1. udgave, maj Brandteknisk Klassifikation - materialer, beklædninger og brandbeskyttelsessystemer. Udvikling, Viden & Innovation.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. udgave, maj 2014. Brandteknisk Klassifikation - materialer, beklædninger og brandbeskyttelsessystemer. Udvikling, Viden & Innovation."

Transkript

1 1. udgave, maj 2014 Brandteknisk Klassifikation - materialer, beklædninger og brandbeskyttelsessystemer Udvikling, Viden & Innovation Matchmaking

2

3 Brandteknisk Klassifikation Indholdsfortegenelse Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Det europæiske klassifikationssystem Vejen til brandklassifikation Materialer Formål og definition Klassifikation efter det hidtidige danske system Klassifikation efter det europæiske system Specialemne: Brandimprægneret træ Ydervæg med udvendig overflade klasse D-s2,d Formål og definition Klassifikation efter det hidtidige danske system Klassifikation efter det europæiske system SP Fire Formål og definition Prøvningsmetode og acceptkriterier Tagdækninger Formål og definition Klassifikation efter det hidtidige danske system Klassifikation efter det europæiske system Gulvbelægninger Klassifikation efter det hidtidige danske system Klassifikation efter det europæiske system Beklædninger Formål og definition Klassifikation efter det hidtidige danske system Klassifikation efter det europæiske system Brandbeskyttelses systemer Formål og definition Klassifikation efter det hidtidige danske system Klassifikation efter det europæiske system Mærknings- og godkendelsesordninger CE-mærkning European Technical Assessment (ETA) MK-godkendelse

4 Brandteknisk Klassifikation Indholdsfortegenelse 12 Verifikation af dokumentation Referencer Prøvnings- og klassifikationsstandarder Øvrige referencer Adgang til standarder Bilag - Kommisionsbeslutninger

5 Brandteknisk Klassifikation Baggrund 1 Baggrund Det fælleseuropæiske brandklassifikationssystem blev officielt indført i Danmark i 2002 med tillæg 4 til Bygningsreglement DBI har i de senere år oplevet et stigende behov hos alle led i byggebranchen for at få forklaret hvad der ligger bag de brandmæssige klassifikationsbetegnelser. Behovet søges imødekommet med nærværende publikation og for de emner, hvor der opleves den største usikkerhed, hvorfor fx forhold om brandmodstandsevne ikke er medtaget i denne publikation ud over den generelle beskrivelse i kapitel 2. I Danmark anvendes i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 tre materialeklassifikationer, to beklædningsklassifikationer og to klassifikationer for brandbeskyttelsessystemer. Klassifikationen efter det europæiske system modsvarer de i tabellen nævnte hidtidige danske klasser, men det omvendte er ikke tilfældet, se Tabel 1. Klassifikation efter det europæiske system Materiale klasse A2-s1,d0 Materiale klasse B-s1,d0 Materiale klasse D-s2,d2 Beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 Beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 Beklædning klasse K 2 30 A2-s1,d0 Beklædning klasse K 2 60 A2-s1,d0 Ydervæg med udvendig overflade klasse D-s2,d2 Tagdækning klasse B ROOF (t2) Gulvbelægning klasse D fl -s1 Klassifikation efter det gamle danske system Ubrændbart materiale Klasse A materiale Klasse B materiale Klasse 1 beklædning Klasse 2 beklædning 30 minutters brandbeskyttelsessystem 60 minutters brandbeskyttelsessystem Ikke defineret Klasse T tagdækning Klasse G gulvbelægning Tabel 1:Klassifikation Nærværende vejledning er udarbejdet i forbindelse med projekt Brand og byggematerialer under InnoBYG Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri. 3

6 2 Det europæiske klassifikationssystem I forbindelse med EU-harmoniseringen af prøvnings- og byggestandarder skal EU-landene anvende et fælles system til beskrivelse af byggevarers egenskaber, herunder de brandtekniske egenskaber. Her beskrives kort de overordnede principper for brandklassifikationssystemet samt hvilke informationer om byggevarernes egenskaber, der kan læses ud af klassifikationen. Baggrund I 2002 udsendte Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 (BR-S 98), hvormed de nye europæiske brandklasser officielt blev indført i Danmark. Baggrunden for disse tillæg er ønsket om en fælles-europæisk måde at dokumentere byggevarers brandtekniske egenskaber på. Der er derfor udviklet nye europæiske regler for prøvning og klassifikation. Dette medfører, at de nationale systemer for klassifikation af byggevarer og bygningsdele på sigt skal erstattes af det nye europæiske system. I 2002 udsendte Beredskabsstyrelsen en ændringsforskrift, hvormed de nye europæiske brandklasser blev indført i Beredskabsstyrelsens Tekniske forskrifter. Overgangsperiode Der er en overgangsperiode, hvor EU-medlemslandene kan acceptere produkter klassificeret såvel efter det nationale system som efter det nye europæiske system. De to systemer eksisterer således side om side i overgangsperioden, se Tabel 2. Overgangsperioden er forskellig fra byggevare til byggevare. Information om de enkelte standarder samt datoer for overgangsperioder, ikrafttrædelse og eventuel tilbagetrækning kan findes på eller Klassifikation Europæisk klassifikation for en byggevares reaktion på brand eller for en bygningsdels brandmodstandsevne forudsætter, at der forinden er udført prøvning efter de nye europæiske prøvningsmetoder. Europæisk klassifikation kan altså ikke opnås på baggrund af prøvning og klassifikation efter det hidtidige danske system, se Tabel 2. Visse generiske byggematerialer er klassificeret alene på baggrund af kommisionsbeslutninger. Byggevarers reaktion på brand Byggevarers (eksklusive gulvbelægningers og tagdækningers) reaktion på brand inddeles i følgende primærklasser: A1, A2, B, C, D, E, F. Klasse A1 er højeste kravniveau, som ikke kan kombineres med tillægsklasser. Klasse A2, B, C, D kombineres altid med tillægsklasse for røg (s) og brændende dråber (d). 4

7 Brandteknisk Klassifikation Det europæiske klassifikationssystem Der anvendes følgende betegnelser for tillægsklasserne: s1 meget begrænset mængde af røgudvikling s2 begrænset mængde af røgudvikling s3 intet krav til mængde af røgudvikling d0 ingen brændende dråber eller partikler d1 brændende dråber eller partikler i begrænset omfang d2 intet krav til mængde af brændende dråber eller partikler Klasse E kan enten stå alene eller kombineres med d2. Klasse F indebærer ingen krav og kan ikke kombineres med tillægsklasser. Gulvbelægningers reaktion på brand inddeles i følgende primærklasser: A1 fl, A2 fl, B fl, C fl, D fl, E fl, F fl Klasse A1 fl, E fl og F fl kombineres ikke med tillægsklasse. Klasse A2 fl, B fl, C fl og D fl kombineres altid med tillægsklasse for røg (s): s1 begrænset mængde af røgudvikling s2 intet krav til mængde af røgudvikling Bygningsdeles brandmodstandsevne Bygningsdeles brandmodstandsevne beskrives ud fra følgende ydeevner: R E I Bæreevne Integritet Isolation W Stråling M Mekanisk påvirkning C S G K Selvlukkende Tæthed mod røggennemtrængning Modstandsevne mod skorstensbrand Brandbeskyttelsesevne Klasserne angives på følgende måde: Bærende bygningsdele: REI-tid: det tidsrum, hvor alle tre kriterier, bæreevne, integritet og isolation, er opfyldt. RE-tid: det tidsrum, hvor de to kriterier, bæreevne og integritet, er opfyldt. R-tid: det tidsrum, hvor kriteriet bæreevne er opfyldt. Ikke-bærende bygningsdele: EI-tid: det tidsrum, hvor de to kriterier, integritet og isolation, er opfyldt. E-tid: det tidsrum, hvor kriteriet integritet er opfyldt. 5

8 Brandteknisk Klassifikation Det europæiske klassifikationssystem Det bemærkes, at klasse I altid angives i kombination med klasse E. Tidsrummet for opretholdt ydeevne udtrykkes i danske bestemmelser med følgende minutter: 30, 60 og 120. Udvendige brandmæssige egenskaber af tage Tagdækningers brandmæssige egenskaber opdeles i følgende klasser: B ROOF (t2) og F ROOF (t2). Europæiske klasser Materiale klasse A2-s1,d0 Materiale klasse B-s1,d0 Materiale klasse D-s2,d2 Hidtidige danske betegnelser Ubrændbart materiale Klasse A materiale Klasse B materiale Beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 Beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 Klasse 1 beklædning Klasse 2 beklædning Beklædning klasse K 2 30 A2-s1,d0 Beklædning klasse K 2 60 A2-s1,d0 30 minutters brandbeskyttelsessystem 60 minutters brandbeskyttelsessystem Gulvbelægning klasse A2 fl -s1 Gulvbelægning klasse D fl -s1 Ubrændbar gulvbelægning Klasse G gulvbelægning Tagdækning klasse B ROOF (t2) Klasse T tagdækning Bygningsdel klasse R 30 A2-s1,d0 Bærende og adskillende BS-bygningsdel 30 Bygningsdel klasse R 60 A2-s1,d0 Bærende BS-bygningsdel 60 Bygningsdel klasse R 120 A2-s1,d0 Bærende BS-bygningsdel 120 Bygningsdel klasse R 30 Bærende BD-bygningsdel 30 Bygningsdel klasse R 60 Bærende BD-bygningsdel 60 Bygningsdel klasse REI 30 A2-s1,d0 Bærende og adskillende BS-bygningsdel 30 Bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 Bærende og adskillende BS-bygningsdel 60 Bygningsdel klasse REI 60-M A2-s1,d0 Tung, bærende og adskillende BS-bygningsdel 60 Bygningsdel klasse REI 120 A2-s1,d0 Bærende og adskillende BS-120 Bygningsdel klasse REI 120-M A2-s1,d0 Tung, bærende og adskillende BS-120 Bygningsdel klasse REI 30 Bærende og adskillende BD-bygningsdel 30 Bygningsdel klasse REI 60 Bærende og adskillende BD-bygningsdel 60 Fortsættes næste side 6

9 Brandteknisk Klassifikation Det europæiske klassifikationssystem Europæiske klasser Hidtidige danske betegnelser Bygningsdel klasse EI 30 A2-s1,d0 Adskillende BS-bygningsdel 30 Bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 Adskillende BS-bygningsdel 60 Bygningsdel klasse EI 60-M A2-s1,d0 Tung, adskillende BS-bygningsdel 60 Bygningsdel klasse EI 120 A2-s1,d0 Adskillende BS-bygningsdel 120 Bygningsdel klasse EI 120-M A2-s1,d0 Tung, adskillende BS-bygningsdel 120 Bygningsdel klasse EI 30 Adskillende BD-bygningsdel 30 Bygningsdel klasse EI 60 Adskillende BD-bygningsdel 60 Bygningsdel klasse E 30 Adskillende F-bygningsdel 30 Bygningsdel klasse E 60 Adskillende F-bygningsdel 60 Dør klasse EI2 60-C A2-s1,d0 BS-dør 60 Dør klasse EI2 30-C BD-dør 30 Dør klasse EI2 30 BD-dør 30-M Dør klasse EI2 60-C BD-dør 60 Dør klasse E 30-C F-dør 30 Dør klasse E 60-C F-dør 60 Dør klasse CSa Selvlukkende, røgtæt dør Tabel 2:Brandklasser 7

10 3 Vejen til brandklassifikation Byggevare Eksempel Gipskartonplader Afklaring af anvendelse Udvendig vægoverflade Afklaring af nødvendig klassifikation Beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Pre-godkendt byggevare, jf. CWFT, BTV 30, MK-godkendelsesbetingelser eller lignende Brandprøvning(er) I Lille flammeprøve II SBI prøvning III Beklædningsprøvning Prøvningsrapport(er) Klassifikation /evt. klassifikationsrapport Beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 8

11 Brandteknisk Klassifikation Materialer 4 Materialer 4.1 Formål og definition Krav om materialeklassifikation har til formål, at begrænse produktets antændelighed bidrag til branden (energibidrag ved forbrænding) røgafgivelse afgivelse af brændende partikler (fx dråber) I Danmark fortolkes det normalt, at et produkt lever op til den aktuelle materialeklassifikation både for det samlede produkt og på materialeniveau (dvs. for hver delkomponent testet for sig). I de fleste andre EU-lande skal kun det samlede produkt (i end use condition ) leve op til klassifikationen. Når produktet skal anvendes i Danmark gælder forudsætningen om prøvning på materialeniveau uanset om der klassificeres efter det hidtidige danske system eller efter det europæiske system. Eksempel Sandwichpaneler med kerne af celleplast mellem to stålplader markedsføres ofte med reaktion på brand klasse B-s2,d0. Denne klassifikation er opnået på baggrund af en prøvning af det samlede produkt. Hvis panelet (isoleringsmaterialet) skal tilfredsstille et krav om fx materiale klasse D-s2,d2 i Danmark skal det af dokumentationen fremgå at klassifikationen er opnået på baggrund af prøvning af både det samlede produkt og af stålplader og celleplast hver for sig. 4.2 Klassifikation efter det hidtidige danske system Materialeklassifikation efter det gamle danske system kan kun ske på baggrund af en prøvning. Alternativt kan et produkt bedømmes efter anvisningerne i Brandteknisk vejledning 30 Brandtekniske eksempler (BtV 30). Materialeklasserne opdeles i ubrændbare materialer og brændbare materialer. De brændbare materialer opdeles i klasse A materialer og klasse B materialer. I det hidtidige danske system prøves materialerne i en bestemt dimension der ikke altid har noget at gøre med hvorledes materialet sælges og anvendes. Når et materiale er prøvet og klassificeret som ubrændbart, klasse A materiale eller et klasse B materiale, da kan det anvendes i andre tykkelser og dimensioner end det er prøvet. Prøvningsmetode: DS/ISO 5657 og DS/INSTA 412 for klasse A og klasse B materialer samt DS/EN 1182 for ubrændbare materialer. 9

12 Brandteknisk Klassifikation Materialer Klassifikationsstandard: Ubrændbart materiale (DS ) -- Den gennemsnitlige temperaturstigning i ovnen må ikke overstige 50 C -- Varigheden af vedvarende flamning må ikke overstige 20 s -- Det gennemsnitlige massetab må ikke overstige 50% Klasse A materiale (DS1065-1) -- Tiden til vedvarende antændelse er mindst 1 minut for indstrålingsintensitet på 40 kw/m² og mindst 3 minutter ved 30 kw/m² -- Derudover skal materialet være svagt varmeafgivende og svagt røgudviklende Klasse B materiale (DS1065-1) -- Tiden til vedvarende antændelse er mindst 1 minut for indstrålingsintensitet på 30 kw/m² og mindst 3 minutter ved 20 kw/m² -- Derudover skal materialet være normalt varmeafgivende og normalt røgudviklende Hvis materialet bedømmes efter BtV 30 kan der være mindstekrav til materialets densitet (aktuelt for træmaterialer). Materialer kan ikke klassificeres efter BtV 30 kun bedømmes. 4.3 Klassifikation efter det europæiske system Reaktion på brandklassifikation efter det europæiske system kan ske på baggrund af en brandprøvning eller ved at vælge et generelt produkt der er beskrevet i en kommisionsbeslutning (se kapitel 14). Prøvningsmetode og acceptkriterier ved klassifikation på baggrund af prøvning, se Tabel 3. Brandprøvningsmetoden afhænger af hvilken af klassifikationer A1, A2, B, C, D, E eller F der ønskes opnået. 10

13 Brandteknisk Klassifikation Materialer Kl. Prøvningsmetode(r) Klassifikationsparametre A1 DS/EN ISO 1182 Prøvning af byggevarers brandreaktion - Ikke-brændbarhedsprøvning DS/EN ISO 1716 Prøvning af byggevarers brandreaktion - Bestemmelse af bruttobrændværdi A2 EN ISO 1182 Prøvning af byggevarers brandreaktion - Ikke-brændbarheds-prøvning eller EN ISO 1716 Prøvning af byggevarers brandreaktion - Bestemmelse af bruttobrændværdi DS/EN Prøvning af byggevarers brandreaktion - Byggevarer eksklusive gulvbelægning udsat for termisk påvirkning fra et enkelt brændende objekt B DS/EN Prøvning af byggevarers brandreaktion - Byggevarer eksklusive gulvbelægning udsat for termisk påvirkning fra et enkelt brændende objekt DS/EN ISO Prøvning af brandreaktion - Byggevarers antændelighed ved direkte flammepåvirkning - Del 2: Enkeltflammeprøvning (Eksponeringstid = 30 s) C DS/EN Prøvning af byggevarers brandreaktion - Byggevarer eksklusive gulvbelægning udsat for termisk påvirkning fra et enkelt brændende objekt DS/EN ISO Prøvning af brandreaktion - Byggevarers antændelighed ved direkte flammepåvirkning - Del 2: Enkeltflammeprøvning (Eksponeringstid = 30 s) D DS/EN Prøvning af byggevarers brandreaktion - Byggevarer eksklusive gulvbelægning udsat for termisk påvirkning fra et enkelt brændende objekt E F DS/EN ISO Prøvning af brandreaktion - Byggevarers antændelighed ved direkte flammepåvirkning - Del 2: Enkeltflammeprøvning (Eksponeringstid = 30 s) DS/EN ISO Prøvning af brandreaktion - Byggevarers antændelighed ved direkte flammepåvirkning - Del 2: Enkeltflammeprøvning (Eksponeringstid = 15 s) Kræver ikke prøvning Tabel 3:Prøvningsmetoder og klassifikationsparametre Temperaturstigning, massetab og varighed af flammer Brandværdi Temperaturstigning, massetab og varighed af flammer Brandværdi Energiafgivelsens hastighed, flammespredning og total energiafgivelse Energiafgivelsens hastighed, flammespredning og total energiafgivelse Flammespredning Energiafgivelsens hastighed, flammespredning og total energiafgivelse Flammespredning Energiafgivelsens hastighed, flammespredning og total energiafgivelse Flammespredning Flammespredning 11

14 Brandteknisk Klassifikation Materialer Klasserne A2, B, C og D kan kombineres med tillægsklasser for røgproduktion (s1, s2 eller s3) og afgivelse af brændende partikler/dråber (d0, d1 eller d2). Klasse E kan kombineres med tillægsklasse for brændende partikler/dråber. Væsentlige delkomponenter, der ikke er testet særskilt betragtes som klasse F, dvs. den laveste klassifikation. Den mest centrale brandtest til klassifikation for reaktion på brand efter det europæiske klassifikationssystem er DS/EN 13823, der også kaldes SBI-testen (Single Burning Item), se Figur 1. I denne prøvning opbygges et hjørne bestående af to lodrette vægstykker placeret vinkelret på hinanden. Det ene vægstykke har en bredde på 0,5 m mens det andet vægstykke har en bredde på 1,0 m. Begge har en højde på 1,5 m. I hjørnet aktiveres en gasbrænder med en effekt på ca. 30 kw, hvilket kan sammenlignes med en papirkurv der står og brænder i hjørnet. Testen kører i 20 minutter. Figur 1:Prøveopstilling for SBI-prøvning [Kilde: SP Report 2008:29] 4.4 Specialemne: Brandimprægneret træ Danske byggeregler har altid forudsat gennembrandimprægnering af træprodukter. Ved brandimprægnering af træ vil man i mange tilfælde opnå et inhomogent tværsnit, da imprægneringsmidlet ikke altid er jævnt fordelt. For at opnå en klassifikation for reaktion på brand på materialeniveau er det DBI s vejledning, at produktet testes som beskrevet herunder. Et brandimprægneret træprodukt testes for reaktion på brand ved én af følgende to metoder: A. Træproduktet er dokumenteret homogent i brandteknisk henseende (fx ved kemisk analyse) Prøvningerne udføres med overfladen af produktet direkte eksponeret til flammerne 12

15 Brandteknisk Klassifikation Materialer B. Træproduktet er ikke dokumenteret homogent i brandteknisk henseende Prøvningerne udføres med både overfladen og midtersnittet af produktet eksponeret til flammerne Et brandimprægneret træprodukt er homogent hvis det bl.a. kan dokumenteres at brandimprægneringsmidlet er ensformigt fordelt i træet. Dette anses at være opfyldt hvis mængden af brandimprægneringsmiddel intet sted i produktet er mindre end 90 % af den gennemsnitlige mængde af brandimprægneringsmiddel i hele produktet. Mængden af imprægneringsmiddel kan bestemmes ved kvantitativ kemisk analyse. Ovenstående metode er beskrevet mere uddybende i Vejledning for reaktion på brand prøvning og klassifikation af brandimprægnerede træprodukter (massivt træ og træbaserede plader) til beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0, DBI, november Hvis der ønskes en vurdering af brandimprægneringens holdbarhed ved vejrpåvirkning kan træproduktet med en accelereret vejrpåvirkning udføres iht. DS/CEN/TS 15912:2012 Brandimprægneringens holdbarhed ved reaktion på brand - Klasser for brandimprægnerede træbaserede produkter til indendørs og udendørs anvendelse. 13

16 5 Ydervæg med udvendig overflade klasse D-s2,d2 5.1 Formål og definition Klassifikation som ydervæg med udvendig overflade klasse D-s2,d2 kan i visse tilfælde anvendes som alternativ til udvendig beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 og har til formål at - begrænse produktets antændelighed, bidrag til brand, røgafgivelse og afgivelse af brændende partikler som beskrevet under materialeklassifikation Klassifikationen anvendes udelukkende til dokumentation af udvendige egenskaber. Indvendige egenskaber skal således dokumenteres på anden måde. Eksempel En ydervægskonstruktion opbygges (indvendigt fra) af gipskarton, rigler, isolering, vindspærre, træforskalling og bræddebeklædning. Bortset fra den indvendige gipskartonplade er ingen af de valgte materialer klassificeret som brandbeskyttende beklædning. I det aktuelle tilfælde kan de udvendige overfladekrav opfyldes med ydervæg med udvendig overflade klasse D-s2,d2. Det forudsættes, at alle delelementer er klassificeret mindst som klasse D-s2,d2 på baggrund af brandprøvning eller en kommisionsbeslutning. Såfremt alle forudsætninger for delelementernes klassifikation er opfyldt vil den samlede væg kunne opnå klassifikationen ydervæg med udvendig overflade klasse D-s2,d2. Hvis der er delelementer, der ikke har opnået den nødvendige klassifikation eller hvis det ikke er muligt at opfylde alle de forudsætninger vil det være nødvendigt at brandprøve den samlede konstruktion. 5.2 Klassifikation efter det hidtidige danske system Klassifikationen ydervæg med udvendig overflade klasse D-s2,d2 er ikke defineret i det gamle danske system. 5.3 Klassifikation efter det europæiske system Prøvningsmetode: DS/EN og DS/EN ISO Vægge i sin helhed (og ikke kun væggens yderste lag) brandeksponeres mod ydersiden. Klassifikation: DS/EN Denne klassifikation adskiller sig fra materialeklassifikationerne beskrevet i kapitel 4 ved at den ikke nødvendigvis skal opnås på baggrund af brandprøvning på materialeniveau. Det er således tilstrækkeligt med brandprøvning på produktniveau (end-use). 14

17 Brandteknisk Klassifikation Ydervæg med udvendig overflade klasse D-s2,d2 Der er i princippet to måder hvorpå en given ydervægskonstruktion kan opnå klassifikationen udvendig overflade klasse D-s2,d2 : 1. Ydervæggen brandprøves som samlet konstruktion (end-use) og opnår klassifikationen klasse D-s2,d2, der er gældende for et nærmere beskrevet anvendelsesområde. 2. Ydervæggen opbygges af delelementer, der hver især er klassificeret som klasse D-s2,d2. For hvert delelement vil der i klassifikationen være en række forudsætninger, der skal opfyldes for at klassifikationen er gældende. Det kan fx være afstandskrav til andre bygninger eller klassifikation af bagvedliggende materialer. Det er væsentligt, at disse forudsætninger også opfyldes ved indbygning i ydervæggen. 15

18 6 SP Fire Formål og definition SP Fire 105 har til formål at teste facader for reaktion på brand ved påvirkning fra en brand, der simulerer den udvendige brand gennem et vindue. Testen går på det samlede facadesystem, dvs. det er kun i yderst begrænset omfang muligt, at udskifte delkomponenter. Der opnås ikke en klassifikation, men der tilvejebringes dokumentation for, om facadesystemet kan overholde de i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, 2012 angivne kriterier. Eksempel Et system til udvendig isolering består af klæbemørtel, plader af EPS-isolering, mekanisk fastgørelse, grundpuds, armering, primer og slutbelægning/finpuds. Det samlede system er testet iht. SP Fire 105. Det er ikke muligt at udvide prøvningsresultatet til at omfatte andre delkomponenter end de testede. Fx kan der ikke anvendes isolering af andre materialer eller densiteter. 6.2 Prøvningsmetode og acceptkriterier Testen udføres som et fuld-skala set-up af en facade i 2 etager med et brandkammer forneden og et udhæng foroven, se Figur 2. Acceptkriterier: Brandspredning eller beskadigelse må ikke forekomme højere end undersiden af det øverste vindue Der må ikke være nedfald af større stykker fra facaden Temperaturen ved udhænget må ikke overstige 500 C i mere end 2 minutter og 450 C i mere end 10 minutter Til visse anvendelser: Varmestrålingen i midten af det nederste vindue må ikke overstige 80 kw/m² Figur 2:Prøveopstilling for SP Fire

19 7 Tagdækninger 7.1 Formål og definition Krav til tagdækning har til formål, at begrænse et produkts (ved udvendig brandpåvirkning) brandspredning beskadigelse I Danmark skal produktet leve op til det aktuelle funktionskrav. Opmærksomheden henledes derfor også på montage og underlaget. Eksempel Tagkonstruktion, der udføres med tagpap, som er klassificeret som tagdækning klasse B ROOF (t2) monteres direkte på et underlag af fx EPS isolering. Det skal da fremgå af klassifikationen, at klassifikationen gælder for det aktuelle underlag. 7.2 Klassifikation efter det hidtidige danske system Standard: DS Brandteknisk klassifikation. Tagdækninger. Klasse T tagdækninger. Efter det hidtidige danske system klassificeres tagdækninger i klasserne: Klasse T tagdækning Tagdækning som ikke kan klassificeres Klassifikationen omfatter en produkttest, dvs. vilkår for underlaget også er omfattet. Det er i den forbindelse vigtigt, at både underlaget og montagen iagttages, idet materialet kan opføre sig væsentligt anderledes hvis det anvendes på et underlag som det ikke er prøvet på. For tagdækning klasse T tagdækning måles på baggrund af 6 test bl.a. på den brændte længde (beskadigelse) i tagdækning og i underlag for 2 valgte vindhastigheder (2 m/sek. og 4 m/sek.), men vilkårene for dokumentation er anderledes end i det europæiske system. 7.3 Klassifikation efter det europæiske system Klassifikation efter det europæiske system kan ske på baggrund af en brandprøvning eller ved at vælge et generelt produkt der er beskrevet i en kommisionsbeslutning, se Bilag - Kommisionsbeslutninger opmærksomheden henledes dog på funktionskrav om begrænset skade på underlag. Prøvningsmetode og acceptkriterier ved klassifikation på baggrund af prøvning. Standard: DS/EN Brandteknisk klassifikation af byggevarer og bygningsdele. Del 5: Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning for udvendig brandpåvirkning af tage, se Figur 3. 17

20 Brandteknisk Klassifikation Tagdækninger Tagdækningers reaktion på brand inddeles efter det europæiske system i følgende klasser der spænder fra tagdækning klasse B ROOF til tagdækning klasse F ROOF. Hertil tilføjes testmetoden (t1, t2, t3 eller t4), fx B ROOF (t2). Det har ikke været muligt at opnå enighed om en fælles europæisk testmetode, hvorfor der på europæisk plan anvendes 4 forskellige metoder (t1, t2, t3 og t4). Testmetoderne er ikke umiddelbart sammenlignelige Figur 3: Prøveopstilling for tagdækninger [Kilde: SP Report 2008:29] Klassifikationen omfatter en systemtest, dvs. vilkår for underlaget også er omfattet. Det er i den forbindelse vigtigt, at både underlaget og montagen iagttages, idet materialet kan opføre sig væsentligt anderledes, hvis det anvendes på et andet underlag. For tagdækning klasse B ROOF (t2) måles på baggrund af 6 test og bl.a. på den brændte længde (beskadigelse) i tagdækning og i underlag for 2 valgte vindhastigheder (2 m/sek. og 4 m/sek.) 18

21 8 Gulvbelægninger Krav til gulvbelægning har til formål, at begrænse et produkts brandudbredelse bidrag til branden (energibidrag ved forbrænding) røgafgivelse I Danmark skal produktet leve op til det aktuelle funktionskrav. Opmærksomheden henledes derfor også på montage og underlaget. Eksempel Gulvtæppe, der er klassificeret mindst som gulvbelægning klasse D fl -s1 monteres løst og på underlag af træ. Det skal fremgå af klassifikationen, at klassifikationen gælder for det aktuelle underlag og montagen er i overensstemmelse med vilkår for klassifikationen. 8.1 Klassifikation efter det hidtidige danske system Standard: DS Brandteknisk klassifikation. Gulvbelægninger. Klasse G gulvbelægninger. Efter det hidtidige danske, system klassificeres gulvbelægninger i klasserne: Ubrændbar gulvbelægning Klasse G gulvbelægning Gulvbelægning, som ikke kan klassificeres Den danske prøvningsmetode anvendes i praksis ikke mere pga. krav om CE-mærkning, hvori den europæiske klassifikation skal anvendes. Det skal fremgå af klassifikationen på hvilket underlag prøvningen er foretaget, fx hvis gulvbelægningen er prøvet på underlag af fiberarmeret silikatplade. Der måles bl.a. på den brændte længde (brandudbredelse fra brandkilde) og røgudvikling. 8.2 Klassifikation efter det europæiske system Klassifikation efter det europæiske system kan ske på baggrund af en brandprøvning eller ved at vælge et generelt produkt, der er beskrevet i en -kommisionsbeslutning (se kapitel 14) Prøvningsmetode og acceptkriterier ved klassifikation på baggrund af prøvning. Standard: DS/EN Brandteknisk klassifikation af byggevarer og bygningsdele. Del 1: Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning for reaktion på brand. Gulvbelægningers reaktion på brand inddeles efter det europæiske system i følgende primærklasser m.m., jf. nedenstående Tabel 4. 19

22 Brandteknisk Klassifikation Gulvbelægninger Kl. Prøvningsmetode(r) Klassifikationsparametre A1 fl EN ISO 1182 EN ISO 1716 A2 fl EN ISO 1182 EN ISO 1716 EN ISO B fl EN ISO EN ISO C fl EN ISO EN ISO D fl EN ISO EN ISO Temperaturstigning, massetab, varighed af flammer samt brandværdi Temperaturstigning, massetab, varighed af flammer, brandværdi, flammespredning og røgudvikling Flammespredning og røgudvikling Flammespredning og røgudvikling Flammespredning og røgudvikling E fl EN ISO Flammespredning F fl Ikke prøvet Tabel 4: Prøvningsmetoder og klassifikationsparametre Eksempler på klassebetegnelser for gulvbelægninger efter det europæiske system er: A2 fl -s1 D fl -s1 Figur 4: Prøveopstilling for gulvbelægninger [Kilde: SP Report 2008:29] 20

23 Brandteknisk Klassifikation Gulvbelægninger Gulvbelægningen prøves på et standard underlag enten med underlag af fibercement eller underlag af spånplade (DS/EN 13238), se Figur 4. Det er i den forbindelse vigtigt, at både underlaget og montagen (limet eller løst lagt) iagttages, idet materialet kan opføres sig væsentligt anderledes hvis det anvendes på et underlag som det ikke er prøvet på. Der måles bl.a. på den brændte længde (brandudbredelse fra brandkilde), på kilowatt pr. m² (effekt) og røgudvikling. 21

24 9 Beklædninger 9.1 Formål og definition Krav til klassifikation af beklædninger (yderste del af en væg eller den nederste del af en etageadskillelse) har til formål, at begrænse en beklædnings antændelighed, bidrag til brand, røgafgivelse og afgivelse af brændende partikler som beskrevet under materialeklassifikation beskytte bagvedliggende materiale i mindst 10 minutter Ved klassifikation på baggrund af prøvning skal beklædningen prøves på det aktuelle underlag hvorpå beklædningen ønskes anvendt, såfremt det underliggende materiale har en densitet på mindre end 300 kg/m³ (hvilket typisk er tilfældet for isoleringsmaterialer). Prøvning på et standardunderlag af spånplade er gældende for alle underlag med en densitet på mindst 300 kg/m³ for beklædning betegnet K 1. Eksempel En gipskartonplade kan opnå klassifikation for reaktion på brand (fx B-s1,d0) på baggrund af enten brandprøvning eller CWFT-beslutning. Hvis pladen skal tilfredsstille et beklædningskrav (fx K 1 10) skal pladens brandbeskyttende egenskaber dokumenteres ved brandprøvning. Som udgangspunkt brandprøves på et standard underlag af spånplade, men hvis gipskartonpladen skal anvendes som beklædning på fx brændbar isolering skal brandprøvning være udført med den brændbare isolering som underlag. Når både reaktion på brand og brandbeskyttende egenskaber er fastlagt kan der gives en samlet klassifikation, fx K 1 10 B-s1,d Klassifikation efter det hidtidige danske system Beklædningsklassifikation efter det hidtidige danske system kan kun ske på baggrund af en prøvning. Alternativt kan et produkt bedømmes efter anvisningerne i BtV 30. En beklædning kan være en klasse 1 beklædning eller en klasse 2 beklædning. Beklædningskravet er et kombinationskrav, hvor reaktion på brand kravet til de materialer der indgår i beklædningen kombineres med brandmodstandsevne kravet for beklædningens evne til at beskytte bagvedliggende materiale ringere end det materiale der indgår i beklædningen. Beklædningskravet beklædning klasse 1 betyder, at det materiale som beskytter det bagvedliggende materiale skal være af klasse A materiale. Ved test skal en beklædning prøves på et standardunderlag af spånplade. Hvis beklædningen skal anvendes til at afdække et isoleringsmateriale, da skal beklædningen være prøvet på det aktuelle underlag. 22

25 Brandteknisk Klassifikation Beklædninger Prøvningsmetode: DS/INSTA 411 Klassifikationsstandard: DS Ved klassifikation for brandbeskyttelsesevne må temperaturen i målepunkterne på bagsiden af beklædningen ikke overstige 270 C. Gennemsnitstemperaturstigningen i målepunkterne må ikke overstige 250 C. Efter prøvningen må der ved visuel inspektion ikke kunne konstateres antændelse, forkulning smeltning, krympning eller anden ændring i det bagvedliggende materiale. Hvis beklædningen bedømmes efter BtV 30 vil der være forudsætninger til selve materialet, til godstykkelsen, eventuelt til densiteten samt til fastgørelsen. Der er ikke forudsætninger til beskaffenheden af det bagvedliggende materiale. Beklædninger kan ikke klassificeres efter BtV 30 kun vurderes. 9.3 Klassifikation efter det europæiske system Beklædningsklassifikation efter det europæiske system kan hidtil kun ske på baggrund af prøvning. Prøvningsmetode: DS/EN Klassifikationsstandard: DS/EN Ved klassifikation for brandbeskyttelsesevne må temperaturen i målepunkterne på bagsiden af beklædningen ikke overstige 270 C. Gennemsnitstemperaturstigningen i målepunkterne må ikke overstige 250 C. Efter prøvningen må der ved visuel inspektion ikke kunne konstateres antændelse, forkulning smeltning, krympning eller anden ændring i det bagvedliggende materiale. Prøvning efter DS/EN14135 vil også kunne anvendes til klassifikation for brandbeskyttelsesevne efter DS , men ikke omvendt. En beklædning klasse K 1 10 brandprøves som udgangspunkt på et underlag af spånplade. Hvis beklædningen skal afdække et isoleringsmateriale (densitet lavere end 300 kg/m³) skal beklædningen være brandprøvet med det aktuelle isoleringsmateriale som underlag. I det europæiske system kan en beklædning også klassificeres som beklædning klasse K 2. Her er underlaget altid spånplade ved brandprøvningen og der er ingen begrænsninger på hvad der må anvendes som underlag i praktisk anvendelse. 23

26 10 Brandbeskyttelsessystemer 10.1 Formål og definition Krav til klassifikation af beklædninger (inderste/yderste bygningsdel) har til formål, at brændbare materialer, der indgår i en konstruktion, ikke medvirker til eller påvirkes af brand i det tidsrum, hvor konstruktionen skal bevare sin brandmodstandsevne. Eksempel I bygninger hvor gulv i øverste etage er mellem 5,1 m og 9,6 m over terræn kan de bærende konstruktioner udføres af træ, hvis trækonstruktionerne fx beskyttes på alle sider med beklædning klasse K 2 60 A2-s1,d0 [60 minutters brandbeskyttelsessystem], dvs. et beskyttelsessystem der forhindrer kritisk opvarmning af træet i 60 minutter og ikke i sig selv bidrager til brand og røgproduktion Klassifikation efter det hidtidige danske system Prøvningsmetode: DS/ som fortolket i BtV 33. Beskyttelsestiden findes som den tid, inden for hvilken der ved den ovenfor beskrevne prøvning ikke forekommer temperaturstigninger på trækonstruktionens overflade, som er større end 250 C i gennemsnit og 270 C i et enkelt punkt Klassifikation efter det europæiske system Prøvningsmetode: DS/EN Klassifikationsstandard: DS/EN Ved klassifikation på baggrund af prøvning må temperaturen i målepunkterne på bagsiden af beklædningen ikke overstige 270 C. Gennemsnitstemperaturstigningen i målepunkterne må ikke overstige 250 C. Efter prøvningen må der ved visuel inspektion ikke kunne konstateres antændelse eller forkulning i det bagvedliggende materiale. En beklædning der opnår klassifikationen klasse K 2 på et standard underlag af spånplade kan anvendes på et hvilket som helst underlag. 24

27 11 Mærknings- og godkendelsesordninger 11.1 CE-mærkning Alle byggevarer skal CE-mærkes hvis de er omfattet af en harmoniseret produktstandard (DS/EN). Der er endvidere mulighed for, at få udarbejdet en frivillig CE-mærkning på basis af en ETA (European Technical Assessment). CE-mærkningen er en betingelse for at bringe produktet på markedet i EU og beskrives ofte som en slags rejsepas. CE-mærkningen er derimod ikke dokumentation for at byggevaren opfylder de nationale byggeregler i det pågældende land, hvori produktet skal anvendes. CE-mærkningen omfatter de 7 såkaldte væsentlige krav ; 1. Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet, 2. Brandsikring, 3. Hygiejne, sundhed og miljø (farlige stoffer), 4. Sikkerhed og adgangsforhold ved anvendelsen, 5. Beskyttelse mod støj, 6. Energibesparelser og varmeisolering, 7. Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Krav nr. 7 er først kommet til i forbindelse med overgangen til Byggevareforordningen (CPR) 1. juli Læs mere: European Technical Assessment (ETA) I henhold til Byggevareforordningen (EU) 2011/305 kan der udstedes Europæiske Tekniske Vurderinger (ETA er) for alle produkter, som ikke er omfattet af harmoniserede standarder. 25

28 Brandteknisk Klassifikation Mærknings- og godkendelsesordninger For disse produkter der ikke er omfattet af harmoniserede standarder er ETA en grundlaget for udarbejdelsen af en ydeevnedeklaration og CE-mærkning af produkterne. Jf. det gamle Byggevaredirektiv (CPD) blev ETA er udarbejdet på baggrund af ETA Guidelines (ETAG s) og såkaldte Common Understanding of Assesment Procedures (CUAP s). Jf. den nye Byggevareforordning (CPR), der er gældende fra 1. juli 2013, udstedes ETA er på baggrund af European Assessment Documents (EAD) I en overgangsperiode vil ETA Guidelines, som er offentliggjort under byggevaredirektivet kunne bruges som EAD er, og danne grundlag for udstedelsen af European Technical Assessments. I Danmark er det ETA-Danmark der udsteder ETA er og deltager i udarbejdelsen af EAD er. Oversigt over gældende ETAG er: Eksempel Systemer til udvendig termisk isolering af facader (såkaldte ETICS) er som produktfamilie ikke omfattet af en europæisk produktstandard. EOTA har derfor på anmodning fra branchen udarbejdet ETAG 004 External Thermal Insulation Composite Systems with Rendering. ETAG en forholder sig til den specifikke anvendelse, dvs. som udvendig facadeisolering, men forholder sig ikke til om systemet opfylder de nationale krav til brandsikring af facaden. Den brandklasse der fremgår af ETA en er derfor ikke nødvendigvis tilstrækkelig til anvendelse i dansk byggeri. ETAG 004 forholder sig ikke til det 7. væsentlige krav (bæredygtighed), da kravet først blev indført med Byggevareforordningen 1. juli Læs mere: MK-godkendelse Godkendelsesordningen for materialer og konstruktioner mv. til byggeri (MK) omfatter primært de materialer og konstruktioner m.v., der ikke kan bedømmes alene på grundlag af gældende bestemmelser, som i denne forbindelse omfatter bygningsreglementet og tilhørende vejledninger, normer og standarder, som bygningsreglementerne henviser til, og forskrifter eller anvisninger, der er udarbejdet i tilknytning til bygningsreglementerne. 26

29 Brandteknisk Klassifikation Mærknings- og godkendelsesordninger For materialer og konstruktioner i denne gruppe tjener godkendelserne til dokumentation af, at det godkendte produkt opfylder de funktionskrav, som er fastsat i bygningsreglementet og i de tilhørende vejledninger. I visse tilfælde er det i reglementerne foreskrevet, at der skal anvendes godkendte materialer eller konstruktioner. Endvidere kan der udstedes godkendelser af materialer og konstruktioner, hvorom der endnu ikke findes bestemmelser, eller som de gældende bestemmelser ikke kan finde anvendelse på. MK-godkendelserne retter sig også mod innovative byggeprodukter, som med godkendelsen kan producenterne dokumentere, at produktet er egnet til anvendelsen og at det må anvendes i overensstemmelse med det danske bygningsreglement. MK-godkendelser kan også udstedes for CE-mærkede produkter, da CE-mærkningen ikke forholder sig til kravene i det danske bygningsreglement og tilhørende vejledningsdokumenter. MK-godkendelsen vil da tjene til dokumentation for at produktet lovligt må anvendes i henhold til lovgivningen i Danmark. Der er ikke krav om MK-godkendelse for salg eller anvendelse af byggevarer. Det er udelukkende en frivillig ordning. Læs mere: 27

30 12 Verifikation af dokumentation Ved gennemgang af den brandtekniske dokumentation for en byggevare bør følgende kontrolleres: 1. Produktnavn, model, variant Vedrører dokumentationen præcis det produkt som ønskes anvendt? 2. Anvendte standarder Er produktet prøvet og klassificeret efter de rigtige standarder? 3. Materialeniveau eller produktniveau Er byggevaren brandtestet på materialeniveau eller produktniveau? Måske er materialeniveau ikke relevant i den aktuelle sammenhæng/anvendelse. 4. Anvendelsesområde/forudsætninger Anvendes produktet inden for det såkaldte field of application (anvendelsesområde)? Her kan fx være krav til bagvedliggende materialer, montagemetode, afstand til andre bygningsdele m.m. 28

31 13 Referencer 13.1 Prøvnings- og klassifikationsstandarder EU-klasser Prøvningsstandard Klassifikation iht. Materiale klasse A2-s1,d0 EN ISO 1182, EN/ISO 1716, EN DS/EN Materiale klasse B-s1,d0 EN 13823, EN/ISO DS/EN Materiale klasse D-s2,d2 EN 13823, EN/ISO DS/EN Beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 EN DS/EN Beklædning klasse K 1 10 D-s2,d2 EN DS/EN Beklædning klasse K 2 30 A2-s1,d0 EN DS/EN Beklædning klasse K 2 60 A2-s1,d0 EN DS/EN Tagdækning klasse B ROOF (t2) EN 1187 DS/EN Gulvbelægning klasse D fl -s1 EN/ISO EN/ISO DS/EN Tabel 5: Brandklasser, standarder og klassifikation (EU) DK-klasser Prøvningsstandard Klassifikation iht. Ubrændbart materiale ISO 1182 DS Klasse A materiale ISO 5657, DS/INSTA 412 DS Klasse B materiale ISO 5657, DS/INSTA 412 DS Klasse 1 beklædning DS/INSTA 411 DS Klasse 2 beklædning DS/INSTA 411 DS minutters brandbeskyttelsessystem DS BtV minutters brandbeskyttelsessystem DS BtV 33 Klasse T tagdækning DS/INSTA 413 DS Klasse G gulvbelægning DS/INSTA 414 DS Tabel 6: Brandklasser, standarder og klassifikation (DK) 13.2 Øvrige referencer DBI Fire Method No. FIRE01 Testing and classification for reaction to fire properties on material related level, DBI, December Vejledning for reaktion på brand prøvning og klassifikation af brandimprægnerede træprodukter (massivt træ og træbaserede plader) til beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0, DBI, november

32 Brandteknisk Klassifikation Referencer Brandteknisk vejledning 30 Brandtekniske eksempler, udgivet af DBI, Brandteknisk vejledning 33 Træbygninger, udgivet af DBI, The use of fire classification in the Nordic countries Proposals for harmonisation, SP Report 2008:29, SP Fire Technology 13.3 Adgang til standarder 30

33 14 Bilag - Kommisions beslutninger Visse byggevarer er undtaget fra yderligere prøvning, når de lever op til de kriterier, der er angivet i Kommissionens beslutninger herom. Formålet er, at producenter af byggevarer ikke skal foretage yderligere prøvning, da byggevarernes brandtekniske egenskaber er kendte. Det er vigtigt at være opmærksom på, at fritagelse fra yderligere prøvning kun gælder under de montagebestemmelser mm., som fremgår af beslutningerne. Nedenstående eksempel er et uddrag fra kommisionsbeslutning 2003/43/EC vedrørende træbaserede plader : Gældende kommisionsbeslutninger er oplistet herunder. Bemærk dog, at der løbende kommer nye til, så listen er ikke udtømmende. 2000/553/EC External fire performance of roof coverings 2010/737/EU Steel sheets with polyester coating and with plastisol coating, Steel sheets with plastisol coating 2005/403/EC Plastisol coated steel roof sheets 31

34 Brandteknisk Klassifikation Bilag - Kommisionsbeslutninger 2006/600/EC Doble skin metal faced sandwich panels for roofs 2010/85/EU Cementitious screeds, calcium sulphate screeds and synthetic resin floor screeds, Synthetic resin floor screeds 2010/83/EU Air drying jointing compounds for gypsum plasterboards used together with paper jointing tape 2010/81/EU Adhesives for ceramic tiles 2010/82/EU Decorative wall coverings in roll and panel form 2010/738/EU Fibrous gypsum plaster casts 2003/593/EC Gypsum plasterboard products, High-pressure decorative laminate panels, Structural timber products 2006/673/EC Gypsum plasterboards 2007/348/EC Wood-based panels 2006/213/EC Wood flooring, Solid wood panelling and cladding 2005/610/EC Glulam, Laminate floor coverings, Resilient floor coverings, Textile floor coverings 32

35

36 Udarbejdet for InnoBYG af: Jernholmen12 Tel Hvidovre Fax

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er:

Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er: Efter det europæiske klassifikationssystem kan byggevarers og bygningsdeles (eksklusive gulvbelægningers og tagdækningers) reaktion på brand inddeles i følgende primærklasser: A1 byggevarer, som ikke medvirker

Læs mere

De nye europæiske brandklasser

De nye europæiske brandklasser De nye europæiske brandklasser Januar 2008 ED/af 1. Baggrund I februar 2002, med ikrafttrædelse den 1. marts 2002, udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Tillæg

Læs mere

Brandteknisk Vurdering

Brandteknisk Vurdering Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Brandklasser. Hidtidlige danske klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer

Brandklasser. Hidtidlige danske klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer Klasser: Hidtidlige danske klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer Både klasse 1- og klasse 2 skal i et vist tidsrum, fastsat til 10 minutter, kunne beskytte brændbart materiale bag

Læs mere

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8 Materialer klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser Side 1 af 8 Indhold Forudsætninger 3 MK-godkendelsesordningen 4 Ansøgning om MK-godkendelse 4 Prøvning 6 Krav 6 Mærkning 7 Kontrol 7 Bemærkninger

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2012 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2012 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Tekniske forskrifter

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Facadeløsning med polystyren og puds

Facadeløsning med polystyren og puds APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning med polystyren og puds BRANDTEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

ETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013

ETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013 ETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013 ETA-Danmark A/S er et datterselskab af Dansk Standard ETA-Danmark A/S er akkrediteret af som Teknisk vurderingsorgan i henhold til Byggevareforordningen

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...

Læs mere

Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S

Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S Tekniske specifikationer Harmoniserede standarder Europæiske tekniske godkendelser ETA er i forhold til standarder CE Mærkning Attestering af overensstemmelse Systemer Fabrikskontrol

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

En anden vej til CE-mærkning

En anden vej til CE-mærkning En anden vej til CE-mærkning Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Hvad er en ETA og hvornår kan man bruge den mulighed? 1 2 3 Det filosofiske ETA er handler om at kunne CE mærke innovative byggeprodukter

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK 6.00/017 8. udgave Januar 2014 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax

Læs mere

Brandisolering af ventilationskanaler

Brandisolering af ventilationskanaler Revideret Oktober 2010 Brandisolering af Montagevejledning iht. DS 428, 3. udgave 2009 Det er lettere at isolere med ISOVER Indhold Side Brandklassifikationssystem 3 ULTIMATE Protect - Effektiv brandisolering

Læs mere

~DS 428:2009Single user license: AMU SYD, Hovedafdeling,C f Tietgensvej 6,DK-6000 Kolding. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri

~DS 428:2009Single user license: AMU SYD, Hovedafdeling,C f Tietgensvej 6,DK-6000 Kolding. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri ~DS 428:2009Single user license: AMU SYD, Hovedafdeling,C f Tietgensvej 6,DK-6000 Kolding Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 HVORFOR ISOLERE STÅL 4 STÅLETS

Læs mere

SÖDRA BRANDIMPRÆGNERET TRÆ

SÖDRA BRANDIMPRÆGNERET TRÆ SÖDRA BRANDIMPRÆGNERET TRÆ Trygt og funktionelt, døgnet rundt, året rundt Globalt testet produkt som er blevet anvendt mere end 30 år worldwide under varierende klimaforhold. Certificeret i henhold til

Læs mere

Byggevareforordningen

Byggevareforordningen Byggevareforordningen Obligatorisk 1. juli 2013 -mærking CE-mærket fungerer som et pas, der tillader produktet på markedet i alle medlemslande samt EØS. CE-mærkningen vil fra 1. juli 2013 vise overensstemmelse

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Temadag om vinduer, glas og facader 11. November 2013

Temadag om vinduer, glas og facader 11. November 2013 Temadag om vinduer, glas og facader 11. November 2013 CE-mærkning af Byggevarer Byggevareforordningen(CPR) afløste Byggevaredirektivet(CPD) 1. juli 2013 Ikke den store forskel - CE-mærkningsstandarder

Læs mere

FireFree B780 Brandpakning

FireFree B780 Brandpakning Vare nr. Navn / Type Opt. rør dimension EAN nr. 10201 FireFree B780 55 mm < Ø55 mm 5705673001402 10205 FireFree B780 75 mm Ø55-75 mm 5705673001426 10227 FireFree B780 82 mm Ø76-82 mm 5705673001433 10209

Læs mere

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Passiv Brandsikring Brandbeskyttende glas i døre Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Ved Carl Axel Lorentzen, SikkerhedsBranchen DBI håndbog BTV37:2009 Glas og

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER Uddrag af KOMMISSIONENS BESLUTNING af 3. maj 2000 om gennemførelse af Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår klassificering af byggevarer, bygværker og dele af bygværker efter brandmodstandsevne

Læs mere

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele.

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele. 1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Glas og brand Brandbeskyttende glas i bygningsdele DBI vejledning 37 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende

Læs mere

Ved du, hvilke krav du skal overholde? INFORMATION TIL DIG SOM DISTRIBUTØR/GROSSIST, INDKØBER OG BRUGER

Ved du, hvilke krav du skal overholde? INFORMATION TIL DIG SOM DISTRIBUTØR/GROSSIST, INDKØBER OG BRUGER Brandsikret træ Ved du, hvilke krav du skal overholde? INFORMATION TIL DIG SOM DISTRIBUTØR/GROSSIST, INDKØBER OG BRUGER 2015 10 Womags information om brandsikret træ og træbaserede plader til arkitekter,

Læs mere

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut VA-Bekendtgørelsen Leon Buhl Teknologisk Institut Godkendelser BR10 2012 BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt

Læs mere

Bæredygtighed og ydeevnedeklaration efter 1. juli 2013. Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S

Bæredygtighed og ydeevnedeklaration efter 1. juli 2013. Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Bæredygtighed og ydeevnedeklaration efter 1. juli 2013 Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Byggevaredirektivet Hvordan bliver direktivet implementeret i Danmark By- og Boligministeriet har offentliggjort

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

ETA Danmark CE mærkning og nationale krav for byggevarer

ETA Danmark CE mærkning og nationale krav for byggevarer ETA Danmark CE mærkning og nationale krav for byggevarer CE mærkning af byggevarer CE mærkning handler om at kunne bringe byggevarer på markedet i den europæiske union Grundlaget for CE mærkning er en

Læs mere

InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer

InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer Anvendelse af træ som bærende bygningsdele Udarbejdet af: DBI v. Anders Bach Vestergaard, Brian Vestergård Jensen Dato: November 2015 Projektforløb:

Læs mere

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Juli 2001 Forord Nærværende rapport omhandler projektet

Læs mere

C300 sandwichsystem Indhold

C300 sandwichsystem Indhold C300 sandwichsystem Indhold Med denne informationsfolder håber vi, at De har fået appetit på at vide mere om det unikke C300 byggesystem. Vi vil meget gerne komme yderligere oplysninger eller give tilbud.

Læs mere

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0.

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0. Denios ApS Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Henrik Ohm 2012-02-22 Sag: RE12042 Init.: MSJ/CSH E-mail: msj@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61201361 Vedr.: Anvendelse af brandsikre lagre Efter henvendelse fra Henrik

Læs mere

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering.

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering. Kombitag Sundolitt reducerer CO 2 -udledning September 2012 Sundolitt EPS Sundolitt Climate Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø Sundolitt XPS Sundolitt Mineraluld Isolering til nybyggeri og renovering

Læs mere

BURNBLOCK ANVENDT PÅ TRÆBASEREDE PRODUKTER

BURNBLOCK ANVENDT PÅ TRÆBASEREDE PRODUKTER BURNBLOCK ANVENDT PÅ TRÆBASEREDE PRODUKTER State of the art notat udarbejdet for Burnblock august2012 Seneste revision januar 2014 Af Peder Fynholm, Teknologisk Institut 15012014.docx 1 FORORD Dette notat

Læs mere

Godkendelse MK 6.10/1724

Godkendelse MK 6.10/1724 MATERIALE ELLER KONSTRUKTION: Brandsikring af installationsgennemføringer. Betegnelse: System Protecta EX Gipsmørtel GODKENDELSESINDEHAVER: Protecta A/S Ravneveien 7 Linnestad Næringsområde N-3174 Revetal

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011

Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011 Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011 Vi kontrollerer, om de fritbærende undertagsprodukter, du sælger eller anvender, er CE-mærkede, og om de egenskaber, der kræves i

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

Fra CPD til CPR. Hvis I vil vide mere. Bliv klar til byggevareforordningen

Fra CPD til CPR. Hvis I vil vide mere. Bliv klar til byggevareforordningen Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Bliv klar til byggevareforordningen I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for byggevarer, hvis I har brug for hjælp til at komme i gang med

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

10/9/2003. Kendt materiale - ny teknologi. Nyt konstruktivt træelement. Arkitektonik og husbygning. Program lektion 7

10/9/2003. Kendt materiale - ny teknologi. Nyt konstruktivt træelement. Arkitektonik og husbygning. Program lektion 7 Arkitektonik og husbygning Program lektion 7 8.30-10.00 H+H Fiboment/ Lars Nøbbe 10.00 10.30 Pause 10.30 12.00 Træ som byggelement Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet

Læs mere

Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre)

Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Manden på podiet Birger T. Christiansen VVS-konsulent Bygningsingeniør, speciale vvs Medlem af diverse udvalg og netværk, herunder hos Dansk Standard,

Læs mere

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning Projektering / Specialvægge / Lovgivning Det fremgår af BR 200, kapitel 5.. at en bygning skal opdeles i enheder, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Sammenhæng mellem DS 432 og BR08 (BR10) Leon Buhl Industri & Teknologisk Institut Oversigt over indhold Kort oversigt over byggelovgivningen Hvordan anvendes bygningsreglement

Læs mere

Fra CPD til CPR Tekstslide i punktform Rubrik, helst 1 linje Brug Forøg/Formindsk indryk for at få de forskellige niveauer frem

Fra CPD til CPR Tekstslide i punktform Rubrik, helst 1 linje Brug Forøg/Formindsk indryk for at få de forskellige niveauer frem Fra CPD til CPR Hvad er Byggevareforordningen(CPR)? Vi går fra direktiv til forordning(eu-lovgivning) CPR er ikke en revolution, men en videreudvikling CPR gør tingene klarere og enklere CPR medfører en

Læs mere

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 2

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 2 Martin Ankjer Pauner Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut November 22 FORORD Nærværende rapport omhandler fase 2 af projektet

Læs mere

ISOVER FireProtect TM. Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

ISOVER FireProtect TM. Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner ISOVER FireProtect TM Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner Blad 890 Dato: April 2012. Erstatter: Blad 890, August 2006 Uden isolering af flangekanten side 14 Med isolering af flangekanten side

Læs mere

Brandhæmmende Produkter I HÅRDTTRÆ. www.keflico.com

Brandhæmmende Produkter I HÅRDTTRÆ. www.keflico.com 2015 Brandhæmmende Produkter I HÅRDTTRÆ www.keflico.com Indhold En GRØN brandimprægnering... side 3 Brandhæmmende plader... side 6 Brandhæmmende hårdttræ og krydsfiner... side 8 Bag om brandimprægnering...

Læs mere

Boligventilation Fortolkning af DS 428, 3. udgave

Boligventilation Fortolkning af DS 428, 3. udgave Boligventilation Fortolkning af DS 428,. udgave Overgangsordning fra 6. juni 2009 til 6. december 2009 EXHAUSTO fortolkning af DS 428,. udgave - definitioner Definitioner DS 428,. udgave Brandcelle: Rum

Læs mere

Pilkington Pyrostop og Pilkington Pyrodur

Pilkington Pyrostop og Pilkington Pyrodur Pilkington Pyrodur BRANDBESKYTTENDE GLAS og Pilkington Pyrodur En effektiv barriere mod røggasser, flammer og varmestråling Brandbeskyttende glas: Personlig og materiel sikkerhed Brandbeskyttende Glas

Læs mere

Brandbeskyttelse af beton huldæk

Brandbeskyttelse af beton huldæk Brandbeskyttelse 1.6 Brandbeskyttelse af beton huldæk MONTERINGSVEJLEDNING Bygningsdel klasse R 120 [BS-120] Med 30 mm C 150 opgraderes beton-huldæk til R 120 A2-s1,d0 Konstruktionen er brandteknisk afprøvet

Læs mere

Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner

Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner BETEGNELSE: CE MK EN Godkendelse MK 5./5 MK 6.0/66 EN 50- Udstedt: 0-0-8 Gyldig til: 0-0-0 Udstedt i medfør af byggelovens 8 stk. Brandbeskyttelse af stålkonstruktioner Vaffelplader type VBSL 0/80 BESKRIVELSE:

Læs mere

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk. System Gyproc TCA Etagedæk 2.3.1.

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk. System Gyproc TCA Etagedæk 2.3.1. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / System Gyproc TCA Etagedæk System Gyproc TCA Etagedæk 63 Systembeskrivelse System TCA-Etagedæk omfatter etagedæk med C-profiler i stål som de

Læs mere

fermacell Generelt om Projektering Juni 2015

fermacell Generelt om Projektering Juni 2015 fermacell Juni 2015 38 Information Koncerthuset i DR Byen, København, Danmark Bygherre Arkitekt Akustiker Ingeniør Entreprenør projektering Danmarks Radio (DR) Jean Nouvel, Paris, VLA Vilhelm Lauritzen,

Læs mere

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk 2. udgave April 2005 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Brandtætninger Brandteknisk Vejledning 31 Brandtætning af gennembrydninger for installationer Indholdsfortegnelse Indledning.......................................

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

DS 418 Beregning af bygningers varmetab. Dansk Standard 2002. DS 474 Norm for specifi kation af termisk indeklima. Dansk Standard 1993 Rett.

DS 418 Beregning af bygningers varmetab. Dansk Standard 2002. DS 474 Norm for specifi kation af termisk indeklima. Dansk Standard 1993 Rett. 74 Noter Referencer Standarder Danske DS 418 Beregning af bygningers varmetab. Dansk Standard 2002 DS 474 Norm for specifi kation af termisk indeklima. Dansk Standard 1993 Rett.1:1995 DS 490: Lydklassifi

Læs mere

Termisk isolering af tekniske installationer

Termisk isolering af tekniske installationer Dansk Standard DS 452 2. udgave Godkendt: 1999-07-22 Termisk isolering af tekniske installationer Code of practice for thermal insulation of technical service and supply systems in buildings DS 452 København

Læs mere

1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Undertage. Sikring mod brandspredning. DBI vejledning 36

1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Undertage. Sikring mod brandspredning. DBI vejledning 36 1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Undertage Sikring mod brandspredning DBI vejledning 36 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 1.1 Anvendelsesdiagram og eksempler...6

Læs mere

FireFree B744/B745 Brandplader

FireFree B744/B745 Brandplader FireFree B744/B745 Vare nr. Navn Antal EAN Palle str. B744 H 1200 x 600 FireFree B744 H 1 stk. 5705673000016 72 stk. B745 H 1200 x 600 FireFree B745 H 1 stk. 5705673000023 72 stk. www.scandisupply.dk 0843

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav

Funktionsbaserede brandkrav Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Juni 2004 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

Læs mere

Markedsovervågning af byggevarer

Markedsovervågning af byggevarer Markedsovervågning af byggevarer Formålet med markedsovervågning At sikre, at de byggevarer, som anvendes i dansk byggeri, er Sunde Sikre Fair konkurrence 1 Der kontrolleres for overholdelse af: Byggevaredirektivet

Læs mere

AKRALUX GRECA. Profilerede modulplader af UV-beskyttet Polycarbonat

AKRALUX GRECA. Profilerede modulplader af UV-beskyttet Polycarbonat AKRALUX GRECA OVENLYS Profilerede modulplader af UV-beskyttet Polycarbonat Havnepladsen 12 DK-9 Frederikshavn Tlf. (+45) 98 43 02 44 Fax (+45) 98 43 82 44 info@lumex.dk www.lumex.dk AKRALUX GRECA Profilerede

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Godkendelse MK 6.10/1771

Godkendelse MK 6.10/1771 MATERIALE ELLER KONSTRUKTION: Brandsikring af installationsgennemføringer. GODKENDELSESINDEHAVER: Protecta A/S Ravneveien 7 Linnestad næringsområde N-3174 Revetal Telefon +47 3330 6690 Telefax +47 3330

Læs mere

MILJØBESKYTTELSE & SIKKERHED. Fremtidens brandsikring allerede i dag NY LOVGIVNING. rei 120 hos DENIOS. miljøets partner

MILJØBESKYTTELSE & SIKKERHED. Fremtidens brandsikring allerede i dag NY LOVGIVNING. rei 120 hos DENIOS. miljøets partner Fremtidens brandsikring allerede i dag NY LOVGIVNING rei 120 hos DENIOS miljøets partner Vi værdsætter først tiden, hvis vi ikke har ret meget tilbage af den. Leo Tolstoi Brandbeskyttelse i dag Brandbeskyttelse

Læs mere

Carlo F. Christensen A/S Brandforsøg Sepatec

Carlo F. Christensen A/S Brandforsøg Sepatec Carlo F. Christensen A/S Brandforsøg Sepatec Dato : 01.07.2016 Version: : 1 Projektnummer : RE31376-001 Udarbejdet af : BVJ DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.:

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

ETA-Danmark TI TEMADAG Vandinstallationer og -komponenter til fremtidens krav 12. December 2013

ETA-Danmark TI TEMADAG Vandinstallationer og -komponenter til fremtidens krav 12. December 2013 ETA-Danmark TI TEMADAG Vandinstallationer og -komponenter til fremtidens krav 12. December 2013 ETA-Danmark A/S er et datterselskab af Dansk Standard ETA-Danmark A/S er akkrediteret af som Teknisk vurderingsorgan

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Kravene til denne type tanke fremgår af afsnit 4.5 og 4.7 i de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Da tanke af denne type primært opstilles hos

Læs mere

SIENOPYR. Funktionssikre kabler til installation, alarm og sikringsanlæg.

SIENOPYR. Funktionssikre kabler til installation, alarm og sikringsanlæg. IKKE ALLE KABLER SIENOPYR Funktionssikre kabler til installation, alarm og sikringsanlæg. ER ENS Top fiksering Røglem gennemtræk 5m 3 /min Kabelprøve Gasbrænder Propangas brænder Brandtest for enkelte

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed Miljø- og Planlægningsudvalget 010-11 (Omtrk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 007-1-04 Jour.: D63317100-39 Sag: RE07344-3 Init.: Lars Vædeled Roed E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 0 1 89 01 Oplag

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne

Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne BR 95 og BR-S 98 angiver de overordnede regler Vandnormen og Afløbsnormen Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne SBi s anvisninger henvisning i BR om at SBi s anvisninger

Læs mere

Nationalt Anneks til ETAG 022: Vandtætningssystemer til gulve og/eller vægge i vådrum Del 1: Flydende systemer inkl.

Nationalt Anneks til ETAG 022: Vandtætningssystemer til gulve og/eller vægge i vådrum Del 1: Flydende systemer inkl. ETAG 022 del 1 Nationalt Anneks til ETAG 022: Vandtætningssystemer til gulve og/eller vægge i vådrum Del 1: Flydende systemer inkl. malingsystemer Forord I forbindelse med implementeringen af ETAG 022

Læs mere

ISOVER ULTIMATE Fireboard. - Brandbeskyttelse af betonhuldæk

ISOVER ULTIMATE Fireboard. - Brandbeskyttelse af betonhuldæk ISOVER ULTIMATE Fireboard - Brandbeskyttelse Le lo Med 20 mm ISOVER ULTIMATE Fireboard fås: R 120 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120] Baggrund Erhvervs- og byggestyrelsens eksempelsamling Tabel 3.1 angiver,

Læs mere

Styrelsen kan ikke nå rundt til samtlige salgssteder, men der vil blive udvalgt 20-30 besøgssteder, som får et uanmeldt kontrolbesøg.

Styrelsen kan ikke nå rundt til samtlige salgssteder, men der vil blive udvalgt 20-30 besøgssteder, som får et uanmeldt kontrolbesøg. 9. december 2010 Erhvervs- og Byggestyrelsen kontrollerer CE-mærkning af vinduer og yderdøre Erhvervs- og Byggestyrelsens markedsovervågning af byggevarer har til formål at sikre, at de produkter, der

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere