Børne og undervisningsudvalget Ringsted Kommune. Nordrup d. 24. juli Høringssvar: To modeller for styrkelse af samarbejdet i landdistrikter.

Transkript

1 Børne og undervisningsudvalget Ringsted Kommune Nordrup d. 24. juli Høringssvar: To modeller for styrkelse af samarbejdet i landdistrikter. De to modeller er blevet drøftet på et LMU-møde i Nordbakkens Børnehus d. LMU-medlemmerne finder, at det vil være: Model 1: Et tæt forpligtende samarbejde på udvalgte områder, hvor der stadig er fire institutioner med hver deres leder og forældrebestyrelse. Modellen fordrer bredt samarbejde og dialog, byggende på ansvar fra såvel personalets samt forældrenes side. Modellen vil kunne styrke bæredygtigheden i landdistrikterne. Ikke blot vil man kunne koordinere lukkedage med nærtliggende institutioner, der vil fx også kunne udveksles personale, hvilket ville kunne mindske vikardækning og hjælpe på en trængt økonomi i institutionerne. Eksempelsis kunne være fælles sampasning i sommerferien, lukkedage m.m., hvilket ikke ville give særlig meget besvær for forældregruppen p.g.a. de korte afstande. Modellen vil samtidig forpligte institutionerne på et gensidigt koordineret samarbejde. Fx fælles pædagogisk dag, fælles personalemøder, fælles forældremøder 1 gang årligt, samt fælles julehygge / julefrokost. Netværk med geografisk nærtliggende institutioner vil give mulighed for at udnytte hinandens fysiske ressourcer. Fx Fælles ture med børnene. Skolestartere (kommende skolebørn) samles i Nordbakkens Børnehus. Da denne institution ligger tæt på Nordbakke Skolen og SFO. Dette vil også være en fordel for personalet i den modtagende skole. Selvom der er en udfordring i at skulle samarbejde i større gruppe, er vi sikker på, at fordelene vil være større end ulemperne. Med denne model vil den økonomiske konsekvens være, at personaleressourcerne skal tilpasses børnetallet. Det vil sige, at vi evt. skal afskedige personale. LMU-medlemmerne finder ikke, at det skal være denne model: Model 2: De fire institutioner slås sammen til en institution, med en leder og en forældrebestyrelse. Der vil stadig være et dagtilbud på alle fire matrikler. Udover lederen, er der tre pædagogiske afdelingsledere. Modellen forventes umiddelbart mindre ansvar og engagement, hvor institutionernes egen identitet vil være svær at opretholde. Vi mener, at oplevelsen af nærhed og tilgængelige af områdeledelse er et centralt emne for at områdeledelse kan blive en succes. Derfor mener vi at det er vigtigt, at der fokuseres på at de institutioner som skal dele områdeleder også geografisk er placeret således at lederen nemt og hurtigt kan nå alle enheder såfremt dette bliver nødvendigt og at presserende problemstillinger ikke må vente på grund af den geografiske afstand.

2 Modellen med en leder (fælles leder/områdeleder) går vi ikke ind for på nogen måde. Det er simpelthen for småt og kan hurtigt blive konkurrence præget. Der kan opstå splid om, hvilken institution der sætter dagsordenen. Herunder skal det også nævnes, at den daglige leder skal udføre lige så stort et arbejde som en fælles leder. Vi har følgende bekymring omkring fælles ledelse. Den daglige leder skal have børnetimer. Dette ved vi fra erfaring, ikke kan praktiseres pga. mange møder. Dette vil give en dårligere normering, da personalet så selv må dække de timer ind og løbe hurtigere, i de timer den daglige leder skulle have sammen med børnene. Vi er også bekymrede for, om man evt. kunne finde på at ansætte en af de ledere som der er nu, til fællesleder / områdeleder. Hvis modellen fællesleder/områdeleder bliver vedtaget, mener vi at der skal ansættes en udefra. Økonomien til denne leder vil så i givet fald være fra evt. opsagt personale, da den daglige leder jo skal have børnetimer. Vi ønsker ledelse tæt på de, der udfører arbejdet med børnene. Vi tror ikke på, at man ved at fjerne et ledelseslag får professionaliseret ledelsen, får en bedre ledelse eller bedre institutioner for den sags skyld tværtimod. Vi ønsker en model der sikrer de ansatte den sparring og de kompetenceudviklingsmuligheder og den nære ledelse, som de har brug for i arbejdet med børnene. En model der tilgodeser forældreindflydelsen på daginstitutionens pædagogiske praksis, hvilket vi ikke helt kan få øje på ved fællesledelse / områdeledelse. Vi vil gerne bakke op om model 1, idet vi mener dette kan udnytte de personaleressourcer som der er indenfor området og derved opnå fordele dette være personalemæssigt, samt økonomisk. Vi kan ikke gå ind for model 2, fællesledelse som den er udformet i høringsmaterialet. Det vil være en kraftig forringelse af den nuværende form for ledelse. uden der reelt opnås en besparelse. Med venlig hilsen Personalet i Nordbakkens Børnehus

3

4

5 Toften den 25. august 2015 Til Børnecenteret Høringssvar fra Toften vedr. styrket samarbejde i daginstitutioner i landdistrikter. - Først vil vi udtrykke vores glæde over, at byrådet bestræber sig på, at bevare de små landsbysamfund. I de små landsbysamfund, er børnehaven en væsentlig faktor. - Når børnetallet falder i den størrelsesorden, som beskrevet i materialet, er vi helt klart nødt til at tænke alternativt. Vi er glade for, at det ikke er lukning, der falder først for i overvejelserne. - De to skitserede muligheder indeholder begge fordele og ulemper. Vi kan dog få øje på flest fordele i model 1 netværksledelse. Ved den model kan børnene have fast base i deres nærmiljø. - Den skitserede ledelsestid (i model 2) med 25% er urealistisk. Det er alt for lidt tid. Opgavemængden er gennem årerne vokset gevaldigt. - Under opmærksomhedspunkter er bl.a. nævnt, at børn kan muligvis forvirres eller opleve det utrygt at blive transporteret i løbet af dagen/ugen/året og at skulle indgå i nye kontekster/konstellationer med andre børn og voksne. Det forestiller vi os ikke, vil blive det store problem. Hvis man har en struktur og planlægger det i god tid, så børnene er velforberedte både af de voksne i børnehaverne og forældrene kan børnene få stor udbytte af, at komme i andre børnehaver (som på et tidspunkt bliver lige så kendte for dem, som deres egen ). Børnene vil få mange gode og anderledes oplevelser end de ville have fået, hvis de kun havde gået i deres base børnehave. Børnenes læringsrum vil i den grad blive udvidet og positivt. Børn kan som oftest klare mange forandringer, hvis de er godt forberedte. Vi ved godt, at der kan være enkelte børn, der af forskellige årsager, skal bruge lidt længere tid på forandringer. De børn, er man selvfølgelig nødt til at tage særlig hånd om som man er i alle andre sammenhænge. Der er rigtig mange børnehaver i det danske land, der kører i skoven eller forskellige steder hele eller dele af ugen. Det fungerer ganske fint.

6 - Vi tænker helt lavpraktisk, hvilke overvejelser er der i forhold til, hvordan transporten skal foregå med børnene imellem institutionerne. Køber man en minibus med tilhørende stole/seler eller hvordan har man tænkt det? Det vil efter vores opfattelse være en glimrende løsning at købe en minibus. Delvis finansiering af bussen kan bl.a. foregå ved, at afholde loppemarked, søge fonde, overskud fra fester etc. Hvis de voksne tror på succes så bliver det succes. Venlig hilsen På vegne af forældrebestyrelse, medarbejdere og ledelse i Børnehuset Toften Thomas Wegge Lynggaard Formand Tilia Sørensen leder

7 TINSOLDATEN Til Børnecenteret Høringssvar fra Tinsoldaten vedr. forpligtende samarbejde mellem Det grønne Børnehus, Nordbakkens Børnehus, Sneslev Landbørnehave og Bøgely Dato: 12. august 2015 Indledningsvis vil vi påpege det positive i, at ønsket er at bevare de små bysamfund, som jo kendetegnende for Ringsted Kommune. I forhold til dette har det stor betydning, at bl.a. daginstitutionen bevares. P.t. er udviklingen et faldende børnetal, hvilket logistisk som anført i høringsmaterialet har betydning for driften af institutionerne. Vi tænker også, at det har betydning for børnene, at der er tilstrækkeligt udvalg af kammerater. Udgangspunktet i materialet er en samdrift af de 4 små institutioner i yderområderne. For os at se, vil denne løsning uanset om model 1 eller 2 vælges betyde ulemper i forhold til transport på tværs af kommunen både i forhold til børn, personale og forældre. Da lederne for nogle år siden arbejdede med problematikken faldende børnetal, var et af forslagene samarbejde mellem by og landinstitutioner. Måske ville denne mulighed også være værd at se på. Ringsted Kommune Børnecenter Delingen Ringsted Tel.: Dir.: Mail.: BCH@RINGSTED.DK bornecenter@ringsted.dk tinsoldaten.dagtilbud.ringsted.dk EAN: CVR-nr.: Åbningstid: Man.-Torsdag Fredag Telefontid: Man.-Torsdag Fredag Generelt tænker vi i forhold til ledelsesstruktur, at netværksledelse er at foretrække, fordi nærdemokratiet bevares, idet ledelse og forældrebestyrelse er tæt på det pædagogiske arbejde og den daglige drift. Vi tænker, at denne ledelsesstruktur giver det største engagement både hos forældre og medarbejdere og dermed også den bedste kvalitet for det pædagogiske arbejde I forhold til resurser vil der i begge modeller være fordele ved f.eks. fælles HK timer, aftaler om, hvem der går til hvilke møder osv, men der vil også i begge modeller skulle bruges meget tid på kommunikation, hvis det skal virke. Derfor tænker vi ikke, at det som anført i model 2 vil være realistisk med 25% s ledelsestid. Det vil være alt for lidt. Da lederne var på studietur i Svendborg for nylig, var det også det indtryk vi fik ved samtaler med de pædagogiske ledere. Dem vi fik kendskab til oplevede, at de havde fået flere opgaver at løse på mindre tid. I forhold til at ledere får flere børnetimer og måske ansvar for en børnegruppe vil vi anføre, at man stadig er leder, når man

8 har børnetimer. Dvs det kan være rigtig svært 100% at koncentrere sig om det pædagogiske arbejde uden forstyrrelser. Det vil kræve meget stram styring, både i forhold til forældre, personale og eksterne samarbejdspartner. Ved model 2 kalkuleres med et overskud på kr. Vi tænker, at kommunen må være villig til at yde ekstra økonomi til de små institutioner, hvis målet vedr. høj pædagogisk kvalitet skal opfyldes. Vores forældrebestyrelse har anført, at de er bekymrede vedr. sampasningen i sommerperioden, fordi nogle af medlemmerne har dårlige erfaringer fra de år, hvor der var sampasning i hele kommunen. Vi er enige i de fordele og opmærksomhedspunkter, der anføres i model 1. I forhold til de potentielle ulemper/begrænsninger tænker vi, at kvaliteten af netværksledelsen vil være afgørende i forhold til at skabe tilpas forstyrrelser. Der kunne f.eks. arbejdes med jobswop mellem institutionerne i perioder. I forhold til model 2 henvises til tidligere afsnit, hvor vi anfører, at vi foretrækker netværksledelse. Med venlig hilsen på vegne af ledelse, personale og forældrebestyrelse i Tinsoldaten Bente Christensen Side 2 af 2

9 Høringssvar fra forældre og bestyrelse i Det Grønne Børnehus i Ørslev vedr. Forslået ændringer af ledelse og pasningstilbuddet i nordbakkeområdet Vi har modtaget et oplæg vedr. organiseringen og ændringsforslag i Nordbakkedistriktet. Vi har gennemgået modelforslag 1 og 2 og selv om vi stadig ikke ser det faldene børnetal i Det Grønne Børnehus er vi ud fra modellerne kommet frem til følgende: Forpligtende samarbejde. Vi ser positivt på et forpligtende samarbejde men med 4 selvstændige institutioner og 4 ledere. Der er allerede et fint samarbejde i gang op til skolestart. Det ville være fint hvis samarbejdet kunne styrkes men vi har et stort problem ang. Offentligt transport i yderområdet som helt klart vil besværliggøre dette med mindre der bliver tilført ekstra midler til transport. Personale. Man kunne måske ansætte ambulancepersonale til at hjælpe i alle 4 institutioner når der var behov for det. Så kunne man også undgå alle de tidsbegrænsede stillinger. Men det er først og fremmest nødvendigt at have et dagligt fast team for at sikre børnenes trivsel og kunne gennemarbejde og afslutte projekter. Det faste team skal ikke rykkes rundt. Man opnår kun trivsel ved trykhed og kun trykhed ved en fast daglig rytme med faste kendte ansigter. Områdeledelse.

10 Dette lyder som en besparelse og vil ikke på nogen måde gavne institutionerne med det system som er nu mht. personale, buget og forældrekontakt. Hvis man tager 4 gamle ledere på gulvet vil det skubbe andre medarbejdere ud. Det vil heller ikke gavne nogen at sætte en nuværende leder ind for alle institutionerne. Der vil være stor risiko for at nogen bliver favoriseret eller mistanke derom. Personalet mister nærværet og ejerskabet til den enkelte institution og risikoen for dårlig trivsel vil være langt højere. I dag har vi et meget lavt sygefravær i Det Grønne Børnehus og det skyldes god trivsel mellem leder, forældre og personale. Vi har i dag en daglig kontakt mellem leder, personale og forældre.det har den betydning, at man i et lille landsbysamfund føler at alle er en del af kollektivet hvilket er vigtigt for vores børn. Dette er det første vi hører om når vi møder skolen for at vores børn undgår konflikter. Her er det bare startet meget tidligere. Og allerede her er vi foran. Vi har for år siden haft et underskud på kr i Det Grønne Børnehus grundet år med meget få børn. Med en daglig leder og personale der følte ejerskab til institutionen lykkedes det med hårdt arbejde at afdrage gælden og efterfølgende har vi endda haft overskud til at få udskiftet en del store og små ting så vi er tidssvarende. I dag er børnetallet i Det Grønne Børnehus næsten 100% fyldt op. Det har det været længe og det ser ud som om det forsætter Med en fælles økonomi for flere institutioner vil man ikke kunne sikre at børn ville få de samme muligheder ud fra de midler der er til rådighed. Vi vil selv som forældrebestyrelse kunne være med til at prioritere hvad der skal lægges vægt på i VORES EGEN INSTITUTION. Ud fra dette og andre analyser og rapporter om at mindre institutioner har bedre trivsel og læring mener vi ikke at der skal nogen ændringer til i vores område. Måske er det mere relevant i områder med bedre offentligt transport og kortere afstand mellem institutionerne.

11 Til slut vil vi meget gerne bede om foretræde for lokalpolitikerne ligesom sidste gang der var tale om store ændringer for vores institutioner. Med venlig hilsen Forældre og bestyrelse Det Grønne Børnehus

12 HØRINGSSVAR VEDR SAMARBEJDE MELLEM INSTITUTIONERNE FRA MEDARBEJDERNE I BØGELY I forbindelse med øget samarbejde mellem Sneslev Landbørnehave, Det grønne børnehus, Nordbakkens Børnehus og Bøgely for at sikre, at der bevares små institutioner i landzonerne udtaler personalet i Bøgely: Overordnet hælder vi mest til Model I idet ledelsen bevares lokalt. Vi er særligt optaget af at bevare de små institutioner. Vi oplever i det daglige pædagogiske arbejde, at små rammer virker befordrende for at se det enkelte barn som et unikt menneske. I de små rammer er det muligt for alle (både børn, familier og personale) at ha nære relationer, hvor vi alle kender hinanden personligt. I de personlige relationer oplever børn sig mødt og genkendt som særlige individer. I Bøgely oplever vi, at vi kender hvert barn og deres livsverden. Disse erfaringer og pædagogiske værdi understøttes da også af den nyeste forskning om børns trivsel og udvikling: Pædagogisk Kvalitet i store og små daginstitutioner af Charlotte Ringsmose og Grethe Krag- Müller.. Her fremhæves de små institutioners styrker netop for kvaliteten i voksenkontakten, mindre støj, færre konflikter, bedre leg og større bevægelsesfrihed og mere tid til det enkelte barn. Vedhæftet dette høringssvar er resume fra rapporten. Yderligere kan vi henvise til Ole Henrik Hansens ph.d. om nærhed. Dette falder i øvrigt i tråd med Ringsted Kommunes børne-&unge politik, der fremhæver betydningen af den høje kvalitet i relationsdannelsen til hvert barn hvor mødet med det enkelt barn, hvor barnet er, og justere sin praksis i forhold til barnets behov med henblik på, at barnet kan lære at være sig selv i et meningsfuldt fællesskab er omdrejningspunktet. Undersøgelsen fremhæver samtidig personale-perspektivet: i de små institutioner er der mindre sygefravær, mindre personale-gennemstrømning og større arbejdsglæde dette genkender vi fra vores daglige virke i Bøgely, hvor vi oplever arbejdsglæde, engagement og meningsfuldhed. Ved øget samarbejde er vi optaget af at sikre, at institutionernes identitet og særkender bevares og livet i en børnehave stadig forstås som betydningsfuld og personligheds dannende, at man ikke kan overføre systemverdenens logikker og rationaler til børnehave-livet. Vi skal fortsat se børn som mennesker og ikke som enheder vi kan effektivisere omkring.

13 Vi ser muligheder for at samarbejde omkring: - Ved f.eks. kursuser, barsel og orlov kan vi dække hinanden ind. - Hvis der i en korter eller længer periode er et faldende børne tal i en den ene institution og der er mangel på personale i en anden, kan man låne personale - Job SWAP jobrotation, der kunne øge fagligheden - Vi kunne dele/låne legetøj hos hinanden, så det igen er nyt (legeredskaber, spil, udstyr, bålhytte, heste...) - Få faglig inspiration hos hinanden - Lave pædagogiske refleksionsgrupper og lave pædagogiske observationer hos hinanden - Fælles feriepasning - Fælles aktiviteter, som ville være for dyrt for den enkelte institution (fx tema-uger, skoleaktiviteter, udflugter, besøg) - En fælles HK er - Børn som har brug for et miljø skifte. Hvis det er barn der ikke trives i den nuværende institution, kan prøver et flyt til en anden institution uden at skal meldes ud, inden man ved om det vil hjælp at flytte et barn. -fælles vikarkorps blandt de 4 institutioner. Herefter følger uddrag fra rapport om store og små daginstitutioner: Titel: Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner En rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner

14 Forfattere: Grethe Kragh Müller og Charlotte Ringsmose Udgivet af: Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, , forfatterne 1. udgave Kopiering tilladt med tydelig kildeangivelse Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Knud Holt Nielsen Forsidefoto: Colourbox ISBN: (e udgave) FORORD Foreliggende rapport indeholder en undersøgelse af pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner, og dermed om børns muligheder for trivsel, læring og udvikling i dagligdagen. Det er et centralt emne i den samfundsmæssige debat i dag, fordi udviklingen er gået i retning af at bygge stadig større daginstitutioner til børn. Derfor har det været nødvendigt at fremskaffe viden om emnet i forhold til de beslutninger, der skal træffes. Undersøgelsen er foretaget af Lektor, Cand. Psych. Aut. og specialist i børnepsykologi, og professor MSO, Cand. Pæd. Psych. Aut., Ph.d. Charlotte Ringsmose. Desuden har Lektor Ditte Winther Lindquist, Pæd. Thomas Kragh Müller samt Stud. Psych. Malene

15 Kragh og Stud. Psych. Emilie Østergaard deltaget i indsamling af data. Professor Peter Allerup har foretaget opgørelsen af KIDS scoringer, og Bureau 2000 har stået for spørgeskemaundersøgelsen. Grethe Kragh Müller og Charlotte Ringsmose har stået for undersøgelsen og rapporten, idet dog Grethe Kragh Müller alene har stået for den del, der vedrører KIDS vurderinger og observationer. En stor tak til ledere, pædagoger og børn i de 12 daginstitutioner, der har deltaget i den kvalitative del af undersøgelsen og har bidraget til denne gennem at dele deres oplevelser og erfaringer så åbent med os. Tak til Lektor Ditte Winther Lindquist og Professor Arne Poulsen for review. Også en stor tak til BUPL s forskningsfond, som har bidraget med midler til undersøgelsen og derved gjort denne mulig. Februar 2015 Grethe Kragh Müller og Charlotte Ringsmose 6 RESUME Baggrund for projektet Daginstitutionsområdet i Danmark har i de senere år været underlagt en række forandringer. Særligt omkring de store byer, har der været en udvikling i retning af at bygge store daginstitutioner og lukke eller sammenlæggede små. Argumenterne har bl.a. været, at det giver besparelser at bygge stort, at store institutioner kan give en mere professionel ledelse, flere timer til børnene, et mere bredt fagligt miljø og færre timer til dokumentation. Omvendt har forældre og pædagoger udtrykt bekymring, særligt med hensyn til børnenes trivsel og udvikling i så store enheder. Bekymringen handler bl.a. om, at det enkelte barn forsvinder i mængden af børn og får mindre voksenkontakt, omsorg og nærhed. Udgangspunktet for foreliggende undersøgelse om børns trivsel, læring og udvikling

16 i store og små daginstitutioner er at undersøge, om de antagelser om fordele/ ulemper ved store/små daginstitutioner, der har været fremme i debatten, viser sig at holde stik i en nærmere undersøgelse eller om det forholder sig på andre måder. Formål for projektet. Formålet med projektet var at generere forskningsbaseret viden om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner. Derfor blev det undersøgt, hvad institutionens størrelse betyder for den pædagogiske kvalitet og dermed for børnenes læring og udvikling. Det er blevet undersøgt: Hvad institutionens størrelse betyder for den pædagogiske kvalitet og dermed for børnenes trivsel, læring og udvikling. Hvad institutionens størrelse betyder for den pædagogiske ledelse og organisering af arbejdet. Hvad institutionens størrelse betyder for pædagogernes faglighed, arbejdsvilkår og kompetencer Hvorledes man i praksis kan løse de udfordringer, der ligger i arbejdet i henholdsvis store og små institutioner. 7 Hvordan trivsel og det gode børneliv ser ud med børnenes øjne, og i hvilken udstrækning det er muligt for deres ønsker at blive realiseret i den konkrete dagligdag i store og små daginstitutioner. Teori og metode for projektet. Pædagogisk kvalitet viser i projektet hen til både børnenes becoming og being. Becoming handler om, hvordan man giver børn de bedste betingelser for trivsel, læring og udvikling, så det er muligt for dem at udvikle de færdigheder og kompetencer, som de har brug for, med henblik på at kunne indgå i det samfundsmæssige liv,

17 som de vokser op i og er en del af. Being handler om, at det også er en del af pædagogisk kvalitet, at børnene har mulighed for at trives og leve et godt børneliv her og nu. I den konkrete vurdering af kvalitet i foreliggende undersøgelse er kvalitet i den pædagogiske dagligdag, med udgangspunkt i eksisterende forskning, knyttet til følgende tre parametre: 1. Relationer, 2. kvalitet i de fysiske omgivelser og 3. kvalitet i leg og aktiviteter, idet forskning viser, at børn udvikler sig bedre i institutioner, der har en høj kvalitet på disse områder. Den teoretiske baggrund for projektet er socio kulturel udviklingspsykologi. Indenfor denne teoriramme forstås børns liv og udvikling i familie og daginstitution som indlejret i den kultur og det samfund, som barnet vokser op i og skal lære at begå sig i. Al læring og udvikling foregår i et dialektisk samspil mellem barnets parathed på det givne tidspunkt og de muligheder for udvikling, der er til stede i barnets omgivelser. Børn udvikler sig gennem aktiv deltagelse i de sociale sammenhænge, som de færdes i. Metodisk er der i anvendt både kvalitative og kvantitative metoder. Der er gennemført en kvalitativ undersøgelse med henblik på at undersøge emnet i dybden, med fokus på de dynamiske forhold i praksis i forhold til, hvilken betydning størrelsen af daginstitutionen har for den pædagogiske kvalitet. Den kvantitative del af undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at belyse, i hvilken udstrækning de fundne resultater er gældende for et bredt udsnit af lignende institutioner på landsplan. I undersøgelsen er følgende definitioner knyttet til størrelsen på daginstitutionerne 8 Størrelse Antal børn Stor >100 børn Lille <50

18 I den kvalitative del af undersøgelsen indgik der 12 institutioner med følgende fordeling: Samlet for undersøgelse Institutionsstørrelse/antal børn 2 > <50 12 Institutionerne blev udvalgt på den måde, at der tilstræbt indgik institutioner fra de fem regioner. Dog blev det valgt at lade de tre kommuner, der har de største institutioner indgå. De 12 institutioner er tilfældigt udvalgt i de fire deltagende kommuner. Af hensyn til datamængden er der fokuseret på store og små institutioner. I den kvalitative del af undersøgelsen er der foretaget fokusgruppeinterviews med ledelsen i alle de udvalgte institutioner samt fokusgruppeinterviews med mellem 2 og 7 tilfældigt udvalgte pædagoger i hver institution. Desuden er i alt er 60 børn fra de 12 institutioner interviewet, enten i fokusgrupper af 3 4 eller individuelt. Der er foretaget vurderinger af den pædagogiske kvalitet i de 12 institutioner, hvor KIDS en systematisk iagttagelsesmetode til vurdering og udvikling af den pædagogiske kvalitet i dagligdagen er anvendt som metode. KIDS er suppleret med observationer af den konkrete dagligdag. Interviews, KIDS vurderinger og observationer er foretaget af forskerne. KIDS vurderinger og observationer er foretaget inden interviewene. 9 Lederne har endvidere besvaret et mindre spørgeskema med henblik på belysning

19 af en række baggrundsfaktorer af betydning for den pædagogiske kvalitet i den konkrete dagligdag i form facts om økonomiske og personalemæssige forhold, f.eks. antal ansatte, deres uddannelse og efteruddannelse, sygdom, personalegennemstrømning, gruppestørrelse (antal børn i hver gruppe) og normering. Den kvantitative undersøgelse har lederne og pædagogerne i små og store institutioner udfyldt spørgeskemaer om vilkår, holdninger og pædagogisk praksis. Der er indkommet 488 svar fra ledere og 388 svar fra stuepædagoger. Resultater Der er en række medierende forhold, der tilsammen og i et dynamisk samspil, danner baggrund for udvikling af pædagogisk kvalitet i en daginstitution og dermed for børnenes trivsel, læring og udvikling. Der er således ikke en en til en sammenhæng mellem god/dårlig kvalitet og størrelsen af daginstitutionen. Hovedkonklusionen af undersøgelsen er, at der er en række udfordringer i store daginstitutioner i forhold til at udvikle pædagogisk kvalitet, og dermed give børnene gode muligheder for trivsel, læring og udvikling. Det kan derfor ikke anbefales at oprette store daginstitutioner med over 100 børn. Af hensyn til datamængden er der i undersøgelsen fokuseret på store og små institutioner. Det kan dog siges, at melleminstitutionerne, i undersøgelsen mellem 60 og 90 børn, rummer nogle af de fordele, som de små institutioner har, men begynder at have nogle af de udfordringer, der ses i de store institutioner. I det følgende vil resultaterne af undersøgelsen blive præsenteret i forhold til de fem overfor nævnte formål med undersøgelsen. Hvad betyder institutionens størrelse for den pædagogiske kvalitet og dermed for børnenes trivsel og udvikling. Der er en række overordnede forhold, der spiller en rolle for pædagogernes mulighed for at opnå pædagogisk kvalitet i dagligdagen: De fysiske rammer, børnenes sociale

20 baggrund, normering og gruppestørrelse, samt pædagogernes uddannelse og efteruddannelse. Undersøgelsen viser, at selvom der er flere kvadratmeter i de store institutioner, er grupperummene små og uden tilknyttede birum. I dagligdagen er det svært at udnytte fællesarealer og værksteder, fordi det kræver en høj grad af logistik og organisation. Det betyder, at man holder børnene i grupperummene. 10 Hvad angår normering og gruppestørrelse viser undersøgelsen, at personalenormeringen er en smule højere i de små institutioner. Desuden har de små institutioner ofte andre rum i tilknytning til grupperummet, så børnene kan fordele sig i mindre grupper. Undersøgelsen viser endvidere, at der i gennemsnit er 4 5 børn mere i børnegrupperne i de store institutioner end i de små. Da forskning viser, at kvaliteten daler med størrelsen af børnegruppen, er dette bekymrende i forhold til børnenes trivsel og udvikling. Endelig viser undersøgelsen, at der er en større andel af børn, hvis forældre ikke har nogen erhvervsuddannelse, og børn der taler et andet sprog i hjemmet, i de store institutioner. Samlet betyder dette, at der i de store daginstitutioner er flere børn på mindre plads og med lidt færre voksne. Mange børn på lidt plads giver en højere belastning i forhold til pædagogernes arbejdsforhold. For børnene kan det betyde færre legesteder og flere børn, der konkurrerer om de attraktive steder og legesager. Desuden har pædagogerne i de store institutioner flere opgaver i forhold til at støtte de børn, der har ekstra behov. Forskning viser, at uddannet personale organiserer arbejdet bedre, giver mere aldersrelevante udfordringer til børnene og er mere venlige og støttende overfor børnene. Den kvalitative del af undersøgelsen viser her, at der er mere uddannet personale i de små institutioner end i de store (i gennemsnit 77 % i de små institutioner mod 59 % i de store). Der er desuden flere pædagoger med efteruddannelse i de små institutioner

21 (31,2 % i de små, mod 9 % i de store). Dette må antages at medvirke til at spille en rolle for den pædagogiske kvalitet i dagligdagen, hvilket også viser sig i undersøgelsen, hvor der f.eks. er registreret flere aldersrelevante krav og aktiviteter for børnene i de små institutioner end i de store. I forhold til kvaliteten i den konkrete dagligdag viser undersøgelsen, at den pædagogiske kvalitet er højere i de små institutioner end i de store. Dette gælder i forhold til de tre centrale områder for pædagogisk kvalitet, hvor forskning viser, at der er en direkte sammenhæng mellem disse tre forhold og børns udvikling og læring: Relationer, de fysiske rammer og børnenes muligheder for læring og udvikling gennem leg og aktiviteter. Dette gælder også for følgende områder: Børnenes mulighed for selvudvikling, socio emotionel udvikling, udvikling af evnen til fokuseret opmærksomhed, viden om omverdenen og kritisk tænkning, sprog og kommunikation og endelig børnenes mulighed for indflydelse. Dette viser hen til, at der er en række udfordringer i store daginstitutioner, der gør det sværere at udmønte de pædagogiske målsætninger og intentioner i den konkrete dagligdag. I de små institutioner er der færre af disse udfordringer, og børnenes muligheder for trivsel, udvikling og læring bliver dermed bedre. Undersøgelsen viser 11 dog også, at der er en meget stor variation i kvaliteten på tværs af de store institutioner, og ligeledes fra stue til stue i de store institutioner. Dette kan hænge sammen med, at det er sværere at omsætte de pædagogiske målsætninger i praksis til alle dele af institutionen, bl.a. fordi det er vanskeligere at udvikle en fælles kultur i en stor institution, og fordi ledelsen er længere væk fra arbejdet på stuerne. Det er således i højere grad er op til den enkelte pædagog, i hvilken udstrækning de pædagogiske målsætninger omsættes til konkret praksis i den store institution.

22 Der er ikke så stor forskel på KIDS vurderingerne af kvaliteten i de fysiske rammer i store og små institutioner. Dette skyldes, at de store institutioner på den ene side som oftest er nye og flotte, men omvendt har for små grupperum og mange store fællesarealer, som det kan være svært at udnytte. De små institutioner har flere rum til rådighed, hvor børnenes kan deles op i grupper, men flere af dem har omvendt udfordringer i forhold til vedligeholdelse. En af de bekymringer, der har været omkring store institutioner er, at kontakten og nærværet mellem pædagogerne og børnene er mindre i en stor institution, hvorved børnenes trivsel og udvikling vil blive dårligere. Undersøgelsen bekræfter denne antagelse. De store institutioner er særligt udfordret på de indikatorer, der handler om relationer, fordi det ikke er muligt for ledere og pædagoger at kende alle børn, i modsætning til de små institutioner, hvor lederen og pædagogerne har et tæt kendskab til alle børn og forældre, og hvor der er bedre mulighed for personlig kontakt og nærvær. Undersøgelsen viser, at 80 % af ledere og pædagoger finder, at følelser, empati og anerkendelse i relationerne mellem dem og børnene er det mest centrale for pædagogisk kvalitet. Undersøgelsen viser også, at de fleste pædagoger i både store og små institutioner er imødekommende overfor børnene. Undersøgelsen viser dog også, at selv om anerkendelse, nærvær og omsorgsfulde relationer forekommer i både store og små institutioner, er der mere kontakt, nærvær og anerkendende relationer i de små institutioner. I både store og små institutioner har børnene en række muligheder for at leg og aktiviteter. I de små institutioner har børnene dog flere muligheder for at lege uforstyrret, de må oftere være med i en leg, de leger oftere på tværs af køn og alder og der er mindre dril og færre konflikter. Børnene får hjælp til løsning af konflikter i både store og små institutioner, men det sker oftere i de små. Både i de store og i de små institutioner er der aktiviteter, initieret af børnene,

23 som de voksne deltager i. Der forekommer også aktiviteter iværksat af de voksne, som ændres efter børnegruppens behov, og hvor børnene således har indflydelse på aktiviteten. I de store institutioner ses der oftere voksenplanlagte aktiviteter, hvor de voksne 12 gennemfører aktiviteten på trods af børnegruppens manglende interesse, også selv om det kræver en del irettesættelse og skæld ud. Undersøgelsen viser endvidere, at der oftere er krav og aktiviteter i de store institutioner, der ikke er tilpasset børnenes alder og udvikling. Hvad betyder institutionens størrelse for den pædagogiske ledelse og organisering af arbejdet. Størrelsen på institutionen gør det meget forskelligt at være leder i en stor og i en lille institution. Lederen i en stor institution har en større budget at flytte rundt med og ser en række fordele af dette, bl.a. en bedre mulighed for en fagligt set bredere personalegruppe, kurser, efteruddannelse og personalegoder, f.eks. studierejser. Ligeledes ses det som en fordel, at personalet kan flyttes rundt og vikariere for hinanden, når der er sygdom. Undersøgelsen viser dog, at disse fordele bliver højere oppe i systemet og ikke når ned til børnene i form af en bedre kvalitet i dagligdagen. Lederne i de store institutioner bruger meget tid på strategiske og administrative opgaver. Lederen i en lille institution arbejder sammen med personalet i grupperne og ser på denne måde en fordel i at kunne spille en aktiv rolle i implementeringen af de pædagogiske målsætninger i den daglige praksis. Lederens tid går således mere med pædagogiske og personalemæssige opgaver. Der er ikke noget i undersøgelsen, der tyder på, at der er mere professionel ledelse i de store end i de små daginstitutioner. Lederen i de store institutioner ser en række udfordringer i forhold til nærhed og distance mellem ledere og medarbejdere og i forhold til, at kommunikation når ud til

24 hele personalet. Dette får den konsekvens, at de pædagogiske målsætninger i mindre grad ses implementeret i dagligdagen. Ligeledes observeres en stor forskel på den pædagogiske kvalitet fra stue til stue i flere af de store institutioner. Med så mange ansatte bliver der desuden flere beslutninger, som lederen træffer alene eller sammen med den øvrige ledelse. En del af pædagogerne giver da også udtryk en oplevelse af en højere grad af top down styring. I den lille institution går kommunikation let mellem leder og medarbejdere, der er fleksibilitet i forhold til implementering af ændringer, og pædagogerne har mere indflydelse. De store institutioner rummer en kompleksitet, der kræver en høj grad af struktur, samt mere tid til møder og planlægning både for ledere og pædagoger. Den stramme struktur er nødvendig for at få institutionen til at hænge sammen, og det bliver i en række situationer strukturen, i stedet for at det bliver de pædagogiske overvejelser eller børnenes behov, der styrer dagligdagen. 13 Lederne i den lille institution har også opgaver i forhold til planlægningen af en daglig struktur, men oplyser, at der vægtes fleksibilitet i denne, så der er mulighed for ændre på strukturen i forhold til de pædagogiske målsætninger og i forhold til børnenes udgangspunkter og interesser. En af de helt store forskelle mellem store og små institutioner handler om det kendskab som det er muligt for lederen at have til ikke kun pædagogerne men også til forældrene og børnene. Lederne i den lille institution har et godt kendskab til alle børn og forældre, hvilket ikke er tilfældet i den store institution. Det betyder, at ledelsen i en lille institution har en højere grad af mulighed for at medinddrage dette kendskab både i planlægningen af den pædagogiske dagligdag, i forhold til supervision af personale og i forhold til forældresamarbejdet.

25 Hvad betyder institutionens størrelse for pædagogernes faglighed, arbejdsvilkår og kompetencer. Undersøgelsen viser, at størrelsen på institutionen spiller en stor rolle for pædagogernes arbejdsvilkår, og deres mulighed for at opnå den kvalitet i dagligdagen, som de vurderer, er vigtig for børnenes trivsel og udvikling. Pædagogerne giver udtryk for, at et godt kollegialt samarbejde spiller en stor rolle for deres trivsel. Både i de store og i de små institutioner er pædagogerne glade for samarbejdet med deres kolleger, men i de store institutioner er der en række udfordringer i forhold til at opnå et godt samarbejde. De mange ansatte og mange nyansatte pædagoger gør det desuden svært at opbygge en fælles kultur i institutionen, og den mulighed der med flere ansatte pædagoger er i en stor institution for faglig sparring, kan ikke udnyttes på grund af manglende tid. Flere af de store institutioner er relativt nye. Da det tager tid at opbygge en fælles kultur, kunne man indvende, at en fælles kultur vil udvikle sig med tiden i de store institutioner. De udfordringer der er i de store institutioner, f.eks. i form af mange ansatte, større udskiftning af personale, flere forskellige afdelinger, udfordringer med kommunikationsflowet og udmøntningen af de pædagogiske målsætninger i praksis, vil dog også i en længere tidshorisont fortsat vanskeliggøre opbygningen af en fælles kultur. Pædagogerne i både store og små institutioner ser udfordringer i forhold til at opnå den kvalitet i arbejdet, som de fagligt set gerne vil have. I de små institutioner handler udfordringerne om, at der, som følge af nedskæringerne mangler personale i ydertimerne, samt om manglende økonomi i forhold til at kunne have vikar i tilfældet af sygdom. I sådanne situationer er udfordringen relationerne børnene og pædagogerne imellem. Til gengæld er der i dagligdagen i øvrigt, qua det lille miljø og det nære 14

26 kendskab til børnene, gode muligheder for nære og anerkendende relationer, samt gode muligheder for kvalitet i forhold til det lille fysiske miljø, hvor børnene kan fordele sig i flere små rum og har direkte adgang til legepladsen. I de store institutioner ser pædagogerne en række udfordringer for det pædagogiske arbejde i forhold til de fysiske rammer. Der peges f.eks. på de små grupperum i forhold til antallet af børn, og at det er upraktisk med de store gangarealer og fællesrum, som man ikke altid kan udnytte. Børnene bruger desuden meget tid på at vente, når de gruppevis skal bevæge sig rundt mellem de forskellige rum og op og ned af trapper. Den høje grad af struktur i institutionen udgør en række udfordringer i forhold til at udmønte de pædagogiske mål i dagligdagen, idet strukturen nogle gange overruler det, som pædagogen vurderer, er godt for børnene pædagogisk set. Det er et problem, hvis strukturen er for stram og bliver vigtigere end pædagogikken, fordi forskning viser, at det har betydning for børnenes muligheder for trivsel, læring og udvikling, at strukturen ikke er for stram, men derimod fleksibel, så der er mulighed for at skabe forbindelse mellem børnenes betydninger, interesser og legeaktiviteter, og de vokseninitierede aktiviteter og pædagogiske målsætninger (Checcin, 2015, s. 36). Forskning viser, at børn lærer og udvikler sig bedre i en sådan fleksibel struktur, end når der er tale om stramt strukturerede aktiviteter, som den voksne gennemfører uden at tage udgangspunkt i eller ændre aktiviteten i forhold til børnene behov og interesser (Sommer, 2015). En af de helt store forskelle på arbejdsbetingelserne i en stor og en lille daginstitution er antallet af børn, som pædagogerne kommer i kontakt med og skal forholde sig til. Selvom også pædagogerne i de store institutioner mener, at omsorg, nærhed og anerkendende relationer er helt centralt for pædagogisk kvalitet i arbejdet, kan det være svært at opnå dette i dagligdagen, fordi det ikke for dem at kende alle børnene. Det

27 kan lykkes på stuen, men på flere tidspunkter på dagen, og når de flyttes rundt på stuerne, er pædagogerne sammen med børn, de ikke kender så godt, og som heller ikke kender dem. Udover at dette giver mindre nærvær, betyder det også noget for planlægningen af de pædagogiske aktiviteter, så disse tager udgangspunkt i børnenes alder, udviklingsniveau og interesser. Der er da også oftere end i de små institutioner observeret krav og aktiviteter, der ikke svarer til børnenes alder og udvikling. Nogle pædagoger vurderer, at det kan være hårdt, særligt for de små børn at være sammen med så mange forskellige børn og voksne, når de er udenfor stuerne eller disse slås sammen. 15 Hvordan kan man i praksis løse de udfordringer, der ligger i arbejdet i henholdsvis store og små daginstitutioner. Undersøgelsen viser, at hvis man i praksis skal løse nogle af de udfordringer, der er i en stor daginstitution, er det vigtigt, at de enkelte stuer/mindre afdelinger er helt adskilte og fungerer som en institution i institutionen fysisk adskilt, med egne pædagoger og egen legeplads. Det er ikke tilstrækkeligt med en opdeling i stuer eller afdelinger, hvis disse fysisk er placeret i den samme bygning eller på forskellige etager. Hertil kommer, at det er vigtigt, at pædagogerne ikke flyttes rundt mellem stuerne på institutionen og stuerne ikke slås sammen. Det er væsentligt, at ledelsen prioriterer den pædagogiske ledelse og sørger for, at de pædagogiske målsætninger når helt ud i den pædagogiske praksis i hverdagen. Dette kræver bl.a. ledelsens tilstedeværelse på de enkelte stuer, videreuddannelse og supervision af personalet. Hvordan ser trivsel og det gode børneliv ud set med børnenes øjne, og i hvilken udstrækning er det muligt for deres ønsker at blive realiseret i den konkrete dagligdag i store og små daginstitutioner.

28 Undersøgelsen viser, at trivsel og det gode børneliv i børnenes øjne handler om at lege og have gode venner at lege med. Det er de selvinitierede lege og aktiviteter, som børnene er glade for. Børnene er generelt set glade for de fleste voksne i børnehaven, nemlig de søde voksne. En sød voksen er en, der er glad, kan lide børnene og giver lov til noget. Børnene kan også godt lide at lave noget sammen med de voksne. Omvendt er det værste for børnene, når de ikke har nogen at lege med, hvis de ikke må være med, når de andre børn driller og konflikter mellem børnene. De kan heller ikke lide de voksne, der er sure og skælder ud, og de kan heller ikke lide nogle af de vokseninitierede aktiviteter, f.eks. samling og hviletid. Når børnenes ønsker for det gode børneliv sammenholdes med muligheden for, at deres ønsker kan realiseres i den konkrete dagligdag, viser undersøgelsen, at børnene i både store og små institutioner oplever at have muligheder for at lege, have gode relationer til nogle af de voksne og lave noget sammen med dem. Undersøgelsen viser dog også, at der er en række udfordringer i de store institutioner, som betyder, at børnenes trivsel og muligheder for leg og aktiviteter ikke er så gode som i de små institutioner. I de små institutioner har børnene mere tid til at lege, de kender alle sammen hinanden og kan bedre overskue, hvor de kan lege og hvem der er at lege med. De leger med hinanden på tværs af alder og køn, og det er lettere at få lov at være med. De kender alle de voksne, hvilket betyder, at de oftere henvender sig til dem, hvis der er 16 brug for det. De har flere afgrænsede steder at lege med den mulighed dette giver for længerevarende og mere fordybede lege. I de store institutioner kender børnene de andre børn på samme stue, men ikke alle de andre børn i børnehaven. De leger med børn på samme alder fra deres egen stue. Der er dog en række udfordringer i forhold til at finde steder, hvor de kan lege fordybet og uden at blive forstyrret, både i grupperumme og på legepladsen. Når der

29 ikke er tilstrækkelige legesteder og legetøj til børnene, bliver det vanskeligt for de mindste børn. Det er svært for nogle børn at finde en position i børnegruppen, og de får ikke så ofte hjælp til det. De kender ikke alle de voksne, og søger ikke så ofte hjælp hos dem, de ikke kender. Børnene i både store og små institutioner giver udtryk for dril og konflikter mellem børnene, men børnene fra de store institutioner nævner det oftere. Både i de store og små institutioner får børnene hjælp til løsning af konflikter, men børnene i de små institutioner får det oftere, selv om de er bedre til selv at løse dem. Børnene i både store og små institutioner vil gerne lave noget sammen med de voksne og giver udtryk også udtryk for, at de laver forskellige ting sammen med dem. I børnenes perspektiver har de voksne dog en del af dagen deres eget liv, hvor de laver voksenting, som f.eks. gå til møder, holde pauser, lave dagsplaner, snakke med de andre voksne, rydde op og lignende. De voksne hjælper dog også børnene, trøster dem, skifter ble på de små og laver mad. Børnene i de små institutioner nævner flere ting, som børnene og de voksne laver sammen. Voksenplanlagte aktiviteter og rutiner forekommer både i store og små institutioner, men det spiller en meget lille rolle i børnenes oplevelse, hvad der får dem til at trives. Når børnene nævner disse aktiviteter og rutiner, er det oftest, fordi de ikke kan lide det. Dette kan hænge sammen med, at det at lege med venner er det vigtigste for dem, men det kan også hænge sammen med, i hvilken udstrækning de planlagte aktiviteter tager udgangspunkt i børnenes interesser, alder og udviklingsniveau. Børnene i de store institutioner nævner oftere rutiner og aktiviteter, som de ikke synes om eller ikke forstår. Læs hele rapporten her:

30 ment

31 Høringssvar vedr. styrket samarbejde i dagsinstitutionerne i landdistriktet. I Ørslev Landsbylaug/ lokalrådet har vi dette svar til det udsendte høringsmateriale. I landsbyerne er udviklingen meget følsom over for ændringer (desværre ofte indskrænkninger) i den kommunale infrastruktur, ganske særligt børneinstitutionerne. Der er statistisk belæg for, at landsbyernes største mulighed for at øge antallet af beboere er at tiltrække børnefamilier. Derfor vil en velfungerende, lokal børneinstitution i samklang med et aktivt lokalsamfund understøttet af lokalrådet være optimalt for landsbyerne...og jo også i overensstemmelse med kommunens landdistriktspolitik. Det udsendte materiale indeholder en grundig gennemgang af 2 ledelsesmodeller, som institutionernes bestyrelser bedes tage stilling til. Her vil vi støtte den robuste nære dagsinstitution med lokal ledelse mest muligt. I tilfælde af et eventuelt økonomisk provenu vil vi kraftigt anbefale, at det tilfalder dagsinstitutionsområdet. Materialet henviser til ny forskning fra KORA som viser en optimal institutionsstørrelse på ansatte og børn. Det er overraskende og måske intimiderende for forældrene, når omfattende forskning fra DPU, Danmarks Pædagogiske Institut viser, at mindre institutioner klart har det bedste læringsmiljø og danner det bedste rum for børnenes tryghed. Vi kan henvise til forskere og forfattere som Grethe Krag Müller og Charlotte Ringsmose. Med venlig hilsen Ørslev landsbylaug/lokalråd, 20/8-15 v/ formand Kjeld L. Kampp Rasmussen

32 Høringssvar fra personalet i Sneslev Landbørnehus Vedr. styrket samarbejde i daginstitutioner i landdistriktet. Ift. model 1: Vi mener at det er nemmest i denne model at bevare eget særpræg, hvilket er yderst vigtigt for personalets trivsel og udvikling. Det er jo derfor, at vi er netop her. Det vil vi rigtig gerne bevare og udvikle i fællesskab. Det giver ligeværdigt samarbejde. Et samarbejde omkring udviklingsprojekter, sprogpædagog, tillidsrepræsentant, AMR osv og evt indkøb af større fælles pædagogiske redskaber eller andet, der kan gå på omgang imellem institutionerne, kunne være en måde at samarbejde på, uden de store konsekvenser for trivselen. Dog ønsker vi så at der bliver tilført ressourcer til huset, i stedet for den person som forlader sin vante plads, for at bevæge sig ud i andre institutioner. Her skal man være opmærksom på at det har store udfordringer, i forhold til transport. Forældrene har valgt at søge en plads til deres barn i en bestemt institution, ud fra nogle helt klare kriterier og mål. Vi ser også i denne model, en mulighed for at holde fælles sommerferieåbent for også at kunne styrke samarbejdet her. Ift. model 2: Ingen ønsker at være akutvikarer. Det giver dårligt arbejdsmiljø. Vi har forskellige pædagogiske tilgange til vores arbejde og det kan være omkostningsfuldt at have en overordnet leder, da de pædagogiske profiler nemt kan blive for ensrettede. Et ekstra ledelseslag giver noget distance og manglende nærvær mellem personalet og lederen, og en usikkerhed på hvor man står i forhold til hinanden og om leder ønsker at flytte en til en anden gruppe/institution. Samtidig bliver der også en stor forskydning af beslutningsprocesserne. Vi ønsker IKKE at samle en bestemt gruppe børn i én institution, ej heller at fragte børn rundt. Det vil påvirke trivselen på arbejdspladsen og være skadeligt for børnene.

33 Vi mener ikke at den økonomiske del at høringsmaterialet er fyldestgørende nok. Hvis en nuværende leder skal have 75% børnetid, hvor skal de timer så tages fra? Og hvorfor er det sat i anførelsestegn? Skal hun passe børn på lige vilkår med resten af personalegruppen eller kan hun forvalte den tid som hun selv har lyst og gå fra og lave pædagogisk arbejde? Skal vi andre så ikke lave det pædagogiske arbejde vi laver i dag? Hvis der på nogen måde er en økonomisk provenu, så ser vi da ingen anden udvej end at pengene selvfølgelig skal gå til dagtilbudsområdet og IKKE til andre formål i kommunen! Model 3: Vi ønsker status quo og at hive nogle af de gode ting ind ved et fælles samarbejde. Overordnet: Vi har en transportmæssig udfordring i vores samarbejde, både for børn, forældre og personale. Ikke alle, hverken forældre eller personale, har ressourcer/muligheder for at transportere sig selv og børnene rundt. Det offentlige er jo som vi alle ved, lidt af en udfordring her på landet. Vi er generelt bange for en ensretning af institutionerne. Det vi har af værdier, traditioner og pædagogik i hver enkelt institution, er jo et sted vi som personale har valgt at gå efter og været med til at udvikle. Det er jo derfor at vi arbejder i netop dette hus og trives i bedste velgående med det. Hvad sker der med stedfortræderne i denne proces??? Med venlig hilsen Personalet i Sneslev Landbørnehus