vidensdeling/praktisk brugerplan/3d projektering status 2010 D model / 2.0 tværfaglig erfaringsopsamling/ ændrede arbejdsprocesser/arbejdsmetoder/
|
|
- Peter Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 vidensdeling/praktisk brugerplan/3d projektering status 2010 D model / tværfaglig erfaringsopsamling/ ændrede arbejdsprocesser/arbejdsmetoder/ 2.0
2 02/03 2/xx Ny viden til byggefagene/ Et afprøvningsprojekt under projekt "Ny viden til byggefagene" Den tværfaglige erfaringsopsamling er en del af projekt 'Ny viden' til byggefagene, som Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri gennemfører fra Formålet er at skabe praktisk viden om digitalt byggeri ved at afprøve digitale værktøjer og metoder på en række konkrete byggeprojekter. Implementeringsnetværket er en sammenslutning af byggeriets centrale organisationer: DANSKE ARK, Bygherreforeningen, FRI, TEKNIQ, BAT-Kartellet, DI Byggematerialer og Dansk Byggeri. Projekt Ny viden til byggefagene er et af Vækstforum Hovedstadens initiativer til erhvervsudvikling i Region Hovedstaden og er støttet med midler fra EU s Regionalfond, Region Hovedstadens udviklingsmidler, Fonden Realdania og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Se mere om 'Implementeringsnetværket' og projekt 'Ny viden til byggefagene' på Afprøvningsprojektets formål/ Dette er den anden af i alt to pixibøger som emnet "Tværfaglig erfaringsopsamling vedrørende implementering af BIM med deraf ændrede arbejdsprocesser og metoder". Bogen tager udgangspunkt i et konkret projekt og byggeri under opførelse, nemlig VIA University College, Campus Skejby. Denne anden pixobog vil have fokus på Green BIM i designfasen og de mange simuleringsmuligheder modellen tilbyder. Ligeledes vil der være fokus på Early BIM og vi vil se mere bredt på erfaringerne i forbindelse med de forskudte projektfaser på BIM projekterne. Formålet med denne anden udgivelse er at skabe en større praktisk viden om de simuleringsmuligheder som 3D-modellen har givet på det konkrete projekt, samt beskrive de øvrige muligheder, 3D-modellen giver, når det handler om Green BIM i skitseringsfasen. Tilsvarende på det strategiske plan drejer det sig om at italesætte nogle af de problematikker, der opstår, når projekteringen foregår i 3D, men aftaleforholdene tager udgangspunkt i en traditionel 2D projektering. Her præsenterer vi et øjebliksbillede på vores BIM virkelighed årgang Om blot 1-2 år vil udviklingen gøre, at mange af de udfordringer og faldgruber, som er beskrevet her, ikke længere er et problem. Men det kræver en bevidst strategi og dialog om emnet. Som det også vil fremgå af denne pixibog, giver et BIM projekt anledning til mange forandringer men også til nye muligheder i måde, der arbejdes med projekterne på.
3 4/xx 04/05 Afprøvningsprojektets deltagere/ Afprøvningsprojektet "Tværfaglig erfaringsopsamling". Bygherre/ VIA University College D/K2 Bygherrerådgivning A/S Morten Dencker Grønbæk Totalentreprenør/ E Pihl & Søn A/S Steen A. Kristensen Lisbet Finnemann Pedersen Anders Holm Nick Eriksen Christine Mosekjær Dominic O'Kelly Kristian Krabbe Steffen Lausten Allan B. Ernstsen Susanne F. Kristensen Jan Weber Svejstrup Arkitekt/ schmidt hammer lassen architects Bjarne Hammer Kasper H. Frandsen David Fink Mette Dalsgaard Jette Birkeskov Troels Sønder Olsen Michael Frandsen Eva Hard Anne Guldhammer Marianne Friis Rådgivende ingeniører/ Moe & Brødsgaard Jakob Mariager Vivi Nyehuus Hansen Søren Hansen Anders Rytter Bentzen Marlene Kofod Nielsen Claus Christensen Ina Strand Vibeke Buch Nielsen Leverandør af betonelementer/ Ambercon A/S Kurt Kjær Entreprenør/ventilation airteam A/S Berit Lindegård Thyrsted Akustiker/ Jordan Akustik Niels W. Jordan Task force/ schmidt hammer lassen architects Marianne Friis
4 06/07 6/xx Indhold/ 02/ Forord 04/ Deltagere 06/ Indholdsfortegnelse 08/ Indledning 10/ Green BIM/BR10 krav 14/ BIM og lavenergibyggerier har store fordele 16/ Bæredygtig udvikling og environmental analysis software 18/ Environmental analysis software/ Traditionelle ingeniørberegninger 20/ Hvordan benyttes 3D-modellen i akustiske simuleringer 22/ Early BIM 24/ Forskudte faser
5 8/xx 08/09 Indledning/ Et centralt torv placeret midt mellem husets fire fløje vil fungere som samlingspunkt for de ca studerende, som i fremtiden får deres daglige gang på campus. Over torvet vil bygningen åbne sig mod himlen og trække dagslyset ind, mens balkoner og terrasser rytmisk vil forskyde sig ind i atriet under det store ovenlys. Rundt om torvet samler husets kernefunktioner sig herunder et multimediecenter, auditorier, kantinen og øvrige fællesfunktioner. Byggeriet er under opførelse og vil stå færdig i juni Ude såvel som inde får den nye campus et enkelt men råt præg, som afspejler ambitionen om, at huset skal kunne tåle at blive brugt. Sandwichelementer i rå beton er udvendigt beklædt med cortenstålplader, indvendigt med et bevidst enkelt og robust materialevalg. Det var et konkurrencekrav, at der skulle projekteres i en 3D model. I henhold til BIM aftalen skal modellen ved projektafslutning indeholde information svarende til Niveau 3 i 'Håndbog i 3D modeller', uden klassifikation efter DBK-systemet. I praksis bearbejdes modellen i 3D til detaljeringsskala 1:100. Yderligere detaljering i forbindelse med bygningsdelstegninger, rumtegninger og detaljer udarbejdes i 2D knyttet til den samlede bygningsmodel. Bygherre og samarbejdspartnere Bygherren/ VIA University College ønsker med projektet VIA Campus Skejby at samle alle VIA's sundhedsfaglige uddannelser i Århus, Videreuddannelse og Kompetenceudvikling samt IT- afdelingen. Det godt kvadratmete r store byggeri blev vundet i en totalentreprise konkurrence i 2008 af følgende team/ Totalentreprenør/ E. Pihl & Søn A/S Ingeniør/ Moe & Brødsgaard A/S Arkitekt/ schmidt hammer lassen architects Tidsplan Konkurrencen/ blev vundet i 2008 som en totalentreprisekonkurrence. Projektet/ gik i jorden i efteråret 2009 og skal stå færdig i juni Den samlede byggesum/ 336 mill. kr. ekskl. moms.
6 10/11 Green BIM BR10 krav/ Øgede krav til bæredygtighed "Driften af bygninger står for ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark, såvel som i resten af Europa. Samtidig viser udenlandske studier, at energibesparelser i bygninger er en af de mest omkostningseffektive veje til bekæmpelse af den globale opvarmning og tiltag til forbedring af bygningers energimæssige ydeevne. Bygninger spiller derfor en afgørende rolle for reduktion af energiforbruget". Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 Bæredygtighed/ 'En bæredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.' Brundtland 1987 Erhvervs og Byggestyrelsen arbejder med at reducere energiforbruget i nybyggeri såvel som i den eksisterende bygningsmasse. I regeringens strategi for reduktion af energiforbrug i bygninger fra 2009 er målsætningen for styrelsens arbejde med reduktion af energiforbrug i bygninger blandt andet fastsat. Den langsigtede vision er, at alle nye bygninger skal være plusenergibygninger, som producerer mere energi, end de forbruger. Samtidig skal energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse nedbringes markant. Indeklimaet er meget afgørende for brugernes vedbefinden. Afgørende for både børn og voknes adfærd samt sundhed. Kvalitetsbyggeri har både et lavt energiforbrug og et godt indeklima. Reduktion af energiforbrug og godt indeklima kan og skal således gå hånd i hånd. Der arbejdes med en frivillig 2020-lavenergiklasse og dette arbejde fremskyndes. Senest i foråret 2011 bliver 2020-målet udmøntet, så byggebranchen kender de fremtidige krav så hurtigt som muligt. Ifølge den energipolitiske aftale, skal energiforbruget i nye bygninger reduceres med 25 pct. i 2010, yderligere 25 pct. i 2015 og 25 pct. i 2020, i alt 75 pct. i forhold til 2006-niveauet. Der er også potentiale for erhvervslivet ved at gå foran. Klima og energi står højt på den politiske dagsorden verden over, og markedet for energieffektive teknologier og løsninger til byggeriet er derfor i vækst. De kommende energikrav er en løftestang for en videre produktudvikling, der skal gøre Danmark synonymt med grønne bygninger. Analyse/ Gennemsnitlig daglig solbestråling.
7 12/13 BIM er også med til at sikre at rådgivere og totalentreprenører forbliver konkurrencedygtige/ I Danmark gælder de ti statslige bygherrekrav som udgangspunkt ved byggesummer over 3 mio. kr. Dog gælder kravet om digital aflevering ved byggeprojekter over 15 mio. kr. Anvendelse af bygningsmodeller er obligatorisk ved byggerier over 20 mio. kr. I udlandet har kun få lande de samme nationale krav til brugen af BIM. I stedet stiller de store enkelte bygherrer krav om en BIM-model. Der er ingen tvivl om, at større både nationale og internationale komplekse byggerier kun kan gennemføres ved brug af BIM, når der som noget helt naturligt stilles krav om eksempelvis løbende mængdeopgørelser hver uge på et byggeri på m 2. De fleste større danske arkitektvirksomheder i byggebranchen har investeret betragtelige ressourcer i implementering af BIM for at sikre, at de kan matche de efterspurgte ydelser på både de store nationale men også internationale byggeopgaver.
8 14/15 14/xx Bygherren får en vifte af simuleringsmuligheder, en mængde af tidlige optimeringsmuligheder og et fantastisk kommunikationsværktøj. ember ember ember BIM og lavenergibyggerier har store fordele/ Som nævnt er der i Danmark krav om anvendelse af bygningsmodeller ved byggerier med anlægssum over 20 mio. kr. Med de kommende skærpede krav til bygningers energiforbrug er BIM et så slagkraftigt og værdifuldt værktøj, i både den konceptuelle fase og den efterfølgende projekteringsfase, at bygherren burde overveje at benytte BIM, uanset om det er et myndighedskrav eller ej. På samme tid stiller lavenergibygninger større krav til en effektiv drift og vedligeholdelse af bygningen. BIM er en naturlig platform til at kæde den store viden om bygningen fra projekterings- og udførelsesfasen ind i drifts- og vedligeholdelsesfasen, så det sikres at bygningerne bliver driftet og vedligeholdt som foreskrevet. BIM og 'Environmental analysis software' er 'added value' til byggeriet Som det vil fremgå af de næste eksempler fra projektet VIA Campus Skejby, giver brugen af BIM mulighed for, ikke alene optimering men også 'added value' for bygherren. Bygherren får en vifte af simuleringsmuligheder, en mængde af tidlige optimeringsmuligheder og et fantastisk kommunikationsværktøj. Det er muligt visuelt at kommunikere forholdsvis komplekse tekniske problemstillinger på en enkel overskuelig måde til bygherren, brugergrupper og andre involverede. På den lange bane vil det give endnu mere innovative og dynamiske samarbejdsformer mellem bygherre, rådgiver og totalentreprenør, særligt i projektets tidlige faser. En simulering af eksempelvis lysindfaldet gennem foiltec, i den tidlige konceptuelle fase, giver både rådgiverne, totalentreprenør og bygherren mulighed for at optimere på et meget tidligt tidspunkt i projektforløbet. Hvordan vil solindfaldet gennem det transperante tag påvirke det underliggende læseområde? Stemmer resultatet overens med bygherrens foreløbige indretningsplan af læseområdet? Kan leverandøren af foiltectaget levere yderligere solafskærmning hvis nødvendigt? Vil solindfaldet gennem foiltectaget have betydning for ingeniørens beregning af energirammen? Sol og skyggeanalyse/ Solindfald i stueetagen gennem det store transperante Foiltec tag. For at undersøge hvor mange timers solstråling, der kommer i de specifikke læseområder der grænser op til det centrale atrium på bestemte tider af året.
9 16/17 Solanalyse/ Samlet antal timer der er direkte sol på den øverste etage, på to specifikke tidspunkter af året. Analyse/ Mængden af direkte solindstråling på taget på Campus Skejby i løbet en specifik periode. Det er i den konceptuelle fase at de største økonomiske fordele kan høstes i optimeringen af de bæredygtige elementer i byggeriet. Bæredygtig udvikling og environmental analysis software/ For byggebranchen er der tale om en udvikling med udfordrende krav til udvikling, optimering og effektivisering i løbet af de kommende 10 år, frem til år Der er krav til byggemetoder, byggematerialer, normer og afprøvningsmetoder, projekteringsværktøjer etc. Alle de enkeltkomponenter, der samlet set skal sikre, at standard-nybyggeri fra 2020 i alt har et energiforbrug der er reduceret med 75 pct. i forhold til 2006-niveauet. BIM og Environmental analysis software er en løftestang til at udvikle arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der kan analysere, teste og demonstrere et byggeprojekts bæredygtighed. Hvor det traditionelt har været ingeniørfaget, der har gennemført komplekse analyser, er der med den sidste nye generation af bæredygtige analyse- og simuleringssoftware nu mulighed for at arkitekterne kan inddrage disse allerede i den konceptuelle fase. Primært fordi disse analyser sker via den opdaterede digitale 3D model i et hurtigt tempo, analyse resultaterne kan benyttes løbende i den konceptuelle fase. Det er ligeledes muligt effektivt at sikre en parallel tilretning og optimering af bygningens bæredygtige elementer. Denne type analyser kunne kaldes "What-ifanalyser". De skal højest vare et par minutter på simple geometrier. Det sikrer, at arkitekten i denne tidlige fase sigter i den rigtige retning, eksempelvis i relation til de lokale forhold så som orientering af bygningen på grunden, sol, skygge og vindforhold.
10 In S teps of: 0.50 Hrs ECOTECT v5 18/19 18/xx H rs Environmental analysis software/ 11 Traditionelle ingeniørberegninger/ Der er tradition for at ingeniørerne har udarbejdet nødvendige, komplekse og grundige analyser: eksempelvis energirammer, 135 akustiske beregninger, statiske beregninger, trafikflow etc. Det kræver stor indsigt og teknisk viden at kunne evaluere på det tekniske data, som de enkelte simuleringer og analyse resulterer i; noget som kun specialister med viden inden for det specifikke felt kan bearbejde. Det er nødvendige analyser, der verificerer og kontrollerer de enkelte ingeniørberegninger igennem projektforløbet. Simuleringer, der ske via 'environmental analysis software' i den konceptuelle fase og udføres af arkitekterne, kaldes "What-if analyser". Der er denne type simuleringers styrke, at de tager få minutter, angiver en retning, kan benyttes af arkitekten som argument for sit valg, resultaterne kan indarbejdes parallelt med designfasen og de fungerer som et illustrativt kommunikationsværktøj. På VIA Campus Skejby projektet er der benyttet AutoDesk Ecotect/ Denne type analyse- og simuleringssoftwareprogrammer kan typisk beregne og teste på Dagslysindfald Varme kontra dagslys Vandforbrug Kunstig belysning Ventilation og luftskifte Materiale mængdeberegningen eksempelvis beregning af energiforbrug ved genbrugsmateriale kontra traditionel byggematerialer Solstudier på et masterplanprojekt i Wuxi, Kina. Solstudierne skal eftervise at alle lejlighederne i masterplanen får minimum 2 timers sol på den koldeste dag på året - den 21. januar.
11 20/21 20/xx Hvordan benyttes 3D-modellen i akustiske simuleringer/ Akustiker Niels V. Jordan, MSc, fra Jordan Akustik, har benyttet den detaljerede 3D-bygningsmodel til forskellige akustiske beregninger. Beregningerne er foretaget i et af verdens førende systemer til 3D-simulering af lydforholdene i et rum, Odeon. Odeon er et dansk-udviklet softwareprogram til akustiksimulering. I det volumenmæssige omfangsrige og høje atrium, der er placeret centralt i bygningen og gennembryder alle fire etager, ønskede bygherren, at yderligere beregninger på rumakustikken blev gennemført, for at sikre gode og ensartede lytteforhold, i dette centrale rum. Gennem beregninger i en digital 3D model er det muligt at foretage akustiske optimeringer i forhold til både konstruktionen, rumgeometri og materialevalg. Der kan udarbejdes data for taleforstålighed, efterklangstid, lydtrykniveauer, refleksioner og uønskede ekkoer, baggrundsstøj mv. for at sikre gode og ensartede lytteforhold; ligesom det er muligt at undersøge specifikke arbejdsforhold og begrænse eventuelle støjproblemer. Eksempelvis kan det undersøges, om der er behov for ekstra akustikregulerende materiale på dækforkanterne i atriummet, og hvis det viser sig at være et behov, den præcise placeringen af dette materiale. Den samlede 3D-bygningsmodel blev kopieret og selve atriumrummet i modellen blev sektioneret fra den store samlede 3D-bygningsmodel. Alle overflader blev defineret med hensyn til absorption, refleksion og diffusion. Eksempelvis Foiltechtaget, der absorberer væsentlig mere lyd end mere traditionelle tage, lofterne på undersiderne af balkonerne, gulvoverfladerne, alle vægoverflader, beklædning på dækforkanter etc.. Alle disse overflader defineres. Herefter beregnes alle de gængse parametre, som anvendes til at beskrive de akustiske forhold. Akustiske forhold kan være svære at overskue, men Odeon har en række visualiseringsværktøjer, der kan lette på forståelsen. Først og fremmest er der naturligvis selve 3Dmodellen, hvor fladerne ud over de akustiske egenskaber også kan tildeles visuelle egenskaber. Tabeller, kurver og diagrammer er godt, men bedre kan det være at lytte til rummet. Akustikkens tekniske begreber omsættes til en lydoplevelse en auralisering. Det vil sige muligheden for at lytte til musik eller tale, som det vil lyde i bygningen, inden den er opført. Det er dermed muligt med egne ører at opleve de akustiske kvaliteter, eller manglen på samme, i den projekterende fase. En auralisering, understøtter beslutninger om valg mellem forskellige løsninger, og er derfor en væsentlig feature i Odeon. Den simulerede auralisering virkede meget overbevisende på bygherren og projekteringsteamet, netop fordi det gjorde det muligt at hører hvordan lydforholdene blev fra forskellige positioner i det store atrium.
12 22/23 Early BIM/ Metode nr. to er via brugen af en solid værktøj tools. Denne type projekt kan blive udviklet ved at benytte the massing tools på en tilsvarende måde som man ville benytte Sketch-up eller Rhino. Den primære forskel er at denne samlede model er parametrisk. Den samlede model opdateres i real time, lige fra de første informationer er tilgængelige og løbende som geometrierne tager form gennem skitsefasen. Arealer kan modelleres i modellen, hvilket igen kan underdeles i specifikke rumarealer, som er defineret i forhold til database, rum og volumener. Lige som med metode 1, generes en 3D-model uden at der tegnes vægge. Efterfølgende kan BIM-modellen blive verificeret i henhold til specifikationerne i byggeprogrammet og blive tilrettet i henhold til disse. Tilsvarende kan der på dette tidlige projektstade udføres forskellige bæredygtigheds- og priskalkulationsanalyser og simuleringer med baggrund i en solid model. En mere avanceret metode til at skabe en BIMmodel er ved at benytte software såsom Onuma eller Trelligence. Disse programmer skabe automatisk overgangen fra numerisk informationer til rumlige informationer. Onuma er et webbaseret softwareværktøj som kan fungere som en central platform, der kan lagre projektinformationer. Disse informationer kan efterfølgende benyttes til at generer BIM-modellen. Et byggeprogram kan tilføjes BIM-modellen via et regneark, som efterfølgende er oploadet til et softwareværktøj. Parameter såsom tilstødende og dimensionelle kravspecifikationer kan tilføjes. Volumenerne er derefter automatisk genereret og organiseret iht. de aftalte parametre og krav. Det er muligt at organisere manuelt og efterfølgende eksporteret til et BIM-værktøj. Som projektet udvikles er det også muligt at eksporterer informationerne fra BIM-modellen tilbage til Onuma. Tilsvarende er det muligt at eksportere Onuma til geospatial-programmer som eksempelvis Google Earth, hvor det er muligt at lagre informationerne. Dette gør det muligt at være med til at generere en BIM-model, uden at have specifikke BIM-software-kompetencer. "Disse første basisinformationer vil typisk kun indeholde en oplistning af projektets rumbehov, volumener og arealer, men det er faktisk alt hvad der behøves for at starte BIM-modellen. Efterhånden som projektet udvikles, mere information generes, rumbehov defineres og geometrier tager form, kan alle disse informationer tilføjes BIM-modellen og følge projektet gennem faserne. " Det er ikke nødvendigt at vente med opstarten af en 3D-model indtil skitseforslagsfasen er fuldført eller vente indtil rumgeometrien er endeligt fastlagt. En BIM-model kan opstartes allerede i den tidlige programmeringsfase. Informationer om projektet kan genereres helt fra projektstart og de genererede informationer vil følge projektet fra start til slut, såfremt informationerne er indeholdt i et såkaldt "struktureret dataformat" som BIM. Disse første basisinformationer vil typisk kun indeholde en oplistning af projektets rumbehov, volumener og arealer, men det er faktisk alt hvad der behøves for at starte BIM-modellen. Efterhånden som projektet udvikles, mere information generes, rumbehov defineres og geometrier tager form, kan alle disse informationer tilføjes BIM-modellen og følge projektet gennem faserne. Denne type information er sædvanligvis tilgængelig via et regneark og kan benyttes til at starte en database der indeholder projektets informationer. Det kan importeres til BIM-modellen via softwareprogrammer som Onuma og Treligence ligesom der er mulighed for at importere via BIM-værktøjet Revit Architecture. En database kan fungere som det centrale lager for alle projektrelaterede informationer. Selv om denne type informationer sædvanligvis ikke indeholder rumlige 3D-informationer, kan databasens informationer alligevel benyttes til at anlægge kimen til 3D-modellen ved at importere disse informationer ind i et BIM-værktøj. Alle projektdeltagere kan få adgang til denne fælles database og tilføje deres input. Dette er en mere effektiv måde både at systematisere projektinformationer samt at dele informationen mellem projektets deltagere. Uden en fælles database kan projektinformationerne være fordelt på forskellige ikke forbundne filer, som kan indeholde forskellige informationer eller ligefrem modstridende informationer, der ikke opdateres indbyrdes. Alle informationer vedrørende hver enkelt rum bliver samlet et centralt sted. Så snart der foreligger projektinformationer vedr. rumgeometrier eller rumkrav kan disse blive linket til databasen. Det er typisk informationer som forefindes i projektets rumprogram, rumskemaer eller andre kravsspecifikationer. Dette vil give projektets medlemmer mulighed for at få adgang til BIMmodellen via databasen, uden først at beherske et 3D-model værktøj. Via softwareprogrammet Revit kan BIM-modellen påbegyndes ud fra to forskellige metoder. Den første metode beror på at byggeprogrammet kan blive defineret via arealer og volumener fra et regneark. Disse informationer kan importeres fra regnearket ind i software-programmet Revit rum-skema-funktion. På baggrund af disse informationer kan volumenerne arealerne blive defineret og organiseres uden at der skal tegnes vægge. Arealerne kan blive defineret og justeres indtil projektets programkrav er opfyldt. Efterfølgende kan vægge tilføjes og projektet udvikles yderligere. Massemodel/ Informationer trukket ud af modellen: m 2 /m 3
13 24/25 24/xx Forskudte faser/ I erfaringsopsamlingen på projektet VIA University Collages Campus Skejby blev der på de afholdte workshops nævnt nødvendigheden af, at de ændringer, som BIM projekteringen afstedkommer også er afspejlet i det tilhørende aftaleforhold der regulerer aftalerne mellem projektets involverede parter: bygherre, totalentreprenør og øvrige rådgivere. I den første pixibog under afsnittet "Arbejdsprocesser under forandring" er beskrevet, hvordan brugen af 3D-modellen, som den samlende platform og projekteringsværktøj, medfører, at arbejdsmængden i de enkelte faser forskydes. For rådgiverne kræver brugen af 3D modellen bland mange andre ting også, at en større del af de designmæssige beslutninger skal træffes tidligere. Alle erfaringer viser, at denne om-disponering bevirker, at hele projektgruppen forbruger flere timer i særligt projektforslagsfasen end ved et traditionelt 2D-projekteringsforløb. Det har en afledt effekt på tidsplaner, beslutningsplaner, rateplaner, bemandingsplaner etc. Det faktum, at der typisk forbruges flere timer i dispositionsforslagsfasen, end rateplanen honorerer, kan for arkitekten være et nødvendigt argument for ikke at benytte en fuld og gennemført 3D-model på de projekter, hvor 3D-modellen ikke er et bygherrekrav, hvis honorarfordelingen i faserne ikke forløber parallelt med timeforbruget og 3D-modellen. I de virksomheder hvor BIM og 3D bygningsmodelle er fuld implementeret, er denne overvejelse givet ikke aktuel. Men for de virksomheder der befinder sig i en implementeringfase er denne problematik meget aktuelt. Det skyldes primært at man ikke kan garantere, at merforbruget af timer i dispositionsforslagsfasen honoreres, hvis projektet af en eller anden grund holder pause eller lukkes ned inden hele projekteringsforløbet er gennemføret. At 3D-modellen giver en timemæssig projektbesparelse i de senere for- og hovedprojektfaser er ligeledes en kendsgerning, men hvis honorarfordelingen i faserne ikke forløber parallelt med det faktiske timeforbrug, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at fravælge en 3Dmodel projektering. Dette vil have betydning for planlægning af projektarbejdet og have konsekvenser for honorarfordelingen i faserne. Der er sket en revision af ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning i december Det bliver interessant at se om der vil ske yderligere revisioner fremadrettet og hvordan der bliver skabt bedre sammenhæng mellem BIM og aftalegrundlaget. Der ligger en opgave i at skabe forståelse for denne forskydning af arbejdsmængden i faserne. Både overfor de øvrige rådgivere og bygherren. Tidsplaner, beslutningsplner, honorarplaner og bemandingsplaner skal justeres og tilpasses de faktiske forhold i et BIM projekteringsforløb. Om nogle år vil billedet igen være et andet, når alle medarbejderne i de enkelte virksomheder har indarbejdet BIM kompetancer og BIM processer som standard.
14 BIM er en naturlig platform til at kæde den store viden om bygningen fra projekterings- og udførelsesfasen ind i drifts- og vedligeholdelsesfasen, så det sikres at bygningerne bliver driftet og vedligeholdt som foreskrevet.
15 28/xx Dette er den anden og sidste pixibog om emnet 'Tværfaglig erfaringsopsamling vedrørende implementering af BIM med deraf ændrede arbejdsprocesser og metoder'. Bogen tager udgangspunkt i et konkret projekt og byggeri under opførelse, nemlig VIA University College, Campus Skejby. Afdelinger/ Århus København London Oslo Shanghai Aarhus/ Åboulevarden 37 PO box Århus C Danmark T F E Info@shl.dk København/ Flæsketorvet København V Danmark T F E Info@shl.dk
vidensdeling/praktisk brugerplan/3d projektering status 2010 D model / 1.0 tværfaglig erfaringsopsamling/ ændrede arbejdsprocesser/arbejdsmetoder/
vidensdeling/praktisk brugerplan/3d projektering status 2010 D model / tværfaglig erfaringsopsamling/ ændrede arbejdsprocesser/arbejdsmetoder/ 1.0 02/03 2/xx Ny viden til byggefagene/ Et afprøvningsprojekt
Læs mereDer har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard
Læs mereDANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.
DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:
Læs mereCity of Westminster College
CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt
Læs mereFEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10
FEBRUAR 2014 SIDE 1 BIM+Be10 Disposition Vision Tankerne bag udviklingen Problemstillinger Workflow Energi Template Cases Erfaringer og konklusion Videre udvikling BIM-model Energiberegning FEBRUAR 2014
Læs mereDe oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014
De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger
Læs mereDagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding NAVITAS
VELKOMMEN Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding Navitas projektet Bygherre: IHA-AAMS-ISP-AAK Totalentreprise Arkitekter: Kjaer & Richter A/S Christensen & Co arkitekter a/s
Læs mereE#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen
Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning
Læs mereB I M P R O C E S O G S T R A T E G I
B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER
Læs mereErfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.
Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.dk /Udvalgte projekter/ Grundlagt i 1986 Primært offentlige bygninger
Læs mereByggeri og Planlægning
Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital
Læs mereBeregning af dagslys i bygninger
By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave
Læs mereDDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk
DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation
Læs mereBIM/ Ændrede processer/arbejdsmetoder/ Organisatoriske forhold ud over BIM Teknologien
BIM/ Ændrede processer/arbejdsmetoder/ Organisatoriske forhold ud over BIM Teknologien Organisatoriske forhold ud over BIM teknologien/ Organisatoriske forhold: The difficulties you might experience do
Læs mereAlmenHæfte IKT. Rådgivning for almene boligorganisationer. IKT-processen og nye regler for byggeri
AlmenHæfte IKT Rådgivning for almene boligorganisationer IKT-processen og nye regler for byggeri 1 IKT Rådgivning for almene boligorganisationer om IKT-processen IKT-aftaler og specifikationer, der tager
Læs mereBuddingevej Et DGNB Byggeri
Buddingevej 272 - Et DGNB Byggeri Kort om mig Peter Hesselholt MOE A/S Byggeri og Design Kompetencechef Bæredygtighed DGNB Auditor og BREEAM Assessor Ansvarlig for DGNB certificering af Buddingevej 272
Læs merelundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI
lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue
Læs merenticonnect nticonnect er en web-platform, der gør det muligt at samle al data. NTI CADcenter A/S
Telefon: 70 10 14 00 E-mail: nti@nti.dk Web : www.nti.dk nticonnect nticonnect er en web-platform, der gør det muligt at samle al data. NTI CADcenter A/S FORORD AF MICHAEL MØLLER JENSEN DIVISIONSCHEF,
Læs mereKOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark
KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren
Læs mereDIGITALE VÆRKTØJER KVALIFICERER BYGGERIET
DIGITALE VÆRKTØJER KVALIFICERER BYGGERIET TEKNOLOGISK INSTITUT, BLOXHUB OG INNOBYG KONFERENCE BUILD 4.0 31 MAJ 2018 ARKITEMA ARCHITECTS ... kv... OG DIGITALE ARBEJDSPROCESSER KVALIFICERER BYGGERIET Arkitema
Læs mereInnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!
InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen
Læs mereBygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014
Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk
Læs meremaj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator
maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730
Læs mereEfteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen
Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse
Læs mereNiels Ole Karstoft Stig Brinck
BIM samarbejdsformer og Samprojektering Niels Ole Karstoft Stig Brinck 19. FEBRUAR 2018 Disp. forslag Proj.forslag Udbud Udførelsesproj. Forventet design Fastlagt design Endeligt design Produktion Arkitekt
Læs mereNotat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri
Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT
Læs merebips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed
bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed Hvordan håndteres forandringer i små og mellemstore virksomheder, således at virksomhedens langsigtede strategier
Læs mereBæredygtighed Viden til tiden
Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til
Læs mereGreen Lighthouse. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen
Green Lighthouse Byens Netværk 27.10.09 Tekst og foto: Christina Bennetzen Green Lighthouse er Københavns Universitets nye klimavenlige hus, som skal fungere som mødested for de studerende ved det Naturvidenskabelige
Læs mereNØRRE BOULEVARD SKOLE
NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...
Læs mereUniversitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres
Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereOpkvalificering hos bygherren
Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,
Læs mereDDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk
DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation
Læs mereBehovsanalysens perspektiver for cuneco
Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt
Læs mereProgrammering - indledning
Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk
Læs mereArbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013
Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil
Læs mereLøsninger der skaber værdi
UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk
Læs mereJanuar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer
Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08
Læs mereTine Steen Larsen Lektor, PhD INDEKLIMAKVALITET HVOR GODT ER DIT INDEKLIMA?
Tine Steen Larsen Lektor, PhD INDEKLIMAKVALITET HVOR GODT ER DIT INDEKLIMA? Kort om REBUS Partnerskabets vision At forandre renoveringsmarkedet ved at levere innovative løsninger på centrale udfordringer
Læs mereNøgletal og karakterbøger i byggeriet
Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad
Læs mereVideregående: Implementering og optimering af IKT & BIM:
Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Modul 2: 08. november 2016-10. november 2016-3. sæson 1. Dag: Niveauer og formater / Paradigmeskiftets juridiske konsekvenser PROGRAM: 08. november
Læs mereFremtidens vvs-installatør
Fremtidens vvs-installatør Dansk Gas Forening Årsmøde Den 15. & 16. november 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Analyse af den teknologiske udvikling» Nye installationsformers konsekvenser for den tekniske installatør»
Læs mereKaren Dilling, Helsingør Kommune
IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at
Læs merebim ikke i teori men i daglig praksis
bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder
Læs mere- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING
ROADMAP - BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING OM PUBLIKATIONEN Publikationen er en PIXI-udgave af en rapport udarbejdet i projektet Roadmap 2030: Bygningers rolle i den grønne omstilling, støttet
Læs mereDTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet
DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny
Læs mereDigitale redskaber Rapport
Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8
Læs meremaj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator
maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05- 07 < Forrige side IKT- projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1
Læs mereDansk Center for Lys www.centerforlys.dk
Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om
Læs mereFigur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.
3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,
Læs mereHvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer
Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer 1 Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale
Læs mereDigitale data til drift på Campus EAL
Digitale data til drift på Campus EAL Fakta, forudsætninger og visioner Aftalegrundlag og udfaldskrav Problemstillinger og udfordringer Opfølgning og status Anbefalinger I bagklogskabens klare lys Konklusioner
Læs mereChristina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende
Læs mere»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder
»BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om
Læs mereBYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.
BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer
Læs mereHvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv
Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig
Læs merePeter Tranberg NTI A/S. Denmark Iceland Sweden Norway Germany
NTI Cloud Cloud-løsninger baseret på Autodesks Forge -teknologi. NTI CONNECT forbinder BIM med beskrivelser, egenskabsdata, bygningsdelsdatabase, klassifikationer, tilbudslister. Peter Tranberg NTI A/S
Læs mereDen bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Læs mereVideregående: Implementering og optimering af IKT & BIM:
Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Modul 2: 16. november 2015 + 17. november 2015 + 18. november 2015 2. sæson 1. Dag: Niveauer og formater / Paradigmeskiftets juridiske konsekvenser
Læs mereProgram for møde fredag d. 22/2-2002
Program for møde fredag d. 22/2-2002 Disposition for den indledende præsentation af problemstillinger Kort beskrivelse af projektets struktur, hvilket leder frem til hovedtemaet for den efterfølgende diskussion
Læs mereDigital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.
Digital Konvergens 1 BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser. Indlæg på Bips konferencen 2012 Den 10. september 2012 ved Thomas Hejnfelt, Grontmij Digital Konvergens 2
Læs mereDACaPo. Digital aflevering
DACaPo Digital aflevering 02/03 Indhold 05 Baggrund og formål 06 08 Hvorfor vælge 08 Krav 10 Brug af kravspecifikation 10 Datamodel og format 12 Forberedelse 15 Mere information eller feed-back 04/05 Baggrund
Læs mereStyrk din forretning med digitalisering. Industriens Hus, 3. april 2014
Styrk din forretning med digitalisering Industriens Hus, 3. april 2014 Digitale løsninger som en central del af forretningsmodellen v. adm. direktør Peer Leth og marketing- og kommunikationschef Tina Snedker
Læs mereFakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces
Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereVurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri
Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100
Læs mereDFM nøgletalskonference København 06-11-2014
DFM nøgletalskonference København 06-11-2014 Direktør Peter Hesdorf Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Privat non-profit virksomhed Erhvervsdrivende fond Stiftet i 2002 9 fastansatte
Læs mereRENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN
RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN Et eksempel til inspiration Grith Bech-Nielsen, arkitekt MAA, PhD, specialkonsulent VIA University College, Horsens DISPOSITION Bygningskonstruktøruddannelsen
Læs merePlaner for revision af ydelsesbeskrivelserne. Temamøde i Bygherreforeningen den 24. november 2009
Planer for revision af ydelsesbeskrivelserne Temamøde i Bygherreforeningen den Om revisionsarbejdet Udvikling af ydelsesbeskrivelserne Den aktuelle ajourføring 2009 YB som ramme for organisering Planlagt
Læs merelundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE
lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds
Læs mereDIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH
DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri
Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret
Læs merePå vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt
Læs mereCase Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING
Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING HVAD ER OPENBIM STUDIO? OpenBIM Studio er et BIM-baseret værktøj til brugerind dragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. OpenBIM
Læs merebips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.
bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. Præsentationen redegør for forløbet ved opstarten af samarbejdet
Læs mereBedst til konstruktioner
Rådgivende Ingeniører A/S Bærende konstruktioner Rådgivende ingeniører 100% fokuserede Fokus Bedst mulige pris Ingeniører n = ks kt fd (td - 2 et) ϕpl=35 у/у =18/10 kn/m2 Specialister Kvalitetsbevidsthed
Læs mereè Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg
Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg 1 Digitaliseringsudvalget 28 medlemmer pt. Mødes ca. 4 gange årlig hovedsagligt hos bygherreforeningen Formand: Michael.oersted@cph.dk Udvalgsansvarlig: Carl Johan
Læs mereSBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006
SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold
Læs mereIFC I PROJEKTKONKURRENCE
NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND IFC I PROJEKTKONKURRENCE Claus Roikjer, Region Hovedstaden Generelt om projektet kvalitetsfondsprojekt 124.000 m² 662 senge og 24 specialer 3,8 mia. tidsplan vinder af konkurrencen
Læs mereSpørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereDNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100
Det nye hospital i vest DNV-Gødstrup Programgrundlag November 20100 hvorledes opgaver og ansvar er fordelt mellem de implicerede aktører i DNV- Gødstrup-projektet. Det skal pointeres, at vigtigheden af
Læs mereVejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)
Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure
Læs mereIntroduktion til egenskabsdata
Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:
Læs mereStørre bygge- og renoveringsprojekter
Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale
Læs mereDet digitale byggeri Netværksdage, Nyborg
DNV-Gødstrup er patientens hospital. Hospitalet er effektivt, konkurrencedygtigt, kvalitetsbevidst og fokuserende på trivsel. Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg www.dnv.rm.dk Projektchef Michael
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereRENOVERING ER DET NYE SORT bips årskonference, 10.-11. september 2012
RENOVERING ER DET NYE SORT bips årskonference, 10.-11. september 2012 Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk 1 RENOVERING ER DET NYE SORT
Læs mereUngt Lys. Dansk Center for Lys
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,
Læs mereInstitutioner dag De Digitale Dage
Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern
Læs mere»Commissioning. Fra strategisk beslutning til drift Bygherreforeningen.
»Commissioning Fra strategisk beslutning til drift 2016.01.19 - Bygherreforeningen. »Giraffen Søren Tholstrup 12 års erfaring som entreprenør PL/PC (automation, maritime branche) 10 års erfaring som rådgiver
Læs mereEnergibesparelser i kommunerne
Energibesparelser i kommunerne Klima-workshop 2 3. maj 2011 Program www.mm.dk 1400-1405 Velkomst 1405-1410 Mød naboen 1410-1425 Oplæg: Potentialet for energibesparelser, Bjarke Wiegand, Mandag Morgen 1425-1515
Læs mereSvendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009
Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til
Læs mereCUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG
CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,
Læs mereSpecialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer
Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler
Læs mereRådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri
Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri ved Alice Diederichsen Specialist i Energi og Indeklima, COWI 27.05.2010 Energikrav i Danmark Udvikling i energikrav
Læs mereEr du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig
Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen. KPF Arkitekter realisere
Læs mere