Klassisk musik på DR radio

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klassisk musik på DR radio"

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatspeciale i Medievidenskab Anders Stigsgaard-Larsen Klassisk musik på DR radio - en sendefladeanalyse af P2 Klassisk Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdeling for Film- og Medievidenskab Vejleder: Henrik Søndergaard

2 Indholdsfortegnelse Indledning Emneafgrænsning Problemformulering Strukturogmetode... 6 DelI.Rammebegreber Klassiskmusiksombegreb Klassiskmusiksomkunstmusik Hvadgørklassiskmusiksværatlyttetil? KlassiskmusikogkulturpolitikiDanmark Klassiskmusikikulturpolitikkenidag Publicservice begrebet KulturpolitikogpublicserviceiDR KlassiskmusikogradiokanalerneiDR Målgrupperoglivsstilsteori DR sspecifikkepublicservice forpligtelseroverforklassiskmusik...34 DelII.Analyse P2 sorganisering,ledelseogredaktion Visionerogudfordringer P2 slyttereogmålgrupper Sendefladeanalyse...44 II.17.1.Sendefladensstrukturering II.17.2.P2MorgenmusikogMorgenandagten II.17.3.P2FormiddagogØnskogspørg II.17.4.MøllersByro II.17.5.KlassiskUpdateogKlassiskUpdateWeekend II.17.6.Amadeus II.17.7.Jensenogmusikken II.17.8.P2Koncerten,OperaaftenogP2Guldkoncerten II.17.9.Natsværmeren II P2Puls II LotteHeise HeltKlassisk II UgensMusiknavnogMitSted II ÅbentHusmedNikolajogHella

3 II BaunpåP II LyttilNyt Sammenfatningafsendefladeanalysen...72 II.18.1.Fordelingogkategoriseringafprogrammerneisendefladen II.18.2.Musikkenisendefladen II.18.3.Sammenfatning:Klassiskmusik,kulturpolitikogpublicservice AnalyseafP2 slyttertal...78 II.19.1.Lytningpåforskelligedistributionsformer DelIII.Konklusionogperspektivering Abstract...88 Litteraturliste...89 Bilag...Fejl!Bogmærkeerikkedefineret. 3

4 Indledning 1. Emneafgrænsning IDanmarkharklassiskmusikogDanmarksRadioværettouadskilleligestørrelser,ligesidende førsteradioudsendelserbegyndtei1925.alleredeidetførsteårfikdennyoprettedeinstitution sitegetsymfoniorkester,ogdetmesteradioenudsendtevarklassiskmusik.sidenhardrværet den største formidler af klassisk musik i Danmark med en lang og stærk tradition for både ensembledrift og formidling gennem sine medier, og den klassiske musik har længe haft sin fastepladsiradioensp2. 1IflereperioderharP2dogogsåsendtandetkulturstof,menefter1.november2011,senderkanalenkunklassisk musikundernavnetp2klassisk. 4 IdetsenestehalveårharbådeklassiskmusikogDRværetgenstandforenheftigogtil tiderophedetdebat,derharhafttoårsager:fordetførstesketederidetdanskemedielandskab enstørreomvæltningden1.november2011,dadr skoncessionpådenfjerdelandsdækkende FM kanaludløb,ogdrderformåtteovergivedentilradio24syv.forstadigatkunnedrivesine fire hovedkanaler på radio, valgte DR ved den lejlighed at opdele FM sendetiden mellem talekanalenp1ogdenklassiskemusik ogkulturkanalp2,ogladebeggefuldskalakanalersende viderepådigitaldistribution,mensamtidigogsåatnedlæggedendigitalekanaldrklassisk og ovenidetstartederadioklassiskpåsammetiddenførstekommercielleklassiskeradiokanali Danmark.FordetandetfikDanmarkennyregeringefterfolketingsvalget15.september2011, ogdendaværendekulturordførerogsenerekulturministeruffeelbækfradetradikalevenstre fremlagde under valgkampen sin Marshallplan for kulturen, der varslede nedskæringer i støttentildenklassiskemusiktilfordelfordenrytmiske.beggedelevarforhold,derkunnese udtilatvilleforringedenklassiskemusiksposition,bådeindenfordrogimusiklivetgenerelt. Nogle debattører mente, at den klassiske musik med sit begrænsede publikumsgrundlag i forvejen var overprivilegeret og måtte finde sig i at holde for (se bl.a. Danstrup, Marstal & Osgood2011),mensandregikiforsvarfordensomentruetkunstartdebetragtersombedre endandenmusik(sef.eks.hyltoft2011),ogdebattenvaretsammensuriumafargumenterom musik,økonomi,publicservice,kulturpolitikogkunststøtte. Deternetopdebegreber,dererspil,nårmantaleromklassiskmusikogmedier,ogden heropridsedeaktuellesituationdannerbaggrundenfordettespecialesemneomklassiskmusik idrradio.nårjegharvalgtatfokuserepådenklassiskemusikiligenetopradioen,hængerdet sammen med, at der i DR har været en lang tradition for at dedikerede en hel radiokanal til klassiskmusik,enkanaldervelatmærkeudsenderdettestofområdeheletiden 1,imodsætning til tv, der kun sender klassisk musik mere sporadisk og blandet ind mellem programmer med andre indholdsområder, så på P2 er der altså tale om en konstant daglig tilgængelighed til klassisk musik for lytteren. Endvidere er langt de fleste radiokanaler primært musikkanaler, fordiradioenkantilvejebringestortsetdensammelytteoplevelse,somviellersfår,nårvi hører

5 musik på andre måder, hvor man heller ikke kan se musikerne samtidigt. Radioen har derfor historisk været det primære medie, der kombinerer musik med en eller anden form for formidling,sådenklassiskemusikharmedp2klassisketmegetvigtigtvinduetilverden. Denklassiskemusikerenkunstform,derharsværtvedatklaresigpåmarkedsvilkår,og som har stået centralt i den danske kulturpolitik. Medierne er ligesom klassisk musik et ressortområdeunderkulturministeriet,ogidetdanskemediebilledeindtagerdrencentralog helt særlig rolle som en medieinstitution, der er underlagt forpligtelser om public service, og som er den eneste medievirksomhed i Danmark udelukkende finansieret via licensmidler. DR har en væsentlig rolle som kulturinstitution, og som vi skal se, har DR i mange henseender historiskfungeretsomenkulturpolitiskløftestang. Der eksisterer altså et særligt udvekslingsforhold mellem klassisk musik, kulturpolitik og public service, og et sted midt herimellem skal P2 Klassisk som radiokanal forsøge at finde sinplacering.medlidtgodviljekanmananskuesituationensomp2klassiskværendeplaceret et sted inde i en trekant, hvor hjørnerne udgøres af de tre ovennævnte begreber i en gensidig vekselvirkning: Figur1. Klassiskmusik P2 Kulturpolitik Publicservice DettespecialeshovedemneerenanalyseafP2Klassisksaktuellesituationmeddissebegreber somramme,ogderesindbyrdesforholdrejserenrækkespørgsmål,derdannerudgangspunktet forspecialetsproblemformulering. 2. Problemformulering Somskitseretovenfor,erP2Klassiskaltsåstilletoverforenrækkeudfordringer,hvorafnogleer heltnye,ognogleermeretilbagevendende.etgrundlæggendespørgsmåler,hvilkevilkårderer for formidling af den klassiske musik på P2, og om der er noget, der har ændret sig i den nuværende situation? Hvordan har den institutionelle struktur i DR indflydelse på P2 s programlægning? Hvilken rolle synes man i DR selv P2 Klassisk skal spille i samfundet som kulturformidler, og hvilke initiativer har P2 Klassisk taget for at omstille sig til den nye medievirkelighed? Hvilke lyttere vil P2 Klassisk gerne forsøge at nå, og hvordan ser man på dem? Hvordan organiserer P2 sendefladen og hvordan er musikindholdet? Hvilken typer af 5

6 formidling laves der på P2 og hvordan henvender programmerne sig til lytterne? Forsøger P2 Klassiskatgøredenklassiskemusiktilgængelig,ogihvilkengradnårkanalenudtilpublikum? DissecentralespørgsmålomP2KlassiskogDRadresseresianalysen,derliggeriopgavens anden hoveddel. For at nuancere den bredere begrebsramme vil jeg i første del forsøge at besvareenrækkespørgsmåldervedrørerderammebegreberjegskitseredeovenfor:hvorforer klassiskmusiketsnævertnicheområde,oghvorforerdetsværereatlyttetilklassiskmusikend f.eks. pop og rock? Hvilke historiske forhold gør, at klassisk musik har den position i dansk kulturpolitik, som den har i dag? Hvordan er sammenhængen mellem kulturpolitik og public service i Danmark, og hvorfor ser den ud som den gør? Hvilken placering har den klassiske musiktidligerehaftpådr sradiokanaler,dergøratdenerplaceretsomdenernu?hvordaner interessenforklassiskmusikibefolkningen?hvilkepublicservice forpligtelserhardroverfor denklassiskemusik? 3. Strukturogmetode Jegvilsomsagtindledningsvisafklareenrækkeafdebegreberdererispiliopgavensemne.For at afklare visse indre kendetegn og historiske forhold ved den klassiske musik, der har betydningforforståelsenafenrækkeafdeudfordringer,dererforp2 sformidlingafden,viljeg trække på min egen faglige baggrund og erfaring som konservatorieuddannet professionel klassisk musiker, og derudover inddrage relevant litteratur. Dernæst vil jeg behandle det venstre ben i trekanten i figur 1, der vedrører forholdet mellem den klassiske musik og kulturpolitikkenidanmark,ogsomhersættesindidenhistoriskeramme,derdannerbaggrund for den nuværende støttefordeling mellem rytmisk og klassisk musik. Inden jeg kigger på det vandrette ben, er det nødvendigt at konsultere litteraturen på området og afklare nogle af de forskelligemuligedefinitionerafdetteoretiskmegetluftigepublicservice begreb,somgennem tiden har været i spil, også i forhold til klassisk musik, og som stadig forvirrer debatten, når andrehistoriskeperiodersopfattelserafbegrebetgørestilnutidensmedhensigtpåatfremme en given sag. Herunder vil jeg gennemgå de tre semantiske betydninger af public servicebegrebet som Trine Syvertsen har identificeret og derefter anvende dem, når jeg ser på forholdetmellemkulturpolitikkenogpublicservice begrebetidrgennemtiden. Nårdennebrederebegrebsmæssigeoghistoriskeforståelsesrammeeretableret,viljeg (stadigbaseretpålitteraturenogandrerelevantedokumenter)vendeblikketmoddenklassiske musik på DR med fokus på radiokanalerne siden det første P2 blev oprettet, hvorunder visse forholdmellemklassiskmusikogpublicservicesomtrekantenstredjeogsidstebenindgår,og det vil bringe os frem mod den nuværende mediesituation med DR s digitale medieplatforme. Som det næstsidste afsnit inden den egentlige analyse af den nuværende situation på P2 Klassisk,viljegkortgennemgådenteoretiskeforståelsesrammefordenlivsstilsteori,derligger til grund for megen moderne målgruppetænkning på baggrund af Pierre Bourdieus teorier og empiriskearbejdeiladistinctionsamthenrikdahlsoperationaliseringafbourdieusteorierien danskkontekstmedminerva modellen,hvorefterjegvilgennemgåresultaterneafdenseneste kulturvaneundersøgelseirelationtildenklassiskemusikspublikum.idesidsteafsnitafførste 6

7 del vil jeg gennemgå DR s seneste public service kontrakt for at finde de specifikke krav der stillestilvirksomhedenpådenklassiskemusiksområde. I analysen af P2 Klassisk på organisationsniveau vil jeg anvende en kombination af dokumentstudier og analyse af egne informantinterview, og på programniveau vil metoden være tekstanalyse af programmer fra radioens sendeflade, kombineret med de to førnævnte tilgange samt analyse af lyttertal og brugerundersøgelser. Analysen af organisationsniveauet udgør den første del af analysen, og baserer sig først og fremmest på interview med fire DRmedarbejdere,dererudvalgtsomcentraleforbeslutningsprocessernepåP2Klassisk,bådepå det strategiske, ledelsesmæssige og redaktionelle plan. Jeg har således interviewet direktøren for DR Kultur Morten Hesseldahl, DR Mediers kanalredaktør for P2 Klassisk Nikolaj Koppel, redaktionschefen for P2 Klassisk Jakob Marstrand og programredaktøren Birgitte Schmidt Andersen i løst strukturerede informantinterview af ca. 50 minutters varighed hver. Intervieweneerforetagetforatfindesvarpåspørgsmålomorganisatoriske,programmæssige ogstrategiskeforhold,somderikkeforeliggerskriftligekilderpåandetsteds,ogderudoverhar jegstilletenrækkeafdesammespørgsmåltildeinterviewedeomderessynpåp2 smissionog idealrolle,ogomhvilkeaktuelleogfremtidigevilkårogudfordringerdesynesp2klassiskstår overfor. På den måde bliver det muligt også at sammenligne deres forskellige synspunkter på samme sag, selv om spørgsmålene bliver opfattet meget forskelligt og giver forskelligartede svar.deternaturligvisvigtigtatforholdesigkritisktiludsagnenesvaliditet,nårdeinterviewede selv tilvejebringer oplysningerne om deres egen praksis, som til dels er en del af analysens objekt, og derfor er det også nødvendigt med en vis form for symptomatisk læsning af udsagnene 2. Den samme kildekritik skal udøves ved læsningen af officielle dokumenter som undersøgelser, pressemeddelelser, artikler, nyhedsbreve m.v., der har DR selv som afsender. Mendaanalysensformålikkeeratafdækkehverkenskjultedagsordenerellermagtmisbrughos DRellerdeinterviewede,viljegalligeveltillademigattillæggekilderneenvisvaliditet,ligesom jeg ividest muligt omfang vil foretage en triangulering ved at sammenligne flere forskellige kildersogtyperafkildersudsagnomsammeemneforatfastslåderesreliabilitet. 2 Om informantinterview, veridikal (sandfærdig) og symptomatisk læsning, se Lindlof 1995: 170ff og Kvale 1994: 214f. 7 I analysens anden del vil jeg foretage en tekstanalyse af samtlige faste programmer i P2 ssendeflade,forderigennematkunnesigenogetkvalificeretomsendefladensomhelhedog om det flow, som programmerne samlet set udgør. Fremgangsmåden har været en gennemlytningafsamtligeprogrammerindenfordentypeugep2klassiskssendeplanudgør,og afpraktiskeårsagerderharatgøremedvarighedenogomfangetafdetteanalysemateriale,har dennelytningstraktsigoverflereuger,medudgangspunktiuge5/2012.hensigtenharværetat kunne beskrive nogle typiske og gennemgående træk ved strukturen, henvendelsesformen, formidlingsstilen og musikvalget i hvert enkelt program, og derfor har det også været nødvendigt ved gennemlytning at sammenligne flere udgaver af samme program. I sendefladeanalysenbeskriverjeghvertenkeltprogramskendetegnudfradegenerelletrækjeg

8 harfundetvedlytningen,ognårjegforatunderstregeensærligpointekommermedeksempler og citater, henviser jeg til specifikke programmer, der er vedlagt som bilag i fuld længde for yderligerereference. Foratkunnesigenogetmerekendetegnendeommusikvalgetibådeprogrammerneogi sendefladen som helhed, har jeg studeret de enkelte programmers playlister for særligt analyseperioden i februar 2012, men også længere bagud, idet de i skrivende stund kan tilgås helttilbagetilmidtenaf2010pådr shjemmeside.programkoncepterneudleveresikkeafdr, så derfor vil jeg i sendefladeanalysen i mere begrænset omfang også trække på interviewmaterialetsoplysninger,nårdeharforklaringsværdiiforholdtiludformningenafde enkelte programmer, og supplerende og mere faktuelle oplysninger er opnået ved egne dokumentstudier som beskrevet ovenfor. Programhjemmesidernes indhold og til dels også deresbrugervenlighedbeskrivesoganalyseresherudoverkort,hvisdeharsærligsammenhæng medogrelevansforprogramindholdet. Afslutningsvis vil jeg under sammenfatningen af analysens resultater først forsøge at kvantificere sendefladens programmer og sige noget samlet om fordelingen på de forskellige distributionsformer, samt at opstille en kategorisering, der kan sige noget om fordelingen i sendefladenafdeforskelligetyperafprogrammer,ogproblemernevedensådankategorisering gennemgåsidenneforbindelse.dernæstviljegkommemedenkvalitativvurderingafmusikken i sendefladen, hvorunder jeg drager paralleller til de indledende afsnit om klassisk musik og forståelsen af den, og undersøger, om det er muligt at give en samlet karakteristik af det musikalskeudbud.somdetsidstepunktviljegperspektivereanalysensresultaterogforsøgeat fastslåp2 splaceringitrekantenmellemklassiskmusik,kulturpolitikogpublicservice. Analysen af P2 Klassisk på både program og organisationsniveauet baserer sig altså overvejendepåkvalitativemetoder,menianalysensafsluttendedelanvendesdenkvantitative tilgang i analysen af en række lyttertal for P2 Klassisk, med henblik på at få klarhed over, i hvilket omfang P2 s programmer benyttes af lytterne, og om sendefladens udformning kan tænkes at have betydning for lyttertallene. Det analyseres herunder hvilke konsekvenser kanalomlægningen 1. november 2011 har haft for P2 s lyttertal, og jeg vil komme med nogle pointer omkring de fortolkningsmuligheder, der ligger i enten at opgøre lytningen efter reach (dækning) eller rating (lyttertal). P2 s Da jeg ikke selv har adgang til søgninger i TNSGallups radiometer system 3, er datamaterialet udarbejdet og venligt stillet til rådighed af DR s medieforskningsafdeling,ogderforerdetprimærtdettejegviltageudgangspunkti,menidet omfangdetharværetmuligt,harjegsøgtoplysningerneverificeret,bl.a.idepressemeddelelser, derugentligtudsendesomnøgletalleneforradiolytningidanmark. PrincipielterdetnødvendigtatbetragtelytterdataenefraDRmedenvisskepsis,menda jegharkonstateret,atdeterdesammetal,dergårigenidr sofficiellemeddelseler,måmangå ud fra, at en eventuel manipulation af tallene kunne rumme så store potentielle trusler for organisationens troværdighed, at en sådan manøvre er for risikabel at foretage. Derimod skal 3KøbenhavnsUniversitetabonnererkunpåTNSGallupstv meter. 8

9 man være meget opmærksom på udlægningen af tallene i de pressemeddelelser fra DR og de artiklerfraøvrigemedier,derdannergrundlagetfordenafsluttendegennemgangaflytningen på de forskellige distributionsformer, som ikke er differentieret i de ovennævnte lyttertal. Derfor har jeg her forsøgt at sammenholde de forskellige tal der har været i spil, for i de afrundende bemærkninger at kunne give et forsigtig bud på perspektiverne for den digitale radiolytning. Det receptionsæstetiske blik, der ligger i analysen af programindholdets struktur og vægtning, samt måden at henvende sig til publikum på, er således sammen med analysen af lyttertallene det tætteste jeg kommer på modtagerperspektivet. Analysens primære sigte er at undersøgedr sudformningafprogrammerne,ogatfåetkvalificeretoverblikoversendefladen som helhed, og derfor bliver modtagernes perspektiv ikke behandlet yderligere receptionsmæssigt, og selvom man kunne komme videre med ved en egentlig kvalitativ brugerundersøgelse,liggerensådanudenfordenneafhandlingssigte. Som en afsluttende bemærkning til metoden, vil jeg sige, at jeg i perioder selv har arbejdetfreelanceidr,menudelukkendesommusikeriensemblerne,ogharikkederigennem haft nogen relation til de medvirkende informanter. Derfor burde denne omstændighed ikke være grund til nogle interessekonflikter eller habilitetsproblemer, som kunne farve analysens resultater. Specialet rundes af med en samlet konklusion, der besvarer problemformuleringens indledende spørgsmål og sammenfatter analysernes resultater, samt perspektiverer dem i en bredere sammenhæng med rammebegreberne, og reflekterer over metodernes samlede forklaringsværdi. DelI.Rammebegreber 4. Klassiskmusiksombegreb Når man vil undersøge, hvad et begreb egentlig betyder, opdager man nogle gange, at det kan værenemmereatfindeudaf,hvaddetikkebetyder.klassiskmusiksombegreb,klassiskmusik somkunstarterenafdenslagsstørrelser,somikkeladersigentydigtbenævneellerafgrænse, ogsommankunkanindkredsevedatnærmesigdetfrafleresider. IdagligtaleskelnermaniDanmarksomregelmellem rytmisk og klassisk musiksom overordnede begreber. Begrebet rytmisk musik bruges stort set kun i Danmark, og er et ikke fast defineret og noget løseligt anvendt begreb, om end det i udgangspunktet tilsigter at sige nogetomdenbetegnedemusiksimmanentekarakter. Det opstod i 1970 erne, hvor der udspandt sig en kulturkamp mellem høj og lavkultur (Bondebjerg 1993, Larsen 2002), og hvor tilhængere af genrer som folk, rock, beat, jazz mv. 9

10 kæmpede mod den klassiske musiks institutionaliserede overherredømme(se bl.a. Michelsen 2001,Danstrup,Marstal&Osgood ). Her tilsigtede brugen af begrebet rytmisk musik at lægge afstand til den klassiske, underforstået den borgerlige musik som en modsætning, og på den måde blev begrebet altså anvendt som et relationelt begreb. Men samtidig søgte begrebet også at betegne al den musik som ikke er klassisk, på dens egne vilkår, ved at betone, at det er musik, hvor det rytmiske elementermarkeretogfremhævet 5. Klassiskmusik erogsåetbegreb,derikkeerheltentydigt.ordet klassisk refererdels til den musikhistoriske stilepoke wienerklassikken, og dels til den bredere betydning af ordet klassisk, der bruges om noget, som historisk har vist sig at have et blivende kunstnerisk egenværd. Begge disse betydninger er i udgangspunktet historisk definerede, men den sidstnævntebetydningafordeterogsåæstetiskdefineret,iretningmodnoget,derharensærlig kunstnerisk værdi. Det leder frem mod den opfattelse, som nok underliggende er den, der har væretmestfremherskendehosihvertfalddensklassiskemusiksegnetilhængereogudøvere; nemligatdenklassiskemusikerkunstmusik(mereheromnedenfor). Som klassisk musik forstås i dag musik, der er skabt i den europæiske tradition for nedskrevet musik, der går fra den tidlige gregorianske munkesang til den nyeste eksperimenterendeavant gardemusik(krarup2009).deterværdatpointere,atderaltsåud over det historiske udgangspunkt, også er tale om en geografisk afgrænsning, idet musikken noktagersitudgangspunktieuropa,mensidenhenharbredtsigtilrestenafisærdenvestlige verden,ogidagogsåomfattermusikskrevetogopførtidennetraditionoverheleverden. En anden og nyere betegnelse er partiturmusik, der i tråd med dette søger at understrege,atdenomtaltemusikerpræcistnedskrevetafenkomponistforudformusikkens opførelse, i et partitur bestående af et nodesystem for hvert instrument eller stemme, ordnet underhinanden.dennebetegnelseanvendesforeksempelpåkulturministerietshjemmesideaf Kanonudvalgetformusik(Kulturministeriet2012). Under tiden støder man også på betegnelsen kompositionsmusik, især brugt om nyere musik. Den betegnelse understreger komponistens rolle som den centrale for værkets udformning,tilforskelfraimprovisationsmusik,hvordeterdenudøvendemusiker,derunder fremførelsenskaberelleromformerværket.dettefokuspåkomponistenstårheltcentraltiden klassiskemusiktradition,derharkanoniseretenrækkeafmusikhistoriensstorekomponisterog deresværker(larsen2002:114). Her er altså tale om et flydende begreb med mange betydninger, men både i hverdagssproget og i DR s terminologi, er klassisk musik den gængse betegnelse og ligeledes denjegidenneafhandlingvilanvendeomgenstandsfeltetibredereforstand. 4Denneartikelerendelafdenheftigekulturdebat,derharpustetnytlivisondringenmellemklassiskogrytmisk musiksidenregeringenstiltrædelseioktober Omdenrytmiskemusiksæstetiskekarakteristika,sebl.a.Danielsen

11 5. Klassiskmusiksomkunstmusik Forståelsen af en bestemt type musik som kunstmusik, der adskiller sig fra populær, underholdende eller folkelig musik, stammer især fra begyndelsen af romantikken omkring år 1800.Pådettidspunktbegyndtemanatbetragtekunstensogkunstnerensrollesomværdifuldi sigselv,ogl artpourl art begrebet,kunstforkunstensskyldblevidealet. Kunsten skulle frigøres fra brugsformål og vurderes på sine egne vilkår(larsen 2002: 113), og gennem kunstkritikken og i institutioner som konservatorier og akademiske studier, blev musikken idealiseret i kunsten. Især instrumentalmusikken blev favoriseret og betragtet somophøjetogabsolutkunst,pågrundafsinabstraktekarakterifraværetaftekstligtindhold. Den blev anset som særlig seriøs og som kaldende på refleksion hos sine tilhørere, som en tanke musik, det krævede særlige forudsætninger at kunne værdsætte og forstå (ibid.: 112). Gennem det 19. århundrede udvikledes kunstmusikken mod stadig mere komplekse former samtimelodisk,harmoniskogrytmiskindhold,ogdetstilledetilsvarendehøjerekravtilbåde publikums,udøveresogkomponistersdannelsesniveau.såledesvoksedeafstandentildeenkle og folkelige musikalske former mere og mere, og skellet mellem, hvad der blev betragtet som høj,finkulturelmusikoglav,underholdendeogpopulærkulturelmusikblevskarptoptrukket. Istartenafmoderniteten,ellerdet,PeterLarsen(2002)kalderkunstfeltetsandenfase fra omkring starten af 1900 tallet, var den finkulturelle kunstmusik reserveret den kulturelle eliteisamfundet,mensdeandremerepopulæreformerblevværdsatafdenbredebefolkning. De to typer levede adskilte liv, i hver sit kredsløb uden direkte berøring med hinanden. Det populærkulturelle nåede sit publikum via markedet og bl.a. grammofonpladeindustrien, mens detfinkulturellefelthavdedeoffentligeogsamfundsmæssigeinstitutioneriryggen(ibid.:116). Denrækkeafinstitutioner,somvarvoksetfremomkringkunstmusikkensidenstartenaf1800 tallet, havde spillet en afgørende rolle for konsolideringen af dens elitære status som ophøjet over de andre musikalske former. På den tid grundlagdes en lang række af de musikkonservatorier, symfoniorkestre og operahuse i Europa, der stadig består som de mest prestigiøse og hæderkronede den dag i dag. Der er i mange tilfælde tale om nationale institutioner,fleremedtitelaf kongelig,ogdeteromfangsrigeinstitutionermedmangeansatte ogstorebudgetter,ogsomharlagtbeslagpåvæsentligedeleafdestatsligekulturudgifter.også den akademiske tradition for musikvidenskab og musikkritikken i aviser og tidsskrifter blev grundlagtisammeperiode. På konservatorierne uddannedes nye generationer af kommende musikere, og man kultiverededeteoretiske,formelleogtekniskeaspekterafmusikken.deterbredtkendt,atdet kræver et højt teknisk niveau at beherske et instrument eller en sangstemme godt nok til at kunne begå sig i den klassiske musiktraditions institutionaliserede kredsløb. At spille på et musikinstrument er ikke en del af den menneskelige natur, og det kræver mange års grundig øvning og uddannelse at opnå professionelt niveau, ligesom det gør at opøve sin stemme til operakoloraturer. 11

12 Den lange uddannelse har traditionelt krævet væsentlige økonomiske ressourcer at kunne gennemføre, hvilket har gjort det til et eksklusivt område for samfundets elite, som var afskåretfradelavereklasser.nårmusikkenblevfremført,krævededetligeledesenvisdannelse at kunne forstå og værdsætte den, rent bortset fra de økonomiske midler til billetter, og den akademiskeogkritiskediskursunderstøttedeheledettesystem(larsen2002). 6. Hvadgørklassiskmusiksværatlyttetil? Megenklassiskmusikharenstruktur,derermeredifferentieretenddeflesteafdenrytmiske populærmusiks former, og har som nævnt en kompleksitet, der udfordrer lytterens koncentrations ogrefleksionsevne.menhvaderdetforfaktorerimusikkenderspillerind?jeg vilherargumenterefor,atklassiskmusikkræverrelativtmegetafsinetilhørere. For det første er der en forskel i den tidsmæssige udstrækning af det musikalske enkeltværk.hvorderidenrytmiskepopulærmusikaltandetlige,primærtarbejdesmedkortere afsluttedeformer,oftestbenævntsom numre ellerisær sange (Danielsen2002:138),erderi klassisk musik større variation i længden af musikalske former. Et musikalsk stykke kan stå aleneienafsluttethelhedsometselvstændigtværkmedegentitel,ellerdetkanværebetegnet somensatsietværkafstørrehelhed,somforeksempelensonate,symfoniellersolokoncerti instrumentalmusikken,ellerensangcyklus,operaelleretoratoriumivokalmusikken.afsluttede værkerellerenkeltsatserkangodthavevarighederpåfåminuttersompopsangeellerkortere, mens det samlede værk kan have varigheder op til et par timer, og for nogle operaers vedkommende, helt op til fem seks timer. Varigheden alene stiller krav til lytteren om fastholdelseafkoncentrationogevnetilatstrukturerelydindtrykogsættedemindienstørre sammenhæng,foratfåmeningudafværketsomenhelhed. Fordetandet,erderindenfordetenkelteværknormalttaleomenudviklingpåmange parametre, som det kræver koncentration og kognitiv energi af tilhøreren at følge med i. I rytmiskpopulærmusikarbejdesderovervejendemeddensammesound,someretudtrykforet nummers klanglige helhedsindtryk i et meget kort tidsrum, i hele nummerets udstrækning (ibid.:148),mensklangogstemningietklassiskmusikstykkeoftestudviklesundervejs. Det melodiske materiale kan som tema gå igen gennem en hel sats eller et flersatset værk som en ledetråd, men i de fleste tilfælde udvikles materialet, man taler om at det gennemføres,ogdetkanværebearbejdetiensådangrad,atdetkanværevanskeligtforihvert falddenutrænedelytteratfølgedetsudvikling. Detharmoniskeindhold,detvilsigedenmåde,hvorpåtonersammensættestilakkorder, som akkompagnement til det melodiske materiale, varieres og udvikles især fra senromantisk musik og frem mere end i populærmusik, ligesom der oftere moduleres til andre tonearter. Følelsenafettonalthjemstedforstyrres,nårdergentagnegangemoduleres,ogfornemmelseaf rooghvilevedtilbagevendelsetildenoprindeligehovedtoneartudskydes,nårdetforegårover længere sekvenser. Sammensætningen af toner inden for de enkelte akkorder kan være dissonerende og ikke i umiddelbar velklang, hvilket kan virke direkte frastødende på nogle lyttere. 12

13 Tempoetimusikkenkanvariere,bådeindenfordenenkeltesats,ognæstenaltidmellem deforskelligesatserietværk.manharaltsåikkesåoftedentaktfastepuls,somgiverenlysten tilatvippemedfoden,trampeellerklappemedpåden,ogrytmenerkunivisseformersærligt markeret af for eksempel slagtøjsinstrumenter, som den normalt er i rytmisk musik. I øvrigt varierer tempoet imellem forskellige fortolkninger af klassiske musikværker en del, blandt andet fordi de ikke som det meste pop og rockmusik er defineret ved en bestemt originalindspilning,mensomtidligerenævntvedetnodemæssigtforlæg. Etklassiskmusikværkbevarernæstenaldrigdetsammedynamiskeniveau,densamme lydstyrke igennem hele stykket. Dels kan brugen og mængden af de forskellige instrumenter eller stemmer varieres, men værkerne indeholder også næsten altid spilleanvisninger til de udøvende om dynamisk udtryk, altså om hvilken styrkegrad komponisten ønsker musikken udført med. Musikkens lydniveau kan svinge lige fra det knapt hørbare til det øredøvende, enddaindenforetmegetkorttidsrum,ogdetkangiveproblemeriforskelligelyttesituationer: Hvismanhørermusikkenidenideellesituation,denertænktfremførti,somforeksempelien koncertsalmedpassendeakustik,forstyrreslytningenialtfaldidestillepassagerafsmåsnak, hosten eller anden uro i salen. Hører man musikken i radioen, samtidig med andre gøremål i hjemmet eller på arbejdspladsen, er baggrundsstøjen ligeledes tilbøjelig til at overdøve de svagereafsnitafmusikken.hvismanlyttertilmusikkenunderbilkørselellerandentransport, erdetsammeproblemet,oghvismanbarehæverlydniveauet,risikerermanenforskrækkelse oghøreskader,nårmusikkenpludseligstigeriintensitet.viskalnuse,hvordankulturpolitikken harhaftbetydningfordenklassiskemusiksposition. 7. KlassiskmusikogkulturpolitikiDanmark Siden Danmark fik en formuleret kulturpolitik og et kulturministerium i 1961 (oprindelig Ministeriet for kulturelle anliggender), har den klassiske musik været et område underdetteministerium. Oprettelsenafministerietsketeunderopbygningenafvelfærdssamfundet,ogvaritråd med den dominerende politiske ideologi i periodens skiftende regeringsalliancer mellem især Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, hvor velfærdsmodellens idealer søgtes overført til kulturområdet. For at nå en række definerede målsætninger om økonomisk lighed og tryghed samtligeadgangtilsamfundetsgoder,ogatdetsamtidigskulleværeøkonomiskoverkommeligt for alle, var det i velfærdssamfundet statens opgave at regulere og styre udviklingen for at kompensereformarkedetsmangler.ikulturpolitikken,udmøntededetsigimålsætningerom en alsidig kulturproduktion og formidling, der kunne være til gavn for alle samfundsgrupper (Duelund1995:32). Kultur var defineret som kunst, og der var først og fremmest tale om et ønske om at demokratisere kulturen, forstået på den måde, at den skulle gøres tilgængelig for alle, og det skulle ske gennem en række foranstaltninger som geografisk spredning af kunst og kulturinstitutioner, økonomisk støtte til både skabende og udøvende kunst samt en mediestrukturmedkravompublicservice.mendetindebarogsåenmålsætningomatfrigøre 13

14 kunstenframarkedskræfterneskommerciellekravompopularitetogøkonomisksucces,forat sikre et alsidigt udbud også af snævrere genrer, der ellers ikke ville kunne overleve på markedsvilkår. Der blev gjort en betydelig indsats indenfor oplysning om og formidlingen af kulturen,medhenblikpåatåbnedeforlavereklassertidligererettillukkedeogutilgængelige finkulturelleinstitutionerop,underdetoverordnedesigteatopnåethøjereniveauafdannelsei befolkningen. Det blev gjort ud fra forestillingen om, at fik borgerne først adgang til tidligere kulturelt utilgængelige områder, ville de uundgåeligt få lyst til at træde højere op på den kulturelle dannelses stige, for derefter at bevæge sig trin for trin mod de højere kunster; den såkaldte trappetrinsteori (Duelund 1995: 37). Den klassiske musik nød godt af dette dannelseskultursyn, og det betød blandt andet direkte statslig støtte til en række landsdels(symfoni)orkestre og til abonnementsordninger der generelt skulle billiggøre billetpriserne, udover uformindsket statsstøtte til klassisk musik i de etablerede kulturelle flagskibsinstitutioner Det Kongelige Teater og Danmarks Radio (i sidstnævnte som offentlig støttevialicensmidlerne).statenskunstfond,derblevoprettet1964,skulleindenforydemusik støttetilkomponistergennemdetsærlige armslængdeprincip,sombetyder,atpolitikernekun afsætter midlerne på finansloven, hvorefter de bliver administreret og fordelt af et sagkyndigt oguafhængigtudvalg,udnævntafkunst ogkulturlivetsegneorganisationer.detteprincipvar og er fundamentalt for dansk kulturpolitik, og hensigten var at sikre kunstens autonomi og frigørelse fra politiske og økonomiske interesser, eller som den første kulturminister Julius Bomholtselvformulerededet: Nokstøtte,menikkedirigere (Duelund2002:6). Menallevarikkeenigeidennepolitik.Opigennem1960 ernekørteenheftigdebat,der synliggjorde,atdereksisteredemangeogdivergerendekulturerisamfundet,ogatideenomat etableredenborgerligefinkultursom velfærdensenhedskultur (Bondebjerg1993:44)varet projekt,dervardømttilatmislykkes.allevarsimpelthenikkeinteresseredeidensammekultur ogkunst,ogfinkulturenkunneikkemednoksåmegenformidlingtrækkesnedoverhovedetpå dem,derikkevarsocialtopdragetogdisponeretfordet(duelund1995:37). Denrytmiskepopulærmusikhavdeudvikletsigvæsentligtiethavafgenrerogstilarter, ogudbredelsenafdemviagrammofonpladerogmassemediersomradioogtvhavdegjortdem såallestedsnærværende,atdetikkelængevarmuligtforkulturelitenbareatignoreredemsom irrelevanteogunderlødige.etstortpresfraennyogyngrekultureliteislutningenaf1960 erne, banede i forbindelse med ungdomsoprøret i 1968 vejen for, at tidligere massekulturelle og populærmusikalske former nu kunne rykke op i klassen for finkultur, og at der også kunne etableres en udveksling mellem de to tidligere så adskilte kulturkredsløb (Bondebjerg 1993: 49f). Frapolitiskholdvardethellerikkelængeremuligtatsebortfradenneudvikling,ogden kom til at bane vejen for et mere pluralistisk og relativistisk kultursyn i 1970 ernes kulturpolitik,hvormanbegyndteatanerkendeeksistensenafmangeligeværdigedelkulturer,og kulturbegrebet bredtes ud fra tidligere kun at omfatte den finkulturelle kunst, til nu også at omfatte bl.a. folke og populærkultur, forenings og amatøraktiviteter samt sport (Duelund 1995: 36). Denne politik, der blev formuleret af den daværende socialdemokratiske 14

15 kulturminister Niels Matthiasen i den kulturpolitiske redegørelse til Folketinget i 1977, blev kendt som kulturelt demokrati, i modsætning til 1960 ernes demokratisering af kulturen [kunsten] : Princippetomkultureltdemokratibetyder,atenhverkulturform,derharbetydningselv omdetkunerforetmindretal [sic]børhavemulighedforatudviklesigogtrivespålige fodmedandre.imangeårharviherhjemmesomiandrelandekoncentreretindsatsen omdet,mankankaldeforsøgetpåat»demokratiserekulturen«forsøgetpå atbringeenbestemtkulturudtilfolket(matthiasen1977). I 1976 fik Danmark som det første land i verden med Lov om musik en decideret musiklov (Kulturministeriet2011b).Ikulturministerensbemærkningertillovenhedderdetbl.a.: Deterutvivlsomt,atmusikalskaktivitetbefordrerdenenkeltesfantasiogkreativitet,og at det at beskæftige sig med eller møde levende musik udvikler evnen til en kvalitativ vurdering, som ikke alene har betydning til afbalancering af den mekaniske musiks kommercielt betonede smagsbestemmende tendenser, men som i almindelighed er af den største betydning for det enkelte menneskes udvikling og samfundsmæssige situation. ogsenere: StatensMusikrådharisitoplægønsketatopløseeksisterendeskelmellemdeforskellige former for musik, og at støtte alle aktiviteter, som kan bevidstgøre forholdet til musikken som menneskelig udtryksform med særlig vægt på de nye frembringelser indenforallegenrer(mathiasen1976). Det var altså hensigten at fremme borgenes muligheder for at beskæftige sig med og møde den levende, ikke kommercielle musik frem for den mekanisk reproducerede, men på trods af intentionerne om alsidighed og genrediversitet, blev resultatet af midlernes fordeling alligevel,atdenklassiskemusiksstørreetableredeorkestrebådeførogefterlovensindførelse stadig modtog mindst 75% af støttemidlerne (Slumstrup 2001: 10). Ydermere viste det sig sidenhen,atogsådefriemidlerivirkelighedenkomprimærtdenetableredeklassiskemusiktil gode, dels fordi det uddelende Statens Musikråds medlemmer overvejende havde klassisk baggrund(pedersen&solvang1994:33),ogdelsfordidenklassiskemusikmedsintraditionelle ogbedreorganiseredeinstitutionellestrukturhavdemereslagkraftoverforbevillingssystemet, endandreaktørerframerealternativemusikmiljøerhavde(duelund1995:177f). Mentrodsaltsketederefterhåndeniløbetafdetfølgendeårtienbevægelsevækfraden anskuelse, som blandt andet kom til udtryk gennem bemærkningerne til musikloven om at vogtesigfor denmekaniskemusikskommercieltbetonedesmagsbestemmendetendenser,og hen mod et mere reelt kulturelt demokrati, også indenfor musikken. Da den klassiske kunstmusik ikke længere havde monopol på offentlig anerkendelse og støttemidler, begyndte dens institutionelle dominans at smuldre, og fra 1970 erne ændrede kultur og 15

16 uddannelsesinstitutionernes rolle sig i det hele taget fra udelukkende at være oplysende organer, der skulle opdrage masserne til at overskride kulturkløften og træde op i de højere kulturlag (Larsen 2002: 118), til nu at skulle favne et bredt spektrum af musikalske udtryksformer, der hver især har deres egne indre hierarkier og klassifikationssystemer (Michelsen2001:80). En hovedtendens i 1990 ernes kulturpolitik var princippet om målstyring gennem resultat og aftalekontrakter indgået mellem kulturministeriet og musikkens institutioner. Der var tale om en ny og mere performativ styreform, der sammen med kulturinstitutionernes øgede markedsorientering kan ses som tegn på implementering af New Public Managementmetoderiforvaltningen,hvordenmodtagendeinstitutiontilgengældforstøttetildelingenskal opfylde en kontrakt om en række kvantitativt eller kvalitativt definerede mål, vurderet ud fra kriterieromperformativitetogeffektivitet.sompeterduelundbemærker,gårdetmereudpå, omenkunstneriskfrembringelsekansælgeelleromdenerpolitisksystemeffektiv,endomden ervigtigoginteressantudfraidettetilfældeenkunst ogkulturpolitiskbetragtning(duelund 2002:9). Disse tendenser til New Public Management startede under Poul Nyrup Rasmussens socialdemokratisk ledede regeringer fra , men blev væsentligt forstærket efter systemskiftet i november 2001 til den efterfølgende borgerlige VK regering ledet af Anders Fogh Rasmussen.Ikkealenepådetforvaltningsmæssige,menisærpådetideologiskeplanblev detdenheltdominerendestrategiidetfølgendetiår. Den nye regeringens ideologi fulgte to hovedspor: For det første havde regeringen et udtrykt ønske om at føre en ny liberal politik, med planer om gennemførelse af omfattende privatiseringerblandtandetindenforradioogtv,øgedeprivateinvesteringeriogsponsorering af kulturens institutioner, og i det hele taget var synet på kulturpolitikken et mere merkantilistiskendtidligere.herlænedefogh regeringenskulturpolitikmedkulturministeren Brian Mikkelsen i spidsen sig kraftigt op af tanker om oplevelsesøkonomi ; et af 00 ernes helt store buzzwords. Også det begreb var i dansk politik blevet introduceret af den foregående regering,dadeni2000medredegørelsendanmarkskreativepotentiale(erhvervsministerietog Kulturministeriet2000)sammensmeltedekultur ogerhvervspolitikken,ogsåkulturensomet vækstområdeisamfundsøkonomien.ivk regeringensembedsperiodeudviklededetsigtildet heltcentralesynpåkulturpolitikkenmedrapportendanmarkikultur ogoplevelsesøkonomien, hvor det i forordet hedder: Det er blevet legitimt også at tale om kommerciel kultur, og på mange områder giver det ikke længere mening at tale om et adskilt kulturliv og erhvervsliv (Regeringen Anders Fogh Rasmussen 2003). Samarbejdet mellem private virksomheder og fonde blev bl.a. fremmet gennem vedtagelse af en lov om skattefradrag for donationer til kulturinstitutionermedoffentligtdriftstilskudi2004(skatteministeriet2004). For det andet havde regeringen en dagsorden, der gik på det mere indholdsmæssige i kunsten og kulturen. I tråd med politikken hos regeringens nationalistiske støtteparti Dansk Folkepartivarderfokuspådetsærligtdanskeognationaltbevaringsværdigeikulturarven.Der blevikkelagtskjulpå,atmansyntesnogetkunstvarmerekvalitetendandet,ogisæratnoget 16

17 særligtdanskvarligmednogetsærligkvalitetsfuldt.mendisseideerharmoneredeikkesærlig godtmedholdningentilkvalitetsbegrebetistoredeleafkulturlivetogidefordelendeudvalg,og fåmånedereftersintiltrædelsevarsledestatsministerenheltnyetonerisinårstale,dahanmed sit berømte angreb på råd og nævn blæste til kulturkamp mod ekspertvældet og smagsdommerne(rasmussen2002). I realiteten var der tale et direkte angreb på den mangeårige tradition om armslængdeprincippet i dansk kulturpolitik, hvor politisk uafhængige fagfolk i råd og nævn skulle varetage fordelingen af kulturens frie midler. Under alle omstændigheder søgte regeringenetopgørmedetsystem,hvordenikkehavdekontrolmeddeuafhængigeeksperter, som den opfattede som farvede af en venstreorienteret ideologi. Resultatet blev en centraliseringafkulturpolitikken,ogalleredei2003blevstatensmusikrådslåetsammenmed de tre øvrige kunstneriske råd, under paraplyinstitutionen Kunstrådet, samtidig med at ministerensbeføjelsermedhensyntilblandtandetmedlemsudnævnelseblevvæsentligforøget. Tre ud af syv medlemmer i Musikudvalget er herefter ministerudnævnte, og endvidere skal ministeren nu godkende den handlingsplan, som Kunstrådet skal udarbejde om sit virke (Kulturministeriet 2003: 6, stk.3, 11, stk.1). Den eneste kulturstøtte, der reelt tildelesefter armslængdeprincippet,erdefriemidler,deradministreresafkunstrådet,ogdeudgjordei2002 kun14%,mensflereogfleremidlerblevøremærketipuljertilbestemteformålafregeringen, som dermed politisk kunne fremme sine ønskede indsatsområder (Thyssen/Fihl Jeppesen 2002,Duelund2002). På den måde var det også muligt for regeringen at fremme den nationalkonservative ideologi i kulturpolitikken, der blandt andet mundede prestigeprojektet om en særlig dansk kulturkanoni2006ogmedetableringafkulturarvsstyrelseni2007.påmusikområdetblevderi 2003 udarbejdet en særlig musikhandlingsplan Liv i musikken (Kulturministeriet 2003b), der lagdeoptilkravomenøgetandelafdanskmusikiradioogtvidr,ogpådetklassiskeområde var der fokus på problemerne med fødekæden til det klassiske musikliv 6, som for skulletilføres50mio.kr.tilisærpædagogiskeogformidlingsmæssigeformål. 8. Klassiskmusikikulturpolitikkenidag Men hvilken status har klassisk musik i dansk kulturpolitik i dag? For at besvare spørgsmålet, må man gøre sig klart, om man mener på et værdipolitisk, et fordelingspolitisk plan eller i relation til den aktuelle debat. Danmark har netop oplevet et systemskifte til en socialdemokratiskledetregeringefternæstentiårmedenborgerligregering,ogdeterendnu for tidligt at spå om effekterne af dens kulturpolitik, om end der både i valgkampen og efterfølgende er blevet fremsat hensigtserklæringer fra især den nye radikale kulturminister 6 Efter resultaterne i rapporten Undersøgelse af den musikalske fødekæde indenfor klassisk musik (Taskforcen til undersøgelseafdenmusikalskefødekædeindenforklassiskmusik2002). 17

18 Uffe Elbæk, om blandt andet at tage midler fra det klassiske for at give dem til det rytmiske musikområde(regeringenhellethorningschmidt2011:69) 7. 7 Efter en heftig debat mellem rytmiske og klassiske musikere og tilhængere, endte den nye musikhandlingsplan i februar2012medatmodereredisseplanerbetydeligt(kulturministeriet2012a) 8AleneudgifternevedrørendeKulturministeriet. 9Fraregnetudgifternetilfælleskunstneriskeformålpå54,9mio.kr. 10Herudovernævneskategorien andet. 11 Jeg bruger i denne fremstilling ordet støttemidler som en samlebetegnelse for kategorierne bevillinger, driftstilskud,direkteogindirektestøtte. 12 Dette tal er større end tallet for offentlige støttemidler i Kulturpengene, da der i denne opgørelse også indgår licensindtægterogstøttemidlerfraandreministerierendkulturministeriet. 18 Det øjebliksbillede der lige nu kan tegnes på det rent fordelingspolitiske niveau, er overvejendeetudtrykfordentidligereregeringspolitik,menkangiveetindtrykaffordelingen afdeøkonomiskestøttemidlerfrastatenogdeøvrigeoffentligeinstansermellemdeforskellige kunst ogkulturområder. Kulturministeriet udgiver hvert år oversigten Kulturpengene, der sammenregner den samlede budgetterede offentlige støtte til kulturelle formål, dvs. den statslige støtte fra finansloven 8, tipsmidlerne og licensindtægterne, samt den kommunale støtte. I den kan man umiddelbart aflæse fordelingen mellem de forskellige kulturelle områder, og i den seneste tilgængelige (for finansåret 2009) ses det, at eksklusive licensmidlerne, får musik samlet set 1.307,1 millioner kroner eller 7,9 procent ud af ,5 millioner kroner til kulturen i alt (Kulturministeriet2011a:12).Ifordelingenmellemdeforskelligekunstartermusik,billedkunst, litteratur,scenekunst,filmsamtarkitekturogdesign,fremgårdetatudafialt3871,4 9 mio.kr., får musikken med 33,8 procent en betragtelig del af støtten (ibid.: 19). Tallene I denne fremstillingsigerimidlertidikkenogetomfordelingenmellemrytmiskogklassiskmusik. Foratfåindtrykafdenfordeling,kanmanvendeblikketmoddenrapport,somStatens Kunstråds Musikudvalg udgav I 2010, Analyse af pengestrømme og ressourcer i dansk musikliv. Rapporten analyserer bl.a. den offentlige støtte, der tilfalder henholdsvis klassisk og rytmisk musik 10,ogvedatskelnemellemdeto,erdenmedtilofficieltatfastholdediskursenomkring dentidligereomtaltedikotomimellemdetoområder. Detvisersigher,atdenklassiskemusikmodtager70%afdestatsligestøttemidler 11 på 2086 mio. kr. 12, og ud af de samlede offentlige støttemidler på 3148 mio. kr., modtager det klassiskeområdenæsten60%(statenskunstrådsmusikudvalg2010:5),ogindtageraltsåmålt påstøttemidlernesstørrelseenforrangforandenrytmiskemusik. Kigger man derimod på de private støttemidler, er fordelingen nærmest omvendt, idet den rytmiske musik her modtager 78% af de tildelte midler, der dog kun tæller 298 mio. kr., ellerunderentiendedelafdeoffentligestøttemidler(ibid.:77). Ogsåhvismanserpåandresiderafdemarkedsbaseredepengestrømmeviserdetsig,at den rytmiske musik generer større salg og indtægter end den klassiske. Pladeselskabernes aktivitetereropgjorttilfor94procentsvedkommendeatliggeindenforrytmiskmusik,ogkun 3% inden for klassisk musik (ibid.: 50), mens den samme tendens i endnu højere grad er gældendeforsalgetafindspilletmusik,idetklassiskmusikherkunudgør0,7%afdetsamlede

19 musiksalg I Danmark 13 (ibid.: 137). Rettighedsorganisationernes indtægter på baggrund af offentligfremførelseogmangfoldiggørelseafmusikken,erskønnettilatværemedfordelingen 90%fradetrytmiskeog10%fradetklassiskeområde. 1377%fysisksalgog23%downloadifølgedenneopgørelse,derifølgeIFPIudgør95%afalbumsalgetiDanmark 14 En ny kulturvaneundersøgelse er under udarbejdelse, og forventes offentliggjort i slutningen af 2012, se Kulturministeriet2012b. 19 Spørgsmålet er så, om disse tal kan ses som udtryk for at være dækkende for befolkningens musikinteresse generelt? Rapporten citerer en anden undersøgelse om danskernes musikforbrug fra foråret 2010 (MEC 2010), der viser, at hvor 31% af danskerne havdelyttettilklassiskmusikmindsténgangindenfordensenestemåned,vardegenrerflest havdelyttettilpopmed75%ogrockmed66%.nogenlundesammefordelingvarder,damani den nyeste af Kulturministeriets kulturvaneundersøgelser, Danskernes kultur og fritidsaktiviteter (Bille et al. 2005), spurgte danskerne hvilke musikgenrer, de interesserede sig i. Her var der i gennemsnit i hele befolkningen over 15 år 38% der interesseredesigforklassiskmusikog76%derinteresseredesigforpopogrock(ibid.:77).i sammeundersøgelse,varder14%,derhavdeværettilklassiskognæsten42%derhavdeværet tilrytmiskkoncertindenfordetsenesteår,taldervarfaldetfrahenholdsvis17%og52%ved undersøgelseni1998(ibid.:77). 9. Publicservice begrebet DR er som de fleste andre vesteuropæiske nationale public service institutioner oprindeligt formeteftermodellenfrabbc,efterideenomenpublicservice medievirksomhed,somomfatter enplaceringetstedmidtimellemstatenogmarkedet;enselvstændiginstitution,derernoker offentligtkontrolleret,menikkedirekteunderlagtensiddenderegering. Foratundgåenøkonomiskafhængighedbådedirekteafstatsmagtenogafkommercielle interesser,tilvejebringesfinansieringenaflicens,somerentvungenogligebetalingforallemed etapparat,derkanmodtageoggengivesignalerne.nårbetalingenformedieforbrugetsåledeser ens for alle, uanset mængden af forbrug, indebærer det, at for at legitimere, at alle skal betale ligeligt,skalalleogsåhavenogetforpengene.spørgsmåleterså,hvaddetermansompublikum kanforventesigforsinelicenspenge skalallehavedetsamme,oghvormegetskalmanhaveaf hvad,oghvemskalbestemmehvadmanskalhave? Public service er nemlig ikke et begreb, der har nogen klart defineret teoretisk betydning, men er først og fremmest et historisk udviklet begrebskompleks, som sammenblander ideologi, politik, økonomi og praktisk medievirksomhed på en svært gennemskueligmåde (Søndergaard1994:74). Henrik Søndergaard (1999) peger i artiklen Some reflections on Public Service Broadcasting,påatbegrebetførstogfremmestrefererertilenrækkeafkomplekseforbindelser mellemdeelektroniskemedierogdetsamfund,deoperereri.hanbemærker,atblandtmange tilgange, kan de tre vigtigste til forstå begrebet identificeres henholdsvis i relation til det lovgrundlag, som public service medierne opererer efter, i relation til mediernes interne

20 organiseringogprogramudbud,ogendeligirelationtildeidealer,dererblevetopstilletomden rollemediernebørspilleisamfundet. Her er det især den sidste tilgang, der har givet anledning til spekulationer og heftige diskussioner,ogtrinesyvertsen(1999)haridentificerettretydeligepositionermedhensyntil opfattelsen af begrebet i relation til mediernes samfundsmæssige betydning, som hver især respektivthargjortsigspecieltgældendeiforskelligehistoriskeperioder. Ved at tage udgangspunkt i selve ordene public og service, undersøgte hun den semantiskebetydning,derigennemtidenerblevettillagtbegrebet.denførsteeribetydningen publicutility,ellerpådansketoffentligtgode,derkanforståssomenslagsinfrastrukturpålinje medforeksempelvejnet,jernbanenetellerpostvæsen,ogsomdettraditioneltharværetstaten, der varetog. Denne forståelse er af begrebet vedrører først og fremmest de tekniske og økonomiskeaspekterafudsendelsesvirksomheden,medhensyntileffektivdrift,tekniskkvalitet og gode modtageforhold for hele befolkningen. Det var den fremherskende forståelse i public service mediernes første år, startende med engelske BBC fra , hvor den første direktør JohnReithselvoprindeligbrugtebegrebetpådennemåde(Syvertsen1999:6). Den anden betydning Syvertsen kom frem til, lægger vægt på public i betydningen offentlighed.meddennemening,betyderpublicservice ioffentlighedenstjeneste pådansk,og binder an til de handlinger, borgerne foretager som kulturel og politisk offentlighed i habermasianskforstand,idetoffentligerumogideoffentligeinstitutioner,hvordeagerersom samfundsborgere og ideelt set skal træffe beslutninger til samfundets bedste. I den sammenhængerdetmedietsfornemsteopgaveatgiveinformationogoplysningtilborgerne,så bådedetsocialeogdetkulturelleniveaukanhøjnesisamfundetogdenoffentligedebat.detvar netopdenopgave,manipublicservice mediernesledelserselvmente,manskullevaretageiden førstedelafdenperiode,hvordehavdemonopolpåradioogtv. I den tredje forståelse, er det i betydningen publikum ordet public bruges. I denne forståelse bliver public service fortolket som værende i publikums tjeneste, hvor publikum opfattes som medieforbrugere på et privat og individuelt plan. Denne forståelse afspejler en nyereopfattelse,hvordersnarereertaleomenservicetilprivatemediekunder,endhensynet tilopfyldelseafdekollektiveogsamfundsmæssigeidealroller,somdeelektroniskemedierblev tilskrevetitidligereopfattelserafpublicservice begrebet.fraperiodenomkringopløsningenaf deeuropæiskestatsradiofoniersmonopolerogindførelsenafkonkurrerende,privateradio og tv stationer i slutningen af 1980 erne begynder denne opfattelse at vinde frem, og i det fragmenterede mediemarked med utallige radio og tv kanaler med og uden public serviceforpligtelserviopleveridag,eropfattelsenafpublikumsomforbrugereafmedieprodukterihøj gradstadigudbredt. Efter monopolbruddet og indførelse af konkurrence med både offentlige, delvist licensfinansierede public service stationer (i Danmark TV2) og helt privatejede, kommercielle elektroniske medier, der ligeledes har public service forpligtelser, giver det i det hele taget 15BritishBroadcastingCompany,fra1927BritishBroadcastingCorporation(Gorman&McLean2003:53). 20

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 1 of 7 20. januar 2015 Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 2 of 7 1 Baggrund Foreningen af mindre og mellemstore biografer

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 3 2.1 Lovteksten... 3 2.2 Indsamlingsmetode... 3 2.3 Redaktionsgruppe... 4 3. Komplet indsamling...

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER Kulturaftale mellem kulturministeren og kommuner i Midt- og Vestjylland 2007-2010 BILAG 3 nr. 8: Videncenter for Unge Stemmer Side 1 af 5 BAGGRUND Behovet for et Videncenter for Unge Stemmer udspringer

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven li DANMARK Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010 SAG 2010-00182 MeeljRibu Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Vedtægter for den almennyttige fond Mediehus Århus

Vedtægter for den almennyttige fond Mediehus Århus Vedtægter for den almennyttige fond Mediehus Århus 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Fondens navn er Fonden Mediehus Århus. Stk. 2. Fondens hjemsted er Århus Kommune. Stk. 3. Århus Kommune er tilsynsmyndighed

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Godset

Rammeaftale om det regionale spillested Godset Rammeaftale om det regionale spillested Godset 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Kolding Kommune og Kulturinstitutionen Godset ved Kolding Kommune. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

Hvad er DAB? Flere kanaler - døgnet rundt. Nem betjening. Slut med FM knas

Hvad er DAB? Flere kanaler - døgnet rundt. Nem betjening. Slut med FM knas Hvad er DAB? Danmark har fået en ny type radio - den hedder DAB. I modsætning til FM sender DAB digitalt, så for at kunne lytte med skal du anskaffe dig en DABradio. De fås mange steder i Danmark. Se hvor

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Fonden Copenhagen JazzHouse. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Offentlige og private tilskudsgivere. Skabende Udøvende Produktion Distribution

Offentlige og private tilskudsgivere. Skabende Udøvende Produktion Distribution 1-1 1. SAMMENFATNING Statens Kunstråds Musikudvalg har igangsat en analyse af pengestrømme og ressourcer i dansk musikliv. Formålet med analysen er at etablere et kvalificeret grundlag af kendsgerninger

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Lærermateriale - Forslag til undervisningen.

Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Kære lærer Vi glæder os til at se jer og jeres klasse til koncert i DR Koncerthuset. Vi har sammensat et elevmateriale, så eleverne kan forberede sig lidt før

Læs mere

Projektarbejde. Kombinatorik

Projektarbejde. Kombinatorik Projektarbejde Matematik A Teknisk Gymnasium Århus Side 1 Indledning: Besvarelsen bør indeholde følgende hovedafsnit: Opgaveanalyse: En kort beskrivelse af, hvad opgaven går ud på, samt hvilke oplysninger,

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Baggrund Baggrund Rådets 2007 afgørelse - I 2007 afgav Divisionsforeningen/Superligaen A/S/DBU

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 8. januar 2013 (J.nr. 2011-0026121) Ikke godkendt

Læs mere

RadioAlfaSydfyn.dk RADIOANNONCERING PRISLISTE

RadioAlfaSydfyn.dk RADIOANNONCERING PRISLISTE RadioAlfaSydfyn.dk RADIOANNONCERING VELKOMMEN Radio Diablo og Radio Alfa Sydfyn er hele det sydfynske områdes populære, kommercielle radiostationer. Vi sender til hele Sydfyn med to forskellige radiostationer,

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

31. musikdramatik - eller

31. musikdramatik - eller eller primært for p 2007. Aftalen gælder for perioden 1. januar 2012 december 2015. 31. Aftaleperiode, aftaleformål og lovgrundlag Den Ny Opera og Esbjerg Kommune. Egnsteateraftale mellem det musikdramatiske

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere