Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Transkript

1 Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 21. august 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SAMMENFATTENDE ANALYSE Dækning: EU-28 ( EU-borgere) Befolkning: Europæere, 15 år og derover Metodologi: Personligt interview (CAPRI) Undersøgelsesperiode: juni 2013, gennemført af TNS Opinion INDLEDNING Hvad betyder EU: fri bevægelighed, fred og den fælles valuta Den europæiske identitet Hvordan styrker man europæernes følelse af at være EU-borgere? Tilhørsforhold og tilknytning til EU Min stemme tæller Den måde, demokratiet fungerer på Valg af Kommissionens formand Interessen for europæiske anliggender nu og fremover Europæisk integration EU frem imod

2 MEDDELELSE Som følge af Kroatiens tiltrædelse af EU den 1. juli 2013, dvs. otte dage efter afslutning af feltarbejdet i nærværende undersøgelse, er visse af spørgsmålene for dette land stillet på en lidt anden måde med det formål at sikre, at svarene reelt bliver en del af denne Eurobarometerundersøgelse. INDLEDNING Her et år før valget til Europa-Parlamentet i 2014 skal denne EB/EP-undersøgelse måle europæernes opfattelse af det europæiske projekt, EU og fremtidsudsigterne efter valget til Europa-Parlamentet den maj Undersøgelsen ligger i forlængelse af EB/EP-undersøgelsen fra juni 2012 ("To år før valget til Europa-Parlamentet i 2014", EB/EP77.4). Undersøgelsen blev gennemført af TNS Opinion den juni 2013 i form af personlige interview med EU-borgere i de 28 EUmedlemsstater. Resultaterne er angivet enten for EU-28, hvad angår de nye spørgsmål, eller i form af tendenser for EU-27. Denne EP-undersøgelse er desuden suppleret med en række spørgsmål fra Standard Eurobarometer (EB79.3), som blev offentliggjort af Kommissionen den 23. juli Denne sammenfatning har overvejende institutionelt fokus. Den er den første i en række af tre analyser, som vil blive offentliggjort frem til udgangen af oktober. Den anden vil fokusere på den økonomiske og sociale situation samt de igangværende reformer på budget-, bank- og skatteområdet. Den tredje vil være den almindelige Parlemeterundersøgelse, som mere specifikt vil omhandle europæernes opfattelse af Europa-Parlamentet. Som det er tilfældet med alle undersøgelser af denne art, er det vigtigt at huske på, at det europæiske gennemsnit er vægtet, og at de seks folkerigeste medlemsstater tegner sig for ca. 70 % af dette gennemsnit. Den europæiske baggrund Som det har været tilfældet gennem de seneste seks år, har den europæiske baggrund for denne Eurobarometerundersøgelse først og fremmest været præget af konsekvenserne af den monetære, finansielle, økonomiske og sociale krise. En række begivenheder i denne kontekst i ugerne op til undersøgelsen og under undersøgelsen har sandsynligvis påvirket respondenternes svar. I juni offentliggjorde Eurostat således tal for udviklingen i arbejdsløsheden og for BNP i medlemsstaterne, som ikke var positive, og Verdensbanken nedjusterede sine prognoser for den globale vækst for Desuden var den politiske situation i flere EU-lande i denne periode præget af en vis turbulens og politiske ændringer: præsidentvalg i Italien og ny regering; det første valg til Europa-Parlamentet i Kroatien; regional- eller lokalvalg i Østrig, Det Forenede Kongerige, 2

3 Letland og Italien; demonstrationer i bl.a. Bulgarien og Grækenland; ny premierminister i Tjekkiet osv. Tendenserne over tid I løbet af undersøgelserne og inden for en lang række emner kan man konstatere visse grundlæggende tendenser. Den første tendens er en tiltagende polarisering af den offentlige mening. Idet EU i stadig stigende grad er genstand for debat i medlemsstaterne, falder andelen af europæere, der ikke har nogen holdning til EU eller dens aktiviteter, i takt med undersøgelserne. Dernæst bekræfter analysen af resultaterne for landene henholdsvis i og uden for euroområdet, at der er store forskelle inden for en række emner. Hvis man f.eks. tager et af den europæiske identitets grundlæggende elementer, euroen, kan det konstateres, at der er 27 procentpoints forskel mellem landene i og uden for euroområdet. Det skal bemærkes, at euroområdet udgør 64 % af EU-gennemsnittet, og landene uden for euroområdet udgør 36 %. Endelig observerer man visse sociodemografiske konstanter. - Mænd har i højere grad en følelse af at have et tilhørsforhold til EU end kvinder. Det samme gælder de mest velstillede og veluddannede miljøer. - Omvendt er der flest i de dårligst stillede grupper, der mener, at deres land ikke har gavn af sit tilhørsforhold til EU. - Det er blandt de yngste, at følelsen af at have et tilhørsforhold til EU er stærkest, og hvor der er flest, som mener, at deres stemme tæller i EU. NB: Bilaget til denne sammenfatning indeholder en detaljeret sociodemografisk analyse af en række spørgsmål. 3

4 Hovedpunkter For europæerne er det mest positive, der er kommet ud af EU, den fri bevægelighed og fred blandt EU-medlemsstaterne. Disse svarmuligheder opnår absolut flertal. Euroen kommer ind på tredjepladsen og nævnes af en fjerdedel af respondenterne. Hvad angår den europæiske identitet, skal tre vigtige punkter fremhæves. Først og fremmest er det euroen, der nævnes som det vigtigste af den europæiske identitets grundlæggende elementer med betydelige forskelle mellem landene i og uden for euroområdet. Den følges meget tæt af frihedsværdier og langt derefter af historien og kulturen. Hvad angår identitetsfølelsen, ser et flertal af europæerne sig selv som både "national og europæer", mens over en tredjedel ser sig selv som "kun national". Andelen af europæere, der ser sig selv som både "national og europæer", er steget en smule siden undersøgelsen i juni. På spørgsmålet om, hvilke faktorer der har størst virkning med hensyn til at styrke følelsen af at være EU-borger, nævner europæerne først og fremmest områder tilknyttet deres dagligdag: en harmoniseret europæisk social sikringsordning, frihed til at slå sig ned i et hvilket som helst land i EU, når man bliver pensioneret osv. De europæiske borgeres følelse af at have et tilhørsforhold til EU er let stigende. Dette punkt opnår stort set absolut flertal. Det er imidlertid ikke overraskende, at denne følelse er noget svagere end borgernes følelse af at have et tilhørsforhold til deres by, region eller land, der nævnes af omkring ni ud af 10 respondenter. Et flertal af europæerne mener i øvrigt, at deres lands tilhørsforhold til EU er en god ting. Det har været tilfældet siden 1973, hvor spørgsmålet allerede blev stillet som led i den første Eurobarometerundersøgelse. Næsten fire ud af 10 europæere mener, at deres stemme tæller i EU. Et absolut flertal mener, at deres stemme tæller i deres eget land, og at deres lands stemme tæller i EU. Hvad mener europæerne om den måde, demokratiet fungerer på? Et absolut flertal erklærer, at de er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i deres eget land, og over fire ud af 10 er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i EU. Hvad det sidste punkt angår, skal det dog bemærkes, at et meget lille flertal af europæerne erklærer, at de ikke er tilfredse. Ligesom for et år siden blev en af Lissabontraktatens grundlæggende nyskabelser afprøvet hos de adspurgte. Det drejer sig om den nye måde at vælge Kommissionens formand på. Ville europæerne i højere grad være motiveret til at gå til stemmeurnerne end i dag, "hvis de større europæiske politiske alliancer [ ] fremsætter hver deres kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen ud fra en fælles indstilling"? Et absolut flertal svarer ja til dette spørgsmål. 4

5 Ville de europæiske borgere være for, at formanden for Europa-Kommissionen skulle vælges direkte af borgerne i EU inden for nær fremtid? Syv ud af 10 respondenter besvarer dette entydigt med ja. Og af hvilke årsager? Fordi EU's beslutninger ifølge respondenterne ville være mere berettigede, og fordi det ville styrke demokratiet i EU. En begrænset interesse for europæiske anliggender i dag, men som vil stige fremover. Et absolut flertal af de adspurgte erklærer da også, at de ikke er interesserede i europæiske politiske anliggender. Kun lidt over fire respondenter ud af 10 er interesserede. Til gengæld mener et klart flertal, at borgerne i 2025 vil være mere involverede i EUanliggender end i dag. Hvad angår den europæiske integration: Grundlæggende mener over syv ud af 10 europæere, at de ting, der samler dem, er vigtigere end de ting, der adskiller dem. Hvad angår den europæiske integrationsproces, er der blandt respondenterne stort set en ligelig fordeling mellem modstandere og tilhængere af et Europa i flere hastigheder. De udfordringer, som EU og medlemsstaterne står over for frem imod 2025, er først og fremmest socioøkonomiske. Bekæmpelse af arbejdsløshed, social ulighed og den offentlige gæld i medlemsstaterne er ifølge europæerne de største udfordringer. 5

6 Resultater 1. Hvad betyder EU: fri bevægelighed, fred og den fælles valuta De af EU's resultater, der opfattes som mest positive - For europæerne er de to mest positive ting, der er fremkommet af den europæiske integrationsproces, den fri bevægelighed (56 %, +4) og fred blandt EU-medlemsstaterne (53 %, +3). - På tredjepladsen kommer euroen (24 %), men med meget store forskelle mellem euroområdet (31 %) og landene uden for euroområdet (12 %). Derefter kommer Erasmusprogrammet (23 %). Hvad EU betyder for borgerne personligt - Europæerne blev derefter spurgt om følgende: "Hvad betyder EU for dig personligt?": Frihed til at rejse (42 %) og euroen (33 %), som er temaer med positive eller neutrale konnotationer, nævnes oftest, mens 25 % svarer fred. - Det skal dog bemærkes, at en stor procentdel af respondenterne nævner to svarmuligheder med negative konnotationer: For 27 % af respondenterne betyder EU spild af penge og for 24 % bureaukrati. 2. Den europæiske identitet Der stilles flere spørgsmål om identitetsfølelsen, dens udvikling samt de elementer, der udgør den europæiske identitet. Når man ser på de samlede resultater, kan der konstateres store forskelle mellem euroområdet og landene uden for euroområdet. Svarene bør også analyseres land for land, eftersom der kan være store forskelle målt i procentpoint. Der er en udbredt følelse af både at være "national og europæer" På spørgsmålet "I den nærmeste fremtid, ser du da dig selv som?" svarede europæerne: - national og europæer, 49 % (+6) - kun national, 38 % (-6) - europæer og national, 7 % (+1) - kun europæer, 3 % (-1). Der kan konstateres en betydelig stigning i antallet af respondenter, der ser sig selv som både "national og europæer". 6

7 o På nationalt plan er der store forskelle mellem medlemsstaterne. I Det Forenede Kongerige er andelen af respondenter, der ser sig selv som "kun national", på 60 %, mens 33 % af respondenterne ser sig selv som både "national og europæer". Det samme gør sig gældende i Irland med henholdsvis 53 % og 31 % og i Cypern med 51 % og 38 %. Omvendt erklærer 66 % af de adspurgte maltesere, at de ser sig selv som både "national og europæer", mens 26 % ser sig selv som "kun national". Stort set det samme gør sig gældende i Slovakiet med henholdsvis 62 % og 27 %. o Store forskelle på landene i og uden for euroområdet - Respondenter, der ser sig selv som "kun national": euroområdet 33 %; uden for euroområdet 47 % - Respondenter, der ser sig selv som både "national og europæer": euroområdet 54 %; uden for euroområdet 42 % o Store sociodemografiske forskelle De respondenter, der er mest tilbøjelige til at se sig selv som "kun national", er: - i højere grad kvinder (40 %) end mænd (35 %) - arbejdsløse (44 %) og pensionister (46 %). Omvendt er ledere (61 %) og studerende (58 %) dem, der er mest tilbøjelige til at se sig selv som både "national og europæer". Udvikling af identitetsfølelsen o Et flertal af respondenterne (44 %) mener, at deres medborgere føler sig "mere europæiske" end for 10 år siden. Omvendt mener 27 %, at borgerne i deres land er mindre europæiske end før De respondenter, der er mest tilbøjelige til at opfatte deres medborgere som "mere europæiske" end for 10 år siden, er de lettiske, svenske (begge 72 %), estiske og polske (begge 68 %) og maltesiske (67 %) respondenter fulgt af de slovakiske (65 %). De respondenter, der mener, at deres medborgere føler sig "mindre europæiske" end for 10 år siden, er især de græske (50 %), britiske (47 %), franske (40 %) og cypriotiske (35 %) respondenter. o Blandt respondenterne fra landene uden for euroområdet er der flere (49 %) end fra landene i euroområdet (41 %), der mener, at deres medborgere er mere europæiske end før. o Ud fra et sociodemografisk synspunkt er der flest unge (51 %), ledere (58 %) og veluddannede (53 %), der mener, at deres medborgere føler sig mere europæiske end før. 7

8 Den europæiske identitets grundlæggende elementer Hvilke elementer bidrager ifølge europæerne mest til at udvikle den europæiske identitet? o To elementer skiller sig klart ud. - Først og fremmest nævnes euroen (42 %, -1), dog med meget store forskelle mellem euroområdet (51 %) og landene uden for euroområdet (24 %). På nationalt plan er det i forhold til juni 2012 vigtigt at understrege, at i visse af de lande, der er hårdest ramt af krisen, er andelen af respondenter, der svarer "euroen", faldet betydeligt: Det er tilfældet for Spanien og Grækenland (-9 i begge lande), Italien (-7) og Irland (-6). - Derefter kommer værdierne demokrati og frihed med 40 % (-5). o Tre elementer, der hænger tæt sammen, følger et godt stykke efter. Det drejer sig om: - historie (27 %, +1) - kultur (26 %, -1) - geografi (23 %, -4). 3. Hvordan styrker man europæernes følelse af at være EU-borgere? Her midt i det europæiske år for aktivt medborgerskab var det interessant at spørge europæerne, hvilke faktorer der har størst virkning med hensyn til at styrke følelsen af at være EU-borger. Respondenterne fremhævede først og fremmest temaer i tilknytning til deres dagligdag. Det gælder navnlig de fem første temaer, hvor det første klart skiller sig ud: et europæisk velfærdssystem, der er harmoniseret på tværs af alle medlemslande 41 % at kunne bo alle steder i EU som pensionist og 34 % få sin pension udbetalt direkte generel anerkendelse af nationale kvalifikationer 31 % en europæisk nødhjælpstjeneste, der sættes ind ved internationale naturkatastrofer 24 % et EU-identitetskort i tillæg til de eksisterende nationale id-kort 24 % at have stemmeret ved alle valg i det EU-land, hvor du bor, også selvom du ikke er statsborger i landet 23 % Hvad angår det første, tredje og femte emne, er der store forskelle mellem euroområdet og landene uden for euroområdet op til 9 procentpoint. 8

9 4. Tilhørsforhold og tilknytning til EU Her et år før valget til Europa-Parlamentet i 2014 var det relevant ikke blot at måle europæernes følelse af at have et tilhørsforhold til EU, men også de fordele, som deres land har, eller ikke har, draget af tilknytningen til EU. Hvilket tilhørsforhold til EU? Analysen af svarene viser, at følelsen af at have et tilhørsforhold er mest udtalt til respondentens land (91 %) samt til den pågældendes by eller region (88 %). Følelsen af at have et tilhørsforhold til EU er langt mindre udtalt: 48 %. o I modsætning til de øvrige spørgsmål er der meget få forskelle mellem euroområdet og landene uden for euroområdet. o På nationalt plan er forskellen mellem de lande, der føler det største og det mindste tilhørsforhold til EU, på op til 52 procentpoint: - De europæere, der føler det største tilhørsforhold til EU, er bosiddende i Luxembourg (74 %), Belgien (61 %), Letland og Polen (begge 59 %). - De europæere, der føler det mindste tilhørsforhold til EU, er bosiddende i Cypern (22 %), Grækenland (29 %) og Det Forenede Kongerige (33 %). o Ud fra et sociodemografisk synspunkt er der de traditionelle forskelle: - Kvinder er mere tilbøjelige (52 %) end mænd (49 %) til at erklære, at de ikke føler, at de har et tilhørsforhold til EU. - De mest veluddannede føler i højere grad et tilhørsforhold til EU: studerende (55 %) og dem, som har afsluttet deres uddannelse i en alder af 20 år eller derover (57 %). Medlemskab af EU en god eller dårlig ting? Svarene på spørgsmålet om, hvorvidt landets medlemskab af EU er en god eller dårlig ting, er stabile: 50 % af respondenterne (samme som i juni 2012) mener, at det er en "god ting", 31 % mener, at det er "hverken en god eller en dårlig ting" (=), 17 % mener, at det er en "dårlig ting" (+1). o I euroområdet mener 52 % af respondenterne, at det er en "god ting", mens det gør sig gældende for 45 % i landene uden for euroområdet. o På nationalt plan ændrer tallet sig betydeligt i årets løb: - Den positive opfattelse af tilhørsforholdet til EU er i stærk stigning i Malta (+14), Litauen (+12) og Irland (+10). - Den er derimod kraftigt faldende i flere lande: i Grækenland (-11), Nederlandene og Cypern (-8), Luxembourg (-7) og Frankrig (-6). 9

10 o Ud fra et sociodemografisk synspunkt er der samme forskelle som for det foregående spørgsmål. Dem, der er mest tilbøjelige til at mene, at tilhørsforholdet til EU er en god ting, er unge (57 %), studerende (64 %) og ledere (67 %). Kun 44 % af arbejderne og 41 % af de arbejdsløse har denne holdning. Fordel eller ej af EU-medlemskab? o Der kan konstateres samme stabilitet som europæisk gennemsnit, når det gælder fordelene ved medlemskabet af EU: 54 % (+2) af respondenterne mener, at deres land har "haft fordel" heraf, mens 37 % (=) mener, at det "ikke har haft fordel" heraf. o Respondenterne i landene uden for euroområdet (57 %) mener i højere grad end dem i euroområdet (53 %), at deres land har haft fordel af medlemskabet af EU. o På nationalt plan er der derimod meget store forskelle. Forskellene kan nå helt op på 52 procentpoint: Resultaterne går fra 80 % i Litauen til 28 % i Cypern. Den mest positive udvikling siden foråret 2011 ses i Malta (77 %, +18 procentpoint i forhold til maj 2011), Tyskland (61 %, +13) og Litauen (80 %, +13). Cypern (28 %, -20) tegner sig for det største fald. 5. Min stemme tæller Indikatoren "min stemme tæller" blev målt i tre dimensioner: Mit lands stemme i EU, min stemme i mit land og min stemme i EU. Resultaterne, der er beskrevet nedenfor, viser en interessant tendens. Det viser sig, at udviklingen i medlemsstaterne fortsætter tendensen fra den foregående undersøgelse, hvad enten det er i opadgående eller nedadgående retning, og det gælder både "min stemme tæller i mit land" og "min stemme tæller i EU". Min stemme tæller i EU: 39 % af europæerne mener, at "min stemme tæller i EU", dvs. at tallet er faldet en smule (-3) i forhold til juni o På nationalt plan: - De største fald forekommer i Frankrig (40 %, -17), Nederlandene (49 %, -13), Danmark (62 %, -11), Slovakiet (34 %, -9), Slovenien (40 %, -8) - De største stigninger forekommer i Litauen (37 %, +7), Irland (42 %, +6), Italien (30 %, +6), Tjekkiet (25 %, +5). Min stemme tæller i mit land: Antallet af europæere, der mener, at deres stemme tæller i deres land, er større end antallet af europæere, der mener, at deres stemme tæller i EU. 10

11 58 % (=) af respondenterne mener således, at deres stemme tæller i deres land, mens 40 % (=) mener det modsatte. o På nationalt plan bekræfter resultaterne den foregående analyse: - De største fald forekommer i Nederlandene (77 %, -10), Slovenien (64 %, -8), Frankrig (76 %, -8), Estland (54 %, -5) og Slovakiet (53 %, -5). - De største stigninger forekommer i Malta (70 %, +13), Litauen (32 %, +12), Tjekkiet (42 %, +8) og Italien (31 %, +7). Vores lands stemme tæller i EU: 62 % (-3) af europæerne mener, at deres lands stemme tæller i EU, mens 34 % (+3) mener det modsatte. Det er paradoksalt, at visse af de lande, der er hårdest ramt af krisen, har den modsatte holdning: - Grækenland (21 %, -11) og Cypern (28 %, -18) er de to lande, hvor følelsen af at landets stemme tæller i EU, er faldet mest. I Frankrig er tallet også faldet betydeligt, dog fra et meget højt niveau (80 %, -10). - Irland er derimod det land, hvor følelsen af, at landets stemme tæller i EU, er steget mest (59 %, +13). Hvad er de "bedste metoder til at sikre, at min stemme bliver hørt" af beslutningstagerne i EU? Først og fremmest at stemme Der er 10 måneder til valget til Europa-Parlamentet i Hvordan sikrer du bedst, at din stemme bliver hørt af beslutningstagerne i EU? Det svar, der angives oftest, er direkte forbundet med udøvelsen af stemmeretten. o Mange europæere svarer således "at stemme ved Europavalget" (57 %, =). Det er dog igen hensigtsmæssigt at analysere resultatet land for land. 49 procentpoint adskiller det land, hvor procentdelen er højest, nemlig Danmark (82 %), og det land, hvor procentdelen er lavest, nemlig Litauen (33 %). o Langt derefter vurderer europæerne dernæst: - at benytte det europæiske borgerinitiativ 20 % - at skrive til sine Europaparlamentsmedlemmer 17 % - at skrive direkte til EU-institutionerne 14 % - at være medlem af eller støtte ngo'er 12 % - at deltage i debatter på de europæiske institutioners websteder eller sider på de sociale medier 12 % - at blive medlem af en fagforening 10 % - at være medlem af en forbrugerorganisation 10 % 11

12 6. Den måde, demokratiet fungerer på Her et år før valget til Europa-Parlamentet bliver de europæiske borgere bedt om at svare på, hvad de mener om den måde, demokratiet fungerer på i deres land og i EU. Deres svar viser, at de er mere tilfredse med situationen i deres land end i EU. I medlemsstaterne 52 % (+3) af respondenterne erklærer, at de er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i deres land, og 46 % (-3) erklærer, at de er utilfredse. Tilfredshedsgraden varierer dog meget mellem medlemsstaterne med en forskel på op til 75 procentpoint. Det er i de lande, der er hårdest ramt af krisen, at der er færrest tilfredse borgere: 14 % i Portugal, 19 % i Grækenland, 27 % i Spanien, 33 % i Cypern og 35 % i Italien. På EU-plan 44 % (=) af europæerne erklærer, at de er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i EU, mens 46 % (+1) erklærer, at de er utilfredse. o Der er en klar forskel mellem tilfredsheden i euroområdet (42 %) og landene uden for euroområdet (50 %). Man kan konstatere de samme forskelle, når det gælder utilfredsheden: euroområdet 49 %, landene uden for euroområdet 38 %. o Det samme kan konstateres i medlemsstaterne: Borgerne fra næsten alle de lande, der er hårdest ramt af krisen, er dem, der er mindst tilfredse: Portugal 14 %, Grækenland 23 %, Cypern 29 %, Spanien 29 % og Italien 39 %. Ud fra et sociodemografisk synspunkt er det vigtigt at fremhæve, at unge i alderen år (55 %) er dem, der er mest tilbøjelige til at erklære. at de er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i EU, mens de arbejdsløse (53 %) er dem, der er mest tilbøjelige til at erklære, at de er utilfredse. 7. Valg af Kommissionens formand De europæiske borgeres indirekte valg af formanden for Europa-Kommissionen I 2014 skal medlemsstaterne for første gang tage udgangspunkt i resultaterne fra valget til Europa-Parlamentet med henblik på at indstille en kandidat til posten som formand for Kommissionen, som efterfølgende skal vælges af Europa-Parlamentet. Det er interessant at se på, om de europæiske borgere vil være for eller imod indirekte at være med til at vælge formanden for Europa-Kommissionen. 12

13 Nedenstående spørgsmål blev stillet for anden gang siden juni 2012 (EB/PE77.4): "Forestil dig, at de større europæiske politiske alliancer ved næste Europavalg fremsætter hver deres kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen ud fra en fælles indstilling. Borgerne i hvert enkelt EU-land vil således få indirekte mulighed for at deltage i valget af den næste formand for Europa-Kommissionen, hvis hans/hendes politiske gruppe vinder Europavalget. Ville det give dig en større motivation til at stemme ved valget i forhold til nu?" Ligesom sidste år erklærer et absolut flertal af respondenterne, at det ville give dem en større motivation til at stemme: 55 % (+1) svarer ja, 36 % (=) svarer nej, og 9 % svarer ved ikke. o Der er stort set ingen forskel mellem euroområdet (56 %) og landene uden for euroområdet (55 %). o På nationalt plan var der flest positive svar i Irland (66 %), Malta (65 %), Rumænien (64 %), Sverige, Østrig og Tyskland (hver 62 %). Dem, der går mindst ind for et sådant indirekte valg af kommissionsformanden, er bosiddende i Estland (43 %), Portugal og Slovenien (44 %) og Finland (45 %). o Det kan konstateres, at holdningen har ændret sig mest i en positiv retning i Polen (61 %) og Malta (65 %) med +13 procentpoint i hvert land. Bevæger vi os i retning af direkte valg af formanden for Europa-Kommissionen? o Støtte til tanken om de europæiske borgeres direkte valg af formanden for Europa-Kommissionen inden for nær fremtid. I lyset af den brede debat om EU's fremtid har det været interessant på dette specifikke område at undersøge, om europæerne ville være tilbøjelige til at tage endnu et skridt, når det gælder valget af formanden for Kommissionen. Derfor blev nedenstående spørgsmål stillet: "Ville du være for eller imod, at formanden for Europa-Kommissionen skulle vælges direkte af borgerne i EU inden for nær fremtid?" Et meget stort flertal er for (70 %), mens 17 % er imod. 13 % af respondenterne svarer ikke. - Der er kun en lille forskel mellem euroområdet og landene uden for euroområdet. - Der er 20 procentpoints forskel mellem de medlemsstater, der ligger i hver sin ende af skalaen: 57 % i Finland og Bulgarien og 77 % i Østrig. o Årsagerne til at være for: Det er for at styrke demokratiet og følelsen af at være EU-borger, at et flertal af europæerne støtter tanken om direkte valg af formanden for Kommissionen. 13

14 Europæerne svarer, at de vigtigste årsager til, at de er for, at formanden for Europa- Kommissionen vælges direkte af borgerne, er følgende: EU's beslutninger ville virke mere berettigede for den enkelte europæer. 31 % Det ville styrke demokratiet i EU. 30 % EU ville have én samlet stemme internationalt. 27 % Det ville styrke din følelse af at være EU-borger. 26 % Det ville styrke forbindelsen mellem EU og borgerne. 26 % Det ville sætte et ansigt på EU. 11 % 8. Interessen for europæiske anliggender nu og fremover Interessen for europæiske anliggender er faldet betydeligt mellem de to undersøgelser. Til gengæld mener respondenterne, at europæerne i 2025 vil være mere involverede i EU-anliggender. Man kan overveje, om ikke den dalende interesse skyldes de forskellige situationer, de to undersøgelser fandt sted i. Da feltarbejdet i denne Parlemeterundersøgelse fandt sted (midt i november/starten af december 2012) var EU midt i meget kontroversielle drøftelser om programmeringen af EU's budget, budgettets indhold og beløb samt om bankunionen. Faldende interesse for europæiske anliggender. I juni 2013 erklærede 43 % (-8) af respondenterne, at de er interesserede i europæiske anliggender, mens 56 % (+8) siger det modsatte. Rumænien er den eneste medlemsstat, hvor borgernes interesse er steget (33 %, +3). Interessen er stabil i Tjekkiet (25 %, =). Interessen for europæiske anliggender er dog dalende i de øvrige 25 medlemsstater. De største fald ses i Sverige (49 % interesserede, -16), Luxembourg (51 %, -16), Cypern (38 %, -15) og Frankrig (36 %, -13). Mere involverede europæere i 2025 Adspurgt om borgernes involvering i 2025 mener 42 % af europæerne, at de vil være "mere involverede" i EU-anliggender, 20 %, at de vil være "mindre involverede", mens 30 % mener, at de vil være hverken mere eller mindre involverede. o De respondenter, der er mest tilbøjelige til at mene, at borgerne vil blive "mere involverede" i fremtiden, er de tyske (60 %), irske (53 %) og maltesiske (52 %) respondenter. o De respondenter, der er mindst tilbøjelige til at mene, at de europæiske borgere vil blive "mere involverede", er respondenterne fra Cypern (24 %), Grækenland (32 %), Polen (33 %) og Det Forenede Kongerige og Frankrig (hver 34 %). 14

15 9. Europæisk integration De foregående spørgsmål vedrørte europæernes holdning til EU, den rolle, de ser sig selv spille i EU, den måde, demokratiet fungerer på, og deres nuværende og fremtidige involvering i EU-anliggender. I dette afsnit analyseres på den ene side de ting, der samler eller adskiller borgerne i EU's medlemsstater, og på den anden side borgernes opfattelse af integrationsprocessen. De ting, der forener europæerne, er vigtigere end de ting, der adskiller dem Med henblik på behandling af denne problematik blev respondenterne spurgt, om de var enige eller uenige i følgende udsagn: "De ting, der samler borgerne i de forskellige EU-lande, er vigtigere end de ting, der adskiller dem". Svaret er helt klart: 72 % af respondenterne mener, at "de ting, der samler borgerne" i de forskellige EU-lande, er vigtigere end "de ting, der adskiller dem", mens 20 % har den modsatte holdning. o Selv om antallet af respondenter, der er enige i udsagnet, er meget højt i begge områder, kan det konstateres, at holdningen er mere positiv i landene uden for euroområdet (76 %) end i euroområdet (71 %). o På nationalt plan ligger procentdelen af respondenter, der er enige i udsagnet, aldrig under 56 % (Spanien, -15), og den højeste procentdel ligger på 87 % (Finland, +4). Europæerne har delte meninger om den europæiske integration Den igangværende debat om EU's fremtid rejser også spørgsmålet om, hvorvidt integrationen altid skal være fælles, eller om man kan acceptere et Europa i flere hastigheder. På dette område er europæerne tydeligvis delt. o 46 % af respondenterne mener, at man bør vente, til alle EU-medlemsstater er klar, inden man intensiverer integrationen på visse vigtige områder. Resultatet er en smule tydeligere i landene uden for euroområdet (47 %) end i euroområdet (45 %). På nationalt plan tegner Portugal (70 %), Cypern (62 %), Grækenland og Spanien (begge 58 %) og Finland (57 %) sig for de højeste svarprocenter. Det kan konstateres, at det er de lande, der er hårdest ramt af krisen, der mener, at integrationen skal være fælles for alle medlemsstaterne, men det gælder også et af de nordiske lande, Finland, der i mindre grad er ramt af krisen. Østrig, Tyskland og Nederlandene (hver 35 %), Bulgarien (36 %) og Frankrig (37 %) tegner sig for de laveste procentdele. 15

16 o Omvendt mener 43 % af respondenterne, at nogle af medlemsstaterne kan øge den fælles europæiske politik på visse områder uden at vente på de andre EUmedlemsstater. Flertallet afgav dette svar i 13 ud af 28 medlemsstater. De højeste procentdele ses i Nederlandene (58 %), Belgien (56 %), Danmark, Slovakiet, Frankrig (hver 55 %) og Tyskland (54 %). Omvendt er de lande, hvor borgerne er mindst tilbøjelige til at støtte denne tanke, Portugal (21 %), Spanien (25 %), Rumænien (28 %), Malta (30 %), Cypern (31 %), Grækenland, Italien og Bulgarien (hver 35 %). o Ud fra et sociodemografisk synspunkt er de unge (49 %) mest tilbøjelige til at være tilhængere af tanken om fælles integration, mens lederne (53 %) og dem, som har afsluttet deres uddannelse i en alder af 20 år eller derover (50 %), er mest tilbøjelige til at støtte tanken om et Europa i flere hastigheder. 10. EU frem imod 2025 Den institutionelle del af denne undersøgelse for Europa-Parlamentets Eurobarometer afsluttes med spørgsmål om de største udfordringer, som EU og medlemsstaterne står over for i fremtiden. I den krise, der har rystet verden og navnlig EU siden 2007, er det uden sammenligning de socioøkonomiske temaer, der giver anledning til størst bekymring for europæerne. De fem temaer, der nævnes oftest, er: arbejdsløshed (55 %) social ulighed (33 %) offentlig gæld i medlemsstaterne (32 %) unges adgang til arbejdsmarkedet (29 %) den aldrende befolkning (24 %). o På nationalt plan skal det bemærkes, at "arbejdsløshed" nævnes af 79 % af borgerne i Spanien, 74 % i Cypern, 73 % i Grækenland, 69 % i Irland og 68 % i Portugal og Kroatien. o "Social ulighed" nævnes oftest i Portugal, Bulgarien og Estland (hver 47 %). o Nedbringelse af "offentlig gæld i medlemsstaterne" opnår den højeste procentdel i Østrig og Tyskland (hver 50 %). Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Jacques Nancy EPEurobarometer@europarl.europa.eu 16

17 A. HVAD BETYDER EU: FRI BEVÆGELIGHED, FRED OG DEN FÆLLES VALUTA De af EU's resultater, der opfattes som mest positive 1) EU-gennemsnit Dette spørgsmål er taget fra Standard Eurobarometer EB79, gennemført i maj

18 2) Nationale resultater Dette spørgsmål er taget fra Standard Eurobarometer EB79, gennemført i maj

19 3) Nationale udviklinger De tre første punkter, der nævnes. Dette spørgsmål er taget fra Standard Eurobarometer EB79, gennemført i maj

20 2. Hvad EU betyder for borgerne personligt 1) EU-gennemsnit Dette spørgsmål er taget fra Standard Eurobarometer EB79, gennemført i maj

21 2) Nationale resultater Dette spørgsmål er taget fra Standard Eurobarometer EB79, gennemført i maj

22 3) Nationale udviklinger De fire første punkter, der nævnes. Dette spørgsmål er taget fra Standard Eurobarometer EB79, gennemført i maj

23 B. DEN EUROPÆISKE IDENTITET 1. National eller europæisk identitet 1) EU-gennemsnit Dette spørgsmål er taget fra Standard Eurobarometer EB79, gennemført i maj

24 2) Nationale resultater Dette spørgsmål er taget fra Standard Eurobarometer EB79, gennemført i maj

25 3) Nationale udviklinger Dette spørgsmål er taget fra Standard Eurobarometer EB79, gennemført i maj

26 2. Udvikling af identitetsfølelsen 1) EU-gennemsnit 26

27 2) Nationale resultater 27

28 3) Tabel over nationale resultater 28

29 3. Den europæiske identitets grundlæggende elementer 1) EU-gennemsnit 29

30 2) Nationale resultater 30

31 3) Nationale udviklinger De fire første punkter, der nævnes. 31

32 C. HVORDAN STYRKER MAN EUROPÆERNES FØLELSE AF AT VÆRE EU- BORGERE? 1) EU-gennemsnit 32

33 2) Nationale resultater 33

34 3) Nationale udviklinger De tre første punkter, der nævnes. 34

35 D. TILHØRSFORHOLD OG TILKNYTNING TIL EU 1. Hvilket tilhørsforhold til EU? 1) EU-gennemsnit *Punktet "Din region" sammenlignes med EB73 fra

36 2) Nationale resultater 36

37 3) Nationale udviklinger 37

38 2. Medlemskab af EU en god eller dårlig ting? 1) EU-gennemsnit 38

39 39

40 2) Nationale resultater I Kroatien har spørgsmålet haft følgende ordlyd: Mener du generelt, at (VORES LANDS) medlemskab af EU vil være? 40

41 3) Nationale udviklinger I Kroatien har spørgsmålet haft følgende ordlyd: Mener du generelt, at (VORES LANDS) medlemskab af EU vil være? 41

42 3. Fordel eller ej af EU-medlemskab? 1) EU-gennemsnit 42

43 43

44 2) Nationale resultater I Kroatien har spørgsmålet haft følgende ordlyd: Vurderer du alt i alt, at (VORES LAND) vil have fordel eller ej af sit EU-medlemskab? 44

45 3) Nationale udviklinger I Kroatien har spørgsmålet haft følgende ordlyd: Vurderer du alt i alt, at (VORES LAND) vil have fordel eller ej af sit EU-medlemskab? 45

46 E. MIN STEMME TÆLLER 1. Min stemme tæller 1) EU-gennemsnit 46

47 2) Nationale resultater I Kroatien har spørgsmålet haft følgende ordlyd: Min stemme vil tælle i EU. 47

48 48

49 I Kroatien har spørgsmålet haft følgende ordlyd: (VORES LANDS) stemme vil tælle i EU". 49

50 3) Nationale udviklinger I Kroatien har spørgsmålene haft følgende ordlyd: Min stemme vil tælle i EU, og (VORES LANDS) stemme vil tælle i EU. 50

51 2. Hvad er de "bedste metoder til at sikre, at min stemme bliver hørt" af beslutningstagerne i EU? Først og fremmest at stemme 1) EU-gennemsnit 51

52 2) Nationale resultater 52

53 3) Nationale udviklinger De tre første punkter, der nævnes. 53

54 F. DEN MÅDE, DEMOKRATIET FUNGERER PÅ 1. Den måde, demokratiet fungerer på i medlemsstaterne 1) EU-gennemsnit 54

55 2) Nationale resultater 55

56 3) Nationale udviklinger 56

57 2. Den måde, demokratiet fungerer på i EU 1) EU-gennemsnit 57

58 2) Nationale resultater 58

59 3) Nationale udviklinger 59

60 G. VALG AF KOMMISSIONENS FORMAND 1. De europæiske borgeres indirekte valg af formanden for Europa-Kommissionen 1) EU-gennemsnit 60

61 2) Nationale resultater 61

62 3) Nationale udviklinger 62

63 2. Bevæger vi os i retning af direkte valg af formanden for Europa-Kommissionen? 1) EU-gennemsnit 63

64 2) Nationale resultater 64

65 3) Tabel over nationale resultater 65

66 3. Årsagerne til at være for 1) EU-gennemsnit Grundlag: dem, der er for et direkte valg af formanden for Europa-Kommissionen. 66

67 2) Nationale resultater Grundlag: dem, der er for et direkte valg af formanden for Europa-Kommissionen. 67

68 3) Tabel over nationale resultater Grundlag: dem, der er for et direkte valg af formanden for Europa-Kommissionen. 68

69 H. INTERESSEN FOR EUROPÆISKE ANLIGGENDER NU OG FREMOVER 1. Faldende interesse for europæiske anliggender 1) EU-gennemsnit 69

70 2) Nationale resultater 70

71 3) Nationale udviklinger 71

72 2. Mere involverede europæere i ) EU-gennemsnit 72

73 2) Nationale resultater 73

74 3) Tabel over nationale resultater 74

75 I. EUROPÆISK INTEGRATION 1. De ting, der forener europæerne, er vigtigere end de ting, der adskiller dem 1) EU-gennemsnit 75

76 2) Nationale resultater 76

77 3) Nationale udviklinger 77

78 2. Europæerne har delte meninger om den europæiske integration 1) EU-gennemsnit 78

79 2) Nationale resultater 79

80 3) Tabel over nationale resultater 80

81 J. EU FREM IMOD Prioriterede udfordringer frem til ) EU-gennemsnit 81

82 2) Nationale resultater 82

83 Tabel over nationale resultater 83