VEJREFERENCE MODELLEN

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. januar / Lise Gerd Pedersen VEJREFERENCE MODELLEN EN NATIONAL STANDARD FOR STEDFÆSTELSE AF VEJDATA Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 2 BAGGRUND... 5 Hvad er en vej?... 5 Anvendte referencer i dag... 5 FOT... 6 Vejforvaltningssystemerne... 6 CPR-vejnavne... 7 Adresser... 7 Andre referencer... 8 INSPIRE MODELLEN... 9 REFERENCEMODEL FOR VEJDATA Referencenet og referencelinjer Mapning af andre referencesystemer Historik ETABLERING AF INITIALE REFERENCEDATA Etablering af referencenet og referencelinjer Mapning af CPR-vejkoder til referencelinjer Mapning af administrative vejreferencer til referencelinjer REFERENCEMODELLEN I PRAKSIS Livcyklus for en vej Scenarier for anvendelse af vejreferencemodellen Etablering af omfartsvej Sideudvidelse / udretning af sving Fotogrammetrisk ajourføring Ombygning af kryds til rundkørsel Vej får nyt navn Sammenstilling af data fra forskellige kilder BILAG: IMPLEMENTERING AF FIGUR

3 SIDE 2 RESUME En af målsætningerne i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi er et tættere offentligt digitalt samarbejde. Et fokusområde i den forbindelse er at skabe grunddata, som kun vedligeholdes et sted, men som kan genbruges på tværs af myndigheder. Ved grunddata forstås de autoritative data om de grundlæggende objekter for den offentlige forvaltning. Der skal fastlægges grunddata inden for en lang række områder, blandt andet veje. Autoritative grunddata er en lille, men meget vigtig del af de oplysninger, det offentlige registrerer om borgere, virksomheder, fast ejendom, bygninger, veje osv. Autoritative grunddata bruges igen og igen på tværs af hele den offentlige sektor, og de er fundamentet for, at myndighederne kan varetage deres opgaver korrekt, for borgernes og virksomhedernes retssikkerhed og for hele samfundets effektivitet En forudsætning for digitaliseringen er, at man kan udveksle data (herunder grunddata) og sammenstille data fra forskellige kilder. Det kan man kun, hvis man dels er enige om, hvad data betyder (semantisk), dels kender kvaliteten af data og sidst, men ikke mindst: ved, hvad de er gældende for for vejes vedkommende, hvordan data er stedfæstet til vejnettet. I dag anvender forskellige myndigheder og organisationer forskellige metoder til stedfæstelse af vejdata, fx vejmyndighedernes administrative vejnumre/kilometreringer, CPR s vejnavne, FOT-vejmidter eller andre GIS-objekter, TMC-stedkoder, DAV (Dansk Adresse og Vejdatabase) m.fl. Selv inden for samme organisation fx i mange kommuner er data om en og samme vej stedfæstet med forskellige metoder. Det medfører, at data ikke umiddelbart kan sammenstilles, da der i dag ikke eksisterer tilstrækkelige broer mellem de forskellige referencesystemer. Der er forskel på omfanget af, hvilke veje/stier der indgår i de forskellige myndigheders/organisationers registrering. Vejmyndighederne registrerer kun de veje, de er vejmyndighed for, men ikke nødvendigvis private fællesveje på landet, private veje og veje/stier på private grunde (fx større virksomheder). CPR s Vejregister registrerer kun selve vejnavnet, men omfatter til gengæld samtlige offentlige og private fællesveje, som alle skal have fastsat et vejnavn, samt en del interne veje med vejnavn. FOT-registreringen er den mest omfattende, idet alt, der kan ses fra luften, er medtaget. Et fælles referencesystem skal kunne anvendes af alle og skal derfor dække foreningsmængden af alle behov. På europæisk plan er vedtaget et direktiv (INSPIRE) om etableringen af en fælles digital infrastruktur for geodata. INSPIRE-direktivet er indskrevet i dansk ret i form af Lov om infrastruktur for geografisk information, som trådte i kraft den 15. maj I regi af INSPIRE projektet er udviklet modeller for udveksling af data om transportnetværk herunder veje. Nærværende dokument beskriver et forslag til, hvordan vi i Danmark kan etablere en fælles, national referencemodel for vejdata. Modellen er inspireret af og kompatibel med INSPIRE modellen. Forslaget går i hovedtræk ud på:

4 SIDE 3 På basis af FOT-vejmidterne 1 etableres og vedligeholdes et topologisk, koordinatfastsat netværk med knuder og kanter. Dette net kaldes referencenettet. Referencenettet skal i omfang dække FOT-vejmidterne fuldstændigt Referencenettet suppleres med referencelinjer, som er sekvenser (ordnede følger) af kanter i referencenettet. En referencelinje o identificerer en vejstrækning ved hjælp af en nøgle, som tildeles allerede i forbindelse med planlægningen af vejstrækningen o kan aldrig omdøbes eller slettes, men man kan registrere, at den helt eller delvist er nedlagt dette vil kun forekomme, når den pågældende vejstrækning fysisk nedlægges. Referencen består til evig tid, således at også historiske data kan stedfæstes. o har ikke egen geometri, men tildeles geometri, når der etableres en mapning mellem referencenettet og referencelinjer o har ikke noget vejnavn 2, men tildeles vejnavn(e), når der etableres en mapning mellem vejnavne og referencelinjer o har ikke et administrativt vejnummer, vejdel og stationering/kilometrering eller en af vejmyndighederne tildelt vejbetegnelse, men tildeles dette, når der etableres en mapning mellem vejforvaltningssystemerne og referencelinjer Ansvaret for vedligehold af referencenet og referencelinjer tildeles en og kun en myndighed Hver af de myndigheder/organisationer, der anvender alternative referencesystemer (FOTvejmidter, vejnavne, administrative vejnumre etc.) har selv ansvaret for at vedligeholde en mapning (inklusive historik på denne) mellem myndighedens eget referencesystem og de fælles referencelinjer Udveksling af data mellem myndigheder sker ved hjælp af stedfæstelser til referencelinjer eller referencenet Initialt skabes referencenettet ud fra eksisterende FOT-vejmidter. Referencelinjerne skabes ud fra det dannede referencenet samt (i det omfang, de forefindes) de derpå registrerede CPR-vejkoder (alternativt CVFADMNR, dvs. det administrative vejnummer). Samtidig etableres mapning mellem FOT / referencenet / referencelinjer samt mellem vejkode og referencelinjer automatisk. Koblingen mellem referencelinjer og de administrative vejnumre skal skabes i vejforvaltningssystemerne. En stor del af denne opgave kan også automatiseres men ikke det hele. Dette uddybes i afsnittet Etablering af initiale referencedata. Efterfølgende skal referencelinjer og sammenhænge til andre referencesystemer vedligeholdes. Rapporten anskueliggør disse opgaver ved hjælp af et antal eksempler. Implementering af den foreslåede model vil give følgende fordele: Vejmidter/systemlinjer skal kun vedligeholdes et sted. I dag vedligeholdes vejgeometri flere steder, fx både i FOT / GIS og i de vejadministrative systemer foruden hos private aktører, 1 Med FOT-vejmidter menes her både FOT-vejmidte objekter og FOT-systemlinje men det er en teknikalitet 2 Begreberne vejnavn og vejkode dækker det vejnavn (og tilhørende vejkode), som kommunerne fastsætter i CPR s vejregister efter reglerne i adressebekendtgørelsen. Vejnavn og vejkode må ikke forveksles med den vejbetegnelse, og det administrative vejnummer som vejmyndighederne tildeler i vejforvaltningssystemerne / CVF (den Centrale Vej- og Stifortegnelse).

5 SIDE 4 såsom GPS-leverandører, DAV osv. Det eksisterende CPR s Vejregister har ikke vejgeometri, men ville kunne anvende den nye fælles vejgeometri. Alle systemer vil anvende samme geometriske grundlag for vejmidter, og disse vil være konsistente med andre FOT-data. I dag vises vejene med forskellig geometri, alt efter hvilket system, der leverer data. Hvis man sammenstiller vejgeometri fra vejforvaltningssystemet med andre data fra FOT, kan det se mærkeligt ud. Eliminering af dobbeltarbejde. I dag sker der dobbeltvedligeholdelse af en række vejdata, fordi de skal bruges sammen med andre vejdata, der er stedfæstet på forskellig måde. Fx vedligeholdes vejkategori, vejklasse og vejbredder både i FOT (med henblik på kartografiske formål) og i vejforvaltningssystemerne. Ligeledes vedligeholdes vejnavne både i CPR og i vejforvaltningssystemer. Mulighed for sammenstilling af vejdata fra mange kilder. I dag er det i mange tilfælde ikke muligt at sammenstille data, der er registreret med forskellige stedfæstelsesmetoder. For eksempel vil det blive muligt at etablere sammenhænge mellem adresser og administrative vejreferencer (og data i vejforvaltningssystemet) til brug for ruteplanlægning mv. Tildeling af identifikation til en vejstrækning allerede i planlægningsfasen gør det muligt at stedfæste data tidligt til vejstrækningen. Dermed kan data fra planlægnings-, projekterings- og anlægsfasen uden videre anvendes i hele vejens levetid (driftsfasen). I dag er det en ressourcekrævende opgave at etablere alle data om vejen, når den registreres første gang i vejforvaltningssystemerne. Der lægges vægt på at systemunderstøtte arbejdsgangene, således at vedligeholdelse af vejreferencerne og mapningerne hertil sker på en effektiv og brugervenlig måde.

6 SIDE 5 BAGGRUND I dette afsnit beskrives den nuværende situation og de begrænsninger, der eksisterer i dag. HVAD ER EN VEJ? Intuitivt har de fleste en fornemmelse af, hvad en vej er. Men når man underkaster begrebet en nærmere undersøgelse, viser det sig svært at definere. Det kan fx være en trafikal rute fra én destination til en anden en betegnelse til adresseringsformål en forvaltningsmæssig administrativ enhed ( asset management ) osv. Det, som ud fra én forretningssynsvinkel opfattes som en vej, kan meget vel være to eller flere veje set ud fra en anden forretningssynsvinkel. Rapporten Stedet som nøgle forsøger at komme ud over problemet ved at benytte begrebet vejstykke : Eksempel: Vejsektoren og færdselsstyrelsen kan arbejde med det samme vejstykke som objekt. Et forretningsobjekt i vejsektoren kan indeholde oplysninger om vedligeholdelsen af belægningen for vejstykket, mens færdselsstyrelsen arbejder med uheld på vejstykket. De kan have brug for hinandens forretningsinformation, men det fælles gods er vejstykket. Hvordan kan man definere et vejstykke? hvor starter det, og hvor slutter det? Kunne det være fra kryds til kryds (som kanterne i et netværk)? Nej, for måske lægger man kun ny belægning på halvdelen af vejstykket mellem krydsene der kan fx være en administrativ grænse midt på, eller et gravearbejde, som har medført ny belægning. Det kan også være, at der er et sving, som gør det specielt interessant at undersøge uheld på netop den lille del af vejen. Så der kan også være tale om (forskellige) delmængder af vejstykker, selv mellem to kryds. Kunne man så gå helt ned til mindste fællesnævner? Ja, hvis man fx vedtog en meter som mindste enhed, så kunne man måske give hver eneste meter vej i landet en selvstændig nøgle. Der er km offentlige veje i Danmark hertil kommer de private samt stierne så det ville give et betydeligt antal objekter, som alle skulle forsynes med attributter. Det ville være besværligt at registrere og anvende data på den måde. Ofte gælder en dataværdi jo for flere kilometer i træk (fx hastighedsgrænser). ANVENDTE REFERENCER I DAG Der registreres i dag data om vejnettet i mange offentlige og private sammenhænge. Imidlertid anvendes forskellige metoder til at stedfæste data, og dette besværliggør sammenstilling af data fra forskellige kilder.

7 SIDE 6 FOT Ved flyfotogrammetri er etableret en landsdækkende digitalisering af vej- og stimidter. Disse udgør et topologisk net med knuder i alle endepunkter og forgreningspunkter. På FOT-vejmidterne er plads til at registrere kommunekode, CPR-vejkode, vejmyndighed og administrativt vejnummer (CVF-nummeret). Dette betyder, at der er brud på FOT-vejmidterne, hvor en af de nævnte oplysninger skifter værdi. Hvis der registreres en ny sidevej på en eksisterende vejmidte, opdeles denne i to vejmidter. Det er en logisk følge af, at FOT-vejmidterne udgør et topologisk net med en knude i hver forgrening. Desuden brydes FOT-vejmidterne ofte af systemtekniske årsager ved registrering af andre attributter. FOT-registreringen omfatter alle veje og stier, der kan ses fra luften, herunder veje og stier på private arealer, såsom større virksomheder, boligområder mv. Der er historik på FOT-vejmidterne i den forstand, at en FOT-vejmidte aldrig slettes, men evt. markeres som historisk (i sin helhed). I eksemplet med den ny sidevej betyder det, at den oprindelige vejmidte (A) forbliver i databasen, men markeres historisk, samtidig med at der oprettes to nye FOTvejmidter (A1 og A2). Der er dog ingen måde, hvorpå man kan se, at A1 og A2 tilsammen erstatter A. Vejforvaltningssystemerne I vejforvaltningssystemerne stedfæster man data til punkter eller strækninger ved hjælp af fra- og til stationeringer på administrative vejnumre. Langs statsvejene og de tidligere amtsveje kan man på kantpælene se skilte, som viser vejnummer og stationering. Disse pæle er et hjælpemiddel til at sikre sammenhængen mellem den fysiske virkelighed og de administrative stedfæstelser i vejforvaltningssystemerne. Vejforvaltningssystemer har eksisteret i mere end 35 år og var oprindelig alfanumeriske. Senere har man registreret systemlinjer i form af punkter med både koordinater og stationeringer, så man kan visualisere data på et kort. Koordinaterne er i denne sammenhæng et hjælpemiddel ikke et referencesystem. Men kortvisningen er et vigtigt fremskridt, som blandt andet gør det muligt at se vejdata i kombination med andre koordinatindmålte data. Vejdirektoratet har data, som både er registreret med koordinater (arealer og udstyr) samt med en stedfæstelse til det administrative referencesystem. Der anvendes i Danmark to vejforvaltningssystemer: vejman.dk, som anvendes af VD og ca. 60% af kommunerne udviklet af VD RoSy, som anvendes af ca. 40% af kommunerne udviklet af Grontmij Fælles for de to vejforvaltningssystemer er, at brugeren ved oprettelse af en vej angiver et 7-cifret administrativt vejnummer, som er trukket i CVF-systemet. Dermed sikres entydigheden af administrative vejnumre på landsbasis. En bekendtgørelse 3 specificerer en række vejforvaltningsdata, som 3

8 SIDE 7 vejbestyreren skal indberette til det landsdækkende CVF-system. Dette sker i praksis ved eksport / import fra vejforvaltningssystemerne til CVF. Vejmyndighederne er jf. nævnte bekendtgørelse forpligtet til at registrere offentlige veje samt private fællesveje i byområder. Nogle vejmyndigheder registrerer på frivillig basis derudover også private fællesveje i landområder og evt. private eller almene veje. Men veje og stier på private grunde, fx større virksomheder, boligområder etc. registreres ikke. Der er ikke historik på de administrative vejreferencer ud over, at et administrativt vejnummer i CVF ikke kan slettes, men kan markeres som nedlagt. Det er dog kun vejen i sin helhed, der kan markeres som nedlagt. Hvis en del af en vej nedlægges, kan det ikke ses nogen steder, at den har eksisteret tidligere. Hvis en vej sammenlægges med en anden vej, vil det ene vejnummer stå som nedlagt, selv om den fysisk stadig eksisterer nu som del af en anden vej. CPR-vejnavne I CPR s Vejregister defineres hvert enkelt vejnavn entydigt ved hjælp af en kommunekode og vejkode. Det er også muligt at registrere, om et vejnavn kommer fra eller fortsætter til en nabokommune. Det enkelte vejnavn opdeles på basis af husnummerrækken i en ulige og en lige vejside, som hver især kan underopdeles i vejdistrikter ved hjælp af husnummerintervaller. Dette bruges til registrering af forskellige administrative distriktsinddelinger (fx skoledistrikter, sogne mv.). Opdelingen af en vejside i sådanne vejdistrikter er specifik for hver enkelt distriktstype. Registeret indeholder således ingen oplysninger om den navngivne vejs geometri. CPR s Vejregister omfatter samtlige vejnavne, som er fastsat efter reglerne i adressebekendtgørelsen. Bekendtgørelsen bestemmer, at der skal fastsættes vejnavne til alle offentlige veje, til alle private fællesveje samt, når kommunen bestemmer det, til andre færdselsarealer herunder offentlige stier samt interne, private veje. Der er fuld historik i CPR registeret. Alle registreringer har en start og slut dato og bliver aldrig slettet. I forbindelse med grunddataprogrammet er det bestemt, at CPR s vejregister skal udfases efter en overgangsperiode, idet grundregistreringen af vejnavne skal overføres til det nye adresseregister i tilknytning til BBR. Adresser Efter reglerne i BBR-loven og adressebekendtgørelsen fastsætter kommunerne de enkelte adresser og bestemmer, hvilket vejnavn der skal knyttes til adressen, dvs. som repræsenterer den adgangsgivende vej. Hver adresse tilknyttes et husnummer samt evt. etage- og dørbetegnelse. For hver adgangsadresse (dvs. husnummer excl. etage og dør angivelse) skal kommunen fastlægge et adressepunkt, dvs. et geografisk punkt, repræsenterende beliggenheden af den bygning eller indgangsdør, som adressen peger på. I forbindelse med grunddataprogrammet er det (af hensyn til en bedre understøttelse af bilnavigationssystemer o.l.) bestemt, at hvert adressepunkt herudover skal have et link til vejnettet, fx i form af et

9 SIDE 8 punkt på den vej/vejmidte som giver adgang til adressen. Som geografisk underlag for dette vejadgangspunkt er det forudsat, at FOT s vejmidte skal anvendes. Andre referencer Af yderligere datasamlinger og referencer kan nævnes: Dansk Adresse- og Vejdatabase (DAV) TMC stedkoder Navteq, Tom-tom mv. Kommunale GIS-systemer

10 SIDE 9 INSPIRE MODELLEN EU-direktivet INSPIRE (INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe) skal sikre etableringen af en fælles digital infrastruktur for geodata (geografisk information) i Europa. Målet med en fælles digital infrastruktur er, at geodata kan anvendes på både lokalt, nationalt og europæisk niveau og på tværs af sektorer (miljø, transport, landbrug, sundhed, m.fl.). Infrastrukturen for geodata omfatter data og services, som samfundet er fælles om at bruge og genbruge i forskellige sektorer. Derfor er INSPIRE baseret på rationalet om, at det for alle parter er bedre og billigere at være fælles om at indsamle og vedligeholde data koordineret og sammenhængende. INSPIRE-direktivet er indskrevet i dansk ret i form af Lov om infrastruktur for geografisk information - som trådte i kraft den 15. maj og er primært regulerende i forhold til den offentlige sektor. Det er altså vigtigt, at en kommende fælles dansk referencemodel for vejdata harmonerer med IN- SPIRE data specifikationen for transportnetværk, vist i figuren nedenfor. Bemærk, at modellen gælder for alle typer transportnetværk, altså fx også jernbaner: Nederst er vist et topologisk, koordinatfastsat net med knuder (TransportNode) og kanter (Transport- Link). Hen over disse er trukket sekvenser (TransportLinkSequence). Øverst er vist en gruppering (TransportLinkSet) til fx en motorvej med tilhørende ramper.

11 SIDE 10 En data attribut (speed limit) er vist med en grøn streg. Bemærk, at dens udstrækning er angivet i forhold til sekvensen med en fra- og tilstationering. Den måde at referere på kalder man en lineær reference og det er det, man altid har gjort i vejforvaltningssystemerne. Den generelle model er gjort specifik for de forskellige typer transportnetværk, og den mere specifikke vejmodel er vist på nedenstående figur: De centrale begreber i vejmodellen er: Road/ERoad svarer til TransportLinkSet, altså en samling af netværkselementer RoadNode knude i netværket (endepunkter, forgreningspunkter og evt. pseudoknude, hvor man af andre grunde fx historiske årsager har behov for at opdele en RoadLink) RoadLink kant i netværket (fra knude til knude) RoadLinkSequence ordnet sekvens af RoadLink ( snore, spændt ud over netværket) RoadServiceArea et areal, som stedfæstes til netværket, fordi det har en funktion i forhold til dette (fx rasteplads)

12 SIDE 11 REFERENCEMODEL FOR VEJDATA En vigtig forudsætning for at genanvende og sammenstille vejdata på tværs af sektorer og organisationer er, at der etableres en fælles referencemodel for vejdata. I mange sammenhænge er det tilstrækkeligt at tildele objekter entydige og fælles anvendte nøgler så kan man udveksle data om dem. Men man kan som nævnt ikke definere hverken en vej eller et vejstykke som et simpelt objekt med en nøgle medmindre man går over til at definere helt atomare vejstykker af fx en meters længde, hvilket ikke synes praktisk muligt. Vejdata vil altid kunne stedfæstes til et punkt eller en strækning, angivet med fra- og tilstationering i forhold til en bestemt opfattelse af et vejobjekt. Udfordringen er at finde frem til en fælles opfattelse af, hvad et vejobjekt er. Hvad er det, vi stationerer langs? Forskellige interessenter har forskellige definitioner af et vejobjekt, afhængigt af deres forretningsmæssige behov: FOT og GIS brugere opfatter de enkelte stumper geometri (kanterne i netværket) som objekterne, der skal knyttes data til. Vejmyndighederne anvender vejlovens vejbegreb og opdeler vejnettet i vejobjekter ud fra en asset-management betragtning. De fleste andre anvender vejnavne. Det, der i vejmyndighedens øjne er et vejobjekt, består af mange FOT-vejobjekter. En administrativ vej kan godt have forskellige vejnavne på forskellige delstrækninger. Et vejnavn kan dække over mange FOT-vejobjekter. Et vejnavn kan gå hen over forskellige administrative veje. Osv. Alle interessenter har pt. behov for lejlighedsvis at omdøbe eller omdefinere deres vejobjekter. Når man i FOT opretter en sidevej på et vejobjekt, skal dette vejobjekt opdeles i to. Når vejmyndighederne etablerer en omfartsvej, kan det betyde, at den strækning gennem byen, som nu udgår, bliver et nyt vejobjekt, mens den nye omfartsvej kommer til at indgå i det gamle vejobjekt. Politikerne kan beslutte at give vejobjekter nye navne. Alt sammen omdøbninger og omdefinitioner, som inden for hvert enkelt forretningsområde giver vældig god mening men som ikke er relevant for de andre forretningsområder. FOT VEJNAVN O.S.V. CVF Skulle man etablere koblingsmekanismer mellem alle anvendte referencesystemer, bliver hver enkelt interessent påvirket af ændringer i alle andre systemer. En ændring i FOT-referencen vil få konsekvenser for både koblingen til CPR (MBBL), CVF og alle andre. I figuren ovenfor er interessenterne

13 SIDE 12 tegnet som øer, der kan flytte sig. Man kan sammenligne situationen med, at man skal bygge broer mellem øer, der flytter sig. Hvem skal vedligeholde broerne? fx broen mellem FOT og CVF? Hvis der sker en ændring lokalt i FOT, og denne ikke har betydning for CVF (eksemplet med sidevejen), må det være FOT. Hvis der sker en ændring lokalt i CVF, og denne ikke har betydning for FOT (fx omnummerering af en vej), må det være CVF. Kun hvis der er sket en regulær fysisk ændring af vejen, påvirker det begge parter, og de må i så fald i fællesskab reparere broen. Ansvaret er altså delt. FOT VEJNAVN O.S.V. CVF Ideen i den ny referencemodel er at etablere et sæt fortøjningspæle i form af referencer, der under ingen omstændigheder ændrer sig, når først de er oprettet. Antallet af broer bliver færre, og hver interessent bliver eneansvarlig for at vedligeholde sin egen bro hen til fortøjningspælen. Ansvaret for fortøjningspælene referencemodellen skal placeres entydigt. REFERENCENET OG REFERENCELINJER Referencemodellen består af to dele: Referencenettet: o det basale net, bestående af knuder og kanter, jf. INSPIRE modellens RoadNode og RoadLink. Referencenettet dannes på baggrund af FOT-vejmidter Referencelinjer: o snore, trukket hen over referencenettet, jf. INSPIRE modellens RoadLinkSequence. Referencelinjernes geometri udledes af den mapning, der etableres til referencenettet En referencelinje er dybest set blot en identifikation (nøgle) af en vejstrækning, fastlagt efter kriterier, som i sig selv er mindre betydningsfulde. Pointen er, at når en vejstrækning har fået tildelt en referencelinje, ændrer denne sig aldrig. Netop fordi geometrien, vejnavn og administrativ nummerering etableres i form af efterfølgende mapninger, kan referencelinjeobjektet etableres som det allerførste. Det betyder, at en vej kan få en referencelinje, før man har besluttet endeligt, hvor den skal anlægges og hvad den skal hedde. Data, der skabes i planlægnings- og anlægsfasen, kan stedfæstes til referencelinjen og bibeholde sine referencer også efter vejens idriftsættelse.

14 SIDE 13 MAPNING AF ANDRE REFERENCESYSTEMER En referencelinje er reelt blot en identifikation af en vejstrækning altså en nøgle. Ved at mappe geometri fra referencenettet op mod referencelinjen, får den tildelt en geometri og en geometrisk beregnet længde. Når man angiver mapningen, angiver man relative stationeringer på referencelinjen, fx i procent, som vist på figuren: Referencenet #678 #302 #744 #11 Ref-1 Ref-2 Ref-3 15% 37,5% 57% 70% V-REF 1,9 2,0 2,1 2,2 2,3 9,9 9,8 9,7 9,6 9,5 9,4 Adm.vej 234 Adm vej 87 CVF Bygaden Landevejen CPR Figur 1: Mapning. Bemærk, at de røde, stiplede kanter i referencenettet mappes til andre sorte referencelinjer, som ikke er vist i figuren Som bilag er vedlagt en oversigt over, hvordan ovenstående figur implementeres i tabeller. Referencenet og referencelinjer er en teknikalitet, som det ikke er meningen, at den almindelige bruger af vejdata skal tænke på. Brugerne anvender de referencer, de er vant til. Vejmyndighederne anvender fx fortsat de administrative vejreferencer (vejnummer, vejdel og stationeringer/kilometreringer). Skal de udveksle data med andre, skal systemerne imidlertid kunne omsætte administrative referencer til referencerne i henhold til den fælles referencemodel. Dette forudsætter, at der etableres en mapning mellem de administrative vejreferencer og referencelinjerne.

15 SIDE 14 Vejforvaltningssystemernes referencesystem opererer også med længder. Disse længder kan være målt med triptæller langs vejen, og den målte længde kan afvige fra den længde, man får, når man beregner længden ud fra vejgeometrien. Afvigelserne kan fx skyldes højdeforskelle eller forskel på længde af vejmidten og længde målt langs en vejside, hvis vejen krummer. De administrative vejreferencer mappes op mod referencelinjerne relativt på samme måde som geometrien fra referencenettet. Herved tildeles referencelinjerne også en administrativ vejlængde. Endelig etableres mapning mellem vejnavne og referencelinjer. Hvert vejnavn kan tilknyttes en eller flere referencelinjer evt. dele af referencelinjer. Desuden etableres et link mellem hver adresse og et relativt angivet punkt på en referencelinje. HISTORIK Når en referencelinje først er oprettet, vil den aldrig blive slettet. Man kan markere, at en del af den eller den hele er nedlagt. Dette sker kun, hvis en vejstrækning nedlægges rent fysisk. Referencen vil imidlertid bestå, således at historiske data kan stedfæstes. På enhver mapning op imod referencelinjerne angives en gyldighedsperiode. Er mapningen aktuel, står slutdatoen åben. Det er nu muligt at omsætte mellem referencesystemerne med historik. Hvis man angiver en administrativ vejreference sammen med en dato, kan systemerne finde den mapning, der var gældende på det pågældende tidspunkt og dermed den rigtige referencelinje. Systemerne kan også se, hvad referencelinjen mapper til nu (vejen kan være omdøbt), og dermed kan man sammenstille historiske og aktuelle data, selv om de administrative stedfæstelser er ændret i mellemtiden. Ligeledes vil det være muligt ud fra en FOT-vejmidte og en dato at finde ud af, hvad vejen hed på det pågældende tidspunkt, både administrativ reference og vejnavn. I et tidligere afsnit blev beskrevet, at når man i dag i FOT sætter en sidevej på en eksisterende vejmidte (A), bliver denne erstattet af to nye vejmidter (A1 og A2). Vejmidten A slettes ikke, men markeres som udgået. Man kan altså se, at A har ligget der. Men man kan ikke se, at A er erstattet af A1 og A2, til trods for, at der reelt ingen geometrisk ændring er sket. Ved at registrere historik på mapningen mellem FOT og referencelinjer, vil denne sammenhæng nu kunne ses via referencelinjen.

16 SIDE 15 ETABLERING AF INITIALE REFERENCEDATA Umiddelbart synes arbejdet med at etablere vejreferencer stort. Imidlertid vil det være muligt på grundlag af allerede eksisterende data i hvert fald til en vis grad at automatisere processen. ETABLERING AF REFERENCENET OG REFERENCELINJER FOT-vejmidterne er med udgangen af 2012 landsdækkende, og registreringen omfatter både offentlige og private veje og stier. FOT-vejmidterne er i visse tilfælde unødigt brudt på grund af egenskabsdata (attributter), men det vil være muligt maskinelt at generere referencevejnettet ud fra FOTvejmidterne. Forskellen på referencevejnettet og FOT-vejmidterne er altså, at FOT-vejmidterne kan være brudt, også uden at der er forgreninger (fx ved skift i attributter eller af tekniske årsager). Referencenettet gør det muligt at referere til nettet uden at bekymre sig om ligegyldige opbrud af FOT-vejmidter. Referencenettet skal suppleres med referencelinjer, der repræsenterer snore spundet ud over referencenettet. Sådanne snore kan også genereres maskinelt ved at addere kanter i referencenettet ud fra en algoritme, som endnu ikke er endeligt fastlagt. Algoritmen kunne eksempelvis indeholde regler som: Hvis der i en knude i referencenettet kun er to kanter, kan disse to kanter sammenlægges Hvis netop to kanter i en knude har samme kommune- og CPR-vejkode, kan disse to kanter sammenlægges eller Hvis netop to kanter i en knude har samme vejmyndighed og CVF-vejnummer, kan disse to kanter sammenlægges eller Hvis vinklen mellem to kanter i en knude er mellem 175 og 185 grader, kan disse sammenlægges o.s.v. Det vil muligvis være nyttigt rent teknisk at indføre en maksimumslængde på referencelinjer i så fald kan algoritmen forsynes med regler om opdeling i tilfælde af, at referencelinjen bliver for lang. Bemærk, at fastlæggelsen af referencelinjer ikke har nogen praktisk betydning for brugerne og derfor i princippet kan ske vilkårligt. Brugerne vil altid referere til vejene ved hjælp af den mapning, der passer bedst til deres forretningsmæssige behov, dvs. via et kort eller via administrative vejreferencer, adresser, vejnavne osv. Referencelinjerne kan sammenlignes med fysiske databasenøgler, som brugerne heller aldrig ser der vil i databaser som oftest også være en brugervendt nøgle. I processen med at generere referencelinjer ud fra referencenettet skabes mapningen mellem referencenet og referencelinjer automatisk. MAPNING AF CPR-VEJKODER TIL REFERENCELINJER I det omfang der allerede er påført CPR-vejkoder på FOT-vejmidterne, vil det være enkelt at etablere mapningen mellem referencelinjerne og CPR-vejkoder maskinelt.

17 SIDE 16 Alternativt må det undersøges, om der findes datasæt med vejgeometri og CPR-vejkoder andre steder, fx kommunale GIS-systemer, Kort 10 eller i vejforvaltningssystemerne. Det vil i givet fald være muligt at gennemføre en maskinel mapning via map matchning. Erfaringerne fra det af Vejdirektoratet i 2011 gennemførte Forprojekt Digitalt Vejnet viste, at det høj grad er muligt at anvende map matchning i sådanne processer. Hvor ingen af ovennævnte metoder kan anvendes, må mapningen ske manuelt ved, at man udpeger referencelinjer i et kort og tildeler dem et vejnavn. MAPNING AF ADMINISTRATIVE VEJREFERENCER TIL REFERENCELINJER I vejforvaltningssystemerne findes i dag de administrative vejreferencer med tilknyttede koordinater, repræsenterende vejenes systemlinje. Systemlinjerne er i mange tilfælde sammenfaldende eller tilnærmelsesvis sammenfaldende med FOT-vejmidterne. I disse tilfælde kan mapningen mellem referencelinjerne og de administrative vejreferencer etableres maskinelt via map matchning, jf. de ovenfor nævnte erfaringer fra Forprojekt Digitalt Vejnet. Veje med midterrabat er i FOT digitaliseret som to vejmidter (vist med blåt), hvorimod de af vejmyndighederne kun opfattes som én vej med én systemlinje (vist med rødt). I disse tilfælde må man manuelt tilføje den røde systemlinje i referencenettet, fx ved at registrere linjen som en FOT-systemlinje, som Herning Kommune har gjort i det viste eksempel. I nærværende dokument menes der med FOT-vejmidter såvel FOTvejmidter som FOT-systemlinjer, og begge typer kan medtages, når man skaber referencenettet. Det betyder ikke, at de to blå FOT-vejmidter bliver overflødige. Vejmyndighederne kan have glæde af disse, når man anskuer vejen på et mere detaljeret niveau og fx vil registrere kørebaner. Cykelstier langs veje er i vejforvaltningssystemerne ofte registreret som en del af vejens tværprofil, hvorimod de i FOT kan have egne FOT-vejmidter. Ved en maskinel mapning af administrative vejreferencer mod referencelinjerne, vil de administrative oplysninger om sådanne cykelstier blive mappet til vejens vejmidte, og ikke til cykelstiens referencelinje. Ønsker man at ændre på dette, skal det ske ved en manuel indsats. Der foregår stadig drøftelser og tilpasninger i FOT-specifikationen vedr. registrering af stier, og det vil også være relevant at overveje en harmonisering i, hvordan man registrerer stier langs vej i hhv. FOT og vejforvaltningssystemer. Endelig er der forskel på den måde, systemlinjer på til- og frakørselsramper er registreret i hhv. FOT og vejforvaltningssystemer. I vejforvaltningssystemerne registreres start på rampens systemlinje i det punkt, hvor vejen reelt begynder at kile (se figuren) dette blandt andet for at kunne beregne volumen af asfalt korrekt. I vejforvaltningssystemet registreres desuden en logisk

18 SIDE 17 sammenhæng mellem rampens startpunkt og et punkt på hovedforløbet, men der er rent geometrisk ikke en knude og sammenhængende geometri mellem systemlinjerne. I FOT vil rampens systemlinje være ført igennem ud til vejens systemlinje, således at der findes en knude, hvor systemlinjerne mødes. Mapning af de administrative referencer på ramperne op imod referencelinjerne vil derfor kræve en manuel indsats. Også her kan det overvejes, om man skulle harmonisere måden, man registrerer ramper på.

19 SIDE 18 REFERENCEMODELLEN I PRAKSIS Dette notat indeholder bidrag til beskrivelse af, hvordan vejreferencemodellen i praksis er tænkt. Det indledes med en beskrivelse af de systemaktører, der vil gøre brug af vejreferencemodellen, samt hvordan en livscyklus for en vej påvirker vejreferencemodellen og systemaktørerne. Derefter er der en gennemgang af seks forskellige scenarier for anvendelse af vejreferencemodellen. Relevante systemaktører Anvendelse af vejreferencemodellen vil involvere og påvirke følgende systemaktører: CVF, der er den Centrale Vej og Stifortegnelse, og som indeholder den vejadministrative identifikation af veje med administrativt vejnummer, vejdel og stationering/kilometrering. Omfatter i denne sammenhæng også vejmyndighedernes vejforvaltningssystemer, der er baseret på samme vejadministrative identifikation af vejene, og som p.t. er fødesystemer for samtlige de data, der findes i CVF. FOT, der indeholder den geometriske beskrivelse af veje og stier med geografisk beliggenhed og længde. CPR s Vejregister, der er det officielle vejnavneregister, indtil disse overføres til det nye adresseregister i BBR 4. Adresseregisteret i BBR, der i dag er autoritativt grundregister for adresser og som vil blive udvidet til også at være grundregister for vejnavne. 3. partssystemer, der er systemer hos private og offentlige 3. parter, der anvender data om veje og trafik. Det kan være hos dataleverandører til navigation eller hos politiet. V-ref, der er et nyt offentligt og autoritativt register med unikke og stabile vejreferencer, der muliggør system- og datauafhængig kobling af vejdata mellem overstående systemer. LIVCYKLUS FOR EN VEJ En vej gennemgår en livscyklus, der omfatter anlæg af ny vej og frem til lukning af vej med følgende faser: Planlægning: Overordnet og skitsemæssig disponering af nye veje og ændringer til brug for planlægning, prioritering, budgetlægning og politisk behandling. Indebærer ofte flere forskellige løsningsforslag (tekniske og linjeføring) til den samme vejstrækning. Projektering: Efter (politisk) beslutning og godkendt budget gennemføres projektering ud fra ét forslag til vej ud fra én teknisk løsning og linjeføring. Inkludere også udbud af anlægsentreprise, ekspropriation og myndighedsgodkendelse. 4 Som tidligere nævnt er det besluttet, at registreringen af vejnavne skal overføres til det nye adressergeister i BBR, således at CPR s Vejregister kan udfases.

20 SIDE 19 Anlæg: Den valgte entreprenør gennemfører anlægsarbejder, og vejmyndigheden fører tilsyn. De fysiske ændringer i marken begynder, og de første brugere på vejens lokalitet indfinder sig (entreprenør, vognmænd, redning og tilsyn). Drift 5 : Vejen åbner, og trafikanterne begynder at anvende vejen. Vejmyndigheden har ansvaret for daglig drift og løbende vedligeholdelse. Ud over data om vejen bliver det også relevant at indsamle og videregive data om trafikken. Nedrivning: Når en vej ikke længere har en funktion, bliver den fysisk nedlagt eller overdraget til anden ejer og anvendelse. Dermed ophører anvendelse til vejformål, og vejmyndighedens ansvar for daglig drift og løbende vedligeholdelse stopper. Dette kan indebære, at vejen og tilhørende anlæg fysisk fjernes i marken. Lukket: Der eksisterer ikke længere en vej med vejfunktion, og vejen har alene historisk interesse. I hver fase er der forskellige aktører, der skaber, vedligeholder og anvender data om vejen. På samme vis indebærer hver fase, at forskellige systemer og data bliver opdateret. Ofte fastsættes vejnavnet meget tidligt i processen, fx i projekteringsfasen eller allerede under planlægningen, fx lokalplanlægningen. Det skal overvejes, om det er et problem, hvis vejnavn fastsættes før V-ref. Nedenstående skema viser for hver fase i en vejs livscyklus de aktive aktører, hvilke data der bliver skabt og anvendt, samt ændringer i data hos systemaktører. Fase Aktører Data, der bliver skabt eller anvendt Væsentlige ændringer hos systemaktører Planlægning Vejmyndighed, rådgivere, andre myndigheder. Skitsedata, flere linjeføringer. Ingen Projektering Vejmyndighed, rådgivere, andre myndigheder. Projektdata med foreløbig geometri. Besked til brugerne om kommende ny/ændret vej. Oprettelse af - v-ref til nye vejstrækninger - Evt. vejnavn med kobling til v-ref Anlæg Vejmyndighed, rådgivere, entreprenører, beredskab, vognmænd, Aktører anvender vejdata til egen opgaveløsning. As built data med endelig Oprettelse af: - CVF med kobling 5 Der er i denne sammenhæng ikke taget stilling til omklassificering fra fx offentlig til privat vej.

21 SIDE 20 Fase Aktører Data, der bliver skabt eller anvendt Væsentlige ændringer hos systemaktører etc. geometri. Besked til brugerne om kommende ny/ændret vej. til v-ref - FOT LSA ud fra projektdata med kobling til v-ref - Vejnavn med kobling til v-ref Adresser kan kobles til v-ref via vejnavn. Drift Alle Besked til brugerne om ny/ændret vej. Aktører anvender vejdata til egen opgaveløsning. FOT gennemfører fotogrammetrisk ajourføring i løbet af 3 år. Ajourføring af - status i CVF - FOT geometri til ekst. v-ref. Adresser kan kobles til v-ref via vejnavn. Besked til brugerne om lukning af vej. Nedrivning Vejmyndighed, rådgivere, entreprenører, beredskab, vognmænd, etc. Besked til brugerne om lukket vej. Aktører anvender vejdata til egen opgaveløsning. FOT gennemfører fotogrammetrisk ajourføring i løbet af 3 år. Ajourføring af - Status i CVF ændres til lukket - V-ref geometri opdateres, så det afspejles, at der ikke er noget vejstykke - FOT geometri. Først ud fra LSA eller senere fotogrammetrisk. - vejnavn Adresser skal evt. flyt-

22 SIDE 21 Fase Aktører Data, der bliver skabt eller anvendt Væsentlige ændringer hos systemaktører tes til andet vejnavn. Lukket Vejmyndighed Aktører anvender historiske vejdata til statistik og analyse. Ingen I dag oprettes vejen først i vejforvaltningssystemerne langt henne i forløbet, og den får først sit administrative referencesystem på dette tidspunkt. Dette medfører, at data fra projekterings- og anlægsfasen skal gen-registreres for at blive stedfæstes administrativt til vejen, således at man kan gøre nytte af dem i driftsfasen. Med en tidligere tildeling af identifikation til vejen kan der skabes større sammenhæng mellem data fra projekterings-, anlægs- og driftsfasen, og man kan undgå dobbeltarbejde. SCENARIER FOR ANVENDELSE AF VEJREFERENCEMODELLEN I det følgende bliver seks forskellige scenarier for anvendelse af vejreferencemodellen gennemgået for at synliggøre, hvordan identifikationen hos de forskellige systemaktører bliver påvirket, når der sker ændringer for en vej. Gennemgangen omfatter både en skematisk/diagrammæssig beskrivelse og tabelmæssige eksempler på, hvordan ændringer vil optræde i data/identifikation. I scenarierne antages det at registreringen af vejnavne er overført til det nye adresseregister. Her blot kaldet AVR (Adresse- og Vejnavneregister). Hvert scenarie beskriver en situation med ændring af en vej og omfatter: 1. Etablering af omfartsvej 2. Udretning af sving 3. Ombygning af kryds til rundkørsel 4. Fotogrammetrisk ajourføring af vej 5. Vej får nyt vejnavn 6. Sammenstilling af vejdata fra forskellige systemaktører 1. Etablering af omfartsvej Dette scenarie viser en situation, hvor en hovedvej gennem en landsby er blevet forlagt til en ny omfartsvej, og den tidligere vej er bibeholdt som lokalvej som vist i nedenstående figur. Eksemplet kan også omfatte en situation, hvor udretning af et sving medfører, at der etableres en ny vejstrækning med ny vejreference.

23 SIDE 22 I forbindelse med anlæg af omfartsvejen har vejmyndigheden ansvaret for, at der sker en løbende sagsorienteret ajourføring af FOT. Det sker ved, at den foreløbige geometri fra projekteringen bliver overført til FOT sammen med tildeling af v-ref. Samtidig opretter vejmyndigheden den nye omfartsvej i eget vejforvaltningssystem med status under anlæg, hvilket omfatter tildeling af administrativt vejnr. (CVF) inklusiv kilometrering. Omfartsvejen vil få samme CVF-nummer og til dels samme kilometrering som den tidligere vej gennem byen, evt. vil nogle af kilometrene blive forlænget. Kommunen beslutter at fastsætte et nyt vejnavn til den nye omfartsvej. Ved åbning af omfartsvej ændrer vejmyndigheden status på vejen til i drift i vejforvaltningssystemet, og senest på dette tidspunkt tildeler kommunen vejen et vejnavn. Samtidig omdøber vejmyndigheden den nedklassificerede vejstrækning til et andet administrativt nummer og opdaterer sammenhængen mellem V-REF og dette CVF-nummer. Dette sker, uden at v- ref og deres sammenhæng med vejnavne og FOT-geometri påvirkes. Inden for de første tre år vil FOT gennemføre en fotogrammetrisk ajourføring, der kan medføre at vejgeometrien bliver ændret. Disse ændringer bliver opdateret i den centrale FOT database, og sammenhængen mellem FOT-vejgeometri og v-ref er opdateres. De nye FOT-data er dermed efterfølgende tilgængelige for alle, der anvender FOT data uden at de øvrige vejreferencer og vejdata bliver påvirket i hverken centrale registre eller lokale systemer. I det følgende er der redegjort for, hvordan vejreferencelinje med id 23 fra eksemplet ovenfor identificerer en vejstrækning og hvordan mapninger er mellem data for vejen og grunddatasystemerne. Det er væsentligt at bemærke, at håndteringen af disse id er bliver håndteret af systemerne, uden at brugeren skal tage stilling til eller udføre ekstra arbejde, der er forbundet med disse id er. Før omfartsvej Efter omfartsvej AVR VejID 0048 (St. Kongensgade omfartsvej FOT ID 101 CVF Vej nr. 87 VREF ID 25 VREF ID 23 CVF Vej nr. 87 FOT ID 104 VREF ID 23 CVF Vej nr. 203 FOT ID 77 FOT ID 98 FOT ID 47 AVR Vej ID 0047 (St. Kongensgade) AVR Vej ID 0047 (St. Kongensgade)

24 SIDE 23 Etablering af omfartsvej medfører ajourføring af vejdata i vejmyndighedernes vejforvaltningssystem inklusiv CVF, vejnavn i AVR og vejgeometri i FOT. Når projektering af omfartsvejen er færdig, tilknytter vejmyndigheden udvalgte projektdata (bl.a. foreløbig geometri) til en ny v-ref. Det sker som udgangspunkt i det it-system, hvor projektdata bliver skabt eller håndteret. Tabellen nedenfor viser, hvilke data der registreres i de respektive systemer FØR etablering af omfartsvej, og hvordan disse data kobles op mod et v-ref id. System Intern ID V-ref ID V-ref fra (%) V-ref til (%) AVR FOT CVF AVR kobler sin information om St. Kongensgade (ID 0047) op på v-ref ID 23 og markerer at dette gælder fra 0% til 100%. I FOT kobles FOT ID 104 og geometridata op på v-ref ID 23 og tilsvarende med CVF ID og bagvedliggende kilometreringsdata. Ud over dette har de enkelte aktørsystemer koblet data til disse mapninger. Således har FOT fx geometridata ID 104 og vejforvaltningssystemerne har kilometrering, trafikdata, etc. Relateret til CVF ID 87. Efter at omfartsvejen er etableret, opdateres grunddatasystemerne med data om de to vejstrækninger. Med data menes både data om fx geometri, vejnavn, vejbredde, etc. Disse data mappes så op mod v- ref nøglerne i de respektive systemer. Denne mapning håndteres automatisk af systemet uden brugerens indblanding. På den oprindelige vejstrækning (v-ref 23), registreres følgende nøgler:

25 SIDE 24 System Intern ID V-ref ID V-ref fra (%) V-ref til (%) AVR FOT FOT FOT CVF CVF CVF Her skal det bemærkes, at: FOT nedlægger eksisterende ID er og opretter tre nye ID er for vejmidter og to nye knuder (ikke vist) der skal mappes op til v-ref ID et. AVR bevarer mapningen af den oprindelige vejstrækning. Vejforvaltningssystemerne knytter et nyt CVF ID til den oprindelige vejstrækning, da denne nu af vejmyndighederne opfattes som en selvstændig vej (som fx nedklassificeres fra statsvej til kommunevej). Der registreres følgende mapninger til den nye omfartsvej: System Intern ID V-ref ID V-ref fra (%) V-ref til (%) Dato begynd Dato slut AVR FOT CVF Følgende skal bemærkes: Der oprettes en v-ref til den nye vejstrækning (ID 25). AVR opretter et nyt vejnavn til omfartsvejen.

26 SIDE 25 FOT opretter ny geometri og en ny identifikator til omfartsvejen. CVF og vejforvaltningssystemerne opfatter dette som værende den oprindelige vej og flytter CVF ID et over på omfartsvejen. Alle data er via mapninger (og disses historik) knyttet til v-ref, som er den stabile reference. Det muliggør, at en aktør fx i en og samme søgning kan fremfinde alle registrerede uheld på vejen gennem landsbyen, både før og efter anlæg af omfartsvejen. Dette ville ikke være muligt, hvis aktøren fx kun kunne bruge uheldenes stedfæstelse i forhold til CVF. I givet fald ville uheldene være flyttet med, da CVF-nummeret blev flyttet ud på omfartsvejen. 2. Sideudvidelse / udretning af sving Dette scenarie viser en situation, hvor en vej med sving er blevet rettet ud til en lige vejstrækning, som vist i nedenstående, eller hvor vejen sideudvides. Ændringen af vejstrækningen er så lille, at det ikke medfører oprettelse af en ny vejstrækning (og dermed et scenarie der minder om omfartsvej), men omvendt så stor, at det ikke kun kan betragtes som fotogrammetrisk ajourføring. Før udretning af sving Efter udretning af sving VREF ID 23 CVF Vej nr. 87 FOT ID 47 VREF ID 23 CVF Vej nr. 87 FOT ID 47 AVR Vej 0047 (St. Kongensgade) AVR Vej 0047 (St. Kongensgade) Sideudvidelsen eller udretning af et sving medfører ajourføring af data i vejmyndighedernes vejforvaltningssystem og i FOT med hensyn til: Vejens geometri ændres. Vejens længde ændres (afledt af bl.a. geometriændringen). Efter at den udrettede vej er anlagt, ajourfører vejmyndigheden vejdata i eget vejforvaltningssystem med hensyn til bl.a. længde og kilometrering/stationering ud fra enten projekteringsdata eller as-built data. De samme data anvender vejmyndigheden efterfølgende til en løbende sagsorienteret ajourføring af FOT. Ændringer i vejforvaltningssystem og den centrale FOT database sker uden, at de øvrige vejreferencer og vejdata bliver påvirket i hverken centrale registre eller lokale systemer.

27 SIDE 26 Det er væsentligt at bemærke, at ændringer i geometrien hos FOT og ændring af længde og kilometrering i vejforvaltningssystemerne ikke medfører ændring i v-ref for den pågældende vej. De kræver heller ikke synkronisering, hverken indbyrdes eller med andre systemaktører. I lighed med scenariet med omfartsvej vil aktører, der søger efter registrerede historiske uheld på den pågældende vej, både få leveret data om uheld før og efter udretning af sving, da alle uheld er relateret til den samme V-ref. Samtidig er det muligt via historiske oplysninger om sammenhængen mellem v-ref og FOT geometri at få vist vejene før og efter udretning af sving og dermed få en del af forklaringen på en eventuel ændring i antal uheld. 3. Fotogrammetrisk ajourføring Hvert tredje år gennemfører FOT en systematisk ajourføring af geometri ud fra luftfoto. Denne ajourføring kan medføre: 1. Ændret geografisk beliggehed af en eksisterende vejstrækning 2. Registrering af ny vejstrækning, der ikke tidligere er kortlagt som FOT data I det første tilfælde bliver ændringer i geometri opdateret i den centrale FOT database. Hvis ændringerne ikke giver anledning til nye FOT ID er, fastholdes relationen til v-ref. Hvis ændringerne derimod er så store, at de giver anledning til nye FOT ID er (i henhold til regler i FOT, fx hvis en knude er flyttet mere end 3 meter), men ikke så store, at der er tale om en anden v-ref (regler skal fastlægges for dette), opdateres sammenhængen mellem v-ref og de nye FOT ID er. Dette vil ikke medføre ændringer i de øvrige systemers mapning til og anvendelse af V-ref. Efterfølgende er ajourførte FOT data tilgængelige for alle, der anvender FOT data uden, at de øvrige vejreferencer og vejdata bliver påvirket i hverken centrale registre eller lokale systemer. I det andet tilfælde kan der være enkelte situationer, hvor FOT konstaterer, at der nu er registreret en ny vejstrækning, der ikke har tilknyttet en v-ref, hvilket medfører en anmodning til V-REF administratoren/systemet om at tildele v-ref til den nye vej. Når tildeling af v-ref er sket, bliver der afsendt besked til abonnenter om ændringer i vejnet, hvorefter vejmyndigheden kan opdatere vejforvaltningssystem og vejnavn i AVR, ligesom andre aktører bliver adviseret om ny vej. 4. Ombygning af kryds til rundkørsel Dette scenarie viser en situation, hvor et vejkryds bliver ombygget til en rundkørsel som vist i nedenstående. Etablering af rundkørsel medfører ajourføring af vejdata i vejmyndighedernes vejforvaltningssystem inklusiv CVF og vejgeometri i FOT. Når projektering af rundkørsel er færdig, tilknytter vejmyndigheden udvalgte projektdata (bl.a. foreløbig geometri) til nye v-ref, hvilket som udgangspunkt skal ske i det it-system, hvor projektdata bliver skabt eller håndteret. Dermed bliver der oprettet en ny vejstrækning, der repræsenterer rundkørslen, og som medfører oprettelse af minimum to nye v-ref. Dermed kan andre brugere bliver adviseret om kommende ændringer i vejforløbet.

28 SIDE 27 I forbindelse med anlæg af rundkørsel opretter vejmyndigheden den nye rundkørsel i eget vejforvaltningssystem med status under anlæg, hvilket omfatter tilknytning til eksisterende administrative vejnr. (CVF) og opdatering af længder og kilometrering/stationering. Efterfølgende har vejmyndigheden ansvaret for, at der sker en løbende sagsorienteret ajourføring af FOT, hvilket sker ved, at den foreløbige geometri fra projekteringen bliver overført til FOT. Ved åbning af rundkørsel ændrer vejmyndigheden status til i drift i vejforvaltningssystemet. Samtidig skal kommunen tage stilling vedrørende tilknytning af eksisterende vejnavne til nye v-ref, der repræsenterer rundkørslen. Inden for de første tre år vil FOT gennemføre en fotogrammetrisk ajourføring, der kan medføre at vejgeometrien for rundkørslen bliver ændret. Disse ændringer bliver opdateret i den centrale FOT database og er efterfølgende tilgængelige for alle, der anvender FOT data, uden at de øvrige vejreferencer og vejdata bliver påvirket i hverken centrale registre eller lokale systemer. I det følgende er der redegjort for, hvordan vejreferencelinje med id 23 og 24 fra eksemplet ovenfor identificerer en vejstrækning, og hvordan mapninger er mellem data for vejen og grunddatasystemerne. Før etablering af rundkørslen er et vejkryds med to vejstrækninger fx defineret med to v-ref er 23 og 24. Det er væsentligt, at en rundkørsel som minimum beskrives med to v-ref er, da det ikke vil være muligt kun at beskrive den med én. Med kun en v-ref ville start og slut punkt for v-ref en nemlig være sammenfaldende, og det ville derfor ikke være muligt at specificere retningen for v-ref en. I FOT er der defineret fire id er for de to veje, CVF har to definerede id er, og AVR beskriver to id er med to vejnavne alle id er er mappet op til v-ref 23 og 24, som tidligere beskrevet. Ved etablering af rundkørslen defineres to nye v-ref er, id 25 og 26. I dette eksempel er de defineret ved hver deres halvdel af rundkørslen. De eksisterende id er 23 og 24 bevares, men den del, som nu er midterø, markeres som nedlagt. Grunddata systemerne mapper nu deres id er til de nye v-ref er og retter informationerne, relateret til de oprindelige v-ref er præcist som beskrevet i eksemplet for omfartsvej.