lær at leve med kronisk sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "lær at leve med kronisk sygdom"

Transkript

1 GUIDE TIL patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom

2 GUIDE TIL patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom Jeg har været utrolig glad for de mange nye input nogle vidste jeg besked om i forvejen jeg fik bare aldrig ført dem ud i livet. På kurset fik jeg redskaber til at overføre min viden til praksis på en nem og overskuelig måde Kursist om patientkurset

3 Indhold 1. Indledning 3 2. Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom 4 Programmet 4 Baggrund 5 Patientkurset 5 Uddannelse af instruktører 8 Uddannelse af masterinstruktører 10 Manualer 11 Kursusbogen At udbyde kurser hvad skal der til? 13 At komme i gang 13 Formelle krav 14 Anbefalinger om organisering Spørgsmål og svar Terminologi Resurser hjemmesider og litteratur Noter 24 GUIDE TIL PATIENTUDDANNELSE lær at leve med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Udarbejdet af: Pia Langhoff, projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning Fagredaktion: Kirsten Nielsen, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Svend Juul Jørgensen, Sundhedsstyrelsen, Enhed for Planlægning Redaktion: Birgitte Dansgaard, Lea Aasberg og Nicolaj Holm Faber Komiteen for Sundhedsoplysning Emneord: Patientrettet forebyggelse, patientuddannelse, kronisk sygdom Kategori: Rådgivning 2. udgave, 1. oplag, 2007 Trykt version ISBN: Elektronisk version ISBN: Grafisk tilrettelæggelse: Peter Dyrvig Grafisk Design Tryk: Schultz Grafisk Kan rekvireres hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 København Ø Tlf.: Fax: En elektronisk udgave kan hentes på: og Pris: 0 kr. + ekspeditionsgebyr.

4 1. Indledning Denne guide præsenterer patientrettet forebyggelse i form af programmet Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom. Guiden henvender sig til praktikere, planlæggere og beslutningstagere i kommuner, regioner og patientorganisationer, der er interesserede i at udbyde programmets kurser. I blev programmet afprøvet i et samarbejde mellem Gigtforeningen, Københavns Amt, Ribe Amt og Sundhedsstyrelsen, hvorpå det blev evalueret eksternt. Programmet er siden marts 2006 taget i brug mange steder i Danmark. Guiden her formidler erfaringerne fra denne proces og kommer med anbefalinger for, hvordan programmet kan organiseres lokalt. Desuden beskriver den programmets indhold og struktur. Komiteen for Sundhedsoplysning og Sundhedsstyrelsen samarbejder om implementeringen af Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom i kommuner, regioner og patientorganisationer. TrygFonden understøtter arbejdet økonomisk. Patientuddannelse Sundhedsstyrelsen: Patienternes måde at leve med og forholde sig til deres sygdom på er afgørende for, hvordan de klarer sig videre i sygdomsforløbet. Det er vigtigt, at patienter med kroniske sygdomme får vedvarende støtte og holder fast ved behandlingen. Patienterne skal have teknikker, så de kan lære at leve med sygdommen. Kursist: Patientkurset har lært mig at bruge nogle metoder til bl.a. at udholde smerterne bedre og få mere ud af min hverdag. Jeg er blevet bedre til at omgås familie og venner på en god måde. Fx har jeg lært at bede om hjælp, når jeg har brug for det, og at planlægge bedre. Jeg er nu mere optimistisk med hensyn til fremtiden. Guide til patientuddannelse 3

5 2. Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom Programmet Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom er målrettet mennesker med kronisk sygdom. Programmet tager udgangspunkt i, at egen indsats og håndtering af sygdommen er af stor betydning for effekten af behandling og forebyggelse af komplikationer hos mennesker med kronisk sygdom. Opbygning af programmet Masterinstruktørkursus 5 dage Instruktørkursus 4 dage Patientkursus 15 timer fordelt på 6 gange Grundlæggende principper Mennesker med kronisk sygdom: Har fælles problemer og bekymringer Har ofte mere end én kronisk sygdom (og der er brug for en opfølgning, der tager hensyn til det) Skal håndtere både selve sygdommen og dens praktiske og følelsesmæssige konsekvenser i hverdagen Har viden om og praktisk erfaring med at mestre en hverdag med kronisk sygdom og kan derfor hjælpe hinanden. Formålet med denne form for patientrettet forebyggelse er at styrke personlige resurser til aktiv egenomsorg og daglig håndtering af hverdagen hos mennesker med kronisk sygdom samt at give redskaber til at magte de udfordringer, som er en del af livet med en kronisk sygdom, og herigennem øge den enkeltes oplevelse af kontrol og livskvalitet i hverdagen. Programmet består af følgende elementer, der vil blive præsenteret i det følgende: Patientkurset Instruktørkurset Masterinstruktørkurset Instruktørmanual, instruktørens manual til patientkurser Manual til masterinstruktører, masterinstruktørens manual til instruktørkurser Kursusbogen Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom. Herudover er der udgivet denne guide samt diverse informationsfoldere. Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom er tænkt som et supplement til den rådgivning og undervisning, der allerede finder sted og varetages af sundhedsfagligt personale. Patientkurset ledes af instruktører, der selv har en eller flere kroniske sygdomme. Patientkurset formidler ikke sygdomsspecifik viden og færdigheder. Kurset kan derfor ikke erstatte sygdomsspecifikke kurser eller patientskoleforløb, men supplerer disse. 4 Guide til patientuddannelse

6 Baggrund Patientkurset bygger på kognitiv indlæringspsykologi og er udviklet på Stanford University på baggrund af erfaringer med sygdomsspecifikke kurser for patienter med kronisk sygdom 1. Kurset er velafprøvet og beskrevet internationalt. Kursets effekt er dokumenteret i et randomiseret, kontrolleret studie 2 : Sammenlignet med personer, der ikke havde deltaget i kurset, opnåede deltagerne i kurset følgende positive effekter: Bedre selvoplevet sundhed Bedre håndtering af symptomer, som fx træthed, smerter og tristhed Bedre almentilstand Bedre kommunikation med sundhedspersonale Mere fysisk aktivitet i hverdagen Højere aktivitetsniveau Mindre sygdomsbekymring Øget selvsikkerhed Færre indlæggelsesdage. Patientuddannelsesprogrammet er udbredt til en række lande verden over, herunder Norge, Sverige, England, New Zealand, Australien, Kina og Japan. Programmet blev afprøvet i i Danmark. Det fik en særdeles positiv modtagelse, og den eksterne evaluering af pilotafprøvningen bekræftede, at programmet er velegnet også i en dansk sammenhæng. Kursisterne tilkendegav helt overvejende stor tilfredshed med kursets form og indhold. Ligemandsprincippet at instruktør og kursist begge er mennesker med kronisk sygdom blev vurderet som en værdifuld nyskabelse og et godt supplement til de sygdomsspecifikke patientuddannelser 3. Kort om patientkurset Ligemandsprincippet såvel instruktør som kursist har kronisk sygdom På tværs af diagnoser Standardiseret uddannelse af instruktører Struktureret undervisningsmanual Standardiseret deltagermateriale Flere emner på hvert modul Dokumenteret langtidseffekt 2. På baggrund af de gode erfaringer både herhjemme og i udlandet anbefaler Sundhedsstyrelsen, at programmet Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom tilbydes i kommuner, regioner samt i patientorganisationer, og at det udbredes til mennesker med kroniske sygdomme på tværs af diagnoser. Patientkurset Kurset handler om hverdagen med en kronisk sygdom og om de bekymringer og praktiske problemer, der ofte følger med. Kurset henvender sig til mennesker med kroniske sygdomme på tværs af diagnoser samt til pårørende. Kurset ledes af instruktører, der selv har en eller flere kroniske sygdomme, og som derudover er gode rollemodeller. Instruktørerne støttes af en detaljeret undervisningsmanual, hvor hver eneste af kursets aktiviteter er beskrevet, og tidsrammer for hver aktivitet er angivet. Instruktørerne er frivillige. Kurset består af 6 moduler, som gennemføres over 6 uger med ét modul om ugen. Hvert modul strækker sig over 2 ½ time. Guide til patientuddannelse 5

7 Problemer som følge af kronisk sygdom Træthed 333 Bekymret for fremtiden Kan ikke gøre det, jeg kunne før 33 Bange for at gå ud Frustration 333 Har svært ved at arbejde 333 Bekymringer for økonomien 33 Familien forstår ikke 333 Udgifter til medicin 33 Åndenød 33 Smerter 33 Eksempel på aktiviet: Kursisternes problemer som følge af kronisk sygdom listes op på tavlen. Alle kursisterne høres efter tur. Med flueben markeres, hvor mange gange det enkelte problem er blevet nævnt under øvelsen. Med øvelsen etableres et fælles udgangspunkt. Det bliver tydeligt for kursisterne, at de på trods af forskellige diagnoser har de samme problemer og bekymringer i hverdag Kursusoversigt temaer Uge Overblik over selvhjælpsteknikker og kroniske sygdomme 3 Udarbejdelse af handleplan Kognitive mestringsteknikker Feedback/problemløsning Vanskelige følelser 3 Fysisk aktivitet/træning 3 3 Bedre vejrtrækning 3 Smerter 3 Træthed 3 At spise sundt 3 Dine ønsker for behandling livstestamente 3 Kommunikation 3 Rigtig brug af medicin 3 Vurdering og valg af behandlingsmuligheder 3 Tristhed og nedtrykthed 3 Samarbejde med sundhedspersonalet 3 Samarbejde med sundhedsvæsenet 3 Mål for fremtiden 3 6 Guide til patientuddannelse

8 Temaer og metoder På kurset behandles en række emner, der er centrale for at kunne håndtere hverdagen med kronisk sygdom. I tabel 1 herover ses de temaer, der bliver gennemgået, og temaernes placering på de enkelte moduler. Kurset er sammensat således, at det appellerer til stor deltageraktivitet. Instruktørerne har ikke underviserens rolle i traditionel forstand, men virker snarere som katalysatorer for den proces, der skal igangsættes med deltagerne som ligeværdige Om patientkurset Udbyderne Patientkurset kan udbydes af kommuner, regioner og patientorganisationer, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen og har uddannede instruktører og/eller masterinstruktører. Det anbefales, at brugerorganisationen opstiller kriterier for, hvem der kan optages på kurset. Kursisterne Kursisterne er personer, der har kronisk/ langvarig sygdom eller er pårørende. De kursister, der vil få størst udbytte af kurset, er karakteriseret af følgende: Oplever besværligheder i hverdagen som følge af kronisk sygdom Har følelsen af at være gået i stå Har svært ved at få struktur på hverdagen Vil gerne have inspiration til en mere aktiv hverdag Er i stand til at modtage og bearbejde information Kan indgå i en gruppe Magter at deltage i et undervisningsforløb på 2 ½ timers varighed, en gang om ugen i 6 uger. aktører. Med henblik på at fremme deltageraktivitet anvendes forskellige metoder som fx miniforedrag med diskussion, brainstorming, problemløsning, øvelser og demonstration. Styrke deltagerens tro på egne evner På kurset er det helt centralt at styrke deltagernes self-efficacy, det vil sige troen på egne evner til at gennemføre en bestemt adfærd og til at opnå et bestemt mål 4. Selfefficacy er grundlaget for, at deltagerne kan Patientkurset Deltagere: mennesker med kronisk sygdom og pårørende Holdstørrelse: deltagere Kursusledere: to instruktører, der selv har en kronisk sygdom Varighed: 15 timer fordelt på 6 moduler af 2 ½ times varighed Materialer til kursister: kursusbogen Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom Deltagerbetaling: må kun dække faktiske udgifter til kursusafholdelse. Resurseforbruget Ved afholdelse af et patientkursus skal der bruges: Lokalleje 2 ½ time x 6 Dækning af instruktørernes transportudgifter Kursusbogen Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom Papirlommetørklæder Tusser To ruller flipoverpapir Blokke og kuglepenne til kursister Evt. brød/frugt og kaffe/te til hvert modul. Guide til patientuddannelse 7

9 Hvad siger kursisterne? Om handleplaner Jeg har været utrolig glad for de mange nye input nogle vidste jeg besked om i forvejen jeg fik bare aldrig ført dem ud i livet. Her kommer handleplanerne ind som en nem og overskuelig måde at overføre sin viden til praksis på. Kursist Om ligemandsprincippet Vi følte, at instruktørerne kunne sætte sig ind i vores situation. De kunne forstå de ting, vi sad og sagde, og derfor turde vi godt åbne os over for dem og resten af gruppen. Kursist Om problemer og løsninger Når man har en kronisk sygdom, har man en tendens til at isolere sig, og rent humørmæssigt kommer man længere og længere ned under gulvtæppet. Her i gruppen har vi oplevet, at vi ikke er alene med vores problemer, og det er en fordel, at de, der underviser, selv har kronisk sygdom, og ved hvordan det er. Kursist Om gruppeeffekt Her har vi siddet sammen med andre, der har de samme erfaringer, og gruppen har givet os et enormt spark fremad. Kursist gennemføre de adfærds- og livsstilsændringer, som ofte er nødvendige i håndteringen af den kroniske sygdom. Kursisternes evne til egenomsorg styrkes gennem følgende metoder: Tilegnelse af færdigheder Kursisterne udarbejder handleplaner, giver feedback og udveksler erfaringer. Gennem disse aktiviteter får den enkelte kursist den erfaring, at han/hun er i stand til at sætte sig mål og nå dem, at identificere problemer og løse dem. Brug af rollemodeller Instruktørerne har selv kronisk sygdom og kan derfor virke som rollemodeller. Når kursisterne ser instruktører mestre problemer, der ligner deres egne, får kursisterne mod på og tiltro til, at de også selv kan. Revurdering af årsager til symptomer Der arbejdes med at udvide kursisternes syn på årsagerne til symptomer som fx træthed, smerter og tristhed, og dermed udvide antallet af løsningsmuligheder og indgyde mod til at afprøve nye metoder til afhjælpning af kendte symptomer. Gruppeeffekt Som led i de ugentlige handleplaner får kursisterne inspiration til at afprøve nye aktiviteter, fordi alle andre i gruppen gør det. Kursisterne presses nænsomt til at sætte sig mål, nå dem og opleve, at det lykkedes. Uddannelse af instruktører Instruktørkurset indeholder de samme temaer, aktiviteter og undervisningsmetoder som patientkurset. Herudover er der undervisning i programmets virkningsmekanismer og undervisningsmetoder. 8 Guide til patientuddannelse

10 Der er også øvelser, hvor instruktørkursisterne trænes i at undervise ved hjælp af instruktørmanualen samt rollespil, hvor de lærer at håndtere problemsituationer, der kan opstå på et kursus. Instruktørkurset strækker sig over 28 timer, og aktiviteterne er opdelt, så de passer til et fire-dages forløb. Det anbefales at afholde kurset over to sammenhængende uger med to dage hver uge. Det er også muligt at sprede kursets 28 timer over mere end fire dage, hvis hensynet til kursisterne taler for det. Der er tale om et intensivt kursus, som med fordel kan afholdes som et internatkursus. Rekruttering af nye instruktører foregår ved, at den lokale koordinator finder egnede personer blandt deltagerne på patientkurser. Disse optages derefter på et instruktørkursus på baggrund af en samtale med den lokale koordinator. Under samtalen afdækkes det, om den potentielle instruktør opfylder de fastlagte rekrutteringskriterier, se Rekrutteringskriterier for instruktører i boksen herunder. Efter gennemført instruktørkursus skal den nye instruktør snarest lede to patientkurser tilfredsstillende for at blive certificeret instruktør. Som led i certificeringen modtager instruktøren vejledning fra bruger- Om instruktørkurset Rekrutteringskriterier for instruktører Lever selv med kronisk sygdom Oplever begrænsninger i sin hverdag som følge af sin sygdom Har gennemført patientkurset Har lyst til at blive instruktør Er en positiv rollemodel og en god selvhjælper Har gode kommunikative færdigheder Har et afklaret forhold til sin egen sygdom Vil holde sig til konceptet Er selvstændig og ansvarsbevidst Er indstillet på at medvirke til kvalitetssikring af programmet Er indstillet på at deltage i netværksmøder. Instruktørkursus Deltagere: mennesker med kronisk sygdom, der har gennemført patientkurset Gruppens størrelse: deltagere Undervisere: to masterinstruktører Varighed: 28 timer fordelt på fire dage Kursusmateriale: kursusbog og instruktørmanual Kursusform: internat/eksternat Deltagerbetaling: deltagerbetalingen må kun dække faktiske udgifter til kursusafholdelse. Resurseforbrug ved afholdelse af instruktørkursus Lokaleleje og forplejning fire dage (afhængigt af kursusform internat/ eksternat) Honorar til to masterinstruktører (2 x arbejdstimer) Dækning af masterinstruktørernes transportudgifter Instruktørmanualer til kursisterne To ruller flipoverpapir Tusser Papirlommetørklæder Blokke og kuglepenne til kursister To hatte til masterinstruktørerne. Guide til patientuddannelse 9

11 Instruktøren om sin rolle Jeg er ikke fageksperten, der fortæller kursisterne, hvad de skal gøre. Man kan sige, at jeg er en af deres egne. Jeg mærker selv smerten til daglig. Der er en forståelse mellem os, og det skaber tillid og fortrolighed. Vi er på bølgelængde, og der er ingen autoriteter mellem os. Instruktør organisationens masterinstruktør eller den masterinstruktør, som brugerorganisationen har indgået aftale med. Denne vejledning beskrives i afsnittet Formelle krav, side 14. Herefter modtager instruktøren sit instruktørcertifikat og er nu fuldgyldig instruktør. For at fastholde sit instruktørcertifikat skal instruktøren minimum lede to patientkurser om året samt deltage i eventuelle netværksmøder. Det anbefales desuden at tilbyde de nye instruktører forberedelsesmøde og opfølgningsmøder. Her kan de sammen med den lokale koordinator gennemgå centrale elementer i kurset fx udarbejdelse af handleplaner samt planlægge kurser. På opfølgningsmøderne har instruktørerne mulighed for at drøfte aktuelle situationer og tvivlsspørgsmål med den lokale koordinator. Uddannelse af masterinstruktører Masterinstruktørkurset strækker sig over fem dage og ledes af to t-trainers, der er certificeret af Standford University. På masterinstruktørkurset gennemgås de samme temaer, aktiviteter og undervisningsmetoder, som på patient- og instruktørkurset. Herudover er der undervisning i programmets virkningsmekanismer og undervisningsmetoder. Gennem undervisningsøvelser og rollespil får deltagerne træning i at anvende instruktørmanualen og masterinstruktørmanualen. Desuden er der præsentation af principperne bag programmet samt drøftelser vedrørende implementering og drift af programmet. Om masterinstruktørkurset Udbyder Masterinstruktørkurser udbydes nationalt af Komiteen for Sundhedsoplysning se planlagte kurser på Rekrutteringskriterier for masterinstruktører Deltagere i masterinstruktørkurset kan være instruktører med kronisk sygdom eller ansatte i brugerorganisationer, der skal fungere som lokale koordinatorer og/eller masterinstruktører i organisationen. Masterinstruktørkurset Holdstørrelse: deltagere Undervisere: to t-trainere Varighed: fem dage Kursusmateriale: kursusbog, instruktørmanual og masterinstruktørmanual Kursusform: internat/eksternat Deltagerbetaling: se Deltagerbetalingen dækker alene faktiske udgifter til kursusafholdelse. 10 Guide til patientuddannelse

12 Goddag og velkommen til Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom. Jeg hedder (navn) og det her er (navn). Vi skal være jeres instruktører i de næste 6 uger. Manual til masterinstruktører er struktureret således, at den passer til et instruktørkursus på fire dage. I lighed med instruktørmanualen er manualen til masterinstruktører et detaljeret manuskript for, hvordan instruktørkurset skal gennemføres. Manualen indeholder desuden vejledninger til rollespil og undervisningsøvelser. Kursusaktivitet 2 KursusintroduKtion 30 minutter metode Miniforedrag Demonstration Diskussion materialer Bøger og manualer Forløb 1. Gennemfør Aktivitet 1 i Modul 1 Gennemfør uden kommentarer Aktivitet 1 i Modul 1 Præsentation Typiske problemer ved kronisk sygdom (side 1-2 i Instruktørmanualen, som følger herefter). Klip Fra instruktørmanualen: aktivitet 1 præsentation 30 minutter metode Miniforedrag Gruppedemonstration NB: Skemaer til dette kursus vises i bokse gennem hele manualen. Tekst i boksene i kursiv skal tilføjes mundtligt. Kun tekst med fed skrift skal være nævnt på skemaerne. Lav dine skemaer ud fra skemaerne i appendiks IKKE ud fra teksten i manualen. Forløb 1. Navneskilte Giv deltagerne et navneskilt, efterhånden som de ankommer. Bed dem om at skrive fornavn. Skiltene skal være store og skriften tydelig. Lav ikke navneskiltene til dem. (Kurset handler om aktiv selvhjælp!). 2. Velkomst Formuler selv en velkomst (eksempel): Ligesom I er vi her, fordi enten vi selv eller en af vores nærmeste har en kronisk sygdom. Vi har uddannet os til instruktører, fordi vi personligt har gode erfaringer med kurset og gerne vil bringe dem videre. Inden vi præsenterer os for hinanden, vil vi lige berøre nogle praktiske detaljer. Først og fremmest skal vi bede jer slukke for mobiltelefoner og personsøgere. Side fra manual til masterinstruktører (OBS: Fortsæt med hvad der forekommer relevant i forhold til kursusstedet, fx placering af toiletter, parkeringsforhold etc.). MANuAl til MAsteriNstruktører Nye masterinstruktører certificeres efter at have ledet et instruktørkursus tilfredsstillende sammen med en certificeret masterinstruktør. Har den nye masterinstruktør ikke instruktørerfaring, skal han/hun først lede to patientkurser sammen med eller under vejledning af en certificeret instruktør. Desuden skal den kommende masterinstruktør lede et instruktørkursus sammen med en certificeret masterinstruktør. Masterinstruktører certificeres af Komiteen for Sundhedsoplysning. Manualer Såvel instruktører som masterinstruktører underviser efter en detaljeret manual. Instruktørmanualen er et manuskript, som fører instruktøren igennem patientkursets seks moduler. For hver aktivitet er undervisningsmetoder og tidsramme angivet, og alt, hvad instruktøren skal sige, står at læse i manualen. Desuden indeholder instruktørmanualen gode råd til, hvordan problemsituationer kan tackles i undervisningen samt en beskrivelse af de anvendte undervisningsmetoder. Guide til patientuddannelse 11

13 Kursusbogen Kursusbogen uddyber alle de emner, som behandles på patientkurset, og flere til. I bogen ligger desuden en cd med afspændingsøvelsen og fantasirejserne fra kurset, så kursisterne kan gennemføre disse øvelser hjemme. Det anbefales varmt, at kursisterne læser bogen i løbet af kurset. Kursusbogen er en håndbog, hvor kursisten dels får gode råd til at mestre sin sygdom, dels kan indskrive sine personlige erfaringer og overvejelser undervejs. Det anbefales, at alle kursister får bogen til eje, så de også kan benytte den efter kurset. Hvis bogen ikke udleveres til kursisterne, tilrådes det, at kursusudbyderen råder over et klassesæt, så kursister, der ikke ønsker at købe bogen, kan låne den under kurset. PatientuDDanneLSe lær at leve med kronisk sygdom Kursusbogen patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom er en oversættelse af den amerikanske kursusbog Living a Healthy Life with Chronic Conditions 5. Bogen udgives og distribueres af Komiteen for sundhedsoplysning. Der opnås mængderabat ved større bestillinger. Kate Lorig Halsted Holman David Sobel Diana Laurent Marian Minor For yderligere information og bestilling se 12 Guide til patientuddannelse

14 3. At udbyde kurser hvad skal der til? At komme i gang Kommuner, regioner og patientorganisationer, der ønsker at anvende patientuddannelsesprogrammet, skal rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen for at opnå godkendelse som brugerorganisation 6. I forbindelse med registreringen skal brugerorganisationen udpege en kontaktperson, som bliver bindeleddet til Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. Nye brugerorganisationer modtager herefter en introduktionspakke, der bl.a. indeholder kursusmanualer og informationsmaterialer. Komiteen for Sundhedsoplysning er ansvarlig for koordinering af programmet på landsplan og tilbyder i perioden rådgivning vedrørende implementering og drift af programmet lokalt. Komiteen for Sundhedsoplysning udbyder desuden instruktørkurser og masterinstruktørkurser samt udgiver kursus- og oplysningsmaterialer til programmet. Komiteen for Sundhedsoplysning driver hjemmesiden hvor brugerorganisationer, instruktører og kursister kan finde aktuelle oplysninger om programmet og dets udbredelse. Råd om opstart Komiteen for Sundhedsoplysning tilbyder opstartsmøder for brugerorganisationer som led i deres planlægning og afholdelse af de første kurser. Formålet med opstartsmøder er at drøfte en hensigtsmæssig organisation af programmet lokalt, fremgangsmåde og kriterier for rekruttering af kursister og instruktører, identificering af samarbejdspartnere internt og eksternt samt markedsføring af programmet. Der er forskellige modeller for opstart af programmet lokalt. På opstartsmødet drøftes hvilken fremgangsmåde, der er optimal for den enkelte brugerorganisation. Som udgangspunkt anbefales det, at kontaktpersonen som minimum uddannes på instruktørniveau for at kunne varetage den daglige koordinering af programmet som fx rekruttering af kursister, støtte af instruktører og markedsføring af programmet. Typisk får en ny brugerorganisation uddannet tre instruktører (den lokale kontaktperson og to borgere med kronisk sygdom) og kan herefter tilbyde patientkurset lokalt. Herefter rekrutteres nye instruktører primært via patientkurset. Det anbefales, at der i større brugerorganisationer uddannes en masterinstruktør, således at kompetencen vedrørende uddannelse, vejledning og certificering af instruktører er til stede. Mindre brugerorganisationer anbefales at samarbejde om organiseringen. Komiteen for Sundhedsoplysning tilbyder vejledning af nye instruktører, indtil brugerorganisationen får uddannet egen masterinstruktør eller får aftale med en anden brugerorganisation om samarbejde. Såfremt brugerorganisationer uden eget masterinstruktør ikke indgår aftale om vejledning med anden brugerorganisation, Guide til patientuddannelse 13

15 stiller Komiteen kun vejledning til rådighed i begrænset omfang. Formelle krav Godkendelsen til at bruge programmet indebærer, at brugerorganisationer over for Sundhedsstyrelsen forpligter sig til: At anvende programmet i sin helhed og ikke plukke elementer ud og bruge disse i anden sammenhæng At udpege en kontaktperson At afgive skriftlig afrapportering af aktiviteter én gang om året til Sundhedsstyrelsen At kvalitetssikre programmet i henhold til følgende retningslinjer: To instruktører ved hvert kursus Undervisning varetages af instruktører, der har gennemgået instruktøruddannelsen Vejledning og certificering af uddannede instruktører En visitordning med masterinstruktør Skriftlig evaluering af kurset foretaget af kursusdeltagerne. Om gruppen Vores sammenhold er stadigvæk godt. Vi har tænkt os at blive ved med at ses, og så trækker vi på hinanden. Kursist Vedrørende vejledning forudsættes det: At der etableres en vejledningsordning for nyuddannede instruktører: En masterinstruktør overværer instruktørens undervisning på to moduler og gennemfører telefonisk vejledning i løbet af det første kursus efter behov. I forbindelse med instruktørens andet kursus overværer en masterinstruktør et modul og gennemfører telefonisk vejledning efter behov. At instruktøren modtager instruktørcertifikat efter at have ledet to kurser tilfredsstillende. For at opretholde sin instruktørstatus skal instruktøren afholde minimum to kurser om året og deltage i netværksmøder. Brugerorganisationen er ansvarlig for certificering af instruktører. Anbefalinger om organisering Ud over de formelle krav anbefaler Komiteen for Sundhedsoplysning og Sundhedsstyrelsen, at brugerorganisationen udpeger en lokal koordinator, og at der arbejdes med kvalitetssikring af programmet ud over, hvad der er anført i de formelle krav ovenfor. Kontaktperson og lokal koordinator kan være den samme person. Lokal koordinator Med sit kendskab til programmet kan den lokale koordinator vejlede og servicere lokale instruktører samt være praktisk tovholder for programmet. Der følger en række administrative arbejdsopgaver med det at udbyde programmet. Det er således af afgørende betydning for programmets succes, at brugerorganisationen yder en effektiv administrativ støtte i forhold til fx markedsføring af programmet, rekruttering af og samtale med kursister, kursusplanlægning og kvalitetssikring. 14 Guide til patientuddannelse

16 At komme i gang På (Sundhedsstyrelsens hjemmeside) findes oplysninger om licensforhold. På findes oplysninger om, hvordan en kommune, region eller en patientorganisation kommer i gang med at udbyde Patientuddannelse - lær at leve med kronisk sygdom herunder licensforhold, adgang til manualer og opstart af kurser. På findes ligeledes henvisning til organisationer, som har erfaring med at udbyde kurser og har uddannede instruktører og masterinstruktører. Eksempler på arbejdsopgaver for den lokale koordinator: Rekruttere instruktører og kursister Udbyde og afholde patientkurser og instruktørkurser Støtte instruktører efter behov Sikre vejledning og certificering af uddannede instruktører Samle og bearbejde evalueringsskemaer fra kursister på patient- og instruktørkurser Arrangere informations- og netværksmøder Holde instruktører, kolleger og samarbejdsparter orienteret om nyheder vedrørende programmet Undersøge nye samarbejdsmuligheder Være standby i tilfælde af uheld under et kursus fx træde til som instruktør, hvis en af de frivillige instruktører bliver syge. Kvalitetssikring af kurset Programmet har indbyggede oplærings- og kontrolforanstaltninger, der skal sikre, at konceptet følges. I programmet indgår således standardiserede uddannelsesforløb for instruktører og masterinstruktører, strukturerede manualer, certificering af instruktører og masterinstruktører samt to-instruktørsystem. Ideelt set bliver alle nye instruktører rekrutteret fra patientkurset, og instruktører har således mulighed for at vurdere instruktøremner over en periode på seks uger. En nyuddannet instruktør leder sine første kurser sammen med en erfaren instruktør som medinstruktør. Det anbefales at afholde netværksmøder for instruktører og masterinstruktører. Netværksmødet er dels et socialt arrangement, dels forum for efteruddannelse af instruktører, hvor centrale problemstillinger drøftes, fx med udgangspunkt i kursusevalueringer. I en etableringsfase kan der afviges fra anbefalingerne om organisering, indtil der lokalt er opbygget de fornødne resurser til dette. Evaluering af kurset Komiteen for Sundhedsoplysning stiller evalueringsredskaber til rådighed for alle brugerorganisationer. Guide til patientuddannelse 15

17 I introduktionspakken findes et spørgeskema, som kan udleveres til kursisterne ved afslutning af kurset. Skemaet indeholder spørgsmål om kursisttilfredshed. Der er desuden et skema til kursister, der ikke har gennemført kurset, så der er mulighed for at vurdere, hvorfor nogle kursister falder fra. I løbet af 2007 stilles desuden et elektronisk evalueringsredskab til rådighed, der kan bruges til at vurdere kursets effekt. Redskabet består af et spørgeskema, der udleveres til kursisterne før og efter kurset (fx efter 6 måneder). Herefter tastes svarene ind i en database, hvorefter man kan lave et analyseudtræk på effekten. Læs mere om evalueringen af patientkurset på 16 Guide til patientuddannelse

18 4. Spørgsmål og svar I forbindelse med afholdelse af kurser og informationsmøder er det erfaringen, at nedenstående spørgsmål ofte dukker op: Ville det ikke være bedre kun at have personer med samme sygdom på kurset altså at udbyde kurset sygdomsspecifikt? Det særlige ved Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom er, at kurset er udviklet til mennesker på tværs af diagnoser. Kurset handler ikke om den specifikke sygdom, men om at styrke deltagernes resurser til at tackle hverdagen med en kronisk sygdom. Kurset tager ikke udgangspunkt i deltagernes specifikke sygdomme, men i de problemer og bekymringer der kan følge med at have en kronisk sygdom. At udbyde kurset på tværs af diagnoser hjælper til at holde fokus på at tackle hverdagen med kronisk sygdom og forhindrer, at kurset fokuserer på individuelle sygehistorier. At udbyde kurset på tværs af diagnoser tilgodeser de mange mennesker, der har mere end en sygdom. At udbyde kurset på tværs af diagnoser tilgodeser mennesker, der lider af en relativt sjælden sygdom, hvor det ville være svært at samle deltagere til et kursus lokalt. Kurset kan imidlertid godt udbydes sygdomsspecifikt og det er der også gode erfaringer med. At udbyde kurset sygdomsspecifikt kan være relevant for fx patient- organisationer og give mulighed for efterfølgende etablering af netværksgrupper inden for organisationens egne rammer. Hvilken dokumentation der er for kursets effekt? Der er publiceret flere undersøgelser, der dokumenterer kursets effekt. Stanford University har gennemført en randomiseret undersøgelse med deltagelse af over 1000 patienter. Undersøgelsen viste, at personer, der gennemførte kurset, havde bedre selvoplevet sundhed, var bedre til at håndtere symptomer, kommunikere bedre med sundhedspersonale, var mere fysisk aktive, var mindre bekymrede for deres helbred, var sikrere på egen formåen og havde færre indlæggelsesdage 2. Kan dette kursus erstatte sygdomsspecifikke kurser inden for diabetes, astma eller andre sygdomme? Nej, det ikke formålet. Kurset giver ingen sygdomsspecifikke informationer. Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom er tænkt som et supplement til de former for sygdomsspecifikke patientuddannelser, hvor underviserne er sundhedsprofessionelle. Kurset kan bidrage til, at patienter omsætter den viden og de færdigheder, de har tilegnet sig i en sygdomsspecifik patientuddannelse, til handling og aktiv egenomsorg. Guide til patientuddannelse 17

19 Ville det ikke være bedre at lade sundhedsprofessionelle undervise i programmet? Mennesker med kronisk sygdom bliver ofte de bedste instruktører på dette kursus, der handler om at tackle hverdagen med en kronisk sygdom. De kan være positive rollemodeller for kursisterne og give dem tro på, at det kan lade sig gøre at påvirke sin situation positivt. I en undersøgelse, hvor man sammenlignede et kursus ledet af mennesker med kronisk sygdom med et kursus ledet af sundhedsprofessionelle, viste det sig, at kursister, der havde deltaget i kurser ledet af sundhedsprofessionelle, vidste mere, mens deltagere i kurser ledet af mennesker med kronisk sygdom gjorde mere og handlede mere 7. Sundhedsprofessionelle lægger ofte vægt på at formidle viden og besvare spørgsmål, hvilket kan stå i vejen for, at patienter selv finder svar og resurser. Sundhedsprofessionelle kan godt være instruktører. Som instruktør skal den sundhedsprofessionelle være indstillet på at være til stede som sig selv og tage udgangspunkt i sine egne erfaringer med kronisk sygdom, fordi vedkommende selv har en kronisk sygdom eller er pårørende. Det er vigtigt, at den sundhedsprofessionelle ikke er behandler i forhold en eller flere af deltagerne på kurset. Ville det være en god idé at benytte en ekstern foredragsholder? Nej. Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom er ikke et informationskursus. Det er et kursus, hvor deltagerne erhverver færdigheder, som sætter dem i stand til at drage omsorg for sig selv i hverdagen. Eksterne foredragsholdere kan ikke bidrage til den proces, kun forstyrre den. Uuddannede instruktører kan ikke undervise i programmet. Hvorfor spredes et emne ud over flere moduler var det ikke bedre at gøre et emne færdigt, før man begynder på et nyt? Man lærer bedst, hvis man får lidt at vide ad gangen. På den måde får man mulighed for at afprøve det, man har lært, se hvordan det går og bygge videre på det. Ville det være en god idé at benytte supplerende materiale? Nej. Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom er et komplet program. At benytte andet materiale eller ændre indholdet vil tage tid fra det, som ligger i programmet. I min forening har vi et sygdomsspecifikt patientskoleforløb. Ville det være okay at integrere dele af patientuddannelsen i sådan et forløb? Nej. Det er ikke tilladt at plukke i kurset, men Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom kan sagtens integreres i et sygdomsspecifikt patientskoleforløb, så længe programmets koncept følges. Min kommune er interesseret i at udbyde kurser. Hvordan kommer vi i gang? På findes yderligere oplysninger om Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom, herunder licensforhold, opstart af kurser og muligheder for rådgivning om programmet. 18 Guide til patientuddannelse

20 Hvordan får deltagerne kursusbogen Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom? Det anbefales, at kursusbogen udleveres til deltagerne ved kursusstart. Bogen er en vigtig del af kurset. På kurset opfordres kursisterne til hjemme at læse uddybende kapitler om de temaer, der har været behandlet på dagens modul. Desuden er det erfaringen, at bogen bliver en vigtig, personlig opslagsbog for deltageren også efter kurset. Bogen bestilles via hjemmesiden hvor der findes oplysninger om priser og mulighed for mængderabat. Hvilke erfaringer er der i forhold til kønsfordeling på kurset? Der er flest kvinder på kurserne. Internationale erfaringer viser, at mænd udgør % af kursisterne. For at skabe interesse for kurset blandt mænd er det vigtigt også at synliggøre mandlige instruktører og kursister, fx i forbindelse med informationsmøder og materialer. Guide til patientuddannelse 19

Guide til. Lær at leve med kronisk sygdom

Guide til. Lær at leve med kronisk sygdom Guide til Lær at leve med kronisk sygdom guide til Lær at leve med kronisk sygdom Jeg har været utrolig glad for de mange nye input nogle vidste jeg besked om i forvejen jeg fik bare aldrig ført dem ud

Læs mere

PATIENTUDDANNELSES- PROGRAMMET. Lær at leve med kronisk sygdom. Rapport om pilotafprøvning

PATIENTUDDANNELSES- PROGRAMMET. Lær at leve med kronisk sygdom. Rapport om pilotafprøvning !!!!!!!! PATIENTUDDANNELSES- PROGRAMMET Lær at leve med kronisk sygdom 2005 Rapport om pilotafprøvning Patientuddannelsesprogrammet Lær at leve med kronisk sygdom Rapport om pilotafprøvning, november 2005

Læs mere

GUIDE LÆR AT LEVE MED KRONISK SYGDOM LÆR AT TACKLE KRONISK SMERTER AKTIV MED KRONISK SYGDOM

GUIDE LÆR AT LEVE MED KRONISK SYGDOM LÆR AT TACKLE KRONISK SMERTER AKTIV MED KRONISK SYGDOM LÆR AT LEVE MED KRONISK SYGDOM GUIDE LÆR AT TACKLE KRONISK SMERTER AKTIV MED KRONISK SYGDOM PATIENTUDDANNELSE GUIDE Komiteen for Sundhedsoplysning, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

MESTRINGSPROGRAMMER. Lær at tackle Håndbog for koordinatorer

MESTRINGSPROGRAMMER. Lær at tackle Håndbog for koordinatorer MESTRINGSPROGRAMMER Lær at tackle Håndbog for koordinatorer Lær at tackle-kurserne Håndbog for koordinatorer Komiteen for Sundhedsoplysning 2015 ISBN (elektronisk version): 978-87-93213-21-0 Publikationen

Læs mere

Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør

Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør Når brugerorganisationen indgår samarbejde med frivillige instruktører, kan der være udfordringer, som både brugerorganisation og instruktør

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

den 6. nationale Instruktørsamling

den 6. nationale Instruktørsamling den 6. nationale Instruktørsamling Netværks- og opkvalificeringsarrangement for koordinatorer og instruktører på Komiteen for Sundhedsoplysnings kurser for mennesker med langvarig sygdom Middelfart den

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

2. nationale instruktørdag for. LÆR AT LEVE med kronisk sygdom

2. nationale instruktørdag for. LÆR AT LEVE med kronisk sygdom 2. nationale instruktørdag for LÆR AT LEVE med kronisk sygdom 2. nationale instruktørdag for LÆR AT LEVE med kronisk sygdom Forfattere: Lea Aasberg og Nicolaj Holm Faber, Komiteen for Sundhedsoplysning

Læs mere

DEN 7. NATIONALE Instruktørsamling

DEN 7. NATIONALE Instruktørsamling DEN 7. NATIONALE Instruktørsamling Netværks- og opkvalificeringsarrangement for koordinatorer og instruktører på Komiteen for Sundhedsoplysnings kurser for mennesker med langvarig sygdom. Middelfart den

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Instruktør i Psykisk Førstehjælp

Instruktør i Psykisk Førstehjælp Instruktør i Psykisk Førstehjælp Psykisk Førstehjælpsinstruktør Som uddannet instruktør i Psykisk Førstehjælp kan du udbyde Psykisk Førstehjælpskurser og være med til at udbrede kendskabet til psykisk

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Velkommen. Uddannelse af kursusleder v/ 2 Velkommen Tusinde tak for at du har valgt at blive frivillig kursusleder. Gennem dit frivillige arbejde er du med til at sikre, at forældre til børn med ADHD, voksne med ADHD og søskende til børn

Læs mere

Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke

Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke Kredsundervisernes rammer, uddannelse og virke A. FORMÅL Formålet er først og fremmest, at opkvalificere et antal fungerende flugtskydningsinstruktører, så de kan udøve praktisk instruktion i haglskydning.

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Mindfulness skab resultater i balance

Mindfulness skab resultater i balance Mindfulness skab resultater i balance Mindfulness skab resultater i balance Bring din organisation til balance og bedre bundlinje gennem en fokuseret indsats på dig selv og din lederrolle. Balance, trivsel

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation.

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

RESILIO TRAINER RESILIO RESILIO TRAINER. Undervisningen foregår i Resilio s lokaler i Aarhus C.

RESILIO TRAINER RESILIO RESILIO TRAINER. Undervisningen foregår i Resilio s lokaler i Aarhus C. SIDE 1 AF 5 8000 AARHUS C. RESILIO TRAINER - 100 timers instruktør-uddannelse for professionelle, der arbejder med sundhed, trivsel og psykisk arbejdsmiljø MÅLGRUPPE HR-konsulenter, HR-partnere, arbejdsmiljøkonsulenter,

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf.

Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf. Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk December 2013 Side 1 Indledning Ergoterapeutforeningen har

Læs mere

NLP PRACTITIONER COACH

NLP PRACTITIONER COACH NLP PRACTITIONER COACH Uddannelsens opbygning 1 2 3 4 5 Hjernen & Læringsstile Webinar Værdier & Positioner Webinar Strategier & Reframing Webinar Sprogets effektfulde virkning Webinar Certificering 2

Læs mere

Vejen videre kursus til et bedre liv med KOL, hjertesygdom og type 2-diabetes

Vejen videre kursus til et bedre liv med KOL, hjertesygdom og type 2-diabetes Marie Brandhøj Wiuff, Pernille Skovbo Rasmussen, Jakob Hansen, Mikka Nielsen og Thomas Tjørnelund Nielsen Vejen videre kursus til et bedre liv med KOL, hjertesygdom og type 2-diabetes Evaluering af en

Læs mere

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse Marts 2012 HR & Uddannelse Region Hovedstaden Region Hovedstaden HR & Uddannelse Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator Efterår 2012 Samarbejdet mellem de forskellige

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it)

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) Opgavebeskrivelse Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) 1 Bilag 1 til fastpriskontrakt: Kundens opgavebeskrivelse Indledning Kunden ønsker ekstern

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Kursuskatalog. med kurser i. Personregistrering. 2. halvår 2013. Kirkeministeriets IT-Kontor, Rådhusstræde 2, 1466 København K

Kursuskatalog. med kurser i. Personregistrering. 2. halvår 2013. Kirkeministeriets IT-Kontor, Rådhusstræde 2, 1466 København K Kursuskatalog med kurser i Personregistrering 2. halvår 2013 Kirkeministeriets IT-Kontor, Rådhusstræde 2, 1466 København K Velkommen til Kirkeministeriets kursuskatalog med kurser i personregistrering

Læs mere

Information til frivillige. IT- frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale netværk og samfundsmæssig tilknytning

Information til frivillige. IT- frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale netværk og samfundsmæssig tilknytning Information til frivillige IT- frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale netværk og samfundsmæssig tilknytning 1 Dette er en informationsfolder til dig, der er frivillig i frivillignetværket

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere