Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SAMMENFATTENDE ANALYSE"

Transkript

1 Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 21. august 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SAMMENFATTENDE ANALYSE Dækning: EU-28 ( EU-borgere) Befolkning: Europæere, 15 år og derover Metodologi: Personligt interview (CAPRI) Undersøgelsesperiode: juni 2013, gennemført af TNS Opinion INDLEDNING Hvad betyder EU: fri bevægelighed, fred og den fælles valuta Den europæiske identitet Hvordan styrker man europæernes følelse af at være EU-borgere? Tilhørsforhold og tilknytning til EU Min stemme tæller Den måde, demokratiet fungerer på Valg af Kommissionens formand Interessen for europæiske anliggender nu og fremover Europæisk integration EU frem imod

2 MEDDELELSE Som følge af Kroatiens tiltrædelse af EU den 1. juli 2013, dvs. otte dage efter afslutning af feltarbejdet i nærværende undersøgelse, er visse af spørgsmålene for dette land stillet på en lidt anden måde med det formål at sikre, at svarene reelt bliver en del af denne Eurobarometerundersøgelse. INDLEDNING Her et år før valget til Europa-Parlamentet i 2014 skal denne EB/EP-undersøgelse måle europæernes opfattelse af det europæiske projekt, EU og fremtidsudsigterne efter valget til Europa-Parlamentet den maj Undersøgelsen ligger i forlængelse af EB/EP-undersøgelsen fra juni 2012 ("To år før valget til Europa-Parlamentet i 2014", EB/EP77.4). Undersøgelsen blev gennemført af TNS Opinion den juni 2013 i form af personlige interview med EU-borgere i de 28 EUmedlemsstater. Resultaterne er angivet enten for EU-28, hvad angår de nye spørgsmål, eller i form af tendenser for EU-27. Denne EP-undersøgelse er desuden suppleret med en række spørgsmål fra Standard Eurobarometer (EB79.3), som blev offentliggjort af Kommissionen den 23. juli Denne sammenfatning har overvejende institutionelt fokus. Den er den første i en række af tre analyser, som vil blive offentliggjort frem til udgangen af oktober. Den anden vil fokusere på den økonomiske og sociale situation samt de igangværende reformer på budget-, bank- og skatteområdet. Den tredje vil være den almindelige Parlemeterundersøgelse, som mere specifikt vil omhandle europæernes opfattelse af Europa-Parlamentet. Som det er tilfældet med alle undersøgelser af denne art, er det vigtigt at huske på, at det europæiske gennemsnit er vægtet, og at de seks folkerigeste medlemsstater tegner sig for ca. 70 % af dette gennemsnit. Den europæiske baggrund Som det har været tilfældet gennem de seneste seks år, har den europæiske baggrund for denne Eurobarometerundersøgelse først og fremmest været præget af konsekvenserne af den monetære, finansielle, økonomiske og sociale krise. En række begivenheder i denne kontekst i ugerne op til undersøgelsen og under undersøgelsen har sandsynligvis påvirket respondenternes svar. I juni offentliggjorde Eurostat således tal for udviklingen i arbejdsløsheden og for BNP i medlemsstaterne, som ikke var positive, og Verdensbanken nedjusterede sine prognoser for den globale vækst for Desuden var den politiske situation i flere EU-lande i denne periode præget af en vis turbulens og politiske ændringer: præsidentvalg i Italien og ny regering; det første valg til Europa-Parlamentet i Kroatien; regional- eller lokalvalg i Østrig, Det Forenede Kongerige, 2

3 Letland og Italien; demonstrationer i bl.a. Bulgarien og Grækenland; ny premierminister i Tjekkiet osv. Tendenserne over tid I løbet af undersøgelserne og inden for en lang række emner kan man konstatere visse grundlæggende tendenser. Den første tendens er en tiltagende polarisering af den offentlige mening. Idet EU i stadig stigende grad er genstand for debat i medlemsstaterne, falder andelen af europæere, der ikke har nogen holdning til EU eller dens aktiviteter, i takt med undersøgelserne. Dernæst bekræfter analysen af resultaterne for landene henholdsvis i og uden for euroområdet, at der er store forskelle inden for en række emner. Hvis man f.eks. tager et af den europæiske identitets grundlæggende elementer, euroen, kan det konstateres, at der er 27 procentpoints forskel mellem landene i og uden for euroområdet. Det skal bemærkes, at euroområdet udgør 64 % af EU-gennemsnittet, og landene uden for euroområdet udgør 36 %. Endelig observerer man visse sociodemografiske konstanter. - Mænd har i højere grad en følelse af at have et tilhørsforhold til EU end kvinder. Det samme gælder de mest velstillede og veluddannede miljøer. - Omvendt er der flest i de dårligst stillede grupper, der mener, at deres land ikke har gavn af sit tilhørsforhold til EU. - Det er blandt de yngste, at følelsen af at have et tilhørsforhold til EU er stærkest, og hvor der er flest, som mener, at deres stemme tæller i EU. NB: Bilaget til denne sammenfatning indeholder en detaljeret sociodemografisk analyse af en række spørgsmål. 3

4 Hovedpunkter For europæerne er det mest positive, der er kommet ud af EU, den fri bevægelighed og fred blandt EU-medlemsstaterne. Disse svarmuligheder opnår absolut flertal. Euroen kommer ind på tredjepladsen og nævnes af en fjerdedel af respondenterne. Hvad angår den europæiske identitet, skal tre vigtige punkter fremhæves. Først og fremmest er det euroen, der nævnes som det vigtigste af den europæiske identitets grundlæggende elementer med betydelige forskelle mellem landene i og uden for euroområdet. Den følges meget tæt af frihedsværdier og langt derefter af historien og kulturen. Hvad angår identitetsfølelsen, ser et flertal af europæerne sig selv som både "national og europæer", mens over en tredjedel ser sig selv som "kun national". Andelen af europæere, der ser sig selv som både "national og europæer", er steget en smule siden undersøgelsen i juni. På spørgsmålet om, hvilke faktorer der har størst virkning med hensyn til at styrke følelsen af at være EU-borger, nævner europæerne først og fremmest områder tilknyttet deres dagligdag: en harmoniseret europæisk social sikringsordning, frihed til at slå sig ned i et hvilket som helst land i EU, når man bliver pensioneret osv. De europæiske borgeres følelse af at have et tilhørsforhold til EU er let stigende. Dette punkt opnår stort set absolut flertal. Det er imidlertid ikke overraskende, at denne følelse er noget svagere end borgernes følelse af at have et tilhørsforhold til deres by, region eller land, der nævnes af omkring ni ud af 10 respondenter. Et flertal af europæerne mener i øvrigt, at deres lands tilhørsforhold til EU er en god ting. Det har været tilfældet siden 1973, hvor spørgsmålet allerede blev stillet som led i den første Eurobarometerundersøgelse. Næsten fire ud af 10 europæere mener, at deres stemme tæller i EU. Et absolut flertal mener, at deres stemme tæller i deres eget land, og at deres lands stemme tæller i EU. Hvad mener europæerne om den måde, demokratiet fungerer på? Et absolut flertal erklærer, at de er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i deres eget land, og over fire ud af 10 er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i EU. Hvad det sidste punkt angår, skal det dog bemærkes, at et meget lille flertal af europæerne erklærer, at de ikke er tilfredse. Ligesom for et år siden blev en af Lissabontraktatens grundlæggende nyskabelser afprøvet hos de adspurgte. Det drejer sig om den nye måde at vælge Kommissionens formand på. Ville europæerne i højere grad være motiveret til at gå til stemmeurnerne end i dag, "hvis de større europæiske politiske alliancer [ ] fremsætter hver deres kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen ud fra en fælles indstilling"? Et absolut flertal svarer ja til dette spørgsmål. 4

5 Ville de europæiske borgere være for, at formanden for Europa-Kommissionen skulle vælges direkte af borgerne i EU inden for nær fremtid? Syv ud af 10 respondenter besvarer dette entydigt med ja. Og af hvilke årsager? Fordi EU's beslutninger ifølge respondenterne ville være mere berettigede, og fordi det ville styrke demokratiet i EU. En begrænset interesse for europæiske anliggender i dag, men som vil stige fremover. Et absolut flertal af de adspurgte erklærer da også, at de ikke er interesserede i europæiske politiske anliggender. Kun lidt over fire respondenter ud af 10 er interesserede. Til gengæld mener et klart flertal, at borgerne i 2025 vil være mere involverede i EUanliggender end i dag. Hvad angår den europæiske integration: Grundlæggende mener over syv ud af 10 europæere, at de ting, der samler dem, er vigtigere end de ting, der adskiller dem. Hvad angår den europæiske integrationsproces, er der blandt respondenterne stort set en ligelig fordeling mellem modstandere og tilhængere af et Europa i flere hastigheder. De udfordringer, som EU og medlemsstaterne står over for frem imod 2025, er først og fremmest socioøkonomiske. Bekæmpelse af arbejdsløshed, social ulighed og den offentlige gæld i medlemsstaterne er ifølge europæerne de største udfordringer. 5

6 Resultater 1. Hvad betyder EU: fri bevægelighed, fred og den fælles valuta De af EU's resultater, der opfattes som mest positive - For europæerne er de to mest positive ting, der er fremkommet af den europæiske integrationsproces, den fri bevægelighed (56 %, +4) og fred blandt EU-medlemsstaterne (53 %, +3). - På tredjepladsen kommer euroen (24 %), men med meget store forskelle mellem euroområdet (31 %) og landene uden for euroområdet (12 %). Derefter kommer Erasmusprogrammet (23 %). Hvad EU betyder for borgerne personligt - Europæerne blev derefter spurgt om følgende: "Hvad betyder EU for dig personligt?": Frihed til at rejse (42 %) og euroen (33 %), som er temaer med positive eller neutrale konnotationer, nævnes oftest, mens 25 % svarer fred. - Det skal dog bemærkes, at en stor procentdel af respondenterne nævner to svarmuligheder med negative konnotationer: For 27 % af respondenterne betyder EU spild af penge og for 24 % bureaukrati. 2. Den europæiske identitet Der stilles flere spørgsmål om identitetsfølelsen, dens udvikling samt de elementer, der udgør den europæiske identitet. Når man ser på de samlede resultater, kan der konstateres store forskelle mellem euroområdet og landene uden for euroområdet. Svarene bør også analyseres land for land, eftersom der kan være store forskelle målt i procentpoint. Der er en udbredt følelse af både at være "national og europæer" På spørgsmålet "I den nærmeste fremtid, ser du da dig selv som?" svarede europæerne: - national og europæer, 49 % (+6) - kun national, 38 % (-6) - europæer og national, 7 % (+1) - kun europæer, 3 % (-1). Der kan konstateres en betydelig stigning i antallet af respondenter, der ser sig selv som både "national og europæer". 6

7 o På nationalt plan er der store forskelle mellem medlemsstaterne. I Det Forenede Kongerige er andelen af respondenter, der ser sig selv som "kun national", på 60 %, mens 33 % af respondenterne ser sig selv som både "national og europæer". Det samme gør sig gældende i Irland med henholdsvis 53 % og 31 % og i Cypern med 51 % og 38 %. Omvendt erklærer 66 % af de adspurgte maltesere, at de ser sig selv som både "national og europæer", mens 26 % ser sig selv som "kun national". Stort set det samme gør sig gældende i Slovakiet med henholdsvis 62 % og 27 %. o Store forskelle på landene i og uden for euroområdet - Respondenter, der ser sig selv som "kun national": euroområdet 33 %; uden for euroområdet 47 % - Respondenter, der ser sig selv som både "national og europæer": euroområdet 54 %; uden for euroområdet 42 % o Store sociodemografiske forskelle De respondenter, der er mest tilbøjelige til at se sig selv som "kun national", er: - i højere grad kvinder (40 %) end mænd (35 %) - arbejdsløse (44 %) og pensionister (46 %). Omvendt er ledere (61 %) og studerende (58 %) dem, der er mest tilbøjelige til at se sig selv som både "national og europæer". Udvikling af identitetsfølelsen o Et flertal af respondenterne (44 %) mener, at deres medborgere føler sig "mere europæiske" end for 10 år siden. Omvendt mener 27 %, at borgerne i deres land er mindre europæiske end før De respondenter, der er mest tilbøjelige til at opfatte deres medborgere som "mere europæiske" end for 10 år siden, er de lettiske, svenske (begge 72 %), estiske og polske (begge 68 %) og maltesiske (67 %) respondenter fulgt af de slovakiske (65 %). De respondenter, der mener, at deres medborgere føler sig "mindre europæiske" end for 10 år siden, er især de græske (50 %), britiske (47 %), franske (40 %) og cypriotiske (35 %) respondenter. o Blandt respondenterne fra landene uden for euroområdet er der flere (49 %) end fra landene i euroområdet (41 %), der mener, at deres medborgere er mere europæiske end før. o Ud fra et sociodemografisk synspunkt er der flest unge (51 %), ledere (58 %) og veluddannede (53 %), der mener, at deres medborgere føler sig mere europæiske end før. 7

8 Den europæiske identitets grundlæggende elementer Hvilke elementer bidrager ifølge europæerne mest til at udvikle den europæiske identitet? o To elementer skiller sig klart ud. - Først og fremmest nævnes euroen (42 %, -1), dog med meget store forskelle mellem euroområdet (51 %) og landene uden for euroområdet (24 %). På nationalt plan er det i forhold til juni 2012 vigtigt at understrege, at i visse af de lande, der er hårdest ramt af krisen, er andelen af respondenter, der svarer "euroen", faldet betydeligt: Det er tilfældet for Spanien og Grækenland (-9 i begge lande), Italien (-7) og Irland (-6). - Derefter kommer værdierne demokrati og frihed med 40 % (-5). o Tre elementer, der hænger tæt sammen, følger et godt stykke efter. Det drejer sig om: - historie (27 %, +1) - kultur (26 %, -1) - geografi (23 %, -4). 3. Hvordan styrker man europæernes følelse af at være EU-borgere? Her midt i det europæiske år for aktivt medborgerskab var det interessant at spørge europæerne, hvilke faktorer der har størst virkning med hensyn til at styrke følelsen af at være EU-borger. Respondenterne fremhævede først og fremmest temaer i tilknytning til deres dagligdag. Det gælder navnlig de fem første temaer, hvor det første klart skiller sig ud: et europæisk velfærdssystem, der er harmoniseret på tværs af alle medlemslande 41 % at kunne bo alle steder i EU som pensionist og 34 % få sin pension udbetalt direkte generel anerkendelse af nationale kvalifikationer 31 % en europæisk nødhjælpstjeneste, der sættes ind ved internationale naturkatastrofer 24 % et EU-identitetskort i tillæg til de eksisterende nationale id-kort 24 % at have stemmeret ved alle valg i det EU-land, hvor du bor, også selvom du ikke er statsborger i landet 23 % Hvad angår det første, tredje og femte emne, er der store forskelle mellem euroområdet og landene uden for euroområdet op til 9 procentpoint. 8

9 4. Tilhørsforhold og tilknytning til EU Her et år før valget til Europa-Parlamentet i 2014 var det relevant ikke blot at måle europæernes følelse af at have et tilhørsforhold til EU, men også de fordele, som deres land har, eller ikke har, draget af tilknytningen til EU. Hvilket tilhørsforhold til EU? Analysen af svarene viser, at følelsen af at have et tilhørsforhold er mest udtalt til respondentens land (91 %) samt til den pågældendes by eller region (88 %). Følelsen af at have et tilhørsforhold til EU er langt mindre udtalt: 48 %. o I modsætning til de øvrige spørgsmål er der meget få forskelle mellem euroområdet og landene uden for euroområdet. o På nationalt plan er forskellen mellem de lande, der føler det største og det mindste tilhørsforhold til EU, på op til 52 procentpoint: - De europæere, der føler det største tilhørsforhold til EU, er bosiddende i Luxembourg (74 %), Belgien (61 %), Letland og Polen (begge 59 %). - De europæere, der føler det mindste tilhørsforhold til EU, er bosiddende i Cypern (22 %), Grækenland (29 %) og Det Forenede Kongerige (33 %). o Ud fra et sociodemografisk synspunkt er der de traditionelle forskelle: - Kvinder er mere tilbøjelige (52 %) end mænd (49 %) til at erklære, at de ikke føler, at de har et tilhørsforhold til EU. - De mest veluddannede føler i højere grad et tilhørsforhold til EU: studerende (55 %) og dem, som har afsluttet deres uddannelse i en alder af 20 år eller derover (57 %). Medlemskab af EU en god eller dårlig ting? Svarene på spørgsmålet om, hvorvidt landets medlemskab af EU er en god eller dårlig ting, er stabile: 50 % af respondenterne (samme som i juni 2012) mener, at det er en "god ting", 31 % mener, at det er "hverken en god eller en dårlig ting" (=), 17 % mener, at det er en "dårlig ting" (+1). o I euroområdet mener 52 % af respondenterne, at det er en "god ting", mens det gør sig gældende for 45 % i landene uden for euroområdet. o På nationalt plan ændrer tallet sig betydeligt i årets løb: - Den positive opfattelse af tilhørsforholdet til EU er i stærk stigning i Malta (+14), Litauen (+12) og Irland (+10). - Den er derimod kraftigt faldende i flere lande: i Grækenland (-11), Nederlandene og Cypern (-8), Luxembourg (-7) og Frankrig (-6). 9

10 o Ud fra et sociodemografisk synspunkt er der samme forskelle som for det foregående spørgsmål. Dem, der er mest tilbøjelige til at mene, at tilhørsforholdet til EU er en god ting, er unge (57 %), studerende (64 %) og ledere (67 %). Kun 44 % af arbejderne og 41 % af de arbejdsløse har denne holdning. Fordel eller ej af EU-medlemskab? o Der kan konstateres samme stabilitet som europæisk gennemsnit, når det gælder fordelene ved medlemskabet af EU: 54 % (+2) af respondenterne mener, at deres land har "haft fordel" heraf, mens 37 % (=) mener, at det "ikke har haft fordel" heraf. o Respondenterne i landene uden for euroområdet (57 %) mener i højere grad end dem i euroområdet (53 %), at deres land har haft fordel af medlemskabet af EU. o På nationalt plan er der derimod meget store forskelle. Forskellene kan nå helt op på 52 procentpoint: Resultaterne går fra 80 % i Litauen til 28 % i Cypern. Den mest positive udvikling siden foråret 2011 ses i Malta (77 %, +18 procentpoint i forhold til maj 2011), Tyskland (61 %, +13) og Litauen (80 %, +13). Cypern (28 %, -20) tegner sig for det største fald. 5. Min stemme tæller Indikatoren "min stemme tæller" blev målt i tre dimensioner: Mit lands stemme i EU, min stemme i mit land og min stemme i EU. Resultaterne, der er beskrevet nedenfor, viser en interessant tendens. Det viser sig, at udviklingen i medlemsstaterne fortsætter tendensen fra den foregående undersøgelse, hvad enten det er i opadgående eller nedadgående retning, og det gælder både "min stemme tæller i mit land" og "min stemme tæller i EU". Min stemme tæller i EU: 39 % af europæerne mener, at "min stemme tæller i EU", dvs. at tallet er faldet en smule (-3) i forhold til juni o På nationalt plan: - De største fald forekommer i Frankrig (40 %, -17), Nederlandene (49 %, -13), Danmark (62 %, -11), Slovakiet (34 %, -9), Slovenien (40 %, -8) - De største stigninger forekommer i Litauen (37 %, +7), Irland (42 %, +6), Italien (30 %, +6), Tjekkiet (25 %, +5). Min stemme tæller i mit land: Antallet af europæere, der mener, at deres stemme tæller i deres land, er større end antallet af europæere, der mener, at deres stemme tæller i EU. 10

11 58 % (=) af respondenterne mener således, at deres stemme tæller i deres land, mens 40 % (=) mener det modsatte. o På nationalt plan bekræfter resultaterne den foregående analyse: - De største fald forekommer i Nederlandene (77 %, -10), Slovenien (64 %, -8), Frankrig (76 %, -8), Estland (54 %, -5) og Slovakiet (53 %, -5). - De største stigninger forekommer i Malta (70 %, +13), Litauen (32 %, +12), Tjekkiet (42 %, +8) og Italien (31 %, +7). Vores lands stemme tæller i EU: 62 % (-3) af europæerne mener, at deres lands stemme tæller i EU, mens 34 % (+3) mener det modsatte. Det er paradoksalt, at visse af de lande, der er hårdest ramt af krisen, har den modsatte holdning: - Grækenland (21 %, -11) og Cypern (28 %, -18) er de to lande, hvor følelsen af at landets stemme tæller i EU, er faldet mest. I Frankrig er tallet også faldet betydeligt, dog fra et meget højt niveau (80 %, -10). - Irland er derimod det land, hvor følelsen af, at landets stemme tæller i EU, er steget mest (59 %, +13). Hvad er de "bedste metoder til at sikre, at min stemme bliver hørt" af beslutningstagerne i EU? Først og fremmest at stemme Der er 10 måneder til valget til Europa-Parlamentet i Hvordan sikrer du bedst, at din stemme bliver hørt af beslutningstagerne i EU? Det svar, der angives oftest, er direkte forbundet med udøvelsen af stemmeretten. o Mange europæere svarer således "at stemme ved Europavalget" (57 %, =). Det er dog igen hensigtsmæssigt at analysere resultatet land for land. 49 procentpoint adskiller det land, hvor procentdelen er højest, nemlig Danmark (82 %), og det land, hvor procentdelen er lavest, nemlig Litauen (33 %). o Langt derefter vurderer europæerne dernæst: - at benytte det europæiske borgerinitiativ 20 % - at skrive til sine Europaparlamentsmedlemmer 17 % - at skrive direkte til EU-institutionerne 14 % - at være medlem af eller støtte ngo'er 12 % - at deltage i debatter på de europæiske institutioners websteder eller sider på de sociale medier 12 % - at blive medlem af en fagforening 10 % - at være medlem af en forbrugerorganisation 10 % 11

12 6. Den måde, demokratiet fungerer på Her et år før valget til Europa-Parlamentet bliver de europæiske borgere bedt om at svare på, hvad de mener om den måde, demokratiet fungerer på i deres land og i EU. Deres svar viser, at de er mere tilfredse med situationen i deres land end i EU. I medlemsstaterne 52 % (+3) af respondenterne erklærer, at de er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i deres land, og 46 % (-3) erklærer, at de er utilfredse. Tilfredshedsgraden varierer dog meget mellem medlemsstaterne med en forskel på op til 75 procentpoint. Det er i de lande, der er hårdest ramt af krisen, at der er færrest tilfredse borgere: 14 % i Portugal, 19 % i Grækenland, 27 % i Spanien, 33 % i Cypern og 35 % i Italien. På EU-plan 44 % (=) af europæerne erklærer, at de er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i EU, mens 46 % (+1) erklærer, at de er utilfredse. o Der er en klar forskel mellem tilfredsheden i euroområdet (42 %) og landene uden for euroområdet (50 %). Man kan konstatere de samme forskelle, når det gælder utilfredsheden: euroområdet 49 %, landene uden for euroområdet 38 %. o Det samme kan konstateres i medlemsstaterne: Borgerne fra næsten alle de lande, der er hårdest ramt af krisen, er dem, der er mindst tilfredse: Portugal 14 %, Grækenland 23 %, Cypern 29 %, Spanien 29 % og Italien 39 %. Ud fra et sociodemografisk synspunkt er det vigtigt at fremhæve, at unge i alderen år (55 %) er dem, der er mest tilbøjelige til at erklære. at de er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i EU, mens de arbejdsløse (53 %) er dem, der er mest tilbøjelige til at erklære, at de er utilfredse. 7. Valg af Kommissionens formand De europæiske borgeres indirekte valg af formanden for Europa-Kommissionen I 2014 skal medlemsstaterne for første gang tage udgangspunkt i resultaterne fra valget til Europa-Parlamentet med henblik på at indstille en kandidat til posten som formand for Kommissionen, som efterfølgende skal vælges af Europa-Parlamentet. Det er interessant at se på, om de europæiske borgere vil være for eller imod indirekte at være med til at vælge formanden for Europa-Kommissionen. 12

13 Nedenstående spørgsmål blev stillet for anden gang siden juni 2012 (EB/PE77.4): "Forestil dig, at de større europæiske politiske alliancer ved næste Europavalg fremsætter hver deres kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen ud fra en fælles indstilling. Borgerne i hvert enkelt EU-land vil således få indirekte mulighed for at deltage i valget af den næste formand for Europa-Kommissionen, hvis hans/hendes politiske gruppe vinder Europavalget. Ville det give dig en større motivation til at stemme ved valget i forhold til nu?" Ligesom sidste år erklærer et absolut flertal af respondenterne, at det ville give dem en større motivation til at stemme: 55 % (+1) svarer ja, 36 % (=) svarer nej, og 9 % svarer ved ikke. o Der er stort set ingen forskel mellem euroområdet (56 %) og landene uden for euroområdet (55 %). o På nationalt plan var der flest positive svar i Irland (66 %), Malta (65 %), Rumænien (64 %), Sverige, Østrig og Tyskland (hver 62 %). Dem, der går mindst ind for et sådant indirekte valg af kommissionsformanden, er bosiddende i Estland (43 %), Portugal og Slovenien (44 %) og Finland (45 %). o Det kan konstateres, at holdningen har ændret sig mest i en positiv retning i Polen (61 %) og Malta (65 %) med +13 procentpoint i hvert land. Bevæger vi os i retning af direkte valg af formanden for Europa-Kommissionen? o Støtte til tanken om de europæiske borgeres direkte valg af formanden for Europa-Kommissionen inden for nær fremtid. I lyset af den brede debat om EU's fremtid har det været interessant på dette specifikke område at undersøge, om europæerne ville være tilbøjelige til at tage endnu et skridt, når det gælder valget af formanden for Kommissionen. Derfor blev nedenstående spørgsmål stillet: "Ville du være for eller imod, at formanden for Europa-Kommissionen skulle vælges direkte af borgerne i EU inden for nær fremtid?" Et meget stort flertal er for (70 %), mens 17 % er imod. 13 % af respondenterne svarer ikke. - Der er kun en lille forskel mellem euroområdet og landene uden for euroområdet. - Der er 20 procentpoints forskel mellem de medlemsstater, der ligger i hver sin ende af skalaen: 57 % i Finland og Bulgarien og 77 % i Østrig. o Årsagerne til at være for: Det er for at styrke demokratiet og følelsen af at være EU-borger, at et flertal af europæerne støtter tanken om direkte valg af formanden for Kommissionen. 13

14 Europæerne svarer, at de vigtigste årsager til, at de er for, at formanden for Europa- Kommissionen vælges direkte af borgerne, er følgende: EU's beslutninger ville virke mere berettigede for den enkelte europæer. 31 % Det ville styrke demokratiet i EU. 30 % EU ville have én samlet stemme internationalt. 27 % Det ville styrke din følelse af at være EU-borger. 26 % Det ville styrke forbindelsen mellem EU og borgerne. 26 % Det ville sætte et ansigt på EU. 11 % 8. Interessen for europæiske anliggender nu og fremover Interessen for europæiske anliggender er faldet betydeligt mellem de to undersøgelser. Til gengæld mener respondenterne, at europæerne i 2025 vil være mere involverede i EU-anliggender. Man kan overveje, om ikke den dalende interesse skyldes de forskellige situationer, de to undersøgelser fandt sted i. Da feltarbejdet i denne Parlemeterundersøgelse fandt sted (midt i november/starten af december 2012) var EU midt i meget kontroversielle drøftelser om programmeringen af EU's budget, budgettets indhold og beløb samt om bankunionen. Faldende interesse for europæiske anliggender. I juni 2013 erklærede 43 % (-8) af respondenterne, at de er interesserede i europæiske anliggender, mens 56 % (+8) siger det modsatte. Rumænien er den eneste medlemsstat, hvor borgernes interesse er steget (33 %, +3). Interessen er stabil i Tjekkiet (25 %, =). Interessen for europæiske anliggender er dog dalende i de øvrige 25 medlemsstater. De største fald ses i Sverige (49 % interesserede, -16), Luxembourg (51 %, -16), Cypern (38 %, -15) og Frankrig (36 %, -13). Mere involverede europæere i 2025 Adspurgt om borgernes involvering i 2025 mener 42 % af europæerne, at de vil være "mere involverede" i EU-anliggender, 20 %, at de vil være "mindre involverede", mens 30 % mener, at de vil være hverken mere eller mindre involverede. o De respondenter, der er mest tilbøjelige til at mene, at borgerne vil blive "mere involverede" i fremtiden, er de tyske (60 %), irske (53 %) og maltesiske (52 %) respondenter. o De respondenter, der er mindst tilbøjelige til at mene, at de europæiske borgere vil blive "mere involverede", er respondenterne fra Cypern (24 %), Grækenland (32 %), Polen (33 %) og Det Forenede Kongerige og Frankrig (hver 34 %). 14

15 9. Europæisk integration De foregående spørgsmål vedrørte europæernes holdning til EU, den rolle, de ser sig selv spille i EU, den måde, demokratiet fungerer på, og deres nuværende og fremtidige involvering i EU-anliggender. I dette afsnit analyseres på den ene side de ting, der samler eller adskiller borgerne i EU's medlemsstater, og på den anden side borgernes opfattelse af integrationsprocessen. De ting, der forener europæerne, er vigtigere end de ting, der adskiller dem Med henblik på behandling af denne problematik blev respondenterne spurgt, om de var enige eller uenige i følgende udsagn: "De ting, der samler borgerne i de forskellige EU-lande, er vigtigere end de ting, der adskiller dem". Svaret er helt klart: 72 % af respondenterne mener, at "de ting, der samler borgerne" i de forskellige EU-lande, er vigtigere end "de ting, der adskiller dem", mens 20 % har den modsatte holdning. o Selv om antallet af respondenter, der er enige i udsagnet, er meget højt i begge områder, kan det konstateres, at holdningen er mere positiv i landene uden for euroområdet (76 %) end i euroområdet (71 %). o På nationalt plan ligger procentdelen af respondenter, der er enige i udsagnet, aldrig under 56 % (Spanien, -15), og den højeste procentdel ligger på 87 % (Finland, +4). Europæerne har delte meninger om den europæiske integration Den igangværende debat om EU's fremtid rejser også spørgsmålet om, hvorvidt integrationen altid skal være fælles, eller om man kan acceptere et Europa i flere hastigheder. På dette område er europæerne tydeligvis delt. o 46 % af respondenterne mener, at man bør vente, til alle EU-medlemsstater er klar, inden man intensiverer integrationen på visse vigtige områder. Resultatet er en smule tydeligere i landene uden for euroområdet (47 %) end i euroområdet (45 %). På nationalt plan tegner Portugal (70 %), Cypern (62 %), Grækenland og Spanien (begge 58 %) og Finland (57 %) sig for de højeste svarprocenter. Det kan konstateres, at det er de lande, der er hårdest ramt af krisen, der mener, at integrationen skal være fælles for alle medlemsstaterne, men det gælder også et af de nordiske lande, Finland, der i mindre grad er ramt af krisen. Østrig, Tyskland og Nederlandene (hver 35 %), Bulgarien (36 %) og Frankrig (37 %) tegner sig for de laveste procentdele. 15

16 o Omvendt mener 43 % af respondenterne, at nogle af medlemsstaterne kan øge den fælles europæiske politik på visse områder uden at vente på de andre EUmedlemsstater. Flertallet afgav dette svar i 13 ud af 28 medlemsstater. De højeste procentdele ses i Nederlandene (58 %), Belgien (56 %), Danmark, Slovakiet, Frankrig (hver 55 %) og Tyskland (54 %). Omvendt er de lande, hvor borgerne er mindst tilbøjelige til at støtte denne tanke, Portugal (21 %), Spanien (25 %), Rumænien (28 %), Malta (30 %), Cypern (31 %), Grækenland, Italien og Bulgarien (hver 35 %). o Ud fra et sociodemografisk synspunkt er de unge (49 %) mest tilbøjelige til at være tilhængere af tanken om fælles integration, mens lederne (53 %) og dem, som har afsluttet deres uddannelse i en alder af 20 år eller derover (50 %), er mest tilbøjelige til at støtte tanken om et Europa i flere hastigheder. 10. EU frem imod 2025 Den institutionelle del af denne undersøgelse for Europa-Parlamentets Eurobarometer afsluttes med spørgsmål om de største udfordringer, som EU og medlemsstaterne står over for i fremtiden. I den krise, der har rystet verden og navnlig EU siden 2007, er det uden sammenligning de socioøkonomiske temaer, der giver anledning til størst bekymring for europæerne. De fem temaer, der nævnes oftest, er: arbejdsløshed (55 %) social ulighed (33 %) offentlig gæld i medlemsstaterne (32 %) unges adgang til arbejdsmarkedet (29 %) den aldrende befolkning (24 %). o På nationalt plan skal det bemærkes, at "arbejdsløshed" nævnes af 79 % af borgerne i Spanien, 74 % i Cypern, 73 % i Grækenland, 69 % i Irland og 68 % i Portugal og Kroatien. o "Social ulighed" nævnes oftest i Portugal, Bulgarien og Estland (hver 47 %). o Nedbringelse af "offentlig gæld i medlemsstaterne" opnår den højeste procentdel i Østrig og Tyskland (hver 50 %). Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Jacques Nancy

17 A. HVAD BETYDER EU: FRI BEVÆGELIGHED, FRED OG DEN FÆLLES VALUTA De af EU's resultater, der opfattes som mest positive 1) EU-gennemsnit Dette spørgsmål er taget fra Standard Eurobarometer EB79, gennemført i maj

18 2) Nationale resultater Dette spørgsmål er taget fra Standard Eurobarometer EB79, gennemført i maj

19 3) Nationale udviklinger De tre første punkter, der nævnes. Dette spørgsmål er taget fra Standard Eurobarometer EB79, gennemført i maj

20 2. Hvad EU betyder for borgerne personligt 1) EU-gennemsnit Dette spørgsmål er taget fra Standard Eurobarometer EB79, gennemført i maj

21 2) Nationale resultater Dette spørgsmål er taget fra Standard Eurobarometer EB79, gennemført i maj

22 3) Nationale udviklinger De fire første punkter, der nævnes. Dette spørgsmål er taget fra Standard Eurobarometer EB79, gennemført i maj

23 B. DEN EUROPÆISKE IDENTITET 1. National eller europæisk identitet 1) EU-gennemsnit Dette spørgsmål er taget fra Standard Eurobarometer EB79, gennemført i maj

24 2) Nationale resultater Dette spørgsmål er taget fra Standard Eurobarometer EB79, gennemført i maj

25 3) Nationale udviklinger Dette spørgsmål er taget fra Standard Eurobarometer EB79, gennemført i maj

26 2. Udvikling af identitetsfølelsen 1) EU-gennemsnit 26

27 2) Nationale resultater 27

28 3) Tabel over nationale resultater 28

29 3. Den europæiske identitets grundlæggende elementer 1) EU-gennemsnit 29

30 2) Nationale resultater 30

31 3) Nationale udviklinger De fire første punkter, der nævnes. 31

32 C. HVORDAN STYRKER MAN EUROPÆERNES FØLELSE AF AT VÆRE EU- BORGERE? 1) EU-gennemsnit 32

33 2) Nationale resultater 33

34 3) Nationale udviklinger De tre første punkter, der nævnes. 34

35 D. TILHØRSFORHOLD OG TILKNYTNING TIL EU 1. Hvilket tilhørsforhold til EU? 1) EU-gennemsnit *Punktet "Din region" sammenlignes med EB73 fra

36 2) Nationale resultater 36

37 3) Nationale udviklinger 37

38 2. Medlemskab af EU en god eller dårlig ting? 1) EU-gennemsnit 38

39 39

40 2) Nationale resultater I Kroatien har spørgsmålet haft følgende ordlyd: Mener du generelt, at (VORES LANDS) medlemskab af EU vil være? 40

41 3) Nationale udviklinger I Kroatien har spørgsmålet haft følgende ordlyd: Mener du generelt, at (VORES LANDS) medlemskab af EU vil være? 41

42 3. Fordel eller ej af EU-medlemskab? 1) EU-gennemsnit 42

43 43

44 2) Nationale resultater I Kroatien har spørgsmålet haft følgende ordlyd: Vurderer du alt i alt, at (VORES LAND) vil have fordel eller ej af sit EU-medlemskab? 44

45 3) Nationale udviklinger I Kroatien har spørgsmålet haft følgende ordlyd: Vurderer du alt i alt, at (VORES LAND) vil have fordel eller ej af sit EU-medlemskab? 45

46 E. MIN STEMME TÆLLER 1. Min stemme tæller 1) EU-gennemsnit 46

47 2) Nationale resultater I Kroatien har spørgsmålet haft følgende ordlyd: Min stemme vil tælle i EU. 47

48 48

49 I Kroatien har spørgsmålet haft følgende ordlyd: (VORES LANDS) stemme vil tælle i EU". 49

50 3) Nationale udviklinger I Kroatien har spørgsmålene haft følgende ordlyd: Min stemme vil tælle i EU, og (VORES LANDS) stemme vil tælle i EU. 50

51 2. Hvad er de "bedste metoder til at sikre, at min stemme bliver hørt" af beslutningstagerne i EU? Først og fremmest at stemme 1) EU-gennemsnit 51

52 2) Nationale resultater 52

53 3) Nationale udviklinger De tre første punkter, der nævnes. 53

54 F. DEN MÅDE, DEMOKRATIET FUNGERER PÅ 1. Den måde, demokratiet fungerer på i medlemsstaterne 1) EU-gennemsnit 54

55 2) Nationale resultater 55

56 3) Nationale udviklinger 56

57 2. Den måde, demokratiet fungerer på i EU 1) EU-gennemsnit 57

58 2) Nationale resultater 58

59 3) Nationale udviklinger 59

60 G. VALG AF KOMMISSIONENS FORMAND 1. De europæiske borgeres indirekte valg af formanden for Europa-Kommissionen 1) EU-gennemsnit 60

61 2) Nationale resultater 61

62 3) Nationale udviklinger 62

63 2. Bevæger vi os i retning af direkte valg af formanden for Europa-Kommissionen? 1) EU-gennemsnit 63

64 2) Nationale resultater 64

65 3) Tabel over nationale resultater 65

66 3. Årsagerne til at være for 1) EU-gennemsnit Grundlag: dem, der er for et direkte valg af formanden for Europa-Kommissionen. 66

67 2) Nationale resultater Grundlag: dem, der er for et direkte valg af formanden for Europa-Kommissionen. 67

68 3) Tabel over nationale resultater Grundlag: dem, der er for et direkte valg af formanden for Europa-Kommissionen. 68

69 H. INTERESSEN FOR EUROPÆISKE ANLIGGENDER NU OG FREMOVER 1. Faldende interesse for europæiske anliggender 1) EU-gennemsnit 69

70 2) Nationale resultater 70

71 3) Nationale udviklinger 71

72 2. Mere involverede europæere i ) EU-gennemsnit 72

73 2) Nationale resultater 73

74 3) Tabel over nationale resultater 74

75 I. EUROPÆISK INTEGRATION 1. De ting, der forener europæerne, er vigtigere end de ting, der adskiller dem 1) EU-gennemsnit 75

76 2) Nationale resultater 76

77 3) Nationale udviklinger 77

78 2. Europæerne har delte meninger om den europæiske integration 1) EU-gennemsnit 78

79 2) Nationale resultater 79

80 3) Tabel over nationale resultater 80

81 J. EU FREM IMOD Prioriterede udfordringer frem til ) EU-gennemsnit 81

82 2) Nationale resultater 82

83 Tabel over nationale resultater 83

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014" økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 15. september 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 82.4) 2014 Eurobarometer ANALYTISK OVERBLIK

Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 82.4) 2014 Eurobarometer ANALYTISK OVERBLIK Directorate-General for Communication Public Opinion Monitoring Unit Bruxelles, den 30. januar 2015 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 82.4) 2014 Eurobarometer ANALYTISK OVERBLIK Dækning: EU-28 (27

Læs mere

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion KLIMAÆNDRINGER 2009 Standard-Eurobarometer (EB 71 EP/Kommissionen): Januar-februar 2009 Første resultater: Europæisk

Læs mere

Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter Del II ANALYTISK OVERBLIK

Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter Del II ANALYTISK OVERBLIK Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, 30 november 2015 Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 - Del II ANALYTISK OVERBLIK

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, December 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

UNDERSØGELSE Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Generaldirektoratet for Kommunikation

UNDERSØGELSE Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Generaldirektoratet for Kommunikation Parlameter 2016 Analytisk oversigt Særlig Eurobarometerundersøgelse for Europa- Parlamentet UNDERSØGELSE Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Generaldirektoratet for Kommunikation Forfatter: Jacques

Læs mere

KRISE OG ØKONOMISK FORVALTNING V

KRISE OG ØKONOMISK FORVALTNING V Generaldirektoratet for Kommunikation DIREKTORAT C - Forbindelser med Borgerne ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION KRISE OG ØKONOMISK FORVALTNING V Bruxelles, den 21. maj 2012 Europa-Parlamentet

Læs mere

Kollokvium den 2. marts 2010: "Horisont 2014: Hvilke bånd mellem kvinder og EU? " Kvinder og EU Præsentation ved TNS Opinion

Kollokvium den 2. marts 2010: Horisont 2014: Hvilke bånd mellem kvinder og EU?  Kvinder og EU Præsentation ved TNS Opinion Generaldirektoratet for Kommunikation Direktorat C - Forbindelser med Borgerne Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 5. marts 2010 Kollokvium den 2. marts 2010: "Horisont 2014: Hvilke

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

FLASH EB 266 KVINDERNE OG VALGET TIL EUROPA PARLAMENTET. Sammenfattende analyse

FLASH EB 266 KVINDERNE OG VALGET TIL EUROPA PARLAMENTET. Sammenfattende analyse Bruxelles, den 2. marts 2009 FLASH EB 266 KVINDERNE OG VALGET TIL EUROPA PARLAMENTET Sammenfattende analyse På aftenen for kvindernes internationale kampdag og i lyset af det forestående valg til Europa

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Frivilligt arbejde og solidaritet mellem generationerne

Frivilligt arbejde og solidaritet mellem generationerne EUROPA-PARLAMENTET Frivilligt arbejde og solidaritet mellem generationerne Rapport Fieldwork: April-maj 2011 Offentliggørelse: Oktober 2011 Special Eurobarometer / Wave 75.2 TNS Opinion & Social Denne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Europæerne to år før valget til Europa-Parlamentet i 2014 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/Parlamentet 77.4)

Europæerne to år før valget til Europa-Parlamentet i 2014 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/Parlamentet 77.4) Generaldirektoratet for Kommunikation Direktoratet for Forbindelser med Borgerne Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 20. august 2012 Europæerne to år før valget til Europa-Parlamentet

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Rapport om vælgerundersøgelse efter valget 2009

Rapport om vælgerundersøgelse efter valget 2009 Særlig EUROBAROMETERUNDERSØGELSE 320 Vælgerundersøgelse efter valget Særlig Eurobarometerundersøgelse EUROPA- PARLAMENTET Europa- Kommissionen Rapport om vælgerundersøgelse efter valget 2009 Feltarbejde:

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Europæerne i 2016: Opfattelse og forventninger, bekæmpelse af terrorisme og radikalisering

Europæerne i 2016: Opfattelse og forventninger, bekæmpelse af terrorisme og radikalisering Europæerne i 2016: Opfattelse og forventninger, bekæmpelse af terrorisme og radikalisering Særlig Eurobarometerundersøgelse for Europa- Parlamentet Undersøgelse Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.10.2004 KOM(2004) 690 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN KONVERGENSBERETNING 2004 (udarbejdet

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

ZA6696. Eurobarometer 85.1OVR (April 2016) Country Questionnaire Denmark

ZA6696. Eurobarometer 85.1OVR (April 2016) Country Questionnaire Denmark ZA6696 Eurobarometer 85.OVR (April 06) Country Questionnaire Denmark A Projektnummer EB8. A B Landekode EB8. B C Vores undersøgelsesnummer EB8. C D Interviewnummer EB8. D Q: HVIS 9 ER DEN ENESTE KODE,

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. juli 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. juli 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. juli 2017 (OR. en) 10546/17 ADD 1 COR 1 JUSTCIV 162 EJUSTICE 83 DELACT 108 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 11. juli 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

Læs mere

Regler og instrukser for Juvenes Translatores 2010

Regler og instrukser for Juvenes Translatores 2010 Regler og instrukser for Juvenes Translatores 2010 INDLEDNING Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Oversættelse (DGT) afholder en oversættelseskonkurrence for skoler i EU. Konkurrencen omfatter:

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby

Læs mere

ZA5907. Flash Eurobarometer 394 (The Role of Public Support in the Commercialization of Innovations) Country Questionnaire Denmark

ZA5907. Flash Eurobarometer 394 (The Role of Public Support in the Commercialization of Innovations) Country Questionnaire Denmark ZA90 Flash Eurobarometer 9 (The Role of Public Support in the Commercialization of Innovations) Country Questionnaire Denmark FL9 Innobarometer 0 A Flashnummer FLA B Landekode FLB C Interviewnummer FLC

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2010/2039(INI) 7.4.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 7.1.2005 KOM(2004) 858 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN om implementeringen af Rådets rammeafgørelse

Læs mere

ZA5944. Flash Eurobarometer 399 (The Electronic Customs Implementation in the EU) Country Questionnaire Denmark

ZA5944. Flash Eurobarometer 399 (The Electronic Customs Implementation in the EU) Country Questionnaire Denmark ZA5944 Flash Eurobarometer 99 (The Electronic Customs Implementation in the EU) Country Questionnaire Denmark A Flashnummer B Landekode C Interviewnummer NACE NACE-kode (stikprøveoplysning) NACE-kode -

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014 Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1968L0360 DA 01.05.2004 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere