Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!"

Transkript

1 Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!

2 Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt. Men pulsen er din krops måleinstrument og den kan sikkere at DU når dit MÅL! (disponere)

3 Puls - Kroppens funktion? Kroppen fungerer som en motor. Den kræver kulhydrat og fedt som brændstof, for at musklerne kan arbejde, og ilt for at undgå at syre til. Ilten kommer fra den luft du indånder gennem næse og mund. Nede i lungerne optager de røde blodlegemer ilten. Hjertet pumper (puls) ilten rundt i hele kroppen og øger pulsfrekvensen, når belastningen stiger. Ilten føres til musklerne via blodårerne, hvor musklerne optager en stor del af ilten. Affaldsproduktet kuldioxid føres væk fra musklerne med blodet. Kuldioxiden ender i lungerne og afgives ved udånding.

4 Hvorfor disponere? Kroppen er en effektiv motor, som skal bruge brændstof, for at kunne udføre et arbejde. Brændstoffet er Fedt, kulhydrat, protein og alkohol Ilten bruges til at skabe arbejdet. Tommelfingerregel: Du forbrænder ca. 0,30/0,27 KJ/min/kg legemsvægt ved 6 km/t 0,86/0,78 ved 12 km/t, 1,09/0,99 ved 16 km/t Cykling 30km/t 0,6/0,54 Svømning 3 km/t 0,5/0,45

5 En mand der vejer 70 kg har: (energi i kroppen) 400g kulhydrat (glykogen) (520g), 7080 KJ 7000g fedt (7150g), KJ Hovedtal for KJ /min/kg legemsvægt ved moderat løb 12 km/t: Mænd = 0,86 og Kvinder = 0,78 Hvor langt kan vi løbe ved 12 km/t: Kulhydrat: ,86x70kg = 117 min ca. 2 timer Fedt: ,86x70 = 4581 min ca. 76 timer eller 3 døgn Vi har altså nærmest uendeligt energi i kroppen :o)))) Og vi er ikke ved at død! Eller ikke kunne træne pga lidt sult!!!

6 Aerobt arbejde Aerobt arbejde er en meget økonomisk arbejdsform kroppen kan arbejde i lang tid ved omsætning af energi via ilt. Langdistanceløberen eller landevejsrytteren skal have en god evne til at arbejde aerobt. Når kroppens muskler får tilstrækkeligt med ilt til at udføre et stykke arbejde kaldes det steady state. Du kender steady-state-tilstanden fra dine løbeture, når du er blevet varm og du føler, at det ikke er hårdt at holde dit tempo det glider bare fremad. Ved aerobt arbejde er det først når energilagrene (glycogen/kulhydrat) i musklerne er ved at være brugt op, at der opstår træthed. Det kan være efter en til flere timer. Dette fænomen kendes fra maratonløb kaldet muren. Når Kulhydratdepotet slipper op, er musklerne afhængige af fedt og glykogen fra blodet. Det tager tid at transportere ny energi ind i musklerne, og man kan derfor ikke arbejde særligt hårdt. Opstår typisk ved meget langvarigt idrætsudøvelse eller for høj arbejdspuls hvor man bevæger sig over I anaerobe arbejde.

7 Anaerobt arbejde Anaerobt arbejde Hvis arbejdet bliver meget hårdt, typisk omkring AT syregrænsen er det ikke nok at tilføre mere ilt til musklerne. Det kaldes anaerob energiomsætning (anaerob = uden ilt). Når kroppen skal arbejde eksplosivt ved fx sprint, har den brug for at omsætte energi så hurtigt, at energilagrene i musklerne bliver brugt uden brug af ilt (altså anaerobt arbejde). Den anaerobe energi kommer fra flere forskellige typer energilagre i musklerne: Musklens energilager ved anaerobt arbejde: -ATP (AdenosinTriPhosphat), 3-4 sekunder, ingen ulemper -CP (CreatinPhosphat), ca 30 sekunder, ingen ulemper -Glykogen (kulhydrater), mange minutter alt efter intensitet af arbejde Der dannes affaldsstoffer som nedsætter musklens evne til at arbejde (se nedenfor) Du kender sikkert følelsen - benene bliver tunge som bly og det svider i musklerne efter en lang spurt. Mælkesyre en myte? Tidligere har man sagt, at musklen syrer til pga. mælkesyre. Men forskning har vist, at det ikke mælkesyren der gør musklerne tunge som bly. Trætheden opstår, når der sker en ubalance i muskelcellernes indhold af kalium. Denne ubalance gør, at nervesignalerne fra hjernen bremses og ikke når effektivt frem til musklerne. Derfor kan de ikke arbejde optimalt. Det er derfor ikke muligt, at arbejde anaerobt særligt længe ad gangen (god idrætsudøver 15-20min). Derfor vigtigt at kende sin syregrænse og rykke den for bedre præstationer og arbejde mentalt.

8 Teoretiske pulszoner Zone % Let træning (restitution, genoptræning) Zone % Moderat træning (udholdenhed, muskelopbyggende fedtforbrænding ) Zone %Konditionstræning Zone % Konkurrence træning, syregrænse, anaerob træning Zone % Syretræning, sprint Pulszone 1 (primær energikilde fedt) Aktiv restitution, meget lille træningseffekt. Pulszone 2 (primær energikilde fedt) Moderat træning, godt til genoptræning, nybegyndere og langsom opbygning af udholdenhed, led, muskler. Belastningen er ikke højere, end du har overskud til at tale. Pulszone 3 (primær energikilde fedt) Aerob kapacitet er hjerte- og kredsløbstræning og væsentligt styrker din grundform og øger din præstationsevne. Træning indenfor denne zone er lidt hård, men ikke hårdere end at øvede motionister kan bruge den til langdistance eller som tempoture (bred zone) Pulszone 4 (energikilde fedt og kulhydræt) Anaerob tærskel øger VO2 max, der giver evnen til at løbe hurtigt over længere tid. Da belastningen er temmelig hård, trænes der korte tempoture eller som lang intervaltræning dvs. intervaller på 5-10 minutters varighed. Forvent hård belastning af kroppen, længere restitution og pas på skader! Pulszone 5 (energikilde fedt og kulhydræt) Anaerob tærskel øger VO2 max. Træningen er ekstrem hård og udføres som kort intervaltræning dvs. i intervaller på 1-4 minutters varighed, eksplosiv konditionsgivende og præstationsfremmende træning.

9 Teoretiske pulszoner- Hvordan? Nu kan du fastlægge dine teoretiske træningszoner. Enten via HR eller HRR (reserve) metoden: Beregningseksempler ved maxpuls 200: HR-metoden (maxpuls - 0): 90%=180, 80%=160, 70%=140 HRR-metoden (maxpuls - hvile): pulsreserve x (%/100) + hvilepuls (giver generelt lidt højere pulsprocentangivelser) HRR-metoden er naturligvis mest specifik, da man bruger pulsreserven, men HR-metoden er nem, brugt på etenzor og hos mange pulsureproducenter.

10 Puls - Hvordan? Den fysiske formåen kan forbedres ved to faktorer Pulsreserven og den Maksimale iltoptagelse. Pulsreserven: (maxpulsen-hvilepulsen) Maxpulsen er genetisk bestemt og kan derfor ikke trænes bedre (falder med alderen). Bestemmes enten via en maxpulstest (hård) eller via flg. formel: 220-alder (eks = 180) eller 210-(0,5 x alder) = 190 Via konditionstræning kan man opnå lavere hvilepuls. Maksimal iltoptagelse: (VO2 max) Når vi træner den maksimale iltoptagelse, er det hjertets pumpeevne, der trænes. Pumpeevnen udtrykkes som: den maksimale minutvolumen (blod) = Slagvolumen x Maxpuls Da maxpulsen ikke øges gennem træning, er det altså udelukkende Slagvolumen, der trænes, når den maksimale iltoptagelse trænes. Når den maksimale iltoptagelse øges, pumpes der altså mere blod ud til musklerne, hvilket ilter musklen, så der ikke ophobes Affaldsstoffer (mælkesyre), desuden vil stigningen i pulsen ske langsommere. Dette medfører, at man kan arbejde længere og hårdere!

11 Puls - Hvordan? Vi skal altså forbedre vores hvilepuls og maximale iltoptagelse. Hvilepulsen kan forbedres ved alm. konditionstræning ved lav intensitet (aerob), men 1,5-2 timers moderat (aerob) træning (70% af maxpuls), kan nemt erstattes af 12min intensiv (anaerob) træning med samme resultat. Syregrænsen kan kun flyttes ved at forbedre sin maksimale iltoptagelse VO2 max, - altså at træne i det Anaerobe område over ca. 80% af max pulsen. Det er derfor vigtigt at kende til sin hvilepuls, maxpuls, pulszoner og syregrænse. På den måde kan man træne mest effektivt i forhold til udbytte og tidsforbrug.

12 Hvilepuls Hvordan? Hvilepulsen er en følsom lille sag :o) Den kan være forhøjet pga. sygdom, temperatur, dehydrering, stress, søvnmangel, eller manglende restitution. Du skal altså ikke tage din hvilepuls samme dag eller dagen efter et rigtig hårdt træningspas. Det bedste tidspunkt mht. måling af din hvilepuls er, når du sover og derved er helt afslappet, evt. om morgenen. Det er vigtigt for dit resultat, at du er fuldstændig afslappet, og at der er fred og ro omkring dig, når du tester din hvilepuls (ca min). OBS: DU SKAL IKKE DRIKKE KAFFE ELLER THE FØR DU TESTER DIG SELV, DET VIL FORØGE DIN PULS.

13 Maxpuls - Hvordan? For at finde din maxpuls, kræver det en hel del. Testen er en hård belastning for dit kredsløbssystem (d.v.s. dit hjerte). Forudsætningen for at kunne finde din reelle maxpuls ved hjælp af en maxtest er altså, at du er i en nogenlunde god form og ikke har problemer med hjertet eller meget forhøjet blodtryk. De fleste tests udføres enten på løbebånd eller motionscykel. Der kan opnås forskellige værdier for maxpuls via løbetest og cykeltest. Løbetesten giver som hovedregel en højere maxpuls end cykeltesten, men man har kun EN maxpuls, skal blot ikke flytte vægten på cykel. Kunsten i en maxpulstest er at ramme den højest opnåelige puls. Det lyder måske let, men hvis din øgning af intensitet sker for hurtigt, vil din puls ikke kunne følge med op, og hvis din øgning sker for langsomt vil mælkesyrekoncentration i din krop forhindre, at du når dit reelle max. Det er næsten umuligt at udføre en retvisende maxpulstest alene eller fælles i større grupper. Det skal helst ske alene med en hjælper og helst flere gange (med tid imellem), så man lærer at presse sig 100% og kan sætte sig op. Man skal være udhvilet, restitueret, have fyldte depoter og KLAR!

14 Træningsfakts Makspuls test, svært at opnå makspuls, test med iltmaske kan kontrollere det, når udånding (kuldioxiden) er faktor 1,1 til indånding (ilten) Hvornår er man presset. Oftest undervurderer vi vores egne grænser for, hvad vi kan præstere. Sammenligne puls. Man kan og skal ikke sammenligne sin puls med andres, da den er delvis genetisk bestemt og ydeevnen variere i forhold til vægt, evnen til at presse sig selv, ydere parameter (bakker) m.m. Pulstræning handler om at træne sin krop, ved rette pulsniveau og derved få gode oplevelser med sine målsætninger :o)) Ved Intervaltræning - vær 100% fokuseret og giv så alt, hvad du har i dig. Når du giver dig 100% i et kort interval, skal du have en oplevelse af, at du rent faktisk ikke kan holde denne intensitet, fordi mælkesyreproduktion går i gang. Dette giver en eksplosiv forbedring af kroppens ydeevne.

15 Etenzor Makspuls indstilling, via submax test Personligt handicap Niveau 8 på intensitets skala Tale i enkelt ord, pres på åndedrættet, intens følelse i benene. Pulsen skal ligge indenfor pulsinterval i program. Ligger pulsen under, skal man gå et handicap op (kan være for høj makspuls, næsten aldrig) Ligger pulsen over og man føler bræksmag i munden, skal man et handiap ned. Ligger pulsen over og man er ikke særligt presset, så skal makspulsen hæves. (ca af gangen og test igen) 13 testen Varm op i gear 3 i ca. 5 min 90 omd. Kør gear 5-13 et min. af gangen med 90 omd. Efter endt test skal pulsen være mellem 82-86% af makspuls.

16 La Marmotte, Marathon, Triathlon Husk rigeligt væske 4% væsketab er lig 40-50% præstationsnedgang. (ved 70kg kropsvægt= 2,8kg ca. 3liter væske) Disponer pulsen efter fedtforbrænding. -Nybegynder/mål at gennemføre, pulsniveau 70-75% -Øvede/mål at gennemføre, på bedst mulige tid, pulsniveau 75-80% -Erfarende og gennemtestet/mål sætte ny rekord, pulsniveau 78-83

17 Workshop Hvorfor bruge puls i din træning og konkurrencer? Hvilken puls procent skal du ligge på ved hårde intervalløb ca 500m/2min? Hvilken puls procent skal du ligge på ved dine langdistance løbeture? Hvilken puls procent skal du ligge på ved halv og helmarathon? Hvordan finder du Din syregrænse? Hvilke parametre kan man bruge til at måle din løb og cykelpræstation, altså hvordan du skal køre og hvor hurtigt? Hvad er der af fordele og ulemper ved de forskellige måleparametre?

18 Pulsure

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Hvorfor løbe? Hvad driver en løber? Iltoptagelse (VO2 max) Evne til at optage ilt som sendes til musklerne Antal røde blodlegemer Hjertets pumpekapacitet Aerob kapacitet

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

LØBETRÆNING. - Teori og praksis LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)

Læs mere

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål

Læs mere

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg?

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Hej Thomas, Jeg læser med stor interesse artiklerne på motiondanmark.dk - herunder dine ugentlige løbepas. Jeg har flere gange forsøgt at finde ud af, hvad definitionen

Læs mere

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen Hvad skal vi snakke om? Introduktion til træningslæren Energisystemer Udholdenhedskapacitet Strukturering af

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen Træningsinddeling - overblik 4 Bevægeapparatet Levende biologisk system, som er opbygget af forskellige væv,

Læs mere

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt

Læs mere

Mogens Strange Hansen

Mogens Strange Hansen Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9

Læs mere

VINTERTRÆNINGSOPLÆG. Progressionsoversigt antal timer pr. måned

VINTERTRÆNINGSOPLÆG. Progressionsoversigt antal timer pr. måned VINTERTRÆNINGSOPLÆG Progressionsoversigt antal timer pr. måned Måned U17 U19 U23 November 20-25 30-35 40-55 December 26-32 38-44 50-68 Januar 36-42 48-54 60-78 Februar 45-50 55-60 65-80 Marts 56-64 72-78

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden

Læs mere

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 2 Ens præstationsevne bestemmes af mange faktorer, fx ens tekniske, taktiske,

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning

Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Af Fitnews.dk - tirsdag 10. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/brug-pulsen-til-at-forbedre-din-konditionstraening/ Pulsen kan være et utroligt nyttigt

Læs mere

DTriF-Træningslejr Træningslejr

DTriF-Træningslejr Træningslejr DTriF-Træningslejr Træningslejr på Playitas Mandag 6. december 2010 -Grundlæggende træningslejre- ved Morten Fenger Målsætning og motivation Uanset om vores målsætning med at træne er at kunne løbe 10

Læs mere

Pulstræning. 15-03-2010 Hans Chr

Pulstræning. 15-03-2010 Hans Chr Pulstræning 1 Hver morgen i Afrika, vågner en gazelle. Den ved, at den er nødt til at løbe hurtigere end den hurtigste løve, ellers bliver den dræbt. Hver morgen vågner en løve. Den ved at den er nødt

Læs mere

guide LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD 48 sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD 48 sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 48 sider LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 LØBEGUIDE INDHOLD SIDE 3 Gennem de seneste 10 år er løb blevet stadig mere populært. I

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Kom i form med. Guide PULSTRÆNING. sider. Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur. April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Kom i form med. Guide PULSTRÆNING. sider. Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur. April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kom i form med PULSTRÆNING Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur Kom i form med pulstræning INDHOLD: Få pulsen

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Vers. 02-12.07. Hvorfor træne med. pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan

Vers. 02-12.07. Hvorfor træne med. pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan Vers. 02-12.07 Hvorfor træne med pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan Thomas Nolan CV 2007 15 års erfaring som professionel løbetræner, heraf 4 år som

Læs mere

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener

Læs mere

Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan?

Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan? Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan? SMT-KLUBAFTEN 25.11.2014 WATTMÅLING Wattmåling: hvad er det? Kraft X hastighed= watt Så jo hurtigere du drejer pedalerne rundt og jo mere kraft du bruger (højere gear)

Læs mere

Hel- og halvmarathontræning 2015

Hel- og halvmarathontræning 2015 Hel- og halvmarathontræning 2015 Vi kommer ind på følgende: Udholdenhedstræning - løbeøkonomi Styrketræning core- og stabilitetstræning Hvordan finder du dit nuværende konkurrencetempo Udregning af dine

Læs mere

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform let: En let måde at holde øje med sin løbeform af Jan Skov Pedersen, Aarhus Fremad Atletik, og Steen Laugesen Hansen, Søllerød Nærum Idræts Klub Vi har lige fået udgivet en artikel i Marathon Magasinet,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form Kost og Træning Hvor meget skal jeg spise? Hvorfor skal jeg spise? Hvornår skal jeg spise? Hvad skal jeg spise? For at få det optimale ud af min træning Dagens program Indledning Energibehov: vægttab eller

Læs mere

BLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

BLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Iris guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tag et hvil - og 8 sider BLIV STÆRK Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Træningsprogram: Hele kroppen på 35 min. Restitution INDHOLD

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Brøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04

Brøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04 Indledning Et af formålene med at cykle er at holde sig i god fysisk form, så hverdagen bliver lettere. Arbejdet kommer nemmere fra hånden, når man har fysisk overskud. Dette fysiske overskud er nemmere

Læs mere

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 2 - af Lene Gilkrog Side 2 Aerob træning er - som navnet indikerer træning, hvor energien kommer

Læs mere

Træningsprogram for let øvede 9 uger, 3 træningspas om ugen

Træningsprogram for let øvede 9 uger, 3 træningspas om ugen Træningsprogram for let øvede 9 uger, 3 træningspas om ugen Om programmet: Dette program er primært rettet imod at få forbrændt nogle kalorier, og er ikke direkte rettet imod forbedring af løbetiden på

Læs mere

OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING

OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING Hvilke præstations- og konkurrencemål har jeg? Hvor megen tid kan/vil jeg afsætte til træning/konkurrence? Er der rimelige proportioner mellem opstillede mål og træningstid?

Læs mere

hurtige resultater Guide Sådan får du sider Træn hårdt, kort og effektivt Forbedre din kondition Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.

hurtige resultater Guide Sådan får du sider Træn hårdt, kort og effektivt Forbedre din kondition Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du hurtige resultater 20 sider Træn hårdt, kort og effektivt Forbedre din kondition Forbedre din kondition INDHOLD I

Læs mere

B-LICENS MORTEN RASMUSSEN. Master studerende i Fitness & Træning

B-LICENS MORTEN RASMUSSEN. Master studerende i Fitness & Træning B-LICENS MORTEN RASMUSSEN Master studerende i Fitness & Træning Skamby og Søndersø Cykelklub Morten Rasmussen B-licens 2. semester Master studerende i Fitness & Træning SDU Stor interesse for konditionstræning

Læs mere

MELLEMDISTANCE. Skole OL er tilbage, og det er NU du skal tilmelde din 4., 5., 6. eller 7. klasse på skoleol.tv2.dk!

MELLEMDISTANCE. Skole OL er tilbage, og det er NU du skal tilmelde din 4., 5., 6. eller 7. klasse på skoleol.tv2.dk! din 4., 5., 6. eller 7. klasse på! REGLER Et distanceløb på max 2000 m. Samlet start. Registrer tid for hver elev (ca. tider er fint). I den samlede resultatoversigt vil tiderne ikke tælle med som tider,

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Let intensitet/restitutions træning:

Let intensitet/restitutions træning: N1 Let intensitet/restitutions træning: Anvendes til begyndere som opstart hvor kroppen tilvænnes til belastningen ved løb. I starten vil begynderen skifte mellem at løbe og gå. Senere vil denne intensitet

Læs mere

DCU's træneruddannelse - Kaptajnkursus maj 2009. DCU s træneruddannelse Træningsfysiologi og træningsmetoder. Kaptajnkursus

DCU's træneruddannelse - Kaptajnkursus maj 2009. DCU s træneruddannelse Træningsfysiologi og træningsmetoder. Kaptajnkursus DCU s træneruddannelse Træningsfysiologi og træningsmetoder Kaptajnkursus Fredericia 15. 16. maj 2009 Hvad skal vi snakke om? Introduktion til træningslæren Energisystemer Udholdenhedskapacitet Strukturering

Læs mere

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Hvad skal I så høre om? Hvorfor løber du? Det at have et mål med træningen. Den bevidste udøver. Træningsfysiologi. Aerob kapacitet og

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

Lidt om AimHigh 09-01-2014. AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a.

Lidt om AimHigh 09-01-2014. AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a. Lidt om AimHigh AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a. Klubtræning Individuel træning Professionelle test Arbejder i virksomheder med konceptet sustainablelifestyle, herunder fysisk træning,

Læs mere

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010 Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010 Hvorfor denne vejledning? Vi vil i AaB gerne udvikle vores spillere så optimalt som muligt. Vi forsøger hele tiden at optimere hvor vi kan, så

Læs mere

Arbejdsfysiologi og Tests.

Arbejdsfysiologi og Tests. Arbejdsfysiologi og Tests www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning

Læs mere

28-02-2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011.

28-02-2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker Substratomsætning og fysisk aktivitet Haderslev d. 1. marts 2011 Dagens instruktør Aut. Klinisk diætist Lektor på Ernæringog Sundhed i Haderslev Certificeretcoach

Læs mere

Alle træningspas slutter stille og roligt evt., med lidt afspænding.

Alle træningspas slutter stille og roligt evt., med lidt afspænding. Uddybe løbeprogrammets formål og træningsprincipper Løbeprogrammet er bygget op på den måde, at du kun skal træne de dage, som du har tid og lyst til. Det er ikke meningen, at du skal træne alle dage,

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fitness Instruktør Tradium 2012 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper

Læs mere

KORUP MOTION Træning til halv- og helmarathon 2012

KORUP MOTION Træning til halv- og helmarathon 2012 Dette træningsprogram er sammensat således, at det med stor fordel kan anvendes til forbedring af din tid på halv- og helmarathon eller træne til at løbe din første halv- eller helmarathon. Programmet

Læs mere

Træningen de sidste uger op til Ironman Cph Her kommer et par stikord til træningen plus et oplæg til de sidste 2 ½ uges træning:

Træningen de sidste uger op til Ironman Cph Her kommer et par stikord til træningen plus et oplæg til de sidste 2 ½ uges træning: Ironman CPH Til jer der skal køre Ironman CPH, kommer her lidt uddybninger til træningen den sidste tid op til konkurrencen plus lidt om målsætning og selve det at køre en ironman. Målsætning Find en god

Læs mere

foto sparta TRÆNINGSPLANER

foto sparta TRÆNINGSPLANER foto sparta TRÆNINGSPLANER Programmerne er lavet af Running2, som tilbyder alt fra personlig træning, træningsprogrammer og fællestræning til fysioterapi, ernæringsvejledning og mentaltræning. Running2

Læs mere

Træningsmateriale - Motionsløb

Træningsmateriale - Motionsløb Træningsmateriale - Indhold Generelt om motionsløb... 2 Lektion 1 løbeteknik... 3 Lektion 2 den fysiske kapacitet... 4 Lektion 3 udholdenhedstræning... 5 Træningsøvelser og lege... 6 Konkurrencen... 8

Læs mere

Fysisk træning. Energiforbrug 252

Fysisk træning. Energiforbrug 252 Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt

Læs mere

DAGENS PROJEKT DAGENS PROJEKT

DAGENS PROJEKT DAGENS PROJEKT UGE 1 Tirsdag - Torsdag 500 4000 500 5000 Distanceløb. Tag det med ro og fokuser på en god rytme og overskud. Formålet med dagens løbepas er at forbedre din udholdenhed og din evne til at finde og fastholde

Læs mere

Sådan forbedrer du din cykeltræning

Sådan forbedrer du din cykeltræning Sådan forbedrer du din cykeltræning Udholdenhed & kondition Hvor hårdt skal jeg træne? Hvor ofte skal jeg træne? Hvor langt skal jeg cykle? Hvor meget skal jeg restituere mellem hvert træningspas? Disse

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

LEMCO. B fit sengecykel BRUGSANVISNING DK 1.2

LEMCO. B fit sengecykel BRUGSANVISNING DK 1.2 LEMCO B fit sengecykel BRUGSANVISNING DK 1.2 Sikkerhed kommer altid først. Læs og følg brugsanvisningen før du begynder brugen af din LEMCO B fit. Advarsel Læs, forstå og øv sikkerheds - og betjenings

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

AUDI CHALLENGE 1900 HALVMARATHON

AUDI CHALLENGE 1900 HALVMARATHON Uddybe løbeprogrammets formål og træningsprincipper Løbeprogrammet er bygget op på den måde, at du kun skal træne de dage, som du har tid og lyst til. Det er ikke meningen, at du skal træne alle dage,

Læs mere

Cykeltræning belastning og restitution

Cykeltræning belastning og restitution Cykeltræning belastning og restitution Af: Tom Gruschy Knudsen Træning og restitution Hvad sker der med din krop når du træner? Når du træner, starter der en nedbrydningsproces i din krop. Jo længere tid

Læs mere

Watt Træning med BODY BIKE Connect

Watt Træning med BODY BIKE Connect Watt Træning med BODY BIKE Connect Hvor langt kører man på en lektion? Hvor hurtigt kører man? Hvad svarer det til hvis man cyklede på landevejen? Hvor hårdt træder man? Hvor meget energi producerer man

Læs mere

Uanset, om du er professionel cykelrytter eller nystartet motionist, så melder spørgsmålet sig: HVORDAN OG HVOR MEGET BØR JEG TRÆNE?

Uanset, om du er professionel cykelrytter eller nystartet motionist, så melder spørgsmålet sig: HVORDAN OG HVOR MEGET BØR JEG TRÆNE? Uanset, om du er professionel cykelrytter eller nystartet motionist, så melder spørgsmålet sig: HVORDAN OG HVOR MEGET BØR JEG TRÆNE? Det spørgsmål findes der ikke et enkelt svar på, men der er to grundforhold,

Læs mere

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Lidt om iltoptagelse: Når vi bevæger os, kræves der energi. Denne er lagret i vores krop i form af forskellige næringsstoffer (hovedsagelig kulhydrat og fedt) som kan forbrændes

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Få styr på væskebalancen

Få styr på væskebalancen Få styr på væskebalancen Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Få styr på væskebalancen - af Lene Gilkrog Side 2 Din krop har brug for væske for at kunne præstere. Et væskeunderskud på blot 1-2% kan

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Få formen på din cykel

Få formen på din cykel Få formen på din cykel Vores forhold til cykling er blevet rykket de seneste par år. Fra at være et billigt transportmiddel er cykling blevet den foretrukne motionsform for mange - og er faktisk godt på

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007 1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.

Læs mere

Ordliste/trænings og teknikbetegnelser

Ordliste/trænings og teknikbetegnelser Ordliste/trænings og teknikbetegnelser Aerobt: Kondi, udholdenhed m.m. kært barn har mange navne. Energisystem i muskulaturen som producerer energi gennem forbrænding af mestendels kulhydrater og fedt

Læs mere

Watt i træning og konkurrence. Troels Panduro Panduro Cycling

Watt i træning og konkurrence. Troels Panduro Panduro Cycling Watt i træning og konkurrence Troels Panduro Panduro Cycling Dette får du med 1. Værktøjer til at forbedre din performance, bl.a. identificering af svagheder og styrker 2. Indsigt i, og forståelse af,

Læs mere

Træning på Concept 2 Indoor Rower

Træning på Concept 2 Indoor Rower Modest Sport Fredensborgvej 17-3080 Tikøb tlf. 4975 9660 & fax. 4975 9760 E-mail: reiner@modest-sport.dk www.modest-sport.dk Træning på Concept 2 Indoor Rower Nærværende hæfte er tiltænkt som en inspirationskilde

Læs mere

Styrketræning for Kajakroere

Styrketræning for Kajakroere Styrketræning for Kajakroere Oktober 2001 Foto: Tekst: Bo Kristensen Christian Madsen Indledning Gennem styrketræning kan du forbedre følgende fire fysiske elementer: 1. Din maksimale styrke 2. Din dynamiske

Læs mere

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise? Hvem er vi? Tom Gruschy Knudsen 4 marathonløb Træningsvejledning Løbestilsanalyse Ekspert i kost og fysiologi Jesper Rygaard Hansen 7 marathonløb 8 Ironman Træningsvejledning Løbestilsanalyse Energiindtag

Læs mere

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber?

Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber? Løberseminar, SDU 2015 Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber? Niels Ørtenblad Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Mid Sweden University,

Læs mere

Unique Bodybalance4All Motion og sport Tema Sport og Motion

Unique Bodybalance4All Motion og sport Tema Sport og Motion Tema Sport og Motion Gør som de professionelle Behandl din krop professionel Sportsernæring drejer sig om 4 hovedpunkter: Påfyldning af brændstof - Efterfyldning - Reparation - Restituering Alt hvad du

Læs mere

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch Kort præsentation: Cand. scient. i idræt og cellebiologi (KU & SDU) - Phd i samme fagområder (SDU). Er derudover gammel mindre aktiv O-løber og mtb er, tidl. triatlet

Læs mere

TRÆNINGSVE JLEDNING For cykelryttere - Af Bent Nielsen

TRÆNINGSVE JLEDNING For cykelryttere - Af Bent Nielsen TRÆNINGSVE JLEDNING For cykelryttere - Af Bent Nielsen Kort tr~ningslmre: Hvad er "kondition" eller udholdenhed? Ved et kontinuerligt arbejde i et janvnt tempo kan konditionen, udholdenheden eller med

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

VINTERMOTIVATION. EffeKtiv BRUG Af EN home trainer

VINTERMOTIVATION. EffeKtiv BRUG Af EN home trainer Det basale Efteråret og vinteren kan være hård. Mørke morgener, mørke aftener og kulde som oftest medfører høj risiko for at blive syg og få skader. Home training også kendt som turbo træning eller indendørscykling,

Læs mere