Best Practice Vejledning om videregående uddannelse på EUD

Transkript

1 Best Practice Vejledning om videregående uddannelse på EUD Slutdokument Som en del af best practice projektet har studievalgscentrene afholdt regionale dialogmøder med erhversskolerne. På dialogmødet har skolerne haft lejlighed til at kommentere på publikationen samt drøfte samarbejdsformer og muligheder for fremtidens samarbejde om EUD-vejledningen. Nedenfor præsenteres udkommet af hvert af de regionale dialogmøder. Studievalgscentrene er opstillet i alfabetisk rækkefølge. Studievalg Fyn Dialogmøde afholdt d. 24. okt. hos Studievalg Fyn med deltagelse af kontaktpersoner på de fynske erhvervsuddannelser. Alle artikler og dialog med erhvervsskolerne viser, at der er gode erfaringer med vejledning om videregående uddannelser. For at eleverne på erhvervsuddannelserne kan være lydhøre overfor vejledning om videregående uddannelse, har de brug for at få konkrete og præcise informationer om deres muligheder. Det er vigtigt, at de kan se en direkte sammenhæng mellem oplæggene fra Studievalg og de muligheder for uddannelse, som er realistiske for netop dem. De vil fx have informationer om, hvilke konkrete arbejdsopgaver der ligger bag uddannelsestitler og de er interesserede i at høre, hvor meget de kan tjene i løn, og om de kan øge deres jobsikkerhed ved at tage mere uddannelse. I den forbindelse kan vi her på Fyn konkludere, at det er en fordel at have levende rollemodeller med til oplæggene. Rollemodellerne giver eleverne en mulighed for at få den personlige historie og i øvrigt at stille spørgsmål om de emner, som optager dem mest. Erhvervsuddannelserne på Fyn er alle enige om, at Det Gode Eksempel er afgørende for vejledningen fra EUD. De unge, der vælger at læse videre, er ikke nødvendigvis de dygtigste eller dem, der var mest målrettede på erhvervsuddannelsen. I forbindelse med Studievalgs oplæg mente erhvervsskolerne, at det allerede på grundforløbet kan være nyttigt at stifte bekendtskab med Studievalg. Det kan være motiverende for de unges forløb, at de allerede på et tidligt tidspunkt kender deres muligheder for videreuddannelse. Erhvervsuddannelserne vil i enkelte tilfælde gerne have mulighed for træffetider i direkte forlængelse af et Studievalgsoplæg. Det kan i enkelte tilfælde også være relevant for Studievalgs vejledere at medvirke ved arrangementer, hvor forældre også er til stede. Som en af vejlederne på HG siger: Det kan være skræmmende som 15-årig at vælge en butiksuddannelse, hvis man tror, at man så skal stå i butik de næste 40 år. Det allervigtigste er dog, at EUD-eleverne kender til Studievalg og kan henvende sig, når de finder det relevant. 1

2 På Fyn bliver dialogmøderne en årlig tilbagevendende begivenhed. Næste år debatteres elevernes reaktion på vores oplæg. Erhvervsskolerne vil i den mellemliggende tid være opmærksomme på i hvilket omfang der efterfølgende debatteres og reflekteres over informationerne fra Studievalg. Studievalg København Slutdokumentet er udarbejdet på baggrund af dialogmøde med erhvervsskolerne i regionen, afholdt den 25. oktober Tilstede var: Pernille Bergmann Møller, Niels Brock, Chanette Søgaard Laursen og Kirsten Dahl. Handelsskolen København Nord, Ann Berit Holm, Sopu Kbh., Julie Sahlholt, Sosu Diakonissestiftelsen, Carsten Serup, KTS, Birgitte Fabricius, KTS, Lisbeth Gothil Hansen, KTS, Arne Heppestrup, Skovskolen i Nødebo, Tove Bak, Hotel- og Restaurantskolen, Michael Sørensen, Erhvervsskolen Nordsjælland. Torben Theilgaard, centerleder Studievalg København, Iben Lykkebo og Joan Bak Lorenzen, studievalgsvejledere, Studievalg København. De fleste skoler udtrykte overordnet tilfredshed med samarbejdet med Studievalg. Dog er skolerne meget forskellige og har forskellige udfordringer i forhold til de best practice kriterier, som nævntes i publikationen. Gennemgående i skolernes kommentarer var følgende temaer: Lange planlægningshorisonter og obligatorisk vejledning: Skiftende skemalæggere kan være en udfordring i forhold til ønsket om lange planlægningshorisonter. Derudover kan der være den praktiske dimension, at skolerne glemmer aftaler, selvom de er lagt i kalenderen. Studievalgsarrangementerne drukner let i den daglige rummel. HRS tilkendegav, at man ville arbejde på at få Studievalgsarrangementerne til at fremgå i skoleskemaet som minimum hos lærerne. Et sådant initiativ kan STV Kbh. kun hilse velkomment. Ingen skoler udtrykte modvilje mod at gøre Studievalg Københavns vejledning obligatorisk. Sopu Kbh. tilkendegav, at skolen efter dialogmødet ville udarbejde en model for at gøre vejledningen obligatorisk. Det forventes, at en obligatorisk ordning kan etableres fra 1.kvartal Fælles optræden: STV Kbh. fremhæver det som en best practice, når skolens lokale vejledere og lærere optræder sammen med STV. Denne praksis gav erhvervsskolerne udtryk for også gerne at ville styrke. Dog blev der peget på, at der kan være logistiske udfordringer, da den lokale vejleder har mange forskellige arbejdsopgaver og kan være meget optaget. En yderligere udfordring har STV Kbh. på de skoler, hvor samarbejdet varetages af administrativt personale og ikke sammen med den lokale vejledning. Informationsmateriale til eleverne: Flere erhvervsskoler bl.a. Niels Brock og Knord udtrykte et ønske om en folder, der kun indeholder information til deres elever. Den nuværende Lyst til mere uddannelse, som indeholder information til alle elever på erhvervsuddannelserne er for forvirrende. Andre skoler foreslog, om der kunne arbejdes på internetbaserede informationsværktøjer, som skolerne kunne linke til (mere målrettet på enkeltuddannelser end de eksisterende værktøjer på UG). STV Kbh. er enig i kritikken af den nuværende folder og kan også se rum for forbedring af de eksisterende netbaserede værktøjer. Rollemodeller: STV Kbh. og erhvervsskolerne er enige om, at brugen af rollemodeller er en styrke. Flere erhvervsskoler fremhæver, at rollemodellernes funktion i høj grad er at indgyde mod hos eleverne. Mange elever i erhvervsuddannelserne har brug for det ekstra skub og den ekstra selvtillid, som rollemodellens historie kan give. Omfanget af Studievalg Københavns vejledningsarrangementer på EUD (213 kollektive arrangementer i skoleåret ) gør, at der ikke kan medbringes rollemodeller hver gang. Til gengæld kunne 2

3 STV Kbh. fortælle, at der pt. optages videoklip med rollemodeller til fremvisning ved vejledningsarrangementerne. Dermed styrkes brugen af rollemodeller i den kommende tid. Fremtidens samarbejde: Studievalg København og erhvervsskolerne vil på baggrund af dialogen om ovenstående elementer lægge fokus i samarbejdet på følgende områder: 1. Udbygge samarbejdet så vejledningen bliver obligatorisk på alle skoler 2. Få mere fælles optræden sammen med lokale vejledere 3. Udvide brugen af rollemodeller (implementering af video-rollemodeller) Studievalg Midt- og Vestjylland Deltagere i dialogmødet: John Hansen, uddannelseschef, Mercantec, Jacob, eux-elev, Mercantec, Morten Simonsen, Byggetek, Mercantec, Lisbeth M. Pedersen, Social- og Sundhedsskolen, Herning, Ole Holm, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, Skjern Tekniske Skole, Jane Hermann, pædagoguddannelsen i Viborg, PAU (VIA UC), Lenette Blok Pedersen, Pædagoguddannelsen i Viborg, PAU (VIA UC), Brian Medom Lund, Herningsholm Erhvervsskole, Karen Raunkjær, Studievalg Midt- og Vestjylland, Herning, Birgitte Haubjerg, Studievalg Midt- og Vestjylland, Herning Afbud fra: Inger Skov, UCH Uddannelsescenter Holstebro (HG), Elisa Højen Dohn, UCH uddannelsescenter Holstebro (Mad til mennesker), Wilbert Lyngsø, Mercantec (HG), Sonja Plougsgaard, Ringkøbing Handelsskole (HG), Cirsten Justesen, Skive Handelsskole (HG), Søren Frandsen, Skive Tekniske Skole, Søren Rosted Bang, TEKO, Michael Skjoldborg, Struer Statsgymnasium (HG) Birgitte orienterede om baggrunden for projekt Best Practise og gav en powerpoint-præsentation af artiklerne fra alle studievalgcentrene. Alle i dialogforummet var enige i, at: Vejledning på erhvervsskolerne er vigtig Alle elever bør have muligheden for at deltage i oplæg om videregående uddannelsesmuligheder med efterfølgende mulighed for individuel vejledning. Det bør derfor ikke være lærere/vejledere, der udpeger elever til disse oplæg Et alternativ hertil kunne være et spørgeskema (en form for screening) Vejledningsarrangementer bør planlægges for et år ad gangen. Erhvervsskolerne og Studievalg Midt- og Vestjylland udarbejder i fællesskab et årshjul for vejledning. Aftalerne indarbejdes i de eksisterende samarbejdsaftaler. I første omgang aftales årshjulet med: Mercantec Herningsholm UCH uddannelsescenter Holstebro. Derudover er der lavet aftale med SOSU Herning om et planlægningsmøde i oktober. Ole Holm foreslog, at vejledning indarbejdes og gøres obligatorisk i samfundsfag. Det aftaltes at integrere Veje videre at gå med en erhvervsuddannelse fra EUD til videregående uddannelse - i samfundsfagsundervisningen på Skjern Tekniske skole (en mindre erhvervsskole). Undervisningsmaterialet vil herefter blive bredt ud til alle erhvervsskoler. 3

4 Endelig orienterede Karen om, at de indgåede samarbejdsaftaler mellem erhvervsskolerne og Studievalg Midt- og Vestjylland skal midtvejsevalueres i Punkt på dagsorden vil bl.a. være Samarbejdsaftale i revideret form.birgitte pointerede vigtigheden af, at følgende materiale udleveres med svendebevis/eksamensbevis: Tillykke med din uddannelse Lyst til mere uddannelse Studievalg Nordjylland I Nordjylland blev holdt dialogmøde 1. november af regionens 11 skoler var repræsenteret med i alt 16 deltagere. De fleste uddannelses- og erhvervsvejledere men også fire uddannelsesledere. Studievalg Nordjylland lagde ud med at præsentere projektet og fremdrog eksempler på, hvad der kan fremme et godt samspil om vejledningen af eud-elever om deres muligheder for videregående uddannelse: Blandt andet, at vejledningen fungerer bedst, hvor skolen har en målsætning om, at deres elever skal vide, hvordan de kan videreuddanne sig - og konkret og praktisk indgår i samarbejde med Studievalg om det. At info og indsigt i VU-muligheder bidrager til fastholdelse og styrker overgangen fra grundforløb til hovedforløb fordi eleverne motiveres af flere/andre perspektiver i at gøre EUD-uddannelsen færdig. At skolen kan samle hold af elever på grundforløb eller hovedforløb således at det bliver muligt at lave en rationel og konkret indsats. Eller at skolen kan udpege de hold, der er mest relevante mht videregående uddannelse og aftaler med Studievalg, hvornår de kan rammes. At der laves konkret samarbejde mellem skolen, Studievalg og videregående uddannelser om, at også sidstnævnte deltager og bidrager fx med rollemodeller af studerende med eud-baggrund. University College Nordjylland Technologi og Business deltog på mødet og fortalte positivt om eud-elever på de videregående uddannelser. Der var tilsagn om, at man gerne deltager i vejledningsarrangementer på erhvervsskolerne. Den faste grundstamme i Studievalg Nordjyllands vejledning er fortsat, at vi regner med, at skolen orienterer grundforløbseleverne generelt om deres muligheder for VU og om Studievalg. SVN laver ppt-oplæg, som skolen kan bruge. For hovedforløbene ligger satsningen på at eleverne udfylder et screeningsskema, hvilket er forudsætningen for, at SVN kan kontakte dem, der viser sig interesserede, tilbyde dem vejledning og bla invitere dem til vejledningsarrangementet Studie- og Erhvervs-træf i samspil med UUG. Desuden er vore træffetider på det tilknyttede erhvervsgymnasium åbne og synliggjort for eleverne og åbne for færdiguddannede. Studievalg har haft en hel del flere henvendelser om videregående uddannelse fra eud ere de sidste par år så en del af vores fælles fokus og satsning virker. Men på alt for mange skoler halter samspillet om vejledningen, og hovedforløbseleverne udfylder ikke screeningsskemaet. Så den faste model skal i højere grad tilpasses de enkelte skoler. Studievalg Nordjylland kommer gerne på skolerne med et mindre antal oplæg årligt bedst på hovedforløbene. Det gør vi allerede på en hel del af skolerne. Generelt og principielt er der opbakning til et samarbejde, men vilkårene og målgrupperne er i praksis forskellige og samarbejdet må afspejle dette. På nogle skoler er der ikke længere 4

5 studievejledere. På nogle skoler er det muligt at samle hold til vejledning og evt et større arrangement. Konklusionen er, at samarbejdet i høj grad må baseres på de muligheder, vilkår og ønsker der eksisterer på den enkelte skole, samtidig med, at det skal tilpasses de ressourcemæssige rammer, Studievalg er underlagt. Videre, at Studievalg Nordjylland griber fat i ledelsesniveauet for de skoler, hvor der ikke er fungerende aftaler. Formålet er at få afklaret skolens målsætninger og ønsker mht vejledning om videregående uddannelse. Dette skal munde ud i aftaler om, hvordan samarbejdet bedst foregår på den enkelte skole, herunder skolens eget bidrag. Desuden skal det afklares, hvem Studievalgs kontaktpersoner og samarbejdspartnere er på den enkelte skole. Studievalg Sjælland Studievalg Sjælland afholdt dialogmøder med EUD-skolerne allerede 23. september kl i henholdsvis Roskilde og Nykøbing Falster. Datoen for møder med regionens EUD-skoler var allerede fastlagt inden Best Practice-projektet blev iværksat, derfor det tidlige møde. Organisering med to møder valgtes pga. de store geografiske afstande i regionen. Tanken var at få flest mulige til at møde op, og at afstanden til mødestedet ikke skulle afholde nogen fra at deltage. Det viste sig desværre ikke at have effekt, da der på de to møder deltog henholdsvis 4 og 5 fra EUDskolerne + 4 og 2 studievalgvejledere. I alt var 5 af regionens EUD-skoler repræsenteret på møderne. Studievalg Sjælland informerede indledningsvis om Best Practice-projektet, om Studievalgs samlede vejledning og viste statistik over afholdte kollektive arrangementer og individuelle samtaler på EUD-skoler i regionen det forgangne år. Der har særligt været et stigende antal kollektive arrangementer, og i forbindelse med de afholdte oplæg har responsen fra eleverne generelt været positiv. De oplever oplæg og informationer som vedkommende og anvendelige. På møderne fremkom følgende tanker om og ideer til det fremtidige samarbejde fælles dialog: Blandt deltagerne på møderne er der bred enighed om, at det er godt, at Studievalg Sjælland kommer med opsøgende vejledning til EUD-eleverne, og at det er en god ide, at oplæggene er obligatoriske, da eleverne er glade for det. Selv de elever, som fra start er kritiske, får noget ud af det. Oplæggene lægges bedst på næstsidste og sidste hovedforløb, men der tales desuden om ønsker fra skoler om, at Studievalg Sjælland kan komme ud allerede under grundforløbene, så muligheden for en videregående uddannelse efter EUD kan være endnu et incitament for eleverne til at gennemføre hele uddannelsen. Der udveksles erfaringer om, hvordan den ideelle dialog mellem Studievalg Sjælland og EUDskolen kan se ud. Det er godt, hvis Studievalg Sjælland har en kontaktperson i EUD-skolens administration, som kan være behjælpelig med oversigter over hovedforløbene samt en kontaktperson, som er underviser på hovedforløbet, som den konkrete aftale kan laves med. Det er godt, at samarbejdet administreres forskelligt på de forskellige skoler, da det kommer an på behov, kultur m.m. på den enkelte skole. Indholdet af oplæggene er dog det samme på alle skoler. 5

6 Ideer til nye aktiviteter: - Rollemodeller live med til oplæggene. Dette er praktiseret enkelte steder. - Studievalg Sjælland kan i oplæggene nævne, hvilke muligheder der er for e-læring ved de nævnte uddannelser, og hvilke muligheder, der er for deltidsuddannelser. Det er interessant for elever, som er interesserede i at beholde deres job. - Kendskabet til studiepraktik, som giver elever mulighed for at komme i praktik 1-3 dage på en videregående uddannelse, skal udbredes på EUD-skolerne. Sammen med referat af møderne er alle Best Practice-artiklerne udsendt til alle EUD-skoler i Region Sjælland med en opfordring om at lade sig inspirere af og reflektere over god praksis rundt i landet. Der er imidlertid ikke kommet reaktioner fra skolerne retur. Der er generelt et positivt og aktivt samarbejde mellem Studievalg Sjælland og EUD-skolerne i Regionen. Begge parter er glade for opgaven og udbyttet af den. Samarbejdet er i enkelte tilfælde udvidet med et samarbejde med erhvervsakademierne og professionshøjskolerne i forbindelse med rekruttering af rollemodeller til oplæg på skoler enten live eller med foto og historie i Studievalgs oplæg samt i forbindelse med produktion af videoer af rollemodeller, der har gået vejen fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse. Studievalg Sydjylland I forbindelse med best practice projektet afholdt vi i Studievalg Sydjylland et dialogmøde med erhvervsuddannelserne i Sydjylland torsdag d Dagsordenen på mødet var dels selve artiklen fra projektet og dels det bestående samarbejde. Centerchef Per Krabbe Mølgaard indledte mødet og ridsede præmisserne for best practice projektet op, hvorefter souschef Lone Conradsen Wind havde et indlæg om vores generelle samarbejde med EUD-skolerne. Derefter gennemgik vejleder John Veber Hansen arbejdet med artiklen, hvor første del var udvælgelsen af erhvervsskole. Valget faldt på samarbejdet mellem Studievalg Sydjylland og EUC Vest, hvor EA Sydvest også indgår. Modellen består i et overordnet oplæg fra Studievalg Sydjylland kombineret med et møde med en repræsentant for en videregående uddannelse. Denne kombination giver en god effekt. Et frø kan blive sået, for udgangspunktet for langt de fleste EUD ere er, at der ikke venter mere uddannelse på dem. Det er relations- eller institutionsafhængigt, om eleven ved noget om de videregående uddannelser. Evalueringen viser, at eleverne ønsker både rollemodellen og konkret information om mulighederne for videreuddannelse, optagelse, SU osv. Underviserne fra Erhvervsakademiuddannelserne har været meget glade for præsentationsformen. Jens Carlsen, EUC Vest, supplerede med lidt fra fire års erfaring med Studievalg Sydjyllands besøg på EUD. Studievalgs og EA Sydvests besøg fungerer mest optimalt, hvis de foregår i elevernes miljø. Rollemodellerne er meget vigtige! Hvis de studerende på de videregående uddannelser kommer med ud, kan de opfordre: Kom over og besøg mig. Måske kunne en egentlig besøgstjeneste udvikles? Generelle betragtninger: Best practice er et øjebliksbillede. Essensen er, at fortsat samarbejde er nødvendig 6

7 Eleverne skal aktiveres via oplevelsen. Oplæg skal være så specificerede som muligt, altså fx ikke flere indgange sammen. Helst klassevis, for her tør man stille de dumme spørgsmål. På de tekniske erhvervsuddannelser kan det være en udfordring at få tilrettelagt Studievalg Sydjyllands oplæg, så de passer med de enkelte skoleperioder. Teams og kontaktlærere på skolen skal inddrages skaber medejerskab. Det er vigtigt at koordinere Studievalg Sydjylland-besøgene med relevante aktiviteter på skolen. Vigtigt at samle op bagefter og lægge et aktivitetsniveau ovenpå for de interesserede, og gerne i samarbejde med andre skoler. Fremtidig økonomi fylder meget for eleverne kan det betale sig at uddanne sig videre. Dette aspekt skal tydeliggøres. Eleverne skal være parate/modne for at kunne se perspektiverne. Det er vigtigt at komme i gang, så kommer justeringerne/forbedringerne undervejs! Ting tager tid! Samarbejde: De traditionelle samarbejdsflader mellem EUD og de videregående uddannelser skal genetableres, hvor de er blevet brudt. Her skal faglærerne også inddrages. Talentspor skal udvikles. Frøet skal såes, inden eleverne bliver fastlåst i drømmen om hurtige penge, familie, hus osv. SOSU Esbjerg har en brobygning, hvor eleverne er et par dage på en videregående uddannelse. Ordningen er en gevinst for begge parter, da SOSU jo er en del af fødekæden. Studievalg Sydjyllands oplæg kombineres med denne begivenhed. Varde Handelsskole samarbejder med Studievalg Sydjylland i bestemte fag på 3. semester. Det kan motivere eleverne til at tage et fag på højere niveau og dermed forbedre deres mulighed for at søge ind på en videregående uddannelse. Studievalg Østjylland På baggrund af Best Practice-rapporten afholdt Studievalg Østjylland et dialogmøde med erhvervsuddannelsesskolerne i Østjylland tirsdag den 1. november 2011 under overskriften Fra elev til studerende erhvervsuddannedes vej til videregående uddannelse. Inviterede var alle vejledere på de respektive uddannelser, alle vejledere i Studievalg Østjylland, samt repræsentanter fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus og Erhvervsakademi Aarhus sidstnævnte to institutioner for at fortælle om erfaringerne med studerende med EUD-baggrund på de videregående uddannelser. På baggrund af oplæg om Studievalg Østjyllands to Best Practiceprojekter og oplæg fra de to videregående uddannelser blev mødet til en fælles drøftelse af forudsætninger, muligheder og udfordringer for vejledningssamarbejdet mellem Studievalg Østjylland og erhvervsuddannelserne, og mulighederne for at gøre overgangen fra elev til studerende så klar og overskuelig som muligt i et tæt samarbejde mellem erhvervsuddannelser, Studievalg Østjylland og relevante videregående uddannelser. Erhvervsuddannelserne pegede på baggrund af Best Practice-rapporten og egne erfaringer på følgende fokuspunkter for at gøre et allerede godt samarbejde endnu stærkere: 7

8 Regelmæssighed og overskuelighed i samarbejdet: Det er vigtigt for erhvervsuddannelserne (og for Studievalg, kan det tilføjes), at samarbejdet baserer sig på faste og langtidsplanlagte aftaler, der overholdes, af hensyn til såvel skolernes som Studievalgs komplekse årsplaner. Personlig forankring: Det er vigtigt, at vejledningen forankres hos en Studievalgvejleder, der er fast knyttet til skolen, så der opnås størst mulig kontinuitet, genkendelighed og tillid i forhold til skolen og dens personale. Fleksibilitet: Det er vigtigt, at den vejledning, som Studievalg Østjylland præsenterer for skolen, er fleksibel i sin struktur i forhold til den enkelte skoles behov. Nogle steder er det rigtigt at komme på grundforløb, andre steder at komme på hovedforløb, og det er i dialogen med den enkelte skole, at dette tilrettelægges, ikke i et overordnet koncept. Målrettethed: Det er vigtigt, at den vejledning, som Studievalg Østjylland kommer med, er målrettet og relevant for den specifikke elevgruppe. Det er fint at orientere bredt om forskelle og ligheder i uddannelsessystemet, men det skal hæftes op på uddannelsesmuligheder, der er relevante og realistiske for den pågældende elevgruppe. Studievalg Østjylland vil fortsat udvikle sin vejledning på erhvervsskolerne ud fra disse fokuspunkter og herudfra igangsætte forskellige initiativer på forskellige erhvervsskoler. Udgangspunktet vil være overgangen fra elev til studerende, og vi vil udforske vejledningsmuligheder som gruppevejledninger med fokus på studiemæssige ressourcer hos den enkelte EUD-elev, en højere grad af inddragelse af rollemodeller live og på film og forsøg med studiepraktik for EUD-elever (hvilket dog har udfordringer, når eleverne er lønnede). Endelig vil vi på baggrund af dialogmødet oprette et fast forum for faglige diskussioner mellem Studievalg Østjylland og erhvervsuddannelsernes vejledere i form af et årligt stormøde med relevante faglige input. 8