SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER"

Transkript

1 SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER

2 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen - Guide til virksomheder Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Deloitte Design: Deloitte Fotografi: Colourbox, Ulrik Jantzen, Poul Rasmussen Tryk: PrinfoTrekroner A/S ISBN tryk: ISBN elektronisk: Udgivet august 2015 af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Kommunernes Landsforening og Dansk Industri

3 HVAD KAN VIRKSOMHEDEN FÅ UD AF AT SAMARBEJDE MED EN SKOLE? En virksomhed kan få stor værdi ud af at bidrage til, at børn og unge lærer mere, så kommende generationer af medarbejdere bliver dygtigere. Folkeskolereformen stiller krav om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Det skal blandt andet ske gennem varieret og anvendelsesorienteret undervisning, hvor teori kobles til praksis, og hvor eleverne får mulighed for at lære i nye sammenhænge. Skolerne skal have fokus på, at elever lærer forskelligt og bliver motiveret på forskellige måder. En virksomhed kan medvirke til at styrke undervisningen i folkeskolen ved at skabe mere autentiske læringsmiljøer for eleverne. Det er inspirerende og motiverende for eleverne at opleve klasselokalets teori blive brugt i virkelighedsnære problemstillinger hos virksomheden. Det kan give eleverne mod og tillid til egne evner og større lyst til at arbejde med skolens fag. Virksomheden kan også bidrage til at skabe interesse for særlige uddannelser og faglige områder, når elever ser jobfunktioner og fagområder anvendt i praksis. Det giver eleverne troværdige billeder af hverdagen og opgaverne på en arbejdsplads, og det åbner elevernes øjne for uddannelses- og karrieremuligheder efter skolen. Det giver eleverne en større indsigt i den verden, de kommer ud til. De får perspektiv på undervisningen og lidt mere forståelse for, hvad man skal bruge det der kedelige matematik til. Direktør på teknikvirksomhed om samarbejde med en skole Et samarbejde med en skole kan desuden betyde, at virksomheden bliver positivt profileret i lokalsamfundet, fordi det signalerer engagement og åbenhed at åbne dørene for lokale elever. Læs mere om skole-virksomhedssamarbejde på hvor der er en side målrettet virksomheder. EMU.dk er en åben, gratis portal til undervisningsverden, der medvirker til at fremme samarbejde og videndeling om undervisning. Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 3

4 GODE GRUNDE TIL AT SAMARBEJDE MED SKOLER Virksomheden bidrager til gøre undervisningen endnu bedre, så eleverne bliver dygtigere og mere motiverede for læring. Samarbejdet giver eleverne indblik i virksomhedens arbejdsopgaver, metoder og produkter og kan vise eleverne muligheden for uddannelse og fremtidig job inden for virksomhedens felt. Virksomheden får værdi af samarbejdet ved at få nye og unge blikke på virksomheden og dens produkter. Udfordringer kan løses af eleverne, som vil se med helt andre øjne på problemer og løsninger, end virksomheden er vant til. Virksomheden bliver kendt i lokalområdet af lærere, elever og deres forældre både for deres produkter og services, men også som arbejdsplads og bidragyder til den lokale udvikling. Det lokale rekrutteringsgrundlag for virksomheden styrkes. Samarbejdet kan bidrage til opfyldelse af virksomhedens CSR-strategi. Virksomhedens medarbejdere bliver motiverede og oplever glæde ved arbejdspladsen ved at fortælle om deres arbejde og uddannelsesbaggrund. 4 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder

5 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 5

6 HVAD ER SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Et skole-virksomhedssamarbejde er et formaliseret samarbejde mellem skole og virksomhed om undervisningen. I et skole-virksomhedssamarbejde er det lærerne og det pædagogiske personale på skolen, som har ansvaret for undervisningen. Det er vigtigt for succesen af et samarbejde, at virksomheden og læreren på et meget konkret niveau har aftalt, hvad det er, der skal ske i forbindelse med samarbejdet, og hvad eleverne skal lære. Der findes forskellige typer af samarbejder, som omfatter varierede formål, faglighed og organisering. Seks forskellige typer er illustreret i figuren. Der findes naturligvis også andre typer af skole-virksomhedssamarbejde, for eksempel samarbejder, der kombinerer en eller flere af typerne i figuren. Hvilken type, der vælges, afhænger af målet med samarbejdet. Omfanget af skole-virksomhedssamarbejde kan variere fra et mindre virksomhedsbesøg af et par timers varighed til en virksomheds adoption af en klasse i et treårigt forløb, hvor virksomheden samarbejder med en klasse eller skole flere gange om året. 6 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder

7 De seks samarbejdstyper fra figuren beskrives i det følgende. Udvikling af undervisningsforløb Kompetenceudvikling af lærere Elever løser opgaver for virksomheden UDVIKLING AF UNDERVISNINGSFORLØB Virksomhed adopterer skole/klasse Virkomhedsbesøg Skolevirksomhedssamarbejdvirksomhed- Skole- virksomhed- samarbejde Virksomheden bidrager sammen med skolen til udvikling af et afgrænset undervisningsforløb for at gøre undervisningen i faget mere virkelighedsnær og motiverende for eleverne. Virksomhedens rolle kan variere fra at bidrage til enkelte afgrænsede elementer i undervisningsforløbet til at stå for et samlet forløb. Praktikophold Det giver stor effekt for eleverne at stå på et laboratorium og få handsker på. Det er en stor sanseoplevelse og mange læringsstile kommer i funktion. Lærer om skole-virksomhedssamarbejde Et eksempel på udvikling af et undervisningsforløb er et samarbejde mellem to lærere og rensningsanlægget i Nyborg. Sammen har de udviklet undervisningsforløbet Rensning af spildevand, som blandt andet omfatter et besøg på Nyborg rensningsanlæg. Inden besøget er eleverne blevet undervist i teorien bag et rensningsanlæg i fysik/kemi, og de er blevet forberedt på, hvad besøget omfatter. På besøget får eleverne en rundvisning og løser derefter opgaver med mikroskoper på rensningsanlæggets laboratorium. Eleverne dokumenterer rundvisningen og opgaveløsningen i laboratoriet med foto og filmoptagelser, som videreformidles i en avis, film eller anden præsentation om spildevand og rensningsanlæg. Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 7

8 ELEVER LØSER OPGAVER FOR VIRKSOMHEDER Virksomheden kan få input af eleverne til at få løst konkrete udfordringer eller problemer. Eleverne bliver stillet en eller flere opgaver med udfordringer, som de skal komme med løsningsforslag til. Opgaveløsning for en virksomhed kan være en del af et fagligt undervisningsforløb sammen med virksomheden, eller den kan gennemføres som et element i skolens fagundervisning, for eksempel som en del af en konkurrence, hvor flere klasser/skoler konkurrerer om det bedste løsningsforslag. Med projektet vil vi gerne vise piger i folkeskole og gymnasium, som måske ikke har truffet beslutning om uddannelse og karriere, at der er masser af helt almindelige kvinder ansat i it-branchen, at det er sjovt at arbejde med teknologi og it, og at der er mange forskellige jobmuligheder i it-branchen. Konsulent, it-branchen Eksempel på elevers opgaveløsning for en virksomhed Et godt eksempel på et samarbejde, hvor virksomheden stiller eleverne udfordringer, er Hop-In i Hedensted Kommune. Der gennemføres en projektuge for alle kommunens 7. klasser, som samarbejder med hver deres virksomhed. Projektugen indledes med et virksomhedsbesøg, hvor virksomheden på en rundvisning fortæller om produktionen, og på baggrund af besøget arbejder eleverne i et innovativt forløb videre med en udfordring, der har relation til den besøgte virksomhed. En klasse lavede for eksempel en model af et udendørs læringsrum med forskellige lærings- og aktivitetsmiljøer som fitnesscenter, musiklokale og konferencerum, hvor der produceres energi, som opsamles og bruges som strøm til skolens robotplæneklipper. 8 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder

9 VIRKSOMHEDSBESØG Virksomhedsbesøg er et eller flere korte afgrænsede besøg på virksomheden fx som en del af et undervisningsforløb. Indholdet kan omfatte rundvisning og oplæg om virksomheden for at give eleverne indblik i virksomhedens produktionsmetoder og produkter. Eller eleverne kan løse opgaver for virksomheden, interviewe medarbejderne eller bruge virksomhedens lokaler eller faciliteter til at løse faglige opgaver. Det er en helt anden måde at lave matematik på. Det er lidt sværere, fordi man selv skal finde oplysningerne, men man lærer mere af det end ved at kigge i en bog. Elev fra 8. klase på Kibæk skole Et eksempel på, hvordan skole-virksomhedssamarbejde kan anvendes til korte praktikophold Kibæk skole i Herning Kommune har anvendt et virksomhedsbesøg i matematikundervisningen. En matematiklærer underviste en 8. klasse i Pythagoras læresætning og ville illustrere, hvordan eleverne kunne anvende matematik i virkeligheden og se, hvordan man helt konkret bruger matematik i en produktionsvirksomhed. Dette skete via et samarbejde med en virksomhed, der producerer presenninger. Eleverne fik matematikopgaver inden for temaerne produktion, salg og eksport. Ved at arbejde med faget koblet til produktionen af presenninger fik eleverne større interesse for og forståelse af fagets indhold. PRAKTIKOPHOLD Praktikophold for elever på en virksomhed kan være kortere eller længere ophold på virksomheden, hvor elever indgår i funktioner eller løser opgaver, som ligner en rigtig jobfunktion. Praktikken er tilpasset elevernes faglighed og alder, og der er afsat tid til, at virksomheden følger eleverne tæt under opholdet. Et praktikophold kan være særligt relevant i forbindelse med elevernes afklaring af fremtidige uddannelses- og jobønsker. Alle skoler skal tage eleverne ud en uge som fx tømrer, man lærer på en hel anden måde, og vi fik dansk og matematik hen over forløbet, så der var også noget fagligt. Man lærer meget mere ved at bruge hænderne samtidigt. Elev om skole-virksomhedssamarbejde Et eksempel på, hvordan skole-virksomhedssamarbejde kan anvendes til korte praktikophold Lærere fra en 7. klasse på Vestre Skole i Viborg Kommune samarbejdede med flere virksomheder om korte praktikophold. Alle eleverne var ude i forskellige virksomheder på et to dages praktikophold og derefter tre dage på en erhvervsskole, hvor eleverne fik indblik i, hvordan de kan uddanne sig til det job, som de havde prøvet i praktikopholdet. Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 9

10 KOMPETENCEUDVIKLING AF LÆRERNE OG DET PÆDAGOGISKE PERSONALE Virksomheden kan tilbyde faglig opdatering eller nye kompetencer til lærere, fx i forbindelse med et samarbejde om undervisningen. Kompetenceudvikling af de involverede lærere kan også være et væsentligt formål med og resultat af skole-virksomhedssamarbejde. Kompetenceudviklingen kan tilrettelægges som kursusforløb, læringsdage eller møder. Der kan være fokus på, at lærerne og det pædagogiske personale bliver ajourført på faglige områder, får ny viden og inspiration i forhold til vejledning af eleverne om job- og uddannelsesmuligheder eller får idéer til undervisningen i innovation og entreprenørskab. Eksempel på projekt der omfatter kompetenceudvikling af lærerne Virksomheden Tarpgaard A/S har samarbejdet med Erritsø Fællesskole i Fredericia kommune og en erhvervsskole for at synliggøre uddannelsesmulighederne i erhvervsuddannelserne. Som en del af projektet er der indlagt kompetenceudvikling for lærerne. Klassens lærere deltager i et tværfagligt kursusforløb sammen med lærere fra erhvervsskolen, hvor samarbejdsforløbet planlægges, og klassens lærere kompetenceudvikles i forhold til vejledning om erhvervsuddannelserne. 10 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder

11 VIRKSOMHEDER ADOPTERER SKOLE/KLASSER En virksomhed kan vælge at indgå i et længerevarende samarbejde med en skole. På den måde etablerer man kontinuerlige relationer og kontakter med skolen og følger den samme klasse og lærer gennem længere tid. En adoptionsordning mellem en klasse og en virksomhed er et tæt samarbejde, hvor virksomheden adopterer en klasse, eventuelt i flere år. I den tid, hvor adoptionen gælder, foregår der både aktiviteter på virksomheden og på skolen. Klassens lærere har således mulighed for at tænke virksomheden ind i forskellige fag, emner og undervisningssammenhænge, ligesom virksomheden kan indbyde klassen og lærerne og det pædagogiske personale til særlige arrangementer og præsentation af nye produkter eller metoder. Et eksempel på adoption af en klasse Grantofteskolen, Ballerup Kommune, og virksomheden Siemens samarbejder om en adoptionsordning, hvor virksomheden adopterer en klasse i tre år i klasse. Formålet er at give eleverne indblik i forskellige jobfunktioner og hverdagen på en arbejdsplads og dermed danne sig et indtryk af deres uddannelses- og jobmuligheder på arbejdsmarkedet. Det konkrete samarbejde understøtter også den faglige undervisning i naturfagene, for eksempel fysik/kemi. Det er mere spændende end at sidde i et almindeligt skolelokale. Det er lettere at huske det, når man har set det det er ligesom om ens hjerne skaber billeder. Elev om skole-virksomhedssamarbejde. Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 11

12 HVILKEN TYPE SAMARBEJDE PASSER BEDST TIL VIRKSOMHEDEN? Samarbejde med skoler vil kræve, at de involverede medarbejder bruger tid både til forberedelse og gennemførelse af samarbejdet. Det er derfor vigtigt, at samarbejdet bakkes op på ledelsesniveau i virksomheden. En virksomhed, som overvejer at indgå i et samarbejde, kan med fordel overveje følgende: Hvad ønsker I at få ud af et eventuelt samarbejde? Hvor mange ressourcer har I lyst til og mulighed for at afsætte til samarbejdet? Hvad kan I tilbyde i forbindelse med undervisningen særlige faglige produktionsmetoder, faciliteter etc.? Et kortere og afgrænset samarbejde kan være en god måde at starte et skole-virksomhedssamarbejde på. På den måde kan det afprøves, om samarbejdet tilfører merværdi for både virksomhed og skole. Korte samarbejder giver mere fleksibilitet for virksomheden, fordi man ikke er forpligtet i lang tid ad gangen, men hvis man har mange forskellige samarbejder, kan der være stor udskiftning i lærere og elever. Et længerevarende samarbejde giver mere kontinuitet og mulighed for at samarbejde med den samme skole og eventuelt de samme elever og lærere over længere tid. Uanset typen af samarbejde bør det være forankret i en aftale om mål, omfang, parternes konkrete bidrag og ansvarsfordeling samt det forventede resultat af samarbejdet, herunder hvordan det skal evalueres. Desuden bør økonomi og finansiering aftales. Aftalen kan for eksempel være i form af en skriftlig aftale på ledelsesniveau. 12 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder

13 HVORDAN KOMMER MAN I GANG MED AT SAMARBEJDE MED EN SKOLE? Skole-virksomhedssamarbejde skal give merværdi for begge parter, således at virksomheden og skolen opnår noget sammen, som de ikke kunne skabe hver for sig. Det er værd at være opmærksom på, at erhvervslivet og skoleverdenen repræsenterer to forskellige kulturer. Det kommer blandt andet til udtryk i forskelle i møde- og aftalekulturer og forskellige planlægnings- og tidsperspektiver. Der kan således være forskellige forventninger til, hvordan møder aftales og gennemføres. Samtidig planlægger skolerne ofte undervisningsforløb og aktiviteter for et skoleår af gangen og kan derfor have en lang planlægningshorisont. Vi har svært ved at rekruttere lærlinge, så virksomheden inviterede 4-5 skoleledere fra nærområdet til et møde og har siden haft et godt samarbejde. Mange klasser har været på besøg, og virksomheden har været ude på skolerne. Direktør, teknologivirksomhed Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 13

14 KONTAKT TIL SKOLERNE En del virksomheder bliver allerede kontaktet af skoler eller kommunale konsulenter om at indgå i et skole-virksomheds -samarbejde i takt med skolernes arbejde med at inddrage det omkringliggende samfund i undervisningen. Virksomheden kan også selv kontakte skoler i nærområdet for at etablere samarbejder. Det kan for eksempel ske ved at invitere skoleledere fra lokalområdet til et møde om perspektiver og muligheder for samarbejder. Virksomheden kan også henvende sig til skoleforvaltningen, som kan formidle kontakt til skoler og sikre koordinering af samarbejdet. Det er godt, hvis man på skolerne kan afsætte noget tid til samarbejdet. Og er klar på, hvad de gerne vil have, og hvordan virksomheden kan bidrage med faglige viden. Projektleder på produktionsvirksomhed 14 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder

15 GODE RÅDE OM KONTAKT MED SKOLER Tænk over, hvad I vil opnå med samarbejdet og hav fokus på dette, når I senere sætter mål for samarbejdet med skolen. Overvej, hvad I som virksomhed kan tilbyde, og hvad I vil investere i samarbejdet. Forsøg at være så konkret som muligt med det faglige område virksomheden kan bidrage med at vise eleverne. Find ud af, om der er medarbejdere i virksomheden, som er særlig engagerede eller motiverede for at samarbejde med skoler og elever. Kontakt skoler i lokalområdet og inviter lederne til et møde. Forventningsafstem med skolens ledelse og lærere om det konkrete samarbejde. Hvilken type af samarbejde har virksomheden og skolen interesse i at indgå i? Evaluer med lærerne og evt. eleverne, om målene med samarbejdet er nået, og om der er noget, som skal gøres anderledes, hvis I vil gentage eller udvide samarbejdet. Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 15

16 VIL DU VIDE MERE OM SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Hvis du er blevet nysgerrig på skole-virksomhedssamarbejde og gerne vil vide mere, kan du læse vejledningsmateriale på Her kan du også se 16 forskellige eksempler på succesfulde skole-virksomhedssamarbejder beskrevet som cases. Nedenfor ser du en kort beskrivelse af seks af casene. UDVIKLING AF UNDERVISNINGSFORLØB I Sorø Kommune har lærere og elever i 9. klasse på Stenlille Skole udviklet et undervisningsforløb og et valgfag: IRL, der er en forkortelse af In Real Life. Faget er en del af den understøttende undervisning for matematik og samfundsfag. Faget skal forberede eleverne på virkeligheden udenfor skolen ved at klæde dem på til valg af uddannelse og job og styrke deres uddannelsesparathed. I faget samarbejdes der med flere virksomheder, blandt andet en ejendomsmægler. ELEVER LØSER OPGAVER FOR VIRKSOMHEDEN I Hvidovre Kommune samarbejder Risbjergskolen med en kommunikationsvirksomhed med miljø som speciale. Virksomheden får hjælp af en 8. klasse til en hjemmesideløsning med naturfagligt indhold til grundskolens klasse. Opgaven løses af eleverne i et forløb inden for innovation og entreprenørskab og med udgangspunkt i faget fysik/kemi. PRAKTIKOPHOLD På Vestre Skole i Viborg Kommune var alle elever i en 7. klasse ude i forskellige virksomheder på et to dages praktikophold og derefter tre dage på en erhvervsskole. Eleverne fik indblik i, hvordan de kan uddanne sig til det job, som de havde prøvet i praktikopholdet. VIRKSOMHEDSBESØG I Hedensted kommune har Løsning skole i en tema-uge om uddannelse og job besøgt en lokal virksomhed, hvor medarbejderne fortalte om deres forskellige uddannelsesbaggrund og funktioner i virksomheden. 16 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder

17 VIRKSOMHED ADOPTERER SKOLE/KLASSE En klasse fra Grantofteskolen, Ballerup Kommune, er adopteret i tre år i klasse af virksomheden Siemens. Formålet er at bidrage til brobygning mellem erhvervsliv og skole og at motivere eleverne og understøtte, at de bliver uddannelsesparate. For virksomheden har målet specifikt været at skabe mere interesse hos eleverne for de tekniske uddannelser, særligt ingeniørstudiet. KOMPETENCEUDVIKLING AF LÆRERE OG PÆDAGOGISKE PERSONALE Erritsø Fællesskole, Fredericia kommune, har deltaget i projektet Mobication, hvor skolen samarbejder med en erhvervsskole og en virksomhed. Som en del af projektet er der indlagt kompetenceudvikling for lærerne. Klassens lærere deltager i et tværfagligt kursusforløb sammen med lærere fra erhvervsskolen, hvor samarbejdsforløbet planlægges, og klassens lærere kompetenceudvikles i forhold til vejledning om erhvervsuddannelse. International forskning viser, at der er positiv sammenhæng mellem, hvor mange gange elever i udskolingen besøger eller samarbejder med virksomheder, og deres tilknytning til arbejdsmarkedet som unge årige. Dr. Anthony Mann, 2012, The Education and Employers Taskforce Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 17

18 18 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder

19 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 19

20 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen - Guide til virksomheder Udgivet august Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Deloitte Design: Deloitte Fotografi: Colourbox, Ulrik

Læs mere

Temamøde 3 Den åbne skole

Temamøde 3 Den åbne skole Temamøde 3 Den åbne skole Program Velkomst og rammesætning v./caroline Hegelund, KL Oplæg om skolevirksomheds-samarbejde v./ konsulent i Københavns Kommune Thomas Geiker og lærer Henrik Vesterløkke, Sønderbro

Læs mere

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og kulturinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Eksempler på aktivitetstyper 7 Hvad med

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

En ny udskoling. udskoling 2014/15

En ny udskoling. udskoling 2014/15 En ny udskoling TemaLINJER udskoling 2014/15 En ny udskoling Efter sommerferien skal vi, på Jyllinge Skole, i gang med en ny måde at gå i udskolingen på. I det kommende skoleår tilbyder vi fire udskolingslinjer

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013 Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

aarhustech.dk Grundskolen og de tekniske erhvervsuddannelser

aarhustech.dk Grundskolen og de tekniske erhvervsuddannelser Grundskolen og de tekniske erhvervsuddannelser Indhold I dette katalog har vi sammensat en bred vifte af aktivitetstilbud, som retter sig mod grundskoler. Aktiviteterne kan benyttes som værktøj i målsætningen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt

Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt Program: 1. Frokost 2. Velkomst, deltagere og program 3. Smagsprøve på spillet "Grøn Industrisymbiose" 4. Workshop: UBU-fremme-strategier og skolernes

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt

Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling? UBU er undervisning, der udvikler handlekompetence, viden og engagement hos børn og unge, der gør dem i stand

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Obligatorisk erhvervspraktik i 8. klasse

Obligatorisk erhvervspraktik i 8. klasse Obligatorisk erhvervspraktik i 8. klasse Formål: For elever i 8. klasse kan det være vanskeligt at have klare forestillinger om arbejdslivet og de personlige og uddannelsesmæssige kompetencer, som arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)

Læs mere

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Girls Day in Science. - En national Jet-Net.dk event. Vejledning til Gymnasier

Girls Day in Science. - En national Jet-Net.dk event. Vejledning til Gymnasier Girls Day in Science - En national Jet-Net.dk event Vejledning til Gymnasier Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til gymnasiet indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere har været

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING

SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE Et samarbejde mellem: Bakkeskolen, Kolding, Erritsø Fællesskole, Fredericia, Globale Skolepartnerskaber og SOS Børnebyerne Danmark Efteråret 2014

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere