Referat af tredje møde i Rådgivningspanelet for DCE Nationalt Center for

Transkript

1 Møde den 26. juni 2014 kl Sted: Høgh-Guldbergs Gade 4, Bygning 1653, 8000 Aarhus C Til stede: Prodekan Kurt Nielsen; Direktør Hanne Bach; Direktør Carl-Emil Larsen; Chefkonsulent Carl Åge Pedersen; Vicedirektør Claus Torp; Direktør Jan Ejlsted; Formand Claus Lind Christensen; Vicedirektør Mads Leth-Pedersen; Chefkonsulent Michael Andersen; Særlig rådgiver Ole Olsen; Chefkonsulent Susanne Boutrup (referent) Fraværende: Præsident Ella Maria Bisschop-Larsen; Miljøpolitisk chef Karin Klitgaard; Vicedirektør Kristoffer Böttzauw; Direktør Hanne Kristensen (Vicedirektør Mads Leth-Petersen deltog i stedet); Adm. Direktør Niels Wichmann (Chefkonsulent Michael Kristensen deltog i stedet); Styrelseschef Søren Hald Møller Inviterede: Professor Jesper Madsen; Viceinstitutleder Flemming Skov; Sektionsleder Bettina Nygaard alle DCE & Institut for Bioscience. Referat af tredje møde i Rådgivningspanelet for DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dagsorden 1. Velkomst v/prodekan Kurt Nielsen 2. Status for DCE og strategiske udfordringer for 2014 v/direktør Hanne Bach 3. Erhvervssamarbejde på Aarhus Universitet v/prodekan Kurt Nielsen 4. Mødets faglige emne: Viden til forvaltning af Danmarks natur v/ Professor Jesper Madsen, Viceinstitutleder Flemming Skov og sektionsleder Bettina Nygaard, alle Institut for Bioscience 5. Aktuelle emner/informationer fra panelet og forslag til emner for næste møde samt kort evaluering af mødet. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Susanne Boutrup Referent Chefkonsulent Side 1/3 Dato:12. august 2014 Mødet blev sluttet af med besøg i Væksthusene. Ad pkt. 1. Velkomst Kurt Nielsen bød velkommen og præsenterede mødets program. Mødet blev indledt med en kort præsentationsrunde (link til oversigt over panelets re: Ad pkt. 2. Status for DCE og strategiske udfordringer for 2014 Hanne Bach indledte med at orientere om, at det af DCEs netop færdiggjorte årsrapport fremgår, at der er i 2013 er publiceret mere end forventet. Der har især været en Aarhus Universitet Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C Tlf.: au@au.dk

2 stor stigning i antallet af faglige notater fra DCE. Alle publikationer fra DCE findes på dce.au.dk. Hanne Bach s præsentation er vedlagt referatet. Side 2/3 Der blev fra rådgivningspanelet spurgt til følgende: Hvordan udvælges projekterne, der finansieres af universitets strategiske midler? Der blev desuden spurgt til muligheden for, at eksterne partnere kan indgå i udvalgte projekter. Projekterne udvælges ud fra kriterier om, at de skal understøtte de udmeldte overordene emner. De skal være tværgående og af høj faglig kvalitet, og der skal være stor sandsynlighed for, at de kan gennemføres. Endelig er det væsentligt, at projekterne giver en faglig oprustning indenfor emner, hvor der forventes at være et fremtidigt behov. Der kan ved projekternes afslutning vise sig behov for en opfølgende fase, og det kan evt. være i samarbejde og med finansiering fra eksterne parter. Projektresultaterne kan være nyttigt grundlag for EU-projekt ansøgninger. Det blev nævnt, at et af projekterne fra 1. runde har bidraget til en database til registrering af naturforvaltningsaktiviteter, som netop er offentliggjort på DCEs hjemmeside. Panelet tilkendegav, at det giver god mening, at DCE med de strategiske projekter er på forkant i forhold til kommende faglige behov, og der blev tilkendegivet interesse for opfølgende samarbejde. Det blev anført, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis emnerne for projekterne kommunikeres ud for at sikre, at der ikke igangsættes tilsvarende projekter i andet regi. Et medlem af panelet forespurgte om et dialogmøde med eksterne interessenter af indholdet i rammeaftalen mellem Miljøministeriet og Aarhus Universitet i lighed med det planlagte dialogmøde om rammeaftalen mellem Fødevareministeriet og Aarhus Universitet. Miljøministeriet vil overveje at inddrage eksterne interessenter i en drøftelse svarende til drøftelsen af rammeaftalen med Fødevareministeriet. Det bemærkes, at der er stor forskel på opbygning og omfang af de to rammeaftaler. Ved en drøftelse af udfordringerne i forbindelse med kommunikation pointerede Kurt Nielsen, at DCE giver officielle høringssvar og i øvrigt tegner universitetet udadtil indenfor natur- og miljøområdet. Det forhindrer ikke, at de enkelte forskere kan udtale sig på egne vegne, i eget navn, ikke på vegne af institutterne. Til spørgsmålet om forslag til emner for den næste internationale miljøkonference, som arrangeres af DCE i oktober 2015, blev der foreslået integration mellem sektorer. Ad pkt. 3. Erhvervssamarbejde på Aarhus Universitet Kurt Nielsen indledte med at informere om organisatoriske ændringer på Aarhus Universitet. Berit Eike er tiltrådt som ny prorektor. Den nye prorektor vil have fokus

3 på uddannelsesområdet i modsætning til den tidligere prorektor, som havde fokus på videnudveksling dvs. myndighedsbetjening og erhvervssamarbejde. Myndighedsbetjeningen er flyttet til hovedområderne med ansvaret for den strategiske og politiske del hos prodekanen og det overordnede ansvar hos dekanen. Centrene og institutterne står fortsat sammen for at levere arbejdet. AU-Viden har hidtil haft en understøttende funktion i forhold til nogle af aktiviteterne i centrene, denne funktion er også flyttet til dekanatet. Kurt Nielsen informerede desuden om, at universitetet har nedsat et ekspertpanel, som skal komme med forslag til, hvordan universitetets administrative ressourcer kan udnyttes mest effektivt. Endelig oplyste Kurt Nielsen, at der har været en meget tilfredsstillende runde med ansøgninger til det strategiske forskningsråd, og at fokus nu er mod HORIZON 2020, hvor der er potentiale for projektansøgninger for det samlede ST. Side 3/3 Kurt Nielsens præsentation er vedhæftet referatet. Kurt Nielsen redegjorde i sin præsentation for universitets samarbejde med erhvervslivet på miljøområdet, og hvordan det kan være til gevinst for begge parter. Ved videreudvikling af samarbejdet er der forslag om en række konkrete tiltag jfr. præsentationen. Rådgivningspanelet havde følgende kommentarer: Der blev tilkendegivet forståelse for, at det er en udfordring at gøre myndighedsbetjeningen og erhvervssamarbejde til et attraktivt arbejdsområde i universitetsverdenen, hvor det typisk er andre parametre, der måles på. Der blev spurgt ind til mulighederne for at bidrage til at gøre området attraktivt. Ideen med at inddrage erhvervssamarbejde på et tidligt tidspunkt i forskernes karriereforløb blev støttet, og det blev anført, at flere erhvervs-phd er og erhvervsforskere kan være en vej til øget samarbejde med erhvervslivet. Der blev fra flere panelmedlemmers side udtrykt interesse for at drøfte dette emne nærmere. Ad pkt. 4. Mødets faglige emne: Viden til forvaltning af Danmarks natur Den netop udkomne bog Danmarks truede arter. Den danske rødliste blev udleveret. Tre forskere fra DCE/AU præsenterede tre eksempler på indsamling af viden til forvaltning af Danmarks natur. Præsentationerne er vedlagt referatet. Professor Jesper Madsen, Institut for Bioscience præsenterede Adaptiv forvaltning - et nyt koncept for artsforvaltning med forvaltning af kortnæbbede gæs som eksempel. Viceinstitutleder Flemming Skov, Institut for Bioscience præsenterede Værktøjer til prioritering af naturforvaltning med udgangspunkt i HNV-kort (HighNatureValue).

4 Sektionsleder Bettina Nygaard, Institut for Bioscience præsenterede Citizen Science inddragelse af frivillige til registrering af natur og biodiveristet med gennemgang af en række eksempler på borgerinddragelse i dataindsamling. Side 4/3 På baggrund af oplæggene blev der fra rådgivningspanelet bl.a. spurgt til /kommenteret på følgende: Den adaptive forvaltning blev fundet meget spændende, og muligheder og begrænsninger blev drøftet. Princippet med den evidensbaserede regulering blev støttet. Adaptiv forvaltning vil være relevant ved såvel arter, som skal begrænses, som arter, der skal beskyttes. Det blev påpeget, at bæredygtighedsprincippet bør veje tungt eksempelvis påvirkningen af de kortnæbbede gæs på naturen i tundraen contra de skader, gæssene forvolder på marker. Det bør derfor være muligt at justere målsætningerne i forhold til de effekter, der ses af forvaltningen. Justeringen kan bl.a. ske på baggrund af modellering. Kurt Nielsen understregede, at den forskningsbaserede viden er en forudsætning for den forholdsvis forenklede tilgang, som modellering kan være. Panelet var enigt om, at den adaptive forvaltning er et meget vigtigt element i vejen frem. HNV-kortene beskriver den aktuelle tilstand i forhold til potentialet for natur. HNV-kortenes tilstedeværelse blev påskønnet, og de vurderes til at være et oplagt værktøj ved fremtidig regulering i naturområder. Deres anvendelse i Naturplan Danmark er endnu uvis, om end en anvendelse synes oplagt. Det blev oplyst, at HNV-kortene opdateres en gang årligt på baggrund af registreringer, der meldes ind. Det blev til præsentationen om inddragelse af frivillige til registrering af natur og biodiversitet bemærket, at princippet er nyttigt, både fordi det giver flere data og fordi, det øger interessen for naturen. Det er ved tilrettelæggelse af Citizen Science en udfordring at designe dataindsamlingen således, at data kan give svar på de spørgsmål, der ønskes besvaret. For at udnytte erfaringer fra eksisterende projekter med Citizen Science har en paneldeltager forsøgt at skaffe midler til en faglig metaanalyse af erfaringer med henblik på, at det kan indgå i en kogebog. Dette initiativ blev påskønnet. Sikkerhed og kvalitet af data indsamlet af frivillige blev drøftet. Kvalitetssikring af data indsamlet ved Citizen Science kan være omkostningstung, men samtidig et vigtigt element for at sikre anvendeligheden af data i en eventuel driftsfase. Det blev anført, at det er vigtigt, at de metoder, der anvendes, er velbeskrevne, og at den frivillige registrering understøttes af professionelle rådgivere, men der bør arbejdes på at benytte data indsamlet af frivillige. Panelet var enigt om, at der er spændende perspektiver i Citizen Science, men at det er en udfordring at sikre kvaliteten af de indsamlede data.

5 Side 5/3 Ad pkt. 5. Aktuelle emner/informationer fra panelet og forslag til emner for næste møde samt kort evaluering af mødet Panelet orienterede om aktuelle emner fra deres respektive institutioner. Jan Ejlsted, DOF oplyste, at den danske IUCN nationalkomité i samarbejde med Folketingets Miljøudvalg afholder en konference om genudsætning, genindvandring og invasive arter i den danske natur. Konferencen finder sted onsdag den 3. september 2014 kl i Landstingssalen på Christianborg. Læs mere på Panelet foreslog erhvervssamarbejde indenfor miljø- og naturområdet som et muligt fagligt emne for det næste møde. Panelet udtrykte tilfredshed med oplæggene fra DCE-forskerne. Oplæggene gav en god indføring i nye muligheder og metoder til dataindsamling indenfor naturområdet, og inspiration til at overveje om metoderne kan bruges indenfor andre områder også. Oplæggene gav en god dækning af det valgte faglige emne. Panelet udtrykte endvidere opbakning til den form, som dette og det foregående møde har haft, og fandt størrelsen af panelet passende i forhold til en god debat. Kurt Nielsen konkluderede at mødeformen fastholdes.