JOBCENTER FAXE: PROFILER OG MULIGHEDSKATALOG FOR MATCHGRUPPE 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JOBCENTER FAXE: PROFILER OG MULIGHEDSKATALOG FOR MATCHGRUPPE 3"

Transkript

1 JOBCENTER FAXE: PROFILER OG MULIGHEDSKATALOG FOR MATCHGRUPPE 3 Inhouse Consulting Februar

2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Analyse... 3 Hovedkonklusioner... 4 Profiler forståelsesramme... 5 De måske egnede... 5 Fysisk syge... 5 Misbrugere... 5 Diffust psykisk syge uden diagnose... 5 Diagnosticeret psykisk syge eller traumatiserede... 5 Psykisk syge misbrugere... 5 Profiler beskrivelse og analyse... 7 De måske egnede - ca. 50 % af borgerne i M Fysisk syge - ca. 30 % af borgerne i M Misbrugere 20 % af borgerne i M Diffust psykisk syge - ca. 15 % af borgerne i M Psykisk syge med diagnose - ca. 10 % af borgerne i M Psykisk syge med diagnose, der også har et misbrug Mulighedskatalog Organisatorisk udviklings- og forandringsproces i Jobcenter Faxe En helhedsorienteret indsats Sociale netværk - kom ud af hjemmet Struktur på hverdagen og styr på rammerne Sundhed og motion Målrettede indsatser Basistilbud til ikke arbejdsmarkedsparate

3 Formål Det overordnede formål med Inhouse Consulting s opgave for Jobcenter Faxe er at udbygge det samlede videngrundlag for tilrettelæggelse og gennemførelse af beskæftigelsesindsatsen i forhold til borgere i matchgruppe 3 (M3) i Faxe Kommune. Herunder: Udarbejdelse af profilbeskrivelser omfattende ca. 100 borgere i Faxe Kommune, der befinder sig i M3. Udarbejdelse af et mulighedskatalog, der indeholder forslag til den indsats, der synes at virke bedst i forhold til borgere i de forskellige profiler. Gennemførelsen af en workshop for de medarbejdere og ledere i Jobcenter Faxe, der primært er involveret i udfoldelsen af indsatsen overfor den nævnte målgruppe. Formålet med workshoppen er: o Præsentere profilerne og mulighedskataloget o Fremlæggelse af strategi for indsatsen overfor borgere i M3. Proces med fokus på tilrettelæggelse og gennemførelse af den daglige indsats overfor borgere i M3. Analyse Opgaven bygger på tre hovedanalyser: 1. Interview med en række medarbejdere i Jobcenter Faxe 2. Gennemgang af ca. 100 sager over borgere i M3 3. Videnssøgning om initiativer og best practice i forhold til at bringe borgere i M3 tættere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Analysen er et øjebliksbillede af situationen i nov./dec i Jobcenter Faxe. 3

4 Hovedkonklusioner I arbejdet med at definere forskellige profiler og udviklingen af et mulighedskatalog er der en række generelle tiltag, som er afgørende for at Jobcenter Faxe kan gennemføre en effektiv og målrettet beskæftigelsesindsats over for borgerne i M3. Tiltagene er her beskrevet som 5 hovedkonklusioner og er uddybet i rapporten 1. Inhouse Consulting vurderer, at de fem tiltag er nødvendige for, at Jobcenter Faxe kan arbejde med en målrettet beskæftigelsesindsats i forhold til borgerne i M3. De 5 hovedkonklusioner er: 1. Der er behov for en strategisk beslutning i Jobcenter Faxe som afstikker mål, rammer og ressourcer i forhold til indsatsen overfor borgerne i M3. 2. Der er i Jobcenter Faxe brug for en fælles faglig tilgang til arbejde med borgene i M3. 3. I forhold til en effektiv beskæftigelsesrettet indsats er der brug for en helhedsorienteret indsats på tværs af Faxe kommunes forvaltninger, med den enkelte borger i centrum: a. En helhedsorienteret indsats som fokuserer både på beskæftigelses- og socialt rettede initiativer og indsatser. 4. Både socialt og beskæftigelsesmæssigt er det gavnligt for den enkelte borger, at beskæftigelsesperspektivet fastholdes i alle tilbud og alle indsatser. 5. For at kunne fastholde borgerne i en virksomhedsrettet indsats/aktivitet er det vigtigt, at den enkelte jobcentermedarbejder skal have tætte relationer til virksomhederne og kan støtte op om borgerens udvikling og fastholdelse i virksomheden. 1 En arbejdsrapport indeholdende hovedkonklusionerne er præsenteret for Jobcenter Faxe ved møde primo januar

5 Profiler forståelsesramme For at kunne målrette sagsgennemgangen mod udviklingen af mulighedskataloger for forskellige borgerprofiler, udviklede Inhouse Consulting, på baggrund af interviewene med sagsbehandlerne og desk research, seks profiler på borgere i M3. De måske egnede Borgere som ligger på grænsen mellem M2 og M3. Borgere, som måske placeres i M3, når der er stort arbejdspres på sagsbehandlerne. En hypotese kunne være, at det især er de relativt vanskeligere M2 ere, som det er sværere at placere i kommunens eksisterende tilbud. Fysisk syge Borgere der har en længerevarende fysisk sygdom. En del vil efter raskmelding umiddelbart være klar til beskæftigelse eller uddannelse. En anden del har en kronisk sygdom, som gør at de kan være berettiget til førtidspension. Misbrugere Borgere med misbrugsproblemer. En del af denne gruppe vil, når misbruget er behandlet, eller mens de er i behandling, være klar til beskæftigelse eller uddannelse. For en anden del af gruppen er misbruget knyttet til en psykisk sygdom, her er en tilbagevenden til beskæftigelse eller uddannelse vanskeligere. Diffust psykisk syge uden diagnose Borgere med psykiske eller sociale problemer, men som ikke har fået en diagnose. Det kan typisk være borgere med depressioner og stress, herunder borgere, der venter på at blive afklaret/diagnostiseret. Diagnosticeret psykisk syge eller traumatiserede Borgere med en diagnose på deres psykiske sygdom / trauma. En del af denne gruppe vil kunne udredes til førtidspension. En anden del af gruppen er igennem et langvarigt forløb, hvor det udredes, hvor stor arbejdsevne borgerne har. Psykisk syge misbrugere Borgere med en diagnosticeret psykisk sygdom, som også har misbrugsproblemer, måske som en konsekvens af selvmedicinering. Figuren beskriver Inhouse Consulting s forståelsesramme omkring profilerne. 5

6 Dybden af borgerens problem i forhold til at blive matchet i M2 De måske egnede Fysisk syge Misbrugere Diffust psykisk syge Psykisksyge med diagnose Psykisk syg misbruger Havet bruges som et billede på, at jo større problemer borgeren i M3 har, jo længere synker borgeren ned mod bunden og jo længere vej er der for at komme op til overfladen / i beskæftigelse igen. Jo længere tid en borger er placeret i M3, jo større er risikoen for, at borgeren synker længere mod bunden. 6

7 Profiler beskrivelse og analyse De måske egnede - ca. 50 % af borgerne i M3 De måske egnede er de borgere, som ligger på grænsen mellem M2 og M3. I interviewene er der peget på flere årsager til at borgerne er matchet 3 i stedet for 2, eksempelvis: I perioder med stort arbejdspres på sagsbehandlerne kan der være vanskelige M2 ere, som sagsbehandlerne vælger at matche 3, fordi der ikke er krav om aktivering, og sagsbehandlerne kan få mere arbejdsro. En praksis der i interview er blevet beskrevet som accepteret, men ikke anerkendt. Der er nogle borgere som kunne matches 2, men som matches 3, fordi sagsbehandlerne ikke mener de har tilbud, eller længerevarende forløb borgerne kan deltage i. Der gives i interviewene udtryk for, at der kan være sagsbehandlere, som oplever, at det kan være synd for nogle af de borgere i M2, der har problemer med at kunne leve op til aktiveringskravene, og derfor giver borgerne et frikvarter i M3. Det frikvarter kan imidlertid udvikle sig til at blive til en længere parkering af borgeren. Problemet for borgerne er, at de får længere vej tilbage til arbejdsmarkedet, fordi der ikke bliver igangsat indsatser. Parkeringen kan desuden betyde, at der kan gå længere tid, før borgeren bliver revurderet og flyttet til M2. En af de store udfordringer i vurderingen af hvornår en borger skal matches 2 eller 3 er, at der ikke er klare retningslinjer for, hvornår en borger skal placeres i M2 eller M3. Hvis en borger er i stand til at deltage i aktivering eller en anden beskæftigelsesrettet indsats, skal denne altid matches 2. Men selve vurderingen af om en borger er i stand til det, er udelukkende op til den enkelte sagsbehandlers samlede vurdering af borgeren. Det er indtrykket fra interviewene, at der er ikke fælles retningsliner, en fælles faglighed, kultur eller normer og der foregår ikke en systematisk sparring eller supervision i forhold til sagsbehandlingen. Ligeledes at der i sagsbehandlingen heller ikke en arbejdspraksis for, hvordan denne gruppe af borgere skal håndteres. Nedsivningen af borgere fra M2 til M3 kan understøttes af, at der også for kommunen er en økonomisk fordel ved at have borgere i M3 frem for M2. Hypotesen understøttes af, at relativt mange borgere har været lang tid i M3. TABEL 1: PROFIL FORDELT PÅ FORLØBSHISTORIK I M3 (ANTAL) Total Et længere sammenhængende forløb >3 år Et kortere sammenhængende forløb <3 år Flere separate forløb Total De måske egnede, potentielle M2'ere

8 I sagsgennemgangen har Inhouse Consulting vurderet at ca. 45 % af borgerne i M3 potentielt er i gruppen af måske egnede. Som det ses af tabel 2, er de overrepræsenteret i profilen. TABEL 2: PROFILER FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER (ANTAL) Total Total De måske egnede, potentielle M2'ere 60 eller derover Fysisk syg Diffust psykisk syg uden diagnose Psykisk syg eller traumatiseret med diagnose Borgere i denne profil er desuden karakteriseret ved: De unge kvinder med børn og psykiske udfordringer Indvandrerkvinder med børn, mænd og dårlig dansk sprog De depressive overvægtige kvinder De alkoholiserede, ensomme, skilsmisseramte mænd De delvist nedslidte/skal omskoles eller have førtidspension. De unge kriminelle mænd Unge mænd med ADHD. Fysisk syge - ca. 30 % af borgerne i M3 Borgere der har en fysisk sygdom som gør dem ude af stand til at varetage et arbejde eller deltage i uddannelse. En del vil efter raskmelding umiddelbart være klar til beskæftigelse eller uddannelse. En anden del har en kronisk sygdom, som gør at de kan være berettiget til førtidspension. I tabel 3 er fokus i sagsbehandlingen opgjort. Af de 29 borgere som umiddelbart er matchet 3 på baggrund af en fysisk sygdom, kan der godt være flere fokuspunkter i sags-behandlingsforløbet. En borger kan således godt være registreret med både fokus på behandling af fysisk sygdom og fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. TABEL 3: FOKUS I SAGSBEHANDLINGEN FOR DE FYSISK SYGE (ANTAL) Total Tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked Opkvalificering og uddannelse Tilrettelæggelse af støtteordning Tilrettelæggelse af aktivering Behandling af fysisk sygdom Behandling af psykisk sygdom Behandling af misbrug At give borgeren fred Rejsning af pensionssag Fysisk syg

9 Det er måske ikke så overraskende, at der for de fysisk syge borgere er 1/3 med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet, 1/3 med fokus på rejsning af en pensionssag og 1/3, som er mere eller mindre uafklarede. Men når man kobler det med, at ca. 2/3 af de fysisk syge borgere har været i et længerevarende sammenhængende forløb (+3 år) på dagpenge og/eller kontanthjælp, giver det umiddelbart et billede af, at de fysisk syge borgere hænger længe i systemet inden de bliver afklaret. Det understøttes af interviewene, hvor gruppen af fysisk syge for en stor del beskrives som: Helt håbløse pga. sygdom, de har været længe i systemet (10 år) og har ikke modtaget aktivering i mange år. Det kan der være flere grunde til. Udfordringen er imidlertid erfaringsmæssigt, at jo længere en borger er uden for arbejdsmarkedet, jo længere bliver vejen tilbage til arbejdsmarkedet. For at undgå at borgeren bevæger sig længere væk fra arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at man ikke kun har fokus på behandlingen af den fysiske sygdom, men også bevarer beskæftigelsesfokus og ikke mindst ser på borgerens helhedssituation socialt og sundhedsmæssigt. På den måde kan det modvirkes, at borgeren synker ned, og at vejen til beskæftigelse dermed bliver længere. Når man tager et overordnet blik på tværs af sagerne, rejser spørgsmålet sig, om borgerne er parkeret så længe i systemet, fordi det er billigere end at give dem en pension? I sagsgennemgangen kan man i flere sager få det indtryk, at der bruges betydelige ressourcer på undersøgelser og på at afklare selv den mindste beskæftigelsesmulighed, selvom det umiddelbart virker, som om borgerens realistiske beskæftigelsesmuligheder er meget små. Især fordi en stor del af borgerne samtidigt har været meget længe væk fra arbejdsmarkedet. Man kan få det indtryk, at det er systemets /lovgivningens krav der er i centrum, i langt højere grad, end borgerens tarv og ikke mindst borgerens realistiske muligheder for at komme i beskæftigelse. Spørgsmålet rejser sig derfor, om man kunne bruge ressourcerne bedre. Misbrugere 20 % af borgerne i M3 Borgere med misbrugsproblemer kan være lige så arbejdsmarkedsparate som fysisk syge efter endt behandling. Det afhænger dog meget af formen for misbrug og varigheden af misbruget. En del af denne gruppe vil, når misbruget er behandlet, eller mens de er i behandling, være klar til beskæftigelse eller uddannelse. For en anden del af gruppen er misbruget knyttet til en psykisk sygdom. Her er en tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller uddannelse vanskeligere. Tabel 4 viser, hvordan det registrerede/synlige misbrug blandt borgerne i M3 fordeler sig inden for profilerne. TABEL 4: MISBRUG FORDELT PÅ PROFILER (ANTAL) Total Ja Alkohol Bløde stoffer Hårde stoffer Nej Total De måske egnede, potentielle M2'ere Fysisk syg Diffust psykisk syg uden diagnose Psykisk syg eller traumatiseret med diagnose

10 (I registreringen kan en borger godt være krydset af i flere kategorier). Misbrugerne er især kendetegnet ved ældre mænd med depression og alkoholproblemer og yngre mænd med ADHD med et bredt misbrug. Nogle misbrugere kan være langt fra arbejdsmarkedet. Andre misbrugere vil godt kunne være i M1 og M2 med et misbrug, eller være i sideløbende behandling for deres misbrug. Der kan også være borgere, hvor misbruget ikke er blevet registreret eller er synligt. Udfordringen for sagsbehandlerne er, at borgere med et misbrug tilsyneladende ikke må modtage tilbud. Men den bedste vej ud af et misbrug og tilbage på arbejdsmarkedet har vist sig at være tilbud, hvor man både adresserer misbruget og sideløbende arbejder med beskæftigelses- eller uddannelsesrettede tilbud. I gennemgangen af sagerne kan man få det indtryk, at borgerne først skal ud af et misbrug, før man vil igangsætte beskæftigelsesrettede aktiviteter. Den praksis er problematisk, fordi forskning viser, at hvis man skal have borgerne ud af et misbrug og tættere på arbejdsmarkedet, skal der anlægges en helhedsorienteret indsats (se fx artiklen herunder). DR1-SERIE FØLGER UNGE STOFMISBRUGERE Fra DR.dk (http://www.dr.dk/drpresse/artikler/2011/09/27/ htm) Hvor bliver hjælpen af? 14% af unge under 35 har prøvet stoffer som kokain, amfetamin og ecstacy. Det svarer til unge. Ud over at følge fire unges kamp for at blive stoffri, undersøger Et liv uden stoffer, hvorfor myndighederne ikke for længst er trådt til, inden Pernille, Morten, Søren og Mette kom med i et tv-projekt. Hvorfor skal 22-årige Pernille sidde på randen af selvmord alene i en lejlighed, selvom hun gang på gang har bedt kommunen om hjælp til sine problemer? Og hvorfor skal 24-årige Morten igennem det ene mislykkede aktiveringsprojekt efter det andet, når det kun giver ham nye nederlag? - Hovedparten af landets 98 kommuner har ikke den nødvendige ekspertise til at tage sig af disse sager, siger psykiater Henrik Rindom. Stoffer er et symptom De unges samtaler med psykiater Henrik Rindom har sammen med deres journaler vist, at de kæmper med langt mere komplicerede problemer end blot deres stofmisbrug. For misbruget er i virkeligheden et symptom på psykiske lidelser. Eksempelvis har Søren OCD altså tvangstanker. Morten har ADHD, mens Pernille lider af angst, fobi, depression og forskellige former for personlighedsforstyrrelse. Og ifølge Henrik Rindom er det ikke ualmindeligt, at unge stofmisbrugere netop har svært ved at slippe stofferne, fordi de bruger dem til at klare et liv, der er præget af psykiske problemer. Undersøgelser viser, at procent af stofmisbrugere i behandling har en psykiatrisk lidelse. Men også i det psykiatriske system bliver de unge ofte afvist. Afvisningen sker paradoksalt nok med den begrundelse, at så længe de er på stoffer, vil lægerne ikke behandle dem for deres psykiske lidelse. For eksempel bliver 20-årige Søren smidt ud efter kun tre dage på den psykiatriske afdeling. - Det er mere held end forstand, at Søren ikke gik hen og døde af det misbrug, han efterfølgende havnede i, fortæller Henrik Rindom. Ved at have en helhedsorienteret tilgang til misbrugsproblemer og samtidig have fokus på en beskæftigelsesrettet indsats, kommer man også uden om at skulle drøfte, hvor stort et misbrug skal være, før det er problematisk i forhold til en beskæftigelsesrettet indsats. 10

11 I gennemgangen af sagerne har det ikke være muligt, at afdække misbrug af fx medicin og mad. Men efter sagsgennemgangen er det indtrykket, at man med fordel kan arbejde med et bredere misbrugsbegreb i forhold til, at kunne målrette en indsats mod de faktiske problemer, der holder den enkelte borger fra at kunne varetage et arbejde. Det virker eksempelvis som om, der er en gruppe af især kvinder, hvor overvægt giver dem store fysiske problemer i forhold til at kunne komme ud på arbejdsmarkedet. Det har imidlertid ikke i sagsgennemgangen været muligt at afgrænse denne gruppe. Det betyder ikke nødvendigvis, at konsekvensen skal være, at Jobcenter Faxe skal blande sig i alle former for misbrug/laster. En helhedsorienteret tilgang kræver imidlertid, at man netop ser på helheden og tør gå ind i alle de faktorer, som påvirker den enkeltes beskæftigelsesmuligheder, også de mere personlige. Diffust psykisk syge - ca. 15 % af borgerne i M3 Der er en gruppe af borgere, som har psykiske problemer eller traumer, som gør at de ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Borgere i denne profil er måske under udredning eller har psykiske problemer eller traumer, som ikke umiddelbart kan diagnosticeres. Det kan typisk være borgere med depressioner eller stress eller borgere, der venter på at blive afklaret/diagnostiseret. Gruppen udgør ikke en stor del af borgerne i M3. Men det er markant at så stor en del af denne gruppe af borgere har været i et sammenhængende længerevarende (3 år +) på overførselsindkomst. Det understreges af at størstedelen af borgerne i denne gruppe er 40 år+. TABEL 5: PROFIL FORDELT PÅ FORLØBSHISTORIK I SYSTEMET (ANTAL) Total Et længere Et kortere Flere separate forløb sammenhængende forløb sammenhængende forløb Diffust psykisk syg uden diagnose I gruppen finder man bl.a. kvinder med børn, depressioner, sociale problemer mm. Det er desuden indtrykket (men det er utilstrækkeligt belyst i sagerne), at der er flere kvinder med depressioner, der har problemer med overvægt og dermed også fysiske problemer i forhold til at kunne varetage et arbejde. (Antidepressiv medicin kan føre til kraftig øget vægt, som igen kan føre til et reduceret selvværd). Udfordringen er, at få borgerne udredt/diagnostiseret hurtigst muligt, således at en borger med et psykisk problem, kan blive behandlet hurtigst muligt. Borgerne er i risiko for at udvikle misbrugsproblemer, som trækker dem længere ned og længere væk fra arbejdsmarkedet. Det virker umiddelbart som om, der er tale om en gruppe af borgere, som af forskellige årsager, får lov til at blive hængende i systemet, uden at der bliver taget hånd om eller stilling til deres udfordringer og problemer. En hypotese kan være, at det drejer sig om borgere med en bred vifte af problemer, hvor det er helheden af udfordringer og ikke kun et enkelt problem, der skal løses, for at borgeren kan komme tættere på arbejdsmarkedet. 11

12 Psykisk syge med diagnose - ca. 10 % af borgerne i M3 Borgere med en diagnose på deres psykiske sygdom / trauma. En del af denne gruppe vil kunne udredes til førtidspension. En anden del af gruppen er igennem et langvarigt forløb, hvor det udredes, hvor stor arbejdsevne de har. Som det ses i tabel 6, er en stor del af borgene i denne gruppe i et længere sammenhængende forløb (3 år+) på overførselsindkomst. Det mere end understreger det generelle indtryk, der også er kommet frem i interviewene, at udredningsprocessen med at afdække beskæftigelsespotentialet er meget langstrakt. I interviewene nævnes det, at det ikke er unormalt at en udredningsproces kan tage ti år. TABEL 6: PROFIL FORDELT PÅ FORLØBSHISTORIK I SYSTEMET (ANTAL) Total Et længere sammenhængende Et kortere sammenhængende Flere separate forløb forløb forløb Diagnosticeret psykisk syge eller traumatiserede Den langstrakte udredningsproces kan betyde, at borgerne bevæger sig længere og længere væk fra arbejdsmarkedet, lige som de psykiske problemer kan blive forværret pga. borgerens uafklarede situation. Udfordringen er, hurtigt at få afgjort, om en borger har reelle muligheder for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, eller om borgeren skal indstilles til førtidspension. Det er derfor betydningsfuldt for denne gruppe af borgere, i både et beskæftigelses- og selvværdsperspektiv, at man arbejder helhedsorienteret på, at forhindre at borgeren bevæger sig længere og længere væk fra arbejdsmarkedet, mens udredningsprocessen pågår. Det kan især for denne gruppe være et problem, at borgerne ikke har ret til at få betalt psykolog/psykiatrisk behandling af kommunen, selvom det kunne være et væsentligt element i at få dem tættere på beskæftigelse. Der er borgere, som ikke selv har de økonomiske ressourcer og/eller mentale overskud til selv at skulle betale. For denne gruppe af borgere kan det ydermere være et problem, at de ikke selv kan overskue, hvad der kræves af dem, hvad der er af muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og ikke mindst de problemer der er ved at få førtidspension. Det er indtrykket fra sagsgennemgangen og interviewene, at borgere med denne profil ofte kører trætte i systemet og blot ønsker at få fred fra kommunen og komme på førtidspension. Set udefra kan det opleves som en del af problemet, at kommunen kan have en økonomisk interesse i at fastholde borgerne i M3, frem for at borgeren kommer på førtidspension. Modsat kan systemets ressourceforbrug på at skulle afdække og fastholde selv en beskeden mulighed for, at borgeren kan have et beskæftigelsespotentiale, vække undren i lyset af nogle borgeres reelle beskæftigelsesmuligheder ud fra en helhedsbetragtning. Psykisk syge med diagnose, der også har et misbrug Borgere med en diagnosticeret psykisk sygdom, som også har misbrugsproblemer er en hel særlig gruppe. 12

13 TABEL 7: MISBRUG FORDELT PÅ PROFILER (ANTAL) Total Ja Alkohol Bløde stoffer Hårde stoffer Nej Total De måske egnede, potentielle M2'ere Fysisk syg Diffust psykisk syg uden diagnose Psykisk syg eller traumatiseret med diagnose Antalsmæssigt udgør gruppen ikke en stor del af borgerne i M3. I forhold til borgerne i andre profiler med misbrug er det dog her især aktuelt ikke at se på misbruget som et problem, der skal behandles uafhængigt af borgerens øvrige problemer. Netop fordi misbrug blandt psykisk syge skal ses i sammenhæng med selvmedicinering, er det nødvendig, at misbruget adresseres sideløbende med andre indsatser. DR1-SERIE FØLGER UNGE STOFMISBRUGERE Fra DR.dk (http://www.dr.dk/drpresse/artikler/2011/09/27/ htm) Stoffer er et symptom De unges samtaler med psykiater Henrik Rindom har sammen med deres journaler vist, at de kæmper med langt mere komplicerede problemer end blot deres stofmisbrug. For misbruget er i virkeligheden et symptom på psykiske lidelser. Eksempelvis har Søren OCD altså tvangstanker. Morten har ADHD, mens Pernille lider af angst, fobi, depression og forskellige former for personlighedsforstyrrelse. Og ifølge Henrik Rindom er det ikke ualmindeligt, at unge stofmisbrugere netop har svært ved at slippe stofferne, fordi de bruger dem til at klare et liv, der er præget af psykiske problemer. Undersøgelser viser, at procent af stofmisbrugere i behandling har en psykiatrisk lidelse. Men også i det psykiatriske system bliver de unge ofte afvist. Afvisningen sker paradoksalt nok med den begrundelse, at så længe de er på stoffer, vil lægerne ikke behandle dem for deres psykiske lidelse. For eksempel bliver 20-årige Søren smidt ud efter kun tre dage på den psykiatriske afdeling. Udfordringen er for denne grupper er, som det også er for andre borgere med misbrugsproblemer, at behandle misbruget sideløbende med en beskæftigelsesrettet indsats. Det er dog ikke altid den strategi der arbejdes med, selvom forskningsresultater viser, at det er den måde, hvorpå der opnås størst effekt. I ovenstående artikel adresseres det også, at der i nogle kommuner ikke er de fornødne kompetencer til at kunne hjælpe borgere med en psykisk sygdom og misbrugsproblemer. Det er ikke blevet afdækket, om der her kan være et kompetenceproblem i Jobcenter Faxe. Men gennem interviewene gives der indtryk af, at der er et ressourceproblem i forhold til at lave en målrettet individuel indsats, som især kunne være relevant for borgere i denne gruppe. 13

14 Mulighedskatalog Inhouse Consulting har overordnet set arbejdet ud fra et mål om, at borgerne i M3 skal bringes tættere på beskæftigelse eller uddannelse. På baggrund af de gennemførte interview og sagsgennemgangen, er det Inhouse Consultings vurdering, at der er brug for en strategisk beslutning i Jobcenter Faxe og Faxe Kommune: Om det overordnede mål for indsatsen overfor borgerne i M3, og om de ressourcer kommunen ønsker at bruge på indsatsen. Inhouse Consulting vurderer, at der er brug for en klar strategisk beslutning fordi der på baggrund af resultaterne fra interviewene og sagsgennemgangen, kan stilles spørgsmål ved, om der: Eksisterer et tilstrækkeligt eksplicit mål og/eller er der stærke nok incitamenter for kommunen og medarbejderne til, at arbejde målrettet på, at få flere borgere i M3 tættere på beskæftigelse eller i uddannelse. Det er således i interviewene blevet fremhævet, at det er en økonomisk fordel for kommunen at have borgere i M3 frem for i M2, fordi borgere i M3 ikke skal aktiveres og skal til færre samtaler. De økonomiske incitamenter understreges af følgende citat: Hver femte kommune ventes at spare på jobindsatsen i 2012, hvilket især ventes at gå ud over de svageste ledige Ifølge lektor Thomas Bredgaard, Aalborg Universitet, skyldes det, at der er fokus på de arbejdsløse, der kan sendes i virksomhedspraktik eller job med tilskud, da det giver kommunerne en højere refusion end ved almindelig aktivering. - Man kan frygte, at det bliver en generel tendens, for det er blandt dem, at de økonomiske incitamenter for kommunen er dårligst, siger han ; Danske kommuner, Nyhedsmagasinet For sagsbehandlerne kan der være den fordel ved at have borgere i M3 frem for M2, at de kræver mindre arbejde. I interviewene er det det er således blevet nævnt, at der i perioder kan være en accepteret, men ikke anerkendt praksis for, at sagsbehandlere i perioder med stort arbejdspres er mere tilbøjelige til at placere borgere i M3 end i M2. Desuden viser sagsgennemgangen, at en stor del af borgerne i M3 har været placeret i M3 i relativt lang tid: ca. 50 % af borgerne har været mere end 1 år i M3 ca. 40 % af borgerne har været mellem 1 og 2 år i M3 ca. 75 % af borgerne i M3 er i et længerevarende forløb på kontanthjælp (hvor de har været matchet enten 1,2 eller 3), i mere end 3 år. Det er Inhouse Consulting s udspil, at der for at kunne nedbringe mængden af borgere i M3 skal arbejdes med en trestrenget indsats: 1. En organisatorisk udviklings- og forandringsproces i Jobcenter Faxe, som skal frigøre ressourcer til sagsbehandling og skabe bedre rammer for udviklingen af indsatser. 2. En helhedsorienteret indsats, der sideløbende arbejder med både beskæftigelsesrettede initiativer og initiativer rettet mod at styrke borgernes fundament (bolig, økonomi, sundhed, socialt). 14

15 3. Målrettede indsatser, som er tilpasset borgere (profiler) med særlige udfordringer eller behov. Organisatorisk udviklings- og forandringsproces i Jobcenter Faxe Der igangsættes en organisatorisk udviklings- og forandringsproces, med fokus på udviklingen af en fælles arbejdsmetode, som bl.a. omhandler: Målene er: En fælles systematisk arbejdsmetode hos sagsbehandlerne opbygningen af en fælles faglighed. En fælles struktureret tilgang til opbygning af sagsnotater det skal være hurtigere og nemmere at sætte sig ind i en borgers sag. En helhedsorienteret tilgang til løsningen af borgernes udfordringer, på tværs af forvaltningerne Problemerne og løsningerne kræver fokus på hele borgeren. En systematisk sparring mellem sagsbehandlerne om konkrete borgersager faglig erfaringsudveksling og ansvarsdeling. Supervision af sagsbehandlerne i forhold til samtalerne med borgerne - opbygge en fælles tilgang til samtalerne og styrke kompetenceudviklingen hos sagsbehandlerne. Større videndeling mellem sagsbehandlerne om best practice og udvikling af effektfulde initiativer til borgerne bedre, hurtigere og billigere sagsbehandling. Indhentning af viden om best practice og effektfulde initiativer overfor borgerne større viden og læring fra andre kommuner. Fokus på nedbringelse af ventetiden ift. udarbejdelsen af ressourceprofiler - hurtigere beslutningsproces om det videre arbejde med borgerne. Fælles retningslinjer for skelnen mellem hvornår borgere placeres i M2 eller i M3 sikre at også vanskelige borgere fastholdes så tæt på arbejdsmarkedet som muligt. Overvejelser, om der skal være sagsbehandlere, der fokuserer på indsatsen i forhold til borgere i M3, fordi det kræver særlige kompetencer. At der skabes mere tid i organisationen til individuel sagsbehandling og samtaler. At tidsfrister for sagsbehandling altid kan overholdes. At der kan bruges flere ressourcer på udvikling af nye tilbud, effektmåling og erfaringsudveksling. At understøtte udviklingen af sagsbehandlernes kompetencer. At der kan arbejdes helhedsorienteret og proaktivt i sagsbehandlingen. At medvirke til, at borgerne i M3 ikke bevæger sig længere væk fra arbejdsmarkedet, mens de er i M3. En helhedsorienteret indsats Det anbefales at igangsætte en række initiativer over for borgerne i M3 med det primære fokus, at borgernes situation ikke forværres, mens borgerne er i M3. 40 % af borgerne i M3 har været M3 i 1-2 år uden at være matchet om, og ca. 75 % har længerevarende sagsforløb (over 2 år). Målet er, at Jobcenter Faxe medvirker til opbygningen af borgernes fundament og mestring af eget liv, eksempelvis i forhold til: Borgernes sociale netværk. Borgernes rammer, bolig og økonomi. Borgernes sundhed. 15

16 Sociale netværk - kom ud af hjemmet For flere af borgerne optræder isolation, manglende netværk og svagere sociale relationer som et gennemgående tema. Det gælder bl.a. for indvandrerkvinder, deprimerede/stressede kvinder med børn og deprimerede alkoholiserede mænd. Af forskellige årsager får borgerne lov til at isolere sig, hvilket ikke styrker deres situation. Argumenterne er bl.a., at borgerne skal have fred, at borgerne har ikke-diagnosticerede psykiske problemer, samt at borgerne først skal ud af et misbrug. Borgerne skal derfor i tilbud, som giver dem hjælp eller hjælp til selvhjælp. Hjælp til at tage hånd om egen situation, så de ikke bevæger sig længere væk fra arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a., at borgerne i praksis ikke blot skal deltage idet samme aktiveringstilbud flere gange, men at der laves forløb, som er tilpasset den enkeltes udfordringer og behov. Det kan dreje sig om alt fra at komme op om morgenen, gå en tur, socialt samvær og til kompetenceudviklingsaktiviteter på væresteder. Struktur på hverdagen og styr på rammerne I mange af sagerne er det gennemgående, at borgerne fastholdes i situationen, fordi der mangler struktur/orden i hverdagen og livet som helhed. Det gælder bl.a. for de unge ADHD ere, de enlige mødre med ikke-diagnosticerede psykiske og/eller fysiske udfordringer og gruppen af alkoholiserede mænd. Rådgivning omkring rammer, bolig, økonomi, mm.. Flere af borgerne i M3 er i situationer, hvor rammerne omkring fx bolig og økonomi gør det svært for dem, at få skabt en base, der giver dem ro og overskud. Der er brug for en indsats, der giver borgerne hjælp og hjælp til selvhjælp. Social mentor / life coach. Det er indtrykket, at mange borgere i M3 mangler grundlæggende hjælp til at få sat mål for og retning med deres liv og tilværelse. De er havnet i en situation, de ikke kan se en vej ud af. Borgerne har brug for støtte til og vejledning om, hvordan de kan komme videre. Sundhed og motion For en del af borgerne i M3 gælder endvidere at deres generelle sundhedstilstand er mindre god. Nogle er i M3 pga. fysisk sygdom (ca. 1/3), men for nogle af borgerne har psykisk sygdom, depression og misbrug også medvirket til udvikling af sundhedsmæssige problemer, som holder dem uden for arbejdsmarkedet. Der er brug for en sundheds- og motionsindsats rettet mod, at fysisk syge ikke får det værre eller får nye sygdomme. Der er brug for en indsats overfor kvinder med overvægt. (Antidepressive midler kan føre til overvægt, som giver kvinderne fysiske problemer, der forhindrer dem i stå til rådighed for arbejdsmarkedet). Der er brug for en indsats over for mænd med alkoholproblemer. Alkohol giver dem fysiske problemer/sygdomme som forhindrer dem i at kunne varetage et arbejde. Målrettede indsatser. Inhouse Consulting har samlet en række eksempler på målrettede indsatser der kunne være relevante at arbejde videre med i Jobcenter Faxe. Eksemplerne understøtter og konkretiserer de tiltag, der er blevet foreslået tidligere. 16

17 Inhouse Consulting anbefaler, at eksemplerne bruges som udgangspunkt for udviklingen af indsatser og værktøjer, som er tilpasset den organisatoriske kontekst i Jobcenter Faxe, målgruppen af borgere, de økonomiske rammer og medarbejderne i Jobcenter Faxe og øvrige relevante medarbejdere i kommunen. Workshoppen med medarbejdere kan ses som det naturlige udgangspunkt for og start på processen. De følgende forslag til målrettede indsatser ses som et inspirationskatalog for arbejdet på workshoppen. Formålet er at inddrage sagsbehandlerne i processen og give dem ejerskab i forhold til processen og initiativerne. Det er væsentligt, da det i sidste ende er sagsbehandlerne, der skal implementere initiativerne ift. borgerne. Basistilbud til ikke arbejdsmarkedsparate. Følgende bygger på materiale fra Arbejdsmarkedsstyrelsens projekt Ny indsats glæd dig som omfattede 11 projektindsatser for personer på kanten af arbejdsmarkedet. (Især materiale fra Viborg kommune og en evaluering af projektet gennemført af Rambøll Management i 2010). Inhouse Consulting har uddraget de erfaringer fra projektet, som er relevante i forhold til de problemstillinger og udfordringer, Inhouse Consulting har kortlagt i forhold til borgerne i M3 i Faxe Kommune. Resultatet af projekternes som helhed har været at: 23 % er kommet i job eller ordinær uddannelse. Der er kommet mere styr på de personlige forhold. De sproglige barrierer er mindsket. Borgerne har fået et øget fysisk og psykisk velbefindende. Borgerne har fået en øget tro på sig selv og deraf følgende større motivation. Borgerne har fået en større åbenhed over for andre mennesker gennem oplevelsen af at tilhøre et fællesskab. Borgerne har fået en øget ansvarliggørelse i eget liv. For borgere med misbrugsproblemer er der et mindsket stof- og alkoholmisbrug, samt påbegyndelse af behandling. Borgere med misbrug har fået et øget netværk, som ikke er koblet til misbrug. I det følgende er der fire konkrete handlinger, som Inhouse Consulting især vurderer som relevante i forhold til borgere i M3 i Faxe Kommune. Handling 1: Skabe tro på, at forandring er mulig Erfaringer fra Ny indsats glæd dig Det første og mest nødvendige skridt for at igangsætte en forandringsproces hos borgeren er den måde man møder borgeren på. Mødet med borgeren er afgørende for at skabe en positiv udvikling. Det skyldes at mange borgere er præget af en kombination af manglende selvværd og mistro til det omgivende samfund og til beskæftigelsessystemet i særdeleshed. Der skal derfor skabes en ligeværdig og anerkende relation til borgeren, hvor borgeren oplever sig respekteret, og at det betyder noget, hvad borgeren mener og tænker. Det er første skridt, for at borgeren kan tro på, at der kan skabes en forandring. 17

18 »Måden man bliver behandlet på via jobcenter. De har selvfølgelig regler, de skal følge. (Men) jeg bliver behandlet på samme måde som en, der kun har været på arbejdsmarkedet et år, og jeg har været der i over 40 år og er arbejdsløs for første gang.«(ugebrevet A4, ) Inhouse Consulting s vurdering i forhold til Jobcenter Faxe I sagsgennemgangen har det været et generelt indtryk at der i sagerne ikke lægges systematisk og stor vægt på at beskrive de ressourcer borgerne har, herunder hvor og hvordan borgeren har ressourcer at bidrage med. I interviewene med sagsbehandlerne var det indtryk der blev kommunikeret generelt, at borgerne i M3 var langt dårligere end det billede der har tegnet sig i sagsgennemgangen. Det kunne tyde på at der er en fortælling blandt sagsbehandlerne om, at borgerne i M3 er så dårlige at vi ikke kan gøre noget for dem. Borgerne bliver til klienter der ikke kan og vil, på trods af at størstedelen af borgerne i M3 faktisk har givet udtryk for, at de gerne vil og er motiveret for at komme i beskæftigelse eller uddannelse. TABEL 8: PROFIL FORDELT PÅ MOTIVATION (ANTAL) Total Borger viser evne til at overvinde evt. barriere Borger er motiveret for tilbagevenden til arbejds-markedet Borger er motiveret for uddannelse Borger er ikke motiveret for tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller uddannelse Borgeren udtrykker ønske om pension Ikke oplyst Total De måske egnede, potentielle M2'ere Fysisk syg Diffust psykisk syg uden diagnose Psykisk syg eller traumatiseret med diagnose Det er Inhouse Consulting s vurdering, at der skal fokuseres på, at alle borgere har nogle ressourcer der kan bygges videre på. Der skal være en tro på, at borgerne kan flyttes tættere på beskæftigelse og uddannelse. Der skal være en forståelse af, at den måde sagsbehandlerne og Jobcenter Faxe møder borgeren på, understøtter skabelsen af en tro på, at forandring er mulig hos borgeren. Handling 2: Fokus på det hele menneske Erfaringer fra Ny indsats glæd dig For de svageste ledige kan man ikke skille den beskæftigelsesrettede og den sociale indsats ad. Der er brug for at man både afklarer i forhold til evner og jobønsker og i lige så høj grad fokuserer på at løse nogle af de øvrige problemer i borgernes liv. 18

19 De ledige, som har deltaget i projekterne, er typisk ledige med en række problemer ud over ledighed. Det kan være psykiske problemer, rod i økonomien, børn der er tvangsfjernet, vold i parforholdet, smerter i kroppen, overforbrug af medicin og alkohol, posttraumatiske reaktioner og i nogle tilfælde en kombination af disse. Inhouse Consulting s vurdering i forhold til Jobcenter Faxe I den gennemførte sagsgennemgang, er det indtrykket, at der mangler en helhedsorienteret tilgang til borgerne, hvor man systematisk sammentænker den beskæftigelsesrettetde og sociale indsats. Dette underbygges af interviewene med sagsbehandlerne, hvor der på den ene side gives udtryk ønske om at kunne tilbyde borgerne elementer af en mere helhedsorienteret indsats, men hvor der på den anden side er meget fokus på de økonomiske, ressourcemæssige og lovmæssige begrænsninger der er i forhold til indsatsen overfor borgerne. Der synes ikke at være større fokus på at udvikle nye tilbud eller igangsætte nye initiativer. Endvidere synes der kun at være behersket viden om, (men interesse for), hvordan man har gjort i andre kommuner. I den sammenhæng er følgende kommentar fra interviewene med sagsbehandlerne interessant: Der mangler en åbenhed mellem kommunerne ift. den indsats man laver, bl.a. fordi man bliver sårbar som kommune kommunerne kan pege fingre ad hinanden. Fordi alle ved at man har problemer med at gøre det man skal ift. loven, herunder at holde styr på økonomien. Det betyder bl.a. at nogle af de personlige netværk man som sagsbehandler har i en kommune kan lukke ned når man skifter job til en ny kommune. Inhouse Consulting oplever, at det er væsentligt, at der bliver arbejdet med udvikling af mere helhedsorienterede løsninger for borgerne i M3. Der er eksempler på, hvordan andre kommuner har arbejdet med helhedsorienterede løsninger i forhold til forskellige målgrupper: Børn og unge: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Ny Indsats glæd dig: Tønder Kommune: Fra fængsel til frihed. Sammenhængende indsats over for løsladte unge på kontanthjælp. Randers Kommune: For ung til at være udsat. Fælles og koordineret visitation af udsatte unge, så de får en målrettet og helhedsorienteret indsats. Fredensborg Kommune: Bedre koordination af indsatsen for ledige utilpassede unge i overgangen fra det år, så de kan forsørge sig selv og få bedre trivsel. Kommunernes Landsforening (2011), 24 forslag om førtidspension til unge: Derfor foreslår KL som alternativ til førtidspension, at den unge gennemgår et udviklingsforløb. Det kan vare fra få år til over 10 år. Det vigtige er, at det er skræddersyede forløb til den enkelte, siger Erik Nielsen. KL s 24 konkrete forslag handler bl.a. om, at udviklingsforløbene skal være forløb, hvor den unge i socialt trygge rammer og i tæt samarbejde med sagsbehandlere, læger og andre fagfolk kan finde frem til netop den løsning, der er den bedste, siger Erik Nielsen. 19

20 Men det er ikke nok blot at regulere på reglerne. Der behov for en sammenhængende indsats, hvor alle bidrager ikke mindst sundhedssystemet og arbejdsmarkedet. For kommunen kan ikke klare det alene, siger Erik Nielsen. Syge: Arbejdsmarkedsstyrelsen (2010), Ny Indsats glæd dig: Århus Kommune: Kortere sygefravær. Nye metoder i samarbejdet mellem beskæftigelsesforvaltningen og de praktiserende læger. (Særlig enhed i jobcenteret, jævnlige besøg i lægepraksis, fleksible mødeformer) Kerteminde Kommune: Tidlig indsats for borgere på sygedagpenge, så flere kan meldes raske hurtigt, beholde deres job og tidligt guides videre til andre forvaltninger eller behandlingssteder. Herlev Kommune: Mere entydig ansvars- og kompetencefordeling i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere med behandlingskrævende alkohol- eller stofmisbrug. Sociale mentorer Arbejdsmarkedsstyrelsen (2011), Mentorer hjælper psykisk syge i job. Fokus på helhedsindsats og koordination. En tæt kontakt til én både personlig og professionel sparringpartner, samt udviklingsforløb med fleksibelt indhold og tidsramme. Det er opskriften på job og uddannelse for psykisk syge. (Forsøgsprojekt Odense Kommune, Viborg Kommune og Herlev Kommune.) Mentorstøtten skal være en understøttende indsats, der går på tværs af andre indsatser for borgeren i det kommunale system, sundhedssystemet, på virksomhederne og i uddannelsesinstitutionerne både når det handler om indslusning og fastholdelse. En professionel og personlig sparringpartner, der har tid og kan følge med hele vejen Viden om muligheder i det kommunale system, sundhedssystemet og civilsamfundet samt om jobområder og uddannelser, der matcher ressourcer og egne ønsker. Støtte i at udnytte mulighederne. Hjælp til at håndtere kontakten til myndigheder og andre. Til at få skabt en velfungerende job- eller uddannelsessituation og til at håndtere private problemer, der udgør en barriere for job. Tidlig indsats/akut hjælp, hvis der opstår problemer (på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen, med bolig, økonomi eller andet). Redskaber til at håndtere livssituation og psykisk lidelse bedre. Nogle bruger støtten til at lære sig bedre strategier, så sygdom ikke er en barriere for job. Andre til at håndtere deres livssituation bedre, så psykisk sygdom fremadrettet forebygges. Der er ofte blot behov for processtøtte, snarere end en varig kompenserende støtte. Når job eller uddannelse og hverdagsliv fungerer, kan mentorstøtten nedtrappes. Der er sjældent behov for praktisk hjælp i hjemmet. 20

21 Stress og depression Ugebrevet A4, : I en ny undersøgelse fra A4 siger næsten halvdelen af de ledige, at de oplever at være stressede. Knap 20 % svarer, at motion er det mest effektive middel til at bekæmpe stress, mens 17 % angiver at tage det med ro, og 16 % opsøger personer i sociale sammenhænge for at dæmpe stresssymptomerne. Hvis det er sådan, at du som arbejdsløs er involveret i en eller anden form for meningsfuld beskæftigelse, der giver dig mulighed for at vedligeholde dine kompetencer, ville jeg mene, at samtlige de her trusler om stress og depressioner forsvinder som dug for solen, siger Einar B. Baldursson. Handling 3: Man kan godt arbejde selvom man har en række problemer. Erfaringer fra Ny indsats glæd dig Selvom en borger har en række personlige problemer, kan man med fordel indtænke den beskæftigelsesrettede indsats i den sociale indsats. Ved hele tiden at have et beskæftigelsesrettet perspektiv og italesætte det som mål, vænner man borgerne til tanken. Det er derfor nemmere at motivere borgerne og give dem et billede af, at det er en realistisk målsætning at komme ud på arbejdsmarkedet. Konkret kan man lade borgerne være med til at formulere beskæftigelsesmålene og altid have det som en del af samtalerne med borgerne. Når borgerne skal i aktivering/forløb i virksomheder, synes det især vigtigt, at der sker en forventningsafstemning med de virksomheder, som indgår i forløbet. Således at man ikke skaber for tidlige nederlag for borgeren og skubber virksomhederne fra sig. Inhouse Consulting s vurdering i forhold til Jobcenter Faxe Det er indtrykket fra interviewene med sagsbehandlerne, at borgerne i M3 generelt set vurderes som værende meget langt fra at kunne modtage en beskæftigelsesrettet indsats. I Inhouse Consulting s sagsgennemgang er det blevet vurderet, at ca. 45% af borgerne i M3 i Faxe kommune (de måske egnede)potentielt kunne matches til M2. Inhouse Consulting vurderer ikke, at de 45 % af borgerne nødvendigvis er matchet forkert. Men det er vurderingen, at man med denne gruppe (som fortrinsvis består af unge mellem 20 og 30 år) med fordel kan arbejde sideløbende med både en beskæftigelses- og socialt rettet indsats. For sagsbehandlerne og kommunen er det en kulturel og organisatorisk forandringsproces, der skal igangsættes. For borgerne skal der arbejdes med en anden selvforståelse. Udtrykt firkantet, skal man væk fra en klientliggørelse over mod et fokus på de ressourcer den enkelte borger har at bidrage med. Handling 4: Vær tæt på virksomhederne og støt op om borgerne Gruppen af de svageste ledige risikerer at blive tabt i beskæftigelsesindsatsen, fordi kommunerne i sparetider vil fokusere på de stærkeste ledige. 21

22 Hver femte kommune ventes at spare på jobindsatsen i 2012, hvilket især ventes at gå ud over de svageste ledige Ifølge lektor Thomas Bredgaard, Aalborg Universitet, skyldes det, at der er fokus på de arbejdsløse, der kan sendes i virksomhedspraktik eller job med tilskud, da det giver kommunerne en højere refusion end ved almindelig aktivering. - Man kan frygte, at det bliver en generel tendens, for det er blandt dem, at de økonomiske incitamenter for kommunen er dårligst, siger han ; Danske kommuner, Nyhedsmagasinet Erfaringer fra Ny indsats glæd dig For gruppen af ledige i M3, har det vist sig at man godt kan lave en virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats, hvis man gennemfører den på den rette måde. Det kræver, at jobcenteret og medarbejderne tænker i mere helhedsorienterede indsatser i forhold til de ledige, at medarbejderne i jobcenteret kommer tættere på den enkelte virksomhed og faciliterer forløbet med de ledige. For at få borgerne i M3 ud i virksomhederne, er det vigtigt, at der er en tæt kontakt mellem jobcenteret og virksomhederne - og en klar forventningsafstemning i forhold til den lediges bidrag. Derfor er det også vigtigt, at kontakten til virksomhederne placeres hos de medarbejdere, der har kontakten til de ledige. Kontakten mellem jobcentermedarbejderne og de ledige er vigtig i hele forløbet på virksomheden således, at fastholdelsen af de ledige understøttes på virksomheden. Det kan være en betydelig støtte for de ledige, at de i forløbet bliver knyttet sammen i netværk med andre ledige for at støtte hinanden i forløbet. Inhouse Consulting s vurdering i forhold til Jobcenter Faxe Samarbejdet med virksomhederne i Faxe kommune er ikke blevet afdækket i forbindelse med Inhouse Consulting s interview med medarbejdere i Jobcenter Faxe. Inhouse Consulting anbefaler, at der i en mere helhedsorienteret indsats overfor borgerne i M3 indtænkes en aktiv strategi i forhold til virksomhederne. Det er samtidig Inhouse Consulting s vurdering, at hvis sagsbehandlerne skal spille en mere central rolle som mediator, formidler, facilitator, mentor mellem virksomheden og den ledige, vil der være nogle udfordringer med den nuværende organisering, hvor alle sagsbehandlere efter det oplyste - har borgere i såvel M1, M2 som M3. Inhouse Consulting kan ikke på nuværende grundlag foretage en vurdering af det mest hensigtsmæssige organisatoriske setup. Det vil i givet fald også være afhængig af den strategi og de prioriteringer man i Jobcenter Faxe vil foretage fremadrettet i forhold til borgerne i M3. PL/KH/AR

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker

VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker Jjuni 2011 Jnr 02.00.00 G61 Sagsid 000225781 Rammen for VidensLaboratoriet Den overordnede vision med VidensLaboratoriet er at styrke En indsats,

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Det politiske partnerskab om beskæftigelse Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Analyse af 18-29-årige

Analyse af 18-29-årige Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af 18-29-årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune

selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune Kolding et selvværdssamfund Mennesker vil helst selv, og det gælder hele livet. I selvværdssamfundet giver vi plads til, at de kan.

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde?

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? STOF nr. 2, 2003 Tema Samarbejde Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? Hvis der skal kunne udvikles nye og bedre rehabiliteringsmetoder er der behov for

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

24 anbefalinger om udviklingsforløb

24 anbefalinger om udviklingsforløb Forligskredsen vedr. førtidspension 24 anbefalinger om udviklingsforløb Regeringen har foreslået at førtidspension for unge under 40 år skal erstattes af udviklingsforløb. Forslagene forhandles i forligskredsen

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beskæftigelsesudvalget Beslutningsprotokol Dato: 23. juni 2008 Lokale: Jobcentret Tidspunkt: kl. 15.30-17.55 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/131 Jobsøgningskursus for

Læs mere

Job og mennesker imellem. Individuelle forløb

Job og mennesker imellem. Individuelle forløb Job og mennesker imellem Individuelle forløb Job gruppen Job og mennesker imellem Job4gruppen er et landsdækkende samarbejde mellem de 4 virksomheder: Integro, JobsPartner, Naesborg og TUCJOB. Gennem hvert

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Job og Aktiv Jobcenter Kolding September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Projektleder Jonna Winther, Sundhedsteamet Temagruppemøde Sund By Netværket 11. April 2013 Arbejde og Sundhed hånd i hånd Projektet

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTER. Alle er gode til noget..

SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTER. Alle er gode til noget.. Alle er gode til noget.. 1 1 time 1. Hvorfor og min organisation 2. Mødet med borgere hvad møder de hvad møder vi? 3. Sager fra rehabiliteringsteamet i tirsdags 4. Udfordringer a) De praktiserende læger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Rehabilitering kan løse sammensatte problemer

Rehabilitering kan løse sammensatte problemer December 2010 MEB Fremtidens rehabiliteringsindsats: Rehabilitering kan løse sammensatte problemer Resume Et stigende antal borgere har sammensatte problemer af både helbredsmæssig, social og beskæftigelsesmæssig

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Forsøg med frikommuner

Forsøg med frikommuner Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge (Forsøg med frikommuner) I medfør

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere