SårDebatten. Tema om stress og sårsmerter INDHOLD: Internationalt studie Kan stress forsinke sårheling?... side 2-3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SårDebatten. Tema om stress og sårsmerter INDHOLD: Internationalt studie Kan stress forsinke sårheling?... side 2-3"

Transkript

1 SårDebatten FOR VIDENSBASERET OG PRAKTISK SÅRBEHANDLING Nummer Tema om stress og sårsmerter INDHOLD: Internationalt studie Kan stress forsinke sårheling? side 2-3 Reportageartikel Behandling på patientens præmisser side 4-5 Patientreportage Fornyet livsglæde med den rette bandage..... side 5 Ny patienthjemmeside Information om sårbehandling side 6

2 LEDER Patientdialog afhjælper stress Mölnlycke Health Care har netop lanceret en ny hjemmeside om sårpleje: som du kan læse om på side 6-7. På hjemmesiden kan de mange danskere, der lider af kroniske sår, få svar på spørgsmål om sår og behandling. Kroniske sår er ofte forbundet med både fysiske og psykiske gener, men erfaringer viser, at patienter ofte ikke gør opmærksom på, hvor svært de egentligt har det. Med den nye hjemmeside ønsker vi at ruste patienter til at gå i dialog med det sundhedsfaglige personale, så der kan opstå et samarbejde mellem patient og behandler om en effektiv og fornuftig behandling. Netop patientdialogen er et område, som sundhedspsykolog Professor Dominic Upton på Worcester Universitet i England fokuserer på. På side 2-3 kan du læse om et nyt forskningsprojekt om stress og kroniske sår, som han har sat i gang. Professor Upton mener, at der er sammenhæng mellem smerte, stress og forsinket sårheling. Derfor er det vigtigt, at et bandageskift sker så smertefrit som muligt, men det kræver, at patienten formår at sætte ord på sine tanker og behov. På side 4-5 kan du møde sårsygeplejerske Maria Plaschke, som i praksis kender til sammenhængen mellem stress og forsinket sårheling. Hun arbejder dagligt med patienter, der frygter bandageskift. Hendes erfaring er, at behandlingssucces hænger uløseligt sammen med, hvor godt plejepersonalet er til at forstå og tale med patienten. Du kan også på side 5 læse om Lone Neira, som kan se tilbage på 25 år med op til 30 operationer i benene og dertil hørende smerter og mange, store kroniske sår. En ny bandage-teknologi har i dag givet Lone livet tilbage, men hun ville ønske, at hun tidligere havde været bedre til at forklare behandlerne om sine behov. Lone tror, at mange patienter vil få gavn af den nye hjemmeside. Kan stress forsinke sårheling? At få skiftet bandage kan være en smertefuld oplevelse for mange patienter. Den uro, bandageskiftet medfører, kan påvirke behandlingen negativt. Det er årsagen til, at forskere i England nu undersøger sammenhængen mellem smerte, stress og sårheling. Stress kan påvirke mennesker forskelligt. I nogle tilfælde kan stress have en positiv indvirkning og få mennesker til at præstere bedre til for eksempel en eksamen, mens det hos andre kan virke paralyserende. Når det gælder sårbehandling har stress meget sjældent nogle fordele, fordi det oftest forbindes med smerte. For patienter med kroniske sår er det frygten og forestillingerne om smerten lige så meget som smerterne i sig selv, der udløser stress før og under bandageskift. Kombinationen af angst og frygt forværrer ofte stress hos patienterne, når et bandageskift nærmer sig. Forskningsprojekt påbegyndes At mindske smerter og stress kan derfor være vigtigt for at forbedre behandlingen. Professor Dominic Upton, sundhedspsykolog ved Institut for Sundhed og Samfund ved Worcester Universitet i England, starter nu et forskningsprojekt for at undersøge, hvordan stress påvirker patienter med kroniske sår som ben- og tryksår. Det har vist sig, at det allervigtigste, som påvirker disse patienter, er sårrelateret smerte og smerte forbundet med God læselyst! Jesper Laier Country Manager, Mölnlycke Health Care Modtager du ikke SårDebatten, eller ønsker du flere eksemplarer tilsendt, kan du sende os en på Professor Dominic Upton, sundhedspsykolog ved Worcester Universitet i England, har startet et forskningsprojekt for at undersøge, hvordan stress påvirker patienter med kroniske sår. 2

3 I pilotstudiet deltager 30 patienter med kroniske sår. Inden et bandageskift måler forskerne både fysiske og psykiske stressindikatorer bl.a. cortisolniveau, blodtryk, puls, åndedræt m.m. bandageskift, siger professor Upton. Vi tror, at der findes en sammenhæng mellem smerte, stress og forsinket sårheling. Det vil være en fordel for patienterne, hvis vi kan løse op for denne sammenhæng. I medicinske termer defineres stress bedst som en manglende evne til at reagere relevant på følelsesmæssige eller fysiske trusler. En vigtig fysiologisk indikation på stress er et øget niveau af hormonet cortisol, som kan forårsage forhøjet hjertefrekvens og blodtryk. Endnu mere kritisk for behandlingen er det, at et højt cortisolniveau kan resultere i svækket immunforsvar og anti-inflammatoriske reaktioner i kroppen, som kan hindre vævsdannelse og forsinke sårheling. Professor Upton og hans kollegaer ved universitetet er ved at afslutte et pilotstudie med 30 patienter, som har kroniske sår. Inden et bandageskift måler forskerne både fysiske og psykiske stressindikatorer. For eksempel tages en spyttest for at bestemme cortisolniveauet. Der måles også blodtryk, puls og åndedræt, samt hvor meget patienten sveder. I takt med at levealderen i Vesten stiger, rammes flere og flere af diabetes, hjertekarsygdomme og andre aldersrelaterede lidelser. Professor Upton påpeger, at behandling af disse sygdomme, som i stigende grad vil omfatte pleje af kroniske sår, vil lægge endnu mere pres på sundhedssystemets budgetter. Sygeplejersker spiller en vigtig rolle En betydelig reduktion af smerte under bandageskift vil naturligvis bidrage til at mindske stress. Hvis patienterne oplevede mindre smerte, ville deres negative forventninger blive bedre, og de ville opleve bandageskift som mindre stressende. Moderne bandager, som for eksempel Safetac-bandager kan hjælpe med at mindske smerterne. Professor Upton mener også, at sygeplejerskerne selv kan spille en vigtig rolle i forsøget på at reducere den stress og de smerter, som patienten oplever. Sygeplejerskerne bør være opmærksomme på patienternes fysiske og psykiske tilstand, når bandager skiftes, siger han. Udover at mindske smerten når bandager skiftes, eller sår renses, bør sygeplejersken, ifølge Professor Upton, give patienterne tid til at tilkendegive sine følelser, ved at give dem mulighed for at beskrive, hvad de føler. Patienterne bør opfordres til at sige, hvad de føler uden at tænke på, om de belaster sygeplejersken eller lægen unødigt, siger han. Patienterne bør også involveres i hele sårbehandlingen og bandageskiftet, da dette hjælper med at give dem en følelse af at have mere kontrol over, hvad der sker. Rolige omgivelser I praksis bør en bandage altid fjernes omhyggeligt og på en rolig og afslappet måde. At tage en pause eller et pusterum kan hjælpe patienten med at få pulsen ned, tilpasse sig situationen - og det kan også bidrage til at mindske stressreaktioner. Omgivelserne i behandlingsrummet bør generelt være rolige - ingen mobiltelefoner, og der bør være passende baggrundsmusik, selv aromaterapi eller andre ting, som patienten siger hjælper, kan være en fordel. Det skal gøres så behageligt som muligt for patienten, tilføjer professor Upton. Alt plejepersonale bør være opmærksomme på signaler på stress og forsøge at tilpasse deres behandling til den enkelte patients behov. 3

4 Sårbehandling på patientens præmisser Sårsygeplejerske og konsulent Maria Plaschke arbejder i hjemmeplejen i Gentofte Kommune. Hun arbejder dagligt med patienter, der oplever sårrelaterede smerter, ikke mindst når en bandage skal skiftes. Marias erfaring er, at det er alfa omega for patientens oplevelse af forløbet, at sygeplejersken er nærværende, taler med patienten og er opmærksom på de nonverbale signaler, patienten giver. Kun derved kan sygeplejersken komme den sårrelaterede stress til livs og forbedre sårbehandlingen. Længerevarende stress forsinker sårhelingen Maria ser tydeligt koblingen mellem stress og smerte i sit daglige arbejde. Der er tale om en ond cirkel, hvor stress gør smerten værre, og smerten så igen øger stressniveauet. Jeg er ikke i tvivl om, at stress forsinker sårheling. Stress påvirker patientens livskvalitet i høj grad ved at mindske appetit og give dårlig søvn. Hvis patienten ikke får ordentlig næring og søvn, kommer kroppen sig langsommere, og sårhelingen forsinkes. Maria forklarer, at man kan skelne mellem to typer stress. Der er den konkrete stress, som er relateret til bandageskift. Og så er der en dybere- liggende stress, som vedrører patientens bekymring om helbredet, og om såret nogensinde vil hele. Ved stress ophobes hormonet cortisol i kroppen, og det kan påvirke immunforsvaret negativt og dermed også muligheden for, at sår heler. I dag er der slet ikke nok fokus på at komme stress til livs. I stedet fokuserer man på at behandle de fysiske symptomer. Men længerevarende stress kan give mavesår og forårsage depressioner. Ofte vil det være gavnligt, hvis man sideløbende med den fysiske behandling forholder sig til de psykiske symptomer og opnår synergi mellem det fysiske og psykiske. Her er dialog med patienten et vigtigt værktøj. Lyt til patientens kropssprog Det er nemmere at forholde sig til den stress, der helt konkret er relateret til selve sårbehandlingen og angsten for den akutte smerte, når en bandage skal skiftes, end det er at håndtere den dybereliggende stress. Nogle gange, når jeg kommer ind af døren, kan jeg se, at patienten knuger hænderne sammen og trækker skuldrene op om ørerne. Så tænker jeg, hvad har denne patient været udsat for? Her er min største udfordring at vinde patientens tillid. Det er vigtigt at sætte sig ned og give sig tid til at tale den forestående sårbehandling igennem og lytte til patientens kropssprog samt sikre sig, at patienten har fået den tid til ro og dialog, der er brug for. Når Maria skifter bandage på en patient, ser hun efter tegn på stress ved at lytte til patientens vejrtrækning og spørge ind til, hvordan patienten har det undervejs. Hvis patienten hiver efter vejret, bider tænderne sammen, krummer tæerne og vender hovedet væk, når såret behandles, er det tid til at tage en pause. Maria laver fra start af en aftale med de patienter, der har sårsmerter. Aftalen er, at patienten afgør både, hvornår der skal holdes pause, og hvornår dagens behandling skal stoppes. Det gælder om at lade patienten styre tempoet. En gang besøgte jeg og mine kolleger en lille dreng på fem år, som begyndte at græde, så snart han så os i døren. Han ville ikke have, at vi skulle røre ved hans ben, da det gjorde ondt at få skiftet bandagen. Men vi brugte alle lidt tid på at lege med ham først, så han fik tid til at indstille sig på bandageskiftet. Det virkede, og snart blev vi mødt med et lille smil i stedet for tårer. Bandager skal være af god kvalitet Udover at patienten skal være i centrum, er det en selvfølge for Maria, at de bandager, som benyttes, er af den bedste kvalitet. Det er vigtigt at bruge en bandage, som ikke klæber sig fast i såret og ikke gør ondt, når den fjernes fra den Sårsygeplejerske Maria Plaschke fra Gentofte Kommune arbejder med afstressende metoder i sårbehandlingen. 4

5 omkringliggende hud. Det er også en fordel for mange patienter med en bandage, der kan sidde et par dage ekstra, for så skal patienten ikke igennem lige så mange bandageskift. Moderne, skånsomme bandager er en af metoderne til at mindske smerter og dermed også stress hos patienten. En ny bandage-teknologi gav Lone fornyet livsglæde Da Lone som 27-årig bliver gravid med sit andet barn, er hendes lykke gjort. Men barnet presser så voldsomt på venerne i underlivet, at veneklapperne går i stykker og forårsager åreknuder i benene. Dermed er en lang kamp mod åreknuder og store bensår, der ikke vil hele op, sat i gang. I dag kan Lone, som nu er 51 år gammel, se tilbage på et langt forløb med op til 30 operationer i benene, fejlbehandling, smerter og mange sår på størrelse med femkroner. Men en ny bandage-teknologi har givet Lone livet tilbage, som hun selv siger. Urimeligt mange smerter Lone viser sjældent sine ben offentligt. De mange år med åreknuder og væskende sår har sat sit præg på selvtilliden. Ikke sjældent har hun fået upassende kommentarer fra helt fremmede, som gerne ville høre historien bag hendes skæmmende sår og arrede ben. Om sommeren går hun derfor altid med lange bukser. Og når hun en sjælden gang tager på stranden, er det ikke i badedragt. Men selvom Lone er forfængelig og ked af sine skamferede ben, fylder smerterne alligevel langt, langt mere: Hvis man ikke selv har prøvet at have store væskefyldte sår, som i månedsvis ikke vil hele, kan man ikke forestille sig, hvor ondt det gør, og hvor meget det kan ødelægge humøret. Jeg kan bedst beskrive smerten, som at et lille dyr gnaver i mig og aldrig holder pause. Jeg har grædt mange gange og ofte opgivet håbet om, at et sår ville hele op. Følelsen af opgivelse kommer bl.a. fra, at Lone har haft mange dårlige oplevelser med læger og plejepersonale, som ikke helt har taget hendes situation alvorligt. Lone har følt, at eksperterne bare har accepteret, at et sår kan være op til et halvt år om at hele, og at bandageskift bare skal være forfærdelige. Nænsomhed og forstå- Lone Neira har i mange år haft smertefulde bensår og viser i dag sjældent sine ben offentligt, selvom sårene i dag er helet op. Mölnlyckes bandager har hjulpet hende til en hverdag uden smertefulde sår. else i plejesektoren er en mangelvare, slår Lone fast. En ny bandage, der går i ét med huden Det er vigtigt, at de store bensår ikke tørrer ud. Det gør nemlig urimeligt ondt, fortæller Lone. I mange år har hun uden held søgt efter en bandage, der både fugter, heler og kan blive skiftet, uden at sidde fast. Men en dag bliver hun introduceret for Mölnlyckes silikonebandager med Safetac-teknologi. Det var en sårsygeplejeske, som kunne se, hvor svært Lone havde det og ikke mente, det var acceptabelt. Den bandage har revolutioneret min hverdag. Intet mindre. Det er som om, den bliver til den hud, jeg ikke har. Den lægger sig som en dyne over mine sår og hjælper med en hurtig opheling. Og så gør den ikke ondt at få skiftet. Derudover er bandagen hudfarvet og tynd og derfor meget pænere, end de plastre og bandager, som jeg ellers har prøvet. I dag frygter Lone ikke at få nye sår, for hun ved, at hun kan få den nye bandage på. Hun ville blot ønske, at muligheden havde været der for mange år siden, for så havde hun sluppet for en masse problemer igennem tiden. 5

6 Ny patienthjemmeside giver vejledning om sårpleje Mölnlycke Health Care har netop lanceret en ny hjemmeside om sårpleje: Hjemmesiden henvender sig til patienter og pårørende, som her kan finde svar på de mest almindelige spørgsmål om sår og behandling. Formålet er at øge kendskabet til sårbehandling blandt patienter for at skabe en mere kvalificeret dialog mellem patienter og sundhedsfagligt personale. Tanken er, at sygdomsindsigt ruster patienter til i samarbejde med plejepersonale at finde frem til den mest effektive sårpleje. Fra eksem til kroniske bensår På hjemmesiden beskrives forskellige typer sår, lige fra overfladiske hudafskrabninger til dybere og mere vanskelige sår, som har svært ved at hele. Bl.a. er der afsnit, som henvender sig særligt til patienter med kræft og sukkersyge, der udover at leve med en alvorlig sygdom ofte også har problemer med alvorlige sår som følge af sygdom og behandling, fx med stråler. Der er også særlige afsnit, som omhandler børn med eksem og ældre med kroniske sår. Sårpleje er et stort område, der er relevant for rigtig mange mennesker. Det varierer meget, hvad årsagen til et sår er, hvad konsekvenserne er og hvordan det skal behandles. Ofte vil patienterne gerne selv undersøge mulighederne for behandling. En hjemmeside, der giver bred information om alle mulige former for sårtyper, og som henvender sig til patienter på en nem På den nye hjemmeside kan patienter læse mere om forskellige typer sår, deres behandling og sårrelaterede emner, som smerte og ar. 6

7 SPØRGSMÅL & SVAR Mere information på Vi håber, du har lyst til at besøge den nye hjemmeside og give os dine kommentarer under Kontakt Os. Såfremt du gerne vil informere dine patienter, kan du automatisk sende en mail videre under Fortæl en ven nederst på hjemmesiden. og tilgængelig måde, er længe ventet, siger Britta Østergaard, sårspecialist og afdelingssygeplejerske på Videnscenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital. Patienter er flove over sår Erfaringer viser, at mange patienter har svært ved at tale med lægen om deres sår, fordi de synes, det er ulækkert, og de er pinligt berørt over det. Nogle patienter har bensår i årtier fra åreknuder eller diabetes uden at have en helt ærlig og uddybende dialog med lægen om det. Det handler ofte om, at patienterne er flove over deres sår og derfor helst ikke vil have for meget fokus på det. Men nu kan man i ro og mag selv undersøge sygdom og behandlingsformer nærmere online og på den måde ruste sig til mere kvalificerede samtaler med sundhedspersonalet, siger Britta Østergaard. Udover de fysiske konsekvenser som smerter og infektioner giver, oplever mange patienter også psykiske og sociale problemer som konsekvens af et kronisk sår. Væskende og ildelugtende sår betyder ofte, at patienter trækker sig fra sociale sammenhænge og ikke har lyst til at være intime med deres partner. Så udover at skulle leve med smerterne og eventuelt en svær sygdom som fx diabetes, skal patienterne også klare mindsket selvværd. Det gør det endnu vigtigere, at patienterne får mulighed for at søge information om optimal behandling fra starten af, slutter Britta Østergaard. Indsigt får patienter til at tage ansvar Udviklingen af websitet er skabt ud fra en filosofi om, at jo større sygdomsindsigt patienter selv har, jo større mulighed har de for at påvirke behandlingen positivt. Lone Neira, som i dette nummer af SårDebatten fortæller om sine erfaringer med sårbehandling, kommenterer: Efter mange år med kroniske sår har jeg endelig fået den viden og hjælp, som jeg har brug for. Men jeg ville ønske, at jeg tidligere havde haft mere indsigt på området, så jeg kunne supplere lægernes og sygeplejerskernes rådgivning med min egen research. Som patient i dagens Danmark må man ofte selv tage ansvar for sit sygdomsforløb. Internettet er et godt sted at søge information, og jeg tror, at mange patienter vil få gavn af den nye hjemmeside. I hvert nummer af SårDebatten svarer Mölnlycke Health Care på spørgsmål om sårbehandling. Hvis du har spørgsmål, som du gerne vil have, at vi besvarer, kan du sende dem til I dette nummer af SårDebatten har Afdelingssygeplejerske Merete Hartun Jensen fra Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital svaret på spørgsmål om smertevurdering af patienter. Interviewet er foretaget af produktspecialisterne Anette Spottag & Kirstine Kaiser fra Mölnlycke.?!?!?! Hvordan sikrer I, at der bliver lavet smertevurdering af ambulante patienter? Dette er en tværfaglig indsats. Vi anvender et standardiseret skema til at dokumentere bl.a. smertestatus. Hvis der beskrives sårsmerter, uddybes vurderingen af sårsmerter i forhold til: lokation, intensitet (styrke), skala (visuel analog skala) samt subjektiv vurdering ved personalet. Hvis der optræder smerter, som er relateret til såret både ved bandageskift samt mellem bandageskiftene, dokumenteres det i den sundhedsfaglige dokumentation, som patienten får med til primærsektors behandlere. Hvordan sikres kontinuitet i forhold til patientens oplevelser af bandageskiftrelaterede sårsmerter siden sidst? Dette er relevant i forhold til det ambulante besøg, evt. indlæggelse og hjemmepleje. Ved hver konsultation her på Videncenter for Sårheling tages udgangspunkt i den patientoplevede erfaring siden sidste besøg samt i den sundhedsfaglige dokumentation, som blev foretaget ved sidste besøg. Hvordan vælger I bandager, hvis patienten har bandageskift-relaterede sårsmerter? Bandager vælges ud fra patientens oplevelser af smerter/gener. Endvidere vælges bandage ud fra sårets helingsfase med særligt fokus på infektion og kredsløb. Det bliver endvidere vurderet, hvor hyppigt bandageskiftene skal foretages samt smertelindrende metoder til fjernelse af bandager. Alle anvendte bandageringer og behandlinger underbygges af EWMA dokumenterne. 7

8 Mepilex Border NY STØRRELSE 10x25 cm Nu findes Mepilex Border til postoperative sår i en ny størrelse, 10x25 cm Mepilex Border til postoperative sår er en alt-i-en, selvklæbende og absorberende bandage, som forebygger blæredannelse og minimerer smerte. Størrelserne 10x20 cm, 10x25 cm og 10x30 cm er specielt udviklet til kirurgiske sår på eksempelvis hofter, thorax og knæ. Bandagen har en effektiv væskehåndtering, som minimerer risikoen for lækage. Mepilex Border har den unikke, patenterede og bløde Safetac klæbeteknologi, som minimerer smerte for patienten og traume mod såret. De største fordele ved Mepilex Border: maceration Kort nyt Sårsmertesymposium 2010 Traditionen tro har vi igen i år valgt at samle alle, der dagligt beskæftiger sig med sårbehandling. Så kom og oplev vores erfarne foredragsholdere og mød andre kollegaer fra hele landet. Der afholdes to identiske symposier begge dage kl : i København (Rigshospitalet) i Århus (Skejby Sygehus) Sæt X i kalenderen allerede nu. THE WOUND CARE ACADEMY LEARNING AND INSPIRATION SårDebatten Nyhedsbrevet om vidensbaseret og praktisk sårbehandling, nummer 1, juni Udgivet af Mölnlycke Health Care ApS, Gydevang 33, 3450 Allerød Redaktør: Danijela Antonijevic Mölnlycke Health Care Redaktion: Effector Communications Design: GCI Sverige Layout og produktion: Effector Communications a/s Tryk: Uldahl Oplag: eksemplarer 8

9 Få mere info om sårbehandling I SårDebatten forsøger vi at afdække alle de områder, som kan tænkes at interessere, så som nyheder inden for forskning, sårbehandling samt produkter, og vi forsøger samtidig at have nogle interessante cases med i SårDebattten. Men det kan være en udfordring at komme i dybden med det hele. Derfor har du muligheden for at bestille yderligere information om særlige produkter eller emner, som du gerne vil have uddybet. Jeg vil gerne bede om at få tilsendt: 1: Information om Mepilex Border postoperative bandager 2: Studie: Review of the relationship between stress and wound healing part 1 3: Studie: Psycological stress and pain in wound care, part 2: a review of pain and stress assessment tools 4: Studie: Psycological stress and pain in wound care, part 3: management 5: 25 stk. visitkort på patienthjemmesiden 6: Andet Udfyld kuponen og modtag yderligere info om de ønskede emner. Portoen er betalt. Jeg accepterer, at mine kontaktoplysninger gemmes, så jeg fremover modtager nyhedsmail fra Mölnlycke Health Care SKRIV MED BLOKBOGSTAVER NAVN TITEL HOSPITAL/AFD./ADRESSE/POSTNR./BY TELEFON Sjælland USF B Mölnlycke Health Care ApS Gydevang 33, 3450 Allerød Nu findes der en hjemmeside, hvor du kan lære mere om sårsmerter og sårheling. Hjemmesiden hedder less-pain.com og er udviklet af Mölnlycke Health Care i samarbejde med EWMA (European Wound Management Association). På hjemmesiden kan du finde specifikke uddannelsesmoduler, hvor du for eksempel kan lære mere om huden samt diabetiske og venøse bensår. Her finder du også de nyeste artikler om forskning inden for sårområdet, og du har mulighed for at deltage i forskellige live-seminarer. I øjeblikket findes hjemmesiden kun på engelsk, men i løbet af 2010 kommer der en dansk udgave. Hjemmesiden er rigtig god til dem, der ønsker at holde sig opdateret indenfor sårområdet. Læs mere på: Lær mere om sårsmerter

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Antimikrobielle bandager med Safetac teknologi er mindre smertefulde 2

Antimikrobielle bandager med Safetac teknologi er mindre smertefulde 2 Antimikrobielle bandager med Safetac teknologi er mindre smertefulde 2 Mepilex Border Ag og Mepilex Ag har den unikke og patenterede Safetac klæbeteknologi, som minimerer smerte for patienten og traume

Læs mere

Sårbehandling med kvalitet

Sårbehandling med kvalitet Sårbehandling med kvalitet Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Hvad giver kvalitet i sårbehandlingen? Diagnose primær behandling God kompression Primær behandling af sår Akutte

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

PROCEDURE. Hospice Sønderjylland. Procedure Klinisk vejledning i sårbehandling.

PROCEDURE. Hospice Sønderjylland. Procedure Klinisk vejledning i sårbehandling. Hospice Sønderjylland Oprettet d. 18-1-2012 af: KIG 5 Sidst revideret d. 28-01-2013 af: KIG 5 Procedure Klinisk vejledning i sårbehandling. Godkendt d. 14.06.2013 af: HLE/IAB Skal revideres d. 14.06.2015

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Sårbehandling i almen praksis Store Praksisdag 2016

Sårbehandling i almen praksis Store Praksisdag 2016 Sårbehandling i almen praksis Store Praksisdag 2016 Maria Plaschke, Sårkonsulent, sårsygeplejerske Maria Plaschke 3.2.2016 1 TIME sårvurdering Indhold for dagen Hvordan vurderes om der er infektion i såret

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Hvad er naturlig stress?

Hvad er naturlig stress? Hvad er naturlig stress? Stress i dag? 2 Hvordan opstår problemet? Ressourcerne Den berømte dråbe.. 3 Kroppens reaktion på stress -Aktivering af kroppen Puls og blodtryk stiger Mere intenst åndedræt Større

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose

Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder med endometriose -Tilpasset efter V. Zoffmanns refleksionsark 2004 Af Sygeplejerske, Cand. Cur. Clara Scherling

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Addiktiv sygepleje og sårbehandling

Addiktiv sygepleje og sårbehandling Addiktiv sygepleje og sårbehandling Abses, hvad gør vi? Der skal skabes afløb Antibiotika afhængig af patientens tilstand Sårbehandling ud fra sårfaser Tæt forbinding Kompression Stikskader Hvordan er

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Aromaterapi på hospices

Aromaterapi på hospices Aromaterapi på hospices Tilføjet af Ulla Kvintel fredag 17. december 2010 Sidst opdateret tirsdag 28. december 2010 Det er svært at snakke om døden. Vi oplever den forskelligt. Aromaterapi kan på mange

Læs mere

Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder.

Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder. DIABETES OG FØDDER Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder. Som person med diabetes har du øget risiko for at få: Nedsat følesans (neuropati) Nedsat blodforsyning

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner

SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner SAMLET PRÆSENTATION SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner En del af Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, maj 2015 PROJEKTETS RAMME KORT FORTALT SAMMEN OPNÅR

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM NYHEDSMAGASIN TIL DIG DER TÆNKER PÅ SUNDHEDEN NR. 8, OKTOBER 2008 NYHEDER DAGENSPULS Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: Elsker pizza og søde sager Undgå tør hud: Brug mindre varmt

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune. Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Tidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden

Tidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden Tidlig fødsel tidlig kontakt Til forældre, der føder før tiden Barnet bliver roligt, når du holder om det. Hvert 15. barn fødes for tidligt. Det er naturligt både at føle glæde og angst, vrede og afmagt,

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere