vidensdeling/praktisk brugerplan/3d projektering status 2010 D model / 1.0 tværfaglig erfaringsopsamling/ ændrede arbejdsprocesser/arbejdsmetoder/

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "vidensdeling/praktisk brugerplan/3d projektering status 2010 D model / 1.0 tværfaglig erfaringsopsamling/ ændrede arbejdsprocesser/arbejdsmetoder/"

Transkript

1 vidensdeling/praktisk brugerplan/3d projektering status 2010 D model / tværfaglig erfaringsopsamling/ ændrede arbejdsprocesser/arbejdsmetoder/ 1.0

2 02/03 2/xx Ny viden til byggefagene/ Et afprøvningsprojekt under projekt Ny viden til byggefagene Den tværfaglige erfaringsopsamling er en del af projekt 'Ny viden' til byggefagene, som Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri gennemfører fra Formålet er at skabe praktisk viden om digitalt byggeri ved at afprøve digitale værktøjer og metoder på en række konkrete byggeprojekter. Implementeringsnetværket er en sammenslutning af byggeriets centrale organisationer: Danske ARK, Bygherreforeningen, FRI, TEKNIQ, BAT-Kartellet, DI Byggematerialer og Dansk Byggeri. Projekt Ny viden til byggefagene er et af Vækstforum Hovedstadens initiativer til erhvervsudvikling i Region Hovedstaden og er støttet med midler fra EU s Regionalfond, Region Hovedstadens udviklingsmidler, Fonden Realdania og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Se mere om 'Implementeringsnetværket' og projekt 'Ny viden' til byggefagene på Afprøvningsprojektets formål/ Dette er den første af i alt to pixibøger om emnet 'Tværfaglig erfaringsopsamling vedrørende implementering af BIM med deraf ændrede arbejdsprocesser og metoder'. Bogen tager udgangspunkt i et konkret projekt og byggeri under opførelse, nemlig VIA University College, Campus Skejby. Denne første pixibog vil have fokus på en tværfaglig opsamling af erfaringer på brugerplan. En efterfølgende pixibog vil se mere bredt på erfaringer på det strategiske plan og handle om Green BIM i designfasen. Formålet med denne udgivelse er at skabe en større praktisk viden om projektering i 3D model ved at opsummere de erfaringer, som de enkelte projektdeltagere har gjort over de sidste to års projektforløb, og dele denne viden med byggeriets øvrige parter. Her præsenterer vi et øjebliksbillede på vores BIM virkelighed årgang Om blot 1 2 år vil udviklingen gøre, at mange af de udfordringer og faldgruber, som er beskrevet her, ikke længere er et problem. Men det kræver en bevidst strategi og dialog om emnet. Som det også vil fremgå af denne pixibog, giver et BIM projekt anledning til mange forandringer men også til nye muligheder i måden, der arbejdes med projekterne på. Workshops og interviews Der har været afholdt to workshops i juni 2010 og august 2010 med deltagelse af totalentreprenøren og rådgiverteamet. De øvrige medvirkende er blevet interviewet enkeltvis.

3 4/xx 04/05 Afprøvningsprojektets deltagere/ Afprøvningsprojektet "Tværfaglig erfaringsopsamling". Bygherre/ VIA University College D/K2 Bygherrerådgivning A/S Morten Dencker Grønbæk Totalentreprenør/ E Pihl & Søn A/S Steen A. Kristensen Lisbet Finnemann Pedersen Anders Holm Nick Eriksen Christine Mosekjær Dominic O'Kelly Kristian Krabbe Steffen Lausten Allan B. Ernstsen Susanne F. Kristensen Jan Weber Svejstrup Arkitekt/ schmidt hammer lassen architects Bjarne Hammer Kasper H. Frandsen Mette Dalsgaard Jette Birkeskov Troels Sønder Olsen Michael Frandsen Eva Hard Anne Guldhammer Marianne Friis Rådgivende ingeniører/ Moe & Brødsgaard Jakob Mariager Vivi Nyehuus Hansen Søren Hansen Anders Rytter Bentzen Marlene Kofod Nielsen Claus Christensen Ina Strand Vibeke Buch Nielsen Leverandør af betonelementer/ Ambercon A/S Kurt Kjær Entreprenør/ventilation airteam A/S Berit Lindegård Thyrsted Task force/ schmidt hammer lassen architects Marianne Friis

4 06/07 6/xx Indhold/ 02/ Forord 04/ Deltagere 06/ Indholdsfortegnelse 08/ Indledning 10/ Erfaringsopsamling 16/ Projektopstart 18/ Kommunikation 20/ Arbejdsprocesser under forandring 24/ Arbejdsmetoder 28/ Kvalitetssikring 30/ Medarbejderprofil

5 8/xx 08/09 Bygherre og samarbejdspartnere Bygherren/ VIA University College ønsker med projektet VIA Campus Skejby at samle alle VIA's sundhedsfaglige uddannelser i Århus, Videreuddannelse og Kompetenceudvikling samt IT- afdelingen. Det godt kvadratmeter store byggeri blev vundet i en totalentreprise konkurrence i 2008 af følgende team/ Totalentreprenør/ E. Pihl & Søn A/S Ingeniør/ Moe & Brødsgaard A/S Arkitekt/ schmidt hammer lassen architects Tidsplan Konkurrencen/ blev vundet i 2008 som en totalentreprisekonkurrence. Projektet/ gik i jorden i efteråret 2009 og skal stå færdig i juni Den samlede byggesum/ 336 mill. kr. ekskl. moms. Indledning/ Et centralt torv placeret midt mellem husets fire fløje vil fungere som samlingspunkt for de ca studerende, som i fremtiden får deres daglige gang på campus. Over torvet vil bygningen åbne sig mod himlen og trække dagslyset ind, mens balkoner og terrasser rytmisk vil forskyde sig ind i atriet under det store ovenlys. Rundt om torvet samler husets kernefunktioner sig herunder et multimediecenter, auditorier, kantinen og øvrige fællesfunktioner. Byggeriet er under opførelse og vil stå færdig i juni Ude såvel som inde får den nye campus et enkelt men råt præg, som afspejler ambitionen om, at huset skal kunne tåle at blive brugt. Sandwichelementer i rå beton er udvendigt beklædt med cortenstålplader, indvendigt med et bevidst enkelt og robust materialevalg. Det var et konkurrencekrav, at der skulle projekteres i en 3D model. I henhold til BIM aftalen skal modellen ved projektafslutning indeholde information svarende til Niveau 3 i 'Håndbog i 3D modeller', uden klassifikation efter DBKsystemet. I praksis bearbejdes modellen i 3D til detaljeringsskala 1:100. Yderligere detaljering i forbindelse med bygningsdelstegninger, rumtegninger og detaljer udarbejdes i 2D knyttet til den samlede bygningsmodel.

6 10/11 Generelt / Grundig forberedt opstartsforløb for projektet skal prioriteres og gennemføres med deltagelse af hele projektgruppen. / Mange designmæssige beslutninger og detaljerede arkitektoniske afklaringer skal tages tidligere (i dispositionsforslagsfasen/myndighedsprojekt) end ved et traditionelt 2D projekt. / Samarbejdet mellem arkitekterne og ingeniørerne kan med stor fordel startes tidligere i projektfaserne. / I de første faser skal alt ikke endeligt løses i 3D modellen. / Arkitekten efterlyser ofte et skitse-ingeniørprojekt, da der skal leveres detaljerede arkitektoniske afklaringer langt tidligere i fasen. / Der skal afsættes ressourcer til at afhjælpe de 'knaster', som opstår i sammenstød med de øvrige rådgiveres grænseflader. / Projekteringstidsplanen mellem rådgiverne skal køre parallelt, ellers bliver sagsforløbet ikke effektivt. / For planlægningen af modellen er det vigtigt, at der kan træffes nogle projekttekniske beslutninger, og at disse er afstemt med projekteringstidsplanen. / Der skal aftales standarder for detaljeringsgraden til hver projektfase for hele projektgruppen både bygherre/totalentreprenører/rådgivere/ underleverandører. / At faste og effektive rutiner i det daglige samarbejde aftales og prioriteres både internt og i samarbejdet mellem totalentreprenør og rådgiverne imellem. Det er med til at sikre effektiviteten i projektets gennemførelse. / Alle projektmedarbejdere skal kunne tegne eller orientere sig i 3D modellen til et vist niveau. / Projektledere på sagen skal have en vis indsigt i arbejdsprocesserne og arbejdsmetoderne i 3D modellen for at sikre, at der ikke kører to parallelle projektforløb (2D og 3D). / Det er afgørende, når der skal træffes beslutninger på både 'bruger-projektplan' og et mere 'strategisk-projektplan', at projektledere (evt. ikke-3d-kyndige) involverer teknikerne (3D-kyndige) og har forståelse for, hvad de arbejder med i detaljer. / Det skaber unødige og belastende flaskehalse, hvis kun få og ikke alle projektmedarbejdere har kompetencer til at arbejde i 3D modellen. / At være bevidst om hvilke medarbejdere, der sendes ud af huset og at de skal være klædt ordentligt på. BIM management er vigtig. Hos rådgiverne ingeniører og arkitekter skal der udvikles nye stillingsbeskrivelser for en BIM manager. / Totalrådgiverne og ingeniøren overvejer at tilknytte en IT-specialist til at administrere og have ansvaret for 3D modellen. / Det er en udfordring, når projektmedarbejdere uden erfaring med 3D projektering ikke selv er klar over, hvor stort og fragmenteret et projektområde de mangler kendskab til. / Efter afslutning af skitseringsfasen (evt. dispositionsforslagsfasen) skal hele projekteringsforløbet køres i en 3D model. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der benyttes 2D Autocad heller ikke ved 2D tegninger. / At holde fast i kendte rutiner fra 2D projekteringen kan være meget omkostningstung for et 3D projekt. / Når man arbejder i 3D modellen, glemmer man lidt, hvor mange 2D tegninger der faktisk når at blive revideret ved en tegningsudsendelse og oploades til projektweb. Det var ikke muligt med samme bemanding at revidere 50 tegninger på 3 dage. / Der ligger en fare i, at alle de tekniske udfordringer kommer til at overskygge den faktiske projekterings- og byggetekniske proces. Erfaringsopsamling/ Opsamling af erfaring for det samlede projektteam I teksten på næste side er de vigtigste erfaringer for hele projektteamet generelt og bygherrerådgiver, totalentreprenør, ingeniør, arkitekt, underleverandør enkeltvis oplistet i punktform. Oplistningen er ikke udtryk for en prioriteret rækkefølge men udsagn, der er fremkommet i dialog på workshops og under interviews. Flere af disse udsagn uddybes i de senere afsnit.

7 12/13 Erfaringer Bygherrerådgiver D/K2 Bygherrerådgivning Bygherrerådgiver Morten Dencker Grønbæk, D/K2 bygherrerådgivning ser følgende elementer som afgørende parameter for at bygherren med fordel skulle igangsætte et 3D projekt og har haft nedenstående punkter som forventninger til 3D modellen ved projektstart/ / Der er et forventeligt bedre projekt med færre fejl. / 3D modellen giver mulighed for at give bygherren og andre bedre og hurtigere forståelse for projektet. / Muligheden for at foretage mængdeudtagning. Bygherrerådgiveren ser at, 3D modellen har to forskellige formål: Dels at kunne benyttes som et regulært projekteringsværktøj hos rådgiverne. Dels at kunne bruge 3D modellen som et kommunikationsværktøj til bygherren, når der skal vælges materialer, rumgeometri og rumfunktioner. Erfaringer Totalentreprenør E. Pihl & Søn Projekteringsleder, Lisbet Finnemann Pedersen, E Pihl & Søn fortæller/ / De mange kollisionstest, der er udført, har været en gevinst for projektet, men 3D modellen har i sig selv ikke øget effektiviteten ude på selve byggepladsen. Det bliver interessant, når tidsplanen kan linkes op på 3D modellen. / Der ligger en mængde projektfordele ved at indrette et fælles projektkontor og gerne så tidligt i projektforløbet som muligt. Særligt i et 3D modelprojektforløb er det vigtigt med løbende dialog og afklaring mellem rådgiverne, totalentreprenør og bygherre. / På fremtidige BIM projekter kan der med fordel på byggepladsen tilknyttes en administrator/ it-specialist til 3D modellen eksempelvis en bygningskonstruktør med 3D speciale. Erfaringer Arkitekter schmidt hammer lassen architects Projektteamet fortæller/ / Når først 3D modellen er oppe at køre, giver det uendeligt mange muligheder, som er med til at skabe øget værdi for projektet: Mængdeudtag, mulighed for simuleringer og eftervisning af eksempelvis lys og skygge i læseområderne, akustiske beregninger (auralisering), brug af softwareprogrammer til simuleringer og eftervisning af bæredygtige elementer, mulighed for kollisionskontrol mellem rådgiverprojekterne. / 3D modellen kan bruges i samarbejde med bl.a. bygherren og kan give en større forståelse af rumgeometrien. / Hurtige renderinger, opstalter og andre 2D tegninger kan genereres fra 3D modellen. Der kan oprettes databaser, som kan trække informationer ud til bl.a. dørskemaer. / Det er en stor udfordring som 'light user' at orientere sig i 3D modellen. Det kræver tilvænning at kunne aflæse 3D modellen for de design- og byggetekniske elementer, som man er vant til ved 2D-tegninger. / På sigt skal der arbejdes på, at man skitserer mere i Revit. Den design-ansvarlige i skitseringsfasen skal også have undervisning og benytte Revit værktøjet, så 3D modellen helt overordnet kan startes tidligere op i projektfasen. Erfaringer Ingeniør Moe & Brødsgaard Projekteringsleder Jakob Mariager, Moe & Brødsgaard fortæller/ / Det er af stor betydning, at henholdsvis arkitekt og ingeniør 3D modellen startes op på det rette tidspunkt i projektforløbet. Hvis de skitserende faser kører for langt, vil der komme et tidspunkt i projekttidsplanen, hvor det er for sent for ingeniøren at opstarte 3D modellen. Dels fordi der så bliver en del dobbeltarbejde, men også fordi tidsplanen sjældent tillader en pause, hvor 3D modellen oprettes så langt inde i projektforløbet. / I forbindelse med projektering i en 3D model vil der i et vist omfang være behov for at efteruddanne/ansætte BIM-specialister til at administrere og vedligeholde 3D modellen. Erfaringer Betonelement leverandør Ambercon Chefstatiker Kurt Kjær, Ambercon A/S fortæller/ / Da leverancen af betonelementer startede i begyndelsen af 2009, vurderede Ambercon, at det var for stor en opgave at starte op i en 3D model. Dels på grund af projektets volumen på m 2 og den stramme tidsplan, dels fordi Ambercon manglende erfaring med et samarbejdsforløb, der inkluderede en totalentreprenør og et rådgiver team, der projekterede og kommunikerede via en fælles 3D model, at. Ambercon valgte derfor at holde sig til det kendte og projekterede produktionstegningerne på traditionel vis i det velafprøvede Inventor software program. / I dag, sommer 2010, er der flere medarbejdere i projektafdelingen hos Ambercon, der projekterer i programmet Revit Structural, mens resten af medarbejderne projekterer i programmet Inventor. Denne brug af to forskellige projekteringsværktøjer i projektafdelingen vil køre parallelt, men det vurderes, at med det øgede antal store projekter, der stiller krav om projektering via 3D modellen, vil der på sigt blive en overvægt at Revit Structural projekteringsforløb på bekostning af Inventor. Erfaringer Ventilationsleverandør airteam A/S Cad ansvarlig Berit Lindegaard Thyrsted, airteam A/S fortæller/ / airteam A/S, der er underleverandør, har projekteret ventilationsprojektet på VIA Campus Skejby projektet i 3D AutoCad. Derefter er det udvekslet i et IFC format og sendt til ingeniør Moe & Brødsgaard, der efterfølgende har lagt ventilationsprojektet ind i 3D bygningsmodellen. Herefter er der kørt kollisionstest på det projekterede. Dette er sket i løbet af vinteren 2009/foråret / På dette projekt har airteam A/S ikke selv arbejdet med i selve 3D bygningsmodellen, da virksomheden på dette tidspunkt ikke havde medarbejdere, der modellerede i Revit. I dag sommeren 2010 har airteam A/S uddannet superbrugere i Revit, som efterfølgende vil dele viden og erfaring med de øvrige medarbejdere i projekteringsafdelingen hos airteam A/S. "Det er vigtigt for fremtidige 3D-modelprojekter, at mængderne kommer med ud til tilbudsgivningen. Det ser vi store fordele ved." Fortæller bygherrerådgiver Morten Dencker Grønbæk, D/K2 bygherrerådgivning.

8 14/15 Erfaringer med samarbejdet/ "Meget er båret af viljen til det gode samarbejde" Intern projekteringsansvarlig Jette Birkeskov Mogensen, schmidt hammer lassen architects. "Der har gennem hele projektforløbet været en god konstruktiv tone og samarbejdsform. Størrelsen på projektet og tidsplanen taget i betragtning, er det et meget gennemarbejdet projekt for en totalentreprise" Intern projekteringsansvarlig Jette Birkeskov Mogensen, schmidt hammer lassen architects. "Man er kommet meget langt. Projektet VIA Campus Skejby har været godt hjulpet af 3D modellen. " Projekteringsleder Jakob Mariager, Moe & Brødsgaard. "Samarbejdet har været godt" Projekteringsleder Lisbet Finnemann Pedersen, E Pihl & Søn.

9 16/17 Projektopstart erfaringer og anbefalinger/ Projektopstart erfaringer og anbefalinger På den første workshop i juni 2010 drøftede rådgiverne og totalentreprenøren bl.a., hvilke erfaringer de enkelte deltagere havde gjort sig i forhold til projektopstart, og hvilke elementer de vil anbefale skal være til stede for at sikre den bedst mulige projektstart på et 3D model projekt. Projektopstart forhandlinger ved projektstart Forhandlinger ved projektstart/ Ved projektopstart, hvor der indgås aftale om ressourcer, tid, afleveringer og udvekslinger, er det væsentligt, at der ikke kun er deltagelse af ledelsen, men at også medarbejdere med BIM-managementekspertise deltager. De store linjer skal trækkes op på ledelsesniveau, men det er mellem it-specialisterne, der skal aftales og identificeres de enkelte udfordringer, der er indbygget i ethvert 3D model projekt. Det er væsentligt, at det er de rigtige projektmedarbejdere, der deltager i forhandlingerne ved projektopstart, ligesom det er afgørende, at de indgåede aftaler formidles tydeligt og klart til den øvrige projektgruppe. Projektopstart Fællestegnestue Fællestegnestue/ På større projekter kan der med fordel etableres en fælles tegnestue, hvor rådgivere og entreprenører sidder i samme lokaler under hele projektforløbet. Projektopstart Workshops Workshop som kick-off møder/ En fælles kick-off-workshop hvor både bygherre, udførende og rådgiverne introduceres til de forventede 3D model arbejdsprocesser og nøje gennemgår indholdet af IKT aftalen og BIM aftalen. Det er erfaringen i dag, at medarbejderne fra de enkelte projektdeltagere kommer med meget forskellig 3D model/bim erfaring og baggrund. Derfor er det af stor værdi, at alle medarbejdere, der skal deltage i projektet, afsætter tid til aktivt at deltage i workshoppen. Det giver også en øget forståelse for de andres niveau og behov for kommunikation. Det afklares om muligt også, hvornår i projektfasen 3D modellen startes op, og hvornår der erfaringsmæssigt skal bemandes med specifikke kompetencer. Ligeledes gøres det klart for alle projektdeltagere,på hvilket niveau eksempelvis renderinger og visualiseringer bliver udført, omfanget af 3D-detaljer, informationer om materialer og mængder, således at det stemmer overens med aftalerne. Projektopstart Planlagte løsningsmøder Planlægge løsningsmøder/ I forlængelse af ovennævnte anbefaler projektdeltagerne ligeledes, at der løbende gennem projektet afholdes større løsningsmøder, eksempelvis ved opstart af de enkelte faser med deltagelse af alle nøglepersoner involveret i 3D-projekteringen. Kodeordet er kommunikation og vidensdeling. Sådanne løsningsmøder kan være platformen for eksempelvis en grundig drøftelse i projektgruppen omkring den nødvendige detaljeringsgrad for hver projektfase. Det er erfaringen at faste og effektive rutiner i det daglige samarbejde er med til at sikre effektiviteten i projektets gennemførelse. Hvornår opstartes 3D modellen i projektforløbet Projekteringsleder Jakob Mariager, Moe & Brødsgaard fortæller/ "Det er af stor betydning, at henholdsvis arkitektog ingeniør-3d-modellen startes op på det rette tidspunkt i projektforløbet. Hvis de skitserende faser kører for langt, vil der komme et tidspunkt i projekttidsplanen, hvor det er for sent for ingeniøren at opstarte 3D modellen. Dels fordi der bliver en del dobbeltarbejde, men også fordi tidsplanen sjældent tillader en pause, hvor 3D modellen oprettes så langt inde i projektforløbet."

10 18/xx 18/19 Den valgte kommunikationsform Kommunikation mellem rådgiverne inde i 3D modellen/ Den valgte kommunikationsform inde i selve 3D modellen har afgørende indflydelse på det daglige indbyrdes samarbejde mellem rådgiverne arkitekter og ingeniører samt mellem rådgiverne og totalentreprenøren. På det aktuelle projekt var der aftalt faste udvekslingsintervaller, ca. hver anden uge, hvor både 3D modellen og 2D tegningerne som pdf-dokumenter og dwgfiler blev oploaded til byggeweb. Det ville også have været muligt at gennemføre en simultan kommunikation og udveksling i 3D modellen, hvor alle rådgivere oploader til 3D modellen samtidig, men det blev ikke gjort på dette projekt. For med mindre alle projektdeltagerne har stor praktisk BIM-erfaring med gennemførsel af store komplekse projekteringsforløb med mange aktører, kan der være fare for, at den enkelte rådgiver mister overblikket over projektstadet. Hvilke objekter i 3D modellen er færdigprojekteret, og hvilke objekter i 3D modellen er stadig under bearbejdning? Operationelle værktøjer i kommunikationen Der skal ved projektstart aftales operationelle værktøjer til kommunikation mellem rådgiverne. Hvordan udveksles 3D modellen mellem rådgiverne, selv om der er bygningsdele, der kun er 50% færdigskitseret/projekteret? Hvordan markeres den igangværende projektering inde i 3D modellen? Hvordan forholder de enkelte rådgivere sig indbyrdes til deres egne og de øvrige rådgiveres fejl i 3D modellen? Er der løbende tilbagemeldinger eller samles der op med faste intervaller? Hvor hurtigt rettes disse fejl i 3D modellen? De øvrige rådgivere kan være meget afhængige af disse revisioner i 3D modellen for selv at kunne arbejde videre i et bestemt område af 3D modellen. Flydende kommunikation Udgangspunktet for at få det optimale ud af den flydende kommunikation i 3D modellen er, hvis rådgiverne opretholder parallelle projektforløb. Dette uanset om kommunikationen og udvekslingen sker simultant eller med faste intervaller. Det er helt afgørende, at rådgiverne begge følger tidsplanen nøje. Når rådgiverne ikke følges ad i projektforløbet, er det meget svært at opretholde denne flydende kommunikation. Faktum bliver, at den rådgiver, der er foran, skal vende tilbage til tidligere områder i 3D modellen for at kontrollere de inkorporerede bygningsdele og hvilken indflydelse, de har for de bygningsdele, der allerede er projekteret. Det kan være en kilde til fejl, fordi man let kommer til at overse ændringer. Og det kan samtidig være lidt af en tidsrøver, fordi man i et mindre omfang skal revidere i dele af 3D modellen og genudsende revisioner på dele af projektet, som man troede var færdiggjorte. Kommunikation i indbyrdes forbundne 3D modeller 3D model ansvarlig Troels Sønder Olsen, schmidt hammer lassen architects fortæller/ "Når man opstarter på de indbyrdes forbundne 3D bygningsmodeller, opdager man hurtigt, at der er både fordele og ulemper ved dette. Det er fra starten klart, at den enkelte rådgiver har større overblik og indsigt i både egen 3D bygningsmodel og i samarbejdspartneres bygningsmodel." "På samme tid bliver man sat lidt i stå på de modeldele i denne komplekst sammensatte bygning, som man ikke har kontrol over. Eksempelvis afventede man informationer omkring beton- og stålprojekt før detaljer på dækforkanter kunne afklares." "De modeldele, som ikke står rigtigt i 3D modellen, ville også have stået forkert, hvis projektet var gennemført som en traditionel 2D projektering. Men nu er de synlige for alle de involverede rådgivere, der arbejder i 3D modellen." "Eventuelle fejl og alle de objekter, som er hurtigt skitsemæssigt indført i en designundersøgelse, bliver nu synlige som uafklarede fejl i modellen." "Men fordi disse uafklarede elementer er så tydelige i bygningsmodellen, kan vi reagere på dem tidligt. Før blev denne type fejl først opdaget i hovedprojektfasen eller i værste fald helt fremme under udførelsen. Nu bliver de opdaget med det samme." 3D model ansvarlig Troels Sønder Olsen, schmidt hammer lassen architects fortæller/ "I eksempelvis projektforslagsfasen, hvor disse tilrettelser i grænseflader foretages, kan der være en tendens til, at man kommer til at grave sig ned i de fejl, man nu pludselig ser med fare for at miste det overblik, der skal være til stede for at kunne skabe fremdrift og holde tidsplanen." "Fordi alt kan modelleres nøjagtigt ind i 3D modellen, og ethvert hjørne eller fremspring kan vises, kan man simpelthen forsvinde ind i modellen og glemme, at vi har designfaser, hvor vi afprøver hovedgeometrier og overordnede konstruktionsprincipper og må derfor hele tiden afstemme i forhold til vores faggrupper. "En vigtig konklusion må være, at rådgiverne arkitekter og ingeniører samt totalentreprenører er yderst bevidste om at aftale detaljeringsniveauet i de enkelte projektfaser." Fortæller 3D model ansvarlig Troels Sønder Olsen, schmidt hammer lassen architects.

11 20/21 Arbejdsprocesser under forandring/ Arbejdsprocesser Hvorfor er det så vitalt, at alle projektmedarbejdere har indsigt i 3D processen og 3D arbejdsmetoderne? Helt overordnet for at undgå, at der kører to parallelle projektforløb (2D og 3D) på sagen. Det er afgørende, at de 'ikke-3d-kyndige' ved, hvad de '3D-kyndige' arbejder med i detaljen. Bliver der faktisk projekteret nok, ikke blot modelleret? Det kan være særdeles vanskeligt at aflæse løbende under projekteringsforløbet, hvis ikke alle projektmedarbejdere og ikke kun de medarbejdere, der primært arbejder i modellen, har et vist kendskab til BIM og 3D modellen. Bliver det de mest rationelle beslutninger der træffes? Sagsarkitekt Mette Dalsgaard og intern projekteringsleder Jette Birkeskov Mogensen, schmidt hammer lassen architects fortæller/ "Som sagsarkitekt eller intern projekteringsleder træffer man én type beslutninger, hvis man har en vis grad af indsigt i og eventuelt selv kan arbejde med i 3D modellen. Og en anden type beslutninger hvis man ikke har disse kompetencer til at arbejde eller orientere sig i 3D modellen. Det er en meget afgørende erkendelse som ledende medarbejder at gøre sig." BIM Management 3D modellen er den samlende enhed for projektet. Jo større og mere kompleks projektet er, jo flere aktører der deltager, desto mere fokus skal der være på BIM management. Nemlig, at de nødvendige ressourcer og korrekte informationer tilflyder modellen på de rigtige tidspunkter. For it-specialisten, der sidder dybt begravet i 3D modellen, er det ikke altid helt klart, hvilke informationer der mangler på projektlederplan. Hvis sagsarkitekten ikke har kendskab til arbejdsrytmen i 3D modellen, opstår der let et 'informationshul', hvor det i bedste fald er it-specialisten der hele tiden skal være den 'informationsopsøgende'. 3D model ansvarlig Troels Sønder Olsen, schmidt hammer lassen architects fortæller/ "Eksempelvis kan der være behov for at opdele 3D modellen i mindre enheder i forhold til udførselsetaper eller entrepriseskel. Det er vigtigt, at det sker i overensstemmelse med tidsplanen, projektfaserne og evt. særlige kontraktuelle forhold, hvilket ofte er forhold som den sagsledende har informationer omkring ikke nødvendigvis it-specialisten. Tilsvarende hvis beskrivende mængde-fortegnelser er en del af rådgiverydelsen, at planlægning af hvordan mængderne samles i puljer og afsnit inde i 3D modellen, sker i dialog med den medarbejder, der udarbejder beskrivelser og kontrakter. Således at de mængder der trækkes ud af 3D modellen stemmer overens med beskrivelserne og tilbudslisterne. Det er naturligvis en stor fordel hvis eksempelvis informationer omkring entrepriseskel lægges ind i 3D modellen så tidligt i projektforløbet som muligt." Detaljeringsgrad i de enkelte projektfaser Sagsarkitekt Mette Dalsgaard og intern projekteringsleder Jette Birkeskov, schmidt hammer lassen architects fortæller/ "Det er væsentligt at drøfte og opstille standarder for detaljeringsgraden til hver projektfase." På mindre projekter kan der forholdsvis enkelt laves standarder, der nøje beskriver detaljeringsgraden til hver tegning i den enkelte fase. Når projekterne vokser i volumen, bliver mere komplekse og løber over flere år, bliver det en tilsvarende stor opgave at få udarbejdet standarder for detaljeringsgraden og ikke mindst få denne viden delt i hele projektgruppen for både bygherre, totalentreprenør og rådgivere. For meget detaljering tidligt i projektfaserne, gør helt praktisk modellen unødvendig tung og revisionsarbejdet meget omfattende. Derved er der en fare for ikke at kunne holde tidsplanen. Modsat er der netop argumenteret for, at flere designmæssige beslutninger er nødvendige at træffe tidligere i processen på grund af 3D modellens høje informationsniveau. Detaljeringsgraden er som udgangspunkt beskrevet i IKT aftalen og BIM aftalen, men sammenholdt med projektgruppens erfaringer fra de netop afsluttede projektfaser kan en løbende justering og præcisering af den nøjagtige detaljeringsgrad optimere både tidsforbruget og tidsplanen. Som tidligere beskrevet i afsnittet vedr. projektopstart kan løsningsmøder være en platform for denne vidensdeling og løbende dialog blandt projektdeltagerne. Faste rutiner i det daglige samarbejde både hos totalentreprenøren og rådgivergruppen er med til at sikre effektiviteten i projektets gennemførelse. Fordelene ved 3D projektering bliver ofte først synlige et stykke inde i projektforløbet. Det kan derimod være meget omkostningstung for et projekt at holde fast i kendte rutiner fra 2D projekteringen.

12 22/23 22/xx Projekteringsforløb 2D contra 3D i dispositionsforslagsfasen Når projektet går fra konkurrencen til dispositionsfasen, består projektgruppen i det traditionelle 2D sagsforløb som minimum af en skitserende sagsarkitekt og en projekterende arkitekt eller konstruktør, der i 2D Autocad slår tegningerne op. Det er et samspil hvor dispositionsforslaget udarbejdes, efterhånden som de arkitektoniske løsninger udvikles, og de faktuelle forhold omkring byggesagen undersøges. Det er til enhver tid muligt for den skitserende sagsarkitekt at få et print af en 2D tegning, som er nødvendig, når der skitseres på den overordnede bygningsgeometri. Det sker oftest på et lavt detaljeringsniveau, hvor det er muligt at skyde nogle hovedgeometrimæssige afklaringer (eksempelvis nøjagtig søjleplacering, trappegeometri eller facadeåbninger), fordi disse typisk ligger i samspil med et senere ingeniørprojekt. Den store forskel ved at arbejde med en 3D model i dispositionsfasen ligger i, at 3D modellen skal forholde sig til både længde-, højde-, og dybdeforhold i hele bygningen. Det er også tidskrævende at skulle forholde sig til og at lægge alle disse informationer ind i 3D modellen i forhold til et tilsvarende stade i det traditionelle 2D projekteringsforløb. Det er ikke strengt nødvendigt, at 3D modellen har den samme detaljeringsgrad i hele bygningen, men det kræver en god styring og dialog om eventuelle 'løse ender' i forhold til det aftalte detaljeringsniveau. Når der i dispositionsfasen arbejdes i en 3D model, ligger det i sagens natur, at jo flere informationer der bliver afklaret, desto mere præcis vil 3D modellen blive. Tidligere designmæssige beslutninger Sagsarkitekt Mette Dalsgaard, schmidt hammer lassen architects fortæller/ "Arkitekten skal træffe mange designmæssige beslutninger i skitserings- og dispositionsforslagsfasen tidligere end ved et traditionelt 2D projekteringsforløb." Det skyldes, at arbejdsgangen i 3D modellen er nødt til at være mere detaljeret tidligere i fasen. Det er væsentligt, at der er truffet alle de nødvendige arkitektoniske beslutninger, inden modellen bliver alt for detaljeret, fordi modellen omfatter hele bygningen. Men når først den komplette 3D model foreligger, uanset til hvilket informationsniveau, er det forholdsvis nemt at foretage ændringer og at få printet 2D planer, snit og facadeopstalter overalt i bygningen, hvor det ellers i et traditionelt 2D projekt forløb kun er et begrænset udvalg af 2D tegninger i Autocad, som foreligger og skal rettes enkeltvis. Hvilke skitsemæssige beslutninger skal træffes tidligere på det konkrete projekt Sagsarkitekt Mette Dalsgaard, schmidt hammer lassen architects fortæller/ "På VIA Campus Skejby projektforløbet skulle hele råhusgeometrien være afklaret allerede i projektforslagsfasen, hvor der blev entreret med leverandøren af betonelementer. Grundlaget for beton elementprojektet blev kort efter fastlagt efter dette og produktionen opstartet." Råhusgeometrien i 3D modellen omfattede hele bygningen med alle dens rumforløb, trapper, etagehøjder, vinduesåbninger, spænd i facadeåbninger, skakte, dækforkanter i atriet, de store panoptiske rum, søjleplaceringer etc. Disse beslutninger skulle tages i et meget komprimeret tidsforløb, uden at arkitekten havde et ingeniørprojekt at læne sig op af. Denne situation blev oplevet som meget udfordrende for projektgruppen at skulle levere så detaljerede arkitektoniske svar allerede i denne del af projektforslagsfasen. Hér var der brug for en større andel af 'projekteringstunge' arkitekter eller konstruktører til at gennemskue og løse disse opgaver som en konsekvens af ovennævnte. Eksempelvis skulle de store trappeforløb i atriet have en langt større detaljeringsgrad end ved et traditionelt 2D projekt. Det kan dog være et stort plus, at bygherre og arkitekt bliver tvunget til at tage disse beslutninger tidligere i faserne. Det gør imidlertid ikke arbejdsmængden mindre, at mange designmæssige beslutninger skal træffes tidligere, så tidsforbruget skal omdisponeres. Desuden er det vigtigt, at især bygherren er klar over denne tidsmæssige forskydning i beslutningsprocessen og har sin organisation på plads til dette. Skitse ingeniør projekt Når de detaljerede arkitektbeslutninger bliver skubbet frem tidligere i fasen, mangler arkitekten dog ofte ingeniørprojektet for at kunne træffe beslutninger om konstruktionsdetaljer og den endelige råhusgeometri. Udfordringen ligger i, at ingeniøren normalt ikke udfører skitserende konstruktionsstatik direkte i modellen og afventer et mere detaljeret arkitektprojekt, før de begynder at projektere og opbygge deres 3D model. På workshoppen i juni 2010 talte vi om, at der ville være store projektfordele, hvis der kunne skabes mulighed for et 'skitse-ingeniør-projekt' sideløbende med arkitekt-skitserne. "På VIA Campus Skejby projektforløbet skulle hele råhusgeometrien være afklaret allerede i projektforslagsfasen, hvor der blev entreret med betonelementleverandøren. Grundlaget for betonelementprojektet blev kort efter fastlagt efter dette og produktionen opstartet." Fortæller sagsarkitekt Mette Dalsgaard, schmidt hammer lassen architects.

13 24/xx 24/25 Projekterigsleder Lisbet Finnemann Pedersen, Pihl fortæller/ "Der bliver generelt printet mindre ude på projektkontoret, fordi alle på byggepladsen har adgang til projektweb og derigennem kan orientere sig løbende i projektmaterialet uden at skulle sidde med udprintet tegningsmateriale." 3D model 2D tegninger På det aktuelle projekt var der aftalt faste udvekslingsintervaller cirka hver anden uge hvor rådgiverne oploadede 3D modellen til byggeweb og 2D tegninger som pdf dokumenter og dwg filer. Det var tidskrævende for rådgiverne at forberede og uploade til byggeweb så ofte, men nødvendigt med så hyppige udvekslinger af 3D modellen og 2D tegninger. Rådgiverne projekterede i 3D modellen, og al kommunikation og udveksling af projektmateriale mellem rådgiverne foregik via 3D modellen. På samme måde modtog totalentreprenøren løbende 3D modellen til orientering og videreformidling til de øvrige underrådgivere sammen med 2D materialet. Arkitektdetaljer og rumtegninger blev projekteret i 2D. Intern projekteringsleder Jette Birkeskov, schmidt hammer lassen architects fortæller/ "På projektet blev alle 2D tegningerne printet ved hver upload, selv om 2D tegningerne var tilgængelige via byggeweb. Det kunne overvejes ved et tilsvarende projekt, om det var nødvendigt." Projektmaterialet blev formidlet til bygherren og bygherrerådgiveren via 2D tegninger, renderinger og øvrigt 2D projektmateriale. Rådgiverne har afholdt enkelte orienterende forevisninger af 3D modellen for bygherren. I relation til bygherrebeslutninger blev projektet godkendt på grundlag af 2D tegninger. Bygherrerådgiver Morten Decker Grønbæk synes, at 3D modellen med fordel kunne være brugt endnu mere aktivt som et kommunikationsværktøj med bygherren. Det er dog vigtigt, at omfanget af denne rådgiverydelse er klart defineret ved projektstart. Projekteringsleder Lisbet Finnemann Pedersen, E. Pihl & Søn fortæller/ "Totalentreprenøren har aktivt benyttet 3D modellen i dialogen med underentreprenørerne, som derigennem har fået en større forståelse for selve bygningen samt fået besvaret konkrete rum- geometriske spørgsmål via 3D modellen. En meget dynamisk kommunikationsform som fremadrette kan benyttes endnu mere aktivt. 3D modellen giver mulighed for at trække et uendeligt antal 2D tegninger ud, når 3D modellen først har nået et vist informations- og detaljeringsniveau. Færdiggørelsesgrad af 3D modellen når der udveksles Når hele eller dele af 3D modellen er tilgængelig for alle projektdeltagere, kan det være meget svært at aflæse færdiggørelsesgraden af de enkelte objekter inde i 3D modellen. Hvilke bygningsdele har den enkelte projektdeltager færdiggjort til en grad, hvor den næste projektdeltager kan arbejde videre med dette element, og hvilke bygningsdele arbejdes der stadig på? Arbejdsmetoder/ Projektweb Ved alle BIM projekter er der obligatorisk brug af projektweb, hvor alle projektdokumenter udveksles via projektweb/byggeweb. Overordnet sikrer brugen af projektweb'en stor gennemsigtighed for alle projektdeltagere. Derved er det altid er det nyeste og mest opdaterede projektmateriale, der til enhver tid er tilgængeligt for de relevante projektdeltagere. For totalentreprenøren og rådgiverne er der store administrative fordele ved den obligatoriske brug af projektweb. Eftersom alle projektdokumenter oploades til projektweb, er det dog et meget omfattende arkiv, som kan forekomme svært at orientere sig i, hvis projektdeltageren ikke benytter projektweb regelmæssigt.

14 26/xx 26/27 Corten/ UDTRÆK FRA REVITMODEL AF CORTENPLADER PR (EXCL. TEKNIKHUSE): VIA Campus Skejby/ I en simultan udveksling kan der være fare for at miste overblikket. Derfor er det afgørende, at der indføres kommunikationsrutiner, der afstemmes løbende i takt med projektflowet. Det skal aftales, hvordan 3D modellen udveksles mellem rådgiverne, selv om der er bygningsdele, der kun er 50% færdigskitseret eller projekteret. Det skal også aftales, hvordan den igangværende projektering inde i 3D modellen markeres og synliggøres. Det tilsvarende gælder for dokumentation af trufne beslutninger i henhold til en tidsplan. Visse konstruktive beslutninger kan fastholdes og dokumenteres i et projekteringsmødereferat, mens andre projekteringsbeslutninger bedst dokumenteres via 3D modellen og eventuelt suppleret af 2D tegninger. Viewers på byggepladsen På dette projekt er Navisworks valgt som viewer. Herfra kan der foretages kollisionskontroller og areal- og mængdeudtag fra 3D modellen. Der er også benyttet dwf formater, særligt i kommunikationen med bygherren. Dette format giver forbedrede læsbare views. Projekteringsleder Lisbet Finnemann Pedersen fortæller/ "Projekt- og byggelederne fra Pihl har på byggepladsen kunnet orientere sig i 3D modellen via en viewer, hvor 3D modellen er udvekslet i et IFC format. Revit har ikke været installeret og tilgængelig på selve byggepladsen men naturligvis på hovedkontoret, hvorfra det har været muligt at modtage support. Når der udveksles fra den fulde 3D model til et IFC format, kan der være enkelte elementer i modellen, der går tabt. Projekt-og byggelederne har svært ved at overskue, hvad der måtte mangle i 3D modellen, når denne vises via vieweren i IFC formatet. Det sker, når projektlederne ikke har kunnet sammenligne med den fulde 3D model i Revit." Mængdeudtræk Muligheden for mængdeudtag fra 3D modellen er kun i begrænset omfang blevet benyttet af rådgiverne og totalentreprenøren på det konkrete projekt. Teknisk har det været fuldt ud muligt at trække mængder ud af 3D modellen, men mængdeudtræk af definerede arealer eksempelvis facadearealer har ikke været en del af rådgiverydelsen. Arkitekterne har dog løbende beregnet arealet af cortenplader på facaden for totalentreprenøren Pihl i forbindelse med forhandlingerne med underentreprenør. Tilsvarende har ingeniørerne benyttet mængdeudtag i forbindelse med optælling af forskellige typer belysning. På dette projekt har det teknisk og tidsmæssigt ikke været muligt for arkitekterne at arbejde med databaser, der er linket op til 3D modellen. På andre BIM projekter hos arkitekten er det lykkedes at planlægge brugen af databaser, der er linket op til 3D modellen fra projektstart. Ved udarbejdelse af dørskemaer og rumskemaer er der mulighed for at trække informationer direkte fra 3D-modellen over i en database, hvorfra skemaerne genereres. Alt efter projektets størrelse ligger der en væsentlig tidsbesparelse. Desuden nedsættes fejlprocenten, når informationer omkring døre og rum kun skal genereres et sted, nemlig inde i 3D modellen. At 3D modellen giver mulighed for at foretage mængdeudtræk, betragtes som et afgørende parameter for at få et forventeligt bedre prissat projekt. Men det er en væsentlig hæmsko, at der ikke som en del af rådgiverydelsen er opbygget mere erfaring i byggebranchen med at levere mængdeudtag til entreprenørernes prissætning på baggrund af 3D modellen. Både totalentreprenør og rådgivere har omtalt dette som et fokusområde, særligt i forbindelse med ansvarsforhold ved mængdeudtag. Bygherrerådgiver Morten Dencker Grønbæk bemærker, at der går længere tid, inden entreprenøren kan få prissat projektet, fordi 3D modellen skal være opbygget til et vist detaljeringsniveau, inden der kan trækkes mængder ud. Dette medfører en længere periode med usikkerhed for bygherren. Men udfaldet bliver ikke nødvendigvis anderledes. Hos totalentreprenør Pihl fortæller projekteringsleder Lisbet Finnemann Pedersen, at 3D modellen er benyttet i forbindelse med opmålinger af udvalgte arealer, men at Pihl ikke selv har udført deciderede mængdeudtag.

15 28/29 "Kollisionskontroller mellem ventilationsprojektet og ingeniør-/arkitektprojektet giver mulighed for at fange kollisioner som ellers først ville være opdaget ude på pladsen, når byggeriet er i fuld gang. Alle kollisioner der kan opfanges og påvises inden de når byggepladsen, giver en stor økonomisk og tidsmæssig projekt besparelse og på projekter hvor der projekteres i 3D modeller er fejlprocenten i kollisioner faldet." Fotæller Cad-ansvarlig Berit Lindegaard Thyrsted, airteam A/S, ventilations entreprenør. Kvalitetssikring i 3D modellen og 2D tegninger/ Kvalitetssikring i 3D modellen Når der kvalitetssikres på et BIM projekt som VIA Campus Skejby, skal der gennemføres en kvalitetssikring af både 3D modellen og en kvalitetssikring af 2D tegninger, beskrivelser m.m., som i dette projekt har været den primære kommunikationsform fra rådgiver til bygherren og fra totalentreprenøren til underrådgiverne. Rådgiverne kan benytte en mængde rutiner og teknikker, der tilsammen sikrer en god kvalitetssikring af 3D modellen. 3D modellen giver mulighed for at gennemføre kollisionskontroller mellem rådgivernes 3D modeller. Man kan gennemføre en sammenholdning af døre mod dørhuller, vinduer mod vindueshuller i betonelementer, før elementtegninger frigives endeligt til betonelementfabrikken. Rørføringer kontrolleres mod stålbæringer og lofthøjder, ventilationskanaler mod loftshøjder og skaktplaceringer etc. Det kræver dog, at 3D modellerne allerede har et vist detaljeringsniveau og høj kvalitet (tegningsdisciplin), hvis denne type kollisionskontrol skal være brugbar. Ellers vil fejlmængden, som man finder i kollisionskontrollerne, blive uoverskuelig. Derudover er der den indbyggede 'egenkontrol', at når der projekteres i 3D modellen er det projekterede synligt for alle i projektteamet. Jo flere øjne på desto bedre, når der panoreres rundt i 3D modellen. Dette har ikke altid været tilfældet i traditionel 2D projektering, hvor de enkelte projektmedarbejdere har haft ansvaret for eksempelvis hver sine filer (bygningsdele). I de projekteringsværktøjer, der benyttes på 3D projektet, kan der også indbygges andre former for 'alarmklokker'. Eksempelvis et automatisk tjek af en trappes stigning og grund. En sammenstilling af arealet på et vindue til redningsåbning og en række lignende tiltag. Kvalitetssikring kollisionstests Cad-ansvarlig Berit Lindegaard Thyrsted, airteam A/S, ventilationsentreprisen fortæller/ "Kollisionskontroller mellem ventilationsprojektet og ingeniør-/arkitektprojektet giver mulighed for at fange kollisioner, som ellers først ville være opdaget ude på pladsen, når byggeriet er i fuld gang. Alle kollisioner, der kan opfanges og påvises, inden de når byggepladsen, giver en stor økonomisk og tidsmæssig projektbesparelse. Faktisk er fejlprocenten i kollisioner faldet på projekter, hvor der projekteres i 3D modeller." Kvalitetssikring grafisk læsbarhed i 3D modellen Det er dog en generel erfaring fra alle deltagere, at ligesom den enkelte medarbejder skal have en vis faglig erfaring for at kunne aflæse 2D tegninger, skal den enkelte medarbejder også have en god del erfaring i arbejdet med 3D modellen for at kunne aflæse alle detaljerne og enkelthederne, som 3D modellen tilbyder. Hos arkitekten er det stadig de mere teknisk uddannede medarbejdere fortrinsvis bygningskonstruktører der arbejder i detaljen i 3D modellen, mens de skitserende arkitekter er mere løst tilknyttet til 3D modellen og derfor ikke har opnået så meget erfaring i arbejdet med 3D modellen. Derfor er det vigtigt med en særlig æstetisk kvalitetssikring tidligt i fasen, så man sikrer, at modellen faktisk svarer til det ønskede arkitektoniske udtryk. Kvalitetssikring hurtig fejlfinding Finder man ved granskningen fejl i modellen, er det alt efter fejlen naturligvis forholdsvis hurtigt at rette op. Objekterne indsættes fra et centralt bibliotek, og hvis et objekt indeholder en fejl, og objektet går igen mange steder, er det forholdsvis let at rette op, så det slår igennem alle steder. Et andet eksempel er det parameter, som beskriver miljøklassen på bjælken. Den vil kunne blive trukket frem på både 2D tegning og i mængdeudtræk. Informationen beskrives altså et sted og tilgår i de sammenhænge, hvor den skal benyttes. Kvalitetssikring på 2D tegninger 2D tegningerne er stadig den primære kommunikationsform mellem rådgiverne og bygherren. Det samme gælder med få undtagelser kommunikationen mellem totalentreprenøren og underrådgiverne. Når kvalitetssikringen gennemføres, er det oplagt og gavnligt, at granskeren introduceres til projektet via 3D modellen, men 2D tegningerne skal granskes med samme grundighed som i et traditionelt projekteringsforløb. Derfor bør det et stykke tid endnu være et vigtigt fokusområde i kvalitetssikringen. Det kan skifte over tid, når flere og flere vælger at orientere sig direkte i modellen. Det grafiske udtryk på 2D tegninger, som er trukket ud af en 3D model, er en særlig udfordring men ganske vigtig i forhold til læsbarheden. Særligt arkitekterne har over de seneste tre år afsat både tid og ressourcer for at optimere grafikken på 2D tegningerne. Så længe 2D tegningerne stadig er en vigtig del af kommunikationsformen mellem projektdeltagerne, skal der afsættes tid til grafisk bearbejdelse af 2D tegningerne. Særligt snit og facader skal bearbejdes med skravering og dybde i form af angivelse af bagvedliggende objekter, der øger læsbarheden. Teknisk set er det enkelt at gøre ved blot at ændre på placering af snitfladen, osv. Men der skal være nogle standarder med særligt fokus på grafikken inden udsendelse, da meget af forståelsen afhænger af læsbarheden. 3D model ansvarlig Troels Sønder Olsen, schmidt hammer lassen architects fortæller/ "Når der trækkes et tegningsmateriale fra en databasebaseret bygningsmodel, ligger det i 3D modellens natur, at en vægs udstrækning vil kunne ses både i plan, snit og facade. Det giver en høj kvalitet med sikkerhed for overensstemmelse i tegningsmaterialet. Det giver også en successivt opbygget kvalitet, som kræver at vi faktisk er klar over, hvordan væggen skal defineres på det aktuelle stade i både x, y, og z. Det samme gælder for de tilknyttede egenskabsdata som brand, lyd og materialer. Sidstnævnte udtrækkes i skemaer og kvalitetssikres herigennem."

16 30/31 Medarbejderprofil/ Nye medarbejderprofiler generelt i organisationen hos både rådgivere og totalentreprenør Når 3D bygningsmodellen er den samlende enhed for alle informationer om projektet, stiller der store krav til det samlede overblik og koordineringsarbejdet inde i 3D modellen. Det kræver desuden styring af informationsudtræk i andre medier, eksempelvis tegninger, skemaer og beskrivelser. Både hos totalentreprenøren, ingeniøren og arkitekten skal der udarbejdes nye stillingsbeskrivelser for de medarbejdere, som et sådan BIM-projekt kræver, herunder stillingsbeskrivelser for en BIM manager. Erfaringen fra projektdeltagerne på VIA Campus Skejby er, at de dygtige superbrugere og it-specialister, der primært har arbejdet i 3D modellen på dette projekt, har under 5 års projekteringserfaring. Omvendt har medarbejdere med den største ledelses- og projekteringserfaring været 3D model basisbrugere, 'light user' eller slet og ret 'ikke-3d-kyndige'. Når projektering i en 3D model på superbrugerniveau (i eksempelvis Revit Architecture og Revit Structure) stadig er en spidskompetence, er erfaringen fra VIA Campus Skejby projektet, at der skal ske to ting: For det første skal der forsat være fokus på undervisning af de ledelses- og projekteringskyndige medarbejdere, så de kan komme op på et basisbruger eller 'light user' niveau. For det andet kan der blive behov for ansættelse af nye medarbejdertyper. En BIM Manager eller et team til BIM Management kræver, at man både er en dygtig 3D model projekterende, har stor indsigt i de arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, der foregår under 3D model projekterings forløbet, og har ledelses- og projektering erfaring. Ændrede medarbejderprofiler hos totalentreprenøren Projekteringsleder Lisbet Finnemann Pedersen, E. Pihl & Søn fortæller/ "Projektet har primært været formidlet og forstået af Pihls egne medarbejdere via 2D tegninger som ved et traditionelt 2D projekt. Det har ikke været praktisk muligt for projekt- og byggelederne at bruge 3D modellen via Revit ude på byggepladsen, da projekt- og byggeledere ikke har licenser til Revit eller erfaring med det. Det er ikke realistisk, at projekt- og byggeledere, der kun bruger en mindre del af deres tid på digitale tegninger, skal kunne anvende Revit der skal benyttes andre software programmer/viewers i formidlingen af 3D modellen. Alle projekt- og byggelederne har dog kunnet få adgang til modellen via en viewer, hvor 3D modellen er udvekslet via IFC format. Det mest effektive vil være at ansætte en it-/revit specialist, der kan trække de nødvendige informationer ud af 3D modellen. Ude på byggepladsen vil det desuden være oplagt at ansætte en bygningskonstruktør/ingeniør med it-/revit speciale. Ændrede medarbejderprofiler hos arkitekterne Intern projekteringsleder Jette Birkeskov Mogensen, schmidt hammer lassen architects fortæller/ "Som sagsarkitekt eller intern projekteringsleder træffer man én type beslutninger, hvis man har en vis grad af it-kompetencer og selv kan orientere sig om projektets stade i modellen, og en anden type beslutninger, hvis man ikke har it-kompetencer eller forståelse for arbejdet i modellen. Det er en meget afgørende erkendelse, som ledende medarbejder at gøre sig." schmidt hammer lassen architects har målrettet gennem de sidste 3 år undervist medarbejderne i Revit på 3 niveauer advanced user/ superbruger, basis user og light user. I takt med nye BIM/3D model projekter starter op, bredes undervisningspaletten ud. Det er vores erfaring, at på fremtidige 3D model projekter skal alle medarbejdere i en projektgruppe kunne skitsere/ projektere eller som minimum orientere sig i 3D modellen til et vist niveau. Det må ikke kun være halvdelen af medarbejderne i et projekteringsteam, der har Revit kompetencer. Så bliver it-specialisten/superbrugeren pludselig en maskinoperatør, der bruger en stor del af sin tid på at servicere den resterende del af projektgruppen med print og øvrige oplysninger, som medarbejderen sagtens selv med et light user niveau kunne trække ud af 3D modellen. "Fremadrettet vil Pihl også gerne linke tidsplanen op på 3D modellen." Fortæller projekteringsleder Lisbet Finnemann Pedersen, E. Pihl & Søn.

17 32/33 "Der er ingen tvivl om at dette samarbejde på VIA Campus Skejby har flyttet meget for de involverede firmaer, der er anderledes klædt på til fremtidige opgaver." Fortæller projekteringsleder Jakob Mariager, Moe & Brødsgaard. For den skitserende arkitekt betyder de nye arbejdsprocesser, at der, som beskrevet i et tidligere afsnit, skal træffes tidligere skitsemæssige beslutninger og dermed tidligere udarbejdes materiale til bygherre beslutninger. Selv om den skitserende arkitekt har et basis user Revit niveau, kræver det tilvænning at orientere sig i 3D modellen på dette projektstade. 3D modellen er ikke umiddelbart grafisk læsbar på samme måde, som vi er vant til det med 2D tegninger i skitseringsfasen og dispositionsfasen eller som 3D model renderinger. For den projekterende arkitekt og bygningskonstruktør er det selvsagt lige for at skulle tillære sig Revit kompetencer, og udskifte 2D tegningerne med 3D modellen. Det er dog vigtigt, at de projekteringskyndige medarbejdere arbejder i 3D modellen, så der faktisk bliver projekteret og ikke kun modelleret. Der bliver behov for en BIM manager på alle 3D model projekter. Vedkommende skal have den faglige indsigt i de arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, der foregår under arbejdet med 3D modellen og selve projekteringen, så der ikke bliver 'informationshuller', som beskrevet under afsnittet om 'Arbejdsprocesser'. Ændrede medarbejderprofiler hos ingeniørerne Projekteringsleder Jakob Mariager, Moe & Brødsgaard fortæller/ "Det at projektere via 2D tegninger er så lille en del af ingeniørens arbejdsfelt, at det ikke er rentabelt, at ingeniørerne selv projekterer i selve 3D modellen. Ikke før projekteringen natuligt bliver integreret med beregninger i BIM-modellen. I takt med at de nyuddannede ingeniører allerede fra undervisningsinstitutionerne har it-kompetencer, vil vi løbende få en tilgang af ny viden til firmaerne. Tilsvarende vil medarbejderne også blive efteruddannet. Dog kræver selve administrationen og vedligeholdelsen af 3D modellen en BIM-specialist, der har dette som særligt kompetenceområde." Ændrede medarbejderprofiler hos underrådgiverne Projekteringsleder Lisbet Finnemann Pedersen, E. Pihl & Søn fortæller/ "I starten af projektet var underrådgiverne mere tilbageholdende pga. manglende erfaringer med et 3D model forløb, men i takt med projektforløbet er der blevet mere ping-pong og dialog mellem underrådgiverne, totalentreprenøren og de øvrige rådgivere." Projekteringsleder Jakob Mariager, Moe & Brødsgaard fortæller/ "Firmaet Airteam A/S leverer tekniske ventilationsløsninger og er en underrådgiver, der har været i god dialog. Det er vigtigt at underrådgiverne også får ejerskab til det udbuds-og projektmateriale, der udsendes. Der er ingen tvivl om, at samarbejdet på VIA Campus Skejby har flyttet meget for de involverede firmaer, der nu er anderledes klædt på til fremtidige opgaver."

18 34/xx Dette er den første af i alt to pixibøger om emnet 'Tværfaglig erfaringsopsamling vedrørende implementering af BIM med deraf ændrede arbejdsprocesser og metoder'. Bogen tager udgangspunkt i et konkret projekt og byggeri under opførelse, nemlig VIA University College, Campus Skejby. Afdelinger/ Århus København London Oslo Shanghai Aarhus/ Åboulevarden 37 PO box Århus C Danmark T F E Info@shl.dk København/ Flæsketorvet København V Danmark T F E Info@shl.dk

BIM/ Ændrede processer/arbejdsmetoder/ Organisatoriske forhold ud over BIM Teknologien

BIM/ Ændrede processer/arbejdsmetoder/ Organisatoriske forhold ud over BIM Teknologien BIM/ Ændrede processer/arbejdsmetoder/ Organisatoriske forhold ud over BIM Teknologien Organisatoriske forhold ud over BIM teknologien/ Organisatoriske forhold: The difficulties you might experience do

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

vidensdeling/praktisk brugerplan/3d projektering status 2010 D model / 2.0 tværfaglig erfaringsopsamling/ ændrede arbejdsprocesser/arbejdsmetoder/

vidensdeling/praktisk brugerplan/3d projektering status 2010 D model / 2.0 tværfaglig erfaringsopsamling/ ændrede arbejdsprocesser/arbejdsmetoder/ vidensdeling/praktisk brugerplan/3d projektering status 2010 D model / tværfaglig erfaringsopsamling/ ændrede arbejdsprocesser/arbejdsmetoder/ 2.0 02/03 2/xx Ny viden til byggefagene/ Et afprøvningsprojekt

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Indgår som bilag til Rådgiveraftalen og kan anvendes, uanset om der er tale om totalrådgivning eller delt rådgivning IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05- 07 < Forrige side IKT- projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding NAVITAS

Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding NAVITAS VELKOMMEN Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding Navitas projektet Bygherre: IHA-AAMS-ISP-AAK Totalentreprise Arkitekter: Kjaer & Richter A/S Christensen & Co arkitekter a/s

Læs mere

è Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg

è Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg 1 Digitaliseringsudvalget 28 medlemmer pt. Mødes ca. 4 gange årlig hovedsagligt hos bygherreforeningen Formand: Michael.oersted@cph.dk Udvalgsansvarlig: Carl Johan

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER 5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER Data høstet fra +50 byggesager 3D-modeller anvendes ikke længere kun til smukke visualiseringer i forbindelse med præsentationer. De indeholder store mængder data, der

Læs mere

Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation

Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Anne Mikkelsen - Senior konsulent! Underviser til dagligt IKT ledere og supportere IKT og projekteringsledere

Læs mere

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Undervisning B6 Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Generelt Hvem er Byggeweb? - Absolut største udbyder af projektweb i Danmark. - Fokuseret på byggebranchen. - Kvalificeret rådgivning

Læs mere

Detaljering af BIM-objekter

Detaljering af BIM-objekter Detaljering af BIM-objekter BIM-objektet skal ikke være en fotorealistisk visualisering af byggematerialet - kvaliteten af de tilknyttede produktdata er vigtigere (og ofte overset). Hvilke krav stiller

Læs mere

Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.

Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser. Digital Konvergens 1 BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser. Indlæg på Bips konferencen 2012 Den 10. september 2012 ved Thomas Hejnfelt, Grontmij Digital Konvergens 2

Læs mere

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR Indgår som bilag til Totalentrepriseaftalen IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRENØR Nærværende ydelsesbeskrivelse indgår som bilag til Totalentrepriseaftalen.

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer 1 Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale

Læs mere

nticonnect nticonnect er en web-platform, der gør det muligt at samle al data. NTI CADcenter A/S

nticonnect nticonnect er en web-platform, der gør det muligt at samle al data. NTI CADcenter A/S Telefon: 70 10 14 00 E-mail: nti@nti.dk Web : www.nti.dk nticonnect nticonnect er en web-platform, der gør det muligt at samle al data. NTI CADcenter A/S FORORD AF MICHAEL MØLLER JENSEN DIVISIONSCHEF,

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms. 1. Grundlag (tekst i grundlagsdelen kan ikke fravælges) Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT- ydelsesspecifikation, basis beskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen.

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

I KT I BYGGEPROCESSEN

I KT I BYGGEPROCESSEN IKT I BYGGEPROCESSEN V. HEINE OVERBY MIA ROSENGAARD HANSEN MICHAEL LYNGSØ KRISTENSEN KRISTINA LISBETH NIELSEN 1 PROJEKTKONKURRENCE TIL DRIFT Udfordringer og gevinster ved opførsel af byggeri under statens

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

Samarbejde i Cloud en!

Samarbejde i Cloud en! Samarbejde i Cloud en! -Ved Lars Kanneworff & Morten Strandgaard Digitalt samarbejde Understøtter værdikæden i byggeri Man kan dele licenser ud til alle dem som deltager i projektet BIM 360 erstatter Revit

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

Anvendelse af projekweb i byggeprocessen

Anvendelse af projekweb i byggeprocessen Anvendelse af projekweb i byggeprocessen Sammensat af præsentationer fra implementeringsnetværket, Det Digitale Byggeri Kjeld Svidt PRINCIP Digital dokumenthåndtering og Workflow management Bygherrerådgivere

Læs mere

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM:

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Modul 2: 16. november 2015 + 17. november 2015 + 18. november 2015 2. sæson 1. Dag: Niveauer og formater / Paradigmeskiftets juridiske konsekvenser

Læs mere

Notat vedrørende IKT-aftale dokumentpakke

Notat vedrørende IKT-aftale dokumentpakke Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning 3. Kontor Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Sundhedsplanlaegning@rm.dk www.regionmidtjyllandjylland.dk Notat vedrørende IKT-aftale dokumentpakke Formål

Læs mere

Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv

Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

3 : 12. bips nyt. læs om:

3 : 12. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 12 læs om: 4 den nye dokumenthåndteringsmanual 6 hvad du kan se på bips konferencen 20 ekj s universitetserfaringer 28 små arkitekter

Læs mere

Niels Ole Karstoft Stig Brinck

Niels Ole Karstoft Stig Brinck BIM samarbejdsformer og Samprojektering Niels Ole Karstoft Stig Brinck 19. FEBRUAR 2018 Disp. forslag Proj.forslag Udbud Udførelsesproj. Forventet design Fastlagt design Endeligt design Produktion Arkitekt

Læs mere

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

Sag: Forum Horsens Stadion Sag nr.: 20450 Emne: Projektgennemgangsmøde nr. 1 Entreprise nr. 260. Dato/tid: Torsdag d. 07.06.2007 kl. 13.

Sag: Forum Horsens Stadion Sag nr.: 20450 Emne: Projektgennemgangsmøde nr. 1 Entreprise nr. 260. Dato/tid: Torsdag d. 07.06.2007 kl. 13. Dato/tid: Torsdag d. 07.06.2007 kl. 13.00 Sted Byggepladsen Deltagere: Claus Christensen (CLC) M & B Jan Fischer (JF) El:CON Søren Lonnebjerg (SL) KPC BYG A/S Niels Christian Træholt (NCT) KPC BYG A/S

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Projektorganisation... 3 3. Dokumentstyring... 3 3.1 Struktur

Læs mere

IKT specifikationer. Bilag nr.: 12

IKT specifikationer. Bilag nr.: 12 Bilag nr.: 12 IKT specifikationer Byggesag: Navn: Tingløkkeskolen, Nyt Ungdomscenter /SFO2 Adresse: Bergendals Alle 25, 5250 Odense SV Rev: 21.09.2017 Bygherre: Navn Odense kommune Adresse Nørregade 36,

Læs mere

East Harbour Project---

East Harbour Project--- East Harbour Project--- Concert and Conference Centre, Reykjavik Baggrund East Harbour Project har været diskuteret i Island i 15-20 år. Primært mål: At sætte Island/Reykjavik på det kulturelle verdenskort.

Læs mere

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR

Klassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR Klassifikation Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 1 25. FEBRUAR 2015 Firma introduktion Grundlagt: 1930 og har mere end 80 års erfaring Kontorer: 10 kontorer i Danmark og ellers fordelt

Læs mere

VDC i Per Aarsleff. Á s t r í ð u r E l í n Á s g e i r s d ó t t i r V D C D e v e l o p m e n t M a n a g e r

VDC i Per Aarsleff. Á s t r í ð u r E l í n Á s g e i r s d ó t t i r V D C D e v e l o p m e n t M a n a g e r VDC i Per Aarsleff Á s t r í ð u r E l í n Á s g e i r s d ó t t i r V D C D e v e l o p m e n t M a n a g e r Lidt om mig Kommer fra Island men har boet i Danmark over 20 år Har arbejdet i byggebranchen

Læs mere

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM:

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Modul 2: 08. november 2016-10. november 2016-3. sæson 1. Dag: Niveauer og formater / Paradigmeskiftets juridiske konsekvenser PROGRAM: 08. november

Læs mere

IFC I PROJEKTKONKURRENCE

IFC I PROJEKTKONKURRENCE NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND IFC I PROJEKTKONKURRENCE Claus Roikjer, Region Hovedstaden Generelt om projektet kvalitetsfondsprojekt 124.000 m² 662 senge og 24 specialer 3,8 mia. tidsplan vinder af konkurrencen

Læs mere

AB 18 og ledelsesrollen

AB 18 og ledelsesrollen AB 18 og ledelsesrollen ABudvalget Formand Lone Fønss Schrøder Entreprenørsiden: Dansk Byggeri, Dansk Industri, Håndværksrådet, Tekniq og Kooperationen. Rådgiversiden Danske Ark og Foreningen af Rådgivende

Læs mere

Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg

Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg DNV-Gødstrup er patientens hospital. Hospitalet er effektivt, konkurrencedygtigt, kvalitetsbevidst og fokuserende på trivsel. Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg www.dnv.rm.dk Projektchef Michael

Læs mere

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011 Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet

Læs mere

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING HVAD ER OPENBIM STUDIO? OpenBIM Studio er et BIM-baseret værktøj til brugerind dragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. OpenBIM

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Samarbejde med entreprenøren

Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Dag Præstegaard Bygningskonstruktør Byggeledelse/projektering Rambøll, Arkitektur Landskab Proces (Rambøll - 3XN Witraz Rambøll) Samarbejdet med

Læs mere

BIM og øget projektkvalitet

BIM og øget projektkvalitet BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed

Læs mere

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Firma og projektorganisation, KUBUS Versionsdato 30-09-2015 Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Indhold Roller... 4 Bygherre... 4 Navn:... 4 Adresse:... 4 Email: bogodt@bf-ringgaarden.dk... 4 Telefon:... 4

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

BIM I ANLÆG. BIM Aarhus. Tilgangen til BIM Fag og grænseflader Brug og implementering Standarder og aktører Eksempler og perspektiver

BIM I ANLÆG. BIM Aarhus. Tilgangen til BIM Fag og grænseflader Brug og implementering Standarder og aktører Eksempler og perspektiver BIM I ANLÆG BIM Aarhus Kipevu Oil Terminal, Mombasa, Kenya NETVÆRKSMØDE 20170601, THOMAS LUNDSGAARD Tilgangen til BIM Fag og grænseflader Brug og implementering Standarder og aktører Eksempler og perspektiver

Læs mere

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere.

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere. C-WEB Byggeprojekt.dk og C-WEB leverer mobile og webbaserede digitale byggerier i skyen. IT-infrastrukturen er skræddersyet efter specifikke behov og til udveksling af kvalitetssikrede byggeinformationer

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge noget, så hvordan

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. og det digitale byggeri

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. og det digitale byggeri Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning og det digitale byggeri Præsentation: Niels Christian Toppenberg, afdelingsleder bygherrerådgivning Bascon A/S Særlig interesse for aftaleforhold og rådgiverydelser

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav

Læs mere

3D-modeller i byggeproduktionen. Søren Spile Bygteq it

3D-modeller i byggeproduktionen. Søren Spile Bygteq it 3D-modeller i byggeproduktionen Søren Spile Bygteq it Præsentation af Bygteq it a s Ejet af Dansk Byggeri og Tekniq. Leverandører af IT-løsninger til ca. 6.000 fortrinsvis udførende virksomheder. Primært

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation for byggeledelse

Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation for byggeledelse BILAG E.1-5 Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation for byggeledelse September 2016 Bekendtgørelse 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter pålægger BYGST som bygherre en række ansvarsområder på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten

Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten Digitale muligheder, effektive arbejdsgange og lovkrav - der er mange grunde til, at arkitekter og ingeniører ændrer arbejdsmetoder. Hvad betyder det

Læs mere

Esben Hvelplund Kjærsgaard, VDC-seniorkonsulent Maria Thygesen, BIM-koordinator. Mængder. I en entreprenørvirksomhed

Esben Hvelplund Kjærsgaard, VDC-seniorkonsulent Maria Thygesen, BIM-koordinator. Mængder. I en entreprenørvirksomhed Esben Hvelplund Kjærsgaard, VDC-seniorkonsulent Maria Thygesen, BIM-koordinator Mængder I en entreprenørvirksomhed 2 Agenda Anvendelse af mængder i tilbudsfasen Anvendelse af mængder i projekteringen og

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

Klokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål!

Klokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål! 1 Klokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål! Ekstraregninger er jo ikke noget problem, hvis du

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010.

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010. Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010. Version: 2010-11-05 - til kommentering Bekendtgørelse om krav til anvendelse

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Fra ambition til virkelighed med krav

Fra ambition til virkelighed med krav med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

Rapport 3 semester. Kan man skabe tillid i byggeriet ved at bygge efter Trimmet byggeri.

Rapport 3 semester. Kan man skabe tillid i byggeriet ved at bygge efter Trimmet byggeri. Kan man forbedre tilliden i byggeriet ved at bruge ledelsesformen trimmet byggeri og hvordan er det muligt. Kan det overhovedet lade sig gør? Rapport 3 semester Kan man skabe tillid i byggeriet ved at

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

AB18 og den almene bygherre. Rødovre den 31. januar 2019

AB18 og den almene bygherre. Rødovre den 31. januar 2019 AB18 og den almene bygherre Rødovre den 31. januar 2019 Michael Knudsen Byggeteknisk Chef Himmerland Boligforening Case Fyrkildevej Budget er 420 mio. kr. inkl. moms + 42 boliger i nybyggeri Fyrkildevej

Læs mere

DIGITALE VÆRKTØJER KVALIFICERER BYGGERIET

DIGITALE VÆRKTØJER KVALIFICERER BYGGERIET DIGITALE VÆRKTØJER KVALIFICERER BYGGERIET TEKNOLOGISK INSTITUT, BLOXHUB OG INNOBYG KONFERENCE BUILD 4.0 31 MAJ 2018 ARKITEMA ARCHITECTS ... kv... OG DIGITALE ARBEJDSPROCESSER KVALIFICERER BYGGERIET Arkitema

Læs mere

De Digitale Dage HVORFOR HVAD OG HVORDAN HVAD OPNÅS DEBAT/SPØRGSMÅL

De Digitale Dage HVORFOR HVAD OG HVORDAN HVAD OPNÅS DEBAT/SPØRGSMÅL E r f a r i n g e r HVORFOR HVAD OG HVORDAN HVAD OPNÅS DEBAT/SPØRGSMÅL HVORFOR Nordjyske uddannelsesinstitutioner har valgt at tage udfordringen op et tværfagligt samarbejde mellem byggeuddannelser generering

Læs mere