Klassisk musik på DR radio

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klassisk musik på DR radio"

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatspeciale i Medievidenskab Anders Stigsgaard-Larsen Klassisk musik på DR radio - en sendefladeanalyse af P2 Klassisk Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdeling for Film- og Medievidenskab Vejleder: Henrik Søndergaard

2 Indholdsfortegnelse Indledning Emneafgrænsning Problemformulering Strukturogmetode... 6 DelI.Rammebegreber Klassiskmusiksombegreb Klassiskmusiksomkunstmusik Hvadgørklassiskmusiksværatlyttetil? KlassiskmusikogkulturpolitikiDanmark Klassiskmusikikulturpolitikkenidag Publicservice begrebet KulturpolitikogpublicserviceiDR KlassiskmusikogradiokanalerneiDR Målgrupperoglivsstilsteori DR sspecifikkepublicservice forpligtelseroverforklassiskmusik...34 DelII.Analyse P2 sorganisering,ledelseogredaktion Visionerogudfordringer P2 slyttereogmålgrupper Sendefladeanalyse...44 II.17.1.Sendefladensstrukturering II.17.2.P2MorgenmusikogMorgenandagten II.17.3.P2FormiddagogØnskogspørg II.17.4.MøllersByro II.17.5.KlassiskUpdateogKlassiskUpdateWeekend II.17.6.Amadeus II.17.7.Jensenogmusikken II.17.8.P2Koncerten,OperaaftenogP2Guldkoncerten II.17.9.Natsværmeren II P2Puls II LotteHeise HeltKlassisk II UgensMusiknavnogMitSted II ÅbentHusmedNikolajogHella

3 II BaunpåP II LyttilNyt Sammenfatningafsendefladeanalysen...72 II.18.1.Fordelingogkategoriseringafprogrammerneisendefladen II.18.2.Musikkenisendefladen II.18.3.Sammenfatning:Klassiskmusik,kulturpolitikogpublicservice AnalyseafP2 slyttertal...78 II.19.1.Lytningpåforskelligedistributionsformer DelIII.Konklusionogperspektivering Abstract...88 Litteraturliste...89 Bilag...Fejl!Bogmærkeerikkedefineret. 3

4 Indledning 1. Emneafgrænsning IDanmarkharklassiskmusikogDanmarksRadioværettouadskilleligestørrelser,ligesidende førsteradioudsendelserbegyndtei1925.alleredeidetførsteårfikdennyoprettedeinstitution sitegetsymfoniorkester,ogdetmesteradioenudsendtevarklassiskmusik.sidenhardrværet den største formidler af klassisk musik i Danmark med en lang og stærk tradition for både ensembledrift og formidling gennem sine medier, og den klassiske musik har længe haft sin fastepladsiradioensp2. 1IflereperioderharP2dogogsåsendtandetkulturstof,menefter1.november2011,senderkanalenkunklassisk musikundernavnetp2klassisk. 4 IdetsenestehalveårharbådeklassiskmusikogDRværetgenstandforenheftigogtil tiderophedetdebat,derharhafttoårsager:fordetførstesketederidetdanskemedielandskab enstørreomvæltningden1.november2011,dadr skoncessionpådenfjerdelandsdækkende FM kanaludløb,ogdrderformåtteovergivedentilradio24syv.forstadigatkunnedrivesine fire hovedkanaler på radio, valgte DR ved den lejlighed at opdele FM sendetiden mellem talekanalenp1ogdenklassiskemusik ogkulturkanalp2,ogladebeggefuldskalakanalersende viderepådigitaldistribution,mensamtidigogsåatnedlæggedendigitalekanaldrklassisk og ovenidetstartederadioklassiskpåsammetiddenførstekommercielleklassiskeradiokanali Danmark.FordetandetfikDanmarkennyregeringefterfolketingsvalget15.september2011, ogdendaværendekulturordførerogsenerekulturministeruffeelbækfradetradikalevenstre fremlagde under valgkampen sin Marshallplan for kulturen, der varslede nedskæringer i støttentildenklassiskemusiktilfordelfordenrytmiske.beggedelevarforhold,derkunnese udtilatvilleforringedenklassiskemusiksposition,bådeindenfordrogimusiklivetgenerelt. Nogle debattører mente, at den klassiske musik med sit begrænsede publikumsgrundlag i forvejen var overprivilegeret og måtte finde sig i at holde for (se bl.a. Danstrup, Marstal & Osgood2011),mensandregikiforsvarfordensomentruetkunstartdebetragtersombedre endandenmusik(sef.eks.hyltoft2011),ogdebattenvaretsammensuriumafargumenterom musik,økonomi,publicservice,kulturpolitikogkunststøtte. Deternetopdebegreber,dererspil,nårmantaleromklassiskmusikogmedier,ogden heropridsedeaktuellesituationdannerbaggrundenfordettespecialesemneomklassiskmusik idrradio.nårjegharvalgtatfokuserepådenklassiskemusikiligenetopradioen,hængerdet sammen med, at der i DR har været en lang tradition for at dedikerede en hel radiokanal til klassiskmusik,enkanaldervelatmærkeudsenderdettestofområdeheletiden 1,imodsætning til tv, der kun sender klassisk musik mere sporadisk og blandet ind mellem programmer med andre indholdsområder, så på P2 er der altså tale om en konstant daglig tilgængelighed til klassisk musik for lytteren. Endvidere er langt de fleste radiokanaler primært musikkanaler, fordiradioenkantilvejebringestortsetdensammelytteoplevelse,somviellersfår,nårvi hører

5 musik på andre måder, hvor man heller ikke kan se musikerne samtidigt. Radioen har derfor historisk været det primære medie, der kombinerer musik med en eller anden form for formidling,sådenklassiskemusikharmedp2klassisketmegetvigtigtvinduetilverden. Denklassiskemusikerenkunstform,derharsværtvedatklaresigpåmarkedsvilkår,og som har stået centralt i den danske kulturpolitik. Medierne er ligesom klassisk musik et ressortområdeunderkulturministeriet,ogidetdanskemediebilledeindtagerdrencentralog helt særlig rolle som en medieinstitution, der er underlagt forpligtelser om public service, og som er den eneste medievirksomhed i Danmark udelukkende finansieret via licensmidler. DR har en væsentlig rolle som kulturinstitution, og som vi skal se, har DR i mange henseender historiskfungeretsomenkulturpolitiskløftestang. Der eksisterer altså et særligt udvekslingsforhold mellem klassisk musik, kulturpolitik og public service, og et sted midt herimellem skal P2 Klassisk som radiokanal forsøge at finde sinplacering.medlidtgodviljekanmananskuesituationensomp2klassiskværendeplaceret et sted inde i en trekant, hvor hjørnerne udgøres af de tre ovennævnte begreber i en gensidig vekselvirkning: Figur1. Klassiskmusik P2 Kulturpolitik Publicservice DettespecialeshovedemneerenanalyseafP2Klassisksaktuellesituationmeddissebegreber somramme,ogderesindbyrdesforholdrejserenrækkespørgsmål,derdannerudgangspunktet forspecialetsproblemformulering. 2. Problemformulering Somskitseretovenfor,erP2Klassiskaltsåstilletoverforenrækkeudfordringer,hvorafnogleer heltnye,ognogleermeretilbagevendende.etgrundlæggendespørgsmåler,hvilkevilkårderer for formidling af den klassiske musik på P2, og om der er noget, der har ændret sig i den nuværende situation? Hvordan har den institutionelle struktur i DR indflydelse på P2 s programlægning? Hvilken rolle synes man i DR selv P2 Klassisk skal spille i samfundet som kulturformidler, og hvilke initiativer har P2 Klassisk taget for at omstille sig til den nye medievirkelighed? Hvilke lyttere vil P2 Klassisk gerne forsøge at nå, og hvordan ser man på dem? Hvordan organiserer P2 sendefladen og hvordan er musikindholdet? Hvilken typer af 5

6 formidling laves der på P2 og hvordan henvender programmerne sig til lytterne? Forsøger P2 Klassiskatgøredenklassiskemusiktilgængelig,ogihvilkengradnårkanalenudtilpublikum? DissecentralespørgsmålomP2KlassiskogDRadresseresianalysen,derliggeriopgavens anden hoveddel. For at nuancere den bredere begrebsramme vil jeg i første del forsøge at besvareenrækkespørgsmåldervedrørerderammebegreberjegskitseredeovenfor:hvorforer klassiskmusiketsnævertnicheområde,oghvorforerdetsværereatlyttetilklassiskmusikend f.eks. pop og rock? Hvilke historiske forhold gør, at klassisk musik har den position i dansk kulturpolitik, som den har i dag? Hvordan er sammenhængen mellem kulturpolitik og public service i Danmark, og hvorfor ser den ud som den gør? Hvilken placering har den klassiske musiktidligerehaftpådr sradiokanaler,dergøratdenerplaceretsomdenernu?hvordaner interessenforklassiskmusikibefolkningen?hvilkepublicservice forpligtelserhardroverfor denklassiskemusik? 3. Strukturogmetode Jegvilsomsagtindledningsvisafklareenrækkeafdebegreberdererispiliopgavensemne.For at afklare visse indre kendetegn og historiske forhold ved den klassiske musik, der har betydningforforståelsenafenrækkeafdeudfordringer,dererforp2 sformidlingafden,viljeg trække på min egen faglige baggrund og erfaring som konservatorieuddannet professionel klassisk musiker, og derudover inddrage relevant litteratur. Dernæst vil jeg behandle det venstre ben i trekanten i figur 1, der vedrører forholdet mellem den klassiske musik og kulturpolitikkenidanmark,ogsomhersættesindidenhistoriskeramme,derdannerbaggrund for den nuværende støttefordeling mellem rytmisk og klassisk musik. Inden jeg kigger på det vandrette ben, er det nødvendigt at konsultere litteraturen på området og afklare nogle af de forskelligemuligedefinitionerafdetteoretiskmegetluftigepublicservice begreb,somgennem tiden har været i spil, også i forhold til klassisk musik, og som stadig forvirrer debatten, når andrehistoriskeperiodersopfattelserafbegrebetgørestilnutidensmedhensigtpåatfremme en given sag. Herunder vil jeg gennemgå de tre semantiske betydninger af public servicebegrebet som Trine Syvertsen har identificeret og derefter anvende dem, når jeg ser på forholdetmellemkulturpolitikkenogpublicservice begrebetidrgennemtiden. Nårdennebrederebegrebsmæssigeoghistoriskeforståelsesrammeeretableret,viljeg (stadigbaseretpålitteraturenogandrerelevantedokumenter)vendeblikketmoddenklassiske musik på DR med fokus på radiokanalerne siden det første P2 blev oprettet, hvorunder visse forholdmellemklassiskmusikogpublicservicesomtrekantenstredjeogsidstebenindgår,og det vil bringe os frem mod den nuværende mediesituation med DR s digitale medieplatforme. Som det næstsidste afsnit inden den egentlige analyse af den nuværende situation på P2 Klassisk,viljegkortgennemgådenteoretiskeforståelsesrammefordenlivsstilsteori,derligger til grund for megen moderne målgruppetænkning på baggrund af Pierre Bourdieus teorier og empiriskearbejdeiladistinctionsamthenrikdahlsoperationaliseringafbourdieusteorierien danskkontekstmedminerva modellen,hvorefterjegvilgennemgåresultaterneafdenseneste kulturvaneundersøgelseirelationtildenklassiskemusikspublikum.idesidsteafsnitafførste 6

7 del vil jeg gennemgå DR s seneste public service kontrakt for at finde de specifikke krav der stillestilvirksomhedenpådenklassiskemusiksområde. I analysen af P2 Klassisk på organisationsniveau vil jeg anvende en kombination af dokumentstudier og analyse af egne informantinterview, og på programniveau vil metoden være tekstanalyse af programmer fra radioens sendeflade, kombineret med de to førnævnte tilgange samt analyse af lyttertal og brugerundersøgelser. Analysen af organisationsniveauet udgør den første del af analysen, og baserer sig først og fremmest på interview med fire DRmedarbejdere,dererudvalgtsomcentraleforbeslutningsprocessernepåP2Klassisk,bådepå det strategiske, ledelsesmæssige og redaktionelle plan. Jeg har således interviewet direktøren for DR Kultur Morten Hesseldahl, DR Mediers kanalredaktør for P2 Klassisk Nikolaj Koppel, redaktionschefen for P2 Klassisk Jakob Marstrand og programredaktøren Birgitte Schmidt Andersen i løst strukturerede informantinterview af ca. 50 minutters varighed hver. Intervieweneerforetagetforatfindesvarpåspørgsmålomorganisatoriske,programmæssige ogstrategiskeforhold,somderikkeforeliggerskriftligekilderpåandetsteds,ogderudoverhar jegstilletenrækkeafdesammespørgsmåltildeinterviewedeomderessynpåp2 smissionog idealrolle,ogomhvilkeaktuelleogfremtidigevilkårogudfordringerdesynesp2klassiskstår overfor. På den måde bliver det muligt også at sammenligne deres forskellige synspunkter på samme sag, selv om spørgsmålene bliver opfattet meget forskelligt og giver forskelligartede svar.deternaturligvisvigtigtatforholdesigkritisktiludsagnenesvaliditet,nårdeinterviewede selv tilvejebringer oplysningerne om deres egen praksis, som til dels er en del af analysens objekt, og derfor er det også nødvendigt med en vis form for symptomatisk læsning af udsagnene 2. Den samme kildekritik skal udøves ved læsningen af officielle dokumenter som undersøgelser, pressemeddelelser, artikler, nyhedsbreve m.v., der har DR selv som afsender. Mendaanalysensformålikkeeratafdækkehverkenskjultedagsordenerellermagtmisbrughos DRellerdeinterviewede,viljegalligeveltillademigattillæggekilderneenvisvaliditet,ligesom jeg ividest muligt omfang vil foretage en triangulering ved at sammenligne flere forskellige kildersogtyperafkildersudsagnomsammeemneforatfastslåderesreliabilitet. 2 Om informantinterview, veridikal (sandfærdig) og symptomatisk læsning, se Lindlof 1995: 170ff og Kvale 1994: 214f. 7 I analysens anden del vil jeg foretage en tekstanalyse af samtlige faste programmer i P2 ssendeflade,forderigennematkunnesigenogetkvalificeretomsendefladensomhelhedog om det flow, som programmerne samlet set udgør. Fremgangsmåden har været en gennemlytningafsamtligeprogrammerindenfordentypeugep2klassiskssendeplanudgør,og afpraktiskeårsagerderharatgøremedvarighedenogomfangetafdetteanalysemateriale,har dennelytningstraktsigoverflereuger,medudgangspunktiuge5/2012.hensigtenharværetat kunne beskrive nogle typiske og gennemgående træk ved strukturen, henvendelsesformen, formidlingsstilen og musikvalget i hvert enkelt program, og derfor har det også været nødvendigt ved gennemlytning at sammenligne flere udgaver af samme program. I sendefladeanalysenbeskriverjeghvertenkeltprogramskendetegnudfradegenerelletrækjeg

8 harfundetvedlytningen,ognårjegforatunderstregeensærligpointekommermedeksempler og citater, henviser jeg til specifikke programmer, der er vedlagt som bilag i fuld længde for yderligerereference. Foratkunnesigenogetmerekendetegnendeommusikvalgetibådeprogrammerneogi sendefladen som helhed, har jeg studeret de enkelte programmers playlister for særligt analyseperioden i februar 2012, men også længere bagud, idet de i skrivende stund kan tilgås helttilbagetilmidtenaf2010pådr shjemmeside.programkoncepterneudleveresikkeafdr, så derfor vil jeg i sendefladeanalysen i mere begrænset omfang også trække på interviewmaterialetsoplysninger,nårdeharforklaringsværdiiforholdtiludformningenafde enkelte programmer, og supplerende og mere faktuelle oplysninger er opnået ved egne dokumentstudier som beskrevet ovenfor. Programhjemmesidernes indhold og til dels også deresbrugervenlighedbeskrivesoganalyseresherudoverkort,hvisdeharsærligsammenhæng medogrelevansforprogramindholdet. Afslutningsvis vil jeg under sammenfatningen af analysens resultater først forsøge at kvantificere sendefladens programmer og sige noget samlet om fordelingen på de forskellige distributionsformer, samt at opstille en kategorisering, der kan sige noget om fordelingen i sendefladenafdeforskelligetyperafprogrammer,ogproblemernevedensådankategorisering gennemgåsidenneforbindelse.dernæstviljegkommemedenkvalitativvurderingafmusikken i sendefladen, hvorunder jeg drager paralleller til de indledende afsnit om klassisk musik og forståelsen af den, og undersøger, om det er muligt at give en samlet karakteristik af det musikalskeudbud.somdetsidstepunktviljegperspektivereanalysensresultaterogforsøgeat fastslåp2 splaceringitrekantenmellemklassiskmusik,kulturpolitikogpublicservice. Analysen af P2 Klassisk på både program og organisationsniveauet baserer sig altså overvejendepåkvalitativemetoder,menianalysensafsluttendedelanvendesdenkvantitative tilgang i analysen af en række lyttertal for P2 Klassisk, med henblik på at få klarhed over, i hvilket omfang P2 s programmer benyttes af lytterne, og om sendefladens udformning kan tænkes at have betydning for lyttertallene. Det analyseres herunder hvilke konsekvenser kanalomlægningen 1. november 2011 har haft for P2 s lyttertal, og jeg vil komme med nogle pointer omkring de fortolkningsmuligheder, der ligger i enten at opgøre lytningen efter reach (dækning) eller rating (lyttertal). P2 s Da jeg ikke selv har adgang til søgninger i TNSGallups radiometer system 3, er datamaterialet udarbejdet og venligt stillet til rådighed af DR s medieforskningsafdeling,ogderforerdetprimærtdettejegviltageudgangspunkti,menidet omfangdetharværetmuligt,harjegsøgtoplysningerneverificeret,bl.a.idepressemeddelelser, derugentligtudsendesomnøgletalleneforradiolytningidanmark. PrincipielterdetnødvendigtatbetragtelytterdataenefraDRmedenvisskepsis,menda jegharkonstateret,atdeterdesammetal,dergårigenidr sofficiellemeddelseler,måmangå ud fra, at en eventuel manipulation af tallene kunne rumme så store potentielle trusler for organisationens troværdighed, at en sådan manøvre er for risikabel at foretage. Derimod skal 3KøbenhavnsUniversitetabonnererkunpåTNSGallupstv meter. 8

9 man være meget opmærksom på udlægningen af tallene i de pressemeddelelser fra DR og de artiklerfraøvrigemedier,derdannergrundlagetfordenafsluttendegennemgangaflytningen på de forskellige distributionsformer, som ikke er differentieret i de ovennævnte lyttertal. Derfor har jeg her forsøgt at sammenholde de forskellige tal der har været i spil, for i de afrundende bemærkninger at kunne give et forsigtig bud på perspektiverne for den digitale radiolytning. Det receptionsæstetiske blik, der ligger i analysen af programindholdets struktur og vægtning, samt måden at henvende sig til publikum på, er således sammen med analysen af lyttertallene det tætteste jeg kommer på modtagerperspektivet. Analysens primære sigte er at undersøgedr sudformningafprogrammerne,ogatfåetkvalificeretoverblikoversendefladen som helhed, og derfor bliver modtagernes perspektiv ikke behandlet yderligere receptionsmæssigt, og selvom man kunne komme videre med ved en egentlig kvalitativ brugerundersøgelse,liggerensådanudenfordenneafhandlingssigte. Som en afsluttende bemærkning til metoden, vil jeg sige, at jeg i perioder selv har arbejdetfreelanceidr,menudelukkendesommusikeriensemblerne,ogharikkederigennem haft nogen relation til de medvirkende informanter. Derfor burde denne omstændighed ikke være grund til nogle interessekonflikter eller habilitetsproblemer, som kunne farve analysens resultater. Specialet rundes af med en samlet konklusion, der besvarer problemformuleringens indledende spørgsmål og sammenfatter analysernes resultater, samt perspektiverer dem i en bredere sammenhæng med rammebegreberne, og reflekterer over metodernes samlede forklaringsværdi. DelI.Rammebegreber 4. Klassiskmusiksombegreb Når man vil undersøge, hvad et begreb egentlig betyder, opdager man nogle gange, at det kan værenemmereatfindeudaf,hvaddetikkebetyder.klassiskmusiksombegreb,klassiskmusik somkunstarterenafdenslagsstørrelser,somikkeladersigentydigtbenævneellerafgrænse, ogsommankunkanindkredsevedatnærmesigdetfrafleresider. IdagligtaleskelnermaniDanmarksomregelmellem rytmisk og klassisk musiksom overordnede begreber. Begrebet rytmisk musik bruges stort set kun i Danmark, og er et ikke fast defineret og noget løseligt anvendt begreb, om end det i udgangspunktet tilsigter at sige nogetomdenbetegnedemusiksimmanentekarakter. Det opstod i 1970 erne, hvor der udspandt sig en kulturkamp mellem høj og lavkultur (Bondebjerg 1993, Larsen 2002), og hvor tilhængere af genrer som folk, rock, beat, jazz mv. 9

10 kæmpede mod den klassiske musiks institutionaliserede overherredømme(se bl.a. Michelsen 2001,Danstrup,Marstal&Osgood ). Her tilsigtede brugen af begrebet rytmisk musik at lægge afstand til den klassiske, underforstået den borgerlige musik som en modsætning, og på den måde blev begrebet altså anvendt som et relationelt begreb. Men samtidig søgte begrebet også at betegne al den musik som ikke er klassisk, på dens egne vilkår, ved at betone, at det er musik, hvor det rytmiske elementermarkeretogfremhævet 5. Klassiskmusik erogsåetbegreb,derikkeerheltentydigt.ordet klassisk refererdels til den musikhistoriske stilepoke wienerklassikken, og dels til den bredere betydning af ordet klassisk, der bruges om noget, som historisk har vist sig at have et blivende kunstnerisk egenværd. Begge disse betydninger er i udgangspunktet historisk definerede, men den sidstnævntebetydningafordeterogsåæstetiskdefineret,iretningmodnoget,derharensærlig kunstnerisk værdi. Det leder frem mod den opfattelse, som nok underliggende er den, der har væretmestfremherskendehosihvertfalddensklassiskemusiksegnetilhængereogudøvere; nemligatdenklassiskemusikerkunstmusik(mereheromnedenfor). Som klassisk musik forstås i dag musik, der er skabt i den europæiske tradition for nedskrevet musik, der går fra den tidlige gregorianske munkesang til den nyeste eksperimenterendeavant gardemusik(krarup2009).deterværdatpointere,atderaltsåud over det historiske udgangspunkt, også er tale om en geografisk afgrænsning, idet musikken noktagersitudgangspunktieuropa,mensidenhenharbredtsigtilrestenafisærdenvestlige verden,ogidagogsåomfattermusikskrevetogopførtidennetraditionoverheleverden. En anden og nyere betegnelse er partiturmusik, der i tråd med dette søger at understrege,atdenomtaltemusikerpræcistnedskrevetafenkomponistforudformusikkens opførelse, i et partitur bestående af et nodesystem for hvert instrument eller stemme, ordnet underhinanden.dennebetegnelseanvendesforeksempelpåkulturministerietshjemmesideaf Kanonudvalgetformusik(Kulturministeriet2012). Under tiden støder man også på betegnelsen kompositionsmusik, især brugt om nyere musik. Den betegnelse understreger komponistens rolle som den centrale for værkets udformning,tilforskelfraimprovisationsmusik,hvordeterdenudøvendemusiker,derunder fremførelsenskaberelleromformerværket.dettefokuspåkomponistenstårheltcentraltiden klassiskemusiktradition,derharkanoniseretenrækkeafmusikhistoriensstorekomponisterog deresværker(larsen2002:114). Her er altså tale om et flydende begreb med mange betydninger, men både i hverdagssproget og i DR s terminologi, er klassisk musik den gængse betegnelse og ligeledes denjegidenneafhandlingvilanvendeomgenstandsfeltetibredereforstand. 4Denneartikelerendelafdenheftigekulturdebat,derharpustetnytlivisondringenmellemklassiskogrytmisk musiksidenregeringenstiltrædelseioktober Omdenrytmiskemusiksæstetiskekarakteristika,sebl.a.Danielsen

11 5. Klassiskmusiksomkunstmusik Forståelsen af en bestemt type musik som kunstmusik, der adskiller sig fra populær, underholdende eller folkelig musik, stammer især fra begyndelsen af romantikken omkring år 1800.Pådettidspunktbegyndtemanatbetragtekunstensogkunstnerensrollesomværdifuldi sigselv,ogl artpourl art begrebet,kunstforkunstensskyldblevidealet. Kunsten skulle frigøres fra brugsformål og vurderes på sine egne vilkår(larsen 2002: 113), og gennem kunstkritikken og i institutioner som konservatorier og akademiske studier, blev musikken idealiseret i kunsten. Især instrumentalmusikken blev favoriseret og betragtet somophøjetogabsolutkunst,pågrundafsinabstraktekarakterifraværetaftekstligtindhold. Den blev anset som særlig seriøs og som kaldende på refleksion hos sine tilhørere, som en tanke musik, det krævede særlige forudsætninger at kunne værdsætte og forstå (ibid.: 112). Gennem det 19. århundrede udvikledes kunstmusikken mod stadig mere komplekse former samtimelodisk,harmoniskogrytmiskindhold,ogdetstilledetilsvarendehøjerekravtilbåde publikums,udøveresogkomponistersdannelsesniveau.såledesvoksedeafstandentildeenkle og folkelige musikalske former mere og mere, og skellet mellem, hvad der blev betragtet som høj,finkulturelmusikoglav,underholdendeogpopulærkulturelmusikblevskarptoptrukket. Istartenafmoderniteten,ellerdet,PeterLarsen(2002)kalderkunstfeltetsandenfase fra omkring starten af 1900 tallet, var den finkulturelle kunstmusik reserveret den kulturelle eliteisamfundet,mensdeandremerepopulæreformerblevværdsatafdenbredebefolkning. De to typer levede adskilte liv, i hver sit kredsløb uden direkte berøring med hinanden. Det populærkulturelle nåede sit publikum via markedet og bl.a. grammofonpladeindustrien, mens detfinkulturellefelthavdedeoffentligeogsamfundsmæssigeinstitutioneriryggen(ibid.:116). Denrækkeafinstitutioner,somvarvoksetfremomkringkunstmusikkensidenstartenaf1800 tallet, havde spillet en afgørende rolle for konsolideringen af dens elitære status som ophøjet over de andre musikalske former. På den tid grundlagdes en lang række af de musikkonservatorier, symfoniorkestre og operahuse i Europa, der stadig består som de mest prestigiøse og hæderkronede den dag i dag. Der er i mange tilfælde tale om nationale institutioner,fleremedtitelaf kongelig,ogdeteromfangsrigeinstitutionermedmangeansatte ogstorebudgetter,ogsomharlagtbeslagpåvæsentligedeleafdestatsligekulturudgifter.også den akademiske tradition for musikvidenskab og musikkritikken i aviser og tidsskrifter blev grundlagtisammeperiode. På konservatorierne uddannedes nye generationer af kommende musikere, og man kultiverededeteoretiske,formelleogtekniskeaspekterafmusikken.deterbredtkendt,atdet kræver et højt teknisk niveau at beherske et instrument eller en sangstemme godt nok til at kunne begå sig i den klassiske musiktraditions institutionaliserede kredsløb. At spille på et musikinstrument er ikke en del af den menneskelige natur, og det kræver mange års grundig øvning og uddannelse at opnå professionelt niveau, ligesom det gør at opøve sin stemme til operakoloraturer. 11

12 Den lange uddannelse har traditionelt krævet væsentlige økonomiske ressourcer at kunne gennemføre, hvilket har gjort det til et eksklusivt område for samfundets elite, som var afskåretfradelavereklasser.nårmusikkenblevfremført,krævededetligeledesenvisdannelse at kunne forstå og værdsætte den, rent bortset fra de økonomiske midler til billetter, og den akademiskeogkritiskediskursunderstøttedeheledettesystem(larsen2002). 6. Hvadgørklassiskmusiksværatlyttetil? Megenklassiskmusikharenstruktur,derermeredifferentieretenddeflesteafdenrytmiske populærmusiks former, og har som nævnt en kompleksitet, der udfordrer lytterens koncentrations ogrefleksionsevne.menhvaderdetforfaktorerimusikkenderspillerind?jeg vilherargumenterefor,atklassiskmusikkræverrelativtmegetafsinetilhørere. For det første er der en forskel i den tidsmæssige udstrækning af det musikalske enkeltværk.hvorderidenrytmiskepopulærmusikaltandetlige,primærtarbejdesmedkortere afsluttedeformer,oftestbenævntsom numre ellerisær sange (Danielsen2002:138),erderi klassisk musik større variation i længden af musikalske former. Et musikalsk stykke kan stå aleneienafsluttethelhedsometselvstændigtværkmedegentitel,ellerdetkanværebetegnet somensatsietværkafstørrehelhed,somforeksempelensonate,symfoniellersolokoncerti instrumentalmusikken,ellerensangcyklus,operaelleretoratoriumivokalmusikken.afsluttede værkerellerenkeltsatserkangodthavevarighederpåfåminuttersompopsangeellerkortere, mens det samlede værk kan have varigheder op til et par timer, og for nogle operaers vedkommende, helt op til fem seks timer. Varigheden alene stiller krav til lytteren om fastholdelseafkoncentrationogevnetilatstrukturerelydindtrykogsættedemindienstørre sammenhæng,foratfåmeningudafværketsomenhelhed. Fordetandet,erderindenfordetenkelteværknormalttaleomenudviklingpåmange parametre, som det kræver koncentration og kognitiv energi af tilhøreren at følge med i. I rytmiskpopulærmusikarbejdesderovervejendemeddensammesound,someretudtrykforet nummers klanglige helhedsindtryk i et meget kort tidsrum, i hele nummerets udstrækning (ibid.:148),mensklangogstemningietklassiskmusikstykkeoftestudviklesundervejs. Det melodiske materiale kan som tema gå igen gennem en hel sats eller et flersatset værk som en ledetråd, men i de fleste tilfælde udvikles materialet, man taler om at det gennemføres,ogdetkanværebearbejdetiensådangrad,atdetkanværevanskeligtforihvert falddenutrænedelytteratfølgedetsudvikling. Detharmoniskeindhold,detvilsigedenmåde,hvorpåtonersammensættestilakkorder, som akkompagnement til det melodiske materiale, varieres og udvikles især fra senromantisk musik og frem mere end i populærmusik, ligesom der oftere moduleres til andre tonearter. Følelsenafettonalthjemstedforstyrres,nårdergentagnegangemoduleres,ogfornemmelseaf rooghvilevedtilbagevendelsetildenoprindeligehovedtoneartudskydes,nårdetforegårover længere sekvenser. Sammensætningen af toner inden for de enkelte akkorder kan være dissonerende og ikke i umiddelbar velklang, hvilket kan virke direkte frastødende på nogle lyttere. 12

13 Tempoetimusikkenkanvariere,bådeindenfordenenkeltesats,ognæstenaltidmellem deforskelligesatserietværk.manharaltsåikkesåoftedentaktfastepuls,somgiverenlysten tilatvippemedfoden,trampeellerklappemedpåden,ogrytmenerkunivisseformersærligt markeret af for eksempel slagtøjsinstrumenter, som den normalt er i rytmisk musik. I øvrigt varierer tempoet imellem forskellige fortolkninger af klassiske musikværker en del, blandt andet fordi de ikke som det meste pop og rockmusik er defineret ved en bestemt originalindspilning,mensomtidligerenævntvedetnodemæssigtforlæg. Etklassiskmusikværkbevarernæstenaldrigdetsammedynamiskeniveau,densamme lydstyrke igennem hele stykket. Dels kan brugen og mængden af de forskellige instrumenter eller stemmer varieres, men værkerne indeholder også næsten altid spilleanvisninger til de udøvende om dynamisk udtryk, altså om hvilken styrkegrad komponisten ønsker musikken udført med. Musikkens lydniveau kan svinge lige fra det knapt hørbare til det øredøvende, enddaindenforetmegetkorttidsrum,ogdetkangiveproblemeriforskelligelyttesituationer: Hvismanhørermusikkenidenideellesituation,denertænktfremførti,somforeksempelien koncertsalmedpassendeakustik,forstyrreslytningenialtfaldidestillepassagerafsmåsnak, hosten eller anden uro i salen. Hører man musikken i radioen, samtidig med andre gøremål i hjemmet eller på arbejdspladsen, er baggrundsstøjen ligeledes tilbøjelig til at overdøve de svagereafsnitafmusikken.hvismanlyttertilmusikkenunderbilkørselellerandentransport, erdetsammeproblemet,oghvismanbarehæverlydniveauet,risikerermanenforskrækkelse oghøreskader,nårmusikkenpludseligstigeriintensitet.viskalnuse,hvordankulturpolitikken harhaftbetydningfordenklassiskemusiksposition. 7. KlassiskmusikogkulturpolitikiDanmark Siden Danmark fik en formuleret kulturpolitik og et kulturministerium i 1961 (oprindelig Ministeriet for kulturelle anliggender), har den klassiske musik været et område underdetteministerium. Oprettelsenafministerietsketeunderopbygningenafvelfærdssamfundet,ogvaritråd med den dominerende politiske ideologi i periodens skiftende regeringsalliancer mellem især Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, hvor velfærdsmodellens idealer søgtes overført til kulturområdet. For at nå en række definerede målsætninger om økonomisk lighed og tryghed samtligeadgangtilsamfundetsgoder,ogatdetsamtidigskulleværeøkonomiskoverkommeligt for alle, var det i velfærdssamfundet statens opgave at regulere og styre udviklingen for at kompensereformarkedetsmangler.ikulturpolitikken,udmøntededetsigimålsætningerom en alsidig kulturproduktion og formidling, der kunne være til gavn for alle samfundsgrupper (Duelund1995:32). Kultur var defineret som kunst, og der var først og fremmest tale om et ønske om at demokratisere kulturen, forstået på den måde, at den skulle gøres tilgængelig for alle, og det skulle ske gennem en række foranstaltninger som geografisk spredning af kunst og kulturinstitutioner, økonomisk støtte til både skabende og udøvende kunst samt en mediestrukturmedkravompublicservice.mendetindebarogsåenmålsætningomatfrigøre 13

14 kunstenframarkedskræfterneskommerciellekravompopularitetogøkonomisksucces,forat sikre et alsidigt udbud også af snævrere genrer, der ellers ikke ville kunne overleve på markedsvilkår. Der blev gjort en betydelig indsats indenfor oplysning om og formidlingen af kulturen,medhenblikpåatåbnedeforlavereklassertidligererettillukkedeogutilgængelige finkulturelleinstitutionerop,underdetoverordnedesigteatopnåethøjereniveauafdannelsei befolkningen. Det blev gjort ud fra forestillingen om, at fik borgerne først adgang til tidligere kulturelt utilgængelige områder, ville de uundgåeligt få lyst til at træde højere op på den kulturelle dannelses stige, for derefter at bevæge sig trin for trin mod de højere kunster; den såkaldte trappetrinsteori (Duelund 1995: 37). Den klassiske musik nød godt af dette dannelseskultursyn, og det betød blandt andet direkte statslig støtte til en række landsdels(symfoni)orkestre og til abonnementsordninger der generelt skulle billiggøre billetpriserne, udover uformindsket statsstøtte til klassisk musik i de etablerede kulturelle flagskibsinstitutioner Det Kongelige Teater og Danmarks Radio (i sidstnævnte som offentlig støttevialicensmidlerne).statenskunstfond,derblevoprettet1964,skulleindenforydemusik støttetilkomponistergennemdetsærlige armslængdeprincip,sombetyder,atpolitikernekun afsætter midlerne på finansloven, hvorefter de bliver administreret og fordelt af et sagkyndigt oguafhængigtudvalg,udnævntafkunst ogkulturlivetsegneorganisationer.detteprincipvar og er fundamentalt for dansk kulturpolitik, og hensigten var at sikre kunstens autonomi og frigørelse fra politiske og økonomiske interesser, eller som den første kulturminister Julius Bomholtselvformulerededet: Nokstøtte,menikkedirigere (Duelund2002:6). Menallevarikkeenigeidennepolitik.Opigennem1960 ernekørteenheftigdebat,der synliggjorde,atdereksisteredemangeogdivergerendekulturerisamfundet,ogatideenomat etableredenborgerligefinkultursom velfærdensenhedskultur (Bondebjerg1993:44)varet projekt,dervardømttilatmislykkes.allevarsimpelthenikkeinteresseredeidensammekultur ogkunst,ogfinkulturenkunneikkemednoksåmegenformidlingtrækkesnedoverhovedetpå dem,derikkevarsocialtopdragetogdisponeretfordet(duelund1995:37). Denrytmiskepopulærmusikhavdeudvikletsigvæsentligtiethavafgenrerogstilarter, ogudbredelsenafdemviagrammofonpladerogmassemediersomradioogtvhavdegjortdem såallestedsnærværende,atdetikkelængevarmuligtforkulturelitenbareatignoreredemsom irrelevanteogunderlødige.etstortpresfraennyogyngrekultureliteislutningenaf1960 erne, banede i forbindelse med ungdomsoprøret i 1968 vejen for, at tidligere massekulturelle og populærmusikalske former nu kunne rykke op i klassen for finkultur, og at der også kunne etableres en udveksling mellem de to tidligere så adskilte kulturkredsløb (Bondebjerg 1993: 49f). Frapolitiskholdvardethellerikkelængeremuligtatsebortfradenneudvikling,ogden kom til at bane vejen for et mere pluralistisk og relativistisk kultursyn i 1970 ernes kulturpolitik,hvormanbegyndteatanerkendeeksistensenafmangeligeværdigedelkulturer,og kulturbegrebet bredtes ud fra tidligere kun at omfatte den finkulturelle kunst, til nu også at omfatte bl.a. folke og populærkultur, forenings og amatøraktiviteter samt sport (Duelund 1995: 36). Denne politik, der blev formuleret af den daværende socialdemokratiske 14

15 kulturminister Niels Matthiasen i den kulturpolitiske redegørelse til Folketinget i 1977, blev kendt som kulturelt demokrati, i modsætning til 1960 ernes demokratisering af kulturen [kunsten] : Princippetomkultureltdemokratibetyder,atenhverkulturform,derharbetydningselv omdetkunerforetmindretal [sic]børhavemulighedforatudviklesigogtrivespålige fodmedandre.imangeårharviherhjemmesomiandrelandekoncentreretindsatsen omdet,mankankaldeforsøgetpåat»demokratiserekulturen«forsøgetpå atbringeenbestemtkulturudtilfolket(matthiasen1977). I 1976 fik Danmark som det første land i verden med Lov om musik en decideret musiklov (Kulturministeriet2011b).Ikulturministerensbemærkningertillovenhedderdetbl.a.: Deterutvivlsomt,atmusikalskaktivitetbefordrerdenenkeltesfantasiogkreativitet,og at det at beskæftige sig med eller møde levende musik udvikler evnen til en kvalitativ vurdering, som ikke alene har betydning til afbalancering af den mekaniske musiks kommercielt betonede smagsbestemmende tendenser, men som i almindelighed er af den største betydning for det enkelte menneskes udvikling og samfundsmæssige situation. ogsenere: StatensMusikrådharisitoplægønsketatopløseeksisterendeskelmellemdeforskellige former for musik, og at støtte alle aktiviteter, som kan bevidstgøre forholdet til musikken som menneskelig udtryksform med særlig vægt på de nye frembringelser indenforallegenrer(mathiasen1976). Det var altså hensigten at fremme borgenes muligheder for at beskæftige sig med og møde den levende, ikke kommercielle musik frem for den mekanisk reproducerede, men på trods af intentionerne om alsidighed og genrediversitet, blev resultatet af midlernes fordeling alligevel,atdenklassiskemusiksstørreetableredeorkestrebådeførogefterlovensindførelse stadig modtog mindst 75% af støttemidlerne (Slumstrup 2001: 10). Ydermere viste det sig sidenhen,atogsådefriemidlerivirkelighedenkomprimærtdenetableredeklassiskemusiktil gode, dels fordi det uddelende Statens Musikråds medlemmer overvejende havde klassisk baggrund(pedersen&solvang1994:33),ogdelsfordidenklassiskemusikmedsintraditionelle ogbedreorganiseredeinstitutionellestrukturhavdemereslagkraftoverforbevillingssystemet, endandreaktørerframerealternativemusikmiljøerhavde(duelund1995:177f). Mentrodsaltsketederefterhåndeniløbetafdetfølgendeårtienbevægelsevækfraden anskuelse, som blandt andet kom til udtryk gennem bemærkningerne til musikloven om at vogtesigfor denmekaniskemusikskommercieltbetonedesmagsbestemmendetendenser,og hen mod et mere reelt kulturelt demokrati, også indenfor musikken. Da den klassiske kunstmusik ikke længere havde monopol på offentlig anerkendelse og støttemidler, begyndte dens institutionelle dominans at smuldre, og fra 1970 erne ændrede kultur og 15

16 uddannelsesinstitutionernes rolle sig i det hele taget fra udelukkende at være oplysende organer, der skulle opdrage masserne til at overskride kulturkløften og træde op i de højere kulturlag (Larsen 2002: 118), til nu at skulle favne et bredt spektrum af musikalske udtryksformer, der hver især har deres egne indre hierarkier og klassifikationssystemer (Michelsen2001:80). En hovedtendens i 1990 ernes kulturpolitik var princippet om målstyring gennem resultat og aftalekontrakter indgået mellem kulturministeriet og musikkens institutioner. Der var tale om en ny og mere performativ styreform, der sammen med kulturinstitutionernes øgede markedsorientering kan ses som tegn på implementering af New Public Managementmetoderiforvaltningen,hvordenmodtagendeinstitutiontilgengældforstøttetildelingenskal opfylde en kontrakt om en række kvantitativt eller kvalitativt definerede mål, vurderet ud fra kriterieromperformativitetogeffektivitet.sompeterduelundbemærker,gårdetmereudpå, omenkunstneriskfrembringelsekansælgeelleromdenerpolitisksystemeffektiv,endomden ervigtigoginteressantudfraidettetilfældeenkunst ogkulturpolitiskbetragtning(duelund 2002:9). Disse tendenser til New Public Management startede under Poul Nyrup Rasmussens socialdemokratisk ledede regeringer fra , men blev væsentligt forstærket efter systemskiftet i november 2001 til den efterfølgende borgerlige VK regering ledet af Anders Fogh Rasmussen.Ikkealenepådetforvaltningsmæssige,menisærpådetideologiskeplanblev detdenheltdominerendestrategiidetfølgendetiår. Den nye regeringens ideologi fulgte to hovedspor: For det første havde regeringen et udtrykt ønske om at føre en ny liberal politik, med planer om gennemførelse af omfattende privatiseringerblandtandetindenforradioogtv,øgedeprivateinvesteringeriogsponsorering af kulturens institutioner, og i det hele taget var synet på kulturpolitikken et mere merkantilistiskendtidligere.herlænedefogh regeringenskulturpolitikmedkulturministeren Brian Mikkelsen i spidsen sig kraftigt op af tanker om oplevelsesøkonomi ; et af 00 ernes helt store buzzwords. Også det begreb var i dansk politik blevet introduceret af den foregående regering,dadeni2000medredegørelsendanmarkskreativepotentiale(erhvervsministerietog Kulturministeriet2000)sammensmeltedekultur ogerhvervspolitikken,ogsåkulturensomet vækstområdeisamfundsøkonomien.ivk regeringensembedsperiodeudviklededetsigtildet heltcentralesynpåkulturpolitikkenmedrapportendanmarkikultur ogoplevelsesøkonomien, hvor det i forordet hedder: Det er blevet legitimt også at tale om kommerciel kultur, og på mange områder giver det ikke længere mening at tale om et adskilt kulturliv og erhvervsliv (Regeringen Anders Fogh Rasmussen 2003). Samarbejdet mellem private virksomheder og fonde blev bl.a. fremmet gennem vedtagelse af en lov om skattefradrag for donationer til kulturinstitutionermedoffentligtdriftstilskudi2004(skatteministeriet2004). For det andet havde regeringen en dagsorden, der gik på det mere indholdsmæssige i kunsten og kulturen. I tråd med politikken hos regeringens nationalistiske støtteparti Dansk Folkepartivarderfokuspådetsærligtdanskeognationaltbevaringsværdigeikulturarven.Der blevikkelagtskjulpå,atmansyntesnogetkunstvarmerekvalitetendandet,ogisæratnoget 16

17 særligtdanskvarligmednogetsærligkvalitetsfuldt.mendisseideerharmoneredeikkesærlig godtmedholdningentilkvalitetsbegrebetistoredeleafkulturlivetogidefordelendeudvalg,og fåmånedereftersintiltrædelsevarsledestatsministerenheltnyetonerisinårstale,dahanmed sit berømte angreb på råd og nævn blæste til kulturkamp mod ekspertvældet og smagsdommerne(rasmussen2002). I realiteten var der tale et direkte angreb på den mangeårige tradition om armslængdeprincippet i dansk kulturpolitik, hvor politisk uafhængige fagfolk i råd og nævn skulle varetage fordelingen af kulturens frie midler. Under alle omstændigheder søgte regeringenetopgørmedetsystem,hvordenikkehavdekontrolmeddeuafhængigeeksperter, som den opfattede som farvede af en venstreorienteret ideologi. Resultatet blev en centraliseringafkulturpolitikken,ogalleredei2003blevstatensmusikrådslåetsammenmed de tre øvrige kunstneriske råd, under paraplyinstitutionen Kunstrådet, samtidig med at ministerensbeføjelsermedhensyntilblandtandetmedlemsudnævnelseblevvæsentligforøget. Tre ud af syv medlemmer i Musikudvalget er herefter ministerudnævnte, og endvidere skal ministeren nu godkende den handlingsplan, som Kunstrådet skal udarbejde om sit virke (Kulturministeriet 2003: 6, stk.3, 11, stk.1). Den eneste kulturstøtte, der reelt tildelesefter armslængdeprincippet,erdefriemidler,deradministreresafkunstrådet,ogdeudgjordei2002 kun14%,mensflereogfleremidlerblevøremærketipuljertilbestemteformålafregeringen, som dermed politisk kunne fremme sine ønskede indsatsområder (Thyssen/Fihl Jeppesen 2002,Duelund2002). På den måde var det også muligt for regeringen at fremme den nationalkonservative ideologi i kulturpolitikken, der blandt andet mundede prestigeprojektet om en særlig dansk kulturkanoni2006ogmedetableringafkulturarvsstyrelseni2007.påmusikområdetblevderi 2003 udarbejdet en særlig musikhandlingsplan Liv i musikken (Kulturministeriet 2003b), der lagdeoptilkravomenøgetandelafdanskmusikiradioogtvidr,ogpådetklassiskeområde var der fokus på problemerne med fødekæden til det klassiske musikliv 6, som for skulletilføres50mio.kr.tilisærpædagogiskeogformidlingsmæssigeformål. 8. Klassiskmusikikulturpolitikkenidag Men hvilken status har klassisk musik i dansk kulturpolitik i dag? For at besvare spørgsmålet, må man gøre sig klart, om man mener på et værdipolitisk, et fordelingspolitisk plan eller i relation til den aktuelle debat. Danmark har netop oplevet et systemskifte til en socialdemokratiskledetregeringefternæstentiårmedenborgerligregering,ogdeterendnu for tidligt at spå om effekterne af dens kulturpolitik, om end der både i valgkampen og efterfølgende er blevet fremsat hensigtserklæringer fra især den nye radikale kulturminister 6 Efter resultaterne i rapporten Undersøgelse af den musikalske fødekæde indenfor klassisk musik (Taskforcen til undersøgelseafdenmusikalskefødekædeindenforklassiskmusik2002). 17

18 Uffe Elbæk, om blandt andet at tage midler fra det klassiske for at give dem til det rytmiske musikområde(regeringenhellethorningschmidt2011:69) 7. 7 Efter en heftig debat mellem rytmiske og klassiske musikere og tilhængere, endte den nye musikhandlingsplan i februar2012medatmodereredisseplanerbetydeligt(kulturministeriet2012a) 8AleneudgifternevedrørendeKulturministeriet. 9Fraregnetudgifternetilfælleskunstneriskeformålpå54,9mio.kr. 10Herudovernævneskategorien andet. 11 Jeg bruger i denne fremstilling ordet støttemidler som en samlebetegnelse for kategorierne bevillinger, driftstilskud,direkteogindirektestøtte. 12 Dette tal er større end tallet for offentlige støttemidler i Kulturpengene, da der i denne opgørelse også indgår licensindtægterogstøttemidlerfraandreministerierendkulturministeriet. 18 Det øjebliksbillede der lige nu kan tegnes på det rent fordelingspolitiske niveau, er overvejendeetudtrykfordentidligereregeringspolitik,menkangiveetindtrykaffordelingen afdeøkonomiskestøttemidlerfrastatenogdeøvrigeoffentligeinstansermellemdeforskellige kunst ogkulturområder. Kulturministeriet udgiver hvert år oversigten Kulturpengene, der sammenregner den samlede budgetterede offentlige støtte til kulturelle formål, dvs. den statslige støtte fra finansloven 8, tipsmidlerne og licensindtægterne, samt den kommunale støtte. I den kan man umiddelbart aflæse fordelingen mellem de forskellige kulturelle områder, og i den seneste tilgængelige (for finansåret 2009) ses det, at eksklusive licensmidlerne, får musik samlet set 1.307,1 millioner kroner eller 7,9 procent ud af ,5 millioner kroner til kulturen i alt (Kulturministeriet2011a:12).Ifordelingenmellemdeforskelligekunstartermusik,billedkunst, litteratur,scenekunst,filmsamtarkitekturogdesign,fremgårdetatudafialt3871,4 9 mio.kr., får musikken med 33,8 procent en betragtelig del af støtten (ibid.: 19). Tallene I denne fremstillingsigerimidlertidikkenogetomfordelingenmellemrytmiskogklassiskmusik. Foratfåindtrykafdenfordeling,kanmanvendeblikketmoddenrapport,somStatens Kunstråds Musikudvalg udgav I 2010, Analyse af pengestrømme og ressourcer i dansk musikliv. Rapporten analyserer bl.a. den offentlige støtte, der tilfalder henholdsvis klassisk og rytmisk musik 10,ogvedatskelnemellemdeto,erdenmedtilofficieltatfastholdediskursenomkring dentidligereomtaltedikotomimellemdetoområder. Detvisersigher,atdenklassiskemusikmodtager70%afdestatsligestøttemidler 11 på 2086 mio. kr. 12, og ud af de samlede offentlige støttemidler på 3148 mio. kr., modtager det klassiskeområdenæsten60%(statenskunstrådsmusikudvalg2010:5),ogindtageraltsåmålt påstøttemidlernesstørrelseenforrangforandenrytmiskemusik. Kigger man derimod på de private støttemidler, er fordelingen nærmest omvendt, idet den rytmiske musik her modtager 78% af de tildelte midler, der dog kun tæller 298 mio. kr., ellerunderentiendedelafdeoffentligestøttemidler(ibid.:77). Ogsåhvismanserpåandresiderafdemarkedsbaseredepengestrømmeviserdetsig,at den rytmiske musik generer større salg og indtægter end den klassiske. Pladeselskabernes aktivitetereropgjorttilfor94procentsvedkommendeatliggeindenforrytmiskmusik,ogkun 3% inden for klassisk musik (ibid.: 50), mens den samme tendens i endnu højere grad er gældendeforsalgetafindspilletmusik,idetklassiskmusikherkunudgør0,7%afdetsamlede

19 musiksalg I Danmark 13 (ibid.: 137). Rettighedsorganisationernes indtægter på baggrund af offentligfremførelseogmangfoldiggørelseafmusikken,erskønnettilatværemedfordelingen 90%fradetrytmiskeog10%fradetklassiskeområde. 1377%fysisksalgog23%downloadifølgedenneopgørelse,derifølgeIFPIudgør95%afalbumsalgetiDanmark 14 En ny kulturvaneundersøgelse er under udarbejdelse, og forventes offentliggjort i slutningen af 2012, se Kulturministeriet2012b. 19 Spørgsmålet er så, om disse tal kan ses som udtryk for at være dækkende for befolkningens musikinteresse generelt? Rapporten citerer en anden undersøgelse om danskernes musikforbrug fra foråret 2010 (MEC 2010), der viser, at hvor 31% af danskerne havdelyttettilklassiskmusikmindsténgangindenfordensenestemåned,vardegenrerflest havdelyttettilpopmed75%ogrockmed66%.nogenlundesammefordelingvarder,damani den nyeste af Kulturministeriets kulturvaneundersøgelser, Danskernes kultur og fritidsaktiviteter (Bille et al. 2005), spurgte danskerne hvilke musikgenrer, de interesserede sig i. Her var der i gennemsnit i hele befolkningen over 15 år 38% der interesseredesigforklassiskmusikog76%derinteresseredesigforpopogrock(ibid.:77).i sammeundersøgelse,varder14%,derhavdeværettilklassiskognæsten42%derhavdeværet tilrytmiskkoncertindenfordetsenesteår,taldervarfaldetfrahenholdsvis17%og52%ved undersøgelseni1998(ibid.:77). 9. Publicservice begrebet DR er som de fleste andre vesteuropæiske nationale public service institutioner oprindeligt formeteftermodellenfrabbc,efterideenomenpublicservice medievirksomhed,somomfatter enplaceringetstedmidtimellemstatenogmarkedet;enselvstændiginstitution,derernoker offentligtkontrolleret,menikkedirekteunderlagtensiddenderegering. Foratundgåenøkonomiskafhængighedbådedirekteafstatsmagtenogafkommercielle interesser,tilvejebringesfinansieringenaflicens,somerentvungenogligebetalingforallemed etapparat,derkanmodtageoggengivesignalerne.nårbetalingenformedieforbrugetsåledeser ens for alle, uanset mængden af forbrug, indebærer det, at for at legitimere, at alle skal betale ligeligt,skalalleogsåhavenogetforpengene.spørgsmåleterså,hvaddetermansompublikum kanforventesigforsinelicenspenge skalallehavedetsamme,oghvormegetskalmanhaveaf hvad,oghvemskalbestemmehvadmanskalhave? Public service er nemlig ikke et begreb, der har nogen klart defineret teoretisk betydning, men er først og fremmest et historisk udviklet begrebskompleks, som sammenblander ideologi, politik, økonomi og praktisk medievirksomhed på en svært gennemskueligmåde (Søndergaard1994:74). Henrik Søndergaard (1999) peger i artiklen Some reflections on Public Service Broadcasting,påatbegrebetførstogfremmestrefererertilenrækkeafkomplekseforbindelser mellemdeelektroniskemedierogdetsamfund,deoperereri.hanbemærker,atblandtmange tilgange, kan de tre vigtigste til forstå begrebet identificeres henholdsvis i relation til det lovgrundlag, som public service medierne opererer efter, i relation til mediernes interne

20 organiseringogprogramudbud,ogendeligirelationtildeidealer,dererblevetopstilletomden rollemediernebørspilleisamfundet. Her er det især den sidste tilgang, der har givet anledning til spekulationer og heftige diskussioner,ogtrinesyvertsen(1999)haridentificerettretydeligepositionermedhensyntil opfattelsen af begrebet i relation til mediernes samfundsmæssige betydning, som hver især respektivthargjortsigspecieltgældendeiforskelligehistoriskeperioder. Ved at tage udgangspunkt i selve ordene public og service, undersøgte hun den semantiskebetydning,derigennemtidenerblevettillagtbegrebet.denførsteeribetydningen publicutility,ellerpådansketoffentligtgode,derkanforståssomenslagsinfrastrukturpålinje medforeksempelvejnet,jernbanenetellerpostvæsen,ogsomdettraditioneltharværetstaten, der varetog. Denne forståelse er af begrebet vedrører først og fremmest de tekniske og økonomiskeaspekterafudsendelsesvirksomheden,medhensyntileffektivdrift,tekniskkvalitet og gode modtageforhold for hele befolkningen. Det var den fremherskende forståelse i public service mediernes første år, startende med engelske BBC fra , hvor den første direktør JohnReithselvoprindeligbrugtebegrebetpådennemåde(Syvertsen1999:6). Den anden betydning Syvertsen kom frem til, lægger vægt på public i betydningen offentlighed.meddennemening,betyderpublicservice ioffentlighedenstjeneste pådansk,og binder an til de handlinger, borgerne foretager som kulturel og politisk offentlighed i habermasianskforstand,idetoffentligerumogideoffentligeinstitutioner,hvordeagerersom samfundsborgere og ideelt set skal træffe beslutninger til samfundets bedste. I den sammenhængerdetmedietsfornemsteopgaveatgiveinformationogoplysningtilborgerne,så bådedetsocialeogdetkulturelleniveaukanhøjnesisamfundetogdenoffentligedebat.detvar netopdenopgave,manipublicservice mediernesledelserselvmente,manskullevaretageiden førstedelafdenperiode,hvordehavdemonopolpåradioogtv. I den tredje forståelse, er det i betydningen publikum ordet public bruges. I denne forståelse bliver public service fortolket som værende i publikums tjeneste, hvor publikum opfattes som medieforbrugere på et privat og individuelt plan. Denne forståelse afspejler en nyereopfattelse,hvordersnarereertaleomenservicetilprivatemediekunder,endhensynet tilopfyldelseafdekollektiveogsamfundsmæssigeidealroller,somdeelektroniskemedierblev tilskrevetitidligereopfattelserafpublicservice begrebet.fraperiodenomkringopløsningenaf deeuropæiskestatsradiofoniersmonopolerogindførelsenafkonkurrerende,privateradio og tv stationer i slutningen af 1980 erne begynder denne opfattelse at vinde frem, og i det fragmenterede mediemarked med utallige radio og tv kanaler med og uden public serviceforpligtelserviopleveridag,eropfattelsenafpublikumsomforbrugereafmedieprodukterihøj gradstadigudbredt. Efter monopolbruddet og indførelse af konkurrence med både offentlige, delvist licensfinansierede public service stationer (i Danmark TV2) og helt privatejede, kommercielle elektroniske medier, der ligeledes har public service forpligtelser, giver det i det hele taget 15BritishBroadcastingCompany,fra1927BritishBroadcastingCorporation(Gorman&McLean2003:53). 20

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke den rytmiske musik

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke den rytmiske musik Beslutningsforslag nr. B 99 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. december 2009 af Mogens Jensen (S), Pernille Frahm (SF), Johs. Poulsen (RV) og Per Clausen (EL) Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Landsmødevedtagelse om medier og kultur

Landsmødevedtagelse om medier og kultur Vedtagelse fra DSUs Landsmøde oktober 2004, Slagelse Landsmødevedtagelse om medier og kultur Indledning For DSU handler kulturpolitik ikke kun om, hvorledes man skal støtte de forskellige kunstformer,

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 Aftale af 16. november 2011 Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 1. Indledning Der er enighed mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv.

KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv. KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv. Et indlæg i debatten om en rimelig betaling for musikken i radio og tv Fri forhandling frem for lovindgreb I

Læs mere

Notat. Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 123 Offentligt. Til Folketingets Kulturudvalg 9. marts Oplæg vedrørende armslængdeprincippet

Notat. Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 123 Offentligt. Til Folketingets Kulturudvalg 9. marts Oplæg vedrørende armslængdeprincippet Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 123 Offentligt Notat Til Folketingets Kulturudvalg 9. marts 2015 Oplæg vedrørende armslængdeprincippet Den 19. marts 2015, kl. 11-12, er Folketingets Kulturduvalg

Læs mere

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD Fahrudin Dino Avdibegović Siden fjernsynets ankomst i de danske dagligstuer i 1951 er der sket en væsentlig

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Regeringens Medieaftaleoplæg for

Regeringens Medieaftaleoplæg for Regeringens Medieaftaleoplæg for 2007-2010 Temaer Udbygning af digitalt tv Udbygning af digital radio Etablering af en Public Service Fond Privatisering af TV 2 DR Medielicens KODA/Gramex Digitalt tv er

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4 BILAG 1. Karakteristika for det danske radiomarked Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Danskernes radiolytning Tabel

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 1 of 7 20. januar 2015 Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 2 of 7 1 Baggrund Foreningen af mindre og mellemstore biografer

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier.

Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier. Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier. Øvelse A) Robinson-ekspeditionen på TV. Bemærk: I denne øvelse er vi kun interesserede førstegangsudsendelser. Ofte, når man kaster sig over et program, man gerne

Læs mere

Trinmål i musik klasse

Trinmål i musik klasse Trinmål i musik 7. 10. klasse I hele forløbet af undervisning af 7. til 10. klasse. Er det målet, at undervisningen er en blanding af musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. De ovennævnte tre

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Bilag 4: Udkast til programtilladelse til den femte radiokanal. Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal

Bilag 4: Udkast til programtilladelse til den femte radiokanal. Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal Bilag 4: Udkast til programtilladelse til den femte radiokanal Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal 1. Radio- og tv-nævnet giver hermed [tilladelseshaveren] tilladelse

Læs mere

Samråd i Folketingets Kulturudvalg, spørgsmål U om fordeling af kulturbevillinger mellem hovedstad og provins.

Samråd i Folketingets Kulturudvalg, spørgsmål U om fordeling af kulturbevillinger mellem hovedstad og provins. Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 162 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd i Folketingets Kulturudvalg, spørgsmål U om fordeling af kulturbevillinger mellem hovedstad og

Læs mere

Denne artikel søger at problematisere musikvidenskabens nuværende

Denne artikel søger at problematisere musikvidenskabens nuværende Ole Kühl Hvad er det egentlig, vi hører? Om den musikvidenskabelige metoderigdom. Denne artikel søger at problematisere musikvidenskabens nuværende opsplitning mellem forskellige retninger, samt at introducere

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

A) Faktiske oplysninger

A) Faktiske oplysninger BILAG 6 Scenarie c: Den folkelige radio A) Faktiske oplysninger Beskrivelse Lyttermålgruppe(-r) Forventninger til lyttertal Kanalens placering i det samlede danske radiobillede Forventes modellen at kunne

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag PUBLIC SERVICE Hvad er public service og hvilken betydning har public service forpligtelserne for DR og TV2? Public service. En simpelt oversættelse siger, at public service betyder i folkets tjeneste.

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Herning Kommune og Foreningen Fermaten. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019

VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019 VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019 Samtidig med, at en ny aftale med Aalborg Kommune træder i kraft pr. 1.1.2016, sker der væsentlige ændringer på Det Hem lige Teater. Teatrets grundlægger og mangeårige kunstneriske

Læs mere

MEDDELELSER FRA FORMANDEN/ADMINISTRATIONEN ORIENTERING

MEDDELELSER FRA FORMANDEN/ADMINISTRATIONEN ORIENTERING Dagsorden punkt 2 MEDDELELSER FRA FORMANDEN/ADMINISTRATIONEN ORIENTERING Bestyrelsen skal løbende orienteres om Anti Doping Danmarks resultater, aktiviteter og initiativer. 2.1 Bestyrelsesrapport samt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven li DANMARK Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010 SAG 2010-00182 MeeljRibu Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder Notat Emne: Kulturpolitik 2013-2016 Til: Kulturudvalget. Temamøde om Kulturpolitik 23.04.2013 Kopi til: Kopi til Den 15. april 2013 Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder,

Læs mere

Radio- og tv-nævnets udtalelse om Radio24syvs public service-redegørelse

Radio- og tv-nævnets udtalelse om Radio24syvs public service-redegørelse Radio- og tv-nævnet 27. oktober 2015 Lill-Jana Vandmose Larsen Specialkonsulent, cand.jur. Dir.tlf. 33 73 33 35 lvl@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Radio- og tv-nævnets udtalelse om Radio24syvs

Læs mere

Forslag. lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

Forslag. lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed 2008/1 LSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturministeriet, j.nr. 2004-22153-37 Fremsat den 19. november 2008 af kulturministeren (Carina Christensen)

Læs mere

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger Den kommunale kulturpolitiks opgave er at sikre Aalborg Kommunes borgere: Grundlag for en mangfoldighed af oplevelser Et levende,

Læs mere

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Vejledning til ansøgere KulturKANten - hvad er det? KulturKANten 2013-2016 er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner,

Læs mere

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Skrivevejledning for kommunale valgfag 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

FDAvisen Forenede Danske Antenneanlæg

FDAvisen Forenede Danske Antenneanlæg FDAvisen Forenede Danske Antenneanlæg Se artiklen nedenfor FDAvisen er en service fra FDA med nyttige informationer til antenneforeningernes medlemmer. Denne artikel må citeres med angivelse af DR som

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil hermed ønske dig tillykke med udnævnelsen til kulturminister.

Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil hermed ønske dig tillykke med udnævnelsen til kulturminister. Kulturminister Uffe Elbæk Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Sendt per mail til min@kum.dk Aalborg, den 21. oktober 2011 Kære Uffe Elbæk Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Kulturchefforeningen Børne- og Kulturchefforeningen Kulturpolitisk udtalelse, 13. november 2003 Forord I 1998 formulerede BKF en kultur- og fritidspolitik, der blandt andet lagde vægt på behovet for politisk klarhed, mangfoldighed

Læs mere

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010.

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010. Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSESFORMANDEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte

Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte 16. maj 2011 Henning Dyremose Formand for Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte Program for høringen Kl. 10.00-10.20 Velkomst Kl. 10.20-11.30

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser

Udkast til Bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser 10. oktober 2012 Udkast til Bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser I medfør af 24, stk. 3, i lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. juni 2012, fastsættes:

Læs mere

Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016

Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016 Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016 I 2016 ønsker Dansk Kunstnerråd - som paraplyorganisation for i alt 24 medlemsorganisationer med samlet ca. 18.000 skabende og udøvende professionelle kunstnere

Læs mere

Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune

Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune 1 af 5 Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune Journal nr. 3:1120-0304-4/csk/Udbud Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. Herning Centralbibliotek har med brev af 22. december 2000 (registreret

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr: 2013-010561 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

TALE. Jeg vil selvfølgelig gerne svare på disse spørgsmål, men allerførst vil jeg sige til udvalget, at jeg glæder mig utrolig meget

TALE. Jeg vil selvfølgelig gerne svare på disse spørgsmål, men allerførst vil jeg sige til udvalget, at jeg glæder mig utrolig meget Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 18 Offentligt TALE Arrangement: Samråd med Folketingets Kulturudvalg Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Den 25. oktober kl. 14.00 Sted: Folketinget, Christiansborg

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Høring om den fremtidige mediestøtte

Høring om den fremtidige mediestøtte Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Vedtægter for den almennyttige fond Mediehus Århus

Vedtægter for den almennyttige fond Mediehus Århus Vedtægter for den almennyttige fond Mediehus Århus 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Fondens navn er Fonden Mediehus Århus. Stk. 2. Fondens hjemsted er Århus Kommune. Stk. 3. Århus Kommune er tilsynsmyndighed

Læs mere

Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til DAB-blok 3

Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til DAB-blok 3 Radio- og tv-nævnet 11. maj 2015 Sagsnr. 2014-021630 Lill-Jana Vandmose Larsen Juridisk specialkonsulent lvl@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 33 73 33 35 Resumé af Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere