DANMARKS SYDLIGSTE BY OG ODDE ET PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE FOR GEDSER BY OG GEDSER ODDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS SYDLIGSTE BY OG ODDE ET PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE FOR GEDSER BY OG GEDSER ODDE"

Transkript

1 GEDSER MENNESKER OG NATUR I BE VÆGELSE DANMARKS SYDLIGSTE BY OG ODDE ET PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE FOR GEDSER BY OG GEDSER ODDE Guldborgsund kommune December

2 Indhold FORORD 3 BAGGRUND FOR OMRÅDEFORNYELSEN 4 1 EKSISTERENDE FORHOLD OGSÅ SET I HISTORISK PERSPEKTIV 6 2 LOKALOMRÅDETS UDFORDRINGER 16 3 EKSISTERENDE PLANGRUNDLAG OG PERSPEKTIVER I FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 18 4 BORGERNES ROLLE I PROCESSEN 22 5 ORGANISATION AF OMRÅDEFORNYELSESPROJEKTET 24 6 INVESTERINGSREDEGØRELSE 26 7 DEN SAMLEDE STRATEGI FOR UDVIKLING I GEDSER-OMRÅDET 36 8 PROJEKTER UNDER OMRÅDEFORNYELSE 38 9 BYGNINGSFORNYELSE 48 2

3 FORORD Med programmet til Områdefornyelse for Gedser og Gedser Odde sætter Byrådet en positiv by- og erhvervsudviklingsproces i gang. Det sker som led i en større udviklingsplan, der bygger på Gedser-områdets mange ressourcer. Et gennemført forsøgsprojekt Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder, som ligger forud for byfornyelsesprogrammet, har anbefalet indsatsområder, der skal styrke udbuddene inden for oplevelsesøkonomien i Gedser-området og derigennem skabe en bæredygtig byudvikling. Indholdet i byfornyelsesprogrammet tager afsæt i disse anbefalinger og bliver dermed startskuddet til den positive byudviklingsproces, som Byrådet med den særlige fokus på Gedser ønsker at igangsætte i tæt samarbejde med borgerne, områdets parter og interessenter. Ud over de projekter, der gennemføres med områdefornyelsen, har Byrådet vurderet, at der yderligere er behov for at skabe vækst og fornyelse i Gedser til gavn for kommunens samlede udvikling inden for turisme. Byrådets samlede vision for udviklingen i Gedser sker derfor med en hel palet af tiltag: Supplerende EU-midler via LAG-Guldborgsund, udarbejdelse af en helhedsplan for Gedser-området, som skal gøre eksterne investorer opmærksomme på byens ressourcer og udviklingspotentiale, initiativer til at ansøge om yderligere EU-støtte til projekter, samt yde tilskud til bygningsfornyelse til renovering af ejendomme i Gedser. Byrådet har store forventninger til gennemførelse af områdefornyelsen i Gedser, der har som mål at igangsætte en positiv udvikling i området ved at forskønne byen til gavn for borgerne og de mange turister. Byudviklingsprocessen og dermed områdefornyelsen skal afføde nye erhvervsaktører, flere kulturelle og oplevelsesmæssige tilbud, så der kan tiltrækkes flere turister og tilflyttere til området. Byrådet ser med forventning frem til at igangsætte områdefornyelsen i Gedser og videreudvikle det positive samarbejde og den dialog, der har været med borgerne, erhvervsvirksomheder og andre interessenter både gennem forsøgsprojektet og programfasen under områdefornyelsen. 3

4 Bebyggelse ved Kildegårds Allé BAGGRUND FOR OMRÅDEFORNYELSEN Falsters og hele Danmarks allersydligste spids ud i Østersøen er ikke morsom. Den kan minde om folketingsmandens berømte sprogblomst: Den ærede modparts forslag er et dødfødt barn, der løber ud i sandet! Jeg skal afholde mig fra enhver beskrivelse af dette sted. Achton Friis: Danmarks store Øer (1936) Beboerne i Gedser er glade for deres by. Men de har heller ikke andet valg, for huspriserne er så lave, at det for manges vedkommende er helt umuligt at sælge deres hus og købe en ny bolig i en større by. Samvirke 1. november

5 Stranden ved Gedser Odde Empowerment: Lokalområdet skal på sigt selv blive i stand til at skabe og opretopholde et velfungerende bysamfund. Sådan er ordene faldet om Gedser Odde og Gedser by, men det er ikke denne pessimisme, der har præget debatten, som har været i gang fra forsøgsprojektet Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder et forsøgsprojekt på Fanø og i Gedser gik i gang juni 2007 og til november 2008, hvor programmet til beslutning om områdefornyelsen for Gedser by og Gedser Odde er udarbejdet. Skal udviklingen i Gedser vendes, skal der nu tages fat på en ny begyndelse. Byudviklingen i Gedser skal ske i perspektivet af empowerment og partnerskaber med en palet af byudviklingstiltag. Projektet til områdefornyelse bygger på samarbejde, således at borgerne, områdets aktører og interessenter spiller en afgørende rolle i udviklingen og tilpasningen af de enkelte projekter, hvortil der skal opnås ejerskab, medansvar og konsistens i resultater og implementeringen. Desuden skabes projekter til udvikling af erhverv og turisme i området gennem ekstra EU-midler via LAG- Guldborgsund og udarbejdelse af en helhedsplan m.v. Disse projekter skabes i samarbejde med områdets grundejere og aktører ved idé- og projektudvikling, afdækning af investeringspotentialer, mulige partnerskaber og finansiering m.v. 5

6 Kapitel 1 EKSISTERENDE FORHOLD OGSÅ SET I HISTORISK PERSPEKTIV Gedser Remise tegnet af arkitekt H.K. Glahn tegning Ellen Valentin 1984 HISTORISK BAGGRUND Gedsers historie og udvikling er forbundet med jernbanens og færgeoverfartens historie og dermed også Europas historie, som har sat sine stærke aftegninger i Gedser, der havde sin storhedstid fra første jernbanelinje og stationsbygning blev indviet 1886, og med indsættelsen af 4 jernbane- og passagerfærger i 1903 og til besættelsen den 9. april 1940, hvorefter der skete store forandringer. De to verdenskrige i det 20. århundrede satte sine spor i Gedsers byudvikling. Europas opdeling i Øst- og Vesteuropa efter 2. verdenskrig fik en særlig alvorlig betydning for Gedser. Efter krigen var der en periode, hvor der var færgedrift til både Østtyskland (Wärnemünde) og Vesttyskland (først Großenbrode og senere Trävermünde). I 1963 åbnede Fugleflugtslinien (Rødby-Puttgarden), og dermed flyttede jernbanelinjen mod Vesteuropa til Rødby. Togforbindelsen København-Berlin fortsatte dog indtil

7 GEDSER ODDES HISTORIE Oddens yderste pynt har med sin strategiske beliggenhed i forhold til overvågning af Østersøen været forbeholdt militære bygninger og installationer siden 2. Verdenskrig. Derfor har området i over 50 år været lukket for offentligheden. Først ved den kolde krigs afslutning i 1989 blev Odden, Danmarks sydligste punkt, igen åbnet for offentligheden. Arealet, hvor anlæggene ligger, tilhører Friisenfeldt Gods, der ligger halvvejs mellem Gedser og Odden. Ca. 0,5 km fra Odden ligger Gedser Fyr med tidligere fyrbolig. Gedser Fyr er indviet i Det sekskantede fyrtårn er forhøjet i 1851 og Fyret er stadig i funktion og der er adgang til fyret ganske få gange om året. Fyret har tidligere været en turistattraktion med større mulighed for besøg i tårnet. Fyrboligen, der har huset fyrbøderen, er solgt fra til privat bolig. Tegning fra Ellen Valentins Gedser Gedser Fyr Foran Gedser Fyr ligger den tidligere fyrassistentbolig, hvor Fuglestationen blev startet i Huset nedbrændte i 1996 og blev genopført i oprindelig stil. Det blev taget i brug igen som Fuglestation i Den ejes i dag af Skov- og Naturstyrelsen og huser fortsat Fuglestationen. På arealerne omkring huset, der er tilplantet med buske og træer, foretages ringmærkning af fugle. Stedet er velvalgt, da Gedser og Gedser Odde har nogle af de mest kendte fugletræk i Europa. Stationsbygning opført i 1886, tegning Ellen Valentin 1986 Gedser Fyr tegnet af Ellen Valentin 1976 Tegning fra Ellen Valentins Stationsbygning Tyskerne anlagde allerede i 1941 en række kanonbatterier på Sydspidsen. Fundamenterne ligger i dag et stykke ude i havet, idet de er forsvundet med kysterosionen. Det danske forsvar lejede efter krigen arealet og opførte her Gedser Marinestation, der fungerede fra 1947 til Umiddelbart nordøst for den gule bygning, der nu er ejet af kommunen, ligger fortsat forsvarets overvågningspost. Forsvaret er fraflyttet deres grundmurede rødstensbygning på grund af kysterosionen. De har nu deres kontorer i midlertidige containere, som er opstillet nord for den flade, gule bygning. Foto _(Bjørk) På strækningen fra Gedser Odde til Gedser by ligger godset Friisenfeldt. I. C. Friis, der overtog Gjedsergaard i 1784, anlagde Friisenfeldt gods på Odden. Gjedsergaard er stadig den store lodsejer på Gedser Odde. Friisenfeldt Gods består i dag af en muret staldbygning, der er bygget i ca og som står tom, samt af en smuk hovedbygning, der har været forpagterog forvalterbolig til 1974, og en mandskabsbygning, begge opført i bindingsværk i ca Foto: eller 95 (Bjørk) Gedser Fyr med Fuglestationen i forgrunden Gjedsergaard set fra øst 7

8 GEOGRAFISK STRUKTUR Gedsers bystruktur kan man tolke som en hånd, der favner Falsters sydvestligste pynt. Håndleddet dannes af Gedser Feriecenter med ferieboliger, et lukket vandland og en lukket campingplads, romantiske sommerhuse beliggende i by og landzone mod Guldborgsund, en aktiv velfungerende lystbådehavn, som danner overgangen til håndryggen, der dannes af en større naturpark med laguner, skov, stier og kyststrækning (Kroghage). Håndens knoer og tommel dannes af Gedser færge- og fiskerihavn, som rummer byens største arbejdspladser, men også af mange historiske stationsbygninger, forladte rangerspor og jernbanesporet til stationen, hvor byens daglige togforbindelse kommer ind. Den favnende håndflade dannes af Gedser by med den lange gade, Langgade, gående fra Gedser Landevej til Sdr. Boulevard. Langgade og Sdr. Boulevard forbinder havnen og byen med Odden langs Falsters sydkyst for igen at gå ind i landet forbi Friisenfeldt Gods og videre til Gedser Fyr, Fuglestationen og helt ud til Gedser Odde. uftfoto: 03_0004 jpg Gedser Odde, der er Danmarks og Skandinaviens sydligste punkt, er den synlige afslutning af den randmoræne, der blev skabt ved det Baltiske isfremstød i slutningen af sidste istid. Randmorænen fortsætter under vandet ca. 15 km ud i Østersøen som Gedser Rev. Randmorænen er det dominerede landskabselement på Sydfalster og har været bestemmende for den oprindelige arealanvendelse, bosætning og infrastruktur gennem mange århundreder. (Kilde: Gedser Odde, Danmarks Sydspids, Mulighed for Endagsturisme, Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning, Gorm Nielsen, juni 2008). Nord for byen, inden man når Gedser, møder man som trafikant på vej til eller fra færgen et skilt, hvor der står Østersøhallen. Det er byens sportshal, som Gedser deler med landsbyerne Skelby og Gedesby, der ligger ca. 5 km nordligere. Østersøskolen, der blev indviet i december 1962, blev lukket i 2004 og solgt i Det var planerne, at her skulle laves et feriecenter. Bygningerne, på nær Østersøhallen og de tidligere lærerboliger, står i dag tomme hen. STAGNATION Gedser står efter 122 år som færge- og stationsby med mange udfordringer, idet byen er at betegne som et udkantsområde; et bysamfund i stagnation med faldende befolkningstal, manglende arbejdspladser, skolelukning, butiksdød og en generel forringelse af områdets attraktionsværdi. I 1975 var indbyggertallet og i 2007 var der 839 indbyggere. Luftfoto af Gedser

9 Arbejder- og funktionærboliger i Langgade BYGNINGSMASSEN Gedsers bygninger bærer i høj grad præg af, at byen har været en etats- og baneby. Mange af husene er opført af og har tilhørt statsbanerne. Mange af bygningerne repræsenterer en høj bevaringsværdi og bevaringsværdige kulturmiljøer. Der er desuden mange funktionær- og arbejderboliger fra tidsperioden Disse huse ligger smukke, i en fin takt og i en fast byggelinje med små forhaver ud mod gaden. Disse bygninger og forhaver med lavt stakit danner smukke og homogene gaderum. Foto: 2007_0513foto10311 og Gedser 14 april 2007 Gedser har mange kulturhistorisk betydningsfulde bygninger, der har haft en funktionssammenhæng med statsbanerne og andre statslige funktioner lokaliseret i en grænseby. I havneområdet har vi stadig den første stationsbygning, der er fra 1886, den markante færgeterminal, stationsbygning og toldbygning fra 1903, stationsforvalterboligen opført og den karakteristiske Remise fra 1886 med senere tilbygninger i og Herudover er en mindre stationsbygning beliggende vest for skinnerne. FOTO I Langgade ligger Toldforvalterbygningen (nu Friskolen Østersøen), og ved Havnegade ligger den tidligere Lodsbygning, opført 1908, der nu også står tom. I Danmarksgade ligger Gedser Vandtårn, der er bygget i 1912 og har virket til 1966, og som i dag er en turistattraktion på foreningsbasis. I Skolegade ligger byens Søndre skole, der blev indviet 1905 og udvidet Den har efter at skolen blev afløst af Østersøskolen i 1962 og indtil 2007 fungeret som byens bibliotek. Bygningen huser foruden Lokalhistorisk Arkiv også Det Sorte Museum, der har stor turistmæssig attraktionsværdi for byen. Friskolen Østersøen Første stationsbygning 1886 Stationsbygningen fra 1903 tegnet af arkitekt Heinrich Wenck 9

10 En af Gedsers markante og betydningsfulde bygninger er Gedser Kirke, der er tegnet af arkitekt P.V. Jensen Klint og taget i brug Samme arkitekt har tegnet Grundtvigs Kirke på Bispebjerg, København NV. Gedser kirke ligger smukt og markant i Langgade (Bjørk) Gedser Kirke Mange af byens bygninger og lokaler står i dag tomme, og ofte ses skiltet Til salg på ejendomme i Gedser. Stagnationen har medført, at en del ejendomme er mangelfuldt vedligeholdt og i nogle tilfælde istandsat/ ombygget uden respekt for husets oprindelige arkitektur og byggestil. På trods af stagnationen er der inden for de seneste år bygget en del nye parcelhuse i Gedser. Desuden er der bygget en smuk ny kontor- og værkstedsbygning i fiskerihavnen, hvor DONG og EON har sæde. Herudover er der bygget en velindpasset ny lodsbygning i fiskerihavnen og der er bygget 72 havvindmøller og transformerstation vest for Gedser. 2007_0513foto10331 / 2007_051foto10327 Gedser Kirke tegnet af arkitekt P.V. Jensen-Klint LUKNING OG ÅBNING AF MARINESTATIONEN Lodsbygningen med DONG i baggrunden Marinestationen var i funktion frem til 1991, hvorefter den nyeste bygning (den gule bygning, opført i 1967), blev overtaget af daværende Sydfalster Kommune i 1994 (i dag Guldborgsund Kommune), med lejekontrakt (uopsigelig til 2023) på jorden, der ejes af Friisenfeldt Gods. Med nedlæggelse af Marinestationen fik offentligheden igen adgang til Gedser Odde, der havde været lukket land i over 50 år. Adgangen til Odden sker fra en parkeringsplads, der ligger ca m fra Sydspidsen. Bygningen ejes i dag af Guldborgsund Kommune eller og (Bjørk) Den gule bygning på Odden 10

11 Scandlines færge på vej i havn Butiksvinduer i Gedser Erhvervsstrukturen Gedser største arbejdspladser er, som det har været gennem tiderne, færgerne, der drives af Scandlines, som har et årligt passagertal på ca. 1,7 mio. Et af verdens største havmølleparker ligger ud for Sydfalsters vestkyst, og også den giver arbejdspladser til Gedser, idet DONG og EON har deres kontorer og lager m.v. ved fiskerihavnen, hvor lodsstationen også ligger. Foto: 2008_0412foto10071 eller 2008_0412foto10072 Der er ikke mange butikker tilbage i Gedser, hvor der har været stagnation og tilbagegang inden for butiksudbuddet siden 1970 erne. Det kan nævnes, at byen i dag har Dagli Brugsen, en urmager, en malerforretning, et fiskerøgeri, en fotograf, en elektriker og Den Gamle Købmandsgaard. Sidstnævnte er målrettet turisterne. Købmandsgaarden har funktionen som turistkontor og herfra sælges kunst. Desuden er den rammen om offentlige aftenarrangementer. De butikker, der overvejende henvender sig til lokalbefolkningen, har åben hele året. FOTO Borgerne ønsker, at der kunne komme flere butikker i Langgade og i havneområdet, hvor butikkerne kunne være målrettet turisterne og søsportsfolk. Borgerne i Gedser arrangerer et årligt kræmmermarked. Det seneste marked blev holdt på Ankerpladsen den 5. juli

12 En smuk bevaret dør til Gedser hotel Havnekroen Biografen lukkede i 1969 og blev øl-depot Der er tre restaurationer i Gedser; en i fiskerihavnen og to i lystbådehavnen. Den ene restauration i lystbådehavnen har kun åbent i turistsæsonen. Desuden er der et hotel, beliggende i Langgade. Hotellet fremstår utidssvarende og nedslidt. FOTO Der er herudover i forbindelse med forsøgsprojektet Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder registreret vognmandsfirmaer, håndværksvirksomheder, kunsthåndværk, en gros-, kontor- og konsulentvirksomhed, børnehave, friskole og ældrecenter m.v. Desuden har Gedser-området en del beskæftigede ved de primære erhverv som fiskeri og landbrug. Carina fotosafari Erhvervsarealet er i 2008 opgjort til ca m² etageareal, hvoraf ca. en tredjedel står uden fuktion. Erhvervsarealet består af overvejende rene erhvervsejendomme. Biografen lukkede i 1969 og blev øl-depot Det er i forbindelse med forsøgsprojektet konkluderet, at Gedser-området ikke har mange iværksættere. Af de 374 arbejdssteder, der var registreret i Sydfalster Kommune i 2006, var 74 % med mellem en og fire ansatte (Danmarks Statistik). Der er medio momsregistrerede virksomheder i Gedser-området (postdistrikt 4874, hvoraf hovedparten ligesom på Fanø er enkeltmandsvirksomheder. Fiskerihavnen, hvor lodsbåden ligger til kaj 12

13 TRAFIKKEN OG OFFENTLIG TRANSPORT Toget kører fra Gedser mod Nykøbing F. Der er meget tung trafik til og fra færgerne. Færgetrafikken skærer byen over i en vestlig del, som overvejende har fritidsfunktioner og dermed er målrettet turister og besøgende, og en østlig del, der består af bycenteret med overvejende boligejendomme og funktioner målrettet lokalbefolkningen. Krydsningen mellem den vestlige og den østlige del er ikke løst optimalt, idet man skal helt ud af byen for at komme ind til lystbådehavnen. Det betyder, at der ofte opstår mange farlige situationer i krydsningspunktet mellem Strandvej, Stationsvejen og Gedser Landevej, hvor der ikke er defineret et klart krydsningspunkt. Ligeledes er en tidligere jernbaneovergang lukket. Det betyder, at der er ulogisk lang afstand mellem byen og lystbådehavnen/feriecentret. En trafikløsning her skal søges løst i tæt samarbejde med Scandlines og BaneDanmark. Eventuelt kunne det ske ved lysregulering. FOTO. Toget kører fra Gedser mod Nykøbing F. Den offentlige transport til Nykøbing F., som udgør det nærmeste større indkøbscenter og den nærmeste uddannelsesby inden for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, betjenes med busdrift med 22 afgange på ugedage og færre i weekenderne. Der er desuden dagligt en togafgang til København, formiddag ved 11-tiden. Der er naturligvis kun få, der kan bruge toget med afgang, der ligger uden for normalt mødetidspunkt. De unge efterlyser bedre busforbindelser til Nykøbing F. og Marielyst, og de ønsker en togafgang fra Gedser Station om morgenen kl. 7.15, og fra Nykøbing F. mod Gedser om eftermiddagen når skoledagen slutter. OFFENTLIGE SERVICE Den offentlige folkeskole Østersøskolen, som havde det sydlige Falster som skoleopland, blev som nævnt lukket i 2004 og samme år blev der etableret en friskole (Friskolen Østersøen) i Gedser by med undervisning op til 9. klasse. Den nærmeste offentlige folkeskole er herefter i Væggerløse, hvortil der en afstand på ca. 15 km. Strandloppen børnehave / SFO-bygningen Gedser har en børnehave; Strandloppen, med plads til 40 børn. Børnehaven ligger i Skolegade ved siden af det tidligere bibliotek. Byrådet besluttede i 2008 at lukke SFO en. Friskolen har herefter oprettet et fritidstilbud til børn fra både friskolen og andre skoler. Et af fritidstilbuddene er Østersøhallen, der er en kommunalt ejet sportshal, og herudover er der et udendørs idrætsanlæg (sportsplads) i den nordlige del af Gedser. Gedser har et ældreboligcenter Ny Strand Bo, der også ligger i den nordlige del af byen. Biblioteket blev lukket 2007, og Gedser betjenes med 2 ugentlige besøg af bogbussen. Strandloppen børnehave Der er en lægepraksis i Gedser, men der er ikke tandlægeklinik. Den nærmeste tandlæge har klinik i Væggerløse. Postekspeditionen ligger i dag i Dagli Brugsen, som også har Apoteksudsalg. Pilehytten, der ligger i den nordlige del af byen, er et værested for ressourcesvage voksne. Gedser Brandstation, som er bemandet med frivillige brandmænd, holder stadig til på den trafikalt gode beliggenhed ved hovedvejen i udkanten af Gedser og er nu hjælpebrandstation for Falckstationen i Nykøbing F. SFO-bygningen Banken er flyttet for flere år siden, og der er ingen pengeautomat, hvilket der savnes både af hensyn til turister og fastboende. 13

14 BEFOLKNINGEN I 2007 var antallet af ældre over 67 år 30 % i Gedser, hvilket er forholdsvis højt set i forhold til Guldborgsund Kommunes gennemsnit, der var 24 % i Der har fra 2002 til 2007 været et fald i befolkningsgruppen under 60 år, mens gruppen over 60 år har været nogenlunde stabil. Der har været et mindre fald i gruppen af årige og et betydeligt fald i gruppen af 0-17 årige. Overvægten af den ældre aldersgruppe indebærer, at udbuddet af boliger i de kommende år må antages at stige, hvorfor der også kan forventes en stigning i antallet af tomme boliger, hvis det ikke foretages foranstaltninger, der kan vende denne udvikling % 48 % 35 % FORDELING AF BEFOLKNING 0-17 ÅR ÅR 60+ ÅR % 48 % 38 % År År % 17 % 16 % 15 % 15 % 14 % % 47 % 48 % 47 % 48 % 48 % % 36 % 37 % 38 % 37 % 38 % År År % 17 % 17 % 16 % 16 % 15 % Gedsers stagnation har betydet, at Gedser, som det oftest er kendetegnende for udkantsområder, har udviklet sig til et lavtlønsområde, og dette er kombineret med, at der er et lavt uddannelsesniveau i Guldborgsund Kommune. I 2007 var det kun 13,95 % af befolkningen, der havde taget en mellemlang eller længerevarende uddannelse, set i forhold til landsgennemsnittet, der i 2007 var 19 %. (Kilde: Forsøgsprojektet, Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder, juli 2008). Erhvervsstrukturen i 2006 for tidligere Sydfalster Kommune viser, at 21 % af arbejdspladserne er placeret inden for landbrug og fiskeri, mens andre brancher, der trækker en del arbejdspladser i området, er bygge og anlæg med ca. 14 %, finansiering, udlejning og forretningsservice med ca. 11,5 %. Derimod udgør arbejdspladserne inden for hotel og restaurationsbranchen 9 %. Disse tal afspejler, at Østersøen og landbruget udgør en stor ressource for området. (Kilde: Forsøgsprojektet, Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder, juli 2008). Det forholdsvis lave tal inden for hotel og restaurationsbranchen er bemærkelsesværdigt i forhold til områdets meget store potentiale inden for turisme. FORDELING AF ARBEJDSPLADSER 2006 LANDBRUG OG FISKERI BYGGE OG ANLÆG FINANSBRANCHEN UDLEJNING OG FORRETNINGSSERVICE HOTEL OG RESTAURATION ANDET 21 % 14 % 11,5 % 11,5 % 9 % 33 % Kilde: Forsøgsprojektet, Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder, juli

15 FORENINGS- OG KULTUR OG FRITIDSLIVET Gedser har et meget rigt foreningsliv, og der synes at være en god tradition for at gå sammen, organisere sig og foretage en aktiv handling. Foreningskulturen har slået stærkt igennem i forbindelse med lukning af folkeskolen Østersøskolen. Hurtigt havde Gedserborgerne organiseret sig og dannet en friskole centralt i byen. Ligeledes har man handlet ved nedlæggelse af andre servicetilbud og bevaring af betydningsfulde bygninger eller realisering af en rigtig god idé. Det er bl.a. set ved etablering af Det Sorte Museum, bevaring af Remisen, renovering og dermed bevaring af Vandtårnet osv. Det Sorte Museum og Lokalhistorisk Arkiv har lokale i den gamle skole fra 1905 Tilbuddene og attraktionerne for turisterne bæres af det lokale foreningsliv. Der skal i den forbindelse nævnes, Det sorte Museum, Vandtårnet, Remisen, Fuglestationen, Naturskolen, Sydfalster Bådelaug, Gedser Lystbådehavn, Gedser Fyr og Svinehave Voldsted, som vigtige attraktioner. Lokalt arbejder man rigtigt hårdt for at bevare disse foreningsbaserede tilbud til turister og gæster i området. Desuden skal nævnes, at der gennem Lokalhistorisk Arkiv gives et godt tilbud til de, som vil vide noget om Gedsers historie med hensyn til bygningskulturen, befolkningen, erhvervsvirksomheder og sogne og kommunestruktur m.v. Gedser Remise Blæksprutten, der ligger bag kirken, er et meget velfungerende kulturhus, der repræsenterer et stort aktiv for byen. Her er der et bredt tilbud til borgerne med klubaktiviteter og undervisning dagligt. Blæksprutten drives som et frivilligt projekt under Social og Sundhed, Guldborgsund Kommune. Østersøhallen er, som det tidligere er nævnt, et vigtigt mødested i forbindelse med motion og sport. Som de unge nævnte, var det her, de udøvede sport. De ønskede, at fodboldbanerne kommer op at ligge ved hallen, for her er der bade- og omklædningsfaciliteter. Hallen er det eneste sted i Gedser-området, hvor der kan holdes store møder. Gedser bådelaug Googler man Gedser, får man et klart bevis på, at byen har et aktivt og meget levende foreningsliv og borgerne her er gode til egen organisering og handling. Gedser har sin egen hjemmeside hvor man kan få oplysninger om historie, butikker, virksomheder, foreninger, institutioner, seværdigheder m.v. I forbindelse med gennemførelse af områdefornyelsen i Gedser vil vi forsøge at få et samarbejde med Gedser Net omkring formidling af projektet. I forsøgsprojektet Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder et forsøgsprojekt på Fanø og i Gedser, juli 2008, nævnes, at på foreningsområdet er civilsamfundets mobilisering høj, idet der findes et stærkt foreningsliv i Gedser-området. Børnene udsagn om gode ting ved at bo i Gedser: Her er mange mennesker, og der sker meget. Godt med forretninger, bl.a. brugs og maler Der mangler en bager. En god legeplads ved lystbådehavnen Mulighed for at lege i skove At vi har en skole i byen At vi har strande. Bedst ved lystbådehavnen mod nord og ude ved fyret. 15

16 Kapitel 2 LOKALOMRÅDETS UDFORDRINGER Der skal en ny begyndelse til, hvis stagnation skal vendes til en byudvikling, der afføder nye erhvervsaktører, så der kan skabes flere kulturelle og oplevelsesmæssige tilbud, der igen kan tiltrække flere turister, iværksættere og tilflyttere til området. Denne udvikling skal baseres på Gedsers mange potentialer og ressourcer. Igennem borgersamarbejdet i forbindelse med programudarbejdelsen opstod der hos styregruppen en erkendelse af, at områdets udvikling i turisterhvervet ikke kan bæres igennem på foreningsbasis. De mange tilbud, som i dag bæres af foreninger og frivillig arbejdskraft, er en rigtig god basis og supplement, men der skal en professionel projektudvikling til. Dette underbygges af de mange potentialer, der ligger i området med hensyn til oplevelsesøkonomi bl.a. i forbindelse med endagsturisme, som bygger på områdets mange ressourcer tilknyttet unikke kulturhistorie og naturtilbud. Denne udvikling understøttes af en af konklusionerne i forsøgsprojektet Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder et forsøgsprojekt på Fanø og i Gedser, juli

17 HELHEDSPLAN OMRÅDE- FORNYELSE SUPPLERENDE EU-MIDLER VIA LAG- GULDBORG- SUND Sammenspil mellem indsatserne. Udviklingen af lokalt forankret oplevelsesøkonomi handler om at aktivere de lokale ressourcer ved at binde erhvervs- og turismevirksomheder sammen med kulturelle aktører samt at danne grundlag for nye virksomheder og oplevelser. I forhold til ovenstående kortlægning (i forsøgsprojektet) af Gedser-området i et lokalt forankret oplevelsesøkonomisk perspektiv, kan det siges, at der i området, ligesom det er tilfældet på Fanø, kunne være brug for, at flere erhvervsaktører tager direkte del i aktiveringen af de lokale ressourcer. Gedser har, som det kan ses af ovenstående, mange ressourcer på naturområdet og kulturmiljøer, der alle har præg af egenart af beliggenhed eller historie. De fleste natur- og herlighedsværdier udnyttes i mindre grad eller slet ikke. Videre siges det i forsøgsprojektet: Gedser-områdets udfordringer, hvad aktivering af ressourcer angår, ligger først fremmest i erhvervsaktørerne, der nærmet er fraværende i området og derved ikke bidrager til oplevelsesøkonomien. De få turistorienterede virksomheder er passive i forhold til at gå ind i oplevelsesøkonomien, men lever udelukkende af natur- og kulturherlighederne. Kulturaktørerne er også få, men derimod mere aktive i kraft af deres formidling af (en mindre del af) de mange herlighedsværdier i området. Derimod spiller foreningslivet en relativ stor rolle for oplevelsesøkonomien som identitetsskaber og formidler af herlighedsværdierne knyttet til natur- og kulturmiljøerne. Foreningslivet er en stærk lokal ressource for udvikling af oplevelsesøkonomi med erhvervs- og kulturaktører i og omkring Gedser. Det gælder således, at der både inden for ressourcer på natur- og herligheder, men også inden for kulturaktører er potentiale for en noget større aktivering for oplevelsesøkonomien. Gennem borgersamarbejdet under programfasen har interessen for at få styrket Gedsers attraktion optaget alle borgergrupper. Dette både med hensyn til at få flere turister til området og tiltrække flere til bosætning i området. Der er hos borgerne en erkendelse af, at der skal være gode tilbud til alle aldersgrupper og især familier med børn, hvis stagnationen og tilbagegangen i befolkningstallet skal vendes. Der er derfor en interesse i at få skabt aktivitets- og mødesteder for børn og unge og fremtidssikret medborgerfaciliteter for foreninger m.v. Desuden skal der skabes en interesse for at få flere erhvervsaktører og iværksættere til området, der kan indgå i udviklingen af tilbud og attraktioner for turister. Det betyder, at det skal være en oplevelse at være i og komme til byen, komme til havnen, hvad enten det er med færge eller sejlbåd til lystbådehavnen. Alle skal gerne få lyst til at blive lidt længere og skal have mulighed for gode oplevelser, hvad enten man venter på en færge eller har taget sig tid til et besøg. Der skal tages hånd om at skabe et sammenhængende oplevelsesforløb fra havnene gennem byen til Odden, hvor der samtidig skal sikres en trafikregulering/- dæmpning. I dette forløb skal det være nemt at få informationer om, hvad der er af muligheder og om stedet og attraktionerne. Der er et behov for et sammenhængende forløb gennem byen og til Odden, hvor der skal opnås en hurtig succes ved at sætte den tidligere Marinestation på Odden (den gule bygning) i stand, så den kan være rammen om oplevelser med vidensformidling, udstillinger, arbejdende værksteder, cafe osv. Bygningen har siden forsvaret forlod den i 1991 stået tom, hvilket har medført et tiltagende forfald. Bygningen er blevet gennemgået i efteråret 2008 af Guldborgsund Kommunes Ejendomsenhed, og der er udarbejdet en tilstandsrapport. Bygningen vil kunne sættes i brugsmæssig stand for ca. 2 mio. kr. Bygningen har en unik placering med hensyn til udsigt ud over Østersøen og ind til Gedser by og Gedser havn. Herfra kan færgernes ind- og udsejling til Gedser følges. Gedser er den største by på Sydfalster syd for Marrebæk og dermed også for sommerhusområdet ved Gedesby. En fastholdelse og styrkelse af servicefunktioner både offentligt og privat er derfor af betydning for et større landdistrikts- og ferieområde end Gedser by. Sigtet med områdefornyelsen og øvrige tiltag, helhedsplan, supplerende EU-midler dels gennem LAG- Guldborgsund og andre relevante EU-projekter er at få styrket og sat skub i områdets byudvikling i erhvervsog turistmæssig sammenhæng og dermed også få styrket områdets servicetilbud. 17

18 Kapitel 3 EKSISTERENDE PLANGRUNDLAG OG PERSPEKTIVER I FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 18

19 ZONEFORHOLD Områdefornyelsesområdet omfatter både landzonearealer og byzonearealer. Gedser by, havneområder og feriecenterbebyggelsen ligger i byzone, mens øvrige arealer herunder campingpladsen ligger i landzone. Rammekort er udarbejdet af vores GIS-afd KOMMUNEPLANRAMMER Gedser byzone og udlagte udbygningsområder er rammelagte i Kommuneplan for tidligere Sydfalster Kommune. Østersøskole-området og Gedser Odde er også rammelagte. Lokalplaner Byzonerammerne for Gedser er meget differentierede og rummer rammer som blandet bolig og erhverv (3.1 rammer), boligområder og nyt boligområde ved Smedevej (3.3-rammer), offentlige formål (3.5-rammer), der dækker plejeboliger, børneinstitutioner, kirke, kirkegård, varmeværk, grønne områder, lystbådehavn, og desuden indgår offentligt tilgængelige områder ved Sydstenen (Gedser Odde). Nordøst for byen er udlagt nyt erhvervsområde (3.4-rammer) og trafik- og erhvervshavn og banearealer er udlagt som havneområder (3.6-rammer). Der er i landzone udlagt 4.0-rammer for Østersøskoleområdet (offentligt formål) og feriecenterområdet ved Gedser Lystbådehavn. Der er herudover udlagt eksisterende sommerhusområde dels nord for lystbådehavnen ved Vesterhave og dels øst for lystbådehavnen ved Solvej. Områdefornyelsesområdet Områdefornyelsesområdet afgrænses mod nord af den tidligere Østersøskole, med få privatboliger (tidligere lærer- og funktionærboliger), de funktionstømte skolebygninger, sportspladsen og Østersøhallen, der danner rammen om et aktivt fritidsmiljø. Områdefornyelsesområdet følger Gedser Landevej til ejendommen matr. nr. 21e, Gedesby by, Gedesby, hvor afgrænsningen følger det nordøstlige skel og videre langs skellet af ejendommene matr.nr. 21d og 21m, Gedesby by, Gedesby, og går herfra mod vest langs nordskellet af matr.nr. 253a, Gedesby by, Gedesby, og videre til Vesterhave og omfatter sommerhusene, der ligger i landzone ved kysten mod Guldborgsund. Fra den nordlige del af sommerhusbebyggelsen afgrænses områdefornyelsesområdet af kystlinjen og havneanlæg mod vest og syd og følger kystlinjen til Gedser Odde. Kort der viser området sættes ind. Sendt Mod landsiden går afgrænsning fra Østersøskole-området langs Gedser Landevej til byzonegrænsen, som følges til Strandvej. Herfra går afgrænsningen i en lige linje mod Gedser Halmvarmeværks nordøstlige skel til Smedevej og i en buet linje mod Friisenfeldt Gods nordlige afgrænsning mod vejen Gedser Odde og følger Gedser Fyrvej til knækket efter Gedser Fyr og går herfra i en lige linje til Gedser Odde. I den vestlige del af Gedser er udviklingen fastlagt i lokalplaner, som omfatter følgende: Lokalplan nr. 70 for en campingplads og ferielejligheder i Gedser. Lokalplanen gælder for feriecenterområdet nord for lystbådehavnen. Vedtaget den 20. juni Lokalplan for lystbådehavnens område og adgangsforhold til lystbådehavnen. Vedtaget den 26. juni Lokalplan for hotel og offentligt område (opholdsareal) i Gedser, der omfatter området mellem banearealet og vest- og sydkysten (Kroghage). Vedtaget den 11. marts Det areal, der i lokalplanen er udlagt til hotelformål, er senere ændret ved tillæg nr. 1, der er vedtaget den 10. februar 1987, og hvor arealet er udlagt til offentlige formål (offentligt tilgængeligt friareal). Det er efter, at tillægget er vedtaget, ikke muligt at anvende arealet til hotelformål. Lokalplan nr. 44 for Gedser terminalområde. Lokalplanen omfatter hele terminalområdet, færgelejer, banearealer og ejendommen, hvor Remisen ligger. Lokalplanen udlægger området til havneformål og offentlige formål. Der er med lokalplanen åbnet mulighed for opførelse af lettere industri-, værksteds-, transportog handelsvirksomheder, som har naturlig driftmæssig tilknytning til havnen. Der er også med lokalplanen åbnet mulighed for offentlige formål, mindre hotelog restaurationsvirksomheder og lignende, der har 19

20 Esisterende kommuneplanrammer naturlig tilknytning til havneområdet. På kortbilaget er området mellem opmarcharealerne og ejendommene mod Langgade og Stationsvej vist som grønt område, og grunden, hvor Remisen ligger, er vist som remiseområde, øvrige arealer er vist som bane, opmarch og havnearealer. Lokalplanen er vedtaget 14. maj Lokalplan nr. 26 for et halmvarmeværk ved Smedevej. Lokalplanen omfatter kun halmvarmeværkets grund. Lokalplanen er vedtaget den 12. maj Øvrige områder i Gedser er ikke omfattet af lokalplan. Kort, der viser lokalplanområder. NY KOMMUNEPLAN ER UNDER udarbejdelse Kommuneplanprocessen for den første kommuneplan i Guldborgsund Kommune er under udarbejdelse. I 2008 har Kommuneplanstrategien for den nye kommuneplan været i høring. Forslag til ny kommuneplan planlægges offentliggjort i sommeren I Kommuneplanstrategien, 2008 nævnes vedrørende geografisk rollefordeling, at byerne Nysted, Gedser og Stubbekøbing har et særligt potentiale i forhold til kultur og naturturisme. Kort over bymønstre I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanforslaget tages rammerne for Gedser-området op til revision. Det er målet, at de nye rammer skal tage højde for, at rammerne giver en bred mulighed for byudvikling i Gedser-området. 20

21 Hvis det eksisterende udlagte areal til campingplads ændrer status til ferielejligheder, skal der udlægges et andet område til campingplads, således at der fortsat er mulighed for at etablere en campingplads i Gedser. I forbindelse med udarbejdelse af helhedsplanen for Gedser og forslag til kommuneplan, skal der tages endelig stilling til udpegning alternative udlæg til en ny campingplads. En ændring af campingarealet ved feriecenter til et område for udbygning af nye ferielejligheder vil kræve, at der udarbejdes en ny lokalplan, og at Statens Miljøcenter godkender en ophævelse af strandbeskyttelsen for området. Gedser Feriecenter KONFERENCE- OG KURSUSCENTER En investor har fremlagt ønske om at bygge et konference- og kursuscenter ved feriecentret. Et projekt til konference- og kursuscenter vil forudsætte ny kommuneplanramme og ny lokalplan. BÅDHAL Den samme investor har forespurgt om mulighed for at bygge en bådhal på kommerciel basis. Lystbådehavnen er fuldt udbygget efter gældende lokalplan. Forslaget til bådhal har været drøftet på et arbejdsgruppemøde i havnegruppen. Sydfalster Bådelaug, der har hjemme i Gedser Lystbådehavn, ønsker ikke en bådhal, hvor man lejer sig ind, placeret i lystbådehavnen. Bådelauget peger på, at en kommerciel bådhal kan placeres i fiskerihavnen. Der skal i forbindelse med udarbejdelse af helhedsplanen (læs mere under investeringsredegørelse) tages stilling til, hvor der kan indpasses en bådhal i Gedser under hensyntagen til natur- og kulturværdier. CAMPINGPLADS Visit Guldborgsund har oplyst, at Guldborgsund Kommune mangler en femstjernet campingplads og det ville være ønskeligt, at der kan findes en placering og interesse for at drive en femstjernet campingplads. Der er i programfasen peget på to områder til placering af campingplads, dels vest for Friisenfeldt Gods og nord for strandbeskyttelseslinjen, og dels ved den tidligere Østersøskole, hvor der er peget på en campingplads målrettet især autocampere. KOMMUNENS LOKAL AGENDA 21-STRATEGI Guldborgsund Kommunes strategi for Lokal Agenda-21/bæredygtig udvikling er en del af Kommuneplanstrategien. I forlængelse heraf er udarbejdet en handlingsplan for, hvordan Guldborgsund Kommune kan bidrage til en bæredygtig udvikling. Udvikling af projekter inden for områdefornyelsen vil ske i overensstemmelse med Agenda 21-handlingsplanen. ÆNDRING AF CAMPINGPLADS TIL UDBYGNING AF FERIELEJLIGHEDER Ejerlejlighedsforeningen Gedser har forespurgt om muligheden for at ændre planlægningsstatus på udlagt campingplads, da de gerne vil have mulighed for at bygge flere ferielejligheder i fortsættelse af eksisterende ferielejligheder i Gedser Feriecenter. Campingpladsen, der ikke har været i anvendelse i flere år, ligger i landzone og inden for strandbeskyttelseszone. Arealet er i Lokalplan nr. 70 udlagt til campingplads. En ændring har været drøftet på arbejdsgruppemøderne i programfasen. Der er blandt de deltagende en overvejende opbakning til, at der gives mulighed for at bygge flere ferielejligheder som feriehytter svarende til de eksisterende ferielejligheder, der ligger som sammenbyggede A-huse. Borgerne havde en bekymring for, at der ved ændring af dette areals planstatus ikke ville være mulighed for at få en aktiv campingplads i Gedser. Arbejdsgrupperne mente, at der er behov for en campingplads i Gedser-området og også en campingplads målrettet autocampere. 21

22 Kapitel 4 BORGERNES ROLLE I PROCESSEN BORGERDELTAGELSE I PROGRAMFASEN Borgerne har været meget tidligt med i processen omkring udvikling af de initiativer, der skal gennemføres i forbindelse med områdefornyelsen for Gedser og Gedser Odde. Der var allerede en bred borgerinvolvering i forsøgsprojektet Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder, der forløb fra juni 2007 til april Der var i dette forløb 2 borgermøder, et i juni 2007 og et i februar Desuden blev der afholdt fokusgruppemøder, dialogmøder og projektvandringer. Der har således været et parallelt forløb med hensyn til borgerinvolvering i oplægget til ansøgning om reservation af midler til områdefornyelse. Områdefornyelsen indgik i forsøgsprojektet som et af de værktøjer og tiltag, der kunne anvendes for at muliggøre en realisering af enkelte projekter, som der var blevet peget på under processen i forbindelse med forsøgsprojektet. I december 2007 godkendte Byrådet ansøgning om reservation af midler til Områdefornyelse for Gedser og Gedser Odde. Forslag fra Frida, 9 år 22

23 ORGANISATION I PROGRAMFASEN Programfasen har været organiseret med en styregruppe, som tog udgangspunkt i sammensætningen af styregruppen under forsøgsprojektet, dog med 1 ekstra repræsentant fra Gedser Bylaug. Efter første borgermøde blev der nedsat 4 arbejdsgrupper: 1. Området som strækker sig fra Feriecentret og Gedser Lystbådehavn mod nord til Gedser Fiskerihavn mod syd (havne og banearealer vest for Gedser by). 2. Fysiske tiltag og forskønnelser i Gedser By og nære omgivelser (Kroghage) 3. Sociale og kulturelle tiltag i Gedser og på Gedser Odde (områdefornyelsesområdet). 4. Området Friisenfeldt og Gedser Odde. Arbejdsgrupperne blev nedsat af styregruppen. Arbejdsgrupperne har haft en bred repræsentation fra lokalområdet og repræsentanter fra relevante institutioner, foreninger m.v. Arbejdsgrupperne har i princippet været åbne og med en repræsentation på personer. Arbejdsgrupperne har alle holdt to møder; et i september og et i begyndelsen af november Alle arbejdsgruppemøder er afholdt inden for områdefornyelsesområdet på forskellige lokaliteter: Blæksprutten, Sydfalster Bådelaug, Gedser s Kulturhus (det tidligere bibliotek) og på Fuglestationen. Der er desuden holdt møder med Scandlines og DSB Ejendomme, der begge er ejere af store arealer i havneområdet. Der er herudover holdt møde med Friisenfeldt Gods og med en galleriejer, der har galleri i Nykøbing Falster og Holland. BaneDanmark har deltaget i et møde under processen for forsøgsprojektet. Herudover er der holdt et møde med børn og unge fra Gedser den 17. november Programfasen blev opstartet med et borgermøde den 28. august Ideer og forslag fra arbejdsgrupperne blev præsenteret på borgermødet den 18. Styregruppens medlemmer: Ole Bronné Sørensen, udvalgsformand, Erhvervsog Arbejdsmarkedsudvalget (næstformand i styregruppen) John Brædder, udvalgsformand, Udvalget for Faste Ejendomme (formand for styregruppen) Bruno Andersen, direktør, Teknik og Miljø Søren Lück Madsen, direktør, Erhverv, Arbejdsmarked og Turisme Martin Weis Holm, Erhverv, Turisme og EU Allan Munk, Erhvervsråd Lolland Falster Jette Rau, direktør, Visit Guldborgsund Søren Winther Nielsen, Gedser Bylaug Ole Peter Jacobsen, Gedser Bylaug Lill Hemmingsen, leder af Friskolen Østersøen Lisbeth Svarrer, Gedser Bylaug Sys Nielsen, kulturkonsulent, Børn, Skole og Kultur Bjørk Trøst Bigum, sbs-rådgivning (rådgiver) Christian Frederiksen, Erhverv, Turisme og EU Marianne Reinhardt, Planlægning og Byfornyelse Internt i den kommunale administration har programfasen været forankret i en tværgående arbejdsgruppe BETAK, der står for Bosætning, Erhverv, Turisme, Arbejdsmarked og Kultur. november 2008, hvor de projekter, som er udpeget til programmet, også blev præsenteret. Borgermøderne har haft en stor tilslutning. Opstartmødet den 28. august havde ca. 150 deltagere og mødet den 18. november havde ca. 80 deltagere. Begge møder blev holdt i Østersøhallen, der også indgår i områdefornyelsesområdet. Programfasen og især borgermøderne er fulgt af dagspressen. Der er i programfasen indkommet over 100 ideer og forslag. De er samlet i en skematisk bruttooversigt. En arbejdsguppe holder møde Møde med børn og unge den 17. nov

24 Kapitel 5 ORGANISATION AF OMRÅDE- FORNYELSESPROJEKTET For områdefornyelsen er projektorganisation baseret på samme opbygning som i programfasen. STYREGRUPPEN Det forpligtende borgersamarbejde sikres gennem styregruppen, der har den overordnede koordinering af projektet. Styregruppens rolle er: at sikre koordinering af de enkelte projekter, der iværksættes for Gedser-området, som det er beskrevet under investeringsredegørelsen, at tegne det forpligtende samarbejde mellem områdets parter og kommunen, at sikre koordinering mellem det civile- og myndighedsniveauet og dermed sikre projekterne har lokal opbakning, at udføre kompetencer, der er godkendt af Byrådet og fagudvalg, herunder behandling af ansøgninger til partnerskabspuljen og projekter til små hurtige succeser, at sikre fremdrift i delprojekterne, og at delprojekterne gennemføres efter rækkefølgeplanen, der indgår i programmet, at følge op ved en årlig evaluering af områdefornyelsen, herunder i forhold til tidsplan, budgetter og succeskriterie m.v. Evaluering fremlægges politisk, og der holdes et borgermøde hvert år i februar/ marts. Der forventes holdt mindst to møder årligt i styregruppen. DEN TVÆRFAGLIGE KOORDINERING OG FORANKRING Den tværfaglige koordinering sker gennem en tværfaglig arbejdsgruppe med repræsentation af alle relevante fagområder i forhold til områdefornyelsens program. Den tværfaglige forankring kan ske i BETAK eller lignende tværfaglig koordineringsgruppe. Den tværfaglige gruppes (BETAKs) rolle er: at sikre, at der sker en koordinering af de enkelte projekter med hensyn til andre tiltag inden for lokalområdet/områdefornyelsesområdet med det formål, at indsatsen får den størst mulige effekt til gavn for en bæredygtig helhed og byudvikling samt til gavn for bosætning, erhvervsudvikling, service m.v. i området. at sikre, at den kommunale administration helt ud i de enkelte afdelinger og enheder har kendskab til projektets mål og de muligheder, der ligger i projektet med hensyn til tværfagligt samarbejde. Områdefornyelsesprojektet forelægges for en tværfaglig koordineringsgruppe (BETAK) mindst 2 gange årligt og ellers, når der er relevante tværgående projekter, der skal tages stilling til. PROJEKTGRUPPER De enkelte delprojekter skal udvikles og konkretiseres i samarbejde med relevante lokale og eksterne repræsentanter, som kan være borgere, repræsentanter for foreninger, erhvervslivet, institutioner og organisationer m.v. Nedsættelse af projektgrupper kan ske ved annoncering og/eller ved indstilling af relevante deltagere. Projektgrupperne nedsættes af styregruppen og har højst 6-10 deltagere. 24

25 ORGANISATIONSDIAGRAM Eksterne samarbejdsparter: borgere, grundejere, virksomheder, organisationer, foreninger, LAG m.v. (borgermøder) Koordineringsgruppe vedr. projekter i Gedser-området BYRÅD FAGUDVALG STYREGRUPPE Styregruppen vedr. programfasen fortsætter Tovholder / Teknik og Miljø / rådgiver Tværsektoriel koordinering BETAK Faglig intern og ekstern ekspertise PROJEKTGRUPPER Projektgruppers rolle: Projektgrupperne skal være sparringspartnere i udvikling og konkretisering af projekter ud fra princippet: Den, der har skoen på, ved bedst, hvor skoen trykker. Alle projekter vil dog altid skulle godkendes af Byrådet, fagudvalg og/eller styregruppen - alt efter, hvor kompetencen ligger. Projekter indstilles til fagudvalg via styregruppen. Der kan tilknyttes en faglig konsulent til en arbejdsgruppe, hvor det normalt vil være kommunen, der har ansvaret for kontrakten. BORGERMØDER Det årlige borgermøde, der ligger i februar/marts skal sikre, at alle har mulighed for at følge processen og udviklingen i områdefornyelsesprojektet i forhold til programmet og evt. nødvendige justeringer. Det årlige borgermøde skal bruges til en offentlig evaluering af områdefornyelsesprojektet herunder hvad der er sket i løbet af det sidste år, og oplæg til projekter, der tages fat på i det kommende år. Hvis der er behov for præsentation af enkelte projekter, holdes yderligere borgermøder. Udførelse og implimentering FAGUDVALG/ UFE/UTM/KFU/ BSU m.v. Teknisk faglig koordinering For at sikre størst mulig åbenhed og transparente processer skal mulighederne i internetbaseret information og dialog anvendes. Dette kan ske via et samarbejde med Gedser Net og på kommunens hjemmeside. EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE M.V. Der lægges i områdefornyelsesprojektet op til et tæt samarbejde omkring konkrete projekter, der bl.a. understøtter tiltagene gennem områdefornyelsesprojektet via en i budgettet afsat partnerskabspulje og samarbejde omkring projekter til fremme af erhvervsog turismeudvikling via supplerende EU-midler (LAG- Guldborgsund). Styregruppe BETAK INTERN KOORDINERINGSGRUPPE Områdefornyelsen, projekter iværksat ved ekstra EUmidler via LAG-Guldborgsund, helhedsplanen, fysisk planlægning og andre relevante projekter koordineres gennem en administrativ. intern koordineringsgruppe. Flow i projektudarbejdelse og godkendelse af de enkelte projekter før udførelse og implementering 25

26 Kapitel 6 INVESTERINGSREDEGØRELSE 26

27 OFFENTLIGE INVESTERINGER I GEDSER-OMRÅDET AKTIVITETSPLADS VED LYSTBÅDEHAVNEN Guldborgsund Kommune har i 2008 etableret en ny aktivitetsplads ved Gedser Lystbådehavn. INDLEDNING Investeringsredegørelsen skal beskrive de muligheder, der er i Gedser for at fremme privat medfinansiering i forbindelse med den igangværende byudvikling. Desuden beskrives de projekter, som kommunen agter at igangsætte i byen, udover de beskrevne projekter i byfornyelsesprogrammet. Kommunen har med beslutningen om områdefornyelse og andre projekttiltag herunder helhedsplan, ansøgning om ekstra EU-midler via LAG-Guldborgsund m.v. i Gedser-området vist vejen for, at der satses på at få igangsat en positiv by- og erhvervsudvikling i Gedser og på Gedser Odde. Byrådet har besluttet at afsætte 1,4 mio. kr. på budgettet i 2009 til at få udarbejdet en helhedsplan for Gedser. Byrådet ønsker med helhedsplanen at tilvejebringe et grundlag, der visualiserer og beskriver mulige udviklingspotentialer og investeringsmuligheder i Gedser, således at helhedsplanen kan danne grundlag for at finde investorer til projekter. Desuden vil de ansøgte EU-midler fra landdistriktsprogrammet bl.a. blive brugt til ansættelse af en projektudvikler, der skal identificere og udvikle relevante projekter og partnerskaber i forlængelse af de forslag, der er fremkommet i processen omkring byfornyelsesprogrammet og i forhold til de beskrevne muligheder i investeringsredegørelsen. Kommunen vil i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision og eksisterende lokalplaner være åben over for ændringer i det eksisterende plangrundlag, der kan fremme de beskrevne udviklingsmuligheder. Aktivitetspladsen indeholder nu en legeplads med klatrestativer, forhindringsbane og legehuse, en boldbane, grill-faciliteter og bænke. Etableringen af den nye aktivitetsplads ved Gedser Lystbådehavn har bidraget til at styrke Gedsers attraktionsværdi særligt for sejlerturister, men også for potentielle tilflyttere og byens borgere. En styrkelse af sejlerturismen i Gedser vil have afsmittende positiv virkning på øvrige erhverv i byen. Aktivitetspladsen er udarbejdet i samarbejde med Sydfalster Bådelaug, der har givet deres opbakning til etableringen, og den er blevet taget rigtigt godt imod af lystbådehavnens sejlende gæster og Gedsers børn og forældre. Gedser Lystbådehavn har ca skibsbesøg årligt. Heraf er ca. 15 % børn. Aktivitetspladsen er anlagt efter nutidens sikkerhedsmæssige forskrifter og med legeredskaber lavet af robinietræ, der pga. af holdbarheden ikke behøver forurenende imprægnering, men i stedet kan fremstå med naturlige overflader. En styrkelse af lystbådehavnen med den nye legeplads er i tråd med de samlede initiativer i områdefornyelsen. Samlet budget: kr. Der er givet støtte til legepladsen fra LAG-Guldborgsund på i alt 50 %, svarende til kr. Kontaktperson: Frede Danborg, Erhverv, Turisme og EU, Guldborgsund Kommune. SEAS-NVE Kommunen har igangsat en jordlægning af elkabler og samtidig en udskiftning af alle de eksisterende gamle gadelamper i Gedser, så de bliver udskiftet med nye lamper af typen Chr. den IV-lampen. I Langgade arbejdes der med mulighed for at opsætte Icon-lampen. Samlet budget: kr. Kontaktperson; Nils Rasmussen, Vej- og Projektafdelingen, Guldborgsund Kommune. KYSTSIKRING På kyststrækningen langs Sdr. Boulevard mod Odden skal kystsikringen udbedres og fornys for den strækning, der ejes af Guldborgsund Kommune. Samlet budget: kr. Kontaktperson: Frederik Cordes, Natur- og Miljøafdelingen, Guldborgsund Kommune. 27

Oplevelsesøkonomi og sammenhængen mellem erhverv og bypolitik

Oplevelsesøkonomi og sammenhængen mellem erhverv og bypolitik Workshop 2 Oplevelsesøkonomi og sammenhængen mellem erhverv og bypolitik Inger Callisen, arkitekt m.a.a., Pia Heike Johansen, Adjunkt, PH.D, Syddansk Universitet Jens Otto Callisen, byfornyelseskonsulent,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 4. for en campingplads og ferielejligheder i Gedser

Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 4. for en campingplads og ferielejligheder i Gedser Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 4 for en campingplads og ferielejligheder i Gedser 1 Gedser Indledning... 3 Beskrivelse af lokalplanområdet... 3 Baggrunden for lokalplanens tilvejebringelse...

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling

Slagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling Slagelse Kommune 2009 Ø-politik i Slagelse - Agersø og Omø i udvikling Øerne i Slagelse Kommune Øerne Agersø og Omø ligger i Storebælt. De er en del af Slagelse Kommune. Begge øer rummer små lokalsamfund

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Turistpolitik for Haderslev Kommune

Turistpolitik for Haderslev Kommune Turistpolitik for Haderslev Kommune K O M M U N E Januar 2004 - B Y G G E R B R O M E L L E M F O R T I D O G F R E M T I D... 1 Udvikling & Kultur: Claus Dall, organisationskonsulent Henrik Ørnstrup,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG Ildsjæleuniversitetet Ringkøbing-Skjern 06.12.2011 BNBYFORNYELSE PLANLÆGNING BYUDVIKLING STRATEGI Kursus under Ildsjæleuniversitetet 6. december

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg (LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges: et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Ophævelse af lokalplan Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 18.december 2014 til 5. februar 2015 Indholdsfortegnelse Formål 1 Redegørelse

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 3. november 2010 til 30. december 2010 TILLÆG 12

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 3. november 2010 til 30. december 2010 TILLÆG 12 FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 3. november 2010 til 30. december 2010 TILLÆG 12 2 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG 12 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til tillæg 12 til Kommuneplan 2009-2020.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Kalvehave Strandpark. Foreningen Den Gule Stald - Kalvehave Havn - www.dengulestald.dk - tlf. +45 26212703 19. oktober 2013

Kalvehave Strandpark. Foreningen Den Gule Stald - Kalvehave Havn - www.dengulestald.dk - tlf. +45 26212703 19. oktober 2013 Kalvehave Strandpark Havneomdannelse i et yderområde Der har været meget N fokus på omdannelsen af de store havne, hvor man har kunnet profitere af beliggenheden midt i større byer. De små havne som f.eks.

Læs mere

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011 Arbejde med udviklingsplan og organisering Landlolland 17. februar 2011 Præsentation Jens Peter Jacobsen Landdistriktskoordinator Faaborg-Midtfyn Kommune Ros-Mari Mattsson Lokalrådsformand Krarup-Espe

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Referat. Demokrati og Politisk Udvikling. Skælskør Bibliotek

Referat. Demokrati og Politisk Udvikling. Skælskør Bibliotek Referat Demokrati og Politisk Udvikling Mødedato 9. november 2009 kl. 17.00 Mødelokale Skælskør Bibliotek Fraværende Flemming Erichsen. Ole Quist deltog ikke i behandlingen af punkt 1 og 2. Henrik Brodersen

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Afgørelse i sagen om anvendelsen af ejendommen Vojensvej 11 i Hvidovre Kommune

Afgørelse i sagen om anvendelsen af ejendommen Vojensvej 11 i Hvidovre Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. februar 2005 J.nr.: 03-33/150-0266 ARS Afgørelse i sagen

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier Uddrag af Referat fra Middelfart Kommunes Byrådsmøde d. 24. juni 2014 om Naturpark Lillebælt. 835. Etablering af Naturpark Lillebælt. Ansøgning til Friluftsrådet. Sagsnr.: 2013-007244 Sagsbehandler: Præsentation:

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune

Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune "Turismen i Lemvig kommune er et vigtigt indsatsområde for kommunen og dens udvikling indenfor erhvervsudvikling, bosætning, kultur og uddannelse" Lemvig Kommune

Læs mere

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 Tillæg nr. 13 - FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013 Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 maj 2016 Redegørelse Baggrund Den tidligere helhedsplan for DSB-arealerne fra 2005 har vist sig vanskelig at realisere,

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Afledte justeringer: Kommuneplantillægget tilrettes således at den maksimale højde på tårnet også her angives til 12 m.

Afledte justeringer: Kommuneplantillægget tilrettes således at den maksimale højde på tårnet også her angives til 12 m. Dato 06.02.2015 Dok.nr. 17244/15 Sagsnr. 11/886 Ref. ANBC Resumé af indkomne bemærkninger forslag til tillæg 12 til Kommuneplan 2013 og lokalplan 05.01.L02 Camping og feriecenter ved Hvidbjerg Strand,

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling 19. sep. 2015 SPØTTRUP OMRÅDET Bomiva har almennyttige boliger i flere af byerne i Spøttrup området. I Rødding, Krejbjerg og Balling

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2014 J.nr.: NMK-33-02560 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Aabenraa Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 70

Læs mere

Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget

Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget REFERAT Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget Mødedato: Torsdag den 18-12-2008 Mødested: 202 Starttidspunkt: Kl. 16:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:41 Afbud: Fraværende: Ingen Bemærkninger: Økonomiudvalget, 18-12-2008

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

Destinationsudvikling af Billund

Destinationsudvikling af Billund Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2

Læs mere

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG LAG Odder-Hedensted VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG Middagsinvitationen er en del af Gentænk Landsbyen, der gennemføres i forbindelse med, at Aarhus er udnævnt som europæisk kulturhovedstad i 2017. I Gentænk

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

SPØTTRUP KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 1. Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme. Borgens og borgernes kommune ODDENSE KREJBJERG RØDDING BALLING

SPØTTRUP KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 1. Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme. Borgens og borgernes kommune ODDENSE KREJBJERG RØDDING BALLING SPØTTRUP KOMMUNE Borgens og borgernes kommune RØDDING KREJBJERG ODDENSE BALLING LIHME LEM RAMSING HVIDBJERG Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme 1 Spøttrup Kommune - Maj 2002 INDHOLDSFORTEGNELSE Etablering

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

B O R N H O L M S. Bilag R E G I O N S K O M M U N E

B O R N H O L M S. Bilag R E G I O N S K O M M U N E B O R N H O L M S R E G I O N S K O M M U N E Bilag Ansøgning om reservation af udgiftsramme til et områdefornyelsesprojekt i Snogebæk Fiskerleje på Bornholm 1 Christiansø Christiansø Christiansø Christiansø

Læs mere

7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG

7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG 7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG 7.1 Centerby - Dannemare DISTRIKT RUDBJERG 231 Rammenr.: 381-C1.1 Rammenavn: Lokalcenter i Dannemare Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

LOKALPLAN 1.30. Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999

LOKALPLAN 1.30. Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999 1 LOKALPLAN 1.30 Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej Ishøj Kommune 1999 BAGGRUND OG FORMÅL 3 I forbindelse med udviklingen af Køge Bugtområdet til et attrakivt turistområde og som led i den

Læs mere

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å.

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å. Arvad Møllevej Elværkssøen Jernbane Skjern Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 21. september til 16. november 2011

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere