Socialdemokraterne Danasvej 7 DK-1910 Frederiksberg C Telefon

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialdemokraterne Danasvej 7 DK-1910 Frederiksberg C Telefon 72 300 800 www.socialdemokraterne.dk"

Transkript

1 Socialdemokraterne Danasvej 7 DK-1910 Frederiksberg C Telefon Kailow Graphic A/S Miljø- og arbejdsmiljøcertificeret November 2006

2 Vedtaget på Socialdemokratiets kongres 24. september 2006 Lyst til at lære - hele livet

3

4 1. Målsætninger Lyst til at lære - hele livet: Uddannelserne skal give alle lyst til at blive klogere og til hele livet at opsøge ny viden både praktisk som teoretisk. Uddannelserne skal indrettes efter den enkeltes ønsker og forudsætninger, så faglighed og sociale og kreative kompetencer er hinandens forudsætninger og ikke modsætninger. Evnen til at opsøge viden, gå-på-mod, nysgerrighed, samarbejde og respekt for andre skal være i højsædet. Stærke fællesskaber gennem uddannelse. Hvis vi ikke har noget til fælles med hinanden, er det svært at have noget til overs for hinanden. Den danske velfærdsmodel bygger på solidaritet, hvor alle efter evne bidrager til fællesskabet. En bred og fælles uddannelse for alle med udgangspunkt i folkeskolen er fundamentet for at skabe fællesskaber. Uddannelserne skal skabe samhørighed og formidle fælles værdier. Hele uddannelsessystemet skal opdrage børn og unge til medbestemmelse, medansvar, tolerance og ligeværd og give grundlaget for med åbenhed at møde andre kulturer. Ret og pligt til uddannelse. Der skal være lige muligheder for alle til at starte og færdig-gøre grundskolen og mindst 3 års ungdomsuddannelse. Men det skal også være en forpligtelse at uddanne sig. Uddannelse er afgørende for at få et godt liv og for at tage del i arbejdslivet. Lige muligheder er ikke det samme som ens uddannelser. Vi er forskellige, og der er brug for mange forskellige kvalifikationer og kompetencer. Samtidig skal der være tilbud om uddannelse til alle gennem hele livet. Voksen- og efteruddannelse til og med ungdomsuddannelsesniveauet skal være gratis. Alle uddannelser skal have høj international kvalitet. Fremtidens udfordring bliver at finde tilstrækkeligt med dygtige medarbejdere for at sikre fremtidens velfærdssamfund. Øget global konkurrence stiller krav om bedre kvalifikationer. Alle hænder og hoveder skal bruges og bruges bedst muligt. På alle niveauer skal det faglige niveau i de danske uddannelser være blandt de bedste internationalt. Det skal ske med udgangspunkt i den danske uddannelsestradition og et lighedsorienteret velfærdssamfund, og gennem kreativt og tværfagligt samarbejde, så vi hurtigt kan omstille os og omsætte nye idéer til resultater. Den internationale dimension i alle uddannelser skal styrkes, bl.a. gennem øget udveksling af studerende og undervisere At nå disse mål kræver, at vi er langt mere ambitiøse end i dag. Socialdemokraterne vil derfor inden næste folketingsvalg fremlægge en plan for Danmarkshistoriens hidtil kraftigste satsning på uddannelse gennem hele livet, så alle får lyst til at lære mere.

5 2. Principper Sammenhæng på tværs: Manglende sammenhæng mellem dagtilbud, skole, fritidsordning og ungdomsuddannelse går især ud over de svageste børn og unge. Uddannelserne skal tage udgangspunkt i eleverne og de studerende ikke i systemerne Underviserne skal være eksperter i undervisning: Grund- og ikke mindst efteruddannelsen af undervisere på alle niveauer skal styrkes og alle undervisere skal løbende efteruddannelse. Forskningen i undervisning og pædagogik skal styrkes i et tæt samspil med praksis på uddannelsesstederne. Integration gennem uddannelse: Uddannelse til alle er en af forudsætningerne for vellykket integration. Det skal ske i en langt stærkere og sammenhængende indsats fra daginstitution til ungdomsuddannelse og tæt knyttet til bolig-, arbejdsmarkeds- og socialpolitikken. Kundskaber, krop og kost: Mere idræt og bevægelse og tid til at spise et sundt måltid mad styrker indlæringen. Der skal være sammenhæng mellem krop, kost og læring især i grundskolen, så vi bliver klogere, sundere og får et sjovere og mere udviklende undervisningsmiljø. Udvikling af læringsmiljøer: Undervisningsmaterialer og metoder skal udvikles med aktiv inddragelse af ny viden og IT-teknologi. Der skal skabes sammenhæng mellem undervisnings- og prøveformer også med anvendelse af gruppeelsaminer på alle uddannelsestrin. Der skal være et tæt samspil mellem boglige og praktiskmusiske fag og undervisning skal suppleres med praktik på arbejdsmarkedet. De fysiske rammer skal udvikles, så alle får stimulerende undervisningsmiljøer. Regionalt uddannelsesudbud på internationalt niveau: Alle skal have adgang til uddannelse indenfor en rimelig afstand.. Men det regionale udbud må ikke ske på bekostning af den faglige kvalitet. Derfor skal uddannelsessteder uden den fornødne faglige styrke samles i større, regionale, uddannelsesmiljøer, der lever op til en høj international standard. Fælles mål og evaluering lokal styring: Folketingets opgave er at fastlægge de overordnede mål for og tilsynet med skoler og uddannelser, ikke at styre uddannelserne i detaljer. Udmøntningen af målene skal i højere grad end i dag ske lokalt i kommunerne og på uddannelsessted- 5

6 erne for at sikre det lokale engagement og ejerskab. Kvaliteten af uddannelserne skal løbende evalueres. Målet er, at uddannelserne hele tiden er i front med den nyeste og bedste viden og metoder, at borgere og beslutningstagere har et reelt grundlag at vurdere resultaterne på. Uddannelsesstrategierne følges op af langsigtede investeringer. Kompetent ledelse: Vidensinstitutioner skal ledes af dygtige ledergrupper, der favner pædagogisk, faglig, administrativ og personalemæssig ledelse, og som derfor løbende skal efteruddannes. Dygtig ledelse skal fremme øget selvbestemmelse for medarbejderne. Demokrati på uddannelserne: Uddannelserne skal også i dagligdagen opdrage til demokrati. Samtidig fungerer vidensinstitutioner kun med høj grad af selvbestemmelse inden for klart definerede mål, der nyder opbakning hos de studerende, undervisere og beslutningstagerne. Derfor skal demokratiet på uddannelserne styrkes, så alle interessenter sikres reel indflydelse. Finansieringen skal fremme kvaliteten: Finansiering af uddannelser skal ikke kun belønne simpel produktivitet men også understøtte høj kvalitet og fremme, at også ressourcesvage grupper gennemfører en uddannelse. Lyst til at lære - Hele livet 6

7 3. Børn Socialdemokraternes mål er at udvikle grundskolen, så den giver grundlaget for, at alle børn kan få forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse og lyst til at lære i hele livet. Det kan kun gennemføres med en stærk, lokal folkeskole, som skaber sammenhæng i opvæksten og helhed i hverdagen. Folkeskolen er folkets skole og af afgørende betydning for sammenhængen i samfundet. Medansvaret for folkeskolens virke skal derfor forankres bredt hos alle interessenter, og skolesystemet skal have ressourcer til at rumme alle børn. Det kræver et forpligtende samarbejde mellem førskole og skole, mellem fritidsordning og skole, og mellem skole og forældre samt skole og lokalesamfund. Opgøret med den negative sociale arv skal starte tidligt i børnenes liv. Gode daginstitutioner med velkvalificerede pædagoger udvikler børnene og gør dem klar til at møde skolen med nysgerrighed og lyst til læring. Derfor skal pasningsgarantien suppleres med nationalt fastlagte udviklingsmål. Den obligatoriske børnehaveklasse skal danne grundlaget for et tæt samarbejde mellem børnehaven og skolen. Forældrenes ansvar for, at deres børn møder udhvilede og forberedte, skal fastholdes. Det gælder også forældres ansvar for aktivt at tage del i deres børns skolegang. Der skal være respekt for undervisningen og lærerne for at undgå uro og mobning, og børn skal hjemmefra have lært at tale ordentligt til hinanden og lærerne, og give plads til de andre elever. Den pædagogiske og faglige udvikling skal styrkes. Det stiller krav til kommunerne om at opstille mål, der skal nås, og gennemføre evalueringer af undervisningens kvalitet. Skoleledelsen skal have et større ansvar, mere kompetence og flere ledelsesværktøjer, der skal styrke ledelsens mulighed for at understøtte lærerne i deres valg af de mest effektive undervisningsmetoder. Skolerne skal udarbejde en efteruddannelsesplan med løbende efteruddannelse for alle medarbejdere. Faglighed og kreativitet skal gå hånd i hånd, så skolen understøtter selvstændigheden, det skæve, og skaber selvtillid og resultater hos alle børn, så der er både udfordringer for fagligt stærke og svage børn. Skolen skal bruge aktivt, at børn og unge i dag tager IT og global kommunikation for givet. Der skal gennemføres en løbende evaluering af alle børnenes kompe- 7

8 tencer, og der skal udvikles en bred vifte af prøveformer, som afspejler de forskellige kvalifikationer, kundskaber og kompetencer, undervisningen bidrager med. Derfor skal folkeskolenes afgangsprøve også udvikles med en bred vifte af prøveformer. De fleste børn går i fritidsordning og er derfor ofte på skolen mange timer dagligt. Det skal bruges konstruktivt ved at alle kommuner tilbyder helhedsskoler, så den samlede indsats i forhold til børnenes undervisning, leg og fritid kvalificeres. Med helhedsskolen gives skolerne større frihed til at tilrettelægge dagen med vekslen mellem leg og læring. Skolen og fritidsordningerne kan udvikles i et sammenhængende forløb indholdsmæssigt og på tværs af personalegrupper. Det giver mulighed for læring i nye kombinationer mellem boglige og praktiskmusiske fag, mere idræt og bevægelse og med plads til læring for både de vilde og de stille. Der skal i alle skoler være tilbud om et sundt nærende og billigt måltid mad til alle børn. Alle børn skal have tilbud om lektiehjælp i løbet af dagen, gerne med inddragelse af forældrene. Elever med særlige behov skal sikres specialpædagogisk hjælp til en alsidig udvikling, så de i videst muligt omfang kan fastholdes i den lokale folkeskole sammen med deres kammerater. Alle skoler skal have lærere og pædagoger med specialpædagogisk uddannelse og indsigt. Målrettet og fleksibel indsats med brug af nye metoder og værktøjer skal sikre mindst mulig udskilning fra fællesskabet. Børn med svære handicaps eller helt særlige behov skal fortsat kunne undervises i særlige undervisningstilbud af høj kvalitet. Kommunalbestyrelsen skal have ret til at administrere det frie skolevalg for at undgå koncentration af ressourcesvage elever eller ghettoskoler. Integrationen af børn med anden etnisk baggrund skal være helhedsorienteret i en fælles indsats mellem førskoletilbud og skolen. Alle, der starter i skolen, skal kunne tale dansk. Der skal arbejdes systematisk med sprogstimulering, sprogvurdering, fordeling af børn med sprogvanskeligheder til skoler, der kan løfte dem fagligt, og målrettet opfølgning i hele skoleforløbet. Integration handler om mødet med andre. Klub- og idrætsarbejde er derfor væsentlige bidragsydere til integrationen. Folkeskolen er kernen i socialdemokratisk skolepolitik, men privatskolerne kan være et alternativ til forældre, der ønsker et særligt idémæssigt eller pædagogisk tilbud. Men privatskolerne skal Lyst til at lære - Hele livet 8

9 på samme niveau som folkeskolen bidrage til at løse de fælles udfordringer om uddannelse til alle, integration, specialundervisning, brobygning til ungdomsuddannelserne m.v. Statstilskuddet skal ændres, så det i højere grad afspejler løsningen af disse opgaver, ligesom minimumselevtallet for oprettelse af skoler skal hæves. Kvaliteten af undervisningen skal sikres gennem de samme evalueringskrav, som der stilles til folkeskolen. Grundskolen skal forberede de unge på ungdomsuddannelsen. Det skal være muligt for alle unge at vælge et 10. klasses tilbud også på en efterskole. 10. klasse skal styrke brobygningsforløb til alle ungdomsuddannelser og forbedre de unges faglige og personlige kompetencer, så de står afklarede og godt rustede til at gennemføre en ungdomsuddannelse 9

10 Lyst til at lære - Hele livet 10

11 4. Unge Uddannelse er det stærkeste redskab til at sikre lige muligheder for alle unge. Men alt for mange gennemfører i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det er ungdomsuddannelsens, de unges og deres forældres fælles ansvar, at uddannelsen gennemføres. Derfor vil Socialdemokraterne indføre en færdiggørelsesgaranti, så alle unge får mulighed for at gennemføre en erhvervsrettet eller gymnasial ungdomsuddannelse af mindst 3 års varighed. Ungdomsuddannelserne skal indrettes efter de unges evner og ønsker, så alle unge får lyst til at lære mere også dem, der i dag vælger uddannelse fra. Vi skal bruge de bedste erfaringer fra fleksibel ungdomsuddannelse, erhvervsgrunduddannelsen, produktionsskolerne, ungdomsskolerne og virksomhedspraktik, så alle unge får et tilbud, der bringer dem videre i uddannelse. Det kræver også, at der udvikles nye, mindre boglige og mere praktisk orienterede tilbud for de unge, der i dag ikke kan gennemføre en erhvervsuddannelse på grund af faglige eller personlige problemer. Der skal være tale om konkrete og målrettede forløb af høj kvalitet, der giver klare kompetencer til arbejdsmarkedet og merit i forhold til videre uddannelse. Alle ungdomsuddannelser skal have et attraktivt og ligeværdigt fundament med hensyn til såvel fysiske rammer, økonomi og organisation som gode undervisere og faglige og pædagogiske udviklingsmuligheder. Dette kræver især en indsats for erhvervsuddannelserne, bygget på et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder. Både fordi erhvervsuddannelserne har hovedansvaret for at sikre, at alle får en uddannelse, og fordi det danske samfund har brug for veluddannede unge fra erhvervsuddannelserne. Derfor skal erhvervsuddannelserne også give adgang til en vifte af videregående uddannelser. Frafaldet skal ned og kvaliteten skal op på erhvervsuddannelserne. Det forudsætter flere ressourcer og dygtigere lærere. Men det kræver også et brud med de meget individuelle forløb, så erhvervsskolerne får mulighed for at skabe en tryg faglig og social ramme for eleverne, med tilhørsforhold til en klasse og tæt lærerkontakt især i starten af uddannelsen. Samtidigt skal de unge have mulighed for at møde det fag de gerne vil uddannes i tidligt i deres uddannelsesforløb.. Vekseluddannelse er fortsat en grundpille i erhvervsuddannelserne, men skole og praktik 11

12 skal koordineres bedre og der skal være en tæt sammenhæng mellem uddannelsernes indhold og brancherne. Det er en skændsel, at der fortsat mangler praktikpladser. Ikke alle kan blive optaget på den erhvervsuddannelse de helst vil have. Men med færdiggørelsesgarantien skal alle, der får lov at starte, have mulighed for at gennemføre. Det er de offentlige og private virksomheders ansvar, at der oprettes tilstrækkeligt med praktikpladser, men alt for få bidrager. På de fagområder, hvor der er for få eller for dårlige praktikpladser, skal arbejdsgiverne forpligtes til at stille tilstrækkeligt med gode praktikpladser til rådighed. Alle muligheder skal tages i brug: forpligtigende aftaler, økonomiske incitamenter med dynamiske kvoteordninger, mere fleksible praktikforløb, kortere praktikforløb, evt. kombineret med skolepraktik, nye kombinationsmuligheder og praktikforløb i udlandet. Det øger lysten til en ungdomsuddannelse, når der er et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø i nærheden. Det er især svært at sikre de tyndt befolkede områder. Samtidig er der behov for både dybde og bredde i de faglige miljøer, når kvaliteten og mangfoldigheden skal sikres. Endelig skal blindgyder i uddannelserne fjernes, så det altid er muligt at komme videre. Derfor skal der på grundlag af lokale ønsker tilskyndes til at etablere egentlige centre for ungdomsuddannelseer ved fusioner af erhvervsskoler og gymnasier. Det vil give mulighed for niveaudelte erhvervsuddannelser også på højt niveau, hvor der kan være samlæsning med gymnasieeleverne i de boglige fag, og der kan blive skabt et bedre socialt miljø på alle ungdomsuddannelserne. Endelig skal centrene kunne udbyde visse korte, videregående uddannelser. Når mindst halvdelen af alle unge skal gennemføre en videregående uddannelse, stiller det store krav til den studieforberedende uddannelse. Det er uholdbart med 4 adskilte gymnasieuddannelser med adskilt styring og finansieringssystem. Målet om, at der skal være forskellige typer studieforberedende undervisning skal fastholdes. Men det skal ske ved, at det enkelte Center for Ungdomsuddannelser inden for én fælles lov og på fælles økonomisk grundlag udbyder forskellige typer gymnasial uddannelse. Der skal regionalt være muligheder for at styre kvalitet og udbud af ungdomsuddannelser, vurdere merit og identificere nye uddannelsesbehov, samt have ansvaret for, at der er relevante uddannelsestilbud til alle unge også læse-/stavesvage og handicappede Lyst til at lære - Hele livet 12

13 Kommunerne skal i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne have vejledningsansvaret for alle unge, herunder ansvaret for en grundig vejledning af den enkelte elev ved valget af ungdomsuddannelse, samt at unge, ikke mindst 2sprogede, der falder fra en ungdomsuddannelse, kommer i uddannelse igen. Det skal sikres med økonomiske incitamenter, pædagogisk styring og forskellige typer af vejledning. 5. Voksne Mindst halvdelen af alle unge skal have en solid, videregående uddannelse. Det kræver, at der er en bred vifte af uddannelsestilbud med forskelligt fokus, indhold og fagligt niveau. Men det må ikke ske på bekostning af den faglige og pædagogiske kvalitet. Derfor skal underviserne uddannes bedre og uddannelsesmiljøerne skal have en vis størrelse. En stærkere ledelses- og evalueringskultur skal have fokus på pædagogisk udvikling, inddragelse af de studerende i planlægningen af undervisningen og en tættere kobling mellem den daglige undervisning og det arbejdsmarked, der uddannes til. Uddannelserne skal åbne sig mod omverdenen, så langt flere danske studerende inden for alle videregående uddannelser rejser ud og langt flere udenlandske studerende tager dele af deres uddannelse i Danmark ved en omlægning af stipendie- og taxameterordningen. De korte og mellemlange videregående uddannelser skal styrkes, så de både kan matche regionale krav og fastholde et landsdækkende udbud af centrale uddannelser. Alle mellemlange videregående uddannelser skal tilknyttes et mindre antal centre for videregående uddannelser, der varetager efter- og videreuddannelse og har forskningstilknytning. Der skal sættes et tværgående udviklingsarbejde i gang for at skabe sammenhængende videregående uddannelsestilbud. De korte videregående uddannelser skal indgå i naturlige samarbejder enten med centre for videregående uddannelser eller centre for ungdomsuddannelser. På universiteterne er frafaldet fortsat for stort, og de studerende er for længe om at gennemføre uddannelsen. Udover en styrket pædagogisk indsats og en opstramning af studieplanerne, er det nødvendigt med en styrkelse af sammenhængen og det sociale miljø i uddannelserne, så 13

14 også unge fra en ikke-boglig baggrund føler sig hjemme. De studerende skal i studiet have en langt bedre forbindelse til det arbejdsmarked, de skal ud på. Samtidig skal der også i fremtiden regionalt være universitetsafdelinger af høj kvalitet, så alle har reel adgang til de lange videregående uddannelser. Endelig skal vi have det bedst mulige ud af de klogeste hoveder ved, at det enkelte universitet kan oprette et elitemiljø på et eller flere studieområder, hvor universitetet er fagligt stærkest på internationalt niveau. Studerende skal have adgang til en bolig til en rimelig pris, og uddannelsesstøtten skal sikre, at alle, uanset baggrund, har mulighed for at gennemføre en uddannelse. Uddannelse skal fortsætte hele livet som en kilde til personlig og faglig udvikling i arbejdslivet, samfundslivet og privatlivet. Vi kan ikke sikre tryghed i ansættelsen, men skal sikre tryghed i kompetencen. Adgang til voksenuddannelse, efteruddannelse og folkeoplysning skal være en ret, og blindgyder skal erstattes at meritmuligheder på grundlag af realkompetencer og bedre erhvervsvejledning for voksne. En stor del af den voksne befolkning har for svag eller forældet uddannelsesbaggrund. Dårlige erfaringer med skolen gør mange tøvende over for uddannelsessystemet. Derfor skal det eksisterende voksenuddannelsessystem reformeres, og indsatsen styrkes markant, også i beskæftigelsespolitikken. Det er samfundets ansvar at sikre gratis, gode og tilgængelige uddannelsesmuligheder og mulighed for uddannelsesgodtgørelse, især for de ledige og de voksne, der har en forældet eller ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Alle medarbejdere skal efter aftale mellem arbejdsmarkedets parter have ret til gratis, selvvalgt efteruddannelse t.o.m. ungdomsuddannelsesniveauet med fuld løn og tilbud om kompetenceafklaring og en individuel uddannelsesplan. Det gælder også læse/stavesvage og personer med indlæringsvanskeligheder. Især mindre virksomheder har brug for bedre uddannelsesplanlægning og tilknytning til vidensinstitutionerne. Arbejdsmarkedsmarkedsuddannelser skal bidrage til at vedligeholde og udvikle medarbejdernes kvalifikationer i forbindelse med ansættelsen, såvel som sikre en generel opkvalificering som kan gavne medarbejdere i fremtidige ansættelsesforhold. Lyst til at lære - Hele livet 14

15 Der skal etableres en bredere fagrække for Forberedende Voksenundervisning, en styrket undervisning målrettet ordblinde og læse/stavesvage, og folkeoplysningen, folkehøjskolen og folkeuniversitetet skal bruges aktivt i den almene efteruddannelse. Ca. 1 mio. mennesker deltager hvert år i lokale folkeoplysende aktiviteter, fordi de selv har lyst til at lære mere. Folkeoplysningen skal udvikles, så den både bliver vedkommende for flere og mere uomgængelig i både uddannelsesindsatsen og den offentlige debat. Folkeoplysningen skal være så billig, at økonomi aldrig bliver en barriere for at deltage. Folkeoplysningen skal være udfordrende og bruges aktivt til at skabe rammerne om den lokale debat gerne i partnerskaber med uddannelser, interesseorganisationer, virksomheder mv.. Der skal gøres en målrettet og opsøgende indsats i forhold til de grupper, der har den svageste uddannelsesbaggrund, så folkeoplysning kan supplerede de formelle uddannelser. Samtidig skal der skabes en styrket deltagelse blandt indvandrerne, der ikke kender den danske folkeoplysningstradition. 15

16 Lyst til at lære - Hele livet 16

Socialdemokraterne Danasvej 7 DK-1910 Frederiksberg C Telefon

Socialdemokraterne Danasvej 7 DK-1910 Frederiksberg C Telefon Socialdemokraterne Danasvej DK-1 Frederiksberg C Telefon 2 00 00 www.socialdemokraterne.dk Kailow Graphic A/S Miljø- og arbejdsmiljøcertificeret Juni 0 Kongres 0 Uddannelsesprogram Lyst til at lære hele

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

Uddannelsesstrategi. Som vedtaget af delegeretmødet 2015

Uddannelsesstrategi. Som vedtaget af delegeretmødet 2015 Uddannelsesstrategi Som vedtaget af delegeretmødet 2015 1. Kvalitet og uddannelse hænger sammen DJ s ambition er at sikre den bedste uddannelse på ethvert niveau og i enhver krog af medie- og kommunikationsbranchen.

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole Udviklingsplan 2014-2017 Ungdomsskolens formålsparagraf: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

København, 15. september 2010

København, 15. september 2010 København, 15. september 2010 PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN Indledning Danmarks Lærerforening bakker op om forslaget til et nationalt partnerskab om folkeskolen. Forslaget ligger helt i tråd med vores ønske

Læs mere

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

BØrne- og unge- Politikken: indhold og Form. BoerneUngepolitikken.indd 1 11/08/08 14:23:43

BØrne- og unge- Politikken: indhold og Form. BoerneUngepolitikken.indd 1 11/08/08 14:23:43 BØrne- og unge- Politikken: indhold og Form BoerneUngepolitikken.indd 1 11/08/08 14:23:43 værdistjernen Børne- og Ungepolitikken i Gentofte Kommune udvikler sig. En evalueringsrapport pegede på behovet

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2012-16

Børne- og Ungepolitik 2012-16 Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere