Årsberetning Ophavsretslicensnævnet er nedsat i medfør af ophavsretslovens 47, stk. 1.

Transkript

1 OPHAVSRETSLICENSNÆVNET Årsberetning Nævnets opgaver og sammensætning. Ophavsretslicensnævnet er nedsat i medfør af ophavsretslovens 47, stk. 1. Nævnets opgave er at træffe endelig administrativ afgørelse i sager vedrørende uenighed om størrelsen af vederlaget i forbindelse med benyttelse af beskyttede værker i overensstemmelse med lovens tvangslicensbestemmelser. Nævnet har desuden kompetence til at træffe afgørelse i sager, hvor et radio- eller fjernsynsforetagende eller en godkendt rettighedsorganisation uden rimelig grund nægter tilladelse til kabelviderespredning af radio- eller fjernsynsprogrammer eller stiller urimelige vilkår herfor. Endelig kan nævnet påkende visse sager vedrørende individuelle vederlagskrav til ikke-repræsenterede ophavsmænd, der omfattes af aftalelicenser. Nævnets virksomhed er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 762 af 2. oktober Nævnet havde i 2000 følgende sammensætning: Faste medlemmer: Højesteretsdommer Peter Blok (formand) Advokat Asger Thylstrup Advokat Hanne Bender Suppleanter: Højesteretsdommer Poul Sørensen Advokat Dorte Wahl Adjunkt Thomas Riis Kulturministeriets ophavsretskontor fungerer som sekretariat for nævnet. 2. Nævnets kendelser i Nævnet afsagde i 2000 ud over den i afsnit 3 nævnte delafgørelse i sag nr. 78 to kendelser: Kendelse af 6. december 2000 i sag nr. 80: Forenede Danske Antenneanlæg (FDA) som mandatar for Hjørring Antenneselskab A.M.B.A. mod Viasat Broadcasting Group Ltd. Kendelse af 19. december 2000 i sag nr. 79: Gramex mod Pop FM ved Nordisk Radio Reklame. 1

2 Sag nr. 80: Forenede Danske Antenneanlæg (FDA) mod Viasat Broadcasting Group Ltd. Sagen vedrørte rimeligheden af de vilkår, som Viasat Broadcasting Group stillede for kabelviderespredning af tv-kanalen 3+, jf. ophavsretslovens 48, stk. 1. Indklagede havde indgået en distributionsaftale for 3+ med Hjørring Antenneselskab, hvortil der var knyttet en række betingelser. En af disse betingelser relaterede sig til kabelanlæggets mulighed for at opdele programudbuddet i programpakker, f.eks. en grundpakke og en tillægspakke. Bestemmelsen indebar, at det blev stillet som betingelse for at måtte videresprede 3+, at kanalen skulle udbydes i den primære programpakke, der indeholdt andet end must carry kanaler og andre ikke kommercielle kanaler (bortset fra TV3). Denne mestbegunstigelsesklausul havde til formål at sikre, at 3+ ikke blev stillet ringere end andre kommercielle kanaler, som måtte blive viderespredt i kabelanlægget. Klageren nedlagde principalt påstand om, at indklagede skulle tilpligtes at meddele tilladelse til, at Hjørring Antenneselskab kunne videresprede 3+ på FDA s almindelige betingelser, dog således at Hjørring Antenneselskab selv skulle kunne vælge, hvilken programpakke 3+ skulle placeres i. Subsidiært påstod klageren, at indklagede skulle tilpligtes at anerkende, at det af indklagede stillede vilkår var ugyldigt. Indklagede nedlagde påstand om frifindelse. Til støtte for sine påstande gjorde klageren blandt andet gældende, at det af indklagede stillede vilkår var urimeligt, idet det ville være til hinder for, at Hjørring Antenneselskab kunne tilbyde en programpakke 2, som var alsidigt sammensat og samtidig relativt billig. Det blev endvidere gjort gældende, at indklagede ved at påtvinge vilkår af den nævnte art handlede i strid med konkurrenceretlige principper. Til støtte for sin frifindelsespåstand gjorde indklagede blandt andet gældende, at det omhandlede vilkår om placering af 3+ i den primære pakke var begrundet i væsentlige og legitime forretningsmæssige interesser. Indklagede henviste til, at det var af afgørende betydning for indklagede, at 3 + blev viderespredt til så mange husstande som muligt, eftersom dette var en afgørende forudsætning for reklameindtægter og for at opnå eneret til at sende vigtige sportsbegivenheder som dansk topfodbold. Indklagede anførte endvidere, at 3+ ikke havde en dominerende markedsposition, hvorfor det omhandlede vilkår ikke var stridende mod konkurrenceretten. Hvis nævnet tilsidesatte det pågældende vilkår, fandt indklagede, at det stod indklagede frit for at ændre sine disributionsvilkår på andre punkter. Nævnet bemærkede, at det omhandlede vilkår indebar et indgreb i antenneforeningernes adgang til frit at sammensætte programpakker ud fra medlemmernes interesser og ønsker. Hvis sådanne klausuler blev almindelige i kommercielle tv-kanalers distributiosnvilkår, ville det blive vanskeligt, i praksis måske umuligt, for antenneforeningerne at foretage en opdeling af tv-kanalerne i mere end to programpakker. På denne baggrund fandt nævnet, at vilkåret var i strid med væsentlige hensyn til brugerne og med væsentlige samfundsmæssige hensyn. Efter en samlet vurdering bestemte nævnet, at det omhandlede vilkår burde tilsidesættes i medfør af ophavsretslovens 48, stk. 1, og klagerens principale påstand blev herefter taget til følge. 2

3 Sag nr. 79: Gramex mod Pop FM ved Nordisk Radio Reklame. Sagen angik fastsættelse af Gramex vederlag for udsendelse af beskyttede fonogrammer, jf. ophavsretslovens 68. Pop FM er en kommerciel radio, som via satellit udsendes i Danmark til husstande, der direkte eller indirekte er tilsluttet Tele Danmarks kabelanlæg (hybridnettet). Gramex påstod, at indklagede med virkning fra den 9. december 1999 skulle betale vederlag forholdsmæssigt i overensstemmelse med den vederlagstakst, der pr. 1. april 1999 gælder for landsdækkende radiovirksomhed, på basis af kabeltilsluttede husstande, svarende til 26,62 kr. pr. minut. Indklagede påstod frifindelse. Indklagede nedlagde endvidere selvstændig påstand om, at vederlaget skulle fastsættes til 1/3 af det vederlag en lokalradio med samme dækningsområde og samme musikforbrug skulle betale, og at dækningsområdet skulle fastsættes ved at multiplicere antallet af husstande tilsluttet kabelanlæg, der modtager Pop FM, med 2,2 og fra det herved fremkomne tal fradrage først 40% og dernæst antallet af indbyggere i det område, i hvilket Vestegnens Lokal Radio har sendetilladelse. Til støtte for sin påstand gjorde Gramex blandt andet gældende, at Pop FM adskilte sig væsentligt fra forholdene i sag nr. 68 om Voice of Scandinavia, i hvilken nævnet afsagde kendelse den 5. oktober 1998, bl.a. fordi Pop FM må anses for en selvstændig landsdækkende radio. Ved fastsættelsen af dækningsområdet fandt Gramex, at der ikke var grundlag for at foretage et fradrag på 40% ligesom i sag nr. 68. Fradraget blev i den pågældende sag foretaget på grundlag af den anslåede andel af husstandene, som ikke havde tilsluttet radio til kabelanlægget. I den foreliggende sag var det imidlertid oplyst, at Tele Danmark betalte et vederlag til Pop FM for viderespredningen af kanalen, og at dette beløb blev beregnet pr. husstand, uanset om den enkelte husstand havde sin radio tilsluttet nettet. Indklagede gjorde til støtte for sine påstande gældende, at der ikke var grundlag for at fravige de principper for fastsættelse af vederlaget til klageren, som var angivet i nævnets kendelse i sag nr. 68. Baggrunden for, at det i sag 68 blev bestemt, at en satellitradio kun skulle betale 1/3 af det vederlag, som en lokalradio med samme dækningsområde og musikforbrug skulle betale, var, at en satellitradios udsendelser alene kan modtages af en radio, som er tilsluttet et kabelanlæg. Indklagede anførte, at aflytningen af Pop FM er beskeden sammenlignet med lytningen til de æterbårne radioer. Med hensyn til dækningsområdet var indklagede af den opfattelse, at der fortsat var ca. 40% af husstandene, som ikke havde tilsluttet radio til kabelanlægget, hvorfor der også i den foreliggende sag måtte indrømmes et 40% fradrag. Nævnet bemærkede, at der ikke i den foreliggende sag var fremkommet oplysninger, som kunne begrunde en ændring af det udgangspunkt for vederlagsfastsættelsen, som var blevet fastsat i sag nr. 68. Det betød, at vederlaget skulle fastsættes til 1/3 af det vederlag, som en lokalradio med samme dækningsområde og samme musikforbrug skulle betale. Nævnet fandt imidlertid, at et fradrag på 40% ved beregningen af dækningsområdet ikke var tilstrækkeligt begrundet i den foreliggende sag, idet indklagede fra Tele Danmark modtog et ikke ubetydeligt vederlag fastsat på grundlag af det samlede antal husstande, der direkte eller indirekte var tilsluttet Tele Danmarks net. Nævnet fandt 3

4 ligesom i sag nr. 68 at der ved fastsættelsen af satellitradioens dækningsområde skulle foretages et fradrag svarende til dækningsområdet for den lokalradio, hvis udsendelser blev viderespredt via satellit. Det aktuelle vederlag kunne herefter beregnes til 6,72 kr. pr. minut beskyttet musik. 3. Verserende sager. Der er for tiden to verserende sager ved nævnet. Det drejer sig om: Sag nr. 78: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og KODA mod Tele Danmark Kabel-TV, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL), Boligselskabernes Landsforening (BL) og Telia Stofa A/S. Sagen drejer sig om fastsættelse af vederlag for kabelviderespredning af TV 3 og TV 3+. Ved kendelse af 3. juli 2000 (delafgørelse) bestemte nævnet, at de indklagedes påstand om sagens afvisning ikke kunne tages til følge. Sag nr. 81: Aalborg-Nørresundby Antenneforening mod TvDanmark A/S. Sagen drejer sig om rimeligheden af vilkårene for kabelviderespredning af TvDanmark Oversigt over nævnets kompetence og afsagte kendelser. Det vedhæftede bilag indeholder en opdateret oversigt over nævnets kompetence med henvisning til de pågældende bestemmelser i ophavsretsloven og i tilknytning hertil en oversigt over samtlige afsagte kendelser fordelt på sagskategorier. Kendelserne kan rekvireres i nævnets sekretariat: c/o Kulturministeriet, Nybrogade 2, 1203 København K. København, den 28. marts 2001 Peter Blok /Martin Kyst 4

5 Oversigt over Ophavsretslicensnævnets kompetence samt Ophavsretslicensnævnets (Tvangslicensnævnets) kendelser fordelt på sagskategorier Ophavsretslicensnævnet har i henhold til ophavsretslovens 47, stk. 1, kompetence til at træffe afgørelse i sager om fastsættelse af vederlagets størrelse på følgende områder: Gengivelse og spredning af eksemplarer af udgivne værker, der er særligt bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende samt andre personer, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst, når gengivelsen eller eksemplarspredningen sker i erhvervsøjemed, jf. 17, stk. 1; Fremstilling af lydbøger og lydaviser med henblik på udlån til synshandicappede, jf. 17, stk. 4; Brug af værker i undervisningsantologier, jf. 18, stk. 1; Individuelle vederlagskrav til ikke-repræsenterede ophavsmænd, der omfattes af en aftalelicens, jf. 51, stk. 2; Vederlag for brug af udgivne lydoptagelser i radio og fjernsyn m.v., jf. 68. Herudover er nævnet kompetent til at meddele tilladelse til samt fastsætte de nærmere vilkår for: kabelviderespredning i tilfælde, hvor en godkendt rettighedsorganisation eller et radio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund nægter at give tilladelse hertil eller fastsætter urimelige vilkår herfor, jf. 48, stk. 1; optagelse af radio- og tv-udsendelser til undervisningsbrug og til brug for syns- og hørehandicappede, jf. 48, stk. 2. Ved lov nr af 27. december 1996 gennemførtes visse ændringer i nævnets kompetence i sager om viderespredning af værker m.v., der indgår i radio- og fjernsynsudsendelser. Tvangslicensordningen i lovens 35 blev med virkning fra den 1. januar 1998 omlagt til en ordning baseret på aftalelicens. Muligheden for at få en bindende administrativ afgørelse i forhold til alle rettighedshavere består imidlertid fortsat. Efter den nyaffattede 48, stk. 1, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele tilladelse til samt fastsætte de nærmere vilkår for samtidig og uændret kabelviderespredning af radio- og fjernsynsudsendelser i tilfælde, hvor godkendte rettighedsorganisationer eller radio- og fjernsynsforetagender uden rimelig grund nægter at give tilladelse hertil eller tilbyder en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår. Bestemmelsen gælder for alle udsendelsestyper, herunder kodede udsendelser, og har virkning fra den 1. januar Ved ændringslovens 2, stk. 3, blev der endvidere indført en overgangsregel. Efter denne bestemmelse kunne Ophavsretslicensnævnet for året 1997 meddele den fornødne tilladelse til samt fastsætte de nærmere vilkår for videreudsendelse i kabelanlæg af værker, fremførelser og 5

6 frembringelser, som indgår i udsendelser i radio eller fjernsyn af den i ophavsretslovens 35, stk. 5, nævnte karakter, såfremt rettighedshaverne efter ophavsretslovens 1, 65, 70 og 71 nægter at give samtykke til samtidig og uændret videreudsendelse over kabelanlæg eller tilbyder en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår o De afgjorte sager fordeler sig på de enkelte sagskategorier på flg. måde: 17, stk. 4 (tidligere 17, stk. 2): Sag nr. 39: Dansk Forfatterforening mod Danmarks Blindebibliotek; 18, stk. 1: Sag nr. 4: Dansk Komponistforening mod Foreningen af Højskoler og Landbrugsskoler; sag nr. 4B: Dansk Komponistforening mod Foreningen af Højskoler og Landbrugsskoler II; sag nr. 7: Fotograf F.L. Kenett mod Gyldendalske Boghandel; sag nr. 12: UBVA mod Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag; sag nr. 18: Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark mod Dansk Forfatterforening; 35: Sag nr. 16: Copy-Dan's forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod P&T, KTAS, FKT, JKAS; sag nr. 19: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod en række antenneforeninger m.v.; sag nr. 61: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod KTAS, Jydsk Telefon A/S, Fyns Telefon A/S og Tele Sønderjylland A/S; sag nr. 62: Skagen Antennelaug mod Eurosport Sales Organisation S.C.S; sag nr. 66: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod TeleDanmark A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL) og Boligselskabernes Landsforening; sag nr. 70: Copy-Dan, foreningen Kabel- TV og UBOD mod Tele Danmark Kabel TV A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening, Boligselskabernes landsforening og Stofa; sag nr. 73: KODA mod Tele Danmark Kabel TV, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL), Boligselskabernes Landsforening (BL) og Stofa A/S; sag nr. 74: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV, KODA og UBOD mod Tele Danmark Kabel TV, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL), Boligselskabernes Landsforening (BL) og Telia Stofa A/S; sag nr. 75: KODA mod Tele Danmark Kabel TV, Biintervenient: Telia Stofa. 51, stk. 2: Ingen sager. 68: Sag nr. 2: Gramex mod Danmarks Radio; sag nr. 9: Gramex mod Danmarks Radio II; sag nr. 17: Gramex mod Sammenslutningen af lokale radio- og TV-stationer i Danmark samt Lokalradio Herning; sag nr. 20: Gramex mod Skagens Nærradio A.m.b.a..; sag nr. 21: Gramex mod Næstved Folkeradio; sag nr. 22 Gramex mod Radio RAFO A.m.b.a.; sag nr. 23: Gramex mod Odense Nærradio; sag nr. 24: Gramex mod Radio Vesterbro; sag nr. 25: Gramex mod Radio Aalborg; sag nr. 26: Gramex mod Århus Nærradio; sag nr. 28 : Gramex mod Frederikshavn Lokalradio A/S; sag nr. 29: Gramex mod Rhema Radio; sag nr. 30: Gramex mod The Voice (Frederiksberg Lokal Radio ApS); sag nr. 31: Gramex mod Sokkelund Radio; sag nr. 32: Gramex mod Aalborg Nærradio; sag nr. 33: Gramex mod Folkets Radio; sag nr. 34: Gramex mod Radio Randers; sag nr. 35: Gramex mod Radio Viborg; Sag nr. 37: Gramex mod Sokkelund Radio II; sag nr. 38: Gramex mod Radio Mercur; sag nr. 41: Gramex mod Radio HSR; sag nr. 43: Gramex mod Lokalradioen Linie 1; sag nr. 46: Gramex mod Radio SLR (Stenløse Lokal Radio) og Sky Radio; sag nr. 47: Gramex mod 67 lokalradioer; sag nr. 48: Gramex mod Rødding og Omegns Nærradio; 6

7 sag nr. 50: Gramex mod Radio Næstved; sag nr. 52: Gramex mod Radio Sydkysten; sag nr. 56: Danmarks Radio mod Gramex; sag nr. 57: Gramex mod Radio Energy FM I (Lyngby); sag nr. 58: Gramex mod Radio Energy FM II (København); sag nr. 59: Gramex mod Radio CBB; sag nr. 60: Gramex mod Universitetsradioen; sag nr. 64: Radio Esbjerg mod Gramex; sag nr. 68: The Voice of Scandinavia mod Gramex; sag nr. 71: Gramex mod Radio Viborg; sag nr. 79: Gramex mod Pop FM ved Nordisk Radio Reklame. 48, stk. 1: Sag nr. 16: Copy-Dan's forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod P&T, KTAS, FKT, JKAS; sag nr. 19: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod en række antenneforeninger m.v.; sag nr. 61: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod KTAS, Jydsk Telefon A/S, Fyns Telefon A/S og Tele Sønderjylland A/S; sag nr. 62: Skagen Antennelaug mod Eurosport Sales Organisation S.C.S; sag nr. 65: Tele Danmark A/S mod Deutsches Sportfernsehen GmbH (DSF); sag nr. 66: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod TeleDanmark A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL) og Boligselskabernes Landsforening; sag nr. 70: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod Tele Danmark Kabel TV A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening, Boligselskabernes landsforening og Stofa; sag nr. 73: KODA mod Tele Danmark Kabel TV, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL), Boligselskabernes Landsforening (BL) og Stofa A/S; sag nr. 74: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV, KODA og UBOD mod Tele Danmark Kabel TV, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL), Boligselskabernes Landsforening (BL) og Telia Stofa A/S; sag nr. 75: KODA mod Tele Danmark Kabel TV, Biintervenient: Telia Stofa; sag nr. 80: Forenede Danske Antenneanlæg (FDA) mod Viasat Broadcasting Group Ltd.. 48, stk. 2: Ingen sager. 2, stk. 3, i lov nr af 27. december 1996: sag nr. 67: KODA mod Tele Danmark Kabel TV A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes landsforening, Boligselskabernes Landsforening og Stofa samt TV 3 mod KODA; sag nr. 69: TV 1000 Danmark A/S mod KODA. 7