Betydningen af den pædagogiske arbejdsgang i arbejdet med anbragte børn på en døgninstitution

Transkript

1 Bachelorprojekt i ergoterapi Betydningen af den pædagogiske arbejdsgang i arbejdet med anbragte børn på en døgninstitution Et delprojekt af pilotprojektet Skolegang og fritidsliv for børn og unge bosat uden for eget hjem Lise Kvist Jensen Louise Spælling Andersen Sarina Radoor Fugl Hold ERG 510 Januar 2014 Tilladelse til udlån Antal anslag uden mellemrum: "Denne opgave er udarbejdet af studerende ved ergoterapeutuddannelsen under University College Lillebælt, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter". Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse. Jvf. bekendtgørelse af lov nr. 202 af 27. februar 2010 om ophavsret og bekendtgørelse nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser.

2 The impact of the educational way of work with children in a residential institution Side 1 af 77

3 Underskrift: Lise Kvist Jensen Louise Spælling Andersen Sarina Radoor Fugl Side 2 af 77

4 1 Resumé Problembaggrund Forskning viser, at anbragte børn har mange problematikker med læring og udvikling, og at de efter endt anbringelse har sværere ved at gennemføre uddannelse, opretholde relationer og indgå i samfundsmæssige betingelser. Anbragte børn føler sig ofte overset og forsømt af personalet. Personalet skaber unødvendige konflikter, som kan skyldes døgninstitutionernes struktur. Problemformulering Hvilken betydning tillægger pædagogerne deres tilgang, struktur og anvendelse af de aktiviteter, som anbragte børn deltager i på en døgninstitution? Formål At belyse selve hverdagen på døgninstitutionen, og undersøge og udforske personalets tilgang til og struktur af hverdagens aktiviteter. Dette er for at give personalet en bevidsthed omkring eventuelle eksisterende dilemmaer, og derigennem få dem til at reflektere over disse. Ligeledes ønsker vi at skabe dialog og sparring mellem de personer, der indgår i forandringen og udviklingen af praksis. Metode og materialer Der anvendes praksisforskning med en subjektvidenskabelig tilgang som design og videnskabsteoretisk tilgang, hvor Kritisk Psykologi udspringer som metode til dataindsamling og databearbejdning. Der er foretaget deltagende observationer og et fokusgruppeinterview, som tager teoretisk afsæt i begreber fra Kritisk Psykologi og Model-Of-Human-Occupation. Resultater Pædagogerne prioriterer en professionel tilgang med vægt på faglighed, og et samarbejde om at skabe en positiv udvikling for det enkelte barn er drivkraften for pædagogerne. Døgninstitutionen er altid under udvikling, hvor pædagogerne skal være omstillingsparate. Pædagogerne anvender aktiviteter med fokus på læring og udvikling. De sociale relationer opbygges gennem fælles oplevelser, som skaber fællesskab. Pædagogerne ser en styrke i at have forskellige tilgange til aktiviteter, som børnene deltager i, men at de samtidigt professionelt handler ud fra en fælles målsætning til aktiviteter. Ud fra observationer ser vi dog forskellige tilgange og forskellige målsætninger. Side 3 af 77

5 Konklusion Pædagogerne mener eksplicit, at de arbejder ud fra forskellige tilgange til aktiviteter med fælles mål. Ida Schwartz forklarer vigtigheden i at fastholde en fælles målsætning i arbejdet med anbragte børn. Forskellige tilgange til struktur og anvendelse af aktiviteter men med fælles målsætning, kan medføre til læring og udvikling af færdigheder for anbragte børn i flere sociale praksisser. Vi konkluderer, at pædagogerne ikke er bevidste om hvorvidt de bevarer en fælles målsætning. Perspektivering I et samfundsmæssigt aspekt mener vi, at pædagoger inden for flere arbejdsområder kunne anvende et mere sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv, med fokus på, at der kan arbejdes sundhedspædagogisk i deres tilgang og målsætning til hverdagens aktiviteter, hvori børn og unge deltager. Søgeord Anbragte børn, Pædagoger, Målsætning, Aktiviteter, Ergoterapi. Side 4 af 77

6 2 Abstract Background Research shows that placed children have problems with learning and development. After end of a placement they find it difficult to finish education, maintain relationships and be part of the social society. Children feel neglected by social-educators because they create conflicts, which may be due the structure of residential institutions. Problem Statement Which impact attach social-educators their approach, structure and use of the activities in which children participating in, in a residential institution? Purpose The purpose of the project is to illustrate everyday life at the residential institution and to explore social-educators structure of activities. In addition the project strives to give the residential institution awareness of existing dilemmas and thereby causing them to reflect upon these. The project wants to create dialogue and reflections between the persons involved in the change and development of practice within the residential institution. Method and theory The project uses practice-research on a subject-scientific approach as design and theoretical scientific approach. Critical psychology is used as a method of data collection and processing. There have been participating observations and a focusgroup-interview, which takes theoretical basis of concepts from critical psychology and Model-Of-Human-Occupation. Results Social-educators prioritize professional approach with an emphasis on academic competences. A cooperative effort to create positive development for the children is the force for social-educators. The institution is always evolving thus the social educators need to be adaptable. The social educators use activities with focus on learning and development. Relationships are built through shared experiences that create community. Social-educators see strength in having different approaches to activities children participate in. Despite the different approaches the social-educators want to act Side 5 af 77

7 with common goal for activities. However, based on the observations it is seen that the socialeducators indeed use different approaches and different goals. Conclusion Social-educators believe they operate on different approaches with common goals. Ida Schwartz explains the importance of maintaining a common goal in working with children in care. Different approaches with one common goal, can lead to learning-and skills development for children in care in several social practices. We conclude that social-educators are not aware of whether they retain a common goal. Discussion In a social aspect, the project believes that social-educators in several areas could use a more healthpromoting and preventive perspective, focusing on working with health-education in their approach and goal to everyday activities. Search Words Children in care, Social-educator, Goal, Activities, Occupational therapy. Side 6 af 77

8 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Abstract... 5 Emne og problembaggrund Viden om anbragte børn Samfundsmæssig relevans Ergoterapeutisk relevans Beskrivelse af praksissted Beskrivelse af pilotprojekt Formål med bachelorprojekt Problemformulering Begrebsafklaring Metode Videnskabsteoretisk position Praksisforskning Kritisk Psykologi Design Forforståelse Tilrettelæggelse Indledende møde med praksis Udvælgelse af deltagere Inklusions- og eksklusionskriterier Side 7 af 77

9 Etiske overvejelser Dataindsamlingsmetode Databearbejdningsmetode Resultatpræsentation Resultatpræsentation af fokusgruppeinterview Resultatpræsentation af deltagerobservation Deltagerobservation og fokusgruppeinterview sammenholdt Resultatanalyse Resultatdiskussion Diskussion af forskningsartikler Diskussion af metode Kritisk Psykologi MOHO Metode til dataindsamling Validitet Konklusion Formidling Læringsforudsætninger Rammefaktorer Målet Indhold Form Side 8 af 77

10 Læreprocessen Vurdering Evaluering af formidling Perspektivering Litteraturliste Indholdsfortegnelse bilag Side 9 af 77

11 3 Emne og problembaggrund Dette bachelorprojekt omhandler pædagogers arbejdsgang på en døgninstitution for anbragte børn, med fokus på deres tilgang, strukturering og anvendelse af aktiviteter. Der er de seneste år blevet større fokus på anbragte børn og deres efterfølgende usikre voksenliv. Sociolog Signe Frederiksen refererer til sin forskningsundersøgelse fra Århus Universitets Business and Social Sciences og Anvendt Kommunal Forskning (AKF), at børn der har været anbragt på en døgninstitution klarer sig mindre godt i voksenlivet, end børn der aldrig har været anbragt. Børn der har været anbragt har ofte sværere ved at gennemføre en uddannelse, finde et arbejde og at opretholde et familieliv som voksen. Forskningen viser, at børn på en døgninstitution føler sig overset og forsømt af personalet, som skaber konflikter, hvilket kan skyldes døgninstitutionerne struktur (Frederiksen, 2012 I: Videnskab.dk). 3.1 Viden om anbragte børn Undersøgelse fra Ankerstyrelsen 2011 viser, at der hver dag anbringes otte børn børn mellem 0 og 17 år er anbragt uden for eget hjem. 14 % af disse børn er tvangsanbragt. Undersøgelsen viser, at teenagere hyppigere bliver anbragt end mindre børn, og at de fleste børn anbringes på forældrenes anledning. Et ud af tre børn, som anbringes, kommer først i en plejefamilie inden de måske viderebringes til institutioner (Ankerstyrelsen, 2011). Statens Institut for Folkesundhed har lavet en undersøgelsesstatistik omkring anbringelsen af børn og unge uden for hjemmet. Undersøgelsen viser, at børns sociale relationer har stor betydning for det enkelte barns oplevelse af sit hverdagsliv (Statens Institut for Folkesundhed, 2007). Derfor er det betydningsfuldt, hvilke relationer der er dominerende i hverdagen og i forskellige daglige sammenhænge. Anbragte børn er en særlig udsat gruppe. De klarer sig ofte dårligere uddannelsesmæssigt og socialt end børn, der ikke er anbragt. Børn bliver ofte anbragt grundet børnenes adfærdsvanskeligheder eller grundet forældrenes manglende evne til at varetage barnet (Ibid, 2007). I 2003 udarbejdede Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) en rapport omkring anbringelse af børn. Rapporten viser, at anbragte børns familier markant adskiller sig fra børnefamilier som helhed. De har adskillelige udfordringer at leve med, som påvirker børnene og deres hverdags- Side 10 af 77

12 liv. Derfor vil det jf. rapporten være nødvendigt med en helhedsorienteret og vedholdende professionel indsats. Dette er for at understøtte børnene og deres omsorg og trivsel i flere hverdagsaktiviteter (Egelund & Hestbæk, 2003). Ligeledes viser forskning, at anbragte børn har udfordringer med læring og udvikling i deres skolegang. Det er dokumenteret, at socialforvaltningerne i deres anbringelsesplanlægning ikke er opmærksomme på at yde tilstrækkelig støtte til skolegang. Det antages, at børnene ofte forbinder skolegang og fritidsliv med nederlag og konflikter, og at nogle forlader skolen med den erfaring, at de ikke kan indgå i skolemæssige læringsdagsordener (Ibid, 2003). 3.2 Samfundsmæssig relevans SFI s bestyrelsesformand Palle Simonsen beskriver i 2009 ved SFI s 50 års jubilæum vigtigheden ved støtten til anbragte børn i Danmark: Det er en skamplet på vores samfund, at de børn i Danmark, der er anbragte hos plejefamilier eller på døgninstitutioner i mange tilfælde ikke får den støtte, de har brug for. Det er dybt alvorligt. De anbragte børn er jf. Palle Simonsen et eksempel på, at viden ikke bruges tilstrækkeligt i den socialpolitiske debat. Rapporter fra SFI har dokumenteret børnenes forringede tilstand. Dog er det ikke lykkes at ændre på forholdene endnu: Loven som den er i dag er udmærket og den bliver justeret hele tiden. Men det er ikke blevet bedre for børnene. Det kræver en stor og koncentreret indsats, ikke mindst i kommunerne. Og det kræver ressourcer. Men det bliver ikke prioriteret, man vil hellere forhøje børnetilskuddet, for det er populært hos vælgerne. (Simonsen, 2009 I: SFI.dk) Denne samfundsmæssige problemstilling er nutidig og relevant, og opmærksomheden på dette område er øget. Mere viden om anbragte børn i et samfundsmæssigt perspektiv, har medført større kendskab til områdets udfordringer. Pilotprojektet Skolegang og fritidsliv for børn og unge bosat uden for eget hjem er et praksisforskningsprojekt under University College Lillebælt indeholdende fire delpro- Side 11 af 77

13 jekter, som fokuserer på professionelles indsats ift. anbragte børn. Dette tager vores bachelorprojekt afsæt i (Dahl, 2013 I: UCL.dk). 3.3 Ergoterapeutisk relevans Dette afsnit anvendes til at vise den ergoterapeutiske relevans for vores bachelorprojekt. Ergoterapi tager udgangspunkt i, at menneskets aktivitet og deltagelse er betydningsfuldt for dets sundhed og livskvalitet. Mennesket har behov for at udføre betydningsfulde aktiviteter, for at kunne deltage i hverdagen og samfundet. Formålet med ergoterapi er at muliggøre betydningsfulde aktiviteter og deltagelse, samt forebygge aktivitetsproblematikker. Ergoterapi kan hjælpe forældre, skole og institution med at tilpasse omgivelserne og kravene til barnet, så de bedst muligt trives og udvikles (Borg et al., 2007 s.18-19). Ergoterapi består af antagelser og værdier, som er en del af det ergoterapeutiske paradigme (Fortmeier, Mathiasson & Schrøder, 2007 s. 164). En grundlæggende ergoterapeutisk antagelse om aktiviteters betydning i hverdagslivet er, at mennesket kan opnå læring og udvikling gennem aktiviteter, for dermed at blive bevidst om sine ressourcer, begrænsninger, interesser og behov. Vi vil fremhæve denne antagelse hos anbragte børn. I et ergoterapeutisk perspektiv kan det derfor være vigtigt at rette fokus på disse børns deltagelse i aktiviteter (Ibid s. 166). Dette har relevans for vores projekt, idet vi vil undersøge pædagogernes tilgang, struktur og anvendelse af hverdagens aktiviteter på døgninstitutionen, som de anbragte børn deltager i. Projektets ergoterapeutiske perspektiver og teori starter under punkt Ergoterapi og hverdagsliv Aktivitet og deltagelse Mennesket udvikler sig i et dynamisk samspil med sine omgivelser gennem aktivitet og deltagelse, og mennesket forstås som værende et socialt og samfundsmæssigt individ (Borg et al., 2007 s. 69). Jf. Kielhofner motiveres, organiseres og udøves aktiviteter i hverdagslivets mønstre og i sammenhæng med omgivelserne. Aktivitet og deltagelse skal medføre mening og tilfredsstillelse, samt støtte op omkring fysisk og emotionel velvære (Kielhofner 2010, s. 18). Side 12 af 77

14 Ift. barnets sundhed, udvikling og livskvalitet er fremme af aktivitet og deltagelse i hverdagslivet et nødvendigt og betydningsfuldt aspekt, da barnet gennem deltagelse kan udøve sine behov og ønsker (Andersen, Lauritzen & Stokholm 2010, s ). 3.4 Beskrivelse af praksissted Praksisstedet er en døgninstitution, som kan husere ni børn i alderen syv til 18 år. Personalet består af syv pædagoger, to vågne nattevagter, én madmor, én pedel og én afdelingsleder. Institutionens vision lyder: Vi vægter relationer og gennem dem yder vi omsorg via kontakt, stimulation og tilsyn. Vi lægger meget vægt på aktiviteter sammen med andre, fordi vi mener, at man bedst udvikler sig ved at deltage i noget sammen med andre og derved få små og store succeser ved både velkendte og nye aktiviteter. Hverdagen for børnene er struktureret i faste rammer for at sikre forudsigelighed og genkendelighed. I døgninstitutionens vision finder de det vigtigt at lægge et udviklingssvarende omsorgsniveau, som betyder at personalet vil ramme børnenes nærmeste udviklingszone, og dermed give muligheden for fremadrettet udvikling. Døgninstitutionen mener ikke, at udvikling skal skabes med fokus på negativ adfærd, men med fokus på deltagelse, anerkendelse og fremtid i stedet for fortid (Nordfynskommune 2013). Disse visioner falder i god tråd med ergoterapeutiske værdier og antagelser. 3.5 Beskrivelse af pilotprojekt Det overordnede pilotprojekt har til formål at undersøge og udforske børns betydning for hinandens trivsel, samt læring og udvikling i samspil med andre børn. Forskere vil i samarbejde med praksis undersøge hvordan professionelle støtter anbragte børn i at høre til og tage del i hverdagslivet mange fællesskaber, i skolegangen og fritidsaktiviteter. Vi har løbende deltaget i praksisforskningsgruppemøder med pilotprojektets ledere, samt repræsentanter fra special- og socialpædagogiske foranstaltninger. Dette har givet os grundlag for og interesse i deltagelse i praksisforskningsprojektet og for at belyse den aktuelle problematik (Schwartz, 2013). Side 13 af 77

15 3.6 Formål med bachelorprojekt Vi vil med vores bachelorprojekt, som ligeledes er et praksisforskningsprojekt, undersøge personalets tilgang til og struktur og anvendelse af hverdagens aktiviteter på døgninstitutionen. Formålet med projektet er at belyse selve hverdagen på døgninstitutionen, for at give personalet en ny bevidsthed om eventuelle udfordringer og dilemmaer, og starte refleksion over disse. Ligeledes ønsker vi at skabe dialog og sparring mellem de personer, der indgår i forandringen og udviklingen af praksis. 4 Problemformulering Med afsæt i problembaggrunden og det dertil definerede ergoterapeutiske fokusområde, lyder vores problemformulering for dette projekt således: Hvilken betydning tillægger pædagogerne deres tilgang, struktur og anvendelse af de aktiviteter, som de anbragte børn deltager i på døgninstitution? 4.1 Begrebsafklaring Pædagoger: Pædagoger ansat på døgninstitutionen. Tilgang: Pædagogernes faglige viden, kompetencer og erfaringer, samt deres individuelle synspunkter og holdninger til aktiviteterne. Den indfaldsvinkel pædagogerne har, og måden de anskuer og griber aktiviteter an på (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab I: Den Danske Ordbog). Struktur: Måden som pædagogerne organiserer og sammensætter aktiviteter på. Pædagogernes orden, styring eller planlægning af aktiviteternes forløb (Ibid). Side 14 af 77

16 Anvendelse: Pædagogernes måde at anvende og håndtere aktiviteter på, og om de sørger for inddragelse af børnene. Dvs. den måde de vælger at udnytte den givne aktivitet på og det mål de ønsker ud af den (Ibid). Aktiviteter: Alt det mennesker gør og deltager i, hvilket er egenomsorg, fritidsaktiviteter og sociale og produktive aktiviteter der bidrager til fællesskabet. Aktiviteter foregår i og påvirkes af fysiske, sociale og kulturelle omgivelser, som mennesket befinder sig i (Borg et al., 2007 s. 166). Anbragte børn: Børn i alderen syv til 18 år, som er anbragt på døgninstitution, grundet forældrenes manglende mulighed for at varetage barnet selv (Ankestyrelsen 2011). Døgninstitution: Offentlig institution hvor børn anbringes og bor i kortere eller længere tid (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab I: Den Danske Ordbog). Side 15 af 77

17 5 Metode I følgende afsnit redegøres og argumenteres for bachelorprojektets nærmere design, herunder tilrettelæggelsen af dataindsamling og databearbejdning. Under dette afsnit redegøres også for litteratursøgningsprocessen. 5.1 Videnskabsteoretisk position Den videnskabelige position er valgt grundet deltagelse i pilotprojektet. Positionen er praksisforskning, som er den handlingsrettede forskningstype, der bygges op om den subjektvidenskabelige tilgang. Vi vil med denne tilgang undersøge pædagogernes subjektive perspektiv på aktiviteter, som anbragte børn indgår i på døgninstitutionen. Desuden anvendes en hermeneutisk tilgang, som tilhører en forstående forskningstype. Hermeneutik omhandler læren om fortolkning, hvor forforståelsen sættes aktivt i spil (Launsø, Olsen & Rieper, 2011 s ). 5.2 Praksisforskning Vores bachelorprojekt er fastlagt ved den metodiske tilgang, som er et kvalitativt praksisforskningsprojekt med grundlag i Kritisk Psykologi, hvormed vi anvender den subjektvidenskabelige tilgang (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007, s. 658). 5.3 Kritisk Psykologi I projektet bruges kritisk psykologiske begreber, som teoretisk-metodisk tilgang til analyse af empiri. Kritisk Psykologi har udgangspunkt i den subjektvidenskabelige tilgang, hvor mennesket og samfundsmæssige betingelser ses som værende i et dialektisk forhold. Mennesket er samfundsmæssigt i sit grundlag, og er bestemt af aktuelle og nødvendige livsbetingelser. Samtidig er mennesket subjekt for egne handlinger og medskaber af sine livsbetingelser. Menneskelig udvikling sker med omverdenen og andre mennesker. Mennesker interagerer og indgår i relationer med andre på baggrund af samfundsmæssige betingelser, muligheder og begræns- Side 16 af 77

18 ninger. På den måde kan mennesket forandre og udvikle deres objektive livsbetingelser, såvel som mennesket selv kan forandres og udvikles af deres subjektive livsbetingelser (Jartoft, 1996, s. 183). Det betyder, at vi i projektet vil betragte pædagogernes handlinger og perspektiver på baggrund af de konkrete sammenhænge, de er blevet til i og en del af. Vi vil benytte udvalgte kritisk psykologiske begreber, som et analytisk redskab til fortolkning af empirien Udvalgte begreber fra Kritisk Psykologi I det følgende redegøres for begreberne: Subjekt, Handlesammenhænge og Livsførelse Subjektet Borg, Bundgaard & Rasmussen betegner subjektet i Kritisk Psykologi som: De mennesker eller subjekter, der er tale om også i praksisforskningen er brugere, professionelle og forskere, men kan være pårørende, administratorer og politikere. Pointen ved at studere subjekt perspektiver er, at de er forskellige. De dannes ud fra det enkelte menneskes historie, ud fra dets aktuelle interesser og er forbundet med de sammenhænge, mennesket lever i (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007, s. 658). Subjektet består af en vurdering af sine objektive livsbetingelser, som afspejles og sammenholdes med sine emotioner, der giver individet grundlag for sine subjektive handlegrunde. Det er ikke givet hvilke betingelser, der har indflydelse på den måde individet vælger at handle på. Emotioner er et funktionelt aspekt, som formes og ændres i takt med konkrete livsbetingelser (Borg, 2007 s ). Vi vil i projektet se på subjekternes forskellige perspektiver, for at afveje disse i forhold til hinanden, da disse ligger bag al social praksis, og når praksis vil udvikles. Side 17 af 77

19 Handlesammenhænge Gads psykologi leksikon betegner handlesammenhæng i Kritisk Psykologi som: En afgrænset enhed i den samfundsmæssige praksis (f.eks. familien). En handlesammenhæng reproduceres og ændres ved en bestemt konstellation af deltagernes handlinger. Den er oftest struktureret i et sæt positioner, som indtages af forskellige personer, og som byder dem forskellige perspektiver, muligheder og interesser i forhold til sammenhængen og de andre deltagere (Bjerg 2004, s. 222). Handlesammenhænge er de sociale praksisser et individ deltager i. Det kan f.eks. være skoler, fritidsklubber, hjemmet etc.. De reproduceres og udvikles gennem individets handlinger i forskellige sociale praksisser. Handlesammenhængene har specifikke opgaver og formål, og de findes i både korte og lange perioder. Handlesammenhænge skal ikke forstås isoleret, men ses gennem relationerne i sociale praksisser, som kan have få eller flere deltagere, som tager udgangspunkt i egen position, mål og handlepotentialer (Borg, 2007 s. 85). Begrebet har relevans i projektet, i det vi vil indgå i forskellige handlesammenhænge på døgninstitutionen, og dermed se pædagogernes indbyrdes relation til strukturen af hverdagens aktiviteter Livsførelse Gads psykologi leksikon betegner livsførelse i Kritisk Psykologi som: Det forhold, at personer, der lever i sammensatte samfundsmæssige praksisstrukturer, må føre deres dagligliv, for at de kan ordne det, der skal ordnes. Dagliglivet må føres indenfor og på tværs af flere handlesammenhænge (Bjerg 2004, s.336). Livsførelse er individets bestræbelser på at få sin tilværelse til at fungere på tværs af sin deltagelse i forskellige handlesammenhænge. Begrebet omfatter alle situationer individet deltager i, i hverdagslivets elementære gentagelser. Dette indbefatter aktiviteterne over alt, hvor individet bevæger sig. Side 18 af 77

20 Gentagelserne organiserer hverdagen og forbindes med de givne cyklusser i de samfundsmæssige omgivelser som f.eks. er socialorganiserede dagsrytmer (Borg, 2007 s. 86). Individet har egne forudsætninger for at deltage i aktiviteter og har gennem sin livsførelse tillært sig at tilpasse og forandre sig, for at få indflydelse på eget hverdagsliv. I bachelorprojektet bruges dette begreb til at forstå pædagogernes livsførelsesbaner, afgrænset ift. arbejdsgangen og relationerne til kollegaer og anbragte børn. Ligeledes bruges det til at forstå, hvordan disse baner organiseres i hverdagen, til de givne cyklusser på døgninstitutionen, i de handlesammenhænge de agerer i. Deltagerbaner er sammensat af livsførelsesmuligheder, og de betydninger, de pålægges (Ibid s. 86). 6 Design Projektet med praksisforskning som metode afviger, da udarbejdelsen af problemformuleringen ikke er foretaget i samarbejde med pædagogerne på døgninstitution, der ligeledes er vores primære målgruppe i projektet. Men da vores bachelorprojekt er affødt af det store pilotprojekt, som har samarbejdet med praksis fra start, er vores problemformulering dog inden for praksisstedets interesseområde. Formålet med praksisforskning som metode og strategi er at beskrive og forstå praksis, hvor udfordringer analyseres og diskuteres for at vise udviklingsmuligheder for praksis. Praksisforskning bruges kun, når praksis ønsker en forandring, som skal have relevans for alle aktører i projektet, udover projektets ledere og forskere. Ønsket om forandring kan ske gennem vores formidling til praksis, som videre gavner processen og resultaterne for projektet (Borg, Bundgaard & Rasmussen, 2007 s. 648). Fig illustrerer at vi løbende i processen skal udforske, undersøge, evaluere og fortolke, som fører os frem til formulering af nye initiativer, der kan iværksættes. Processen kan herefter fortsætte i en tilsvarende fornyet cyklus (Borg et al 2007 s. 650). I vores tilfælde vil det være pilotprojektet, som opstarter ny cyklus og tager afsæt i vores foretagne udforskning. Side 19 af 77

21 Praksisforskningsprocessen, der rettes imod systematisk videreudvikling (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007, s. 650 fig. 21.1). Vores bidrag til et forandringspotentiale gennem projektet er en formidling af vores resultater, hvor vi med pædagogerne gennem dialog kan reflektere og diskutere den nuværende praksis med henblik på udviklingsmuligheder og forandringer. De udvalgte begreber fra Kritisk Psykologi anvendes til analyse og fortolkning af den udforskede empiri. Ligeledes anvender vi udvalgte begreber fra MOHO (Kielhofner, 2010) til understøttelse af interviewguide, som uddybes under punkt 6.6. Bachelorprojektet bygges op om et kvalitativt forskningsdesign med ustrukturerede deltagende observationer og et kvalitativt semistruktureret fokusgruppeinterview. Der er udarbejdet observationsog interviewguide (Bilag 7 og 8). 6.1 Forforståelse Vi vil løbende forholde os kritisk og tage højde for vores forforståelser i arbejdet med praksis. Dette vil have betydning for kvaliteten af den empiriske udforskning og mødet med praksis (Dalland 2007, s ). Med kritiske overvejelser af vores forforståelser er det ligeledes en vigtig driv- Side 20 af 77

22 kraft for forskningsarbejdet, da dette medfører muligheden for at arbejde refleksivt gennem udforskningen, og løbende vurdere ændringen af vores forforståelser (Launsø, Olsen, Rieper 2011, s. 72). Hermeneutik handler om viden og forståelse, og en forforståelse for et givet emne er nødvendigt, for at forstå emnet. Derfor vil vi med anvendelse af den hermeneutiske cirkel arbejde med en frem- og tilbagegående proces, hvor helhedens forskellige dele fortolkes. Ud fra dette skaber vi nye forståelser, som medfører nye forforståelser. Dette stemmer overens med brugen af det 6. princip i de hermeneutiske fortolkningsprincipper, som angiver, at en fortolkning af en helhed ikke er forudsætningsløs (Kvale & Brinkmann 2009, s. 233). Vores personlige forforståelser består i antagelsen af, at anbragte børn på en døgninstitution ofte ikke medvirker selvstændigt og aktivt i hverdagsaktiviteter. Med erfaringer fra bl.a. klinisk undervisning oplever vi, at pædagoger glemmer at inddrage barnet, da det blot går hurtigere, hvis pædagogerne selv udfører arbejdet. Dvs. at de bliver servicemaskiner for børnene, hvilket gør barnet til ikke deltagende. Vi mener, at børn anbragt på en døgninstitution er mere udsatte end børn eksempelvis anbragt i en plejefamilie. Det kræver høj ekspertise at kunne værne om børnene både fagligt og menneskeligt. Dog er det godt, at børnene er et sted, hvor de har mulighed for kontakt med voksne, som ønsker at hjælpe. Den hermeneutiske cirkel underbygger den subjektvidenskabelige tilgang til vores udforskede empiri, som medfører til, at vi løbende skaber nye fortolkninger af vores forforståelse. 6.2 Tilrettelæggelse Vi har i starten af vores projekt udarbejdet en aktivitets- og milepælsplan (Bilag 3), som med sin struktur har medført overblik over vores aftaler, aktiviteter og deadlines i projektet. Ligeledes har vi udarbejdet en interessentanalyse (Bilag 9), som medfører, at vi har indsigt i hvilke deltagere, som er involveret og har interesse i projektet. Interessentanalysen sikrer, at projektets Side 21 af 77

23 formål, leverancer og fremgangsmåde er attraktive for interessenterne (Dahlerup, Sørensen 2010, s , 12, 48-52). Vi har udarbejdet en risikoanalyse som en metode for at begrænse trusler og barrierer for vores projekt (Bilag 8). Denne analyse giver et overblik over umiddelbare risici, og er med til at forebygge dem (Ibid, s ). 6.3 Indledende møde med praksis Ved at tage afsæt i praksisstedets ønsker og behov for forandring, giver det praksis en følelse af ejerskab og en motivation til forandring. Vi mødtes til et indledende møde med lederen og afdelingslederen inden indsamling af empiri. Her havde vi forinden udarbejdet en poster til pædagogerne og børnene, til kort at informere om projektet og vores tilstedeværelse (Bilag 10+11). På dette møde afstemte vi forventninger og formål for at opnå et godt samarbejde. Vi afstemte mødetider og plan over indsamling af empiri. Vi gjorde klart under mødet, at vores deltagelse i praksis, skulle foregå efter praksisstedets præmisser. Det betyder vi ville tilpasse os efter deres uforudsigelige rammer f.eks. ved akut anbringelse af børn. 6.4 Udvælgelse af deltagere Inklusions- og eksklusionskriterier I samarbejde med pilotprojekts projektleder fik vi afstemt vores fokusområde. Dette blev til døgninstitutionens pædagoger, som er vores primære målgruppe, da det er deres subjektive oplevelser af aktiviteter i hverdagslivet og i arbejdsgangen, der skal undersøges og føre til svar på problemformuleringen. Den sekundære målgruppe er andre fagprofessionelle som arbejder med anbragte børn, samt de andre professionelle deltagere i pilotprojekt, som kan få gavn af vores projekt. Side 22 af 77

24 Vi udarbejdede inklusions- og eksklusionskriterierne for hvilke pædagoger, vi ønskede som deltagere i vores fokusgrupppeinterview. Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Ansatte pædagoger på døgninstitutionen Pædagoger observeret i aktiviteter Både kvinder og mænd Personale der ikke er fastansat og uddannet pædagog Pædagoger der ikke er observeret i aktiviteter Pædagoger til rådighed på planlagt dato for fokusgruppeinterview Leder og afdelingsleder Vi vil undersøge pædagoger, for at se hvordan de anvender deres faglige kompetencer i arbejdet med anbragte børn. Ligeledes skulle det være de pædagoger, vi havde observeret. Da vi ønskede at foretage et fokusgruppeinterview måtte vi i samarbejde med afdelingslederen udvælge en bestemt dato til interview, afhængigt af hvornår der kunne være flere pædagoger til rådighed på én gang til deltagelse i interviewet. På selve interviewdagen blev udfaldet til kun tre pædagoger, to mænd og én kvinde, hvor vi kun havde observeret to af dem. Den ene mandlige pædagog var nyansat. Vi vurderede, at dette kunne medføre til større variation af svarene til vores spørgsmål. At udvælge deltagerne vurderer vi foregik ustruktureret, forvirrende og impulsivt grundet døgninstitutionens uforudsigelige rammer. Aktuelt var der tale om en akut anbringelse af to børn, og en hertil manglende informationsdeling og forventningsafstemning mellem ledelse og pædagoger omkring vores rolle heri. Derfor ændredes nogle af vores muligheder for selv at foretage udvælgelsen efter vores egne inklusions- og eksklusionskriterier. Side 23 af 77

25 6.5 Etiske overvejelser Vores dataindsamling er udarbejdet i forhold til juridiske, faglige og etiske retningslinjer fra University College Lillebælt. Vi følger de etiske anbefalinger fra Tjørnhøj-Thomsen og Whyte 2012, da vi har informeret alle deltagere om projekts formål og mulige konsekvenser ved vores tilstedeværelse i praksis. Vi har været åbne om vores hensigter og deltagernes interesseområde. Alle personoplysninger fra både pædagoger og børn, der er indhentet fra deltagende observationer og fokusgruppeinterview, er blevet håndteret fortroligt. Alle er i projektet fuldt anonymiseret (Tjørnhøj-Thomsen & Whyte 2012, s ). Vi har valgt deltagerobservation for at indgå mest naturligt i praksisstedets omgivelser og hverdagsrutiner, for ikke at skabe forstyrrelser af arbejdsgangen for pædagogerne og børnenes kendte hverdag. Afdelingslederen sikrede, at formålet med vores tilstedeværelse blev videre informeret til børnene på et børnemøde. Ved løbende at deltage i praksisforskningsgruppemøder, sammen med pilotprojektets leder, holdte vi os opdateret om pilotprojektet og sikrede at vores deltagelse i dette blev vedligeholdt. 6.6 Dataindsamlingsmetode Metoden til at udforske praksis er ustrukturerede deltagerobservationer af hverdagens og aktiviteternes forløb og struktur, samt børnenes aktivitetsdeltagelse i dette, og endvidere vil vi anvende et kvalitativt semistruktureret fokusgruppeinterview til udvalgte pædagoger på døgninstitutionen MOHO MOHO er modellen for menneskelig aktivitet, som forklarer hvordan aktiviteter motiveres, hvordan aktiviteter er struktureret i rutiner og livsstil, hvordan aktiviteter udøves, og hvordan mønstre, vaner og roller dannes, samt hvordan omgivelser influerer på aktiviteter. Jf. Kielhofner er menneskelig aktivitet en del af ens livsvilkår, som betyder, at mennesket har en medfødt trang til at være aktiv gennem leg, arbejde, fritid og hverdagsaktiviteter, som er sammenholdt i en tidsmæssig, fysisk og sociokulturel kontekst. Side 24 af 77

26 Der er udvalgt begreber til at understøtte indsamlingen af data under fokusgruppeinterview. Begreberne præsenteres under punkt Se interviewguide (Bilag 6) Observation Der er anvendt deltagerobservationer af pædagoger, da vi synes dette giver et mere trygt miljø, ved ikke at gå ind og ændre rammerne for den anvendte aktivitet. Vores udarbejdet observationsguide (Bilag 7), viser hvilke overordnet område vi har fokus på, som tager afsæt i de tre kategorier inden for Canadian Occupational Performance Measure (COPM), Egenomsorg, Arbejde og Fritid (Law et al 2007). Under hver kategori observeres pædagogerne i forskellige aktiviteter, som bliver de detaljerede fokusområder, til tilsvarende kategori. Observationsguiden er delt op i to, da aktiviteterne ændres afhængigt af om vi observerer morgen eller aften. Vi har observeret to morgener og én eftermiddag og aften Interview Valget om et semistruktureret fokusgruppeinterview er taget, da det kan indsamle detaljerede data om pædagogernes subjektive oplevelser af strukturen, tilgangen og anvendelsen af de aktiviteter, anbragte børn indgår i. Med et fokusgruppeinterview søger vi at skabe interaktion og dialog i gruppen, for at få forskellige spontane og emotionelle synspunkter frem. Dette kan medføre, at deltagerne kan reflektere og ræsonnere over de andre deltageres synspunkter. Idet vi anvender et fokusgruppeinterview giver det pædagogerne mulighed for at gå i dybden med deres svar (Launsø, Olsen & Rieper, 2011 s. 150). På baggrund af teori har vi gjort overvejelser om, hvordan vi kan fremme dialogen og interaktionen mellem pædagogerne, så interviewet holdes i takt. Vi ville anvende åbne hv-spørgsmål, så muligheden for at kunne komme i dybden og sikre en bred diskussion kan ske. Vi vil være opmærksomme på at være lyttende, både verbalt og nonverbalt under hele interviewet (Metze og Nystrup 2004 s , 132). Der spørges ud fra interviewguide (Bilag 6), som vi har udarbejdet med udgangspunkt i vores problemformulering og ud fra udvalgte begreber indenfor Kritisk Psykologi. Disse begreber er Subjekt, Handlesammenhænge og Livsførelse, som understøttes af udvalgte begreber fra MOHO; Følelse af Side 25 af 77

27 handleevne, Vilje, Vaner, Roller, Fysiske - og Sociale omgivelser, Aktivitetsdeltagelse, -udøvelse, - færdighed og -adaptation. Hertil har vi tilføjet stikord som hjælp til uddybende spørgsmål inden for begreberne. De teoretiske begreber fra Kritisk Psykologi anvendes efterfølgende til analyse af data, som skal føre svar på problemformuleringen. Vi starter med at spørge ind til pædagogernes Subjekt, og er opmærksomme på at spørge ind til det hele menneske, og deres subjektive handlegrunde. Vi vælger at inddrage komponenterne tilknyttet mennesket fra MOHO; vilje, vaner og de tilsvarende underemner til hvert begreb (Kielhofner 2010, s , 63-73), til at understøtte analysen af pædagogernes subjektive oplevelser om dem selv som pædagog, samt måden de anvender deres faglige kompetencer i hverdagens aktiviteter med anbragte børn. Vi spørger dernæst ind til pædagogernes handlesammenhænge, og de tilsvarende begreber fra MOHO s Omgivelserne og den menneskelige aktivitet, for at få indblik i deres deltagelse i omgivelser, samt hvilke påvirkninger disse omgivelser kan medbringe (Ibid, s ). Vi spørger ind til, om de har de nødvendige fysiske midler til at udføre arbejdet, samt hvordan de oplever vidensdeling og sparring mellem pædagoger og ledelse. Vi spørger ind til pædagogernes oplevelse af etablering og vedligeholdelse af sociale relationer, som kan være gavnlige for pædagogerne og for børnenes trivsel og udvikling. Til sidst spørger vi ind til pædagogernes livsførelse, for at få indblik i deres hverdag på arbejdet, som medfører en forståelse for måden de deltager på og integrerer dem selv med børnene, i bestræbelsen efter en velfungerende hverdag. Dette giver os muligheden for at analysere de sammenhænge og relationer, som de befinder sig i på døgninstitutionen, og som børnene ligeledes bliver deltager i. Vi anvender her begreberne aktivitetsdeltagelse og aktivitetsudøvelse fra MOHO s Handledimensioner til at analysere pædagogernes engagement i arbejdet med hverdagens aktiviteter, som ses i den sociokulturelle sammenhæng, der er ønsket eller nødvendigt for trivsel i ens livsførelse. Dertil spørger vi indtil deres aktivitetsadaptation, for at se samspillet mellem deres identitet som pædagog og deres faglige kompetencer, for dernæst at undersøge hvordan de udvikler og tilpasser sig til etiske og faglige udfordringer i arbejdet med anbragte børn (Ibid, s ). Side 26 af 77

28 6.7 Databearbejdningsmetode Litteratursøgningsprocessen Formålet med litteratursøgning var at søge efter internationale og nationale forskningsartikler, til at få et bredt perspektiv på området. Fokusområderne for søgning har været at undersøge eksisterende og reliabelt viden på området og for at få inspiration til teoretisk tilgang. Der er løbende blevet søgt på internationale, sundhedsvidenskabelige og videnskabelige databaser fra perioden september 2013 til december For at sikre ergoterapifaglig relevans i søgeprocessen, har vi anvendt databaser fra UCL s bibliotekshjemmeside: CINAHL PubMed SocIndeks with Fulltext Google Scholar Academic Search Premier OTseeker Der er bl.a. søgt på følgende ord: Occupational Therapy Socially Disadvantaged Children and Young Requirements Residential Institution Der er udarbejdet en Matrix over de anvendte forskningsartikler til at give et overblik over artiklernes design, formål og resultater af disse (Bilag 2). Side 27 af 77

29 6.7.2 Transskribering Idet alle interviews er transskriberet ordret sikrer dette, at alle informanter i projektet er blevet anonymiseret (Bilag 4). Ved en transskribering kan udtale, ironi og kropssprog gå tabt og dette kan påvirke læsningen af transskriberingen af interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009 s ). Transskriberingen af fokusgruppeinterviewet bruges til at opsummere og dele svarene op i temaer i vores meningskondensering (Bilag 5). Dette giver overblik over pædagogernes udtalelser og hvilke data der videre bruges i resultatafsnittet Analysemetode til resultater Vi anvender de første tre trin inden for den hermeneutiske analyse (Dahlager & Fredslund 2012, s ). Disse trin finder det hensigtsmæssigt, at efterstræbe en tilbageholdenhed hos os som projektansvarlige. Med brug af det første trin lyttede vi til hele fokusgruppeinterviewet og læste transskriberingen, for at opnå et helhedsindtryk af udtalelserne. I det andet trin har vi organiseret resultaterne i meningsbærende enheder og dermed udarbejdet en meningskondensering. Dette betyder i tredje trin, at vi operationaliser vores resultater. Vi præsenterer resultaterne i temaer uden anvendelse af teori, hvor vores fokus kun er på hvad, disse resultater siger. Vi stiller ikke spørgsmålstegn ved eller forsøger at finde mening med udsagnene i resultaterne (Dahlager & Fredslund 2012, s ). Vi systematiserer vores ubearbejdede resultater i den naturlige rækkefølge Analysens temaer I fællesskab er vi blevet enige om vores forståelse af, hvad de udforskede pædagoger i fokusgruppeinterviewet sagde. Vi opdelte deres udtalelser i temaer, som opstod naturligt fra interviewet, som også er videregivet i meningskondenseringen. Side 28 af 77

30 7 7.1 Resultatpræsentation Resultatpræsentation af fokusgruppeinterview Faglighed Pædagogerne vægter fagligheden i deres arbejde meget højt. De beskriver, at der er meget faglighed i, hvorfor de gør, som de gør; Det er noget når man er her i et stykke tid, så ligger det ligesom i en. Måske er det nogle gange noget usagt, fordi det ligger ligesom på rygraden. De siger, at fagligheden er en proces, hvor grundlæggende faglige tanker spiller en stor rolle i arbejdet. Ligeledes bruger de hinanden til at opretholde og prioritere den faglige proces, så det er en faglighed de kan være stolte af. De beskriver vigtigheden i at have en professionel tilgang og at nogle af pædagogerne er efteruddannet. Pt. er de i gang med medieret læring for at holde fast i den professionelle tilgang: som vi prøver at inkorporere i vores arbejde, og det er nok den nyeste udfordring på stedet her. En af pædagogerne siger: Jeg ville ikke kunne være i en gruppe sammen med kolleger hvor fagligheden ikke var der, så ville jeg rejse. De har desuden en intern psykolog og intern supervisor til rådighed, når dette er nødvendigt Udvikling Døgninstitutionen er hele tiden under udvikling, og pædagogerne siger, at: Man tænker utrolig mange tanker hele tiden og prøver at udvikle sig ud fra det som man står i. De får her mulighed for at bruge sig selv og tid til efterrationalisering. En pædagog beskriver sig selv som: Jeg er en pædagog der gerne vil udvikles og tænker tanker hele tiden omkring det pædagogiske felt mærker at jeg kommer videre, og at jeg har lært noget fra sidst Handleevne Pædagogerne beskriver, at de gennem deres arbejdsdag vender og drejer deres oplevelser med hinanden, grundet: at vi dagligt måske ikke føler vi slår 100 % til. Kunne vi have gjort det her anderledes, kunne vi have undgået dét, kunne vi have kommet i forkøbet og hele tiden holde hinanden oppe på, kunne vi have forbedret det her. Så den følelse af ikke at kunne slå helt til er ikke nødvendigvis negativ, den er mere progressiv. Det er vigtigt for dem, at de ved, at de har gjort hvad de kunne og forholdt sig etisk korrekt. De beskriver vigtigheden i at have følelsen af, hvordan de takler Side 29 af 77

31 barnet bedst, for at skabe tryghed. Ligeledes at de: tør sige, at der var jeg sgu ved at skide i bukserne, eller det var næsten mere end hvad jeg magtede Det der bare er vigtigt, det er at være til stede i nuet og så skubbe alt muligt andet ud. Men udfordringerne er da hele tiden til stede. De bruge sig selv meget og være psykisk ovenpå: Hvis jeg afspejler, at jeg er usikker og utryg ved situationen, hvordan faen har ungerne det så ikke? Men kan jeg afspejle, at det er der egentlig styr på så skal det nok ordne sig Motivationsfaktorer Pædagogerne siger, at de i hverdagen ikke tænker over, hvad der driver dem, men: Drivkraften er, at jeg ved, at jeg kan det pis for at være helt ærlig jeg kan godt lide følelsen af at gøre et godt stykke arbejde det giver mig en tilfredsstillelse, som jeg selvfølgelig har vænnet mig til at få. Samarbejdet om at skabe en positiv udvikling for et anbragt barn eller ung, er drivkraften for pædagogerne Relationer på døgninstitution Pædagogerne fortæller, at relationsarbejde er en lang proces, hvor det ikke bare er at følge med, men at kunne sætte grænser og være skarp. De sociale relationer til børnene bliver opbygget gradvist, og det mest tryghedsskabende for barnet er, når barnet kan mærke dig i alle facetter: Relationsarbejde fortsætter hele tiden, så man kan ikke læne sig tilbage og sige nu er jeg social pædagog og så kører det bare. Du skal arbejde for det. De beskriver, at sådan er processen på en døgninstitution: Der skal du være god til at skabe relationer, den gode relation, den er rigtig, rigtig vigtig. Ligeledes fortæller de, at jo flere fælles oplevelser de har med børnene, jo mere fællesskab opbygges Arbejdsgangen og organisering af hverdagen Pædagogerne beskriver arbejdsgangen som selvstyrende, hvor der ingen forudsigelig dagsorden er og tingene sker meget impulsivt, men at fastholde rutiner er vigtigt. For vi får jo også anbringelser pludseligt ind af døren. Selve tilgangen til arbejdet er meget forskellig: Vi kan meget af det samme, men jeg synes dælme også vi gør mange forskellige ting med dem. De fortæller at forskellighed er en kæmpe styrke, men at de stadig har fælles fokuspunkter: Vi aftaler selvfølgelig ting rent professionelt. At det er sådan vi gør i givende situationer. Nu er det her målsætningen. De er nødt Side 30 af 77

32 til at være omstillingsparate og sige: Vi bliver nødt til at strukturere noget her, for at han eller hun fungerer. De fortæller, at hvis de er opmærksomme på forskellige strukturer for hvert barn, så kan barnet fungere og tilpasse sig forskelligheden. Grundet forskelligheden kan de supplere hinanden godt, da det den ene ikke kan, det kan den anden: Alle sammen kan lære noget af hinanden. Ligeledes fortæller de, at ledelsen sørger for at drive stedet, og at pædagogerne udadtil er med i de ting, som sker. De siger samtidig, at de ikke ved, hvor meget åbenlys koordinering der er mellem dem: Men jeg tror vi sådan går rimelig på bølgelængde Arbejdet med anbragte børn og unge Pædagogerne beskriver arbejdet med anbragte børn som en verden, der ændrer sig utrolig hurtigt: Hvis man ikke kan lide det, hvis man ikke synes det er sjovt eller udfordrende fagligt, så skal man ikke vælge det her. De beskriver, at det i perioder kan være svært at fastholde sig selv, men at det er vigtigt ikke gå tudende her fra, da det er sådan et følelsesmæssigt spil nogle gange. Pædagogerne ser det som en vigtig egenskab, at kunne bevare roen i kaos, i dette arbejde. Det er en egenskab, de ikke kan læse sig til, men noget de kan afprøve: Så kan du mærke på dig selv, kan jeg det her eller kan jeg ikke. De beskriver arbejdet som: Det specielleste af det specielleste område, hvor børnene kommer fra forskellige kår, og dermed også har hver deres rygsæk Døgninstitutionens fysiske og sociale rammer Rammerne på døgninstitutionen beskrives som: Huset ændrer sig jo hele tiden så rykker det hele sig. Pædagogerne fortæller, at de er gode til at skabe god stemning i de rammer de har. Hvis de (læs: børnene) kunne mærke dig så tror jeg egentlig de kunne være i en skotøjsæske, fordi det er det du udstråler. Pædagogerne har tildelt sig nogle roller, som er svære at komme væk fra, når de først er i dem. De fortæller, at det er i alles favør, at rammerne og strukturen bliver holdt, da arbejdet opbygges om disse rammer: At de får denne her stille morgen og at de om aftenen bliver puttet sådan stille og roligt om barnet. Ellers kan de ikke være i det og det kan vi heller ikke. Og derfor er det ligeså vigtigt for professionalismen og barnets tarv, at vi sørger for at, de to ting de er genkendelige. I forhold til de fysiske rammer fungerer huset fint, men det er et slidt hus, med mørke gulve og slidte møbler. Dog er det pædagogerne der skaber trygheden, ikke de fysiske forhold. En pæ- Side 31 af 77

33 dagogs førstehåndsindtryk af stedet var: Hold da op det ligner da en institution. Pædagogerne vil gerne skabe en bedre platform for barnet og bedre kobling mellem institution og skole, da de mener at barnets verden er delt i to. Miljøet på døgninstitutionen ændrer sig hele tiden: Normeringen ændrer sig så drastisk, som den gør her. F.eks. skal der af og til gå en pædagog til at hjælpe med at lave mad typisk, og i weekenden er vi to på, så giver det sig selv hvis der er ni børn hjemme, og der er én, der går en-til-en til at hjælpe med at lave mad, ja så er der én til otte. Så de mener at antal har meget med miljøet at gøre. De fortæller, at de kan have mange regler, men den sociale struktur står de for at bære: Det er dig selv og at du kan bevare roen, når du er modpolen, når de er oppe i det røde felt, så kan du få dem dæmpet eller afledt. 7.2 Resultatpræsentation af deltagerobservation Vi har her udvalgt et eksempel fra vores deltagerobservationer til videre analyse og fortolkning, da dette er særligt sigende for vores projekt, hvordan børn lærer og udvikler sig gennem deltagelse i social praksis. Under et aftensmåltid ser vi to pædagoger både have forskellige tilgange til denne aktivitet, men samtidig også forskellige målsætninger for denne. Pædagogerne fortæller dog under interviewet, at de professionelt følger de faste målsætninger for aktiviteter. Konteksten, vi befinder os i under observationen består af, at to børn meget kort forinden blev akut anbragt til døgninstitutionen. Disse to børn er søskende, og dertil udtaler den ene pædagog, at de ikke ønsker, at de to er for tæt sammen, grundet årsagen til anbringelsen. Et andet barn har sin familie på besøg, som deltager i måltidet. Inden måltidet skal børnene placeres ved to borde. Den ene pædagog har overvejet og vurderet, hvordan børnene skal placeres, og præcis hvem der skulle sidde ved siden af hvem. Som førnævnt syntes den ene pædagog ikke, at de to søskende børn skal sidde sammen, samt at de ældste piger og yngste drenge placeres for sig. Familien skulle ligeledes placeres et bestemt sted. Dette får pædagogen dog ikke formidlet og afstemt med hverken den anden pædagog eller børnene. Dette fortæller hun os. Side 32 af 77

34 Da den anden pædagog så pludselig tager styringen, og dermed fortæller børnene, at nu må de bare sætte sig til bords, ser vi, at børnene placerer sig modsat af hvad den første pædagog ønskede. Derfor blev det nødvendigt for den anden pædagog, at bede dem rejse sig og rykke rundt. Den første pædagog fortæller efterfølgende, at med situationer som denne, kan der opstå voldsomme udbrud og skænderier blandt børnene, og derfor anbefaler hun hendes vurdering af placering af børnene ved bordet. Under samme måltid er den første pædagog igen meget opmærksom på, at hun ønsker, at udbyttet af måltidet skal medføre læring til børnene, da hun ønsker at de selv er deltagende, selv vælge og tage mad på sin tallerken og dermed indgå aktivt og normalt i aktiviteten. Den anden pædagog sørger for at børnene får mad, hun skænker op på deres tallerken og henter hvad de beder om. Dette oplever vi som modsætningsfuldt ift. hvad den første pædagog ønskede af udbytte. 7.3 Deltagerobservation og fokusgruppeinterview sammenholdt I fokusgruppeinterviewet hører vi pædagogerne have fokus på, at de har forskellige tilgange til hverdagens aktiviteter, men at de professionelt arbejder efter samme målsætning. Med deltagerobservation ser vi dog, pædagogerne have forskellige tilgange og forskellige målsætninger. Dette medfører os undren omkring pædagogernes bevidsthed om egen og kollegaers egentlige arbejdsgang, og dermed hvilke målsætninger, der prioriteres. 8 Resultatanalyse Vi vil analysere og fortolke vores resultater ud fra de hermeneutiske fortolkningsprincipper og teori. Vi sætter dele af fortolkningen i nye relationer til helheden, hvormed vi påbegynder den hermeneutiske cirkel til opnåelse af dybere forståelse af meningen. I dette fjerde trin i den hermeneutiske analyse foretager vi rekontekstualisering af resultaterne inden for en teoretisk referenceramme, idet vi vil se resultaterne i deres helhed og kontekst. Vi bevæger os fra dele til helhed, og fra empiri til teori (Dahlager & Fredslund 2012, s ). Ud fra vores resultater, vurderer vi at pædagogerne vægter og prioriterer deres faglighed højt i deres tilgang til aktiviteter, samt det at have en professionel tilgang til arbejdet med anbragte børn. I deres Side 33 af 77

35 tilgang til arbejdet anvender de efterrationalisering med sig selv og kollegaerne, til hele tiden at forbedre og udvikle deres professionelle tilgang. Vi vurderer ud fra fokusgruppeinterviewet, at pædagogerne tillægger sig forskellige tilgange til aktiviteter, men at de aftaler en fælles målsætning for aktiviteterne. Ud fra observationer vurderer vi dog, at de ikke aftaler og følger en fælles målsætning i flere situationer. Samtidig vil de fremstå ordentlige og etiske korrekte i arbejdet. Pædagogerne ønsker følelsen af, hvad der er bedst i givne situationer for børnene, som medfører drivkraft til motivation på arbejdet. Ift. pædagogernes tilgang til hverdagens aktiviteter, vurderer vi, det er vigtigt at der dannes relationer på døgninstitutionen, som bevirker at fællesskab og tryghed kontinuerligt kan opbygges, som ligeledes øger børnenes deltagelse i flere aktiviteter. Jf. begrebet subjektet i Kritisk Psykologi vurderer vi derfor, at subjektets forskellige perspektiver bidrager til fælles beslutninger og vurderinger i social praksis, hvilket stemmer overens med den tilgang, pædagogerne beskriver i interviewet, de har tillagt sig (Borg, Bundgaard, Rasmussen 2007, s. 658). Vi ser dog ved anvendelse af aktiviteter, at subjektets forskellige perspektiver ikke altid fastholder de fælles beslutninger der er truffet i praksis, i dette tilfælde en fælles målsætning. Ud fra vores resultater vurderer vi ift. pædagogernes struktur til aktiviteter i arbejdet, at der ikke er nogen dagsorden for arbejdsgangen, og de er meget selvstyrede, fordi tingene sker impulsivt på stedet. Vi vurderer, at pædagogerne skal være omstillingsparate og tilpasse sig forskellige og impulsive strukturer. Miljøet kan hurtigt ændre sig, eksempelvis grundet ændring i normeringen af børn på stedet. Vi vurderer, at det ikke er de fysiske omgivelser, der danner rammerne og strukturen på døgninstitutionen, men nærmere pædagogerne selv, der udgør disse og dermed også udgør de rutiner, der huserer. Men samtidig vurderer vi, at pædagogerne ikke strukturerer børnenes deltagelse i aktiviteter ud fra faglige kasser og trin, og at dette kan medføre forskellige udøvelse, udfald og mål af disse aktiviteter for børnene. Begrebet handlesammenhænge udvikles gennem individets handlinger i sociale praksisser og indgår derfor i forandringer (Borg 2007, s. 85). Pædagogernes deltagelse og indbyrdes relation i handlesammenhænge til hverdagens aktiviteter er svær at vurdere, da der ikke er én dagsorden for arbejdsgangen, og strukturen af praksis er uforudsigelig. Grundet at pædagogerne udgør strukturen i praksis, vurderer vi, at det er vigtigt, at de inddrager børnene i forskellige handlesammenhænge, relationer og aktiviteter, så børnene selv kan indgå i udvikling og forandring af sociale praksisser. Side 34 af 77

36 Ud fra vores resultater vurderer vi ift. pædagogernes anvendelse af aktiviteter i arbejdet, at det er vigtigt, at den ydre struktur for selve aktiviteterne holdes, så målet for og anvendelsen af den givne aktivitet kan skabe de bedste vilkår for børnenes deltagelse. Pædagogerne er i fastsatte roller, som vi vurderer, har betydning for, hvordan de anvender de aktiviteter, og ligeledes hvad målet er. Dette vurderer vi er med til skabe forskellighed i deres tilgang til arbejde, men også forskellighed i deres målsætninger. Ud fra førnævnte eksempel på observation af måltidet, ser vi at den ene pædagog tilrettelagde en aktivitet og anvendelsen af denne. Hun havde en klar forestilling om målet for aktiviteten. Den anden pædagog ser vi enten have en anden forestilling, eller ikke have gjort sig tanker om målet for aktiviteten. Vi ser at pædagogerne ikke har afstemt og aftalt med hinanden, hvilken målsætning der er sat for børnene i denne aktivitet, samt hvad målet og udfaldet med aktiviteten skal indeholde. Dette vurderer vi, som værende modstridende ift. deres egne udtalelser om deres forskellige tilgange men fælles mål under interviewet. Jf. begrebet livsførelse har subjektet forudsætninger for at agere i aktiviteter, samt at subjektet må tilpasse og forandre sig, for at få indflydelse på eget hverdagsliv (Borg 2007, s. 86). Vi vurderer eksempelvis, at det er relevant, at pædagogerne med egen livsførelse i arbejdsgangen, individuelt skal bestræbe sig på, at fungere i flere forskellige handlesammenhænge. Dette stemmer overens med deres egne forklaringer om at være selvstyrende og omstillingsparate. Eksempelvis må pædagogerne også bidrage til børnenes livsførelse, ved at hjælpe og støtte dem til at føre deres hverdagsliv på trods af flere handlesammenhænge. Vi vurderer dog, at det er nødvendigt, at de trods deres forskellige pædagogiske tilgange, må få afstemt, hvilke fælles målsætninger, der er for barnets livsførelsesbaner, som skal bevirke at barnet får større selvstændig indflydelse på eget liv (Ibid, s. 86). 8.1 Resultatdiskussion I følgende afsnit vil vi diskutere de væsentligste resultater ift. problemformuleringen gennem nye synspunkter og anbefalinger fra Ida Schwartz. Ida Schwartz er lektor, cand.psych., og har ph.d. i socialpædagogik. Vi vurderer, at ovenstående analyse stemmer overens med Schwartz teori om anbragte børn, hvor hun diskuterer hvorvidt pædagogiske indsatser kan flytte fokus fra kompensation til i højere grad at arbejde med samfundsmæssige deltagelsesmuligheder for anbragte børn. Hun forklarer en læringsforståelse, der indehol- Side 35 af 77

37 der læring gennem social deltagelse, hvor børn lærer, udvikler sig og danner relationer gennem deres adgang til og indflydelse på muligheder i fællesskaber. Dette betyder, at professionelle fagfolk må knytte deres mål for børnene til netop det hverdagsliv, børnene er eller ønsker at være engagerede i. Grundlæggende mener Schwartz, at anbragte børn lærer at tage ansvar for eget liv, hvis de opnår en professionel støtte til deres livsførelse, i hverdagslivets forskellige fællesskaber og muligheder (Schwartz 2013, s ). Med vores fokus på pædagogernes forskellige tilgange men fælles målsætning for barnet, forklarer Schwartz ligeledes, at planlagt spontanitet er en betegnelse for, at socialpædagogisk praksis både kan være målrettet og uforudsigelig (Ibid, s ). Hun fremhæver, at formålet med professionel støtte til de anbragte børns livsførelse bliver realiseret gennem de professionelles kontinuerlige videreudvikling af mål, som stadig kræver afstemning mellem pædagogerne. Brug af fleksible reguleringer muliggør at følge de dynamiske bevægelser i børnenes livsførelse. Der påpeges, at pædagoger på en døgninstitution må følge og regulere de fastlagte mål på spontane måder, hvis de ønsker at hensigten med målene fortsat skal realiseres. Det kan derfor diskuteres, hvorfor vi i praksis kan observere pædagogernes forskellige tilgange til aktiviteter, men også deres forskellige målsætninger. Trods det faktum, at det kan være nødvendigt at omorganisere aktiviteterne, når pædagogerne arbejder under døgninstitutionens uforudsigelige rammer, skal målsætningen for aktiviteterne dog stadig være intakt. Vi rejser dernæst spørgsmål ved, hvorvidt pædagogerne på forhånd er bevidst om, hvad den gældende og ønskede målsætning for en given aktivitet er, samt hvad målsætningen for barnets deltagelse er, eller hvorvidt pædagogerne arbejder med forskellige målsætninger ud fra forskellige individuelle holdninger. Schwartz mener, at det er pædagogernes arbejde, at tilrettelægge og koordinere børnenes hverdagsliv, så det forsat hænger sammen og giver mening for børnene (Ibid, s. 175). Til vores observationseksempel, som er præsenteret under resultatpræsentation, anvender vi Schwartz forståelse af måltidet som en social praksis. Hermed anvender vi måltidet som værende en social praksis, der udgør medierende led i børnenes læring og udvikling. Hun påpeger, at måltidet på en døgninstitution kan være fremmedartet for anbragte børn, som er vokset op med en hel anden livspraksis, hvilket kan betyde at børnene har svært ved at efterleve de pædagogiske normer. Med vores observation vurderer vi ligeledes ud fra Schwartz forståelse, at det bedste udfald for måltidet, som en social praksis, sker når børnene selvstændigt kan afprøve at udvikle deres færdig- Side 36 af 77

38 heder, som skal kombineres med pædagogernes periodiske anvisninger. Dernæst får børnene større indsigt i, hvilke normer der er gældende i hvilke situationer, når de deltager i denne samme hverdagsbegivenhed i varierede udgaver (Ibid, s ). Vi vurderer derfor, at det er velset, at pædagogerne har deres forskellige og varierede tilgange til, hvordan de strukturerer og anvender hverdagsaktiviteterne på døgninstitutionen med børnene. Schwartz lægger dog vægt på vigtigheden i, at de pædagogiske indsatser skal have den fælles målsætning, som går på at organisere hverdagslivet for børnene i deres sociale praksisser. Dette giver muligheden for læreprocesser, og medfører at børnene kan udvikle sociale handleevner i fælles handlesammenhænge, der i al almindelighed støtter deres udvikling til at kunne mestre deres personlige livsførelse (Ibid, s. 170). Schwartz synspunkter og anbefalinger koblet på vores resultater, vurderer vi giver en belysning på, hvor vigtigt det er, at pædagogerne, trods deres forskellige arbejdstilgange, har fælles målsætning for børnene og aktiviteterne. Dette mener vi, vil være i bedste henseende for børnenes fremtidige vilkår, da den førnævnte forskning under punkt 3.0 viser, at disse anbragte børn klarer sig mindre godt i voksenlivet efter endt anbringelse. Dette vil vi præsentere for døgninstitutionen gennem vores formidling. 8.2 Diskussion af forskningsartikler I følgende afsnit vil vi diskutere resultater ud fra anvendt international og national forskning. Artiklen Børn og unges relationsdannelse på en lokal døgninstitution (Nielsen & Zobbe 2003) undersøger børn og unges etablering af relationer på døgninstitution og hvordan de klarer overgangen til at føre eget liv uden for institutionen. Resultaterne af undersøgelsen viser, at samspillet mellem barnets forskellige sociale arenaer er en vigtig pædagogisk opgave, som denne døgninstitution arbejder med. De ser det som en pædagogisk prioritet, at børnene lærer at indgå i egne sociale fællesskaber, også uden for institutionen. Dette understøtter børnenes udviklingsmuligheder ift. at opnå et bredere spektre af sociale kompetencer. Forskningsartiklen Analysis of factors involved in the social inclusion process of young people fostered in residential care institutions (Roca, García, Rodríguez & Biarnés 2009), viser at, kompetencerne på forskellige anbringelsessteder er forskellige. Artiklen undersøger hvilken behandling, Side 37 af 77

39 der er sket gennem anbringelsen af børn og unge, samt hvilken betydning anbringelsen har for børnene efter endt forløb af anbringelsen. Dette omhandler både anbringelser på døgninstitutioner, plejefamilier og centre. Resultaterne af denne undersøgelse viser, at de børn, der har modtaget pædagogisk god forberedelse under anbringelsen, var mere omstillingsparate til at klare sig på egen hånd og til at skabe interpersonelle forhold fremadrettet. De børn, der ikke har haft tæt kontakt med pædagogerne og fået forberedelse til det videre liv, havde sværere ved bl.a. relationsdannelse og uddannelsesforløb. Resultaterne fra begge artikler viser, at der ofte ikke er den ønskede pædagogiske kompetence på anbringelsessteder, da de ansatte og omgivelser ikke opfylder at fremme børnenes udvikling, hvor de ellers skal være med til at skabe færdigheder og relationsdannelse. Ud fra ovenstående artikler er det derfor vigtigt i vores projekt, at pædagogerne på døgninstitutionen er bevidste om at bruge deres pædagogiske kompetencer, som kan bidrage til, at pædagogerne i samarbejde kan udvikle fælles pædagogiske målsætninger. Dette mener vi, er med til at give børnene de bedste vilkår med til efter endt anbringelse. 9 Diskussion af metode 9.1 Kritisk Psykologi Grundet det i projektet var forudbestemt, at vi skulle anvende praksisforskning som design, blev der derved også anvendt Kritisk Psykologi som tilgang til opgaven. Denne tilgang har været med til at skærpe vores opmærksomhed og give os om perspektiv på pædagogernes livsførelse, handlesammenhænge og som subjekt, som har været fokusområderne til besvarelse af problemformulering. Dermed mente vi, at disse tre begreber ville give en forståelse for pædagogernes tilgang, struktur og anvendelse af aktiviteter på døgninstitutionen. Samtidig mener vi, at hvis vi inddrog flere begreber fra kritisk Psykologi, kunne vi have skabt et endnu bedre helhedsbillede af pædagogerne, samt givet overblik over flere muligheder og begrænsninger i praksis. Side 38 af 77

40 9.2 MOHO Vi vurderer, at anvendelsen af MOHO til udarbejdelsen af vores interviewguide var god, da den understøttede de udvalgte begreber fra Kritisk Psykologi, samt at begreberne fra MOHO var aktuelle for vores omgivelser og praksis kontekst. Vi anvender ikke MOHO til analyse af resultater, da vi vurderer, at begreberne fra Kritisk Psykologi dækker bredere som teoretisk referenceramme til analysen. 9.3 Metode til dataindsamling Vi valgte at anvende deltagende observationer, som medførte at vi kunne involvere os i praksis, og samspil mellem deltagerne i aktiviteterne. Dette vurderer vi som en styrke, da vi fik bedre indsigt i arbejdet og deltagelsesniveauet for aktiviteterne i praksis. Ulempen ved vores aktive deltagelse i observationer var, at vores data kunne være mangelfulde, da det ikke var muligt at nedskrive observationerne, og da vi føler, at vi mangler et udefra perspektiv. En styrke i fokusgruppeinterview, var at vi kunne se interaktionen mellem pædagogerne, og deres individuelle synspunkter inspirerede dem til videre refleksion over spørgsmål og udtalelser. Hvor ulempen kunne være, at nogle vælger at udelade udtalelser grundet de andres tilstedeværelse under interviewet. 9.4 Validitet Da vi anvender et kvalitativt forskningsdesign sikrer vi kravet om validitet, inden for produktion af den hermeneutiske viden, idet vi ekspliciterer vores forforståelse og gør de udforskede pædagoger til synlige subjekter for dataindsamlingen (Dahlager & Fredslund 2011, s. 178). Vores dataindsamlingsmetode og indsamlet empiri er valid, grundet at vores interview- og observationsguide er udarbejdet ud fra evidensbaseret teori. Ligeledes sikrer vi validitet, da vi har taget udgangspunkt i de udforskedes subjektive perspektiver, samt at vi har udarbejdet meningskondensering over disse. Grundet kort tid til indsamling af data og få deltagere til interview kan dette dog have mindsket validiteten. Side 39 af 77

41 10 Konklusion Pædagogernes eksplicitte subjektive perspektiver på deres tilgang, struktur og anvendelse af aktiviteter, som anbragte børn deltager i på en døgninstitution er, at de vægter en professionel tilgang med faglighed og udvikling højt prioriteret. Ligeledes at de som pædagoger, med deres fastlagte individuelle roller, danner strukturen for de aktiviteter og handlesammenhænge, som både de og børnene deltager i. Dette udgør en del af pædagogernes livsførelse under arbejdet, som endvidere medfører, at børnene får fornemmelse for og indblik i deres egen livsførelse og i de livsførelsesbaner, de deltager i. Pædagogerne har et anvendelsesaspekt i aktiviteterne i form af en målsætning, som retter sig mod, at børnene får de bedste kår efter endt anbringelse. Pædagogerne mener selv, at de arbejder ud fra individuelle og forskellige tilgange til aktiviteterne, men at de opretholder en fælles målsætning for dem. I vores observationer ser vi, at tilgangen til den beskrevne aktivitet er meget forskellig for de deltagende pædagoger, men at de heller ikke fastholder anvendelsesaspektet og den fælles målsætning for denne aktivitet. Dette medførte en undren hos os, i form af hvilke dilemmaer pædagogerne kan blive udsat for, når målsætningen og anvendelsesaspekterne for aktiviteterne forsvinder. Dernæst medførte det en undren hos os omkring selve pædagogernes bevidsthed om deres arbejdsgang på døgninstitutionen. Ida Schwartz forklarer, at det er velset, at pædagogerne arbejder ud fra forskellige tilgange, men hun vægter vigtigheden i, at pædagogerne fastholder fælles fokus og målsætning i aktiviteter. Herudfra kan vi konkludere, at de observerede pædagoger ikke er bevidste og opmærksomme nok omkring vigtigheden i at bevare en fælles målsætning for aktiviteter. En fælles målsætning for en given aktivitet, men med forskellige tilgange til struktur og anvendelse af denne, kan føre til læring og udvikling af færdigheder for de deltagende anbragte børn i flere sociale praksisser. Side 40 af 77

42 11 Formidling Vi som projektansvarlige har til vores formidling i praksis forberedt og tilrettelagt formidlingen ud fra Hiim & Hippes didaktiske relationsmodel, for at strukturere formidlingen. (Hiim & Hippe, 2007) 11.1 Læringsforudsætninger Idet projektet tager udgangspunkt i praksisforskning, har praksisstedet og aktørerne i projektet et ønske om forandring af praksis. I vores formidling sørger vi for at tale et alment sprog, og ved anvendelse af ergoterapeutiske begreber, vil vi uddybe og forklare disse. Hermed kan vi med deres pædagogiske viden, og vores aktivitets viden, samarbejde om et fælles udviklingsaspekt Rammefaktorer Der afsættes 30 minutter til formidlingen i starten af et personalemøde på praksisstedet. Formidlingen skal foregå i et mindre mødelokale, hvor ændringer af møbleringen ikke kan ske. Vi vil placere deltagerne rundt om et langt bord, så de sidder som en hestesko, hvor vi vil stå i åbningen af hesteskoen og formidle vores produkt. Dette gøres for at alle kan se hinanden og fremme muligheden for dialog. Der vil deltage 7-9 pædagoger fra praksis i formidlingen ud over os, en afdelingsleder og en projektmedarbejder. Side 41 af 77

43 11.3 Målet Formålet med bachelorproduktet er fundet i samarbejde med praksis, for at give dem ejerskab i projektet og dermed motivere dem for forslag til forandringer af praksis Indhold Målet med formidlingen er at: - At de opnår ny viden og bevidsthed omkring deres arbejdsgang - At skabe en dialog med forslag til forandring af praksis 11.5 Form 1. Præsentation af projektet og resultatet 10 min 2. Walk & Talk praksisøvelse 5 min 3. Opsamling og dialog 10 min 4. Afslutning og evaluering 5 min 11.6 Læreprocessen Formidlingen foregår via diasshow (Bilag 12), der uddeles en kopi af dette, for at give deltagerne i formidlingen mulighed for, at tilføje egne noter. Vi vil præsentere vores resultater fra projektet, samt vores undren deri. Vi har valgt, at formidlingen skal indeholde både monolog- og dialogbaseret tilgang, for at alles holdninger og perspektiver kan komme frem Vurdering Til sidst vil der være opsamling og evaluering af vores formidling og tilstedeværelse, hvor de givne spørgsmål i forbindelse med Walk & Talk-øvelsen besvares. Praksis er medbestemmende til forandringer der må komme, da praksisforskning er kendetegnet ved samarbejde mellem projektansvarlige og praksis. Side 42 af 77

44 12 Evaluering af formidling Formidlingen forløb efter den planlagte struktur og tidsramme, hvor alt planlagt materiale blev præsenteret og velmodtaget. Endnu engang oplevede vi dog stedets uforudsigelige rammer ved tre afbrydelser under vores formidling, hvilket igen indikerer, hvilke rammer de arbejder under. Grundet en stram tidsplan på 30 minutter oplevede vi, at den i gangsatte dialog og refleksion med personalet om bevidstgørelse af at anvende fælles målsætning i aktiviteter, børn deltager i, ikke blev uddybet og diskuteret nok. Vi ville ønske, at vi havde haft længere tid til formidlingen, så eventuelle forandringsprocesser kunne igangsættes. Under vores rejste undren omkring deres bevidstgørelse af en fælles målsætning, oplevede vi, at dette blev vel modtaget og igangsatte refleksioner og nysgerrighed hos pædagoger omkring egen arbejdsgang. En af pædagogerne påpegede, at hendes bevidsthed om at arbejde efter en fælles målsætning blev afgjort af de kollegaer, hun arbejder sammen med den givne dag. Hun fortæller, at dette kommer an på hvor tæt et samarbejde, man individuelt har med hinanden. Dem, hun har et tæt samarbejde med, behøver hun ingen åbenlys koordinering af struktur, anvendelse og målsætning for aktiviteten med. Hun påpeger selv, at dette er blevet til en vane for flere. Dette anerkender resten af pædagogerne. Refleksionen omkring en bevidstgørelse af fælles målsætning, startede en ny bevidsthed om, at hvis den manglende koordinering finder sted, ræsonnerer de selv frem til, at dette kan skabe kaos for det enkelte barn. Den ene pædagog sagde, at hun synes det er skræmmende og tankevækkende, at de går og tror, at de arbejder ud fra fælles målsætning, når de igennem denne refleksion opdager, at dette ikke er tilfældet i alle situationer. Hvis vi havde mere tid til dialog og refleksion med pædagogerne, ville vi have ønsket at få uddybet og diskuteret, hvor og hvordan målsætningerne for det enkelte barn bliver udarbejdet. Afdelingslederen deltog ikke aktivt i opsamling, dialog og refleksion, hvor vi ville have ønsket at få hendes perspektiv på vores rejste undren og på de personlige udsagn, pædagogerne selv kom med. Vi oplevede, at pædagogerne var aktivt deltagende under hele formidlingen og at de deltog med glæde i vores praksisøvelse, som de fandt yderst brugbar til at skabe dialog og refleksioner. Side 43 af 77

45 13 Perspektivering Med Ida Schwartz synspunkter og anbefalinger ved vi, at forskellige og varierende tilgange til hverdagsaktiviteter kan bidrage til selvstændige udviklings- og læringsmuligheder af færdigheder. I et samfundsmæssigt aspekt mener vi, at pædagoger inden for dette pædagogiske arbejdsområde kunne anvende et mere sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv, med fokus på, at pædagogerne kan arbejde med at inddrage sundhedspædagogik (Mach-Zagal & Saugstad, 2009) i deres tilgang og målsætning til hverdagens aktiviteter, hvori børn deltager. Vi vurderer, at det professionelle pædagogiske arbejde kan sikre sundhed, ved at sikre at begge dimensioner i WHO s sundhedsdefinition: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svaghed, men også en tilstand med fuldstændig fysisk, psykisk og social velvære (Frøhlich et al. 2007, s. 317) medtænkes i arbejdet. Den ene sundhedspædagogiske forestilling går på et forebyggende arbejde, hvor fokus er på det som skal undgås og hæmmes. Den anden forestilling går på et sundhedsfremmende arbejde, som fokuserer på at fremme trivsel, velvære, inklusion og livskvalitet. Derfor giver dette igen anledning til at lægge vægt på vigtigheden i, at pædagogerne har en eksisterende bevidsthed om målsætningerne, i deres pædagogiske arbejde. En fælles målsætning bliver en betingelse for, at der ikke mistes hensigt og formål med arbejdet. Vi mener, at pilotprojektet kan anvende vores projekt til at få endnu et perspektiv på området, da pilotprojektet vægter det tværprofessionelle samarbejde, samt børnenes perspektiver på egen anbringelse. Vores projekt giver deltagerne i pilotprojektet indsigt i pædagogernes arbejdsgang, og deres manglende bevidsthed om at følge fælles målsætning i aktiviteter, hvilket kan påvirke børnenes deltagelse. Anvendelsesaspektet i vores projekt for pilotprojektet bliver derfor, at medregne pædagogernes arbejdsgang i udforskningen af en bedre overgang til skole og fritidsliv for anbragte børn. Da det er en ergoterapeutisk antagelse, at læring og udvikling skabes gennem deltagelse i aktiviteter (Fortmeier, Mathiasson & Schrøder 2007, s. 166), mener vi, at dette vil give pilotprojektet et indblik i, hvordan vi med et tværfagligt samarbejde kan give børnene bedre vilkår, til at agere på lige fod med andre børn, også efter endt anbringelse. Side 44 af 77

46 Det specialpædagogiske arbejde på døgninstitutioner med anbragte børn er endnu ikke udforsket særlig grundigt ift. hvordan ergoterapi kan bidrage. Et innovativt perspektiv inden for et tværfagligt samarbejde mellem pædagoger og ergoterapeuter kan være, at ergoterapeuter kan påtage sin en subjektorienteret konsulent rolle over for pædagogerne, hvor målet er at hjælpe til med at strukturere og anvende betydningsfulde aktiviteter, gennem ergoterapeutiske redskaber ved bl.a. coaching og guidning (Townsend 2008, s ). Dette kan endvidere hjælpe samarbejdet til at finde barnets nærmeste udviklingszone (Fortmeier og Thanning 2003, s.51), og dernæst hjælpe til at graduere og udvælge de bedst egnede aktiviteter for det enkelte barn, evt. gennem en aktivitetsbaseret aktivitetsanalyse (Nielsen 2010, s. 157). Praksisforskning er en metode, vi er blevet underlagt i projektet, men som vi vurderer, kan anvendes i døgninstitutionernes hverdag, hvis ønsket om udvikling og forandring er til stede. Det er en metode, der adskiller sig, da den består af et tæt og tværfagligt samarbejde med praksis, som munder ud i en formidling. Denne formidling mener vi, kan blive en væsentlig arbejdsmetode til at videregive informationer om og belyse det enkelte barn, ud fra flere fags synspunkter. Formidlingen giver samtidig mulighed for, at samarbejdspartnerne om det enkelte barn kan diskutere, reflektere og evaluere mål og handleplaner, og dernæst igangsætte forandring og udvikling. Side 45 af 77

47 14 Litteraturliste Andersen, I. V. & Kjær, A. (2010) Kap. 5, Sundhedsfremme og forebyggelse I: Andersen, Ingrid Vej, Lauritzen, Gertrud Quist & Stokholm, Gitte. Ergoterapi og børn - Udvikling, aktivitet og deltagelse, 2. udgave, 1. oplag, Munksgaard, København 2010 Borg, T., Bundgaard, K., og Rasmussen, J., (2007) Praksisforskning Kap. 21., I: Borg et al., Basisbog i ergoterapi. 2.udgave, 2. oplag. Munksgaard Danmark. Dahlager, L., & Fredslund, H., (2012) Kap. 7, Hermeneutisk analyse forståelse og forforståelse I: Vallgårda, Signild og Koch, Lene, Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, 2. oplag, Munksgaard, København 2007 Fortmeier, S., Mathiasson, G., Schrøder, I., (2007) Etik, værdier og grundlæggende antagelser i ergoterapi, I: Borg et al., Basisbog i ergoterapi. 2.udgave, 2. oplag. Munksgaard Danmark. Fortmeier, Susanne og Thanning, Gitte (2003) Set med patientens øjne, 2. udgave, FADL forlag. Frøhlich, E., Haugbølle J., Hjortbak, E., Rasmussen, J., (2007) At muliggøre aktivitet og deltagelse Sundhedsfremme og forebyggelse Kap. 11., I: Borg et al., Basisbog i ergoterapi, 2.udgave, 2. oplag. Munksgaard Danmark. Jartoft, V., (1996) Kritisk psykologi en psykologi med fokus på subjektivitet og handling I: Højholt, Charlotte og Witt,Gunnar (eds.) Skolelivets Socialpsykologi, Nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver, Unge Pædagoger, København Jensen K, Torben og Johnsen J, Tommy (2009) Sundhedsfremme i teori og praksis. 2. udgave, 10. oplag. Århus, Forlaget Philosophia. Kvale, S., og Brinkmann, S., (2009) Introduktion til interviewforskning I: Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend, Interview Introduktion til et håndværk, 2.udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag, København (Oversat af Nake, Bjørn fra engelsk efter interviews) Launsø, L., Olsen, L., Rieper, O., (2011) Forskning om og med mennesker, 6. udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Nielsen, E.F. (2010) Kap. 7, Aktivitet og deltagelse i et intensivt neurorehabiliteringsforløb I: Andersen, I.V., Lauritzen, G.Q. & Stokholm, Gitte. Ergoterapi og børn - Udvikling, aktivitet og deltagelse, 2. udgave, 1. oplag, Munksgaard, København 2010 Side 46 af 77

48 Saugstad, Tove og Mach-Zagal, Ruth (2009) Sundhedspædagogik for praktikere, 3. udgave Munksgaard Danmark. Schwartz, Ida, (2013) Praksisforskningsprojektet: Skolegang og fritidsliv for børn og unge bosat uden for eget hjem. Pjece, University College Lillebælt - Forskning og Innovation. Schwartz, Ida, (2013) Hverdagsliv og livsforløb tværprofessionelt samarbejde om støtte til børn og unges livsførelse, 1. udgave. Forlaget Klim. Tjørnhøj-Thomson, T., Whyte, S.R., (2012) Kap. 4, Feltarbejde og deltagerobservation I: Vallgårda, Signild og Koch, Lene, Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, 2. oplag, Munksgaard, København NETADRESSER: Ankestyrelsen Viden om anbringelser af børn. Lokaliseret på: Den Danske Ordbog Tilgang: Lokaliseret på: ordnet.dk Struktur: Lokaliseret på: ordnet.dk - Døgninstitution: Lokaliseret på: ordnet.dk - Anvendelse: Lokaliseret på: ordnet.dk ETF Ergoterapeutforeningen (Re)habilitering til børn. Lokaliseret på: Mission, visioner, værdier, faglig etik og samarbejde (2008). Lokaliseret d på: Side 47 af 77

49 ndlag_08_08_web.pdf Nordfynskommune Beskrivelse af serviceydelser i Nordfyns Børne- og Familiecenter (2013) Lokaliseret på: Boern/Socialt-udsatte-boern-ogunge/~/media/Files/Dokumenter/Boern%20og%20Kultur/Born%20og%20Unge%20Afdelingen/d BeskrivelseafserviceydelserfraNordfynsBrneogFamiliecenter p df SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Egelund T, Hestbæk A-D, 2003, Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. Lokaliseret d. 11/ på: Den socialpolitiske debat er væk. Lokaliseret på: Statens Institut for Folkesundhed Børn anbragt uden for hjemmet. Lokaliseret d på: UCL University College Lillebælt Skolegang og fritidsliv for børn og unge bosat uden for eget hjem. Lokaliseret d på: Videnskab.dk Døgninstitutioner er med til at gøre børn kriminelle. Lokaliseret d på: Side 48 af 77

50 15 Indholdsfortegnelse bilag S. 50 Bilag 1 Litteratursøgningsprofil S. 55 Bilag 2 Matrix S. 57 Bilag 3 Milepælsplan S. 59 Bilag 4 Transskribering guide S. 60 Bilag 5 Meningskondensering S. 65 Bilag 6 Interviewguide S. 70 Bilag 7 Observationsguide S. 72 Bilag 8 Risikoanalyse S. 73 Bilag 9 Interessentanalyse S. 74 Bilag 10 Infopapir til personalet S. 75 Bilag 11 Infopapir til børnene S. 76 Bilag 12 Formidling til praksis Side 49 af 77

51 Bilag 1 Litteratursøgningsprofil Søgeord Databaser Dato for søgning Antal fund Hvad blev udvalgt og anvendt Children AND Residential Institution AND Requirements PubMed Children AND Residential Institution AND Requirements PubMed /0 Filters: published in the last 10 years Children AND Residential Institution AND Requirements Filters: published in the last 5 years PubMed Children AND Residential Institution AND Well-being PubMed Children AND Residential Institution AND Well-being PubMed Filters: published in the last 5 years Side 50 af 77

52 Children AND Residential Institution AND Thrive PubMed Children AND Residential Institution PubMed Children in care AND Occupational Therapy PubMed Children in care AND Occupational Filters: published in the last 5 years PubMed Children in care AND Occupational AND Challenges Filters: published in the last 5 years PubMed Young People AND Psychology Institutional Care & Behavio ral Sciences Collection Young Adolescent Psychology AND Institutional & Behavio Care ral Sciences Side 51 af 77

53 Collection Young Adolescent Psychology AND Residential & Behavio Care ral Sciences Collection Children AND Insti- Psychology /0 tutional Care & Behavio ral Sciences Collection Children AND Insti- Psychology tutional Care AND & Behavio Occupational Thera- ral Sciences py Collection Young Adolescent Psychology AND Institutional & Behavio Care AND Occupa- ral Sciences tional Therapy Collection Children AND Oc- Psychology cupational Therapy & Behavio ral Sciences Collection Adolescent AND Psychology Occupational Thera- & Behavio py ral Sciences Collection Side 52 af 77

54 Anbragte børn uden- Google /1 for hjemmet Scholar 2013 Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet En forskningsoversigt rter/2003/0304anbringelse.pdf Children AND Resi- Academic /0 dential Institutions Search 2013 AND Socially dis- Premier advantaged Children AND Resi- Academic /1 dential Institutions Search 2013 Analysis of factors involved in the social AND educator Premier inclusion process of young people fostered in residential care institutions ii/s # Vulnerable Children OTseeker Children AND Resi- SocINDEX dential Institutions With Full 2013 AND Socially dis- Text advantaged Children in care SocINDEX /0 AND Occupational With Full 2013 Therapy Text Side 53 af 77

55 Children in care SocINDEX /0 AND Educator AND With Full 2013 Residential Institu- Text tions Børn boende på Google /1 døgninstitution og Scholar 2013 Børn og unges relationsdannelse på en miljø lokal døgninstitution metr- pol/files/ /b_rn_og_unges_relation sdannelse_p_en_lokal_d_gninstitution.pdf Side 54 af 77

56 Bilag 2 Matrix Titel og reference Titel: Børn og unges relationsdannelse på en lokal døgninstitution Database: Google Scholar Søgeord: Børn boende på døgninstitution og miljø Reference: viden.dk/portalmetropol/files/ /B_rn_og_ unges_relationsd annelse_p_en_lokal _d_gninstitutio n.pdf Forfatter Fokus Deltagere Design Resultater Helle Schjellerup Nielsen Karen Zobbe Formålet med denne artikel og dens undersøgelse er at belyse børns relationsdannelse, mens de er anbragt på en døgninstitution, der ligger i deres lokalmiljø. Formålet er i bredere forstand at fokusere, problematisere og perspektivere med henblik på at søge viden om anbragte børns relationsdannelse. Gennem en empirisk beskrivelse analyseres børnenes relationsdannelse i forskellige sociale sammenhænge, såvel kvantitativt hvilke og hvor mange, som kvalitativt - herunder hvilken betydning børnene tillægger det. Deltagerne er børn boende på en døgninstitution, samt deres familier, for at finde frem til deres indbyrdes relationer. Endvidere er det personalet på døgninstitutionen, ift. hvordan de arbejder med relationsdannelse på dette sted. Undersøgelsen er et kvalitativt studie, da dette er mest velegnet til at studere relationssammenhænge. Der er anvendt den fænomenologiske tilgang for at få et indefra perspektiv. Samtidig er der nogle kvantitative undersøgelser, som er lavet gennem spørgeskemaer til at få belyst de pædagogiske medarbejderes egne personlige holdninger og orienteringer i forhold til arbejdet på døgninstitutionen. Samspillet mellem barnets forskellige sociale arenaer, er et udtryk for en vigtig pædagogisk opgave, som døgninstitutionen i høj grad arbejder med, idet det er en pædagogisk prioritet, at børnene indgår i egne sociale fællesskaber, bl.a. uden for institutionen. Dette understøtter børnenes udviklingsmuligheder, i og med børnene gives mulighed for at udvikle sig i forhold til noget allerede kendt samtidig med at nye relationer opbygges, således at barnet får mulighed for at udvikle nye og bredere spektre af sociale kompetencer. Side 55 af 77

57 Titel og reference Forfatter Fokus Deltager Design Resultater Titel: Analysis of factors involved in the social inclusion process of young people fostered in residential care institutions Database: Academic Search Premier Søgeord: Children AND Residential Institutions AND educator Reference: encedirect.com.ezvas.statsbibliot eket.dk:2048/s cience/article/p ii/s # Josefina Sala Roca Mercè Jariot García Andreu Villalba Biarnés Montserrat Rodríguez Fokusset i denne artikel er at belyse hvilken behandling der er sket gennem anbringelsen, samt hvilken betydning anbringelsen af børn uden for eget hjem har for børnene efter anbringelsen. Dette omhandler både anbringelser på døgninstitutioner, plejefamilier og centre. Gennem en empirisk beskrivelse analyseres børnenes udvikling i forskellige sociale sammenhænge samt forberedelserne af barnet til videre forløb efter anbringelsen. Deltagerne er børn, der har været anbragt på døgninstitutioner, plejefamilier og centre. Endvidere er det personalet på stederne, med hvordan de arbejder med udviklingen og forberedelserne af børnene til videre forløb på stederne Undersøgelsen er et kvalitativt studie, da dette er mest velegnet til at studere udviklingen af børnene efter anbringelse gennem interviews med dem. Der er anvendt den fænomenologiske tilgang for at få et indefra perspektiv. Resultaterne af undersøgelsen viser at en vigtig konklusion er, at de unge der havde fået en god forberedelse på det videre forløb efter endt anbringelse, var mere omstilingsparat og klar til at forlade bopæl. Undersøgelsen viste samtidig at de unge der modtog forberedelse til at forlade boligen var bedre til at skabe interpersonelle forhold. Undersøgelsen viser også, at normeringen af pædagoger har betydning for børnenes relationsdannelse. Side 56 af 77

58 Bilag 3 Milepælsplan Milepæl / - Aktivitet Uge 40 Uge 41 Uge 42 Uge 43 Uge 44 Uge 45 Opstart op projekt Mandag - Møde med projektmedarbejder Mandag Mandag - Praksisforskningsgruppe møde Torsdag - Møde med projektleder og projektmedarbejder - Udarbejdelse af problembaggrund og problemformulering Aflevering af 1. udkast af problembaggrund Mandag Mandag, tirsdag. onsdag Torsdag - 1. vejledning Onsdag - Oprette kontakt til praksissted Mandag - Samtale med afdelingslederen, 1. møde med selve praksis Onsdag kl Udarbejde observations-/og interviewguide - 2. vejledning Tirsdag, onsdag, torsdag Torsdag kl Side 57 af 77

59 Uge 46 Uge 47 Uge 48 Uge 49 Uge 50 Uge 51 Indsamle empiri (Foretage observation) - Færdigøre interviewguide Mandag, tirsdag Onsdag Indsamle empiri (Foretage fokusgruppeinterview) - Transskribering af empiri Onsdag Torsdag, fredag Opstart af databearbejdning af empiri - Praksisforskningsgruppemøde (Sparrings- og refleksionsmøde) - 3. vejledning - 4. vejledning Formidling for praksis - 5. vejledning Aflevere dansk og engelsk titel på bachelorprojekt Mandag Onsdag kl Torsdag kl Torsdag kl Onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Uge 52 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5-6. vejledning Aflevering af bachelorprojekt Eksamen Fredag kl Torsdag kl Mandag kl Side 58 af 77

60 Bilag 4 Transskribering guide Transskribering (Kvale & Brinkmann, 2009 s ) I I 2 I 3 = Interviewer = Med interviewer = Med interviewer P, L & T = Pædagoger (forbogstav på anonymiserede navne) X XX Fed skrift (A) = Uafsluttede sætninger = Anonymisering af steder = Anonymisering af personer (f.eks. børn eller personale) = Ord med ekstra tryk på = Afbrydelse af interview ( ) = Irrelevant for bachelorprojektet Der bliver transskriberet ordret. Anerkendende udtryk fra interviewer, medinterviewere samt fra andre interviewede pædagoger er udeladt. Dette kan bl.a. være udtryk som ja, nå, okay mmh. mv. P: Kvindelig pædagog ansat over længere periode T: Mandlig pædagog ansat over længere periode L: Mandlig nyansat pædagog Side 59 af 77

61 Bilag 5 Meningskondensering Tekst fra interview Temaer der er jo enormt meget faglighed i hvorfor vi gør, som vi gør, altså og det er jo forskellige ting, som gør det. det er jo noget der når man er her i et stykke tid, så ligger det ligesom i en. Måske er det også nogle gange noget usagt, fordi det ligger ligesom måske på rygraden. faglighed en proces. vi har jo selvfølgelig nogle grundlæggende tanker rent fagligt, hvorfor gør vi som vi gør. vi bruger hinanden så derfor holder vi hele tiden hinanden oppe på den faglige proces holder fagligheden højt prioriteret. en faglighed, som jeg kan være stolt af. en professionel tilgang vi har jo efteruddannelse i X medieret læring, som vi også prøver at inkorporere i vores arbejde, og det er nok den nyeste store udfordring på stedet her. jeg ville ikke kunne være i en gruppe hvor, altså sammen med kolleger hvor fagligheden ikke var der, så ville jeg rejse. vi har en intern psykolog og vi har fået ekstern supervisor vi er hele tiden under udvikling. Man tænker utrolig mange tanker hele tiden. Og prøver på at udvikle sig ud fra det som man står i. man får mulighed for at bruge sig selv. efterrationalisere man skal være klar til at tage i mod hvad der nu viser sig. jeg er en pædagog der gerne vil udvikles og tænker tanker hele tiden omkring der pædagogiske felt. Jeg vil kalde mig selv for ildsjæl, altså jeg kan god lide at der sker noget udvikling mærker at jeg kommer videre, og at jeg har lært noget fra sidst Jeg er ikke bange for at gå nye veje der er så meget mere at lære, for at jeg kan komme der op hvor jeg kan føle jeg gør det godt nok. en institution, der er under meget udvikling Faglighed Udvikling man har vel hele tiden i løbet af dagen, hvor man lige oplever at man vender og drejer det med hinanden og med sig selv Side 60 af 77

62 jeg er sådan nytilkommet, så der vil jeg sige udfordringerne kommer hele tiden Ikke nok med at man til tider kan føle sig ny, men man kan også nogle gange føle sig utilstrækkelig at vi dagligt måske ikke føler vi slår 100 % til. Selvfølgelig slår vi til, men det bliver hele tiden vendt og drejet. Kunne vi have gjort det her anderledes og kunne vi have undgået det, kunne vi have kommet i forkøbet og hele tiden holde hinanden oppe på kunne vi have forbedret det her. Så den der følelse af ikke at kunne slå helt til er ikke nødvendigvis negativ, den er mere progressiv Jeg kan være i mig selv, hvis jeg ved jeg har gjort hvad jeg kunne Jeg vil gerne fremstå ordentlig. hele tiden at kunne forholde sig etisk korrekt hele tiden have en føler af, hvordan takler jeg barnet bedst, så barnet får de bedste kår for at være og være tryg og være i det Omsorgsfuldhed Det (omsorgsfuld) er meget naturligt for mig, jeg har let ved det tør sige at der var jeg sgu ved at skide i bukserne, eller det var næsten mere end hvad jeg magtede. jeg skal ikke ændre mig eller gøre mig anderledes. Jeg skal bare forsøge at fortsætte den linje der nu er lagt. Det der bare er vigtigt, det er at være til stede i nuet og så skubbe alt muligt andet ud. Men udfordringerne er da hele tiden til stede. du skal bruge dig selv så utroligt meget i de timer du er på arbejde hvor man psykisk skal være rimelig oven på. Hvis jeg afspejler, at jeg er usikker og utryg ved situationen, hvordan faen har ungerne det så ikke? Men kan jeg afspejle, at det er der egentlig styr på så skal det nok ordne sig. Der er jo situationer hvor man tænker, at der skulle vi have forberedt ham på den her situation, så ville det være gået lettere for ham, eller et eller andet. Altså, du kan være sindssyg dygtig til dit arbejde, og være rigtig god til børnene og du kan være ditten og daten, men hvis det roder hjemme i privaten, så går det virkelig galt. Jeg ser mig nok som ustruktureret og kreativ, hvor jeg sådan skal have fokus på også at huske på at være mere strukturerede. Det der er lige så vigtigt i alt det her, er at familien er med. Selv om du er på arbejde 180 % her, så det ret vigtigt at dit privatliv er mere eller mindre i orden. jeg tror egentlig ikke jeg tænker så meget over det i det daglige, hvad der driver mig. drivkraften er, at jeg ved, at jeg kan det pis for at være helt ærlig. jeg kan godt lide følelsen af at gøre et godt stykke arbejde det giver mig en tilfredsstillelse, som jeg selvfølgelig har vænnet mig til at få det der tænder mig ved det her, det er at man arbejder sammen om at skabe en positiv udvikling for et barn eller en ung der har haft nogle svære kår. utrolig givende Det er hårdt og det er en lang proces, men at kunne se en positiv udvikling det giver rigtig meget Handleevne Motivationsfaktorer Side 61 af 77

63 De (børnene) skal finde deres pladser i hierarkiet i en masse uro, så der arbejder man lidt mere intenst sådan er det på en døgninstitution. Der skal du være god til at skabe relationer altså her er det meget mere konkret. Og det er ikke altid at følge med, men at sætte grænser og være skarp relations arbejde fortsætter hele tide... Så man kan ikke læne sig tilbage og sige nu er jeg social pædagog og så kører det bare. Du skal arbejde for det. den gode relation, den er rigtig, rigtig vigtig. Og så kan man så stille grænser hen af vejen de sociale relationer til børnene er jo noget, der bliver opbygget gradvist. der er mest givende og skaber mest tryghed for barnet, det er når barnet har mærket dig i mange af de facetter de er i jo flere fælles oplevelser, jo mere fællesskab. der er ikke nogen dagsorden for hvordan vi gør nogle ting mange af tingene er sådan meget impulsive, de sker nu og her meget af det klare vi jo selv. vi er meget selvstyrede Det med rutiner er rigtig vigtigt vi er meget gode til at holde den der rutine Jeg synes faktisk vi er rimelig forskellige. Og selvfølgelig kan vi meget af det samme, men jeg synes dælme også vi gør mange forskellige ting med dem. Kæmpe styrke at der netop er den forskellighed. At der er nogle fælles fokuspunkter. vi aftaler selvfølgelig ting rent professionelt. At det er sådan vi gør i givende situationer. Nu er det her målsætningen. de (børnene) går hen og kigger på skemaet og ser hvem der skal møde ind i dag. Så omstiller de sig til den person, som det er. det jo et spørgsmål om at kan mærke at vi bliver nødt til at strukturere noget her, for at han eller hun fungerer. Hvis man som voksen kan fungere i at vi faktisk har en forskellig struktur for hvert barn, så tror jeg godt man kan flette det ind. De (ledelsen) skal sådan set sørge for at stedet drives, og at vi udadtil er med i de ting der sker. jeg ved ikke hvor meget åbenlys koordination der egentlig er. Men jeg tror vi sådan går rimelig på bølgelængde nogle er bare bedre til at håndtere det end andre. Det den ene ikke kan, det kan den anden, og det er vi gode til sådan at give videre. alle sammen kan lære noget af hinanden. Vi får jo også anbringelser pludseligt ind af døren Relationer på døgninstitution Arbejdsgangen og organisering af dagen Side 62 af 77

64 vi er rigtig gode til at få skabt en god stemning i de rammer vi nu har. Hvis de kunne mærke dig så tror jeg egentlig de kunne være i en skotøjsæske, fordi det er det du udstråler. man får jo nogle roller man opretholder det nok også lidt selv hvis man har en rolle her, er det meget svært at komme væk fra den igen Huset ændrer sig jo hele tiden. Så kan vi have en periode hvor spisningen er utrolig nem Og så kan der komme en eller to nye ind. I sådan en børne- eller ungegruppe, så rykker det hele sig. det er jo tryghedsskabende med de rammer og den struktur. Vi bygger op omkring dem altså ja, hverdagen ser rimelig ens ud. I hvert fald sådan de ydre rammer. derfor så er det jo i alles favør, både for barnet og for os, at de (rammerne/struktur) bliver holdt. At de får denne her stille morgen og at de får om aftenen at der bliver puttet sådan stille og roligt om barnet. Fordi ellers kan de ikke være i det og det kan vi heller ikke. Og derfor er det jo ligeså vigtigt for professionalismen og barnets tarv kan man ligesom sige, at vi sørger for at, de to ting de er genkendelige. forskelligheden, hvis man tænker på putningen. Så er jeg sikker på P putter anderledes end jeg gør. Men der bliver puttet på samme tid. Så gør vi det på forskellig vis, men igen, den ydre struktur, de ydre rammer er på plads. jeg synes, jo egentligt at huset fungerer rimelig godt. værelsesopdelingen man kan faktisk skabe noget ro ved at dele dem lidt ud nogle gange. lidt langt til en legeplads ikke er rammerne der skaber trygheden slidt hus Og det er mørkt og det er slidte gulve hvis man sådan helt konkret tager de fysiske rammer så er de ikke specielt gode. hold da op det ligner da en institution. tænke det positive i at vi alle er en del af samfundet der er mange arenaer de skulle agere i Det er det jeg tænker hvordan vi kobler børneinstitution og skole bedre. De to verdener. skabe en mere fælles platform for barnet. Man kan sige miljøet på en døgninstitution det ændrer sig ufatteligt meget normeringen ændrer sig så drastisk, som den gør her. Altså for eksempel, der skal gå en pædagog af og til, til at hjælpe med at lave mad typisk, og i weekenden er vi to på, så giver det sig selv hvis der er ni børn hjemme, og der er én der går en-til-en på at hjælpe med at lave mad, ja så er der én til otte. Så antal har meget med miljø at gøre. enten kan du være i det, ellers kan du ikke være i det. Det er så vidt omskifteligt. den sociale daglige struktur her, lige så meget er de voksne. Det behøver ikke så meget Døgninstitutionens fysiske og sociale rammer Side 63 af 77

65 at være kasser, man arbejder ud fra, eller trin i at komme ned og børste tænder eller et eller andet. Det kan lige så meget være det, at der er synlige voksne, de kan mærke er på. Det er i sig selv en struktur for dem. For jeg tror det der giver strukturen og det der giver rammerne, vi kan have nok så mange regler og det er fint nok, men det er dig selv og at du kan bevare roen, når du er modpol til, når de er oppe i det røde felt, så kan du få dem dæmpet eller afledt. Så jeg tænker den sociale struktur står vi for at bære. der er mange muligheder her, og der er meget man kan gøre selv her. hele verden ændrer sig utrolig hurtigt, og hvis man ikke kan lide det, hvis man ikke synes det er sjovt eller udfordrende fagligt, så skal man ikke vælge det her. en periode der lige kan være lidt svært. Det kan man dulme også godt mærke, hvis man tager på det her job. Der skal man fandeme holde fast i sig selv, for ikke at gå tudende her fra, for det er sådan et følelsesmæssigt spil nogle gange. det der med at kunne bevare roen i kaos, kan man sige, det tænker jeg er en rigtig vigtig egenskab at kunne besidde. ikke læse sig til at bevare roen. Det kan du afprøve, og så kan du mærke på dig selv, kan jeg det her eller kan jeg ikke. det er specielt område og det er det specielleste af det specielleste område De kommer jo fra forskellige kår og forskellige vilkår. Dermed har de også hver deres rygsæk. Arbejdet med anbragte børn/ung Side 64 af 77

66 Bilag 6 Interviewguide Interviewer: Interviewperson: Dato for interview: Øvrige oplysninger Subjektet Vilje: (Følelsen af handleevne, værdier og interesser) Hvordan føler I jer fagligt klædt på, til de forskellige arbejdsopgaver, og kunne der gøres mere for at klæde personalet bedre på? Stikord: Større indsats fra lederne. Udsatte unge. Kursus og videreuddannelse. Er der i nogen arbejdssituationer, hvor I har oplevet ikke at kunne slå 100 % til? Stikord: Manglende viden. Manglende overskud. Manglende personale Tidspres. Manglende ressourcer på arbejdes pladsen. Hvilke værdier og interesser, føler I, at I medinddrager i jeres arbejde? Stikord: Personlige værdier og interesser. Erfaring. Værdigrundlag. Personlighed. Hvad påvirker jer til at forblive motiveret til dit arbejde? Stikord: Drivkræft. Side 65 af 77

67 Vaner: (Roller) Er der nogle specifikke arbejdes opgaver/ aktiviteter, som I finder mere tilfredsstillende at udføre og hvorfor? Stikord: Koordinering mellem personalet. Ens målsætning. Udnyttelse af ledelsen. Oplever i at der er enlighed mellem personalet, om hvad der er meningsfuldt og vigtigst at lave i de forskellige aktiviteter? Stikord: Forskellighed, erfaring, køn, koordinering, interesser. Hvilke roller oplever I, at I, både personligt og fagligt har/skal have i arbejdet med børnene, samt ift. kollegaer? Og hvordan synes I rollerne fungerer? Stikord: Ledelse ansvar. Medarbejder ansvar. Rodet eller stram struktur. Hvilken rolle spiller, hverdagens vaner og rutiner, både for børnene og for jer som personale? Stikord: Struktur. Planlægning, Overskud. Enighed. Overblik. Udøvelseskapacitet: (Objektive, fysiske og mentale komponenter, & den subjektive oplevelse) Spørgsmål: Spiller ingen rolle i dette interview Stikord: Ingen Side 66 af 77

68 Handlesammenhænge Fysiske omgivelser: (Rum, objekter) Hvordan oplever I de fysiske rammer og omgivelser fremmer eller hæmmer i arbejdet med de unge? Hvilke påvirkninger mener I, at de fysiske rammer kan medføre? Stikord: Manglende plads. Dårlig belysning. Dårlig akustik. Manglende vedligeholdelse. Tilpasning Oplever I at have de nødvendige materialer og midler til rådighed, hvis JA, hvad mangler og hvorfor? Stik ord: Økonomi. Manglende styr på nuværende midler. Ingen respekt for huset materialer. Betydning for aktiviteter børnene indgår i? Sociale omgivelser: (Sociale grupper, aktivitetsformer) Hvordan oplever I de sociale relationer, i samspillet mellem børnene og personalet? Hvordan mener I, døgninstitutionerne kan skabe bedre rammer for tætte relationer mellem børn og voksne? Stikord: Hvilke betydninger har de sociale omgivelser for jeres arbejde? Stikord: Samfund. Muligheder og begrænsninger. Aktivitetsmiljø: Med sammensætningen af de nuværende fysiske og sociale omgivelser, hvilket grundlæggende miljø oplever I på arbejdspladsen, ift. de dagligdags aktiviteter I og børnene deltager i? Stikord: Selve stedet. Ledelsen. Materialer. Strukturerede eller ustrukturerede. Side 67 af 77

69 Livsførelse Aktivitetsdeltagelse Hvordan oplever I den aktuelle daglige struktur for jeres Stikord: Social arbejde? kontekst. Social baggrund Hvordan oplever I jeres egen deltagelse i forskellige aktiviteter på døgninstitutionen? Stikord: Aktivitetsformåen. Udøvelse. Motivation. Hvor stort et engagement mener I, I tillægger jeres arbejde ift. en sociokulturel sammenhæng og trivsel? Stikord: En selvevaluering af ens arbejde. Aktivitetsudøvelse Hvordan føler I, at I udøver/udfører jeres arbejde? Stikord: En selvevaluering af ens arbejde. Aktivitetsfærdighed (Motorisk, processuel, kommunikativ og interaktionel) Hvordan føler I, at I kan ytre jeres behov, hensigter og koordineringer af arbejdet? Stikord: Ledelse. Personalemøde. Kalender. Aktivitetsadaptation (Aktivitetsidentitet og Hvilke faglige følelser har I omkring hvem I er, og hvem I gerne vil være? Stikord: Hvilken slags pædagog. Hvad stræber I efter Side 68 af 77

70 aktivitetskompetence) Hvordan føler I, at I er i stand til at fastholde jeres identitet i arbejdet, og føler I, at i fastholder gode rutiner og meningen med identiteten? Stikord: At holde fast i sin personlighed. Stå ved hvem man er. Hvordan mener I, at I har/kan skabe en balance og sammenspil mellem jeres identitet og jeres sociale og faglige kompetencer? Stikord: Struktur. Ærlighed. Faglighed. I samspil med de andre medarbejder. Hvor tilfreds er I med jeres arbejde som helhed, alt taget i betragtning? Stikord: På en skala fra 1 til 10 Side 69 af 77

71 Bilag 7 Observationsguide Overordnede fokusområde: Egenomsorg Morgen Detaljerede fokusområder At stå op om morgenen. (De unge vækkes af én pædagog) Vask/bad/påklædning. (De unges morgenhygiejne på badeværelset) Spisning af morgenmad. (Fællesspisning) Overordnede fokusområde: Produktivitet Morgen Detaljerede fokusområder Forberedelse af og pakke skoletaske, samt tage af sted til skole. Under selve observationen Under selve observationen Overordnede fokusområde: Produktivitet Eftermiddag & Aften Detaljerede fokusområder Lektielæsning, hjemmearbejde. Under selve observationen Lave og forberede aftensmad, dække bord. Side 70 af 77

72 Overordnede fokusområde: Egenomsorg Aften Detaljerede fokusområder Spisning af aftensmad. (Fællesspisning) Under selve observationen Overordnede fokusområde: Fritid Aften Detaljerede fokusområder Socialt samvær, hobbies, fri leg. Under selve observationen Side 71 af 77

73 Bilag 8 Risikoanalyse (Dahlerup & Sørensen 2010 s ) Risiko Konsekvens Sandsynlighed Risikohåndtering A: Mangelfuld kommunikation og forventningsafstemning mellem ledelse, personale og projektgruppe B: Uforudsigelige rammer, bl.a. akutte anbringelser af børn og unge C: Manglende accept fra de anbragte børn omkring vores deltagende observationer D: Mangelfuld dataindsamling Høj Middel Tage kontakt til de indblandede aktører for at genoprette den gode kommunikation, og afstemme hinandens forventninger omkring projektet og vores deltagelse i deres praksis. Høj Lav Fleksibilitet til og respekt for ændring af planlagte datoer for observation og interview. Koordinering med ledelse og personale. Middel Middel Indgå i aktiviteter sammen med de anbragte børn og unge, forsøge at skabe en relation til dem, og udskyde vores deltagende observationer. Høj Høj Grundet de uforudsigelige rammer skal vi tilpasse os døgninstitutionens struktur og være fleksible omkring indsamlingen af data. Side 72 af 77

74 Bilag 9 Interessentanalyse (Dahlerup & Sørensen 2010 s. 48) Hvem er Interessent? Hvem er vigtigst? Hvad ønsker interessenten? Hvad gøres i forhold til interessent? Anbragte børn og unge Ekstern At deltage og indgå i aktiviteter på niveau med de andre børn og unge på døgninstitutionen Informeres omkring hvorfor vi er på praksis og hvad formålet med vores rolle er Ledelse Grå eminence Indsigt i en bedre arbejdsstruktur og nye tilgange til nuværende problematikker omkring aktiviteter struktureret og anvendt af pædagoger Personale Ressource Indsigt i en arbejdsgang med redskaber til bedre strukturering, anvendelse af og tilgang til aktiviteter, som dermed kan medføre lærings- og udviklingspotentialer for børnene gennem deltagelse i hverdagsaktiviteter. Stilles spørgsmål om hvilke krav, der skal til, for at en implementering af nye tiltag kan fuldføres, samt grunde til hvorfor denne implementering skal ske Informeres omkring observationer af aktiviteter, samt interviews omkring deres ønsker og behov omkring deres arbejdsstruktur Projektmedarbejdere Gidsel At give sparring, råd og vejledning omkring praksis til at opfylde vores behov Der søges sparring omkring projektet og dennes ressourcer og begrænsninger Side 73 af 77

75 Bilag 10 Infopapir til personalet HEJ PERSONALET PÅ XX! Vi er tre ergoterapeutstuderende, som hedder: Lise Louise Sarina Vi er i gang med vores bachelorprojekt, og vi deltager i det overordnede pilotprojekt Skolegang og fritidsliv for børn og unge bosat uden for eget hjem. Vi vil i uge 46 besøge jer, hvor vi vil snakke med jer, personale, og se hvordan jeres arbejdsgang ser ud. Vi vil derfor deltage i nogle bestemte aktiviteter sammen med jer, eksempelvis når I er samlet til spisning osv. Vi vil i starten af ugen observere jeres tilgang, struktur og anvendelse af aktiviteter, hvor børn og unge deltager. Vi vil sidst på ugen gerne interviewe nogle af jer omkring de observationer vi har set, og dertil høre hvad I tænker og mener om aktiviteterne. Vi vil på et senere tidspunkt vende tilbage og formidle vores resultater. Vi glæder os til at møde jer! Med venlig hilsen Louise, Lise & Sarina Side 74 af 77

76 Bilag 11 Infopapir til børnene HEJ ALLE PÅ XX! Vi er tre ergoterapeutstuderende, som hedder: Lise Louise Sarina Vi er i gang med vores bachelorprojekt, og vi deltager i det overordnede pilotprojekt Skolegang og fritidsliv for børn og unge bosat uden for eget hjem. Vi vil i uge 46 besøge jer, hvor vi skal snakke med de voksne og se hvordan deres arbejdsgang ser ud. Vi vil derfor deltage i nogle bestemte aktiviteter sammen med jer, eksempelvis når I er samlet til spisning.. Vi glæder os til at møde jer! Med venlig hilsen Louise, Lise & Sarina Side 75 af 77

77 Bilag 12 Formidling til praksis Side 76 af 77

78 Side 77 af 77