Københavns Miljøregnskab - samlet udgave

Transkript

1 Københavns Miljøregnskab - samlet udgave November Teknik- og Miljøforvaltningen

2 Indholdsfortegnelse Om Københavns Miljøregnskab 4 Planer og politikker 5 Tema om Grøn vækst 7 København investerer i grøn vækst og jobs 8 København som grønt vækstcenter 9 Fokus på kommunens egne transportmidler 11 Bæredygtigt byggeri i kommunen 13 Grønne Erhverv - et netværk for virksomheder i Københavns Kommune 15 Tema om Klima og energi 16 København når klimamål 17 CO2-reduktionen fra vedvarende energi 19 Erhvervslivet bruger mest el 21 Fjernvarmen er blevet mere klimavenlig 22 Københavnernes el- og varmeforbrug 23 Kommunens eget energiforbrug 25 Status for Københavns Klimaplan 27 Klimatilpasning København klædes på til fremtiden 28 Baggrund for data for energiforbruget og CO2 30 Baggrund for data for kommunens energiforbrug 31 Tema om Vandforbrug 32 Forbrug af drikkevand 33 Vandforsyning og vandtab 35 Kvaliteten af drikkevand i fokus 37 Tema om Affald 38 Affaldsmængder 39 Husholdningsaffald 41 Fald i mængden af farligt affald 44 Behandling af Københavns affald 45 Tilfredshed med affaldshåndtering 47 Baggrund for data om affald 48 Tema om Luft(-forurening) 49 Færre partikler fra trafikken 50 For højt indhold af kvælstofdioxid 52 Baggrund for data om luftforurening 54

3 Tema om Trafik og trafikstøj 55 Grøn og effektiv mobilitet 56 Cykler giver bedre byliv 59 Den kollektive trafik stiger 63 Biltrafikken stiger ikke i disse år 65 Alle er fodgængere 67 København er en trafiksikker by og det skal blive endnu bedre 69 Trafikstøj 70 Mere om data for trafik 74 Tema om Bynatur 75 Det grønne og blå København 76 Flere københavnere skal dele de grønne arealer 78 Kommune og borgere arbejder for biologisk mangfoldighed/biodiversitet 80 Masser af liv i havnen 82 Badevandet bliver fortsat godt 84 Mere end 10 år med badning i havnen 85 God vandkvalitet i søerne 87 Dårlig kvalitet af vandløb 89 Information til københavnerne om jordforurening 90 Baggrund for data 91 Tema om københavnerne og kommunen 92 Københavnerne prioriterer grøn transport 93 Kommunen går foran 96 Mere om data for økologiprocenten - københavnernes og kommunens 99 køkkener

4 Om Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab handler om miljøtilstanden og miljøindsatsen i København samt om udviklingen frem mod de politisk besluttede miljømål. Masser af oplysninger Miljøregnskabet omfatter både nøgletal, grafer, tabeller, kort og tekst. Det meste af indholdet handler om, hvordan det går i byen København som helhed. Men man kan fx også finde oplysninger om forskellige bydele, om københavnerne eller om Københavns Kommune som virksomhed. Til den miljøinteresserede københavner og mange andre Miljøregnskabet henvender sig til mange forskellige målgrupper. De vigtigste er miljøinteresserede københavnere, politikere og ansatte i Københavns Kommunes forvaltninger samt fagfolk, der arbejder med miljø. Men regnskabet kan fx også bruges i forbindelse med uddannelse eller af ansatte i kommunens institutioner. Miljømetropol-visionen I 2007 vedtog Københavns Borgerrepræsentation en ambitiøs vision om, at København med rette skal være kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø. Borgerrepræsentationen vedtog samtidig, at Københavns Miljøregnskab skal være det sted, hvor der løbende følges op på, hvordan det går med at nå målet om at blive verdens førende Miljømetropol. Miljøregnskabet følger op på Miljømetropol-målene Den årlige pjece om Københavns Miljøregnskab omfatter derfor bl.a. et overblik over de væsentligste nøgletal og oplysninger om, hvordan det går med at nå de 13 mål i Miljømetropolen - Vores Vision Vurderingen er opsummeret i en smileyoversigt. Her vurderes omfanget af den indsats, der skal til, hvis målene skal nås til tiden. Det samlede miljøregnskab Kommunen har mange flere miljømål og -indsatser end det Miljømetropol-visionen fokuserer på. Det samlede indhold i Københavns Miljøregnskab, der findes i pdf'en 'Københavns Miljøregnskab - samlet udgave', omfatter således også mange flere af kommunens miljømål og -resultater, ligesom det går mere i detaljen inden for de forskellige områder. I visse tilfælde vil man kunne finde data og andre oplysninger i pdf'en, som er nyere og dermed anderledes - end de oplysninger, der er i den årlige pjece. Du kan også finde: Henvisninger til Miljømetropolen og resten af de vigtigste planer, politikker og strategier på miljøområdet i oversigten over planer og politikker. Tidligere miljøregnskaber, som fra 2006 og bagud hed grønne regnskaber, i Teknik- og Miljøforvaltningens publikationsdatabase. De grønne regnskaber omfattede for hvert år dels et regnskab om Københavns Kommunen som virksomhed og et om byen København, der handlede om det, der foregik inden for kommunegrænsen.

5 Planer og politikker Nedenfor findes en oversigt og de vigtigste planer, politikker og strategier på miljøområdet. Links til de enkelte planer og politikker findes under de relevante temaer. I Københavns Miljøregnskab viser vi med nøgletal, grafer og tekst om udviklingen frem mod en lang række af de mål og målsætninger, som er indeholdt i disse planer, strategier og politikker. Links til de enkelte planer mv. findes både på siden her og under de relevante temaer i miljøregnskabet. Københavns Kommunes miljøpolitik Miljøpolitikken omfatter de helt overordnede pejlemærker for indsatsen på miljøområdet. Den er vedtaget af Borgerrepræsentation d. 13. november Tværgående planer Miljømetropolen - Vores Vision CPH 2015 Omfatter visioner for udvikling af København frem til 2015, 13 konkrete og meget ambitiøse mål for 2015, og mål om 10 stjerneinitiativer inden Vedtaget af Borgerrepræsentationen november Københavns Agenda 21-plan Der er 17 aktiviteter, som er fordelt på fem temaer: hjemme, ressourcer, byrum, transport og et tværfagligt tema, der handler om innovation og uddannelse. Grøn hverdag og livskvalitet er kommunens Agenda 21-plan for , som er vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation den 24. januar Green Cities-samarbejdsaftalen (PDF) Samarbejdet består af Albertslund, Allerød, Ballerup, Herning, Kolding og København. Aftalen omfatter visioner inden for ti bæredygtighedsområder og i alt 16 tilhørende mål. Kommuneplan 2011 Fastlægger rammer og retningslinjer for planlægningen i København og herunder forskellige retningslinjer for miljøkvaliteten i Københavns byområder. Vedtaget af Borgerrepræsentationen ved udgangen af Sektorplaner Københavns Klimaplan Planen indeholder 50 konkrete initiativer, som skal bidrage til opfyldelse af Københavns målsætning om 20 % CO2-reduktion i perioden Vedtaget af Borgerrepræsentationen august Københavns Klimaplan formulerer også en ambition om, at København skal være CO2-neutral i Den nye KBH 2025 Klimaplan, der skal vise vejen frem mod målet om CO2- neutralitet, forventes vedtaget af Borgerrepræsentationen 23. august 2012.

6 Københavns Klimatilpasningsplan Planen skitserer de udfordringer, byen står overfor som følge af ændringer i fremtidens klima, og omhandler de forskellige løsninger herpå. Planen blev vedtaget af Borgerrepræsentationen august Københavns Kommunes Skybrudsplan blev vedtaget i efteråret Planen viser, hvordan København kan sikres mod konsekvenserne af store skybrud. Ressource- og Affaldsplan 2018 sætter rammerne for kommunens indsats på affaldsområdet i perioden Affald er ikke bare noget, der skal kasseres, men en værdifuld ressource, og derfor har kommunen valgt at kalde planen for en ressource- og affaldsplan. Planen blev vedtaget af Borgerrepræsentationen ultimo 2012 er i kraft 1. januar Støjhandlingsplan 2013 Planen beskriver, hvad kommunen vil gøre for at mindske støjen i omgivelserne frem til 2013 og på længere sigt. Vedtaget af Borgerrepræsentationen i marts Vandforsyningsplan 2012 Planen handler bl.a. om, hvilke anlæg vandforsyningen skal bygge på, hvordan der sikres en høj kvalitet af drikkevandet og hvordan der skal spares på vandressourcen. Vandforsyningsplan 2012 er vedtaget i Borgerrepræsentationen medio Spildevandsplan 2008 (PDF, 8 MB) Vedtaget af Borgerrepræsentationen 24. april 2008 Statens Vandplaner for Øresund og Køge Bugt København er omfattet af to vandplaner; Vandplan Øresund og Vandplan Køge Bugt. I planerne, der blev godkendt af miljøministeren i december 2011, findes miljømål for søer, åer og kystvand samt for grundvandet i Københavns Kommune. Planerne stiller endvidere krav til indsatsen. Københavns Kommune er forpligtet til senest et år efter offentliggørelsen af vandplanerne at vedtage en handleplan til opfølgning af vandplanerne. Lommeparker, træer og andet grønt Vedtaget af Borgerrepræsentationen 7. maj Indsatsplan mod privates brug af pesticider i Københavns Kommune (PDF) Vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Rottestrategi - En rotteproblemfri by i 2015 Vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget i Strategi for jorden i København, Handlingsplan for Grøn Mobilitet Planen fokuserer på, hvordan mobiliteten i København kan gøres mere effektiv og grøn. Vedtaget af Borgerrepræsentationen oktober Cykelindsatsen i København Københavns Cykelstrategi blev vedtaget af Borgerrepræsentationen december Den sætter rammen for de mere langsigtede og overordnede prioriteringer på cykelområdet. Herudover har kommunen en cykelstiprioriteringsplan for perioden Teknik- og Miljøforvaltningen udgiver et cykelregnskab hvert andet år i lige år. Trafiksikkerhedsplan Borgerrepræsentation beslutninger Borgerrepræsentationen træffer i visse tilfælde, ofte i forbindelse med kommunens egen indsats på miljøområdet, beslutninger i konkrete sager om, hvad alle kommunens forvaltninger skal gøre.

7 Københavns Miljøregnskab Tema om Grøn vækst København investerer i grøn vækst og jobs Beskæftigelse i cleantech Transport Byggeri Grønne erhverv November Teknik- og Miljøforvaltningen

8 København investerer i grøn vækst og jobs København kobler målsætningen om at blive CO2-neutral i 2025 med målsætninger om vækst, beskæftigelse og høj livskvalitet. Ved at koble disse målsætninger kan København understøtte en grøn vækst samtidig med, at København udvikler sig til en endnu mere bæredygtig og miljørigtig by, hvor nye løsninger bidrager til at øge københavnernes livskvalitet. At indfri disse ambitioner kræver massive investeringer fra både kommunen og andre aktører. Ambitioner kræver massive investeringer I budgetperioden fra 2013 til 2016 har Københavns Borgerrepræsentation afsat i alt 1,1 mia. kr. til investeringer, der understøtter grøn vækst. Investeringerne i grøn mobilitet omfatter bl.a. en cykelpakke samt investeringer i intelligente trafiksystemer. Energirenovering dækker udover bl.a. renoveringer af skoler udskiftning af gadebelysning. Endelig omfatter investeringerne i klimatilpasning tiltag i forhold til skybrud samt sikringstiltag på kommunens bygninger. Samlede kommunale investeringer i grøn vækst i perioden mio. kr. 292 mio. kr. 671 mio. kr. Energirenovering Grøn Mobilitet Klimatilpasning I regi af KBH 2025 Klimaplanen gennemføres i samme periode investeringer i grøn energi for omkring 8,1 mia. kr. til bl.a. opstilling af vindmøller og omstilling fra kul til biomasse på Amagerværket. Størstedelen af disse investeringer gennemføres af Københavns Kommunes forsyningsselskab HOFOR, men andre energiselskaber og Amager Ressourcecenter står også for betydelige investeringer. Samlet set investeres således ca. 9,2 mia. kr. i grøn vækst i perioden Jobeffekt De grønne investeringer hjælper ikke kun til at reducere CO2-udledningen, de skaber også beskæftigelse. Kommunens investering på 1,1 mia. kr. er således estimeret til at udløse en jobeffekt svarende til at ca personer beskæftiges et år. Regnes energiselskabernes investeringer med, udløses en jobeffekt svarende til at ca personer beskæftiges et år. Nye partnerskaber Københavns Kommune samarbejder med vidensinstitutioner og virksomheder for bedst at kunne fremme den grønne vækst. Udover en partnerskabsaftale med DTU og en ny partnerskabsaftale med Aalborg Universitet om udvikling af innovative byløsninger i København, indgår Københavns Kommune i en række partnerskaber med små og større virksomheder. Derudover er Københavns Kommune undervejs med at etablere flere nye offentlige-private innovationspartnerskaber indenfor klima og miljøområdet. Eksempelvis indenfor energirenovering, (bl.a. projektet Klimakarré, der løber ) og klimatilpasning (bl.a. projekter ifm. Klimakvarter i Skt. Kjeldskvarter ). Målet i disse projekter er, at de både skal bidrage til at realisere kommunens ambitioner på klima og miljøområdet og samtidig bidrage til at skabe vækst, innovation og konkurrencekraft hos de deltagende virksomheder og vidensinstitutioner. Sidst redigeret:

9 København som grønt vækstcenter Erhvervslivet i Region Hovedstaden udvikler fremtidens grønne løsninger og skaber vækst. Mål for beskæftigelsen i 2015: Der skal være en vækst på 20 % i beskæftigelsen i cleantech virksomhederne i hovedstadsregionen set i forhold til Grobund for innovation og vækst Københavns Kommune har et mål om en gennemsnitlig årlig vækst i BNP på 5 % frem til 2020 og vil bl.a. forfølge denne målsætning ved at styrke hovedstadsområdets position som grønt vækstcenter. København vil afprøve nye grønne løsninger i byen og fungere som internationalt udstillingsvindue. På den måde skaber København grobund for innovation og vækst og understøtter udviklingen i grøn produktion, som leverer produkter og rådgivning, der reducerer forurening og ressourceforbrug. Grøn produktion som vækstlokomotiv I Københavns Kommune voksede omsætningen indenfor den grønne produktion med 12 % i perioden Samtidig voksede Københavns grønne vareeksport med 21 %. Til sammenligning har der i samme periode ikke været nogen vækst i omsætningen i det øvrige erhvervsliv. Indekseret (2006 = 100) 130,0 125,0 120,0 115,0 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 Udvikling i omsætning i københavns Kommune Øvrige produkter Grønne produkter Også i absolutte tal bidrager den grønne produktion betydeligt til økonomien. I 2010 tegnede den grønne vareeksport sig således for omkring 6,1 mia. kr., hvilket svarer til ca. 3 % af den samlede eksport fra København. Den samlede omsætning i den grønne produktion var samme år på 21 mia. kr., hvilket svarer til ca. 5 % af den samlede omsætning i erhvervslivet. De gode resultater skyldes bl.a. en høj produktivitet indenfor den grønne produktion, som er ca. 40 % højere end i det øvrige erhvervsliv. Forbedret konkurrenceevne men færre jobs Der er omkring job indenfor grøn produktion i Region Hovedstaden, hvoraf ca ligger i København. Beskæftigelsen indenfor grøn produktion i Region Hovedstaden er dog faldet ca. 10 % siden Da der samtidig er sket en betydelig vækst i omsætningen og eksporten, skyldes faldet i beskæftigelsen en markant forbedring i produktiviteten inden for den grønne produktion, hvilket har skærpet konkurrenceevnen og dermed lagt et godt fundament for fremtidig vækst.

10 Udvikling i produktivitet i virksomheder i Region Hovedstaden Kr. pr. årsværk Anden produktion Grøn produktion København er Europas grønne hovedstad i 2014 I 2012 vandt København Europakommissionens præstigefyldte pris European Green Capital Award Prisen er en blåstempling af København og indsatsen for at skabe en grøn og bæredygtig by, der er god at bo i og investere i. Derudover er det også en anerkendelse af københavnernes indsats. Juryen pegede på København som en god rollemodel for byplanlægning og design og for at være en pioner indenfor bæredygtige transportløsninger. Der blev lagt vægt på evnen til at indgå offentligt-private partnerskaber i arbejdet med at bidrage til grøn vækst og beskæftigelse. Kommunens arbejde med Nordhavnen som grønt laboratorium er ifølge juryen særligt egnet til at kunne overføres til andre bydele og storbyer. Endelig blev byens evne til at inddrage borgerne og få københavnerne til at føle sig som del af de grønne løsninger fremhævet som særligt effektiv. Prisen som Europas grønne hovedstad betyder, at København har forpligtet sig til at være rollemodel for andre byer, og at de grønne Københavnske løsninger, som fjernvarmenettet, havnebadene og cykelstierne skal vises ekstra meget frem i I samarbejde med københavnere, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre byer og partnere, vil kommunen i 2013 planlægge en række arrangementer, der deler ud af Københavns erfaringer som grøn by. Sidst redigeret:

11 Fokus på kommunens egne transportmidler Kommunen arbejder løbende på at forbedre fremkommeligheden i København og samtidig reducere miljøbelastningen fra transport i forbindelse med de opgaver, kommunen løser. Det sker både for at reducere luft- og støjforureningen i København og for at reducere CO2-udledningerne. Kommunen har samtidig fokus på at investeringer i mere miljøvenlige transportformer kan bidrage til innovation og grøn vækst i regionen. Mål for kommunens køretøjer: Fra 1. januar 2011 har alle de personbiler som kommunen køber været el- eller brintbiler. Fra 2015 er det målet, at 85% af kommunens personbiler kører enten på el eller brint. Benzin- og dieselbiler bliver erstattet med el- og brintbiler i takt med at bilparken udskiftes. I 2025 kører alle Københavns Kommunes køretøjer på nye drivmidler som el, brint eller biobrændstoffer (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Transportområdet er et af fire centrale indsatsområder i KBH 2025 Klimaplanen, og også kommunens egen transport er i fokus. Valg af transport- og drivmidler indgår desuden i handlingsplanen for Grøn Mobilitet og i arbejdet med renere luft i København. Kommunen skifter til el- og brintbiler Kommunen havde i slutningen af 2012 i alt omkring køretøjer og arbejdsmaskiner mv. under kg. Heraf var der ca. 280 personbiler, 230 minibusser, 200 varevogne og 90 udrykningskøretøjer. Blandt personbilerne kørte 76 på el eller brint svarende til omkring 27%. Denne andel var året forinden ca. 15%. I forbindelse med skiftet til el- og brintdrevne personbiler ønsker kommunen at omlægge og effektivisere sine transportvaner. Kommunens forvaltninger har derfor sat initiativer i gang, som skal bidrage til reduktion af CO2-udledninger fra kommunens transport både blandt egne medarbejdere og hos udvalgte leverandører. Det sker blandt andet ved at påvirke medarbejdernes valg af transportmiddel i arbejdstiden i retning mod øget brug af cykler og el-cykler og ved at omstille kommunens øvrige transportmidler til el. I slutningen af 2012 havde kommunen således i alt. ca. 270 eldrevne køretøjer inkl. personbiler, transportvogne og elcykler mv. Københavns Kommune har desuden en ambition om at der kommer flere elektriske taxier på markedet. Det skal blandt andet ske ved at give leverandørerne et incitament til at investere i elektriske biler i deres vognpark. Kommunen har ikke egen kørselsafdeling og bruger jævnligt taxa til kørsel indenfor børne-, unge- og socialområdet. I rammekontrakten vedr. kørsel med taxa indgår derfor brug af energieffektive bilklasser og et arbejde mod at øge andelen af el og alternative drivmidler som en del af vognparken. Rammekontraktens samlede årlige omsætning er på cirka 22 mio. kr. København som brintby Investeringer i elbiler og brintteknologi skal ses i sammenhæng med Københavns Kommunes fokus på grøn vækst og ønsket om at gøre København til et laboratorium for grønne løsninger. Danske virksomheder indenfor brint og brændselsceller dækker i dag hele værdikæden fra forskning og udvikling til produktion af brændselscellesystemer, færdige produkter som brint-tankstationer samt udvikling og afbalancering af grønne energisystemer. Dansk ekspertise inden for brint og brændselsceller kombineret med afgiftsfritagelse på brintbiler til og med 2015 betyder, at bilproducenterne ser Danmark som foregangsland, når det gælder begyndende salg af brintbiler til forbrugervenlige priser. Anskaffelsen af brintelektriske biler og etablering af en brinttankstation i København har været medvirkende årsag til, at den internationale bilindustri for alvor har fået fokus på Danmark og resten af Skandinavien. I 2011 underskrev Københavns Kommune en hensigtserklæring sammen med den koreanske bilproducent Hyundai om at arbejde for udbredelse af brintelektriske biler med tilhørende infrastruktur. En lignende erklæring er indgået med de øvrige nordiske lande. De fem globale bilproducenter Daimler, Toyota, Hyundai, Opel/GM og Nissan har i et åbent brev i januar 2012 tilkendegivet over for de danske ministre og folketingspolitikere, at de gerne vil gøre Danmark til et brintbils-laboratorium. Bilproducenterne vil gerne markedsintroducere i Danmark bl.a. pga. af den danske know-how inden for brintproduktion baseret på vindenergi. Danmarks position som first og fast mover inden for brint og brændselsceller har bl.a. betydet, at vi internationalt ligger i top 3 med hensyn til ekspertise og levering af brinttankstationer. Mere end 40 danske virksomheder er involveret i over komponenter til tankstationer.

12 Eksportpotentialet til EU for dansk brintinfrastruktur til transportsektoren er vurderet til 3-5 mia. kr. årligt frem mod Inkluderes hele verden er potentialet 7-10 mia. kr. årligt frem mod En sådan eksport kan skabe grundlag for mellem arbejdspladser i Danmark (København som Brintby ). Internationalt samarbejde om elbiler og brint Københavns Kommune deltager i en række EU-projekter blandt andet for at udbrede kendskabet til og brugen af elbiler på europæisk niveau. Projektet E-mission i Øresundsregionen har til formål at fremme udbredelsen af elbiler og stimulere bæredygtig økonomisk vækst i regionen. Målene søges bl.a. nået gennem udvikling af en fælles strategi for ladeinfrastruktur i Øresundsregionen og et samarbejde om betalingsløsninger. Formålet med projektet Green emotion er at skabe forudsætningerne for en større udbredelse af elbiler i Europa. Elbilister skal kunne tanke og betale for strøm, selvom de krydser én eller flere landegrænser. Projektet går bl.a. ud på at udvikle og teste brugervenlige og standardiserede tekniske løsninger, indsamle data og udveksle erfaringer for at udpege best practice mellem projektets 42 partnere fra industrien, energibranchen, elbiloperatører, kommuner, universiteter og forskningsinstitutioner. Øvrige mål for kommunens transport: Københavns klimaplan (KBH 2025) indeholder mål om, at den kollektive busdrift skal være CO2-neutral i Ren Luft planen bygger videre på KBH 2025, og har udover CO2 også fokus på at reducere emissionerne af NOx og partikler. Næste udbud af busser i København foregår frem til udgangen af 2014 og busserne kører fra andet halvår Derfor vil Københavns Kommune allerede nu begynde at benytte miljø- og klimavenlige teknologier. På baggrund af eksisterende erfaringer og igangværende forsøg vil Københavns Kommune i samarbejde med en række partnere frem til 2025 arbejde på tre delprojekter: Ca. en 1/3 af de københavnske busser bliver hybridbusser i perioden Yderligere ca. 1/3 af de københavnske busser bliver elbusser i perioden Alle ældre busser i København udskiftes til nyere busser og der benyttes CO2-neutrale drivmidler som gas eller 2. generations biobrændsel. Sidst redigeret:

13 Bæredygtigt byggeri i kommunen El- og varmeforbruget fra alle bygninger i København udgjorde i 2012 ca. 70 pct. af de samlede CO2 udledninger i kommunen. Den tilsvarende andel for kommunens egne bygninger var ca. 12 pct. I fremskrivninger til 2025 forventes knap flere indbyggere i byen, nye arbejdspladser og et samlet nybyggeri på ca. 6,8 mio. m2. Det samlede energiforbrug fra bygninger må derfor forventes at stige, medmindre der gennemføres tiltag rettet mod både den eksisterende bygningsmasse og nybyggeri. KBH 2015 Klimaplanen lægger op til markante reduktioner i CO2-udledningerne fra både bolig- og erhvervsbyggeri. Over 70 pct. af bygningsmassen i København er opført før indførelsen af det første bygningsreglement (BR). Der er derfor et stort potentiale i at energieffektivisere byens eksisterende bygningsmasse. Som bygherre og ejendomsejer vil Københavns Kommune opføre lavenergibyggeri og klimatilpasset byggeri og undervejs indsamle erfaringer om bl.a. byggeprocesser, løsninger til energirenovering og klimatilpasset nybyggeri. Københavns Kommune skærper desuden løbende krav til miljø- og bæredygtighed ved egen bygge- og anlægsaktiviteter. De konkrete resultater ses bl.a. i byens skoler. Mål for bæredygtigt byggeri: I 2025 er energiforbruget i Københavns Kommunes bygninger reduceret med 40% i forhold til 2010 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Kommunalt nybyggeri opføres indtil 2015 efter kravene til lavenergiklasse 2015 og indtil 2020 efter bygningsklasse 2020 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er der etableret i alt m2 solceller på eksisterende kommunale bygninger og på kommunalt nybyggeri (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Kommunen går forrest Det er visionen for kommunens egne bygge- og anlægsaktiviteter at gå forrest, når det gælder miljørigtigt byggeri og anlæg. Borgerrepræsentationen vedtog første gang i 1998 et sæt retningslinjer med en række krav til miljø i byggeri og anlæg. Retningslinjerne ajourføres løbende og en nyere udgave af 'Miljø i byggeri og anlæg 2010' forventes godkendt inden udgangen af Retningslinjerne skal indgå som betingelse i forbindelse med udbud af kommunale bygge- og anlægsopgaver, og når der gives tilsagn om støtte til byfornyelse og alment byggeri. Retningslinjerne omfatter kommunens minimumskrav til miljørigtig projektering, energi og CO2, materialer og kemikalier, vand og afløb, byens rum, liv og natur, affald, støj, indeklima og byggepladsen. Miljørigtig projektering indebærer, at hensyn til miljø og bæredygtighed skal være en integreret del af hele projekteringsprocessen. Det betyder bl.a., at der så tidligt som muligt i forløbet skabes et overblik over hele projektets miljøvirkninger og prioriterede miljømål samt dokumentation herfor. Lavenergibyggeri og energirigtig drift I de senere år har der været særlig fokus på lavenergibyggeri og energirenoveringer, som kan medvirke til at opfylde KBH 2025 Klimaplans mål. Energirigtig drift omfatter en række forskellige initiativer søsat af Københavns Kommune, som kan reducere energiforbruget i kommunens bygninger. Energirigtig drift kan også medføre andre forbedringer af bygningernes drift og indeklima. Sikring af kommunens bygninger mod skybrud er desuden kommet til, og kommunens helhedsrenoveringer omfatter nu både energibesparelser, klimatilpasning og indeklimaforbedringer. I København er alle nye byudviklingsområder ifølge Kommuneplan 2011 udpeget til lavenergibebyggelse. Det indebærer, at byggerierne skal følge laveste energiklasse. Bygningsreglement 2010, BR10, indeholder bestemmelser om krav til mængden af energi tilført bygninger. Det nuværende reglement opererer med en standardbyggekategori, lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse Lavenergiklasse 2015 bliver standardenergiklasse i 2015 og fra 2020 skal alle byggerier opfylde kravene i bygningsklasse Kravene til bygningers energiforbrug er skærpet med 25 pct. i forhold til 2006 niveauet. Kravet til nybyggeri vil yderligere blive skærpet med 25 pct. i 2015 og med 25 pct. i i alt en reduktion på 75 pct.

14 Energiforbrug i kwh/m2 pr. år i Bygningsreglementet (BR) Energiforbrug kwh/m2/år* BR08 BR Enfamiliehus 70 52, Etagebolig 70 52, Skole 95 71, Kontorbygning 95 71, Institution 95 71, *Mindre arealtillægsberegning i BR er ikke medtaget (Kilde: Høringsmateriale om lavenergiklasse 2020, juni 2011). Skolerne helhedsrenoveres Kommunen har gennem nogle år afsat i alt 1,4 mia. kr. til en systematisk indsats for at renovere og genoprette byens skoler, så de bliver attraktive, tidssvarende samt miljø- og energirigtige. I efteråret 2012 kunne 16 ud af kommunens 68 egne skoler således betragtes som helhedsrenoverede i overensstemmelse med bl.a. Borgerrepræsentationens retningslinjer for miljø i byggeri og anlæg. Og med budget 2013 er der afsat i alt 241 mio. kr. til at helhedsrenovere yderligere 6 skoler. Stor fremgang for kommunale solceller Anvendelsen af solceller har været stigende i Danmark i de sidste par år. Der findes endnu ikke statistik, som kan oplyse om den producerede solcelle-el på kommuneniveau. Derimod kan der hos Energinet.dk findes informationer, som oplyser om den samlede installerede solcelle-effekt på kommuneniveau. Den samlede solcelle-effekt i Københavns Kommune var ifølge data fra Energinet.dk per 11. marts, 2013 på kw, hvilket kan anvendes som tilgængelige data for Antages det, at den gennemsnitlige solcelle-elproduktion er ca. 700 kwh/kwp, så kan mængden af produceret solcelle-el i Københavns Kommune i 2012 beregnes til kw * 700 kwh/kwp = MWh. Beregningen viser, at mængden af solcelle-el i Københavns Kommune er mere end tidoblet set i forhold til året før. Borgerrepræsentationen har med budget 2013 afsat i alt 9,3 mio. kr. til solceller på kommunale bygninger. Solcellerne vil blive sat op i perioden Sidst redigeret:

15 Grønne Erhverv - et netværk for virksomheder i Københavns Kommune Grønne Erhverv er et tilbud til byens virksomheder om at arbejde med at reducere deres miljøpåvirkning. Mål for virksomhedsnetværk: Vi vil styrke det miljøarbejde, som ligger ud over det lovpligtige, ved at indgå et formaliseret samarbejde med erhvervslivet (Green Cities, 2008). Et netværk for alle typer af virksomheder Grønne Erhverv henvender sig til alle virksomheder, der ønsker at reducere deres miljøpåvirkning og samtidig spare penge eller opnå en markedsmæssig fordel. Grønne Erhverv tilbyder hjælp til virksomheder, som lige er startet med miljøarbejdet, samt partnerskaber med frontløbere, som har lang erfaring med miljøarbejde. Gennem samarbejde med medlemsvirksomheder, interesseorganisationer og institutioner arbejder Grønne Erhverv med at inspirere og udbrede kendskabet til miljø- og klimatiltag. Kunst, kultur og socialt ansvar inddrages i arrangementer, som altid afholdes i samarbejde med professionelle og innovative partnere. Med partnerskaber og ved brug af sociale medier udbredes viden og inspiration til et langt større netværk end Grønne Erhvervs medlemsvirksomheder, der i august 2012 talte over 900 virksomheder. Fokus på klimapartnerskaber i københavnske virksomheder deltager i Grønne Erhvervs klimaprojekt, Carbon 20. Virksomhederne skal sammen med kommunen arbejde med CO2-reduktion på virksomhedsniveau. Målet med samarbejdet, som kaldes et offentlig privat partnerskab, er bl.a. at virksomhederne hver især skal reducere deres CO2-udledning med 20 % i perioden Erfaringerne fra Carbon 20 projektet vil kommunen bruge til at nå målet om at reducere elforbruget i virksomheder i Københavns Kommune. Kommunen vil desuden give erfaringerne videre til andre kommuner og erhvervsorganisationer i de øvrige EU-lande. Bag projektet står de 6 kommuner i Green Cities samarbejdet, samt Kommunernes Landsforening og Aalborg Universitet. Der deltager i alt 114 virksomheder i projektet, som er støttet af EU.

16 Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Kommunens energiforbrug Klimaplanen Klimatilpasning Baggrund for data om energi og CO2 Baggrund for data om kommunens energiforbrug November Teknik- og Miljøforvaltningen

17 København når klimamål København har i 2012 reduceret byens CO2-udledning med omkring 24 pct. i forhold til niveauet i Mål for CO2 og energiforbrug: Københavns CO2-udledning skal i 2015 være reduceret med mindst 20 % set ift (Miljømetropolen, 2007). København skal være CO2-neutral i 2025 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Varmeforbruget skal i 2025 være reduceret med 20 % set ift (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Fortsat reduktion i CO2-udledningen København nåede målet om at reducere CO2-udledningen med 20 % ift allerede i Og den gode udvikling fortsætter således er CO2-udledningen ift reduceret med godt 6 %. Denne reduktion kan næsten entydigt tilskrives den øgede vindkraft. Den samlede reduktion i perioden fra 2005 til 2012 er opgjort til godt 24 %. Dette er realiseret selvom kommunen i perioden har haft en befolkningstilvækst på 10 %. Med energiaftalen fra 2012 og KBH 2025 Klimaplanen er der skabt gode rammer for, at den opnåede CO2-reduktion både kan fastholdes og yderligere udbygges i de kommende år. Den CO2-udledning, som undgås, fordi der produceres elektricitet på vedvarende energikilder i kommunen, er godskrevet, dvs. fratrukket, CO2-udledningen fra elforbruget i København. Godskrivningen betyder, at CO2-udledningen fra elforbruget i 2011 reduceres fra 0,870 mio. tons til 0,697 mio. tons. Uden godskrivningen er den samlede CO2-udledning i 2012 faldet knap 23 % ift. basisåret Grønnere el- og fjernvarmeproduktion Elforbruget i Københavns Kommune er faldet ca. 2 % fra 2011 til Den tilsvarende CO2-emission er faldet med ca. 17 %. Reduktionen ses primært inden for sektoren kommunale institutioner og andre offentlige institutioner, hvor forbruget er faldet med 17 % og CO2-emissionen med 30 % siden sidste år. Det er dog en lavere emissionsfaktor for el i 2012, som især medvirker til reduktionen af CO2-emissionen fra elforbruget. I Danmark som helhed førte én kilowatt-time el i gennemsnit til knap 16 % mindre CO2 i 2012 end i 2011 og knap 34 % mindre end i Reduktionen fra 2011 til 2012 kan primært tilskrives øget produktion fra vindmøller.

18 Den samlede reduktion i perioden kan ud over øget vindproduktion især henføres til øget brug af biomasse i kraftvarmeproduktionen. Der er også et lille fald i el-forbruget i private husholdninger i København, selvom kommunens indbyggertal i samme periode er vokset med ca. 2 %. Afkoblingen af byens elforbrug og CO2-udledning fra byens vækst fortsætter således var noget koldere end 2011, hvorfor fjernvarmeforbruget steg knap 5 %. At CO2-udledningen er holdt nogenlunde konstant skyldes øget brug af biomasse i kraftvarmeproduktionen. I forhold til 2011 førte én kilowatt-time fjernvarme i 2012 således til knap 4 % mindre CO2 og i forhold til 2005 er faldet hele 26 %. Lille fald i trafikken CO2-udledningen fra vejtrafikken falder også lidt ift Det skyldes bl.a., at tendensen med færre kørte kilometer i byen fortsætter. Sidst redigeret:

19 CO2-reduktionen fra vedvarende energi Produktionen af vedvarende energi både i København og i resten af landet er en væsentlig årsag til at Københavns CO2- udledning i 2012 er reduceret med omkring 24 % i forhold til 2005 og er således et vigtigt element på vejen mod CO2- neutralitet i Mål for vedvarende energi: I 2025 er København med til at sikre en elproduktion baseret på vedvarende energi, der samlet overstiger byens elforbrug (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Der er opstilet 360 MW (100 vindmøller) til havs og til lands i 2025 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er der installeret solceller svarende til 1 % af elforbruget i København (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er Københavns kraftvarmeproduktion omstillet til biomasse og fjernvarmen er CO2-neutral (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Initiativer for vedvarende energi skal bidrage mest De initiativer i Københavns klimaplan 'KBH 2025 Klimaplanen', som giver de største CO2-reduktioner, handler om etablering af produktionen af vedvarende energi (VE). Væsentligst er omstilling fra kul til biomasse på kraftvarmeværkerne i København, etablering af landvindmøller i og uden for kommunen samt etablering af kystnære havvindmøller. Derudover omfatter klimaplanen initiativer i forhold til fremme af solceller og etablering af geotermi. Vedvarende energi i elproduktionen Københavns vej mod CO2-neutralitet i 2025 indebærer, at kommunen bl.a. understøtter og tager initiativ til udviklingen af en elproduktion baseret på vedvarende energikilder, som på sigt skal blive større end Københavns samlede elforbrug, så den også kan kompensere for CO2-udledning fra de tilbageværende benzin- og dieselkøretøjer i byen. Denne elproduktion kan ske i København eller andre steder i landet. Figuren nedenfor illustrerer hvordan elforbrug og -produktion i hele Danmark har udviklet sig siden 1990 og frem til i dag, og hvad der forventes frem til Siden 1990 er der sket en betydelig udbygning med decentrale kraftvarmeværker og vindmøller. De enkeltstående produktionstoppe i 1996, 2003 og 2006 skyldes tørår med høje markedspriser som følge af lav vandstand i de nordiske magasiner og dermed stor elproduktion i Danmark til bl.a. eksport. ELFORBRUG OG -PRODUKTION I DANMARK (TWH/ÅR) Kilde: Energinet.dk, Miljørapport for dansk el og kraftvarme Sammenfatning for statusåret 2012

20 Fra 2011 til 2012 faldt el-produktionen i Danmark med 13 pct. Faldet skyldes bl.a. fordelagtige elpriser i Norden med stor import af nordisk vandkraft i El-produktionen fra termiske værker baseret på ikke-ve brændsler faldt samtidig med ca. 25 pct., mens el-produktionen fra vindmøller steg med ca. 5 pct. Vindkraft dækker således omkring 30 pct. af det årlige danske elforbrug i 2012 mod kun 2 pct. i CO2-emissionerne fra den danske el- og kraftvarmeproduktion faldt med 17,3 pct. i 2012 set i forhold til 2011 og udviklingen følger dermed samme tendens som tidligere år. I 2012 var produktion af el fra vedvarende energikilder inden for Københavns kommunegrænse 501 GWh, og det samlede elforbrug var på GWh. Produktionen af el fra vedvarende kilder svarede således til omkring 21 % af elforbruget i København. Det tilsvarende tal for 2011 var 29 %. VE-ELPRODUKTION I KØBENHAVNS KOMMUNE (MWH/ÅR) Samlet elproduktion i MWh/år Forsyningsform Solceller Vindmøller Affald (korrigeret for fossil andel) Biomassebaseret el * I alt Andel VE-el af totalt forbrug (i %) 24% 29% 21% *Opgørelsesmetoden er ændret for 2012 og oplyses direkte af Amagerværket. I opgørelsen af VE-elproduktionen er medtaget den produktion, som ligger i Københavns Kommune, og den produktion som ligger udenfor kommunen, men som Københavns Kommune har haft væsentlig indflydelse på etableringen af. Opgørelsen af den biomasse-baserede el er i 2012 ændret på grundlag af oplysninger fra Amagerværket. Det har ført til et betydeligt fald i el fra biomasse. Vedvarende energi i fjernvarmeproduktionen For at København kan blive CO2-neutral skal mest muligt af fjernvarmen være produceret af vedvarende energikilder. Københavns Kommune indgår et fjernvarmesystem, der dækker det meste af hovedstaden. I forhold til kommunens klimamål er det derfor afgørende, hvor stor en del af den samlede fjernvarmeproduktionen i hovedstadsområdet, der udgøres af CO2-neutral vedvarende energi. Den samlede CO2-udledning fra fjernvarme i 2012 er opgjort til 0,48 mio. ton CO2 ækvivalenter. Det repræsenterer en beskeden stigning i forhold til 2011, primært som følge af en lille stigning i forbruget af fjernvarme på tværs af sektorer (kommunale og andre offentlige institutioner, industri, handel og service). København godskriver egen VE el I Københavns Miljøregnskab er CO2-udledningen fra København beregnet med godskrivning af den el-produktion, der er baseret på vedvarende energi. Det gælder både den del af VE-el, som er produceret indenfor kommunegrænsen, og den del som er produceret uden for kommunegrænsen på kommunens og/eller andre københavnske aktørers initiativ. Godskrivningen betyder konkret, at CO2-udledningen fra elforbruget i 2012 er opgjort til 0,697 mio. tons i stedet for 0,87 mio. ton, som ville være resultatet uden godskrivning. Det svarer til en reduktion på omkring 20% af CO2-udledningerne fra el-forbruget som følge af godskrivning af den VE-baserede andel. Læs mere om godskrivning af VE-baseret el i afsnittet Baggrund for data for energiforbrug og CO2. Sidst redigeret:

21 Erhvervslivet bruger mest el Erhvervslivet tegnede sig samlet set for ca. 50 % af elforbruget i København i Handels og servicevirksomheder stod alene for 40 % af det samlede forbrug. Københavns Kommune sætter derfor ekstra fokus på virksomhedernes elforbrug. Mål for elforbrug: Elforbruget i Københavns handels- og servicevirksomheder skal i 2025 være reduceret 20 % set ift (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Elforbruget i Københavns husholdninger skal i 2025 være reduceret 10 % set ift (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Fokus på virksomheders energiforbrug og offentligt-privat samarbejde Københavns Kommune har sat fokus på energiforbruget i virksomhederne bl.a. igennem det EU-finansierede projekt Carbon 20. Carbon 20 har til formål at styrke kommuner og virksomheder i at finde nye veje til at reducere udslippet af CO2 og andre drivhusgasser. Målet er at nå en samlet reduktion på 20% inden projektets afslutning i Projektet løber fra 1. januar 2011 til 31. december Kommunens miljønetværk 'Grønne Erhverv' sætter ekstra fokus på bl.a. elforbruget i virksomhederne. Det skyldes bl.a. at københavnske virksomheder står for omkring 50 % af de godt GWh el, som blev forbrugt i Københavns Kommune i Især handels- og servicevirksomhederne fylder meget i det samlede forbrug. Foreløbigt har 30 virksomheder via partnerskaber forpligtiget sig til at skære 20 % CO2-udledning. Virksomhederne har modtaget energirådgivning som skal de skal omsætte til en handlingsplan, der skal føre frem til CO2-reduktioner. El står for halvdelen af CO2-udledningen Elforbruget er årsagen til halvdelen af CO2-udledningen fra København. Derfor er indsatsen for at nedbringe elforbruget selvsagt af afgørende betydning for kommunens mål om at blive CO2-neutral. Det samlede elforbrug var stort set uændret i 2012 (2.425 GWh) i forhold til 2005 (2.429 GWh). I samme periode er befolkningen i København vokset med ca. 10 %. Kommunen renoverer og sparer Indsatsen for at reducere elforbruget i kommunens egne bygninger har i 2012 bl.a. omfattet renovering af skoler og idrætsanlæg samt fokus på energirigtig drift af bygninger. Samlet set har dette ført til en reduktion i kommunens elforbrug på 17 % fra 2011 til Sidst redigeret:

22 Fjernvarmen er blevet mere klimavenlig Langt den største del af fjernvarmen i Hovedstadsområdet bliver produceret på de store kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg. Varmen transporteres ud til forbrugerne via fjernvarmeselskabernes ledningsnet. En voksende del af varmeproduktionen baseres på biomasse eller affaldsvarme, som i stor udstrækning er CO2-neutral. Fremover vil de resterende fossile brændsler i fjernvarmeproduktionen gradvist blive erstattet af biomasse (fx træpiller og halm). Mål for fjernvarme: Varmeforbruget skal i 2025 være reduceret 20 % set ift (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er Københavns kraftvarmeproduktion omstillet til biomasse og fjernvarmen er CO2-neutral (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Afkobling af befolkningsvækst og varmeforbrug Det samlede forbrug af fjernvarme var over 6 % højere i 2012 end i 2005, når forbruget justeres for at nogle år er koldere end andre (såkaldte graddage ). En del af forklaringen på det øgede forbrug er, at København i samme periode har haft en befolkningstilvækst på 10 %. Varmeforbruget vokser dog ikke lige så hurtigt som befolkningstallet, og varmeforbruget per person er faldet ca. 2 % siden Forventningen er faktisk, at varmeforbruget på længere sigt vil falde samtidig med at København vokser. Årsagen til dette er bl.a. de stadigt strammere krav i bygningsreglementet samt de øgede energispareforpligtigelser, der blev indført med energiforliget i Mere vedvarende energi i fjernvarmen I Københavns Kommune dækkes 98 % af varmeforbruget af fjernvarme. Træ og halm samt fornybare materialer i affaldet regnes som vedvarende energikilder og er dermed CO2-neutrale. I 2012 var fjernvarmens CO2-neutrale andel 45 %, hvilket er ca. 2 procentpoint mere i forhold til 2011 på grund af en større andel biomasse (især træpiller), som fortrænger fossile brændsler som kul og olie. 67 % af energien fra affaldet regnes som vedvarende energi. De resterende 33% er baseret på fossile fraktioner i affaldet, som består af plast. Målsætningen om at København skal være CO2-neutral i 2025 indeholder et ambitiøst mål om at den fossile del af affaldet i form af plast skal sorteres fra affaldet, i stedet for at blive brændt af. ANDELEN AF FOSSILE OG CO2-NEUTRALE BRÆNDSLER I KØBENHAVNS FJERNVARMEPRODUKTION Kilder Varmeproduktion i alt (TJ) Brændselsforbrug i alt (TJ) Andel fossile brændsler CO2-neutral andel af affaldsvarme CO2-neutral andel af øvrige brændsler Affaldsforbrænding % 67% Kraftvarme % 47% Spidslast % 4% Geotermisk varme* % 100% I alt (vægtet i %) % 13% 32% *Den geotermiske varme er fratrukket elforbruget til varmepumper (Kilde: Miljødeklaration 2012 for fjernvarme i Hovedstadsområdet). Den resterende del af varmeforbruget i København udgør ca. 2 % og dækkes hovedsageligt af oliefyr eller elvarme til individuel opvarmning. Sidst redigeret:

23 Københavnernes el- og varmeforbrug De private husholdninger står for lidt mere end en fjerdedel af Københavns elforbrug og over halvdelen af varmeforbruget. Derfor har det stor betydning for kommunens CO2-udledning, at københavnernes forbrug af el og varme i boligen reduceres. Når kul bliver udfaset til fordel for biomasse i fremtidens fjernvarmeproduktion i København, bliver varmen desuden dyrere set fra en samfundsøkonomisk synsvinkel. Der er derfor store økonomiske gevinster at hente ved at reducere energiforbruget. På den måde kan København samtidig minimere behovet for investeringer i ny energiproduktion. Mål for husholdningernes el-forbrug: Elforbruget i Københavns husholdninger skal i 2025 være reduceret med 10 % i forhold til 2010 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) kwh er et fornuftigt elforbrug Ifølge Center for Energibesparelser er kwh per person et realistisk mål for privates årlige elforbrug. I 2012 brugte københavnerne i gennemsnit kwh. Det gennemsnitlige elforbrug per københavner er faldet med ca. 8 % siden Faldet ses dog ikke i københavnernes samlede elforbrug, som har været konstant i perioden, fordi byen samtidig er vokset. Når CO2-udledningen i samme periode er faldet mere end elforbruget, skyldes det, at produktionen af el i stigende grad baseres på vedvarende energikilder som fx vind. Varmeforbruget er faldet 10 % Opvarmningen af boligen udgør den største del af en københavners energiforbrug, nemlig omkring kwh om året. Forbruget af varme i boligen afhænger af mange forhold, bl.a. bygningens størrelse, alder og hvor godt den er vedligeholdt, men også af beboernes adfærd. Forbruget af varme påvirkes også af ude-temperaturen og korrigeres derfor undertiden for antallet af graddage i løbet af året, der kan sammenholdes med et gennemsnitligt referenceår. Udviklingen fra år til år kan således bedre følges uafhængigt af udsving i udendørs temperaturer.

24 Den årlige CO2-udledning fra københavnernes gennemsnitlige forbrug af fjernvarme (korrigeret for antal graddage) er faldet med 260 kg CO2 per indbygger siden Det svarer til en reduktion omkring 30 % og skyldes især reduktion i varmeforbruget og omlægningen af fjernvarmeproduktionen fra kul til biomasse på Amagerværket. I 2012 førte én kilowatt-time fjernvarme til en CO2-udledning på 109 g. I 2008 var den tilsvarende CO2-emissionsfaktor for fjernvarme 138 g. Fra 2008 til 2012 er den gennemsnitlige CO2-udledning per kwh således faldet med 21 %. Elbesparelser flytter mest CO2 I 2012 førte én kwh el til 359 g CO2, mens én kwh fjernvarme førte til 109 g CO2. Det betyder, at en sparet kwh el reducerer CO2-udledningen mere end tre gange så meget som en sparet kwh varme. Sidst redigeret:

25 Kommunens eget energiforbrug Københavns Kommune har over ansatte fordelt på over 2,5 million etagekvadratmeter. Med den størrelse er det vigtigt, hvordan kommunen forvalter bygningerne i forhold til forbrug af energi. Mål for kommunens energiforbrug og CO2-udledning: Kommunen vil frem mod 2025 reducere energiforbruget i sine egne bygninger med 40 % ift (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Kommunen forpligter sig til at reducere CO2-udledningen fra kommunens egen virksomhed med 2 % om året frem til år 2015 (Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening, 2009) Lavere forbrug af el og varme I 2011 var elforbruget i de bygninger, kommunen bruger, ca. 100 GWh. Det er 2 % lavere end forbruget i Varmeforbruget var i 2011 på ca. 339 GWh, hvilket er lidt lavere end i Disse tal omfatter både forbruget i de bygninger kommunen selv ejer (ca. 76 % af etagearealet), samt de bygninger kommunen lejer sig ind i (ca. 24 % af etagearealet). Indsatser i kommunens bygninger Årsagen til den positive udvikling er bl.a., at kommunen stiller energikrav til eget nybyggeri og renoverer egne bygninger som fx skoler og idrætsanlæg. Bl.a. gennemfører kommunen alle forslag til energibesparelser med en tilbagebetalingstid på under 10 år. Forslagene er identificeret i forbindelse med energimærkningen af ejendommene. Siden 2009, hvor kommunen gennemførte et succesfuldt pilotprojekt med over 100 deltagere, har kommunen endvidere arbejdet systematisk med at optimere driften af kommunens bygninger, varme- og ventilationsanlæg mm. Alt driftspersonale og andre energiansvarlige i kommunens bygninger bliver tilbudt endags-kurser i, hvordan de i deres daglige arbejde sikrer en energirigtig drift af den type bygning, de arbejder i. Københavnske svømmehaller sparer millioner på energien El- og varmeforbruget i Københavns Kommunes bygninger er vist i figurerne nedenfor. Tallene er desuden sammenlignet med landsdækkende nøgletal fra energiledelsesordningen (ELO). Tallene viser et stort potentiale for besparelser på tværs af alle bygningstyper og et særligt stort potentiale i byens svømmebade. En særlig indsats for at reducere energiforbruget i Københavnske svømmebade er derfor iværksat. NØGLETAL FOR ELFORBRUG FORDELT PÅ BYGNINGSTYPE kwh/m 2 år Københavns Kommune ELO-tal Note: Data for Københavns Kommune er fra ELO-tal er fra den landsdækkende energiledelsesordning Kultur omfatter biblioteker, museer og medborgerhuse, Undervisning omfatter folkeskoler, specialskoler, ungdomsskoler og kolonier, Tekniske anlæg er brandstationer, for hvilke der ikke findes ELO-tal. Diverse er forskellige rådgivningsinstitutioner.