Brystkræft og Body image Breast cancer and Body image

Transkript

1 Brystkræft og Body image Breast cancer and Body image Simone Højberg Jensen Sye55331 BACHELORPROJEKT MODUL 14 AFLEVERINGDATO: 9/6-16 VEJLEDER: ELLEN NIELSEN ANTAL ANSLAG:

2 Resume: Formål: at blive klogere på hvordan et ændret kropsbillede, i forbindelse med kvinder der får diagnosticerede brystkræft, påvirker patienten og hvordan vi som sygeplejersker kan være med til at mestre dette. Metode: Der er blevet fortaget et litteraturreview, hvor tre videnskabelige artikler, som henholdsvis er to kvalitative studier og et litteraturreview, er blevet anvendt. Der er anvendt en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang i projektet. Ydermere anvendes en narrativ analysemetode indenfor en given teoretisk ramme. Fund: Der er ikke tilstrækkelig fokus på at hjælpe og støtte kvinderne til at mestre deres ændret body image. Konklusion: Empirien viser at kvinderne lider under deres sygdomsforløb og deres ændret body image har stor betydning for deres velbefindende. Kvinderne har behov for hjælp til at mestre den ændrede body image, hvilket kan være en af sygeplejerskens arbejdsområde, det ses dog at dette ikke er tilstrækkeligt implementeret i praksis. Abstract: Aim: To learn more about how an altered body image associated with women who get diagnosed breast cancer affects patients and how nurses can help to cope with this. Methods: There has been conducted a literature review in which three scientific articles have been used, which respectively are two qualitative studies and a literature review. A hermeneutics scientific theoretical approach have been used in the project. Furthermore a narrative analysis method within a given theoretical frame. Results: There is not enough focus on helping and supporting women to cope with their altered body image. Conclusion: The empirical evidence shows that women suffer under their illness and their altered body image has great influence on their well-being. The women needs help to cope with the altered body image, which could be one of the nurse s tasks, to all appearances it isn t proper implemented in practice. Side 1 af 32

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning: Problembeskrivelse: Problemafgrænsning: Problemformulering: Metodeafsnit: Kvalitativ metode: Videnskabsteoretisk tilgang: Etiske og juridiske overvejelser: Litteratursøgning: Inklusions- og eksklusions kriterier: Beskrivelse og begrundelse af empiri: Beskrivelse og begrundelse af teori: Katie Erikson: Antonovsky: Bob Price: Analysemetode: Analyse: Hvilke lidelser oplever den brystkræft ramte kvinde?: Delkonklusion 1: Hvilken betydning har den ændrede kropsopfattelse for den brystkræft ramte kvinde?: Delkonklusion 2: Hvad kan sygeplejersken gøre, for at støtte den brystkræft ramte kvinde til at mestre den ændrede body image?: Delkonklusion 3: Metodediskussion: Resultatdiskussion: Konklusion: Perspektivering: Referenceliste: Bilag: Side 2 af 32

4 1.0 Indledning: I dette bachelorprojekt er formålet, at blive klogere på hvordan et ændret kropsbillede, i forbindelse med kvinder, der får diagnosticerede brystkræft, påvirker patienten og hvordan vi som sygeplejersker kan være med til at hjælpe patienten med at mestre dette. Dette emne er valgt på baggrund af min erfaring fra praksis i hjemmeplejen, hvor jeg en af mine første dage var på besøg ved en brystkræftramt kvinde, som tildels isolerede sig fra sin hverdag, grundet de bivirkninger behandlingen havde forårsaget ved hendes krop. Det var svært for kvinden at gøre almindelige hverdags ting, som f.eks. at handle, da hun angav at hun følte omverdenen altid stirrede på hende. Det var også et problem for hende, at tage ud og spise med bekendte, da hun følte der var en masse ting, som ikke blev sagt, men som hendes bekendte tænkte. Hun følte sig anderledes i forhold til omverden og den person hun tidligere havde været. Efterfølgende har jeg tænkt meget over, hvordan man ville kunne hjælpe en kvinde som hende med at komme videre i livet og mestre sin ændrede livssituation. 1.1 Problembeskrivelse: Kvinden jeg mødte i hjemmeplejen, er langt fra den eneste der har fået diagnosticeret brystkræft. Hvert år får 4897 kvinder i gennemsnit konstateret brystkræft og kvinder lever med diagnosen (Cancer.dk). Det er meget forskelligt, hvordan disse kvinde med brystkræft har det under og efter behandling. Mange oplever en forandring ved deres krop. Nogle gange er det midlertidigt at kroppen ser anderledes ud og kan efterfølgende trænes til at være som før, andre gange er det mere permanent, som f.eks. ved operationer. Når man er i behandling for kræft, svækkes kroppen ofte, hvilket kan gøre at kroppen ser træt og hærget ud. Bivirkninger af de forskellige behandlinger kan også gøre, at nogle af patienterne ikke kan spise og træne som tidligere, hvilket også kan påvirke deres body image. Andre behandlingsformer hæmmer produktionen af kønshormoner, giver væskeophobninger og andre taber håret (ibid). Når en patient rammes af cancer og en behandling går i gang kan kroppen ændres, hvilket gør at man får fokus på og tænker mere over de forandringer der sker. Patienterne oplever kroppens begrænsninger og ser kroppen som en ting, der kan diagnosticeres og behandles. Dermed bliver kroppen også gjort til et objekt, som andre mennesker kan kommentere og kigge på, på en anden måde end tidligere, hvilket kan føre til isolation fra sociale- og hverdags begivenheder (ibid). Side 3 af 32

5 I en kvalitativ undersøgelse bliver tre fokusgrupper med midaldrende kvinder, der er i behandling for brystkræft interviewet. Formålet for at finde frem til, hvilken betydning ændringen af kroppen i forbindelse med sygdom, har på deres seksuelle identitet i forbindelse med samfundet normer og hvilke forandring der er sket i forbindelse med sygdommen, samt hvilken betydning dette har haft for kvinderne. Ud fra interviewene af kvinderne fandt de frem til fire delresultat og et endelig resultat. De fire delresultater omhandlede; at føle sig anderledes, den uregerlige krop, ændringer i erotikken og en reevaluering lidt tid efter kvinderne har fået diagnosen. Alle delresultaterne af undersøger peger alle på det endelige resultat, som de har givet overskriften: To feel like an outsider (Klaeson, K, 2011). Kvinderne fortæller at de efterfølgende, efter at være kommet i behandling, ikke længere kan genkende dem selv og hvem de skal identificerer sig med. De yngre kvinder i fokusgrupperne identificerer sig selv med deres mødre, da de angiver at have flere af de samme problemstillinger, som aldring af kroppen og øget sved tendens. Kvinderne angiver også, at de er flove over at skulle vise deres krop frem til andre. De angiver at det ikke er det manglende bryst de er flove over, men ændringen af deres body image og at de signalerer aldring og sygdom. Kvinderne angiver, at bruge meget energi på at vise omverden at de er sunde og normale, ved at bruge ekstra tid på make-up og deres tøj. 75 % af kvinderne angiver, at føle sig ukomfortabel i situationer, hvor de skulle være uden tøj blandt mennesker, de ikke har en relation til f.eks. offentlige bade. De føler en form for skyld, i form af deres anderledes krop og er bange for at gøre andre flove (ibid). I fokusgrupperne fortæller kvinderne desuden, omkring hvordan de føler sig svigtet af deres krop og at de ikke kan fortsætte med at leve deres liv, som det var inden de blev syge. De føler sig ukomfortable ved deres hårtab, vægttab og ar i deres hverdag. Specielt tab af øjenvipper og øjenbryn påvirkede kvinderne, da dette ikke kunne skjules med tørklæder og parykker, som hårtab på hovedet. Kvinderne angiver at de bruger meget energi på ikke at vise omverden deres sygdom, hvilket sammen med trætheden fra behandlingen af deres sygdom, er udmattende for dem og de føler svigt fra deres egen krop. Vasomotoriske symptomer, som når de drypper af sved og deres ansigt er svulmet op får, kvinder til at føle sig mindre feminine. Samtidig har flere af kvinderne koncentrationsbesvær, der gør det svært at være i fællesskab med andre (ibid). Alle kvinderne i fokusgrupperne var stadig seksuel aktive, inden sygdommen ramte dem. Kvinderne fortæller, at det stadig er muligt at være intime med deres partnere, men der kræver Side 4 af 32

6 meget tid og mental forberedelse for dem. Nogle af kvinder fortæller, at de ikke føler sig seksuel tiltrukket af mænd, som tidligere, grundet det negative syn på deres ændrede kvindelighed. Mange af kvinderne har efterfølgende svært ved at slappe af, når de er intime med deres partner og har svært ved at leve sig helt ind i det. I de harmoniske forhold fortæller kvinderne, at de efter lidt tid, har fundet andre måder at være intime på med deres partner, som gør at de kan føle sikkerhed og føle sig mere elsket. Nogle af kvinderne angiver også, at det har hjulet at tale med deres partner omkring hvordan de har det (ibid). Kvinderne der har levet i efterforløbet i længere tid angiver at de med tiden har fundet en måde at anderkende og acceptere deres ændret body image. De angiver desuden at meningen med livet har også ændret sig for dem angiver de (ibid). I sammenfatningen af undersøgelsen beskriver de at kvinderne føler de er deres kroppe, og at identificerer sig med nogen. I interviewet følte mange af kvinderne sig ikke tilstrækkelige i rollen som den gode kvinde, hustru, mor, kollega eller ven. Deres kvindelighed forsvinder fra dem og dette kan have betydning for deres følelses- og seksual liv. Kvinderne ønskede at være ligesom alle andre, hvor man ikke kunne se at de var syge (Ibid). Hvordan kan vi hjælpe disse kvinder tidligt i forløbet med at accepterer deres ændrede body image og undgå de mange negative tanker kvinderne har når de bliver ramte af brystkræft? 1.2 Problemafgrænsning: Bryst kræft, blandt kvinder, er en af de sygdomme med størst epidemiologi. Blandt alle kræftformer, er brystkræft den hyppigst blandt kvinder med 27,3 % nye diagnosticerede hvert år, svarende til 4897 kvinder. Derfor har jeg valgt, at afgrænse mit projekt til denne patientgruppe og ydermere har jeg afgrænset det til midaldrende kvinder i alderen år. Dette er valgt på baggrund af den fundne litteratur, hvor det i undersøgelserne er denne aldersgruppe der deltager. Ud fra dette antages det, at det er denne patientgruppe, der har størst behov for støtte, til at mestre deres ændre body image. Aldersgruppen er også valgt på baggrund af en statistik for nye tilfælde, der viser at kurver stiger kraftigt fra 35 år og op til 65 år, hvor kurven er faldende igen (NORDCAN, 2015). Ud fra det fundne litteratur antages det, at kvinder i denne aldersgruppe stadig er seksuel aktive og deres body image har betydning for dem og deres forståelse at deres kvindelighed. Side 5 af 32

7 2.0 Problemformulering: Hvorledes kan sygeplejersken hjælpe den brystkræft ramte kvinde, med hendes lidelse til at mestre den ændrede body image? 3.0 Metodeafsnit: I nedenstående afsnit vil der foretages en beskrivelse af de valgte metoder og begrundelse for valg af disse til besvarelsen af problemformuleringen. Ydermere vil jeg redegøre for min etiske og juridiske overvejelser i forbindelse med dette litteraturreview. Til slut vil jeg kort gennemgå den valgte empiri, samt den anvendte teori, der danner grundlag for analysen. Jeg har valgt at foretage et litteraturreview, da problemformulering egner sig godt til dette, da der i forvejen er forsket meget omkring bivirkninger ved behandling af brystkræft. 3.1 Kvalitativ metode: Ud fra den valgt problemformulering, har jeg valgt at anvende den kvalitative metode, som primær metode i mine valgte forskningsartikler, samt som fremgangsmåde i opgaven. Dette er valgt på baggrund af at mit formål med opgaven er at finde frem til, hvordan brystkræft ramte kvinder reagerer på deres ændrede kropsopfattelse og hvad vi som sygeplejersker kan gøre for at hjælp dem med at mestre denne ændring i livet. Det antages, at kvinder der rammes af brystkræft, reagerer individuelt og forskelligt på situationen og derved er den kvalitative forskningsmetode den mest hensigtsmæssige at anvende. Ved anvendelse af den kvalitative metode, kan informantens subjektive oplevede livsverden inddrages og informanten kan inddrages individuelt (Bjerg, 2013), hvilket ville være gavnligt for at besvarelse af den valgte problemformulering. 3.2 Videnskabsteoretisk tilgang: I det jeg ønsker at opnå en forståelse af, hvordan kvinder med brystkræft reagerer på deres ændrede kropsopfattelse og jeg på forhånd har en forforståelse om hvordan disse kvinder kan have svært ved det, har jeg valgt at anvende den hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang i mit projekt. Ifølge Hans- Georg Gadamer ( ) kan man i forbindelse med en undersøgelse ikke adskille det udforskende subjekt og det udforskende objekt og at subjektets fordomme er et aktivt element i forståelsen af et fænomen (Dahlaher & Fredslund, 2013). Side 6 af 32

8 Med fordom mener Gadamer ikke noget negativt, men forstår ordet i sin egentlige betydning for en for/før dom, altså en forforståelse. Denne forforståelse er altid tilstedeværende og ikke muligt at fralægge sig, da det er en nødvendighed for at forstå. Gadamer mener, at selvom man kunne være uden forforståelse i forbindelse med at opsøge ny viden, så ville dette ikke være hensigtsmæssigt, da man derved ikke ville vide hvad man skulle undersøge. Forståelse og forforståelse hænger ifølge Gadamers tæt sammen. Opnåelse af ny viden, forståelse, vil altid ske på baggrund af noget vi i forvejen ved noget om og derfor bliver vores forforståelse bragt med ind over i den ny forståelsesproces og sat på spil (ibid). Vores forforståelse er altid på spil, når vi opsøger ny viden. Den kan ofte være ubemærket, men det er vigtigt i et projekt, at være sig sin forforståelse bevidst (ibid). Andre vigtige begreber ifølge Gadamer, i forhold til vores forståelse er situation og horisont. Situationen er udgangspunkt for vores forforståelse og han definerer mennesket som et historisk væsen, der altid og allerede er påvirket af historie, altså situation. Vores situation er opfattet af vores personlige historie med social baggrund, køn, uddannelse, arbejde, erkendelsesteori og vores sociokulturelle kontekst. Alle elementer i vores situation er med at påvirke os til at forstå fænomener. Horisont er den rækkevide som vi forstår fænomener i. Vores situation og forforståelse bestemmer til sammen, hvordan vores horisont er. Ved at sætte vores forforståelse på spil, kan vores horisont udvides. I mødet med andre horisonter, kan der skabes horisontsammensmeltning og der opstår ny forståelse. Derved opstår den hermeneutiske cirkel, hvor subjekt og objekt ikke kan adskilles og hele tiden arbejder afhængig af hinanden (ibid). 3.3 Etiske og juridiske overvejelser: Der er i forbindelse med udarbejdelsen af dette projekt fortaget etiske og juridiske overvejelser, i forhold til brug af valgt empiri og teori. Da projektet er et litteraturreview og omhandler brug af sekundær empiri, der allerede er publiceret antages det, at forskerne bag de forskellige forskningsforsøg, har været tro mod deres etiske overvejelse i forbindelse med at arbejde med mennesker. Derved er der heller ikke blevet søgt efter tilladelse fra videnskabsetisk komite eller indberettet til Datatilsynet. Side 7 af 32

9 Det forventes, at forskningsundersøgelserne bygger på Helsinkidedeklarationen, der er vedtaget af Verdenslægeorganisation som omfatter biomedicinske forsøg, forskning vedrørende undersøgelsesmetoder og forebyggende foranstaltninger (Kyvik, 2013). I projektet vil jeg være tro mod den fundne empiri og teori, samt tro mod kvindernes opfattelse af den ændrede kropsopfattelse. 3.4 Litteratursøgning: I dette bachelor projekt har jeg valgt indledningsvis at foretage en fritekstsøgning på google, for at skabe forståelse af, om der er et problem på dette område. Ved at læse på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, fik jeg hurtigt bekræftet, at den ændrede body image havde betydning for mange ny diagnosticerede kvinder. I denne forbindelse, har jeg også fundet statistikker for, hvor udbredt brystkræft er. Efterfølgende har jeg fortaget en systematisk søgning på internationale databaser som Cinahl og Pubmed, hvor jeg har benyttet mig af en bloksøgning med søgeord som; breast cancer, breast neoplasms, coping, copingskills, body image, identity, nurs* og changing figure. Jeg har gjort brug af boolske operatorer, så som AND og OR til at kombinere søgeordene for at finde frem til relevante artikler. Dette har gjort, at min søgning er blevet præciseret til de mest relevant artikler for mit emne. Min søgeprotokol kan ses i bilag 1. De forskellige internationale databaser er valgt på baggrund af, hvad de forskellige databaser indeholder af materiale. Cinahl er primært en sundhedsvidenskabelig database, hvor artikler vægtes på kvalitative studier(glasdam,2011). Disse er meget anvendelige i mit projekt, da min problemstilling er følelsesmæssig og problemet er meget individuelt fra kvinde til kvinde. Pubmed er en stor videnskabelig database med biomedicinske artikler, som henvender sig til sundhedsprofessionen. Denne database dækker over både kvantitative og kvalitative studier (ibid). Denne database er valgt, for at sikre at jeg har fundet alt relevant litteratur på området. Ved søgning i Cinahl og PubMed fandt jeg frem til 17 relevante artikler ved hjælp af mine inklusions- og eksklusions kriterier, der vil blive beskrevet nedenfor. De 17 artikler blev vurderet ud fra VAKS-guiden, som er en guide udviklet af Dansk Sygeplejeselskab med inspiration fra Malterud, med det formål at kunne vurdere kvalitative artikler (Glasdam, 2011). Side 8 af 32

10 Efter denne vurdering, er tre af artiklerne blevet udvalgt, til at give et muligt svar på problemformuleringen. Disse tre artikler vil blive beskrevet længere nede i projektet. 3.5 Inklusions- og eksklusions kriterier: I min litteratursøgning har jeg valgt at fortage nogle inklusions- og eksklusions kriterier, for at præcisere og afgrænse min problemstilling. Inklusionskriterier Artikler fra Artikler på dansk, svensk, norsk og engelsk Artikler fra lande med et sundhedssystem lignende det danske Artikler indeholdende abstract Artikler omhandlende kvinder Artikler omhandlende årige Eksklusionskriterier Artikler omhandlende mænd Artikler omhandlende ældre eller yngre kvinder end år Artikler under abstracts eller abstract af dårlig kvalitet Artikler omhandlende kvinder fra fremmede kultur, der ikke er sammenlignelig med den dansk 3.6 Beskrivelse og begrundelse af empiri: Som tidligere nævnt, har jeg i mit projekt valgt at foretage et litteraturreview, hvor jeg har valgt tre artikler ud til besvarelsen af min problemformulering. Jeg vil inddrage forskellige citater i min analyse fra de patienter, der har deltaget i undersøgelserne fra de forskellige artikler. Nedenfor vil jeg kort præsentere de forskellige artikler der er anvendt i analysen. Den ene artikel der vil blive anvendt i analysen, Mastectomy, body deconstruction, and impact on identity: A qualitative study, er en kvalitativ undersøgelse med tre semi-strukturerede interviews kort før eller lige efter mastektomi, mens de andre vil forekomme senere i behandlingsforløbet. 19 kvinder i alderen år, alle med diagnosen brystkræft, deltog i interviews. Nogle af kvinderne blev tilbudt rekonstruktion af bryst, men det var dog ikke alle af kvinderne, der ønskede en efterfølgende rekonstruktion. Formål med undersøgelsen var, at finde frem til hvilke konsekvenser ændringerne ved mastektomi havde for kvindernes body image og deres identitet. Resultaterne fra det første interview, som artiklen primært omhandler, Side 9 af 32

11 viser at kvinderne der gennemgår mastektomi påvirkes psykiske af den ændring kroppen gennemgår. Det påvirker deres der femininitet og deres identitetsfølelse. Den fysiske ændring ved kroppen påvirker ikke kun kvinderne psykiske, men også i sociale sammenhænge, deres seksualliv og identitetsfølelse. Kvinderne kommer i sygdomsforløbet til at revurdere deres eksistentielle værdier i livet (Piot-Ziegler m.fl., 2010). Den anden artikel, Body image issues in women with breast cancer, er et sammendrag af den litteratur der har undersøgt ændringer af body image i forbindelse med brystkræft og hvilke psykologisk betydninger, det har haft for kvinderne, der har gennemgået dette sygdomsforløb (Helms, m.fl., 2008). Den tredje artikel, er den anvendte artikel i indledning To feel like an outsider: focus group discussions regarding the influence om sexuality caused by breast cancer treatment. Artiklen er beskrevet I indledning. 3.7 Beskrivelse og begrundelse af teori: I dette afsnit ønsker jeg at beskrive og begrund valg teoretiker, samt deres teori, som er relevant i forhold til besvarelse af problemformuleringen. I dette afsnit vil teorien kort blive beskrevet, hvorefter det vil blive uddybet i analysedelen Katie Erikson: Som valg af sygeplejeteoretiker, er der valgt omsorgsteoretikeren Katie Eriksson. Katie Eriksson er en finsk sygeplejesker, uddannet ved Helsinki Swedish School of Nursing i 1965, efterfølgende sygeplejelærer i 1970, i 1982 forsvarede hun sin doktorafhandling i pædagogik og efterfølgende professor ved Åbo Akademi. Katie Eriksson er i Danmark kendt for at have indført sygeplejeprocessen i Katie Erikssons teori er humanistisk. Hun mener at det er et uomgængeligt krav til sygeplejersken at tage vare på medmennesket, som vi møder i sygplejen. Hun forsker i omsorg og plejebegrebet og har bland andet skrevet bogen, Det lidende menneske. Hun mener at lidelse er grænseløst, og dermed tvinges ethvert menneske til at forstå lidelsen i forhold til sit eget liv. At leve indebærer at lide, lidelse er noget ondt og er meningsløst i sig selv, men ved at gå igennem sin lidelse, har det enkelte menneske muligheden for at tilskrive denne en mening. Lidelse og lyst er kernen i alt menneskeligt liv. Det lidende menneske har brug for medspillere så lidelsen ikke forstætter. Medspillerens rolle er at være til stede og sige Jeg ser og derved bekræfte lidelsen, hvorefter lidelsen kan gennemlides og i sidste ende forsones (Eriksson, 2012). Katie Eriksson beskriver, at lidelsesbegrebet i sygeplejen rummer Side 10 af 32

12 tre forskellige lidelsesformer; Plejelidelse, sygdomslidelse og livslidelse. Det er disse tre lidelsesformer, jeg vil tage udgangspunkt i gennem min analyse. Plejelidelse: Plejelidelse opstår, når et menneske bliver udsat for lidelse forårsaget af pleje eller mangel på samme. Plejelidelse kan sammenfattes under følgende kategorier; krænkelse af patientens værdighed, fordømmelse og straf, magtudøvelse og manglende pleje. Sygdomslidelse: Sygdomslidelse er den lidelse, der opleves i relation til sygdom og behandling. Smerte i forbindelse med sygdom, er en almindelig lidelse inden for sygeplejen. Smerte skal ikke altid kun forstås som den fysiske smerte, men ses som en helhed og dét det enkelte menneske oplever. Det er ikke kun smerten der kan føre til sygdomslidelse. Sjælelig og åndelig lidelse kan forårsages af sygdom og behandling heraf. I forbindelse med sygdom og behandling, kan det enkelte menneske føle fornedring, skam og skyld, der kan føre til denne sygdomslidelse (ibid). Livslidelse: Livslidelse er den lidelse, der opstår i relation til menneskets eget enestående liv, at leve og ikke at leve. Livslidelse kan indebære alt, lige fra en trussel på det enkelt menneskes eksistens, til tab af mulighed for at fuldføre sociale aktiviteter og opgaver. Livslidelse er den lidelse, der har relation til alt, hvad der indebærer at leve og være menneske blandt andre mennesker. Sygdom, dårlig sundhedstilstand og patientsituationer berører hele menneskets livssituation. En pludselig påtvunget ændring af menneskets livssituation, der strider mod det naturlige, er en livslidelse og mennesket har brug for tid, til at finde meningssammenhæng i dette (ibid). De tre former for lidelse i sygeplejen kan være svære at adskille fra hinanden. Lidelsen hos det enkelte menneske lapper ofte ind over flere af formerne for lidelsesformerne i virkelige situationer (Ibid). Jeg ønsker at anvende Katie Erikssons lidelsesteori til besvarelses af problemformuleringen, da den kan være med til at give forståelses af, hvordan et menneske der ufrivilligt rammes af sygdom, kan lide under sygdoms- og behandlingsforløbet. Med denne viden kan det give større Side 11 af 32

13 forståelse for, hvad der har betydning for den enkelte patient og give en ide om hvordan sygeplejersken kan være med til, at lindre lidelsen hos det enkelte menneske, som medspiller Antonovsky: Aaron Antonovsky var professor ved afdeling for medicinsk sociologi i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Ben Gurion University of Negev i Isreal. Han er en international kendt og respekteret medicinsk sociolog. Antonovsky er forfatter bag en lang række videnskabelige artikler og bøger; her i blandt Helbredets mysterium som udkom i 1987 og blev oversat til dansk i Antonovsky fortog i 1970 en undersøgelse af kvinders tilpasning til klimakteriet, hvor kvinderne blev adspurgt, om de havde siddet i koncentrationslejr under krigen. Ved at sammenligne kvindernes målværdier for deres psykiske sundhed, fandt han frem til, at 29 % af de overlevende fra koncentrationslejrene, viste at have et ganske godt psykisk helbred. Han blev interesseret i, at finde frem til hvad der gjorde, at disse 29 % havde et ganske godt psykisk helbred, til trods for at have gennemlevet flere krige og skulle tilbage og leve livet igen. Gennem denne interesse for at finde frem til, hvad der gjorde at disse kvinder ikke var påvirket af den dramatiske oplevelse de havde gennemlevet, fandt han frem til det han senere hen kaldte den salutogenetiske model. Han begyndte herefter at forske i, hvad der var kilderne til sundhed, frem for sygdom. I denne forbindelse udviklede han et begreb; oplevelse af sammenhæng (OAS), som består af tre kernekomponenter; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Antonovsky, 2000). Begribelighed: Med begribelighed mener Antonovsky det i sin egentlige forstand. At ydre og indre stimuli skal være kognitivt forståelige, ordnet, sammenhængende, struktureret og tydelig information i stedet for støj (ibid). Håndterbarhed: Håndterbarhed omhandler, at mennesket har de nødvendige ressourcer til rådighed for at kunne klare de krav der stilles fra ydre og indre stimuli. Det kan både være egne ressourcer man har til rådighed eller ressourcer som kontrolleres af en anden, som man stoler på og har tillid til. Hvis man har en høj OAS, vil man være i stand til at håndtere og ikke blive ved med at sørge, hvis man udsættes for ændringer i ens livssituation (ibid). Side 12 af 32

14 Meningsfuldhed: Antonovsky ser dette komponent som OAS motivationselement. Hvis man har en stærkt OAS, vil man altid havde områder i ens liv, som har stor betydning for en, noget man føler er værd at investere energi og engagement i. Når disse personer møder modgang i deres liv, tager de villigt udfordringen på sig og har besluttet sig for at finde en mening i dette og gøre sit bedste for værdigt at klare sig igennem det (ibid). Jeg ønsker at anvende Antonvskys teori om OAS i analysen, til at skabe forståelse for hvordan sygeplejersken kan hjælpe den lidende brystkræft ramte kvinde, med at mestre sin ændret body image Bob Price: Bob Price er en engelsk sygeplejeske og forfatter, der i 1990 udgivet bogen Body Image Nursing concepts and care, hvor han skriver om body image begrebet. Bob Price fremhæver vigtigheden i at have body image begrebet med i sin sygepleje, for at se på det holistiske menneske (Hjortsø, 2012) Normal body image: Bob Price beskriver body image som den måde vi føler og tænker om vores krop og dens udseende, altså menneskets egen kropsopfattelse. Body image begrebet tager udgangspunkt i tre essentielle komponenter; body reality (krops realitet), body presentation (krops fremtoning) og body ideal (krops ideal). Body image er i konstant forandring gennem hele livet, da de tre faser er foranderlige (Price, 1990) Body reality (Krops realitet): Krops realitet er den måde vi opfatter og føler om vores krop. Det omhandler hvordan vores krop i virkeligheden er, om den er høj, lav, slank eller tyk og så videre. Det er hvordan vores krop genetisk er skabt og hvordan den sidenhen har udviklet sig gennem livet. Det er hvordan vi ser vores krop objektivt. Vores krops realitet ændres gennem hele livet, vi aldres og der kommer flere rynker, vi kan tage på eller tabe os eller man kan blive ramt af sygdom, som vil påvirke udseende og dermed kropsrealiteten (ibid). Side 13 af 32

15 Body presentation (krops fremtoning): Krops fremtoning omhandler, hvordan vi går klædt og hvordan vi udsmykker vores krop. Det omhandler også vores holdning og hvordan vi agerer i samfundet. Hvordan vi ønsker at omverden skal se os på og vi forsøger at fremstå som dette over for andre mennesker (ibid). Body ideal (krops ideal): Krops ideal er, hvordan vi mener kroppen bør se ud og være i det samfund, vi lever i. Body ideal omhandler normerne for hvordan vores krop bør se ud, f.eks. hvilken størrelse den bør have, hvordan kroppen bør se ud, hvilke frisurer der er på mode osv. Hvert menneske har deres egen norm og standarder for krops ideal, men normerne og standarderne for vores krops ideal påvirkes af det samfund vi lever i og de mennesker vi omgås. Vores krops ideal er foranderligt og kan ændres hver dag. Der sker en ændring af den fra vi er børn, til vi kommer i puberteten og til vi bliver voksne. Vores krops ideal bliver påvirket af vores helte fra film, medier, reklamer, fashion og den sociale adfærd og det miljø vi begår os i (ibid). Ændret body image: Price definerer ændret body image, som når der sker en betydelig ændring af kroppen, som ikke er en forventet naturlig del af livet, såsom graviditet og aldring. Ændret body image kan ifølge Price opstå på to forskellige måder, som en trussel fra ydre miljø eller som en trussel fra ens indre miljø. Trusler fra det ydre miljø kan f.eks. være ændring der fortages i forbindelse med kirurgi, medicinske behandlinger eller ved et traume. Trusler fra ens indre miljø kan f.eks. være ændringer der vil ske i forbindelse med maligne tumorer, arvelige sygdomme eller medfødte defekter (ibid). Prices teori om body image er anvendelig for mig til besvarelse af min problemformulering, da de lidende brystkræft ramte kvinder, lider af ændret body image både fra ydre og indre miljø i forbindelse med deres sygdom og behandling af denne. 3.8 Analysemetode: Jeg har valgt at anvende den narrative analyse metode, som er gennemført inden for en given teoretisk ramme (Glasdam, 2011). Dette er valgt på baggrund af, at jeg ønsker at udføre analysen systematisk og tematiserende med udvalgt teoretiske rammer, som er mine valgte teoretiker; Katie Eriksson, Aaron Antonovsky og Bob Price. Jeg vil med den beskrevne teori fra afsnittet om beskrivelse og begrundelse af teori, udvikle en analysemetode med teoretisk Side 14 af 32

16 optik. Denne analysemetode er velegnet, da jeg ønsker at tilstræbe mig stringens og transparens gennem min analyse af artiklerne til besvarelse af min problemformulering. 4.0 Analyse: I analysen vil jeg ud fra udvalgt teori af Katie Eriksson, Aaron Antonovsky og Bob Price, analysere den valgte empiri, med det formål at skabe større forståelse for, hvordan den brystkræft ramte kvinde opfatter den ændrede body image, samt hvordan hun mestre dette og hvordan vi som sygeplejersker kan være med til, at hjælpe denne patientgruppe af kvinder. Ud fra min forforståelse, som jeg har fået bekræftet i den indledende del af dette projekt og min erfaring fra praksis, har jeg på baggrund af mine valgte teoretiker udarbejdet tre undersøgelsesspørgsmål, som jeg ønsker at få besvaret gennem den valgte empiri. Undersøgelsesspørgsmålene er: 1) Hvilke lidelser oplever den brystkræft ramte kvinde? I dette undersøgelsesspørgsmål vil jeg anvende Katie Erikssons teori om lidelse, til at belyse, at disse kvinder gennemlever forskellige former for lidende under deres sygdomsforløb. Det andet undersøgelsesspørgsmål er: 2) Hvilken betydning har den ændrede kropsopfattelse for den brystkræft ramte kvinde? I denne del vil jeg anvende Bob Prices teori om body image. Det sidste undersøgelsesspørgsmål er: 3) Hvad kan sygeplejersken gøre for at støtte den brystkræft ramte kvinde til at mestre den ændrede body image? Jeg vil anvende Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng, for at finde frem til, hvordan vi som sygeplejersker kan støtte den brystkræft ramte kvinde til at mestre det ændrede body image. Til sidst vil jeg samle resultaterne, for at kunne besvare problemformuleringen. 4.1 Hvilke lidelser oplever den brystkræft ramte kvinde?: Historisk set er sygepleje og plejeorganisationer opstået med det formål, at kunne lindre mennesker i deres lidelse, dog ses det at den omsorg, hermed også forstået behandlinger, vi yder til patienterne, kan gå hen og skabe lidelse for patienterne (Eriksson, 2012). Katie Eriksson beskriver, at vi møder tre former for lidelse i vores pleje; sygdomslidelse, plejelidelse og livslidelse (ibid). Jeg vil med hjælp fra min empiri og citater fra de brystkræft ramte kvinde dokumenterer at de gennemlever disse tre lidelsesformer i forbindelse med deres sygdomsforløb. Sygdomslidelse er ifølge Katie Eriksson den lidelse, der opleves i relation til sygdom og behandling. Den kan inddeles i to kategorier; den fysiske smerte, samt den sjælelig og åndelig Side 15 af 32

17 smerte. Den fysiske smerte er forårsaget af sygdommen og behandlingen. Smerten er sjældent kun fysiske, men opleves som en helhed for patient. Den fysiske smerte skal dog stadig forstås som den smerte der føles fysisk. Den sjælelige og åndelige smerte, er den lidelse der er forårsaget af fornedring, skam og skyld. Det kan fremkomme af hvad patienten selv føler, af fordømmende holdninger fra omverdenen eller af de sociale sammenhæng og normer fra det samfund vi lever i (Eriksson, 2012). I artiklen af Piot-Ziegler m.fl.. taler kvinderne om, hvordan de har behandlet deres krop før sygdommen ramte. Kvinderne, der alle har levet forskelligt i forhold til deres krop, inddeles i to grupper. Den ene gruppe kvinder har ikke givet kroppen ret meget opmærksomhed, de har ikke været fysisk aktive eller gået op i hvad de fik at spise. En af kvinderne fra artiklen, der ikke er gået op i sundhed gennem livet citeres for: You know, for me, the body is a structure, and in the end, I don t think I ve given enough importance to my body. And it s obvious that when something like this happens, it makes you aware of yourself. A lot of things are called into question. But it makes you aware about your body, and finally it s not all that bad. Because I did like my breast, even though it s true, it has always been big and heavy, and that I wound have liked to be slimmer, slender. But when you say, well, you won t have it any more, then you become aware of it, and it s terrible (Piot-Ziegler, 2010, s. 488). Kvinden angiver i citatet, at hun ikke have givet sin krop særlig opmærksomhed. Hun har ikke været bevidst om, at værdsætte hvad hun havde, før sygdommen ramte hende. Hun angiver, at have ønsket at være slankere, men nu når sygdommen har ramt hende og hun skal gennemgå en forandring med mastektomi, indser hun den ikke har været så slemt og at hun faktisk godt kan lide sin krop. Ifølge Katie Erikssons teori om sygdomslidelse, kan det antages at denne kvinde lider en sjælelig og åndelig lidelse. På baggrund af citatet udleder jeg, at denne kvinder føler en form for skam og skyld over, at hun ikke har givet sin krop mere opmærksomhed og værdsat den. I det samfund vi lever i, er der meget fokus på sundhed og velvære. I Danmark har fødevarestyrelsen, med solid videnskabelig rygdækning fra ledende danske forskere udarbejdet 10 kostråd, som er anerkendt i Danmark (sundhedsstyrelsen, 2013). Der har været stor fokus Side 16 af 32

18 på, at informere den danske befolkning om, at hvis man følger de 10 officielle kostråd nedsættes risikoen for bland andet livsstilssygdomme og kræft (miljø- og fødevareministeriet, U.Å). Det kan tolkes, at kvinden i citatet ikke har levet op til de 10 officielle kostråd, i det hun siger at hun ikke har givet sin krop særlig opmærksomhed. Ud fra Katie Erikssons teori kan det antages, at denne kvinde lider under det nu, idet hun skammer sig over ikke at have gjort mere for sig selv og dermed selv kan have været en medfaktorer i, at hun er blevet syg. Ifølge teorien kan lidelsen også påvirkes af fornedring fra omverden, da der er stor fokus på sundhed. Hun har dermed ikke levet op til normerne om at leve det sunde liv. Katie Eriksson beskriver i hendes teori, at skyld og fornedring er en følelse der kan opstå, hvis man føler man, at man måske selv har forårsaget sygdommen ved ikke at leve rigtigt (Eriksson, 2012) Katie Erikssons anden lidelsesform er livslidelsen. Sygdom, dårlig sundhedstilstand og patientsituationen berører hele menneskets livssituation. Livet der blev levet før patienten blev ramt af sygdom ændres og pludselig bliver mere eller mindre taget fra patienten. Livslidelsen kan indebære alt fra trusler på ens eksistens til tab af, at udføre sociale aktiviteter, som man tidligere har været i stand til og være menneske bland andre mennesker (ibid). I artiklen af Piot-Ziegler m.fl. beskrives der, at kvinder der oplever bekymringer om tab af deres kropsintegritet, oplever større mistrivsel psykisk og i sociale sammenhænge. De har svært ved at opretholde sociale aktiviteter og beskriver de føler sig fremmedgjorte (Piot-Ziegler, 2010, s. 481). Ifølge Katie Eriksson kan evnen til ikke at kunne gennemføre sociale aktiviteter gå hen og blive en livslidelse. Når man ikke længere er i stand til at deltage i hverdagens aktiviteter og være et ligeværdigt menneske blandt andre mennesker, kan patienten gå hen og udvikle livslidelse (Eriksson, 2012). Kvinderne i den ovennævnte artikel føler sig fremmedgjort bland andre. Dette er også hvad kvinder i den anden artikel beskriver. I artiklen af K. Klaeson m.fl. beskrives der, at ¾ af kvinderne i interviewet, der har gennemgået mastektomi, er ukomfortable når de i sammenværd med andre skal være nøgne, da de føler en form for skyld, da deres forandrede krop får andre til at blive flove og ikke vide hvad de skal stille op. Det gør, at mange af kvinderne gemmer deres krop væk (Klaeson, 2011, s. 731). En af kvinder citeres for: Side 17 af 32

19 But before I got my breast rebuilt, I had one left at first and then I thought it was terrible. I was so embarrassed or what I thought just phew. I should make sure that everybody was away and I got a towel hanging over and showered so that nobody could see me. And I tiptoed and tiptoed I thought it was embarrassing. (ibid, s. 733). Det antages ud fra empirien, at mange kvinder har svært ved at være i sociale sammenhænge som tidligere og leve livet som de gjorde inden sygdommen ramte dem. Kvinderne føler sig fremmedgjorde ved deres egen krop. De oplever en frygt for, hvordan omverdenen ser dem og er bange for reaktionerne herpå, hvilket betyder, at nogle af kvinderne vælger at undlade at udsætte sig selv for disse situationer de frygter. Dermed trækker de sig også tilbage fra de sociale aktiviteter og lever ikke som de tidligere har gjort, før sygdommen ramte dem. En del af dem bliver taget fra dem idet deres livssituation ændres. Den sidste af Katie Erikssons lidelsesformer er plejelidelse. Det er den lidelse patienten oplever i relation til selv plejesituationen. Der findes mange forskellige former for plejelidelse, men et hvert mennesker, der bliver udsat for lidelse i forbindelse med pleje eller mangel på samme, kan opleve plejelidelse (Eriksson, 2012). De interviewede kvinder i de valgte artikler giver ikke direkte udtryk for, at have været udsat for plejelidelse under deres sygdomsforløb, men det kan tolkes, at de alligevel i en form er blevet svigtet af plejepersonalet. Resultater af undersøgelser der er blevet fortaget inden for body image og identitetsfølelse af brystkræft ramte kvinder viser, at mange af dem, specielt de yngre, har mange bekymringer og udfordringer om deres body image og identitet. I artiklen af K. Klaeson m.fl. skriver de, at kvinderne specielt i den første fokusgruppe, hvor de er i alderen år, har svært ved at de føler sig anderledes og finde frem til hvem de skal identificere sig med. De føler ikke de er som deres jævnaldrende, grundet sygdommen og bivirkninger fra behandling, men heller ikke helt som kvinderne der er ældre end dem, men samtidig oplever de nogle af de samme ting, som menopausale symptomer (Klaeson, 2011). En af kvinderne citeres for: And suddenly I feel that I am at the same age as my mother. Well, we have the same problems (laughter) to talk about, 'hot flushes' and sweating, and I feel that I have become unbelievably like her in my manner (Klaeson, 2011, s. 731). Side 18 af 32

20 I citatet giver en af kvinderne udtryk for, at hun er blevet som sin mor, da de pludselig har de samme ting at tale om, som hendes jævnaldrende ikke kan snakke med om, da de ikke er kommet I den manopausale alder endnu. Det kan tyde på, at der ikke er meget fokus på at informere og støtte til kvinder i deres reaktioner, i forhold til de ændringer de gennemgår. Hvis sundhedspersonalet tillod og indbød patienterne til at tale om disse problemer tidligt i forløbet, ville der være større fokus på det, da der sker ændringer i forbindelse med sygdommen og behandlingerne. Gennem samtale og information ville sundhedspersonalet også blive mere forstående for, hvor stor betydning dette har for patienterne og hjælpe dem tidligt inden det ville komme til at fylde for kvinderne. Ifølge Katie Eriksson er lidelse knyttet til det at leve og at være menneske. Lidelse er helt igennem ondt og uden nogen mening i sig selv, men ved at gå igennem sin lidelse, kan mennesket finde mening med den. Det er ikke alle lidelser vi kan eliminere, men vi bør, ifølge Katie Eriksson, gøre alt for at lindre. At lindre handler først og fremmest om ikke at krænke patientens værdighed men at give dem den pleje, patienten har behov for. Ved at informere, delagtiggøre og besvare patienternes egne spørgsmål, kan patienternes uro og lidelse mindskes. Det er vigtigt, at vi i vores sygepleje viser respekt, bekræftelse og forståelse for patienterne, samt støtter dem i deres tro og håb (Eriksson, 2012) Delkonklusion 1: I første del af analysen bekræftes det, at kvinderne gennemgår forskellige former for lidelse i deres sygdomsforløb. Nogle af lidelserne er mere kortvarig end andre, som kan have betydning for kvinderne i store dele af deres liv. Katie Eriksson sætter i hendes teori fokus på, at lidelse er en del af det at leve som menneske. Kun ved at gennemleve sin lidelse, kan mennesket finde mening i det, men mennesket der lider har brug for medspillere til at gennemgå lidelse og hjælp, så lidelsen ikke fortsætter. Medspillerne, som kan være sundhedspersonalet, skal være tilstede og støtte den lidende i sin lidelse (Ibid). Ved at skabe fokus på det der er et problem for denne patientgruppe, kan sygeplejersken have større fokus på at lindre lidelsen, som Katie Eriksson mener er et uomgængeligt krav for sygeplejersken. Side 19 af 32

21 4.2 Hvilken betydning har den ændrede kropsopfattelse for den brystkræft ramte kvinde?: Ifølge Bob Price har alle mennesker et individuel body image, som ændres hele livet igennem. Vores body image består af tre essentielle komponenter; krops realitet, krops fremtoning og krops ideal, som alle til sammen udgøre vores body image. Vores body image kan trues, når der sker ændringer af kroppen som ikke har noget at gøre med den naturlige proces i livet som aldring og graviditet. Ifølge Bob Price kan vores body image ændres på to forskellige måder, som en trussel fra ydre miljø, som kan være kirurgi, medicinske behandlinger eller traume eller som en indre trussel, hvor kroppen trues med ændringer der kan opstå i forbindelse med tumorer, sygdomme eller medfødte defekter (Price, 1990). Kvinderne i den udvalgte empiri er både udsat for indre og ydre trusler om ændret body image. De udsættes for indre trusler på deres body image, idet de har en tumor i brystet og skal igennem et sygdomsforløb, som kan komme til at ændre deres body image. Ved at denne sygdom rammer dem, er der stor sandsynlighed for, at deres krop ændres og dermed deres body image. Kvinderne der rammes af brystkræft, tilbydes forskellige former for behandling alt afhængig af tumorens størrelse, placering og hvilket stadie den opdages i. Ved behandling af brystkræft tilbydes de fleste en operation. Alt afhængig af sygdommens stadie, tilbydes der også strålebehandling eller medicinsk behandling efter operationen (cancer.dk). Disse former for behandlinger, er alle en ydre trussel på body imaget, da kroppen ændres af de indgreb der fortages eller af de eventuelle bivirkninger, der er ved behandlingen. Det at skulle leve med et bryst som er deformt og ikke er som tidligere, grundet et kirurgiske indgreb eller hvor brystet helt er fjernet ved mastektomi, kan være svært for kvinderne. I litteraturstudiet af R. Helms m. fl. nævnes en spørgeskemaundersøgelse, der er fortaget på 70 kvinder der har modtaget forskellig behandling. Kvinderne spørges bland andet om, hvilke tanker de har i forhold til deres valg af behandling og om deres body image. Resultatet viser, at der er stor bekymring om den ændrede body image og forventede tab af deres kvindelighed, relateret til valg af hvilken behandling kvinderne med brystkræft traf. Efter operationen havde mange af kvinderne bekymringer om følelse af, at de var deforme og ændrede efter operationen. Kvinderne blev i undersøgelsen adspurgt, om de ville vælge samme behandling igen. Alle kvinderne der havde fået lumpektomi eller strålebehandling, ville vælge samme behandling igen, hvis det var muligt. Kun 55 % af kvinderne, der fik mastektomi, ville vælge samme Side 20 af 32

22 behandling igen, baseret på de postoperative-behandling og de psykiske vanskeligheder ved den ændrede body image som resultatet af kirurgien (Helms, 2008). I den ovennævnte undersøgelses fremgår det, at kvinderne allerede inden de træffer beslutninger om, hvilken form for behandling de ønsker at modtage, har negative tanker om, hvordan deres ændrede body image vil komme til at påvirke dem psykisk og deres kvindelighed. Resultatet af, at kun 55 % af kvinderne, der har fået foretaget mastektomi, ville vælge samme behandling igen grundet de post-operative behandlinger og den betydning det har for deres body image og deres psykiske velbefindende, viser tydeligt hvor stor betydning den ændrede body image har for kvinderne. Kropsrealiteten er blevet ændret og kvinderne ser en synlig ændring ved deres bryst, som ikke længere er der. Der kan også være andre ting ved udseendet, som har ændret sig grundet sygdommen og behandlingen, som kan påvirke kvinden. Krops idealet er stadig det samme som før operationen. Det antages, at kvinderne forbinder deres bryster som en del af deres kvindelighed. En del af deres kvindelighed bliver taget fra dem, når de bliver mastektomeret. I artiklen af Piot-Ziegler m.fl. skriver de, at mastektomi har konsekvenser for kvinderne. Fire af kvinderne i undersøgelsen giver udtryk for, at de frygter at andre vil opdage den manglende del ved deres krop og deres reaktioner herpå. Denne frygte leder dem til at undgå at gå i nedringede kjoler og de forsøger at skjule den ændring, der er sket ved deres krop i forbindelse med mastektomi. Ti af kvinderne føler at de er nødt til at ændre deres tøjvalg og stil efter operationen for at skjule deres ændringer (Piot-Ziegler, 2010). I førnævnte artiklen beskrives der, hvordan kvinderne ændrer deres kropsfremtoning, for at skjule de ikke lever op til krop idealet med to bryster. De frygter omverdens reaktioner på, at de ikke har det krops ideal som er det normale. Kvinderne føler sig nødsaget til at ændre deres tøjvalg, for at skjule ændringerne og dermed ændres deres kropsfremtoning, så de ligner deres krops ideal mest muligt Delkonklusion 2: Den ændrede body image har stor betydning for kvinderne med brystkræft. Allerede når kvinderne skal tage stilling til, hvilken behandling de ønsker, har kvinderne tanker om hvordan den ændret body image kan komme til at påvirke dem. Kun 55 % af kvinderne der får mastektomi, ville vælge samme behandling igen, hvis de fik muligheden, grundet de vanskeligheder de finder ved deres ændrede body image. Kvinderne påvirkes på alle tre Side 21 af 32

23 essentielle komponenter ved body image. Deres krops realitet ændres idet kroppen ændres ved sygdom og den behandling de vælger. Deres krops fremtoning ændres idet de forsøger at skjule, at de er syge og har gennemgået behandling. Dette gør kvinderne bland andet ved, at tænke over deres tøjvalg for at skjule for omverdenen, at de er eller har været syge. Kvindernes kropsideal antages, at være det samme som før sygdommen ramte dem, da de forsøger i vidt mulig omfang, at leve op til kropsidealerne i samfundet, ved at skjule deres sygdom for omverdenen. 4.3 Hvad kan sygeplejersken gøre, for at støtte den brystkræft ramte kvinde til at mestre den ændrede body image?: Aaron Antonovsky interesserer sig meget for den salutogenetiske forskning, som drejer sig om at beskæftige sig med sundhed fremfor sygdom. Antonovsky fandt frem til, dette at ved at interviewe 51 forskellige mennesker, der alle havde være igennem et alvorligt traume og efterfølgende klarede sig godt, at der var tre ting der gik igen ved de personer, som han karakteriserede som at have en stærk oplevelse af sammenhæng. Disse tre ting blev til de essentielle komponenter; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Antonovsky skriver i sin bog, at det peger på, at ikke alle tre komponenter er lige vigtige, men at det motiverende element, som meningsfuldheden bidrager til er det centrale element for at mestring lykkes og at have en stærk oplevelse af sammenhæng haves (Antonovsky, 1987). Aaron Antonovsky definerer begrebet oplevelse af sammenhæng således: Oplevelser af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; der står ressourcer til rådighed for en til at klare de krav disse stimuli stiller; og disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i (ibid, s. 37). Antonovsky skriver i sin definition at det er vigtigt at der er en følelses af tillid til den stimuli, man får både fra ens indre og ydre miljø og at disse skal være strukturerede, forudsigelige og forståelige. Sygeplejersken kan være med til at der skabes tillid mellem hende og patienten, men også at der skabes tillid til sundhedsvæsnet (ibid). Ved at gøre sygdomsforløbet og behandlingerne strukturerede og forudsigelige for den brystkræft ramte kvinde, kan dette Side 22 af 32