pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner"

Transkript

1 Grethe Kragh-Müller Charlotte Ringsmose pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner En rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner au AARHUS UNIVERSITET

2

3 Grethe Kragh Müller og Charlotte Ringsmose Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner En rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, 2015

4 Titel: Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner En rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner Forfattere: Grethe Kragh Müller og Charlotte Ringsmose Udgivet af: Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, , forfatterne 1. udgave Kopiering tilladt med tydelig kildeangivelse Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Knud Holt Nielsen Forsidefoto: (indsættes senere) ISBN: (e udgave)

5 Indhold FORORD... 5 RESUME... 6 BAGGRUND FOR PROJEKTET... 6 FORMÅL FOR PROJEKTET TEORI OG METODE FOR PROJEKTET RESULTATER... 9 DEN KVALITATIVE DEL AF UNDERSØGELSEN SET I FORHOLD TIL SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN KAPITEL 1. INDLEDNING BAGGRUND FOR PROJEKTET FORMÅL FOR PROJEKTET HVAD ER PÆDAGOGISK KVALITET BAGGRUNDSFAKTORER PLAN FOR RAPPORTEN KAPITEL 2. ANDEN FORSKNING SÅDAN PASSER KOMMUNERNE BØRNENE (KORA, 2012) INSTITUTIONER ER FORSKELLIGE (UDVIKLINGSFORUM, 2009) BARNEHAGENES ORGANISERING OG STRUKTURELLE FAKTORERS BETYDNING FOR KVALITET (VASSENDEN, A., THYGESEN, J., BROSVIK BAYER, S, ALVESTAD, M, ABRAHAMSEN, G. (2011) KAPITEL 3. TEORI OG METODE TEORI METODE OG FORSKNINGSDESIGN KAPITEL 4. BAGGRUNDSFAKTORER OG DERES BETYDNING FOR DEN PÆDAGOGISKE KVALITET DE 12 INSTITUTIONER DAGINSTITUTIONEN SOM KONKRET HANDLESAMMENHÆNG DE FYSISKE RAMMER I STORE OG SMÅ FORÆLDRES INSTITUTIONSPRÆFERENCER OG BØRNENES SOCIALE BAGGRUND I STORE OG SMÅ INSTITUTIONER NORMERING OG GRUPPESTØRRELSE PÆDAGOGERNES UDDANNELSE OG SAMARBEJDE OPSAMLING KAPITEL 5. LEDELSE I STORE OG SMÅ ØKONOMI OG ADMINISTRATION PÆDAGOGFAGLIG LEDELSE LEDELSE I FORHOLD TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE STRUKTUR OG RAMMESÆTNING KOMMUNIKATION PERSONALELEDELSE OG FAGLIG SPARRING SYGDOM, FRAVÆR, GENNEMSTRØM... 60

6 8. KENDSKAB TIL BØRN OG FORÆLDRE OPSAMLING KAPITEL 6. PÆDAGOGER I STORE OG SMÅ PÆDAGOGERNES TRIVSEL I ARBEJDET DE FYSISKE RAMMER OG LOGISTIK DEN DAGLIGE STRUKTUR PÆDAGOGSAMARBEJDET KOMMUNIKATION OG KENDSKAB TIL BØRN OG FORÆLDRE FORDELE OG UDFORDRINGER I STORE OG SMÅ INSTITUTIONER PÆDAGOGERNES SYN PÅ PÆDAGOGISK KVALITET OG DERES MULIGHED FOR AT OMSÆTTE DETTE I DEN PÆDAGOGISKE DAGLIGDAG OPSAMLING: KAPITEL 7. KIDS VURDERINGER AF PÆDAGOGISK KVALITET I DE STORE OG SMÅ DAG INSTITUTIONER KIDS SOM METODE KIDS VURDERINGER AF KVALITETEN I DAGLIGDAGEN I STORE OG SMÅ INSTITUTIONER KIDS VURDERINGER I DE ENKELTE INSTITUTIONER KIDS VURDERINGER PÅ DE TRE CENTRALE OMRÅDER: RELATIONER, DE FYSISKE OMGIVELSER SAMT LEG OG AKTIVITETER KIDS VURDERING I FORHOLD TIL DE FYSISKE RAMMER LEG OG AKTIVITETER OPSAMLING KAPITEL 8. BØRNENES TRIVSEL I STORE OG SMÅ BØRNEPERSPEKTIVER PÅ DAGINSTITUTIONSLIV DET BEDSTE OG DET VÆRSTE I BØRNEHAVEN I HVILKEN UDSTRÆKNING KAN BØRNENES ØNSKER OM LEG OG SELVINITIEREDE AKTIVITETER SAMMEN MED VENNERNE REALISERES I DAGLIGDAGEN? DE FYSISKE BETINGELSER FOR BØRNENES ØNSKER FOR LEG MED VENNER I DE STORE INSTITUTIONER MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER I DET RELATIONELLE MILJØ I DE STORE INSTITUTIONER RELATIONEN TIL DE VOKSNE ET BØRNELIV OG ET VOKSENLIV BETINGELSER FOR SAMVÆR OG GODE RELATIONER MELLEM BØRN OG VOKSNE I STORE OG SMÅ INSTITUTIONER IRETTESÆTTELSE OG SKÆLD UD KAPITEL 9. KONKLUSION REFERENCELISTE

7 PÆDAGOGISK KVALITET I STORE OG SMÅ DAG- 5 FORORD Foreliggende rapport indeholder en undersøgelse af pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner, og dermed om børns muligheder for trivsel, læring og udvikling i dagligdagen. Det er et centralt emne i den samfundsmæssige debat i dag, fordi udviklingen er gået i retning af at bygge stadig større daginstitutioner til børn. Derfor har det været nødvendigt at fremskaffe viden om emnet i forhold til de beslutninger, der skal træffes. Undersøgelsen er foretaget af Lektor, Cand. Psych. Aut. og specialist i børnepsykologi, og professor MSO, Cand. Pæd. Psych. Autoriseret psykolog Charlotte Ringsmose. Desuden har Lektor Ditte Winther Lindquist, Pæd. Thomas Kragh Müller samt Stud. Psych. Malene Kragh deltaget i indsamling af data. Professor Peter Allerup har foretaget opgørelsen af KIDS scoringer, og Bureau 2000 har stået for spørgeskemaundersøgelsen. Grethe Kragh Müller og Charlotte Ringsmose har stået for undersøgelsen og rapporten, idet dog Grethe Kragh Müller alene har stået for den del, der vedrører KIDS vurderinger og observationer. En stor tak til ledere, pædagoger og børn i de 12 daginstitutioner, der har deltaget i den kvalitative del af undersøgelsen og har bidraget til denne gennem at dele deres oplevelser og erfaringer så åbent med os. Tak til Lektor Ditte Winther Lindquist og Professor Arne Poulsen for review. Også en stor tak til BUPL s forskningsfond, som har bidraget med midler til undersøgelsen og derved gjort denne mulig. Februar 2015 Grethe Kragh Müller og Charlotte Ringsmose

8 6 PÆDAGOGISK KVALITET I STORE OG SMÅ DAG- RESUME Baggrund for projektet Daginstitutionsområdet i Danmark har i de senere år været underlagt en række forandringer. Særligt omkring de store byer, har der været en udvikling i retning af at bygge store daginstitutioner og lukke eller sammenlæggede små. Argumenterne har bl.a. været, at det giver besparelser at bygge stort, at store institutioner kan give en mere professionel ledelse, flere timer til børnene, et mere bredt fagligt miljø og færre timer til dokumentation. Omvendt har forældre og pædagoger udtrykt bekymring, særligt med hensyn til børnenes trivsel og udvikling i så store enheder. Bekymringen handler bl.a. om, at det enkelte barn forsvinder i mængden af børn og får mindre voksenkontakt, omsorg og nærhed. Udgangspunktet for foreliggende undersøgelse om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner er at undersøge, om de antagelser om fordele/ulemper ved store/små daginstitutioner, der har været fremme i debatten, viser sig at holde stik i en nærmere undersøgelse eller om det forholder sig på andre måder. Formål for projektet. Formålet med projektet var at generere forskningsbaseret viden om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner. Derfor blev det undersøgt, hvad institutionens størrelse betyder for den pædagogiske kvalitet og dermed for børnenes læring og udvikling. Det er blevet undersøgt: Hvad institutionens størrelse betyder for den pædagogiske kvalitet og dermed for børnenes trivsel, læring og udvikling. Hvad institutionens størrelse betyder for den pædagogiske ledelse og organisering af arbejdet. Hvad institutionens størrelse betyder for pædagogernes faglighed, arbejdsvilkår og kompetencer Hvorledes man i praksis kan løse de udfordringer, der ligger i arbejdet i henholdsvis store og små institutioner.

9 PÆDAGOGISK KVALITET I STORE OG SMÅ DAG- 7 Hvordan trivsel og det gode børneliv ser ud med børnenes øjne, og i hvilken udstrækning det er muligt for deres ønsker at blive realiseret i den konkrete dagligdag i store og små daginstitutioner. Teori og metode for projektet. Pædagogisk kvalitet viser i projektet hen til både børnenes becoming og being. Becoming handler om, hvordan man giver børn de bedste betingelser for trivsel, læring og udvikling, så det er muligt for dem at udvikle de færdigheder og kompetencer, som de har brug for, med henblik på at kunne indgå i det samfundsmæssige liv, som de vokser op i og er en del af. Being handler om, at det også er en del af pædagogisk kvalitet, at børnene har mulighed for at trives og leve et godt børneliv her og nu. I den konkrete vurdering af kvalitet i foreliggende undersøgelse er kvalitet i den pædagogiske dagligdag, med udgangspunkt i eksisterende forskning, knyttet til følgende tre parametre: 1. Relationer, 2. kvalitet i de fysiske omgivelser og 3. kvalitet i leg og aktiviteter, idet forskning viser, at børn udvikler sig bedre i institutioner, der har en høj kvalitet på disse områder. Den teoretiske baggrund for projektet er socio kulturel udviklingspsykologi. Indenfor denne teoriramme forstås børns liv og udvikling i familie og daginstitution som indlejret i den kultur og det samfund, som barnet vokser op i og skal lære at begå sig i. Al læring og udvikling foregår i et dialektisk samspil mellem barnets parathed på det givne tidspunkt og de muligheder for udvikling, der er til stede i barnets omgivelser. Børn udvikler sig gennem aktiv deltagelse i de sociale sammenhænge, som de færdes i. Metodisk er der i anvendt både kvalitative og kvantitative metoder. Der er gennemført en kvalitativ undersøgelse med henblik på at undersøge emnet i dybden, med fokus på de dynamiske forhold i praksis i forhold til, hvilken betydning størrelsen af daginstitutionen har for den pædagogiske kvalitet. Den kvantitative del af undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at belyse, i hvilken udstrækning de fundne resultater er gældende for et bredt udsnit af lignende institutioner på landsplan. I undersøgelsen er følgende definitioner knyttet til størrelsen på daginstitutionerne

10 8 PÆDAGOGISK KVALITET I STORE OG SMÅ DAG- Størrelse Stor Antal børn >100 børn Lille <50 I den kvalitative del af undersøgelsen indgik der 12 institutioner med følgende fordeling: Samlet for Institutionsstørrelse/antal undersøgelse børn 2 > <50 12 Institutionerne blev udvalgt på den måde, at der tilstræbt indgik institutioner fra de fem regioner. Dog blev det valgt at lade de tre kommuner, der har de største institutioner indgå. De 12 institutioner er tilfældigt udvalgt i de fire deltagende kommuner. Af hensyn til datamængden er der fokuseret på store og små institutioner. I den kvalitative del af undersøgelsen er der foretaget fokusgruppeinterviews med ledelsen i alle de udvalgte institutioner samt fokusgruppeinterviews med mellem 2 og 7 tilfældigt udvalgte pædagoger i hver institution. Desuden er i alt er 60 børn fra de 12 institutioner interviewet, enten i fokusgrupper af 3 4 eller individuelt. Der er foretaget vurderinger af den pædagogiske kvalitet i de 12 institutioner, hvor KIDS en systematisk iagttagelsesmetode til vurdering og udvikling af den pædagogiske kvalitet i dagligdagen er anvendt som metode. KIDS er suppleret med observationer af den konkrete dagligdag. Interviews, KIDS vurderinger og observationer er foretaget af forskerne. KIDS vurderinger og observationer er foretaget inden interviewene.

11 PÆDAGOGISK KVALITET I STORE OG SMÅ DAG- 9 Lederne har endvidere besvaret et mindre spørgeskema med henblik på belysning af en række baggrundsfaktorer af betydning for den pædagogiske kvalitet i den konkrete dagligdag i form facts om økonomiske og personalemæssige forhold, f.eks. antal ansatte, deres uddannelse og efteruddannelse, sygdom, personalegennemstrømning, gruppestørrelse (antal børn i hver gruppe) og normering. Den kvantitative undersøgelse har lederne og pædagogerne i små og store institutioner udfyldt spørgeskemaer om vilkår, holdninger og pædagogisk praksis. Der er indkommet 488 svar fra ledere og 388 svar fra stuepædagoger. Resultater Der er en række medierende forhold, der tilsammen og i et dynamisk samspil, danner baggrund for udvikling af pædagogisk kvalitet i en daginstitution og dermed for børnenes trivsel, læring og udvikling. Der er således ikke en en til en sammenhæng mellem god/dårlig kvalitet og størrelsen af daginstitutionen. Hovedkonklusionen af undersøgelsen er, at der er en række udfordringer i store daginstitutioner i forhold til at udvikle pædagogisk kvalitet, og dermed give børnene gode muligheder for trivsel, læring og udvikling. Det kan derfor ikke anbefales at oprette store daginstitutioner med 100 børn eller mere. Af hensyn til datamængden er der i undersøgelsen fokuseret på store og små institutioner. Det kan dog siges, at melleminstitutionerne, i undersøgelsen mellem 60 og 90 børn, rummer nogle af de fordele, som de små institutioner har, men begynder at have nogle af de udfordringer, der ses i de store institutioner. I det følgende vil resultaterne af undersøgelsen blive præsenteret i forhold til de fem overfor nævnte formål med undersøgelsen. Hvad betyder institutionens størrelse for den pædagogiske kvalitet og dermed for børnenes trivsel og udvikling. Der er en række overordnede forhold, der spiller en rolle for pædagogernes mulighed for at opnå pædagogisk kvalitet i dagligdagen: De fysiske rammer, børnenes sociale baggrund, normering og gruppestørrelse, samt pædagogernes uddannelse og efteruddannelse. Undersøgelsen viser, at selvom der er flere kvadratmeter i de store institutioner, er grupperummene små og uden tilknyttede birum. I dagligdagen er det svært at udnytte fællesarealer og værksteder, fordi det kræver en høj grad af logistik og organisation. Det betyder, at man holder børnene i grupperummene.

12 10 PÆDAGOGISK KVALITET I STORE OG SMÅ DAG- Hvad angår normering og gruppestørrelse viser undersøgelsen, at personalenormeringen er en smule højere i de små institutioner. Desuden har de små institutioner ofte andre rum i tilknytning til grupperummet, så børnene kan fordele sig i mindre grupper. Undersøgelsen viser endvidere, at der i gennemsnit er 4 5 børn mere i børnegrupperne i de store institutioner end i de små. Da forskning viser, at kvaliteten daler med størrelsen af børnegruppen, er dette bekymrende i forhold til børnenes trivsel og udvikling. Endelig viser undersøgelsen, at der er en større andel af børn, hvis forældre ikke har nogen erhvervsuddannelse, og børn der taler et andet sprog i hjemmet, i de store institutioner. Samlet betyder dette, at der i de store daginstitutioner er flere børn på mindre plads og med lidt færre voksne. Mange børn på lidt plads giver en højere belastning i forhold til pædagogernes arbejdsforhold. For børnene kan det betyde færre legesteder og flere børn, der konkurrerer om de attraktive steder og legesager. Desuden har pædagogerne i de store institutioner flere opgaver i forhold til at støtte de børn, der har ekstra behov. Forskning viser, at uddannet personale organiserer arbejdet bedre, giver mere aldersrelevante udfordringer til børnene og er mere venlige og støttende overfor børnene. Den kvalitative del af undersøgelsen viser her, at der er mere uddannet personale i de små institutioner end i de store (i gennemsnit 77 % i de små institutioner mod 59 % i de store). Der er desuden flere pædagoger med efteruddannelse i de små institutioner (31,2 % i de små, mod 9 % i de store). Dette må antages at medvirke til at spille en rolle for den pædagogiske kvalitet i dagligdagen, hvilket også viser sig i undersøgelsen, hvor der f.eks. er registreret flere aldersrelevante krav og aktiviteter for børnene i de små institutioner end i de store. I forhold til kvaliteten i den konkrete dagligdag viser undersøgelsen, at den pædagogiske kvalitet er højere i de små institutioner end i de store. Dette gælder i forhold til de tre centrale områder for pædagogisk kvalitet, hvor forskning viser, at der er en direkte sammenhæng mellem disse tre forhold og børns udvikling og læring: Relationer, de fysiske rammer og børnenes muligheder for læring og udvikling gennem leg og aktiviteter. Dette gælder også for følgende områder: Børnenes mulighed for selvudvikling, socio emotionel udvikling, udvikling af evnen til fokuseret opmærksomhed, viden om omverdenen og kritisk tænkning, sprog og kommunikation og endelig børnenes mulighed for indflydelse. Dette viser hen til, at der er en række udfordringer i store daginstitutioner, der gør det sværere at udmønte de pædagogiske målsætninger og intentioner i den konkrete dagligdag. I de små institutioner er der færre af disse udfordringer, og børnenes muligheder for trivsel, udvikling og læring bliver dermed bedre. Undersøgelsen viser

13 PÆDAGOGISK KVALITET I STORE OG SMÅ DAG- 11 dog også, at der er en meget stor variation i kvaliteten på tværs af de store institutioner, og ligeledes fra stue til stue i de store institutioner. Dette kan hænge sammen med, at det er sværere at omsætte de pædagogiske målsætninger i praksis til alle dele af institutionen, bl.a. fordi det er vanskeligere at udvikle en fælles kultur i en stor institution, og fordi ledelsen er længere væk fra arbejdet på stuerne. Det er således i højere grad er op til den enkelte pædagog, i hvilken udstrækning de pædagogiske målsætninger omsættes til konkret praksis i den store institution. Der er ikke så stor forskel på KIDS vurderingerne af kvaliteten i de fysiske rammer i store og små institutioner. Dette skyldes, at de store institutioner på den ene side som oftest er nye og flotte, men omvendt har for små grupperum og mange store fællesarealer, som det kan være svært at udnytte. De små institutioner har flere rum til rådighed, hvor børnenes kan deles op i grupper, men flere af dem har omvendt udfordringer i forhold til vedligeholdelse. En af de bekymringer, der har været omkring store institutioner er, at kontakten og nærværet mellem pædagogerne og børnene er mindre i en stor institution, hvorved børnenes trivsel og udvikling vil blive dårligere. Undersøgelsen bekræfter denne antagelse. De store institutioner er særligt udfordret på de indikatorer, der handler om relationer, fordi det ikke er muligt for ledere og pædagoger at kende alle børn, i modsætning til de små institutioner, hvor lederen og pædagogerne har et tæt kendskab til alle børn og forældre, og hvor der er bedre mulighed for personlig kontakt og nærvær. Undersøgelsen viser, at 80 % af ledere og pædagoger finder, at følelser, empati og anerkendelse i relationerne mellem dem og børnene er det mest centrale for pædagogisk kvalitet. Undersøgelsen viser også, at de fleste pædagoger i både store og små institutioner er imødekommende overfor børnene. Undersøgelsen viser dog også, at selv om anerkendelse, nærvær og omsorgsfulde relationer forekommer i både store og små institutioner, er der mere kontakt, nærvær og anerkendende relationer i de små institutioner. I både store og små institutioner har børnene en række muligheder for at leg og aktiviteter. I de små institutioner har børnene dog flere muligheder for at lege uforstyrret, de må oftere være med i en leg, de leger oftere på tværs af køn og alder og der er mindre dril og færre konflikter. Børnene får hjælp til løsning af konflikter i både store og små institutioner, men det sker oftere i de små. Både i de store og i de små institutioner er der aktiviteter, initieret af børnene, som de voksne deltager i. Der forekommer også aktiviteter iværksat af de voksne, som ændres efter børnegruppens behov, og hvor børnene således har indflydelse på aktiviteten. I de store institutioner ses der oftere voksenplanlagte aktiviteter, hvor de voksne

14 12 PÆDAGOGISK KVALITET I STORE OG SMÅ DAG- gennemfører aktiviteten på trods af børnegruppens manglende interesse, også selv om det kræver en del irettesættelse og skæld ud. Undersøgelsen viser endvidere, at der oftere er krav og aktiviteter i de store institutioner, der ikke er tilpasset børnenes alder og udvikling. Hvad betyder institutionens størrelse for den pædagogiske ledelse og organisering af arbejdet. Størrelsen på institutionen gør det meget forskelligt at være leder i en stor og i en lille institution. Lederen i en stor institution har en større budget at flytte rundt med og ser en række fordele af dette, bl.a. en bedre mulighed for en fagligt set bredere personalegruppe, kurser, efteruddannelse og personalegoder, f.eks. studierejser. Ligeledes ses det som en fordel, at personalet kan flyttes rundt og vikariere for hinanden, når der er sygdom. Undersøgelsen viser dog, at disse fordele bliver højere oppe i systemet og ikke når ned til børnene i form af en bedre kvalitet i dagligdagen. Lederne i de store institutioner bruger meget tid på strategiske og administrative opgaver. Lederen i en lille institution arbejder sammen med personalet i grupperne og ser på denne måde en fordel i at kunne spille en aktiv rolle i implementeringen af de pædagogiske målsætninger i den daglige praksis. Lederens tid går således mere med pædagogiske og personalemæssige opgaver. Der er ikke noget i undersøgelsen, der tyder på, at der er mere professionel ledelse i de store end i de små daginstitutioner. Lederen i de store institutioner ser en række udfordringer i forhold til nærhed og distance mellem ledere og medarbejdere og i forhold til, at kommunikation når ud til hele personalet. Dette får den konsekvens, at de pædagogiske målsætninger i mindre grad ses implementeret i dagligdagen. Ligeledes observeres en stor forskel på den pædagogiske kvalitet fra stue til stue i flere af de store institutioner. Med så mange ansatte bliver der desuden flere beslutninger, som lederen træffer alene eller sammen med den øvrige ledelse. En del af pædagogerne giver da også udtryk en oplevelse af en højere grad af top down styring. I den lille institution går kommunikation let mellem leder og medarbejdere, der er fleksibilitet i forhold til implementering af ændringer, og pædagogerne har mere indflydelse. De store institutioner rummer en kompleksitet, der kræver en høj grad af struktur, samt mere tid til møder og planlægning både for ledere og pædagoger. Den stramme struktur er nødvendig for at få institutionen til at hænge sammen, og det bliver i en række situationer strukturen, i stedet for at det bliver de pædagogiske overvejelser eller børnenes behov, der styrer dagligdagen.

15 PÆDAGOGISK KVALITET I STORE OG SMÅ DAG- 13 Lederne i den lille institution har også opgaver i forhold til planlægningen af en daglig struktur, men oplyser, at der vægtes fleksibilitet i denne, så der er mulighed for ændre på strukturen i forhold til de pædagogiske målsætninger og i forhold til børnenes udgangspunkter og interesser. En af de helt store forskelle mellem store og små institutioner handler om det kendskab som det er muligt for lederen at have til ikke kun pædagogerne men også til forældrene og børnene. Lederne i den lille institution har et godt kendskab til alle børn og forældre, hvilket ikke er tilfældet i den store institution. Det betyder, at ledelsen i en lille institution har en højere grad af mulighed for at medinddrage dette kendskab både i planlægningen af den pædagogiske dagligdag, i forhold til supervision af personale og i forhold til forældresamarbejdet. Hvad betyder institutionens størrelse for pædagogernes faglighed, arbejdsvilkår og kompetencer. Undersøgelsen viser, at størrelsen på institutionen spiller en stor rolle for pædagogernes arbejdsvilkår, og deres mulighed for at opnå den kvalitet i dagligdagen, som de vurderer, er vigtig for børnenes trivsel og udvikling. Pædagogerne giver udtryk for, at et godt kollegialt samarbejde spiller en stor rolle for deres trivsel. Både i de store og i de små institutioner er pædagogerne glade for samarbejdet med deres kolleger, men i de store institutioner er der en række udfordringer i forhold til at opnå et godt samarbejde. De mange ansatte og mange nyansatte pædagoger gør det desuden svært at opbygge en fælles kultur i institutionen, og den mulighed der med flere ansatte pædagoger er i en stor institution for faglig sparring, kan ikke udnyttes på grund af manglende tid. Flere af de store institutioner er relativt nye. Da det tager tid at opbygge en fælles kultur, kunne man indvende, at en fælles kultur vil udvikle sig med tiden i de store institutioner. De udfordringer der er i de store institutioner, f.eks. i form af mange ansatte, større udskiftning af personale, flere forskellige afdelinger, udfordringer med kommunikationsflowet og udmøntningen af de pædagogiske målsætninger i praksis, vil dog også i en længere tidshorisont fortsat vanskeliggøre opbygningen af en fælles kultur. Pædagogerne i både store og små institutioner ser udfordringer i forhold til at opnå den kvalitet i arbejdet, som de fagligt set gerne vil have. I de små institutioner handler udfordringerne om, at der, som følge af nedskæringerne mangler personale i ydertimerne, samt om manglende økonomi i forhold til at kunne have vikar i tilfældet af sygdom. I sådanne situationer er udfordringen relationerne børnene og pædagogerne imellem. Til gengæld er der i dagligdagen i øvrigt, qua det lille miljø og det nære kendskab til børnene, gode muligheder for nære og anerkendende relationer, samt

16 14 PÆDAGOGISK KVALITET I STORE OG SMÅ DAG- gode muligheder for kvalitet i forhold til det lille fysiske miljø, hvor børnene kan fordele sig i flere små rum og har direkte adgang til legepladsen. I de store institutioner ser pædagogerne en række udfordringer for det pædagogiske arbejde i forhold til de fysiske rammer. Der peges f.eks. på de små grupperum i forhold til antallet af børn, og at det er upraktisk med de store gangarealer og fællesrum, som man ikke altid kan udnytte. Børnene bruger desuden meget tid på at vente, når de gruppevis skal bevæge sig rundt mellem de forskellige rum og op og ned af trapper. Den høje grad af struktur i institutionen udgør en række udfordringer i forhold til at udmønte de pædagogiske mål i dagligdagen, idet strukturen nogle gange overruler det, som pædagogen vurderer, er godt for børnene pædagogisk set. Det er et problem, hvis strukturen er for stram og bliver vigtigere end pædagogikken, fordi forskning viser, at det har betydning for børnenes muligheder for trivsel, læring og udvikling, at strukturen ikke er for stram, men derimod fleksibel, så der er mulighed for at skabe forbindelse mellem børnenes betydninger, interesser og legeaktiviteter, og de vokseninitierede aktiviteter og pædagogiske målsætninger (Checcin, 2015, s. 36). Forskning viser, at børn lærer og udvikler sig bedre i en sådan fleksibel struktur, end når der er tale om stramt strukturerede aktiviteter, som den voksne gennemfører uden at tage udgangspunkt i eller ændre aktiviteten i forhold til børnene behov og interesser (Sommer, 2015). En af de helt store forskelle på arbejdsbetingelserne i en stor og en lille daginstitution er antallet af børn, som pædagogerne kommer i kontakt med og skal forholde sig til. Selvom også pædagogerne i de store institutioner mener, at omsorg, nærhed og anerkendende relationer er helt centralt for pædagogisk kvalitet i arbejdet, kan det være svært at opnå dette i dagligdagen, fordi det ikke for dem at kende alle børnene. Det kan lykkes på stuen, men på flere tidspunkter på dagen, og når de flyttes rundt på stuerne, er pædagogerne sammen med børn, de ikke kender så godt, og som heller ikke kender dem. Udover at dette giver mindre nærvær, betyder det også noget for planlægningen af de pædagogiske aktiviteter, så disse tager udgangspunkt i børnenes alder, udviklingsniveau og interesser. Der er da også oftere end i de små institutioner observeret krav og aktiviteter, der ikke svarer til børnenes alder og udvikling. Nogle pædagoger vurderer, at det kan være hårdt, særligt for de små børn at være sammen med så mange forskellige børn og voksne, når de er udenfor stuerne eller disse slås sammen.

17 PÆDAGOGISK KVALITET I STORE OG SMÅ DAG- 15 Hvordan kan man i praksis løse de udfordringer, der ligger i arbejdet i henholdsvis store og små daginstitutioner. Undersøgelsen viser, at hvis man i praksis skal løse nogle af de udfordringer, der er i en stor daginstitution, er det vigtigt, at de enkelte stuer/mindre afdelinger er helt adskilte og fungerer som en institution i institutionen fysisk adskilt, med egne pædagoger og egen legeplads. Det er ikke tilstrækkeligt med en opdeling i stuer eller afdelinger, hvis disse fysisk er placeret i den samme bygning eller på forskellige etager. Hertil kommer, at det er vigtigt, at pædagogerne ikke flyttes rundt mellem stuerne på institutionen og stuerne ikke slås sammen. Det er væsentligt, at ledelsen prioriterer den pædagogiske ledelse og sørger for, at de pædagogiske målsætninger når helt ud i den pædagogiske praksis i hverdagen. Dette kræver bl.a. ledelsens tilstedeværelse på de enkelte stuer, videreuddannelse og supervision af personalet. Hvordan ser trivsel og det gode børneliv ud set med børnenes øjne, og i hvilken udstrækning er det muligt for deres ønsker at blive realiseret i den konkrete dagligdag i store og små daginstitutioner. Undersøgelsen viser, at trivsel og det gode børneliv i børnenes øjne handler om at lege og have gode venner at lege med. Det er de selvinitierede lege og aktiviteter, som børnene er glade for. Børnene er generelt set glade for de fleste voksne i børnehaven, nemlig de søde voksne. En sød voksen er en, der er glad, kan lide børnene og giver lov til noget. Børnene kan også godt lide at lave noget sammen med de voksne. Omvendt er det værste for børnene, når de ikke har nogen at lege med, hvis de ikke må være med, når de andre børn driller og konflikter mellem børnene. De kan heller ikke lide de voksne, der er sure og skælder ud, og de kan heller ikke lide nogle af de vokseninitierede aktiviteter, f.eks. samling og hviletid. Når børnenes ønsker for det gode børneliv sammenholdes med muligheden for, at deres ønsker kan realiseres i den konkrete dagligdag, viser undersøgelsen, at børnene i både store og små institutioner oplever at have muligheder for at lege, have gode relationer til nogle af de voksne og lave noget sammen med dem. Undersøgelsen viser dog også, at der er en række udfordringer i de store institutioner, som betyder, at børnenes trivsel og muligheder for leg og aktiviteter ikke er så gode som i de små institutioner. I de små institutioner har børnene mere tid til at lege, de kender alle sammen hinanden og kan bedre overskue, hvor de kan lege og hvem der er at lege med. De leger med hinanden på tværs af alder og køn, og det er lettere at få lov at være med. De kender alle de voksne, hvilket betyder, at de oftere henvender sig til dem, hvis der er

18 16 PÆDAGOGISK KVALITET I STORE OG SMÅ DAG- brug for det. De har flere afgrænsede steder at lege med den mulighed dette giver for længerevarende og mere fordybede lege. I de store institutioner kender børnene de andre børn på samme stue, men ikke alle de andre børn i børnehaven. De leger med børn på samme alder fra deres egen stue. Der er dog en række udfordringer i forhold til at finde steder, hvor de kan lege fordybet og uden at blive forstyrret, både i grupperumme og på legepladsen. Når der ikke er tilstrækkelige legesteder og legetøj til børnene, bliver det vanskeligt for de mindste børn. Det er svært for nogle børn at finde en position i børnegruppen, og de får ikke så ofte hjælp til det. De kender ikke alle de voksne, og søger ikke så ofte hjælp hos dem, de ikke kender. Børnene i både store og små institutioner giver udtryk for dril og konflikter mellem børnene, men børnene fra de store institutioner nævner det oftere. Både i de store og små institutioner får børnene hjælp til løsning af konflikter, men børnene i de små institutioner får det oftere, selv om de er bedre til selv at løse dem. Børnene i både store og små institutioner vil gerne lave noget sammen med de voksne og giver udtryk også udtryk for, at de laver forskellige ting sammen med dem. I børnenes perspektiver har de voksne dog en del af dagen deres eget liv, hvor de laver voksenting, som f.eks. gå til møder, holde pauser, lave dagsplaner, snakke med de andre voksne, rydde op og lignende. De voksne hjælper dog også børnene, trøster dem, skifter ble på de små og laver mad. Børnene i de små institutioner nævner flere ting, som børnene og de voksne laver sammen. Voksenplanlagte aktiviteter og rutiner forekommer både i store og små institutioner, men det spiller en meget lille rolle i børnenes oplevelse, hvad der får dem til at trives. Når børnene nævner disse aktiviteter og rutiner, er det oftest, fordi de ikke kan lide det. Dette kan hænge sammen med, at det at lege med venner er det vigtigste for dem, men det kan også hænge sammen med, i hvilken udstrækning de planlagte aktiviteter tager udgangspunkt i børnenes interesser, alder og udviklingsniveau. Børnene i de store institutioner nævner oftere rutiner og aktiviteter, som de ikke synes om eller ikke forstår. Den kvalitative del af undersøgelsen set i forhold til spørgeskemaundersøgelsen. Bureau 2000 har gennemført en spørgeskemaundersøgelse til supplering af den kvalitative del af undersøgelsen. Den kvantitative undersøgelse bekræfter de tendenser vi ser i den kvalitative undersøgelse. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse. Der er indkommet 488 svar fra ledere og 389 svar fra pædagoger fordelt som følger:

19 PÆDAGOGISK KVALITET I STORE OG SMÅ DAG- 17 Institutionsstørrelse Besvarede skemaer fra institutionsledere Besvarede skemaer fra stuepædagoger Under Over I alt Den kvalitative del af undersøgelsen viser, at selv om man i de store institutioner har flere m2, så er grupperummene små og med store børnegrupper. Ligeledes er det vanskeligt at udnytte fællesarealerne. Dette er i overensstemmelse med spørgeskemaundersøgelsen, der også viser, at grupperummene er mindre og børnegrupperne større. Man holder børnene i grupperummene, fordi man skal holde øje med dem, fordi fælles lokaler skal bookes, man har faste dage, eller også når man simpelthen ikke der hen, fordi dagsstrukturen er for stram. Det er så at sige et projekt at få børnegruppen fra grupperummene og til fællesrummene. Paradoksalt nok, så har børnene i mindre daginstitutioner således flere m2 til rådighed end børn i store institutioner, der hyppigt er i et grupperum og med markant flere børn i børnegrupperne end de små institutioner. Mange børn på lidt plads giver en højere belastning på pædagogernes arbejdsforhold. For børnene kan det betyde færre legesteder og flere om de attraktive steder og legesager. Spørgeskemaundersøgelsen viser på linje med den kvalitative undersøgelse, at børnene i de store institutioner i mindre grad kan bevæge sig frit i institution. I det hele taget er børnenes muligheder for selv at bestemme, hvor i institutionen de vil være, bedre i de mindre institutioner, hvor børnene har mere frihed til at bevæge sig rundt i institutionerne, fordi man godt kan holde øje med hinandens børn, og have styr på alle børnene ved at bemande alle rum og udendørsarealer, og lade børnene bevæge sig frit rundt i institutionen og ud og ind mellem legeplads og aktiviteter og legeområder inden for. Hvis der opstår situationer, hvor der er brug for en voksen, så kender alle de voksne børnene, og børnene kender dem. Børnene har således større bevægelsesfrihed og mere indflydelse på, hvor de vil være og dermed også med hvem i de små institutioner. I en stor institution kan børnene blive væk, og man kan ikke i samme udstrækning forvente, at de selv kan finde rundt, og de voksne kender ikke børnene. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at man i højere grad opdelt legepladserne i de store institutioner. Det er dog fortsat påfaldende, at der er en stor gruppe store institutioner (44 %) med over 100 børn på samme legeplads. De små institutioner er i mindre grad opdelt, men der er også færre børn på legepladserne. Legepladserne i de store

20 18 PÆDAGOGISK KVALITET I STORE OG SMÅ DAG- institutioner er problematiske. I både store og små institutioner er børnene ca. fire timer på legepladsen. Jo flere børn der er samlet på lidt plads desto større sandsynlighed er der for konflikter. De voksne kender ikke alle børnene, hvilket kan gøre det vanskeligt at trøste, eller hjælpe børnene i gang med gode lege. Det kan ses som en konsekvens af institutionens størrelse, er der i højere grad er stueopdeling med børnene på faste stuer i de store institutioner (92 %). Det er vanskeligere for de store institutioner at vælge funktionsopdeling, idet børnene ikke kan bevæge sig frit omkring i de store institutioner. Der er sammenfald i de to undersøgelser, når det vedrører ledelsens rolle i institutionerne. Lederne i de små institutioner tager mere del i arbejdet og har mere kendskab til både børn og forældre. Dermed er ledelsen i de små institutioner i højere grad i kontakt med medarbejderne. I de store institutioner er ledelsen mere formel, idet der er mere afstand mellem ledelse og medarbejdere i kontakten i hverdagen. Lederen varetager økonomisk og administrativ ledelse, udstikker retninger, kommunikerer på møder og via elektroniske platforme. Lederen er sjældent involveret i det daglige arbejde, der i højere grad overlades til pædagogerne. I de små institutioner er lederen mere direkte involveret i drøftelser af og tilrettelæggelse af arbejdet i grupperne og hyppigere i kontakt med de ansatte og børnene. Lederne i de små institutioner har tættere kontakt til personalet og er dermed i stand til at følge hverdagen i grupperne mere. Lederne i de store institutioner forholder sig i højere grad til principielle diskussioner. Det medfører, at de ansatte i små institutioner oplever en højere grad af indflydelse. En stor institution må nødvendigvis fungere ud fra fælles fastlagte retningslinjer, som det er vanskeligt at justere. Man er således i højere grad underlagt institutionens rammer i de store institutioner, fordi mange skal blive enige. En mindre institution kan i højere grad tilpasse sig og justere. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er en tendens til, at de store institutioner lægger vægt på, at der er systematik i de iagttagelser af alle børnene, og at bestemte pædagoger er ansvarlige. Dermed giver de store institutioner det indtryk, at man arbejder mere professionelt, idet man i store institutioner er tilbøjelige til, at der er systematik i de iagttagelser af børnene, der foregår, og at bestemte pædagoger er ansvarlige. Det kan betyde, at det er sat i system, og at man har mere distancerede testredskaber, snarere end kendskabet til børnene i hverdagen. Forskellen i forhold til de mindre institutioner er dog ikke så stor, men i de små institutioner er man mere tilbøjelige til at diskutere de pågældende børn på personalemøder.

Børne og undervisningsudvalget Ringsted Kommune. Nordrup d. 24. juli 2015. Høringssvar: To modeller for styrkelse af samarbejdet i landdistrikter.

Børne og undervisningsudvalget Ringsted Kommune. Nordrup d. 24. juli 2015. Høringssvar: To modeller for styrkelse af samarbejdet i landdistrikter. Børne og undervisningsudvalget Ringsted Kommune Nordrup d. 24. juli 2015. Høringssvar: To modeller for styrkelse af samarbejdet i landdistrikter. De to modeller er blevet drøftet på et LMU-møde i Nordbakkens

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Viben... Antal reflektionsskemaer i rapporten... Refleksionsskemaets navn Viben24B... Dato for rapportudskrivningen 3--24... God fornøjelse! 2 Læsevejledning

Læs mere

Tilsynsrapport, Firkløveren, 2010

Tilsynsrapport, Firkløveren, 2010 Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 4 Kapitel 5: Ledelse...

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ...

DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ... DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ... Rapport om børnenes svar på det TALENDE spørgeskema i forbindelse med BørneMiljøVurdering november 8 UdviklingsForum og Århus Kommune november 8 UdviklingsForum

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Beskrivelse og udmøntningsforslag for et aldersintegreret 0-6 års tilbud i Varde Kommune

Beskrivelse og udmøntningsforslag for et aldersintegreret 0-6 års tilbud i Varde Kommune Dok 85261-14 Sag 14-3758 rikn/anbr Beskrivelse og udmøntningsforslag for et aldersintegreret 0-6 års tilbud i Varde Kommune Det foreliggende udmøntningsforslag indeholder beskrivelse af: Pædagogiske rammer

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE FORORD Dette hæfte er en introduktion til de værdier Stillinge Børnehave står for. (Ordet Børnehave dækker både vuggestue og børnehave) Information om hverdagen, indsatsområder

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015 Skovsneglen Virksomhedsplan 2015 Indhold Indhold 2 Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver Organisation 4 4 Personale Sygefravær Økonomi 5 5 5 Indsatsområder Direktionens indsatsområder egne indsatsområder

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2013. Leder: Ragnhild Kienle

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2013. Leder: Ragnhild Kienle Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2013 Leder: Ragnhild Kienle Talfakta 2012* 2013 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

x Ja.28 juli 2014 besøg. D. 5.9 kl. 13.00 15.00 Nej

x Ja.28 juli 2014 besøg. D. 5.9 kl. 13.00 15.00 Nej Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Valhalla Baldersvej 6 9640 Farsø DBA Normeret

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 213 Leder: Dorte Dam Jensen Talfakta Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40

Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40 Sfo v/ Virum Skole Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40 Velkommen til Virum Skoles Sfo Med denne pjece ønsker vi børn og forældre velkommen til vores skolefritidsordning. Vi håber,

Læs mere