Bevægelse. Vi mennesker er ligesom dyrene skabt til at bevæge os. Gør vi det ikke, visner vi og går i frø.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bevægelse. Vi mennesker er ligesom dyrene skabt til at bevæge os. Gør vi det ikke, visner vi og går i frø."

Transkript

1 Bevægelse. Vi mennesker er ligesom dyrene skabt til at bevæge os. Gør vi det ikke, visner vi og går i frø. Små hvalpe motionerer sig selv, blot mulighederne er til stede. Og kan undervisningen i skolen ikke holde børnenes interesse fangen, kan det være svært for dem at sidde stille, medens de venter på, at det ringer ud til frikvarter. Engang var fysisk aktivitet en naturlig og nødvendig del af vor tilværelse. Men arbejdet kunne dog, især ved industrielt erhverv, være så belastende og monotont, at det resulterede i nedslidning og arbejdsskader. Survival of the fittest var, som nogle husker, Spencers konklusion på Darwins banebrydende værk: Arternes oprindelse. Vore overlevelsesbetingelser var dengang underkastet naturens luner, og i dagligdagen gjaldt det stort set blot om at overleve. Selvom vore livsbetingelser har ændret sig, må vi stadig leve med vor arvemasse (konstitution), som den er. Og vor optimale funktionsevne er, som den altid har været, betinget af en times fysisk aktivitet dagligt, udendørs i dagslys. Blot mulighederne er til stede, kan vi gå eller løbe en tur i naturen. Eller tage os en svømmetur. Enhver form for motion er kombineret med belastning i varierende grad. Ved stavgang er tyngdekraftens påvirkning af kroppen reduceret med 20 %. Og vi kan derfor tage længere skridt og gå nogle længere ture. Ved cykling aflastes benene for overkroppens vægt, til gavn for bevægeligheden i knæleddene. Og ved svømning er tyngdekraften helt ophævet. Til gengæld kræver det et særligt bevægemønster at overvinde vandets modstand. Med den store fritid og de mange muligheder, vi har i vore dage, gælder det om at få noget ud af livet, mens vi har det. Og for at genvinde funktionsevnen og dermed velbefindendet efter et stillesiddende og især monotont arbejde, er vi normalt motiveret for at foretage os noget andet, og helst noget lystbetonet, når vi er kommet hjem. Vi har selv ansvar for vort helbred. Og siden motions- og ernæringseksperten Jack LaLanne ( ) skabte sit første fitnesscenter med træningsredskaber i Oakland, Californien i 1936, er vore udfoldelsesmuligheder øget markant. Heldigvis også i pensionsalderen, hvor det måske endog kan være nødvendigt at hente kræfter til at klare dagligdagens krav med indkøb, hus- og havearbejde. Kniber det med motivationen til at komme i gang, kan sundhedsvæsenet træde til. Og ved helbredsproblemer, fremkaldt af inaktivitet har lægen kunnet udskrive recept på kickstart af motion. Ordningen er dog droppet igen, da den ikke har givet de tilsigtede resultater. Og det kniber også i skolen at finde gehør for børns behov for at bevæge sig.

2 Det er naturligvis vigtigt, at vi er nærværende under bevægelse og følger en plan, så vi undgår at komme til skade. Men når vi er kommet i gang, forløber langt det meste af bevægelsen ubevidst, enten vi løfter noget tungt, cykler, taler eller skriver. Vi tænker og taler også bedre, medens vi er i bevægelse. Vore sanser, derimod, fungerer overvejende bedst uforstyrret, indenfor afslappede og rolige rammer. Bevægeapparatet består af de bevægelige dele af kroppen, hvoraf musklerne er de mest elastiske. Dernæst følger sener og led, medens de mest ueftergivelige er knoglerne. Fleksibiliteten er størst i opvarmet tilstand. Og musklerne er lettest at varme op. Utilstrækkelig opvarmning viser sig især ved overbelastning af senerne, i form af tennisalbue eller bristning af akillessenen. Men uanset opvarmning kan overbelastning medføre skader i form af træthedsbrud (marchfrakturer). Fleksibiliteten aftager med alderen. Men vi kan forsinke aldringsprocessen ved at bevæge os tilstrækkeligt. Brændstoffet til at fungere får vi med den rette kost, indtaget i den rigtige rækkefølge med de mest fordøjelige først. Frugt virker f. eks. bedst på tom mave. Under fordøjelsen i mavetarmkanalen sker en delvis nedbrydning af fødens protein, fedt og kulhydrat, indtil de som aminosyrer, monosaccharider og fedtsyrer kan passere gennem tarmslimhinden til blodet. Via blodet når næringen ud til forbrænding i kroppens celler, idet der frigøres energi i hvert led af nedbrydningen indtil slutprodukterne kuldioxid og vand. Og der kan cirkulere mange halvfabrikata, der som mellemprodukter i stofskiftet kræver ilt for at blive nedbrudt og derfor udgør en latent iltgæld. Undervejs kan kroppen selv omdanne mange af disse mellemprodukter efter behov, bl.a. i leveren, der er kroppens omdannelses- og rensecenter. Men nogle livsnødvendige fødemidler må dog tilføres med kosten. Og er kosten ikke dækkende, kan vi supplere med tilskud af vitaminer, antioxydanter og essentielle aminosyrer. Arbejdende muskler kræver mere energi end muskulatur i hvile og sender automatisk besked herom til hjernen, som dernæst stimulerer hjertet til at sætte blodkredsløbet i vejret. Samtidig begynder musklerne at forbrænde fedt, der er mere energirigt end kulhydrat, som kroppen foretrækker i hvile. Kroppens omstilling fra hvile til arbejde sker via ændringer i et mangeleddet hormon- og enzymsystem, der bl.a. øger insulinfølsomheden. Da der under aktiv bevægelse nedbrydes protein i bevægeapparatet, er proteinindtagelse af værdi for den energikrævende genopbygning af vævet under restitutionen. Træning. Den utrænede krop anvender flere muskler end nødvendigt under arbejde. Ved træningen øges musklernes effektivitet, idet gentagen unødvendig muskelaktivitet ubevidst erkendes som overflødig og sorteres fra. De arbejdende muskler koordineres desuden til at kunne bære mere af gangen

3 og dermed nøjes med færre ombæringer til det samme arbejde. Koordinationen medfører en biologisk vanedannelse, hvor der ikke altid skal spørges mere centralt i nervesystemet. Og automatiseringen medfører samlet set en kortere reaktionstid. Mulighederne for sportsaktiviteter og antallet af fitnesscentre er skudt i vejret. Og i vor kultur kan vi lige om hjørnet træne både kondition, styrke og balance, og i vort eget tempo. Da bevægeapparatet arbejder bedst og mest sikkert i opvarmet tilstand, er det naturligt for os at begynde en træningstime på motionscykel, løbebånd eller romaskine for at øge blodgennemstrømningen til gavn for hele kroppens funktion. Ved en sådan konditionstræning stimuleres kroppens selvregulering, både via nervebanerne og blodet. Udover tilførsel af ernæring og ilt er kroppens automatiske funktionsevne betinget af, at den modtager både lynhurtige elektroniske ja/nej signaler gennem nervebanerne og mere sammensatte signalstoffer, der transporteres langsommere med blodet, og hvis indhold bliver indfanget, hvor kroppen er modtagelig. Til at opretholde transportforholdene har vi det ubevidste, autonome nervesystem, der er opdelt i to modsatrettede former, nemlig det sympatiske og det parasympatiske system, som ved automatisk feedback konstant arbejder hen imod en indbyrdes balance. Under muskulær aktivitet sendes fremmende impulser gennem det sympatiske system, medens det parasympatiske system har overvægt under restitution. Under rolige forhold med ringe sympaticusaktivitet kanaliseres parasympaticus til at stimulere funktionen i mave- tarmsystemet, som samtidig modtager en større del af blodforsyningen. Ved automatisk feedback afbalanceres og finstemmes især de små muskler, som har større nerveforsyning pr. vægtenhed end de store muskler. Kroppens reaktionsevne styrkes. Blodtryk og legemstemperatur stabiliseres, idet blodets fordeling i kroppen justeres efter behov. Åndedrættet sættes automatisk i vejret, både i dybde og frekvens, når koncentrationen af affaldsprodukterne fra stofskiftet kuldioxid og evt. mellemproduktet mælkesyre i blodet øges (nedsat ph). Via nervereflekser øger hjertet både slagvolumen og frekvens (puls). Og med det større minutvolumen bringer blodet mere ilt og næring ud til forbrænding i kroppens celler. De resulterende større mængder affaldsstoffer bliver borttransporteret med veneblodet, hjulpet på vej af venepumpen i benmuskulaturen og åndedrætsbevægelserne i mellemgulvet (diafragma). Den samtidige opvarmning modvirker efterfølgende, at der opstår skader ved fysisk aktivitet, og den indre varme danner dermed grundlag for både styrke- og balancetræning. Vi kan komme til skade ved enhver form for fysisk udfoldelse. Men den utrænede krop er endnu mere udsat.

4 Styrketræning. Ved styrketræning bearbejdes en afgrænset del af vore muskler og knogler af gangen, idet vi kan afbalancere vort valg mellem stor belastning enkelte gange eller mindre belastning nogle flere gange. Ved den statiske, isometriske styrketræning, hvor man øger muskelspændingen og opretholder den i kort tid uden forkortning af muskelfibrene og uden at bøje i leddene, f.eks. ved vægtløftning, opbygges muskelmasse, der kan klare en stor belastning, men kun i kort tid. Og ikke uden samtidig at belaste hjerte og blodtryk. Formålet er at imponere, og resultaterne er let målbare. Men bodybuilderen med de oppumpede muskler kan ikke klare det lange, seje træk og kommer til kort som flyttemand. Med dynamisk styrketræning bevæges og smøres leddene, der mobiliseres af små muskler over de små led og af store muskler over de store led. Under dynamisk arbejde varierer muskelfibrene i længde, medens spændingen holdes konstant (isotoni). Træningen øger evnen til sammentrækning, kontraktiliteten, i alle muskelfibre. Og dynamikken muliggøres af en kombination af fibre med forskellig kontraktilitet i den enkelte muskel. Samtidig varieres balancen mellem aktiviteten i store og små muskler, og modsatrettede, antagonistiske muskler afslappes. Når biceps aktiveres, slapper triceps af. Og en sådan lokal afslapning forløber konstant under dynamisk styrketræning. Øvelsen gennemføres med mindre belastning og flere gange end ved den statiske styrketræning, og ved at give sener og led en chance træner vi samtidig udholdenhed. Det er denne indre sejhed, der gør den ældre i stand til at være selvhjulpen længere ud i fremtiden, bl.a. ved at skabe og vedligeholde kræfterne til støvsugning og havearbejde, Og det er særlig vigtigt at styrke muskulaturen i benene, der skal bære hele kroppens vægt. Muskelaktivitet tærer på kræfterne. Men vi kan spare på dem ved at variere øvelserne og træne nogle muskelgrupper, medens andre slapper af og genopbygges. Ind imellem kan vi koble af fra kraftudfoldelserne og koordinere hele kroppens funktion ved at cirkulere imellem konditions- og balanceøvelser. Enhver form for træning skal dog efterfølges af restitution for at give det parasympatiske nervesystem tid til at sikre betingelserne for borttransport af affaldsstofferne fra stofskiftet, til at genopbygge muskelvæv og til at afvikle evt. iltgæld. Restitution indledes med fordel ved at udstrække den afslappede muskulatur, især efter isometrisk træning, hvor kontraktiliteten har ligget latent. Men udstrækning om morgenen under den varme dyne er også effektiv til at rette ud på muskler, der ikke har bevæget sig så meget i nattens løb. Og ved længerevarende sengeleje er udstrækning vigtig for at undgå kontrakturer. Den øgede dybde i åndedraget og hjertets større slagvolumen,

5 opnået under dynamisk træning, bevares så længe kondien er god, på grund af den øgede muskelkontraktilitet, der viser sig ved, at både åndedrætsfrekvens og pulsfrekvens er nedsat i hvile. Investeringen under aktivitet får man med andre ord igen med renter under restitutionen. Den øgede ventilation af lungerne letter borttransporten af det sekret, der har til formål at holde lungerne rene. Det arbejder sig op i svælget og synkes sammen med spyttet. Hjertets større slagvolumen tømmer det mere i sammentrækningsfasen, systolen, og det øgede tilløb fra lungerne i afslapningsfasen, diastolen, gør det udpumpede blod mere iltrigt. Med den lille understøttelsesflade, et par sko størrelse 42 giver, er vi tobenede konstant i latent ubalance. Vi kan ikke som en hest stå op og sove. Og vi har ikke som en fugl en hale, som gør den i stand til at sove på et ben. Når kroppens tyngdepunkt kommer udenfor en lodlinje til understøttelsesfladen, vælter vi. Med mindre vi flytter understøttelsesfladen eller tyngdepunktet. Som det kan ses under cykelkørsel, gør inertien det lettere at bevare ligevægten, når vi bevæger os, end når vi holder stille. Vi kan således tale om enten en statisk eller en dynamisk (steadystate) stabilitet. Dynamisk set flytter vi understøttelsesfladen ved at bevæge os i samme retning, som vi er ved at falde. Statisk set stabiliserer vi tyngdepunktet internt i kroppen ved små, hurtige muskelbevægelser, som reaktion på ubevidst feedback fra sensorer i det indre øre, i muskler og led. Og mere bevidst med synet. Ved egentlig balancetræning, der lettest foregår på bold, får både hjernen og de involverede små muskler i kroppen tilført mere blod. De små muskler stiller forståeligt nok ikke krav om så stor blodtilførsel. Og de tåler heller ikke så stor belastning. Til gengæld fremkalder brugen af dem en livlig, reflektorisk nerveaktivitet, også i hjernen, til gavn for koncentrationsevnen. Når vi sidder på en bold, kan vi i spejlet se de små, hurtige muskelbevægelser i underbenene og slutte os til, hvordan en lignende stabilisering sker andre steder i kroppen, bl.a. i rygsøjlen. Balancetræning bedrer vor finmotorik til gavn for koordinationen af vore bevægelser. Rygsøjlen holder overkroppen oppe, og rygmuskulaturen virker med sin bardunfunktion stabiliserende på rygsøjlen. Men til forskel fra teltstangen er rygsøjlen mangeleddet og dermed bevægelig. Med sin muskulatur i flere lag, hvor de mindste er tilhæftet dybest, kan træning sammenlignes med specifik regulering af spændingen i bardunerne. Rygsøjlen kan rotere om sin egen akse, f.eks. under gang med fri bevægelighed af armene. Rotationen øges under stavgang. Og det er helt nødvendigt at kunne rotere i rygsøjlen under bilkørsel. Rygsøjlens stabilitet er således grundlæggende betinget af de små musklers kontraktilitet. Og dens dobbelte S-form gør den desuden fjedrende og dermed stødabsorberende.

6 Under træningen er det vigtigt at starte så langsomt og metodisk op, at stofskifteprocesserne kan holde trit med blodtilførslen lokalt. Og et moderat tempo og minimal belastning er især vigtigt ved genopbygningen af væv, ikke mindst hos ældre, hvor der, i et forsøg på at undgå smerter, kan være opstået nogle kroniske fejlstillinger og fejlfunktioner, med nedsat bevægelighed lokalt og en svært betalelig iltgæld til følge. Det er selvsagt en fordel at få gang i blodomløbet og dermed iltforbrændingen og den indre varme i de underernærede områder, inden der sker uoprettelige knogle- og ledskader. Evt. med mental støtte fra en fysioterapeut til at overvinde, hvad der er mindre sjovt og holde tempoet nede under træningen af den svækkede muskulatur. Så vi konkurrerer med os selv og ikke i misforstået effektivitetstrang forfalder til udelukkende at træne de velfungerende dele af kroppen. Svækket muskulatur trættes hurtigt. Og det vil derfor være en fordel med korte og gentagne seancer med andre øvelser ind imellem, f.eks. varierende belastning i intervaltræning eller hele turen igennem flere gange (cirkeltræning) med trinvis øgning af belastningen. Og mon ikke en sådan variation vil være en fordel i alle aldre. Bevægelse gentagne gange i løbet af en lang arbejdsdag er bedre end at tage bilen på arbejde, sidde stille i 8 timer og så køre hen til en times fitness. Det kræver overskud af ressourcer at dyrke motion. Ved for en tid at sætte både åndedræt, puls, blodtryk og varmeproduktion i vejret, investerer vi i vort helbred, hvilket giver renter under restitutionen. Det er behageligt at hvile på sine laurbær, men ikke for længe. Ved knoglebrud, hvor brudstykket kræver ro for at kunne hele, kan velfungerende kropsdele trænes separat og dermed sende signalstoffer ud i blodet, bl.a. fra immunsystemet. Har vi i stedet fysisk underskud, f. eks. ved åndenød i hvile, akut hjertesvækkelse eller feber, er det bedst at holde sig i ro. Er underskuddet mentalt, må guldkornene findes frem og udbygges gradvis, både kognitivt og med motion. Opbygning af omstillingsparathed og konkurrence med andre kan forløbe så hurtigt, og via øget sympaticusaktivitet kræve så meget energi, at der opbygges iltgæld på grund af ufuldstændig nedbrydning af næringsprodukterne. Ved intens muskelvirksomhed frisættes endorfiner fra både muskelvæv, nervevæv og hormonkirtler. Disse signalstoffer stimulerer det parasympatiske nervesystem og fremkalder velvære. Endorfinerne blokerer de samme nerveender som morfin og hæver dermed smertetærsklen. Alle fodboldtilskuere har nok oplevet spilleren, der vrider sig på jorden af smerte. Men historien om ham, der først efter kampen opdagede, at benet var brækket, er også velkendt. Efter voldsom aktivitet kræves en længerevarende restitution, så også mellemproduktet mælkesyre kan nedbrydes helt til kuldioxid

7 og vand. Den iltfattige, anaerobe tilstand må ikke vare så længe, at der opstår negativt stress, typisk i form af nakke- skuldermyoser og evt. kramper. Jongleren med bolde øger koordinationen mellem øjnene og muskler og led i skulderpartiet, og den nødvendige afslapning forebygger således skuldermyoser og skulderskader hos ældre. Det er lettest at bevare gejsten, når vi træner sammen med andre. Men uanset hvad vi gør, når vi aldrig op på dyrenes funktionsniveau. Fugle reagerer f.eks. 12 gange så hurtigt som mennesket. Til gengæld adskiller vi os (vistnok) fra dyrene ved, at vi kan tænke, og der er ingen grænser for, hvad vi kan forestille os. Vi kan derfor planlægge i god tid og undervejs prøve os frem for at finde ud af, hvilke af vore drømme der er realiserbare. Når det i stedet er reelle farer, der truer og skal imødeses, må der om muligt planlægges i god tid og trænes i at reagere bedst og hurtigst muligt for at undgå katastrofale følger. Den bedre kropslige og mentale balance, fremkaldt af bevægelse, giver os bedre livskvalitet. Den automatiserede del af kropsfunktionerne kræver mindre opmærksomhed. Vi bliver mere fit for fight og dermed bedre rustede til at påtage os et ansvar, både overfor os selv og andre. Litteratur: Sundhedsstyrelsen. Center for forebyggelse. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling Med elektronisk opfølgning på ISBN: Bevægelse. En grundbog, Munksgaard, København ISBN: FM/ Finn Mogensen, Bruger af fitness.

8

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Fysisk træning. Energiforbrug 252

Fysisk træning. Energiforbrug 252 Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud. AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Genoptræningsprincipper.

Genoptræningsprincipper. Genoptræningsprincipper. Genoptræning hvad gør jeg? Når skaden er sket, og den rigtige diagnose er stillet, er det vigtigt at få etableret det rigtige genoptræningsforløb. Akutte skader og overbelastningsskader

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Af Fitnews.dk - tirsdag 08. januar, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sammensaet-dit-eget-styrketraeningsprogram/ Et af de spørgsmål, vi oftest får stillet her

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK Du skal give dig tid til at motionere, ellers skal du give dig tid til sygdom på et senere tidspunkt Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Primært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum

Primært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum Primært fokus: nakke, knæ og ankler Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum 1 Hvad er idrætsskader? Alle skader der opstår i forbindelse med idræt I gymnastik typisk fibersprængning, forstuvning af ankel

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Derfor virker styrketræning

Derfor virker styrketræning Derfor virker styrketræning Styrketræning & Muskelmasse Af: Lene Gilkrog Derfor virker styrketræning - af Lene Gilkrog Side 2 I de fleste fitnesscentre findes der et utal af muligheder for at træne kroppen.

Læs mere

Unique Bodybalance4All Motion og sport Tema Sport og Motion

Unique Bodybalance4All Motion og sport Tema Sport og Motion Tema Sport og Motion Gør som de professionelle Behandl din krop professionel Sportsernæring drejer sig om 4 hovedpunkter: Påfyldning af brændstof - Efterfyldning - Reparation - Restituering Alt hvad du

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2015/2016 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd Dette program er inspireret af german volume training, som er kendt som en af de hurtigste

Læs mere

BAM træningsmetoder Kort og Godt

BAM træningsmetoder Kort og Godt BAM træningsmetoder Kort og Godt BAM træningsmetoder Kort og Godt... 1 Kilder:... 1 BAM træning kort og godt... 2 Indledning... 2 Dit mål med træningen... 2 Tre trin... 2 Motivationstrekanten... 2 Valg

Læs mere

Sådan bliver du klar til at starte påp

Sådan bliver du klar til at starte påp Sådan bliver du klar til at starte påp Skadesforebyggende øvelser og træning Oplæg g ved Fysioterapeut Lotte Krebs Skader på Eliteskolen 2010/2011 Overbelastningsskader: Skinnebensbetændelse, irritation

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Hvad kan du opnå med fysioterapi?

Hvad kan du opnå med fysioterapi? Hvad kan du opnå med fysioterapi? Kontrol over smerte med positive tanker Bedst mulige funktion og øget livskvalitet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Fysioterapi PTF5 Psykoeducation Dansk Ark

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

BLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

BLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Iris guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tag et hvil - og 8 sider BLIV STÆRK Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Træningsprogram: Hele kroppen på 35 min. Restitution INDHOLD

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt.

Læs mere

Guide. Få MEST ud af din træning i fitnesscenteret. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. Få MEST ud af din træning i fitnesscenteret. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din træning i fitnesscenteret Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Kom i form med Krisztina Maria INDHOLD I

Læs mere

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE TAI CHI 18 Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE Tai Chi 18 Qigong Tai Chi 18 Qigong er en kombination af Qigong og Tai Chi. Serien består af 18 øvelser, hvor man elegante og lette at lære gennem gentagelser

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Vi kan ikke stoppe toget, men vi kan sænke farten

Vi kan ikke stoppe toget, men vi kan sænke farten Din krop ændrer sig livet igennem. Men vi har en tendens til først rigtigt at lægge mere mærke til forandringerne, når vi bliver ældre. Styrken, kredsløbets formåen, stofskiftet, smidigheden, og reaktionstiden

Læs mere

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Træningsprincipper Generelle guidelines Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Formålet med træning: At forbedre eller vedligeholde funktioner At forebygge senfølger Konditions-forbedrende

Læs mere

Dommer Clinic august 2015. - Kost & Ernæring - Træning & Fysik

Dommer Clinic august 2015. - Kost & Ernæring - Træning & Fysik Dommer Clinic august 2015 - Kost & Ernæring - Træning & Fysik Basket Ball & Fysisk Træning Emil Rasmussen Fysioterapeut, B. Pa ewkr84fysio@gmail.com Strandvejens Fysioterapi & Træning Hellerup Sundhedscenter

Læs mere

Fladere mave på 7 dage

Fladere mave på 7 dage Fladere mave på 7 dage følg nedenstående i 7 dage og du kan ikke undgå at have en smallere talje bagefter. - Spis proteiner til alle måltider; æg, fisk, kylling, kalkun, svinekød, oksekød osv. Spis 500-600

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Løberknæ Træthedsbrud

Læs mere

MOTION OG MESTRING. Åndedrættet er kroppens motor. Motion og livsstil. Et nyt ståsted. Bliv dus med din krop

MOTION OG MESTRING. Åndedrættet er kroppens motor. Motion og livsstil. Et nyt ståsted. Bliv dus med din krop MOTION OG MESTRING MOTION OG MESTRING Vores Motion og mestringsindsats henvender sig til alle mennesker der har brug for en aktiv indsats der kan hjælpe dem tilbage til arbejdsmarked eller uddannelse,

Læs mere

Brøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04

Brøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04 Indledning Et af formålene med at cykle er at holde sig i god fysisk form, så hverdagen bliver lettere. Arbejdet kommer nemmere fra hånden, når man har fysisk overskud. Dette fysiske overskud er nemmere

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af

Læs mere

INDHOLD. Øvelse 5. saven 66

INDHOLD. Øvelse 5. saven 66 INDHOLD INDLEDNING 7 FALDULYKKER OG BALANCE 11 TÆNK SUNDHED OG BALANCE IND I DIN HVERDAG 19 Gener og gode vaner 21 Fødderne 22 Benene 25 Maven og fordøjelsen 28 Knoglerne 33 Ryggen 35 Brystkassen 38 Nakken

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

www.positive-vibes.nu

www.positive-vibes.nu www.positive-vibes.nu http://www.huffingtonpost.com/2013/10/28/body-on-yoga_n_4109595.html Velkommen til Kundaliniyoga Kundalini er bevidsthedens og vitalitetens yoga. Den er kendt som hverdagens yoga.

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

www.leading.mono.net

www.leading.mono.net Circuit Training en suveræn træningsform København marts 2007 Af Jørgen Panduro, Idrætslærer Indledning Circuit Training eller cirkeltræning har længe været et overset træningsregime, både når det gælder

Læs mere

Personal Profile. For. john Hansen --------------------------------------

Personal Profile. For. john Hansen -------------------------------------- Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Korte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (www.cfps.dk).

Korte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (www.cfps.dk). Korte Råd om Søvn Søvn er sundt Søvn er så sundt, at mennesket har brug for cirka 27 års søvn i løbet af et liv. Pattedyr, fugle og fisk, blåhvaler og bananfluer må sove godt, for at fungere godt. Søvn

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Generel viden om søvn 6 12 år

Generel viden om søvn 6 12 år Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Manual til Hovedstandsbænk

Manual til Hovedstandsbænk Manual til Hovedstandsbænk Venligst læs manualen igennem før du bruger hovedstandsbænken for første gang. Vi gør udtrykkeligt opmærksom på, at du bruger hovedstandsbænken på eget ansvar! Spørg din læge

Læs mere