Københavns Miljøregnskab

Transkript

1 Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimaplanen (udestår) Klimatilpasning November Teknik- og Miljøforvaltningen

2 Tema: Klima og energi Emne: CO2 og energiforbrug Mål for CO2 og energiforbrug: Københavns CO2-udledning skal i 2015 være reduceret med mindst 20 % set ift (Miljømetropolen, 2007). København skal være CO2-neutral i 2025 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Varmeforbruget skal i 2025 være reduceret med 20 % set ift (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Hvad er gjort i 2013 CO2-udledningen i København stammer primær fra elforbruget, der udgør 44 % af udledningen. De to andre store kilder er varmeforbruget samt trafikken, der hver står for ca. 25 % af udledningen. For en mere udførlig gennemgang af alle faktorer i CO2-beregningen kan henvises til kommunens CO2-regnskab jf. nedenstående link. København er koblet op det nationale elnet, hvorfor tiltag andre steder i Danmark vil have afsmitning i København. Positive tiltag inden for Københavns grænser, og som kommunen har haft væsentlig indflydelse på, kan modregnes i CO2-udledningen jf. nedenfor. Hvad er opnået København nåede målet om at reducere CO2-udledningen med 20 % ift allerede i Efter den gode udvikling fortsatte i 2012, er det gået den forkerte vej i Således er CO2-udledningen ift øget med 5 %. Denne stigning kan næsten entydigt tilskrives mindre vindkraft var et mindre blæsende år end 2012, og derfor er andelen af kul som brændsel til elproduktion steget, og andelen af vind faldet. Den samlede reduktion i perioden fra 2005 til 2013 er dog opgjort til 21 %. Dette er realiseret selvom kommunen i perioden har haft en befolkningstilvækst på 12 %. Den CO2-udledning, som undgås, fordi der produceres elektricitet på vedvarende energikilder i kommunen, er godskrevet, dvs. fratrukket, CO2-udledningen fra elforbruget i København. Godskrivningen betyder, at CO2-udledningen fra elforbruget i 2013 reduceres fra 0,980 mio. tons til 0,824 mio. tons. Uden godskrivningen er den samlede CO2-udledning i 2013 faldet godt 20 % ift. basisåret I Danmark som helhed udledte én kilowatt-time el i gennemsnit godt 19 % mere CO2 i 2013 end i 2012 og knap 21 % mindre end i Stigningen fra 2012 til 2013 kan primært tilskrives, at danske elværker har produceret og importeret mere kulbaseret el end året før. Den samlede reduktion i perioden kan væsentligst ud over øget vindproduktion - henføres til øget brug af biomasse i kraftvarmeproduktionen. Selv om 2013 var en smule varmere end 2012, steg fjernvarmeforbruget 0,5 %. At CO2-udledningen er faldet 2 % skyldes øget brug af biomasse i kraftvarmeproduktionen. I forhold til 2012 udledte én kilowatt-

3 time fjernvarme i 2013 således knap 3 % mindre CO2 og i forhold til 2005 er faldet hele 27 %. Selve fjernvarmeforbruget er faldet fra GWh i 2010 til GWh i 2013 svarende til et fald på knap 11 %. CO 2 -UDLEDNINGEN FORDELT PÅ AKTIVITETER (MED GODSKRIVNING FOR VE-ELPRODUKTION) El Fjernvarme Trafik Øvrige Mål tons ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ SEKTORER - EKSKLUSIV TRANSPORT GWh El Fjernvarme Bygas og olie Hvad er planlagt 360 MW eller mere end 100 vindmøller skal være opsat til havs og til lands i 2025 som led i Københavns klimaindsats. Tre vindmøller på Prøvestenen i København blev indviet i januar 2014, hvoraf den ene er solgt som andele til københavnere m.fl. Fem vindmøller på Lolland og tre i Billund er idriftsat og yderligere tre vindmøller er under anlæg ved Knuthenborg. HOFOR arbejder løbende på en udvikling af en portefølje af projekter, som bygherre på Københavns vindmølleprojekter. Nationalt indebærer energiforliget fra 2012 bl.a., at der i alt opføres MW nye land- og havmøller i

4 Danmark i den kommende årrække. Dette vil også bidrage positivt til Københavns CO2-regnskab på grund af det sammenhængende elnet. Avedøreværkets blok 2 kan køre på 100 % biomasse (træpiller) til varmeproduktion. Der er p.t. forhandlinger mellem Dong Energy og VEKS om ombygning af Avedøreværkets blok 1 til biomasse. Det forventes, at der falder en aftale på plads og at blokken herefter kan køre på 100 % biomasse til varmeproduktionen i stedet for kul. Amagerværkets blok 1 er omstillet til træpiller, og der bruges i dag biomasse til kraftvarmeproduktion. HOFOR overtog pr. 1/ Amagerværket fra Vattenfall. HOFOR har valgt at etablere en ny blok til erstatning for den eksisterende, AMV3. Den nye blok, kaldet Bio4, skal køre på træflis og kapaciteten forventes at blive lidt større end den eksisterende blok 3. Den nye blok forventes at være i drift i En række store europæiske energiproducenter, herunder HOFOR og Dong Energy, er p.t. ved at udarbejde en brancheaftale sammen, hvor de frivilligt forpligter sig til købe bæredygtig biomasse. Der findes ikke nationale eller internationale bæredygtighedskriterier for biomasse til energiproduktion, og det er derfor vigtigt, at branchen selv går foran. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jens Sperling, Bydata jesper@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København

5 Tema: Klima og energi Emne: CO2 reduktion fra vedvarende energi Mål for vedvarende energi: I 2025 er København med til at sikre en elproduktion baseret på vedvarende energi, der samlet overstiger byens elforbrug (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Der er opstilet 360 MW (100 vindmøller) til havs og til lands i 2025 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er der installeret solceller svarende til 1 % af elforbruget i København (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er Københavns kraftvarmeproduktion omstillet til biomasse og fjernvarmen er CO2 neutral (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Hvad er gjort i 2013 Produktionen af vedvarende energi både i København og i resten af landet er en væsentlig årsag til at Københavns CO2 udledning i 2013 er reduceret med omkring 21 % i forhold til 2005 og er således et vigtigt element på vejen mod CO2 neutralitet i De initiativer i Københavns klimaplan 'KBH 2025 Klimaplanen', som giver de største CO2 reduktioner, handler om etablering af produktionen af vedvarende energi (VE). Væsentligst er omstilling fra kul til biomasse på kraftvarmeværkerne i København, etablering af landvindmøller i og uden for kommunen samt etablering af kystnære havvindmøller. Derudover omfatter klimaplanen initiativer i forhold til fremme af solceller og etablering af geotermi. Hvad er opnået I 2013 var produktion af el fra vedvarende energikilder inden for Københavns kommunegrænse 414 GWh, og det samlede elforbrug var på GWh. Produktionen af el fra vedvarende kilder svarede således til omkring 18 % af elforbruget i København. Det tilsvarende tal for 2012 var 21 %. VE-elproduktion i Københavns Kommune, Samlet elproduktion i MWh/år Forsyningsform Solceller Vindmøller Affald (korrigeret for fossil andel) Biomassebaseret el (1) I alt Andel VE-el af totalt forbrug (i %) (1) Opgørelsesmetoden er ændret for årene 2012 og 2013 og oplyses herefter direkte af Amagerværket (HOFOR). Indeholder ligeledes et bidrag fra Lynettefælledsskabets anlæg på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen. For at København kan blive CO2 neutral skal mest muligt af fjernvarmen være produceret af vedvarende energikilder. Københavns Kommune indgår et fjernvarmesystem, der dækker det meste af hovedstaden. I

6 forhold til kommunens klimamål er det derfor afgørende, hvor stor en del af den samlede fjernvarmeproduktionen i hovedstadsområdet, der udgøres af CO2 neutral vedvarende energi. Den samlede CO2 udledning fra fjernvarme i 2013 er opgjort til 0,475 mio. ton CO2 ækvivalenter. Det svarer til et fald på godt 2 % i forhold til 2012, primært som følge af fald i forbruget af fjernvarme i kommunale og andre offentlige institutioner samt i handel og service. Hvad er planlagt 360 MW eller mere end 100 vindmøller skal være opsat til havs og til lands i 2025 som led i Københavns klimaindsats. Tre vindmøller på Prøvestenen i København blev indviet i januar 2014, hvoraf den ene er solgt som andele til københavnere m.fl. Fem vindmøller på Lolland og tre i Billund er idriftsat og yderligere 3 vindmøller er under anlæg ved Knuthenborg. HOFOR arbejder løbende på en udvikling af en portefølje af projekter, som bygherre på Københavns vindmølleprojekter. Nationalt indebærer energiforliget fra 2012 bl.a., at der i alt opføres MW nye land og havmøller i Danmark i den kommende årrække. Dette vil også bidrage positivt til Københavns CO2 regnskab på grund af det sammenhængende elnet. Avedøreværkets blok 2 kan køre på 100 % biomasse (træpiller) til varmeproduktion. Der er p.t. forhandlinger mellem Dong Energy og VEKS om ombygning af Avedøreværkets blok 1 til biomasse. Det forventes, at der falder en aftale på plads og at blokken herefter kan køre på 100 % biomasse til varmeproduktionen i stedet for kul. Amagerværkets blok 1 er omstillet til træpiller, og der bruges i dag biomasse til kraftvarmeproduktion. HOFOR overtog pr. 1/ Amagerværket fra Vattenfall. HOFOR har valgt at etablere en ny blok til erstatning for den eksisterende, AMV3. Den nye blok, kaldet Bio4, skal køre på træflis og kapaciteten forventes at blive lidt større end den eksisterende blok 3. Den nye blok forventes at være i drift i Case En række store europæiske energiproducenter, herunder HOFOR og Dong Energy, er p.t. ved at udarbejde en brancheaftale sammen, hvor de frivilligt forpligter sig til købe bæredygtig biomasse. Der findes ikke nationale eller internationale bæredygtighedskriterier for biomasse til energiproduktion, og det er derfor vigtigt, at branchen selv går foran. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jens Sperling, Bydata, jesper@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: CO2 regnskaber CO2 regnskab Open Data København

7 Tema: Klima og energi Emne: Reduktion i elforbruget Mål for elforbrug: Elforbruget i Københavns handels og servicevirksomheder skal i 2025 være reduceret 20 % set ift (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Elforbruget i Københavns husholdninger skal i 2025 være reduceret 10 % set ift (KBH 2025 Klimaplanen, 2012) Hvad er gjort i 2013 Kommunens miljønetværk Grønne Erhverv har været partner i det EU finansierede projekt Carbon 20, som er gennemført under Green Cities i perioden københavnske virksomheder har deltaget i Carbon 20 projektet. Virksomhederne har sammen med kommunen arbejdet med CO2 reduktion på virksomhedsniveau. Målet har været en reduktion i CO2 udledning med 20 % i perioden i hver virksomhed. Carbon 20 projektet blev i 2013 afrapporteret og afsluttet med en konference med international deltagelse. En kortlægning viser, at handels og servicevirksomheder elforbrug udgør 58 % af det samlede erhvervsmæssige elforbrug og 41 % af det samlede elforbrug i København. Kortlægningen, der indeholder oplysninger om, hvilke brancher, der forbruger mest el, vil blive anvendt som prioriteringsværktøj. Hvad er opnået Elforbruget er årsagen til halvdelen af CO2 udledningen fra København. Derfor er indsatsen for at nedbringe elforbruget selvsagt af afgørende betydning for kommunens mål om at blive CO2 neutral. Det samlede elforbrug er faldet med ca. 9 % fra 2010 (2.510 GWh) til 2013 (2.288 GWh). I samme periode er befolkningen i København vokset med ca. 5 %. Resultaterne fra Carbon 20 har vist, at de deltagende virksomheder har opnået en energibesparelse på 22 %. I et handels og serviceprojekt blev der i 2013 iværksat fem pilotprojekter, som alle havde fokus på brancher med et højt elforbrug. Resultatet af disse har bl.a. dannet baggrund for udvælgelse af fire nye projekter som gennemføres i Elforbruget i de private husholdninger er i perioden faldet med godt 6 % og i kommunens/off. bygninger med hele 25 %

8 KØBENHAVNS ELFORBRUG (GWh) I 2013 FORDELT PÅ SEKTORER 152 GWh 50 GWh 483 GWh Kommunale og andre offentlige institutioner Private husholdninger 945 GWh 657 GWh Handels- og servicevirksomheder Industri (inkl. Landbrug og gartnerier) Bygge- og anlæg Hvad er planlagt Det er målet, at de fire projekter (bedre og billigere energirådgivning, netværksprojekt for restauranter, grønne lejekontrakter og grøn leasing) afsluttes i 2014 og at de efterfølgende skal opskaleres og fremadrettet føre til elbesparelser i handels og servicevirksomheder. Det er målet, at den indsats som er iværksat på baggrund af de gennemførte projekter, skal køre videre på markedsmæssige vilkår og at elbesparelserne kan opnås uden udgifter for Københavns Kommune. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Vedr. Carbon 20: Erik Jørgensen, Grønne Erhverv, erjoer@tmf.kk.dk Øvr. Jens Sperling, Bydata, jesper@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: CO2 regnskaber CO2 regnskab Open Data København

9 Tema: Klima og energi Emne: Fjernvarme Mål for fjernvarme: Varmeforbruget skal i 2025 være reduceret 20 % set ift (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er Københavns kraftvarmeproduktion omstillet til biomasse og fjernvarmen er CO2-neutral (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Hvad er gjort i 2013 I Københavns Kommune dækkes 98 % af varmeforbruget af fjernvarme (den resterende del af varmeforbruget i København dækkes hovedsageligt af oliefyr eller elvarme til individuel opvarmning). Træ og halm samt fornybare materialer i affaldet regnes som vedvarende energikilder og er dermed CO2- neutrale. I 2013 var fjernvarmens CO2-neutrale andel ca. 46 %, hvilket er tre procentpoint mere i forhold til 2012 på grund af en større andel biobrændsler i kraftvarmeproduktionen samt en mindre andel olie, som erstattes af naturgas til spidslastproduktion. 67 % af energien fra affaldet regnes som vedvarende energi. De resterende 33 % er baseret på fossile fraktioner i affaldet, som består af plast. Målsætningen om, at København skal være CO2-neutral i 2025 indeholder et ambitiøst mål om, at den fossile del af affaldet i form af plast skal sorteres fra affaldet i stedet for at blive brændt af. Hvad er opnået Det samlede forbrug af fjernvarme var stort set det samme i 2013 som i 2010, når forbruget justeres for, at nogle år er koldere end andre (såkaldte graddage ). Dette skal dog ses på den baggrund, at København i samme periode har haft en befolkningstilvækst på godt 5 %. Så varmeforbruget vokser ikke selv om befolkningstallet stiger.

10 KØBENHAVNS FJERNVARMEFORBRUG (GWH) I 2013 FORDELT PÅ SEKTORER Kommunale og andre offentlige institutioner 983 Private husholdninger Handels- og servicevirksomheder Industri Hvad er planlagt Forventningen er, at varmeforbruget på længere sigt vil falde samtidig med, at København vokser. Årsagen til dette er bl.a. de stadigt strammere krav i bygningsreglementet samt de øgede energispareforpligtigelser, der blev indført med energiforliget i Avedøreværkets blok 2 kan køre på 100 % biomasse (træpiller) til varmeproduktion. Der er p.t. forhandlinger mellem Dong Energy og VEKS om ombygning af Avedøreværkets blok 1 til biomasse. Det forventes, at der falder en aftale på plads og at blokken herefter kan køre på 100 % biomasse til varmeproduktionen i stedet for kul. Amagerværkets blok 1 er omstillet til træpiller, og der bruges i dag biomasse til kraftvarmeproduktion. HOFOR overtog pr. 1/ Amagerværket fra Vattenfall. HOFOR har valgt at etablere en ny blok til erstatning for den eksisterende, AMV3. Den nye blok, kaldet Bio4, skal køre på træflis og kapaciteten forventes at blive lidt større end den eksisterende blok 3. Den nye blok forventes at være i drift i En række store europæiske energiproducenter, herunder HOFOR og Dong Energy, er p.t. ved at udarbejde en brancheaftale sammen, hvor de frivilligt forpligter sig til købe bæredygtig biomasse. Der findes ikke nationale eller internationale bæredygtighedskriterier for biomasse til energiproduktion, og det er derfor vigtigt, at branchen selv går foran. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jens Sperling, Bydata, jesper@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København

11 Tema: Klima og energi Emne: Københavnernes el- og varmeforbrug Mål for husholdningernes el-forbrug: Elforbruget i Københavns husholdninger skal i 2025 være reduceret med 10 % i forhold til 2010 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Hvad er gjort i 2013 De private husholdninger står for mere end en fjerdedel af Københavns elforbrug og over halvdelen af varmeforbruget. Derfor har det stor betydning for kommunens CO2-udledning, at københavnernes forbrug af el og varme i boligen reduceres. Når kul bliver udfaset til fordel for biomasse i fremtidens fjernvarmeproduktion i København, bliver varmen desuden dyrere set fra en samfundsøkonomisk synsvinkel. Der er derfor store økonomiske gevinster at hente ved at reducere energiforbruget. På den måde kan København samtidig minimere behovet for investeringer i ny energiproduktion. Hvad er opnået I 2013 havde københavnerne i gennemsnit et elforbrug på ca kwh. Det gennemsnitlige elforbrug per københavner er faldet med ca. 11 % siden Faldet er ikke helt så stort, når der ses på københavnernes samlede elforbrug, men alligevel mellem 8 og 9 % selvom byen samtidig er vokset 5 %. Når CO2-udledningen i samme periode er faldet mere end elforbruget, skyldes det, at produktionen af el i stigende grad baseres på vedvarende energikilder som fx vind. Dog er CO2-udledningen steget ift pga., at danske elværker har produceret og importeret mere kulbaseret el. Opvarmningen af boligen udgør den største del af en københavners energiforbrug, nemlig mere end kwh om året. Forbruget af varme i boligen afhænger af mange forhold, bl.a. bygningens størrelse, alder og hvor godt den er vedligeholdt, men også af beboernes adfærd. Forbruget af varme påvirkes også af ude-temperaturen og korrigeres derfor undertiden for antallet af graddage i løbet af året, der kan sammenholdes med et gennemsnitligt referenceår. Udviklingen fra år til år kan således bedre følges uafhængigt af udsving i udendørs temperaturer. Den årlige CO2-udledning fra københavnernes gennemsnitlige forbrug af fjernvarme (korrigeret for antal graddage) er faldet med 60 kg. CO2 per indbygger siden 2010 og 190 kg. CO2 siden Det skyldes især omlægningen af fjernvarmeproduktionen fra kul til biomasse på Amagerværket. I 2013 førte én kilowatt-time fjernvarme til en CO2-udledning på 106 g. I 2010 var den tilsvarende CO2- emissionsfaktor for fjernvarme 122 g. Fra 2010 til 2013 er den gennemsnitlige CO2-udledning per kwh således faldet med 13 %. I 2013 førte én kwh el til 428 g. CO2, mens én kwh fjernvarme førte til 106 g. CO2. Det betyder, at en

12 sparet kwh el reducerer CO2-udledningen tre til fire gange så meget som en sparet kwh varme GENNEMSNITLIGT ELFORBRUG OG CO 2 -UDLEDNING I HUSHOLDNINGER Elf orbrug CO2-udledning kwh/indbygger Kg CO 2 /indbygger GENNEMSNITLIGT VARMEFORBRUG OG CO2-UDLEDNING I HUSHOLDNINGER Fjernvarmef orbrug CO2-udledning kwh/indbygger Kg CO2/indbygger Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jens Sperling, Bydata, jesper@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: CO2-regnskaber CO2-regnskab - Open Data København

13 Tema: Grøn og blå hovedstad Emne: Klimatilpasning Mål: I København skal 30 % af hverdagsregnen afkobles fra kloakken frem mod 2110 ved at anvende grønne (beplantning) og blå (vand) løsninger på overfladen (Skybrudsplan, 2012) I København skal skybrudsløsninger medvirke til, at der ikke sker skader i byen ved 100 års skybrud, og at der ikke står mere end 10 cm vand på terræn (Skybrudsplan, 2012). Hvad er gjort i 2013 I 2013 udarbejdedes skybrudskonkretiseringer for hele byen, der beskriver forslag til, hvordan hovedtrækkene i skybrudsløsninger kan udformes. På baggrund af skybrudskonkretiseringernes hovedløsninger, er der i 2014 udarbejdet konkrete projektforslag til ca. 300 projekter, som skal udgøre skybrudssikringen af København. Samtidig med planarbejdet er der gennemført konkrete tiltag i byen i form af enkeltstående projekter, hvor skybrudsproblemerne let kan løses. Det er især i de havnenære områder, hvor regnvand let kan ledes ud til havnen ved f.eks. at etablere et udløb i kajkanten. Der er etableret skybrudsløsninger ved Ny Kongensgade, Ved Stranden og ved Nationalbanken, således at nærområdet til disse udløb er skybrudssikret. Desuden er der genåbnet overløb til havnen for at øge kapaciteten i kloakken under skybrud. De genåbnede overløb kommer kun i funktion under skybrud hvor der i forvejen er overløb til havnen. Der er derfor ikke risiko for, at havnens rekreative anvendelse til f.eks. badning sættes på spil. Der er etableret to forsøgsprojekter til hhv. rensning af vejvand og nedsivning af tagvand. Hvad er opnået Hovedløsningerne for implementering af skybrudsplanen er beskrevet og de første anlægsprojekter er gennemført. Hvad er planlagt I 2014 skal alle projekter beskrives nøjere for at kunne sende en samlet ansøgning om projekternes godkendelse til Forsyningssekretariatet. Endvidere skal det undersøges, hvor det er muligt at frakoble regnvand fra fælleskloakken. De samlede skybrudsprojekter skal godkendes af BR i starten af Endvidere etableres der konkrete anlæg af skybrudsprojekter - f.eks. skybrudssikring af Skt. Annæ Plads i Skybrudssikring og LAR (Lokal Afledning af Regnvand) er langsigtede strategier og tidshorisonten for implementering er endnu ikke fastlagt, men forventes at strække sig over en 20-årig periode. Case St. Annæ Plads i den historiske del af København er ved at blive renoveret. Skybrudssikring indarbejdes i renoveringen af pladsen. Efter renoveringen vil området omkring Skt. Annæ Plads være skybrudssikret i henhold til skybrudsplanens målsætninger. Der bliver skabt kapacitet til at håndtere liter regn pr.

14 sekund. Udfordringen har været at kombinere det historiske område med klimatilpasning. Området skal fungere som en skybrudsløsning, men det skal også være et rum i byen af høj kvalitet. Derfor er kravet til projektet at indarbejde krav og forslag fra lokale, respektere det historiske område og etablere et funktionelt afløb under kraftig regn. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Jan Rasmussen, Klima, jrasmu@tmf.kk.dk Link til mere info: Københavns Kommune: Klimatilpasning