Årsberetning Ophavsretslicensnævnet er nedsat i medfør af ophavsretslovens 47, stk. 1.

Transkript

1 OPHAVSRETSLICENSNÆVNET Årsberetning Nævnets opgaver og sammensætning. Ophavsretslicensnævnet er nedsat i medfør af ophavsretslovens 47, stk. 1. Nævnets opgave er at træffe endelig administrativ afgørelse i sager vedrørende uenighed om størrelsen af vederlaget i forbindelse med benyttelse af beskyttede værker i overensstemmelse med lovens tvangslicensbestemmelser. Nævnet har desuden kompetence til at træffe afgørelse i sager, hvor et radio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund nægter tilladelse til kabelviderespredning af dets programmer eller stiller urimelige vilkår herfor, ligesom nævnet kan påkende visse sager vedrørende individuelle vederlagskrav til ikke-repræsenterede ophavsmænd, der omfattes af aftalelicenser. Nævnets virksomhed er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 260 af 14. juli Nævnet havde i 1996 følgende sammensætning: Faste medlemmer: Højesteretsdommer Peter Blok (formand) Advokat Asger Thylstrup Direktør Lise Dybdahl Suppleanter: Højesteretsdommer Poul Sørensen Advokat Dorte Wahl Lektor Hanne Bender Kulturministeriets ophavsretskontor fungerer som sekretariat for nævnet. 1

2 2. Nævnets kendelser i Nævnet afsagde i 1996 tre kendelser: kendelse af 11. juni 1996 i sag nr. 64 Radio Esbjerg mod Gramex, kendelse af 20. december 1996 i sag nr. 65 Tele Danmark A/S mod Deutsches Sportfernsehen GmbH (DSF), kendelse af 6. november 1996 i sag nr. 66 Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod TeleDanmark A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL) og Boligselskabernes Landsforening. Sag nr. 64 Radio Esbjerg mod Gramex. Sagen drejede sig om fastsættelsen af dækningsområdet for lokalradioen Radio Esbjerg, på hvilket grundlag lokalradioen skulle betale vederlag til Gramex i henhold til ophavsretslovens 68. Radio Esbjerg påstod principalt, at dækningsområdet skulle fastsættes til 1/5 af indbyggertallet i Esbjerg Kommune, og subsidiært, at dækningsområdet skulle fastsættes til radioens faktiske antal lyttere konstateret ved en lytterundersøgelse. Gramex nedlagde påstand om frifindelse og påstod endvidere, at dækningsområdet skulle fastsættes til indbyggertallet i Esbjerg Kommune, ca indbyggere. Til støtte for sine påstande anførte Radio Esbjerg bl.a., at den kun spillede klassisk og folklore musik og derfor måtte anses som en budskabsradio, der alene henvendte sig til et begrænset publikum. Gramex anførte til støtte for sine påstande, at dækningsområdet for Radio Esbjerg ikke kunne nedsættes, eftersom radioens samlede fonogramforbrug klart oversteg 50% af sendetiden. Nævnet udtalte, at udgangspunktet for fastsættelsen af en lokalradios dækningsområde er antallet af indbyggere i den kommune, for hvilken radioen har sendetilladelse, medmindre radioens udsendelser er rettet mod og kun kan tænkes at have interesse for en snævrere afgrænset befolkningsgruppe. Nævnet har i en række tidligere kendelser fulgt dette princip. Nævnet udtalte endvidere, at der ikke var grundlag for at nedsætte radioens dækningsområde efter den af Gramex fulgte praksis for budskabsradioer, hvorefter det er en betingelse for nedsættelse af dækningsområdet, at fonogramanvendelsen ikke udgør mere end 50% af sendetiden. Det forhold, at 2

3 lokalradioen udelukkende spillede klassisk musik og folklore musik, kunne ikke tillægges betydning i forhold til det nævnte udgangspunkt og den nævnte praksis. Nævnet tog herefter Gramex påstande til følge. Sag nr. 65 Tele Danmark A/S mod Deutsches Sportfernsehen GmbH (DSF). Sagen vedrørte en tysk radiofonis (DSF) nægtelse af samtykke til viderespredning af dens udsendelser over kabelanlæg, jf. ophavsretslovens 48, stk. 1. Baggrunden for nægtelsen var, at DSF alene havde erhvervet tvrettighederne til nogle større sportsbegivenheder for de tysksprogede lande, og udbyderne af sportsrettighederne havde herefter rejst indsigelse over for DSF mod, at DSF havde meddelt samtykke til kabelviderespredning af sine udsendelser i de nordiske lande. DSF var i den anledning blevet truet med erstatningskrav. Tele Danmark indbragte sagen for nævnet. Klageren - Tele Danmark - nedlagde påstand om, at DSF skulle anerkende, at Tele Danmark var berettiget til at fordele DSF s udsendelser i kabelanlæg i Danmark. Subsidiært nedlagde Tele Danmark påstand om, at en sådan viderespredning skulle være lovlig for året Indklagede - DSF - nedlagde påstand om frifindelse. Til støtte for sine påstande gjorde Tele Danmark bl.a. gældende, at nægtelsen af samtykke måtte anses for urimelig, idet der herved skete en diskriminering af kabeldistributørerne i de ikketysksprogede lande, hvilket var i strid med satellit- og kabeldirektivet samt den EU-retlige regulering i øvrigt. Det anførtes endvidere, at DSF ikke havde kodet sine signaler, hvorfor udsendelserne var frit tilgængelige for enkelthusstande med parabolantenner. Til støtte for den subsidiære påstand anførte Tele Danmark, at DSF havde udvist passivitet, hvorfor kabelspredningen i 1996 skulle anses for berettiget. DSF gjorde til støtte for sin påstand bl.a. gældende, at nægtelse var sket konsekvent i lande uden for de tysksprogede lande, og at nægtelsen var begrundet i ordinære forretningsmæssige hensyn, hvorfor nægtelsen ikke kunne anses som urimelig. Det anførtes videre, at muligheden for geografiske opdelinger inden for EU var opretholdt ved satellit- og kabeldirektivet. Over for klagerens subsidiære påstand anførte DSF, at klageren ikke havde været berettiget til at videresprede DSF s signaler, efter at DSF havde tilbagekaldt sit samtykke. Nævnet udtalte, at det måtte lægges til grund, at DSF ville handle retsstridigt over for indehaverne af sportsrettighederne og over for indehaverne af TV-rettighederne for Danmark, hvis DSF meddelte tilladelse til kabelviderespredning i Danmark, og at det måtte lægges til grund, at det ikke ville være rentabelt for DSF også at erhverve TV-rettighederne for Danmark. På denne baggrund måtte nægtelsen anses for begrundet i ordinære forretningsmæssige overvejelser. 3

4 Nævnet udtalte videre, at det var en del af lovens ordning, at henholdsvis kabelanlæggene og husejere med egen parabolantenne blev forskelsbehandlet. Nævnet fandt ikke, at DSF efter loven kunne pålægges at kode sine udsendelser. Nævnet udtalte endelig, at der ikke forelå væsentlige samfundsmæssige hensyn, som kunne begrunde, at DSF kunne pålægges at give tilladelse til viderespredning, eftersom der i Danmark allerede var et betydeligt udbud af sportskanaler og sportsudsendelser på traditionelle fjernsynskanaler. Efter en samlet vurdering fandt nævnet således, at nægtelsen af samtykke til kabelviderespredning ikke kunne anses som urimelig. Nævnet kunne heller ikke tage Tele Danmarks subsidiære påstand til følge, idet Tele Danmark måtte være forpligtet til at ophøre med viderespredningen af DSF s udsendelser inden for et kortere tidsrum efter, at DSF havde tilbagekaldt sit samtykke. Sag nr. 66 Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod TeleDanmark A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL) og Boligselskabernes Landsforening vedrørte fastsættelsen af vederlag for kabelviderespredning af radio- og fjernsynsudsendelser i medfør af ophavsretslovens 35 og 48, stk. 1. Baggrunden for sagen var, at Østre Landsret ved dom af 16. januar 1996 tilsidesatte Tvangslicensnævnets kendelse af 27. oktober 1994 med tilhørende korrektion af 14. december 1994 og samtidig fastsatte vederlaget til og med 1. halvår af Parterne indledte umiddelbart efter dommens afsigelse forhandlinger om taksterne for 2. halvår af 1996 og hele 1997, men kunne ikke nå til enighed. Nævnet tog klagernes principale påstand til følge, hvorefter vederlaget for 2. halvår af 1996 (på årsbasis) og for 1997 udgør følgende beløb pr. husstand: For til og med 3 fjernsynskanaler 2. halvår og samtlige lydradioer (grundtakst) 54,65 kr. 55,45 kr. For hver fjernsynskanal ud over 3 til og med et samlet antal af 6, pr. kanal 12,10 kr. 12,28 kr. For hver fjernsynskanal ud over 6 til og med et samlet antal af 12, pr. kanal 6,05 kr. 6,14 kr. 4

5 For hver fjernsynskanal ud over 12, pr. kanal 3,70 kr. 3,75 kr. Taksterne er fastsat ved pristalsregulering af taksterne for 1. halvår af 1996, idet nævnet lagde vægt på, at der ikke skulle ske en udhuling af vederlagets realværdi frem til tvangslicensordningens ophør den 31. december Verserende sager. Der er ingen verserende sager ved nævnet. 4. Oversigt over nævnets kompetence og afsagte kendelser. Det vedhæftede bilag indeholder en oversigt over nævnets kompetence med henvisning til de pågældende bestemmelser i ophavsretsloven og i tilknytning hertil en oversigt over samtlige afsagte kendelser fordelt på sagskategorier. Kendelserne kan rekvireres i nævnets sekretariat: c/o Kulturministeriet, Nybrogade 2, 1203 København K. København, den 10. marts 1997 Peter Blok /Martin Kyst 5

6 Oversigt over Ophavsretslicensnævnets kompetence samt Ophavsretslicensnævnets (Tvangslicensnævnets) kendelser fordelt på sagskategorier. Ophavsretslicensnævnet har i henhold til ophavsretslovens 47, stk. 1, kompetence til at træffe afgørelse i sager om fastsættelse af vederlagets størrelse på følgende områder: Gengivelse og spredning af eksemplarer af udgivne værker, der er særligt bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende samt andre personer, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst, når gengivelsen eller eksemplarspredningen sker i erhvervsøjemed, jf. 17, stk. 1; Fremstilling af lydbøger og lydaviser med henblik på udlån til synshandicappede, jf. 17, stk. 4 (tidligere 17, stk. 2); Brug af værker i undervisningsantologier, jf. 18, stk. 1; Viderefordeling i kabelanlæg af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, jf. 35; Individuelle vederlagskrav til ikke-repræsenterede ophavsmænd, der omfattes af en aftalelicens, jf. 51, stk. 2; Vederlag for brug af udgivne lydoptagelser i radio og fjernsyn m.v., jf. 68. Herudover er nævnet kompetent til at meddele tilladelse til samt fastsætte de nærmere vilkår for: kabelviderespredning i tilfælde, hvor radio- eller fjernsynsforetagender uden rimelig grund nægter at give tilladelse hertil eller fastsætter urimelige vilkår herfor, jf. 48, stk. 1; optagelse af radio- og tv-udsendelser til undervisningsbrug og til brug for syns- og hørehandicappede, jf. 48, stk. 2. 6

7 Ved lov nr af 27. december 1996 er der sket visse ændringer i nævnets kompetence i sager om viderespredning af værker m.v., der indgår i radio- og fjernsynsudsendelser. Den gældende tvangslicensordning i lovens 35 vil med virkning fra den 1. januar 1998 blive omlagt til en ordning baseret på aftalelicens. Muligheden for at få en bindende administrativ afgørelse i forhold til alle rettighedshavere består imidlertid fortsat efter dette tidspunkt. Efter den nyaffattede 48, stk. 1, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele tilladelse til samt fastsætte de nærmere vilkår for samtidig og uændret kabelviderespredning af radioog fjernsynsudsendelser i tilfælde, hvor godkendte rettighedsorganisationer eller radio- og fjernsynsforetagender uden rimelig grund nægter at give tilladelse hertil eller tilbyder en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår. Bestemmelsen gælder for alle udsendelsestyper, herunder kodede udsendelser, og har virkning fra den 1. januar Ved ændringslovens 2, stk. 3, er der endvidere indført en væsentlig overgangsregel. Efter denne bestemmelse kan Ophavsretslicensnævnet for året 1997 meddele den fornødne tilladelse til samt fastsætte de nærmere vilkår for videreudsendelse i kabelanlæg af værker, fremførelser og frembringelser, som indgår i udsendelser i radio eller fjernsyn af den i ophavsretslovens 35, stk. 5, nævnte karakter, såfremt rettighedshaverne efter ophavsretslovens 1, 65, 70 og 71 nægter at give samtykke til samtidig og uændret videreudsendelse over kabelanlæg eller tilbyder en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke for året 1997 kan opstå problemer med hensyn til en endelig rettighedsklarering i tilfælde, hvor der måtte forekomme en ny type programspredning via kommunikationssatellit eller i kodet form, hvor retten til samtidig videreudsendelse over kabelanlæg ikke for alle rettighedstyper er klareret af det programselskab, som er ansvarlig for den primære udsendelse o De afgjorte sager fordeler sig på de enkelte sagskategorier på flg. måde: 7

8 17, stk. 4 (tidligere 17, stk. 2): Sag nr. 39: Dansk Forfatterforening mod Danmarks Blindebibliotek; 18, stk. 1: Sag nr. 4: Dansk Komponistforening mod Foreningen af Højskoler og Landbrugsskoler; sag nr. 4B: Dansk Komponistforening mod Foreningen af Højskoler og Landbrugsskoler II; sag nr. 7: Fotograf F.L. Kenett mod Gyldendalske Boghandel; sag nr. 12: UBVA mod Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag; sag nr. 18: Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark mod Dansk Forfatterforening; 35: Sag nr. 16: Copy-Dan's forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod P&T, KTAS, FKT, JKAS; sag nr. 19: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod en række antenneforeninger m.v.; sag nr. 61: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod KTAS, Jydsk Telefon A/S, Fyns Telefon A/S og Tele Sønderjylland A/S; sag nr. 62: Skagen Antennelaug mod Eurosport Sales Organisation S.C.S; sag nr. 66: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod TeleDanmark A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL) og Boligselskabernes Landsforening. 51, stk. 2: Ingen sager. 68: Sag nr. 2: Gramex mod Danmarks Radio; sag nr. 9: Gramex mod Danmarks Radio II; sag nr. 17: Gramex mod Sammenslutningen af lokale radio- og TV-stationer i Danmark samt Lokalradio Herning; sag nr. 20: Gramex mod Skagens Nærradio A.m.b.a..; sag nr. 21: Gramex mod Næstved Folkeradio; sag nr. 22 Gramex mod Radio RAFO A.m.b.a.; sag nr. 23: Gramex mod Odense Nærradio; sag nr. 24: Gramex mod Radio Vesterbro; sag nr. 25: Gramex mod Radio Aalborg; sag nr. 26: Gramex mod Århus Nærradio; sag nr. 28 : Gramex mod Frederikshavn Lokalradio A/S; sag nr. 29: Gramex mod Rhema Radio; sag nr. 30: Gramex mod The Voice (Frederiksberg Lokal Radio ApS); sag nr. 31: Gramex mod Sokkelund Radio; sag nr. 32: Gramex mod Aalborg Nærradio; sag nr. 33: Gramex mod Folkets Radio; sag nr. 34: Gramex mod Radio Randers; sag nr. 35: Gramex mod Radio Viborg; Sag nr. 37: Gramex mod Sokkelund Radio II; sag nr. 38: Gramex mod Radio Mercur; sag nr. 41: Gramex mod Radio HSR; sag nr. 43: Gramex mod Lokalradioen Linie 1; sag nr. 46: Gramex mod Radio SLR (Stenløse 8

9 Lokal Radio) og Sky Radio; sag nr. 47: Gramex mod 67 lokalradioer; sag nr. 48: Gramex mod Rødding og Omegns Nærradio; sag nr. 50: Gramex mod Radio Næstved; sag nr. 52: Gramex mod Radio Sydkysten; sag nr. 56: Danmarks Radio mod Gramex; sag nr. 57: Gramex mod Radio Energy FM I (Lyngby); sag nr. 58: Gramex mod Radio Energy FM II (København); sag nr. 59: Gramex mod Radio CBB; sag nr. 60: Gramex mod Universitetsradioen; sag nr. 64: Radio Esbjerg mod Gramex. 48, stk. 1: Sag nr. 16: Copy-Dan's forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod P&T, KTAS, FKT, JKAS; sag nr. 19: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod en række antenneforeninger m.v.; sag nr. 61: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod KTAS, Jydsk Telefon A/S, Fyns Telefon A/S og Tele Sønderjylland A/S; sag nr. 62: Skagen Antennelaug mod Eurosport Sales Organisation S.C.S; sag nr. 65: Tele Danmark A/S mod Deutsches Sportfernsehen GmbH (DSF); sag nr. 66: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod TeleDanmark A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL) og Boligselskabernes Landsforening. 48, stk. 2: Ingen sager. 9