MUSIKEREN TEMA: MUSIKERSUNDHED. Fagbladet for professionelle musikere. Nr. 2 FEBRUAR 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MUSIKEREN TEMA: MUSIKERSUNDHED. Fagbladet for professionelle musikere. Nr. 2 FEBRUAR 2004"

Transkript

1 MUSIKEREN Fagbladet for professionelle musikere Nr. 2 FEBRUAR 2004 TEMA: MUSIKERSUNDHED

2

3 INDHOLD FEBRUAR Nyt center Forskning og viden samles på Center for Musikersundhed i Odense 12 Arbejdsulykker Bedre muligheder for forsikring 16 Musikere lever længere end andre Ny statistik fra DMF trodser diverse myter 18 Støj Kraftige lydniveauer er det største arbejdsmiljøproblem 20 Høreskade Hvad skal du gøre? 22 Ørepropper Hvilke skal du vælge? 24 Strammere støjregler Orkestrene skal overholde nyt EU-direktiv om senest fem år 28 Alexanderteknik Populær blandt musikere 32 Kongres for musikermedicin International kongres i Helsinki I HVERT NUMMER Kort Nyt...4 Nyudgivelser...36 Navne...40 Stillingsannoncer...49 Rubrikannoncer...52 Formanden skriver...6 Faglige sider...38 Grejnyt...44 Medlemsannoncer...50 Redaktøren skriver...54

4 KORT NYT Putte Wickmann fotograferet af Martin Dam Kristensen, Årets Danske Musikfotograf 2003 Årets musikfotograf Det blev Martin Dam Kristensen der løb med titlen som Årets Danske Musikfotograf For 10. år i træk har en stribe af landets dygtigste fotografer deltaget med tilsammen flere hundrede billeder fra musikåret der gik. Dommerkomiteen fandt at Martin Dam Kristensens billede med klarinettisten Putte Wickmann, der er gæstesolist hos Ernie Wilkins Almost Big Band i Vejle den 5. september 2003, rummer en god historie. Den gode historie som Martin Dam Kristensen altid fortæller med sine billeder. Hans særlige force er bl.a. evnen til også at nå backstage og fange musikere i omklædningsrummet, i opladningsfasen, i afslapningsfasen, i tour-bussen og der hvor publikum normalt ikke ser musikeren i aktion. Dette kendetegn gælder også årets danske vinderbillede. Martin Dam Kristensen, der er 30 år, startede karrieren i Nordjylland hvor han er vokset op. I dag bor Martin Dam Kristensen i Århus, og det er fjerde gang han vinder titlen. Hverdagene går med opgaver for dagblade, portrætter for fagblade og virksomheder, herunder også MUSIKEREN. Desuden fotograferer han koncerter og cd-covers. Dansk Musik Årbog og MUSIKE- REN ønsker tillykke med prisen der, udover hæder og ære, består af en præmie i form af en check på kr. Se flere musikfotos i Dansk Musik Årbog 2004 eller på MF Musikpris til færøske Teitur Rødovre Musikpris 2004 gik til den færøske singer-songwriter Teitur Lassen. Musikprisen der uddeltes ved den traditionsrige nytårskoncert i kulturhuset Viften i Rødovre søndag den 4. januar 2004 er på kroner. Det er Rødovre Kommune og Rødovre Centrum der i forening uddeler Årets musikpris for 11. gang. I 2001 var det verdensviolinisten Nikolaj Znaider, i 2002 trompetisten Maja Markert og i 2003 fik duoen Haugaard og Høirup prisen. Dommerkomiteen bestod i år af borgmester Erik Nielsen fra Rødovre, centerdirektør Alex Larsen og Alex Nyborg Madsen fra Danmarks Radio. På oldnordisk betyder Teitur en glad mand. Og 26-årige, færøske Teitur Lassen er glad - han har sikret sig en omfattende pladekontrakt med Universal Records i Los Angeles som har sendt debutalbummet Poetry & Aeroplanes på gaden. Album- Singer-songwriteren Teitur var den glade modtager af Rødovres årlige musikpris på kr ,- 4 MUSIKEREN

5 KORT NYT met er produceret af Rupert Hines som blandt andre har Tina Turner på samvittigheden. Teitur spiller i øjeblikket i Los Angeles som opvarmning for John Mayor. Mindefond til dansk musik Gudman Prisen er indstiftet til minde om trommeslageren Ken Gudman. Hvert år de næste ti år vil en udvalgt dansk musiker således modtage Gudman Prisen på kr. Ken Gudman døde den 17. september 2003, 55 år gammel efter kort tids sygdom. Til ære for ham mødtes en imponerende samling af musikere og venner fra den dansk rock- og jazz- og folkscene til et brag af en mindekoncert den 12. oktober 2003 i Amager Bio. Blandt andre C.V. Jørgensen, Peter Thorup, Henrik Strube, Brødrene Olsen, Monrad & Rislund, Lasse & Mathilde, Bo Stief, Allan Olsen, Jens Rugsted, Michael Friis, Poul Halberg, Stig Møller, Kim Menzer, Aske Jacoby, Benny Holst, Paul Banks, Rudolf Hansen - for blot at nævne et lille udsnit. Meningen med koncerten var to ting: Dels at mindes Ken Gudman, og dels at samle penge sammen til en fond. Det lykkedes til fulde, og fonden fik kroner at arbejde med. Ydermere støttede DMF, Artisten, DPA og DJBFA aftenen med kr. hver. Bestyrelsen i den nye fond får til opgave hvert år at uddele Gudman Prisen til en dansk musiker der, i overensstemmelse med de musikalske dyder Ken Gudman stod for, har ydet en særlig indsats med personlighed, musikalsk håndværk og integritet. Gudman Prisen bliver uddelt for første gang den 10. oktober Navnet på prismodtageren vil blive offentliggjort den 5. oktober, Ken Gudmans fødselsdag. I bestyrelsen for Gudman fonden sidder ; Peter Ingemann, Esben Just, Michael Friis, Helle Fastrup, "Kose" Sørensen, Per Abildtrup og Martin Blom Hansen. Mere info om Gudman Prisen og fonden hos: Esben Just, , Ungdomsmusikfestival Den maj afholder Danmark og Sverige den største manifestation for musik- og kulturskoler nogensinde. DAMUSA (Dansk Musikskole sammenslutning) og SMoK (Sveriges Musik och Kulturskoleråd) er værter for den ottende Europæiske Ungdomsmusikfestival som afholdes hvert andet år rundt omkring i Europa. For to år siden foregik den i Schweiz og i år afholdes Præmieringer 2003 i Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg Det klassiske tonekunstudvalg har besluttet at præmiere: Klaus Ib Jørgensen for værket Lacrima med kr. Hans Peter Stubbe Teglbjærg for værket Quad med kr. Det rytmiske tonekunstudvalg har besluttet at præmiere: Tue West for cd en Tue West med kr. Mark Solborg og Anders Banke for musikken til gruppen MOLD med kr. Det klassiske og rytmiske tonekunstudvalg har i fællesskab besluttet at præmiere: Anders Nordentoft for cd en On this Planet med kr. Popstarsvinderen Maria Lucia synger til afslutningskoncerten for den ottende europæiske ungdomsfestival den altså i Øresundsregionen. Målet er at regionen skal syde af musik. På torve og pladser i København, Frederiksberg, Roskilde og Malmø vil der være udendørsscener koncerter fordelt ud i regionen på fire dage unge musikere fra 25 Europæiske lande! De to største koncerter er åbningskoncerten den 19. maj på Limhamnsfeltet i Sverige og Afslutningskoncerten den 22. maj på Plænen i Tivoli. På åbningskoncerten kan vi præsentere bl.a. Ale Möller Band og Timbuktu. På Afslutningskoncerten kommer bl.a. stompgruppen DaDunk og Radioens Pigekor. Som musikalsk konferencier optræder Sigurd Barrett kendt fra DR. Derudover vil der være masser af unge festivalmusikere på scenen og som det nyeste navn på listen, kan vi nu præsentere Popstarsvinderen Maria Lucia. Vil du læse mere om festivalen kan du gå ind på hjemmesiden Vibrerende indiefestival Den danske indiefestival VIBRA- TION finder for tredje gang sted i København, Århus og Ålborg. VIBRATION 04 sætter fokus på den danske indiescenes postrock, electronica, indierock, garagerock, artrock, alternative country m.m. Det er intentionen at sætte fokus på den danske indiescene en scene der inden for de seneste par år har fundet et større publikum herhjemme såvel som i udlandet og en større anerkendelse med navne som Mew, Junior Senior og Raveonettes. VIBRATION 04 forsøger atter at skærpe denne interesse med fem dages musik på de hjemlige spillesteder. Årets Vibration-festival løber af stablen på seks spillesteder: København (VEGA, Loppen, Stengade 30 og Rust), Århus (Voxhall) og Ålborg (Studenterhuset) fra tirsdag til og med søndag Blandt navnene er Salvatore (N), The Hells (UK), Speaker Bite Me og Baby Woodrose. Mere info på Norske Gåte spiller på Vibration 04. Her afbildet ved DMF-teltet på Roskilde Festivalen 03 RETTELSE I januarnummeret skrev vi at afsenderen af læserbrevet "Publikum oplever også med øjnene" var Søren Bojer Nielsen. Det er dog ikke Søren Bojer Nielsen der har skrevet indlægget, men derimod Karen Andersen fra Sønderjyllands Symfoniorkester. Vi beklager fejlen. REDAKTIONEN MUSIKEREN 5

6 FORMANDEN SKRIVER DYR OG OVERFLØDIG UNDERSØGELSE I antibureaukratiseringens navn brillerede man ved at bruge en masse penge på et konsulentfirma Et af den nuværende regerings mål da den tiltrådte var at afbureaukratisere og rationalisere indenfor uddelingen af midler til kunst og kultur. Hvordan det generelt er gået og om man har haft succes med at nå sine mål, er fortsat ikke helt klart. Tiden vil vise det og MUSIKEREN vil fortsat holde jer orienteret. Her foreløbigt en rapport fra et af de områder hvor man har undersøgt mulighederne for at afbureaukratisere og rationalisere. Nemlig undersøgelsen af et antal danske musikorganisationer. Ti i alt. Jeg vil her koncentrere mig om de fem genreorganisationer indenfor musik. Her var temaet og arbejdshypotesen at der var for meget fedtlag og at støtten skulle gå direkte til kunstnerne. Besnærende og næsten Lomborgsk enkelthed i valg af tema. Jeg forestillede mig allerede at alle danske kunstnere indenfor musikkens forskellige genreområder hver for sig skulle lave hver deres ROSA, Jazzforbund, Verdensmusikforening, Folkemusiksekretariat og SNYK (sekretariatet for kompositionsmusik). At al formidling skulle afskaffes. Eller at alt frivilligt arbejde udført af dampende ildsjæle rundt omkring i det danske musikliv bare skulle ha' sparket. Det var som om kritikerne, som sågar fremførte deres kritik i folketinget, slet ikke vidste noget om dansk musikliv. Om organisationernes arbejde med talentudvikling, musikeksport, festivaler, møder med udenlandske agenter, deltagelse i relevant arbejde indenfor genren, osv. Og frem for alt om hvor rationelt, billigt og udbytterigt det blev udført. Indsigten i de fem genreorganisationers arbejde har hos embedsmænd og beslutningstagere - lad mig være diplomat - ikke været optimal. Men læs følgende citater fra rapporten. De er formentlig for positive til at man vil ødelægge dette udmærkede arbejde. Side 107:... konsulenterne vurderer, at... der eksisterer en reel efterspørgsel af de aktiviteter institutionerne udfører.... Side 107: der er... ikke identificeret direkte overlappende eller konkurrerende tilbud i forhold til institutionerne.... Side 107:.. der udføres... generelt set et arbejde, der næppe ville eller kunne blive udført på rent markedsmæssig vilkår og udfra en kommerciel målsætning.... Side 113: Kunstrådet kan med fordel overveje mulighederne for længerevarende tilskudsordninger (eksempelvis 3 år, som der tidligere er opereret med). Side 123:... genreorganisationerne er alle meget vellidte i deres respektive musikalske miljøer... og... det er tydeligt at især de to store genreinstitutioner Dansk Rock Samråd og Dansk Jazzforbund via deres kritiske masse formår at gennemføre nogle særdeles slagkraftige aktiviteter.... Side :... det er konsulenternes vurdering, at genreorganisationerne alt andet lige er i en god position til at uddele midler i miljøet, og at der er en række fordele forbundet med, at institutionerne frem for Kunstrådet varetager denne opgave. Disse fordele knytter sig bl.a. til institutionernes mulighed for at være aktivt udfarende og opsøgende i kraft af den tætte dialog og kontakt med deres respektive miljøer. Hertil kommer, at genreinstitutionerne er både fleksible og u-bureaukratiske og som sådan på linie med sine brugere, samt at der tilføres det udøvende musikmiljø et betydeligt engagement og frivillig arbejdskraft.... Side 130: Det er konsulenternes vurdering.at der eksisterer en efterspørgsel på de aktiviteter institutionerne udfører, og at brugerne generelt er tilfredse med det arbejde, der udføres i institutionerne.... Side 131:... Musikrådet har historisk set... ønsket at yde driftstøtte til institutioner, der arbejder bredt indenfor en musikalsk genre og som samtidigt agerer forvalter af statslige midler til disse miljøer Der var ikke for meget fedtlag - Der var ikke for meget bureaukrati - Der var ikke overlapning mellem organisationerne - Organisationerne var vellidte og slagkraftige Hypotesen holdt altså ikke. Det kunne man formentlig have forvisset sig om ved at følge lidt med i området over de forgangne år. Eller ved at have spurgt det afgåede Statens Musikråd. I antibureaukratiseringens navn har man nu brilleret ved at bruge en masse penge på et konsulentfirma der havde ære og kvalitet nok til at skrive sandheden. Naturligvis tak for det. Men pengene til undersøgelsen havde jeg gerne set sparet. Anders Laursen 6 MUSIKEREN

7 MUSIKEREN 7

8 Dårlig ryg, tinnitus, tennisalbue. Professionelle musikere er i fare for mange typer skader. Oftere og oftere søger studerende konservatorierådene om tilskud til behandling af diverse skader. Dette har ført til oprettelsen af Center for Musikersundhed Af Katrine Hertz Østergaard og Morten Fischer VIDEN TIL GAVN FOR MUSIKERNE Søren Lind Christiansen, sekretariatschef på Det Fynske Musikkonservatorium og medlem i arbejdsgruppen i Center for Musiksundhed, fortæller hvordan centret opstod: - Idéen er opstået her på Det Fynske Musikkonservatorium. Der har løbende været ansøgninger i vores konservatorieråd fra studerende der har ønsket sig tilskud til behandlinger af forskellige skader de oplever, eller også bare støtte til at få nogle bedre øveteknikker, fx Alexander Teknik. Det har vi håndteret en del gange, og så er tanken opstået: Hvorfor ikke for alvor gå ind og lave en forskningsbaseret aktivitet som kan lede frem til at vi kan integrere noget virkeligt solidt i uddannelserne vedrørende de studerendes sundhed omkring deres arbejde? Der har været et helt klart behov for nogle sundhedsmæssige aktiviteter. Videnscenter Center for musikersundhed skal være et videns- snarere end behandlingscenter. Rektor for Det Fynske Musikkonservatorium, Bertel Krarup, er en af initiativtagerne til Center for Musikersundhed. Han sidder centralt placeret i styregruppen sammen med dekan Mogens Hørder fra Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Syddansk Universitet, hvilket understreger den tværfaglighed som centret skal udvikle sig i. Bertel Krarup påpeger at forskningen skal være kernen i centret: - De resultater som vi kommer frem til, skal brede sig som ringe i vandet. Behandlerne kan så hente fagligt rygstød herfra. I dette videnscenter vil man da søge at samle alskens forskning i og omkring musikersundhed, det være sig de fysiologiske aspekter eller de mentale. Ligeledes vil man arbejde hen imod at få musikersundhed ind i undervisningen på konservatorierne allerede fra det førstkommende studieår. På de nye studieplaner for efteråret 2004 skal der gerne indgå de nye kropsfag eller musikerfysiologi. Tværfagligt samarbejde Et af centrets væsentligste kendemærker er at være tværfagligt. Og Bertel Krarup melder da også klart ud at man vil samarbejde over hele linjen for at opnå bedst mulige resultater til gavn for musikerne: - Vi vil gerne samarbejde med fysio- og ergoteraputer, kiropraktorer og alternative behandlere inden for eksempelvis Alexander Teknik. Et af medlemmerne i arbejdsgruppen lektor Lis Puggaard, centerleder i Center for Anvendt og Klinisk træningsvidenskab (ACES), 8 MUSIKEREN

9 CENTER FOR MUSIKERSUNDHED Af Morten Fischer & Katrine Hertz Østergaard Hvad? Center for musikersundhed er et nyetableret samarbejde mellem Det Fynske Musikkonservatorium og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Formålet er ved forskning, undervisning og formidling at forebygge helbredsproblemer hos udøvende musikere. Centret er det første af sin art i Danmark. I udlandet findes forsknings- og udviklingscentre for sundhed hos musikere. I Danmark har der imidlertid ikke hidtil eksisteret et miljø som på videnskabelig basis udfører forebyggelse for musikere som faggruppe. Hvorfor? Centret tager udgangspunkt i de professionelle musikere der uddannes på de seks musikkonservatorier. I målsætningen hedder det at det er vigtigt at professionelle musikere tidligt får en forståelse for at forebyggelsen af gener skal indarbejdes i den daglige øveproces. Det er derfor af stor betydning at de sundhedsmæssige aspekter ved musikudøvelsen integreres i konservatorieundervisningen. Udøvelse af såvel klassisk som rytmisk musik indebærer betydelige, fysiske og psykiske belastninger. Der kræves mange timer i øvelokalet med ensidigt gentagne præcisionsbevægelser og ofte i meget fastlåste arbejdsstillinger. Udførelsen sker under et stort pres, og der er for musikere både i symfoniorkestre og inden for den rytmiske musik et væsentligt lydtryk. Alle disse forhold i arbejdsmiljøet kan give de udøvende musikere anledning til gener og lidelser som kan give dem problemer med at udføre deres erhverv. Hvordan? Centret ønsker at forske i såvel forebyggelse som behandling inden for både fysiske og psykiske belastninger. Forebyggelsesprojekter kan være analyse af bevægelserne når man spiller og udvikling af træningsprogrammer der skal begrænse de ensidige belastninger, eksempelvis ved hjælp af erfaring fra træning af elitesportsudøvere. Høretab og tinnitus søges også kortlagt, og man vil undersøge muligheden for forebyggelse dels ved ændringer af de akustiske forhold for musikerne, dels ved udvikling af højteknologiske høreværn. Centret vil afholde et forskerseminar i foråret 2004 og en åben konference i september/oktober 2004 med deltagelse af internationale kapaciteter inden for området. Hvem? Center for musikersundhed er dannet som et tværfagligt samarbejde mellem de udøvende musikere samt medicinsk, biomekanisk, træningsfysiologisk og anden sundhedsvidenskabelig ekspertise. Det skal fremskaffe viden og kunne formidle den så den kan bruges praktisk i musikmiljøet. Det betyder at det ikke kun er musikere fra konservatorierne der får glæde af forskningen. De resultater som man når frem til på Center for musikersundhed, ønskes benyttet til glæde og gavn for alle musikere på professionelt niveau. Center for musikersundheds aktiviteter koordineres i fase 1 frem til medio 2004 af en tværfaglig arbejdsgruppe der er ansvarlig for udarbejdelse af handlingsplaner og disses iværksættelse. Til centret knyttes en følgegruppe bestående af repræsentanter fra de mange interessegrupper inden for miljøet. Styregruppe Dekan Mogens Hørder, Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Syddansk Universitet. Rektor Bertel Krarup, Det Fynske Musikkonservatorium. Arbejdsgruppe Lektor Lis Puggaard, Center for Anvendt og Klinisk træningsvidenskab, Syddansk Universitet. Overlæge Jesper Bælum, arbejdsmedicinsk klinik, Odense Universitets Hospital. Guitarist og docent Jørgen Ehlers, Det Fynske Musikkonservatorium. Violinist og docent Marianne Granvig, Det Fynske Musikkonservatorium. Konst. Ledende overlæge Ture Andersen, Audiologisk afdeling, Odense Universitets Hospital. Sekretariatschef Søren Lind Christiansen, Det Fynske Musikkonservatorium. Kontakt Interesserede kan henvende sig til sekretæren for arbejdsgruppen: Søren Lind Christiansen, Sekretariatschef, Det Fynske Musikkonservatorium, tlf Oplysningerne er hentet fra præsentationsskrivelsen fra Center for Musiksundhed af 11. december 2003 fremhæver at centrets primære forskningsområde er funktion og det at klare sig i hverdagen, herunder hvordan fysisk aktivitet kan nedsætte risikoen for livsstilssygdomme ( motion på recept konceptet). Ud fra analyser af forskellige typer af hverdagsbevægelser, som f.eks. at rejse sig fra en stol, vurderes hvilke muskelgrupper der bruges og om nogle muskler belastes af en bestemt type bevægelse. Denne type af bevægelsesanalyser ville være oplagt at overføre til musikere som ofte udfører mange gentagne ensidige bevægelser når de spiller. På baggrund af bevægelsesanalyse af musikere kan det måske belyses om de udsættes for en type overbelastning af muskler der kan forebygges eller behandles ved hjælp af træning. Der kan formodentlig hentes erfaringer fra bl.a. sportens verden. - Der findes masser af forskning på sportsområdet, fortæller Lis Puggaard, - både med hensyn til optimering (det at blive bedre til at udføre nogle bevægelser, red.), men også når der er sket skader og ligeledes ved forebyggelse af skader. Vi vil bl.a. undersøge om de samme metoder kan bruges til musikere. På tværs af landegrænser Ikke blot vil man bevæge sig ind på sportens område, centret vil også i høj grad samarbejde med udlandet og de forskningsresultater man dér er nået frem til, bl.a. ved at afholde to konferencer i Bertel Krarup fortæller at det i første omgang er et spørgsmål om at få forskningen sat i gang. Her vil man gerne samarbejde med lignende musikersundhedsinstanser i det øvrige Europa: - Vi vil trække på hinandens erfaringer, fx vil vi samarbejde med Musikhögskolan i Göteborg (Konservatoriet i Gøteborg som hører under Universitetet, red.) og Royal Northern College of Music i Manchester der begge er kendt for deres arbejde med musikersundhed. På den første konference i foråret er det meningen at opbygge sådanne relationer til andre forskere mens efterårets konference er åben for alle interessenter inden for musiklivet. Søren Lind Christiansen supplerer: - Vi har kontakt til dem (udenlandske centre for musikersundhed, red.), men Danmark er bagud på det her område i forhold til fx Sverige og England. Et af formålene med den forskerkonference der skal være i foråret er netop at få knyttet nogle kontakter og få et samarbejde i gang så vi kan trække på de erfaringer der allerede findes. >> MUSIKEREN 9

10 MUSIKERSUNDHED Bertel Krarup: - De resultater som vi kommer frem til, skal brede sig som ringe i vandet. Behandlerne kan så hente fagligt rygstød herfra Guitarister kan ofte have en dårlig arbejdsstilling. Moi Caprice, Roskilde 2003 FOTO: MORTEN FISCHER - Vi mener at musikersundhed bør være et obligatorisk fag på alle konservatoriestuderendes skemaer, siger Ole Kiilerich, formand i DKL Og rent faktisk er der god brug for at samle forskningsresultaterne for der er ikke så megen eksisterende forskning på området, fortæller Søren Lind Christiansen: - De forskere vi har med i arbejdsgruppen har været inde og søge efter hvad der findes på området af stringent videnskabelig forskning. Og de konkluderer at der ikke er så meget af det. Der findes mere individuelle undersøgelser hvor man har undersøgt forskellige elementer, men sammenhængende undersøgelser er der ikke særligt meget af. Professionel målgruppe Hvilke musikere er det så centret primært vil henvende sig til? - De professionelle, siger Søren Lind Christiansen og forklarer: - Vi har defineret målgruppen som det professionelle musikliv. Man kan så diskutere længe hvor grænsen går, men det er folk som studerer musik på et professionelt niveau der er vores fokus. Det er klart at hvis man fx udvikler nogle nye høreværn, vil det også lynhurtigt kunne udbredes til andre end lige netop folk der har taget en konservatorieuddannelse. Men vi er et konservatorium, og vi interesserer os selvfølgelig for hvad vi kan tilføre vores uddannelser på det her område. Samtidig er en af vores vigtigste samarbejdspartnere Odense Symfoniorkester. Fremtiden for centret Der er ingen tvivl om at der er behov for både at få igangsat ny og samlet den eksisterende forskning i musikersundhed. Begge parter, fra såvel musikerkredse som det sundhedsfaglige område, ser frem til samarbejdet som alle mener bliver værdifuldt for begge lejre. Og hvorfor sker det så lige nu? Søren Lind Christiansen fortæller: - Jeg tror det skyldes at tingene er faldet sammen på det rigtige tidspunkt hvor vi har haft mulighed for at få midler til at sætte de her ting i gang. Og tiden har været moden til det. Det er blevet lidt mere legalt at tale om. Mange af de skader der er blandt musikere er jo høreskader, og det har nok været tabubelagt i en periode, men det er det ikke mere. Nu er det mere noget man taler om. Arbejdsgruppen bag Center for musikersundhed er godt i gang, og har som sit første mål de to konferencer i foråret og efteråret Ellers søger man nu at klarlægge indhold, økonomi mv.: - Vi er lige nu i opstartsfasen. Det er forundersøgelserne der skal slå fast hvad der er basis for, hvor stort det skal slås op, hvad det skal indeholde osv. Det er bl.a. afhængigt af økonomi, siger Lis Puggaard om centret der er finansieret i fællesskab af Syddansk Universitet og Det Fynske Musikkonservatorium, men som også hen ad vejen vil være på udkig efter sponsorer. DKL begejstrede Mange venter spændt på centrets resultater og indsats, heriblandt De Konservatoriestuderendes Landsråd (DKL) der modtager oprettelsen af centret med begejstring. - Vi mener at musikersundhed bør være et obligatorisk fag på alle konservatoriestuderendes skemaer, siger Ole Kiilerich, formand i DKL, og fortsætter: - Det er i virkeligheden et af de vigtigste fag overhovedet da det ikke nytter noget at være en fantastisk musiker hvis man ikke kan spille på grund af smerter eller psykiske problemer... Traditionelt har holdningen til musikersundhed været at det var noget man kunne begynde at tænke på hvis man først var rendt ind i problemer af den ene eller anden art, men DKL mener at en tidlig, forebyggende indsats er langt mere værdifuld. DKL opfordrer i deres høringssvar, angående den nye bekendtgørelse, Kulturministeriet til at tildele faget musikersundhed selvstændige ECTS-point, dvs. sikre at faget bliver obligatorisk for alle studerende på ét eller andet tidspunkt i deres uddannelsesforløb. Samtidig appellerer DKL til Kulturministeriet om at sørge for at faget kommer ind i de nye studieplaner der er gældende allerede fra sommerferien. Færre skader - ingen skader? På sigt vil disse mange tiltag - forhåbentlig med Center for musikersundhed i spidsen - betyde at konservatorierådene får færre ansøgninger om tilskud til behandlinger af skader. Nogle skader der måske i fremtiden kan undgås takket være forskning og forebyggende undervisning. 10 MUSIKEREN

11 ER DUTILMETAL? evolution wireless Sennheiser er i front, når det gælder om at levere trådløse mikrofoner, som giver brugerne, det de betaler for : Kvalitet, sikkerhed og vellyd. Kontakt os på tlf.: og få oplyst forhandler. Importør: Kinovox A/S Marielundvej Herlev Tlf.: Fax: MUSIKEREN 11

12 Ved hjælp af en ny lov, der trådte i kraft 1. januar 2004, er det nu også blevet muligt for freelancere og solister at tegne en forsikring mod arbejdsskader. Det kan de fordi ordningen er udvidet til også at omfatte selvstændige erhvervsdrivende og folk der modtager deres løn i form af honorarer. Samtidig defineres begrebet ulykke bredere end før. Dermed har flere mennesker en chance for at få dækket deres arbejdsskader end efter de gamle regler. I den anledning har vi bedt DMF s juridiske sagsbehandler Trine Budtz om en status over følgerne af den tidligere lov, og om et kig ind i fremtiden. Det samlede billede er alt andet end lyserødt Af Thomas Vilhelm Foto Morten Fischer - Freelance-musikerne anmelder som regel ikke deres skader. Dem jeg ser herinde, er fra symfoniorkestrene og det Kgl. Kapel, fortæller Trine Budtz, juridisk konsulent i DMF FLERE KAN NU SIKRES MOD ARBEJDSULYKKER Sagsmapperne hober sig op i skuffer og skabe på Trine Budtz kontor med udsigt til Skt. Hans Torv i København. Trine tager sig hovedsagligt af skattesager, men også medlemmernes arbejdsskader fylder godt i kalenderen - et emne hun er yderst fortrolig med da hun har skrevet speciale om det på jura-studiet. Trine Budtz er af den opfattelse at mange freelancere nok er overraskede over at de ikke er dækket ved uheld når de er på job. De opfatter ikke sig selv som selvstændige erhvervsdrivende der nu ifølge den seneste reform kan forsikre sig på lige fod med lønmodtagerne. Rutinerne omkring sagsbehandlingen er i øvrigt ens for begge grupper. Begrebet ulykke er nu blevet udvidet så man ikke længere behøver at forklare hvorfor tingene er sket, eller sagt på en anden måde; ulykken behøver ikke at være forårsaget af en udefra kommende begivenhed. Derfor skønner hun at flere hændelser fremover vil kunne anerkendes som arbejdsskader. Meget tyder på at en ny reform er nødvendig. Tingenes tilstand efter den gamle ordning ser nemlig ret kritisk ud. Sagsbehandlingstiden er ofte urimelig lang, og i mange tilfælde ender den uden resultat for de skadelidte efter flere års bureaukratisk tovtrækkeri. Trine Budtz understreger dog vigtigheden af at alle medlemmer anmelder deres ulykker selv om situationen ofte virker håbløs og uoverskuelig. - Jeg har løbende mellem 10 og 15 sager i gang, men det tager jo lang tid før de når igennem systemet. På årsbasis kommer der omkring en ny hver anden måned, men det er nok kun toppen af isbjerget jeg ser. Freelance-musikerne anmelder som regel ikke deres skader. Dem jeg ser herinde er fra symfoniorkestrene og det Kgl. Kapel. De tegner sig for hovedparten af sagerne som er under behandling, fortæller hun, og tilføjer at de i alt 800 fastansatte orkestermusikere kun udgør ca.15 procent af DMF s samlede medlemstal. I værste fald kan der gå op til flere år før Arbejdsskadestyrelsen træffer en afgørelse. En af grundene hertil er at man skal vente på resultaterne af diverse lægeundersøgelser fra landets hospitaler hvor der tit er kø. Det tager også tid at få opgjort det samlede tab af erhvervsevne og mistet arbejdsindtægt. Det sker først når lægerne har vurderet at den skadelidte ikke bliver mere rask end tilfældet er. I sidste ende er det styrelsens egne fagfolk der afgør om der udbetales erstatning eller ej. - Nogle sager tager klart for lang tid, især i forhold til den skadelidte som står i en usikker situation rent økonomisk. Nogle bliver måske så raske at man ikke kan blive ved med at have dem på sygedagpenge. Det kan være svært at få job når de er begrænset i deres arbejdsevne. De kan risikere at ryge på kontanthjælp, siger DMF s sagsbehandler. Kanonskrald og dunkle lokaler Når talen falder på hvilke ulykker de hårdt prøvede musikere udsættes for, hiver hun straks en gammel historie frem af nærmest grotesk karakter. I 1996 gik en kanon af med et ordentlig brag under en prøve på det Kgl. Teater. Den var ladet med for meget løst krudt. Flere af musikerne i orkestergraven fik høreskader af det høje knald - en så alvorligt at hun måtte på pension før tiden. De følgende sager er eksempler på at det trods alt godt kan lade sig gøre at få sine sager anerkendt som arbejdsulykker. En uheldig musiker faldt på trappen i Det Nye Teater og fik derved slået sine tænder ud. Loftspæren virkede ikke. Inden for teaterverdnen kan det åbenbart gå helt 12 MUSIKEREN

13 ARBEJDSSKADER galt hvilket en kollega måtte erfare i Odense da han gik hen over scenegulvet på vej mod orkestergraven. Musikeren røg i et hul og brækkede sin tå fordi han havde overset at der var fjernet brædder fra gulvbelægningen. De følsomme ører Drejer det sig om høreskader, ser billedet mere dystert ud. Især hvis de ikke medfører direkte tab af hørelsen. Sådanne tilfælde bliver ikke anerkendt som erhvervsbetingede lidelser hos hverken Arbejdsskadestyrelsen eller i den Sociale Ankestyrelse der optager sagerne til endelig afgørelse. Tinnitus og hyperacusis (støjoverfølsomhed) er kendte eksempler på lidelser der ikke figurer på listen over godkendte erhvervssygdomme. Denne praksis rammer især musikere der arbejder i større ensembler selvom de kan påvise at skaden er sket på et konkret tidspunkt under enten prøver eller koncertafvikling hvor lydtrykket har været højere end normalt. - Det er ikke blevet dårligere med den nye reform. Om et år sker der også ændringer på definitionen af erhvervsbetingede lidelser og hvilke af dem der kan komme med på listen over erhvervssygdomme. Men foreløbig er det vigtigt at flere kan forsikre sig ved uheld end før, forlyder det fra Trine Budtz som sikkert også får rigeligt at lave i Case-story: Fik næseskade af»vølvens Spådom«Uropførslen af den moderne symfoni Vølvens Spådom i oktober 2000 blev desværre også til en dom over Svend Aage Motts knap 40 år lange karriere som trompetist indenfor den klassiske orkestermusik. Værket, med al dens bulder, brag og skarpe dissonanser, kom dermed til at sætte et endeligt punktum for den nu 58-årige trompetists virke i Sjællands Symfoniorkester. I alt blev det til 20 travle sæsoner som både første- og fjerdemand på sit instrument. Han pådrog sig herefter en kraftig hyperacusis (lydoverfølsomhed) som blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen i januar året efter. Afslaget fra styrelsen kom med posten 11. marts 2003 og blev straks anket via DMF s mellemkomst i samme måned. Det medførte atter et afslag, og nu er sagen langt om længe blevet sendt til endelig stillingtagen i den Sociale Ankestyrelse. Den foreløbige holmgang er i skrivende stund endt med at Svend Aage Mott har fået en melding fra Ankestyrelsen om at der først falder endelig afgørelse i april. Han regner dog ikke med at få noget positivt resultat ud af det. En af begrundelserne for den nedadvendte tommelfinger i sagen, som MUSIKEREN har fået aktindsigt i, er at Arbejdsskadestyrelsens fagfolk har vurderet at støjoverfølsomheden også kan skyldes andre ting som f.eks. psykologiske påvirkninger, migræne og depression. For den erfarne musiker er sagen mest af principiel karakter idet han siden afskedigelsen i 2001 har fået udbetalt op til 70 procent af sin løn gennem en arbejdsskadesforsikring i selskabet Danica. Ordningen er tegnet før 1997 og gælder således indtil han går på folkepension. Svend Aage Mott kan nu slappe af i rolige omgivelser efter mange års virke i diverse orkestergrave hvor lydtrykket i tilspidsede situationer pendler faretruende mellem db - et niveau som vores hovedperson i sagen ikke tøver med at betegne som et støjhelvede med stærke smerter i ørerne til følge. Svend Aage Mott fik høreskade under uropførelse: Et støjhelvede med stærke smerter Case-story: Bordpladerne væltede Bordpladerne væltede som dominobrikker ned over sangeren og guitaristen Carsten Petersen da han og hans orkester stillede op til et ganske almindeligt job på Pejsegården i Brædstrup oktober Pladerne skulle fjernes så musikerne kunne få plads til deres instrumenter. Han tog fat i den første hvorefter de resterende 15 plader fulgte med. Den nu 60- årige musiker fra Horsens fik smadret både haleben, bækken og hofte. Ydermere blev en nerve revet over i skulderbladet hvilket gør at han stadig den dag i dag ikke kan bruge sin højre arm normalt. Skaden blev meldt til Arbejdsskadestyrelsen december måned samme år, men den endelige erstatning på kr. kom først til fuld udbetaling maj 2002 efter to et halvt år med sygemelding, undersøgelser, arbejdsprøvning og mange brevvekslinger frem og tilbage mellem diverse instanser. Carsten Petersen mistede både 2/3 af sin erhvervsevne, store dele af sin nattesøvn og til sidst også tålmodigheden med den langsomme sagsbehandling. Han skrev til styrelsens direktør og truede ham med dagspressen hvis der ikke snart faldt en afgørelse - det gjorde der som et mirakel 14 dage efter. I dag modtager han sin invalidepension, og døjer fortsat med smerter i kroppen. Musikken kan han ikke undvære, selv om guitarspillet er blevet lidt af en udfordring med den begrænsede motorik der er i behold. Humøret er heldigvis stadig højt, og han har fundet sig nogle nye legekammerater at spille sammen med. En cd er det også blevet til, på trods af de hårde odds. Sangeren og guitaristen Carsten Petersen mistede 2/3 af sin arbejdsevne MUSIKEREN 13

14 Tabel 1: Anmeldte arbejdsulykker blandt musikere fordelt på skadetype og ulykkesår Kilde: Arbejdstilsynet 2003 Skadetype Ulykkesår I alt (10 grupper) Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Bløddelsskade Uoplyst & andet I a l t Effekt & Analyse (EA) /ach 9. Januar 2004 Skadetype angiver skadens art, dvs hvilken skade, der er sket på personen. Ulykkesåret er det år ulykken indtraf. Talmaterialet er meget lille, og det er derfor vanskeligt sige noget om udviklingen fra år til år. Kilde: Arbejdstilsynet 2003 Tabel 2: Anmeldte arbejdsulykker blandt musikere fordelt på stillingsbetegnelse og ulykkesår Ulykkesår I alt Stilling Korsanger Øvrige musikere Operasanger Organist Studerende 1 1 Violinist I a l t Effekt & Analyse (EA) /ach 9. Januar 2004 Skadetype angiver skadens art, dvs hvilken skade, der er sket på personen. Ulykkesåret er det år ulykken indtraf. Talmaterialet er meget lille, og det er derfor vanskeligt sige noget om udviklingen fra år til år. Kilde: Arbejdstilsynet 2003 Tabel 3: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser blandt musikere fordelt på hoveddiagnose og registreringsår Hoveddiagnose Ulykkesår I alt (20 grupper) Kræftsygdomme og forstadier hertil Psykiske lidelser Andre sygdomme i nervesystem Hørenedsættelse Andre sygdomme i sanseorganer Luftvejssygdomme, allergiske Sygdomme i fordøjelsesorganer Hudsygdomme Bevægeapparatslidelser Mangelfulde definerede tilstande 1 1 I a l t Effekt & Analyse (EA) /ach 9. Januar 2004 Skadetype angiver skadens art, dvs hvilken skade, der er sket på personen. Ulykkesåret er det år ulykken indtraf. Talmaterialet er meget lille, og det er derfor vanskeligt sige noget om udviklingen fra år til år. Kilde: Arbejdstilsynet 2003 Tabel 4: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser blandt musikere fordelt på stillingsbetegnelse og registreringsår Ulykkesår I alt Stilling Bassist 1 1 Bratschist Cellist Harpenist 2 2 Hornist 1 1 Kapelmester Kapelmusikus Klarinettist 1 1 Koncertmester Kontrabassist Øvrige musikere Musikmedarbejder 1 1 Operasanger Organist Pianist Solofløjtenist 1 1 Solooboist 2 2 Trommeslager Trompetist 1 1 Uoplyst Violinist I a l t Effekt & Analyse (EA) /ach 9. Januar 2004 Skadetype angiver skadens art, dvs hvilken skade, der er sket på personen. Ulykkesåret er det år ulykken indtraf. Talmaterialet er meget lille, og det er derfor vanskeligt sige noget om udviklingen fra år til år. Kilde: Arbejdstilsynet 2003 Musikerskader Tallene fra Arbejdstilsynet viser at høreskader og skader på bevægeapparatet dominerer billedet, både når vi taler om deciderede arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Ifølge arbejdstilsynets oplysninger er der mange lidelser og ulykker indenfor samtlige fag, der overhovedet ikke bliver anmeldt. Der er tale om en underrapportering på omkring 50 procent for arbejdsulykker. Det når man frem til ved at sammenligne skadestuernes tal med de sager der anmeldes til Arbejdstilsynet. 14 MUSIKEREN

15 ARBEJDSSKADER I sommer vedtog Folketinget en arbejdsskadereform som alt andet lige gerne skulle betyde at flere arbejdsskader kan blive anerkendt. Der er også fremover flere andre ændringer i loven som gør arbejdsskadeforsikringen bedre. Af Trine Budtz, cand. jur., DMF REFORM AF ARBEJDS- SKADEFORSIKRINGEN Fra 1. januar 2004 trådte de første ændringer af arbejdsskadereformen i kraft. Det drejer sig først og fremmest om ændring af det såkaldte ulykkesbegreb, dvs. den definition Arbejdsskadestyrelsen lægger til grund for at vurdere om der er tale om en arbejdsulykke der er omfattet af forsikringsordningen. Hidtil har den haft denne noget kryptiske formulering: En udefra kommende eller virkende, af den forsikredes vilje uafhængig, pludselig indtrædende begivenhed, der har skadelig påvirkning af pågældendes helbredstilstand til følge. Tidligere var det altså nødvendigt at der var en udefra kommende påvirkning som havde forårsaget en skade, og det var også en betingelse at begivenheden var pludselig. Ud over disse forhold så Arbejdsskadestyrelsen også på om begivenheden var forventelig, dvs. om der ikke var sket noget usædvanligt i forhold til den pågældendes arbejde. Disse betingelser betød at en hel del arbejdsulykker ikke blev anerkendt. Hvis fx en lastbilchauffør sprang fra førerhus og ned på jorden og skadede sin fod og ankel i faldet, var der ingen udefra kommende påvirkning. Heller ikke fx sygehjælpere der fik knæk i ryggen som følge af løft af patienter, var dækket særligt godt ind fordi der ikke var sket noget usædvanligt som afveg fra det normale arbejde. Og skadelige påvirkninger, fx støj der havde varet 30 minutter og havde forårsaget høreskade, kunne ikke betegnes som en pludselig ulykke. Den nye definition af en ulykke lyder: Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Denne definition af ulykkesbegrebet er langt bredere end tidligere og svarer i højere grad til hvad man efter almindelig begrebsforståelse anser for en ulykke. Mange kedelige eksempler på skader der ikke kunne anerkendes af grunde der var helt uforståelige for skadelidte og menigmand, har jeg derfor nu forhåbninger til får et mere positivt forløb. De ovenfor nævnte eksempler, der efter de tidligere regler ikke ville blive anerkendt, vil nu blive anerkendt efter den nye definition. Ud over ulykkestilfældene er der også de erhvervsbetingede lidelser. Også her er lovgivningen reformeret til et niveau hvor flere lidelser vil kunne anerkendes som erhvervsbetingede, men denne del af reformen træder først i kraft pr. 1. januar Mere om det til den tid. Skulle du være i tvivl om din situation, er du altid velkommen til at kontakte forbundet. MUSIKEREN 15

16 Musikere lever længere end forsikringsbranchen regner med. Faktisk viser DMF s seneste statistik at der er tale om underdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Dermed har forbundet overraskende gode kort på hånden når der skal forhandles om de bedst mulige dækninger ved sygdom og død til gavn for alle medlemmer. Af Thomas Vilhelm Fotos Morten Fischer MUSIKERNE HAR DET BEDRE END DERES RYGTE Martin Arnoldsen: - Alle medlemmer kan få en professionel gennemgang af deres forsikrings- og pensionsforhold Forsikringsranchen havde simpelthen opfattelsen af at musikerne var et dårligt papir. Det skyldtes nogle fordomme om at de ryger og drikker, er sent oppe og har et hårdt liv. Det må jo medføre at de har højere dødelighed og mere sygdom end andre. Nu viser vores statistiske erfaringer, til stor overraskelse for de selskaber som vi har brugt, at der faktisk er tale om underdødelighed og at de overlever på trods af de vilkår de har, fortæller Martin Arnoldsen og understreger at det på længere sigt bliver nemmere at forhandle nye ordninger på plads med den nye viden i bagagen. Den omtalte statistik dækker over antallet af bortgåede medlemmer siden DMF for fem år siden indgik en aftale med Top Danmark om en gruppelivsforsikring ved dødsfald med dækning på kr. til de efterladte. Ordningen varer indtil man er fyldt 67 år, men for nye medlemmer efter januar 2001 gælder den kun ved dødsfald som følge af ulykke indenfor de første seks måneder. I modsætning til mange andre gruppelivsforsikringer er man sikret uanset om man fejler noget eller ej, med mindre der er tale om en livstruende sygdom ved indmeldelsen. Forbundet har ligeledes indgået en kollektiv aftale med CNA om en ulykkesforsikring der betaler op til kr. i erstatning, afhængig af hvor slemt den enkelte kommer til skade. Desuden dækkes tandskader efter regning. Som hos Top Danmark gælder den indtil pensionsalderen. Vender vi blikket mod hvad de enkelte musikere kan gøre derudover for at sikre deres liv og velfærd, uanset om de er freelancere eller fastansatte, ser billedet straks mere broget ud. Lad os starte med de sidstnævnte. Her gælder nemlig de traditionelle spilleregler med at forhandle sig til rette om nogle fornuftige pensionsordninger med mulighed for at tegne diverse forsikringer oveni. Når uheldet er ude DMF har for nylig indgået en ny overenskomst med DR om dækning mod såkaldt faginvaliditet - en aftale der også før var gældende for landsdelsorkestrene, men blev sagt op af Danica i 1997 da de mente at den var for dyr. Nu omfatter den Radioens Underholdnings- og Symfoniorkester. Den gælder dog ikke DR s Big Band som er under en anden overenskomst da musikerne kun er ansat for et halvt år ad gangen. - Vi har diskuteret om vi nu skal have etableret en tilsvarende ordning for de nye der kommer til i landsdelsorkestrene som ikke længere kan få den gamle med Danica. Vi vil arbejde på at det breder sig så forbundet kan udvirke at man får en sådan pensionsordning. Det er jo noget der skal forhandles om. Top Danmark har været meget positivt stemt overfor os og været villige til at indgå i nogle alternative måder at dække på til meget billige penge. Hos de private kan du altid få dækket din fagbestemte invaliditet, men det kan komme til at koste så meget så du aldrig får råd til at betale for det, forklarer Martin Arnoldsen. Faginvaliditeten skal dække de ulykker og det slid der kan opstå når musikeren udfører sit daglige arbejde bag instrumentet. Efter den gældende lov skal 16 MUSIKEREN

17 ARBEJDSSKADER man være 50 procent invalid for at modtage pension, men det kan være svært at afgøre når en musiker f.eks. ikke kan bruge armen til at stryge violinen med, men derudover er i stand til at varetage andet arbejde. - Når man i sådanne tilfælde ikke kan få normal pension, er man på Herrens mark. Den nye ordning med DR s orkestre betyder at de ansatte har en treårig pension med fuld løn hvis de erklæres for faginvalide. Det vil sige at vedkommende kan lave alt mulig andet og tage arbejde ved siden af. Det giver én tre år til at omstille sig til andre aktiviteter, siger DMF s direktør og udtrykker stor tilfredshed med det seneste forlig. Ved siden af aftalerne for orkestermusikere, findes der også flere forskellige pensionsordninger for de fastansatte musikskolelærere. En del af dem er også dækket mod kritisk sygdom, men det vil ifølge Martin Arnoldsen være alt for dyrt at indføre på kollektivt niveau da det rent statistisk er alt for få der rammes af sådanne sygdomme. Freelance og alderdom - Du kan ikke gøre så meget for freelancerne da der ikke er en modpart som sådan. Det er overladt til den enkelte at tænke sig om. Derfor har vi lavet en pensionsopsparingsmulighed i forbundet med tilknyttede forsikringer, og vi forsøger at få alle til at tænke over det hvilket ikke virker så aktuelt når man er ung, men på et tidspunkt skal man sgu tænke på det, lyder den kraftige opfordring fra Martin Arnoldsen til dem der endnu ikke har sørget for at dække sig selv ind mod alderdom, sygdom og ulykker, ud over hvad forbundet kan tilbyde gennem de obligatoriske ordninger. Det er indtil videre meget få medlemmer der har valgt at gøre brug af DMF s aftale om pensionsopsparing gennem Top Danmark, i øvrigt med en rentesats og omkostninger til administration der hører til de allermest favorable på markedet i dag. Han håber derfor at flere fremover vil gøre brug af tilbudet så det bliver muligt at forhandle nye og bedre forsikringer på plads der kan købes til fornuftig pris ved siden af ens opsparing. - Mange synes det er kedeligt stof, men vi må alle bruge nogle timer til at fundere over hvordan... De nye ordning med DR s orkestre betyder treårlig pension med løn hvis de erklæres faginvalide det skal se ud en gang når vi bliver ældre. Hvad med familien? DMF har en mægler som kan gennemgå ens ting. Mange sprang fra efterlønsordningen hvilket er forståeligt fordi der blev skabt politisk usikkerhed om vi overhovedet får den. (Tør du se) Danmarks billigeste priser på musikinstrumenter! MUSIKEREN 17

18 FOTO: PER FOLKVER KRAFTIGE LYDNIVEAUER TRUER MUSIKERE Af Henrik Strube Kraftige lydniveauer er det største arbejdsmiljøproblem for musikere der spiller klassisk musik. Generelt tager orkestermusikere i gennemsnit ikke mere skade på hørelsen end den øvrige befolkning. Men der er nogle i orkestret der er særligt udsatte og som får skader på hørelsen. Det er konklusionen af en svensk, videnskabelig undersøgelse fra Den omhandler 140 svenske symfonikere, ansat i Gøteborgs symfoni - og operaorkester. Kvinden bag undersøgelsen, Kim R. Kähäri, forskningsaudionom ved Arbetslivsinstitutet i Gøteborg har erhvervet en doktorgrad i musikeres hørelse: Undersøgelsen viser at musikeres hørelse som helhed ligger godt i forhold til den øvrige befolkning. Gennemsnittet ser altså godt ud. Men der er musikere i hver instrumentgruppe som afviger ved at have en markant dårligere hørelsen end befolkningen i almindelighed. Umiddelbart kunne man fristes til at konkludere at det er ufarligt for hørelsen når den gennemsnitlige høretærskel blandt orkestermusikerne er normal. Men når man bruger ordet gennemsnit i undersøgelsen, skal man være opmærksom på at det omhandler både de musikere der hører ekstraordinært godt og de der hører under middel. Man kan altså ikke konkludere at fordi gennemsnittet er godt, så er alt i orden! Bestemte grupper i orkestret har en hørelse der er dårligere end normalt. Og denne hørenedsættelse kan relateres til for kraftige lydniveauer. Man skelner mellem forskellige høreproblemer: Høretab (forskellige tab af høreevne, dvs. at man hører ringere end gennemsnittet af den øvrige befolkning på ens egen alder) Tinnitus (vedvarende susen eller kimen for ørerne) Hyperacusis (lydoverfølsomhed - lyde gør ondt) Displacusis (dobbelthørelse - eller at man opfatter en anden tone end den man faktisk hører) Distortion (oplevelse af at visse lyde forvrænges) Følgevirkningerne af et eller flere af disse problemer kan naturligvis være stress og bekymring for om hørelsen holder ens tid ud. Klassisk musik er kraftigere nu Lydniveauet - både ved prøver og koncerter - udgør et stigende problem for musikere. Orkestrene er større i dag end for ti - femten år siden. Derfor sidder musikerne tættere end tidligere. Det er én af grundene til at den enkelte musiker oplever lydniveauerne som kraftigere. Moderne, klassisk musik er mere dynamisk og producerer højere lydniveauer end ældre musik på grund af musikkens karakter, som indbefatter et mere udstrakt brug af slagtøj og messingblæsere. Der er tillige en generel holdning blandt dirigenter som går på at få orkestret til at STUDIE AF 140 SYMFONIMUSIKERES ARBEJDSMILJØ, I GØTEBORG Resultaterne fortæller om den nuværende hørestatus blandt musikerne og giver ikke bud på spørgsmålet om fremtidig hørestatus. I gennemsnit viste resultaterne ikke tegn på alvorlig hørenedsættelse der kunne relateres til lydniveauer i musik. Kvindelige musikere havde tydeligt bedre hørelse i diskantområdet end deres mandlige kolleger. Gennemsnitshørelsen blandt mandlige musikere viste et høretab i området 6000 Hz, altså en typisk støjskade. Der er en lille, men tydelig forskel i hvad den gennemsnitlige høretærskel (høretærsklen er den svageste styrke en lyd kan have for at blive hørt) angår mellem de forskellige instrumentgrupper: Slagtøj og træblæsere har en lidt dårligere høretærskel end de øvrige musikere. De der spiller store strengeinstrumenter har den bedste hørelse. Den gennemsnitlige høretærskel for både kvinder og mænd lå fast og indenfor 20 db HL (svagest hørbare lyd) op til aldersgruppen år. 20% af alle musikerne havde tinnitus. 30% var lydoverfølsomme, dvs. havde hyperacusis. 40% fortalte at det susede i ørerne efter prøve eller koncert. 63% var bekymrede for deres hørelse og frygtede for deres fremtidige arbejdssituation. 18 MUSIKEREN

19 HØRESKADER spille kraftigt. Den enkelte musikers klangideal og stil er også en vigtig faktor. Det kan betyde høje lydtryk. Moderne instrumenter bliver designet til at kunne spille kraftigere end tidligere. Træ, strenge, instrumentstørrelse og mundstykker i moderne instrumenter giver simpelthen større volumen end tidligere. Disse faktorer peger på en stigende risiko for høreskader hos klassiske musikere i dag. Ikke kun høreproblemer Høreproblemer afstedkommer stress og muskelspændinger og har negativ indflydelse på hjertefrekvens og puls. En af hypoteserne er at de personer der har nakkesmerter, spændinger og stress også er de der har hyperacusis, tinnitus og hørenedsættelse. Det er uhyre vigtigt at se høreproblemerne i en sammenhæng. Selvfølgelig har overbelastning af hørelsen at gøre med en række helt konkrete forhold: Akustik, antal decibel, hvor længe man arbejder i lydmiljøet osv. Men man kommer ikke udenom at vi som mennesker er forskellige. Man kan ikke nøjes med at se på personens hørelse. Man må også spørge: Hvordan er vedkommendes klangideal? Hvordan er forholdet til kolleger og dirigent? Hvordan har personen det som menneske? Er der arvelige faktorer? Har vedkommende glas- eller jernøre? (ørers tolerance er forskellige. Nogen får lettere en høreskade end andre). Heldigvis er der efterhånden forståelse for at se arbejdsmiljøet i orkestrene i en tværvidenskabelig sammenhæng. Nogle musikere i orkestret er nervøse for deres hørelse. De andre musikere kan føle at de nervøse hindrer deres frie udfoldelse, og det vil derfor være kompliceret at imødekomme alles behov. Mens undersøgelsen i Gøteborg stod på var der næsten krig mellem altviolinisterne og trompet/trombone-gruppen. Mundingerne på trombonerne er kun omkring en halv meter bag violinisternes nakker. Derfor klager de over ikke at kunne høre hvad de selv spiller. En faglig aktiv musiker der stod for indkøb af mere lydsvage trombonemundstykker, blev ligefrem mobbet for sit arbejde, fortæller Kim Kähäri. KONKLUSIONEN på den svenske undersøgelse var at orkestermusikerne havde en overraskende velbevaret hørelse, trods at de udsættes for meget kraftige lydniveauer. Der er dog nogle der pådrager sig store hørenedsættelser i diskantområdet. Og mange af musikerne i undersøgelsen oplever problemer med tinnitus og lydoverfølsomhed. Denne type hørebesvær opleves ofte af musikerne som et større handicap. Der er ingen alarmerende audiometriske risici for høretab, men det kan også betyde at den normale metode at måle hørelse på ikke er nøjagtig nok til at finde tidlige høreskader. Der er mange måder man kan forbedre lydmiljøet for musikere på: Der bør udvikles hensigtsmæssige lydskærme. Man bør eksperimentere med orkesteropstillingen. Niveauforskellene på orkesterpodierne kan gøres større så man i højere grad spiller hen over hovedet på hinanden. In-ear monitorering bør testes og udvikles. Man bør påvirke musikeres indstilling til klangideal og lydniveauer. Dirigenten er en nøgleperson mht. lydniveauerne. Det er vigtigt at få fastlagt præcis hvem der har det overordnede, juridiske ansvar for beskyttelsen af musikere. Rytmisk, elektrisk musik Rock- og jazzmusikere hører ikke dårligere end andre. Men 74% har tinnitus, hyperacusis, distortion eller diplacusis! Det viser en større, svensk, videnskabelig undersøgelse, (Kim Kähäri 2001). Sammenlignet har kun 15% af den øvrige befolkning sådanne høreskader. Undersøgelsen er et videnskabeligt samarbejde mellem Audiologisk- og Erhvervs- og Miljømedicinsk Afdeling ved Gøteborgs Universitet og Arbetslivsinstitutet. Typisk høreskade. Høretabet ved 4000 Hz er 50 og 60 db UNDERSØGELSE BLANDT ROCK-OG JAZZMUSIKERE 139 musikere, heraf 43 kvinder og 96 mænd deltog i undersøgelsen. Gennemsnitsalderen for kvinderne var 37 år (ml år). Gennemsnitsalderen for mændene var 39 år (ml år). Gennemsnitligt antal år i erhvervet: 19 år. Hele gruppen fik lægeundersøgelse og audiometriske specialundersøgelser. Alle blev stillet en række psykosociale spørgsmål for at afdække en eventuel sammenhæng mellem sindstilstand og høreskader, f.eks.: Hvilke følelser har du sædvanligvis når du går på arbejde? Synes du dit arbejde er psykisk belastende? Plejer du at føle dig træt og udmattet efter arbejdet? Har du svært ved at geare ned efter arbejdet? Alle fik ligeledes foretaget prøver der viser graden af muskelspændinger. Formålet var selvfølgelig at undersøge graden af høreproblemer hos rock- og jazzmusikerne. Men derudover ønskede man at få rede på om der var en forbindelse mellem høreskader og andre livsfaktorer, stress, psykologiske faktorer, muskelspændinger og smerter. Som sagt har musikerne i gennemsnit ikke dårligere hørelse end resten af befolkningen. Men der er stor forskel fra musiker til musiker. Især hos de mandlige musikere hvor nogle har et kraftigt høretab. Der er stor opmærksomhed om hyperacusis. Tidligere var der mere fokus på tinnitus, men som musiker kan hyperacusis være et meget større problem end tinnitus. Det er klart at det er et problem at være overfølsom for lyde når man arbejder i et højt lydtryk. MUSIKEREN 19

20 MISTANKE OM HØRESKADER? Tinnitus, hyperacusis (lydoverfølsomhed) diplacusis, distortion (forvrængning) eller pludselig hørenedsættelse er forskellige former af begrebet høreskader. Det kan være en voldsom oplevelse at få en høreskade - måske især som musiker. Angst, fortvivlelse og bekymring er helt naturlige følelser i begyndelsen. Derfor er det vigtigt at man med det samme får en faglig, realistisk vurdering. Hvad skal jeg gøre? Hvis du har mistanke om at du har pådraget dig en høreskade, skal du lade dig undersøge. Mistanken kan f.eks. opstå ved øresmerter, susen eller piben for ørerne eller følelsen af nedsat hørelse. Undersøgelse Egen læge: Ofte har familielægen ikke specialiseret viden om høreskader. Man kan springe det led over og gå direkte til: Øre-næse-hals-specialist (kræver ingen henvisning). Hospital/sygehus: Mulighed for mere detaljeret undersøgelse, høreprøver og for hjælpemidler, som f.eks. desensibilliseringsapparat (masker), højfrekvent høreapparat, alm. høreapparat, tinnituspude, bedsidemasker, samt individuel tilpasning af ørepropper til musikbrug. Behandling Hospital: Nogle få hospitaler giver sig af med psykologiske/sociale aspekter ved tinnitus/lydoverfølsomhedsbehandling og rehabilitering. Bispebjerg hospitals audiologiske afdeling er en af landets eneste afdelinger hvor der er tilknyttet psykolog. Høreklinik: Er blot et andet ord for audiologisk afdeling. Høreinstitut: Giver efterbehandling af tinnitus m.v. og tager de psykologiske/sociale forhold med i arbejdet med at lære at leve med tinnitus og andre høreskader. Af Henrik Strube Vejviser: Den Tværfaglige Sundhedsklinik, Sankt Knuds Vej 36, 2000 Frederiksberg C tlf , har stor erfaring med tinnitusbehandling. har en glimrende vejviser med landsdækkende fortegnelse over behandlingsmuligheder. Se også Husk! Du kan komme ud for at en læge konstaterer at du har tinnitus og siger Det må du lære at leve med. Desværre glemmer mange at tilføje: Og det kan du få hjælp til. Husk! Man bliver hverken døv eller sindssyg af tinnitus. Husk! Langt de fleste vænner sig til tinnitus. Husk! Du bliver ikke en dårligere musiker fordi du har tinnitus. Husk! Ofte er der helt forkerte, negative forestillinger om tinnitus som skal ryddes af vejen. Når man har fjernet negative (og unødvendige) bekymringer, er man nået et stort skridt på vejen til at acceptere sin tinnitus. Husk! Tinnitus er ikke en sygdom. 20 MUSIKEREN

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Beretning fra turneringsudvalget:

Beretning fra turneringsudvalget: Beretning fra turneringsudvalget: Set fra min pind som formand for Turneringsudvalget har det været en god sæson. Det har været lidt nemmere at få enderne til at hænge sammen i år, men det har også meget

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6, stk. 1 Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Ældredage 2013 på Gentofte Rådhus Torsdag Fredag Mandag Tirsdag 3. oktober 4. oktober 7. oktober 8. oktober et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT I PENSAM ER DU ALTID I GODE HÆNDER Din pensionsordning i PenSam giver dig en god basisdækning med muligheder for individuel tilpasning. Den indeholder opsparing til din

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra. pensionsordninger med indbygget tryghed

Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra. pensionsordninger med indbygget tryghed Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra pensionsordninger med indbygget tryghed Selvstændige sparer op hos Pension For Selvstændige Pension For Selvstændige (PFS) er etableret for at give dig adgang

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer) 8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

Læs mere

ApS. På de følgende sider gengives borgmester

ApS. På de følgende sider gengives borgmester ApS Åbning af Øfeldt Centrets Rødovre-afdeling For at nedbringe Øfeldt Centrets venteliste blev det i forbindelse med overenskomst 2000 med Sygesikringens Forhandlingsudvalg aftalt at forøge behandlingskapaciteten

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Branchevejledning. Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER

Branchevejledning. Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Branchevejledning Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Indhold Forord.........................1 Hvad er tinnitus?................2 Høreskader

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som

Læs mere

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke

Læs mere

FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING?

FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING? FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING? FRIVILLIG HVORDAN MED FORSIKRING? Det er vigtigt indledningsvis at slå fast, at Hillerød Kommune er afskåret fra at kunne tegne forsikringsdækning for personer, der

Læs mere

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Pressemateriale Pressemeddelelse 400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Overset sygdom kan ramme alle ny kampagne med kendte ambassadører skal resultere i færre tilfælde af slem invaliditet Er du knogleskør?

Læs mere

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik SPIL DANSK DAGEN Torsdag 30. oktober 2008 Vær med i årets største festdag for dansk musik Spil Dansk Dagen en mangfoldighed af musik over hele landet Dansk musik er mangfoldig og fortjener at blive udforsket

Læs mere

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse

Læs mere

Pension for selvstændiges. velfærdspakker. Pension forsikring sundhedssikring

Pension for selvstændiges. velfærdspakker. Pension forsikring sundhedssikring Pension for selvstændiges velfærdspakker Pension forsikring sundhedssikring 2 i dag er en god dag at begynde din pension Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige

Læs mere

EVERGREEN ULYKKESFORSIKRING

EVERGREEN ULYKKESFORSIKRING PRIVAT EVERGREEN ULYKKESFORSIKRING Når du er fyldt 60 år 1 Privat SIKRING AF DEN TREDJE ALDER Udviklet i samarbejde med Ældre Sagen Codan har sammen med Ældre Sagen udviklet den særlige Evergreen Ulykkesforsikring.

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

Forsikringsbetingelser for Kollektiv ulykkesforsikring. (udgave per. 1.12.2008)

Forsikringsbetingelser for Kollektiv ulykkesforsikring. (udgave per. 1.12.2008) Forsikringsbetingelser for Kollektiv ulykkesforsikring (udgave per. 1.12.2008) Indholdsfortegnelse Forsikringens omfang. 1. Hvem er dækket af forsikringen? 2. Hvor gælder forsikringen? 3. Hvilke skader

Læs mere

PRIVAT ULYKKESFORSIKRING

PRIVAT ULYKKESFORSIKRING PRIVAT ULYKKESFORSIKRING 1 Privat ULYKKESFORSIKRING Så du bliver rigtigt dækket Et ulykkestilfælde er i sig selv alvorligt nok. Men du og din familie rammes dobbelt så hårdt, hvis det også medfører økonomiske

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

KØNSBALANCEN I RYTMISK MUSIK

KØNSBALANCEN I RYTMISK MUSIK KØNSBALANCEN I RYTMISK MUSIK INDHOLD Metode Datagrundlag Hovedkonklusioner 1. Uddannelsesområdet 2. Det professionelle område 3. Gatekeeper-området METODE Dataindsamlingen er foretaget på baggrund af eksisterende

Læs mere

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri Dansk Erhverv Aftale med Psykologgruppen af 1984 om Psykologisk krisehjælp ved vold/røveri Ét nummer ét opkald Dan Kontrol 70 22 19 84 (svarer hele døgnet) Dan Kontrol tager imod dit opkald og modtager

Læs mere

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader kan JEG FÅ erstatning, SELVOM JEG VAR skyld i UlYkken? (Selvom det var din skyld, kan du muligvis godt få erstatning) advodan vejen a/s, erstatningsgruppen ERSTATNINGSGRUPPEN

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Arbejdsskadestatistik

Arbejdsskadestatistik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Arbejdsskadestatistik for 2011 Arbejdsmiljø & Samarbejde / januar 2012 Indhold Side 3 Side 5 Side 11 Side 12 Side 14 Side 15 Indledning Arbejdsulykke Arbejdsskadeerstatninger

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Rapport fra repræsentantskabet for MGK Hovedstaden

Rapport fra repræsentantskabet for MGK Hovedstaden Oktober 2011 MGK Hovedstaden Rapport fra repræsentantskabet for MGK Hovedstaden Iht. retningslinjer for afrapportering á 01.03.11 fra Statens Kunstråds fagudvalg for musik (SKM). Indhold 1. Repræsentantskabets

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge Der er stor stabilitet i danskernes interesse i at deltage i frivilligt arbejde. Cirka en tredjedel af danskerne arbejder frivilligt, og det er stort set det

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Instruks Håndtering af arbejdsskader

Instruks Håndtering af arbejdsskader 2007/19723 10.04.08 tive Godk. Hoved-MED 14.05.08 rev 16. april 2009 Godk. Hoved-MED 18.06.09 Instruks Håndtering af arbejdsskader Formål Formålet med denne instruks og de 4 vedlagte bilag er, at sikre

Læs mere

Kære ansøgere til ungdomsuddannelserne

Kære ansøgere til ungdomsuddannelserne HF Tør du? Forside- og bagsidefoto: Kamilla Böyesen Portrætter: Franz Henriksen Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Kære ansøgere til ungdomsuddannelserne Valg af uddannelse og skole handler om at

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - tænder - årsagssammenhæng - anerkendelse

Læs mere

Information om din gruppeordning. Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP)

Information om din gruppeordning. Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP) Information om din gruppeordning Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP) Indholdsfortegnelse Den nye gruppeordning 5 Typeeksempler på individuelle valg 8 Andre

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0009 aq. København, den 27. september 2011 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Camilla Fobian Madsen Strædet 11 4291 Ruds Vedby

Klager. J.nr. 2011-0009 aq. København, den 27. september 2011 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Camilla Fobian Madsen Strædet 11 4291 Ruds Vedby 1 København, den 27. september 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Camilla Fobian Madsen Strædet 11 4291 Ruds Vedby Nævnet har modtaget klagen den 10. januar 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

PERSONLIG PENSIONSRÅDGIVNING

PERSONLIG PENSIONSRÅDGIVNING PERSONLIG PENSIONSRÅDGIVNING PENSIONS- INTRODUKTION Pension og livsforsikring er ikke emner, som vi tænker meget over i det daglige. Ikke desto mindre er det spørgsmål, som kan have stor betydning for

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Børneforsikring. Dækker ved ulykke og sygdom 2011. Information fra Sygeforsikringen "danmark"

Børneforsikring. Dækker ved ulykke og sygdom 2011. Information fra Sygeforsikringen danmark Børneforsikring Dækker ved ulykke og sygdom 2011 Information fra Sygeforsikringen "danmark" Børneforsikringen giver din familie lidt ekstra tryghed Du har mulighed for at tegne en Børneforsikring, der

Læs mere

Arbejdsulykker og nærved-ulykker

Arbejdsulykker og nærved-ulykker Arbejdsulykker og nærved-ulykker ARBEJDSULYKKER OG NÆRVED- ULYKKER Hvad er forskellen på arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærvedulykker? Det får du viden om i denne pjece. Du kan også blive

Læs mere

Pas på hørelsen - den skal holde hele livet Idékatalog 20. juni 2016

Pas på hørelsen - den skal holde hele livet Idékatalog 20. juni 2016 Pas på hørelsen - den skal holde hele livet Idékatalog 20. juni 2016 1 Introduktion På Folkemødet 2016 afholder Dansk Musiker Forbund og GN Hearing Danmark, der tilsammen står bag informationskampagnen

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

Mikael Højris: Den nye Musikbranche 13

Mikael Højris: Den nye Musikbranche 13 13 Bandaftalen den første kontrakt Den første kontrakt man skal lave er en bandaftale : Et dokument der beskriver de interne forhold i bandet. En kontrakt imellem medlemmerne i bandet, som sætter præcise

Læs mere

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Det er en lidt speciel høring, der om lidt begynder her på Arbejdermuseet. Dels er

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Samrådet for Musikskoler på Fyn v/ formand Anders Richard Pedersen arp@nyborg.dk Tlf. 21 335 206 Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Den lokale medfinansiering, som Fyns 11. Musikskole

Læs mere

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af

Læs mere

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

SKYERNE og HAVETS TRÆ

SKYERNE og HAVETS TRÆ Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningen mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Titel på projektet SKYERNE og HAVETS TRÆ Beløb, der ansøges om i Ud-over-KANten-puljen 10.000

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

TRYGHED I HVERDAGEN Tre gode tilbud fra Landbrug & Fødevarer Vores interesse - dit ansvar!

TRYGHED I HVERDAGEN Tre gode tilbud fra Landbrug & Fødevarer Vores interesse - dit ansvar! KE ULYK GRUPPELV GRUPPEPENSON SUNHESFORSKRNG OM G SY HEL B R E Landbrug & Fødevarers forsikrings- og pensionstilbud tager alle udgangspunkt i landmandens behov. Ordningerne er billige og de har attraktive

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015 MUSIK UNIK RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015

RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015 MUSIK UNIK RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015 MUSIK UNIK RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015, RØDOVRE MUSIKSKOLE RAPPORT OM MUSIK UNIK 1/8-2013 TIL 31/7-2015 1 Om musik side 2 Formål side 3 Baggrund side 4 El Sistema side 4 Musik

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Privat

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Privat 6 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Privat husholdning med privathjælp Ulykker inden for Privat

Læs mere

DET SIGER SIG SELV...

DET SIGER SIG SELV... DET SIGER SIG SELV... 2 PENSION FOR SELVSTÆNDIGE ER SKABT FOR AT TJENE MEDLEMMERNE IKKE FOR AT TJENE PENGE Det siger sig selv... Hvis ikke Pension for Selvstændige allerede var blevet etableret tilbage

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Referat. Musikrådet. Den 20. marts 2013, kl. 16:00 holdt Musikrådet ordinært møde i mødelokale G, Ullasvej 23, Rønne.

Referat. Musikrådet. Den 20. marts 2013, kl. 16:00 holdt Musikrådet ordinært møde i mødelokale G, Ullasvej 23, Rønne. Referat Den 20. marts 2013, kl. 16:00 holdt ordinært møde i mødelokale G, Ullasvej 23, Rønne. Mødet slut kl. 17.30 Medlemmer: Daniel Mühlendorph Jensen Erik Lund Hansen Frank K. Theilgaard-Mortensen Hattie

Læs mere

Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium

Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium Referat Oprettet: november 2010 Senest rev.: 110218 J.nr.: 2011-000411 Aftagerpanel møder 2011 Ref: Meo Behandlet / godkendt af: Fuzzy Aftagerpanel Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Han navigerer folk rundt i kontanthjælpen

Han navigerer folk rundt i kontanthjælpen 26 marts 2015 Nr. 3-26. marts 2015. Nr. 3 Han navigerer folk rundt i kontanthjælpen En god portion livserfaring er det vigtigste i jobbet som medbetjener, mener Claus Vestinggård. Af Eva Birgitte Jensen

Læs mere