1. september Indkaldelse til møde i UG 2 den 9. september 2014 kl hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. september Indkaldelse til møde i UG 2 den 9. september 2014 kl hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4."

Transkript

1 1 1. september 2014 jbn Indkaldelse til møde i UG 2 den 9. september 2014 kl hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, Der foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Resume fra seneste møde 3. MI s oversigt over UG-opgaver 4. EUD-reformen 5. Udviklingsredegørelse 6. Eventuelt 7. Næste møde Oplæg 1) Godkendelse af dagsorden Referat 2) Resume fra seneste møde Resume ligger på hjemmesiden 3) MI s oversigt over UG-opgaver Opgaveoversigt vedlagt som 3.1 4) EUD-reformen Generelt Ved de seneste møder har udvalget drøftet EUD-reformen, og en foreløbig status er således: De faglige udvalg, i dette tilfælde Metalindustriens Uddannelsesudvalg har indmeldt overgangskrav fra grundforløb (GF2) til hovedforløb. De faglige udvalg skal udarbejde varedeklarationer De faglige udvalg skal beskrive voksenforløbsmodeller

2 2 Adgangskrav til hovedforløb. Reformen åbner mulighed for at de faglige udvalg kan stille adgangskrav fra grundforløb 2 (GF2) til hovedforløbet. Kravet kan stilles i forhold til udvalgte grundfags niveauer (og evt. karakter) og i forhold til faglige kompetencer, viden og færdigheder. Bilag 4.1 er de adgangskrav der er fremsendt på gruppens fire uddannelser: Smedeuddannelsen Beslagsmedeuddannelsen Oliefyrsteknikeruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Jeg forestiller mig ikke at I læser bilaget fra ende til anden, men det kan være af interesse for jer at se hvilke overgangskrav der er fremsendt til ministeriet. Jeg tænker at jeg vil gennemgå kravene for smedeuddannelsen på mødet og de generelle tanker bag den måde MI har valgt at beskrive adgangskrav på. Forinden fremsendelse af MI s adgangskrav er gået et langt forløb hvor organisationerne bag MI har ønsket at sætte klare relevante krav. Under dette arbejde har sekretariatet gjort benyttet en taksonomi som gennem anvendelse af en række udsagnsord fastlægger niveauet for fx et konkret vidensmål Eksempel: Eleven kan forholde sig til gældende tolerancekrav ved afkortning og tildannelse af plade, rør og profil. Ministeriet har i behandlingen af de fremsendte adgangskrav foretaget en række væsentlige ændringer: Niveausættende verber (som redegøre for, vurdere, referere) i vidensmål er fjernet, hvilket gør niveauet mindre konkret. Færdighedsmål er sprogligt ændret til en mere passiv form Eksempel Eleven kan udføre og anvende enkle beregninger ændret til Eleven skal have værdiger til udførelse af beregninger Et enkelt færdighedsmål er konsekvent fjernet.

3 3 Som meddelt ved seneste møde er der endvidere stillet adgangskrav i form af beståede grundfag i uddannelserne. Det er min vurdering at organisationerne ønsker at holde fast ved den klare og præcise form adgangskravene er fremsendt i, og der er meldt tilbage til ministeriet herom. Som det fremgår er beskrivelse af adgangsforudsætninger sket i tæt dialog med organisationerne, og UG har ikke været tæt inddraget. Det har blandt andet sin baggrund i at konceptet og beskrivelsesformen er blevet udviklet under hele forløbet. Jeg finder det dog væsentligt at I får en gennemgang af adgangskravene, og vil gerne bruge en del af mødet til det. Varedeklarationer De faglige udvalg skal for de enkelte uddannelser udarbejde såkaldte varedeklarationer. Aftalepapiret vedr. eudreformen siger således om varedeklarationer Varedeklarationerne skal være overskuelige med overordnede oplysninger om uddannelserne Varedeklarationerne skal give information til både unge og deres forældre Afspejle de krav der venter i hovedforløbet bl.a. almene og faglige krav Varedeklarationerne lægges på UddannelsesGuiden.dk Der er tale om dokumenter som skal beskrive deltagerforudsætninger for at blive fx klejnsmed. Jeg vedlægger som bilag 4.2 skabelonen for varedeklaration delvis udfyldt for smedeuddannelsen. UVM har i tankerne om varedeklarationer hentet inspiration i det store arbejde MI har lagt i Vejledende kompetencekrav til metalindustriens erhvervsuddannelser, og jeg har da også i eksemplet i bilag 4.2 klippe-klistret fra netop kompetencearket for klejnsmedeuddannelsen. I det videre arbejde med udarbejdelse af varedeklarationer for udvalgets øvrige uddannelser/specialer vil I modtage disse til høring, ligesom jeg gerne modtager bemærkninger til indholdet i bilag 4.2 Voksenforløbsmodeller EUV

4 4 EUD-reformen ænder væsentligt ved den måde erhvervsuddannelse for voksne beskrives og udmøntes på. Konkret gives tre modeller for voksenforløb afhængigt af forudsætninger. EUV 1 - Voksne med to års relevant erhvervserfaring. Ingen praktik og et skoleforløb på maks. 90 % af ordinært. EUV 2 Voksne med mindre end to års relevant erhvervserfaring eller som tidligere har gennemført en uddannelse. Maks. to års praktik og et skoleforløb på maks. 90 % af ordinært. EUV 3 - voksne uden relevant erhvervserfaring. GF 2 og skole- og praktikforløbs længde som ordinær EUD Sekretariatet modtager i indeværende uge skabelon for beskrivelser bekendtgørelser for de enkelte uddannelser, og i denne skal indskrives voksenforløb. Jeg forventer at komme i gang med skrivearbejdet primo uge 37. Vedlagte bilag 4.3 er notat til beskrivelse af EUV-modellerne, og de opgaver de faglige udvalg skal løse i den forbindelse. Jeg vil ved mødet give en nærmere gennemgang af EUV, herunder komme ind på nogle af de temaer som jeg forestiller mig at UG skal involveres i. 5) Udviklingsredegøre 2015 I har i løbet af sommerferien haft oplæg til udviklingsredegørelserne i høring, og der er kommet enkelte bemærkninger herefter. Der resterer fortsat beslutninger som tages i MI-formandskabet, ligesom der også indgå en indledende generel fælles redegørelse. Denne behandles i indeværende uge i MI s formandskab, og jeg vil ved mødet gennemgå redegørelse. Vedhæftet som bilag 5.1 er redegørelserne for gruppens 4 uddannelser som I stadig har mulighed for at give bemærkninger til. 6) Eventuelt 7) Næste møde Fastlagt til den 9. december 2014

5 5

6 6 UG 2 Smede- og Svejseteknik Ansvarsperson: Jørgen Bo Nielsen Orientering fra UG siden sidste MI møde, primært forhold som ligger ud over udviklingsaktiviteterne Marts 2014 Juni 2014 December 2014 Udvikling/kvalificering af praktikmål til alle UG2 s erhvervsuddannelser i forlængelse af MI s tidligere beslutning. Arbejdet påbegyndt Første udkast medio marts Projektnavn Projektmål Tidsplan Finansiering Løbende Status Skuemestermøde energiteknik Skuemestrene inden for energiteknikområdet skal introduceres for de nyreviderede svendeprøver. Målet er endvidere at introducere nye skuemestre for energitekniksvendeprøven. Møderne (to) holdes som fyraftensmøder Medio 2014 Kr ,-. Juni: Skal genovervejes jf skolernes beslutning om at sammenlægge uddannelsen på Herningsholm

7 7 Projektnavn Projektmål Tidsplan Finansiering Løbende Status Møde med skoler der udbyder energispecialet på smedeuddannelsen Status og perspektiv for udbud af energispecialet på smedeuddannelsen Drøftelse med EUC-Sjælland og Herningsholm Medio marts Sekretariatets rejseomkostni nger hentes fra driftsbudget Juni: Der har i marts været møde mellem repræsentanter for UG 2 og skolerne. Ved mødet redegjorde skolerne for den anstrengte økonomi ifm. udbud af uddannelsen på det lave elevgrundlag. Skolerne har fået afslag på skyggetaksameter på uddannelsen med henvisning til, at der er tale om et speciale. Skolerne har meddelt at udbud sammenlægges på en skole. Som udløber af mødet har kort været drøftet udvikling af et trin tre til smeduddannelsen. Dette skal behandles i UG2.

8 8 Projektnavn Projektmål Tidsplan Finansiering Løbende Status Offshore handlingsplan AMU Offshore analyse IU s fælles formandskab har besluttet at udvikle en handlingsplan for aktiviteter til afdækning af kvalificeringsbehov offshore området Fase 1 Opstilling af jobprofiler Efterfølgende faser omfatter bl.a.: Vurdering af behov for at udvikle offshore rettede specialer/specialfag på relevante erhvervsuddannelser Vurdering af niveau på faget engelsk på relevante erhvervsuddannelser Synliggørelse af nyt maritimt speciale for offshoreindustrien Gennemførelse af Analyse af efteruddannelsesbehov og kursusstrukturer inden for offshore industrien. 1 fase februar-maj Maj-dec Sekretariatets rejseomkostni nger hentes fra driftsbudget Juni: Tidligere bevilget opgave med udvikling af undervisningsmaterialer til eksisterende amu-uddannelser er igangsat Marts: Team offshore udarbejder oplæg til arbejdsgruppen om ændring af fokus i analysearbejdet AMU-udvikling Udvikling af følgende amu-udd. afventer igangsættelse: Idégenerering og innovation smedeområdet Tegningsforståelse og dokumentation smedeområdet Montage- og demontageteknik smedeområde Programmering af CNC-styret pladeklippemaskine smedeområdet Faglærerudd. - Oliefyrstekniker Nov AMU-rammebevilling Marts: Forventes igangsat april 2014 Juni: Udvikling af undervisningsmaterialer til eksisterende amu-uddannelser er igangsat Faglærerudd oliefyrstekniker udgår.

9 9

10 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj Skabelon til de faglige udvalgs beskrivelse af overgangskrav Fagligt udvalg Uddannelse Viden, færdigheder, grundfag og certifikater Skal kunne handle i kontekster i henhold til den angivne beskrivelse af viden og færdigheder Metalindustriens Uddannelsesudvalg Oliefyrstekniker Faglig udvalgs præcisering af kravet Kompetencer Beskrivelse af de af FU foreslåede kompetencer: Eleven er bevidst om arbejdsrelevant ergonomi samt sikkerheds- og miljømæssige krav. Eleven kan på baggrund af skitser eller tegninger planlægge og fremstille enkle emner under hensyntagen til gældende normer og sikkerhedsbestemmelser. Eleven kan dimensionere et enkelt varmeanlæg efter gældende normer og regler. Eleven kan opstille olietanke efter gældende normer og regler. Grundlæggende viden på udvalgte områder inden for et erhvervs- eller fagområde Viden Beskrivelse af de af FU udvalgte områder: Eleven har viden til at kunne redegøre for kvalitetskrav og metoder til at tilgodese egen og andres sikkerhed. Eleven kan referere et kendskab til arbejdsrelevant ergonomi. Eleven kan demonstrere kendskab til sammenhængen mellem produktion, økonomi, tid og kvalitet i en typisk virksomhed i branchen samt diskutere værdien af samarbejde med andre i forbindelse med håndværksmæssig og industriel fremstilling. Eleven kan demonstrere viden om dimensionering af enkle varmeanlæg med tilhørende komponenter. Eleven kan søge vejledning om gældende normer og regler for oliefyrede varmeanlæg. Eleven kan demonstrere viden om gældende normer og standarder anvendt ved fremstilling af enkle arbejdstegninger, udførelse af beregninger, materialelister og anden dokumentation. Eleven kan demonstrere viden om forskellige sammenføjningsmetoder og deres anvendelighed. Anvende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver Eleven kan redegøre for de mest anvendte materialer, måleudstyr og håndværktøjer anvendt inden for branchen. Færdigheder FU s beskrivelse af relevante metoder og redskaber samt eventuelt opgavetyper: 1

11 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj under overholdelsen af relevante forskrifter Eleven kan vurdere, om eget arbejde opfylder de af underviseren udvalgte kvalitetsmæssige krav. Eleven kan anvende de sikkerheds- og miljømæssigt gældende regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet. Eleven kan vurdere og udføre enkle arbejdsopgaver ergonomisk korrekt. Eleven kan anvende IT til faglig informationssøgning og kommunikation. Eleven kan udføre og anvende enkle beregninger, materialelister og anden dokumentation. Eleven kan dimensionere et enkelt oliefyret varmeanlæg med nødvendige komponenter. Eleven kan aflæse og udarbejde enkle arbejdstegninger ved hjælp af elektroniske værktøjer. Eleven kan udvælge egnet materiale og fremstille enkle emner. Eleven kan udføre installation af olietanke i henhold til standarder og normer. Eleven kan udvælge og anvende forskellige sammenføjningsmetoder. Skal kunne korrigere for fejl eller afvigelser fra en plan eller standard Angivelse af fagnavn, niveau og evt. karakter FU s beskrivelse af fejltyper/ afvigelser: Grundfag Dansk E, bestået Naturfag F, bestået Matematik E, bestået Kompetencekrav svarende til certificering Angivelse af certificeringskrav og evt. myndighed Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse (Note: Det er pt. uafklaret, om UVM udarbejder noget fælles i forhold til førstehjælp og brand, ligeledes er det en problemstilling, om eleverne får selvstændige beviser for epoxy & 26) 2

12 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj De faglige udvalgs vurdering af overgangskrav fra grundforløb til skoleundervisningen i hovedforløbet. Fagligt udvalg Metalindustriens Uddannelsesudvalg Uddannelse Oliefyrstekniker Vurdering af sammenhæng mellem viden og færdigheder Hvorfor er den krævede viden relevant for opnåelsen af de krævede færdigheder? Det er nødvendigt, at eleverne har viden om de grundlæggende standarder for tekniske tegninger samt viden om sammenføjningsmetoder for at kunne udføre konstruktions og installationsopgaver. Det er nødvendigt, at eleverne har viden om krav til kvalitet, sikkerhed og ergonomi for at kunne tage vare på kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø i arbejdet. Hvorfor er kravene til viden og færdigheder relevante i forhold til et grundlæggende niveau? Hvorfor er de valgte grundfag/niveauer og evt. karakterkrav relevante i forhold til elevens gennemførelse af hovedforløbet? Det er nødvendigt, at eleverne har den beskrevne grundlæggende viden om håndværktøjer og installation af olietanke for, at eleven kan løse de enkle opgaver, der forventes i den første praktikperiode og for, at eleven kan påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet. Grundfag Eleven skal have dansk på E-niveau for at kunne gennemføre korrekt skriftlig og mundtlig kommunikation med kunder, leverandører og medarbejdere, samt for at kunne orientere sig i manualer. Eleven skal have matematik på E-niveau og naturfag på F- niveau for at kunne håndtere begreber og beregninger vedrørende tryk og temperaturer. Certificeringskrav (indgår i de uddannelsesspecifikke fag) Hvordan er evt. certificeringskrav relevante i forhold til elevens adgang til skoleundervisningen i hovedforløbet? Institut. Førstehjælp og elementær brand indgår på anbefaling af Dansk Førstehjælpsråd og Dansk Brand- og Sikringsteknisk For at kunne indgå i en praktikvirksomhed og gennemføre praktikuddannelsen er det nødvendigt, at certifikatkravene opfyldes i begyndelsen af uddannelsen. Vurdering af sammenhæng mellem overgangskrav og grundfag i et eux-forløb Ønsker det faglige udvalg uddannelsen Nej tilrettelagt med eux? 3

13 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj Hvis ja, hvilke 3 grundfag ønsker det Ikke relevant faglige udvalg, at der indgår i grundforløbets 2. del? Hvordan giver de ønskede overgangskrav mulighed for afkortning på 1 uge i hvert af de tre ovennævnte grundfag? Samlet vurdering af overgangskrav Argumenter for, at de ønskede overgangskrav er relevante og nødvendige for elevens adgang til og gennemførelse af hovedforløbet i uddannelsen Det er Metalindustriens Uddannelsesudvalgs udgangspunkt, at eleverne med de nye grundforløb, som minimum, opnår samme kompetenceniveau som i de hidtidige grundforløb. I udarbejdelsen af kompetencer, viden, færdigheder og grundfag har Metalindustriens Uddannelsesudvalg således overført indhold og niveau fra de hidtidige fælles og særlige kompetencekrav. For at elever kan løse de enkle opgaver, der forventes i den første praktikperiode, og påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, er det nødvendigt, at eleverne har grundlæggende viden om og færdigheder anvendelse af forskellige sammenføjningsmetoder. Hvordan kan kravene til viden og færdigheder, herunder evt. certificeringskrav nås inden for de 12 uger, der er til undervisning i uddannelsesspecifikke fag? Det er Metalindustriens Uddannelsesudvalgs forventning, at skolerne via helhedsorienteret projektorganiseret undervisning, hvor eleverne arbejder med praktiske projekter, sammenholdt med den viden og de færdigheder, eleverne opnår på grundforløbets 1. del, sikrer rammerne for, at eleverne kan opnå de beskrevne krav. Hvordan kan kravene opfyldes af forskellige elevprofiler inden for grundforløbets rammer? Kan det lade sig gøre tidsmæssigt? Ja, idet der er synenergi mellem grundfagene og den beskrevne viden samt færdigheder Angiv med stjernemarkering (*), hvis der kræves særlige forudsætninger Elevprofil Elev fra 9. klasse Inden for ordinært grundforløb uden brug af valgfag X Inden for ordinært grundforløb med brug af valgfagsundervisning (omfang) Behov for supplering uden for eud Elev fra 10. klasse X Elev, der påbegynder direkte på grundforløbets 2. del X (valgfag, dansk E) Ved ønske om eux 4

14 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj Elev over 25 år X (valgfag, dansk E) Ved ønske om eux 5

15 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj Skabelon til de faglige udvalgs beskrivelse af overgangskrav Fagligt udvalg Uddannelse Viden, færdigheder, grundfag og certifikater Skal kunne handle i kontekster i henhold til den angivne beskrivelse af viden og færdigheder Metalindustriens Uddannelsesudvalg Skibsmontøruddannelsen Faglig udvalgs præcisering af kravet Kompetencer Beskrivelse af de af FU foreslåede kompetencer: Eleven er bevidst om arbejdsrelevant ergonomi, sikkerhedsog miljømæssige krav. Eleven kan planlægge og udføre enkle fremstillingsopgaver med anvendelse gængse materialer, håndværktøjer og maskiner på baggrund af enkle arbejdstegninger og -beskrivelser. Eleven kan tage ansvar for systematisk fejlfinding på enkle automatiske styringer. Eleven kan tage ansvar for at udføre arbejdsopgaver vedr. montering og demontering af hydrauliske komponenter. Eleven kan foretage montage og demontage af dieselmotorens hoveddele og foretage enkle reparations- og vedligeholdelsesopgaver af rørsystemer, pumper og ventiler, under hensynstagen til lovgivningen om havmiljø i forbindelse med reparation af skibsanlæg Grundlæggende viden på udvalgte områder inden for et erhvervs- eller fagområde Viden Beskrivelse af de af FU udvalgte områder: Eleven har viden til at kunne redegøre for kvalitetskrav og metoder til at tilgodese egen og andres sikkerhed. Eleven kan referere et kendskab til arbejdsrelevant ergonomi. Eleven kan demonstrere kendskab til sammenhængen mellem produktion, økonomi, tid og kvalitet i en typisk smedevirksomhed, og diskutere værdien af samarbejde med andre i forbindelse med håndværksmæssig og industriel fremstilling. Eleven kan demonstrere viden om gældende normer og standarder anvendt ved fremstilling af enkle arbejdstegninger, udførelse af beregninger, materialelister og anden dokumentation. Eleven kan forholde sig til gældende tolerancekrav ved afkortning og tildannelse af plade, rør og profil. Eleven kan redegøre for de mest anvendte materialer, håndværktøjer, maskiner og svejseudstyr anvendt inden for faget. Eleven kan redegøre for enkle automatiske styringers virkemåde. 1

16 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj Eleven kan søge vejledning om dieselmotorer og deres hoveddele. Eleven kan redegøre for enkle pumper, ventiler og rørsystemers virkemåde. Eleven kan søge vejledning om lovgivning vedr. havmiljø i forbindelse med reparation af skibsanlæg. Anvende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter Færdigheder FU s beskrivelse af relevante metoder og redskaber samt eventuelt opgavetyper: Eleven kan vurdere, om eget arbejde opfylder de af underviseren udvalgte kvalitetsmæssige krav. Eleven kan anvende de sikkerheds- og miljømæssige gældende regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet. Eleven kan vurdere og udføre enkle arbejdsopgaver ergonomisk korrekt. Eleven kan anvende IT til faglig informationssøgning og kommunikation. Eleven kan aflæse og udarbejde enkle arbejdstegninger ved hjælp af elektroniske værktøjer. Eleven behersker planlægning og udførelse af enkle fremstillingsopgaver. Eleven kan udføre enkel bearbejdning af plader og klipning i tyndere materiale med hånd-, maskinprofil, og kurvesakse. Eleven kan udføre afkortning og tildannelse af lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler ved brug af flammeskærer, koldsav og pladesaks. Eleven kan anvende forskellige svejsemetoder og udføre enkel kvalitetskontrol efter gældende normer Eleven kan udvælge, anvende og vedligeholde det mest gængse håndværktøj, der anvendes inden for faget. Eleven behersker anvendelse af måleværktøjer, og kan foretage mål og anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder og toleranceangivelser. Eleven kan udføre fejlfinding på enkle automatiske styringer. Eleven kan udføre montering og demontering af enkle hydrauliske komponenter under hensyntagen til krav om sikkerhed og renlighed. Eleven kan udføre montering og demontering af dieselmotorers hoveddele. 2

17 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj Eleven kan udføre reparations- og vedligeholdelsesopgaver på enkle pumper, ventiler og rørsystemer. Skal kunne korrigere for fejl eller afvigelser fra en plan eller standard Angivelse af fagnavn, niveau og evt. karakter FU s beskrivelse af fejltyper/ afvigelser: Grundfag Dansk E, bestået Fremmedsprog (Engelsk) E, bestået Matematik E, bestået Fysik F, bestået Kompetencekrav svarende til certificering Angivelse af certificeringskrav og evt. myndighed Bevis for kurset Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring ( 26-kursus) Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, (Note det er pt. uafklaret, om UVM udarbejder noget fælles i forhold til førstehjælp og brand, ligeledes er der en problemstilling, om eleverne får selvstændige beviser for epoxy & 26) De faglige udvalgs vurdering af overgangskrav fra grundforløb til skoleundervisningen i hovedforløbet. Fagligt udvalg Metalindustriens Uddannelsesudvalg Uddannelse Skibsmontøruddannelsen Vurdering af sammenhæng mellem viden og færdigheder Hvorfor er den krævede viden relevant for opnåelsen af de krævede færdigheder? Det er nødvendigt, at eleven har viden om de grundlæggende standarder for tegninger og målsætning for at kunne fremstille enkle emner ved brug af de praktiske færdigheder i afkortning og bearbejdning for at kunne fremstille enkle emner. Det er nødvendigt, at eleven har viden om dieselmotorer, styringer og hydraulik for at kunne løse de maritime arbejdsopgaver i virksomhedspraktikken frem til første skoleperiode i hovedforløbet. 3

18 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj Hvorfor er kravene til viden og færdigheder relevante i forhold til et grundlæggende niveau? Det er nødvendigt, at eleverne har viden om krav til kvalitet, sikkerhed og ergonomi for at kunne tage vare på kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø i arbejdet. Det er nødvendigt, at eleverne har viden og færdigheder i at arbejde med skibsmotorer, styringer, rørsystemer og hydraulik for at kunne løse arbejdsopgaver i praktikperioden mellem grundforløb og hovedforløb. Hvorfor er de valgte grundfag/niveauer og evt. karakterkrav relevante i forhold til elevens gennemførelse af hovedforløbet? Grundfag Eleven skal have dansk på E-niveau for at kunne læse manualer, standarder og arbejdsbeskrivelser samt for at kunne kommunikere med kolleger og kunder. Eleven skal have matematik på E-niveau for at kunne foretage faglige beregninger af fx materiale- og timeforbrug samt til anvendelse i forbindelse med pladeudfoldning. Eleven skal have fremmedsprog (engelsk) på E-niveau for at kunne orientere sig i engelsksproget faglitteratur og standarder for fx svejsning. I større virksomheder vil koncernsproget ofte være engelsk hvilket kan afspejle sig i fx arbejds- og sikkerhedsinstruktioner. Eleven skal have fysik på F-niveau for at kunne forstå betydningen af dynamisk fysik fx i forbindelse med momenttilspænding og hydraulik. Endelig skal eleven anvende viden medsvejsning og termisk skæring skal have -26 certifikat- om ekspansion som effekt af temperaturtilvækst Certificeringskrav (indgår i de uddannelsesspecifikke fag) Hvordan er evt. certificeringskrav relevante i forhold til elevens adgang til skoleundervisningen i hovedforløbet? uddannelse Arbejdstilsynet stiller krav om at personer der arbejder Førstehjælp og elementær brand indgår på anbefaling af Dansk Førstehjælpsråd og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. For at kunne indgå i en praktikvirksomhed og gennemføre praktikuddannelse er det nødvendigt, at certifikatkravene opfyldes i begyndelsen af uddannelsen. Vurdering af sammenhæng mellem overgangskrav og grundfag i et eux-forløb Ønsker det faglige udvalg uddannelsen Nej tilrettelagt med eux? Hvis ja, hvilke 3 grundfag ønsker det Ikke relevant faglige udvalg, at der indgår i grundforløbets 2. del? 4

19 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj Hvordan giver de ønskede overgangskrav mulighed for afkortning på 1 uge i Ikke relevant hvert af de tre ovennævnte grundfag? Samlet vurdering af overgangskrav Argumenter for, at de ønskede overgangskrav er relevante og nødvendige for elevens adgang til og gennemførelse af hovedforløbet i uddannelsen Det er Metalindustriens Uddannelsesudvalg udgangspunkt, at eleven med de nye grundforløb, som minimum, opnår samme kompetenceniveau som i de hidtidige grundforløb. I udarbejdelsen af kompetencer, viden, færdigheder og grundfag har Metalindustriens Uddannelsesudvalg således overført indhold og niveau fra de hidtidige fælles og særlige kompetencekrav. For at eleven kan løse de enkle opgaver, der forventes i den første praktikperiode, og påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, er det nødvendigt, at eleverne har grundlæggende viden om og færdigheder til at kunne fremstillemenkel emner og foretage enkel fejlfinding Endvidere skal de have kendskab til kvalitetsstandarder, samt have viden om og kunne varetage egen og andres sikkerhed. Hvordan kan kravene til viden og færdigheder, herunder evt. certificeringskrav nås inden for de 12 uger, der er til undervisning i uddannelsesspecifikke fag? Det er MI s forventning, at skolerne via helhedsorienteret projektorganiseret undervisning, hvor eleverne arbejder med praktiske projekter, sammenholdt med den viden og de færdigheder, eleverne opnår på grundforløbets 1. del sikrer rammerne for, at eleverne kan opnå de beskrevne krav. Hvordan kan kravene opfyldes af forskellige elevprofiler inden for grundforløbets rammer? Kan det lade sig gøre tidsmæssigt? Ja, idet der er synenergi mellem grundfagene og de beskrevne viden og færdigheder Angiv med stjernemarkering (*), hvis der kræves særlige forudsætninger Elevprofil Elev fra 9. klasse Inden for ordinært grundforløb uden brug af valgfag X Inden for ordinært grundforløb med brug af valgfagsundervisning (omfang) Behov for supplering uden for eud Elev fra 10. klasse X Elev, der påbegynder direkte på grundforløbets 2. del X (valgfag, dansk E) Ved ønske om eux Elev over 25 år X (valgfag, dansk E) Ved ønske om eux 5

20 20 Skabelon til de faglige udvalgs beskrivelse af overgangskrav Fagligt udvalg Uddannelse Viden, færdigheder, grundfag og certifikater Skal kunne handle i kontekster i henhold til den angivne beskrivelse af viden og færdigheder Metalindustriens Uddannelsesudvalg Smedeuddannelsen Faglig udvalgs præcisering af kravet Kompetencer Beskrivelse af de af FU foreslåede kompetencer: Eleven kan planlægge og udføre enkle konstruktioner på baggrund af arbejdstegninger, materialelister og anden dokumentation. Eleven kan udføre enkle svejseopgaver på baggrund af viden om standarder, normer og fastsatte kvalitetskrav. Eleven kan anvende gængse maskiner samt hånd- og måleværktøjer anvendt inden for faget herunder ved brug af tildannelse, spånløs og tagende bearbejdning. Eleven er bevidst om arbejdsrelevant ergonomi, sikkerhedsog miljømæssige krav. Grundlæggende viden på udvalgte områder inden for et erhvervs- eller fagområde Viden Beskrivelse af de af FU udvalgte områder: Eleven har viden til at kunne redegøre for kvalitetskrav og metoder til at tilgodese egen og andres sikkerhed. Eleven kan referere et kendskab til arbejdsrelevant ergonomi. Eleven kan demonstrere kendskab til sammenhængen mellem produktion, økonomi, tid og kvalitet i en typisk smedevirksomhed og diskutere værdien af samarbejde med andre i forbindelse med håndværksmæssig og industriel fremstilling. Eleven kan demonstrere viden om gældende normer og standarder anvendt ved fremstilling af enkle arbejdstegninger, udførelse af beregninger, materialelister og anden dokumentation. Eleven kan forholde sig til gældende tolerancekrav ved afkortning og tildannelse af plade, rør og profil. Eleven kan demonstrere kendskab til gældende standarder og kvalitetskrav ved anvendelse af forskellige svejsemetoder i et fremstillingsforløb. Eleven kan redegøre for de mest anvendte materialer, håndværktøjer, maskiner og svejseudstyr anvendt inden for faget. Anvende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver Færdigheder FU s beskrivelse af relevante metoder og redskaber samt eventuelt opgavetyper:

21 21 under overholdelsen af relevante forskrifter Eleven kan vurdere, om eget arbejde opfylder de af underviseren udvalgte kvalitetsmæssige krav. Eleven kan anvende de sikkerheds- og miljømæssige gældende regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet. Eleven kan vurdere og udføre enkle arbejdsopgaver ergonomisk korrekt. Eleven kan anvende IT til faglig informationssøgning og kommunikation. Eleven kan udvælge egnet materiale til en given fremstillingsopgave, herunder begrunde materialevalg. Eleven kan udføre og anvende enkle beregninger, materialelister og anden dokumentation. Eleven kan aflæse og udarbejde enkle arbejdstegninger ved hjælp af elektroniske værktøjer. Eleven behersker planlægning og udførelse af enkle fremstillingsopgaver ved anvendelse af manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, herunder spåntagen- og spånløs bearbejdning af stålmaterialer, metaller og plastmaterialer. Eleven kan udføre enkel bearbejdning af plader og klipning i tyndere materiale med hånd-, maskinprofil og kurvesakse. Eleven kan udføre afkortning og tildannelse af lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler ved brug af flammeskærer og koldsav. Eleven kan anvende forskellige svejsemetoder og udføre enkel kvalitetskontrol efter gældende normer. Eleven kan begrunde valg af egnet svejsemetode i et fremstillingsforløb. Eleven kan udvælge, anvende og vedligeholde det mest gængse håndværktøj, der anvendes inden for faget. Eleven behersker anvendelse af måleværktøjer og kan foretage mål og anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder og toleranceangivelser. Skal kunne korrigere for fejl eller afvigelser fra en plan eller standard Angivelse af fagnavn, niveau og evt. karakter FU s beskrivelse af fejltyper/ afvigelser: Ikke relevant Grundfag Dansk E, bestået Fremmedsprog (engelsk) E, bestået Matematik E, bestået Fysik F, bestået

22 22 Kompetencekrav svarende til certificering Angivelse af certificeringskrav og evt. myndighed termisk skæring ( 26-kursus) Bevis for kurset Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse (Note: Det er pt. uafklaret, om UVM udarbejder noget fælles i forhold til førstehjælp og brand. Ligeledes er der en problemstilling, om eleverne får selvstændige beviser for epoxy & 26) De faglige udvalgs vurdering af overgangskrav fra grundforløb til skoleundervisningen i hovedforløbet. Fagligt udvalg Metalindustriens Uddannelsesudvalg Uddannelse Smedeuddannelsen Vurdering af sammenhæng mellem viden og færdigheder Hvorfor er den krævede viden relevant for opnåelsen af de krævede færdigheder? Det er nødvendigt, at eleven har viden om tegningslæsning og udførelse, da de konstruktionsopgaver eleven skal udføre er beskrevet gennem tekniske tegninger. Det er nødvendigt, at eleven har kendskab til forskellige svejsemetoder og standarder for svejsning, da svejsearbejde indgår som en meget væsentlig del af det at udføre selv enkle konstruktionsopgaver i stål. Eleven anvender hånd- og måleværktøjer i konstruktionsarbejdet, hvorfor viden om disse er nødvendig. Hvorfor er kravene til viden og færdigheder relevante i forhold til et grundlæggende niveau? Det er nødvendigt, at eleven har den beskrevne grundlæggende viden om tegningslæsning, svejsning og brug af håndværktøjer, så eleven kan løse de enkle opgaver, der forventes i den første praktikperiode og kan påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet. Det er ligeledes nødvendigt, at eleven har praktiske færdigheder inden for svejsning og brug af håndværktøj, så eleven kan indgå i produktionen i virksomheden i perioden mellem grundforløbet og den første skoleperiode i hovedforløbet. Grundfag

23 23 Hvorfor er de valgte grundfag/niveauer og evt. karakterkrav relevante i forhold til elevens gennemførelse af hovedforløbet? Eleven skal have dansk på E-niveau for at kunne læse manualer, standarder og arbejdsbeskrivelser samt kommunikere med kolleger og kunder. Eleven skal have matematik på E-niveau for at kunne foretage faglige beregninger af fx materiale- og timeforbrug samt til anvendelse i forbindelse med pladeudfoldning. Eleven skal have fremmedsprog (engelsk) på E-niveau for at kunne orientere sig i sprogets faglitteratur og standarder for fx svejsning. I større virksomheder vil koncernsproget ofte være engelsk, hvilket kan afspejle sig i fx arbejds- og sikkerhedsinstruktioner. Eleven skal have fysik på F-niveau for at kunne forstå betydningen af dynamisk fysik fx i forbindelse med momenttilspænding, elektrofysik i forbindelse med svejsning med lysbue TIG-/MIG-/MAG-og lysbuesvejsning. Endelig skal eleven anvende viden om ekspansion som effekt af temperaturtilvækst. Certificeringskrav (indgår i de uddannelsesspecifikke fag) Hvordan er evt. certificeringskrav relevante i forhold til elevens adgang til skoleundervisningen i hovedforløbet? kat-uddannelse. Arbejdstilsynet stiller krav om, at personer, der arbejder med svejsning og termisk skæring, skal have -26 certifi- Førstehjælp og elementær brand indgår på anbefaling af Dansk Førstehjælpsråd og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. For at kunne indgå i en praktikvirksomhed og gennemføre praktikuddannelsen er det nødvendigt, at certifikatkravene opfyldes i begyndelsen af uddannelsen. Vurdering af sammenhæng mellem overgangskrav og grundfag i et eux-forløb Ønsker det faglige udvalg uddannelsen Ja tilrettelagt med eux? Hvis ja, hvilke 3 grundfag ønsker det Fysik og matematik. faglige udvalg, at der indgår i grundforløbets 2. del? kunne give en samlet afkortning på tre uger. Hvordan giver de ønskede overgangskrav mulighed for afkortning på 1 uge i hvert af de tre ovennævnte grundfag? grundlæggende viden om fysiske begreber. De nævnte fag vil i sammenhæng med de fagspecifikke fag Eleven kan anvende grundlæggende matematiske metoder til at beregne spænding, effekt, tryk og volumen. Eleven har Eleven har en grundlæggende forståelse for fysiske begreber som tryk, acceleration og modstand. Eleven kan anvende matematik og fysik til at forstå varmeudvidelse, momenttilspænding og lysbue i forbindelse med svejsning. Samlet vurdering af overgangskrav Argumenter for, at de ønskede overgangskrav er relevante og nødvendige Det er Metalindustriens Uddannelsesudvalgs udgangspunkt, at eleverne med de nye grundforløb, som minimum, opnår samme kompetenceniveau som i de hidtidige grundforløb. I

24 24 for elevens adgang til og gennemførelse af hovedforløbet i uddannelsen udarbejdelsen af kompetencer, viden, færdigheder og grundfag har Metalindustriens Uddannelsesudvalg således overført indhold og niveau fra de hidtidige fælles og særlige kompetencekrav. For at eleven kan løse de enkle opgaver, der forventes i den første praktikperiode, og påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, er det nødvendigt, at eleven har grundlæggende viden om og færdigheder i afkortning, bearbejdning og svejsning. Endvidere skal eleven have kendskab til kvalitetsstandarder samt have viden om og kunne varetage egen og andres sikkerhed. Hvordan kan kravene til viden og færdigheder, herunder evt. certificeringskrav nås inden for de 12 uger, der er til undervisning i uddannelsesspecifikke fag? Det er Metalindustriens Uddannelsesudvalgs forventning, at skolerne, via helhedsorienteret projektorganiseret undervisning, hvor eleven arbejder med praktiske projekter, sammenholdt med den viden og de færdigheder, eleven opnår på grundforløbets 1. del, sikrer rammerne for, at eleven kan opnå de beskrevne krav. Hvordan kan kravene opfyldes af forskellige elevprofiler inden for grundforløbets rammer? Kan det lade sig gøre tidsmæssigt? Ja, idet der er synenergi mellem grundfagene og de beskrevne viden og færdigheder Angiv med stjernemarkering (*), hvis der kræves særlige forudsætninger Elevprofil Elev fra 9. klasse Inden for ordinært grundforløb uden brug af valgfag X Inden for ordinært grundforløb med brug af valgfagsundervisning (omfang) Behov for supplering uden for eud Elev fra 10. klasse X Elev, der påbegynder direkte på grundforløbets 2. del X (valgfag, dansk E) Ved ønske om eux C-niveau i dansk, engelsk og samfundsfag samt E-niveau i kemi, fysik og matematik Elev over 25 år X (valgfag, dansk E) Ved ønske om eux C-niveau i dansk, engelsk og samfundsfag samt E-niveau i kemi, fysik og matematik

25 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj Skabelon til de faglige udvalgs beskrivelse af overgangskrav Fagligt udvalg Uddannelse Viden, færdigheder, grundfag og certifikater Skal kunne handle i kontekster i henhold til den angivne beskrivelse af viden og færdigheder Metalindustriens Uddannelsesudvalg Beslagsmed Faglig udvalgs præcisering af kravet Kompetencer Beskrivelse af de af FU foreslåede kompetencer: Eleven er bevidst om arbejdsrelevant ergonomi, sikkerhedsog miljømæssige krav. Eleven kan planlægge og udføre enkle konstruktioner på baggrund af arbejdstegninger, materialelister og anden dokumentation. Eleven kan udføre enkle svejseopgaver på baggrund af viden om standarder, normer og fastsatte kvalitetskrav. Eleven kan anvende gængse maskiner samt hånd- og måleværktøjer anvendt inden for faget herunder brug af tildannelse, spånløs- og tagende bearbejdning. Grundlæggende viden på udvalgte områder inden for et erhvervs- eller fagområde Viden Beskrivelse af de af FU udvalgte områder: Eleven har viden til at kunne redegøre for kvalitetskrav og metoder til at tilgodese egen og andres sikkerhed. Eleven kan referere et kendskab til arbejdsrelevant ergonomi. Eleven kan demonstrere kendskab til sammenhængen mellem produktion, økonomi, tid og kvalitet i en typisk smedevirksomhed og diskutere værdien af samarbejde med andre i forbindelse med håndværksmæssig og industriel fremstilling. Eleven kan demonstrere viden om gældende normer og standarder anvendt ved fremstilling af enkle arbejdstegninger, udførelse af beregninger, materialelister og anden dokumentation. Eleven kan forholde sig til gældende tolerancekrav ved afkortning og tildannelse af plade, rør og profil. Eleven kan demonstrere kendskab til gældende standarder og kvalitetskrav ved anvendelse af forskellige svejsemetoder i et fremstillingsforløb. Eleven kan redegøre for de mest anvendte materialer, håndværktøjer, maskiner og svejseudstyr anvendt inden for faget. Anvende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver Færdigheder FU s beskrivelse af relevante metoder og redskaber samt eventuelt opgavetyper: 1

26 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj under overholdelsen af relevante forskrifter Eleven kan vurdere, om eget arbejde opfylder de af underviseren udvalgte kvalitetsmæssige krav. Eleven kan anvende de sikkerheds- og miljømæssige gældende regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet. Eleven kan vurdere og udføre enkle arbejdsopgaver ergonomisk korrekt. Eleven kan anvende IT til faglig informationssøgning og kommunikation. Eleven kan udvælge egnet materiale til en given fremstillingsopgave, herunder begrunde materialevalg. Eleven kan udføre og anvende enkle beregninger, materialelister og anden dokumentation. Eleven kan aflæse og udarbejde enkle arbejdstegninger ved hjælp af elektroniske værktøjer. Eleven behersker planlægning og udførelse af enkle fremstillingsopgaver ved anvendelse af manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, herunder spåntagen- og spånløs bearbejdning af stålmaterialer, metaller og plastmaterialer. Eleven kan udføre enkel bearbejdning af plader og klipning i tyndere materiale med hånd-, maskinprofil-, og kurvesakse. Eleven kan udføre afkortning og tildannelse af lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler ved brug af flammeskærer, koldsav og pladesaks. Eleven kan anvende forskellige svejsemetoder og udføre enkel kvalitetskontrol efter gældende normer. Eleven kan udvælge, anvende og vedligeholde det mest gængse håndværktøj, der anvendes inden for faget. Eleven behersker anvendelse af måleværktøjer og kan foretage mål og anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder og toleranceangivelser. Skal kunne korrigere for fejl eller afvigelser fra en plan eller standard Angivelse af fagnavn, niveau og evt. karakter FU s beskrivelse af fejltyper/ afvigelser: Grundfag Dansk E, bestået Fremmedsprog (engelsk) F, bestået Naturfag E, bestået Kompetencekrav svarende til certificering Angivelse af certificeringskrav og evt. myndighed Bevis for kurset Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring ( 26-kursus) Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse 2

27 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj (Note: Det er pt. uafklaret, om UVM udarbejder noget fælles i forhold til førstehjælp og brand.der er ligeledes en problemstilling, om eleverne får selvstændige beviser for epoxy & 26) De faglige udvalgs vurdering af overgangskrav fra grundforløb til skoleundervisningen i hovedforløbet. Fagligt udvalg Metalindustriens Uddannelsesudvalg Uddannelse Beslagsmed Vurdering af sammenhæng mellem viden og færdigheder Hvorfor er den krævede viden relevant for opnåelsen af de krævede færdigheder? Det er nødvendigt, at eleven har viden om standarder for tekniske tegninger, manuel og maskinel bearbejdning og svejsning for at kunne fremstille enkle konstruktionsopgaver. Det er nødvendigt, at eleven har viden om krav til kvalitet, sikkerhed og ergonomi for at kunne tage vare på kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø i arbejdet. Hvorfor er kravene til viden og færdigheder relevante i forhold til et grundlæggende niveau? Det er nødvendigt, at eleven har den beskrevne grundlæggende viden om materialer og deres bearbejdning for at kunne løse opgaver i praktikperioden mellem grundforløb og hovedforløb. Hvorfor er de valgte grundfag/niveauer og evt. karakterkrav relevante i forhold til elevens gennemførelse af hovedforløbet? Grundfag Eleven skal have dansk på E-niveau og engelsk på F-niveau for at kunne orientere sig i faglitteratur på såvel dansk som engelsk samt for at kunne kommunikere med kunder. Eleven skal have naturfag på E-niveau for at kunne forstå fysiske begreber som varmeudvidelse, momenter og kræfter. Certificeringskrav (indgår i de uddannelsesspecifikke fag) Hvordan er evt. certificeringskrav relevante i forhold til elevens adgang til bejde med svejsning og termisk skæring. skoleundervisningen i hovedforløbet? Arbejdstilsynet stiller krav om certifikater for at kunne ar- Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse indgår på anbefaling af Dansk Førstehjælpsråd og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. 3

28 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj For at kunne indgå i en praktikvirksomhed og gennemføre praktikuddannelsen er det nødvendigt, at certifikatkravene opfyldes i begyndelsen af uddannelsen. Vurdering af sammenhæng mellem overgangskrav og grundfag i et eux-forløb Ønsker det faglige udvalg uddannelsen Nej tilrettelagt med eux? Hvis ja, hvilke 3 grundfag ønsker det Ikke relevant faglige udvalg, at der indgår i grundforløbets 2. del? Hvordan giver de ønskede overgangskrav mulighed for afkortning på 1 uge i Ikke relevant hvert af de tre ovennævnte grundfag? Samlet vurdering af overgangskrav Argumenter for, at de ønskede overgangskrav er relevante og nødvendige for elevens adgang til og gennemførelse af hovedforløbet i uddannelsen Det er Metalindustriens Uddannelsesudvalgs udgangspunkt, at eleven med de nye grundforløb, som minimum, opnår samme kompetenceniveau som i de hidtidige grundforløb. I udarbejdelsen af kompetencer, viden, færdigheder og grundfag har Metalindustriens Uddannelsesudvalg således overført indhold og niveau fra de hidtidige fælles og særlige kompetencekrav. For at eleven kan løse de enkle opgaver, der forventes i den første praktikperiode, og påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, er det nødvendigt, at eleven har grundlæggende viden om afkortning og bearbejdning af metalliske materialer. Endvidere skal eleven have kendskab til kvalitetsstandarder samt have viden om og kunne varetage egen og andres sikkerhed. Hvordan kan kravene til viden og færdigheder, herunder evt. certificeringskrav nås inden for de 12 uger, der er til undervisning i uddannelsesspecifikke fag? Det er Metalindustriens Uddannelsesudvalgs forventning, at skolerne via helhedsorienteret projektorganiseret undervisning, hvor eleven arbejder med praktiske projekter, sammenholdt med den viden og de færdigheder, eleven opnår på grundforløbets 1. del, sikrer rammerne for, at eleven kan opnå de beskrevne krav. Hvordan kan kravene opfyldes af forskellige elevprofiler inden for grundforløbets rammer? Kan det lade sig gøre tidsmæssigt? Ja, idet der er synergi mellem grundfagene og de beskrevne færdigheder og viden. Angiv med stjernemarkering (*), hvis der kræves særlige forudsætninger Elevprofil Inden for ordinært grundforløb uden brug af valgfag Inden for ordinært grundforløb med brug Behov for supplering uden for eud 4

29 Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser 20. maj Elev fra 9. klasse Elev fra 10. klasse X X af valgfagsundervisning (omfang) Elev, der påbegynder direkte på grundforløbets 2. del Elev over 25 år X (valgfag, dansk E-niveau) X (valgfag, dansk E-niveau) Ved ønske om eux Ved ønske om eux 5

30 30 Skabelon for deltagerforudsætninger i hovedforløbet i uddannelsen til Smed (klejnsmed) Uddannelse Trin/specialenavn Trin/specialenavn Trin/specialenavn [Skriv her] [Skriv her] [Skriv her] Faglige forudsætninger (overgangskrav i grundfag og andre fag/certifikatfag (Skal ikke udfyldes af det faglige udvalg indhold hentes fra overgangsbekendtgørelse/uddannelsesbekendtgørelse) Dansk E, bestået Fremmedsprog (engelsk) E, bestået Matematik E, bestået Fysik F, bestået Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring ( 26-kursus) Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Andre forudsætninger ( f.eks. god fysik, arbejdets karakter, arbejdet foregår udendørs, arbejdet foregår i højden, stærke sociale kompetencer, god til at tænke rumeligt, gode samarbejdsevner, stærke personlige kompetencer m.v.) Som klejnsmed arbejder du med at svejse, bukke og klippe, bore, fræse og dreje samt skære gevind i forskellige metaller. Med svejsning og anden bearbejdning samles forskellige dele, og de færdige elementer monteres eller demonteres. Brug af CNC-udstyr, hvor man ved hjælp af programmering i en computer kan fremstille forskellige elementer, samt CAD/CAM programmeringsværktøjer spiller en tiltagende rolle i faget. Derfor vil programmering og

31 31 Eventuelle særlige forudsætninger på uddannelsens enkelte trin/specialer (f.eks. talentspor) Ansættelsesområde (hvor kan man typisk forvente ansættelse efter endt uddannelse) Arbejdsområde (hvad er de typiske arbejdsområder/arbejdsopgaver efter endt uddannelse) Yderligere relevante oplysninger om uddannelsen (f.eks. adgangsbegrænsning og skolepraktik i et praktikcenter) Kontaktperson og kontaktoplysninger for yderligere oplysninger om uddannelsen og de forventede krav kvalitetskontrol på halv- og helautomatiske bearbejdningscentre få stigende betydning i jobbene. Klejnsmeduddannelsen kan også gennemføres som eux-forløb, hvor man samtidig med den faglige kvalificering opnår studiekompetence, der giver adgang til flere videregående uddannelser. Klejnsmede arbejder i større og mindre virksomheder i jern- og metalindustrien. DSB og skibsværfter har også klejnsmede ansat. Fremstilling af komponenter i næsten alle størrelser. Eksempelvis medvirker klejnsmede i fremstilling af vindmølletårne, broer, trapper, rørkonstruktioner og m.a. Der er skolepraktik i uddannelsen. Skolepraktik finder sted i et praktikcenter.

32 32 Dato 19. juni 2014 Notat Notat om Erhvervsuddannelsesforløb for Voksne (EUV) Som led i reformen oprettes Erhvervsuddannelse for Voksne (EUV), som bliver en ny vej til en erhvervsuddannelse for alle voksne over 25 år. Tanken med EUV er, at voksnes kompetencer skal give merit ind i en særlig voksenpædagogisk tilrettelagt erhvervsuddannelse. Slutmålet og niveauet for EUV er det samme som en almindelig eud. Der skal ske en standardisering af omfanget af merit, så afkortning af praktiktid og godskrivning i forhold til skoleuddannelsen bliver mere ens. Reformen introducerer tre modeller for EUV. EUV 1 Forløb for voksne, som har to års relevant erhvervserfaring. Disse personer får som standard ingen praktik, intet grundforløb og et kortere skole-hovedforløb på maks. 90% af uddannelsestiden ift. eud. Skoleforløbene kan afkortes yderligere på baggrund af gennemførte relevante AMU-kurser eller andre opnåede kompetencer. EUV 2 Forløb for voksne, der har relevant erfaring, men ikke lever op til kravet om to år, eller som tidligere har gennemført en uddannelse. Disse elever vil få maksimalt to års praktik, intet grundforløb og et kortere skolehovedforløb på maks. 90% af uddannelsestiden ift. eud. Skoleforløb og praktik kan afkortes yderligere på baggrund af gennemførte relevante AMU-kurser eller andre opnåede kompetencer. EUV 3 Forløb for voksne uden relevant erhvervserfaring. Denne gruppe vil kunne få grundforløbets anden del og en praktik og skole-hovedforløb, som svarer i længde til eud. Det faglige udvalg skal udarbejde: A. Et værktøj, som skolerne kan anvende til at placere voksne over 25 år i enten kategori 1, 2 eller 3. Værktøjet skal indeholde en præcis beskrivelse af relevant erhvervserfaring. B. Formulering af faste objektive kriterier/regler for godskrivning og afkortning for relevant uddannelse og erhvervserfaring. Kriterierne skal kunne give skolen mulighed for objektivt at godskrive eleven i forhold til

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker BEK nr 326 af 26/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.23T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed BEK nr 221 af 09/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed BEK nr 318 af 26/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 008.13T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 221

Læs mere

UG september 2014

UG september 2014 30. september 2014 jbn Resume fra møde i UG 7 Afholdt den 16. september 2014 kl. 10.00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, lilla mødelokale Ved mødet deltog: Birgitte Winge Jonas Pedersen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker BEK nr 435 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.46T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til skibsmekaniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til skibsmekaniker BEK nr 493 af 22/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.33T.541 Senere ændringer til

Læs mere

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer:

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: Praktikerk læri ng special et Svejs er Praktikerklæringen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirksomhed. Den informerer praktikvirksomheden om elevens uddannelsesmål i praktiktiden

Læs mere

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail Praktikerk læri ng special et Smed, aluminium Praktikerklæringen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirksomhed. Den informerer praktikvirksomheden om elevens uddannelsesmål i praktiktiden

Læs mere

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail Praktikerk læri ng special et Smed, b ea rbejdning Praktikerklæringen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirksomhed. Den informerer praktikvirksomheden om elevens uddannelsesmål i

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE UDDNNELSESPLN FOR GRUNDUDDNNELSE FOR VOKSNE GVU-UDDNNELSE SPECILE Produktion og Udvikling Klejnsmed NVN CPR-NUMMER DRESSE TELEFON EMIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER På baggrund af dokumentation, udtalelser

Læs mere

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer: E-mail Praktikerk læri ng special et VVS - en ergitek nik Praktikerklæringen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirksomhed. Den informerer praktikvirksomheden om elevens uddannelsesmål i

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker BEK nr 337 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.52T.541 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til smed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til smed BEK nr 395 af 01/05/2018 Udskriftsdato: 13. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/06587 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

UG2 9. december Afbud fra Poul Bobach

UG2 9. december Afbud fra Poul Bobach 9. december 2014 jbn Resume fra møde i UG 2 afholdt den 9. december 2014 kl. 10.00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, lilla mødelokale Ved mødet deltog: Brian Mikkelstrup Finn Kyed

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed BEK nr 474 af 17/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.53T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til smed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til smed BEK nr 444 af 04/05/2017 Udskriftsdato: 13. juni 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j. nr. 17/04820 Senere ændringer til

Læs mere

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV)

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) KOMPETENCEEVIS OG UDDNNELSESPLN TIL EUD (EFTER IKV) UDDNNELSESRETNING Smed SPECILE NVN CPR-NUMMER DRESSE TELEFON EMIL VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ GGRUND F DOKUMENTTION, UDTLELSER FR NUVÆRENDE OG

Læs mere

Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen

Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2016 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg for skibsmontøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 1640 af 15. december

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til skibsmontør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til skibsmontør BEK nr 1640 af 15/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen

Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg for skibsmontøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 157 af 17. februar

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 355 af 26/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377-16 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed BEK nr 390 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.75T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Praktikerklæring for specialet skibsmontør

Praktikerklæring for specialet skibsmontør Praktikerklæring for specialet skibsmontør Praktikerklæringen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirksomhed. Den indeholder en liste over de praktikmål, eleven skal nå gennem praktiktiden

Læs mere

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Rustfast industrimontør

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Rustfast industrimontør Til brug for praktikperioden forud for Hovedforløbet. Grundforløb Praktik 1. hovedforløb Praktik 2. hovedforløb Praktik 3. hovedforløb Praktik 4. hovedforløb Praktik Praktik forud for 1. hovedforløb Udføre

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bådmekaniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bådmekaniker BEK nr 317 af 26/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 15. december 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 008.09T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløb 2 Smed

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløb 2 Smed LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Grundforløb 2 Smed August 2018 Indhold 1. Pædagogisk og didaktisk grundlag... 3 Struktur og temaer i grundforløb 2 for smedeuddannelsen.... 3 Oversigt over fag og niveauer i Smed...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Indkaldelse til møde i UG 7 den 16. september 2014 kl. 10.00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, lilla mødelokale Oplæg Referat

Indkaldelse til møde i UG 7 den 16. september 2014 kl. 10.00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, lilla mødelokale Oplæg Referat 1 9. september 2014 jbn Indkaldelse til møde i UG 7 den 16. september 2014 kl. 10.00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, lilla mødelokale Der foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreform

Erhvervsuddannelsesreform Erhvervsuddannelsesreform 2014-2015 Ursula Dybmose, KL Anne-Dorthe Sørensen, Danske Regioner, PASS 1. september 2014 Indhold Reformens mål Grundforløbet Flytning af 7 uger Adgangskrav til hovedforløbet

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til cykel- og motorcykelmekaniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til cykel- og motorcykelmekaniker BEK nr 214 af 08/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til vindmølleoperatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til vindmølleoperatør BEK nr 475 af 17/4/215 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 216 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 7.8T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør BEK nr 422 af 11/04/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/15213 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør BEK nr 436 af 13/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.38T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 255 af

Læs mere

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Vvs og blikkenslager

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Vvs og blikkenslager Til brug for praktikperioden forud for Hovedforløbet. Grundforløb Praktik 1. hovedforløb Praktik 2. hovedforløb Praktik 3. hovedforløb Praktik 4. hovedforløb Praktik Praktik forud for 1. hovedforløb Udføre

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløb 2 Skibsmontør

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløb 2 Skibsmontør LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Grundforløb 2 Skibsmontør September 2017 Indhold 1. Pædagogisk og didaktisk grundlag... 3 Struktur og temaer i grundforløb 2 for skibsmontør-uddannelsen.... 3 Oversigt over fag

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 377 af 26/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377-16 Senere ændringer

Læs mere

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse BEK nr. 337 af 27/03/2015 om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Uddannelsesordning for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Uddannelsesordning for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Uddannelsesordning for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Indhold 4. Uddannelsens struktur... 8. Bedømmelse og beviser mv.... 3 SKEMA elever under 5 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 015 Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager Udstedt af det Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 494 af /04/015 om erhvervsuddannelsen til

Læs mere

Lokal undervisningsplan grundforløb 2

Lokal undervisningsplan grundforløb 2 Lokal undervisningsplan grundforløb 2 Bilag 2 Skibsmontøruddannelsen Indledning: Denne lokale undervisningsplan er udarbejdet af lærerteamet samt af den ansvarlige uddannelseschef for skibsmontøruddannelsen

Læs mere

Tekstdel - Uddannelsesordning for Skibsmontør

Tekstdel - Uddannelsesordning for Skibsmontør Tekstdel - Uddannelsesordning for Skibsmontør 1 Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Udover tekstdelen

Læs mere

Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker

Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker 1 Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Ud over tekstdelen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør BEK nr 255 af 14/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 493 af 22. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til teknisk designer

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til teknisk designer BEK nr 338 af 25/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/04106 Senere ændringer

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager Sagsnr.: 060.09S.54. Ikrafttrædelsesdato: [dato. måned. år] Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager Udstedt af det Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen

Læs mere

De nye grundforløb. Side 1. Side 2

De nye grundforløb. Side 1. Side 2 De nye grundforløb Side 1 Side 2 Undervisningens tilrettelæggelse Fokus på elevernes eksperimenterende og reflekterende praksis bl.a. for at understøtte elevens faglige nysgerrighed og motivation for læring

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Bekendtgørelse om karrosseriuddannelsen

Bekendtgørelse om karrosseriuddannelsen BEK nr 343 af 25/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.68T.341 Senere ændringer

Læs mere

Opfølgningsarrangement for praktikere fra de faglige udvalg, efteruddannelsesudvalgene og sekretariaterne herfor

Opfølgningsarrangement for praktikere fra de faglige udvalg, efteruddannelsesudvalgene og sekretariaterne herfor Opfølgningsarrangement for praktikere fra de faglige udvalg, efteruddannelsesudvalgene og sekretariaterne herfor 1. Velkomst og præsentation af formiddagens program Opfølgningsarrangement for praktikere

Læs mere

Tekstdel - Uddannelsesordning for Skibsmontør

Tekstdel - Uddannelsesordning for Skibsmontør Tekstdel - Uddannelsesordning for Skibsmontør 1 Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Ud over tekstdelen

Læs mere

Program for workshop. Bliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser. Oplæg af Uddannelseskonsulent Anne Nyegaard, Industriens Uddannelser

Program for workshop. Bliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser. Oplæg af Uddannelseskonsulent Anne Nyegaard, Industriens Uddannelser Bliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser Oplæg af Uddannelseskonsulent Anne Nyegaard, Industriens Uddannelser Program for workshop Struktur i nye uddannelsesbekendtgørelser Talentspor og højniveaufag

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 11.04.2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

UG2. Ved mødet deltog: Brian Mikkelstrup Finn Kyed Poul Bobach Rasmus Rasmussen Sten Carmel Torben Andresen Torben Smidstrup Jørgen Bo Nielsen

UG2. Ved mødet deltog: Brian Mikkelstrup Finn Kyed Poul Bobach Rasmus Rasmussen Sten Carmel Torben Andresen Torben Smidstrup Jørgen Bo Nielsen Jbn 8. april. februar 2015 Resume fra møde i UG 2 Afholdt den 24. februar 2015 kl. 10.00 hos Beslagsmedeskolen, ved IPH, Københavns Universitet, Agrovej 8, 2630, Tåstrup - Innovationsrummet Ved mødet deltog:

Læs mere

Erhvervsuddannelse for voksne - euv

Erhvervsuddannelse for voksne - euv Erhvervsuddannelse for voksne - euv Elevplanskonferencen 22. og 23. september 2014 Jakob Overgaard Jørgensen Fuldmægtig Undervisningsministeriet Side 1 Disposition Udfordringer for de voksne Formål med

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 326 af 26/03/2015

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ortopædist

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ortopædist BEK nr 399 af 01/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 30. marts 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/06590 Senere ændringer

Læs mere

Uddannelsesordning for beslagsmedeuddannelsen

Uddannelsesordning for beslagsmedeuddannelsen Uddannelsesordning for smedeuddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 221 af 9. marts 2016 om uddannelsen til smed. 2.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør Udstedt af det faglige udvalg for elektronikoperatør uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 556 af

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tarmrenser

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tarmrenser BEK nr 455 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.18T.541 Senere ændringer til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Udstedt af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen i henhold til BEK nr. 509 af 31/05/2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager BEK nr 327 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.11T.541 Senere ændringer

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til beslagsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til beslagsmed Uddannelsesordning for uddannelsen til beslagsmed Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Udover tekstdelen

Læs mere

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Erhvervsuddannelser for voksne - euv v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Indhold 1. Afsæt for euv 2. Forskelle og ligheder mellem eud for unge og voksne 3. De tre uddannelsesveje i euv

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til finmekaniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til finmekaniker BEK nr 438 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.89T.541 Senere ændringer til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 328 af 27/03/2015

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 328 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed Udkast 13.03.15 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed Udstedt af det faglige udvalg for metalsmed i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: juni 2014 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne

Læs mere

Praktikvejleder træf Social- og sundhedsassistent uddannelsen

Praktikvejleder træf Social- og sundhedsassistent uddannelsen Praktikvejleder træf 2018 Social- og sundhedsassistent uddannelsen 12.00-12.10 Velkommen Program for dagen 12.10-12.25 Læsevejleder/SPS (Marianne Bay) 12.25-12.35 Præsentation af SSA uddannelsen(karina

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til fotograf

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til fotograf BEK nr 446 af 07/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 9. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377 Senere ændringer

Læs mere

EUD ERHVERVSUDDANNELSER. Landbrugssmed. - kompetencer til en fremtid med succes

EUD ERHVERVSUDDANNELSER. Landbrugssmed. - kompetencer til en fremtid med succes EUD ERHVERVSUDDANNELSER Landbrugssmed - kompetencer til en fremtid med succes Indhold Indledning.... 3 Uddannelsesforløb... 3 Optagelse... 4 Opbygning og indhold.... 5 Hvad laver man?.... 6 Indhold i skoleperioder

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: 15.juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse 329 af 11.04.12 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Bliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser vol. 2

Bliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser vol. 2 Bliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser vol. 2 Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis September 2015 Oplæg af Chefkonsulent Anne Nyegaard, Industriens Uddannelser Program for workshop

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

Lokal undervisningsplan grundforløb 2:

Lokal undervisningsplan grundforløb 2: Lokal undervisningsplan grundforløb 2: Bilag 2: [Smedeuddannelsen: 1 Indholdsfortegnelse: Indledning:.. side 4 Vejledende uddannelsestid: side 4 Fagets formål: side 5 Fagets profil:.. side 5 Faglige mål

Læs mere

Bekendtgørelse om karrosseriuddannelsen

Bekendtgørelse om karrosseriuddannelsen BEK nr 402 af 01/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 17. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/00834 Senere ændringer

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. juli 2017 Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 493 af 22. april

Læs mere

SKP håndbogen for smed

SKP håndbogen for smed SKP håndbogen for smed Udarbejdet af Henning Petersen og Steen Grønvald Hansen Faglærer og ansvarlig for SKP Smed CPHWest Afdelingsleder: Kim von Bülow Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Velkommen

Læs mere

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Vvs- og energispecialist

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Vvs- og energispecialist Til brug for praktikperioden forud for Hovedforløbet. Grundforløb Praktik 1. hovedforløb Praktik 2. hovedforløb Praktik 3. hovedforløb Praktik 4. hovedforløb Praktik Praktik forud for 1. hovedforløb Udføre

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for vindmølleoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til smed

Uddannelsesordning for uddannelsen til smed 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen smed Udstedt af det Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold bekendtgørelse nr. 463af 14. april om uddannelsen smed. 2. Der

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen

Erhvervsuddannelsesreformen Erhvervsuddannelsesreformen v. Helle Kristensen, Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet KL s temadag om eud-reformen den 3. juni Side 1 Program 1. Erhvervsuddannelse for voksne

Læs mere

Referat fra møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri den 10. juni 2014 kl. 10.00 til 14.30

Referat fra møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri den 10. juni 2014 kl. 10.00 til 14.30 Referat fra møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri den 10. juni 2014 kl. 10.00 til 14.30 Mødes blev holdt hos Grundfos Electronics i Bjerringbro Plan for dagen: 10.00-12.00 Udvalgsmøde 12.00-12.30

Læs mere

Uddannelsesordning for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Uddannelsesordning for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Uddannelsesordning for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Indhold 4. Uddannelsens struktur... 8. Bedømmelse og beviser mv.... 4 SKEMA elever under 5 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til teater-, udstillings- og eventtekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til teater-, udstillings- og eventtekniker BEK nr 443 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.17T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ortopædist

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ortopædist BEK nr 433 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. december 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.45T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om film- og tv-produktionsuddannelsen

Bekendtgørelse om film- og tv-produktionsuddannelsen BEK nr 445 af 07/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 1. maj 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377 Senere ændringer

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker Denne tekstdel af uddannelsesordningen indeholder generelle oplysninger om uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens regler. Ud over tekstdelen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frontline pc-supporter

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frontline pc-supporter BEK nr 478 af 17/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.83T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Tom Brandt. Tirsdag den 7. oktober 2014 kl. 10.00 12.00 Hos AMU Vest, Spangsbjerg Møllevej 304-306, 6705 Esbjerg TEMA: UDDANNELSENS VÆKSTPOTENTIALE

Tom Brandt. Tirsdag den 7. oktober 2014 kl. 10.00 12.00 Hos AMU Vest, Spangsbjerg Møllevej 304-306, 6705 Esbjerg TEMA: UDDANNELSENS VÆKSTPOTENTIALE København den 29. september 2014 DI-repræsentanter: 3F-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen Allan Borgwardt Schmidt René Damgaard Vagn Schmidt Brigitte Pudor Gullev John Krøier Jensen Tom Brandt

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til greenkeeper

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til greenkeeper BEK nr 238 af 08/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2011 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 857 af 11/07/2011 Bekendtgørelse

Læs mere