DAGPLEJEPOSTEN FREDENSBORG. maj Læs blandt andet om:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAGPLEJEPOSTEN FREDENSBORG. maj 2011. Læs blandt andet om:"

Transkript

1 DAGPLEJEPOSTEN FREDENSBORG maj 2011 Læs blandt andet om: Dagplejens dag den 11. maj Vi maler... Et lille eventyr: Malthe og Malou Barnets sanser Kroppen på Toppen - i børnehøjde. Sundhedsfacts Aktiverende billedbøger for de små Fernisering i legestuegrupperne Girafsprog - bedre kommunikation Sprog i dagplejen På dejlig cykeltur Arbejdet med udsatte og sårbare børn Forslag til at fremme sanseintegration

2 praktisk info Redaktionen: Leder af dagplejen Suzanne Hey Dagplejekontoret Boserupvej 101B, 3050 Humlebæk Dagplejepædagog Bettina Schuldt-Larsen, Dagplejer Mai-Britt Hartvig, Anette Lind. (Layout og opsætning) Indlæg til Dagplejeposten: Send tekst indskrevet i word. Billeder skal mailes separat som jpg filer (sæt dem ikke inde i word filen). Hvis du er i tvivl så send en mail til Anette, så finder vi ud af det. Du kan sende eller maile dit indlæg til alle i redaktionen. Forældre i bestyrelsen: Formand: Winnie Daugaard mobil: Næstformand: Martin Christensen mobil: Heidi Sønderholm mobil: Kontakt til legestuerne: Bøllehuset, Nivå, tlf , Regnbuen, Kokkedal, tlf , Legestuen i Humlebæk, tlf , Legestuen i Fredensborg, tlf Oplysninger om Dagplejen: Dagplejekontoret, Fredensborg Kommune, Boserupvej 101B, 3050 Humlebæk, tlf Leder Suzanne Hey Tlf Souschef Jette Fogtmann Tlf Åbningstider: Mandag - tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Husk - vi er altid parate med råd og vejledning! Klik også ind på 2

3 Kære forældre og dagplejere i Fredensborg kommune ENDELIG ER DET FORÅR!!!! Sne og kulde er måske ikke det værste, men lyset har været det største savn. Dagplejerne er selvfølgelig glade ved tanken om, at det nu er udelivet der sættes ekstra fokus på. Os der sidder på kontor er selvfølgelig ikke spor misundelige. Det er nu vi vil se dagplejerne cykle rundt på deres nye Christiania cykler til stor glæde for børnene og som sidegevinst (hvem ved), et forbedret kondital til dagplejerne. I vinterens løb har bestyrelsen blandt andet arbejdet med, hvorledes dagplejens gæstepleje fungerer. Det er ingen hemmelighed, at det har, og stadig er dagplejens store udfordring at opfylde alle forældre ønsker, både med hensyn til hvem forældrene helst vil i gæst hos, samt transport til gæstepleje og ikke mindst om der er andre fra gruppen de kender. Dagplejen er blevet mindre i antal af dagplejere, det har sine fordele på nogle punkter, og på andre store udfordringer. De små grupper vil opleve der stort set altid mangler en person og det skyldes ganske enkelt, at dagplejeren skal afvikle ferie, ekstra fridage, kurser, sygdom, barn syge dage, omsorgsdage, seniordage osv. Dog har dagplejen så gode legestueforhold, at børnene kender de øvrige dagplejere og da de er så få, er det her vi ser en fordel i, at børnene skal lære færre voksne at kende, yderligere er kendskabet til hinandens hjem også vigtig, så rammerne er letgenkendelige. Vi arbejder løbende med at bedre gæsteplejen. Derfor har vi spurgt brugerne/forældrene, hvor de ser det kunne ske en forbedring. Ud over vores drøftelser på bestyrelsesmøder, har vi efterfølgende besluttet, at emnet skal drøftes på de små forældremøder ude i distrikterne, hvor ideer/forbedringer kunne komme i spil. De forslag der p.t. er kommet og løbende vil komme, vil vi selvfølgelig drøfte med bestyrelsen, samt dagplejerne. Mvh. Suzanne K. Hey Dagplejeleder Dagplejens dag 11 maj Sæt kryds i kalenderen Dagplejens dag den 11. maj. Tema børn og bevægelse Spørg din dagplejer om tid og sted for afholdelse I er som forældre velkommen til at deltage 3

4 Vi maler... I Ællingernes legestue farver vi med udvalgte farver. Vi maler med en farve om ugen, og denne gang er det grøn. Udover farven, bruger vi fjer, knapper, perler og andet der er grønt og limer det på papiret. Børnene er meget optaget af at male, og billederne bliver betragtet nøje undervejs, som det ses på billedet. Der er kommet nogle fantastiske billeder ud af dette, som nu kan ses af alle der bruger legestuen i Fredensborg. Af Lone Bundgaard 4

5 Et lille eventyr: Malthe og Malou 2 - Festen er i gang og pludselig foran i køen står hun og skal til at slå til tønden. Malou hedder hun og skøn ser hun ud. 1 - Den skønne Malthe er inviteret til tøndeslagning i Humlebæk. Tavs kigger han sig omkring og tænker: Finder jeg mon her en smuk veninde? 4 - Og sammen lever de lykkeligt. 3 - Det fantastiske sker. Tønden falder ned og sammen bliver Malthe og Malou kronet til konge og dronning, De får hinanden og det hele legehus. 5

6 Barnets sanser Følesansen - Sanseapparat Af Mette Vainer Wegloop og Lone Spliid Leg med din baby 0-12 måneder Udgivet af Politikens Forlag Normalt taler vi om, at mennesket er udstyret med fem sanser: følesansen, hørelsen, synet, smagssansen og lugtesansen. I virkeligheden er der syv sanser i alt. For ud over disse fem nævnte sanser er der yderligere to: balancesansen og muskel-led-sansen. Disse to sanser udgør sammen med følesansen de tre grundlæggende sanser, der sørger for, at vi som mennesker kan holde os oprejst mod tyngdekraften. Følesansen - Sanseapparat Det er netop det, babyer skal lære det første år. Derfor lægger mange af de lege og aktiviteter, der anbefales i denne bog, særlig vægt Af Mette på at stimulere Vainer Wegloop disse tre og grundlæggende Lone Spliid Leg sanser, med dvs. din følesansen, baby 0-12 balancesansen måneder og muskelled-sansen. af Politikens Udgivet Forlag I relation til børns motoriske adfærd er følesansen den taktile sans den tidligst udviklede. Følesansen er grundlæggende for hele den sansemotoriske udvikling, fordi det er igennem den, at barnet "mærker verden" og finder tryghed i den. Følesansen har desuden stor betydning for, at vi kan holde os ranke og kropsligt parate. Denne spænding eller tonus i musklerne opretholdes, ved at hjernen modtager millionvis af impulser hver dag fra netop følesansen. Barnet er tegnet, så de dele af kroppen, barnet sanser mest med, er størst. amning hører til barnets første oplevelser af nærhed, varme og kropskontakt og er grundlæggende for al senere udvikling. Berøring virker beroligende og er helt basal for babyens følelse af tryghed. Allerede i fostertilstanden har barnet vænnet sig til konstant berøring og tryk, både fra fostervandet og fra moderens organer. Man siger ligefrem, at "tryk" giver barnet "tryghed". Følesansens store betydning for barnets trivsel er heldigvis noget, vi ikke behøver tænke så meget over, når vi bliver forældre. Det meste kommer helt af sig selv. Instinktivt tager vi barnet op til os, når det græder, nusser barnet ved bleskift og badning, klapper det på ryggen for at berolige det osv. De primitive reflekser hos nyfødte, der er til for at sikre barnets overlevelse, aktiveres også gennem berøring: Rører du den nyfødte i håndfladen, vil barnet pr. refleks gribe om din finger. Aer du på kinden, vil babyen helt reflektorisk dreje hovedet i sin søgen efter bryst. Normalt taler vi om, at mennesket er udstyret med fem sanser: følesansen, hørelsen, synet, smagssansen o lugtesansen. I virkeligheden er der syv sanser i alt. For ud over disse fem nævnte sanser er der yderligere t balancesansen og muskel-led-sansen. Disse to sanser udgør sammen med følesansen de tre grundlæggende sanser, der sørger for, at vi som mennesker kan holde os oprejst mod tyngdekraften. Det er netop det, bab skal lære det første år. Derfor lægger mange af de lege og aktiviteter, der anbefales i denne bog, særlig væ på at stimulere disse tre grundlæggende sanser, dvs. følesansen, balancesansen og muskel-led-sansen. Følesansen sidder overalt både overfladisk på huden og dybere inde i kroppen. Den overfladiske følesans registrerer via huden kulde, varme, smerte og berøring. Den dybereliggende følesans er tæt forbundet med muskel-led-sansen og registrerer dybere påvirkninger udefra, f.eks. massage og kram. Følesansen hos 0-1- årige er koncentreret omkring læberne og tungen. Det er derfor, små børn putter alting i munden, for det er herigennem, de bedst danner sig indtryk af tingene. Derudover er følesansen hos 0-1-årige også meget koncentreret i håndfladerne og på fødderne. Derfor elsker de at blive nusset netop dér. I relation til børns motoriske adfærd er følesansen den taktile sans den tidligst udviklede. Følesansen er grundlæggende for hele den sansemotoriske udvikling, fordi det er igennem den, at barnet "mærker verden finder tryghed i den. Følesansen har desuden stor betydning for, at vi kan holde os ranke og kropsligt parate Denne spænding eller tonus i musklerne opretholdes, ved at hjernen modtager millionvis af impulser hv dag fra netop følesansen. Barnet er tegnet, så de dele af kroppen, barnet sanser mest med, er størst. Følesansen hos børn kan stimuleres Via hud til hud-kontakt, især når babyen bliver ammet eller får flaske Under badning, hvor både hud, vand, sæbe og håndklæder hører med til berøringen Ved babymassage Når barnet berører forskellige materialer og legetøj, både med hænderne og især med munden de første mange måneder (hårde/ bløde, ru/glatte, kolde/varme, plast/træ/stof/ Den tætte, fysiske kontakt med moderen under amning hører til barnets første oplevelser af nærhed, varme kropskontakt Den tætte, fysiske og er grundlæggende kontakt med moderen for al senere under udvikling. vand/sand Berøring osv.) virker beroligende og er helt basal for babyens følelse af tryghed. Allerede i fostertilstanden har barnet vænnet sig til konstant berøring og tryk, bå fra fostervandet og fra moderens organer. Man siger ligefrem, at "tryk" giver barnet "tryghed". 6 Følesansens store betydning for barnets trivsel er heldigvis noget, vi ikke behøver tænke så meget over, nå bliver forældre. Det meste kommer helt af sig selv. Instinktivt tager vi barnet op til os, når det græder, nuss barnet ved bleskift og badning, klapper det på ryggen for at berolige det osv. De primitive reflekser hos

7 Når barnet spiser mad med mange forskellige konsistenser. Følesansen er samtidig en beskyttende sans, der sikrer barnet mod farlige eller for mange indtryk. Det foregår på to måder: 1) Rører barnet ved noget, der er for varmt eller koldt, vil det pr. refleks trække hånden til sig. 2) Er der flere pludselige berøringsindtryk, end barnet kan klare i en bestemt situation, vil barnet forsøge at undgå kropslig kontakt, indtil kroppen igen er parat til at modtage indtryk. Er et barn understimuleret i følesansen eller født med problemer på netop den sans, kan det reagere voldsomt ved pludselig berøring, græde, når man tager det op for at trøste det, og være bange for social kontakt med andre end far og mor. Barnet kan hjælpes med ekstra stimulering af følesansen i trygge rammer og på en måde, hvor barnet selv bestemmer tempoet uden at blive udsat for uventede stimuli. Balance- og muskel-led-sansen - Sanseapparat Af Mette Vainer Wegloop og Lone Spliid Leg med din baby 0-12 måneder Udgivet af Politikens Forlag Den anden grundlæggende sans er balancesansen den vestibulære sans. Balancesansen sidder i det indre øres labyrint og består af tre små knogler. Balancesansen udvikles allerede i fostertilstanden fra omkring 16. uge. Balancesansen registrerer hovedets bevægelser og position i forhold til tyngdekraften og også ændringer i bevægelsestempoet. Det er altså balancesansen, der fortæller os, om vi sidder, går, vender op eller ned, om vi er ved at falde osv. Fungerer balancesansen ikke optimalt, bliver man svimmel og får kvalme. Balancesansen er overordnet alle de øvrige sanser på den måde, at der altid vil være en balancesansning til stede samtidig med enhver anden sansning. Balancesansen kan stimuleres ved at Blive svinget, snurret, drejet Ligge på maven Sidde bag på cyklen og senere cykle selv Hoppe, gå, danse, kravle, rulle osv. Små børn, som ikke er stimuleret tilstrækkeligt på balancesansen, vil typisk reagere ved at blive utrygge og urolige, hvis man kaster dem op i luften, svinger med dem eller giver dem en gyngetur. Disse børn har brug for at blive stimuleret ekstra på balancesansen. Bemærk, at børn med væske i ørerne også i perioder kan have udsving i balancesansen. Når problemet med væske i øret forsvinder, vil barnet igen være glad for at få stimuleret balancesansen lidt kraftigere. Muskel-led-sansen Den tredje grundlæggende sans er mu-skel-ledsansen den proprioceptive sans, også kaldet den kinæstetiske sans. Denne sans sidder inde i muskler og led overalt på kroppen. Den udvikles allerede i fostertilstanden og er så at sige kroppens bevidsthed om sig selv. Muskel-led-sansen fortæller hjernen, hvornår og hvordan muskler og led trækker sig sammen og strækker sig ud i forhold til hinanden. Muskel-led-sansen sætter hjernen i stand til at vide, hvor hver enkelt legemsdel befinder sig, hvad den er i gang med, hvor meget styrke der skal lægges i bevægelsen osv. Når du bukker dig ned for at løfte en kasse øl, kommer muskel-led-sansen på hårdt arbejde. Den forbereder kroppen på, at nu skal der løftes tungt. Er flaskerne mod forventning tomme, bliver muskelled-sansen overrasket og når måske ikke at omstille sig, hvorefter kassen ryger i vejret med et sæt. Muskel-led-sansen hos små børn kan stimuleres ved at Få bøjet og strakt arme og ben Række ud efter legetøj, løfte ting Kravle Spise selv Skubbe klapvognen Trække sig op ved egen kraft osv. Børn med langsomt udviklet muskel-led-sans er ofte kluntede og har svært ved at gøre noget med kroppen, hvis de ikke kan se på det samtidig. De begynder måske først at gå sent og kan da kun, hvis de ser på deres fødder imens. Muskel-led-sansen arbejder tæt sammen med balancesansen, så ved at stimulere disse to sanser i særlig grad hjælpes barnet til at få en god kropsbevidsthed og kropskontrol. Noget af det, barnet bruger mest energi på i sit første leveår, er præcis disse to sanser. Ved at flytte kroppen ud i forhold til tyngdepunkter, f.eks. ved at vippe, rokke, snurre 7

8 osv., lærer barnet at "genvinde" balancen ved at spænde op i musklerne og trække kroppen op i balance igen. Det er af hensyn til muskel-led-sansens udvikling, at det frarådes at lade babyer sidde for længe ad gangen i skråstol. I skråstolen får barnet ikke brugt nakken og ryggens muskulatur og får dermed heller ikke aktiveret hverken muskel-led-sansen eller balancesansen tilstrækkeligt. Alt det vil automatisk ske, når barnet bliver lagt på maven og kan bevæge kroppen frit. Foruden de tre basale sanser, muskel-led-sansen, balancesansen og følesansen, er mennesket udstyret med fire andre sanser: høresansen, synssansen, smagssansen og lugtesansen. Høre- og synssansen - Sanseapparat Af Mette Vainer Wegloop og Lone Spliid Leg med din baby 0-12 måneder Udgivet af Politikens Forlag Via høresansen modtager barnet indtryk allerede i fosterstadiet. Barnet kan høre moderens stemme og hjerteslag, fostervandets skvulpen og lyde fra verden uden for mors mave. Det er forklaringen på, at bestemte, velkendte lyde kan være beroligende for barnet, når det er født f.eks. at blive holdt ind til moderens bryst eller høre sange, der er blevet sunget under graviditeten. Også andre lyde kan virke beroligende på små børn, f.eks. en bilmotors summen eller en tændt radio. Hørelsen hjælper os til at bestemme rumlig retning og afstand. Derudover har hørelsen stor betydning for den sproglige udvikling. Høresansen er tæt knyttet til balancesansen, alene af den grund at de to sanser geografisk er naboer oppe i hjernen. Det betyder, at kroppen giver sig til at danse, når der er musik og at vi flytter os i forhold til lyde og trækker os væk, hvis der er for meget larm. Barnets høresans og dermed sproglige udvikling kan stimuleres ved at Læse højt for barnet og fortælle historier Synge og spille med og for barnet Pludre med barnet, dvs. gentage barnets pludren og give det tid til at "svare" med nye lyde Ved at tale almindeligt til barnet og derigennem sætte ord på verden. Synssansen Synet er den af barnets sanser, der er svagest i begyndelsen. Til gengæld udvikler den sig meget hurtigt. De første uger er barnet meget nærsynet og kan kun ane omridset af personer og genstande, der er 20 cm væk. Det kan heller ikke skelne form og farve. Men allerede når barnet er 6-7 måneder, er synet fuldt udviklet. Barnet bruger synssansen til at orientere sig og koordinere sin krop i forhold til de fysiske omgivelser. I denne proces arbejder synssansen især sammen med balancesansen og muskel-led-sansen. Den tidligste kobling mellem syn og motorik finder sted, når spædbarnet rækker ud efter noget, det ser foran sig. Denne øje-hånd-koordination er fundamental for barnets videre udvikling af sine finmotoriske evner. Synet er altså en vigtig sans, når det gælder om at pirre barnets nysgerrighed. Det er synet af farvestrålende og bevægelige genstande, der får barnet til at reagere ved at gribe ud eller flytte sig nærmere den ting, der befinder sig i synsfeltet. Synssansen er også meget vigtig i samspillet med andre. Synet og blikket bruges til at bekræfte kontakt og signalere sine ønsker. Ved at blinke kan barnet vise, at det har taget et indtryk til sig. Ved at se bort kan barnet signalere, at det vil afbryde kontakten for en stund. Ved at fastholde blikket viser barnet, at det gerne vil være i kontakt og kan kapere mere. Barnets synssans kan stimuleres Først og fremmest ved at have øjenkontakt med mor og far Med farver og figurer i de første måneder i barnets nærhed, fra 6-7 måneder også længere væk Med ting i bevægelse, f.eks. legetøjsstativ eller bare bladenes bevægelser i træet over barnevognen Smags- og lugtesansen - Sanseapparat Af Mette Vainer Wegloop og Lone Spliid Leg med din baby 0-12 måneder Udgivet af Politikens Forlag Barnet har en veludviklet smags- og lugtesans helt fra fødslen og kan fra begyndelsen genkende sin mor alene på lugten. Lugtesansen er forbundet 8

9 med det såkaldte limbiske system i hjernen, hvor også vores følelser og hukommelse sidder. Lugtesansens tætte tilknytning til erindring viser sig, når vi føler behag ved bestemte dufte, der knytter sig til vores tidligste barndom, f.eks. duften af pandekager, nybagte boller eller mors parfume. Kroppen husker allerstærkest med lugtesansen. Lugtesansen er også tæt forbundet med motivation. Det kommer f.eks. til udtryk, når tænderne løber i vand ved duften af mad, vi kan lide. Det er lugten, der er med til at give os lyst til at sætte tænderne i verden. Når børnene putter ting i munden, er det ikke kun følesansen, de stimulerer. Også smags- og lugtesansen kommer i brug og gør, at de også ad denne vej kan genkende bestemte ting. HJULENE PÅ BUSSE VERS MED FØDDER, ARM Kroppen på Toppen - i børnehøjde. Sundhedsfacts: Vi bevæger os idag mindre end vi gjorde for bare nogle få år siden og dette kan ses helt ned i børnehøjde. Der bliver flere børn som ikke er motorisk aldersvarende, flere børn med dårligt kondital samt flere børn med risiko for at udvikle livsstilsygdomme som fx overvægt. Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn bevæger sig 60 minutter dagligt i moderat tempo, fx hoppe i sjippetov i et tempo, hvor man lige akkurat har luft til stadig at kunne snakke sammen. Derudover anbefales 3 gange ugentligt 20 minutters bevægelse med høj intensistet, fx en ta-fat leg, hvor man bliver godt forpustet. Lege, der indeholder løb, hop og "ase-mase" med kroppen, udvikler børns koordination, deres knogler styrkes og udholdenheden - konditallet - bedres. Udover en sundhedsmæssige betydning, har det at kunne bevæge sig alderssvarende stor betydning for den sociale accept blandt børn og er med til at bestemme selvfølelsen hos et barn. Bevægeglæde grundlægges i barndommen. Bevægeglæde er drivkraften til sansemotorisk udvikling, indlæring og sundhed. Hvis vi giver børn tid, lov og plads har de billedlig talt myrer i kroppen og er "forprogrammeret" til at udfordre egen balance, koordination og kropslige muligheder. Børn øver sig igen og igen på fx at rejse sig. Gentagelse af bevægelser har stor betydning for at bevægelser bliver automatiseret - ligger på rygraden - og for udviklingen af hjernen. HJULENE PÅ BUSSEN eks. fødderne på kroppen siger tra VERS MED FØDDER, ARME, KROPPEN, HOVED, SKULDER OSV. gennem hele dagen HJULENE PÅ BUSSEN eks. VERS fødderne MED på FØDDER, kroppen siger ARME, trampe KROPPEN, trampe trampe... HOVED, SKULDER OSV. gennem hele dagen 9

10 revet og tegnet af Sussi Bech øger om hunden Bastian, der går på opdagelse på ndegården og i zoologisk have og bag flapperne gemmer sig Aktiverende billedbøger for de små de lledbøger små for de små skellige dyr. Bastian hvem gemmer sig? ing Bastian hvem gemmer sig? Bastian hvem leger du med? er og billedlæsning Bøger med flapper og billedlæsning Skrevet og tegnet af Sussi Bech Bastian hvem leger du med? et else rundt i bøgerne Flip-Flap 2 bøger om hunden Bastian, der Skrevet går på opdagelse og tegnet på af Sussi Bech en og at gå på opdagelse bondegården i bøgerne og i zoologisk have 2 og bøger bag flapperne om hunden gemmer Bastian, sig revet og tegnet af Erhard Dietl der gå Det er sjovt sammen at forskellige gå på opdagelse dyr. i bøgerne små og opgaver hvis der flapper, og bondegården og i zoologisk have og t er, sjov og en forvandlingsbog fælles små med opgaver en og pige, billedlæsning fælles er projekt det et fælles og projekt en og fælles en Flip-Flap forskellige dyr. Året rundt t et m man med flapper kan give fornøjelse. Året rundt Flip-Flap Skrevet og tegnet skelligt tøj på, give Skrevet forskellige og tegnet frisurer af Erhard af Erhard Dietl Dietl hatte og som man En kan sjov forvandlingsbog give med En sjov en Året pige, rundt Flip-Flap som man med flapper kan forvandlingsbog give skellige Skrevet og tegnet af Erhard Dietl Aktiverende gøremål billedbøger forskelligt f.eks. de spise tøj små på, give is og forskellige med en pige, frisurer som de. og hatte og som man kan man give med En flapper sjov forvandlingsbog med en pig Bastian hvem gemmer sig? Bøger med flapper og billedlæsning forskellige gøremål f.eks. kan Bastian spise give som forskelligt is og hvem man leger med du med? flapper kan give bade. tøj på, Skrevet give forskelligt og forskellige frisurer og og tegnet af Sussi tøj på, Bech give forskellige fr Det er sjovt sammen at gå på opdagelse i bøgerne 2 bøger om hunden Bastian, der går på opdagelse på og hvis der er flapper, små opgaver og bondegården hatte og i zoologisk og som have man og bag kan flapperne give gemmer s, hatte forskellige og forskellige som dyr. man g billedlæsning som de kan er tale det et fælles projekt og en fælles gøremål f.eks. spise is af kan give forskellige fornøjelse. gøremål bade. f.eks. n Året rundt Flip-Flap spise is og bade. Bange, vred og glad Skrevet og tegnet af Skrevet og tegnet af Erhard Dietl En sjov forvandlingsbog med en pige, som man med flapper kan give forskelligt tøj på, give forskellige frisurer Doris Rübel. om Bange, vred og glad I serien børnene Min første kender og som de kan tale fagbog, Skrevet er der bl.a. og tegnet en af Doris Rübel. og hatte og som man kan give bog om I at serien blive bange, Min første fagbog, P. er S. der Bamses bl.a. en bog fugleskræmsel om forskellige gøremål f.eks. spise is og at blive uvenner, ked af at blive bange, at blive uvenner, Skrevet ked og af tegnet det og glad af Lee Davis. bade. det og glad igen. Bogen S. Bamses igen. Bogen er fugleskræmsel er fyldt af små fyldt af små Bamse hverdagssituationer, får besøg af Kanin. Bamse revet hverdagssituationer, som og børnene tegnet som kender børnene af og vil kender Lee som lave de og Davis. et kan som fugleskræmsel, tale de med kan tale så med om. om. fuglene ikke spiser de frø, som mse får besøg af Kanin. Bamse lægger Bamse i jorden. Kanin lave Familien et fugleskræmsel, Bjørn hjælper så til. P. S. Bamses fugleskræmsel nne-marie Familien på Bjørn bondegårdsferie på Der er en masse små billeder i Skrevet og tegnet af Lee Davis. bondegårdsferie lene ikke spiser de Skrevet og tegnet af teksten, frø, som så barnet kan læse P. billeder S. Bamses fugleskræmsel Skrevet og tegnet af Anne-Marie får besøg af Kanin. Bamse Skrevet og tegnet af Lee Davis. g mse Frisque. billedlæsning Anne-Marie lægger Frisque. i jorden. og læse Kanin med i teksten. Bamse vil får lave besøg et af Kanin. fugleskræmsel, Bamse så Med masser amilien Med af Bjørns masser låger og af billedlæsning låger vil lave et fugleskræmsel, så hører lper vi historien til. om familien Bjørns fuglene ikke spiser de frø, som res ferie. og billedlæsning hører vi fuglene ikke spiser Bibliotekar de frø, som Lisa Juhler mange oplevelser i deres ferie. r er historien en masse om familien små billeder i Bamse Bamse lægger i jorden. lægger Kanin i jorden. Kanin hjælper til. sten, Bjørns så mange barnet oplevelser kan læse billeder Der er hjælper en masse små til. billeder i i deres ferie. teksten, Der så er barnet en kan masse læse billeder læse med i teksten. små billeder i og læse med i teksten. teksten, så barnet kan læse billede Bibliotekar Lisa Juhle Bastian hvem gemmer sig? P. S. Bamses og læse fugleskræmsel med i teksten. Bibliotekar Lisa Juhler Bastian hvem leger du med? Skrevet og tegnet af Lee Davis. Skrevet og tegnet af Sussi Bech Bamse får besøg af Kanin. Bamse 2 bøger om hunden Bastian, der går på opdagelse vil lave et fugleskræmsel, så fuglene ikke spiser de på bondegården og i zoologisk have og bag flapperne gemmer sig forskellige dyr. Der er en masse små billeder i teksten, så barnet frø, som Bamse lægger i jorden. Kanin hjælper til. kan læse billeder og læse med i teksten. Bibliotekar Lisa Juhler 10

11 Fernisering i legestuegrupperne Efter sidste temperaturmåling blev vi opmærksomme på at forældrene efterlyser dokumentation af de pædagogiske og faglige oplevelser som dagplejebørnene får hos dagplejerne. Vi har derfor besluttet at holde fernisering i legestuerne 2 til 3 gange om året i forhold til de pædagogiske læreplaner. Flere grupper har allerede afholdt den første fernisering med stor deltagelse af både bedsteforældre, forældre, søskende. Vi glæder os til de kommende arrangementer og gerne tilbagemeldinger om nye måde at vise vores dokumentation på. 11

12 Girafsprog - bedre kommunikation Dagplejen har ansøgt bestyrelsen om, at holde dagplejen lukket den 7. oktober 2011, da alle dagplejere skal på kursus i kommunikation, kaldet girafsprog. Dette hænger godt i tråd med, at kommunens fokus punkt er kommunikation. Et af målene for girafsprog er at skelne mellem og kunne udtrykke: Følelser - Ønsker - Behov For at blive i den pædagogiske gænge, så kan man opfatte samtalen som en vippe. Når den ene taler, så skal den anden give den anden lov til at "vippe", dvs. komme med sin opfattelse. For at være en rigtig "giraf" skal man efterstræbe følgende: Opnå At lytte til sine egne behov, ønsker og følelser og lære at udtrykke dem. At iagttage den andens behov, følelser og ønsker.. At bevare dialog, bl.a. ved at spørge ind til hvad den anden mener hvis vedkommende ikke udtrykker sin behov, ønsker og følelser. Undgå: At angribe den anden. At forsvare sig mod det den anden siger At trække sig ud af samtalen eller lukke den og afvise den anden. 2. Oplever en følelsesmæssig reaktion på det der skete i det øjeblik og forholder sig til den følelse. 3. Hører behov og ønsker i stedet for vrede, anklager og angreb. 4. Hører et ønske om at noget skal gøres på en anden måde, eller efterspørger hvad behovet er. Ulve sprogets fire ben - At tale som en ulv 1. Iagttager ikke, men vurderer, dømmer og anklager 2. Reagerer umiddelbart på sine følelser. Forholder sig ikke til dem. 3. Ser ikke et behov, men beskylder og bebrejder 4. Beder ikke, men stiller krav og beordrer. At iagttage og lytte som en ulv 1. Ser fejl og mangler der kan slås ned på og angribes 2. Reagerer på egne følelser først, når en anden udtrykker sine. 3. Hører beskyldninger, ros, komplimenter, kritik. 4. Hører krav og ordrer Dagplejepædagog Bettina Schuldt- Larsen Overordnet kan det se således ud: Girafsprogets fire ben - At tale som en giraf 1. Observerer og iagttager hvad der sker i situationen, dvs. man dømmer, og vurderer ikke, men beskriver og taget udgangspunkt i fakta. 2. Følelser registreres til at udtrykke egen tilstand og reaktion. 3. Behov registreres til at udtrykke hvad det er man har brug for den anden gør, eller gør anderledes. 4. Anmoder og beder om at den anden gør det, eller udtrykker egne følelser og behov for hvad den anden skal gøre. At iagttage og lytte som en giraf 1. Sætter sig ud over sine egne domme og vurdering og iagttager det konkrete der sker. OBS: På grund af kurset holder dagplejen lukket den 7. oktober sæt kryds i kalenderen allerede nu 12

13 Sprog i dagplejen I de senere år er der kommet ny viden om, hvordan børn tilegner sig sprog. I efterår 2010 har vi: 4 dagplejere Gitte Svendsen, Kathy Friis, Mai-Britt Hartvig, Adriana Wasiolek og 2 pædagoger Bettina Schuldt-Larsen og, Jette Hovgaard deltaget i et undervisningsforløb om sprogpædagogik Sprog i dagplejen. Vi blev undervist af 3 yderst kompetente underviser fra Danmarks Pædagogiske Universitet : Ole Henrik Hansen, cand.pæd.ph.d.stipendiat Anders Skriver Jensen, cand.pæd.ph.d.stipendiat Stig Brostrom, lektor,ph.d. Formålet med undervisning var at give os de nødvendige teoretiske forudsætninger for at gennemføre sprogpædagogik for de 0-3 årige dagplejebørn. Det var et intensivt forløb på 4 dage på DPV i København. Temaet var : Pædagogik Sprogpædagogik Hvordan lærer hjerne Udviklingspsykologi At lære sprog. Hele dette spændende forløb bekræftede os i, hvor vigtig en sprog giverrolle vi voksne,i hverdagen spiller for børns tilegnelse af sprog. Derfor mødes vi ( sprog gruppe deltagerne) jævnligt til diskussion, faglig sparring og opsamling af gode ideer til sprog stimulering, så vores andre kolleger også får nytte af vores viden. I legestuen i Endrup gruppen har vi etableret en sproggruppe til de 4 ældste børn med en voksen. I ca. i time gennem forskellige aktiviteter lege vi med sproget. Børnene synes der er rigtig sjovt. Og det er rigtig godt, fordi vi skal alle sammen huske at BØRN LÆRER BEDST NÅR DE HAR ENGAGERET VOKSNE OMKRING SIG. På vegne af alle engageret sprogkursusdeltager Dagplejer fra Endrup Adriana På dejlig cykeltur Vi skulle ud at cykle i dag. Børnene fik cykelhjelme på og vi skulle til at køre. Hvormed Thomas med stor røst sagde: "Kathy skal også have cykelhjelm på". Ja, så var jeg jo nødt til det. Det plejer jeg ikke at være meget for. Men i dag var Thomas min rollefigur og jeg måtte bide i det sure æble og tage den på. Det var nu heller ikke så slemt og det var godt jeg gjorde det. For der blev lagt mærke til os, især fordi vi har det store flag med "Fredensborg dagpleje" forrest på cyklen. Thomas er vant til at køre med sin mor, som altid har cykelhjelm på. Hilsen Kathy 13

14 Arbejdet med udsatte og sårbare børn Kære alle! Jeg er færdig med mit Second life kursus (37 lektioner) om: Arbejdet med udsatte og sårbare børn. Så nu kan jeg. opfange signaler om negative sociale påvirkninger hos børn og medvirke til en forebyggende og problemløsende indsats i forhold til barnet og familien. støtte barnets udviklingsmuligheder på trods af de negative sociale påvirkninger og ud fra en forståelse for barnets reaktions- og handlemønstre. observere barnet. videregive de observerede signaler til forældrene og indgå i et respektfuldt samarbejde med dem om evt. foranstaltninger. medvirke i det tværfaglige samarbejde om de foranstaltninger, som iværksættes for barnet. Det har været et spændende og lærerigt kursus. Dels har jeg lært en masse om teorien bag sanseintegration, tilknytning, ICDP og observation, men jeg har også fået mange gode redskaber til at praktisere denne viden i min hverdag med jeres børn og børn i fremtiden. Jeg har heldigvis meget lidt erfaring med omsorgssvigtede børn eller børn med tilnytningsvanskeligheder, men nu er jeg godt klædt på til at modtage dem, hvis de skulle dukke op en dag. Sansemotoriske øvelser er godt for ALLE børn, derfor har jeg vedhæftet en fil med forslag til sansemotoriske lege. Kombinationen af netbaseret undervising og fysisk tilstædeværelse i et lokale, har fungeret perfekt for mig. Jeg har nydt at lære nye mennesker at kende, og at jeg har kunnet stille spørgsmål og få svar af min underviser på den gode gammeldags facon, men jeg har især været meget begejstret for den netbaserede del af kurset, hvor jeg havde let adgang til en masse spændende teori og er blevet udfordret derhjemme, når jeg ikke lige kunne få forklaringer og svar serveret, når opgaverne skulle laves. Mit kursusforløb: Modul 1 d. 28/2: teori om omsorg og omsorgssvigt, sårbare og udsatte børn Der skelnes mellem fysisk og psykisk, aktiv og passiv omsorgssvigt. Opgave 1.1: Beskrive et bekymringsbarn (nuværende eller tidligere), at skelne mellem hvad jeg ved, hvad jeg kan se, og hvad jeg formoder. Modul 2: Teori om sanseintegration: muskelledsans/proprioseptivsans, berøringssans/taktile sans og ligevægtssans/balancesans/labyrintsans. Teori om tilknytning og tilknytningsvanskeligheder. Opgave 2.1: Beskrive sanseintegrationsproblemer i 3 minicases og finde sansestimulerende legeredskaber og øvelser til disse børn. Beskrive mine dagplejebørns sansemotoriske udvikling. Modul 3 d. 31/3: Udvidet teori om sanseintegration, hvor bliver sanseindtrykkene modtaget i hjernen, og hvordan bliver de behandlet? Opgave 3.1: Beskrive flere dagplejebørns (nuværende/tidligere) tilknytning til primære (forældre) og sekundære (andre) omsorgsgivere. Modul 4: Fastlæggelse af udviklingsmål for barnet. Teorien bag ICDP (International Child Development Programmes) Opgave 4.1: arbejde med ICDP-modellen. Beskrivelse af et bekymringsbarn: hvordan fungerer barnet, sansemotorisk, socialt, sprogligt, stærke sider, svage sider, og hvad skal det lære at mestre. Opgave 4.2: beskrivelse af små hverdagssituationer, som illustrerer barnets problemer, og hvordan det opfatter sine omsorgsgivere i forhold til ICDP-modellen. Modul 5 d. 15/4: Erfaringsudveksling i grupper og fremlæggelse af disse, eget udviklingsforløb og evaluering af kurset. Mange hilsner fra Iben 14

15 Forslag til at fremme sanseintegration: Gå med bare tæer i sand eller græs Lege med ler, modellervoks eller fingermaling Ælte dej Lege i sandkasse Slås for sjov med kammeraterne Gynge, vippe Køre i karussel Hoppe på trampolin Klatre op og hoppe ned Løbe, svømme, cykle Spille bold Lege med ballon Danse til musik Lege med rytmeinstrumenter 15

16 Næste nummer af Dagplejeposten udkommer september. Deadline for aflevering 1. september. Vi ønsker alle et dejligt forår og en dejlig sommer! Med venlig hilsen Redaktionen HUSK: Alle indlæg er velkomne. Send/mail dit indlæg til os, vores mailadresser er på side 2! 16

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

Kendetegn på labyrintproblemer:

Kendetegn på labyrintproblemer: De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. 10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Barnet udvikles med kroppen i centrum

Barnet udvikles med kroppen i centrum Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Klub Æblebørn. April 2013

Klub Æblebørn. April 2013 Klub Æblebørn April 2013 Hej og Velkommen til april måneds Guld-tema her i Klub Æblebørn. Jeg håber du har haft en dejlig påske med dine børn. Jeg brugte de 3 dage op til helligdagene på et businesskursus,

Læs mere

Årsplan Røde Kors Børnehus i Vuggestuen August 2015 til Juli 2016 Aktiviteter Hele året. Aktiviteter hele året. Turdagen: Vi går tur i nærmiljøet når vind og vejr mm. tillader det. Børnene får trænet deres

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Motorik. Sammenhæng. Mål

Motorik. Sammenhæng. Mål Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling 2 En krop i balance Allerede efter fødslen kan du som forælder være med til at styrke dit barns motoriske udvikling. Når du pusler, giver mad og i

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

At ligge på maven. Sundhedstjenesten

At ligge på maven. Sundhedstjenesten Hver gang dit barn ligger på maven kan det ligge i længere og længere tid, før det græder. Efter nogle dage kan dit barn ligge lidt selv, inden du behøver at lægge dig ned til det, og efterhånden vil det

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard Heidi s dagpleje Heidis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Velkommen i Holmegårdens Dagpleje

Velkommen i Holmegårdens Dagpleje 1 Velkommen i Holmegårdens Dagpleje Hvem og Hvor Jeg hedder Anja og er fra 1979. Min mand hedder Jonas og er fra 1981. Vi har 2 drenge: Marcos fra november 2000 og Kian fra juli 2011. Dem vil du komme

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Babysvømning i Horsens svømmeklub

Babysvømning i Horsens svømmeklub Babysvømning i Horsens svømmeklub Hvorfor er babysvømning godt? Ved at gå til babysvømning, vil man allerede fra første gang opleve en sjælden betagende velvære sammen med sit barn. Det er lige fascinerende

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina s dagpleje Betinas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina Daugaard Hansen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen

Læs mere

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 KROP OG BEVÆGELSE Efter en lang pause med temaugerne sommeren over, var det nu tid til vores femte temauge, som var læreplanspunktet Krop og bevægelse. MANDAG: Vi

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Kære Forældre. Velkommen i dagpleje hos. Britt og Mogens. Øvangsvej 5. 4540 Fårevejle. Tlf: 78785363. Lidt om os

Kære Forældre. Velkommen i dagpleje hos. Britt og Mogens. Øvangsvej 5. 4540 Fårevejle. Tlf: 78785363. Lidt om os Kære Forældre I har nu valgt, at jeres barn skal starte i dagpleje. For nogen er det naturligt og let, men for andre kan det være svært at aflevere det bedste man har, til en dagplejer man endnu ikke kender.

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt.

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. Hold øje uge 11 Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. I denne uge afsluttede valgfagene. Et af valgfagene var

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen. Vuggestue 2012/2013 Forord: Vuggestuepædagogik er både omsorg, trivsel og læring. Det lille barn er tidligt i stand til at imitere, og det viser, at det lille barn er et lærende barn. Vi arbejder meget

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling vol. 2 Brain breaks Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 SOCIALE BODY TWIST... 3 GRUPPE-JONGELERING... 5 SEND DEN RUNDT... 6 KOORDINATION TÆL TIL ABC...

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Aktivitet: Leg i sneen

Aktivitet: Leg i sneen Sprog Mål: Natur og naturfænomerner Mål: Finde ud af: hvad er sne, hvordan føles sneen, hvad kan vi bruge sneen til?, hvor kommer sneen fra? Finde ud af hvornår er der sne? Mål Aktivitet: Leg i sneen Mål:

Læs mere

Velkommen til Gymnastikkens Hus!

Velkommen til Gymnastikkens Hus! Velkommen til Gymnastikkens Hus! Gymnastikkens Hus er Fredensborg Kommunes kommende gymnastik- og motorikhal. Her er der mulighed for at lege, lære og dyrke motion og socialt samvær uanset alder og niveau.

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

BRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn

BRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn BRUG BOLDEN 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til

Læs mere

Instruktioner for Skildpadden

Instruktioner for Skildpadden Instruktioner for Skildpadden Vuggestilling Mave mod mave Den lette og enkle slynge! Masser af muligheder passer alle størrelser voksen og barn! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn! På hoften

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Personlige kompetencer. Natur. Sprog. Trivselssamtale. Sociale Krop & bevægelse. Kultur

Personlige kompetencer. Natur. Sprog. Trivselssamtale. Sociale Krop & bevægelse. Kultur Personlige kompetencer Natur Sprog Trivselssamtale Sociale kompetencer Krop & bevægelse Kultur 2 Overgang fra dagpleje til børnehus Trivsels samtale For at sikre barnet en god overgang til børnehus, tilbyder

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Nyhedsbrev Alme Skoles SFO februar 2016.02.21

Nyhedsbrev Alme Skoles SFO februar 2016.02.21 Nyhedsbrev Alme Skoles SFO februar 2016.02.21 Kære forældre Håber I alle har nydt en uges vinterferie sammen med familie eller venner. Vi glæder os til at tage imod jeres børn på mandag, til nye aktiviteter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Formål med pjecen. Betydningen af at gå i vuggestue

Indholdsfortegnelse. Formål med pjecen. Betydningen af at gå i vuggestue Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue s. 3 At søge en vuggestueplads s. 5 Forældrenes rolle til en god start i vuggestuen s. 6 Motorik s. 7 At være optaget af egen

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Læreplanstemaer: Vi har opsat følgende mål som vi stræber efter. Den personlige alsidige udvikling:

Læreplanstemaer: Vi har opsat følgende mål som vi stræber efter. Den personlige alsidige udvikling: Læreplanstemaer: Vi har opsat følgende mål som vi stræber efter. Den personlige alsidige udvikling: Alle børn har en tro på at de kan lære noget Alle børn har en bevidsthed om at ved at øve sig kan de

Læs mere

Hverdagen med dit for tidligt fødte barn. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Hverdagen med dit for tidligt fødte barn. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK Hverdagen med dit for tidligt fødte barn Skive det er RENT LIV SKIVE.DK HVERDAGEN MED DIT FOR TIDLIGT FØDTE BARN Denne pjece er skrevet til mor og far, som har et barn født før termin. I pjecen vil vi

Læs mere

Kære dagplejere i Aalborg kommune

Kære dagplejere i Aalborg kommune Kære dagplejere i Aalborg kommune En lille sommerhilsen efter jeg har besøgt mange af jer ude i legestuerne og på legepladser, jeg har været ude og se hvad i laver af lege og aktiviteter og sat mine lege

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Velkommen til børns motorik. 27. Marts 2012. sundhedsplejersken.dk

Velkommen til børns motorik. 27. Marts 2012. sundhedsplejersken.dk Velkommen til børns motorik 27. Marts 2012 sundhedsplejersken.dk Databasen Børns sundhed Baserer sig på sundhedsplejerskers journaler i 9 kommuner 7839 børn er med i analyserne Indskoling 2009/2010 30,2

Læs mere

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne 1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.

Læs mere

Bærevejledning til vikle

Bærevejledning til vikle Mama s LIFE Bærevejledning til vikle Strækvikle kan anvendes til børn med en vægt på 2-10 kg. Fastvikle 3-20 kg. Tips til en god start kom godt i gang: Viklen skal være strammere, end man umiddelbart synes

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

BARNETS SANSEMOTORISKE UDVIKLING

BARNETS SANSEMOTORISKE UDVIKLING BARNETS SANSEMOTORISKE UDVIKLING Et barn udvikler sig lige fra fødslen; det sanser, undersøger og eksperimenterer. Udviklingen sker i socialt samspil med omverdenen. I kontakten med nærværende voksne og

Læs mere

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

Ekstra tilbud om svømning i maj og juni

Ekstra tilbud om svømning i maj og juni SILKEBORG SVØMMEKLUB Ekstra tilbud om svømning i maj og juni Mandag den 22. april vil administrationen tage stilling til, hvilke hold der evt. skal aflyses/lægges sammen. Derfor er det en fordel at tilmelde

Læs mere

Primære sanser. Indholdsfortegnelse

Primære sanser. Indholdsfortegnelse Primære sanser Indholdsfortegnelse Indsatsområde: Primære sanser Hvorfor arbejde med Primære sanser Grundmotorikken Grundlege Færdigheder Kreativitet Hvad er primære sanser Følesansen taktilsansen Tegn

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Personlige kompetencer. Natur. Sprog. Trivselssamtale. ved barnets 2½ år. Sociale. Krop & bevægelse. Kultur

Personlige kompetencer. Natur. Sprog. Trivselssamtale. ved barnets 2½ år. Sociale. Krop & bevægelse. Kultur Personlige kompetencer Natur Sociale kompetencer Trivselssamtale ved barnets 2½ år Sprog Krop & bevægelse Kultur 12 Dagplejen Dagplejens telefontider: Mandag - torsdag kl. 12.00-14.00 Torsdag tillige kl.

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Hobitter Vuggestue

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Hobitter Vuggestue Hasselvej 40A 8751 Gedved Hobitter Vuggestue Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere 16 Velkommen i 16 Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere Voldum Børnehave 2 15 Østervænget 1 8370 Hadsten Hej Vi vil gerne byde dig velkommen i Voldum Børnehave, vi glæder os meget til du starter her

Læs mere