Ophavsretslicensnævnets Årsberetning 2013

Transkript

1 OPHAVSRETSLICENSNÆVNET Ophavsretslicensnævnets Årsberetning 2013 Dok nr

2 Side 2 OPHAVSRETSLICENSNÆVNET Årsberetning Nævnets kompetencer og sammensætning Ophavsretslicensnævnet er nedsat i medfør af ophavsretslovens 47, stk. 1. Nævnets opgave er at træffe den endelige administrative afgørelse i sager vedrørende uenighed om størrelsen af vederlaget i forbindelse med benyttelse af beskyttede værker i overensstemmelse med ophavsretslovens tvangs- og aftalelicensbestemmelser. Nævnet har desuden kompetence til at træffe afgørelse i sager, hvor et radio- eller tvforetagende eller en godkendt rettighedsorganisation uden rimelig grund nægter tilladelse til viderespredning over kabelanlæg eller trådløst af radio- eller fjernsynsprogrammer eller stiller urimelige vilkår herfor. Nævnets afgørelser i sådanne sager er dog ikke bindende for radio- og tvforetagenderne. Nævnet kan også påkende visse sager vedrørende individuelle vederlagskrav til ikke-repræsenterede ophavsmænd, der omfattes af aftalelicenser. Endvidere kan nævnet påkende sager om vilkår for tilladelse til offentlig fremførelse af musikværker. Endelig kan nævnet påkende visse sager vedrørende tekniske foranstaltninger til beskyttelse af værker m.v. Ved lov nr. 231 af 8. april 2008 blev nævnets kompetence udvidet. Lovændringen medførte, at nævnet fik kompetence i forhold til flertallet af de specifikke aftalelicensbestemmelser, der er angivet i ophavsretsloven. Lovændringen åbner mulighed for, at forvaltningsselskaber, der indgår aftaler på grundlag af aftalelicensbestemmelser, og deres aftaleparter kan få afgjort uenigheder om tarifstørrelse og andre vilkår ved nævnet. Lovændringerne trådte i kraft den 1. juli Med hensyn til nævnets kompetence i øvrigt henvises til oversigten i bilag 1.

3 Side 3 Nævnets virksomhed er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 25 af 14. januar I perioden 1. januar december 2013 havde nævnet følgende sammensætning: Faste medlemmer Højesteretsdommer Jan Schans Christensen (formand) Lektor Hanne Kirk Deichmann Advokat Asger Heine Jensen Suppleanter Højesteretsdommer Kurt Rasmussen (suppleant for formanden) Professor Henrik Udsen Advokat Terese Foged Kulturministeriet er sekretariat for nævnet. 2. Nævnets afgørelser i 2013 Nævnet har afsagt én kendelse i Kendelse af 27. august i sag nr. 117: Gramex mod Berlingske People A/S 2.1. Sag nr. 117: Gramex mod Berlingske People A/S. Sagen angik størrelsen af det vederlag, som Berlingske People A/S (indklagede), skulle betale til Gramex (klager), for offentlig fremførelse af beskyttede lydoptagelser på den fjerde jordbaserede FM-radiokanal Radio24syv. Sagen blev indbragt for Nævnet af klager den 14. juni Indklagede havde ved stævning af 1. juni 2013 anlagt sag ved Københavns Byret mod klager. Sagen blev ved kendelse henvist til Østre Landsret, hvor den ved nærværende kendelses afsigelse stadig verserede. Indklagede ønskede ikke at medvirke til behandling af sagen og mente på denne baggrund, at Nævnet ikke var kompetent til at behandle sagen.

4 Side 4 Nævnet afsagde kendelse af 2. oktober 2012 (delafgørelse) om, at det ikke er en forudsætning for Nævnets kompetence til at behandle en sag, at begge parter ønsker dette. Nævnet er kompetent til at behandle en sag, hvis blot én af parterne kræver dette. Klager ønskede sagen forhandlet mundligt. Nævnet besluttede ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger og nærmere omstændigheder at afgøre sagen på det foreliggende skriftlige grundlag. Klager havde nedlagt påstand om, at det vederlag, som indklagede skulle betale til klager for offentlig fremførelse af beskyttede fonogrammer for 2011 og indtil udgangen af marts 2012, skulle fastsættes til kr. 119,79 pr. minuts udsendelse og fra april 2012 til udgangen af marts 2013 til kr. 122,67 pr. minut. I hverdage i tidsrummet kl. 01:00-05:00 og på søn- og helligdage i tidsrummet fra kl. 01:00-07:00 skulle indklagede alene betale 1/3 af det anførte beløb for offentlig fremførelse af beskyttede fonogrammer. Klager anførte, at den nedlagte påstand svarede til de takster, der var fastsat i Tvangslicensnævnets kendelse nr. 56 af 27. oktober Klager anførte endvidere, at kendelsen i sag nr. 56 ikke var helt præcist formuleret i relation til gennemførelsen af pristalsreguleringen. Klager havde derfor præciseret reguleringsmåden, således at det sikredes, at det indeks, der skulle anvendes ved reguleringen hvert år i april, var kendt på reguleringstidspunktet, og at reguleringen skete på grundlag af indeksudviklingen over 12 måneder. Det kunne ifølge klager ikke antages, at der med rimelighed kunne anlægges en anden fortolkning af kendelsen i sag nr. 56, der kunne føre til resultater, som var gunstigere for indklagede. Indklagede ønskede ikke at medvirke til Nævnets behandling af sagen og havde som følge heraf ikke nedlagt påstand med hensyn til sagens realitet. Det fremgik af sagens omstændigheder, at indklagede pr. 1. november 2011 i henhold til Radio- og tv-nævnets tilladelse af 10. maj 2011 påbegyndte programvirksomhed på den fjerde jordbaserede FMradiokanal med radiokanalen Radio24syv. FM-platformen var suppleret med simultan udsendelse på DAB og via internettet. Indklagede var finansieret af licensmidler og sendte landsdækkende. Der havde været ført forhandlinger mellem indklagede og klager om fastsættelsen af vederlaget for indklagedes benyttelse af beskyttet musik. Forhandlingerne havde ikke ført til enighed om en aftale.

5 Side 5 Indklagede havde ligeledes ført forhandlinger med Koda om betaling af vederlag for benyttelse af Kodas beskyttede repertoire. Der var indgået aftale mellem Koda og indklagede. Til støtte for sin påstand anførte klager bl.a. at vederlaget principper og metode for beregning af vederlaget til et bestemt beløb for en given periode skulle fastslås ved Nævnets afgørelse. Der burde ifølge klager fastsættes en passende minuttakts, hvorefter der skulle betales et bestemt beløb for hvert minut, der blev afspillet beskyttet musik. Efter klagers opfattelse burde vederlaget fastsættes i overensstemmelse med kriterierne i Tvangslicensnævnets kendelse i sag nr. 56 mellem Danmarks Radio og Gramex eftersom, indklagedes udsendelsesvirksomhed, ligesom Danmarks Radios, var licensfinansieret samt landsdækkende. Klager henviste til indklagedes anlæg af sag mod klageren ved Københavns Byret ved stævning af 1. juni 2012, hvor indklagede gjorde gældende, at klager ikke kunne få et højere vederlag fra indklagede end Koda. Hertil anførte klager, at Koda kunne indgå aftaler med bl.a. radiovirksomheder på de vilkår, som Koda måtte ønske. Koda havde imidlertid ingen mulighed for via sine aftaler at sætte et loft over det rimelige vederlag, som klager ifølge ophavsretsloven var berettiget til at opkræve på vegne af udøvende kunstnere og fonogramproducenter. Koda og indklagede var således frit stillet til at indgå de aftaler, de kunne blive enige om. Ifølge klager var essensen af Kodas aftale med indklagede, at vederlaget var beregnet efter den praksis, der af Koda var benyttet i aftaler med kommercielle radiostationer, hvor der efter Kodas praksis betales et omsætningsbaseret vederlag. Hertil anførte klager, at klager ikke var bekendt med baggrunden for Kodas anvendelse af denne vederlagsmodel på en licensfinansieret, ikke-kommerciel radio. Licensindtægter kunne ifølge klager ikke sidestilles med kommerciel omsætning. Klager anførte endvidere, at Nævnet i sag nr. 100 godkendte et omsætningsbaseret vederlag. Dette skulle ses i lyset af, at omsætningen for de kommercielle stationer i alt væsentligt bestod af reklameindtægter. Ifølge klager tegnede reklameindtægterne et vist billede af den faktiske lytning. Indtægterne, som det var tilfældet med Radio24syv, bestod udelukkende eller i alt væsentligt af licensmidler, hvorfor der efter klagers opfattelse ikke var grundlag for at antage nogen sammenhæng mellem indtægter og faktisk lytning. Klager anførte hertil, at hverken pladeselskaber eller udøvende kunstnere ved en ikke-

6 Side 6 aftalebaseret vederlagsfastsættelse burde deltage i risikoen ved driften af den virksomhed, hvori musikbenyttelsen foregår. Indklagede medvirkede ikke til sagens oplysning og havde derfor ikke nedlagt påstand i sagen for Nævnet om sagens realitet. Nævnet modtog dog de processkrifter, som sagens parter havde indleveret til henholdsvis Byretten og Landsretten i den mellem parterne verserende civile retssag. Her havde indklagede principalt nedlagt påstand om, at klager for perioden 1. november 2011 til 31. oktober 2012 skulle anerkende ikke at have haft ret til at opkræve et vederlag fra indklagede for udsendelse af udgivne lydoptagelser indeholdt i radiokanalen Radio24syvs programflade, der for udsendelser på hverdage uden for tidsrummet fra kl. 01:00-07:00 oversteg kr. 32 pr. udsendt musikminut, og for udsendelser inden for disse tidsrum oversteg 1/3 af kr. 32 pr. udsendt musikminut. Indklagede nedlagde en subsidiær påstand om, at klager for perioden 1. november 2011 til 31. oktober 2012 skulle anerkende ikke at have haft ret til at opkræve et vederlag fra indklagede for udsendelse af udgivne lydoptagelser indeholdt i radiokanalen Radio24syvs programflade, der for udsendelser på hverdage uden for tidsrummet fra kl. 01:00-07:00 udgjorde 119,79 kr. pr. udsendt musikminut, og for udsendelser inden for disse tidsrum udgjorde 1/3 af 119,79 kr. pr. udsendt musikminut. Til støtte for sin påstand gjorde indklagede bl.a. gældende, at det ville føre til et urimeligt vederlag, hvis klager måtte have ret til at opkræve et vederlag der oversteg det vederlag, som Koda anerkendte som rimeligt for udsendelse af musikværker omfattet af Kodas repertoire. Til støtte herfor gjorde indklagede gældende, at Koda-fremførelsesrettighederne havde større værdi end Gramex-fremførelsesrettighederne, da de var beskyttet i længere tid, og da der var flere ophavsmænd i flere lande. Indklagede gjorde endvidere gældende, at klagers vederlagskrav skulle anses for at udgøre et misbrug af en dominerende stilling i henhold til konkurrencelovens 11, stk. 1, og TEUF artikel 102. For så vidt angik de konkurrenceretlige elementer i denne sag, bemærkede Nævnet, at Nævnet efter ophavsretslovens 68, stk. 2, jf. 47, stk. 2, er kompetent til at træffe afgørelse om størrelsen af vederlaget for anvendelse af udgivne lydoptagelser til radio- og fjernsynsudsendelse og til andre offentlige fremførelser, såfremt der ikke kunne opnås enighed herom. Derimod er Nævnet ikke kompetent til at afgøre, hvorvidt en part indtager en dominerende stilling og eventuelt har

7 Side 7 misbrugt denne, idet dette spørgsmål henhører under konkurrencemyndighederne og domstolene. Nævnet lagde til grund, at indklagede var finansieret af licensmidler og sendte landsdækkende, hvorfor Nævnet fandt, at indklagedes udsendelsesvirksomhed dermed var sammenlignelig med Danmarks Radios virksomhed. Nævnet fandt det herefter mest nærliggende ved fastlæggelse af kriterierne for vederlagsfastsættelse i denne sag at tage udgangspunkt i de kriterier, der blev anvendt i Tvangslicensnævnets kendelse nr. 56 af 27. oktober 1994 i sagen mellem Danmarks Radio og Gramex. Det var herefter afgørende, om omstændighederne i sag nr. 56 var sammenlignelige, således at de principper for vederlagsfastsættelsen der blev brugt i sag nr. 56, burde finde tilsvarende anvendelse i denne sag. Hertil bemærkede nævnet, at det måtte indgå i bedømmelsen, hvilken betydning forskellene mellem kommercielle og ikke-kommercielle radiostationer skulle tillægges, samt hvorvidt det forhold, at indklagede havde indgået en aftale med Koda, satte en øvre grænse for det vederlag, klager havde krav på. Med hensyn til betydningen af forskellene mellem de kommercielle og ikke-kommercielle radiostationer fandt Nævnet, at det ikke kunne udelukkes, at den betydelige udvikling af radiomarkedet, herunder det kommercielle radiomarked, siden sag nr. 56 blev afgjort i 1994, kunne få betydning for fastsættelsen af vederlaget i forhold til ikke-kommercielle radiostationer. Dog fandt Nævnet ikke, at der forelå oplysninger, der kunne begrunde en fravigelse af de principper for betaling af vederlag i forhold til ikke-kommercielle radiostationer, som var anvendt af Nævnet i kendelse nr. 56, hvorfor Nævnet vurderede, at principperne i sag nr. 56 for fastsættelse af vederlag for landsdækkende, ikke-kommercielle radiostationer fortsat var anvendelige i forhold til denne sag. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt det vederlag, som indklagede havde aftalt med Koda, satte loft over det vederlag, som indklagede skulle betale til klager, bemærkede Nævnet indledningsvist, at indklagedes privatretlige aftale med Koda ikke automatisk påvirkede størrelsen af det vederlag, som indklagede skulle betale til klager. Den omstændighed, at Kodas repertoire omfatter både udgivne og ikkeudgivne musikværker, og at beskyttelsestiden er længere for musikværker end lydoptagelser, kunne heller ikke i sig selv begrunde, at vederlaget til klager ikke kunne overstige det vederlag, som indklagede betalte til Koda. Nævnet fandt herefter, at der ikke var oplyst omstændigheder, som kunne føre til andet resultat end, at det vederlag,

8 Side 8 som indklagede havde aftalt med Koda, ikke satte loft over det vederlag, som indklagede skulle betale til klager. Nævnet tog herefter den af klager nedlagte påstand til følge og bestemte, at det vederlag, som indklagede, Berlingske People A/S, skulle betale til klageren, Gramex-Forening, for offentlig fremførelse af beskyttede lydoptagelse i Berlingske People A/S landsdækkende udsendelse, blev fastsat for 2011 og indtil udgangen af marts 2012 til kr. 119,79 pr. minuts udsendelse af sådanne lydoptagelser og fra april 2012 og til udgangen af marts 2013 til kr. 122,67 pr. minut. Herefter reguleres vederlaget med virkning pr. 1. april (første gang 1. april 2013) efter udviklingen i nettoprisindeks fra januar i året før reguleringsåret til januar i reguleringsåret. For offentlig fremførelse af beskyttede lydoptagelser på hverdage i tidsrummet kl. 01:00-05:00 og på søn- og helligdage i tidsrummet fra kl. 01:00:0799 skulle Berlingske People A/S dog alene betale 1/3 af det foran anførte minutvederlag. 3. Verserende sager Der er for tiden ikke nogen verserende sager ved nævnet. 4. Oversigt over nævnets kompetence og afsagte kendelser Bilag 1 indeholder en opdateret oversigt over nævnets kompetence med henvisning til de pågældende bestemmelser i ophavsretsloven og i tilknytning hertil en oversigt over samtlige afsagte kendelser fordelt på sagskategorier. Kendelserne kan findes på Kulturministeriets hjemmeside eller rekvireres i nævnets sekretariat: c/o Kulturministeriet, Nybrogade 2, 1203 København K. København, den 10. juni 2014 Jan Schans Christensen

9 /Nicky Valbjørn Trebbien Side 9

10 Side 10 Bilag 1 Oversigt over Ophavsretslicensnævnets kompetence samt Ophavsretslicensnævnets (Tvangslicensnævnets) kendelser fordelt på sagskategorier 1. Ophavsretslicensnævnets kompetence pr. 1. januar 2011 Ophavsretslicensnævnet har kompetence til at behandle følgende sagstyper: Fastsættelse af vederlagsstørrelse for udnyttelse af værker i henhold til tvangslicenserne i lovens 17, stk. 3 (fremstilling af lydbøger til brug for synshandicappede), 18, stk. 1 (undervisningsantologier) og 68 (brug af udgivne lydoptagelser i radio og tv m.v. (Gramex)), jf. 47, stk. 2. Meddelelse af tilladelse til samt fastsættelse af vilkår for viderespredning af radio- og tv-udsendelser over kabelanlæg eller trådløst i tilfælde, hvor en godkendt rettighedshaverorganisation eller et radio- og tv-foretagende uden rimelig grund nægter at give tilladelse hertil eller fastsætter urimelige vilkår herfor, jf. 48, stk. 1. Disse afgørelser er imidlertid ikke bindende for radio- og tvforetagenderne. Meddelelse af tilladelse til samt fastsættelse af vilkår for optagelse af radio- og tv-udsendelser til undervisningsbrug og til brug for syns- og hørehandicappede, jf. 48, stk. 2. Fastsættelse af størrelsen af individuelle vederlagskrav til ikkerepræsenterede ophavsmænd, der omfattes af en aftalelicens, jf. 51, stk. 2. Fastsættelse af vilkår for offentlig fremførelse af musik (KODA), jf. 75 a, stk. 3. Pålæg i forhold til en rettighedshaver, som har gjort brug af de i 75 c, stk. 1, nævnte tekniske foranstaltninger (fx kopispærringer), om at stille sådanne midler til rådighed for en bruger, som er nødvendige for, at denne kan drage fordel af visse undtagelsesbestemmelser i ophavsretslovens kapitel 2 samt af aftalelicenser, jf. 75 d, stk. 1.

11 Side 11 Udover de ovenfor nævnte sagstyper har Ophavsretslicensnævnet kompetence til at behandle følgende yderligere sagstyper i henhold til nævnte aftalelicenser i ophavsretsloven, jf. opregningen i lovens 47, stk. 2: 13 om kopiering til brug i undervisningsvirksomhed (Copydan Tekst & Node) 14 om fotokopiering til intern brug i erhvervsvirksomheder, institutioner m.v. (Copydan Tekst & Node) 16 b, stk. 2, om bibliotekers onlinedistribution af tekster i digital form (Copydan Tekst & Node) 24 a om gengivelse af kunstværker (Copydan Billedkunst) 30 om udsendelse i radio og tv (KODA, Foreningen Radiokassen og Copydan Billedkunst) 2. Oversigt over lovændringer af betydning for nævnets kompetence Ved lov nr af 27. december 1996 gennemførtes visse ændringer i nævnets kompetence i sager om viderespredning af værker m.v., der indgår i radio- og fjernsynsudsendelser. Dette havde sammenhæng med, at tvangslicensordningen i lovens 35 med virkning fra den 1. januar 1998 blev omlagt til en ordning baseret på aftalelicens. Ved ændringslovens 2, stk. 3, blev der endvidere indført en overgangsregel. Efter denne kunne Ophavsretslicensnævnet for året 1997 meddele den fornødne tilladelse til samt fastsætte de nærmere vilkår for videreudsendelse i kabelanlæg af værker, fremførelser og frembringelser, som indgår i udsendelser i radio eller fjernsyn af den i ophavsretslovens 35, stk. 5, nævnte karakter. Ved lov nr. 472 af 7. juni 2001 blev nævnets kompetence ved den nye 75 a, stk. 2, udvidet til også at omfatte KODA s tariffer for offentlig fremførelse af ophavsretligt beskyttet musik. Nævnets kompetence omfatter alene en stillingtagen til rimeligheden af KODA s tariffer og andre vilkår for at meddele tilladelse til offentlig fremførelse af musikværker. Nævnet har derimod ikke kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt der er tale om offentlig fremførelse. Ved lov nr af 17. december 2002 blev der foretaget følgende ændringer med relevans for Ophavsretslicensnævnets kompetence:

12 Side 12 Tvangslicensen i 17, stk. 1, 2. pkt. blev ophævet. Ændringen er en følge af implementeringen af infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3, litra b, hvorefter medlemsstaterne kan indføre indskrænkninger i eneretten, hvis der er tale om ikke-kommercielle anvendelser til gavn for handicappede. Tvangslicensen i 17, stk. 1, 2. pkt., harmonerede ikke med direktivet, hvorfor den måtte ophæves. Der blev indsat en ny 75 d, hvorefter Ophavsretslicensnævnet på begæring kan pålægge en rettighedshaver, som har gjort brug af de i 75 c, stk. 1, nævnte effektive tekniske foranstaltninger, at stille sådanne midler til rådighed for en bruger, som er nødvendige for, at denne kan drage fordel af bestemmelserne i 15, 16, stk. 1, 17, stk. 1-4, 18, stk. 1 og 2, 21, stk. 1, nr. 2, 23, stk. 1, samt 26-28, 31 og 33. Denne nye bestemmelse gennemfører infosoc-direktivets artikel 6, stk. 4, der regulerer forholdet mellem forbudet i artikel 6, stk. 1, mod omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger og en række undtagelser fra eneretten. For at sikre en smidig løsning af de konflikter, som måtte opstå på dette område, er der ved 75 d givet hver af parterne mulighed for at indbringe eventuelle tvister for Ophavsretslicensnævnet. Ved lov nr. 997 af 9. december 2003 blev der foretaget følgende ændringer med relevans for Ophavsretslicensnævnets kompetence: Adgangen i 48, stk. 1 til at meddele tilladelse samt fastsætte de nærmere vilkår for kabelviderespredning blev udvidet til også at finde anvendelse på trådløs viderespredning. Der blev indsat et nyt pkt. 3 i 48, stk. 1, hvorefter Ophavsretslicensnævnets afgørelser i sager om trådløs viderespredning eller kabelviderespredning ikke har bindende virkning for radio- og fjernsynsforetagender. Ved lov nr. 231 af 8. april 2008 blev nævnets kompetence udvidet til også at omfatte flertallet af de specifikke aftalelicensbestemmelser, der er angivet i ophavsretsloven, jf. nærmere ovenfor. Derudover medførte ændringsloven, at det direkte kom til at fremgå af de enkelte bestemmelser i loven, hvornår Ophavsretslicensnævnet har kompetence til at træffe afgørelse, jf. også opregningen i 47, stk. 2. Endelig fremgår det nu udtrykkeligt af 47, stk. 1, at formanden for nævnet skal være højesteretsdommer.

13 Side Ophavsretslicensnævnets (Tvangslicensnævnets) kendelser fordelt på sagskategorier De afgjorte sager fordeler sig på de enkelte sagskategorier på følgende måde: 13, stk. 5: Ingen sager. 14, stk. 2: Ingen sager 16 b, stk. 2: Ingen sager. 17, stk. 3 (tidligere 18, stk. 2): Sag nr. 39: Dansk Forfatterforening mod Danmarks Blindebibliotek. 18, stk. 1: Sag nr. 4: Dansk Komponistforening mod Foreningen af Højskoler og Landbrugsskoler; sag nr. 4B: Dansk Komponistforening mod Foreningen af Højskoler og Landbrugsskoler II; sag nr. 7: Fotograf F.L. Kenett mod Gyldendalske Boghandel; sag nr. 12: UBVA mod Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag; sag nr. 18: Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark mod Dansk Forfatterforening. 24 a, stk. 2: Ingen sager. 30, stk. 6: Ingen sager. 35: Sag nr. 16: Copy-Dan's forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod P&T, KTAS, FKT, JKAS; sag nr. 19: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod en række antenneforeninger m.v.; sag nr. 61: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod KTAS, Jydsk Telefon A/S, Fyns Telefon A/S og Tele Sønderjylland A/S; sag nr. 62: Skagen Antennelaug mod Eurosport Sales Organisation S.C.S; sag nr. 66: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod TeleDanmark A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL) og Boligselskabernes Landsforening; sag nr. 70: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod Tele Danmark Kabel TV A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening, Boligselskabernes landsforening og Stofa; sag nr. 73: KODA mod Tele Danmark Kabel TV, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL), Boligselskabernes Landsforening (BL) og Stofa A/S; sag nr. 74: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV, KODA og UBOD mod Tele Danmark Kabel TV, Forenede Danske Antenneanlæg

14 Side 14 (FDA), Kommunernes Landsforening (KL), Boligselskabernes Landsforening (BL) og Telia Stofa A/S; sag nr. 75: KODA mod Tele Danmark Kabel TV, Biintervenient: Telia Stofa, sag nr. 78: Copy-Dan Kabel-TV mod TDC Kabel-TV A/S (tidligere Tele Danmark Kabel TV), Forenede Danske Antenneanlæg (FDA) som mandatar for Antenneforeningen AFO-SHS, Skanderborg, Kommunernes Landsforening (KL) som mandatar for Esbjerg Kommune, Boligselskabernes Landsforening (BL) som mandatar for boligselskabet Ådalsparken, Hørsholm, og Telia Stofa A/S, Horsens. 48, stk. 1: Sag nr. 16: Copy-Dan's forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod P&T, KTAS, FKT, JKAS; sag nr. 19: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod en række antenneforeninger m.v.; sag nr. 61: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod KTAS, Jydsk Telefon A/S, Fyns Telefon A/S og Tele Sønderjylland A/S; sag nr. 62: Skagen Antennelaug mod Eurosport Sales Organisation S.C.S; sag nr. 65: Tele Danmark A/S mod Deutsches Sportfernsehen GmbH (DSF); sag nr. 66: Copy-Dan, foreningen Kabel- TV og UBOD mod TeleDanmark A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL) og Boligselskabernes Landsforening; sag nr. 70: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod Tele Danmark Kabel TV A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening, Boligselskabernes landsforening og Stofa; sag nr. 73: KODA mod Tele Danmark Kabel TV, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL), Boligselskabernes Landsforening (BL) og Stofa A/S; sag nr. 74: Copy- Dan, foreningen Kabel-TV, KODA og UBOD mod Tele Danmark Kabel TV, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL), Boligselskabernes Landsforening (BL) og Telia Stofa A/S; sag nr. 75: KODA mod Tele Danmark Kabel TV, Biintervenient: Telia Stofa; sag nr. 78: Copy-Dan Kabel-TV mod TDC Kabel-TV A/S (tidligere Tele Danmark Kabel TV), Forenede Danske Antenneanlæg (FDA) som mandatar for Antenneforeningen AFO-SHS, Skanderborg, Kommunernes Landsforening (KL) som mandatar for Esbjerg Kommune, Boligselskabernes Landsforening (BL) som mandatar for boligselskabet Ådalsparken, Hørsholm, og Telia Stofa A/S, Horsens; sag nr. 80: Forenede Danske Antenneanlæg (FDA) mod Viasat Broadcasting Group Ltd, sag nr. 81: Aalborg-Nørresundby Antenneforening, Nørresundby mod TvDanmark 1 Ltd., Middelsex, England. 48, stk. 2: Ingen sager.

15 Side 15 51, stk. 2: Ingen sager. 68: Sag nr. 2: Gramex mod Danmarks Radio; sag nr. 9: Gramex mod Danmarks Radio II; sag nr. 17: Gramex mod Sammenslutningen af lokale radio- og TV-stationer i Danmark samt Lokalradio Herning; sag nr. 20: Gramex mod Skagens Nærradio A.m.b.a..; sag nr. 21: Gramex mod Næstved Folkeradio; sag nr. 22 Gramex mod Radio RAFO A.m.b.a.; sag nr. 23: Gramex mod Odense Nærradio; sag nr. 24: Gramex mod Radio Vesterbro; sag nr. 25: Gramex mod Radio Aalborg; sag nr. 26: Gramex mod Århus Nærradio; sag nr. 28 : Gramex mod Frederikshavn Lokalradio A/S; sag nr. 29: Gramex mod Rhema Radio; sag nr. 30: Gramex mod The Voice (Frederiksberg Lokal Radio ApS); sag nr. 31: Gramex mod Sokkelund Radio; sag nr. 32: Gramex mod Aalborg Nærradio; sag nr. 33: Gramex mod Folkets Radio; sag nr. 34: Gramex mod Radio Randers; sag nr. 35: Gramex mod Radio Viborg; Sag nr. 37: Gramex mod Sokkelund Radio II; sag nr. 38: Gramex mod Radio Mercur; sag nr. 41: Gramex mod Radio HSR; sag nr. 43: Gramex mod Lokalradioen Linie 1; sag nr. 46: Gramex mod Radio SLR (Stenløse Lokal Radio) og Sky Radio; sag nr. 47: Gramex mod 67 lokalradioer; sag nr. 48: Gramex mod Rødding og Omegns Nærradio; sag nr. 50: Gramex mod Radio Næstved; sag nr. 52: Gramex mod Radio Sydkysten; sag nr. 56: Danmarks Radio mod Gramex; sag nr. 57: Gramex mod Radio Energy FM I (Lyngby); sag nr. 58: Gramex mod Radio Energy FM II (København); sag nr. 59: Gramex mod Radio CBB; sag nr. 60: Gramex mod Universitetsradioen; sag nr. 64: Radio Esbjerg mod Gramex; sag nr. 68: The Voice of Scandinavia mod Gramex; sag nr. 71: Gramex mod Radio Viborg; sag nr. 79: Gramex mod Pop FM ved Nordisk Radio Reklame; sag nr. 89: 2 P Klip v/ Per Christensen mod Gramex; sag nr. 103: Gramex mod Ras 2 Sp/f; sag nr. 104: Gramex mod Foreningen Broby, Ringe og Årslev; sag nr. 105: Kokkedal Drift Aps mod KODA og Gramex; sag nr. 117: Gramex mod Berlingske People A/S. 75 a, stk. 3: sag nr. 82: Foreningen af Kommercielle Lokalradio- og TVstationer (KOMM), Foreningen af Arbejderbevægelsens Elektroniske Medier (FAEM), Den Kristne Producent Komité for Lokalradio og TV (KPK) og Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer i Danmark (SLRTV) som mandatarer for de sendetilladelsesindehavere, som fremgår af klagernes medlemsoversigter, jf. bilag 43 i kendelsen, mod KODA; sag nr. 86: De regionale spillesteder (Fonden Bornholms Musikhus, Foreningen Copenhagen Jazzhouse, Foreningen Det Bruunske Pakhus, Foreningen Fermaten, Foreningen Bag Forbrændingen, Musikforeningen Loppen, Multihus Tobaksfabrikken,

16 Side 16 Foreningen Gimle, Musikcafeen, Den Selvejende Institution Rytmeposten, Skråen, Storstrøms Amts Rytmiske Spillested STARS, Sammenslutningen Stengade 30, Studenterhuset (Alborg), Kultur- og Medborgerhuset Sønderborghus, Cap Rock-Train, Koncertvirksomhedens Fond (VEGA) og Fonden Voxhall) mod KODA; sag nr. 87: KODA mod Sterling European Airlines A/S, Maersk Air I/S, MyTravel Airways A/S og SAS; Sag nr. 93: SBS Radio A/S mod KODA; sag nr. 98: Foreningen Motion og Trivsel, Odense mod KODA; sag nr. 100: KODA mod Talpa Radio International B.V. og Talpa Radio Danmark A/S; sag nr. 105: Kokkedal Drift Aps mod KODA og Gramex; sag nr. 106: KODA mod TV 2 / Danmark A/S og TV 2 Networks A/S; sag nr. 116: Audio Visual ApS mod KODA. 75 d: Ingen sager. 2, stk. 3, i lov nr af 27. december 1996: sag nr. 67: KODA mod Tele Danmark Kabel TV A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening, Boligselskabernes Landsforening og Stofa samt TV 3 mod KODA; sag nr. 69: TV 1000 Danmark A/S mod KODA.