Administrativ nummerering af offentlige veje og stier

Transkript

1 Administrativ nummerering af offentlige veje og stier Vejledning Version 1.5

2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Tlf Fax vd@vd.dk Notat Administrativ nummerering af offentlige veje og stier - Vejledning Dato 18. august 2008 Version 1.5 Forfatter Eric thor Straten/ Flemming Pedersen Udgiver Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Ændringshistorik: Version Dato Beskrivelse Første version udgave Se version Se version Se version Se version Der er tilføjet felterne kommune, medtag vejlængde samt vejtype til strækningerne i CVF.

3 Indholdsfortegnelse 0. Forord Indledning Læsevejledning Formålet med et administrativt vejnummer Formål Behov og forudsætninger Hidtidige principper - ulemper De nye principper - fordele Hvad er en vej og en sti? Veje Hvordan defineres en vej? Sammenlægning af eksisterende veje Omfartsveje Stier Pladser Forgreninger Vejnavne Opgaver og organisering Ansvaret for definition af veje og stier Tildeling af administrative vejnumre til eksisterende veje og stier Tildeling af administrative vejnumre til sammenlagte veje Tildeling af nye administrative vejnumre Hvornår opstår der behov for et nyt administrativt vejnummer? Administrativt vejnummer og kantplader Overdragelse af veje mellem vejbestyrelser Gennemførelse af overgangen til ny vejnummerering Hvad er den Centrale vej- og stifortegnelse (CVF)? Oplysninger i CVF Eksempler på veje i CVF Eksempel 1: Vej med en vejbestyrelse Eksempel 2: Vej med 2 vejbestyrelser Eksempel 3: Vej med sidevej Eksempel 4: Vej med sideveje med forskellig status Indlæggelse af vejfortegnelser i CVF Sammenhængen til lokalt vejforvaltningssystem CVF IT-systemet CVF startside Søg i vej og stifortegnelsen Ajourfør vej eller stidata Opret ny vej/sti i CVF Indlæs vejfortegnelse Relationer til andre sektorer CPR FOT Appendiks A: Cirkulære om administrativ nummerering af offentlige veje og stier CVF_vejledning_ Side 3 af 53

4 Appendiks B: Ordliste Appendiks C: Identifikation af forgreninger C.1 VIS C.2 VEJMAN C.3 RoSy Appendiks D: Eksempler på vej- og stidefinitioner D.1 Veje D.1.1 Sektioneret vej...37 D.1.2 Vej med rundkørsler D.1.3 Veje med til og frakørsler D.1.4 Vej på tværs af kommuneskel D.1.5 Vej på tværs af kommuneskel D.1.6 Ændret vejforløb pga. ny motorvej D.1.7 Kommunevej med flere vejnavne D.1.8 Omfartsvej placeret indenfor samme vej D.1.9 Omfartsvej der forbinder to veje D.1.10 Omfartsveje omkring større by D.1.11 Sammenlægning af veje med modsat stationering D.1.12 Vejsystem i boligkvarter D.2 Stier D.2.1 Sektionerede stier D.2.2 Eksempel på stisystem i boligkvarter Appendiks E: Konsekvenser ved ændring af vejnummerering Appendiks F: Entydighed ved sammenlægning af tidligere amtsveje og kommuneveje Appendiks G: Eksport af CVF data til Excel CVF_vejledning_ Side 4 af 53

5 0. Forord Denne vejledning er udarbejdet med henblik på den praktiske håndtering af cirkulæret af 16. december 2005 om administrativ nummerering og kilometrering af offentlige veje og stier. Størstedelen af vejledningen er en (teoretisk) vejledning i nummerering af veje og stier, suppleret med eksempler fra virkeligheden. Denne teori kan bruges af de enkelte vejbestyrelser i forbindelse med nummerering af nye veje og stier samt ved overvejelser om en evt. anden og mere hensigtsmæssig opdeling af vejnettet i veje og stier, f.eks. i forbindelse med kommunalreformen. I forbindelse med opdelingen af vejnettet i veje og stier behøver den enkelte vejbestyrelse kun at fokusere på den lille del af vej- og stinettet, som kan opdeles mere hensigtsmæssigt. Opgaven består i udpegning og sagsbehandling af denne del af vej- og stinettet i henhold til anbefalingerne i denne vejledning. Mange vejbestyrelser vil dog, som noget nyt, få behov for at tildele administrative numre til deres stier. Vejledningen omfatter også en beskrivelse af de praktiske forhold omkring tildeling af nye administrative numre til eksisterende eller nye veje og stier, herunder en beskrivelse af den centrale vej- og stifortegnelse (CVF). I forbindelse med de eksisterende veje og stier kan konverteringen af de eksisterende vejnumre foretages maskinelt i de mest udbredte vejforvaltningssystemer. Resultatet af konverteringen kan ligeledes overføres maskinelt til CVF. Udarbejdelsen af denne vejledning er foretaget af projektgruppen samt den i 2006 tilknyttede høringsgruppe, der bestod af følgende medlemmer: Hans Arne Lauridsen Helge Nielsen Vibeke Kanstrup Eilert Kvist Grete Madsen Kristian Olsen Leif Jensen Jan Henriksen Bent N. Thomsen Jan Sørensen Niels Fejer Christiansen Ribe Amt Fyns Amt Ringkøbing Amt Grindsted Kommune Herning Kommune Pandrup Kommune Københavns Kommune Vejdirektoratet, Driftsområdet Vejdirektoratet, Driftsområdet Vejdirektoratet, Vej- og Trafikområdet Vejdirektoratet, Anlægsområdet Høringsgruppens medlemmer fra amter og kommuner blev udpeget af henholdsvis Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening. CVF_vejledning_ Side 5 af 53

6 1. Indledning Vejledningen beskriver betydningen af cirkulæret for den enkelte vejbestyrelse og prøver i denne forbindelse at besvare en række spørgsmål. Hvad er et administrativt vej- eller stinummer? Hvordan defineres en vej og en sti i forbindelse med vejnummereringen? Hvordan får man tildelt et administrativt vejnummer? Hvad gælder fra cirkulærets ikrafttræden frem til den 1. juli 2007 hvor alle veje og stier har fået nyt administrativt nummer? Hvad er CVF (central vej- og stifortegnelse) og hvilke oplysninger er indeholdt i CVF? Hvordan lægges de enkelte vejbestyrelsers vejfortegnelser ind i CVF, og hvad er sammenhængen mellem de lokale vejforvaltningssystemer og CVF? Hvordan er sammenhængen til CPR og FOT Vejledningen gælder både for veje og stier. Af hensyn til læsbarheden er der ikke skrevet veje eller stier overalt i teksten. Det skal fremhæves, at de fleste steder hvor der skrives vej, ligeså godt kunne været skrevet sti. Stier skal af vejbestyrelserne behandles analogt med veje. Vejledningen vedrører vejnummerering af offentlige veje og stier. De enkelte vejbestyrelser kan vælge at behandle andre veje og stier efter de samme principper. I den efterfølgende tabel er givet en oversigt over forskellige aspekter af vejstatus: Vejstatus Offentlig vej Privat fællesvej Almen vej Privat vej Omfattet af krav om registrering Ja Nej Nej Nej i CVF Vejbestyrelse Kommunen Ejere/ grundejerforening Ejere/ grundejerforening Ejere/ grundejerforening Vejmyndighed Kommunen Kommunen Ejere/ grundejerforening Ejere/ grundejerforening Generel offentlig færdsel Ja Ja Ja Nej Beskrives i CVF af kommunen Ja (ja) Måske Måske CVF_vejledning_ Side 6 af 53

7 1.1 Læsevejledning Vejledningen er en generel vejledning til nummerering af veje og stier. Hvis man udelukkende vil vide hvordan der tildeles et nyt administrativt vejnummer, henvises til afsnit 4.4 eller Appendiks A indeholder en kopi af cirkulæret. Appendiks B indeholder en ordliste med definitionen af en række af de i denne vejledning anvendte begreber. Appendiks C indeholder eksempler på nummerering af forgreninger (vejdele og sideveje) i forskellige vejforvaltningssystemer. Appendiks D indeholder eksempler på definitioner af veje og stier. Appendiks E beskriver konsekvenserne ved anvendelse af de nye CPR vejkoder ved tildelingen af det administrative nummer. Appendiks F beskriver mulige problemer ved entydig stedfæstelse ved sammenlægning af kommuneveje med tidligere amtsveje. Appendiks G beskriver hvorledes CVF data kan eksporteres til Excel. CVF_vejledning_ Side 7 af 53

8 2. Formålet med et administrativt vejnummer 2.1 Formål Det administrative vejnummer har til formål at identificere den enkelte vej entydigt, således at alle aktiviteter, informationer og anvendte ressourcer kan henføres til den del af vejnettet, som de vedrører. Det skal være et landsdækkende entydigt administrativt nummersystem til veje og stier. Betegnelsen administrativt er afledt af, at vejnummeret er centralt for al den administration, som vejbestyrelserne udfører i forbindelse med drift, vedligehold og udbygning af vejnettet. Det administrative vejnummer består af 7 cifre, der administreres af Vejdirektoratet. For eksisterende veje kan den enkelte vejbestyrelse tildele det administrative nummer ved sammenstilling af det eksisterende vejbestyrelsesnummer og det eksisterende vejnummer efter bestemmelserne i cirkulæret. 2.2 Behov og forudsætninger Den digitaliserede verden stiller krav om en stabil og entydig sammenhæng. Dette kendes fra personnumre, telefonnumre, bygnings- og ejendomsnumre. Der er behov for et stabilt og landsdækkende vejnummer således at historie og sammenhæng ikke tabes. Nummeret skal ligge fast i hele vejens levetid. Vejbestyrelserne har også behov for at kunne følge op på, om deres indsatser har haft den ønskede effekt, hvilket indebærer at bevillinger samt aktiviteter og resultater heraf skal kunne sammenlignes over en årrække. Kravene til en sådan opfølgning er stigende og giver sig udtryk i initiativer som omkostningsbaserede budgetter/regnskaber og Asset Management (forvaltning af værdier). Eksempler på aktiviteter og informationer der ønskes henført til en given vej: Hvilke belægningsarbejder er der udført på vejen og på hvilke delstrækninger? Hvilke driftsaktiviteter er udført hvor og hvornår (græsslåning, fejning etc.)? Hvilke trafikuheld er der sket hvor og hvornår? Hvilke gravetilladelser er der givet hvor og hvornår? Hvor mange penge er der brugt til drift, vedligehold og udbygning af vejen? Vejens kapitalværdi for et givet år. Hvilke planer er der for en vej? Forudsætningen for at kunne vurdere og sammenligne indsatserne for forskellige steder på vejnettet er, at dette er opdelt i veldefinerede veje på sammenligningstidspunktet. Forudsætningen for at kunne foretage sammenligninger over tid på en ensartet, enkel og sikker måde er derudover: - at vejens overordnede geografiske udstrækning er stabil over tid og (Ellers er der ikke sikkerhed for, at de informationer, der sammenlignes, gælder for det samme fysiske objekt.) - at vejens nummer (identifikation) er entydig og stabil over tid. CVF_vejledning_ Side 8 af 53

9 Hvis forudsætningerne er opfyldt, er det enkelt at planlægge, opfølge og opgøre, hvor mange aktiviteter man har udført samt at beregne totalomkostninger i vejens samlede levetid. Problemstillingen er analog med det at finde en persons samlede indkomst ud fra personnummeret. Det administrative vejnummer er grundlaget for en sammenhængende registrering af aktiviteter og data for en vej. Selve registreringen og udtræk af data sker i de enkelte faglige IT-systemer, herunder vejforvaltningssystemer, jobstyringssystemer samt økonomisystemer. 2.3 Hidtidige principper - ulemper Den hidtidige praksis for vejnummerering hos mange kommunale vejbestyrelser har været at opdele vejnettet efter folkeregistrenes vejnavne (CPR vejkoder) og lade såvel vejbestyrelsesnummeret som CPR vejkoden indgå i identifikationen af vejen. CPR-vejregisteret er et adressesystem målrettet til at styre oplysningerne om vejens omgivelser og adresser på vejen, herunder beboerne ved vejen. Inddelingen af vejnettet i veje efter CPR vejkoder er ikke målrettet vejadministrative formål. F.eks. kan en ringvej have mange forskellige vejnavne og dermed CPR-vejkoder, selv om vejen i vejadministrativ sammenhæng anses og håndteres som én vej. Opdelingen efter CPR vejkoder giver heller ikke et entydigt og stabilt administrativt nummersystem. Ændringer af vejbestyrelsesforhold kan for eksempel medføre, at en eksisterende vej opsplittes i to ved en kommunegrænse, ligesom ændring af navnet på en del af en vej medfører definition af en ny vej. Vejforvaltningsopgaven i forhold til den fysiske vej er for så vidt uændret, men bliver mere uhensigtsmæssig på grund af opsplitningen. 2.4 De nye principper - fordele Det nye administrative vejnummer er en nøgle, der ikke har tilknytning til vejklasse, administrative forhold, administrative inddelinger, geografiske oplysninger eller tilsvarende. Dette giver en større sikkerhed for vejens nummer er entydigt og stabilt i hele vejens levetid. Dette imødekommer også ønskerne om øget digital forvaltning, fordi dette indirekte stiller krav om tidsstabile nøgler, der kan indgå som faste bestanddele i den totale digitale sammenhæng. Der skabes mulighed for entydig sammenhæng mellem fysisk vej, aktiviteter, hændelser og økonomi, således at der kan ske en opgørelse og sammenligning over tid Vejklasse, geografi, administrative inddelinger mv. opfattes som beskrivende data, der relateres til vejene på en sådan måde at den hidtidige anvendelse af disse oplysninger fortsat kan finde sted. Når en fysisk vej er tildelt et administrativt vejnummer, kan dette ikke ændres, medmindre der er tale om fejloprettelser, vejomlægninger eller andre større geometriske ændringer af vejens forløb. CVF_vejledning_ Side 9 af 53

10 3. Hvad er en vej og en sti? 3.1 Veje Hvordan defineres en vej? Der er på tværs af fag- og sektorgrænser ingen entydig definition af, hvordan man fastlægger en vejs udstrækning i forhold til andre veje (vejnettet). Det hænger sammen med hvilken situation en person befinder sig i, når vedkommende skal sige noget om en vej. En trafikant ser vejen på én måde, en borger på en anden, en kortproducent på en tredje, en rutevejleder på en fjerde og en vejadministrator på en femte. Andre sektorer ser ligeledes vejen på deres måde, herunder BBR og folkeregistrene, der fokuserer på boliger langs vejene. I forbindelse med vejadministration og vejforvaltningssystemer defineres en vejs afgrænsning i forhold til det samlede fysiske vejnet ud fra den trafikale rolle. Det kan endvidere være aktuelt at tage hensyn til driftsmæssige forhold, herunder at opnå en fortløbende kilometrering/ stationering med en præcis stedfæstelse af uheld, gravetilladelser mv. Vejen bør synligt afgrænses ved et klart startpunkt og slutpunkt i form af geografiske punkter, som er stabile og synlige over lang tid, f.eks. byer og større vejkrydsninger. Fastlæggelsen af disse punkter foretages mest hensigtsmæssigt med udgangspunkt i vejens primære trafikale funktion, det vil sige med udgangspunkt i den type rute, som vejen primært indgår i. For nationale og regionale veje er punkterne typisk de større byer, som ruten gennemløber. En vej i ruten har en større by som start- og slutpunkt, mens vejen kan passere flere mindre byer. Et eksempel er den nuværende amtsvej mellem Vordingborg og Næstved, hvor mellembyerne er Stuby, Køng og Sallerup. For mere lokale veje kan startpunkt eksempelvis være tilslutningen til en anden vej, og slutpunktet kan være vejens endepunkt. En vej behøver ikke at udgøres af en sammenhængende fysisk vejstrækning - der kan være huller i vejforløbet. Et eksempel på dette er veje forbundet med en rundkørsel. De dele af vejforløbet der indgår i selve rundkørslen (cirkulationsarealet) kan kun tilhøre en af vejene. I de andre veje er der et hul i vejforløbet. Appendiks C indeholder eksempler på vejforløb og vejnummerering, herunder anbefalinger til vejnummerering i forbindelse med ændringer af vejforløbet Sammenlægning af eksisterende veje Sammenlægning og omnummerering af eksisterende veje kan blandt andet komme på tale i forbindelse med en mere logisk inddeling af vejnettet og ved driftsfællesskaber. Ved sammenlægningen skal man tage hensyn til registreringen af vejene i sidesystemer og arkiver, da en ændring af vejnummeret kan få konsekvenser for disse systemer. Tilgrænsende veje med samme vejnummer, men forskellige vejbestyrelser kan sammenlægges uden problemer, idet skift i vejbestyrelsesnummeret kan ske uden problemer. CVF_vejledning_ Side 10 af 53

11 Tilgrænsende veje med forskellige vejnumre kan sammenlægges, hvis der er gode argumenter for dette. Den sammenlagte vej tildeles et nyt nummer, f.eks. lig med nummeret fra den længste del af vejen inden sammenlægningen. Dette nummer og vejbestyrelsesnummeret er grundlaget for tildelingen af det nye 7-cifrede nummer. Tilgrænsende veje bør kun sammenlægges hvis kilometreringen eller stationeringen af vejene skal fastholdes, da denne er en kritisk nøgle til registreringer i andre systemer, f.eks. af uheld. I forbindelse med veje, der er etableret som en sammenlægning af tidligere amtsveje og tidligere kommuneveje kan der opstå manglende entydig stedfæstelse på vejforgreningerne. Dette skyldes forskellig brug af forgreningsnumre samt startpunkt for stationeringen i VIS og de lokale kommunale vejforvaltningssystemer (VEJMAN og RoSy). Problematikken er nærmere beskrevet i appendiks F Omfartsveje Anlæg af en omfartsvej medfører, at vejbestyrelsen skal tage stilling til vejnummeret for selve omfartsvejen og vejnummeret for den vejstrækning, der ikke længere er en del af den primære trafikale rute. Man kan vælge mellem at gøre omfartsvejen til en del af en eksisterende vej, eller give omfartsvejen et helt nyt administrativt vejnummer. Bibeholdelse af historiske oplysninger, herunder uheldsstedfæstelse, skal afvejes mod det hensigtsmæssige i at opfatte den primære trafikale rute som en samlet vej. I det følgende gives nogle retningslinier for dette valg. Omfartsvej indenfor eksisterende vej CVF_vejledning_ Side 11 af 53

12 Omfartsvej mellem to eksisterende veje 3.2 Stier Alle offentlige stier skal have tildelt et administrativt stinummer. En offentlig sti er ifølge vejloven en sti, der ikke udgør en del af en eller flere offentlige veje. Det er op til den enkelte vejbestyrelse at fastlægge hvornår et fortov, en gangsti, en cykelsti mv. er en del af en vej og hvornår de skal opfattes som selvstændige stier. Hvis stien følger vejens overordnede trace bør den opfattes som en del af vejen. Stier i eget trace bør opfattes som selvstændige stier og have et administrativt stinummer. Afgørelsen af om en sti er en del af vejen eller en selvstændig sti, kan blandt andet afhænge af muligheden for korrekt stedfæstelse af uheld. Uheld på stier der er en del af vejens tværprofil, registreres stedfæstelsesmæssigt som sket på vejen. En selvstændig sti bør ikke registreres som en forgrening til en vej, da de har forskellige trafikale funktioner. Der kan være forgreninger til en sti på samme måde som til en vej, se afsnit 3.4. Der kan være huller i stiforløbet. Et eksempel er en cykelsti, der på en strækning er en del af en offentlig vej. Stien bliver dermed sektioneret. Appendiks D indeholder eksempler på stiforløb. Stier afgrænses i forhold til vej- og stinettet analogt med veje. 3.3 Pladser Pladser uden trafikal funktion, dvs. med en vej- eller stilængde på nul, tildeles ikke et selvstændigt administrativt nummer. De bør af samme årsag ikke oprettes som forgreninger til veje eller stier. Pladser kan betragtes som et sideanlæg og registreres i et vejforvaltningssystem. CVF_vejledning_ Side 12 af 53

13 3.4 Forgreninger Til en bestemt vej eller sti henregnes typisk forgreninger og mindre fysiske udvidelser, der kan opfattes som en del af vejen eller stien. Formålet med forgreningerne er entydigt at kunne identificere og stedfæste et punkt eller en strækning. Hvis punkter på forgreningen er fysisk langt fra selve vejen eller stien kan man ikke stedfæste disse punkter nøjagtigt ved at anvende vejens stedfæstelsessystem. Forgreningen får en ekstra identifikation og sin egen stedfæstelse (kilometrering eller stationering). Forgreninger til en vej omfatter blandt andet: til- og frakørselsveje delstrækningerne i rundkørsler opdeling af en vej med delt tracé parallelbaner veje på sideanlæg parkeringspladser og andre pladser der kan køres på sideveje, herunder sideveje i sidevejssystem i et boligkvarter. Disse forgreninger betegnes i nogle systemer som vejdele og i andre systemer som sideveje. Forgreninger til stier skal behandles analogt med forgreninger til veje. Der er ingen fælles standard for anvendelse af forgreninger eller nummereringen af disse. De forskellige vejforvaltningssystemer anbefaler forskellige metoder til nummerering af forgreninger. En standardiseringsgruppe under ledelse af Vejdirektoratet arbejder på en fælles dansk standard for identifikation af forgreninger. I appendiks C er gengivet anbefalingerne fra VIS, VEJMAN og RoSy til nummerering af forgreninger. Nummereringen af forgreninger indgår ikke i det entydige administrative vej- og stinummer. 3.5 Vejnavne Hos mange vejbestyrelser anvendes folkeregistrenes opdeling af vejnettet i vejnavne (CPRvejkoder) som definitionen af en vej. Vejnavnenes funktion er at kunne knytte adresser til vejene og at hjælpe trafikanterne til at orientere sig. Opdelingen af vejnettet efter vejnavne giver som en uheldig sideeffekt unaturlige opsplitninger af veje, der i trafikale, udbuds- og vedligeholdelsesmæssige sammenhænge bør opfattes som én vej. Desuden kan der ske ændringer i vejnavne og opdelingen af vejnettet i vejnavne, hvilket ikke sikrer den nødvendige stabilitet i nummereringssystemet. Ved kommunalreformens gennemførelse den ændres cpr-vejkoderne for mange veje for at gøre kombinationen af kommunenummer og cpr-vejkode entydigt. Hvis man anvender de nye cpr vejkoder som vejnumre, er det nødvendigt, at bruge krydstabeller mellem de nye og de gamle cpr vejkoder, for at udarbejde opgørelser for vejens historiske udvikling. CVF_vejledning_ Side 13 af 53

14 Denne vejledning anbefaler, at opdelingen af vejnettet i veje tager udgangspunkt i den trafikale funktion og de driftsmæssige forhold. Der kan så i vejforvaltningssystemerne etableres sammenhænge mellem vejnavne og administrative numre (vejnavne tilknyttes strækninger på vejen). Dette betyder at brugen af vejnavne i forespørgsler og udtræk fortsat kan finde sted og udbygges. Eksempel: Trafikmængder opgjort på vejnavne eller givne gravetilladelser på vejnavne. 4. Opgaver og organisering Statens og kommunernes opgaver som vejbestyrelser består dels i at definere vejene i overensstemmelse med gældende praksis og efter vejledningens anvisninger, dels i at forsyne vejene og stierne med 7 cifrede administrative vejnumre jf. cirkulæret. 4.1 Ansvaret for definition af veje og stier Det er den enkelte vejbestyrelse eller vejbestyrelserne i fællesskab der er ansvarlig for definitionen af veje og stier. I forbindelse med tildelingen af administrative vej- og stinumre samt de administrative ændringer af vejnettet som følge af kommunalreformen, bør den enkelte vejbestyrelse overveje, om opdelingen af vejnettet i veje og stier kan ske på en mere hensigtsmæssig måde, end tilfældet er i dag. Det er her vigtigt at se på det samlede vejnet ved fastlæggelse af afgræsningen af en vej i forhold til de øvrige veje, og ikke kun snævert se på det vejnet, som den enkelte vejbestyrelse administrerer. En vej, der set fra det samlede vejnets perspektiv, udgør en sammenhængende helhed, bør ikke opdeles i flere veje svarende til de vejstrækninger, som de enkelte vejbestyrelser forvalter. I forhold til tidligere bryder cirkulæret med den tradition, at en vej altid er placeret indenfor en administrativ afgrænsning. Der var tidligere en entydig sammenhæng mellem vejen og en vejbestyrelse. En uheldig sideeffekt af dette var unaturlige opsplitninger af veje, der i trafikale, udbuds- og vedligeholdelsesmæssige sammenhænge bør opfattes som én vej. Efter det nye vejnummereringssystem kan der være flere vejbestyrelser knyttet til en enkelt fysisk vej eller sti. Uanset hvordan staten og kommunerne har valgt at organisere opgaverne, er det vigtigt, at der findes et tæt samarbejde mellem de forskellige vejbestyrelser. Dette er nødvendigt for at kunne definere, administrere samt udføre drift og vedligeholdelse af veje, der forløber på tværs af de administrative skel mellem de enkelte vejbestyrelser. 4.2 Tildeling af administrative vejnumre til eksisterende veje og stier. For veje og stier ibrugtaget inden cirkulærets ikrafttræden den 16. december 2005 tildeles det administrative vejnummer efter bestemmelserne i cirkulæret. Det administrative vejnummer opbygges som en sammenstilling af det eksisterende vejbestyrelsesnummer og det eksisterende CVF_vejledning_ Side 14 af 53

15 vejnummer. Eksempelvis opbygges det administrative vejnummer for en vej med vejbestyrelse 50 og vejnummer 123, som Denne omsætning foretages af den enkelte vejbestyrelse og resultatet meddeles Vejdirektoratet. I praksis sker dannelsen af det nye nummer og overførslen til Vejdirektoratet (CVF) for de fleste vejbestyrelsers vedkommende, automatisk af vejbestyrelsens vejforvaltningssystem. Ved gennemførelsen af kommunalreformen får mange veje tildelt ny CPR-vejkode. Ved anvendelse af den nye vejkode i stedet for den gamle ved dannelse af det skift af vejnummerering, kan der opstå problemer i forbindelse med sammenligning eller opgørelser over tid, idet brugernes identifikation af vejen i både IT-systemer og papirbaserede kartoteker er ændret. Dette kan man læse nærmere om i appendiks E. Hvis en vejbestyrelsen ønsker en anden form for administrativt vejnummer for de eksisterende veje og stier, skal dette aftales med Vejdirektoratet, se kontaktinformation i afsnit Tildeling af administrative vejnumre til sammenlagte veje. Ved sammenlægning af eksisterende veje eller stier kan man vælge at bibeholde et af de eksisterende vejnumre (se afsnit og 4.2) eller give vejen et nyt administrativt vejnummer (se afsnit 4.4). 4.4 Tildeling af nye administrative vejnumre Når vejbestyrelsen har defineret vejen, skal den registreres i den centrale vej- og stifortegnelse (CVF) med et administrativt vejnummer. Vejdirektoratet er ansvarlig for administrationen af de administrative vejnumre. Vejbestyrelsen kan foreslå et administrativt 7 cifret nummer, eller Vejdirektoratet kan tildele et 7 cifret nummer. Først når alle veje og stier er registreret i CVF, kan Vejdirektoratet fuldt ud kontrollere om et foreslået nummer er benyttet til en eksisterende vej. Da de eksisterende veje imidlertid som hovedregel tildeles et administrativt vejnummer, der starter med vejbestyrelsesnummeret, kan man sikre sig mod dubletter ved kun at tillade en vejbestyrelse at foreslå et nummer der starter med sit eget vejbestyrelsesnummer. Eksempelvis kan Herning kommune, der har vejbestyrelsesnummeret 657, forslå nummeret , men ikke , da 000 er vejbestyrelsesnummeret for Vejdirektoratet. Hvis vejbestyrelsen selv foreslår et administrativt nummer, må dette ikke være anvendt tidligere eller begynde med nummeret for en anden vejbestyrelse. I de tilfælde hvor en vej eller sti forløber på tværs af de administrative skel, kan en eller flere af vejbestyrelserne tildeles ret til at foreslå administrative numre, der begynder med alle de omfattede vejbestyrelsesnumre. Det sidste sikrer, at 2 veje ikke får samme nummer. For veje der forløber på tværs af de administrative skel, aftaler vejbestyrelserne indbyrdes hvem der skal registrere vejen i CVF. CVF_vejledning_ Side 15 af 53

16 Vejdirektoratet har udviklet CVF som en web-applikation ( ), hvor de enkelte vejbestyrelser kan registrere de nødvendige oplysninger for veje og stier, herunder tildeling af det administrative nummer. Indholdet i CVF og brugen af dette er nærmere beskrevet i afsnit 6. CVF omfatter mulighed for at indlæse oplysninger om et større antal veje eller stier på en gang fra en XML formateret fil. Yderligere vejledning kan fås ved henvendelse til brugersupporten på Dette telefonnummer er åbent alle arbejdsdage og (fredag kun til kl ). 4.5 Hvornår opstår der behov for et nyt administrativt vejnummer? Behovet for et nyt administrativt vejnummer opstår i forbindelse med: Ibrugtagning af veje og stier efter cirkulærets ikrafttræden. Nummerering af offentlige stier, der ikke har et eksisterende stinummer. Ved planlægning af nye veje og stier. Det anbefales at udtage et nyt nummer allerede ved VVM undersøgelsen, ved anlæg af vejen eller ved beslutning om anlæg af vejen. Ved planlægning eller etablering af større ændringer af den geografiske udformning af vej- eller stiforløbet. Mindre ændringer af vejforløbet, f.eks. etablering af rundkørsler og ramper, giver ikke anledning til et nyt administrativt vejnummer. Ved sammenlægning eller opsplitning af eksisterende veje eller stier. Ved sammenlægning af tilgrænsende veje eller stier kan man dog vælge at bibeholde et af de eksisterende numre (se afsnit 3.1.2). Ved opsplitning kan den ene del af vejen eller stien beholde det eksisterende nummer. 4.6 Administrativt vejnummer og kantplader Det nye administrative vejnummer vil få en række konsekvenser for udformningen af kantplader. I dette afsnit beskrives kortfattet de nye bestemmelser for udformningen af kantplader. Bestemmelserne træder i kraft 1. juli For nye kantplader gælder: Det administrative vejnummer opdeles på kantpladen i 2 linier, første line med 3 cifre og anden linie med de 4 sidste cifre. Forgreninger kan angives på kantpladerne. Dette gøres med en bindestreg efterfulgt af forgreningsinformation. For kantplader på veje med uændret administrativt vejnummer gælder: Den eneste justering for eksisterende kantplader er, at der på sigt skal indføres foranstillede nuller. Eksisterende kantplader skal ikke udskiftes alene på grund af denne æn- CVF_vejledning_ Side 16 af 53

17 dring. Et eksempel er vejen med det administrative nummer Her kan man bibeholde 851 i første linie og 71 i anden linie, indtil pladen skal skiftes. For veje der overdrages til kommunerne gælder: Langt de fleste af de eksisterende kilometrerede veje, der overdrages til kommunerne, kan bevare deres administrative nummer og dermed skal kantpladen ikke skiftes. Hvis kommunen vælger at lave det administrative nummer om, skal kantpladerne skiftes. I så fald er det kommunens egen beslutning og dermed også kommunen der skal afholde udgifter til udskiftning. 4.7 Overdragelse af veje mellem vejbestyrelser Hvis en vej eller sti overdrages fra én vejbestyrelse til en anden efter at den har fået et administrativt nummer, bibeholder vejen eller stien sit administrative nummer. Dette gælder f.eks. de veje og stier der er overdraget fra amterne til kommunerne i forbindelse med kommunalreformens ikrafttræden den I dette tilfælde har de tidligere amter tildelt deres veje et administrativt nummer medio december Gennemførelse af overgangen til ny vejnummerering Dette afsnit indeholder en beskrivelse af den opgave som den enkelte vejbestyrelse skal gennemføre i forbindelse med, at alle offentlige veje og stier skal nummereres efter det nye princip. 1. Vurdering af opgavens omfang For de fleste veje kan det eksisterende vejbestyrelsesnummer og den eksisterende vejkode sammentrækkes maskinelt til et 7-cifret nummer. Det anbefales at overveje om vejenes og stiernes overordnede geografiske udstrækning giver anledning til en anden opdeling af vej- og stinettet. Det er vigtigt at se vej- og stinettet i relation til de øvrige vejbestyrelser, fordi opdelingen af vejnettet bør tage udgangspunkt i den trafikale funktion og de driftsmæssige forhold. Disse kan gå på tværs af vejbestyrelser. 2. Definer veje og stier Afgrænsningen for den enkelte vej eller sti fastlægges i forhold til det samlede fysiske vejnet og ud fra den trafikale rolle. Der kan hentes inspiration fra de andre afsnit i denne vejledning 3. Ajourføring og overførsel Vejforvaltningssystemet ajourføres. Data kan efterfølgende automatisk overføres til CVF, idet der bliver en direkte integration mellem vejforvaltningssystemet og CVF. Herved skal data kun indtastes en gang. 4. Brug CVF På kan alle foretage søgning uden brug af adgangskoder. CVF_vejledning_ Side 17 af 53

18 Den enkelte vejbestyrelse kan foretage inddatering og ajourføring af vej- og stinumre ved at benytte CVF. Der kan inddateres oplysninger for en enkelt vej, eller man kan vælge at lave en masseindlæsning via en fil fra eget vejforvaltningssystem. Man kan blive oprettet som opdateringsbruger af CVF ved at sende en på med navn, og telefonnummer. 6. Hvad er den Centrale vej- og stifortegnelse (CVF)? Den Centrale Vej- og stifortegnelse (CVF) er en fortegnelse over alle offentlige veje og stier i Danmark. CVF ajourføres efterhånden, som der tildeles nye administrative vejnumre eller der sker ændringer for de allerede registrerede veje. Det er muligt også at registrere private fællesveje, almene veje og private veje, hvis kommunen ønsker dette. Formålet med CVF er: Administration af administrative vej- og stinumre. Udgøre et landsdækkende register med basale oplysninger om de offentlige veje og stier, som de lokale vejforvaltningssystemer samt IT-systemer i andre sektorer kan integreres med. Give søge- og dataudtræksmuligheder, f.eks. dannelse af de lovpligtige vejfortegnelser over offentlige veje. Vejfortegnelser fra CVF indeholder ingen angivelse af den totale længde for de udvalgte veje og stier. Dette skyldes at der ikke er nogen fælles regler for brugen af forgreninger og dermed nogen fælles regler for hvordan længden af en forgrening skal tælles med i vejlængden. F.eks. skal længden af en sidevej tælles fuldt med, men længden af en frakørselsrampe kun tælles halvt med. Dette afsnit beskriver: Dataindholdet i CVF Eksempler på data for veje og stier Indlæggelse af vejfortegnelser i CVF Sammenhængen med de lokale vejforvaltningssystemer En beskrivelse af skærmbillederne i CVF systemet. 6.1 Oplysninger i CVF Oplysningerne i første version af CVF vil for den enkelte vej indeholde En række oplysninger der gælder for hele vejen. En række oplysninger der gælder for en del af vejen (vejstrækning eller forgrening). Nogle oplysninger er obligatoriske, mens andre er valgfri. De obligatoriske oplysninger (markeret med lyseblå farve) svarer til de oplysninger som Vejdirektoratet har lovmæssig hjemmel til at indhente i forbindelse med koordineringen af de administrative vej- og stinumre. CVF_vejledning_ Side 18 af 53

19 For den enkelte oplysning er det anført, om denne skal medtages i de officielle vejfortegnelser, som defineret i cirkulære nr. 11 af 22. januar 1973 for offentlige veje og cirkulære nr. 90 af 26. maj 1975 for stier. I cirkulæret er anvendt begreberne hovedlandeveje og landeveje. I tabellen er i stedet anvendt begrebet rutenummereret vejnet, i overensstemmelse med den ændrede terminologi på området. Oplysninger for hele vejen Oplysning Beskrivelse Er oplysningen obligatorisk eller valgfri i CVF? Administrativt nummer Betegnelse Bemærkning Administrativt vej- eller stinummer på 7 cifre. En kort beskrivelse af vejen eller stien som enten angiver et navn for vejen/stien eller begyndelsespunktet og endepunktet for vejen/stien. Stationerings- eller kilometreringsretningen bør fremgå. Anvendes til angivelse af administrative oplysninger og særlige hensyn. Obligatorisk Obligatorisk Valgfri Skal oplysningen indgå i de offentlige vejfortegnelser? Ja Ja Ja Planlagt Markering af at vejen eller stien er planlagt men ikke ibrugtaget. Valgfri Nej Nedlagt Markering af at den fysiske vej eller sti er nedlagt eller at det administrative nummer er nedlagt fordi dele eller hele vejen er omnummereret, f.eks. ved sammenlægning af veje. Den konkrete årsag skrives i bemærkningsfeltet. Valgfri Nej Nulpunkt Beskrivelse af nulpunktet for kilometreringen eller stationeringen af vejen. For veje, der ikke starter med en kilometrering eller stationering på nul, beskrives startpunktet for kilometreringen eller stationeringen. Valgfri Ja, for det rutenummererede vejnet CVF_vejledning_ Side 19 af 53

20 Oplysninger for dele af vejen (vejstrækninger) Oplysning Beskrivelse Er oplysningen obligatorisk eller valgfri i CVF? Skal oplysningen indgå i de offentlige vejfortegnelser? Bestyrelse Vejbestyrelsen for strækningen Obligatorisk Ja Forgrening En forgrening eller mindre fysisk udvidelse til vejen, der kan opfattes som en del af vejen. Det kan fx være til- og frakørselsveje, rundkørsler, opdeling med delt tracé eller sideveje i et boligkvarter. Valgfri Nej Feltet er et tekst felt, hvor vejbestyrelsen kan anvende sin egen model for betegnelse af vejdele/sideveje, idet der ikke findes nogen fælles standard. Kommune Den kommune som vejstrækningen er placeret i. Valgfri Nej Beskrivelse En beskrivelse af vejstrækningen, der tydeligt angiver dens begyndelsespunkt og endepunkt, fortrinsvis ved hjælp af kendte og entydige stedangivelser. Stationerings- eller kilometreringsretningen bør fremgå. Obligatorisk Ja Hvis man skriver vejnumre i dette felt skal det være de nye administrative vejnumre. Tidligere vejnumre skrives i feltet Tidl. Identifikation. Strækningsbeskrivelsen omfatter pladser, der hører til vejen, f.eks. parkeringspladser, opmarchbåse og sideanlæg. Vej eller sti Angivelse af om strækningen er en vej eller en sti. Obligatorisk Nej Status Angivelse af om det er et nummer for Obligatorisk Nej en offentlig vej eller sti en privat fællesvej eller sti privat vej eller sti en almen vej Stedfæstelsesmetode Angivelse af om der benyttes kilometrering eller stationering til stedfæstelse på vejstrækningen. Valgfri Nej Fra Stationeringen eller kilometreringen for vejstrækningens begyndelsespunkt. Valgfri Ja, for det rutenummererede vejnet CVF_vejledning_ Side 20 af 53

21 Oplysning Beskrivelse Er oplysningen obligatorisk eller valgfri i CVF? Til Længde Stationeringen eller kilometreringen for vejstrækningens endepunkt. Den længde i meter af vejstrækningen der skal anføres i vejfortegnelsen. Valgfri Valgfri Skal oplysningen indgå i de offentlige vejfortegnelser? Ja, for det rutenummererede vejnet Ja Areal af plads Det areal for pladser på den givne vejstrækning, der skal anføres i vejfortegnelsen. Valgfri Ja, for kommuneveje Startpunkt Beskrivelse af startpunktet for kilometreringen eller stationeringen. Valgfri Ja, for det rutenummererede vejnet Bemærkning Angivelse af administrative oplysninger. Valgfri Nej Tidligere identifikation Oplysning om tidligere identifikation af vejen eller stien for den aktuelle vejstrækning. Oplysningen vil normalt bestå af vejbestyrelse, vejnummer og forgrening. Valgfri Nej Øvrige detaljer kan skrives i bemærkningsfeltet. Medtag længde Angivelse af om strækningens længde skal medgå helt, halvt eller slet ikke ved beregning af vej- og stilængder. Valgfri Nej Vejtype Vejtypen angiver om en vejstrækning er motorvej, motortrafikvej eller øvrig vej. Valgfri Nej 6.2 Eksempler på veje i CVF Eksempel 1: Vej med en vejbestyrelse Data for hele vejen Administrativt nummer Betegnelse Algade Vejstrækninger Havneby kommune Beskrivelse Fra Nørregade til Storegade Vej eller sti Vej Status Bemærkning Offentlig vej Forgrening Vejbestyrelse Stedfæstelse Fra Til Længde i m Stationering 0,000 0, CVF_vejledning_ Side 21 af 53

22 6.2.2 Eksempel 2: Vej med 2 vejbestyrelser Data for hele vejen Administrativt vejnummer Betegnelse Havneby til Bjergby Havneby kommune Bjergby kommune) Beskrivelse Bjergbyvej. Fra havnen i Havneby til Bjergby Å. Havnebyvej. Fra Bjergby Å til torvet i Bjergby Vej eller sti Vej Vej Status Offentlig vej Kilometrering Offentlig vej Vejstrækninger For- Vejbestyrelsgrening Stedfæstelse Kilometrering Fra Til Længde i m Tidl. vejidentifikation 0/000 2/ /115 3/ CVF_vejledning_ Side 22 af 53

23 6.2.3 Eksempel 3: Vej med sidevej Eksempel på en vej med 2 sideveje og en sidevej til den første sidevej. Data for hele vejen Administrativt vejnummer Betegnelse Hjejlevej (Herning) (Herning) 1B 657 (Herning) (Herning) Beskrivelse Fra kommunevej ved matr. 3ec mod vest til vestskel ved matr. 8am Fra kommunevej ved matr. 4do mod syd til sydskel af matr. 4dr Fra kommunevej ved matr. 4do mod vest til vestskel af matr. 4dn Fra kommunevej ved matr. 4eg mod syd til sydskel af matr. 4cs Vej eller sti Vej Vej Vej Vej Status Offentlig vej Offentlig vej Offentlig vej Offentlig vej Vejstrækninger For- Vejbestyrelsgrening Stedfæstelse Fra Til Længde i m Stationering 0,000 0, Stationering 0,000 0, Stationering 0,000 0, Stationering 0,000 0, Bemærkning Blind vej CVF_vejledning_ Side 23 af 53

24 6.2.4 Eksempel 4: Vej med sideveje med forskellig status Eksempel på en vej med 2 sideveje der har en anden status end hovedforløbet. Data for hele vejen Administrativt vejnummer Betegnelse Storegade Vejstrækninger Forgrening Vejbestyrelse (Storby kommune) (Storby kommune) (Storby kommune) (Storby kommune) Beskrivelse Fra kommunevej Nørregade ved matr. 3ec mod vest til vestskel ved matr. 8am Fra kommunevej Storegade ved matr. 4do mod syd til sydskel af matr. 4dr Fra kommunevej Storegade ved matr. 4do mod vest til vestskel af matr. 4dn Fra kommunevej Storegade ved matr. 4eg mod syd til sydskel af matr. 4cs Vej eller sti Vej Vej Vej Vej Status Stedfæstelse Fra Til Længde i m Offentlig vej Privat fællesvej Privat fællesvej Privat fællesvej Stationering 0,000 0, Stationering 0,000 0, Bemærkning Stationering 0,000 0, Blind vej Stationering 0,000 0, CVF_vejledning_ Side 24 af 53

25 6.3 Indlæggelse af vejfortegnelser i CVF I CVF er der etableret en mulighed for at indlæse oplysningerne fra den enkelte vejbestyrelses vejfortegnelser. På findes en specifikation af det dataformat, der skal følges i forbindelse med indlæsningen. Husk at alle referencer til vejnumre i tekstfelter (f.eks. betegnelse og beskrivelse) skal ændres til de nye administrative vejnumre. I vejforvaltningssystemerne er der en facilitet til at udtrække data i det krævede format. Vejbestyrelsen kan også vælge at indtaste data direkte i CVF. 6.4 Sammenhængen til lokalt vejforvaltningssystem Vejbestyrelsen opsamler data om veje og stier, som normalt opbevares i et vejforvaltningssystem hos den enkelte vejbestyrelse. Efter vejbestyrelsen første gang har leveret administrative numre og strækningsbeskrivelser til CVF, skal CVF systemet betragtes som master/originaldata for de obligatoriske data, se afsnit 6.1 om dataindhold i CVF. Det er vigtigt at CVF opdateres ved ændringer af referencesystem og betegnelser i vejforvaltningssystemet, ellers kan der være forskelle mellem de to systemer. En vejbestyrelse kan beslutte, at CVF skal være deres officielle vej- og stifortegnelse, og her vil CVF rumme masterdata/originaldata for alle de til vejfortegnelsen hørende data. CVF omfatter en programmeringsgrænseflade (webservice) til direkte integration med de lokale vejforvaltningssystemer, således at data kun skal indtastes en gang.. Alle opdateringer til vej eller sti via programmeringsgrænsefladen skal omfatte alle vejens data. I CVF erstattes alle tidligere oplysninger om den givne vej eller sti med de nye oplysninger. Webservicen giver mulighed for at opdatere CVF med data på XML-form som beskrevet på CVF webservices kan tilgås på adressen Ved kald af en service fra en webbrowser gives der mulighed for at hente en WSDL-fil, som beskriver servicen i detaljer. Yderligere kan der hentes et eksempel på hvordan servicen kan kaldes fra et java-program. Det administrative nummer er vejens eller stiens unikke identitet fra fødsel til død. I specielle tilfælde kan det komme på tale at omnummerere en vej eller sti, f.eks. i forbindelse med sammenlægning af to veje eller bygning af en omfartsvej. Den oprindelige vej skal markeres som nedlagt i CVF og omnummereringen beskrives i bemærkningsfeltet. CVF_vejledning_ Side 25 af 53

26 6.5 CVF IT-systemet CVF systemet startes fra siden Der findes følgende grundlæggende funktioner i CVF: Søg i CVF Opret nye veje/stier i CVF Importer vej- og stidata i CVF Ajourføring af oplysninger om eksisterende veje og stier sker via søgefunktionen. I dette afsnit gengives skærmbillederne fra CVF. En udførlig beskrivelse af brugen af CVF findes som hjælpetekster til de enkelte skærmbilleder. Hjælpeteksterne vises ved at trykke på, der findes i den øverste højre del af skærmbillederne CVF startside CVF_vejledning_ Side 26 af 53

27 6.5.2 Søg i vej og stifortegnelsen CVF_vejledning_ Side 27 af 53

28 6.5.3 Ajourfør vej eller stidata Opret ny vej/sti i CVF Her benyttes samme skærmbillederne som ajourfør vej eller stidata, blot får brugeren mulighed for at anføre eller udtrække et administrativt nummer Indlæs vejfortegnelse CVF_vejledning_ Side 28 af 53

29 7. Relationer til andre sektorer Veje og stier indgår i mange sektorers arbejde og dermed i disse sektorers systemer. Identifikationen af veje og stier i de enkelte systemer vil ofte afhænge af, hvordan anvendelsen af informationen om veje og stier er. 7.1 CPR CPR-systemet har tilknyttet et bolig- og vejregister, der anvendes til at beskrive personers bopæl (adresse) og indeholder alle officielle vejnavne. Nøglen er kommunenummeret kombineret med en CPR-vejkode. For en mere detaljeret beskrivelse af CPR-systemet henvises til CPRkontorets hjemmeside Se desuden afsnit 3.5 om vejnavne. Der kan i vejforvaltningssystemerne etableres en sammenhæng mellem vejene i vejforvaltningen og CPR-systemet ved at CPR-vejkoderne indgår som beskrivende data for vejstrækninger. Dette betyder, at man kan bruge vej- og gadenavne i forespørgsler og udtræk. 7.2 FOT FOT betyder Fælles Objekt Typer, og denne betegnelse dækker over geografiske objekter (f.eks. vejmidter), som staten og kommunerne i fremtiden vil producere og vedligeholde sammen. For yderligere information se I forbindelse med FOT arbejdet er der lavet en specifikation for de geografiske objekter, der forventes at indgå som komponenter i administrationsgrundlaget hos staten og kommunerne. I FOT specifikation version 3 er der i alt 8 objekttyper, og de er valgt ud efter følgende 2 kriterier: objekttypen skal relateres til enten et teknisk eller topografisk fysisk synligt objekt objekttypens udstrækning er relateret til en teknisk eller topografisk afgrænsning Objekterne anvendes bl.a. i forbindelse med fremstilling af tekniske og topografiske kort. En af objekttyperne er TRAFIK, som indeholder specifikationen for objektet vejmidte. Ved en geografisk registrering af vejens midte efter FOT-specifikationen vil det administrative nummer til vejen indgå som egenskabsdata til objektet vejmidte. Hermed vil nummeret kunne anvendes til at koble geografien til et vejforvaltningssystem. CVF_vejledning_ Side 29 af 53

30 Appendiks A: Cirkulære om administrativ nummerering af offentlige veje og stier Cirkulære om administrativ nummerering og kilometrering af offentlige veje og stier (til samtlige vejbestyrelser) I medfør af 6, stk. 1, 8, stk. 3, som ændret ved lov nr. 583 af 24. juni 2005, og 98, stk. 2, i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999, fastsættes: Administrativ nummerering 1. Offentlige veje, jf. 1 i lov om offentlige veje, og offentlige stier, jf. 96 i lov om offentlige veje, identificeres ved et 7-cifret administrativt nummer. 2. Det administrative vej-/stinummer tildeles og administreres af Vejdirektoratet. 3. For veje og stier, der er taget i brug før cirkulærets ikrafttræden, sammenstilles det administrative nummer af eksisterende vejbestyrelsesnummer (stats-, amts- eller kommunenummer) samt eksisterende vej-/stinummer, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Det administrative vej-/stinummers første 3 cifre består af vejbestyrelsesnummeret. Såfremt der er tale om et nummer på mindre end 3 cifre suppleres med et eller flere foranstående 0 er. Stk. 3. Det administrative vej-/stinummers sidste 4 cifre består af nuværende vej- /stinummer. Såfremt der er tale om et vej-/stinummer på mindre end 4 cifre suppleres med et eller flere foranstående 0 er. Stk. 4. Det administrative vej-/stinummer kan dog sammenstilles på anden måde efter anmodning fra vedkommende vejbestyrelse. 4. Nummerering, jf. 1-3, skal være gennemført senest 1. juli Kilometrering 5. Hovedlandeveje og andre rutenummererede veje, jf. cirkulære nr. 5 af 8. januar 1982 om rutenummerering af det danske vejnet mv., skal være kilometreret. Ikrafttræden mv. 6. Cirkulæret træder i kraft 16. december Samtidig ophæves Ministeriet for Offentlige Arbejders cirkulæreskrivelse af 20. december 1971 om administrativ nummerering og kilometrering af offentlige veje. Vejdirektoratet, den 13. december 2005 Henning Christiansen /Per Friborg CVF_vejledning_ Side 30 af 53

31 Appendiks B: Ordliste I dette appendiks beskrives en række af de i denne vejledning anvendte begreber. Begreb Synonym Beskrivelse Beskrivelse En beskrivelse af vejstrækningen, der tydeligt angiver dens begyndelsespunkt og endepunkt, fortrinsvis ved hjælp af kendte og entydige stedangivelser. Stationerings- eller kilometreringsretningen bør fremgå. Strækningsbeskrivelsen omfatter pladser, der hører til vejen, f.eks. parkeringspladser, opmarchbåse og sideanlæg. Betegnelse En kort beskrivelse af vejen eller stien som enten angiver et navn for vejen/stien eller begyndelsespunktet og endepunktet for vejen/stien. Stationerings- eller kilometreringsretningen bør fremgå. CPR vejkode BBR vejkode Hos mange vejbestyrelser anvendes folkeregistrenes opdeling af vejnettet i vejnavne som definitionen af en vej. Disse veje er tildelt en CPR vejkode der er unik indenfor en kommune. Se endvidere afsnit 2.3, 3.5 og 7.1. CVF Central Vej- og stifortegnelse, se afsnit 6. Forgrening FOT Kilometrering Nulpunkt Vejdel, Sidevej Til en bestemt vej eller sti henregnes typisk forgreninger og mindre fysiske udvidelser, der kan opfattes som en del af vejen eller stien. Formålet med forgreningerne er entydigt at kunne identificere og stedfæste et punkt eller en strækning. Hvis punkter på forgreningen er fysisk langt fra selve vejen eller stien kan man ikke stedfæste disse punkter nøjagtigt ved at anvende vejens stedfæstelsessystem. Forgreningen får en ekstra identifikation og sin egen stedfæstelse (kilometrering eller stationering). Fælles Objekt Typer. Geografiske objekter som staten og kommunerne i fremtiden vil producere og vedligeholde sammen. Se også afsnit 7.2. Stedfæstelsen langs en vej i forhold til helkilometerpæle, der udgør fikspunkter i referencesystemet. De særlige egenskaber ved dette referencesystem omfatter bl.a.: valgfri kilometrering for vejens begyndelsespunkt mulighed for sektionerede veje (diskontinuert vejforløb) referencesystemet er etableret i marken, bl.a. ved forekomst af helkilometerpæle (fikspunkter) afstandsfleksibilitet mellem fikspunkterne (afstand mellem helkilometerpæle kan være forskellig fra 1000 m) Beskrivelse af nulpunktet for kilometreringen eller stationeringen af vejen. For veje, der ikke starter med en kilometrering eller stationering på nul, beskrives startpunktet for kilometreringen eller stationeringen. CVF_vejledning_ Side 31 af 53