Brugervejledning til den centrale Vej- og StiFortegnelse (CVF)

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. november 2013 Henrik Friis Brugervejledning til den centrale Vej- og StiFortegnelse (CVF) Version 1.3 Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 1 af 60 Notat Brugervejledning til den centrale Vej- og StiFortegnelse (CVF) Dato 6. november 2013 Version 1.3 Forfatter RES-INV-VEJ Udgiver Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Ændringshistorik: Version Dato Beskrivelse Første version udgave. Brugervejledningen afløser dokumentet Administrativ nummerering af offentlige veje og stier version 1.5 af 18. august Skærmbillede eksemplerne fra CVF er ændret til at afspejle at brugeren kun kan ændre nogle få oplysninger om en vej. Resten skal ske gennem vejforvaltningssystemerne Der er under beskrivelsen af CVF IT-systemet tilføjes signaturer for zonekort Skærmbillede eksempler ændret til at benytte vejmyndighed i stedet for vejbestyrelse.

3 2 af 60 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING Læsevejledning DET ADMINISTRATIVE VEJNUMMER Formål Behov og forudsætninger ulemper ved opdeling af vejnettet efter vejnavne De nye principper - fordele HVAD ER EN VEJ OG EN STI? Veje Sammenlægning af eksisterende veje Omfartsveje Stier Pladser Forgreninger Vejnavne OPGAVER OG ORGANISERING Ansvaret for definition af veje og stier Tildeling af administrative vejnumre til eksisterende veje og stier Tildeling af administrative vejnumre til sammenlagte veje Tildeling af nye administrative vejnumre Hvornår opstår der behov for et nyt administrativt vejnummer? Administrativt vejnummer og kantplader Overdragelse af veje mellem vejmyndigheder HVAD ER DEN CENTRALE VEJ- OG STIFORTEGNELSE (CVF)? Oplysninger i CVF Eksempler på veje i CVF Eksempel 1: Vej med en vejmyndighed Eksempel 2: Vej med 2 vejmyndigheder Eksempel 3: Vej med sidevej... 22

4 3 af Eksempel 4: Vej med sideveje med forskellig status Indlæggelse af vejfortegnelser i CVF Sammenhængen til lokalt vejforvaltningssystem CVF IT-systemet CVF startside Søg i vej og stifortegnelsen Indlæs vejfortegnelse Vis veje og stier på kort Kortet som WFS-service RELATIONER TIL ANDRE SEKTORER CPR FOT Autoritative grunddata APPENDIKS A: BEKENDTGØRELSE OM VEJ- OG STIREGISTER APPENDIKS B: ORDLISTE APPENDIKS C: EKSEMPLER PÅ VEJ- OG STIDEFINITIONER C.1 Veje C.1.1 Sektioneret vej C.1.2 Vej med rundkørsler C.1.3 Veje med til og frakørsler C.1.4 Vej på tværs af kommuneskel C.1.5 Vej på tværs af kommuneskel C.1.6 Ændret vejforløb pga. ny motorvej C.1.7 Kommunevej med flere vejnavne C.1.8 Omfartsvej placeret indenfor samme vej C.1.9 Omfartsvej der forbinder to veje C.1.10 Omfartsveje omkring større by C.1.11 Sammenlægning af veje med modsat stationering C.1.12 Vejsystem i boligkvarter C.2 Stier C.2.1 Sektionerede stier C.2.2 Eksempel på stisystem i boligkvarter... 52

5 4 af 60 APPENDIKS D: KONSEKVENSER VED ÆNDRING AF VEJNUMMERERING APPENDIKS E: ENTYDIGHED VED SAMMENLÆGNING AF TIDLIGERE AMTSVEJE OG KOMMUNEVEJE APPENDIKS F: EKSPORT AF CVF DATA TIL EXCEL... 57

6 5 af 60 0 FORORD Denne vejledning afløser dokumentet Administrativ nummerering af offentlige veje og stier version 1.5 af 18. august Dette dokument blev udarbejdet med henblik på den praktiske håndtering af cirkulæret af 13. december 2005 om administrativ nummerering og kilometrering af offentlige veje og stier. Opgaven med nummerering af veje og stier efter det nye princip er beskrevet i det nævnte dokument og vil ikke blive gentaget her. Bekendtgørelse om vej- og stiregister gældende fra 1. oktober 2012 indebærer at CVF ændrer betydning fra at være et register med data om stier og veje til at være den officielle Vej og Stifortegnelse. Denne brugervejledning omfatter dels en definition af vej- og stibegrebet og de praktiske spekter af denne dels en beskrivelse af anvendelsen af den Centrale Vej og Stifortegnelse (CVF) til registrering af data om stier og veje. Bekendtgørelsen om vej- og stiregister af 1. oktober 2012 erstatter: 1. Transportministeriets cirkulæreskrivelse af 8. juli 1970 om retningslinjer for udarbejdelse af fortegnelser til bivejsregistret. 2. Transportministeriets cirkulære nr. 11 af 22. januar 1973 om retningslinjer for udarbejdelse og offentliggørelse af fortegnelser over offentlige veje. 3. Transportministeriets cirkulære nr. 90 af 26. maj 1975 om retningslinjer for udarbejdelsen og offentliggørelsen af vejfortegnelser over offentlige stier. 4. Transportministeriets cirkulære af 106 af 13. december 2005 om administrativ nummerering og kilometrering af offentlige veje (CVF-registret). 5. Transportministeriets cirkulære nr. 91 af 27. maj 1975 om retningslinjer for udarbejdelse og offentliggørelse af register over private fællesveje og udlagte private fællesveje. I forbindelse med den nye vejlov, der forventes at træde i kraft i 2013, bliver begrebet vejbestyrelse ophævet, idet der kun anvendes begrebet vejmyndighed fremover. I denne brugervejledning er der udelukkende benyttet betegnelsen vejmyndighed. Størstedelen af brugervejledningen er en (teoretisk) vejledning i nummerering af veje og stier, suppleret med eksempler fra virkeligheden. Denne teori kan bruges af de enkelte vejmyndigheder i forbindelse med nummerering af nye veje og stier samt ved overvejelser om en evt. anden og mere hensigtsmæssig opdeling af vejnettet i veje og stier. I forbindelse med opdelingen af vejnettet i veje og stier behøver den enkelte vejmyndighed kun at fokusere på den lille del af vej- og stinettet, som kan opdeles mere hensigtsmæssigt. Opgaven består i udpegning og sagsbehandling af denne del af vej- og stinettet i henhold til anbefalingerne i denne brugervejledning. Mange vejmyndigheder vil dog, som noget nyt, få behov for at tildele administrative numre til deres stier. Brugervejledningen omfatter også en beskrivelse af de praktiske forhold omkring tildeling af nye administrative numre til eksisterende eller nye veje og stier, herunder en beskrivelse af den centrale vej- og stifortegnelse (CVF). Udarbejdelsen af denne vejledning er foretaget af projektgruppen for CVF.

7 6 af 60 1 INDLEDNING Denne brugervejledning omfatter dels en definition af vej- og stibegrebet og de praktiske spekter af denne dels en beskrivelse af anvendelsen af den Centrale Vej og Stifortegnelse (CVF) til registrering af data om stier og veje. Brugervejledningen prøver i denne forbindelse at besvare en række spørgsmål. Hvad er et administrativt vej- eller stinummer? Hvordan defineres en vej og en sti i forbindelse med vejnummereringen? Hvordan får man tildelt et administrativt vejnummer? Hvad er CVF (central vej- og stifortegnelse) og hvilke oplysninger er indeholdt i CVF? Hvordan lægges de enkelte vejmyndigheders vejfortegnelser ind i CVF, og hvad er sammenhængen mellem de lokale vejforvaltningssystemer og CVF? Hvordan er sammenhængen til CPR og FOT? Brugervejledningen gælder både for veje og stier. Af hensyn til læsbarheden er der ikke skrevet veje eller stier overalt i teksten. Det skal fremhæves, at de fleste steder hvor der skrives vej, ligeså godt kunne være skrevet sti. Stier skal af vejmyndighederne behandles analogt med veje. Brugervejledningen vedrører vejnummerering af offentlige veje og stier. De enkelte vejmyndigheder kan vælge at behandle andre veje og stier efter de samme principper. I den efterfølgende tabel er givet en oversigt over forskellige aspekter af vejstatus: Omfattet af krav om registrering i CVF Vejmyndighed Generel offentlig færdsel Beskrives i CVF af kommunen / VD Vejstatus Offentlig Privat fællesvej Almen vej Privat vej vej I byer og bymæssige områder Udenfor bymæssige områder Ja Ja Nej Nej Nej Kommunen Kommunen Kommunen Ejere/ grundejerforeninening Ejere/ grundejerfor- / VD Ja Ja Ja Ja Nej Ja Ja Måske Måske Måske

8 7 af LÆSEVEJLEDNING Brugervejledningen er en generel vejledning til nummerering af veje og stier. Hvis man udelukkende vil vide hvordan der tildeles et nyt administrativt vejnummer, henvises til afsnit 4.4 eller Appendiks A indeholder en kopi af bekendtgørelsen. Appendiks B indeholder en ordliste med definitionen af en række af de i denne vejledning anvendte begreber. Appendiks C indeholder eksempler på definitioner af veje og stier. Appendiks D beskriver konsekvenserne ved anvendelse af de CPR vejkoder, der blev tildelt efter kommunalreformen den , ved tildelingen af det administrative nummer. Appendiks E beskriver mulige problemer ved entydig stedfæstelse ved sammenlægning af kommuneveje med tidligere amtsveje. Appendiks F beskriver hvorledes CVF data kan eksporteres til Excel.

9 8 af 60 2 DET ADMINISTRATIVE VEJNUMMER 2.1 FORMÅL Det administrative vejnummer har til formål at identificere den enkelte vej entydigt, således at alle aktiviteter, informationer og anvendte ressourcer kan henføres til den del af vejnettet, som de vedrører. Det er et landsdækkende entydigt administrativt nummersystem til veje og stier. Betegnelsen administrativt er afledt af, at vejnummeret er centralt for al den administration, som Vejmyndighederne udfører i forbindelse med drift, vedligehold og udbygning af vejnettet. Det administrative vejnummer består af 7 cifre, der administreres af Vejdirektoratet. For eksisterende veje kan den enkelte vejmyndighed tildele det administrative nummer ved sammenstilling af det eksisterende vejmyndighedsnummer og det eksisterende vejnummer. 2.2 BEHOV OG FORUDSÆTNINGER Den digitaliserede verden stiller krav om en stabil og entydig sammenhæng. Dette kendes fra personnumre, telefonnumre, bygnings- og ejendomsnumre. Der er behov for et stabilt og landsdækkende vejnummer således at historie og sammenhæng ikke tabes. Nummeret skal ligge fast i hele vejens levetid. Vejmyndighederne har også behov for at kunne følge op på, om deres indsatser har haft den ønskede effekt, hvilket indebærer at bevillinger samt aktiviteter og resultater heraf skal kunne sammenlignes over en årrække. Kravene til en sådan opfølgning er stigende og giver sig udtryk i initiativer som omkostningsbaserede budgetter/regnskaber og Asset Management (forvaltning af værdier). Eksempler på aktiviteter og informationer der ønskes henført til en given vej: Hvilke belægningsarbejder er der udført på vejen og på hvilke delstrækninger? Hvilke driftsaktiviteter er udført hvor og hvornår (græsslåning, fejning etc.)? Hvilke trafikuheld er der sket hvor og hvornår? Hvilke gravetilladelser er der givet hvor og hvornår? Hvor mange penge er der brugt til drift, vedligehold og udbygning af vejen? Vejens kapitalværdi for et givet år. Hvilke planer er der for en vej? Forudsætningen for at kunne vurdere og sammenligne indsatserne for forskellige steder på vejnettet er, at dette er opdelt i veldefinerede veje på sammenligningstidspunktet. Forudsætningen for at kunne foretage sammenligninger over tid på en ensartet, enkel og sikker måde er derudover: - at vejens overordnede geografiske udstrækning er stabil over tid og (Ellers er der ikke sikkerhed for, at de informationer, der sammenlignes, gælder for det samme fysiske objekt.) - at vejens nummer (identifikation) er entydig og stabil over tid.

10 9 af 60 Hvis forudsætningerne er opfyldt, er det enkelt at planlægge, opfølge og opgøre, hvor mange aktiviteter man har udført samt at beregne totalomkostninger i vejens samlede levetid. Problemstillingen er analog med det at finde en persons samlede indkomst ud fra personnummeret. Det administrative vejnummer er grundlaget for en sammenhængende registrering af aktiviteter og data for en vej. Selve registreringen og udtræk af data sker i de enkelte faglige IT-systemer, herunder vejforvaltningssystemer, jobstyringssystemer samt økonomisystemer. 2.3 ULEMPER VED OPDELING AF VEJNETTET EFTER VEJNAVNE Mange kommunale vejmyndigheder har tidligere valgt at opdele vejnettet efter folkeregistrenes vejnavne (CPR vejkoder) og lade såvel vejmyndighedsnummeret som CPR vejkoden indgå i identifikationen af vejen. CPR-vejregisteret er et adressesystem målrettet til at styre oplysningerne om vejens omgivelser og adresser på vejen, herunder beboerne ved vejen. Inddelingen af vejnettet i veje efter CPR vejkoder er ikke målrettet vejadministrative formål. F.eks. kan en ringvej have mange forskellige vejnavne og dermed CPR-vejkoder, selv om vejen i vejadministrativ sammenhæng anses og håndteres som én vej. Opdelingen efter CPR vejkoder giver heller ikke et entydigt og stabilt administrativt nummersystem. Ændringer af vejmyndighedsforhold kan for eksempel medføre, at en eksisterende vej opsplittes i to ved en kommunegrænse, ligesom ændring af navnet på en del af en vej medfører definition af en ny vej. Vejforvaltningsopgaven i forhold til den fysiske vej er for så vidt uændret, men bliver mere uhensigtsmæssig på grund af opsplitningen. 2.4 DE NYE PRINCIPPER - FORDELE Det administrative vejnummer er en nøgle, der ikke har tilknytning til vejklasse, administrative forhold, administrative inddelinger, geografiske oplysninger eller tilsvarende. Dette giver en større sikkerhed for vejens nummer er entydigt og stabilt i hele vejens levetid. Dette imødekommer også ønskerne om øget digital forvaltning, fordi dette indirekte stiller krav om tidsstabile nøgler, der kan indgå som faste bestanddele i den totale digitale sammenhæng. Der skabes mulighed for entydig sammenhæng mellem fysisk vej, aktiviteter, hændelser og økonomi, således at der kan ske en opgørelse og sammenligning over tid Vejklasse, geografi, administrative inddelinger mv. opfattes som beskrivende data, der relateres til vejene på en sådan måde at den hidtidige anvendelse af disse oplysninger fortsat kan finde sted. Når en fysisk vej er tildelt et administrativt vejnummer, kan dette ikke ændres, medmindre der er tale om fejloprettelser, vejomlægninger eller andre større geometriske ændringer af vejens forløb.

11 10 af 60 3 HVAD ER EN VEJ OG EN STI? 3.1 VEJE Hvordan defineres en vej? Der er på tværs af fag- og sektorgrænser ingen entydig definition af, hvordan man fastlægger en vejs udstrækning i forhold til andre veje (vejnettet). Det hænger sammen med hvilken situation en person befinder sig i, når vedkommende skal sige noget om en vej. En trafikant ser vejen på én måde, en borger på en anden, en kortproducent på en tredje, en rutevejleder på en fjerde og en vejadministrator på en femte. Andre sektorer ser ligeledes vejen på deres måde, herunder BBR og folkeregistrene, der fokuserer på boliger langs vejene. I forbindelse med vejadministration og vejforvaltningssystemer defineres en vejs afgrænsning i forhold til det samlede fysiske vejnet ud fra den trafikale rolle. Det kan endvidere være aktuelt at tage hensyn til driftsmæssige forhold, herunder at opnå en fortløbende kilometrering/ stationering med en præcis stedfæstelse af uheld, gravetilladelser mv. Vejen bør synligt afgrænses ved et klart startpunkt og slutpunkt i form af geografiske punkter, som er stabile og synlige over lang tid, f.eks. byer og større vejkrydsninger. Fastlæggelsen af disse punkter foretages mest hensigtsmæssigt med udgangspunkt i vejens primære trafikale funktion, det vil sige med udgangspunkt i den type rute, som vejen primært indgår i. For nationale og regionale veje er punkterne typisk de større byer, som ruten gennemløber. En vej i ruten har en større by som start- og slutpunkt, mens vejen kan passere flere mindre byer. Et eksempel er den nuværende amtsvej mellem Vordingborg og Næstved, hvor mellembyerne er Stuby, Køng og Sallerup. For mere lokale veje kan startpunkt eksempelvis være tilslutningen til en anden vej, og slutpunktet kan være vejens endepunkt. En vej behøver ikke at udgøres af en sammenhængende fysisk vejstrækning - der kan være huller i vejforløbet. Et eksempel på dette er veje forbundet med en rundkørsel. De dele af vejforløbet der indgår i selve rundkørslen (cirkulationsarealet) kan kun tilhøre en af vejene. I de andre veje er der et hul i vejforløbet Sammenlægning af eksisterende veje Sammenlægning og omnummerering af eksisterende veje kan blandt andet komme på tale i forbindelse med en mere logisk inddeling af vejnettet og ved driftsfællesskaber. Ved sammenlægningen skal man tage hensyn til registreringen af vejene i sidesystemer og arkiver, da en ændring af vejnummeret kan få konsekvenser for disse systemer. Tilgrænsende veje med samme vejnummer, men forskellige vejmyndigheder kan sammenlægges uden problemer, idet skift i vejmyndighedsnummeret kan ske uden problemer.

12 11 af 60 Tilgrænsende veje med forskellige vejnumre kan sammenlægges, hvis der er gode argumenter for dette. Den sammenlagte vej tildeles et nyt nummer, f.eks. lig med nummeret fra den længste del af vejen inden sammenlægningen. Dette nummer og vejmyndighedsnummeret er grundlaget for tildelingen af det nye 7-cifrede nummer. Tilgrænsende veje bør kun sammenlægges hvis kilometreringen eller stationeringen af vejene skal fastholdes, da denne er en kritisk nøgle til registreringer i andre systemer, f.eks. af uheld. I forbindelse med veje, der er etableret som en sammenlægning af tidligere amtsveje og tidligere kommuneveje kan der opstå manglende entydig stedfæstelse på vejforgreningerne. Dette skyldes forskellig brug af forgreningsnumre samt startpunkt for stationeringen i vejman.dk og de lokale kommunale vejforvaltningssystemer (VEJMAN og RoSy). Problematikken er nærmere beskrevet i appendiks E Omfartsveje Anlæg af en omfartsvej medfører, at vejmyndigheden skal tage stilling til vejnummeret for selve omfartsvejen og vejnummeret for den vejstrækning, der ikke længere er en del af den primære trafikale rute. Man kan vælge mellem at gøre omfartsvejen til en del af en eksisterende vej, eller give omfartsvejen et helt nyt administrativt vejnummer. Bibeholdelse af historiske oplysninger, herunder uheldsstedfæstelse, skal afvejes mod det hensigtsmæssige i at opfatte den primære trafikale rute som en samlet vej. I det følgende gives nogle retningslinier for dette valg. Omfartsvej indenfor eksisterende vej

13 12 af 60 Omfartsvej mellem to eksisterende veje 3.2 STIER Alle offentlige stier skal have tildelt et administrativt stinummer. En offentlig sti er ifølge vejloven en sti, der ikke udgør en del af en eller flere offentlige veje. Det er op til den enkelte vejmyndighed at fastlægge hvornår et fortov, en gangsti, en cykelsti mv. er en del af en vej og hvornår de skal opfattes som selvstændige stier. Hvis stien følger vejens overordnede trace bør den opfattes som en del af vejen. Stier i eget trace bør opfattes som selvstændige stier og have et administrativt stinummer. Afgørelsen af om en sti er en del af vejen eller en selvstændig sti, kan blandt andet afhænge af muligheden for korrekt stedfæstelse af uheld. Uheld på stier der er en del af vejens tværprofil, registreres stedfæstelsesmæssigt som sket på vejen. En selvstændig sti bør ikke registreres som en forgrening til en vej, da de har forskellige trafikale funktioner. Der kan være forgreninger til en sti på samme måde som til en vej, se afsnit 3.4. Der kan være huller i stiforløbet. Et eksempel er en cykelsti, der på en strækning er en del af en offentlig vej. Stien bliver dermed sektioneret. Appendiks C indeholder eksempler på stiforløb. Stier afgrænses i forhold til vej- og stinettet analogt med veje.

14 13 af PLADSER Pladser uden trafikal funktion, dvs. med en vej- eller stilængde på nul, tildeles ikke et selvstændigt administrativt nummer. De bør af samme årsag ikke oprettes som forgreninger til veje eller stier. Pladser kan betragtes som et sideanlæg og registreres i et vejforvaltningssystem. 3.4 FORGRENINGER Til en bestemt vej eller sti henregnes typisk forgreninger og mindre fysiske udvidelser, der kan opfattes som en del af vejen eller stien. Formålet med forgreningerne er entydigt at kunne identificere og stedfæste et punkt eller en strækning. Hvis punkter på forgreningen er fysisk langt fra selve vejen eller stien kan man ikke stedfæste disse punkter nøjagtigt ved at anvende vejens stedfæstelsessystem. Forgreningen får en ekstra identifikation og sin egen stedfæstelse (kilometrering eller stationering). Forgreninger til en vej omfatter blandt andet: til- og frakørselsveje delstrækningerne i rundkørsler opdeling af en vej med delt tracé parallelbaner veje på sideanlæg parkeringspladser og andre pladser der kan køres på sideveje, herunder sideveje i sidevejssystem i et boligkvarter. Disse forgreninger betegnes i nogle systemer som vejdele og i andre systemer som sideveje. Forgreninger til stier skal behandles analogt med forgreninger til veje. Der er ingen fælles standard for anvendelse af forgreninger eller nummereringen af disse. De forskellige vejforvaltningssystemer anbefaler forskellige metoder til nummerering af forgreninger Nummereringen af forgreninger indgår ikke i det entydige administrative vej- og stinummer. 3.5 VEJNAVNE Hos mange vejmyndigheder anvendes folkeregistrenes opdeling af vejnettet i vejnavne (CPRvejkoder) som definitionen af en vej. Vejnavnenes funktion er at kunne knytte adresser til vejene og at hjælpe trafikanterne til at orientere sig. Opdelingen af vejnettet efter vejnavne giver som en uheldig sideeffekt unaturlige opsplitninger af veje, der i trafikale, udbuds- og vedligeholdelsesmæssige sammenhænge bør opfattes som én vej. Desuden kan der ske ændringer i vejnavne og opdelingen af vejnettet i vejnavne, hvilket ikke sikrer den nødvendige stabilitet i nummereringssystemet. Ved kommunalreformens gennemførelse den blev cpr-vejkoderne for mange veje ændret for at gøre kombinationen af kommunenummer og cpr-vejkode entydigt. Hvis man anvender de nye cpr vejkoder som vejnumre, er det nødvendigt, at bruge krydstabeller mellem de nye og de gamle cpr vejkoder, for at udarbejde opgørelser for vejens historiske udvikling.

15 14 af 60 Denne vejledning anbefaler, at opdelingen af vejnettet i veje tager udgangspunkt i den trafikale funktion og de driftsmæssige forhold. Der kan så i vejforvaltningssystemerne etableres sammenhænge mellem vejnavne og administrative numre (vejnavne tilknyttes strækninger på vejen). Dette betyder at brugen af vejnavne i forespørgsler og udtræk fortsat kan finde sted og udbygges. Eksempel: Trafikmængder opgjort på vejnavne eller givne gravetilladelser på vejnavne. 4 OPGAVER OG ORGANISERING Statens og kommunernes opgaver som vejmyndigheder består dels i at definere vejene i overensstemmelse med gældende praksis og efter Brugervejledningens anvisninger, dels i at forsyne vejene og stierne med 7 cifrede administrative vejnumre jf. bekendtgørelsen. 4.1 ANSVARET FOR DEFINITION AF VEJE OG STIER Det er den enkelte vejmyndighed eller vejmyndighederne i fællesskab der er ansvarlig for definitionen af veje og stier. I forbindelse med tildelingen af administrative vej- og stinumre samt de administrative ændringer af vejnettet som følge af kommunalreformen, bør den enkelte vejmyndighed overveje, om opdelingen af vejnettet i veje og stier kan ske på en mere hensigtsmæssig måde, end tilfældet er i dag. Det er her vigtigt at se på det samlede vejnet ved fastlæggelse af afgræsningen af en vej i forhold til de øvrige veje, og ikke kun snævert se på det vejnet, som den enkelte vejmyndighed administrerer. En vej, der set fra det samlede vejnets perspektiv, udgør en sammenhængende helhed, bør ikke opdeles i flere veje svarende til de vejstrækninger, som de enkelte vejmyndigheder forvalter. I forhold til tidligere bryder bekendtgørelsen med den tradition, at en vej altid er placeret indenfor en administrativ afgrænsning. Der var tidligere en entydig sammenhæng mellem vejen og en vejmyndighed. En uheldig sideeffekt af dette var unaturlige opsplitninger af veje, der i trafikale, udbuds- og vedligeholdelsesmæssige sammenhænge bør opfattes som én vej. Efter det nye vejnummereringssystem kan der være flere vejmyndigheder knyttet til en enkelt fysisk vej eller sti. Uanset hvordan staten og kommunerne har valgt at organisere opgaverne, er det vigtigt, at der findes et tæt samarbejde mellem de forskellige vejmyndigheder. Dette er nødvendigt for at kunne definere, administrere samt udføre drift og vedligeholdelse af veje, der forløber på tværs af de administrative skel mellem de enkelte vejmyndigheder. 4.2 TILDELING AF ADMINISTRATIVE VEJNUMRE TIL EKSISTERENDE VEJE OG STIER. For eksisterende veje og stier opbygges det administrative vejnummer som en sammenstilling af det eksisterende vejmyndighedsnummer og det eksisterende vejnummer. Eksempelvis opbygges det administrative vejnummer for en vej med vejmyndighed 50 og vejnummer 123, som

16 15 af 60 Denne omsætning foretages af den enkelte vejmyndighed og resultatet meddeles Vejdirektoratet. I praksis sker dannelsen af det nye nummer og overførslen til Vejdirektoratet (CVF) for de fleste vejmyndigheders vedkommende, automatisk af vejmyndighedens vejforvaltningssystem. Ved gennemførelsen af kommunalreformen fik mange veje tildelt ny CPR-vejkode. Ved anvendelse af den nye vejkode i stedet for den gamle ved dannelse af det skift af vejnummerering, kan der opstå problemer i forbindelse med sammenligning eller opgørelser over tid, idet brugernes identifikation af vejen i både IT-systemer og papirbaserede kartoteker er ændret. Dette kan man læse nærmere om i appendiks D. Hvis en vejmyndigheden ønsker en anden form for administrativt vejnummer for de eksisterende veje og stier, skal dette aftales med Vejdirektoratet, se kontaktinformation i afsnit TILDELING AF ADMINISTRATIVE VEJNUMRE TIL SAMMENLAGTE VEJE. Ved sammenlægning af eksisterende veje eller stier kan man vælge at bibeholde et af de eksisterende vejnumre (se afsnit og 4.2) eller give vejen et nyt administrativt vejnummer (se afsnit 4.4). 4.4 TILDELING AF NYE ADMINISTRATIVE VEJNUMRE Når vejmyndigheden har defineret vejen, skal den registreres i den centrale vej- og stifortegnelse (CVF) med et administrativt vejnummer. Vejdirektoratet er ansvarlig for administrationen af de administrative vejnumre. Vejmyndigheden kan foreslå et administrativt 7 cifret nummer, eller Vejdirektoratet kan tildele et 7 cifret nummer. Først når alle veje og stier er registreret i CVF, kan Vejdirektoratet fuldt ud kontrollere om et foreslået nummer er benyttet til en eksisterende vej. Da de eksisterende veje imidlertid som hovedregel tildeles et administrativt vejnummer, der starter med vejmyndighedsnummeret, kan man sikre sig mod dubletter ved kun at tillade en vejmyndighed at foreslå et nummer der starter med sit eget vejmyndighedsnummer. Eksempelvis kan Herning kommune, der har vejmyndighedsnummeret 657, forslå nummeret , men ikke , da 000 er vejmyndighedsnummeret for Vejdirektoratet. Hvis vejmyndigheden selv foreslår et administrativt nummer, må dette ikke være anvendt tidligere eller begynde med nummeret for en anden vejmyndighed. I de tilfælde hvor en vej eller sti forløber på tværs af de administrative skel, kan en eller flere af vejmyndighederne tildeles ret til at foreslå administrative numre, der begynder med alle de omfattede vejmyndighedsnumre. Det sidste sikrer, at 2 veje ikke får samme nummer. For veje der forløber på tværs af de administrative skel, aftaler vejmyndighederne indbyrdes hvem der skal registrere vejen i CVF. CVF ajourføres normalt gennem vejmyndighedernes vejforvaltningssystem. Vejdirektoratet har også udviklet CVF som en web-applikation ( ), hvor de enkelte vejmyndigheder kan søge på oplysningerne om veje og stier. Indholdet i CVF og brugen af dette er nærmere beskrevet i afsnit 5.

17 16 af HVORNÅR OPSTÅR DER BEHOV FOR ET NYT ADMINISTRATIVT VEJNUM- MER? Behovet for et nyt administrativt vejnummer opstår i forbindelse med: Ibrugtagning af veje og stier. Nummerering af offentlige stier, der ikke har et eksisterende stinummer. Ved planlægning af nye veje og stier. Det anbefales at udtage et nyt nummer allerede ved VVM undersøgelsen, ved anlæg af vejen eller ved beslutning om anlæg af vejen. Ved planlægning eller etablering af større ændringer af den geografiske udformning af vej- eller stiforløbet. Mindre ændringer af vejforløbet, f.eks. etablering af rundkørsler og ramper, giver ikke anledning til et nyt administrativt vejnummer. Ved sammenlægning eller opsplitning af eksisterende veje eller stier. Ved sammenlægning af tilgrænsende veje eller stier kan man dog vælge at bibeholde et af de eksisterende numre (se afsnit 3.1.1). Ved opsplitning kan den ene del af vejen eller stien beholde det eksisterende nummer. 4.6 ADMINISTRATIVT VEJNUMMER OG KANTPLADER Det administrative vejnummer har en række konsekvenser for udformningen af kantplader. I dette afsnit beskrives kortfattet bestemmelserne for udformningen af kantplader For nye kantplader gælder: Det administrative vejnummer opdeles på kantpladen i 2 linier, første line med 3 cifre og anden linie med de 4 sidste cifre. Forgreninger kan angives på kantpladerne. Dette gøres med en bindestreg efterfulgt af forgreningsinformation. For kantplader på veje med uændret administrativt vejnummer gælder: Den eneste justering for eksisterende kantplader er, at der på sigt skal indføres foranstillede nuller. Eksisterende kantplader skal ikke udskiftes alene på grund af denne ændring. Et eksempel er vejen med det administrative nummer Her kan man bibeholde 851 i første linie og 71 i anden linie, indtil pladen skal skiftes. For veje der er overdraget til kommunerne gælder: Langt de fleste af de eksisterende kilometrerede veje, der er overdraget til kommunerne, kan bevare deres administrative nummer og dermed skal kantpladen ikke skiftes. Hvis kommunen vælger at lave det administrative nummer om, skal kantpladerne skiftes. I så fald er det kommunens egen beslutning og dermed også kommunen der skal afholde udgifter til udskiftning.

18 17 af OVERDRAGELSE AF VEJE MELLEM VEJMYNDIGHEDER Hvis en vej eller sti overdrages fra én vejmyndighed til en anden efter at den har fået et administrativt nummer, bibeholder vejen eller stien sit administrative nummer. Dette gælder f.eks. de veje og stier der blev overdraget fra amterne til kommunerne i forbindelse med kommunalreformens ikrafttræden den I dette tilfælde har de tidligere amter tildelt deres veje et administrativt nummer medio december HVAD ER DEN CENTRALE VEJ- OG STIFORTEG- NELSE (CVF)? Den Centrale Vej- og stifortegnelse (CVF) er en fortegnelse over alle offentlige veje og stier samt fællesstier og fællesveje i by og bymæssige områder. Det er muligt også at registrere de øvrige private fællesstier og fællesveje, almene veje samt private veje, hvis vejmyndigheden ønsker dette. CVF ajourføres efterhånden, som der tildeles nye administrative vejnumre eller der sker ændringer for de allerede registrerede veje. Formålet med CVF er: Administration af administrative vej- og stinumre. Udgøre et landsdækkende register med basale oplysninger om de offentlige veje og stier, som de lokale vejforvaltningssystemer samt IT-systemer i andre sektorer kan integreres med. Give søge- og dataudtræksmuligheder, f.eks. dannelse af de lovpligtige vejfortegnelser over offentlige veje. Dette afsnit beskriver: Dataindholdet i CVF Eksempler på data for veje og stier Indlæggelse af vejfortegnelser i CVF Sammenhængen med de lokale vejforvaltningssystemer En beskrivelse af skærmbillederne i CVF systemet. 5.1 OPLYSNINGER I CVF Oplysningerne i CVF vil for den enkelte vej indeholde En række oplysninger der gælder for hele vejen. En række oplysninger der gælder for en del af vejen (vejstrækning eller forgrening). Oplysningerne i CVF svarer til de oplysninger der skal registreres i det offentlige vejregister ifølge bekendtgørelsen gengivet i appendiks A. Nogle oplysninger er obligatoriske, mens andre er valgfri.

19 18 af 60 Oplysninger for hele vejen Oplysning Beskrivelse Obligatorisk / valgfri Administrativt nummer Betegnelse Bemærkning Administrativt vej- eller stinummer på 7 cifre. En kort beskrivelse af vejen eller stien som enten angiver et navn for vejen/stien eller begyndelsespunktet og endepunktet for vejen/stien. Stationerings- eller kilometreringsretningen bør fremgå. Anvendes til angivelse af administrative oplysninger og særlige hensyn. Obligatorisk Obligatorisk Valgfri Planlagt Markering af at vejen eller stien er planlagt men ikke ibrugtaget. Obligatorisk Nedlagt Nulpunkt Markering af at den fysiske vej eller sti er nedlagt eller at det administrative nummer er nedlagt fordi vejen er omnummereret, f.eks. ved sammenlægning af veje. Den konkrete årsag skrives i bemærkningsfeltet. Beskrivelse af nulpunktet for kilometreringen eller stationeringen af vejen. For veje, der ikke starter med en kilometrering eller stationering på nul, beskrives startpunktet for kilometreringen eller stationeringen. Obligatorisk Valgfri Oplysninger for dele af vejen (vejstrækninger) Oplysning Beskrivelse Obligatorisk / valgfri Vejmyndighed Vejmyndigheden for strækningen Obligatorisk Forgrening En forgrening eller mindre fysisk udvidelse til vejen, der kan opfattes som en del af vejen. Det kan fx være til- og frakørselsveje, rundkørsler, opdeling med delt tracé eller sideveje i et boligkvarter. Feltet er et tekst felt, hvor vejmyndigheden kan anvende sin egen model for betegnelse af vejdele/sideveje, idet der ikke findes nogen fælles standard. Obligatorisk Kommune Den kommune som vejstrækningen er placeret i. Obligatorisk

20 19 af 60 Oplysning Beskrivelse Obligatorisk / valgfri Beskrivelse En beskrivelse af vejstrækningen, der tydeligt angiver dens begyndelsespunkt og endepunkt, fortrinsvis ved hjælp af kendte og entydige stedangivelser. Stationerings- eller kilometreringsretningen bør fremgå. Hvis man skriver vejnumre i dette felt skal det være de nye administrative vejnumre. Tidligere vejnumre skrives i feltet Tidl. Identifikation. Strækningsbeskrivelsen omfatter pladser, der hører til vejen, f.eks. parkeringspladser, opmarchbåse og sideanlæg. Obligatorisk Vej eller sti Angivelse af om strækningen er en vej eller en sti. Obligatorisk Vejstatus Stedfæstelsesmetode Fra Til Længde Startpunkt Geografisk forløb Angivelse af om det er et nummer for en offentlig vej eller sti en privat fællesvej eller sti privat vej eller sti en almen vej eller sti Angivelse af om der benyttes kilometrering eller stationering til stedfæstelse på vejstrækningen. Stationeringen eller kilometreringen for vejstrækningens begyndelsespunkt. Stationeringen eller kilometreringen for vejstrækningens endepunkt. Den længde i meter af vejstrækningen der skal indgå i vejfortegnelsen. Beskrivelse af startpunktet for kilometreringen eller stationeringen. Geografisk forløb i form af koordinater for vejmidten inklusive koordinater for vejens begyndelses- og endepunkt samt angivelse af, om koordinatfølgen er med eller mod stationerings/kilometreringsretningen. Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Valgfri Obligatorisk Bemærkning Angivelse af administrative oplysninger. Valgfri Tidligere identifikation Medtag længde Oplysning om tidligere identifikation af vejen eller stien for den aktuelle vejstrækning. Oplysningen vil normalt bestå af vejmyndighed, vejnummer og forgrening. Øvrige detaljer kan skrives i bemærkningsfeltet. Angivelse af om strækningens længde skal medgå helt, halvt eller slet ikke ved beregning af vej- og stilængder. Valgfri Valgfri

21 20 af 60 Oplysning Beskrivelse Obligatorisk / valgfri Vejtype Vejtypen angiver om en vejstrækning er motorvej, motortrafikvej eller øvrig vej. Valgfri 5.2 EKSEMPLER PÅ VEJE I CVF Eksempel 1: Vej med en vejmyndighed Data for hele vejen Administrativt nummer Betegnelse Algade Vejstrækninger Havneby kommune Forgrening Vejmyndighed Beskrivelse Fra Nørregade til Storegade Vej eller sti Vej Status Stedfæstelse Offentlig vej Stationering 0,00 0 Fra Til Længde i m 0, Bemærkning Eksempel 2: Vej med 2 vejmyndigheder

22 21 af 60 Data for hele vejen Administrativt vejnummer Betegnelse Havneby til Bjergby Havneby kommune Bjergby kommune) Vejstrækninger Forgrening Vejmyndighed Beskrivelse Tidl. vejidentifikation Bjergbyvej. Fra havnen i Havneby til Bjergby Å. Havnebyvej. Fra Bjergby Å til torvet i Bjergby Vej eller sti Status Stedfæstelse Vej Offentlig vej Vej Offentlig vej Kilometrering Kilometrering Fra Til Læng de i m 0/00 0 2/11 5 2/11 5 3/

23 22 af Eksempel 3: Vej med sidevej Eksempel på en vej med 2 sideveje og en sidevej til den første sidevej. Data for hele vejen Administrativt vejnummer Betegnelse Hjejlevej (Herning) (Herning) 1B 657 (Herning) (Herning) Vejstrækninger Forgrening Vejmyndighed Beskrivelse Fra kommunevej ved matr. 3ec mod vest til vestskel ved matr. 8am Fra kommunevej ved matr. 4do mod syd til sydskel af matr. 4dr Fra kommunevej ved matr. 4do mod vest til vestskel af matr. 4dn Fra kommunevej ved matr. 4eg mod syd til sydskel af matr. 4cs Vej eller sti Vej Vej Vej Vej Status Stedfæstelse Offentlig vej Offentlig vej Offentlig vej Offentlig vej Stationering 0,00 0 Stationering 0,00 0 Stationering 0,00 0 Stationering 0,00 0 Fra Til Længde i m 0,56 3 0,15 0 0,06 2 0, Bemærkning 62 Blind vej 223

24 23 af Eksempel 4: Vej med sideveje med forskellig status Eksempel på en vej med 2 sideveje der har en anden status end hovedforløbet. Data for hele vejen Administrativt vejnummer Betegnelse Storegade (Storby kommune) (Storby kommune) (Storby kommune) (Storby kommune) Vejstrækninger Forgrening Vejmyndighed Beskrivelse Fra kommunevej Nørregade ved matr. 3ec mod vest til vestskel ved matr. 8am Fra kommunevej Storegade ved matr. 4do mod syd til sydskel af matr. 4dr Fra kommunevej Storegade ved matr. 4do mod vest til vestskel af matr. 4dn Fra kommunevej Storegade ved matr. 4eg mod Vej Vej Vej Status Offentlig vej Privat fællesvej Privat fællesvej Privat fællesvej Vej eller sti Vej Stedfæstelse Stationering 0,00 0 Stationering 0,00 0 Stationering 0,00 0 Stationering 0,00 0 Fra Til Længde i m 0,56 3 0,15 0 0,06 2 0, Bemærkning 62 Blind vej 223

25 syd til sydskel af matr. 4cs SIDE 24 af 60

26 25 af INDLÆGGELSE AF VEJFORTEGNELSER I CVF I CVF er der etableret en mulighed for at indlæse oplysningerne fra den enkelte vejmyndigheds vejfortegnelser med data på XML-form som defineret i XSD Schemaet Husk at alle referencer til vejnumre i tekstfelter (f.eks. betegnelse og beskrivelse) skal ændres til de administrative vejnumre. I vejforvaltningssystemerne er der en facilitet til at udtrække data i det krævede format. 5.4 SAMMENHÆNGEN TIL LOKALT VEJFORVALTNINGSSYSTEM Vejmyndigheden opsamler data om veje og stier, som normalt opbevares i et vejforvaltningssystem hos den enkelte vejmyndighed. CVF omfatter en programmeringsgrænseflade (webservice) til direkte integration med de lokale vejforvaltningssystemer, således at data kun skal indtastes en gang. Alle opdateringer til vej eller sti via programmeringsgrænsefladen skal omfatte alle vejens data. I CVF erstattes alle tidligere oplysninger om den givne vej eller sti med de nye oplysninger. Webservicen giver mulighed for at opdatere CVF med data på XML-form som defineret i XSD Schemaet CVF webservices kan tilgås på adressen Ved kald af en service fra en webbrowser gives der mulighed for at hente en WSDL-fil, som beskriver servicen i detaljer. Yderligere kan der hentes et eksempel på hvordan servicen kan kaldes fra et java-program. Det er vigtigt at CVF opdateres ved ændringer af referencesystem og betegnelser i vejforvaltningssystemet, ellers kan der være forskelle mellem de to systemer. Det administrative nummer er vejens eller stiens unikke identitet fra fødsel til død. I specielle tilfælde kan det komme på tale at omnummerere en vej eller sti, f.eks. i forbindelse med sammenlægning af to veje eller bygning af en omfartsvej. Den oprindelige vej skal markeres som nedlagt i CVF og omnummereringen beskrives i bemærkningsfeltet.

27 26 af CVF IT-SYSTEMET CVF systemet startes fra siden Der findes følgende grundlæggende funktioner i CVF: Søg i CVF Importer vej- og stidata i CVF Vis veje og stier på kort Import af vej- og stidata i CVF samt ændring af oplysning om nedlagt vej mv. via søgefunktionen, kræver at man er oprettet som opdateringsbruger. Dette sker ved at sende en på cvf@vd.dk med navn, og telefonnummer. I dette afsnit gengives skærmbillederne fra CVF. En udførlig beskrivelse af brugen af CVF findes som hjælpetekster til de enkelte skærmbilleder. Hjælpeteksterne vises ved at trykke på, der findes i den øverste højre del af skærmbillederne. Yderligere vejledning kan fås ved henvendelse til brugersupporten på Dette telefonnummer er åbent alle arbejdsdage og (fredag kun til kl ) CVF startside

28 27 af Søg i vej og stifortegnelsen Hvis man trykker på notesblokken ud for en vej kan man ændre oplysningerne planlagt vej, fejloprettet og nedlagt for vejen som helhed. Hvis man kun ønsker at ændre nogle af disse oplysninger for en forgrening, skal dette ske via vejforvaltningssystemet.

29 28 af Indlæs vejfortegnelse Vis veje og stier på kort På kortet vises de veje der er registreret i CVF. Du kan zoome ind i kortet ved at holde shift-tasten nede, mens du klikker og trækker en firkant med musen. Du kan også zoome vha. din mus (hvis den har et hjul) eller zoombaren i venstre side af kortet. Hvis du holder venstre musetast nede og trækker samtidig, kan du flytte kortet. I øverste højre hjørne er et felt Find på kort. Her kan du fx søge på stednavne, adresser, administrative vejnumre, matrikelnumre og koordinater.

30 29 af 60 Alle statsveje bliver vist med en streg oven på baggrundskortet. Kommuneveje kan også være vist, hvis den pågældende kommune har ønsket det. Når du klikker på en af de veje, der er markeret med en tyk streg, vil den pågældende vejstrækning lyse op, og du får vist oplysninger om vejstrækningen, herunder vejmyndighed.

31 30 af 60 Hvis den vej, som du ønsker oplysninger om, kun findes i baggrundskortet, kan du klikke på baggrundskortet det pågældende sted og få oplyst, i hvilken kommune, VD driftsområde og politikreds vejen ligger. I nederste højre hjørne af kortet kan du se koordinaterne på det punkt, musen peger på. Koordinaterne er angivet i projektionen UTM Zone 32N (EPSG 25832). Hvis du trykker på plus-tegnet i højre side af kortet giver CVF mulighed for at vælge en række korttemaer samt vælge mellem det almindelige kort og et luftfoto kort: Zonerne på laget zonekort er anført med følgende signaturer:

32 31 af Kortet som WFS-service Kortet fra CVF kan kaldes som en WFS-service. Et eksempel på kald af WFS: Name=VD:CVF_VEJE&maxFeatures=50. 6 RELATIONER TIL ANDRE SEKTORER Veje og stier indgår i mange sektorers arbejde og dermed i disse sektorers systemer. Identifikationen af veje og stier i de enkelte systemer vil ofte afhænge af, hvordan anvendelsen af informationen om veje og stier er. 6.1 CPR CPR-systemet har tilknyttet et bolig- og vejregister, der anvendes til at beskrive personers bopæl (adresse) og indeholder alle officielle vejnavne. Nøglen er kommunenummeret kombineret med en CPR-vejkode. For en mere detaljeret beskrivelse af CPR-systemet henvises til CPR-kontorets hjemmeside Se desuden afsnit 3.5 om vejnavne. Der kan i vejforvaltningssystemerne etableres en sammenhæng mellem vejene i vejforvaltningen og CPR-systemet ved at CPR-vejkoderne indgår som beskrivende data for vejstrækninger. Dette betyder, at man kan bruge vej- og gadenavne i forespørgsler og udtræk. 6.2 FOT FOTdanmark er en forening, der har til formål at etablere en kortlægning af Danmark, der er fælles for staten og kommunerne. En fællesoffentlig kortlægning etableres ud fra en vision om at lade stedbundne data være et centralt bidrag til digital forvaltning i Danmark. For at sikre en større anvendelse af geodata arbejder foreningen for, at sagsbehandling sker på et samlet datasæt efter en fælles standard. FOT Specifikationen er foreningens fælles standard for et digitalt kortværk. Den nyeste version af FOT Specifikationen kan til enhver tid findes på foreningens hjemmeside: ( Veje og stier er i FOT repræsenteret ved objekttyperne VEJMIDTE og SYSTEMLINJE (i det følgende under ét kaldet FOT-vejmidter ). En VEJMIDTE er digitaliseret på baggrund af et luftfoto og repræsenterer altså en fysisk vej/sti, mens en SYSTEMLINJE er en Grafisk angivelse af en supplerende, logisk forbindelse mellem to knuder i et vejadministrationssystem. FOT-vejmidterne udgør et topologisk, koordinatfastsat netværk, hvor der er knuder alle de steder, hvor der er forgreninger eller skift i væsentlige egenskaber. En FOT-vejmidte er altså en

33 32 af 60 stump geometri, som (højst) kan gå fra et vejkryds til det næste. En vej består derfor af mange FOTvejmidter. Det er fastsat i FOT-specifikationen, at vejmyndighed skal påføre vejmyndighed og administrativt vejnummer på sine FOT-vejmidter. Desuden skal kommunerne påføre kommunekode og CPRvejkode. Denne beslutning er taget i forsøget på at etablere en vis sammenhæng imellem det administrative vejnummer, FOT-vejmidterne og CPR-vejkoderne. En sådan registrering vil kunne give svar på følgende spørgsmål: Vis mig (samtlige) FOT-vejmidter for en given CPR-vejkode Vis mig (samtlige) FOT-vejmidter for en given administrativ vej Giv mig CPR-vejkoden for en given FOT-vejmidte Giv mig det administrative vejnummer for en given FOT-vejmidte Fortæl, hvilke 1 CPR-vejkoder der er tilknyttet en given administrativ vej Fortæl, hvilke 2 administrative veje, der indgår for en given CPR-vejkode Den vil derimod aldrig kunne give svar på disse spørgsmål: Vis mig FOT-vejmidter for en given del (fx specificeret med husnumre) af en CPR-vej Vis mig FOT-vejmidter for en given vejforgrening Vis mig FOT-vejmidter for en given vejstrækning (angivet med vejforgrening og kilometrering/stationering) Fortæl mig, nær hvilken adresse en given FOT-vejmidte befinder sig 1 Der forekommer ofte flere CPR-vejkoder langs en administrativ vej, fx en statsvej, der løber gennem flere kommuner 2 Typisk vil der kun være én, men der kan forekomme flere, fx hvis der er etableret en omfartsvej til erstatning for en landevej på en strækning. Den gamle landevej vil have bevaret sin CPR-vejkode, mens vejnummeret kan være ændret

34 33 af 60 Giv mig forgreningsnummeret og kilometrering / stationering på en given FOT-vejmidte 6.3 AUTORITATIVE GRUNDDATA I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi ( FODS ) er der initiativer mhp. at tilvejebringe autoritative grunddata til brug for øget digitalt samarbejde i den offentlige sektor også på vejområdet. Sådanne grunddata skal øge muligheden af at sammenstille vejinformationer, uanset hvordan man har valgt at identificere vejene. Samordningsudvalget for Geografisk Information har i den anledning besluttet at igangsætte et projekt med deltagelse af repræsentanter for VD, KL, MBBL, FOT samt KMS. Projektet starter i efteråret 2012 og forventes at nå frem til en indstilling om grunddata på vejområdet i første halvår af 2013.

35 34 af 60 APPENDIKS A: BEKENDTGØRELSE OM VEJ- OG STIREGI- STER Bekendtgørelse om vej- og stiregister I medfør af 8, stk. 2, i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 3. november 2011, og 25, stk. 2, i lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje, fastsættes: 1. Vejbestyrelsen for en offentlig vej, jf. 1 i lov om offentlige veje, og for en offentlig sti, jf. 96 i lov om offentlige veje skal føre et vejregister. Stk. 2. Vejmyndigheden for private fællesveje og private fællesstier eller udlagte private fællesveje eller private fællesstier, jf. 10, nr. 3, 4 og 8, i byer og bymæssige områder skal føre et vejregister. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at de i stk. 1 og stk. 2 nævnte registre skal føres som ét register. 2. Vejregistret for de i 1, stk. 1 og 2, nævnte vejarealer skal indeholde følgende oplysninger for hele vejen: 1) Det 7-cifrede administrative vejnummer tildelt af Vejdirektoratet. 2) Vejbetegnelse. 3) Om vejen/stien er planlagt, i brug eller nedlagt. Stk. 2. Vejen opdeles i vejstrækninger, hvor nedennævnte oplysninger skifter langs vejen. Mindre fysiske udvidelser til vejen, som kan opfattes som en del af vejen, f.eks. til- og frakørselsramper, rundkørsler, opdeling med delt tracé eller sideveje i et boligkvarter, oprettes også som vejstrækninger. For hver vejstrækning registreres: 1) Vejbestyrelse / vejmyndighed. 2) Forgrening. 3) Kommune. 4) Beskrivelse. 5) Vej eller sti. 6) Vejstatus: Offentlig, privat fællesvej. 7) Stedfæstelsesmetode (kilometrering eller stationering). Rutenummererede veje skal være kilometrerede. 8) Stationering eller kilometrering for vejstrækningens begyndelses- og endepunkter. 9) Længde i meter. 10) Geografisk forløb i form af koordinater for vejmidten inklusive koordinater for vejens begyndelses- og endepunkt samt angivelse af, om koordinatfølgen er med eller mod stationerings/kilometreringsretningen. 3. Vejregistret for de i 1, stk. 1 og 2, nævnte vejarealer kan indeholde følgende oplysninger for hele vejen: 1) Beskrivelse af nulpunktet for kilometreringen eller stationeringen af vejen, hvis vejen ikke starter på»nul«. 2) Bemærkninger.

36 35 af 60 Stk. 2. For hver vejstrækning kan følgende registreres: 1) Startpunkt (beskrivelse). 2) Tidligere identifikation. 3) Medtag længde. Angiv om længden af vejstrækningen indgår helt, halvt eller slet ikke ved beregning af samlede vej- og stilængder. 4) Vejtype: motorvej, motortrafikvej eller øvrig vej. 5) Bemærkninger. Stk. 3. Bestemmelserne i 6-8 finder anvendelse, når de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger registreres. 4. Den nærmere forståelse af de i 2-3 angivne oplysninger fastsættes af transportministeren. 5. Private fællesveje og private fællesstier på landet og private veje, der ønskes optaget i vej- og stiregistret, registreres af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse. 6. De i 2 nævnte oplysninger skal registreres digitalt. 7. De i 1, stk. 1 og 2, nævnte myndigheder skal sørge for, at registrene er ajourførte. Stk. 2. Registrene skal offentliggøres og være offentlig tilgængelige. 8. De i 2 nævnte oplysninger skal indrapporteres til Den centrale Vej- og stifortegnelse efter transportministerens nærmere bestemmelser. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om, hvorledes indrapporteringen skal ske. 9. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. oktober 2012 Stk. 2. Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves: 1) Transportministeriets cirkulæreskrivelse af 8. juli 1970 om retningslinjer for udarbejdelse af fortegnelser til bivejsregistret. 2) Cirkulære nr. 11 af 22. januar 1973 om retningslinjer for udarbejdelse og offentliggørelse af fortegnelser over offentlige veje. 3) Cirkulære nr. 90 af 26. maj 1975 om retningslinjer for udarbejdelse og offentliggørelse af fortegnelse over offentlige stier. 4) Cirkulære nr. 106 af 13. december 2005 om administrativ nummerering og kilometrering af offentlige veje. 5) Cirkulære nr. 91 af 27. maj 1975 om retningslinjer for udarbejdelse af fortegnelse over private fællesveje i byer og bymæssige områder. Vejdirektoratet, den 23. maj 2012 Per Jacobsen / Karsten Ole Knudsen

37 36 af 60 APPENDIKS B: ORDLISTE I dette appendiks beskrives en række af de i denne vejledning anvendte begreber. Begreb Synonym Beskrivelse Beskrivelse Betegnelse CPR vejkode BBR vejkode En beskrivelse af vejstrækningen, der tydeligt angiver dens begyndelsespunkt og endepunkt, fortrinsvis ved hjælp af kendte og entydige stedangivelser. Stationerings- eller kilometreringsretningen bør fremgå. Strækningsbeskrivelsen omfatter pladser, der hører til vejen, f.eks. parkeringspladser, opmarchbåse og sideanlæg. En kort beskrivelse af vejen eller stien som enten angiver et navn for vejen/stien eller begyndelsespunktet og endepunktet for vejen/stien. Stationerings- eller kilometreringsretningen bør fremgå. Hos mange vejmyndigheder anvendes folkeregistrenes opdeling af vejnettet i vejnavne som definitionen af en vej. Disse veje er tildelt en CPR vejkode der er unik indenfor en kommune. Se endvidere afsnit 2.3, 3.5 og 6.1. CVF Central Vej- og stifortegnelse, se afsnit 6. Forgrening FOT Kilometrering Vejdel, Sidevej Til en bestemt vej eller sti henregnes typisk forgreninger og mindre fysiske udvidelser, der kan opfattes som en del af vejen eller stien. Formålet med forgreningerne er entydigt at kunne identificere og stedfæste et punkt eller en strækning. Hvis punkter på forgreningen er fysisk langt fra selve vejen eller stien kan man ikke stedfæste disse punkter nøjagtigt ved at anvende vejens stedfæstelsessystem. Forgreningen får en ekstra identifikation og sin egen stedfæstelse (kilometrering eller stationering). Fælles Objekt Typer. Geografiske objekter som staten og kommunerne i fremtiden vil producere og vedligeholde sammen. Se også afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Stedfæstelsen langs en vej i forhold til helkilometerpæle, der udgør fikspunkter i referencesystemet. De særlige egenskaber ved dette referencesystem omfatter bl.a.: valgfri kilometrering for vejens begyndelsespunkt mulighed for sektionerede veje (diskontinuert vejforløb) referencesystemet er etableret i marken, bl.a. ved forekomst af helkilometerpæle (fikspunkter) afstandsfleksibilitet mellem fikspunkterne (afstand mellem helkilometerpæle kan være forskellig fra 1000 m)

38 37 af 60 Begreb Synonym Beskrivelse Nulpunkt Officiel vejregister Referencesystem Beskrivelse af nulpunktet for kilometreringen eller stationeringen af vejen. For veje, der ikke starter med en kilometrering eller stationering på nul, beskrives startpunktet for kilometreringen eller stationeringen. Det officielle vejregister over veje eller stier som defineret i Bekendtgørelse om vejregister nr. xx af xx. xxx Se vejreferencesystem Sidevej Forgrening Se forgrening Startpunkt Stationering Status Stedfæstelsesmetode Vejbestyrelse En beskrivelse af startpunktet for kilometreringen eller stationeringen af en vejstrækning. Stedfæstelsen langs en vej i forhold til afstanden målt fra vejens startpunkt. For stedfæstelse vha. stationering gælder normalt: vejens begyndelsespunkt er nulpunkt og stationeringen er afstanden målt herfra vejene er kontinuerte referencesystemet er ikke markeret på vejene nogle steder, hvor man ikke benytter vejforvaltningssystemer, anvendes ikke et referencesystem, men et stedfæstelsessystem. Der er intet egentligt afstandsbegreb, men man foretager f.eks. stedfæstelse ved husnumre, angivelse af en skærende vej i vejkryds eller andre markante punkter. I denne vejledning og i CVF anvendes status til at angive om en vej eller en sti er offentlig, privat fælles eller privat. Metode til entydig stedbestemmelse af et punkt eller en strækning på en vej. Vejdel Forgrening Se forgrening. I forbindelse med den nye vejlov, der forventes at træde i kraft i 2013, bliver begrebet vejbestyrelse ophævet, idet der kun anvendes begrebet vejmyndighed fremover. I denne brugervejledning er der udelukkende benyttet betegnelsen vejmyndighed. Vejforvaltningssystem VejID IT system til registrering og vedligeholdelse af data om vejene og stierne til brug for drift og vedligeholdelse af vejene og stierne. Vejidentifikation VejId er en samlet administrativ identifikation af en given del af vejen.

39 38 af 60 Begreb Synonym Beskrivelse Vejmyndighed Vejmyndighedsnummer Det nuværende VejID er opbygget af vejmyndighedsnummer (3 cifre) + vejnummer (4 cifre) + vejdel. Det nye VejID opbygges af administrativt vejnummer (7 cifre) + forgrening. Den myndighed, der efter vejlovene kan træffe afgørelser efter disse love. Et administrativt nummer der er tildelt den enkelte vejmyndighed. For kommuner svarer nummeret til Indenrigsministeriets kommunekoder. For Vejdirektoratet er vejmyndighedsnummeret 0. Vejnavn Se CPR vejkode Vejreferencesystem Referencesystemet er et bindeled mellem: Vejnettet ude i virkeligheden hvor data indmåles eller hvor steder skal kunne genfindes Personale der opdaterer og/eller anvender vejdata og informationer i IT-systemerne Modelbeskrivelse i informationssystemer Oplysninger i dokumenter, på kort og lignende Forvaltningspraksis Funktion: Identifikation af vejstrækninger og punkter i naturen, i systemer, i beskrivelser og dokumenter Basal funktion: stedfæstelse Stedfæstelsessystem, f.eks. vha. husnumre eller krydsende veje Yderligere: længder og afstande Referencesystem, f.eks. kilometrering eller stationering Vejstrækning Strækning En sammenhængende del af en vej.

40 39 af 60 APPENDIKS C: EKSEMPLER PÅ VEJ- OG STIDEFI- NITIONER Ved illustration af eksemplerne i dette appendiks er der efter tilladelse anvendt Kort10 fra Kort & Matrikelstyrelsen. C.1 VEJE C.1.1 Sektioneret vej Eksempel på sektioneret vej, hvor den blå vej ( ) har ét administrativt vejnummer. Der er et hul i vejforløbet svarende til en del af orange vej ( ).

41 40 af 60 C.1.2 Vej med rundkørsler Den blå vej har det administrative vejnummer og den røde vej inklusive rundkørslen det administrative vejnummer (rundkørslen er forgreninger i forhold til den røde vej). C.1.3 Veje med til og frakørsler Den sorte vej ( ) omfatter til og frakørselsramperne der tilsammen har ét administrativt vejnummer (ramperne er forgreninger til motorvejen). Rundkørslen (fordelerringen) indgår i den grønne vej ( ).

42 41 af 60 C.1.4 Vej på tværs af kommuneskel 1 Eksempel på at 2 vejmyndigheder taler sammen om give den røde og blå vej samme administrative vejnummer. Vejen er en amtsvej der i både i Ribe (rød) og Sønderjyllands (blå) amt har nummer 361. Kilometreringen starter fra Vejen mod Ribe. Efter 1. Januar 2007 er del blå vej samt den NØ del af den røde vej beliggende i samme kommune. Det foreslås at hele vejen fra Vejen til Ribe får samme administrative vejnummer. Der bør anvendes et af de nye vejnumre, dvs eller I dette tilfælde vil det være oplagt at vælge , da vejen med dette nummer udgør den længste del af den nye vej. Der er langsigtede fordele ved at tilstræbe opdeling efter den trafikale funktion som beskrevet tidligere i dette notat. Der er nogle mulige kortsigtede problemer, idet det kan være vanskeligt at følge de historiske data for vejen uden brug af et vejforvaltningssystem, hvor der kan søges på tidligere vejnumre eller efter vejnavne. Det tidligere vejnummer fremgår dog af de sidste 4 cifre af det administrative vejnummer.

43 42 af 60 C.1.5 Vej på tværs af kommuneskel 2 Eksempel på at 2 vejmyndigheder taler sammen om at give den røde og blå vej samme administrative vejnummer. Vejene ligger i Ribe og Sønderjyllands amt, hvor kilometreringen starter fra Brøns mod Arnum. Den blå vej i Ribe amt har vejnummer og den røde vej i Sønderjyllands amt har vejnummer Efter 1. januar 2007 er vejen beliggende i 3 forskellige kommuner. Det foreslås at hele vejen fra Brøns til Arnum får samme administrative vejnummer, f.eks eller et nyt nummer. Der er langsigtede fordele ved naturlige opdeling efter den trafikale funktion som beskrevet tidligere i dette notat. Der er nogle mulige kortsigtede problemer, idet det kan være vanskeligt uden brug af et vejforvaltnings-system at følge de historiske data for vejen, da der kun indgår de sidste 4 cifre for en af de tidligere veje i det administrative vejnummer.

44 43 af 60 C.1.6 Ændret vejforløb pga. ny motorvej Lundvej starter i hovedlandevej og løber ind til Gjellerup. Derefter etableres motorvejen med rundkørsel (fordelerring) og skæring af vejen. Der bliver lavet et nyt vejstykke i starten, som kobler sig på den nuværende vej. Det oprindelig første stykke vej bliver dels nedklassificeret til privatvej dels bliver noget helt fjernet. Det foreslås at det nye vejstykke indgår i Lundvej og får samme administrative vejnummer. Stationeringen starter fra fordelerringen og tildeles en startstationering, således at de eksisterende stationeringer på den bibeholdte del af Lundvej kan bibeholdes. Den omklassificerede del af Lundvej (ekskl. den

45 44 af 60 nedlagte del) kan registreres med eget administrativt vejnummer eller udelades af registreringen, da den i det konkrete eksempel bliver en privat vej. C.1.7 Kommunevej med flere vejnavne Vejstrækningen fra Snejbjerg til Studsgård er opdelt i to veje Studsgårdvej og Snejbjergvej. Det foreslås at hele vejstrækningen fra Snejbjerg til Studsgård opfattes som en samlet vej og tildeles et fælles administrativt vejnummer. Vejstrækningen kan enten få et af de eksisterende vejnumre eller et nyt nummer. Der er langsigtede fordele ved naturlige opdeling efter den trafikale funktion som beskrevet tidligere i denne vejledning. Der er nogle mulige kortsigtede problemer idet det kan være vanskeligt at følge de historiske data for vejen uden brug af et vejforvaltningssystem, hvor der kan søges på tidligere vejnumre eller efter vejnavne.

46 45 af 60 Der etableres nu en motorvej der afbryder vejen, samtidig med at der kommer en ny linieføring. Vejen fra Snejbjerg til Studsgård bør stadig opfattes som een vej, men vejforløbet bliver nu sektioneret.

47 46 af 60 C.1.8 Omfartsvej placeret indenfor samme vej Vejen fra Ringkøbing til Silkeborg (administrativt vejnummer ) gik tidligere gennem centrum af Videbæk. Der er nu etableret en omfartsvej uden om Videbæk. Omfartsvejen får samme nummer som de bibeholdte dele af vejen fra Ringkøbing til Silkeborg (den blå vej). Vejen gennem Videbæk får et nyt vejnummer (den røde vej).

48 47 af 60 C.1.9 Omfartsvej der forbinder to veje Vejen med det administrative vejnummer er en selvstændig vej frem til bymidten. (er stationeret mod bymidten). Vejen med det administrative vejnummer er en selvstændig vej frem til bymidten (er stationeret mod bymidten). Der bygges en ny omfartsvej. Det anbefales i dette tilfælde at bibeholde vejnumre på de eksisterende vejforløb for at bevare historikken. Omfartsvejen tildeles et nyt administrativt vejnummer.

49 48 af 60 C.1.10 Omfartsveje omkring større by I dette eksempel bygges en række omfartsveje til aflastning af trafikken gennem Herning ad de nuværende veje 344, 404 og 422 (nye administrative vejnumre , og ). Der bygges to motorveje samt en motortrafikvej. Disse får tildelt vejnumrene 64, 66 og 68 (adm. vejnummer , og ). I dette tilfælde har man valgt at bibeholde vejnumrene på eksisterende veje og give de nye omfartsveje et nyt vejnummer. 344

50 49 af 60 C.1.11 Sammenlægning af veje med modsat stationering Dette eksempel omfatter 2 veje og , der hver har et antal forgreninger i form af sideveje. Begge veje er stationeret fra rundkørslen og ud. Kommunen ønsker at samle vejene til en samlet vej. Hvis giver begge veje det samme administrative vejnummer vil der være problemer med adskillelsen af sidevejene, idet flere sideveje kan have samme sidevejsnummer. Desuden skal man ændre stationeringen for at få en entydig stedfæstelse på vejen, da punkter i samme afstand fra rundkørslen ellers får samme stationering. Hvis man ønsker at slå vejene sammen er det nødvendigt at vende stationeringsretningen for den ene af vejene samt tildele nye sidevejsnumre til sidevejene. Det anbefales at bibeholde den eksisterende nummerering af vejene, da man ellers dels skal ændre mange administrative referencer til vejen, dels mister eller gør det besværligt at finde historiske oplysninger om de tidligere veje.

51 50 af 60 C.1.12 Vejsystem i boligkvarter Hele det med blåt markerede vejsystem bør opfattes som en vej, idet der sker en fælles administration, drift og vedligeholdelse af vejstrækningerne. Vejsystemet defineres som en vej (hovedforløbet) med et antal forgreninger (sideveje til vejen samt eventuelle sideveje til sidevejene).

52 51 af 60 C.2 STIER C.2.1 Sektionerede stier Nedenstående er vist eksempler på sektionerede stier: Turen fra stranden forløber delvist ad en af stierne og og delvist ad private fællesveje

53 52 af 60 C.2.2 Eksempel på stisystem i boligkvarter Det sorte stisystem afgrænses af veje og får et administrativt stinummer. Stisystemet defineres som en sti (hovedforløbet) med et antal forgreninger (sidestier til stien samt eventuelle sidestier til sidestierne). De røde stier får hver deres administrative stinummer. Den blå sti løber langs en boligstamvej adskilt af 1m bred rabat. Det foreslås at stien bliver en del af vejens tværprofil og identificeres vha. af vejens administrative vejnummer.

54 53 af 60 APPENDIKS D: KONSEKVENSER VED ÆNDRING AF VEJNUMMERERING Dette appendiks beskriver en række af de konsekvenser, der kan opstå ved skift af vejnummerering. Dette skift kan blandt andet finde sted ved: Skift til vejnummerering med udgangspunkt i de CPR vejkoder for vejene og de vejmyndighedsnumre (kommunekoder), der gælder fra Sammenlægning eller opsplitning af eksisterende veje eller stier. Ved sammenlægning af tilgrænsende veje eller stier kan man vælge at tildele hele vejen et af de eksisterende numre. Ved opsplitning kan den ene del af vejen eller stien beholde det eksisterende nummer. Ved skift af vejnummerering kan der opstå problemer i forbindelse med sammenligning eller opgørelser over tid, idet brugernes identifikation af vejen i både IT-systemer og papirbaserede kartoteker er ændret. Dette er en af de væsentligste grunde til at der indføres administrative vejnumre, der er stabile over tid. Konsekvenser for stedfæstede oplysninger eller registreringer Oplysninger og registreringer knyttet til et punkt (f.eks. et uheld) eller en strækning er stedfæstet vha. vejnummer, vejforgrening (sidevej, vejdel og lign.) samt stationering/kilometrering. Registreringer omfatter her også aktiviteter, ressourceforbrug og lignende. I IT-systemer der anvender et referencesystem, der er uafhængig af den administrative identifikation vha. vejnummer og kilometrering, vil et skift i vejnummer ikke have nogen direkte betydning, idet registreringerne (f.eks. de uheld der er stedfæstet i det uafhængige referencesystem) altid vil have en reference til den aktuelle fysiske vej. Dette gælder blandt andet alle de IT-systemer der er baseret på referencesystemet i vejman.dk og det kommende vejman.dk. I disse systemer vil en omnummerering af vejene ikke have nogen betydning mht. stedfæstelse og opgørelse over tid for en given lokation, idet omnummereringer vil slå igennem på dataudtræk der foretages efter omnummereringen. Derimod vil der fx ikke være overensstemmelse med eventuelle papirudtræk foretaget før omnummereringen. I IT-systemer der kun benytter den administrative identifikation vil det være nødvendigt at kende det tidligere vejnummer hvis man ønsker at finde tidligere registreringer. Dette vil blandt andet gælde i VEJMAN. Forholdet gælder også søgning i de papirbaserede kartoteker. En yderligere problemstilling opstår hvis vejnettet opdeles på en anden måde i forbindelse med omnummereringen, f.eks. hvis veje administrativt slås sammen eller deles. I princippet er der tale om samme forhold som ved det simple skift i vejnummer, men hvis man samtidig ændrer stationeringen, er det komplekst at finde den tidligere stedfæstelse. For data stedfæstet i IT-systemer, der bygger på at vejene er oprettet i vejman.dk referencesystemet, opstår der ingen problemer. Eksempel 1:Uheldsregistrering efter anvendelse af de nye CPR vejkoder: En kommune ønsker at anvende de nye CPR vejkoder ved tildeling af de administrative vejnumre. Vejen havde indtil CPR vejkode 518 og vejmyndighed 511, dvs. at den havde fået admini-

55 54 af 60 strativt vejnummer Efter får vejen CPR vejkode 1023 og vejmyndighed 510, dvs. at den får administrativt vejnummer Alle uheld på vejen har indtil nu været stedfæstet på , men vil fremover være knyttet til vejnummer Når man senere udtrækker uheld for f.eks. perioden , skal man huske, at der her er tale om den samme fysiske vejstrækning, men at uheldene er registreret på både det tidligere og det nye administrative vejnummer. Hvis vejen havde været registreret i et vejman.dk lignende referencesystem havde man kunne benytte det nye administrative nummer til udtræk af alle uheld. Eksempel 2:Sammenlægning af 2 veje som er i et vejman.dk lignende referencesystem: En kommune vil i 2007 sammenlægge vej og vej til én vej. Alle uheld på disse to veje har indtil nu været stedfæstet på hvert deres vejnummer, men skal nu fremover stedfæstes på Det er også dette vejnummer, der fremover skal benyttes til stedfæstelse af uheld og som refereres til, hvis man udtrækker uheldsoplysninger. Konsekvenser for registreringer knyttet til en hel vej Søgning efter eller opgørelser for registreringer, der er knyttet til en vej som helhed, vil kun kunne foretages hvis man kender de tidligere vejnumre, og ikke hvis den nye vej indeholder dele af tidligere veje. Sådanne opgørelser kan derfor blive unødigt komplekse samt rumme en risiko for fejl på grund af forglemmelse af at der er et historisk forløb. Konklusion Inden skift af vejnumre bør en vejmyndighed undersøge hvordan vejene og vejdata er registreret i de forskellige IT systemer (især hvilken type af referencesystem der er benyttet) og med baggrund heri overveje, om de nævnte konsekvenser kan accepteres.

56 55 af 60 APPENDIKS E: ENTYDIGHED VED SAMMENLÆG- NING AF TIDLIGERE AMTSVEJE OG KOMMUNEVE- JE I forbindelse med veje, der er etableret som en sammenlægning af tidligere amtsveje og kommuneveje kan der opstå manglende entydig stedfæstelse på vejforgreningerne. Et eksempel på en sådan sammenlægning er en tidligere amtsvej med en række korte kommunale sideveje med samme vejnavn som amtsvejen. I dette tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at både amtsvejen og sidevejen får det samme administrative nummer. Et andet eksempel er sammenlægning af en amtsvej og en kommunevej, der fysisk og administrativt er ét sammenhængende forløb. For disse to veje kan det også være hensigtsmæssigt med et administrativt nummer. Dette notat beskæftiger sig udelukkende med problemer i forbindelse med stedfæstelsen på forgreningerne til vejen (vejdel og sidevej). Indeholder begge de tidligere veje dele af hovedforløbet for den nye vej, skal man yderligere sikre sig at stationeringsretningen er den samme og at stationeringerne på den sidste vej i stationeringsretningen er større end stationeringer på den første vej. I vejman.dk hvor de tidligere amtsveje var registreret, benytter man begrebet vejdel i stedet for forgrening. Det samme vejdelsnummer kan benyttes flere gange i forbindelse med en given vej. En entydig stedfæstelse bestående af vejnummer, vejdel og kilometrering sikres ved at kilometreringen langs en vejdel starter ved den kilometrering, der gælder for selve vejen på det sted, hvor vejdelen starter. Analogt for vejdele til vejdele. Hvis en vejdel har en længde der er større end længden til næste vejdel med samme nummer, bliver man dog nødt til at anvende et andet vejdelsnummer for den næste vejdel, ellers bliver stedfæstelsen ikke entydig. I VEJMAN (og RoSy) hvor kommunevejene er registreret, benytter man begrebet sidevej i stedet for forgrening. Sidevejsnummeret er entydigt for en sidevej langs vejen og har i princippet ingen betydning. Sideveje til sideveje får sidevejens nummer plus et sidevejsbogstav. Stationering starter normalt, men ikke nødvendigvis, i 0 ved sidevejens startpunkt. I det følgende anvendes begrebet forgrening som en fælles betegnelse for vejdel og sidevej, idet det er dette begreb der anvendes i CVF. Hvis den tidligere amtsvej ikke har nogen vejdele (andet end hovedforløbet) opstår der ingen problemer ved sammenlægninger, idet vejnummer + forgreningsnummer + stationeringen langs forgreningen er entydigt som i VEJMAN. Hvis den tidligere amtsvej har rundkørsler, rastepladser etc., kan man komme ud for at det samme forgreningsnummer anvendes f.eks. både til et ben i en rundkørsel og en sidevej. Dette kan betyde at en given kilometrering/stationering kan forekomme på mere end en forgrening. Problemet kan undgås hvis man også på den kommunale del af vejen anvender samme stationeringsprincip som i vejman.dk (dvs. ændrer stationeringens startpunkt på forgreningen) eller hvis man giver forgreningerne til kommunevejen nye forgreningsnumre.

57 56 af 60 Eksempler på flertydig stedfæstelse efter sammenlægning uden korrektion af stedfæstelse og/eller forgreningsnumre: De nødvendige ændringer kan gennemføres i vejforvaltningssystemet uden konsekvenser for stedfæstelsen af data om vejen, idet vejforvaltningssystemet automatisk vil ændre stedfæstelsen af vejdata svarende til ændringerne i referencesystemet. Hvis man derimod har registreret stedfæstelsen af bestemte data, hændelser mv. i andre IT-systemer eller manuelle registrere uafhængigt af vejforvaltningssystemet, bliver stedfæstelsen af disse data og hændelser ikke længere korrekt. Et eksempel kan være en registrering på en sag i et ESDH system. Alternativet er bibeholdelse af forskellige administrative numre for den tidligere amtsvej og for den tidligere kommunale del af vejen.

58 57 af 60 APPENDIKS F: EKSPORT AF CVF DATA TIL EXCEL 1. Søg listen med de ønskede veje frem i CVF og vælg Eksportér fortegnelse til XML-fil : 2. Vælg Gem og gem filen et sted hvor du kan finde den igen: 3. Når filen er hentet vælg Close :

59 58 af Åben tomt Excel-dokument - Vælg: Data XML Importer: 5. Find filen der hvor du gemte den Vælg Importer 6. Vælg OK

60 59 af Vælg OK 8. Alle data er nu importeret til Excel: