Vindmøller ved Sønder Vium i Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript

1 Vindmøller ved Sønder Vium i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektforslag til Opstillingsområde 27 i Ringkøbing-Skjern Kommunes vindmølleplanen og Testområde 164 i rapport om planlægningen for testpladser til serie 0-møller frem mod 2020 Januar 2014

2 Indholdsfortegnelse 0. ANSØGER BAGGRUND VINDMØLLEOMRÅDET VINDMØLLEANLÆGGET HENSYNET TIL OMGIVELSERNE AREALINTERESSER PRODUKTION OG AFLEDTE MILJØEFFEKTER STØJFORHOLD SKYGGEFORHOLD LOV OM FREMME AF VEDVARENDE ENERGI (VE LOVEN) VISUALISERINGER KONKLUSION Bilag 1: Vestas om behovet for testmøller 2013 Bilag 1: Vestas præsentation af Sdr. Vium testmøller 2013a Bilag 1: Vestas præsentation af Sdr. Vium testmøller 2013b Bilag 1: Vestas om behovet for Sdr Vium testmøller 2014 Udarbejdet af: Peter Dueholm Jensen, Projektleder, Wind Estate A/S, mob Lodsejer(-e): Jens Jørgen Refstrup Pedersen, Nørhedevej 48, 6880 Tarm Jørgen Jørgensen Bruun, Lundsgårdsvej 3, 6893 Hemmet Kristian Vadt Dahl, Nørhedevej 29, 6880 Tarm Jens Kristian Hvirgel Andersen, Lundsgårdsvej 5, 6893 Hemmet Kristian Anders Clasen, Lundsgårdsvej 10, 6893 Hemmet Lene Høy Larsen, Engholmvej 6, 6918 Årre Karl Ejnar Kjær, Lundsgårdsvej 4, 6893 Hemmet Vestergaard Mark A/S, Vestergårdsvej 6, 6893 Hemmet Projektudvikler og bygherre: Wind Estate A/S, Læsøvej 1, 8940 Randers SV 1

3 0. Ansøger Wind Estate er et privatejet energiselskab, som lever af at udvikle, bygge og drive vindmølleprojekter i Danmark. Selskabet, som oprindeligt blev stiftet i 1997, har i dag en installeret produktionskapacitet på ca. 100 MW med en årlig energiproduktion på ca. 250 GWh. I Ringkøbing-Skjern kommune er Wind Estate lokalt repræsenteret med ejerskab af 13 vindmøller med en samlet kapacitet på 12,2 MW. Selskabet har mange års erfaring indenfor vindmøllebranchen med stor viden om design og byggemodning af vindmølleprojekter, forhandling med vindmøllefabrikanter og underleverandører, byggeledelse på vindmølleprojekter og drift af vindmøller. Selskabet har egen serviceafdeling med online overvågning, fejlretning, udførende service samt egne lagerfaciliteter på selskabets domicil i Randers. Selskabet er ISO 9001 certificeret i henhold til den tekniske godkendelsesordning for vedligeholdelse og service af vindmøller i Danmark. Med afsæt i flere nye vindmølleprojekter på land, som alle er udviklet under de i VE Loven gældende regler med dertilhørende værditabs- og køberetsordninger, har Wind Estate de nødvendige kompetencer til at byggemodne nye vindmølleprojekter i Ringkøbing-Skjern kommune. Som et energiselskab er det Wind Estates filosofi at tage lokalt ejerskab i de byggemodnede vindmølleprojekter. At Wind Estate er kommet for at blive er med til at skabe tryghed overfor vindmølleprojekternes øvrige lokale deltagere, herunder i særdeleshed andelshavere i de under køberetsordningen oprettede vindmøllelaug. Yderligere information om Wind Estate kan findes på

4 1. Baggrund Med henblik på at tilvejebringe et foreløbigt beslutningsgrundlag for opstilling af vindmøller i opstillingsområde 27 i sammenspil med testområde 164 ved Sønder Vium har Wind Estate udarbejdet denne projektbeskrivelse, indeholdende en beskrivelse af nogle af de elementer, der normalt indgår i en senere VVM redegørelse, kommuneplantillæg og lokalplan for projektet. Projektbeskrivelsen omhandler bl.a. mulige konfliktende arealinteresser, vindmøllernes opstillingsmønster, afstand til nabobeboelser, overholdelse af krav til maksimal støj og skyggekast, vindmøllernes synlighed i landskabet og samspillet med omkringliggende vindmøller. Området sydøst for Sønder Vium er udpeget af Ringkøbing-Skjern kommune i vindmølleplanen og samtidig af en tværministeriel arbejdsgruppe, som en potentiel testplads for serie 0-møller frem mod 2020 (område 164, Nørhede Plantage). Den globale efterspørgsel efter vindmøller forventes at stige fremover som følge af den øgede fokus på global opvarmning, forsyningssikkerhed og økonomisk vækst. Vindmølleindustrien i Danmark har i dag en betydelig størrelse, men det må forventes, at den nuværende danske position på globalt plan bliver sat under pres i de kommende år. Der er en tæt sammenhæng mellem adgangen til demonstration, tilstedeværelsen af virksomhedernes udviklingsafdelinger og fastholdelsen af stærke produktionsenheder. Er mulighederne for demonstration herhjemme ikke gode nok, bliver det vanskeligere at fastholde udviklingsafdelingerne i Danmark og tilsvarende risikerer produktionen i højere grad at blive flyttet andre steder hen. Vindmølleproducenter i Danmark har traditionelt været gode til at udvikle nye og større møller og levere møller med en tilstrækkelig høj driftssikkerhed. Udviklingen er samtidig gået fra opstilling af enkeltmøller til opstilling af parker egentlige vindkraftanlæg. Vindmøller er i dag ikke blot blevet større, men også langt mere teknologisk komplekse. Den teknologiske udvikling kombineret med øget konkurrence og større krav fra kunden medfører ifølge Energistyrelsen et øget fokus på test og demonstrationsfaciliteter herunder afprøvning af nye mølletyper. Ifølge Energistyrelsen er det dermed afgørende for vindkraftindustrien at have adgang til afprøvningsfaciliteter, hvor vindkraftanlægget kan afprøves i samspil med de geofysiske forhold. Overordnet er der stor viden om, hvilke laster der påvirker møllen, men der er stadig mange uafklarede spørgsmål, når det gælder samspillet og den gensidige påvirkning mellem de forskellige dele og komponenter i vindkraftanlægget. 3

5 I forbindelse med udpegningen af testpladser til prototypemøller har naturstyrelsen understreget, at der ikke er tale om et statsligt krav til opstilling af testmøller, men alene identifikationen af muligheden. Det er derfor ikke er et krav, at området skal udnyttes til testmøller, og derfor kan den enkelte kommune vælge i stedet at planlægge for produktionsmøller i området, så længe der ikke er fremsendt en anmeldelse om opstilling fra lodsejer eller vindmøllefabrikant om testmøller. Wind Estate har modtaget henvendelser fra flere vindmøllefabrikanter, som søger mulige testpladser til udviklingen af fremtidens vindmøller. På den baggrund ønsker Wind Estate at gøre Ringkøbing-Skjern kommune og naturstyrelsen opmærksom på interessen for opstilling af testmøller ved Sønder Vium. Vi beder derfor Ringkøbing-Skjern kommune og naturstyrelsen tage stilling til den endelige udpegning af opstillingsområdet ved Sønder Vium, som et muligt velegnet område til opstilling af testmøller. Ifølge rapporten om planlægningen for testpladser til serie 0-møller frem mod 2020 har området plads til 2-5 testmøller med en totalhøjde på maksimalt 200 meter, hvor afstanden mellem testmøllerne vil være meter ved en totalhøjde på 200 meter. På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt at vide totalhøjde på testmøllerne, da dette er afhængigt af hvilken vindmøllefabrikant og vindmølletype som ønskes opstillet i området. Det er dog vigtigt at pointere at vindmøllefabrikanterne har behov for testpladser til alle størrelser vindmøller, hvorfor vindmøllefabrikant kan have ønske om at opstille mindre vindmøller end områdets tilladte maksimale totalhøjde på 200 meter. Mads Kolby, Director, Technical Sales Support i Vestas; Vestas kan bekræfte, at der også fremadrettet vil være behov for at teste vindmøller med en maksimal højde på 150 meter. Ikke kun i Danmark, men også på andre europæiske markeder, er der restriktioner, som gør det nødvendigt for Vestas at fortsætte med at kunne levere tårne, som sammen med en række forskellige rotordiametre og narceller gør at maksimalhøjde ikke overskrider 150 meter. Vestas anser det derfor som værende meget vigtig, at vi stadig ser os i stand til at have mulighed for at teste nye mølletyper på tårnhøjde, som giver en samlet maksimalhøjde på 150 meter. Historisk set har Danmark altid været det land, hvor Vestas har valgt først at teste nye mølletyper. Det skyldes både de gunstige vindforhold samt nærheden til vores udviklingsafdeling. Dette håber vi vil kunne fortsætte fremadrettet.(se bilag 1 og 4) Wind Estate har i samarbejde med lodsejerne i området vurderet at området kan udnyttes optimalt i to etaper. I første etape ved placering af 3 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter nord for de eksisterende 10 vindmøller. I anden etape skal de eksisterende 10 vindmøller saneres, når de er saneringsmodne, og 3 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter, og samme krav som vindmøller i første etape, opstilles. Vindmølleplaceringerne i anden etape er et vilkårligt bud på hvordan vindmøllerne kan placeres i forhold til opstillingsområde 27 og er dermed ikke endelig fastlagt. 4

6 Projektforslaget er kommet i stand efter samarbejde med vindmølleområdets lodsejere, hvor Wind Estate har fået fuldmagt fra lodsejerne til at anmelde første etape af projektforslaget på deres ejendomme: Jens Jørgen Refstrup Pedersen, ejer af ejendommen matr. nr. 7i, Nørhede By, Lyne Jørgen Jørgensen Bruun, ejer af ejendommen matr. nr. 57, Viumgård Hgd., Sdr. Vium Kristian Vadt Dahl, ejer af ejendommen matr. nr. 3i, Nørhede By, Lyne Jens Kristian Hvirgel Andersen, ejer af ejendommene matr. nr. 43i, Viumgård Hgd., Sdr Vium og 7g Nørhede By, Lyne Kristian Anders Clasen, ejer af ejendommen matr. nr. 43p, Viumgård Hgd., Sdr Vium Lene Høy Larsen, ejer af ejendommene matr. nr. 14d og 14f, Nørhede By, Lyne Karl Ejnar Kjær, ejer af ejendommene matr. nr. 43a og 43n, Viumgård Hgd., Sdr Vium Vestergaard Mark A/S, ejer af ejendommen matr. nr. 43u, Viumgård Hgd., Sdr Vium Det er vores vurdering, at vindmølleområdet, som har attraktive vindforhold, overholder alle arealmæssige bindinger og lever op til de fastsatte kriterier for testmøller jf. Rapport om planlægningen til serie 0-møller frem mod 2020 samt vindmøllecirkulærets krav og anbefalinger, hvilket gør området velegnet til opstilling af vindmøller. 5

7 2. Vindmølleområdet Vindmølleområdet er beliggende sydøst for Sønder Vium, vest for Lyne, nordøst for Lydum Plantage og vest for Nørhede Plantage. Landskabet er karakteriseret som et landbrugsområde med mange læ givere og få omkringliggende skove. Der er tale om et udpræget fladt landskab med forskellige 3 beskyttede naturtyper i form af eng, mose og hede i dele af området. Området afgrænses mod vest i en afstand af ca. 2 km af et boligområde ved Sønder Vium og mod sydøst i en afstand af godt 2,4 km af Lyne, samt spredt bebyggelse i det åbne land mod vest langs Mosegårdsvej, Lynevej og Toftumvej, mod nord langs Lundgårdsvej og Tinghedevej og mod syd langs Øster Vejrupvej og Nørhedevej. Området afgrænses også mod øst af Nørhede Plantage samt eng, mose og hede løbende gennem området. Figur 1: Første etape - Opstilling af 3 vindmøller på en lige rækker med en totalhøjde på 150 meter sammen med 10 eksisterende vindmøller 6

8 Til vindmølleområdet vil vejadgangen naturligt følge af eksisterende veje fra Lundgårdsvej. I selve vindmølleområdet er der 10 eksisterende vindmøller, som i første etape forbliver en del af det nye projekt. I anden etape skal de 10 vindmøller saneres til fordel for 3 vindmøller identiske med de opstillede i første etape. Nord for området på Hemmet Præsteå står der 7 vindmøller i en afstand af godt 3,5 km. Sydvest for området ved Nørre Tarp i en afstand af ca. 4,1 km står der 3 mindre vindmøller. Figur 2: Anden etape - Opstilling af 3 nye vindmøller på en lige rækker med en totalhøjde på 150 meter og samme krav som de opstillede vindmøller i første etape. 7

9 3. Vindmølleanlægget De fysiske rammer for valg af vindmølletype fastlægges af de i vindmøllecirkulæret opstillede krav til mindste afstand til den nærmeste beboelse og en anbefaling om størrelsesforholdet mellem vindmøllernes rotordiameter og navhøjde, det såkaldte harmoniforhold. Mens mindste afstand til nærmeste beboelse fastlægger, at vindmøller aldrig må opstilles tættere på nabobeboelser end fire gange vindmøllens totalhøjde, så er anbefalingen i cirkulæret, at harmoniforholdet som udgangspunkt bør ligge mellem 1:1,1 og 1:1,35 for at give den mest visuelle harmoniske vindmølle. På det givne vindmølleområde kan der opstilles produktionsmøller med en totalhøjde på op til 150 meter og testmøller med en totalhøjde på op til 200 meter, hvilket som udgangspunkt giver brede rammer for opstilling af produktions-og testmøller i landzone. Den endelige fastlæggelse af vindmølletype vil først finde sted på et senere tidspunkt i planprocessen, når alle forhold har været vurderet, og vindmølleområdets fysiske rammer er endelig fastlagt. Eftersom vindmøllefabrikanter efterspørger testområder til mølletyper med maksimalhøjde på 150 meter, ser vi det som en oplagt mulighed at indstille området til netop sådan en mølletype. Vindmøller opstillet i Danmark skal alle have en typegodkendelse under den såkaldte tekniske godkendelsesordning under RISØ, hvorfor der per dags dato kun er to potentielle vindmølleleverandører, Vestas og Siemens, til vindmøller i landzone i Danmark. Men eftersom flere andre leverandører overvejer at få deres vindmøller typegodkendte til opstilling i Danmark, og da der sker en fortsat ny- og videreudvikling af forskellige vindmølletyper hos de to tilstedeværende vindmølleleverandører, kan den for vindmølleprojektet mest optimale vindmølletype i dag sagtens være en anden på et senere tidspunkt. Hvis der tages udgangspunkt i de tilgængelige vindmølletyper til det danske marked i dag, kan følgende vindmølletyper komme på tale til produktionsprojektet: Fabrikat Type Kapacitet MW Navhøjde m Rotor m Totalhøjde m Kapacitet i alt MW Siemens S120 3,6 90, ,6 Vestas V117 3,3 91, ,8 Siemens S113 3,0 93, ,0 Vestas V112 3,0 94, ,0 På den baggrund kan nogle af vindmølleområdets rammer fastsættes, så der opstilles 6 vindmøller (3 i første etape og 3 i anden etape) med minimumskapacitet på 3,0 MW og en maksimal totalhøjde på 150 meter. 8

10 På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at fastlægge endelige møllekonfigurationer og derfor opstilles der i stedet muligheder og begrænsninger for mølletypen. I vindmølleområdet forslås der opstillet testmøller af forskellige varianter i forhold til navhøjde, vingetype og harmoniforhold. For at sikre en visuel harmoni mellem de forskellige mølletyper kan der udarbejdes begrænsninger for spændet på længden af vingerne samt minimum og maksimal navhøjde. Ligeledes forslås den øvre grænse i harmoniforholdet udvidet til 1:1,45, hvilket gør det muligt at teste mølletyper med større rotordiameter, mens den nedre grænse hæves til 1:1,25, for at sikre stadig visuel harmoni mellem mølletyperne. Opstilles testmøllerne i samarbejde med Vestas kan følgende fiktive møllekonfigurationer og dimensioner være en mulighed: der opstilles 3 Vestas møller med en maksimal totalhøjde på 150 meter, en maksimal rotordiameter på 120 meter og en maksimal effekt på 5 MW. Testmøllernes fundamenter skal laves med adapter ring. Formålet er test af forskellige møllevarianter i Vestas nærmiljø for at sikre udviklingen af nye vindmøller. Vestas har netop lanceret nyt vindmølleprogram med Vestas V112, V117 og V126 med kapacitet på hhv. 3,0 og 3,3 MW, hvor test med versionsopgraderinger (mark 1, 2, osv.) på V112 og V117 er velegnet med en højderestriktion på 150 meter (Se bilag 2, 3 og 4 for nærmere beskrivelse af et evt. Vestas testmølleprojekt ved Sdr. Vium). På grund af orienteringen og afstanden til de eksisterende vindmøller giver testområdet mulighed for at teste effekt/slipstrøm af disse på testmøllerne, hvor vindmøllefabrikanter bl.a. kan indhente viden fra tidligere analyser. Vindmøllefabrikanter, heriblandt Vestas, finder tests af slipstrøm, tidligere analyser samt det kendte terræn og ikke mindst vindforholdene optimale til at lave et testmølleprojekt ved Sdr. Vium. For optimal udnyttelse af testområdet forslås det at vindmøllefabrikanten kan udskifte så mange komponenter som muligt i testprogrammets levetid. Samtidig skal det pointeres at uanset hvilke mølletyper der opstilles vil testmøllerne blive drevet som almindelige produktionsmøller, i forhold til køberetsordningen osv., i deres fulde levetid, dog med den undtagelse at der vil være løbende test i testprogrammets periode. 9

11 Udførelsen af de forskellige test på vindmøllerne kræver opstillingen af en målemast. Målemasten kan placeres, som illustreret nedenfor, vest for de tre testmøller og vil have en maksimal totalhøjde på 100 meter. Figur 3: Første etape - Opstilling af 3 nye vindmøller og målemast markeret med orange kryds vest for vindmøllerne. Denne projektbeskrivelse tager udgangspunkt i, at der opstilles 3 vindmøller af typen Vestas V117-3,3 (91,5) i både første og anden etape. I projektforslaget forslås vindmøllerne opstillet, i første etape, på en lige række med en indbyrdes afstand mellem vindmøllerne på ca. 455 meter og en afstand til de eksisterende vindmøller på lidt over 1 km. I anden etape forslås de tre nye vindmøller opstillet på en lige række med en afstand mellem rækkerne på ca. 1,2 km og ligeledes en indbyrdes afstand mellem vindmøllerne på ca. 455 meter. Rækken/erne orienteres sådan, at vindmøllerne står meget tæt på den mest optimale position i forhold til de sydvestlige vindforhold og samtidig giver de bedste muligheder i forhold til test på møllerne. Udover at dette opstillingsmønster i videst mulige udstrækning tager hensyn til den daglige landbrugsdrift, markskel, de eksisterende vejanlæg mv., så er orienteringen også hensigtsmæssig i forhold til den fremherskende vindretning fra sydvest med en parkvirkningsgrad på næsten 96% og en dermed næsten optimal udnyttelse af områdets vindressourcer. 10

12 Hver vindmølle bliver placeret på egen matrikel med et areal på 30 x 30 meter. Hertil kommer kran- og vendepladser ved hver vindmølle på op til m 2 samt op mod 1900 meter adgangsveje med en bredde af godt 5 meter. Adgang til vindmøllerne sker fra Lundgårdsvej, som angivet med blåt i nedenstående illustration. Figur 4: Første etape - Foreslået vindmølleplaceringer med kranpladser og muligt vejforløb 11

13 4. Hensynet til omgivelserne Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne, således planlægningen ikke alene tager hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. I vindmøllecirkulæret er fastlagt, at vindmøller ikke må opstilles tættere på nabobeboelse end fire gange vindmøllens totalhøjde. Da projektforslaget omhandler vindmøller med en totalhøjde på 150 meter, medfører dette en mindste afstand på 600 meter til nærmeste nabobeboelse. Kravet er opfyldt for alle nabobeboelser, idet den nærmeste beboelse beliggende nord for de nye vindmøller har en afstand på over 720 meter til ydersiden af det nærmeste vindmølletårn, hvilket også er gældende for projektforslagets anden etape. Figur 5: Første etape - Afstande til nærmeste beboelse. Den røde markering illustrerer en afstand på 600 meter til beboelsen 12

14 Figur 6: Anden etape - Afstande til nærmeste beboelse. Den røde markering illustrerer en afstand på 600 meter til beboelsen Vindmøllecirkulæret indeholder endvidere et krav om, at eksisterende vindmøller, der står med mindre en 28 gange vindmøllernes totalhøjde svarende til meter fra vindmølleområdet, skal vurderes, så det sikres, at det samlede udtryk ikke er landskabeligt betænkeligt. I selve vindmølleområdet står der 10 vindmøller af typen NEG Micon 900 kw, hvor disse forbliver i første etape af projektforslaget, mens de i anden etape saneres til fordel for 3 nye vindmøller. Nord for området ved Hemmet Præsteå står der 7 vindmøller af mærket Vestas V112 3,075 MW i en afstand af godt 3,5 km, hvoraf de 3 sydligste vindmøller vil ligge indenfor 28 gange totalhøjde af projektforslaget. I anden etape vil 3 vindmøller sydvest for området være indenfor 28 gange totalhøjde. De tre vindmøller står ved Nørre Tarp i en afstand af ca. 4,1 km og 2 af dem er Vestas 850 kw og den sidste er en Vestas 600 kw. 13

15 Figur 7: Første etape - Eksisterende vindmøller markeret med blåt indenfor 28 x totalhøjden af de nye vindmøller. 14

16 Figur 8: Anden etape - Eksisterende vindmøller markeret med blåt indenfor 28 x totalhøjden af de nye vindmøller. Det er vores vurdering, at samspillet mellem de forskellige vindmøllegrupper ikke er betænkeligt, da projektforslaget naturligt og intuitivt vil blive opfattet som en separat vindmøllegruppe adskilt af de omkringliggende veje, beboelser og plantager. I første etape vil testmøllerne dog adskille sig væsentligt fra de 10 eksisterende vindmøller i størrelse, mens opstillingsmønster og linje er sammenlignelige, hvilket gør, at vi finder projektforslaget landskabeligt ubetænkeligt i forhold til de 10 eksisterende vindmøller. I første og anden etape ligger vindmølleanlægget ved Hemmet præsteå i en afstand på 3,5 km og de tre mindre vindmøller ved Nørre Tarp i en afstand på 4,1 km, hvilket gør at vi finder omkringliggende anlæg ubetænkelige i forhold til projektforslaget. Det anbefales dog at de landskabelige konsekvenser ved gennemførelse af projektet i både første og anden etape skal klarlægges og sikres gennem den videre planlægning med visualiseringer og en VVM redegørelse. 15

17 5. Arealinteresser På baggrund af data fra Danmarks Miljøportal har vi kortlagt de forskellige natur- og beskyttelsesinteresser i og omkring vindmølleområdet. Figur 9: Første etape - Natur- og beskyttelsesinteresser i og omkring vindmølleområdet, jf. Danmarks Miljøportal 16

18 Figur 10: Anden etape - Natur- og beskyttelsesinteresser i og omkring vindmølleområdet, jf. Danmarks Miljøportal Af begge ovenstående kort fremgår, at de forslåede vindmølleplaceringer ikke er i konflikt med de overordnede natur- og beskyttelsesinteresser i området med følgende uddybninger: Der er registreret 3-hede, mose, eng og vandløb i opstillingsområdet. I første etape af projektet er de 2 vestligste møller placeret således at de ikke er i konflikt med nogen af de ovenfor nævnte 3-områder eller andre overordnede natur-og beskyttelsesinteresser. Den østligste vindmølle i første etape er placeret tæt ved Nørhede plantage i skovbyggelinjen og på en sådan måde at der vil forekomme et lille vingeoverslag indover både skov og et mindre eng-område. Der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealerne (bl.a. padder) og skov (flagermus), hvilket skal undersøges nærmere i den videre planlægning for projektet. 17

19 Den vestligste vindmølle i første etape er placeret så den ikke konflikter med beskyttelseslinjer omkring fortidsminder. Afstanden fra vingespids til beskyttelseslinjerne er ca. 50 meter. Der er taget højde for beskyttelse af 3-områderne i forbindelse med vejanlæg og kranplads, således at disse ikke er i konflikt. I anden etape ligger hele vindmølleområdet udenfor alle øvrige bygge- og beskyttelseszoner og der er ingen fredningsmæssige konflikter, ej heller konflikter med beskyttede naturtyper eller Natura 2000 områder. 18

20 6. Produktion og afledte miljøeffekter Vindmølleområdet ved Sønder Vium har gode vindforhold med en beregnet middelvindhastighed på knap 7,3 m/s i vindmøllernes navhøjde på 94 meter, hvilket svarer til et energiindhold på ca kwh/m 2 /år. Derudover er orienteringen af vindmølleprojektet også hensigtsmæssig i forhold til den fremherskende vindretning fra sydvest med en parkvirkningsgrad på næsten 96%, hvilket giver en næsten optimal udnyttelse af områdets vindressourcer. Den årlige el-produktion fra de tre vindmøller i første etape er beregnet til godt 34 GWh. Vindmøllernes produktion vil dermed kunne dække godt husstandes årlige elforbrug (med et gennemsnitlig årligt elforbrug på knap kwh). I anden etape er el-produktionen fra de seks vindmøller beregnet til godt 68 GWh og vil dermed kunne dække godt husstandes årlige elforbrug. Modregnes de 10 eksisterende vindmøller, eftersom de saneres, er den samlede forbedring af den årlige el-produktion, første og anden etape, beregnet til 51 GWh og vil dermed kunne dække godt husstandes årlige elforbrug. Ved erstatning af en el-produktion baseret på kul eller andre fossile brændstoffer med en elproduktion fra vindmøller fortrænges udledningen af en række luftforurenende stoffer, ligesom der sker en reduktion i affaldsproduktionen i form af aske og slagger. Især reduktionen af emissionen fra kuldioxid (CO 2 ) er stor og bidrager væsentligt til reduktion af udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. I vindmøllernes forventede levetid på 30 år forventes de tre vindmøller, første etape, at kunne producere godt 1020 GWh, hvilket sparer atmosfæren for en CO 2 udledning på i alt ca tons, svarende til at vindmøllerne bidrager med en årlig CO 2 reduktion på ca tons. I anden etape korrigeres der også for de 10 sanerede vindmøller og de seks vindmøller vil producere godt GWh, hvilket sparer atmosfæren for en CO 2 udledning på i alt ca tons, svarende til at vindmøllerne bidrager med en årlig CO 2 reduktion på ca tons. 19

21 7. Støjforhold I henhold til vindmøllebekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige hhv. 42 og 44 db(a) ved vindhastigheder 6 og 8 m/s på det nærmeste udendørs opholdsareal ved en nabobeboelse i det åbne land, og 37 og 39 db(a) ved 6 og 8 m/s på særligt støjfølsomme områder. Tilsvarende må den lavfrekvente støj fra vindmøller ikke overstige 20 db(a) ved 8 m/s indendørs i nabobeboelserne. Projektbeskrivelse tager udgangspunkt i, at der opstilles 3 vindmøller af typen Vestas V117-3,3 (91,5), i både første og anden etape, med en kildestøj på 105 og 107 db(a) ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. Vindmølleområdet har store vider, hvorfor rammerne til testmøller kan sættes til kildestøj på 106 og 108 db(a) og stadig holde margin på 0,5 og 1 db(a) til de tre nærmeste nabo, som i øvrigt er lodsejere i projektet, og over 2 db(a) til de resterende beboelser. Figur 11: Første etape - Støjkurver ved en vindhastighed på 8 m/s med nye og eksisterende vindmøller 20

22 Det fremgår af ovenstående og nedenstående kort, at vindmølleprojektet overholder støjkravene ved alle nabobeboelser i det åbne land med meget stor margin. De nærmeste nabobeboelser ligger 2-4 db(a) under vindmøllebekendtgørelsens krav på 42 og 44 db(a), mens langt de fleste nabobeboelser ligger udenfor db(a), som er kravet til særlige støjfølsomme områder. Figur 12: Anden etape - Støjkurver ved en vindhastighed på 8 m/s med nye og eksisterende vindmøller Det bemærkes ligeledes, at vindmølleprojektet overholder støjkravene ved det særlige støjfølsomme område ved Sønder Vium med meget stor margin. Det fremgår af begge nedenstående kort, at vindmølleprojektet overholder de lavfrekvente støjkrav hos alle nabobeboelser både i det åbne land og i det særligt støjfølsomme områder med stor margin. 21

23 Figur 13: Første etape - Lavfrekvente støjkurver ved 8 m/s ved nye vindmøller 22

24 Figur 14: Anden etape - Lavfrekvente støjkurver ved 8 m/s ved nye vindmøller I henhold til vejledningen til støjbekendtgørelsen skal støjbidragene fra både kommende og eksisterende vindmøller indregnes, så der beregnes den samlede støjbelastning fra vindmøller ved alle nabobeboelser, medmindre afstanden mellem de kommende og eksisterende vindmøller er så stor, at støjbidraget fra de kommende vindmøller er 15 db(a) lavere end støjbelastningen fra de eksisterende vindmøller hos nabobeboelserne ( 15 db(a) reglen ). På grund af afstandene til de nærmeste eksisterende vindmøller i området overholdes 15 db(a) reglen hos alle nabobeboelser, hvorfor der kun er beregnet støjbelastningen fra de kommende vindmøller hos alle nabobeboelserne. I første etape er de 10 eksisterende vindmøller naturligvis medregnet, da de er en del af projektet. 23

25 8. Skyggeforhold Der findes ingen danske regler for, hvor store gener fra skyggekast en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler dog, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som den reelle skyggetid korrigeret for vindstille og overskyggede timer samt vindretningen i et normalt år i Danmark. Figur 15: Første etape - Skyggekurver med angivelse af reelle skyggetimer i et normalt år 24

26 Figur 16: Anden etape - Skyggekurver med angivelse af reelle skyggetimer i et normalt år Af figur 15 fremgår, at ingen nabobeboelse, første etape, får teoretisk over 10 timer udendørs skyggekast om året, de nabobeboelser som vil modtage flest skyggekasttimer vil modtage omkring, teoretisk, 5 timers udendørs skyggekast om året. Af figur 16 fremgår igen, at ingen nabobeboelse får teoretisk over 10 timer udendørs skyggekast om året i anden etape. 25

27 9. Lov om fremme af vedvarende energi (VE Loven) VE Loven blev vedtaget i december 2008 med det formål at forøge andelen af vedvarende energi i Danmark. Der blev i loven etableret fire ordninger, som har til hensigt at fremme vindkraft. Figur 17: Første etape - Illustration over naboer indenfor 4,5 km fra vindmøllerne med forkøbsret under køberetsordningen 26

28 Under køberetsordningen er Wind Estate pligtig til at udbyde 20% af projektet som ejerandele til kostpris til myndige personer med folkeregisteradresse i kommunen. Borgere med folkeregisteradresse højst 4,5 km fra vindmøllerne har dog forrang. Af ovenstående kort fremgår, at der udover ejendomme i landzonen ligger to bysamfund, Sønder Vium og Lyne, indenfor 4,5 km. Wind Estate har taget ordningen til sig, idet jo større lokal forankring, jo større opbakning om vindmølleprojektet. Derfor laver Wind Estate normalt nogle ekstraordinære tiltag i form af investormøder mv. for at klæde de lokale borgere så godt som muligt på for at kunne tage økonomisk del i vindmølleprojektet. De forventede ændringer i VE-loven tilskriver nye vilkår for forsøgsmøller. Det forventes hermed at serie 0-møller omfattes af køberetsordningen, mens at prototypemøller og testmøller forsat er undtaget af ordningen i deres fulde levetid. Det er dog Wind Estates holdning at projektet skal lokalt forankres og derfor også hensigten at udbyde 20% af projektet som ejerandele til kostpris uanset hvilken mølletype der opstilles. Derudover åbner VE Loven op for kompensation af værditab på ejendomme som følge af vindmølleprojektets etablering. Under værditabsordningen har i princippet alle naboejendomme ret til taksation af værditabet på deres ejendom, idet ejendomme længere væk end seks gange vindmøllernes totalhøjde, i dette tilfælde 900 meter, skal betale et gebyr på kr. for taksationen. Endelig er der i medfør af VE Loven oprettet den grønne ordning, hvor Ringkøbing-Skjern kommune kan søge om tilskud på kr. for hver opstillet megawatt, i dette tilfælde kr., i både første og anden etape til kulturelle initiativer og grønne projekter for fremme af accepten af vedvarende energi. Den sidste ordning, garantiordningen, er ikke relevant her. 27

29 10. Visualiseringer Med henblik på at give et indtryk af den visuelle påvirkning af omgivelserne kan der udarbejdes visualiseringer med tilhørende vurderinger fra forskellige vinkler og afstande fra vindmølleprojektet. Visualiseringerne skal vise, hvordan de foreslåede vindmøller vil se ud i det eksisterende landskab, og vurderingerne beskrive, om vindmøllerne virker dominerende eller forstyrrende i forhold til landskabets karaktergivende elementer og landskabets skala, som tilsammen er et udtryk for landskabets sårbarhed. Fotostandpunkterne til visualiseringerne vil blive udvalgt efter bedste evne, så de illustrerer, hvordan vindmøllerne vil fremstå fra væsentlige udsigtspunkter, hvad enten det er punkter, hvor mange mennesker færdes dagligt, særlige naturområder eller punkter af kulturel værdi. Visualiseringer med følgende vurderinger af hvordan vindmølleprojektet vil se ud i det eksisterende landskab, i forhold til eksisterende vindmøller, om vindmøllerne virker dominerende eller forstyrrende i forhold til landskabets karaktergivende elementer og landskabets skala anbefales nærmere undersøgt i en VVM. Wind Estate har dog udarbejdet vedlagte visualiseringer, så Ringkøbing-Skjern har mulighed for at vurdere det visuelle aspekt allerede på nuværende tidspunkt. 28

30 11. Konklusion Det er Wind Estates holdning, at opstilling af vindmøller har en positiv indvirkning på klimaet og miljøet generelt. Wind Estate deler samtidig regeringens ønske om at bevarer Danmarks førerpositions på verdensplan, når det gælder udvikling af vindmøller. For at kunne bevarer denne førerposition har den danske vindmølleindustri og sektor behov for at opfylde de skærpede krav omkring kvalitet, driftsikkerhed og fortsat teknologisk udvikling af vindmøllerne. Derfor er det også en nødvendighed at der er mulighed for test- og demonstrationsfaciliteter tæt på virksomhedernes udviklingsafdelinger. Med en bekræftelse fra Vestas om interesse for netop Sdr. Vium området til test af vindmøller med en maksimal totalhøjde på 150 meter beder Wind Estate Ringkøbing-Skjern kommune og Naturstyrelsen tage stilling til den endelige udpegning af opstillingsområdet som testmølleområde. Samlet set vurderes området egnet til opstilling af 150 meter høje testmøller. Det er ingen væsentligt modstridende interesser, hvis vindmøllerne bliver placeret hensigtsmæssigt i forhold til registreret 3 beskyttede hede, mose, eng og vandløb i området, ligesom alle miljøkravene vil blive overholdt i forhold til natur og nabobeboelserne, når; Der gives dispensation til at den østligste vindmølle, i første etape, kan placeres tæt ved Nørhede plantage i skovbyggelinjen og på en sådan måde at der vil forekomme et lille vingeoverslag indover både skov og et mindre eng-område. Der undersøges nærmere i den videre planlægning for projektet om der kan være bilag IV-arter tilknyttet 3-arealerne (bl.a. padder) og skov (flagermus) I anden etape saneres der ti eksisterende vindmøller i området I anden etape skal der etableres skyggestyring, som stopper vindmøllerne i de mest kritiske perioder, så den ene nabobeboelses reelle skyggetid ikke kommer til at overstige 10 timer, om året i et normalt år Projektforslaget stemmer overens med både regeringens og Ringkøbing-Skjern kommunes målsætning om at udnytte de testområder, som er udpeget og tilgængelige. Samtidig vil der sker sanering af ældre møller ved ibrugtagningen af nye vindmølleområder: i anden etape saneres 10 ældre vindmøller. De sårbare landskaber holdes fri, der skal kun dispenseres til en enkelt vindmølleplacering. Vindmøllerne samles i så store grupper som muligt: i første etape samles eksisterende med nye testmøller, i anden etape samles seks 150 meter høje testmøller i et projekt og dækker som minimum hustandes årlige elforbrug. I Projektforlaget er vindmøllerne ligeledes placeret i et tyndt befolket område, hvor færrest mulige boliger og landsbyer påvirkes, mens generne samtidig er minimeret pga. den valgte store margin i både afstands-, skyggekastog støjkrav. Umiddelbart vurderes, at landskabet kan bære et vindmølleprojekt af den foreslåede størrelse, men de landskabelige konsekvenser ved gennemførelse af projektet skal klarlægges og sikres gennem den videre planlægning. 29