landskabet er i vid udstrækning brudt af lægivere, spredt skov samt offentlige og private veje. Til vindmølleområdet vil vejadgangen naturligt følge af Frederiksdalsvej fra Lyngbyvej i øst samt af Andkærvej som løber ind i selve vindmølleområdet. Nærmeste eksisterende vindmøller i forhold til det planlagte projekt, er fem 750 KW vindmøller, som står umiddelbart øst for projektet. Disse fem vindmøller vil blive saneret i forbindelse med det nye projekts realisering, hvilket der er indgået skriftlig aftale med hele ejerkredsen af de fem vindmøller om. Derudover står der to 150 KW vindmøller ca. 650 meter syd for det planlagte projekt, hvilket er vindmøller som Wind Estate ejer og driver. Disse to vindmøller vil kunne indgå i en sanering af området, såfremt at Norddjurs Kommune skønner det nødvendigt eller ønskeligt. Endelig står der tre 750KW vindmøller sydvest for Søby samt tre 600 KW vindmøller vest for Allelev. Disse to vindmølleparker indgår ikke i saneringsplaner, da de vurderes at være helt forenelige med det planlagte projekt. Således er der ingen problemer med at forene disse projekter i forhold til støj og skyggekast, og visuelt og udtryksmæssigt fremstår de som separate og usammenhængende vindmølleprojekter, hvilket vi også mener det fremgår af de som bilag vedlagte visualiseringer. Figur 1: Opstilling af fire vindmøller på en lige række med en totalhøjde på 150 meter 5

6 3. Vindmølleanlægget De fysiske rammer for valg af vindmølletype fastlægges af de i vindmøllecirkulæret opstillede krav til mindsteafstanden til den nærmeste beboelse og en anbefaling om størrelsesforholdet mellem vindmøllernes rotordiameter og navhøjde, det såkaldte harmoniforhold. Mens mindsteafstanden til nærmeste beboelse fastlægger, at vindmøller aldrig må opstilles tættere på nabobeboelser end fire gange vindmøllens totalhøjde, så er anbefalingen i cirkulæret, at harmoniforholdet som udgangspunkt bør ligge mellem 1:1,1 og 1:1,35 for at give den mest visuelle harmoniske vindmølle. I det givne vindmølleområde planlægger vi som nævnt for vindmøller med en totalhøjde på 150 meter, hvilket som udgangspunkt giver brede rammer for opstilling af vindmøller i landzone. Den endelige fastlæggelse af vindmølletype vil først finde sted på et senere tidspunkt i planprocessen, når alle forhold har været vurderet, og når vindmølleområdets fysiske rammer er endelig fastlagt. Vindmøller opstillet i Danmark skal alle have en typegodkendelse under den såkaldte tekniske godkendelsesordning under RISØ, hvorfor der per dags dato kun er to potentielle vindmølleleverandører, Vestas og Siemens, til vindmøller i landzone i Danmark. Men eftersom flere andre leverandører planlægger at få deres vindmøller typegodkendte til opstilling i Danmark, og da der sker en fortsat ny- og videreudvikling af forskellige vindmølletyper hos de to tilstedeværende vindmølleleverandører, kan den for vindmølleprojektet mest optimale vindmølletype i dag sagtens være en anden på et senere tidspunkt. Hvis der tages udgangspunkt i de tilgængelige vindmølletyper til det danske marked i dag, kan følgende vindmølletyper komme på tale til projektet: Fabrikat Type Kapacitet Navhøjde Rotor Totalhøjde Kapacitet i alt MW m m m MW Siemens S120 4,0 90, ,0 Siemens S113 3,0 93, ,0 Vestas V117 3,3 91, ,2 Vestas V112 3,0 94, ,0 På den baggrund kan vindmølleområdets rammer fastsættes som 4 vindmøller med minimumskapacitet på 3,0 MW og en maksimal rotordiameter på 120 meter, en maksimal navhøjde på 94 meter og en maksimal totalhøjde på 150 meter. Denne projektbeskrivelse tager udgangspunkt i, at der opstilles tre vindmøller af typen Vestas V112-3,0 (94). Vindmøllerne foreslås opstillet på en lige række med en indbyrdes afstand på ca. 332 meter med én vindmølle på ejendommen 8b, Søby By, Albøge, én vindmølle på ejendommen 7h, Søby By, Albøge og med to vindmøller på ejendommen 1g, Søby By, Albøge. Rækken orienteres sådan, at den stort set står i en nord-syd formation. 6

7 Udover at dette opstillingsmønster i videst mulige udstrækning tager hensyn til den daglige landbrugsdrift, markskel, de eksisterende vejanlæg m.v., så er orienteringen også hensigtsmæssig i forhold til den fremherskende vindretning fra vest-sydvest, hvor vindmølleprojektet får en parkvirkningsgrad på over 96 % og dermed en rigtig god udnyttelse af områdets vindressourcer. Hver vindmølle bliver placeret på egen matrikel med et areal på 30 x 30 meter. Hertil kommer kran- og vendepladser ved hver vindmølle på op til m 2 samt tilhørende adgangsveje med en bredde af ca. 5 meter. Adgangen til vindmøllerne sker som nævnt af Frederiksdalsvej fra Søby i vest og Lyngbyvej i øst samt af Andkærvej som løber ind i selve vindmølleområdet., hvilket fremgår af nedenfor indsatte rids. Figur 2: De planlagte vindmølleplaceringer og vejforløb. 7

8 4. Hensynet til omgivelserne Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne, således at planlægningen ikke alene skal sikre udnyttelsen af vindressourcen, men også tager hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Af vindmøllecirkulæret fremgår det, at vindmøller ikke må opstilles tættere på nabobeboelse end fire gange vindmøllens totalhøjde. Da projektforslaget omhandler vindmøller med en totalhøjde på 150 meter, medfører dette et krav om en mindsteafstand på 600 meter til nærmeste nabobeboelse. Kravet er opfyldt for alle nabobeboelser. Figur 3: Afstande til nærmeste beboelse. Den røde markering illustrerer en afstand på 600 meter til beboelsen Vindmøllecirkulæret indeholder endvidere en bestemmelse hvoraf det fremgår, at den landskabelige påvirkning i området skal belyses, hvis den indbyrdes afstand mellem nye vindmøller og eksisterende vindmøller er mindre end 28 gange totalhøjden på de nye vindmøller. I dette tilfælde svarer det til en indbyrdes afstand på meter. Afstanden til de eksisterende vindmøller sydvest for Søby og vest for Allelev, som ikke indgår i nogle saneringsplaner, og som altså skønnes at være forenelige med det planlagte projekt, ligger begge langt indenfor den ovenfor omtalte afstand på 28 gange totalhøjde, hvorfor de i sammenhold med de planlagte vindmøller - kommer til at indgå i en sådan landskabsmæssig analyse. Men eftersom at der er tale om ældre og mindre vindmølletyper, og eftersom de to vindmølleprojekter under alle omstændigheder vil fremstå som separate projekter fra alle betragtningsvinkler, er det Wind Estates vurdering og holdning, at den landskabelige påvirkning af projekterne under ét på ingen måde kan siges at være betænkelig. 8

9 Figur 4: Eksisterende vindmøller markeret med blåt indenfor 28 x totalhøjden af de nye vindmøller. 5. Arealmæssige interesser På baggrund af data fra Danmarks Miljøportal har vi kortlagt de forskellige natur- og beskyttelsesinteresser i og omkring vindmølleområdet. Figur 5: Natur- og beskyttelsesinteresser i og omkring vindmølleområdet, jf. Danmarks Miljøportal. 9

10 Af ovenstående kort fremgår, at de to nordligste vindmøller helt eller delvist er planlagt til at stå i skovbyggelinjen, hvilket også er et forhold som vi skal have forholdt os til i den initiale planlægningsfase. Vindmølle 2 (M2) vil blive placeret med så stor afstand til det beskyttede jord- og stendige, at det såvel i byggefasen som i driftsfasen kan sikres, at projektet ikke på nogen måder kommer til at forvolde skader på stendiget, hvilket ligeledes vil sikres for så vidt angår vejføringen. Som det fremgår af bilag 2 vil vejføringen i øvrigt ske fra Søby i vest, idet det dermed sikres, at vejen ikke kommer i konflikt med den illustrerede beskyttelses-zone rundt om gravhøjen. Derudover skal nævnes følgende: Hele vindmølleområdet ligger uden for alle øvrige bygge- og beskyttelseszoner. Der er ingen fredningsmæssige konflikter, ej heller konflikter med beskyttede naturtyper eller Natura 2000 områder. 6. Produktion og afledte miljøeffekter Vindmølleområdet ved Søby har gode vindforhold med en beregnet middelvindhastighed på 7,3 m/s i vindmøllernes navhøjde på 94 meter. Derudover er orienteringen af vindmølleprojektet særdeles hensigtsmæssig i forhold til den fremherskende vindretning fra vest/sydvest, og med en park-virkningsgrad på over 96 % er der tale om en god udnyttelse af områdets vindressourcer. Den årlige el-produktion fra de fire vindmøller er beregnet til ca. 43 GWh., og vindmøllernes produktion vil dermed kunne dække ca husstandes årlige elforbrug (med et gennemsnitlig årligt elforbrug på knap kwh). Ved erstatning af en el-produktion baseret på kul eller andre fossile brændstoffer, vil en elproduktion fra vindmøller fortrænges udledningen af en række luftforurenende stoffer, ligesom der sker en reduktion i affaldsproduktionen i form af aske og slagger. Især reduktionen af emissionen fra kuldioxid (CO 2 ) er stor og bidrager væsentligt til reduktion af udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. I vindmøllernes forventede levetid på 30 år forventes de tre vindmøller at kunne producere godt GWh, hvilket sparer atmosfæren for en CO 2 udledning på i alt ca tons, svarende til at vindmøllerne bidrager med en årlig CO 2 reduktion på ca tons. En realisering af projektet vil således være et reelt og markant bidrag til at nedbringe Norddjurs Kommunes samlede CO 2 udledning. 10

11 7. Støjforhold I henhold til vindmøllebekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige hhv. 42 og 44 db(a) ved vindhastigheder 6 og 8 m/s på det nærmeste udendørs opholdsareal ved en nabobeboelse i det åbne land, og 37 og 39 db(a) ved 6 og 8 m/s på støjfølsomme områder. Tilsvarende må den lavfrekvente støj fra vindmøller ikke overstige 20 db(a) ved 6 og 8 m/s indendørs i nabobeboelserne. Ligeledes gælder det at støjbidragene fra både kommende og eksisterende vindmøller indregnes, så der beregnes den samlede støjbelastning fra vindmøller ved alle nabobeboelser, medmindre afstanden mellem de kommende og eksisterende vindmøller er så stor, at støjbidraget fra de kommende vindmøller er 15 db(a) lavere end støjbelastningen fra de eksisterende vindmøller hos nabobeboelserne ( 15 db(a) reglen ). Nedenfor viste to figurer illustrerer støjbilledet under forudsætning af de to scenarier, at de to 150 KW vindmøller syd for det planlagte projekt henholdsvis saneres eller forbliver i drift. Figur 6A: Støjkurver ved en vindhastighed på 6 m/s hvor de to 150 KW vindmøller mod syd forbliver i drift. 11

12 Af ovenstående kort fremgår det, at vindmølleprojektet i sig selv overholder støjkravene ved alle nabobeboelser i det åbne land, men at det samlede støjbidrag fra nye og eksisterende vindmøller i det sydlige område ligger meget tæt op ad grænseværdien. Det samme billede gør sig desuden gældende ved en vindhastighed på 8 m/s. Det samlede støjbidrag vil kunne reduceres ved at sanere én eller to af de eksisterende 150 KW vindmøller, og alternativt kan den eller de berørte boliger evt. nedlægges/afregistreres. Figur 6B: Støjkurver ved en vindhastighed på 6 m/s hvor de to 150 KW vindmøller mod syd saneres. Af ovenstående kort fremgår det, at vindmølleprojektet overholder støjkravene ved alle nabobeboelser i det åbne land, hvilket ligeledes gør sig gældende ved en vindhastighed på 8 m/s. 12

13 Det fremgår tilsvarende af nedenstående kort, at vindmølleprojektet overholder de lavfrekvente støjkrav hos alle nabobeboelser i det åbne land med stor margin, hvilket gør sig gældende uanset om de to 150 KW vindmøller saneres eller forbliver i drift. Figur 7: Lavfrekvente støjkurver ved 8 m/s. For så vidt angår de omkringliggende byområder fremgår det af Kommuneplan 2009, at Lyngby har status af byzone, mens Albøge og Allelev begge har status som landzonelandsbyer. Søby indgår derimod slet ikke i kommuneplanens landsbyafgrænsning. Med afsæt i ovenstående forekommer det umiddelbart naturligt at ræsonnere, at Lyngby er at karakterisere som støjfølsom, mens det modsatte er tilfældet for Albøge, Allelev og Søby. Dette forhold skal vi imidlertid meget gerne have belyst og have draget konklusioner på i den helt tidlige planlægningsfase. 13

14 8. Skyggeforhold Der findes ingen danske regler for hvor store gener fra skyggekast en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler dog, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som den reelle skyggetid korrigeret for vindstille og overskyede timer samt vindretningen i et normalt år i Danmark. Figur 8: Skyggekurver med angivelse af reelle skyggetimer i et normalt år målt 15 meter fra husmur hvor de to 150 KW vindmøller mod syd forbliver i drift. Af ovenstående kort fremgår det, at flere af nabobeboelserne teoretisk set får mere end 10 timers udendørs skyggekast om året. Dette giver dog ikke anledning til problemer, eftersom den eller de vindmøller, som forårsager skyggekastet hos den respektive nabo, vil blive forsynet med en skyggestyring der sikrer, at vindmøllerne vil blive stoppet i perioder med skyggekast på en given beboelse, hvorved sikres, at den reelle skyggepåvirkning ikke kommer til at overstige 10 timer om året i forhold til en given beboelse. 14

15 9. Lov om fremme af vedvarende energi (VE Loven) VE Loven blev vedtaget i december 2008 med det formål at forøge andelen af vedvarende energi i Danmark. Der blev i loven etableret fire ordninger, som har til hensigt at fremme vindkraft. Figur 9: Illustration over naboer indenfor 4,5 km fra vindmøllerne med forkøbsret under køberetsordningen Under køberetsordningen er Wind Estate pligtig til at udbyde 20 % af projektet som ejerandele til kostpris til myndige personer med folkeregisteradresse i kommunen. Borgere med folkeregisteradresse indenfor en radius af 4,5 km fra vindmøllerne har dog mulighed for at erhverve de udbudte andele inden de bliver udbudt til resten af kommunens indbyggere. Af ovenstående kort fremgår det, at der udover ejendomme i landzonen ligger flere bysamfund indenfor 4,5 km, herunder Lyngby, Søby, Allelev, Albøge Fannerup og en mindre del af Trustrup. Wind Estate har taget ordningen til sig, idet vi tror på at den fremmer den lokale forankring og opbakning til vindmølleprojektet, og således gør Wind Estate normalt også nogle ekstraordinære tiltag i form af bl.a. informationsmøder og formidling af finansiering. Derudover åbner VE Loven op for kompensation af værditab på ejendomme som følge af vindmølleprojektets etablering. Under værditabsordningen har alle naboejendomme i princippet ret til taksation af værditabet på deres ejendom, idet ejendomme længere væk end seks gange 15

16 vindmøllernes totalhøjde, i dette tilfælde 900 meter, dog skal betale et gebyr på kr. for taksationen. Endelig er der i medfør af VE Loven oprettet den grønne ordning, hvor Norddjurs kommune kan søge om tilskud på kr. for hver opstillet megawatt, i dette tilfælde kr., til kulturelle initiativer og grønne projekter for fremme af accepten af vedvarende energi. Den sidste ordning, garantiordningen, er ikke relevant her. 10. Konklusion Det er Wind Estates holdning, at opstilling af vindmøller har en positiv indvirkning på klimaet og miljøet generelt, og med udgangspunkt i ovenstående analyser vurderer vi det konkrete område på arealerne ved Søby meget velegnet som vindmølleområde. Konkret vil vi opsummere følgende: Projektet vil forventeligt kunne dække ca husstandes elforbrug i op til ca. 30 år. Alle regler for almindelige hørbar støj og lavfrekvent støj kan holdes uden nogen form for støjdæmpning af de nye vindmøller. Dette forudsætter sanering af 5-7 eksisterende vindmøller i området. Der etableres skyggestop på de vindmøller som forårsager skyggekast udover 10 timer om året ved nabobeboelser. Derved sikres at ingen bliver påført over 10 timers skyggekast om året. Wind Estate vurderer at landskabet har en skala som gør, at det kan bære større vindmøller, og det er således også vores opfattelse, at projektet vil kunne etableres uden at den overordnede landskabsopfattelse vil blive signifikant forstyrret. Vedlagt: Bilag 1 - Fotovisualiseringer 16