KIRKEBJERG SKOLE DISPOSITIONSFORSLAG

Transkript

1 KIRKEBJERG SKOLE DISPOSITIONSFORSLAG MARTS

2 BYGHERRE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme Nyropsgade 1, 5. sal TOTALRÅDGIVER Uplandsgade København S UNDERRÅDGIVERE LANDSKAB Nørrebrogade 66D 1.sal 2200 København INGENIØR Herlev Bygade Herlev ARKITEKT Kanonbådsvej 12A 1437 København K 2

3 INDHOLD KIRKEBJERG SKOLE PROGRAM SKOLEN I BYEN LANDSKAB PARKERING OG ADGANGSFORHOLD SITUATIONSPLAN IDRÆT INDSKOLING MELLEMTRIN SNIT AA OG BB FACADEOPSTALTER UDSKOLING SPECIALCENTER DESIGN MUSIK KIRKEBJERG FRITIDSHJEM KIRKEBJERGGÅRD KKFO MATERIALEREFERENCER AREALOPGØRELSE BRAND TEKNISK BESKRIVELSE MILJØ

4 KIRKEBJERG SKOLE SKOLEN SOM BY FORUDSÆTNINGER Børnetallet i Københavns kommune stiger i disse år, og der er behov for større kapacitet på mange af de københavnske skoler. Det er derfor politisk besluttet, at flere af de københavnske skoler skal ud- og ombygges for at kunne imødekomme det voksende børnetal. Kirkebjerg Skole på Vanløsehøj i Vanløse er en af disse skoler. Udbygningen af Kirkebjerg Skole sker på baggrund af Plangrundlag 2010 version 5.1 af Det politisk vedtagne plangrundlag for opgaven fastlægger at ombygge og udvide Kirkebjerg Skole, så den i fremtiden udvides fra 3 til 5 spor fra 0. til 9. Klasse. I sammenhæng hermed udvides skolefritidsordningerne på skolen med i alt 200 KKFO/ fritidspladser. Elevtallet udvides fra det nuværende antal på 750 elever til 1250 elever. Lærer- og personalestaben udvides til i alt 135 ansatte. KIRKEBJERG SKOLES IDENTITET Kirkebjerg Skole er karakteriseret af skolens markante hovedbygning og tilhørende bygninger med forskellige funktioner som Fritidshjem, KKFO og andre skolefunktioner. De enkelte uderum er meget heterogene, både i forhold til funktion, materialitet og kvalitet. Beplantningen består af hække og buskads, samt enkelte store karaktergivende træer. I dag er Kirkebjerg Skoles primære og samlede uderum karakteriseret ved et stort græsfelt, Marken, som er en boldbane med en eksisterende skolebygning placeret i forlængelse af feltets nordlige ende. FREMTIDIG ORGANISATIATION Med udvidelsen til 5 spor vil skolen i fremtiden være organiseret i tre afdelinger. Udskolingen Klasse vil være i den eksisterende aulaskole. Mellemtrinnet vil være i den nye bygning på Marken sammen med indskolingen. 4

5 SKOLE FOR ALLE VISION Kirkebjerg Skole er en skole for alle! Kirkebjerg Skole ser tilbage med traditioner, er nysgerrig på samtiden og vil spørge til fremtiden. Kirkebjerg Skole vil være den gedigne folkeskole, som i dialog og sparring med sin forældrekreds får betydning for og i sit nærmiljø ved med åbenhed at bidrage udviklende og nyskabende til samarbejdet mellem skole og forældre og skole og lokalsamfund. At vokse sig stor og starte sin uddannelses og dannelsesrejse på Kirkebjerg Skole betyder, at man er en del af et lille samfund i rum og læring. 5

6 PROGRAM Kirkebjerg fritid adm. hjemkundskab idræt. special PUC. X design Højen adm/ personale idræt. PUC. indskoling musik kkfo PROGRAMMERING FORUDSÆTNINGER I byggeprogrammet for en fremtidig 5 - spors skole på Kirkebjerg er fastlagt en programmering og disponering af skolens og fritidsinstitutionernes funktioner. Overordnet har byggeudvalget besluttet, indskoling og mellemtrin placeres i et nybyggeri på den nordligste del af Marken, mens udskolingen i fremtiden vil disponere over de eksisterende lokaler i den gamle bygningsstruktur. Udvidelsen med de 200 nye fritidspladser fordeles mellem Kirkebjerggård, som udvides med 125 børn og Kirkebjerg Fritidshjem med 75 børn. Udover KKFOén Kirkebjerggård og Kirkebjerg Fritidshjem er også Højen fritidshjem og ungdomsklub en del af fritidsgrundlaget på Kirkebjerg. Højen udvides ikke. FAGLOKALER To nye idrætssale bygges i forbindelse med nybyggeriet. I nybyggeriet bygges derudover 2 natur- og tekniklokaler og et nyt biologilokale. Det gamle natur og tekniklokale i den eksisterende bygningsstruktur ombygges til et nyt fysiklokale, så der i fremtiden findes to sammenhængende fysiklokaler i forbiindelse med udskolingen. Det eksisterende hjemkundskab udvides og ombygges. En sammenhængende designfløj etableres i forlængelse af det eksisterende håndarbejde, billedkunst og sløjdlokale. Den nuværende gymnastiksal G1 nedlægges og ombygges til to billedkunstlokaler. I den nordlige ende af Kirkebjerggård i forlængelse af lille aula bygges de nuværende r om til et nyt musiklokale. Det fremtidige specialcenter placeres på 1. sal i den nuværende læseklassefløj. KIRKEBJERG SKOLE STUEPLAN PROGRAMMERING 6

7 special personale naturfag design udskoling udskoling personale personale mellemtrin indskoling mellemtrin x naturfag KIRKEBJERG SKOLE 1. SAL PROGRAMMERING KIRKEBJERG SKOLE 2. SAL PROGRAMMERING NOTE Byggeprogrammet har dannet grundlag for udarbejdelsen af dispositionsforslaget og er derfor i samarbejde med byggeudvalget i forlængelse heraf bearbejdet i forhold til fordelingen af funktioner og deres indbyrdes sammenhænge. Byggeudvalget har således prioriteret under arbejdet med dispositionsforslagsfasen, at indskolingen skal placeres i stueetagen og ikke på to etager som udlagt i byggeprogrammet, hvilket derfor har dannet udgangspunkt for forslagets disponering i dispositionsforslaget. 7

8 SKOLEN I BYEN BYGNING MARKEN BYGNING MARKEN PÅ TAGET MARKEN PLADSER STRÆDER OG GADER BYGGERIETS PLACERING MARK OG BYGNING KONCEPTSKITSE DEN ARKITEKTONISKE IDE SKOLEN SOM BY PROJEKTET For børn uanset alder skal der ikke være tvivl om, at som Med udvidelsen af Kirkebjerg Skole til en 5-spors skole Den nye bygning fletter mark og by! Et nyt stort land- læringsrum på Kirkebjerg Skole starter ved det store træ Kundskabens træ - i gård- barn på Kirkebjerg Skole er man en del af et lille samfund. placeres skolens nybyggeri på den ene del af Marken, tæt- skabeligt rum opstår med markens møde med den nye rummet ved Vanløsehøj. Nybyggeriets centrale fællesrum skoletorvet fortsætter sam- test på den eksisterende skolebygning. Kirkebjerg Skoles bygning. Marken deles i to et aktivt idrætsrum mod lingen af fællesrum i en lige linie fra Kundskabens træ over den eksisterende aula, store Rummene mellem bygningerne danner pladser og samlede landskab og uderum skal rumme varierede Kirkebjerg Allé og et nyt taglandskabsrum på 1. sal. Tag- skolegård, skoletorvet og videre ud på Marken. Den rumlige sammenhæng forstærkes stræder, kroge og nicher. Steder man kan gå, steder man udfordringer, der dels er programmerede til eksempelvis landskabet bliver et nyt mødested for børnene i bygning- af, at der etableres en ny indgang til den eksisterende aula gennem PUC ens udbygning kan løbe, og steder man kan lege. Her er værksteder, særlige boldspil eller ophold, samt opfordre til uorgani- ens tårnhuse og skueplads for mangeartede aktiviteter. i Store skolegård overfor indgangen til skoletorvet i den nye bygning. butikker og højt loftet, - en varieret by, som giver rum til seret leg, hvor børnene kan udfordres motorisk og san- forskellighed og plads til alle. Skolen som by. seligt. Som en understregning af markens nye identitet som et Mod den store skolegård fremstår bygningen med et præcist bygningsmæssigt udtryk. sammenhængende landskab i to niveauer er bygningens Tårnene vokser ud af byens og skolens base. Imellem tårnene opstår der i stueplan et Kirkebjerg Skole opfatter sig selv som en vigtig spiller i møde med landskabet understreget med en stor trappe, - stort fælles torv og på taget opstår der gader, stræder og pladser med direkte adgang lokalområdet og ønsker som sådan et tæt samarbejde en trappe som skæres ud af markens terræn. ind i tårnene. Nye former for uderum som aktiveres og danner nye muligheder for leg og med naboer og andre brugere i området. Skolen vil gerne ophold. tilbyde brug af sine friarealer udenfor skolens åbnings- Det store fællesrum i den nye bygning er en forlængelse af tider og ser på denne måde sig selv som et centrum for den eksisterende aula, som et meget centralt og historisk Skolen som by rummer komplekse sammenhænge, som forbereder børnene til at udfor- lokalområdets beboere i fremtiden. vigtigt rum. Fortællingen om de store fælles kultur- og ske verden i takt med deres alder. 8

9 LANDSKAB kt. 37,50 kt. 33,70 KUNDSKABENS TRÆ kt. 29,90 AULA kt. 25,50 STORE SKOLEGÅRD kt. 26,10 kt. 20,90 kt. 17,20 SKOLETORV kt. 37,00 MARKEN kt. 37,50 Tværsnit 1:800 kt. 33,70 kt. 29,90 kt. 25,50 kt. 22,40 KUNDSKABENS TRÆ AULA kt. 20,90 STORE SKOLEGÅRD SKOLETORV kt. 17,20 MARKEN HOVEDRUM OG SAMMENHÆNGE LANDSKABSRUM LANDSKABSSNIT Længdesnit 1:800 Ambitionen er at forene og samtidigt koble skolebygninger og uderum ved hjælp af tre Store Skolegård og Røde Bane udformes primært med Grønnegård tænkes i kraft af sin organisering som et Parkeringen flyttes fra sin nuværende placering til det markante landskabelige hovedtræk - Store Skolegård, Marken, henholdsvis Marken på henblik på udskolingen, der i fremtiden vil have klasse større legeredskab, der udspændes i rummet. Et klatres- nordligt liggende areal, øst for Højen. Det er tænkt at terræn og Marken på taget, samt Skolestien. Desuden arbejdes der særligt med Røde værelser i den eksisterende skolebygning. Røde bane er tativ for indskolingen og Kirkebjerg Fritidshjem. dette areal kunne have en dobbeltfunktion, eksempelvis Bane, Grønnegård og den eksisterende hovedindgang ved det store træ ved Vanløsehøj. delt med Kirkebjerg Fritidshjem. De eksisterende træer det er muligt at bevare, bliver beva- Samlet skaber de nye fortællinger om Kirkebjerg Skole, hvor nøgleordene er robusthed, læring, rumlig variation, sanselighed samt motorik og bevægelse. når der ikke er behov for parkering, at det er muligt at Marken på Taget udformes primært med henblik på ret i projektet. Der plantes nye træer på Marken, i Store mellemtrinseleverne, der har klasseværelser i de tre tårne Skolegård og på legepladsen ved Kirkebjerggård. Træerne Der lægges i dispositionsforslaget op til at udforme de enkelte uderum i forhold til på taget. De to laveste tårne på taget er faglokaler, som i Store Skolegård og ved Kirkebjerggård er flere forskel- hvilken del af skolen de knytter sig til. En aldersgruppeplan, der betyder, at det er muligt der er adgang til via taget. lige træer samme sted og på Marken plantes der én slags køre med mooncars på en opstribet bane på asfalten. træer; som eksempelvis Bæverasp. at udforme varierede uderum i forhold til den aldersgruppe hvert område primært knytter sig til og hvor deres klasseværelse er. En sådan plan kan være med til at give den en- Grønnegård, den nuværende indskolingsgård og forbind- Der etableres ca. 400 nye cykelparkeringer på skolens kelte aldersgruppe et større tilhørsforhold og betyde mere tryghed i forhold til de mange elsen imellem dem på vest og delvis syd siden af huset matrikel, altid i kanten af skolens matrikel og ved skolens flere børn, der i fremtiden vil gå på skolen. udformes primært med henblik på indskolingseleverne. primære adgange. Omfanget af cykelparkering skal ende- Grønnegård deles ligeledes med Kirkebjerg Fritidshjem og lig afstemmes med byggeudvalget. KIRKEBJERG SKOLE der skabes en bedre forbindelse til og fra Grønnegård. KIRKEBJERG SKOLE 9

10 Vanløsehøj Vanløsehøj Bygn 5 Bygn 2 Bygn 5 Bygn 2 Røde bane Skolegård Bygn 4 Bygn 15 Parkering Røde bane Skolegård Bygn 4 Bygn 15 Parkering Bygn 6 Bygn 3 Aulabygning Bygn 6 Bygn 3 Aulabygning MARKEN PÅ TERRÆN REFERENCE Kirkebjerg fritidshjem Kirkebjerg fritidshjem Grønnegård Grønnegård STORE SKOLEGÅRD Højen Fritidshjem STORE SKOLEGÅRD Højen Fritidshjem Bygn 18 Bygn 18 MARKEN PÅ TAGET REFERENCE MARKEN PÅ TAGET MARKEN PÅ TAGET Bygn 21 Bygn 21 INDSKOLING STORE SKOLEGÅRD REFERENCE LILLE SKOLEGÅRD MELLEMTRIN UDSKOLING LILLE SKOLEGÅRD MARKEN ALLE MARKEN KIRKEBJERG FRITIDSHJEM SKOLESTI PRIMÆR KKFO Kirkebjerggård HØJEN FRITIDSHJEM KKFO KIRKEBJERGGÅRD KKFO Kirkebjerggård SKOLESTI SEKUNDÆR SKOLESTIEN REFERENCE Kirkebjerg Allé Kirkebjerg Allé ALDERSGRUPPEPLAN SKOLESTIEN DE ENKELTE UDERUM MARKEN PÅ TERRÆN Markens nuværende placering fastholdes og etableres lighed for ophold, og udgør bindeleddet til den bagved som et stort felt af kunstgræs og organiseres som en eller -liggende cykelparkering langs med Kirkebjerg Allé. Terrænfigurerne bruges til at plante træer i og er som motiv flere boldbaner med mulighed for løb samt andre leg- og atletikfunktioner. at genfinde andre steder på Marken, - et forløb af mindre og større bakker, der er motorisk udfordrende. Marken bliver delt i to dele, med hver sin karakter. Marken på terræn skal være for alle skolens elever og bliver MARKEN PÅ TAGET skolens primære rum for sports og idrætsfaciliteter et Alle skolens elever har fuld adgang til Marken på taget sportslandskab. Det er her det er muligt at løbe hurtigt, enten via trapper eller elevatorer. spille fodbold og hoppe langt eller højt, længde- og højdespring. Herfra er der direkte adgang til de nedre liggende lagte flader. Det er primært planlagt til at kunne tilgodese Marken på taget er et samlet landskab af forskellige be- idrætssale i skolens nybyggeri. Marken er et plant terræn skolens mellemtrinselever og undervisningsfunktioner i belagt med kunstgræs i forskellige nuancer, der kan klare forbindelse med forskellige typer af udendørs fag, men sliddet fra diverse boldspil. Der er udført opstribninger til kan også bruges til sommerfest, mindre samlinger eller boldspil og en løbebane, der indrammer boldbanerne. fødselsdage. Marken er mod syd afsluttet af lave terrænfigurer, der samler og afslutter Markens funktioner, der giver mu- Tagets identitet hører materialemæssigt sammen med 10 Aldersgruppeplan 1:1000 KIRKEBJERG SKOLE Skolestien 1:1000 Marken på terræn. Marken på taget er organiseret ved hjælp af en belægning med forskellige typer af overflader; eksempelvis kunstgræs og gummibelægning. Der arbejdes primært med grønne nuancer af gummi og kunstgræs, således at taget materialemæssigt, og i overført forstand, kan forbindes med Marken. Variationen af belægninger skaber klare overgange mellem de forskellige områder. De forskellige overflader kan bruges i skolens dagligdag til at definere zoner for de forskellige børnegrupper og de forskellige typer af undervisning. Der kan eventuelt tænkes i andre overflader, såfremt det skulle være nødvendigt i henhold til undervisningens faciliteter. Terrænet fremstår med både bakkemotiver og plane overflader. Som læringsrum er taget tænkt som en stor KIRKEBJERG SKOLE undervisningsflade, der indeholder vindmøller, vejrstationer og tagets modulerede flade er udformet som geometriske, matematiske figurer, der ligeledes kan blive en aktiv del af undervisningen. Som motorikrum er bakkerne placeret således, at de danner mindre lommer, dal- og slugt motiver, samt særlige kig imellem tårnene og til eksisterende skolebygninger og omgivelserne. Det bakkede landskab er med til at organisere og variere tagets uderum og danner umiddelbare steder for ophold og anden motorisk bevægelse. På enkelte af tårnenes facader etableres der klatreplanter, der visuelt vil forbinde landskab og bygninger. Der etableres sedum-beplantninger på de 3 laveste tårne, på 1- og 2-etager. Marken på taget er et undervisnings- og legelandskab, hvor børnene vil blive udfordret af terrænets bevægede former og højdeforskelle og variationen af lege skal dække over et spænd fra motoriske udfordringslege hvor man snurrer, drejer, klatrer og balancerer, til undersøgelses-, konstruktions- og rollespilslege og endelig mere stille lege, hvor der er skabes mulighed for fordybelse og ro.

11 Marken på taget, Bakkelandskab og undervisningsnicher Marken på taget, Bakkelandskab og legeelementer Store Skolegård, Trappe-rampelandskab og træer Røde Bane, boldspil og ophold Marken på taget, Undervisning og udstilling Grønnegård, klatre, lege og ophold Store Skolegård, Trappelandskab og flader til leg og ophold Marken, bakker og overdækket cykelparkering PRINCIPSNIT LANDSKAB PRINCIPSNIT 1:100 PRINCIPSNIT 1:100 KIRKEBJERG SKOLE KIRKEBJERG SKOLE STORE SKOLEGÅRD Store Skolegård er den direkte fysiske kobling imellem den eksisterende skolebygning og KIRKEBJERG SKOLE rundt på skolen på i alt 400 meter. Nogle steder levalg hænger sammen med stueetagens gulv PRINCIPSNIT i skolens 1:100 løberute det nye skolebyggeri. Store Skolegård bliver Kirkebjerg Skoles nye centrale uderum, der nybyggeri og Store Skolegård fremstår som en forlængelse kan stien være en markering i belægningen og andre sted- plads i skolens åbningstider og som et aktivitetsbaseret som gård- og pladsrum er placeret imellem de to fremtidige hovedindgange. Det er her, af stueetagen og udgør en foyer imellem de to skolebyg- er kan det være en fysisk markering, der viser hvor man uderum i aften og weekender. Der etableres i alt 45 det er muligt at samle alle skolens elever. Det er her skolen samles til åbning efter som- ninger. I Store Skolegård placeres forskellige træer, der er på ruten. Ligeledes kan der på stien være markeringer, pladser samt 2 HC pladser inklusiv 10 reetablerede p merferien eller det er her skolens elever fremfører udendørs teater og spiller musik. vælges med omhu i forhold til at være lette og som lader der beskriver et særligt sted eller forbindelse, eksempelvis pladser fra Kirkebjerg Allé. Fra Store Skolegård er der adgang til Marken på taget via trapper og elevatorer. Store lyset passere. Det kan være træer som Tretorn eller musiklokalets placering og skolens to indgange. Skolegård er stedet, hvor hele skolen kan samles - et trafikalt knudepunkt for alle Manna Ask, der begge vil danne et let løvtag. Enkelte skolens elever og det primære uderum for udskolingens elever i sammenhæng med steder kan der eventuelt placeres mindre overdækninger BILPARKERING Den fremtidige cykelparkering placeres indenfor skolens Røde Bane. til ophold i skygge og for regnen. Den fremtidige parkeringsplads placeres i matriklens nord matrikel, som sluser ind på skolens område. østlige hjørne på det der i dag kaldes nyttehavegrunden. Normkrav er 0,5 cykelplads pr. elev/ ansat i alt skal der Terrænet i Store Skolegård bevæger sig ned til det lavere liggende nybyggeri. Ved hjælp som udeareal får en dobbeltfunktion, som parkerings- CYKELPARKERING af store flade trin, mindre trapper og en rampe, der sikrer fuld tilgængelighed. Store SKOLESTIEN Parkeringspladsen er forbeholdt personalet på Kirkebjerg etableres som minimum 275 nye cykelparkeringspladser. Skolegård er et gårdrum, hvor det er muligt at opholde sig, hænge ud, mødes og eller gå Skolestiens særlige funktion er at skabe genkendelighed Skole. Parkeringspladsen har dog potentiale som et at- Behovet er dog større end normkravene foreskriver. Der er på opdagelse i terrænet, der trapper og terrasserer op og ned. via skrift, farve eller fysisk inventar. Skolestien skal helt traktivt aktivitetsrum udenfor skolens åbningstider og vil derfor fokus på i projektet at etablere flere cykelparke- Terrænet i Store Skolegård giver mulighed for at være fysisk aktiv på en anden måde end lavpraktisk visuelt og fysisk samle den skoleby, som derfor blive bearbejdet rent belægningsmæssigt, så den ringspladser, end normkravene foreskriver. I alt vil der i på Marken på taget eller Marken på terræn. Kirkebjerg Skole er. Den skal forbinde skolens frem- fremtiden som minimum være 469 cykelparkeringsplad- Store Skolegård er et belagt rum, eksempelvis betonelementer. Belægningens materia- tidige uderum og kan i sin fulde længde være en gå eller ser. 11

12 PARKERING OG ADGANGSVEJE Vanløsehøj Bygn 5 Bygn 2 Røde bane Skolegård Bygn 4 Bygn 15 Parkering Bygn 6 Bygn 3 Aulabygning Kirkebjerg fritidshjem Grønnegård STORE SKOLEGÅRD Højen Fritidshjem Bygn 18 MARKEN PÅ TAGET Bygn 21 Eksisterende cykelparkering: 110 pladser LILLE SKOLEGÅRD Fremtidig ny cykelparkering: 400 pladser Fremtidig bilparkering: handicap MARKEN Containere: Dagrenovation 15 Pap/papir 11 Øvrig 2 KKFO Kirkebjerggård Kirkebjerg Allé PLAN OVER PARKERING OG ADGANGSVEJE 1: Oversigtsplan 1:1000 KIRKEBJERG SKOLE

13 A SITUATIONSPLAN B Vanløsehøj Bygn 5 Bygn 2 Røde bane Skolegård Bygn 4 Bygn 15 Parkering Bygn 6 Bygn 3 Aulabygning Kirkebjerg fritidshjem Grønnegård x x STORE SKOLEGÅRD Højen Fritidshjem x Bygn 18 x x MARKEN PÅ TAGET A x x x Bygn 21 SKOLESTIEN x LILLE SKOLEGÅRD MARKEN KKFO Kirkebjerggård x Kirkebjerg Allé B Situationsplan 1:1000 KIRKEBJERG SKOLE SITUATIONSPLAN 1:

14 KIRKEBJERG SKOLE OVERFLADER REFERENCER 14

15 15

16 IDRÆTSSALE IDRÆTSSALE Kælderniveauet i den nye bygning indeholder de to nye idrætssale, som via et trappeforløb er forbundet til skoletorvet i stueplan og Marken mod syd. De to sale er visuelt forbundet med stueplan, idet man fra stueplan kan kigge ned i salene gennem store glaspartier. De to sale kan fungere hver for sig med en opdeling i form af enten net eller gummivæg, som kan fjernes, hvorved de to sale kan blive til et stort bevægelses- og samlingsrum. I kælderen findes omklædningsrum for elever samt læreromklædning. Derudover er der depoter til borde og stole til eksempelvis eksamenssituationer samt bogdepoter. Mod syd er depoterne fordelt med adgang udefra og indefra, så de samtidig tjener som depoter for artikler til undervisningsbrug på Marken. Kælderen indeholder derudover teknikrum samt sprinklercentral med direkte adgang til det fri. FACADESTUDIE SKITSE 16

17 depot bøger/ PUC depot møbler læreromklædning omklædning idrætssale depot idræt omklædning teknik læreromklædning teknik teknik teknik depot depot depot sprinkler KÆLDERPLAN 1:300 17

18 INDSKOLING OG SKOLETORV INDKOLINGEN De mindre børn i indskolingsdelen med elever fra Klasse bor i stueetagen i den nye bygning på Marken. De enkelte årgange fra Klasse organiseres i mindre enheder med direkte adgang til det fri og frikvarterernes aktiviteter. Hver enhed eller årgang organiseres omkring tårnenes fundament som et eget lille samfund herfra kan børnene bevæge sig ud på torvet og videre ud i skolen. Basisrum er organiseret langs facaderne for dagslys. I hvert basisrum er der tilknyttet et grupperum, så elever og lærere kan opdele timens undervisning efter behov. Omkring hver årgangsenhed er der skabt et indre årgangsområde i det store fællesrum. Her er der ligeledes mulighed for at trække undervisningen ud fra klassen. Hvert område er beskyttet af supermøbler, som i sig selv rummer en intelligens som siddemulighed, skabe eller huler og nicher til børnene. I gulvet er der i hvert område lavet en forsænkning, så gulvet i området ligeledes byder på andre måder at opholde sig på i rummet. Garderober knyttes tættest på t. INDSKOLING AULA OG SKOLETORV SKOLETORVET Skoletorvet samler alle fællesfaciliteterne i stueetagen for både indskoling og mellemtrin. Det centrale sted at mødes bliver den nye PUC, som fungerer som en satellit af den eksisterende PUC. Den nye PUC bliver et naturligt centrum i elevernes dag ligdag, som et læringsmiljø, der indgår naturligt i dagens læring og leg. Fra stueetagen er der adgang via et stort opholds/ - trappeelement til skolens nye idrætssale, som befinder sig i kælderetagen mod Marken. I stueetagen befinder sig også en fremtidig Eatbod for indskolingens og mellemtrinnets elever. Den nuværende Eatbod i kælderen mod Rød bane bevares som lounge og samlingssted for udskolingens elever. IDRÆT De to nye idrætssale er forbundet med skoletorvet via et stort trappeanlæg, som dels giver adgang til salen dels vil fungere som opholdsareal på skoletorvet og i salen. Fra skoletorvet er der visuel kontakt til salene via glaspartierne omkring salene i stueplan. Salene bliver på denne måde en forlængelse af skoletorvets areal. Udover de to nye sale er de to eksisterende sale G2 og G3 også disponeret til idrætsundervisningen på skolen, så der i fremtiden vil være ialt fire idrætssale på Kirkebjerg skole IDRÆT 18

19 store skolegård indgang hovedindgang indgang adm. - kontor gruppe gruppe gruppe PUC/ skoletorv gruppe gruppe gruppe gruppe depot depot depot indgang gruppe årgangsområde lærerkiosk årgangsområde gruppe eatbod skoletorv indgang gruppe gruppe årgangsområde reng. gruppe gruppe årgangsområde indgang gruppe gruppe gruppe depot depot indgang indgang STUEPLAN 1 :

20 MELLEMTRINNET 1. SAL MELLEMTRINNET Mellemtrinsbørnene bor i 3 tårnhuse og har derfra adgang til torvet og det store fællesrum omkring PUC en og de nye idrætssale via trapper, som forbinder tårnene med fællesskabet i stueetagen. Børnene på mellemtrinnet har direkte adgang til det store nye taglandskab Marken på taget fra 1. Sal i tårnene og vil på denne måde sætte deres præg på dette rum. Hver årgang bor i eget tårn. På denne måde kan mellemtrinnet på Kirkebjerg skabe mindre universer, hvor årgangen får mulighed for at sætte eget præg på deres læringsmiljø. På hver etage i de tre tårnhuse er der 2 3 r og et fællesrum. Basislokaler for lille x ligger samlede i det ene af mellemtrinstårnene. MELLEMTRINNET LÆRERFACILITETER Det eksisterende lærerværelse i aulaskolen bevares som det største lærersamlingssted. I den nye bygning etableres to områder for lærerne i indskoling og mellemtrin. De to områder kan fungere som personalerum, lærerværelse og lærerforberedelse alt afhængigt af, hvordan de to områder ønskes anvendt. LÆRERFACILITETER Tilstedeværelse af lærere i stueetagens indskolingsområde i frikvartererne har dog vægtet højt for lærerne i udviklingen af projektet, og der er derfor introduceret en ny form for lærerbase en lærerkiosk centralt i stueetagen, så eleverne til hver en tid kan komme i kontakt med en lærer i frikvarteret. Lærerbasen i stueetagen bemandes på lige fod med gårdvagtsordningerne på udearealerne. Udover lærerværelser og forberedelsesrum til lærerstaben i indskolingen og mellemtrinnet etableres et administrativt kontor for en fremtidig afdelingsleder for indskoling og mellemtrin. NATURFAG De nye faglokaler fordeles på en sådan måde, at natur/ teknik og biologifaglokalerne placeres i den nye bygning på marken. De tre nye faglokaler i nybyggeriet vil få tæt kontakt til Marken og brugen af udearealer til fagligt brug bliver en ny dimension i undervisningen. På taget indrettes et udeværksted til fagområdet, så undervisningen i fremtiden kan rykkes ud, når faglighed eller vejret fordrer det. NATURFAG 20

21 lille x arbejdsbord lille x årgangsområde reng. depot reng. lille x depot årgangsområde lærergarderobe lærerområde MARKEN PÅ TAGET årgangsområde årgangsområde arbejdsbord depot reng. lærergarderobe garderobe depot garderobe garderobe depot lærerområde fagværksted natur og teknik natur og teknik biologi arbejdsbord MARKEN 1. SAL PLAN 1 :

22 MELLEMTRINNET 2. SAL gruppe depot depot reng. årgangsområde teknik reng årgangsområde gruppe årgangsområde gruppe gruppe depot reng sedumtag 2. SAL PLAN 1 :

23 MELLEMTRINNET 3. SAL gruppe teknik sedumtag årgangsområde gruppe årgangsområde gruppe gruppe teknik sedumtag 3. SAL PLAN 1 :

24 MARKEN PÅ TAGET FACADESTUDIE 24

25 25

26 SNIT AA BB SKJULHØJ ALLE SNIT AA 1:300 VANLØSEHØJ 26 KUNDSKABENS TRÆ AULA STORE SKOLEGÅRD SKOLETORVET

27 SKOLESTIEN IDRÆTSSALE SKOLESTIEN SNIT AA 1:300 IDRÆTSSALE MARKEN KIRKEBJERG ALLE SNIT BB 1:300 27

28 FACADEOPSTALTER MOD NORD OG SYD FACADEUDSNIT 28

29 OPSTALT MOD SYD OG MARKEN 1:300 OPSTALT MOD NORD OG STORE SKOLEGÅRD 1:300 29

30 MARKEN 30

31 STORE SKOLEGÅRD 31

32 UDSKOLING STUEPLAN administration indgang UDSKOLING UDSKOLINGEN Eleverne i udskolingen bor i den eksisterende aulaskole og har her mulighed for at skabe et udskolingsmiljø i samarbejde med lærere og forældre, som forbereder dem administration til de næste skridt på uddannelsesrejsen ud i samfundet. Den eksisterende aulaskole ombygges ikke i væsentlig hjemkundskab grad i projektet men der tilføjes mindre rum som studie- depot og grupperum for at styrke udskolingens muligheder for differentieret undervisning. Basislokaler for store X er AULA køl vask placeret samlet som en del af basisafsnittet for udskolingen. LÆRERFACILITETER Det eksisterende lærerværelse i aulaskolen bevares som det største lærersamlingssted. I den nye bygning etableres to områder for lærerne i indskoling og mellemtrinnet. De specialcenter indskoling og mellemtirn store X r store X r to områder kan fungere som personalerum, lærerværelse og lærerforberedelse alt afhængigt af, hvordan de to områder ønskes anvendt. PUC HJEMKUNDSKAB Det eksisterende hjemkundskabslokale lægges sammen med lokalet bagved, hvor sundhedsplejersken idag bor. Hjemkundskabslokalet indrettes til moderne tidssvarende hjemkundskabslokale med kapacitet til undervisning af et fuldt hold. 32 UDSKOLING STUEPLAN 1 : 300 indgang

33 UDSKOLING 1. SAL lærerfaciliteter grupperum LÆRERFACILITETER lærerfaciliteter lærerfaciliteter grupperum grupperum grupperum grupperum UDSKOLING 1. SAL 1 :

34 UDSKOLING 2. SAL NATURFAG FYSIK fysiklokale depot eksisterende fysiklokale depot NATURFAG FYSIK Det eksisterende natur og tekniklokale ombygges til et nyt fysiklokale. På denne måde vil det nye fysiklokale og det eksisterende fysiklokale ved siden af kunne drage nytte af fællesfunktioner og for udskoling danne et fremtidigt fysikcenter. De to lokaler skal kunne fungere uafhængigt af hinanden. Det nye fysiklokale indrettes derfor som et eget fagområde. grupperum grupperum grupperum grupperum UDSKOLING 2. SAL 1 :

35 SPECIALCENTER sprogcenter AKT - center specialcenter kontor møderum skolepsyk. talepæd. SPECIALCENTER SPECIALCENTER På første sal i den tidligere læseklassefløj placeres specialafsnittet med gruppe- og r for AKT, sprogklasser og specialklasser samt et mindre kontor med tilhørende møderum. SPECIALCENTER 1 :

36 DESIGN håndarbejde håndarbejde eks. sløjddepot sløjd DESIGNFLØJ ovn depot sløjd sløjd depot DESIGNFLØJ Én af de gamle gymnastiksale G1 ombygges til et nyt designområde i sammenhæng med de eksisterende sløjdog billedkunstlokaler, så der skabes et helt selvstændigt designhus, hvor alle de kreative fag i fremtiden kan udfolde sig i områder for håndarbejde, sløjd og billedkunst. Den gamle gymnastiksal ombygges til to selvstændige billedkunstlokaler ved at der skydes et dæk ind i rummet. De to lokaler kan fungere udafhængigt af hinanden, men vil også kunne fungere, som vådt og tørt område eller lignende om undervisningen på dette fagområde i fremtiden kræver dette. Håndarbejde overtager det eksisterende areal for billedkunst og får således sit eget fagområde. Sløjd forbliver uændret billedkunst 01 billedkunst 02 DESIGNFLØJ STUEPLAN 1: 300 DESIGNFLØJ 1. SAL 1: 300 billedkunst 02 36

37 MUSIK indgang øvelokale øvelokale musik klip MUSIK depot klip musik musik klip lille aula MUSIKLOKALE STUEPLAN 1: 300 MUSIK Et nyt musiklokale etableres i en del af den nuværende indskolingsbygning Kirkebjerggård. Tre klasselokaler lægges sammen og omdannes til et fleksibelt musiklokale, som via gardiner kan opdeles til flere musikrum - eller måske et teaterrum med bagscene? I musiklokalet etableres to øvelokale for eleverne. Gangarealet langs med lokalet inddrages og de tidligere garderobenicher omdannes til redigerings- og klippeborde til brug for musiklokalet. Musiklokalet ligger i direkte forbindels med lille aula, og der vil på denne måde kunne skabes synergi mellem de to områder til brug for både skole og fritid. 37

38 KIRKEBJERG FRITIDSHJEM garderober Kirkebjerg fritidshjem køkken grupperum grupperum grupperum sundhedsplejerske KIRKEBJERG FRITIDSHJEM Kirkebjerg fritidshjem KIRKEBJERG FRITIDSHJEM Kirkebjerg Fritidshjem mod Skjulhøj Allé, som er et selvejende fritidshjem idag normeret med 66 børn udvides med 75 børn, så det fremtidige børnetal på Kirkebjerg Fri tidshjem bliver 141 børn. Udvidelsen sker i den toetages bygning som vender mod Vanløsehøj og i dag beboes af Kirkebjerg Skole. Udvidelsen tilføjer et nyt køkken, samt 3 grupperum til institutionen. Efter institutionens ønske ombygges lokalerne til åbent sammenhængende rum. På gangen etableres garderober til børnenes tøj og tasker. KIRKEBJERG FRITIDSHJEM UDVIDELSE PLAN 1:

39 KIRKEBJERGGÅRD KKFO lille aula værksted fællesniche nyt køkken personalerum grupperum KKFO KIRKEBJERGGÅRD værksted værksted hovedindgang depot KIRKEBJERGGÅRD KKFO KKFO en Kirkebjerggård ved Kirkebjerg Allé, som i dag er normeret med 66 børn udvides med 125 børn til i alt 191 børn. Udvidelsen vil ske i den eksisterende bygning idet grupperum indgang/ fællesrum kontor lokaler frigives fra indskolingsdelen, som flytter i den nye bygning på Marken. Udvidelsen af Kirkebjerggård sker ved at tage de eksisterende r i brug som grupperum og værksteder værksted værksted værksted køkken i KKFO en. Institutionen ønsker at der to steder åbnes op mod gangen, så der skabes nicher i det eksisterende gangforløb. Derudover ombygges et eksisterende til nyt køkken, så der i institutionen fremadrettet vil være to køkkener. Det ekisterende personalerum får adgang til det nye køk- KIRKEBJERGGÅRD KKFO UDVIDELSE PLAN 1: 300 ken. 39

40 REFERENCER UDERUM REFERENCER GRØNNEGÅRD KLATRESTATIV SPÆNDT FRA FACADE TIL FACADE MARKEN LANDSKABSFORMER I KANTEN RØDE BANE FORHINDRINGSBANER FOR ALLE ALDRE SKOLESTIEN LØBEBANER UNDER DEN STORE TRAPPE PÅ MARKEN HÆNGEVERDENER MARKEN PÅ TAGET UDFORDRENDE LANDSKAB 40

41 MATERIALEKARAKTER GLASPARTIER INDVENDIGT SOM UD- VENDIGT GRØNNE VÆGGE PÅ TÅRNENE STRÆKMETAL, KASSETTE- FACADER PÅ FACADER OG BRANDTRAPPER BEMALET GRAFIK PÅ ASFALTOMRÅDER SÆTTER LEGEN IGANG SIGNALFARVER UDVALGTE STEDER UDE SOM INDE MATERIALEKARAKTER KIRKEBJERG SKOLE MATERIALEBESKRIVELSE ARKITEKT NYBYGGERI GENERELT Generelt anvendes materialer, som tager afsæt i de krav, der må stilles til et moderne skolebyggeri. Materialerne skal kunne holde til stærk slitage og samtidig tilgodese høje krav til nemlig renholdelse, akustiske forhold og lignende. I de kommende faser vil netop disse krav blive efterspurgt for hvert materiale, som vælges ind i projektet. YDRE KARAKTER FACADER Bygningens ydre karakter vil være stærkt præget af Marken på 1. Sal, som på alle måder vil sætte sit præg på bygningens arkitektoniske og materialemæssige karakter. Bygningernes facader til blive udført med facadepartier i glas, facadekassetter i stål, perforerede stålplader og strækmetal. Partielt vil tårnene blive beklædt med eternit som underlag for klatrevægge og begrønning. Begrønningen vil foregå i styrede felter, som et naturlig forlængelse af tagets grønne karakter. Plantevalg kunne være rådhusvin i smalle bede i plantekasser, der som lette skærme dekorerer facader,. Rådhusvinen giver byggeriet et poetisk grønt skær, der bølger i vinden og får smukke changerende høstfarver. Facaderne suppleres af en til to klatrevægge, som et supplement til det aktivitetsbaserede landskab, som Marken på 1. vil bære præg af. Facadepartier i stueetagen vil hovedsageligt udføres i alufacadepartier med enkelte faste partier. UDVENDIGE TRAPPER Udvendige trapper udføres som ståltrapper med ristetrin. Inddækning af trapper udføres med perforeret stål eller strækmetal. INDRE KARAKTER GULVE Gulve i stueetagen udføres som Maxitgulve, et tyndpudsgulv, som virker akustikdæmpende. I de områder, hvor gulvet sænkes under tårnene udføres gulve og trin med gummibelægning eller højkantsparket. Afsøges nærmere i projektforslag. I tårnene udføres gulvene som gummigulve eller højkantsparket. Afsøges nærmere i projektforslag. I kælderen er gulve i sanitets og vådrum flisebelagt. Øvrige gulve udover idrætssalene er udført som støvbundne betongulve. I idrætssalen udføres gulve som gummigulv eller trægulv på strøer. Afsøges nærmere i projektforslag. INDVENDIGE TRAPPER Trapper udføres som betontrapper med gummibelægning eller højkantsparket i bakker. LOFTER Lofter udføres som træbetonlofter eller Ecophonlofter med stærke akustiske egenskaber. I rum med nedsænkede lofter opsættes gipslofter. VÆGGE Vægge mellem r udføres som betonvægge. Filtes og males. Vægge mod fællesområder udføres som systemvægge med glaspartier og faste partier. Supermøbler på skoletorvet under tårnene hører under inventarprojektet, men foreslås udførti slitagehærdede materialer som gasbeton eller lignende. DØRE Indvendige døre udføres som massive døre med sparkplader. 41

42 AREALOPGØRELSE ETAGEAREAL OG BEBYGGELSESPROCENT Det samlede areal for nybyggeri udgør m 2, hvilket er en overskridelse af på 228 m2 i forhold til byggeprogrammet fra december AREALFORDELING BRUTTO Nybyggeri Stueplan m 2 1. sal m 2 2. sal 910 m 2 3. sal 576 m 2 Nybyggeri i alt m 2 Øvrigt etageareal m 2 Det matrikulære areal er på m 2, hvilket giver en samlet bebyggelsesprocent på ca. 59,7 %. Den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent iht. kommuneplanen er på 60 %. 42

43 BRANDFORHOLD som kun har udgang i én retning. Forholdet kan acceteres, fri er placeret i kælderniveau i et forsænket område og ling om brandsikring af byggeri. Dog udføres tage over tårnbygning da der ikke er tale om rum til personophold. Fra omklæd- der etableres derfor to trapper i modstående ender for at C, D og E med sedum (grønt tag). Københavns Kommune har ingen ningsrum, som udføres uden adgang til redningsåbninger, komme op på omgivende terræn. Der er ikke mere end 25 skærpede krav hertil, idet underliggende tagkonstruktion udføres opdeles flugtvejsgang med bygningsdel klasse EI 60 (BD- m til nærmeste flugtvej. som mindst bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 (BSbygningsdel 60). C A B bygningsdel 60) og dør klasse EI2 60-C (BD-dør 60) med ABDL. Der etableres yderligere dør på tværs mellem de to omklædningsrum således, at der er sikret to uafhængige flugtveje fra begge omklædningsrum. BRANDMÆSSIG OPDELING Bygningen udføres i princippet som én sammenhæng ende brandsektion (knap 600 m2). Arealer i kælderplan Tagdækning på taghave skal leve op til krav om tagdækning klasse BROOF (t2) (klasse T tagdækning). KONSTRUKTIONER (omklædning, teknik og flugtvejsgang) sektioneres dog fra De bærende konstruktioner udføres efter anvisningerne i Eksem- I stueplan er der fra alle klasselokaler udgang direkte øvrig bygningsmasse. pelsamling om brandsikring af byggeri svarende til bygningsdel til terræn i det fri. Fra nærområder og skoletorv er der Sprinklercentral udføres ligeledes som selvstændig brand- klasse R 60 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 60). Dæk over taghave ligledes udgange direkte til det fri. Der er intet sted mere sektion. udføres som REI 60 A2-s1,d0 (BSbygningsdel 60). end 25 m til nærmeste udgang. Klasselokaler/opholdsrum udføres i udgangspunktet som Alle flugtvejstrapper udføres som bygningsdel klasse R 30 A2-s1, d0 Fra 1. sal etableres fra alle opholdsrum, herunder også brandceller. Glasadskillelser udføres mod fællesarealer og (BS-bygningsdel 30) de to lave tårne til faglokaler, udgang direkte til taghave, skoletorv som glas EW 30. KIRKEBJERG SKOLE BRAND som betragtes som det fri. Fra taghave er der adgang til REDNINGSBEREDSSKABETS INDSATSMULIGHEDER til terrænniveau via 4 udvendige trapper placeret med Depoter, rengøringsrum, kopirum og lignende udføres som Der etableres kørevej langs begge gavle med adgang fra Kirkebjerg henholdsvis 2 på nordfacaden og 2 på sydfacaden af selvstændige brandceller. Allé. Da alarmadressen og postadresse er Vanløsehøj ønsker Køben- BRANDMÆSSIGE FORHOLD bygningen, således at der ikke er mere end 25 m til havns Brandvæsen at eksisterende overdækning mellem bygning GENERELT nærmeste flugtvej. Det foreslås at adskille idrætssal fra øvrig bygning efter 1 og 4 fjernes eller hæves, således at der er mindst 3,4 m fri højde Afklaring af de brand- og flugtvejsmæssige forhold er foretaget i samarbejde med ekstern samme princip som klasselokaler, hvor der kan anvendes under overdækning og således at der er adgang fra Vanløsehøj langs konsulent fra DBI, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, samt i dialog med Københavns I tårnbygning C etableres der fra 2. sal (i alt 3 etager) EW-klassificerede glaspartier. Adskillelsen opgraderes dog østgavl. Kommune, Center for byggeri og Københavns Brandvæsen, Forebyggende Afdeling. udvendige trapper, således at der fra alle undervisning- til EW 60, da brandbelastningen i idrætssal kan forventes srum og fællesrum er direkte adgang til udvendig trappe. højere og der ønskes så frie begrænsninger som muligt på Muligheden for vandret/lodret stigrør er blevet drøftet med Køben- Nybygningen skal henføres til anvendelseskategori 3 og udføres som udgangspunkt efter Trapper adskilles brandmæssigt ikke fra bygningen. brugen af idrætssal. havns Brandvæsen, således at redningsberedskabet kan koble på anvisningerne i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Døre mod flugtvejsgange udføres som døre klasse EI2 oppe på taghave, da det er tvivlsomt om man kan overholde 40 m I tårnbygning A og B etableres der fra 2. og 3. sal ligeledes 60-C (BD-dør 60). Døre mod skoletorv udføres som fra kørevej til døre og idet der ikke er adgang til bygningens øvre BRANDTEKNISKE INSTALLATIONER adgang fra alle opholdsrum til udvendig trappe. Da byg- glasdøre klasse EW 60 på ABDL. Alternativt udføres døre etager via traditionelle trappetårne. Bygningen udføres med følgende brandtekniske installationer: ningsafsnittene er i alt 4 etager adskilles trapperne fra brandmæssigt uklassificerede og med port klasse EI2 AVS-anlæg bygningen i form af brandsektionsadskillelse. Trapperne 60-C (BD-port 60) med gående døre på ABDL. Lukkede Røgudluftning foretages i udgangspunktet via vinduer og døre i Flugtvejs- og panikbelysning skal desuden inddækkes mod vejrlig. vægge mod kælderarealer og skoletorv udføres som facaden. Interne pbne trapper røgudluftes via åbning i tagniveau. Slangevinder brandsektionsadskillelser. Idrætssal røgudluftes evt. mekanisk med et luftskifte på 6 gange pr. Varsling Flugtveje fra idrætssal udføres med udgange direkte til Endelig afklaring og fastlæggelse af principper for flugt- time, da hverken tag eller facader under tagniveau er placeret mod ABA-anlæg terræn i det fri fra kælderniveau, via flugtvejsgange (som veje og brandmæssig opdeling i forhold til idrætssale det fri. Alternativt evt. via kanaler direkte til det fri. betjener henholdsvis omklædning og teknikrum og som foretages i projektforslagsfasen. FLUGTVEJE løber på langs af idrætssal) og via skoletorv. Der kan Sprinklercentral placeres i kælderniveau med adgang direkte fra det I kælder etableres flugtveje via flugtvejsgange. Fra teknikrum er der udgang til flugtvejsgang således tilvejebringes 7 uafhængige flugtveje. Terræn i det Ind- og udvendige overflader udføres efter Eksempelsam- fri. 43

44 TEKNISK BESKRIVELSE KONSTRUKTIONER, VVS OG EL FAGBESKRIVELSE INGENIØR BÆRENDE KONSTRUKTIONER Eksisterende forhold/ øvrige bygningsmæssige forhold Ved ny indretning af eksisterende faglokaler i bygning 1, 3 og 4, påregnes ændring af bærende bygningsdele. I bygning 1 og 3 ønskes der sammenlægning af rum, ved fjernelse af bærende/ stabiliserende vægge. Der etableres nye bærende/ stabiliserende stålrammer ved fjernelsen. Rammene udføres med brandisolering iht. myndigheder. Der må påregnes de nødvendige midlertidige afstivninger i forbindelse opgaven. Eksisterende fundamenter skal i denne anledning vurderes om de har den fornødne styrke. I Bygning 4 indskydes let dækkonstruktion i eksisterende gymnastiksal. Dækkonstruktionen tænkes udført som gipsdæk med lette stålprofiler. Der etableres et nyt søjle/ bjælke system for reducering af spænd, med ny fundering for søjler. KONSTRUKTIONER TÅRNBYGNINGER Tårnbygningerne udføres med en søjle-bjælke konstruktion placeres langs facaderne. Indvendige bjælker og udvekslinger for trapper udføres SALEN Salen udføres som dobbelthøjt rum (stue/ kælder). Bærende konstruktioner i øst/vest vendte gavle udføres som betonvægelementer med mulighed for at etablere store åbninger. Vægelementerne sikrer bygningens stabi litet og bærer dækelementerne over salen Ydervæggen mod syd udføres som betonelementer hvor der skal tages hensyn til optagelse af jordtryk. Salens begrænsning mod nord udføres som betonelementer til sikring af stabilitet. I salens 1/3 dels punkter indlægges to kraftige dobbelt bjælker (beton) der bæres af betonsøjler ved salens ydervægge. Dæk over salen udføres som betonhuldæk eller TT ribbedæk med overbeton. STUEETAGEN Store dele af taget over stueetagen udføres til brug for udeophold. Bærende vægge udføres overvejende som betonelementer der skal placeres under hensyn til bæringer for de overliggende tårnbygninger. meter under terræn og udføres direkte dyb. Under gulve på jord i stueetagen indbygges kapillarbrydende lag / isolering der funderes på komprimeret grusfyld. Afrømningsniveauet for terrændæk (uden for kælderområdet) ligger ca. 1,0 meter under eksisterende terræn. For områder med kælder kan fundering foretages umiddelbart under kældergulvets niveau. Der udføres traditionel dræning af terrændækket som beskrevet i den geotekniske rapport. VVS LEDNINGSEJERE Det er Københavns Energi (KE) som er ledningsejer / leverandør vedr kloak, fjernvarme, vand, gas og el. Tilslutning til forsynings- og afløbsledninger KE skal ansøges om tilladelse for at tilslutte nye og flere installationer vedr følgende forsyninger: Kloak, fjernvarme, vand, gas og el. Oversigtsplanen, jævnfør dette dispositionsforslag, med forslag til placeringer af nye stik, fremsendes sammen med ansøgninger til KE. TILSTANDSVURDERING Udleverede dokument omhandler hele skolen. Er meget kortfattet. KLOAKINSPEKTION Udført af Kaj s TV-inspektion jævnfør rapport af juli 2010 Omhandler ikke KE`s hovedledning som er placeret på skolens område. Da projektet primært omhandler nybygning og mindre indvendige ombygninger er en generel renovering af kloakken ikke en del af nærværende projekt. MILJØUNDERSØGELSER I BYGNINGER Udført af Dansk MiljøAnalyse jævnfør rapport af september 2010 og af december Omhandler stikprøver i bygning 01, 02 og 04 vedrørende PCB fuger, blyholdig maling, asbest og skimmel. Rapporter er vedlagt dispositionsforslaget. Der er ikke fundet PCB fuger. Der er fundet malerbehandlinger med blyholdig maling. Der er generelt asbest i den tekniske isolering (rørisolering), samt i pakmaterialet ved glasrude i branddøre. som stålbjælker som SWT system for at tilgodese optimale føringsveje for installationerne. Etagedæk udføres som huldækelementer. Der udføres en kerne af betonelementer centralt placeret i bygningen. Kernen bærer lodret last fra etagerne og sikrer samtidig tårnbygningens stabilitet overfor vandrette kræfter. Dæk over stueetagen udføres som betonhuldæk. KÆLDER Kælderydervægge skal dimensioneres for jordtryk. Dæk over kælder udføres som huldækelementer. Gulve på jord opbygges som traditionelle terrændæk. EKSISTERENDE FORHOLD EKSISTERENDE LEDNINGSFORHOLD KLOAK Den eksisterende hovedkloak, som også betjener boligbebyggelsen nord for skolen løber fra nord til syd gennem skolens område: Mellem bygning 01 og 04, og videre ned midt gennem boldbanen. Der er fundet skimmel, hvor der har været fugtindtræng ning. MILJØUNDERSØGELSER TERRÆN Udført af Franck Geoteknik jævnfør rapport af Omhandler primært stikprøver ved nybygninger af hensyn til deponering af overskudsjord. Ved overgangen til stueetagen udføres hvor understøtninger for søjlerne ikke kan indpasses - udvekslings bjælker der kan overføre de lodrette belastninger til de bærende konstruktioner i stueetagen. FUNDERING Ifølge den geotekniske undersøgelse, er der relativt begrænsede styrker i jorden. Overside af de bæredygtige faste jordlag ligger ca 2,5 FJERNVARME: Den eksisterende hovedledning, løber fra nord til syd gennem skolens område: Mellem bygning 01 og 04, og videre ned gennem boldbanens østlige side. Jorden er analyseret vedrørende tungmetaller og kulbrinter (olie). Rapporten er vedlagt dispositionsforslaget. Generelt er jorden forurenet svarende til klasse 2 og 3 FAGLOKALEBYGNINGER Bærende konstruktioner udføres lette med tagkasetter og søjle/ bjælke konstruktion i facader. Bygningen der er placeret over salen bæres delvist af de meter under eksisterende terræn. I henhold til geoteknisk rapport regnes funderingen udført som direkte fundering i kategori 2. Fundamenter (uden for kælderområdet) føres til minimum frostfri dybde 0,9 TILSTANDSVURDERINGER OG FORUNDERSØGELSER ENERGIMÆRKE Udleveret dokument dækker kun børneinstitutionen Pandekagehuset, Skjulhøj alle 52. (også kaldet by-jord). Deponering skal derfor følge særlige regler med hensyn til anmeldelser og deponeringssteder. GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER store hoveddragere i salen. Udført af Franck Geoteknik jævnfør rapport af

45 Omhandler prøver ved nybygningen af hensyn til dimen- VENTILATIONSANLÆG ENERGISTYRING hensyn til brand- og støjtekniske forhold. sionering af fundamenter og afklaring med hensyn til Tilstand og kapacitet. Der etableres energistyring ved hjælp af CTS anlæg (Cen- Specielt skal nævnes, at i natur- og tekniklokaler skal dræn. Nybygningen forsynes med nye selvstændige anlæg. tral Tilstands- og Styrings-automatik). komponenter være syrefaste. Behov og placering af syre- Rapporten er vedlagt dispositionsforslaget. Ved ombygninger skal tilstand og kapacitet vurderes nøje. Generelt opsættes nye små CTS-systemet udføres WEB-baseret, således at program- neutralisator skal afklares i projektforslagsfasen. Bæredygtig jord ligger cirka 2 meter under terræn. Er decentrale anlæg (som i de midlertidige pavilloner), der hvor der indrettes nye faglokaler. mer altid er opgraderet samt for at opnå mulighed for at nøjere vurderet under konstruktions-afsnittet. logge på systemet fra en vilkårlig PC, ved brug af de rette VANDINSTALLATIONER Drænforhold er normale. Det vil sige at det er nødvendigt ENERGIFORHOLD koder. Der monteres decentrale målere på vand, varme og Udføres som traditionelt system med koldtvandsrør, varmt at udføre omfangsdræn, samt netdræn under kældre. På grund af delvis defekt CTS-automatik og manglende indregulering, vil der sandsynlig- el, som kobles til CTS-anlægget. Herved kan der indlæg- vandsrør og cirkulationsrør for det varme vand. vis kunne opnås store besparelser på fjernvarmen på den eksisterende skole. ges alarmer, udskrives rapporter mv. Det varme vand foreslås produceret via solfangere på tag- KLOAK OG AFLØBSFORHOLD Evt. fejl- og mangelafhjælpning er et særskilt projekt, da disse primært stammer fra om- et og i relativt store akkumulerings-beholdere af hensyn til Tilstand og kapacitet. bygningen i 2003, hvor entreprenøren gik konkurs. Det kan foreslås, at opsætte synlige displays med forbrug. høj effektivitet (solfang). Som backup bliver der monteret Det eksisterende system er et fællessystem; regnvand og Nybygningen forsynes med nyt CTS-system. KE og DONG har standardpaneler, som benyttes på fjernvarmespiraler i beholderne. spildevand i samme ledninger. mange skoler. Endvidere kan logninger fra CTS-systemet Specielt skal nævnes, at i natur- og tekniklokaler skal Tilstand ved ombygninger vurderes lokalt i projekt- indgå i undervisningen i matematik- samt natur- og teknik- vandinstallationer til elevborde kunne afspærres via forslagsfasen ud fra TV-inspektionsrapport. FORSLAG OG LØSNINGER NYBYGGERI undervisningen. nøglebetjent motorventil. Der anvendes vandbesparende Kapaciteten for hovedledningen vurderes at være OK: TEKNISKE LØSNINGER blandingsbatterier og klosetter. Hovedledning ø 350 betonledning. Føringsveje og teknikrum fremgår af vedlagte tegninger vedrørende EL og VVS inklusiv KLOAK, AFLØB OG SANITET Afløb og dræn fra kældre skal pumpes på grund af højde- ventilation. KLOAK Brandslangeskabe tilsluttes koldtvandsinstallationen. forhold og risiko for opstuvning. Generelt fremføres installationer skjult: Vandret over nedhængte lofter og lodret i skakter. Den eksisterende hovedkloakledning skal omlægges på Krav fra Brandmyndighederne kan medføre, at der skal grund af udgravning til salen og kælderen. monteres stigrør til hver af de 3 tårne. VANDFORSYNING Der anvendes kendte løsninger, systemer og produkter, projekteret og udført i henhold til Tilstand og kapacitet. gældende normer. Generelt udføres kloakinstallationer så vidt muligt som VARMEANLÆG Der etableres ny stikledning til nybygningen. Endvidere simple opbygninger af hensyn til let og billig vedligeholdelse. separatsystem: Dræn, overfladevand samt tagvand for sig, Der etableres ny vekslercentral i kælderen. Kapacitet og tryk vurderes at være OK. I følge KE målt til For at spare maksimalt energi, kan det dog ikke undgås at der skal benyttes avanceret og spildevand for sig). Tagvandet ledes via en ca. 50 m3 Varmtvandsbeholdere forsynes direkte med fjernvarme 4,3 bar over terræn samt 16 liter pr sek. automatik. stor faskine for at opnå miljørigtig nedsivning. Ved store (som supplement til solfangerne). regnskyl vil vandet via et overløb blive ledt til kloakken. Efter vekslerne fremføres varmerør til separate blande- GASFORSYNING ENERGIFORSYNING OG FORBRUG sløjfer for radiatoranlægget, hvert ventilationsanlæg samt Tilstand og kapacitet. Varmeforsyningen skal i følge den kommunale varmeplan primært være fjernvarme, som Der etableres traditionel afvanding inklusiv dræn fra den opvarmning af salen. Der etableres ny stikledning til nybygningen stammer fra miljørigtigt kraftvarme. El i driftsfasen (efter afleveringen) kan købes som ombyggede skolegård, ny idrætsbane samt ny parkerings- Kapacitet og tryk vurderes at være OK jævnfør forespørg- grøn energi, primært fra vindmølleproduktion (man giver tilskud til elproduktion fra plads. Eventuelle muligheder for at lade disse vandmæng- Generelt opvarmes med radiatorer / konvektorer, som sel hos KE, da nybygninger ikke omfatter store gasforbrug vindmøller). der nedsive (LAR) overvejes i næste fase. placeres under / ved vinduespartier. til f.eks. skolekøkkener. Samtidighedsfaktoren for natur- Ved indgangspartier kan gulvvarme anbefales, da det er og tekniklokaler skønnes også at være meget lille. Som alternative energikilder foreslås solfangere til brugsvandsproduktionen med supple- TAGVAND med til at holde gulvene tørre. ment fra fjernvarme, samt solceller til el-produktion som supplement til almindelig Udføres som indvendig nedløb på grund af tagenes og I omklædnings og baderum foreslås også gulvvarme. I VARMEFORSYNING el-forsyning. terrassernes opbygning. salen foreslås strålevarme-paneler som en del af loftet. Tilstand og kapacitet. Dette giver hurtig varmeregulering og dermed driftsbe- Der etableres ny stikledning til nybygningen. Bygningsdele og installationers levetid i relation til drift og vedligehold. Det tilstræbes, AFLØB sparelser. Kapacitet og tryk vurderes at være OK jævnfør forespørg- at der anvendes solide komponenter, som er lette at vedligeholde og som derved sikre (Indvendige spildevandsinstallationer): sel hos KE. maksimal levetid. Udføres med traditionelle faldstammer af støbejern af 45